Strasbourg, den 10.3.2026

COM(2026) 116 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Investeringsstrategien for ren energi




























































































1Indledning

Omstillingen til ren energi er afgørende for Europas strategiske autonomi, konkurrenceevne og bæredygtige velstand. Dekarboniseringen er en mulighed for økonomisk vækst og beskæftigelse i hele Europa. Som det fremhæves i Draghirapporten 1 , kræver det et hidtil uset investeringsniveau og navnlig en mere integreret tilgang til mobilisering af offentlig og privat kapital at omsætte vores ambitioner til virkelighed.

Kommissionen anslår 2 , at det for at nå vores mål for energiomstillingen og sikre effektiv og ren energi til overkommelige priser for alle europæere vil kræve et investeringsniveau i energisektoren på ca. 660 mia. EUR om året mellem 2026 og 2030, og at niveauet skal hæves til 695 mia. EUR om året fra 2031 til 2040. Dette er en betydelig stigning i forhold til det årlige gennemsnit på 240 mia. EUR i perioden 2011-2021. Disse investeringer skal omfatte udbudssiden (produktion), efterspørgsel (energieffektivitet) og infrastruktur (net).

Den Europæiske Investeringsbank-Gruppen (EIB-Gruppen) spiller en helt central rolle i finansieringen af Europas omstilling til ren energi og anvender en kombination af långivning, garantier, investeringer og rådgivning med henblik at fremskynde overgangen til et sikkert, konkurrencedygtigt og kulstoffattigt energisystem. I løbet af de næste 3 år har EIB-Gruppen således til hensigt at tilvejebringe mere end 75 mia. EUR i finansiering til støtte for energiomstillingsmålene og investeringsstrategien for ren energi, og den vil i den forbindelse trække på hele spektret af finansielle produkter og rådgivningstjenester, den har til rådighed.

Europæiske initiativer såsom Connecting Europe-faciliteten (CEF), genopretnings- og resiliensfaciliteten og kapitlerne om REPowerEU har også bidraget til at fremskynde investeringerne. Der er dog stadig hindringer, der begrænser tempoet og omfanget af mobiliseringen af privat kapital på tværs af segmenter inden for ren energi. Selv om Europa sikrer lovgivningsmæssig forudsigelighed og politisk stabilitet i forbindelse med langsigtet mobilisering af institutionel kapital, fører langvarige tilladelses- og nettilslutningsprocesser til forsinkelser i udrulningen og øgede risici. Fragmenterede markeder, hvor der er divergerende regler, standarder og planlægningspraksis, øger transaktionsomkostningerne og hindrer opskalering. Den fulde systemværdi af investeringer i ren energi afspejles ikke på mange områder, hvilket gør dem mindre attraktive for private investorer. De seneste data tyder på, at der er aftagende vækst i investereringerne i visse sektorer, eller at de endda er faldende.

Privat kapital er til rådighed og skal mobiliseres

Omfanget af de investeringer, som energiomstillingen kræver, overstiger imidlertid langt den offentlige finansieringskapacitet, som kan stilles til rådighed gennem nationale budgetter, den flerårige finansielle ramme (FFR) og EIB-Gruppen. Offentlige midler skal ikke anvendes som primær finansieringskilde, men som en strategisk løftestang til at tiltrække den bredere blanding af finansiering fra banker og kapitalmarkedet, hvilket i sidste ende vil reducere de samlede omkostninger ved omstillingen. Dette er særlig vigtigt i et energisystem, hvor projekters indledende kapitaludgifter spiller en stadig mere afgørende rolle. Desuden kan offentlig støtte bidrage til at sprede omkostningerne ved omstillingen over aktivernes levetid og forhindre kortvarige prisstigninger.

Opfyldelsen af investeringsbehovene med hensyn til omfang og rækkevidde kræver en diversificering af finansieringskilderne, således at institutionel kapital, venturekapital og privat egenkapital samt mere traditionelle kilder mobiliseres fuldt ud. Fremadrettet vil opsparings- og investeringsunionens succes være afgørende for at etablere de dybe og likvide kapitalmarkeder, der er nødvendige i denne henseende.

