EUROPA-KOMMISSIONEN

Strasbourg, den 15.9.2026

COM(2026) 980 final

2026/0271(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om digitalisering af koordineringen af de sociale sikringsordninger, om fastlæggelse af en ramme for det europæiske socialsikringspas (ESSPASS) og om ændring af forordning (EF) nr. 883/2004, (EF) nr. 987/2009 og (EU) 2018/1724

(EØS-relevant tekst)

{SEC(2026) 980 final} - {SWD(2026) 981 final} - {SWD(2026) 982 final} - {SWD(2026) 983 final}

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

Den frie bevægelighed for personer er en af de fire grundlæggende friheder, som har en central placering i EU's indre marked og er et vigtigt resultat af den europæiske integration. Ved at fremme arbejdskraftens bevægelighed bidrager den til at afhjælpe mangel på arbejdskraft og kvalifikationer og støtter økonomisk vækst og konkurrenceevne på tværs af medlemsstaterne. Ud over fordelene for Europas økonomi giver den frie bevægelighed for personer den enkelte flere faglige og personlige muligheder, fremmer kulturel udveksling og en fælles samhørighedsfølelse og bidrager dermed til integrationen i Den Europæiske Union.

Den effektive udøvelse af denne frihed kræver klare regler, robuste håndhævelsesmekanismer og koordinerede politikker medlemsstaterne imellem, som understøtter mobilitet og samtidig sikrer retfærdighed, retssikkerhed og beskyttelse af rettigheder. En central søjle i denne henseende er EU-rammen for koordinering af de sociale sikringsordninger 1 . Denne sikrer, at personer fortsat modtager deres ydelser – såsom pensions-, arbejdsløsheds- og familieydelser – og har adgang til sundhedsydelser, når de flytter til, opholder sig i eller rejser i andre medlemsstater. En revision, der skal modernisere denne ramme, er for nylig blevet foreløbigt aftalt af Europa-Parlamentet og Rådet 2 . Når den er vedtaget, vil den reviderede ramme lette udøvelsen af borgernes rettigheder, skabe større retlig klarhed og lette håndhævelsen samt gøre det lettere for virksomheder og arbejdstagere at udøve kortvarige grænseoverskridende aktiviteter og foretage forretningsrejser.

Samtidig er der stadig et betydeligt potentiale for at gøre EU's regler om koordinering af de sociale sikringsordninger lettere at anvende. Dette kan opnås gennem øget og bedre brug af digitale teknologier på dette område som led i EU's bredere indsats for at: i) forenkle procedurer, ii) mindske byrderne for enkeltpersoner, virksomheder og nationale, regionale og lokale myndigheder og iii) støtte konkurrenceevnen på EU's indre marked.

Den digitale omstilling er en central del af EU's strategiske prioriteter og fungerer som en vigtig drivkraft for innovation og konkurrenceevne. I overensstemmelse med politikprogrammet for det digitale årti 2030 og den europæiske erklæring om digitale rettigheder og principper for det digitale årti fremmer Unionen udviklingen af gnidningsløse og menneskecentrerede digitale offentlige tjenester i hele Europa.

I nylige rapporter fra Enrico Letta og Mario Draghi  om det indre markeds fremtid og Europas konkurrenceevne fremhæves det, at det haster med at fremskynde denne digitale omstilling og fjerne hindringer, der underminerer dynamikken i det indre marked. I rapporten om det indre marked og konkurrenceevne fra 2026 påpeges tilsvarende vedvarende mangler i grænseoverskridende digitale tjenester og mobilitetsudfordringer som betydelige hindringer – navnlig for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) 3  – der hæmmer Europas økonomiske ekspansion og det digitale indre markeds gnidningsløse funktion. Endvidere fremhæves det i EU's strategi for opstarts- og vækstvirksomheder fra 2025, at reguleringsmæssig fragmentering har en negativ indvirkning på opstarts- og vækstvirksomheders evne til at operere effektivt på det indre marked og tiltrække talenter.

Selv om Kommissionen og medlemsstaterne allerede har taget skridt inden for den nuværende ramme til at digitalisere grænseoverskridende procedurer, tjenester og dataudveksling inden for koordinering af de sociale sikringsordninger, er der behov for yderligere tiltag på EU-plan. Dette er i tråd med gentagne opfordringer fra Europa-Parlamentet, bl.a. i dets beslutning fra 2021 om et europæisk socialsikringspas, som også er afspejlet i Kommissionens meddelelse om digitalisering af koordinationen af de sociale sikringsordninger , i Rådets konklusioner fra november 2023 og i ovennævnte Lettarapport. Dette imødekommer også anmodninger fra de europæiske arbejdsmarkedsparter 4 og civilsamfundsorganisationer om at styrke beskyttelsen af arbejdstagernes socialsikringsrettigheder, styrke håndhævelsen og fremme arbejdskraftens mobilitet, samtidig med at de administrative byrder mindskes.

Systemet for elektronisk udveksling af oplysninger vedrørende socialsikring (EESSI) 5 har i væsentlig grad forbedret behandlingen af sager i henhold til EU's regler om koordinering af de sociale sikringsordninger. EESSI dækker områder såsom sygdom, arbejdsulykker, pensioner, arbejdsløshed og familieydelser og gør det muligt for mere end 3 100 socialsikringsinstitutioner i de 32 deltagende lande (de 27 medlemsstater samt Island, Liechtenstein, Norge, Schweiz og Det Forenede Kongerige) at udveksle oplysninger elektronisk og sikkert, hvorved papirbaseret kommunikation erstattes. Siden systemet blev taget i brug, er mere end 42 mio. sager blevet behandlet, hvilket har givet konkrete fordele for millioner af enkeltpersoner, der nu oplever en mere effektiv behandling af deres krav om sociale sikringsydelser.

På trods af disse fremskridt er der fortsat visse hindringer for fuldt ud at realisere fordelene ved systemet. Disse omfatter forsinkelser i behandlingen af grænseoverskridende pensionssager, hvilket risikerer at efterlade enkeltpersoner uden rettidig adgang til deres rettigheder og dermed undergrave borgernes tillid til EU's ramme for koordinering af de sociale sikringsordninger. Erfaringerne med gennemførelsen af EESSI har også afdækket de tekniske, proceduremæssige og koordineringsmæssige udfordringer, der er forbundet med digitaliseringen af grænseoverskridende socialsikringsprocedurer. I betragtning af, at tusindvis af institutioner er involveret, og at alle sociale sikringsgrene er omfattet, er der behov for mere smidigt samarbejde og strømlinet beslutningstagning.

Selv om det er af afgørende betydning at forbedre udvekslingen af oplysninger mellem socialsikringsinstitutioner via EESSI, er det kun det første skridt. Der er behov for yderligere digitalisering for at:

·styrke beskyttelsen af enkeltpersoner og arbejdstagere ved at lette en mere effektiv adgang til socialsikringsrettigheder i hele Europa

·mindske de administrative hindringer og omkostninger for enkeltpersoner, der har adgang til sociale sikringsydelser i andre medlemsstater, og for virksomheder, der opererer på tværs af grænserne

·øge kvaliteten af grænseoverskridende offentlige tjenester

·give medlemsstaterne mere effektive redskaber til bekæmpelse af svig og dermed styrke beskyttelsen af rettigheder og fair mobilitet.

Der er fortsat udfordringer i forbindelse med udvekslingen af oplysninger mellem enkeltpersoner, virksomheder og nationale myndigheder i grænseoverskridende socialsikringssituationer. Enkeltpersoner har ofte vanskeligt ved hurtigt at dokumentere deres socialsikringsrettigheder, når de flytter, rejser eller arbejder på tværs af grænserne. Samtidig mangler socialsikringsinstitutioner, arbejdstilsyn og sundhedstjenesteydere effektive og sikre måder at bekræfte disse oplysninger på på tværs af medlemsstaterne. Samtidig har virksomheder – navnlig små og mellemstore virksomheder (SMV'er) – fortsat vanskeligt ved gnidningsløst at overholde kravene, når de sender arbejdstagere til midlertidigt at arbejde i udlandet 6 .

Problemet skyldes:

·eksisterende procedurer for anmodning om, udstedelse og kontrol af socialsikringsdokumenter, herunder det europæiske sygesikringskort, som fortsat i vid udstrækning er papirbaserede

·begrænset grænseoverskridende interoperabilitet og standardisering af dokumenternes format og kontrolmetoder

·processer, der ikke i tilstrækkelig grad imødekommer enkeltpersoners og virksomheders behov.

Dette fører til ineffektivitet, unødig proceduremæssig kompleksitet, øgede omkostninger, tidstab, fejl og svig. Dette kan potentielt gøre det vanskeligere nemt at få adgang til sociale sikringsydelser i andre medlemsstater og dermed skabe konkrete hindringer for mobilitet inden for EU 7 , etableringsfrihed og levering af grænseoverskridende tjenesteydelser.

Med henblik herpå blev pilotprojektet om det europæiske socialsikringspas (ESSPASS) iværksat som led i handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder. Projektets formål var at undersøge en digital løsning til udstedelse og grænseoverskridende kontrol af socialsikringsdokumenter. Mellem 2021 og 2025 blev der testet digitale løsninger for procedurer vedrørende det personbårne dokument A1 8 og EU-sygesikringskortet med deltagelse af et betydeligt antal medlemsstater 9 .

Pilotprojektets succes har klart påvist, at ESSPASS kan:

·sætte personer i stand til lettere og mere sikkert at dokumentere og udøve deres rettigheder på tværs af grænser

·mindske de administrative byrder for virksomheder

·styrke forebyggelsen af svig gennem realtidskontrol af standardiserede digitale dokumenter

·øge effektiviteten for de nationale myndigheder ved at mindske brugen af papirbaserede processer.

På baggrund af disse dokumenterede fordele har Kommissionen bebudet en lovgivningsramme for ESSPASS i strategien for det indre marked og i sit arbejdsprogram for 2026 som et centralt element i pakken om fair arbejdskraftmobilitet. I den foreslåede forordning fastsættes regler for hurtig udrulning af ESSPASS i alle medlemsstater. Den indfører et særligt retligt instrument, der dækker de grænseoverskridende digitale dataudvekslinger og procedurer, som er nødvendige for at sikre en effektiv gennemførelse og håndhævelse af EU-reglerne om koordinering af de sociale sikringsordninger, herunder dem, der understøttes via EESSI-systemet.

En selvstændig forordning om alle aspekter vedrørende digitalisering af koordineringen af de sociale sikringsordninger er nødvendig for at sikre retlig klarhed, sammenhæng, mulighed for håndhævelse og fleksibilitet. Disse mål kan ikke nås fuldt ud gennem fragmenterede bestemmelser inden for den eksisterende ramme for koordinering af de sociale sikringsordninger. Et særligt retligt instrument vil fastlægge de nødvendige retlige krav, tekniske specifikationer og standarder, interoperabilitetskrav, styringsordninger samt solide sikkerheds- og databeskyttelsesgarantier. Det vil også sikre, at de tilsvarende bindende gennemførelsesforanstaltninger anvendes ensartet og effektivt i alle medlemsstater. Desuden vil en sådan tilgang give større fleksibilitet til at tage højde for den fremtidige teknologiske udvikling. Ved at adskille de digitale aspekter fra den centrale EU-ramme for koordinering af de sociale sikringsordninger vil den foreslåede forordning gøre det muligt at ajourføre tekniske krav rettidigt, uden at det er nødvendigt at ændre denne ramme. Den vil udelukkende fokusere på digitalisering af koordineringen af de sociale sikringsordninger og dermed supplere den eksisterende retlige ramme.

Den foreslåede forordning vil understøtte en smidig overgang fra ESSPASS-pilotfasen til gennemførelse i fuld skala. Den vil finde anvendelse på det personbårne dokument A1 et år efter ikrafttrædelsen og på det europæiske sygesikringskort efter tre år. Efter tre år vil den også omfatte alle andre socialsikringsdokumenter, bortset fra dem, for hvilke en vurdering viser, at digitalisering inden for rammerne af ESSPASS ikke vil medføre en merværdi.

Ved at bygge på rammerne for den europæiske digitale identitet (EUDI) og den fælles digitale portal vil den foreslåede forordning give personer sikker, direkte adgang til deres socialsikringsdokumenter via deres EUDI-tegnebøger, mens de nationale myndigheder vil få gavn af muligheder for øjeblikkelig kontrol og bedre metoder til at opdage svig. Indførelsen af bindende frister for udstedelse af dokumenter vil yderligere forbedre forudsigeligheden for personer og virksomheder, herunder selvstændige erhvervsdrivende, ved at reducere unødige forsinkelser. Dette vil bidrage til at sikre en effektiv og rettidig udøvelse af rettigheder i henhold til EU-rammen for koordinering af de sociale sikringsordninger. Desuden vil den lette virksomhedernes grænseoverskridende aktiviteter ved at give dem større planlægningssikkerhed og undgå administrative flaskehalse som følge af varierende sagsbehandlingstider. Øget gennemsigtighed og direkte adgang til dokumentation for rettigheder vil gøre det lettere for arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende at dokumentere deres dækning, når de arbejder på tværs af grænser, mindske de administrative hindringer, der er forbundet med papirbaserede procedurer, og bidrage til at forebygge svig og misbrug, der kan undergrave deres rettigheder. For virksomheder, navnlig SMV'er, vil overholdelsen af udstationeringskrav blive forenklet ved at skabe konvergens i oplysningskravene for anmodninger om det personbårne dokument A1 og mindske overflødig indsendelse af data i overensstemmelse med engangsprincippet. Dette vil sænke de administrative omkostninger, forbedre retssikkerheden, når arbejdstagere sendes til udlandet, og bidrage til at sikre hurtigere og mere pålidelig adgang til de krævede dokumenter. Styringen vil også blive styrket og forenklet ved at erstatte de nuværende ordninger med en mere agil og struktureret tilgang. Der vil blive oprettet en særlig gruppe vedrørende digitalisering af koordineringen af de sociale sikringsordninger sammensat af repræsentanter for medlemsstaterne med henblik på at bidrage til at udarbejde tekniske specifikationer, overvåge fremskridt og udveksle erfaringer. Denne gruppe vil videreføre det arbejde, der tidligere blev udført af Det Tekniske Udvalg for Databehandling, der er oprettet i henhold til artikel 73 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 10 , og ad hoc-gruppen under Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger om ESSPASS. Desuden vil et udvalg bestående af repræsentanter for medlemsstaterne bistå Kommissionen med vedtagelsen af gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren fastsat i artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 11 ("komitologiudvalget"). Dette vil sikre, at reglerne fortsat kan tilpasses og er fremtidssikrede, samtidig med at deres bindende karakter bevares.

