EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 28.5.2026

COM(2026) 252 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om fremskridtene med hensyn til at nå det EU-dækkende mål for tilgængelig CO2-injektionskapacitet

Indholdsfortegnelse

1    Formålet med denne rapport    

2    Baggrund    

3    Oversigt over efterspørgsel og udbud på grundlag af medlemsstaternes skøn    

3.1    Nationale energi- og klimaplaner    

3.2    Medlemsstaternes rapporter for 2024 i henhold til artikel 21, stk. 2, i forordning (EU) 2024/1735    

3.3    Gennemsigtighed af data vedrørende lagringskapacitet efter artikel 21, stk. 1    

4    Oversigt over planlagte CO2-lagringsprojekter    

4.1    Bidrag i henhold til de 44 forpligtede enheders planer    

4.2    Oversigt over eksisterende lagringstilladelser og udkast til lagringstilladelser    

4.3    Lagringsprojekter i EU, der er anerkendt som strategiske nettonulprojekter    

5    Støtte fra EU-programmer og nationale finansieringsprogrammer    

5.1    Bidrag fra Innovationsfonden    

5.2    Bidrag fra Connecting Europe-faciliteten for energi    

5.3    Bidrag fra genopretnings- og resiliensfaciliteten    

5.4    Bidrag fra Horisont Europa    

5.5    Bidrag fra medlemsstaterne    

6    Status i 2025 og næste skridt    

7    Konklusion    

1Formålet med denne rapport

Formålet med denne rapport er at overvåge fremskridtene med at nå den CO2-injektionskapacitet i Den Europæiske Union (EU), der er omhandlet i artikel 20 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1735 af 13. juni 2024 om fastlæggelse af en ramme for foranstaltninger til styrkelse af Europas økosystem for fremstilling af nettonulteknologiprodukter.

Rapporten bygger på:

·medlemsstaternes årlige rapporter for 2024, der er indgivet i henhold til artikel 21, stk. 2, i forordning (EU) 2024/1735 1 , 2  

·de planer for 2025, der er indgivet af de 44 forpligtede enheder i henhold til artikel 23, stk. 4, i forordning (EU) 2024/1735.

Denne rapport tager også hensyn til yderligere oplysninger, der bidrager til forståelsen af det spirende marked for tjenesteydelser inden for geologisk CO2-lagring i EU, nemlig:

·de nyligt ajourførte nationale energi- og klimaplaner 3  

·industriens efterspørgsel efter EU-finansiering 4  

·de udkast til lagringstilladelser, der er indgivet af medlemsstaterne i henhold til artikel 10 i direktiv 2009/31/EF 5

·medlemsstaternes gennemførelse af deres forpligtelser i henhold til artikel 21, stk. 1, i forordning (EU) 2024/1735: i) gøre data om alle steder på deres område, hvor CO2-lagringslokaliteter kan tillades, offentligt tilgængelige, og ii) uden at kunne blive gjort erstatningsansvarlig herfor gøre alle geologiske data vedrørende nedlagte produktionsanlæg eller produktionsanlæg, hvis nedlæggelse er blevet anmeldt til den kompetente myndighed, offentligt tilgængelige.

Det er imidlertid vigtigt at bemærke, at vurderingen i denne rapport kun udgør et øjebliksbillede baseret på den rapportering, der er indgivet af medlemsstaterne og de forpligtede enheder, og som har været ufuldstændig. Et mere fuldstændigt billede vil tegne sig over tid, efterhånden som yderligere indberetninger indgives frem mod 2030.

2Baggrund 

CO2-opsamling og -lagring (CCS) er en af de vigtigste dekarboniseringsteknologier, der står til rådighed for industrier med emissioner, der er vanskelige at nedbringe, i EU. I meddelelsen "Mod en ambitiøs industriel CO2-forvaltning for EU" blev det på ny fremhævet, at industriel CO2-forvaltning spiller en central rolle med hensyn til at mindske emissioner, der er vanskelige at nedbringe, og opnå negative emissioner. I meddelelsen blev også behovet for en omfattende politik- og investeringsramme i EU for alle aspekter af industriel CO2-forvaltning beskrevet, og der skitseres en vision om et indre marked for CO2-transport- og -lagringstjenester i hele Europa senest i 2030 6 .

Draghirapporten om EU's konkurrenceevne understregede betydningen af en teknologineutral tilgang til dekarbonisering, pegede på behovet for betydelige offentlige og private investeringer og anbefalede at forlænge fremskyndelsesforanstaltninger og nødregulering for CCS-infrastruktur 7 .

Aftalen om ren industri indeholdt konkrete tiltag, der skal gøre dekarboniseringen til en drivkraft for vækst for europæisk industri, og skitserede nye foranstaltninger til støtte for skabelsen af et marked for opsamlet CO2, herunder frivillige mærker for industriprodukters kulstofintensitet. 

EU er førende både inden for CO2-opsamlingsteknologier og inden for finansiering af forskning, udvikling og innovation vedrørende CCS. EU er desuden hjemsted for verdens førende virksomhed inden for opfindelser vedrørende industriel CO2-forvaltning af høj værdi 8 , 9 . Anerkendelsen af CO2-opsamlings-, -transport-, -lagrings- og -anvendelsesteknologier i EU som nettonulteknologier 10 vil understøtte udrulningen af integrerede værdikæder for CCS og bidrage til at styrke dette industrielle lederskab.

En solid lovgivningsmæssig ramme til støtte for udrulningen af CCS i EU er ved at blive udviklet Direktiv 2009/31/EF fastlægger en retlig ramme for sikker geologisk lagring af CO2. Forordning (EU) 2024/1735 fastsætter et EU-dækkende mål for årlig injektionskapacitet på mindst 50 mio. ton CO2, som skal være opnået senest i 2030 i lagringslokaliteter, fastsætter individuelle bidrag til det EU-dækkende mål for årlig injektionskapacitet på grundlag af enhedernes andel af EU's udvinding af råolie og naturgas fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2023 og fremskynder og letter administrative procedurer, tilladelsesprocedurer og retlige procedurer for CCS-projekter, der bidrager til EU's årlige mål 11 .

Modelberegningerne i konsekvensanalysen af EU's klimamål for 2040 omfatter det EU-dækkende mål for årlig injektionskapacitet og anslår, at omkring 200 mio. ton opsamlet CO2 om året skal lagres under jorden senest i 2040 12 . Det EU-dækkende mål for årlig injektionskapacitet bør bidrage til EU's bindende mål om klimaneutralitet senest i 2050 13 , 14 .

I Kommissionens delegerede forordning (EU) 2025/1477 præciseres reglerne for identifikation af de olie- og gasproducenter med tilladelser, der skal bidrage til det EU-dækkende mål for årlig injektionskapacitet 15 . Kommissionens afgørelse (EU) 2025/1479 opregner de individuelle bidrag fra de 44 olie- og gasproducenter med tilladelser, der skal bidrage til målet 16 .

