I sag 23/67

angående en anmodning, som i medfør af artikel 177 i traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab er indgivet af Tribunal de commerce i Liége for i den sag, der verserer for nævnte ret mellem

S.A. BRASSERIE DE HAECHT

og

PROCESFÆLLERNE WILKIN JANSSEN

at opnå en præjudiciel afgørelse :

afsiger

DOMSTOLEN

sammensat af: præsidenten R. Lecourt (refererende), afdelingsformændene A. M. Donner og W. Strauß, dommerne A. Trabucchi, R. Monaco, J. Mertens de Wilmars og P. Pescatore,

generaladvokat: K. Roemer

justitssekretær: A. Van Houtte

følgende

DOM

Præmisser

Ved dom af 8. maj 1967, indgået til Domstolen den 27. juni, har Tribunal de commerce i Liége i medfør af artikel 177 i traktaten om oprettelsen af Det europæiske økonomiske Fællesskab anmodet Domstolen om at træffe en præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af artikel 85, stk. 1 i den nævnte traktat;

Domstolen anmodes om at udtale, hvorvidt der »ved bedømmelsen af, om de omtvistede aftaler er forbudt efter artikel 85, stk. 1 i EØF-traktaten, skal tages hensyn til den økonomiske sammenhæng og til markedet i sin helhed, dvs. i det foreliggende tilfælde til den samtidige forekomst af et stort antal ensartede kontrakter, som et lille antal belgiske bryggerier har påtvunget et betydeligt antal beværtere«, eller om »man skal indskrænke sig til at undersøge, hvorledes de nævnte aftaler isoleret betragtet påvirker markedet«;

af dommen fremgår det, at spørgsmålet angår aftaler, hvorved en forhandler for et bestemt tidsrum binder sig til kun at forsyne sig hos en bestemt leverandør under udelukkelse af alle andre.

Forbudet i artikel 85, stk. 1 indeholder 3 betingelser, der er afgørende for spørgsmålets besvarelse.

Artikel 85, stk. 1 angiver sit anvendelsesområde ved at nævne aftaler, vedtagelser og samordnet ;

når artikel 85, stk. 1 på denne måde samtidig omhandler aftaler mellem virksomheder, vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder og samordnet praksis, der kan omfatte talrige deltagere, indebærer dette, at alle afgørende forudsætninger for nævnte, vedtagelser og samordnede praksis kan tages i betragtning.

Endvidere er det, når artikel 85, stk. 1 rammer aftaler, vedtagelser eller samordnet praksis ikke alene på grund af disses formål men også på grund af deres følger for konkurrencen, nødvendigt at undersøge nævnte følger ud fra de omstændigheder, hvorunder de opstår, dvs. i den juridiske og økonomiske sammenhæng hvori en sådan aftale, vedtagelse eller samordnet praksis optræder og sammen med andre forhold kan medvirke til en samlet påvirkning af ;

det ville nemlig være meningsløst at ramme en aftale, en vedtagelse eller en samordnet praksis på grund af dens følger, såfremt disse skulle isoleres fra det marked, hvorpå de giver sig udslag, og kun kunne undersøges løsrevet fra den helhed af samvirkende eller modvirkende følger, som de er en del af;

ved bedømmelsen af, om en aftale rammes af artikel 85, stk. 1, kan aftalen således ikke isoleres fra denne sammenhæng, dvs. fra de faktiske eller retlige omstændigheder, der bevirker, at aftalen hindrer, begrænser eller fordrejer ;

i denne forbindelse kan fremkomsten af andre lignende aftaler tages i betragtning, for så vidt helheden af aftaler af denne art kan begrænse den frie handel.

Endelig er det kun i det omfang, hvori aftalerne, vedtagelserne eller den samordnede praksis kan påvirke handelen mellem medlemsstater, at indflydelsen på konkurrencen omfattes af det fællesskabsretlige ;

denne betingelse er kun opfyldt, når det på grundlag af objektive retlige eller faktiske omstændigheder er sandsynligt, at aftalen, vedtagelsen eller den samordnede praksis eventuelt, direkte eller indirekte, kan påvirke samhandelen mellem medlemsstater, medvirke til en opdeling af markedet og vanskeliggøre den med traktaten tilsigtede økonomiske integration;

ved bedømmelsen heraf kan den enkelte aftale, vedtagelse eller samordnede praksis altså heller ikke isoleres fra alle øvrige, blandt hvilke den har sin plads.

Forekomsten af andre lignende kontrakter er en omstændighed, der sammen med andre kan danne den økonomiske og juridiske sammenhæng, hvori kontrakten bør be dømmes;

selv om dette forhold således skal tages i betragtning, kan det dog ikke i sig selv anses for afgørende;

der er her kun tale om et forhold blandt flere, som indgår i bedømmelsen af, om handelen mellem medlemsstaterne gennem en mulig forstyrrelse af konkurrencen udsættes for påvirkning.