EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 16.7.2025

COM(2025) 549 final

2025/0222(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om oprettelse af Erasmus+-programmet for perioden 2028-2034 og om ophævelse af forordning (EU) 2021/817 og (EU) 2021/888

{SWD(2025) 550-551}
{SEC(2025) 547}

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

Begrundelse og formål

Politisk baggrund

Uddannelse, ungdom og idræt er Unionens stærkeste investering i menneskelig kapital, fremme af færdigheder og opbygning af samarbejde i hele Europa og er dermed grundlaget for en modstandsdygtig og sammenhængende Europæisk Union med borgere, der har de rette færdigheder og kompetencer fra den tidligste alder, og som har en fælles europæisk identitet i al sin mangfoldighed. De er også drivkræfter for social retfærdighed, bæredygtig velstand og konkurrenceevne og yder centrale bidrag til mange af EU's overordnede politiske prioriteter såsom beredskab og den dobbelte omstilling.

Betydningen af uddannelse, ungdom og idræt for Europas fremtid er blevet afspejlet i EU's seneste politiske dagsorden og strategiske rapporter.

EU-ledernes strategiske dagsorden for Europa 2024-2029 1 gør investeringer i færdigheder og uddannelse til en prioritet, idet det anerkendes, at uddannelse i en tid, hvor den globale konkurrence kombineret med politiske og sociale forskelle intensiveres, er en samlende kraft og er det grundlag, hvorpå Europa skal opbygge sin strategiske autonomi, økonomiske styrke, demokrati og samhørighed.

I de politiske retningslinjer for 2024-2029 fremhæver kommissionsformand Ursula von der Leyen behovet for at foretage en "radikal ændring i ambitions og handling— i forhold til alle kvalifikationsniveauer og for alle former for uddannelse. Dette er lige så vigtigt for folks karriere og fremtidsudsigter som for vores konkurrenceevne." Desuden forpligtede formanden sig til at "oprette en færdighedsunion 2 , som vil fokusere på investeringer, livslang læring og fastholdelse af færdigheder og anerkendelse af forskellige typer uddannelse for at give mennesker mulighed for at arbejde i hele Unionen" og til at "styrke Erasmus+, herunder inden for erhvervsrettet uddannelse, således at flere kan få glæde heraf. Dette er afgørende for, at folk kan udvikle færdigheder og skabe fælles erfaringer og en bedre forståelse af hinanden. Dette vil indgå i et bredere løfte om at give unge mennesker større frihed og ansvar i vore europæiske samfund og demokratier." Hun forpligtede sig til "at fortsætte arbejdet med at etablere en europæisk kandidatgrad". Formanden understregede endvidere, at hun ønsker at sikre, at "unge kan bruge deres stemme — deres egen stemme — til at bidrage til at forme vores fremtid".

I sin beslutning af 16. januar 2024 om gennemførelsen af Erasmus+- programmet understregede Europa-Parlamentet 3 , at "programmet har været en drivkraft for det europæiske uddannelsesområde og fortsat bør reagere på fremtidige tendenser inden for uddannelse for at holde trit med samfundsmæssige og teknologiske ændringer", og at "programmet er afgørende for at fremme en europæisk følelse af samhørighed".

De to centrale rapporter, der giver en grundig analyse af og indsigt i Den Europæiske Unions fremtid, Letta-rapporten 4 og Draghi-rapporten 5 , understreger betydningen af at investere i uddannelse og færdigheder, herunder den centrale rolle, som Erasmus+ spiller. Desuden konkluderes det i rapporten fra Sauli Niinistö 6  , at modstandsdygtigheden i Unionens økonomi og samfund, navnlig i sektorer, der er afgørende for at opretholde den samfundsmæssige og økonomiske stabilitet, såsom uddannelse, er af afgørende betydning set i lyset af potentielle omfattende kriser såsom militære konflikter og katastrofer.

Erasmus+- programmet går hånd i hånd med ambitionen i meddelelsen om færdighedsunionen af 5. marts 2025 7 om at udvikle inkluderende og fleksible uddannelsessystemer af høj kvalitet for at øge EU's konkurrenceevne og udvikle det europæiske uddannelsesområde, som er en vigtig katalysator for Unionen med færdigheder. Dette vil danne grundlag for udvikling af færdigheder gennem hele livet og skabe et ægte fælles rum for inkluderende uddannelse af høj kvalitet og livslang læring på tværs af grænserne.

I årenes løb er der gennem forskellige programmer blevet ydet EU-støtte til udfordringer, der påvirker færdigheder, uddannelse, ungdom, frivilligt arbejde og idræt. I den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027 blev der hovedsagelig ydet støtte gennem Erasmus+, Det Europæiske Solidaritetskorps, Den Europæiske Socialfond+, rammen for forskning og innovation, Horisont Europa. Forslaget til den næste FFR har til formål at afhjælpe de vanskeligheder, svagheder og stivheder, der i øjeblikket findes i Unionens overordnede finansieringsinstrumenter med et langsigtet budget, der er mere fokuseret, enklere, indeholder færre programmer og er mere virkningsfuldt.

Årsager til udfordringer/problemer

EU står over for alvorlige udfordringer inden for uddannelse samt ungdom og idræt. Europa har brug for mennesker med de nødvendige færdigheder og kompetencer, for livet og for job, for personlig vækst samt for en mere bæredygtig, modstandsdygtig og digital økonomi og et mere bæredygtigt, modstandsdygtigt og digitalt samfund. Investeringer i udviklingen af disse færdigheder er af afgørende betydning for at sikre et velstående, sammenhængende og konkurrencedygtigt Europa. I dag kæmper uddannelsessystemerne for at give folk et minimum af grundlæggende færdigheder og fremme de avancerede kompetencer og bløde færdigheder, der er behov for, i alle faser af livet. Tilegnelse af tværfaglige færdigheder og kompetencer såsom fleksibilitet, modstandsdygtighed, empati, tillid, åbenhed, kritisk tænkning, digitale færdigheder og mediekundskab og teamwork vil være lige så vigtigt for at sætte den enkelte i stand til at skabe forandring, trives i en verden i hastig forandring og bidrage til bedre mental sundhed og trivsel. Disse færdigheder øger også beskæftigelsesegnetheden og bidrager til at styrke samfundets modstandsdygtighed og opbygge et stærkere Europa, der er bedre rustet til at håndtere kriser. Europa halter bagefter med hensyn til grundlæggende færdigheder 8 , og andelen af dårlige resultater er steget betydeligt inden for matematik (-18 point), læsning (-12) og naturvidenskab (-3,4) sammenlignet med OECD's tidligere program for international bedømmelse af studerende (PISA) i 2018. EU genererer ikke tilstrækkeligt mange kvalificerede kandidater fra videregående uddannelser og erhvervsrettede uddannelser, og næsten fire ud af fem arbejdsgivere melder om vanskeligheder med at finde arbejdstagere med de rette færdigheder 9 . Generelt set har manglen på arbejdskraft og færdigheder været stigende i alle medlemsstater, hvilket påvirker EU's evne til at tage den grønne og den digitale omstilling til sig og dermed dets konkurrenceevne. Der er fortsat forskelle i niveauet af og adgangen til inkluderende formel og ikkeformel uddannelse af høj kvalitet i hele Unionen, herunder i landdistrikter og fjerntliggende områder, hvilket forstærker de økonomiske, sociale og territoriale forskelle. Desuden er der stadig kønsskævheder, idet næsten dobbelt så mange mænd som kvinder studerer naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM).

Der er et klart behov for at tage fat på disse færdighedsrelaterede spørgsmål og skabe et gunstigt miljø, der fremmer bedre læringsresultater for alle fra en tidlig alder og sætter de lærende i stand til at opnå succes på lang sigt.

EU's strategiske autonomi og konkurrenceevne afhænger også af dets evne til at pleje, tiltrække og fastholde talenter, navnlig i lyset af den globale konkurrence. Unionen skal også prioritere udviklingen af uddannelse med henblik på at udvikle avancerede færdigheder, herunder digitale, tekniske og tværfaglige færdigheder.

Udfordringen med færdigheder går videre end blot økonomiske overvejelser og imødekommer behovet for et sundt, modstandsdygtigt, engageret, forenet og forberedt samfund. Det vil være afgørende at udstyre enkeltpersoner med færdigheder og kompetencer for livet fra en tidlig alder, så de kan navigere i den komplekse og den verden i hastig forandring, vi lever i, engagere sig og spille en aktiv rolle i samfundet og i demokratiske processer. Unges tro på lige muligheder er faldet kraftigt med et fald på 16 procentpoint i det seneste årti 10 . Mange føler sig marginaliseret på grund af deres socioøkonomiske status, etniske oprindelse, køn, seksuelle orientering, handicap eller politiske synspunkter, navnlig personer med færre muligheder eller personer, der bor i landdistrikter eller fjerntliggende områder, idet 24 % (næsten 18 millioner) af unge er i risiko for fattigdom eller social udstødelse i Unionen; 11 % af de unge i alderen 15-29 år er stadig hverken i beskæftigelse eller under uddannelse . Manglen på økonomisk overkommelige boliger forværrer denne sårbarhed yderligere og begrænser unges adgang til uddannelse og muligheder for læringsmobilitet.

Unge har tendens til i mindre grad at deltage i institutionel politik og andre demokratiske processer end andre aldersgrupper og langt mindre end tidligere unge 11 . De kan være udsat for hindringer for deres deltagelse i demokratiet, såsom utilstrækkeligt kendskab til deres demokratiske rettigheder, vanskelig adgang til information og begrænset deltagelse i beslutningsprocesser. Demokratiske institutioner og processer kan være utilgængelige og ikke imødekommende for unge. Disse udfordringer, herunder flere færdighedskrav, kan ikke kun opfyldes gennem formel uddannelse. Ikkeformel og uformel læring, deltagelse i aktiviteter såsom frivilligt arbejde eller idræt giver supplerende værdi. Det kan give borgerne værdifulde muligheder for at udvikle viden, færdigheder, holdninger og adfærd med henblik på at vokse og blive aktive og engagerede borgere. Mulighederne for sådanne foranstaltninger er imidlertid begrænsede, hvilket har en negativ indvirkning på udviklingen af social kapital, navnlig blandt unge.

Programmets bidrag og mål

Det fremtidige program kan bidrage til at tackle disse udfordringer gennem læringsmuligheder for alle og kapacitetsopbygning, som opnås gennem samarbejde og politisk støtte.

Læringsmobilitet fra en ung alder er kernen i Erasmus+. Det udsætter de lærende for forskellige og forskelligartede læringsmiljøer, nye undervisnings- og uddannelsesmetoder, institutionelle rammer og forskellige sociale sammenhænge. Disse erfaringer gør det muligt for den enkelte ikke blot at få større faglig viden, men også at udvikle kritisk tænkning, problemløsning og kommunikationsfærdigheder samt forbedre modstandsdygtigheden, tilpasningsevnen, selvstændigheden og selvtilliden. Disse færdigheder kan i høj grad overføres til erhvervslivet og dermed øge beskæftigelsesegnetheden og bidrage til en kvalificeret og konkurrencedygtig arbejdsstyrke. For så vidt angår personale fremmer læringsmobilitet faglig udvikling, netværks- og samarbejdsmuligheder og fører til bedre undervisningspraksis af høj kvalitet. Dette er særlig vigtigt i nutidens uddannelseslandskab, hvor undervisningskarrierer på alle niveauer skal gøres mere attraktive, og der skal tilskyndes til løbende faglig udvikling.

Målet er at gøre læringsmobilitet til en realitet for alle så tidligt som muligt og sikre, at mulighederne er tilgængelige på tværs af alle uddannelsessektorer samt inden for ungdom og idræt i overensstemmelse med Rådets henstilling "Et mobilt Europa — læringsmuligheder for alle" 12 . EU's indsats vil bidrage til at tackle hindringerne for mobilitet, yde tilstrækkelig finansiering og støtte foranstaltninger til at fremme mangfoldighed og sikre lige adgang for enkeltpersoner uanset deres kulturelle, sociale, økonomiske eller geografiske baggrund eller eventuelle særlige behov.

Ved at fremme mobilitet og ledsagende støtteforanstaltninger bør det fremtidige Erasmus+ styrke programmet bidrag til det femte grundlæggende kendskab til demokratisk medborgerskab og til udviklingen af en følelse af europæisk identitet og engagement i EU's værdier. Programmet er en hjørnesten i bestræbelserne på fremme af demokratisk og samfundsmæssig deltagelse ved at integrere medborgerskab og engagement på alle programområder, navnlig skoleuddannelse, bedre tilpasning til nye prioriteter såsom beredskab og frigørelse af idrætsområdets fulde potentiale, navnlig ved at udvide mobilitetsaktiviteterne på idrætsområdet til både at inddrage idrætsudøvere og trænere.

Ved at tilbyde muligheder for frivilligt arbejde og aktiviteter for at engagere sig og udtrykke solidaritet vil programmet yderligere fremme udviklingen af en kultur med solidaritet, omsorg og forståelse blandt borgerne, navnlig de yngste generationer, og vil bidrage til at fremme social inklusion og samhørighed. For at udvikle solidaritet med mennesker i nød i lande uden for EU omfatter dette forslag også Det Frivillige Europæiske Korps for Humanitær Bistand, der støttes af Det Europæiske Solidaritetskorps i programmeringsperioden 2021-2027. Det Frivillige Europæiske Korps for Humanitær Bistand støtter frivillige aktiviteter i forbindelse med langsigtede humanitære bistands- og udviklingssamarbejdsaktiviteter efter krisen, der har til formål at forebygge og lindre menneskelige lidelser, opretholde en holdbar menneskelig værdighed, styrke katastrofeberedskabet og katastroferisikoreduktion, forbinde nødhjælp, rehabilitering og udvikling og bidrage til at styrke sårbare eller katastroferamte samfunds modstandsdygtighed og kapacitet til at håndtere og komme på fode igen efter kriser.

Programmet bør også støtte studerende i at engagere sig i kritiske sektorer og fortsat fremme innovation og topkvalitet inden for uddannelsessystemer, herunder med hensyn til at udvikle færdigheder og kompetencer på strategiske områder, afhjælpe Europas mangel på færdigheder og talent og gøre Unionen til en mere attraktiv destination for talent i EU og på verdensplan.

Støtte til og fremme af tværnationalt og internationalt samarbejde mellem organisationer inden for uddannelse, ungdom og idræt er afgørende for at tackle de ovenfor beskrevne udfordringer og sætte organisationer i stand til at samle ekspertise og kombinere komplementære styrker, der ikke er til rådighed i en enkelt institution. Grænseoverskridende samarbejde mellem uddannelses-, ungdoms- og idrætsorganisationer tilskynder til den nødvendige gensidige læring og udveksling af god praksis. Det fremmer også netværkssamarbejde, der giver organisationerne og deres personale mulighed for at opleve nye tilgange og metoder og øge deres egen kapacitet til at levere undervisning, uddannelse og læring af høj kvalitet. For at øge effektiviteten af indsatsen på dette område bør programmet forbedre fokus for sine samarbejdsaktiviteter, herunder ved at revidere finansieringsmodeller, øge relevansen af de involverede målgrupper og fokusere bedre på at øge kapacitetsopbygningen og højne kvaliteten. Programmet bør styrke sin støtte til samarbejde i skolesektoren ved at støtte skolealliancer, tackle hindringer for samarbejde og mobilitet og fortsat tilbyde muligheder, der gør det muligt at udrulle mærket for en europæisk grad og en mulig fælles europæisk grad for at støtte stigningen i antallet af tværnationale fælles studieprogrammer.

Programmet vil yderligere muliggøre langsigtet strategisk tværnationalt samarbejde på institutionelt plan under centrale flagskibsinitiativer, der tjener til at afprøve innovative instrumenter, der uddyber forbindelserne med den private sektor og fremmer bæredygtig indvirkning og omstilling. Gennem bæredygtig støtte og en klar strategisk styring vil partnerskaber for topkvalitet og innovation direkte tage fat på nye politiske prioriteter, som følge af færdighedsunionen, konkurrenceevnekompasset 13 , aftalen om ren industri 14 og strategien for beredskab 15 .

