EUROPA-KOMMISSIONEN
Strasbourg, den 17.6.2025
COM(2025) 828 final
2025/0180(COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om udfasning af importen af russisk naturgas, forbedring af overvågningen af potentiel energiafhængighed og ændring af forordning (EU) 2017/1938
{SWD(2025) 830 final}
BEGRUNDELSE
1.BAGGRUND FOR FORSLAGET
•Forslagets begrundelse og formål
Den Russiske Føderations ulovlige omfattende invasion af Ukraine i februar 2022 har afsløret de dramatiske markeds- og sikkerhedsmæssige konsekvenser af den nuværende afhængighed af russisk naturgas, hvilket har ført til betydelige negative konsekvenser for Unionens økonomi. Konflikten har i alvorlig grad forstyrret de globale forsyningskæder, udløst store stigninger i energipriserne og forårsaget betydelige udsving på markederne. Som følge heraf er Unionens handelsforbindelser med Rusland blevet væsentligt forringet.
Energisektoren er blevet hårdt ramt. Rusland har faktisk udnyttet Unionens afhængighed af landets energieksport som et middel til at udøve tvang og manipulation. Afhængigheden af importen af russisk energi har sat Unionen og dens medlemsstater i en sårbar situation med hensyn til forsyningsafbrydelser og prisudsving, som har haft vidtrækkende konsekvenser for hele økonomien. De høje energipriser har undergravet EU-industriens konkurrenceevne og har i sidste ende undermineret Unionens økonomiske stabilitet og vækstudsigter.
Rusland har tidligere truet Unionens forsyningssikkerhed ved ensidigt at skære ned på gasstrømmene til Europa som beskrevet i det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager dette lovgivningsforslag. I arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene beskrives det, hvordan Rusland systematisk har misbrugt forsyningsafhængigheden med det formål at skade for Unionens økonomi og økonomiske sikkerhed. Dette fremgår af flere konkurrenceundersøgelser og tydeliggøres mere specifikt af Ruslands nedskæring eller afbrydelse af gasforsyningerne i 2006, 2009 og 2014 samt af den forsætlige reduktion af gasstrømmene og lagerfyldningsniveauerne forud for Den Russiske Føderations omfattende invasion af Ukraine i efteråret 2021. Umiddelbart efter at Den Russiske Føderation indledte sin angrebskrig mod Ukraine, udnyttede Rusland Unionens afhængighed til at udsætte Unionen for en alvorlig energikrise og en økonomisk sikkerhedskrise ved at skære ned på eller reducere forsyningerne strategisk for at holde energipriserne oppe.
Ruslands statskontrollerede monopoleksportør, Gazprom, har været genstand for en lang række konkurrenceundersøgelser, der har behandlet spørgsmål såsom forbuddet mod, at kontraktpartnere sælger gas ("destinationsklausuler"), prismisbrug eller forsøg på at udøve tvang over for kontraktpartnere. Den Russiske Føderation og dens energiselskaber kan derfor ikke længere betragtes som pålidelige energihandelspartnere for Unionen.
Forsyningsafbrydelserne har ført til meget alvorlige problemer med hensyn til energiforsyningssikkerheden i Unionen og tvang i 2022 11 medlemsstater til at erklære et kriseniveau i henhold til forordning (EU) 2017/1938. Indvirkningen på priserne var uden fortilfælde, idet den gennemsnitlige spotpris for gas i 2022 var på 125 EUR/MWh, dvs. 6-8 gange højere end før krisen. Virkningerne af krisen kunne mærkes i hele Unionen, da selv medlemsstater, der ikke var berørt af en direkte afbrydelse af gasstrømmene fra Rusland, blev påvirket af stigningen i energipriserne. Konsekvenserne af gaskrisen smittede også af på elsektoren, da gasproduktion ofte repræsenterer prisfastsættelsesteknologien på engrosmarkederne for elektricitet. Engrospriserne på elektricitet i Europa steg kraftigt i august 2022 til et gennemsnit på over 400 EUR/MWh med kortvarige toppunkter over enkelte dage i de fleste medlemsstater, der lå et godt stykke over 500 EUR/MWh. Som følge heraf har Unionens energisystem lidt under alvorlige konsekvenser, som har svækket detailmarkederne og de endelige forbrugere, da Unionens økonomi er afhængig af stabile og forudsigelige energiforsyninger.
Konsekvenserne af Ruslands udnyttelse af energi som våben rækker ud over energiforsyningssikkerheden og har i alvorlig grad skadet Unionens økonomi som helhed. Energipriserne var den vigtigste drivkraft bag inflationen, som på sit højeste nåede et niveau på over 10 % i 2022. Den nylige krise har vist, at tillidsprægede handelsforbindelser med partnere, der leverer energiprodukter, er afgørende for at bevare markedsstabiliteten og beskytte menneskers liv og sundhed samt Unionens væsentlige sikkerhedsinteresser.
Som reaktion på Ruslands aggression mod Ukraine i februar 2022 og i overensstemmelse med Versailleserklæringen fra stats- og regeringscheferne af 11. marts 2022 lancerede Kommissionen den 18. maj 2022 REPowerEU-planen for at muliggøre fuld diversificering væk fra import af russisk energi på en sikker, økonomisk overkommelig og bæredygtig måde. Planen byggede på en mangeårig diversificeringspolitik, der også blev beskrevet i den europæiske energisikkerhedsstrategi fra 2014 og i strategien for energiunionen fra 2015. Siden 2022 har EU og dets medlemsstater arbejdet på at gennemføre REPowerEU-planen for at spare energi, fremskynde omstillingen til ren energi, sætte skub i den indenlandske energiproduktion, færdiggøre vigtig infrastruktur, der muliggør yderligere diversificering af gasforsyningen, og styrke EU's energidiplomati. I perioden 2021-2023 lykkedes det derfor Unionen at reducere importen af russisk gas med over 70 % fra 150 mia. m³ til 43 mia. m³, og energipriserne er faldet betydeligt fra toppunktet i 2022.
Til trods for de betydelige fremskridt, der er gjort, og til trods for, at der blev sat en stopper for russisk gastransit gennem Ukraine ved udgangen af 2024, importeres der fortsat russisk gas til Unionen. Det anslås, at importen af russisk gas tegner sig for ca. 13 % af Unionens samlede gasimport i 2025. Da de mængder russisk naturgas, der strømmer ind i Unionen, stadig er betydelige, meddelte Kommissionen i sin køreplan for at bringe importen af russisk energi til ophør af 6. maj 202513, at den ville fremlægge et forslag til lovgivning med henblik på helt at udfase importen af russisk gas og forbedre den eksisterende ramme for reduktion af energiafhængighed.
Desuden kontrolleres en betydelig andel af kapaciteten til import af LNG i visse medlemsstater af russiske selskaber, hvilket skaber risiko for, at disse kapacitetsrettigheder kan udnyttes til at hamstre kapacitet og dermed hindre import fra alternative kilder. Tidligere tilfælde af gaskapacitetshamstring har ført til betydelige markedsforvridninger, højere priser og trusler mod kritiske sikkerhedsforanstaltninger.
I mere end ti år har Den Russiske Føderation systematisk vist sig at være en upålidelig partner, der udnytter gas som våben og manipulerer energimarkederne til skade for Unionens væsentlige internationale sikkerhedsinteresser. Den resterende russiske gasimport udgør derfor en betydelig risiko for Unionens økonomiske sikkerhed, navnlig for energiforsyningssikkerheden, med skadelige økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser til følge. På denne baggrund og i betragtning af, at yderligere betalinger på mere end 15 mia. EUR om året for import af russisk gas bringer Unionens sikkerhed i fare, er det nødvendigt at træffe yderligere foranstaltninger for at bringe denne import til ophør, idet det anerkendes, at en fuldstændig udfasning af energiforsyningen fra Den Russiske Føderation skal være en gradvis proces under hensyntagen til forsyningssikkerheden og markedet. I betragtning af den afgørende rolle, som LNG forventes at spille med hensyn til at sikre alternative energiforsyninger til Europa, er det afgørende at supplere forbuddet mod gasimport med en foranstaltning, der begrænser leveringen af LNG-terminaltjenester til visse enheder.
Som beskrevet i køreplanen af 6. maj 2025 skal Kommissionen foreslå systematiske foranstaltninger til at bringe den resterende import af gas, olie og kerneenergi fra Den Russiske Føderation til ophør.
Kommissionen har nøje vurderet indvirkningen af et eventuelt forbud mod import af naturgas fra Rusland og mod levering af LNG-terminaltjenester til russiske enheder. Faktisk er der siden 2022 udført forberedende arbejde og offentliggjort flere detaljerede analyser af konsekvenserne af en fuldstændig udfasning af russisk gas, og Kommissionen har også kunnet trække på en lang række høringer af interessenter, eksterne eksperter og agenturer. På grundlag af den konsekvensanalyse, som Kommissionen har foretaget, og som er beskrevet i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene, er formålet med den foreslåede forordning at bidrage effektivt til at afvikle Unionens afhængighed og eksponering for de betydelige risici for handelen og energisikkerheden, der følger af importen af gas og olie fra Den Russiske Føderation. Hvis der ikke gøres noget ved den resterende afhængighed, kan den gøre Unionen særlig sårbar over for Den Russiske Føderations potentielle uforudsigelige tvangsforanstaltninger.
Forslaget til forordning har til formål at udfase rørledningsgas og flydende naturgas (LNG), der har oprindelse i eller eksporteres direkte eller indirekte fra Den Russiske Føderation og dermed forhindre, at sådan gas får adgang til EU-markedet.
I betragtning af at de fleste medlemsstater og markedsdeltagere siden 2022 har afsluttet deres forsyningsforbindelser med Den Russiske Føderation, indebærer forslaget til denne forordning et forbud mod import af gas fra den 1. januar 2026 i henhold til nye kontrakter, der er indgået efter den 17. juni 2025. I henhold til forordningen indføres der et fuldstændigt ophør mod import i henhold til eksisterende kontrakter, der finder anvendelse fra udgangen af 2027. Som anført i konsekvensanalysen kan de resterende gasmængder udfases uden betydelige økonomiske konsekvenser eller risici for forsyningssikkerheden, fordi der findes tilstrækkeligt mange alternative gasleverandører på verdensmarkedet, et velsammenkoblet EU-gasmarked og en dækkende importinfrastruktur. Denne forordning tager derfor hensyn til kompleksiteten i udfasningen af importen i henhold til de forskellige typer kontrakter og foreslår, at forbuddet mod import i henhold til nye kontrakter finder anvendelse efter denne forordnings ikrafttræden.
Kortfristede kontrakter, dvs. kontrakter om individuelle eller flere naturgasforsyninger af en varighed på mindre end ét år, vedrører mindre mængder end de store flerårige forsyningskontrakter, som importører har indgået med russiske selskaber. Disse eksisterende kontrakter vil under alle omstændigheder være tæt på at udløbe, når denne forordning træder i kraft. Risikoen for den økonomiske sikkerhed som følge af eksisterende kortfristede kontrakter synes derfor at være lav. De eksisterende kortfristede kontrakter bør derfor undtages fra den øjeblikkelige anvendelse af importforbuddet, hvilket giver mulighed for udfasning indtil den 17. juni 2026. Importører, der har indgået langfristede kontrakter, kan have brug for mere tid til at finde alternative forsyningsruter og -kilder, også fordi sådanne langfristede kontrakter normalt vedrører betydeligt større mængder end kortfristede kontrakter. Der indføres derfor en overgangsperiode, inden importforbuddet finder anvendelse.
For på effektiv vis at sikre en vellykket levering af importeret LNG fra alternative pålidelige kilder er det afgørende, at LNG-terminaler i Unionen stiller tilsvarende importkapacitet til rådighed for disse leverandører. Da en betydelig del af LNG-kapaciteten i Europa kontrolleres af russiske enheder, er der risiko for, at Rusland kan hindre alternativ import fra ikke-russiske leverandører ved ikke at frigive reserveret kapacitet, selv hvis denne kapacitet ikke anvendes ("hamstring"), eller anden konkurrencebegrænsende praksis. For at styrke forbuddet mod import af russisk naturgas gør den foreslåede forordning den tilsvarende importkapacitet inden for LNG-terminaler tilgængelig for alternative leverandører ved fra den 1. januar 2028 at forbyde levering af LNG-terminaltjenester til kunder fra Rusland eller kunder, der kontrolleres af russiske virksomheder. Denne foranstaltning har til formål at omdirigere terminalkapacitet til alternative leverandører, øge energimarkedets modstandsdygtighed og afhjælpe tidligere problemer med markedsforvridning, prisstigninger og trusler mod sikkerheden.
I modsætning til andre varer er naturgas en homogen råvare, der handles i store mængder og ofte videresælges flere gange mellem forhandlere på engrosniveau. For at sikre en effektiv gennemførelse af forbuddet mod import af russisk naturgas indføres der med den foreslåede forordning mekanismer til at øge gennemsigtigheden, overvågningen og sporbarheden af russisk gas på EU's markeder. I betragtning af den særlige kompleksitet i forbindelse med sporing af naturgassens oprindelse og i lyset af de incitamenter, som russiske leverandører kan have for at omgå bestemmelserne i den foreslåede forordning, vil importører af russisk gas være forpligtet til at give toldmyndighederne alle de oplysninger, der er nødvendige med henblik på anvendelsen af restriktionerne på gasimport fra Den Russiske Føderation. Denne forordning forventes at skabe en effektiv ramme, der gør det muligt at fastslå den faktiske oprindelse af og eksportstedet for naturgas, der importeres til Unionen.
For at styrke disse bestræbelser bør toldmyndighederne fremme udveksling af oplysninger med de regulerende myndigheder, de kompetente myndigheder, Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) og Kommissionen med henblik på at gennemføre bestemmelserne i denne forordning. Et sådant samarbejde vil muliggøre en effektiv overvågning af gennemførelsen og overholdelsen af udfasningsmålene. ACER bør bidrage med sin ekspertise til overvågningen af gennemførelsen af denne forordning og offentliggøre en rapport, der giver et overblik over kontrakter om russisk gas og indeholder en vurdering af diversificeringens indvirkning på energimarkederne.
Den foreslåede forordning fastsætter en ny ramme for gennemsigtighed og overvågning ved at ændre artikel 14 i forordning (EU) 2017/1938 således, at der fastsættes krav om, at importører af naturgas af russisk oprindelse skal forelægge detaljerede kontraktlige oplysninger for Kommissionen og de nationale kompetente myndigheder. Erfaringerne fra gaskrisen i 2022 og 2023 har vist, at omfattende oplysninger om forsyningsafhængighed er afgørende for, at der kan foretages en effektiv vurdering af gasforsyningssikkerheden i Unionen for så vidt angår gas fra Rusland. Denne forordning forpligter derfor importører af naturgas fra Rusland til at forelægge Kommissionen alle de oplysninger, der er nødvendige for, at der på effektiv vis kan foretages en vurdering af potentielle risici for handelen med gas og forsyningssikkerheden. Disse oplysninger bør omfatte nøgleparametrene i de relevante gasforsyningskontrakter, eller endda hele tekstdele, undtagen prisoplysninger, hvis dette er nødvendigt for at forstå konteksten for visse klausuler eller henvisninger til andre bestemmelser i kontrakten. Importørerne skal indberette ændringer i kontraktvilkårene umiddelbart efter vedtagelsen af lovgivningen for at lette en nøjagtig overvågning af russisk gas, der indføres til Unionen. Ved overvågningen af gasforsyningssikkerheden i Unionen bør Kommissionen også tage hensyn til oplysningerne om import fra toldmyndighederne og oplysningerne i medlemsstaternes nationale diversificeringsplaner. Sammen med det forstærkede samarbejde med de nationale toldmyndigheder vil dette omfattende datasæt gøre det muligt for Kommissionen at få alle nødvendige nærmere oplysninger om russiske forsyningskontrakter.
Erfaringerne med udfasningen af naturgasforsyninger via Ukraine har vist, at god forberedelse og koordinering i en ånd af solidaritet effektivt kan forebygge de markedsforstyrrelser eller forsyningssikkerhedsproblemer, der potentielt kan opstå som følge af udskiftningen af naturgasleverandører. For på en koordineret måde at forberede den fuldstændige udfasning af russisk gas i 2028 og for at give markedet tilstrækkelig tid til at foregribe de ændringer, der er forbundet hermed, uden risiko for gasforsyningssikkerheden eller en betydelig indvirkning på energipriserne, forpligter den foreslåede forordning medlemsstaterne til at spille en proaktiv rolle ved at udarbejde og gennemføre nationale diversificeringsplaner, der tager sigte på at udfase russisk naturgas. Disse planer skal fastsætte præcise foranstaltninger og milepæle for et gradvist ophør med direkte eller indirekte import af russisk gas. De nationale diversificeringsplaner vil gøre det muligt for Kommissionen at koordinere og om nødvendigt rådgive om diversificeringsforanstaltninger. Kommissionens analyse af de nationale diversificeringsplaner bør munde ud i en rapport og om nødvendigt anbefalinger til EU-dækkende foranstaltninger for at fremskynde udfasningen af afhængigheden af russisk gas.
Ud over at fokusere på gasimport pålægger den foreslåede forordning også medlemsstaterne at udarbejde diversificeringsplaner for udfasning af importen af russisk olie med henblik på at tilvejebringe oplysninger og koordinere den fuldstændig indstilling af olieforsyningen inden udgangen af 2027 som fastsat i Versailleserklæringen.
Denne fælles tilgang indebærer en omfattende og fælles strategi baseret på solidaritetsprincippet, der har til formål at fjerne afhængigheden af energi fra Den Russiske Føderation på en koordineret måde og dermed bekræfte Unionens engagement i et uafhængigt og modstandsdygtigt energisystem.
•Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Dette forslag bygger på REPowerEU-meddelelsen fra maj 2022 og Versailleserklæringen fra stats- og regeringscheferne, hvori der blev opfordret til at bringe Europas afhængighed af russisk energi til ophør ved at øge energieffektiviteten, fremskynde udbredelsen af vedvarende energi og diversificere forsyningerne. Forslaget bygger også på de tidligere foranstaltninger, som Unionen og dens medlemsstater har truffet på samme grundlag. Dette forslag blev bebudet i Kommissionens meddelelse af 6. maj 2025 om en køreplan for at bringe importen af russisk energi til ophør("REPowerEU-køreplanen").
I betragtning af, at Rusland har brugt nedskæringer af gasforsyningerne og markedsmanipulation som våben og anvendt indtægterne fra naturgas til at finansiere sine krigsbestræbelser, kan medlemsstaterne i henhold til artikel 6, stk. 7, og artikel 8, stk. 7, i forordning (EU) 2024/1789 om de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint træffe midlertidige, forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger for at begrænse budkapaciteten ved indfødningspunkter for gas og LNG-terminaler for enhver enkelt netbruger, navnlig for leverancer fra Rusland og Belarus. Disse foranstaltninger har til formål at beskytte væsentlige sikkerhedsinteresser og kan forlænges efter behov, men skal være i overensstemmelse med de internationale forpligtelser, herunder artikel XXI i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT).
Sådanne foranstaltninger bør støtte Unionens målsætning om at mindske afhængigheden af russiske fossile brændstoffer som beskrevet i REPowerEU-planen. Forud for gennemførelsen skal medlemsstaterne høre Kommissionen og andre medlemsstater, der kan blive berørt, navnlig under hensyntagen til eventuelle konsekvenser for forsyningssikkerheden på EU-plan og for andre medlemsstater, der kan blive berørt, jf. princippet om energisolidaritet. Tilgangen sikrer en passende og velkoordineret reaktion på trusler og kontinuerlige fremskridt i retning af energiuafhængighed.
Den foreslåede forordning bygger på nævnte bestemmelser i forordning (EU) 2024/1789 og fjerner eksisterende mangler ved disse bestemmelser. Sådanne individuelle foranstaltninger fra medlemsstaternes side forventes imidlertid ikke at være tilstrækkelige til at løse det overordnede problem med afhængighed af import af russisk gas. Den foreslåede forordning bør derfor indføre et mere koordineret importforbud på EU-plan. Selv om artikel 6, stk. 7, og artikel 8, stk. 7, i forordning (EU) 2024/1789 giver medlemsstaterne mulighed for at træffe visse individuelle foranstaltninger for at forhindre import af russisk LNG eller rørledningsgas til deres område, fastsætter bestemmelserne ikke en fælles og koordineret ramme for sådanne foranstaltninger. De nationale foranstaltninger til begrænsning af russisk gas er forskellige med hensyn til omfang og indhold, navnlig hvad angår de gældende foranstaltninger til forebyggelse af omgåelse. Denne manglende koordinering indebærer en risiko for fragmentering af det indre marked. Dette forslag bør afhjælpe disse risici ved at fastsætte klare regler om importørernes forpligtelser og udveksling af oplysninger mellem alle involverede myndigheder.
