EUROPA-KOMMISSIONEN

Strasbourg, den 10.3.2026

COM(2026) 115 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om energipakken for borgerne

{SWD(2026) 115 final}

Energipakken for borgerne – overkommelige energipriser for alle

Alle europæere bør have adgang til ren energi til overkommelige priser i behagelige og modstandsdygtige boliger. Overkommelige energipriser er en afgørende forudsætning for en sikker og anstændig livskvalitet uden fattigdom og for at sikre retfærdighed og inklusion, navnlig for grupper i sårbare situationer og i alle aldre. Hvis energipriserne er for høje, går det ud over hele økonomien – forbruget falder, og der lægges en dæmper på erhvervslivet. Det er, hvad energipakken for borgerne har til formål at afhjælpe.

Den sikreste måde at opnå overkommelige energipriser på er at basere sig på ren energi, som Europa selv kan producere. Derfor skal europæerne have mulighed for at skifte fra gas til renere alternativer baseret på elektricitet. Elektrificering vil med tiden medføre lavere og mere stabile priser, samtidig med at Europas uafhængighed, bæredygtighed og konkurrenceevne øges. Medlemsstaterne kan her spille en rolle ved at fastsætte de rette målrettede incitamenter – f.eks. ved at gøre brugen af elektricitet mere attraktiv gennem skatteincitamenter og lavere afgifter.

Fleksibilitet giver beboere i boliger med intelligente målere mulighed for at bruge energi, når der er rigeligt med billigere elektricitet. Intelligent opladning og tovejsopladning af elektriske køretøjer kan yderligere støtte denne fleksibilitet. For at dette kan fungere, bør borgerne have adgang til pålidelig information og rådgivning, der er tilpasset forskellige behov (bl.a. handicap), økonomisk overkommelige teknologier samt tjenester, der belønner forbrugerne for at flytte deres elforbrug fra spidsbelastningsperioder til billigere perioder – med særlig vægt på grupper i fare for digital udstødelse. Ifølge en nylig Eurobarometerundersøgelse 1 ønsker energiforbrugerne i EU bedre beskyttelse af sårbare forbrugere og dem, der er ramt af energifattigdom, samt større klarhed og gennemsigtighed i energiregningerne.

Borgere – f.eks. landbrugere, indbyggere i landdistrikter, ejere af små virksomheder eller børnehaver – bør kunne gå sammen om at producere og dele egenproduceret energi. Dette letter presset på lokale energinet og forhindrer unødige investeringer i energiinfrastruktur. De finansielle og tekniske krav til oprettelse af energifællesskaber bør være klare og enkle. En styrkelse af forbrugernes rolle gavner også europæiske producenter af rene teknologier og elleverandører, eftersom øget efterspørgsel efter innovative produkter (såsom varmepumper) og tjenester (såsom social leasing eller varme som en tjeneste) vil skabe investeringssikkerhed og bidrage til at skabe vækst på disse jobmarkeder. Disse innovative teknologier vil også forbedre sammenhængen mellem energi og vand, navnlig under tørke og hedebølger, og dermed bidrage til at mindske energiregningerne 2 .

Energipakken for borgerne har ligeledes til formål at bekæmpe energifattigdom – en alvorlig situation, som alt for mange borgere i EU i øjeblikket befinder sig i, og som i uforholdsmæssig grad påvirker grupper i sårbare situationer og i landdistrikter eller fjerntliggende områder, i regioner i den yderste periferi og på øer. I 2024 kunne næsten 10 % af EU's borgere ikke i tilstrækkelig grad opvarme deres boliger om vinteren, og mange står over for stigende kølebehov om sommeren. For at mindske energifattigdom og boligudgifter er det af afgørende betydning at forbedre bygningers energimæssige ydeevne og sikre overgangen til billigere elektrisk opvarmning og køling eller fjernvarmesystemer baseret på vedvarende energi.

Der findes allerede solid EU-lovgivning på dette område, men gennemførelsen er fortsat uensartet. Det er vigtigt at sikre en effektiv håndhævelse af EU-lovgivningen, så borgerne fuldt ud kan drage fordel af deres rettigheder. De lokale myndigheder spiller en central rolle med hensyn til at støtte borgerne i energiomstillingen gennem administrativ, teknisk og finansiel rådgivning, navnlig når det gælder om at håndtere energifattigdom og nå ud til grupper med særlige behov. Med henblik på at øge den fælles indsats på alle forvaltningsniveauer og imødekomme EU-borgernes behov indeholder denne meddelelse, der supplerer andre af Kommissionens initiativer 3 om overkommelige energipriser, konkrete foranstaltninger til at i) mindske energiregningerne for husstandene, ii) beskytte og styrke forbrugerne, iii) bekæmpe energifattigdom og iv) gennemføre den eksisterende EU-lovgivning på en effektiv måde.

Søjle I: Mindske energiregningerne for husstandene

Høje energipriser skader Europas økonomi og borgere. Priserne på elektricitet til husstande steg kraftigt under krisen og er i dag fortsat høje til uforholdsmæssig stor skade for grupper i sårbare situationer. Detailpriserne på elektricitet til husstande i EU ligger 36 % over gennemsnittet for 2014-2020, og detailpriserne på gas er 68 % højere end gennemsnittet i samme periode. Som reference lå inflationen i samme periode på 26 %, hvilket betyder, at priserne er steget med 10 %, efter at der er korrigeret for inflation.

