EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 3.6.2026
COM(2026) 213 final
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om Cyperns økonomiske, sociale, beskæftigelsesmæssige, strukturelle og budgetmæssige politikker
{SWD(2026) 213 final}
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 3.6.2026
COM(2026) 213 final
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om Cyperns økonomiske, sociale, beskæftigelsesmæssige, strukturelle og budgetmæssige politikker
{SWD(2026) 213 final}
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om Cyperns økonomiske, sociale, beskæftigelsesmæssige, strukturelle og budgetmæssige politikker
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4,
som henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1263 af 29. april 2024 om effektiv samordning af de økonomiske politikker og om multilateral budgetovervågning samt om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 1 , særlig artikel 3, stk. 3,
som tager følgende i betragtning:
(1)I forordning (EU) 2024/1263 præciseres det, at formålet med rammen for økonomisk styring er dels at fremme sunde og holdbare offentlige finanser, bæredygtig og inklusiv vækst samt modstandsdygtighed gennem reformer og investeringer, dels at forhindre uforholdsmæssigt store offentlige underskud. Det fastsættes i forordningen, at Rådet og Kommissionen foretager multilateral overvågning inden for rammerne af det europæiske semester i overensstemmelse med målsætningerne og bestemmelserne i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Det europæiske semester indbefatter navnlig udformning samt overvågning af gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger.
(2)Den 16. juli 2025 vedtog Kommissionen sit forslag til forordning om oprettelse af Den Europæiske Fond for Økonomisk, Social og Territorial Samhørighed, Landbrug, Landdistrikter, Fiskeri, det Maritime Område, Velstand og Sikkerhed for perioden 2028-2034 og om ændring af forordning (EU) 2023/955 og forordning (EU, Euratom) 2024/2509 2 . Formålet med dette forslag er at øge effektiviteten af Unionens finansiering ved at mindske fragmenteringen af den finansielle arkitektur og støtte medlemsstaternes bestræbelser på at samordne deres økonomiske politik i overensstemmelse med artikel 175 i TEUF.
(3)Den 25. november 2025 vedtog Kommissionen en udtalelse om Cyperns udkast til budgetplaner for 2026. Samme dag vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 ligeledes rapporten om varslingsmekanismen 2026, hvori Cypern ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilken der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Kommissionen vedtog også en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet 3 , en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den menneskelige kapital i Den Europæiske Union samt et forslag til den fælles rapport om beskæftigelsen 2026, hvori gennemførelsen af beskæftigelsesretningslinjerne og principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder analyseres. Rådet vedtog henstillingen om den økonomiske politik i euroområdet den 21. april 2026 og den fælles rapport om beskæftigelsen samt henstillingen om den menneskelige kapital den 9. marts 2026.
(4)Den 29. januar 2025 offentliggjorde Kommissionen konkurrenceevnekompasset, som udgør en strategisk ramme med henblik på at styrke Unionens globale konkurrenceevne i de næste fem år. Heri peges der på tre omstillingsforudsætninger, nemlig innovation, dekarbonisering og konkurrenceevne, samt på sikkerhed som væsentlige katalysatorer for bæredygtig økonomisk vækst. Det europæiske semester er afstemt med konkurrenceevnekompasset, hvilket sikrer, at medlemsstaternes økonomiske politikker stemmer overens med Kommissionens strategiske målsætninger, og at der således skabes en fælles tilgang til økonomisk styring, der fremmer bæredygtig vækst, innovation og modstandsdygtighed i hele Unionen.