Den foreslåede forordning vedrører personer, der er omfattet af EU-reglerne om koordinering af de sociale sikringsordninger som defineret i artikel 2 i forordning (EF) nr. 883/2004, herunder arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende, pensionister, arbejdsløse og økonomisk inaktive forsikrede personer samt deres familiemedlemmer. I henhold til forordning (EU) nr. 1231/2010 12 finder disse regler også anvendelse på tredjelandsstatsborgere, der lovligt opholder sig i en medlemsstat og befinder sig i en grænseoverskridende situation. Forordning (EU) nr. 1231/2010 skal derfor ændres for at sikre, at de foranstaltninger, der indføres ved dette forslag, også finder anvendelse på disse tredjelandsstatsborgere.

Med hensyn til territorial dækning vil den foreslåede forordning omfatte alle medlemsstaterne og vil også være relevant for EØS-landene, Schweiz og Det Forenede Kongerige med forbehold af de gældende retlige ordninger.

•    Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Forslaget til forordning understøtter målene i den europæiske søjle for sociale rettigheder og er i overensstemmelse med eksisterende EU-lovgivning på området, navnlig EU-reglerne om koordinering af de sociale sikringsordninger. Det supplerer disse regler ved at indføre et særligt retligt instrument, der regulerer alle grænseoverskridende digitale procedurer og dataudvekslinger, der er nødvendige for at lette deres effektive gennemførelse og håndhævelse. Forslaget ændrer ikke de eksisterende rettigheder og forpligtelser, der er fastsat inden for rammen for koordinering af de sociale sikringsordninger, og forringer ikke det niveau af individuel beskyttelse, som denne ramme indebærer. Den seneste revision af denne ramme moderniserede og forenklede den. Forslaget er i overensstemmelse med denne tilgang, da det yderligere moderniserer og forenkler anvendelsen af denne ramme gennem digitalisering. Ved at fremme brugen af digitale teknologier på tværs af medlemsstaterne styrker forslaget den eksisterende beskyttelse, idet det forenkler adgangen til socialsikringsrettigheder og tjenester på tværs af grænser.

Forslaget er i overensstemmelse med forordningen om den fælles digitale portal 13 . I henhold til forordningen om den fælles digital portal skal medlemsstaterne sikre, at personer og virksomheder kan få adgang til og gennemføre administrative procedurer fuldt ud online, herunder: i) anmodninger om at fastslå, hvilken socialsikringslovgivning der gælder for indehaveren, hvilket fører til udstedelse af det personbårne dokument A1, ii) ansøgninger om EU-sygesikringskort og iii) pensionsansøgninger. For at sikre, at personer fuldt ud kan udøve deres ret til fri bevægelighed uden administrative hindringer, udvider forslaget anvendelsesområdet for forordningen om den fælles digital portal, således at muligheden for at indsende anmodninger fuldt ud online også omfatter yderligere sociale sikringsdokumenter.

Forslaget indgår i pakken om fair arbejdskraftmobilitet. Pakken omfatter foranstaltninger, der har til formål at modernisere og forenkle anvendelsen og håndhævelsen af reglerne om arbejdskraftmobilitet og koordinering af de sociale sikringsordninger. Formålet er at sikre, at mobiliteten inden for EU er fair, og at arbejdstagerne beskyttes mod udnyttelse eller ulemper knyttet til mobilitet, samtidig med at der fremmes et konkurrencedygtigt og dynamisk erhvervsklima, der bygger på færdigheder og innovation.

 •    Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Forslaget understøtter de europæiske mål om at forenkle administrative procedurer for personer, virksomheder og nationale, regionale og lokale myndigheder: mindre bureaukrati, større tillid, bedre håndhævelse. Dette bidrager til at genoprette EU's konkurrenceevne i overensstemmelse med Draghirapporten og EU's konkurrenceevnekompas. Det supplerer også den 28. ordning, som skal hjælpe virksomheder (navnlig opstarts- og vækstvirksomheder) med at overvinde hindringer for at drive virksomhed i hele Europa og støtte vækst, innovation og global konkurrenceevne.

Forslaget bygger på den igangværende indsats på EU-plan for at fremme inkluderende digital deltagelse for alle i hele Europa 14 og fremskynde digitaliseringen af grænseoverskridende offentlige tjenester. Dette er i overensstemmelse med målene i programmet for det digitale årti om 100 % onlinelevering af centrale tjenester og om, at personer har adgang til sikre elektroniske identifikationsløsninger senest i 2030. Forslaget bygger også på eksisterende tværsektorielle initiativer såsom forordningen om den fælles digitale portal og det tekniske engangssystem, rammen for den europæiske digitale identitet og eventuelt de kommende europæiske virksomhedstegnebøger, informationssystemet for det indre marked og forordningen om et interoperabelt Europa.

Forslaget supplerer anden lovgivning, systemer og værktøjer, der understøtter arbejdskraftmobilitet, grænseoverskridende levering af tjenesteydelser, social beskyttelse, grænseoverskridende sundhedsydelser og håndhævelse af arbejdsretten, og som har til formål yderligere at lette mobiliteten for personer og arbejdstagere i EU, forenkle administrative procedurer for personer, virksomheder og nationale myndigheder og opretholde arbejdstagernes rettigheder. Sådanne systemer og værktøjer omfatter:

·den europæiske pensionssporingstjeneste

·forslaget til en e-erklæring om udstationering af arbejdstagere, som Europa-Parlamentet og Rådet foreløbigt er nået til enighed om, og portalen for udstationeringserklæringer inden for vejtransport 15

·det europæiske sundhedsdataområde, herunder MinSundhed@EU-infrastrukturen, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2025/327 16  

·initiativer til at undersøge potentialet for interoperabilitet mellem forskellige medlemsstaters arbejds- og socialidentitetskort.

–to spørgeundersøgelser (marts-april 2025) rettet mod socialsikringsinstitutioner, sundhedstjenesteydere og håndhævelsesmyndigheder med 87 svar fra 32 lande 

–97 interviews med interessenter (2025) med nationale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og tekniske eksperter for at vurdere omkostninger, fordele og gennemførlighed 

–to workshopper (juni 2025) med henholdsvis 62 og 44 deltagere for at validere problemdefinitioner og løsningsmodeller 

–møder med eksperter, der deltog i ESSPASS-pilotprojekterne (2025-2026) 

–seminarer og udvekslinger som led i koordineringen af de sociale sikringsordninger, herunder særlige møder om ESSPASS og konsekvensskøn 

–en gennemførelsesdialog om fair arbejdskraftmobilitet (16. september 2025)

–et møde på højt plan om digitalisering af koordineringen af de sociale sikringsordninger med repræsentanter for medlemsstaterne (30. september 2025) 

–en høring af arbejdsmarkedets parter på EU-plan (6. november 2025), hvor synspunkterne fra arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer blev indsamlet

–en indkaldelse af feedback om ESSPASS (14. januar -11. februar 2026) og en om pakken om fair arbejdskraftmobilitet 

–en offentlig høring (22. januar -16. april 2026). 

–Løsningsmodel 1, hvor der etableres en løsning, som forbedrer det eksisterende format for personbårne dokumenter og EU-sygesikringskortet og gør det muligt at kontrollere dem på tværs af grænser. Dette indebærer udstedelse af dokumenterne i et standardiseret format med digitale sikkerhedselementer, som enten kan udskrives eller lagres elektronisk.

–Løsningsmodel 2, hvor der indføres en løsning til udstedelse og øjeblikkelig kontrol af personbårne dokumenter og EU-sygesikringskortet baseret på EUDI-rammen. Personer og virksomheder vil kunne lagre disse dokumenter sikkert i deres EUDI-tegnebøger. Hvis de ikke kan eller ikke ønsker at bruge EUDI-tegnebøgerne, vil ikke-forbedrede fysiske dokumenter fortsat være tilgængelige.

–Løsningsmodel 3, hvor der etableres en løsning, som omfatter de hovedelementer, der er fastsat i løsningsmodel 2. Personer og virksomheder, som ikke kan eller ikke ønsker at bruge EUDI-tegnebøger, vil dog modtage forbedrede fysiske dokumenter, som også kan kontrolleres, når de er udskrevet (som i løsningsmodel 1).

–at gøre det muligt for personer i alle medlemsstater at anmode om og modtage personbårne dokumenter elektronisk, også dokumenter, der ikke er omfattet af forordningen om den fælles digitale portal

–at indføre bindende frister for nationale myndigheders udstedelse af socialsikringsdokumenter, så det sikres, at de rettidigt er tilgængelige til grænseoverskridende brug, uden at nøjagtigheden bringes i fare

–at der er konvergens mellem nationale oplysningskrav ved anmodning om det personbårne dokument A1 samt mulighed for at anvende den flersprogede offentlige grænseflade til erklæringen om udstationerede arbejdstagere (e-erklæringen), når den er oprettet, i det omfang oplysningskravene overlapper med e-erklæringen. Dette vil gøre det muligt for ansøgere kun at indsende data én gang (efter engangsprincippet) i overensstemmelse med det ønske, som interessenter og flere medlemsstater gav udtryk for under forhandlingerne om e-erklæringen. Dette vil være i overensstemmelse med EU's overordnede mål om at reducere de administrative hindringer for virksomheder, der opererer på tværs af grænser. Konvergens i oplysningskravene vil også sikre bedre overensstemmelse mellem de kontroller, der foretages inden udstedelsen af det personbårne dokument A1.

For at støtte denne investering bør udrulningen være berettiget til EU-finansiering, navnlig under afløserinstrumentet for Den Europæiske Socialfond Plus (digitalisering af offentlige tjenester og institutioner) og Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne for programmeringsperioden efter 2027.

Forslaget er i overensstemmelse med "det digitale tjek". Det er fuldt ud i overensstemmelse med de centrale principper for e-forvaltning:

·digitalt som standard, idet digitale procedurer fremmes som det foretrukne valg, samtidig med at der stadig tilbydes alternative muligheder

·engangsprincippet, hvilket reducerer overflødig indsendelse af data

·indbygget interoperabilitet, hvilket fremmer grænseoverskridende anerkendelse og kontrol af dokumenter samt grænseoverskridende dataudveksling og mindsker fragmentering

·brugercentrering, som sætter mennesker i centrum og sikrer forudsigelige behandlingstider

·inklusivitet og tilgængelighed, hvor lige adgang for alle garanteres, navnlig for personer med handicap, ældre og personer med begrænsede digitale færdigheder, ved at tilbyde muligheden for at anmode om forbedrede fysiske dokumenter

·pålidelighed og sikkerhed, hvor beskyttelse af personoplysninger og høje sikkerhedsstandarder fremmes

·grænseoverskridende som standard, hvor der etableres tjenester, der er tilgængelige på tværs af grænser, og unødvendige hindringer for mobilitet mindskes.

·Grundlæggende rettigheder

·den frie bevægelighed for personer og arbejdstagere, jf. artikel 45 i TEUF og chartrets artikel 15 og 45

·fri udveksling af tjenesteydelser, jf. artikel 56 i TEUF og chartrets artikel 16.

Forslaget har meget begrænsede virkninger for EU-budgettet. De eneste driftsomkostninger vil hidrøre fra afholdelsen af møder i udvalget og i Digitaliseringsgruppen og fra støtten til medlemsstaternes gennemførelse af de digitale løsninger, der fastlægges ved forslaget. Disse udgifter vil blive dækket over eksisterende interne budgetposter gennem omplacering af eksisterende ressourcer.

5. ANDRE FORHOLD

I artikel 1 defineres genstanden, hvilket skaber klarhed om forslagets mål.

I artikel 2 fastsættes forslagets materielle og personelle anvendelsesområde ved at angive de kategorier af personer og de sociale sikringsgrene, som forslaget finder anvendelse på.

I artikel 3 fastsættes definitionerne af de centrale begreber, der anvendes i den foreslåede forordning, for at lette en ensartet fortolkning og anvendelse.

I artikel 4 fastlægges rammen for ESSPASS' digitale løsning til anmodning om, udstedelse, grænseoverskridende kontrol og anerkendelse af socialsikringsdokumenter, og dens hovedtræk skitseres.

I artikel 5 fastsættes den dato, fra hvilken kapitel I om ESSPASS finder anvendelse på socialsikringsdokumenter. Den udskudte anvendelsesdato har til formål at give medlemsstaterne tilstrækkelig tid til at tilpasse sig de nye krav.

I artikel 6 fastsættes en forpligtelse for medlemsstaterne til at give personer og virksomheder mulighed for at indgive anmodninger om de socialsikringsdokumenter, der er omfattet af forslaget, fuldt ud online ved brug af procedurer, der er i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1724 19 .

I artikel 7 fastsættes reglerne for udstedelse, gyldighed og kontrol af socialsikringsdokumenter. I artiklen fastsættes et digitalt standardformat for disse dokumenter – bestemt til brug i EUDI-tegnebøgerne – samtidig med at der gives mulighed for fysiske dokumenter, som er forsynet med digitale elementer for at styrke deres sikkerhed. I artiklen fastsættes der også bestemmelser om automatisk underretning af de berørte personer og arbejdsgiverne, når dokumenter tilbagekaldes, og om grænseoverskridende anerkendelse og kontrol foretaget af udpegede kontrollører med henblik på at bekræfte ægthed, integritet og gyldighed. Desuden tillægges Kommissionen gennemførelsesbeføjelser til at fastsætte de funktionelle, operationelle og tekniske specifikationer for den digitale løsning i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

I artikel 8 indføres der bindende frister for udstedelse af socialsikringsdokumenter. Formålet er at forhindre unødige forsinkelser, sikre en effektiv og rettidig udøvelse af rettigheder i henhold til EU-reglerne om koordinering af de sociale sikringsordninger og lette grænseoverskridende aktiviteter for virksomheder. I artiklen tillægges Kommissionen beføjelse til ved gennemførelsesretsakter at fastsætte dokumentspecifikke frister i henhold til undersøgelsesproceduren i artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

I artikel 9 fastsættes særlige bestemmelser om det europæiske sygesikringskort.

I artikel 10 indføres der konvergens i oplysningskravene for anmodninger om det personbårne dokument A1. Formålet er at undgå uoverensstemmelser mellem medlemsstaterne i kontrollen af de relevante faktiske omstændigheder, inden sådanne dokumenter udstedes, samtidig med at anmodningsprocesserne strømlines. I artiklen fastsættes der også bestemmelser om en mulig fremtidig teknisk interoperabilitet mellem på den ene side de nationale portaler, der anvendes til at anmode om det personbårne dokument A1, og på den anden side de offentlige grænseflader, der er forbundet med informationssystemet for det indre marked, til udstationering af førere i vejtransportsektoren og udstationeringserklæringer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU 20 . Formålet er at mindske de administrative byrder og fremme genbrug af data.

