EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 16.7.2026

COM(2026) 371 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Tiende årsrapport om faciliteten for flygtninge i Tyrkiet

Indhold

1.    Indledning    

1.1. Tyrkiet og flygtningekrisen    

1.2.    EU's reaktion på krisen og oprettelse af faciliteten    

2.    Sådan fungerer faciliteten    

3.    Finansiel kapacitet samt støttens varighed og art    

4.    Gennemførelse af faciliteten    

5.    Overvågning, evaluering og revision    

6.    Kommunikation og synlighed    

7.    Konklusion og næste skridt    

1.Indledning

I henhold til artikel 8, stk. 1, i Kommissionens afgørelse C(2015) 9500 1 ("afgørelsen") skal Kommissionen regelmæssigt holde Europa-Parlamentet og Rådet underrettet om gennemførelsen af faciliteten for flygtninge i Tyrkiet ("faciliteten"). I henhold til afgørelsens artikel 8, stk. 2, skal Kommissionen hvert år aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om facilitetens gennemførelse. Den første årsrapport om faciliteten blev offentliggjort i marts 2017 2 . Alle årsrapporter findes på webstedet for faciliteten for flygtninge. Denne tiende rapport er baseret på data til og med januar 2026.

1.1. Tyrkiet og flygtningekrisen

Tyrkiets geografiske placering gør det til et oplagt modtagelses- og transitland for flygtninge og migranter. Ifølge data fra den tyrkiske regering husede landet i januar 2026 2 339 543 syrere under midlertidig beskyttelse og mere end 300 000 registrerede migranter, hovedsagelig fra Afghanistan, Irak, Iran og Somalia 3 , 4 . Det har haft en betydelig indvirkning på værtssamfundene. Den langvarige tilstedeværelse af syriske flygtninge og de fortsatte irregulære ankomster fra Afghanistan til Tyrkiet udgør en stigende udfordring for den sociale samhørighed mellem flygtninge, migranter og værtssamfund. Efter Assadregimets fald i december 2024 og ifølge oplysninger fra de tyrkiske myndigheder er mere end 600 000 syrere vendt tilbage til Syrien. UNHCR har overvåget frivillig tilbagevenden fra Tyrkiet af over 453 000 syrere siden den 8. december 2024 (pr. 30. januar 2026). Dette bringer det samlede antal, der er vendt frivilligt tilbage til Syrien siden 2016 op på ca. 1,3 millioner i februar 2026. UNHCR er til stede ved grænseovergangene og har overvåget frivillig tilbagevenden gennem individuelle samtaler. De tyrkiske myndigheder har understreget, at tilbagesendelser bør være frivillige, sikre, værdige og velordnede.

På den østlige Middelhavsrute blev der overordnet set afsløret færre ulovlige grænsepassager, hvilket viser, at samarbejdet kan give resultater, men at risiciene ikke er forsvundet. Langs den østlige Middelhavsrute var de hyppigst afslørede nationaliteter i 2025 afghanere (27 %), sudanere (18 %), egyptere (16 %), bangladeshere (7 %) og syrere (6 %). Antallet af syriske statsborgeres irregulære grænsepassager er faldet kraftigt (-88 %). De vigtigste afrejsesteder langs ruten var Tyrkiet (62 %) og Libyen (38 %). Ved de ydre søgrænser er der fortsat alvorlige risici og tab af menneskeliv, og organiserede kriminelle netværk udnytter ofte sårbare personer ved at tilbyde irregulære passager i overfyldte fartøjer, der ikke lever op til standarderne.

Tyrkiet gør fortsat en stor indsats for at huse og imødekomme flygtninges og migranters behov og har gentaget sit tilsagn om at gennemføre erklæringen fra EU og Tyrkiet af 18. marts 2016 5 ("erklæringen"). Erklæringen gav fortsat konkrete resultater i 2025.

Under "én for én"-genbosætningsordningen, der er fastsat i erklæringen, blev mere end 44 046 personer genbosat i EU fra Tyrkiet mellem april 2016 og december 2025. EU's medlemsstater har suspenderet genbosætning fra Tyrkiet efter regimeskiftet i Syrien i december 2024. Det samlede antal personer, der er blevet sendt tilbage fra de græske øer til Tyrkiet under "én for én"-ordningen siden 2016, er på 2 253. Da de tyrkiske myndigheder ikke har tilbagekaldt deres afgørelse fra marts 2020 om at suspendere tilbagesendelsesoperationer i henhold til erklæringen efter covid-19-pandemien, har der ikke fundet nogen tilbagesendelsesoperationer sted siden da på trods af gentagne anmodninger fra Kommissionen og de græske myndigheder.

Det Europæiske Råd besluttede på sit møde i oktober 2020 at iværksætte en positiv dagsorden for EU og Tyrkiet. Der blev udpeget fire prioriterede områder: i) forbedring af toldunionens funktionsmåde og genoptagelse af drøftelserne om en modernisering heraf, ii) migration og støtte til flygtninge, iii) dialoger på højt plan og iv) mellemfolkelige kontakter og mobilitet. Det Europæiske Råd gentog i juni 2021, at EU er rede til at samarbejde med Tyrkiet på en gradvis, proportionel og reversibel måde for at øge samarbejdet på en række områder af fælles interesse med forbehold af de betingelser, der blev fastsat i marts 2021 og i tidligere konklusioner fra Det Europæiske Råd. Den fælles meddelelse af 29. november 2023 var et svar på Det Europæiske Råds opfordring af 29.-30. juni 2023 til den højtstående repræsentant og Kommissionen om at forelægge en rapport om status for forbindelserne mellem EU og Tyrkiet. I meddelelsen blev en række forslag fremsat med henblik på at puste nyt liv i forbindelserne, herunder inden for migrationsstyring og finansiel støtte til flygtninge og værtssamfund. To dialoger på højt plan mellem EU og Tyrkiet om migration og sikkerhed fandt sted i november 2023 i Bruxelles og i Istanbul i juli 2025.

