EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 26.2.2026
COM(2026) 102 final
2026/0059(COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om bekæmpelse af ulovlig handel med skydevåben og andre våbenrelaterede lovovertrædelser og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1260
{SEC(2026) 102 final} - {SWD(2026) 102 final} - {SWD(2026) 103 final}
BEGRUNDELSE
1.BAGGRUND FOR FORSLAGET
•Forslagets begrundelse og formål
Ulovlige skydevåben udgør en alvorlig trussel mod EU-borgernes sikkerhed, da de muliggør en lang række alvorlige og organiserede forbrydelser, herunder narkotikahandel, afpresning, røveri og bandevold. Forskning viser, at den kriminelle efterspørgsel og adgangen til skydevåben er stigende, hvilket fører til flere voldelige hændelser og endda våbenkapløb mellem kriminelle i nogle EU-lande. Problemet forværres yderligere af geopolitiske begivenheder, der udgør en trussel mod Unionens sikkerhed i betragtning af deres geografiske nærhed. Risikoen for, at overskydende våben fra igangværende konflikter i sidste ende vil dukke op på ulovlige markeder, er høj, ligesom det skete efter konflikten på Vestbalkan. Desuden gør teknologiske fremskridt som 3D-printning det lettere at fremstille skydevåben og øger truslen, hvilket understreger behovet for stærkere forebyggende foranstaltninger.
EU har vedtaget flere instrumenter inden for området skydevåben ud fra det indre markeds perspektiv. Disse EU-instrumenter regulerer den lovlige erhvervelse og besiddelse af skydevåben. Direktiv (EU) 2021/555 af 24. marts 2021 om kontrol med erhvervelse og besiddelse af våben (direktivet om skydevåben) fastsætter fælles minimumsstandarder for erhvervelse, besiddelse og kommerciel udveksling af civile skydevåben (f.eks. skydevåben, der anvendes til sportsskydning og jagt) inden for EU. Forordning (EU) 2025/41 af 19. december 2024 om import, eksport og transit af skydevåben (den omarbejdede forordning om skydevåben) indfører et krav om at opnå import- og eksporttilladelser for at flytte skydevåben over EU's grænse til og fra tredjelande. Ved at definere, hvad der er lovligt, afgrænser begge instrumenter uundgåeligt, hvad der er ulovligt, men fastlægger ikke, hvad der er kriminelt. Der findes derfor endnu ingen EU-regler om strafbare handlinger relateret til skydevåben.
EU og dets medlemsstater har engageret sig på internationalt plan: Protokollen om bekæmpelse af ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben og dele, komponenter samt ammunition hertil (i det følgende benævnt "FN's våbenprotokol"), som supplerer FN's konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet, fastsætter internationale regler til bekæmpelse af ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben. Artikel 5 i FN's våbenprotokol pålægger staterne at kriminalisere relaterede strafbare handlinger. 25 af 27 EU-medlemsstater og EU selv (siden 2014) har ratificeret protokollen. Selv om EU har tiltrådt FN's våbenprotokol, styrker yderligere harmonisering via dette direktiv en ensartet håndhævelse.
En forberedende undersøgelse viste, at der er betydelige forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til, hvordan skydevåbenrelaterede strafbare handlinger defineres og straffes, hvilket fører til en fragmenteret retlig ramme i EU. På et område, der i sagens natur er strengt reguleret, hindrer denne manglende harmonisering det grænseoverskridende samarbejde, komplicerer efterforskninger og retsforfølgninger og mindsker den overordnede effektivitet af retshåndhævelsen med hensyn til handel med skydevåben og anden skydevåbenrelateret kriminalitet.
Det digitale område er opstået både som en primær katalysator og som en accelerator for ulovlig fremstilling gennem onlineformidling af tegninger til 3D-print samt ved at levere den nødvendige infrastruktur til moderne håndhævelse. Håndtering af de nye risici, der følger af disse teknologiske skift, kræver en håndhævelsesstrategi, der prioriterer digital efterretning for at bygge bro over det datagab, der i øjeblikket hindrer en fuldstændig forståelse af truslen fra skydevåben. For at imødegå disse sikkerhedsudfordringer har forslaget til formål at fremme et harmoniseret digitalt miljø for udveksling af oplysninger og sikre, at indsamling af beviser og strategisk analyse understøttes af robuste cybersikkerheds- og databeskyttelsesstandarder.
Ud over sikkerhedsrisici og udfordringer i forbindelse med grænseoverskridende samarbejde står EU over for en stor mangel på data om ulovlige skydevåben. Manglen på pålidelige og omfattende statistikker hæmmer retshåndhævelsesmyndighedernes og de politiske beslutningstageres evne til at vurdere udfordringens omfang, evaluere politikkens effektivitet og træffe beslutninger på et kvalificeret grundlag. Denne mangel på data bidrager også til lav offentlig bevidsthed, begrænset politisk prioritering og utilstrækkelige ressourcer til retshåndhævelsesindsatsen mod skydevåbenkriminalitet.
Samarbejdet med kandidatlandene bør også styrkes for at sikre, at de inddrages fuldt ud i Unionens koordineringsmekanismer, hvor det er nødvendigt i specifikke grænseoverskridende sager. Dette kræver, at yderligere samarbejde om regionale og operationelle initiativer fremmes, herunder i den europæiske tværfaglige platform mod kriminalitetstrusler (EMPACT), samt samarbejde med EU-agenturer, herunder Europol, Eurojust, Cepol og Frontex, som bidrager til at forebygge og forhindre ulovlig handel med skydevåben. Deres gradvise tilpasning til Unionens retsakter om retfærdighed, frihed og sikkerhed øger effektiviteten af samarbejdet mellem Unionen og dens medlemsstater og styrker Unionens samlede modstandsdygtighed over for omdirigering og ulovlig overførsel af skydevåben.
Forslaget har til formål at beskytte EU-borgerne mod truslen fra ulovlige skydevåben ved at reducere antallet af ulovlige våben og relaterede kriminelle aktiviteter, harmonisere skydevåbenrelaterede strafbare handlinger og sanktioner på tværs af medlemsstaterne samt forbedre datakvaliteten og datatilgængeligheden for bedre at kunne forstå og imødegå truslen. Forslaget vil ikke omdefinere reglerne om lovligt ejerskab af skydevåben.
For at imødegå de identificerede udfordringer har forslaget fire specifikke mål:
1.muliggøre og facilitere efterforskning og retsforfølgning af skydevåbenrelaterede strafbare handlinger
2.sikre en fremtidssikret retsforfølgning af skydevåbenrelaterede strafbare handlinger
3.sikre effektive, afskrækkende og forholdsmæssige sanktionstyper og -niveauer for skydevåbenrelaterede strafbare handlinger
4.forbedre retshåndhævelsessamarbejdet og det retlige samarbejde samt harmoniseret dataindsamling om skydevåbenrelaterede strafbare handlinger.
•Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Europa-Kommissionen identificerer konsekvent ulovlig handel med skydevåben som en stor trussel mod EU's indre sikkerhed. ProtectEU-strategien fra 2025 og [den nye dagsorden for bekæmpelse af terrorisme] lægger vægt på harmonisering af strafferetlige standarder for ulovlig handel med skydevåben. Spørgsmålet er også en nøgleprioritet i EU's strategi for bekæmpelse af organiseret kriminalitet 2021-2025 og inden for EMPACT-rammen, som er fornyet for 2026-2029.
Handlingsplanen for EU 2020-2025 om ulovlig handel med skydevåben er det vigtigste politiske instrument, der dækker målene for dette initiativ. Den fokuserer specifikt på at skærpe kontrollen med det ulovlige marked for skydevåben, afhjælpe mangler i EU-lovgivningen, forbedre udvekslingen af efterretninger og sikre fuldt operationelle nationale kontaktpunkter for skydevåben i alle medlemsstater. Den støtter også udviklingen af et EU-register over beslaglagte skydevåben. Endelig er initiativet i overensstemmelse med EU's forpligtelser i henhold til FN's våbenprotokol og præciserer gennemførelsen af FN's anbefalinger, især dem, der vedrører kriminalisering af tegninger af skydevåben til 3D-print.
•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Formålet med dette forslag er i også overensstemmelse med følgende politiske og lovgivningsmæssige dokumenter:
•Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/541 af 15. marts 2017 om bekæmpelse af terrorisme og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA og ændring af Rådets afgørelse 2005/671/RIA.
•Rådets rammeafgørelse 2009/315/RIA af 26. februar 2009 om tilrettelæggelsen og indholdet af udvekslinger af oplysninger fra strafferegistre mellem medlemsstaterne
•Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1727 af 14. november 2018 om Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust), og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2002/187/RIA
•Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten
•Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1260 om inddrivelse og konfiskation af aktiver
•Rådets rammeafgørelse 2005/214/RIA om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse af bødestraffe
•Rådets rammeafgørelse 2009/948/RIA om forebyggelse og bilæggelse af konflikter om udøvelse af jurisdiktion i straffesager
•Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3011 af 27. november 2024 om overførsel af retsforfølgning i straffesager
•Rådets konklusioner 10726/21 om gennemførelse af de nationale kontaktpunkter for skydevåben (NFFP'er) i EU-medlemsstaterne, 13. juli 2021
•Rådets konklusioner 9907/25 om bekæmpelse af ulovlig våbenhandel og trusler hidrørende fra skydevåben og pyrotekniske artikler, 12. juni 2025
•Rådets konklusioner om beskyttelse af europæerne mod terrorisme: resultater og næste skridt: i punkt 47 opfordres Kommissionen specifikt til at påbegynde arbejdet med dette initiativ
•Rådets rammeafgørelse 2009/315/RIA om tilrettelæggelsen og indholdet af udvekslinger af oplysninger fra strafferegistre mellem medlemsstaterne
•Konventionen om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater
2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
•Retsgrundlag
Retsgrundlagene for det foreslåede direktiv er artikel 83, stk. 1 og 2. Artikel 83, stk. 1, i TEUF udgør retsgrundlaget for fastsættelse af minimumsregler for, hvad der skal anses for strafbare handlinger, samt for straffene herfor på områder med kriminalitet af særlig grov karakter med en grænseoverskridende dimension. Bestemmelsen nævner ulovlig våbenhandel som en af disse særligt alvorlige forbrydelser.
Artikel 83, stk. 2, i TEUF fastlægger EU's kompetence til at fastsætte minimumsregler, når tilnærmelse af medlemsstaternes strafferetlige love og administrative bestemmelser viser sig absolut nødvendig for at sikre effektiv gennemførelse af en EU-politik på et område, der er omfattet af harmoniseringsforanstaltninger. Området for våbenpolitik, navnlig betingelserne for erhvervelse, besiddelse, handel inden for EU samt import og eksport af skydevåben, væsentlige komponenter og ammunition, er allerede omfattet af harmoniseringsforanstaltninger i medfør af direktivet om skydevåben og den omarbejdede forordning om skydevåben.
•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
En koordineret indsats på EU-plan for at kriminalisere skydevåbenrelaterede strafbare handlinger og harmonisere sanktionerne er mere effektiv end særskilte nationale foranstaltninger. En EU-dækkende retlig ramme vil lukke eksisterende huller i medlemsstaternes gennemførelse af FN's våbenprotokol, forbedre det grænseoverskridende samarbejde om efterforskning og retsforfølgning og føre til større sikkerhed og mindre våbenrelateret vold.
Desuden vil EU-lovgivning, der kræver konsekvent og harmoniseret dataindsamling om beslaglagte skydevåben, styrke retshåndhævelsesmyndighedernes og politiske beslutningstageres muligheder og give mulighed for bedre ressourceallokering, trusselsvurdering og politikevaluering. En stærkere, harmoniseret EU-indsats vil også understøtte bredere sikkerhedsmål, da skydevåbenkriminalitet er tæt forbundet med terrorisme, hvidvaskning af penge, narkotikahandel og andre former for organiseret kriminalitet, hvilket i sidste ende styrker Europas samlede indre sikkerhed.
•Proportionalitetsprincippet
I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5, stk. 4, i TEU, er det foreslåede direktiv begrænset til, hvad der er nødvendigt og forholdsmæssigt for at skabe gældende lovgivning på dette område. Nærmere bestemt tager bestemmelserne om ulovlig besiddelse hensyn til nationale traditioner inden for forvaltningsretten ved at kræve forsæt og fokuserer ikke på uagtsomhed. Desuden omfatter den foreslåede harmoniserede strafbare handling ulovlig besiddelse, ulovlig fremstilling og ulovlig formidling af tegninger til skydevåben, væsentlige komponenter og ammunition foranstaltninger til at sikre proportionalitet med hensyn til industriens og borgernes legitime interesser. Denne strafbare handling vedrører ulovlig brug, hvilket betyder, at autoriserede forhandlere ikke skal forhindres i at anvende tegninger.
Der indføres kun foranstaltninger vedrørende brugen af efterforskningsredskaber og udveksling af oplysninger, i det omfang de er nødvendige for, at den foreslåede strafferetlige regelramme kan fungere effektivt.
•Valg af instrument
I overensstemmelse med artikel 83, stk. 1 og 2, kan der kun fastsættes minimumsregler for definitionen af strafbare handlinger og sanktioner på EU-politikområder, der er omfattet af harmoniseringsforanstaltninger, ved hjælp af et direktiv vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure.
3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSER
•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
Ikke relevant – der findes ikke noget EU-direktiv, der specifikt omhandler strafbare handlinger i forbindelse med skydevåben og de tilsvarende sanktioner. Den foreslåede lovgivning vil være den første af sin art. Den foreslåede lovgivning vil ikke ændre den gældende EU-lovgivning om skydevåben.
•Høringer af interessenter
En 12-ugers offentlig høring og indkaldelse af feedback indhentede bidrag fra en bred vifte af interessenter. Derudover var der med målrettede høringer fokus på medlemsstaterne, retshåndhævende myndigheder, den private sektor, retsvæsenet og internationale partnere. Høringerne havde til formål at identificere de mest effektive tilgange til at styrke forebyggelsen og bekæmpelsen af skydevåbenrelaterede strafbare handlinger og støtte praktikere.
De fleste respondenter støttede et lovgivningsinitiativ med fokus på centrale skydevåbenrelaterede strafbare handlinger, og nogle foreslog et bredere anvendelsesområde. Retshåndhævende interessenter understregede behovet for at prioritere forberedende handlinger i forbindelse med privat fremstilling, især 3D-printede våben. Deltagerne fremhævede også behovet for bedre ressourcer, koordinering og samarbejde i retshåndhævelseskæden. Alle tilbagemeldinger blev taget i betragtning af Kommissionen ved udarbejdelsen af forslaget.
Yderligere oplysninger om høringerne findes i bilagene til konsekvensanalysen (bilag 2 og 3).
•Indhentning og brug af ekspertbistand
For det første iværksatte Kommissionen en forberedende undersøgelse for at vurdere det nuværende niveau for kriminalisering af skydevåbenrelaterede strafbare handlinger i medlemsstaterne. Undersøgelsen viste, at der er betydelige mangler i gennemførelsen af FN's protokol om skydevåben med hensyn til at kriminalisere ulovlig fremstilling, ulovlig handel samt ulovlig ændring og forfalskning af mærkninger. 14 medlemsstater har ikke kriminaliseret denne sidste strafbare handling.
Ud over denne undersøgelser foretog Kommissionen en omfattende gennemgang af den eksisterende litteratur om emnet. Desuden afholdt Kommissionen et stort antal møder med eksperter fra retshåndhævende myndigheder, retslige myndigheder, EU-agenturer osv. Kommissionen afholdt også et særligt møde med ekspertgruppen om EU's straffepolitik.
•Konsekvensanalyse
Konsekvensanalysen indeholdt en vurdering af fire løsningsmodeller til bekæmpelse af skydevåbenrelateret kriminalitet i EU:
•Løsning 1: Fokuserer på ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger, præcisering af eksisterende regler, forbedring af håndhævelsen og styrkelse af det grænseoverskridende samarbejde. Den indeholder anbefalinger til at imødegå trusler fra 3D-printning og oprette et minimumsdatasæt om beslaglæggelser af skydevåben.
•Løsning 2: Indfører lovgivningsmæssig harmonisering af de centrale skydevåbenrelaterede strafbare handlinger – såsom ulovlig handel, ulovlig fremstilling, ulovlig ændring af mærkninger og ulovlig besiddelse – ved at tilpasse definitioner og sanktioner. Den styrker det grænseoverskridende samarbejde, regulerer nye teknologier ved at indføre en strafbar handling i forbindelse med ulovlig besiddelse, udarbejdelse og formidling af tegninger, forpligter til at anvende et minimumsdatasæt til registrering af beslaglagte skydevåben og indberette disse data til Europol og kræver, at hver medlemsstat opretter et nationalt kontaktpunkt for skydevåben. Derudover indebærer den også en forpligtelse for medlemsstaterne til hvert femte år at indsamle og indberette data om de forskellige skydevåbenrelaterede strafbare handlinger til Kommissionen.