Afhængigheden af Rusland gælder ikke kun import af gas. Som nærmere beskrevet i REPowerEU-køreplanen leverer Rusland også forskellige nukleare materialer til Unionen, hvilket udsætter kerneenergisektoren og de øvrige nukleare sektorer for de samme økonomiske sikkerhedsrisici som inden for naturgas. De produkter, som Rusland leverer i den nukleare sektor, er imidlertid teknisk komplekse og omfatter naturligt, omdannet og beriget uran, nukleare brændselselementer, reservedele og vedligeholdelse samt medicinske radioisotoper. Desuden er retsgrundlaget for foranstaltninger i den nukleare sektor også i et vist omfang forskelligt fra retsgrundlaget for denne forordning. De lovgivningsmæssige forslag vedrørende gas-/olieforanstaltninger og foranstaltninger i den nukleare sektor bør derfor ikke forelægges samlet i én retsakt.
Dette forslag er også i overensstemmelse med Kommissionens forslag om at indføre told på gødningsstoffer og visse landbrugsprodukter med oprindelse i Rusland og Belarus med henblik på at mindske Unionens afhængighed af denne import, der blev forelagt den 28. januar 2025, og som for nylig blev godkendt af Europa-Parlamentet. De foreslåede foranstaltninger vedrørende Unionens fælles handelspolitik har til formål i væsentlig grad at reducere Unionens import af de pågældende varer, uanset om de har oprindelse i Rusland og Belarus eller eksporteres direkte eller indirekte af disse lande. Det forventes, at indførelsen af importtold vil føre til yderligere diversificering af Unionens gødningsproduktion.
Mere generelt forfølger den foreslåede forordning målet om at styrke Unionens økonomiske sikkerhed på energiforsyningsområdet. Den er således i overensstemmelse med og bygger på den europæiske økonomiske sikkerhedsstrategi og de foranstaltninger, der er truffet inden for nævnte ramme, navnlig Kommissionens forslag om
at styrke beskyttelsen af EU's sikkerhed og offentlige orden yderligere ved at foreslå en forbedret screening af udenlandske investeringer i EU
at stimulere drøftelser og tiltag med henblik på mere europæisk koordinering på eksportkontrolområdet under fuld overholdelse af de eksisterende multilaterale ordninger og EU-landenes beføjelser
at høre EU-lande og interessenter med henblik på at indkredse potentielle risici som følge af udgående investeringer i et snævert sæt teknologier
at fremme yderligere drøftelser om bedre støtte til forskning og udvikling, der omfatter teknologier med potentiale for dobbelt anvendelse
en henstilling fra Rådet om foranstaltninger til forbedring af forskningssikkerheden på nationalt plan og sektorplan.
•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Det foreslåede forbud mod import af naturgas, der har oprindelse i eller eksporteres direkte eller indirekte fra Den Russiske Føderation, og forslagets ledsageforanstaltninger, der tager sigte på en bedre overvågning af importen af russisk energi, er i overensstemmelse med de restriktive foranstaltninger, som Unionen har truffet efter Ruslands militære aggression mod Ukraine. Forbuddet mod import af naturgas og ledsageforanstaltningerne i den foreslåede forordning for både naturgas og olie er derfor i overensstemmelse med artikel 21, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, som kræver sammenhæng mellem de forskellige områder af Unionens optræden udadtil og mellem disse og dens øvrige politikker. Forslaget er også i overensstemmelse med artikel 207, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), der fastsætter, at den fælles handelspolitik føres inden for rammerne af principperne og målene for Unionens optræden udadtil.
2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
•Retsgrundlag
Retsgrundlaget for forslaget er artikel 207 og artikel 194, stk. 2, i TEUF. Artikel 207 i TEUF er retsgrundlaget for de foreslåede handelsforanstaltninger henhørende under Unionens fælles handelspolitik, i henhold til hvilke der indføres forbud mod import af naturgas med oprindelse i eller eksporteret direkte eller indirekte fra Den Russiske Føderation, og forbud mod levering af tjenester i EU's LNG-terminaler til kunder fra Den Russiske Føderation eller kunder, der kontrolleres af personer i Den Russiske Føderation. Retsgrundlaget for de foranstaltninger i forslaget, der vedrører i) naturgasimportørers indgivelse af relevante oplysninger og udveksling af disse oplysninger mellem de relevante nationale myndigheder i medlemsstaterne og Kommissionen, ii) medlemsstaternes udarbejdelse af nationale diversificeringsplaner med henblik på udfasning af russisk naturgas og olie og iii) øget gennemsigtighed i forbindelse med forsyningskontrakter for russisk naturgas ved ændring af forordning (EU) 2017/1938, er artikel 194, stk. 2, i TEUF.
•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Den fælles handelspolitik er defineret som et område, hvor Unionen har enekompetence, jf. artikel 3, stk. 1, litra e), i TEUF, og nærhedsprincippet finder derfor ikke anvendelse.
De øvrige foranstaltninger i dette forslag til forordning om naturgas, der skal vedtages i henhold til artikel 194, stk. 2, i TEUF, såsom i) naturgasimportørers indgivelse af relevante oplysninger og udveksling af disse oplysninger mellem de relevante nationale myndigheder i medlemsstaterne og Kommissionen, ii) medlemsstaternes udarbejdelse af nationale diversificeringsplaner med henblik på udfasning af russisk naturgas og olie og iii) øget gennemsigtighed i forbindelse med forsyningskontrakter for russisk naturgas er nødvendige for at opnå en effektiv gennemførelse i EU af forbuddet mod import af russisk naturgas. Det samme gælder udarbejdelsen og overvågningen af de nationale diversificeringsplaner for olie, der også skal vedtages i henhold til artikel 194, stk. 2, i TEUF, og som skal koordineres på EU-plan for at nå målet om en effektiv og koordineret udfasning af russisk olie.
•Proportionalitetsprincippet
Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. De foreslåede foranstaltninger er egnede og nødvendige for at nå de tilstræbte mål og pålægger ikke virksomhederne og medlemsstaterne nogen byrde, der ikke står i et rimeligt forhold til disse mål.
Den vigtigste foranstaltning, der foreslås, er et forbud fra den 1. januar 2026 mod import af gas i henhold til nye kontrakter, der er indgået efter den 17. juni 2025, og et forbud mod den resterende import i henhold til eksisterende kontrakter fra den 17. juni 2026 for gas, der er omfattet af kortfristede kontrakter, og ved udgangen af 2027 for gas, der er omfattet af langfristede kontrakter. Et fuldstændigt forbud mod import af russisk naturgas er klart egnet til at nå målet om at bringe Unionens afhængighed af denne import til ophør. Som beskrevet i denne begrundelse har alle andre foranstaltninger, som Unionen og dens medlemsstater har truffet siden februar 2022 – til trods for, at de har bidraget til at afbøde nogle af de virkninger af energikrisen, der er forårsaget af Ruslands omfattende invasion af Ukraine –vist sig ikke at være tilstrækkelige til fuldt ud at nå dette mål, hvilket fremgår af de stadig betydelige mængder russisk naturgas, der importeres til Unionen. Et fuldstændigt importforbud er derfor nødvendigt for at nå målet om at bringe Unionens afhængighed af import af russisk gas til ophør. I betragtning af de alvorlige risici for Unionens energiforsyningssikkerhed og i sidste ende Unionens overordnede økonomiske sikkerhed og autonomi er foranstaltningens indvirkning på de berørte medlemsstater og gasvirksomheder heller ikke ude af proportion med dette mål. Desuden afbødes disse virkninger ved hjælp af en indfasning af importforbuddet, som i første omgang kun finder anvendelse på nye kontrakter, mens import i henhold til eksisterende langfristede kontrakter kan fortsætte indtil udgangen af 2027.
Forbuddet mod at levere tjenester i Unionens LNG-terminaler til kunder fra Den Russiske Føderation, der finder anvendelse fra den 1. januar 2026, er egnet og nødvendigt for at nå målet om at sikre, at LNG-terminaler i Unionen stiller tilsvarende importkapacitet til rådighed for alternative leverandører, om at øge markedets modstandsdygtighed og om at tackle tidligere problemer med markedsforvridning, prisstigninger og trusler mod sikkerheden. I betragtning af, hvor vigtige disse mål er, er denne foranstaltnings indvirkning på LNG-terminaludbydere og -kunder heller ikke ude af proportion med disse mål.
Ledsageforanstaltningerne, dvs.:
i) naturgasimportørers indgivelse af relevante oplysninger og udveksling af disse oplysninger mellem de relevante nationale myndigheder i medlemsstaterne og Kommissionen
ii) medlemsstaternes udarbejdelse af diversificeringsplaner for udfasning af russisk naturgas og
iii) øget gennemsigtighed i forbindelse med forsyningskontrakter for russisk naturgas
er egnede og nødvendige for en effektiv gennemførelse og overvågning af forbuddet mod import af gas fra Rusland og pålægger i betragtning af de ovenfor beskrevne interesser ikke medlemsstaterne og gasselskaberne byrder, der ikke står i et rimeligt forhold til det tilstræbte mål.
Endelig er den foreslåede forpligtelse for medlemsstaterne til at udarbejde og forelægge nationale diversificeringsplaner for udfasning af importen af russisk olie inden udgangen af 2027 et passende, nødvendigt og forholdsmæssigt afpasset middel til at lette udfasningen i de medlemsstater, der er omfattet af undtagelser fra de eksisterende EU-sanktioner mod import af russisk olie.
•Valg af instrument
I betragtning af behovet for en bindende retsakt, der finder direkte anvendelse, og behovet for at handle hurtigt som reaktion på en overhængende trussel mod Unionens energiforsyningssikkerhed er en forordning det eneste passende instrument til at sikre effektiviteten af de foreslåede foranstaltninger, der har til formål at udfase importen af russisk gas til Unionen på en koordineret måde i hele Unionen.
3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSER
•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
•Høringer af interessenter
•Indhentning og brug af ekspertbistand
•Konsekvensanalyse
Virkningen af en udfasning af russisk gas på EU's energimarkeder og økonomien som helhed er blevet grundigt analyseret af Kommissionen siden Ruslands første forsyningsafbrydelser. Resultaterne af de omfattende analyser af de foranstaltninger, der er anført i den foreslåede forordning, er sammenfattet i konsekvensanalysen, der ledsager dette forslag.
•Målrettet regulering og forenkling
•Grundlæggende rettigheder
Dette forslag kan berøre visse grundlæggende rettigheder, der er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig retten til at oprette og drive egen virksomhed (artikel 16) og ejendomsretten (artikel 17). Som forklaret ovenfor er de foreslåede begrænsninger af disse grundlæggende rettigheder imidlertid nødvendige og forholdsmæssigt afpassede i lyset af det mål af almen interesse, der forfølges, og de respekterer disse rettigheders væsentligste indhold. Foranstaltningerne opfylder derfor de krav til sådanne begrænsninger, der er fastsat i chartrets artikel 52, stk. 1.
4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET
I finansieringsoversigten gøres der nærmere rede for de budgetmæssige virkninger af den foreslåede forordning.
5.ANDRE FORHOLD
•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering
Senest den 1. marts 2026 bør medlemsstaterne udarbejde nationale diversificeringsplaner med konkrete foranstaltninger og frister for ophør med import af russisk naturgas og olie i overensstemmelse med den foreslåede forordning.
Toldmyndighederne og de involverede nationale kompetente myndigheder bør overvåge gennemførelsen af forbuddet mod import af russisk naturgas og de forpligtelser, der er fastsat i den foreslåede forordning. De bør udveksle alle de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere, om importforbuddet og de dermed forbundne forpligtelser overholdes.
Kommissionen vurderer gennemførelsen af denne forordning og fremskridtene med udfasningen af gas fra Den Russiske Føderation på grundlag af de modtagne oplysninger. En sådan vurdering bør offentliggøres i en årlig rapport.
•Forklarende dokumenter (for direktiver)
Ikke relevant.
•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
I artikel 1 fastlægges den foreslåede forordnings genstand og anvendelsesområde.
I artikel 2 defineres de udtryk, der anvendes i hele teksten, hvilket bidrager til at tydeliggøre de foranstaltninger, der er fastsat i den foreslåede forordning.
I artikel 3 fastsættes et forbud mod import af rørledningsgas og mod import af LNG fra Den Russiske Føderation, der finder anvendelse fra den 1. januar 2026. Forbuddet finder anvendelse på sådanne varer, der har oprindelse i eller eksporteres direkte eller indirekte fra Den Russiske Føderation.
I artikel 4 gives der mulighed for undtagelser fra det umiddelbart gældende forbud, der finder anvendelse fra den 1. januar 2026. For kortfristede forsyningskontrakter, der er indgået inden den 17. juni 2025, finder forbuddet først anvendelse fra den 17. juni 2026. For gasmængder, der er omfattet af langfristede forsyningskontrakter, der er indgået inden den 17. juni 2025, finder forbuddet anvendelse fra den 1. januar 2028. Overgangsfasen gælder kun for de mængder, der er indgået kontrakt om.
I artikel 5 fastsættes der forbud mod at levere langsigtede terminaltjenester i EU's LNG-terminaler til enheder fra Den Russiske Føderation eller enheder, der kontrolleres af personer fra Den Russiske Føderation fra den 1. januar 2026. Forbuddet gælder for LNG-terminaltjenester, der er indgået kontrakt om eller ændret efter den 17. juni 2025.
I artikel 6 fastsættes en overgangsfase for forbuddet mod langfristede kontrakter om LNG-terminaltjenester, der er indgået inden den 17. juni 2025. For tjenester, der er omfattet af disse langfristede forsyningskontrakter, finder forbuddet anvendelse fra den 1. januar 2028.
I artikel 7 fastsættes en forpligtelse for importører af gas fra Den Russiske Føderation til at give medlemsstaternes toldmyndigheder alle de oplysninger, der er nødvendige for gennemførelsen af den foreslåede forordnings artikel 3 og 4. Artiklen indeholder en liste over oplysninger, der skal fremlægges, og toldmyndighederne har desuden ret til at anmode om yderligere oplysninger. Artiklen fastsætter også en simpel formodning om, at importvarerne har russiske oprindelse, hvis de indføres gennem specifikke sammenkoblingspunkter, der er oplistet.
I artikel 8 fastsættes en forpligtelse for leverandører af LNG-terminaltjenester til at udveksle oplysninger med toldmyndighederne for at muliggøre gennemførelsen af den foreslåede forordnings artikel 5 og 6.
I artikel 9 fastsættes en forpligtelse for de involverede toldmyndigheder, de kompetente myndigheder og de regulerende myndigheder til at overvåge gennemførelsen af den foreslåede forordnings artikel 3-6. Artiklen kræver et samarbejde mellem myndighederne i de forskellige medlemsstater, ACER eller Kommissionen, hvor det er nødvendigt.
I artikel 10 fastsættes en forpligtelse for toldmyndighederne til at udveksle de oplysninger, de har modtaget fra importører af gas fra Den Russiske Føderation, med Kommissionen og andre medlemsstaters myndigheder. Et sådant samarbejde vil gøre det muligt at vurdere gennemførelsen af den foreslåede forordnings artikel 3-6.
I artikel 11 fastsættes krav om, at medlemsstaterne skal udarbejde en diversificeringsplan med henblik på at udfase af al import af gas fra Den Russiske Føderation senest den 31. december 2027. De nationale diversificeringsplaner skal indeholde oplysninger om i) de mængder gas, der importeres i henhold til eksisterende kontrakter, og de LNG-terminaltjenester, som virksomheder fra Den Russiske Føderation har bestilt, ii) foranstaltninger, der er truffet eller planlagt med henblik på at erstatte den resterende russiske gasimport, herunder alternative forsyninger og forsyningsruter, og iii) potentielle tekniske eller reguleringsmæssige hindringer for udfasningen og mulighederne for at overvinde disse.
De nationale diversificeringsplaner skal meddeles Kommissionen senest den 1. marts 2026 på grundlag af modellen i bilag I.
I artikel 12 fastsættes krav om, at de medlemsstater, der importerer olie fra Den Russiske Føderation, skal udarbejde en diversificeringsplan med henblik på at udfase af al import af olie fra Den Russiske Føderation senest den 31. december 2027. De nationale diversificeringsplaner skal indeholde oplysninger om i) de mængder af olie, der importeres direkte eller indirekte fra Den Russiske Føderation i henhold til eksisterende kontrakter, ii) de foranstaltninger, der er truffet eller planlagt med henblik på at styre udfasningen, og iii) potentielle tekniske eller lovgivningsmæssige hindringer for udfasningen samt mulighederne for at overvinde disse.
De nationale diversificeringsplaner skal meddeles Kommissionen senest den 1. marts 2026 på grundlag af modellen i bilag II. Kommissionen kan efter en vurdering udstede en henstilling til den relevante medlemsstat, hvis der konstateres en risiko for, at fristen for udfasningen ikke overholdes.
I artikel 13 fastsættes bestemmelser, der styrker den eksisterende ramme for overvågning af gasforsyningssikkerheden i form af en ændring af forordning (EU) 2017/1938. Det kræves i henhold til nævnte artikel, at importører af gas fra Den Russiske Føderation forelægger detaljerede kontraktlige oplysninger for Kommissionen og de nationale kompetente myndigheder. Oplysningerne skal omfatte de mængder, der skal leveres og modtages, herunder fleksibilitet i henhold til take or pay- eller deliver or pay-bestemmelser, datoen for indgåelse af kontrakten, kontraktens varighed, de kontraherede gasmængder med opadgående eller nedadgående fleksibilitetsrettigheder og identiteten af kontraktpartnerne, gasproducenten og produktionslandet. For LNG-import skal den første afskibningshavn noteres sammen med leveringspunkter og eventuel fleksibilitet med hensyn til disse punkter. Der skal desuden indgives oplysninger om leveringsplaner eller nomineringer, eventuel kontraktmæssig fleksibilitet vedrørende årlige mængder og betingelser for suspension eller standsning af leverancer, herunder bestemmelser om force majeure. Det skal også præciseres, hvilken lov der gælder, og hvilken voldgiftsmekanisme der er valgt, og der skal oplyses om vigtige elementer i andre relevante handelsaftaler.
I artiklen fastsættes en forpligtelse for leverandører af LNG-terminaltjenester til at meddele Kommissionen relevante oplysninger om de tjenester, der bestilles af kunder fra Den Russiske Føderation.
Kommissionen vurderer gennemførelsen af den foreslåede forordning og fremskridtene med udfasningen af gas fra Den Russiske Føderation på grundlag af de modtagne oplysninger, herunder de nationale diversificeringsplaner, der skal udarbejdes i henhold til den foreslåede forordnings artikel 11. Vurderingen skal offentliggøres i en årlig rapport.
I artikel 14 fastsættes det, at fortrolige oplysninger, der modtages i henhold til den foreslåede forordning, er underlagt krav om tavshedspligt, navnlig for at sikre fortroligheden, integriteten og beskyttelsen af de modtagne oplysninger.
I artikel 15 fastsættes en forpligtelse for Kommissionen til effektivt at overvåge udviklingen på energimarkedet og eventuelle risici for forsyningssikkerheden i forbindelse med import fra Den Russiske Føderation. Hvis der opstår en risiko, skal der træffes passende foranstaltninger, herunder ved at ændre forordningen.
I artikel 16 fastsættes bestemmelser om forordningens ikrafttræden.
2025/0180 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om udfasning af importen af russisk naturgas, forbedring af overvågningen af potentiel energiafhængighed og ændring af forordning (EU) 2017/1938
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 194, stk. 2, og artikel 207,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)Den Russiske Føderations ulovlige omfattende invasion af Ukraine i februar 2022 afslørede de dramatiske markeds- og sikkerhedsmæssige konsekvenser af den eksisterende afhængighed af russisk naturgas. I Versailleserklæringen af 11. marts 2022 blev stats- og regeringscheferne derfor enige om gradvist at mindske og i sidste ende helt at blive uafhængig af russisk energi. I REPowerEU-meddelelsen af 8. marts 2022 og REPowerEU-planen af 18. maj 2022 blev der foreslået konkrete foranstaltninger til på en sikker, økonomisk overkommelig og bæredygtig måde at foretage en fuld diversificering væk fra import af russisk energi. Siden da er der gjort betydelige fremskridt med at diversificere gasforsyningerne og bevæge sig væk fra Rusland. Da de resterende mængder russisk naturgas, der strømmer ind i Unionen, stadig er betydelige, meddelte Kommissionen i sin REPowerEU-køreplan for at bringe importen af russisk energi til ophør af 6. maj 2025, at der ville blive fremlagt et lovgivningsforslag med henblik på helt at udfase importen af russisk gas og forbedre den eksisterende ramme for energiafhængighed.
