EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 22.1.2026
COM(2026) 15 final
2026/0007(NLE)
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i ekspertgruppen vedrørende den europæiske overenskomst om arbejde, der udføres af det kørende personale i international vejtransport (AETR), og i Arbejdsgruppen vedrørende Vejtransport under De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa til et forslag om at muliggøre Mongoliets tiltrædelse af AETR
BEGRUNDELSE
1.Forslagets genstand
Dette forslag vedrører en afgørelse om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i ekspertgruppen vedrørende den europæiske overenskomst om arbejde, der udføres af det kørende personale i international vejtransport (AETR) under De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (UNECE) og i UNECE's Arbejdsgruppe vedrørende Vejtransport (SC.1) i forbindelse med den planlagte vedtagelse af ændringer af AETR for at muliggøre Mongoliets tiltrædelse af AETR.
2.Baggrund for forslaget
2.1.Den europæiske overenskomst om arbejde, der udføres af det kørende personale i international vejtransport
AETR har til formål at harmonisere de retlige rammer for de kontraherende parter i AETR for så vidt angår køre- og hviletider for erhvervschauffører og de tilsvarende tekniske krav til konstruktion og installation af det kontrolapparat, der anvendes i køretøjer (takografen). AETR trådte i kraft den 5. januar 1976 og er siden blevet ændret flere gange.
Alle medlemsstater er parter i AETR 1 .
2.2.AETR-ekspertgruppen og Arbejdsgruppen vedrørende Vejtransport
AETR-ekspertgruppen er en teknisk gruppe, der er nedsat af UNECE's Landtransportkomité, og som har til formål at udarbejde forslag til ændring af AETR. I henhold til afgørelsen om nedsættelse af AETR-ekspertgruppen kan Den Europæiske Union deltage i ekspertgruppen 2 . Kommissionen repræsenterer derfor Unionen i denne ekspertgruppe.
Arbejdsgruppen vedrørende Vejtransport (SC.1) er en gruppe, der er nedsat af Landtransportkomitéen for at fremme udviklingen og lettelsen af international vejtransport. Dette omfatter harmonisering og forenkling af reglerne for og kravene til vejtransport. Kun kontraherende parter i AETR deltager i Arbejdsgruppen vedrørende Vejtransport som medlemmer. Den Europæiske Union er indbudt som observatør i arbejdsgruppen og er således repræsenteret ved Kommissionen eller Den Europæiske Unions delegation ved De Forenede Nationer og andre internationale organisationer i Genève.
Forslag til ændring af AETR fremsættes, behandles og godkendes generelt først i ekspertgruppen og forelægges derefter UNECE's Arbejdsgruppe vedrørende Vejtransport (SC.1) til godkendelse. Hvis der opnås enighed om visse ændringer af AETR i begge grupper, forelægger en kontraherende part i AETR formelt ændringen for FN's generalsekretær i overensstemmelse med artikel 21 i AETR. Når meddelelsen om ændring af AETR er blevet meddelt de kontraherende parter af De Forenede Nationers generalsekretær, har de kontraherende parter seks måneder til at gøre indsigelse mod ændringen. Ændringen betragtes som vedtaget, hvis ingen kontraherende part gør indsigelse mod ændringen inden for fristen.
De organer, der er oprettet i UNECE (AETR-ekspertgruppen og Arbejdsgruppen vedrørende Vejtransport), udgør et forum, hvor ændringer af AETR fremsættes, behandles og godkendes med henblik på at forberede den formelle indgivelse af en ændring i henhold til AETR og på at undgå indsigelser, når en ændring formelt forelægges FN's generalsekretær. Unionens holdning til afgørelser, der skal træffes i AETR-ekspertgruppen og eventuelt i UNECE's Arbejdsgruppe vedrørende Vejtransport, bør derfor fastlægges.