•Løsning 3: Kombinerer lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige foranstaltninger. Den udvider alle lovgivningsmæssige forpligtelser i løsningsmodel 2 med præciseringer af bredere strafbare handlinger. De ikkelovgivningsmæssige foranstaltninger fokuserer på videndeling om nye teknologier, fælles afprøvning af tegninger til 3D-print og styrket retligt samarbejde gennem en ny fokusgruppe.
•Løsning 4: Udvider mulighed 3 til at omfatte yderligere strafbare handlinger (f.eks. ulovlig reaktivering, mæglervirksomhed, overtrædelser af embargoen og forseelser i forbindelse med registrering) og kræver årlig dataindberetning til Kommissionen.
Den foretrukne løsningsmodel er løsningsmodel 3, da den adresserer alle de identificerede problemer og mål på en forholdsmæssig og effektiv måde. Løsningsmodel 1 anses ikke for at være effektiv nok i sig selv, da ikkelovgivningsmæssige foranstaltninger ikke vil skabe tilstrækkelig fremdrift for væsentlige ændringer. Løsningsmodel 2 vil adressere alle problemer og mål, men den anses for at være mindre effektiv på grund af manglende yderligere støtte til gennemførelsen. Løsningsmodel 4 anses for at være effektiv til at opnå de opstillede mål, men dens gennemførelse pålægger medlemsstaterne en uforholdsmæssig stor byrde.
Selv om manglen på kvantitative data vanskeliggjorde en nøjagtig beregning af virkningerne, kunne der drages nogle generelle konklusioner. De vigtigste sociale virkninger vedrører øget sikkerhed for EU-borgerne gennem en reduktion af det høje antal ulovlige skydevåben i EU. Den foretrukne løsning viste sig at have ringe eller ingen indvirkning på borgere, der allerede lovligt ejer et skydevåben, da dette forslag fokuserer på det ulovlige marked.
Den vigtigste forventede økonomiske virkning vedrører reduktion af omkostningerne forbundet med skyderier. Der findes ingen endelig forskning i de økonomiske omkostninger ved skydevåbenvold i EU, men en analyse, der kombinerer forskning udført gennem det EU-finansierede projekt INSIGHT og forskning i omkostningerne ved en specifik skydning fra Sverige, anslår omkostningerne ved skyderier for det svenske samfund til at være omkring 120-140 mio. EUR i første halvdel af 2024. Tallet er rent teoretisk, da det bygger på den antagelse, at omkostningerne ved den specifikke skydning kan ekstrapoleres og anvendes på alle skyderier, der fandt sted i Sverige i første halvdel af 2024. Det viser dog, at omkostningerne ved skydevåbenrelateret vold, selv om de er vanskelige at anslå, ikke er ubetydelige.
Udvalget for Forskriftskontrol afgav først en negativ udtalelse den 5. maj 2025. Udvalget for Forskriftskontrol konstaterede, at konsekvensanalysen var behæftet med mangler, som først skulle afhjælpes. Udvalget konkluderede navnlig, at rapporten ikke på overbevisende vis påviste problemets omfang, hastende karakter og drivkræfter med solid dokumentation, ikke klart viste, hvordan initiativet passede ind i eller tilførte merværdi ud over den gældende EU-lovgivning, og ikke underbyggede påstande om forskelle mellem medlemsstaterne eller lovovertrædere, der udnytter huller i lovgivningen. Udvalget fandt også, at målene ikke i tilstrækkelig grad var S.M.A.R.T., at årsagssammenhængene mellem løsningsmodeller og mål ikke var tilstrækkeligt påvist, og at vurderingen af de økonomiske og sociale virkninger, omkostninger, proportionalitet og sammenligninger af løsninger var ufuldstændig og utilstrækkeligt dokumenteret. Som følge heraf krævede Udvalget for Forskriftskontrol, at Kommissionen i væsentlig grad reviderede og styrkede analysen og genindsendte rapporten med henblik på en ny udtalelse.
Den 10. november 2025 afgav Udvalget for Forskriftskontrol en anden udtalelse om den omarbejdede konsekvensanalyse. Det afgav en positiv udtalelse med forbehold. Forbeholdene havde særligt fokus på, at problembeskrivelsen stadig manglede visse data, at målene kunne beskrives på en mere S.M.A.R.T. måde, og at de forskellige virkninger på tværs af løsningsmodellerne ikke var tilstrækkeligt klare. Konsekvensanalysen blev yderligere forbedret for at afspejle disse bemærkninger.
Endelig forklares det i konsekvensanalysen, at ingen af løsningsmodellerne i konsekvensanalysen har nogen indvirkning på miljøet, og at dette lovgivningsforslag derfor er i overensstemmelse med målet om klimaneutralitet, der er fastsat i den europæiske klimalov.
•Målrettet regulering og forenkling
Ikke relevant – der findes ikke noget EU-direktiv, der specifikt omhandler strafbare handlinger i forbindelse med skydevåben og de tilsvarende sanktioner. Den foreslåede lovgivning vil være den første af sin art. Den foreslåede lovgivning vil ikke ændre den gældende EU-lovgivning om skydevåben.
•Grundlæggende rettigheder
Ved at imødegå truslen fra ulovlig handel med skydevåben vil forslaget have en positiv indvirkning på at sikre EU-borgernes sikkerhed.
Artikel 16 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender friheden til at drive virksomhed "i overensstemmelse med EU-retten og national lovgivning og praksis". Initiativet vil ikke påvirke retten til at drive virksomhed, da reglerne om våbenhandleres tilladelse til at handle med skydevåben er fastsat i direktivet om skydevåben. Disse regler vil ikke blive ændret som følge af dette initiativ.
Chartrets artikel 17 anerkender retten til ejendom. Det følger af fast retspraksis, at ejendomsretten, der er fastsat i chartrets artikel 17, ikke er absolut og kan begrænses under iagttagelse af proportionalitetsprincippet, og kun hvis begrænsningerne er nødvendige og faktisk opfylder mål af almen interesse, der er anerkendt af Den Europæiske Union, eller behovet for at beskytte andres rettigheder og friheder. Det er direktivet om skydevåben, der fastsætter reglerne om lovligt ejerskab af skydevåben, væsentlige dele og ammunition. Disse regler vil ikke blive ændret som følge af dette initiativ.
4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Gennemførelsen af lovgivningsforslaget vil føre til mere effektive efterforskninger og et bredere omfang af strafbare handlinger relateret til skydevåben og væsentlige komponenter. Som følge heraf vil medlemsstaterne få brug for yderligere personale til at håndtere den potentielle stigning i antallet af efterforskninger og retsforfølgninger i sager om skydevåbenkriminalitet. Denne personaleforøgelse er anslået til i alt 4 069 175 EUR årligt for alle medlemsstater i mindst de første fem år.
De administrative omkostninger for medlemsstaternes kriminaltekniske afdelinger forventes at stige i takt med antallet af beslaglagte skydevåben. Sådanne omkostninger er blevet anslået til 574 564 EUR om året til administrative omkostninger til ballistiske rapporter i alle 27 medlemsstater og yderligere 332 107 EUR om året til ballistiske rapporter om digitale tegninger.
Desuden anslås de administrative omkostninger til fuld etablering og udvikling af nationale kontaktpunkter for skydevåben i alle 27 medlemsstater til 12 070 917 EUR og til harmonisering af skydevåbenrelaterede data i nationale databaser til 10 800 000 EUR i alle 27 medlemsstater.
Omkostningerne for Kommissionen vedrører personaleomkostninger til gennemførelse og overvågning af initiativet og bør dækkes inden for den ansvarlige tjenestes eksisterende budget. Desuden vil Kommissionen skulle afholde møder i fokusgruppen for juridiske aktører for at støtte udvekslingen af oplysninger. En anden omkostning vedrører den rapport, som Kommissionen skal udarbejde. Denne rapport er en undersøgelse, der vil indeholde en analyse om direktivets effektivitet med en række indikatorer. Denne undersøgelse, som vil finde sted efter udløbet af den nuværende FFR, vil koste 420 000 EUR.
5.ANDRE FORHOLD
•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering
Medlemsstaterne vil have to år efter ikrafttrædelsen til at gennemføre direktivet i national lovgivning. Kommissionen vil overvåge denne gennemførelse.
Desuden fremlagde Kommissionen en overvågningsramme i bilag 10 til konsekvensanalysen. Denne ramme fastlægger indikatorerne til overvågning af gennemførelsen af hvert af initiativets mål. Desuden fastlægger den referencescenariet og de nødvendige benchmarks, for at gennemførelsen kan betragtes som en succes. I alt vil initiativet blive overvåget i henhold til 15 indikatorer, såsom antallet af sager, der er knyttet til de strafbare handlinger, forhøjelse af de laveste strafniveauer, konfiskation af udbytte, etablering og funktion af NFFP'er, oplysninger sendt til det europæiske skydevåbencenter osv.
Med henblik på gennemførelse og afslutning af den første dataindsamling vil Kommissionen otte år efter ikrafttrædelsen, og derefter hvert femte år, udarbejde en evalueringsrapport om direktivets merværdi for bekæmpelsen af strafbare handlinger i forbindelse med skydevåben, som indeholder gennemførelsesdata for de fem foregående år. Denne rapport vil indeholde resultaterne af den ovenfor nævnte overvågningsramme. Den vil også indeholde oplysninger om medlemsstaternes gennemførelse af de forskellige bestemmelser og give et overblik over de modtagne statistiske data. Med henblik på udarbejdelsen af denne rapport er medlemsstaterne forpligtet til at indsende alle relevante oplysninger. På grundlag af denne evaluering beslutter Kommissionen, om der skal træffes passende foranstaltninger.
For at støtte medlemsstaterne med gennemførelsen af forslaget vil Kommissionen fremme udveksling af erfaringer med nye teknologier og lette fælles afprøvning af tegninger forbundet med disse nye teknologier. Desuden vil Kommissionen også fremme samarbejdet mellem de retslige myndigheder ved at oprette en fokusgruppe til udveksling af oplysninger.
•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
Artikel 1: Genstand
I denne bestemmelse fastsættes direktivets formål. Den forklarer navnlig de tre forskellige mål: harmonisering af definitioner og sanktioner for skydevåbenrelaterede strafbare handlinger, forbedring af det grænseoverskridende samarbejde og fastsættelse af et minimumsdatasæt om beslaglæggelser af skydevåben.
Artikel 2: Definitioner
Denne bestemmelse indeholder definitioner af udtryk, der anvendes i direktivet. Flere definitioner henviser til direktiv (EU) 2021/555 om erhvervelse og besiddelse af våben.
Artikel 3: Strafbare handlinger
I denne bestemmelse beskrives de strafbare handlinger, der er omfattet af dette direktiv. Kriminalisering af ulovlig fremstilling, ulovlig handel samt forfalskning og ændring af mærkning på skydevåben er påkrævet i henhold til FN's våbenprotokol. Kriminaliseringen af ulovlig besiddelse følger af direktiv (EU) 2021/555 om skydevåben. Strafbare handlinger relateret til tegninger betragtes som nye strafbare handlinger. De kan betragtes som forberedende handlinger.
Artikel 4: Anstiftelse, medvirken og tilskyndelse samt forsøg
Ved artikel 4 kriminaliseres anstiftelse af og medvirken til at begå de i artikel 3, stk. 1, omhandlede strafbare handlinger. Denne kriminalisering er også et krav i henhold til FN's våbenprotokol.
Artikel 5: Sanktioner for fysiske personer
I denne artikel fastsættes minimumsstandarder for at sikre, at de strafbare handlinger, der er omhandlet i artikel 3 og 4, kan straffes med strafferetlige sanktioner, som er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning. Hvor det var muligt, blev gennemsnittet af de nuværende straffeniveauer i medlemsstaterne anvendt som et vejledende princip for fastsættelsen af straffene.
Stk. 3 tager sigte på, at medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at sikre, at de strafbare handlinger, der er omhandlet i artikel 3 og 4, kan gøres til genstand for yderligere sanktioner og foranstaltninger for at muliggøre en skræddersyet reaktion på forskellige former for kriminel adfærd.
Artikel 6: Juridiske personers ansvar
Denne artikel indeholder forpligtelser til at sikre juridiske personers ansvar for de strafbare handlinger, der er omhandlet i artikel 3 og 4, når sådanne handlinger er begået til deres fordel. Denne artikel fastsætter endvidere, at medlemsstaterne skal sikre, at juridiske personer kan drages til ansvar for manglende tilsyn og kontrol, som har gjort det muligt at begå en af de i artikel 3 og 4 omhandlede strafbare handlinger til fordel for den juridiske person. Endvidere bør den juridiske persons ansvar ikke udelukke strafferetlig forfølgning af fysiske personer.
Artikel 7: Sanktioner for juridiske personer
I denne artikel fastsættes de sanktioner, der finder anvendelse på juridiske personer, som er involveret i de strafbare handlinger, der er omfattet af dette forslag.
Artikel 8: Skærpende omstændigheder
I denne artikel fastsættes de skærpende omstændigheder, der skal tages i betragtning, når der pålægges sanktioner for en strafbar handling som omhandlet i artikel 3 og 4.
Artikel 9: Formildende omstændigheder
I denne artikel fastsættes formildende omstændigheder, der skal tages i betragtning, når der pålægges sanktioner for en strafbar handling som omhandlet i artikel 3 og 4.
Artikel 10: Efterforskningsmidler
Denne bestemmelse fastsætter, at der skal stilles særlige efterforskningsredskaber til rådighed til efterforskning af de strafbare handlinger, der er omhandlet i artikel 3 og 4.
Artikel 11: Forvaltning og bortskaffelse
Denne bestemmelse omsætter artikel 6 i FN's våbenprotokol om forvaltning og bortskaffelse af skydevåben.
Artikel 12: Forældelsesfrister
I denne artikel fastsættes bestemmelser om forældelsesfrister for at gøre det muligt for de kompetente myndigheder at efterforske, retsforfølge og dømme de strafbare handlinger, der er omfattet af dette forslag, inden for en vis periode.
Artikel 13: Jurisdiktion
Denne artikel indeholder bestemmelser om jurisdiktionskompetence for at sikre, at medlemsstaterne fastsætter straffemyndighed for strafbare handlinger, der er omfattet af forslaget, og at de underretter Kommissionen, hvis de beslutter at udvide denne straffemyndighed i specifikke tilfælde, hvor den strafbare handling begås uden for deres område.
Artikel 14: Uddannelse
Denne bestemmelse har til formål at styrke uddannelsesaktiviteter i hele håndhævelseskæden for at sikre, at alle involverede parter har de nødvendige specialiserede færdigheder og evner til at varetage deres opgaver effektivt.
Artikel 15: Koordinering og samarbejde mellem kompetente myndigheder i en medlemsstat
Denne bestemmelse kræver, at medlemsstaterne opretter ét centralt nationalt kontaktpunkt for skydevåben, som skal sikre koordinering og samarbejde på strategisk og operationelt niveau mellem alle deres kompetente myndigheder, der er involveret i forebyggelse og bekæmpelse af strafbare handlinger relateret til skydevåben.
Artikel 16: Samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen og EU-organer eller -agenturer
Denne bestemmelse beskriver behovet for grænseoverskridende samarbejde for de strafbare handlinger, der mistænkes for at have grænseoverskridende karakter. Bestemmelsen kræver også bindende oprettelse af nationale kontaktpunkter for skydevåben i medlemsstaterne. Desuden fastsættes det også i bestemmelsen, at medlemsstaterne kan samarbejde om fælles afprøvning af tegninger, der mistænkes for at være udformet til privat fremstilling af skydevåben, væsentlige komponenter eller ammunition.
Artikel 17: Registrering af beslaglagte skydevåben og delegerede retsakter
Denne bestemmelse fastsætter en forpligtelse til at anvende et minimumsdatasæt ved registrering af beslaglagte skydevåben. Minimumsdatasættet er fastlagt i bilaget. Bestemmelsen omfatter derfor også muligheden for at ændre bilaget ved en delegeret retsakt.
Artikel 18: Statistiske oplysninger
Denne bestemmelse omhandler behovet for systematisk at indsamle statistiske data om strafbare handlinger relateret til skydevåben. Medlemsstaterne skal indsamle, offentliggøre og sende relevante statistiske data til Kommissionen mindst hvert femte år. Den fastsætter også en forpligtelse til at videregive oplysninger om registrerede beslaglagte skydevåben til Europol. Denne bestemmelse fastsætter også et krav om, at medlemsstaterne skal opbevare dataene i mindst 20 år. Endelig forpligter bestemmelsen Kommissionen til mindst hvert femte år at offentliggøre en rapport på grundlag af de statistiske data, som medlemsstaterne fremsender.
Artikel 19: Udøvelse af de delegerede beføjelser
Denne artikel fastsætter betingelserne for, at de delegerede retsakter kan vedtages, oprettes og ændres.
Artikel 20: Ændring af andre instrumenter
Denne bestemmelse ændrer det eksisterende direktiv (EU) 2024/1260, så det også omfatter de strafbare handlinger, der er fastlagt i artikel 3 og 4 i dette initiativ.