(2)Flere eksempler på uanmeldte og uberettigede forsyningsreduktioner og -afbrydelser allerede inden den omfattende militære invasion af Ukraine og Den Russiske Føderations efterfølgende brug af energi som våben viser, at Den Russiske Føderation systematisk har udnyttet den eksisterende afhængighed af russiske gasforsyninger med det formål at skade Unionens økonomi. Dette har alvorlige negative konsekvenser for medlemsstaterne og Unionens økonomiske sikkerhed generelt. Den Russiske Føderation og dens energiselskaber kan derfor ikke længere betragtes som pålidelige energihandelspartnere for Unionen.
(3)I januar 2006 indstillede Rusland midt i en kold periode sine naturgasforsyninger til Bulgarien og andre lande i Sydøsteuropa, hvilket pressede priserne op og forvoldte eller truede med at forvolde borgerne skade. Den 6. januar 2009 indstillede Rusland på ny gas i transit gennem Ukraine, hvilket berørte 18 medlemsstater, navnlig dem i Central- og Østeuropa. Afbrydelsen af forsyningen førte til alvorlige forstyrrelser på gasmarkederne i regionen og i hele Unionen. Enkelte medlemsstater havde ingen naturgasstrømme i næsten 14 dage, hvilket betød, at der i længere tid ikke var varme på skoler og fabrikker, og at der måtte erklæres undtagelsestilstand. Den Russiske Føderation foretog i 2014 en invasion og ulovlig annektering af Krim, indstillede ukrainske gasproduktionsaktiver på Krim og reducerede gasforsyningerne til flere medlemsstater, som havde meddelt, at de ville forsyne Ukraine med gas, hvilket førte til markedsforstyrrelser og prisstigninger til skade for den økonomiske sikkerhed. Ruslands statskontrollerede monopoleksportør Gazprom har tidligere fra Kommissionens side været genstand for flere undersøgelser om mulig overtrædelse af EU's konkurrenceregler og har efterfølgende ændret sin adfærd på markedet for at imødekomme Kommissionens konkurrencemæssige betænkeligheder. Gazprom. De pågældende konkurrencemæssige betænkeligheder vedrørte i flere tilfælde de såkaldte "territoriale begrænsninger" i Gazproms gasforsyningskontrakter, der forbød videresalg af gas uden for eget land, samt beviser for, at Gazprom var involveret i illoyal priskonkurrence og gjorde energiforsyninger afhængige af politiske koncessioner, lige fra deltagelse i russiske rørledningsprojekter til erhvervelse af kontrol over Unionens energiaktiver.
(4)Ruslands uprovokerede og uberettigede krig mod Ukraine siden februar 2022 og den efterfølgende brug gasforsyningsreduktioner som våben kombineret med manipulation af markederne gennem forsætlige afbrydelser af gasstrømmene har blotlagt sårbarheder og afhængighedsforhold i Unionen og dens medlemsstater, idet der klart er risiko for direkte og alvorlig indvirkning på EU-gasmarkedets funktion, Unionens økonomi og dens væsentlige sikkerhedsinteresser samt risiko for direkte skade på EU-borgerne, eftersom afbrydelser af energiforsyningen kan skade borgernes sundhed eller liv. Der er beviser på, at det statskontrollerede selskab Gazprom bevidst manipulerede Unionens energimarkeder for at presse energipriserne op. Store underjordiske lagre i Unionen, der kontrolleres af Gazprom, forblev på et hidtil uset lavt niveau, og russiske virksomheder reducerede salget på Unionens gasbørser og indstillede helt brugen af deres egen salgsplatform før invasionen, hvilket påvirkede kortfristede markeder og forværrede den allerede stramme forsyningssituation efter Ruslands ulovlige invasion af Ukraine. I marts 2022 standsede eller reducerede Rusland systematisk naturgasforsyningerne til medlemsstaterne, hvilket førte til betydelige forstyrrelser på Unionens gasmarked. Dette påvirkede navnlig forsyningerne til Unionen via Yamal-rørledningen, forsyningerne til Finland samt Nord Stream 1-rørledningen, hvor Gazprom først reducerede strømmene og til sidst helt lukkede for forsyningerne via rørledningen.
(5)Ruslands brug af gasforsyning og markedsmanipulation som våben gennem forsætlige afbrydelser af gasstrømmene førte til skyhøje energipriser i Unionen, som i 2022 nåede op på et hidtil uset niveau, der var op til otte gange højere end gennemsnittet i de foregående år. Det deraf følgende behov for at finde alternative gasforsyningskilder, ændre forsyningsruter, fylde lagrene til vinteren og finde løsninger på flaskehalsproblemer i Unionens gasinfrastruktur bidrog til store prisudsving og hidtil usete prisstigninger i 2022.
(6)De usædvanligt høje gaspriser gav sig udslag i høje elpriser og prisstigninger på andre energiprodukter, hvilket førte til vedvarende høj inflation. En dyb økonomisk krise med negative vækstrater i mange medlemsstater forårsaget af de høje energipriser bragte Unionens økonomi i fare, underminerede forbrugernes købekraft og øgede produktionsomkostningerne, navnlig på energiområdet, hvilket førte til risici med hensyn til social samhørighed og stabilitet og endda menneskers liv eller sundhed. Forsyningsafbrydelserne førte også til meget alvorlige problemer med hensyn til energiforsyningssikkerheden i Unionen og tvang elleve medlemsstater til at erklære et kriseniveau i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1938. Ved at udnytte Unionens afhængighed under krisen gjorde Ruslands manipulation af markedet det muligt for landet at opnå rekordhøje fortjenester fra den resterende energihandel med Europa, idet indtægterne fra gasimporten beløb sig til 15 mia. EUR i 2024. Disse indtægter kan anvendes til at finansiere yderligere økonomiske angreb på Unionen, hvilket underminerer den økonomiske sikkerhed. De kan også anvendes til at finansiere angrebskrigen mod Ukraine, som udgør en alvorlig trussel mod den politiske og økonomiske stabilitet i Europa.
(7)Den nylige krise har vist, at tillidsprægede handelsforbindelser med partnere, der leverer energiprodukter, er afgørende for at bevare markedsstabiliteten og beskytte menneskers liv og sundhed samt Unionens væsentlige sikkerhedsinteresser, ikke mindst fordi Unionen i vid udstrækning er afhængig af energiimport fra tredjelande. Hvis energiforsyningen fra Rusland blev opretholdt, ville det fortsat udsætte Unionen for økonomiske og sikkerhedsmæssige risici; dette ville derfor ikke øge, men mindske forsyningssikkerheden. Selv afhængighed af mindre importmængder af russisk gas kan, hvis Rusland udnytter denne afhængighed, i væsentlig grad forvride prisdynamikken, også selv om det kun er midlertidigt, og forstyrre energimarkederne, navnlig i de regioner, der stadig er stærkt afhængige af import fra Rusland. I betragtning af det vedvarende og konsekvente mønster med markedsmanipulation og forsyningsafbrydelser og det forhold, at den russiske regering konsekvent har brugt gashandel som et våben til at nå politiske mål i stedet for handelsmål, bør der træffes foranstaltninger til afhjælpning af Unionens fortsatte sårbarhed som følge af naturgasimport, både via rørledninger og flydende naturgas (LNG), fra Den Russiske Føderation.
(8)De restriktioner på internationale transaktioner, der er fastsat i denne forordnings artikel 3 og 5, er i overensstemmelse med Unionens optræden udadtil på andre områder, jf. artikel 21, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). Forbindelserne mellem Unionen og Den Russiske Føderation er blevet kraftigt forværret i de seneste år og navnlig siden 2022. Denne forværring af forbindelserne skyldes Den Russiske Føderations åbenlyse tilsidesættelse af folkeretten og navnlig dens uprovokerede og uberettigede angrebskrig mod Ukraine. Siden juli 2014 har Unionen som reaktion på Den Russiske Føderations handlinger over for Ukraine gradvist indført restriktive foranstaltninger for handelen med Den Russiske Føderation. I medfør af de undtagelser, der gælder i henhold til overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen, særlig artikel XXI i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel fra 1994 (sikkerhedsundtagelser) og tilsvarende undtagelser i henhold til partnerskabs- og samarbejdsaftalen med Den Russiske Føderation, har Unionen mulighed for ikke at indrømme varer, der importeres fra Den Russiske Føderation, de fordele, der indrømmes samme varer importeret fra andre lande (mestbegunstigelsesbehandling). Unionen er derfor ikke forhindret i at indføre forbud mod eller restriktioner på import af varer fra Den Russiske Føderations område, hvis Unionen finder, at sådanne foranstaltninger, der træffes i en tid, hvor de internationale forbindelser mellem Unionen og Den Russiske Føderation har nået et kriseniveau, er nødvendige for at beskytte Unionens væsentlige sikkerhedsinteresser.
(9)For at styrke og opretholde energisikkerheden i Unionen er det afgørende at diversificere LNG-importkapaciteten. En betydelig del af denne kapacitet kontrolleres af russiske selskaber via langfristede kontrakter af mere end ti års varighed, hvilket skaber risiko for, at de i disse kontrakter reserverede kapacitetsrettigheder kan anvendes til gennem kapacitetshamstring at hindre import fra alternative kilder. Lignende praksis kan betyde, at russiske selskaber, som tidligere har en udvist betydelig evne til at forvride markederne i Unionen ved at udnytte eksisterende afhængighedsforhold, får vedvarende indflydelse på Unionens energimarkeder. Tidligere tilfælde af gashamstring har desuden ført til betydelige markedsforvridninger, højere priser og trusler mod kritiske sikkerhedsforanstaltninger. I betragtning af den afgørende rolle, som LNG forventes at spille med hensyn til at sikre alternative energiforsyninger, er det afgørende at supplere forbuddet mod gasimport med et forbud mod at levere LNG-terminaltjenester til russiske enheder. For at hjælpe medlemsstaterne med at bringe deres afhængighed af russiske gasforsyninger til ophør og sikre en effektiv levering af LNG gennem import fra alternative kilder er det vigtigt at forhindre, at den nødvendige importinfrastruktur kan blokeres af russiske kunder, der benytter LNG-terminaltjenester. Levering af langfristede LNG-terminaltjenester til enheder, der kommer fra eller kontrolleres af Rusland, bør derfor forbydes fra den 1. januar 2026. De tjenester, der leveres i henhold til kontrakter, der er indgået inden den 17. juni 2025, bør forbydes fra den 1. januar 2028. Dette forventes at muliggøre en omfordeling af terminalkapaciteten til alternative LNG-leverandører og styrke modstandsdygtigheden på energimarkedet i Unionen.
(10)Kommissionen har nøje vurderet indvirkningen på Unionen og dens medlemsstater af et eventuelt forbud mod import af naturgas fra Rusland og mod levering af LNG-terminaltjenester til russiske enheder. Faktisk er det forberedende arbejde og flere detaljerede analyser af konsekvenserne af en fuldstændig udfasning af russisk gas blevet gennemført og offentliggjort siden 2022, og Kommissionen har også kunnet trække på en lang række høringer af interessenter, eksterne eksperter og agenturer og undersøgelser af virkningerne af udfasningen af russisk gas. Kommissionens analyse viste, at en udfasning af importen af russisk naturgas, hvis den foretages på en trinvis, koordineret og velforberedt måde i en ånd af solidaritet, sandsynligvis vil have begrænset indvirkning på energipriserne i Unionen, og at den vil forbedre Unionens forsyningssikkerhed og ikke bringe den i fare på grund af en upålidelig handelspartners udtræden af Unionens markeder. Som anført i REPowerEU-køreplanen har gennemførelsen af REPowerEU-planen allerede mindsket forsyningsafhængigheden af Rusland, f.eks. gennem foranstaltninger til at reducere gasefterspørgslen eller fremskynde udbredelsen af vedvarende energikilder samt aktiv støtte til diversificering af energiforsyningen og styrkelse af EU's forhandlingsposition gennem fælles indkøb af gas. Konsekvensanalysen viste også, at forudgående koordinering af diversificeringspolitikker kan forhindre skadelige virkninger for priserne og forsyningerne.
(11)Forslaget til forordning er fuldt ud foreneligt med Unionens strategi om at mindske dens afhængighed af import af fossile brændstoffer ved at øge dekarboniseringen og hurtigt udvide produktionen af ren energi i Unionen. Som anført i REPowerEU-køreplanen har gennemførelsen af REPowerEU-planen allerede resulteret i betydelige gasbesparelser på mere end 60 mia. m3 årligt i gasimport i perioden 2022-2024, hvilket har gjort det muligt for Unionen at mindske afhængigheden af forsyninger fra Rusland. Disse besparelser blev opnået ved hjælp af foranstaltninger til reduktion af efterspørgslen efter gas eller fremskyndelse af den grønne omstilling ved at sætte skub i udbredelsen af vind- og solproduktionskapaciteten, hvilket i væsentlig grad øgede andelen af vedvarende energi i energimikset, samt gennem aktiv støtte til diversificeringen af energiforsyningen og en forbedring af EU's forhandlingsposition gennem fælles indkøb af gas. Desuden forventes den fulde gennemførelse af energiomstillingen, den nylige handlingsplan for energi til overkommelige priser og andre foranstaltninger, navnlig investeringer i produktionen af kulstoffattige alternativer til energiintensive produkter såsom gødning, at erstatte op til 100 mia. m³ naturgas frem til 2030. Dette vil lette udfasningen af gasimporten fra Den Russiske Føderation.
(12)I overensstemmelse med Versailleserklæringen og REPowerEU-meddelelsen har et stort antal gasimportører allerede i væsentlig grad indstillet eller reduceret deres gasforsyninger fra Rusland. Som anført i konsekvensanalysen kan de resterende gasmængder i henhold til eksisterende forsyningskontrakter udfases uden betydelige økonomiske konsekvenser eller risici for forsyningssikkerheden, fordi der findes tilstrækkeligt mange alternative gasleverandører på verdensmarkedet, et velsammenkoblet EU-gasmarked og en dækkende importinfrastruktur.
(13)Kortfristede kontrakter, dvs. kontrakter om individuelle eller flere naturgasforsyninger af en varighed på mindre end ét år, vedrører mindre mængder end de store flerårige forsyningskontrakter, som importører har indgået med russiske selskaber. Disse eksisterende kontrakter vil under alle omstændigheder være tæt på at udløbe, når denne forordning træder i kraft. Risikoen for den økonomiske sikkerhed som følge af eksisterende kortfristede kontrakter synes derfor at være lav. De eksisterende kortfristede kontrakter bør derfor undtages fra den øjeblikkelige anvendelse af importforbuddet, hvilket giver mulighed for en overgangsfase indtil den 17. juni 2026.
(14)Der bør også indrømmes en undtagelse fra forbuddet mod import af gas fra den 1. januar 2026 for eksisterende langfristede forsyningskontrakter. Importører, der har indgået langfristede kontrakter, vil normalt have brug for mere tid til at finde alternative forsyningsruter og -kilder end importører, der har indgået kortfristede kontrakter, da langfristede kontrakter normalt vedrører betydeligt større mængder over tid end kortfristede kontrakter. Der bør derfor indføres en overgangsperiode for at give importører, der har indgået langfristede kontrakter, tilstrækkelig tid til at diversificere deres forsyninger på en velordnet måde.
(15)Visse indlandsstater, der i øjeblikket stadig forsynes med russisk rørledningsgas inden for rammerne af eksisterende langfristede forsyningskontrakter, er særligt berørt af de seneste ændringer af forsyningsruterne fra Den Russiske Føderation på grund af begrænsede eller ingen alternative ruter for transport af den gas, som de har indgået kontrakt om. For at afhjælpe situationen sikrer leverandører fra andre medlemsstater i øjeblikket forsyningen af rørledningsgas i henhold til kortfristede forsyningskontrakter med leverandører fra Den Russiske Føderation via ikkeoverbelastede sammenkoblingspunkter. På grund af denne meget specifikke situation bør den overgangsperiode, der er nødvendig for at finde nye leverandører, også finde anvendelse på de kortfristede forsyningskontrakter med leverandører fra Den Russiske Føderation, der bruges til at forsyne indlandsstater, som er berørt af ændringerne af forsyningsruterne for russisk gas.
(16)Selv om det forekommer berettiget at undtage eksisterende "tilbageværende" kontrakter fra den øjeblikkelige anvendelse, er det ikke alle kontrakter, der er indgået før denne forordnings ikrafttræden, der bør være omfattet af en sådan undtagelse. Russiske leverandører kan have incitament til at bruge tiden mellem offentliggørelsen af dette forslag og forbuddets ikrafttræden til at øge de nuværende forsyninger ved at indgå nye kontrakter, øge mængderne ved at ændre eksisterende kontrakter eller anvende fleksibilitet i henhold til eksisterende kontrakter. For at sikre, at importen fra Rusland ikke stiger, men falder som følge af forslaget til forordning, bør der i forordningen medtages foranstaltninger til sikring af, at der i perioden mellem forslagets vedtagelse og forbuddets ikrafttræden ikke finder et "kapløb" sted efter import af ny russisk gas. Stats- og regeringscheferne gav allerede i marts 2022 tilsagn om at udfase gasforsyningerne; dette tilsagn blev fornyet i REPowerEU-strategien, REPowerEU-planen og REPowerEU-køreplanen. Senest ved offentliggørelsen af forslaget til denne forordning er det ikke længere hensigtsmæssigt at betragte kontrakter, der er indgået efter denne dato, som "tilbageværende" kontrakter. Kontrakter, der indgås efter den 17. juni 2025, bør derfor ikke være omfattet af de ekstraordinære overgangsbestemmelser, der gælder for eksisterende kort- og langfristede kontrakter.
(17)For at undgå, at de importmængder, der er fastsat i eksisterende forsyningskontrakter, øges i stedet for at blive reduceret, bør ændringer af eksisterende forsyningskontrakter betragtes som nye kontrakter med henblik på denne forordning, og overgangsperioden bør ikke benyttes til at øge importmængderne ved at anvende kontraktmæssig fleksibilitet.
(18)Ved denne forordning indføres der et klart retligt forbud mod import af russisk naturgas, der udgør en selvstændig EU-retsakt, som ligger uden for gasimportørernes kontrol og gør naturgasimporten fra Rusland ulovlig, med direkte retsvirkning og uden skønsmæssige beføjelser for medlemsstaterne, når det kommer til anvendelsen.
(19)I modsætning til andre varer er naturgas en homogen råvare, der handles i store mængder og ofte videresælges flere gange mellem forhandlere på engrosniveau. Under hensyntagen til den særlige kompleksitet i forbindelse med sporing af naturgassens oprindelse og i betragtning af, at russiske leverandører kan forsøge at omgå denne forordning, f.eks. ved salg via mellemmænd, omladning eller transport gennem andre lande, bør der i denne forordning fastsættes en effektiv ramme til at fastslå den faktiske oprindelse af og eksportstedet for naturgas, der importeres til Unionen.
(20)Navnlig bør importører af naturgas være forpligtet til at give toldmyndighederne alle de oplysninger, der er nødvendige for at fastslå oprindelsen af og eksportstedet for naturgas, der importeres til Unionen, og afgøre, om den importerede gas er omfattet af det generelle forbud eller en af undtagelserne. Da de kontraktlige betingelser for fastlæggelse af de elementer, der er relevante for toldmyndighedernes vurdering, ofte er komplekse, bør toldmyndighederne have beføjelse til at anmode importørerne om detaljerede kontraktoplysninger, herunder hele forsyningskontrakter, eksklusive prisoplysninger, når dette er nødvendigt for at forstå konteksten for visse klausuler eller henvisninger til andre kontraktbestemmelser. Forordningen bør indeholde regler, der sikrer en effektiv beskyttelse af de berørte virksomheders forretningshemmeligheder.