Programmet vil støtte politikudvikling på europæisk plan og bidrage til at udforme politikker, der kan udløse modernisering og reformer på europæisk, nationalt og regionalt niveau og på systemniveau inden for uddannelse samt ungdom og idræt. Det kan bidrage til udvikling og udbredelse af færdigheder, herunder ved at oprette en støtteordning for grundlæggende færdigheder og fremme kvalitetssikring, gennemsigtighed, anerkendelse af færdigheder, kompetencer og kvalifikationer, digitalisering heraf og validering af ikkeformel og uformel læring, forvaltning af færdigheder og vejledning. Programmet bør også øge virkningen, omfanget, tilgængeligheden og bæredygtigheden, navnlig ved at styrke synergierne med andre EU-finansieringsprogrammer og -instrumenter såsom det næste EU-rammeprogram for forskning og innovation, Horisont Europa, Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne, Det Globale Europa samt de nationale og regionale partnerskabsplaner under den næste FFR.

Programmet bør forenkles og gøres mere tilgængeligt for et bredere publikum, herunder små og mindre erfarne organisationer, navnlig ved at fjerne visse udfordringer gennem en ændring af forvaltningsmetoden for visse aktioner og bringe dem tættere på lokalområderne. Programmet vil blive mere relevant, attraktivt og inkluderende med fokus på at nå ud til lærende med færre muligheder ved hjælp af yderligere foranstaltninger, som skal lette deres deltagelse, og aktiviteter, der passer bedre til deres behov.

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Forslaget er i fuld overensstemmelse med færdighedsunionen, som er en overordnet strategi, der fokuserer på investeringer, voksenuddannelse og livslang læring, erhvervsrettet uddannelse, fastholdelse og anerkendelse af færdigheder og forbedring af viden om færdigheder. Det fastlægger rammerne for EU's samarbejde om uddannelses- og færdighedspolitikker og støtter udviklingen af EU's menneskelige kapital for at styrke dets konkurrenceevne. Forslaget støtter færdighedsunionen ved at opfylde dens mål, herunder handlingsplanen for grundlæggende færdigheder og strategiplanen for STEM-uddannelse. Disse har til formål at forbedre de grundlæggende færdigheder, skabe muligheder for livslang læring og tiltrække og fastholde de færdigheder og talenter, der er nødvendige i den europæiske økonomi. Desuden vil programmet støtte gennemførelsen af det overordnede europæiske strategiske samarbejde på uddannelsesområdet, herunder dets underliggende sektorspecifikke dagsordener inden for skoleuddannelse, voksenuddannelse, erhvervsrettet uddannelse og videregående uddannelse.

Forslaget er i overensstemmelse med målene for det europæiske uddannelsesområde (EEA), som danner grundlag for udvikling af færdigheder gennem hele livet og støtter samarbejde og peerlæring mellem landene. Det europæiske uddannelsesområde fremmer inkluderende uddannelse af høj kvalitet for alle, fremmer gensidig anerkendelse af læringsresultater på tværs af grænserne og støtter mobiliteten for lærende i alle aldre. Handlingsplanen for digital uddannelse, som er en del af det europæiske uddannelsesområde, støtter yderligere udviklingen af digital uddannelse i alle EU's medlemsstater, således at borgerne får de digitale færdigheder og færdigheder, der er nødvendige for den digitale omstilling. Forslaget er også i overensstemmelse med Rådets henstilling "Et mobilt Europa", en byggesten i det europæiske uddannelsesområde, der skal muliggøre læringsmobilitet for alle.

Forslaget er også i overensstemmelse med EU-strategien for unge 16 , den politiske ramme på ungdomsområdet for 2019-2027, der er struktureret omkring søjlerne "engagement, netværk og mobilisering". Den har til formål at fremme unges deltagelse i det demokratiske liv, socialt engagement og aktivt medborgerskab og sikre, at alle unge har de nødvendige ressourcer til at deltage i samfundet.

På idrætsområdet er forslaget tilpasset målene i EU-arbejdsplanen for sport 17 (2024-2027), der skitserer en strategisk tilgang, som anerkender sportens rolle i den sociale samhørighed, fremmer trivsel, opbygger inkluderende samfund, styrker kulturelle bånd og styrker solidariteten mellem mennesker. Arbejdsplanen prioriterer integritet, bæredygtighed og social inklusion i idrætssammenhænge og tilskynder til grænseoverskridende samarbejde og udveksling af bedste praksis.

Programmet vil også bidrage til målene på FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling, navnlig det verdensmål for bæredygtig udvikling nr. 4 om at sikre inkluderende og retfærdig uddannelse af høj kvalitet og fremme mulighederne for livslang læring for alle.

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Initiativet er i overensstemmelse med Kommissionens overordnede politiske prioriteter for 2024-2029 18 , nemlig 1) støtte til mennesker, styrkelse af vores samfund og vores sociale model, 2) beskyttelse af vores demokrati og opretholdelse af vores værdier, 3) bæredygtig velstand og konkurrenceevne i Europa, 4) en ny æra for europæisk forsvar og sikkerhed, 5) et globalt Europa og 6) opretholdelse af vores livskvalitet: Fødevaresikkerhed, vand og natur Det vil også bidrage til at styrke den sociale og territoriale samhørighed i Unionen og retfærdigheden mellem generationerne.

Programmet vil bidrage til at omsætte principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder 19 i praksis og gennemføre flagskibsinitiativerne i den europæiske dagsorden for færdigheder 20 , at hjælpe enkeltpersoner og virksomheder med at udvikle flere og bedre færdigheder og anvende dem, herunder pagten for færdigheder, som har til formål at mobilisere og tilskynde relevante private og offentlige interessenter til at indgå partnerskaber og træffe foranstaltninger med henblik på livslang udvikling af færdigheder. Programmet vil også i overensstemmelse med den kommende europæiske strategi for erhvervsuddannelse, som har til formål at øge erhvervsuddannelsernes tiltrækningskraft, topkvalitet og inkluderende karakter. Programmet vil navnlig lægge vægt på at fremme ligestilling mellem kønnene, f.eks. pigers og kvinders deltagelse i STEM, herunder gennem tilgangen med naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed, kunst og matematik (STEAM), også i overensstemmelse med køreplanen for kvinders rettigheder og strategien for ligestilling mellem kønnene. Programmet vil også tage højde for forskelle i underrepræsenterede gruppers adgang til og brug af som led i en Union med lige muligheder, i overensstemmelse med strategien for rettigheder for personer med handicap, strategien for ligestilling af LGBTIQ-personer, handlingsplanen mod racisme og den strategiske ramme for romaernes ligestilling, integration og deltagelse 21 . Forslaget er også i overensstemmelse med den europæiske børnegaranti og EU-strategien for børns rettigheder, som er en omfattende ramme for beskyttelse og fremme af alle børns rettigheder.

Synergier med politikker for et globalt Europa

Det kommende program vil supplere foranstaltninger, der finansieres gennem et globalt Europa. Det vil desuden bidrage til at tiltrække globale talenter og øge EU's indflydelse og tiltrækningskraft på den internationale scene som en pålidelig partner. Det fremtidige Erasmus+- program vil omfatte deltagelse af tredjelande og støtte til internationale partnerskaber, hvilket giver mulighed for synergier og bidrag til EU's politikker for optræden udadtil. 

Synergier med politikker til opretholdelse af vores livskvalitet: Fødevaresikkerhed, vand og natur

Forslaget er også i overensstemmelse med prioriteten om "opretholdelse af vores livskvalitet: fødevaresikkerhed, vand og natur" og med visionen for landbrug og fødevarer 29 , der bidrager til erhvervelsen af de færdigheder, der er nødvendige i nøglesektorer, og som gør det muligt at opbygge et konkurrencedygtigt og modstandsdygtigt landbrugs- og fødevaresystem eller beskytte vores biodiversitet.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Selv om medlemsstaterne fortsat er ansvarlige for indholdet og tilrettelæggelsen af deres politikker på de pågældende områder, er de identificerede udfordringer fælles for alle medlemsstater og/eller har en betydelig tværnational dimension, hvilket kræver, at løsninger, koordinering og støtte på EU-plan håndteres effektivt. EU-aktioner kan lette samarbejde, kapacitetsopbygning og gensidig læring samt grænseoverskridende aktiviteter og i sidste ende optimere de berørte sektorers potentiale.

Programmet har til formål at fremme tværnational mobilitet og kapacitetsopbygning gennem samarbejde og støtte politikudvikling med en europæisk dimension. På grund af de støttede aktiviteters tværnationale karakter, store omfang og brede geografiske anvendelsesområde samt deres stærke internationale dimension kan disse mål imidlertid ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene. F.eks. er læringsmobilitet eller frivilligt på tværs af grænserne mere komplekst at organisere på bilateralt grundlag, og det er vanskeligt for de enkelte medlemsstater at gøre det tilgængeligt for alle. Midtvejsevalueringen af Erasmus+ har vist, at enkeltstående initiativer fra uddannelses-, ungdoms- og idrætsorganisationer eller medlemsstater, selv om de er effektive på nationalt plan, mangler det nødvendige omfang til at opnå en virkning i hele Europa. Desuden er den samlede dækning af initiativer i enkelte lande og på tværs af sektorer begrænset sammenlignet med det nuværende Erasmus+. Ligeledes bekræfter evalueringen af Det Europæiske Solidaritetskorps, at det spiller en afgørende rolle og i nogle lande er den eneste mulighed for frivilligt arbejde og solidaritet for unge.

Ved at udvide programmets anvendelsesområde til at omfatte frivillige aktiviteter, herunder ved at integrere Det Frivillige Europæiske Korps for Humanitær Bistand, vil Erasmus+ desuden udgøre et enkelt kontaktpunkt for EU-muligheder for unge i og uden for Unionen. I dag foregår dette gennem en række adskilte ordninger. Erasmus+ vil således sikre, at alle unge i hele Unionen får samme muligheder for at udføre en bredere række af aktiviteter, og at de får nemmere adgang til dem. Inddragelsen Det Europæiske Solidaritetskorps' muligheder i Erasmus+ vil også bidrage til at øge bevidstheden om de muligheder, der er til rådighed for unge og organisationer, der arbejder med dem, og give dem større synlighed.

Merværdien af EU-finansiering på de politikområder, der er omfattet af programmet, blev bredt anerkendt af respondenterne i den åbne offentlige høring, som Kommissionen gennemførte om den nye FFR, og langt størstedelen fremhævede betydningen heraf.

•    Proportionalitetsprincippet

•Valg af instrument

3.RESULTATER AF RETROSPEKTIVE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Retrospektive evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

Erasmus+

Den endelige evaluering af programmet for 2014-2020 og midtvejsevalueringen af programmet for 2021-2027 30 viste, at Erasmus+ klarer sig stærkt på tværs af centrale evalueringskriterier og opfylder sine mål på effektiv vis. Begge programgenerationer har vist sig at være vellykkede med hensyn til at skabe en stærk europæisk merværdi og spiller en central rolle inden for uddannelse og erhvervsuddannelse samt ungdom og idræt.

På trods af de negative virkninger af covid-19-pandemien støttede Erasmus+ læringsmobilitet i udlandet med over 6,2 millioner deltagere i perioden 2014-2020 og ca. 1,6 mio. i 2021-2023, hvilket bidrog til at øge deres færdigheder og kompetencer. Det ydede også finansiering til over 136 000 forskellige organisationer i programmet for 2014-2020 og mere end 77 000 i 2021-2023 og støttede deres samarbejde og forbedrede deres praksisser.

Erasmus+ overstiger i væsentlig grad, hvad de enkelte lande kunne opnå på nationalt eller internationalt plan. Programmets fordele stammer fra de muligheder, det giver for elevers og personalemedlemmer personlige, uddannelsesmæssige og faglige udvikling, for grænseoverskridende samarbejde mellem organisationer og for politikudvikling inden for uddannelse, ungdom og idræt. Det giver betydelige fordele for dem, der deltager i programmet, sammenlignet med dem, der ikke deltager. Uden Erasmus+ ville enkeltpersoner og organisationers fordele ved programmet blive drastisk reduceret. Grænseoverskridende aktiviteter inden for uddannelses-, ungdoms- og idrætssektoren ville blive reduceret til næsten nul i flere lande, navnlig i ungdoms- og idrætssektoren. Erasmus+ yder finansiering til halvdelen af meritmobiliteten i medlemsstaterne og over 90 % af den kortvarige mobilitet i halvdelen af EU-landene.

Desuden imødekommer programmet nye behov i forbindelse med nye udfordringer som følge af den teknologiske udvikling og er i overensstemmelse med de politiske sektorer og prioriteter for Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne, navnlig fremkomsten af generativ kunstig intelligens og tilvejebringelsen af færdigheder til at styrke EU's konkurrenceevne. Erasmus+ investerer i at hjælpe med at udvikle de færdigheder, der er nødvendige for at give Unionens indre marked og industrisektorer fremtidssikrede færdigheder til at tackle udfordringerne i forbindelse med konkurrenceevnen, som fremhævet i Draghi- og Letta-rapporterne. Finansieringen af læringsmobilitet — som er kernen i programmet — synes at være afgørende for at sikre, at de yngre generationer opnår de rette færdigheder til at imødegå de udfordringer, der opstår i en hastigt foranderlig kontekst. Programmet er også blevet mere inkluderende og har øget andelen af personer med færre muligheder blandt deltagerne fra ca. 10 % i 2014-2020 til 15 % i 2023.

På trods af de klare fremskridt har evalueringen identificeret, at der stadig eksisterer hindringer for deltagelse af personer med færre muligheder. Erasmus+ bør således fortsat tackle de mest presserende udfordringer med hensyn til tilgængelighed og fortsætte med at udvide sin rækkevidde til deltagere med færre muligheder. Yderligere præcisering af definitionerne af personer med færre muligheder og klarere vejledning om de foranstaltninger, der er til rådighed til støtte for deres deltagelse, vil også øge inklusiviteten.

Revision af finansieringsreglerne, enklere rapporteringsprocedurer og strømlining på tværs af de forskellige aktioner og områder bør vurderes for at forenkle adgangen for små og førstegangsdeltagende organisationer. Evalueringen viste også, at der er behov for at forenkle alternativ finansiering, lette overførslen af midler mellem instrumenter og nedbryde hindringerne mellem forskellige operationelle metoder og finansieringsregler med henblik på at opbygge bedre synergier mellem Erasmus+ og andre instrumenter og øge projekternes opskalering. Dette bør også ske gennem en bedre formidling af projektresultaterne.

Evalueringen viser programmets internationale merværdi, som er afgørende for at fremme EU's værdier, tværkulturel læring, øge bevidstheden om aktivt medborgerskab og aktiv samfundsdeltagelse, men også for at lette peerlæring og bringe europæisk ekspertise inden for uddannelse, ungdom og idræt til andre regioner.

Evalueringen af Erasmus+ afdækkede muligheder for at forbedre sammenhængen med Det Europæiske Solidaritetskorps og finde metoder til at håndtere potentielle overlapninger, forbedre den overordnede effektivitet og øge klarheden for interessenterne.

Det Europæiske Solidaritetskorps

Den endelige evaluering af programmet for 2018-2020 og midtvejsevalueringen af programmet for 2021-2027 31 viste, at Det Europæiske Solidaritetskorps klarer sig godt på tværs af fem evalueringskriterier (relevans, effektivitet, gennemslagskraft, kohærens og EU-merværdi). Det Europæiske Solidaritetskorps imødekommer det europæiske samfunds afgørende behov ved at skabe aktivt medborgerskab og fremme inklusion og mangfoldighed. Programmet fremmer en følelse af fællesskab, puster nyt liv i lokale initiativer og fremmer et bredere globalt perspektiv. Deltagelse bidrager til forbedrede personlige, faglige og studiemæssige færdigheder sammen med social og samfundsmæssig bevidsthed. Programmet har også løbende opfyldt sine mål for deltagere med færre muligheder (30 % i 2022 og 2023). Evalueringens resultater bekræfter, at Det Europæiske Solidaritetskorps spiller en afgørende rolle og i nogle lande er den eneste mulighed for frivilligt arbejde og solidaritet for unge. Der er udpeget en række områder, hvor der kan ske forbedringer. De vigtigste anbefalinger omfatter i) bedre identifikation af personer med færre muligheder for at lette deres yderligere inklusion i programmet, ii) tilpasning af programmets mål og finansiering, iii) afhjælpning af forskelle i den geografiske fordeling af resultater og virkninger, iv) forbedring af visumordningerne for tredjelandsstatsborgere, v) forbedring af IT- og overvågningsværktøjer og vi) præcisering af formålet med indsatsområdet humanitær bistand. Finansieringen har generelt vist sig at være meget begrænset i betragtning af programmets ambitioner og mål. Programmet supplerer EU-programmer som Erasmus+, men de faktiske synergier er noget begrænsede, hvilket tyder på, at der er behov for en mere struktureret indsats.

