EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 16.7.2025
COM(2025) 553 final
2025/0237(COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår ordningen for skolefrugt, -grøntsager og -mælk ("EU's skoleordning"), sektorspecifikke interventioner, oprettelse af en proteinsektor, krav vedrørende hamp, muligheden for handelsnormer for ost, proteinafgrøder og kød, anvendelsen af tillægsimporttold, regler om sikring af tilgængelige forsyninger i nødsituationer og alvorlige kriser samt sikkerhedsstillelse
BEGRUNDELSE
1.BAGGRUND FOR FORSLAGET
•Forslagets begrundelse og formål
Landbrug og fødevarer er strategiske sektorer for Unionen, der leverer sikre fødevarer af høj kvalitet til 450 millioner europæere til overkommelige priser og spiller en central rolle for både europæisk og global fødevaresikring. Samtidig er de afgørende for at opretholde økonomien og livet i landdistrikterne og er en vigtig del af løsningen på, hvordan vi beskytter klima, natur, jord, vand og biodiversitet, som i øjeblikket er under pres. Den fælles landbrugspolitik er kernen i det europæiske projekt, og dens formål har i mere end 60 år været at sikre fødevaresikkerhed og en rimelig levestandard for landbobefolkningen i overensstemmelse med EU-traktaternes mål.
Et sådant engagement er lige så relevant i dag, som det var dengang, da EU's landbrugssektor fortsat står over for betydelige udfordringer. Uensartede globale spilleregler, en vis importafhængighed og sårbarhed over for geopolitiske usikkerheder bidrager til den langsigtede usikkerhed, som EU's landmænd står over for. Samtidig skal landmændene opnå bedre indtægter fra markedet, så de kan foretage de nødvendige investeringer i fremtidssikrede og modstandsdygtige bedrifter. For at dette kan blive til virkelighed, skal der tages fat på de nuværende ubalancer i fødevarekæden, hvor en urimelig fordeling af indtægter, risici og omkostninger ofte rammer primærproducenterne uforholdsmæssigt hårdt.
Disse udfordringer berettiger offentlig indgriben i sektoren og kræver samtidig en robust og adaptiv politisk indsats for at sikre en konkurrencedygtig, modstandsdygtig og bæredygtig landbrugssektor. I overensstemmelse med Kommissionens meddelelse "En vision for landbrug og fødevarer" vil en sådan politisk indsats også bidrage til at sikre en mere attraktiv og forudsigelig sektor, hvor indkomsterne sætter landbrugerne i stand til at trives og tiltrække fremtidige generationer. I denne sammenhæng vil fastlæggelse af de rette rammebetingelser på EU-plan sammen med et ambitiøst sæt værktøjer hjælpe landbrugerne med at udnytte deres iværksætterpotentiale og styrke deres position i værdikæden, bl.a. ved hjælp af incitamenter for landbrugerne til at dele risici (f.eks. via producentorganisationer eller andelsselskaber). Samtidig støttes landbrugerne gennem investering i uddannelse, udveksling af bedste praksis, indførelse af innovative produktionsmetoder og korrekt risikostyring på bedriftsniveau, så de kan udforske forskellige indtægtskilder og udnytte nye markedsmuligheder såsom dem, der er forbundet med de voksende bioøkonomiske anvendelser af hamp.
Derfor anses specifik støtte til visse sektorer for at være af strategisk karakter, da en sådan støtte kan bidrage til at nå målene for den fælles landbrugspolitik og styrke synergierne med andre instrumenter under den fælles landbrugspolitik. Lige så vigtig er EU's støtte til proteinafgrøder i betragtning af de agronomiske udfordringer og den klimatiske sårbarhed, der begrænser landbrugernes interesse i at prøve kræfter med denne sektor. Samtidig er den særlige opmærksomhed, der rettes mod denne sektor, også bestemt af behovet for at mindske Unionens afhængighed af import af proteiner af høj kvalitet og styrke EU's åbne strategiske autonomi i overensstemmelse med visionen.
I denne sammenhæng og som fremhævet i visionen forbliver bæredygtig husdyrproduktion en væsentlig del af Unionens landbrug, konkurrenceevne og samhørighed. Unionens husdyrsektor er særlig sårbar over for forskellige chok og den globale konkurrence, og den skal opfylde høje produktionsstandarder, som ikke altid belønnes af markedet. Både Unionens producenter og forbrugere har interesse i at anerkende køds og kødprodukters naturlige sammensætning, da kødrelaterede betegnelser ofte har kulturel betydning.
I overensstemmelse med Niinistö-rapporten om EU's beredskab og parathed og strategien for en beredskabsunion bør beredskabshensyn integreres i alle Unionens politikker. Den nye virkelighed har været præget af betydelige chok lige fra pandemien, den russiske angrebskrig og markedsforstyrrelser til dyre- og plantesygdomme og en ustabil geopolitisk situation. Derfor bør beredskabet i landbrugssektoren på tværs af medlemsstaterne styrkes for at sikre opfyldelsen af EU-traktatens mål om sikring af tilgængelige forsyninger, også i nødsituationer og under alvorlige kriser. Dette bør opnås ved at supplere nationale initiativer, styrke koordineringen mellem medlemsstaterne og mellem medlemsstaterne og Kommissionen, forbedre effektiviteten og fremme en beredskabs- og resilienskultur, samtidig med at de nationale kompetencer og de særlige omstændigheder i hver medlemsstat samt nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet respekteres fuldt ud. Navnlig understreger Kommissionens meddelelse "En EU-strategi for opbygning af lagre: styrkelse af EU's materielle kriseberedskab", at det under alvorlige, langvarige, komplekse og grænseoverskridende kriser er afgørende at koordinere nationale foranstaltninger for at sikre en stabil forsyning af essentielle varer og videreførelsen af vitale samfundsmæssige funktioner.
I overensstemmelse med visionen for landbrug og fødevarer er det samtidig fortsat afgørende for landbrugets fremtid i Europa at genskabe forbindelsen mellem EU's forbrugere – især sårbare grupper såsom børn – og fødevarer samt lokale områder. Derfor bør man fortsætte bestræbelserne på at gøre reklame for kvaliteten af EU's fødevarer på de europæiske markeder, herunder i regionerne i den yderste periferi, samt på de internationale markeder. Sådanne initiativer vil styrke både landbrugssektorens konkurrenceevne og fremme sundere spisevaner hos den brede offentlighed. I den forbindelse har støtten til uddeling af frugt og grøntsager samt mælk og mejeriprodukter i uddannelsesinstitutioner ("EU's skoleordning") vist sig at være effektiv med hensyn til at øge forbruget af udvalgte landbrugsprodukter. Dens effektivitet og sammenhæng med andre instrumenter under den fælles landbrugspolitik bør dog styrkes yderligere.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 fastlægger de grundlæggende regler for den fælles markedsordning for landbrugsprodukter. For perioden 2028-2034 vil finansiel støtte til de foranstaltninger, der er fastsat i nævnte forordning, være omfattet af den retlige ramme, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) .../... [NRPF-forordningen]. Denne støtte vil også være underlagt de regler, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) .../... [præstationsforordningen], som fastlægger en ramme for sporing af budgetudgifter og resultatopnåelse sammen med andre horisontale regler for EU-programmer og -aktiviteter, medmindre andet er angivet.
Tilsvarende vil EU's skoleordning og støtte til specifikke landbrugssektorer modtage finansiel støtte gennem planer for nationalt og regionalt partnerskab ("NRP-planer") i henhold til forordning (EU) .../... [NRPF-forordningen]. Da disse imidlertid er knyttet til markederne for landbrugsprodukter, bør de specifikke regler om interventionstyper fastsættes i forordning (EU) nr. 1308/2013.
For at tage hensyn til udviklingen i landbrugssektoren og for at forbedre gennemførelsen af forordning (EU) nr. 1308/2013 er det desuden nødvendigt at ændre og ajourføre visse bestemmelser i nævnte forordning.
Efter ophævelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 og i lyset af forslagene til forordning (EU) .../... [NRPF-forordningen] og (EU) .../... [præstationsforordningen] bør visse beføjelser, der er tillagt ved forordning (EU) nr. 1306/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2116 vedrørende offentlig intervention, støtte til privat oplagring, toldkontingenter, producentorganisationer og sikkerhedsstillelse, desuden indarbejdes i forordning (EU) nr. 1308/2013. Efter indarbejdelsen af visse bestemmelser, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013, i forordning (EU) .../... [NRPF-forordningen] bør nogle af dens bestemmelser desuden indarbejdes i forordning (EU) nr. 1308/2013.
For at skabe overensstemmelse med bestemmelserne i WTO-overenskomsten om landbrug er det nødvendigt at opdatere visse bestemmelser om beregningen af tillægsimporttold.
Som led i dette initiativ bør der fastsættes bestemmelser om betingelserne for produktion og afsætning af hampeprodukter. De gældende regler for import af hamp bør også ajourføres for at sikre sammenhæng.
Endelig bør der i forordning (EU) nr. 1308/2013 fastsættes bestemmelser om sikring af tilgængelige forsyninger af landbrugsprodukter i nødsituationer og under alvorlige kriser.
•Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Nærværende forslag er fuldt ud i overensstemmelse med målsætningerne for den fælles landbrugspolitik fastsat i artikel 39 i TEUF. Formålet med ændringerne er i overensstemmelse med reglerne for den fælles markedsordning for landbrugsprodukter.. De har til formål at forbedre den eksisterende fælles markedsordning.
•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Ændringerne er i overensstemmelse med Unionens politik på andre områder og styrker den rolle, som reglerne for den fælles markedsordning og relaterede instrumenter spiller i forhold til at bidrage til målsætningerne for den fælles landbrugspolitik.
2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
•Retsgrundlag
Artikel 42, artikel 43, stk. 2, og artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) danner grundlag for forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013.
Retsgrundlaget åbner mulighed for: oprettelse af den fælles markedsordning for landbrugsprodukter og andre bestemmelser, der er nødvendige for at opfylde målsætningerne for den fælles landbrugspolitik, samt regler om særlige foranstaltninger i regionerne i den yderste periferi.
•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
I henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er landbrug et område med delt kompetence mellem Unionen og medlemsstaterne, og subsidiaritetsprincippet finder derfor anvendelse.
I betragtning af den fælles markedsordnings EU-dimension og det forhold, at den regulerer den frie bevægelighed for landbrugsprodukter på det indre marked, skal de forskellige spørgsmål behandles på EU-plan frem for på medlemsstatsniveau. De foreslåede ændringer er desuden ændringer af den eksisterende fælles markedsordning for landbrugsprodukter.
•Proportionalitetsprincippet
Forslaget omfatter begrænsede og målrettede ændringer af den nuværende lovgivning, som er nødvendige for, at den eksisterende fælles markedsordning kan fungere tilfredsstillende.
•Valg af instrument
I lyset af forslagets formål og indhold er en ændring af den eksisterende lovgivning det mest hensigtsmæssige instrument.
3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSER
Forslaget er en del af revisionen af den fælles landbrugspolitik efter 2027, for hvilken der er gennemført en samlet konsekvensanalyse og høringer af interessenter.
•Grundlæggende rettigheder
De foreslåede ændringer respekterer de rettigheder og overholder de principper, der er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, som fastlagt i forordning (EU) .../... [NRPF-forordningen]. Bestemmelserne i forordning (EU) .../... [NRPF-forordningen] vedrørende respekt for grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet vil også finde anvendelse på EU's skoleordning og støtten til landbrugssektorerne.
4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET
EU's skoleordning og støtten til landbrugssektorerne vil blive støttet af den fond, for hvilken der er fastsat regler i forordning (EU) .../... [NRPF-forordningen] og (EU) .../... [præstationsforordningen]. For så vidt angår EU's skoleordning fastsætter Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/106 de vejledende tildelinger af EU-støtte til medlemsstaterne til skolefrugt og -grøntsager og til skolemælk for perioden fra den 1. august 2023 til den 31. juli 2029, og den griber således ind i den næste flerårige finansielle ramme ("FFR") for årene 2028-2034. Som med den fælles landbrugspolitik efter 2027 vil der blive oprettet en ny skoleordning fra 2028, og der skal fastsættes en specifik reduceret tildeling for fem-måneders perioden fra den 1. august til den 31. december 2027 for skoleåret 2027/28, da gennemførelsen og finansieringen heraf stadig vil falde ind under den nuværende FFR.
5.ANDRE FORHOLD
•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering
Dette initiativ vil blive overvåget gennem den resultatramme, der gælder for den flerårige finansielle ramme for 2028-2034, som er fastsat i forslaget til forordning (EU) .../... [præstationsforordningen], der fastlægger en ramme for sporing af budgetudgifter og en resultatramme sammen med andre horisontale regler for EU-programmer og -aktiviteter, medmindre andet er angivet.
Interventioner under EU's skoleordning
De retlige bestemmelser fastlægger de grundlæggende politiske parametre, såsom ordningens målsætninger og dens grundlæggende krav, mens medlemsstaterne vil påtage sig et større ansvar for, hvordan målsætningerne opfyldes, og de aftalte mål nås. Øget nærhed gør det nemmere at tage hensyn til lokale forhold og behov. Forordning (EU) .../... [NRPF-forordningen] bør finde anvendelse på EU's skoleordning, mens der bør fastsættes særlige regler for denne type intervention i forordning (EU) nr. 1308/2013.
