DOMSTOLENS DOM

AF 4. FEBRUAR 1959 ( 1 )

De Gezamenlijke Steenkolenmijnen i Limburg

mod Den Høje Myndighed for Det europæiske Kul- og Stålfællesskab

Sag 17/57

Processprog: Nederlandsk

Angående:

Annullationssøgsmål indgivet imod Den Høje Myndigheds beslutning til Den tyske Forbundsregering vedrørende skattefrit skifteholdstillæg til minearbejdere under jorden (kaldet Bergmannsprämie) (findes ikke på dansk).

Domskonklusion:

Sagen afvises

Generaladvokatens forslag til afgørelse :

at sagen afvises.

Sammendrag

1.

Retspleje — passivitetssøgsmål — alvorlig henstilling til Den Høje Myndighed (EKSF-traktatens, artikel 35)

2.

Retspleje — passivitetssøgsmål — betegnelse af sagen — endring

3.

Staternes forpligtelser — ikke-overholdelse — Den Høje Myndigheds beføjelser (EKSF-traktaten, artikel 88)

1.

Et søgsmål i medfør af artikel 35 kan kun indledes, såfremt sagsøgeren forinden har henvendt sig til Den Høje Myndighed i overensstemmelse med bestemmelserne i den nævnte artikels første stykke. Denne indledende formalitet er væsentlig, ikke blot fordi henvendelsen til Den Høje Myndighed er udgangspunktet for de frister, den pågældende skal overholde, men også på grund af betydningen af en sådan meddelelse, som, samtidig med at den angår Den Høje Myndigheds passivitet, tvinger denne til inden for en afgrænset frist at tage stilling til lovligheden af dens passivitet.

2.

Betegnelsen af en sag kan ikke — selv subsidiært — ændres i replikken.

3.

Hvis Den Høje Myndighed, efter at have givet en stat lejlighed til at fremsætte sine bemærkninger i medfør af artikel 88, får oplysninger fra denne, som får den til at skønne, at staten ikke har undladt at opfylde en af de forpligtelser, som påhviler den i medfør af traktaten, har Den Høje Myndighed kun mulighed for at undlade at forfølge sagen. Traktatens artikel 88 giver ikke Den Høje Myndighed ret til i relation til staterne at vedtage godkendelsesbeslutninger, men kun beslutninger som fastslår en undladelse af at opfylde de i traktaten fastsatte forpligtelser.


( 1 ) – Oversat fra transk.