EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 26.2.2026
COM(2026) 101 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
ProtectEU: dagsorden om at forebygge og bekæmpe terrorisme og voldelig ekstremisme
1.Indledning
Denne dagsorden, der blev bebudet i ProtectEU – en EU-strategi for indre sikkerhed 1 , markerer starten på en fornyet indsats for at bekæmpe terrorisme og voldelig ekstremisme, der hverken kender fysiske eller digitale grænser. Terrorisme 2 og voldelig ekstremisme 3 er fortsat en vedvarende udfordring for EU og dets medlemsstater. De stigende forbindelser mellem terrorisme og andre kriminalitetsområder, mere flydende netværk og mindre ideologisk drevne aktører samt de udviskede grænser mellem internetbaserede og fysiske operationer udgør en særlig udfordring med hensyn til at definere og identificere terrorhandlinger. I dette komplekse trusselsbillede er den bedste tilgang fælles handling, og selv om medlemsstaterne fortsat er eneansvarlige for den nationale sikkerhed 4 , skal EU arbejde sammen med dem.
Selv om EU har oplevet færre omfattende koordinerede terrorangreb, er truslen ikke forsvundet – den har udviklet sig. Mellem 2019 og 2023 mere end fordobledes antallet af terrorhændelser (fra 57 til 120), før det faldt til 58 i 2024 5 . Enkeltpersoner og små celler har hovedsageligt været ansvarlige for de seneste angreb. Det samlede trusselsniveau er fortsat højt, og det formes af et stigende antal trusselsfaktorer 6 . Selv om jihadistisk terrorisme fortsat er den mest fremtrædende og dødbringende terrortrussel 7 , drives terrorister og voldelige ekstremister af en stadigt bredere vifte af motiver, som ikke altid er knyttet til en bestemt ideologi, herunder afvisning af europæiske demokratiske værdier, antisemitisme eller antimuslimsk had 8 .
EU har allerede truffet foranstaltninger til at bekæmpe terrorisme og voldelig ekstremisme ved hjælp af EU's dagsorden for bekæmpelse af terrorisme 2020 9 som en køreplan for at skabe et sikrere EU. I det årti, der er gået siden de afskyelige angreb i hele Europa, herunder i Paris og Bruxelles, har EU indført en omfattende retlig ramme for at kriminalisere terrorhandlinger, bekæmpe terrorrelateret onlineindhold og begrænse adgangen til finansiering af terrorisme, skydevåben og sprængstoffer. Vi har styrket vores evne til at opdage og stoppe terrorrejser ved de ydre grænser med moderniserede systemer for sikkerhed og grænseforvaltning, bedre informationsudveksling og tættere samarbejde både inden for EU og med lande uden for EU.
EU-agenturerne har ydet operationel støtte og stillet værktøjer til rådighed for medlemsstaterne, hvilket har gjort efterforskning og retsforfølgning af terrorisme mere effektiv, med over 2 000 anholdelser og over 1 800 domme for terrorhandlinger 10 inden for de seneste fem år. Støttestrukturer på EU-plan, såsom EU-videncentret om forebyggelse af radikalisering og rådgivningsprogrammet vedrørende beskyttelse af sikkerheden, har gjort det muligt for medlemsstaterne at drage fordel af fælles praksis og ekspertise, hvilket har øget modstandsdygtigheden i hele EU. På grundlag af disse resultater identificeres de resterende mangler i denne dagsorden, der er udarbejdet i tæt samarbejde med medlemsstaterne og andre interessenter, og der fastlægges konkrete skridt til at afhjælpe dem.
Geopolitiske udviklinger og eksterne konflikter skaber øgede risici og påvirker EU's sikkerhed. Hamas' angreb den 7. oktober 2023 og den efterfølgende konflikt i Gaza har givet næring til øget had og tilskyndelse til vold på tværs af det ideologiske spektrum. Jihadistiske aktører har udnyttet disse begivenheder gennem misinformation på internettet og eksplicitte opfordringer til vold. Lignende fortællinger er også blevet udnyttet af venstre- og højreekstremistiske aktører. Dette bidrager til en øget risiko for angreb. Islamisk Stat og dens tilknyttede grupper udgør fortsat en af de største eksterne trusler mod EU på grund af deres evne til at inspirere til angreb. Den ustabile situation i Syrien giver anledning til sikkerhedsmæssige bekymringer på grund af den mulige genopblussen af Islamisk Stat og den usikre fremtid for udenlandske terrorkrigere i tilbageholdelsesfaciliteter og lejre i det nordøstlige Syrien. Terrororganisationer går i stigende grad efter humanitært personale og humanitære operationer ved brug af vold, intimidering og obstruktion.
Desuden har Rusland i forbindelse med Ruslands angrebskrig mod Ukraine udført et stigende antal sabotageaktioner og hybride aktioner mod EU. Disse aktioner krænker medlemsstaternes territoriale suverænitet, underminerer de demokratiske institutioners integritet og udgør en direkte trussel mod civilbefolkningens sikkerhed og tryghed. Disse aktioner er blevet ledsaget af koordinerede indflydelsesaktiviteter fra aktører med tilknytning til Rusland, herunder udbredelse af voldelige ekstremistiske og andre splittende fortællinger i Europa. Konflikten har også fremhævet potentielle sikkerhedsrisici i forbindelse med hjemvenden af udenlandske frivillige og russiske tidligere kombattanter med kamperfaring.
EU har også stået over for komplekse trusler sponsoreret af terrorgrupper samt af udenlandske statslige og ikkestatslige aktører. Fjendtlige aktører har tyet til terrormetoder såsom anbringelse af improviserede brandanordninger i luftfragt, cyberangreb og sabotage af kritisk infrastruktur samt brug af terrorister og voldelige ekstremister som stedfortrædere. Der er fortsat opportunistiske forbindelser mellem terrorisme, organiseret kriminalitet og cyberkriminalitet ved hjælp af "crime-as-a-service"-modeller, fælles rekrutteringspuljer, kriminelle markedspladser og underjordiske banknetværk 11 . De øgede forbindelser mellem terrorisme, cyberkriminalitet, fjendtlig udenlandsk indblanding og organiseret kriminalitet udgør udfordringer med hensyn til at placere et strafferetligt ansvar og koordinere reaktionerne på nationalt plan og EU-plan.
Antallet af mindreårige, der er involveret i terrorisme og voldelig ekstremisme, er steget kraftigt i hele Europa. I 2024 var næsten en tredjedel af de terrormistænkte i EU under 20 år, og den yngste var kun 12 år gammel. De fleste af disse mindreårige har været knyttet til jihadistisk terrorisme, selv om voldelig højreekstremisme har vundet indpas, navnlig gennem accelerationistiske netværk, "aktive klubber" 12 og ekstremistiske onlinenetværk 13 , der udbreder voldeligt indhold og tvinger sårbare mindreårige til selvskade og vold. Blandede ideologier har været fremtrædende, med en fascination af vold som et primært motiv for mange soloterrorangreb.
Terrorister og voldelige ekstremister udnytter i stigende grad onlineøkosystemet og nye teknologier, sociale medier og spilleplatforme til at dele skadeligt indhold, sprede desinformation, radikalisere, rejse midler og rekruttere. Algoritmisk forstærkning af ekstremistisk indhold fremmer radikalisering. Terroraktører koordinerer planer på end-to-end-krypterede (E2EE) kommunikationsplatforme og finansierer deres netværk og angreb med kryptovalutaer, ikke-fungible digitale aktiver (NFT'er) og "digital hawala" 14 . Generativ AI misbruges til at skabe instruktionsmanualer til angreb. 3D-printteknologi (f.eks. til fremstilling af skydevåben) og den øgede anvendelse af ubemandede luftfartøjssystemer (UAS'er/droner) forværrer truslen yderligere.
På grundlag af omfattende høringer af interessenter og Rådets nylige konklusioner 15 om terrorisme kombinerer dagsordenen vigtige igangværende aktiviteter med nye initiativer for at holde trit med det hastigt udviklende trusselsbillede. Den indeholder specifikke foranstaltninger til at foregribe trusler, forebygge radikalisering, beskytte mennesker både online og offline, sikre en hurtig og koordineret reaktion på angreb og styrke den globale bekæmpelse af terrorisme i overensstemmelse med folkeretten, herunder menneskerettighedslovgivningen og den humanitære folkeret.
Den mest effektive reaktion på terrorisme er en, der viser vores engagement i de værdier, der er under angreb. Derfor er alle tiltag forankret i respekt for grundlæggende rettigheder. For at supplere og fuldende denne indsats opfordres medlemsstaterne til at vedtage og regelmæssigt ajourføre deres nationale strategier, i overensstemmelse med den strategiske ramme, der er fastsat i denne dagsorden.
2.Søjler til bekæmpelse af terrorisme og voldelig ekstremisme
2.1 Foregribelse af trusler
Sikkerhed begynder med en effektiv foregribelse og fremsynethed. EU har opbygget stærke kapaciteter for situationsbevidsthed inden for terrorbekæmpelse. EU's fælles efterretningsanalysekapacitet (SIAC), det centrale kontaktpunkt for medlemsstaternes efterretningsbidrag, leverer rettidige trusselsvurderinger, mens Europol udarbejder regelmæssige tendensrapporter baseret på oplysninger fra retshåndhævende myndigheder.
Den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik ("den højtstående repræsentant") vil prioritere styrkelsen af SIAC med hensyn til ressourcer og kapacitet. Ud over udrulningen af sikre kommunikationskanaler og afslutningen af forhandlingerne om forslaget til forordning om informationssikkerhed i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer vil Kommissionen og den højtstående repræsentant arbejde på yderligere at styrke EU-personalets bevidsthed for at fremme en "behov for at dele"-kultur, samtidig med at "behov for at vide"-princippet for klassificerede oplysninger bevares.
Den dynamiske og uforudsigelige karakter af nye trusler kræver styrkede kapaciteter hos de retshåndhævende myndigheder med hensyn til foregribelse. Som fastsat i ProtectEU-strategien for indre sikkerhed vil Kommissionen foreslå at styrke Europols analytiske støtte, herunder kapaciteter til efterretninger indhentet fra åbne kilder (OSINT). Hvor det er muligt, kan Europols tendensrapporter, situationsrapporter og tematiske analyser leveres i ikkeklassificerede formater for at øge offentlighedens bevidsthed om nye tendenser til støtte for tidlig opsporing og forebyggelse. Desuden vil de trusselsanalyser, som Kommissionen er ved at udarbejde, som bebudet i ProtectEU-strategien for indre sikkerhed, også bidrage til at identificere nye trusler og politiske tiltag til bekæmpelse af terrorisme og voldelig ekstremisme.
