EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 16.7.2025

COM(2025) 565 final

2025/0240(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om oprettelse af Den Europæiske Fond for Økonomisk, Social og Territorial Samhørighed, Landbrug, Landdistrikter, Fiskeri, det Maritime Område, Velstand og Sikkerhed for perioden 2028-2034 og om ændring af forordning (EU) 2023/955 og forordning (EU, Euratom) 2024/2509

{SWD(2025) 565 final}

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

I de seneste år har EU-fondene gennem forhåndstildelterammebeløb til de enkelte lande i afgørende grad støttet opfyldelsen af centrale EU-mål og EU's fælles politikker – fra økonomisk, territorial og social samhørighed til sikring af en rimelig levestandard for landbrugsbefolkningen, adgang til fødevarer til overkommelige priser, støtte til den fælles fiskeripolitik eller oprettelse af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. I øjeblikket bliver midlerne overvejende forhåndstildelt til medlemsstaterne gennem en række fonde. De store udfordringer, som Unionen står over for, kræver imidlertid overvejelser om, hvordan fondene bedst udformes, så de fælles prioriteter kan opfyldes.

Fødevaresikkerhed og naturbeskyttelse understøtter samtidig livskvaliteten i Europa, og den fælles landbrugspolitik sikrer, at 450 millioner europæere har adgang til sikre og varierede fødevarer af høj kvalitet til overkommelige priser, samtidig med at landbrugspolitikken bidrager til at bevare dynamiske landdistrikter og sikre betydelige fremskridt inden for bæredygtighed. De langsigtede risici for fødevaresikkerheden og virkningerne af klimaforandringerne og miljøforringelse sætter dog landbrugssektoren under et stigende pres. Landbrugere, fiskere samt land- og kystdistrikter påvirkes også i stigende grad af unfair global konkurrence, højere energipriser, mangel på yngre landbrugere og fiskere og vanskeligheder med at få adgang til kapital. For eksempel er landbrugsindkomsten pr. arbejdstager, på trods af den betydelige støtte fra den fælles landbrugspolitik, fortsat svingende og ligger betydeligt under gennemsnitslønnen i EU's økonomi (60 % i 2023).

Krig, usikkerhed, fattigdom og manglende muligheder har øget migrationsstrømmene, og brugen af migration som våben ved EU's grænser har tydeliggjort nye former for trusler. Samtidig udgør det globale politiske og økonomiske landskab udfordringer af hidtil uset omfang, idet krigen stadig raser på det europæiske kontinent og i vores naboområder.

Selv om ovennævnte kun er nogle få eksempler på de mange udfordringer, som Unionen står over for, påviser de tydeligt behovet for at forbedre udformningen af EU's støtte, så Unionens fælles prioriteter og politikker opfyldes bedst muligt, og det sikres, at EU-budgettet fortsat spiller en central rolle i at støtte retfærdig og inkluderende vækst, bæredygtig økonomisk konvergens, retfærdighed mellem generationerne og sikkerhed. I den forbindelse opfordrer Kommissionen i sine politiske retningslinjer for 2024-2029 til en styrket og moderniseret samhørigheds- og vækstpolitik, der skal mindske de økonomiske, sociale og territoriale forskelle, støtte beskæftigelsen og styrke Unionens konkurrenceevne. Midtvejsevalueringen af samhørighedspolitikken har allerede medført en øget fleksibilitet og skal sikre incitamenter, så investeringerne rettes mod de nye udfordringer, samtidig med at det centrale fokus på at mindske de regionale forskelle fastholdes. Kommissionen opfordrer også til at sikre, at fiskerisektoren forbliver bæredygtig, konkurrencedygtig og modstandsdygtig, og til at opretholde lige vilkår for den europæiske fiskerikæde. Kommissionen giver desuden tilsagn om, at der med den europæiske havpagt vil blive sat fokus på at sætte skub i den blå økonomi og sikre en god forvaltning af og bæredygtighed i vores have i alle dimensioner. Kommissionen opfordrer også til, at den fælles landbrugspolitik gøres mere målrettet med den rette balance mellem incitamenter, investeringer og regulering, så det sikres, at landbrugerne har en rimelig og tilstrækkelig indkomst. Mere generelt giver Kommissionen ligeledes tilsagn om at støtte foranstaltninger til at styrke Europas forsvar og sikkerhed og håndtere migration, herunder effektiv beskyttelse af EU's ydre grænser, samt beredskab og bekæmpelse af klimaforandringer. Ved forskellige lejligheder har EU's stats- og regeringschefer opfordret til at øge modstandsdygtigheden i EU's landbrug for at bevare fødevaresikkerheden på lang sigt, værdien af dynamiske landdistrikter og den fælles landbrugspolitiks afgørende rolle i denne henseende. Desuden har de påpeget behovet for at sikre en stabil og forudsigelig politisk ramme, herunder for at støtte landbrugerne i håndteringen af miljø- og klimaudfordringerne.

I Kommissionens meddelelse af 19. februar 2025 med titlen "En vision for landbrug og fødevarer" 6 fastlægges en række generelle principper for den fælles landbrugspolitik efter 2027. Principperne omhandler en fælles landbrugspolitik, der bygger på målsætninger og målrettede krav, øget ansvar og ansvarlighed for medlemsstaterne for, hvordan de opfylder de politiske målsætninger for den fælles landbrugspolitik og sikrer den fælles landbrugspolitiks afgørende rolle i at støtte og stabilisere landbrugernes indkomst og tiltrække en kommende generation af landbrugere, en enklere og mere målrettet politik med en klarere balance mellem incitamenter og obligatoriske krav, større fleksibilitet for landbrugerne og et skift fra betingelser til incitamenter.

I et mere generelt perspektiv giver den flerårige finansielle ramme for 2028-2034 mulighed for at udforme et mere politikorienteret, enklere, mere virkningsfuldt og mere fleksibelt budget, der kan hjælpe medlemsstaterne og deres regioner med at håndtere prioriteter og udfordringer på den mest effektive, inkluderende og virkningsfulde måde, samtidig med at alle erfaringerne, der er gjort under de nuværende programmer, inddrages. I Kommissionens meddelelse "Vejen til den næste flerårige finansielle ramme", der blev offentliggjort den 11. februar 2025, blev det i den forbindelse understreget, at "[der skal] tages fat på de eksisterende vanskeligheder og svagheder og den eksisterende manglende fleksibilitet, og effekten af hver eneste udbetalte euro skal maksimeres", samtidig med at evnen til at tilpasse budgettet som reaktion på en virkelighed i forandring skal sikres. 

Dette forslag til forordning har til formål at imødegå de nævnte forskellige udfordringer ved at:

·sikre bedre sammenhæng mellem EU's prioriteter og nationale og regionale foranstaltninger

·opnå forenkling og mere valuta for pengene ved at opbygge et enklere og mere effektivt leveringssystem

·tage hånd om de nye politiske prioriteter ved at lette omfordelingen af ressourcer for at imødekomme nye behov og uforudsete kriser uden at bringe opfyldelsen af de langsigtede mål i fare.

For at opfylde de nævnte målsætninger foreskriver dette initiativ, at de forhåndstildelte rammebeløb til de enkelte lande grupperes under en fond med henblik på følgende:

·at forenkle den nuværende ramme – at gå fra næsten 540 programmer til 27 nationale og regionale partnerskabsplaner og én Interregplan med et bredt støtteberettigelsesområde og ét fælles regelsæt vil reducere de administrative omkostninger på alle niveauer, samtidig med at det letter adgangen til finansiering for EU's virksomheder, herunder SMV'er, lokale myndigheder og projektansvarlige, og fastholder fokus på at mindske de regionale forskelle. For landbrugssektoren vil dette være en videreudvikling baseret på den seneste reform, som allerede og for første gang bygger på strategiske nationale planer og resultater. Ligeledes sikrer den nye ramme sammenhæng ved at samle interventionerne under den fælles landbrugspolitik under én samlet paraply, hvor den nuværende struktur omfatter to fonde. En sådan tilpasning giver yderligere fleksibilitet og forenkling

·at tilvejebringe en mere integreret programmeringsproces, der muliggør en mere differentieret og kvalitativ tilgang til at opfylde EU's prioriteter, og som er skræddersyet til de enkelte medlemsstaters nationale og regionale udfordringer og dermed bevæger sig væk fra en standardtilgang. Integreret programmering vil også muliggøre stærkere synergier mellem politikområder, f.eks. for at give medlemsstaterne mulighed for at finde mere sammenhængende løsninger på de udfordringer, som landdistrikter og kystområder oplever, og synergier med andre EU-udgiftsprogrammer (f.eks. Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne eller Connecting Europe-faciliteten). På den måde vil fonden også sikre fortsat støtte til dem, der har mest brug for den, herunder de mindst udviklede regioner og landbrugere med størst behov, med et stærkt fokus på generationsskifte

·at sørge for, at EU-budgettet understøtter gode resultater ved at opsætte de nødvendige målsætninger for medlemsstaterne og regionerne for at medvirke til en ambitiøs reformdagsorden, som vil være til gavn for Unionen som helhed, og ved at styre udgifterne derhen, hvor de har størst betydning og kan skabe den største EU-merværdi – især ved at tilskynde medlemsstater og regioner til at udvælge flere projekter med høj EU-merværdi end i dag, herunder grænseoverskridende og flerlandeprojekter (især vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse, IPCEI). Der skal sikres sammenhæng på tværs af alle områder med bedre politisk planlægning på alle niveauer og en mere effektiv tildeling af EU-midler, hvor midlerne skaber de bedste resultater, samt ved at fremme stærkere synergier mellem politikker

·at fremme ejerskab på alle niveauer, med styring på flere niveauer og en stærk regional dimension, baseret på delt forvaltning og partnerskabsprincippet, der sikrer, at støtten fokuseres på behovene i de enkelte medlemsstater, regioner og sektorer, samt kontinuitet og forudsigelighed for forvaltningsmyndigheder og støttemodtagere

·at muliggøre hurtigere og bedre valuta for pengene ved at knytte tildelingen af midler til medlemsstaterne til de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af foranstaltninger, frem for godtgørelse af støtteberettigede omkostninger

·at indføre stærke garantier for at sikre overholdelse af retsstatsprincippet og en effektiv anvendelse af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder under hele gennemførelsen

·at tilskynde til større fleksibilitet og tilpasningsevne med en gradvis tildeling af midler i hele programmeringsperioden, enklere revision af planerne og en reserve på EU-plan (EU-faciliteten), der giver yderligere mulighed for at tilpasse indsatsen til nye prioriteter og kriser.

En EU-facilitet skal supplere gennemførelsen på nationalt og regionalt plan. EU-faciliteten skal støtte tværnationale og innovative projekter med høj EU-merværdi, som kræver yderligere koordinering på EU-plan. Under EU-faciliteten skal der også ydes teknisk støtte til medlemsstaterne med henblik på en effektiv gennemførelse af de nationale og regionale partnerskabsplaner. Desuden skal faciliteten udgøre en hjælp til medlemsstaterne til hurtigt at imødekomme presserende og specifikke behov som reaktion i krisesituationer, såsom større nationale eller regionale naturkatastrofer, og fremme reparation og genopretning med henblik på at øge modstandsdygtigheden efter en krise. I EU-facilitetens opbygning skal der også tages højde for usikkerheden ved at give Unionen yderligere råderum til tilpasning til nye prioriteter på EU-plan, som kræver en koordineret indsats.

Dette forslag ledsages af forslagene til sektorspecifikke forordninger, som fastsætter specifikke betingelser for ydelse af EU-støtte på de politikområder, der er omfattet af planerne. Denne EU-støtte vil blive ydet under fonden i overensstemmelse med reglerne for denne fond, som foreslået i denne forordning.

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Fonden skal bidrage til en bedre udnyttelse af synergierne mellem de politikker, der er omfattet af dette initiativs anvendelsesområde, og dermed støtte gennemførelsen heraf. Ved eksempelvis at samle samhørighedspolitikken, den fælles landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik under én programmeringstilgang får medlemsstaterne en bredere værktøjskasse til at håndtere de udfordringer, som landbrugere og lokalsamfund i landdistrikter og kystområder står over for (f.eks. infrastrukturudvikling, tjenesteydelser, digitalisering, adgang til vand- og energiinfrastruktur, kompetenceudvikling, generationsskifte). Ved at samle migration og samhørighed under samme programmeringstilgang vil medlemsstaterne og regionerne ligeledes være bedre rustet til at integrere migranter på arbejdsmarkedet og samtidig beskytte grænserne.

En forenklet ramme for forhåndstildelte rammebeløb til de enkelte lande vil gøre det lettere at udnytte synergier med andre EU-budgetprogrammer, idet styringsmekanismen sikrer en sammenhængende programmering uden overlap. Særligt relevante er synergierne med InvestEU-instrumentet under Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne, Connecting Europe-faciliteten, Erasmus+-programmet, programmet for det indre marked, told og samarbejde mellem nationale myndigheder (SMP+) samt Fonden for Et Globalt Europa.

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Fonden støtter og skaber dermed øget sammenhæng med andre EU-politikker, såsom:

·Kommissionens meddelelse om gennemførelse og forenkling "Et enklere og hurtigere Europa" 1 , som omhandler en ny indsats for at fremskynde, forenkle og forbedre EU's politikker og love, gøre reglerne klarere og lettere at forstå samt hurtigere at gennemføre.

·Konkurrenceevnekompasset for EU 2 , som omhandler horisontale katalysatorer såsom fjernelse af hindringer for det indre marked, uddybning af kapitalmarkederne gennem gennemførelse af reformer, der understøtter opsparings- og investeringsunionen, samt forenkling af de lovgivningsmæssige rammer gennem et omlagt EU-budget. En forenklet ramme for forhåndstildelte rammebeløb til de enkelte lande vil i den forbindelse gøre det muligt bedre at udnytte synergier med andre instrumenter under EU-budgettet, herunder Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne og Horisont Europa.

·Aftalen om ren industri 3 , som opstiller en fælles køreplan for konkurrenceevne og dekarbonisering og peger på den flerårige finansielle ramme for perioden efter 2027 som en vigtig katalysator for den grønne omstilling. Som led i aftalen om ren industri vedtog Kommissionen handlingsplanen for energi til overkommelige priser 4 , som har til formål at sænke energiomkostningerne for alle, fremskynde udbredelsen af vedvarende energi, øge energieffektiviteten og styrke beredskabet over for energikriser.

·Kommissionens meddelelse af 5. marts 2025 om Færdighedsunionen 5 , som fastlægger de nødvendige konkrete skridt til at give folk de rette færdigheder og opnå et mere konkurrencedygtigt og inkluderende Europa.

·En vision for landbrug og fødevarer 6 af 19. februar 2025, som fremlægger foranstaltninger til at sikre EU's landbrugs- og fødevaresektors langsigtede konkurrenceevne, bæredygtighed og modstandsdygtighed.

·Forsknings- og innovationspolitik gennem havpagtens forsknings- og innovationsstrategi og forsknings- og innovationsstrategien for vandresiliens med henblik på udnyttelse af synergier.

·Hvidbogen om europæisk forsvarsberedskab 2030 af 19. marts 2025, som fastlægger en ny tilgang til forsvar og identificerer investeringsbehov. Den skitserer centrale indsatsområder for, hvordan Europas sikkerhed kan beskyttes, herunder gennem massive investeringer i forsvaret og opbygning af den europæiske forsvarsindustris beredskab.

·Kommissionens meddelelse af 5. marts 2025 om en industriel handlingsplan for den europæiske bilsektor, der fastlægger de nødvendige skridt for overgangen til nulemissionskøretøjer, opkoblede og i stigende grad automatiserede køretøjer.

·I Kommissionens meddelelse af 9. december 2020 med titlen "Strategi for bæredygtig og intelligent mobilitet – en europæisk transportsektor, der er klar til fremtiden" fastsættes de nødvendige skridt for at udvikle et europæisk transportsystem med bæredygtig, intelligent og modstandsdygtig mobilitet.

·Unionen med lige muligheder og de tilhørende strategier7 har til formål at bekæmpe forskelsbehandling på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Den europæiske havpagt af 5. juni 2025, som fastlægger en omfattende strategi for bedre beskyttelse af havet, fremme af en blomstrende blå økonomi og støtte til velfærden for mennesker, der bor i kystområder.

·Meddelelse om EU's beredskabsstrategi for at forebygge og reagere på nye trusler og kriser.

·Omnibuspakkerne, der vedtages i løbet af 2025 7 , der bl.a. har til formål at forenkle, sikre overensstemmelse med anden lovgivning og reducere antallet af datapunkter. Forordningen om nettonulindustri og forordningen om kritiske råstoffer, også set i lyset af stramme tilladelsesfrister.

·Kommissionens meddelelse af 5. juni 2025 om en EU-strategi for vandresiliens.

·Politikprogrammet for det digitale årti 2030, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/2481, fastsætter Unionens mål for den digitale omstilling i 2030 og indeholder en overvågnings- og samarbejdsmekanisme baseret på nationale strategiske køreplaner for det digitale årti, de årlige meddelelser om status over det digitale årti, som evaluerer Unionens fremskridt hen imod de digitale mål for 2030 og fremsætter handlingsrettede henstillinger til hver medlemsstat.

·Kommissionens meddelelse om handlingsplanen for AI-kontinentet.

·Kommissionens meddelelse af 19. marts 2025 om opsparings- og investeringsunionen 8 , hvori der fremlægges foranstaltninger til at skabe bedre investeringsmuligheder for EU's borgere og finansieringsmuligheder for EU's virksomheder og dermed gøre de finansielle markeder til en horisontal drivkraft for EU's strategiske mål.

Dette initiativ skal også sikre overensstemmelse med den europæiske klimalov, som krævet i artikel 6, stk. 4, i forordning (EU) 2021/1119.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

EU's indsats bygger på flere retsgrundlag, der afspejler de forskellige politikker, som fonden understøtter:

·I henhold til artikel 174 i TEUF er Unionen forpligtet til at fremme økonomisk, social og territorial samhørighed.

·Ved artikel 176, 177 og 162 i TEUF oprettes henholdsvis Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Socialfond, og deres respektive mål fastlægges.

·Ved artikel 38 og artikel 42, stk. 3, i TEUF gives Unionen beføjelse til at fastlægge og gennemføre en fælles landbrugspolitik og en fælles fiskeripolitik. I artikel 39 i TEUF fastsættes målene for den fælles landbrugspolitik, som omfatter forøgelse af landbrugets produktivitet, en rimelig levestandard for landbrugsbefolkningen, stabilisering af markederne, sikring af forsyningerne og at disse forsyninger når ud til forbrugerne til rimelige priser. Ved artikel 42 i TEUF gives Unionen mulighed for at bestemme, i hvilket omfang Unionens konkurrence- og statsstøtteregler finder anvendelse på produktion og handel med de landbrugsprodukter, der er opført i bilag I til TEUF.

·I artikel 175 i TEUF opregnes de strukturfonde, der skal støtte virkeliggørelsen af økonomisk, social og territorial samhørighed – Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Udviklingssektionen, Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling. Af artikel 177 i TEUF fremgår, at "Europa-Parlamentet og Rådet [...] fastlægger strukturfondenes opgaver, prioriterede målsætninger og organisering, hvilket kan indebære en gruppering af fondene."

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

•Proportionalitetsprincippet

•Valg af instrument

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Høringer af interessenter

·særlige arrangementer, såsom borgerpanelet om det nye europæiske budget, den årlige budgetkonference, Tour d'Europe (en høringsrunde gennemført af kommissæren med ansvar for budget, bekæmpelse af svig og offentlig forvaltning på tværs af medlemsstater og regioner), og

·en dedikeret åben offentlig høring (fra den 12. februar til den 7. maj 2025).

De fremsatte synspunkter som led i interessenthøringerne var samstemmende med konklusionen i konsekvensanalysen og fremhævede som nøgleelementer for den fremtidige finansieringsramme behovet for forenkling, større fleksibilitet og vigtigheden af at sikre støtte til alle regioner baseret på deres specifikke behov frem for ensartede tildelinger. Håndtering af strukturelle forskelle, herunder vedvarende sociale, økonomiske, regionale og territoriale forskelle, er fortsat en topprioritet lige som behovet for at styrke den administrative kapacitet. Styrkelse af flerniveaustyring og interessentdeltagelse er også udtrykt som en klar prioritet.

De betænkeligheder, som interessenterne har givet udtryk for, behandles i de forskellige forenklingsforanstaltninger, der indgår i fondens bestemmelser, samt i de forskellige regler for udformningen og gennemførelsen af planerne.

•Indhentning og brug af ekspertbistand

Forslaget blev støttet af en konsekvensanalyse, hvori mulige udformninger af planen blev undersøgt med fokus på gennemførelsesmodellen – hvordan betalingerne foretages – og på forvaltningsmodellen – hvordan EU's udgifter gennemføres og overvåges. Elementerne i udformningen har indflydelse på planernes anvendelsesområde, som blev undersøgt i anden fase.

Konsekvensanalysen konkluderede, at den foretrukne model for udformningen af planerne er en gennemførelsesmodel baseret på mål, der er aftalt på forhånd (model B), under delt forvaltning (model D). På den ene side sikrer en gennemførelse baseret på mål, der er aftalt på forhånd, bedre sammenhæng, værdi for pengene og ansvarlighed sammenlignet med en omkostningsbaseret gennemførelsesmodel, da de specifikke resultater, der skal opnås, er fastlagt på forhånd. Ydelse af finansiel støtte ved opfyldelse af milepæle og mål giver yderligere incitamenter til at gennemføre de aftalte foranstaltninger. En sådan gennemførelsesmodel giver også en enklere ramme for reformer på medlemsstatsniveau og gør det muligt yderligere at styrke sammenhængen mellem Unionens og de nationale, regionale og lokale aktiviteter. Dernæst kan en delt forvaltning bedst imødekomme behovet for flerniveaustyring og den stærke regionale dimension af planerne. Delt forvaltning sikrer også enkelthed for medlemsstater og regioner, som kan bygge videre på de strukturer, der allerede er etableret til forvaltning af EU-midler med forhåndstildelte rammebeløb til de enkelte lande, og det fører til lavere tilpasningsomkostninger for medlemsstaternes myndigheder sammenlignet med direkte forvaltning (undtagen for Den Sociale Klimafond).

Med hensyn til planernes anvendelsesområde viste konsekvensanalysen, at en plan pr. medlemsstat ville sikre en mere sammenhængende og koordineret programmering af forhåndstildelte rammebeløb, som afspejler de forskellige behov på nationalt og regionalt plan, samtidig med at der sikres støtte til de EU-prioriteter, der er identificeret i styringsmekanismen. Det blev i konsekvensanalysen konkluderet, at et større anvendelsesområde for planerne, som foreslået i løsningsmodel 3b, ville skabe størst mulig politisk sammenhæng i planerne, gøre det muligt at udnytte de synergier, der findes mellem politikkerne, og fjerne eksisterende overlap.

Alle løsningsmodeller forventes at reducere de administrative omkostninger for medlemsstaterne og regionerne – om end i forskelligt omfang. Med løsningsmodel 1 reduceres antallet af programmer fra mere end 400 til én plan for hver medlemsstat, og samtidig forventes overgangen fra programmering i to faser under samhørighedspolitikken til enhedsprogrammering baseret på ét regelsæt også at reducere forsinkelserne i gennemførelsen – uden at det hindrer en stærk flerniveaustyring og den regionale dimension. Løsningsmodel 2a bidrager delvist til en bedre udnyttelse af synergierne med andre EU-politikker såsom samhørighedspolitikken, men ændrer den strategiske planlægningstilgang til hele den fælles landbrugspolitik, der blev indført med de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik for 2023-2027. Det forventes at medføre en vis yderligere forenkling i betragtning af lighederne mellem den fælles landbrugspolitik og forordningen om fælles bestemmelser, men med visse tilpasningsomkostninger for medlemsstaternes myndigheder, som vil skulle arbejde under to forskellige systemer for de to fonde under den fælles landbrugspolitik. Fuld integration af den fælles landbrugspolitik (løsningsmodel 2b) kan afhjælpe ovenstående, men indførelsen af specifikke regler for integration af areal- og dyrebaserede interventioner, som landbrugerne er direkte afhængige af for at sikre deres levebrød, vil ikke desto mindre fortsat være nødvendig for at bevare det indre markeds integritet og fair konkurrence mellem landbrugerne. Samlet set blev løsningsmodel 2b og 3 anset for at medføre større forenklingsgevinster og bedre politiske synergier end løsningsmodel 1 og 2a.

En enkelt rammebeløb pr. medlemsstat sikrer en effektiv og fleksibel tildeling af midler på tværs af politikområder, så medlemsstaterne kan håndtere nye prioriteter såsom forsvarskapaciteter eller beredskab. Det vil også gøre det lettere at omfordele ressourcer for at kunne reagere på uforudsete udfordringer eller skiftende politiske behov uden at skulle genåbne det lovgivningsmæssige grundlag. Konsekvensanalysen konkluderede, at et større anvendelsesområde for planerne som forudset i mulighed 3b giver den største fleksibilitet sammenlignet med de to andre muligheder.

•Målrettet regulering og forenkling

Initiativet forventes at resultere i en betydelig reduktion af administrative byrder og i øget effektivitet. Et fælles regelsæt forventes – på kort til mellemlang sigt – at reducere omkostningerne for nationale, regionale og lokale forvaltninger samt interessenter. Sammenlægning af forskellige EU-fonde giver også mulighed for at øge synergierne og fleksibiliteten i anvendelsen af EU-midler, hvilket fremmer en bedre ressourcefordeling og et mere effektivt EU-budget med makroøkonomiske og samfundsmæssige fordele på lang sigt. Fokus på EU's prioriteter, samtidig med at der tages hensyn til nationale og regionale behov, forventes også at bidrage til en mere effektiv anvendelse af EU's ressourcer.

Selv om der forventes engangsomkostninger til tilpasning hos de nationale og regionale myndigheder og støttemodtagerne (herunder virksomheder) i forbindelse med tilpasning til den nye struktur, forventes de løbende omkostninger til overholdelse og administration at blive reduceret i forhold til status quo på grund af forenklingen.

•Grundlæggende rettigheder

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

2025/0240 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om oprettelse af Den Europæiske Fond for Økonomisk, Social og Territorial Samhørighed, Landbrug, Landdistrikter, Fiskeri, det Maritime Område, Velstand og Sikkerhed for perioden 2028-2034 og om ændring af forordning (EU) 2023/955 og forordning (EU, Euratom) 2024/2509

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særligt artikel 42, artikel 43, stk. 3, artikel 46, litra d), artikel 91, stk. 1, litra d), artikel 149, artikel 153, stk. 2, litra a), og artikel 164, 175, 177 og 178, artikel 192, stk. 1, artikel 194, stk. 2, artikel 209, stk. 1, artikel 212, stk. 2, artikel 322, stk. 1, litra a), og artikel 349,

under henvisning til tiltrædelsesakten af 1979, særligt stk. 6 i den dertil knyttede protokol nr. 4 om bomuld,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Revisionsretten,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)I henhold til artikel 174 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) skal Unionen udvikle og fortsætte indsatsen for at styrke sin økonomiske, sociale og territoriale samhørighed for at fremme en harmonisk udvikling af Unionen som helhed. Unionen skal endvidere navnlig stræbe efter at formindske forskellene mellem de forskellige områders udviklingsniveauer og forbedre situationen for de mindst begunstigede områder. 

(2)Ifølge artikel 175 i TEUF skal medlemsstaterne samordne deres økonomiske politikker på en sådan måde, at målene i artikel 174 i TEUF opnås. Unionen støtter ligeledes denne virkeliggørelse gennem den virksomhed, som den udøver gennem strukturfondene, herunder Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Udviklingssektionen, Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling. Kommissionens meddelelse om vejen til den næste flerårige finansielle ramme1 understreger, at effektiviteten af Unionens finansiering hæmmes af fragmenteringen af den finansielle arkitektur kombineret med kompleksitet og stivheder, der øger risikoen for overlap. Finansieringen af Unionens politiske mål er fordelt i overlappende programmer, som hver har deres eget regelsæt. Det skaber administrative byrder for modtagere og medlemsstater og begrænser fleksibiliteten i Unionens budget. 

(3)Det fremgår af artikel 38 og 43, stk. 2, i TEUF, at Unionen skal fastlægge og gennemføre en fælles landbrugspolitik og en fælles fiskeripolitik. Artikel 39 i TEUF indeholder målsætningerne for den fælles landbrugspolitik, som omfatter forøgelse af landbrugets produktivitet, en rimelig levestandard for landbrugsbefolkningen, stabilisering af markederne og sikring af forsyningerne og af, at fødevareforsyningerne kan nå ud til forbrugerne til rimelige priser. Ved artikel 42 i TEUF gives Unionen mulighed for at bestemme, i hvilket omfang Unionens konkurrence- og statsstøtteregler skal finde anvendelse på produktion af og handel med de landbrugsprodukter, der er opført i bilag I til TEUF.

(4)I artikel 162 i TEUF fremhæves de mål, der skal forfølges for at forbedre beskæftigelsesmulighederne for arbejdstagerne på det indre marked og dermed bidrage til at hæve levestandarden. 

(5)Ved artikel 152 i TEUF anerkendes den sociale dialog som et centralt element i den europæiske sociale model og et fælles mål for Unionen og dens medlemsstater.

(6)I artikel 9, 19 og 153 i TEUF fastsættes en omfattende ramme for social inklusion, herunder bekæmpelse af fattigdom og forskelsbehandling, som et centralt mål for Unionen. Formålet er at sikre, at alle borgere har muligheder for og ressourcer til fuldt ud at deltage i det økonomiske, sociale og kulturelle liv. Det omfatter adgang til arbejdsmarkedet, lige adgang til faciliteter, tjenester og ydelser samt fremme af en levestandard og trivsel i overensstemmelse med EU's værdier.

(7)Unionen skal nå sine mål i en udfordrende økonomisk, social og demografisk kontekst, herunder vedvarende regionale og territoriale forskelle, virkningerne af klimaforandringer og udfordringer i forbindelse med fødevaresikkerhed og naturbeskyttelse og utilstrækkelige og uensartede fremskridt med Unionens digitale omstilling, hvilket underminerer bestræbelserne på at styrke Unionens digitale suverænitet og medfører betydelige økonomiske og sociale konsekvenser. Ovenstående er kombineret med en udfordrende geopolitisk og geoøkonomisk kontekst, der har indvirkning på Unionens forsvars-, sikkerheds- (herunder økonomisk sikkerhed) og migrationspolitik. En effektiv håndtering af disse udfordringer kræver et mere fokuseret, enkelt og virkningsfuldt EU-budget for at sikre EU-merværdi og en klar overensstemmelse mellem Unionens finansielle støtte og Unionens politiske prioriteter på tværs af alle politikområder og forvaltningsmodeller samt for at [fortsætte bestræbelserne på at] forenkle reglerne for Unionens finansielle støtte.

(8)Ved denne forordning bør der fastsættes regler om fondens opgaver, prioriterede mål og organisation. For yderligere at udvikle en koordineret og harmoniseret gennemførelse af den EU-støtte, der gennemføres ved delt forvaltning, nemlig Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF) og Samhørighedsfonden, foranstaltninger, der finansieres ved delt forvaltning i den fælles landbrugs- og fiskeripolitik, og støtte i henhold til tredje del, afsnit V, i TEUF, bør der også fastsættes horisontale regler på grundlag af artikel 322 i TEUF. Ved sektorspecifikke forordninger kan der fastsættes særlige betingelser som supplement til denne forordning. Disse betingelser bør ikke være i modstrid med denne forordning. I tvivlstilfælde har denne forordning forrang.

(9)Unionens budget, der gennemføres sammen med medlemsstaterne, bør navnlig sikre en styrket og moderniseret samhørighedspolitik og en inkluderende vækstpolitik, der bidrager til at mindske de regionale forskelle i hele Unionen og fremmer Unionens bæredygtige udvikling og konkurrenceevne samt dens teknologiske suverænitet, digitale omstilling og sikkerhed. Denne politik bør udformes i partnerskab med nationale, regionale og lokale myndigheder, og den bør styrke intensive arbejdet med modstandsdygtighed og beredskabmed hensyn til koima og vand med et overordnet mål for Unionens indsats om at forberede sig på tiltagende klimarisici. Unionens budget bør fortsat støtte en enklere og mere målrettet fælles landbrugspolitik, der har den rette balance mellem incitamenter, investeringer og regulering og sikrer, at landbrugerne har en rimelig og tilstrækkelig indkomst, som er attraktiv for unge landbrugere. Unionens budget bør sikre den forudsigelighed, der er nødvendig for en fælles politik, der indebærer indkomststøtte.

(10)Det er i denne sammenhæng afgørende at fortsætte bestræbelserne på at forenkle reglerne og forbedre de nuværende gennemførelsesmodeller for at maksimere effektiviteten og reaktionsevnen i Unionens udgifter og skabe forenkling for medlemsstaterne, de regionale og lokale myndigheder samt støttemodtagerne. De midler, der tildeles medlemsstaterne, bør derfor i højere grad fokusere på resultater, forenkling og maksimering af offentlige investeringer med høj EU-merværdi, herunder strategisk anvendelse af offentlige udbud til at fremme centrale politiske mål og mobilisering af privat kapital. Unionen bør derfor fastsætte målsætningerne og interventionstyperne, mens medlemsstaterne bør bære et større ansvar og i højere grad stå til regnskab for opfyldelsen af disse målsætninger. Følgelig er det nødvendigt at lægge større vægt på nærhedsprincippet og fleksibilitet, så der bedre kan tages hensyn til de lokale og regionale forhold og behov.

(11)I henhold til artikel 177 i TEUF skal Europa-Parlamentet og Rådet gennem forordninger fastlægge strukturfondenes opgaver, prioriteter, målsætninger og organisering, hvilket kan indebære en gruppering af fondene. For at udvikle en mere koordineret, harmoniseret og effektiv gennemførelse af EU-fondene bør denne forordning indeholde bestemmelser om gruppering af forhåndstildelte midler til de enkelte lande under Den Europæiske Fond for Økonomisk, Social og Territorial Samhørighed, Landbrug, Landdistrikter, Fiskeri, det Maritime Område, Velstand og Sikkerhed ("fonden"). Fonden bør gennemføres gennem nationale og regionale partnerskabsplaner ("NRP-planer") og EU-faciliteten ("faciliteten"), som har til formål at øge fleksibiliteten og tage højde for uforudsete kriser samt finansiere interventioner, der supplerer og styrker de planer, der kræver styring eller koordinering på EU-plan, samt evidensbaseret politisk støtte og additionalitet i forhold til mobilisering af private investeringer.

(12)EU's østlige grænseregioner står over for den dobbelte udfordring, nemlig at de skal øge sikkerheden og samtidig støtte deres økonomier, virksomheder og borgere, der er blevet negativt påvirket som en direkte eller indirekte konsekvens af Ruslands angrebskrig mod Ukraine. De nationale og regionale partnerskabsplaner skal yde omfattende og sammenhængende støtte til de medlemsstater og regioner, der står over for disse udfordringer.

(13)Med henblik på at sikre en mere effektiv anvendelse af EU-midler bør fonden imødegå de skitserede udfordringer på en helhedsorienteret, koordineret og sammenhængende måde, der afspejler de forskellige nationale og regionale behov i de enkelte medlemsstater, samtidig med at der sikres støtte til alle relevante EU-prioriteter og høj valuta for pengene. Desuden skal fonden indgå i en strømlinet og velkoordineret ramme og være baseret på en stærk forvaltning og partnerskaber på flere niveauer. Den skal danne grundlag for at sikre en mere effektiv og fleksibel tildeling af midler på tværs af forskellige politikområder, samtidig med at medlemsstaterne får mulighed for at håndtere nye politiske prioriteter og omfordele ressourcer for at reagere på uforudsete udfordringer og kriser. 

(14)Støtten til medlemsstaterne, regionerne og lokalsamfundene til at opfylde Unionens politiske prioriteter og maksimere effektiviteten i EU-finansieringen skal ske gennem støtte til foranstaltninger af høj EU-relevans, der er knyttet til de mest presserende udfordringer, som Europa står overfor. Udfordringerne bør løses gennem opfyldelse af fem overordnede målsætninger, nemlig bæredygtig velstand i alle Europas regioner, Europas forsvarskapacitet og sikkerhed, støtte til mennesker, styrkelse af Europas samfund og Europas sociale model, opretholdelse af Europas livskvalitet og beskyttelse og styrkelse af demokratiet, retsstatsprincippet og opretholdelse af Unionens værdier.

(15)Unionens bæredygtige velstand bør understøttes ved at styrke Unionens industrielle base og fremme områders tiltrækningskraft for at støtte retten til at blive, herunder gennem strategier for integreret udvikling af by-, land- og kystområder samt fremme af europæisk territorialt samarbejde. Foranstaltningerne bør fokusere på færdiggørelsen af de transeuropæiske transport- og energinet, som er afgørende for en ægte energiunion, samt dekarboniseringsprojekter, herunder fremme af produktion af vedvarende energi, energieffektivitet, lagring og udvikling af intelligente energisystemer og indenlandske transmissions- og distributionsnet, samtidig med at regioner, sektorer og borgere sættes i stand til at håndtere virkningerne af omstillingen for at opfylde Unionens klimamål. De transeuropæiske transportnet skal være færdiggjort senest i 2030 for hovednettet og senest i 2040 for det udvidede hovednet for at støtte den grønne og den digitale omstilling af transport og mobilitet. Transportnettene skal ligeledes bidrage til at fremme innovativ økonomisk omstilling og bidrage til at nå forsknings- og udviklingsmålet på 3 % af BNP og udviklingen og anvendelsen af avancerede teknologier, udbredelsen af avancerede digitale løsninger, herunder kunstig intelligens, og sikre og pålidelige IKT-forbindelser, samtidig med at der bygges bro over innovationskløften og den digitale kløft. Foranstaltningerne bør bidrage til at gennemføre henstillingerne i henhold til artikel 6 i politikprogrammet for det digitale årti 2030 og støtte den digitale omstilling. De bør også bidrage til at styrke sundhedssystemernes og langtidsplejeydelsernes modstandsdygtighed samt støtte økonomisk overkommelige boliger. Foranstaltningerne bør også støtte en konkurrencedygtig og bæredygtig turismesektor i Unionen med henblik på en afbalanceret turisme, forvaltning af turiststrømme og fremme af Europa som verdens førende turistdestination.

(16)På området for Unionens forsvarskapaciteter og -sikkerhed bør foranstaltninger styrke Unionens forsvarsindustrielle base og militære mobilitet samt styrke Unionens beredskab, trusselsdetektion, beskyttelse af kritisk energi- og transportinfrastruktur samt modstandsdygtighed og kriserespons, herunder ved at styrke cybersikkerheden. Dette bør omfatte foranstaltninger til udvikling af TEN-T-infrastruktur med dobbelt anvendelse for at muliggøre store bevægelser af tropper og tungt udstyr og materiel med kort varsel. Foranstaltningerne bør også have til formål at sikre et højt sikkerhedsniveau i Unionen, herunder integrationsforanstaltninger, der er i overensstemmelse med målsætningerne i forordning (EU) [...] om EU-støtte til asyl, herunder subsidiær beskyttelse, midlertidig beskyttelse, migration og integration, forordning (EU) [...] om EU-støtte til europæisk [integreret] grænseforvaltning, herunder Schengen-områdets funktion og den europæiske visumpolitik, samt forordning (EU) [...] om EU-støtte til den indre sikkerhed. 

(17)Foranstaltninger til støtte for mennesker og styrkelse af Unionens samfund og Unionens sociale model bør bidrage til gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og opfyldelsen af dens overordnede målsætninger i overensstemmelse med de retningslinjer for beskæftigelse, der er omhandlet i artikel 148, stk. 4, i TEUF, ved at støtte projekter på politikområderne beskæftigelse og arbejdskraftmobilitet, udvikling af færdigheder, uddannelse, social inklusion og fattigdomsbekæmpelse og dermed styrke Unionens modstandsdygtighed og konkurrenceevne. De bør sigte mod at sikre lige muligheder, lige adgang til arbejdsmarkedet, rimelige og gode arbejdsvilkår, social beskyttelse og inklusion, navnlig med fokus på at øge udbuddet af arbejdskraft, sikre inkluderende uddannelse og uddannelse af høj kvalitet, livslang læring og materiel støtte til de mest udsatte, og de bør lukke eksisterende kløfter, herunder kønsskævheder. Foranstaltningerne bør støtte investeringer til fordel for børn og unge, marginaliserede og dårligt stillede samfund og tredjelandsstatsborgere, og de bør sikre lige adgang til tjenester. De bør også bidrage til at styrke sundhedssystemernes og langtidsplejeydelsernes modstandsdygtighed, støtte sociale og økonomisk overkommelige boliger og fokusere på at opnå en socialt retfærdig omstilling til klimaneutralitet ved at håndtere de sociale virkninger, der opstår ved medtagelsen af drivhusgasemissioner fra bygninger og vejtransport i anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF.

(18)Unionens bæredygtige livskvalitet bør understøttes ved at sikre en mere retfærdig og tilstrækkelig indkomst for landbrugerne samt sikre landbrugernes konkurrenceevne på lang sigt og ved at bidrage til fødevaresikkerheden på lang sigt. Fondens generelle målsætninger bør med hensyn til den fælles landbrugspolitik fastlægges på EU-plan og gennemføres af medlemsstaterne gennem landenes planer. Foranstaltningerne bør også forbedre tiltrækningskraften og levestandarden i landdistrikterne samt rimelige arbejdsvilkår og fremme generationsskiftet, forbedre landbrugernes beredskab og evne til at håndtere kriser og risici, forbedre adgangen til viden og innovation og fremskynde den grønne og den digitale omstilling for at skabe en blomstrende landbrugsfødevaresektor. Foranstaltningerne bør støtte bæredygtighed, konkurrenceevne og modstandsdygtighed i Unionens fiskeri- og akvakultursektor, fremme den bæredygtige og konkurrencedygtige blå økonomi i kyst-, ø- og indlandsområder, øge de socioøkonomiske muligheder og modstandsdygtigheden i lokalsamfundene og sikre en stærk havforvaltning i alle dimensioner med sikre, trygge, rene og bæredygtigt forvaltede have. Foranstaltningerne bør aktivt styrke klimaindsatsen ved at fremme reduktion af drivhusgasemissioner, støtte afbødningsindsatsen og lette tilpasningen til virkningerne af klimaforandringerne. De bør styrke klimaindsatsen og levering af økosystemtjenester, støtte effektiv vandforvaltning og modstandsdygtighed, styrke bæredygtig udvikling og miljøbeskyttelse, forbedre bevarelsen og genopretningen af biodiversitet og naturressourcer, herunder jord, og forbedre dyrevelfærden. For at anerkende landbrugernes positive klimapåvirkninger og lette deres adgang til frivillige markedsbaserede incitamenter arbejder Kommissionen og medlemsstaterne fortsat på at udvikle metoder til kulstoffjernelse og anslå de reduktioner af drivhusgasemissioner, der opnås med den fælles landbrugspolitik.

(19)NRP-planerne bør fortsat støtte udviklingen af innovative, interessentdrevne projekter, der bidrager til EU's strategiske prioriteter og dermed styrker EU's miljømæssige og klimamæssige modstandsdygtighed og lederskab, samtidig med at Unionens naturressourcer og biodiversitet, der understøtter vores trivsel og velstand, bevares, idet der bygges videre på erfaringerne fra LIFE-programmet.

(20)For at beskytte og styrke demokratiet og retsstatsprincippet og værne om Unionens værdier bør der afsættes støtte til at opretholde og videreudvikle åbne, rettighedsbaserede, demokratiske, lige og inkluderende samfund samt til at styrke retssystemerne, rammerne for bekæmpelse af korruption, mediepluralisme og effektive kontrolmekanismer. Foranstaltningerne bør også sigte mod at bidrage til bedre forvaltning ved at øge effektiviteten af den offentlige forvaltning, herunder de retslige myndigheder, samt den institutionelle kapacitet hos offentlige myndigheder og interessenter i medlemsstaterne, regionerne og lokalsamfundene. Ovenstående skal øge effektiviteten og virkningen af de støttede foranstaltninger. For at sikre, at Europas sociale dimension som fastsat i den europæiske søjle for sociale rettigheder fremmes på behørig vis, og at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til dem, der har størst behov, bør medlemsstaterne afsætte ressourcer til at fremme social inklusion. På grund af det særlige behov for at støtte børn i fattigdom bør medlemsstaterne også programmere ressourcer til at gennemføre foranstaltninger under børnegarantien. I lyset af vedvarende høje niveauer af ungdomsarbejdsløshed og erhvervsinaktivitet, der navnlig vedrører unge, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse, i en række medlemsstater og regioner er det nødvendigt at de pågældende medlemsstater fortsat investerer tilstrækkelige midler i foranstaltninger, der har til formål at fremme ungdomsbeskæftigelsen, herunder via gennemførelse af ungdomsgarantien. Medlemsstaterne bør derfor afsætte passende ressourcer til denne udfordring. Medlemsstater, der har en høj ungdomsarbejdsløshed, bør afsætte midler fra ESF til at støtte unges beskæftigelsesegnethed.