1.2. EU's reaktion på krisen og oprettelse af faciliteten

Den Europæiske Union har siden 2011 støttet Tyrkiet med at huse over 3 millioner flygtninge, hovedsagelig fra Syrien. Som svar på EU-medlemsstaternes krav om betydelige ekstra midler til at hjælpe flygtninge i Tyrkiet oprettede Kommissionen faciliteten for flygtninge i Tyrkiet ved Kommissionens afgørelse af 24. november 2015, som blev ændret den 10. februar 2016 samt den 14. marts og den 24. juli 2018. Faciliteten er en mekanisme til at koordinere mobiliseringen af de ressourcer, der stilles til rådighed over såvel EU-budgettet som de ekstra bidrag fra medlemsstaterne, der integreres i EU-budgettet som eksterne formålsbestemte indtægter 6 . Medlemsstaterne forpligtede sig politisk til at yde nationale bidrag som led i den fælles forståelse mellem EU's medlemsstater og Kommissionen, der blev vedtaget den 3. februar 2016, og ajourført på det tidspunkt, hvor der blev opnået enighed om anden tranche af faciliteten 7 . Betingelserne blev ligeledes fastsat i den fælles forståelse.

Den 18. marts 2016 bekræftede EU's stats- og regeringschefer og Tyrkiet deres tilsagn om at gennemføre deres fælles handlingsplan, og de vedtog yderligere foranstaltninger med henblik på at uddybe forbindelserne mellem EU og Tyrkiet og tackle migrationskrisen 8 . Tyrkiet og EU erkendte, at der var behov for en yderligere, hurtig og beslutsom indsats. Mere specifikt blev der i erklæringen fra EU og Tyrkiet, der blev undertegnet den 18. marts 2016, opfordret til at sætte en stopper for irregulær migration fra Tyrkiet til EU ved at ødelægge smuglernes forretningsmodel og tilbyde migranter et alternativ til at sætte deres liv på spil samt fremskynde gennemførelsen af faciliteten.

Der blev afsat i alt 3 mia. EUR til første tranche af faciliteten (2016-2017) 9 , og der blev stillet yderligere 3 mia. EUR til rådighed for anden tranche (2018-2019), hvilket bringer faciliteten op på i alt 6 mia. EUR, der finansieres ligeligt over EU-budgettet og bilaterale bidrag fra medlemsstaterne. Pr. 31. december 2020 havde Kommissionen indgået kontrakt om den fulde operationelle tildeling til faciliteten, og ved udgangen af 2025 var der blevet udbetalt næsten 5,9 mia. EUR.

2.Sådan fungerer faciliteten

Faciliteten er en koordineringsmekanisme, der gør det muligt hurtigt og effektivt at skaffe EU-bistand til flygtninge i Tyrkiet, samtidig med at der sikres en sund økonomisk forvaltning. Faciliteten sikrede, at der blev trukket mest muligt på de eksisterende EU-finansieringsinstrumenter som humanitær bistand og/eller udviklingsbistand, for at imødekomme flygtningenes og værtssamfundenes behov bedst muligt og på en koordineret måde 10 .

Styringsudvalget for faciliteten yder strategisk vejledning om prioriteterne, om hvilke foranstaltninger der skal ydes støtte til, hvilke beløb der skal tildeles, hvilke finansieringsinstrumenter der skal anvendes, samt hvilke betingelser der gælder for Tyrkiets gennemførelse af dets forpligtelser i henhold til handlingsplanen mellem EU og Tyrkiet af 29. november 2015 ("den fælles handlingsplan") 11 .

Det er vigtigt, at projekterne under faciliteten er bæredygtige, og det fælles ejerskab med de tyrkiske myndigheder er også fortsat vigtigt. Betydningen af bæredygtighed og effekt blev fremhævet både i anbefalingerne i Den Europæiske Revisionsrets anden særberetning fra april 2024 og i anbefalingerne i den uafhængige endelige evaluering af faciliteten fra november 2025. Prioriterede bistandsområder blev identificeret på grundlag af en omfattende og uafhængig behovsvurdering, som blev ajourført i 2018.

Via faciliteten koordineres finansiering fra følgende eksterne finansieringsinstrumenter 12 : i) humanitær bistand, ii) Det Europæiske Naboskabsinstrument, iii) instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde, iv) instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA) og v) instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred. Foranstaltninger, der skal finansieres over EU-budgettet, gennemføres i overensstemmelse med EU's finansielle regler og forordninger, som gælder for både direkte og indirekte forvaltning. Gennemførelsen af bistanden er betinget af, at Tyrkiet nøje overholder tilsagnene i den fælles handlingsplan og erklæringen.

3.Finansiel kapacitet samt støttens varighed og art

Det samlede budget, der koordineres via faciliteten, er på 6 mia. EUR, som mobiliseres i to trancher. Under den anden tranche fortsætter gennemførelsen af 11 projekter efter deres forlængelse på grund af covid-19, jordskælvene i februar 2023 og den vedvarende høje inflation i Tyrkiet. Den endelige udbetaling under seks projekter er endnu ikke afsluttet, mens aktiviteterne under fem interventioner endnu ikke er afsluttet.

Den første tranche beløb sig til 3 mia. EUR, hvoraf 1 mia. EUR var mobiliseret fra EU-budgettet og 2 mia. EUR i bilaterale bidrag fra medlemsstaterne. Den anden tranche beløb sig også til 3 mia. EUR, hvoraf 2 mia. EUR var mobiliseret fra EU-budgettet og 1 mia. EUR fra medlemsstaterne 13 .

Med hensyn til EU's budgetmidler blev 250 mio. EUR af den 1 mia. EUR fra EU-budgettet i 2016-2017 mobiliseret i 2016 og 750 mio. EUR i 2017. Af de 2 mia. EUR fra EU-budgettet i 2018-2019 blev 550 mio. EUR mobiliseret i 2018, mens resten blev mobiliseret i 2019.

Medlemsstaterne bidrog under den første tranche med 677 mio. EUR til faciliteten i 2016, med 847 mio. EUR i 2017, med 396 mio. EUR i 2018 og med 80 mio. EUR i 2019. Under den anden tranche bidrog medlemsstaterne med 68 mio. EUR i 2018, 202 mio. EUR i 2019, 265 mio. EUR i 2020, 166 mio. EUR i 2021, 165 mio. EUR i 2022 og med de sidste betalinger på 134 mio. EUR planlagt i 2023. Medlemsstaternes bidrag blev ydet direkte til EU-budgettet i form af eksterne formålsbestemte indtægter og opføres på budgetposterne for IPA og humanitær bistand.

Der er fortsat en fornuftig sammenhæng mellem den hastighed, hvormed medlemsstaterne betaler deres bidrag til faciliteten, og den hastighed, hvormed udbetalinger, som finansieres af bidragene, foretages fra faciliteten.