Fremsynethed er lige så vigtig for at identificere de risici og muligheder, der opstår som følge af nye teknologier 16 . Det Fælles Forskningscenters arbejde vil fortsat være retningsgivende for sikkerhedsforskningen. For at udnytte potentialet i nye teknologier til retshåndhævelse og forberede sig på at modvirke terroristers og voldelige ekstremisters misbrug heraf vil Kommissionen styrke sikkerhedsforskningen under Horisont Europa og Fonden for Intern Sikkerhed med særlige indkaldelser i 2026 og fremover. Forskningsprioriteterne vil omfatte kapaciteter til tidlig opsporing og innovation inden for teknologier såsom kunstig intelligens, bekæmpelse af ekstremistisk brug af onlineplatforme, nye metoder til finansiering af terrorisme (f.eks. kryptoaktiver) og beskyttelse af borgere og offentlige rum mod trusler fra brugen af sprængstoffer, droner og 3D-printede våben samt påkørsler med køretøjer og knivangreb. For at sikre udbredelsen af forskningsresultater vil Kommissionen også støtte afprøvning og udrulning af EU-finansierede løsninger for at udstyre retshåndhævende myndigheder med de nyeste værktøjer og metoder til effektiv forebyggelse, opdagelse og reaktion på terrorisme og voldelig ekstremisme.
|
VIGTIGE TILTAG Kommissionen vil: ·støtte udrulningen af sikre kommunikationskanaler mellem EU-institutioner, -organer og -agenturer ·styrke sikkerhedsforskning under Horisont Europa og Fonden for Intern Sikkerhed ·støtte testning og anvendelse af EU-finansierede løsninger for at udstyre retshåndhævelsesmyndigheder med topmoderne værktøjer. Den højtstående repræsentant vil: ·styrke SIAC som en prioritet i overensstemmelse med den fælles erklæring fra den højtstående repræsentant og medlemsstaterne. Europol vil: ·styrke analytisk støtte og kapaciteter til efterretninger indhentet fra åbne kilder (OSINT). Europa-Parlamentet og Rådet opfordres til at: ·afslutte forhandlingerne om forordningen om informationssikkerhed i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer. |
2.2 Forebyggelse af radikalisering
Forebyggelse af radikalisering betyder, at man skal tackle dens drivkræfter, før de slår rod. Det kræver en tilgang, der inddrager hele samfundet, hvor interessenter på tværs af uddannelse, sociale og kulturelle tjenester samt ungdomstjenester, retshåndhævelse, fængsler og kriminalforsorg, lokalsamfund, civilsamfundsorganisationer og onlinemiljøer inddrages. Etableringen af EU's videncenter om forebyggelse af radikalisering ("vidensknudepunktet") 17 i juni 2024 og tildelingen af 60 mio. EUR over fire år markerede et markant skifte i EU's forebyggelsespolitik.
Videncentret forbinder over 6 000 politiske beslutningstagere, forskere og praktikere i hele Europa og udvikler vejledning til politiske beslutningstagere og praktikere, praktiske værktøjer, uddannelse og skræddersyede støttetjenester. Det arbejder under de strategiske retningslinjer 18 fastsat af medlemsstaterne, som vil blive ajourført i 2027. Denne dagsorden fastlægger konkrete opgaver for videncentret og sikrer, at det fuldt ud lever op til sit mandat ved at omsætte disse til operationel støtte til medlemsstaterne, hjælpe dem med at forudse nye risici og identificere landespecifikke reaktioner på radikalisering.
2.2.1. Udvikling af en forebyggelsesværktøjskasse for mindreårige
Konsekvenserne af mindreåriges involvering i radikalisering og terrorisme er vidtrækkende og påvirker ikke kun de involverede mindreårige, men også lokalsamfund og samfundet som helhed. For at imødegå den bekymrende andel af mindreårige, der radikaliseres i hele Europa, vil Kommissionen bygge videre på videncentrets aktiviteter og yde strategisk vejledning om forebyggelse af radikalisering af mindreårige. Den vil fokusere på tidlig opsporing, styrkelse af beskyttende faktorer, modstandsdygtighed gennem uddannelse 19 og social integration, især af sårbare mindreårige, støtte til familier og lokalsamfund, sikker onlineadfærd og samarbejde på tværs af sektorer, og bygger også på arbejdet i medlemsstaternes og kandidatlandenedes eksisterende netværk af centre for sikkert internet.
Kommissionen anerkender, at mentale sundhedsudfordringer kan gøre mindreårige mere sårbare over for ekstremistiske fortællinger, vold og rekruttering. Den vil derfor fremme et tættere samarbejde mellem forebyggende aktører og mentale sundhedsydelser i en integreret tilgang til børnebeskyttelse 20 . I denne forbindelse opfordres medlemsstaterne til at integrere psykologisk ekspertise og støtte i deres forebyggelsesrammer.
2.2.2. Opbygning af modstandsdygtige samfund
For at styrke samfundenes modstandsdygtighed iværksætter Kommissionen programmet for inddragelse og styrkelse af lokalområdet og afsætter 5 mio. EUR til at udstyre civilsamfundet og praktikere med digitale færdigheder til effektive onlineinterventioner og for at give unge, der er arbejder med forebyggelse, en stærkere stemme.
Beskyttelse af alle trossamfund mod had, diskrimination og vold er fortsat et centralt europæisk engagement. Kommissionen vil fremskynde gennemførelsen af EU-strategien for bekæmpelse af antisemitisme og fremme af jødisk liv 21 og opbygge et netværk til bekæmpelse af antisemitisk hadefuld tale på internettet. I overensstemmelse med denne strategi vil SIAC fortsat medtage analyser af specifikke trusler mod jødiske personer, samfund og religiøse samlingssteder i sine regelmæssige trusselsvurderinger. Medlemsstaterne opfordres til at følge henstillingerne fra det projektbaserede samarbejde om forebyggelse og bekæmpelse af voldelig ekstremisme 22 .
For at styrke den strafferetlige indsats på EU-plan mod alle former for had, herunder stigende antimuslimsk had, overvejer Kommissionen et lovgivningsinitiativ for at harmonisere definitionen af hadforbrydelser begået online 23 . Kommissionen vil samarbejde med Europol om at forbedre AI-assisteret påvisning af ekstremistisk indhold, fælles trusselsindikatorer og hurtigere samarbejde mellem platforme, retshåndhævende myndigheder og forskere for at identificere AI-genereret propaganda og koordinerede radikaliseringskampagner.
2.2.3. Bekæmpelse af radikalisering i fængsler, blandt løsladte og håndtering af tilbagevenden af udenlandske terrorkrigere og deres familiemedlemmer
I betragtning af den mulige løsladelse af fanger, der har afsonet deres straf, men som kan være radikaliserede, 24 er det nødvendigt med en stærkere koordinering og skræddersyede reintegrationsforanstaltninger. Medlemsstaterne bør styrke udvekslingen af oplysninger mellem fængselsmyndigheder, tilsynsmyndigheder og retshåndhævende myndigheder og gennemføre evidensbaserede afradikaliserings- og reintegrationsprogrammer.
Videncentret vil støtte disse bestræbelser ved at udvikle værktøjer til vurdering og håndtering af risici i fasen før løsladelse, mens Kommissionen vil sørge for vejledning til at støtte nationale tilgange til radikaliserede løsladte.
For at håndtere de komplekse udfordringer, der er forbundet med hjemvendte fremmedkrigere og deres familiemedlemmer, opfordres medlemsstaterne til fortsat at forhindre udrejser til konfliktområder og til effektivt at retsforfølge hjemvendte fremmedkrigere. Videncentret vil støtte medlemsstaterne med værktøjer til at vurdere risici og håndtere hjemvendte sikkert samt med uddannelse i rehabilitering og reintegration med fokus på at beskytte børn i deres bedste interesse.
2.2.4. Støtte til ofre for terrorisme
Ofre for terrorisme står over for langvarige konsekvenser og har brug for specialiseret støtte. Medlovgiverne er for nylig nået til enighed om den foreslåede revision af direktivet om ofres rettigheder 25 , som vil styrke beskyttelsen af terrorofres rettigheder, suppleret med en ny EU-strategi om ofres rettigheder. Kommissionen vil også øge synligheden af EU's mindedag for ofre for terrorisme og vil støtte organisationer for ofre ved at fremme deres aktive rolle i forebyggelsesprogrammer.
|
VIGTIGE TILTAG Kommissionen vil i samarbejde med EU's videncenter: ·udvikle en forebyggelsesværktøjskasse for mindreårige, herunder en forældreguide til beskyttelse af unge mod radikalisering i onlinemiljøet samt praktiske modeller for hotlines og callcentre til indberetning og håndtering af tegn på radikalisering ·udarbejde standardiserede procedurer og en fælles risikoevalueringsmetode for radikaliserede indsatte i fasen før løsladelse. Kommissionen vil: ·iværksætte programmet for inddragelse og styrkelse af lokalsamfundet sammen med denne dagsorden ·udarbejde henstillinger om forebyggelse af radikalisering af mindreårige og om løsladte ·fremlægge en ny EU-strategi for ofres rettigheder ·samarbejde med Europol for at forbedre AI-assisteret opdagelse af ekstremistisk indhold og radikaliseringskampagneindhold. Medlemsstaterne opfordres til at: ·indarbejde forebyggelse af radikalisering i uddannelse og sport ved at bygge på de henstillinger, værktøjer og gode metoder, der er udviklet på EU-niveau ·styrke strategisk kommunikation og oplysningskampagner ved at trække på støtte fra EU's videncenter ·styrke informationsudvekslingen og gennemføre afradikaliserings- og reintegrationsprogrammer for løsladte ·forhindre udrejse til konfliktområder og retsforfølge hjemvendte fremmedkrigere. |
2.3 Beskyttelse af mennesker online
I de seneste år har EU opbygget et af de mest avancerede lovgivningsmæssige rammer i verden til bekæmpelse af terroraktiviteter online, suppleret af frivilligt samarbejde mellem medlemsstaterne, onlineplatforme og Europol.