(5)I 2026 forløber det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker fortsat sideløbende med genopretnings- og resiliensfacilitetens endelige gennemførelsesstadie 4 . Genopretnings- og resiliensplanerne har sammen med finansieringen inden for rammerne af samhørighedspolitikken spillet en afgørende rolle med hensyn til at opfylde de politiske prioriteter under det europæiske semester, idet planerne var nødvendige for at tage effektivt hånd om alle eller en betydelig del af de udfordringer, der er identificeret i de relevante landespecifikke henstillinger, som er udstedt i de seneste semesterforløb, og programmerne, som finansieres via den europæiske samhørighedspolitik, var nødvendige for at tage hensyn til de landespecifikke henstillinger. I takt med at genopretnings- og resiliensfaciliteten nærmer sig sin udløbsdato, er det fortsat vigtigt at opretholde momentum for de reformer og investeringer, som støttes og gennemføres inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten, navnlig dem, der bidrager til at håndtere de udfordringer, der er identificeret i de landespecifikke henstillinger.
(6)Den 3. juni 2026 offentliggjorde Kommissionen landerapporten for Cypern 2026. Heri foretages der en vurdering af Cyperns fremskridt med efterlevelsen af de relevante landespecifikke henstillinger, og der gøres status over Cyperns gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen. På grundlag af denne analyse udpeges i landerapporten de mest presserende udfordringer, som Cypern står over for. Rapporten indeholder også en vurdering af Cyperns fremskridt med gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og opfyldelsen af Unionens overordnede mål vedrørende beskæftigelse, færdigheder og fattigdomsbekæmpelse samt af fremskridtene med gennemførelsen af De Forenede Nationers verdensmål for bæredygtig udvikling.
(7)Den 21. januar 2025 vedtog Rådet på grundlag af Kommissionens vurdering og henstilling en henstilling om godkendelse af Cyperns nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag 5 . Planen dækker perioden 2025-2028 og beskriver en finanspolitisk tilpasning fordelt over fire år. Rådets henstilling indeholdt følgende maksimale vækstrater i nettoudgifterne: 6,0 % i 2025, 5,0 % i 2026, 5,4 % i 2027 og 4,3 % i 2028, hvilket svarer til maksimale kumulerede vækstrater – beregnet med 2023 som basisår – på 8,9 % i 2025, 14,3 % i 2026, 20,5 % i 2027 og 25,7 % i 2028.
(8)Ruslands angrebskrig mod Ukraine og dens følgevirkninger udgør en eksistentiel udfordring for Den Europæiske Union. Kommissionen har opfordret medlemsstaterne til at anmode om en koordineret aktivering af stabilitets- og vækstpagtens nationale undtagelsesklausul for at støtte EU's bestræbelser på at sikre en hurtig og betydelig forøgelse af forsvarsudgifterne 6 , og Det Europæiske Råd bifaldt forslaget på sit møde den 6. marts 2025. Medlemsstaterne kan stadig anmode om aktivering af den nationale undtagelsesklausul på ethvert tidspunkt indtil 2028, hvis de opfylder kriterierne i artikel 26 i forordning (EU) 2024/1263.
(9)Den 30. april 2026 forelagde Cypern sin årlige statusrapport 2026 7 om overholdelsen af de anbefalede maksimale vækstrater i nettoudgifterne og om gennemførelsen af reformer og investeringer som reaktion på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af de landespecifikke henstillinger under det europæiske semester.
(10)I 2025 udgjorde realvæksten i BNP 3,8 %, og HICP-inflationen lå på 0,8 %. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2026 ventes det reale BNP at stige med 2,3 % i 2026 og 2,7 % i 2027, mens HICP-inflationen ventes at ligge på 3,6 % i 2026 og 2,2 % i 2027.
(11)Ifølge data fra Eurostat 8 faldt Cyperns offentlige overskud fra 4,1 % af BNP i 2024 til 3,4 % af BNP i 2025. På grundlag af de politiske foranstaltninger, der var kendt på skæringsdatoen for prognosen, forventes der ifølge Kommissionens forårsprognose 2026 et overskud på 2,1 % af BNP i 2026 og 2,5 % af BNP i 2027. Faldet i overskuddet i 2026 afspejler hovedsagelig gennemførelsen af den generelle skattereform i begyndelsen af året. Stigningen i overskuddet i 2027 afspejler hovedsagelig højere skatteindtægter som følge af afskaffelsen af momsnedsættelserne på el og basisvarer samt generelt bedre vækstudsigter.