4.Gennemførelse af faciliteten

Faciliteten gennemføres i form af humanitær bistand og udviklingsbistand. Under første tranche blev der afsat næsten 1,4 mia. EUR til humanitær bistand og 1,6 mia. EUR til udviklingsbistand. I betragtning af den langvarige karakter af krisen i Syrien fokuseredes der i interventionerne under den anden tranche i stigende grad på socioøkonomiske støtteaktiviteter og skabelse af indkomstmuligheder. Under anden tranche blev der afsat næsten 1,06 mia. EUR til humanitær bistand og 1,9 mia. EUR til udviklingsbistand 14 .

Samlet for faciliteten er fordelingen af humanitær bistand og udviklingsbistand pr. december 2025 som følger:

Yderligere oplysninger findes i onlineprojekttabellen 15 .

Den bistand, der ydes under faciliteten, er projektbaseret. Udbetalingerne afhænger af de fremskridt, der er gjort med hensyn til at gennemføre interventioner inden for rammerne af faciliteten. Støtten under faciliteten omfatter bistand til både flygtninge og værtssamfund.

Humanitær bistand under faciliteten har til formål at hjælpe de mest sårbare flygtninge ved at yde støtte, der på værdig vis dækker basale behov og sikrer beskyttelse 16 . Den afhjælper også mangler via specialiserede organer og partnere i de prioriterede områder sundhed og uddannelse. Ydelsen af EU's humanitære bistand bygger på den europæiske konsensus om humanitær bistand fra 2007 17 , ifølge hvilken EU som humanitær aktør tilslutter sig de humanitære principper om medmenneskelighed, neutralitet, upartiskhed og uafhængighed, jf. artikel 214 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og forordning (EF) nr. 1257/96 om humanitær bistand 18 , 19 .

Under facilitetens humanitære del er der gennemført i alt 65 projekter gennem 21 partnere under både første og anden tranche. Disse projekter skal opfylde basale behov, beskyttelse, uddannelse og sundhed for de mest sårbare flygtninge i Tyrkiet. Der blev tildelt og indgået kontrakter om humanitær bistand for næsten 1,4 mia. EUR, og der blev udbetalt 1,4 mia. EUR under den første tranche, mens der blev indgået kontrakter for 1,06 mia. EUR, og 1,05 mio. EUR blev udbetalt.

Udviklingsbistand understøtter mere langsigtede behov inden for sundhed, uddannelse og socioøkonomisk udvikling for flygtninge, navnlig med henblik på adgang til offentlige ydelser og indkomstmuligheder og kommunal infrastruktur. Udviklingsbistanden fokuserer også på udsatte grupper og medtager kønsaspektet i interventionerne, f.eks. beskyttelse af kvinder og piger mod seksuel og kønsbaseret vold og bedre adgang til ydelser vedrørende seksuel og reproduktiv sundhed.

Under facilitetens udviklingsdel blev der fortsat gjort fremskridt med gennemførelsen af 26 projekter, der var indgået kontrakt om under første tranche. 15 af disse projekter blev gennemført inden for rammerne af EU's regionale trustfond som reaktion på den syriske krise til en samlet værdi af 293 mio. EUR ud over den tildeling, som forvaltes direkte via IPA 20 .

Der er foretaget udbetalinger til gennemførelsespartnere for 3,4 mia. EUR ud af et samlet beløb på 3,5 mia. EUR, der er tildelt til udviklingsbistand under begge facilitetens trancher 21 . Der blev i december 2025 tildelt og indgået kontrakter om humanitær bistand for 1,6 mia. EUR, og der blev udbetalt 1,6 mia. EUR under den første tranche, mens der under anden tranche blev indgået kontrakter for 1,9 mia. EUR, og 1,8 mio. EUR blev udbetalt.

Facilitetens udviklingsdel omfatter 11 igangværende interventioner.

I 2025 var facilitetens gennemførelse fortsat påvirket af meget høj inflation i Tyrkiet og valutakursrelaterede udfordringer.

Interventioner inden for rammerne af faciliteten i hvert prioriteret område

Fremskridt i hvert prioriteret område under begge facilitetens trancher rapporteres i facilitetens overvågningsrapporter 22 . Der er opnået betydelige resultater på følgende prioriterede områder.

Uddannelse

Der er afsat i alt 2,51 mia. EUR til uddannelsesstøtte under faciliteten og yderligere flygtningestøtte. Under facilitetens humanitære del er der tildelt mere end 181 mio. EUR til uddannelse.

Betingede kontantoverførsler til uddannelse IV (CCTE IV) støtter flygtningebørns indskrivning i skolen og deltagelse i undervisningen gennem udbetalinger til flygtningefamilier hver måned, hvis eleverne går regelmæssigt i skole. I 2025 støttede CCTE IV-programmet op til 540 292 sårbare flygtningebørn via betingede kontantoverførsler til uddannelse til gengæld for, at børnene regelmæssigt går i offentlige skoler. Det samlede antal børn, der modtager kontanthjælp til uddannelse, er nået op på 1 054 173. I alt 49 418 udsatte flygtningebørn har været omfattet af beskyttelsestjenester via den tyrkiske regerings sociale servicecentre og de tyrkiske Røde Halvmåne-samfundscentre. Der blev foretaget i alt 61 318 overførsler inden for rammerne af CCTE IV-programmet.

I september 2025 blev niveauet for kontant bistand justeret igen (i tyrkiske lira) for at afbøde de negative virkninger af den høje prisinflation. Antallet af elever, der støttes gennem programmet, faldt dog en smule i løbet af året på grund af tilbagevendelserne til Syrien, økonomiske problemer og de tyrkiske myndigheders strikse anvendelse af et adressebaseret verifikationssystem. Under dette system fik familier under midlertidig beskyttelse, som skiftede bopæl uden forudgående godkendelse fra myndighederne (provinsdirektorater for migrationsstyring), deres status ophævet, og dermed blev de udelukket fra sociale bistandsprogrammer.

