EUROPA-KOMMISSIONEN
Strasbourg, den 8.7.2025
SWD(2025) 904 final
ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE
Rapport om retsstatssituationen 2025
Landekapitlet om Danmark
Ledsagedokument til
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget
Rapport om retsstatssituationen 2025
Retsstatssituationen i Den Europæiske Union
{COM(2025) 900 final} - {SWD(2025) 901 final} - {SWD(2025) 902 final} - {SWD(2025) 903 final} - {SWD(2025) 905 final} - {SWD(2025) 906 final} - {SWD(2025) 907 final} - {SWD(2025) 908 final} - {SWD(2025) 909 final} - {SWD(2025) 910 final} - {SWD(2025) 911 final} - {SWD(2025) 912 final} - {SWD(2025) 913 final} - {SWD(2025) 914 final} - {SWD(2025) 915 final} - {SWD(2025) 916 final} - {SWD(2025) 917 final} - {SWD(2025) 918 final} - {SWD(2025) 919 final} - {SWD(2025) 920 final} - {SWD(2025) 921 final} - {SWD(2025) 922 final} - {SWD(2025) 923 final} - {SWD(2025) 924 final} - {SWD(2025) 925 final} - {SWD(2025) 926 final} - {SWD(2025) 927 final} - {SWD(2025) 928 final} - {SWD(2025) 929 final} - {SWD(2025) 930 final} - {SWD(2025) 931 final}
Resumé
Der er fortsat den opfattelse i offentligheden og blandt virksomhederne, at retsvæsenets uafhængighed i Danmark er meget høj. De menneskelige og finansielle ressourcer til retssystemet øges gradvist. De procedureregler, der skal forbedre retsvæsenets effektivitet, er ved at blive gennemført, men det er for tidligt at vurdere deres virkning. Der er blevet nedsat et undersøgelsesudvalg, som skal aflægge rapport om domstolenes organisation, struktur og opgaver. Arbejdet med revisionen af retshjælpssystemet, der blev indledt i 2020, vil blive genoptaget, da det lovforberedende udvalg ikke havde afsluttet sit arbejde, og et nyt organ har fået til opgave at fremlægge resultater senest i 2026. Tendensen med stigende gennemsnitlige sagsbehandlingstider er fortsat.
Danmark opfattes fortsat som et af de mindst korrupte lande i verden. Programmet for bekæmpelse af korruption, der blev vedtaget i forbindelse med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen, finder fortsat anvendelse på EU-finansierede projekter. Systemet for tilsyn med efterforskning og retsforfølgning af korruptionsrelaterede lovovertrædelser danner grundlag for regelmæssig rapportering. Reformen af reglerne om privat partistøtte er under behandling i Folketinget. Der er ingen planer om at indføre regler om svingdørssituationer for ministre og om lobbyvirksomhed og sikre tilstrækkelig kontrol med indberetninger af aktiver, der indgives af personer i ledelsesfunktioner, eller om at styrke integritetsreglerne i Folketinget. Både myndighederne og civilsamfundet mener, at gennemførelsen af bestemmelserne om whistleblowing er på rette spor. Selv om der ikke er nogen specifik proces til at indkredse områder med høj risiko for korruption, er bestikkelse i udlandet et fokusområde for myndighederne.
De menneskelige ressourcer i Radio- og tv-nævnet og Pressenævnet er blevet styrket. Der er vedtaget nye regler for at styrke gennemsigtigheden i forbindelse med udnævnelsen af bestyrelsen for Danmarks Radio (DR). De nuværende regler om medieansvar og de eksisterende mediestøttemekanismer er ved at blive revideret i lyset af den teknologiske udvikling. Arbejdet med at styrke retten til adgang til oplysninger fortsætter. Journalisters sikkerhed er fortsat høj, selv om der efterlyses større gennemsigtighed i forbindelse med indberetning af hændelser.
Lovgivningsprocessen er generelt inkluderende, og reglerne er blevet ændret for at give Folketinget mere tid til at behandle lovgivningsforslag. Instituttet for Menneskerettigheder blev genakkrediteret med A-status. Civilsamfundets råderum i Danmark er fortsat åbent, men nogle interessenter efterlyser en mere gennemsigtig og forudsigelig tilgang til finansiering af civilsamfundet.
Henstillinger
Hvad angår henstillingerne i rapporten om retsstatssituationen 2024, har Danmark:
·gjort begrænsede fremskridt med hensyn til at afslutte revisionen af retshjælpssystemet under hensyntagen til europæiske standarder for retshjælp
·ikke gjort fremskridt med hensyn til at indføre regler om svingdørssituationer for ministre og om lobbyvirksomhed og sikre tilstrækkelig kontrol med indberetninger af aktiver, der indgives af personer i ledelsesfunktioner
·gjort yderligere fremskridt med at videreføre processen med at reformere loven om offentlighed i forvaltningen med henblik på at styrke retten til aktindsigt, navnlig ved at begrænse begrundelserne for afslag på anmodninger om aktindsigt, under hensyntagen til europæiske standarder for adgang til officielle dokumenter.
På baggrund heraf og under hensyntagen til udviklingen på andre områder i referenceperioden henstilles det til Danmark:
·at fremskynde bestræbelserne for at afslutte revisionen af retshjælpssystemet under hensyntagen til europæiske standarder for retshjælp
·indføre regler om svingdørssituationer for ministre og om lobbyvirksomhed og sikre tilstrækkelig kontrol med indberetninger af aktiver, der indgives af personer i ledelsesfunktioner
·fortsætte med at videreføre processen med at reformere loven om offentlighed i forvaltningen med henblik på at styrke retten til aktindsigt, navnlig ved at begrænse begrundelserne for afslag på anmodninger om aktindsigt, under hensyntagen til europæiske standarder for adgang til officielle dokumenter.