Borgernes energiregninger påvirkes af netgebyrer, nationale skatter og afgifter, engrosprisen på energi og det individuelle forbrugsniveau. Ansvaret for de nationale energiskatter og beregningen af netgebyrer ligger primært hos medlemsstaterne og deres regulerende myndigheder, der dermed har mulighed for at gøre energiregningerne mere økonomisk overkommelige. Kommissionen foreslår derfor fire konkrete foranstaltninger i den forbindelse.

Foranstaltning 1: Nedsætte skatterne og afgifterne på elektricitet til husstande til EU's minimum

Skatter og afgifter på elektricitet udgør i gennemsnit 25 % af prisen for husstande og 15 % af prisen for virksomheder. Medlemsstaterne kan nedsætte de nationale energiskatter og -afgifter, herunder yderligere skatter eller afgifter uden tilknytning til energi (f.eks. public service-medieafgifter, der lægges oven i elregningerne 4 ). Det vil være til gavn for alle, navnlig sårbare husstande, at fjerne ikkerelaterede udgifter fra elregningerne.

Enkelte medlemsstater 5 har sænket eller er i færd med at sænke afgiftssatsen for energiintensive industrier. En nedsættelse af afgifterne viste sig også at være effektiv med hensyn til midlertidigt at begrænse energiregningernes størrelse under energikrisen, navnlig hvor detailprisen på elektricitet var væsentlig højere end for gas. I henhold til det gældende energibeskatningsdirektiv og momsdirektiv har medlemsstaterne fleksibilitet til at sænke minimumspunktafgiftssatserne og momsen på elpriserne. Dette vil have en umiddelbar indvirkning på elpriserne og desuden bidrage til en hurtigere elektrificering af slutanvendelser.

Mål	Mindske forbrugernes elregninger og støtte elektrificering
Resultat	Borgernes regninger kan mindskes med 14 % eller et gennemsnit på 200 EUR om året.
Hvordan?	Medlemsstaterne bidrager til at mindske elregningerne for husstandene ved at tage afgifter op til fornyet overvejelse, gøre fuld brug af den fleksibilitet, der findes i EU-lovgivningen, og overveje målrettede fuldstændige eller delvise nedsættelser af punktafgifter på elektricitet, f.eks. for energifattige og sårbare husstande.

Foranstaltning 2: Nedbringe netomkostningerne for lokale forbrugere

Forbrugerne betaler nettariffer til at dække omkostningerne ved transport af energi til deres boliger. Dette udgør mellem en fjerdedel og en tredjedel af elpriserne og er afgørende for at sikre energi til overkommelige priser. EU-lovgivningen beskytter forbrugerne gennem kravet om, at netoperatørerne kun overvælter omkostningsægte og gennemsigtige omkostninger, der tager behovet for netsikkerhed og fleksibilitet i betragtning, og som afspejler de faktiske omkostninger 6 . Tariffer og de dermed forbundne omkostninger skal godkendes af uafhængige nationale regulerende myndigheder.

Energifællesskaber, der producerer energi til eget forbrug eller deler energi med naboer, kan bidrage til at reducere brugen af lokale net og til at undgå investeringer i yderligere infrastruktur. Fleksibilitetsbelønninger i forbindelse med nettariffer, som mindsker energiregningen for energifællesskaber og borgere, der deler deres energi, vil skabe incitamenter til lokal produktion og lokalt forbrug af energi og være til gavn for alle netbrugere.

I 2025 offentliggjorde Kommissionen en vejledning om nettariffer 7 for at hjælpe de nationale regulerende myndigheder med at holde netgebyrerne og dermed forbrugernes regninger på et lavt niveau. En hurtig gennemførelse af denne vejledning vil bidrage til at nedsætte netgebyrerne for alle forbrugere. Kommissionen opfordrer de regulerende myndigheder til at anvende en stringent tilgang, når de vurderer omkostninger/indtægter, og til fuldt ud at tage hensyn til den potentielle fleksibilitet og efterspørgselsreaktion, så dyre infrastrukturinvesteringer erstattes. Som opfølgning på vejledningen om nettariffer vil Kommissionen samarbejde med de nationale regulerende myndigheder om at fremskynde energiomstillingen, herunder ved at belønne energifællesskaber og energidelingstiltag for deres positive virkninger.

Mål	Nedsætte nettarifferne for forbrugerne
Resultat	Fleksibelt forbrug, fleksibel lokal elproduktion og fleksibelt lokalt elforbrug, der bidrager til lavere netinvesteringsbehov og mere effektiv drift.
Hvordan?	De nationale regulerende myndigheder opfordres til i forbindelse med nettariffer at overveje målrettede incitamenter til fleksibelt lokalt forbrug, der vil reducere de samlede netomkostninger, f.eks. energifællesskaber og borgere, der deler deres energi, samt til at vurdere fleksibilitetspotentialet, navnlig ved energifællesskaber og energideling, når de udformer netgebyrer. Kommissionen vil arbejde tæt sammen med ACER og de nationale regulerende myndigheder om en hurtig gennemførelse af Kommissionens vejledning om udformning af netafgifter.