(21)Den videre udvikling af markedsbaseret finansiering i alle medlemsstater, og især i de medlemsstater, hvor kapitalmarkederne i øjeblikket er mindre udviklede, vil yde et vigtigt bidrag til Unionens bæredygtige velstand og konkurrenceevne. For at nå disse mål kræver opsparings- og investeringsunionen en bottom-up-tilgang med fælles ansvar delt mellem medlemsstaterne og EU-institutionerne. På centrale områder er der behov for foranstaltninger på EU-plan, hvor alle medlemsstater bidrager samlet for at afhjælpe mangler i hele Unionen. Andre foranstaltninger kræver også en koordineret tilgang, men vil i højere grad afhænge af medlemsstaternes individuelle indsats.

(22)Da målsætningerne for denne forordning ikke kan opfyldes i tilstrækkeligt omfang af medlemsstaterne, men snarere – på grund af de tidligere nævnte udfordringers omfang og karakter – bedre kan opfyldes på EU-plan, kan Unionen vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om den Europæiske Union (TEU). I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. Regionerne vil fortsat stå i centrum for fonden, og partnerskabsprincippet og flerniveaustyring vil være de underliggende elementer. For at sikre kontinuitet vil fonden så vidt muligt bygge på eksisterende strukturer, hvor regionale og lokale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og andre relevante interessenter spiller en central rolle i udformningen, forvaltningen, gennemførelsen og overvågningen af de foranstaltninger, der modtager støtte under fonden.

(23)Som supplement til de foranstaltninger, der støttes i henhold til forordning (EU) [...] [Et globalt Europa], kan fonden støtte aktioner i eller i relation til tredjelande. Sådanne aktioner bør sikre fuld overensstemmelse med principperne og de generelle målsætninger for Unionens udenrigspolitik, Unionens internationale forpligtelser og de rettigheder og principper, der er nedfældet i EU-retten.

(24)Partnerskabsprincippet er et nøgleelement i gennemførelsen af NRP-planerne, og det bygger på en tilgang med flerniveaustyring og inddragelse af regionale og lokale myndigheder, bymyndigheder og andre offentlige myndigheder, civilsamfundets organisationer, arbejdsmarkedets parter og de økonomiske interesseorganisationer. For at sørge for kontinuitet i tilrettelæggelsen af partnerskabet bør den europæiske adfærdskodeks for partnerskab i forbindelse med partnerskabsaftaler og programmer, der modtager støtte fra de europæiske struktur- og investeringsfonde, der er fastlagt i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 240/2014 9 ("den europæiske adfærdskodeks for partnerskab"), fortsat finde anvendelse på planerne.

(25)NRP-planerne har til formål at sikre en høj værdiskabelse ved at gøre betalinger fra Kommissionen til medlemsstaterne betinget af, at der opnås resultater, og at de aftalte betingelser opfyldes, uanset hvilken form for godtgørelse medlemsstaterne yder støttemodtagerne. En sammenkædning af udbetalingerne med aftalte og forud fastsatte milepæle, mål og resultater, der dækker hele den støttede foranstaltnings levetid, bidrager til den formelle rigtighed af betalingerne til medlemsstaterne. For at lette denne proces bør medlemsstaterne kunne indgive betalingsanmodninger op til seks gange om året. For at forenkle finansieringen og mindske den administrative byrde for støttemodtagerne opfordres medlemsstaterne til at anvende den samme form for godtgørelse, der anvendes i forbindelse med betalinger fra Kommissionen til medlemsstaterne, eller standardskalaer for enhedsomkostninger, faste beløb eller faste takster.

(26)Fonden skal gennemføres i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) 202X/XXXX [præstationsforordningen], der fastsætter reglerne for sporing af udgifter og resultatrammen for budgettet, herunder de regler, der skal sikre en ensartet anvendelse af princippet om "ikke at gøre væsentlig skade" og princippet om ligestilling mellem kønnene, jf. artikel 33, stk. 2, litra d) og f), i forordning (EU, Euratom) 2024/2509, reglerne for overvågning af og rapportering om EU-programmers og -aktiviteters resultater, reglerne for oprettelse af en EU-finansieringsportal, reglerne for evaluering af programmerne samt andre horisontale bestemmelser, der finder anvendelse på alle EU-programmer, bl.a. regler om oplysninger, kommunikation og synlighed. Fonden bør sikre tilgængelighed under hensyntagen til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, herunder De Forenede Nationers konvention om rettigheder for personer med handicap. Fonden bør ikke støtte foranstaltninger, der bidrager til nogen form for segregering, diskrimination eller udstødelse, herunder af racialiserede grupper såsom romaer, og bør ved finansiering af infrastruktur sikre tilgængelighed for personer med handicap.

(27)Denne forordning bør omfatte stærke garantier for at sikre, at fonden gennemføres på en måde, der sikrer respekt for de rettigheder, friheder og principper, der er fastsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, samt for retsstatsprincippet, jf. artikel 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 10 . Som led i valideringsprocessen for NRP-planerne bør medlemsstaterne derfor give sikkerhed for, at disse to horisontale betingelser er opfyldt, og angive mulige mangler og tilhørende afhjælpende foranstaltninger, der navnlig er baseret på de landespecifikke udfordringer, der er identificeret i forbindelse med rapporten om retsstatsprincippet og det europæiske semester samt traktatbrudsprocedurer og domme afsagt af Den Europæiske Unions Domstol. Alle medlemsstater bør pålægges at gennemgå deres NRP-planer halvvejs gennem gennemførelsen som led i midtvejsevalueringen for at afhjælpe eventuelle nye mangler, der er konstateret, navnlig i forbindelse med den seneste rapport om retsstatsprincippet. Der bør på et hvilket som helst tidspunkt under gennemførelsen og efter udvekslinger med den berørte medlemsstat være mulighed for at blokere en del af eller alle de betalinger, der er afsat til en medlemsstat, hvis en eller flere horisontale betingelser vedrørende retsstatsprincippet og chartret ikke er opfyldt. Under behørig hensyntagen til proportionalitetsprincippet bør fastlæggelsen af den manglende opfyldelse og identifikationen af de pågældende specifikke foranstaltninger tage højde for den manglende opfyldelses faktiske eller mulige indvirkning på den forsvarlige økonomiske forvaltning af Unionens budget eller på Unionens finansielle interesser samt overtrædelsens art, varighed, alvor og omfang.

(28)De samlede beløb, der skal tildeles pr. medlemsstat, bør fastsættes af Kommissionen ved en enkelt gennemførelsesafgørelse i overensstemmelse med den tildelingsmetode, der er fastsat i denne forordning. Gennemførelsesafgørelsen bør som hovedregel omfatte beløbene i henhold til denne forordning og som fastsat i artikel 4 i forordning (EU) 202X/XXXX [asyl], artikel 4 i forordning (EU) 202X/XXXX [grænseforvaltning] og artikel 4 i forordning 202X/XXXX [intern sikkerhed].

(29)De enkelte medlemsstater bør som hovedregel forelægge Kommissionen en NRP-plan senest den 31. januar 2028, så den kan gennemgås rettidigt og grundigt. For at sikre en hurtig gennemførelse af fonden bør medlemsstaterne kunne forelægge et udkast til NRP-plan fra juni 2027. Medlemsstaterne bør udforme og gennemføre NRP-planerne i partnerskab med lokale og regionale myndigheder, økonomiske, sociale og landdistriktspartnere samt civilsamfundsorganisationer og andre relevante interessenter i overensstemmelse med de nationale retlige rammer og reglerne i denne forordning. NRP-planerne bør udformes i tæt samarbejde med Kommissionen, udarbejdes i overensstemmelse med den model, der stilles til rådighed, og gøres offentligt tilgængelige, efter at de er vedtaget af Rådet på grundlag af Kommissionens vurdering og forslag til Rådets gennemførelsesafgørelse. I overensstemmelse med de nuværende ordninger vil medlemsstaterne have mulighed for at medtage regionale og territoriale kapitler i deres NRP-planer, og de bør være forpligtede til at sikre, at de regionale forvaltningsmyndigheder modtager regelmæssige betalinger på grundlag af fremskridtene med de respektive foranstaltninger samt et beløb, der som minimum svarer til EU-bidraget ved udgangen af perioden, med forbehold af mulige korrektioner som følge af gennemførelsen af de respektive kapitler. For at sikre en effektiv forvaltning af NRP-planen bør medlemsstaterne nedsætte overvågningsudvalg for kapitlerne og et koordineringsudvalg på NRP-planens niveau.

(30)For at sikre nationalt ejerskab bør medlemsstater, der ønsker at modtage støtte, forelægge Kommissionen behørigt begrundede og underbyggede NRP-planer. NRP-planerne bør indeholde en detaljeret beskrivelse af, hvordan de yder et omfattende bidrag til alle fondens målsætninger, under hensyntagen til den pågældende medlemsstats specifikke nationale, regionale og territoriale udfordringer. NRP-planerne bør også indeholde en redegørelse for, hvordan de bidrager til effektivt at løse de relevante landespecifikke udfordringer, der bl.a. er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester og andre relevante dokumenter, som Kommissionen officielt har vedtaget, vedrørende de målsætninger, der støttes af fonden, samt hvordan de bidrager til gennemførelsen af det indre marked, navnlig gennem reformer, investeringer og andre interventioner med en grænseoverskridende eller tværnational dimension eller en dimension, der omfatter flere lande. For at styrke Unionens konkurrenceevne i strategisk vigtige sektorer og samtidig sikre, at de lige konkurrencevilkår ikke bringes i fare, bør NRP-planerne omfatte grænseoverskridende projekter og flerlandeprojekter, navnlig vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse, der fokuserer på enten forskning, udvikling, innovation eller første industrielle udbredelse eller på opførelse af vigtig infrastruktur, der er åben for tredjepartsanvendelse, navnlig under hensyntagen til analyserne i den seneste årlige rapport om det indre marked og konkurrenceevnen. Medlemsstaterne bør koncentrere ressourcerne i deres planer om at mindske de økonomiske, sociale og territoriale forskelle, navnlig i mindre udviklede regioner. De bør også støtte generationsskifte og sociale foranstaltninger samt en blomstrende fiskeri- og akvakulturproduktion.

(31)En medlemsstats plan bør sikre komplementaritet og synergier mellem forskellige foranstaltninger, der støtter forskellige politikområder og er rettet mod forskellige grupper af støttemodtagere. Det er særlig vigtigt for at kunne gennemføre en omfattende politisk indsats med henblik på at udvikle velfungerende landdistrikter og kystområder og sikre dynamiske landbrugs- og fiskerisektorer. Medlemsstaterne opfordres navnlig til at fremme sådanne synergier i udformningen af foranstaltningerne og kapitlerne samt i anvendelsen af medfinansieringssatserne. For så vidt angår foranstaltninger til støtte for basale tjenester og infrastruktur i landdistrikter og kystområder samt virksomheder i landdistrikter og kystområder, bør medlemsstaterne udarbejde en integreret planlægning for at sikre, at land- og kystsamfund har adgang til finansiering gennem passende mekanismer, herunder politiske foranstaltninger vedrørende specifikke mekanismer og forvaltningsstrukturer til at koordinere programmeringen og gennemførelsen af EU-politikker samt nationale, regionale og lokale politikker, programmeringen af lokalt og regionalt integrerede finansieringstilgange under hensyntagen til de specifikke forhold og kapaciteter hos målgrupperne og oprettelse af kapacitetsopbygning rettet mod både forvaltningerne og støttemodtagerne. NRP-planen bør indeholde et detaljeret sæt foranstaltninger og ordninger for overvågning og gennemførelse af planerne, herunder oprettelse af myndigheder med ansvar for NRP-planen, overvågnings- og koordineringsudvalg, de anslåede omkostninger ved disse foranstaltninger og det nationale bidrag samt foranstaltninger til at forbedre kvaliteten af forvaltningen og styrke de offentlige forvaltningers administrative kapacitet. Der bør tilstræbes og etableres et tæt samarbejde mellem Kommissionen, medlemsstaterne og deres regioner gennem hele processen, og politisk læring og eksperimenteren bør fremmes.

(32)Der bør kunne ydes finansiel støtte til en NRP-plan i form af et lån, forudsat at der indgås en låneaftale med Kommissionen på grundlag af en behørigt begrundet anmodning fra den pågældende medlemsstat, der fremsættes sammen med indsendelsen af landets NRP-plan. Anmodningen om lånestøtte bør begrundes med større finansielle behov i forbindelse med yderligere reformer og investeringer, der indgår i NRP-planen, og med større omkostninger ved NRP-planen end summen af Unionens finansielle bidrag og det nationale bidrag. 

(33)For at maksimere virkningen og det nationale ejerskab af EU-finansieringen og samtidig opretholde principperne om lighed og solidaritet bør det nationale bidrag til de anslåede omkostninger ved de forskellige foranstaltninger i NRP-planen afspejle de forskellige niveauer af økonomisk udvikling i regionerne målt som BNP pr. indbygger i forhold til EU-27-gennemsnittet. Overholdelsen af dette medfinansieringskrav bør vurderes på forhånd som led i godkendelsesproceduren for planen. Kommissionen overvåger additionaliteten af EU-bidraget i hele programmets løbetid.

(34)Denne forordning bør fastlægge en vejledende finansieringsramme for fonden. I forbindelse med denne forordning bør løbende priser beregnes ved at anvende en fast deflator på 2 %.

(35)For at fremme synergier mellem NRP-planerne og andre EU-instrumenter bør det være muligt i planerne at medtage foranstaltninger, der gennemføres via finansielle bidrag fra medlemsstaten til [ECF InvestEU-instrumentet] eller til andre EU-instrumenter, der gennemfører politikker, som er i overensstemmelse med målene for NRP-planen, herunder bidrag, der er nødvendige for at støtte gennemførelsen via disse instrumenter, forudsat at sådanne foranstaltninger er i overensstemmelse med denne forordning.

(36)I behørigt begrundede tilfælde, såsom krisesituationer eller andre tvingende hensyn til den offentlige interesse, bør Kommissionen kunne foreslå Rådet at vedtage en gennemførelsesafgørelse om godkendelse af en NRP-plan i så god tid, at det er muligt at træffe de nødvendige foranstaltninger i henhold til denne forordning, samtidig med at de mangler, der skal afhjælpes, identificeres sammen med de tilsvarende foranstaltninger, der påvirkes af sådanne mangler, og for hvilke der ikke bør foretages betalinger, før situationen er afhjulpet.

(37)Medlemsstaterne bør have mulighed for at fremsætte en begrundet anmodning om at ændre NRP-planen inden for fondens gennemførelsesperiode. Kommissionen bør vurdere den ændrede NRP-plans overensstemmelse med denne forordning på en måde, der står i et rimeligt forhold til de foreslåede ændringer. For at undgå uforholdsmæssigt store administrative byrder bør det være muligt for medlemsstaterne at foretage mindre justeringer eller rette skrivefejl i NRP-planerne ved blot at underrette Kommissionen om disse ændringer, forudsat at sådanne ændringer er i overensstemmelse med kravene i NRP-planen. 

(38)Hver medlemsstat bør foretage en midtvejsgennemgang af sin NRP-plan. Denne gennemgang bør indeholde et fuldstændigt forslag til ændring af NRP-planen baseret på fremskridt med gennemførelsen af foranstaltningerne, de vigtigste resultater af relevante evalueringer og en gennemgang af de anslåede samlede omkostninger ved de foranstaltninger, der er omfattet af NRP-planen, og samtidig skal gennemgangen give mulighed for at tage hensyn til nye udfordringer samt forekomsten af eventuelle kriser. I forbindelse med midtvejsgennemgangen bør der også tages hensyn til den socioøkonomiske situation i den pågældende medlemsstat eller region, herunder enhver større negativ finansiel, økonomisk eller social udvikling. Den ændrede NRP-plan, som medlemsstaten indsender efter midtvejsgennemgangen, bør indeholde et forslag til programmering af fleksibilitetsbeløbet med reviderede eller nye foranstaltninger samt de anslåede omkostninger hertil og tilsvarende milepæle og mål. 

(39)Der bør oprettes en EU-facilitet for at supplere gennemførelsen på nationalt og regionalt plan. EU-faciliteten bør støtte projekter med en tværnational dimension og en høj EU-merværdi, som kræver yderligere koordineringsindsats på EU-plan samt evidensbaseret politisk støtte, og som bidrager til de mål, der er fastsat i denne forordning. EU-faciliteten bør også være en hjælp til medlemsstaterne til hurtigt at kunne imødekomme presserende og specifikke behov som reaktion på en krisesituation, såsom en større national eller regional naturkatastrofe, og fremme reparation og genopretning med henblik på at øge modstandsdygtigheden efter en krise. Den bør også tage højde for usikkerheder ved at give Unionen yderligere råderum til at tilpasse sig nye prioriteter på EU-plan, som kræver en koordineret indsats. Endelig bør der under faciliteten ydes teknisk støtte til medlemsstaterne med henblik på en effektiv gennemførelse af de politikker, der er omfattet af denne forordning. I forbindelse med fremtidige udvidelser er det vigtigt at sikre, at Unionens lovgivningsmæssige og budgetmæssige rammer også effektivt kan rumme støtte til tiltrædelse af nye medlemsstater. I den forbindelse bør der under faciliteten kunne anvendes delt, direkte eller indirekte forvaltning afhængigt af foranstaltningens type og den mest effektive fremgangsmåde. 

(40)I tilfælde af kriser som følge af naturkatastrofer og for at sikre tilgængeligheden af ressourcer i hele fondens løbetid, bør Unionens støtte supplere de berørte medlemsstaters indsats og anvendes til at dække en del af de foranstaltninger, der gennemføres for at håndtere de skader, der er forårsaget af en krise. For at finansiere disse indsatser og forenkle procedurerne bør en del af de enkelte medlemsstaters rammebeløb afsættes til fleksibilitetsbeløbet ("krise- og midtvejsrevisionsforanstaltninger"). Dette vil sikre tilstrækkelige finansielle ressourcer til, at medlemsstaterne kan reagere på kriser, frem til afslutningen af gennemførelsen af NRP-planerne. Vurderingen af typen og størrelsen af den støtte, der skal ydes til den berørte medlemsstat, bør følge en flertrinsproces, hvor medlemsstaten først skal ændre sin NRP-plan, inden den anmoder om at programmere en del af sit uudnyttede fleksibilitetsbeløb, og, hvis det tilgængelige fleksibilitetsbeløb, der anmodes om, ikke er tilstrækkeligt til at dække behovene, anmode om yderligere støtte under Unionens foranstaltninger. Det bør være muligt for Kommissionen at anvende budgetstødpuden som en sidste udvej til at yde støtte, hvis andre ressourcer under faciliteten viser sig at være utilstrækkelige til at dække behovene.

(41)Der bør oprettes et fælles sikkerhedsnet for at stabilisere landbrugsmarkederne i tilfælde af markedsforstyrrelser. Det bør anvendes til at imødegå perioder med ubalance på markedet og trusler herom, herunder dem, der skyldes problemer relateret til dyre- eller plantesundhed, som påvirker priserne på landbrugsprodukter og omkostningerne ved input i hele eller dele af det indre marked. For at beskytte Unionens strategiske autonomi inden for fødevareforsyning og sikre fødevaresikkerheden bør de midler, der afsættes til markedsstøtte gennem det fælles sikkerhedsnet, tage højde for stigende usikkerheder på landbrugsmarkederne og dyresundhedsproblemers øgede indirekte indvirkning på markedsbalancen. Det fælles sikkerhedsnet har ikke til formål at kompensere for de direkte tab, som landbrugere lider som følge af naturkatastrofer. I overensstemmelse med målet om at stabilisere Unionens landbrugsmarkeder bør de ressourcer, der er afsat til salgsfremmende kampagner for Unionens landbrugsprodukter, fortsat anvendes for at åbne nye markedsmuligheder for Unionens landbrugssektor og øge synligheden og markedsandelen for dens produkter både i Unionen og internationalt.

(42)Med henblik på at sikre sammenhæng bør budgetgarantien og de finansielle instrumenter, herunder når de kombineres med ikketilbagebetalingspligtig støtte i blandingsoperationer under EU-faciliteten, gennemføres i overensstemmelse med afsnit X i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509 11 samt [ECF-forordningen] og de tekniske ordninger, vilkår og betingelser, som Kommissionen har fastsat med henblik på dens anvendelse. Støtte under EU-faciliteten i form af en budgetgaranti eller finansielle instrumenter, herunder når den kombineres med ikketilbagebetalingspligtig støtte i en blandingsoperation, bør udelukkende ydes gennem [ECF InvestEU-instrumentet]. For at give gennemførelsespartnere bredere adgang til budgetgarantier og finansielle instrumenter bør Kommissionen kunne indgå aftaler ved indirekte forvaltning med alle de kategorier af enheder, der er opført i artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra c), i forordning (EU, Euratom) 2024/2509. For at sikre forsvarlig økonomisk forvaltning og budgetdisciplin og for at begrænse udestående betalinger bør hensættelser til den budgetgaranti, der gennemføres under EU-faciliteten, ikke forpligtes efter udgangen af det sidste år i den flerårige finansielle ramme (FFR), og de bør være oprettet inden udgangen af det tredje år efter udløbet af FFR. Budgetforpligtelserne i forbindelse med denne hensættelse bør tage hensyn til de fremskridt, der er gjort med hensyn til at yde budgetgarantien. Ved oprettelsen af hensættelserne bør der tages hensyn til fremskridtene med godkendelsen og undertegnelsen af de finansierings- og investeringstransaktioner, der støtter EU-facilitetens mål.

(43)For at opnå en mere virkningsfuld og effektiv politik er den nye fælles landbrugspolitik forenklet med et strømlinet sæt af interventioner og bygger på erfaringerne fra den foregående programmeringsperiode. Den forenkler værktøjerne, forhindrer fragmentering og styrker medlemsstaternes strategiske tilgang. Ved at udnytte synergierne med andre politikker i NRP-planen bør der være yderligere værktøjer til rådighed for den fælles landbrugspolitik, der effektivt kan bidrage til udviklingen af en modstandsdygtig, innovativ og miljømæssigt ansvarlig landbrugssektor i hele Europa.

(44)Indkomststøtte til landbrugere bør fortsat være et væsentligt politisk instrument til at sikre en rimelig indkomst til landbrugerne. Indkomststøtten bidrager til at fremme en konkurrencedygtig, modstandsdygtig og bæredygtig landbrugssektor, der forfølger fordelene ved produktion af høj kvalitet og ressourceeffektivitet, hvilket sikrer generationsskifte og dermed langsigtet fødevaresikkerhed. Støtten under den fælles landbrugspolitik bør målrettes til aktive landbrugere i henhold til definitionen i WTO's regler. Med henblik på yderligere at forbedre den fælles landbrugspolitiks resultater bør arealbaseret indkomststøtte målrettes til landbrugere, der udøver landbrug som hovedaktivitet. Indkomststøtten bør målrettes til de landbrugere, der har mest brug for den, med særlig opmærksomhed på landbrugere i områder med naturbetingede begrænsninger, og på kvinder, unge landbrugere og nye landbrugere. Samtidig vil en økonomisk udvikling af landdistrikterne, sikring af infrastrukturforbedringer og digital omstilling, der eliminerer regionale forskelle, være gavnlig med hensyn til landdistrikternes tiltrækningskraft, social inklusion og forbedrede beskæftigelsesmuligheder i landdistrikterne.

(45)For at kunne udpege støttemodtagere under den fælles landbrugspolitik bør de kriterier, der definerer begrebet hovedaktivitet, omfatte landbrugsindkomstens andel af den samlede indkomst, forbrug af arbejdskraft på bedriften, selskabsformål og optagelse af landbrugsaktiviteterne i nationale eller regionale registre. Medlemsstaterne bør også kunne anvende negativlister til at identificere de ansøgere, der ikke opfylder definitionen af "landbruger".

(46)Den fælles fiskeripolitik og Unionens havpolitik bør bidrage til bæredygtigt fiskeri og bevarelse af havets biologiske ressourcer, generationsskifte og energiomstilling i fiskeriet, bæredygtige akvakulturaktiviteter samt forarbejdning og afsætning af fiskevarer og akvakulturprodukter, en bæredygtig blå økonomi i kyst-, ø- og indlandsområder, viden om havene, opkvalificering af aktiviteter relateret til den blå økonomi, kystsamfundenes modstandsdygtighed, navnlig for kystfiskeri af mindre omfang, styrkelse af den internationale havforvaltning og -observation samt at sikre, at havene er sikre, trygge, rene og bæredygtigt forvaltede.

(47)Regionerne i den yderste periferi står over for specifikke udfordringer, som er knyttet til deres afsides beliggenhed og deres topografiske og klimatiske forhold, jf. artikel 349 i TEUF, og har også specifikke aktiver, navnlig for at udvikle en bæredygtig blå økonomi. De berørte medlemsstater bør derfor medtage foranstaltninger til støtte for de enkelte regioner i den yderste periferi i NRP-planen for at imødekomme regionernes specifikke behov og udfordringer såsom fødevaresikkerhed, boliger, transport, vand- og affaldshåndtering, energi, uddannelse og kompetencer, migration, modstandsdygtighed over for og tilpasning til klimaændringer, miljøbeskyttelse, adgang til sundhedspleje, energi, transport og digital konnektivitet samt økonomisk udvikling, herunder en bæredygtig og diversificeret blå økonomi.

(48)Foranstaltningerne bør omfatte støtte til at sikre forsyningen af væsentlige fødevarer til forbrug eller til forarbejdning og som landbrugsinput ved at afbøde de ekstra omkostninger, der opstår som følge af den ekstremt afsides beliggenhed og/eller status som øsamfund, uden at det skader den lokale produktion og dens vækst. Foranstaltningerne bør også omfatte støtte til at sikre den langsigtede fremtid og udvikling af landbrug, fiskeri og akvakultur, herunder produktion, forarbejdning, markedsføring og salg af lokale afgrøder og produkter samt diversificering af fødevareproduktionen med særligt fokus på fødevaresikkerhed og selvforsyning samt opretholdelse og styrkelse af deres konkurrenceevne. Desuden bør foranstaltningerne omfatte støtte, herunder kompensation, til særlige forsyningsordninger for landbruget, støtte til lokal landbrugsproduktion og -forarbejdning samt støtte til lokal fiskeri- og akvakulturproduktion, -forarbejdning og -markedsføring samt støtte til at forbedre transport-, energi- og digital konnektivitet. Det bør være muligt for medlemsstaterne at bevilge yderligere finansiering til gennemførelse af denne støtte Som statsstøtte bør sådan finansiering meddeles Kommissionen, som kan godkende den i henhold til denne forordning som en del af denne støtte.

(49)For at tage højde for de specifikke betingelser i den fælles fiskeripolitik, som omhandlet i forordning (EU) nr. 1380/2013, og for at bidrage til overholdelsen af reglerne i den fælles fiskeripolitik, bør der fastsættes særlige bestemmelser for reglerne om afbrydelse, suspension og finansielle korrektioner. Hvis en medlemsstat ikke har opfyldt sine forpligtelser i medfør af den fælles fiskeripolitik, eller hvis Kommissionen har dokumentation, der peger på sådan manglende opfyldelse, bør Kommissionen som en beskyttelsesforanstaltning have mulighed for at afbryde betalingsfrister. I tillæg til muligheden for at afbryde betalingsfristen og for at undgå en indlysende risiko for udbetaling af ikkestøtteberettigede udgifter bør Kommissionen have mulighed for at suspendere betalinger og pålægge finansielle korrektioner i tilfælde af en medlemsstats alvorlige manglende overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik.

(50)Horisontale finansielle regler vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet i henhold til artikel 322 i TEUF finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastsat i forordning (EU, Euratom) 2024/2509 og fastlægger navnlig proceduren for opstilling og gennemførelse af Unionens almindelige budget. Regler vedtaget i henhold til artikel 322 i TEUF omfatter også en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget i tilfælde af tilsidesættelser af retsstatsprincippet i medlemsstaterne som fastsat ved forordning (EU, Euratom) 2020/2092. 

(51)Gennemsigtigheds-, informations-, kommunikations- og synlighedsaktiviteter er afgørende for at gøre Unionens indsats synlig på stedet og sikre sporbarheden af midler og bør baseres på sande, nøjagtige og ajourførte oplysninger. For at opfylde disse mål er det nødvendigt at fastsætte passende ordninger, så data, der er nødvendige til flere formål, kun indsamles og rapporteres én gang. For at undgå dobbeltarbejde og mindske den administrative byrde for medlemsstaterne bør data, der indsamles og stilles til rådighed for revision og kontrol, gennemsigtighed, resultatovervågning og evaluering, strømlines, og der bør fastsættes offentliggørelseskrav med henblik på at sikre størst mulig gennemsigtighed.

(52)For at beskytte Unionens finansielle interesser og EU-budgettet bør der træffes forholdsmæssige foranstaltninger, som gennemføres af medlemsstaterne og Kommissionen. Kommissionen bør have mulighed for at afbryde betalingsfrister, suspendere betalinger og anvende finansielle korrektioner, hvis de relevante betingelser er opfyldt. Kommissionen bør overholde proportionalitetsprincippet ved at tage hensyn til arten, grovheden og hyppigheden af uregelmæssighederne og deres finansielle virkninger for EU-budgettet. I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509, forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013(6) og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95(7), (Euratom, EF) nr. 2185/96(8) og (EU) 2017/1939(9) skal Unionens finansielle interesser beskyttes ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger, herunder foranstaltninger vedrørende forebyggelse, opdagelse, korrektion og undersøgelse af svig, korruption og interessekonflikter og, hvis det er relevant, vedrørende pålæggelse af administrative sanktioner. Navnlig har Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) i overensstemmelse med forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 og (EU, Euratom) nr. 883/2013 beføjelse til at foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, med henblik på at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) har, jf. forordning (EU) 2017/1939, kompetence til at efterforske og retsforfølge svig og andre strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371. I henhold til forordning (EU, Euratom) 2024/2509 skal personer eller enheder, der modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, EPPO og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der deltager i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder. Medlemsstaterne bør hurtigt til Kommissionen indberette opdagede uregelmæssigheder og deres opfølgning samt opfølgningen af OLAF-undersøgelser. De kompetente myndigheder i de medlemsstater, der deltager i det forstærkede samarbejde om oprettelsen af EPPO i henhold til forordning (EU) 2017/1939, bør også uden unødig forsinkelse indberette enhver strafbar adfærd, som EPPO kan udøve sin kompetence over for, til EPPO i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1939. 

(53)For at mindske den administrative byrde og omkostningerne for modtagere af EU-midler samt for at undgå overlapning af revisioner og forvaltningsverificeringer af de samme foranstaltninger bør den konkrete anvendelse af princippet om én enkelt revision finde anvendelse på fonden. Revisionsmyndigheden bør foretage revisioner og sikre, at den revisionserklæring, der fremsendes til Kommissionen, er pålidelig. Denne revisionserklæring bør give Kommissionen sikkerhed for, at medlemsstatens forvaltnings- og kontrolsystemer fungerer korrekt, og at de påstande, der er fremsat i den forvaltningserklæring, som koordineringsorganet har indgivet, er korrekte. 

(54)I overensstemmelse med principperne og reglerne om delt forvaltning bør medlemsstaterne og Kommissionen have ansvaret for forvaltning og kontrol af planerne og give sikkerhed for, at anvendelsen af EU-midlerne er lovlig og formelt rigtig. Da medlemsstaterne har det primære ansvar for en sådan forvaltning og kontrol, bør de sikre, at operationer, der støttes af fonden, er i overensstemmelse med gældende ret, herunder gældende regler for offentlige udbud og statsstøtte.

(55)De procedurer for udvælgelse af operationer, som medlemsstaterne anvender, kan være konkurrencebaserede eller ikkekonkurrencebaserede, forudsat at de anvendte kriterier og procedurer er ikkediskriminerende, inkluderende, tilgængelige efter behov for personer med handicap og gennemsigtige, idet der tages hensyn til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og at de udvalgte operationer maksimerer bidraget fra EU-finansieringen og er i overensstemmelse med de horisontale principper, der er defineret i denne forordning.

(56)Med henblik på at sikre princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning bør medlemsstaterne sikre, at beløbet for de anslåede samlede omkostninger i deres NRP-plan forbliver rimeligt og plausibelt under hele dens gennemførelse og om nødvendigt anmode om en ændring af deres NRP-plan. Fondens gennemførelsesmodel bør sigte mod at skabe forudsigelighed og sammenhæng mellem betalingsniveauerne og det individuelle gennemførelsestempo for hver foranstaltning ved at tildele forhåndsfastsatte udbetalinger for de enkelte milepæle og mål. Desuden bør medlemsstaten som led i midtvejsevalueringen foretage en gennemgang af de anslåede samlede omkostninger ved de reformer, investeringer og andre interventioner, der er omfattet af NRP-planen, med tilsvarende justeringer, når det er berettiget. Når medlemsstaten forelægger sin endelige årlige sikkerhedspakke for det seneste regnskabsår, bør den desuden bekræfte, at de samlede betalinger fra Kommissionen ikke overstiger det samlede beløb, som medlemsstaten har betalt til støttemodtagerne i forbindelse med gennemførelsen af planen, under hensyntagen til det nationale bidrag. Af de samme hensyn til forsvarlig økonomisk forvaltning bør Kommissionen have mulighed for at inddrive beløb, der tidligere er udbetalt til mellemliggende trin i en foranstaltning, hvis den pågældende foranstaltnings endelige milepæl eller mål ikke er opfyldt, og for at træffe foranstaltninger i tilfælde af, at en milepæl eller et mål tilbageføres op til fem år efter datoen for den tilsvarende betaling fra Kommissionen.

(57)For at forenkle procedurerne væsentligt og mindske den administrative byrde for modtagere, medlemsstater og Kommissionen, samtidig med at der sikres solide garantier for regelmæssig og effektiv anvendelse af EU-midler, bør der i de nationale NRP-planer indarbejdes foranstaltninger, der letter gennemførelsen, både ved deres udformning og gennemførelse samt ved overvågningsbestemmelserne. Sådanne elementer bør f.eks. omfatte teknisk bistand og støtte til medlemsstaterne, begrænsning af dobbeltarbejde i revisionen gennem anvendelse af tilgangen med én enkelt revision og omlægning fra fakturakontrol til fokus på faktiske resultater. De nationale revisionsmyndigheder og Kommissionen bør i den forbindelse ikke forventes at kontrollere de bagvedliggende omkostninger ved operationerne med henblik på revisionsarbejdet. Med henblik på forenkling bør der under hele gennemførelsen ydes teknisk bistand til en fast takst, der gælder for alle betalinger. Fonden bør også sikre tilstrækkelig fleksibilitet, enten via strømlinede procedurer for ændringer af planerne eller bedre reaktionsevne over for uforudsete kriser via flere mekanismer, der gør det muligt at mobilisere ressourcer til sådanne begivenheder, såsom revision af planen, fleksibilitetsbeløbet eller adgang til faciliteten. Fonden bør også give medlemsstaterne mulighed for selv at beslutte, hvilke milepæle og mål der skal indgives i hver betalingsanmodning på grundlag af deres respektive gennemførelsestempo. Med henblik på at sikre regelmæssige udbetalinger og rettidig opfyldelse af Unionens målsætninger lokalt bør en årlig frigørelsesregel sikre, at medlemsstaterne indgiver regelmæssige betalingsanmodninger for tilstrækkeligt betydelige beløb.

(58)Den Sociale Klimafond, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/955 af 10. maj 2023 12 , forfølger lignende mål og støtter lignende foranstaltninger inden for en sammenlignelig gennemførelsesperiode. De sociale klimaplaner bør derfor integreres i NRP-planerne fra 2028 og fremefter. Dette bør muliggøre en mere effektiv anvendelse af EU-midlerne og støtte en mere effektiv og sammenhængende opfyldelse af fondens målsætninger. Dette vil forhindre, at lignende systemer og processer køres parallelt, hvilket vil give klare fordele i form af forbedret politikplanlægning, politisk sammenhæng og forenklingsbestræbelser. Fonden bør også sikre anvendelsen af fælles regler, navnlig vedrørende overholdelse af retsstatsprincippet og af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, samtidig med at medlemsstaternes nuværende tildelinger under Den Sociale Klimafond fortsat vil finde anvendelse. Synergier mellem eksisterende og fremtidige investeringer under moderniseringsfonden og planernes foranstaltninger bør også fremmes gennem koordineret programmering med henblik på at sikre større komplementaritet og politikkohærens mellem Unionens budget og de midler, der er afsat til moderniseringsfonden.

(59)Artikel 107, 108 og 109 i TEUF bør finde anvendelse på støtte i henhold til denne forordning. I betragtning af landbrugssektorens særlige karakteristika bør disse bestemmelser dog i overensstemmelse med artikel 42 i TEUF ikke finde anvendelse på støtte, der falder ind under anvendelsesområdet for artikel 42 i TEUF, og som ydes i henhold til og i overensstemmelse med denne forordning, forordning (EU) 202X/XXXX [forordningen om den fælles landbrugspolitik] eller forordning (EU) nr. 1308/2012, samt supplerende national finansiering af disse interventioner, når EU-støtten falder ind under anvendelsesområdet for artikel 42 i TEUF. For de fiskevarer og akvakulturprodukter, der er opført i bilag I til TEUF, på hvilke artikel 107, 108 og 109 i TEUF finder anvendelse, kan Kommissionen i overensstemmelse med artikel 108 i TEUF give tilladelse til driftsstøtte i de regioner i den yderste periferi, der er omhandlet i artikel 349 i TEUF, for de sektorer, der producerer, forarbejder og afsætter fiskevarer og akvakulturprodukter, for at afhjælpe de særlige begrænsninger i disse regioner som følge af deres afsondrede beliggenhed i den yderste periferi eller status som øsamfund

(60)Bestemmelserne i forordning (EU, Euratom) 2024/2509 om delt forvaltning bør indarbejdes i denne forordnings gennemførelsesmodel. Med henblik herpå er det nødvendigt at muliggøre indsendelse af oplysninger om status på gennemførelsen og at tilpasse indholdet i forvaltningserklæringen og revisionserklæringen i overensstemmelse hermed.

(61)For at supplere eller ændre visse ikkevæsentlige bestemmelser i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår artikler om støtte til lokale landbrugs-, fiskeri- og akvakulturprodukter, indberetning af uregelmæssigheder, beregning af sanktioner for forvaltning, dataindsamling og -registrering, IFKS samt bilag om opfyldelse af milepæle og mål, fremskridt med gennemførelsen, EU-aktioner, finansielle korrektioner, EU's skoleordning, interventioner under den fælles landbrugspolitik og samarbejde under den fælles landbrugspolitik. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning 13 . For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(62)For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af NRP-planen for [listen over EU-aktioner, landbrugsmetoder, reduktionskoefficienter for oliefrø] bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse gennemførelsesbeføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 14 .

(63)Rådgivningsproceduren bør anvendes til vedtagelse af Interregplanen. Undersøgelsesproceduren bør anvendes til vedtagelse af gennemførelsesretsakter vedrørende fastsættelse af det vejledende referencestøtteområde for hver medlemsstat i relation til oliefrø samt til det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem.

(64)Eftersom retsakter vedrørende programmeringsperioden 2021-2027 fortsat bør finde anvendelse på programmer og operationer, der støttes af fondene under programmeringsperioden 2021-2027, og eftersom gennemførelsesperioden for nævnte forordning forventes at strække sig over den programmeringsperiode, der er omfattet af nærværende forordning, og for at sikre kontinuitet i gennemførelsen af visse operationer, der blev godkendt ved nævnte forordning, bør der fastsættes bestemmelser om faser. Den enkelte individuelle fase i en faseopdelt operation, der tjener samme overordnede målsætning, bør gennemføres i overensstemmelse med reglerne for den programmeringsperiode, i henhold til hvilken fasen modtager finansiering, mens forvaltningsmyndigheden kan gå videre med udvælgelsen af anden fase på grundlag af udvælgelsesproceduren foretaget i programmeringsperioden 2021-2027 for den relevante operation, forudsat at den sikrer sig, at betingelserne i nærværende forordning for en faseopdelt gennemførelse er opfyldt.

(65)Under hensyntagen til behovet for at gennemføre de EU-fonde, der er omfattet af denne forordning, på en koordineret og harmoniseret måde, og for at denne forordning kan gennemføres hurtigt, bør den træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

AFSNIT I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1
Genstand

1.Ved denne forordning oprettes Den Europæiske Fond for Økonomisk, Social og Territorial Samhørighed, Landbrug, Landdistrikter, Fiskeri, det Maritime Område, Velstand og Sikkerhed (i det følgende benævnt "fonden"). I forordningen fastsættes regler om:

a)opgaver, prioriterede målsætninger, organisering og gruppering under fonden af:

i) strukturfondene og Samhørighedsfonden

ii)instrumenter for den fælles landbrugspolitik

iii)instrumenter for den fælles fiskeripolitik

iv)instrumenter, der finansieres ved auktionering af kvoter inden for rammerne af de emissionshandelssystemer, der er oprettet i henhold til direktiv 2003/87/EF for at imødegå de sociale virkninger af indførelsen af et emissionshandelssystem for bygninger og vejtransport på sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere

v)støtte til sikkerheds- og forsvarskapaciteter

b)de finansielle regler for EU-støtte, der skal gennemføres ved hjælp af de nationale og regionale partnerskabsplaner ("NRP-planerne"), Interregplanen som fastsat i forordning XX [regional udvikling, kapitel II om Interregplanen] ("Interregplanen") og EU-faciliteten ("faciliteten")

c)de finansielle midler for perioden fra den 1. januar 2028 til den 31. december 2034.

2.Nedenstående forordninger kan fastsætte særlige betingelser som supplement til denne forordning, der ikke må være i modstrid med denne forordning:

a)Forordning XX [om oprettelse af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, herunder for europæisk territorialt samarbejde (Interreg) og Samhørighedsfonden som en del af den fond, der er fastsat i forordning (EU) [...] [NRP], og om fastsættelse af betingelserne for gennemførelsen af Unionens støtte til regional udvikling fra 2028 til 2034]

b)Forordning XX [om oprettelse af Den Europæiske Socialfond som en del af den fond, der er fastsat i forordning (EU) [...] [NRP], og om fastsættelse af betingelser for gennemførelsen af Unionens støtte til beskæftigelse af høj kvalitet, færdigheder og social inklusion for perioden 2028 til 2034]

c)Forordning XX [om fastlæggelse af den fælles landbrugspolitik som en del af den fond, der er fastsat i forordning (EU) [...] [NRP], og om fastlæggelse af betingelserne for gennemførelsen af Unionens støtte til gennemførelse af den fælles landbrugspolitik i overensstemmelse med afsnit III i tredje del af TEUF, for at sikre en rimelig levestandard for landbrugsbefolkningen og fødevaretilgængelighed, øge landbrugets produktivitet, stabilisere markederne og støtte langsigtet fødevaresikkerhed fra 2028 til 2034]

d)Forordning XX [om fastlæggelse af den fælles fiskeripolitik og Unionens havpolitik som en del af fonden, der er fastsat i forordning (EU) [...] [NRP], og om fastlæggelse af betingelserne for gennemførelsen af ………. fra 2028 til 2034]

e)Forordning (EU) [...] om oprettelse af EU-støtte til asyl, migration og integration for perioden 2028 til 2034

f)Forordning (EU) [...] om EU-støtte til europæisk integreret grænseforvaltning og europæisk visumpolitik for perioden 2028 til 2034

g)Forordning (EU) [...] om Unionens støtte til den indre sikkerhed for perioden 2028 til 2034

h)Forordning (EU) 202X/XXXX om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 15 for så vidt angår skoleordningen for frugt, grøntsager og mælk ("EU's skoleordning"), interventioner i visse sektorer, oprettelse af en proteinsektor, krav til hamp, muligheden for handelsnormer for ost, proteinafgrøder og kød, anvendelse af yderligere importtold og regler om tilgængeligheden af forsyninger i nødsituationer og alvorlige kriser, i det omfang det er relevant for støtten i henhold til denne forordning.

I tilfælde af tvivl om anvendelsen af denne forordning og de politikspecifikke forordninger, der er omhandlet i første afsnit, har denne forordning forrang.