(12)Ifølge Kommissionens estimater var den finanspolitiske kurs 9 , som omfatter både nationalt finansierede og EU-finansierede udgifter, ekspansiv med 1,8 % af BNP i 2025. Den forventes at være ekspansiv med 0,4 % af BNP i 2026 og kontraktiv med 1,2 % af BNP i 2027.
(13)Ifølge data fra Eurostat 10 faldt Cyperns offentlige gæld fra 62,7 % af BNP ved udgangen af 2024 til 55,0 % af BNP ved udgangen af 2025. Faldet i gældskvoten i 2025 afspejler hovedsagelig et primært overskud på 4,5 % af BNP og et nominelt BNP, der stiger mere en dobbelt så hurtigt som rentebetalingerne. På grundlag af de politiske foranstaltninger, der var kendt på skæringsdatoen for prognosen, forventes gældskvoten ifølge Kommissionens forårsprognose 2026 at falde til 50,4 % ved udgangen af 2026 og yderligere til 45,5 % ved udgangen af 2027. Faldet i gældskvoten i 2026 og 2027 afspejler hovedsagelig et primært overskud på 3,3 % af BNP i 2026 og 3,7 % af BNP i 2027. I begge år forventes det nominelle BNP også at stige omkring dobbelt så hurtigt som rentebetalingerne.
(14)Ifølge Kommissionens forårsprognose 2026 udgjorde Cyperns samlede forsvarsudgifter 1,8 % af BNP i 2025 og forventes at ligge på samme niveau i 2026.
(15)Unionen står fortsat over for en risiko for afbrydelser i energiforsyningen og høj prisvolatilitet, som forværres yderligere af geopolitiske spændinger, der påvirker de globale olie- og gasmarkeder. Erfaringerne fra energikrisen i 2022-2023 har vist, at brede og ikke-målrettede foranstaltninger har betydelige finanspolitiske omkostninger og er socialt og økonomisk ineffektive. Siden krigen brød ud i Mellemøsten i februar 2026, har Cypern vedtaget finanspolitiske foranstaltninger til at afbøde virkningerne af høje energipriser for husholdninger og virksomheder 11 . Disse omfatter ikke-målrettede momsnedsættelser på el (indtil marts 2027) og nedsættelser af punktafgifterne på brændstoffer (april-juni 2026) samt målrettet støtte til landbrugere (april og maj 2026), luftfartsselskaber (juni-september 2026) og turismesektoren (april 2026). Ifølge Kommissionens forårsprognose 2026 forventes de finanspolitiske omkostninger ved disse foranstaltninger at udgøre omkring 0,1 % af BNP i 2026. Hvis foranstaltningerne forbliver i kraft indtil udgangen af 2026, vil de finanspolitiske omkostninger ifølge Kommissionens estimater udgøre 0,3 % af BNP i 2026.
(16)Ifølge Kommissionens beregninger steg Cyperns nettoudgifter med 9,6 % i 2025 og med 11,8 % samlet set i 2024 og 2025. Væksten i nettoudgifter i 2025 ligger over den anbefalede maksimale vækstrate med en afvigelse på 1,3 % af BNP på årsbasis. For 2024 og 2025 samlet set ligger den kumulerede vækstrate for nettoudgifterne også over den anbefalede maksimale vækstrate med en afvigelse på 1,0 % af BNP kumuleret set. Samtidig udviste budgetsaldoen i 2025 som bemærket et overskud, og den offentlige gæld var under 60 % af BNP.
(17)Ifølge Kommissionens beregninger forventes Cyperns nettoudgifter at stige med 7,4 % i 2026 og med 20,1 % samlet set i 2024, 2025 og 2026. Den forventede vækst i nettoudgifter i 2026 ligger over den anbefalede maksimale vækstrate med en afvigelse på 0,9 % af BNP på årsbasis. For 2024, 2025 og 2026 samlet set ligger den forventede kumulerede vækstrate for nettoudgifterne også over den anbefalede maksimale vækstrate med en afvigelse på 1,8 % af BNP kumuleret set. Samtidig forventes budgetsaldoen i 2026 som bemærket at udvise et overskud, og den offentlige gæld er under 60 % af BNP og forventes at falde yderligere.