2.3.Den påtænkte retsakt, som AETR-ekspertgruppen og Arbejdsgruppen vedrørende Vejtransport skal tage stilling til
I februar 2026 skal AETR-ekspertgruppen på sit 40. møde eller på efterfølgende møder på grundlag af Unionens forslag, der er knyttet som bilag til dette forslag, overveje og udarbejde forslag til ændring af artikel 14, stk. 1, i AETR for at gøre det muligt for Mongoliet af tiltræde overenskomsten.
I september 2023 blev et tilsvarende forslag blev indledningsvis forelagt af Tyskland for UNECE-arbejdsgrupperne.
Ved artikel 14, stk. 1, i AETR 3 fastsættes, at overenskomsten er åben for tiltrædelse af medlemsstater i Den Økonomiske Kommission for Europa (ECE) samt af stater, som i henhold til stk. 8 eller 11 ECE's direktiver kan deltage i ECE's arbejde som rådgivende. Deri fastsættes også, at tiltrædelser i henhold til artikel 11 i ECE's direktiver er begrænset til Algeriet, Egypten, Jordan, Libanon, Marokko og Tunesien.
Der følger heraf, at artikel 14, stk. 1, i AETR, bortset fra ikkeeuropæiske stater, der allerede medlem af ECE, i øjeblikket kun giver mulighed for, at ikkeeuropæiske stater på en lukket liste kan tiltræde AETR. Det er derfor nødvendigt, at enhver ikkeeuropæisk stat, som ikke er medlem af ECE og ikke er på listen i artikel 14, stk. 1, i AETR, og som ønsker at tiltræde denne overenskomst, finder en kontraherende part, der er villig til at forelægge et forslag til ændring af artikel 14, stk. 1, i AETR med henblik på, at den pågældende stat optages på listen.
Da genstanden for AETR hører under Unionens enekompetence, har Mongoliet kontaktet Kommissionen for at forespørge om muligheden for, at Unionen forelægger et forslag til ændring af artikel 14, stk. 1, i AETR, med henblik på udtrykkeligt at optage Mongoliet på listen over ikkeeuropæiske lande, som kan tiltræde overenskomsten.
Formålet med den planlagte retsakt er derfor at gøre det muligt for Mongoliet af tiltræde AETR. Ekspertgruppen vil få til opgave at gennemgå forslaget med henblik på at godkende den foreslåede ændring og at anbefale, at den vedtages af Arbejdsgruppen vedrørende Vejtransport. Arbejdsgruppen vedrørende Vejtransport kan også give ekspertgruppen vejledning og instrukser, hvis der er behov herfor. Når Arbejdsgruppen vedrørende Vejtransport uformelt har vedtaget forslaget, skal en kontraherende part fremlægge forslaget for De Forenede Nationers generalsekretær.
Den påtænkte retsakt får, hvis den vedtages, bindende virkning for parterne i henhold til overenskomstens artikel 21, stk. 6, hvori følgende fastsættes: "[e]n ændring, der anses for vedtaget, træder i kraft tre måneder efter den dag, anses for vedtaget". Mongoliet vil derefter være i stand til at tiltræde AETR i overensstemmelse med den procedure, der vil blive fastsat ved overenskomstens artikel 14.
3.Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne
Mongoliet underrettede først Kommissionen i januar 2024 om, at landet ønsker at udvikle sine kommercielle handelsruter ad landevej yderlige, og at landet således søger at tiltræde AETR. Dette omfatter udvikling af landets vejtransportsektor og internationale transport ad landevej til andre lande end landets umiddelbare naboer (Kina og Den Russiske Føderation).
I den forbindelse har Mongoliet oplyst Kommissionen om, at landet for indeværende har bilaterale aftaler om international vejtransport med flere EU-lande og lande, som ikke er parter i AETR. De er samlet i nedenstående tabel 1.