Markedet for CO2-lagringstjenester i EU er stadig nyt, men vokser hurtigt. Porthos-anlægget forventes at blive sat i drift i Nederlandene i 2026 med en injektionskapacitet på 2,5 mio. ton CO2 om året. Greensand-anlægget forventes også at blive sat i drift i 2026 med en indledende injektionskapacitet på 0,3 mio. ton CO2 om året. Ravenna CCS-projektet, der er beliggende i Italien, har siden 2024 injiceret ca. 25 000 ton CO2 om året i pilotskala og skal efter planen sættes i kommerciel drift senest i 2030. I Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde er to lagringslokaliteter beliggende i Island og Norge begyndt at injicere CO2 fra industrielle kilder i kommerciel skala i 2025 17 .

EU støtter også udviklingen af lagringslokaliteter gennem flere EU-finansieringsinstrumenter, herunder Connecting Europe-faciliteten, Horisont Europa, Innovationsfonden og genopretnings- og resiliensfaciliteten.

3Oversigt over efterspørgsel og udbud på grundlag af medlemsstaternes skøn 

3.1Nationale energi- og klimaplaner

I de nationale energi- og klimaplaner skal medlemsstaterne offentliggøre de politikker, der skal gennemføres for at nå klima- og energimålene for 2030. I 2022 opfordrede Kommissionen medlemsstaterne til i deres ajourførte nationale energi- og klimaplaner at medtage langsigtet geologisk lagring af CO2 samt de planlagte tiltag, der skal gøre det muligt for deres industrier at opfange og lagre deres procesafhængige emissioner i geologiske lagringsanlæg permanent i overensstemmelse med direktiv 2009/31/EF 18 . Medlemsstaterne blev opfordret til at tilvejebringe følgende oplysninger:

·årlig aggregeret fremskrivning af procesafhængige emissioner, der skal reduceres ved hjælp af CO2-opsamling

·årlig mængde biogent CO2 og CO2 opsamlet direkte fra luften, der vil være til rådighed til geologisk lagring af CO2

·geologisk CO2-lagringskapacitet, der kan stilles operationelt til rådighed hvert år

·årlig CO2-lagringskapacitet, der kan blive tilgængelig ved afslutningen af udnyttelsen af kulbrintereservoirer

·planlagt CO2-transportinfrastruktur

·offentlig støtte til investeringer i CO2-opsamling, -transport og -lagring

·andre foranstaltninger til støtte for udbredelsen af muligheder for langvarig geologisk CO2-lagring.

De reviderede nationale energi- og klimaplaner for perioden 2021-2030 indeholder oplysninger om den planlagte udbredelse af CCS i hver medlemsstat 19 . Kommissionens analyse af de reviderede nationale energi- og klimaplaner viser, at der senest i 2030 årligt kan opsamles i alt 35 mio. ton CO2 i EU med henblik på permanent lagring. De tal, der er angivet i de nationale energi- og klimaplaner, viser også, at 27,1 mio. ton CO2 årligt kan injiceres i lagringslokaliteter beliggende i EU senest i 2030. Dette tyder på, at der i de kommende år vil være en betydelig efterspørgsel fra industrien efter lagringslokaliteter. Kommissionen forventer også, at medlemsstaterne i de kommende år vil indsende et stigende antal udkast til lagringstilladelser i henhold til artikel 10 i direktiv 2009/31/EF.

Figur 1 – Estimerede mængder af CO2-opsamling og -injektion i EU i henhold til de nationale energi- og klimaplaner (mio. ton pr. år)

3.2Medlemsstaternes rapporter for 2024 i henhold til artikel 21, stk. 2, i forordning (EU) 2024/1735

Ud over de nationale energi- og klimaplaner fastsættes det i artikel 21, stk. 2, i forordning (EU) 2024/1735, at medlemsstaterne hvert år skal forelægge Kommissionen en rapport med følgende oplysninger:

·en kortlægning af CO2-opsamlingsprojekter, der er igangsat på dens område eller i samarbejde med andre medlemsstater, og et skøn over de tilsvarende behov for injektions- og lagringskapaciteter og CO2-transport

·en kortlægning af CO2-lagrings- og CO2-transportprojekter, der er igangsat på dens område, herunder status for udstedelse af tilladelser i henhold til direktiv 2009/31/EF, samt forventede datoer for den endelige investeringsbeslutning og for idriftsættelsen

·de nationale støtteforanstaltninger der er blevet eller vil blive vedtaget for at fremme projekter, samt foranstaltninger vedrørende grænseoverskridende transport af CO2 

·hvis det er relevant, den nationale strategi og de nationale mål, der vil blive og er blevet fastsat for CO2-opsamling senest i 2030

·bilateralt og regionalt samarbejde, der letter grænseoverskridende transport af CO2, herunder dets indvirkning på adgang for enheder, der opsamler CO2, til en sikker og ikkediskriminerende måde at transportere CO2 på

·igangsatte CO2-transportprojekter og et skøn over de fremtidige CO2-transportprojekter, der er nødvendige for at passe til den tilsvarende opsamlings- og lagringskapacitet.

Det fastsættes endvidere i artikel 21, stk. 3, i forordning (EU) 2024/1735, at hvis en medlemsstats rapport viser, at der ikke er igangsat nogen CO2-lagringsprojekter på deres område, aflægger medlemsstaterne rapport om planer for at lette dekarboniseringen af industrisektorer. Dette omfatter, hvis det er relevant, den grænseoverskridende transport af CO2 til lagringslokaliteter i andre medlemsstater samt CO2-udnyttelsesprojekter. Rapporterne for 2024 findes på Kommissionens websted 20 .

Selv om nogle medlemsstater ved udgangen af 2024 endnu ikke havde indberettet lagrings- eller injektionskapacitet, giver tabel 1 en indikation af antallet af lagringsprojekter, der er under udvikling i EU, og deres potentielle bidrag til EU's CO2-injektionskapacitet. I tabel 1 skelnes der mellem "lagringskapacitet", som er den anslåede samlede CO2-lagringskapacitet for en given lagringslokalitet, og "injektionskapacitet", som er den årlige mængde CO2, der kan injiceres i et operationelt geologisk lagringsanlæg med tilladelse i henhold til direktiv 2009/31/EF. I de tilfælde hvor medlemsstaterne kun har indberettet navnene på lagringsprojekter, har Kommissionen tilføjet tilsvarende tal for lagrings- og injektionskapacitet. Tabel 1 omfatter ikke medlemsstaternes geologiske lagringspotentiale, men fokuserer på projekter, som medlemsstaterne har anerkendt og indberettet.

Tabel 1 – Oversigt over CO2-lagringsprojekter planlagt frem mod 2030 pr. 2024.