(21)Toldmyndighederne bør samarbejde med de regulerende myndigheder, de kompetente myndigheder, Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) og Kommissionen om at gennemføre bestemmelserne i denne forordning og udveksle relevante oplysninger, navnlig i forbindelse med vurderingen af de undtagelser, der tillader import af russisk naturgas efter den 1. januar 2026. Toldmyndighederne, de regulerende myndigheder, de kompetente myndigheder og ACER bør have de nødvendige værktøjer og databaser til at sikre, at der kan udveksles relevante oplysninger mellem nationale myndigheder og myndigheder i forskellige medlemsstater, hvor det er nødvendigt. ACER bør bidrage med sin ekspertise til overvågningen af gennemførelsen. For at lette oprettelsen af de fornødne interoperable fælles informationssystemer kan Kommissionen og medlemsstaterne undersøge mulighederne for at gøre brug af budgettet under Fonden for Intern Sikkerhed (ISF). Toldmyndighederne bør hver måned underrette de regulerende myndigheder, den nationale kompetente myndighed og Kommissionen om centrale elementer vedrørende udviklingen i importen af russisk gas (såsom mængder, der importeres i henhold til lang- eller kortfristede kontrakter, indfødningspunkter eller kontraktpartnere).
(22)Rusland er en stor gaseksportør og har ikke tidligere spillet nogen bemærkelsesværdig rolle som gastransitland. Dette skyldes flere faktorer såsom manglen på forgasningsinfrastruktur, organiseringen af gashandelen i Rusland via et rørledningseksportmonopol, russiske gasselskabers forretningsmodeller, som ikke bygger på tilrettelæggelsen af transit, og Ruslands geografiske beliggenhed. Import af naturgas, der ankommer via sammenkoblingspunkter mellem Den Russiske Føderation og Unionen, har derfor normalt oprindelse i eller eksporteres direkte eller indirekte fra Den Russiske Føderation. Det samme gælder for gas, der importeres via sammenkoblingspunkter mellem Unionen og Serbien, da Serbien af tekniske årsager kun kan eksportere gas af russisk oprindelse til Unionen. Toldmyndighederne bør derfor under hensyntagen til russiske leverandørers incitamenter til at omgå importforbuddet kræve klar og utvetydig dokumentation, når der importeres gas via russiske eller serbiske indfødningspunkter, så gassens ikkerussiske oprindelse eller det sted, hvor den eksporteres fra, kan dokumenteres. De indsendte dokumenter bør gøre det muligt at spore den importerede gas tilbage til produktionsstedet.
(23)Erfaringerne med udfasningen af gasforsyninger via Ukraine har vist, at god forberedelse og koordinering i en ånd af solidaritet effektivt kan forebygge markedsforstyrrelser eller forsyningssikkerhedsproblemer, som potentielt kan opstå som følge af skiftende gasleverandører. For på en koordineret måde at forberede den fuldstændige udfasning af russisk gas i 2028 og for at give markedet tilstrækkelig tid til at foregribe de ændringer, der er forbundet hermed, uden risiko for gasforsyningssikkerheden eller en betydelig indvirkning på energipriserne, bør medlemsstaterne udarbejde nationale diversificeringsplaner og forelægge dem senest den 1. marts 2026. Disse planer bør omfatte en beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger på nationalt eller regionalt plan til at reducere efterspørgslen, fremme produktionen af vedvarende energi og sikre alternative forsyninger samt mulige tekniske eller lovgivningsmæssige hindringer, der kan vanskeliggøre diversificeringsprocessen. Da diversificeringsprocessen kan kræve koordinering af foranstaltninger på nationalt, regionalt eller europæiske plan, bør Kommissionen foretage en vurdering af de nationale diversificeringsplaner med mulighed for at fremsætte henstillinger med forslag om tilpasninger, hvor det er nødvendigt.
(24)I Versailleserklæringen forpligtede medlemsstaternes stats- og regeringschefer sig til ikke alene at udfase naturgasforsyningen fra Rusland, men også andre energiforsyninger, navnlig olieforsyninger. Selv om der allerede er indført restriktive foranstaltninger med henblik på at sikre udfasning af olieimporten fra Rusland, som er faldet betydeligt, kan en yderligere udfasning af russisk olie kræve specifikke forberedende skridt og koordinering med nabolandene. Medlemsstaterne bør derfor også udarbejde nationale diversificeringsplaner for olie med mulighed for, at Kommissionen kan fremsætte henstillinger vedrørende disse planer.
(25)Erfaringerne fra gaskrisen i 2022 og 2023 har vist, at omfattende oplysninger om forsyningssituationen og mulig forsyningsafhængighed er afgørende for at kunne overvåge gasforsyningen i Unionen. Importører af russisk gas, der gør brug af de undtagelser, som er fastsat i denne forordning, bør derfor forelægge Kommissionen alle de oplysninger, der er nødvendige for en effektiv vurdering af mulige risici for gashandelen. Disse oplysninger bør omfatte nøgleparametre – eller endda hele tekstdele – i de relevante gasforsyningskontrakter, undtagen prisoplysninger, hvis dette er nødvendigt for at forstå konteksten for visse klausuler eller henvisninger til andre bestemmelser i kontrakten. Ved overvågningen af gasforsyningen i Unionen bør Kommissionen også tage hensyn til oplysninger om import fra toldmyndighederne og oplysninger i de nationale diversificeringsplaner. Kommissionen bør regelmæssigt underrette Gaskoordinationsgruppen, der er nedsat ved forordning (EU) 2017/1938, om udfasningsprocessen på EU-plan og forelægge en årlig rapport om udfasningen af russisk gas, som kan ledsages af specifikke EU-henstillinger og -tiltag for at fremskynde udfasningsprocessen.
(26)Medlemsstaterne og Unionen bør arbejde tæt sammen om gennemførelsen af denne forordning. I lyset af Den Russiske Føderations nylige praksis med ensidigt at ændre aftalte domstols- og voldgiftsprocedurer på en måde, der ikke er forenelig med folkeretlig sædvaneret eller bilaterale investeringsaftaler indgået mellem medlemsstaterne og Rusland, følger det af folkeretten, at berørte virksomheder og medlemsstater ikke kan holdes ansvarlige for domme, voldgiftskendelser, herunder investor-stat-voldgiftskendelser, eller andre retsafgørelser, der er truffet i henhold til procedurer, som er ulovlige i henhold til folkeretlig sædvaneret eller i henhold til en bilateral investeringsaftale, og mod hvilke den pågældende person eller medlemsstat ikke har effektiv adgang til retsmidler i henhold til den relevante jurisdiktion. Hvad angår det finansielle ansvar i forbindelse med eventuelle tvistbilæggelsessager mellem investorer og stater, henvises der til forordning (EU) nr. 912/2014, hvor det er relevant.
(27)Unionen har skabt en solid retlig ramme til sikring af gasforsyningssikkerheden til enhver tid og håndtering af eventuelle forsyningskriser på en koordineret måde, herunder forpligtelser for medlemsstaterne til at sikre effektiv og operationel solidaritet med naboer med behov for gas. Kommissionen bør løbende overvåge udviklingen i markedsrisiciene med hensyn til gasforsyningen som følge af gashandelen med Rusland på EU-plan, regionalt plan og medlemsstatsplan. I tilfælde af en pludselig og betydelig udvikling, der i alvorlig grad truer forsyningssikkerheden i en eller flere medlemsstater, bør Kommissionen tillægges beføjelse til at træffe de nødvendige nødforanstaltninger ved at give en eller flere medlemsstater tilladelse til ikke at anvende de importforbud vedrørende naturgas eller LNG-import, der er fastsat i denne forordning. En sådan tilladelse bør være tidsbegrænset, og Kommissionen kan i en gennemførelsesafgørelse pålægge visse yderligere betingelser, så det sikres, at enhver suspension er strengt begrænset til at imødegå truslen. Kommissionen bør nøje overvåge anvendelsen af en sådan midlertidig tilladelse.
(28)De foreslåede foranstaltninger afspejler fuldt ud princippet om energisolidaritet. Graden af eksponering for import af russisk gas varierer fra medlemsstat til medlemsstat, og mange medlemsstater har allerede truffet foranstaltninger til udfasning af russisk gas. Forslaget til forordning vil sikre en EU-dækkende harmoniseret tilgang til udfasning af russisk gas, samtidig med at solidariteten mellem medlemsstaterne fastholdes.
(29)De mål om overvågning af eventuel gasafhængighed, der er fastsat i denne forordning, kan ikke i tilstrækkelig grad nås af medlemsstaterne på en koordineret måde og uden risiko for markedsfragmentering, men kan bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
(30)I betragtning af, hvor vigtigt det er uden ophold at udfase enhver yderligere afhængighed i Unionen af gasimport fra Den Russiske Føderation, bør denne forordning træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
KAPITEL I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 1
Genstand
Ved denne forordning fastlægges en ramme, der på effektiv vis afhjælper Unionens eksponering for de betydelige handels- og sikkerhedsmæssige risici, der følger af handelen med gas med Den Russiske Føderation, idet der fastsættes:
a) et trinvist forbud mod import af naturgas fra Den Russiske Føderation og mod levering af LNG-terminaltjenester
b) regler for gennemførelsen og overvågningen af forbuddet i praksis samt udfasningen af olieimporten fra Rusland
c) bestemmelser, der skal sikre en bedre vurdering af energiforsyningssikkerheden i Unionen.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
1)"naturgas": naturgas som defineret i artikel 2, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1788 og som omhandlet i KN-kode 2711 11 00 og 2711 21 00
2)"LNG": flydende naturgas som omhandlet i KN-kode 2711 11 00
3)"naturgas i gasformig tilstand": naturgas som omhandlet i KN-kode 2711 21 00
4)"langfristet forsyningskontrakt": en kontrakt om levering af naturgas, bortset fra naturgasderivater, på mere end ét år
5)"kortfristet forsyningskontrakt": en kontrakt om levering af naturgas, bortset fra naturgasderivater, på højst ét år
6)"indlandsstat": et land, der er fuldstændig omgivet af land og ikke har direkte adgang til havet
7)"importør": en fysisk eller juridisk person, der har beføjelse til at bestemme og har bestemt, at naturgas fra et tredjeland skal føres ind på Unionens toldområde eller på anden måde bringes i omsætning på EU-markedet
8)"toldmyndighed": en toldmyndighed som defineret i artikel 5, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013
9)"kompetent myndighed": en kompetent myndighed som defineret i artikel 2, nr. 7), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1938
10)"regulerende myndighed": en regulerende myndighed, der er udpeget i henhold til artikel 76, stk. 1, i direktiv (EU) 2024/1788
11)"kontrol": kontrol som defineret i artikel 2, nr. 55), i direktiv (EU) 2024/1788
12)"langsigtede LNG-terminaltjenester": tjenester, som LNG-systemoperatører leverer til kunder, navnlig losning, oplagring, afsendelse, kajplads (lastning og losning), forgasning, backhaul-likvefaktion , lastning af lastbiler, bunkring af LNG, herunder de hjælpefunktioner og de midlertidig lagerfaciliteter, der er nødvendige for forgasningsprocessen og den efterfølgende levering til transmissionssystemet i henhold til kontrakter på over ét år
13)"sammenkoblingspunkt": et sammenkoblingspunkt som defineret i artikel 2, nr. 63), i direktiv (EU) 2024/1788
14)"indfødningspunkt": et indfødningspunkt som defineret i artikel 2, nr. 61), i direktiv (EU) 2024/1788
15)"virtuelt handelspunkt": et virtuelt handelspunkt som defineret i artikel 2, nr. 59), i direktiv (EU) 2024/1788
16)"kontraherede mængder": de mængder naturgas, som køberen eller importøren er forpligtet til at købe, og som sælgeren eller eksportøren er forpligtet til at levere i henhold til forsyningskontrakten, bortset fra de mængder, der opstår som følge af kontraktmæssige justeringer, såsom erstatningsmængder, manglende mængder eller andre mængdemæssige ændringer i henhold til kontraktens bestemmelser; i forbindelse med langfristede forsyningskontrakter er det de årlige kontraherede mængder
17)"erstatningsmængder": de mængder naturgas, som en køber eller importør har ret til eller er forpligtet til at modtage og betale for i efterfølgende perioder i overensstemmelse med de mængder, der som minimum skal modtages eller betales for ("take or pay") for at kompensere for eventuelle mangler i de kontraherede mængder, som ikke er modtaget i tidligere perioder, jf. den langfristede forsyningskontrakt
18)"leveringsplan": den tidsplan eller plan, der er aftalt mellem parterne i en gasforsyningskontrakt, hvori angives de gasmængder, som sælgeren eller eksportøren skal levere, og som køberen eller importøren skal modtage i løbet af bestemte tidsintervaller, herunder tidspunkt, sted og leveringsbetingelser som fastsat i en forsyningskontrakt eller eventuelle tilknyttede driftsprocedurer
19)"nominering": en nominering som defineret i artikel 2, nr. 8), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1789
20)"olie": råolie, naturgasvæsker, raffinaderiråmaterialer, additiver og oxygenater og andre kulbrinter og olieprodukter henhørende under KN-kode 2709 og 2710.
KAPITEL II
TRINVIST FORBUD MOD IMPORT AF NATURGAS FRA DEN RUSSISKE FØDERATION
Artikel 3
Forbud mod import af naturgas fra Den Russiske Føderation
1.
Import via rørledninger af naturgas i gasformig tilstand, der har oprindelse i eller eksporteres direkte eller indirekte fra Den Russiske Føderation, er forbudt fra den 1. januar 2026, medmindre en af undtagelserne i artikel 4 finder anvendelse.
2.
Import af LNG, der har oprindelse i eller eksporteres direkte eller indirekte fra Den Russiske Føderation, er forbudt fra den 1. januar 2026, medmindre en af undtagelserne i artikel 4 finder anvendelse.
Artikel 4
Overgangsfase for eksisterende forsyningskontrakter
1.
Hvis importøren over for toldmyndighederne kan påvise, at importen af naturgas som omhandlet i artikel 3 foretages i henhold til en kortfristet forsyningskontrakt, der er indgået inden den 17. juni 2025 og ikke efterfølgende er ændret, finder artikel 3 anvendelse fra den 17. juni 2026.
2.
Hvis importøren over for toldmyndighederne kan påvise, at importen af naturgas som omhandlet i artikel 3:
a)
foretages i henhold til en kortfristet forsyningskontrakt med levering til et sammenkoblingspunkt med en indlandsstat, og
b)
at der foreligger en langfristet forsyningskontrakt om levering ved indlandsstatens virtuelle handelspunkt med henblik på import via rørledninger af naturgas i gasformig tilstand, der har oprindelse i eller eksporteres direkte eller indirekte fra Den Russiske Føderation, og at kontrakten blev indgået inden den 17. juni 2025 og ikke efterfølgende er ændret
finder artikel 3 anvendelse fra den 1. januar 2028.
3.
Hvis importøren over for toldmyndighederne kan påvise, at importen af naturgas som omhandlet i artikel 3 foretages i henhold til en langfristet forsyningskontrakt, der er indgået inden den 17. juni 2025 og ikke efterfølgende er ændret, finder artikel 3 anvendelse fra den 1. januar 2028.
4.
De mængder, der importeres i henhold til stk. 1 og 2, må ikke overstige de kontraherede mængder.
Artikel 5
Forbud mod levering af langsigtede LNG-terminaltjenester til russiske kunder
Levering af langsigtede LNG-terminaltjenester i EU til enheder, der er etableret i Den Russiske Føderation, eller enheder, der kontrolleres af fysiske personer eller juridiske enheder, der er etableret i Den Russiske Føderation, er forbudt fra den 1. januar 2026.
Artikel 6
Overgangsfase for LNG-terminaltjenester i henhold til eksisterende kontrakter
Hvis leverandøren af langsigtede LNG-terminaltjenester over for toldmyndighederne kan påvise, at disse tjenester leveres i henhold til en kontrakt, der er indgået inden den 17. juni 2025 og ikke efterfølgende er ændret, finder artikel 5 anvendelse fra den 1. januar 2028.
KAPITEL III
INDSENDELSE OG UDVEKSLING AF RELEVANTE OPLYSNINGER
Artikel 7
Importørernes indsendelse af relevante oplysninger
1. Importører af naturgas forelægger toldmyndighederne alle de relevante oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre artikel 3 og 4, navnlig passende dokumentation til kontrol af, om naturgassen har oprindelse i eller eksporteres direkte eller indirekte fra Den Russiske Føderation.
Med henblik på anvendelsen af artikel 4 forelægger importører af naturgas toldmyndighederne og andre myndigheder, der er involveret i overvågningen i henhold til artikel 9 og 10, passende dokumentation til vurdering af, om betingelserne i nævnte artikel er opfyldt.
2. De oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, skal som minimum omfatte følgende:
a)
datoen for indgåelsen af gasforsyningskontrakten
b)
gasforsyningskontraktens varighed
c)
de kontraherede gasmængder, herunder alle opadgående eller nedadgående fleksibilitetsrettigheder
d)
identiteten af parterne i gasforsyningskontrakten, herunder registrerings- og identifikationsnummeret (EORI-nummeret) for parter, der er registreret i EU
e)
producenten af gassen og produktionslandet og det land, hvor gassen blev videreforarbejdet, hvis det er relevant
f)
for import af LNG den første afskibningshavn
g)
leveringspunkterne, herunder eventuel fleksibilitet med hensyn til leveringspunktet.
h)
enhver ændring af gasforsyningskontrakten med angivelse af indholdet af og datoen for ændringen, bortset fra ændringer, der udelukkende vedrører gasprisen.
3.
Toldmyndighederne eller andre myndigheder, der er involveret i overvågningen i henhold til artikel 9 og 10, kan anmode om mere detaljerede oplysninger, bortset fra prisoplysninger, hvis de krævede oplysninger er nødvendige for at vurdere, om betingelserne i artikel 3 og 4 er opfyldt. Toldmyndighederne kan navnlig kræve, at importørerne fremlægger den fulde ordlyd af visse bestemmelser i gasforsyningskontrakten eller den fulde ordlyd af hele gasforsyningskontrakten, bortset fra prisoplysninger, navnlig når visse kontraktlige bestemmelser er indbyrdes forbundne, eller når fuldt kendskab til kontraktbestemmelsernes udformning er afgørende for vurderingen. Hvis toldmyndighederne finder, at den fremlagte dokumentation ikke er entydig, kan de nægte at lade varerne overgå til fri omsætning.
4.
Det formodes, at naturgas, der indføres til Unionen gennem nedenstående sammenkoblingspunkter, er eksporteret direkte eller indirekte fra Den Russiske Føderation, medmindre importøren over for toldmyndighederne kan fremlægge utvetydig dokumentation for, at den importerede naturgas har oprindelse i et andet land end Den Russiske Føderation, men har været i transit gennem Den Russiske Føderation.
a)Imatra (FI/RU)
b)Narva (EE/RU)
c)Värska (EE/RU)
d)Luhamaa (LV/RU)
e)Šakiai (LT/RU)
f)Kotlovka (LT/BY)
g)Kondratki (PL/BY)
h)Wysokoje (PL/BY)
i)Tieterowka (PL/BY)
j)Kobryń (PL/BY)
k)Greifswald (DE/RU)
l)Strandzha 2 (BG)/Malkoclar (TR) – TurkStream
m)Kiskundorozsma-2 (HU)/Horgos (RS)
n)Kiskundorozsma (HU/RS)
o)Kireevo (BG)/Zaychar (RS)
p)Kalotina (BG)/Dimitrovgrad (RS).
Artikel 8
LNG-terminaltjenesteleverandørers indsendelse af relevante oplysninger
Leverandører af LNG-terminaltjenester til kunder, der er etableret i Den Russiske Føderation, eller som kontrolleres af fysiske personer eller juridiske enheder, der er etableret i Den Russiske Føderation, forelægger toldmyndighederne relevante oplysninger med henblik på gennemførelsen af artikel 5 og 6.
Artikel 9
Effektiv overvågning
Toldmyndighederne og, hvis det er relevant, de kompetente myndigheder, de regulerende myndigheder og Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) sikrer en effektiv overvågning af bestemmelserne i kapitel II, om nødvendigt ved at gøre fuldt ud brug af deres håndhævelsesbeføjelser, og arbejder tæt sammen med de relevante nationale myndigheder, myndighederne fra andre medlemsstater, ACER eller Kommissionen.
Artikel 10
Udveksling af oplysninger
Toldmyndighederne udveksler de oplysninger, de modtager fra importører af naturgas, med de regulerende myndigheder, de kompetente myndigheder, ACER og Kommissionen, i det omfang det er nødvendigt for at sikre en effektiv vurdering af, om betingelserne i denne forordnings artikel 3-6 er opfyldt. Medlemsstaternes toldmyndigheder udveksler de oplysninger, de modtager fra importører af naturgas, i det omfang det er nødvendigt, og samarbejder med hinanden for at undgå omgåelse af reglerne. De benytter de eksisterende værktøjer og databaser, der gør det muligt effektivt at udveksle relevante oplysninger mellem nationale myndigheder i deres medlemsstat og myndighederne i andre medlemsstater, eller indfører sådanne værktøjer, hvis det er nødvendigt.