Denne strategi har til formål at lette mobiliseringen af private investeringer i energisektoren ved at skabe en bedre forbindelse mellem den tilgængelige private kapital og de europæiske energiprojekter, der er under planlægning. Det anslås, at aktiver til en værdi af 33,7 billioner EUR er under privat forvaltning i Europa  3 . Institutionelle investorer (f.eks. forsikringsselskaber og pensionsfonde) kontrollerer aktiver for over 12 billioner EUR 4 i Europa og søger det langsigtede stabile afkast, som energiprojekter kan give, når der foreligger en passende ramme.

Investeringsstrategien for ren energi supplerer EU-initiativer og medlemsstaternes foranstaltninger, der har til formål at mindske risici og usikkerhed og skabe stabile og attraktive investeringsbetingelser, således at Europas konkurrenceevne og energisikkerhed styrkes.

2Frigørelse af privat kapital i det omfang, der er nødvendigt for at gennemføre energiomstillingen

Denne investeringsstrategi for ren energi er derfor udformet med henblik på at fremme mobiliseringen af privat kapital, målrettet reduktion af risikoen ved investeringer og et struktureret samarbejde med det finansielle samfund.

STØTTE TIL ADGANG TIL KAPITALMARKEDERNE FOR ENERGIINFRASTRUKTUR

Øgede og fremskyndede investeringer i de net, som er rygraden i energisystemet, er afgørende for den europæiske konkurrenceevne og sikkerhed. I Draghirapporten advares der om, at det ikke er nok blot at investere i ren elproduktion. Sideløbende bestræbelser på at styrke og modernisere netinfrastrukturen og systemintegrationen, herunder gennem innovative og digitale løsninger, er afgørende for at sikre en vellykket energiomstilling. De nuværende finansieringsmekanismer formår imidlertid ikke at mobilisere kapital i det nødvendige omfang og med den nødvendige hastighed.

For at afhjælpe disse mangler vil Kommissionen – som supplement til den for nylig fremlagte pakke om europæiske net – i tæt samarbejde med EIB-Gruppen indføre en tilgang målrettet mod at omdanne fremtidige finansielle indtægtsrettigheder i forbindelse med energiaktiver til likvide investment grade-værdipapirer.

Desuden vil lovgivningsprogrammer og andre reformer af tilsynsreglerne for forsikringsselskaber, der er foretaget i forbindelse med revisionen af den delegerede Solvens II-forordning, spille en central rolle med hensyn til at frigøre privat kapital. Ved at reducere omkostningerne ved langsigtede egenkapitalinvesteringer og securitiseringer og anerkende den risikoreducerende virkning, som EU-garantier eller nationale garantier har med hensyn til kapitalkravene, kan disse reformer tilskynde til investeringer i ren energi. Der vil blive stillet krav om, at forsikringsselskaberne integrerer fremadrettede klimascenarier i deres risikostyring, hvilket yderligere bør kunne understøtte et gradvist skifte til investeringer i ren energi.

Foranstaltning 1: Styrke netoperatørernes balancer

For at sikre, at operatører (distributionssystemoperatører og transmissionssystemoperatører) kan finansiere massive infrastrukturopgraderinger og samtidig opretholde høje kreditvurderinger, vil der blive indført en række faciliteter, der er skræddersyet til forskellige operatørers behov:

a) Fonden for Strategiske Infrastrukturinvesteringer (SII-fonden)

Mange helt centrale energiomstillingsprojekter kan ikke sikre de nødvendige finansieringsaftaler på grund af mangel på kapital, som specialiserede fonde eller private investorer ikke kan dække alene. For at afhjælpe dette vil Fonden for Strategiske Infrastrukturinvesteringer (SII-fonden) fungere som en kapitalplatform, der fremmer målrettede saminvesteringer sammen med infrastrukturfonde.

EIB-Gruppen vil forpligte sig for et vejledende beløb på op til 500 mio. EUR og tilvejebringe de nødvendige ankerinvesteringer i specifikke energiinfrastrukturprojekter. Denne samarbejdsmodel gør det muligt for private forvaltere at udnytte EIB's langsigtede investeringshorisont og tekniske ekspertise og sikrer, at der mobiliseres privat egenkapital i stor skala i de vigtigste segmenter af det europæiske energinet.