I.Retssystemet
Uafhængighed
Der er fortsat den opfattelse i offentligheden og blandt virksomhederne, at retsvæsenets uafhængighed i Danmark er meget høj. Samlet set opfattede 81 % af borgerne og 82 % af virksomhederne graden af domstolenes og dommernes uafhængighed som "rimelig god" eller "meget god" i 2025. Offentlighedens opfattelse af retsvæsenets uafhængighed er faldet en smule i forhold til 2024 (83 %), men er steget i forhold til 2021 (75 %). Virksomhedernes opfattelse af retsvæsenets uafhængighed er faldet i forhold til 2024 (88 %) og er faldet en smule i forhold til 2021 (83 %).
Kvalitet
De menneskelige og finansielle ressourcer til retssystemet øges gradvist. Flerårsaftalen om domstolenes økonomi 2024-2027, der tilfører yderligere midler på i alt ca. 308 mio. EUR (2,3 mia. DKK) i denne periode i forhold til finansieringsniveauet i 2023, er udformet med henblik på både at sikre det nuværende aktivitetsniveau og gennemføre de initiativer, der er anført i aftalen. I henhold til aftalen er der blevet ansat yderligere 12 byretsdommere og et stort antal dommerfuldmægtige og kontorpersonale i 2024. Disse bestræbelser vil fortsætte i 2025, hvor der vil blive udnævnt i alt ni nye dommere samt yderligere dommerfuldmægtige og kontorpersonale for at styrke sagsbehandlingen ved domstolene. Interessenterne var generelt positive over de øgede ressourcer til retsvæsenet, men bemærkede, at det var for tidligt at vurdere indvirkningen på sagsbehandlingstiden.
De procedureregler, der skal forbedre retsvæsenets effektivitet, er ved at blive gennemført, men interessenterne var enige om, at det var for tidligt at vurdere deres virkning. Den 15. juni 2024 trådte mere end 100 ændringer af retsplejeloven, straffeloven og loven om fuldbyrdelse af straf i kraft. Disse ændringer er knyttet til flerårsaftalen om domstolenes økonomi og hidrører fra forslagene fra ekspertudvalget under forsæde af en tidligere højesteretspræsident og Retsplejerådet i 2023. Ændringerne har til formål at nedbringe sagsbehandlingstiden, f.eks. ved at overføre straffesager mellem domstole på grundlag af aftaler mellem byretspræsidenter. I oktober 2024 blev fire byretspræsidenter enige om at overføre 400 straffesager mellem retterne for at reducere efterslæbet. Interessenterne var enige om, at det var for tidligt at vurdere virkningen af den samlede reform, men de gav udtryk for visse betænkeligheder med hensyn til afgørelsen om overførsel af sager uden parternes samtykke. Parterne skal have mulighed for at fremsætte bemærkninger til sådanne overførsler, men interessenterne mener, at manglen på udtrykkeligt samtykke kan give anledning til en vis bekymring for enkeltpersoner, der retsforfølges i straffesager.
Der er blevet nedsat et undersøgelsesudvalg, som skal aflægge rapport om domstolenes organisation, struktur og opgaver. I marts 2025 blev der nedsat et undersøgelsesudvalg, som skal se på domstolenes strukturelle forhold. Dette er en opfølgning på flerårsaftalen om domstolenes økonomi for perioden 2024-2027. Udvalget skal kigge på domstolenes struktur, organisation, specialisering og bygningsportefølje. I henhold til udvalgets kommissorium bør der ved eventuelle omorganiseringer og strukturelle ændringer af domstolene tages hensyn til, at det er nødvendigt at sikre brugerfokus, tilgængelighed i hele landet, korte sagsbehandlingstider, ensartethed og en effektiv opgaveløsning af høj kvalitet. Udvalget forventes at aflægge rapport inden udgangen af 2026.
Der var sket begrænsede fremskridt med hensyn til at fuldføre gennemgangen af retshjælpssystemet, da det lovforberedende udvalg, der blev udpeget i 2020, ikke havde afsluttet sit arbejde, og et nyt organ har fået til opgave at fremlægge resultater senest i 2026. I december 2024 anmodede Justitsministeriet Retsplejerådet, som er et permanent rådgivende organ på det civilretlige område, om at gennemgå retshjælpssystemet i Danmark. Der var allerede blevet nedsat et lovforberedende udvalg til samme formål i 2020
, men ifølge regeringen var det vanskeligt at gøre fremskridt inden for rammerne af det oprindelige set-up. Retsplejerådet fik et lignende kommissorium. Retsplejerådet forventes at fremlægge sine resultater senest i sommeren 2026. Da arbejdet med gennemgangen af retshjælpssystemet er blevet genoptaget efter en pause, er der kun gjort begrænsede fremskridt med henstillingen om at fuldføre gennemgangen af retshjælpssystemet.
