1.Indledning: Hvorfor har Den Europæiske Union brug for en handlingsplan for gødning?

Gødning spiller en vigtig rolle for landbrugets produktivitet, bedrifternes levedygtighed og fødevaresikringen. Gødning tilfører vigtige plantenæringsstoffer – kvælstof (N), fosfor (P) og kalium (K) – der er afgørende for afgrødernes vækst, plantesundheden, udbyttet og produkternes kvalitet. Den globale fødevareproduktion er stærkt afhængig af gødning.

For anden gang på mindre end fem år oplever verden og Europa en markant stigning i prisen på mineralsk gødning. I 2022 fremlagde Kommissionen en "meddelelse om sikring af adgang til gødning til overkommelige priser" 1 ("meddelelsen fra 2022"), hvori der fastsættes øjeblikkelige foranstaltninger for at sikre adgang til gødning til overkommelige priser. De konstant høje priser og strukturelle vanskeligheder, der har været siden da, fik Kommissionen til at bebude en handlingsplan for gødning i meddelelsen om RESourceEU 2 for at sikre tilgængeligheden og prisoverkommeligheden af EU-produceret gødning og foreslå foranstaltninger, der gør omstillingen til genanvendte næringsstoffer og andre alternativer mulig. Konflikten i Mellemøsten har yderligere fremhævet EU's strukturelle sårbarheder med hensyn til forsyningen af gødning.

På nuværende tidspunkt er EU's gødningsforsyning afhængig af import af en stor andel af uorganisk gødning og deres råstoffer (naturgas, ammoniak, råfosfat) 3 . Samtidig påvirkes produktionen i EU i høj grad af energipriser, navnlig hvad angår kvælstofgødning, hvor naturgas både fungerer som råmateriale og som en vigtig energikilde. De store mængder drivhusgasser, der udledes under produktionen, og den store afhængighed af importeret fossilt brændstof betyder desuden, at der skal ske en dekarbonisering af gødningsproduktionen uden at bringe fødevaresikringen og landbrugernes finansielle kapacitet i fare.

En vellykket strategi for gødning i EU kræver, at industrien og landbrugerne arbejder tæt sammen, og at værdikæden er gennemsigtig: den skal sikre konkurrenceevnen for både landbrugere og gødningsindustrien og EU's strategiske autonomi og samtidig bidrage til at nå EU's klima- og miljømål. Den nylige meddelelse om AccelerateEU 4 er retningsgivende for EU's og medlemsstaternes foranstaltninger vedrørende energiprisernes indvirkning på gødning og landbrug og fokuserer på umiddelbare virkninger på mellemlang sigt. I denne handlingsplan fremlægges en bredere vifte af foranstaltninger, der skal gennemføres i samarbejde med gødningsproducenter og landbrugere for at nå flere forstærkende mål, som vedrører tilgængelighed og prisoverkommelighed, strategisk autonomi og modstandsdygtighed samt gennemsigtighed og dialog.

2.Kontekst og udfordringer

2.1. Øgede omkostninger, der påvirker EU's konkurrenceevne inden for landbruget

Gødningspriserne påvirker fødevareproduktionen direkte, da gødning er en af de største udgifter for landbrugerne 5 . Gødning udgør især en stor udgift i bedrifternes regnskaber, når der er tale om landbrugere med markafgrøder 6 . I sidste kvartal af 2025 var gødningspriserne for EU's landbrugere stadig 62 % højere end 2020-niveauerne (før den forudgående maksimalpris). I de første måneder af 2026 er priserne på EU-produceret gødning blevet væsentligt højere i EU, navnlig priserne på kvælstofgødning, som følge af den globale efterspørgsel, handel og geopolitiske faktorer. I april 2026 steg de samlede priser på kvælstofgødning i EU yderligere med 40 % i forhold til prisniveauet i december 2025.

De stigende gødningspriser kan tvinge landbrugerne til at skære ned på anvendelsen, hvilket medfører en klar risiko for at forringe kvaliteten og mindske udbyttet. Det kan også føre til en reduktion af det areal, de dyrker, hvilket vil påvirke EU's produktion. Det kan endvidere få landbrugere til at prioritere den kortsigtede produktion ved at prioritere kvælstoftilførsel frem for fosfor- og kaliumtilførsel, hvilket kan få langsigtede konsekvenser for jordens frugtbarhed.

2.2. De udfordringer sektoren står over for

Omkostningsstrukturen for EU's gødningsindustri domineres af energi, hvoraf naturgas udgør 70-80 % af omkostningerne for produktionen af kvælstofgødning. EU er afhængig af import af naturgas, da den lokale produktion af kvælstofgødning ikke er tilstrækkelig til selvforsyning. I takt med energikrisens fremkomst er graden af selvforsyning også faldet. Dette er en konsekvens af, at ammoniak, der produceres i Europa, er i den høje ende af den globale omkostningsproduktionskurve. Fosfat- og kaliumgødning fremstilles primært af udvundet råmateriale.

Med konstant høje inputpriser er der risiko for en afindustrialisering i EU, men det har en strategisk betydning for EU at have en produktionskapacitet inden for EU: I de seneste år er der sket en hurtigere tilbagegang i EU's ammoniakproduktion, hvilket bl.a. ses ved de permanente lukninger af produktionsanlæg, der siden 2023 har udgjort 9 % af EU's kapacitet. Flere gødningsanlæg i Europa er blevet lukket midlertidigt eller permanent. Udfordringerne forværres af, at sektoren er en stor udleder af drivhusgasemissioner 7 , og at omstillingen til lavemissionsproduktion kræver store investeringer, som EU-virksomheder har svært ved at tiltrække, når deres rentabilitet undermineres af store inputomkostninger og global volatilitet samt fraværet af lige konkurrencevilkår.

EU's strategi for dekarbonisering og bedre næringsstofcirkularitet inden for landbrugssektoren har til formål at reducere emissionerne, men en sådan omstilling skal overvinde store hindringer. Der er stadig behov for store investeringer i grøn ammoniak, der produceres ved hjælp af elektrolysedrevet brint, som produceres fra vedvarende energi. Der er højere produktionsomkostninger forbundet med grøn ammoniak end alternativer baseret på fossile brændstoffer, herunder blå ammoniak – med kulstofopsamling og -lagring (CCS) – og biobaseret kvælstofgødning. På den anden side står biobaseret gødning over for lovgivningsmæssige hindringer og hindringer for markedsadgang, som f.eks. lange godkendelsesprocesser, reguleringsmæssige flaskehalse i forbindelse med affaldsbaseret input og de forskellige grader af anvendelse på tværs af medlemsstaterne.

2.3. Volatiliteten på gødningsmarkedet

·De globale gødningsmarkeder har haft en høj grad af volatilitet

Ruslands ulovlige angrebskrig mod Ukraine har ført til forstyrrelser i forsyningen af gødning og har bidraget til at presse priserne i vejret. Den 20. juni 2025 traf Kommissionen passende toldforanstaltninger for at gøre noget ved Unionens økonomiske afhængighed af import af al kvælstofgødning fra Rusland og Belarus. Denne foranstaltning var nødvendig for at mindske EU's strategiske afhængighed af Rusland.

Den nylige forlængelse af den endelige antidumpingtold på import af ureaammoniumnitrat fra Rusland, USA og Trinidad og Tobago begrænser desuden forsyningen yderligere, men det var nødvendigt at beskytte EU's gødningsindustri fra fortsat illoyal konkurrence. I december 2025, inden kulstofgrænsetilpasningsmekanismen (CBAM) 8 blev indført, var markedsforventningerne med hensyn til fremtidige importbetingelser sammen med andre faktorer med til at skabe prisstigninger på kvælstofgødning.

Den militære optrapning i Mellemøsten siden 28. februar 2026 har påvirket en region, der spiller en vigtig rolle med hensyn til den globale forsyning, og som står for 20-30 % af den globale eksport, navnlig af ammoniak og urea, og forsyning af svovl, der bruges til produktion af fosfatgødning. I april 2026 steg gennemsnitspriserne på kvælstofgødning kraftigt med ca. 40 procentpoint sammenlignet med februar 2026 (og er ca. 70 % højere end gennemsnittet for 2024). Priserne på fosfatholdig gødning er også påvirket.

Figur 1: Udviklingen i priserne på gødning i forhold til priserne på korn. Prisforholdet mellem gødning og korn viser, at priserne på gødning i mindre grad er overkommelige.