Det nationale undervisningsministeriums gennemførelse af anden fase af facilitetens flagskibsprogram (Fremme af integration af syriske børn i det tyrkiske uddannelsessystem II – PIKTES II) med et samlet budget på 400 mio. EUR blev afsluttet i januar 2023. Det er blevet fulgt op af det nye projekt PIKTES+ 23 med et samlet budget på 300 mio. EUR finansieret under den supplerende bistand til flygtninge i Tyrkiet, der afsluttes i oktober 2025. For at betale lærernes lønninger blev PIKTES+ i januar 2025 suppleret med en ny kontrakt på 80 mio. EUR, PIKTES +, del II. I september 2025 blev denne kontrakt omdøbt til PIKTES IV og "suppleret" med 160 mio. EUR, hvilket bringer den samlede værdi op på 240 mio. EUR. I 2026 vil dette beløb blive "suppleret" med yderligere i alt 180 mio. EUR, og det samlede beløb for PIKTES IV vil være på 420 mio. EUR.

Det overordnede mål med EU's flygtningebistand på dette prioriterede område er fortsat at integrere alle flygtningebørn i det formelle tyrkiske uddannelsessystem, og at nå ud til børn, der ikke går i skole, og skabe sikre veje til læring og forbedre læringsresultaterne. I det akademiske år 2024-2025 blev 938 610 flygtningebørn indskrevet i formelle uddannelsesprogrammer i hele Tyrkiet. Det betyder, at over 225 000 børn stadig ikke går i skole, hvilket viser, at der stadig er mangler med hensyn til skolegang (undervisningsministeriet, 2025). Omfanget af elevoptagelser har også lagt et betydeligt pres på Tyrkiets offentlige uddannelsessystem, som har været nødt til at imødekomme disse lærende ved at foretage store investeringer i uddannelsesinfrastruktur, undervisningspersonale og støttetjenester.

Antallet af studerende fra flygtninge- og værtssamfund, som modtager facilitetsstøttede stipendier til teknisk og erhvervsrettet uddannelse eller videregående uddannelsesinstitutioner, er nået op på 72 331. De fleste af disse studerende var flygtninge, og kønsbalancen blev fastholdt. Ved hjælp af projekter, der har støttet videregående uddannelse siden facilitetens start, er 7 156 studerende på videregående uddannelser blevet tildelt stipendier: 4 337 af dem var syriske, 178 ikke-syriske og 2 641 tyrkiske studerende.

Faciliteten har også fortsat støttet udvikling af uddannelsesinfrastruktur og mindsket overbelægning på skoler. Der er sket betydelige fremskridt med hensyn til antallet af uddannelsesfaciliteter, der er opgraderet og færdiggjort. Et vigtigt resultat med hensyn til opgradering var installationen af 8 700 whiteboards på skoler på primær- og sekundærtrinnet. Hidtil er over 17 726 faciliteter blevet opgraderet med støtte fra faciliteten.

Desuden blev der under projekterne "Uddannelse for alle i krisetider" og "Uddannelsesinfrastruktur for resiliens" bygget 214 skoler, og der blev iværksat uddannelsestjenester. Tagmonterede solcellepaneler i skoler genererer strøm til 50 skoler, og der blev gennemført foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten for 41 skoler.

I 2024 blev der undertegnet kontrakter for at hjælpe med at genopbygge uddannelsesinfrastrukturen i Tyrkiet efter jordskælvene i februar 2023. Denne finansiering har til formål at øge adgangen til uddannelse for både flygtninge og værtssamfund.

Beskyttelse

Der er afsat i alt 392 mio. EUR til beskyttelsesstøtte under faciliteten og yderligere flygtningestøtte, hovedsagelig gennem projekter under den humanitære del.

Via facilitetens humanitære del er der ydet støtte til registrering og kontrol af flygtninge for at gøre det muligt for dem at legalisere deres status i Tyrkiet og for at hjælpe dem med at få adgang til tjenester. Det har støttet Tyrkiets formandskab for migrationsstyrings (PPM's) bestræbelser med hensyn til registrering og styrket den institutionelle og tekniske kapacitet. Ud over enkeltstående interventioner på beskyttelsesområdet, der har til formål at afhjælpe mangler og imødekomme specifikke behov, navnlig sårbare personers behov, er beskyttelsen også blevet integreret i de andre søjler i den humanitære indsatsstrategi (basale behov, sundhed og uddannelse). Det overordnede mål er i højere grad at tage hensyn til flygtningenes sårbarhed, legalisere deres status og knytte dem til et bredere netværk af offentlige tjenester og FN-/NGO-tjenester. I rapporteringsperioden var bistanden stadig fokuseret på de mest sårbare grupper (f.eks. vandrende sæsonarbejdere inden for landbrug, centrale flygtningegrupper 24 ). Desuden omfattede projekter, der blev finansieret gennem EU's regionale trustfond som reaktion på den syriske krise, bistand til samfundscentre, der modtager flygtninge, samt yderligere henvisning af sårbare flygtninge til passende tjenester.

Sundhed

Der er afsat i alt 1,24 mia. EUR til sundhedsstøtte under faciliteten og yderligere flygtningestøtte.

Den vigtigste søjle i facilitetens finansiering er SIHHAT-projektet til støtte for migranters sundhed i Tyrkiet. Projektet er blevet finansieret med fire på hinanden følgende tildelinger: 300 mio. EUR i 2016, 210 mio. EUR i 2020 og 210 mio. EUR i 2023 og 50 mio. EUR i 2024. SIHHAT støtter det tyrkiske sundhedsministerium i dets bestræbelser på at give alle flygtninge gratis og lige adgang til sundhedspleje. I alt 182 sundhedscentre for migranter har været aktive i 32 provinser, og 3 500 sundhedsmedarbejdere, hvoraf over 76 % er af syrisk oprindelse, har arbejdet i EU-støttede faciliteter. Implementeringen af SIHHAT III er i gang og løber indtil ultimo 2026. SIHHAT III sikrer, at sundhedsydelserne til flygtninge fortsætter med yderligere EU-støtte på 190 mio. EUR i 2026 og 2027.

De to hospitaler, der finansieres under faciliteten – Dörtyol/Hatay og Kilis – har været fuldt operationelle siden 2022 og leverede vigtige sundhedsydelser efter jordskælvene i 2023, hvor begge hospitalers kapacitet blev øget til 400 sengepladser. Desuden bygger og renoverer faciliteten fortsat sundhedscentre for migranter, indkøber medicinsk udstyr og barsels- og hygiejnesæt og renoverer fysioterapi- og rehabiliteringsenheder som et supplement til SIHHAT. I 2025 blev opførelsen af 26 sundhedscentre påbegyndt, og der blev leveret medicinsk udstyr til en værdi af 8,1 mio. EUR til 59 hospitaler.

