EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 29.1.2026
COM(2026) 40 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
om den foreløbige evaluering af toldprogrammet for samarbejde på toldområdet for 2021-2027
{SWD(2026) 20 final}
1.Indledning
EU's toldunion, der hører under Den Europæiske Unions enekompetence og understøttes af EU-toldkodeksen 1 , udgør en central søjle i det indre marked. Den sikrer fri omsætning af varer inden for EU's toldområde, samtidig med at der anvendes en fælles toldtarif og harmoniserede regler ved de ydre grænser. EU-toldkodeksen, der blev vedtaget i 2013 og er blevet gradvist gennemført siden 2016, fastsætter rammerne for et fuldt elektronisk, papirløst toldmiljø og en ensartet anvendelse af toldlovgivningen på tværs af medlemsstaterne. Gennemførelsen af denne vision kræver ikke blot national gennemførelse, men også betydelige fælles investeringer i store europæiske elektroniske systemer (EES), fælles arbejdsmetoder og uddannelse for at sikre toldmyndighedernes gnidningsløse drift som én enhed. Denne støtte ydes specifikt gennem toldprogrammet. Programmet samler ressourcer og ekspertise for at sikre toldunionens fortsatte funktion i en situation med stigende handelsmængder, nye teknologier og varierende geopolitisk pres.
Toldprogrammet for 2021-2027 reguleret ved forordning (EU) 2021/444 er EU's igangværende samarbejdsprogram på toldområdet, der løber fra 2021 til 2027. Programmet har til formål at støtte EU's toldunion og de deltagende toldmyndigheder i at handle som én enhed for at beskytte Unionens og dens medlemsstaters finansielle og økonomiske interesser, garantere sikkerheden i Unionen og beskytte Unionen mod illoyal og ulovlig handel og samtidig lette lovlig erhvervsaktivitet. Programmet støtter udarbejdelsen og den ensartede gennemførelse af toldlovgivning og -politik i hele Europa, samarbejde mellem toldmyndighederne, opbygning af administrativ kapacitet og IT-kapacitet, herunder udbygning af menneskelige kompetencer og uddannelse, samt udvikling og drift af de europæiske elektroniske systemer samt innovation på det toldpolitiske område.
Programmet har et budget på 950 mio. EUR i perioden 2021-2027 – perioden for den nuværende flerårige finansielle ramme (FFR). Sammenlignet med budgettet for det foregående program, Told 2020-programmet (523 mio. EUR), er det nuværende programs budget næsten fordoblet. Dette afspejler digitaliseringens omfang og den operationelle ambition under denne FFR om at gennemføre EU-toldkodeksen, idet den fulde gennemførelse af EU-toldkodeksens arbejdsprogram skal være afsluttet senest den 31. december 2025. Denne finansiering gør det muligt at udvikle avancerede elektroniske systemer, der strømliner toldprocesserne, styrker sikkerheden på EU's indre marked og sætter toldmyndighederne bedre i stand til at håndtere nye globale handelsudfordringer.
Størstedelen af budgettet (over 90 %) går til udvikling og vedligeholdelse af de fælles komponenter i de europæiske elektroniske systemer, som er udviklet på EU-plan og tilgængelige for alle medlemsstater. Med disse komponenter kan toldunionen gennemføres effektivt, og medlemsstaternes toldmyndigheder kan samarbejde effektivt med hinanden. Systemerne er udformet med henblik på at skabe et gnidningsløst og sikkert elektronisk miljø for udveksling af data mellem toldmyndigheder og med økonomiske operatører samt at sikre en forsvarlig risikostyring.
Resten af budgettet støtter aktiviteter relateret til samarbejde og menneskelige kompetencer. Disse aktiviteter styrker de nationale toldmyndigheders operationelle kapacitet og effektivitet og hjælper dem med at samarbejde og dele viden. Der ydes navnlig støtte til projektbaseret samarbejde, uddannelse, arbejdsgrupper, seminarer og workshopper, arbejdsbesøg og eksperthold, dvs. struktureret samarbejde mellem et varierende antal deltagende medlemsstater med interesse for et bestemt emne. Der tilbydes uddannelse via EU's læringsportal for told og skat (også kaldet læringsstyringssystemet).