På verdensplan er lav- og mellemindkomstlande, der er afhængige af det globale marked for indkøb af gødning, hårdest ramt, især lande i Asien, Afrika og Latinamerika, som plejer at købe kvælstofgødning fra Mellemøsten. Fødevare- og Landbrugsorganisationen (FAO) regner med, at risiciene vil blive betydeligt større, hvis forstyrrelsen i Hormuzstrædet fortsætter, hvilket vil påvirke plantningsbeslutninger i 2026 og fremefter 9 . Flere lande (Indien, Kina, Mexico, Rusland og USA) er begyndt at vedtage foranstaltninger for at håndtere den nuværende situation, som f.eks. at udnytte de strategiske reserver, indføre eksportrestriktioner, fastsætte prislofter for landbrugere eller fjerne importhindringer. Den globale markedsbalance og fødevaresikringen er i fare.

·Behovet for en gennemsigtig, velfungerende og mere udviklet forsyningskæde i EU

Sammenlignet med andre markeder er gødningsmarkedet i EU kendetegnet ved asymmetri, fragmentering, manglende gennemsigtighed og en forholdsvis koncentreret produktion. Selv når landbrugere i fællesskab indkøber input fra producentorganisationer, er der fortsat en asymmetrisk forhandlingsstyrke og adgang til oplysninger. Der er især en mangel på offentliggjorte prisoplysninger i realtid og på generel markedsinformation vedrørende udbuds- og efterspørgselssituationen.

Der er ikke et indre marked for gødning i EU. I henhold til forordningen om gødningsprodukter 10 cirkulerer gødning frit i EU som CE-mærkede produkter. Forordningen om gødningsprodukter følger dog modellen for frivillig harmonisering, hvorved de nationale gødningsmarkeder eksisterer side om side med det indre marked. Den fremgangsmåde, der har eksisteret siden 2003, og som blev fornyet i 2019, bliver opfattet positivt af producenterne, da den giver nationale lovgivere mulighed for at gennemføre nationale regler om affaldsfasens ophør og nationale foranstaltninger om anvendelse af animalske biprodukter, og da den medfører, at landbrugere har adgang til flere gødningsprodukter. Den begrænser dog også muligheden for at købe gødningsprodukter på tværs af grænser i det indre marked. Det indre marked er endnu mere fragmenteret hvad angår kulstoffattig mineralsk gødning og biobaseret (organisk) gødning, hvor der skabes endnu en hindring på grund af den lavere grad af produktstandardisering og de komplicerede lovgivningsmæssige rammer.

I 2022 oprettede Kommissionen Markedsobservationscentret for Gødningsstoffer 11 , som har ført til større gennemsigtighed på markedet, navnlig gennem offentliggørelse af aktuelle og ajourførte oplysninger om priser og handel med mineralsk gødning i EU. De fremskridt, der er gjort, har dog ikke været nok til at give landbrugere fuld klarhed og forudsigelighed med hensyn til deres indkøb.

3.Formål

Denne handlingsplan viderefører tidligere arbejde, men i en mere presserende kontekst med hensyn til geopolitik, handel og den cirkulære økonomi. Inden for rammerne af EU's bredere mål med hensyn til konkurrenceevne, strategisk autonomi, fødevaresikring, bæredygtighed og klimaneutralitet, vedrører handlingsplanen for gødning alle led i værdikæden: fra produktionen i EU's gødningsindustri til EU-landbrugernes endelige anvendelse, hvor både produktion og anvendelse påvirkes af internationale dynamikker på inputmarkedet. Svarene skal dække hele værdikæden fra udbud til efterspørgsel.

Med handlingsplanen er det formålet at oprette et partnerskab mellem gødningsproducenter og landbrugere, hvorved alle aktører på EU-plan og nationalt plan skal mobiliseres for at gennemføre kortsigtede handlinger, der har til formål at fremme prisoverkommeligheden og forsyningssikkerheden. Handlingsplanen er udarbejdet inden for rammerne af en mellem- til langsigtet strategi, der er udformet med henblik på at støtte produktionen inden for EU, fremme en mere effektiv og bæredygtig anvendelse af næringsstoffer og fremme omstillingen til kulstoffattig og cirkulær gødning.

Handlingsplanen for gødning har tre gensidigt forstærkende formål:

1.øge tilgængeligheden og prisoverkommeligheden for gødning

2.styrke EU's åbne strategiske autonomi og modstandsdygtighed ved at fremme produktionen inden for EU, diversificere forsyningen, sikre en bæredygtig næringsstofforvaltning og fremskynde omstillingen til dekarbonisering , og

3.styrke gennemsigtigheden og dialogen i hele forsyningskæden for gødning.

4.Centrale indsatsområder

Handlingsplanen opfylder formålene gennem to typer foranstaltninger: kortsigtede foranstaltninger, som afhjælper de pludselige geopolitiske forstyrrelser, der påvirker tilgængeligheden og prisoverkommeligheden af gødning for europæiske landbrugere, og langsigtede foranstaltninger, der fremmer den strukturelle omstilling af den europæiske forsyningskæde for gødning og næringsstofudnyttelsen.

Foranstaltninger, der har til formål at øge tilgængeligheden og prisoverkommeligheden på kort sigt, vil være et springbræt til indsatsen på længere sigt.

4.1. Forbedring af landbrugernes adgang til prisoverkommelig gødning: kortsigtede foranstaltninger

I de kommende uger og måneder vil de europæiske landbrugere skulle træffe svære beslutninger om den næste såperiode for høsten i 2027 under vanskelige økonomiske omstændigheder. Derfor er det nødvendigt, at der straks træffes foranstaltninger. For at mindske presset med hensyn til de omkostninger og priser, der er forbundet med produktionen af gødning, og sikre forsyningen til landbrugere og EU-gødningsindustrien, foreslås følgende kortsigtede foranstaltninger:

For at sikre den øjeblikkelige likviditet og opretholde landbrugsproduktionen er det nødvendigt at yde målrettet ekstraordinær støtte til de europæiske landbrugere, der er hårdest ramt, gennem eksisterende kriseinstrumenter under den fælles landbrugspolitik. Kommissionen vil snart fremsætte et forslag om at mobilisere EU-budgettet for at øge landbrugsreserven med et betydeligt beløb for at afhjælpe situationen for landbrugerne.

For at sikre forudsigelighed og stabilitet og for at fremme samarbejdet i hele værdikæden vil Kommissionen iværksætte et EU-partnerskab om værdikæden for gødning mellem gødningsproducenter, landbrugere, andre berørte interessenter og medlemsstaterne. Formålet med et sådant partnerskab er at: i) sikre tilgængeligheden og prisoverkommeligheden af hjemligt produceret gødning for EU-landbrugere, ii) øge forudsigeligheden for både producenter og brugere og iii) støtte dekarboniseringen af EU's gødningsindustri under hensyntagen til EU's energi- og klimamål. Når partnerskabet er blevet iværksat, vil det tage form af møder med politiske drøftelser. Der vil blive fastsat passende garantier for at sikre overholdelsen af EU's konkurrenceregler under sådanne møder og for så vidt angår resultater.

For at imødegå de virkninger krisen i Mellemøsten har på de hårdest ramte sektorer, vedtog Kommissionen den 29. april 2026 midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte 12 , som supplerer de eksisterende statsstøtteregler. Medlemsstaterne kan anvende disse midlertidige rammebestemmelser for at støtte virksomheder, der er aktive inden for primærproduktionen af landbrugsprodukter, og som direkte eller indirekte påvirkes af konflikten i Mellemøsten, for at afbøde konsekvenserne af ekstraordinært kraftige stigninger i brændstof- og gødningspriserne.

For at yde yderligere støtte på kort sigt vil Kommissionen fremlægge en målrettet pakke om den fælles landbrugspolitik, der giver medlemsstaterne mulighed for at gøre størst mulig brug af den støtte, der er til rådighed under de nuværende strategiske planer under den fælles landbrugspolitik. Kommissionen vil:

·fremlægge et forslag om en foranstaltning inden for den eksisterende finansieringsramme for den fælles landbrugspolitik, der skal skabe likviditetsstøtte for landbrugere efter behov, og fremlægge et forslag om at gøre forskudsbetalinger til støttemodtagere mere fleksible for at give landbrugere mulighed for fortsat at opfylde deres økonomiske forpligtelser over for banker og inputleverandører under de nuværende særlige omstændigheder

·anbefale, at medlemsstaterne under deres strategiske planer under den fælles landbrugspolitik udvikler og finansierer en ny eller tilpasser en eksisterende bio-ordning eller miljø- og klimavenlig landbrugsforanstaltning for at forbedre effektiviteten af gødning, fremme en bæredygtig udnyttelse af genanvendte næringsstoffer og styrke bedrifternes modstandsdygtighed, herunder, hvis det er relevant, ved at omprogrammere og udvikle målrettede interventioner

·anbefale, at medlemsstaterne øger finansieringen inden for de eksisterende finansieringsrammer for den fælles landbrugspolitik med hensyn til investeringsforanstaltninger til støtte for en mere effektiv og bæredygtig anvendelse af gødning (såsom økologisk landbrug, præcisionslandbrug osv.).