Medlemsstater	Antal projekter	Anslået samlet lagringskapacitet (mio. ton CO2)	Anslået injektionskapacitet (mio. ton CO2 pr. år)
Fem medlemsstater rapporterede tal for lagringskapacitet	6	>980
Danmark	1	250>
Ungarn	1	7,5
Italien	1	500
Rumænien	1	10
Nederlandene	2	212,5
Seks medlemsstater rapporterede tal for injektionskapacitet 21	15		33,12
Bulgarien	1		0,78
Kroatien	1		0,74
Danmark	4		11,5 22
Frankrig	2		-
Grækenland	1		3
Ungarn	1		0,5
Italien	1		4
Rumænien	1		0,6
Spanien	1		2
Nederlandene	2		10

Tabel 1 viser, at det ved udgangen af 2024 forventes, at et samlet lagringspotentiale på omkring 1 gigaton vil være til rådighed senest i 2030 gennem forskellige projekter i EU. Den årlige injektionskapacitet kan nå op på 33,12 mio. ton CO2 pr. år. Danmark og Nederlandene forventes på nuværende tidspunkt at være de to medlemsstater med den højeste injektionskapacitet senest i 2030, efterfulgt af Italien og Grækenland.

Tabel 2 sammenfatter de samlede tal for opsamlingskapacitet, som medlemsstaterne har rapporteret, og giver en nyttig indikation af den kommende efterspørgsel efter injektionskapacitet.

Tabel 2 – Oversigt over CO2-opsamlingsprojekter med lagring planlagt frem mod 2030 pr. 2024.

Medlemsstater	Anslået opsamlingskapacitet pr. år (mio. ton CO2 pr. år)
Syv medlemsstater rapporterede tal for opsamlingskapacitet	20,4-20,7
Bulgarien	0,78
Frankrig	1,4
Tyskland	5,72
Grækenland	3,25
Rumænien	1,8
Sverige	3,965
Nederlandene	3,5-3,8

Ved udgangen af 2024 anslog medlemsstaterne, at CO2-opsamlingskapaciteten senest i 2030 kunne udgøre ca. 21 mio. ton pr. år. Dette samlede tal er lavere end det samlede tal i de reviderede nationale energi- og klimaplaner, hvilket muligvis skyldes, at der mangler tal for opsamlingskapacitet i flere rapporter efter artikel 21. Hvis de relevante skøn i de nationale energi- og klimaplaner lægges til grund for de manglende tal, kan de samlede anslåede tal for opsamlingskapacitet i EU på grundlag af medlemsstaternes rapportering overstige 32 mio. ton pr. år.

Dette justerede skøn viser, at 64 % af EU's mål på 50 mio. ton pr. år for årlig injektionskapacitet kan udnyttes af projekter, som medlemsstaterne har kendskab til, hvis den nødvendige transportinfrastruktur stilles til rådighed. Ved udgangen af 2025 skulle medlemsstaterne have ajourført deres skøn, som vil blive medtaget i Kommissionens næste statusrapport.

3.3Gennemsigtighed af data vedrørende lagringskapacitet efter artikel 21, stk. 1

I artikel 21, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2024/1735 fastsættes det, at medlemsstaterne senest den 30. december 2024 skulle gøre data om alle steder på deres område, hvor CO2-lagringslokaliteter kan tillades, offentligt tilgængelige, uden at dette berører kravene vedrørende beskyttelse af fortrolige oplysninger. Disse data gør det muligt for investorer at beslutte, hvor de vil udforske potentielle CO2-lagringslokaliteter i EU.

I artikel 21, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2024/1735 fastsættes det endvidere, at medlemsstaterne senest den 30. december 2024 skulle forpligte enheder, der er eller har været indehavere af en tilladelse på deres område, til uden at kunne blive gjort erstatningsansvarlig herfor at gøre: i) alle geologiske data vedrørende nedlagte produktionsanlæg eller produktionsanlæg, hvis nedlæggelse er blevet anmeldt til den kompetente myndighed, og ii) og, hvis de foreligger, økonomiske vurderinger af de respektive omkostninger ved at muliggøre CO2-injektion offentligt tilgængelige, medmindre enheden har ansøgt om en efterforskningstilladelse. Disse økonomiske vurderinger skulle omfatte data om, hvorvidt lokaliteten er egnet til bæredygtig, sikker og permanent CO2-injektion og -lagring, samt om, hvorvidt der forefindes eller er behov for transportinfrastruktur og -former, der egner sig til at transportere CO2 sikkert frem til lokaliteten.

Gennemførelsen af artikel 21, stk. 1, litra a), og artikel 21, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2024/1735 har været ujævn.

For det første havde ni medlemsstater inden den 30. december 2024 i overensstemmelse med artikel 21, stk. 1, litra a), angivet, hvordan de gør data om de områder, hvor CO2-lagringslokaliteter kan tillades, offentligt tilgængelige 23 . For det andet er geologiske data kun offentligt tilgængelige og kan kun tilgås i fem medlemsstater 24 . For det tredje viste kun tre medlemsstater 25 , at de har en retlig ramme, der forpligter olie- og gasvirksomheder med tilladelser til at offentliggøre relevante geologiske data som krævet i artikel 21, stk. 1, litra b). Kommissionen kunne ikke kontrollere, om 13 medlemsstater overholdt bestemmelserne, på grund af manglende meddelelser vedrørende artikel 21, stk. 1 26 .

4Oversigt over planlagte CO2-lagringsprojekter 

4.1Bidrag i henhold til de 44 forpligtede enheders planer

I henhold til forordning (EU) 2024/1735 skal de 44 forpligtede enheder bidrage til EU's årlige mål for injektionskapacitet på 50 mio. ton for at sikre, at "udbuddet af CCS som en klimaløsning kan holde trit med efterspørgslen" 30 . I artikel 3, nr. 28), i forordning (EU) 2024/1735 defineres "CO2-injektionskapacitet" som den årlige mængde CO2, der kan injiceres i en operationel geologisk lagringslokalitet. I artikel 23, stk. 1, fastsættes det, at bidraget til injektionskapaciteten består af CO2-injektionskapacitet på en lagringslokalitet, der er godkendt i overensstemmelse med direktiv 2009/31/EF, og som er til rådighed for markedet senest i 2030.

Senest ved udgangen af 2030 skal de forpligtede enheder påvise deres bidrag til det EU-dækkende mål for CO2-injektionskapacitet ved at meddele Kommissionen og offentligheden, at de i EU har fået tildelt en CO2-lagringstilladelse i overensstemmelse med direktiv 2009/31/EF, som giver mulighed for injektion af de relevante mængder opfanget CO2 i mindst fem år, som fastsat i artikel 20, stk. 2, i forordning (EU) 2024/1735. Enhederne skal også påvise, at denne CO2-injektionskapacitet er til rådighed for markedet. Dette kan ske ved at indberette mindst én aftale om lagringstjenester med en udleder, der ønsker at anvende kapaciteten. Sådanne bidrag kan udvikles alene, i fællesskab eller gennem aftaler med ikkeforpligtede udviklere af lagringsprojekter i overensstemmelse med artikel 23, stk. 5, i forordning (EU) 2024/1735.