Senest den 31. august 2026 og den 31. august 2027 offentliggør ACER på grundlag af de data, der er modtaget i henhold til denne forordning, og egne oplysninger en rapport med en oversigt over kontrakter om levering af gas, der har oprindelse i eller eksporteres direkte eller indirekte fra Rusland, og en vurdering af diversificeringens indvirkning på energimarkederne.
Kommissionen og ACER udveksler de relevante oplysninger om kontrakter om import af russisk gas, som de er i besiddelse af, med toldmyndighederne, hvis det er relevant for at lette håndhævelsen af denne forordning.
KAPITEL IV
NATIONALE DIVERSIFICERINGSPLANER
Artikel 11
Nationale diversificeringsplaner for naturgas
1.
Medlemsstaterne udarbejder en diversificeringsplan, der beskriver foranstaltninger, milepæle og potentielle hindringer for diversificeringen af deres gasforsyninger med henblik på at standse al import af naturgas, der har oprindelse i eller eksporteres direkte eller indirekte fra Den Russiske Føderation, inden fristen den 1. januar 2028 for det fuldstændige forbud mod import fra Rusland.
2.
Den nationale diversificeringsplan for naturgas skal omfatte følgende:
a) de foreliggende oplysninger om mængden af importeret naturgas, der har oprindelse i eller eksporteres direkte eller indirekte fra Den Russiske Føderation i henhold til eksisterende forsyningskontrakter, og, hvis det er relevant, om LNG-terminaltjenester, som fysiske eller juridiske personer, der er etableret i Den Russiske Føderation, har indgået kontrakt om
b) en klar beskrivelse af eksisterende og planlagte foranstaltninger på nationalt plan med henblik på erstatning af naturgas, der har oprindelse i eller eksporteres direkte eller indirekte fra Den Russiske Føderation, herunder de mængder, der forventes udfaset, milepæle og en tidsplan for gennemførelsen og de påtænkte muligheder med hensyn til alternative forsyninger og forsyningsruter, hvis disse findes. Foranstaltningerne kan navnlig omfatte anvendelsen af platformen AggregateEU i henhold til artikel 43 i direktiv (EU) 2024/718, foranstaltninger til støtte for energiselskabers diversificeringsindsats, samarbejde i regionale grupper såsom CESEC-Gruppen på Højt Plan, udpegning af alternativer til import af naturgas ved hjælp af elektrificering, energieffektivitetsforanstaltninger, fremme af produktionen af biogas, biomethan og ren brint, udbredelse af vedvarende energi eller frivillige foranstaltninger til reduktion af efterspørgslen
c) udpegelse af eventuelle tekniske, kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige hindringer for erstatning af naturgas, der har oprindelse i eller eksporteres direkte eller indirekte fra Den Russiske Føderation, og de muligheder, der findes for at overvinde disse hindringer.
3.
Medlemsstaterne underretter senest den 1. marts 2026 Kommissionen om deres nationale diversificeringsplaner ved hjælp af modellen i bilag I.
4.
Kommissionen letter udarbejdelsen og gennemførelsen af de nationale diversificeringsplaner for naturgas, hvis det er relevant. Medlemsstaterne aflægger regelmæssigt rapport til Gaskoordinationsgruppen, der er oprettet ved artikel 4 i forordning (EU) 2017/1938, om de fremskridt, der er gjort med udarbejdelsen, vedtagelsen og gennemførelsen af planerne. Kommissionen vurderer på grundlag af de nationale diversificeringsplaner gennemførelsen af udfasningen af russisk gas og aflægger rapport herom til Gaskoordinationsgruppen, som krævet i artikel 13 i denne forordning.
Artikel 12
Nationale diversificeringsplaner for olie
1.
Hvis medlemsstaterne importerer olie, der har oprindelse i eller eksporteres direkte eller indirekte fra Den Russiske Føderation, udarbejder de en diversificeringsplan, der beskriver foranstaltninger, milepæle og potentielle hindringer for diversificeringen af deres olieforsyninger med henblik på senest den 1. januar 2028 at standse importen af olie, der har oprindelse i eller eksporteres direkte eller indirekte fra Den Russiske Føderation.
2.
Den nationale diversificeringsplan for olie skal omfatte følgende:
a) de foreliggende oplysninger om mængden af olie, der importeres direkte eller indirekte fra Rusland i henhold til eksisterende forsyningskontrakter
b) de planlagte foranstaltninger på nationalt plan med henblik på erstatning af olie, der har oprindelse i eller eksporteres direkte eller indirekte fra Den Russiske Føderation, herunder de mængder, der forventes udfaset, milepæle, en tidsplan for gennemførelsen og de påtænkte muligheder med hensyn til alternative forsyninger og forsyningsruter
c) de eventuelle tekniske eller lovgivningsmæssige hindringer for erstatning af naturgas, der har oprindelse i eller eksporteres direkte eller indirekte fra Den Russiske Føderation, og de muligheder, der findes for at overvinde disse hindringer.
3.
Medlemsstaterne underretter senest den 1. marts 2026 Kommissionen om deres nationale diversificeringsplaner i overensstemmelse med/ved hjælp af modellen i bilag II.
4.
Kommissionen letter udarbejdelsen og gennemførelsen af de nationale diversificeringsplaner for olie, hvis det er relevant. Medlemsstaterne aflægger regelmæssigt rapport til Koordinationsgruppen for Olie, der er oprettet ved artikel 17 i Rådets direktiv 2009/119/EF, om de fremskridt, der er gjort med udarbejdelsen, vedtagelsen og gennemførelsen af de nationale diversificeringsplaner.
5.
Hvis der i den nationale diversificeringsplan for olie konstateres en risiko for, at målet om udfasning af russisk olie senest den 1. januar 2028 ikke nås, kan Kommissionen efter at have vurderet planen rette en henstilling til den pågældende medlemsstat om, hvordan udfasningen kan gennemføres rettidigt. Efter modtagelsen af denne henstilling ajourfører medlemsstaten sin diversificeringsplan inden for en frist på tre måneder under hensyntagen til Kommissionens henstilling.
KAPITEL V
OVERVÅGNING AF GASFORSYNINGSSIKKERHEDEN
Artikel 13
Ændring af forordning (EU) 2017/1938
I forordning (EU) 2017/1938 foretages følgende ændringer:
1) I artikel 2 tilføjes følgende som nr. 32) og 33):
"33) "take or pay-bestemmelse": en kontraktlig bestemmelse, der forpligter køberen til enten at tage imod levering af eller alternativt betale for en bestemt minimumsmængde gas inden for en given periode, uanset om gassen rent faktisk modtages
34) "deliver or pay-bestemmelse": en kontraktlig bestemmelse, der forpligter sælgeren til at betale en kontraktlig bøde i tilfælde af manglende levering af gas."
2) I artikel 14, stk. 6, foretages følgende ændringer:
a) I første afsnit tilføjes som litra c):
"c) Kommissionen og den berørte kompetente myndighed følgende oplysninger vedrørende kontrakter om levering af naturgas, der har oprindelse i eller eksporteres direkte eller indirekte fra Den Russiske Føderation:
i)
de oplysninger, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2, i forordning (EU) XX/2025 - denne forordning
ii)
oplysninger om de mængder, der skal leveres og modtages, herunder eventuel fleksibilitet i henhold til take or pay-bestemmelser eller deliver or pay-bestemmelser
iii)
leveringsplaner (LNG) eller nomineringer (rørledningsgas)
iv)
eventuel kontraktlig fleksibilitet med hensyn til de årlige kontraherede mængder, herunder erstatningsmængder
v)
betingelserne for suspension eller standsning af gasleverancer, herunder bestemmelser om force majeure
vi)
oplysninger om, hvilken lovgivning der gælder for kontrakten, og hvilken voldgiftsmekanisme der er valgt
vii)
vigtige elementer i andre kommercielle aftaler, der er relevante for gennemførelsen af gasforsyningskontrakten, undtagen prisoplysninger."
b) Følgende tilføjes som tredje og fjerde afsnit:
"De oplysninger, der er omhandlet i litra c), gives for hver kontrakt i et opdelt format, herunder den fuldstændige ordlyd af relevante tekstdele, undtagen prisoplysninger, navnlig hvis det fulde kendskab til kontraktbestemmelsernes udformning er afgørende for vurderingen af forsyningssikkerheden, eller hvis visse kontraktlige bestemmelser er indbyrdes forbundne.
Leverandører af LNG-terminaltjenester giver Kommissionen oplysninger om de tjenester, der er bestilt af kunder fra Den Russiske Føderation og kunder, der kontrolleres af virksomheder fra Den Russiske Føderation, herunder udliciterede tjenester, de pågældende mængder og kontraktvarigheden."
3) Artikel 17, andet afsnit, affattes således:
"Kommissionen overvåger løbende Unionens energisystem med hensyn til dets eksponering for russiske gasforsyninger, navnlig på grundlag af de oplysninger, der meddeles de kompetente myndigheder i henhold til artikel 14, stk. 6, litra c).
Kommissionen vurderer gennemførelsen af udfasningen af russisk gas i henhold til forordning (EU) XX/2025 på nationalt og regionalt plan og på EU-plan på grundlag af de nationale diversificeringsplaner, der skal udarbejdes i henhold til 11 i nævnte forordning. Vurderingen indsendes til Gaskoordinationsgruppen.
Kommissionen offentliggør på grundlag af konklusionerne i den vurdering, der er omhandlet i tredje afsnit, en årlig rapport, der skal give et samlet overblik over de fremskridt, som medlemsstaterne har gjort med gennemførelsen af deres nationale diversificeringsplaner.
Hvis det er relevant, kan den rapport, der er omhandlet i fjerde afsnit, ledsages af en henstilling fra Kommissionen, hvori den udpeger eventuelle tiltag og foranstaltninger, der skal resultere i en sikker diversificering af forsyningerne og en rettidig udfasning af russisk gas.
De berørte medlemsstater ajourfører deres diversificeringsplaner inden for en frist på tre måneder under hensyntagen til Kommissionens henstilling.".
KAPITEL VI
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 14
Tavshedspligt
1. Enhver fortrolig oplysning, der modtages, udveksles eller videregives i henhold til denne forordning, er underlagt de i denne artikel omhandlede betingelser vedrørende tavshedspligt.
2. Tavshedspligten gælder for alle personer, der arbejder eller har arbejdet for de myndigheder, der er deltager i gennemførelsen af denne forordning, eller en fysisk eller juridisk person, som den kompetente myndighed har delegeret sine beføjelser til, herunder revisorer og sagkyndige, der har indgået en kontrakt med den kompetente myndighed.
3. Oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, må ikke videregives til nogen anden person eller myndighed, medmindre der er hjemmel hertil i medfør af EU-retten eller national ret.
4. Alle oplysninger, der udveksles mellem de relevante myndigheder i henhold til denne forordning, og som vedrører forretnings- eller driftsmæssige forhold og andre økonomiske eller personlige anliggender, betragtes som fortrolige og er underlagt krav om tavshedspligt, undtagen når den kompetente myndighed på det tidspunkt, hvor oplysningerne blev meddelt, har erklæret, at disse oplysninger kan videregives, eller når videregivelse er nødvendig i forbindelse med en eventuel retsforfølgning.
Artikel 15
Overvågning og gennemgang
Kommissionen overvåger løbende udviklingen på Unionens energimarked, navnlig med hensyn til potentiel gasforsyningsafhængighed eller andre risici for forsyningssikkerheden i forbindelse med energiimport fra Den Russiske Føderation. I tilfælde af en pludselig og betydelig udvikling, der i alvorlig grad truer forsyningssikkerheden i en eller flere medlemsstater, kan Kommissionen give en eller flere medlemsstater tilladelse til midlertidigt helt eller delvist at suspendere anvendelsen af denne forordnings kapitel II. Kommissionens afgørelse kan indeholde visse betingelser, der navnlig har til formål at sikre, at enhver suspension er strengt begrænset til at imødegå nævnte trussel.
Artikel 16
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Strasbourg, den […].
EUROPA-KOMMISSIONEN
Strasbourg, den 17.6.2025
COM(2025) 828 final
BILAG
til
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om udfasning af importen af russisk naturgas, forbedring af overvågningen af potentiel energiafhængighed og ændring af forordning (EU) 2017/1938
{SWD(2025) 830 final}
BILAG I
1.Model – nationale diversificeringsplaner for naturgas
Denne model er udformet til de nationale myndigheder, der udarbejder en national diversificeringsplan, jf. artikel 11. Den skal indeholde følgende:
Generelle oplysninger
|
Navnet på den myndighed, der er ansvarlig for udarbejdelsen af planen
|
|
|
Beskrivelse af gassystemet Den skal indeholde en beskrivelse af:
i) gasefterspørgslen
ii) forsyningsmikset under hensyntagen til afhængigheden af russisk forsyning.
|
|
Vigtigste oplysninger om importen af gas, der har oprindelse i eller eksporteres direkte eller indirekte fra Den Russiske Føderation til medlemsstaten
|
Henvisning til de enkelte kontrakter som meddelt af importørerne til de kompetente myndigheder og Kommissionen.
|
|
|
LNG-terminaltjenester bestilt af virksomheder fra Den Russiske Føderation
|
|
|
Samlet kontraheret mængde russisk gas, der skal leveres i medlemsstaten.
Angiv kontraktlig fleksibilitet og leveringssted (sammenkoblingspunkt, importpunkt, LNG-terminal osv.).
|
|
Beskrivelse af foranstaltningerne til erstatning af naturgas, der har oprindelse i eller eksporteres direkte eller indirekte fra Den Russiske Føderation.
3.1. Beskrivelsen skal omfattende følgende elementer:
|
Diversificeringsmuligheder:
i) alternative forsyninger
ii) alternative forsyningsruter
iii) aggregering af efterspørgslen.
|
|
|
Beskrivelse af foranstaltningen og dens mål, herunder mængder, der forventes at blive udfaset, og mellemliggende trin i tilfælde af en flertrinsforanstaltning.
|
|
|
Gennemførelsesfrist
|
|
|
Foranstaltningernes indvirkning på energisystemet, herunder på strømningsmønstre, infrastrukturkapacitet, takster osv.
|
|
|
Indvirkning på nabomedlemsstater.
|
|
Tekniske eller lovgivningsmæssige hindringer for erstatning af gas, der har oprindelse i eller eksporteres direkte eller indirekte fra Den Russiske Føderation.
|
Tekniske og lovgivningsmæssige hindringer
|
|
|
Muligheder for at overvinde hindringer samt tidsplan
|
|
|
Kategori
|
Erstatning af mængder, der skal udfases
|
|
Krævede oplysninger
|
Beskrivelse af eksisterende og planlagte foranstaltninger på nationalt plan til erstatning af de resterende mængder naturgas, der har oprindelse i eller eksporteres direkte eller indirekte fra Den Russiske Føderation
i) mængder, der forventes udfaset ved hver foranstaltning, ii) tidsplan for gennemførelsen (start-slut) og iii) muligheder for alternative forsyninger og forsyningsruter
|
|
Rørledningsgas
|
|
|
LNG
|
|
BILAG II
2.Model – nationale diversificeringsplaner for olie
Denne model er udformet til de nationale myndigheder, der udarbejder en detaljeret national diversificeringsplan, jf. artikel 12. Den skal indeholde:
Generelle oplysninger
|
Navnet på den myndighed, der er ansvarlig for udarbejdelsen af planen
|
|
|
Beskrivelse af oliesystemet Den skal indeholde en beskrivelse af:
i) olieefterspørgslen
ii) forsyningsmikset under hensyntagen til afhængigheden af russisk forsyning.
|
|
Vigtigste oplysninger om importen af olie, der har oprindelse i eller eksporteres direkte eller indirekte fra Den Russiske Føderation til medlemsstaten
|
Samlet kontraheret mængde russisk olie, der skal leveres i medlemsstaten.
Angiv udløbsdatoen for kontraktlige forpligtelser.
|
|
|
Oplysninger om de forskellige interessenters identitet (sælger, importør og køber).
|
|
Beskrivelse af foranstaltningerne til erstatning af olie, der har oprindelse i eller eksporteres direkte eller indirekte fra Den Russiske Føderation.
Beskrivelsen skal omfattende følgende elementer:
|
Diversificeringsmuligheder:
i) alternative forsyninger
ii) alternative forsyningsruter.
|
|
|
Beskrivelse af foranstaltningen og dens mål, herunder mængder, der forventes at blive udfaset, og mellemliggende trin i tilfælde af en flertrinsforanstaltning.
|
|
|
Gennemførelsesfrist
|
|
|
Foranstaltningernes indvirkning på energisystemet, herunder på strømningsmønstre, infrastrukturkapacitet, takster osv.
|
|
|
Indvirkning på nabomedlemsstater.
|
|
Tekniske eller lovgivningsmæssige hindringer for erstatning af olie, der har oprindelse i eller eksporteres direkte eller indirekte fra Den Russiske Føderation.
|
Tekniske og lovgivningsmæssige hindringer
|
|
|
Muligheder for at overvinde hindringer samt tidsplan
|
|
BILAG III
OVERSIGT OVER FINANSIELLE OG DIGITALE VIRKNINGER
1.
FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
3
1.1.
Forslagets/initiativets betegnelse
3
1.2.
Berørt(e) politikområde(r)
3
1.3.
Mål
3
1.3.1.
Generelt/generelle mål
3
1.3.2.
Specifikt/specifikke mål
3
1.3.3.
Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)
3
1.3.4.
Resultatindikatorer
3
1.4.
Forslaget/initiativet vedrører
4
1.5.
Begrundelse for forslaget/initiativet
4
1.5.1.
Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet
4
1.5.2.
Merværdien af et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien af et EU-tiltag" forstås her merværdien af en indsats på EU-plan i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis
4
1.5.3.
Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art
4
1.5.4.
Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter
5
1.5.5.
Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling
5
1.6.
Varigheden af forslaget/initiativet og af dets finansielle virkninger
6
1.7.
Planlagt(e) budgetgennemførelsesmetode(r)
6
2.
FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
8
2.1.
Bestemmelser om overvågning og rapportering
8
2.2.
Forvaltnings- og kontrolsystem(er)
8
2.2.1.
Begrundelse for den/de foreslåede budgetgennemførelsesmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi
8
2.2.2.
Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem
8
2.2.3.
Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)
8
2.3.
Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
9
3.
FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
10
3.1.
Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet
10
3.2.
Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne
12
3.2.1.
Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne
12
3.2.1.1.
Bevillinger fra vedtaget budget
12
3.2.1.2.
Bevillinger fra eksterne formålsbestemte indtægter
17
3.2.2.
Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger
22
3.2.3.
Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
24
3.2.3.1. Bevillinger fra vedtaget budget
24
3.2.3.2.
Bevillinger fra eksterne formålsbestemte indtægter
24
3.2.3.3.
Bevillinger i alt
24
3.2.4.
Anslået behov for menneskelige ressourcer
25
3.2.4.1.
Finansieret over vedtaget budget
25
3.2.4.2.
Finansieret over eksterne formålsbestemte indtægter
26
3.2.4.3.
Samlet behov for menneskelige ressourcer
26
3.2.5.
Oversigt over de anslåede virkninger for de digitale teknologirelaterede investeringer
28
3.2.6.
Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
28
3.2.7.
Bidrag fra tredjemand
28
3.3.
Anslåede virkninger for indtægterne
29
4.
Digitale dimensioner
29
4.1.
Krav af digital relevans
30
4.2.
Data
30
4.3.
Digitale løsninger
31
4.4.
Vurdering af interoperabilitet
31
4.5.
Foranstaltninger til støtte for digital gennemførelse
32
1.
FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1.
Forslagets/initiativets betegnelse
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om udfasning af importen af russisk naturgas, forbedring af overvågningen af potentiel energiafhængighed og ændring af forordning (EU) 2017/1938
1.2.
Berørt(e) politikområde(r)
Energipolitikken, toldpolitikken og handelspolitikken
1.3.
Mål
1.3.1.
Generelt/generelle mål
Hovedformålet med dette lovgivningsforslag er at udfase importen af russisk energi, navnlig gas og olie, med det formål at mindske Europas afhængighed af fossile brændstoffer og fremskynde omstillingen til rene energikilder. Udfasningen af importen af russisk gas skal være afsluttet senest i 2027.