Disse forslag vil give medlemsstaterne mulighed for at yde hurtig og ekstraordinær hjælp inden udgangen af den nuværende periode (2027) og sikre, at midler under den fælles landbrugspolitik effektivt støtter landbrugere under den nuværende krise.

Kommissionen vil også samle og formidle en informationspakke til medlemsstaterne om værktøjer, der er til rådighed for landbrugere, og relevante videnressourcer via EU-netværket for den fælles landbrugspolitik 13 og via en særlig publikation om forsknings- og innovationsresultater fra Horisont Europa vedrørende biobaseret gødning.

Medlemsstaterne har inden for rammerne af eksisterende fonde, navnlig samhørighedsfonde, mulighed for at støtte produktionen af bæredygtig biogas og biomethan i overensstemmelse med meddelelsen "AccelerateEU – Energiunionen – Sikker energi til overkommelige priser gennem en fremskyndet indsats" 14 , samtidig med at de fremskynder gennemførelsen af de relevante foranstaltninger, der allerede indgår i deres genopretnings- og resiliensplaner. Støtte kan ydes til projekter på bedrifter og samarbejdsprojekter, modernisering af eksisterende produktionsanlæg, tackling af de flaskehalse, der fortsat eksisterer med hensyn til tilladelser til nye faciliteter, håndtering af afgasset biomasse og transport af bæredygtige råmaterialer på tværs af regioner. Biogas kan mindske afhængigheden af energi og næringsstoffer, generere yderligere indtægter for landbrugere, skabe lokal værdi i landdistrikter og øge modstandsdygtigheden gennem cirkulære løsninger for energi og genanvendte næringsstoffer.

Derudover har medlemsstaterne i overensstemmelse med AccelerateEU-meddelelsen mulighed for at udforme målrettede, passende og midlertidige foranstaltninger, herunder indgreb i prisfastsættelsen, indkomststøtteordninger og skatteincitamenter, der har til formål at støtte energiintensive industrier, samtidig med at incitamentet til at spare energi og mindske afhængigheden af importerede fossile brændstoffer bevares. Dette kan bidrage til at stabilisere gødningsproducenternes energiomkostninger. Det vil gøre det muligt for dem at fortsætte med at producere prisoverkommelig hjemligt produceret gødning, øge sektorens konkurrencedygtighed og yderligere udnytte cirkulære og biobaserede materialer som alternative råmaterialer. Dette er i overensstemmelse med Kommissionens plan om at kortlægge den europæiske kapacitet og arbejde sammen med industrien for at tackle hindringer for udbredelsen på kort sigt.

For at gøre klar til de mere strukturerede foranstaltninger som beskrevet nedenfor vil Kommissionen undersøge mulige kortsigtede foranstaltninger til fremme af anvendelsen af afgasset biomasse, herunder forslaget om og etableringen af en reguleringsmæssig sandkasse.

Kommissionen vil regelmæssigt overvåge udviklingen på de europæiske og globale gødningsmarkeder og er klar til at overveje yderligere handelsforanstaltninger, hvor dette ville være juridisk og økonomisk berettiget og begrundet i markedsforholdene, for at forbedre adgangen til gødning fra en bredere vifte af leverandører, samtidig med at der tages hensyn til omstændighederne omkring EU-producenter samt sårbare lande, der er afhængige af import af gødning. Dette kunne bl.a. indebære en udvidelse af omfanget af gødningsprodukter, der er omfattet af den midlertidige suspension af mestbegunstigelsestoldsatsen, som Kommissionen allerede har fremsat forslag om 15 .

Kommissionen kan anmode Rådet om at aktivere forordningen om nødsituationer for det indre marked og det indre markeds modstandsdygtighed 16 (IMERA) i forbindelse med en overvågnings- eller nødsituationstilstand under hensyntagen til markedsudviklingen. Dette ville kræve, at gødning og råstoffer, der er nødvendige for produktionen af gødning, betegnes som kriserelevante varer, hvilket ville muliggøre skærpet overvågning, Kommissionens offentlige udbud på vegne af medlemsstaterne, målrettede anmodninger om oplysninger, prioriterede anmodninger, hurtigere godkendelse og foranstaltninger til udvidelse af produktionskapaciteten, samtidig med at den frie bevægelighed for gødning på det indre marked bevares.

Hvis situationen forværres yderligere med hensyn til tilgængeligheden og prisoverkommeligheden af gødning, vil Kommissionen overveje andre foranstaltninger, der kan være af midlertidig karakter.

Herudover har Kommissionen, som en del af dens umiddelbare reaktion, allerede foretaget målrettede handlinger eller meddelt om sådanne handlinger.

·Med hensyn til handelsforanstaltninger har Kommissionen den 20. februar 2026 vedtaget et forslag til Rådets forordning 17 om suspension af den fælles toldtarifs toldsatser for ammoniak, urea og visse andre kvælstofbaserede og blandede gødningsstoffer fra andre lande end Rusland og Belarus gennem toldfrie toldkontingenter i et år. Efter vedtagelsen vil denne foranstaltning styrke EU's landbrugs- og fødevaresektor og sænke omkostningerne for landbrugere og gødningsindustrien gennem en besparelse på omkring 60 mio. EUR på importafgifter.

·Mens kulstofgrænsetilpasningsmekanismen (CBAM) bliver indført gradvist, har Kommissionen indført en undtagelse fra reglerne for standardberegningen af standardværdierne: Der anvendes en fastlagt opskrivning på 1 % på CBAM-standardværdierne for gødning, hvilket er meget lavere end de opskrivninger, der anvendes på andre CBAM-varer (10 %, 20 % og 30 % i henholdsvis 2026, 2027 og 2028). Kommissionen vil gennemgå standardværdierne senest i december 2027. Kommissionen har også offentliggjort en gennemførelsesretsakt om justeringen af gratistildelingen. Denne samt andre gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter, der er nødvendige for begyndelsen af den endelige CBAM-periode, blev offentliggjort i slutningen af 2025. Disse regler giver importører den nødvendige klarhed for at kunne anslå deres CBAM-eksponering 18 . Kommissionen fremmer også adgangen til kontrollører for at gøre det lettere at erklære de faktiske værdier, hvilket sandsynligvis vil føre til en lavere CBAM-forpligtelse sammenlignet med anvendelsen af standardværdier.

·Den 22. april 2026 fremlagde Kommissionen dens meddelelse på energiområdet "AccelerateEU – Energiunionen – Sikker energi til overkommelige priser gennem en fremskyndet indsats", som har til formål øjeblikkeligt at beskytte sårbare sektorer mod høje energipriser og på længere sigt sænke energipriserne strukturelt og yde støtte til virksomheder. Med meddelelsen anerkendes den særlige situation hvad angår gødning, og der henvises i meddelelsen til betydningen af cirkulære løsninger, genanvendte næringsstoffer og det uudnyttede potentiale i biogas og biomethan.

·Kommissionen støtter opfordringerne til koordinering på internationalt plan, herunder G7- og G20 møder, med henblik på at lette omdirigeringen af forsyninger, herunder gennem alternative handelskorridorer, der øger gennemsigtigheden på markedet og sikrer, at forsyningskæder fungerer korrekt, hvilket holder handelen i gang, og der undgås uberettigede eksportrestriktioner på fødevarer og vigtigt landbrugsinput såsom gødning, samtidig med at den globale fødevaresikring styrkes.

4.2. Styrkelse af den strategiske autonomi og modstandsdygtigheden på mellemlang sigt: styrkelse af EU-produktionen, mindskelse af afhængigheden og fremskyndelse af omstillingen til dekarboniseret, kulstoffattig og cirkulær gødning

De strukturelle foranstaltninger på lang sigt bygger på den tilgang, der allerede blev afspejlet i meddelelsen fra 2022, som sikrer at forsyningssikkerheden, fødevaresikringen, den strategiske autonomi, den industrielle konkurrenceevne og bæredygtighed forfølges samlet.