Artikel 23, stk. 4, i forordning (EU) 2024/1735 krævede, at de 44 forpligtede enheder senest den 30. juni 2025 forelagde en plan med en detaljeret beskrivelse af, hvordan de agtede at opfylde deres bidrag til EU's årlige mål for injektionskapacitet. Disse planer skulle bekræfte de forpligtede enheders bidrag og gøre rede for midler og milepæle til at nå disse bidrag.

Alle 44 forpligtede enheder har forelagt deres planer og betragter dem som fortrolige. De planer, der indtil videre er forelagt i 2025, viser følgende:

1) Kun 16 af de 44 forpligtede enheder har bekræftet deres bidrag til EU-målet i form af den mængde årlig CO2-injektionskapacitet, der er tildelt dem, og som skal stilles til rådighed for markedet senest i 2030.

2) Ingen af de 44 forpligtede enheder har bekræftet deres bidrag til EU-målet i form af samlet CO2-lagringskapacitet 31 , som skal stilles til rådighed for markedet senest i 2030.

3) Kun 25 af de 44 forpligtede enheder har i deres planer redegjort for midlerne og milepælene til at nå målmængden.

Midlerne og milepælene i planerne er forskellige med hensyn til indhold og detaljeringsgrad, men kan kategoriseres som følger:

Figur 2 – Typer af oplysninger indeholdt i midler og milepæle

Blandt de lagringslokaliteter, der er nævnt i de 44 forpligtede enheders planer, er 14 lokaliteter nævnt i flere planer, og de fleste af dem er beliggende i Nederlandene (fem lokaliteter) og Danmark (fire lokaliteter). Fem forpligtede enheder henviser til lagringslokaliteter beliggende uden for EU, som ikke kan anvendes til at påvise overholdelse af forordning (EU) 2024/1735.

Ifølge planerne fra 19 af de 44 forpligtede enheder har enhederne til hensigt at opfylde deres individuelle bidrag til EU's årlige mål for injektionskapacitet ved at indgå aftaler med andre enheder, og otte angav også den pågældende enhed.

Tabel 3 – Maksimal anslået injektionskapacitet, der er tilgængelig senest i 2030, som angivet i de forpligtede enheders planer

Lagringslokalitetens beliggenhed	Maksimal injektionskapacitet (i mio. ton CO2 pr. år)
Danmark	11
Grækenland	3
Ungarn	1
Italien	4
Nederlandene	10
I ALT	29

I alt 26 forpligtede enheder har henvist til potentielle eller eksisterende lagringslokaliteter i EU, som de ville anvende til at opfylde deres bidrag med hensyn til injektionskapacitet. Samlet set ville disse lagringsprojekter kunne udgøre en maksimal injektionskapacitet på 29 mio. ton CO2 pr. år senest i 2030.

Samlet set viser lagringsprojekterne, at 58 % af EU's årlige mål for injektionskapacitet kunne stilles til rådighed for industrielle udledere. Lagringsprojekter, der er beliggende i EU, som bidrager til EU's årlige mål for injektionskapacitet, og som har ansøgt om en lagringstilladelse, er strategiske nettonulprojekter sammen med de tilknyttede opsamlings- og lagringsprojekter og bør støttes af medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 13, 15 og 16 i forordning (EU) 2024/1735.

I deres planer identificerer syv forpligtede enheder områder, hvor der kan udvikles nye lagringslokaliteter. Der blev imidlertid ikke angivet tal for injektionskapaciteten for alle disse nye lokaliteter. Det er derfor fortsat for tidligt på grundlag af de planer, der er forelagt indtil videre, at vurdere, om der vil være tilstrækkeligt mange lagringslokaliteter til at opfylde EU's årlige mål for injektionskapacitet i 2030.

I henhold til artikel 23, stk. 6, i forordning (EU) 2024/1735 skal de 44 forpligtede enheder fra den 30. juni 2026 og hvert år derefter forelægger Kommissionen en årlig rapport med en detaljeret redegørelse for deres fremskridt med hensyn til at opfylde deres bidrag. Kommissionen offentliggør disse rapporter.

I artikel 5 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2025/1477 præciseres endvidere, at rapporterne mindst skal indeholde et standardiseret minimumssæt af oplysninger om de CO2-lagringsprojekter, der er under udvikling af de forpligtede enheder, så detaljeret som det er muligt på det pågældende udviklingsstadie. Dette omfatter beliggenheden af de relevante CO2-lagringslokaliteter, den forventede samlede lagringskapacitet, den forventede årlige injektionskapacitet og de planlagte CO2-transportformer og tilhørende transportinfrastruktur, der vil være nødvendig for at drive lokaliteten. Rapporterne skal også indeholde kontaktoplysninger for potentielle lagerkunder og omfatte en detaljeret køreplan for de vigtigste milepæle og beslutningspunkter for teknisk og kommerciel parathed samt beskrivelser af risici, usikkerheder og afbødningsstrategier, som potentielle kommercielle kunder skal have kendskab til for at kunne træffe investeringsbeslutninger.

4.2Oversigt over eksisterende lagringstilladelser og udkast til lagringstilladelser 

I henhold til artikel 6, stk. 1, i direktiv 2009/31/EF skal medlemsstaterne sikre, at ingen lagringslokalitet drives uden en lagringstilladelse. I henhold til artikel 10, stk. 1, i direktiv 2009/31/EF skal medlemsstaterne også gøre ansøgningerne om lagringstilladelser tilgængelige for Kommissionen senest en måned efter modtagelsen og underrette Kommissionen om alle udkast til lagringstilladelser. Disse bestemmelser gør det muligt for Kommissionen at anslå den forventede injektionskapacitet for lagringslokaliteter, for hvilke der er indgivet en ansøgning om lagringstilladelse. Denne oversigt er baseret på udstedte lagringstilladelser og ansøgninger om lagringstilladelse, der var gjort tilgængelige for Kommissionen ved udgangen af februar 2026.

Pr. marts 2026 var der meddelt tilladelse til tre CO2-lagringslokaliteter i EU: Porthos-lagringslokaliteten i Nederlandene, Greensand-lagringslokaliteten i Danmark og Prinos-lagringslokaliteten i Grækenland. Disse anlæg har en samlet anslået injektionskapacitet på 3,54 mio. ton CO2 om året, som det fremgår af tabel 4 nedenfor.

Tabel 4 – CO2-lagringslokaliteter i EU, der er meddelt tilladelse pr. marts 2026.