Foranstaltning 3: Fremme anvendelsen af rene og energieffektive teknologier

I 2023 gik energiforbruget i EU's husstande primært til opvarmning af boliger (62,5 % af det endelige energiforbrug i boligsektoren) efterfulgt af vandopvarmning (15,1 %) 8 . EU's energimærker har allerede vist et besparelsespotentiale og fungeret som nyttig rådgivning til forbrugerne, f.eks. i forbindelse med beslutninger om køb af husholdningsapparater 9 . Energistyringssystemer i hjemmet og moderne energiintelligente apparater kan mindske energiregningerne. Omstillingen til elektrisk mobilitet giver yderligere muligheder for at reducere energiomkostningerne gennem intelligent opladning og tovejsopladning af elektriske køretøjer, hvilket gør det muligt for husstande at optimere elforbruget. De opfattes dog ofte som for dyre, hovedsagelig på grund af de høje indledende omkostninger. Til afhjælpning heraf har nogle medlemsstater indført innovative finansieringsmodeller, herunder social leasing 10 . På nogle markeder tilbyder virksomheder kunderne rene opvarmningssystemer (herunder vedligeholdelse) ved at give forbrugerne mulighed for at betale omkostningerne i fleksible månedlige afdrag 11 . Ordninger, der omfatter andet end tilskud, er ved blive udviklet, men er i de fleste tilfælde endnu ikke særligt udbredt.

Kommissionen opfordrer indtrængende medlemsstaterne og virksomhederne til at overveje andre tilgange end en ren tilskudsordning og til at udvikle innovative energitjenester og finansieringsløsninger, f.eks. ordninger, der kombinerer social leasing med potentiale til at dække indledende kapitalomkostninger, tilbud om varme som en tjeneste 12 eller fleksible tariffer for varmepumper og vedligeholdelsesomkostninger. Dette vil give EU-borgerne bedre adgang til rene og energi- og vandeffektive teknologier samt forbedre deres livskvalitet i form af f.eks. mindre forurening, bedre indendørs komfort, bedre sundhed og mindre energiregninger. Veludformede ordninger, der kombinerer offentlig og privat finansiering, og som prioriterer personer, der er ramt af energifattigdom, og andre grupper i sårbare situationer, vil have en positiv indvirkning på lav- og mellemindkomsthusstande, for hvilke energiomkostningerne kan udgøre en uforholdsmæssig stor andel af den enkelte husstands samlede indkomst. Tilsvarende bør investeringer støttes med henblik på at anvende rene eller energieffektive løsninger i situationer, hvor der ikke er tilslutning til nettet. Med den kommende investeringsstrategi for ren energi 13 påtænker Kommissionen at frigøre private investeringer i energieffektivitet.

Mål	Øge adgangen til rene, effektive teknologier med innovative løsninger
Resultat	Forbedring af bygningers energimæssige ydeevne og lavere energiregninger.
Hvordan?	Kommissionen vil inden for rammerne af den europæiske koalition for finansiering af energieffektivitet samarbejde med medlemsstaterne og interessenter om at udarbejde praktiske og innovative energitjenestemodeller og -finansieringsløsninger samt om tilgange, der omfatter andet end tilskud, herunder udveksling af bedste praksis for at nå ud til sårbare husstande, øge anvendelsen af energistyringssystemer i hjemmet og bygninger og energiintelligente apparater og forbedre husstandenes adgang til elektrificerede, fleksible og effektive energitjenester og -teknologier (4. kvartal 2026).

Foranstaltning 4: Sikre forbrugerne det billigste tilbud og give dem mulighed for hurtigt at skifte leverandør

EU-lovgivningen giver borgerne ret til at skifte til alternative energileverandører 14 . I gennemsnit forventes borgerne dog at miste 152 EUR om året, hvis de ikke gør det 15 . En af årsagerne hertil er den manglende gennemsigtighed, da det ikke nødvendigvis er alle eksisterende sammenligningsværktøjer, der er tilstrækkelige i denne henseende, og selv om formidlingsplatforme kan gøre det lettere at skifte, er deres forretningsmodeller ikke altid klare, hvilket kan gå ud over gennemsigtigheden og ansvarligheden.

Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at energileverandører mindst én gang om året giver deres kunder rådgivning om de bedste tariffer på grundlag af deres specifikke energiforbrug, og til at indføre et system til tidlig varsling, hvis der er risiko for, at en kundes energiforbrug væsentligt overstiger det niveau, der blev anslået, da kontrakten blev indgået, samt når der findes et billigere tilbud 16 . Sådanne tjenester, der afspejler dem, som tilbydes i andre sektorer 17 , vil give forbrugerne mulighed for at reagere hurtigt og ændre kontrakt (f.eks. fra fleksibel til fast kontakt), hvilket vil have en positiv indvirkning på deres regninger.

Borgerne bør have adgang til klare oplysninger om deres kontrakter. Der bør gives en kortfattet sammenfatning i god tid inden indgåelsen eller forlængelsen af en kontrakt. For at sikre, at sårbare forbrugere, herunder dem uden digitale værktøjer eller færdigheder, effektivt kan udøve deres rettigheder, bør leverandører stille denne sammenfatning gratis til rådighed i tilgængelige formater og via flere kanaler. Kommissionen vil vejlede om centrale kontraktvilkår og -betingelser og tilskynde leverandører til at stille en standardiseret sammenfatning til rådighed.