Digitaliseringsniveauet i retssystemet er generelt tilfredsstillende, og det flerårige IT-projekt vedrørende behandling af straffe- og skiftesager bør afsluttes i 2026. Domstoles og anklagemyndigheders brug af digital teknologi er generelt tilfredsstillende, men der er fortsat visse mangler inden for elektronisk sagsallokering ved hjælp af automatisk fordeling på grundlag af objektive kriterier eller brug af blockchain- eller AI-applikationer. Der er indført procedureregler, der tillader digital teknologi ved domstole i civil- og handelsretlige sager, men der er stadig visse mangler for forvaltningsretlige og strafferetlige sager
. I december 2024 blev der vedtaget en ny digitaliseringsstrategi med fokus på domstolenes digitale dagsorden og prioriterede områder for perioden 2024-2027, herunder navnlig afkortning af sagsbehandlingstiden. Domstolsstyrelsen fortsætter også den trinvise udrulning af et IT-system til behandling af straffe- og skiftesager. Siden oktober 2022 er der blevet iværksat forskellige løsninger til behandling af både dødsboer og konkursboer samt behandling af forenklede bødesager. I januar 2025 blev der på pilotbasis iværksat et system til digitalisering af udvalgte straffesager ved seks domstole. Systemet blev efterfølgende implementeret ved alle domstole i juni 2025. De følgende faser af alle resterende administrative elementer på områderne dødsboer, konkursboer og straffesager vil blive gennemført gradvist inden slutningen af 2026.
Effektivitet
Tendensen med stigende gennemsnitlige sagsbehandlingstider er fortsat. Antallet af indkommende civil- og handelsretlige sager i første instans steg fortsat i 2023 (0,9 sager pr. 100 000 indbyggere sammenlignet med 0,8 sager i 2022). Den tid, der skønnes nødvendig for at afgøre tvister på det civil- og handelsretlige område i første instans, forblev stabil (268 dage i 2022 sammenlignet med 265 dage i 2023), og afgørelsesprocenten for tvister på det civil- og handelsretlige område forblev stabil på et lavt niveau (93 % i 2022 og 2023)
. Ifølge Domstolsstyrelsen førte bestræbelserne på at mindske efterslæbet af sager ved byretterne i 2024 til en forventet stigning i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på kort sigt. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for straffesager ved byretterne er steget fra 8,6 måneder i 2023 til 10,7 måneder i 2024. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for almindelige civile sager med hovedforhandling ved byretterne er steget fra 22,5 måneder i 2023 til 22,9 måneder i 2024.
II.Ramme for bekæmpelse af korruption
Opfattelsen blandt sagkyndige, borgere og virksomhedsledere er, at Danmark er et af de mindst korrupte lande i verden. I Transparency Internationals korruptionsindeks for 2024 scorer Danmark 90/100 og ligger på førstepladsen både i Den Europæiske Union og globalt. Denne opfattelse har været forholdsvis stabil i de seneste fem år. Det særlige Eurobarometer om korruption fra 2025 viser, at 28 % af respondenterne mener, at korruption er udbredt i deres land (EU-gennemsnit: 69 %), og 4 % af respondenterne føler sig personligt påvirket af korruption i deres dagligdag (EU-gennemsnit: 30 %). For så vidt angår virksomheder, mener 18 % af virksomhederne, at korruption er udbredt (EU-gennemsnit: 63 %), og 11 % mener, at korruption er et problem, når man driver forretning (EU-gennemsnit: 35 %). Desuden mener 29 % af respondenterne, at der er tilstrækkelig mange vellykkede retsforfølgelser til, at det har en afskrækkende virkning, hvad angår korruption (EU-gennemsnit: 36 %), mens 44 % af virksomhederne mener, at personer og virksomheder, der er blevet grebet i bestikkelse af en højtstående embedsmand, bliver straffet på behørig vis (EU-gennemsnit: 33 %)
.
Programmet for bekæmpelse af korruption, der blev vedtaget i forbindelse med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen, finder fortsat anvendelse på relevante EU-finansierede projekter. Programmet for bekæmpelse af korruption, der blev vedtaget i forbindelse med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen, finder fortsat anvendelse på relevante EU-finansierede projekter. Der har været overvejelser om den potentielle nytte af en strategisk ramme i den nationale kontekst, og myndighederne mener fortsat ikke, at en overordnet strategi for korruptionsbekæmpelse eller et specialiseret organ, der beskæftiger sig med korruptionsspørgsmål, er påkrævet i den nationale kontekst
. Koordineringen af spørgsmål vedrørende korruptionsbekæmpelse sker fortsat fra sag til sag i Justitsministeriet. Forummet for bekæmpelse af korruption, der blev oprettet i 2014, har ikke afholdt møder i de seneste to år. Civilsamfundet og den akademiske verden påpeger fortsat manglen på strategiske rammer. Generelt mener Greco, at der i det danske system til bekæmpelse af korruption mangler fokus på integritetsrelaterede risici.
Det system, der er oprettet til indsamling af data om efterforskning og retsforfølgning af korruptionsrelaterede lovovertrædelser, danner grundlag for regelmæssig rapportering. Efter den første rapportering i 2023 fremlagde myndighederne data for 2024 fra alle 13 politikredse om antallet af anmeldelser, sigtelser og domme vedrørende korruptionsrelaterede lovovertrædelser. Det indberettede antal igangværende efterforskninger af komplekse eller grænseoverskridende sager, der behandles af National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) og Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet (SSK) centralt, er fortsat lavt i 2024, og data fra politikredsene giver et bredere billede af efterforskningsaktiviteter, tiltaler og afgørelser
.