For at mindske skolebørns indtag af frit sukker og fedtstoffer bør uddelingen produkter med et højt indhold af frit sukker og fedtstoffer begrænses. For at øge børns bevidsthed om de mange forskellige produkter, der dyrkes i Unionen, samt deres forskellige kvaliteter, bør uddelingen af produkter med oprindelse i Unionen prioriteres sammen med højere standarder for miljømæssig og social bæredygtighed. Medlemsstaterne bør sikre gennemførelsen af bevidstgørelsesforanstaltninger om visse emner. Alt efter omstændighederne og for at undgå overlapninger kan de nationale læseplaner anvendes i stedet for ordningen. I betragtning af den øgede bekymring over forarbejdede fødevarer og produkter med et potentielt højt indhold af tilsat sukker, som ikke opfylder børns ernæringsmæssige behov, bør sådanne produkter udelukkes fra EU's skoleordning. Disse nye elementer fremgår af evalueringen af ordningen, som er grundigt analyseret i konsekvensanalysen.
Sektorspecifikke interventioner
I de retlige bestemmelser fastsættes minimumskrav vedrørende indholdet af og de politiske målsætninger for sådanne interventionstyper, som har det overordnede formål at sikre, at landbrugsmarkederne fungerer effektivt og stabilt. Dette vil sikre lige vilkår på det indre marked og fastsætte betingelserne for lige og fair konkurrence. Når medlemsstaterne medtager interventioner i visse sektorer i deres NRP-planer, bør de sikre overensstemmelse med andre interventioner på sektorniveau. Interventionsformerne i visse sektorer bør yde støtte til sektorerne for frugt og grøntsager, vin, proteinafgrøder, biavlsprodukter, olivenolie og spiseoliven og humle samt til andre sektorer og produkter, der er opført i bilag I til forordning (EU) nr. 1308/2013, og for hvilke indførelsen af specifikke interventioner anses for at have en gavnlig indvirkning på opfyldelsen af nogle eller alle de generelle og specifikke målsætninger for den fælles landbrugspolitik, der forfølges ved forordning (EU) .../... [NRPF-forordningen].
Proteinafgrøder
I de retlige bestemmelser indføres specifikke regler for obligatorisk anerkendelse af producent- og brancheorganisationer i denne sektor. Dette vil bidrage til at styrke værdikæden på regionalt, nationalt og tværnationalt niveau og håndtere agronomiske udfordringer, der bringer landmændenes interesser i denne sektor i fare.
For at støtte produktionen af proteinafgrøder og mindske Unionens afhængighed af import af proteiner af høj kvalitet bør der oprettes en særskilt sektor for proteinafgrøder i bilag I til forordning (EU) nr. 1308/2013. Med henblik herpå skal sektoren for proteinafgrøder erstatte den nuværende sektor for tørret foder. Produkter, der tilhører sektoren for proteinafgrøder, flyttes fra del XXIV i bilag I til en ny afdeling 1 i del IV i bilag I til forordning (EU) nr. 1308/2013. Tørret foder, der ikke er proteinafgrøder, flyttes fra den nuværende del IV i bilag I til del XXIV i samme bilag. Henvisningen til sektoren for tørret foder bør udgå af artikel 6 om produktionsår.
Der bør tilføjes overgangsbestemmelser i artikel 154 og 158 i forordning (EU) nr. 1308/2013 for anerkendelse af eksisterende producentorganisationer og brancheorganisationer, der allerede er anerkendt for produkter, der falder ind under den nye sektor for proteinafgrøder.
Sektoren for proteinafgrøder bør føjes til listen over sektorer, for hvilke medlemsstaterne efter anmodning er forpligtet til at anerkende producentorganisationer og brancheorganisationer (henholdsvis artikel 159, litra a) og b), i forordning (EU) nr. 1308/2013).
Handelsnormer
I overensstemmelse med konklusionerne i Kommissionens rapport om nye handelsnormer for tørrede bælgfrugter og sojabønner bør der gives mulighed for at fastsætte handelsnormer for proteinafgrøder, der kan give forbrugerne bedre information om oprindelsen af de proteinafgrødeprodukter, de køber. Af samme grund bør oksekød, svinekød, fåre- og gedekød føjes til listen over produkter, for hvilke der kan fastsættes handelsnormer. Med henblik på en eventuel harmonisering af definitionen og sammensætningen af visse oste for at sikre et fælles kvalitetsgrundlag i hele det indre marked bør det desuden være muligt at fastsætte handelsnormer for ost.
Hamp
Hamp er omfattet den fælles landbrugspolitiks fælles markedsordning, idet forordning (EU) nr. 1308/2013 udvider mulighederne for anvendelsen af planten, så man udnytter andet end dens fibre. Landbrugere kan modtage arealbaserede betalinger under den fælles landbrugspolitik, hvis de opfylder både standardkriterier og hampespecifikke kriterier, herunder dyrkning af sorter med et indhold af Δ9-tetrahydrocannabinol ("THC") på under 0,3 % for at forhindre ulovlig dyrkning af afgrøder.
Den Europæiske Unions Domstol fastslog, at cannabidiol ("CBD") fra hele Cannabis Sativa-planten ikke er et narkotisk stof i henhold til enkeltkonventionen angående narkotiske midler. Uoverensstemmelser mellem medlemsstaternes bestemmelser begrænser imidlertid den fulde udnyttelse af planten og det økonomiske potentiale, navnlig med hensyn til blomstertoppene. Disse forskelle kan hindre landbrugere i at få adgang til støtte under den fælles landbrugspolitik eller markedsføre hampeprodukter på tværs af medlemsstaterne.
For at afhjælpe dette vil forordning (EU) nr. 1308/2013 indeholde regler om produktion og markedsføring af hamp. Artikel 189 vil blive ændret, og bilag I, del VIII, vil blive udvidet til at omfatte alle dele af hampeplanten som et landbrugsprodukt, forudsat at kravene i den fælles landbrugspolitik opfyldes. Formålet er, at man på den måde kan tilpasse sig væksten på EU's hampemarked og give landmændene retssikkerhed.
Nye lovbestemmelser vil også opretholde beskyttelsen af folkesundheden, fastholde streng frøcertificering og en THC-grænse på 0,3 %, hvilket sikrer overholdelse af internationale narkotikakonventioner. Videnskabelig dokumentation understøtter, at hampesorter med op til 0,3 % THC udgør en lav sundhedsrisiko. For at harmonisere bilag I, del VIII, vil ændringerne også gælde for hørfrø, idet de relevante produkter flyttes fra bilag I, del XXIV, afsnit 1.
Overgangsbestemmelser vil beskytte eksisterende producentorganisationer og give landbrugerne mulighed for at markedsføre hamp, der er sået, før de nye regler træder i kraft. Ved at udskyde anvendelsen vil interessenterne have tid til at tilpasse sig de nye lovgivningsmæssige rammer.
Sukker
I artikel 125 i forordning (EU) nr. 1308/2013 kræves det, at vilkårene for køb af sukkerroer og sukkerrør skal fastsættes i skriftlige brancheaftaler, som beskrevet i del II, afsnit A, punkt 6, i bilag II til nævnte forordning. I artikel 125, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1308/2013 kræves det, at brancheaftalerne skal være i overensstemmelse med de købsbetingelser, der er fastsat i bilag X til nævnte forordning. Disse bestemmelser bør ændres for at skabe klarhed og sammenhæng for parterne i brancheaftalerne samt de produkter, der er omfattet af disse aftaler og underlagt købsbetingelser.
For at øge den juridiske klarhed og styrke beskyttelsen af sukkerroesælgernes rettigheder i de kontraktlige forhold med sukkervirksomheder er det desuden nødvendigt at ændre punkt VIII i bilag X til forordning (EU) nr. 1308/2013 for udtrykkeligt at fastsætte, at sukkerroeproducenten bibeholder ejerskabet af pulp, medmindre andet er aftalt.
For at give de berørte parter i sukkersektoren tilstrækkelig tid til at tilpasse sig, bør anvendelsen af ændringerne vedrørende brancheaftalerne udskydes til den 1. oktober efter det år, hvor forordningen træder i kraft.
Tillægsimporttold
I artikel 182, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013 fastsættes reglerne for den beregningsmetode, der kan anvendes til at fastsætte den mængde, der udløser anvendelse af tillægsimporttold. For at afspejle den beregningsmetode, der er fastsat i artikel 5, stk. 4, i Verdenshandelsorganisationens (WTO's) aftale om landbrug korrekt, bør artikel 182, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013 ændres for at præcisere, at beregningen bør baseres på den gennemsnitlige årlige import i de tre foregående år. I artikel 182, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1308/2013 fastsættes det desuden, at der ikke pålægges tillægsimporttold, hvis det er usandsynligt, at importen skaber forstyrrelser på EU-markedet, eller hvis virkningerne ikke står i forhold til det tilstræbte mål. Det er imidlertid vanskeligt at påvise, at importen sandsynligvis vil skabe forstyrrelser på EU-markedet, og i tilfælde af letfordærvelige sæsonvarer, hvor en sådan beskyttelse i øjeblikket finder anvendelse, er det ofte umuligt eller kan ikke lade sig gøre rettidigt. Da dette krav går videre end de forpligtelser, der er fastsat i WTO-aftalen om landbrug, bør stk. 2 udgå, også for at imødekomme interessenternes betænkeligheder og forenkle proceduren.
Regler om sikring af tilgængelige forsyninger i nødsituationer og under alvorlige kriser
Retlige bestemmelser pålægger medlemsstaterne at vedtage grundlæggende beredskabsforanstaltninger, som bør omfatte udarbejdelse af nationale og/eller regionale beredskabs- og indsatsplaner for landbrugsprodukter, regelmæssig udveksling af oplysninger om lagre af landbrugsprodukter, udpegning af kompetente myndigheder og deltagelse i stresstestøvelser på EU-niveau. Denne indsats bør suppleres med skærpede forpligtelser under kriser eller i højrisikosituationer, herunder obligatorisk rapportering.
EU-strategien for opbygning af lagre har til formål at kombinere centraliserede reservelagre med bidrag fra medlemsstaterne og støtte fra offentligt-private partnerskaber for at sikre effektivitet, skalerbarhed og omkostningseffektivitet. Hvis medlemsstaterne opretter og forvalter reservelagre af landbrugsprodukter, bør der indføres regler for at sikre, at sådanne foranstaltninger udformes på en måde, der minimerer markedsforvridninger.
Kødbetegnelser
Der bør indføres specifikke lovbestemmelser for at beskytte kødrelaterede betegnelser og øge gennemsigtigheden på det indre marked med hensyn til fødevaresammensætning og ernæringsindhold. Dermed sikres det, at forbrugerne kan træffe velinformerede valg, især dem, der søger et specifikt ernæringsindhold, som traditionelt forbindes med kødprodukter.
POSEI
På baggrund af forslagene til forordning (EU) .../... [NRPF-forordningen] og (EU) .../... [præstationsforordningen] bør bestemmelserne i forordning (EU) nr. 228/2013 om anvendelse af et logo til markedsføring af kvalitetslandbrugsprodukter i de yderste regioner og undtagelsen vedrørende statsstøtte ved nationale betalinger til sukkersektoren i de franske regioner i den yderste periferi integreres i forordning (EU) nr. 1308/2013.
Genindsættelse af manglende regler og beføjelser
De regler og beføjelser, der er relevante for de foranstaltninger der fastsat i forordning (EU) nr. 1308/2013, blev fastsat i forordning (EU) nr. 1306/2013 og er i øjeblikket fastsat i forordning (EU) 2021/2116. Efter ophævelsen af forordning (EU) nr. 1306/2013 og i lyset af forslagene til forordning (EU) .../... [NRPF-forordningen] og (EU) .../... [præstationsforordningen], bør de regler og beføjelser, der er fastsat i forordning (EU) 2021/2116 vedrørende offentlig intervention og støtte til privat oplagring, toldkontingenter, anerkendelse af producentorganisationer og sikkerhedsstillelse, indarbejdes i forordning (EU) nr. 1308/2013.
Udskudt anvendelse og overgangsregler
For at give medlemsstaterne og operatørerne tilstrækkelig tid til at overholde de nye regler, bør anvendelsesdatoen udsættes for så vidt angår ændringerne vedrørende brancheaftaler i sukkersektoren, betingelserne for afsætning, produktion og import af hamp samt bestemmelserne om sikring af tilgængelige forsyninger i nødsituationer og under alvorlige kriser. For at sikre en gnidningsløs overgang til den nye EU-skoleordning bør ophævelsen af bestemmelserne vedrørende EU's skoleordning i forordning (EU) nr. 1308/2013 desuden finde anvendelse fra den 1. januar 2028, men fortsat finde anvendelse på foranstaltninger, der gennemføres indtil den 31. december 2027. Da den nuværende EU-skoleordning ophører den 31. december 2028, skal der desuden fastsættes en specifik reduceret tildeling for fem-måneders perioden fra den 1. august til den 31. december 2027 for skoleåret 2027/28, da gennemførelsen og finansieringen heraf stadig vil falde ind under den nuværende FFR.
2025/0237 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår ordningen for skolefrugt, -grøntsager og -mælk ("EU's skoleordning"), sektorspecifikke interventioner, oprettelse af en proteinsektor, krav vedrørende hamp, muligheden for handelsnormer for ost, proteinafgrøder og kød, anvendelsen af tillægsimporttold, regler om sikring af tilgængelige forsyninger i nødsituationer og alvorlige kriser samt sikkerhedsstillelse
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 42, artikel 43, stk. 2, og artikel 349,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)I Kommissionens meddelelse af 19. februar 2025 med titlen "En vision for landbrug og fødevarer" bebudes det, at medlemsstaterne i forbindelse med den fælles landbrugspolitik efter 2027 vil få overdraget yderligere forpligtelser og ansvar med hensyn til, hvordan de opfylder den fælles landbrugspolitiks målsætninger, støtter og stabiliserer landbrugernes indkomster, tiltrækker en fremtidig generation af landbrugere og sikrer fødevareforsyningen. Politikken bør være enklere og mere målrettet og give landbrugerne større fleksibilitet, og der bør ske et skifte fra krav til incitamenter for landbrugerne.