2.Resultater af den foreløbige evaluering
Denne rapport indeholder resultaterne af den foreløbige evaluering af toldprogrammet for 2021-2027 i overensstemmelse med artikel 14 i forordning (EU) 2021/444. Den understøttes af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, hvori der redegøres nærmere for gennemførelsen og resultaterne af toldprogrammet til dato (2021-2024). I den foreløbige evaluering gøres der brug af kriterierne for bedre regulering til at vurdere programmets effektivitet, virkning, sammenhæng, EU-merværdi og relevans. Der er et klart fokus på de fælles komponenter i de europæiske elektroniske systemer. Den foreløbige evaluering udgør dog også en opdatering af den analyse af samarbejdsaktiviteterne, der er udført inden for rammerne af tidligere undersøgelser. Den fokuserer på nye aspekter under det nuværende program, herunder aktiviteter vedrørende kapacitetsopbygning og fælles uddannelse samt innovationsaktiviteter. Eksperthold indgår også i analysen, da disse aktiviteter er nyere sammenlignet med andre samarbejdsaktiviteter, der blev indført under Told 2020-programmet.
Metodologisk kombinerer den foreløbige evaluering indikatorer fra overvågnings- og evalueringsrammen på porteføljeniveau med dybdegående indsigt fra casestudier omhandlende de fælles komponenter i de europæiske elektroniske systemer. Evalueringen suppleres af målrettede og generelle undersøgelser, der dækker programmets fulde bredde. Denne tilgang afspejler proportionalitetsprincippet, eftersom de europæiske elektroniske systemer tegner sig for den største andel af udgifterne, og afhjælper dokumentationsmangler fra tidligere evalueringscyklusser. Der blev udarbejdet fire enkeltstående casestudier om specifikke europæiske elektroniske systemer samt et casestudie om læringsstyringssystemet:
·EU's nye kodekssystem til importkontrol (ICS2), som understøtter bestræbelserne på at sikre Unionens sikkerhed gennem tidlig indsamling og analyse af oplysninger om varer, der indføres i EU, med henblik på at identificere potentielle højrisikoforsendelser
·kodekssystemet til bevis for EU-status (PoUS), som har til formål at gøre procedurerne mere ensartede i hele EU og bidrage til etableringen af en mere konsekvent, harmoniseret og dermed forenklet proces i forbindelse med den toldmæssige status for EU-varer
·EU's nye system til centraliseret toldbehandling for import (EU CCI), som gør det muligt for CCI-godkendte betroede erhvervsdrivende at indgive toldangivelser i én EU-medlemsstat, mens varerne fysisk frembydes til toldbehandling i en anden. Dette letter handelen, samtidig med at det understøtter en effektiv risikostyring og en fælles toldkontrolmekanisme, og sikrer korrekt opkrævning af told og andre afgifter
·digitaliseringen af nye kontroller med import af kulturgoder (ICG), herunder digitalt samarbejde med toldmyndighederne via EU's kvikskrankemiljø på toldområdet. Dette system (og de tilhørende kontroller) skulle først tages i brug den 28. juni 2025, hvorfor dette casestudie havde fokus på forvaltningstilgangen til udviklingen af ICG
·casestudiet vedrørende læringsstyringssystemet, som blev udarbejdet for at tilvejebringe en cost-benefit-analyse af denne nye portal på baggrund af en brugerundersøgelse, en undersøgelse af uddannelsesstøttegruppen, som tidligere var blevet gennemført af Generaldirektoratet for Beskatning og Toldunion (GD TAXUD), interviews med embedsmænd fra GD TAXUD og uddannelsesansvarlige i medlemsstaterne samt skrivebordsundersøgelser.