En reform af reglerne om privat partistøtte er under behandling i Folketinget. Den ændrede lov om offentlig partistøtte, der blev vedtaget i 2023, trådte i kraft i januar 2024. For så vidt angår reglerne om privat partistøtte har ændringen af loven været under behandling i Folketinget siden juni 2023
, hvilket har givet anledning til kritik fra civilsamfundet. Forhandlingerne om lovforslaget har til formål at løse problemet med flere og anonyme donationer og indføre sanktioner for overtrædelse af reglerne om rammerne for politiske partier, som nogle organisationer anser for nødvendige.
Der er ingen planer om at indføre regler om svingdørssituationer for ministre og om lobbyvirksomhed og sikre tilstrækkelig kontrol med indberetninger af aktiver, der indgives af personer i ledelsesfunktioner. Der har ikke været fokus på manglen på regler om integritet for ministre og personer i ledelsesfunktioner og om lobbyvirksomhed og svingdørssituationer, og myndighederne har ingen planer på dette område. Civilsamfundet argumenterer fortsat for behovet for at regulere svingdørssituationer i betragtning af de forskellige interessegruppers kompleksitet og professionaliseringen af lobbyvirksomhed, der kan gøre kontakterne mellem den offentlige og den private sektor mere uigennemsigtige
. Denne mangel på fremskridt blev også bemærket af Greco
. De danske myndigheder mener fortsat, at det nuværende system fungerer godt, men bekræfter samtidig, at der ikke findes nogen specifik overvågningsmekanisme
. Nylige svingdørssituationer gav fortsat anledning til bekymring for, hvordan passende etiske standarder kan sikres uden klare regler. Der er heller ikke nogen integritetsregler for folketingsmedlemmerne, da der ikke er nogen adfærdskodeks og noget system til registrering af folketingsmedlemmernes eksterne aktiviteter og finansielle interesser. Der blev ikke gjort fremskridt med denne anbefaling.
Både myndighederne og civilsamfundet mener, at gennemførelsen af bestemmelserne om whistleblowing er på rette spor. Ifølge myndighederne er gennemførelsen af bestemmelserne om whistleblowing gået godt
. Transparency International Denmark giver udtryk for det samme synspunkt i en rapport fra 2025 om evaluering af, hvordan rammen for whistleblowing fungerer i praksis. Ifølge rapporten har antallet af indberetninger været stigende siden 2022 (en stigning på 50 % fra 2022 til 2023 og derefter på 23 % fra 2023 til 2024), og denne tendens vil sandsynligvis fortsætte. Parallelt hermed konkluderes det i rapporten, at op til 60 % af indberetningerne for det meste afvises, idet de anses for at ligge uden for anvendelsesområdet for lovgivningen om whistleblowing
.
Selv om der ikke er nogen specifik proces til at indkredse områder med høj risiko for korruption, er bestikkelse i udlandet et fokusområde for myndighederne. Med hensyn til virksomhedernes holdning til korruption i EU mener 11 % af virksomhederne i Danmark (EU-gennemsnit: 25 %), at korruption de seneste tre år i praksis har forhindret dem i at vinde et offentligt udbud eller en offentlig indkøbskontrakt
. 44 % af virksomhederne opfatter graden af Klagenævnet for Udbuds uafhængighed som meget eller rimelig god. Ifølge resultattavlen for det indre marked og konkurrenceevne om adgang til offentlige udbud i Danmark udgør udbudsprocedurer med kun én tilbudsgiver i 2023 17 % (EU-gennemsnit: 29 %). I forbindelse med bestikkelse i udlandet, som i 2023 blev afdækket af OECD som et risikoområde i Danmark overvejer myndighederne, hvordan der mest hensigtsmæssigt følges op på anbefalingerne. Overordnet set anser myndighederne ikke korruption for at være en stor risiko og har ikke nogen særlig overvågningsmekanisme i denne henseende, hvilket nogle interessenter anfægter
, også da risici på nogle områder, f.eks. i lægemiddelindustrien og energisektoren, har tiltrukket offentlighedens opmærksomhed
. Det forventes dog, at der gennemføres en generel risikovurdering i 2026 i henhold til reglerne om bekæmpelse af hvidvask af penge, som også kan omfatte korruption
.
III.Mediepluralisme og mediefrihed
De menneskelige ressourcer i Radio- og tv-nævnet og Pressenævnet er blevet styrket. Den nationale medietilsynsmyndighed, Radio- og tv-nævnet, har fået flere menneskelige ressourcer til at varetage nye opgaver som følge af gennemførelsen af forordningen om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame og den europæiske retsakt om mediefrihed. Observatoriet for mediepluralisme (MPM) 2025 bemærker, at otte ud af 11 medlemmer af mediemyndigheden udnævnes af kulturministeren, men at der ikke er tegn på statslig indblanding i myndighedens afgørelser. Risikoen med hensyn til mediemyndighedens uafhængighed anses for at være meget lav. Pressenævnet har også fået en ny medarbejder, der skal behandle et stigende antal klager. I 2024 traf Pressenævnet det højeste antal afgørelser siden dets oprettelse, selv om andelen af sager, hvor der blev konstateret problemer med presseetik, var lavere end i de sidste par år.
Der er vedtaget nye regler for at styrke gennemsigtigheden i forbindelse med udnævnelsen af bestyrelsen for Danmarks Radio (DR). Public service-medierne i Danmark – hovedsagelig Danmarks Radio (DR) og TV 2 Danmark – betragtes som uafhængige. Ifølge MPM 2025 er der en lav risiko for public service-mediernes uafhængighed og ingen dokumenterede tilfælde af direkte politisk indblanding i redaktionelle politikker eller udnævnelser til ledelsen. De dækker tilsammen omkring 80 % af publikumsandelen i landet. For at forbedre gennemsigtigheden er der vedtaget en ny lov om ændring af loven om radio- og fjernsynsvirksomhed. Der fastsættes heri nye kompetencebaserede kriterier for udnævnelse af bestyrelsen i Danmarks Radio (DR). Loven træder i kraft i 2027.