Den Russiske Føderation har konsekvent vist sig at være en upålidelig partner, der udnytter gas som våben og manipulerer energimarkederne ved at hamstre kapaciteten i naturgasinfrastrukturen, hvilket er til stor skade for Unionens væsentlige internationale sikkerhedsinteresser. Den resterende russiske gasimport udgør derfor en betydelig risiko for Unionens energiforsyningssikkerhed med skadelige økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser til følge. På denne baggrund og i betragtning af, at yderligere betalinger på 23 mia. EUR om året for import af russisk energi bringer Unionens sikkerhed i fare, er det nødvendigt at træffe yderligere foranstaltninger for at bringe denne import til ophør, idet det anerkendes, at en fuldstændig udfasning af energiforsyningen fra Den Russiske Føderation skal være en gradvis proces under hensyntagen til forsyningssikkerheden og markedet.
1.3.2.
Specifikt/specifikke mål
Formålet med forslaget til forordning er at bidrage effektivt til at afvikle Unionens afhængighed og eksponering for de betydelige risici for handelen og energisikkerheden, der følger af importen af gas og olie fra Den Russiske Føderation. Hvis der ikke gøres noget ved den resterende afhængighed, kan den gøre Unionen særlig sårbar over for Den Russiske Føderations potentielle uforudsigelige tvangsforanstaltninger.
Forslaget til forordning har til formål at udfase rørledningsgas og flydende naturgas (LNG), der har oprindelse i eller eksporteres direkte eller indirekte fra Den Russiske Føderation og dermed forhindre, at sådan gas får adgang til EU-markedet. I forslaget til forordning fastsættes et forbud mod import af rørledningsgas og LNG fra Den Russiske Føderation, der finder anvendelse fra den 1. januar 2026.
For at styrke forbuddet mod import af russisk naturgas fastsættes det i forslaget til forordning, at enheder fra Den Russiske Føderation, eller enheder, der kontrolleres af russiske personer, fra den 1. januar 2026 har forbud mod at få leveret langsigtede LNG-terminaltjenester i EU i henhold til kontrakter, der er indgået eller ændret efter den 17. juni 2025, idet kontrakter, der er indgået før denne dato er omfattet af forbuddet fra den 1. januar 2028. Dette vil gøre den tilsvarende importkapacitet i EU's LNG-terminaler tilgængelig for alternative leverandører.
For at sikre en effektiv gennemførelse af forbuddet mod import af russisk gas indføres der med den foreslåede forordning mekanismer til at øge gennemsigtigheden, overvågningen og sporbarheden af russisk gas på EU's markeder. Med dette mål for øje vil importører af russisk gas være forpligtet til at give toldmyndighederne de oplysninger, der er nødvendige for, at restriktionerne kan anvendes på gasimport fra Den Russiske Føderation. For at styrke disse bestræbelser bør toldmyndighederne fremme udveksling af oplysninger med de regulerende myndigheder, de kompetente myndigheder, Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) og Kommissionen.
For på en koordineret måde at forberede den fuldstændige udfasning af russisk gas i 2028 og for at give markedet tilstrækkelig tid til at foregribe de ændringer, der er forbundet hermed, uden risiko for gasforsyningssikkerheden eller en betydelig indvirkning på energipriserne, indeholder forslaget til forordning en forpligtelse for medlemsstaterne til at spille en proaktiv rolle ved at udarbejde og gennemføre nationale diversificeringsplaner, der tager sigte på at udfase russisk naturgas. Disse planer skal fastsætte præcise foranstaltninger og milepæle for et gradvist ophør med direkte eller indirekte import af russisk gas. Sammen med det forstærkede samarbejde med de nationale toldmyndigheder vil dette omfattende datasæt gøre det muligt for Kommissionen at afhjælpe de eksisterende mangler med hensyn til oplysninger om russiske forsyningskontrakter. De nationale diversificeringsplaner vil gøre det muligt for Kommissionen at koordinere og om nødvendigt rådgive om diversificeringsforanstaltninger. Kommissionens analyse af de nationale diversificeringsplaner bør munde ud i en rapport og om nødvendigt anbefalinger til EU-dækkende foranstaltninger for at fremskynde udfasningen af afhængigheden af russisk gas.
For at afhjælpe de eksisterende mangler med hensyn til nærmere oplysninger om russiske forsyningskontrakter indeholder forslaget til forordning bestemmelser om en ny ramme for gennemsigtighed og overvågning, der kræver, at importører af naturgas af russisk oprindelse skal forelægge detaljerede kontraktlige oplysninger for Kommissionen og de nationale kompetente myndigheder. Ved overvågningen af gasforsyningssikkerheden i Unionen bør Kommissionen også tage hensyn til oplysningerne om import fra toldmyndighederne og oplysningerne i medlemsstaternes nationale diversificeringsplaner.
Forslaget til forordning pålægger også medlemsstaterne at udarbejde diversificeringsplaner for udfasning af importen af russisk olie med henblik på i overensstemmelse med Versailleserklæringen at tilvejebringe oplysninger og koordinere den fuldstændig indstilling af olieforsyningen inden udgangen af 2027.
1.3.3.
Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)
Denne fælles tilgang udgør en omfattende strategi, der har til formål at afvikle afhængigheden af energi fra Den Russiske Føderation og dermed bekræfte Unionens engagement i et uafhængigt og modstandsdygtigt energisystem. Mere generelt forfølger forslaget til forordning målet om at styrke Unionens økonomiske sikkerhed på energiforsyningsområdet.
1.3.4.
Resultatindikatorer
Forslaget til forordning pålægger desuden medlemsstaterne senest den 1. marts 2026 at udarbejde nationale diversificeringsplaner med konkrete foranstaltninger og frister for ophør med import af russisk naturgas og olie, der er i overensstemmelse med forslaget til forordning.
Medlemsstaterne skal i de nationale diversificeringsplaner for naturgas inkludere i) de foreliggende oplysninger om mængden af importeret naturgas, der har oprindelse i eller eksporteres direkte eller indirekte fra Den Russiske Føderation i henhold til eksisterende forsyningskontrakter, og, hvis det er relevant, om LNG-terminaltjenester, som fysiske eller juridiske personer, der er etableret i Den Russiske Føderation, har indgået kontrakt om ii) en klar beskrivelse af eksisterende og planlagte foranstaltninger på nationalt plan med henblik på udfasning af naturgas, der har oprindelse i eller eksporteres direkte eller indirekte fra Den Russiske Føderation, herunder de mængder, der forventes udfaset, milepæle og en tidsplan for gennemførelsen og de påtænkte muligheder med hensyn til alternative forsyninger og forsyningsruter. Foranstaltningerne kan navnlig omfatte anvendelsen af platformen AggregateEU, foranstaltninger til støtte for energiselskabers diversificeringsindsats, samarbejde i regionale grupper såsom CESEC-Gruppen på Højt Plan, udpegning af alternativer til import af naturgas ved hjælp af elektrificering, energieffektivitetsforanstaltninger, fremme af produktionen af biogas, biomethan og ren brint, udbredelse af vedvarende energi eller frivillige foranstaltninger til reduktion af efterspørgslen iii) udpegelse af eventuelle tekniske eller lovgivningsmæssige hindringer for erstatning af naturgas, der har oprindelse i eller eksporteres direkte eller indirekte fra Den Russiske Føderation, og de muligheder, der findes for at overvinde disse hindringer.
Toldmyndighederne og de nationale kompetente myndigheder bør desuden overvåge gennemførelsen af forbuddet mod import af russisk naturgas og de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning. De bør udveksle alle de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere, om importforbuddet og de dermed forbundne forpligtelser er overholdt, således at de kan vurdere potentielle risici for gashandelen og forsyningssikkerheden.
Kommissionen vurderer på grundlag af de modtagne oplysninger gennemførelsen af den foreslåede forordning og de fremskridt, der gøres med udfasningen af gas fra Den Russiske Føderation. Vurderingen skal offentliggøres i en årlig rapport.
1.4.
Forslaget/initiativet vedrører
en ny foranstaltning
en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning
en forlængelse af en eksisterende foranstaltning
en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning
1.5.
Begrundelse for forslaget/initiativet
1.5.1.
Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet
I betragtning af at de fleste medlemsstater og markedsdeltagere siden 2022 har afsluttet deres forsyningsforbindelser med Den Russiske Føderation, indebærer forslaget til denne forordning et forbud gældende fra den 1. januar 2026 mod import af gas i henhold til nye kontrakter, der er indgået efter den [17. juni 2025].
Senest den 1. marts 2026 bør medlemsstaterne udarbejde nationale diversificeringsplaner, der fastsætter præcise foranstaltninger og milepæle for et gradvist ophør med direkte eller indirekte import af gas fra Den Russiske Føderation.
Planerne skal hjælpe medlemsstaterne med at forberede sig på den fuldstændige udfasning af russisk gas i 2028 og give markedet tilstrækkelig tid til at foregribe de ændringer, der er forbundet hermed, uden risiko for gasforsyningssikkerheden eller en betydelig indvirkning på energipriserne.
1.5.2.
Merværdien af et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien af et EU-tiltag" forstås her merværdien af en indsats på EU-plan i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis
Begrundelse for en indsats på EU-plan (forudgående): Den russiske angrebskrig mod Ukraine har haft betydelige negative konsekvenser for Unionens økonomi. Konflikten har i alvorlig grad forstyrret de globale forsyningskæder, udløst store stigninger i energipriserne og forårsaget betydelige udsving på markederne. Som følge heraf er Unionens handelsforbindelser med Rusland blevet væsentligt forringet.
Forventet merværdi på EU-plan (efterfølgende): Som reaktion på Ruslands aggression mod Ukraine i februar 2022 og i overensstemmelse med Versailleserklæringen fra stats- og regeringscheferne iværksatte Kommissionen REPowerEU-planen i maj 2022. I perioden 2021-2023 lykkedes det Unionen at reducere importen af russisk gas med over 70 % fra 150 mia. m³ til 43 mia. m³, og energipriserne er faldet betydeligt fra toppunktet i 2022. På denne baggrund og i betragtning af, at yderligere betalinger på 15 mia. EUR om året for import af russisk gas bringer Unionens sikkerhed i fare, er det nødvendigt at træffe yderligere foranstaltninger for at bringe denne import til ophør, idet det anerkendes, at en fuldstændig udfasning af energiforsyningen fra Den Russiske Føderation skal være en gradvis proces under hensyntagen til forsyningssikkerheden og markedet.
1.5.3.
Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art
Energisektoren er blevet hårdt ramt, da Rusland har udnyttet Unionens afhængighed af landets energieksport som et middel til at udøve tvang og manipulation. Afhængigheden af importen af russisk energi har sat Unionen og dens medlemsstater i en sårbar situation med hensyn til forsyningsafbrydelser og prisudsving, som har haft vidtrækkende konsekvenser for hele økonomien. De høje energipriser har undergravet EU-industriens konkurrenceevne og har i sidste ende undermineret Unionens økonomiske stabilitet og vækstudsigter.
Rusland har tidligere truet EU's forsyningssikkerhed ved ensidigt at skære ned på gasstrømmene til Europa, således som det skete i 2006, 2009 og 2014, ligesom landet med fuldt overlæg reducerede gasstrømmene og lagerfyldningsniveauerne forud for den omfattende invasion af Ukraine i efteråret 2021 og afbrød gasforsyningerne i 2022.
Den Russiske Føderation og dens energiselskaber kan derfor ikke længere betragtes som pålidelige energihandelspartnere for Unionen.
Konsekvenserne af Ruslands udnyttelse af energi som våben rækker ud over energiforsyningssikkerheden og har i alvorlig grad skadet Unionens økonomi som helhed. Energipriserne var den vigtigste drivkraft bag inflationen, som på sit højeste nåede et niveau på over 10 % i 2022. Unionens energisystem har lidt under alvorlige konsekvenser, som har svækket detailmarkederne og de endelige forbrugere, da Unionens økonomi er afhængig af stabile og forudsigelige energiforsyninger.
Formålet med forslaget til forordning er derfor at bidrage effektivt til at afvikle Unionens afhængighed af import af gas og olie fra Den Russiske Føderation og eksponeringen for de betydelige risici for handelen og energisikkerheden, der følger heraf. Hvis der ikke gøres noget ved den resterende afhængighed, kan den gøre Unionen særlig sårbar over for Den Russiske Føderations potentielle uforudsigelige tvangsforanstaltninger.
1.5.4.
Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter
Forslaget til lovgivning er fuldt ud i overensstemmelse med den flerårige finansielle ramme (FFR), idet der tages fat på de negative konsekvenser af Ruslands ulovlige angrebskrig mod Ukraine, der har bragt krig tilbage til vores kontinent med ødelæggende konsekvenser for en række områder, herunder energisektoren. Dette forslag indeholder en række foranstaltninger, der er nødvendige for at tackle den øgede geopolitiske ustabilitet og de kriseomstændigheder, som vi har levet under i de seneste år.
Det er også i overensstemmelse med det åbenlyse behov, der er for at øge investeringerne betydeligt med det formål at fremme konkurrenceevnen på lang sigt. Fremskyndelse af Europas dobbelte omstilling giver Unionen mulighed for at genvinde sin førerposition i nøglesektorer gennem intelligente offentlige og private investeringer i strategiske sektorer, samtidig med at der opretholdes lige vilkår på det indre marked og dermed samhørighed. Dette er i lyset af den nuværende strategiske afhængighed og de demografiske ændringer også vigtigt for at sikre adgang til energi til en overkommelig pris.
EU-budgettet er det ultimative EU-redskab til at understøtte en fælles indsats på EU-plan, bevare det indre markeds integritet, sikre stordriftsfordele, effektivitet, konvergens, solidaritet og formidle det klare politisk budskab, at EU står sammen over for udfordringer. Af alle ovennævnte grunde passer denne lovgivningspakke perfekt ind i denne solide og veletablerede ramme.
1.5.5.
Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling
Den foreslåede forordning vil kræve budgetstøtte til ansættelse af yderligere personale i GD ENER til at overvåge, at den gennemføres korrekt (herunder potentielle tjenesterejser i udlandet). Det anslås, at der bør planlægges tre yderligere stillinger (kontraktansatte i ansættelseskategori IV) for på passende vis at kunne håndtere de overvågnings- og vurderingsopgaver, der foreslås i denne forordning. Det er vigtigt at tage høje for, at Kommissionens tjenestemænd potentielt vil skulle rejse til udlandet for at forklare og fremme budskaberne i den foreslåede forordning, samtidig med at det sikres, at den gennemføres korrekt. Finansieringen skal efter planen holdes inden for EU's nuværende budgetramme.
Desuden indeholder forslaget til forordning bestemmelser om støtte fra ACER til vurdering og overvågning af udfasningen af gas fra Den Russiske Føderation. ACER tildeles derfor yderligere opgaver, nemlig overvågning af russiske kontrakter og bistand til Kommissionen og de nationale myndigheder, hvortil ACER vil have brug for yderligere menneskelige ressourcer. Disse ressourcer kan dækkes ved at omfordele personale, der oprindeligt blev tildelt ACER med henblik på at varetage de opgaver, der blev pålagt agenturet ved forordningen om en markedskorrektionsmekanisme (jf. den arbejdsstyrkeundersøgelse, der blev foretaget med henblik på forslaget til Rådets forordning om indførelse af en markedskorrektionsmekanisme til beskyttelse af borgerne og økonomien mod uforholdsmæssigt høje priser (COM/2022/668 final)).
Eftersom overvågningen af, om importen af naturgas foregår på korrekt vis, sandsynligvis vil fortsætte efter 2027, og sandsynligheden for, at GD ENER vil være nødt til at behandle retssager, der opstår som følge af den foreslåede forordning, kan GD ENER overveje at anmode om yderligere menneskelige ressourcer, når den nye flerårige finansielle ramme er vedtaget.
1.6.
Varigheden af forslaget/initiativet og af dets finansielle virkninger
Begrænset varighed
i kraft fra 2025 til 2027
finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for forpligtelsesbevillinger og fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for betalingsbevillinger.
Ubegrænset varighed
iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ
derefter gennemførelse i fuldt omfang.
1.7.
Planlagt(e) budgetgennemførelsesmetode(r)
Direkte forvaltning ved Kommissionen
i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer
i forvaltningsorganerne
Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne
Indirekte forvaltning ved at overdrage budgetgennemførelsesopgaver til:
tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget
internationale organisationer og deres agenturer (angives nærmere)
Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond
de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71
offentligretlige organer
privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, i det omfang de har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier
privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier
organer eller personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er anført i den relevante basisretsakt
organer, der er etableret i en medlemsstat og undergivet lovgivningen i en medlemsstat eller EU-lovgivningen, og som i overensstemmelse med sektorspecifikke regler kan få overdraget gennemførelsen af EU-midler eller budgetgarantier, i det omfang de kontrolleres af offentligretlige organer eller af privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, og har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier i form af kontrolorganernes solidariske hæftelse eller ækvivalente finansielle garantier, som for hver foranstaltning kan begrænses til EU-støttens maksimale beløb.
Bemærkninger
2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1.
Bestemmelser om overvågning og rapportering
Den foreslåede foranstaltning fokuserer på politiske tiltag, overvågning og rapportering og omfatter ikke forvaltning af indtægter eller udgifter, men kun ansættelse af yderligere menneskelige ressourcer (kontraktansatte i ansættelseskategori IV).
2.2.
Forvaltnings- og kontrolsystem(er)
2.2.1.
Begrundelse for den/de foreslåede budgetgennemførelsesmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi
De udgifter, der svarer til disse kontrakter, vil blive forvaltet i overensstemmelse med de institutionelle procedurer.
2.2.2.
Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem
Kommissionen foretager grundig kontrol af forvaltningen af ansættelseskontrakter, og GD ENER overholder strenge etiske standarder. Lovgivningsforslaget medfører ikke opkrævning af indtægter og kræver ingen yderligere kontrolmekanisme.
2.2.3.
Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)
Den samlede risiko for fejl forventes at være meget lav og er allerede dækket af det eksisterende kontrolmiljø. Der forventes ikke at være behov for automatiske kontroller.
2.3.
Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
Lovgivningsforslaget indebærer ikke, at GD ENER skal opkræve indtægter. Der forventes at opstå udgifter til ansættelse af yderligere personale i perioden den 1. januar 2026-31. december 2027 foruden tjenesterejser i udlandet for de relevante tjenestemænd i Kommissionen. Potentielle anmodninger om yderligere menneskelige ressourcer efter 2027 vil afhænge af de budgetmidler, der er til rådighed i den nye flerårige finansielle ramme.
Risikoen for svig og uregelmæssigheder anses for at være meget lav og vil blive dækket af den eksisterende kontrol. GD ENER reviderede sin strategi for bekæmpelse af svig i overensstemmelse med OLAF's retningslinjer i 2020 og planlægger en efterfølgende ajourføring i 2026. Den lokale strategi omfatter relevante foranstaltninger til at sikre bevidstgørelse om forebyggelse af svig, særlige risikovurderingsforanstaltninger og et effektivt samarbejde med undersøgelsesorganer.
Den institutionelle ramme sikrer retten til adgang til oplysninger, lokaler og personale til eksterne (Den Europæiske Revisionsret) og interne revisorer (IAS).
3.
FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1.
Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet
Eksisterende budgetposter
I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne
|
Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme
|
Budgetpost
|
Udgiftens art
|
Bidrag
|
|
|
Udgiftsområde 2 — Samhørighed, resiliens og værdier
|
OB/IOB
|
fra EFTA-lande
|
fra kandidatlande og potentielle kandidatlande
|
fra andre tredjelande
|
andre formålsbestemte indtægter
|
|
|
06010102.01
|
OB
|
NEJ
|
NEJ
|
NEJ
|
NEJ
|
3.2.
Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne
3.2.1.
Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne
Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger
Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:
3.2.1.1.