Et potentielt område med overlapning, der fremhæves i evalueringen, vedrører Erasmus+-aktiviteter med henblik på unges samfundsdeltagelse og solidaritetsprojekter, der finansieres under Det Europæiske Solidaritetskorps. De støtter begge ungdomsledede initiativer, der gennemføres af uformelle grupper af unge, og som fremmer aktivt medborgerskab og en initiativ. Solidaritetsprojekter har en stærkere solidaritetskomponent, der hovedsagelig støtter lokale bottom-up-solidaritetsaktiviteter med henblik på at tackle centrale udfordringer i de lokalsamfund, som de unge, der står for projektet, bor i. Ikke desto mindre tyder de mange fælles indsatsområder på, at det er nødvendigt at overveje potentielle overlapninger. De støtteaktiviteter, der har til formål at øge kvaliteten af gennemførelsen af de to programmer, fremstår også som eksempler på mulige overlapninger. Begge aktiviteter gennemføres af de samme nationale agenturer, der er aktive på ungdomsområdet, og finansierer meget ensartede aktiviteter, der når ud til målgrupper, der ofte er de samme. Disse aktiviteter giver mulighed for synergier mellem programmerne, og de kan også undersøges med henblik på stordriftsfordele og forbedret effektivitet.

Afslutningsvis supplerer Det Europæiske Solidaritetskorps Erasmus+ ved at tilbyde frivilligt arbejde og solidaritetsforløb til unge uden for de formelle uddannelsesrammer. Evalueringerne af både Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps bekræfter programmernes succes og fremhæver deres effektivitet. Selv om der ikke blev identificeret nogen større strukturelle problemer eller gennemførelsesproblemer, anbefales det fortsat at tilstræbe forenkling og inklusion, styrke den internationale dimension, afhjælpe overlapninger og fremme synergier mellem de to programmer.

Det fremtidige instrument vil derfor bygge videre på disse succeser og styrker. Det vil i højere grad tackle EU's udfordringer i forbindelse med bæredygtig velstand og konkurrenceevne, mangel på færdigheder, social inklusion, demokrati, men også kravet om større inklusion, større gennemslagskraft og forenkling.

•Høringer af interesserede parter

Høringsaktiviteterne fandt sted mellem marts 2024 og maj 2025 og blev udformet med henblik på at indsamle input fra en bred vifte af interessenter. Disse aktiviteter bestod af en åben offentlig høring, to workshopper med nationale myndigheder og nationale agenturer, en omfattende interessentkonference (med nationale myndigheder, nationale agenturer, paraplyorganisationer, modtagere og deltagere i programmet Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps samt repræsentanter for EU-institutionerne) og tilknyttede høringer.

Den åbne offentlige høring blev gennemført mellem den 12. februar og den 7. maj 2025, og der blev modtaget 5 845 svar. Den dannede grundlag for konsekvensanalysen af EU-programmer inden for grænseoverskridende uddannelse, ungdom, kultur, medier, værdier og civilsamfundet under FFR for perioden efter 2027.

Svarene viste en klar bekræftelse af EU's fortsatte rolle med hensyn til at fremme grænseoverskridende samarbejde og støtte demokratiske og sociale mål. Blandt svarene blev "støtte til studier/uddannelse i udlandet" anført som "meget vigtig" af 81 % af borgerne og 70 % af organisationerne. Denne prioritet var ofte knyttet til det bredere tema "langsigtede investeringer i færdigheder", beskæftigelsesegnethed og europæisk identitet. Respondenterne kædede ikke kun læringsmobilitet sammen med uddannelsesmæssige fordele, men også med social integration, aktivt medborgerskab og arbejdsmarkedsparathed. Mange henviste til EU-finansieringens rolle med hensyn til at støtte udveksling af studerende, erhvervsuddannelse, sproglæring og grænseoverskridende partnerskaber som løftestænger til at udvikle et mere inkluderende og konkurrencedygtigt samfund. Tilsvarende fik "beskytte demokratiet, fremme demokratiske standarder" 80 % støtte blandt borgerne og 72 % blandt organisationer, hvilket viser en høj grad af konvergens mellem individuelle og institutionelle interessenter.

Inddragelse af unge skilte sig ud som et stærkt element i høringen. Næsten 50 % af de adspurgte borgere var under 30 år, og denne aldersgruppe udtrykte konsekvent stærk støtte til finansiering af initiativer, der fremmer demokratisk engagement, ligestilling, mobilitet og civilt samarbejde. Deres feedback stemte godt overens med Kommissionens strategiske fokusområder for unge, herunder dem, der blev fremhævet i forbindelse med ungdomstjekket. Deres engagement viste også en høj grad af bevidsthed om og investeringer i de værdibaserede og grænseoverskridende elementer i EU's programmering.

Svarene på den åbne offentlige høring bekræftede også, at EU-finansiering skaber merværdi i forhold til finansiering på nationalt, lokalt eller regionalt plan på de områder, den dækker. F.eks. mente 79 % af respondenterne, at "Beskyttelse af demokratiet og fremme af demokratiske standarder" er et område, hvor EU-finansiering i vid udstrækning skaber merværdi.

Ved spørgsmålet om en evaluering af de hindringer, der forhindrer EU-budgettet i fuldt ud at opfylde sine mål på politikområderne, var respondenterne generelt positivt indstillede over for Kommissionens fokus på større effektivitet i finansieringen, men ikke på bekostning af "identitet" og "tillid", idet den tematiske klarhed og interessenternes ejerskab bevares. Kvantitative resultater viser, at de hyppigst nævnte hindringer på tværs af alle grupper var administrative byrder (anført af 52 % af borgerne og 58 % af organisationerne) og komplekse fondsspecifikke overholdelsesregler (50 % af borgerne og 53 % af organisationerne). Disse spørgsmål afspejler ikke kun bekymringer vedrørende lovgivningsmæssig kompleksitet, men også fragmentering mellem instrumenter og ineffektivitet i gennemførelsen. Yderligere hindringer omfattede manglende fleksibilitet til at omfordele ressourcer som reaktion på nye behov (32 % af borgerne og 32 % af organisationerne), forsinkelser i programgennemførelsen og udbetalingen af midler og utilstrækkelig kommunikation eller manglende klarhed om finansieringsmulighederne. Navnlig offentlige myndigheder og ikke-statslige organisationer (NGO'er) fremhævede forsinkelser som en kilde til mindre gennemslagskraft og mindre lokal troværdighed.

De øvrige høringer viste også enstemmig støtte til at fortsætte og forbedre Erasmus+ og de muligheder, der tilbydes under Det Europæiske Solidaritetskorps, idet de understregede deres afgørende rolle med hensyn til at fremme EU's værdier og støtte udviklingen af færdigheder og konkurrenceevnen. Interessenterne understregede behovet for programstabilitet med hensyn til overordnet arkitektur og gennemførelsesmekanismer og fastholdelse af mobilitet som kerne i programmet. Tilbagemeldingerne understreger også værdien af flagskibsinitiativerne såsom alliancerne mellem Europauniversiteter, erhvervsekspertisecentrene og lærerakademierne under Erasmus+ samt betydningen af at investere i dem.

Med hensyn til de største udfordringer, som det fremtidige program står over for, viser de indsamlede data, at selv om interessenterne glæder sig over de forenklingsforanstaltninger, der er indført i den nuværende programmeringsperiode, er der plads til yderligere forbedringer på dette område, såsom strømlining af programreglerne og yderligere reduktion af den administrative byrde. Høringerne fremhævede interessenternes øgede engagement i at opfylde behovene hos personer med færre muligheder og behovet for yderligere at styrke programmets stærke inklusionsdimension ved effektivt at nå ud til de dårligst stillede målgrupper og lette deltagelsen af græsrodsorganisationer og førstegangsdeltagere. Nogle interessenter opfordrede også til at forenkle adgangen og lette den administrative byrde gennem en ændring af forvaltningsmetoden — fra direkte til indirekte forvaltning — for visse aktioner såsom Jean Monnet på andre områder end videregående uddannelse og partnerskaber for samarbejde på idrætsområdet.

Desuden fremhævede interessenterne betydningen af synergier, der kan fremmes mellem de forskellige EU-instrumenter. Dette omfatter bedre koordinering fra Europa-Kommissionens side på europæisk plan. Der blev opfordret til en stærk international dimension, øget og forbedret kommunikation og information, en konsekvensanalyse samt dataindsamling og -anvendelse.

Generelt gav interessenterne værdifuldt input til, hvordan man kan bygge videre på de hidtidige fremskridt og tackle de resterende udfordringer for at sikre, at mulighederne ved Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps bliver en succes på lang sigt.

•Ekstern ekspertbistand

•Konsekvensanalyse

Forslaget var genstand for en konsekvensanalyse, som blev foretaget som led i forberedelserne til den næste FFR. Den omfattede EU-finansiering til støtte for grænseoverskridende uddannelse og solidaritet, unge, medier, kultur og kreative sektorer, værdier og civilsamfundet.

I konsekvensanalysen undersøgte Kommissionen flere alternative løsningsmodeller til at tackle udfordringerne i de sektorer, der er omfattet af klyngen, og fastlagde, hvilken løsningsmodel der bedst tjente Kommissionens politikområder og prioriteter. De forskellige løsningsmodeller udelukker hinanden. En mulighed var at videreføre de eksisterende programmer Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps som selvstændige programmer, samtidig med at der blev indført nogle gradvise forbedringer. En anden mulighed bestod i at samle Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps, to programmer, der har et fælles hovedformål om at bidrage til livslang læring af høj kvalitet, forbedre færdigheder og nøglekompetencer for livet og for job for alle, samtidig med at samfundsengagement og medborgeruddannelse, solidaritet og social inklusion fremmes. En tredje mulighed var fuld integration af politikker, der i øjeblikket er omfattet af Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps, og dem, der er omfattet af programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier (CERV) og Et Kreativt Europa, under ét enkelt instrument. 

Andre alternativer blev også overvejet, men blev kasseret på et tidligt tidspunkt. Det ene var ophøret af EU-finansiering på de områder, der i øjeblikket er omfattet af Erasmus + og Det Europæiske Solidaritetskorps, men det blev afvist i betragtning af omfanget af de problemer, der påvirker de berørte sektorer, den fremtrædende plads, som disse politikker tillægges i de politiske retningslinjer, og merværdien af Unionens indsats, hvilket understøttes af de respektive midtvejsevalueringer.

De vigtigste potentielle virkninger af de tre udvalgte løsningsmodeller (kontinuitet, fuld integration og målbaseret sammenlægning) blev analyseret i forhold til deres sociale, økonomiske og miljømæssige dimensioner. Hvor det er relevant, omfattede analysen også omkostninger og fordele, indvirkning på konkurrenceevnen og små virksomheder og på digitalisering samt bidraget til FN's verdensmål for bæredygtig udvikling. Desuden blev løsningsmodellerne vurderet på grundlag af deres effektivitet, virkningsfuldhed, sammenhæng og proportionalitet ved hjælp af den sociale multikriterieevaluering.

Evalueringen af løsningsmodellerne og deres virkninger fremhævede, at integration baseret på politiske mål (målbaseret sammenlægning) ville give et bedre potentiale sammenlignet med de to alternativer. Det vil give mulighed for bedre koordinering, målrettet fleksibilitet og en mere effektiv anvendelse af Unionens budget — uden at det går ud over det politiske fokus eller tilgængeligheden.

Dette finansieringsinstrument vil tilbyde en mere omfattende tilgang og et sammenhængende landskab af formelle, ikkeformelle og uformelle muligheder for unge, der har til formål at fremme udvikling af færdigheder, engagement, parathed og social samhørighed. Europa skal sikre, at unge får et minimumsniveau af grundlæggende og digitale færdigheder og fremme de avancerede kompetencer og bløde færdigheder, der er behov for, i alle faser af livet. Dette gælder faglig udvikling, men også deres personlige udvikling. Dette er afgørende, eftersom næsten 18 millioner unge i Unionen er i risiko for social udstødelse 32 , og i 2024 rapporterede næsten halvdelen af dem om nylige følelsesmæssige eller psykosociale problemer 33 . Europa er også nødt til at gøre noget ved den utilstrækkelige viden blandt unge, navnlig om deres demokratiske rettigheder, ved vanskelig adgang til information, begrænset deltagelse i beslutningsprocesser og i den bredere politiske debat. Det er afgørende at tackle alle disse udfordringer for at sikre et velstående, forberedt og sammenhængende Europa, men det kan ikke opfyldes udelukkende gennem formel uddannelse. Frivilligt arbejde og andre former for ikkeformel og uformel læring giver formel uddannelse supplerende værdi. Med hensyn til gennemførelse vil EU-finansieringen gennem en ensretning af interventionslogikken for disse områder (hovedsagelig omfattet af Erasmus + og Det Europæiske Solidaritetskorps) blive betydeligt strømlinet og forenklet, hvilket vil føre til større effektivitet, stordriftsfordele og en reduceret administrativ byrde.

Det nye instrument vil bygge på succesen fra de nuværende programmer og bedste praksis i den nuværende FFR, som det fremgår af evalueringerne. Den vil i højere grad tackle tværnationale og fælles udfordringer, udfylde finansieringsmangler på medlemsstatsniveau og øge sammenhængen mellem interne og eksterne politikker, samtidig med at synergier, produktivitet og effektivitet styrkes, og overlapninger mindskes.

På grundlag af retningslinjerne for bedre regulering blev denne konsekvensanalyserapport forelagt Udvalget for Forskriftskontrol til kvalitetskontrol. Udvalget for Forskriftskontrol afgav udtalelse om konsekvensanalysen den 13. juni 2025. Udvalget for Forskriftskontrol fremsatte en række bemærkninger og anbefalinger vedrørende anvendelsesområde, problemdefinition og anvendelse af evalueringer, interventionslogik og -mål, sammenligning af løsningsmodeller og cost-benefit-analyser, styring, sammenhæng og fremtidig overvågning og evaluering. Den konsekvensanalyse, der ledsager dette forslag til retsakt, blev gennemgået i overensstemmelse med udvalgets bemærkninger.

•Forenkling

Forslaget indfører flere forenklinger.

For enkeltpersoner, navnlig unge

Ved at udvide anvendelsesområdet og medtage frivilligt arbejde og solidaritetsprojekter vil initiativet samle alle EU-muligheder for unge under ét program. Forslaget vil således give unge og ungdomsarbejdere i og uden for Unionen, en enkelt indgangsportal til EU's finansieringsmuligheder, hvilket vil give dem lettere adgang hertil.

For ansøgere og tilskudsmodtagere

Forslaget har til formål at skabe øget sammenhæng og rationalisere programmets struktur ved at kombinere samarbejds- og politiske støtteaktioner, omfordele aktioner (f.eks. ved at samle alle samarbejdsmuligheder for organisationer eller flytte støtten til platforme sammen med andre værktøjer og foranstaltninger med henblik på at støtte politikudvikling og programgennemførelse) og fjerne de unødvendige kapitler under hvert område. Aktioner, der har samme mål og overlapper hinanden, vil blive slået sammen (f.eks. læringsmobilitet for studerende og personale på videregående uddannelser). Disse vil skabe klarhed om de EU-finansieringsmuligheder, der tilbydes, og gøre det lettere for potentielle ansøgere at finde information og identificere de relevante muligheder for dem.

Desuden vil initiativet tage fat på de hindringer, som græsrodsorganisationer, små organisationer eller førstegangsansøgende organisationer står over for, og øge dets rækkevidde ved at ændre forvaltningsmetoden for visse aktioner (f.eks. nuværende Jean Monnet-aktioner på andre områder end videregående uddannelse eller samarbejdspartnerskaber inden for idræt). Den vil også indføre tilskudspartnerskaber med meget lav værdi, der omfatter en stærkt reduceret administrativ byrde for ansøgerne.