Truslen fortsætter dog med at udvikle sig. Ekstremistiske netværk tilpasser sig hurtigt, udnytter nye teknologier og går fra åbne platforme til at udnytte lukkede chats og krypterede tjenester. Dette kan skabe alvorlige udfordringer med hensyn til at opdage og forebygge terrorplaner, kortlægge terrornetværk og deres støtter samt efterforske og retsforfølge terroraktiviteter. Desuden spredes terrormateriale lettere, hvilket kræver mere intelligente sporingsværktøjer for at sikre, at identificeret terrorindhold ikke dukker op igen andre steder. Kommissionen vil styrke håndhævelsen af forordningen om digitale tjenester og støtte en effektiv gennemførelse af forordningen om terrorrelateret onlineindhold, lukke de resterende huller og sikre hurtigere og mere koordinerede reaktioner for at holde onlinerummet sikkert og modstandsdygtigt over for misbrug, samtidig med at respekten for de grundlæggende rettigheder sikres. Som bebudet i ProtectEU-strategien for indre sikkerhed vil Kommissionen også fremlægge en handlingsplan om beskyttelse af børn mod kriminalitet, som vil omfatte foranstaltninger til bekæmpelse af radikalisering og rekruttering til kriminalitet både online og offline.
2.3.1. Fuld udnyttelse af de lovgivningsmæssige rammer til bekæmpelse af terrorrelateret og ekstremistisk onlineindhold
Forordningen om terrorrelateret onlineindhold har været afgørende for at modvirke udbredelsen af terrormateriale og har muliggjort hurtig fjernelse af terrorrelateret indhold. Dens betydning blev tydelig efter Hamas' angreb på Israel den 7. oktober 2023, hvor der blev udstedt flere hundrede påbud om fjernelse af terrorrelateret indhold 26 .
I december 2025 havde medlemsstaternes myndigheder allerede sendt 2 032 påbud om fjernelse og mere end 97 900 henvisninger til frivillig hjemsendelse 27 . For yderligere at støtte gennemførelsen vil Europol udvikle en europæisk hashdelingsdatabase (database over digitale fodspor ("hashes")) for terrorrelateret og voldeligt ekstremistisk indhold. Dette vil gøre det muligt for medlemsstaterne og hostingtjenesteyderne sikkert at markere, matche og fjerne indhold på tværs af platforme, herunder indhold, der fjernes i henhold til i forordningen om terrorrelateret onlineindhold.
Kommissionen vil afslutte evalueringen af forordningen om terrorrelateret onlineindhold inden udgangen af 2026. På grundlag af evalueringen vil Kommissionen undersøge en yderligere styrkelse af forordningen om terrorrelateret onlineindhold for at holde den formålstjenlig og forenkle den, hvor det er muligt, samtidig med at sikkerhedsforanstaltninger til effektiv beskyttelse af de grundlæggende rettigheder bevares. Sideløbende hermed vil Kommissionen sikre en streng håndhævelse af anden relevant lovgivning, der beskytter det digitale rum, såsom forordningen om digitale tjenester og direktivet om audiovisuelle medietjenester.
Forordningen om terrorrelateret onlineindhold og forordningen om digitale tjenester danner en styrket og gensidigt understøttende arkitektur 28 til at bekæmpe terrorvirksomhed og voldelig ekstremisme online. Mens forordningen om digitale tjenester fastsætter en horisontal ramme for due diligence-forpligtelser for onlineformidlere til at håndtere ulovligt indhold online og dets algoritmiske forstærkning samt afbøde systemiske risici forbundet med deres tjenester, fastsætter forordningen om terrorrelateret onlineindhold sektorspecifikke krav til terrorrelateret indhold og hurtige operationelle værktøjer til fjernelse. Meget store onlineplatforme og søgemaskiner har allerede anerkendt terrorisme og voldelig ekstremisme online som systemiske risici 29 . Kommissionen vil nøje overvåge de gennemførte afbødende foranstaltninger og håndhæve forordningen om digitale tjenester, hvor det er nødvendigt.
Desuden spiller Det Europæiske Råd for Digitale Tjenester en central rolle i at sikre en effektiv og ensartet håndhævelse af forordningen om digitale tjenester på tværs af medlemsstaterne, herunder tjenesteudbydernes forpligtelser til at håndtere ulovligt radikaliserende og voldeligt ekstremistisk indhold. Forordningen om kunstig intelligens 30 harmoniserer reglerne for AI, herunder for højrisiko-AI-værktøjer. Kommissionen vil vedtage retningslinjer for at støtte de retshåndhævende myndigheder og retsvæsenet i at forbedre deres evne til at opdage og forebygge trusler med certificerede, pålidelige AI-systemer til højrisikoanvendelser, samtidig med at de grundlæggende rettigheder respekteres. Strategien for anvendelse af kunstig intelligens vil yderligere støtte udviklingen og udbredelsen af AI-løsninger til interne sikkerhedsformål. Fra august 2026 vil forbuddene i forordningen om kunstig intelligens finde anvendelse, og AI-systemer og chatbots, der manipulerer brugere, vil blive forbudt på EU-markedet, herunder hvis en sådan manipulation fører til radikalisering med henblik på at begå terrorhandlinger eller andre væsentlige skader. Hvis store generative AI-modeller forstærker skadelig manipulation, der fører til brugerradikalisering, skal udbyderne desuden vurdere og afbøde sådanne risici, og Det Europæiske AI-Kontor vil samarbejde med dem om at løse sådanne problemer.
2.3.2. Samarbejde med industrien
Frivilligt samarbejde med udbydere af onlinetjenester er uundværligt for at kunne reagere på nye tendenser og et stadigt udviklende onlinetrusselslandskab. Til dette formål er EU's internetforum Kommissionens vigtigste platform, og det vil blive styrket yderligere. Forummet er et fremragende eksempel på samarbejde mellem den private og den offentlige sektor, der samler EU-medlemsstaternes ministerier, retshåndhævende myndigheder, civilsamfundet og udbydere af onlinetjenester, herunder sociale medieplatforme. Dette muliggør en udveksling af prioriteter og understøtter koordinerede og omfattende indsatser, når det gælder bekæmpelse af radikalisering og begrænsning af udbredelsen af terrorrelateret og voldeligt ekstremistisk indhold.
Kommissionen vil også samarbejde med Det Europæiske Råd for Digitale Tjenester, i samarbejde med relevante retshåndhævende myndigheder og virksomheder, for at styrke indsatsen mod udbredelse af terrorrelateret og voldeligt ekstremistisk indhold samt radikalisering på internettet i henhold til forordningen om digitale tjenester. Dette kan, hvor det er nødvendigt, omfatte specifikke foranstaltninger til støtte for onlinetjenesteudbyderes overholdelse og håndhævelse af forordningen om digitale tjenester. Sådanne foranstaltninger kan omfatte identifikation af effektive afbødende foranstaltninger til håndtering af systemiske risici, udvikling og gennemførelse af frivillige retningslinjer og adfærdskodekser eller frivillige samarbejdsrammer. De kan også omfatte udstedelse af henstillinger eller rådgivning til koordinatorerne for digitale tjenester for at støtte en koordineret indsats på nationalt plan, navnlig med hensyn til tjenester, der ikke betragtes som meget store onlineplatforme eller søgemaskiner. De kan også fokusere på at forbedre og strømline udvekslingen af relevante oplysninger om tendenser og nye risici i forbindelse med de tjenester, der leveres af onlineformidlere.
Konspirationsteorier, ekstremistiske fortællinger og ekstremt voldeligt samt grænseoverskridende indhold fremmer radikalisering og polarisering. Inden for rammerne af EU's internetforum vil Europol fremme samarbejdet med udbydere af onlinetjenester for at forbedre håndteringen af sådant indhold, når det indgår i fortællinger, der tilskynder til eller rekrutterer til terrorisme 31 , samtidig med at de grundlæggende rettigheder respekteres.
Terrorister og ekstremistiske aktører udnytter i stigende grad onlinespil til at sprede propaganda, tilvænne til vold og rekruttere tilhængere, herunder mindreårige. For at imødegå dette vil EU's internetforum fremme samarbejde mellem spilsektoren og retshåndhævende myndigheder med fokus på at beskytte mindreårige og undersøge mulighederne for at udvikle vejledning til forebyggelse af rekruttering i disse rum. Europol vil udvikle en særlig kapacitet til at overvåge og analysere sådant misbrug. Desuden vil Kommissionen behandle sikkerhedsaspekterne ved onlinespil som led i sin overordnede strategi for videospil, der skal fremlægges i 2026.
Sideløbende hermed vil Kommissionen kontrollere, at udbyderne af onlinetjenester opfylder deres forpligtelser i henhold til adfærdskodeksen for bekæmpelse af ulovlig hadefuld tale på internettet+.
2.3.3. Sikring af et effektivt og koordineret onlinekriseberedskab
EU's kriseprotokol udgør en frivillig ramme for samarbejde mellem retshåndhævende myndigheder og udbydere af onlinetjenester efter et terrorangreb med store konsekvenser online. Den vil blive ændret til en EU-ramme for onlinekriseberedskab og gøre det muligt for medlemsstaterne at anvende den, når en hændelse fører til øget onlineaktivitet i forbindelse med et angreb, og den vil blive forankret i forordningen om digitale tjenester, hvorved der sikres en koordineret reaktion, der udnytter forordningens krisebestemmelser. Europol vil lette det operationelle kriseberedskab med en teknisk platform, der muliggør hurtig koordinering. Kommissionen vil også udarbejde en vejledning til retshåndhævende myndigheder og udbydere af onlinetjenester om håndtering af tilskueres optagelser af terrorangreb for at beskytte ofrenes værdighed.