De nuværende regler om medieansvar og de eksisterende mediestøttemekanismer er ved at blive revideret i lyset af den teknologiske udvikling. Medieansvarsudvalget, der blev nedsat i 2022, fremlagde i januar 2025 en rapport om mulighederne for at ajourføre den nuværende ramme for mediernes ansvar under hensyntagen til de digitale mediers virkelighed. Udvalget bestod af en række eksperter og repræsentanter fra medieindustrien, civilsamfundet og statslige myndigheder. Rapporten indeholder anbefalinger som grundlag for efterfølgende drøftelser på politisk plan. En af anbefalingerne vedrører oprettelsen af en offentlig finansieret, uafhængig medieombudsmand. Institutionen kunne få kompetencer i forbindelse med både nye medieaktører og traditionelle medier, f.eks. ved proaktivt at indbringe sager for Pressenævnet. Interessenterne har generelt hilst forslaget velkommen, men de mener, at den fremtidige medieombudsmand bør udpeges af mediesektoren, og at denne ikke bør have mulighed for at indbringe sager for domstolene. Anbefalingerne fra Medieansvarsudvalget omfatter også en kvalitetsmærkeordning for ansvarlige medier og en forenklet retslig procedure for ærekrænkelse på sociale medier. Regeringen forventes at træffe beslutning om de næste skridt i efteråret 2025. Sideløbende hermed arbejdes der på en mulig ændring af de nuværende mediestøttemekanismer, så de bliver mere neutrale i distributionsmæssig henseende. Der er i øjeblikket direkte tilskud til tekstbaserede nyhedsmedier på tryk og online. Ifølge MPM 2025 er der en meget høj markedskoncentration af audiovisuelle medietjenester. Avismarkedet er mere mangfoldigt.
Der er gjort visse yderligere fremskridt med henstillingen om at styrke retten til adgang til oplysninger. Det udvalg, som undersøger mulige ændringer af loven om offentlighed i forvaltningen med henblik på at give bredere adgang til den politiske beslutningsproces, forventes at afslutte sit arbejde og offentliggøre en rapport senest i efteråret 2025. Justitsministeriet nedsatte udvalget i februar 2024. På baggrund af udvalgets rapport vil der blive indledt politiske forhandlinger om revision af loven. Interessenterne bemærkede, at der var sket fremskridt på udvalgsniveau, og at der skulle udvises politisk vilje til at gå videre med relevante reformer og begrænse begrundelserne for afslag på anmodninger om aktindsigt. I 2024 vedrørte klager vedrørende aktindsigt i henhold til offentlighedsloven hovedsagelig myndighedernes – navnlig centraladministrationens – afslag på aktindsigt eller sagsbehandlingstiden. Da arbejdet i udvalget er i gang, og dets rapport skal offentliggøres senest i efteråret 2025, er der gjort visse yderligere fremskridt med henstillingen fra sidste år.
Journalisters sikkerhed er fortsat høj, selv om der efterlyses større gennemsigtighed i forbindelse med indberetning af hændelser. Bortset fra ét tilfælde, hvor et russisk advokatfirma truede med at sagsøge et dansk undersøgende nyhedsmedie, er der ikke blevet fundet sager, der potentielt kan klassificeres som strategiske retssager mod offentligt engagement (SLAPP), i Danmark siden den seneste retsstatsrapport. Ud over denne indberetning registrerede Europarådets platform til fremme af beskyttelse af journalistik og journalisters sikkerhed endnu en indberetning vedrørende en stigning i antallet af deepfake-reklamekampagner på Meta-platforme rettet mod danske journalister. Der er blevet registreret ti indberetninger i Media Freedom Rapid Response, herunder ovennævnte advarselsskrivelse til det danske undersøgende nyhedsmedie om et muligt sagsanlæg og et par trusler mod journalister. Danmark er ikke omfattet af EU's direktiv om bekæmpelse af SLAPP på grund af en fravalgsordning. Ifølge MPM 2025 er der visse modsætninger mellem den nationale lovgivning om utilbørlig behandling af religiøse tekster, der i det væsentlige udgør blasfemi, og retten til at udtrykke sig politisk eller kunstnerisk. Journalister nyder imidlertid generelt godt af gunstige arbejdsvilkår, herunder et omfattende socialsikringssystem. Udenrigsministeriet støtter også projekter, der skaber sikrere mediemiljøer og fremmer pressefriheden uden for Danmark. Anbefalinger fra et særligt udvalg om fremtidig økonomisk støtte til danske medier forventes offentliggjort i efteråret 2025. Dansk Journalistforbund opfordrer til større gennemsigtighed i indberetningen af hændelser i overensstemmelse med handlingsplanen for sikkerhed for journalister, som blev vedtaget i 2022 og havde til formål at gøre det lettere for journalister at indberette chikane eller trusler.