Artikel 21: Rapportering
Denne artikel fastsætter Kommissionens forpligtelse til at forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om direktivets merværdi i det ottende år efter direktivets ikrafttræden og derefter hvert femte år. Denne rapport skal indeholde oplysninger om statistikker og gennemførelse, som medlemsstaterne har indsendt.
Artikel 22, 23 og 24
Disse artikler indeholder yderligere bestemmelser om medlemsstaternes gennemførelse af direktivet, dets ikrafttræden og dets adressater.
Bilag: Minimumsdatasæt for registrering af beslaglagte skydevåben
Bilaget indeholder det minimumsdatasæt, som medlemsstaterne skal anvende til at registrere beslaglagte skydevåben, der er tilknyttet en kriminel sammenhæng.
2026/0059 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om bekæmpelse af ulovlig handel med skydevåben og andre våbenrelaterede lovovertrædelser og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1260
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 83, 1 og 2,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)I henhold til artikel 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) skal Unionen give borgerne et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed uden indre grænser, hvor der er fri bevægelighed for personer, kombineret med passende foranstaltninger vedrørende kontrol ved de ydre grænser, asyl, indvandring og forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet.
(2)Ulovlig handel med skydevåben er et område med kriminalitet af særlig grov karakter som anerkendt i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), og denne strafbare handling begås ofte inden for rammerne af organiseret kriminalitet eller i forbindelse med terrorisme. Forebyggelse og bekæmpelse af ulovlig handel med skydevåben er en prioritet for Unionen og medlemsstaterne.
(3)Stigningen i den ulovlige handel med skydevåben og andre våbenrelaterede lovovertrædelser samt virkningerne heraf, som undergraver effektiviteten af Unionens våbenlovgivning, giver fortsat anledning til bekymring i Unionen. Sådanne lovovertrædelser strækker sig i stigende grad ud over grænserne for de medlemsstater, hvor de begås. De udgør en trussel mod EU's borgere og bør derfor imødegås på en passende og effektiv måde, hvilket ofte kræver et effektivt samarbejde på tværs af grænserne.
(4)Ulovlig fremstilling af skydevåben omfatter privat fremstilling af skydevåben, væsentlige komponenter og ammunition ved hjælp af en 3D-printer, en Computer Numerical Cutting (CNC)-fræsemaskine til bearbejdning af metal eller et lignende computerdrevet system, uden at våbenhandleren har en tilladelse. Blueprints (tekniske tegninger) er en væsentlig forudsætning for denne type fremstilling. Blueprint-baseret ulovlig fremstilling bliver en stadig vigtigere kilde til tilvejebringelse af skydevåben til brug for organiseret kriminalitet og terrorisme, og disse skydevåben er fra begyndelsen ukendte og umulige at spore.
(5)I overensstemmelse med Rådets afgørelse 2001/748/EF undertegnede Kommissionen De Forenede Nationers protokol om bekæmpelse af ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben og dele, komponenter og ammunition hertil, der supplerer De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet ("FN's våbenprotokol"). Unionen ratificerede FN's våbenprotokol ved Rådets afgørelse 2014/164/EU.
(6)I henhold til artikel 5 i FN's våbenprotokol skal deltagerstaterne kriminalisere ulovlig fremstilling af skydevåben, ulovlig handel med skydevåben, forfalskning eller ulovlig tilintetgørelse, fjernelse eller ændring af mærkning af skydevåben, forsøg på at begå eller deltage i en af disse strafbare handlinger samt organisering, ledelse, hjælp, tilskyndelse, lettelse eller rådgivning i forbindelse med udførelsen af disse strafbare handlinger.
(7)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/555 tillader kun fremstilling, handel, ombytning, udlejning, reparation, ændring eller ombygning af skydevåben eller væsentlige dele samt fremstilling, handel, ombytning, ændring eller ombygning af ammunition, hvis der er udstedt en særlig våbenhandlertilladelse. Nævnte direktiv tillader også kun forhandling eller tilrettelæggelse af transaktioner med henblik på køb, salg eller levering af skydevåben, væsentlige dele heraf eller ammunition samt tilrettelæggelse af overførsel af skydevåben, væsentlige dele eller ammunition, hvis der er givet en særlig våbenmæglertilladelse.
(8)Direktiv (EU) 2021/555 tillader kun erhvervelse og besiddelse af skydevåben under særlige omstændigheder og pålægger medlemsstaterne at fastsætte regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af de nationale regler, der er vedtaget i medfør af direktiv (EU) 2021/555. Direktiv (EU) 2021/555 giver medlemsstaterne mulighed for at vedtage en lovgivning, der er strengere end nævnte direktiv.
(9)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2025/41 tillader kun import, eksport og transit af skydevåben, væsentlige komponenter og ammunition, hvis der er udstedt en særlig tilladelse.
(10)For at sikre integriteten af det indre marked i Unionen i overensstemmelse med direktiv (EU) 2021/555 og forordning (EU) 2025/41 og samtidig opnå et højt sikkerhedsniveau inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed og under hensyntagen til FN's våbenprotokol er det nødvendigt at fastsætte minimumsregler vedrørende definitionen af våbenrelaterede strafbare handlinger og sanktioner med henblik på en effektiv håndhævelse af disse instrumenter.
(11)I forbindelse med disse instrumenter bør ulovlig reaktivering af deaktiverede skydevåben betragtes som ulovlig fremstilling, da reaktivering, der er foretaget uden den nødvendige tilladelse inden for rammerne af direktiv (EU) 2021/555 indebærer en manipulation, der betragtes som fremstilling. Ulovlig våbenmæglervirksomhed bør betragtes som ulovlig handel med skydevåben, da forudsætningen for handel er, at der foreligger en godkendelse til at være mægler i overensstemmelse med direktiv (EU) 2021/555. Ulovlig handel bør betragtes som enten ulovlig handel med skydevåben eller ulovlig fremstilling eller begge dele, da det er en forudsætning for både fremstilling og handel, at der foreligger en godkendelse til at være våbenhandler i overensstemmelse med direktiv (EU) 2021/555. Overtrædelse af en våbenembargo bør betragtes som ulovlig handel med skydevåben, eftersom der ikke bør gives tilladelse til eksport til lande, der er omfattet af våbenembargoer. Manglende tilladelse er et væsentligt element i definitionen af ulovlig handel med skydevåben.
(12)Rettighederne for borgere, der lovligt besidder, anvender, fremstiller og handler med skydevåben, væsentlige dele eller ammunition i overensstemmelse med direktiv (EU) 2021/555 og forordning (EU) 2025/41, bør ikke berøres.
(13)Nye teknologier, der gør det muligt for privatpersoner at fremstille skydevåben, væsentlige dele og ammunition, såsom 3D-printning, også kaldet additiv fremstilling, er opstået i de seneste år og bliver stadig lettere tilgængelige og økonomisk overkommelige. Denne teknologi er afhængig af digitale blueprints, som kan downloades, distribueres og anvendes til ulovlig fremstilling af skydevåben. I lyset af truslens udvikling og i overensstemmelse med henstillingerne i FN's resolution 12/3, der blev vedtaget på den 12. samling i partskonferencen under De Forenede Nationers konvention om Bekæmpelse af Grænseoverskridende Organiseret Kriminalitet, som blev afholdt den 14.-18. oktober 2024 i Wien, bør det kriminaliseres at besidde, tilgå, distribuere og udfærdige blueprints i alle medlemsstater.
(14)Der bør lægges særlig vægt på udbredelse af blueprints på grund af deres iboende ekspansive karakter. Når et blueprint deles online, mistes kontrollen med det hurtigt, og der skabes en cyklus, hvor det kopieres og spredes på mange platforme, hvorved det traditionelle tilsyn omgås. Udbredelsen af blueprints bør derfor udgøre en strafbar handling i ethvert tilfælde i modsætning til lovovertrædelser i form af udfærdigelse, erhvervelse, besiddelse og deling af blueprints. Der bør fokuseres på at forhindre udbredelse ved at indføre strenge standarder for ansvar, som blot stiller krav om uagtsomhed i stedet for forsæt for at udgøre en lovovertrædelse.
(15)Additive fremstillingsmetoder såsom 3D-printning kan være en værdifuld drivkraft for industriel produktion og innovation. Eventuelle begrænsninger med hensyn til anvendelsen heraf bør ikke påvirke den lovlige anvendelse for våbenhandlere, der er godkendt i henhold til direktiv (EU) 2021/555, eller andre autoriserede juridiske eller fysiske personer. Begrænsningerne bør ikke være rettet mod forskning og innovativ udvikling af sektoren.
(16)Der bør fastsættes sanktioner og foranstaltninger for fysiske og juridiske personer, der drages til ansvar for sådanne lovovertrædelser, som afspejler alvoren af de pågældende lovovertrædelser, og disse sanktioner og foranstaltninger bør være effektive, have afskrækkende virkning og stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen.
(17)Med henblik herpå bør der fastsættes mindsteniveauer for den maksimale fængselsstraf for fysiske personer. I betragtning af den potentielle skade, som et skydevåben kan forårsage, herunder alvorlig personskade og død, og skydevåbens lange levetid er det hensigtsmæssigt at fastsætte minimumsniveauer, der afspejler den livsfare, der er forbundet med våbenrelaterede lovovertrædelser, og som står i et rimeligt forhold til den specifikke risiko, alvoren og graden af overtrædelsens grad af lovstridighed. De maksimale fængselsstraffe, der er fastsat i dette direktiv for strafbare handlinger begået af fysiske personer, bør finde anvendelse på i det mindste de alvorligste af sådanne strafbare handlinger. Dette direktiv fastsætter ikke nogen krav til det minimumsniveau for sanktioner, som medlemsstaterne bør pålægge ud over behovet for at sikre, at sanktionerne generelt er effektive, har afskrækkende virkning og står i et rimeligt forhold til overtrædelsen.
(18)Eftersom juridiske personer også er omfattet af Unionens lovgivning om skydevåben, bør sådanne juridiske personer drages til ansvar for lovovertrædelser i forbindelse med overtrædelse af Unionens lovgivning om skydevåben som defineret og fastsat i dette direktiv. I forbindelse med de strafbare handlinger og sanktioner, der er fastlagt i dette direktiv, bør udtrykket "juridiske personer" forstås som enhver retlig enhed, der har denne status i henhold til gældende national ret, dog ikke stater eller offentlige organer, når de udøver offentligretlige beføjelser, eller offentligretlige internationale organisationer. Da dette direktiv fastsætter minimumsregler, kan medlemsstaterne vedtage strengere regler, herunder regler om offentlige organers strafferetlige ansvar.
(19)I det omfang adfærd, der udgør ulovlig handel med skydevåben, og andre våbenrelaterede strafbare handlinger kan tilskrives juridiske personer, bør sådanne juridiske personer kun drages til ansvar for en sådan lovovertrædelse, hvis hele gerningsindholdet i de strafbare handlinger, jf. artikel 3, er opfyldt. Ansvar bør sikre ansvarlighed og forebygge og afskrække fra yderligere strafbare handlinger. Med henblik på at nå målene i dette direktiv bør medlemsstater, hvis retsregler indeholder bestemmelser om juridiske personers strafferetlige ansvar, sikre, at deres retsregler indeholder bestemmelser om effektive og afskrækkende strafferetlige sanktionstyper og -niveauer, der står i et rimeligt forhold til overtrædelsen. Med henblik på at nå målene i dette direktiv bør medlemsstater, hvis retsregler ikke indeholder bestemmelser om juridiske personers strafferetlige ansvar, sikre, at deres retsregler indeholder bestemmelser om effektive og afskrækkende ikkestrafferetlige sanktionstyper og -niveauer, der står i et rimeligt forhold til overtrædelsen. Der bør derfor fastsættes minimumsbeløb for de maksimale bødeniveauer. De maksimale bødeniveauer, der er fastsat i dette direktiv for de strafbare handlinger, bør i det mindste finde anvendelse på de alvorligste af sådanne strafbare handlinger som fastsat i direktivet. Adfærdens grovhed samt de berørte juridiske personers individuelle, finansielle og øvrige omstændigheder bør tages i betragtning for at sikre, at den pålagte sanktion er effektiv, har afskrækkende virkning og står i et rimeligt forhold til overtrædelsen. Medlemsstaterne bør kunne fastsætte de maksimale bødeniveauer enten som en procentdel af den pågældende juridiske persons samlede omsætning på verdensplan eller som faste beløb.
(20)Ved gennemførelsen af kriteriet om den samlede omsætning på verdensplan i forbindelse med de bøder, der skal pålægges juridiske personer, bør medlemsstaterne beslutte, om de skal beregne omsætningen på grundlag af det regnskabsår, der går forud for det regnskabsår, hvor den strafbare handling blev begået, eller det regnskabsår, der går forud for afgørelsen om at pålægge bøden. Dette bør overlades til det retslige skøn. Medlemsstaterne bør også overveje at fastsætte regler for de tilfælde, hvor det ikke er muligt at fastsætte en bødes størrelse på grundlag af den juridiske persons samlede omsætning på verdensplan i det regnskabsår, der gik forud for det regnskabsår, hvor den strafbare handling blev begået, eller i det regnskabsår, der gik forud for året for afgørelsen om pålæggelse af bøden. I sådanne tilfælde bør medlemsstaterne kunne tage hensyn til andre kriterier såsom den samlede omsætning på verdensplan i et andet regnskabsår.
(21)Skydevåben har en lang levetid. Når de omdirigeres til det ulovlige marked, kan de forårsage skade i årtier. Derfor bør de standardprocentsatser for bøder i forbindelse med omsætning på verdensplan, som anvendes i instrumenter for det indre marked, ikke finde anvendelse på disse forbrydelser.
(22)Medlemsstaterne bør i national ret fastsætte det maksimale bødeniveau, der fastsættes i faste beløb. De højeste niveauer for sådanne bøder bør gælde for de alvorligste former for strafbare handlinger, der begås af økonomisk stærke juridiske personer. Medlemsstaterne bør kunne fastsætte metoden til beregning af disse maksimaleniveauer for bøder. Medlemsstaterne bør træffe foranstaltninger til at sikre regelmæssig revision af de bødeniveauer, der fastsættes i faste beløb, under hensyntagen til inflationsrater og andre udsving i pengeværdien i overensstemmelse med procedurerne i deres nationale ret. Medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, bør fastsætte maksimale bødeniveauer i deres valuta, som svarer til de i dette direktiv fastsatte niveauer i euro på datoen for dets ikrafttræden. Disse medlemsstater bør regelmæssigt revidere bødeniveauerne, også med hensyn til udviklingen i vekselkursen.
(23)Fastsættelsen af minimumsbeløbet for det maksimale niveau for bøder i direktivet bør ikke berøre dommeres eller domstoles skønsbeføjelser i straffesager til at pålægge passende sanktioner i individuelle sager. Eftersom dette direktiv ikke pålægger nogen krav vedrørende det minimumsniveau for bøder, der er fastsat i national ret for våbenrelaterede lovovertrædelser begået af juridiske personer, bør dommerne eller domstolene under alle omstændigheder pålægge passende sanktioner under hensyntagen til den pågældende juridiske persons individuelle, finansielle og andre omstændigheder og adfærdens grovhed.
(24)For at sikre fuld ansvarlighed bør det forhold, at juridiske personer drages til ansvar i henhold til dette direktiv, ikke være til hinder for, at der indledes en straffesag mod fysiske personer, der begår eller anstifter eller medvirker til de strafbare handlinger, der er defineret i dette direktiv. Hvis betingelserne for strafferetligt ansvar er opfyldt, bør sådanne fysiske personer anses for at omfatte bestyrelsesmedlemmer i selskaber.
(25)De sanktionsniveauer, der pålægges, bør tilnærmes yderligere, og effektiviteten af sådanne niveauer bør fremmes gennem indførelse af fælles skærpende omstændigheder, der afspejler grovheden af den begåede strafbare handling. Begrebet "skærpende omstændigheder" bør forstås enten som forhold, der giver dommeren mulighed for at idømme strengere straffe for den samme strafbare handling end den straf, der normalt idømmes uden sådanne forhold, eller som muligheden for at behandle flere strafbare handlinger kumulativt og derved øge sanktionsniveauet. Medlemsstaterne er derfor ikke forpligtede til at fastsætte bestemte skærpende omstændigheder, hvis der i national ret allerede er fastsat bestemmelser om særskilte strafbare handlinger, der kan føre til strengere sanktioner.
(26)Medlemsstaterne bør sikre, at mindst én af de skærpende omstændigheder, der er fastsat i dette direktiv, fastsættes som en mulig skærpende omstændighed i overensstemmelse med gældende regler i deres retssystem. I alle tilfælde bør det ligge inden for dommerens eller domstolens skøn at afgøre, hvorvidt straffen skal skærpes eller mildnes, under hensyntagen til de særlige omstændigheder i den enkelte sag.
(27)Hvis et stort antal skydevåben opdages under en efterforskning, bør det betragtes som en skærpende omstændighed. Med henblik herpå bør medlemsstaterne have en fælles forståelse af, hvad et stort antal skydevåben er.