Bevillinger fra vedtaget budget
i mio. EUR (tre decimaler)
|
Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme
|
Nummer
|
2
|
|
GD: ENER
|
År
|
År
|
År
|
År
|
I ALT FFR 2021-2027
|
|
|
2024
|
2025
|
2026
|
2027
|
|
|
Aktionsbevillinger
|
|
Budgetpost
|
Forpligtelser
|
(1a)
|
|
|
|
|
0,000
|
|
|
Betalinger
|
(2a)
|
|
|
|
|
0,000
|
|
Budgetpost
|
Forpligtelser
|
(1b)
|
|
|
|
|
0,000
|
|
|
Betalinger
|
(2b)
|
|
|
|
|
0,000
|
|
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer
|
|
Budgetpost 06010102.01
|
|
(3)
|
|
0,318
|
0,318
|
0,318
|
0,954
|
|
Bevillinger I ALT
til GD ENER
|
Forpligtelser
|
=1a+1b+3
|
0,000
|
0,318
|
0,318
|
0,318
|
0,954
|
|
|
Betalinger
|
=2a+2b+3
|
0,000
|
0,318
|
0,318
|
0,318
|
0,954
|
|
|
År
|
År
|
År
|
År
|
I ALT FFR 2021-2027
|
|
|
2024
|
2025
|
2026
|
2027
|
|
|
Aktionsbevillinger I ALT
|
Forpligtelser
|
(4)
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
|
Betalinger
|
(5)
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT
|
(6)
|
0,000
|
0,318
|
0,318
|
0,318
|
0,954
|
|
Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 2
|
Forpligtelser
|
=4+6
|
0,000
|
0,318
|
0,318
|
0,318
|
0,954
|
|
i den flerårige finansielle ramme
|
Betalinger
|
=5+6
|
0,000
|
0,318
|
0,318
|
0,318
|
0,954
|
|
|
|
|
|
År
|
År
|
År
|
År
|
I ALT FFR 2021-2027
|
|
|
|
|
|
2024
|
2025
|
2026
|
2027
|
|
|
• Aktionsbevillinger I ALT (alle aktionsrelaterede udgiftsområder)
|
Forpligtelser
|
(4)
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
|
Betalinger
|
(5)
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
• Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT (alle aktionsrelaterede udgiftsområder)
|
(6)
|
0,000
|
0,318
|
0,318
|
0,318
|
0,954
|
|
Bevillinger I ALT under udgiftsområde 1-6
|
Forpligtelser
|
=4+6
|
0,000
|
0,318
|
0,318
|
0,318
|
0,954
|
|
i den flerårige finansielle ramme
(referencebeløb)
|
Betalinger
|
=5+6
|
0,000
|
0,318
|
0,318
|
0,318
|
0,954
|
Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme
|
7
|
"Administrationsudgifter"
|
|
GD: <…….>
|
År
|
År
|
År
|
År
|
I ALT FFR 2021-2027
|
|
|
2024
|
2025
|
2026
|
2027
|
|
|
Menneskelige ressourcer
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
Andre administrationsudgifter
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
I ALT GD <…….>
|
Bevillinger
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
GD: <…….>
|
År
|
År
|
År
|
År
|
I ALT FFR 2021-2027
|
|
|
2024
|
2025
|
2026
|
2027
|
|
|
Menneskelige ressourcer
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
Andre administrationsudgifter
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
I ALT GD <…….>
|
Bevillinger
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme
|
(Forpligtelser i alt = betalinger i alt)
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
i mio. EUR (tre decimaler)
|
|
År
|
År
|
År
|
År
|
I ALT FFR 2021-2027
|
|
|
2024
|
2025
|
2026
|
2027
|
|
|
Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-7
|
Forpligtelser
|
0,000
|
0,318
|
0,318
|
0,318
|
0,954
|
|
i den flerårige finansielle ramme
|
Betalinger
|
0,000
|
0,318
|
0,318
|
0,318
|
0,954
|
|
|
År
|
År
|
År
|
År
|
I ALT FFR 2021-2027
|
|
|
2024
|
2025
|
2026
|
2027
|
|
|
Aktionsbevillinger I ALT
|
Forpligtelser
|
(4)
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
|
Betalinger
|
(5)
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT
|
(6)
|
0,000
|
0,318
|
0,318
|
0,318
|
0,954
|
|
Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 2
|
Forpligtelser
|
=4+6
|
0,000
|
0,318
|
0,318
|
0,318
|
0,954
|
|
i den flerårige finansielle ramme
|
Betalinger
|
=5+6
|
0,000
|
0,318
|
0,318
|
0,318
|
0,954
|
|
|
År
|
År
|
År
|
År
|
I ALT FFR 2021-2027
|
|
|
2024
|
2025
|
2026
|
2027
|
|
|
Aktionsbevillinger I ALT
|
Forpligtelser
|
(4)
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
|
Betalinger
|
(5)
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT
|
(6)
|
0,000
|
0,318
|
0,318
|
0,318
|
0,954
|
|
Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 2
|
Forpligtelser
|
=4+6
|
0,000
|
0,318
|
0,318
|
0,318
|
0,954
|
|
i den flerårige finansielle ramme
|
Betalinger
|
=5+6
|
0,000
|
0,318
|
0,318
|
0,318
|
0,954
|
|
|
|
|
|
År
|
År
|
År
|
År
|
I ALT FFR 2021-2027
|
|
|
|
|
|
2024
|
2025
|
2026
|
2027
|
|
|
• Aktionsbevillinger I ALT (alle aktionsrelaterede udgiftsområder)
|
Forpligtelser
|
(4)
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
|
Betalinger
|
(5)
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
• Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT (alle aktionsrelaterede udgiftsområder)
|
(6)
|
0,000
|
0,318
|
0,318
|
0,318
|
0,954
|
|
Bevillinger I ALT under udgiftsområde 1-6
|
Forpligtelser
|
=4+6
|
0,000
|
0,318
|
0,318
|
0,318
|
0,954
|
|
i den flerårige finansielle ramme (referencebeløb)
|
Betalinger
|
=5+6
|
0,000
|
0,318
|
0,318
|
0,318
|
0,954
|
Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme
|
7
|
"Administrationsudgifter"
|
i mio. EUR (tre decimaler)
|
GD: <…….>
|
År
|
År
|
År
|
År
|
I ALT FFR 2021-2027
|
|
|
2024
|
2025
|
2026
|
2027
|
|
|
Menneskelige ressourcer
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
Andre administrationsudgifter
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
I ALT GD <…….>
|
Bevillinger
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
GD: <…….>
|
År
|
År
|
År
|
År
|
I ALT FFR 2021-2027
|
|
|
2024
|
2025
|
2026
|
2027
|
|
|
Menneskelige ressourcer
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
Andre administrationsudgifter
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
I ALT GD <…….>
|
Bevillinger
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme
|
(Forpligtelser i alt = betalinger i alt)
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
i mio. EUR (tre decimaler)
|
|
År
|
År
|
År
|
År
|
I ALT FFR 2021-2027
|
|
|
2024
|
2025
|
2026
|
2027
|
|
|
Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-7
|
Forpligtelser
|
0,000
|
0,318
|
0,318
|
0,318
|
0,954
|
|
i den flerårige finansielle ramme
|
Betalinger
|
0,000
|
0,318
|
0,318
|
0,318
|
0,954
|
3.2.3.
Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger
Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:
3.2.3.1. Bevillinger fra vedtaget budget
|
VEDTAGNE BEVILLINGER
|
År
|
År
|
År
|
År
|
I ALT 2021-2027
|
|
|
2024
|
2025
|
2026
|
2027
|
|
|
UDGIFTSOMRÅDE 7
|
|
Menneskelige ressourcer
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
Andre administrationsudgifter
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 7
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
Uden for UDGIFTSOMRÅDE 7
|
|
Menneskelige ressourcer
|
0,000
|
0,303
|
0,303
|
0,303
|
0,909
|
|
Andre administrationsudgifter
|
0,000
|
0,015
|
0,015
|
0,015
|
0,015
|
|
Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 7
|
0,000
|
0,318
|
0,318
|
0,318
|
0,954
|
|
|
|
I ALT
|
0,000
|
0,318
|
0,318
|
0,318
|
0,954
|
3.2.3.3.
Bevillinger i alt
|
I ALT
VEDTAGNE BEVILLINGER + EKSTERNE FORMÅLSBESTEMTE INDTÆGTER
|
År
|
År
|
År
|
År
|
I ALT 2021-2027
|
|
|
2024
|
2025
|
2026
|
2027
|
|
|
UDGIFTSOMRÅDE 7
|
|
Menneskelige ressourcer
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
Andre administrationsudgifter
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 7
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
Uden for UDGIFTSOMRÅDE 7
|
|
Menneskelige ressourcer
|
0,000
|
0,303
|
0,303
|
0,303
|
0,909
|
|
Andre administrationsudgifter
|
0,000
|
0,015
|
0,015
|
0,015
|
0,045
|
|
Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 7
|
0,000
|
0,318
|
0,318
|
0,318
|
0,954
|
|
|
|
I ALT
|
0,000
|
0,318
|
0,318
|
0,318
|
0,954
|
Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som det ansvarlige generaldirektorat tildeles i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure og under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
3.2.4.
Anslået behov for menneskelige ressourcer
Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer
Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:
3.2.4.1.
Finansieret over vedtaget budget
Overslag angives i årsværk
|
VEDTAGNE BEVILLINGER
|
År
|
År
|
År
|
År
|
|
|
2024
|
2025
|
2026
|
2027
|
|
Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
|
|
20 01 02 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer)
|
0
|
0
|
0
|
0
|
|
20 01 02 03 (i EU-delegationerne)
|
0
|
0
|
0
|
0
|
|
01 01 01 01 (indirekte forskning)
|
0
|
0
|
0
|
0
|
|
01 01 01 11 (direkte forskning)
|
0
|
0
|
0
|
0
|
|
Andre budgetposter (angiv nærmere)
|
0
|
0
|
0
|
0
|
|
• Eksternt personale (i årsværk)
|
|
20 02 01 (KA og UNE under den samlede bevillingsramme)
|
0
|
0
|
0
|
0
|
|
20 02 03 (KA, LA, UNE og JMD i EU-delegationerne)
|
0
|
0
|
0
|
0
|
|
Budgetpost for administrativ støtte
[XX.01.YY.YY]
|
- i hovedsædet
|
0
|
0
|
0
|
0
|
|
|
– i EU-delegationerne
|
0
|
0
|
0
|
0
|
|
01 01 01 02 (KA og UNE – indirekte forskning)
|
0
|
0
|
0
|
0
|
|
01 01 01 12 (KA og UNE – direkte forskning)
|
0
|
0
|
0
|
0
|
|
Andre budgetposter (angiv nærmere) – Udgiftsområde 7
|
0
|
0
|
0
|
0
|
|
Andre budgetposter (06 01 01 02 01) – Uden for udgiftsområde 7
|
0
|
3
|
3
|
3
|
|
I ALT
|
0
|
3
|
3
|
3
|
3.2.4.3.
Samlet behov for menneskelige ressourcer
|
VEDTAGNE BEVILLINGER I ALT + EKSTERNE FORMÅLSBESTEMTE INDTÆGTER
|
År
|
År
|
År
|
År
|
|
|
2024
|
2025
|
2026
|
2027
|
|
Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
|
|
20 01 02 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer)
|
0
|
0
|
0
|
0
|
|
20 01 02 03 (i EU-delegationerne)
|
0
|
0
|
0
|
0
|
|
01 01 01 01 (indirekte forskning)
|
0
|
0
|
0
|
0
|
|
01 01 01 11 (direkte forskning)
|
0
|
0
|
0
|
0
|
|
Andre budgetposter (angiv nærmere)
|
0
|
0
|
0
|
0
|
|
• Eksternt personale (i årsværk)
|
|
20 02 01 (KA og UNE under den samlede bevillingsramme)
|
0
|
0
|
0
|
0
|
|
20 02 03 (KA, LA, UNE og JMD i EU-delegationerne)
|
0
|
0
|
0
|
0
|
|
Budgetpost for administrativ støtte
[XX.01.YY.YY]
|
- i hovedsædet
|
0
|
0
|
0
|
0
|
|
|
– i EU-delegationerne
|
0
|
0
|
0
|
0
|
|
01 01 01 02 (KA og UNE – indirekte forskning)
|
0
|
0
|
0
|
0
|
|
01 01 01 12 (KA og UNE – direkte forskning)
|
0
|
0
|
0
|
0
|
|
Andre budgetposter (angiv nærmere) – Udgiftsområde 7
|
0
|
0
|
0
|
0
|
|
Andre budgetposter (06010102) – Uden for udgiftsområde 7
|
0
|
3
|
3
|
3
|
|
I ALT
|
0
|
3
|
3
|
3
|
Personalebehov til gennemførelse af forslaget (i årsværk):
|
|
Skal dækkes af det nuværende personale i Kommissionens tjenestegrene
|
Ekstraordinært personalebehov*
|
|
|
|
Skal finansieres under udgiftsområde 7 eller Forskning
|
Skal finansieres over BA-posten
|
Skal finansieres af gebyrer
|
|
Stillinger i stillingsfortegnelsen
|
|
|
Ikke relevant
|
|
|
Eksternt personale (KA, SNE og V)
|
|
|
3 KA
|
|
Beskrivelse af opgaver, der skal udføres af:
|
Tjenestemænd og midlertidigt ansatte
|
/
|
|
Eksternt personale
|
Dette forslag til lovgivning er formuleret således, at det indeholder en række foranstaltninger, der kræver solid politisk viden og et betydeligt tidsforbrug. GD ENER lider på nuværende tidspunkt under begrænsninger i arbejdsstyrken, som, hvis den ikke forstærkes, kan påvirke de overvågnings- og sporingsopgaver, der følger af denne lovgivning. Ansøgeren skal have et solidt kendskab til, hvordan gas- og/eller oliemarkederne fungerer, og derudover have et godt kendskab til bestemmelserne om forsyningssikkerheds og reglerne om gas-/oliemarkederne. Da gennemsigtighed, overvågning og rapportering er grundpillerne i forslaget til retsakt, skal kandidaten i) sikre en gnidningsløs udveksling af oplysninger mellem de nationale toldmyndigheder, de nationale energimyndigheder og Kommissionen, ii) deltage i vurderingen af de nationale diversificeringsplaner, som medlemsstaterne har forelagt, efter den angivne tidsplan, hvis dette ikke kan lade sig gøre, bør kandidaten kunne støtte medlemsstaten i udarbejdelsen af et mere ambitiøst mål.
De yderligere stillinger bør besættes så hurtigt som muligt (senest fra den 1. januar 2026) og som minimum indtil den endelige frist for den fuldstændige udfasning af gasimporten fra Rusland, dvs. den 31. december 2027.
Eftersom overvågningen af, om importen af naturgas foregår på korrekt vis, sandsynligvis vil fortsætte efter 2027, og sandsynligheden for, at Kommissionen vil være nødt til at behandle retssager, der opstår som følge af den foreslåede forordning, kan Kommissionen overveje at anmode om yderligere menneskelige ressourcer, når den nye flerårige finansielle ramme er vedtaget.
|
3.2.5.
Oversigt over de anslåede virkninger for de digitale teknologirelaterede investeringer
Dette forslag indebærer ingen investeringer i forbindelse med digital teknologi.
|
Digitale bevillinger og IT-bevillinger I ALT
|
År
|
År
|
År
|
År
|
I ALT FFR 2021-2027
|
|
|
2024
|
2025
|
2026
|
2027
|
|
|
UDGIFTSOMRÅDE 7
|
|
IT-udgifter (organisationen/institutionen)
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 7
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
Uden for UDGIFTSOMRÅDE 7
|
|
Policy-IT-udgifter til operationelle programmer
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 7
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
|
|
I ALT
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
3.2.6.
Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
Forslaget/initiativet:
kan finansieres fuldt ud gennem omfordeling inden for det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme (FFR)
kræver anvendelse af den uudnyttede margen under det relevante udgiftsområde i FFR og/eller anvendelse af særlige instrumenter som fastlagt i FFR-forordningen
For at sikre en fuldstændig og korrekt gennemførelse af den foreslåede forordning anmoder GD ENER om yderligere tre fuldtidsækvivalenter (FTÆ'er) i form af "kontraktansatte i ansættelseskategori IV", som skal tiltræde så hurtigt som muligt (senest fra den 1. januar 2026) indtil den 31. december 2027.
Den budgetpost, der overvejes til dette formål, er POWER-CAENER (E.06010102.01), idet denne forordning er i fuld overensstemmelse med REPowerEU-målene.
Disse fuldtidsækvivalenter skal have kendskab til det politikrelaterede indhold med hensyn til gas- og oliemarkederne, og de vil få til opgave at vurdere, overvåge og rapportere om de aktiviteter, der følger af gennemførelsen af den pågældende forordning. Desuden bør denne budgetanmodning omfatte muligheden for at arrangere tjenesterejser for Kommissionens medarbejdere på forskellige niveauer til medlemsstaterne for at føre drøftelser med de nationale myndigheder og/eller virksomheder, der berøres af denne lovgivning.
Eftersom overvågningen af, om importen af naturgas foregår på korrekt vis, sandsynligvis vil fortsætte efter 2027, og sandsynligheden for, at Kommissionen vil være nødt til at behandle retssager, der opstår som følge af den foreslåede forordning, kan Kommissionen overveje at anmode om yderligere menneskelige ressourcer, når den nye flerårige finansielle ramme er vedtaget.
kræver en revision af FFR
3.2.7.
Bidrag fra tredjemand
Forslaget/initiativet:
indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand
indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:
Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
|
|
År
2024
|
År
2025
|
År
2026
|
År
2027
|
I alt
|
|
Angiv det organ, der deltager i samfinansieringen
|
|
|
|
|
|
|
Samfinansierede bevillinger I ALT
|
|
|
|
|
|
3.3.
Anslåede virkninger for indtægterne
Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne
Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:
for egne indtægter
for andre indtægter
Angiv, om indtægterne er formålsbestemte
i mio. EUR (tre decimaler)
|
Indtægtspost på budgettet:
|
Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår
|
Forslagets/initiativets virkninger
|
|
|
|
År 2024
|
År 2025
|
År 2026
|
År 2027
|
|
Artikel ………….
|
|
|
|
|
|
For formålsbestemte indtægter angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der berøres.
Andre bemærkninger (f.eks. om, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne).
4.
Digitale dimensioner
4.1.
Krav af digital relevans
|
Det vurderes, at forslaget til forordning kun i begrænset omfang indeholder krav af digital relevans. Der er faktisk tale om hovedaspekter af forslaget til retsakt.
For det første kræver Kommissionen, at medlemsstaterne forelægger deres nationale diversificeringsplaner for udfasning af russisk naturgas og olie ved hjælp af den fremlagte skabelon, og at de underretter den ved en formel e-mailudveksling, der er inspireret af den mekanisme, der anvendes i forbindelse med nødplanerne og de forebyggende handlingsplaner, der er fastsat i henhold til forordningen om forsyningssikkerhed. Når Kommissionen har modtaget planerne, vil den mundtligt underrette Gaskoordinationsgruppen herom og offentliggøre dem på Kommissionens websted.
For det andet forventes forslaget til forordning at skabe en effektiv ramme, der gør det muligt at fastslå den faktiske oprindelse af og eksportstedet for naturgas, der importeres til Unionen. Importører af naturgas bør derfor være forpligtet til at give toldmyndighederne alle de oplysninger, der er nødvendige for at fastslå oprindelsen af og eksportstedet for naturgas, der importeres til Unionen, og afgøre, om den importerede gas er omfattet af en undtagelse, der tillader import af naturgas fra Rusland. Toldmyndighederne bør samarbejde med de regulerende myndigheder og de kompetente myndigheder om at gennemføre bestemmelserne i denne forordning og udveksle de relevante oplysninger.
Eftersom de nationale diversificeringsplaner vil blive meddelt via formel e-mailudveksling, og da toldmyndighederne, de regulerende myndigheder og de kompetente myndigheder bør have de nødvendige værktøjer og databaser til at sikre, at der kan udveksles relevante oplysninger, forventer GD ENER ingen indvirkning på Kommissionens IT-landskab, eller at der bliver brug for et nyt investeringslån til Kommissionens IT-tjenester.
|
4.2.
Data
De eksisterende mangler med hensyn til oplysninger om russiske forsyningskontrakter underminerer Unionens evne til at evaluere gasforsyningssikkerheden. Forslaget til forordning indeholder derfor bestemmelser om en ny ramme for gennemsigtighed og overvågning, der kræver, at importører af naturgas af russisk oprindelse skal forelægge detaljerede kontraktlige oplysninger for Kommissionen og de nationale kompetente myndigheder. Disse oplysninger skal som minimum omfatte følgende: datoen for indgåelsen af gasforsyningskontrakten gasforsyningskontraktens varighed de kontraherede gasmængder, herunder alle opadgående eller nedadgående fleksibilitetsrettigheder identiteten af parterne i gasforsyningskontrakten, herunder registrerings- og identifikationsnummeret (EORI-nummeret) på den økonomiske aktør i EU, der køber gassen producenten af gassen og produktionslandet og det land, hvor gassen blev videreforarbejdet, hvis det er relevant for import af LNG den første afskibningshavn leveringspunkterne, herunder eventuel fleksibilitet med hensyn til leveringspunktet enhver ændring af gasforsyningskontrakten med angivelse af indholdet af og datoen for ændringen, bortset fra ændringer, der udelukkende vedrører gasprisen.
Dataene vil blive suppleret af medlemsstaternes nationale diversificeringsplaner.