Artikel 2
Fondens generelle målsætninger

1.Med det overordnede mål at fremme økonomisk, social og territorial samhørighed, bæredygtig udvikling og konkurrenceevne i Unionen, dens sikkerhed og dens beredskab, skal fonden støtte følgende generelle målsætninger:

a)at mindske de regionale skævheder i Unionen og den tilbageståenhed, der præger de mindst begunstigede regioner, samt fremme det europæiske territoriale samarbejde i overensstemmelse med tredje del, afsnit XVIII, i TEUF, herunder støtte til projekter inden for miljø og transeuropæiske net på transportinfrastrukturområdet i overensstemmelse med artikel 177, stk. 2, i TEUF ("Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden")

b)at støtte beskæftigelse, uddannelse og færdigheder af høj kvalitet samt social inklusion i overensstemmelse med tredje del, afsnit XI og afsnit XVIII i TEUF ("Den Europæiske Socialfond") og at bidrage til en socialt retfærdig omstilling til klimaneutralitet i overensstemmelse med artikel 91, stk. 1, litra d), artikel 192, stk. 1, og artikel 194, stk. 2, i TEUF

c)at støtte gennemførelsen af Unionens fælles landbrugspolitik i overensstemmelse med tredje del, afsnit III, i TEUF

d)at støtte gennemførelsen af Unionens fælles fiskeripolitik i overensstemmelse med tredje del, afsnit III, i TEUF

e)at beskytte og styrke demokratiet i Unionen og værne om Unionens værdier i overensstemmelse med artikel 2 i TEU.

Artikel 3
Fondens specifikke målsætninger

1.De generelle målsætninger, jf. artikel 2, søges virkeliggjort i alle regioner gennem følgende specifikke målsætninger:

a)at støtte Unionens bæredygtige velstand i alle regioner ved at:

i)fremme territoriers tiltrækningskraft for at støtte retten til at blive, herunder ved at støtte strategier for integreret udvikling af by- og landområder, herunder støtte til territoriale tjenester og infrastruktur

ii)styrke Unionens industrigrundlag og modstandsdygtige forsyningskæder og fremme bæredygtig og konkurrencedygtig produktion, navnlig inden for nettonulteknologier og teknologier vedrørende kritiske råstoffer, med særlig opmærksomhed på små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne ved fuldt ud at integrere miljø- og klimaambitioner for at fremskynde en ren industriel omstilling 

iii)støtte en retfærdig omstilling mod Unionens mål frem til 2030, 2040 og 2050 for energi og klima, navnlig ved at prioritere støtte til produktion af ren energi og infrastruktur, fremme energieffektivitet og dekarbonisering, lagring og teknologi, udvikle intelligente energisystemer samt nationale transmissions- og distributionsnet, også under hensyntagen til det transeuropæiske net (TEN-E) og teknologi, og fremme en cirkulær økonomi, således at alle områder og alle mennesker kan bidrage til og drage fordel af den grønne omstilling

iv)støtte den digitale omstilling hen imod de mål og målsætninger for det digitale årti, der er fastsat i politikprogrammet for det digitale årti 2030, og derved bidrage til at opnå en digitalt suveræn, sikker og inklusiv Union samt fremme udviklingen og anvendelsen af avancerede teknologier, herunder sikker og pålidelig digital infrastruktur og tjenester, kunstig intelligens, grundlæggende og avancerede digitale færdigheder, digitale offentlige tjenester og IKT-konnektivitet, samtidig med at man håndterer den digitale kløft

v)støtte forskning, udvikling og innovation, herunder udbredelse af innovation på tværs af alle regioner

vi)støtte foranstaltninger, herunder reformer til at fremme opsparings- og investeringsunionen og fremme udviklingen af markedsbaserede finansieringsmuligheder

vii)støtte almene og økonomisk overkommelige boliger

viii)forbedre Unionens transportinfrastruktur og bidrage til færdiggørelsen af det transeuropæiske transportnet, navnlig på hovednettet og det udvidede hovednet, samtidig med at transporten dekarboniseres og konnektivitet, sikkerhed og tilgængelighed for fjerntliggende, perifere og mindre forbundne områder forbedres, støtte den grønne og digitale omstilling af transportsektoren

ix)støtte turisme, herunder bæredygtighed

x)støtte effektiv vandforvaltning, kvalitet og modstandsdygtighed, miljøbeskyttelse, klimatilpasning, klimamodstandsdygtighed og forbedring af biodiversitet, jordkvalitet og naturressourcer, fremme cirkularitet, bioøkonomi og bredere ressourceeffektivitet, styrke forebyggelse, kontrol og afhjælpning af forurening, bevare og genoprette naturen og øge biodiversitet og naturressourcer samt fremme løsninger fra det nye europæiske Bauhaus i det byggede miljø

b)at støtte Unionens forsvarskapaciteter og sikkerhed i alle regioner ved at:

i)styrke Unionens forsvarsindustrielle base og militære mobilitet, navnlig ved at udvikle TEN-T-infrastruktur til dobbelt anvendelse

ii)styrke Unionens beredskab over for kriser og katastrofer ved at integrere princippet om "indbygget beredskab"

iii)styrke Unionens sikkerhed ved at forbedre kapaciteten til at opdage, forebygge og reagere på trusler, herunder ved at styrke kritisk energi- og transportinfrastruktur samt cybersikkerhed

på en måde, der er i fuld overensstemmelse med de fastsatte mål:

·i forordning (EU) [...] om EU-støtte til asyl, migration og integration for perioden fra den 1. januar 2028 til den 31. december 2034

·i forordning (EU) [...] om EU-støtte til integreret europæisk grænseforvaltning og europæisk visumpolitik for perioden fra den 1. januar 2028 til den 31. december 2034

·i forordning (EU) [...] om Unionens støtte til den indre sikkerhed for perioden fra den 1. januar 2028 til den 31. december 2034

c)at styrke den sociale samhørighed ved at støtte mennesker og styrke Unionens samfund og Unionens sociale model ved at:

i)støtte beskæftigelse, lige adgang til arbejdsmarkedet, rimelige arbejdsvilkår af høj kvalitet og arbejdskraftens mobilitet

ii)styrke udbuddet af arbejdskraft og forbedre uddannelse og livslang erhvervelse af færdigheder, navnlig ved at fremme opkvalificering og omskoling

iii)fremme lige muligheder for alle, støtte stærke sociale sikkerhedsnet, fremme social inklusion og bekæmpelse af fattigdom og hjemløshed samt støtte investeringer i social infrastruktur

iv)lette adgangen til tjenester og tilhørende infrastruktur, herunder modernisering, digitalisering samt styrkelse af kvaliteten og modstandsdygtigheden i sundhedssystemer, børnepasning og langtidsplejeydelser

v)løse udfordringerne i forbindelse med demografiske ændringer i hele Unionen, herunder mangel på arbejdskraft og forskelle mellem generationer og regioner

vi)håndtere de sociale virkninger af at medtage drivhusgasemissioner fra bygninger og vejtransport i anvendelsesområdet for direktiv 2003/87/EF

d)at opretholde livskvaliteten i Unionen ved at:

i)støtte en mere retfærdig og tilstrækkelig indkomst for landbrugerne og deres konkurrenceevne på lang sigt, herunder landbrugernes position i værdikæden

ii)bidrage til fødevaresikkerhed på lang sigt

iii)forbedre tiltrækningskraften og levestandarden, herunder adgang til sundhedsydelser, i landdistrikterne samt rimelige arbejdsvilkår og fremme af generationsskifte forbedre landbrugernes beredskab og evne til at håndtere kriser og risici, forbedre adgangen til viden og innovation og fremskynde den digitale og grønne omstilling for at skabe en blomstrende landbrugsfødevaresektor

iv)sikre bæredygtighed, konkurrenceevne og modstandsdygtighed i Unionens fiskeri- og akvakultursektor, fremme den bæredygtige og konkurrencedygtige blå økonomi i kyst-, ø- og indlandsområder, forbedre de lokale samfunds socioøkonomiske muligheder og modstandsdygtighed samt sikre en stærk havforvaltning i alle dimensioner med sikre, trygge, rene og bæredygtigt forvaltede have

v)fremme en modstandsdygtig klimaindsats, levere flere økosystemtjenester, støtte effektiv vandforvaltning, kvalitet og modstandsdygtighed, gennemføre naturbaserede løsninger, styrke bæredygtig udvikling og miljøbeskyttelse, forbedre bevarelse og genopretning af biodiversitet, jord og naturressourcer samt forbedre dyrevelfærd

e)at beskytte og styrke de grundlæggende rettigheder, demokratiet, lighed og retsstatsprincippet og at værne om Unionens værdier ved at:

i)bevare og videreudvikle åbne, rettighedsbaserede, demokratiske, lige og inkluderende samfund, herunder ved at opbygge civilsamfundets og arbejdsmarkedets parters kapacitet til at værne om Unionens værdier, uddannelse i medborgerskab og unges deltagelse

ii)fremme og opretholde retsstatsprincippet ved at styrke retssystemer, rammer for bekæmpelse af korruption, mediepluralisme, informationsintegritet, mediekendskab samt effektive kontrol- og balanceforanstaltninger

iii)forbedre effektiviteten i den offentlige forvaltning og den institutionelle kapacitet hos offentlige myndigheder og interessenter på nationalt, regionalt og lokalt plan

iv)fremme kultur som en katalysator for europæiske værdier og støtte en levende og mangfoldig kultursektor.

Artikel 4
Definitioner

I denne forordning forstås ved:

2)"gældende ret": EU-ret og national ret, der vedrører anvendelsen heraf

3)"støttemodtager:

a)et offentligretligt eller privatretligt organ, en enhed med eller uden status som juridisk person eller en fysisk person, der ikke er deltager, og som er ansvarlig for at iværksætte eller både iværksætte og gennemføre en operation under NRP-planen og Interregplanen, og som har modtaget det dokument, der fastsætter betingelserne for støtte

b)i forbindelse med finansielle instrumenter, det organ, der gennemfører holdingfonden eller, hvis der ikke findes nogen holdingfondsstruktur, det organ, der gennemfører den særlige fond eller, hvis forvaltningsmyndigheden forvalter det finansielle instrument, forvaltningsmyndigheden

c) i forbindelse med den fælles landbrugspolitik, en landbruger, der er:

i)en fysisk eller juridisk person, hvis bedrift er beliggende i Unionen, og hvis hovedaktivitet er landbrugsaktivitet i overensstemmelse med de kriterier, som medlemsstaterne har fastlagt i overensstemmelse med denne forordning, eller

ii)en fysisk person eller en lille juridisk person, hvis hovedaktivitet ikke er landbrug, men som beskæftiger sig med mindst et minimumsniveau af landbrugsaktivitet, som defineret af medlemsstaterne

4)"kapitel i NRP-planen": en del af NRP-planen, der fokuserer på en specifik udfordring, sektor, politik eller et specifikt geografisk område

5)"kontrahent": en enhed eller en fysisk person, med hvem støttemodtageren eller modtageren indgår en kontrakt med det specifikke formål at gennemføre en eller flere operationer eller en del heraf

6)"modtager": en enhed med eller uden status som juridisk person eller en fysisk person, der ikke er deltager, og som modtager midler fra EU-budgettet gennem en støttemodtager

7)"endelig modtager": en enhed med eller uden status som juridisk person eller en fysisk person, der ikke er deltager, og som modtager støtte under et finansielt instrument, og som forstås som modtager i henhold til artikel 38, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509

8)"deltager": en fysisk person, der drager direkte fordel af en operation uden at iværksætte eller gennemføre operationen

9)"operation":

a)et projekt, en kontrakt, en aktion eller en gruppe af projekter eller en gruppe af aktioner, der er udvalgt i forbindelse med gennemførelsen af en foranstaltning i planen

b)i forbindelse med finansielle instrumenter, et bidrag fra NRP-planen og Interregplanen til et finansielt instrument og den efterfølgende finansielle støtte, som det pågældende finansielle instrument yder til slutmodtagere

c)i forbindelse med den fælles landbrugspolitik, en betaling, der ydes til landbrugere under areal- og dyrebaserede indkomststøtteinterventioner som omhandlet i artikel 35, stk. 1 [Interventionstyper], litra a)-g), o) og p)

10)"foranstaltning": en reform, en investering eller en anden intervention på nationalt eller regionalt plan, der støttes i henhold til NRP-planen eller Interregplanen

11)"milepæl": et kvalitativt resultat, der anvendes til at måle fremskridt hen imod gennemførelsen af en foranstaltning

12)"mål": et kvantitativt resultat, der anvendes til at måle fremskridt hen imod gennemførelsen af en foranstaltning

13)"udbetalingsværdi": det beløb, som Kommissionen skal udbetale til medlemsstaten for de fremskridt, der er opnået med gennemførelsen af planens foranstaltninger, under hensyntagen til de beløb, der er afsat til reformer

14)"det landbrugsfaglige viden- og informationssystem" eller "AKIS": den samlede organisation og de videnstrømme mellem personer, organisationer og institutioner, der anvender og producerer viden og innovationer til landbruget og indbyrdes forbundne områder som omhandlet i artikel 20 i forordning (EU) 202X/XXXX [forordningen om den fælles landbrugspolitik]

15)"økologisk landbrug": økologisk produktionssystem, der er certificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 16

16)"bedrift": alle de enheder, der anvendes til landbrugsaktiviteter, og som forvaltes af en landbruger, og som er beliggende på samme medlemsstats område, som er inden for traktaternes territoriale anvendelsesområde som defineret i artikel 52 i TEU sammenholdt med artikel 349 og 355 i TEUF

17)"de mindre ægæiske øer": alle øer i Det Ægæiske Hav med undtagelse af Kreta og Evia

18)"mærke (seal)": kvalitetsmærket "Seal of Excellence" og suverænitetsmærket "Sovereignty Seal", der tildeles i forbindelse med gennemførelsen af EU-programmer i programmeringsperioden 2021-2027, samt mærker tildelt under EU-programmer, der gennemføres ved direkte forvaltning i perioden 2028-2034, såsom "Competitiveness seal"

19)"underkontrahent": en person eller enhed, som kontrahenten har indgået en kontrakt med om at udføre en del af en kontrakt med det specifikke formål at gennemføre en eller flere operationer eller en del heraf

20)"krise": krise som defineret i artikel 2, nr. 22), i forordning (EU, Euratom) 2024/2509

21)"søjlevurdering": den vurdering, der er omhandlet i artikel 157, stk. 3 og 4, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509

22)medlemsstaterne skal endvidere i deres NRP-planer fastlægge definitionerne af "landbrugsaktivitet", "landbrugsareal", "støtteberettiget hektar" og "ung landbruger" i overensstemmelse med objektive og ikkediskriminerende kriterier samt proportionalitetsprincippet

a)"landbrugsaktivitet" fastlægges gennem en eller begge af følgende aktiviteter:

i)produktion af landbrugsprodukter, som omfatter alle aktiviteter, der tager sigte på at opnå disse produkter, hvor landbrugsprodukter betyder produkter, der er opført i bilag I til TEUF, med undtagelse af fiskevarer, samt bomuld og lavskov med kort omdriftstid

ii)vedligeholdelse af landbrugsarealer, som består af aktiviteter, der har til formål at holde jorden i en stand, der gør den egnet til græsning eller dyrkning. Hvis det er behørigt begrundet af hensyn til dyrevelfærd eller miljø, kan ekstensiv græsning på et landbrugsareal, der ikke medfører en forøgelse af landbrugsproduktionen for de pågældende landbrugere, også betragtes som "vedligeholdelse"

b)"landbrugsareal" defineres på en sådan måde, at det kun omfatter arealer, der anvendes til landbrugsaktiviteter, herunder når de indgår i skovlandbrugssystemer.

c)"støtteberettiget hektar" defineres på en sådan måde, at det kun omfatter arealer, som landbrugeren har til rådighed, og som omfatter:

i) landbrugsarealer, hvor der udøves en landbrugsaktivitet under landbrugerens kontrol med hensyn til forvaltning, udbytte og finansielle risici. Hvis der også udøves ikkelandbrugsmæssige aktiviteter på disse arealer, skal landbrugsaktiviteten være den dominerende

ii) områder, hvortil der ydes støtte i henhold til artikel 35, stk. 1, litra a) og g) [degressiv indkomststøtte, små landbrugere] i denne forordning eller i henhold til grundlæggende indkomststøtte med henblik på bæredygtighed i henhold til afsnit III, kapitel II, afdeling 2, underafdeling 2 [BISS [alle inkl. rettigheder], ordning for små landbrugere] i forordning (EU) 2021/2115, hvor landbrugsaktivitet ikke udøves på grund af forpligtelser og foranstaltninger, der følger af EU-interventioner eller nationale interventioner eller andre programmer, som bidrager til de miljø- og klimarelaterede specifikke mål under den fælles landbrugspolitik

iii) medlemsstaterne kan beslutte at medtage landskabselementer, der ikke er omfattet af de forpligtelser og ordninger, der er nævnt i punkt ii), i begrebet "støtteberettiget hektar", forudsat at disse landskabselementer ikke i væsentlig grad hæmmer udøvelsen af landbrugsaktivitet og ikke er dominerende på landbrugsparcellen

d) "ung landbruger" defineres på en sådan måde, at mindst følgende betingelser er opfyldt:

I)en øvre aldersgrænse på mellem 35 og 40 år

II)at vedkommende er "bedriftens driftsleder".

Når en landbruger anses for at høre under definitionen af "ung landbruger" på tidspunktet for første adgang til støtte, opretholdes denne status i hele den støtteberettigelsesperiode, der er fastsat i henhold til den relevante støtteordning, uanset om landbrugeren efterfølgende overskrider den øvre aldersgrænse 

23)"ny landbruger": fastsættes på en sådan måde, at det henviser til en landbruger, der ikke er en ung landbruger, og som for første gang er "driftsleder"

24)"offentlige udgifter": med henblik på den fælles landbrugspolitik ethvert bidrag til finansiering af operationer, som hidrører fra nationale, regionale eller lokale offentlige myndigheders budget, EU-budgettet, der er stillet til rådighed for fonden, offentligretlige organers budget eller sammenslutninger af offentlige myndigheders eller offentligretlige organers budget

25)"støttesats": med henblik på den fælles landbrugspolitik andelen af offentlige udgifter til en operation; i forbindelse med finansielle instrumenter henviser termen til støttens bruttosubventionsækvivalent som defineret i artikel 2, nr. 20), i Kommissionens forordning (EU) nr. 702/2014

26)"kystfiskeri af mindre omfang": fiskeri, der udøves af:

a)havfiskerifartøjer og fiskerifartøjer til ferskvandsfiskeri med en samlet længde på under 12 meter, som ikke anvender trukne redskaber som defineret i artikel 2, nr. 1), i Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006(28) eller

b)fiskere til fods, herunder skaldyrssamlere

27)"fisker": enhver fysisk person, der driver erhvervsfiskeri som anerkendt af den pågældende medlemsstat

28)"fiskeri": enhver fysisk person, der driver erhvervsfiskeri som anerkendt af den pågældende medlemsstat

29)"bæredygtig blå økonomi": alle sektorielle og tværsektorielle økonomiske aktiviteter i det indre marked, der har med have, kyster og ferskvand at gøre, herunder øregioner og regionerne i Unionens yderste periferi og indlandsstater, herunder nye sektorer og ikkemarkedsmæssige varer og tjenester, med henblik på at sikre langsigtet miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed og som er i overensstemmelse med SDG'erne, navnlig SDG 14, og med Unionens miljølovgivning

30)"havpolitik": Unionens politik med det formål at fremme en integreret og sammenhængende beslutningstagning med henblik på at maksimere bæredygtig udvikling, økonomisk vækst og social samhørighed i Unionen, navnlig i kyst- og øområder og i regioner i den yderste periferi samt i sektorer inden for den bæredygtige blå økonomi, gennem sammenhængende havrelaterede politikker og relevant internationalt samarbejde

31)"maritim sikkerhed og overvågning": aktiviteter, der udføres med henblik på at forstå, om muligt at forebygge og på udførlig vis at forvalte alle de hændelser og tiltag med relation til det maritime område, der ville få indflydelse på maritim sikkerhed, retshåndhævelse, forsvar, grænsekontrol, beskyttelse af havmiljøet, fiskerikontrol, handel og Unionens økonomiske interesser

32)"Det Europæiske Havobservations- og Havdatanetværk" eller "EMODnet": et partnerskab, der indsamler havdata og metadata med henblik på at gøre disse fragmenterede ressourcer mere tilgængelige og anvendelige for offentlige og private brugere ved at tilbyde kvalitetssikrede, interoperable og harmoniserede havdata

33)"maritim fysisk planlægning": en proces, hvorved de relevante medlemsstaters myndigheder analyserer og organiserer menneskelige aktiviteter på havarealer for at nå økologiske, økonomiske og sociale mål

34)"havobservation": grundlaget for al viden om havene. Det danner grundlag for forståelsen af marine økosystemer og de faktorer, der påvirker dem. Det leverer kritiske data til vejrudsigter, afbødnings- og tilpasningsstrategier i forbindelse med klimaændringer, overvågning af ekstreme hændelser, havforhold i forbindelse med civil sikkerhed, oversvømmelser, maritim skibsfart, offshoreenergi, fiskeri og akvakultur og i stigende grad forsvar og sikkerhed. Det skaber grundlag for evidensbaseret beslutningstagning og giver afgørende oplysninger om, hvordan menneskelige aktiviteter påvirker havets sundhed, og hvilke ydelser havet leverer til samfundet

35)"uregelmæssighed": enhver overtrædelse af gældende ret, der skader eller kan skade Unionens budget ved at der modtages uberettiget godtgørelse på grundlag af milepæle, mål og resultater vedrørende dette budget

36)"holdingfond": en fond, der er oprettet under en forvaltningsmyndigheds ansvar i henhold til et eller flere kapitler i planen

37)"særlig fond": en fond, hvorigennem en forvaltningsmyndighed eller en holdingfond stiller finansielle produkter til rådighed for slutmodtagere

38)"organ, der gennemfører et finansielt instrument": et offentligretligt eller privatretligt organ, der udfører en holdingfonds eller en særlig fonds opgaver

39)"mindre udviklede regioner": regioner, hvis BNP pr. indbygger er under 75 % af det gennemsnitlige BNP pr. indbygger i EU-27 ("mindre udviklede regioner")

40)"overgangsregioner": regioner, hvis BNP pr. indbygger er mellem 75 % og 100 % af det gennemsnitlige BNP pr. indbygger i EU-27 ("overgangsregioner")

41)"mere udviklede regioner": regioner, hvis BNP pr. indbygger er over 100 % af det gennemsnitlige BNP pr. indbygger i EU-27 ("mere udviklede regioner")

Klassificeringen af regioner i en af de tre regionskategorier fastslås på grundlag af, hvordan den enkelte regions BNP pr. indbygger, målt i købekraftstandarder (PPS) og beregnet på grundlag af EU-tal for perioden 2021-2023, relaterer sig til det gennemsnitlige BNP pr. indbygger i EU-27 i samme referenceperiode.

Kommissionen vedtager en afgørelse ved hjælp af en gennemførelsesretsakt, der fastsætter listen over regioner, der opfylder kriterierne for en af de tre regionskategorier, der er nævnt i punkt 38-40, og over medlemsstater, der opfylder kriterierne i artikel 22, stk. 2, litra a). Denne liste er gyldig fra den 1. januar 2028 til den 31. december 2034.

Artikel 5
Forvaltning af fonden

1.Medlemsstaterne og Kommissionen gennemfører den finansieringsramme, der finansieres over Unionens budget, samt eventuelle yderligere midler, der er tildelt til NRP-planerne og Interregplanen under delt forvaltning i overensstemmelse med artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra b), i forordning (EU, Euratom) 2024/2509, uden at dette berører nærværende artikels stk. 2 og artikel 6, stk. 3, i forordning XX [regional udvikling, Interregplan] [bestemmelser om anvendelse af indirekte forvaltning i tilfælde af visse former for Interregsamarbejde].

2.Kommissionen gennemfører afsnit IV om faciliteten ved direkte, delt eller indirekte forvaltning i overensstemmelse med artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c), i forordning (EU, Euratom) 2024/2509.

3.Den tekniske bistand på Kommissionens initiativ, jf. artikel 10, gennemføres ved direkte eller indirekte forvaltning i overensstemmelse med artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra a) og c), i forordning (EU, Euratom) 2024/2509.

Artikel 6
Partnerskab og flerniveaustyring

1.Til NRP-planen og de enkelte kapitler samt kapitlet om Interregplanen som omhandlet i kapitel II i forordning XX [regional udvikling, Interregplan], tilrettelægger og gennemfører de enkelte medlemsstater et omfattende partnerskab i overensstemmelse med landets institutionelle og retlige rammer og under hensyntagen til det specifikke indhold i de pågældende kapitler. Partnerskabet skal udgøre en afbalanceret repræsentation af følgende partnere:

a)regionale, lokale, bymæssige, landlige og andre offentlige myndigheder eller sammenslutninger, der repræsenterer sådanne myndigheder

b)økonomiske og sociale partnere, herunder landbrugere, fiskere og deres organisationer

c)relevante organer, der repræsenterer civilsamfundet, såsom miljøpartnere, ikkestatslige organisationer, ungdomsorganisationer og organer, der er ansvarlige for at fremme social inklusion, grundlæggende rettigheder, rettigheder for personer med handicap, ligestilling mellem kønnene og ikkeforskelsbehandling samt nationale menneskerettighedsinstitutioner og -organisationer

d)forskningsorganisationer og universiteter, hvis det er relevant.

2.Det partnerskab, der etableres i overensstemmelse med stk. 1, skal fungere i overensstemmelse med princippet om flerniveaustyring og en bottom-up-tilgang. Medlemsstaten inddrager partnere omhandlet i underafsnittene til stk. 1 i udarbejdelsen af planen og under hele forberedelsen, gennemførelsen og evalueringen af kapitlerne, herunder gennem deltagelse i overvågningsudvalg i overensstemmelse med artikel 55. 

3.Tilrettelæggelsen og gennemførelsen af partnerskabet foretages i overensstemmelse med den europæiske adfærdskodeks for partnerskab, der er fastsat ved Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 240/2014. 

4.For så vidt angår de partnere, der er omhandlet i stk. 1, litra a), sikrer medlemsstaten, at alle myndigheder, der er berørt af de relevante kapitler i planen, er passende repræsenteret i overensstemmelse med det tilsvarende territoriale niveau og kapitlets geografiske dækningsområde, alt efter hvad der er relevant. 

5.Medlemsstaterne kan fravige kravene om partnerskab og flerniveaustyring med henblik på EU-støtte, som er fastsat i forordning (EU) 202X/XX [grænseforvaltning] og forordning (EU) 202X/XX [intern sikkerhed], hvis dette er behørigt begrundet og underbygget af medlemsstaten i landets plan. Med henblik på Unionens støtte til asyl, migration og integration, der er oprettet ved forordning (EU) 202X/XX [migration, asyl og integration], skal partnerskaber omfatte regionale, lokale, bymæssige og andre offentlige myndigheder eller sammenslutninger, der repræsenterer sådanne myndigheder, civilsamfundsorganisationer såsom flygtningeorganisationer og migrantledede organisationer, samt nationale menneskerettighedsinstitutioner og ligestillingsorganer og, hvor det er relevant, internationale organisationer og økonomiske og sociale partnere.

6.Mindst en gang om året hører Kommissionen de organisationer, som repræsenterer partnerne på EU-plan, om gennemførelsen af planerne. 

Artikel 7
Horisontale principper

1.Medlemsstaterne udformer foranstaltningerne i NRP-planen og Interregplanen på en måde, der sikrer overholdelse af

a)retsstatsprincippet som fastsat i artikel 2, litra a), og artikel 3 i forordning (EU, Euratom) 2020/2092

b)de rettigheder, friheder og principper, der er fastsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

Medlemsstaterne respekterer disse rettigheder, friheder og principper under hele udarbejdelsen og gennemførelsen af deres respektive planer.

2.Medlemsstaterne og Kommissionen tager passende skridt for at undgå enhver forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering under udarbejdelsen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af planerne og rapporteringen herom. Navnlig skal der under hele forberedelsen og gennemførelsen af planerne tages hensyn til adgang for personer med handicap.

3.Betalinger under interventioner, der er omhandlet i artikel 35, stk. 1, litra a)-f) samt litra o) og p), i det omfang de vedrører støtte til lokale landbrugsprodukter, er betinget af overholdelse af "bedriftsforvaltning" som fastsat i artikel 3 i forordning (EU) 202X/XXXX [forordningen om den fælles landbrugspolitik]. Betalinger, der er omfattet af kravene til bedriftsforvaltning som omhandlet i bilag I, del A og C, til forordning (EU) 202X/XXXX [forordningen om den fælles landbrugspolitik], anses for at være i overensstemmelse med princippet om "ikke at gøre væsentlig skade" som fastsat i artikel 33, stk. 2, litra d), i forordning (EU, Euratom) 2024/2509.

4.Støtte fra fonden skal være et supplement til national offentlig finansiering.

5.Kommissionen og de berørte medlemsstater skal på en måde, der modsvarer deres respektive ansvarsområder, sikre koordinering, sammenhæng og synergier mellem fonden og andre EU-programmer og -instrumenter. Med henblik herpå sikrer de følgende: 

a)komplementaritet og sammenhæng mellem forskellige instrumenter på EU-plan, nationalt og regionalt plan, både i planlægningsfasen og under gennemførelsen

b)tæt samarbejde mellem de myndigheder, der er ansvarlige for gennemførelse og kontrol på EU-plan, nationalt og regionalt plan for at nå fondens målsætninger og skabe synergier mellem foranstaltninger under fondens forskellige mål.

Operationer kan modtage støtte fra andre EU-programmer og -instrumenter, forudsat at en sådan støtte samt milepæle og mål, der resulterer i betalinger, ikke dækker de samme omkostninger. Med henblik på første afsnit skal medlemsstaterne og Kommissionen samarbejde om at udforme og gennemføre operationer, der finansieres kumulativt under planen og et andet EU-program, for at undgå dobbeltfinansiering.

Artikel 8
Respekt for rettigheder, friheder og principper fastsat i chartret om grundlæggende rettigheder

1.Medlemsstaterne indfører og opretholder effektive mekanismer til at sikre, at foranstaltninger, der støttes under planerne, samt gennemførelsen heraf er i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder under hele gennemførelsen af fonden ("den horisontale betingelse vedrørende chartret").

De foretager en vurdering af disse mekanismer i overensstemmelse med artikel 22, stk. 2, litra q) [kravene til NRP-planen] og underretter Kommissionen om enhver ændring, der påvirker opfyldelsen af den horisontale betingelse vedrørende chartret.

2.Hvis Kommissionen finder, at en medlemsstat ikke opfylder eller ikke længere opfylder den horisontale betingelse vedrørende chartret, jf. stk. 1, underretter Kommissionen den pågældende medlemsstat om sin vurdering på grundlag af oplysninger fra den pågældende medlemsstat i landets NRP-plan som svar på Kommissionens bemærkninger og under hensyntagen til relevante oplysninger, herunder rapporter om retsstatsprincippet og landespecifikke rapporter under det europæiske semester.

3.Den berørte medlemsstat kan fremsætte sine bemærkninger og eventuelle afhjælpende foranstaltninger, herunder ændringer af NRP-planen, inden for to måneder efter underretningen om vurderingen i henhold til stk. 2.

4.Hvis Kommissionen konkluderer, at den horisontale betingelse i chartret ikke er opfyldt, vedtager den en gennemførelsesafgørelse, der fastslår den manglende opfyldelse af den horisontale betingelse vedrørende chartret og identificerer de specifikke foranstaltninger i NRP-planen, der er berørt af den manglende opfyldelse, senest to måneder efter modtagelsen af medlemsstatens bemærkninger, jf. stk. 3.

Med henblik herpå skal følgende aspekter af den manglende opfyldelse af den horisontale betingelse vedrørende chartret tages i betragtning:

a)den faktiske eller mulige indvirkning på den forsvarlige økonomiske forvaltning af Unionens budget eller på Unionens finansielle interesser

b)arten, varigheden, alvoren og omfanget.

5.Medlemsstaten kan indgive betalingsanmodninger for de specifikke foranstaltninger, der er identificeret i den i stk. 4 omhandlede afgørelse, men Kommissionen foretager ikke de tilsvarende betalinger, før den horisontale betingelse vedrørende chartret er opfyldt.

6.Den pågældende medlemsstat underretter Kommissionen, så snart den mener, at den horisontale betingelse vedrørende chartret er opfyldt. Kommissionen vurderer disse oplysninger inden for to måneder efter modtagelsen. Hvis Kommissionen finder, at den horisontale betingelse vedrørende chartret er opfyldt, ophæver Kommissionen den i stk. 4 omhandlede afgørelse.

Hvis Kommissionen er uenig med medlemsstaten i, at den horisontale betingelse vedrørende chartret er opfyldt, underretter den medlemsstaten herom og anfører sin vurdering.

7.Kommissionen nedsætter Unionens finansielle bidrag til medlemsstaten forholdsmæssigt for så vidt angår de pågældende specifikke foranstaltninger eller træffer for så vidt angår lånestøtte alle foranstaltninger, der er til rådighed i henhold til låneaftalen, hvis den i stk. 4 omhandlede afgørelse ikke er blevet ophævet inden for et år efter dens vedtagelse.

8.Hvis den overtrædelse, som Kommissionen har konstateret, også kan udgøre en overtrædelse af den horisontale betingelse om retsstatsprincippet, aktiveres proceduren i artikel 9 med prioritet.

Artikel 9
Overholdelse af retsstatsprincippet

1.Medlemsstaterne skal sikre overholdelse af retsstatsprincippet som fastsat i artikel 2, litra a), og artikel 3 i forordning (EU, Euratom) 2020/2092 under hele gennemførelsen af fonden ("den horisontale betingelse om retsstatsprincippet"). De underretter Kommissionen om eventuelle ændringer, der påvirker opfyldelsen af denne betingelse.

2.Hvis Kommissionen finder, at en medlemsstat ikke opfylder eller ikke længere opfylder den horisontale betingelse om retsstatsprincippet, underretter Kommissionen den pågældende medlemsstat om sin vurdering under hensyntagen til relevante oplysninger, herunder oplysninger fra den pågældende medlemsstat i NRP-planen som svar på Kommissionens bemærkninger, samt landerapporterne om retsstatsprincippet og det europæiske semester.

3.Den berørte medlemsstat kan fremsætte sine bemærkninger og eventuelle afhjælpende foranstaltninger, herunder ændringer af NRP-planen, inden for to måneder efter underretningen om vurderingen i henhold til stk. 3.

4.Hvis Kommissionen konkluderer, at den horisontale betingelse om retsstatsprincippet ikke er opfyldt, fremsætter Kommissionen forslag til Rådet om en gennemførelsesafgørelse, der fastslår den manglende opfyldelse af den horisontale betingelse om retsstatsprincippet og identificerer de specifikke foranstaltninger i NRP-planen, der er berørt af den manglende opfyldelse, senest to måneder efter modtagelsen af medlemsstatens bemærkninger, jf. stk. 4.

Med henblik herpå tages følgende aspekter af den manglende opfyldelse af den horisontale betingelse om retsstatsprincippet i betragtning:

a)den faktiske eller mulige indvirkning på den forsvarlige økonomiske forvaltning af Unionens budget eller på Unionens finansielle interesser

b)arten, varigheden, alvoren og omfanget.

Rådet vedtager som hovedregel gennemførelsesafgørelsen inden for fire uger efter vedtagelsen af Kommissionens forslag.

5.Medlemsstaten kan indgive betalingsanmodninger for de specifikke foranstaltninger, der er identificeret i den i stk. 4 omhandlede afgørelse, men Kommissionen foretager ikke de tilsvarende betalinger, før den horisontale betingelse om retsstatsprincippet er opfyldt.

6.Medlemsstaten underretter Kommissionen, så snart den mener, at overtrædelsen af den horisontale betingelse om retsstatsprincippet er blevet afhjulpet. Kommissionen vurderer disse oplysninger senest to måneder efter modtagelsen. Hvis Kommissionen finder, at overtrædelsen er blevet afhjulpet fuldt ud, foreslår den Rådet at ophæve den i stk. 4 omhandlede afgørelse. Hvis Kommissionen finder, at overtrædelsen er delvist afhjulpet, foreslår den Rådet at ændre den i stk. 4 omhandlede afgørelse i overensstemmelse hermed. Rådet vedtager gennemførelsesafgørelsen inden for fire uger efter vedtagelsen af Kommissionens forslag.

7.Kommissionen nedsætter Unionens finansielle bidrag til medlemsstaten forholdsmæssigt for så vidt angår de specifikke foranstaltninger i den pågældende plan eller træffer for så vidt angår lånestøtte enhver foranstaltning, der er til rådighed i henhold til låneaftalen, hvis den i stk. 4 omhandlede afgørelse ikke er blevet ophævet [inden for [et] år efter vedtagelsen].

8.Kommissionen underretter straks Europa-Parlamentet om enhver afgørelse, der foreslås, vedtages, ændres eller ophæves i henhold til stk. 4 og 6.

AFSNIT II
FINANSIELLE RAMMER

KAPITEL 1
Fælles bestemmelser

Artikel 10
Budget

1.Finansieringsrammen for gennemførelsen af fonden for perioden fra den 1. januar 2028 til december 2034 er på 865 076 000 000 EUR (i løbende priser).

2.Finansieringsrammen anvendes som følger:

a)782 879 000 000 EUR tildeles til NRP-planerne, der er omhandlet i afsnit III, i overensstemmelse med bilag I [Tildelingsnøgle], og heraf:

i) mindst 217 798 000 000 EUR til mindre udviklede regioner ved at fastsætte minimumsbeløb pr. medlemsstat på grundlag af den metode, der er fastsat i bilag II

ii) mindst 295 700 000 000 EUR til de interventioner under den fælles landbrugspolitik, der er omhandlet i artikel 35, stk. 1 [støttetyper], afsnit 1, litra a)-k) og litra r), og stk. 10, samt til de interventioner, der er anført i artikel 35, afsnit 11

iii) mindst 34 215 510 000 EUR fordelt som følger: 11 975 428 500 EUR som fastsat i artikel 4 i forordning (EU) 202X/XXX [om EU-støtte til asyl, migration og integration for perioden 2028-2034], 15 396 750 000 EUR som fastsat i artikel 4 i forordning (EU) 202X/XXX [om EU-støtte til Schengenområdet, til integreret europæisk grænseforvaltning og til den fælles visumpolitik for perioden 2028-2034] og 6 843 331 500 EUR som fastsat i artikel 4 i forordning (EU) 202X/XXX [om EU-støtte til den indre sikkerhed for perioden 2028-2034] til de mål, der er fastsat i artikel 3 i nævnte forordninger.

b)71 933 000 000 EUR tildeles den facilitet, der er omhandlet i afsnit IV.

c)10 264 000 000 EUR tildeles den Interregplan, der er omhandlet i kapitel II i forordning XX [regional udvikling, Interregplan].

d)Op til 0,5 % af finansieringsrammen afsættes til teknisk bistand på Kommissionens initiativ som omhandlet i artikel 12 [teknisk bistand].

3.Ud over den tildeling, der er fastsat i stk. 2, litra a), omfatter Unionens finansielle bidrag 50 100 000 000 EUR fra de beløb til Den Sociale Klimafond, der er fastsat i artikel 30d, stk. 4, fjerde afsnit, litra c)-g), i direktiv 2003/87/EF, som skal gennemføres under planerne, i overensstemmelse med den fordeling, der er fastsat i bilag II til forordning (EU) 2023/955. Dette beløb udgør eksterne formålsbestemte indtægter som omhandlet i artikel 21, stk. 5, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509.

4.Et beløb på 150 000 000 000 EUR i lånestøtte stilles til rådighed for medlemsstaterne til gennemførelse af deres planer.

5.Mindst 14 % af den finansieringsramme, der er omhandlet i stk. 2, og af det beløb, der er omhandlet i stk. 4, afsættes til at opfylde Unionens sociale mål, beregnet ved hjælp af de koefficienter, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, i forordning (EU) [præstationsforordningen]. Det beløb, der er fastsat i stk. 2, litra a), nr. ii), samt de eksterne formålsbestemte indtægter fra Den Sociale Klimafond, udelukkes fra grundlaget for beregning af denne minimumstildeling.

6.Kommissionen vedtager en gennemførelsesretsakt for at fastsætte det maksimale beløb, der skal tildeles pr. medlemsstat, ved at anvende den metode, der er fastsat i bilag I, for så vidt angår de målsætninger, der er omhandlet i artikel 2 og 3.

Artikel 11
Yderligere ressourcer og anvendelse af ressourcer

1.Medlemsstaterne, Den Europæiske Unions institutioner, organer og agenturer, tredjelande, internationale organisationer, internationale finansielle institutioner eller andre tredjeparter kan yde supplerende bidrag til fonden. Sådanne yderligere finansielle bidrag udgør eksterne formålsbestemte indtægter som omhandlet i artikel 21, stk. 2, litra a), d) eller e), eller artikel 21, stk. 5, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509.

2.Medlemsstaterne kan, med henblik på at gennemføre en foranstaltning under NRP-planen, foreslå i NRP-planen som anslåede omkostninger at medtage de beløb vedrørende finansielle bidrag, som medlemsstaterne skal yde til EU-programmer eller -instrumenter, der gennemfører politikker, som er i overensstemmelse med målene for NRP-planen, med henblik på at gennemføre foranstaltningen gennem disse programmer eller instrumenter. Sådanne bidrag kan også ydes til hensættelser til budgetgarantien, til finansiering af det finansielle instrument eller til ethvert beløb af ikketilbagebetalingspligtig støtte, når det kombineres med budgetgarantien eller det finansielle instrument i en blandingsoperation under [ECF InvestEU-instrumentet]. Foranstaltningen skal opfylde kravene i denne forordning. Hvis sådanne beløb bidrager til hensættelser til budgetgarantien under [ECF InvestEU-instrumentet], suppleres de, hvor det er relevant, af en back-to-back-garanti fra medlemsstaten, der dækker den ikkehensatte eventualforpligtelse.

3.Medlemsstaterne kan på tidspunktet for indsendelse af deres oprindelige plan eller sammen med enhver anmodning om ændring af planen anmode om at omfordele en del af det beløb, der er fastsat i artikel 4 i forordning (EU) XX (MIGRATION), artikel 4 i forordning (EU) XX (GRÆNSER) og artikel 4 i forordning (EU) XX (SIKKERHED) for at gennemføre målsætninger, der er fastsat i en anden af disse forordninger. Kommissionen kan kun gøre indsigelse mod en anmodning om omfordeling, hvis en sådan omfordeling vil påvirke overholdelsen af kravene i artikel 22 i denne forordning i kraft af den ændrede plan.

Artikel 12
Teknisk bistand på Kommissionens initiativ

1.På Kommissionens initiativ kan fonden yde støtte til teknisk og administrativ bistand til gennemførelsen af planen og Interregplanen (såsom forberedende aktiviteter, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter), institutionelle it-systemer og -platforme, informations- og kommunikationsaktiviteter, herunder gennem oprettelse af EU-dækkende netværk af medlemsstaternes myndigheder og andre relevante interessenter, institutionel kommunikation om Unionens politiske prioriteter samt al anden teknisk og administrativ bistand eller personalerelaterede udgifter, som Kommissionen afholder i forbindelse med forvaltningen af fonden og, hvor det er relevant, i forhold til tredjelande.

2.Fonden støtter også al anden teknisk og administrativ bistand, der er nødvendig for at gennemføre og forvalte den fælles landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik, herunder fiskerikontrol og håndhævelsesforanstaltninger, markedskontrol, indsamling eller køb af data, herunder satellitdata, geospatiale data og meteorologiske data, overvågning af ressourcer, udvikling og vedligeholdelse af elektronisk certificering af økologiske produkter og relaterede institutionelle it-systemer, udvikling, registrering og beskyttelse af betegnelser, forkortelser og symboler, der henviser til Unionens kvalitetsordninger, samt bidrag i henhold til internationale aftaler. 

3.Aktionerne omhandlet i stk. 1 kan omfatte foregående og efterfølgende programmeringsperioder.

4.Kommissionen vedtager en finansieringsafgørelse, når der påtænkes et bidrag fra denne Fond i overensstemmelse med artikel 110 i forordning (EU, Euratom) 2024/2509.

5.De i denne artikel omhandlede aktioner kan alt efter deres formål finansieres som enten drifts- eller administrationsudgifter.

6.I overensstemmelse med artikel 196, stk. 2, andet afsnit, litra a), i forordning (EU, Euratom) nr. 2024/2509 kan tekniske bistandsaktioner på Kommissionens initiativ, der støttes i henhold til denne forordning under direkte forvaltning, og de underliggende omkostninger i behørigt begrundede tilfælde, der anføres i finansieringsafgørelsen, og i en begrænset periode betragtes som støtteberettigede fra den 1. januar 2028, selv om disse aktioner blev gennemført, og omkostningerne påløb, før ansøgningen om tilskud blev indgivet.