Anvendelsen af akkrediteringssystemer vil fortsat give organisationerne en struktureret ramme for løbende forbedring og forenklet adgang til finansiering, hvilket i sidste ende vil lette den langsigtede planlægning, øge kvaliteten af aktiviteterne og styrke det tværnationale samarbejde. Der bør så vidt muligt anvendes forenklede tilskud i form af finansiering gennem faste beløb, enhedsomkostninger og faste takster. 

Desuden vil der blive gjort en indsats for at forenkle de overordnede ansøgnings- og rapporteringsprocedurer og harmonisere reglerne, samtidig med at der sikres proportionalitet mellem tilskudsniveauet og kravene. 

For interessenter, der gennemfører programmet (nationale myndigheder, nationale agenturer, Europa-Kommissionen)

Ved at samle to programmer, der fungerer med ensartede processer, og som overlapper hinanden på flere områder (f.eks. arbejdsprogram, overvågning, kommunikation), under ét vil forslaget medføre en betydelig forenkling, hvilket vil føre til større effektivitet, færre administrative byrder og gennemførelsesomkostninger. Dette vil give mulighed for en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne, både for Europa-Kommissionen, medlemsstaterne og tredjelande, der ansøger om at blive associeret med programmet (dvs. gennemførelsesorganer).

•Grundlæggende rettigheder

Forslaget er i overensstemmelse med og respekterer Unionens værdier, der er nedfældet i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union. Målene for det foreslåede initiativ er tæt forbundet med fremme af de grundlæggende rettigheder og anvendelsen af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Som nærmere beskrevet i årsberetningen for 2024 om anvendelsen af chartret om grundlæggende rettigheder 34 bidrager Erasmus+- programmet 2021-2027 til grundlæggende rettigheder på tværs af alle dets områder. Forslaget vil ligeledes bidrage til at fremme og beskytte de rettigheder, der er nedfældet i chartrets artikel 8 (beskyttelse af personoplysninger), artikel 11 (ytrings- og informationsfrihed), artikel 13 (frihed for kunst og videnskab, herunder akademisk frihed), artikel 14 (ret til uddannelse), artikel 15 (erhvervsfrihed og ret til at arbejde), 20 og 21 (lighed og ikkeforskelsbehandling), artikel 22 (kulturel, religiøs og sproglig mangfoldighed), artikel 23 (ligestilling mellem kvinder og mænd), artikel 24 (børns rettigheder), artikel 26 (rettigheder for personer med handicap), 31 (retfærdige og rimelige arbejdsvilkår), artikel 33 (familieliv og arbejdsliv), 39-46 (borgerrettigheder). Dette opnås hovedsagelig ved at finansiere projekter og initiativer, der bidrager til den praktiske anvendelse af disse grundlæggende rettigheder.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

Dette initiativ vil blive overvåget gennem den fælles resultatramme for budgettet for perioden efter 2027. Resultatrammen indeholder bestemmelser om en gennemførelsesrapport i programmets gennemførelsesfase samt en retrospektiv evaluering, der skal foretages i overensstemmelse med artikel 34, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509. Evalueringen gennemføres i overensstemmelse med Kommissionens retningslinjer for bedre regulering og baseres på indikatorer, der er relevante for programmets mål.

Kommissionen vil regelmæssigt aflægge rapport til Europa-Parlamentet, Rådet og alle andre relevante EU-institutioner.

En betydelig del af programmet vil blive gennemført ved indirekte forvaltning, hovedsagelig gennem nationale agenturer. De resterende dele af programmet vil blive gennemført ved direkte forvaltning, hovedsagelig af et forvaltningsorgan under tilsyn af de tjenestegrene i Kommissionen, der er ansvarlige for programmet. 

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Forordningen fastsætter bestemmelserne for et Erasmus+-program, der omfatter uddannelse, ungdom og idræt, og integrerer de muligheder, som Det Europæiske Solidaritetskorps tilbyder, herunder Det Frivillige Europæiske Korps for Humanitær Bistand, under FFR 2021-2027, og tilbyder et omfattende EU-instrument til at bidrage til livslang læring af høj kvalitet, forbedre færdigheder og nøglekompetencer for livet og for job for alle, samtidig med at samfundsmæssigt engagement og medborgeruddannelse, solidaritet og social inklusion fremmes. Programmet er et vigtigt instrument til at støtte gennemførelsen af EU's politikker inden for uddannelse, ungdom og idræt. De specifikke mål er interventionsbaserede.

Kapitel I — Almindelige bestemmelser i den foreslåede forordning fastlægger dens genstand, definitioner af visse begreber i forbindelse med forordningen samt de generelle og specifikke mål for programmet.

Programmet er struktureret omkring en søjle for læringsmuligheder for alle og en søjle for kapacitetsopbygning, der kombinerer samarbejde mellem organisationer og institutioner og støtte til politikudvikling, der dækker alle områder inden for uddannelse, ungdom og idræt.

Kapitel II — "Anvendelsesområde" kortlægger de aktiviteter, der påtænkes for at nå målene i den foreslåede forordning. Under læringsmuligheder for alle vil programmet støtte læringsmobilitet på alle områder og muligheder for frivilligt arbejde på ungdomsområdet på den ene side og muligheder for udvikling af talent og ekspertise på den anden side. Det omfatter også Det Frivillige Europæiske Korps for Humanitær Bistand Dette indsatsområde omfatter også en ny vision om at udvide mobiliteten for at sikre, at alle unge europæere får mulighed for at få en oplevelse med Erasmus+ i en tidlig alder, hvor der dannes værdier og holdninger, samt nye muligheder (Erasmus+-stipendier), der indføres for at give studerende mulighed for at gennemføre studier inden for strategiske uddannelsesområder, og eksisterende muligheder, der er flyttet under dette indsatsområde for at skabe sammenhæng og klarhed, herunder Erasmus Mundus-stipendier og Jean Monnet-aktioner inden for videregående uddannelse.

Kapitel III — "Inklusion og mangfoldighed" definerer programmets fokus på inklusion og mangfoldighed samt foranstaltninger og værktøjer til at nå ud til flere deltagere med færre muligheder.

Kapitel IV - "Finansielle bestemmelser" fastlægger finansieringsrammen for programmet i programmeringsperioden samt de planlagte former for EU-finansiering. Det fastlægges endvidere, at der tildeles supplerende støtte som fastsat i andre instrumenter. I kapitlet identificeres også de forskellige former for og funktioner ved synergier med andre fonde og ressourcer. Desuden præciseres der i dette kapitel visse specifikke regler for direkte og indirekte forvaltning, f.eks. for tildeling af midler under indirekte forvaltning.

Kapitel V — "Deltagelse i programmet" indeholder kriterier for deltagerlandene. Det præciseres, hvilke tredjelande der kan associeres til programmet, enten helt eller delvist, og på hvilke betingelser de kan deltage. I kapitlet fastlægges også, hvilke enheder der er berettigede til at modtage finansiering.

I kapitel VI — "Programmering" præciseres det, at programmet vil blive gennemført ved hjælp af arbejdsprogrammer.

Kapitel VII - "Information, kommunikation og formidling" fastlægger kravene til alle de berørte aktører med hensyn til formidlingen af information, presseomtale og opfølgning med hensyn til alle aktioner, der støttes af programmet.

Kapitel VIII - "Forvaltnings- og revisionssystem" fastlægger bestemmelser om oprettelse og funktion af de organer, der gennemfører programmet. Hvad angår forvaltningen, er den foreslåede gennemførelsesmekanisme en kombination af indirekte og direkte forvaltning. Kombinationen af forvaltningsmetoder er baseret på de eksisterende strukturer i det nuværende program. De nationale agenturer vil få ansvaret for at forvalte størstedelen af midlerne fra programmet. Kapitlet fastsætter også det nødvendige tilsynsmæssige system, hvorigennem det skal sikres, at beskyttelsen af Unionens finansielle interesser tages i betragtning ved gennemførelsen af foranstaltninger, der finansieres under denne forordning.

Kapitel IX — "Overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser" indeholder de bestemmelser, der er nødvendige for at sikre overgangen mellem programmerne. De afsluttende bestemmelser fastsætter ikrafttrædelsesdatoen for den foreslåede forordning, som er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

2025/0222 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om oprettelse af Erasmus+-programmet for perioden 2028-2034 og om ophævelse af forordning (EU) 2021/817 og (EU) 2021/888

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 165, stk. 4, artikel 166, stk. 4, og artikel 214, stk. 5,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 35 ,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget 36 ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Unionen er nødt til at støtte og forberede sine borgere fra en tidlig alder med den viden, de færdigheder og de kompetencer, der er nødvendige for at opnå succes inden for læring og arbejde og i livet. For at muliggøre dette har Unionen brug for velfungerende, fleksible, innovative og inkluderende uddannelsessystemer, der er i stand til at pleje, tiltrække og fastholde talenter, holde trit med tempoet og omfanget af de igangværende samfundsmæssige, digitale, miljømæssige og økonomiske forandringer, reagere på de demografiske udfordringer og samfundets og økonomiens kvalifikationsbehov, slå bro over færdighedskløfter og imødekomme industriens behov i kritiske sektorer.

(2)Unionen er et værdifællesskab, der har rod i Europas historie og identitet og forankret i traktaten om Den Europæiske Union. Forståelse af disse værdier, herunder grundlæggende rettigheder og demokrati, er en afgørende livsfærdighed og nøglen til at deltage i den politiske debat og beslutningstagning. Uddannelses-, ungdoms- og idrætsaktiviteter hjælper med at give borgerne færdigheder og kompetencer til at trives, deltage aktivt og meningsfuldt i det demokratiske liv og i samfundet generelt og hjælpe folk med at komme i kontakt og forsvare fælles værdier.

(3)Unionen bygger på solidaritet såvel mellem borgerne som mellem medlemsstaterne. Denne universelle værdi er retningsgivende for Unionens tiltag og skaber det sammenhold, der er nødvendigt for at kunne klare de samfundsmæssige udfordringer, som borgerne er villige til at bidrage til at imødegå i praksis, navnlig gennem frivilligt arbejde.

(4)Det er afgørende, at alle mennesker, uanset deres personlige, sociale, økonomiske eller kulturelle baggrund, har mulighed for at deltage i en mobilitetserfaring i udlandet fra en tidlig alder, hvor der dannes værdier og holdninger, og hvor den enkelte er mest modtagelig over for nye oplevelser og påvirkninger. Tidlig eksponering for forskellige miljøer, kulturer, sprog og måder at leve på kan bidrage til at nedbryde stereotyper, fremme tværkulturel forståelse og skabe værdier som respekt, tolerance og solidaritet og dermed bidrage til et mere forenet og harmonisk Europa.

(5)Opbygning af inkluderende, sammenhængende og modstandsdygtige samfund og opretholdelse af Unionens konkurrenceevne kræver, at der investeres i læringsmuligheder for alle, uanset baggrund og midler, i samarbejde mellem medlemsstaterne og organisationer, der er aktive på området, samt i innovativ politikudvikling inden for uddannelse, ungdom og idræt. En sådan investering også til at styrke den europæiske identitet, grundlæggende rettigheder og værdier samt en mere demokratisk Union.

(6)I overensstemmelse med EU-strategien for en beredskabsunion 37 bør beredskab, modstandsdygtighed, deltagelse i det demokratiske liv og aktivt medborgerskab fremmes gennem en bottom-up-tilgang, der tilskynder organisationer og institutioner til at spille en central rolle med hensyn til at fremme digitale færdigheder og mediekundskab, kritisk tænkning, fremme af aktivt medborgerskab og læring om demokrati og medborgerskab. Mennesker og lokalsamfund i hele Unionen skal engagere sig aktivt for at forebygge kriser og være tilstrækkeligt forberedt til at reagere på dem.

(7)Fælles indsatsområder og mål mellem programmet for Det Europæiske Solidaritetskorps for 2021-2027 og Erasmus+-programmet fremhæver potentialet for øget synergi og lovgivningsmæssig sammenhæng. Ved at samle alle muligheder for læringsmobilitet, frivilligt arbejde, samarbejde og aktivt medborgerskab skabes der et enkelt kontaktpunkt for alle de muligheder, som Unionen tilbyder unge og organisationer, der er aktive på ungdomsområdet, hvilket giver mulighed for en mere koordineret og effektiv tilgang og lettere adgang for potentielle deltagere og tilskudsmodtagere.

(8)I den forbindelse er det nødvendigt at oprette Erasmus+ 2028-2034, EU-programmet for uddannelse og også på ungdoms- og idrætsområdet ("programmet"), som efterfølger til programmerne Erasmus+ 38 og Det Europæiske Solidaritetskorps 39 for 2021-2027, som omfatter aktioner inden for uddannelse, ungdom og idræt og opretter det frivillige europæiske korps for humanitær bistand.

(9)De økonomiske, sociale og geopolitiske forhold ændrer sig hurtigt, har erfaringen vist, at der er behov for, at den flerårige finansielle ramme og Unionens udgiftsprogrammer gøres mere fleksible. Derfor, og i overensstemmelse med målene for Erasmus+-programmet, bør der i finansieringen tages behørigt hensyn til nye politiske behov og Unionens prioriteter som anført i relevante dokumenter, der er offentliggjort af Kommissionen, i Rådets konklusioner og Europa-Parlamentets beslutninger, samtidig med at der skal være tilstrækkelig forudsigelighed i budgetgennemførelsen.

(10)Programmet bør støtte gennemførelsen af færdighedsunionen 40 og de overordnede strategiske rammer for Unionens politiske samarbejde på uddannelsesområdet, herunder de politiske dagsordener for skoleuddannelse, videregående uddannelse, erhvervsuddannelse og voksenuddannelse, herunder opkvalificering og omskoling, for at give borgerne mulighed for at udvikle kompetencer og færdigheder i alle faser af livet for at trives i samfundet.

(11)I overensstemmelse med EU-strategien for unge 41 , den europæiske dagsorden for ungdomsarbejde 42 og meddelelsen fra 2024 om arven fra det europæiske ungdomsår 2022 43 bør programmet støtte unges og ungdomsorganisationers meningsfulde deltagelse i beslutningstagning og politikudformning, integration af ungdomsaspektet på tværs af politikområder, validering af ikkeformel og uformel læring, ungdomsarbejde af høj kvalitet og kompetenceudvikling for ungdomsarbejdere. Programmet vil fortsat støtte alle unge i at deltage i læringsmobilitet og ikkeformel læringsmobilitet, herunder ungdomsudvekslinger og aktiviteter med henblik på unges samfundsdeltagelse, med det formål at engagere unge og sætte dem i stand til at erhverve og udvikle kompetencer for livet og deres faglige fremtid, blive aktive borgere og deltage i det økonomiske, sociale, kulturelle, demokratiske og politiske liv og forbinde dem med det europæiske projekt og bidrage til at opbygge en inkluderende, konkurrencedygtig og modstandsdygtig Union.

(12)Programmet bør støtte deltagelse i idræt og fysisk aktivitet for alle i overensstemmelse med EU-arbejdsplanen for sport 2024-2027 44 . Der skal derfor fokuseres på breddeidræt, hvor der tages højde for idrættens vigtige rolle i forbindelse med at fremme sund livsstil, personlige relationer, social inklusion og ligestilling samt med at opbygge sammenhængende samfund.

(13)Den digitale omstilling har ændret samfundet og økonomien med en stadig større indvirkning på dagligdagen og bevist behovet for en højere grad af digital parathed og kapacitet inden for uddannelse samt det presserende behov for udvikling af digitale færdigheder for alle i hele Unionen.

(14)Formel, uformel og ikkeformel læring spiller en afgørende rolle med hensyn til at tackle klimaændringer, øge bevidstheden og tilegne sig de færdigheder og nøglekompetencer, der er nødvendige for at ændre borgernes personlige adfærd. Programmet vil bidrage til at sætte folk i stand til at handle i deres respektive lokalsamfund og opbygge de færdigheder, der er nødvendige for en vellykket omstilling til ren energi i overensstemmelse med aftalen om ren industri.