Dataindsamlingen med henblik på den overordnede vurdering af programmet var tilrettelagt, så den var omfattende, samtidig med at der blev lagt vægt på primære undersøgelser inden for de centrale spørgsmål. Dette omfattede skrivebordsundersøgelser (herunder, men ikke begrænset til, data fra overvågnings- og evalueringsrammen), målrettede interviews med interessenter, herunder embedsmænd fra Kommissionen, embedsmænd fra toldmyndighederne og økonomiske operatører, samt en undersøgelse af de nationale toldmyndigheder.
2.1. Effektivitet
Toldprogrammets støtte til de fælles komponenter i de europæiske elektroniske systemer yder et vigtigt bidrag til gennemførelsen af EU's toldpolitik og fremme af EU-toldkodeksens systemer forud for fristen for indførelse i 2025. Dette bekræftes i den foreløbige evaluering. Særlig bemærkelsesværdigt er fremskridtene med den igangværende udrulning af ICS2, idet disse er betydelige ud fra et budgetmæssigt synspunkt og allerede har bidraget til Unionens sikkerhed ved at beslaglægge mere risikable varer. Dette komplekse, centralt udviklede projekt var meget teknisk og ikke uden udfordringer. Projektets succes lover dog godt for fremtidige initiativer under Kommissionens ledelse. I den foreløbige evaluering understreges betydningen af programstøtte til de europæiske elektroniske systemer, men det bemærkes også, at medlemsstaterne for nogle nyere systemer såsom PoUS og EU CCI står over for forsinkelser med at udvikle nationale komponenter og forbinde dem med det centrale system.
Samarbejdsaktiviteter, der finansieres af programmet, leverer fortsat stærke resultater. Disse aktiviteter udgør programmets menneskelige dimension. De understøtter netværksdannelse, ejerskab til udfordringer og læringsmuligheder. De sikrer også en ensartet uddannelse i hele EU, letter udvekslingen af bedste praksis og fremmer fælles løsninger. Eksperthold har vist sig at være effektive til at skabe samarbejdsmuligheder mellem Kommissionen og de nationale toldmyndigheder og fungerer som platforme for at samle ekspertise til at udføre opgaver inden for specifikke områder eller gennemføre operationelle aktiviteter.
Det nye læringsstyringssystem, der blev lanceret i 2021, har erstattet den fragmenterede tilgang, der tidligere blev anvendt, og hvor uddannelsesaktiviteter var spredt over flere websteder. Brugerne sætter pris på at kunne finde alle aktiviteter på én portal, og portalen byder på funktioner, der generelt er meget anerkendte. Dette har øget sandsynligheden for nationale embedsmænds deltagelse i de tilgængelige kurser. Der foreligger nu tilstrækkelige data om brugstendenser, hvilket muliggør en hensyntagen til fastsættelsen af mål og måder, hvorpå målgruppen kan udbygges yderligere. Dette omfatter imødegåelse af de udfordringer, som medlemsstaterne står over for med hensyn til at øge udnyttelsen af de pågældende funktioner, ved at give dem mulighed for at koble deres egne læringsstyringssystemer direkte til læringsstyringssystemet.
Under den nuværende udgave af programmet er innovation blevet indført som et specifikt mål og en specifik indsats med det formål at skabe nye aktiviteter som reaktion på nye udfordringer. De oprindelige forventninger er endnu ikke blevet indfriet. Dette er blevet tilskrevet den tid, det har taget at indarbejde dette nye specifikke mål og at definere begrebet innovation og støtteberettigede aktiviteter. Der er opnået større fremskridt gennem dedikeret lederskab til at fremme aktiviteter på dette område eller til at skabe synergier med anden EU-støtte på dette område.