Tabel 1: Status for Mongoliets bilaterale aftaler inden for international vejtransport
(Kilde: Mongoliets regering, februar 2025)
|
EU-medlemsstater |
Tredjelande, der er kontraherende parter i AETR |
|
|
Mongoliets eksisterende bilaterale aftaler eller tilladelser til udveksling i international vejtransport |
Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Tyskland og Ungarn. |
Belarus, Den Russiske Føderation, Georgien, Kasakhstan, Kirgisistan, Moldova, Turkmenistan, Tyrkiet, Ukraine og Usbekistan. |
Desuden er Mongoliet kontraherende part i flere internationale konventioner vedrørende vejtransport og trafiksikkerhed 4 og i toldkonventionen om international godstransport på grundlag af TIR-carneter (TIR-konventionen).
Mens den primære udveksling af gods ad landevej således logisk finder sted med Mongoliets naboer 5 , synes det stadig at være i Unionens og dens medlemsstaters interesse, at Mongoliet tiltræder AETR. I betragtning af tendensen med bilaterale aftaler, som er i kraft, og mulige fremtidige bilaterale aftaler mellem Mongoliet og medlemsstaterne kan en sådan tiltrædelse bane vejen for talrige fordele, herunder harmonisering af køre- og hviletider og brugen af takograf for international vejtransport mellem EU og Mongoliet. Gennemførelsen af AETR i Mongoliet kan også bane vejen for uddannelsen af erhvervschauffører i Mongoliet. I perioden 2022-2023 udstedte medlemsstaterne ingen midlertidige førerkort til førere med sædvanlig bopæl i Mongoliet 6 . Mongoliets nationale vejtransportsammenslutning (National Road Transport Association of Mongolia – NARTAM) har også været medlem af Den Internationale Vejtransportunion (IRU) 7 siden 2000.
Unionens holdning bør derfor være at støtte muligheden for, at Mongoliet kan tiltræde AETR.
I sin dom af 31. marts 1971 i sag 22/70, AETR 8 , fastslog Den Europæiske Unions Domstol, at Unionen har ekstern enekompetence i forhold til tredjelande vedrørende arbejde, der udføres af det kørende personale i vejtransport. Denne kompetence er siden blevet udøvet i talrige lovgivningsmæssige EU-retsakter vedtaget af Unionens fælleslovgivere, herunder i forordning (EF) nr. 561/2006 9 og (EU) nr. 165/2014 10 . Da genstanden for AETR falder ind under anvendelsesområdet for disse forordninger, har Unionen enekompetence til at forhandle og indgå AETR og enhver ændring heraf, jf. artikel 3, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
4.Retsgrundlag
4.1.Proceduremæssigt retsgrundlag
4.1.1.Principper
I henhold til artikel 218, stk. 9, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) vedtager Rådet afgørelser om "fastlæggelse af, hvilke holdninger der skal indtages på Unionens vegne i et organ nedsat ved en aftale, når dette organ skal vedtage retsakter, der har retsvirkninger, bortset fra retsakter, der supplerer eller ændrer den institutionelle ramme for aftalen".
Artikel 218, stk. 9, i TEUF finder anvendelse, uanset om Unionen er medlem af organet eller part i aftalen 11 .
Når det omhandlede område henhører under en af Unionens kompetencer, er den omstændighed, at Unionen ikke har tiltrådt den pågældende internationale aftale, ikke til hinder for, at den kan udøve sin kompetence ved inden for rammerne af sine institutioner at fastlægge en holdning, der skal indtages på dennes vegne i det organ, som aftalen har nedsat, bl.a. derved, at de medlemsstater, der har tiltrådt aftalen, optræder solidarisk i Unionens interesse 12 .
Begrebet "retsakter, der har retsvirkninger" omfatter retsakter, der har retsvirkninger i medfør af de folkeretlige regler, der gælder for det pågældende organ. Det omfatter også instrumenter, der ikke har bindende virkning i henhold til folkeretten, men som "vil kunne få afgørende indflydelse på indholdet af de regler, der vedtages af EU-lovgiver" 13 .
4.1.2.Princippernes anvendelse på det foreliggende tilfælde
AETR-ekspertgruppen og Arbejdsgruppen vedrørende Vejtransport (SC.1) er organer, der er nedsat af UNECE's Landtransportkomité.