(15)Programmets internationale dimension bør sigte mod at tilbyde muligheder for læringsmobilitet, samarbejde og politisk dialog med tredjelande, der ikke er associeret med programmet, på grundlag af erfaringerne fra tidligere programmer, herunder at bidrage til Unionens konkurrenceevne, samtidig med at der sikres beskyttelse af Unionens økonomiske sikkerhedsinteresser. For at øge virkningen af disse aktiviteter er det vigtigt at øge synergierne mellem programmet og et globalt Europa under hensyntagen til Unionens udvidelse, Global Gateway-strategien og de politiske rammer for uddannelse, ungdom og idræt.

(16)Programmet bør bringe kandidatlande og potentielle kandidatlande tættere på deres mål om tiltrædelse af Unionen. Programmet bør fremme stabilitet, partnerskaber og færdighedsudvikling med lande i det bredere naboskabsområde, herunder ved at styrke forbindelserne med Middelhavsområdet. Gennem samarbejde med andre lande i hele verden bør programmet også tiltrække talenter på verdensplan og danne partnerskaber, navnlig for at fremme Unionens konkurrenceevne. Programmet bør støtte landene i at modernisere deres institutioner og organisationer og mere generelt forbedre kvaliteten og den inkluderende karakter af uddannelse, ungdom og idræt gennem internationale partnerskaber.

(17)Gennemførelsen af programmet bør bygge på principperne og værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling og retsstatsprincippet samt solidaritet, som er nedfældet i henholdsvis artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union og som er omhandlet i præamblen til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Det er derfor afgørende, at alle parter, der er involveret i programmet, overholder disse principper og værdier. Programmet bør derudover overholde principperne i EU-retningslinjerne for fremme og beskyttelse af børns rettigheder fra 2017 og i artikel 9 i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap samt strategierne for en Union med lige muligheder.

(18)Programmet bør tilskynde navnlig unge til at deltage i det demokratiske liv i Europa, herunder ved at yde tilskud til aktiviteter, der bidrager til uddannelse i medborgerskab, fremmer de færdigheder, der er nødvendige for aktivt og sætter unge i stand til at engagere sig og lære at deltage i samfundslivet og dermed skaber større bevidsthed om europæiske fælles værdier, herunder grundlæggende rettigheder, ved at fremme samspil med beslutningstagere på lokalt og nationalt plan og på EU-plan og ved at bidrage til den europæiske integrationsproces. Programmet bør også støtte skabelsen af muligheder og mekanismer for unges meningsfulde deltagelse.

(19)Programmet bør give unge og organisationer tilgængelige, inkluderende og sikre muligheder for at udvise solidaritet, hjælpe dem med at støtte lokalsamfund og tackle samfundsmæssige udfordringer, samtidig med at de får værdifuld erfaring og færdigheder med henblik på deres personlige vækst og beskæftigelsesegnethed.

(20)Frivilligt arbejde, både i og uden for Unionen, giver rige erfaringer i en ikkeformel og uformel læringskontekst, sætter unge i stand til at vise solidaritet og deltage i aktiviteter, der bidrager til at tackle samfundsmæssige og humanitære udfordringer, samtidig med at det fremmer deres personlige, sociale, uddannelsesmæssige og faglige udvikling samt deres aktive medborgerskab, samfundsdeltagelse og beskæftigelsesegnethed. Programmet bør derfor også yde tilskud til frivillige aktiviteter under Det Europæiske Solidaritetskorps, herunder Det Frivillige Europæiske Korps for Humanitær Bistand. Disse aktioner var omfattet af programmet Det Europæiske Solidaritetskorps i programmeringsperioden 2021-2027.

(21)For at fremme solidariteten og synligheden af humanitær bistand og udviklingssamarbejde blandt de europæiske borgere er der behov for at udvikle solidariteten mellem medlemsstater og tredjelande, der er associeret med programmet, med tredjelande, der ikke er associeret, som er berørt af naturkatastrofer og menneskeskabte risici. Det Frivillige Europæiske Korps For Humanitær Bistand bør bidrage til en koordineret behovsbaseret EU-indsats og vil blive gennemført i overensstemmelse med de regler og procedurer, der er fastsat i denne forordning.

(22)Unge, navnlig dem med færre muligheder, bør have chancen for at få en kortvarig førstegangserfaring med at rejse gennem Europa som led i en uformel og ikkeformel uddannelsesaktivitet, der sigter mod at fremme deres følelse af at være en del af Unionen og gøre det muligt for dem at opdage dens kulturelle og sproglige mangfoldighed.

(23)På idrætsområdet bør programmet gennem mobilitetsmuligheder og kapacitetsopbygning, herunder samarbejde, fremme fælles europæiske værdier, frivilligt arbejde samt innovation og udvikling af færdigheder inden for og gennem idræt. Programmet bør også fremme god forvaltningspraksis, sikkerhed og integritet inden for idræt, idrætsdiplomati, støtte breddeidrætsorganisationer samt give unge i hele Europa mulighed for at deltage i grænseoverskridende idrætsinitiativer, fremme personlig vækst, kulturel udveksling, solidaritet og engagement i lokalsamfundet.

(24)Programmet yder et vigtigt bidrag til færdighedsunionen og det europæiske uddannelsesområde, idet det lægger fundamentet for udvikling af færdigheder og kompetencer gennem hele livet og skaber et ægte fælles rum for kvalitetsuddannelse og livslang læring på tværs af grænserne. Færdighedsunionen har til formål at intensivere indsatsen for at opnå uddannelse og livslang læring af høj kvalitet ved at levere grundlæggende og avancerede færdigheder, give folk mulighed for regelmæssigt at ajourføre og erhverve nye og fremtidsorienterede færdigheder, lette udbredelsen af færdigheder og rekrutteringen i virksomheder i hele Unionen og tiltrække, udvikle og fastholde de bedste talenter i Europa. I overensstemmelse med færdighedsunionen bør programmet også afspejle betydningen af iværksætteruddannelse og finansiel forståelse.

(25)Det er vigtigt at stimulere og udvide adgangen til læring, undervisning og forskning vedrørende Unionen, værdier og medborgerskab. Det er særlig vigtigt at fremme en europæisk følelse af tilhørsforhold og engagement i betragtning af de udfordringer, som Unionen står over for i dag. Programmet bør fortsat bidrage til at undervisning om spørgsmål vedrørende europæisk integration, herunder Unionens fremtidige udfordringer og muligheder, for at fremme debatten om disse spørgsmål og udviklingen af ekspertise i europæiske integrationsundersøgelser.

(26)Sprogindlæring bidrager til gensidig forståelse mellem folkeslag og kulturer og fremmer mobilitet i og uden for Unionen, idet sprogkompetencer er væsentlige færdigheder i livet og på jobbet. Programmet bør derfor fremme sprogindlæring, herunder, hvor det er relevant, nationale tegnsprog. For at sikre en bred og inkluderende adgang til programmet er det vigtigt, at flersprogethed er et nøgleprincip i gennemførelsen af programmet.

(27)Europa står over for en voksende udfordring med hensyn til at imødekomme efterspørgslen efter kvalificerede talenter i strategiske sektorer under forandring, såsom rene og cirkulære teknologier, transport, energi, vandresiliens, sundhedspleje, digitale teknologier, luft- og rumfart og forsvar. For at imødekomme dette vigtige behov er det afgørende at udvikle, tiltrække og fastholde talentfulde personer på disse områder. I overensstemmelse med færdighedsunionen bør programmet bl.a. yde tilskud til EU-studerende til at studere i sådanne kritiske sektorer og tiltrække de bedste talenter til Europa ved at gøre uddannelse mere attraktiv og tilbyde stipendier til studerende, herunder gennem Erasmus Mundus-stipendier. Dette vil bidrage til at imødekomme færdighedsbehovene på arbejdsmarkedet, herunder i sektorer, der lider under alvorlig personalemangel.

(28)Samarbejde muliggør udveksling af praksis og kapacitetsopbygning og fører dermed til bedre resultater og præstationer samt effektivitetsgevinster ved at samle ressourcer og viden. Programmet bør derfor støtte kapacitetsopbyggende foranstaltninger, der styrker samarbejdet på forskellige niveauer mellem institutioner og organisationer, der er aktive inden for uddannelse, ungdom og idræt. Dette anerkender den grundlæggende rolle, som institutioner og organisationer spiller med hensyn til at give enkeltpersoner den viden, de færdigheder og de kompetencer, der er nødvendige i en verden i forandring, og hjælpe institutioner og organisationer, der er aktive på området, med i tilstrækkelig grad at udnytte deres potentiale for innovation, kreativitet og iværksætteri, navnlig inden for den digitale økonomi.

(29)Programmet bør støtte langsigtet strategisk samarbejde på institutionelt plan for at opbygge ekspertise, konkurrenceevne og tiltrækningskraft og skabe bæredygtig og systemisk omstilling af uddannelses-, ungdoms- og idrætsorganisationer og -institutioner i overensstemmelse med EU's prioriteter, herunder ved at afprøve innovative instrumenter til uddannelse og udvikling af færdigheder og støtte samarbejdet med erhvervslivet og industrien. Programmet bør fortsat støtte uddannelsesinstitutionernes og medlemsstaternes arbejde med at fjerne de resterende hindringer for tværnationalt samarbejde og øge udbuddet af tværnationale fælles studieprogrammer og dermed bidrage til en fælles europæisk grad 45 .

(30)Programmet bør støtte den centrale uddannelsesmission for alliancerne mellem Europauniversiteter for at muliggøre systemiske virkninger, der opnås mere effektivt gennem en langsigtet indsats på EU-plan, navnlig for at styrke topkvalitet, mindske fragmentering og øge tiltrækningskraften og den inkluderende karakter af EU's videregående uddannelsessystemer, udvikle innovative instrumenter til at øge kvaliteten af læring og undervisning, udvikle fremtidsorienterede færdigheder og kompetencer (såsom kunstig intelligens, cybersikkerhed, bæredygtighed, STEM), herunder de sektorer, der allerede er udpeget i færdighedsunionen, gennem relevante og fremtidssikrede læseplaner, pædagogisk innovation, fælles grader, livslang læring, mikroeksamensbeviser, for at pleje og tiltrække talenter og lette tværnationalt samarbejde inden for uddannelse, herunder med erhvervslivet og industrien.

(31)I tråd med relevante EU-rammer og -værktøjer bør programmet bidrage til udvikling og udbredelse af færdigheder, herunder ved at oprette en støtteordning for grundlæggende færdigheder og fremme kvalitetssikring, gennemsigtighed, anerkendelse af færdigheder, kompetencer og kvalifikationer, digitalisering heraf og validering af ikkeformel og uformel læring, forvaltning af færdigheder og vejledning. I denne forbindelse bør programmet også yde støtte til kontaktpunkter og netværk på nationalt plan og europæisk plan, der letter udveksling i og uden for Europa samt udvikling af fleksible læringsforløb på tværs af forskellige områder inden for uddannelse og ungdom og på tværs af formelle og ikkeformelle rammer, herunder gennem støtte til økosystemer for mikroeksamensbeviser.

(32)Brugervenlige onlineplatforme og værktøjer til virtuelt samarbejde kan spille en vigtig rolle med hensyn til at støtte gennemførelsen af uddannelses- og ungdomspolitik i og uden for Europa. For at øge anvendelsen af virtuelle samarbejdsaktiviteter bør programmet støtte en mere systematisk og sammenhængende brug af onlineplatforme. Det bør også lette og støtte mobilitetsprocesser gennem digitalisering.

(33)Programmet bør udformes med henblik på at fremme inklusion, mangfoldighed og lige muligheder ved at udvide adgangen til mobilitet, frivilligt arbejde og læring i og uden for Unionen og dermed gøre det muligt for alle mennesker fuldt ud at drage fordel af forandringsskabende erfaringer.

(34)Programmet bør indeholde en række foranstaltninger, der skal lette og øge adgangen for personer med færre muligheder, fjerne de hindringer, der kan forhindre deres adgang, herunder finansielle hindringer, og tjene som grundlag for yderligere gennemførelsesvejledning. Disse foranstaltninger omfatter bl.a. målrettet finansiel støtte, tilgængelige læringsformater, boligstøtte, forberedende aktiviteter og støtte til deltagere med færre muligheder før, under og efter deres deltagelse i programmet, brugervenlige og tilgængelige dokumenter, der er tilgængelige på forskellige sprog, støtteaktiviteter for personale, der specifikt beskæftiger sig med inklusion og mangfoldighed i organisationer, og bevidstgørelse af potentielle deltagere med færre muligheder, herunder i landdistrikter og fjerntliggende områder. Desuden bør programmet gøre det muligt i tilskudsprocessen at prioritere kvalitetsprojekter, der aktivt beskæftiger sig med inklusion og inddragelse af deltagere med færre muligheder.

(35)For at gøre programmet mere tilgængeligt for førstegangsdeltagende organisationer og organisationer med mindre administrativ kapacitet og gøre programmet nemmere at håndtere for støttemodtagerne bør det styrke foranstaltningerne for at forenkle procedurerne på alle niveauer.

Ved denne forordning fastsættes en vejledende finansieringsramme for programmet. Med henblik på denne forordning beregnes de løbende priser ved at anvende en fast deflator på 2 %.

(37)I betragtning af mangfoldigheden af de områder, der er omfattet af programmet, bør ambitionen om, at unge og idræt skal bidrage meningsfuldt til programmets mål og nå dets målgrupper opretholdes.

(38)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509 46 finder anvendelse på dette program. Nævnte forordning fastsætter reglerne for opstilling og gennemførelse af Unionens almindelige budget, herunder reglerne for tilskud, priser, ikkefinansielle donationer, udbud, indirekte forvaltning, finansiel bistand, finansielle instrumenter og budgetgarantier samt beskytte Unionens finansielle interesser.

(39)Unionens finansielle interesser skal i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 47 , Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 48 , Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 49 og Rådets forordning (EU) 2017/1939 50 beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved at forebygge, opdage, korrigere og undersøge uregelmæssigheder og svig, tilbagesøge tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og, når det er relevant, ved at anvende administrative sanktioner. Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader Unionens finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan, jf. forordning (EU) 2017/1939, efterforske og retsforfølge svig og andre ulovlige aktiviteter, der skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 51 . I henhold til forordning (EU, Euratom) 2024/2509 skal personer eller enheder, der modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, EPPO og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der deltager i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder.

(40)For at forenkle kravene for støttemodtagerne bør forenklede omkostningsmuligheder i form af engangsbeløb, enhedsomkostningsbaserede tilskud eller faste tilskud anvendes så vidt muligt. Forenklede omkostningsmuligheder til støtte for læringsmobilitet inden for rammerne af programmet bør tage hensyn til leve- og opholdsomkostningerne i værtslandet. Medlemsstaterne bør tilskyndes til, i overensstemmelse med national lovgivning, at fritage disse tilskud fra eventuelle skatter og sociale afgifter. tilskud ydet til enkeltpersoner af offentlige eller private retlige enheder bør behandles på samme måde.

(41)Det er hensigtsmæssigt at sikre en korrekt afslutning af programmerne for perioden 2021-2027, navnlig med hensyn til videreførelsen af flerårige forvaltningsforanstaltninger, såsom finansieringen af teknisk og administrativ bistand. Fra den 1. januar 2028 bør den tekniske og administrative bistand om nødvendigt sikre, at aktioner, som ikke er afsluttet under programmer for perioden 2021-2027 inden den 31. december 2027, fortsat kan forvaltes.

(42)I overensstemmelse med artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) bør programmet tage hensyn til den specifikke situation i regionerne i Unionens yderste periferi, som omhandlet i nævnte artikel, herunder aktioner med henblik på at fremme deres deltagelse i programmet.

(43)I henhold til artikel 85, stk. 1, i Rådets afgørelse (EU) 2021/1764 52 kan personer og enheder, der er etableret i oversøiske lande og territorier, opnå finansiering fra programmet på betingelse af, at de overholder de regler og mål, der er fastsat for programmet, og specifikke ordninger, der finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under.