(18)Det er fortsat afgørende, at lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet og andre relevante interessenter inddrages systematisk, på en meningsfuld måde og i rette tid for at sikre et bredt ejerskab til og således en vellykket gennemførelse af Unionens finansieringsinstrumenter, herunder også i forbindelse med det europæiske semester.
(19)Hvad angår tempoet for gennemførelsen af programmer vedrørende samhørighedspolitikken, som omfatter støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Fonden for Retfærdig Omstilling (FRO), Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) og Samhørighedsfonden, ligger Cypern over gennemsnittet for EU både med hensyn til projektudvælgelse og udbetalinger. Det er vigtigt at opretholde det nuværende momentum og samtidig sikre, at investeringerne skaber størst mulige konkrete resultater. Cypern har allerede truffet foranstaltninger inden for rammerne af programmerne vedrørende samhørighedspolitikken for at styrke konkurrenceevne og vækst. Det kan dog være nødvendigt at styrke gennemførelsen yderligere på nogle områder, herunder dem, der er relateret til affaldshåndtering og offentlig bytransport. Det er vigtigt, at de nye investeringer, som Cypern har udpeget i sin midtvejsgennemgang af midlerne under samhørighedspolitikken, navnlig investeringer knyttet til de fem prioriteter i forordningen om midtvejsgennemgangen 12 , gennemføres hurtigt og effektivt.
(20)Cyperns forsknings- og innovationsøkosystem er fortsat kendetegnet ved lave investeringer i forskning og udvikling, svag vidensudnyttelse og begrænsede forbindelser mellem forskning og erhvervsliv. På den positive side er der vedtaget målrettede finansieringsinitiativer gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten og samhørighedspolitikken, og lovgivningen om spinoffselskaber er for nylig blev vedtaget. Der er imidlertid fortsat centrale flaskehalse, herunder fravær af en omfattende langsigtet strategi for forskning og innovation, hvilket begrænser en effektiv kommercialisering af forskningsresultater. Den hurtige ekspansion i sektoren for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) giver mulighed for afsmittende virkninger på økonomien som helhed gennem stærkere forbindelser til indenlandske virksomheder og forskningsinstitutioner.
(21)Adgangen til finansiering uden for banksektoren i Cypern er begrænset, hvilket begrænser virksomheders ekspansion, diversificering og produktivitetsvækst. Banklån dominerer fortsat virksomhedsfinansieringen, mens kapitalmarkederne er underudviklede, og markedsbaseret finansiering ligger på et af de laveste niveauer i Unionen. Selv om der er iværksat visse initiativer under genopretnings- og resiliensfaciliteten, såsom Cyprus Equity Fund, til støtte for alternative finansieringsformer, er omfanget af den mobiliserede finansiering stadig begrænset. Mange virksomheder, navnlig de unge og innovative, har derfor vanskeligt ved at få adgang til tilstrækkelig finansiering. Niveauet af finansiel forståelse er fortsat lavt sammenlignet med EU-gennemsnittet, hvilket begrænser husholdningernes evne og motivation til at benytte diversificerede investeringsstrategier. Samtidig er den anden søjle i pensionssystemet fortsat underudviklet og stærkt fragmenteret, hvilket begrænser dens rolle både med hensyn til pensionsordninger og tilvejebringelse af langsigtet kapital. En styrkelse af arbejdsmarkedspensionerne og en forbedring af husholdningernes deltagelse på kapitalmarkederne kan styrke tilgængeligheden af langsigtet finansiering og bidrage til en mere effektiv allokering af opsparing.