Artikel 13
Teknisk bistand på medlemsstaternes initiativ

1.På en medlemsstats initiativ kan fonden støtte aktioner, der kan vedrøre foregående og efterfølgende programmeringsperioder, og som er nødvendige for en effektiv gennemførelse af fonden, herunder for at yde finansiering til udførelse af bl.a. funktioner såsom forberedelse, uddannelse, forvaltning, overvågning, evaluering, information, synlighed og kommunikation.

2.Teknisk bistand til de enkelte NRP-planer og kapitler i Interregplanen fastsættes som en fast sats på op til henholdsvis 3 % og 8 %, der anvendes på det beløb, der indgår i de enkelte betalingsanmodninger i henhold til artikel 65 [betalingsanmodninger]. Den faste sats er 10 % for Interregplanens kapitler, der støtter samarbejde i den yderste periferi og samarbejde om de ydre grænser.

3.I tilfælde af en nedsættelse af Unionens finansielle bidrag, herunder som følge af frigørelse eller finansiel korrektion, tilbagefører medlemsstaten ved afslutningen af NRP-planen til Unionens budget alle midler, der er udbetalt til teknisk bistand i overensstemmelse med stk. 1, og som overstiger den procentdel af Unionens finansielle bidrag, der er fastsat i stk. 2.

4.Medlemsstaterne sikrer, at de beløb, som Kommissionen betaler til NRP-planerne, fordeles på en afbalanceret og forholdsmæssig måde på tværs af alle planens kapitler for at fremme alle støttede mål.

5.Medlemsstaterne kan anmode om støtte til at forberede reformer, der indgår i deres NRP-planer.

KAPITEL 2
Støtte i henhold til planerne

Artikel 14
Budgetforpligtelser

1.Unionens budgetmæssige forpligtelser vedrørende den finansielle tildeling for hver plan foretages af Kommissionen i årlige rater i overensstemmelse med artikel 112, stk. 2, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509 i perioden fra den 1. januar 2028 til den 31. december 2034 som følger (afrundet):

a)15,8 % i 2028

b)15,5 % i 2029

c)15,1 % i 2030

d)14,8 % i 2031

e)14,4 % i 2032

f)12,8 % i 2033

g)11,7 % i 2034.

2.Et fleksibilitetsbeløb svarende til 25 % af Unionens finansielle bidrag til en medlemsstat, som fastsat i bilag I [tildelingsmetode], kan kun anvendes til programmering som følger:

a)En medlemsstat kan anmode om en femtedel i overensstemmelse med artikel 34 (ændring af planen i tilfælde af krisesituationer), mens det resterende beløb skal programmeres i overensstemmelse med artikel 25 (midtvejsrevision).

b)En medlemsstat kan anmode om tre femtedele i overensstemmelse med artikel 25 [midtvejsrevision], hvoraf en del kan anmodes om inden midtvejsrevisionen under behørigt begrundede og ekstraordinære omstændigheder.

c)En medlemsstat kan først anmode om en femtedel fra 2031 i overensstemmelse med artikel 34 (ændring af planen i tilfælde af krisesituationer). Fra den 30. juni 2033 skal ethvert ikkeprogrammeret beløb være til rådighed til programmering for enhver ændring af planen.

Den del af det finansielle bidrag, der tildeles interventioner, som er omhandlet i artikel 35, stk. 1, litra a)-h), j), k) og r) [interventionstyper], medregnes ikke i fleksibilitetsbeløbet.

For fleksibilitetsbeløbet begynder den frist, der er fastsat i artikel 15, stk. 1, først, når beløbene er programmeret i overensstemmelse med litra a), b) og c).

Dette afsnit finder ikke anvendelse på en medlemsstats finansielle bidrag fra Unionen til Interregplanen.

Artikel 15
Frigørelser

1.Kommissionen frigør ethvert beløb i en NRP-plan og i kapitlet om Interregplanen, som ikke er blevet anvendt til forfinansiering i overensstemmelse med artikel 17 [forfinansiering], eller for hvilket der ikke er indgivet en betalingsanmodning i overensstemmelse med artikel 65 [indgivelse og vurdering af betalingsanmodninger], senest den 31. oktober i kalenderåret efter året for budgetforpligtelserne. 

2.Det beløb, frigørelsen berører, nedsættes med beløb svarende til den del af budgetforpligtelsen, for hvilken:

a)operationerne er suspenderet af en retslig procedure eller en rekurs med opsættende virkning, eller

b)det ikke har været muligt at indgive en betalingsanmodning som følge af force majeure, der i alvorlig grad påvirker gennemførelsen af hele eller en del af NRP-planen eller kapitlet om Interregplanen.

Nationale myndigheder, der påberåber sig force majeure som omhandlet i første afsnit, litra b), skal påvise de direkte konsekvenser af force majeure-hændelsen for gennemførelsen af hele eller en del af NRP-planen eller kapitlet om Interregplanen.

3.Senest den 31. januar sender medlemsstaten oplysninger til Kommissionen om de undtagelser, der er omhandlet i stk. 2, første afsnit, litra a) og b), for det beløb, der skulle anmeldes senest den 31. december i det foregående år.

4.De bevillinger, der svarer til frigørelser i overensstemmelse med artikel 7, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) 2020/2092 og artikel 8 [Chartret] og 9 [Horisontal betingelse vedrørende retsstatsprincippet] i denne forordning, kan genbevilges med henblik på anvendelse under andre EU-instrumenter eller -programmer, der gennemføres ved direkte eller indirekte forvaltning, navnlig dem, der bidrager til at støtte Europas demokrati, civilsamfund, Unionens værdier eller bekæmpelsen af korruption.

5.Denne artikel finder ikke anvendelse på beløb, der stilles til rådighed som eksternt tildelte indtægter, og stk. 1-3 finder ikke anvendelse på de interventioner, der er anført i artikel 35, stk. 1, litra a)-g) [interventionstyper].

Artikel 16
Procedure for frigørelse

1.På grundlag af de oplysninger, som Kommissionen har modtaget pr. 31. januar, underretter den medlemsstaten om frigørelsesbeløbet.

2.Medlemsstaten har to måneder fra Kommissionens meddelelse, der er omhandlet i stk. 1, til at godkende det beløb, der skal frigøres, eller til at fremsætte sine bemærkninger.

3.Hvis frigørelsen vedrører beløb, der er indgået forpligtelser for i henhold til NRP-planen, skal medlemsstaten senest den 30. juni indsende en anmodning til Kommissionen om ændring af NRP-planen, der afspejler det reducerede støttebeløb. De beløb, der berøres af frigørelsen, og den tilsvarende reduktion fordeles i NRP-planen på grundlag af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af foranstaltningerne på tværs af kapitlerne i NRP-planen.

4.For Interregplanen skal finansielle forpligtelser indgås på kapitelniveau. Hvis frigørelsen vedrører beløb, der er forpligtet under et Interregkapitel, skal den medlemsstat, der er vært for forvaltningsmyndigheden, senest den 30. juni indsende en anmodning til Kommissionen om en ændring af Interregkapitlet, der afspejler det reducerede støttebeløb.

5.Sker der ikke en indsendelse som omhandlet i stk. 3 og 4, nedsætter Kommissionen bidraget fra fonden for det pågældende kalenderår senest den 31. oktober i overensstemmelse med disse stykker.

6.Efter den frigørelsesprocedure, der er fastsat i denne artikel, fremsætter Kommissionen et forslag til en ny gennemførelsesafgørelse fra Rådet om godkendelse af NRP-planen i overensstemmelse med artikel 23, som afspejler de beløb, der er omfattet af frigørelsen.

Artikel 17
Forfinansiering

1.Med forbehold af Rådets vedtagelse af den gennemførelsesafgørelse, der er omhandlet i artikel 23, og af, at der er midler til rådighed, foretager Kommissionen en forfinansieringsbetaling. Forfinansieringen udgør 10 % af Unionens finansielle tildeling, jf. artikel 14 [budgetforpligtelser], og udbetales i trancher over tre på hinanden følgende år som følger: 4 % i 2028, 3 % i 2029 og 3 % i 2030. Hvis gennemførelsesafgørelsen vedtages af Rådet efter den 31. juli 2028, udbetales kun trancherne for 2029 og 2030.

2.Kommissionen udbetaler en forfinansiering på 12 % af Unionens finansielle bidrag fra fonden til hvert kapitel i Interregplanen, som fastsat i den gennemførelsesretsakt, der godkender kapitlet om Interregplanen i henhold til artikel 8 i forordning XX [Regional udvikling, Interregplan], forudsat at der er midler til rådighed. Beløbet udbetales i tre lige store trancher på 4 % over tre på hinanden følgende år.

Hvis et kapitel om Interregplanen modtager støtte fra instrumentet for et globalt Europa, kan der fastsættes specifikke regler for forfinansiering, der fraviger dette stykke, i den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, i forordning XX [Regional udvikling, Interregplan] [godkendelse og ændring af Interregplanen].

3.De beløb, der er udbetalt som forfinansiering, skal udlignes i Kommissionens regnskaber senest ved modtagelsen af den årlige sikkerhedspakke for det sidste gennemførelsesår.

Artikel 18
Anmodning om lånestøtte

1. En medlemsstats anmodning om lånestøtte skal angive følgende:

a)størrelsen af den lånestøtte, der anmodes om

b)de foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 21 [Udarbejdelse og forelæggelse af planen], der skal finansieres via lånestøtte

c)de finansielle behov knyttet til de foranstaltninger, der er omhandlet i litra b)

d)en redegørelse for, hvorfor de anslåede omkostninger ved NRP-planen er højere end Unionens samlede finansielle bidrag, idet der tages hensyn til det nationale bidrag.

2.Lånestøtten må ikke være højere end forskellen mellem planens samlede anslåede omkostninger, som revideret, hvor det er relevant, og Unionens samlede finansielle bidrag og det nationale bidrag.

3.Medlemsstaterne skal forelægge Kommissionen anmodningen om lånestøtte senest den 31. januar 2028.

4.Kommissionen tildeler de lånestøttebeløb, der er omhandlet i artikel 10, stk. 4, til medlemsstaterne under hensyntagen til principperne om ligebehandling, solidaritet, proportionalitet og gennemsigtighed. Til de tre medlemsstater, der tegner sig for den største andel af de ydede lån, må der højst ydes 60 procent af det i artikel 10, stk. 4, omhandlede maksimumsbeløb.

Hvis der efter tildelingen af de lån, der er omhandlet i stk. 3, fortsat er beløb til rådighed til lånestøtte, kan Kommissionen offentliggøre nye indkaldelser af interessetilkendegivelser vedrørende lånestøtte. I så fald finder proceduren i denne artikels stk. 1-5 og artikel 19 anvendelse med de fornødne ændringer.

5.Lånet udbetales under forudsætning af opfyldelse af milepæle og mål i overensstemmelse med artikel 65 [betalingsansøgning].

6.Kommissionen vurderer anmodningen om lånestøtte i overensstemmelse med artikel 23 [Kommissionens forslag og Rådets gennemførelsesafgørelse].

Artikel 19
Låneaftale og lånoptagelses- og långivningstransaktioner

1.Med henblik på finansiering af støtte i henhold til planen, som ydes i form af lån, tillægges Kommissionen beføjelse til på Unionens vegne at låne de nødvendige midler på kapitalmarkederne eller fra finansielle institutioner i overensstemmelse med artikel 224 i forordning (EU, Euratom) 2024/2509.

2.Når Rådets gennemførelsesafgørelse, jf. artikel 23 [Kommissionens forslag og Rådets gennemførelsesafgørelse], er vedtaget, indgår Kommissionen en låneaftale med medlemsstaten. Ud over de elementer, der er fastsat i artikel 223, stk. 4, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509, fastsætter låneaftalen det maksimale lånebeløb, rådighedsperioden, den maksimale varighed af hver udbetaling af lånet samt de detaljerede vilkår og betingelser for støtten. Sådanne aftaler kan også indeholde forfinansieringsbeløbet og regler om afregning af forfinansiering.

Artikel 20
Nationalt bidrag til anslåede omkostninger

1.Den nationale minimumsbidragssats til de anslåede omkostninger ved en foranstaltning i planen må ikke være lavere end:

a)15 % for mindre udviklede regioner

b)40 % for overgangsregioner

c)60 % for mere udviklede regioner.

2.Hvis det for en given foranstaltning ikke er muligt at bestemme andelen af gennemførelse i mindre udviklede regioner, må den nationale bidragssats til de anslåede omkostninger ikke være lavere end det befolkningsvægtede gennemsnit af de gældende bidragssatser for landets regioner, som fastsat i stk. 1.

3.Den nationale bidragssats for hvert Interregkapitel må ikke være lavere end 20 %. Satsen nedsættes med [5] procentpoint for kapitler, der støtter samarbejde mellem regioner i den yderste periferi og grænseoverskridende samarbejde ved de ydre grænser.

4.Der må ikke anmodes om nationale bidrag til de interventioner, der er omhandlet i artikel 35, litra a), b), c) og g). Der må ikke ydes yderligere national finansiering til disse interventioner. Enhver bidragssats, der fraviger satserne i stk. 1, og som er fastsat for interventioner omhandlet i afsnit V, herunder hvor der ikke anmodes om nationale bidrag, finder kun anvendelse på et samlet interventionsbeløb, der ikke overstiger medlemsstatens andel af det beløb, der er fastsat i artikel 10, stk. 2, litra a), nr. ii), som angivet i bilag I.

AFSNIT III
NATIONALE OG REGIONALE PARTNERSKABSPLANER

KAPITEL 1 
Udarbejdelse og vedtagelse af planen

Artikel 21
Udarbejdelse og indgivelse af planen

1.Hver medlemsstat skal udarbejde og indsende NRP-planen til Kommissionen, hvori landets plan for reformer, investeringer og andre tiltag fastlægges. Den enkelte plan skal omfatte foranstaltninger, der udgør en samlet og sammenhængende pakke. Medlemsstaten skal gøre den plan, der indsendes til Kommissionen, offentligt tilgængelig på det websted, der er nævnt i artikel 64 [Gennemsigtighed].

2.Hver medlemsstat udarbejder og gennemfører planen i partnerskab med partnere som fastsat i artikel 6 [Partnerskab], herunder regionale og lokale myndigheder, og i overensstemmelse med landets institutionelle, retlige og finansielle rammer. Planen skal indeholde nationale, sektorspecifikke og, hvor det er relevant, regionale og territoriale kapitler.

3.Kun foranstaltninger, hvis gennemførelse påbegyndes fra den 1. januar 2028, er støtteberettigede, forudsat at de opfylder kravene i denne forordning og de forordninger, der er anført i artikel 1, stk. 1.

Uanset første afsnit kan udgifter i forbindelse med retlige forpligtelser over for støttemodtagere, der er afholdt under de interventioner, der finansieres i henhold til forordning (EU) 2021/2115, være støtteberettigede, forudsat at sådanne udgifter er fastsat i den relevante NRP-plan i overensstemmelse med denne forordning og forordning (EU) 202X/XXXX [forordningen om den fælles landbrugspolitik].

Artikel 22
Krav til NRP-planen

1.De enkelte NRP-planer skal være behørigt begrundet og underbygget og indeholde de elementer, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, i overensstemmelse med modellen i bilag V.

2.NRP-planen skal:

a)støtte de generelle målsætninger, der er fastsat i artikel 2, og på en omfattende og passende måde bidrage til alle de specifikke målsætninger, der er fastsat i artikel 3, under hensyntagen til den pågældende medlemsstats specifikke udfordringer, og fremlægge en interventionsstrategi, der viser, hvordan disse målsætninger vil blive håndteret og finansieret via planen, det nødvendige finansieringsniveau for at sikre opfyldelsen af de generelle målsætninger, og hvordan dette finansieringsniveau begrundes. NRP-planen for en medlemsstat med en BNI pr. indbygger på under 90 % af EU-gennemsnittet skal navnlig påvise, at den på passende vis bidrager til de specifikke målsætninger, der er fastsat i artikel 3, litra a), nr. vii) og ix), og artikel 3, litra d), nr. v)

b)effektivt håndtere alle eller en betydelig del af de identificerede udfordringer:

I)inden for rammerne af det europæiske semester, navnlig i de relevante landespecifikke henstillinger, der er rettet til medlemsstaten, herunder dem, der vedrører den europæiske søjle for sociale rettigheder

II)i andre relevante dokumenter, der officielt er vedtaget eller vurderet af Kommissionen, og som vedrører de målsætninger, der er fastsat i artikel 3 [specifikke målsætninger], herunder nationale henstillinger vedrørende den fælles landbrugspolitik som fastsat i artikel 2 i forordning (EU) 202X/XXXX [forordningen om den fælles landbrugspolitik], henstillinger vedrørende det digitale årti på grundlag af artikel 6 i afgørelsen om etablering af politikprogrammet for det digitale årti og nationale energi- og klimaplaner

III)i relevante dokumenter og strategier vedtaget af Rådet eller Kommissionen på området for indre sikkerhed, integreret europæisk grænseforvaltning, visumpolitik samt asyl og migration, under hensyntagen til Schengen-IT-arkitekturen, Schengenevalueringsmekanismen i overensstemmelse med forordning (EU) 2022/922, sårbarhedsvurderinger i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/1896 og Den Europæiske Unions Asylagenturs overvågningsmekanisme i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/2303.

Medlemsstaten skal redegøre for, hvordan udfordringerne og de landespecifikke henstillinger håndteres i NRP-planen, hvilket finansieringsniveau der forventes, og hvordan NRP-planen vil:

a)være i overensstemmelse med navnlig de nationale mellemfristede finansstrukturelle planer i henhold til forordning (EU) 2024/1263, de nationale genopretningsplaner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1991 17 , nationale energi- og klimaplaner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 18 og nationale strategiske køreplaner for det digitale årti i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/2481 19

b)bidrage til fuldførelsen af det indre marked, navnlig ved at træffe foranstaltninger med en grænseoverskridende, tværnational eller flerlandedimension, herunder ved at tage hensyn til projekter på hovednettet og det udvidede hovednet som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1679 20 , ved at tage hensyn til og muliggøre, gennem udvikling af nationale net, projekter af fælles interesse som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/869 21 , samt ved at støtte vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse og operationer, der har fået tildelt et konkurrenceevnemærke, og ved at gennemføre foranstaltninger, der understøtter opsparings- og investeringsunionen

c)indeholde en liste over og en beskrivelse af foranstaltningerne, der er grupperet i kapitler, herunder de generelle og specifikke målsætninger, som de enkelte foranstaltninger primært omhandler, samt en liste over de påtænkte milepæle og mål med tilhørende vejledende afslutningsdato i programmeringsperioden, herunder de yderligere foranstaltninger og tilhørende milepæle og mål, hvis den pågældende medlemsstat anmoder om lånestøtte. Foranstaltninger, der er knyttet til den fælles landbrugspolitik, skal opfylde kravene i afsnit V [FLP] og forordning (EU) 202X/XXXX [forordningen om den fælles landbrugspolitik] samt forordning (EU) 202X/XXXX [den fælles markedsordning], og foranstaltninger, der er knyttet til den fælles fiskeripolitik, skal opfylde kravene i artikel XX i forordning XX [forordningen om den fælles fiskeripolitik]. De indikatorer, der foreslås for målene, skal baseres på de outputindikatorer, der er opført i bilag I til forordning (EU) 202X/XXXX [resultatforordningen], medmindre andet er behørigt begrundet

d)fastsætte de samlede anslåede omkostninger ved foranstaltningerne i overensstemmelse med modellen i bilag V som led i planen eller i henhold til en anmodning om ændring heraf, for et samlet beløb, der som minimum svarer til summen af Unionens finansielle bidrag, eventuelle anmodede lån og nationale bidrag, sammen med oplysninger om eksisterende eller planlagt EU-finansiering, hvor det er relevant, understøttet af en passende begrundelse og forklaringer på, hvordan det er plausibelt og rimeligt samt i overensstemmelse med princippet om omkostningseffektivitet, forsvarlig økonomisk forvaltning og står mål med de forventede økonomiske og sociale virkninger. Det ikkeprogrammerede beløb, der er afsat som fleksibilitetsbeløb, betragtes som en del af de samlede anslåede omkostninger ved foranstaltningerne

e)fastsætte klare ordninger for den pågældende medlemsstats effektive overvågning og gennemførelse af planen, herunder de ansvarlige myndigheder og overvågningsudvalg, der afspejler målet om at etablere et robust flerniveauforvaltningssystem baseret på partnerskabsprincippet, den påtænkte tilgang til kommunikation og synlighed, identifikation af potentielle behov for teknisk støtte samt klare og effektive ordninger mellem de nationale og regionale myndigheder med hensyn til ansvar for programmering, gennemførelse, økonomisk forvaltning, overvågning og evaluering i overensstemmelse med medlemsstatens institutionelle og retlige rammer

f)mindske de økonomiske, sociale og territoriale forskelle i mindre udviklede regioner, overgangsregioner og mere udviklede regioner, navnlig ved at:

I)tildele ressourcer til mindre udviklede regioner, overgangsregioner og mere udviklede regioner i overensstemmelse med deres specifikke udfordringer, og foretage indberetning heraf i bilag V på grundlag af den metode, der er fastsat i bilag VII

II)koncentrere ressourcerne i mindre udviklede regioner ved at fastsætte minimumsbeløb pr. medlemsstat på grundlag af den metode, der er fastsat i bilag II

III)fokusere på de specifikke behov i grænseregioner, nordlige tyndtbefolkede regioner, landdistrikter og byområder, områder berørt af industriel omstilling og øer, og foretage indberetning i bilag V på grundlag af den metode, der er fastsat i bilag VII

IV)styrke den økonomiske og sociale udvikling i regionerne i den yderste periferi gennem særlige foranstaltninger for de berørte områder i overensstemmelse med artikel 46

g)rette ressourcerne mod:

III)støtte til generationsfornyelse i landbrugssektoren i overensstemmelse med artikel 8 i forordning XX [forordningen om den fælles landbrugspolitik, generationsskifte] samt i fiskeri- og akvakultursektoren

II)sociale foranstaltninger i overensstemmelse med bilag VI [sociale tildelinger]

III)støtte til fiskeri, akvakultur og maritime aktiviteter, herunder ikkeindustrielt fiskeri, gennemføre den fælles fiskeripolitik som fastsat i forordning EU XX [den fælles fiskeripolitik] samt den europæiske havpagt i overensstemmelse med bilag V [model for planen]

h)effektivt bidrage til at:

I)fremme anvendelsen af samarbejdsinterventioner som omhandlet i artikel 74 [samarbejdsinterventioner], herunder integrerede territoriale investeringer i byer, by-, land- og kystområder, lokaludvikling styret af lokalsamfundet eller andre territoriale værktøjer, herunder strategier for retfærdig omstilling og intelligent specialisering, samt Leader som omhandlet i artikel 77 [Leader]

II)forbedre bedrifternes modstandsdygtighed og risikostyring på bedriftsniveau samt støtte den digitale og datadrevne omstilling af landbruget og landdistrikterne for at styrke deres konkurrenceevne, bæredygtighed og modstandsdygtighed

III)fremme de miljø- og klimaprioritetsområder, der er fastsat i artikel 4 i forordning (EU) 202X/XXXX [forordningen om den fælles landbrugspolitik, miljø- og klimaprioritetsområder]

i)fremme partnerskab, vidensudveksling og, hvor det er relevant, distribution af landbrugsprodukter ved at fastlægge:

I)hvilke interessenter der er blevet hørt, hvordan disse blev udvalgt, hvordan deres repræsentativitet og forebyggelse af interessekonflikter er blevet sikret, og hvordan deres input afspejles i planen i overensstemmelse med adfærdskodeksen for partnerskab 22 , samt ved at medtage en sammenfatning af den høringsproces, der er gennemført med henblik på udarbejdelsen af planen og hvert kapitel

II)et landbrugsvidens- og innovationssystem, herunder dets organisationsstruktur i overensstemmelse med artikel 20 i forordning (EU) 202X/XXXX [forordningen om den fælles landbrugspolitik, landbrugsvidens- og innovationssystemer og bedriftsrådgivningstjenester]

III)de nærmere bestemmelser for EU's skoleordning i overensstemmelse med afsnit I, del II, kapitel IIa i forordning (EU) nr. 1308/2013

j)præcisere, hvordan NRP-planen og dens gennemførelse er i overensstemmelse med princippet i artikel 6, stk. 3, herunder en beskrivelse af de beskyttelsespraksisser, der er omhandlet i artikel 3, stk. 4, i forordning (EU) 202X/XXXX [forordningen om den fælles landbrugspolitik], deres territoriale anvendelsesområde, landbrugere og andre støttemodtagere, der er omfattet af praksissen, samt en sammenfatning af beskyttelsespraksissen og komplementariteten mellem elementerne i bedriftsforvaltningen og de relevante foranstaltninger, der støttes under NRP-planen

k)forklare, hvordan medlemsstatens system og ordninger er tilstrækkelige til at sikre en regelmæssig, effektiv og virkningsfuld anvendelse af Unionens midler i overensstemmelse med den forsvarlige økonomiske forvaltning og beskyttelsen af Unionens finansielle interesser på grundlag af de centrale krav i bilag IV [centrale krav] samt foranstaltninger til at afhjælpe potentielle mangler

l)præcisere de ordninger, der er indført for at sikre, at medlemsstaterne, i tilfælde af afbrydelse af betalingsfrister eller suspension af EU-finansieringen, finansielle korrektioner eller andre foranstaltninger til beskyttelse af Unionens finansielle interesser, opfylder deres forpligtelser til at fortsætte betalingerne til støttemodtagere, modtagere, endelige modtagere, kontrahenter og deltagere

m)hvis det er relevant, foretage en egenvurdering af sikkerheden baseret på fælles objektive kriterier, der identificerer eventuelle sikkerhedsproblemer og beskriver, hvordan disse problemer vil blive håndteret for at overholde relevant gældende lovgivning

n)begrunde planens sammenhæng samt synergierne og komplementariteten mellem foranstaltninger, der støtter de målsætninger, der er omhandlet i artikel 2 og 3, med en beskrivelse af, hvordan behovene hos mere end én målgruppe vil blive imødekommet, herunder behovene i landdistrikter og kystsamfund, samt de ordninger, der er indført for at udnytte sådanne synergier

o) foretage en egenvurdering af overholdelsen af den horisontale betingelse vedrørende chartret, der er omhandlet i artikel 8 [chartrets artikel]

p)præcisere, hvordan planen og dens planlagte gennemførelse sikrer overholdelsen af den horisontale betingelse vedrørende retsstatsprincippet, der er omhandlet i artikel 9 [horisontal betingelse vedrørende retsstatsprincippet], herunder opfølgningen på de landespecifikke henstillinger, der er udstedt inden for rammerne af den seneste rapport om retsstatssituationen og det europæiske semester, sammen med foranstaltninger til at imødegå de identificerede landespecifikke udfordringer

q)sikre, at NRP-planen bidrager til Unionens sociale målsætninger. Mindst 14 % af Unionens samlede bidrag og lån skal afsættes til at opfylde disse målsætninger, beregnet ved hjælp af de koefficienter, som omhandlet i artikel 6, stk. 1, i forordning (EU) .../... [resultatforordningen]. Det beløb, der er fastsat i artikel 10, stk. 2, litra a), nr. ii), samt eksternt formålsbestemte indtægter fra Den Sociale Klimafond, udelukkes fra grundlaget for beregningen af denne minimumsallokering

r)sikre, at NRP-planen bidrager til Unionens klima- og miljømål. En minimumsprocentdel af den samlede EU-tildeling til NRP-planen skal afsættes til at opfylde disse målsætninger, svarende til det specifikke klima- og miljøudgiftsmål, der er omhandlet i bilag III til forordning (EU) .../... [resultatforordningen].

Uanset stk. 1 kan Kommissionen anmode medlemsstaterne om at bidrage med en lavere eller højere minimumsprocentdel af planens samlede tildeling til klima- og miljømål. Den specifikke procentdel fastsættes af Kommissionen i forbindelse med godkendelsen af NRP-planen.

Ved fastsættelsen af procentsatsen skal der tages højde for Kommissionens vurdering af medlemsstatens fremskridt og forventede udvikling med hensyn til at nå landets mål i henhold til forordning (EU) 2018/842 (forordningen om indsatsfordeling), som beskrevet i landets seneste vurdering af den nationale energi- og klimaplan, samt landets mål i henhold til forordning (EU) 2024/1991 (naturgenopretningsforordningen), i overensstemmelse med naturgenopretningsplanerne.

3.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 87 [udøvelse af de delegerede beføjelser] for at ændre modellen i bilag V.

Artikel 23
Kommissionens forslag og Rådets gennemførelsesafgørelse

1.Kommissionen vurderer planen eller den ændrede plan, som medlemsstaten har indsendt, og dens overensstemmelse med denne forordning inden for fire måneder efter indsendelsen og fremsætter et forslag til Rådets gennemførelsesafgørelse. Når Kommissionen foretager vurderingen, sikrer den, at NRP-planen opfylder alle krav, der er fastsat i denne forordning, navnlig i artikel 22.

2.Kommissionen kan fremsætte bemærkninger til medlemsstaterne og anmode om yderligere oplysninger.

I behørigt begrundede tilfælde kan Kommissionen anmode om, at der medtages yderligere foranstaltninger, eller at de foranstaltninger, som medlemsstaten har foreslået, ændres.

Medlemsstaten skal fremlægge de ønskede yderligere oplysninger og om nødvendigt revidere sin plan under hensyntagen til Kommissionens bemærkninger og anmodninger. Fristen i stk. 1 afbrydes fra første arbejdsdag efter datoen efter den dato, hvor Kommissionen sender sine bemærkninger eller en anmodning om reviderede dokumenter til medlemsstaten, og indtil medlemsstaten svarer Kommissionen.

3.Hvis planen ikke opfylder kravene i stk. 1, meddeler Kommissionen den pågældende medlemsstat en behørigt begrundelse inden for den i stk. 1 fastsatte frist.

4.Hvis Kommissionen konkluderer, at planen opfylder kravene i stk. 1, skal Kommissionens forslag til Rådets gennemførelsesafgørelse fastlægge:

a)det samlede EU-bidrag

b)lånestøttens størrelse, hvis den pågældende medlemsstat fremsætter en sådan anmodning, og det dermed forbundne forfinansieringsbeløb samt lånets rådighedsperiode

c)en liste over foranstaltninger, der er omfattet af Unionens bidrag og lån, og som indgår i NRP-planen.

5.I behørigt begrundede tilfælde, hvor Kommissionen konkluderer, at en eller flere af planens foranstaltninger ikke opfylder kravene i stk. 1, og at en tilsvarende anmodning fremsat i overensstemmelse med stk. 2, andet afsnit, ikke er blevet behandlet tilfredsstillende af medlemsstaterne, kan den i det i stk. 4 omhandlede forslag fra Kommissionen medtage en præcisering af de mangler, der påvirker disse foranstaltninger.

6.Rådet vedtager som hovedregel de i stk. 1 omhandlede gennemførelsesafgørelser inden for fire uger efter vedtagelsen af Kommissionens forslag.

7.Når Rådet har vedtaget en gennemførelsesafgørelse som omhandlet i stk. 6, vedtager Kommissionen en finansieringsafgørelse som omhandlet i artikel 110 i forordning (EU, Euratom) 2024/2509, herunder følgende:

a)milepæle og mål for gennemførelsen af foranstaltningerne i NRP-planen, og for hver af dem den tilsvarende udbetalingsværdi

b)Unionens årlige bidrag, baseret på de procentsatser, der er fastsat i artikel 14, stk. 1 [forpligtelser].

Meddelelsen af Kommissionens afgørelse til den pågældende medlemsstat udgør en retlig forpligtelse.

Hvis FFR-forordningens artikel 4, stk. 2, litra b), finder anvendelse, kan denne finansieringsafgørelse ændres i overensstemmelse med resultatet af den årlige budgetprocedure.

8.Den berørte medlemsstat kan indgive betalingsanmodninger for de specifikke foranstaltninger, der er berørt af de mangler, der er konstateret i de gennemførelsesafgørelser, som Rådet har vedtaget, men Kommissionen foretager ikke de tilsvarende betalinger, før manglerne er afhjulpet.

KAPITEL 3 
Revision af NRP-planen

Artikel 24
Ændring af NRP-planen

1.En medlemsstat kan indgive en begrundet anmodning til Kommissionen om en ændring af landets NRP-plan sammen med den ændrede NRP-plan, hvoraf den forventede indvirkning af denne ændring på opfyldelsen af målsætningerne i artikel 2 og 3 fremgår.

2.Kommissionen vurderer, om den ændrede NRP-plan er i overensstemmelse med denne forordning, herunder artikel 23 [Kommissionens forslag og Rådets gennemførelsesafgørelse], og kan fremsætte bemærkninger senest tre måneder efter forelæggelsen af den ændrede NRP-plan.

3.I behørigt begrundede tilfælde, uanset om medlemsstaten har indgivet en begrundet anmodning om ændring af sin NRP-plan i henhold til stk. 1, kan Kommissionen også foreslå medlemsstaten at ændre eksisterende foranstaltninger eller indføre nye.

4.Medlemsstaten gennemgår den ændrede NRP-plan inden for en måned fra datoen for forelæggelsen af Kommissionens bemærkninger, jf. stk. 2, under hensyntagen til bemærkningerne og forslagene fra Kommissionen, jf. stk. 2 eller 3.

5.Hvis Kommissionen ikke har fremsat bemærkninger, eller hvis den finder det godtgjort, at eventuelle bemærkninger er blevet behørigt taget i betragtning, og hvis ændringen af NRP-planen ville medføre en ændring af det samlede EU-bidrag, af lånestøtten eller af listen over foranstaltninger eller af en eller flere foranstaltninger i planen, der ikke længere opfylder kravene i artikel 23, stk. 1 [Kommissionens forslag og Rådets gennemførelsesafgørelse], fremsætter Kommissionen et forslag til en ny gennemførelsesafgørelse fra Rådet i overensstemmelse med artikel 23 senest fire måneder efter forelæggelsen af den ændrede NRP-plan. Rådet vedtager som hovedregel den nye gennemførelsesafgørelse inden for fire uger efter vedtagelsen af Kommissionens forslag. Kommissionen ændrer derefter den finansieringsafgørelse, der er omhandlet i artikel 23, stk. 7 [Kommissionens forslag og Rådets gennemførelsesafgørelse], i overensstemmelse hermed.

Hvis ændringen af NRP-planen ikke medfører en ændring af det samlede EU-bidrag, lånestøttebeløbet eller listen over foranstaltninger, går Kommissionen direkte videre og ændrer den finansieringsafgørelse, der er omhandlet i artikel 23, stk. 7 [Kommissionens forslag og Rådets gennemførelsesafgørelse], i overensstemmelse hermed.

6.Vedtagelse af de afgørelser, der er omhandlet i stk. 5, er ikke påkrævet:

a)for korrektioner af rent administrativ eller redaktionel art eller i tilfælde af mindre justeringer af NRP-planen, der indebærer en stigning eller et fald på mindre end 5 % i forhold til et mål, der er fastsat i NRP-planen. Medlemsstaterne anvender kun disse regler én gang pr. mål og underretter Kommissionen om sådanne justeringer. Sådanne ændringer skal opfylde alle kravene i NRP-planen, herunder revision af omkostningsoplysninger

b)for ændringer i overensstemmelse med artikel 31, stk. 7.

7.Medlemsstaterne sikrer, at omfanget af de anslåede samlede omkostninger til NRP-planerne forbliver rimelige og plausible under hele planens gennemførelse i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, og anmoder om en ændring af planen, hvor det er nødvendigt, i overensstemmelse med stk. 1.

8.De specifikke foranstaltninger, der er identificeret i den gennemførelsesafgørelse, der er omhandlet i artikel 9, stk. 4, eller som er genstand for en afgørelse om indførelse af foranstaltninger til beskyttelse af budgettet i henhold til forordning (EU, Euratom) 2020/2092, må ikke ændres, før afgørelsen er ophævet, medmindre ændringen har til formål at støtte foranstaltninger, der bidrager til opfyldelsen af den horisontale betingelse vedrørende retsstatsprincippet eller til at afhjælpe den situation, der førte til vedtagelsen af de nævnte afgørelser.

9.De specifikke foranstaltninger, der er fastsat i den gennemførelsesafgørelse, der er omhandlet i artikel 8, stk. 4 [Betingelser for chartret], ændres ikke, før afgørelsen er ophævet, medmindre ændringen har til formål at støtte foranstaltninger, der bidrager til:

a)opfyldelse af horisontale betingelse vedrørende chartret

b)håndtering af væsentlige ændringer i Unionens prioriteter inden for en grænse på 30 % af de beløb, der er forbundet med de pågældende specifikke foranstaltninger.

10.Medlemsstaterne er ikke forpligtede til at revidere dele af NRP-planen, som ikke er direkte berørt af de påtænkte ændringer, som medlemsstaten har foreslået.

Artikel 25
Midtvejsgennemgang

1.Medlemsstaten reviderer deres NRP-planer med inddragelse af følgende elementer:

a)de udfordringer, der er identificeret i overensstemmelse med artikel 22, stk. 2, litra a), b) og c) [Krav til planen]

b)den socioøkonomiske situation i den pågældende medlemsstat eller region med særlig vægt på territoriale behov under hensyntagen til enhver væsentlig negativ finansiel, økonomisk eller social udvikling

c)de vigtigste resultater af de relevante foreløbige vurderingsrapporter

d)fremskridtene vedrørende gennemførelse af foranstaltningerne under hensyntagen til større vanskeligheder, der er opstået i forbindelse med gennemførelsen af NRP-planen

e)vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse og projekter, der har fået tildelt et mærke

f)eventuelle kriser

g)behovet for at sikre fortsat overholdelse af de horisontale betingelser vedrørende retsstatsprincippet og chartret i forbindelse med gennemførelse af planen, navnlig under hensyntagen til de landespecifikke udfordringer, der er identificeret i forbindelse med rapporten om retsstatssituationen og det europæiske semester.

2.Medlemsstaten forelægger senest den 31. marts 2031 en ændret NRP-plan med resultatet af midtvejsgennemgangen, herunder en gennemgang af de anslåede samlede omkostninger ved de foranstaltninger, der er omfattet af planen, og et forslag til yderligere foranstaltninger, der skal støttes via det fleksibilitetsbeløb, der er omhandlet i artikel 14, stk. 2.

3.Den ændrede NRP-plan skal indeholde følgende:

a)reviderede eller nye foranstaltninger

b)planens ajourførte anslåede samlede omkostninger og det fleksibilitetsbeløb, der anmodes om

c)reviderede eller nye milepæle og mål.

4.Den reviderede plan godkendes i overensstemmelse med artikel 24 [om ændring].

AFSNIT IV
EU-faciliteten

Artikel 26
Almindelige bestemmelser om gennemførelse af EU-faciliteten

1.Det beløb, der er omhandlet i artikel 10, stk. 2, litra b), [budget], tildeles gennem faciliteten.

2.Faciliteten gennemføres ved delt, direkte eller indirekte forvaltning som fastsat i den finansieringsafgørelse, der vedtages i overensstemmelse med artikel 31, stk. 1.

3.Under faciliteten kan der ydes finansiering i enhver form i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) 2024/2509. Det kan være i form af tilskud, der ydes direkte til organer i henhold til artikel 70 i forordning (EU, Euratom) 2024/2509. Tilskud, der gennemføres under direkte forvaltning, tildeles og forvaltes i overensstemmelse med forordningens afsnit VIII. Faciliteten kan også yde finansiering i form af budgetgarantier og finansielle instrumenter, herunder når de kombineres med tilskud eller med andre former for ikketilbagebetalingspligtig støtte i blandingsoperationer med finansielle instrumenter inden for blandingsoperationer.

4.Finansiering fra faciliteten anvendes til facilitetens komponenter, som er følgende:

a)63 223 000 000 EUR til EU-aktioner, herunder det fælles sikkerhedsnet som omhandlet i stk. 1, litra j), i bilag XV [EU-aktioner], EU-aktioner som omhandlet i stk. 1, litra l), i bilag XV (EU-aktioner, der støttes af EU-faciliteten, aktioner på området indre anliggender), støtte til LIFE-aktioner som omhandlet i stk. 1, litra n), i bilag XV [EU-aktioner], solidaritetsaktioner som omhandlet i stk. 1, litra i), i bilag XV [EU-aktioner], der støttes af EU-faciliteten

b)8 710 000 000 EUR til stødpuden til nye udfordringer og prioriteter ("budgetstødpuden").

5.Kommissionen fastsætter det samlede beløb, der skal stilles til rådighed for faciliteten under de årlige bevillinger på EU-budgettet.

6.EU-aktioner som omhandlet i stk. 1, litra c), i bilag XV [EU-aktioner, der støttes af EU-faciliteten, politikområdet sociale investeringer og færdigheder] gennemføres i overensstemmelse med denne artikels stk. 7, 8 og 9 og artikel 27 [Gennemførelse i form af budgetgarantier, finansielle instrumenter og blandingsoperationer].

Artikel 21-25 [ECF InvestEU-instrumentet], artikel 14 [forvaltning og rådgivende organer] Artikel 1 [genstand], artikel 31 [adgang til EU-finansiering], 26 [rådgivningstjenester] og artikel 28 [erhvervsstøtte] i forordning [ECF] finder anvendelse på gennemførelsen af disse EU-aktioner.

7.Med henblik på EU-aktioner som omhandlet i bilag XV, stk. 1, litra c), anvendes facilitetens finansieringsramme til hensættelse af det respektive beløb for den budgetgaranti, der er fastsat i [ECF-forordningen].

8.I overensstemmelse med artikel 214, stk. 2, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509 oprettes de hensættelser, der er omhandlet i stk. 7, frem til [2037] og skal tage højde for fremskridtene med godkendelsen og undertegnelsen af de finansierings- og investeringstransaktioner, der støtter facilitetens målsætninger.

9.Medlemsstaterne, Unionens institutioner, organer og agenturer, tredjelande, internationale organisationer, internationale finansielle institutioner eller andre tredjeparter kan yde yderligere finansielle eller ikkefinansielle bidrag til faciliteten. Finansielle bidrag udgør eksterne formålsbestemte indtægter som omhandlet i artikel 21, stk. 2, litra a), d) eller e), eller artikel 21, stk. 5, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509.

10.Uanset artikel 63 og 64 [dataindsamling og -registrering og gennemsigtighed] finder reglerne i artikel 36, stk. 6 og 10, og artikel 38 i forordning (EU, Euratom) 2024/2509 anvendelse, hvis faciliteten gennemføres ved direkte eller indirekte forvaltning.

11.Faciliteten kan yde EU-støtte til foranstaltninger i eller i forbindelse med tredjelande, forudsat at foranstaltningen bidrager til de målsætninger, der er fastsat i denne forordnings artikel 2 og 3, artikel 3 i forordning [asyl og migration], artikel 3 i forordning [grænser og visum] og artikel 3 i forordning [intern sikkerhed]. Sådanne foranstaltninger skal tjene de interne EU-politikkers interesser og være i overensstemmelse med de aktiviteter, der gennemføres i Unionen.

Artikel 27
Gennemførelse i form af budgetgarantier, finansielle instrumenter og blandingsoperationer

1.Budgetgarantien og de finansielle instrumenter under faciliteten, herunder når de kombineres med tilskud eller med andre former for ikketilbagebetalingspligtig støtte i blandingsoperationer, gennemføres i overensstemmelse med afsnit X i forordning (EU, Euratom) 2024/2509.

2.Uanset artikel 211, stk. 5, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509 indgår Kommissionen, hvis finansielle instrumenter eller budgetgarantier gennemføres ved indirekte forvaltning, aftaler med enheder i henhold til artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra c), i nævnte forordning.

3.Hvis finansieringsafgørelsen om gennemførelse af faciliteten indeholder bestemmelser om EU-finansiering i form af en budgetgaranti, anvender Kommissionen den budgetgaranti, der er oprettet ved forordning XX [ECF-forordningen], inden for det maksimale beløb.

4.Med forbehold af artikel 26, stk. 9, kan medlemsstaterne, tredjelande og andre tredjeparter yde specifikke bidrag til den budgetgaranti, der er oprettet af [ECF], eller til finansielle instrumenter i overensstemmelse med artikel 211, stk. 2, og artikel 221, stk. 2, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509. Sådanne bidrag til budgetgarantien resulterer i et yderligere beløb til budgetgarantien.

Hvis sådanne bidrag ydes i form af kontanter, udgør de eksterne formålsbestemte indtægter som omhandlet i artikel 21, stk. 2, litra a), d) og e), og artikel 21, stk. 5, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509.