Med hensyn til humanitær bistand ydes der fortsat omfattende, livsvigtig bistand til sårbare flygtninge med handicap i Reyhanlı/Hatay og Gaziantep. Dette omfatter direkte fysiske rehabiliteringstjenester, mental sundhed og psykosocial støtte samt levering af proteser, ortopædisk udstyr og andre hjælpemidler.

Kommunal infrastruktur

Der er afsat i alt 509 mio. EUR til kommunal infrastrukturstøtte under faciliteten og yderligere flygtningestøtte.

Faciliteten støtter forskellige kommuner ved at levere væsentlige kommunale tjenester, herunder vandforsyning, sanitet og håndtering af fast affald. Den støtter også lokal infrastruktur ved at levere rekreative tjenester. Med hensyn til rekreative faciliteter er 23 faciliteter (ungdomscentre, fodboldbaner og tennisbaner) blevet færdiggjort, og yderligere otte sportskomplekser er planlagt til at blive udbudt i april 2026. Opførelsen af 13 større vandværker og infrastrukturkontrakter vedrørende fast affald (forvaltet af Verdensbanken) i provinserne Adana, Konya, Kahramanmara, Kayseri og Osmaniye er afsluttet. Yderligere kontrakter til anlæggelse af tre vandværker (der forvaltes af Agence Française de Développement) er blevet afsluttet i Gaziantep og Șanlıurfa, mens gennemførelsen af andre projekter i Kilis, Șanlıurfa, Gaziantep, Mersin, Mardin, Adıyaman, Malatya og Hatay fortsætter.

Basale behov og socioøkonomisk støtte

Via faciliteten er der afsat i alt 4,38 mia. EUR til basale behov og socioøkonomisk støtte og yderligere flygtningestøtte.

Interventionerne på dette prioriterede område har til formål at medvirke til, at de mest sårbare flygtninges basale behov dækkes, og at flygtningenes modstandsevne og evne til at være selvhjulpen styrkes. Dette bør muliggøre en gradvis overgang fra afhængighed af social bistand til øget selvhjulpenhed og bedre indkomstmuligheder.

Mere end 2,6 millioner flygtninge har modtaget direkte støtte som led i facilitetens bistand til dækning af basale behov, hvilket har givet dem mulighed for at leve et værdigt liv. Indtil juli 2023 er støtten blevet ydet via det sociale krisesikkerhedsnet (emergency social safety net – ESSN), der er et bistandsprogram, som yder månedlig kontant bistand via et debitkortsystem til mere end 1,6 millioner flygtninge.

Under facilitetens anden tranche er gennemførelsen af det direkte tilskud på 245 mio. EUR til ministeriet for familie og sociale ydelser blevet afsluttet. Dette tilskud gav mulighed for at yde månedlig finansiel støtte svarende til den sociale bistand, der ydes til sårbare personer under det tyrkiske sociale sikringssystem, dvs. det supplerende ESSN (C-ESSN). Projektet løb parallelt med ESSN og ydede støtte til husstande med enlige forældre, ældre og personer med handicap (herunder med alvorlige handicap). I 2024 blev kontinuiteten i C-ESSN- og ESSN- programmerne sikret med de 3 mia. EUR i yderligere flygtningestøtte, der blev mobiliseret for 2021-2023 25  uden for rammerne af faciliteten. Begge programmer er siden blevet slået sammen til en enkelt kontrakt. I juli 2023 blev det nye kontanthjælpsprogram "social safety net (SSN) for refugees in Türkiye" (781 mio. EUR) undertegnet med familie- og socialministeriet. Denne intervention markerer ESSN's overgang fra humanitær bistand til langsigtet udviklingsbistand. Det nuværende program (SSN), hvis budget steg til 906 mio. EUR i november 2025, hjælper næsten en million flygtninge med at opfylde deres basale daglige behov. Der blev konstateret et betydeligt fald i antallet af støttemodtagere som følge af frivillig tilbagevenden og ajourføringer af målretningsmetoden. Selv om antallet af SSN-sager lå på ca. 1,4 mio. i januar 2025, var det faldet til 972 000 i december 2025: et fald på mere end 40 %.

Der ydes fortsat supplerende socioøkonomisk støtte til flygtninge for at lette deres adgang til arbejdsmarkedet. EU's strategi på dette prioriterede område omfatter både udbuds- og efterspørgselssiden af arbejdsmarkedet. Den mest udbredte type støtte omfatter teknisk og erhvervsrettet uddannelse, kortvarige erhvervsuddannelseskurser, herunder uddannelse på arbejdspladsen, uddannelse i bløde færdigheder, job- og erhvervsrådgivning og støttetjenester samt støtte til arbejdstilladelser.

Ca. 85 000 deltagere var tilmeldt kortvarige erhvervsuddannelseskurser, hvoraf 78 500 (heraf halvdelen kvinder) afsluttede uddannelsen. Desuden blev der skabt over 37 000 nye eller forbedrede job i virksomheder, der blev oprettet eller udvidet med EU-støtte 26 .

Programmets anden hoveddel fokuserer på etablering af nye virksomheder og udvidelse af de eksisterende virksomheder gennem materiel og immateriel støtte for at forbedre den formelle jobskabelse. Den beskæftigelsesstøtte og støtte til omstilling til arbejdsmarkedet (ISDEP I og ISDEP II), der gennemføres i samarbejde med det tyrkiske arbejdsformidlingskontor (İŞKUR) sammen med Generaldirektoratet for International Arbejdsstyrke (GD ILF) under arbejds- og socialsikringsministeriet, fokuserer på at øge den formelle beskæftigelse blandt flygtninge og medlemmer af værtssamfundene. ISDEP I blev afsluttet i 2024 med gode resultater. Det ydede tilskud til iværksættere, herunder iværksætteruddannelse, samt materiel og immateriel støtte til både flygtninge og værtssamfund for at skabe arbejdspladser i tæt samarbejde med den tyrkiske udviklingsorganisation for små og mellemstore virksomheder (KOSGEB) og den tyrkiske udviklings- og investeringsbank (TKYB).