For at skifte leverandør er der også unødige tekniske hindringer. Til afhjælpning heraf vil Kommissionen fastsætte tekniske regler for leverandører for at sikre, at backoffice-skift i hele EU kan gennemføres inden for 24 timer. Desuden er det afgørende, at medlemsstaterne fuldt ud udruller intelligente målere, eftersom borgerne skal have et klart overblik over den energi, de forbruger, for at kunne udøve deres rettigheder eller drage fordel af fleksibilitetstjenester (se foranstaltning 6).

Mål	Forbedre gennemsigtigheden i og sammenligneligheden af energiforsyningstilbud samt give mulighed for teknisk at skifte leverandør inden for 24 timer.
Resultat	Et skift forventes at give besparelser på op mod 152 EUR om året.
Hvordan?	Kommissionen vil vedtage tekniske regler for leverandørskift (1. kvartal 2026), vedtage en henstilling om sammenfatningen af de vigtigste vilkår og betingelser i energikontrakter (1. kvartal 2026) og overveje en henstilling om standardmodeller for energiregninger (2027).

Søjle II: Beskytte og styrke forbrugerne

Foranstaltning 5: Fremme egenproduktion af energi og energideling blandt borgere

Borgere kan beslutte at gå sammen og oprette et energifællesskab med henblik på at forvalte fælles investeringer og producere og forbruge vedvarende energi, f.eks. ved hjælp af solpaneler, vindmøller og fjernvarmesystemer. Dette er en rettighed, der er sikret ved EU-retten 18 . Selv om der i øjeblikket er mere end 8 000 aktive energifællesskaber i Europa 19 , er det uudnyttede potentiale enormt, navnlig i landdistrikter, f.eks. ved at producere vedvarende energi, herunder biogas og biomethan, samt lokal affaldshåndtering. Der er også kollektive fordele ved at dele energi. Dette giver en større gruppe af borgere, f.eks. lejere, lavindkomsthusstande og personer uden tilstrækkelig plads, mulighed for at drage direkte fordel af hjemmeproduceret vedvarende energi. Egenproduktion og energideling betyder større autonomi og stabil adgang til økonomisk overkommelige og mere stabile priser samt gør energisystemet mere effektivt.

I 2030 vil over 16 millioner husstande og 630 000 SMV'er kunne producere deres egen vedvarende energi 20 . Der er mulighed for at tidoble 21 den installerede kapacitet inden for vedvarende energi i husstandsfællesskaber. Individuelle husstande, der producerer og forbruger deres egen solenergi, kan opnå besparelser på 260-550 EUR om året. For husstandsfællesskaber med en blanding af vind- og solenergi kan besparelserne nå op på 440-930 EUR om året 22 .

For at udnytte dette potentiale skal energifællesskaber have mulighed for at dele elektricitet uden at blive pålagt for høje leverandørgebyrer samt mulighed for at sælge overskydende energi og udnytte deres potentiale med henblik på at afbalancere en høj eller lav efterspørgsel på markedet. Administrative krav skal begrænses til et minimum. Der bør ydes målrettet støtte for at sikre adgang for energifattige og sårbare husstande. For at støtte medlemsstaterne i disse bestræbelser vil Kommissionen udarbejde en handlingsplan for energifællesskaber.

Mål	Udnytte potentialet ved energifællesskaber med henblik på inden 2030 at opnå en tidobling af deres installerede kapacitet inden for vedvarende energi i EU og herved producere vedvarende energi til 25-30 millioner husstande.
Resultat	Potentielle besparelser på 260-550 EUR om året for individuelle husstande og potentielle økonomiske fordele på 440-930 EUR om året for fællesskaber.
Hvordan?	Kommissionen vil vejlede medlemsstaterne om, hvordan de kan frigøre potentialet ved energifællesskaber og egetforbrug af energi, herunder udveksling af god praksis, på grundlag af en vurdering af potentielle og eksisterende hindringer (1. kvartal 2026), vedtage en gennemførelsesforordning om datainteroperabilitet for at sikre, at energideling er let at anvende og fuldt automatiseret for forbrugerne (2027), og udstede en række praktiske, trinvise retningslinjer for oprettelse og forvaltning af energifællesskabsprojekter for husstande og andre interessenter, herunder SMV'er, landbrugere og offentlige myndigheder (2026-2027).

Foranstaltning 6: Fremme fleksibilitet gennem detailkontrakter

Forbrugere med fleksible detailkontrakter kan opnå betydelige besparelser. I visse tilfælde kan elregningerne blive op til 40 % lavere, når varmeefterspørgslen rykkes til perioder med lave elpriser 23 . Dette er en af grundene til, at efterspørgselsfleksibilitet bør fremmes aktivt i hele EU. Fordelene omfatter reduceret elproduktion og lavere netomkostninger samt et lavere behov for kapacitetsstøtteforanstaltninger, idet de potentielle årlige besparelser frem til 2030 anslås til 2,7 mia. EUR 24 .

For at realisere disse fordele skal det sikres, at fleksible detailkontrakter er bredt tilgængelige, at forbrugerne har adgang til gennemsigtig prisfastsættelse og pålidelig information samt målrettet rådgivning om, hvordan de vælger den forsyningskontrakt, der bedst passer til deres behov, og at de nødvendige tekniske værktøjer er på plads. Intelligente målersystemer er afgørende – de leverer de data, som er nødvendige for at få fleksibiliteten til at fungere. Effektiv adgang til relevante data fremmer yderligere automatisering og forbedrer dermed forbrugernes oplevelse, samtidig med at der sikres en stærk databeskyttelse.