(44)Programmet skal gennemføres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [XXX]* [præstationsforordningen], der fastsætter reglerne for sporing af udgifter og resultatrammen for budgettet, herunder de regler, der skal sikre en ensartet anvendelse af princippet om "ikke at gøre væsentlig skade" og princippet om ligestilling mellem kønnene, jf. artikel 33, stk. 2, litra d) og f), i forordning (EU, Euratom) 2024/2509, reglerne for overvågning af og rapportering om EU-programmers og -aktiviteters resultater, reglerne for oprettelse af en EU-finansieringsportal, reglerne for evaluering af programmerne samt andre horisontale bestemmelser, der finder anvendelse på alle EU-programmer, bl.a. om oplysninger, kommunikation og synlighed. 

(45)Med henblik på at optimere merværdien, øge investeringernes omfang og virkning bør der tilstræbes synergier, navnlig mellem programmet og andre EU-finansieringsinstrumenter, herunder gennem støttemekanismer. Programmet bør også tilstræbe synergier, der styrker samarbejdet mellem uddannelse og den private sektor.

(46)Programmet bør give mulighed for fuld og delvis associering af tredjelande. Programmet bør også støtte deltagelse af tredjelande, der ikke er associeret med programmet, hvis disse lande er identificeret i arbejdsprogrammet og hvis deres deltagelse bidrager til at nå programmets mål og er afgørende for gennemførelsen af aktionen.

(47)Passende og inkluderende opsøgende arbejde og offentliggørelse af de muligheder, der støttes af programmet, bør sikres på lokalt og nationalt plan samt på EU-plan og bør tage hensyn til programmets vigtigste målgrupper og, hvor det er relevant, en bred vifte af andre målgrupper. Desuden bør Kommissionen og gennemførelsesorganerne lette udvekslingen af god praksis og projektresultater og indsamle feedback om programmet.

(48)Programmet bør udnytte potentialet hos tidligere deltagere i Erasmus+-programmet og støtte dermed forbundne aktiviteter ved at tilskynde dem til at fremme programmet.

(49)Der bør træffes foranstaltninger til at strømline forvaltningen af programmet og opnå stordriftsfordele, herunder ved at begrænse og reducere antallet af nationale agenturer.

(50)Forordning (EU) 2021/817 53 og (EU) 2021/888 54 bør ophæves med virkning fra den 1. januar 2028.

(51)For at sikre kontinuiteten i ydelsen af støtte på det relevante politikområde og gøre det muligt at starte på gennemførelse fra begyndelsen af den flerårige finansielle ramme 2028-2034 bør denne forordning træde i kraft og finde anvendelse fra den 1. januar 2028—

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning oprettes Erasmus+, programmet for Unionens indsats på uddannelses-, ungdoms- og idrætsområderne ("programmet"), og programmets mål, dets budget for perioden 2028-2034, formerne for EU-finansiering og reglerne for ydelsen af denne finansiering fastsættes. Ved denne forordning oprettes også Det Frivillige Europæiske Korps for Humanitær Bistand.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)"voksen lærende": en person, der har forladt eller afsluttet en grunduddannelse og deltager i formel, ikkeformel eller uformel læring, herunder NEET'er

2)"voksenuddannelse": enhver form for formel, ikkeformel eller uformel uddannelse for voksne, der omfatter muligheder for udvikling af færdigheder, opkvalificering og omskoling med henblik på konkurrenceevne, styrkelse af den sociale samhørighed og støtte til aktiv deltagelse i samfundet

3)"breddeidræt": fysiske fritidsaktiviteter, der udøves regelmæssigt på ikkeprofessionelt niveau af personer i alle aldre med sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige eller sociale formål

4)"videregående uddannelsesinstitution": en institution, som i overensstemmelse med regional, national eller international ret eller praksis tilbyder kvalitetssikrede grader eller andre anerkendte kvalifikationer på tertiært niveau, uanset hvorledes denne institution benævnes, eller en sammenlignelig institution på tertiært niveau, som af de nationale/regionale myndigheder eller af Europa-Kommissionen betragtes som berettiget til at deltage i programmet, på de respektive områder

5)"studerende på videregående uddannelse": en person, der er indskrevet på en videregående uddannelsesinstitution, herunder på uddannelser af kort varighed, bachelor, master og ph.d.-niveau eller tilsvarende, eller en person, som for nylig har afsluttet en uddannelse fra en sådan institution

6)"Det Frivillige Europæiske Korps for Humanitær Bistand": frivillige aktiviteter, der støtter langsigtede humanitære bistands- og udviklingssamarbejdsaktiviteter efter krisen i tredjelande, der ikke er associeret med programmet, der har til formål at forebygge og lindre menneskelige lidelser og opretholde en holdbar menneskelig værdighed i forbindelse med kriser, og som omfatter aktioner, der har til formål at styrke katastrofeberedskabet og katastroferisikoreduktion, forbinde nødhjælp, rehabilitering og udvikling og bidrage til at styrke sårbare eller katastroferamte samfunds modstandsdygtighed og kapacitet til at håndtere og komme på fode igen efter kriser

7)"uformel læring": læring som følge af daglige aktiviteter og erfaringer, som ikke er tilrettelagt eller struktureret hvad angår målsætninger, tid eller støtte til læring. Den kan være utilsigtet set fra den lærendes perspektiv

8)"fælles studieprogram": et program, der koordineres og tilbydes i fællesskab af forskellige videregående uddannelsesinstitutioner fra to eller flere lande, og som fører til tildeling af en fælles grad

9)"livslang læring": læring i alle dens former, herunder formel, ikkeformel eller uformel, som man deltager i gennem hele livet, og som resulterer i øget viden, øgede færdigheder og øgede kompetencer og holdninger, herunder gennem mikroeksamensbeviser, eller deltagelse i samfundslivet set i et personligt, samfundsmæssigt, kulturelt, socialt eller beskæftigelsesmæssigt perspektiv, herunder udbud af rådgivnings- og vejledningstjenester. Det omfatter førskoleundervisning og børnepasning, almen uddannelse, erhvervsrettet uddannelse, videregående uddannelse, voksenuddannelse, ungdomsarbejde og andre læringssituationer uden for formel uddannelse, og det fremmer typisk tværsektorielt samarbejde og fleksible læringsforløb

10)"læringsmobilitet": en fysisk flytning fra bopælslandet til et andet land for at gennemføre studier, praktik, undervisning, ikke-formel eller uformel læring.

11)"ikkeformel læring": læring, der finder sted uden for formel uddannelse gennem planlagte aktiviteter i form af mål for og tid afsat til læring, og hvor en form for støtte til læring er til stede

12)"personer med færre muligheder": personer, der af økonomiske, sociale, kulturelle, geografiske eller helbredsmæssige årsager eller på grund af deres migrantbaggrund eller af årsager såsom handicap eller uddannelsesmæssige vanskeligheder eller af andre grunde, herunder grunde, der kunne udgøre forskelsbehandling i henhold til artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, står over for en række hindringer, som forhindrer dem i at få effektiv adgang til muligheder inden for rammerne af programmet

13)"elev": en person, der er indskrevet som lærende på en institution, der udbyder almen uddannelse på alle niveauer fra førskoleundervisning og børnepasning til ungdomsuddannelser, eller en person, der undervises uden for de institutionelle rammer, og som de nationale kompetente myndigheder betragter som berettiget til at deltage i programmet som elev på deres respektive områder

14)"personale": en person, der på enten fagligt eller frivilligt grundlag deltager i uddannelse eller ikkeformel læring på alle niveauer, herunder idræt; det omfatter akademisk personale, lærere, undervisere, skoledere, ungdomsarbejdere, idrætsmedarbejdere, personale inden for førskoleundervisning og børnepasning, administrativt personale og andre fagfolk, der regelmæssigt er involveret i at fremme læring

15)"tredjeland": et land, der ikke er en EU-medlemsstat

16)"lærende på erhvervsrettet uddannelse": en person, der er indskrevet på en erhvervsrettet grunduddannelse eller videreuddannelse på ethvert niveau fra sekundært niveau til postsekundært niveau, eller en person, som for nylig har afsluttet eller opnået en kvalifikation fra et sådant program

17)"frivilligt arbejde": en ulønnet aktivitet, der vedrører samfundsmæssige eller humanitære udfordringer og har en stærk læringskomponent

18)"unge": på ungdomsområdet personer i alderen 13-30 år

19)"ungdomsarbejder": en person, der på enten fagligt eller frivilligt grundlag deltager i ikkeformel læring og støtter unge mennesker i deres personlige socialpædagogiske og faglige udvikling og udviklingen af deres kompetencer; det omfatter personer, som planlægger, styrer, koordinerer og gennemfører aktiviteter på ungdomsområdet.

Artikel 3

Programmets mål

1.Det generelle mål for programmet er at bidrage til et modstandsdygtigt, konkurrencedygtigt og sammenhængende Europa ved at fremme livslang læring af høj kvalitet, forbedre færdigheder og kompetencer for livet og for job for alle og samtidig fremme Unionens værdier, demokratisk og samfundsmæssig deltagelse, solidaritet, social inklusion og lige muligheder i og uden for EU. Programmet vil være et central instrument for at skabe færdighedsunionen, udvikle det europæiske uddannelsesområde og yde støtte til gennemførelsen af det europæiske strategiske samarbejde på uddannelsesområdet, herunder de underliggende sektorrelaterede dagsordener.

Programmet vil fremme det ungdomspolitiske samarbejde og videreudvikle idrættens europæiske dimension. Målet er at fremme et mere inkluderende, forenet og robust Europa ved at styrke unge, styrke båndene i lokalsamfundet og fremme solidaritet gennem meningsfuldt engagement og samarbejde. Idræt spiller en afgørende rolle som drivkraft for social inklusion, sundhed, uddannelse og udvikling af lokalsamfundet. Ved at investere i unge, frivilligt arbejde og idræt sigter programmet mod at bidrage til at opbygge stærkere og mere forbundne samfund, fremme aktivt medborgerskab og demokratisk engagement og bidrage til social samhørighed på alle niveauer.

2.Programmet har følgende specifikke mål:

a)støtte forbedringen af uddannelse, færdigheder og kompetencer, navnlig med hensyn til deres relevans for arbejdsmarkedet samt den enkeltes faglige udvikling og personlige vækst og deres bidrag til et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og sammenhængende samfund

b)fremme en følelse af europæisk identitet og aktivt medborgerskab, øge solidariteten og den aktive deltagelse i samfundet og demokratiet, skabe en positiv samfundsmæssig virkning, større modstandsdygtighed og bedre beredskab til at foregribe, forebygge og reagere på risici af forskellig art

c)fremme kvalitet, inklusion, lighed, bæredygtighed, kreativitet, innovation, topkvalitet og grænseoverskridende samarbejde, der styrker Europas tiltrækningskraft og konkurrenceevne globalt på tværs af alle uddannelses-, ungdoms- og idrætsområder

d)engagere og sætte unge i stand til at erhverve og udvikle faglige og personlige kompetencer, deltage aktivt i samfundet og demokratiet og forbinde dem med det europæiske projekt

e)støtte politikudvikling, herunder med henblik på udbredelsen af færdigheder, fremskynde reformer og modernisering på systemniveau på tværs af alle uddannelses-, ungdoms- og idrætsområder og sikre, at de er mere effektive, modstandsdygtige og inkluderende

f)give unge let tilgængelige muligheder for at engagere sig i solidaritetsrelaterede og humanitære aktiviteter, der medfører positive samfundsmæssige ændringer i og uden for Unionen (sidstnævnte gennem oprettelse af Det Frivillige Europæiske Korps for Humanitær Bistand), samtidig med at deres kompetencer forbedres og valideres korrekt, og deres fortsatte engagement som aktive borgere lettes

g)fremme den europæiske idrætsmodel ved at investere i breddeidræt, navnlig frivillige aktiviteter, sikre tilgængelighed, fremme deltagelse, beskytte integritet, støtte god forvaltningspraksis og styrke sportens sociale, uddannelsesmæssige og samfundsmæssige rolle gennem aktioner, der fokuserer på at opbygge et retfærdigt, inkluderende og bæredygtigt idrætssystem i hele Europa.

3.Programmets mål forfølges gennem følgende søjler, der hovedsageligt er af enten tværnational eller international karakter:

a)Læringsmuligheder for alle

b)Støtte til kapacitetsopbygning.

KAPITEL II

Anvendelsesområde

Afdeling 1

Læringsmuligheder for alle

Artikel 4

Læringsmobilitet og muligheder for frivilligt arbejde

1.På uddannelsesområdet støtter programmet:

a)læringsmobilitet for studerende og undervisere på videregående uddannelser

b)læringsmobilitet for lærende og undervisere på erhvervsuddannelser

c)læringsmobilitet for skoleelever og -personale, herunder personale inden for førskoleundervisning og børnepasning

d)læringsmobilitet for voksne lærende og personale inden for voksenuddannelse.

1.På ungdomsområdet støtter programmet:

a)unges læringsmobilitet, herunder DiscoverEU, aktiviteter til støtte for unges samfundsdeltagelse og læringsmobilitet for ungdomsarbejdere

b)Frivilligt arbejde under Det Europæiske Solidaritetskorps, herunder Det Frivillige Europæiske Korps for Humanitær Bistand.

2.På idrætsområdet yder programmet tilskud til læringsmobilitet for idrætsudøvere og personer, der er aktive inden for breddeidræt, og læringsmobilitet for idrætspersonale.

3.Læringsmobilitet i henhold til denne artikel kan ledsages af:

a)tilskud til undervisning og læring om Unionen, herunder europæisk integration, værdier og medborgerskab

b)foranstaltninger såsom sproglig støtte, forberedende besøg, uddannelse og virtuelt samarbejde.

Artikel 5

Muligheder for udvikling af talenter og topkvalitet

På uddannelsesområdet støtter programmet:

a)Erasmus+-stipendier på strategiske uddannelsesområder, herunder fælles studieprogrammer

b)Erasmus Mundus-stipendier

c)Jean Monnet-aktioner vedrørende videregående uddannelse

d)Støtte til følgende Jean Monnet-institutioner, der forfølger et mål af europæisk interesse: Det Europæiske Universitetsinstitut, Firenze, herunder Skolen for Tværnational Forvaltning Europakollegiet (Brugge, herunder dets afdelinger i Tirana og Natolin) Det Europæiske Institut for Offentlig Forvaltning, Maastricht Det Europæiske Retsakademi, Trier Det Europæiske Agentur for Inklusion og Specialundervisning, Odense, og Det Internationale Center for Europæisk Uddannelse, Nice

Afdeling 2

Støtte til kapacitetsopbygning

Artikel 6

Samarbejde mellem organisationer og institutioner

Programmet støtter:

a)partnerskaber med henblik på samarbejde, herunder mindre partnerskaber med henblik på at fremme bredere og mere inklusiv adgang til programmet

b)partnerskaber for topkvalitet og innovation, der bygger på alliancer mellem Europauniversiteter, erhvervsekspertisecentre, europæiske lærerakademier, europæiske skolealliancer, fælles studieprogrammer, Europas ungdom samme og samarbejdsalliancer inden for idræt.

Artikel 7

Støtte til udvikling af politikker

Programmet støtter:

a)eksperimenter, forberedelse og gennemførelse af Unionens politiske dagsordener og værktøjer, der omfatter færdigheder, uddannelse, ungdom og idræt 55  

b)programgennemførelse, herunder synergier med og støtte til andre EU-politikker og -programmer, onlineplatforme, værktøjer til virtuelt samarbejde og værktøjer til fremme af læringsmobilitet

c)formidling og kommunikation.

KAPITEL III

INKLUSION OG MANGFOLDIGHED

Artikel 8

Støtteforanstaltninger til fremme af inklusion og mangfoldighed

1.Ved gennemførelsen af denne forordning sikrer Kommissionen, medlemsstaterne og tredjelande, der er associeret med programmet, en inkluderende tilgang på tværs af alle aktiviteter.

4.Kommissionen, medlemsstaterne og tredjelande, der er associeret med programmet, træffer effektive foranstaltninger til at fremme inklusion, mangfoldighed og retfærdighed, solidaritet og lige muligheder, navnlig for at sikre, at personer med færre muligheder kan deltage i programmet.