(28)Accessoriske sanktioner eller andre foranstaltninger end økonomiske sanktioner er ofte mere effektive end sidstnævnte, navnlig for juridiske personer. Accessoriske sanktioner eller andre foranstaltninger end økonomiske sanktioner bør derfor være tilgængelige i de relevante sager. Disse sanktioner eller foranstaltninger kan omfatte udelukkelse fra visse fordele eller finansiering, inddragelse af tilladelser og godkendelser til at udøve aktiviteter, konfiskation af skydevåben (uanset om de besiddes lovligt eller ulovligt), inddragelse af eller afslag på våbentilladelse, fratagelse af rettigheder i forbindelse med besiddelse og brug af skydevåben og forbud mod at udøve visse erhvervsmæssige aktiviteter. Dette bør ikke berøre dommeres eller domstolenes skønsbeføjelser i straffesager til at pålægge passende sanktioner i konkrete sager.
(29)Dette direktiv bør ikke berøre de generelle regler og principper i national strafferet om idømmelse eller fuldbyrdelse af straffe i overensstemmelse med de særlige omstændigheder i den enkelte sag. Det bør være muligt for medlemsstaterne at fastsætte de mest hensigtsmæssige typer accessoriske sanktioner eller foranstaltninger. Hvis inddragelsen af tilladelser og godkendelser til at udøve de aktiviteter, der har ført til den relevante strafbare handling, kan udgøre en sanktion i henhold til national ret, bør medlemsstaterne navnlig sikre, at dommere eller domstole enten selv kan pålægge sådanne sanktioner, eller at en anden kompetent myndighed underrettes og kan handle i overensstemmelse med nationale procedureregler.
(30)For at sikre en effektiv efterforskning og retsforfølgning af ulovlig handel med skydevåben og andre våbenrelaterede strafbare handlinger bør de ansvarlige for efterforskningen og retsforfølgningen af disse lovovertrædelser have mulighed for at benytte effektive efterforskningsmidler såsom dem, der anvendes i forbindelse med bekæmpelse af organiseret kriminalitet og anden alvorlig kriminalitet. Sådanne midler bør, hvis det er relevant, omfatte for eksempel undersøgelse af personlige ejendele, aflytning af kommunikation, skjult overvågning, herunder elektronisk overvågning, optagelse og opbevaring af lydoptagelser, i private eller offentlige køretøjer og på private eller offentlige steder og af billeder af personer i offentlige køretøjer og på offentlige steder, kontrollerede leverancer samt finansiel efterforskning.
(31)Medlemsstaterne bør kunne træffe alle nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1260. For at sikre terminologisk overensstemmelse med andre retsakter om skydevåben såsom FN-protokollen og forordningen om skydevåben bør betegnelsen "beslaglæggelse" anvendes i dette direktiv. I forbindelse med beslaglæggelse af skydevåben, væsentlige komponenter og ammunition bør "beslaglæggelse" forstås som beskrevet i direktiv (EU) 2024/1260.
(32)For at sikre, at de kompetente myndigheder har tilstrækkelig tid til at foretage kompleks efterforskning og retsforfølgning, bør medlemsstaterne fastsætte de regler om forældelsesfrister, der er nødvendige for effektivt at bekæmpe lovovertrædelser i forbindelse med skydevåben, uden at dette berører nationale regler, der ikke fastsætter forældelsesfrister for efterforskning, retsforfølgning og håndhævelse. Som hovedregel løber en forældelsesfrist fra det tidspunkt, hvor den strafbare handling blev begået. Da dette direktiv fastsætter minimumsregler, kan medlemsstaterne dog fastsætte, at forældelsesfristen begynder at løbe senere, nemlig fra det tidspunkt, hvor den strafbare handling blev afsløret, forudsat at dette tidspunkt for afsløring er blevet klart fastlagt i overensstemmelse med national ret. Det er i henhold til dette direktiv tilladt medlemsstaterne at fastsætte kortere forældelsesfrister end de forældelsesfrister, der er fastsat i dette direktiv, forudsat at det i deres retssystem er muligt at afbryde eller suspendere sådanne kortere forældelsesfrister i tilfælde af handlinger, der kan bestemmes nærmere i overensstemmelse med national ret.
(33)I betragtning af navnlig lovovertrædernes mobilitet, den grænseoverskridende karakter af de strafbare handlinger, der er defineret i dette direktiv, og muligheden for at gennemføre grænseoverskridende efterforskning, bør medlemsstaterne fastlægge jurisdiktion med henblik på at bekæmpe sådanne lovovertrædelser effektivt. Hvis en strafbar handling henhører under mere end én medlemsstats jurisdiktion, bør de berørte medlemsstater samarbejde om at afgøre, hvilken medlemsstat der er bedst egnet til at foretage retsforfølgning, herunder via Eurojusts bistand på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1727. En given medlemsstat bør fastlægge jurisdiktion for strafbare handlinger, der begås om bord på et skib eller et luftfartøj, der er registreret i den pågældende medlemsstat, eller som fører den pågældende medlemsstats flag, under hensyntagen til relaterede standarder i henhold til relevante internationale konventioner.
(34)Mangel på ressourcer og håndhævelsesbeføjelser for nationale myndigheder, der afslører, efterforsker, retsforfølger eller pådømmer våbenrelaterede strafbare handlinger, skaber hindringer for effektiv forebyggelse og sanktionering af sådanne lovovertrædelser. Manglen på ressourcer kan navnlig forhindre myndighederne i at gribe ind eller begrænse deres håndhævelsesforanstaltninger, hvilket gør det muligt for lovovertrædere at unddrage sig ansvar eller at få en straf, der ikke står i forhold til den strafbare handlings grovhed. Medlemsstaterne bør sikre, at de nationale myndigheder, der afslører, efterforsker, retsforfølger eller træffer afgørelse om våbenrelaterede strafbare handlinger, råder over et tilstrækkeligt antal kvalificerede medarbejdere og tilstrækkelige finansielle, tekniske og teknologiske ressourcer til, at de effektivt kan udføre deres opgaver i forbindelse med gennemførelsen af dette direktiv. De bør også sikre, at disse myndigheder har en tilstrækkelig specialiseringsgrad inden for våbenrelaterede strafbare handlinger i overensstemmelse med national ret. Medlemsstaterne bør derfor fastsætte minimumskriterier for ressourcer og håndhævelsesbeføjelser. I den forbindelse bør der tages hensyn til de forfatningsmæssige traditioner og strukturen i medlemsstaternes retssystem samt andre nationale forhold.
(35)Oprettelsen eller udpegelsen af nationale kontaktpunkter for skydevåben er et vigtigt redskab for grænseoverskridende samarbejde, hvilket er anerkendt i flerepolitiske instrumenter. Hver medlemsstat bør derfor oprette et sådant nationalt kontaktpunkt for skydevåben med tilsvarende ansvarsområder. Det primære formål er at tilvejebringe en samlet tilgang til den integrerede kontrol med skydevåben. Dette bør ske på strategisk og operationelt plan ved hjælp af en koordineret indsamling, analyse og udveksling af oplysninger for at øge kendskabet til truslerne og for bedre at kunne informere de nationale retshåndhævende myndigheder. Det nationale kontaktpunkt for skydevåben kan også være det nationale centrale kontaktpunkt, der er omhandlet i artikel 13 i FN's våbenprotokol.
(36)Den grænseoverskridende karakter af ulovlig handel med skydevåben og andre våbenrelaterede strafbare handlinger kræver en stærk koordineret reaktion og et stærkt koordineret samarbejde i og mellem medlemsstaterne samt med og blandt de relevante EU-agenturer og -organer for at bekæmpe ulovlig handel med skydevåben, herunder Eurojust, Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794, og Den Europæiske Anklagemyndighed, inden for deres respektive beføjelser og i overensstemmelse med de gældende retlige rammer, og med nabolande, navnlig udvidelsespartnere. Med henblik herpå bør der gøres effektiv brug af de tilgængelige samarbejdsværktøjer og -ressourcer såsom fælles efterforskningshold og koordineringsmøder, der faciliteres af Eurojust. Den globale karakter af ulovlig handel med skydevåben og andre våbenrelaterede strafbare handlinger nødvendiggør en international løsning, der kræver, at Unionen og dens medlemsstater styrker samarbejdet med relevante tredjelande. En stærk koordineret reaktion og et stærkt koordineret samarbejde er også nødvendigt med henblik på at sikre og fremskaffe elektronisk bevismateriale.
(37)Medlemsstaterne bør kun kriminalisere uautoriseret fremstilling, erhvervelse, besiddelse og deling af blueprints, der er udformet til at fremstille skydevåben med skarp ammunition, væsentlige komponenter eller ammunition. Medlemsstaterne kan beslutte at indføre særlige tilladelser for fysiske og/eller juridiske personer til at beskæftige sig med disse blueprints på lovlig vis. Dette er særlig vigtigt for at gøre det muligt for forskningsinstitutioner og våbenindustrien at videreudvikle metoder til additiv fremstilling. Medlemsstaterne kan samarbejde om at lette den fælles test af blueprints og den gensidige anerkendelse af resultaterne af disse afprøvninger.
(38)Gennemførelsen af strafferetlige foranstaltninger, der vedtages i henhold til dette direktiv, bør stå i et rimeligt forhold til den strafbare handlings art og omstændighederne ved den med hensyn til de legitime mål, der forfølges, samt nødvendigheden heraf i et demokratisk samfund og bør udelukke enhver form for vilkårlighed, racisme eller diskrimination.
(39)For effektivt at kunne bekæmpe de strafbare handlinger, der er defineret i dette direktiv, er det nødvendigt, at de kompetente myndigheder i medlemsstaterne indsamler nøjagtige, sammenhængende og sammenlignelige statistiske data om disse lovovertrædelser. Medlemsstaterne bør derfor sikre, at der findes et passende digitalt system til registrering, fremstilling og fremsendelse af eksisterende statistiske data om de strafbare handlinger, der er defineret i dette direktiv. Det er vigtigt, at medlemsstaterne anvender disse statistiske data til brug for den strategiske og operationelle planlægning af håndhævelsesaktiviteter, til analyse af omfanget af og tendenserne forbundet med disse lovovertrædelser samt til at informere borgerne.
(40)For at udvikle et samlet billede af truslen i forbindelse med våbenrelaterede strafbare handlinger og give rettidige retningslinjer for politikudformningen rettidigt bør medlemsstaterne fremsende statistiske data om disse strafbare handlinger til Kommissionen seks år efter gennemførelsen og derefter hvert femte år.
(41)Data om beslaglæggelse af skydevåben bør være tilgængelige i et EU-register for at lette samarbejdet mellem medlemsstaterne, navnlig grænseoverskridende efterforskning, retsforfølgning og domfældelse i forbindelse med våbenrelaterede lovovertrædelser.
(42)Beføjelsen til at vedtage retsakter bør delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF med henblik på at ændre bilaget for at sikre, at de mest relevante statistiske data indsamles, udvikles, fremstilles og formidles. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.
(43)Direktiv (EU) 2024/1260 finder allerede anvendelse på FN's våbenprotokol. Eftersom dette direktiv gennemfører FN's våbenprotokol og supplerer den, bør anvendelsesområdet for direktivet om inddrivelse af aktiver ændres til også at omfatte dette direktiv.
(44)Målene for dette direktiv kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af behovet for harmoniserede regler på EU-plan bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
(45)Dette direktiv respekterer de grundlæggende rettigheder, navnlig artikel 16 og 17 i EU's charter om grundlæggende rettigheder, der henholdsvis henviser til friheden til at oprette og drive egen virksomhed og anerkender ejendomsretten. Desuden overholder dette direktiv de principper, som navnlig anerkendes i chartret, herunder beskyttelse af personoplysninger, ytrings- og informationsfrihed, friheden til at oprette og drive egen virksomhed, adgang til effektive retsmidler og til en upartisk domstol, uskyldsformodningen og retten til et forsvar, legalitetsprincippet og princippet omproportionalitet mellem lovovertrædelse og straf samt retten til ikke at blive retsforfulgt eller straffet to gange for samme lovovertrædelse. Dette direktiv søger at sikre fuld overholdelse af disse rettigheder og principper og bør gennemføres i overensstemmelse hermed.
(46)I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af dette direktiv, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.
(47)[I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, og med forbehold af artikel 4 i samme protokol, deltager Irland ikke i vedtagelsen af dette direktiv, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.] ELLER [I medfør af artikel 3 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, har Irland [ved skrivelse af ...] meddelt, at det ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af dette direktiv] —
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
Genstand
Dette direktiv fastsætter minimumsregler for fastlæggelsen af strafbare handlinger og sanktioner på området skydevåben samt foranstaltninger til at forbedre det grænseoverskridende samarbejde og regler for indførelse af et minimumsdatasæt om beslaglæggelse af skydevåben.
Artikel 2
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
1. "skydevåben": et skydevåben som defineret i artikel 1, stk. 1, nr. 1), i direktiv (EU) 2021/555
2. "væsentlige dele": en væsentlig del som defineret i artikel 1, stk. 1, nr. 2), i direktiv (EU) 2021/555
3. "ammunition": ammunition som defineret i artikel 1, stk. 1, nr. 3), i direktiv (EU) 2021/555
4. "blueprint": digitale filer med tekniske tegninger, der kan anvendes sammen med, eller som kan genkendes af, passende software til en 3D-printer, en CNC-metalfræsemaskine eller et lignende computerdrevet system til fremstilling af skydevåben, væsentlige komponenter eller ammunition
5. "udbredelse": tilrådighedsstillelse for offentligheden
6. "juridisk person": enhver retlig enhed, der har denne status i henhold til gældende national ret, dog ikke stater eller offentlige organer, som udøver offentligretlige beføjelser, samt offentligretlige internationale organisationer
Artikel 3
Våbenrelaterede strafbare handlinger
1.Medlemsstaterne sikrer, at enhver af følgende handlinger udgør en strafbar handling, hvis den er udført med forsæt, uanset om den er blevet begået online eller offline:
(a)fremstilling eller samling af skydevåben samt væsentlige komponenter eller ammunition hertil under en af følgende omstændigheder:
(i)ved anvendelse i sådanne skydevåben af væsentlige dele, der har været genstand for ulovlig handel, eller
ii)uden tilladelse udstedt i henhold til artikel 4 i direktiv (EU) 2021/555 af en kompetent myndighed i den medlemsstat, hvor fremstillingen eller samlingen finder sted, eller
iii)uden mærkning af skydevåben og væsentlige dele ved fremstillingen i overensstemmelse med artikel 4 i direktiv (EU) 2021/555
(b)ulovlig handel med skydevåben, dvs. import, eksport, erhvervelse, salg, levering, transport eller overførsel af skydevåben, væsentlige komponenter eller ammunition fra eller gennem en medlemsstats eller et tredjelands område til en anden medlemsstats eller et tredjelands område under følgende omstændigheder:
(i)ingen af de berørte medlemsstater eller tredjelande tillader det i overensstemmelse med direktiv (EU) 2021/555, forordning (EU) 2025/41, FN's våbenprotokol eller gældende national lovgivning, eller
ii)skydevåbnene, de væsentlige komponenter eller ammunitionen er ikke mærket i overensstemmelse med artikel 4 i direktiv (EU) 2021/555 eller artikel 6 i forordning (EU) 2025/41
(c)forfalskning eller ulovlig tilintetgørelse, fjernelse eller ændring af mærkningen på skydevåben og væsentlige dele
(d)besiddelse af skydevåben samt væsentlige komponenter og ammunition hertil uden tilladelse eller anmeldelse i overensstemmelse med direktiv (EU) 2021/555
(e)udarbejdelse, erhvervelse, besiddelse eller deling af et blueprint uden tilladelse
(f)udbredelse af blueprints, idet blueprints kan anvendes til at begå en af de lovovertrædelser, der er omhandlet i litra a), b), d) og e).
2.Medlemsstaterne sikrer, at den adfærd, der er omhandlet i stk. 1, litra f), også udgør en strafbar handling, hvis den som minimum begås ved grov uagtsomhed.
Artikel 4
Anstiftelse, medvirken og forsøg
1.Medlemsstaterne sikrer, at anstiftelse og medvirken til at begå en strafbar handling som omhandlet i artikel 3 udgør en strafbar handling, uanset om den er blevet begået online eller offline.
2.Medlemsstaterne sikrer, at forsøg på at begå en strafbar handling som omhandlet i artikel 3, stk. 1, udgør en strafbar handling, uanset om den er blevet begået online eller offline.
Artikel 5
Sanktioner for fysiske personer
1.Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de i artikel 3 og 4 omhandlede strafbare handlinger kan straffes med strafferetlige sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning.
2.Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at:
(a)de i artikel 3, stk. 1, litra a) og b) omhandlede strafbare handlinger straffes med fængsel med en maksimumsstraf på mindst otte år
(b)den i artikel 3, stk. 1, litra c), omhandlede strafbare handling straffes med fængsel med en maksimumsstraf på mindst fire år
(c)den i artikel 3, stk. 1, litra d), omhandlede strafbare handling straffes med fængsel med en maksimumsstraf på mindst fem år
(d)de i artikel 3, stk. 1, litra e) og f) omhandlede strafbare handlinger straffes med fængsel med en maksimumsstraf på mindst to år.