IV.Andre institutionelle spørgsmål vedrørende demokratisk kontrol og balance
Lovgivningsprocessen er generelt inkluderende, og reglerne er blevet ændret for at give Folketinget mere tid til at behandle lovgivningsforslag. I juni 2024 blev reglerne for Folketingets behandling af lovgivningsforslag ændret for at give Folketinget mulighed for mere grundige overvejelser. Tredje og sidste behandling finder nu sted tidligst 40 dage efter fremsættelsen for Folketinget og tidligst to dage efter afslutningen af andenbehandlingen. Der var ingen hastebehandling af lovforslag i folketingsåret 2024-2025. Med hensyn til offentlige høringer anså interessenterne dem for at være inkluderende og fristerne stort set acceptable, om end nogle interessenter bemærkede, at høringsperioderne til tider var for korte. Siden den sidste rapport har der været 151 offentlige høringer, og 41 af disse (27 %) var kortere end de anbefalede fire uger.
Institut for Menneskerettigheder blev genakkrediteret i oktober 2024 med A-status. Instituttet blev genakkrediteret med A-status i oktober 2024 af Den Globale Alliance af Nationale Menneskerettighedsinstitutioner (GANHRI) og dens Underudvalg for Akkreditering (SCA). I den forbindelse fremsatte SCA anbefalinger til instituttet, herunder om at indføre retningslinjer for bestyrelsesmedlemmernes interessekonflikter og angive en objektiv og uafhængig procedure for udskiftning af bestyrelsesmedlemmer i sine vedtægter. Instituttet er i færd med at beslutte, hvordan der følges bedst op herpå. SCA understregede, at instituttet skal have tilstrækkelige ressourcer til effektivt at varetage de nye opgaver. Fra den 1. januar 2025 har instituttet også til opgave at fremme, analysere og overvåge og understøtte kønsfordelingen i børsnoterede selskabers selskabsorganer. I marts 2025 valgte Folketinget en ny ombudsmand. Stillingen blev opslået offentligt efter indstilling fra Institut for Menneskerettigheder. Selv om stillingen og Folketingets behandling af ansøgninger normalt ikke offentliggøres, offentliggjorde Folketinget denne gang en indkaldelse af ansøgninger til den ledige stilling på instituttets opfordring. Både Institut for Menneskerettigheder og Folketingets Ombudsmand mener, at de har tilstrækkelige ressourcer til deres aktiviteter.
Over to tredjedele af de adspurgte virksomheder i Danmark har tillid til effektiviteten af investeringsbeskyttelsen. 76 % af virksomhederne er meget eller ret sikre på, at investeringer er beskyttet af lovgivningen og domstolene. For så vidt angår myndigheder, der er relevante for erhvervsdrivende, opfatter 60 % af virksomhederne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens grad af uafhængighed som meget eller rimelig god. Der findes ingen retlige mekanismer på højesteretsniveau til at sikre gennemførelsen af forvaltningsretlige afgørelser.
Den 1. januar 2025 havde Danmark tre ledende domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der endnu ikke var blevet fuldbyrdet, hvilket er det samme antal som det foregående år. På daværende tidspunkt var Danmarks andel af ledende domme fra de seneste 10 år, der var blevet fuldbyrdet, 57 % (i forhold til 50 % i 2024, 43 %, der endnu ikke var blevet fuldbyrdet), og det gennemsnitlige tidsrum, inden dommene blev fuldbyrdet, var to år og tre måneder (i forhold til to år i 2024). Den ældste ledende dom, der efter fire år endnu ikke er blevet fuldbyrdet, vedrører umenneskelig eller nedværdigende behandling. Med hensyn til overholdelse af betalingsfrister var der pr. 31. december 2024 ingen sager, der afventede bekræftelse af betalinger (som i 2023). Den 15. juni 2025 er antallet af ledende domme, der endnu ikke er blevet fuldbyrdet, steget til 4. I juni 2024 blev retsplejeloven ændret for at give rigsadvokaten eller en domfældt mulighed for at anmode om genoptagelse af en sag, der er behandlet i det strafferetlige system, for at rette sig efter en endelig dom afsagt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Ud fra et bredere perspektiv gav regeringen i april 2025 to eksperter til opgave at rapportere om Danmarks forpligtelser i henhold til den europæiske menneskerettighedskonvention, hvilket vil bidrage til at præcisere grænserne for medlemsstaternes skønsmargen inden for konventionens anvendelsesområde.
Civilsamfundets råderum i Danmark er fortsat åbent, men nogle interessenter efterlyser en mere gennemsigtig og forudsigelig tilgang til finansiering af civilsamfundet. Civilsamfundets råderum i Danmark betragtes fortsat som åbent, og de retlige rammer for civilsamfundsorganisationer er en afgørende faktor, selv om nogle organisationer skal håndtere administrative byrder, f.eks. i forbindelse med kontakten med banker eller i deres samarbejde med kommuner. Driftsmiljøet er generelt sikkert, selv om Institut for Menneskerettigheder har konstateret en vis afståelse fra at deltage i offentlige drøftelser. Den nuværende finansieringsordning for civilsamfundet er baseret på et finanslovforslag fremsat af regeringen i Folketinget, der indeholder en liste over de civilsamfundsorganisationer, som årligt udvælges til offentlig finansiering, og de beløb, de tildeles. Regeringen yder også finansiering til civilsamfundsorganisationer gennem en bred vifte af tematiske åbne indkaldelser. På lokalt plan er kommunerne forpligtet til at samarbejde med civilsamfundsorganisationer og udbetale midler til støtte for civilsamfundsorganisationers frivillige sociale arbejde. Nogle interessenter mener, at den nuværende finansieringsordning med finanslovforslaget medfører risici, der fører til selvcensur, og at den bør være mere gennemsigtig og forudsigelig. Regeringen meddelte, at den havde til hensigt at indføre en ny finansieringsmodel for 2026. Med henblik herpå afholdt social- og boligministeren den 17. december 2024 et møde med ca. 200 deltagere fra en bred vifte af civilsamfundsorganisationer og repræsentanter for det politiske system om en ny finansieringsmodel for civilsamfundsorganisationer samt en række bilaterale drøftelser med repræsentanter for civilsamfundsorganisationer.