(2)Den flerårige finansielle ramme 2028-2034 omfatter en lovgivningspakke med bl.a. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU).../... om oprettelse af Fonden for Nationalt og Regionalt Partnerskab ("fonden") for perioden 2028-2034 [NRPF-forordningen], hvorunder de nationale forhåndstildelte midler vil blive samlet, herunder Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL). I henhold til nævnte forordning skal fonden gennemføres ved hjælp af planer for nationalt og regionalt partnerskab ("NRP-planerne") og EU-faciliteten ("faciliteten").
(3)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 indeholder bestemmelser om alle de grundlæggende elementer i den fælles markedsordning for landbrugsprodukter.
(4)Den støtte til landbruget, der i henhold til forordning (EU) nr. 1308/2013 skal ydes i perioden efter 2027, vil blive støttet af fonden og underlagt reglerne i forordning (EU) .../... [NRFP-forordningen] og Europa-Parlamentets og Rådets (EU).../... [præstationsforordningen] som suppleret ved forordning (EU) nr. 1308/2013.
(5)Produktionen af proteinafgrøder i Unionen står over for vedvarende vanskeligheder, navnlig på grund af svingende udbud og efterspørgsel på lokalt plan og de agronomiske udfordringer i forbindelse med dyrkningen heraf, hvilket betyder, at der er en højere risiko forbundet med at gribe denne mulighed for landbrugerne. For at støtte produktionen og mindske Unionens afhængighed af import af proteiner af høj kvalitet bør der oprettes en særskilt sektor for proteinafgrøder i bilag I til forordning (EU) nr. 1308/2013. For at lette oprettelsen af producent- og brancheorganisationer i proteinafgrødesektoren og dermed styrke værdikæden på regionalt, nationalt og tværnationalt plan bør anerkendelsen heraf gøres obligatorisk. Da de vigtigste produkter i sektoren for tørret foder, der er opført i del IV i bilag I til nævnte forordning, bør medtages i proteinsektoren, bør sektoren for tørret foder udgå af forordning (EU) nr. 1308/2013.
(6)I sin dom af 7. september 2016 i sag C-113/14 annullerede Den Europæiske Unions Domstol ("Domstolen") artikel 7 i forordning (EU) nr. 1308/2013, hvorved referencetærsklerne for visse landbrugsprodukter fastsættes, med den begrundelse, at Rådet skulle have vedtaget disse tærskler alene, på forslag af Kommissionen og på grundlag af artikel 43, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ("TEUF"). Artikel 7 i forordning (EU) nr. 1308/2013 bør derfor udgå.
(7)I forordning (EU) nr. 1308/2013 er der fastsat regler om offentlig intervention. Ved forordning (EU) 2021/2116 fastsættes regler om udgifter til offentlig intervention, ligesom Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere nævnte forordning med regler om den type foranstaltninger, der kan modtage EU-finansiering, og betingelserne for godtgørelse, betingelserne for støtteberettigelse og beregningsmetoderne på grundlag af de elementer, som betalingsorganerne rent faktisk har konstateret, om faste satser, som Kommissionen har fastsat, eller om de faste eller ikkefaste beløb, der er fastsat i landbrugslovgivningen vedrørende bestemte sektorer, værdiansættelsen af operationerne i forbindelse med offentlig intervention, de foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af tab eller forringelse af produkter omfattet af den offentlige intervention, samt fastsættelsen af de beløb, der skal finansieres. Da disse regler er nødvendige for, at ordningen med offentlig intervention kan fungere, bør de eksisterende beføjelser indarbejdes i forordning (EU) nr. 1308/2013.
(8)Foruden bestemmelserne om offentlig intervention indeholder forordning (EU) nr. 1308/2013 regler om støtte til privat oplagring. Ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1238 og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240 er der fastsat regler om kontrol og sanktioner i henhold til de delegerede beføjelser og gennemførelsesbeføjelser, der er tillagt ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013. Efter ophævelsen af forordning (EU) nr. 1306/2013 og i lyset af forordning (EU) .../... [NRPF-forordningen] og forordning (EU) .../... [præstationsforordningen] bør beføjelserne i forordning (EU) nr. 1306/2013 og i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2116 til at vedtage delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter vedrørende kontrol og sanktioner i forbindelse med offentlig intervention og støtte til privat oplagring indarbejdes i forordning (EU) nr. 1308/2013.
(9)Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at supplere forordning (EU) nr. 1308/2013 med regler om nedsættelse af støttebetalinger, hvis aktørerne ikke opfylder deres forpligtelser vedrørende betingelserne for offentlig intervention eller privat oplagring. Kommissionen bør også tillægges beføjelser til ved gennemførelsesretsakter at vedtage ensartede regler for medlemsstaterne med henblik på de test og metoder, der skal anvendes for at fastslå, om produkter kan komme i betragtning til offentlig intervention og privat oplagring, om anvendelsen af licitationsprocedurer i forbindelse med offentlige interventioner eller privat oplagring, om den administrative kontrol og den kontrol på stedet, som medlemsstaterne skal foretage af overholdelsen af forpligtelser, tilsagn og kriterier i forbindelse med offentlig intervention eller privat oplagring, samt om medlemsstaternes anvendelse og beregning af administrative sanktioner, når aktørerne ikke opfylder de kriterier, tilsagn eller andre forpligtelser, der vedrører betingelserne for offentlig intervention eller privat oplagring.
(10)Støtten til uddeling af frugt, grøntsager, mælk og mejeriprodukter i uddannelsesinstitutioner, jf. del II, afsnit I, kapitel II, i forordning (EU) nr. 1308/2013 ("EU's skoleordning"), har vist sig at være effektiv med hensyn til at øge forbruget af udvalgte landbrugsprodukter. For at bidrage til at nå den fælles landbrugspolitiks målsætninger bør EU's skoleordning videreføres. For at gøre ordningen mere effektiv og sikre sammenhæng med andre instrumenter under den fælles landbrugspolitik bør EU's skoleordning imidlertid baseres på resultater og gennemføres som en interventionstype, der støttes af fonden. Unionen bør derfor fastlægge de grundlæggende politiske parametre såsom skoleordningens målsætninger og dens grundlæggende krav, mens medlemsstaterne bør påtage sig et større ansvar for, hvordan målsætningerne opfyldes og målene nås. Øget nærhed vil i videre udstrækning gøre det muligt at tage hensyn til lokale forhold og behov. De regler, der er fastsat i forordning (EU) .../... [NRPF-forordningen] og (EU).../... [præstationsforordningen], bør finde anvendelse på EU's skoleordning som suppleret ved denne forordning. Da EU's skoleordning er en markedsinterventionsforanstaltning, bør de specifikke regler for interventionstypen fastsættes i forordning (EU) nr. 1308/2013.
(11)Formålet med EU's skoleordning er at genskabe forbindelsen mellem børn og landbruget og fremme sunde kostvaner. Da børn fra sårbare grupper er mere tilbøjelige til at spise usundt, bør medlemsstaterne have mulighed for at fokusere på disse grupper ud fra socioøkonomiske hensyn. For at reducere skolebørns indtag af frit sukker og fedt bør uddelingen af produkter med højt indhold af frit sukker og fedtstoffer begrænses. For at gøre børn mere bevidste om de mange forskellige produkter, der produceres i Unionen, og disses forskellige kvaliteter bør uddelingen af produkter med oprindelse i Unionen prioriteres, og dette bør kombineres med kriterier, der er knyttet til højere standarder for miljømæssig og social bæredygtighed. Medlemsstaterne bør sikre, at der gennemføres bevidstgørelsesforanstaltninger om visse emner. For at undgå dobbeltarbejde kan de nationale læseplaner anvendes i stedet for EU's skoleordning. I betragtning af den voksende bekymring over forarbejdede fødevarer og produkter med et potentielt højt indhold af tilsat sukker, som ikke opfylder børns ernæringsmæssige behov, bør sådanne produkter udelukkes fra EU's skoleordning.
(12)I betragtning af at EU's skoleordning skal gennemføres inden for rammerne af fonden og skal dække perioden fra den 1. januar 2028 til den 31. december 2034, bør bestemmelserne vedrørende skoleordningen i del II, afsnit I, kapitel II, i forordning (EU) nr. 1308/2013 udgå fra den 1. januar 2028. For at sikre en gnidningsløs overgang bør det fastsættes, at de bestemmelser, der skal ophæves, fortsat finder anvendelse på foranstaltninger, der gennemføres indtil den 31. december 2027. Eftersom bestemmelserne om skoleordningen i del II, afsnit I, kapitel II, i forordning (EU) nr. 1308/2013 derfor ophører med at finde anvendelse inden udgangen af skoleåret 2027/28, der løber fra den 1. august 2027 til den 31. juli 2028, bør det samlede loft for EU-støtte, der er fastsat pr. skoleår i artikel 23a i forordning (EU) nr. 1308/2013, nedsættes forholdsmæssigt for det pågældende skoleår.
(13)Det er nødvendigt med interventionstyper i bestemte sektorer for at bidrage til at nå målsætningerne for den fælles landbrugspolitik og styrke synergierne med andre instrumenter under den fælles landbrugspolitik. Der bør fastsættes minimumskrav til indholdet af og målsætningerne for sådanne interventionstyper på EU-plan for at sikre lige vilkår på det indre marked og undgå ulige og illoyal konkurrence. Når medlemsstaterne inkluderer interventioner i visse sektorer i deres NRP-planer, bør de sikre overensstemmelse med andre interventioner på sektorniveau. Der bør under interventionstyperne i visse sektorer ydes støtte til sektorerne for frugt og grøntsager, vin, proteinafgrøder, biavlsprodukter, olivenolie og spiseoliven og humle samt til andre sektorer og produkter, der er opført i bilag I til forordning (EU) nr. 1308/2013. I lyset af Unionens underskud med hensyn til planteproteiner og de miljømæssige fordele, der ved at producere dem, bør bælgplanter medtages blandt de produkter, der kan ydes støtte til, dog under overholdelse af EU's WTO-liste over oliefrø.
(14)For at beskytte EU-budgettets finansielle interesser og sikre, at sanktioner står i et rimeligt forhold til overtrædelsen, er effektive og har afskrækkende virkning, bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at supplere forordning (EU) nr. 1308/2013 med regler om suspension, nedsættelse og tilbagebetaling af støtte til sektorinterventioner i tilfælde af producentorganisationernes manglende overholdelse af anerkendelseskriterierne. Desuden bør Kommissionen tillægges beføjelser til ved hjælp af gennemførelsesretsakter at vedtage regler om den administrative kontrol og kontrol på stedet, som medlemsstaterne skal foretage af producentorganisationer eller sammenslutninger af producentorganisationer for at kontrollere, om anerkendelseskriterierne er opfyldt, samt regler om et entydigt identifikationssystem for anerkendte producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer.
(15)I overensstemmelse med konklusionerne i Kommissionens rapport om nye handelsnormer for tørrede bælgfrugter og sojabønner bør der gives mulighed for at fastsætte handelsnormer for proteinafgrøder for at kunne informere forbrugerne bedre om oprindelsen af de proteinafgrøder, de køber. Af samme grund bør oksekød, svinekød, fåre- og gedekød føjes til den liste over produkter, som der kan fastsættes handelsnormer for. Med henblik på eventuelt at harmonisere definitionen og sammensætningen af visse oste for at sikre et fælles kvalitetsgrundlag i hele det indre marked bør det desuden være muligt at fastsætte handelsnormer for ost.
(16)I Kommissionens meddelelse "En vision for landbrug og fødevarer" mindes der om, at husdyr er en væsentlig del af Unionens landbrug, konkurrenceevne og samhørighed. Bæredygtige husdyrsystemer er afgørende for EU's økonomi, landdistrikternes levedygtighed og bevarelsen af miljøet og landskabet. EU's husdyrsektor er særlig sårbar over for forskellige chok og global konkurrence, og den skal opfylde høje produktionsstandarder, som ikke altid belønnes af markedet. I den forbindelse er det såvel i EU-producenternes som forbrugernes interesse nødvendigt at anerkende den naturlige sammensætning af kød og kødprodukter. Kødrelaterede udtryk har ofte kulturel og historisk betydning. Kødrelaterede udtryk bør derfor beskyttes for at øge gennemsigtigheden på det indre marked med hensyn til fødevarernes sammensætning og ernæringsmæssige indhold og sikre, at forbrugerne kan træffe velinformerede valg, navnlig dem, der ønsker et specifikt ernæringsmæssigt indhold, der traditionelt forbindes med kødprodukter.
(17)Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013 blev der indført et logo for at tilskynde landbrugerne i regionerne i den yderste periferi til fortsat at levere produkter af høj kvalitet og fremme afsætningen heraf. I lyset af forordning (EU) .../... [NRPF-forordningen] og forordning (EU) .../... [præstationsforordningen] bør bestemmelserne i forordning (EU) nr. 228/2013 om anvendelse af logoet indarbejdes i forordning (EU) nr. 1308/2013 og finde anvendelse fra den 1. januar 2028.