5.Kommissionen yder budgetgarantien eller overdrager gennemførelsen af finansielle instrumenter og blandingstransaktioner gennem de bidragsaftaler eller garantiaftaler, der er indgået i henhold til forordning [ECF-forordningen], til de enheder, der er omhandlet i artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra c), i forordning (EU, Euratom) 2024/2509, i overensstemmelse med reglerne i forordning [ECF-forordningen].

Uanset første afsnit kan Kommissionen indgå særskilte bidragsaftaler eller garantiaftaler med andre enheder end dem, der er omhandlet i nævnte afsnit, i overensstemmelse med reglerne i forordning [ECF-forordningen].

Artikel 28 
Associerede tredjelande 

1.Faciliteten kan åbnes for deltagelse af følgende tredjelande gennem hel eller delvis associering i overensstemmelse med målsætningerne i artikel 2 og 3 og i overensstemmelse med de relevante internationale aftaler eller de afgørelser, der er vedtaget inden for rammerne af disse aftaler, og som gælder for: 

a)medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning, der er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, samt europæiske mikrostater 

b)tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande 

c)lande omfattet af den europæiske naboskabspolitik 

d)andre tredjelande. 

2.Associeringsaftalerne om programdeltagelse: 

a)skal sikre en rimelig balance for så vidt angår bidrag fra og fordele for det tredjeland, som deltager i EU-programmerne 

b)skal fastsætte betingelserne for deltagelse i programmet, herunder beregningen af de finansielle bidrag til det pågældende program (bestående af et operationelt bidrag og et gebyr for deltagelse) og dets generelle administrationsomkostninger 

c)må ikke give tredjelandet nogen beslutningskompetence med hensyn til programmet 

d)skal garantere Unionens ret til at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og til at beskytte sine finansielle interesser. Tredjelandet giver de nødvendige rettigheder og den nødvendige adgang i henhold til forordning (EU, Euratom) 2024/2509 og forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og sikrer, at håndhævelsesafgørelser, der pålægger en forpligtelse til at betale en pengeydelse på grundlag af artikel 299 i TEUF, samt domme og kendelser fra EU-Domstolen kan fuldbyrdes direkte 

e)skal, hvor det er relevant, sikre beskyttelsen af sikkerheden og den offentlige orden i Unionen. 

3.Uanset stk. 1 udelukkes tredjelandes deltagelse i foranstaltninger, der bidrager til de specifikke målsætninger i artikel 3, litra d), nr. i), ii) og iii).

Artikel 29 
Støtte til aktiviteter i eller med forbindelse til tredjelande

Der kan ydes EU-støtte til foranstaltninger i eller i forbindelse med tredjelande, forudsat at disse foranstaltninger bidrager til de målsætninger, der er fastsat i artikel 3 [særlige mål]. Sådanne foranstaltninger skal tjene de interne EU-politikkers interesser og være i overensstemmelse med de aktiviteter, der gennemføres i Unionen. 

Artikel 30
Støtteberettigede enheder under direkte og indirekte forvaltning

1.I forbindelse med tildelingsprocedurer for tilskud, priser, finansielle instrumenter og blandingsoperationer under direkte og indirekte forvaltning kan følgende juridiske enheder være berettigede til at modtage EU-finansiering:

a)enheder, der er etableret i en medlemsstat eller et associeret tredjeland

b)internationale organisationer

c)andre enheder, der er etableret i ikkeassocierede tredjelande, hvis finansieringen af sådanne enheder er afgørende for gennemførelsen af aktionen og bidrager til målsætningerne i artikel 2 og 3.

2.I tillæg til artikel 168, stk. 2 og 3, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509 kan associerede tredjelande som omhandlet i nærværende forordnings artikel 28 deltage i og drage fordel af de udbudsmekanismer, der er fastsat i artikel 168, stk. 2 og 3, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509, hvis det er relevant. De regler, der finder anvendelse på medlemsstaterne, finder tilsvarende anvendelse på deltagende associerede tredjelande.

3.Adgangen til tildelingsprocedurer, der påvirker sikkerheden eller den offentlige orden, navnlig vedrørende Unionens eller dens medlemsstaters strategiske aktiver og interesser, begrænses i overensstemmelse med artikel 136 i forordning (EU, Euratom) 2024/2509.

4.Det arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 110 i forordning (EU, Euratom) 2024/2509, eller de dokumenter, der vedrører tildelingsproceduren, kan indeholde en yderligere præcisering af de støtteberettigelseskriterier, der er fastsat i nærværende forordning, eller indeholde yderligere støtteberettigelseskriterier for specifikke tiltag. Navnlig i forbindelse med tildelingsprocedurer skal højrisikoleverandørers støtteberettigelse begrænses i overensstemmelse med EU-retten af sikkerhedsmæssige årsager.

Artikel 31
EU-aktioner

1.Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter en finansieringsafgørelse som omhandlet i artikel 110 i forordning (EU, Euratom) 2024/2509 med angivelse af målsætninger og aktioner, der skal støttes, og med angivelse af beløbene til de EU-aktioner, der er fastsat i bilag XV til nærværende forordning [EU-aktioner]. Finansieringsafgørelsen kan være årlig eller flerårig. Fastlæggelsen af målsætninger og foranstaltninger skal baseres på retfærdige og gennemsigtige kriterier og sikre en afbalanceret fordeling.

2.Med henblik på de EU-aktioner, der er omhandlet i stk. 1, litra j), i bilag XV til denne forordning [EU-aktioner, fælles sikkerhedsnet], og forudsat at der er budgetmidler til rådighed, ændres den finansieringsafgørelse, der er omhandlet i stk. 1, alt efter hvad der er relevant for at støtte vedtagelsen af delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter i henhold til forordning (EU) nr. 1308/2013. Disse EU-aktioner betragtes som outputbaserede interventioner og gennemføres ved delt forvaltning i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning.

3.Den i stk. 1 omhandlede finansieringsafgørelse skal tage højde for andelen af de beløb, som Kommissionen skal stille til rådighed for medlemsstaterne:

a)i overensstemmelse med artikel 7 i forordning XX [grænseforordningen], som udgør interne formålsbestemte indtægter i overensstemmelse med artikel 21, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509

b)i overensstemmelse med artikel 8 i forordning XX [grænseforordningen] og artikel 9 i forordning XX [migrationsforordningen], som udgør eksterne formålsbestemte indtægter i overensstemmelse med artikel 21, stk. 5, i forordning (EU, Euratom) 2025/2509.

De beløb, der er omhandlet i første afsnit, stilles til rådighed i overensstemmelse med denne artikels stk. 7.

4.Hvis EU-aktionen gennemføres ved direkte forvaltning, kan medlemmerne af det evalueringsudvalg, der er omhandlet i artikel 153 i forordning (EU, Euratom) 2024/2509, indgå som eksterne eksperter.

5.Bidrag til en mekanisme for gensidig forsikring kan dække den risiko, der er forbundet med tilbagesøgning af midler, der skyldes af modtagere, og betragtes som tilstrækkelig garanti i henhold til forordning (EU, Euratom) 2024/2509.

6.Hvis EU-aktionen gennemføres ved delt forvaltning, modtager medlemsstaten EU-støtte til gennemførelsen af foranstaltningen ud over sit finansielle bidrag i henhold til artikel 10 [Budget].

Finansieringen af EU-aktioner må ikke anvendes til andre foranstaltninger i medlemsstatens NRP-plan, undtagen under behørigt begrundede omstændigheder og som godkendt af Kommissionen gennem ændring af medlemsstatens NRP-plan, herunder hvis ressourcerne omprogrammeres i henhold til planen i overensstemmelse med artikel 34 [ændring af planen i krisesituationer].

Andet afsnit finder også anvendelse, når ressourcer omprogrammeres i henhold til planen i overensstemmelse med artikel 34 [ændring af planen i krisesituationer].

7.Hvis EU-aktionen gennemføres i overensstemmelse med stk. 6, kan Kommissionen under hensyntagen til typen af EU-aktion og den pågældende medlemsstats præference tildele finansiering under EU-faciliteten til en medlemsstat i overensstemmelse med den finansieringsafgørelse, der er omhandlet i stk. 1. Efter en sådan tildeling foreslår den pågældende medlemsstat yderligere foranstaltninger, der skal tilføjes til NRP-planen. Denne procedure må ikke anvendes til de EU-aktioner, der er omhandlet i stk. 1, litra i), i bilag XV, og aktioner, der vedrører mere end én medlemsstat i bilag XV [EU-aktioner], og må uanset artikel 13, stk. 3 [teknisk bistand på medlemsstaternes initiativ] ikke øge Unionens støtte til teknisk bistand. Hvis Kommissionen accepterer en del af eller alle de foreslåede supplerende foranstaltninger, underretter den medlemsstaten herom. Denne meddelelse udgør en retlig forpligtelse, der supplerer den retlige forpligtelse, der er omhandlet i artikel 23, stk. 7. Medlemsstaten medtager alle accepterede yderligere foranstaltninger i sin plan til orientering i forbindelse med den næste ændring, der kræver beslutninger i henhold til artikel 24, stk. 5.

8.Hvis en NRP-plan ændres med henblik på at reagere på EU-aktioner som omhandlet i stk. 1, litra i), i bilag XV (EU-aktioner, naturkatastrofer), er de foranstaltninger, som medlemsstaten har anmodet om, og som vedrører sådanne ændringer, støtteberettigede fra den dato, hvor krisen opstod, og programmeres under målsætningen "Støtteforanstaltninger til håndtering af kriser gennem genopbygning, afhjælpning og styrkelse af modstandsdygtighed". Målsætningen skal indgå som supplement til dem, der er fastsat i artikel 2 og 3 (planens målsætninger), og må kun anvendes til foranstaltninger, der er programmeret som reaktion på krisesituationer, herunder når ressourcer omprogrammeres i henhold til NRP-planen i overensstemmelse med artikel 34 [ændring af planen i krisesituationer].

9.Ud over artikel 12, stk. 4, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509 fremføres forpligtelses- og betalingsbevillinger til EU-aktioner som omhandlet i stk. 1, litra i) og j), i bilag XV [EU-aktioner, et fælles sikkerhedsnet], der ikke er anvendt ved udgangen af det regnskabsår, for hvilket de er opført, automatisk.

Forpligtelsesbevillinger, der fremføres i overensstemmelse med første afsnit, kan anvendes indtil 2034. Forpligtelses- og betalingsbevillinger, der fremføres i overensstemmelse med første afsnit, anvendes først i det følgende regnskabsår.

10.Den 1. september hvert år skal mindst en fjerdedel af det årlige beløb, der er afsat i budgettet til EU-aktioner som omhandlet i bilag XV, stk. 1, litra i), fortsat være til rådighed for at dække behov, der opstår ved udgangen af det pågældende år.

11.Ud over de kriterier for støtteberettigede omkostninger, der er fastsat i artikel 189 i forordning (EU, Euratom) 2024/2509, er medlemsstaternes omkostninger til gennemførelse af de veterinære og plantesundhedsmæssige hasteforanstaltninger under den specifikke målsætning, der er fastsat i litra g) i bilag XV [EU-aktioner] til nærværende forordning: a) støtteberettigede før datoen for indgivelsen af ansøgningen om tilskud i overensstemmelse med artikel 196, stk. 2, andet afsnit, litra b) i forordning (EU, Euratom) nr. 2024/2509, b) støtteberettigede fra den dato, hvor der er mistanke om forekomst af en dyresygdom eller om tilstedeværelse af en planteskadegører, forudsat at forekomsten eller tilstedeværelsen efterfølgende bekræftes. Inden indgivelsen af ansøgningen om tilskud skal forekomsten af dyresygdommen anmeldes til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 19 eller 20 og regler vedtaget på grundlag af artikel 23 i forordning (EU) 2016/429, eller tilstedeværelsen af EU-karantæneskadegøreren skal anmeldes i overensstemmelse med artikel 9, 10 eller 11 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031. Uanset artikel 111, stk. 2, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509 indgår Kommissionen en budgetmæssig forpligtelse for det tilskud, der tildeles til sådanne hasteforanstaltninger, efter at medlemsstaternes betalingsanmodninger er blevet vurderet.

Artikel 32
Udgifter i forbindelse med offentlige interventionsforanstaltninger under det fælles sikkerhedsnet

1.Med henblik på det fælles sikkerhedsnet, der er oprettet som en EU-aktion under faciliteten, finansieres den pågældende foranstaltning, hvis der ikke fastsættes et beløb pr. enhed i forbindelse med en offentlig intervention, på grundlag af ensartede faste beløb, navnlig for så vidt angår midler med oprindelse i medlemsstaterne, der anvendes til opkøb af produkter, til materielle operationer i forbindelse med oplagring og, hvor det er relevant, til forarbejdning af de produkter, der er berettigede til offentlig intervention, jf. artikel 11 i forordning (EU) nr. 1308/2013.

2.Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte de beløb, der er omhandlet i stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 229, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1308/2013.

Artikel 33
Stødpude til nye udfordringer og prioriteter

1.Det beløb, der er omhandlet i artikel 26, stk. 4, litra b), [budgetstødpuden], anvendes, hvor det er mest nødvendigt og behørigt begrundet, og navnlig til:

a)at sikre, at Unionen kan reagere hensigtsmæssigt i tilfælde af uforudsete omstændigheder

b)at fremme nye EU-ledede initiativer eller prioriteter.

2.Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter finansieringsafgørelser som omhandlet i artikel 110 i forordning (EU, Euratom) 2024/2509 med angivelse af målsætninger og foranstaltninger, der skal støttes, og angivelse af beløbene til budgetstødpuden, jf. nærværende forordnings artikel 26, stk. 4, litra b) [Generel bestemmelse om gennemførelsen af EU-faciliteten]. 

3.Ud over artikel 12, stk. 4, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509 fremføres forpligtelses- og betalingsbevillinger, der ikke er udnyttet ved udgangen af det regnskabsår, for hvilket de er opført, automatisk.

Forpligtelsesbevillinger, der fremføres i overensstemmelse med første afsnit, kan anvendes indtil udgangen af 2033. Forpligtelses- og betalingsbevillinger, der fremføres i overensstemmelse med første afsnit, anvendes først i det følgende regnskabsår.

Artikel 34
Ændring af NRP-planen i tilfælde af krisesituationer

1.Medlemsstaterne kan anmode om at ændre NRP-planerne i overensstemmelse med artikel 24 [ændring af planen] for at yde støtte til foranstaltninger af samme art som dem, der er omhandlet i stk. 1, litra i), i bilag XV [naturkatastrofer], samt for at yde krisebetalinger til landbrugere, der er ramt af naturkatastrofer, og støtte investeringer i genopretning af landbrugspotentiale, forudsat at de blev anerkendt som sådanne af en kompetent offentlig myndighed i medlemsstaten.

En medlemsstat må kun yde krisebetalinger til landbrugere, hvis: 

a)medlemsstatens kompetente myndighed formelt har anerkendt, at der er indtruffet en naturkatastrofe, ugunstige vejrforhold eller en katastrofal hændelse som defineret af medlemsstaten 

b)der er vedtaget foranstaltninger i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/2031 med henblik på at udrydde eller kontrollere en plantesygdom eller et skadedyrsangreb 

c)der er vedtaget foranstaltninger til forebyggelse eller udryddelse af dyresygdomme, der er opført i bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1882, eller 

d)der er vedtaget foranstaltninger vedrørende en ny sygdom i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, og artikel 259 i forordning (EU) 2016/429. 

2.Hvis anmodningen om ændring overstiger 1 % af Unionens finansielle bidrag i henhold til planen, kan medlemsstaten desuden anmode om at programmere op til 2,5 % af Unionens finansielle bidrag fra de ikkeprogrammerede fleksibilitetsbeløb inden for de grænser, der er fastsat i artikel 12 [budgetforpligtelser] for foranstaltninger som omhandlet i nærværende artikels stk. 1.

3.Hvis det beløb, der anmodes om, og som er til rådighed i henhold til stk. 2, ikke er tilstrækkeligt til at dække behovene, kan medlemsstaterne anmode om yderligere støtte fra de EU-aktioner, der er omhandlet til artikel 26 [generel bestemmelse om gennemførelsen af EU-faciliteten], forudsat at der er midler til rådighed.

4.Hvis det beløb, der er til rådighed i henhold til stk. 3, ikke er tilstrækkeligt til at dække behovene, kan medlemsstaterne modtage yderligere støtte fra "budgetstødpuden" som omhandlet i artikel 26, stk. 4, litra b) [generel bestemmelse om gennemførelsen af EU-faciliteten], forudsat at der er midler til rådighed.

5.Medlemsstaterne indgiver en anmodning med en begrundelse og beskrivelse af skaderne og behovet for afhjælpning og genopretning i forbindelse med ændringen af den i stk. 1 og, hvor det er relevant, stk. 2 og 3 omhandlede NRP-plan senest fire måneder efter den dato, hvor krisen blev anerkendt som sådan af en kompetent myndighed. Ændringen skal omfattende følgende elementer:

a)beskrivelse af foranstaltninger til afhjælpning af skader som følge af krisen og fremme af afhjælpning og genopretning efter krisen med angivelse af de anslåede omkostninger og tilsvarende milepæle og mål

b)hvor det er relevant, de beløb, der anmodes om fra fleksibilitetsbeløbet og fra faciliteten, op til de samlede anslåede omkostninger ved de relaterede foranstaltninger under hensyntagen til omprogrammerede beløb.

6.Uanset artikel 24 [ændring af planen] gør Kommissionen sit yderste for at godkende enhver ændring af NRP-planen senest 15 arbejdsdage efter, at en medlemsstat har forelagt den.

7.Kommissionen betaler op til 80 % af tildelingen som ekstraordinær forfinansiering til de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 5, som fastsat i afgørelsen om godkendelse af ændringen af planen, jf. stk. 6, forudsat at der er midler til rådighed. En sådan betaling er et supplement til forfinansieringen til NRP-planen, jf. artikel 17 [forfinansiering], og skal afsluttes årligt.

8.Medlemsstaterne kan beslutte at anvende proceduren i denne artikel til den støtte, der ydes i henhold til stk. 1, litra l), i bilag XV (EU-aktioner, der støttes af EU-faciliteten, aktioner på området indre anliggender).

9.Stk. 3 og 4 finder ikke anvendelse på krisebetalinger til landbrugere, der rammes af naturkatastrofer.

AFSNIT V
DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK

KAPITEL I

Artikel 35
Interventionstyper

1.I overensstemmelse med de interventioner, der er anført i artikel XX [støttetyper] i forordning (EU) 202X/XXXX [forordningen om den fælles landbrugspolitik], fastsættes følgende interventioner under den fælles landbrugspolitik:

a)degressiv arealbaseret indkomststøtte 

b)koblet indkomststøtte

c)afgrødespecifik betaling for bomuld

d)betaling for naturbetingede og andre områdespecifikke begrænsninger 

e)støtte til ulemper som følge af visse obligatoriske krav 

f)aktioner vedrørende miljø- og klimavenligt landbrug 

g)støtte til små landbrugere

h)støtte til risikostyringsværktøjer

i)støtte til investeringer for landbrugere og skovbrugere 

j)støtte til etablering af unge landbrugere, nye landbrugere, virksomheder og nystartede virksomheder i landdistrikterne og udvikling af små landbrugere

k)støtte til vikarordninger i landbruget

l)Leader

m)støtte til vidensdeling og innovation inden for landbrug, skovbrug og landdistrikter

n)territoriale og lokale samarbejdsinitiativer

o)interventioner i regioner i den yderste periferi, jf. artikel 46

p)interventioner på mindre øer i Det Ægæiske Hav, jf. artikel 42

q)EU-skoleordning, jf. afsnit I, del II, kapitel IIa, i forordning (EU) nr. 1308/2013

r)støtte til interventioner i visse sektorer, jf. afsnit X i forordning (EU) nr. 1308/2013.

2.De interventioner, der er omhandlet i stk. 1, litra a), b), c) og g), finder ikke anvendelse på regionerne i den yderste periferi som omhandlet i afsnit IV.

3.De interventioner, der er omhandlet i stk. 1, litra a)-k) og r), er indkomststøtteinterventioner, der finansieres af fonden i overensstemmelse med artikel 10, stk. 2, litra a), nr. ii) [budget].

Den planlagte gennemsnitlige hektarstøtte til degressiv arealbaseret indkomststøtte, jf. første afsnit, må ikke være under 130 EUR og ikke over 240 EUR for hver medlemsstat. For bomuld er støtten defineret i artikel 38.

4.Det nationale minimumsbidrag til de i stk. 1, litra d)-k), omhandlede interventioner må ikke være mindre end 30 % af de samlede anslåede omkostninger ved hver intervention, jf. dog artikel 20, stk. 4 [nationalt bidrag til de anslåede omkostninger]. 

Den maksimale støttesats for de interventioner, der er omhandlet i stk. 1, nr. 1) [investeringer til landbrugere], er 75 % af de samlede støtteberettigede omkostninger ved hver intervention. Den maksimale støttesats for de interventioner, der er omhandlet i stk. 1, litra i), og som er rettet mod unge landbrugere, er dog 85 % af de støtteberettigede offentlige udgifter.

5.Den finansielle tildeling til interventioner med koblet indkomststøtte som omhandlet i stk. 1, litra b), begrænses til højst 20 % af det EU-bidrag, som medlemsstaten har fastsat i NRP-planen for de interventioner med indkomststøtte under den fælles landbrugspolitik, der er omhandlet i stk. 1, litra a), c), f) og g). Denne procentdel kan forhøjes med højst 5 procentpoint, forudsat at det beløb, der svarer til den procentdel, der overstiger 20 %, afsættes til proteinafgrøder, landbrugere, der kombinerer produktion af afgrøder og husdyr, eller landbrugsarealer, hvor der er risiko for, at landbrugsproduktionen opgives, navnlig i de østlige grænseregioner som defineret i planerne. I denne artikel forstås ved "østlige grænseregioner" NUTS 2-regioner i Unionen, der grænser op til Den Russiske Føderation, Belarus eller Ukraine ad land- eller søvejen, og som ikke dækker hele den pågældende medlemsstats område.

6.Det nationale minimumsbidrag til de samlede støtteberettigede offentlige udgifter til de interventioner vedrørende EU's skoleordning, der er omhandlet i afsnit I, del II, kapitel IIa, i forordning (EU) nr. 1308/2013, er 30 % af de samlede støtteberettigede offentlige udgifter til hver intervention.

Medlemsstaterne kan yde supplerende national finansiering ud over den finansielle støtte fra Unionen og det nationale bidrag til omkostningerne ved de i første afsnit omhandlede interventioner.

Størrelsen af den finansielle støtte fra Unionen, der er fastsat i NRP-planen for de oplysningstiltag, der er omhandlet i artikel 29 i forordning (EU) nr. 1308/2013, må ikke overstige 15 % af den samlede finansielle støtte fra Unionen og det nationale bidrag, der er fastsat i NRP-planen til de interventioner vedrørende EU's skoleordning, der er omhandlet i første afsnit.

Størrelsen af den finansielle støtte fra Unionen, der er fastsat i NRP-planen, til levering og distribution af produkter, der indeholder frit sukker eller har et fedtindhold på over 4 %, må ikke overstige 10 % af den samlede finansielle støtte fra Unionen og det nationale bidrag, der er fastsat i NRP-planen, til de interventioner, der er omhandlet i første afsnit.

7.EU's skoleordning berører ikke eventuelle særskilte nationale skoleordninger, der er forenelige med EU-retten. EU-støtten kan anvendes til at udvide anvendelsesområdet for eller effektiviteten af eventuelle eksisterende nationale skoleordninger eller distributionsordninger til uddeling af frugt, grøntsager og mælk til uddannelsesinstitutioner, men må ikke erstatte finansieringen af disse eksisterende nationale ordninger, undtagen gratis uddeling af måltider til børn i uddannelsesinstitutioner.

8.Med forbehold af overholdelsen af artikel 20, stk. 4, [nationalt bidrag til de anslåede omkostninger] udgør det nationale minimumsbidrag til de støtteberettigede offentlige udgifter til interventionerne i visse sektorer, der er omhandlet i afsnit I, del II, kapitel IIa, i forordning (EU) nr. 1308/2013, 30 % af de støtteberettigede offentlige udgifter til hver intervention.

Den maksimale støttesats for disse interventioner er 75 % af de samlede støtteberettigede omkostninger til hver intervention.

Uanset første og andet afsnit skal det nationale minimumsbidrag til de støtteberettigede offentlige udgifter til interventioner i biavlssektoren, der gennemføres af andre støttemodtagere end producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer eller identificerede producentsammenslutninger, mindst svare til den finansielle støtte fra Unionen, der ydes til disse interventioner.

Uanset andet afsnit kan medlemsstaterne beslutte at forhøje den maksimale støttesats til op til 95 % af de samlede støtteberettigede omkostninger til hver intervention for interventioner i forbindelse med generationsskifte, forskning og innovation, risikostyring eller miljø og klima og til producentorganisationer, der gennemfører driftsprogrammer for første gang.

Uanset andet afsnit kan medlemsstaterne også beslutte at kompensere producenterne for indtægtstab som følge af gennemførelsen af de interventioner, der er omhandlet i artikel 31, litra n), i forordning (EU) nr. 1308/2013, ved at dække op til 100 % af det relevante tab i en periode på højst tre år.

Uanset andet afsnit kan medlemsstaterne beslutte at forhøje den maksimale støttesats for interventioner vedrørende tilbagekøb fra markedet vedrørende gratis uddeling til 100 % for tilbagekøb fra markedet, som ikke overstiger 5 % af den produktionsmængde, der afsættes af en producentorganisation. Produktionsmængden beregnes som gennemsnittet af de samlede mængder produkter, som producentorganisationen er anerkendt for, og som producentorganisationen har afsat i de tre foregående år. Medlemsstaterne sikrer, at den godtgørelse, der ydes for tilbagekøb fra markedet, ikke overstiger markedsprisen for de tilbagekøbte produkter.

9.Med forbehold af overholdelsen af artikel 20, stk. 4, begrænses Unionens finansielle støtte til anerkendte producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer eller identificerede producentsammenslutninger, der gennemfører interventioner i visse sektorer som omhandlet i artikel 31 i forordning (EU) nr. 1308/2013, til:

a)4,1 % af værdien af hver producentorganisations afsatte produktion

b)4,5 % af værdien af hver sammenslutning af producentorganisationers afsatte produktion

c)5 % af værdien af hver tværnational producentorganisations eller tværnationale sammenslutning af producentorganisationers afsatte produktion.

Disse grænser kan forhøjes med 0,5 procentpoint, hvis det operationelle program omfatter en eller flere interventioner i forbindelse med generationsskifte, forskning og innovation, risikostyring eller miljø og klima, forudsat at det beløb, der overstiger den relevante procentsats, der er fastsat i første afsnit, litra a), b) eller c), udelukkende anvendes til at finansiere udgifter i forbindelse med gennemførelsen af disse interventioner.

Medlemsstaterne fastsætter i deres NRP-planer regler for beregning af støtten til destillation af biprodukter af vin og sikrer en rimelig kompensation til både destillerier og vinproducenter.

Hvis medlemsstaterne i deres NRP-planer fastsætter, at de enheder, der er omhandlet i artikel 32, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1308/2013, kan være modtagere af interventionerne i visse sektorer, der er omhandlet i artikel 31 i nævnte forordning, yder medlemsstaterne også støtte til oprettelse af producentorganisationer i overensstemmelse med artikel 74 [samarbejde] ud over den støtte, der ydes til gennemførelse af interventionen.

Den finansielle støtte fra Unionen og det nationale bidrag til hver intervention i visse sektorer, der er omhandlet i artikel 31 i forordning (EU) nr. 1308/2013, må tilsammen ikke overstige 100 % af de faktiske omkostninger ved interventionen.

10.Støtte til de i stk. 1 omhandlede interventioner kan kun ydes på de betingelser, der er fastsat i dette afsnit. Ethvert beløb vedrørende ansøgningsåret 2027, der er fastsat i bilag V til forordning (EU) 2021/2115, samt anmodninger vedrørende interventionstyper som omhandlet i artikel 42 i forordning (EU) 2021/215, anmodninger vedrørende forordning (EU) nr. 228/2013 og (EU) nr. 229/2013 medregnes som en del af de budgetmæssige forpligtelser for regnskabsåret 2028 som fastsat i artikel 14, stk. 1, litra a).

Uanset nærværende forordnings artikel 23, stk. 7, kan der vedtages en finansieringsafgørelse som omhandlet i artikel 110 i forordning (EU, Euratom) 2024/2509 for det beløb, der er omhandlet i første afsnit, og beløbet kan indgås forpligtelser for og udbetales inden vedtagelsen af den gennemførelsesafgørelse, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 23, stk. 6.

11.Interventioner under den fælles fiskeripolitik omfatter:

a)støtte til bæredygtigt fiskeri og genopretning og bevarelse af akvatiske biologiske ressourcer, energiomstilling af fiskeri og akvakultur samt foranstaltninger til forbedring af sikkerheden

b)støtte til innovation inden for mere selektive fiskeriaktiviteter og til bevarelse, beskyttelse og genopretning af akvatisk biodiversitet og akvatiske økosystemer

c)støtte til den fælles markedsordning

d)støtte til fiskere eller akvakulturproducenter til kompensation til operatører i fiskeri- og akvakultursektoren for deres indkomsttab eller ekstraomkostninger og kompensation til anerkendte producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer, der oplagrer fiskevarer opført i bilag II til forordning (EU) nr. 1379/2013, forudsat at disse produkter oplagres i overensstemmelse med artikel 30 og 31 i nævnte forordning.

12.Ved fastsættelsen af de beløb, der skal udbetales til støtte til interventioner under den fælles landbrugspolitik som omhandlet i artikel 35, stk. 1, litra a)-[h] og [j], [k] og [r], og stk. 11, beregnes udbetalingsværdierne uden at hensætte beløb til reformer.

Artikel 36
Specifikke krav til interventioner under den fælles landbrugspolitik

1.Medlemsstaterne fastsætter for hver intervention i deres planer:

a)den interventionstype, som den er baseret på, det territoriale anvendelsesområde og den type område, som interventionen er rettet mod 

b)hvis det er relevant, sektorer, som interventionen er rettet mod, eller gruppen af landbrugere eller andre støttemodtagere, der er omfattet af interventionen, det prioriterede miljø- og klimaområde under den fælles landbrugspolitik, jf. artikel 4 i forordning (EU) 202X/XXXX [forordningen om den fælles landbrugspolitik]

c)en redegørelse for de relevante kriterier i bilag 2 til WTO-aftalen om landbrug som omhandlet i artikel 40 [WTO's indenlandske støtte] og i bilag XVII [WTO-bilaget]

d)en beskrivelse af interventionens udformning, herunder betingelserne for støtteberettigelse og for miljø- og klimavenlige landbrugsforanstaltninger som omhandlet i artikel 10 i forordning XX [den fælles landbrugspolitik]

e)en beskrivelse af de landbrugsmetoder, der er omfattet af interventionen, baseret på Det Fælles Forskningscenters klassificering af landbrugsmetoder i overensstemmelse med artikel 3, stk. 5, i forordning (EU) 202X/XXXX [forordningen om den fælles landbrugspolitik]

f)i forbindelse med interventioner i visse sektorer, der er omhandlet i del II, afsnit I, kapitel IIa, i forordning (EU) nr. 1308/2013, en begrundelse for målretning af de udvalgte sektorer og komplementaritet med andre interventioner under den fælles landbrugspolitik og, hvor det er relevant, med andre foranstaltninger, der er fastsat i planen. 

2.Medlemsstaterne fastsætter støttebeløbet til de overgangsforanstaltninger, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 202X/XXXX [forordningen om den fælles landbrugspolitik], på grundlag af de omkostningsoverslag, der er fastsat i omstillingsplanerne. Støtten begrænses til [200 000 EUR] pr. landbruger pr. programmeringsperiode i planen.

3.Hvis den offentlige støtte, der ydes i henhold til artikel 13 i forordning (EU) 202X/XXXX [forordningen om den fælles landbrugspolitik] til en investeringsoperation, ikke overstiger 100 000 EUR og ikke er omfattet af reglerne om offentlige udbud, ydes denne støtte i form af standardskalaer for enhedsomkostninger, faste beløb eller faste takster. 

Artikel 37
Overvågning af landbrugsressourcer

Fonden kan støtte foranstaltninger, der træffes af Kommissionen ved hjælp af telemålingsapplikationer, der anvendes til overvågning af landbrugsressourcer, og som har til formål at give Kommissionen midler til at: 

a)forvalte Unionens landbrugsmarkeder i global sammenhæng 

b)sørge for agroøkonomisk overvågning og miljø- og klimaovervågning af landbrugsjordens arealanvendelse og ændringer i arealanvendelsen, herunder skovlandbrug, og overvågning af jordbundens, afgrødernes, vandets, biodiversitetens, landbrugslandskabets og landbrugsjordens tilstand, således at der kan opstilles prognoser, særlig over udbyttet og landbrugsproduktionen og ekstraordinære omstændigheders indvirkning på landbruget, og muliggøre at der foretages en vurdering af landbrugssystemernes modstandsdygtighed og fremskridt hen imod opfyldelse af de relevante af De Forenede Nationers verdensmål for bæredygtig udvikling 

c)dele adgangen til de i litra b) omhandlede prognoser i en international kontekst, f.eks. de initiativer, der koordineres af De Forenede Nationers organisationer, herunder udarbejdelsen af drivhusgasopgørelser inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, eller andre internationale organer 

d)bidrage til specifikke foranstaltninger, der øger åbenheden på verdensmarkederne, under hensyntagen til Unionens målsætninger og forpligtelser 

e)sikre teknologisk opfølgning af det agrometeorologiske system. 

Artikel 38
Krisebetalinger til landbrugere som følge af naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold og katastrofale hændelser

1.Medlemsstaterne kan yde krisebetalinger til landbrugere, der er berørt af naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold eller katastrofale hændelser. Disse betalinger har til formål at sikre kontinuiteten i disse landbrugeres landbrugsaktivitet og er underlagt de betingelser, der er fastsat i denne artikel, og de betingelser, som medlemsstaterne har præciseret yderligere.   

2.Støtten i henhold til denne artikel er betinget af, at medlemsstatens kompetente myndighed formelt anerkender, at der er indtruffet en naturkatastrofe, ugunstige vejrforhold eller en katastrofal hændelse som defineret af medlemsstaten, og at disse hændelser eller de foranstaltninger, der er vedtaget i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/2031 med henblik på at udrydde eller inddæmme en plantesygdom eller et skadedyrsangreb, eller de foranstaltninger, der er vedtaget med henblik på at forebygge eller udrydde de dyresygdomme, der er opført i bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1882, eller de foranstaltninger, der er vedtaget vedrørende en ny sygdom i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, og artikel 259 i forordning (EU) 2016/429, direkte har forårsaget skade, der har resulteret i ødelæggelse af mindst 30 % af landbrugerens gennemsnitlige årlige produktion i den foregående treårsperiode eller af et treårsgennemsnit baseret på den foregående femårsperiode, idet det bedste og det dårligste år ikke medregnes.     

3.Tabene skal beregnes enten på bedriftsniveau eller på bedriftens specifikke aktivitetsniveau i den pågældende sektor eller i relation til det specifikke område.  

4.Medlemsstaterne fastsætter de gældende støttesatser for kompensationen for produktionstab. Disse satser skal være højere for landbrugere, der også gennemfører interventioner eller andre forebyggende foranstaltninger på bedriftsniveau, for at reducere det produktions- og indkomstrisikoniveau, hvortil der ydes støtte. Der kan anvendes indekser til beregning af produktionstabet.   

5.Når medlemsstaterne yder støtte i henhold til denne artikel, sikrer de, at overkompensation som følge af kombinationen af denne støtte med andre nationale støtteinstrumenter eller EU-støtteinstrumenter eller private forsikringsordninger undgås.  

Artikel 39
Afgrødespecifik betaling for bomuld

1.Bulgarien, Grækenland, Spanien og Portugal yder afgrødespecifik betaling for bomuld til landbrugere, som producerer bomuld henhørende under KN-kode 5201 00. Disse medlemsstater fastsætter specifikke krav for at sikre et minimumsniveau af produktionseffektivitet og produktkvalitet.   

2.De i stk. 1 omhandlede medlemsstater sikrer, at den støttede bomuldsproduktion ikke lægger for stort pres på naturressourcer såsom vand og jord. Med henblik herpå eller af andre miljømæssige eller socioøkonomiske årsager kan disse medlemsstater kun yde støtte til bestemte bomuldssorter, i bestemte regioner eller til bestemte driftsformer eller fastsætte krav vedrørende agronomiske metoder.   

3.Den afgrødespecifikke betaling for bomuld ydes pr. hektar støtteberettiget bomuldsareal.  

4.De nationale basisarealer fastsættes som følger: 

a)Bulgarien 3 342 ha  

b)Grækenland 250 000 ha  

c)Spanien 48 000 ha  

d)Portugal 360 ha. 

5.De fastsatte udbytter i referenceperioden fastsættes som følger: 

a)Bulgarien 1,2 ton/ha 

b)Grækenland 3,2 ton/ha  

c)Spanien 3,5 ton/ha  

d)Portugal 2,2 ton/ha.  

6.Størrelsen af den afgrødespecifikke betaling pr. hektar støtteberettiget areal beregnes ved at gange de udbytter, der er fastsat i stk. 2, med følgende referencebeløb: 

a)Bulgarien 636,13 EUR

b)Grækenland 229,37 EUR  

c)Spanien 354,73 EUR   

d)Portugal 223,32 EUR.  

7.Hvis det støtteberettigede areal til dykning af bomuld i en given medlemsstat i et givet år ikke overstiger det basisareal, der er fastsat i stk. 1, kan det i stk. 3 omhandlede beløb pr. hektar forhøjes enten med en koefficient, der fås ved at dividere det nationale basisareal med det faktiske støtteberettigede areal, eller forhøjes med 25 %, alt efter hvad der er mindst. 

8.Hvis det støtteberettigede areal overstiger basisarealet, nedsættes hektarbeløbet forholdsmæssigt i forhold til overskridelsen af basisarealet.  

9.I denne artikel forstås ved en "godkendt brancheorganisation" en retlig enhed, der består af og er grundlagt af bomuldsproducerende landbrugere og mindst én egreneringsvirksomhed. Sådanne organisationer skal sikre en effektiv og varig indsats med det formål at koncentrere udbuddet og tilpasse produktionen til markedets behov.   

10.Den medlemsstat, hvor egreneringsvirksomhederne er etableret, godkender brancheorganisationer, som opfylder de kriterier, der er fastsat i stk. 1.  

11.Til landbrugere, der er medlemmer af en godkendt brancheorganisation, ydes den afgrødespecifikke betaling for bomuld for hektar, der er støtteberettigede inden for det nationale basisareal, der er fastsat i stk. 4, forhøjet med et beløb på 2 EUR. Med henblik herpå kan medlemsstaterne fastsætte særlige krav til medlemmerne af sådanne brancheorganisationer. 

KAPITEL II
Internationale forpligtelser

Artikel 40
Indenlandsk støtte i henhold til WTO-aftalen

1.Medlemsstaterne udformer interventioner med indkomststøtte under den fælles landbrugspolitik på grundlag af de interventionstyper, der er opført i bilag XVII [WTO-bilaget] til denne forordning, herunder definitionerne og betingelserne i artikel 4, på en sådan måde, at de opfylder kriterierne i bilag 2 til WTO-aftalen om landbrug. 

2.Den støtte, der er omhandlet i artikel 35, stk. 1, litra a), d), g), o) og p), opfylder kriterierne i de afsnit i bilag 2 til WTO-aftalen om landbrug, der er anført i bilag XVII [WTO-bilaget] til denne forordning for disse interventioner. For andre interventioner er de afsnit i bilag 2 til WTO-aftalen om landbrug, der er angivet i bilag XVII til denne forordning [WTO-bilaget], vejledende, og de pågældende interventioner kan i stedet overholde et andet afsnit i bilag 2 til WTO-aftalen om landbrug, såfremt dette er præciseret og redegjort for i NRP-planen. 

Artikel 41
Gennemførelse af aftalememorandummet om visse olieafgrøder

1.Hvis medlemsstaterne fastsætter arealbaserede interventioner, der er relevante for bilaget til aftalememorandummet mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Amerikas Forenede Stater om oliefrø under GATT, må det samlede støtteareal baseret på de planlagte output i de berørte medlemsstaters planer ikke overstige det maksimale støtteareal for hele Unionen.

2.Medlemsstater, der har til hensigt at yde den støtte, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, angiver de tilsvarende planlagte output i hektar i NRP-planen.

3.Hvis alle planlagte output foreslået af medlemsstaterne i deres NRP-planer overstiger det maksimale støtteareal for hele Unionen, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der fastsætter det vejledende referencestøtteareal for hver medlemsstat beregnet på grundlag af hver medlemsstats andel af det gennemsnitlige dyrkningsareal i Unionen i de foregående fem år begyndende med året forud for forelæggelsen af forslaget til plan. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 88 [udvalgsprocedure].

4.Kommissionen underretter hver af disse medlemsstater om nedsættelseskoefficienten. Medlemsstaterne tilpasser de foreslåede planlagte output i de nationale NRP-planer i overensstemmelse med nedsættelseskoefficienterne.

5.Hvis en medlemsstat har til hensigt at øge de planlagte output, der er omhandlet i stk. 1, og som er fastsat i den NRP-plan, som Kommissionen har godkendt, underretter den Kommissionen ved hjælp af en anmodning om ændring af NRP-planen.

6.Hvis det er nødvendigt for at undgå, at det maksimale støtteareal for hele Unionen, jf. stk. 1, overskrides, fastsætter Kommissionen nedsættelseskoefficienter eller reviderer eksisterende nedsættelseskoefficienter for alle medlemsstater, der har overskredet deres referencestøtteområde i NRP-planerne.

Kommissionen fastsætter eller reviderer de nedsættelseskoefficienter, der er omhandlet i første afsnit, ved hjælp af en gennemførelsesafgørelse.

7.Medlemsstaterne udelukker dyrkning af solsikkefrø til direkte konsum fra arealbaserede interventioner som omhandlet i stk. 1.

KAPITEL III
Støtte til de mindre øer i Det Ægæiske Hav 

Artikel 42 
Anvendelsesområde og fælles krav

1.I dette kapitel fastsættes særlige interventionstyper for landbruget på de mindre øer i Det Ægæiske Hav for at afhjælpe vanskeligheder forårsaget af øernes status som øsamfund, deres ringe størrelse og afstanden til markederne. 

2.I denne forordning forstås ved "de mindre ægæiske øer" alle øerne i Det Ægæiske Hav med undtagelse af Kreta og Evia. 

3.Ud over at bidrage til de specifikke målsætninger, der er fastsat i artikel 3, litra d), skal de interventioner, der er omhandlet i stk. 1, bidrage til følgende målsætninger: 

a)sikre forsyninger til de mindre ægæiske øer af vigtige produkter, der skal anvendes til konsum eller forarbejdning og som rå- og hjælpestoffer til landbruget, ved at udligne de ekstraomkostninger, som skyldes den afsides beliggenhed og status som øsamfund, uden at skade den lokale produktion og dens vækstmuligheder 

b)sikre den langsigtede fremtid og udvikling af landbrugsaktiviteter på de mindre ægæiske øer, herunder produktion, forarbejdning og salg af lokale afgrøder og produkter, med særligt fokus på fødevaresikkerhed og selvforsyning og opretholdelse og styrkelse af deres konkurrenceevne.

4.Grækenland kan gennemføre de interventioner, der er omhandlet i artikel 35, stk. 1, på mindre øer i Det Ægæiske Hav, bortset fra dem, der er omhandlet i nævnte artikels stk. 1, litra o) [regioner i den yderste periferi] [Interventionstyper]. 

5.Bedriftsforvaltning som omhandlet i artikel 3 i forordning (EU) .../... [forordningen om den fælles landbrugspolitik] finder anvendelse på støttemodtagere, der modtager støtte til lokale landbrugsprodukter som omhandlet i artikel 44 [støtte til lokale landbrugsprodukter].

6.Modtagere af støtte til lokale landbrugsprodukter som omhandlet i artikel 44 [Støtte til lokale landbrugsprodukter], der modtager en årlig betaling, som ikke overstiger 3 000 EUR, er dog fritaget for de krav om bedriftsforvaltning, der er omhandlet i bilag XI, del A og C, til forordning (EU) 202X/XXXX [forordningen om den fælles landbrugspolitik] .../.... 

Artikel 43 
Særlige forsyningsordninger

1.Der fastsættes en særlig forsyningsordning for de landbrugsprodukter, der er nævnt i bilag I til TEUF, og som for de mindre ægæiske øer er vigtige til konsum eller til forarbejdning af andre produkter eller som rå- og hjælpestoffer til landbruget. 