Saminvesteringer giver mulighed for målrettet støtte til de projekter eller virksomheder, der mangler finansiering eller har svært ved at rejse tilstrækkelig kapital til at omsætte deres investeringsplaner. De sikrer, at EIB-Gruppen opnår en maksimal virkning gennem målrettede strategier rettet mod klart definerede og prioriterede politikområder, som det vil være svært at opnå med de traditionelle generelle strategier, som er til rådighed på markedet.

b) Securitiseringsfaciliteten for operatører

Med udgangspunkt i EIB-Gruppens etablerede rolle i finansieringen af europæisk energiinfrastruktur agter Kommissionen og EIB-Gruppen at samarbejde om en securitiseringsfacilitet for operatører. Initiativet har til formål at supplere eksisterende EIB-instrumenter gennem evaluering af strukturer for ikkebalanceført finansiering, der giver mulighed for at omdanne fremtidige regulerede indtægtsstrømme til umiddelbar likviditet. Det primære mål er at vurdere, hvordan institutionel kapital kan mobiliseres effektivt, samtidig med at det sikres, at fysiske aktiver forbliver offentligt ejede. Ved at tilpasse finansieringens varighed til netaktivernes lange livscyklus kan securitiseringsfaciliteten for operatører bidrage til at afbøde refinansieringsrisici og nedbringe de samlede kapitalomkostninger og støtte netudviklingen uden at presse energipriserne unødigt op. For at imødekomme forskellige markedsmæssige behov og operatørprofiler vil der blive fastholdt en fleksibilitet i den foreslåede ramme. Selv om store netoperatører kan anvende enkeltstående udstedelser, er faciliteten også åben over for at undersøge muligheden for at samle forskellige netoperatører som en potentiel mulighed blandt andre, navnlig for mindre enheder.

c) Hybridobligationer

EIB støtter regulerede forsyningsselskabers investeringer gennem køb af hybridobligationer 5 . EIB-Gruppens deltagelse som ankerinvestor sender et positivt signal til andre investorer og øger interessen i kapitalrejsningsprocessen. Dette styrker også aktørernes finansielle stilling, fordi de anvendte instrumenter behandles som egenkapital, hvilket er til gavn for deres balancer.

Foranstaltning 2: Støtte til operatørernes adgang til finansiering via securitisering af lån og formidlede lån til små operatører

Kommissionen vil sammen med EIB undersøge, hvordan netoperatørernes adgang til finansiering bedre kan støttes ved at frigøre udlånskapacitet i bankerne, så bankerne får mulighed for at yde nye lån til netoperatører uden at være direkte afhængige af offentlige tilskud eller statsbudgetterne, mens der samtidig tiltrækkes privat institutionel kapital.

Målet er at tilskynde forretningsbanker til at yde nye lån til netoperatører, herunder ved at yde støtte til fremme af securitisering af eksisterende låneporteføljer, i overensstemmelse med EU's securitiseringsramme, således at de deltagende banker anvender den frigjorte balancekapacitet til at yde nye lån til netoperatørerne. EIB-Gruppen kan bidrage til initiativet via sine eksisterende produkter, herunder securitisering, forudsat at der er påvist efterspørgsel. 

I erkendelse af at landskabet af distributionssystemoperatører i EU består af et stort og forskelligartet antal operatører af forskellig størrelse, som er omfattet af forskellige retlige rammer og reguleringsordninger, kan regionale og lokale forretningsbanker desuden spille en vigtig rolle med hensyn til at overvinde fragmenteringen af sektoren og støtte samlingen af projekter for små operatører. Efter den nylige meddelelse om den første foranstaltning inden for rammerne af Growth for Energy (G4E) 6 vil EIB opskalere dette initiativ på grundlag af de enkelte medlemsstaters særlige forhold og behov. Initiativet vil styrke de lokale banknetværks kapacitet til at yde lån til små operatører.

Risikobegrænsning via strategisk anvendelse af offentlige midler

Offentlig kapital spiller en afgørende rolle med hensyn til at mindske risici og mobilisere privat finansiering til omstillingen til ren energi. FFR har været et vigtigt redskab til at begrænse risikoen i forbindelse med investeringer i ren energi og har sikret afgørende offentlig finansiering, bl.a. gennem InvestEU-programmet, Den Europæiske Unions flagskibsinvesteringsprogram. InvestEU støtter investeringer i ren energi på en tværgående måde gennem garantier, der muliggør investeringer i projekter og virksomheder, og som er rettet mod alle udviklingsfaser, herunder investeringer i fasen fra opstart til opskalering og i udrulning. Indtil videre har InvestEU mobiliseret mere end 57 mia. EUR i energirelaterede investeringer.