(22)Cypern står over for flere udfordringer i forbindelse med de lovgivningsmæssige og administrative rammer. Der er taget visse skridt, men der er fortsat hindringer for investeringer. Infrastrukturprojekter er fortsat forsinkede som følge af langvarige procedurer for erhvervelse af jord og udbud, begrænset administrativ kapacitet og koordineringsudfordringer. Selv om der er vedtaget foranstaltninger til at mindske den administrative byrde og forbedre servicen for investorer, er der behov for yderligere indsats for at øge effektiviteten, strømline procedurerne og mindske den lovgivningsmæssige fragmentering.
(23)Cypern har mulighed for at forbedre forvaltningen af statsejede virksomheder. Disse virksomheder spiller en central rolle i vigtige sektorer af økonomien, navnlig i brancher, der er kendetegnet ved naturlige monopoler (f.eks. elektricitet, telekommunikation, vand, spildevandshåndtering og infrastruktur). Deres forvaltning ligger imidlertid fortsat under internationale standarder med vedvarende svagheder med hensyn til ansvarlighed, gennemsigtighed, procedurerne for udnævnelse af bestyrelsesmedlemmer og fraværet af en klar ejerskabspolitik. En effektiv gennemførelse af den nyligt vedtagne handlingsplan for forvaltning af statsejede virksomheder kan bidrage til at afhjælpe disse udfordringer og forbedre resultater i statsejede virksomheder, støtte deres modernisering og styrke deres bidrag til strategiske politiske mål, herunder den grønne og den digitale omstilling.
(24)Cypern står over for udfordringer med hensyn til effektiviteten af sit retssystem, herunder lange sagsbehandlingstider, et lavt digitaliseringsniveau og forsinkelser i fuldbyrdelsen af retsafgørelser. Gennemførelsen af en nyligt vedtaget reform, der har til formål at fremskynde behandlingen af visse sager gennem oprettelsen af Admiralty court og handelsretten, halter bagefter, og ingen af disse domstole er endnu i funktion. Fremskridtene inden for digitalisering af de retslige processer, herunder et omfattende sagsstyringssystem og teknologier til digital lydoptagelse, er fortsat begrænsede, og der er fortsat flaskehalse i fuldbyrdelsen, hvilket påvirker retssikkerheden og investeringsvilkårene negativt.
(25)Selv om Cypern har gjort fremskridt med hensyn til at fremme energiomstillingen, er der fortsat betydelige udfordringer. Cypern er fortsat stærkt afhængig af fossile brændsler, hvor olie og olieprodukter udgjorde 85,2 % af landets bruttoenergiforbrug i 2024. Cypern har desuden et af de højeste niveauer af energiimportafhængighed i EU (87,7 % af den disponible bruttoenergi i 2024). Bestræbelserne på at diversificere energiforsyningen ved at inddrage naturgas i energimikset hæmmes af vedvarende administrative forsinkelser i opførelsen af en terminal for flydende naturgas (LNG) i Vasilikos. På samme måde er bestræbelserne på at udvikle energisammenkoblinger med nabolandene gået i stå. Navnlig er projektet Great Sea Interconnector, der har til formål at bringe Cyperns energiisolation til ophør, fortsat ramt af forsinkelser. Den store afhængighed af eksterne faktorer gør vedvarende energikilder afgørende, ikke blot for at dekarbonisere Cyperns økonomi, men også for at forbedre energisikkerheden og modstandsdygtigheden over for eksterne energichok.
(26)Cypern øgede sin produktion af vedvarende energi, selv om der er behov for yderligere bestræbelser for at udvide netkapaciteten og energilagringsanlæggene for at lette en bredere anvendelse af vedvarende energi. Den installerede kapacitet for sol- og vindenergi voksede betydeligt i 2025, hvorved andelen af vedvarende energi i elektricitetsmikset steg til 27,4 %. Selv om der er indført foranstaltninger til at forenkle og digitalisere godkendelsesprocedurerne, påvirker betydelige forsinkelser fortsat tilslutningen af nye anlæg for vedvarende energi til elnettet. Cypern har ingen fossilfrie ellagringssystemer i drift. Selv om visse projekter planlægges inden for udviklingsplanen for transmissionssystemet, befinder gennemførelsen sig fortsat på et tidligt stadium. Udrulningen af ordninger for energieffektivitetsrenovering i bygninger, som støttes af genopretnings- og resiliensfaciliteten og samhørighedspolitikken, er fortsat skredet fremad, suppleret af lovgivningsmæssige foranstaltninger, der har til formål at udnytte privat finansiering til energieffektivitet. Bæredygtig transport er fortsat en presserende udfordring, hvilket forværres af den fuldstændige afhængighed af vejgodstransport. Der er behov for yderligere bestræbelser for at udvikle den offentlige transport, udbygge ladeinfrastrukturen og skabe et økonomiske incitamenter til bæredygtig mobilitet.