3.Medlemsstaterne sikrer, at fysiske personer, der har begået de i artikel 3 og 4 omhandlede strafbare handlinger, kan pålægges accessoriske strafferetlige eller ikkestrafferetlige sanktioner eller foranstaltninger, som omfatter:
(a)bøder, der står i et rimeligt forhold til grovheden af handlingen og til den pågældende fysiske persons individuelle økonomiske og andre omstændigheder, og som, såfremt det er relevant, fastsættes under behørig hensyntagen til alvorligheden og varigheden af den skade, der er forvoldt
(b)udelukkelse fra adgang til offentlig finansiering, herunder udbudsprocedurer, tilskud, koncessioner og licenser
(c)udelukkelse fra hos en juridisk person at beklæde en ledende stilling af samme art, som blev brugt til at begå den pågældende strafbare handling
(d)inddragelse af tilladelser og godkendelser til at besidde og anvende skydevåben, væsentlige dele eller ammunition
(e)midlertidige forbud mod at kandidere til offentlige hverv
(f)hvis det er i offentlighedens interesse, efter en vurdering fra sag til sag, offentliggørelse af hele eller en del af den retsafgørelse, der vedrører den strafbare handling, der er begået, og de pålagte sanktioner eller foranstaltninger, som kun må indeholde domfældtes personoplysninger i behørigt begrundede undtagelsestilfælde.
Artikel 6
Juridiske personers ansvar
1.Medlemsstaterne sikrer, at juridiske personer kan drages til ansvar for de strafbare handlinger, der er omhandlet i artikel 3 og 4, hvis de strafbare handlinger begås til fordel for disse juridiske personer af en person, der beklæder en ledende stilling hos pågældende (den "ledende person"), og som handler på egen hånd eller som en del af den juridiske persons organisation, på grundlag af et af følgende forhold:
(a)en bemyndigelse til at repræsentere den juridiske person
(b)en beføjelse til at træffe beslutninger på den juridiske persons vegne
(c)en beføjelse til at udøve intern kontrol hos den juridiske person.
2.Medlemsstaterne sikrer, at juridiske personer kan drages til ansvar for de strafbare handlinger, der er omhandlet i artikel 3 og 4, hvis manglende tilsyn eller kontrol fra en ledende persons side har gjort det muligt for en person under dennes myndighed at begå en af de strafbare handlinger, der er omhandlet i artikel 3 og 4, til fordel for den pågældende person, en tredjemand eller den pågældende juridiske person.
3.Juridiske personers ansvar i henhold til stk. 1 og 2 udelukker ikke strafferetlig forfølgning af fysiske personer, der begår eller anstifter eller medvirker til de i artikel 3 og 4 omhandlede strafbare handlinger.
Artikel 7
Sanktioner for juridiske personer
1.Medlemsstaterne sikrer, at strafbare handlinger, som en juridisk person drages til ansvar for i henhold til artikel 6, stk. 1 og 2, kan straffes med strafferetlige eller ikkestrafferetlige sanktioner eller foranstaltninger, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning.
2.Strafferetlige eller ikkestrafferetlige sanktioner eller foranstaltninger, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, kan omfatte strafferetlige eller ikkestrafferetlige bøder og omfatter accessoriske strafferetlige eller ikkestrafferetlige sanktioner eller foranstaltninger såsom:
(a)udelukkelse fra offentlige ydelser eller tilskud
(b)udelukkelse fra adgang til offentlig finansiering, herunder udbudsprocedurer, tilskud og koncessioner
(c)udelukkelse fra udøvelse af forretningsaktiviteter
(d)inddragelse af tilladelser og beføjelser til at udøve aktiviteter, der har ført til den strafbare handling
(e)anbringelse under retsligt tilsyn
(f)tvangsopløsning
(g)lukning af forretningssteder, der er blevet brugt til at begå den strafbare handling
(h)hvis det er i offentlighedens interesse, offentliggørelse af hele eller dele af den retsafgørelse, der vedrører den strafbare handling, der er begået, og de sanktioner eller foranstaltninger, der er pålagt, uden at dette berører reglerne om privatlivets fred og beskyttelse af personoplysninger.
3.Medlemsstaterne sikrer, at hvis en juridisk person drages til ansvar i henhold til artikel 6 for de strafbare handlinger, der er omhandlet i artikel 3, kan den strafbare handling straffes med strafferetlige eller ikkestrafferetlige bøder. Størrelsen af sådanne bøder skal stå i et rimeligt forhold til handlingens grovhed og til den juridiske persons individuelle, finansielle og andre omstændigheder.
4.Medlemsstaterne sikrer, at det maksimale niveau for bøder, der er omhandlet i denne artikels stk. 3, for de strafbare handlinger, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a) og b), ikke er mindre end et af følgende beløb, alt efter hvilket der er størst:
(a)20 % af den juridiske persons samlede omsætning på verdensplan enten i det regnskabsår, der gik forud for det regnskabsår, hvor den strafbare handling blev begået, eller i det regnskabsår, der gik forud for året for afgørelsen om pålæggelse af bøden
(b)et beløb svarende til 10 mio. EUR.
5.Medlemsstaterne sikrer, at det maksimale niveau for bøder, der er omhandlet i stk. 3, for de strafbare handlinger, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra c)-f), ikke er mindre end et af følgende beløb, alt efter hvilket der er størst:
(a)10 % af den juridiske persons samlede omsætning på verdensplan enten i det regnskabsår, der gik forud for det regnskabsår, hvor den strafbare handling blev begået, eller i det regnskabsår, der gik forud for året for afgørelsen om pålæggelse af bøden
(b)et beløb svarende til 5 mio. EUR.
6.Medlemsstaterne kan fastsætte regler for de tilfælde, hvor det ikke er muligt at fastsætte bødens størrelse på grundlag af den juridiske persons samlede omsætning på verdensplan i det regnskabsår, der gik forud for det regnskabsår, hvor den strafbare handling blev begået, eller i det regnskabsår, der gik forud for året for afgørelsen om pålæggelse af bøden.
Artikel 8
Skærpende omstændigheder
I det omfang følgende omstændigheder ikke allerede indgår i gerningsindholdet i de strafbare handlinger, der er omhandlet i artikel 3 og 4, træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at en eller flere af følgende omstændigheder i forbindelse med de strafbare handlinger, der er omhandlet i artikel 3, kan betragtes som en skærpende omstændighed:
(a)den strafbare handling omfatter mindst 10 skydevåben
(b)den strafbare handling omfatter skydevåben i kategori A, jf. bilag I til direktiv (EU) 2021/555
(c)den strafbare handling er relateret til en terrorhandling som fastlagt i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/541
(d)den strafbare handling blev begået inden for rammerne af en kriminel organisation som defineret i artikel 1, punkt 1, i Rådets rammeafgørelse 2008/841/RIA
(e)den strafbare handling har forårsaget alvorlig fysisk skade på en person
(f)den strafbare handling har forårsaget en persons død
(g)den strafbare handling omfatter korruption blandt offentligt ansatte
(h)den strafbare handling blev begået af en embedsmand under udførelsen af dennes hverv
(i)den strafbare handling blev begået af en fysisk eller juridisk person, der tidligere har fået en endelig dom for strafbare handlinger som omhandlet i artikel 3 eller artikel 4
(j)skydevåbnene handles ulovligt til eller fra et konfliktområde eller et tidligere konfliktområde.
Artikel 9
Formildende omstændigheder
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at det i forbindelse med de i artikel 3 og 4 omhandlede strafbare handlinger kan betragtes som en formildende omstændighed at give de administrative eller retslige myndigheder oplysninger, som de ellers ikke ville være i stand til at indhente, forudsat at oplysningerne kan bidrage til et af følgende resultater:
(a)forhindring eller afbødning af konsekvenserne af den strafbare handling
(b)identificering af eller retsforfølgning af andre lovovertrædere
(c)fremskaffelse af bevismateriale
(d)forhindring af yderligere strafbare handlinger som omhandlet i artikel 3.
Artikel 10
Efterforskningsmidler
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at personer, enheder og tjenester, som er ansvarlige for efterforskning eller retsforfølgning af de i artikel 3 og 4 omhandlede strafbare handlinger, råder over effektive og forholdsmæssige efterforskningsmidler, herunder redskaber, der anvendes i forbindelse med organiseret kriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet.
Artikel 11
Håndtering og bortskaffelse
Medlemsstaterne træffer de foranstaltninger inden for deres nationale retssystemer, der er nødvendige for at forhindre, at ulovligt fremstillede og ulovligt handlede skydevåben, væsentlige komponenter og ammunition, der beslaglægges og konfiskeres af deres myndigheder, falder i hænderne på uautoriserede personer, herunder foranstaltninger til at destruere disse skydevåben, væsentlige komponenter og ammunition. Medlemsstaterne kan beslutte at anvende andre metoder til bortskaffelse, forudsat at skydevåbnene eller de væsentlige komponenter er blevet mærket, og metoderne til bortskaffelse af disse skydevåben, væsentlige dele og ammunition er blevet registreret.
Artikel 12
Forældelsesfrister
1.Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at fastsætte en tilstrækkelig forældelsesfrist, efter at de i artikel 3 og 4 omhandlede strafbare handlinger er begået, som står i et rimeligt forhold til de strafbare handlingers grovhed, og som gør det muligt at efterforske, retsforfølge, behandle og pådømme de strafbare handlinger effektivt. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at fastsætte en tilstrækkelig forældelsesfrist efter en endelig domfældelse for de i artikel 3 og 4 omhandlede strafbare handlinger, der gør det muligt at fuldbyrde de pålagte sanktioner.
2.Den i stk. 1, første punktum, omhandlede forældelsesfrist for de i artikel 3 omhandlede strafbare handlinger er som følger:
(a)for strafbare handlinger, der kan straffes med en maksimal fængselsstraf på mindst otte års fængsel, mindst otte år regnet fra det tidspunkt, hvor den strafbare handling blev begået
(b)for strafbare handlinger, der kan straffes med en maksimal fængselsstraf på mindst fem år, mindst fem år regnet fra det tidspunkt, hvor den strafbare handling blev begået
(c)for strafbare handlinger, der kan straffes med en maksimal fængselsstraf på mindst fire års fængsel, mindst fire år regnet fra det tidspunkt, hvor den strafbare handling blev begået
(d)for strafbare handlinger, der kan straffes med en maksimal fængselsstraf på mindst to års fængsel, mindst to år regnet fra det tidspunkt, hvor den strafbare handling blev begået.
3.Den i stk. 1, andet punktum, omhandlede forældelsesfrist for de i artikel 3 omhandlede strafbare handlinger er som følger:
(a)mindst otte år regnet fra datoen for den endelige domfældelse i følgende tilfælde:
(i)en fængselsstraf på mere end fem år
ii)en fængselsstraf for en strafbar handling, der kan straffes med en maksimal fængselsstraf på mindst otte år
(b)mindst fem år regnet fra datoen for den endelige domfældelse i følgende tilfælde:
(i)en fængselsstraf på mere end ét år
ii)en fængselsstraf for en strafbar handling, der kan straffes med en maksimal fængselsstraf på mindst fem år
(c)mindst fire år regnet fra datoen for den endelige domfældelse i følgende tilfælde:
(i)en fængselsstraf på op til et år
ii)en fængselsstraf for en strafbar handling, der kan straffes med en maksimal fængselsstraf på mindst fire år
(d)mindst to år regnet fra datoen for den endelige domfældelse i følgende tilfælde:
(i)en fængselsstraf på op til et år
ii)en fængselsstraf for en strafbar handling, der kan straffes med en maksimal fængselsstraf på mindst to år.
4.Forældelsesfristerne for de strafbare handlinger, der er omhandlet i artikel 4, skal svare til den forældelsesfrist, der er fastsat for den i artikel 3 omhandlede strafbare handling, som de er knyttet til.
5.Uanset stk. 2, litra a), og stk. 3, litra a), kan medlemsstaterne fastsætte en forældelsesfrist, der er kortere end otte år, men ikke kortere end fire år, forudsat at fristen kan afbrydes eller suspenderes i tilfælde af nærmere bestemte handlinger.
Artikel 13
Jurisdiktion
1.Hver medlemsstat fastlægger sin jurisdiktion med hensyn til de strafbare handlinger, der er
omfattet af artikel 3 og 4, når et af følgende forhold gør sig gældende:
(a)den strafbare handling blev helt eller delvis begået på medlemsstatens område
(b)den strafbare handling blev begået om bord på et skib eller et luftfartøj, der er registreret i denne medlemsstat eller fører dens flag
(c)lovovertræderen er statsborger i medlemsstaten.
2.En medlemsstat underretter Kommissionen, når den beslutter at udvide sin jurisdiktion til også at omfatte en eller flere af de strafbare handlinger, der er omfattet af artikel 3 og 4 og er begået uden for dens område, hvor et af følgende forhold gør sig gældende:
(a)lovovertræderen har sædvanligt opholdssted på medlemsstatens område
(b)den strafbare handling er begået til fordel for en juridisk person, som har hjemsted på medlemsstatens område
(c)den strafbare handling blev begået til fordel for en juridisk person i forbindelse med virksomhed, der helt eller delvis udøves på medlemsstatens område
(d)den strafbare handling er begået mod en eller flere af dens statsborgere eller mod borgere, der har sædvanligt opholdssted i medlemsstaten.
3.I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, litra c), træffer hver medlemsstat de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at udøvelsen af deres jurisdiktion ikke er underlagt nogen af følgende betingelser:
(a)at handlingerne udgør en strafbar handling det sted, hvor de blev begået
(b)at der først kan indledes retsforfølgning efter videregivelse af oplysninger fra den stat, hvor den strafbare handling blev begået.
4.Hvis en strafbar handling som omhandlet i artikel 3 og 4 henhører under mere end én medlemsstats jurisdiktion, samarbejder disse medlemsstater om at afgøre, hvilken medlemsstat der skal føre straffesagen. Når det er hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med artikel 12, stk. 2, i Rådets rammeafgørelse 2009/948/RIA, henvises sagen til Eurojust.
Artikel 14
Uddannelse
Uden at det berører retsvæsenets uafhængighed og forskelle i opbygningen af retsvæsenet i Unionen træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at der tilbydes specialiseret regelmæssig uddannelse til dommere, anklagere, politifolk og retsvæsenets personale og til de kompetente myndigheders personale, der er involveret i straffesager og efterforskninger, med hensyn til målene i dette direktiv som omhandlet i artikel 1 og med relevans for sådanne dommeres, anklageres, politifolks og retsvæsenets og kompetente myndigheders personales funktioner.
Artikel 15
Koordinering og samarbejde mellem kompetente myndigheder i en medlemsstat
1.Hver medlemsstat udpeger et enkelt nationalt kontaktpunkt for skydevåben med henblik på koordinering og samarbejde på strategisk og operationelt plan mellem alle sine kompetente myndigheder, der er involveret i forebyggelse og bekæmpelse af våbenrelaterede strafbare handlinger. Det nationale kontaktpunkt for skydevåben udfører som minimum følgende opgaver:
(a)indsamle, analysere og udveksle oplysninger om skydevåben samt væsentlige dele, ammunition og blueprints hertil til strategiske og operationelle formål inden for de grænser, der er fastsat i EU-retten og national ret
(b)sikre udarbejdelse og regelmæssig ajourføring af et efterretningsbillede af truslen i forbindelse med våbenrelaterede strafbare handlinger
(c)sikre indsamling og registrering af alle oplysninger om beslaglæggelse af skydevåben i forbindelse med strafbare handlinger. Dette forudsætter også al nødvendig adgang til nationale og internationale databaser med henblik på den dertilhørende udveksling af oplysninger, herunder de opgaver, der er omhandlet i artikel 17
(d)understøtte strafferetlige efterforskninger inden for de grænser, der er fastsat i gældende EU-ret og national ret, med særlig vægt på sporing af skydevåben som defineret i artikel 1, stk. 1, nr. 13), i direktiv (EU) 2021/555
(e)være det nationale kontaktpunkt på teknisk plan for anmodninger om international bistand, navnlig anmodninger fra de europæiske grupper af fagfolk, der arbejder med spørgsmål, der er relevante for bekæmpelse af våbenrelaterede strafbare handlinger og relaterede overtrædelser
(f)fremme internationalt samarbejde.
2.Medlemsstaterne sikrer, at de nationale kontaktpunkter for skydevåben oprettes med en passende struktur såsom en særlig enhed, en særlig afdeling eller et særligt center og tildeles tilstrækkeligt personale og tilstrækkelige ressourcer til at sikre deres løbende drift og effektive funktion.
Artikel 16
Samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen og EU-organer, -kontorer eller -agenturer
1.Hvor der er mistanke om, at de i artikel 3 og 4 omhandlede strafbare handlinger er af grænseoverskridende karakter, skal de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater fremsende oplysningerne vedrørende de pågældende lovovertrædelser til relevante kompetente enheder.