Med Kommissionens forslag til den næste FFR bekræftes fortsættelsen af støtten til fremstilling af ren teknologi og dens forsyningskæde 7 samt til energiomstillingsprojekter, herunder i forsknings- og innovationsfasen, bl.a. ved at styrke de finansielle instrumenter til mobilisering af private investeringer. Finansiering til investeringer i energi er navnlig tilgængelig under planerne for nationalt og regionalt partnerskab, European Climate Foundation, Horisont Europa og Connecting Europe-faciliteten for energi, hvis budget er blevet femdoblet til ca. 30 mia. EUR. Euratoms forsknings- og uddannelsesprogram vil fortsat være et centralt instrument til støtte for nuklear forskning og innovation.

I juni 2025 vedtog Kommissionen rammebestemmelserne for statsstøtte i forbindelse med aftalen om ren industri 8 , hvori den fastsatte de kriterier, som den vil anvende til at vurdere medlemsstaternes forslag til finansiel støtte med henblik på at nå målene i aftalen om ren industri og omstillingen til nettonul. Rammebestemmelserne vil gøre det muligt at yde hurtig støtte til projekterne. Rammebestemmelserne bidrager til EU's modstandsdygtighed ved at fremskynde uafhængigheden af import af fossile brændstoffer, dekarboniseringen af industrien og investeringer i fremstilling af ny ren teknologi, samtidig med at det indre markeds integritet bevares.

Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at gøre brug af rammebestemmelserne for at fremskynde udbredelsen af ren energi, ikkefossile fleksibilitetsforanstaltninger og kapacitetsmekanismer samt industrielle dekarboniseringsforanstaltninger og til at bidrage til at mindske risikoen ved investeringer på disse prioriterede områder via særlige investeringsfonde. Kommissionen anslår, at rammebestemmelserne kan mobilisere investeringer i størrelsesordenen et trecifret milliardbeløb, hvis medlemsstaterne fortsætter med at indføre ordninger svarende til dem, der er indført i henhold til de midlertidige krise- og omstillingsrammebestemmelser 9 .

Som led i aftalen om ren industri har Kommissionen også fremsat en henstilling om udformning af omkostningseffektive, enkle og rettidige skatteforanstaltninger til stimulering af investeringer i rene teknologier og industriel dekarbonisering 10 .

Foranstaltning 3: Begrænse risikoen i forbindelse med innovative teknologier til produktion af ren energi og langtidslagring

Det Internationale Energiagentur anslår, at ca. 35 % af de emissionsreduktioner, der kræves senest i 2050, forudsætter udnyttelse af teknologier, der endnu ikke er tilgængelige på markedet 11 . En vellykket omstilling afhænger strukturelt af innovation, dvs. af at fremme en ny generation af rene energiteknologier, der kan levere pålidelig og dekarboniseret energi til overkommelige priser i stor skala. Kommissionen foreslår følgende foranstaltninger til støtte for innovation:

a)Bringe næste generation af rene energiteknologier ud på markedet

Kommissionen vil i samarbejde med EIB-Gruppen øge støtten til private investeringer i innovative rene energiteknologier (f.eks. langtidslagring af energi, flydende vindenergi, flydende solenergi, havenergi (bølge- og tidevandsenergi) og luftbåren vindenergi, nye former for udbredelse af vedvarende energi såsom agrovoltaik, avancerede biobaserede vedvarende løsninger, CO2-opsamling og -lagring og CO2-opsamling, -anvendelse og -lagring samt støtten til udbredelsen af etablerede teknologier til nye markeder med specifikke udviklingsrisici (f.eks. geofysiske usikkerheder i forbindelse med geotermiske projekter). Heri kan der indgå styrkelse eller udvidelse af eksisterende mekanismer såsom venturegælds- og egenkapitaltransaktioner, der kan være berettiget til støtte fra InvestEU-programmet. Kommissionen vil også undersøge mulighederne for at investere i fonde med fokus på rene energiteknologier, herunder langtidslagring af energi.