(27)Cypern står over for betydelige og vedvarende miljømæssige udfordringer. Vandmanglen har nået et kritisk niveau, og indikatorerne for ferskvandsudnyttelse og vandproduktivitet placerer Cypern blandt de medlemsstater i EU, der klarer sig dårligst. På trods af indsatsen under genopretnings- og resiliensfaciliteten og samhørighedspolitikken har investeringer i vandinfrastruktur hidtil ikke været tilstrækkelige til at afhjælpe systemiske sårbarheder i forbindelse med drikkevand og spildevandsrensning. På samme måde halter affaldshåndteringens resultater bagefter i forhold til EU-målene. Cyperns produktion af kommunalt affald pr. indbygger er f.eks. blandt de højeste i EU. Flere foranstaltninger, der er vedtaget under handlingsplan for den cirkulære økonomi for 2021 og under samhørighedspolitikkens mål for affaldsreduktion, har forbedret affaldssortering og øget genanvendelse, men deres fulde potentiale er endnu ikke udnyttet. Det er også afgørende at styrke den administrative kapacitet hos lokale myndigheder og distriktsmyndigheder for at understøtte investeringsplanlægning og koordinering inden for vand- og affaldshåndtering i hele Cypern.
(28)Cypern er fortsat sårbar over for forskellige klimarisici (f.eks. skovbrande, oversvømmelser, tørke og kysterosion), som truer med at skade landets biodiversitet, samfundsmæssige modstandsdygtighed og økonomi. Den ajourførte nationale tilpasningsstrategi 2025-2050 blev færdiggjort i 2025, men ministergodkendelsen afventer fortsat, hvilket forsinker afgørende foranstaltninger. Et forbedret styringssystem, som indgår i den nationale strategi, vil desuden kunne skabe sammenhæng og effektivitet i de institutionelle rammer for klimatilpasning og modstandsdygtighed, men etableringen af dette system er også forsinket. Yderligere tiltag, herunder nogle, der støttes af samhørighedspolitikken, fokuserer på udvikling af infrastruktur til oversvømmelsesbekæmpelse og risikostyring i forbindelse med brand og katastrofer. Cyperns investeringer i klimatilpasning står dog ikke mål med de faktiske behov.
(29)I lyset af den afgørende rolle, som menneskelig kapital spiller med hensyn til at øge Unionens konkurrenceevne og strategiske autonomi, henstillede Rådet i 2026, at medlemsstaterne træffer foranstaltninger til hurtigt at håndtere de strukturelle udfordringer relateret til menneskelig kapital for så vidt angår færdigheder og uddannelse, som hæmmer konkurrenceevnen. De landespecifikke henstillinger, som rettes til Cypern i 2026, kan bidrage til gennemførelsen af Rådets henstilling om den menneskelig kapital i Unionen.
(30)Cypern står over for flere udfordringer med hensyn til arbejdsmarkedsintegrationen af kvinder og personer med handicap samt håndtering af misforhold mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer og mangel på arbejdskraft. Selv om arbejdsmarkedet i Cypern fortsat er stærkt og understøttes af robust økonomisk vækst med en beskæftigelsesfrekvens, der overstiger det nationale mål for 2030, og en stadigt faldende arbejdsløshed, har målrettede aktiveringsforanstaltninger og aktive arbejdsmarkedspolitikker fortsat begrænset dækning og effektivitet, navnlig for kvinder og udsatte grupper. Desuden er den offentlige arbejdsformidlings kapacitet fortsat begrænset og ville have gavn af styrket overvågning og evaluering samt en mere proaktiv opsøgende indsats understøttet af opgraderede IT-systemer.