Lagringslokalitet	Medlemsstat	Forventet idriftsættelse	Anslået injektionskapacitet (i mio. ton CO2 om året)
Nini West	Danmark	2026	0,3 32
Prinos	Grækenland	2026-2027 33	0,74 34
P18-2 og P18-4	Nederlandene	2026 35	2,5 36
			3,54

Tabel 5 indeholder en liste over CO2-lagringsprojekter, for hvilke der er indgivet en ansøgning om lagringstilladelse til en national kompetent myndighed i EU. De forventede injektionskapacitetstal er beregnet af Kommissionen og afspejler ikke injektionskapacitetspotentialet for hver enkelt lagringslokalitet. Nogle tal omfatter navnlig en maksimal gennemsnitlig injektionskapacitet, baseret på den maksimale lagringskapacitet divideret med den injektionsperiode, der er angivet i udkastet til tilladelse. Den maksimale injektionskapacitet for en given lokalitet skal angives i lagringstilladelsen 37 og kan stige for flere lagringslokaliteter, hvis kapaciteten udvides, og tilladelserne ændres.

Lagringsprojekter i EU, for hvilke der er indgivet en ansøgning om tilladelse, kan tilvejebringe en injektionskapacitet på 15,6 mio. ton CO2 , som det fremgår af tabel 5 nedenfor.

Tabel 5 – Lagringslokaliteter, for hvilke der er indgivet en ansøgning om lagringstilladelse.

Lagringslokalitet, for hvilken der er indgivet en ansøgning om tilladelse	Medlemsstat	Forventet idriftsættelsesår	Anslået injektionskapacitet (i mio. ton CO2 om året)
Nini Main og East	Danmark	2029 38	0,86 39
Ravenna	Italien	2030 40	3,85 41
L04-A	Nederlandene	2029 42	1,6 43
L09-FF	Nederlandene	omkring 2031 44	2,7 45
L10-ALBE	Nederlandene	2030 46	3,84 47
K14-FAFC	Nederlandene	2027 48	1,7 49
Q16-FA	Nederlandene	2030 50	1,03 51
			15,6

4.3Lagringsprojekter i EU, der er anerkendt som strategiske nettonulprojekter 

I artikel 13, stk. 3, i forordning (EU) 2024/1735 fastsættes følgende: "Medlemsstaterne anerkender CO2-lagringslokaliteter som værende strategiske nettonulprojekter, når de opfylder alle følgende kriterier: 

a) CO2-lagringslokaliteten er beliggende på Unionens område, i dens eksklusive økonomiske zoner eller på dens kontinentalsokler som defineret i De Forenede Nationers havretskonvention (UNCLOS)

b) CO2-lagringsprojektet bidrager til at nå målet i artikel 20

c) CO2-lagringsprojektet er omfattet af en ansøgning om godkendelse af sikker og permanent geologisk lagring af CO2, i overensstemmelse med direktiv 2009/31/EF.

Ethvert CO2-opsamlingsprojekt vedrørende et CO2-lagringsprojekt, der opfylder kriterierne omhandlet i første afsnit, og ethvert CO2-infrastrukturprojekt, der er nødvendigt for transport af opsamlet CO2 til CO2-lagringslokaliteten i et CO2-lagringsprojekt, der opfylder kriterierne for anerkendelse som et strategisk nettonulprojekt, anerkendes også som et strategisk nettonulprojekt".

I februar 2026 havde medlemsstaterne anerkendt følgende CO2-lagringsprojekter som strategiske nettonulprojekter:

·ACCSION-projektets lagringslokalitet (Danmark)

·ANRAV-CCUS-lagringslokaliteten (Bulgarien)

·Potentiel lagringslokalitet under CO2 Hub Northern Denmark (Danmark)

·CO2 Storage Kalundborg (Danmark)

·Greenstore-lagringslokaliteten (Danmark)

·P18-2- og P8-4-lagringslokaliteterne (Nederlandene)

·K14-, L04-A- og L10-lagringslokaliteterne (Nederlandene).

Denne liste omfatter ikke alle lagringsprojekter i EU, der forventes at bidrage til EU's mål for årlig injektionskapacitet. Medlemsstaterne bør hurtigst muligt anerkende strategiske nettonulprojekter for at fremskynde udrulningen af projekter og nå EU's mål for årlig injektionskapacitet.

5Støtte fra EU-programmer og nationale finansieringsprogrammer

5.1Bidrag fra Innovationsfonden 

Pr. marts 2026 støtter Innovationsfonden 60 projekter vedrørende opsamling, transport og lagring eller anvendelse af CO2 med tilsagn om tilskud på ca. 6,65 mia. EUR. Der ydes direkte støtte til CO2-injektionskapacitet med 630 mio. EUR i tilskud til seks projekter vedrørende lagring af CO2 og CCS, der omfatter hele kæden, som forventes taget i drift senest i 2030 52 . Disse projekter, der er opført i tabel 6, forventes at levere ca. 7 mio. ton CO2-injektionskapacitet, svarende til 20 % af EU's mål for årlig injektionskapacitet.

33 CO2-opsamlingsprojekter, der finansieres under Innovationsfondens portefølje, forventes at kræve 25,3 mio. ton CO2 pr. år i injektionskapacitet på lagringssteder, svarende til 50 % af efterspørgslen i forhold til EU's mål for årlig injektionskapacitet. Siden 2020 har i alt mere end 100 CO2-opsamlingsprojekter ansøgt om støtte fra Innovationsfonden. Under disse projekter ville der blive opsamlet mere end 80 mio. ton pr. år til permanent lagring i EU.

Tabel 6 – Projekter udvalgt under Innovationsfonden (herunder pilotprojekter og projekter, der er indbudt til at udarbejde en tilskudsaftale), og som bidrager til EU's mål for årlig injektionskapacitet gennem direkte finansiering af lagringsanlæg.

Projekt	Medlemsstat	Forventet idriftsættelsesår	Anslået injektionskapacitet (i mio. ton CO2 om året)
ANRAV-CCUS	Bulgarien	2028	0,78
Danube Removals	Ungarn	2027	0,57
Greensand Future	Danmark	2025	0,3
HuCCSar	Polen	2028	0,005
LaunchStores	Nederlandene	2029	3,3 53
TarraCO2-Storage	Spanien	2030	2
			7

5.2Bidrag fra Connecting Europe-faciliteten for energi 

Mellem 2014 og 2024 ansøgte CO2-netprojekter om i alt ca. 2,7 mia. EUR i finansiering under indkaldelser inden for Connecting Europe-faciliteten for energi. Det samlede finansieringsbeløb, der i denne periode blev øremærket til projekter med en underskrevet tilskudsaftale til undersøgelser eller anlægsarbejder, udgjorde mere end 974 mio. EUR fordelt på 20 CO2-transport- og -lagringsinfrastrukturprojekter.

·Under indkaldelsen i 2021 ansøgte projekter om 10,6 mio. EUR og fik tildelt 4,2 mio. EUR.