Ved at fremme fleksibilitet fjernes desuden hindringer for udbydere af fleksibilitetstjenester – virksomheder, der belønner deres kunder for at flytte deres elforbrug fra spidsbelastningsperioder til billigere perioder, hvilket mindsker presset på lokale net. Kommissionen vil yde vejledning om, hvordan disser hindringer, der kan tage form af negative incitamenter eller uhensigtsmæssige prissignaler, kan fjernes.

Uden for EU forsyner Australien som led i sit Solar Sharer Offer-initiativ husstande med billig elektricitet i perioder med høj solenergiproduktion. Inden for EU har leverandører også udviklet tilbud med omkostningsfri elektricitet. Medlemsstaterne kan have et ønske om at undersøge lignende mekanismer, der er tilpasset EU's lovgivningsmæssige rammer, og som gør det muligt for borgerne at drage direkte fordel af omstillingen til ren energi ved at mindske regningerne uden at kræve forudgående investeringer i tagmonterede solceller, som tilskynder til fleksibilitet på efterspørgselssiden, tilpasser forbruget til perioder med høj produktion af vedvarende energi, forbedrer neteffektiviteten og styrker den offentlige støtte til dekarbonisering, idet fordelene ved energiomstillingen gøres synlige og håndgribelige.

Mål	Sætte borgerne i stand til trygt at drage fordel af fleksible detailkontrakter og intelligente energienheder, der optimerer energiforbruget.
Resultat	Lavere regninger og systemomkostninger for forbrugerne med potentielle besparelser på op mod 40 % 25 .
Hvordan?	Kommissionen vil yde vejledning for at fremme belønningen for fleksibilitet i detailkontrakter (1. kvartal 2026), forbedre adgangen til de data, som er nødvendige med henblik på fleksibilitet, i form af en gennemførelsesforordning om interoperabilitetskrav og -procedurer (2027) og fremme fleksibilitets- og effektivitetspotentialet i relevante projekter inden for rammerne af de nye partnerskaber for bedre boliger (2026).

Foranstaltning 7: Styrke forbrugernes tillid

Energiforbrugerne udsættes for aggressiv telemarkedsføringspraksis eller finder det undertiden vanskeligt at navigere på energimarkederne. Dette resulterer i manglende tillid til markedet og begrænser mulighederne for at nyde godt af billigere alternativer eller mere innovative tjenester 26 .

For at forbedre kvaliteten af energitjenester for kunderne vil Kommissionen samarbejde med forbrugerorganisationer, energileverandører og regulerende myndigheder om at udvikle en ny tjenestekodeks for energileverandører som et første skridt i retning af at bekæmpe urimelig markedsføringspraksis. Kodeksen vil give energileverandørerne mulighed for frivilligt at forpligte sig til at gå videre end de eksisterende krav for at sikre en effektiv klagebehandling og forhindre afbrydelser for sårbare forbrugere, f.eks. dem, der bor i landdistrikter, i form af længere opsigelsesfrister, skræddersyede betalingsplaner, minimumsforsyning og tilbud om rådgivning om de bedste tariffer og systemer til tidlig varsling (se foranstaltning 4). Kodeksen vil fungere som et tillidsmærke, hvormed energileverandørerne signalerer til forbrugerne, at de kan forvente gennemsigtige og retfærdige tjenester. Nogle medlemsstater anvender og håndhæver allerede en sådan kodeks med positivt resultat 27 . Det vil fortsat være op til medlemsstaterne at beslutte, om og hvordan en sådan kodeks skal håndhæves på nationalt plan.

Selv om kunstig intelligens (AI) og digitalisering vil bringe mange fordele, herunder energibesparelser og mindre energiregninger, er der også nye udfordringer forbundet hermed. Kommissionen vil derfor vurdere, om de nuværende regler er egnede til formålet i denne henseende.

Tilliden til markedet svækkes, hvis energileverandørerne ikke beskytter sig selv mod svingende priser. Hvis energileverandørerne ikke formår at gøre dette, kan kunderne miste eventuelle forskudsbetalinger og blive tvunget til at indgå mindre gunstige kontrakter. For at forhindre dette vil Kommissionen vejlede de nationale regulerende myndigheder om, hvordan de kan sikre, at energileverandørerne udformer passende risikostyrings- og risikoafdækningsstrategier, for at bidrage til, at detailmarkedet for elektricitet forbliver stabilt og pålideligt.

Mål	Styrke tilliden, bekæmpe aggressiv og vildledende (tele)markedsføring og beskytte borgerne mod konsekvenserne af markedssvigt.
Resultat	Øget forbrugertillid og højere servicekvalitet. Større gennemsigtighed på markedet, hvilket fører til konkurrencedygtige priser og forbedret effektivitet i tjenesterne.
Hvordan?	Kommissionen vil sikre forbrugerne større fordele ved at foreslå en letforståelig tjenestekodeks om forbrugerrettigheder for energileverandører, som frivilligt kan forpligte sig til høje forbrugerbeskyttelsesstandarder baseret på gennemsigtighed, retfærdighed, gensidig tillid og ansvarlighed (4. kvartal 2026), offentliggøre nye retningslinjer for at hjælpe de nationale regulerende myndigheder med at forebygge svigt fra leverandørernes side ved at forbedre risikostyringen (1. kvartal 2026) og vurdere behovet for at vedtage et nyt EU-lovforslag om forbrugerrettigheder efter 2029 for at sikre forbrugerrettigheder, også i nye innovative kontrakter, og imødegå aggressiv eller vildledende (tele)markedsføringspraksis (2028).