(31)Cypern kan yderligere fremme beskæftigelse af høj kvalitet. På trods af lav arbejdsløshed og et dynamisk arbejdsmarked giver arbejdsvilkårene fortsat anledning til bekymring, navnlig på grund af lange arbejdstider og en relativt stor andel lavtlønnede job sammenlignet med EU-gennemsnittet, hvilket i uforholdsmæssig grad berører kvinder. Forældreskabets indvirkning på kvinders beskæftigelse kombineret med begrænset adgang til økonomisk overkommelige plejetjenester af høj kvalitet begrænser karriereudviklingen og bidrager til løn- og pensionsforskelle mellem kønnene. Nyere politiske initiativer, herunder ansættelsesincitamenter og foranstaltninger til fremme af fleksible arbejdsordninger, er skridt i den rigtige retning, og deres effektive gennemførelse vil sammen med støtte til overgangen til job af højere kvalitet, forbedret adgang til uddannelse i sektorer med høj efterspørgsel og udvidede plejetjenester bidrage til at øge kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse og forbedre jobkvaliteten.
(32)Cypern står over for udfordringer med hensyn til at styrke erhvervsuddannelse, den lave deltagelse inden for STEM-områder og de svage resultater, når det gælder grundlæggende færdigheder. Dette bidrager til vedvarende misforhold mellem udbudte og efterspurgte færdigheder og mangel på arbejdskraft, herunder i sektorer, der er afgørende for den grønne og den digitale omstilling. Deltagelsen i førskoleundervisning og børnepasning er steget som følge af foranstaltninger under genopretnings- og resiliensfaciliteten, men den ligger fortsat under EU-målet, hvilket begrænser både den tidlige udvikling af færdigheder og arbejdsmarkedsdeltagelsen, mens inkluderende undervisning fortsat står over for betydelige udfordringer, idet unge elever med handicap og særlige læringsbehov fortsat møder barrierer for effektiv deltagelse i den almindelige undervisning.
(33)Cypern har plads til forbedringer på flere områder i sit sociale beskyttelsessystem. Selv om stærk økonomisk vækst generelt har bidraget til at reducere fattigdommen, ligger risikoen for fattigdom blandt ældre fortsat langt over EU-gennemsnittet på grund af utilstrækkelig pensionsindkomst, navnlig for personer, der har haft lave indkomster i deres erhvervsaktive liv. Samtidig begrænser fraværet af et omfattende, tilstrækkeligt finansieret og integreret langtidsplejesystem, kombineret med personalemangel og begrænsede hjemmebaserede og lokalsamfundsbaserede tjenester, adgangen og hæmmer afinstitutionalisering. På trods af visse målrettede foranstaltninger er energifattigdommen fortsat betænkelig, hvilket afspejler den begrænsede dækning og manglen på systematisk overvågning. Derudover belaster manglen på sociale boliger, kombineret med høje niveauer af boligrelaterede restancer, fortsat udsatte husstande til trods for de seneste støtteordninger og planlagte stigninger i boligudbuddet.