·Under indkaldelsen i 2022 ansøgte projekter om i alt 355 mio. EUR og fik tildelt 159 mio. EUR.

·Under indkaldelsen i 2023 ansøgte projekter om i alt 941 mio. EUR og fik tildelt 480 mio. EUR.

·Under indkaldelsen i 2024 ansøgte projekter om i alt 1,1 mia. EUR og fik tildelt ca. 250 mio. EUR.

5.3Bidrag fra genopretnings- og resiliensfaciliteten 

Genopretnings- og resiliensfaciliteten vil støtte den første fase af Prinos-lagringsprojektet i det nordlige Grækenland. Dette program vil derfor bidrage til opfyldelsen af EU's mål for årlig injektionskapacitet.

5.4Bidrag fra Horisont Europa 

Horisont Europa-programmets klynge 5 om klima, energi og mobilitet finansierede 11 projekter vedrørende industriel kulstofforvaltning mellem 2021 og 2024 med et samlet beløb på 141,5 mio. EUR. Gennem sine arbejdsprogrammer for 2025 og 2026-2027 skal klynge 5 finansiere 20 projekter vedrørende industriel kulstofforvaltning med 126 mio. EUR.

5.5Bidrag fra medlemsstaterne 

Medlemsstaternes finansiering spiller en afgørende rolle for at sikre CCS-projekters økonomiske levedygtighed. Medlemsstaternes finansiering tegnede sig for 14 % af de offentlige investeringer i forskning, udvikling og innovation i CCUS-teknologier i OECD i perioden 2014-2024 54 . Tre eksempler illustrerer betydningen af medlemsstaternes støtte til udbredelsen af CCS.

Danmark støtter udbredelsen af CCS gennem tre finansieringsprogrammer: CCUS-puljen (8,6 mia. danske kroner (DKK) eller 1,15 mia. EUR 55 ), NECCS-puljen (2,6 mia. DKK eller 348 mio. EUR) og CCS-puljen (26,8 mia. DKK eller 3,7 mia. EUR), hvilket giver en samlet finansieringsramme på ca. 38 mia. DKK eller 5,1 mia. EUR.

I Frankrig er det vigtigste finansieringsprogram til støtte for CCS-projekter "Appel d'offres - Grands Projets Industriels de Décarbonation", som er åbent for meget store industrielle dekarboniseringsprojekter for anlæg, der er omfattet af EU ETS 56 . Programmet er åbent for andre teknologier end CCS og har et samlet budget på 1 mia. EUR.

I Nederlandene støtter SDE++-tilskudsordningen CCS-projekter. Den maksimale finansiering, der var til rådighed mellem 2020 og 2023, udgjorde 2,1 mia. EUR i 2020, 6,7 mia. EUR i 2021 og 2 mia. EUR i 2023 til CCS-projekter. Disse tal repræsenterer det maksimale støttebeløb, som CCS-projekter kan modtage over en periode på 15 år. Den faktiske finansiering afhænger af forskellen mellem projekternes omkostninger og kvoteprisen i EU ETS og forventes at være lavere.

6Status i 2025 og næste skridt

Sammenfattende er mere end 20 CO2-lagringsprojekter i øjeblikket under udvikling i EU. Der er allerede udstedt lagringstilladelser for lagringslokaliteterne Greensand i Danmark, Porthos i Nederlandene og Prinos i Grækenland. Yderligere syv CO2-lagringsprojekter ansøger om en lagringstilladelse i EU. Samlet set kan disse steder bidrage med mere end 19 mio. ton pr. år i CO2-injektionskapacitet. Det forventes, at flere projekter vil ansøge om lagringstilladelser i de kommende år.

De reviderede nationale energi- og klimaplaner viste, at kendte CO2-opsamlingsprojekter i medlemsstaterne senest i 2030 kunne udgøre mindst 35 mio. ton CO2 pr. år med en samlet injektionskapacitet på 27,1 mio. ton CO2 pr. år senest i 2030. I 2024 viste medlemsstaternes rapporter i henhold til artikel 21 højere tal. Disse rapporter viste, at der senest i 2030 kunne udvikles op til 33,1 mio. ton CO2-injektionskapacitet pr. år gennem lagringsprojekter i EU.

De aggregerede injektionskapacitetstal for de lagringsprojekter, der er beskrevet i planerne fra de 44 forpligtede enheder i juni 2025, udgør højst 29 mio. ton i årlig injektionskapacitet for CO2 .

Denne potentielle efterspørgsel understøttes af Innovationsfonden med 25,3 mio. ton opsamlet CO2 pr. år. Siden 2020 har mere end 100 individuelle CO2-opsamlingsprojekter beliggende i EØS imidlertid indgivet en ansøgning til Innovationsfonden uden at blive udvalgt. Tilsammen ville disse yderligere projekter repræsentere opsamlingsmængder på mere end 80 mio. ton CO2 pr. år og ville kræve tilsvarende injektionskapacitet. Udviklingen af CO2-lagringsprojekter i EU skal fremskyndes for at imødekomme efterspørgslen fra industrielle udledere og nå EU's mål for årlig injektionskapacitet.

Ethvert CO2-lagringsprojekt, der er beliggende i EU og bidrager til EU's mål for årlig injektionskapacitet – sammen med tilknyttet CO2-opsamling og tilknyttet CO2-transportinfrastruktur – skal anerkendes af medlemsstaterne som strategiske nettonulprojekter i henhold til artikel 13, stk. 3, i forordning (EU) 2024/1735. Industrielle udledere, der overvejer at anvende CCS som en dekarboniseringsvej, bør underrette deres nationale myndigheder, så deres efterspørgsel efter injektionskapacitet kan medtages i medlemsstaternes årlige rapporter. Når disse projekter først er anerkendt som strategiske nettonulprojekter, skal de tildeles den størst mulige nationale betydning og behandles i overensstemmelse hermed i tilladelsesprocedurerne. Tilladelsesproceduren må ikke overstige 18 måneder for alle tilladelser, der er nødvendige for at drive en lagringslokalitet i overensstemmelse med direktiv 2009/31/EF, jf. artikel 16 i forordning (EU) 2024/1735.

I henhold til artikel 6, stk. 7, i forordning (EU) 2024/1735 skal medlemsstaterne sørge for, at det centrale kontaktpunkt og alle kompetente myndigheder råder over et tilstrækkeligt antal velkvalificerede medarbejdere og de fornødne finansielle, tekniske og teknologiske ressourcer for at sikre strømlinede tilladelsesprocesser for CO2-opsamlings- og -lagringsprojekter.