Bilag I: Liste over kilder i alfabetisk rækkefølge*
*Listen over indkomne bidrag i forbindelse med høringen om rapporten om retsstatssituationen 2024 kan findes på
https://commission.europa.eu/publications/2023-rule-law-report-targeted-stakeholder-consultation_en
.
Advokatsamfundet (2024), Advokater set udefra: Advokater er særligt forpligtede,
https://www.advokatsamfundet.dk/nyheder-medier/tidligere-artikler/2024/advokaten-3/2024-advokaten-3-advokater-set-udefra-advokater-er-saerligt-forpligtede/
.
Berlingske (2024a), Berlingske mener: Sagen om Mellemfolkeligt Samvirke peger på et generelt problem – dine skattekroner bruges på venstreorienteret propaganda,
https://www.berlingske.dk/ledere/berlingske-mener-sagen-om-mellemfolkeligt-samvirke-peger-paa-et-generelt
.
Berlingske (2024b), Blå partier: Stop bevillingen til Mellemfolkeligt Samvirke,
https://www.berlingske.dk/politik/blaa-partier-stop-bevillingen-til-mellemfolkeligt-samvirke
.
Center for Mediepluralisme og Mediefrihed (2025), Monitoring Media Pluralism in the Digital Era (2024), landerapport: Denmark,
https://cmpf.eui.eu/projects/media-pluralism-monitor/
.
Dansk Journalistforbund (2025), DJ og Danske Medier: Dele af Medieansvarsudvalgets forslag om en offentligt finansieret ombudsmand går for vidt,
https://journalistforbundet.dk/nyhed/dj-og-danske-medier-dele-af-medieansvarsudvalgets-forslag-om-en
.
Dansk Journalistforbund (2025), Input til rapporten om retsstatssituationen 2025.
Den danske regering (2025a), supplerende skriftligt bidrag til rapporten om retsstatssituationen 2025.
Den Globale Alliance af Nationale Menneskerettighedsinstitutioner (2024), Underudvalget for Akkreditering – Rapport – Oktober 2024,
https://www.ohchr.org/sites/default/files/documents/countries/nhri/report-sca-second-session-2024-en.pdf
.
Det Europæiske Audiovisuelle Observatorium (2024), Yearbook 2023/2024,
https://www.obs.coe.int/en/web/observatoire/-/key-trends-2023/2024-report-just-published
.
Det Europæiske Center for Presse- og Mediefrihed, Media Freedom Rapid Response – Danmark.
Domstolsstyrelsen (2024b), Domsmandssager,
https://www.domstol.dk/alle-emner/straffesag/domsmandssager/
.
Domstolsstyrelsen (2024c), Ny digitaliseringsstrategi skal fremme sagsbehandling, h
ttps://www.domstol.dk/aktuelt/2024/12/ny-digitaliseringsstrategi-skal-fremme-sagsbehandling/
.
Domstolsstyrelsen (2025a), Domstolsstyrelsen udvider pilotperiode for straffesagssystem
https://www.domstol.dk/aktuelt/2025/3/domstolsstyrelsen-udvider-pilotperiode-for-straffesagssystem/
.
Domstolsstyrelsen (2025b), Særlig indsats for bunkebekæmpelse i 2024,
https://www.domstol.dk/aktuelt/2025/3/saerlig-indsats-for-bunkebekaempelse-i-2024/
.
Domstolsstyrelsen (2025c), Kommissorium for strukturudvalg for domstolene,
https://www.domstol.dk/media/3wlf0qjz/kommissorium-for-strukturudvalg-for-domstolene_april-2025.pdf
.
Domstolsstyrelsen (2025d), Straffe- og skifteprogrammet,
https://www.domstol.dk/om-os/digitalisering/straffe-og-skifteprogrammet/
.
Domstolsstyrelsen (Danmarks Domstole) (2024a), Nye regler forenkler retsplejen,
https://www.domstol.dk/aktuelt/2024/6/nye-regler-forenkler-retsplejen/
.
ENNHRI (2025)
https://rule-of-law.ennhri.org/?country%5B0%5D=15&year%5B0%5D=2025&
Europa-Kommissionen (2021), Rapport om retsstatssituationen 2021, landekapitlet om Danmark.
Europa-Kommissionen (2023), EU's resultattavle for retlige anliggender for 2023.
Europa-Kommissionen (2023), Rapport om retsstatssituationen 2023, landekapitlet om Danmark.
Europa-Kommissionen (2024), Rapport om retsstatssituationen 2024, landekapitlet om Danmark.
Europa-Kommissionen (2025), EU's resultattavle for retlige anliggender for 2025.
Europa-Kommissionen (2025), Flash Eurobarometerundersøgelse 557 om virksomhedernes holdning til korruption i EU.
Europa-Kommissionen (2025), Særlig Eurobarometerundersøgelse 561 om korruption.
Europarådet, Platform to promote the protection of journalism and safety of journalists (2025),
https://fom.coe.int/en/pays/detail/11709504
.
Folketinget (2024),
https://www.ft.dk/samling/20241/forespoergsel/F5/BEH1-16/forhandling.htm
.
Folketinget (2025), L 161 Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v., https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/L161/som_vedtaget.htm.
