Bruxelles, den 19.2.2026

COM(2026) 88 final

2026/0054(NLE)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne på det 15. møde i partskonferencen under konventionen om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr, for så vidt angår forslag fra forskellige parter om at ændre nævnte konventions lister


BEGRUNDELSE

1.Forslagets genstand

Dette forslag vedrører afgørelsen om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Unionens vegne på det 15. møde i partskonferencen under konventionen om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr (herefter "konventionen") i forbindelse med den påtænkte vedtagelse af beslutninger om ændringen af konventionens lister.

2.Baggrund for forslaget

2.1.Konventionen om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr

Konventionen om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr har til formål at beskytte landdyr, vanddyr og fugle i hele deres udbredelsesområde. Det er en mellemstatslig traktat, der er indgået under De Forenede Nationers miljøprogram, og som sigter mod at beskytte vilde dyr og planter samt naturlige levesteder i hele verden. De migrerende arter, der skal beskyttes, er opført på liste I (truede arter) og liste II (arter, hvorom der skal indgås aftaler) til konventionen. Konventionen trådte i kraft den 1. november 1983.

Den Europæiske Union er part i konventionen 1 . Samtlige medlemsstater er parter i konventionen.

2.2.Partskonferencen

Partskonferencen er konventionens øverste beslutningstagende organ. Dens funktioner er anført i konventionens artikel VII, herunder beføjelsen til at bedømme migrerende arters status og på baggrund heraf ændre konventionens liste I og II. Beslutninger på møder i partskonferencen skal træffes med to tredjedeles flertal af de tilstedeværende parter, som stemmer for eller imod, medmindre andet er fastsat herom i konventionen.

Det 15. møde i partskonferencen afholdes i Campogrande (Brasilien) fra den 23. til den 29. marts 2026.

2.3.Den retsakt, der skal vedtages af partskonferencen

Partskonferencen skal på sit 15. møde vedtage beslutninger vedrørende ændringer til konventionens lister (herefter "påtænkte retsakter").

Formålet med de påtænkte retsakter er at ændre konventionens liste I og liste II i henhold til konventionens artikel XI.

I henhold til konventionens artikel III skal der på konventionens liste I opføres migrerende arter, som er truede, og for hvilke parter, som er forekomststater for de pågældende migrerende arter, skal bestræbe sig på at træffe forskellige beskyttelsesforanstaltninger og forbyde fangst af dyr tilhørende disse arter.

Konventionens artikel IV fastsætter, at liste II omfatter migrerende arter, hvis bevaringsstatus er ugunstig, og for hvilke der er behov for internationale aftaler vedrørende deres beskyttelse og forvaltning, såvel som de arter, hvis status er af en sådan karakter, at den ville blive væsentligt forbedret gennem det internationale samarbejde, som kunne opnås ved en international aftale.  

Hvis forholdene berettiger dertil, kan en migrerende art omfattes af både liste I og liste II.

I henhold til konventionens artikel XI kan alle parter fremsætte forslag til ændringer. En ændring af listerne træder i kraft for alle parter halvfems dage efter det møde i partskonferencen, på hvilken den blev vedtaget, undtagen for de parter, som tager forbehold.

3.Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne

Med hensyn til det 15. møde i partskonferencen under konventionen har Unionen ikke foreslået nogen ændringer af konventionens lister.

Andre parter i konventionen har forelagt forslag til ændring af liste I med henblik på opførelse af følgende arter og underarter: Acinonyx jubatus (bestande i Zimbabwe, Botswana og Namibia), Hyaena hyaena, Pteronura brasiliensis, Pterodroma baraui, Pterodroma cervicalis occulta, Pterodroma hasitata, Pterodroma madeira, Pterodroma magentae, Pterodroma incerta, Pseudobulweria macgillivrayi, Pseudobulweria aterrima, Pseudobulweria becki, Numenius phaeopus hudsonicus, Limosa haemastica, Tringa flavipes, Alopias pelagicus, Alopias superciliosus, Alopias vulpinus, Sphyrna lewini og Sphyrna mokarran.

En part i konventionen, Usbekistan, har forelagt et forslag om ændring af liste I for at fjerne følgende art fra listen (samtidig med at den bibeholdes på liste II): Cervus elaphus yarkandensis.