2.2. Virkningsgrad
Den foreløbige evaluering var baseret på en kontrafaktisk tilgang til at vurdere omkostningseffektiviteten af tre af de omhandlede europæiske elektroniske systemer: ICS2, PoUS og EU CCI. Det blev konstateret, at tilgangen til udviklingen af disse systemer var mere omkostningseffektiv end potentielle alternativer, som ville have krævet flere finansielle og menneskelige ressourcer på nationalt plan. Kommissionens lederskab fik en god modtagelse hos de nationale toldmyndigheder og interessenter fra industrien, og størstedelen af ineffektiviteten skyldtes de europæiske elektroniske systemers decentraliserede aspekter. I feedbacken fra industrien blev det fremhævet, at det var vigtigt at have erhvervsvenlig kommunikation for at lette den rettidige overholdelse, især i forbindelse med komplekse projekter. Det blev også fremhævet, at der er behov for klare tidsrammer for implementeringen af systemer, som giver mulighed for trinvis eller forskudt gennemførelse i tilfælde af komplekse systemer. Selv om der endnu ikke var gennemført en kontrol af ICG, blev udviklingsprocessen godt modtaget af medlemsstaterne, og god praksis omfattede genanvendelse af et eksisterende modul udviklet af Generaldirektoratet for Sundhed og Fødevaresikkerhed (GD SANTE).
Den foreløbige evaluering viste, at samarbejdsaktiviteterne generelt bliver værdsat og er gavnlige. Medlemsstaterne er imidlertid ikke så proaktivt engagerede i ekspertholdene, som de kunne være. De har kapacitetsudfordringer, der hindrer en aktiv deltagelse, og de administrative byrder er særligt udtalte for de medlemsstater, der varetager lederroller. Dette medfører, at medlemsstaterne er tilbageholdende med at påtage sig disse roller.
Den foreløbige evaluering byggede i vid udstrækning på de indikatorer, der er fastsat i bilag II til programforordning (EU) 2021/444 og i den supplerende delegerede retsakt 2 samt det tilhørende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om overvågnings- og evalueringsrammen 3 . Den nye ramme, der har været anvendt siden 2021, er blevet væsentligt forbedret sammenlignet med forgængerrammen. Rammen fungerer dog fortsat kun delvist optimalt med hensyn til, hvilke data der indsamles, og hvordan de efterfølgende anvendes. Det skyldes til dels, at overvågnings- og evalueringsrammen fortsat er noget krævende med omkring 40 nuancerede indikatorer, på trods af den seneste strømlining.
2.3. Sammenhæng
En nyhed i den nuværende programmeringsperiode var indførelsen (med et andet retsgrundlag) af instrumentet for toldkontroludstyr (CCEI) 4 . Instrumentet støtter indkøb af toldkontroludstyr for at sikre, at toldmyndighederne kan udføre en mere sofistikeret og ensartet toldkontrol. Toldprogrammet supplerer dette nye instrument ved at øge embedsmændenes viden om tilgængelige teknologier og om, hvordan de bedst kan anvendes. Dette sikres ved at skabe et forum for udveksling af viden og deling af god praksis. Det stigende antal opgaver, der udføres af toldmyndighederne i forbindelse med toldkontrollen (hovedsagelig knyttet til forbud og restriktioner for varebevægelser på tværs af de ydre grænser), gør det stadig vigtigere, at programstøtten er i overensstemmelse med andre instrumenter, herunder, men ikke begrænset til, søsterprogrammet, der forvaltes af GD TAXUD med henblik på gennemførelse af skattepolitikken (Fiscalisprogrammet 5 ) og CCEI. I den foreløbige evaluering dokumenteres det, at programmet har klare synergier og komplementariteter med både Fiscalisprogrammet og CCEI. Et eksempel er læringsstyringssystemportalen, der som følge af den nye fælles portal sikrer en bedre sammenhæng med Fiscalis. Læringsstyringssystemportalen anvendes også til uddannelse inden for toldkontroludstyr. Formelle og uformelle mekanismer sikrer sammenhæng mellem toldprogrammet og Fiscalisprogrammet og støtter det indbyrdes samarbejde. Dette omfatter tilpassede programforvaltningsmetoder/-principper og -procedurer, f.eks. harmoniserede operationelle vejledninger, fælles skabeloner og fælles møder mellem de nationale programkoordinatorer på told- og Fiscalis-området.