Den foreslåede ændring udgør derfor en retsakt, der har retsvirkninger. Den påtænkte ændring vil, hvis den vedtages, være bindende i henhold til folkeretten, jf. artikel 21, stk. 6, i AETR.
Den påtænkte retsakt supplerer eller ændrer ikke aftalens institutionelle ramme.
Det proceduremæssige retsgrundlag for den foreslåede afgørelse er derfor artikel 218, stk. 9, i TEUF.
4.2.Materielt retsgrundlag
4.2.1.Principper
Det materielle retsgrundlag for en afgørelse i henhold til artikel 218, stk. 9, i TEUF afhænger hovedsageligt af formålet med og indholdet af den påtænkte retsakt, hvortil der skal indtages en holdning på Unionens vegne. Hvis den påtænkte retsakt har et dobbelt formål eller består af to elementer, og det ene af disse formål eller elementer kan bestemmes som det primære, mens det andet kun er sekundært, skal den afgørelse, der vedtages i henhold til artikel 218, stk. 9, i TEUF, have et enkelt materielt retsgrundlag, nemlig det, der kræves af det primære eller fremherskende formål eller element.
4.2.2.Princippernes anvendelse på det foreliggende tilfælde
Den påtænkte retsakts primære formål og indhold vedrører transportpolitik.
Det materielle retsgrundlag for den foreslåede afgørelse er derfor artikel 91 i TEUF.
4.3.Konklusion
Retsgrundlaget for den foreslåede afgørelse bør være artikel 91 i TEUF sammenholdt med artikel 218, stk. 9, i TEUF.
2026/0007 (NLE)
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i ekspertgruppen vedrørende den europæiske overenskomst om arbejde, der udføres af det kørende personale i international vejtransport (AETR), og i Arbejdsgruppen vedrørende Vejtransport under De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa til et forslag om at muliggøre Mongoliets tiltrædelse af AETR
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR,
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 91 sammenholdt med artikel 218, stk. 9,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)Den europæiske overenskomst om arbejde, der udføres af det kørende personale i international vejtransport (AETR) 14 , trådte i kraft den 5. januar 1976. Unionen har enekompetence på det område, der er omfattet af AETR 15 .
(2)I henhold til AETR's artikel 14, stk. 1, er AETR, bortset fra ikkeeuropæiske stater, der allerede medlem af ECE, kun åbent for tiltrædelse for ikkeeuropæiske stater på en lukket liste 16 . Hvis en ikkeeuropæisk stat, som ikke er medlem af ECE og ikke er på listen i artikel 14, stk. 1, i AETR, ønsker at tiltræde denne overenskomst, er den pågældende stat nødt til at finde en kontraherende part, der er villig til at forelægge et forslag til ændring af artikel 14, stk. 1, i AETR med henblik på, at staten optages på listen.
(3)Mongoliet ønsker at tiltræde AETR. Mongoliet har for indeværende bilaterale aftaler med flere EU-medlemsstater og med flere andre tredjelande, der er kontraherende parter i AETR. Mongoliets tiltrædelse kunne bane vejen for talrige fordele, herunder mere harmoniserede regler inden for international vejtransport til og fra Mongoliet. Mongoliets tiltrædelse er derfor i Unionens interesse, og Unionen bør derfor forelægge et forslag til ændring af AETR med henblik derpå.
(4)I henhold til artikel 21 i AETR kan alle kontraherende parter forelægge forslag til ændring af AETR for De Forenede Nationers (FN's) generalsekretær. Før forslagene forelægges FN's generalsekretær, fremlægges, behandles og vedtages de generelt først i Arbejdsgruppen vedrørende Vejtransport ("SC.1") under FN's Økonomiske Kommission for Europa (UNECE). UNECE har nedsat en AETR-ekspertgruppe inden for rammerne af AETR. Denne gruppe har bemyndigelse til at udarbejde og forelægge forslag til ændring af AETR for SC.1. Unionen vil på grundlag af denne afgørelse foreslå, at AETR-ekspertgruppen på sit planlagte 40. møde i februar 2026 og efterfølgende møder og SC.1 på sit planlagte 121. møde i oktober 2026 og efterfølgende møder drøfter en ændring af AETR for at gøre det muligt for Mongoliet af tiltræde AETR.