Det Europæiske Råd for Digitale Tjenester arbejder på praktiske råd for at støtte koordinatorerne for digitale tjenester i at overvåge overholdelsen af relevante forpligtelser. Disse forpligtelser kræver, at hostingtjenesteudbydere straks underretter de retshåndhævende eller retslige myndigheder. Dette gælder, når udbydere får kendskab til oplysninger, der giver anledning til mistanke om, at en strafbar handling, der indebærer en trussel mod en persons liv eller sikkerhed finder sted, har fundet sted eller sandsynligvis vil finde sted. Sådanne lovovertrædelser kan også omfatte former for terrorisme og ulovlig voldelig ekstremisme.
|
VIGTIGE TILTAG Kommissionen vil: ·undersøge revisionen af forordningen om terrorrelateret onlineindhold på grundlag af dens evaluering ·fortsætte med at overvåge og intensivere håndhævelsen af forpligtelserne for meget store onlineplatforme og søgemaskiner i henhold til forordningen om digitale tjenester for at afbøde systemiske risici i forbindelse med udbredelsen af terrorrelateret og voldeligt ekstremistisk indhold ·fremme et tættere samarbejde mellem Det Europæiske Råd for Digitale Tjenester, retshåndhævende myndigheder og virksomheder om bekæmpelse af terrorisme og voldelig ekstremisme online ·udvikle et nyt arbejdsområde i EU's internetforum for at styrke onlinetjenesteudbyderes brugerstøttemekanismer og positive indsatser til at forebygge radikalisering online ·integrere EU's ramme for onlinekriseberedskab i forordningen om digitale tjenester ·udarbejde retningslinjer for håndtering af tilskueres optagelser af terrorangreb. Europol vil: ·udvikle en europæisk hashdelingsdatabase for terrorrelateret og ekstremistisk indhold ·fremme samarbejde på EU-niveau med udbydere af onlinetjenester for at forbedre håndteringen af former for ulovligt indhold forbundet med terrorisme og andet skadeligt indhold ·overvåge ekstremistisk misbrug af spilleplatforme og foretage regelmæssige vurderinger ·oprette en kriseberedskabsplatform. Medlemsstaterne opfordres til at: ·sikre effektiv gennemførelse og håndhævelse af forordningen om terrorrelateret onlineindhold og forordningen om digitale tjenester. Udbydere af onlinetjenester opfordres til: ·regelmæssigt at gennemgå og opdatere deres vilkår og betingelser for at afspejle udviklende trusler ·at styrke deres overvågningsmekanismer for at opdage og hurtigt fjerne terrorindhold ·at styrke samarbejdet med de nationale myndigheder og Europol for at sikre rettidige udvekslinger og koordinerede indsatser. |
2.4 Beskyttelse af mennesker i det fysiske miljø
I de seneste år er der sket betydelige fremskridt i hele EU med hensyn til at beskytte mennesker, offentlige rum og kritisk infrastruktur mod terrorangreb. EU yder praktisk støtte gennem sine EU's sikkerhedsrådgivere, som kan rådgive om sårbarheder og komme med specifikke anbefalinger til forbedringer. Sideløbende hermed er der med EU's dronebekæmpelsesprogram 32 opbygget retshåndhævelseskapacitet til at overvinde truslen fra ikkesamarbejdende droner. Vedtagelsen af direktivet om kritiske enheders modstandsdygtighed 33 i 2022 var et vigtigt skridt, hvor EU flyttede fra en "beskyttelsesstrategi" til en "modstandsdygtighedsstrategi".
Men terrorister har fortsat med at udvide de midler, der anvendes til at begå angreb: fra nye teknologier såsom droner og 3D-printede våben til usofistikerede, billige metoder såsom knivvåben og påkørsler med køretøjer. Adgangen til midler til at gennemføre angreb skal begrænses yderligere, og værktøjerne til at beskytte offentlige rum og kritisk infrastruktur skal udvides. Sideløbende hermed skal vi opgradere de eksisterende EU-foranstaltninger for at sikre de ydre grænser og hindre terroristrejser for at imødegå terroristrejser og potentielle tilbagevendende udenlandske terrorkrigere.
2.4.1. Hindring af terroristrejser
En stærk beskyttelse af de ydre grænser er EU's første forsvarslinje mod terroristrejser. Når de nye store EU-informationssystemer er fuldt operationelle, vil navnlig ind- og udrejsesystemet (EES), det europæiske system vedrørende rejsetilladelser (ETIAS), det reviderede visuminformationssystem (VIS) og interoperabilitetsrammen give medlemsstaterne væsentlige oplysninger om personer fra tredjelande, der rejser ind i EU. Disse systemer vil også støtte de nationale myndigheder i at standse personer, der udgør en sikkerhedsrisiko, herunder terrormistænkte.
Identifikation af udenlandske terrorkæmpere og terrormistænkte ved grænserne kræver også rettidig adgang til data. Med henblik herpå vil Kommissionen sammen med Europol styrke samarbejdet med betroede tredjelande om at indhente biografiske og biometriske data om personer, der kan udgøre en terrortrussel, til indførelse i Schengeninformationssystemet (SIS) i fuld overensstemmelse med gældende EU-ret og nationale retlige rammer. For at styrke informationsstrømmen er "indberetninger med oplysninger" i SIS 34 planlagt til at træde i kraft i 2026. Efter Europols forslag og på grundlag af oplysninger fra tredjelande vil medlemsstaterne kunne indlæse relevante indberetninger i SIS og sikre, at oplysninger om terrorister og mistænkte er tilgængelige for grænsemyndigheder og retshåndhævende myndigheder 35 .
Efter de seneste konklusioner fra Rådet om fremtidige prioriteter for styrkelse af den fælles terrorbekæmpelsesindsats 36 vil Kommissionen i forbindelse med den overordnede evaluering af Schengeninformationssystemet foreslå en fremtidig tilgang med hensyn til "en procedure efter et hit" for yderligere at dele hits på terrorrelaterede indberetninger med frivillige medlemsstater. Kommissionen vil også vurdere anvendelsen af indberetninger om nægtelse af indrejse 37 og ajourføre SIS-håndbogen efter behov. Desuden vil Kommissionen arbejde tæt sammen med medlemsstaterne for at fremme samarbejde og udveksling af oplysninger om personer, der potentielt udgør en terrortrussel eller en voldelig ekstremistisk trussel ("Gefährder") 38 .
Som bebudet i ProtectEU-strategien for indre sikkerhed vil Kommissionen vurdere foranstaltninger til at forbedre informationsudvekslingen med betroede tredjelande med henblik på retshåndhævelse og grænseforvaltning. Hvad angår sikkerhed og grænseforvaltning kan dette gennemføres ved hjælp af en teknisk løsning, der muliggør kontrolleret og begrænset udveksling af en udvalgt delmængde data fra EU-databaser på grundlag af en international aftale og på gensidigt grundlag. Med henblik på retshåndhævelse kan dette gennemføres ved at udvide EU's ramme for automatisk udveksling af politioplysninger (Prüm) og Schengeninformationssystemet (SIS) til betroede tredjelande, hvilket styrker grænseoverskridende efterforskninger, samtidig med at de grundlæggende rettigheder samt EU's databeskyttelses- og sikkerhedsstandarder fuldt ud respekteres.
Den nye screeningsproces 39 , der træder i kraft i juni 2026, vil lette identifikationen af tredjelandsstatsborgere, der har passeret de ydre grænser ulovligt eller opholder sig ulovligt på medlemsstaternes område uden at have gennemgået indrejsekontrol. Der skal foretages systematiske kontroller for at vurdere, om de udgør en sikkerhedsrisiko. For enkeltpersoner, der udgør en terrortrussel, kan der iværksættes strafferetlig forfølgning og udleveringsprocedurer. Kommissionen vil fremme en effektiv tilbagesendelse af personer, der udgør en sikkerhedsrisiko, ved at lette en hurtig vedtagelse af strengere regler i forslaget til forordning om tilbagesendelse 40 og gennem tilbagesendelseskoordinatorens og netværket på højt plan for tilbagesendelse. Kommissionen opfordrer også medlemsstaterne til fortsat at styrke samarbejdet og koordineringen mellem terrorbekæmpelses-, migrations- og asylmyndigheder.
Derudover er forudgående rejseoplysninger (såsom forhåndsoplysninger om passagerer (API) og passagerlisteoplysninger (PNR)) uundværlige for, at de retshåndhævende myndigheder effektivt kan planlægge og effektivt indsætte terrorbekæmpelsesindsatsen både ved de ydre grænser og inden for EU's område. Den nuværende EU-ramme er begrænset til erhvervsmæssig lufttransport, hvilket resulterer i juridiske og operationelle smuthuller, som terrorister kan udnytte til at bevæge sig på tværs af EU. Kommissionen undersøger i tæt samarbejde med medlemsstaterne og transportindustrien muligheder for at udvide den nuværende ramme til andre transportformer såsom sø- og landtransport samt til private flyvninger og for at styrke PNR-direktivet, med forbehold af dets evaluering 41 .
2.4.2. Begrænsning af adgangen til midler, der anvendes til at begå angreb
Yderligere begrænsning af adgangen til midler, der anvendes til at begå angreb, er afgørende. Nylige beslaglæggelser, herunder af 3D-printede skydevåben, viser den vedvarende tilgængelighed af våben, navnlig blandt højreorienterede terrorister og voldelige ekstremister 42 . Kommissionen vil fremlægge et lovforslag om harmonisering af kriminaliseringen af ulovlig handel med skydevåben og andre skydevåbenrelaterede lovovertrædelser i begyndelsen af 2026, herunder ulovlig fremstilling, besiddelse og udbredelse af tegninger til produktion af 3D-printede skydevåben.
Terrorister og voldelige ekstremister viser også fortsat interesse for hjemmelavede sprængstoffer, hvilket fremgår af de manualer og det instruktionsmateriale, der cirkulerer online. For at tage disse udfordringer op er Kommissionen i gang med at revidere EU-forordningen om udgangsstoffer til eksplosivstoffer 43 . Den nyligt afsluttede evaluering af direktivet om pyrotekniske artikler 44 konstaterede mangler i den offentlige sikkerhed, navnlig den brede adgang til professionelt højrisikofyrværkeri for uautoriserede brugere. Kommissionen vurderer mulighederne, herunder en potentiel revision af direktivet.
Kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare (CBRN) risici i forbindelse med terrorisme er hændelser med lav sandsynlighed, men stor indvirkning, hvor et beredskab på EU-plan er afgørende. Kommissionen vil fremlægge en ny CBRN-handlingsplan for beredskab og indsats i 2026. Den vil bl.a. indeholde forslag om et mere robust program på EU-plan for uddannelse og øvelser og undersøge mulighederne for at imødegå misbrug af nye teknologier såsom nukleinsyresyntese og AI-baseret bioteknologi. Sideløbende hermed vil EU's strategi for opbygning af lagre og EU's strategi for medicinske modforanstaltninger fremme sundhedsberedskabet for at afbøde virkningerne af CBRN-risici.