I artikel 11 styrkes anvendelsen af EESSI-systemet som den primære kanal for grænseoverskridende dataudveksling mellem socialsikringsinstitutioner i henhold til EU-reglerne om koordinering af de sociale sikringsordninger. I artiklen fastsættes det, at systemet fortsat skal fungere i overensstemmelse med de nuværende tekniske og operationelle specifikationer. Eventuelle efterfølgende tilpasninger eller forbedringer bør indføres ved gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesprocedurerne i artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 for at sikre deres bindende og ensartede anvendelse i alle medlemsstater. For yderligere at forbedre systemets pålidelighed og sikre, at personer har rettidig adgang til deres sociale sikringsydelser, indføres der i artiklen også en forpligtelse for medlemsstaterne til at overholde de maksimale tidsfrister for udvekslinger via EESSI, der er fastsat i bilag I til den foreslåede forordning. Desuden tillægges Kommissionen beføjelse til, hvor det er nødvendigt, at vedtage delegerede retsakter med henblik på at ændre bilaget.

I artikel 12 styrkes samarbejdet mellem medlemsstaterne ved, at der fastsættes et retsgrundlag, som muliggør elektronisk udveksling af oplysninger med henblik på at opdage ændringer i omstændigheder, der påvirker socialsikringsrettigheder og -forpligtelser, og på bedre at bekæmpe svig. I artiklen tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage tekniske ordninger ved gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011, hvis EESSI-systemet ikke anses for at være den mest effektive eller hensigtsmæssige udvekslingsmetode.

I artikel 13 oprettes en gruppe vedrørende digitalisering af koordineringen af de sociale sikringsordninger, der skal yde operationel støtte og etablere et praksisfællesskab for udveksling af erfaringer og viden og derved lette samarbejdet mellem medlemsstaterne.

I artikel 14 fastsættes en rapporteringsforpligtelse for medlemsstaterne for at sikre gennemsigtighed og ansvarlighed ved gennemførelsen af bestemmelser vedrørende artikel 8, stk. 1, og artikel 11, stk. 2.

I artikel 15 præciseres de databeskyttelseskrav, der gælder for behandling af personoplysninger i henhold til den foreslåede forordning. Det sikres herved, at behandling af personoplysninger, der foretages i henhold til den foreslåede forordning, er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 og, hvor det er relevant, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 21 .

I artikel 16 tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF, og betingelserne for udøvelsen af denne delegation fastsættes.

I artikel 17 fastsættes det, at Kommissionen bistås af et udvalg ved vedtagelsen af gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

I artikel 18 fastsættes bestemmelser om evaluering af den foreslåede forordnings gennemførelse og effektivitet. I artikel 19 og 20 fastsættes ændringen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 og forordning (EF) nr. 987/2009 for at sikre, at de bringes i overensstemmelse med den foreslåede forordning og den nye forvaltningsramme, og for at opretholde retlig sammenhæng.

I artikel 21 fastsættes ændringen af bilag II til forordning (EU) 2018/1724 med henblik på at lade onlineprocedurerne for anmodning om de socialsikringsdokumenter, der er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, indgå i anvendelsesområdet for forordningen om den fælles digitale portal.

I artikel 22 fastsættes reglerne om den foreslåede forordnings ikrafttræden.

2026/0271 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om digitalisering af koordineringen af de sociale sikringsordninger, om fastlæggelse af en ramme for det europæiske socialsikringspas (ESSPASS) og om ændring af forordning (EF) nr. 883/2004, (EF) nr. 987/2009 og (EU) 2018/1724

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 48,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Fri bevægelighed for personer er en grundlæggende frihed, der garanteres ved traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), og en hjørnesten i Unionens indre marked. For at denne frihed kan realiseres fuldt ud, er det afgørende, at enkeltpersoner, arbejdstagere og deres familier reelt kan udøve deres socialsikringsrettigheder, når de flytter til, opholder sig i, har bopæl i eller arbejder i en anden medlemsstat.

(2)Med henblik herpå har Unionen oprettet en omfattende retlig ramme i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 22 og (EF) nr. 987/2009 23 . Disse regler koordinerer medlemsstaternes sociale sikringsordninger for at sikre, at personer i grænseoverskridende situationer bevarer adgangen til sociale sikringsydelser såsom pensioner, arbejdsløshedsydelser og sundhedsydelser. En korrekt anvendelse af disse regler kræver imidlertid effektive socialsikringsprocedurer, der holder trit med teknologiske fremskridt og ændrede samfundsmæssige behov.

(3)Digitalisering af koordineringen af de sociale sikringsordninger er afgørende for at øge effektiviteten af dataudvekslinger, fremskynde behandlingen af ansøgninger, strømline adgangen til ydelser og mindske de administrative hindringer for enkeltpersoner, virksomheder og nationale myndigheder. Det bidrager også til at styrke forebyggelsen af svig og dermed til at styrke tilliden til Unionens ramme for koordinering af de sociale sikringsordninger og til at gøre mobiliteten fri og retfærdig for alle.

(4)Kompleksiteten i grænseoverskridende dataudvekslinger og den yderligere digitalisering af procedurer inden for koordineringen af de sociale sikringsordninger kræver et særligt retligt instrument, der kan tilpasses den fremtidige teknologiske, sociale og politiske udvikling. Dette retlige instrument bør supplere Unionens regler om koordinering af de sociale sikringsordninger, der er fastsat i forordning (EF) nr. 883/2004 og (EF) nr. 987/2009, ved at håndtere de digitale systemer og processer, der er nødvendige for en effektiv gennemførelse og håndhævelse af disse regler. Da bestemmelserne i denne retsakt er uløseligt forbundet og bør fungere sammen med og supplere forordningerne om koordinering af de sociale sikringsordninger, bør disse bestemmelser også have form af en forordning.

(5)På grund af den tekniske specificitet, interoperabilitetskravene og de digitale processers hastigt udviklende karakter bør de nødvendige regler vedtages i form af et særskilt retligt instrument. Formålet hermed er at sikre retlig klarhed og ensartet anvendelse i hele Unionen og give den fornødne fleksibilitet til at tage højde for nye digitale udviklingstendenser uden at kræve ændringer af Unionens regler om koordinering af de sociale sikringsordninger.

(6)For at sikre retssikkerhed og sammenhæng med forordning (EF) nr. 883/2004 bør anvendelsesområdet for dette retlige instrument bringes i overensstemmelse med det personelle og materielle anvendelsesområde, der er fastsat i nævnte forordning.

(7)Der bør fastsættes regler for oprettelsen og driften af det europæiske socialsikringspas (ESSPASS). Dette er en digital løsning til elektronisk anmodning om, udstedelse af og grænseoverskridende kontrol af socialsikringsdokumenter, herunder det europæiske sygesikringskort). ESSPASS bør sikre, at personer hurtigt kan dokumentere deres socialsikringsrettigheder, og bør understøtte en gnidningsløs udøvelse af disse rettigheder i grænseoverskridende situationer, samtidig med at socialsikringsinstitutioner, arbejdstilsyn og sundhedstjenesteydere sættes i stand til effektivt og sikkert at kontrollere de relevante oplysninger. Dette vil igen lette kontrollen med svig og styrke håndhævelsen. ESSPASS bør også gøre det enklere for virksomheder, der beskæftiger arbejdstagere, og for selvstændige erhvervsdrivende at overholde gældende krav i grænseoverskridende situationer.

(8)ESSPASS-pilotfasen fra 2021 til 2025, der blev iværksat under handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder og støttet af programmet for et digitalt Europa, påviste både ESSPASS' tekniske gennemførlighed og praktiske fordele.

(9)Procedurerne vedrørende det personbårne dokument A1 og det europæiske sygesikringskort har allerede vist, at de har potentiale til at reducere den administrative byrde, mens pilotfasen har dokumenteret deres tekniske gennemførlighed. ESSPASS-rammen bør først finde anvendelse på det personbårne dokument A1, hvilket afspejler, at de tekniske forberedelser hertil er langt fremskredne. Den bør efterfølgende finde anvendelse på det europæiske sygesikringskort og på de øvrige socialsikringsdokumenter, bortset fra dem, for hvilke en vurdering viser, at en sådan anvendelse ikke er relevant, gennemførlig eller omkostningseffektiv.

(10)For at undgå dobbeltarbejde bør ESSPASS bygge på og supplere eksisterende digitale EU-initiativer, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1724 24 , (EU) 2024/903 25 og (EU) nr. 910/2014 26 .

(11)I henhold til forordning (EU) 2018/1724 skal medlemsstaterne give personer og virksomheder mulighed for at gennemføre visse procedurer fuldt ud online. Dette omfatter anmodninger om at få fastslået, hvilken socialsikringslovgivning der gælder for indehaveren, hvilket fører til udstedelse af det personbårne dokument A1, samt ansøgninger om EU-sygesikringskortet og ansøgninger om pensionsydelser. For at sikre, at personer fuldt ud kan udøve deres ret til fri bevægelighed og arbejdskraftmobilitet uden administrative hindringer, bør muligheden for at indsende anmodninger fuldt ud online udvides til at omfatte de socialsikringsdokumenter, der er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde. Bilag II til forordning (EU) 2018/1724 bør derfor ændres, så det omfatter onlineprocedurerne for anmodning om de socialsikringsdokumenter, der er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde.

(12)For at fastholde en menneskecentreret tilgang til digitalisering og optimere medlemsstaternes investeringer er det afgørende at basere sig på de europæiske digitale identitetstegnebøger som fastlagt ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1183 i kombination med forordning (EU) 2018/1724. Disse tegnebøger udgør en harmoniseret, retligt velfunderet, meget sikker og privatlivsbeskyttende mekanisme til sikker lagring og deling af digitale identitetsdata og dokumenter.

(13)For at fremme effektivitet og modernisering bør digitale socialsikringsdokumenter blive standardformatet. Samtidig er det afgørende, at personer og virksomheder bevarer retten til at anmode om og modtage fysiske socialsikringsdokumenter. Dette fremmer inklusion og forhindrer, at uligheder i adgangen til tjenester forværres. De fysiske socialsikringsdokumenter bør forsynes med standardiserede digitale funktioner, som muliggør sikker kontrol af dem og dermed bidrager til at mindske risikoen for svig. Da disse fysiske dokumenter indeholder digitale funktioner, bør de være omfattet af denne forordnings anvendelsesområde.

(14)Arbejdstagere i grænseoverskridende situationer mangler ofte klare oplysninger om deres socialsikringsstatus. De kan f.eks. være uvidende om, at arbejdsgivere har anmodet om et personbåret dokument A1 vedrørende deres grænseoverskridende aktivitet eller har fået udstedt et sådant dokument. Arbejdstagernes direkte adgang til socialsikringsdokumenter bør derfor fremmes, hvilket vil forbedre gennemsigtigheden med hensyn til socialsikringsrettigheder og tilknytning hertil. Dette forventes at mindske risikoen for at blive udsat for svig og sikre, at arbejdstagerne hurtigt modtager de sociale sikringsydelser, som de har ret til.

(15)I betragtning af hvor vigtigt det er at bekæmpe grænseoverskridende svig på socialsikringsområdet og styrke den gensidige tillid, bør medlemsstaterne med rettidig omhu kontrollere nøjagtigheden af de oplysninger, der er indgivet, inden de udsteder socialsikringsdokumenter. Anvendelsen af digitale værktøjer bør fremmes for at støtte denne proces.

(16)Fysiske personer, som er retligt repræsenteret, herunder mindreårige børn, har muligvis ikke adgang til en europæisk digital identitetstegnebog. Retlige repræsentanter såsom forældre, værger eller andre behørigt bemyndigede personer bør derfor kunne modtage og lagre den repræsenterede persons digitale socialsikringsdokumenter i deres egen europæiske digitale identitetstegnebog. Dette er nødvendigt for at lette adgangen til digitale dokumenter for personer, som er repræsenteret, hvilket er særligt vigtigt, når de har behov for lægehjælp i nødsituationer.

(17)For at sikre lige adgang bør socialsikringsdokumenterne og de processer, hvorigennem der anmodes om dem, og hvorigennem de stilles til rådighed og deles, være tilgængelige for personer med handicap i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 27 og, hvor det er relevant, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/882 28 .

(18)For at sikre rettidig udøvelse af de rettigheder, der er fastsat i forordning (EF) nr. 883/2004, bør de kompetente institutioner forpligtes til at udstede socialsikringsdokumenter til den berørte person og, hvor det er relevant, til arbejdsgiveren inden for bindende frister. Erfaringen har vist, at forsinkelser i udstedelsen af sådanne dokumenter kan hindre personers rettidige adgang til ydelser og skabe hindringer for virksomheders grænseoverskridende aktiviteter. I betragtning af betydningen af hurtig adgang til sundhedsydelser under et midlertidigt ophold i udlandet bør maksimumsfristen for udstedelse af det europæiske sygesikringskort ikke overstige 24 timer fra indgivelsen af en fuldstændig anmodning. Dette bør være opnåeligt, da det eneste, der skal kontrolleres, er, om personen faktisk er forsikret.

(19)For at understøtte gnidningsløs grænseoverskridende mobilitet bør interoperabilitet og synergier mellem ESSPASS og systemet for elektronisk udveksling af oplysninger vedrørende socialsikring (EESSI), der er oprettet i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 987/2009, undersøges. Hvor det er relevant, bør interoperabilitet og synergier også undersøges mellem ESSPASS og andre EU-initiativer, herunder det tekniske engangssystem, de foreslåede europæiske virksomhedstegnebøger, informationssystemet for det indre marked (IMI) og digitale initiativer inden for udstationering af arbejdstagere, pensionssporing, arbejdsret, selskabsret, beskatning og digital sundhed.

(20)Digitaliseringen af EU-sygesikringskortet under ESSPASS vil yderligere forbedre personers adgang til lægeligt nødvendige sundhedsydelser under midlertidige ophold i andre medlemsstater. Dette vil igen gøre det muligt for sundhedstjenesteydere i hele Europa hurtigt og præcist at kontrollere forsikringsstatus og dermed reducere antallet af tilfælde, hvor EU-sygesikringskortet afvises, og uhensigtsmæssig brug af kortet. For at lette en hurtigere, mere præcis og mere sikker håndtering af refusionskrav efter Unionens regler om koordinering af de sociale sikringsordninger og forbedre den samlede effektivitet er det afgørende, at sundhedstjenesteydere strømliner overførslen af relevante data ved hjælp af automatiserede midler. Dette bør ske under overholdelse af databeskyttelsesreglerne og proportionalitetsprincippet. De investeringer i og tilpasninger af digitale sundhedssystemer, der allerede er fastsat i henhold til det europæiske sundhedsdataområde, bør udnyttes til at skabe synergier, som maksimerer effektiviteten af de digitale sundhedssystemer, navnlig hvor der er planlagt interaktion med EUDI-tegnebøgerne på begge områder.