Søjle III: Bekæmpe energifattigdom og -sårbarhed

Retfærdighed og lighed er centrale elementer i omstillingen til ren energi. Ifølge den seneste Eurobarometerundersøgelse er beskyttelsen af sårbare forbrugere og dem, der er ramt af energifattigdom, den vigtigste prioritet for europæerne 28 . Energifattigdom, ikkebetalbare boliger og begrænset adgang til socialt boligbyggeri kan medføre stigende risiko for sårbarhed. EU er i færd med at udvikle den første EU-strategi for bekæmpelse af fattigdom for at hjælpe folk med at få adgang til grundlæggende beskyttelse og tjenester, tackle de grundlæggende årsager til fattigdom og bidrage til udryddelse af fattigdom senest i 2050. Hvis alle har adgang til energi som en væsentlig tjeneste, vil det mindske sårbarheden og fattigdommen i EU.

Foranstaltning 8: Gå sammen om at mindske energifattigdom

I 2024 var ca. 42 millioner europæere (9,2 % af EU's befolkning) ikke i stand til at opvarme deres boliger tilstrækkeligt 29 . Dette er en alvorlig og uacceptabel situation for alt for mange borgere i EU og har uforholdsmæssigt store konsekvenser for familier og befolkningsgrupper, der er truet af fattigdom eller forskelsbehandling.

I henhold til EU's retlige rammer skal medlemsstaterne bekæmpe energifattigdom og beskytte sårbare forbrugere gennem politiske foranstaltninger og konkrete tiltag. Kommissionens vurdering 30 af de ajourførte nationale energi- og klimaplaner viser imidlertid, at disse regler gennemføres uensartet i hele EU. Dette skyldes til dels vanskelighederne ved at indkredse og nå ud til sårbare husstande og personer, der er ramt af energifattigdom, og ved effektivt at omsætte behov til effektive støtteforanstaltninger, eftersom energifattigdom og sårbarhed er mangesidet. For at hjælpe medlemsstaterne med at gøre deres nationale planer mere ambitiøse og mindske energifattigdom vil Kommissionen yde yderligere vejledning og udveksle gode og reproducerbare former for praksis. Disse vil fokusere på vellykkede nationale og lokale tilgange til bekæmpelse af energifattigdom og skæve incitamenter 31 , samtidig med at det sikres, at incitamenterne til energibesparelser og energieffektivitet opretholdes, selv for husstande, der modtager sociale ydelser til dækning af deres energiregninger. I overensstemmelse med direktiv (EU) 2024/1275 om bygningers energimæssige ydeevne vil Kommissionen også hjælpe medlemsstaterne med at udarbejde deres nationale planer for renovering af bygninger inden udgangen af 2026 med henblik på at indkredse de bygninger med den dårligste ydeevne, hvor de mest sårbare borgere bor, og udforme skræddersyede politikker, der hjælper dem med at reducere deres energiregninger og leve mere komfortabelt i deres boliger om vinteren og om sommeren. Planerne har også til formål at sikre tilgængelighed for ældre og personer med handicap i forbindelse med renoveringer. 

Ud over projekter vedrørende energifattigdom inden for rammerne f Den Sociale Klimafond 32 , fondene under samhørighedspolitikken 33 eller anden støtte, der ydes på lokalt plan gennem rådgivningscentret for energifattigdom (EPAH), vil Kommissionen iværksætte en ny indkaldelse af forslag under LIFE-programmet 34 for at finansiere projekter, der støtter nationale, regionale og lokale myndigheder i bekæmpelsen af energifattigdom, og som bygger på 10 projekter, der allerede er i gang. Dette vil give yderligere aktører mulighed for at udforme og opskalere målrettede foranstaltninger, der giver husstande, som er ramt af energifattigdom, varige løsninger til sikring af overkommelige energipriser og forbedrede levevilkår. Desuden vil Kommissionen vejlede om, hvordan sårbare husstande og personer, der er ramt af energifattigdom, kan beskyttes i forbindelse med afviklingen af naturgasnet.