(18)I henhold til artikel 125, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013 skal betingelserne for opkøb af sukkerroer og sukkerrør fastlægges ved skriftlige brancheaftaler som beskrevet i del II, afdeling A, punkt 6, i bilag II til nævnte forordning. I henhold til artikel 125, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1308/2013 skal brancheaftalerne være i overensstemmelse med købsbetingelserne i bilag X til nævnte forordning. Af klarhedshensyn bør artikel 125 og del II, afdeling A, punkt 5 og 6, i bilag II samt bilag X til forordning (EU) nr. 1308/2013 ændres for at sikre overensstemmelse mellem nævnte bestemmelser for så vidt angår parterne i brancheaftalerne og de produkter, der er omfattet af disse aftaler, og som er underlagt købsbetingelser. Det bør navnlig præciseres, at reglerne om sukkeraftaler og købsbetingelser ikke kun gælder for sukkerroer, men også for sukkerrør.
(19)Innovation og bioøkonomiens vækst har ført til nye anvendelser af biomasse af hamp fra alle dele af planten. Dette giver landbrugerne yderligere muligheder for at udnytte planten ud over fiberproduktion, hvilket gør hamp til en mere attraktiv og konkurrencedygtig afgrøde. Dyrkning af hamp har desuden miljø- og klimamæssige fordele, da den ikke kræver pesticider eller gødning og forbedrer jordstrukturen. En række hampeprodukter, herunder rå hamp (KN 5302), hampefrø (KN 1207 99 91) og andre plantedele af hamp (KN 1211 90 86), er opført som landbrugsprodukter i bilag I til TEUF. Af klarhedshensyn bør listen over de produkter, der er omfattet af hør- og hampesektoren, og som er opført i del VIII i bilag I til forordning (EU) nr. 1308/2013, ændres, så den omfatter andre hampeprodukter end rå hamp.
(20)Nogle medlemsstater har af hensyn til beskyttelsen af sundheden vedtaget nationale foranstaltninger, der forbyder produktion eller afsætning af bestemte hampeprodukter. Disse forskellige nationale tilgange undergraver den fælles markedsordnings funktion, skaber retsusikkerhed og hindringer på det indre marked og illoyal konkurrence mellem landbrugerne i de forskellige medlemsstater.
(21)I overensstemmelse med forskellige internationale retsakter, som medlemsstaterne har samarbejdet om eller tiltrådt, som f.eks. De Forenede Nationers enkeltkonvention af 1961 angående narkotiske midler og konventionen af 1971 om psykotrope stoffer, bør afsætning af narkotika forbydes med undtagelse af strengt kontrolleret handel med eller anvendelse til medicinske og videnskabelige formål. Det følger imidlertid af Domstolens ræsonnement i sag C-663/18, at ikke-psykoaktive produkter såsom cannabidiol fremstillet af hampesorter med et lavt indhold af Δ9-tetrahydrocannabinol ikke skal betragtes som narkotika i henhold til disse konventioner.
(22)Videnskabelig dokumentation tyder også på, at hampeprodukter fremstillet af sorter med et maksimalt indhold af tetrahydrocannabinol på 0,3 % sandsynligvis ikke vil udgøre en risiko for menneskers sundhed. For at sikre retssikkerheden, fremme sektorens udvikling, sikre lige vilkår i hele Unionen og støtte den fælles markedsordnings funktion, samtidig med at de folkesundhedsmæssige interesser beskyttes, bør der fastsættes harmoniserede regler på EU-plan for produktion og afsætning af hampelandbrugsprodukter, der giver folkesundhedsmæssige garantier. Disse regler bør navnlig omfatte en ensartet maksimumsgrænse for indholdet af tetrahydrocannabinol samt andre passende beskyttelsesforanstaltninger.
(23)Desuden bør artikel 189 i forordning (EU) nr. 1308/2013, der fastsætter regler for import af hamp, ændres for at sikre overensstemmelse med de nye EU-regler om afsætning af hampeprodukter.
(24)Af hensyn til retssikkerheden og for at undgå uforholdsmæssige forstyrrelser for landbrugerne bør der indføres overgangsordninger for afsætningen af hampeprodukter fra hampeplanter, der er sået inden datoen for anvendelsen af de nye afsætningsvilkår. Nævnte produkter bør fortsat kunne afsættes i overensstemmelse med de regler, der var gældende før nævnte dato, dog kun indtil den [31. december i året efter denne ændringsforordnings ikrafttræden]. Efter nævnte dato bør alle hampeprodukter opfylde de nye afsætningsvilkår.
(25)For at sikre en gnidningsløs overgang efter oprettelsen af proteinafgrødesektoren og for at skabe retssikkerhed og kontinuitet for anerkendte producent- eller brancheorganisationer bør det fastsættes, at producent- eller brancheorganisationer, der allerede er anerkendt før den [datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden] for produkter, der falder ind under den nye proteinafgrødesektor, bør anses for at være anerkendt i nævnte sektor. Disse producentorganisationer bør også bevare deres anerkendelse for andre produkter, der er opført under andre sektorer. I tilfælde, hvor de ikke længere opfylder de relevante betingelser for anerkendelse i en eller flere sektorer, bør medlemsstaterne dog trække den tilsvarende anerkendelse tilbage senest den [31. december 20XX, mindst to hele år efter datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden].
(26)For at sikre en gnidningsløs overgang efter ændringen af listen over produkter i hør- og hampesektoren i del VIII i bilag I til forordning (EU) nr. 1308/2013 og for at skabe retssikkerhed og kontinuitet for anerkendte producent- eller brancheorganisationer bør det fastsættes, at producent- eller brancheorganisationer, der allerede er anerkendt før den [datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden] for produkter, der hører ind under den ændrede hør- og hampesektor, bør anses for at være anerkendt i nævnte sektor. Disse producentorganisationer bør også bevare deres anerkendelse for andre produkter, der er opført under andre sektorer. I tilfælde, hvor de ikke længere opfylder de relevante betingelser for anerkendelse i en eller flere sektorer, bør medlemsstaterne dog trække den tilsvarende anerkendelse tilbage senest den [31. december 20XX, mindst to hele år efter datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden].
(27)I artikel 182, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013 er der fastsat regler om den beregningsmetode, der kan anvendes til at fastsætte udløsningsmængden med henblik på anvendelse af tillægsimporttold. For at afspejle beregningsmetoden i artikel 5, stk. 4, i Verdenshandelsorganisationens (WTO's) landbrugsaftale korrekt bør artikel 182, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013 ændres for at præcisere, at beregningen bør baseres på den gennemsnitlige årlige import i de tre foregående år. I henhold til artikel 182, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1308/2013 pålægges tillægsimporttolden ikke, hvis der ikke er sandsynlighed for, at importen skaber forstyrrelser på EU-markedet, eller hvis virkningerne ikke står i forhold til det tilstræbte mål. Det er imidlertid vanskeligt at påvise, om der er sandsynlighed for, at importen forstyrrer EU-markedet, og i tilfælde af letfordærvelige sæsonprodukter, hvor en sådan beskyttelse i øjeblikket finder anvendelse, er det ofte umuligt eller kan ikke ske rettidigt. Da dette krav går videre end de forpligtelser, der er fastsat i WTO-aftalen om landbrug, bør stk. 2 udgå, også for at imødekomme interessenternes betænkeligheder og forenkle proceduren.
(28)I forordning (EU) nr. 1308/2013 er der fastsat regler om forvaltning af toldkontingenter. Ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/760 er der fastsat regler om de sanktioner, der kan pålægges aktører i tilfælde af manglende overholdelse af de betingelser og krav til berettigelse, som en aktør skal opfylde for at indgive en ansøgning inden for rammerne af det toldkontingent, der blev indledt i henhold til en beføjelse til at vedtage delegerede retsakter som fastsat i forordning (EU) nr. 1306/2013. Efter ophævelsen af forordning (EU) nr. 1306/2013 bør beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter i denne henseende indarbejdes i forordning (EU) nr. 1308/2013.
(29)I henhold til artikel 214a i forordning (EU) nr. 1308/2013 har Finland med forbehold af Kommissionens tilladelse ret til på visse betingelser at yde national støtte i det sydlige Finland indtil 2027. I betragtning af de særlige forhold, der gør sig gældende for det finske landbrug, bør det fortsat være tilladt at yde sådan national støtte i perioden 2028-2034.
(30)Ved forordning (EU) nr. 228/2013 er der indrømmet en statsstøtteundtagelse for nationale betalinger til sukkersektoren i de franske regioner i den yderste periferi for at afbøde de særlige begrænsninger for sukkerproduktionen i disse regioner som følge af deres beliggenhed i den yderste periferi, navnlig deres isolation, status som øsamfund, lille areal, bjergterræn og klima og deres økonomiske afhængighed af sukkerproduktion. I lyset af forordning (EU) .../... [NRPF-forordningen] og forordning (EU) .../... [præstationsforordningen] bør bestemmelserne i forordning (EU) nr. 228/2013 om indrømmelse af nævnte undtagelse indarbejdes i forordning (EU) nr. 1308/2013 og finde anvendelse fra den 1. januar 2028.
(31)Som understreget i den fælles meddelelse om EU-strategien for en beredskabsunion bør Unionen styrke sit beredskab over for de voksende risici og den store usikkerhed, der hersker, med det formål at etablere en sikker og modstandsdygtig Union med de nødvendige kapabiliteter til at forudsige, reagere på og håndtere trusler og farer, uanset deres art eller oprindelse. Beredskabshensyn bør indarbejdes i alle EU-politikker. I Kommissionens meddelelse "En EU-strategi for opbygning af lagre: styrkelse af EU's materielle kriseberedskab" understreges det, at det i alvorlige, langvarige, komplekse og grænseoverskridende kriser er afgørende at koordinere de nationale foranstaltninger for at sikre en stabil forsyning af de nødvendige varer og opretholdelsen af vitale samfundsfunktioner.
(32)For at sikre forsyningerne, hvilket i TEUF er fastsat som en af målsætningerne for den fælles landbrugspolitik, også i tilfælde af nødsituationer og alvorlige kriser, bør beredskabet i landbrugssektoren styrkes. Denne målsætning bør realiseres ved at supplere nationale initiativer, styrke koordineringen mellem medlemsstaterne og mellem medlemsstaterne og Kommissionen, forbedre effektiviteten og fremme en beredskabs- og modstandsdygtighedskultur, samtidig med at de nationale kompetencer og særlige forhold i de enkelte medlemsstater såvel som nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet respekteres fuldt ud.
(33)Medlemsstaterne bør derfor være forpligtet til at træffe grundlæggende beredskabsforanstaltninger, der omfatter opstilling af nationale og/eller regionale beredskabs- og indsatsplaner for landbrugsprodukter, regelmæssig udveksling af oplysninger om lagre af landbrugsprodukter, udpegelse af kompetente myndigheder og deltagelse i stresstest på EU-plan. Hvis medlemsstaterne opretter og forvalter reservelagre af landbrugsprodukter, bør dette ske som led i deres nationale og/eller regionale beredskabs- og indsatsplaner og foregå på en måde, der minimerer markedsforvridninger. Nævnte beredskabsindsats bør suppleres med skærpede forpligtelser i krise- eller højrisikosituationer, herunder obligatorisk rapportering.
(34)For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af bestemmelserne om sikring af tilgængelige forsyninger i nødsituationer og alvorlige kriser bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår rapporteringskravene i forbindelse med beredskabs- og indsatsplanerne for fødevaresikring, grænseoverskridende samarbejde i forbindelse med udarbejdelsen og anvendelsen af beredskabs- og indsatsplanerne for fødevaresikring, koordinerede foranstaltninger til oprettelse og forvaltning af reservelagre såsom identifikation af produktkategorier til reservelagrene og udvikling af fælles risikovurderinger og mekanismer for tidlig varsling for at afbøde grænseoverskridende forsyningsrisici og sikre forsyningskontinuiteten under forstyrrelser, frivillige solidaritetsmekanismer og mekanismer for gensidig bistand, i henhold til hvilke medlemsstaterne stiller dele af deres reservelagre til rådighed for en anden medlemsstat, der står over for alvorlige mangler, realtidsrapportering om lagre og andre relevante oplysninger samt tekniske og proceduremæssige krav til sikker håndtering og udveksling af oplysninger. Nævnte beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011.
(35)I henhold til en række bestemmelser i landbrugslovgivningen kræves det, at der stilles en sikkerhed for betalingen af et skyldigt beløb, hvis en forpligtelse ikke bliver opfyldt. Dette gælder navnlig i forbindelse med forvaltningen af toldkontingenter samt offentlig intervention og privat oplagring. I lyset af forordning (EU) .../... [NRPF-forordningen] og forordning (EU) .../... [præstationsforordningen] bør bestemmelserne om sikkerhedsstillelse i forordning (EU) 2021/2116 indarbejdes i forordning (EU) nr. 1308/2013. Beføjelserne til at vedtage delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter vedrørende sikkerhedsstillelse bør desuden opretholdes og derfor indarbejdes i forordning (EU) nr. 1308/2013.
(36)For navnlig at sikre ikke-diskriminerende behandling, retfærdighed og overholdelse af proportionalitetsprincippet i forbindelse med sikkerhedsstillelse bør delegationen af beføjelser omfatte regler om sikkerhedsstillelse, der udpeger den ansvarlige part i tilfælde af manglende opfyldelse af en forpligtelse, fastlægger de specifikke situationer, hvor den kompetente myndighed kan fravige kravet om sikkerhedsstillelse, fastsætter de betingelser, der gælder for den sikkerhed, som skal stilles, og for garanten, samt betingelserne for at stille og frigive sikkerheden, de specifikke betingelser vedrørende sikkerhedsstillelsen i forbindelse med forskudsbetalinger og konsekvenserne af manglende opfyldelse af forpligtelser, for hvilke der er stillet sikkerhed. Kommissionens gennemførelsesbeføjelser bør desuden omfatte fastsættelse af formen for den sikkerhed, der skal stilles, og proceduren for sikkerhedsstillelse, for accept heraf og for erstatning af den oprindelige sikkerhedsstillelse, procedurerne for frigivelse af sikkerhedsstillelser og de underretninger, som medlemsstaterne eller Kommissionen skal foretage i forbindelse med sikkerhedsstillelse.