2.Grækenland fastsætter i sin plan på det geografiske niveau, som Grækenland finder mest hensigtsmæssigt, en maksimal mængde af hvert landbrugsprodukt blandt de produkter, der er opført i bilag I til TEUF, med henblik på at kvantificere det årlige forsyningsbehov for de mindre øer i Det Ægæiske Hav. 

3.Den maksimale mængde landbrugsprodukter, der er omhandlet i første afsnit, omfatter også de mængder af disse produkter, der kræves til virksomheder, der emballerer og forarbejder produkter bestemt til det lokale marked, til forsendelse til resten af Unionen eller til eksport til tredjelande som led i regional handel eller inden for rammerne af traditionelle handelsstrømme. Den maksimale mængde af de produkter, der er omhandlet i første afsnit, fastsættes under hensyntagen til bl.a. de mængder af disse produkter, der er fastsat i de foreløbige forsyningsopgørelser for den foregående programmeringsperiode. 

4.Der ydes støtte til forsyning af de mindre øer i Det Ægæiske Hav med EU-produkter for at sikre særlige forsyningsbehov, der er fastsat i overensstemmelse med stk. 2, med hensyn til pris og kvalitet, samtidig med at Unionens andel af forsyningerne af disse produkter bevares. 

5.Der ydes ikke forsyningsstøtte for produkter, der allerede har været omfattet af særlige forsyningsordninger på andre mindre ægæiske øer. 

6.Kun produkter af sund og sædvanlig handelskvalitet er omfattet af den særlige forsyningsordning.

7.Ved gennemførelsen af den særlige forsyningsordning tager Grækenland navnlig hensyn til behovet for at sikre, at den eksisterende lokale produktion ikke destabiliseres eller hindres i at udvikle sig, og til kravet i stk. 5. 

Artikel 44 
Støtte til lokale landbrugsprodukter

1.Grækenland yder støtte til produktion, forarbejdning, afsætning og transport af rå og forarbejdede landbrugsprodukter på de mindre øer i Det Ægæiske Hav. 

2.Grækenland udformer interventionerne på en sådan måde, at der sikres kontinuitet i og udvikling af den lokale landbrugsproduktion på de mindre øer i Det Ægæiske Hav. 

3.Grækenland sørger for en retfærdig fordeling af betalingerne. Grækenland kan begrænse størrelsen af den støtte, der ydes til en støttemodtager i et givet kalenderår, eller anvende degressive betalinger. 

4.Grækenland kan yde støtte til markedsføring af produkter uden for den region, hvor de er produceret. Denne støtte må ikke overstige 10 % af værdien af den afsatte produktion, der leveres til en destinationszone i et givet kalenderår. 

5.Hvis en plan ændres i overensstemmelse med artikel 24 [ændring af planer], kan støttemodtagere, der er berørt af den ekstraordinære naturkatastrofe eller den alvorlige meteorologiske hændelse, fortsat modtage støtte i form af foranstaltninger til fremme af produktionen, forarbejdningen eller afsætningen som omhandlet i stk. 1, uanset deres aktivitetsniveau i hele genopretningsperioden, men med forbehold af en formel forpligtelse til at genoprette deres landbrugsproduktionskapacitet. 

Artikel 45 
Kontrol og sanktioner

1.I forbindelse med den særlige forsyningsordning foretager Grækenland kontrol ved hjælp af administrativ kontrol, fysisk kontrol og kontrol på stedet.

2.Den administrative kontrol ved import, indførsel, eksport og forsendelse af landbrugsprodukter skal være gennemgribende og omfatte krydskontrol med støttedokumenterne. Den fysiske kontrol ved import eller indførsel af landbrugsprodukter, som foretages på de mindre ægæiske øer, skal omfatte en repræsentativ stikprøve på mindst 5 % af licenser og certifikater.

3.Hvis der er tale om foranstaltninger til støtte for den lokale produktion, foretager Grækenland kontrol ved hjælp af administrativ kontrol og kontrol på stedet.

4.Den administrative kontrol skal være udtømmende og omfatte krydskontrol med bl.a. data fra den integrerede forvaltning og kontrol.

5.Støtteansøgere under den særlige forsyningsordning og støtte til den lokale produktion udvælges til at blive kontrolleret på stedet af myndighederne på grundlag af en risikoanalyse og på grundlag af, om de indgivne støtteansøgninger er repræsentative. Myndighederne foretager stikprøvekontrol på stedet af mindst 5 % af støtteansøgningerne for hver foranstaltning. Stikprøven skal desuden repræsentere mindst 5 % af den udbetalte støtte for hvert tiltag.

I alle relevante tilfælde gør Grækenland brug af det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, der er omhandlet i artikel 70.

For hver kontrol på stedet skal der udfærdiges en kontrolrapport, som nøjagtigt beskriver de nærmere enkeltheder vedrørende den foretagne kontrol.

AFSNIT VI
REGIONER I DEN YDERSTE PERIFERI

Artikel 46
Regioner i den yderste periferi

1.De berørte medlemsstater udarbejder som led i deres plan foranstaltninger til afhjælpning af de permanente og strukturelle begrænsninger, som regionerne i Unionens yderste periferi er underlagt, og som alvorligt hæmmer deres udvikling, jf. artikel 349 i TEUF. Foranstaltningerne kan gennemføres i et særligt kapitel. Foranstaltningerne skal tage sigte på følgende målsætninger:

a)at opfylde deres specifikke behov og udfordringer såsom fødevaresikkerhed, boliger, bæredygtig transport, vand- og affaldshåndtering, energi, beskæftigelse og arbejdskraftmobilitet, navnlig for unge, dekarbonisering, cirkularitet, uddannelse og færdigheder, social inklusion, migration, modstandsdygtighed over for og tilpasning til klimaændringer, miljøbeskyttelse, blå økonomi, adgang til sundhedspleje, energi, bæredygtig transport og digital konnektivitet og økonomisk udvikling, herunder en bæredygtig og diversificeret blå økonomi

b)at sikre forsyninger af vigtige produkter, der skal anvendes til konsum eller forarbejdning og som rå- og hjælpestoffer til landbruget, ved at udligne de ekstraomkostninger, som skyldes den afsides beliggenhed og/eller status som øsamfund, uden at skade den lokale produktion og dens vækstmuligheder

c)at sikre den langsigtede fremtid og udvikling af landbrugsfiskeri, akvakultur, herunder produktion, forarbejdning, afsætning og salg af lokale afgrøder og produkter, og diversificering af fødevareproduktionen med særligt fokus på fødevaresikkerhed og selvforsyning og opretholdelse og styrkelse af deres konkurrenceevne.

2.Desuden skal kapitlerne også omfatte andre interventioner [støttet med midler, der er fastsat i artikel 10 – budget], herunder kompensation, vedrørende:

a)den særlige forsyningsordning, jf. artikel 47

b)særlig støtte til lokal landbrugsproduktion og -forarbejdning, jf. artikel 48

c)fremme af lige vilkår for fiskevarer og akvakulturprodukter fra regionerne i den yderste periferi

d) særlig støtte til lokal fiskeri- og akvakulturproduktion samt forarbejdning og afsætning, jf. artikel 48

e) særlig støtte til den økonomiske, sociale og territoriale udvikling, navnlig for at fremme dekarboniseret transport, ren energi og digital konnektivitet med henblik på at kompensere for de ekstra omkostninger, der er forbundet med den afsides beliggenhed, og skabe lige vilkår med det kontinentale Europa og fremme områdernes sikkerhed og modstandsdygtighed

f)særlig støtte til at forbedre adgangen til beskæftigelse og arbejdskraftmobilitet, uddannelse, færdigheder og social inklusion med henblik på at kompensere for de ekstra omkostninger, der er forbundet med den fjerne beliggenhed, og skabe lige vilkår med det kontinentale Europa og fremme områdernes sikkerhed og modstandsdygtighed

g)strukturstøtte til fiskeri- og akvakultursektoren, kompensation for meromkostninger for fiskeri- og akvakultursektoren, herunder metoden til beregning heraf, og alle andre investeringer i den bæredygtige blå økonomi, der er nødvendige for at opnå en bæredygtig udvikling af kystområder.

Artikel 47
Særlige forsyningsordninger

1.Der kan fastsættes særlige forsyningsordninger for de landbrugsprodukter, der er nævnt i bilag I til TEUF, og som i områderne i den yderste periferi er vigtige til konsum eller til forarbejdning af andre produkter eller som rå- og hjælpestoffer. 

2.Den pågældende medlemsstat fastsætter på det geografiske niveau, som medlemsstaten finder mest hensigtsmæssigt, en maksimumsmængde af hvert produkt, der er opført i bilag I til TEUF, for at kvantificere det årlige forsyningsbehov for hver region i den yderste periferi.

Den maksimale mængde produkter omfatter også de mængder af disse produkter, der kræves til virksomheder, der emballerer og forarbejder produkter bestemt til det lokale marked, til forsendelse til resten af Unionen eller til eksport til tredjelande som led i regional handel eller inden for rammerne af traditionelle handelsstrømme. Den maksimale mængde af produkterne fastsættes under hensyntagen navnlig til de mængder af disse produkter, der er fastsat i de foreløbige forsyningsopgørelser for den foregående programmeringsperiode.

Der kan udarbejdes en særskilt foreløbig forsyningsopgørelse for at dække behovene hos virksomheder, der emballerer og forarbejder produkter, der er bestemt til det lokale marked, til forsendelse til resten af Unionen eller til eksport til tredjelande som led i regional samhandel eller inden for rammerne af traditionelle handelsstrømme. 

3.Der opkræves ingen told ved direkte import fra tredjelande til områderne i den yderste periferi af produkter, der er omfattet af særlige forsyningsordninger, og som falder inden for den maksimale mængde, der er fastsat i NRP-planerne i overensstemmelse med stk. 2.

Produkter, der er indført til Unionens toldområde under proceduren for aktiv forædling eller toldoplagsproceduren, anses med henblik på denne artikel for at være direkte indførsel fra tredjelande. 

4.Der ydes støtte til at forsyne områderne i den yderste periferi med EU-produkter for at sikre de særlige forsyningsbehov, der er fastsat i overensstemmelse med stk. 2, med hensyn til pris og kvalitet, samtidig med at Unionens andel af forsyningerne af disse produkter bevares. 

Der ydes ikke forsyningsstøtte for produkter, der allerede har været omfattet af særlige forsyningsordninger i et andet fjernområde. 

5.Kun produkter af sund og sædvanlig handelskvalitet er omfattet af den særlige forsyningsordning. Produkter fra tredjelande skal give garantier på samme niveau som produkter, der er fremstillet i henhold til Unionens fytosanitære og veterinære normer.

6.Ved gennemførelsen af de særlige forsyningsordninger tager medlemsstaterne navnlig hensyn til behovet for at sikre, at den eksisterende lokale produktion ikke destabiliseres, eller udviklingen heraf ikke hindres, samt til kravet i stk. 6.

7.Medlemsstaterne fører kontrol ved hjælp af administrativ og fysisk kontrol og kontrol på stedet. Den administrative kontrol af import, indførsel, eksport og forsendelse af produkter skal være udtømmende og omfatte krydskontrol med bilag. Den fysiske kontrol ved import eller indførsel af landbrugsprodukter, som foretages i den pågældende region i den yderste periferi, skal omfatte en repræsentativ stikprøve på mindst 5 % af licenser og certifikater.

Artikel 48
Støtte til lokale landbrugs-, fiskeri- og akvakulturprodukter

1.Hver berørt medlemsstat fastlægger i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i henhold til denne artikels stk. 7, for hver region i den yderste periferi listen over landbrugs-, fiskeri- og akvakulturprodukter og mængden af disse produkter, der er berettiget til godtgørelse for de meromkostninger, som operatørerne har afholdt.

2.Den i stk. 1 omhandlede liste skal som minimum indeholde følgende: 

a)en beskrivelse af de planlagte interventioner

b)en liste over den støtte, der udgør indkomststøtteinterventioner i overensstemmelse med artikel 35, stk. 1 

c)den støtte, der er fastsat for de enkelte interventioner, og det foreløbige beløb, der er afsat til de enkelte aktioner for at nå et eller flere af programmets målsætninger. 

3.Interventionerne kan bestå af støtte til produktion, forarbejdning, afsætning og transport af rå og forarbejdede landbrugs-, fiskeri- og akvakulturprodukter i regionerne i den yderste periferi.

Ved udarbejdelsen af de lister og mængder, der er omhandlet i stk. 1, tager medlemsstaterne hensyn til alle relevante faktorer, navnlig de meromkostninger, som operatørerne i områderne i den yderste periferi har, og behovet for at sikre, at godtgørelsen er forenelig og i overensstemmelse med reglerne i den fælles landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik. 

4.Medlemsstaterne sørger for en rimelig fordeling af betalingerne. Medlemsstaterne kan begrænse størrelsen af den støtte, der ydes til en støttemodtager i et givet kalenderår, eller anvende degressive betalinger.

5.Der ydes ikke godtgørelse for fiskevarer og akvakulturprodukter:

a)fanget af tredjelandsfartøjer, bortset fra fiskerfartøjer, som fører venezuelansk flag og fisker i Unionens farvande, jf. Rådets afgørelse (EU) 2015/1565 (37)

b)fanget af EU-fiskerfartøjer, som ikke er registreret i en havn i en af regionerne i den yderste periferi

c)importeret fra tredjelande.

6.Stk. 5, litra b), finder ikke anvendelse, hvis den eksisterende kapacitet i forarbejdningsindustrien i den berørte region i den yderste periferi overstiger mængden af leverede råvarer.

7.Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 86 og 87, med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge kriterierne for beregning af meromkostningerne som følge af de særlige forhold i de berørte regioner.

AFSNIT VII
FORVALTNING AF PLANEN

KAPITEL 1
Planmyndigheder og deres funktioner

Artikel 49
Planmyndigheder

1.Med henblik på artikel 63, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509 udpeger hver medlemsstat en eller flere forvaltningsmyndigheder, et eller flere betalingsorganer og en eller flere revisionsmyndigheder for planen. De udpegede myndigheder skal opfylde de relevante centrale krav i bilag IV til denne forordning. Alle myndigheder, der er udpeget med henblik på denne artikel, skal have mulighed for at udveksle oplysninger med Kommissionen.

2.Hvis en medlemsstat overdrager gennemførelsen af planen til myndigheder med ansvar for gennemførelsen af samhørighedspolitikken, den fælles landbrugspolitik eller Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond i programmeringsperioden 2021-2027, og Kommissionen på grundlag af alle tilgængelige revisionsresultater ikke har sat spørgsmålstegn ved, om disse myndigheder fungerer effektivt, anses disse myndigheder for at opfylde de centrale krav. 

3.Hvis en medlemsstat udpeger mere end én forvaltningsmyndighed, opretter den en koordinerende myndighed. En forvaltningsmyndighed kan få til opgave at udføre visse af den koordinerende myndigheds funktioner. Ordninger mellem den koordinerende myndighed og forvaltningsmyndigheden registreres skriftligt.

4.Forvaltningsmyndigheden kan udpege et eller flere bemyndigede organer til at udføre bestemte opgaver under forvaltningsmyndighedens ansvar. Ordninger mellem forvaltningsmyndigheder og de bemyndigede organer registreres skriftligt. De opgaver, der uddelegeres til bemyndigede organer, må ikke overdrages yderligere til andre organer.

5.Revisionsmyndigheden skal være en offentlig myndighed, der fungerer uafhængigt af de reviderede enheder. Revisionsarbejde kan udføres af et andet offentligt eller privat organ end revisionsmyndigheden under revisionsmyndighedens ansvar. Hvis medlemsstaten udpeger mere end én revisionsmyndighed, etablerer den koordineringsordninger for udarbejdelsen af den årlige revisionserklæring og sammenfatningen af revisioner, der er omhandlet i artikel 53 [revisionsmyndighedens funktioner].

6.Medlemsstaterne sikrer, at princippet om adskillelse af funktioner overholdes mellem og inden for de myndigheder, der er udpeget i forbindelse med planen. 

7.Medlemsstaterne godkender betalingsorganer, der er ansvarlige for forvaltning og kontrol af de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 35, stk. 1, og de EU-aktioner, der er omhandlet i bilag XV, stk. 1, litra h) og j), til denne forordning [EU-aktioner], der gennemføres ved delt forvaltning, og kan overdrage deres funktioner, jf. artikel 52 [betalingsorganets funktioner], til forvaltningsmyndigheden eller et andet organ.

8.Forvaltnings- og revisionsmyndighederne kan være ansvarlige for et eller flere kapitler i planen. De skal have tilstrækkelige ressourcer til at udføre deres opgaver. 

9.Planmyndighederne kan ved udførelsen af deres funktioner anvende et fælles integreret og interoperabelt informations- og overvågningssystem, herunder et fælles datamining- og risikovurderingsværktøj, jf. artikel 36, stk. 2, litra d), i forordning (EU, Euratom) 2024/2509, til at få adgang til og analysere de relevante data med henblik på en generel anvendelse i medlemsstaterne.

10.Der afholdes en gang om året årlige gennemgangsmøder mellem Kommissionen og hver medlemsstat for at undersøge resultaterne af planen eller dens kapitler. De relevante myndigheder og den koordinerende myndighed deltager i gennemgangsmøderne. Resultatet af gennemgangsmødet nedfældes skriftligt. Medlemsstaten skal følge op på spørgsmål rejst under gennemgangsmødet, som påvirker gennemførelsen af planen eller et eller flere kapitler heri, og inden for tre måneder underrette Kommissionen om, hvilke foranstaltninger der er truffet.

Artikel 50
Den koordinerende myndigheds funktioner

Den koordinerende myndighed er ansvarlig for at: 

a)overvåge planens gennemførelse, samtidig med at der sikres forsvarlig forvaltningspraksis og opretholdelse af tilstrækkelig administrativ kapacitet hos de myndigheder, der er ansvarlige for planen 

b)sikre sammenhæng i gennemførelsen af de forskellige kapitler i planen 

c)indgive betalingsanmodninger for planen til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 65 

d)udarbejde overslag over det beløb til betalingsanmodninger, der skal indgives for det indeværende og efterfølgende kalenderår senest den 31. januar og den 30. juli i overensstemmelse med modellen i bilag X [om betalingsoverslag] 

e)fremlægge den forvaltningserklæring, der er omhandlet i artikel 59, stk. 1, litra c) [årlig sikkerhedspakke], i overensstemmelse med modellen i bilag XII [forvaltningserklæring], der er underskrevet af forvaltningsmyndigheden eller betalingsorganet 

f)koordinere og forelægge Kommissionen alle de dokumenter, der anmodes om som led i den årlige sikkerhedspakke, der er omhandlet i artikel 59 [årlig pakke] 

g)sikre finansielle strømme til forvaltningsmyndighederne og garantere, at disse myndigheder ved hver betaling fra Kommissionen modtager de skyldige beløb i overensstemmelse med de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af foranstaltningerne i deres respektive kapitler, og under hensyntagen til potentielle finansielle korrektioner som følge af gennemførelsen af deres kapitler, og at de ved udgangen af perioden modtager et beløb, der mindst svarer til deres EU-bidrag

h)sikre rammerne for styrkelse af den administrative kapacitet hos myndigheder, interessenter, partnere og støttemodtagere på nationalt og lokalt plan og fremme af politisk læring og eksperimenter

i)støtte arbejdet i et koordineringsudvalg ved at give de nødvendige oplysninger og sikre opfølgning på det koordinerende overvågningsudvalgs afgørelser og henstillinger 

j)formidle til EU-borgerne NRP-planens rolle, målsætninger og resultater i overensstemmelse med artikel 18 i forordning [resultatforordningen] via en fælles internetportal, der giver adgang til alle kapitler i NRP-planen i henhold til artikel 64, stk. 1. 

Artikel 51
Forvaltningsmyndighedens funktioner

1.Forvaltningsmyndigheden er ansvarlig for forvaltningen af planen eller en del af planen med henblik på at opfylde dens målsætninger. Forvaltningsmyndigheden har til opgave at: 

a)udvælge operationer med henblik på at maksimere planens bidrag til opfyldelsen af fondens målsætninger som defineret i dens kapitler og foranstaltninger ved at fastlægge og anvende kriterier og procedurer, der er ikkediskriminerende og gennemsigtige

b)gennemføre forvaltningsverificeringer for at sikre opfyldelse af de milepæle og mål, der er fastsat i planen, og en effektiv anvendelse af midlerne i overensstemmelse med gældende ret; med henblik på udarbejdelsen af forvaltningserklæringen forventes forvaltningsmyndigheden ikke at kontrollere operationernes underliggende omkostninger 

c)anvende effektive og forholdsmæssige foranstaltninger og procedurer, under hensyntagen til de identificerede risici, for dermed at forebygge, afdække og korrigere uregelmæssigheder, herunder svig, korruption, interessekonflikter og dobbeltfinansiering, og sikre, at de underliggende transaktioner er i overensstemmelse med gældende ret, i overensstemmelse med de relevante centrale krav i bilag IV [centrale krav] 

d)støtte overvågningsudvalgets arbejde ved at tilvejebringe de nødvendige oplysninger rettidigt og sikre opfølgning på overvågningsudvalgets afgørelser og henstillinger 

e)hvis det er relevant, føre tilsyn med bemyndigede organer, samtidig med at der sikres forsvarlig forvaltningspraksis og opretholdelse af tilstrækkelig administrativ kapacitet 

f)styrke den administrative kapacitet hos bemyndigede organer (hvis det er relevant) og støttemodtagere og fremme politisk læring og eksperimenter

g)sikre, at en støttemodtager modtager det skyldige beløb i forbindelse med gennemførelsen af en foranstaltning fuldt ud og senest [80] dage fra datoen for støttemodtagerens indgivelse af betalingsanmodningen, og for de interventioner, der er omhandlet i artikel 35, litra a)-g), o), p) og r) [interventionstyper], sikre, at betalingen til støttemodtagerne finder sted senest den 30. juni i året efter det år, hvor betalingsanmodningen blev indgivet; fristen kan afbrydes, hvis oplysninger fra støttemodtageren ikke gør det muligt for forvaltningsmyndigheden at fastslå, om beløbet er forfaldent 

h)varetage elektronisk registrering og lagring af de data, der er nødvendige for overvågning, evaluering, økonomisk forvaltning, kontrol og revision i overensstemmelse med artikel 58 [medlemsstaternes ansvar] og bilag IV [centrale krav], og sikring af dataenes sikkerhed, integritet og fortrolighed og autentificering af brugere 

i)sikre, at hver støttemodtager modtager et dokument med beskrivelse af støttebetingelserne, finansieringsplan, gennemførelsesgrænser og, hvor det er relevant, metoden til anvendelse af betalingsbetingelserne

j)sikre, at støttemodtagerne opfylder deres forpligtelse til at sikre synligheden af EU-støtten i overensstemmelse med artikel 18 i forordning (EU, Euratom) XX [resultatforordningen]

k)undertegne den forvaltningserklæring, der er omhandlet i artikel 59, stk. 1, litra a), nr. 1) og litra c), nr. 1), litra a) [årlig sikkerhedspakke], i overensstemmelse med modellen i bilag XII [forvaltningserklæring]

l)forelægge oplysninger om fremskridtene med gennemførelsen af foranstaltningerne i planen, jf. artikel 58 [medlemsstaternes ansvar] og bilag IX [rapportering om fremskridt med gennemførelsen af foranstaltningerne].

2.Forvaltningsverificeringer, jf. stk. 1, litra b), skal være risikobaserede og stå i et rimeligt forhold til de risici, der er identificeret på forhånd og skriftligt. 

3.Forvaltningsverificeringer omfatter bl.a. administrative verificeringer af støttemodtageres betalingskrav og verificeringer på stedet af operationer. Disse verificeringer gennemføres inden indgivelsen af den årlige sikkerhedspakke, jf. artikel 59. 

Artikel 52
Betalingsorganets funktioner 

1.Betalingsorganet skal have en administrativ organisation og et internt kontrolsystem, der er i overensstemmelse med internationalt anerkendte standarder for intern kontrol, og som giver tilstrækkelig garanti for, at betalingerne er lovlige, formelt rigtige og behørigt bogført.

2.Hver medlemsstat begrænser under hensyn til sine institutionelle bestemmelser antallet af godkendte betalingsorganer til et samlet betalingsorgan på nationalt plan eller, hvor relevant, til et pr. region.

3.I forbindelse med de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 35 [interventionstype under den fælles landbrugspolitik], udfører betalingsorganet de opgaver, der påhviler forvaltningsmyndigheden, jf. artikel 51, stk. 1 [forvaltningsmyndighed], litra b), c), f), g), h), i), j) og k), og stk. 2 og 3, i nævnte artikel.

Betalingsorganet kan uddelegere udførelsen af sine opgaver med undtagelse af betalinger.

4.Betalingsorganet giver den koordinerende myndighed de oplysninger, der er nødvendige med henblik på artikel 50, litra c), e) og f), i forordning [CA].

Den person, der er ansvarlig for betalingsorganet, udarbejder den forvaltningserklæring, der er omhandlet i artikel 59, stk. 1, litra c), i denne forordning [indsendelse af den årlige sikkerhedspakke], og forelægger den for koordineringsmyndigheden.

5.Hver medlemsstat overvåger løbende betalingsorganets overholdelse af kravene i stk. 1 og er ansvarlig for at udstede, kontrollere og tilbagetrække deres godkendelse.

Hvis medlemsstaten har fastslået, at et godkendt betalingsorgan ikke længere opfylder et eller flere af kravene i stk. 1 på en måde, der påvirker udførelsen af dets opgaver, tager medlemsstaten straks betalingsorganets godkendelse op til fornyet overvejelse. Medlemsstaten udarbejder en plan med foranstaltninger og frister til afhjælpning af de konstaterede mangler inden for en frist, der fastsættes under hensyntagen til problemets alvor. Denne periode må ikke overstige 12 måneder fra den dato, hvor godkendelsen genovervejes. I behørigt begrundede tilfælde kan Kommissionen efter anmodning fra den pågældende medlemsstat forlænge denne periode.

Artikel 53
Revisionsmyndighedens funktioner

1.Revisionsmyndigheden er ansvarlig for at foretage revisioner af opfyldelsen af milepæle og mål og systemrevisioner for at give Kommissionen sikkerhed for, at forvaltnings- og kontrolsystemerne fungerer effektivt, herunder om forvaltnings- og kontrolsystemerne sikrer de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed og en effektiv og rettidig beskyttelse af Unionens finansielle interesser. Revisionerne skal give sikkerhed for, at midlerne anvendes effektivt i overensstemmelse med gældende ret.

2.Revisionsmyndigheden udarbejder: 

a)en årlig revisionserklæring med henblik på artikel 63, stk. 7, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509 i overensstemmelse med modellen i bilag XIII til nærværende forordning, hvori det fastslås, om

I)oplysningerne i de betalingsanmodninger, der er indgivet for referenceperioden, jf. artikel 59, stk. 1, litra a), [sikkerhedspakken], er fuldstændige, nøjagtige og pålidelige

II)forvaltnings- og kontrolsystemerne fungerer korrekt og sikrer en effektiv og rettidig beskyttelse af Unionens finansielle interesser og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed

iii)anvendelsen af midlerne er i overensstemmelse med gældende ret

iv)om revisionsarbejdet rejser tvivl om de påstande, der er fremsat i forvaltningserklæringen

b)en sammenfatning af de revisioner, der er foretaget, jf. artikel 59, stk. 1, litra b), [sikkerhedspakken], herunder en analyse af arten og omfanget af de konstaterede svagheder og eventuelle korrigerende foranstaltninger, der er truffet eller planlagt.

Revisionsarbejdet skal udføres i overensstemmelse med internationalt accepterede revisionsstandarder. 

3.Revisionsmyndigheden udarbejder en revisionsstrategi baseret på en risikovurdering under hensyntagen til beskrivelsen af forvaltnings- og kontrolsystemet, jf. artikel 22, stk. 2, litra m), der omfatter systemrevisioner og revisioner vedrørende milepæle og mål og effektiv anvendelse af midlerne i overensstemmelse med gældende ret. Alle nyudpegede forvaltningsmyndigheder gennemgår en systemrevision inden indgivelsen af den første betalingsanmodning. 

4.Revisionsmyndigheden forventes ikke at kontrollere de underliggende omkostninger ved operationerne med henblik på sit revisionsarbejde.

KAPITEL II
Overvågningsordninger

Artikel 54
Overvågningsudvalg og koordinationsudvalg

1.Hver medlemsstat nedsætter et eller flere overvågningsudvalg for kapitlerne i NRP-planen, alt efter hvad der er relevant i forhold til det pågældende kapitel. Alle kapitler i planen skal dækkes. Det samme overvågningsudvalg kan dække mere end ét kapitel. 

2.Hvis medlemsstaten nedsætter mere end ét overvågningsudvalg, nedsætter den også et koordinationsudvalg, som sikrer overblikket over og overvågningen af gennemførelsen af planen efter høring af de relevante myndigheder, der forvalter de enkelte kapitler i NRP-planen, senest tre måneder efter datoen for meddelelsen til den berørte medlemsstat af afgørelsen om godkendelse af planen. Koordinationsudvalget godkender alle de elementer, der er anført i artikel 56, stk. 1 [overvågningsudvalgets funktioner]. 

3.Bestemmelserne i artikel 55 og 56 finder anvendelse på koordinationsudvalget og overvågningsudvalget. 

4.Hvert overvågningsudvalg og koordinationsudvalget vedtager selv deres forretningsorden, herunder bestemmelser vedrørende forebyggelse af enhver interessekonflikt og anvendelse af princippet om gennemsigtighed. 

5.Overvågningsudvalget mødes mindst en gang om året og gennemgår gennemførelsen af det eller de kapitler i NRP-planen, som det har ansvaret for, herunder alle spørgsmål, der påvirker fremskridtene med hensyn til at opfylde målsætningerne. 

6.Overvågningsudvalgets forretningsorden og data og oplysninger, der deles med overvågningsudvalget, offentliggøres på det websted, der er omhandlet i artikel 64. 

Artikel 55
Overvågningsudvalgets sammensætning

1.Hver medlemsstat fastlægger i en offentlig procedure og på grundlag af objektive og gennemsigtige kriterier overvågningsudvalgets sammensætning og størrelse, idet der sikres en afbalanceret repræsentation af de relevante myndigheder og bemyndigede organer i medlemsstaterne og af repræsentanter for de partnere, der er omhandlet i artikel 6 [partnerskab]. Antallet af sådanne partnere skal være lig med eller højere end antallet af medlemmer, der tilhører myndigheder eller bemyndigede organer. 

Overvågningsudvalgets sammensætning skal tage hensyn til det eller de kapitler i planen, som overvågningsudvalget er ansvarligt for. Overvågningsudvalgets sammensætning og størrelse skal gøre det muligt for udvalget at udføre sit arbejde effektivt. 

Hvert medlem af overvågningsudvalget har en stemme. 

Medlemsstaten offentliggør og ajourfører årligt listen over medlemmerne af overvågningsudvalget på det websted, der er omhandlet i artikel 64. 

2.Repræsentanter for Kommissionen deltager i overvågningsudvalgets arbejde med rådgivende funktion. 

Artikel 56
Overvågningsudvalgets funktioner

1.Overvågningsudvalget undersøger: 

a)fremskridtene med gennemførelsen af foranstaltningerne i planens kapitel 

b)eventuelle spørgsmål, som påvirker resultaterne af det pågældende kapitel, og de foranstaltninger, der er truffet for at håndtere disse spørgsmål 

c)opfyldelse af de horisontale betingelser vedrørende retsstatsprincippet og chartret, der er fastsat i artikel 8 og 9 [horisontale betingelser vedrørende retsstatsprincippet og chartret], og deres anvendelse i hele programmeringsperioden

d)fremskridt med hensyn til gennemførelsen af evalueringer, sammenfatninger af evalueringer og enhver opfølgning på konstaterede forhold 

e)gennemførelse af informations-, kommunikations- og synlighedstiltag med hensyn til reformer og investeringer og andre interventioner i kapitlet 

f)fremskridt med hensyn til opbygningen af administrativ kapacitet for offentlige institutioner, partnere og støttemodtagere, hvis det er relevant 

g)partnerskabets effektive funktion for så vidt angår det eller de kapitler i planen, som det har ansvaret for. 

2.Overvågningsudvalget godkender for det eller de kapitler, der hører under dets ansvarsområde: 

a)ethvert forslag til ændring af kapitlet eller kapitlerne i NRP-planen, som overvågningsudvalget har ansvaret for, med undtagelse af ændringer i henhold til artikel 34 [EU-aktioner, EU-faciliteten]

b)metodologien, kriterierne og procedurerne for udvælgelse af operationer, herunder eventuelle ændringer heraf. De anvendte kriterier og procedurer skal være ikkediskriminerende, inklusive og gennemsigtige, sikre tilgængelighed for personer med handicap, sikre ligestilling mellem kønnene og tage hensyn til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder

c)evalueringsplanen og enhver ændring heraf

d)kommunikationsstrategien

e)territoriale udviklingsstrategier. 

3.Koordinationsudvalget undersøger og godkender de samme elementer som dem, der er nævnt i det foregående stykke, men på planniveau. I tilfælde af divergerende udtalelser har udtalelsen fra det overvågningsudvalg, der har ansvaret for kapitlet, forrang.

4.I tilfælde af forsinkelser eller udfordringer i forbindelse med gennemførelsen af forskellige kapitler i planen kan koordineringsudvalget udstede henstillinger til de myndigheder, der forvalter kapitlerne i planen, om at forbedre effektiviteten af disse kapitler med hensyn til at nå deres målsætninger, herunder eventuelle korrigerende foranstaltninger, som myndighederne skal træffe.

Artikel 57
Europæisk og nationalt netværk vedrørende den fælles landbrugspolitik

1.Hver medlemsstat opretter og støtter senest 12 måneder efter Kommissionens godkendelse af planen et nationalt netværk vedrørende den fælles landbrugspolitik ("nationalt netværk vedrørende den fælles landbrugspolitik") til netværkssamarbejde mellem organisationer og forvaltninger, rådgivere, forskere og andre innovationsaktører og andre aktører inden for landbrug og udvikling af landdistrikter på nationalt plan. De nationale netværk skal bygge på den eksisterende netværkserfaring og -praksis i medlemsstaterne.

2.Kommissionen opretter et europæisk netværk vedrørende den fælles landbrugspolitik ("det europæiske netværk vedrørende den fælles landbrugspolitik") med henblik på netværkssamarbejde mellem de nationale netværk, organisationer og forvaltninger inden for landbrug og landdistriktsudvikling på EU-plan.

3.Målsætningerne for de nationale og europæiske netværk vedrørende den fælles landbrugspolitik er at:

a)inddrage interessenter i udformningen og gennemførelsen af interventionerne under den fælles landbrugspolitik i NRP-planen

b)støtte medlemsstaternes forvaltninger i gennemførelsen af interventionerne under den fælles landbrugspolitik

c)forbedre NRP-planernes kvalitet og navnlig foranstaltninger vedrørende landbrug og udbredelse af resultater

d)fremme innovation, peerlæring og vidensdeling

e)styrke overvågnings- og evalueringskapaciteten

f)udbrede information om den fælles landbrugspolitik og finansieringsmuligheder

g)bidrage til videreudviklingen af den fælles landbrugspolitik.

4. For at nå de målsætninger, der er omhandlet i stk. 6, skal de forskellige netværk:

a)indsamle, analysere og udbrede information om god praksis vedrørende den fælles landbrugspolitik samt analyser af udviklingen i landbruget og landdistrikterne

b)opbygge kapacitet hos medlemsstaternes forvaltninger og andre aktører, der er involveret i gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af NRP-planerne vedrørende den fælles landbrugspolitik

c)fremme udvekslinger, peerlæring og netværkssamarbejde, herunder, hvor det er relevant, udvekslinger med netværk i tredjelande

d)støtte netværkssamarbejde mellem finansierede samarbejdsprojekter såsom lokale aktionsgrupper i henhold til artikel 77 [Leader] operationelle EIP-AGRI-grupper som omhandlet i artikel 19 i forordning (EU) 202X/XXXX [forordningen om den fælles landbrugspolitik] og fremme forbindelser til andre EU-finansierede strategier.

5.Det europæiske og de nationale netværk vedrørende den fælles landbrugspolitik samarbejder og gennemfører fælles aktiviteter med henblik på at opfylde de målsætninger, der er omhandlet i stk. 3. Det europæiske netværk vedrørende den fælles landbrugspolitik anvender en særlig visuel identitet.

AFSNIT X
FORVALTNINGSREGLER OG FINANSIELLE REGLER

KAPITEL I
Generelle forvaltningsregler

Artikel 58
Medlemsstaternes ansvarsområder

1.Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger til at beskytte Unionens finansielle interesser og til at sikre, at anvendelsen af midler til gennemførelse af planerne er i overensstemmelse med gældende ret, herunder gældende regler for offentlige udbud og statsstøtte. De sikrer navnlig forebyggelse, opdagelse, korrektion og indberetning af uregelmæssigheder, herunder svig, korruption og interessekonflikter. 

2.Ved anvendelsen af stk. 1 skal medlemsstaterne: 

a)indføre effektive forvaltnings- og kontrolsystemer for deres planer i overensstemmelse med de centrale krav i bilag IV og sikre, at de fungerer korrekt i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning 

b)sikre og regelmæssigt kontrollere, at den ydede støtte er blevet anvendt korrekt til at nå de fastsatte milepæle og mål eller resultater, og træffe alle passende foranstaltninger for at sikre, at anvendelsen af midler i forbindelse med gennemførelsen af planerne er i overensstemmelse med gældende ret 

c)træffe passende foranstaltninger til at forebygge, opdage og korrigere uregelmæssigheder, herunder svig, korruption og interessekonflikter herunder anvendelse af dataminingværktøjer

d)anvende korrigerende foranstaltninger, hvis gældende ret ikke overholdes 

e)sikre, at dobbeltfinansiering fra Unionens budget undgås og træffe øjeblikkelige foranstaltninger for at rette op på enhver situation med dobbeltfinansiering ved at annullere de seneste midler, der er besluttet til den pågældende operation 

f)sikre overholdelse af de forpligtelser, der er fastsat i artikel 130 i forordning (EU, Euratom) 2024/2509

g)sikre indberetning af alle tilfælde af mistanke om svig, korruption og uregelmæssigheder, herunder interessekonflikter, dobbeltfinansiering og andre overtrædelser af gældende ret, i Kommissionens system til indberetning af uregelmæssigheder (IMS); Kommissionen sammenfatter og offentliggør hvert år disse oplysninger og meddeler dem til Europa-Parlamentet

h)sikre at Kommissionen, OLAF, Revisionsretten og, for så vidt angår de medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde i henhold til forordning (EU) 2017/1939, EPPO: 

I)kan udøve deres respektive kompetencer som fastsat i artikel 129, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509, herunder ved udtrykkeligt at kræve, at modtagerne af EU-midler giver eller sikrer de nødvendige rettigheder og den nødvendige adgang

II)får adgang til de oplysninger, der er omhandlet i artikel 63 [om dataindsamling og offentliggørelse], inden for rammerne af udøvelsen af deres respektive beføjelser 

i)indføre systemer og procedurer til at sikre, at al dokumentation, der er nødvendig for revisionssporet i forbindelse med en foranstaltning, der støttes af fonden, opbevares på et passende niveau i en periode på ti år fra den 31. december i det år, hvor den sidste betaling fra Kommissionen til medlemsstaten foretages; hvis der er indledt en klageprocedure, der er indgivet en klage, eller hvis der er indledt en retssag, opbevares bilagene, indtil disse procedurer eller eventuelle efterfølgende inddrivelsesprocedurer er afsluttet

j)træffe foranstaltninger til at sikre en effektiv undersøgelse af klager vedrørende anvendelsen af fonden i overensstemmelse med deres institutionelle og retlige rammer og efter anmodning fra Kommissionen undersøge klager indgivet til Kommissionen, der falder ind under anvendelsesområdet for NRP-planen, og underrette Kommissionen om resultaterne af disse undersøgelser 

k)sikre, at al udveksling af oplysninger mellem støttemodtagerne og myndighederne med ansvar for NRP-planen samt med Kommissionen foregår ved hjælp af elektroniske dataudvekslingssystemer, som bl.a. omfatter brug af automatiske og interaktive formularer og beregninger, sikrer registrering og datalagring i systemet, der muliggør både administrativ kontrol af betalingsanmodninger indgivet af støttemodtagere og revisioner samt muliggør automatisk synkronisering og overførsel af data mellem støttemodtagernes og medlemsstaternes systemer

l)sikre, at al officiel udveksling af oplysninger med Kommissionen finder sted ved hjælp af et elektronisk dataudvekslingssystem som omhandlet i bilag XVI [SFC2028: system til elektronisk dataudveksling mellem medlemsstaterne og Kommissionen]. Medlemsstaterne forventes ikke at kontrollere de underliggende omkostninger ved operationerne og foranstaltningerne, når de vurderer opfyldelsen af milepæle og mål.

3.Medlemsstaterne underretter senest den 15. februar hvert år Kommissionen om fremskridtene med hensyn til at nå de målsætninger, der er fastsat i planerne, og kvantificerer opfyldelsen af hvert mål og hver milepæl og de fremskridt, der er opnået for resultatbaserede interventioner, der støttes under planerne. Disse oplysninger gives i overensstemmelse med modellen i bilag IX [rapportering af fremskridt med gennemførelsen af foranstaltninger]. Hvis der ikke foreligger nogen kvantificering af fremskridt med hensyn til milepæle og mål i systemerne til rapportering af fremskridt, forelægger medlemsstaten et skøn over de fremskridt, der er gjort, i overensstemmelse med modellen i bilag IX [rapportering om fremskridt med gennemførelsen af foranstaltninger]. De oplysninger, der stilles til rådighed, skal omfatte fremskridt indtil udgangen af år N og indsendes som en del af den årlige sikkerhedspakke, der er omhandlet i artikel 57, stk. 1, litra a).

4.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 86 [delegerede retsakter] med henblik på at supplere nærværende artikels stk. 2, litra g), med regler om kriterierne for fastlæggelse af de tilfælde af mistanke om svig, korruption og uregelmæssigheder, der skal indberettes, og om de data, der skal fremlægges i den forbindelse.

Artikel 59
Forelæggelse af den årlige sikkerhedspakke

1.Med henblik på artikel 63 i forordning (EU, Euratom) 2024/2509 forelægger medlemsstaterne senest den 15. februar hvert år efter 2028 Kommissionen følgende dokumenter ("den årlige sikkerhedspakke"): 

a)rapportering om fremskridtene med gennemførelsen af foranstaltningerne i planen, jf. artikel 58, stk. 4 [medlemsstaternes ansvarsområder], i overensstemmelse med modellen i bilag IX [rapportering af fremskridt med gennemførelsen af foranstaltninger], med henvisning til de betalingsanmodninger, der er indgivet i det foregående regnskabsår

b)resuméet af de revisioner, der er omhandlet i artikel 53, stk. 2, litra b) [revisionsmyndighedens funktioner]

c)en forvaltningserklæring i overensstemmelse med modellen i bilag XII, hvoraf det fremgår, at:

I)de oplysninger, der er indsendt sammen med betalingsanmodningen/betalingsanmodningerne, er fuldstændige, nøjagtige og pålidelige

II)midlerne blev anvendt korrekt

III)de indførte forvaltnings- og kontrolsystemer fungerer korrekt og giver den nødvendige sikkerhed for, at midlerne er blevet forvaltet i overensstemmelse med alle gældende love, herunder om forebyggelse, opdagelse, rapportering og korrektion af interessekonflikter, korruption, dobbeltfinansiering, svig og andre uregelmæssigheder, og i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning

IV)de oplysninger, der er omhandlet i litra a), giver et retvisende billede af fremskridtene med gennemførelsen

d)den årlige revisionserklæring, der er omhandlet i artikel 53, stk. 2 [revisionsmyndighedens funktioner], i overensstemmelse med modellen i bilag XII. 

2.Kommissionen tager hensyn til oplysningerne i den årlige sikkerhedspakke for at afgøre, om nogen af de foranstaltninger, der er anført i artikel 66, 67 og 68 [afbrydelser][suspension af betalinger][finansielle korrektioner], er nødvendige.

3.Ved forelæggelsen af den endelige årlige sikkerhedspakke for det seneste regnskabsår bekræfter medlemsstaten, at de samlede betalinger fra Kommissionen ikke overstiger det samlede beløb, som medlemsstaten har betalt til støttemodtagerne i forbindelse med gennemførelsen af planen, under hensyntagen til det nationale bidrag. 

Artikel 60
Kommissionens ansvarsområder

1.Kommissionen opnår rimelig sikkerhed for, at medlemsstaterne har indført forvaltnings- og kontrolsystemer, der opfylder kravene i denne forordning, og at disse systemer fungerer effektivt under gennemførelsen af planerne. 