2.Uden at det berører reglerne om grænseoverskridende samarbejde og gensidig retshjælp i straffesager samarbejder medlemsstaterne, Eurojust, Europol, Den Europæiske Anklagemyndighed og Kommissionen inden for rammerne af deres respektive beføjelser om at bekæmpe de i artikel 3 og 4 omhandlede strafbare handlinger. Med henblik herpå yder Eurojust, hvor det er relevant, den tekniske og praktiske bistand, som er nødvendig for de kompetente nationale myndigheder for at lette koordineringen af deres efterforskning. Kommissionen kan yde bistand, hvor det er relevant.
3.Medlemsstaterne kan beslutte at lette den fælles afprøvning af blueprints, der mistænkes for at være udformet til at fremstille skydevåben, væsentlige komponenter eller ammunition.
Artikel 17
Registrering af beslaglagte skydevåben
1.Medlemsstaterne sikrer, at beslaglagte skydevåben registreres ved hjælp af det minimumsdatasæt, der er fastsat i bilaget.
2.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 19 med henblik på at ændre det minimumsdatasæt, der er fastsat i bilaget, hvis en analyse af de indsamlede data viser, at der mangler et dataelement for at få et efterretningsbillede af truslerne.
Artikel 18
Statistiske data
1.Medlemsstaterne sikrer, at der findes et digitalt system til indsamling, udvikling, fremstilling og formidling af anonymiserede statistiske data om de strafbare handlinger, der er omhandlet i artikel 3 og 4.
2.Senest den 31. juli i det sjette år efter gennemførelsen og derefter hvert femte år sender medlemsstaterne Kommissionen de statistiske data, der er omhandlet i stk. 1, for de fem foregående år. Medlemsstaterne kan indsende disse data til Kommissionen på årsbasis. Disse data skal som minimum omfatte eksisterende data om:
(a)antallet af strafbare handlinger registreret og pådømt af medlemsstaterne, opdelt efter strafbar handling
(b)antallet af retssager, der er afvist, herunder fordi forældelsesfristen for den pågældende strafbare handling var udløbet, opdelt efter strafbar handling
(c)antallet af retsforfulgte fysiske personer, opdelt efter strafbar handling
(d)antallet af dømte fysiske personer, opdelt efter strafbar handling
(e)antallet af retsforfulgte juridiske personer, opdelt efter strafbar handling
(f)antallet af dømte juridiske personer, opdelt efter strafbar handling
(g)typer og niveauer af pålagte sanktioner
(h)antallet af beslaglagte skydevåben.
3.Medlemsstaterne stiller data om beslaglagte skydevåben, der er registreret i overensstemmelse med artikel 17, stk. 1, til rådighed for Europol digitalt mindst én gang om måneden.
4.Medlemsstaterne opbevarer de data, der er omhandlet i stk. 2, i mindst 20 år.
Artikel 19
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 17, stk. 2, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode.
3.Den i artikel 17, stk. 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4.Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.
5.Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6.En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 17, stk. 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Artikel 20
Ændring af direktiv (EU) 2024/1260
I artikel 2, stk. 1, i direktiv (EU) 2024/1260 tilføjes følgende litra:
"Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) xxx/xxx om bekæmpelse af våbenrelaterede lovovertrædelser".
Artikel 21
Rapportering
Senest den 31. oktober [otte år efter dette direktivs ikrafttræden] og derefter hvert femte år forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet med en vurdering af dette direktivs merværdi med hensyn til bekæmpelse af skydevåbenrelaterede strafbare handlinger.
Senest den 31. juli [otte år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden] og derefter hvert femte år forelægger medlemsstaterne Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for udarbejdelsen af denne rapport, herunder en sammenfatning af gennemførelsen af dette direktiv og de foranstaltninger, der er truffet i overensstemmelse med artikel 14-16, med særlig vægt på grænseoverskridende samarbejde. Medlemsstaterne forelægger også specifikke oplysninger om gennemførelsen af artikel 8, og hvilke konsekvenser de skærpende omstændigheder har haft for størrelsen af sanktionerne. Kommissionen træffer om nødvendigt afgørelse om hensigtsmæssige opfølgende skridt på grundlag af evalueringen.
Artikel 22
Gennemførelse
1.Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den [24 måneder efter direktivets ikrafttræden]. De meddeler straks Kommissionen disse love og bestemmelser.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2.Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 23
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 24
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne [i overensstemmelse med traktaterne].
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Europa-Parlamentets vegne
På Rådets vegne
Formand
Formand
[...]
[...]
OVERSIGT OVER FINANSIELLE OG DIGITALE VIRKNINGER
1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1.Forslagets/initiativets betegnelse
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bekæmpelse af ulovlig handel med skydevåben og skydevåbenrelaterede strafbare handlinger
1.2.Berørt(e) politikområde(r)
Skydevåben og strafferet er de vigtigste berørte politikområder. Dog er andre også relevante: intern sikkerhed, organiseret kriminalitet, terrorisme, narkotikahandel og inddrivelse af aktiver.
1.3.Mål
1.3.1.Generelt/generelle mål
Det overordnede mål med forslaget er at bidrage til beskyttelsen af befolkningen i Unionen mod truslen fra ulovlige skydevåben. For at nå dette overordnede mål er det vigtigt at reducere antallet af ulovlige skydevåben og aktiviteterne på det ulovlige marked for skydevåben i EU, at mindske forskellene mellem EU's medlemsstater og harmonisere skydevåbenrelaterede strafbare handlinger og sanktioner på tværs af medlemsstaterne samt at forbedre det overordnede billede af den trussel, som skydevåben udgør, ved at forbedre tilgængeligheden og kvaliteten af data.
1.3.2.Specifikt/specifikke mål
Specifikt mål nr.
1. gøre det nemmere at efterforske og retsforfølge skydevåbenrelaterede strafbare handlinger
2. sikre en fremtidssikret retsforfølgning af skydevåbenrelaterede strafbare handlinger
3. sikre effektive, afskrækkende og forholdsmæssige sanktionstyper og -niveauer for skydevåbenrelaterede strafbare handlinger
4. forbedre retshåndhævelsessamarbejdet og det retlige samarbejde samt harmoniseret dataindsamling om skydevåbenrelaterede strafbare handlinger.
1.3.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)
Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgrupperne.
Det vigtigste forventede resultat af initiativet er at forbedre EU's retlige ramme for bekæmpelse af skydevåbenrelaterede strafbare handlinger og styrke håndhævelsen på nationalt plan. Det anerkendes, at strafferet er den sidste udvej, når andre foranstaltninger ikke har været tilstrækkelige til at sikre overholdelse, hvilket i dette tilfælde viser sig at være afgørende for håndhævelsen af Unionens skydevåbenlovgivning. Direktivet vil harmonisere definitionerne af skydevåbenrelaterede strafbare handlinger og de tilhørende sanktioner. Dette vil lette grænseoverskridende samarbejde. Desuden vil forpligtelsen til at oprette nationale kontaktpunkter for skydevåben også føre til bedre samarbejde og koordinering mellem medlemsstaterne. Endelig vil indførelsen af et minimumsdatasæt til registrering af beslaglagte skydevåben give et bedre efterretningsbillede af truslen. Dette vil lette analyserne af fænomenet ulovlige skydevåben på EU-plan, identificere tendenser, modus operandi og blive et redskab for efterforskere og politiske beslutningstagere. Desuden vil dette harmoniserede datasæt og de tilsvarende nationale databaser sammen med det europæiske knudepunkt for skydevåben også lette indsamlingen af data for andre interessenter, såsom Kommissionen eller UNODC.
1.3.4.Resultatindikatorer
Angiv indikatorerne til overvågning af fremskridt og resultater.
Dette forslags succes kan ikke måles i forhold til et klart referencescenarie, da systematiske oplysninger om omfanget af skydevåbenrelateret kriminalitet og indsatsen for at bekæmpe den i de enkelte medlemsstater er utilstrækkelige. Ikke desto mindre blev der udviklet en overvågningsramme (bilag 10 til konsekvensanalysen), som indeholder følgende indikatorer:
antal efterforskninger, retsforfølgelser og domfældelser af de forskellige strafbare handlinger.
Succes: stabil og opadgående tendens i antallet af tilfælde i hver medlemsstat
specifikt fokus på antallet af efterforskninger, retsforfølgninger og domfældelser i forbindelse med privatfremstillede skydevåben
Succes: Alle medlemsstater har et særligt fokus på privatfremstillede skydevåben i deres nationale strategier og retshåndhævelsesindsats. Særlig indsats inden for EMPACT på området skydevåben vedrørende afprøvning af tegninger. Inddragelse af oplysninger om privatfremstillede skydevåben i nationale databaser over beslaglagte skydevåben samt i våbenmodulet i Europols skydevåbencenter.
størrelsen af de økonomiske bøder, der pålægges fysiske og juridiske personer, størrelsen af fængselsstraffe, fuld udnyttelse af ledsagende sanktioner, typer og antal af accessoriske sanktioner
Succes: En forhøjelse af de laveste sanktionsniveauer i overensstemmelse med de aftalte minimumsniveauer for maksimumsstraffe. De pålagte sanktioner anvender hele spektret af sanktionstyper og -niveauer (herunder en bredere anvendelse af ledsagende og accessoriske sanktioner). Konfiskation af udbytte anvendes systematisk.
fortsættelse af EMPACT på området skydevåben, antallet af sager om skydevåben hos Eurojust og antallet af fælles efterforskningshold (JITs) hos Eurojust, antallet af SIENA-meddelelser hos Europol, antallet af etablerede og fuldt funktionsdygtige nationale kontaktpunkter for skydevåben.
Succes: Skydevåben forbliver en prioritet i EMPACT-cyklussen. Øget grænseoverskridende samarbejde kommer til udtryk gennem en stigning i antallet af sager, der deles med Eurojust og Europol. Alle medlemsstater har et nationalt kontaktpunkt for skydevåben, og de udfører mere end 75 % af de opgaver, der er aftalt i Rådets konklusioner.
anvendelsen af det harmoniserede datasæt om beslaglagte skydevåben og antallet af registrerede beslaglagte skydevåben, der sendes til Europol for at blive tilføjet til det europæiske skydevåbencenters register.
Succes: det aftalte minimumsdatasæt om beslaglagte skydevåben anvendes af alle medlemsstater og integreres i Europols skydevåbencenter for at fungere som et EU-register over beslaglagte skydevåben.
statistik indsamlet af medlemsstaterne
Succes: alle medlemsstater indsender de statistiske data efter fem år, og 30 % af medlemsstaterne indsender dataene årligt på frivillig basis.
1.4.Forslaget/initiativet vedrører
☑en ny foranstaltning
☐en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning
☐en forlængelse af en eksisterende foranstaltning
☐en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning
1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet
1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet
Der er tre typer krav, som svarer til kort-, mellem- og langsigtede mål.
Kortsigtede krav: Medlemsstaterne gennemfører direktivet inden for 24 måneder. Dette omfatter:
Medlemsstaterne sikrer, at de handlinger, der er anført i forslagets artikel 3, udgør en strafbar handling, når de begås forsætligt.
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at gøre strafbare handlinger, der er accessoriske til skydevåbenrelateret kriminalitet, strafbare.
Medlemsstaterne fastsætter sanktioner i forbindelse med skydevåbenrelateret kriminalitet for fysiske og juridiske personer. Medlemsstaterne fastsætter skærpende og formildende omstændigheder ved skydevåbenrelateret kriminalitet.
Medlemsstaterne definerer efterforskningsredskaber.
Hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger til at fastlægge sin straffemyndighed med hensyn til de strafbare handlinger, der er omhandlet i forslaget.
Hver medlemsstat opretter et funktionelt nationalt kontaktpunkt for skydevåben.
Hver medlemsstat integrerer minimumsdatasættet om beslaglagte skydevåben i deres nationale databaser.
Krav på mellemlang sigt:
Med forbehold af reglerne om grænseoverskridende samarbejde og gensidig retshjælp i straffesager samarbejder medlemsstaterne, Eurojust, Den Europæiske Anklagemyndighed og Kommissionen inden for rammerne af deres respektive beføjelser om at bekæmpe de i artikel 3 og 4 omhandlede strafbare handlinger.
Medlemsstaterne sikrer, at embedsmænd, der afslører, efterforsker, retsforfølger eller dømmer skydevåbenrelaterede strafbare handlinger, såsom dommere, anklagere, politi, retsvæsen og disse kompetente myndigheders personale, modtager regelmæssig specialuddannelse, der er tilpasset deres funktioner.
Med forbehold af retsvæsenets uafhængighed og forskelle i opbygningen af retssystemerne i Unionen anmoder medlemsstaterne de ansvarlige for uddannelse af dommere, anklagere, politi og andet af retsvæsenets personale, der er involveret i straffesager, om at tilbyde passende uddannelse vedrørende målene for dette direktiv.
Medlemsstaterne indsamler systematiske, pålidelige og ajourførte statistikker om skydevåbenrelateret kriminalitet fra hver kompetent myndigheds side med henblik på at muliggøre en konsekvent og sammenhængende sammenligning og analyse af relevante oplysninger.
Medlemsstaterne fremsender hver måned oplysninger om registrerede beslaglagte skydevåben til Europol.
Langsigtede krav:
Hvert femte år sender medlemsstaterne alle statistiske oplysninger til Kommissionen. Hvert femte år underretter medlemsstaterne Kommissionen om gennemførelsen af artikel 14-16.
Hvert femte år offentliggør Kommissionen en rapport med de statistiske data, der er indsamlet fra medlemsstaterne.
Hvert femte år offentliggør Kommissionen en rapport, hvori direktivets virkning vurderes, og hvori det overvejes, om der er behov for passende opfølgende foranstaltninger.
1.5.2.Merværdien af et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien af et EU-tiltag" forstås her merværdien af en indsats på EU-plan i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis
Begrundelse for tiltag på EU-plan (forudgående) På trods af ratificeringen af FN's våbenprotokol viste den forberedende undersøgelse, som Kommissionen bestilte, mangler i gennemførelsen af forpligtelsen til at kriminalisere skydevåbenrelaterede strafbare handlinger. Desuden viste undersøgelsen lave sanktioner og sanktionsniveauer i flere medlemsstater. Disse utilstrækkelige sanktionsniveauer i en række medlemsstater forhindrer lige vilkår i hele EU.
Konsekvensanalysen viste også det lave niveau af grænseoverskridende samarbejde med hjælp fra Europol og Eurojust sammenlignet med andre forbrydelser. Desuden har kun otte medlemsstater nationale kontaktpunkter for skydevåben, der varetager mere end 75 % af de opgaver, der er aftalt i Rådets konklusioner, selv efter at medlemsstaterne i årevis er blevet anbefalet at oprette et nationalt kontaktpunkt for skydevåben og tildele det de rette opgaver.
Desuden er ekspertgruppen om ulovlig handel med skydevåben og gennemførelsen af direktivet om skydevåben efter tre års drøftelser nået til en foreløbig enighed om det minimumsdatasæt, der skal anvendes til registrering af beslaglagte skydevåben. De tilstedeværende eksperter anførte imidlertid også, at de uden en retlig forpligtelse til at anvende dette datasæt ikke forventer væsentlige ændringer.
Forventet merværdi på EU-plan (efterfølgende) Dette initiativ vil harmonisere de strafbare handlinger i forbindelse med skydevåben i hele EU og fastsætte minimumsstraffe. Ved at skabe klarhed om juridiske definitioner, ved at tilnærme sanktionsniveauerne og ved at stille værktøjer og forpligtelser til rådighed for grænseoverskridende samarbejde mellem medlemsstaterne vil direktivet skabe mere lige vilkår med en ensartet strafferetlig fokus i hele EU og lette det grænseoverskridende samarbejde om efterforskning og retsforfølgning.
Forpligtelsen til at etablere fuldt funktionsdygtige nationale kontaktpunkter for skydevåben vil fremme samarbejdet og koordineringen internt i medlemsstaterne og på tværs af grænserne. Desuden vil forpligtelsen til at anvende minimumsdatasættet til registrering af beslaglagte skydevåben og videregivelsen af disse oplysninger til Europol forbedre efterretningsbilledet af truslen.
En effektiv EU-dækkende kriminalpolitik for skydevåbenrelaterede strafbare handlinger kan også være til gavn for andre af EU's politiske mål. Skydevåbenrelateret kriminalitet er ofte forbundet med andre former for kriminalitet såsom narkotikahandel, terrorisme, organiseret kriminalitet, hvidvaskning af penge, afpresning, menneskehandel osv. En mere effektiv EU-lovgivning om skydevåbenrelateret kriminalitet vil bidrage til effektive strafferetlige håndhævelsesstrategier på EU-plan og nationalt plan, der omfatter alle relevante aspekter af strafferetlige forhold.
1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art
Selv om den gældende EU-lovgivning om skydevåben fastsætter, at overtrædelser af reglerne skal sanktioneres på en effektiv, forholdsmæssig og afskrækkende måde, viste den forberedende undersøgelse store forskelle i denne gennemførelse og i sanktionsniveauerne. Erfaringer fra andre politikområder viser, at der er behov for en konsekvent kriminalpolitik i hele Unionen, der fjerner smuthuller for kriminelle og bekæmper ulovlig handel med skydevåben uden problemerne med mere lempelig straffemyndighed.
