1.

Om en vandrende arbejdstager er omfattet af forordning nr. 3, artikel 27 og 28 afhænger ikke af den pågældendes frie valg men af den objektive situation, han befinder sig i.

2.

I hvert fald i de systemer, der opererer med perioder, og hvorefter alderspensionen udelukkende varierer efter de tilbagelagte forsikringsperioder, gælder forordning nr. 3, artikel 27 og 28 ikke for en vandrende arbejdstager, som ikke af hensyn til erhvervelsen af kravet på ydelserne har brug for at foretage sammenlægning i nogen af de medlemsstater, hvor han har tilbagelagt forsikringsperioder.

3.

Forordning nr. 3 og 4, særlig forordning nr. 3, artikel 27 og 28 i forbindelse med forordning nr. 4, artikel 30 til 36, og 83, medfører ikke forpligtelse til samtidig, på grundlag af samme referencedato, at opgøre en i en medlemsstat erhvervet alderspension i henhold til artikel 27 og en anden alderspension, der endnu ikke er aktualiseret i en anden medlemsstat eller er erhvervet i en anden medlemsstat, efter hvis lovgivning der på den pågældendes begæring kan ske udsættelse med opgørelsen.

4.

En ansøgning om pension indgivet til en institution i en medlemsstat medfører ikke afkald på de muligheder, som de andre medlemsstaters lovgivninger indrømmer de pågældende arbejdstagere. Fastlæggelsen af tidspunktet for dette valg henhører under de nationale myndigheders kompetence.

1.

Fri bevægelighed for personer — vandrende arbejdstagere — forsikring mod alderdom og død — beregning af ydelserne — anvendelse af systemet i forordning nr. 3, artikel 27 og 28 — hensyntagen til den ydelsesberettigedes objektive situation

2.

Fri bevægelighed for personer — vandrende arbejdstagere — forsikring mod alderdom og død — systemer med perioder — alderspension der udelukkende varierer efter de tilbagelagte perioder — den pågældendes ret til pension erhvervet uden sammenlægning af tilbagelagte perioder — artikel 27 og 28 i forordning nr. 3 ikke anvendelige

3.

Fri bevægelighed for personer — vandrende arbejdstagere — forsikring mod alderdom og død — ikke pligt til samtidig opgørelse af pensionerne

(Forordning nr. 3, artikel 28)

4.

Fri bevægelighed for personer — vandrende arbejdstagere — forsikring mod alderdom og død — anvendelsen af ordningen efter forordning nr. 3 — garanti for de pågældende for ydelser erhvervet i henhold til medlemsstaternes lovgivninger — muligheder efter disse lovgivninger — afkald unødvendigt — tidspunkt for valget fastsat af de nationale lovgivninger

(Forordning nr. 3, artikel 27 og 28)

1.

Om en vandrende arbejdstager er omfattet af forordning nr. 3, artikel 27 og 28, afhænger ikke af den pågældendes frie valg men af den objektive situation, han befinder sig i.

2.

I hvert fald i de systemer, der opererer med perioder, og hvorefter alderspensionen udelukkende varierer efter de tilbagelagte forsikringsperioder, gælder forordning nr. 3, artikel 27 og 28 ikke for en vandrende arbejdstager, som ikke af hensyn til erhvervelsen af kravet på ydelserne har brug for at foretage sammenlægning i nogen af de medlemsstater, hvor han har tilbagelagt forsikringsperioder.

3.

Forordning nr. 3 og 4, særlig forordning nr. 3, artikel 27 og 28 i forbindelse med forordning nr. 4, artikel 30 til 36, og 83, medfører ikke forpligtelse til samtidig, på grundlag af samme referencedato, at opgøre en i en medlemsstat erhvervet alderspension i henhold til artikel 27 og en anden alderspension, der endnu ikke er erhvervet i en anden medlemsstat eller er erhvervet i en anden medlemsstat, efter hvis lovgivning der på den pågældendes begæring kan ske udsættelse med opgørelsen.

Jf. sammendrag nr. 3 i dommen i sag 9/67, Sml. 1965 — 68, s. 379.

4.

Ordningen i forordning nr. 3, artikel 27 og 28, der i overenstemmelse med formålet med traktatens artikel 51 skal sikre en vandrende arbejdstager de fordele, som svarer til hans forskellige arbejdsperioder, kan ikke uden ved en udtrykkelig undtagelse, der er forenelig med traktatens mål, anvendes således, at arbejdstageren fratages rettigheder i henhold til en del af en medlemsstats lovgivning.

En ansøgning om pension indgivet til en institution i en medlemsstat medfører ikke afkald på de muligheder, som de andre medlemsstaters lovgivninger indrømmer de pågældende arbejdere. Fastlæggelsen af tidspunktet for dette valg henhører under de nationale myndigheders kompetence.