Desuden er det nødvendigt, at begrænsningen af risici i forbindelse med rene teknologier styrkes på nationalt plan og EU-plan, navnlig når vi er afhængige af højrisikoleverandører fra tredjelande, som det f.eks. er tilfældet med solcelleinvertere. Det er vigtigt at foretage en grundig analyse af cybersikkerhedsrisici for alle udrulninger, som overvejes finansieret, og definere passende risikobegrænsende foranstaltninger, når det er nødvendigt.

Det styrkede og udvidede emissionshandelssystem vil øge de økonomiske incitamenter til at anvende rene energiteknologier og dermed mindske behovet for finansiel støtte. Horisont Europa-programmet og Innovationsfonden vil fortsat yde relevant støtte i form af tilskud. Inden for rammerne af Horisont Europas arbejdsprogram for 2026-27 iværksætter Kommissionen f.eks. en flagskibsindkaldelse på 600 mio. EUR med henblik på at støtte aftalen om ren industri og fremskynde den teknologiske modenhed og markedsparatheden for demonstrationsprojekter inden for avanceret ren teknologi og industriel dekarbonisering. Desuden vil Kommissionen inden for rammerne af den kommende strategiske køreplan for digitalisering og kunstig intelligens inden for energi iværksætte foranstaltninger vedrørende digitalisering af tilladelser. Den vil derigennem støtte udviklingen af en pilotprojekt i form af et digital tilladelsesportal med GenAI-værktøjer.

b)Små modulære reaktorer/avancerede modulære reaktorer (SMR/AMR)

Flere SMR-koncepter, herunder avancerede modulopbyggede reaktorer og fjerdegenerationsreaktorer, gør fremskridt henimod at kunne påbegynde demonstrationsfasen i indeværende årti. Kommissionen vedtager i dag en strategi for udvikling og udbredelse af små modulære reaktorer i Europa 12 . Hvis disse teknologier skal kunne markedsføres i begyndelsen af 2030'erne, er vi nødt til at finde løsninger på de finansieringsudfordringer, der skyldes højere risici i forbindelse med teknologien og dens udrulning.

EIB-Gruppen vil gennem venturegæld og andre finansielle produkter støtte risikobegrænsning i forbindelse med investeringer i overensstemmelse med SMR-strategien samt de dertil knyttede brændselskredsløbsanlæg og forsyningskæder, som også kan være støtteberettigede under InvestEU-programmet 13 .

c)Støtte opskalering af nye rene energiteknologier gennem Scaleup Europe-fonden

Som led i EU's strategi for opstarts- og vækstvirksomheder, der blev offentliggjort i maj 2025, lancerede Kommissionen en privat forvaltet og medfinansieret Scaleup Europe-fond for at slå bro over finansieringskløften for deep tech-virksomheder og disruptive vækstvirksomheder. Venturekapitalfonde inden for energi og andre potentielt interesserede investorer i innovativ ren energi kan allerede tilslutte sig det eksisterende Trusted Investors Network med henblik på at blive investeringspartnere i Det Europæiske Innovationsråd, som Scaleup Europe-fonden vil supplere.

d)Styrke finansieringen af energieffektivitet

Kommissionen arbejder sammen med EIB-Gruppen om at styrke InvestEU's garantiprodukt inden for bæredygtighed, der forvaltes af Den Europæiske Investeringsfond. Denne øgede kapacitet vil sammen med indførelsen af nye muligheder gennem saminvesteringer derfor give yderligere adgang til garantiproduktet med henblik på anvendelse til at sikre dekarbonisering og energieffektivitet i SMV'er.

I overensstemmelse med handlingsplanen for energi til overkommelige priser vil Kommissionen og EIB-Gruppen i 2026 lancere en pilotordning, der har til formål at mobilisere 500 mio. EUR i finansiering for også at fremskynde udbuddet og udbredelsen af modeller for "energieffektivitet som en tjeneste" – sideløbende med specialiserede investeringsfonde og med potentiel støtte fra InvestEU-rådgivningsplatformen. Dette vil supplere EIB-Gruppens nuværende støtte til energitjenester og til dekarboniseringsløsninger til SMV'er.

I den næste FFR skal en styrkelse af energieffektiviteten støttes under den nye Europæiske Fond for Konkurrenceevne (ECF). En energieffektivitetsacceleratorer vil som instrument kunne anvende ECF-værktøjer (f.eks. en kombination af tilskud, tilbagebetalingspligtig støtte og rådgivningstjenester såsom projektudviklingsbistand). Den vil støtte samlingen af investeringsprojekter, også inden for opvarmning og køling, for at øge deres adgang til kapitalmarkederne og fremme udviklingen af et marked for energieffektivitetshandel.

