DOMSTOLENS DOM (FØRSTE AFDELING)

AF 25. JUNI 1964

J.A.G. Baron de Vos van Steenwijk

mod Kommissionen for Det europæiske Atomenergifællesskab

Sag 84/63

Processprog: Fransk

Angående :

Annullation af beslutningen om, at sagsøgeren ikke skulle omfattes af vedtægten, og om opsigelse af kontrakten med denne, samt påstand om erstatning.:

Domskonklusion:

Søgsmål nr. 84/63 forkastes, da det findes at savne fornødent grundlag.

Generaladvokatens forslag til afgørelse:

at sagsøgte frifindes.

Sammendrag

1.

Tjenestemænd — varig ansættelse under vedtægten — udtalelse om prøvetiden — forlængelse af prøvetiden — udtalelse om værig ansættelse — tjenestemandens samlede tjenestetid som referenceperiode

(Euratom-tjenestemandsvedtægten, artikel 102)

2.

Tjenestemænd — varig ansættelse under vedtægten — ugunstig udtalelse fra integrationsudvalget — klage, som skal gøres gældende ved søgsmål mod den beslutning fra ansættelsesmyndigheden, der bekræfter denne udtalelse

(Euratom-tjenestemandsvedtægten, artiklerne 91 og 102)

3.

Tjenestemænd — varig ansættelse under vedtægten — udtalelse fra integrationsudvalget — underretning ikke nødvendig forud for meddelelsen

(Euratom-tjenestemandsvedtægten, artikel 102)

1.

Administrationen har på trods af en allerede foreliggende udtalelse, der er udfærdiget efter tjenestemandens seks måneders prøvetid, og uafhængigt af en eventuel forlængelse af prøvetiden, ret og pligt til at forelægge integrationsudvalget en ny udtalelse, som dækker tjenestemandens samlede tjenestetid.

2.

En klage fra en tjenestemand mod en ugunstig udtalelse fra integrationsudvalget kan kun gøres gældende på formålstjenlig måde ved et søgsmål mod den beslutning fra ansættelsesmyndigheden, hvorved denne er forpligtet til at bekræfte udtalelsen, og som udgør afslutningen på integrationsproceduren.

3.

Administrationen er ikke forpligtet til at underrette tjenestemanden om integrationsudvalgets udtalelse før meddelelsen af dens beslutning vedrørende integreringen af denne tjenestemands varige ansættelse under vedtægten.