(34)I betragtning af de nære indbyrdes forbindelser mellem euromedlemsstaternes økonomier og disse økonomiers kollektive bidrag til Den Økonomiske og Monetære Unions rette virkemåde henstillede Rådet i 2026, at euromedlemsstaterne træffer foranstaltninger, herunder gennem deres genopretnings- og resiliensplaner, til at efterkomme henstillingen fra 2026 om den økonomiske politik i euroområdet. For Cypern bidrager henstilling 1 til at efterkomme den første, den anden og den tredje henstilling om euroområdet, henstilling 2 bidrager til at efterkomme den fjerde henstilling om euroområdet, henstilling 3 bidrager til at efterkomme den syvende, den niende og den ellevte henstilling om euroområdet, henstilling 4 bidrager til at efterkomme den syvende henstilling om euroområdet og henstilling 5 bidrager til at efterkomme den femte henstilling om euroområdet,
HENSTILLER, at Cypern i 2026 og 2027 træffer foranstaltninger med henblik på at:
|
1.under anerkendelse af det offentlige overskud i Cypern, men i lyset af den væsentlige afvigelse fra det anbefalede loft over nettoudgifterne, som Kommissionen har registreret for 2025 og forventer for 2026, sikre, at nettoudgifterne overholder de maksimale vækstrater som henstillet af Rådet den 21. januar 2025; øge forsvarsudgifterne og styrke forsvarsberedskabet og samtidig garantere udgiftseffektivitet og gradvist tilpasse budgettet til strukturelt højere forsvarsudgifter; sikre, at alle foranstaltninger, som træffes for at afbøde konsekvenserne af stigende energipriser, er af midlertidig karakter, fokuserer på at beskytte sårbare husstande eller på at dække behovene hos energiintensive selskaber og fastholder incitamentet til energibesparelser, samtidig med at det sikres, at deres finanspolitiske omkostninger er forenelige med forpligtelserne i henhold til EU's finanspolitiske ramme |
|
2.sikre videreførelsen af de reformer og investeringer, der er gennemført inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten; opretholde gennemførelsestempoet for programmerne vedrørende samhørighedspolitikken, hvor det er relevant med udgangspunkt i omfordelingen til strategiske prioriteter og fleksibiliteten som led i midtvejsgennemgangen inden for rammerne af samhørighedspolitikken |
|
3.styrke forskning og innovation ved at fremme offentlige og private FoU-investeringer, styrke synergierne mellem forskning og erhvervsliv og vedtage en langsigtet forsknings- og innovationsstrategi med indikatorer og flerårig finansiering; fremme diversificeringen af økonomien ved at forbedre adgangen til alternative opsparingsprodukter og kapitalmarkedsinstrumenter, styrke det supplerende pensionssystem og øge den finansielle forståelse; forenkle reglerne og mindske den administrative byrde; forbedre virksomhedsledelsen i statsligt ejede virksomheder gennem meritbaseret udnævnelse af bestyrelsesmedlemmer, en ejerskabspolitik og resultatbaseret styring; øge retsvæsenets effektivitet, bl.a. gennem yderligere digitalisering af de retslige arbejdsgange |
|
4.mindske den samlede afhængighed af fossile brændstoffer og yderligere diversificere energiforsyningen, navnlig ved at udvikle energisammenkoblinger med nabolande, øge finansieringen til energieffektivitet, opgradere elnettet og energilagringsfaciliteterne og udvide udbuddet af bæredygtig mobilitet og offentlig transport; forbedre vand-, spildevands- og affaldshåndteringen ved at øge investeringerne i infrastruktur, styrke den administrative kapacitet hos lokale myndigheder, fremme bæredygtig vandanvendelse og forbedre den særskilte indsamling af kommunalt affald og emballageaffald; forbedre de institutionelle rammer for klimatilpasning |
|
5.afhjælpe manglen på arbejdskraft og fremme jobkvalitet ved at styrke arbejdsmarkedsdeltagelsen blandt udsatte grupper, øge erhvervsuddannelsens kapacitet og tiltrækningsevne yderligere, fremme voksenuddannelse, styrke den offentlige arbejdsformidlings kapacitet og styrke aktive arbejdsmarkedspolitikker; øge deltagelsen i førskoleundervisning og børnepasning yderligere, forbedre de grundlæggende færdigheder og øge de studerendes deltagelse inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM); udvide tilgængeligheden og dækningen af langtidsplejeydelser, udvide berettigelsen og reducere den høje egenbetaling; forbedre den sociale beskyttelse af sårbare grupper ved at yde målrettet støtte til energifattige husstande, sikre tilstrækkelige minimumspensioner og øge tilgængeligheden af sociale boliger og boliger til overkommelige priser. |
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Rådets vegne
Formand