(37)I henhold til forordning (EU) .../... [NRPF-forordningen] skal Kommissionen for så vidt angår udgifter til offentlig intervention i visse tilfælde fastsætte ensartede faste beløb med henblik på materielle operationer i forbindelse med oplagring og, hvis det er relevant, forarbejdning af de produkter, der er berettiget til offentlig intervention, jf. artikel 11 i forordning (EU) nr. 1308/2013. De relevante gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i forordning (EU) nr. 182/2011. Med henblik på vedtagelsen af disse gennemførelsesretsakter bør Kommissionen bistås af Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter, der er nedsat ved forordning (EU) nr. 1308/2013. Da nævnte forordning ikke indeholder nogen henvisning til rådgivningsproceduren i forordning (EU) nr. 182/2011, bør der indsættes en henvisning til nævnte procedure i forordning (EU) nr. 1308/2013.
(38)I henhold til punkt B, nr. IV, i bilag IV til forordning (EU) nr. 1308/2013 skal Kommissionen godkende de klassificeringsmetoder, der anvendes til at bestemme indholdet af magert kød med henblik på EU-handelsklasseskemaet for svinekroppe. Eftersom klassificeringsmetoderne til bestemmelse af indholdet af magert kød i svin godkendes for hver medlemsstat, bør klassificeringsmetoderne af forenklingshensyn og for at lette den administrative byrde godkendes af medlemsstaterne i stedet for af Kommissionen.
(39)I henhold til del VIII i bilag X til forordning (EU) nr. 1308/2013 skal leveringskontrakter mellem sukkerroesælgere og sukkervirksomheder indeholde bestemmelser om tilrådighedsstillelse af eller kompensation for pulp. For at sikre større juridisk klarhed og styrke beskyttelsen af sukkerroesælgernes rettigheder bør bilag X til nævnte forordning ændres, således at det udtrykkeligt fastsættes, at pulp fra de leverede sukkerroer forbliver sukkerroesælgerens ejendom, medmindre andet aftales. For at sikre gennemsigtighed og afbalancerede kontraktlige forbindelser bør leveringskontrakterne udtrykkeligt fastsætte de nærmere bestemmelser for tilrådighedsstillelse, opbevaring eller forarbejdning af pulpen, herunder, hvis det er relevant, de pågældende mængder, fordelingen af omkostningerne ved presning eller tørring og beløbet eller metoden for beregning af en eventuel kompensation.
(40)Forordning (EU) nr. 1308/2013 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.
(41)For at give interessenterne tilstrækkelig tid til at tilpasse sig ændringerne bør ændringerne vedrørende aftaler i sukkersektoren finde anvendelse fra den [1. oktober i året efter datoen for denne forordnings ikrafttræden].
(42)For at give interessenterne tilstrækkelig tid til at tilpasse sig bør reglerne om betingelserne for afsætning, produktion og import af hamp finde anvendelse fra den [1. januar efter datoen for denne forordnings ikrafttræden], og reglerne om kødrelaterede udtryk bør finde anvendelse fra den [12 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden].
(43)For at give medlemsstaterne tid til at påbegynde gennemførelsen af bestemmelserne om sikring af tilgængelige forsyninger i nødsituationer og alvorlige kriser bør disse bestemmelser finde anvendelse fra den [12 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013
I forordning (EU) nr. 1308/2013 foretages følgende ændringer:
(1)Artikel 1, stk. 2, litra d), affattes således:
"d) proteinafgrødesektoren, del IV".
(2)Artikel 2 affattes således:
"Artikel 2
Almindelige bestemmelser for den fælles landbrugspolitik
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) .../... [NRPF-forordningen]* og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) .../... [præstationsforordningen]** og de bestemmelser, der vedtages i henhold hertil, finder anvendelse på foranstaltningerne i nærværende forordning.
___________
*Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) .../... [NRPF-forordningen] (EUT L …, ELI:…).
**Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) .../... [præstationsforordningen] (EUT L …, ELI:…)."
(3)I artikel 3 foretages følgende ændringer:
(a)Stk. 3 udgår.
(b)I stk. 5 tilføjes følgende litra:
"c) "regioner i den yderste periferi": de regioner, der er omhandlet i artikel 349 i TEUF."
(4)Artikel 6, litra b), affattes således:
"b) 1. april til 31. marts året efter for silkeormesektoren".
(5)Artikel 7 udgår.
(6)Henvisningerne til "artikel 229, stk. 2 eller 3," i artikel 13, stk. 1, litra c), artikel 13, stk. 2, artikel 21, stk. 2, artikel 116, artikel 149, stk. 6, andet afsnit, artikel 152, stk. 1c, andet afsnit, artikel 175, stk. 2, artikel 179, stk. 2, artikel 183, stk. 2, artikel 193a, stk. 2, artikel 213 og artikel 216, stk. 2, erstattes af "artikel 229, stk. 2, 3 eller 4,".
(7)I del II, afsnit I, kapitel I, afdeling 2, tilføjes følgende artikel:
"Artikel 16a
Udgifter til offentlig intervention
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 med henblik på at supplere denne forordning med regler om:
(a)de typer foranstaltninger, som er berettigede til EU-finansiering, og betingelserne for godtgørelse,
(b)betingelserne for støtteberettigelse og beregningsmetoderne på grundlag af de elementer, som betalingsorganerne rent faktisk har konstateret, de faste satser, som Kommissionen skal fastsætte, eller de faste eller ikkefaste beløb, der er fastsat i landbrugslovgivningen vedrørende bestemte sektorer
(c)værdiansættelsen af operationer i forbindelse med offentlig intervention, de foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af tab eller forringelse af produkter omfattet af den offentlige intervention, og fastsættelsen af de beløb, der skal finansieres."
(8)I artikel 19, stk. 5, indsættes følgende litra:
"d) fastsættelse af regler for udbetaling af støtte og identifikation af tilfælde, hvor der ikke udbetales støtte, eller hvor støtten nedsættes, hvis aktørerne ikke opfylder deres forpligtelser vedrørende betingelserne for offentlig intervention eller privat oplagring, jf. afdeling 2 og 3."
(9)I artikel 20, stk. 1, tilføjes følgende litraer:
"v) de nødvendige regler om de test og metoder, der skal anvendes med henblik på konstatering af, om produkter er berettigede til offentlig intervention og privat oplagring, samt anvendelsen af licitationsprocedurer både ved offentlig intervention og ved privat oplagring
w) reglerne for den administrative kontrol og kontrol på stedet, som medlemsstaterne skal foretage af overholdelsen af forpligtelser, tilsagn og kriterier i forbindelse med offentlig intervention eller privat oplagring, jf. afdeling 2 og 3
x) detaljerede regler for medlemsstaternes anvendelse og beregning af administrative sanktioner, når aktørerne ikke opfylder de kriterier, tilsagn eller andre forpligtelser vedrørende betingelserne for offentlig intervention eller privat oplagring som omhandlet i afdeling 2 og 3."
(10)Del II, afsnit I, kapitel II, udgår.
(11)I artikel 23a indsættes følgende stykke:
"1a. I skoleåret 2027/28 må den støtte, der ydes inden for rammerne af skoleordningen til uddeling af produkter, pædagogiske ledsageforanstaltninger og dermed forbundne omkostninger som omhandlet i artikel 23, stk. 1, ikke overstige 90 001 722,9 EUR."
(12)I del II, afsnit I, indsættes følgende kapitel:
"KAPITEL IIa
Interventionstyper som omhandlet i forordning (EU) .../... [NRPF-forordningen]
Afdeling 1
Almindelige bestemmelser
Artikel 26
Anvendelsesområde
I dette kapitel fastsættes regler om de interventionstyper, der er fastsat i forordning (EU) .../... [NRPF-forordningen] vedrørende EU's skoleordning og visse sektorer, der er anført i nærværende forordnings artikel 1.
Dette kapitel finder anvendelse på den EU-støtte, der finansieres af Fonden for Nationalt og Regionalt Partnerskab ("fonden"), til interventioner specificeret i de nationale og regionale partnerskabsplaner ("NRP-planerne"), der udarbejdes af en medlemsstat og godkendes af Kommissionen, og som dækker perioden fra den 1. januar 2028 til den 31. december 2034.
Medmindre andet er fastsat i dette kapitel, finder forordning (EU) .../... [NRPF-forordningen] og forordning (EU) .../... [præstationsforordningen] og de bestemmelser, der er vedtaget i henhold hertil, anvendelse på de interventionstyper, der er omhandlet i dette kapitel.
Afdeling 2
EU's skoleordning
Artikel 27
Anvendelsesområde og almindelige bestemmelser
1. I denne afdeling fastsættes regler for de interventionstyper i NRP-planerne, der tager sigte på at yde støtte til uddeling af landbrugsprodukter til børn i uddannelsesinstitutioner med henblik på at fremme forbruget af udvalgte landbrugsprodukter og forbedre børns kostvaner ("EU's skoleordning").
2. Deltagerne i EU's skoleordning er børn, der går på uddannelsesinstitutioner, der forvaltes eller er godkendt af medlemsstaternes kompetente myndigheder.
Medlemsstaterne fastsætter i deres NRP-planer kriterierne for deltagelse i EU's skoleordning. I tilfælde, hvor medlemsstaterne finder det nødvendigt for at nå skoleordningens målsætninger, kan de fokusere på visse aldersgrupper eller prioritere visse grupper af børn ud fra socioøkonomiske hensyn.
3. Medlemsstaterne fastsætter i deres NRP-planer de kategorier, der kan modtage støtte under interventioner i EU's skoleordning, og som skal udvælges blandt uddannelsesinstitutioner eller myndigheder, organisationer, der handler på deres vegne, leverandører eller andre offentlige eller private organer, der deltager i forvaltningen eller gennemførelsen en af de interventionstyper, der er omhandlet i stk. 4.
4. Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om og yder støtte til interventioner på grundlag af følgende interventionstyper og på de betingelser, der er fastsat i denne afdeling og yderligere præciseret i deres NRP-planer:
(a)levering og uddeling af landbrugsprodukter
(b)bevidstgørelsesforanstaltninger.
5. Medlemsstaterne sikrer, at uddannelsesinstitutioner, der deltager i EU's skoleordning, på skoler eller andre relevante steder oplyser om deres deltagelse i EU's skoleordning og det forhold, at den er støttet af Unionen. Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om anvendelsen af alle egnede oplysningsinstrumenter, bl.a. plakater, særlige websteder, grafisk informationsmateriale og oplysnings- og bevidstgørelseskampagner. Unionens logo og finansieringserklæringen anvendes i overensstemmelse med bilag V til forordning (EU) .../... [præstationsforordningen].
6. Medlemsstaterne indberetter i henhold til datasættet vedrørende den operation, der er omhandlet i artikel 63, stk. 1, [dataindsamling og -registrering] litra e), i forordning (EU) .../... [NRPF], oplysninger om de midler, der er anvendt til levering og uddeling af hver af de produktgrupper, der er anført i nærværende forordnings artikel 28, stk. 1, og til de bevidstgørelsesinterventioner, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 29, om antallet af uddannelsesinstitutioner og børn, der deltager i EU's skoleordning, den gennemsnitlige portionsstørrelse og antallet af leverede portioner, mængden af leverede produkter opdelt efter produktgruppe og efter, hvorvidt det er økologiske produkter, og, hvis det er relevant, de produkter, der er henvist til i nærværende forordnings artikel 29, stk. 2, og de bevidstgørelsesinterventioner, der er gennemført.
Artikel 28
Levering og uddeling af landbrugsprodukter
1. Kun følgende produkter kan leveres og uddeles inden for rammerne af EU's skoleordning:
(a)frugt og grøntsager som anført i bilag I, del IX
(b)forarbejdede frugter og grøntsager som anført i del X
(c)friske bananer, undtagen pisang, henhørende under KN-kode 0803 90
(d)konsummælk, ost, ostemasse, yoghurt og andre fermenterede eller syrnede mejeriprodukter uden tilsatte smagsstoffer, tilsat frugt, tilsatte nødder eller tilsat kakao som opført i bilag I, del XVI.
2. Produkter, der uddeles inden for rammerne af EU's skoleordning, må ikke indeholde mere end 10 % frit sukker eller mere end 30 % fedt.
3. Produkter, der uddeles inden for rammerne af EU's skoleordning, må ikke indeholde noget af følgende:
(a)tilsat sukker
(b)tilsat salt
(c)tilsat fedt
(d)tilsatte sødemidler
(e)tilsatte kunstige smagsforstærkere E 620-650 som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008*.
Uanset dette stykkes første afsnit kan medlemsstaterne efter at have indhentet den relevante godkendelse fra deres myndigheder med ansvar for sundhed og ernæring efter nationale procedurer beslutte, at de produkter, der kan uddeles i henhold til stk. 1, litra b) og d), må indeholde begrænsede mængder af tilsat sukker, tilsat salt og/eller tilsat fedt i det omfang, det er nødvendigt for forarbejdningen af produkterne, og fastsætte det maksimale daglige indtag.
4. Medlemsstaterne prioriterer uddelingen af produkter fra en af eller begge følgende grupper:
(a)årstidens friske frugter og grøntsager
(b)skummetmælk eller letmælk, ikke tilsat sukker eller andre sødemidler, samt laktosefrie udgaver heraf.