Projekterne Styrkelse af iværksætterkapaciteten med henblik på bæredygtig socioøkonomisk integration (ENHANCER) og Socialt iværksætteri, selvstændiggørelse og samhørighed i flygtninge- og værtssamfund i Tyrkiet har samme mål og gennemføres i samarbejde med Industri- og Teknologiministeriet. Der gennemføres yderligere projekter inden for beskæftigelse i landbruget, erhvervsuddannelse og lærlingeuddannelser. Der blev undertegnet yderligere kontrakter om socioøkonomisk støtte i 2024. Der er tale om kontrakter, der har til formål at forbedre bæredygtige eksistensgrundlag og formel beskæftigelse for flygtninge og værtssamfund i områder, der er berørt af jordskælvene i februar 2023.

Migrationsstyring

Der er afsat i alt 1,19 mia. EUR til migrationsstyringsstøtte under faciliteten og yderligere flygtningestøtte 27 .

To projekter, der blev finansieret under første tranche på i alt 80 mio. EUR, er blevet afsluttet. Det første projekt ydede EU-støtte til at styrke den tyrkiske kystvagts eftersøgnings- og redningskapacitet, og det andet havde til formål at støtte Tyrkiets formandskab for migrationsstyring i forvaltningen af tilbagesendelser fra EU.

I 2024 fortsatte gennemførelsen af tre projekter under den yderligere flygtningestøtte til en værdi af 30 mio. EUR med henblik på at: i) styrke kapaciteten af det tyrkiske formandskab for migrationsstyring til at bekæmpe irregulær migration, ii) forbedre det tværtjenstlige samarbejde mellem grænseforvaltningsagenturer i lufthavne og iii) fortsat yde operationel støtte til forvaltningen af udsendelsescentre.

En kontrakt på 220 mio. EUR om projektet "Styrkelse af Tyrkiets østlige og sydøstlige grænser, herunder landgrænseovergangssteder" (SAFE), der blev undertegnet i december 2023, har været under gennemførelse siden 2024. Den har til formål yderligere at styrke grænseforvaltningen ved Tyrkiets østlige og sydøstlige grænser ved at installere moderne kommunikations- og overvågningsudstyr og intelligent belysningsudstyr.

De 398 mio. EUR, der blev tildelt under yderligere støtte til flygtninge i finansieringsafgørelsen fra 2024 til støtte for Tyrkiets migrations- og grænseforvaltningskapacitet, har fokus på: i) frivillig tilbagevenden til oprindelseslandene, ii) styrkelse af procedurerne for international og midlertidig beskyttelse, iii) forebyggelse af smugling af migranter, iv) sikkerhed ved land- og søgrænser, v) regulær migration og vi) et supplerende beløb på 50 mio. EUR til SAFE. Der blev indgået kontrakter for alle 398 mio. EUR i 2025.

Dette omfattede et projekt til 95 mio. EUR til styrkelse af nationale mekanismer for frivillige, sikre, værdige og velordnede tilbagesendelser til Syrien, der blev iværksat i august 2025. Gennemført af UNHCR, projektet: i) øget PMM's kapacitet til at behandle sager om frivillig tilbagevenden i overensstemmelse med internationale standarder ii) udvidet UNHCR's uafhængige overvågning af tilbagesendelser og iii) ydet engangstransportstøtte til syrere, der har ansøgt om frivillig tilbagevenden (ca. 190 000 personer over tre år indtil august 2028). Pr. december 2025 havde 16 752 tilbagevendte modtaget kontant transportstøtte som led i projektet.

Desuden indeholder en finansieringsafgørelse fra 2025 bestemmelser om: i) et første supplement (150 mio. EUR) til pilotinterventionen for at fremme sikre syriske flygtninges velordnede, frivillige og værdige tilbagevenden og ii) et andet (161 mio. EUR) til SAFE for at færdiggøre installationen af alle overvågningssystemer langs Tyrkiets grænser til både Iran og Irak. SAFE-projektet forventes afsluttet ved udgangen af 2028 og har et samlet budget på 431 mio. EUR med dette seneste tillæg.

Kønsaspekter i projekter inden for rammerne af faciliteten

EU's kønshandlingsplan III "Hen imod en verden præget af ligestilling 2021-2025" er fortsat vejledende for gennemførelsen af interventioner under faciliteten. Fremme, beskyttelse og opfyldelse af menneskerettighederne for kvinder og piger i al deres mangfoldighed, ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinder og piger var fortsat prioriteter i 2025. Kønsrelaterede overvejelser blev integreret i alle facilitetens projekter og er løbende blevet overvåget ved hjælp af disaggregerede data (76 indikatorer).

Faciliteten styrkede kvinders beskæftigelsesegnethed betydeligt, idet over 39 000 gennemførte en kortere erhvervsuddannelse, ca. 68 000 modtog beskæftigelsesrådgivning, og 4 000 kvindeejede virksomheder modtog rådgivning eller finansiel støtte. Faciliteten har tilbudt tyrkiske sprogkurser til flygtningekvinder, som ca. 37 000 voksne flygtningekvinder har gennemført. Desuden har ca. 55 000 flygtningepiger deltaget i førskoleundervisning, der er stillet til rådighed gennem facilitetens finansierede projekter, og 38 000 kvindelige studerende har modtaget uddannelsesstipendier. Mere end to tredjedele af de lærere og det undervisningspersonale, der er engageret af faciliteten, er kvinder. Programmet for kontantoverførsler (SSN) gavner i øjeblikket 700 000 flygtningekvinder. Desuden modtager familierne til ca. 200 000 kvindelige studerende for øjeblikket betingede kontantoverførsler som uddannelsesstøtte (CCTE). Ca. 700 000 flygtningekvinder har modtaget beskyttelsestjenester, der er adskilt fra programmer for kontantoverførsler, mens ca. en million flygtningekvinder har nydt godt af beskyttelsestjenester gennem facilitetsfinansierede projekter.

5.Overvågning, evaluering og revision

I 2025 var rapporteringen om facilitetens resultater fortsat baseret på resultatrammen for faciliteten 28 og teorien om forandring 29 . Den 14. overvågningsrapport om faciliteten blev offentliggjort i januar 2026 og kan findes på Kommissionens websted 30 .