Foranstaltninger til støtte for tilgængelighed og prisoverkommelighed

En reduktion af afhængigheden af fossile brændstoffer, en forøgelse af modstandsdygtigheden over for eksterne chok og udviklingen af EU's egen industri kræver tilstrækkelig produktionskapacitet, en mere bæredygtig produktion af mineralsk gødning og opskalering af alternativer baseret på kulstoffattige, cirkulære, genanvendte og biobaserede næringsstofkilder.

4.2.1. Industri, forsyning og beredskab

Gennem EU-partnerskabet om værdikæden for gødning vil Kommissionen intensivere dialogen for at identificere muligheder for at styrke og udvide produktionskapaciteten, håndtere begrænsninger på energiområdet, sikre adgangen til vigtige råmaterialer og råstoffer, fjerne operationelle flaskehalse og forbedre konkurrenceevnen.

Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten vil især fokusere på deres samarbejde med partnerlande for at fremme diversificeringen af forsyningen af ammoniak, urea og andre relevante gødningsstoffer og input for både EU og dets partnerlande i overensstemmelse med Unionens handelspolitik og sanktionsordning, samtidig med at et modstandsdygtigt produktionsgrundlag i EU opretholdes. For at diversificere forsyningen vil Kommissionen undersøge muligheden for investering i partnerlande gennem gensidigt fordelagtige partnerskaber, bl.a. under Global Gateway-tilgangen 19 og Team Europe-tilgangen 20 , der omfatter produktionen af ammoniak og biobaseret organisk gødning til lokale og regionale markeder samt EU-markeder ved hjælp af identificerede korridorer med pålidelige transport-, logistik- og opbevaringsfaciliteter. Med hensyn til grøn ammoniak kan de potentielle eller igangværende Team Europe-investeringsprojekter om produktionen af vedvarende brint i tredjelande såsom Namibia eller Paraguay nævnes som gode eksempler, hvilket potentialet for samarbejdet med Ukraine om biomethan også er. Et styrket samarbejde med vores partnere er derfor vigtigt, og der skal gøres brug af alle tilgængelige arbejdsgange såsom omfattende partnerskaber samt regionale og multilaterale fora. Med hensyn til de sydlige nabolande og partnerne i Golfstaterne kan især pagten for Middelhavsområdet skabe konkrete muligheder på kort sigt.

Kommissionen vil foretage en vurdering og på grundlag heraf håndtere og mindske de risici, der findes med hensyn til EU's adgang til kaliumkarbonat og fosfat samt fosfor- og kaliumholdig gødning, herunder ved at opretholde eller fremme produktionskapacitet i EU, sikre diversificering af importen, imødekomme moderniseringsbehov og overveje miljømæssige forhold ved at foretage passende regulatoriske ændringer, hvis det bliver nødvendigt.

Kommissionen vil vurdere mulighederne for lageropbygning og andre beredskabstiltag for vigtige gødningsstoffer og input, herunder sæsonbestemte lagre eller minimumslagre og, hvis det er relevant, fælles indkøb eller andre instrumenter for at øge modstandsdygtigheden over for eksterne chok og for at stabilisere prisudsving. Dette arbejde vil bidrage til relevante udvekslinger vedrørende EU's materielle beredskab i EU's lageropbygningsnetværk, der er oprettet under EU-strategien for opbygning af lagre 21 , andre centrale foranstaltninger under strategien for en beredskabsunion, IMERA-værktøjskassen og indsamlingen af data om lagre i henhold til de foranstaltninger om gennemsigtighed på markedet, der er foreslået nedenfor. Arbejdet vil udføres under fuld hensyntagen til nærhedsprincippet, opbevarings- og sikkerhedsbegrænsninger, en mulig indvirkning på priser og sårbare tredjelande, der er afhængige af import af gødning, og i overensstemmelse med horisontale beredskabstiltag.

4.2.2. Cirkularitet, markedsintegration og dekarbonisering

Der er et klart potentiale for at forbedre næringsstofeffektiviteten og styrke cirkulariteten inden for EU-landbrug. At lukke kredsløbet hvad angår anvendelsen af næringsstoffer og samtidig opretholde en EU-produktion er både realistisk og positivt, og det giver omkostningsbesparelser, færre forureningsrisici, forbedret ressourceeffektivitet og forsyningssikkerhed.

Kommissionen vil støtte udviklingen og udbredelsen af organisk gødning og alternativer til konventionel uorganisk gødning, navnlig biobaseret gødning, gennem genanvendelse af næringsstoffer, genvinding af fosfor og kvælstof, biomethan- og biogasmuligheder, udnyttelse af afgasset biomasse, udnyttelse af algebiomasse, mikrobielle løsninger og andre innovative teknologier. Dette arbejde vil bygge på bioøkonomistrategien 22 , gennemførelsen af direktivet om rensning af byspildevand 23 og relevante initiativer vedrørende den cirkulære økonomi, der har til formål at fremme produktionen og en sikker anvendelse af genvundne næringsstoffer og at udnytte restprodukter, affald og biprodukter i værdikæder inden for landbrug, skovbrug, akvakultur og fiskeri. Relevante foranstaltninger bliver også vurderet i lyset af den kommende retsakt om cirkulær økonomi.

Biobaseret gødning er blevet udpeget som et af de førende markeder som erstatning for traditionelle mineralske gødninger i den nylige bioøkonomiske strategi. Kommissionen vil undersøge mulighederne for at fastsætte klare definitioner for dem. Ud over at fjerne lovgivningsmæssige eller markedsmæssige hindringer vil en sådan definition være et nødvendigt første skridt for de foranstaltninger, der er beskrevet nedenfor, og som har til formål at skabe førende markeder for sådanne produkter. For at fremskynde overgangen fra fossilbaserede gødningsprodukter til cirkulære og biobaserede alternativer vil Kommissionen foreslå foranstaltninger til at øge konkurrenceevnen for og udbredelsen af biobaserede gødningsprodukter, herunder biostimulanter til planter, under hensyntagen til anbefalingerne fra alliancen for kritiske kemikalier.

I forslaget til forordningen om bioteknologi II vil Kommissionen udarbejde foranstaltninger for at skabe førende markeder for biobaserede gødningsprodukter. Formålet med at skabe sådanne førende markeder er at styrke beslutningsgrundlaget for sådanne produktionsprocesser og gøre de pågældende produkter mere økonomisk overkommelige over tid. Det vil omfatte minimumskrav til blanding af kulstoffattigt og/eller biobaseret indhold og/eller andre mekanismer på efterspørgselssiden såsom frivillige og obligatoriske mærkningsordninger.

Med hensyn til biobaseret gødning af animalsk oprindelse vil Kommissionen se på flaskehalse for oprettelsen af sådanne førende markeder, som EU-lovgivningen vil kunne forårsage. I forbindelse med evalueringen af affaldsrammedirektivet 24 vil Kommissionen vurdere foranstaltninger til forenkling af forvaltningen af animalske og andre biprodukter, herunder de produkter, der er bestemt til anvendelse i biogas- eller komposteringsanlæg, og af den landbrugsmæssige anvendelse af anaerobt nedbrudt eller komposteret husdyrgødning, navnlig hvorvidt disse produkter kan udelukkes fra direktivets anvendelsesområde. Kommissionen vil også undersøge, hvordan bestemmelserne i forordningen om animalske biprodukter kan forbedres yderligere for at lette markedsføringen og anvendelsen af biobaseret gødning af animalsk oprindelse. Kommissionen vil også fortsætte sit arbejde med videreudviklingen af forordning (EU) 2019/1009 (EU's forordning om gødningsprodukter) for at gøre det muligt at anvende en bredere vifte af biobaserede materialer i EU-gødningsprodukter og dermed fremme innovation og cirkularitet for produkter til det indre marked.

Kommissionen arbejder på at fremme udbredelsen af kulstoffattige produkter I den forbindelse er alliancen for kritiske kemikalier ved at undersøge de politiske løsningsmodeller for at skabe førende markeder for kulstoffattige produkter, herunder kvælstofgødning, med henblik på at styrke beslutningsgrundlaget for investeringer i kulstoffattig produktion. Kommissionen vil tage hensyn til alliancens anbefalinger om foranstaltninger til fremme af efterspørgslen efter lavemissionsprodukter, herunder gødningsstoffer.