(21)De væsentlige data, der kræves for at anmode om det personbårne dokument A1, bør harmoniseres på tværs af medlemsstaterne. Formålet er at sikre en konsekvent kontrol af de relevante faktiske forhold med henblik på at fastslå den lovgivning, der finder anvendelse, hvilket er afgørende for at bidrage til at opdage ukorrekte erklæringer og svig samt for at mindske den administrative byrde for arbejdsgivere, der udstationerer arbejdstagere. Endvidere bør nationale portaler til anmodning om det personbårne dokument A1 kunne fungere sammen med de offentlige grænseflader, der er forbundet med informationssystemet for det indre marked (IMI), ved hjælp af en strømlinet teknisk gennemførelse, således at fælles data kun kan indgives én gang og derefter genanvendes, hvor det er muligt, i overensstemmelse med engangsprincippet. En sådan mulig interoperabilitet bør mindske den administrative byrde for virksomheder og også lette grænseoverskridende levering af tjenesteydelser i overensstemmelse med Kommissionens forenklingsmål. For at underbygge og styrke udviklingsarbejdet bør Kommissionen med støtte fra medlemsstaterne også evaluere forholdet mellem omkostninger og fordele ved forenklingen og reduktionen af administrative byrder, foreneligheden med eksisterende systemer og overensstemmelsen med igangværende og fremtidige EU-initiativer, navnlig eventuelle ajourføringer af den lovgivningsmæssige ramme for IMI. Eventuelle interoperabilitetsforanstaltninger bør være i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1724 og lette overholdelsen af de krav, der gælder for den procedure, der gennemføres fuldt ud online og engangsprincippet ved anmodning om fastlæggelse af den socialsikringslovgivning, der finder anvendelse.

(22)ESSPASS har til formål at supplere EESSI-systemet. Selv om ESSPASS giver personer og virksomheder en løsning til digital interaktion med nationale myndigheder, bør denne forordning også regulere udvekslinger mellem socialsikringsinstitutioner, navnlig dem, der lettes gennem EESSI-systemet. For at sikre effektivitet og sammenhæng bør EESSI-systemet fortsat være det primære middel til sådanne udvekslinger.

(23)En sammenlignende undersøgelse foretaget af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger har vist, at behandlingen af grænseoverskridende socialsikringssager i gennemsnit tager fire gange længere tid end behandlingen af sammenlignelige nationale sager inden for alle sociale sikringsgrene. Det er derfor vigtigt at indføre foranstaltninger for at forhindre unødvendige forsinkelser i behandlingen af grænseoverskridende sager som følge af sen dataudveksling.

(24)Effektiv forebyggelse og afsløring af fejl og svig i grænseoverskridende socialsikringsspørgsmål kræver effektiv informationsudveksling og tæt samarbejde mellem medlemsstaterne. Det er derfor nødvendigt at fastsætte regler for dataudveksling i tilfælde, hvor EESSI-systemet ikke kan anvendes effektivt. Disse regler bør give kompetente myndigheder og institutioner større retssikkerhed og et solidt retsgrundlag for at udveksle data med henblik på at opdage svig og unøjagtigheder i de oplysninger, der ligger til grund for rettigheder i henhold til forordning (EF) nr. 883/2004, og for at kontrollere dataene ved krydskontrol med andre medlemsstaters myndigheder og institutioner via elektronisk udveksling eller sikker direkte databaseadgang. Alle anmodninger om oplysninger og svar bør fortsat være nødvendige og forholdsmæssige.

(25)For at støtte en ensartet gennemførelse af denne forordning og etablere et praksisfællesskab for udveksling af erfaringer og viden bør der nedsættes en gruppe vedrørende digitalisering inden for koordinering af de sociale sikringsordninger, som består af to repræsentanter for hver medlemsstat, der tilsammen besidder teknisk og fagpolitisk ekspertise i digitale aspekter inden for koordinering af de sociale sikringsordninger, og repræsentanter for Kommissionen. De nærmere bestemmelser om dens sammensætning bør fastsættes i dens forretningsorden. Denne gruppe bør også videreføre det arbejde, som tidligere er udført af Det Tekniske Udvalg for Databehandling, der er nedsat i henhold til artikel 73 i forordning (EF) nr. 883/2004, og af ad hoc-grupperne under Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger, herunder gruppen om ESSPASS. For at sikre en effektiv gennemførelse af ESSPASS-rammen, som bygger på rammen for den europæiske digitale identitet, bør Digitaliseringsgruppen, hvor det er relevant, samarbejde med Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger og den europæiske samarbejdsgruppe for digital identitet.

(26)Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed (ELA) bør fortsat spille en afgørende rolle med hensyn til at støtte medlemsstaternes indsats for at digitalisere grænseoverskridende socialsikringsprocesser. Dette bør navnlig bestå i at fremme regelmæssig udveksling af god praksis og erfaringer, fremme effektiv brug af digitale værktøjer og tilvejebringe kapacitetsopbyggende foranstaltninger såsom uddannelse og initiativer til videndeling for at styrke de nationale myndigheders digitale parathed. ELA bør også fortsat øge bevidstheden blandt enkeltpersoner, arbejdsgivere og andre relevante interessenter såsom sundhedstjenesteydere gennem målrettede oplysningskampagner, vejledningsmateriale og opsøgende aktiviteter. Dette bør bidrage til at forbedre forståelsen af og gennemsigtigheden med hensyn til grænseoverskridende socialsikringsrettigheder og -forpligtelser samt med hensyn til de tilgængelige digitale værktøjer.

(27)Enhver behandling af personoplysninger i henhold til denne forordning bør foretages i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679 og forordning (EU) 2018/1725 samt direktiv 2002/58/EF 29 . Personoplysninger bør i henhold til denne forordning kun behandles til de specifikke formål, der er fastsat deri og i forordning (EF) nr. 883/2004 og forordning (EF) nr. 987/2009, uden at det berører viderebehandling til arkivformål i samfundets interesse i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, litra b), og artikel 89 i forordning (EU) 2016/679.

(28)Denne forordning fastsætter et retsgrundlag for lagring og behandling af de data, der er indeholdt i socialsikringsdokumenterne, med henblik på at dokumentere og kontrollere socialsikringsrettigheder i grænseoverskridende situationer. De personoplysninger, der skal behandles i henhold til denne forordning, bør være de oplysninger, der er indeholdt i disse socialsikringsdokumenter. Disse personoplysninger bør navnlig vedrøre de oplysninger, der er nødvendige for digitalt at identificere fysiske personer, for at lette en hurtigere og mere nøjagtig udøvelse af rettigheder i henhold til forordning (EF) nr. 883/2004 og for at kontrollere gyldigheden og indholdet af de udvekslede oplysninger og dokumenter. Disse data bør høre under følgende datakategorier: navn, fødselsdato og -sted, adresse, personnummer, erhvervsmæssige oplysninger og helbredsoplysninger. Ved anvendelsen af denne forordning vil disse personoplysninger blive håndteret af medlemsstaternes udstedere og kontrollører. Forordningen begrænser opbevaringsperioden for personoplysninger til det tidsrum, der er strengt nødvendigt for kontrollen af dem. Foranstaltningerne i denne forordning er forholdsmæssige, da de er strengt begrænset til, hvad der er nødvendigt for at kontrollere rettigheder, håndtere socialsikringssager, sikre overholdelse og bekæmpe svig. Der bør gennemføres solide sikkerhedsforanstaltninger – herunder dataminimering, adgangskontrol og kryptering – for at sikre minimal indtrængen, mens de fælles datamodeller bør præciseres i gennemførelsesretsakter.

(29)For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF delegeres til Kommissionen for så vidt angår listen over socialsikringsdokumenter, for hvilke anvendelsen af ESSPASS-rammen ikke giver nogen merværdi, og ændringer af bilag I. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning 30 . For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(30)For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at fastsætte de funktionelle og tekniske specifikationer og procedurer vedrørende socialsikringsdokumenter, fastsætte fristerne for udstedelse af socialsikringsdokumenter, fastsætte fælles oplysningskrav for anmodning om det personbårne dokument A1, fastlægge en fælles teknisk ramme for at sikre interoperabilitet mellem nationale portaler til anmodning om dette dokument og de offentlige grænseflader, der er knyttet til IMI, med henblik på erklæring om udstationering af arbejdstagere og førere, fastsætte fremtidige funktionelle og tekniske specifikationer for EESSI-systemet for så vidt angår visse områder, fastlægge en fælles tilgang til sikker udveksling af eller adgang til data, der er nødvendige for kontrol af korrekt anvendelse eller håndhævelse af forordning (EF) nr. 883/2004 og forordning (EF) nr. 987/2009, og fastsætte formatet og strukturen for medlemsstaternes rapporter om gennemførelsen af denne forordning. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 31 .

(31)Af hensyn til klarheden og sammenhængen med denne forordning bør forældede bestemmelser i forordning (EF) nr. 883/2004 og forordning (EF) nr. 987/2009 vedrørende forvaltningen af elektronisk dataudveksling udgå. De pågældende forordninger bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(32)For at give medlemsstaterne tilstrækkelig tid til at tilpasse deres administrative og tekniske ordninger til udviklingen af ESSPASS bør anvendelsen af bestemmelserne om ESSPASS udskydes.

(33)Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse blev hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1725, og afgav udtalelse den […].

(34)Idet målene for denne forordning, nemlig indførelsen af en ensartet, sikker og interoperabel digital ramme for anmodning om, udstedelse og grænseoverskridende kontrol af socialsikringsdokumenter samt for grænseoverskridende udveksling af socialsikringsoplysninger, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne hver for sig, men på grund af tiltagets grænseoverskridende karakter og omfang bedre kan nås på EU-plan, kan Unionen derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

HAR VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand 

1.I denne forordning fastsættes der regler for digitalisering af grænseoverskridende udveksling af oplysninger vedrørende socialsikring, som letter den effektive anvendelse og håndhævelse af forordning (EF) nr. 883/2004 og (EF) nr. 987/2009.

2.I forordningen fastsættes der navnlig regler:

a)om oprettelse og drift af det europæiske socialsikringspas (ESSPASS) som et middel til digitalt og rettidigt at dokumentere og kontrollere socialsikringsrettigheder for personer, der udøver deres ret til fri bevægelighed, og til at lette arbejdsgivernes overholdelse af reglerne

b)om funktionen, udviklingen og forbedringen af systemet for elektronisk udveksling af oplysninger vedrørende socialsikring (EESSI), som sikrer sikker, standardiseret og interoperabel udveksling af data mellem socialsikringsinstitutioner

c)om anden digital grænseoverskridende udveksling af data mellem kompetente institutioner, som er nødvendig for at bekæmpe grænseoverskridende socialsikringssvig samt for at opdage ændringer i forhold, unøjagtigheder, uoverensstemmelser eller fejl.

3.Denne forordning supplerer forordning (EF) nr. 883/2004 og (EF) nr. 987/2009. Denne forordning berører ikke de rettigheder og forpligtelser, der er fastsat i nævnte forordninger, medmindre andet er fastsat i denne forordning.

Artikel 2

Anvendelsesområde 

Denne forordning finder anvendelse på personer, der er omfattet af anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 883/2004 som fastsat i artikel 2 deri, og på de sociale sikringsgrene, der er opført i artikel 3, stk. 1, i nævnte forordning. 

Artikel 3

Definitioner 

1.I denne forordning finder definitionerne i forordning (EF) nr. 883/2004 og (EF) nr. 987/2009 anvendelse.

2.Følgende definitioner finder også anvendelse:

a)"det europæiske socialsikringspas" eller "ESSPASS": den digitale løsning til anmodning om, udstedelse af, grænseoverskridende kontrol af og anerkendelse af socialsikringsdokumenter inden for Unionen

b)"socialsikringsdokument": ethvert sæt af data uanset format, der attesterer en persons socialsikringsstatus, og som er påkrævet for gennemførelsen af forordning (EF) nr. 883/2004 og forordning (EF) nr. 987/2009

c)"europæisk digital identitetstegnebog": en europæisk digital identitetstegnebog som defineret i artikel 3, nr. 42), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014

d)"digitalt socialsikringsdokument": et socialsikringsdokument, der er udstedt af den kompetente institution i en medlemsstat, som er beregnet til at blive lagret, forvaltet og delt via den europæiske digitale identitetstegnebog og kan kontrolleres elektronisk

e)"det personbårne dokument A1": det socialsikringsdokument, der er omhandlet i artikel 19, stk. 2, i forordning (EF) nr. 987/2009, og som udstedes af den kompetente institution i en medlemsstat og attesterer, at den pågældende medlemsstats lovgivning finder anvendelse i henhold til afsnit II i forordning (EF) nr. 883/2004

f)"det europæiske sygesikringskort" eller "EU-sygesikringskort": det socialsikringsdokument, der udstedes i overensstemmelse med artikel 25 i forordning (EF) nr. 987/2009

g)"udsteder": enhver institution som defineret i artikel 1, litra p), i forordning (EF) nr. 883/2004 eller ethvert organ eller enhver myndighed, der er udpeget, anerkendt eller på anden måde kompetent i henhold til en medlemsstats lovgivning, og som er ansvarlig for at udstede, fremsende og om nødvendigt berigtige eller tilbagetrække socialsikringsdokumenter inden for anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 883/2004 og (EF) nr. 987/2009

h)"kontrollør": enhver offentlig eller privat enhed eller fysisk person, der agerer i sin faglige egenskab, og som af en medlemsstat er udpeget, bemyndiget eller anerkendt som berettiget til at kontrollere socialsikringsdokumenter i overensstemmelse med denne forordning.

Kapitel I

Det europæiske socialsikringspas

Artikel 4

Retlig ramme for ESSPASS

1.Den retlige ramme for ESSPASS består af de regler, der er fastsat i dette kapitel, vedrørende følgende:

a)de berørte personers og arbejdsgivernes onlineindgivelse af anmodninger om socialsikringsdokumenter til medlemsstaternes kompetente institutioner

b)medlemsstaternes kompetente institutioners udstedelse af socialsikringsdokumenter til de berørte personer og arbejdsgiverne

c)kontrollørers elektroniske kontrol af socialsikringsdokumenter for at bekræfte deres ægthed, integritet og gyldighed.