2.Kommissionen udarbejder med henblik på sit eget revisionsarbejde en revisionsstrategi og en revisionsplan, som skal baseres på en risikovurdering og proportionalitetsprincippet. 

3.Kommissionen og revisionsmyndigheden samordner deres revisionsopgaver. 

4.Med henblik på revisioner skal Kommissionens tjenestemænd eller deres bemyndigede repræsentanter i overensstemmelse med artikel 58, stk. 2, litra h) [medlemsstaternes ansvar] have adgang til alle nødvendige registre, dokumenter og metadata, uanset hvilket medium de er lagret på, vedrørende gennemførelsen af planen, herunder operationer, der støttes af fonden, eller forvaltnings- og kontrolsystemer, og skal modtage kopier i det specifikke format, der anmodes om. Kommissionens tjenestemænd eller deres bemyndigede repræsentanter kan anmode om supplerende oplysninger og foretage revision på stedet. 

5.Kommissionen foretager revisioner under gennemførelsen af fonden og op til tre år efter datoen for den endelige betaling. 

6.Kommissionen forventes ikke at kontrollere de underliggende omkostninger ved operationerne med henblik på sit revisionsarbejde.

Artikel 61
Tilgang med en enkelt revision

1.Når Kommissionen og revisionsmyndighederne foretager revisioner, skal de tage hensyn til princippet om én enkelt revision og proportionalitetsprincippet i forhold til risikoniveauet for EU-budgettet.

2.Kommissionen og revisionsmyndighederne skal i første omgang anvende alle de oplysninger og registre, der er omhandlet i artikel 58, stk. 2, litra h), (medlemsstaternes ansvar) herunder resultaterne af forvaltningsverificeringer, og kan anmode om og indhente yderligere dokumenter og revisionsbevis fra planmyndighederne og de berørte støttemodtagere, hvis dette, baseret på deres professionelle skøn, er påkrævet for at støtte robuste revisionskonklusioner. 

3.For planer, for hvilke Kommissionen konkluderer, at revisionsmyndighedens erklæring er pålidelig, og den pågældende medlemsstat deltager i det forstærkede samarbejde om oprettelse af EPPO, begrænses Kommissionens egne revisioner til revision af revisionsmyndighedens arbejde. 

4.Kommissionen og revisionsmyndigheden kan beslutte ikke at revidere milepæle og mål i et år, hvor de allerede har været genstand for en revision foretaget af Den Europæiske Revisionsret.

5.Uanset stk. 3 kan enhver milepæl og ethvert mål underkastes mere end én revision, hvis revisionsmyndigheden ud fra sit professionelle skøn konkluderer, at det ikke er muligt at udarbejde en gyldig revisionserklæring. 

6.Stk. 2 finder ikke anvendelse, hvis: 

a)der er en specifik risiko for eller mistanke om svig, korruption eller interessekonflikter eller anden alvorlig manglende overholdelse af medlemsstaternes ansvar, jf. artikel 58 [medlemsstaternes ansvar]

b)der er behov for at genudføre revisionsmyndighedens arbejde for at opnå sikkerhed for, at det fungerer effektivt efter den risikovurdering, som Kommissionen har foretaget 

c)der er dokumentation for, at revisionsmyndighedens funktion ikke opfylder de centrale krav i artikel 53 [revisionsmyndighedens funktioner] og bilag IV [centrale krav].

7.Kommissionen og revisionsmyndighederne mødes regelmæssigt, mindst én gang om året, medmindre andet er aftalt, for at gennemgå revisionsstrategien, den årlige kontrolrapport og revisionserklæringen, for at koordinere deres revisionsplaner og -metoder og for at udveksle synspunkter om spørgsmål vedrørende forbedring af forvaltnings- og kontrolsystemerne.

Artikel 62
Kontrolordning for bedriftsforvaltning og den fælles fiskeripolitik

1.Medlemsstaterne kontrollerer som led i den kontrol, der er omhandlet i artikel 58 [medlemsstaternes ansvar], at støttemodtagerne opfylder kravene til bedriftsforvaltning som omhandlet i artikel 3 i forordning (EU) 202X/XXXX [forordningen om den fælles landbrugspolitik] og artikel XX, stk. XX, i forordning (EU) 202X/XXXX [forordningen om den fælles fiskeripolitik].

Hvis det areal, der er berettiget til den støtte, der er omhandlet i første afsnit, som anmeldt i den geospatiale ansøgning, der er omhandlet i artikel 70 [IFKS], ikke overstiger 10 hektar, fritages støttemodtagerne for kontrol og sanktioner i henhold til denne artikel.

Hvis en støttemodtager er blevet udvalgt til kontrol på stedet af en støtteansøgning eller en betalingsanmodning udvælger medlemsstaterne så vidt muligt og under hensyntagen til de dermed forbundne risici ikke den pågældende støttemodtager til en efterfølgende kontrol og stikprøve i det pågældende år, medmindre omstændighederne kræver mere end en kontrol på stedet for at sikre en effektiv beskyttelse af Unionens finansielle interesser. Denne bestemmelse må ikke reducere kontrolniveauet.

2.Medlemsstaterne gør brug af deres kontrol- og håndhævelsessystemer inden for klima og miljø, folkesundhed, plantesundhed og dyrevelfærd, social- og arbejdsmarkedslovgivning, gældende arbejdsstandarder, fiskeri og akvakultur for at sikre, at støttemodtagerne opfylder kravene i stk. 1.

3.Forvaltningsmyndigheden eller betalingsorganet underrettes, hvis det er relevant, mindst en gang om året om tilfælde af manglende overholdelse, hvis der er truffet eksigible afgørelser i denne henseende i henhold til de gældende kontrol- og håndhævelsessystemer, der er omhandlet i stk. 2. Denne meddelelse skal indeholde en vurdering og klassificering af, hvor alvorlig, omfattende, varig eller hyppig den pågældende manglende overholdelse er, og om den er tilsigtet.

4.De administrative sanktioner, der er omhandlet i stk. 5, finder kun anvendelse på manglende overholdelse af kravene til bedriftsforvaltning, jf. artikel 3 i forordning XX [den fælles landbrugspolitik, bedriftsforvaltning] hvis den manglende overholdelse skyldes en handling eller undladelse, der direkte kan tilskrives den pågældende støttemodtager, og hvis en af eller begge følgende betingelser er opfyldt:

a)Den manglende overholdelse vedrører støttemodtagerens landbrugsaktivitet som defineret af medlemsstaterne i deres NRP-planer i overensstemmelse med artikel 4, nr. 21), litra a) [rammedefinition af landbrugsaktivitet].

b)Den manglende overholdelse vedrører bedriften som defineret i artikel 4, stk. 15, [definitioner – bedrift] eller andre områder, der drives af støttemodtageren og befinder sig på samme medlemsstats område.

Hvis den manglende overholdelse vedrører skovarealer, anvendes de sanktioner, der er omhandlet i stk. 5, dog ikke, hvis der ikke ansøges om støtte for det pågældende areal.

5.Medlemsstaterne indfører en ordning med administrative sanktioner, der finder anvendelse på de støttemodtagere, der er omhandlet i stk. 4, og som på et hvilket som helst tidspunkt i det pågældende kalenderår ikke overholder kravene til bedriftsforvaltning.

Sanktionerne består i nedsættelse eller udelukkelse af de samlede betalinger i henhold til de foranstaltninger, der er anført i artikel 35, stk. 1, litra a)-f), o) og p), i forordning (EU) 202X/XXXX [forordningen om den fælles landbrugspolitik], og som er tildelt eller skal tildeles den pågældende støttemodtager i forbindelse med støtteansøgninger, som støttemodtageren har indgivet eller vil indgive i løbet af kalenderåret, hvor den manglende overholdelse er konstateret. Sanktionerne beregnes på grundlag af de betalinger, der er ydet eller skal ydes i det kalenderår, hvor den manglende overholdelse fandt sted. Hvis det ikke er muligt at fastslå det kalenderår, hvor den manglende overholdelse fandt sted, beregnes nedsættelserne eller udelukkelserne imidlertid på grundlag af de betalinger, der er ydet eller skal ydes i kalenderåret for konstateringen af den manglende overholdelse.

Ved beregningen af disse sanktioner tages der hensyn til, hvor alvorlig, omfattende, varig eller hyppig den konstaterede manglende overholdelse er, og hvor forsætlig den er, i overensstemmelse med den vurdering, der er omhandlet i stk. 3. En sanktion, der pålægges i henhold til den nationale lovgivning til gennemførelse af de retsakter, der er opført i bilag I, del A og B, til forordning XX [Den fælles landbrugspolitik] for samme handling eller undladelse fra en landbrugers eller en anden støttemodtagers side, tages i betragtning ved beregningen af de sanktioner, der er omhandlet i første afsnit.

De udgifter, der er blevet reduceret som følge af anvendelsen af en sanktion, betragtes som lovlige og formelt rigtige. Nedsættelsen skal som hovedregel udgøre 3 % af summen af betalingerne. I tilfælde af forsætlig manglende overholdelse skal nedsættelsen være på mindst 15 % af disse betalinger.

Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om, at der ikke pålægges administrative sanktioner, hvis:

a)den manglende overholdelse skyldes force majeure eller ekstraordinære omstændigheder

b)den manglende overholdelse skyldes et påbud fra en offentlig myndighed.

6.I tilfælde af manglende overholdelse af artikel XX i forordning (EU) XX [den fælles fiskeripolitik] inddrives den støtte, der er udbetalt til støttemodtageren, og en ansøgning om støtte fra en støttemodtager afvises i en bestemt periode, der fastsættes i henhold til nærværende artikels stk. 8, hvis det ved en endelig afgørelse truffet af den berørte kompetente myndighed er fastslået, at støttemodtageren har begået svig.

7.Hvis et tilfælde som omhandlet i artikel XX i forordning (EU) XX [den fælles fiskeripolitik] indtræffer mellem anvendelsesperioden og fem år efter den endelige betaling, inddrives den støtte, der er udbetalt til støttemodtageren. Tilbagesøgningen skal stå i et rimeligt forhold til arten, grovheden, varigheden og hyppigheden af de alvorlige overtrædelser eller lovovertrædelser, som den pågældende støttemodtager har begået, og betydningen af støtten for den pågældende støttemodtagers økonomiske aktivitet.

8.For at sikre lige vilkår mellem medlemsstaterne og effektiviteten, proportionaliteten og den afskrækkende virkning af de sanktioner, der er omhandlet i stk. 5, og inddrivelser og uantagelighed, der er omhandlet i artikel XX i forordning (EU) XX [den fælles fiskeripolitik], og i nærværende artikels stk. 6 og 7, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 86 med henblik på at supplere denne forordning med

a)detaljerede regler for anvendelse og beregning af sanktionerne

b)identifikation af den tærskel, der udløser og perioden for uantageligheden, samt ordningerne for inddrivelse af den tildelte støtte, herunder tærskler, der udløser den.

Artikel 63
Dataindsamling og registrering

1.Med henblik på revision og kontrol, overvågning og evaluering af gennemsigtighed og resultater indsamler, registrerer og lagrer medlemsstaterne elektronisk de oplysninger, der er omhandlet i litra a)-g), og sikrer samtidig dataenes sikkerhed, integritet og fortrolighed og autentifikationen af brugerne og muliggør automatisk dataudveksling med det elektroniske system, som Kommissionen har identificeret:

a)vedrørende støttemodtageren:

I)om støttemodtageren er et offentligretligt eller privatretligt organ eller en enhed med eller uden status som juridisk person eller en fysisk person eller en gruppe af fysiske personer

II)enhedens fulde juridiske navn, adresse og deres momsregistreringsnummer eller skatteregistreringsnummer, hvis et sådant findes, eller en anden entydig identifikator, der er fastlagt på landeniveau

III)hvis der er tale om en fysisk person, for- og efternavn, fødselsdato, lokalitet og nationalt identifikationsnummer

IV)oplysninger om alle støttemodtagerens reelle ejere, hvis sådanne findes, som defineret i artikel 3, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 23 , dvs. fornavn(e) og efternavn(e), fødselsdato(er) og momsregistreringsnummer(-numre) eller skatteregistreringsnummer(-numre), hvis et sådant findes, eller en anden entydig identifikator på landeniveau

V)størrelsen af det EU-bidrag, der er indgået forpligtelser for i det dokument, der fastsætter støttebetingelserne

VI)angivelse af den tilknyttede foranstaltning i henhold til planen med foranstaltningens løbenummer og operationens identifikator

VII)i forbindelse med finansielle instrumenter, oplysninger om, hvorvidt støttemodtageren er det organ, der gennemfører en holdingfond, eller, hvis der ikke findes en holdingfondsstruktur, det organ, der gennemfører en specifik fond, eller, hvis forvaltningsmyndigheden gennemfører et finansielt instrument direkte, oplysninger om forvaltningsmyndigheden

VIII)i forbindelse med interventioner under den fælles landbrugspolitik som omhandlet i artikel 35, stk. 1:

·køn, om støttemodtageren er en landbruger, en skovbruger, en ung landbruger, en nystartet virksomhed for sektorspecifikke interventioner, typen af producentorganisation

·bedriftens geolokalisering, uanset om den er beliggende i et område med naturbetingede eller specifikke begrænsninger som omhandlet i artikel 8 i forordning (EU) 202/XXXX [forordningen om den fælles landbrugspolitik][betaling for naturbetingede eller andre områdespecifikke begrænsninger] i en nitratsårbar zone 24 , i Natura 2000-områder som omhandlet i artikel 9 i nævnte forordning [støtte til ulemper som følge af visse obligatoriske krav]

·typen af landbrug 25 , om bedriften er økologisk drevet 26 , det samlede antal hektar agerjord, permanente græsarealer med permanente afgrøder, hvor der ikke udøves landbrugsaktivitet, men som er støtteberettigede, det samlede antal hektar, der er underlagt forvaltning, heraf beskyttede praksisser

b)vedrørende modtageren og den endelige modtager:

I)om modtageren eller den endelige modtager er en fysisk eller juridisk person, og, hvis der er tale om en juridisk person, om der er tale om et offentligretligt eller privatretligt organ

II)hvis der er tale om en juridisk person, modtagerens eller slutmodtagerens fulde juridiske navn og momsregistreringsnummer eller skatteregistreringsnummer, hvis et sådant findes, eller en anden entydig identifikator, der er fastlagt på landeniveau, og hvis der er tale om en fysisk person, modtagerens for- og efternavn, fødselsdato og skatteregistreringsnummer, hvis et sådant findes, eller en anden entydig identifikator

III)for finansielle instrumenter vedrørende interventioner til støtte for den fælles landbrugspolitik, der gennemføres ved delt forvaltning, køn, om den endelige modtager er en landbruger, en skovbruger, en ung landbruger, en nyoprettet virksomhed, og antallet af kontrakter, der er indgået mellem den endelige modtager og banken

IV)modtagerens eller den endelige modtagers lokalitet, dvs. modtagerens adresse, når modtageren eller den endelige modtager er en juridisk person, regionen på NUTS 2-niveau, når modtageren eller den endelige modtager er en fysisk person og er hjemmehørende i Unionen, eller land, når modtageren eller den endelige modtager er en fysisk person og ikke hjemmehørende i Unionen

V)oplysninger om alle reelle ejere af modtageren eller den endelige modtager, hvis sådanne oplysninger findes, som defineret i artikel 3, stk. 6, i direktiv (EU) 2015/849, dvs. fornavn(e) og efternavn(e), fødselsdato(er) og momsregistreringsnummer(-numre) eller skatteregistreringsnummer(-numre), hvis et sådant findes, eller en anden entydig identifikator på landeniveau

VI)størrelsen af det EU-bidrag, der er indgået forpligtelser for, angivelsen af den tilknyttede foranstaltning i henhold til planen og operationens identifikationskode

c)vedrørende kontrahenten:

I)navn og momsregistreringsnummer eller skatteregistreringsnummer

II)oplysninger om alle reelle ejere af kontrahenten, hvis sådanne oplysninger findes, som defineret i artikel 3, stk. 6, i direktiv (EU) 2015/849, dvs. fornavn(e) og efternavn(e), fødselsdato(er) og momsregistreringsnummer(-numre) eller skatteregistreringsnummer(-numre), hvis et sådant findes, eller en anden entydig identifikator på landeniveau

III)oplysninger om alle kontrakter, dvs. navn, dato, reference, kontraktbeløb og enhver relevant identifikator eller identifikationsnummer

IV)angivelse af den tilknyttede foranstaltning i henhold til planen med foranstaltningens løbenummer og operationens identifikator

d)vedrørende underkontrahenter:

I)navn, momsregistreringsnummer eller skatteregistreringsnummer

II)oplysninger om underkontrakten, dvs. navn, dato, reference, kontraktbeløb og enhver relevant identifikator eller identifikationsnummer

III)angivelse af den tilknyttede foranstaltning og operation i henhold til planen med foranstaltningens løbenummer og operationens identifikator

e)vedrørende operationen:

I)navn og entydig identifikator og geolokalisering for operationen eller, for mobile operationer, operationer, der gennemføres i skyen, eller operationer, der dækker flere lokationer, støttemodtagerens placering

II)kort beskrivelse af og målsætninger for operationen, med undtagelse af de interventioner under den fælles landbrugspolitik, der er omhandlet i artikel 35, stk. 1, litra a)-g), o) og p)

III)entydig identifikator for den eller de indkaldelser af forslag og udbud, hvorunder operationen blev udvalgt, og de tilhørende oplysninger i overensstemmelse med artikel 12, stk. 4, i forordning (EU) [resultatforordningen]

IV)dato for indgivelse af støtteansøgningen og dato for det dokument, der fastsætter støttebetingelsen

V)beløb for EU-bidraget som angivet i dokumentet med støttebetingelserne

VI)beløb udbetalt til støttemodtageren til operationen

VII)medfinansieringssats for det tilhørende kapitel i planen og, hvor det er relevant, supplerende national finansiering

VIII)operationens start- og slutdato som angivet i det dokument, der fastsætter støttebetingelserne

IX)dato, hvor operationen faktisk blev fysisk fuldført eller fuldt ud gennemført

X)operationens valuta (som fastsat i det dokument, der fastlægger støttebetingelserne)

XI)entydig identifikator for den plan, hvorunder operationen støttes

XII)oplysninger om, hvorvidt operationen er med deltagelse af et tredjeland eller finder sted i et tredjeland. i bekræftende fald, angivelse af det pågældende tredjeland

XIII)foranstaltningens løbenummer, milepælen og målet, interventionsområdet og resultatindikatorerne i henhold til artikel 14 i forordning [resultatforordningen], som operationen bidrager til, og fremskridt med hensyn til resultater og for hver indikator

XIV)for interventioner under den fælles landbrugspolitik som omhandlet i artikel 35, stk. 1: det støtteberettigede areal, de omfattede landbrugsmetoder, hvis det er relevant, om denne landbrugspraksis er nyimplementeret, landbrugssektoren, gruppen af landbrugere eller det område, der er omfattet, den type areal, der har modtaget støtte, eller antallet af dyr eller den forsikrede kapital, investeringskategorien og uddannelsestypen

XV)oplysninger om, hvorvidt det finansielle instrument kombineres med programstøtte i form af tilskud, jf. artikel 71

XVI)oplysninger om, hvorvidt operationen med det finansielle instrument gennemføres på tværs af de pågældende på hinanden følgende programmeringsperioder: programmeringsperioden 2021-2027 og programmeringsperioden efter 2028-2034

XVII)når det finansielle instrument er organiseret gennem en holdingfond, oplysninger om det organ, der gennemfører en særlig fond under holdingfonden

XVIII)i forbindelse med operationer under finansielle instrumenter, beløbet for de private og offentlige midler, der er mobiliseret ud over fondene, opdelt efter produkt: lån, garantier, egenkapital eller kvasiegenkapital, tilskud inden for en operation med et finansielt instrument

f)vedrørende lokaludvikling styret af lokalsamfundet i forhold til hver lokal aktionsgruppe:

I)antal medlemmer efter kategori, antal medlemmer i beslutningstagningen efter kategori og køn, inddragelse af unge i beslutningstagningen

II)antal gennemførte aktioner pr. type støttemodtager og pr. område, antal aktioner med innovation, størrelsen af det EU-bidrag, der er indgået forpligtelser for, og som er betalt til foranstaltninger til kapacitetsopbygning og forberedende foranstaltninger og til forvaltning, overvågning og evaluering af strategien og dens gennemførelse

III)støtte til lokale aktionsgrupper til regionaludviklings-, beskæftigelses- og socialpolitik eller til udvikling af kyst- og akvakultursamfund

g)vedrørende hver operationel gruppe under EIP-AGRI:

I)projektets titel, projektkoordinator og partner(e): partnertype, navn, adresse, e-mail og telefon, projektets start- og slutdato, mål og art, centrale tematiske områder, der behandles, territorialt anvendelsesområde, geografisk beliggenhed, "praksisoversigt(er)" med projektets vigtigste resultater, projektets bidrag til de specifikke målsætninger for den fælles landbrugspolitik, endelig rapport

II)hvis det er relevant, finansieringskilde(r) ud over Unionens bidrag og samfinansiering.

2.Medlemsstaterne stiller de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, til rådighed for Kommissionen to gange om året via automatiske dataudvekslingsordninger.

3.I forbindelse med de i stk. 1 omhandlede data vedrørende interventionerne under den fælles landbrugspolitik stiller medlemsstaterne hvert år senest den 31. oktober i år N oplysninger til rådighed for Kommissionen om areal- og dyrebaserede betalinger, der er foretaget i ansøgningsår N-1, sektorspecifikke interventioner, der er gennemført i kalenderåret N-1, og eventuelle andre interventioner, alt efter hvad der er relevant.

4.Medlemsstaterne opretter digitalt klargjorte og interoperable systemer til dataindsamling baseret på princippet om, at data kun indsamles én gang og videreanvendes. Medlemsstaterne sikrer, at støttemodtagere, modtagere, endelige modtagere, kontrahenter og underkontrahenter så vidt muligt ikke oplever overlappende dataanmodninger, har adgang til alle relevante data vedrørende kontrahenterne/underkontrahenterne og let kan genbruge disse data til at udfylde og indgive ansøgninger. Når det er muligt, videreanvender medlemsstaterne eksisterende registre og databaser.

5.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 86 [udøvelse af de delegerede beføjelser] med henblik på at ændre de datakategorier, der er fastsat i stk. 1.

Artikel 64
Gennemsigtighed

1.Medlemsstaten sikrer senest seks måneder efter vedtagelsen af den rådsafgørelse, der er omhandlet i artikel 23 [kommissionens forslag og Rådets gennemførelsesafgørelse], at et operationelt websted er til rådighed med oplysninger om støtte i henhold til denne forordning, og som omfatter planens målsætninger, aktiviteter, tilgængelige finansieringsmuligheder og resultater.

2.Medlemsstaten sikrer offentliggørelse af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 63, stk. 1 [indsamling og registrering af oplysninger], på det websted, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, med forbehold af beskyttelsen af personoplysninger og de undtagelser, der er anført i nærværende artikels stk. 5. Oplysninger ajourføres mindst én gang hvert halve år.

Uanset første afsnit sikrer medlemsstaterne for så vidt angår interventioner under den fælles landbrugspolitik som omhandlet i artikel 35, stk. 1, senest den 31. maj i år N+1 offentliggørelse af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 63, stk. 3 [dataindsamling og -registrering], med undtagelse af de data, der er omhandlet i nævnte artikels stk. 1, litra a), nr. iv), ix) og xiv).

Medlemsstaten sikrer også offentliggørelse på dette websted af de elementer, der er omhandlet i artikel 12, stk. 4, i forordning (EU) [resultatforordningen] i forbindelse med indkaldelser af forslag og udbud under fonden, samt en tidsplan for de planlagte indkaldelser af forslag under fonden med de nævnte elementer, og tidsplanen ajourføres mindst to gange om året.

Oplysningerne skal foreligge på medlemsstatens officielle sprog og/eller på enten engelsk, fransk eller tysk og skal være tilgængelige på webstedet i to år fra datoen for den første offentliggørelse. De data, der offentliggøres på det i stk. 1 omhandlede websted, skal være i et digitalt klargjort, åbent, interoperabelt og maskinlæsbart format, som gør det muligt at sortere, søge i, udtrække, sammenligne og genbruge data.

3.Inden offentliggørelsen finder sted i overensstemmelse med stk. 2, underretter medlemsstaten støttemodtagerne og anmoder dem om at underrette modtagere, slutmodtagere, kontrahenter og underkontrahenter om, at oplysningerne vil blive offentliggjort.

4.Kommissionen offentliggør de data, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, på det centraliserede websted, der er omhandlet i artikel 12 [fælles portal] i forordning [resultatforordningen].

Med henblik på første afsnit offentliggør Kommissionen andelen af Unionens bidrag i de beløb, der er omhandlet i artikel 63 [indsamling og registrering af data]. Unionens bidrag fastsættes ved at multiplicere de beløb, der er omhandlet i artikel 63 [indsamling og registrering af data], med den medfinansieringssats, der gælder for det tilhørende kapitel i planen. Beløb i anden valuta end euro omregnes til euro ved hjælp af den månedlige regnskabsvekselkurs, der er omhandlet i artikel 19, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509.

5.Oplysninger må ikke offentliggøres, hvis EU-retten eller national ret udelukker en sådan offentliggørelse af hensyn til sikkerheden, den offentlige orden eller strafferetlige efterforskninger, eller hvis oplysningerne falder ind under artikel 38, stk. 3, litra a)-d), i forordning (EU, Euratom) 2024/2509.

Oplysninger om landbrugeres for- og efternavn offentliggøres ikke, hvis det beløb, de modtager i løbet af et år, er lig med eller mindre end 2 500 EUR.

KAPITEL II
Regler om betalinger

Artikel 65
Indgivelse og vurdering af betalingsanmodninger

1.Udbetalinger fra Kommissionen foretages i overensstemmelse med budgetbevillingen, forudsat at der er midler til rådighed. 

2.Medlemsstaterne indgiver en betalingsanmodning til Kommissionen i overensstemmelse med modellen i bilag XI [model for betalingsanmodning]. Beløbene i en betalingsanmodning skal svare til de beløb, der er berettigede i forbindelse med opfyldelse af milepæle og mål eller tilsvarende resultater for andre interventioner i overensstemmelse med afgørelsen om godkendelse af planen og på grundlag af den dokumentation, der er indsamlet og verificeret af medlemsstaten.

3.Ved vurderingen af opfyldelsen af milepæle og mål evaluerer medlemsstaten hver milepæl og hvert mål i sin helhed under hensyntagen til ordlyd, underliggende formål og kontekst i henhold til bilag VIII [retningslinjer for vurdering af tilfredsstillende opfyldelse af milepæle og mål under fonden].

4.Medlemsstaterne indgiver betalingsanmodninger til Kommissionen i overensstemmelse med modellen i bilag XI op til seks gange om året senest den 31. oktober. 

5.Betalingsanmodninger tages ikke i betragtning, hvis den seneste forfaldne sikkerhedspakke endnu ikke er indgivet i overensstemmelse med artikel 59 [årlig sikkerhedspakke], og indtil den er indgivet. 

6.Forudsat at der er midler til rådighed, foretager Kommissionen betalingen senest 60 dage efter den dato, hvor den modtager en betalingsanmodning. Beløbene kan udbetales i en eller flere rater. 

7.Det kumulerede samlede beløb for forfinansiering og foretagne betalinger må ikke overstige 95 % af fondens bidrag til planen. Når dette loft er nået, fortsætter den koordinerende myndighed med at fremsende betalingsanmodninger til Kommissionen. Kommissionen udbetaler saldoen senest ti måneder efter modtagelsen af dokumenterne for det sidste gennemførelsesår, jf. dog artikel 66, 67 og 68.

8.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 86 med henblik på at ændre bilag VIII og IX [om betalingsanmodningen og opfyldelse af milepæle og mål]. 

Artikel 66
Frister og afbrydelse af betalingsfristen

1.Hvis Kommissionen har en frist til at træffe foranstaltninger over for medlemsstaterne, begynder denne frist at løbe, når medlemsstaten har forelagt alle oplysninger i overensstemmelse med kravene i denne forordning. 

2.Denne frist suspenderes datoen efter den dato, hvor Kommissionen sender sine bemærkninger eller en anmodning om ændrede dokumenter til medlemsstaten, indtil medlemsstaten fremsender svar på bemærkningerne eller fremlægger dokumenterne. 

3.Under hensyntagen til de oplysninger, den har til rådighed, og proportionalitetsprincippet kan Kommissionen afbryde betalingsfristen i en periode på højst seks måneder eller, for så vidt angår lånestøtte, træffe enhver foranstaltning i henhold til låneaftalen, hvis en af følgende betingelser er opfyldt: 

a)Oplysningerne indikerer, at en medlemsstat i alvorlig grad ikke har opfyldt de forpligtelser, der er fastsat i artikel 58 [medlemsstaternes ansvar], og for hvilke der ikke er truffet korrigerende foranstaltninger. 

b)Kommissionen har til hensigt at foretage verificeringer, navnlig for at fastslå, om en eller flere milepæle eller et eller flere mål eller resultater, der hører under en betalingsanmodning, ikke er nået eller opfyldt.

c)En milepæl eller et mål, for hvilket der er udbetalt en betaling, kan være blevet tilbageført i henhold til artikel 69 [tilbageførsler]. 

4.Kommissionen underretter skriftligt den berørte medlemsstat om årsagerne til afbrydelsen og anmoder den, hvis det er relevant, om at afhjælpe situationen.

Artikel 67
Suspension af betalinger

1.Kommissionen kan suspendere alle eller en del af betalingerne eller, for så vidt angår lånestøtte, træffe enhver foranstaltning i henhold til låneaftalen under hensyntagen til proportionalitetsprincippet i følgende tilfælde: 

a)Medlemsstaten har undladt at træffe korrigerende foranstaltninger til at rette op på den situation, der gav anledning til en afbrydelse i henhold til artikel 66, stk. 3 [afbrydelse], litra a). 

b)Der er tale om en alvorlig manglende overholdelse af de forpligtelser, der er fastsat i artikel 58 [Medlemsstaternes ansvar], for hvilke der ikke er truffet korrigerende foranstaltninger. 

c)En eller flere milepæle eller et eller flere mål eller resultater, der indgår i en betalingsanmodning, ikke er blevet opfyldt, eller en milepæl eller et mål, for hvilken en betaling er blevet udbetalt, er blevet tilbageført i henhold til artikel 69 [tilbageførsler]. 

d)Der foreligger en begrundet udtalelse fra Kommissionen vedrørende en traktatbrudsprocedure i henhold til artikel 258 i TEUF om et forhold, der indebærer risiko for en effektiv gennemførelse af foranstaltningerne.

e)Rådet har besluttet, at en medlemsstat:

I)ikke har truffet virkningsfulde foranstaltninger til at korrigere sit uforholdsmæssigt store underskud, medmindre Rådet har vedtaget en henstilling i henhold til artikel 25 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1263 i tilfælde af et alvorligt økonomisk tilbageslag i euroområdet eller i Unionen som helhed

II)ikke har truffet korrigerende foranstaltninger for at korrigere sine uforholdsmæssigt store ubalancer, medmindre Rådet har vedtaget ændringer til sin henstilling i henhold til artikel 9, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011

III)har besluttet, at en medlemsstat af årsager, der ligger inden for den pågældende medlemsstats kontrol, ikke overholder de politiske krav i det makroøkonomiske tilpasningsprogram, der er omhandlet i artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 472/2013.

f)Kommissionen har konkluderet, at en medlemsstat ikke overholder det tilpasningsprogram og aftalememorandum, der er omhandlet i artikel 3 og 3a i Rådets forordning (EF) nr. 332/2002

2.Inden Kommissionen træffer afgørelse om en suspension, underretter den medlemsstaten om sine konklusioner og giver medlemsstaten mulighed for inden for to måneder at fremsætte sine bemærkninger til Kommissionens vurdering. Fristen kan forlænges efter gensidig aftale. Kommissionen tager hensyn til alle relevante oplysninger og bemærkninger fra medlemsstaten, inden den træffer en afgørelse om suspension. 

3.Kommissionen ophæver suspensionen, når medlemsstaten har truffet korrigerende foranstaltninger til afhjælpning af de elementer, der er omhandlet i stk. 1. Sådanne foranstaltninger kan omfatte ændring af planen med tilføjelse af yderligere betalingsbetingelser. 

Artikel 68
Kommissionens finansielle korrektioner

1.Kommissionen anvender finansielle korrektioner for at nedsætte Unionens finansielle bidrag forholdsmæssigt og inddriver, hvor det er relevant, fra medlemsstaterne ethvert beløb, der skyldes til Unionens budget, eller, for så vidt angår lånestøtte, træffer enhver foranstaltning, der er til rådighed i henhold til låneaftalen, hvis den fastslår, at en af følgende situationer foreligger: 

a)Den pågældende medlemsstat har ikke truffet de nødvendige foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 67, stk. 2 [suspension af betalinger], og hvor betalingerne har været suspenderet i mindst seks måneder.

b)Der er tale om svig, korruption eller interessekonflikter, der skader Unionens finansielle interesser, og som ikke er blevet opdaget, indberettet og korrigeret af medlemsstaten.

c)Der er tale om en alvorlig manglende overholdelse af de forpligtelser, der er fastsat i artikel 58 [medlemsstaternes ansvar], for hvilke medlemsstaten ikke har truffet korrigerende foranstaltninger.

d)Beløbene blev udbetalt for en uopfyldt milepæl eller et uopfyldt mål eller et uopfyldt resultat, som ikke blev opdaget og indberettet af medlemsstaten, og der ikke var truffet korrigerende foranstaltninger ved planens afslutning. Hvis en medlemsstat indberetter sådanne resultater til Kommissionen, finder suspensionsproceduren i artikel 67, stk. 1, litra c), (suspension af betalinger) anvendelse.

e)En milepæl eller et mål, for hvilket der er udbetalt en betaling, er blevet tilbageført, efter at den sidste betaling blev foretaget i henhold til planen, og der ikke var truffet korrigerende foranstaltninger ved planens udløb. 

2.Når Kommissionen træffer afgørelse om størrelsen af den finansielle korrektion, overholder den proportionalitetsprincippet og tager hensyn til alvoren, hyppigheden og de finansielle konsekvenser af de mangler, der er anført i stk. 1. Korrektionen skal så vidt muligt svare til det faktiske finansielle tab eller den faktiske finansielle risiko for Unionens budget. Hvis det faktiske niveau for uretmæssige betalinger og størrelsen af den økonomiske skade, som Unionen har lidt, ikke kan fastsættes af Kommissionen med en rimelig indsats, kan Kommissionen fastsætte beløbet ved at anvende ekstrapolerede eller faste korrektioner i overensstemmelse med bilag XIV [fastsættelse af niveauet for faste finansielle korrektioner]. 

I tilfælde af en uopfyldt milepæl eller et uopfyldt mål, som medlemsstaten ikke har opdaget og indberettet, jf. stk. 1, litra d), fastsættes værdien af den korrektion, som Kommissionen anvender, i forhold til den del, der ikke er opfyldt. 

Hvis en endelig milepæl eller et endeligt mål for en given foranstaltning ikke er opfyldt, fastsættes værdien af den korrektion, som Kommissionen har anvendt, i forhold til gennemførelsen af foranstaltningen under hensyntagen til de tidligere betalinger. 

3.Inden Kommissionen træffer afgørelse om en finansiel korrektion, underretter den medlemsstaten om sine konklusioner og giver medlemsstaten mulighed for inden for to måneder at fremsætte sine bemærkninger til Kommissionens vurdering. Fristen kan forlænges efter gensidig aftale. Kommissionen tager hensyn til alle relevante oplysninger og bemærkninger fra medlemsstaten, inden den træffer afgørelse om anvendelsen af den finansielle korrektion. 

4.Uden at det berører stk. 1, nedsætter Kommissionen støtten forholdsmæssigt og inddriver ethvert skyldigt beløb til Unionens budget i alle tilfælde, der påvirker Unionens finansielle interesser eller opfyldelsen af milepæle og mål, som ikke er blevet korrigeret af medlemsstaten, eller alvorlig manglende overholdelse af de centrale krav, der er nævnt i bilag IV [centrale krav], eller af de forpligtelser, der er fastsat i artikel 58 [medlemsstaternes ansvar], som ikke er blevet korrigeret af medlemsstaten ved forelæggelsen af sikkerhedspakken i det sidste regnskabsår. 

5.Hvis en foranstaltning, for hvilken der blev udbetalt beløb for afsluttede milepæle eller mål, fjernes efter ændringen af en plan, inddrives tidligere udbetalte beløb uden at reducere Unionens finansielle bidrag, og beløbene omprogrammeres til andre foranstaltninger. 

Artikel 69
Holdbarhed og tilbageførsler

1.Medlemsstaten sikrer, at opfyldelsen af de relevante milepæle og mål forbliver sikret i mindst fem år efter datoen for Kommissionens betaling svarende til opfyldelsen af milepælen eller målet.

2.Hvis Kommissionen finder, at kravene i stk. 1 ikke er blevet overholdt, eller hvis medlemsstaten underretter om tilbageførslen i sikkerhedspakken, følger Kommissionen de procedurer, der er omhandlet i artikel 66, 67 og 68 [afbrydelse, suspension af betalinger, korrektion].

3.Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på investeringer under de specifikke målsætninger i artikel 3, litra c), som ikke er investeringer i infrastruktur, medmindre de er underlagt en forpligtelse til at opretholde investeringer i henhold til statsstøttereglerne, eller hvis en sådan forpligtelse til vedligeholdelse er fastsat i planen.

4.Operationer til støtte for omfordeling er ikke støtteberettigede.

Artikel 70
Integreret forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS)

1.Hver medlemsstat opretter og varetager driften af et integreret forvaltnings- og kontrolsystem ("det integrerede system"). Det finder anvendelse på de interventioner, der er anført i artikel 35, stk. 1, litra a)-g).

2.I det omfang det er nødvendigt, anvendes det integrerede system også til forvaltning af [bedriftsforvaltning], jf. artikel XX i forordning XX [den fælles landbrugspolitik], og i alle relevante tilfælde til de foranstaltninger, der er omhandlet i afsnit VI [bestemmelser om støtte til regionerne i den yderste periferi].

3.Det integrerede system omfatter følgende elementer:

a)et landbrugsovervågningssystem. Systemet omfatter en procedure for regelmæssig og systematisk observation, sporing og vurdering af landbrugsaktiviteter og -praksis ved hjælp af teknologiske midler, herunder Copernicus Sentinels-satellitdata

b)et geospatialt og dyrebaseret ansøgningssystem. Systemet er et digitalt IT-værktøj, som støttemodtageren kan bruge til at anmelde bedriftens landbrugsaktiviteter og -praksis

c)et markidentifikationssystem

d)et system til identifikation og registrering af dyr

e)et system til identifikation af støttemodtagere i forbindelse med de interventioner, der er anført i stk. 1 og 2

f)et kontrol- og sanktionssystem. Medlemsstaterne foretager hvert år administrativ kontrol af støtteansøgningen og betalingsanmodningerne for at kontrollere lovligheden og den formelle rigtighed. Denne kontrol suppleres af kontrol på stedet, som ved hjælp af teknologi kan udføres på afstand. Medlemsstaterne kan dog vælge ikke at foretage kontrol på stedet, hvis støtteberettigelsesbetingelserne for foranstaltningerne overvåges inden for rammerne af arealovervågningssystemet, jf. denne artikels litra a).

4.Medlemsstaterne vurderer årligt kvaliteten af elementerne i det integrerede system, der er omhandlet i stk. 3, litra a), b) og c), i overensstemmelse med den metode, der er fastsat på EU-plan.

Hvis vurderingen afslører mangler i elementerne i det integrerede system, vedtager medlemsstaterne passende afhjælpende foranstaltninger eller, hvis dette ikke er muligt, anmodes Kommissionen om at udarbejde en køreplan med en detaljeret tidsplan for gennemførelsen af de udestående afhjælpende foranstaltninger.

Kommissionen forelægges senest den 15. februar i året efter det pågældende kalenderår en evalueringsrapport og, hvis det er relevant, en beskrivelse af de afhjælpende aktioner og tidsplanen for deres gennemførelse.

5.Kommissionen leverer gratis de satellitdata, der er nødvendige til landbrugsovervågningssystemet, til de myndigheder, der er ansvarlige for landbrugsovervågningssystemet, eller til leverandører af tjenesteydelser, som disse myndigheder har bemyndiget til at repræsentere dem. Med henblik på kvalitetsvurderingen af det integrerede system, jf. stk. 4, stiller Kommissionen gratis de nødvendige billeder i meget høj opløsning til rådighed for dem. Kommissionen forbliver ejer af satellitdata og -billeder.

6.Uden at dette berører medlemsstaternes ansvar for gennemførelsen og anvendelsen af det integrerede system, opretter medlemsstaterne det europæiske arealovervågningssystem. Det skal give landbrugerne oplysninger til støtte for en bæredygtig forvaltning af deres bedrifter. Desuden skal det tilvejebringe data til udvikling og overvågning af den fælles landbrugspolitik og fremme udveksling af data om bedrifternes bæredygtighed.

7.Det europæiske arealovervågningssystem skal som minimum omfatte data vedrørende elementerne i det integrerede system, der er omhandlet i stk. 3, og, hvor det er relevant, data, som landbrugerne deler med offentlige myndigheder i overensstemmelse med artikel 10 i forordning (EU) 202X/XXXX [forordningen om den fælles landbrugspolitik]. Medlemsstaterne kan yde supplerende tjenester for at udvide det europæiske arealovervågningssystem med andre informationskilder til gavn for landbrugerne.

8.Hvor det er nødvendigt for at sikre, at det i dette kapitel omhandlede integrerede system gennemføres på en effektiv, sammenhængende og ikkediskriminerende måde, som beskytter Unionens finansielle interesser, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 87, for at supplere denne forordning med:

a)regler for den metode, der er fastsat på EU-plan til den årlige kvalitetsvurdering af elementerne i det integrerede system, jf. stk. 3, litra a), b) og c)

b)regler om markidentifikationssystemet, jf. stk. 3, litra c).

9.Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter regler vedrørende:

a)formen og indholdet af samt ordningerne for fremsendelse til eller tilgængeliggørelse for Kommissionen af:

I)den i stk. 4 omhandlede vurderingsrapport

II)de afhjælpende foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet

b)grundlæggende træk ved og regler om:

I)landbrugsovervågningssystemet

II)det geospatiale og dyrebaserede ansøgningssystem

III)markidentifikationssystemet

IV)det europæiske arealovervågningssystem.

10.Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. nærværende forordnings artikel 87, stk. 3 [udvalgsprocedure, undersøgelsesprocedure].

AFSNIT XI
SÆRLIG STØTTETYPE

Artikel 71
Finansielle instrumenter

11.Medlemsstaterne kan i deres planer medtage støtte til eksisterende eller nyoprettede finansielle instrumenter, der gennemføres direkte af forvaltningsmyndigheden eller under dennes ansvar.

12.Anvendelsen af finansielle instrumenter og deres mulige kombination med tilskudsstøtte skal begrundes med hensyn til de tilsvarende markedsbehov og deres evne til at mindske risikoen ved og mobilisere privat kapital. De anslåede omkostninger ved et finansielt instrument fastsættes i overensstemmelse med stk. 11.

13.Medlemsstaterne udvælger organer, der gennemfører finansielle instrumenter. Hvis et finansielt instrument gennemføres af en holdingfond, udvælger det organ, der gennemfører holdingfonden, organer, der gennemfører specifikke fonde, ved hjælp af gennemsigtige procedurer.

14.Forvaltningsgebyrerne skal være resultatbaserede.

Hvis organer, der gennemfører en holdingfond, udvælges ved direkte tildeling af kontrakter, er forvaltningsgebyrerne underlagt et loft på op til 7 % af planens finansielle bidrag til egenkapital- eller kvasiegenkapitalprodukter og op til 5 % for andre finansielle produkter.

Hvis organer, der gennemfører en specifik fond, udvælges ved direkte tildeling af kontrakter, er forvaltningsgebyrerne underlagt et loft på op til 15 % af planens finansielle bidrag til egenkapital- eller kvasiegenkapitalprodukter og op til 7 % af planens finansielle bidrag til andre finansielle produkter.