Kommissionen vil også gøre det muligt for medlemsstaterne, hvor det er relevant, at anvende statsstøtteinstrumenter til at støtte landbrugerne i anvendelsen og udbredelsen af biobaserede (organiske) gødningsmidler og kulstoffattig gødning såsom de nuværende muligheder i henhold til retningslinjerne for statsstøtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter 25 og gruppefritagelsesforordningen for landbruget 26 .

EU-markedet for gødningsprodukter eksisterer side om side med nationale gødningsordninger. EU's forordning om gødningsprodukter bygger på princippet om frivillig harmonisering og giver et incitament til fri bevægelighed i hele EU for CE-mærkede gødningsprodukter, der opfylder kriterierne i nævnte forordning. Selv om produkter, der er i overensstemmelse med EU's forordning om gødningsprodukter, kan være CE-mærkede og cirkulere frit på det indre marked, kan producenterne også beslutte, at de i stedet for vil markedsføre deres gødningsprodukter i henhold til nationale regler. Eftersom EU-rammen for uorganiske gødninger har eksisteret i mange år, bør fuld harmonisering af reglerne for uorganiske gødninger undersøges for at høste den størst mulige fordel af det indre marked og give producenterne mulighed for at markedsføre deres produkter i flere medlemsstater under én enkelt ordning, hvilket vil forbedre disse produkters bevægelighed i hele Unionen. Kommissionen vil vurdere gennemførligheden af et fuldt integreret indre marked for uorganiske gødninger, eventuelt gennem en ændring af forordningen om gødningsprodukter.

For produkter, der ikke er omfattet af de harmoniserede regler, gør producenterne brug af princippet om gensidig anerkendelse, når de gør produkterne tilgængelige på andre medlemsstaters markeder. Kommissionen er ved at foretage en evaluering af forordning (EU) 2019/515 27 om gensidig anerkendelse af varer, der lovligt markedsføres i en anden medlemsstat, som omfatter en vurdering af forordningens effektivitet, når det gælder om at styrke det indre markeds funktion for ikkeharmoniserede og delvist harmoniserede varer såsom nationale gødningsprodukter. Kommissionen vil på grundlag af resultatet af denne evaluering overveje opfølgende foranstaltninger.

Med hensyn til fosfatgødninger vil Kommissionens evaluering af forordning (EU) 2019/1009 omfatte en revision af de grænseværdier for cadmium, der er fastsat i forordningen. I forbindelse med denne revision vil det blive overvejet, om det er muligt at sænke disse grænseværdier til et lavere passende niveau under hensyntagen til tilgængelige teknologier og videnskabelig dokumentation for sundheds- og miljøvirkninger samt adgangen til gødning til overkommelige priser og forsyningssikkerheden.

Kommissionen vil også støtte det videre arbejde med genvinding af fosfor og kvælstof fra organiske affaldsstrømme, herunder fra spildevand og industrielt og kommunalt slam, bioaffald, afgasset biomasse og andet affald. Kommissionen vil vurdere behovet for at fastsætte mål for genanvendelse af næringsstoffer, men vil samtidig være realistisk med hensyn til, hvad der kan opnås.

4.2.3. Kulstof-prissætning og industriel støtte

EU's emissionshandelssystem 28 har nedbragt emissionerne og tilskyndet til investeringer i industriel dekarbonisering. Som supplement til systemet sikrer CBAM, at EU-industrien ikke udsættes for risikoen for kulstoflækage. Det er afgørende, at denne strategi fastholdes, da den har sikret, at klima- og industripolitikken går hånd i hånd. Kommissionen vil forbedre mekanismen yderligere, herunder ved at samarbejde med Europa-Parlamentet og Rådet om sine forslag til håndtering af mulige risici for omgåelse af CBAM således at den også effektivt støtter EU's gødningssektor og dermed mindsker importafhængigheden i EU's landbrugssektor som helhed.

Hvis landbrugerne i EU gøres til en del af beslutningsgrundlaget for indenlandsk producerede gødningsstoffer ved at levere organiske råstoffer til øget produktion af biobaserede (organiske) gødningsstoffer, vil det mindske afhængigheden og sårbarhederne, stimulere efterspørgslen og samtidig øge prisoverkommeligheden, tilgængeligheden og forudsigeligheden.

Senest i juli 2026 vil Kommissionen vedtage et lovgivningsforslag om en revision af EU's emissionshandelssystem (ETS). Kommissionen vil inden for rammerne af revisionen af ETS overveje de bedst mulige metoder til at støtte beslutningsgrundlaget for industriel dekarbonisering i alle ETS-sektorer under hensyntagen til den særlige situation, der gør sig gældende i værdikæden for gødning. Uden at foregribe revisionen vil der blive gennemført en vurdering af mulighederne for at sikre, at enhver yderligere fleksibilitet for industrien er betinget af øget dekarboniseret hjemlig produktion og desuden af støtte til produktionen af biobaseret (organisk) og cirkulær gødning og af sikring af adgangen til hjemligt producerede gødning til overkommelige priser i Europa. I den forbindelse vil der blive taget hensyn til de særlige udfordringer og ekstraomkostninger, som landbrugerne i regionerne i den yderste periferi står over for, når de køber gødning fra fastlandet i EU, som importeres fra tredjelande.

Som bebudet i AccelerateEU vil Kommissionen derudover bistå medlemsstater, der ønsker at undersøge anvendelsen af indtægter fra EU ETS til målrettede foranstaltninger, der tiltrækker og fremskynder investeringer i bl.a. industriel dekarbonisering og cirkulær anvendelse i senere led. Dette kan omfatte investeringer, der har til formål at dekarbonisere gødningsproduktionen, samt cirkulære løsninger såsom en øget anvendelse af genanvendte næringsstoffer. Kommissionen opfordrer fortsat medlemsstaterne til at undersøge sådanne tildelinger af ETS-indtægter.

4.2.4. Finansiering af forskning, innovation og modernisering

Investeringer i innovation og industriel opskalering af dekarboniserede gødningsproduktionsprocesser er af afgørende betydning. Sådanne investeringer bør fortsat være berettigede til støtte fra Innovationsfonden 29 og Den Europæiske Brintbank og bør også være berettigede til støtte fra den foreslåede bank for industriel dekarbonisering i overensstemmelse med vilkårene for fremtidige finansieringsmuligheder. Gødningsstoffer er sammenlignet med andre energiintensive sektorer imidlertid ikke tilstrækkeligt repræsenteret i de støttede projekter. Kommissionen vil fortsætte samarbejdet med gødningsindustrien og fremlægge oplysninger om relevante finansieringsmuligheder, herunder for dekarboniseringsprojekter af høj kvalitet, for at forbedre sektorens adgang til finansiering af dekarboniseringsprojekter.

Kommissionen vil gøre brug af eksisterende programmer, herunder Horisont Europa, og fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa ("fællesforetagendet CBE") 30 og samtidig undersøge bidraget fra værktøjet til koordinering af konkurrenceevnen (competitiveness coordination tool, CCT) 31 og fremtidige finansieringsprogrammer, der foreslås under den næste flerårige finansielle ramme. Under fællesforetagendet CBE samarbejder Kommissionen med industrien ved at finansiere flagskibsprojekter for indførelse af biobaseret gødning. Inden for rammerne af det offentlig-private partnerskab er Kommissionen ved at oprette Den Europæiske Gruppe for Udbredelse af Bioøkonomiske Investeringer (European Bioeconomy Investment Deployment Group) 32 , der blev bebudet i den bioøkonomiske strategi, for at tiltrække koordinerede investeringer med henblik på opskalering af f.eks. biobaseret gødning.

I forbindelse med den kommende revision af ETS og pakken om energiunionen vil Kommissionen vurdere muligheden for fra 2028 at udnytte Innovationsfonden og den bredere ramme for dekarbonisering af industrien for at støtte projekter med en tydelig europæisk merværdi. Den fremtidige Europæiske Fond for Konkurrenceevne (ECF) 33 kan også bidrage til dette mål, navnlig gennem dens dekarboniseringsområde. Kommissionen arbejder på to mulige pilotprojekter for værktøjet til koordinering af konkurrenceevnen om mere moderne og kulstoffattige produktionsmetoder for ammoniak og biobaseret gødning.