Artikel 5

Anvendelsesområde for og anvendelse af den retlige ramme for ESSPASS 

1.Dette kapitel finder anvendelse:

a)fra [datoen for denne forordnings ikrafttræden plus 12 måneder] på det personbårne dokument A1

b)fra [datoen for denne forordnings ikrafttræden plus tre år] på det europæiske sygesikringskort og på andre socialsikringsdokumenter bortset fra de dokumenter, der er angivet i de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til stk. 2.

2.Senest [datoen for denne forordnings ikrafttræden plus 18 måneder] kan Kommissionen vedtage delegerede retsakter, hvorved der på grundlag af en vurdering opstilles en liste over andre socialsikringsdokumenter end det personbårne dokument A1 og det europæiske sygesikringskort, som dette kapitel ikke finder anvendelse på.

3.Vurderingen tager hensyn til følgende:

c)de berørte dokumenters operationelle relevans, navnlig under hensyn til, hvor ofte de udstedes, antallet af udstedte dokumenter og potentialet for forebyggelse af svig

d)de forventede omkostninger og fordele ved at digitalisere de berørte dokumenter for udøvelsen af socialsikringsrettigheder og den effektive gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 og forordning (EF) nr. 987/2009, herunder reduktion af administrative byrder for personer og virksomheder.

Artikel 6

Onlineprocedurer for anmodning om socialsikringsdokumenter 

De berørte personer og, hvor det er relevant, arbejdsgiverne skal kunne indgive anmodninger om socialsikringsdokumenter, der er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, fuldt ud online ved hjælp af procedurer, der er i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1724. Onlineanmodningsproceduren skal være brugervenlig, tilgængelig og opfylde følgende krav:

a)Den skal muliggøre elektronisk identifikation og autentifikation af den berørte person og, hvor det er relevant, arbejdsgiveren.

b)Den skal gøre det muligt elektronisk at fremlægge de oplysninger, dokumenter eller anden dokumentation, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 987/2009, og som er nødvendig for at behandle anmodningen.

c)Den skal sikre, at den endelige indgivelse af anmodningen kan gennemføres på afstand.

d)Den skal efter afsluttet indgivelse give den berørte person og, hvor det er relevant, arbejdsgiveren en automatisk kvittering for modtagelse, medmindre dokumentet udstedes straks.

e)Den skal elektronisk underrette den berørte person og, hvor det er relevant, arbejdsgiveren om, at udstedelsesproceduren er afsluttet.

Artikel 7

Udstedelse, gyldighed og kontrol af socialsikringsdokumenter 

1.De kompetente institutioner udsteder digitale socialsikringsdokumenter i et format, der er egnet til brug i den berørte persons europæiske digitale identitetstegnebog og, hvor det er relevant, i arbejdsgiverens. De digitale socialsikringsdokumenter skal være i overensstemmelse med de tekniske specifikationer, der er vedtaget i henhold til stk. 11.

2.Uanset stk. 1 udsteder de kompetente institutioner efter anmodning fra den berørte person eller arbejdsgiveren socialsikringsdokumentet i et standardiseret og tilgængeligt fysisk format. Et sådant dokument skal indeholde en QR-kode eller andre elektroniske funktioner for at øge dets sikkerhed og skal være i overensstemmelse med de tekniske specifikationer, der er vedtaget i henhold til stk. 11.

3.Hver medlemsstat meddeler Kommissionen en liste over udstedere og ajourfører denne liste. Kommissionen gør listerne tilgængelige for offentligheden via en sikker kanal og i en elektronisk underskrevet eller forseglet form, der egner sig til automatiseret behandling. For så vidt angår udstedere af det personbårne dokument A1 meddeles listen Kommissionen senest [datoen for denne forordnings ikrafttræden plus 12 måneder]. Medlemsstaterne meddeler listen over udstedere af EU-sygesikringskortet og andre socialsikringsdokumenter, der er omfattet af dette kapitels anvendelsesområde, senest [datoen for denne forordnings ikrafttræden plus 3 år].

4.Før udstedelse af et socialsikringsdokument kontrollerer udstederne rigtigheden af de oplysninger, som de berørte personer og, hvor det er relevant, arbejdsgiverne har fremlagt til støtte for deres anmodning, herunder ved hjælp af digitale værktøjer.

5.Hvis et socialsikringsdokument som omhandlet i stk. 1 eller stk. 2 tilbagekaldes, underretter udstederen straks den berørte person og, hvor det er relevant, arbejdsgiveren. Underretningen skal ske ad elektronisk vej, medmindre både den berørte person og, hvor det er relevant, arbejdsgiveren angiver andre midler.

6.Udstederne sikrer, at en person kan modtage og lagre digitale socialsikringsdokumenter i sin egen europæiske digitale identitetstegnebog for sine mindreårige børn og en fysisk person, som vedkommende er retlig repræsentant for.

7.Socialsikringsdokumenter, der er udstedt af en medlemsstat i henhold til stk. 1 og 2, skal anerkendes af kontrollører i alle medlemsstater.

Når et dokument, der er udstedt i overensstemmelse med denne forordning, er blevet kontrolleret, må der ikke stilles yderligere beviskrav for dets gyldighed eller ægthed i værtsmedlemsstaten. Dette stykke berører ikke de procedurer, der finder anvendelse i tilfælde af tvivl eller tvist i henhold til forordning (EF) nr. 883/2004 og forordning (EF) nr. 987/2009.

8.Medlemsstaterne sikrer, at kontrollører, der er etableret på deres område, er udstyret med de nødvendige tekniske midler til at kontrollere de socialsikringsdokumenter, der er udstedt i henhold til denne artikel, uanset formatet, med henblik på at bekræfte deres ægthed, integritet og gyldighed. Kontrollørerne skal kunne kontrollere, at:

a)dokumentet er udstedt af en autoriseret institution

b)dataene i dokumentet ikke er blevet manipuleret, siden det blev udstedt

c)dokumentet ikke er udløbet eller tilbagekaldt.

9.Personoplysninger, der behandles med henblik på at kontrollere den berørte persons socialsikringsdokument, må ikke opbevares af kontrolløren, efter at kontrollen er afsluttet, medmindre det er nødvendigt for at anvende forordning (EF) nr. 883/2004 og (EF) nr. 987/2009 eller er tilladt ved en anden EU-retsakt eller national retsakt i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679 eller direktiv (EU) 2016/680 32 .

10.ESSPASS skal være interoperabelt med EESSI-systemet og, hvor det er relevant, med andre relevante digitale EU-initiativer, herunder det europæiske sundhedsdataområde og det tekniske engangssystem.

11.Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der præciserer de funktionelle og tekniske specifikationer vedrørende de dokumenter, der er omhandlet i stk. 1 og 2. Disse gennemførelsesretsakter omfatter:

a)de tekniske specifikationer og interoperabilitetsspecifikationerne, herunder fælles datamodeller, der fastlægger de data, der skal behandles, standarder og tilgængelighedskrav

b)procedurerne for anmodning om, udstedelse, tilbagekaldelse og kontrol af dokumenter, herunder aspekter vedrørende listerne over udstedere i overensstemmelse med denne artikels stk. 3

c)de tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, herunder kryptering og adgangskontrolforanstaltninger

d)de organisatoriske foranstaltninger til behandling og beskyttelse af personoplysninger, herunder med hensyn til opbevaringsperioder, og de dataansvarliges og databehandlernes roller i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 17, stk. 2.

Artikel 8

Frister for udstedelse af socialsikringsdokumenter 

1.De kompetente institutioner udsteder socialsikringsdokumenter til den berørte person og, hvor det er relevant, arbejdsgiveren i overensstemmelse med de frister, der er fastsat i henhold til stk. 2 og 3.

2.Senest [datoen for ikrafttrædelsen plus 18 måneder] vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der fastsætter fristerne for udstedelse af socialsikringsdokumenter, som er omfattet af dette kapitel, regnet fra indgivelsen af en fuldstændig anmodning.

3.Uanset stk. 2 skal den gennemførelsesretsakt, der fastsætter fristen for udstedelse af det personbårne dokument A1, vedtages senest [datoen for ikrafttrædelsen plus 12 måneder].

4.Maksimumsfristen for udstedelse af det europæiske sygesikringskort må ikke overstige 24 timer.

5.Ved fastsættelsen af fristerne skal Kommissionen tage hensyn til følgende:

a)den type socialsikringsdokument, der anmodes om

b)de proceduremæssige trin, der kræves for at kontrollere de oplysninger, der er givet, inden det socialsikringsdokument, der anmodes om, udstedes, herunder, hvor det er relevant, den nødvendige udveksling af oplysninger mellem kompetente institutioner

c)behovet for at sikre rettidig udøvelse af rettigheder i henhold til forordning (EF) nr. 883/2004.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 17, stk. 2.

6.Ved modtagelsen af anmodningen skal udstederen underrette de berørte personer eller arbejdsgiverne, alt efter hvad der er relevant, om den forventede tid, der kræves for at behandle deres anmodning, og om de gældende frister, der er fastsat i de gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i henhold til stk. 2.

Artikel 9

Europæiske sygesikringskort

1.Fra [datoen for ikrafttræden plus 3 år] skal alle nyudstedte europæiske sygesikringskort opfylde kravene i artikel 7. Europæiske sygesikringskort, der allerede er i omløb, og som endnu ikke er udløbet på denne dato, skal udskiftes senest [datoen for ikrafttræden plus 5 år].

2.Fra [datoen for ikrafttræden plus 3 år] skal medlemsstaterne sikre, at sundhedstjenesteydere på deres område elektronisk kan overføre dataene i det europæiske sygesikringskort for en patient fra en anden medlemsstat og alle de data, der skal overføres i forbindelse med refusionsprocessen, til de kompetente institutioner i behandlingsmedlemsstaten.

Artikel 10

Personbåret dokument A1

1.Senest [datoen for ikrafttrædelsen plus 12 måneder] vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der fastlægger fælles oplysningskrav for anmodninger om det personbårne dokument A1, uden at disse går ud over, hvad der er nødvendigt for at fastslå, hvilken lovgivning der finder anvendelse, og under behørig hensyntagen til reduktion af administrative byrder.

2.Kommissionen fastlægger ved gennemførelsesretsakter en fælles teknisk ramme for at sikre interoperabilitet mellem nationale portaler, der anvendes til anmodninger om det personbårne dokument A1, og de offentlige grænseflader, der er forbundet med informationssystemet for det indre marked 33 til erklæring om udstationering af arbejdstagere og til udstationering af førere inden for vejtransport, som omhandlet i artikel 1, stk. 11, i direktiv (EU) 2020/1057. Denne tekniske ramme gør det muligt at genbruge relevante indgivne data på tværs af procedurerne for anmodning om det personbårne dokument A1 og indgivelse af udstationeringserklæringer i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679 og (EU) 2018/1725 og engangsprincippet.

3.De i stk. 1 og 2 omhandlede gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 17, stk. 2.

Kapitel II

Udvekslinger mellem institutioner

Artikel 11

Udvekslinger gennem EESSI-systemet 

1.Medlemsstaterne udveksler, tilgår og behandler de data, der kræves for at anvende forordning (EF) nr. 883/2004 og (EF) nr. 987/2009, via EESSI-systemet i overensstemmelse med de funktionelle og tekniske specifikationer, der er fastsat i henhold til artikel 78 i forordning (EF) nr. 987/2009.

2.Ved udveksling af data via EESSI-systemet skal medlemsstaterne overholde de maksimumsfrister, der er fastsat i bilag I til denne forordning.

3.Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 16 med henblik på at ændre bilag I under hensyntagen til følgende:

a)de business use cases og de strukturerede elektroniske dokumenter, der indgår i udvekslingen

b)de proceduremæssige trin, der kræves for at indsamle oplysningerne, herunder, hvor det er relevant, den nødvendige udveksling af oplysninger mellem kompetente institutioner på nationalt plan

c)behovet for at sikre rettidig udøvelse af rettigheder i henhold til forordning (EF) nr. 883/2004.

4.I forbindelse med behandling af personoplysninger i EESSI-systemet betragtes Kommissionen som databehandler som defineret i artikel 3, nr. 12), i forordning (EU) 2018/1725 og medlemsstaterne som fælles dataansvarlige som omhandlet i artikel 26 i forordning (EU) 2016/679.

5.Kommissionen præciserer endvidere ved hjælp af gennemførelsesretsakter de funktionelle og tekniske specifikationer for EESSI-systemet for så vidt angår følgende områder:

a)business use cases samt struktur, format, indhold og datamodeller for de oplysninger, der udveksles

b)de proceduremæssige og tekniske regler for dataudveksling

c)rollerne og ansvarsområderne for de organer, der deltager i udvekslingerne

d)driftskontinuitetsforanstaltninger

e)sikkerheds- og databeskyttelsesforanstaltninger

f)drifts- og støtteforanstaltninger

g)de nærmere oplysninger om den offentlige database, der indeholder de oplysninger, der er angivet i artikel 88, stk. 4, i forordning (EF) nr. 987/2009

h)serviceniveauerne.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 17, stk. 2.

Artikel 12

Elektronisk udveksling af oplysninger
uden for EESSI-systemet

1.Hvis den udveksling af data, der er nødvendige for kontrol med den korrekte anvendelse eller håndhævelse af forordning (EF) nr. 883/2004 og (EF) nr. 987/2009, herunder med henblik på at opdage ændrede omstændigheder, unøjagtigheder, uoverensstemmelser, svig og fejl, ikke effektivt kan gennemføres via EESSI-systemet, kan sådanne data eller sikker adgang til sådanne data uanset artikel 11, stk. 1, tilvejebringes uden for EESSI-systemet i overensstemmelse med de fælles procedurer og specifikationer, der er fastsat i henhold til stk. 2.

2.Kommissionen vedtager, hvor det er relevant, gennemførelsesretsakter for at fastsætte fælles procedurer og funktionelle og tekniske specifikationer for sikker udveksling af data eller adgang til data som omhandlet i stk. 1.

3. Gennemførelsesretsakterne kan omfatte følgende:

a)ordninger vedrørende de kategorier af data, der skal udveksles eller gøres tilgængelige, og de deltagende organers rolle og ansvar

b)midlerne til udveksling eller adgang

c)standardformater eller -strukturer

d)foranstaltninger til sikring af udvekslingens eller adgangens sikkerhed, integritet og pålidelighed.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 17, stk. 2.

Kapitel III 

Forvaltning og databehandling

Artikel 13

Digitaliseringsgruppen 

1.Der nedsættes en gruppe vedrørende digitalisering af koordineringen af de sociale sikringsordninger ("Digitaliseringsgruppen") med henblik på at lette det grænseoverskridende samarbejde om de digitale aspekter af koordineringen af de sociale sikringsordninger, der er fastsat i denne forordning. 