Andre parter i konventionen har fremlagt forslag til ændring af liste II med henblik på opførelse af følgende arter: Acinonyx jubatus (bestande i Zimbabwe, Botswana og Namibia), Hyaena hyaena, Pteronura brasiliensis, Pterodroma leucoptera (bestande i Australien og Ny Kaledonien), Pterodroma brevipes, Pterodroma defilippiana, Pterodroma longirostris, Pterodroma cookii cookii, Pterodroma cookii orientalis, Pterodroma pycrofti, Pterodroma axillaris, Pterodroma neglecta juana, Pterodroma arminjoniana, Pterodroma alba, Pterodroma cervicalis cervicalis, Pterodroma externa, Pterodroma feae, Pterodroma deserta, Ardenna carneipes, Pseudobulweria rostrata, Bubo scandiacus, Sporophila iberaensis, Mustelus schmitti, Squatina guggenheim og Pseudoplatystoma corruscans.

Rådet skal derfor træffe afgørelse om den holdning, der skal indtages på Unionens vegne på det 15. møde i partskonferencen, med hensyn til alle forslag til ændringer.

Unionen bør støtte alle ovennævnte forslag med én undtagelse for arten Cervus elaphus yarkandensis, da forslagene er videnskabeligt velfunderede og i overensstemmelse med Unionens forpligtelse til internationalt samarbejde om beskyttelse af biodiversitet, herunder overvejelser om, hvordan de videnskabelige oplysninger om både biologiske egenskaber og biologiske referencepunkter inden for fiskeriet udnyttes bedst muligt.

Tilføjelsen af disse arter til konventionens liste I eller II eller fjernelse af arten Cervus elaphus yarkandensis fra liste I, som det foreslås, vil ikke kræve nogen ændring af EU-lovgivningen.

Unionen er ikke forekomststat for pattedyrene Acinonyx jubatus og Hyaena hyaena. Tilføjelsen af disse arter til liste I og II bør støttes.

Pattedyret Pteronura brasiliensis forekommer i Unionen kun i Fransk Guyana, hvor Unionens naturlovgivning ikke finder anvendelse. Tilføjelsen af disse arter til konventionens liste I og II bør støttes.

Med hensyn til pattedyret Cervus elaphus yarkandensis noterede konventionens Videnskabelige Råd sig på sit ottende møde, der blev afholdt i december 2025, den manglende klarhed om forslagets taksonomiske omfang og behovet for flere data om bestandenes størrelse. Derfor mangler der i øjeblikket tilstrækkelige oplysninger til at fastslå en holdning til denne art. EU's endelige holdning til fjernelse af denne art fra liste I afhænger derfor af, at der forelægges og tages hensyn til nye videnskabelige eller tekniske oplysninger enten forud for eller under partskonferencen, og den skal udarbejdes i overensstemmelse med kriterierne i konventionens artikel III, stk. 3.

Fuglene Pterodroma cervicalis occulta, Pterodroma hasitata, Pterodroma magentae, Pterodroma incerta, Pseudobulweria macgillivrayi, Pseudobulweria becki, Pterodroma leucoptera (bestande i Australien og Ny Kaledonien), Pterodroma brevipes, Pterodroma defilippiana, Pterodroma longirostris, Pterodroma cookii cookii, Pterodroma cookii orientalis, Pterodroma pycrofti, Pterodroma axillaris, Pterodroma neglecta juana, Pterodroma arminjoniana, Pterodroma alba, Pterodroma cervicalis cervicalis, Pterodroma externa, Ardenna carneipes, Pseudobulweria rostrata, Numenius phaeopus hudsonicus, Limosa haemastica, Tringa flavipes og Sporophila iberaensis forekommer ikke i det europæiske område, som direktiv 2009/147/EF finder anvendelse på. Tilføjelsen af disse arter til konventionens liste I eller II, som det foreslås, vil ikke kræve nogen ændring af EU-lovgivningen og bør støttes.

Fuglene Pterodroma madeira, Pterodroma feae, Pterodroma deserta og Bubo scandiacus er allerede omfattet af EU's fugledirektiv 2 . Tilføjelsen af disse arter til konventionens liste I eller II bør støttes.

Fiskene Alopias pelagicus, Alopias superciliosus og Alopias vulpinus er strengt beskyttet i henhold til forordningen om fiskerimuligheder for 2025 3 . De er også beskyttet i henhold til forordningen om tekniske foranstaltninger 4 . Forordningen om tekniske foranstaltninger giver også det nødvendige beskyttelsesniveau for fiskene Sphyrna lewini og Sphyrna mokarran. Tilføjelsen af disse arter til konventionens liste I eller II bør støttes.

Unionen er ikke forekomststat for fiskearterne Mustelus schmitti, Squatina guggenheim og Pseudoplatystoma corruscans. Tilføjelsen af disse arter til konventionens liste I eller II bør støttes.