Ved udgangen af 2024 undertegnede Kommissionen en ny kontrakt (SUMAR) for at sikre videreførelsen af facilitetens overvågnings- og dataforvaltningssystem, der blev oprettet i henhold til den første kontrakt om teknisk bistand (SUMAF) 31 . Den oprindelige SUMAF 32 -kontrakt udløb i december 2024. som led i kontrakten blev der i alt gennemført 127 overvågningsmissioner (der omfattede fire ad hoc-missioner), mens 20 missioner blev afsluttet i 2025 under den nye SUMAR-kontrakt. Alle leverancer blev foretaget til tiden og i god kvalitet af SUMAR i løbet af kontraktens første år. I løbet af 2025 gennemførte EU-delegationen i Tyrkiet og SUMAR i alt syv overvågningsbesøg i udrejsecentre inden for rammerne af driftstilskuddet til PMM 33 .

Den Europæiske Revisionsret udsendte sin anden forvaltningsrevision af faciliteten i april 2024. Revisionsberetningen, herunder Revisionsrettens resultater og anbefalinger samt Kommissionens svar, blev offentliggjort den 24. april 2024 og er tilgængelig online 34 . En vigtig anbefaling fra Revisionsretten var, at Kommissionen skulle forbedre den måde, hvorpå virkningen af facilitetens projekter måles, og begynde at drøfte med medlemsstaterne og de tyrkiske myndigheder, hvordan projekternes bæredygtighed kan sikres.

I september/oktober 2025 blev der med støtte fra SUMAR-tjenesterne gennemført en undersøgelse af effektiviteten på provinsplan gennem 38 fokusgruppediskussioner og 25 interviews med centrale informanter i flere provinser for at måle resultaterne af faciliteten. Delegationen anmodede om data fra de tidligere PIKTES-projekter og afholder også drøftelser med ministeriet for national uddannelse om, hvordan datasystemet i det igangværende PIKTES-projekt kan forbedres. Flygtninges adgang til basale tjenester opretholdes ved at supplere kontrakter om direkte støtte med de relevante fagministerier.

I 2024 bestilte Kommissionen en uafhængig endelig evaluering af faciliteten, som blev afsluttet ved udgangen af 2025. I evalueringen blev facilitetens effektivitet, relevans, sammenhæng og bæredygtighed vurderet med særligt fokus på anden tranche. Rapporten 35 indeholder værdifulde anbefalinger til planlægningen og gennemførelsen af EU's flygtningebistand i Tyrkiet og andre steder.

Evalueringens konklusion er, at faciliteten leverede en omfattende og velkoordineret EU-reaktion og opnåede betydelige resultater for flygtninge og værtssamfund på tværs af prioriterede sektorer, navnlig inden for beskyttelse, basale behov, uddannelse og sundhed. Heri fremhæves også facilitetens fleksibilitet med hensyn til at tilpasse sig en langvarig krise, der løbende ændrer sig. Samtidig peges der i evalueringen på udfordringer med hensyn til at sikre resultaternes bæredygtighed, navnlig med hensyn til indkomstmuligheder og langsigtet socioøkonomisk inklusion, samt behovet for yderligere at forbedre interventionernes bæredygtighed og nå ud til de mest sårbare grupper.

6.Kommunikation og synlighed

I 2025 fortsatte aktiviteterne med at øge synligheden af facilitetens tiltag og fremme EU's profil med hensyn til at bistå Tyrkiet med at huse flygtningebefolkningen. På baggrund af den vedvarende negative officielle retorik og offentlige stemning over for flygtninge i denne periode blev der i aktiviteterne sat fokus på EU's bistand til flygtninge- og værtssamfundene efter jordskælvene i februar 2023. Som eksempler kan nævnes følgende:

I januar 2025 besøgte EU's kommissær med ansvar for ligestilling samt for beredskab og krisestyring, Hadja Lahbib, projekter vedrørende faciliteten for flygtninge i Tyrkiet (FRiT) i Ankara samt i den jordskælvsramte region.

I april 2025 blev der arrangeret en presserejse til Warszawa med deltagelse af fremtrædende tyrkiske journalister i samarbejde med Polens ambassade i Ankara under det polske formandskab. Rejsen omfattede drøftelser om migration og et besøg i Frontex' hovedkvarter.

I maj 2025 blev der afholdt en række aktiviteter i Gaziantep for at markere Europadagen, herunder en reception på Zeugmamuseet og en tyrkisk kunstners skabelse af et vægmaleri for at fremhæve det tætte samarbejde mellem EU og Tyrkiet. Dette blev efterfulgt af endnu en række arrangementer i Bruxelles: de succeshistorier, fotografier og videoer, som delegationen havde produceret, blev vist på en offentlig udstilling foran Europa-Parlamentets bygning. Udstillingen løb indtil den 20. juni, den internationale flygtningedag. Der blev arrangeret en presserejse den 18. - 20. juni, og der blev afholdt en reception med deltagelse af delegationschefen og tyrkiske repræsentanter.

Der blev også udgivet et illustreret værk med succeshistorier i forbindelse med lanceringsarrangementet på Erimtan-museet den 11. juli.

7.Konklusion og næste skridt

Faciliteten blev fortsat gennemført i 2025. Der var indgået kontrakter for hele facilitetens driftsbudget ved udgangen af 2020, og ved udgangen af 2025 var der udbetalt i alt 5,9 mia. EUR. Der vil fortsat blive gennemført i alt 11 projekter frem til 2029. Yderligere flygtningebistand, der tildeles for 2025-2027, skal fortsat gennemføres og har til formål at sikre bæredygtigheden af facilitetens resultater.

De næste skridt omfatter:

·fortsat effektiv gennemførelse af alle projekter til gavn for flygtninge og værtssamfund i overensstemmelse med principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning

·fortsat gennemførelse af flygtningerelaterede kommunikationsaktiviteter

·programmering af 195 mio. EUR i yderligere støtte til flygtninge og værtssamfund som led i budgettet for 2027 for at sikre, at facilitetens resultater forbliver bæredygtige

·fortsat overvågning af flygtningenes behov i Tyrkiet.

(1)

Kommissionens afgørelse C(2015) 9500 af 24. november 2015 om koordinering af Unionens og medlemsstaternes tiltag gennem en koordinationsmekanisme – flygtningefaciliteten for Tyrkiet.

(2)

  https://enlargement.ec.europa.eu/document/download/9dc8736f-c734-48be-8678-aca919a6a1bf_en .

(3)

  https://en.goc.gov.tr/irregular-migration .