1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter
Dette forslag er i overensstemmelse med:
- ProtectEU, den nye europæiske strategi for den indre sikkerhed, der blev præsenteret i april 2025, gentager, at skydevåben er en vigtig drivkraft bag den stigende vold begået af organiserede kriminelle grupper
- Sammen mod terror: EU's dagsorden for forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme og voldelig ekstremisme, fremlagt i december 2025
- EU's handlingsplan for 2020-2025 om ulovlig handel med skydevåben
- EU-strategien til bekæmpelse af organiseret kriminalitet for perioden 2021-2025, hvor ulovlig handel med skydevåben blev udpeget som en af prioriteterne i EU's indsats mod organiseret kriminalitet.
De overordnede mål med dette forslag støttes af den flerårige finansielle ramme, som lægger stor vægt på finansiering af aktiviteter til forbedring af EU's indre sikkerhed. Der vil være en vis synergi med allerede eksisterende programmer. Et eksempel kunne være de uddannelsesaktiviteter, der udspringer af forslaget, hvoraf de fleste allerede findes og leveres af Cepol og af Frontex' uddannelse for retshåndhævende myndigheder.
1.5.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling
For at kunne håndtere forslaget vil Kommissionen være nødt til at gøre en ekstra indsats for at opfylde nye forpligtelser såsom overvågning af situationen, øget uddannelse, vejledning og bevidstgørelse. Disse bestræbelser vil afhænge af GD HOME, da de fleste af de opgaver, der er anført nedenfor, vil kræve en vis tidsstyring og visse ekstraomkostninger.
1.6.Varigheden af forslaget/initiativet og af dets finansielle virkninger
☐Begrænset varighed
☐gældende fra [DD.MM]ÅÅÅÅ til [DD.MM]ÅÅÅÅ
☐finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for forpligtelsesbevillinger og fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for betalingsbevillinger.
☑Ubegrænset varighed
iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ
derefter gennemførelse i fuldt omfang.
1.7.Planlagt(e) budgetgennemførelsesmetode(r)
☑Direkte forvaltning ved Kommissionen
☑i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer
☐i forvaltningsorganerne
☐Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne
☐Indirekte forvaltning ved at overdrage budgetgennemførelsesopgaver til:
☐tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget
☐internationale organisationer og deres agenturer (angives nærmere)
☐Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond
☐de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71
☐offentligretlige organer
☐privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, i det omfang de har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier
☐privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier
☐organer eller personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er anført i den relevante basisretsakt
☐organer, der er etableret i en medlemsstat og undergivet lovgivningen i en medlemsstat eller EU-lovgivningen, og som i overensstemmelse med sektorspecifikke regler kan få overdraget gennemførelsen af EU-midler eller budgetgarantier, i det omfang de kontrolleres af offentligretlige organer eller af privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, og har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier i form af kontrolorganernes solidariske hæftelse eller ækvivalente finansielle garantier, som for hver foranstaltning kan begrænses til EU-støttens maksimale beløb.
Bemærkninger
/
2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering
Hvert femte år offentliggør Kommissionen en rapport om direktivets virkning. Denne rapport vil indeholde en oversigt over, hvordan medlemsstaterne gennemfører de forskellige bestemmelser, og den vil indeholde en statistisk oversigt over de data, der indsamles gennem dette direktiv.
2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)
2.2.1.Begrundelse for den/de foreslåede budgetgennemførelsesmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi
I betragtning af at forslaget påvirker Kommissionens arbejde og mere præcist GD HOME's arbejde, vil EU-budgettet blive gennemført ved direkte forvaltning. I henhold til princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning gennemføres budgettet under overholdelse af en effektiv og produktiv intern kontrol.
2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem
Der er ikke på nuværende tidspunkt konstateret nogen specifikke risici.
2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)
Omkostningerne til Kommissionens direkte forvaltning af kontrollen kan beregnes på grundlag af den tid, som GD HOME's personale vil afsætte til kontrollen. Det forventes, at dette vil udgøre 50 % af en fuldtidsækvivalent i 2026 og 2027, hvorefter det vil falde til 20 % af en fuldtidsækvivalent.
2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
Oversigten over finansielle og digitale virkninger vedrører personaleudgifter og udbud, og standardreglerne for denne type udgifter finder anvendelse.
3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet
Eksisterende budgetposter
I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne
|
Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme
|
Budgetpost
|
Udgiftens
art
|
Bidrag
|
|
|
Nummer
|
OB/IOB
|
fra EFTA-lande
|
fra kandidatlande og potentielle kandidatlande
|
fra andre tredjelande
|
andre formålsbestemte indtægter
|
|
7
|
Europæisk offentlig forvaltning
|
OB/IOB
|
NEJ
|
NEJ
|
NEJ
|
NEJ
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Nye budgetposter, som der anmodes om
I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne
|
Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme
|
Budgetpost
|
Udgiftens
art
|
Bidrag
|
|
|
Nummer
|
OB/IOB
|
fra EFTA-lande
|
fra kandidatlande og potentielle kandidatlande
|
fra andre tredjelande
|
andre formålsbestemte indtægter
|
|
|
[XX.YY.YY.YY]
|
OB/IOB
|
JA/NEJ
|
JA/NEJ
|
JA/NEJ
|
JA/NEJ
|
|
|
[XX.YY.YY.YY]
|
OB/IOB
|
JA/NEJ
|
JA/NEJ
|
JA/NEJ
|
JA/NEJ
|
|
|
[XX.YY.YY.YY]
|
OB/IOB
|
JA/NEJ
|
JA/NEJ
|
JA/NEJ
|
JA/NEJ
|
3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne
3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne
☑Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger
☐Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:
3.2.1.1.Bevillinger fra vedtaget budget
i mio. EUR (tre decimaler)
|
Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme
|
Nummer
|
|
|
GD: <.......>
|
År
2024
|
År
2025
|
År
2026
|
År
2027
|
I ALT FFR
2021-2027
|
|
Aktionsbevillinger
|
|
Budgetpost
|
Forpligtelser
|
(1a)
|
|
|
|
|
0,000
|
|
|
Betalinger
|
(2a)
|
|
|
|
|
0,000
|
|
Budgetpost
|
Forpligtelser
|
(1b)
|
|
|
|
|
0,000
|
|
|
Betalinger
|
(2b)
|
|
|
|
|
0,000
|
|
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer
|
|
Budgetpost
|
|
(3)
|
|
|
|
|
0,000
|
|
Bevillinger I ALT
til DG <.......>
|
Forpligtelser
|
=1a+1b+3
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
|
Betalinger
|
=2a+2b+3
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
GD: <.......>
|
År
2024
|
År
2025
|
År
2026
|
År
2027
|
I ALT FFR
2021-2027
|
|
Aktionsbevillinger
|
|
Budgetpost
|
Forpligtelser
|
(1a)
|
|
|
|
|
0,000
|
|
|
Betalinger
|
(2a)
|
|
|
|
|
0,000
|
|
Budgetpost
|
Forpligtelser
|
(1b)
|
|
|
|
|
0,000
|
|
|
Betalinger
|
(2b)
|
|
|
|
|
0,000
|
|
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer
|
|
Budgetpost
|
|
(3)
|
|
|
|
|
0,000
|
|
Bevillinger I ALT
til DG <.......>
|
Forpligtelser
|
=1a+1b+3
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
|
Betalinger
|
=2a+2b+3
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
|
År
2024
|
År
2025
|
År
2026
|
År
2027
|
I ALT FFR
2021-2027
|
|
Aktionsbevillinger I ALT
|
Forpligtelser
|
(4)
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
|
Betalinger
|
(5)
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT
|
(6)
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE <....> i den flerårige finansielle ramme
|
Forpligtelser
|
=4+6
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
|
Betalinger
|
=5+6
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
|
År
2024
|
År
2025
|
År
2026
|
År
2027
|
I ALT FFR
2021-2027
|
|
Aktionsbevillinger I ALT (alle aktionsrelaterede udgiftsområder)
|
Forpligtelser
|
(4)
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
|
Betalinger
|
(5)
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT (alle aktionsrelaterede udgiftsområder)
|
(6)
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 1-6
i den flerårige finansielle ramme
(referencebeløb)
|
Forpligtelser
|
=4+6
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
|
Betalinger
|
=5+6
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme
|
7
|
"Administrationsudgifter"
|
|
GD: HOME
|
År
2024
|
År
2025
|
År
2026
|
År
2027
|
I ALT FFR
2021-2027
|
|
Menneskelige ressourcer
|
0,000
|
0,000
|
0,097
|
0,097
|
0,194
|
|
Andre administrationsudgifter
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,027
|
0,027
|
|
I ALT GD HOME
|
Bevillinger
|
0,000
|
0,000
|
0,097
|
0,124
|
0,221
|
|
GD: <.......>
|
År
2024
|
År
2025
|
År
2026
|
År
2027
|
I ALT FFR
2021-2027
|
|
Menneskelige ressourcer
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
Andre administrationsudgifter
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
I ALT GD <.......>
|
Bevillinger
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme
|
(Forpligtelser i alt = betalinger i alt)
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
i mio. EUR (tre decimaler)
|
|
År
2024
|
År
2025
|
År
2026
|
År
2027
|
I ALT FFR
2021-2027
|
|
Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-7
i den flerårige finansielle ramme
|
Forpligtelser
|
0,000
|
0,000
|
0,097
|
0,124
|
0,221
|
|
|
Betalinger
|
0,000
|
0,000
|
0,097
|
0,124
|
0,221
|
3.2.2.Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger (skal ikke udfyldes for decentrale agenturer)
Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
|
Angiv
mål og
resultater
⇓
|
|
|
År
2024
|
År
2025
|
År
2026
|
År
2027
|
årligt møde for at støtte gennemførelsen
|
I ALT
|
|
|
RESULTATER
|
|
|
Type
|
Gennemsnitlige
omkostninger
|
Antal
|
Omkostninger
|
Antal
|
Omkostninger
|
Antal
|
Omkostninger
|
Antal
|
Omkostninger
|
Antal
|
Omkostninger
|
Antal
|
Omkostninger
|
Antal
|
Omkostninger
|
I alt
Antal
|
I alt
Omkostninger
|
|
SPECIFIKT MÅL NR. 4: forbedre retshåndhævelsessamarbejdet og det retlige samarbejde samt harmoniseret dataindsamling om skydevåbenrelaterede strafbare handlinger.
|
|
|
- Fokusgruppe om retligt samarbejde
|
møde
|
0,0135
|
|
|
|
|
|
|
2
|
0,027
|
1
|
0,0135
|
1
|
0,0135
|
1
|
0,0135
|
5
|
0,0675
|
|
- Resultat
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
- Resultat
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Subtotal for specifikt mål nr. 1
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
SPECIFIKT MÅL NR. 2
|
|
|
- Resultat
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Subtotal for specifikt mål nr. 2
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
I ALT
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
3.2.3.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
☐Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger
☑Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:
3.2.3.1.Bevillinger fra vedtaget budget
|
VEDTAGNE BEVILLINGER
|
År
2024
|
År
2025
|
År
2026
|
År
2027
|
I ALT FFR
2021-2027
|
|
UDGIFTSOMRÅDE 7
|
|
Menneskelige ressourcer
|
0,000
|
0,000
|
0,097
|
0,097
|
0,194
|
|
Andre administrationsudgifter
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,027
|
0,027
|
|
Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 7
|
0,000
|
0,000
|
0,097
|
0,124
|
0,221
|
|
Uden for UDGIFTSOMRÅDE 7
|
|
Menneskelige ressourcer
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
Andre administrationsudgifter
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 7
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
|
|
I ALT
|
0,000
|
0,000
|
0,097
|
0,124
|
0,221
|
3.2.3.3.Bevillinger i alt
|
I ALT
VEDTAGNE BEVILLINGER
+
EKSTERNE FORMÅLSBESTEMTE INDTÆGTER
|
År
2024
|
År
2025
|
År
2026
|
År
2027
|
I ALT FFR
2021-2027
|
|
UDGIFTSOMRÅDE 7
|
|
Menneskelige ressourcer
|
0,000
|
0,000
|
0,097
|
0,097
|
0,194
|
|
Andre administrationsudgifter
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,027
|
0,027
|
|
Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 7
|
0,000
|
0,000
|
0,097
|
0,124
|
0,221
|
|
Uden for UDGIFTSOMRÅDE 7
|
|
Menneskelige ressourcer
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
Andre administrationsudgifter
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 7
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
|
|
I ALT
|
0,000
|
0,000
|
0,097
|
0,124
|
0,221
|
Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som det ansvarlige generaldirektorat tildeles i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure og under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
3.2.4.Anslået behov for menneskelige ressourcer
☐Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer
☑Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:
3.2.4.1.Finansieret over vedtaget budget
Overslag angives i årsværk
|
VEDTAGNE BEVILLINGER
|
År
2024
|
År
2025
|
År
2026
|
År
2027
|
|
Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
|
|
20 01 02 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer)
|
0
|
0
|
0,5
|
0,5
|
|
20 01 02 03 (i EU-delegationerne)
|
0
|
0
|
0
|
0
|
|
01 01 01 01 (indirekte forskning)
|
0
|
0
|
0
|
0
|
|
01 01 01 11 (direkte forskning)
|
0
|
0
|
0
|
0
|
|
Andre budgetposter (angiv nærmere)
|
0
|
0
|
0
|
0
|
|
Eksternt personale (i årsværk)
|
|
20 02 01 (KA og UNE under den samlede bevillingsramme)
|
0
|
0
|
0
|
0
|
|
20 02 03 (KA, LA, UNE og JMD i EU-delegationerne)
|
0
|
0
|
0
|
0
|
|
Budgetpost for administrativ støtte
[XX.01.YY.YY]
|
i hovedsædet
|
0
|
0
|
0
|
0
|
|
|
i EU-delegationerne
|
0
|
0
|
0
|
0
|
|
01 01 01 02 (KA og UNE – indirekte forskning)
|
0
|
0
|
0
|
0
|
|
01 01 01 12 (KA og UNE – direkte forskning)
|
0
|
0
|
0
|
0
|
|
Andre budgetposter (angiv nærmere) – Udgiftsområde 7
|
0
|
0
|
0
|
0
|
|
Andre budgetposter (angiv nærmere) – Uden for udgiftsområde 7
|
0
|
0
|
0
|
0
|
|
I ALT
|
0
|
0
|
0,5
|
0,5
|
3.2.4.3.Samlet behov for menneskelige ressourcer
|
I ALT
VEDTAGNE BEVILLINGER
+
EKSTERNE FORMÅLSBESTEMTE INDTÆGTER
|
År
2024
|
År
2025
|
År
2026
|
År
2027
|
|
Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
|
|
20 01 02 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer)
|
0
|
0
|
0,5
|
0,5
|
|
20 01 02 03 (i EU-delegationerne)
|
0
|
0
|
0
|
0
|
|
01 01 01 01 (indirekte forskning)
|
0
|
0
|
0
|
0
|
|
01 01 01 11 (direkte forskning)
|
0
|
0
|
0
|
0
|
|
Andre budgetposter (angiv nærmere)
|
0
|
0
|
0
|
0
|
|
Eksternt personale (i årsværk)
|
|
20 02 01 (KA og UNE under den samlede bevillingsramme)
|
0
|
0
|
0
|
0
|
|
20 02 03 (KA, LA, UNE og JMD i EU-delegationerne)
|
0
|
0
|
0
|
0
|
|
Budgetpost for administrativ støtte
[XX.01.YY.YY]
|
i hovedsædet
|
0
|
0
|
0
|
0
|
|
|
i EU-delegationerne
|
0
|
0
|
0
|
0
|
|
01 01 01 02 (KA og UNE – indirekte forskning)
|
0
|
0
|
0
|
0
|
|
01 01 01 12 (KA og UNE – direkte forskning)
|
0
|
0
|
0
|
0
|
|
Andre budgetposter (angiv nærmere) – Udgiftsområde 7
|
0
|
0
|
0
|
0
|
|
Andre budgetposter (angiv nærmere) – Uden for udgiftsområde 7
|
0
|
0
|
0
|
0
|
|
I ALT
|
0
|
0
|
0,5
|
0,5
|
Personalebehov til gennemførelse af forslaget (i årsværk):
|
|
Skal dækkes af det nuværende personale i Kommissionens tjenestegrene
|
Ekstraordinært personalebehov*
|
|
|
|
Skal finansieres under udgiftsområde 7 eller Forskning
|
Skal finansieres over BA-posten
|
Skal finansieres af gebyrer
|
|
Stillinger i stillingsfortegnelsen
|
0,5 årsværk
|
|
Ikke relevant
|
|
|
Eksternt personale (KA, SNE og V)
|
|
|
|
|
Beskrivelse af opgaver, der skal udføres af:
|
Tjenestemænd og midlertidigt ansatte
|
Støtte medlemsstaterne med gennemførelsen af direktivet, organisere ekspertgruppemøder og fokusgrupper for de retlige myndigheder. Støtte de operationelle aktioner inden for EMPACT om 3D-printning. Udarbejde de nødvendige rapporter.
|
|
Eksternt personale
|
|
3.2.5.Oversigt over de anslåede virkninger for de digitale teknologirelaterede investeringer
Obligatoriske: det bedste skøn over de investeringer i digital teknologi, som forslaget/initiativet medfører, bør medtages i nedenstående tabel.