2.Digitaliseringsgruppen består af to regeringsrepræsentanter for hver af medlemsstaterne, eventuelt bistået af sagkyndige rådgivere. Repræsentanter for Kommissionen deltager også i Digitaliseringsgruppens møder. Gruppen ledes af Kommissionen, som også stiller et sekretariat til rådighed.

3.Digitaliseringsgruppen har følgende opgaver:

a)at støtte en ensartet gennemførelse af denne forordning ved at lette koordineringen og udvekslingen af oplysninger, fremme bedste praksis på tværs af medlemsstaterne og udarbejde retningslinjer til støtte for håndhævelsen af denne forordning

b)at fremsætte henstillinger til det i artikel 17 omhandlede udvalg, hvor det er relevant, om yderligere digitalisering af koordineringen af de sociale sikringsordninger

c)at støtte udviklingen og driften af elektronisk dataudveksling i overensstemmelse med denne forordning

d)i det omfang det er relevant, at rådgive Kommissionen tidligt i forberedelsen af udkast til gennemførelsesretsakter, der skal vedtages i henhold til denne forordning.

4.Digitaliseringsgruppen samarbejder, når det er relevant, med Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger, der er omhandlet i afsnit IV i forordning (EF) nr. 883/2004, og med den europæiske samarbejdsgruppe for digital identitet, der er omhandlet i artikel 46e i forordning (EU) nr. 910/2014.

5.Digitaliseringsgruppen vedtager sin forretningsorden.

Artikel 14

Overvågning og rapportering

1.Medlemsstaterne indsamler de data, der er nødvendige for at overvåge gennemførelsen af artikel 8, stk. 1, og artikel 11, stk. 2, og fremsender disse data til Kommissionen hvert kvartal inden udgangen af den måned, der følger efter hvert kalenderkvartal. Kommissionen offentliggør statistikker på grundlag af de indsamlede data.

2.Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der præciserer formatet og strukturen for de i stk. 1 omhandlede rapporter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 17, stk. 2.

Artikel 15

Beskyttelse og behandling af personoplysninger 

1.Personoplysninger, der er nødvendige for anvendelsen af denne forordning, behandles af medlemsstaternes udstedere og kontrollører med henblik på udstedelse og kontrol af socialsikringsdokumenter som defineret ved gennemførelsesretsakter vedtaget i henhold til denne forordning. Personoplysninger behandles navnlig inden for rammerne af denne forordning med henblik på:

a)udstedelse af socialsikringsdokumenter

b)fastlæggelse af dokumentindehaveres socialsikringsrettigheder

c)kontrol af gyldigheden af socialsikringsdokumenter og af oplysningerne deri.

2.De personoplysninger, der skal behandles i henhold til denne forordning, er de oplysninger, der er indeholdt i de socialsikringsdokumenter, som medlemsstaternes udstedere og kontrollører håndterer med henblik på de i stk. 1 omhandlede formål. Behandling af personoplysninger i henhold til denne forordning begrænses til det omfang, der er nødvendigt til de formål, der er fastsat i stk. 1, uden at det berører yderligere behandling til arkivformål i samfundets interesse i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, litra b), og artikel 89 i forordning (EU) 2016/679

3.I denne forordning anses medlemsstaternes udstedere af socialsikringsdokumenter inden for ESSPASS-rammen for at være dataansvarlige som omhandlet i artikel 4, nr. 7), i forordning (EU) 2016/679. De dataansvarlige garanterer sikkerheden, integriteten, ægtheden og fortroligheden af de oplysninger, der behandles med henblik på de i stk. 1 fastsatte formål.

Kapitel IV 

Afsluttende bestemmelser

Artikel 16

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 5, stk. 2, og artikel 11, stk. 3, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne forordnings ikrafttræden].

3.Den i artikel 5, stk. 2, og artikel 11, stk. 3, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.

5.Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 5, stk. 2, og artikel 11, stk. 3, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på [to måneder] fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med [to måneder] på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 17

Udvalg 

1.Kommissionen bistås af et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011. 

2.Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Artikel 18

Evaluering

1.Senest [syv år efter denne forordnings ikrafttræden] evaluerer Kommissionen denne forordnings gennemførelse og effektivitet.

2.Evalueringen skal navnlig omfatte en vurdering af, om denne forordnings mål er nået, og om dens bestemmelser fortsat er relevante, virkningsfulde, effektive, sammenhængende og forholdsmæssige.

3.Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om resultaterne af evalueringen. Rapporten gøres offentligt tilgængelig.

Artikel 19 

Ændring af forordning (EF) nr. 883/2004 

1.I forordning (EF) nr. 883/2004 foretages følgende ændringer:

1)I artikel 72 udgår litra d).

2)Artikel 73 udgår.

2.Den administrative kommissions afgørelser vedrørende digitale aspekter, der er vedtaget i henhold til artikel 72, litra d), i forordning (EF) nr. 883/2004, anvendes fortsat som vejledning, indtil de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i denne forordning, træder i kraft. Det Tekniske Udvalg for Databehandling under Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger, der er omhandlet i afgørelse nr. H15, fortsætter sit arbejde, indtil Digitaliseringsgruppens forretningsorden vedtages i henhold til artikel 13, stk. 5.

Artikel 20

Ændring af forordning (EF) nr. 987/2009

I artikel 4 i forordning (EF) nr. 987/2009 foretages følgende ændringer:

1)Stk. 1 udgår.

2)I stk. 3 udgår andet punktum.

Artikel 21

Ændring af forordning (EU) 2018/1724

I bilag II til forordning (EU) 2018/1724 foretages følgende ændringer:

I tabellen indsættes følgende række efter rækken "Pensionering":

Udøvelse af socialsikringsrettigheder

Ansøgninger, anmodninger og meddelelser vedrørende udøvelse af socialsikringsrettigheder i henhold til forordning [ESSPASS-forslaget].

Bekræftelse af ansøgninger, anmodninger og meddelelser vedrørende udøvelse af socialsikringsrettigheder samt alle resultater vedrørende procedurerne i henhold til forordning [ESSPASS-forslaget].

Artikel 22

Ikrafttrædelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den […].

OVERSIGT OVER FINANSIELLE OG DIGITALE VIRKNINGER

1.    FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME    3

1.1.    Forslagets/initiativets betegnelse    3

1.2.    Berørt(e) politikområde(r)    3

1.3.    Mål    3

1.3.1.    Generelt/generelle mål    3

1.3.2.    Specifikt/specifikke mål    3

1.3.3.    Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)    3

1.3.4.    Resultatindikatorer    3

1.4.    Forslaget/initiativet vedrører    4

1.5.    Begrundelse for forslaget/initiativet    4

1.5.1.    Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet    4

1.5.2.    Merværdien af et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien af et EU-tiltag" forstås her merværdien af en indsats på EU-plan i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis    4

1.5.3.    Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art    4

1.5.4.    Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter    5

1.5.5.    Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling    5

1.6.    Varigheden af forslaget/initiativet og af dets finansielle virkninger    6

1.7.    Planlagt(e) budgetgennemførelsesmetode(r)    6

2.    FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER    8

2.1.    Bestemmelser om overvågning og rapportering    8

2.2.    Forvaltnings- og kontrolsystem(er)    8

2.2.1.    Begrundelse for den/de foreslåede budgetgennemførelsesmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi    8

2.2.2.    Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem    8

2.2.3.    Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)    8

2.3.    Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder    9

3.    FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER    10

3.1.    Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet    10

3.2.    Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne    12

3.2.1.    Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne    12

3.2.1.1.    Bevillinger fra vedtaget budget    12

3.2.1.2.    Bevillinger fra eksterne formålsbestemte indtægter    17

3.2.2.    Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger    22

3.2.3.    Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne    24

3.2.3.1. Bevillinger fra vedtaget budget    24

3.2.3.2.    Bevillinger fra eksterne formålsbestemte indtægter    24

3.2.3.3.    Bevillinger i alt    24

3.2.4.    Anslået behov for menneskelige ressourcer    25

3.2.4.1.    Finansieret over vedtaget budget    25

3.2.4.2.    Finansieret over eksterne formålsbestemte indtægter    26

3.2.4.3.    Samlet behov for menneskelige ressourcer    26

3.2.5.    Oversigt over de anslåede virkninger for de digitale teknologirelaterede investeringer    28

3.2.6.    Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme    28

3.2.7.    Bidrag fra tredjemand    28

3.3.    Anslåede virkninger for indtægterne    29

4.    Digitale dimensioner    29

4.1.    Krav vedrørende digital relevans    30

4.2.    Data    30

4.3.    Digitale løsninger    31

4.4.    Vurdering af interoperabilitet    31

4.5.    Foranstaltninger til støtte for digital gennemførelse    32

1.    FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME 

1.1.    Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.    Berørt(e) politikområde(r) 

1.3.    Mål

1.3.1.    Generelt/generelle mål

1.3.2.    Specifikt/specifikke mål

Enkeltpersoner får bedre adgang til, større kendskab til og mere kontrol over deres grænseoverskridende socialsikringsrettigheder og data.

1.3.3.    Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)

1.3.4.    Resultatindikatorer

 1.4.    Forslaget/initiativet vedrører 

¨ en ny foranstaltning 

¨ en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 34  

x en forlængelse af en eksisterende foranstaltning 

¨ en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning

1.5.    Begrundelse for forslaget/initiativet 

1.5.1.    Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

1.5.2.    Merværdien af et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien af et EU-tiltag" forstås her merværdien af en indsats på EU-plan i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis

1.5.3.    Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art

1.5.4.    Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter

1.5.5.    Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling

     Gennemførelsen af dette lovgivningsforslag kræver afholdelse af møder med medlemsstaterne i gruppen vedrørende digitalisering af koordineringen af de sociale sikringsordninger og i det udvalg, der støtter vedtagelsen af gennemførelsesretsakter, samt personaleressourcer til at støtte medlemsstaternes nationale gennemførelse. De nødvendige udgifter til afholdelse af disse møder, dvs. delegaternes rejseudgifter, og til ydelse af denne støtte dækkes over det almindelige budget.

1.6.    Varigheden af forslaget/initiativet og af dets finansielle virkninger

¨ begrænset varighed

·¨    gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ

·¨    finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for forpligtelsesbevillinger og fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for betalingsbevillinger.

X ubegrænset varighed

1)Gennemførelse med en opstartsperiode fra 2026 til 2030

2)efterfulgt af gennemførelse i fuldt omfang.

1.7.    Planlagt(e) budgetgennemførelsesmetode(r) 

X Direkte forvaltning ved Kommissionen

·X i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

·¨    i forvaltningsorganerne

¨ Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

¨ Indirekte forvaltning ved at overdrage budgetgennemførelsesopgaver til:

·¨ tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

·¨ internationale organisationer og deres agenturer (angives nærmere)

·¨ Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

·¨ de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

·¨ offentligretlige organer

·¨ privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, i det omfang de har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

·¨ privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

·¨ organer eller personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er anført i den relevante basisretsakt

·¨ organer, der er etableret i en medlemsstat og undergivet lovgivningen i en medlemsstat eller EU-lovgivningen, og som i overensstemmelse med sektorspecifikke regler kan få overdraget gennemførelsen af EU-midler eller budgetgarantier, i det omfang de kontrolleres af offentligretlige organer eller af privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, og har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier i form af kontrolorganernes solidariske hæftelse eller ækvivalente finansielle garantier, som for hver foranstaltning kan begrænses til EU-støttens maksimale beløb.

Bemærkninger

2.    FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER 

2.1.    Bestemmelser om overvågning og rapportering 

2.2.    Forvaltnings- og kontrolsystem(er) 

2.2.1.    Begrundelse for den/de foreslåede budgetgennemførelsesmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

2.2.2.    Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

2.2.3.    Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning) 

2.3.    Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder 

Kommissionen sikrer i forbindelse med gennemførelsen af finansierede tiltag, at Unionens finansielle interesser beskyttes gennem foranstaltninger til forebyggelse af svig, korruption og andre ulovlige aktiviteter, ved effektiv kontrol og gennem inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb samt, hvis der konstateres uregelmæssigheder, gennem sanktioner, der skal være effektive, stå i forhold til overtrædelsens omfang og have en afskrækkende virkning. Kommissionen bemyndiges til at foretage kontrol og eftersyn på stedet i henhold til denne afgørelse i overensstemmelse med Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder. Om nødvendigt skal undersøgelser foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig og reguleres af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig.

3.    FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER 

3.1.    Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet 

–Eksisterende budgetposter

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne

3.2.    Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne 

3.2.1.    Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne 

3)¨Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

1)X¨Forslaget medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

3.2.1.1.    Bevillinger fra vedtaget budget

i mio. EUR (tre decimaler)

GD: EMPL			År	År	År	År	År	År	År	I ALT FFR 2028-2034
			2028	2029	2030	2031	2032	2033	2034
Aktionsbevillinger
Budgetpost Prærogativer – Arbejdskraftens frie bevægelighed: koordinering af sociale sikringsordninger og foranstaltninger for migranter, herunder migranter fra tredjelande	Forpligtelser	(1a)	0,750	0,750	0,750	0,750	0,750	0,750	0,750	5,25
	Betalinger	(2a)	0,750	0,750	0,750	0,750	0,750	0,750	0,750	5,25
Budgetpost	Forpligtelser	(1b)								0
	Betalinger	(2b)								0
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer 38
Budgetpost		(3)								0
Bevillinger I ALT	Forpligtelser	=1a+1b+3	0,750	0,750	0,750	0,750	0,750	0,750	0,750	5,25
til GD EMPL	Betalinger	=2a+2b+3	0,750	0,750	0,750	0,750	0,750	0,750	0,750	5,25

										År	År	År	År	År	År	År	I ALT FFR 2028-2034
										2028	2029	2030	2031	2032	2033	2034
Aktionsbevillinger I ALT		Forpligtelser						(4)		0,750	0,750	0,750	0,750	0,750	0,750	0,750	5,25
		Betalinger						(5)		0,750	0,750	0,750	0,750	0,750	0,750	0,750	5,25
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT								(6)		0	0	0	0	0	0	0	0
Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 2		Betalinger						=4+6		0,750	0,750	0,750	0,750	0,750	0,750	0,750	5,25
i den flerårige finansielle ramme		=5+6	0,750	0,750	0,750	0,750	0,250	0,250	0,250	5,25

==================================================================================================

Den anslåede virkning for udgifter og personale for 2028 og fremover er kun medtaget til illustrative formål og foregriber ikke den næste flerårige finansielle ramme. Finansieringskilden og omfanget af Unionens finansielle forpligtelser i perioden efter 2027 afhænger af resultatet af de interinstitutionelle forhandlinger om FFR 2028-2034 og fastsættes derefter gennem den årlige budgetprocedure. Alle bevillinger og personaletildelinger fra 2028 er vejledende.