2.4.3. Håndtering af truslen fra droner
EU skal også være forberedt på at håndtere trusler som følge af brugen af nye og fremspirende teknologier såsom terroraktørers ondsindede brug af droner. Droner – uanset om de er luftbårne droner, maritime overflade-droner, undersøiske eller landbaserede droner – udgør betydelige udfordringer for beskyttelsen af kritisk infrastruktur og offentlige rum. På grundlag af meddelelsen fra 2023 om afværgelse af potentielle trusler fra droner 45 samt dronestrategi 2.0 46 har Kommissionen for nylig fremlagt en omfattende tværsektoriel EU-handlingsplan for drone- og dronebekæmpelsessikkerhed. Den nye handlingsplan vil yderligere styrke kapaciteten hos de retshåndhævende myndigheder og grænse- og kystvagterne til at afværge trusler fra droner gennem specialiseret dronebekæmpelsesuddannelse, mulig udvikling af en dronehændelsesplatform samt sammenlægning og deling af ressourcer.
2.4.4. Beskyttelse af offentlige steder
Offentlige rum er fortsat hovedmål for terrorangreb. Det er derfor afgørende at indføre et princip om indbygget sikkerhed i planlægningen af byområder, offentlige rum og religiøse samlingssteder i hele Europa. 47 Indbygget sikkerhed bør være et fælles ansvar, der bygger på et stærkt offentlig-privat samarbejde. Kommissionen vil derfor vurdere og undersøge mulighederne for at indføre en "forpligtelse til at beskytte" for operatører af offentlige rum (f.eks. sportsarenaer, koncertsale og religiøse samlingssteder) med henblik på at gennemføre risikobaserede sikkerhedsforanstaltninger mod potentielle terrortrusler på offentlige steder.
Sideløbende hermed investerer Kommissionen 30 mio. EUR i projekter, der har til formål at forbedre den overordnede sikkerhed i offentlige rum med fokus på religiøse samlingssteder for alle trosretninger, CBRN-trusler, ulovlig handel med skydevåben, hunde til sporing af sprængstoffer og ikkesamarbejdende droner. 5 mio. EUR heraf er øremærket til beskyttelse af jødiske tilbedelsessteder, og projekterne forventes at give resultater senest i 2027. 48 Kommissionen vil fortsat støtte beskyttelsen af religiøse samlingssteder som led i den foreslåede tredobling af finansieringen af politikkerne for indre anliggender under den næste FFR. 49
For yderligere at styrke det offentlig-private samarbejde vil Kommissionen opgradere EU-forummet om beskyttelse af offentlige steder 50 for at oprette et rådgivende organ til støtte for politikudformningen. Sammen med forummet vil Kommissionen ajourføre EU-retningslinjerne for offentlig-private partnerskaber til beskyttelse af offentlige steder og national bedste praksis for foranstaltninger til beskyttelse af offentlige steder med særligt fokus på beskyttelse af religiøse samlingssteder og bygge videre på resultaterne af EU-finansierede projekter på dette område.
Rådgivningsprogrammet vedrørende beskyttelse af sikkerheden har været afgørende for at opbygge kapacitet til at foretage sårbarhedsvurderinger af offentlige steder og kritisk infrastruktur, og der er gennemført mere end 50 rådgivningsmissioner siden 2022. For at imødekomme den stigende efterspørgsel fra medlemsstaterne vil Kommissionen evaluere programmet i 2026 og har til hensigt at styrke det både finansielt og operationelt under den nye flerårige finansielle ramme.
I overensstemmelse med Kommissionens henstillinger om røntgen- og metaldetektion 51 vil Kommissionen sammen med medlemsstaterne videreudvikle frivillige ydeevnekrav for detektionsudstyr uden for luftfarten og iværksætte frivillige verifikations- og certificeringsordninger for detektion af kemikalier, sprængstoffer og skydevåben samt bombehunde.
2.4.5. Kritiske enheders modstandsdygtighed, transport- og forsyningskædesikkerhed
Selv om medlemsstaterne kun indberettede fire angreb klassificeret som "terror" mod kritisk infrastruktur i 2024 52 , er der stigende bekymring over hændelser forbundet med hybride kampagner og potentielle sabotagehandlinger begået af fjendtlige statslige aktører og deres stedfortrædere. For at øge modstandsdygtigheden bør alle medlemsstater hurtigst muligt gennemføre direktivet om kritiske enheders modstandsdygtighed (CER-direktivet) og NIS 2-direktivet. 53 I samarbejde med medlemsstaterne vil der blive tilrettelagt øvelser på EU-plan for at teste kritisk infrastrukturs fysiske modstandsdygtighed og cyberrobusthed i forbindelse med væsentlige grænseoverskridende hændelser. For at støtte en effektiv gennemførelse af CER-direktivet og styrke kritisk infrastrukturs grænseoverskridende og tværsektorielle modstandsdygtighed over for menneskeskabte trusler vil Kommissionen stille 15 mio. EUR til rådighed til projekter og vedtage retningslinjer for at støtte kritiske enheder, som medlemsstaterne har udpeget, i deres foranstaltninger til styrkelse af modstandsdygtigheden. Desuden har Kommissionen foreslået yderligere at styrke beskyttelsen og modstandsdygtigheden af kritiske enheder i Connecting Europe-faciliteten og Den Europæiske Konkurrencefond under den næste FFR.
Transport er fortsat et højt profileret mål, og det forventes, at truslen fortsat vil udvikle sig med forskellige fremgangsmåder til at gennemføre angreb. På grundlag af den omfattende kortlægning af luftfartssikkerhedsrisici vil Kommissionen udarbejde et nyt, fremtidssikret EU-referencescenarie for luftfartssikkerhed, bl.a. ved at styrke lovgivningen om luftfartssikkerhed (AVSEC) 54 for at muliggøre en øjeblikkelig reaktion, samtidig med at one-stop-sikkerhedsområdet i EU bevares. Kommissionen har også foreslået at etablere et EU-system for indberetning af hændelser inden for luftfartssikkerhed for at lette udvekslingen af oplysninger om sikkerhedshændelser på grundlag af eksisterende mekanismer og at udvikle en EU-trusselsalarmmekanisme med flere instanser for at kunne reagere på potentielle nye kriser i transport- og forsyningskæder.
Som følge af hændelser med luftfragt er EU's sikkerhedsregler for civil luftfart blevet ændret 55 for at styrke modstandsdygtigheden og beskyttelsen af luftfragt- og postforsyningskæden. For at imødegå angreb og sabotage rettet mod jernbaner vil Kommissionen og EU's Jernbaneagentur (ERA) styrke robustheden af jernbanetrafikstyringssystemet for at sikre fortsat drift i tilfælde af systemomfattende svigt.
I henhold til EU-havnestrategien vil Kommissionen yderligere styrke lovgivningen om maritim sikkerhed for effektivt at imødegå nye trusler, forbedre sikkerheden i EU's forsyningskæde og vurdere indførelse af baggrundskontrol for havnearbejdere. Kommissionen vil også samarbejde med retshåndhævende myndigheder og toldmyndigheder, internationale organisationer, tredjelande og den private sektor for at afbøde CBRN-trusler i maritime forsyningskæder.
|
VIGTIGE TILTAG Kommissionen vil: ·foreslå en fremtidig tilgang med hensyn til en "procedure efter et hit" i SIS-evalueringen ·støtte idriftsættelsen af indberetninger med oplysninger i SIS ·undersøge muligheder for at styrke og udvide EU's ramme for rejseinformation (API/PNR) ·fremlægge et lovgivningsforslag om harmonisering af kriminaliseringen af skydevåbenrelaterede lovovertrædelser ·revidere forordningen om udgangsstoffer til eksplosivstoffer ·fremlægge en ny handlingsplan for CBRN-beredskab og -indsats ·gennemføre EU's handlingsplan om drone- og dronebekæmpelsessikkerhed ·vurdere og undersøge mulighederne for at indføre en "forpligtelse til at beskytte" for operatører af offentlige steder ·opgradere rådgivningsprogrammet vedrørende beskyttelse af sikkerheden under den nye flerårige finansielle ramme. Kommissionen vil sammen med Europol: ·styrke samarbejdet med betroede tredjelande for at indhente data af tilstrækkelig kvalitet (biografiske, biometriske og kontekstuelle) om personer, der kan udgøre en terrortrussel. Medlemsstaterne bør: ·fuldt ud udnytte de eksisterende grænseprocedurer og -systemer for sikkerhed og grænseforvaltning ·forbedre den biometriske kontrol og foretage obligatorisk systematisk kontrol ved EU's ydre grænser ·indføre ind- og udrejsesystemet (EES) fuldt ud og fremskynde forberedelserne til idriftsættelsen af ETIAS ·gennemføre henstillinger fra Schengenevaluerings- og overvågningsmekanismen ·hurtigt gennemføre direktivet om kritiske enheders modstandsdygtighed (CER) og NIS 2-direktivet. |
2.5 Reaktion på trusler og angreb
Europol og Eurojust yder værdifuld operationel støtte og ekspertise til medlemsstaterne i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af terrorisme. For at sikre en hurtig og koordineret reaktion på terrortrusler og -angreb er det ikke desto mindre nødvendigt at styrke de retshåndhævende myndigheders og retsvæsenets reaktion yderligere i hele Europa. Desuden er der behov for en yderligere indsats for at lukke de resterende huller for at forhindre terrorfinansiering. EU er fortsat fast besluttet på ikke at tillade, at offentlige midler anvendes til fremme af ekstremisme og terrorisme.