Som med det foregående program er det nuværende programs sammenhæng med andre relevante instrumenter blevet sikret, men dette kræver en løbende proaktiv indsats og bør ikke tages for givet. I betragtning af det specifikke mål om at fremme innovation på det toldpolitiske område ville synergierne med Horisont Europa 6 kunne udnyttes bedre. Mulige synergier kunne også udnyttes ved hjælp af instrumentet for teknisk støtte 7 .
2.4. EU-merværdi
De kontrafaktiske analyser, der blev anvendt i den foreløbige evaluering, giver mulighed for en evidensbaseret påvisning af merværdien af EU's rolle i at bidrage til at nå programmets mål mere effektivt og virkningsfuldt. For ICS2 viser dokumentationen, at den centraliserede tilgang er to til fire gange mere omkostningseffektiv end alternativet. Feedback indsamlet for PoUS bekræfter, at den samlede finansielle byrde for de nationale budgetter i begge kontrafaktiske scenarier ville være betydeligt højere end under hybridsystemet, dvs. en model med et centralt system udviklet af Kommissionen samt valgfrie forbindelser (for fase 1 og 2) og en obligatorisk forbindelse (for fase 2), der skal gennemføres af medlemsstaterne. Det indebærer betydelige stigninger i både investeringsomkostninger og omkostninger forbundet med den løbende drift. Gennemførelsen af et nyt transeuropæisk system såsom EU's CCI-system resulterer også i omkostningsbesparelser for medlemsstaterne. På den anden side ville hver medlemsstat uden adgang til fælles specifikationer og centrale komponenter pådrage sig betydelige omkostninger på grund af behovet for at opretholde fragmenterede nationale procedurer. Det medfører en lavere samlet konkurrenceevne og øgede administrative byrder og omkostninger for de nationale toldmyndigheder. Et andet bidrag fra EU's CCI-system er, at systemets fælles specifikationer i vid udstrækning blev anvendt af medlemsstaterne til både at opbygge og opgradere nationale importsystemer, hvilket resulterede i omkostningsbesparelser og effektivitetsgevinster, samtidig med at overholdelsen af lovgivningen på EU-plan blev sikret.
Det bekræftes i den foreløbige evaluering, at toldprogrammet opnår stordriftsfordele med hensyn til opbygningen af IT-kapacitet. Samarbejdsaktiviteter skaber muligheder for samarbejde, kommunikation og netværksdannelse på tværs af EU. Disse ville ikke kunne opnås uden EU's involvering og er afgørende for at sikre en harmoniseret gennemførelse af EU's toldpolitik.
De adspurgte interessenter fandt det vanskeligt at forestille sig alternative måder at operere og samarbejde på, især hvad angår forvaltningen af de EU-støttede digitale systemer og den rolle, de spiller inden for rammerne af toldunionen. Uden toldprogrammet ville samarbejdet og dataudvekslingen mellem de deltagende lande skulle baseres enten på uformelle og ustrukturerede forbindelser mellem medlemsstaterne og med Kommissionen eller på formelle kanaler og gensidighedsaftaler. Dette ville være betydeligt mere komplekst og dyrt at gennemføre.
Gennemførelsen af fælles komponenter i digitale systemer på EU-plan bidrager til at afbøde forskellige udfordringer, navnlig de nationale toldmyndigheders ulige kapacitet med hensyn til IT-infrastruktur og adgang til udstyr, menneskelige ressourcer og operationelle processer, toldmyndighedernes uensartede fortolkning og gennemførelse af relevant lovgivning samt geografiske, administrative, juridiske og strategiske hindringer for samarbejde.