Sammen med det styrkede samarbejde med toldmyndighederne og andre myndigheder, der deltager i overvågningen, og som kan anmode om mere detaljerede oplysninger, vil dette omfattende datasæt gøre det muligt for Kommissionen at vurdere Unionens eksponering for russisk gas og effektiviteten af udfasningsstrategierne.
|
4.3.
Digitale løsninger
|
Der findes ingen specifikke digitale løsninger for denne retsakt.
De oplysninger, der skal udveksles, er oplysningerne i de nationale diversificeringsplaner (mængder, kontraktoplysninger, partnere, leveringslogistik og betingelser undtagen prisoplysninger), som vil blive meddelt Kommissionen via formel e-mailudveksling og dermed til Gaskoordinationsgruppen, inden de offentliggøres på Kommissionens websted.
Hvad angår udvekslingen af oplysninger mellem toldmyndighederne, de regulerende myndigheder og de kompetente myndigheder bør disse have de nødvendige værktøjer og databaser til at sikre, at der kan udveksles relevante oplysninger mellem nationale myndigheder og myndighederne i forskellige medlemsstater, hvis det er nødvendigt.
Toldmyndighederne bør hver måned underrette de regulerende myndigheder, den nationale kompetente myndighed, ACER og Kommissionen om vigtige oplysninger vedrørende udviklingen i importen af russisk gas (såsom mængder, der importeres i henhold til lang- eller kortfristede kontrakter, indfødningspunkter eller kontraktpartnere).
|
4.4.
Vurdering af interoperabilitet
|
Importører af naturgas bør derfor være forpligtet til at give toldmyndighederne alle de oplysninger, der er nødvendige for at fastslå oprindelsen af og eksportstedet for naturgas, der importeres til Unionen. I lyset af kompleksiteten af de oplysninger, der skal udveksles, bør toldmyndighederne have ret til at anmode importørerne om detaljerede kontraktoplysninger, herunder hele forsyningskontrakter, eksklusive prisoplysninger, når dette er nødvendigt for at forstå konteksten for visse klausuler eller henvisninger til andre kontraktbestemmelser.
Toldmyndighederne skal samarbejde med de regulerende myndigheder og de kompetente myndigheder om at gennemføre bestemmelserne i forslaget til forordning og udveksle relevante oplysninger, navnlig i forbindelse med vurderingen af de undtagelser, der tillader import af russisk naturgas efter [den 1. januar 2026].
Toldmyndighederne, de regulerende myndigheder og de kompetente myndigheder bør have de nødvendige værktøjer og databaser til at sikre, at der kan udveksles relevante oplysninger mellem nationale myndigheder og myndigheder i forskellige medlemsstater, hvor det er nødvendigt. Toldmyndighederne bør hver måned underrette de regulerende myndigheder, den nationale kompetente myndighed, ACER og Kommissionen om vigtige oplysninger vedrørende udviklingen i importen af russisk gas (såsom mængder, der importeres i henhold til lang- eller kortfristede kontrakter, indfødningspunkter eller kontraktpartnere).
|
4.5. Foranstaltninger til støtte for digital gennemførelse
|
Det nuværende lovgivningsforslag bygger på eksisterende mekanismer for underretning, overvågning og rapportering: i forbindelse med diversificeringsplanerne underretter medlemsstaterne Kommissionen pr. e-mail, og Kommissionen aflægger rapport til Gaskoordinationsgruppen, inden planen gøres offentligt tilgængelig på dens websted. I tilfælde af udveksling med toldmyndighederne bygger lovgivningsproceduren på eksisterende mekanismer og databaser, der allerede er til rådighed for toldmyndighederne.
|
Bemærk: Hvis Kommissionens oprindelige forslag videreudvikles betydeligt under de lovgivningsmæssige forhandlinger, bør det overvejes at ajourføre de oplysninger, der er fastsat i oversigten over finansielle og digitale virkninger vedrørende finansielle og/eller digitale aspekter alt efter tilfældet, for at støtte forhandlingsprocessen og skabe klarhed for alle berørte parter.
BILAG
TIL OVERSIGTEN OVER FINANSIELLE OG DIGITALE VIRKNINGER
Forslagets/initiativets navn
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om udfasning af importen af russisk naturgas, forbedring af overvågningen af potentiel energiafhængighed og ændring af forordning (EU) 2017/1938
1.PERSONALEBEHOV OG PERSONALEOMKOSTNINGER
2.ANDRE ADMINISTRATIONSUDGIFTER
3.ADMINISTRATIVE OMKOSTNINGER I ALT
4.ANVENDTE METODER TIL BEREGNING AF OMKOSTNINGSOVERSLAG
4.1.Menneskelige ressourcer
4.2.Andre administrationsudgifter
1.Personaleomkostninger
Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer
Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:
1.1. Finansieret over vedtaget budget
1.1.1 GD ENER
i mio. EUR (tre decimaler)
|
UDGIFTSOMRÅDE 7
|
2024
|
2025
|
2026
|
2027
|
I ALT 2021-2027
|
|
i den flerårige finansielle ramme
|
FTÆ
|
Bevillinger
|
FTÆ
|
Bevillinger
|
FTÆ
|
Bevillinger
|
FTÆ
|
Bevillinger
|
FTÆ
|
Bevillinger
|
|
Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
|
|
20 01 02 01 – i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer
|
AD
|
|
0,000
|
|
0,000
|
|
0,000
|
|
0,000
|
0
|
0,000
|
|
|
AST
|
|
0,000
|
|
0,000
|
|
0,000
|
|
0,000
|
0
|
0,000
|
|
20 01 02 03 – Unionens delegationer
|
AD
|
|
0,000
|
|
0,000
|
|
0,000
|
|
0,000
|
0
|
0,000
|
|
|
AST
|
|
0,000
|
|
0,000
|
|
0,000
|
|
0,000
|
0
|
0,000
|
|
Eksternt personale
|
|
20 02 01 og 20 02 02 – Eksternt personale – i hovedsædet og Kommissionens repræsentationskontorer
|
KA
|
|
0,000
|
0
|
0,000
|
|
0,000
|
|
0,000
|
0
|
0,000
|
|
|
UNE
|
|
0,000
|
|
0,000
|
|
0,000
|
|
0,000
|
0
|
0,000
|
|
20 02 03 – Eksternt personale – Unionens delegationer
|
KA
|
|
0,000
|
|
0,000
|
|
0,000
|
|
0,000
|
0
|
0,000
|
|
|
LA
|
|
|
|
|
|
|
|
|
0
|
0,000
|
|
|
UNE
|
|
0,000
|
|
0,000
|
|
0,000
|
|
0,000
|
0
|
0,000
|
|
|
JMD
|
|
|
|
|
|
|
|
|
0
|
0,000
|
|
Andre budgetposter relateret til menneskelige ressourcer (skal angives)
|
KA
|
|
0,000
|
|
0,000
|
|
0,000
|
|
0,000
|
0
|
0,000
|
|
|
UNE
|
|
0,000
|
|
0,000
|
|
0,000
|
|
0,000
|
0
|
0,000
|
|
Subtotal menneskelige ressourcer — UDGIFTSOMRÅDE 7
|
0
|
0,000
|
0
|
0,000
|
0
|
0,000
|
|
0,000
|
|
0,000
|
|
uden for UDGIFTSOMRÅDE 7
|
2024
|
2025
|
2026
|
2027
|
I ALT 2021-2027
|
|
i den flerårige finansielle ramme
|
FTÆ
|
Bevillinger
|
FTÆ
|
Bevillinger
|
FTÆ
|
Bevillinger
|
FTÆ
|
Bevillinger
|
FTÆ
|
Bevillinger
|
|
Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
|
|
01 01 01 01 (indirekte forskning)
|
AD
|
|
0,000
|
|
0,000
|
|
0,000
|
|
0,000
|
0
|
0,000
|
|
|
AST
|
|
0,000
|
|
0,000
|
|
0,000
|
|
0,000
|
0
|
0,000
|
|
01 01 01 11 (direkte forskning)
|
AD
|
|
0,000
|
|
0,000
|
|
0,000
|
|
0,000
|
0
|
0,000
|
|
|
AST
|
|
0,000
|
|
0,000
|
|
0,000
|
|
0,000
|
0
|
0,000
|
|
Andet (angiv nærmere)
|
AD
|
|
0,000
|
|
0,000
|
|
0,000
|
|
0,000
|
0
|
0,000
|
|
|
AST
|
|
0,000
|
|
0,000
|
|
0,000
|
|
0,000
|
0
|
0,000
|
|
Eksternt personale
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Eksternt personale finansieret over aktionsbevillinger
|
- i hovedsædet
|
KA
|
|
0,000
|
3
|
0,303
|
3
|
0,303
|
3
|
0,303
|
3
|
0,909
|
|
|
|
UNE
|
|
0,000
|
|
0,000
|
|
0,000
|
|
0,000
|
0
|
0,000
|
|
|
- i Unionens delegationer
|
KA
|
|
0,000
|
|
0,000
|
|
0,000
|
|
0,000
|
0
|
0,000
|
|
|
|
LA
|
|
|
|
|
|
|
|
|
0
|
0,000
|
|
|
|
UNE
|
|
0,000
|
|
0,000
|
|
0,000
|
|
0,000
|
0
|
0,000
|
|
|
|
JMD
|
|
|
|
|
|
|
|
|
0
|
0,000
|
|
01 01 01 02 (indirekte forskning)
|
KA
|
|
0,000
|
|
0,000
|
|
0,000
|
|
0,000
|
0
|
0,000
|
|
|
UNE
|
|
0,000
|
|
0,000
|
|
0,000
|
|
0,000
|
0
|
0,000
|
|
01 01 01 12 (direkte forskning)
|
KA
|
|
0,000
|
|
0,000
|
|
0,000
|
|
0,000
|
0
|
0,000
|
|
|
UNE
|
|
0,000
|
|
0,000
|
|
0,000
|
|
0,000
|
0
|
0,000
|
|
Andre budgetposter relateret til menneskelige ressourcer (skal angives)
|
KA
|
|
0,000
|
|
0,000
|
|
0,000
|
|
0,000
|
0
|
0,000
|
|
|
UNE
|
|
0,000
|
|
0,000
|
|
0,000
|
|
0,000
|
0
|
0,000
|
|
Subtotal menneskelige ressourcer – Uden for UDGIFTSOMRÅDE 7
|
0
|
0,000
|
3
|
0,303
|
3
|
0,303
|
3
|
0,303
|
3
|
0,909
|
|
Menneskelige ressourcer i alt (alle FFR-udgiftsområder)
|
0
|
0,000
|
3
|
0,303
|
3
|
0,303
|
3
|
0,303
|
3
|
0,909
|
2.Andre administrationsudgifter
Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger
Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:
2.1. Finansieret over vedtaget budget
2.1.1 GD ENER
i mio. EUR (tre decimaler)
|
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme
|
2024
|
2025
|
2026
|
2027
|
I ALT
2021-2027
|
|
I hovedsædet eller inden for EU's område:
|
|
20 02 06 01 – Udgifter til tjenesterejser og repræsentation
|
|
|
|
|
0,000
|
|
20 02 06 02 – Udgifter til konferencer og møder
|
|
|
|
|
0,000
|
|
20 02 06 03 – Udvalg
|
|
|
|
|
0,000
|
|
20 02 06 04 — Undersøgelser og konsultationer
|
|
|
|
|
0,000
|
|
20 04 – IT-udgifter (institutionelle)
|
|
|
|
|
0,000
|
|
Andre budgetposter ikke relateret til menneskelige ressourcer (angives hvis relevant)
|
|
|
|
|
0,000
|
|
I Unionens delegationer
|
|
20 02 07 01 – Tjenesterejser, konferencer og repræsentation
|
|
|
|
|
0,000
|
|
20 02 07 02 – Efteruddannelse
|
|
|
|
|
0,000
|
|
20 03 05 – Infrastruktur og logistik
|
|
|
|
|
0,000
|
|
Andre budgetposter ikke relateret til menneskelige ressourcer (angives hvis relevant)
|
|
|
|
|
0,000
|
|
Subtotal andre – UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
i mio. EUR (tre decimaler)
|
uden for UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme
|
2024
|
2025
|
2026
|
2027
|
I ALT
2021-2027
|
|
Udgifter til teknisk og administrativ bistand (omfatter ikke eksternt personale) finansieret over aktionsbevillinger (tidligere BA-poster):
|
|
|
|
|
|
|
- i hovedsædet
|
|
|
|
|
0,000
|
|
- i Unionens delegationer
|
|
|
|
|
0,000
|
|
Andre forskningsrelaterede administrationsudgifter
|
|
|
|
|
0,000
|
|
Policy-IT-udgifter til operationelle programmer
|
|
|
|
|
0,000
|
|
Institutionelle IT-udgifter til operationelle programmer
|
|
|
|
|
0,000
|
|
Andre budgetposter ikke relateret til menneskelige ressourcer (06010102)
|
|
0,015
|
0,015
|
0,015
|
0,045
|
|
Subtotal andre – Uden for UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme
|
0,000
|
0,015
|
0,015
|
0,015
|
0,045
|
|
Andre administrative udgifter i alt (alle FFR-udgiftsområder)
|
0,000
|
0,015
|
0,015
|
0,015
|
0,045
|
2.2.3. I alt
|
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme
|
2024
|
2025
|
2026
|
2027
|
I ALT
2021-2027
|
|
I hovedsædet eller inden for EU's område:
|
|
20 02 06 01 – Udgifter til tjenesterejser og repræsentation
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
20 02 06 02 – Udgifter til konferencer og møder
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
20 02 06 03 – Udvalg
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
20 02 06 04 — Undersøgelser og konsultationer
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
20 04 – IT-udgifter (institutionelle)
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
Andre budgetposter ikke relateret til menneskelige ressourcer (angives hvis relevant)
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
I Unionens delegationer
|
|
20 02 07 01 – Tjenesterejser, konferencer og repræsentation
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
20 02 07 02 – Efteruddannelse
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
20 03 05 – Infrastruktur og logistik
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
Andre budgetposter ikke relateret til menneskelige ressourcer (angives hvis relevant)
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
Subtotal andre – UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
uden for UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme
|
2024
|
2025
|
2026
|
2027
|
I ALT
2021-2027
|
|
Udgifter til teknisk og administrativ bistand (omfatter ikke eksternt personale) finansieret over aktionsbevillinger (tidligere BA-poster):
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
- i hovedsædet
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
- i Unionens delegationer
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
Andre forskningsrelaterede administrationsudgifter
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
Policy-IT-udgifter til operationelle programmer
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
Institutionelle IT-udgifter til operationelle programmer
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
Andre budgetposter ikke relateret til menneskelige ressourcer (06010102)
|
0,000
|
0,015
|
0,015
|
0,015
|
0,045
|
|
Subtotal andre – Uden for UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme
|
0,000
|
0,015
|
0,015
|
0,015
|
0,045
|
|
Andre administrative udgifter i alt (alle FFR-udgiftsområder)
|
0,000
|
0,015
|
0,015
|
0,015
|
0,045
|
3.Administrative omkostninger i alt (alle udgiftsområder i FFR)
3.1. Bevillinger fra vedtaget budget
3.1.1. GD ENER
i mio. EUR (tre decimaler)
|
Resumé
|
2024
|
2025
|
2026
|
2027
|
I ALT
2021-2027
|
|
Udgiftsområde 7 – Menneskelige ressourcer
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
Udgiftsområde 7 – Andre administrationsudgifter
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
Subtotal udgiftsområde 7
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
Uden for udgiftsområde 7 – Menneskelige ressourcer
|
0,000
|
0,303
|
0,303
|
0,303
|
0,909
|
|
Uden for udgiftsområde 7 – Andre administrationsudgifter
|
0,000
|
0,015
|
0,015
|
0,015
|
0,045
|
|
Subtotal andre udgiftsområder
|
0,000
|
0,318
|
0,318
|
0,318
|
0,954
|
|
UDGIFTSOMRÅDE 7 og Uden for UDGIFTSOMRÅDE 7 I ALT
|
0,000
|
0,318
|
0,318
|
0,318
|
0,954
|
1.3. I ALT
|
Resumé
|
2024
|
2025
|
2026
|
2027
|
I ALT
2021-2027
|
|
Udgiftsområde 7 – Menneskelige ressourcer
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
Udgiftsområde 7 – Andre administrationsudgifter
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
Subtotal udgiftsområde 7
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
|
Uden for udgiftsområde 7 – Menneskelige ressourcer
|
0,000
|
0,303
|
0,303
|
0,303
|
0,909
|
|
Uden for udgiftsområde 7 – Andre administrationsudgifter
|
0,000
|
0,015
|
0,015
|
0,015
|
0,045
|
|
Subtotal andre udgiftsområder
|
0,000
|
0,318
|
0,318
|
0,318
|
0,954
|
|
UDGIFTSOMRÅDE 7 og Uden for UDGIFTSOMRÅDE 7 I ALT
|
0,000
|
0,318
|
0,318
|
0,318
|
0,954
|
4.Anvendte metoder til beregning af omkostningsoverslag
4.1.Menneskelige ressourcer
Denne del beskriver beregningsmetoden til vurdering af de menneskelige ressourcer, der anses for at være nødvendige (forventet arbejdsbyrde, herunder særlige job (Sysper 2 work profiles), personalekategorier og de tilsvarende gennemsnitlige omkostninger)
Personalebehov til gennemførelse af forslaget (i årsværk):
|
|
Internt omrokerede
|
Ekstraordinært personalebehov
|
|
|
I de implementerende GD'er*
|
Undtagelsesvis fra Kommissionens omfordelingspulje efter orientering fra Administrationsrådet**
|
Skal finansieres under udgiftsområde 7/*** / Forskning
|
Skal finansieres over BA-posten
|
Skal finansieres af gebyrer
|
|
Stillinger i stillingsfortegnelsen
|
|
|
|
Ikke relevant
|
|
|
Eksternt personale (KA, SNE og V)
|
|
|
|
3 KA i ansættelseskategori IV
Skal finansieres over budgetpost 06010102
|
|
|
Uden for UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme
|
|
□ Kun stillinger finansieret over forskningsbudgettet
|
|
Eksternt personale
Dette forslag til forordning er formuleret således, at det indeholder en række foranstaltninger, der kræver solid politisk viden og et betydeligt tidsforbrug. GD ENER lider på nuværende tidspunkt under begrænsninger i arbejdsstyrken, som, hvis den ikke forstærkes, kan påvirke de overvågnings- og sporingsopgaver, der følger af denne lovgivning. Ansøgeren skal have et solidt kendskab til, hvordan gas- og/eller oliemarkederne fungerer, og derudover have et godt kendskab til bestemmelserne om forsyningssikkerheds og reglerne om gas-/oliemarkederne. Da gennemsigtighed, overvågning og rapportering er grundpillerne i forslaget til retsakt, skal kandidaten i) sikre en gnidningsløs udveksling af oplysninger mellem de nationale toldmyndigheder, de nationale energimyndigheder og Kommissionen, ii) deltage i vurderingen af de nationale diversificeringsplaner, som medlemsstaterne har forelagt, efter den angivne tidsplan, hvis dette ikke kan lade sig gøre, bør kandidaten kunne støtte medlemsstaten i udarbejdelsen af et mere ambitiøst mål.
De yderligere stillinger bør besættes så hurtigt som muligt (senest fra den 1. januar 2026) og som minimum indtil den endelige frist for den fuldstændige udfasning af gasimporten fra Rusland, dvs. den 31. december 2027.
Eftersom overvågningen af, om importen af naturgas foregår på korrekt vis, sandsynligvis vil fortsætte efter 2027, og sandsynligheden for, at Kommissionen vil være nødt til at behandle retssager, der opstår som følge af den foreslåede forordning, kan Kommissionen overveje at anmode om yderligere menneskelige ressourcer, når den nye flerårige finansielle ramme er vedtaget.
|
4.2.Andre administrationsudgifter
|
UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme
|
|
|
|
Uden for UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme
|
|
En del af det budget, der anmodes om, bør dække eventuelle tjenesterejser, der foretages med henblik på gennemførelsen af dette lovgivningsforslag. Kommissionens medarbejdere kan blive bedt om at foretage tjenesterejser til udlandet for at promovere og forklare de foranstaltninger, der foreslås i forordningen, og for at drøfte dem med EU-medlemsstaternes regulerende myndigheder for at sikre en gnidningsløs og hurtig gennemførelse af den pågældende forordning.
GD ENER anmoder om et budget på 15 000 EUR om året, hvilket svarer til 5 000 EUR pr. FTÆ, svarende til fem tjenesterejser til EU's medlemsstater.
|