2.5.1. Bekæmpelse af finansiering af terrorisme og voldelig ekstremisme
Truslen om finansiering af terrorisme udvikler sig hurtigt og udnytter de voksende finansieringsmuligheder såsom kryptoaktiver, digital hawala og onlinebetalingstjenester. Samtidig kræver den globale karakter af finansielle tjenesteydelser en dynamisk europæisk reaktion på finansiering af terrorisme. EU har indført en omfattende ramme til at forebygge hvidvask af penge og finansiering af terrorisme med den seneste ajourføring i 2024. Medlemsstaterne opfordres til at gennemføre det sjette direktiv om bekæmpelse af hvidvask af penge senest den 10. juli 2027 i god tid inden ikrafttrædelsen af EU's forordning om bekæmpelse af hvidvask af penge. Sammenkoblingen af bankkontoregistre senest i 2029 vil styrke denne ramme yderligere. Siden 2010 har aftalen mellem EU og USA om programmet til sporing af finansiering af terrorisme (TFTP) givet medlemsstaterne, Europol og Eurojust mulighed for at anmode det amerikanske finansministerium om at søge i finansielle betalingsdata, hvilket giver værdifulde spor til identifikation af terrorister og deres finansfolk.
For at lukke de eksisterende huller i sporingen af finansiering af terrorisme vil Kommissionen i begyndelsen af 2026 iværksætte en undersøgelse for at vurdere og identificere de foranstaltninger, der er nødvendige for at etablere et fremtidigt nyt EU-dækkende system, der gør det muligt at hente finansielle data med henblik på sporing af finansiering af terrorisme og udbytte fra organiseret kriminalitet. Dette system bør være etableret senest i 2030 og have til formål at dække transaktioner inden for EU og det fælles europæiske betalingsområde (SEPA), overførsler af kryptoaktiver, onlinebetalinger samt elektroniske betalinger eller overførsler.
Netværket af finansielle efterforskere inden for terrorbekæmpelse tilvejebringer en platform for udveksling af oplysninger om efterforskninger og bedste praksis vedrørende en bred vifte af metoder til finansiering af terrorisme og nye tendenser, såsom brug af kryptoaktiver, misbrug af nonprofitorganisationer og sociale medieplatforme, hawala og andre uformelle banksystemer. Netværket opbygger partnerskaber med offentlige og private interessenter samt partnerlande uden for EU og har til formål systematisk at inddrage bidrag fra Europols offentlig-private partnerskab om finansielle efterretninger.
Kommissionen vil også støtte et tættere samarbejde og informationsudveksling mellem finansielle efterretningsenheder (FIU'er), retshåndhævende myndigheder, finansielle institutioner, finansielle teknologivirksomheder og onlinetjenesteudbydere. Især kræver håndteringen af uhensigtsmæssig udenlandsk finansiering 56 et tættere samarbejde mellem FIU'er og efterretningstjenester på grundlag af eksisterende protokoller for informationsudveksling. Medlemsstaterne bør sikre, at FIU'er har mandat og kapacitet til at opdage og dele sager vedrørende uhensigtsmæssig udenlandsk finansiering. Nationale risikovurderinger for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme bør også omfatte uhensigtsmæssig udenlandsk finansiering, så FIU'er kan opdage og håndtere dem konsekvent.
EU-budgettet må aldrig misbruges til at finansiere projekter, der fremmer radikale eller ekstremistiske synspunkter. Med den reviderede finansforordning 57 udgør enhver fejl, der resulterer i "tilskyndelse til forskelsbehandling, had eller vold", en klar grund til udelukkelse fra EU-finansiering. Kommissionen vil sikre en effektiv gennemførelse, bl.a. ved at øge bevidstheden, oprette et internt netværk til udveksling af oplysninger og styrke processerne for at tage hensyn til oplysninger fra medlemsstaterne og andre kilder, når de kan bruges til at vurdere modtagernes og projekternes respekt for EU's værdier.
Effektiv beskyttelse af EU-budgettet afhænger også af, at medlemsstaterne aktivt bidrager med oplysninger til støtte for Kommissionens indsats. Resultatet af revisionen af strukturen til bekæmpelse af svig i 2026 vil styrke tilsynet og ansvarligheden for at sikre en mere effektiv beskyttelse af Unionens finansielle interesser.
2.5.2. Styrkelse af den retshåndhævelsesindsatsen
Som annonceret i ProtectEU-strategien for indre sikkerhed vil Kommissionen foreslå en ambitiøs revision af Europols mandat, som vil styrke Europols rolle som det centrale informations-, teknologi- og innovationsknudepunkt for retshåndhævelse for at yde stærkere støtte til medlemsstaterne både på det operationelle og det kriminaltekniske område.
Med forbehold af revisionen af Europols mandat bør Europols Europæiske Center for Terrorbekæmpelse (ECTC) konsolidere og videreudvikle operationelle oplysninger om terrorbekæmpelse til brug for retshåndhævende myndigheder i sit centrale informationsknudepunkt om terrorbekæmpelse. Dette knudepunkt kan også muliggøre udveksling af oplysninger i realtid mellem retshåndhævende myndigheder og fremme samarbejdet mellem retshåndhævende myndigheder og den private sektor. På den kriminaltekniske side vil ECTC sammen med Europols innovationslaboratorium, Det Europæiske Center for Bekæmpelse af Cyberkriminalitet (EC3) og andre relevante centre øge den operationelle, analytiske og tekniske støtte til medlemsstaterne. De vil opbygge kapacitet til at behandle store og komplekse datasæt og udvikle værktøjer til at opdage og forhindre terrorrelateret og ekstremistisk onlineindhold samt finansiering af terrorisme.
Kommissionen vil fortsat støtte europæiske retshåndhævelsesnetværk. 58 Den vil også arbejde tæt sammen med medlemsstaterne om at ajourføre Rådets henstilling om operationelt retshåndhævelsessamarbejde 59 for at lette operationel bistand i grænseoverskridende scenarier, herunder flytning af operationelle hold og udstyr til øvelser, ikke kun under kriser.
2.5.3. Styrkelse af det retlige samarbejde
For at imødegå terrortruslen og den voldelige ekstremistiske trussel i denne digitale tidsalder er lovlig adgang til data for retshåndhævende og retslige myndigheder afgørende. Gennemførelsen af 2025-køreplanen for effektiv og lovlig adgang til data for retshåndhævende myndigheder 60 vil bidrage til at tackle store udfordringer, der står i vejen for vellykkede efterforskninger og retsforfølgninger. EU-reglerne om grænseoverskridende adgang til elektronisk bevismateriale 61 finder anvendelse fra august 2026 og vil gøre det muligt for de retslige myndigheder at sikre og indhente bevismateriale direkte fra tjenesteudbydere, der tilbyder deres tjenester i EU. Med afsæt i det EU-finansierede SIRIUS-projekt 62 og den fremtidige ikrafttræden af FN's konvention mod cyberkriminalitet samt den anden tillægsprotokol til Europarådets konvention om cyberkriminalitet vil det internationale samarbejde om indhentning af elektronisk bevismateriale blive styrket gennem målrettet uddannelse og informationsudveksling.
Retligt samarbejde og udveksling af oplysninger om terrorsager er afgørende for at imødegå terrortruslen i både forebyggelses- og indsatsfaserne. For at lette identifikationen af grænseoverskridende forbindelser mellem terrorsager vil Eurojust opgradere det europæiske retlige terrorbekæmpelsesregister baseret på et nyt avanceret sagsforvaltningssystem, som vil være på plads inden den 1. december 2027. Medlemsstaterne opfordres indtrængende til rettidigt at fremsende oplysninger om terrorsager til Eurojust. Revisionen af Eurojusts mandat vil bidrage til at styrke dets analysekraft og muliggøre et tættere samarbejde med Europol, hvilket styrker støtten til efterforskning og retsforfølgning af terrorisme på tværs af grænserne. Desuden vil direktivet om retssikkerhedsgarantier for børn fra 2016 63 fortsat tilbyde målrettet støtte og beskyttelsesforanstaltninger til børn, der kommer i berøring med det strafferetlige system. Bevismateriale fra krigszoner er afgørende for at retsforfølge hjemvendte udenlandske terrorkrigere. Data, der stammer fra bevismateriale fra krigszoner, hjælper også med at opdage udenlandske terrorkrigere ved EU's grænser, når først oplysningerne er indlæst i SIS. Afslutningen på FN's efterforskningshold til fremme af ansvarlighed for forbrydelser begået af Da'esh/ISIL (UNITAD) begrænser tilgængeligheden af bevismateriale fra krigszoner. Kommissionen vil sammen med Eurojust undersøge, om og hvordan oplysninger indsamlet af de irakiske myndigheder og UNITAD kan gøres tilgængelige for medlemsstaterne gennem øget samarbejde mellem Eurojust og det nationale center for internationalt retligt samarbejde i Irak og om oplysninger, der er knyttet til individuelle sager, kan lagres i Eurojusts centrale internationale kriminalitetsdatabase.
|
VIGTIGE TILTAG Kommissionen vil: ·vurdere og identificere de nødvendige foranstaltninger for at etablere et EU-system til indhentning af finansielle data med henblik på sporing af finansiering af terrorisme og udbytte fra organiseret kriminalitet ·styrke systemet til beskyttelse af EU-budgettet mod misbrug, herunder gennem revision af EU's struktur til bekæmpelse af svig ·foreslå revisioner af Europols og Eurojusts mandater og styrke deres roller inden for retshåndhævelse og retslig indsats mod terrorisme. Kommissionen vil sammen med medlemsstaterne og Europol: ·styrke samarbejdet og informationsudvekslingen mellem finansielle efterretningsenheder (FIU'er), retshåndhævende myndigheder, finansielle institutioner, fintech-virksomheder, udbydere af onlinetjenester og sociale medieplatforme ·gennemføre foranstaltningerne i køreplanen for lovlig og effektiv adgang til oplysninger med henblik på retshåndhævelse. Europol vil: ·konsolidere og videreudvikle sit centrale informationsknudepunkt om terrorbekæmpelse ·styrke den operationelle, analytiske og tekniske støtte til medlemsstaternes retshåndhævende myndigheders terrorbekæmpelsesindsats. Sammen med Kommissionen vil Eurojust: ·undersøge måder, hvorpå oplysninger indsamlet af UNITAD og de irakiske myndigheder kan gøres tilgængelige for medlemsstaterne. |
2.6Samarbejde med internationale partnere
Terrorismens og den voldelige ekstremismes eksterne og interne dimensioner er uløseligt forbundet 64 . Kommissionen vil i samarbejde med den højtstående repræsentant og EU-antiterrorkoordinatoren styrke det internationale samarbejde på tværs af alle søjler i denne dagsorden ved at følge en menneskerettighedsbaseret tilgang.