5. Medlemsstaterne prioriterer under hensyntagen til nationale forhold uddelingen af produkter med oprindelse i Unionen og et eller flere af følgende:
(a)produkter med lavt klimaaftryk
(b)produkter, der er certificeret i henhold til økologiske produktionsstandarder
(c)produkter, der er emballeret i bæredygtig emballage
(d)produkter, der er fremstillet i overensstemmelse med standarder og praksisser for dyrevelfærd, der er strengere end dem, der er fastsat i EU-lovgivningen
(e)produkter, der produceres og afsættes lokalt gennem korte forsyningskæder
(f)produkter, der stammer fra små bedrifter som defineret af medlemsstaterne
(g)produkter, der overholder fair trade-produktionsstandarder.
6. Medlemsstaterne opstiller i deres NRP-planer en liste over produkter, der kan leveres og uddeles, og prioriteringskriterierne.
7. Produkter, der uddeles inden for rammerne af EU's skoleordning:
(a)må ikke anvendes til tilberedning af de almindelige skolemåltider
(b)må ikke erstatte produkter, der indgår i de almindelige skolemåler gennem finansielle bidrag fra offentlige og/eller private enheder, medmindre uddannelsesinstitutionerne uddeler almindelige skolemåltider gratis
(c)skal til enhver tid være let genkendelige som værende led i EU's skoleordning ved hjælp af passende kommunikations- og oplysningsforanstaltninger.
Medlemsstaterne sikrer merværdien og synligheden af EU's skoleordning i forhold til de andre måltider, der serveres i uddannelsesinstitutioner.
Artikel 29
Bevidstgørelsesinterventioner
1. Bevidstgørelsesinterventionerne skal være direkte knyttet til EU-skoleordningens målsætninger om at fremme forbruget af udvalgte landbrugsprodukter og forbedre børns kostvaner.
De skal have til formål at genskabe forbindelsen mellem børn og landbruget og oplyse om mangfoldigheden af Unionens landbrugsprodukter, navnlig dem, der produceres i deres region, og øge bevidstheden om relaterede spørgsmål såsom sunde kostvaner, lokale fødevarekæder, økologisk landbrug, bæredygtig fødevareproduktion, bæredygtigt fødevareforbrug og bekæmpelse af madspild.
2. Ud over de produkter, der leveres og uddeles i henhold til artikel 28, kan medlemsstaterne fastsætte bestemmelser om smagning af andre landbrugsprodukter, der er anført i bilag I.
3. Medlemsstaterne sikrer, at alle børn, der deltager i EU's skoleordning, kan deltage i bevidstgørelsesinterventioner.
Medlemsstaterne kan beslutte at tage skolernes almindelige læseplaner eller andre politikker eller programmer i betragtning med henblik på at opfylde forpligtelsen i første afsnit. Der ydes dog ikke EU-støtte til disse aktiviteter.
Afdeling 3
Støtte til interventioner i visse sektorer
Artikel 30
Anvendelsesområde
1. I denne afdeling fastsættes regler om interventionstyper i de sektorer, der er anført i artikel 1, stk. 2, litra a) -i), k), l), m), o)-t), v) og w), og produkter, der er opført i bilag Ia.
2. Interventioner i de sektorer, der er anført til i artikel 1, stk. 2, litra d), f), g) og i), er obligatoriske for medlemsstater med producentorganisationer eller sammenslutninger af producentorganisationer i disse sektorer, der er anerkendt i henhold til denne forordning.
3. Interventionstyper i biavlssektoren som anført i artikel 1, stk. 2, litra v), er obligatoriske for alle medlemsstater.
Artikel 31
Interventionstyper i bestemte sektorer
Medlemsstaterne kan fastsætte bestemmelser om og yde støtte i de forskellige sektorer til enhver af de interventionstyper, der er fastsat i artikel 12 [Risikostyringsværktøjer] og i artikel 13 [Investeringer foretaget af landbrugere] i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) .../... [forordningen om den fælles landbrugspolitik]**, og enhver af følgende interventionstyper på de betingelser, der er fastsat i denne afdeling og yderligere præciseret i deres NRP-planer:
(a)investeringer i andre materielle og immaterielle aktiver end dem, der er omhandlet i artikel 13 [Investeringer foretaget af landbrugere] i forordning (EU) .../... [forordningen om den fælles landbrugspolitik]
(b)uddannelse, oplysning, herunder vejledning og udveksling af bedste praksis
(c)rådgivningstjenester
(d)salgsfremmende foranstaltninger
(e)forskning, innovation og eksperimentelle produktionsmetoder
(f)tiltag til modvirkning af og/eller tilpasning til klimaændringer
(g)tiltag til beskyttelse og/eller forbedring af miljøet
(h)laboratorietest og analyselaboratorier
(i)gennemførelse af sporbarheds- og certificeringssystemer
(j)kollektiv oplagring af produkter
(k)grøn høst, der består i høst på et givet areal af samtlige umodne uafsættelige produkter, der ikke er blevet beskadiget forud for den grønne høst, hvorved udbyttet af det relevante areal reduceres til nul
(l)undladt høst, der består i afslutningen af den igangværende produktionscyklus på et givet areal, hvor produktet er veludviklet og af sund, rimelig og sædvanlig handelskvalitet, dog ikke ødelæggelse af produkter på grund af vejrforhold eller sygdom
(m)gennemførelse og forvaltning af tredjelandes sundheds- og plantesundhedskrav på Unionens område med henblik på at lette adgangen til tredjelandes markeder
(n)bæredygtig omstrukturering og omlægning af vindyrkningsarealer ved hjælp af sortsomlægning, flytning af vindyrkningsarealer og forbedring af metoderne til forvaltning af vindyrkningsarealer
(o)destillation af biprodukter fra vinfremstilling
(p)tilbagetrækning fra markedet med henblik på gratis uddeling eller andre formål, herunder om nødvendigt forarbejdning med henblik på at lette en sådan tilbagetrækning
(q)tiltag i biavlssektoren for at bevare eller øge det eksisterende antal bistader i Unionen og tiltag til forbedring af produktkvaliteten.
Artikel 32
Støttemodtagere
1. Medlemsstaterne fastsætter i deres NRP-planer, hvilke aktører der kan modtage støtte under interventioner i de sektorer, der er henvist til i artikel 30, stk. 1.
2. Medlemsstaterne fastsætter i deres NRP-planer bestemmelser om, at producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer, der er anerkendt i henhold til denne forordning, og producentsammenslutninger som omhandlet i denne artikels stk. 3 er de eneste, der kan modtage støtte under de interventioner, der er henvist til i artikel 30, stk. 2.
3. Medlemsstaterne kan beslutte, at producentsammenslutninger og enheder, der repræsenterer andre former for samarbejde mellem producenter, og som er oprettet på producenternes initiativ og kontrolleres af disse, kan modtage støtte under interventionerne i de sektorer, der er henvist til i artikel 30, stk. 1. En medlemsstats kompetente myndighed udpeger sådanne former for samarbejde som en producentsammenslutning i hele varigheden af deres første driftsprogram. Nævnte producentsammenslutninger udarbejder et driftsprogram og en plan med henblik på anerkendelse som producentorganisation i overensstemmelse med kravene i artikel 152, 153, 154, 156 eller 161, som forelægges samtidig for de ansvarlige myndigheder. Producentsammenslutningerne gennemfører nævnte anerkendelsesplan.
Artikel 33
Driftsprogrammer og driftsfonde
1. Interventioner, der gennemføres af producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer eller producentsammenslutninger som omhandlet i artikel 32, stk. 2, i de sektorer, der er henvist til i artikel 30, stk. 1, gennemføres ved hjælp af driftsprogrammer, der er godkendt af medlemsstaten.
2. Driftsprogrammerne har en varighed på mindst tre år og højst syv år.
3. Driftsprogrammerne finansieres ved hjælp af driftsfonde bestående af:
(a)finansielle bidrag fra:
i) medlemmerne af producentorganisationen eller fra producentorganisationen selv eller begge, eller
ii) medlemmerne af sammenslutningen af producentorganisationer eller fra sammenslutningen af producentorganisationer selv eller begge, eller
iii) medlemmerne af producentsammenslutningen eller fra producentsammenslutningen selv eller begge,
(b)Unionens finansielle støtte
(c)nationale bidrag:
4.
Medlemsstaterne fastsætter i deres NRP-planer de maksimale procentsatser for, hvor stor en del af driftsfonden der må bruges på en enkelt interventionstype med henblik på at sikre en balance mellem de forskellige interventionstyper.
Artikel 34
Værdien af den afsatte produktion
1. Medlemsstaterne fastsætter i deres NRP-planer, hvordan værdien af den afsatte produktion beregnes for hver sektor.
2. Værdien af den afsatte produktion for en producentorganisation, en sammenslutning af producentorganisationer eller en producentsammenslutning beregnes på grundlag af den produktion, som producentorganisationen, sammenslutningen af producentorganisationer eller producentsammenslutningen og dennes tilsluttede producenter har markedsført og omfatter kun produktionen af de produkter, for hvilke producentorganisationen, sammenslutningen af producentorganisationer eller producentsammenslutningen er anerkendt eller udpeget.
Desuden beregnes værdien af den afsatte produktion, når produkterne er i frisk tilstand, eller på det første forarbejdningstrin, på hvilket produkterne normalt afsættes, i løs afladning, hvis produkterne må afsættes i løs afladning. Den beregnes endvidere "ab producentorganisation, sammenslutning af producentorganisationer eller producentsammenslutning" eller "ab datterselskab", forudsat at mindst 90 % af datterselskabets aktier eller kapital ejes af producentorganisationen, sammenslutningen af producentorganisationer eller producentsammenslutningen.
Værdien af den afsatte produktion omfatter værdien af biprodukterne, af produkter tilbagetrukket fra markedet med henblik på gratis uddeling, af udliciterede aktiviteter eller af den forsikringsgodtgørelse, der er modtaget i forbindelse med høst- og produktionsforsikringstiltag.
Forarbejdningsomkostninger for forarbejdede produkter, moms og interne transportomkostninger i producentorganisationen eller producentsammenslutningen for en afstand på over 300 km medtages ikke i beregningen af værdien af den afsatte produktion.
Dobbelttælling af værdien af den afsatte produktion er forbudt. For at undgå dobbelttælling af værdien af den afsatte produktion medregnes den produktion, der produceres af medlemmerne af producentorganisationen, sammenslutningen af producentorganisationer eller producentsammenslutningen, og som afsættes af en anden organisation, kun i værdien af sidstnævnte organisations afsatte produktion.
3. Medlemsstaterne fastsætter en referenceperiode på 12 måneder i de tre år, der går forud for det år, for hvilket der ansøges om støtte.
Hvis de historiske data om den afsatte produktion for nyligt anerkendte producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer eller producentsammenslutninger er utilstrækkelige med henblik på første afsnit, accepterer medlemsstaterne værdien af den afsatte produktion, som producentorganisationen, sammenslutningen af producentorganisationer eller sammenslutningen har meddelt, med henblik på anerkendelse.
4. Hvis der for et produkt er sket et fald på mindst 35 % i værdien af den afsatte produktion i et givet år i forhold til gennemsnittet af de tre foregående 12-måneders referenceperioder som følge af naturkatastrofer, vejrforhold, plantesygdomme eller skadedyrsangreb eller andre årsager, som producentorganisationen, sammenslutningen af producentorganisationer eller producentsammenslutningen ikke har ansvar for eller kontrol over, anses værdien af den afsatte produktion af det pågældende produkt for at udgøre 85 % af gennemsnitsværdien i de tre foregående 12-måneders referenceperioder. Hvis der er truffet forebyggende foranstaltninger, anses værdien af den afsatte produktion af det pågældende produkt for at udgøre 100 % af gennemsnitsværdien i de tre foregående 12-måneders referenceperioder.
Artikel 35
Delegerede beføjelser med henblik på yderligere krav til interventionstyper
1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 med henblik på at supplere denne forordning med krav ud over dem, der er fastsat i denne afdeling, for så vidt angår:
a) sikring af, at interventionstyperne i denne afdeling fungerer korrekt, navnlig ved at undgå konkurrenceforvridning på det indre marked og for at sikre bæredygtighed
b) reglerne om producenternes forpligtelse til at trække biprodukter fra vinfremstilling tilbage, regler om undtagelser fra denne forpligtelse med henblik på at undgå yderligere administrative byrder og regler om frivillig certificering af destillerier.
___________
*Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer (EUT L 354 af 31.12.2008, s. 16, ELI:
http://data.europa.eu/eli/reg/2008/1333/oj
).
**Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) .../... [forordningen om den fælles landbrugspolitik] (EUT L …, ELI:…)."
(13)I artikel 75 foretages følgende ændringer:
(a)I stk. 1 tilføjes følgende litraer:
"j) proteinafgrøder
k) oksekød
l) svinekød
m) fårekød
n) gedekød
o) ost."
(b)Stk. 3, litra j), affattes således:
"j) produktionsstedet og/eller oprindelsen".
(14)I artikel 78, stk. 1, tilføjes følgende litraer:
"h) svinekød
i) fårekød
j) gedekød."
(15)Artikel 90a, stk. 4, affattes således:
"4. I tilfælde af tilsidesættelse af de EU-regler for vinsektoren, der er fastsat i denne forordning, anvender medlemsstaterne administrative sanktioner, der står i et rimeligt forhold til overtrædelsen, er effektive og har en afskrækkende virkning. Medlemsstaterne anvender ikke sådanne sanktioner, når den manglende opfyldelse er af mindre betydning."
(16)I del II, afsnit II, kapitel I, tilføjes følgende afdeling:
"Afdeling 4
Afsætning af kvalitetslandbrugsprodukter, der er specielle for regionerne i den yderste periferi
Artikel 123a
Logo
1. Der kan anvendes et logo for at øge kendskabet til og fremme forbruget af uforarbejdede eller forarbejdede kvalitetslandbrugsprodukter, der er specielle for regionerne i den yderste periferi.