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme 2028-2034

4

"Administrationsudgifter" 39

GD: EMPL				År	År	År	År	År	År	År	I ALT FFR 2028-2034
				2028	2029	2030	2031	2032	2033	2034
Ÿ Menneskelige ressourcer				0,299	0,299	0,299	0,299	0,299	0,299	0,299	2,093
Ÿ Andre administrationsudgifter, budgetpost 20.020602				0,164	0,164	0,164	0,164	0,164	0,164	0,164	1,148
I ALT GD EMPL	Bevillinger			0,463	0,463	0,463	0,463	0,463	0,463	0,463	3,241
GD: EMPL				År	År	År	År	År	År	År	I ALT FFR 2028-2034
Ÿ Andre administrationsudgifter				0	0	0	0	0	0	0	0
Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 4 i den flerårige finansielle ramme		(Forpligtelser i alt = betalinger i alt)		0,463	0,463	0,463	0,463	0,463	0,463	0,463	3,241

i mio. EUR (tre decimaler)

Den anslåede virkning for udgifter og personale for 2028 og fremover er kun medtaget til illustrative formål og foregriber ikke den næste flerårige finansielle ramme. Finansieringskilden og omfanget af Unionens finansielle forpligtelser i perioden efter 2027 afhænger af resultatet af de interinstitutionelle forhandlinger om FFR 2028-2034 og fastsættes derefter gennem den årlige budgetprocedure. Alle bevillinger og personaletildelinger fra 2028 er vejledende.

3.2.2.    Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger (skal ikke udfyldes for decentrale agenturer)

Angiv mål og resultater ò

År 2028

År 2029

År 2030

År 2031

Indsæt så mange år som nødvendigt for at vise virkningernes varighed (jf. afsnit 1.6)

I ALT

RESULTATER

Art 40

Gnsntl. omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal resultater i alt

Omkostninger i alt

SPECIFIKKE MÅL NR. 1, 2 OG 3 41 …

- Resultat

Konsulent

1

0,750

1

0,750

1

0,750

1

0,750

1

0,750

1

0,750

1

0,750

7

5,25

- Resultat

- Resultat

Subtotal for specifikt mål nr. 1

SPECIFIKT MÅL NR. 2 …

- Resultat

Subtotal for det specifikke mål

I ALT

7

5,25

3.2.3.    Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne 

2)¨Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

X    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

3.2.3.3.    Bevillinger i alt

VEDTAGNE BEVILLINGER	År	År	År	År	År	År	År	I ALT 2028-2034
	2028	2029	2030	2031	2032	2033	2034
UDGIFTSOMRÅDE 4
Menneskelige ressourcer	0,299	0,299	0,299	0,299	0,299	0,299	0,299	2,093
Andre administrationsudgifter	0,164	0,164	0,164	0,164	0,164	0,164	0,164	1,148
Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 4	0,463	0,463	0,463	0,463	0,463	0,463	0,463	3,241
Uden for UDGIFTSOMRÅDE 4
Menneskelige ressourcer	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000
Andre administrationsudgifter	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000
Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 4	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000
I ALT	0. 463	0. 463	0. 463	0. 463	0. 463	0. 463	0. 463	3,241

===================================================================

Den anslåede virkning for udgifter og personale for 2028 og fremover er kun medtaget til illustrative formål og foregriber ikke den næste flerårige finansielle ramme. Finansieringskilden og omfanget af Unionens finansielle forpligtelser i perioden efter 2027 afhænger af resultatet af de interinstitutionelle forhandlinger om FFR 2028-2034 og fastsættes derefter gennem den årlige budgetprocedure. Alle bevillinger og personaletildelinger fra 2028 er vejledende.

3.2.4.    Anslået behov for menneskelige ressourcer 

1)¨Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

2)xForslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

3.2.4.1.    Finansieret over vedtaget budget

VEDTAGNE BEVILLINGER		År	År	År	År	År	År	År
		2028	2029	2030	2031	2032	2033	2034
Ÿ Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
20 01 02 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer)		1	1	1	1	1	1	1
20 01 02 03 (i EU-delegationerne)		0	0	0	0	0	0	0
(indirekte forskning)		0	0	0	0	0	0	0
(direkte forskning)		0	0	0	0	0	0	0
Andre budgetposter (angiv nærmere)		0	0	0	0	0	0	0
• Eksternt personale (i årsværk)
20 02 01 (KA og UNE under den samlede bevillingsramme)		1	1	1	1	1	1	1
20 02 03 (KA, LA, UNE og JMD i EU-delegationerne)		0	0	0	0	0	0	0
Budgetpost for administrativ støtte	·i hovedsædet	0	0	0	0	0	0	0
[XX.01.YY.YY]	·i EU-delegationerne	0	0	0	0	0	0	0
(KA og UNE – indirekte forskning)		0	0	0	0	0	0	0
(KA og UNE – direkte forskning)		0	0	0	0	0	0	0
Andre budgetposter – udgiftsområde 4		0	0	0	0	0	0	0
Andre budgetposter – 07.200301 – uden for udgiftsområde 4		0	0	0	0	0	0	0
I ALT		2	2	2	2	2	2	2

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som det ansvarlige generaldirektorat tildeles i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure og under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Personalebehov til gennemførelse af forslaget (i årsværk):

Beskrivelse af opgaver, der skal udføres af:

3.2.5.    Oversigt over de anslåede virkninger for de digitale teknologirelaterede investeringer

Der er ingen digitale omkostninger og IT-omkostninger under udgiftsområde 4.

3.2.6.    Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme 

Forslaget/initiativet:

9)Xkan finansieres fuldt ud gennem omfordeling inden for det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme (FFR)

10)¨kræver anvendelse af den uudnyttede margen under det relevante udgiftsområde i FFR og/eller anvendelse af særlige instrumenter som fastlagt i FFR-forordningen

11)¨kræver en revision af FFR

3.2.7.    Bidrag fra tredjemand 

Forslaget/initiativet:

12)¨indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand

13)¨indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:

Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

 
3.3.    Anslåede virkninger for indtægterne 

14)XForslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

15)¨Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

¨    for egne indtægter

¨    for andre indtægter

¨    angiv, om indtægterne er formålsbestemte til udgiftsposter

4.    Digitale dimensioner

4.1.    Krav vedrørende digital relevans

Henvisning til kravet	Beskrivelse af kravet	Aktører, der er berørt eller omfattet af kravet	Processer på højt plan	Kategorier
R1 Artikel 6	De berørte personer og, hvor det er relevant, arbejdsgiverne skal kunne indgive anmodninger om socialsikringsdokumenter, der er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, fuldt ud online ved hjælp af procedurer, der er i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1724. Onlineanmodningsproceduren skal være brugervenlig, tilgængelig og opfylde følgende krav: a)Den skal muliggøre elektronisk identifikation og autentifikation af den berørte person og, hvor det er relevant, arbejdsgiveren. b)Den skal gøre det muligt elektronisk at fremlægge de oplysninger, dokumenter eller anden dokumentation, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 987/2009, og som er nødvendig for at behandle anmodningen. c)Den skal sikre, at den endelige indgivelse af anmodningen kan gennemføres på afstand. d)Den skal efter afsluttet indgivelse give den berørte person og, hvor det er relevant, arbejdsgiveren en automatisk kvittering for modtagelse, medmindre dokumentet udstedes straks. e)Den skal elektronisk underrette den berørte person og, hvor det er relevant, arbejdsgiveren om, at udstedelsesproceduren er afsluttet.	·Udstedere af socialsikringsdokumenter ·Indehavere af socialsikringsdokumenter og ansøgere	Anmodning om socialsikringsdokumenter	·Data ·Digitalisering og automatisering af processer ·Digital(e) offentlig(e) tjeneste(r)
R2 Artikel 7, stk. 1	De kompetente institutioner udsteder digitale socialsikringsdokumenter i et format, der er egnet til anvendelse i den berørte persons og, hvor det er relevant, arbejdsgiverens europæiske digitale identitetstegnebog. De digitale socialsikringsdokumenter skal være i overensstemmelse med de tekniske specifikationer, der er vedtaget i henhold til stk. 11.	·Udstedere af socialsikringsdokumenter ·Indehavere af socialsikringsdokumenter og ansøgere	Udstedelse af digitale socialsikringsdokumenter	·Data ·Digitalisering og automatisering af processer ·Digitale løsninger ·Digital(e) offentlig(e) tjeneste(r)
R3 Artikel 7, stk. 2	Uanset stk. 1 udsteder de kompetente institutioner efter anmodning fra den berørte person eller arbejdsgiveren socialsikringsdokumentet i et standardiseret og tilgængeligt fysisk format. Et sådant dokument skal indeholde en QR-kode eller andre elektroniske elementer for at øge dokumentets sikkerhed i overensstemmelse med de tekniske specifikationer, der er vedtaget i henhold til stk. 11.	·Udstedere af socialsikringsdokumenter ·Indehavere af socialsikringsdokumenter og ansøgere	Udstedelse af fysiske dokumenter, der er forbedret med digitale funktioner	·Data ·Digitalisering og automatisering af processer ·Digitale løsninger ·Digital(e) offentlig(e) tjeneste(r)
R4 Artikel 7, stk. 3	Hver medlemsstat meddeler Kommissionen en liste over udstedere og ajourfører denne liste. Kommissionen gør listerne tilgængelige for offentligheden via en sikker kanal og i en elektronisk underskrevet eller forseglet form, der egner sig til automatiseret behandling. For så vidt angår udstedere af det personbårne dokument A1 meddeles listen Kommissionen senest [datoen for denne forordnings ikrafttræden plus 12 måneder]. Medlemsstaterne meddeler listen over udstedere af EU-sygesikringskortet og andre socialsikringsdokumenter, der er omfattet af dette kapitels anvendelsesområde, senest [datoen for denne forordnings ikrafttræden plus 3 år].	·Medlemsstater	Udstedelse af socialsikringsdokumenter	·Data ·Digitalisering og automatisering af processer ·Digitale løsninger ·Digital(e) offentlig(e) tjeneste(r)
R5 Artikel 7, stk. 4	Før udstedelse af et socialsikringsdokument kontrollerer udstederne rigtigheden af de oplysninger, som de berørte personer og, hvor det er relevant, arbejdsgiverne har fremlagt til støtte for deres anmodning, herunder ved hjælp af digitale værktøjer.	·Medlemsstater	Kontrol af oplysninger inden udstedelse af socialsikringsdokumenter	·Data ·Digitalisering og automatisering af processer ·Digitale løsninger
R6 Artikel 7, stk. 5	Hvis et socialsikringsdokument omhandlet i stk. 1 eller 2 tilbagekaldes, underretter udstederen straks den berørte person og, hvor det er relevant, arbejdsgiveren elektronisk, medmindre den berørte person og, hvor det er relevant, arbejdsgiveren har angivet, at underretningen skal ske på anden måde.	·Udsteder ·Indehavere af socialsikringsdokumenter og ansøgere	Oplysning om udstedelse og tilbagekaldelse af socialsikringsdokumenter	·Data ·Digitalisering og automatisering af processer ·Digitale løsninger ·Digital(e) offentlig(e) tjeneste(r)
R7 Artikel 7, stk. 6	Udstederne sikrer, at en person i sin egen europæiske digitale identitetstegnebog kan modtage og opbevare de digitale socialsikringsdokumenter for sine mindreårige børn og for en fysisk person, som vedkommende retligt repræsenterer.	·Medlemsstater	Udstedelse af digitale socialsikringsdokumenter for personer, der er retligt repræsenteret	·Data ·Digital(e) offentlig(e) tjeneste(r)
R8 Artikel 7, stk. 7	Socialsikringsdokumenter, der er udstedt af en medlemsstat i henhold til stk. 1 og 2, skal anerkendes af kontrollører i alle andre medlemsstater.	·Medlemsstater ·Kontrollører af socialsikringsattester ·Indehavere af socialsikringsdokumenter	Anerkendelse af socialsikringsdokumenter	·Data ·Digitale løsninger ·Digital(e) offentlig(e) tjeneste(r)
R9 Artikel 7, stk. 8	Medlemsstaterne sikrer, at kontrollører, der er etableret på deres område, råder over de nødvendige tekniske midler til at kontrollere de socialsikringsdokumenter, der er udstedt i henhold til denne artikel, med henblik på at bekræfte deres ægthed, integritet og gyldighed. Kontrollørerne skal kunne kontrollere følgende: a)    dokumentet er udstedt af en autoriseret institution b)    de data, der er indeholdt i dokumentet, er ikke blevet manipuleret siden udstedelsen c)    dokumentet ikke er udløbet eller tilbagekaldt.	·Medlemsstater ·Kontrollører ·Indehavere af socialsikringsdokumenter	Kontrol af socialsikringsdokumenter	·Data ·Digitalisering og automatisering af processer ·Digitale løsninger ·Digital(e) offentlig(e) tjeneste(r)
R10 Artikel 9, stk. 2	Fra [datoen for ikrafttræden plus 3 år] sikrer medlemsstaterne, at sundhedstjenesteydere på deres område elektronisk kan fremsende de data, der er indeholdt i det europæiske sygesikringskort for en patient fra en anden medlemsstat, og alle de data, der skal fremsendes med henblik på refusionsprocessen, til de kompetente institutioner i behandlingsmedlemsstaten.	·Medlemsstater ·Sundhedstjenesteydere ·Forsikrede personer, der modtager behandling	Overførsel af data til refusion af udgifter i henhold til EU-reglerne om koordinering af de sociale sikringsordninger	·Data ·Digitalisering og automatisering af processer ·Digitale løsninger ·Digital(e) offentlig(e) tjeneste(r)
R11 Artikel 8	De kompetente institutioner udsteder socialsikringsdokumenter til den berørte person og, hvor det er relevant, arbejdsgiveren under overholdelse af de frister, der er fastsat i overensstemmelse med stk. 2.	·Udstedere af socialsikringsdokumenter ·Indehavere af socialsikringsdokumenter og ansøgere	Udstedelse af socialsikringsdokumenter	·Digital(e) offentlig(e) tjeneste(r)
R12 Artikel 10, stk. 2	Kommissionen fastlægger ved gennemførelsesretsakter en fælles teknisk ramme for at sikre interoperabilitet mellem nationale portaler, der anvendes til anmodninger om det personbårne dokument A1, og de offentlige grænseflader, der er forbundet med informationssystemet for det indre marked til erklæring om udstationering af arbejdstagere og til udstationering af førere inden for vejtransport, som omhandlet i artikel 1, stk. 11, i direktiv (EU) 2020/1057. Denne tekniske ramme gør det muligt at genbruge relevante indgivne data på tværs af procedurerne for anmodning om det personbårne dokument A1 og indgivelse af udstationeringserklæringer i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679 og (EU) 2018/1725 og engangsprincippet.	·Kommissionen ·Medlemsstater ·Ansøgere om det personbårne dokument A1	Anmodninger om det personbårne dokument A1	·Data ·Digitale løsninger ·Digital(e) offentlig(e) tjeneste(r)
R14 Artikel 14, stk. 1	Medlemsstaterne indsamler og fremsender data om gennemførelsen af artikel 8, stk. 1, og artikel 11, stk. 2, til Kommissionen.	·Medlemsstater ·Kommissionen	Rapport	·Data
R15 – Artikel 11, stk. 1 og 2	Medlemsstaterne udveksler, tilgår og behandler de data, der er nødvendige for at anvende forordning (EF) nr. 883/2004 og (EF) nr. 987/2009, via systemet for elektronisk udveksling af oplysninger vedrørende socialsikring (EESSI) i overensstemmelse med systemets funktionelle og tekniske specifikationer, der er fastsat i henhold til artikel 78 i forordning (EF) nr. 987/2009. Ved udveksling af data via EESSI-systemet skal medlemsstaterne overholde de maksimumsfrister, der er fastsat i bilag I til denne forordning.	Medlemsstater	Grænseoverskridende udveksling af oplysninger	Data Digitalisering og automatisering af processer Digital offentlig tjeneste
R16 – artikel 7, stk. 10	ESSPASS' interoperabilitet med EESSI og andre initiativer		Interoperabilitet	Digitale offentlige tjenester

4.2.    Data

Overordnet beskrivelse af de data, som er omfattet

Tilpasning til den europæiske datastrategi

Kravene er i overensstemmelse med målene i den europæiske datastrategi. De letter sikker adgang og interoperabel udveksling af standardiserede data mellem relevante interessenter på tværs af grænser.