Kommissionen er rede til at støtte medlemsstaterne i, hvor det er relevant, at anvende statsstøtteinstrumenter, herunder rammebestemmelserne for statsstøtte i forbindelse med aftalen om ren industri (Clean Industrial Deal State Aid Framework, CISAF) 34 , vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse (Important Project of Common European Interest, IPCEI), retningslinjerne for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi (Climate, Energy and Environmental Aid Guidelines, CEEAG) 35 , den generelle gruppefritagelsesforordning og rammebestemmelserne for statsstøtte til forskning og udvikling og innovation 36 . Kommissionen overvåger løbende markedsudviklingen for at sikre, at dens statsstøtteregler er egnede til formålet, herunder til oprettelse af førende markeder for biobaserede (organiske) gødningsmidler og kulstoffattig gødning og transport af næringsstoffer.

Den fælles landbrugspolitik og samhørighedspolitikken mobiliseres for at sikre adgangen til gødning til overkommelige priser

Landbrugerne i EU's regioner, herunder fjerntliggende regioner og regioner i den yderste periferi, kan drage fordel af samhørighedspolitiske tiltag, som kan styrke værdikæden for gødning på flere måder med fokus på territoriale specifikke behov, da samhørighedspolitikken kan støtte:

Øudviklingen af anlæg til opsamling og behandling af spildevand og til særskilt indsamling og behandling af kommunalt bioaffald, herunder gennem anaerob nedbrydning. Dette kan i høj grad øge udnyttelsen af slam og bioaffald, genvindingen af næringsstoffer og øge den strategiske autonomi for den europæiske produktion af gødningsmidler

Ø anvendelsen af alternativer til konventionelle gødningsmidler, navnlig organiske og biobaserede gødningsmidler, især fra behandling og nyttiggørelse af slam fra rensningsanlæg og kommunalt bioaffald, fra biogasproduktion og fosfor- og kvælstofgenvinding

Ø fremme af SMV'ers vækst og konkurrenceevne i gødningssektoren, herunder kompetencer og forskning og innovation.

På grundlag af midtvejsevalueringen af samhørighedspolitikken opfordrer Kommissionen aktivt medlemsstaterne til at udnytte disse muligheder for at støtte investeringer og foranstaltninger i forbindelse med gødningssektoren og forbundne aktiviteter med støtte fra platforme for teknisk bistand og relevante netværk 37 .

Den fælles landbrugspolitik kan afhjælpe situationen for landbrugerne på mange måder:

Østøtteordninger til forbedring af gødningseffektiviteten og anvendelse af organisk gødning som erstatning for kunstgødning, hvor det er muligt

Øinvesteringer i materiale for præcisionslandbrug eller i genanvendelse af næringsstoffer såsom biogastanke

Ørådgivningstjenester for planer for næringsstofforvaltning på bedriftsniveau.

Den foreslåede målrettede pakke under den fælles landbrugspolitik vil fremme disse muligheder og stille yderligere midler til rådighed til støtte for landbrugerne, navnlig en ny likviditetsstøtteforanstaltning.

Tiltag til at støtte landbrugere

4.2.5. Bedre næringsstofforvaltning

For landbrugerne er det afgørende at have adgang til gødning til overkommelige priser. Omstillingen kræver også bedre overensstemmelse mellem næringsstofforsyning og næringsstofbehov, både i EU og på bedriftsniveau, gennem mere effektiv næringsstofanvendelse på bedrifterne. Kommissionen vil derfor fremme bevægeligheden for næringsstoffer fra regioner med strukturelle overskud til regioner med næringsstofbehov på det indre marked, samtidig med at der tages hensyn til miljømæssige begrænsninger, og vil opfordre medlemsstaterne til at gøre det samme. Dette vil blive afspejlet i husdyrstrategien i tråd med visionen for landbrug og fødevarer 38 under hensyntagen til forarbejdningskapacitet, regionale næringsstofbehov og de forskellige relevante foranstaltninger inden for rammerne af planen for at fremme transport eller mindske lovgivningsmæssige flaskehalse. Det kan omfatte inddragelse af eksisterende ekspertgrupper, netværk og platforme for at gøre det lettere at bringe aktørerne i overskuds- og underskudsregioner sammen.

4.2.6. Støtte til næringsstofeffektive landbrugsmetoder

Næringsstofeffektive landbrugsmetoder, som øger effektiviteten af næringsstofudnyttelsen og bedrifternes modstandsdygtighed, skal styrkes og udbredes i større målestok. Dette omfatter effektiv gødskning, præcisionsgødskning, herunder ved at anvende digitale værktøjer, satellitdata og droner, planlægning af næringsstofforvaltning, agronomisk innovation og naturbaserede løsninger, herunder økologisk landbrug og agroøkologisk drift.

Inden for rammerne af den nuværende fælles landbrugspolitik støttes allerede investeringer i præcisionslandbrug og forbedringer af næringsstofforvaltningen på bedriftsniveau. Disse bestræbelser bør videreføres inden for rammerne af den fremtidige fælles landbrugspolitik 39 som led i planerne for nationalt og regionalt partnerskab 40 . Horisont Europa 41 , missionen om en jordpagt og dens netværk af levende laboratorier og den fremtidige Europæiske Fond for Konkurrenceevne vil også støtte foranstaltninger til fremme af konkurrenceevnen, forskning og innovation i landbruget. Udviklingen af værktøjer og rammer såsom bæredygtighedskompasset for bedrifter 42 eller bistandsværktøjskassen for næringsstoffer 43 vil give landbrugerne nyttige oplysninger til at forbedre effektiviteten af næringsstofanvendelsen og reducere næringsstoftabet.

For at hjælpe landbrugerne med at anvende næringsstoffer mere bæredygtigt og omkostningseffektivt opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til at udvide deres bedriftsrådgivningstjenester til at omfatte bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og omfattende anvendelse af næringsstofforvaltnings- og overvågningsordninger på bedriften såsom bedriftsbæredygtighedsinstrumentet for næringsstoffer (Farm Sustainability Tool, FaST).

Kommissionen vil, i overensstemmelse med sit forslag, fremsætte nationale henstillinger vedrørende den fælles landbrugspolitik (samt andre relevante dokumenter) for at støtte medlemsstaterne i udarbejdelsen af deres fremtidige planer for nationalt og regionalt partnerskab for 2028-2034. Disse henstillinger kan omfatte støtte til at forbedre næringsstofeffektiviteten og forbedre landbrugsmetoder, der bevarer og forbedrer jordens naturlige frugtbarhed og mindsker afhængigheden af mineralsk gødning, såsom økologisk landbrug, vekseldrift og afgrødediversificering, kvælstofbindende afgrøder, grønt plantedække osv. Støtten vil sigte mod at fremme en sådan praksis og samtidig sikre overkommelige fødevarepriser for forbrugerne.

Kommissionen vil som foreslået støtte medlemsstaterne i udformningen af relevante landbrugspolitiske foranstaltninger til forbedring af næringsstofforvaltningen under den fremtidige fælles landbrugspolitik. Medlemsstaterne kan f.eks. udforme en særlig ordning for omstilling til effektivitet med fokus på næringsstoffer som led i miljø- og klimavenlige landbrugsforanstaltninger. Denne omstillingsordning kan f.eks. omfatte: i) gennemførelse af næringsstofbalancer ii) mål for kvælstofoverskud og/eller erstatning af kunstgødning iii) uddannelse iv) afgrødeskifte/afgrødediversificering og v) investeringer i sensorer og maskiner til præcisionslandbrug.

Kommissionen vil også fremme dyrkningen af kvælstofbindende afgrøder som led i den kommende proteinplan, der er bebudet i visionen for landbrug og fødevarer.

4.2.7. Reguleringsmæssige instrumenter og supplerende indkomstmuligheder

Takket være den nylige ændring af EU's nitratdirektiv 44 har landbrugere i nitratsårbare zoner mulighed for at erstatte flere mineralske gødningsstoffer med RENURE-materialer (genvundet kvælstof fra husdyrgødning, REcovered Nitrogen from manURE), uden at det går ud over vandbeskyttelsen. Medlemsstaterne kan allerede indarbejde denne nye mulighed i deres respektive handlingsprogrammer i henhold til nitratdirektivet.

Kommissionen arbejder på at udvide denne mulighed til at omfatte afgasset biomasse, eftersom afgasset biomasse er mere effektivt end ubehandlet husdyrgødning, såsom visse typer flydende afgasset biomasse, hvor potentialet for at opfylde kvalitetskriterierne er lovende, ved at udvide retsakten om RENURE med passende miljøbeskyttelsesforanstaltninger. Det forberedende arbejde i denne retning er allerede i gang med henblik på at finde løsninger på stedet inden næste vækstsæson.