2.6.1. Restriktive foranstaltninger vedrørende terrorisme
Listen af personer, grupper og enheder som led i EU's restriktive foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme 65 ("EU's terrorliste") er fortsat et vigtigt redskab til at forstyrre terrornetværk. EU's terrorliste bør løbende ajourføres for at afspejle og imødegå nye trusler ved at afbryde finansielle strømme og forhindre støtte til terroraktiviteter. Den højtstående repræsentant og EU's medlemsstater er i gang med at vurdere, hvordan EU's terrorliste kan gøres mere effektiv, operationel og smidig. Udvidelsen af ordningens anvendelsesområde og et tættere samarbejde med ligesindede tredjelande vil bidrage til dens funktionalitet.
2.6.2. Fremme af internationale aftaler
Kommissionen vil foreslå, at den på EU's vegne undertegner og indgår den nye protokol om ændring af definitionen af terrorhandlinger i Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme. Når rammen er trådt i kraft, vil den give en fælles paneuropæisk definition af terrorhandlinger for mere end 40 lande.
Kommissionen har til hensigt yderligere at styrke Europols og Eurojusts eksterne samarbejde om terrorbekæmpelse gennem internationale aftaler om udveksling af personoplysninger med tredjelande og internationale organisationer med fokus på nøgleregioner.
2.6.3. Uddybning af bilateralt og regionalt samarbejde
Samarbejdet med udvidelsespartnere vil blive styrket for at lette deres fremskyndede integration i EU's sikkerhedsstruktur og fremme tilpasningen af deres retlige og strategiske rammer til gældende EU-ret og standarder. Hvor det er muligt, vil de gradvist blive integreret i EU's foranstaltninger, såsom videncentret om forebyggelse af radikalisering samt Europols, Eurojusts og Cepols aktiviteter, og de vil drage fordel af de værktøjer, den vejledning og den kapacitetsopbygning, der stilles til rådighed for medlemsstaterne.
Den nye fælles handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme og voldelig ekstremisme for Vestbalkan 2025-2030 støtter også deres tilpasning til gældende EU-ret, fremmer det operationelle samarbejde og styrker kapaciteten hos vores partnere i regionen. Kandidatlande og potentielle kandidatlande vil yderligere få gavn af målrettet teknisk bistand, kapacitetsopbygning og EU-finansiering af projekter, f.eks. om beskyttelse af offentlige rum og kritisk infrastruktur eller grænseforvaltning.
Mellemøsten og Nordafrika har en strategisk plads i den globale kamp mod terrorisme. Under Middelhavspagten vil EU's støtte fokusere på at styrke grænseforvaltningen, styrke retshåndhævelse og retligt samarbejde samt forebygge voldelig ekstremisme og terrorisme med støtte fra videncentret om forebyggelse af radikalisering. En regional dialog om indre sikkerhed vil bidrage til bekæmpelse af grov og organiseret kriminalitet og terrorisme.
EU vil fortsat støtte genopretningen af Syrien ved at støtte en fredelig og inklusiv overgang og forsoning i Syrien samt landets regionale reintegration. Desuden vil EU yde en finansiel støttepakke på ca. 620 mio. EUR for 2026 og 2027, herunder humanitær bistand, støtte til tidlig genopretning og bilateral støtte, samtidig med at kriseindsatsen i det nordøstlige Syrien og lejrene fortsættes. Kommissionen opfordrer også EU-institutionerne og medlemsstaterne til at gennemføre Rådets konklusioner af 23. juni 2025 om Syrien samt henstillingerne fra handlingsplanen for bekæmpelse af terrortruslen fra Syrien, der er udstedt af EU-antiterrorkoordinatoren.
I Afrika, navnlig i Afrika syd for Sahara, vinder forskellige terrorgrupper frem. Situationen i Central- og Sydasien, med stigende regionale spændinger og ISKP's voksende indflydelse, kræver også nøje overvågning. EU vil styrke sin integrerede indsats ved at indarbejde sikkerhedshensyn i Global Gateways 360-tilgang og styrke den direkte støtte til kapacitetsopbygning. Programmerne vil styrke grænsesikkerheden, støtte operationelt samarbejde, styrke kapaciteten til at opdage og forpurre ulovlige finansielle strømme, bekæmpe ekstremistisk og voldelig propaganda, bekæmpe misbrug af nye teknologier og den voksende sammenhæng mellem terrorisme og organiseret kriminalitet i flere regioner, opbygge samfundets modstandsdygtighed over for radikalisering og rekruttering til terrorgrupper samt lette rehabilitering og reintegration af tidligere krigere og deres familier.
Koordinering af EU's og medlemsstaternes optræden udadtil i tredjelande er særlig vigtig for at undgå dobbeltarbejde. Kommissionen vil sammen med medlemsstaterne regelmæssigt kortlægge projekter, der finansieres af EU og medlemsstaterne, udvikle nye Team Europe-initiativer og fremme synergier mellem EU's indsats og missioner og operationer under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik i lande, der er særligt berørt af terrorisme.
Dialoger om terrorbekæmpelse letter strategiske udvekslinger med tredjelande og bør føre til klare og handlingsorienterede konklusioner, der effektivt gennemføres. EU-netværket af terrorbekæmpelseseksperter er afgørende for at dele oplysninger om sikkerhedssituationen i tredjelande. Den højtstående repræsentant vil arbejde for at styrke netværket, sikre bredere regional dækning og tættere samarbejde samt adressere sammenhængen mellem terrorisme og organiseret kriminalitet, finansiering af terrorisme og propaganda.
2.6.4. Styrkelse af EU's rolle på den multilaterale scene
Den højtstående repræsentant, Kommissionen og EU-antiterrorkoordinatoren vil sikre tæt EU-koordinering og stærkere EU-lederskab i multilaterale fora. EU vil fortsat udnytte sit medformandskab for Det Globale Forum for Terrorbekæmpelse (GCTF) til at fremme civilt ledede terrorbekæmpelsesforanstaltninger og fremme en bæredygtig og koordineret multilateral indsats.
EU vil også bruge sin rolle i den globale koalition mod Da'esh til at styrke koordineringen i regionen. EU vil sammen med medlemsstaterne spille en vigtig rolle i revisionen af FN's globale terrorbekæmpelsesstrategi i 2026 for at fremme EU's værdier og prioriteter og vil fortsat bidrage til den igangværende reformproces i FN, UN80-initiativet, som omfatter FN's terrorbekæmpelsesstruktur.
Samarbejdet med Europarådet, Den Finansielle Aktionsgruppe (FATF), Interpol og NATO vil blive opretholdt på et tematisk grundlag. Ved at samarbejde med fora såsom Den Finansielle Aktionsgruppe og Det Globale Forum for Terrorbekæmpelse vil EU også tage fat på de indbyrdes forbundne udfordringer i forbindelse med finansiering af terrorisme, rekruttering og propaganda, navnlig på de sociale medier. Det globale internetforum til terrorbekæmpelse (GIFCT) vil også forblive en vigtig partner for Kommissionen. Og endelig vil Kommissionen fortsætte sit engagement i Christchurch Call Foundation 66 .
|
VIGTIGE TILTAG Kommissionen vil: ·foreslå at undertegne og indgå protokollen om ændring af definitionen af terrorhandlinger i Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme ·henstille til Rådet om at bemyndige Kommissionen til at forhandle internationale aftaler med yderligere tredjelande om samarbejde med Eurojust og Europol ·støtte gennemførelsen af den fælles handlingsplan om forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme og voldelig ekstremisme for Vestbalkan 2025-2030 ·udvide videncentrets aktiviteter til at omfatte EU-kandidatlande og Middelhavsområdet ·indarbejde sikkerhedshensyn i programmer under Global Gateway-strategien og styrke den direkte støtte til kapacitetsopbygning. Kommissionen vil sammen med EU-medlemsstaterne: ·regelmæssigt kortlægge projekter for bekæmpelse af terrorisme og forebyggelse og bekæmpelse af voldelig ekstremisme, der finansieres af EU og medlemsstaterne. Den højtstående repræsentant vil: ·sammen med Kommissionen, EU-antiterrorkoordinatoren og medlemsstaterne yderligere operationalisere terrorbekæmpelsesdialogerne ·styrke EU's terrorbekæmpelsesekspertnetværk ·sammen med Kommissionen og EU-antiterrorkoordinatoren sikre tæt EU-koordinering og et stærkt EU-lederskab i multilaterale fora Den høje repræsentant og Rådet bør: ·regelmæssigt gennemgå fælles holdning 2001/931/FUSP ("EU's terrorliste"). |
3.Konklusion
Terrorisme og voldelig ekstremisme udgør fortsat en udfordring for Europas sikkerhed. Denne dagsorden fastlægger EU's indsats: et fælles tilsagn om at imødegå disse trusler med fremsyn, sammenhold og beslutsomhed. Den udstikker kursen for alle vores bestræbelser: forebyggelse, før volden slår rod, beskyttelse, hvor mennesker er mest sårbare, og retfærdighed over for dem, der ønsker at gøre skade.
Med denne dagsorden vil Den Europæiske Union skærpe sin kollektive kapacitet til at foregribe trusler, forebygge radikalisering, beskytte sine borgere såvel online som offline og reagere beslutsomt, når der sker angreb, samt strømline denne tilgang inden for og uden for sine grænser. Dagsordenen vil levere ambitiøse tiltag på tværs af alle søjler og prioritere flere initiativer, der tager nye udfordringer op, såsom:
·en forebyggelsesværktøjskasse til at modvirke radikalisering af mindreårige
·en potentiel styrkelse af forordningen om terrorrelateret onlineindhold
·en "procedure efter et hit" til at dele oplysninger om hit vedrørende terrorrelatede indberetninger i Schengeninformationssystemet og
·et nyt EU-system til indhentning af finansielle data.
Kommissionen vil fremme gennemførelsen på tværs af alle søjler, følge op herpå og sikre, at Unionens instrumenter, lovgivning og finansiering udnyttes fuldt ud. Kommissionen vil informere og inddrage Europa-Parlamentet, Rådet, EU-antiterrorkoordinatoren, medlemsstaterne, den private sektor og civilsamfundet i gennemførelsen af denne dagsorden.