(4)

Der er det særlige ved det tyrkiske asylsystem, at landet ganske vist har undertegnet New York-protokollen fra 1967 til Genèvekonventionen fra 1951, men med et forbehold. Det betyder, at langt størstedelen af flygtningene i Tyrkiet ikke kan ansøge om fuld flygtningestatus, men kun om status som "betinget flygtning", hvilket, såfremt denne status indrømmes, begrænser opholdet i landet til det tidspunkt, hvor en anerkendt flygtning "genbosættes i et tredjeland".

(5)

  http://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2016/03/18-eu-turkey-statement/ .

(6)

Eksterne indtægter i henhold til artikel 21, stk. 2, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2012/966/oj) for bidrag i 2016 og indtil den 1. august 2018 og i henhold til artikel 21, stk. 2, litra a), nr. ii), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2018/1046/oj).

(7)

  https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-11329-2018-INIT/en/pdf .

(8)

  http://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2016/03/18-eu-turkey-statement/ .

(9)

De 3 mia. EUR blev stillet til rådighed ud over de 345 mio. EUR, som Kommissionen allerede havde tildelt Tyrkiet som reaktion på den syriske flygtningekrise inden facilitetens iværksættelse, som et supplement til medlemsstaternes bilaterale bistand.

(10)

Kommissionens afgørelse C(2015) 9500 af 24.11.2015, artikel 2 – Facilitetens mål.

(11)

Jf. artikel 5, stk. 1, i Kommissionens afgørelse C(2015) 9500, som ændret ved Kommissionens afgørelse C(2016) 855.

(12)

Bidragene fra naboskabsinstrumentet og instrumentet for udviklingssamarbejde (DCI) blev overført til og gennemført under instrumentet til førtiltrædelsesbistand og EU-trustfonden. I princippet blev alle facilitetens bidrag til EU's regionale trustfond som reaktion på den syriske krise (fra IPA og i mindre omfang fra DCI) gennemført som ikkehumanitær bistand.

(13)

  https://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2018/06/29/facility-for-refugees-in-turkey-member-states-agree-details-of-additional-funding/ .

(14)

Saldoen på 60 mio. EUR afsættes til administrativ og operationel støtte til gennemførelsen af faciliteten.

(15)

  https://neighbourhood-enlargement.ec.europa.eu/enlargement-policy/turkiye/eu-support-refugees-turkiye_en .

(16)

Der er afsat i alt 352 mio. EUR til beskyttelse under faciliteten, primært gennem humanitær bistand. Aktiviteterne har omfattet registrering og kontrol af flygtninge, styrkelse af den institutionelle kapacitet hos Tyrkiets formandskab for migrationsstyring og målrettede beskyttelsesindsatser for sårbare grupper. Beskyttelse er også blevet integreret på tværs af grundlæggende behov, sundhed og uddannelse.

(17)

Fælles erklæring fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer.

(18)

Rådets forordning (EF) nr. 1257/96 af 20. juni 1996 om humanitær bistand.

(19)

Europa-Kommissionens humanitære bistand bygger på årlige landespecifikke humanitære gennemførelsesplaner. Samarbejdsrammen mellem Kommissionen og dens partnere på området humanitær bistand er fastlagt i de finansielle og administrative rammeaftaler, som Kommissionen har indgået med internationale organisationer, og i de partnerskabsrammeaftaler, den har indgået med ikkestatslige organisationer.

(20)

Midler fra IPA under faciliteten forvaltes i overensstemmelse med reglerne for foranstaltninger udadtil, som findes i anden del, afsnit IV, af finansforordningen og i gennemførelsesbestemmelserne hertil.

(21)

Tallet omfatter også udbetalinger i forbindelse med projekter, der gennemføres inden for rammerne af EU's regionale trustfond som reaktion på den syriske krise, men som endnu ikke er debiteret EU-budgettet.

(22)

  https://enlargement.ec.europa.eu/enlargement-policy/turkiye/eu-support-refugees-turkiye_en .

(23)

PIKTES+ (Promoting Inclusive Education for Kids in the Turkish Education System – fremme af syriske børns integration i det tyrkiske uddannelsessystem).

(24)

Disse grupper omfatter flygtninge, der bor i de hårdest ramte provinser efter jordskælvene i 2023, og sårbare flygtninge- og migrantgrupper med særlige beskyttelsesbehov (f.eks. enlige forsørgere, personer med handicap, overlevende efter kønsbaseret vold, LGBTIQ+), herunder ca. 300 000 børn, der ikke går i skole.

(25)

 Commission Implementing Decision of 4.11.2022 on the financing of the individual measure for the delivery of cash support to the most vulnerable refugees in Türkiye for 2022 and 2023 (C(2022) 7822) og Commission Implementation Decision of 7.12.2022 on the financing of the individual measure to continue support for basic needs and transition to livelihoods opportunities for refugees in Türkiye in 2022 (C(2022) 8887).

(26)

WB İSDEP II-data (IPA/2020/417-830) er udelukket på grund af dataunøjagtigheder, som SUMAR forsøger at afhjælpe.

(27)

Dette omfatter ikke de 150 mio. EUR, der er tildelt under HOME-instrumenterne.

(28)

  https://neighbourhood-enlargement.ec.europa.eu/document/download/23babb53-e316-4361-b373-78f0ce1d663e_en?filename=EU%20support%20to%20Refugees%20in%20TR_Results%20Framework.pdf .

(29)

  https://neighbourhood-enlargement.ec.europa.eu/document/download/99c1bfa3-1853-42ff-ae3b-59622f7bdab1_en?filename=EU%20support%20to%20refugees%20in%20TR_Theory%20of%20Change%202024.pdf .

(30)

  https://enlargement.ec.europa.eu/enlargement-policy/turkiye/eu-support-refugees-turkiye_en .

(31)

Teknisk bistand til overvågning af resultaterne af EU's støtte til flygtninge i Tyrkiet – IPA/2024/461-735.

(32)

Teknisk bistand til støtte for overvågningen af foranstaltninger, der finansieres under faciliteten for flygtninge i Tyrkiet – IPA/2021/429-105 (tillæg VI til kontrakt IPA/2018/393-877).

(33)

EU-delegationen i Tyrkiet besøgte udsendelsescentret i Adana i marts 2025 og udsendelsescentret i Aydın i september 2025. Resultaterne blev delt med de tyrkiske myndigheder.

(34)

  https://www.eca.europa.eu/ECAPublications/SR-2024-06/SR-n-06_EN.pdf .

(35)

  https://enlargement.ec.europa.eu/final-evaluation-facility-refugees-turkey_en .