Kommissionen vil også om kort tid offentliggøre evalueringen af nitratdirektivet, hvor mulighederne for at identificere effektiv bedste praksis og forenklingspotentiale undersøges. Den vil følge op på denne evaluering ved at præcisere, hvordan regler, der påvirker bedrifternes levedygtighed, såsom kalenderbaseret landbrug, registrering og gødningsplanlægning for små bedrifter, skal gennemføres for at hjælpe medlemsstaterne med at gennemføre direktivet mere forholdsmæssigt og i overensstemmelse med klimaforholdene.

Derudover vil Kommissionen hvert fjerde år offentliggøre sin rapport om gennemførelsen af nitratdirektivet.

Desuden vil EU's strategi for vandresiliens snart stille en bistandsværktøjskasse til rådighed for medlemsstaterne, der skal hjælpe dem med at anlægge en sammenhængende og effektiv tilgang til næringsstofforvaltning under hensyntagen til alle næringsstofinput og -output på vandområdeniveau.

Landbrugsmetoder, der øger jordens indhold af organisk materiale og reducerer jordens emissioner, gavner jordens frugtbarhed på lang sigt og bidrager til at reducere brugen af gødning. Ved at fastsætte EU-kvalitetskriterier og fastlægge overvågnings- og rapporteringsprocedurer har forordningen om kulstoffjernelse og kulstofbindende dyrkning 45 til formål at lette frivillige investeringer i kulstofbindende dyrkning og give landbrugerne yderligere indtægter. Kommissionen er i øjeblikket ved at udarbejde certificeringsmetoder for kulstoffjernelse og reduktion af jordemissioner inden for landbruget og skovlandbruget.

Kommissionen vil undersøge, hvordan der kan sikres tættere konvergens mellem EU-certificeringsrammen for permanent kulstoffjernelse, kulstofbindende dyrkning ("EU-certificeringsrammen") og kulstoflagring i produkter og gødningsplanen ved at skabe veje, der vil gøre det muligt at anvende ETS-indtægter og kulstofbindende dyrkning til at belønne landbrugernes mere effektive anvendelse af gødningsmidler, herunder genanvendte næringsstoffer og kulstoffattig gødning. Dette vil skabe en forretningsmodel for kulstofbindende dyrkning med stabile og solide markedsudsigter for kulstofkreditter i landbruget, som vil kunne skabe strukturel og langsigtet markedsefterspørgsel og udgøre en betydelig yderligere indtægtskilde for landbrugerne.

For at fremskynde opskaleringen vil Kommissionen overveje at iværksætte en EU-dækkende indkaldelse af projekter vedrørende kulstoffjernelse og kulstofbindende dyrkning under EU-certificeringsrammen, der vil kompensere landbrugerne for en mere effektiv anvendelse af gødning og kompensere dem for de yderligere omkostninger ved biobaserede (organiske) og kulstoffattige gødninger. For at styrke en tilgang med offentlig-private partnerskaber og tiltrække private virksomheders investeringer i projekter inden for rammerne af EU-certificeringsrammen kan yderligere støtte fra medlemsstaterne eller et bidrag fra den fremtidige Europæiske Fond for Konkurrenceevne overvejes. For at gøre kulstoffjernelse og kulstofbindende dyrkning mere attraktivt bør den kommende revision af certificeringsmetoderne for kulstoffjernelse og kulstofbindende dyrkning tilpasse anvendelsesområdet og additionaliteten, således at kulstofkreditmarkedet effektivt kan fremme bedre næringsstofforvaltning og øget anvendelse af biobaserede (organiske) og kulstoffattige gødninger.

FORANSTALTNINGER TIL FREMME AF FORUDSIGELIGHED

4.3. Styrkelse af gennemsigtigheden, dialogen og politikudformningsevidensen i hele forsyningskæden for gødning

Et velfungerende gødningsmarked kræver bedre information, øget markedskendskab og en struktureret dialog mellem politiske beslutningstagere og interessenter i hele værdikæden. Flere på hinanden følgende chok på gødningsmarkedet har vist værdien af, at der foreligger ajourførte data om priser, fragt, energiomkostninger, import, produktionsafbrydelser, lagre og kapacitetsudnyttelse. De har også understreget behovet for tydeligere dokumentation for, hvordan omkostningerne – sammen med de EU-politikker, der påvirker dem – føres videre til landbrugerne. Øget markedsgennemsigtighed i overensstemmelse med konkurrencereglerne, styrket dialog med interessenterne og udvikling af analytiske værktøjer kan fremme både øjeblikkelige indsatser og en bedre langsigtet politikudformning.

Derfor afholdt Kommissionen den 13. april 2026 en dialog på højt plan om gødningsmidler, hvori gødningsindustrien, landbrugere og andre relevante interessenter i kæden deltog. Sådanne politikdialoger, der udvides til at omfatte medlemsstaterne, vil fortsat blive afholdt til støtte for partnerskabet for at drøfte de lovgivningsmæssige og finansielle begrænsninger, der påvirker forsyningen, produktionen, markedsføringen og anvendelsen af gødningsmidler, med særligt fokus på biobaserede og genanvendte gødningsprodukter, kulstoffattig gødning og de barrierer, der står i vejen for landbrugernes beslutninger om anvendelse.

Kommissionen vil også arbejde for at øge gennemsigtigheden på gødningsmarkedet og kapaciteten til tidlig varsling. Dertil hører også sikring af tilgængeligheden af ajourførte og pålidelige oplysninger for de vigtigste gødningsprodukter pr. medlemsstat om produktionsmængder og produktionskapacitet, salgspriser og lagre med henblik på at forbedre det indre markeds funktion, samtidig med at EU's konkurrenceregler, forretningshemmeligheder og behovet for at minimere den administrative byrde for både virksomheder og offentlige myndigheder overholdes fuldt ud. Hvis de oplysninger, der er indsamlet på anden vis, fortsat er utilstrækkelige, vil Kommissionen navnlig foreslå, at der i forordningen om gødningsprodukter eller enhver anden relevant retsakt medtages en forholdsmæssig ramme for systematisk indsamling af markedsoplysninger. Øget markedsgennemsigtighed, eventuelt gennem uafhængige prisbenchmarks, vil skabe et mere solidt grundlag for futuresmarkeder og andre risikoafdækningsinstrumenter og hjælpe interessenter i hele forsyningskæden for gødning med at håndtere eksponeringen for prisvolatilitet.

Markedsobservationscentret for Gødningsstoffer vil fungere som den vigtigste platform for markedsoplysninger, udveksling af prisdata og indsamling af dokumentation. Dets rolle vil blive styrket ved at forbedre indsamlingen af data om markedets funktion, priser og lagre. Det vil indgå i beredskabsforanstaltninger, gennemførelse og opfølgning i henhold til denne handlingsplan.

Kommissionen vil fortsat overvåge konkurrencen på EU's gødningsmarked og anvende konkurrenceretlige instrumenter, hvis det er relevant. Den vil fortsat være opmærksom på eventuelle tegn på konkurrencebegrænsende aftaler eller praksis i gødningssektoren.

Der er også behov for et stærkere evidensgrundlag for indvirkningen af de lovgivningsmæssige rammer for gødning på landbrugerne. Kommissionen vil derfor foretage en tilbundsgående evaluering af, hvordan omkostningerne i forbindelse med CBAM og ETS lægges over på de gødningspriser, som landbrugerne betaler, og i sidste ende på fødevarepriserne. Det vil forbedre evidensgrundlaget for prisudviklingen på bedriftsniveau mere generelt.

På globalt plan vil EU fortsat engagere sig i internationale samarbejdsrammer såsom landbrugsmarkedsinformationssystemet (AMIS) og fremme markedsgennemsigtighed og koordinering på de globale landbrugsfødevaremarkeder. Kommissionen er fast besluttet på at forsyne AMIS-sekretariatet med alle de data og al den støtte, der er nødvendig for at overvåge gødningsmarkederne.

Konklusion

I denne meddelelse angives en række virkningsfulde foranstaltninger til at håndtere den nuværende stigning i gødningspriserne og sikre forsyningerne i de kommende år. Den har til formål at støtte landbrugerne og fødevaresikkerheden på kort sigt, men indeholder også foranstaltninger på mellemlang sigt for at fremskynde fremkomsten af et marked for dekarboniseret og hjemligt produceret biogødning til overkommelige priser og at sikre den hjemlige produktionskapacitet. Det gøres ved hjælp af en række værktøjer: regulering, finansielle foranstaltninger, markedsincitamenter og kulstofprissætning. Målet er at styrke værdikæden for gødning og næringsstofforvaltningen, hvor europæiske producenter af gødningsprodukter og europæiske landbrugere arbejder sammen i partnerskab for at drage fordel af større modstandsdygtighed, større forudsigelighed og i sidste ende større værdi, der skabes i Europa.