EIB-Gruppen kan spille en central rolle ved at foreslå et konsolideret finansieringstilbud (f.eks. lån, garantier og tilskud), herunder via sine egne midler.

EU-støtte vil kunne kanaliseres gennem ECF's InvestEU-instrument og instrumenter såsom. initiativet vedrørende energieffektivitet for SMV'er og kan tage form af tilbagebetalingspligtig støtte, rådgivningsstøtte og tilskud.

e)Sikre synergier og maksimering af effektiv offentlig finansiering til omstillingen til ren energi

Medlemsstaterne anvender også nationale midler til at mindske risikoen ved investeringer i ren energi. Den manglende koordinering mellem dem kan imidlertid være ineffektiv. Ved at udnytte eksisterende rammer såsom Taskforcen for Energiunionen og Investeringsrådet for Energiomstilling (se foranstaltning 4) vil Kommissionen lette udvekslingen af oplysninger og samarbejdet mellem medlemsstaterne om anvendelsen af deres nationale offentlige finansieringsordninger (f.eks. via nationale erhvervsfremmende banker). Målet er at udstikke politiske retningslinjer for fælles prioriteter og optimere ressourceanvendelsen, forhindre overlapning inden for forskning og udvikling og grænseoverskridende projekter og tilskynde til grænseoverskridende samarbejde, udveksling af bedste praksis og pilotprojekter.

En opgraderet investeringsdialog og strategisk finansiering

Foranstaltning 4: Oprette et Investeringsråd for Energiomstilling

Kommissionen vil oprette et Investeringsråd for Energiomstilling bestående af repræsentanter for investorer (herunder institutionelle investorer) og andre finansielle institutioner og medlemsstaterne samt højtstående embedsmænd fra Kommissionen. Rådet vil fungere som en særlig energifokuseret platform for strategisk feedback og bidrage til at sikre, at EU's politikker og finansiering er i overensstemmelse med investorernes behov og understøtter langsigtede private investeringer i energisektoren, og det vil støtte sig til erfaringerne fra investordialogen om energi, der blev etableret i 2022. Rådet vil sikre, at dets aktiviteter gennemføres uden at overlappe eller påvirke ECF's fremtidige forvaltningsstrukturer. Dets arbejde vil også omfatte en innovations- og markedsudbredelsesdimension, som skal koordineres med den strategiske energiteknologiplan (SET-planen), og det vil undersøge potentielle synergier med T-Med-investeringsplatformen.

Investeringsrådet for Energiomstilling skal også have en undergruppe bestående af repræsentanter for EIB-Gruppen, internationale finansielle institutioner, nationale erhvervsfremmende banker og institutioner og andre nationale offentlige banker, hvor disse institutioners rolle med hensyn til at styrke finansieringsstrømmene til energiprojekter og øge mobiliseringen af privat kapital vil blive drøftet.

3Konklusioner og det videre forløb 

Investeringer i omstillingen til ren energi er investeringer i vores sikkerhed, konkurrenceevne og bæredygtighed. Målet for denne strategi og dens målrettede foranstaltninger er at bidrage til at mobilisere institutionel privat kapital i stor skala. Baggrunden er en erkendelse af, at europæisk konkurrenceevne, sikkerhed og dekarbonisering kræver yderligere private investeringer i omstillingen til ren energi.

Strategien bygger på den eksisterende politiske og finansielle ramme. Den Europæiske Union har en solid og forudsigelig retlig ramme, og den har fastlagt en klar politisk dagsorden. Der er en energi- og klimaramme for det kommende årti på vej, som yderligere vil præcisere omfanget og arten af de nødvendige investeringer. Med henblik på at ajourføre billedet af investeringsbehovenes størrelse og art og tilvejebringe yderligere detaljerede oplysninger og viden til støtte for investorernes og de offentlige forvaltningers beslutningstagning vil Kommissionen i fjerde kvartal af 2026 fremlægge en vurdering af energisystemets behov i forbindelse med omstillingen til ren energi (ENACT) og en lovgivningspakke for perioden efter 2030, der baseres på en omfattende konsekvensanalyse.