2.5. Relevans
Gentagne evalueringer har bekræftet, at EU-støtte er relevant for toldsamarbejdet. Denne konklusion er fortsat i det store og hele gyldig. Det nuværende program blev iværksat i begyndelsen af 2021 under én krise, nemlig covid-19-pandemien. Derefter fulgte eskaleringen af endnu en krise, nemlig Ruslands angrebskrig mod Ukraine i februar 2022. Siden da har andre eksterne begivenheder medført en destabilisering af den geopolitiske situation og påvirket EU-toldmyndighedernes arbejde. Selv om en stor del af programstøtten er relativt fast (da den er øremærket til europæiske elektroniske systemer), har den også reageret på uventede nye behov. Der blev brugt programstøtte til at udarbejde retningslinjer for at omsætte hidtil usete restriktive foranstaltninger (sanktioner) pålagt Rusland og Belarus til processer, som toldembedsmænd (der typisk ikke ville beskæftige sig med sanktioner af dette omfang eller denne karakter) effektivt kan gennemføre i deres daglige arbejde. Programmet optog også hurtigt Ukraine som programmodtager. Desuden ydede ekspertgruppen om toldvæsenet ved den østlige og sydøstlige landgrænse (CELBET), der finansieres af toldprogrammet, og andre programforanstaltninger, herunder målrettede arbejdsbesøg, bistand til medlemsstater, der grænser op til Ukraine, for at holde Ukraines handelsruter åbne under initiativet om solidaritetsbaner 8 .
De udfordringer, som e-handel medfører, blev identificeret før lanceringen af dette program og er siden fortsat med at vokse. Disse anses for at kræve en mere grundlæggende ændring af toldpolitikken som foreslået under EU's toldreform 9 . Som sådan kan det blive nødvendigt at revurdere programmets fortsatte relevans efter vedtagelsen af reformen, eventuelt som led i den endelige programevaluering.
3. Indhøstede erfaringer
I afsnittet nedenfor udpeges en række mulige indhøstede erfaringer, og (hvor det er relevant) fremsættes der forslag til forbedringer i de kommende år for programmets fortsatte gennemførelse.
Erfaring 1 – om EU-støtte til fælles komponenter i digitale systemer
Casestudierne af fire større europæiske elektroniske systemer viser, hvordan EU-investeringer i fælles komponenter har medført konkrete fordele for toldunionens funktion. Det ville være urealistisk at nå EU-toldkodeksens ambitioner inden for den planlagte tidsramme uden EU-bistand. Den foreløbige evaluering viste, at alternative scenarier for de undersøgte systemer ville have været mindre effektive og virkningsfulde. Selv om resultaterne fra casestudierne ikke kan ekstrapoleres mekanisk til de mere end 50 europæiske elektroniske systemer, var de udvalgte systemer illustrative for forskellige typer udfordringer. For så vidt kan de indhøstede erfaringer meget vel gøre sig mere bredt gældende under lignende omstændigheder. Kommissionen har f.eks. vist, at den er i stand til at levere store, komplekse systemer som ICS2. En gradvis gennemførelse, et tæt samarbejde med den private sektor og rettidig kommunikation med interessenterne har imidlertid vist sig at være vigtige overvejelser. Samtidig afhænger en vellykket gennemførelse af EU-toldkodeksens arbejdsprogram også af nationale projekter som overvåget af Kommissionen, men som fortsat er under medlemsstaternes kontrol. I betragtning af de parallelle krav til medlemsstaterne og de økonomiske operatører, som belaster ressourcerne, er der fortsat behov for programstøtte på dette område. Desuden peges der i den foreløbige evaluering på muligheder for yderligere at forbedre dialogen med de erhvervsdrivende ved at give mere erhvervsvenlig teknisk og operationel vejledning for at lette byrden ved at indføre eller overgå til nye systemer.
Erfaring 2 – om samarbejdsforanstaltningerne
Samarbejdsforanstaltninger spiller en afgørende rolle ved at støtte det menneskelige element i toldprogrammet. Selv om mange foranstaltninger fungerer effektivt, har foranstaltninger med begrænset inddragelse af Kommissionen undertiden stået over for udfordringer med hensyn til medlemsstaternes ejerskab og lederskab. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at genoverveje den nuværende tilgang til forvaltningen af disse foranstaltninger.
Dette kan navnlig støttes gennem oplysningsarbejde, så den øverste ledelse i de nationale myndigheder bedre forstår betydningen af disse aktiviteter, deres potentiale og den prestige, der kan være forbundet med at lede dem (hvor det egentlige problem ligger). Kan denne model ikke indføres i den nuværende programmeringsperiode, vil den kunne overvejes i forbindelse med den foreslåede toldreform.