7Konklusion

Mange CO2-lagringsprojekter gør hurtige fremskridt i hele EU og forventes at bidrage til at nå EU's mål for årlig injektionskapacitet. Lagringskapaciteten forventes at stige hurtigt i de kommende måneder og år. Der kræves fortsat en betydelig indsats fra alle aktører, navnlig fra de 44 forpligtede enheder, for at nå EU's mål for årlig injektionskapacitet. Dette mål er både realistisk og ambitiøst. Det kan nås, hvis lagringsprojekter udvikles i et effektivt tempo.

De fleste af de planlagte lagringslokaliteter er stadig koncentreret omkring Nordsøområdet, mens en række medlemsstater i Syd- og Østeuropa har planer om at udvikle både steder til opsamling af CO2 og steder til lagring af CO2 . De planer, der er indsendt af de 44 forpligtede enheder, indeholder endnu ikke detaljerede nye tal for injektionskapacitet i forbindelse med nye lagringssteder. For industrier og investorer er det afgørende, at rapporteringen fra medlemsstaterne og de forpligtede enheder forbedres, så der kan opnås et bedre overblik og for at støtte investeringer i CO2-opsamlingskapacitet og CO2-transportinfrastruktur. Fra juni 2026 vil artikel 23, stk. 6, i forordning (EU) 2024/1735 kræve, at de 44 forpligtede enheder hvert år rapporterer deres fremskridt med hensyn til deres bidrag til Kommissionen. Disse rapporter skal beskrive lagringslokaliteternes udviklingsstadium så detaljeret som muligt og vil blive offentliggjort af Kommissionen.

Senest i juni 2026 skal medlemsstaterne, jf. artikel 23, stk. 13, i forordning (EU) 2024/1735, fastsætte effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner, der finder anvendelse på de 44 forpligtede enheders overtrædelser af deres forpligtelser til at bidrage til EU's mål for årlig injektionskapacitet. Disse sanktioner vil tilskynde de 44 forpligtede enheder til at udvikle nye CO2-lagringsprojekter i EU og supplere den eksisterende projektpipeline. Den obligatoriske bidrags- og rapporteringspligt for disse 44 forpligtede enheder vil give industrierne et gennemsigtigt udviklingsforløb for det planlagte udbud af CO2-lagring og -injektionskapacitet og danne grundlag for beslutninger om anvendelsen af CO2-opsamling og -lagring. Der vil være behov for yderligere foranstaltninger på nationalt plan, såsom finansieringsordninger til industriel dekarbonisering, for yderligere at støtte udviklingen af lagringslokalitetsprojekter og bidrage til at nå EU's mål for årlig injektionskapacitet.

Senest den 30. juni 2027 vil Kommissionen aflægge rapport om fremskridtene hos medlemsstaterne (artikel 21) og hos de forpligtede enheder (artikel 23, stk. 6). På dette grundlag vil Kommissionen bl.a. også vurdere markedssituationen med hensyn til injektionskapacitet, give et overblik over den geografiske fordeling af planlagte lagringslokaliteter og vurdere, om det er nødvendigt at indføre et mål for 2040 eller tidligere, hvis det er nødvendigt, jf. artikel 20, stk. 3, i forordning (EU) 2024/1735.

(1)

Medlemsstaternes årlige rapporter for 2025, som skulle være indgivet senest den 31. december 2025, er ikke medtaget i denne rapport.

(2)

Kommissionens websted, Member States reports under Article 21 of the NZIA Regulation .

(3)

Kommissionens websted, National energy and climate plans .

(4)

Projekter vedrørende CO2-opsamling og -lagring er støtteberettigede under Connecting Europe-faciliteten, Horisont Europa-programmet, Innovationsfonden, LIFE-programmet, Moderniseringsfonden og platformen for strategiske teknologier for Europa.

(5)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF, 2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006 (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 114, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2009/31/oj).

(6)

  Meddelelse "Mod en ambitiøs industriel CO2-forvaltning for EU" (COM(2024) 62 final).

(7)

  The future of European competitiveness , september 2024.

(8)

  Clean Energy Technology Observatory: Carbon Capture, Utilisation and Storage in the European Union – 2024 Status Report on Technology Development, Trends, Value Chains and Markets , Kommissionens Fælles Forskningscenter.

(9)

Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, Investment needs assessment and funding availabilities to strengthen EU's Net-Zero technology manufacturing capacity (SWD(2023) 68 final).

(10)

Artikel 4 i forordning (EU) 2024/1735.

(11)

Artikel 20, artikel 23 og kapitel II, afsnit III, i forordning (EU) 2024/1735.

(12)

Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, Rapport om konsekvensanalysen, del 1 , Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – Sikring af vores fremtid – Europas klimamål for 2040 og vej til klimaneutralitet senest i 2050 i et bæredygtigt, retfærdigt og velstående samfund (SWD(2024) 63 final). Tabel 6: Industriel CO2-opsamling og ‑anvendelse.

(13)

 Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – Sikring af vores fremtid – Europas klimamål for 2040 og vej til klimaneutralitet senest i 2050 i et bæredygtigt, retfærdigt og velstående samfund {COM(2024) 63 final} – {SEC(2024) 64 final} – {SWD(2024) 64 final}.

(14)

Artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets  forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 ("den europæiske klimalov").

(15)

  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2025/1477 af 21. maj 2025 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1735 for så vidt angår præcisering af reglerne for identifikation af de olie- og gasproducenter med tilladelser, der skal bidrage til at nå Unionens mål for tilgængelig CO2-injektionskapacitet senest i 2030, for beregning af deres respektive bidrag og for deres rapporteringsforpligtelser.

(16)

  Kommissionens afgørelse (EU) 2025/1479 af 22. maj 2025 om fastsættelse af pro rata-bidragene til Unionens mål for CO2-injektionskapacitet senest i 2030 fra enheder med en tilladelse som defineret i artikel 1, nr. 3), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF.

(17)

Silverstone- og Northern Lights-anlæggene, der ligger henholdsvis i Island og Norge, blev sat i drift og påbegyndte injektion i 2025.

(18)

  Meddelelse fra Kommissionen Vejledning til medlemsstaterne om ajourføring af de nationale energi- og klimaplaner for 2021-2030 (2022/C 495/02).

(19)

På nuværende tidspunkt har Polen stadig ikke indsendt en ajourført national energi- og klimaplan.

(20)

Kommissionens websted, Industrial Carbon Management, The EU's 2030 carbon storage target .

(21)

Nogle medlemsstater rapporterede ikke tal for injektionskapacitet direkte. Når der blev nævnt specifikke projekter, blev kendte tal for injektionskapacitet tilføjet.

(22)

Danmark rapporterede ikke tal for injektionskapacitet og angav links til følgende CO2-lagringslokaliteter: Greensand, Ruby, Greenstore og Bifrost.

(23)

Belgien (regionen Flandern), Danmark, Frankrig, Nederlandene, Ungarn, Italien, Polen, Sverige og Rumænien.

(24)

Danmark, Frankrig, Ungarn, Spanien og Nederlandene.

