DOMSTOLENS DOM
AF 7. MAJ 1969
Caisse régionale de sécurité sociale du nord de la France
mod Achille Torrekens
(Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour de cassation, Frankrig)
Sag 28/68
Processprog: Fransk
Angående:
En anmodning om en præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af visse bestemmelser i Rådets forordning nr. 3 af 25. september 1958.
Domskonklusion:
Den sammenlægningsordning, der er fastsat ved artikel 27, stk. 1 i Rådets forordning nr. 3 om social sikring af vandrende arbejdstagere, gælder for de i bilag B anførte lovgivninger, hvad enten disse fastsætter en ordning med bidragspligt eller ikke. Nævnte forordning forbliver gældende, for så vidt som de i bilag D anførte overenskomster ikke er til hinder herfor.
Generaladvokatens forslag til afgørelse:
— |
forordning nr. 3 omfatter også ydelser til ældre arbejdstagere; |
— |
med henblik pa erhvervelsen af en ret til alderspension, der afhænger af beskæftigelsesperiodens varighed, sammenlægges beskæftigelsesperioder og dermed ligestillede perioder, der er tilbagelagt i forskellige medlemsstater i overensstemmelse med disse medlemsstaters lovgivning, selvom nævnte ret grunder sig på en ordning, der er helt eller delvist uden bidragspligt. |
Sammendrag
1. |
Retspleje — præjudicielle spørgsmål — Domstolens kompetence — grænser (EØF-traktaten, artikel 177) |
2. |
Social sikring af vandrende arbejdstagere — pensioner ved alderdom og dødsfald — sammenlægning — anvendelse på de i bilag B til forordning nr. 3 anførte lovgivninger, herunder ordninger uden bidragspligt. (Forordning nr. 3, artikel 27, bilag B) |
3. |
Social sikring af vandrende arbejdstagere — Rådets forordning nr. 3 om social sikring af vandrende arbejdstagere — overenskomster omfattet af artikel 6, stk. 2, litra e) og af bilag D — anvendelsesområdet for forordning nr. 3 — fortolkning af nævnte overenskomster |
1. |
De overvejelser, der ledte den nationale ret ved valget af de fremsatte præjudicielle spørgsmål, såvel som den relevans, den tillægger disse inden for rammerne af den sag, den skal afgøre, er unddraget Domstolens efterprøvelse. Artikel 177, der er baseret på en klar kompetencefordeling mellem de nationale retter og Domstolen, tillader ikke denne sidste at træffe afgørelse vedrørende anvendelsen af fællesskabsrettens bestemmelser. |
2. |
Den sammenlægningsordning, der er fastsat ved artikel 27, stk. 1 i Rådets forordning nr. 3 om social sikring af vandrende arbejdstagere, gælder for de i bilag B anførte lovgivninger, hvad enten disse fastsætter en ordning med bidragspligt eller ikke. |
3. |
Det fremgår af artikel 6, stk. 2, litra e), at forordning nr. 3 ikke tilsigter at gøre indgreb i bestemmelserne i de overenskomster, der er indgået før dens ikrafttræden. Forordningen forbliver gældende, for så vidt som disse overenskomster ikke er til hinder herfor. Det påhviler den nationale ret at træffe afgørelse om virkningen af de i bilag D anførte overenskomster. |