15.Medlemsstaterne kan tildele en kontrakt om gennemførelse af et finansielt instrument direkte til følgende modtagere:

a)EIB-gruppen

b)internationale finansielle institutioner, hvori en medlemsstat er aktionær

c)en offentligt ejet bank eller institution oprettet som en juridisk enhed, som udøver finansielle aktiviteter på et erhvervsmæssigt grundlag og opfylder alle følgende betingelser:

I)der er ingen direkte private kapitalandele, med undtagelse af ikkekontrollerende eller ikkeblokerende former for private kapitalandele, som foreskrives af nationale lovbestemmelser i overensstemmelser med traktaterne, og som ikke udøver nogen bestemmende indflydelse på den relevante bank eller institution, og med undtagelse af former for private kapitalandele, der ikke udøver nogen indflydelse på beslutninger vedrørende den daglige forvaltning af det finansielle instrument, der støttes af fondene

II)bankens eller institutionens aktiviteter udøves inden for rammerne af en almen opgave, som den har fået tillagt af en medlemsstats relevante nationale eller regionale myndighed, hvilket som hele dens aktivitet eller som en del af dens aktiviteter omfatter udøvelse af økonomiske udviklingsaktiviteter, der bidrager til fondenes målsætninger

III)banken eller institutionen udøver som hele sin aktivitet eller som en del af sine aktiviteter økonomiske udviklingsaktiviteter, der bidrager til fondenes målsætninger i regioner, på politikområder eller i sektorer, hvor der generelt ikke eller ikke i tilstrækkeligt omfang er adgang til markedsfinansiering

IV)formålet med bankens eller institutionens aktiviteter er ikke primært at fokusere på at skabe størst mulig profit, men at sikre langsigtet finansiel bæredygtighed for dens aktiviteter

V)banken eller institutionen sikrer, at den direkte tildeling af en kontrakt omhandlet i stk. 4 ikke medfører nogen direkte eller indirekte fordel for kommercielle aktiviteter gennem passende foranstaltninger i overensstemmelse med gældende ret

VI)banken eller institutionen er underlagt en uafhængig myndigheds tilsyn efter gældende ret

d)andre organer, der opfylder betingelserne i artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU 27 .

16.Finansielle instrumenter kan kombineres med støtte i form af tilskud i en samlet operation med et finansielt instrument i en enkelt finansieringsaftale, såfremt begge de to forskellige former for støtte skal leveres af det organ, der gennemfører det finansielle instrument. I så fald finder reglerne for finansielle instrumenter anvendelse på den pågældende samlede operation med et finansielt instrument. Støtten i form af tilskud skal være direkte tilknyttet og nødvendig for det finansielle instrument og må ikke overstige værdien af de investeringer, som støttes af det finansielle produkt. Der føres særskilt registrering for hver støttetype.

17.Endelige milepæle og mål i foranstaltninger, der gennemføres som finansielle instrumenter, kræver, at støtten er ydet til de endelige modtagere.

18.Hvad angår aktiviteter, der er omfattet af artikel 42 i TEUF, må det samlede støttebeløb til arbejdskapital, der ydes til en slutmodtager, ikke overstige en bruttosubventionsækvivalent på 300 000 EUR i en hvilken som helst periode på tre regnskabsår. Det samme loft gælder for det maksimale støttebeløb, der via finansielle instrumenter ydes til et givet projekt, der gennemføres af unge landbrugere, herunder til etablering.

19.Tilskud må ikke bruges til at tilbagebetale støtte, der er modtaget fra finansielle instrumenter. Finansielle instrumenter må ikke bruges til at forfinansiere tilskud.

20.Støtte fra fondene, der er betalt til finansielle instrumenter, skal placeres på konti i finansielle institutioner, der er hjemmehørende i medlemsstaterne, og skal forvaltes i overensstemmelse med aktiv likviditetsstyring og principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning. Renter og anden indtjening, der kan henføres til støtte fra fonden betalt til finansielle instrumenter, skal anvendes ifølge samme målsætning som den oprindelige støtte fra fondene, herunder til betaling af forvaltningsgebyrer afholdt af de organer, der gennemfører det finansielle instrument, enten inden for samme finansielle instrument eller, efter afviklingen af det finansielle instrument, i andre finansielle instrumenter eller andre former for støtte til yderligere investeringer i slutmodtagere frem til støtteberettigelsesperiodens udløb. Eventuelle renter og andre gevinster, der ikke anvendes i overensstemmelse med foregående punktum, fratrækkes den samlede støtte.

21.De anslåede omkostninger ved et finansielt instrument fastsættes på grundlag af målmængden af de foreslåede finansielle produkter og de tilsvarende forvaltningsgebyrer. Følgende kategorier kan også medtages som en del af de anslåede omkostninger ved finansielle instrumenter:

a)betalinger til slutmodtagere i tilfælde af lån, egenkapitalinvesteringer og kvasiegenkapitalinvesteringer

b)midler afsat til garantiaftaler, hvad enten de er udestående eller allerede er udløbet, som har til formål at imødekomme eventuel garantiudnyttelse i forbindelse med tab, som er beregnet på grundlag af et multiplikatorforhold, der er fastsat for de respektive underliggende udbetalte nye lån eller egenkapitalinvesteringer i slutmodtagere

c)betalinger til eller til fordel for slutmodtagere, hvis finansielle instrumenter kombineres i en enkelt operation med finansielle instrumenter i overensstemmelse med denne artikels stk. 5

d)forvaltningsgebyrer, som afholdes af de organer, der gennemfører det finansielle instrument

e)oprettelsesgebyrer eller en del heraf, der opkræves hos slutmodtagere, medtages ikke i de anslåede omkostninger.

22.Midler, der inden slutningen af støtteberettigelsesperioden tilbagebetales til finansielle instrumenter fra investeringer i slutmodtagere eller fra frigørelsen af midler afsat til garantikontrakter, herunder tilbagebetaling af kapital og enhver form for genererede indtægter, der kan henføres til støtten fra fonden, skal genanvendes i samme eller andre finansielle instrumenter til yderligere investeringer i slutmodtagere, til dækning af tab i det nominelle beløb af fondenes bidrag til det finansielle instrument som følge af en negativ rente, hvis sådanne tab opstår trods aktiv likviditetsstyring, eller til eventuelle forvaltningsomkostninger og -gebyrer, der er knyttet til sådanne yderligere investeringer, under hensyntagen til princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de tilbagebetalte midler i en periode på otte år efter støtteberettigelsesperiodens udløb genanvendes i overensstemmelse med planens målsætninger, enten til samme eller andre finansielle instrumenter eller som andre former for støtte.

Artikel 72
Forvaltningsverificeringer og revisioner af finansielle instrumenter

1.Forvaltningsmyndigheden foretager kun forvaltningsverificeringer på stedet i overensstemmelse med artikel 51 [forvaltningsmyndighedens funktioner] i de organer, der gennemfører det finansielle instrument. Forvaltningsmyndigheden kan forlade sig på verificeringer, der er foretaget af eksterne organer, og kan undlade at foretage forvaltningsverificeringer på stedet, forudsat at den har tilstrækkeligt bevis for disse eksterne organers kompetence. I forbindelse med garantifonde kan forvaltningsmyndigheden foretage forvaltningsverificeringer på stedet hos de organer, der yder støtte til slutmodtagere, hvis der ikke foreligger dokumentation for, at forvaltningen og kontrollerne fungerer, hos det organ, der gennemfører det finansielle instrument, eller hos forvaltningsmyndigheden.

2.Revisionsmyndigheden foretager revisioner i overensstemmelse med artikel 53 [revisionsmyndighedens funktioner], alt efter hvad der er relevant, hos de organer, der gennemfører det finansielle instrument. Revisionsresultaterne fra eksterne revisorer for organer, der gennemfører det finansielle instrument, kan af revisionsmyndigheden tages i betragtning med henblik på den generelle sikkerhed, og revisionsmyndigheden kan på dette grundlag beslutte at begrænse sit eget revisionsarbejde. I forbindelse med garantifonde kan de organer, der er ansvarlige for revisionen, foretage revisioner af de organer, der yder støtte til de endelige modtagere, hvis der ikke foreligger dokumentation for støtten hos det organ, der gennemfører det finansielle instrument, eller hos forvaltningsmyndigheden.

3.Forvaltningsmyndighederne og revisionsmyndighederne kan basere sig på resultaterne af søjlevurderingen, der er foretaget i overensstemmelse med artikel 157 i forordning (EU, Euratom) 2024/2059.

4.Forvaltningsmyndigheden må ikke foretage forvaltningsverificeringer på stedet vedrørende EIB-gruppen eller andre internationale finansielle institutioner, hvori en medlemsstat er aktionær.

5.EIB-gruppen eller andre internationale finansielle institutioner, hvori en medlemsstat er aktionær, fremlægger kontrolrapporter for forvaltningsmyndigheden til støtte for betalingsanmodningerne.

6.EIB-gruppen eller andre finansielle institutioner, hvori en medlemsstat er aktionær, fremlægger for Kommissionen og revisionsmyndigheden en årlig revisionsrapport, der udarbejdet af deres eksterne revisorer, ved udgangen af hvert kalenderår. Beretningen udgør grundlaget for revisionsmyndighedens arbejde.

7.Systemrevisioner må ikke foretages i forbindelse med transaktioner vedrørende individuelle finansielle instrumenter.

8.Revisionssporet skal være tilgængeligt for de organer, der gennemfører finansielle instrumenter, eller for de organer, der yder støtte til endelige modtagere i forbindelse med garantifonde.

Artikel 73
Forvaltningsverificeringer og revision af forhåndsvurderede enheder som støttemodtagere

1.Denne artikel finder anvendelse, hvis en støttemodtager er en enhed som omhandlet i artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra c), i forordning (EU, Euratom) 2024/2059, hvis systemer, regler og procedurer på forhånd er blevet vurderet positivt af Kommissionen i henhold til nævnte forordnings artikel 157, stk. 4 og 7.

2.Forvaltningsmyndighederne og revisionsmyndighederne kan basere sig på resultaterne af den forudgående søjlevurdering, som Kommissionen har foretaget i overensstemmelse med artikel 157 i forordning (EU, Euratom) 2024/2059 under hensyntagen til de tilsynsforanstaltninger, der er omhandlet i nævnte artikels stk. 3.

3.Med henblik på den årlige sikkerhedspakke, der er omhandlet i artikel 58, kræver forvaltningsmyndigheden, at de forhåndsvurderede enheder fremlægger dokumenter om gennemførelsen af EU-støtten, som svarer til dem, der er omhandlet i artikel 158, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) 2024/2059, herunder en forvaltningserklæring, der bekræfter, at betingelserne for anvendelse af EU-støtten er opfyldt.

4.Forvaltningsmyndigheden kan basere sig på verificeringer, der foretages af eksterne organer i en forudgående vurderet enhed, og kan med forbehold af stk. 4 og 5 beslutte ikke at foretage forvaltningsverificeringer på stedet i den pågældende enhed, forudsat at den har tilstrækkelig dokumentation for disse eksterne organers kompetence.

5.Forvaltningsmyndigheden foretager forvaltningsverificeringer på stedet hos en forhåndsvurderet enhed, hvis:

a)den pågældende forvaltningsmyndighed identificerer en specifik risiko for uregelmæssigheder, herunder en mistanke om svig, korruption eller interessekonflikter i forbindelse med en operation, der er indledt eller gennemført af en på forhånd vurderet enhed

b)den pågældende forvaltningsmyndighed konstaterer en specifik risiko for, at den ydede EU-støtte ikke er blevet anvendt korrekt, eller at anvendelsen af finansieringen i forbindelse med gennemførelsen af planerne ikke er i overensstemmelse med gældende ret.

6.Revisionsmyndigheden kan tage hensyn til revisioner og kontroller, der udføres ved en forhåndsvurderet enhed, med henblik på den overordnede sikkerhed, og på dette grundlag kan revisionsmyndigheden beslutte at begrænse sit eget revisionsarbejde.

7.Hvis revisionsmyndigheden konstaterer en specifik risiko for uregelmæssigheder, herunder mistanke om svig, korruption eller interessekonflikter i forbindelse med en operation, der er indledt eller gennemført af en på forhånd vurderet enhed, kan den foretage revisioner.

Artikel 74
Territoriale og lokale samarbejdsinitiativer

1.Medlemsstaterne kan etablere og yde støtte til samarbejde inden for følgende områder:

a)integreret territorial udvikling og byudvikling

b)lokaludvikling styret af lokalsamfundet, herunder Leader, og andre borgerinitiativer

c)strategier for intelligente landsbyer

d)projekter i de operationelle grupper under EIP-AGRI, der er omhandlet i artikel 19, stk. 2, [EIP] i forordning XX [FLP]

e)kvalitetsordninger, der er anerkendt af Unionen eller medlemsstaterne, og landbrugernes anvendelse heraf

f)støtte til producentsammenslutninger, producentorganisationer eller brancheorganisationer

g)fremme og støtte af samarbejde mellem generationerne, herunder generationsskifte

h)støtte til andre former for samarbejde, der bidrager til de specifikke målsætninger.

2.Dette samarbejde, der er omhandlet i stk. 1, skal involvere mindst to aktører og bidrage til at nå en eller flere af de specifikke målsætninger, der er fastsat i artikel 3 [specifikke mål].

3.Medlemsstaterne begrænser støtten til oprettelse af producentsammenslutninger, producentorganisationer eller brancheorganisationer til 10 % af sammenslutningens eller organisationens omsætning, dog højst 100 000 EUR om året. Støtten skal være degressiv og begrænset til de første fem år efter godkendelse eller påbegyndelse af fælles aktiviteter, der skal føre til godkendelse som fastsat af medlemsstaterne i kapitlet om landbrug i deres planer.

Artikel 75
Integreret territorial udvikling og byudvikling

1.Støtte til territorial udvikling baseres på integrerede territoriale udviklingsstrategier, herunder via lokaludvikling styret af lokalsamfundet, med fokus på byområder, landdistrikter, øer, kystområder eller ethvert passende territorialt område samt strategier for intelligent specialisering eller territorial retfærdig omstilling eller strategier for dekarbonisering, der er udviklet med støtte fra EU-instrumenter i perioden 2021-2027, idet der, hvor det er relevant, tages hensyn til et funktionelt område og en stedbaseret tilgang. Tilsvarende milepæle og mål fastsættes i planen.

2.Strategier for integreret territorial udvikling og byudvikling skal:

a)bidrage til at nå de målsætninger, der er fastsat i artikel 2 og 3 [planens målsætninger]

b)fastlægge det geografiske område og den befolkning, der er omfattet af strategien

c)fremlægge en analyse af udviklingsbehovene og en beskrivelse af en integreret tilgang til at imødekomme de identificerede udviklingsbehov

d)fastsætte centrale målsætninger med målbare mål

e)fastlægge inddragelsen af partnere i udarbejdelsen og gennemførelsen af strategien

3.Strategier, der gennemføres i henhold til denne artikel, udvælges af forvaltningsmyndigheden/-erne med henblik på at yde støtte, herunder til forberedelse heraf. De gennemføres under ansvar af de relevante territoriale eller bymæssige myndigheder eller organer, som udvælger eller inddrages i udvælgelsen af operationer.

Artikel 76
Lokaludvikling styret af lokalsamfundet

1.Lokaludvikling styret af lokalsamfundet skal:

a)fokusere på subregionale områder, landdistrikter og kystområder

b)udformes og gennemføres af lokale aktionsgrupper bestående af repræsentanter for offentlige og private lokale interessenter, hvor ingen enkelt interessegruppe kontrollerer beslutningstagningen

c)gennemføres ved hjælp af strategier i overensstemmelse med artikel 75 [integreret territorial udvikling og byudvikling], der støtter innovative elementer i den lokale kontekst, netværkssamarbejde og samarbejde med andre territoriale aktører.

2.Støtte fra fonden til lokaludvikling styret af lokalsamfundet skal dække:

a)kapacitetsopbygning og forberedende foranstaltninger til støtte for udformningen af strategien

b)forberedelse og gennemførelse af de operationer, der er udvalgt i henhold til strategien, herunder samarbejdsaktiviteter

c)forvaltning, overvågning og evaluering af strategien og dens gennemførelse, herunder fremme af udvekslinger mellem interessenter og kommunikation om strategien og Unionen.

3.Ved forberedelsen og gennemførelsen af lokaludvikling styret af lokalsamfundet varetages følgende opgaver udelukkende af de lokale aktionsgrupper:

a)udarbejdelse af lokaludviklingsstrategien

b)opbygning af lokale aktørers kapacitet til at udvikle og gennemføre operationer

c)udarbejdelse af en ikkediskriminerende og gennemsigtig udvælgelsesprocedure og -kriterier, så interessekonflikter undgås og det sikres, at ingen interessegruppe alene kan udøve kontrol med udvælgelsesafgørelser

d)udvælgelse af operationer

e)overvågning af de fremskridt, der gøres med hensyn til at nå målsætningerne, og evaluering af strategiens gennemførelse

f)formidling af lokaludviklingsstrategien og Unionens rolle i at støtte strategien.

4.Den lokale aktionsgruppe kan være en støttemodtager og kan gennemføre operationer i overensstemmelse med strategien forudsat, at den lokale aktionsgruppe sikrer, at princippet om adskillelse af funktioner overholdes.

Artikel 77
Støtte under Leader

1.Støtte, der ydes gennem Leader, jf. artikel 18 i forordning (EU) 202X/XXXX [forordningen om den fælles landbrugspolitik], skal opfylde følgende krav:

a)Anvendelsen af forenklede omkostningsmuligheder er obligatorisk for driftsomkostninger afholdt af de lokale aktionsgrupper under Leader.

b)Støtte til projekter, der gennemføres i overensstemmelse med lokale udviklingsstrategier under Leader, og som ikke overstiger 20 000 EUR, ydes i form af faste beløb og kan differentieres efter objektive og ikkediskriminerende kriterier.

c)Støtte til etablering af virksomheder i landdistrikterne til ikkelandbrugsmæssige aktiviteter i landdistrikterne kan ydes i form af faste beløb op til højst 100 000 EUR og kan differentieres efter objektive og ikkediskriminerende kriterier. 

d)Der tilskyndes til anvendelse af forenklede omkostningsmuligheder for projekter, der gennemføres under lokale udviklingsstrategier under Leader.

2.Den støtte, der ydes i henhold til denne artikel, kan dække omkostningerne ved udarbejdelsen af de lokale udviklingsstrategier eller omkostningerne ved gennemførte operationer eller en kombination af begge. Medlemsstaterne sikrer, at driftsomkostningerne opfylder de krav, der er fastsat for de relevante interventionstyper i denne forordning.

Artikel 78
Anvendelse af forenklet støtte til støttemodtagerne

1.Medmindre andet er fastsat i denne forordning, og hvis de samlede anslåede omkostninger ved en operation ikke overstiger 400 000 EUR, ydes den offentlige støtte fra medlemsstaten til støttemodtageren i form af finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger eller enhedsomkostninger, faste beløb eller faste takster, undtagen for operationer, hvor støtten udgør statsstøtte.

3.For operationer, der støttes under interventioner som omhandlet i artikel 34, stk. 1 [interventionstyper], finder kravene i første afsnit kun anvendelse på operationer, hvis samlede omkostninger ikke overstiger 100 000 EUR.

Artikel 79
Betingelser for foranstaltninger, der omfatter operationer med trinvis gennemførelse

1.Medlemsstaterne kan støtte foranstaltninger, hvor den eller de underliggende operationer består af anden fase af en operation, der allerede er udvalgt til støtte og påbegyndt i henhold til forordning (EU) 2021/1060, forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt:

a)Den operation, som er udvalgt til støtte i henhold til forordning (EU) 2021/1060, har to faser set ud fra et finansielt synspunkt med særskilte revisionsspor.

b)De samlede omkostninger for operationen omhandlet i litra a) overstiger 5 000 000 EUR.

c)Omkostningsberegningen for foranstaltningen tager udelukkende hensyn til omkostninger, for hvilke udgifterne ikke er medtaget i en betalingsanmodning i forbindelse med første fase. 

d)Operationens anden fase er i overensstemmelse med gældende ret og er berettiget til støtte i henhold til denne forordning.

e)Medlemsstaten fastsætter milepæle og mål for operationens anden og sidste fase. 

2.Denne forordning finder anvendelse på den foranstaltning, som operationens anden fase er omfattet af.

AFSNIT XII
Den Sociale Klimafond og Moderniseringsfonden

Artikel 80
Kapitlet om den sociale klimaplan

1.Den plan, der forelægges Kommissionen i overensstemmelse med artikel 21 (udarbejdelse og forelæggelse af planen), skal omfatte de foranstaltninger og investeringer, der er indeholdt i den sociale klimaplan, som medlemsstaten har forelagt i henhold til forordning (EU) 2023/955, i et særskilt kapitel om den sociale klimaplan.

2.Støtteberettigede foranstaltninger og investeringer i de sociale klimaplaner er fortsat støtteberettigede i henhold til planen, jf. dog artikel 7 [horisontale principper]. 

3.Reglerne i denne forordning finder anvendelse på kapitlet om den sociale klimaplan.

4.Uanset stk. 3 kan en medlemsstat vælge at fortsætte gennemførelsen af kapitlet om den sociale klimaplan i henhold til reglerne i forordning (EU) 2023/955. I tilfælde af tvivl om anvendelsen af forordning (EU) 2023/955 og nærværende forordning har forordning (EU) 2023/955 forrang, jf. dog nærværende forordnings artikel 6, 8 og 9.

5.Det nationale bidrag, der er fastsat i artikel 15 i forordning (EU) 2023/955, finder fortsat anvendelse på kapitlet om den sociale klimaplan.

6.Medlemsstaterne kan, når de udarbejder eller ændrer deres nationale og regionale partnerskabsplaner, programmere alle eller en del af deres disponible midler under Den Sociale Klimafond til andre foranstaltninger, der bidrager til de målsætninger, der er fastsat i artikel 3, litra c), nr. vi), herunder gennem foranstaltninger som fastsat i artikel 8 i forordning (EU) 2023/955, inden for rammerne af deres kapitel om den sociale klimaplan.

Artikel 81
Overførsel af midler 

Medlemsstaterne kan i deres oprindelige plan anmode om at overføre beløb fra deres tildelinger for 2026 og 2027 under Den Sociale Klimafond. Sådanne beløb programmeres inden for rammerne af kapitlerne i den sociale klimaplan. Disse beløb udgør eksterne formålsbestemte indtægter i overensstemmelse med artikel 21, stk. 5, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509 og bidrager til de målsætninger, der er fastsat i artikel 3, litra c), nr. iv), herunder gennem foranstaltninger som fastsat i artikel 8 i forordning (EU) 2023/955. 

Artikel 82
Synergier med Moderniseringsfonden

1.Investeringer, der støttes inden for rammerne af Moderniseringsfonden, udformes og gennemføres med henblik på at sikre sammenhæng og synergier med foranstaltningerne i NRP-planen.

2.Ved udarbejdelsen af deres NRP-planer skal de medlemsstater, der drager fordel af Moderniseringsfonden, beskrive de investeringer, de planlægger at forelægge investeringsudvalget, jf. artikel 10d, stk. 5, i direktiv 2003/87/EF, i løbet af de næste tre år, og redegøre for synergierne med foranstaltningerne i NRP-planen.

3.Medlemsstaterne redegør for, hvordan de investeringer, de planlægger at finansiere under Moderniseringsfonden, er udformet under hensyntagen til politikken, de forventede synergier mellem eksisterende og fremtidige investeringer fra Moderniseringsfonden og reformerne og investeringerne i NRP-planen.

Artikel 83
Ændring af forordning (EU) 2023/955

I forordning (EU) 2023/955 foretages følgende ændringer: 

1)Artikel 10 affattes således:

"Artikel 10
Fondens midler

1.Et maksimumsbeløb på 65 000 000 000 EUR for perioden fra den 1. januar 2026 til den 31. december 2032 i løbende priser stilles i overensstemmelse med artikel 10a, stk. 8b, og artikel 30d, stk. 3 og 4, i direktiv 2003/87/EF til rådighed til gennemførelse af de sociale klimaplaner. Dette beløb udgør eksterne formålsbestemte indtægter med henblik på artikel 21, stk. 5, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046, jf. dog artikel 30d, stk. 4, sjette afsnit, i direktiv 2003/87/EF.

De årlige beløb inden for det maksimumsbeløb, der er fastsat i nærværende stykkes første afsnit, må ikke overstige de beløb, der er omhandlet i artikel 30d, stk. 4, fjerde afsnit, i direktiv 2003/87/EF.

Beløbene for årene 2028-2032 stilles til rådighed for gennemførelsen af investeringerne og foranstaltningerne i den sociale klimaplan i henhold til de nationale og regionale partnerskabsplaner i overensstemmelse med denne forordnings artikel 27a og artikel 20 i forordning XXX [NRPP-forordningen] for perioden fra 2028 til [2032].

Hvis det emissionshandelssystem, der er oprettet i henhold til kapitel IVa i direktiv 2003/87/EF, udsættes til 2028 i henhold til nævnte direktivs artikel 30k, er det maksimale beløb, der skal stilles til rådighed, på 54 600 000 000 EUR, og de årlige beløb, der tildeles, må ikke overstige de respektive beløb, der er omhandlet i artikel 30d, stk. 4, femte afsnit, i direktiv 2003/87/EF.

2.Uanset artikel 22, stk. 2, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 og med forbehold af nærværende forordnings artikel 19 stilles forpligtelsesbevillinger, der dækker det i nærværende artikels stk. 1 relevante årlige beløb, automatisk til rådighed i begyndelsen af hvert regnskabsår fra den 1. januar 2026 op til de relevante gældende årlige beløb, der er omhandlet i stk. 1, andet og fjerde afsnit.

3.De i stk. 1 omhandlede beløb kan også dække udgifter til forberedende aktiviteter samt til overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, som er nødvendige for forvaltningen af fonden og for at opnå dens målsætninger, navnlig undersøgelser, ekspertmøder, høring af interessenter, informations- og kommunikationstiltag, herunder inkluderende oplysningsaktiviteter, og institutionel kommunikation om Unionens politiske prioriteter, for så vidt de angår denne forordnings mål, udgifter i forbindelse med IT-netværk, der fokuserer på informationsbehandling og -udveksling, institutionelle IT-værktøjer samt alle andre udgifter til teknisk og administrativ støtte, som Kommissionen afholder til forvaltning af fonden. Udgifterne kan også omfatte omkostninger til andre støtteaktiviteter såsom kvalitetskontrol og overvågning af projekter i marken og omkostninger til peerrådgivning og eksperter til vurdering og gennemførelse af de støtteberettigede foranstaltninger."

2)Følgende indsættes som artikel 27a:

"Artikel 27a
Sociale klimaplaner og nationale og regionale partnerskabsplaner

1.Medlemsstaterne medtager i de nationale og regionale partnerskabsplaner, der skal forelægges i overensstemmelse med artikel 21 i forordning XXX [NRPP-forordningen], de investeringer og foranstaltninger i de sociale klimaplaner, der er udarbejdet og vedtaget i overensstemmelse med denne forordning, i et særskilt kapitel, jf. artikel 80 i forordning xx [NRPP-forordningen].

2.Reglerne i forordning XXX [NRPP-forordningen] finder anvendelse på kapitlet om den sociale klimaplan.

3.Uanset stk. 3 kan en medlemsstat vælge at fortsætte med at gennemføre kapitlet om den sociale klimaplan i henhold til reglerne i denne forordning. I tilfælde af tvivl om anvendelsen af forordning XXX [NRPP-forordningen] og denne forordning har denne forordning forrang, med undtagelse af artikel 6, 8 og 9 i forordning XXX [NRPP-forordningen].

4.Uden at det berører udestående betalingsanmodninger, som medlemsstaten har indgivet til Kommissionen i henhold til denne forordnings artikel 20, ændrer eller opsiger Kommissionen efter vedtagelsen af den gennemførelsesafgørelse, der er omhandlet i artikel 23 [Kommissionens forslag og Rådets gennemførelsesafgørelse], og som godkender den nationale og regionale partnerskabsplan, aftalen i henhold til denne forordnings artikel 19, hvis der er indgået en sådan aftale med medlemsstaterne."

AFSNIT XI
INSTITUTIONELLE OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

KAPITEL 1
Konkurrenceregler for landbrugs-, fiskeri- og akvakultursektoren

Artikel 84
Regler for virksomheder

Hvis der ydes støtte gennem interventioner under den fælles landbrugspolitik som omhandlet i artikel 35, stk. 1, i forordning (EU) 202X/XXXX [forordningen om den fælles landbrugspolitik] til former for samarbejde mellem virksomheder, kan den kun ydes til sådanne former for samarbejde, der er i overensstemmelse med konkurrencereglerne i forordning (EU) nr. 1308/2013.

Artikel 85
Statsstøtte

1.Medmindre andet er fastsat i denne artikel, finder artikel 107, 108 og 109 i TEUF anvendelse på støtte i henhold til denne forordning (EU) 202X/XXXX [forordningen om den fælles landbrugspolitik] og forordning (EU) nr. 1308/2013 i forbindelse med de interventionstyper, der er fastsat i del II, afsnit I, kapitel IIa, i nævnte forordning, eller på støtte, som medlemsstaterne yder til virksomheder i Unionens fiskeri- og akvakultursektor.

2. Artikel 107, 108 og 109 i TEUF finder ikke anvendelse på støtte, som medlemsstaterne betaler i henhold til og i overensstemmelse med denne forordning, og på det nationale bidrag til støtteberettigede omkostninger, som medlemsstaterne yder til de interventioner under den fælles landbrugspolitik, der er omhandlet i artikel 35, stk. 1, litra d)-f) og h)-r), eller på den supplerende nationale finansiering, der ydes til interventioner under den fælles landbrugspolitik, der er omhandlet i artikel 35, stk. 1, litra d)-f) og h)-r), og som er omfattet af anvendelsesområdet for artikel 42 i TEUF, eller på støtte, som medlemsstaterne yder til virksomheder i Unionens fiskeri- og akvakultursektor, og som er omfattet af anvendelsesområdet for artikel 42 i TEUF.

3.Støtte fra de medlemsstater, der er omhandlet i stk. 1, i forbindelse med operationer, der er omfattet af anvendelsesområdet for artikel 42 i TEUF, og som har til formål at yde supplerende finansiering til de interventioner, der er omhandlet i artikel 35, stk. 1, litra d), e), f) og h)-r), i denne forordning, hvortil der ydes EU-støtte på et hvilket som helst tidspunkt i planperioden, må kun foretages, hvis den er i overensstemmelse med denne forordning, forordning (EU) ... [forordningen om den fælles landbrugspolitik] og forordning (EU) nr. 1308/2013 og fastsat i NRP-planen.

4.Medlemsstaterne yder ikke supplerende national finansiering til de interventioner, der er omhandlet i denne forordnings artikel 35, stk. 1, litra a), b), c) og g).

5.For landbrugs-, fiskeri- og akvakulturprodukter, der er omfattet af bilag I til TEUF, og som artikel 107, 108 og 109 i TEUF finder anvendelse på, kan Kommissionen i overensstemmelse med artikel 108 i TEUF godkende driftsstøtte i sektorerne for produktion, forarbejdning og afsætning af disse produkter med henblik på at afhjælpe de særlige begrænsninger for landbrugs-, fiskeri- og akvakulturproduktionen i regionerne i den yderste periferi og de mindre øer i Det Ægæiske Hav som følge af deres afsides beliggenhed, status som øsamfund, ringe areal og afsides beliggenhed.

Medlemsstaterne kan yde supplerende finansiering til gennemførelsen af interventioner i regionerne i den yderste periferi og de mindre øer i Det Ægæiske Hav i henhold til denne forordning. I sådanne tilfælde underretter medlemsstaterne Kommissionen om den supplerende finansiering, og Kommissionen kan godkende den i overensstemmelse med denne forordning som led i planerne. Dermed anses anmeldt støtte for at være anmeldt i overensstemmelse med artikel 108, stk. 3, første punktum, i TEUF.

6.Uanset artikel 211 i forordning (EU) nr. 1308/2013 og artikel 3 i Rådets forordning (EF) nr. 1184/2006 28 finder artikel 107, 108 og 109 i TEUF ikke anvendelse på betalinger til støtte for lokal landbrugsproduktion og særlige forsyningsordninger, som medlemsstaterne foretager i overensstemmelse med denne forordning.

KAPITEL 2
Delegations- og udvalgsprocedure

Artikel 86
Delegation af beføjelser for så vidt angår ændringer af visse artikler og bilag

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 87 [udøvelse af de delegerede beføjelser] med henblik på at ændre artikel 48 [støtte til lokale landbrugs-, fiskeri- og akvakulturprodukter], 58 [medlemsstaternes ansvar, indberetning af uregelmæssigheder], 62 [beregning af sanktioner for bedriftsforvaltning], 63 [dataindsamling og -registrering], 70 [IFKS], bilag VIII [opfyldelse af milepæle og mål], IX [fremskridt med gennemførelsen], XI [betalingsansøgning], XV [EU-aktioner], XIV [finansielle korrektioner] til denne forordning for at tilpasse dem til ændringer i programmeringsperioden.

Artikel 87
Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 86, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra datoen for denne forordnings ikrafttræden.

3.Den i artikel 86 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.

5.Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.En delegeret retsakt vedtaget i henhold til stk. 5 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med en måned på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

7.Den beføjelse, som Kommissionen tillægges i artikel 5, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1303/2013 29 til at vedtage en delegeret retsakt om en europæisk adfærdskodeks for partnerskab, forbliver i kraft i programmeringsperioden 2028-20XX. Delegationen af beføjelser udøves i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 86.

Artikel 88
Udvalgsprocedure

1.Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

3.Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

KAPITEL 3
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509

Artikel 89
Ændringer af forordning (EU, Euratom) 2024/2509

I artikel 63 i forordning (EU, Euratom) 2024/2509 foretages følgende ændringer:

1)Stk. 5, litra a), affattes således:

"a) oplysninger, der giver et retvisende billede af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen i referenceperioden som defineret i de sektorspecifikke regler, eller deres regnskaber over de udgifter, der er afholdt i referenceperioden som defineret i de sektorspecifikke regler i forbindelse med udførelsen af deres opgaver, og som blev forelagt Kommissionen med henblik på godtgørelse".

2)Stk. 6 affattes således:

"6. De i stk. 5, litra a), omhandlede regnskaber skal inkludere forfinansieringsbeløb og beløb, for hvilke inddrivelsesprocedurer er indledt eller afsluttet. De oplysninger eller regnskaber, der er omhandlet i stk. 5, litra a), ledsages af en forvaltningserklæring, der bekræfter, at de personer, der er ansvarlige for forvaltningen af midlerne, mener, at:

a) oplysningerne deri, herunder de oplysninger, der er omhandlet i stk. 5, litra a), er korrekt fremlagt, fuldstændige og nøjagtige

b) udgifterne blev anvendt til det tilsigtede formål, eller de beløb, for hvilke Kommissionen var blevet anmodet om betaling, var i overensstemmelse med betalingsbetingelserne som defineret i de sektorspecifikke regler

c) de eksisterende kontrolsystemer sikrer de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed."

3)Stk. 7, første afsnit, affattes således:

"Det regnskab, der er omhandlet i stk. 5, litra a), eller de oplysninger, på grundlag af hvilke Kommissionen er blevet anmodet om betaling, og den oversigt, der er omhandlet i nævnte stykkes litra b), ledsages af en udtalelse fra et uafhængigt revisionsorgan, der er udarbejdet i overensstemmelse med internationalt anerkendte revisionsstandarder. Denne udtalelse skal fastslå, om de indførte kontrolsystemer fungerer korrekt, og sikre de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, og angive, om revisionsarbejdet rejser tvivl om de påstande, der er fremsat i den forvaltningserklæring, der er omhandlet i stk. 6. Den skal også fastslå, om de regnskaber eller oplysninger, på grundlag af hvilke Kommissionen er blevet anmodet om betaling, giver et retvisende billede, og om anvendelsen af midlerne er i overensstemmelse med gældende ret eller med de udgifter, for hvilke Kommissionen er blevet anmodet om godtgørelse, er lovlige og er formelt rigtige."

KAPITEL 4
Afsluttende bestemmelser

Artikel 90
Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. 

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

OVERSIGT OVER FINANSIELLE OG DIGITALE VIRKNINGER

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME3

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse3

1.2.Berørt(e) politikområde(r)3

1.3.Mål3

1.3.1.Generelt/generelle mål3

1.3.2.Specifik målsætning/specifikke målsætninger3

1.3.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)3

1.3.4.Resultatindikatorer3

1.4.Forslaget/initiativet vedrører4

1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet4

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet4

1.5.2.Merværdien af et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien af et EU-tiltag" forstås her merværdien af en indsats på EU-plan i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis4

1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art4

1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter5

1.5.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling5

1.6.Varigheden af forslaget/initiativet og af dets finansielle virkninger6

1.7.Planlagt(e) budgetgennemførelsesmetode(r)6

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER8

2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering8

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)8

2.2.1.Begrundelse for den/de foreslåede budgetgennemførelsesmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi8

2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem8

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)8

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder9

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER10

3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet10

3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne12

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne12

3.2.1.1.Bevillinger fra vedtaget budget12

3.2.1.2.Bevillinger fra eksterne formålsbestemte indtægter17

3.2.2.Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger22

3.2.3.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne24

3.2.3.1. Bevillinger fra vedtaget budget24

3.2.3.2.Bevillinger fra eksterne formålsbestemte indtægter24

3.2.3.3.Bevillinger i alt24

3.2.4.Anslået behov for menneskelige ressourcer25

3.2.4.1.Finansieret over vedtaget budget25

3.2.4.2.Finansieret over eksterne formålsbestemte indtægter26

3.2.4.3.Samlet behov for menneskelige ressourcer26

3.2.5.Oversigt over de anslåede virkninger for de digitale teknologirelaterede investeringer28

3.2.6.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme28

3.2.7.Tredjemands bidrag til finansieringen28

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne29

4.Digitale dimensioner29

4.1.Krav vedrørende digital relevans30

4.2.Data30

4.3.Digitale løsninger31

4.4.Vurdering af interoperabilitet31

4.5.Foranstaltninger til støtte for digital gennemførelse32

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME 

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r) 

1.3.Målsætninger

1.3.1.Overordnede målsætninger

1.3.2.Specifikke målsætninger

1.3.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)

1.3.4.Resultatindikatorer

1.4.Forslaget/initiativet vedrører 

 en ny foranstaltning 

 en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 30  

 en forlængelse af en eksisterende foranstaltning 

 en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning

1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet 

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

1.5.2.Merværdien af et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien af et EU-tiltag" forstås her merværdien af en indsats på EU-plan i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis

1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art

1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter

1.5.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling

1.6.Varigheden af forslaget/initiativet og af dets finansielle virkninger

 Begrænset varighed

–    gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ

–    finansielle virkninger fra 2028 til 2034 for forpligtelsesbevillinger og fra 2028 til 2035 for betalingsbevillinger.

 Ubegrænset varighed

–iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

–derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.7.Planlagt(e) budgetgennemførelsesmetode(r) 

 Direkte forvaltning ved Kommissionen

– i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

–    i forvaltningsorganerne 31  

 Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

 Indirekte forvaltning ved at overdrage budgetgennemførelsesopgaver til:

– tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

– internationale organisationer og deres agenturer (angives nærmere)

– Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

– de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

– offentligretlige organer

– privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, i det omfang de har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

– privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

– organer eller personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er anført i den relevante basisretsakt

– organer, der er etableret i en medlemsstat og undergivet lovgivningen i en medlemsstat eller EU-lovgivningen, og som i overensstemmelse med sektorspecifikke regler kan få overdraget gennemførelsen af EU-midler eller budgetgarantier, i det omfang de kontrolleres af offentligretlige organer eller af privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, og har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier i form af kontrolorganernes solidariske hæftelse eller ækvivalente finansielle garantier, som for hver foranstaltning kan begrænses til EU-støttens maksimale beløb.

Bemærkninger

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER 

2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering 

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er) 

2.2.1.Begrundelse for den/de foreslåede budgetgennemførelsesmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning) 

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder 

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER 

3.1.Udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftsbudgettet

3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne 

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne 

–    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

–    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

3.2.1.1.Bevillinger fra vedtaget budget

			År	År	År	År	År	År	År	I ALT FFR  2028-2034
			2028	2029	2030	2031	2032	2033	2034
Aktionsbevillinger
02. Den Europæiske Fond for Økonomisk, Social og Territorial Samhørighed, Landbrug, Landdistrikter, Fiskeri, det Maritime Område, Velstand og Sikkerhed	Forpligtelser	(1a)	135,571.000	133,134.000	130,131.000	127,411.000	123,879.000	111,535.000	103,415.000	865,076.000
	Betalinger	(2a)	pm							0.000
02.01 Udgifter til støttefunktioner i forbindelse med Fonden for Nationalt og Regionalt Partnerskab	Forpligtelser	(1a)								0.000
	Betalinger	(2a)								0.000
02.02 Nationale og regionale partnerskabsplaner og Interregplan — driftsudgifter	Forpligtelser	(1a)	123,887.000	122,988.000	120,223.000	117,315.000	114,259.000	101,388.000	93,083.000	793,143.000
	Betalinger	(2a)	pm							0.000
02.02.01 Bæredygtig velstand i Europa	Forpligtelser	(1a)								0.000
	Betalinger	(2a)								0.000
02.02.02 Europas forsvarskapacitet og sikkerhed	Forpligtelser	(1a)								0.000
	Betalinger	(2a)								0.000
02.02.02.01 Migration, asyl, grænseforvaltning, visum og indre sikkerhed	Forpligtelser	(1a)	5,847.000	5,633.000	5,407.000	5,170.000	4,922.000	3,945.000	3,291.510	34,215.510
	Betalinger	(2a)	pm							0.000
02.02.02.02 Andet	Forpligtelser	(1a)								0.000
	Betalinger	(2a)								0.000
02.02.03 Støtte til mennesker, styrkelse af Europas samfund og Europas sociale model	Forpligtelser	(1a)								0.000
	Betalinger	(2a)								0.000
02.02.04 Opretholdelse af Europas livskvalitet	Forpligtelser	(1a)								0.000
	Betalinger	(2a)								0.000
02.02.04.01 Interventioner under den fælles landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik	Forpligtelser	(1a)	42,272.000	42,268.000	42,265.000	42,261.000	42,257.000	42,204.000	42,172.000	295,699.000
	Betalinger	(2a)	pm							0.000
02.02.04.02 Andet	Forpligtelser	(1a)								0.000
	Betalinger	(2a)								0.000
02.02.05 Beskyttelse af demokratiet i Unionen, retsstatsprincippet og opretholdelse af Unionens værdier	Forpligtelser	(1a)								0.000
	Betalinger	(2a)								0.000
02.02.06 Fleksibilitet	Forpligtelser	(1a)								0.000
	Betalinger	(2a)								0.000
02.02.07 Interregplan	Forpligtelser	(1a)	0.000	1,753.000	1,782.000	1,810.000	1,840.000	1,524.000	1,555.000	10,264.000
	Betalinger	(2a)	pm							0.000
02.02.08 Teknisk bistand på Kommissionens initiativ - driftsudgifter	Forpligtelser	(1a)								0.000
	Betalinger	(2a)								0.000
02.03 EU-facilitet	Forpligtelser	(1a)	11,684.000	10,146.000	9,909.000	10,095.000	9,621.000	10,147.000	10,331.000	71,933.000
	Betalinger	(2a)	pm							0.000
02.03.01 EU-aktioner	Forpligtelser	(1a)	10,512.000	8,951.000	8,690.000	8,852.000	8,353.000	8,853.000	9,012.000	63,223.000
	Betalinger	(2a)	pm							0.000
02.03.01.01 Krisesituationer - Den Europæiske Unions solidaritet	Forpligtelser	(1a)	2,706.000	2,760.000	2,815.000	2,872.000	2,929.000	2,988.000	3,047.000	20,117.000
	Betalinger	(2a)	pm							0.000
02.03.01.02 Det fælles sikkerhedsnet (stabilisering af landbrugsmarkederne)	Forpligtelser	(1a)	900.000	900.000	900.000	900.000	901.000	900.000	900.000	6,301.000
	Betalinger	(2a)	pm							0.000
02.03.01.03 Migration, asyl, grænseforvaltning, visum og indre sikkerhed	Forpligtelser	(1a)	3.401.000	3.469.000	3.539.000	3.609.000	3.682.000	3.755.000	3.830.000	25.285.000
	Betalinger	(2a)								0.000
02.03.01.04 Andre EU-aktioner	Forpligtelser	(1a)								0.000
	Betalinger	(2a)								0.000
02.03.02. Stødpude til nye udfordringer og prioriteter	Forpligtelser	(1a)	1,172.000	1,195.000	1,219.000	1,243.000	1,268.000	1,294.000	1,319.000	8,710.000
	Betalinger	(2a)	pm							0.000
Bevillinger I ALT	Forpligtelser	=1a+1b +3	135,571.000	133,134.000	130,131.000	127,411.000	123,879.000	111,535.000	103,415.000	865,076.000
	Betalinger	=2a+2b +3	pm	pm	pm	pm	pm	pm	pm	pm