Foranstaltningerne i denne meddelelse vil blive gennemført som anført i tidsplanen, og Kommissionen vil sætte sin lid til, at Parlamentet og Rådet, medlemsstaterne, og de berørte parter inden for industrien og landbruget gennemfører foranstaltningerne i praksis. Den vil anvende Markedsobservationscentret for Gødningsstoffer, løbende dialog og de relevante analytiske og sektorspecifikke processer til at støtte gennemførelse, beredskab, indsamling af dokumentation og overvågning.

Gennemførelsen af denne handlingsplan vil gøre EU bedre forberedt på fremtidige chok og styrke dets position for at bidrage til de globale landbrugsfødevaresystemer.

(1)

Meddelelse fra Kommissionen, Sikring af adgang til gødning til overkommelige priser, COM(2022) 590 final/2 af 9. november 2022, EUR-Lex - 52022DC0590(01) - DA - EUR-Lex .

(2)

RESourceEU handlingsplanen – Fremskyndelse af vores strategi for kritiske råstoffer for at tilpasse os en ny virkelighed, COM/2025/945 final af 3. december 2025, EUR-Lex - 52025DC0945 - DA - EUR-Lex .

(3)

Mellem 25 % og 30 % af EU's forbrug af kvælstofgødning, omkring 35-45 % af EU's forbrug af kaliumkarbonat og omkring 70 % af EU's forbrug af fosfatholdig gødning stammer fra import, kilde: meddelelse fra Kommissionen – sikring af adgang til gødning til overkommelige priser.

(4)

https://energy.ec.europa.eu/publications/accelerateeu-energy-union-affordable-and-secure-energy-through-accelerated-action_da .

(5)

I 2024 og 2025 tegnede de sig for lidt mere end 7 % af inputomkostningerne i EU's landbrugssektor efter en rekordværdi i 2022 på næsten 9 %, Eurostat, landøkonomiske regnskabsoplysninger.

(6)

Datanet for bedriftsbæredygtighed (DNBB), gødningspriser udgør 24 % af mellemproduktet og 16 % af de samlede input i 2023 for landbrugere med markafgrøder.

(7)

Kvælstoffiksering står for omkring 1,5 % af EU's CO₂-udledning (ca. 50-60 Mt CO₂ om året).

(8)

Kulstofgrænsetilpasningsmekanisme – Beskatning og Toldunion , indførelsen af CBAM i den endelige periode skete i 2026. Mekanismen vil blive revurderet i en rapport i 2027.

(9)

https://www.fao.org/newsroom/detail/fao-chief-economist-warns-of-severe-global-food-security-risks-from-disruption-to-strait-of-hormuz-trade-corridor/en .

(10)

Forordning (EU) 2019/1009.

(11)

Gødning – Landbrug og Udvikling af Landdistrikter – Europa-Kommissionen .

(12)

https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/ip_26_894 .

(13)

EU-netværket for den fælles landbrugspolitik .

(14)

Meddelelse fra Kommissionen til Europa, AccelerateEU – Energiunionen – Sikker energi til overkommelige priser gennem en fremskyndet indsats, COM(2026) 370 final.

(15)

(16)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/2747 af 9. oktober 2024 om fastlæggelse af en ramme for foranstaltninger vedrørende en nødsituation for det indre marked og det indre markeds modstandsdygtighed og om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2679/98 (forordningen om nødsituationer for det indre marked og det indre markeds modstandsdygtighed) (EØS-relevant tekst), Forordning - EU - 2024/2747 - DA - EUR-Lex , der finder anvendelse fra den 29. maj 2026.

(17)

(18)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/2620 . For året 2026 offentliggøres kvartalspriserne på CBAM-webportalen .

(19)

Global Gateway – Europa-Kommissionen .

(20)

Team Europe-initiativer - Internationale Partnerskaber - Europa-Kommissionen .

(21)

Lageropbygning – Civilbeskyttelse og Humanitære Bistandsforanstaltninger på Europæisk Plan .

(22)

En strategisk ramme for en konkurrencedygtig og bæredygtig bioøkonomi i EU, COM(2025) 960 final, EUR-Lex – 52025DC0960 – DA – EUR-Lex .

(23)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/3019 af 27. november 2024 om rensning af byspildevand (omarbejdning) (EØS-relevant tekst), Direktiv – EU – 2024/3019 – DA - EUR-Lex .

(24)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EØS-relevant tekst), EUR-Lex - 02008L0098-20251016 - DA - EUR-Lex .

(25)

Meddelelse fra Kommissionen – Retningslinjer for statsstøtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter (EUT C 485 af 21.12.2022, s. 1, EUR-Lex – 02022XC1221(01)-20240305 – DA – EUR-Lex ).

(26)

Kommissionens forordning (EU) 2022/2472 af 14. december 2022 om forenelighed med det indre marked efter artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde af visse kategorier af støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter (EUT L 327 af 21.12.2022, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2022/2472/oj ).

(27)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/515 af 19. marts 2019 om gensidig anerkendelse af varer, der lovligt markedsføres i en anden medlemsstat, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 764/2008 (EØS-relevant tekst).

(28)

EU's emissionshandelssystem (EU ETS) – Klimaindsats – Europa-Kommissionen .

(29)

Innovationsfonden – Klimaindsats – Europa-Kommissionen .

(30)

Startside | Fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa (CBE JU) .

(31)

Konkurrenceevnekompas – Europa-Kommissionen .

(32)

European Bioeconomy Investment Deployment Group: building the financial backbone of Europe's bio-based future | Fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa (CBE JU) .

(33)

Growth – European Competitiveness Fund: helping Europe invest smarter, compete stronger and respond faster to geopolitical challenges .

(34)

Meddelelse fra Kommissionen – Rammebestemmelser for statsstøtteforanstaltninger til støtte for aftalen om ren industri (Rammebestemmelser for statsstøtte i forbindelse med aftalen om ren industri) C/2025/3602.

(35)

Meddelelse fra Kommissionen – Retningslinjer for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi 2022, C-2022/481, EUR-Lex – 52022XC0218(03) – DA – EUR-Lex .

(36)

Meddelelse fra Kommissionen Rammebestemmelser for statsstøtte til forskning og udvikling og innovation 2022/C 414/01, C/2022/7388, EUR-Lex – 52022XC1028(03) – DA – EUR-Lex .

(37)

Såsom Praksisfællesskabet Samhørighed for omstilling (Cohesion for Transitions, C4T) eller det europæiske net af miljø- og forvaltningsmyndigheder (ENEA-MA).

(38)

En vision for landbrug og fødevarer – Sammen skaber vi en attraktiv landbrugs- og fødevaresektor i EU for de kommende generationer, COM(2025) 75 final af 19. februar 2025, EUR-Lex - 52025DC0075 – DA – EUR-Lex .

(39)

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for gennemførelsen af EU-støtte til den fælles landbrugspolitik for perioden 2028-2034, COM(2025) 560 final, EUR-Lex – 52025PC0560 – DA.

(40)

Den Europæiske Fond for Økonomisk, Social og Territorial Samhørighed, Landbrug, Landdistrikter, Fiskeri, det Maritime Område, Velstand og Sikkerhed – Europa-Kommissionen .

(41)

Horisont Europa – EU's finansieringsprogram for forskning og innovation .

(42)

Formålet med bæredygtighedskompasset for bedrifter, er, som det blev bebudet i visionen for landbrug og fødevarer, at forenkle overholdelsen ved at tillade, at landbrugere, der vælger at deltage, kun overvåger og registrerer bæredygtighedsdata én gang og ved at lette datadeling med offentlige organer og private virksomheder. Det vil også gøre det lettere at træffe beslutninger om vedtagelse af miljø- og klimaforanstaltninger for at forbedre resultaterne på bedriftsniveau.

(43)

I sin strategi for vandresiliens bebudede Kommissionen, at den i 2026-2027 vil lancere en bistandsværktøjskasse til støtte for medlemsstaternes foranstaltninger til reduktion af næringsstofforurening, herunder gennem forbedret modellering, interaktive kort og udveksling af bedste praksis.

(44)

Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget Direktiv – 91/676 – DA – EUR-Lex .

(45)

Forordning (EU) 2024/3012.