DOMSTOLENS DOM (ANDEN AFDELING)

AF 4. APRIL 1960

Raymond Elz mod Den Høje Myndighed for Det europæiske Kul- og Stålfællesskab

Sag 34/59

Processprog: Fransk

Angående:

Blandt andet annullation af visse af Den Høje Myndigheds beslutninger vedrørende indplaceringen af sagsøgeren i en bestemt lønklasse.

Domskonklusion :

Klagen afvises fra realitetsbehandling.

Generaladvokatens forslag til afgørelse :

at klagen i det hele bør afvises fra realitetsbehandling.

Sammendrag

1.

Procesreglement — afløsning — virkninger med hensyn til fristerne for antagelse til realitetsbehandling

2.

Frister — udløb

1.

Ikrafttrædelsen af et nyt procesreglement for Domstolen gør hverken indgreb i en søgsmålsret, der er erhvervet før denne dato, eller i en præklusion, som er indtrådt under det tidligere reglement.

2.

Et søgsmål rettet mod følgerne af en beslutning, som sagsøgeren ikke mere kan anfægte, er for sent indgivet og kan derfor ikke antages til realitetsbehandling.