(25)

Danmark, Tyskland og Italien.

(26)

Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Finland, Tyskland, Grækenland, Irland, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Slovenien og Slovakiet.

(27)

Belgien, Frankrig, Letland, Polen, Portugal og Nederlandene.

(28)

Tjekkiet, Estland, Finland, Grækenland og Litauen.

(29)

Østrig, Bulgarien, Kroatien, Ungarn, Irland, Luxembourg, Malta, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien og Sverige.

(30)

Betragtning 43: "Ved at udpege CO2-lagringslokaliteter og tilhørende CO2-opsamlings- og CO2-infrastrukturprojekter, der bidrager til at nå Unionens mål for 2030, som værende strategiske nettonulprojekter, kan disse CO2-lagringslokaliteter udvikles og udbygges hurtigere, ligesom industriens stigende efterspørgsel efter lagringslokaliteter kan dirigeres hen imod de lagringslokaliteter, der er mest omkostningseffektive. Et stigende antal næsten udtømte gas- og oliefelter, som er ved at være udtjente, vil efterhånden kunne omdannes til sikre CO2-lagringslokaliteter. Olie- og gasindustrien har desuden bekræftet, at den er indstillet på at påbegynde en energiomstilling, og at den er i besiddelse af de aktiver, færdigheder og kundskaber, der skal til for at prospektere og udvikle flere nye lagringslokaliteter. For at Unionens mål på 50 mio. ton operationel CO2-injektionskapacitet årligt senest i 2030 skal kunne nås, er sektoren nødt til at forene kræfterne for at sikre, at udbuddet af CCS som en klimaløsning kan holde trit med efterspørgslen. For at sikre en rettidig, EU-dækkende og omkostningseffektiv udvikling af CO2-lagringslokaliteter i overensstemmelse med Unionens mål for injektionskapacitet bør koncessionshavere til olie- og gasudvinding i Unionen yde bidrag til at nå det mål pro rata ud fra deres kapacitet til at udvinde olie eller gas, samtidig med at de tilbyder fleksibilitet til at samarbejde og tage hensyn til andre bidrag fra tredjeparter. En værdikædetilgang bør fremmes ved hjælp af foranstaltninger, der træffes på både EU-plan og nationalt plan. Koncessionshavere til olie- og gasudvinding i Unionen bør derfor foretage de nødvendige investeringer og støtte udviklingen af levedygtige forretningsmodeller for hele kuldioxidværdikæden".

(31)

I artikel 20, stk. 2, i forordning (EU) 2024/1735 fastsættes det, at alle lagringslokaliteter skal være konstrueret til drift i mindst fem år.

(32)

 Websted for Energistyrelsen, Offentliggørelser, nyheder og analyser om CCS , Afgørelse om godkendelse af lagringsplan og tilladelse til lagring af CO2 på Nini A (Nini West) i den danske Nordsø ifm. C2023/01-tilladelsen.

(33)

Websted for Energean, Prinos CO2 .

(34)

Baseret på den maksimale lagringskapacitet divideret med den injektionsperiode, der er angivet i udkastet til lagringstilladelse. Prinos-projektet er planlagt med to faser med en maksimal injektionskapacitet på 1 mio. ton om året i første fase og 3 mio. ton om året i anden fase. Tilladelsen omfatter fase 1, hvilket forklarer uoverensstemmelsen med den forventede injektionskapacitet for Grækenland, der er nævnt i tabel 1.

(35)

Websted for Porthos-projektet .

(36)

Websted for Netherlands Enterprise Agency, Porthos storage permit .

(37)

I artikel 9, nr. 3), i direktiv 2009/31/EF fastsættes det, at tilladelsen mindst skal indeholde "kravene til lagringsoperationen, den samlede mængde CO2, der må lagres geologisk, grænserne for reservoirtrykket og de maksimale injektionsrater og -tryk".

(38)

Som angivet i ansøgningen om lagringstilladelse.

(39)

Baseret på den maksimale lagringskapacitet og den injektionsperiode, der er angivet i ansøgningen om lagringstilladelse.

(40)

Som angivet i ansøgningen om lagringstilladelse.

(41)

Baseret på den maksimale lagringskapacitet og den injektionsperiode, der er angivet i ansøgningen om lagringstilladelse.

(42)

Som angivet i ansøgningen om lagringstilladelse.

(43)

Baseret på den maksimale lagringskapacitet og den maksimale injektionsperiode, der er angivet i udkastet til lagringstilladelse.

(44)

Som angivet i ansøgningen om lagringstilladelse.

(45)

Baseret på den maksimale lagringskapacitet og den injektionsperiode, der er angivet i ansøgningen om lagringstilladelse.

(46)

Som angivet i ansøgningen om lagringstilladelse.

(47)

Baseret på den maksimale lagringskapacitet og den injektionsperiode, der er angivet i ansøgningen om lagringstilladelse.

(48)

Som angivet i ansøgningen om lagringstilladelse.

(49)

Baseret på den maksimale lagringskapacitet divideret med den injektionsperiode, der er angivet i udkastet til lagringstilladelse.

(50)

Websted for ONE-Dyas, CO2 Storage .

(51)

Baseret på den maksimale lagringskapacitet og den injektionsperiode, der er angivet i ansøgningen om lagringstilladelse.

(52)

Disse omfatter projekter med underskrevne tilskudsaftaler og projekter, der er indbudt til at udarbejde en tilskudsaftale. Seks projekter vedrørende CCS, der omfatter hele kæden, og CO2-lagring under Innovationsfonden forventes at bidrage direkte til udviklingen af lagringslokaliteter i EU senest i 2030: ANRAV-CCUS, Danube Removals, Greensand Future, HuCCSar, LaunchStores og TarraCO2-Storage. En beskrivelse af Innovationsfondens projekter findes på Kommissionens websted .

(53)

Websted for LaunchStores-projektet . LaunchStores omfatter to offshore-CO2-lagringssteder: L04-A og K14-FAFC. Dette tal svarer til den maksimale lagringskapacitet divideret med den injektionsperiode, der er nævnt i udkastene til lagringstilladelse for L04-A og K14-FAFC (se tabel 5). Efter planen for projektet har det en injektionskapacitet på 5 mio. ton CO2 pr. år og en gennemsnitlig injektionskapacitet på 3,3 mio. ton CO2 pr. år.

(54)

   Observatoriet for Ren Energiteknologi: Carbon Capture, Utilisation and Storage in the European Union – 2024 Status Report on Technology Development, Trends, Value Chains and Markets – Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter.

(55)

Den Europæiske Centralbank, Hjemmeside, Statistik, EUR/DKK-vekselkurs pr. 26. november 2025 .

(56)

 Det franske økonomi- og finansministerium, Accueil, Espace entreprises, Appels à projets et à manifestations d'intérêt Grands projets industriels de décarbonation 2024 .