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, ProtectEU – en EU-strategi for indre sikkerhed (COM(2025) 148 final) . Denne dagsorden supplerer målene i strategien for den europæiske beredskabsunion (JOIN(2025) 130 final), Bevarelse af fred – køreplan for forsvarsberedskab 2030 ( JOIN (2025) 27 final ) og Det europæiske demokratiskjold: Styrkelse af stærke og modstandsdygtige demokratier ( JOIN (2025) 791 final ).
I artikel 3 i direktiv (EU) 2017/541 om bekæmpelse af terrorisme defineres terrorhandlinger som strafbare handlinger, som i kraft af deres karakter eller den sammenhæng, hvori de begås, kan tilføje et land eller en international organisation alvorlig skade, når de begås forsætligt og med et terrorformål.
Der findes ingen juridisk definition af voldelig ekstremisme på EU-plan. Voldelige ekstremistiske handlinger opfylder ikke den tærskel, der er fastsat i definitionen af terrorhandlinger. De udgør imidlertid en alvorlig trussel mod sikkerheden. Der er i forbindelse med et projektbaseret samarbejde om voldelig højreekstremisme udviklet en arbejdsdefinition .
Artikel 4, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union.
Europol, rapport om situationen og udviklingen med hensyn til terrorisme i EU (TE-SAT) 2025.
Baseret på de seneste trusselsvurderinger fra Europols TE-SAT- og EU Intcen-rapporter (fortroligt).
Europol, TE-SAT-rapport 2025.
Andre motiver omfatter had mod LGBTQ+, kvindehad, racisme, systemfjendtlige ideologier, nihilisme og "accelerationisme", en række ideologier, der hævder, at den eksisterende samfundstilstand er uden for frelse og kræver ødelæggelse af "systemet" og en "ny begyndelse".
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: En dagsorden for bekæmpelse af terrorisme i EU: foregribe, forebygge, beskytte, reagere (COM(2020) 795 final) .
Europols TE-SAT-rapporter 2021-2025.
Europol, EU-trusselsvurdering af grov og organiseret kriminalitet (EU-SOCTA), 2025: Beneath the Surface: Terrorist and Violent Extremist Use of the Dark Web and Cybercrime-As-A-Service for Cyber-Attacks | Kontoret for terrorbekæmpelse .
Aktive klubber er løst organiserede ekstremistiske netværk med fokus på fitness eller kampsport, der fungerer som knudepunkter for ideologi, sammenhold og rekruttering i voldelige højreekstreme kredse.
Også kendt som "764"- eller "Com"-netværk.
Digital hawala skaber mulighed for grænseoverskridende, pseudoanonyme overførsler gennem forskellige digitale metoder (blockchainteknologi, mobile penge osv.), der minder om hawalas fysiske uformelle netværk, samtidig med at der tilføjes ekstra sikkerhedslag. (TE-SAT 2025).
Rådets konklusioner af 9.6.2022: "Beskyttelse af europæerne mod terrorisme: resultater og næste skridt" og Rådets konklusioner af 12.12.2024 om fremtidige prioriteter for styrkelse af Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters fælles terrorbekæmpelsesindsats.
Se Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenters publikation – "Emerging risks and opportunities for EU internal security stemming from new technologies" (2025) , EUR 40239 JRC139674.
"Strategic Orientations on a coordinated EU approach to prevention of radicalisation".
Se for yderligere foranstaltninger til at styrke modstandsdygtighed gennem uddannelse, herunder om medier, digital dannelse og medborgerskab: Fælles meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, Det europæiske dekokratiskjold: Styrkelse af stærke og modstandsdygtige demokratier, JOIN(2025) 791 final , JOIN(2025) 791 final.
I overensstemmelse med Kommissionens henstilling (EU) 2024/1238 af 23. april 2024 om udvikling og styrkelse af integrerede børnebeskyttelsessystemer, der er i barnets tarv .
EU-strategien for bekæmpelse af antisemitisme og fremme af jødisk liv (2021-2030) , (COM(2021) 615 final).
Europa-Kommissionen, "Set of Recommendations from the PBC Antisemitism in Preventing and Countering Violent Extremism (P/CVE)", marts 2025 . Som opfølgning på disse anbefalinger har EU's videncenter udarbejdet en håndbog om nøglesymboler, fortællinger og indberetningsmekanismer , som vil blive offentliggjort.
På EU-plan omfatter den nuværende retlige ramme, som er fastlagt i Rådets rammeafgørelse om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad (Rådets rammeafgørelse 2008/913/RIA) og i direktivet om bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (direktiv (EU) 2024/138) kun hadforbrydelser baseret på henholdsvis racistiske og fremmedfjendske motiver samt tilskyndelse på internettet til vold eller had på grund af køn.
Ifølge Europols vurderinger (ikke-offentlige data).
Europol, tal fra databasen Point d'Entrée pour le Retrait de Contenus terroristes sur Internet (PERCI).
Ibidem.
Kommissionen evaluerer samspillet mellem forordningen om digitale tjenester og anden EU-lovgivning og dens udpegelsestærskel for meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner | Europas digitale fremtid i støbeskeen .
Rapport om forordningen om digitale tjenester kortlægger de systemiske risici online | Europas digitale fremtid i støbeskeen .
Dekonfliktion henviser til processen med krydskontrol af operationelle oplysninger og koordinering af efterforskningsaktiviteter mellem kompetente myndigheder for at undgå overlap eller indblanding mellem parallelle efterforskninger.
Iværksat med meddelelsen fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om afværgelse af potentielle trusler fra droner (COM/2023/659 final).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2557 af 14. december 2022 om kritiske enheders modstandsdygtighed og om ophævelse af Rådets direktiv 2008/114/EF (EUT L 333, 27.12.2022).
Ibidem.
Rådets konklusioner af 12.12.2024 om fremtidige prioriteter for styrkelse af Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters fælles terrorbekæmpelsesindsats.
Artikel 24 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1862 af 28. november 2018 om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på området politisamarbejde og strafferetligt samarbejde (EUT L 312, 7.12.2018).
Rådets note "A shared understanding of when a person should be regarded as a potential terrorist or violent extremist threat ("Gefährder")" (En fælles forståelse af, hvornår en person bør betragtes som en potentiel terrorist eller voldelig ekstremistisk trussel ("Gefährder")), ST 8807 2024 REV 1 – NOTE.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1356 af 14. maj 2024 om indførelse af screening af tredjelandsstatsborgere ved de ydre grænser (EUT L, 2024/1356, 22.5.2024).
Europol, TE-SAT-rapport 2025.
Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om evaluering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/29/EU af 12. juni 2013 om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af pyrotekniske artikler på markedet (omarbejdning) SWD(2025) 269 final.
Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om afværgelse af potentielle trusler fra droner (COM(2023) 659 final).
Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet – En dronestrategi 2.0 for et intelligent og bæredygtigt økosystem for ubemandede luftfartøjer i Europa (COM(2022) 652 final).
Europa-Kommissionen, Security by Design: Protection of public spaces from terrorist attacks (2023) JRC131172.
Se projekter, der er finansieret under FIS-indkaldelsen af forslag om beskyttelse af offentlige steder: ISF-2024-TF2-AG-PROTECT .
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Unionens støtte til den indre sikkerhed for perioden 2028 til 2034.
EU-forummet om beskyttelse af offentlige rum samler regionale og lokale myndigheder, private operatører af offentlige rum, den private sektor og trosbaserede organisationer for at udveksle bedste praksis om beskyttelsesforanstaltninger.
Kommissionens henstilling (EU) 2022/1341 af 23. juni 2022 om frivillige ydeevnekrav til røntgenudstyr, der anvendes i det offentlige rum (uden for luftfart) C/2022/4179 og Kommissionens henstilling (EU) 2023/1468 af 10. maj 2023 om frivillige EU-ydeevnekrav til metaldetektorer, der anvendes i det offentlige rum (uden for luftfart) C/2023/3039.
Europol, TE-SAT-rapport 2025.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2555 af 14. december 2022 om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen, om ændring af forordning (EU) nr. 910/2014 og direktiv (EU) 2018/1972 og om ophævelse af direktiv (EU) 2016/1148 (NIS 2-direktiv) (EUT L 333, 27.12.2022).
Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om en ny tilgang til en styrket og mere modstandsdygtig luftfartssikkerhedspolitik SWD(2023) 37 final.
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/920 af 19. maj 2025 og Kommissionens gennemførelsesafgørelse (SENSITIVE) af 19. maj 2025 (COM(2025) 3014 final).
Finansielle strømme fra udenlandske statslige eller ikkestatslige aktører til fysiske eller juridiske personer, der opererer i EU, og som udøver eller har til hensigt at udøve ondsindet indflydelse på europæiske samfund ved at fremme aktiviteter, der udfordrer EU's værdier (ikkejuridisk bindende definition, der anvendes af EU's videncenter om forebyggelse af radikalisering).
Artikel 138, stk. 1, litra c), nr. vi) i og betragtning 113 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509 af 23. september 2024 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (omarbejdning) (EUT L 2024/2509 af 26.9.2024).
AIRPOL, AQUAPOL, ENLETS, ESG, EIFS, HRSN, RAIPOL og ATLAS.
Rådets henstilling (EU) 2022/915 af 9. juni 2022 om operationelt retshåndhævelsessamarbejde (EUT L 158, 13.6.2022).
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – Køreplan for lovlig og effektiv adgang til data for retshåndhævende myndigheder (COM(2025) 349 final).
Det EU-finansierede SIRIUS-projekt fungerer som et centralt kontaktpunkt for indhentning af elektroniske data fra tjenesteudbydere med base i andre jurisdiktioner for over 8 000 medlemmer fra 47 jurisdiktioner.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/800 af 11. maj 2016 om retssikkerhedsgarantier for børn, der er mistænkte eller tiltalte i straffesager (EUT L 132, 21.5.2016).
Rådets konklusioner om styrkelse af eksterne og interne forbindelser i forbindelse med bekæmpelse af terrorisme og voldelig ekstremisme af 16.12.2024.
Rådets fælles holdning af 27.12.2001 om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme (2001/931/FUSP) (EFT L 344, 28.12.2001).
Christchurch Call Foundation er en ikkestatslig organisation, der blev iværksat af New Zealand og Frankrig som reaktion på det forfærdelige terrorangreb i Christchurch i 2019 for at eliminere terrorrelateret og voldeligt ekstremistisk indhold online.