2. De berørte erhvervsorganisationer skal fremsætte forslag til betingelserne for anvendelsen af det logo, der er nævnt i stk. 1. De nationale myndigheder sender forslagene til Kommissionen sammen med deres udtalelse. Kontrollen med logoets anvendelse foretages af en offentlig myndighed eller et organ, der er godkendt af de kompetente nationale myndigheder.
3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 med henblik på at fastsætte betingelserne for udøvelsen af retten til at anvende logoet og betingelserne for reproduktionen og anvendelsen heraf. Betingelserne fastsættes med det formål at øge kendskabet til og fremme forbruget af uforarbejdede eller forarbejdede kvalitetslandbrugsprodukter fra regionerne i den yderste periferi.
4. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter vedrørende de nærmere regler for anvendelsen af logoet og minimumskravene til den kontrol og overvågning, som medlemsstaterne skal foretage. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2."
(17)Artikel 125, stk. 1, affattes således:
"1. Vilkårene for opkøb af sukkerroer og sukkerrør, herunder leveringskontrakter før såningen, fastlægges ved skriftlige brancheaftaler mellem EU-producenter af sukkerroer og sukkerrør og EU-sukkervirksomheder som beskrevet i bilag II, del II, afdeling A, punkt 6."
(18)Artikel 145, stk. 3, første punktum, affattes således:
"De medlemsstater, der i deres NRP-planer fastsætter bestemmelser om omstrukturering og omlægning af vindyrkningsarealer i henhold til artikel 31, litra n), sender senest den 1. marts hvert år Kommissionen en ajourført opgørelse over deres produktionskapacitet på grundlag af fortegnelsen over vindyrkningsarealer."
(19)I del II, afsnit II, kapitel II, tilføjes følgende afdeling:
"Afdeling 2a
Hamp
Artikel 147b
Produktion af hamp
1. Følgende produkter kan fremstilles i Unionen, hvis de er dyrket af en sort af Cannabis Sativa L., der er registreret på den fælles sortsliste over landbrugsplantearter og har et maksimalt indhold af Δ9-tetrahydrocannabinol på højst 0,3 %, og de opfylder følgende betingelser:
(a)rå hamp henhørende under KN-kode 5302, der er dyrket af frø, der er certificeret i henhold til Rådets direktiv 2002/57/EF* eller i henhold til artikel 10 i Kommissionens direktiv 2008/62/EF**, hvis der er tale om bevarelsessorter
(b)hampefrø til udsæd henhørende under KN-kode ex 1207 99 20, der er dyrket i henhold til direktiv 2002/57/EF eller i henhold til artikel 10 i direktiv 2008/62/EF, hvis der er tale om bevarelsessorter
(c)hampefrø til andre formål end udsæd henhørende under KN-kode 1207 99 91, der er dyrket af frø, der er certificeret i henhold til direktiv 2002/57/EF eller i henhold til artikel 10 i direktiv 2008/62/EF, hvis der er tale om bevarelsessorter
(d)alle andre dele af hampeplanten henhørende under KN-kode 1211 90 86, der er dyrket af frø, der er certificeret i henhold til direktiv 2002/57/EF eller i henhold til artikel 10 i direktiv 2008/62/EF, hvis der er tale om bevarelsessorter.
2. De produkter, der er omhandlet i stk. 1, og som ikke opfylder de deri fastsatte betingelser, kan produceres på medlemsstaternes område, hvis de tillader det på deres område, og på de betingelser, de fastsætter i overensstemmelse med EU-retten, folkeretten og national ret.
Artikel 147c
Afsætning af hamp
1. Følgende produkter må afsættes i Unionen, hvis nedenstående betingelser er opfyldt:
(a)rå hamp henhørende under KN-kode 5302, der er dyrket af en sort af Cannabis Sativa L., der er registreret på den fælles sortsliste over landbrugsplantearter og har et maksimalt indhold af Δ9-tetrahydrocannabinol på højst 0,3 %, og som er dyrket af frø, der er certificeret i henhold til direktiv 2002/57/EF eller i henhold til artikel 10 i direktiv 2008/62/EF, hvis der er tale om bevarelsessorter
(b)hampefrø til udsæd henhørende under KN-kode ex 1207 99 20 af en sort af Cannabis Sativa L., der er registreret på den fælles sortsliste over landbrugsplantearter og har et maksimalt indhold af Δ9-tetrahydrocannabinol på højst 0,3 %, og som afsættes i henhold til direktiv 2002/57/EF eller i henhold til artikel 10 i direktiv 2008/62/EF, hvis der er tale om bevarelsessorter
(c)alle andre dele af hampeplanten henhørende under KN-kode 1211 90 86 af en sort af Cannabis Sativa L., der er registreret på den fælles sortsliste over landbrugsplantearter og har et maksimalt indhold af Δ9-tetrahydrocannabinol på højst 0,3 %, og som er dyrket af frø, der er certificeret i henhold til direktiv 2002/57/EF eller i henhold til artikel 10 i direktiv 2008/62/EF, hvis der er tale om bevarelsessorter.
Hampefrø til andre formål end udsæd henhørende under KN-kode 1207 99 91 kan afsættes i Unionen.
2. Uanset stk. 1 kan de produkter, der er omhandlet i nævnte stykke, og som ikke opfylder betingelserne deri, afsættes til medicinske og videnskabelige formål i overensstemmelse med EU-retten, folkeretten og national ret.
3. Hampeprodukter som omhandlet i stk. 1, der er fremstillet af hampeplanter, der er sået før den [1. januar i året efter datoen for denne forordnings ikrafttræden], kan fortsat afsættes i overensstemmelse med de regler, der var gældende før nævnte dato, indtil den [31. december i året efter ændringsforordningens ikrafttræden].
___________
*Rådets direktiv 2002/57/EF af 13. juni 2002 om handel med frø af olie- og spindplanter (EFT L 193 af 20.7.2002, s. 74, ELI:
http://data.europa.eu/eli/dir/2002/57/oj
).
**Kommissionens direktiv 2008/62/EF af 20. juni 2008 om visse undtagelser med henblik på godkendelse af landracer og sorter af landbrugsarter, der er naturligt tilpasset de lokale og regionale forhold og truet af genetisk erosion, og om handel med frø og læggekartofler af sådanne landracer og sorter (EUT L 162 af 21.6.2008, s. 13, ELI:
http://data.europa.eu/eli/dir/2008/62/oj
)."
(20)I artikel 154 indsættes følgende stykker:
"3a. Producentorganisationer, der inden den [datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden] er blevet anerkendt for et eller flere produkter i proteinafgrødesektoren, skal i nævnte sektor betragtes som anerkendte producentorganisationer i henhold til artikel 152. Nævnte producentorganisationer bevarer også deres anerkendelse for andre produkter, der er opført under andre sektorer, som de er anerkendt for. Hvis producentorganisationerne imidlertid ikke længere opfylder betingelserne i denne artikels stk. 1 for en eller flere sektorer, trækker medlemsstaterne deres anerkendelse for de berørte sektorer tilbage senest den [31. december 20XX, mindst to hele år efter datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden].
3b. Producentorganisationer, der inden den [datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden] er blevet anerkendt for et eller flere af de produkter i hør- og hampesektoren, der er tilføjet til bilag I, del VIII, skal i nævnte sektor betragtes som anerkendte producentorganisationer i henhold til artikel 152. Nævnte producentorganisationer bevarer også deres anerkendelse for andre produkter, der er opført under andre sektorer, som de er anerkendt for. Hvis producentorganisationerne imidlertid ikke længere opfylder betingelserne i denne artikels stk. 1 for en eller flere sektorer, trækker medlemsstaterne deres anerkendelse for de berørte sektorer tilbage senest den [31. december 20XX, mindst to hele år efter datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden]."
(21)I artikel 158 indsættes følgende stykker:
"3a. Brancheorganisationer, der inden den [datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden] er blevet anerkendt for et eller flere produkter i proteinafgrødesektoren, skal i nævnte sektor betragtes som anerkendte brancheorganisationer i henhold til artikel 157. Nævnte brancheorganisationer bevarer også deres anerkendelse for andre produkter, der er opført under andre sektorer, som de er anerkendt for. Hvis brancheorganisationerne imidlertid ikke længere opfylder betingelserne i denne artikels stk. 1 for en eller flere sektorer, trækker medlemsstaterne deres anerkendelse for de berørte sektorer tilbage senest den [31. december 20XX, mindst to hele år efter datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden].
3b. Brancheorganisationer, der inden den [datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden] er blevet anerkendt for et eller flere af de produkter i hør- og hampesektoren, der er tilføjet til bilag I, del VIII, skal i nævnte sektor betragtes som anerkendte brancheorganisationer i henhold til artikel 157. Nævnte brancheorganisationer bevarer også deres anerkendelse for andre produkter, der er opført under andre sektorer, som de er anerkendt for. Hvis brancheorganisationerne imidlertid ikke længere opfylder betingelserne i denne artikels stk. 1 for en eller flere sektorer, trækker medlemsstaterne deres anerkendelse for de berørte sektorer tilbage senest den [31. december 20XX, mindst to hele år efter datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden]."
(22)I artikel 159 foretages følgende ændringer:
(a)I litra a) tilføjes følgende nummer:
"v) proteinafgrødesektoren".
(b)Litra b) affattes således:
"b) brancheorganisationer i olivenolie- og spiseolivensektoren, tobakssektoren og proteinafgrødesektoren."
(23)I artikel 173, stk. 1, indsættes følgende litra:
"ca) suspension, nedsættelse og tilbagesøgning af støtte, der er udbetalt til interventioner i visse sektorer som omhandlet i del II, afsnit I, kapitel II, afdeling 2, i tilfælde af manglende overholdelse af anerkendelseskriterier".
(24)I artikel 174, stk. 1, første afsnit, tilføjes følgende litraer:
"h) regler om den administrative kontrol og kontrol på stedet, som medlemsstaterne skal foretage af producentorganisationer eller sammenslutninger af producentorganisationer for at kontrollere, om anerkendelseskriterierne er opfyldt
i) regler om et entydigt identifikationssystem for anerkendte producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer."
(25)I artikel 182 foretages følgende ændringer:
(a)Stk. 1, andet afsnit, affattes således:
"Udløsningsmængden er enten 125 %, 110 % eller 105 % af den gennemsnitlige årlige import i de tre foregående år, som der foreligger data for, afhængigt af om afsætningsmulighederne, der defineres som importen udtrykt som en procentdel af det tilsvarende indenlandske forbrug i de tre foregående år, er henholdsvis mindre end eller lig med 10 %, større end 10 %, men mindre end eller lig med 30 % eller større end 30 %."
(b)Stk. 2 udgår.
(26)I artikel 186, stk. 1, indsættes følgende litra:
"e) om nødvendigt fastsætte bestemmelser om de sanktioner, der kan pålægges aktører i tilfælde af manglende overholdelse af de krav og betingelser, som en aktør skal opfylde for at indgive en ansøgning inden for rammerne af toldkontingentet, og navnlig hvis de ikke forelægger den licensudstedende myndighed nøjagtige, ajourførte og sandfærdige dokumenter."
(27)Artikel 189 affattes således:
"Artikel 189
Import af hamp
1. Følgende produkter må kun importeres til Unionen, hvis nedenstående betingelser er opfyldt:
(a)rå hamp henhørende under KN-kode 5302, der er dyrket af en sort af Cannabis Sativa L., der er registreret på den fælles sortsliste over landbrugsplantearter og har et maksimalt indhold af Δ9-tetrahydrocannabinol på højst 0,3 %, og som er dyrket af frø, der er certificeret i henhold til direktiv 2002/57/EF eller i henhold til artikel 10 i direktiv 2008/62/EF, hvis der er tale om bevarelsessorter, eller er ledsaget af et bevis for, at indholdet af Δ9-tetrahydrocannabinol i den pågældende sort ikke er højere end 0,3 %
(b)hampefrø til udsæd henhørende under KN-kode ex 1207 99 20 af en sort af Cannabis Sativa L., der er registreret på den fælles sortsliste over landbrugsplantearter og har et maksimalt indhold af Δ9-tetrahydrocannabinol på højst 0,3 %, og som er certificeret i henhold til direktiv 2002/57/EF eller i henhold til artikel 10 i direktiv 2008/62/EF, hvis der er tale om bevarelsessorter, eller er ledsaget af et bevis for, at indholdet af Δ9-tetrahydrocannabinol i den pågældende sort ikke er højere end 0,3 %
(c)hampefrø til andre formål end udsæd henhørende under KN-kode 1207 99 91, som kun må importeres af importører, der er godkendt af medlemsstaten, for at sikre, at sådanne frø ikke anvendes til udsæd.
(d)andre dele af hampeplanten henhørende under KN-kode 1211 90 86 af en sort af Cannabis Sativa L., der er registreret på den fælles sortsliste over landbrugsplantearter og har et maksimalt indhold af Δ9-tetrahydrocannabinol på højst 0,3 %, og som er dyrket af frø, der er certificeret i henhold til direktiv 2002/57/EF eller i henhold til artikel 10 i direktiv 2008/62/EF, hvis der er tale om bevarelsessorter, eller er ledsaget af et bevis for, at indholdet af Δ9-tetrahydrocannabinol i den pågældende sort ikke er højere end 0,3 %
2. Uanset stk. 1 kan de produkter, der er omhandlet i nævnte stykke, og som ikke opfylder betingelserne deri, afsættes til medicinske og videnskabelige formål i overensstemmelse med EU-retten, folkeretten og national ret."