5.Kommissionen støtter adgangen til programmet fra en tidlig alder og uafhængigt af den socioøkonomiske baggrund. Med henblik herpå sikrer den, at der træffes foranstaltninger til at lette deltagelsen for personer med færre muligheder, herunder finansielle støttemekanismer, hvor det er relevant.

6.Kommissionen kan tilpasse eller bemyndige de nationale agenturer, der er omhandlet i artikel 19, til på grundlag af objektive kriterier at tilpasse de finansielle støttemekanismer for at forbedre adgangen for personer med færre muligheder.

7.Omkostningerne ved foranstaltninger, der letter eller støtter deltagelse for personer med færre muligheder, må ikke benyttes som begrundelse for at afslå en ansøgning inden for rammerne af programmet.

8.De nationale agenturer, der er omhandlet i artikel 19, udarbejder eller ajourfører, hvor det er relevant, nationale handlingsplaner for inklusion og mangfoldighed på grundlag af reglerne og med særlig vægt på de specifikke udfordringer med hensyn til at få adgang til programmet i de nationale sammenhænge. De nationale inklusions- og mangfoldighedsplaner udgør en integrerende del af de nationale agenturers planlægningsdokumenter, jf. artikel 19, stk. 2.

9.Kommissionen overvåger regelmæssigt gennemførelsen af inklusions- og mangfoldighedsforanstaltningerne, herunder de nationale inklusions- og mangfoldighedsplaner.

KAPITEL IV

FINANSIELLE BESTEMMELSER

Artikel 9

Budget

1.Den vejledende finansieringsramme for gennemførelsen af programmet i perioden 2028-2034 fastsættes til 40 827 000 000 EUR i løbende priser.

2.Ud over de i denne artikels stk. 1 anførte beløb for at fremme programmets internationale dimension tildeles supplerende støtte som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [XXX]* [Et Globalt Europa] til aktioner, der gennemføres og forvaltes i overensstemmelse med denne forordning. Et sådant bidrag skal være i overensstemmelse med et samlet programmeringsdokument, der er udarbejdet i henhold til forordning (EU) XXX [et Globalt Europa].

10.Der kan opføres bevillinger på EU-budgettet ud over 2034 for at dække de nødvendige udgifter og for at gøre det muligt at forvalte tiltag, der ikke er afsluttet ved programmets udløb.

11.Den finansieringsramme, der er fastsat i denne artikels stk. 1 og 2, og de yderligere midler, der er omhandlet i artikel 10, kan også anvendes til teknisk og administrativ bistand i forbindelse med gennemførelsen af programmet, herunder forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, specifikke og institutionelle IT-systemer og -platforme, informations- og kommunikationsaktiviteter, herunder institutionel kommunikation om Unionens politiske prioriteter, og al anden teknisk og administrativ bistand eller personalerelaterede udgifter, som Kommissionen afholder i forbindelse med forvaltningen af programmet.

Artikel 10

Yderligere midler

1.Medlemsstaterne, Unionens institutioner, organer og agenturer, tredjelande, internationale organisationer, internationale finansielle institutioner eller andre tredjeparter kan yde yderligere finansielle eller ikkefinansielle bidrag til programmet. Sådanne yderligere finansielle bidrag udgør eksterne formålsbestemte indtægter som omhandlet i artikel 21, stk. 2, litra a), d) eller e), eller artikel 21, stk. 5, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509.

12.Midler, der er tildelt medlemsstaterne under delt forvaltning, kan på disses anmodning overføres til programmet. Kommissionen gennemfører nævnte midler ved direkte eller indirekte forvaltning i overensstemmelse med artikel 62, stk. 1, litra a) eller c), i forordning (EU, Euratom) 2024/2509. De lægges oven i det beløb, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1. De omhandlede midler anvendes til gavn for den pågældende medlemsstat. Hvis Kommissionen ikke under direkte eller indirekte forvaltning har indgået en retlig forpligtelse for yderligere beløb, der stilles til rådighed for programmet, kan de tilsvarende beløb, der ikke er indgået forpligtelser for, efter anmodning fra den pågældende medlemsstat tilbageføres til et eller flere af de respektive kildeprogrammer eller deres efterfølgere.

Artikel 11

Alternativ, kombineret og kumuleret finansiering

1.Programmet gennemføres i synergi med andre EU-programmer. Et tiltag, der har modtaget et EU-bidrag fra et andet program, kan også modtage et bidrag under dette program. Reglerne for det relevante EU-program finder anvendelse på det pågældende bidrag, eller alternativt kan ét enkelt sæt regler anvendes på alle bidrag, og der kan indgås én enkelt retlig forpligtelse. Hvis EU-bidraget ydes på grundlag af støtteberettigede omkostninger, må den kumulerede støtte fra EU-budgettet ikke overstige de samlede støtteberettigede omkostninger ved tiltaget og kan beregnes på et pro rata-grundlag i overensstemmelse med de dokumenter, hvori støttebetingelserne er fastsat.

13.Tildelingsprocedurerne under programmet kan gennemføres i fællesskab ved direkte eller indirekte forvaltning med medlemsstater, Unionens institutioner, organer og agenturer, tredjelande, internationale organisationer, internationale finansielle institutioner eller andre tredjeparter ("partnerne i den fælles tildelingsprocedure") forudsat at der sikres beskyttelse af Unionens finansielle interesser. Procedurerne skal være underlagt ét enkelt regelsæt og føre til indgåelsen af én enkelt retlig forpligtelse. Med henblik herpå kan partnerne i den fælles tildelingsprocedure stille midler til rådighed for programmet i overensstemmelse med artikel 10, eller partnerne kan, hvis det er relevant, få overdraget gennemførelsen af tildelingsproceduren i overensstemmelse med artikel 62, stk. 1, litra c), i forordning (EU, Euratom) 2024/2509. I fælles tildelingsprocedurer kan repræsentanter for partnerne i den fælles tildelingsprocedure også være medlemmer af det evalueringsudvalg, der er omhandlet i artikel 153, stk. 3, forordning (EU, Euratom) 2024/2509.

Artikel 12

EU-finansieringens gennemførelse og former

1.Programmet gennemføres ved direkte forvaltning i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) 2024/2509 eller ved indirekte forvaltning med de enheder, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 62, stk. 1, litra c).

14.De midler, der gennemføres ved indirekte forvaltning i en medlemsstat, tildeles på grundlag af:

a)befolkningstallet og leveomkostningerne i den pågældende medlemsstat

b)afstanden mellem medlemsstaternes hovedstæder

c)resultater beregnet på grundlag af de seneste tilgængelige data.

15.Kommissionen fastsætter disse kriterier og de tilgrundliggende formler nærmere i arbejdsprogrammet omhandlet i artikel 15.

16.EU-finansieringen kan ydes i enhver form i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) 2024/2509, bl.a. i form af tilskud, priser, udbud og ikkefinansielle donationer.

17.Hvis EU-finansieringen ydes i form af et tilskud, ydes midlerne som finansiering, der ikke er knyttet til omkostningerne, eller om nødvendigt efter metoden med forenklede omkostningsmuligheder i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) 2024/2509. Finansieringen kan kun ydes i form af godtgørelse af de faktisk afholdte støtteberettigede omkostninger, hvis målene for et tiltag ikke kan nås på anden måde.

18.Med henblik på artikel 153, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509 kan evalueringsudvalget helt eller delvis bestå af uafhængige eksterne eksperter.

19.Offentlige retlige organer samt institutioner og organisationer på uddannelses-, ungdoms- og idrætsområderne, der har modtaget over 50 % af deres årlige indtægter fra offentlige kilder i løbet af de foregående to år, betragtes som værende i besiddelse af den nødvendige finansielle, og operationelle kapacitet til at gennemføre aktiviteter inden for rammerne af programmet. Det kræves ikke, at de fremlægger yderligere dokumentation som bevis for denne kapacitet.

KAPITEL V

DELTAGELSE I PROGRAMMET

Artikel 13

Tredjelande, der er associeret med programmet

1.Programmet kan åbnes for deltagelse af følgende tredjelande gennem hel eller delvis associering i overensstemmelse med målene i artikel 3og de relevante internationale aftaler eller de afgørelser, der er vedtaget inden for rammerne af disse aftaler, og som gælder for:

a)medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning, der er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, samt europæiske mikrostater

b)tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande

c)lande omfattet af den europæiske naboskabspolitik

d)andre tredjelande.

20.Associeringsaftalerne om deltagelse i programmet:

a)skal sikre en rimelig balance for så vidt angår bidrag fra og fordele for det tredjeland, der deltager i programmet

b)skal fastsætte betingelserne for deltagelse i programmerne, herunder beregningen af de finansielle bidrag til det pågældende program (bestående af et operationelt bidrag og et gebyr for deltagelse) og dets generelle administrationsomkostninger

c)må ikke give tredjelandet nogen beslutningskompetence med hensyn til programmet

d)skal garantere Unionens ret til at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og til at beskytte sine finansielle interesser

e)skal, hvor det er relevant, sikre beskyttelsen af sikkerheden og den offentlige orden i Unionen.

Med henblik på litra d) giver tredjelandet de nødvendige rettigheder og den fornødne adgang, der kræves i henhold til forordning (EU, Euratom) 2024/2509 og (EU, Euratom) nr. 883/2013, og garanterer, at fuldbyrdelsesafgørelser, der pålægger en betalingsforpligtelse på grundlag af artikel 299 i TEUF, samt EU-Domstolens domme og kendelser kan fuldbyrdes direkte.

Artikel 14

Støtteberettigelse

1.Støtteberettigelseskriterierne skal i overensstemmelse forordning (EU, Euratom) 2024/2509 fastsættes således, at de støtter opfyldelsen af de mål, der er fastsat i artikel 3.

21.Hvad angår tildelingsprocedurerne under direkte og indirekte forvaltning kan en eller flere af følgende juridiske enheder være berettigede til at modtage EU-finansiering:

a)enheder, der er etableret i en medlemsstat

b)enheder, der er etableret i et associeret tredjeland

c)internationale organisationer

d)andre enheder, der er etableret i ikkeassocierede tredjelande, hvis finansieringen af sådanne enheder er afgørende for gennemførelsen af tiltaget og bidrager til målene i artikel 3.

22.I tillæg til artikel 168, stk. 2 og 3, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509 kan associerede tredjelande som omhandlet i artikel 13, stk. 1, deltage i og drage fordel af de udbudsmekanismer, der er fastsat i artikel 168, stk. 2 og 3, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509, hvis det er relevant. De regler, der finder anvendelse på medlemsstaterne, finder tilsvarende anvendelse på deltagende associerede tredjelande.

23.Adgangen til tildelingsprocedurer, der påvirker sikkerheden eller den offentlige orden, navnlig vedrørende Unionens eller dens medlemsstaters strategiske aktiver og interesser, begrænses i overensstemmelse med artikel 136 i forordning (EU, Euratom) 2024/2509.

24.Det arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 110 i forordning (EU, Euratom) 2024/2509, eller de dokumenter, der vedrører tildelingsproceduren, kan indeholde en yderligere præcisering af de støtteberettigelseskriterier, der er fastsat i nærværende forordning, eller indeholde yderligere støtteberettigelseskriterier for specifikke tiltag.

KAPITEL VI

PROGRAMMERING

Artikel 15

Arbejdsprogram

Programmet gennemføres ved hjælp af arbejdsprogrammer som omhandlet i artikel 110 i forordning (EU, Euratom) 2024/2509.

KAPITEL VII

KOMMUNIKATION OG FORMIDLING

Artikel 16

Information, kommunikation og offentliggørelse

1.De i artikel 19 omhandlede nationale agenturer udvikler i samarbejde med Kommissionen en sammenhængende kommunikationsstrategi med henblik på effektivt opsøgende arbejde samt formidling og udnyttelse af resultaterne af aktiviteter, der er støttet under de tiltag, de forvalter under programmet. De i artikel 18 omhandlede nationale myndigheder bistår de nationale agenturer med at udnytte resultaterne af projekter med stort potentiale for indvirkning.

25.De i artikel 19 omhandlede nationale agenturer bistår Kommissionen ved dens generelle opgave med formidling af oplysninger om programmet, herunder oplysninger om aktioner og aktiviteter, der forvaltes på nationalt plan og på EU-plan, og dets resultater. De nationale agenturer informerer de relevante målgrupper om tiltagene og aktiviteterne i deres respektive lande.

26.Aktioner og aktiviteter som omhandlet i stk. 1 og 2 gennemføres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) [XXX]* [præstationsforordningen], som fastsætter reglerne for udgiftssporing og præstationsrammen for budgettet, herunder de regler, der gælder for alle EU-programmer vedrørende informations-, kommunikations- og synlighedsforpligtelser, herunder navnlig forpligtelser for støttemodtagere og gennemførelsespartnere.

KAPITEL VIII

FORVALTNINGS- OG REVISIONSSYSTEM

Artikel 17

Ordninger for indirekte forvaltning på nationalt plan

1.I overensstemmelse med artikel 157, stk. 1, tredje afsnit, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509 kræver gennemførelsen af programmet ved indirekte forvaltning, at der udpeges en national myndighed og et nationalt agentur, jf. artikel 18 og 19.

2.Den nationale myndighed og det nationale agentur betragtes begge som gennemførelsesorganer i henhold til finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra c), inden for rammerne af deres ansvar for budgetgennemførelsesopgaver som aftalt med Kommissionen, idet den nationale myndighed bevarer hovedansvaret over for Kommissionen for den overordnede gennemførelse af EU-midler, som foretages af det nationale agentur, som den udpeger og fører tilsyn med, jf. artikel 18, stk. 10.

Artikel 18

National myndighed

1.Medlemsstaterne og de tredjelande, der er associeret med programmet, underretter via deres faste repræsentation eller mission ved Den Europæiske Union Kommissionen om det offentligretlige organ, der er udpeget som national myndighed med henblik på denne forordning, og den eller de personer, der er retligt bemyndiget til at handle på dennes vegne.

27.Den nationale myndighed udpeger et nationalt agentur for programmets varighed og underretter Kommissionen herom. Den nationale myndighed må ikke udpege et ministerium som et nationalt agentur, og det nationale agentur skal være organisatorisk adskilt fra den nationale myndighed.

28.Den nationale myndighed udpeger et uafhængigt revisionsorgan som omhandlet i artikel 21.

29.Den nationale myndighed giver Kommissionen en passende forudgående vurdering af, at det nationale agentur overholder bestemmelserne i artikel 157, stk. 1-5 i forordning (EU, Euratom) 2024/2509, og EU-kravene til interne kontrolstandarder for nationale agenturer og regler for deres forvaltning af programmidler.

Med henblik på første afsnit gælder følgende ordninger:

a)For så vidt angår de procedurer, der specifikt kræves af Kommissionen, herunder dens egne og dem, der er specificeret i denne forordning, foretages der ingen forudgående vurdering i overensstemmelse med artikel 157, stk. 7, litra b), i forordning (EU, Euratom) 2024/2509.

b)For så vidt angår andre procedurer end dem, der er anført i litra a), foretager den nationale myndighed en forudgående vurdering, som baseres på dens egne kontroller og revisioner eller på kontroller og revisioner foretaget af det uafhængige revisionsorgan.

c)Hvor det nationale agentur, der er udpeget for programmet, er det samme som det nationale agentur, der blev udpeget i henhold til forordning (EU) 2021/817 og (EU) 2021/888, kan omfanget af den forudgående vurdering begrænses til de krav, der er nye og specifikke, medmindre andet er berettiget.

30.I tilfælde af, at Kommissionen afviser det udpegede nationale agentur på grundlag af den forudgående vurdering, eller hvis det nationale agentur ikke overholder de minimumskrav, Kommissionen har fastlagt, sikrer den nationale myndighed, at de nødvendige afhjælpende foranstaltninger iværksættes med henblik på overholdelse, efter Kommissionens godkendelse heraf, eller udpeger et andet organ til nationalt agentur. I særlige tilfælde, hvor et nationalt agentur ophører med at fungere eller eksistere, og den nationale myndighed selv udfører budgetgennemførelsesopgaver i overensstemmelse med denne forordning og relevante aftaler i henhold hertil, fritages den for den forudgående vurdering.

31.Den nationale myndighed tilvejebringer tilstrækkelig medfinansiering, der som minimum svarer til det i artikel 20, stk. 5, litra b), omhandlede bidrag, til driften af det nationale agentur med henblik på at sikre, at programmet forvaltes i overensstemmelse med de gældende EU-regler.