(5)Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i AETR-ekspertgruppen og i Arbejdsgruppen vedrørende Vejtransport, bør fastlægges, da det ændringsforslag, som de skal udarbejde og godkende, vil være bindende i henhold til folkeretten i overensstemmelse med artikel 21, stk. 6, i AETR.
(6)Medlemsstaterne bør ikke modsætte sig en meddelelse fra De Forenede Nationers generalsekretær i henhold til artikel 21, stk. 1, i AETR om den foreslåede ændring, som findes i bilaget til denne afgørelse. Hvis en meddelelse fra De Forenede Nationers generalsekretær ikke er begrænset til den foreslåede ændring, som findes i bilaget til denne afgørelse, bør medlemsstaterne ikke modsætte sig den foreslåede ændring, som findes i bilaget til denne afgørelse.
(7)Unionens holdning i AETR-ekspertgruppen skal udtrykkes af Kommissionen, og Unionens holdning i Arbejdsgruppen vedrørende Vejtransport skal udtrykkes af medlemsstaterne, som handler i fællesskab i Unionens interesse —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne på senere møder i UNECE's ekspertgruppe vedrørende den europæiske overenskomst om arbejde, der udføres af det kørende personale i international vejtransport (AETR) og Arbejdsgruppen vedrørende Vejtransport (SC.1) til et forslag om at ændre artikel 14, stk. 1, i AETR for at gøre det muligt for Mongoliet at tiltræde denne overenskomst, er fastlagt i bilaget til nærværende afgørelse.
Der kan aftales formelle og mindre ændringer af den i stk. 1 omhandlede holdning, uden at Rådet træffer yderligere afgørelse.
Artikel 2
Den holdning, der er omhandlet i artikel 1, udtrykkes i AETR-ekspertgruppen af Kommissionen og i UNECE's arbejdsgruppe vedrørende Vejtransport af medlemsstaterne, som handler i fællesskab i Unionens interesse.
Artikel 3
Hvis den foreslået ændring, som findes i bilaget til denne afgørelse, er blevet godkendt af UNECE's Arbejdsgruppe vedrørende Vejtransport, skal medlemsstaterne, som handler i fællesskab i Unionens interesse, forelægge den for De Forenede Nationers generalsekretær i overensstemmelse med artikel 21, stk. 1, i AETR.
Medlemsstaterne modsætter sig ikke en meddelelse fra De Forenede Nationers generalsekretær i henhold til artikel 21, stk. 1, i AETR om den foreslåede ændring, som findes i bilaget til denne afgørelse.
Artikel 4
Denne afgørelse er rettet til Kommissionen og til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Rådets vegne
Formand
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 22.1.2026
COM(2026) 15 final
BILAG
til
forslag til
Rådets afgørelse
om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i ekspertgruppen vedrørende den europæiske overenskomst om arbejde, der udføres af det kørende personale i international vejtransport (AETR), og i Arbejdsgruppen vedrørende Vejtransport under De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa til et forslag om at muliggøre Mongoliets tiltrædelse af AETR
BILAG
Artikel 14, stk. 1, i AETR affattes således:
"1. Denne overenskomst er åben for tiltrædelse indtil den 31. marts 1971, og efter denne dato kan den tiltrædes af stater, der er medlemmer af Den Økonomiske Kommission for Europa samt af stater, der i henhold til stk. 8 eller 11 i kommissionens direktiver kan deltage i kommissionens arbejde som rådgivende. Tiltrædelse i henhold til stk. 11 i kommissionens direktiver er begrænset til følgende stater: Algeriet, Egypten, Jordan, Libanon, Mongoliet, Marokko og Tunesien."