4.Retsgrundlag

4.1.Proceduremæssigt retsgrundlag

4.1.1.Principper

I henhold til artikel 218, stk. 9, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) vedtager Rådet afgørelser om "fastlæggelse af, hvilke holdninger der skal indtages på Unionens vegne i et organ nedsat ved en aftale, når dette organ skal vedtage retsakter, der har retsvirkninger, bortset fra retsakter, der supplerer eller ændrer den institutionelle ramme for aftalen".

Begrebet "retsakter, der har retsvirkninger" omfatter retsakter, der har retsvirkninger i medfør af de folkeretlige regler, der gælder for det pågældende organ. Det omfatter også instrumenter, der ikke har bindende virkning i henhold til folkeretten, men som "vil kunne få afgørende indflydelse på indholdet af de regler, der vedtages af EU-lovgiver" 5 .

4.1.2.Anvendelse på det foreliggende tilfælde

Partskonferencen er et organ, der er oprettet gennem en aftale, nemlig konventionen om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr.

De retsakter, som partskonferencen skal vedtage, er retsakter med retsvirkninger. De påtænkte retsakter vil være bindende i henhold til folkeretten i overensstemmelse med artikel XI i konventionen om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr.

De påtænkte retsakter supplerer eller ændrer ikke den institutionelle ramme for konventionen.

Det proceduremæssige retsgrundlag for den foreslåede afgørelse er derfor artikel 218, stk. 9, i TEUF.

4.2.Materielt retsgrundlag

4.2.1.Principper

Det materielle retsgrundlag for en afgørelse i henhold til artikel 218, stk. 9, i TEUF afhænger hovedsagelig af formålet med og indholdet af den påtænkte retsakt, hvortil der skal indtages en holdning på Unionens vegne. Hvis den påtænkte retsakt har to formål eller består af to elementer, og det ene af disse formål eller elementer må betragtes som det primære, mens det andet kun er sekundært, skal den afgørelse, der vedtages i henhold til artikel 218, stk. 9, i TEUF, kun have ét materielt retsgrundlag, nemlig det, som det primære eller fremherskende formål eller element tilsiger.

4.2.2.Anvendelse på det foreliggende tilfælde

Den påtænkte retsakts primære formål og indhold vedrører miljøbeskyttelse.

Det materielle retsgrundlag for den foreslåede afgørelse er derfor artikel 192, stk. 1, i TEUF.

4.3.Konklusion

Retsgrundlaget for den foreslåede afgørelse bør være artikel 192, stk. 1, i TEUF, sammenholdt med artikel 218, stk. 9, i TEUF.

5.Offentliggørelse af den påtænkte retsakt

Da partskonferencen fører til en ændring af liste I og II i konventionen om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr, bør de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende efter vedtagelsen.

2026/0054 (NLE)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne på det 15. møde i partskonferencen under konventionen om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr, for så vidt angår forslag fra forskellige parter om at ændre nævnte konventions lister

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Konventionen om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr ("konventionen") blev indgået af Unionen ved Rådets afgørelse 82/461/EØF 6 og trådte i kraft den 1. november 1983.

(2)I henhold til konventionens artikel XI kan partskonferencen under konventionen ("partskonferencen") vedtage beslutninger om ændring af konventionens lister.

(3)Partskonferencen skal på sit femtende møde i marts 2026 vedtage afgørelser om ændring af konventionens lister over forslag i) vedrørende opførelsen på konventionens liste I af Acinonyx jubatus (bestande i Zimbabwe, Botswana og Namibia), Hyaena hyaena, Pteronura brasiliensis, Pterodroma baraui, Pterodroma cervicalis occulta, Pterodroma hasitata, Pterodroma madeira, Pterodroma magentae, Pterodroma incerta, Pseudobulweria macgillivrayi, Pseudobulweria aterrima, Pseudobulweria becki, Numenius phaeopus hudsonicus, Limosa haemastica, Tringa flavipes, Alopias pelagicus, Alopias superciliosus, Alopias vulpinus, Sphyrna lewini og Sphyrna mokarran ii) om fjernelse af Cervus elaphus yarkandensis fra liste I til konventionen (samtidig med at den bevares på liste II) og iii) vedrørende opførelsen på konventionens liste II af Acinonyx jubatus (bestande i Zimbabwe, Botswana og Namibia), Hyaena hyaena, Pteronura brasiliensis, Pterodroma leucoptera (bestande i Australien og Ny Kaledonien), Pterodroma brevipes, Pterodroma defilippiana, Pterodroma longirostris, Pterodroma cookii cookii, Pterodroma cookii orientalis, Pterodroma pycrofti, Pterodroma axillaris, Pterodroma neglecta juana, Pterodroma arminjoniana, Pterodroma alba, Pterodroma cervicalis cervicalis, Pterodroma externa, Pterodroma feae, Pterodroma deserta, Ardenna carneipes, Pseudobulweria rostrata, Bubo scandiacus, Sporophila iberaensis, Mustelus schmitti, Squatina guggenheim og Pseudoplatystoma corruscans.