Når det er nødvendigt for gennemførelsen af forslaget/initiativet, bør bevillingerne under udgiftsområde 7 undtagelsesvis opføres under den pågældende budgetpost.
Bevillingerne under udgiftsområde 1-6 bør afspejles som "Policy-IT-udgifter til operationelle programmer". Disse udgifter vedrører det driftsbudget, der skal anvendes til at genbruge/købe/udvikle IT-platforme/værktøjer, der er direkte knyttet til gennemførelsen af initiativet og de dertil knyttede investeringer (f.eks. licenser, undersøgelser, datalagring osv.). Oplysningerne i denne tabel skal være i overensstemmelse med oplysningerne i afsnit 4 "Digitale dimensioner".
|
Digitale bevillinger og IT-bevillinger I ALT
|
År
2024
|
År
2025
|
År
2026
|
År
2027
|
I ALT FFR
2021-2027
|
|
UDGIFTSOMRÅDE 7
|
|
IT-udgifter (organisationen/institutionen)
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 7
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
Uden for UDGIFTSOMRÅDE 7
|
|
Policy-IT-udgifter til operationelle programmer
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 7
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
|
|
I ALT
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
3.2.6.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
Forslaget/initiativet:
☑kan finansieres fuldt ud gennem omfordeling inden for det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme (FFR)
☐kræver anvendelse af den uudnyttede margen under det relevante udgiftsområde i FFR og/eller anvendelse af særlige instrumenter som fastlagt i FFR-forordningen
☐kræver en revision af FFR
3.2.7.Bidrag fra tredjemand
Forslaget/initiativet:
☑indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand
☐indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:
Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
|
|
År
2024
|
År
2025
|
År
2026
|
År
2027
|
I alt
|
|
Angiv det organ, der deltager i samfinansieringen
|
|
|
|
|
|
|
Samfinansierede bevillinger I ALT
|
|
|
|
|
|
3.3.Anslåede virkninger for indtægterne
☑Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne
☐Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:
☐for egne indtægter
☐for andre indtægter
☐Angiv, om indtægterne er formålsbestemte
i mio. EUR (tre decimaler)
|
Indtægtspost på budgettet:
|
Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår
|
Forslagets/initiativets virkninger
|
|
|
|
År
2024
|
År
2025
|
År
2026
|
År
2027
|
|
Artikel ....
|
|
|
|
|
|
For formålsbestemte indtægter angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der berøres.
[...]
Andre bemærkninger (f.eks. om, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne).
[...]
4.DIGITALE DIMENSIONER
4.1.Krav af digital relevans
Hvis det politiske initiativ vurderes ikke at omfatte krav af digital relevans, gives en forklaring på, hvorfor der ikke er anvendt digitale midler.
Angiv i modsat fald kravene af digital relevans i tabellen nedenfor:
|
Henvisning til kravet
|
Beskrivelse af kravet
|
Aktør(er), der er berørt eller omfattet af kravet
|
Processer på højt plan
|
Kategorier
|
|
Artikel 15, stk. 1
|
Det nationale kontaktpunkt for skydevåben skal indsamle, analysere og udveksle relevante oplysninger samt sikre indsamling og registrering af alle oplysninger om beslaglæggelser af skydevåben, der er forbundet med strafbare handlinger.
|
Medlemsstater
|
Forvaltning af registre og indsamling af oplysninger
|
data
|
|
Artikel 17, stk. 1
|
Artikel 17 fastsætter, at medlemsstaterne skal registrere beslaglagte skydevåben i henhold til et minimumsdatasæt. Dette minimumsdatasæt er beskrevet i forslagets bilag.
|
Medlemsstater
|
forvaltning af registre
|
data
|
|
Artikel 18
|
Artikel 18 pålægger medlemsstaterne at indsamle statistiske data på digital vis om de strafbare handlinger, der er omhandlet i artikel 3 og 4. De data, som medlemsstaterne skal indsamle, er fastlagt i artikel 18, stk. 2. Medlemsstaterne sikrer, at der findes et digitalt system til indsamling, udvikling, udarbejdelse og formidling af anonymiserede statistiske data om de strafbare handlinger.
|
Medlemsstater
|
forvaltning af registre
|
data – digital løsning
|
|
Artikel 21
|
Kommissionens rapporteringsforpligtelser over for Europa-Parlamentet og Rådet på grundlag af data modtaget fra medlemsstaterne
|
Medlemsstaterne og Europa-Kommissionen
|
indsamling af data om gennemførelse + rapportering om dataene
|
data
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
4.2.Data
Overordnet beskrivelse af de data, som er omfattet, og eventuelle relaterede standarder/specifikationer
|
Type af data
|
Henvisning til kravet eller kravene
|
Standard og/eller specifikation (hvis relevant)
|
|
Oplysninger om skydevåben indsamlet af de nationale kontaktpunkter for skydevåben
|
Artikel 15, stk. 1
|
For at disse enheder kan være kontaktpunkter, skal de indsamle, analysere og udveksle oplysninger om skydevåben samt væsentlige komponenter og ammunition hertil og tegninger. Desuden bør de sikre indsamling og registrering af alle oplysninger om beslaglæggelser af skydevåben.
|
|
Registrering af beslaglagte skydevåben
|
Artikel 17, stk. 1 og bilag
|
Beskrivelsen af data om beslaglagte skydevåben er fastsat i bilag I. Dette minimumsdatasæt vil harmonisere indsamlingen af beslaglæggelsesdata i medlemsstaterne. Dette minimumsdatasæt blev drøftet indgående med medlemsstaterne i ekspertgruppen om ulovlig handel med skydevåben og gennemførelsen af direktivet om skydevåben. For nogle medlemsstater vil dette ikke betyde en ændring af deres nationale databaser, men for andre vil det kræve ændring eller oprettelse af en national database.
|
|
Statistiske oplysninger
|
Artikel 18, stk. 2
|
Artikel 18, stk. 2, fastsætter den specifikke liste over data, som medlemsstaterne som minimum skal indsamle.
|
|
Kommissionens rapport (vurdering af direktivets merværdi med hensyn til bekæmpelse af ulovlig handel med skydevåben og andre skydevåbenrelaterede strafbare handlinger)
|
Artikel 21
|
Kommissionen skal vedtage en rapport, der indeholder data om direktivets gennemførelse. Den skal navnlig indeholde data om de ressourcer, der anvendes af medlemsstaterne, uddannelse organiseret af medlemsstaterne, koordinering og samarbejde internt i medlemsstaterne, samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen, EU-organer, -kontorer eller -agenturer samt om statistiske data indsamlet i henhold til artikel 18.
|
Tilpasning til den europæiske datastrategi
Forklar, hvordan kravet eller kravene er tilpasset til den europæiske datastrategi
Artikel 18, stk. 1, fastslår, at disse data skal gøres offentligt tilgængelige. Dette krav er i overensstemmelse med den europæiske datastrategis mål om mere tilgængelige data. Gennem disse data kan den offentlige sektor udvikle bedre politikker, hvilket fører til mere gennemsigtig forvaltning og mere effektive offentlige tjenester.
Tilpasning til engangsprincippet
Forklar, hvordan engangsprincippet er taget i betragtning, og hvordan muligheden for at videreanvende eksisterende data er blevet undersøgt
Beskrivelsen af data om beslaglagte skydevåben er fastsat i bilag I. Dette minimumsdatasæt vil harmonisere indsamlingen af beslaglæggelsesdata i medlemsstaterne. Dette minimumsdatasæt blev drøftet indgående med medlemsstaterne i ekspertgruppen om ulovlig handel med skydevåben og gennemførelsen af direktivet om skydevåben. For nogle medlemsstater vil dette ikke betyde en ændring af deres nationale databaser, men for andre vil det kræve ændring eller oprettelse af en national database.
Forklar, hvordan nyskabte data er søgbare, tilgængelige, interoperable og videreanvendelige og opfylder standarder for høj kvalitet
Derudover skal medlemsstaterne i henhold til artikel 18 hvert femte år dele disse data med Kommissionen. Denne deling af data sker som følge af Kommissionens forpligtelse til at offentliggøre en rapport om direktivets merværdi. Denne rapport skal indeholde statistiske data.
Datastrømme
Udfyld nedenstående tabel for hver datastrøm:
|
Type af data
|
Henvisning(er) til kravet eller kravene
|
Aktør, der leverer dataene
|
Aktør, der modtager dataene
|
Udløsende faktor for dataudvekslingen
|
Hyppighed (hvis relevant)
|
|
Oplysninger om skydevåben indsamlet af det nationale kontaktpunkt for skydevåben
|
Artikel 15, stk. 1
|
Forskellige nationale interessenter såsom retsvæsen, politi, toldmyndigheder osv.
|
Nationalt kontaktpunkt for skydevåben
|
De nationale kontaktpunkter for skydevåben skal sikre, at de har et fuldstændigt billede af den trussel, som skydevåben udgør i medlemsstaterne.
|
konstant
|
|
Statistiske data om beslaglagte skydevåben
|
Artikel 17
|
Medlemsstater
|
Europol
|
mindst én gang om måneden.
|
|
|
Statistiske data (for de fem foregående år om de i artikel 3 og 4 omhandlede strafbare handlinger)
|
Artikel 18
|
Medlemsstater
|
Europa-Kommissionen
|
Senest den 31. juli i det sjette år efter gennemførelsen
|
|
|
Rapport fra Kommissionen
|
Artikel 21
|
Europa-Kommissionen
|
Europa-Parlamentet og Rådet
|
Senest den 31. oktober hvert sjette år efter gennemførelsen
|
|
|
|
|
|
|
|
|
4.3.Digitale løsninger
For hver digital løsning: Giv en henvisning til det eller de krav af digital relevans, som gælder for løsningen, beskriv den digitale løsnings foreskrevne funktion, og angiv, hvilket organ der vil være ansvarligt for løsningen, samt andre relevante aspekter som f.eks. videreanvendelighed og tilgængelighed. Forklar til sidst, om det er hensigten med den digitale løsning at gøre brug af AI-teknologier.
|
Digital løsning
|
Henvisning(er) til kravet eller kravene
|
Vigtigste foreskrevne funktioner
|
Ansvarligt organ
|
Hvordan sikres tilgængelighed?
|
Hvordan overvejes muligheden for videreanvendelse?
|
Brug af AI-teknologier (hvis relevant)
|
|
Digitalt system til indsamling, udvikling, produktion og formidling af anonymiserede statistiske data
|
Artikel 18
|
Medlemsstaterne kan beslutte, hvilken digital løsning der anvendes til at indsamle disse statistikker, og hvordan de offentliggøres.
|
Medlemsstaterne, hovedsagelig de judicielle myndigheder
|
Medlemsstaterne kan beslutte, hvilke digitale løsninger der kan anvendes til at fremme tilgængeligheden
|
Lignende lovgivning, såsom direktivet om miljøkriminalitet (EU) 2024/1203, indeholder også sådanne dataindsamlingsforpligtelser. Derfor bør medlemsstaterne allerede have sådanne digitale løsninger på plads.
|
nej
|
|
Digital løsning til registrering af beslaglagte skydevåben
|
Artikel 17 og bilag
|
Medlemsstaterne kan beslutte, hvilken digital løsning der skal anvendes til at registrere data om beslaglagte skydevåben.
|
Medlemsstaterne, primært retshåndhævende myndigheder
|
ingen offentligt tilgængelig information
|
De fleste medlemsstater har allerede et nationalt register eller flere til at registrere beslaglagte skydevåben, og de kan fortsat anvende disse databaser. De kan være nødt til at tilpasse dele af databaserne for at sikre, at minimumsdatasættet tilføjes.
|
nej
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Beskriv for hver digital løsning, hvordan den digitale løsning opfylder kravene og forpligtelserne i EU's cybersikkerhedsramme og andre gældende digitale politikker og bestemmelser (såsom eIDAS, den fælles digitale portal osv.).
Digitalt system til indsamling, udvikling, produktion og formidling af anonymiserede statistiske data
|
Digital politik og/eller sektorspecifik politik (hvis relevant)
|
Beskrivelse af overensstemmelse
|
|
AI-forordningen
|
ingen specifik tilpasning
|
|
EU's cybersikkerhedsramme
|
ingen specifik tilpasning
|
|
eIDAS
|
ingen specifik tilpasning
|
|
Den fælles digitale portal og IMI
|
ingen specifik tilpasning
|
|
Andre
|
|
Digital løsning til registrering af beslaglagte skydevåben
|
Digital politik og/eller sektorspecifik politik (hvis relevant)
|
Beskrivelse af overensstemmelse
|
|
AI-forordningen
|
ingen specifik tilpasning
|
|
EU's cybersikkerhedsramme
|
ingen specifik tilpasning
|
|
eIDAS
|
ingen specifik tilpasning
|
|
Den fælles digitale portal og IMI
|
ingen specifik tilpasning
|
|
Andre
|
|
4.4.Vurdering af interoperabilitet
Beskriv den eller de digitale offentlige tjenester, der berøres af kravene
|
Digital offentlig tjeneste eller kategori af digitale offentlige tjenester
|
Beskrivelse
|
Henvisning(er) til kravet eller kravene
|
Løsning(er) for et interoperabelt Europa (IKKE RELEVANT)
|
Andre interoperabilitetsløsninger
|
|
Medlemsstater – domstole
|
indsamling af statistikker om alle strafbare handlinger, der er omfattet af initiativet
|
Artikel 18
|
ikke relevant
|
Der er ikke et klart behov for interaktioner mellem medlemsstaterne eller på tværs af EU-enheder for at indsamle de nødvendige data. Der vil dog være behov for at etablere interaktioner inden for en medlemsstat for at indsamle alle nødvendige data.
|
|
Medlemsstaterne – polititjenester
|
registrering af alle beslaglagte skydevåben i henhold til minimumsdatasættet
|
Artikel 17 og bilag
|
ikke relevant
|
indsamlingen af beslaglæggelsesdata vil kræve koordinering inden for en medlemsstat, men ikke på tværs af grænser. Medlemsstaterne skal sikre, at data kan udtrækkes fra deres system og sendes til Europol hver måned.
|
Udveksling af beslaglæggelsesdata
|
Bedømmelse
|
Foranstaltninger
|
Potentielle tilbageværende hindringer
|
|
Vurdere tilpasningen til eksisterende digitale og sektorspecifikke politikker
Angiv de relevante digitale og sektorspecifikke politikker, der er identificeret.
|
-Databeskyttelsesforordningen (GDPR)
-Europolforordningen
-Cybersikkerhed
|
|
|
Vurdere de organisatoriske foranstaltninger med henblik på en gnidningsløs levering af digitale offentlige tjenester på tværs af grænserne
Angiv de planlagte styringsforanstaltninger
|
Europol har allerede erhvervet en database kaldet TRAFIC og har tilbudt alle medlemsstater direkte adgang til denne database.
|
Nogle medlemsstater har imidlertid allerede deres egne nationale beslaglæggelsesdatabaser. Europol skal lette en form for sammenkobling eller masseupload af data fra de nationale databaser til TRAFIC.
|
|
Vurdere de foranstaltninger, der er truffet for at sikre en fælles forståelse af dataene
Angiv sådanne foranstaltninger
|
Bilag I fastsætter et detaljeret minimumsdatasæt, som omfatter definitioner af begreberne.
|
|
|
Vurdere anvendelsen af i fællesskab aftalte åbne tekniske specifikationer og standarder
Angiv sådanne foranstaltninger
|
Bilag I fastsætter et detaljeret minimumsdatasæt, som omfatter definitioner af begreberne.
I initiativet Digital Justice 2030 bebudes oprettelsen af en værktøjskasse med it-værktøjer til brug i retssystemerne.
|
|
4.5.Foranstaltninger til støtte for digital gennemførelse
Udfyld nedenstående tabel for hver foranstaltning til støtte for digital gennemførelse:
|
Beskrivelse af foranstaltningen
|
Henvisning(er) til kravet eller kravene
|
Kommissionens rolle (hvis relevant)
|
Aktører, der skal inddrages (hvis relevant)
|
Forventet tidsplan (hvis relevant)
|
|
Rapportering
|
Artikel 21
|
modtagelse af oplysninger + offentliggørelse af en rapport
|
Medlemsstater
|
ved gennemførelse
|
|
Fremsendelse af oplysninger om beslaglæggelser til Europol
|
Artikel 17 og artikel 18 samt bilag
|
ikke relevant
|
Europol
|
ved gennemførelse
|
|
Delegeret retsakt om ændring af bilaget, der fastsætter et minimumsdatasæt for registrering af beslaglagte skydevåben
|
Artikel 17, stk. 2
|
vedtagelse af delegerede retsakter
|
Europa-Parlamentet, Rådet og Europa-Kommissionen
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|