Folketingets Ombudsmand (2025), Beretning 2024,
https://www.ombudsmanden.dk/Media/638790845705040412/Beretning%202024_web.pdf
.
Folketingets Ombudsmand (2025), Christian Britten Lundblad valgt som ny ombudsmand, https://www.ombudsmanden.dk/find-viden/nyheder/2025/christian-britten-lundblad-valgt-som-ny-ombudsmand.
Greco (2023), Fifth evaluation round, Compliance report on Preventing corruption and promoting integrity in central governments (top executive functions) and law enforcement agencies.
Greco (2024), Fourth evaluation round, fourth interim compliance report on Denmark, Corruption prevention in respect of members of parliament, judges and prosecutors.
Hvidvasksekretariatet (2022), The National risk assessment of money laundering,
https://hvidvask.dk/en/-/media/mediefiler/hvidvask/hvidvask-en/publications/nrv/national-risk-assessment-2022.pdf
.
Indenrigs- og sundhedsministeren (2023), Forhandling i Folketinget,
https://www.ft.dk/samling/20222/beslutningsforslag/B28/BEH1-36/forhandling.htm
.
Institut for Menneskerettigheder (2024), Ytringsfrihed og selvcensur,
https://menneskeret.dk/files/media/document/Ytringsfrihed-og-selvcensur_DK_juni2024.pdf
.
International Media Support (2025),
https://www.mediasupport.org/about/
.
Justitsministeriet (2025a), Nyt udspil fra regeringen skal skabe et trygt Danmark for alle, https://www.justitsministeriet.dk/pressemeddelelse/nyt-udspil-fra-regeringen-skal-skabe-et-trygt-danmark-for-alle/.
Justitsministeriet (2025b), Justitsministeren udpeger eksperter til udredning om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention,
https://www.justitsministeriet.dk/pressemeddelelse/justitsministeren-udpeger-eksperter-til-udredning-om-den-europaeiske-menneskerettighedskonvention/
.
Kulturministeriet (2025), Medieansvarsudvalget har afleveret sine anbefalinger,
https://kum.dk/aktuelt/nyheder/medieansvarsudvalget-har-afleveret-sine-anbefalinger
.
Nordicom (2022), Direct media subsidies to news media – a Nordic overview,
https://www.nordicom.gu.se/en/facts-analysis/nordic/factsheets/direct-media-subsidies-news-media-nordic-overview
.
OECD (2023), Working Group on Bribery in international business transactions, Phase 4 evaluation of Denmark: Final report,
https://one.oecd.org/document/DAF/WGB(2023)4/FINAL/en/pdf
.
Politik (2025), Søren Gade forsvarer sig mod kritik af bestyrelsespost i Esbjerg,
https://www.dr.dk/nyheder/politik/soeren-gade-forsvarer-sig-mod-kritik-af-bestyrelsespost-i-esbjerg
.
Pressenævnet (2025), Årsberetning for 2024,
https://www.pressenaevnet.dk/uncategorized/aarsberetning-for-2024/
. Radio IIII (2024), Lars Løkke afviser blankt at trække NGO i støtte,
https://radio4.dk/nyheder/lars-loekke-afviser-blankt-at-traekke-ngo-i-stoette-q2RJlOSCuqLcabTfNoJN
.
Regeringen (2025), Input fra Danmark til rapporten om retsstatssituationen 2025.
Transparency International (2025), Corruption Perceptions Index 2024,
https://www.transparency.org/en/cpi/2024
.
Transparency International (2025), Whistleblowing i Danmark i 2024
https://transparency.dk/whistleblowers/
.
UNODC (2015), National Anti-Corruption Strategies: A Practical Guide for Development and Implementation,
https://www.unodc.org/documents/corruption/Publications/2015/National_Anti-Corruption_Strategies_-_A_Practical_Guide_for_Development_and_Implementation_E.pdf
.
UNODC/UNDP (2013), Kuala Lumpurerklæringen om strategier til bekæmpelse af korruption,
https://www.unodc.org/roseap/uploads/archive/documents/2013/10/corruption/Kuala_Lumpur_Statement_on_Anti-Corruption_Strategies_Final_21-22_October_2013.pdf
.
Bilag II: Landebesøg i Danmark
Kommissionens tjenestegrene afholdt i april 2025 virtuelle møder med:
·Slots- og Kulturstyrelsen
·Advokatsamfundet
·Danske Medier
·Dansk Journalistforbund
·Pressenævnet
·Institut for Menneskerettigheder
·Globalt Fokus
·Den Danske Dommerforening
·Justitia
·Magtudredningen 2.0-projektet
·Erhvervsministeriet
·Kulturministeriet
·Justitsministeriet
·Rigsrevisionen
·Domstolsstyrelsen
·Nyt Europa
·Folketingets Ombudsmand
·Anklagemyndigheden, herunder National enhed for Særlig Kriminalitet og
·Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet
·Sekretariatet for Folketingets Udvalg for Forretningsordenen
·Højesteret
·Transparency International Danmark
·Dansk Industri
Kommissionen mødtes også med følgende organisationer på en række horisontale møder:
·Amnesty International
·Araminta
·Civil Liberties Union for Europe
·Civil Society Europe
·Det Europæiske Borgerforum
·European Partnership for Democracy
·Det Europæiske Ungdomsforum
·Den Internationale Juristkommission
·Den Internationale Menneskerettighedssammenslutning (FIDH)
·JEF Europe
·Philea – Philanthropy Europe Association.
·Transparency International