(28)Artikel 214a affattes således:
"Artikel 214a
Nationale betalinger for visse sektorer i Finland
1. Med forbehold af Kommissionens tilladelse kan Finland i perioden 2023-2027 fortsat yde den nationale støtte til producenter, som landet ydede i 2022 i henhold til denne artikel, forudsat at:
a) det samlede indkomststøttebeløb er degressivt over hele perioden og i 2027 ikke overstiger 67 % af det beløb, der blev ydet i 2022
b) der, før der gøres brug af denne mulighed, er gjort fuldt ud brug af den fælles landbrugspolitiks støtteordninger for de pågældende sektorer.
Kommissionen vedtager sin tilladelse uden at anvende proceduren i denne forordnings artikel 229, stk. 2, 3 eller 4.
2. Med forbehold af Kommissionens tilladelse kan Finland i perioden 2028-2034 fortsat yde den nationale støtte til producenter, som landet ydede i 2027 i henhold til denne artikel, forudsat at:
a) det samlede indkomststøttebeløb er degressivt over hele perioden og i 2034 ikke overstiger 67 % af det beløb, der blev ydet i 2027
b) der, før der gøres brug af denne mulighed, er gjort fuldt ud brug af den fælles landbrugspolitiks støtteordninger for de pågældende sektorer.
Kommissionen vedtager sin tilladelse uden at anvende proceduren i denne forordnings artikel 229, stk. 2, 3 eller 4."
(29)I del IV, kapitel II, indsættes følgende artikel:
"Artikel 214b
Nationale betalinger til sukkersektoren i de franske regioner i den yderste periferi
Frankrig kan yde støtte til sukkersektoren i de franske regioner i den yderste periferi på op til 90 mio. EUR pr. produktionsår.
Frankrig underretter senest 30 dage efter hvert produktionsårs udløb Kommissionen om det støttebeløb, der faktisk er ydet."
(30)Artikel 217 udgår.
(31)I afsnit V indsættes følgende kapitel:
"KAPITEL Ib
Sikring af tilgængelige forsyninger i nødsituationer og alvorlige kriser
Artikel 222c
Planer for sikring af tilgængelige forsyninger af landbrugsprodukter i nødsituationer og alvorlige kriser
1. Kommissionen og medlemsstaterne arbejder sammen om at udpege og afhjælpe strukturelle sårbarheder i forsyningskæden for landbrugsprodukter og om at styrke sammenhængen i kriseberedskabet i landbrugsfødevaresektoren.
2. Medlemsstaterne opstiller under hensyntagen til deres specifikke risikoprofiler og institutionelle ordninger nationale beredskabs- og indsatsplaner for fødevaresikring med henblik på at:
(a)opretholde tilgængeligheden af, adgangen til og forsyningssikkerheden for landbrugsprodukter i nødsituationer eller alvorlige kriser på alle territoriale niveauer
(b)forebygge eller afbøde forstyrrelser i forsyningskæden i nødsituationer eller alvorlige kriser på alle territoriale niveauer.
3. Beredskabs- og indsatsplanerne for fødevaresikring skal som minimum omfatte:
(a)mekanismer for overvågning og tidlig varsling, herunder vurdering af strukturelle sårbarheder i forsyningskæden og risikoscenarier for større forstyrrelser
(b)ordninger for aggregering af data om lagre af vigtige landbrugsprodukter
(c)fordelingen af roller og mekanismer for koordinering mellem de kompetente myndigheder på alle territoriale niveauer samt procedurer for samarbejde med relevante aktører i den private sektor
(d)protokoller for nødkommunikation for at sikre hurtig formidling af oplysninger til interessenter og den brede offentlighed.
4. Medlemsstaterne tager regelmæssigt deres beredskabs- og indsatsplaner for fødevaresikring op til revision.
5. Medlemsstaterne udpeger en national kompetent myndighed eller et nationalt kontaktpunkt med ansvar for koordinering af fødevaresikringsberedskabet og -indsatsen med andre medlemsstater og Kommissionen.
6. Medlemsstaterne forelægger hvert tredje år Kommissionen en sammenfattende oversigt over den seneste udgave af deres nationale beredskabs- og indsatsplaner for fødevaresikring som omhandlet i stk. 2.
7. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der:
(a)præciserer formatet, rapporteringskravene, formidlingen af de ikkefortrolige dele og fristerne for indsendelse af de sammenfattende oversigter over beredskabs- og indsatsplanerne for fødevaresikring
(b)fastsætter reglerne for grænseoverskridende samarbejde mellem medlemsstaterne i forbindelse med udarbejdelsen og anvendelsen af beredskabs- og indsatsplanerne for fødevaresikring med henblik på at nå de målsætninger, der er omhandlet i stk. 2.
Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.
Artikel 222d
Reservelagre af landbrugsprodukter
1. I denne artikel forstås ved "reservelagre" lagre, der indehaves af offentlige eller private aktører med henblik militær anvendelse eller civilbeskyttelse i nødsituationer eller kriser, herunder humanitære interventioner, eller lagre, der holdes til rådighed for at sikre fødevareforsyningerne under større forsyningsafbrydelser.
2. Hvis medlemsstaterne opretter og forvalter reservelagre af landbrugsprodukter, sikrer de, at disse foranstaltninger udformes på en måde, der minimerer markedsforvridninger, herunder følgende:
(a)mængden af landbrugsprodukter, der holdes i reservelagret, fastsættes på grundlag af forud fastsatte mål
(b)reservelagerniveauerne tages regelmæssigt op til revision og justeres om nødvendigt på grundlag af udpegede sårbarheder i forsyningskæden og risikovurderinger
(c)opkøb af landbrugsprodukter til reservelagrene sker til markedspriser ved hjælp af udbudsprocedurer. Frigivelsen af landbrugsprodukter fra reservelagrene til markedet sker på en gennemsigtig måde til markedspriser
(d)aktiviteterne i forbindelse med oprettelse og vedligeholdelse af reservelagre og frigivelse af produkter herfra overvåges regelmæssigt af medlemsstaternes kompetente myndigheder.
3. Hvis medlemsstaterne opretter og forvalter reservelagre af landbrugsprodukter, gennemføres reservelagrene som led i en national beredskabs- og indsatsplan for fødevaresikring som omhandlet i artikel 222c, stk. 2.
De forud fastsatte mål, der er omhandlet i stk. 2, litra a), fastsættes i den nationale beredskabs- og indsatsplan for fødevaresikring, der er omhandlet i artikel 222c, stk. 2.
Der medtages oplysninger om oprettelsen og vedligeholdelsen af reservelagre og frigivelsen af produkter herfra i den sammenfattende oversigt over den nationale beredskabs- og indsatsplan for fødevaresikring, der er omhandlet i artikel 222c, stk. 6.
4. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter regler om:
(a)koordinerede tiltag med henblik på oprettelse og forvaltning af de reservelagre, der er omhandlet i stk. 1, såsom udpegelse af produktkategorier til reservelagrene og udvikling af fælles risikovurderinger og mekanismer for tidlig varsling for at afbøde grænseoverskridende forsyningsrisici og sikre kontinuiteten i forsyningerne under forstyrrelser
(b)gennemførelsen af frivillige solidaritetsmekanismer og mekanismer for gensidig bistand, i henhold til hvilke medlemsstaterne stiller dele af deres reservelagre til rådighed for en anden medlemsstat, der står over for alvorlige mangler.
Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.
Artikel 222e
Koordinering
1. For at støtte en koordineret EU-tilgang til fødevaresikringsberedskab og landbrugsforsyningskædens modstandsdygtighed opretter Kommissionen en europæisk kriseberedskabs- og indsatsmekanisme for fødevaresikring (EFSCM), der samler medlemsstaternes kompetente myndigheder, relevante interessentorganisationer og, hvor det er relevant, repræsentanter for udvalgte tredjelande.
2. EFSCM skal:
(a)fremme en effektiv gennemførelse af EU's lovgivning, programmer og politikker vedrørende beredskab og indsats i tilfælde af fødevareforsynings- og fødevaresikringskriser
(b)fremme samarbejde og koordinering, udveksling af erfaringer og god praksis vedrørende tidlig varsling, overvågning og rapportering af trusler, kriserespons og vurdering efter kriser
(c)støtte udpegelsen af strukturelle sårbarheder og huller i landbrugsfødevarekædernes modstandsdygtighed, bl.a. ved hjælp af stresstest, risikovurderinger og scenarieplanlægning
(d)fremme regelmæssige udvekslinger og dialog om medlemsstaternes og tredjelandes nationale beredskabs- og indsatsplaner for fødevaresikring under hensyntagen til fortroligheden af sådanne planer
(e)bidrage til udarbejdelsen af anbefalinger eller politiske initiativer vedrørende Unionens beredskab og indsats i forbindelse med fødevareforsynings- og fødevaresikringskriser.
Artikel 222f
Styrket indsats i alvorlige kriser eller nødsituationer
I tilfælde af en erklæret alvorlig krise eller en nødsituation, der udgør en høj risiko for fødevaresikringen, kan Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks, kræve, at medlemsstaterne og aktørerne rapporterer oplysninger til Kommissionen i realtid om relevante offentlige og private lagre af landbrugsfødevarer og -input eller andre oplysninger af relevans for at sikre forsyningen af disse produkter i Unionen.
Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 3.
Artikel 222g
Beskyttelse af følsomme eller klassificerede oplysninger
1. Kommissionen sikrer, at følsomme eller klassificerede data vedrørende lagerniveauer, logistisk kapacitet eller forsyningssårbarheder håndteres, lagres og udveksles i overensstemmelse med gældende EU-regler om beskyttelse af følsomme og klassificerede oplysninger, herunder cybersikkerhedskrav.
2. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter for at præcisere de tekniske og proceduremæssige krav til sikker håndtering og udveksling af sådanne oplysninger.
Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2."
(32)I afsnit V indsættes følgende kapitel:
"KAPITEL III
Sikkerhedsstillelse
Artikel 222h
Sikkerhedsstillelse
1. Når det er fastsat i denne forordning eller i lovgivning, der vedtages i henhold hertil, kræver medlemsstaterne, at der stilles en sikkerhed, der garanterer betaling eller fortabelse af et bestemt beløb til en kompetent myndighed, hvis en bestemt forpligtelse i nævnte lovgivning ikke opfyldes.
2. Undtagen i tilfælde af force majeure fortabes sikkerheden helt eller delvist, hvis en bestemt forpligtelse ikke opfyldes eller kun opfyldes delvist.
3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 med henblik på at supplere denne forordning med regler, der sikrer ikke-diskriminerende behandling, retfærdighed og overholdelse af proportionalitetsprincippet, når der stilles en sikkerhed, og som:
(a)udpeger den ansvarlige part i tilfælde af manglende opfyldelse af en forpligtelse
(b)fastlægger de specifikke situationer, hvor den kompetente myndighed kan fravige kravet om sikkerhedsstillelse
(c)fastsætter de betingelser, der gælder for den sikkerhed, som skal stilles, og for garanten samt betingelserne for at stille og frigive sikkerheden
(d)fastsætter de specifikke betingelser vedrørende den sikkerhed, der stilles i forbindelse med forskudsbetalinger
(e)fastsætter konsekvenserne af manglende opfyldelse af forpligtelser, for hvilke der er stillet sikkerhed som omhandlet i stk. 1, herunder fortabelse af sikkerheden og nedsættelsessatser ved frigivelse af den sikkerhed, der stilles i forbindelse med restitutioner, licenser, tilbud, bud eller specifikke ansøgninger samt, når en forpligtelse, der er omfattet af den pågældende sikkerhed, ikke eller kun delvist er blevet opfyldt, idet der tages hensyn til, hvilken type forpligtelse der er tale om, den mængde, for hvilken forpligtelsen ikke er opfyldt, overskridelsen af fristen for opfyldelse af forpligtelsen og fristen for fremlæggelse af dokumentation for, at forpligtelsen er blevet opfyldt.
4. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter regler om:
(a)den form, under hvilken sikkerheden skal stilles, og proceduren for sikkerhedsstillelse, for accept heraf og for erstatning af den oprindelige sikkerhed
(b)procedurerne for frigivelse af en sikkerhed
(c)de underretninger, som medlemsstaterne og Kommissionen skal foretage.
Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2."
(33)I artikel 225 udgår litra e) og f).
(34)I artikel 229 tilføjes følgende stykke:
"4. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse."
(35)Bilag I, II, IV, VII og X ændres som angivet i bilag I til nærværende forordning.
(36)Teksten i bilag II til denne forordning indsættes som bilag IIa.
(37)Bilag V udgår.
Artikel 2
Overgangsbestemmelser
Artikel 22-25, artikel 217 og bilag V til forordning (EU) nr. 1308/2013 finder fortsat anvendelse efter den 31. december 2027 på foranstaltninger, der gennemføres indtil den 31. december 2027.
Artikel 3
Ikrafttræden og anvendelse
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 1, nr. 19) og 27), finder anvendelse fra den [1. januar i året efter datoen for denne forordnings ikrafttræden].
Artikel 1, nr. 31), og bilag I nr. 4), finder anvendelse fra den [12 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden].
Bilag I, nr. 5), finder anvendelse fra den [1. oktober i året efter datoen for denne forordnings ikrafttræden].
Artikel 1, nr. 2), 3), 7), 10), 16), 18), 29), 30), 32) og 37), finder anvendelse fra den [1. januar 2028] [dato og nr. 9) afhængigt af anvendelsesdatoen for forordning (EU) [...] om oprettelse af Fonden for Nationalt og Regionalt Partnerskab for perioden 2028-2034].
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Europa-Parlamentets vegne
På Rådets vegne
Formand
Formand