Kravene er i overensstemmelse med rettighederne til privatlivets fred og databeskyttelse, der er sikret i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, den generelle forordning om databeskyttelse og EU's databeskyttelsesforordning.

Der behandles ingen åbne data i henhold til disse krav. Rapporteringsforpligtelsen i artikel 14 genererer udelukkende data til overvågningsformål uden at kræve genbrug af de indberettede oplysninger.

Tilpasning til engangsprincippet

Kravene overholder engangsprincippet: socialsikringsdokumenter, uanset format, udstedes én gang af de nationale myndigheder, hvilket gør det muligt for enkeltpersoner og virksomheder at genbruge dem digitalt på sikker vis uden at indsende de samme data igen. Disse dokumenter kontrolleres på tværs af grænser, efter at der er indhentet samtykke.

Artikel 10, stk. 2 og 3, har til formål at gennemføre engangsprincippet for at mindske de administrative byrder og fjerne overflødige dataindsendelser ved anmodning om det personbårne dokument A1.

Overordnet beskrivelse af datastrømme

Datatype	Henvisning(er) til kravet eller kravene	Aktører, der leverer dataene	Aktører, der modtager dataene	Udløsende faktor for dataudvekslingen	Hyppighed (hvis relevant)
Personoplysninger og andre data end personoplysninger i de digitale socialsikringsdokumenter	R2 R7	Udstedere	Indehavere af dokumenter og ansøgere	Udstedelse af digitale socialsikringsdokumenter
Personoplysninger og andre data end personoplysninger i de fysiske socialsikringsdokumenter, der er forsynet med digitale funktioner	R3	Udstedere	Indehavere af dokumenter og ansøgere	Udstedelse af fysiske socialsikringsdokumenter, der er forsynet med digitale funktioner
Attributter for personidentifikationsdata (PI-data), der opbevares i EUDI-tegnebogen	R9	Indehavere af dokumenter	Kontrollører	Anmodning fra kontrollørerne og udtrykkelig tilladelse fra indehaverne
Personoplysninger og andre data end personoplysninger i de digitale socialsikringsdokumenter	R9	Indehavere af dokumenter	Kontrollører	Anmodning fra kontrollørerne og udtrykkelig tilladelse fra indehaverne
Personoplysninger og andre data end personoplysninger i de fysiske socialsikringsdokumenter, der er forsynet med digitale funktioner	R9	Indehavere af dokumenter	Kontrollører	Anmodning fra kontrollørerne og indehavernes fremvisning af de fysiske dokumenter
Personidentifikationsdata eller identifikator og andre data, der kræves for at anmode om socialsikringsdokumenter online	R1	Ansøgere	Nationale portaler til anmodning om socialsikringsdokumenter	Ansøgning om udstedelse af socialsikringsdokumenter
Data om udstedere af socialsikringsdokumenter	R4	Udstedere	Kommissionen	Meddelelse til Kommissionen om tillidslisterne over udstedere og eventuelle efterfølgende ajourføringer
Attributter for personidentifikationsdata (PI-data), der opbevares i EUDI-tegnebogen	R10	Kontrollører af EU-sygesikringskortet	Myndigheder i behandlingsmedlemsstaterne	Overførsel af data med henblik på refusionsbehandling
Personoplysninger og andre data end personoplysninger i de digitale socialsikringsdokumenter	R10	Kontrollører af EU-sygesikringskortet	Myndigheder i behandlingsmedlemsstaterne	Overførsel af data med henblik på refusionsbehandling
Personoplysninger og andre data end personoplysninger i de fysiske socialsikringsdokumenter, der er forsynet med digitale funktioner	R10	Kontrollører af EU-sygesikringskortet	Myndigheder i behandlingsmedlemsstaterne	Overførsel af data med henblik på refusionsbehandling
Data vedrørende gennemførelsen af artikel 8, stk. 1, og artikel 11, stk. 2	R13	Medlemsstater	Kommissionen	Rapporteringsforpligtelse
Data, der kræves for at anvende forordning (EF) nr. 883/2004 og (EF) nr. 987/2009	R15	Medlemsstater	Medlemsstater	Efter behov og inden for de maksimale frister, der er fastsat i bilag I	N/A

4.3.    Digitale løsninger

Overordnet beskrivelse af digitale løsninger

Tilpasning af den digitale løsning til gældende digitale politikker og retsakter

ESSPASS-udstedelsesinfrastruktur

Kontrolapplikation

Portaler til anmodning om ESSPASS-attester

4.4.    Vurdering af interoperabilitet

Beskriv den eller de digitale offentlige tjenester, der berøres af kravene

Virkningen af kravet/kravene i henhold til digitale offentlige tjenester på grænseoverskridende interoperabilitet

Anmodning om, udstedelse og tilbagekaldelse af socialsikringsdokumenter

Kontrol af socialsikringsdokumenter

4.5.    Foranstaltninger til støtte for digital gennemførelse

Overordnet beskrivelse af foranstaltninger, der understøtter digital gennemførelse

(1)    Forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og forordning (EF) nr. 987/2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004. Disse forordninger finder også anvendelse på Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz. Der findes særlige regler i aftalerne med Det Forenede Kongerige.

(2)    Europa-Parlamentet godkendte den foreløbige aftale den 7. juli 2026, mens den formelle vedtagelse i Rådet stadig udestår.

(3)    Se SMET-rapporten fra 2024: https://ec.europa.eu/internal_market/smet/_docs/2024/smet-report-2024_en.pdf , s. 12.

(4)    BusinessEuropes positionspapir: Stepping up EU simplification efforts in the field of social affairs , EFS' bidrag til den offentlige høring.

(5)    EESSI-projektet blev iværksat i 2008, og systemet blev sat i drift i 2019. For yderligere oplysninger henvises til: Elektronisk udveksling af oplysninger vedrørende socialsikring (EESSI) – beskæftigelse, sociale anliggender og inklusion .

(6)    Ifølge strategien for det indre marked fra 2025 anses de administrative hindringer, der er knyttet til procedurerne for udstationering af arbejdstagere, for at være en af de væsentligste hindringer for, at virksomheder kan ekspandere på tværs af medlemsstaterne. Se også SMET-rapporten, side 12.

(7)    I Draghirapporten understreges det, at frygt for at miste adgang til social beskyttelse eller for at få vanskeligt ved at få adgang til social sikring i andre medlemsstater afholder enkeltpersoner fra at flytte, selv om EU-lovgivningen sikrer, at socialsikringsrettigheder kan medbringes.

(8)    Det personbårne dokument A1 attesterer, hvilken medlemsstats socialsikringslovgivning der finder anvendelse på en person i en grænseoverskridende arbejdssituation.

(9)     DC4EU -projektet testede anvendelsen af rammen for den europæiske digitale identitet. Det omfattede 80 institutioner fra 22 lande, hvor 15 lande (AT, DE, DK, PL, BE, NL, FR, LU, BG, CZ, ES, PT, IT, FI og CH) deltog i arbejdspakkerne om koordinering af sociale sikringsordninger. EBSI-Vector -projektet undersøgte en løsning baseret på blockchainteknologier med inddragelse af 52 partnere fra 20 lande, hvor 5 lande (AT, BE, DE, IT og NL) var involveret i anvendelsesscenarierne for koordinering af de sociale sikringsordninger. Disse projekter modtog finansiel støtte fra programmet for et digitalt Europa.

(10)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (EUT L 166 af 30.4.2004, s. 1, ELI:  http://data.europa.eu/eli/reg/2004/883/oj ).

(11)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13, ELI:  http://data.europa.eu/eli/reg/2011/182/oj ).

(12)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1231/2010 af 24. november 2010 om udvidelse af forordning (EF) nr. 883/2004 og forordning (EF) nr. 987/2009 til at omfatte tredjelandsstatsborgere, der ikke allerede er omfattet af disse forordninger udelukkende på grund af deres nationalitet (EUT L 344 af 29.12.2010, s. 1, ELI: https://eur-lex.europa.eu/eli/reg/2010/1231/oj ).

(13)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1724 af 2. oktober 2018 om oprettelse af en fælles digital portal, der giver adgang til oplysninger, procedurer og bistands- og problemløsningstjenester, og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 1, ELI:  http://data.europa.eu/eli/reg/2018/1724/oj ).

(14)    Den europæiske erklæring om digitale rettigheder og principper.

(15)    Der henvises til vejtransportsektoren, da dette er den eneste transportform, for hvilken der er oprettet en særlig EU-portal for udstationeringserklæringer. Der findes ikke noget tilsvarende system for de andre transportformer.    .

(16)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2025/327 af 11. februar 2025 om det europæiske sundhedsdataområde og om ændring af direktiv 2011/24/EU og forordning (EU) 2024/2847 (EUT L, 2025/327, 5.3.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2025/327/oj ).

(17)     SWD (2026) ….

(18)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1, ELI:  http://data.europa.eu/eli/reg/2016/679/oj ) .

(19)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1724 af 2. oktober 2018 om oprettelse af en fælles digital portal, der giver adgang til oplysninger, procedurer og bistands- og problemløsningstjenester, og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 1, ELI:  http://data.europa.eu/eli/reg/2018/1724/oj ).

(20)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU af 15. maj 2014 om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked (EUT L 159 af 28.5.2014, s. 11, ELI:  http://data.europa.eu/eli/dir/2014/67/oj ).

(21)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39, ELI:  http://data.europa.eu/eli/reg/2018/1725/oj ).

(22)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (EUT L 166 af 30.4.2004, s. 1, ELI:  http://data.europa.eu/eli/reg/2004/883/oj ).

(23)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (EUT L 284 af 30.10.2009, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2009/987/oj ).

(24)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1724 af 2. oktober 2018 om oprettelse af en fælles digital portal, der giver adgang til oplysninger, procedurer og bistands- og problemløsningstjenester, og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 1, ELI:  http://data.europa.eu/eli/reg/2018/1724/oj ).

(25)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/903 af 13. marts 2024 om foranstaltninger til sikring af et højt niveau af interoperabilitet i den offentlige sektor i hele Unionen (forordningen om et interoperabelt Europa) (EUT L, 2024/903, 22.3.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/903/oj ).

(26)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked og om ophævelse af direktiv 1999/93/EF (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 73, ELI:  http://data.europa.eu/eli/reg/2014/910/oj .

(27)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 af 26. oktober 2016 om tilgængeligheden af offentlige organers websteder og mobilapplikationer (EUT L 327 af 2.12.2016, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2016/2102/oj ).

(28)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/882 af 17. april 2019 om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester (EUT L 151 af 7.6.2019, s. 70, ELI:  http://data.europa.eu/eli/dir/2019/882/oj ).

(29)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) (EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37).

(30)    EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/agree_interinstit/2016/512/oj .

(31)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13, ELI:  http://data.europa.eu/eli/reg/2011/182/oj ).

(32)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89, ELI:  http://data.europa.eu/eli/dir/2016/680/oj ).    .

(33)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1024/2012 af 25. oktober 2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked og om ophævelse af Kommissionens beslutning 2008/49/EF ("IMI-forordningen") (EUT L 316 af 14.11.2012, s. 1, ELI:  http://data.europa.eu/eli/reg/2012/1024/oj ).

(34)    Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) eller b).

(35)    OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.

(36)    EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

(37)    Kandidatlande og, hvis det er relevant, potentielle kandidater på Vestbalkan.

(38)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller foranstaltninger (tidligere BA-poster), indirekte forskning og direkte forskning.

(39)    De nødvendige bevillinger bør fastsættes på grundlag af de årlige gennemsnitlige omkostninger, der er tilgængelige på det relevante BUDGpedia-websted.

(40)    Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

(41)    Som beskrevet i afsnit 1.3.2. "Specifikt/specifikke mål".

EUROPA-KOMMISSIONEN

Strasbourg, den 15.9.2026

COM(2026) 980 final

BILAG

til

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om digitalisering af koordineringen af de sociale sikringsordninger, om fastlæggelse af en ramme for det europæiske socialsikringspas (ESSPASS) og om ændring af forordning (EF) nr. 883/2004, (EF) nr. 987/2009 og (EU) 2018/1724

{SEC(2026) 980 final} - {SWD(2026) 981 final} - {SWD(2026) 982 final} - {SWD(2026) 983 final}

Maksimumsfrister for udveksling via systemet til elektronisk udveksling af oplysninger vedrørende socialsikring (EESSI)

(1)      EESSI's fælles datamodel sikrer en fælles forståelse af og standardiserer dataudveksling og forretningsscenarier i henhold til forordning (EF) nr. 883/2004 og (EF) nr. 987/2009 og definerer aktiviteter, strukturerede elektroniske dokumenter (SED'er) og grænseoverskridende samarbejder for at løse forretningsscenarier, der er skitseret i forordningerne.