(4)Partskonferencens påtænkte retsakter vil have retsvirkninger for Unionen i henhold til folkeretten.

(5)Unionen bør støtte alle ovennævnte forslag med én undtagelse for arten Cervus elaphus yarkandensis, da de er videnskabeligt funderede og i tråd med Unionens forpligtelse til internationalt samarbejde med henblik på beskyttelse af artsmangfoldigheden i overensstemmelse med artikel 5 i FN's konvention om den biologiske mangfoldighed samt i tråd med beslutninger vedtaget af partskonferencen under nævnte konvention.

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne på det 15. møde i partskonferencen, er følgende:

1)Tilføjelsen af følgende arter eller underarter til liste I støttes:

1)Bestandene i Zimbabwe, Botswana og Namibia af Acinonyx jubatus

2)Hyaena hyaena

3)Pteronura brasiliensis

4)Pterodroma baraui

5)Pterodroma cervicalis occulta

6)Pterodroma hasitata

7)Pterodroma madeira

8)Pterodroma magentae

9)Pterodroma incerta

10)Pseudobulweria macgillivrayi

11)Pseudobulweria aterrima

12)Pseudobulweria becki

13)Numenius phaeopus hudsonicus

14)Limosa haemastica

15)Tringa flavipes

16)Alopias pelagicus

17)Alopias superciliosus

18)Alopias vulpinus

19)Sphyrna lewini

20)Sphyrna mokarran

2)at gøre den endelige holdning til fjernelse fra liste I af følgende arter betinget af, at der foreligger yderligere oplysninger og/eller ændringer til forslaget, der gør det muligt at fastslå, om kriterierne i konventionens artikel III, stk. 3, er opfyldt:

1)Cervus elaphus yarkandensis

3)Tilføjelsen af følgende arter til liste II støttes:

1)Bestandene i Zimbabwe, Botswana og Namibia af Acinonyx jubatus

2)Hyaena hyaena

3)Pteronura brasiliensis

4)Bestandene i Australien og Ny Kaledonien af Pterodroma leucoptera

5)Pterodroma brevipes

6)Pterodroma defilippiana

7)Pterodroma longirostris

8)Pterodroma cookii cookii

9)Pterodroma cookii orientalis

10)Pterodroma pycrofti

11)Pterodroma axillaris

12)Pterodroma neglecta juana

13)Pterodroma arminjoniana

14)Pterodroma alba

15)Pterodroma cervicalis cervicalis

16)Pterodroma externa

17)Pterodroma feae

18)Pterodroma deserta

19)Ardenna carneipes

20)Pseudobulweria rostrata

21)Bubo scandiacus

22)Sporophila iberaensis

23)Mustelus schmitti Patagonian smoothhound

24)Squatina guggenheim

25)Pseudoplatystoma corruscans

Artikel 2

Mindre tekniske ændringer af de holdninger, der er fastsat i artikel 1, kan aftales uden yderligere afgørelse truffet af Rådet.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

   På Rådets vegne

   Formand

(1)    Rådets afgørelse 82/461/EØF af 24. juni 1982 om afslutning af konventionen om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr (EFT L 210 af 19.7.1982, s. 10)..
(2)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7).
(3)    Rådets forordning (EU) 2025/202 af 30. januar 2025 om fastsættelse for 2025 og 2026 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande og om ændring af forordning (EU) 2024/257 for så vidt angår fiskerimuligheder for 2025 (EUT L, 2025/202, 31.1.2025)
(4)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1241 af 20. juni 2019 om bevarelse af fiskeressourcerne og beskyttelse af marine økosystemer ved hjælp af tekniske foranstaltninger, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 og (EF) nr. 1224/2009 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013, (EU) 2016/1139, (EU) 2018/973, (EU) 2019/472 og (EU) 2019/1022 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 894/97, (EF) nr. 850/98, (EF) nr. 2549/2000, (EF) nr. 254/2002, (EF) nr. 812/2004 og (EF) nr. 2187/2005 (EUT L 198 af 25.7.2019, s. 105).
(5)    Domstolens dom af 7. oktober 2014, Tyskland mod Rådet, C-399/12, ECLI:EU:C:2014:2258, præmis 61-64.
(6)    Rådets afgørelse 82/461/EØF af 24. juni 1982 om afslutning af konventionen om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr (EFT L 210 af 19.7.1982, s. 10).