Mål	Hjælpe nationale og lokale myndigheder med at træffe konkrete foranstaltninger til at reducere antallet af personer, der er ramt af energifattigdom, og beskytte sårbare forbrugere for at sikre en retfærdig og rimelig energiomstilling.
Resultat	Mere konsekvente og målrettede politikker for sårbare husstande, der er ramt af eller risikerer at blive ramt af energifattigdom, hurtigere, mere retfærdig og billigere adgang til strukturelle løsninger (f.eks. renoveringer) og gradvis og målbar reduktion af energifattigdom og dermed forbundne sundhedsmæssige og sociale problemer i hele EU.
Hvordan?	Kommissionen vil: oajourføre sin henstilling om energifattigdom 35 med henblik på at foretage yderligere analyser og udveksle gode og reproducerbare former for praksis. Heri indgår praksis, der på vellykket vis bekæmper energifattigdom og fjerner skæve incitamenter, anvender digitale værktøjer, gør det nemmere at nå ud til sårbare borgere, gennemfører tværsektorielle foranstaltninger til beskyttelse af borgerne mod hedebølger, fremmer innovative finansieringsværktøjer til energieffektivitetsforanstaltninger og viser, hvordan energideling og energifællesskaber effektivt kan afhjælpe energifattigdom (4. kvartal 2026) ofortsat yde teknisk bistand og yderligere vejledning til nationale, regionale og lokale myndigheder for effektivt at målrette indsatsen mod sårbare borgere gennem politikker og foranstaltninger (2026-2028) ohjælpe nationale, regionale og lokale myndigheder med at nå ud til borgere, der er ramt af energifattigdom, med effektive foranstaltninger ved at finansiere nye projekter under LIFE-programmet, som har til formål at afhjælpe energifattigdom. Den vil træffe skræddersyede kommunikations- og informationsforanstaltninger for at informere sårbare og energifattige borgere om omkostningseffektive energibesparelsesmuligheder (2026-2027).

Foranstaltning 9: Beskytte sårbare borgere mod afbrydelser

Mange EU-borgere, herunder dem, der i forvejen er ramt af energifattigdom, står over for et yderligere presserende problem, nemlig at de ikke kan betale deres energiregninger. Risikoen for at blive afkoblet fra deres el- og gasforsyning påvirker i alvorlig grad deres livskvalitet og sundhed, herunder deres mentale sundhed. I 2024 var ca. 31 millioner europæere bagud med betalingen af deres energiregninger 36 .

Kommissionen vil samarbejde med medlemsstaterne, nationale regulerende myndigheder, energileverandører, forbrugerorganisationer og andre relevante interessenter om at oprette systemer på nationalt plan til afdækning af tidlige advarselssignaler, når husstande har svært ved at betale deres energiregninger. Målet er at hjælpe energiselskaberne med at gribe ind og tilbyde støtte til sådanne husstande, inden problemet bliver værre. Desuden vil Kommissionen fremme god praksis for forebyggelse af og beskyttelse mod afbrydelser, herunder gældsforvaltningsordninger.

Mål	Bedre beskyttelse af sårbare og energifattige borgere, der risikerer energiafbrydelser, gennem tidlig varsling og gældsforvaltningsordninger.
Resultat	Færre afbrydelser, ensartet beskyttelse af sårbare forbrugere i hele EU, begrænset sårbarhed og forbedret social retfærdighed, sundhed og trivsel.
Hvordan?	Kommissionen vil udarbejde retningslinjer for støtte og tilrettelægge uddannelseskurser for nationale og lokale myndigheder om udformning og gennemførelse af foranstaltninger til sikring mod afbrydelser og fremme bedste praksis via målrettede workshopper, arrangementer og publikationer (2. og 3. kvartal 2026) samt informere om tilgængelig støtte med særlige kommunikationstiltag (i hele 2026).

Søjle IV: Gennemføre den eksisterende EU-lovgivning

EU-borgerne nyder godt af en stærk forbrugerbeskyttelse takket være EU-lovgivningen, men gennemførelsen er fortsat uensartet. Uden en robust gennemførelse i praksis vil der fortsat være forskel mellem EU's ambitioner og det, som borgerne oplever i hverdagen. Lokale myndigheder spiller en central rolle med hensyn til at støtte og samarbejde med borgerne, men de er ofte ikke tilstrækkeligt involveret i politikudviklingen og mangler beføjelser og midler til at træffe foranstaltninger til gavn for borgerne.

Kommissionen vil samarbejde med medlemsstaterne og de relevante interessenter om at hjælpe med at gennemføre og håndhæve EU-lovgivningen, navnlig ved at vedtage retningslinjer og tekniske analyser om energifællesskaber og egetforbrug, herunder en handlingsplan for energifællesskaber, beskyttelse af sårbare kunder og kunder, der er ramt af energifattigdom, mod energiafbrydelser og under udfasningen af gas, sammenfatningen af de vigtigste kontraktvilkår, leverandørernes risikostyring, markedsbaserede detailpriser, belønning for fleksibilitet i detailkontrakter og tekniske regler for skift af leverandør.

Gennemførelsen kan naturligvis ikke ske uden at tage hensyn til alle de forskellige interessenter. For at nå alle de mål, der er fastsat i denne meddelelse, er det derfor afgørende med et stærkt samspil og engagement mellem Kommissionen, medlemsstaterne og borgerne selv samt med civilsamfundet, de regulerende myndigheder, industrien og den akademiske verden. Med henblik herpå vil Kommissionen strømline eksisterende initiativer og øge synligheden af eksisterende støtteværktøjer – f.eks. borgerrådgivningscentret for energi, rådgivningscentret for energifattigdom, borgmesterpagten, EU's ø-initiativ, initiativet vedrørende kulregioner under omstilling og forummet for energiadfærd – samt opgradere det eksisterende borgerforum for energi til et knudepunkt for udveksling af bedste praksis og sporing af fremskridt med gennemførelsen. Kommissionen vil også udstede retningslinjer til medlemsstaterne for at give byerne mere handlekraft og hjælpe dem med at frigøre de lokale myndigheders fulde potentiale med hensyn til gennemførelsen af omstillingen til ren energi. Gennem nationale forbrugerorganisationer vil Kommissionen lægge særlig vægt på inddragelsen af borgerne og sikre, at forbrugerne informeres om deres rettigheder og de muligheder, der findes på EU's energimarked.