I fremtidige nationale energi- og klimaplaner bør der klart skelnes mellem bidraget fra offentlig finansiering og muligheden for private investeringer. Det vil bidrage til at forbedre forståelsen af offentlige finansieringsmuligheder og private investeringer i medlemsstaterne og sikre målrettet ressourceanvendelse. FFR 2028-2034 og nationale offentlige støtteordninger vil udgøre en afgørende løftestang for at frigøre privat finansiering.

En vellykket gennemførelse af investeringsstrategien for ren energi kræver strategisk koordinering af anvendelsen af EU-midler og af understøttende politikker, og at EU-institutionerne, medlemsstaterne, den institutionelle kapital og private finansielle enheder gør en kollektiv indsats. EIB-Gruppen er en central partner i gennemførelsen af denne strategi og har til hensigt at tilvejebringe samlet 75 mia. EUR til støtte for målene for energiomstillingen og strategien over de næste tre år. InvestEU-programmet vil forstærke EIB-Gruppens og andre gennemførelsespartneres slagkraft med hensyn til højrisikotransaktioner.

For at strategien virkelig kan give resultater, skal den gennemføres fuldt ud og effektivt. Kommissionen vil gennemføre og overvåge fremskridtene hen imod strategiens mål gennem Investeringsrådet for Energiomstilling, som sikrer et struktureret partnerskab med investeringssamfundet. Europa-Kommissionen vil indkalde til det første møde i Investeringsrådet for Energiomstilling i andet kvartal af 2026. Fremskridtene vil også blive overvåget inden for rammerne af Taskforcen for Energiunionen.

Investeringsudfordringens omfang er betydeligt. Det samme gælder imidlertid den private kapital, der kan mobiliseres til energiomstillingen. Det er afgørende at øge investeringstempoet, hvis EU skal øge sin konkurrenceevne og gennemføre aftalen om ren industri og handlingsplanen for energi til overkommelige priser.

(1)

    https://commission.europa.eu/topics/eu-competitiveness/draghi-report_en .

(2)

   Medmindre andet er anført, er alle tal vedrørende investeringsbehov i dette dokument baseret på modelleringen til konsekvensanalysen for 2040 (SWD/2024/63 final).

(3)

   EFAMA Asset Management in Europe (16. udgave, 2024) og EFAMA: Our Industry in Numbers (side med livedata).

(4)

   EIOPA: EIOPA and the EU Institutions - European Insurance and Occupational Pensions Authority .

(5)

   Hybridobligationer behandles delvist som egenkapital, hvilket giver operatørerne mulighed for at øge deres gældskapacitet og dermed investeringskapacitet uden at overskride kreditgrænserne eller udvande det eksisterende ejerskab og den eksisterende kontrol.

(6)

   I forbindelse med denne foranstaltning dækker EIB en procentdel af forretningsbankernes risikoeksponering over for lån til støtteberettigede energiprojekter inden for den kommunale forsyning, hvilket giver banken mulighed for at afsætte mindre kapital til hvert lån og øge sin udlånskapacitet, se https://www.eib.org/en/press/all/2025-469-eib-and-commerzbank-join-forces-for-eur1-2-billion-energy.

(7)

   I overensstemmelse med forordningen om nettonulindustri og forordningen om kritiske råstoffer.

(8)

   Se for yderligere baggrund: https://competition-policy.ec.europa.eu/about/contribution-clean-just-and-competitive-transition/clean-industrial-deal-state-aid-framework-cisaf_en .

(9)

   Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager rammebestemmelserne for statsstøtte i forbindelse med aftalen om ren industri (SWD (2025) 850 final af 4.11.2025, s. 22).

(10)

   Kommissionens henstilling af 2. juli 2025 om skatteincitamenter til støtte for aftalen om ren industri og i lyset af rammebestemmelserne for statsstøtte til ren industri (C(2025 4319 final).

(11)

   Det Internationale Energiagentur, Net Zero by 2050 – A Roadmap for the Global Energy Sector, 2021.

(12)

   Kommissionens meddelelse "Strategi for udvikling og udbredelse af små modulære reaktorer i Europa" (COM (2026) 117).

(13)

   InvestEU-garantien kan ikke anvendes til foranstaltninger med fokus på dekommissionering, drift, tilpasning eller opførelse af atomkraftværker.