Erfaring 3 – om læringsstyringssystemet
Selv om læringsstyringssystemet uden tvivl udgør en forbedring i forhold til det tidligere system, ville visse funktioner i systemet kunne finjusteres, og forbindelserne til medlemsstaternes læringsstyringssystemer ville kunne forbedres. Dette kan styrke effektiviteten og maksimere udbyttet af investeringerne i uddannelsesressourcer og dermed optimere fordelene ved systemet. Der er også muligheder for at fastsætte benchmarks og mål, nu hvor systemet har nået en modenhedsgrad, samt for lavprisinitiativer at udvide målgruppen i den private sektor.
Erfaring 4 – om innovation
Programmets første år blev brugt til at skabe en klarere forståelse af, hvad der skal forstås ved innovation på det toldpolitiske område (i modsætning til innovation inden for især IT-udvikling). Fremadrettet vil en udpegning af en dedikeret "innovationsansvarlig" kunne føre til hurtigere fremskridt. Den innovationsansvarlige vil være ansvarlig for at fremme en innovationsfokuseret kultur, lede relevante arbejdsgrupper og samarbejde med kolleger på tværs af GD TAXUD, Generaldirektoratet for Migration og Indre Anliggender (GD HOME) – tjenesten med ansvar for de politiske aspekter af forsknings- og innovationsaktiviteter inden for civil sikkerhed, herunder grænseforvaltning og told – samt Det Fælles Forskningscenter (JRC) og Generaldirektoratet for Forskning og Innovation (GD RTD). Den innovationsansvarlige vil også samarbejde med eksterne partnere, herunder TAXUD's gruppe for kontakt til erhvervslivet, relevante EU-finansierede toldrelaterede forskningsprojekter under Horisont Europa og internationale organisationer såsom Verdenstoldorganisationen (WCO), for at udstikke den strategiske retning og sikre et sammenhængende lederskab for alle interessenter.
Erfaring 5 – om projektledelse
I betragtning af de seneste udfordringer i forbindelse med geopolitiske udviklinger, udviklingen i den internationale handel og den igangværende digitalisering er det nødvendigt at opretholde muligheden for fleksibel og sammenhængende støtte. Da en stor del af programbudgettet er afsat til store IT-projekter, kan man i lyset af hurtigt skiftende behov fremadrettet bygge videre på eksempler på anvendelse af de mest smidige tilgange til projektstyring for yderligere at styrke fleksibiliteten i støtten.
Erfaring 6 – om overvågnings- og evalueringsrammen
Det bekræftes i den foreløbige evaluering, at den nuværende ramme er enklere end den foregående. Den prioriterer dog stadig et omfattende sæt indikatorer frem for en mere håndterbar og strømlinet version. For at gøre overvågnings- og evalueringsrammen mere effektiv i fremtiden bør det overvejes seriøst at reducere antallet af indikatorer og rapporteringshyppigheden yderligere. For indikatorer vedrørende de europæiske elektroniske systemer vil det give mere meningsfuld indsigt at formidle fortællinger, der er i overensstemmelse med programmets mål, end blot at præsentere numeriske data. Nogle delindikatorer kan være af begrænset værdi og kan fjernes, mens andre kan have fordel af periodiske evalueringer i stedet for årlige undersøgelser. Desuden kunne indikatorer vedrørende samarbejdsaktiviteter tilpasses bedre til programmets specifikke mål og de typer aktiviteter, der er angivet i forordningen om toldprogrammet eller arbejdsprogrammet. Innovation kan illustreres gennem specifikke casestudier snarere end gennem undersøgelsesudtalelser.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen.
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/2565 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/444 med bestemmelser om oprettelse af en overvågnings- og evalueringsramme.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1077 om oprettelse af instrumentet for finansiel støtte til toldkontroludstyr som en del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/847 om fastlæggelse af "Fiscalisprogrammet" for samarbejde på beskatningsområdet.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 om oprettelse af Horisont Europa.