(1)

    Flash Eurobarometer 566 , "Consumer behaviour in the energy transition", december 2025.

(2)

   EU-strategi for vandresiliens (COM)2025 280 final).

(3)

   Nemlig aftalen om ren industri , handlingsplanen for energi til overkommelige priser , planen for betalbare boliger , pakken om europæiske net , dagsordenen for byer samt den kommende elektrificeringsstrategi, strategien for opvarmning og køling eller den strategiske køreplan for digitalisering af energisektoren.

(4)

   Grækenland, Italien og Portugal lægger public service-medieafgifter oven i elregningerne.

(5)

   Tyskland og Frankrig.

(6)

   Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU (omarbejdning).

(7)

    Notice on Guidelines on future proof network charges for reduced system costs (C(2025) 4010 final) (foreligger ikke på dansk).

(8)

   Eurostat, Energy consumption in households , juni 2025.

(9)

    Europeans attitudes towards energy policies – september 2024 – Eurobarometerundersøgelse . Mere end tre fjerdedele af respondenterne havde i løbet af de seneste fem år anvendt EU's energimærke.

(10)

   Frankrig har f.eks. lanceret anden udgave af det sociale leasingsystem for elektriske køretøjer. I Letland giver en statsejet virksomhed virksomheder og husstande adgang til finansielle ressourcer gennem lån, garantier og investeringer i venturekapitalfonde.

(11)

   Eksempler på god praksis fremgår af bilaget til Kommissionens henstilling om at frigøre private investeringer i energieffektivitet (COM(2026) 1526 – henstilling).

(12)

   En forretningsmodel, der giver kunderne mulighed for at betale for den varme, de bruger, snarere end for infrastrukturen eller brændslet.

(13)

   Investeringsstrategi for ren energi (COM(2026) 116).

(14)

   Artikel 4 og 12 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU (omarbejdning).

(15)

    ACER: Annual Report on the Results of Monitoring the Internal Electricity and Natural Gas Markets in 2021 .

(16)

   Se også foranstaltning 7.

(17)

   Inden for telekommunikation bør leverandører mindst én gang om året give kunder rådgivning om de bedste tariffer, hvilket kan tilskynde dem til at ændre deres valg af kontrakt.

(18)

   Artikel 16 i direktiv (EU) 2019/944 og artikel 22 i direktiv (EU) 2018/2001.

(19)

   Overslag baseret på en bred fortolkning af begrebet og ikke begrænset til EU's definitioner alene.

(20)

   EnTEC-undersøgelse om potentialet ved borgerenergi (endnu ikke offentliggjort).

(21)

   Energifællesskaber kan bidrage med op til 90 GW, hvilket svarer til 8 % af den samlede elproduktion i EU fra vedvarende energikilder i 2030. Se EnTEC-undersøgelse om potentialet ved borgerenergi (endnu ikke offentliggjort).

(22)

   Omkostningsbesparelserne er beregnet på grundlag af engros- og detailmarkedspriserne i 2020 og 2022. Hvis elektriciteten forbruges til eget forbrug ved hjælp af nettet, finder alle nettariffer og -afgifter anvendelse.

(23)

   På grundlag af data fra ACER's markedsovervågningsrapport for 2025 og Kommissionens egne beregninger.

(24)

    Demand-side Flexibility: Quantification of benefits in the EU , DNV for smartEn, september 2022.

(25)

   Ifølge data fra ACER's markedsovervågningsrapport for 2025 (Rewarding Flexibility: How retail contract choice can help unlock consumer flexibility) og Kommissionens egne beregninger kan elforbrugerne opnå besparelser på op mod 40 %, hvis de skifter til en dynamisk priskontrakt og aktivt styrer deres forbrug.

(26)

   I en Eurobarometerundersøgelse fremhæves urimelig handelspraksis som et område med plads til forbedringer. 82 % af respondenterne svarede, at de ville have større tillid til en energileverandør, hvis denne forpligtede sig til en officielt certificeret adfærdskodeks om forbrugerrettigheder. 

(27)

   F.eks. Irland, Nederlandene og Frankrig.

(28)

    Flash Eurobarometer 566 , "Consumer behaviour in the energy transition", december 2025.

(29)

   Eurostat, Population unable to keep home adequately warm by poverty status , februar 2026.

(30)

    SWD(2025) 140 final .

(31)

   Skæve incitamenter opstår, når udlejerne mangler motivation til at forbedre boligen, eftersom lejerne får de fleste fordele, men ikke selv kan foretage ændringerne.

(32)

   I perioden 2026-2032 vil der inden for rammerne af Den Sociale Klimafond blive ydet op mod 86,7 mia. EUR til støtte for sårbare personer og små virksomheder, der er hårdest ramt af stigende energi- og transportomkostninger.  

(33)

   Forordningen om modernisering af samhørighedspolitikken tilskynder medlemsstaterne til at øge finansieringen til betalbare og bæredygtige boliger med fokus på husstande, der er berørt af energifattigdom.

(34)

    Det flerårige LIFE-arbejdsprogram for 2025-2027 .

(35)

    EUR-LEX 32023H2407 .

(36)

   Eurostat, Arrears on utility bills , februar 2026.