32.Den nationale myndighed sikrer, at udnævnelsen af de personer, der er ansvarlige for ledelsen af det nationale agentur, er begrundet i forhold til foranstaltningens art, følger retfærdige og gennemsigtige regler og procedurer og ikke giver anledning til interessekonflikter. I tilfælde af alvorlige betænkeligheder med hensyn til overholdelsen af disse principper kan Kommissionen afvise den foreslåede udnævnelse og anmode den nationale myndighed om at sikre, at udvælgelsesproceduren gentages.

33.Den nationale myndighed overvåger og fører tilsyn med de budgetgennemførelsesopgaver, der overdrages til det nationale agentur. Den underretter og hører Kommissionen i god tid, inden der træffes beslutninger, som kan have betydelig indvirkning på forvaltningen af programmet og programmets midler.

34.Den nationale myndighed forelægger hvert år Kommissionen en rapport om sine overvågnings- og tilsynsaktiviteter og, hvis det er relevant, en erklæring om sin opfølgning på eventuelle bemærkninger fra Kommissionen som svar på en sådan rapport.

35.Den nationale myndighed tager og bevarer ansvaret for den korrekte forvaltning af de EU-midler, som Kommissionen overfører til det nationale agentur inden for rammerne af programmet.

36.I tilfælde af uregelmæssigheder, forsømmelighed eller svig, som kan tillægges det nationale agentur, eller af alvorlige mangler, forpligtelser eller utilstrækkelig præstation fra det nationale agenturs side, og såfremt noget af førnævnte giver anledning til krav fra Kommissionen mod det nationale agentur, tilbagebetaler den nationale myndighed de midler, der er tale om, til Kommissionen og holder den skadesløs.

37.I de tilfælde, der henvises til i stk. 11, kan den nationale myndighed på eget initiativ eller efter Kommissionens anmodning tilbagekalde udpegelsen af det nationale agentur. Ønsker den nationale myndighed at tilbagekalde udpegelsen af det nationale agentur af andre begrundede årsager, underretter den Kommissionen herom i rimelig tid inden den forventede ophørsdato for udpegelsen. I så fald indgår den nationale myndighed og Kommissionen en formel aftale om specifikke tidsbegrænsede overgangsforanstaltninger.

38.I tilfælde af tilbagekaldelse som omhandlet i stk. 12 udfører den nationale myndighed de nødvendige kontroller med hensyn til de EU-midler, der er overladt til det nationale agentur, hvis udpegelse er tilbagekaldt, og sikrer at disse midler og alle dokumenter og forvaltningsværktøjer, der kræves for at forvalte programmet, uhindret overføres til det nye nationale agentur. Den nationale myndighed sikrer, at det nationale agentur, hvis udpegelse er tilbagekaldt, modtager den nødvendige finansielle støtte til fortsat at gennemføre sine kontraktlige forpligtelser over for programmets støttemodtagere og Kommissionen, indtil disse forpligtelser er overdraget til et nyt nationalt agentur. Hvis der er en overgangsperiode mellem tilbagekaldelsen af denne udpegelse og udpegelsen af et nyt nationalt agentur som accepteret af Kommissionen, er den nationale myndighed i denne periode ansvarlig for alle det nationale agenturs forpligtelser som fastsat i denne forordning og for alle dettes udestående kontraktlige forpligtelser over for programmets støttemodtagere og Kommissionen.

39.Hvis et nationalt agentur ophører med at fungere eller eksisterer, og der ikke udpeges et nyt nationalt agentur som følge af et tredjelands udtræden af programmet, er den nationale myndighed hovedansvarlig for alle det nationale agenturs forpligtelser og for opfyldelsen og afslutningen af alle udestående kontraktlige forpligtelser over for programmets støttemodtagere og Kommissionen.

40.På Kommissionens anmodning udpeger den nationale myndighed de institutioner eller organisationer eller de typer institutioner og organisationer, der er berettigede til at deltage i et programtiltag på dets område.

41.Den nationale myndighed fremmer og letter effektive synergier og effektiv komplementaritet med andre EU-fonde eller -programmer eller nationale eller regionale fonde eller programmer.

42.Den nationale myndighed sikrer, at der træffes alle nødvendige og passende foranstaltninger for at afhjælpe retlige og administrative hindringer for et velfungerende program, herunder foranstaltninger, der tager sigte på at bringe programdeltagernes status i overensstemmelse med status for andre statsborgere i samme situation eller på at løse problemer med at opnå visum eller opholdstilladelse.

Artikel 19

Nationalt agentur

1.Det nationale agentur skal:

a)være et organ som omhandlet i artikel 62, stk. 1, litra c), v) eller vi), i forordning (EU, Euratom) 2024/2509 og være underlagt lovgivningen i den medlemsstat eller det tredjeland, der er associeret med det pågældende program

b)råde over tilstrækkelig forvaltningskapacitet, tilstrækkeligt personale og tilstrækkelig infrastruktur til at varetage sine opgaver og sikre effektiv forvaltning af programmet og forsvarlig økonomisk forvaltning af Unionens midler

c)have operationelle og retlige beføjelser til at anvende administrative og kontraktlige bestemmelser samt bestemmelser om økonomisk forvaltning, som er fastlagt på EU-plan

d)have den nødvendige ekspertise til effektivt at gennemføre aktionerne i alle programmets sektorer, hvortil det modtager et EU-bidrag

e)stille tilstrækkelig økonomisk garanti, hvis Kommissionen anmoder herom, helst udstedt af en offentlig myndighed, svarende til det niveau af EU-midler, det får til opgave at forvalte.

43.Det nationale agentur planlægger på passende vis sine opgaver med hensyn til gennemførelsen af de relevante aktioner som fastsat i det arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 15, og de relevante aftaler med Kommissionen samt for de informations-, kommunikations- og formidlingsaktiviteter, der er omhandlet i artikel 16, stk. 2.

44.Det nationale agentur forvalter alle faser i projektets livscyklus for programaktioner under dets ansvar i overensstemmelse med artikel 62, stk. 1, litra c), i forordning (EU, Euratom) 2024/2509 og de relevante aftaler med Kommissionen.

45.Det nationale agentur tildeler tilskud til støttemodtagere, jf. artikel 2, stk. 5 i forordning (EU, Euratom) 2024/2509 i form af en tilskudsaftale som nærmere bestemt af Kommissionen for den berørte programaktion.

46.Det nationale agentur må ikke uddelegere opgaver i forbindelse med programmet eller budgetgennemførelsen, som det har fået tildelt, til tredjepart uden forudgående skriftlig godkendelse fra den nationale myndighed og Kommissionen. Det nationale agentur er eneansvarligt for opgaver delegeret til en tredjepart.

47.Det nationale agentur forelægger hvert år sin nationale myndighed og Kommissionen en forvaltningserklæring, en rapport og eventuelle andre dokumenter som krævet i henhold til artikel 158 i forordning (EU, Euratom) 2024/2509.

48.Det nationale agentur gennemfører rettidigt Kommissionens bemærkninger efter dens analyse af den årlige forvaltningserklæring og rapport og udtalelsen fra det uafhængige revisionsorgan herom.

Artikel 20

Europa-Kommissionen

1.På grundlag af overensstemmelseskravene til nationale agenturer, der er omhandlet i artikel 18, stk. 4, vurderer Kommissionen de nationale forvaltnings- og kontrolsystemer, navnlig ved hjælp af den forudgående vurdering som den nationale myndighed har fremsendt, det nationale agenturs årlige forvaltningserklæring og udtalelsen fra det uafhængige revisionsorgan herom, og den nationale myndigheds rapport som omhandlet i artikel 18, stk. 9.

49.På grundlag af den forudgående vurdering, der er omhandlet i artikel 18, stk. 4, fra den nationale myndighed, meddeler Kommissionen sin godkendelse, betingede godkendelse eller afvisning af det udpegede nationale agentur. Kommissionen indgår ikke et kontraktforhold med det nationale agentur, før den har accepteret den forudgående vurdering som tilfredsstillende eller har truffet passende tilsynsforanstaltninger i overensstemmelse med artikel 157, stk. 5, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509. I tilfælde af betinget godkendelse kan Kommissionen træffe rimelige sikkerhedsforanstaltninger i kontraktforholdet til det nationale agentur. Hvis det nationale agentur ikke længere opfylder minimumskravene, kan Kommissionen suspendere kontraktforholdet med det nationale agentur, indtil der er truffet afhjælpende foranstaltninger for at sikre overholdelsen, idet den i modsat fald kan anmode den nationale myndighed om at tilbagekalde det nationale agenturs udpegelse og udpege en ny, forudsat at der foreligger en positiv forudgående vurdering.

50.Kommissionen giver de nationale myndigheder og de nationale agenturer passende oplysninger og vejledning for at sikre en konsekvent gennemførelse og forvaltning af programmet af høj kvalitet. Den skal navnlig præcisere planlægnings-, projektstyrings- og rapporteringsordninger og sikre, at disse ordninger følger enkle procedurer.

51.Kommissionen stiller ikke programmidler til rådighed for det nationale agentur, før den har godkendt dets planlægningsdokumenter i overensstemmelse med artikel 19, stk. 2.

52.Kommissionen stiller følgende programmidler til rådighed for det nationale agentur:

a)et bidrag til tilskud til de programaktioner, som det nationale agentur har til opgave at forvalte

b)et bidrag til støtte for det nationale agenturs programforvaltningsopgaver

c)hvis det er relevant, et yderligere bidrag til aktioner i henhold til artikel 7, litra a) og b).

53.Kommissionen meddeler den nationale myndighed og det nationale agentur resultatet af sin analyse og sine bemærkninger til årsrapporten og forvaltningserklæringen, jf. artikel 18, stk. 9 og 19, stk. 6, og til revisionserklæringen, jf. i artikel 21, stk. 2.

54.Hvis Kommissionen ikke godkender den årlige forvaltningserklæring eller udtalelsen fra det uafhængige revisionsorgan herom, eller hvis det nationale agentur ikke gennemfører Kommissionens bemærkninger på tilfredsstillende måde, kan Kommissionen gennemføre de sikkerhedsforanstaltninger og korrigerende foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at sikre Unionens finansielle interesser i overensstemmelse med artikel 132, i forordning (EU, Euratom) nr. 2024/2509.

55.Kommissionen tilskynder til og opretholder en aktiv dialog og et aktivt samarbejde med og mellem de nationale kontorer og de nationale myndigheder, herunder udveksling og overdragelse af god praksis, med henblik på at forbedre og sikre en konsekvent gennemførelse og forvaltning af programmet. Den sikrer også, at der er indført passende betingelser for en effektiv udveksling af oplysninger mellem Unionens institutioner, nationale agenturer eller andre organer og enheder, der gennemfører programmet.

56.Kommissionen leverer de informationsteknologisystemer, der er nødvendige for at støtte gennemførelsen af programmets mål som fastsat i artikel 3, herunder for indirekte forvaltning.

Artikel 21

Uafhængigt revisionsorgan

1.Det uafhængige revisionsorgan:

a)skal have de nødvendige faglige kvalifikationer til at foretage revisioner i den offentlige sektor

b)skal sikre, at der i revisionerne tages hensyn til internationalt anerkendte revisionsstandarder

c)må ikke være i interessekonflikt med hensyn til den retlige enhed, som det nationale agentur er en del af. Det uafhængige revisionsorgan skal navnlig være driftsmæssigt uafhængigt af den retlige enhed, som det nationale agentur er en del af.

2.Det uafhængige revisionsorgan udsteder en revisionserklæring om den årlige forvaltningserklæring som omhandlet i artikel 158, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) nr. 2024/2509. Den udgør grundlaget for den generelle sikkerhed, jf. artikel 127 i forordning (EU, Euratom) 2024/2509.

3.Det uafhængige revisionsorgan giver Kommissionen og dens repræsentanter samt Revisionsretten fuld adgang til alle dokumenter og rapporter, der udgør grundlaget for den revisionserklæring, som det udsteder om det nationale agenturs årlige forvaltningserklæring.

Artikel 22

Principper for kontrolsystemet

1.Kommissionen er ansvarlig for tilsynskontroller med hensyn til de af de nationale agenturer forvaltede programaktioner og -aktiviteter. Kommissionen fastsætter minimumskravene til det nationale agenturs og det uafhængige revisionsorgans kontroller.

57.Det nationale agentur er ansvarligt for den primære kontrol af tilskudsmodtagerne med hensyn til de aktioner, det forvalter som fastsat i de arbejdsprogrammer, der er omhandlet i artikel 15. Disse kontroller skal give rimelig sikkerhed for, at de tildelte tilskud anvendes efter hensigten og i overensstemmelse med de gældende EU-regler.

58.Med hensyn til programmidler, der overføres til de nationale agenturer, sikrer Kommissionen korrekt koordination af sine kontroller med de nationale myndigheder og de nationale agenturer på grundlag af princippet om én enkelt revision og efter en risikobaseret analyse.

KAPITEL IX

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 23

Ophævelse

Forordning (EU) 2021/817og forordning (EU) 2021/888 ophæves med virkning fra den 1. januar 2028.

Artikel 24

Overgangsbestemmelser

1.Denne forordning påvirker ikke videreførelsen af de pågældende aktioner eller eventuelle ændringer heraf frem til deres afslutning, jf. forordning (EU) 2021/817 og (EU) 2021/888, som fortsat finder anvendelse på de pågældende tiltag, indtil de afsluttes.

59.Finansieringsrammen for programmet kan også dække udgifter til teknisk og administrativ bistand, som er nødvendig for at sikre overgangen mellem programmet og foranstaltninger vedtaget i henhold til forordning (EU) 2021/817 og forordning (EU) 2021/888.

60.Medlemsstaterne sikrer på nationalt plan en uhindret overgang mellem de aktioner, der er gennemført under forordning (EU) 2021/817 og (EU) 2021/888, og de aktioner, der gennemføres under dette program.

Artikel 25

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 1. januar 2028.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

OVERSIGT OVER FINANSIELLE OG DIGITALE VIRKNINGER

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME3

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse3

1.2.Berørt(e) politikområde(r)3

1.3.Mål3

1.3.1.Generelt/generelle mål3

1.3.2.Specifikt/specifikke mål3

1.3.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)3

1.3.4.Resultatindikatorer3

1.4.Forslaget/initiativet vedrører4

1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet4

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet4

1.5.2.Merværdien af et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien af et EU-tiltag" forstås her merværdien af en indsats på EU-plan i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis4

1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art4

1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter5

1.5.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling5

1.6.Varigheden af forslaget/initiativet og af dets finansielle virkninger6

1.7.Planlagt(e) budgetgennemførelsesmetode(r)6

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER8

2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering8

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)8

2.2.1.Begrundelse for den/de foreslåede budgetgennemførelsesmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi8

2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem8

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)8

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder9

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER10

3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet10

3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne12

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne12

3.2.1.1.Bevillinger fra vedtaget budget12

3.2.1.2.Bevillinger fra eksterne formålsbestemte indtægter17

3.2.2.Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger22

3.2.3.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne24

3.2.3.1. Bevillinger fra vedtaget budget24

3.2.3.2.Bevillinger fra eksterne formålsbestemte indtægter24

3.2.3.3.Bevillinger i alt24

3.2.4.Anslået behov for menneskelige ressourcer25

3.2.4.1.Finansieret over vedtaget budget25

3.2.4.2.Finansieret over eksterne formålsbestemte indtægter26

3.2.4.3.Samlet behov for menneskelige ressourcer26

3.2.5.Oversigt over de anslåede virkninger for de digitale teknologirelaterede investeringer28

3.2.6.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme28

3.2.7.Bidrag fra tredjemand28

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne29

42Digitale dimensioner29

4.1.Krav af digital relevans30

4.2.Data30

4.3.Digitale løsninger31

4.4.Vurdering af interoperabilitet31

4.5.Foranstaltninger til støtte for digital gennemførelse32

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME 

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Erasmus+-programmet for perioden 2028-2034

1.2.Berørt(e) politikområde(r) 

Uddannelse, ungdom og idræt

1.3.Mål

1.3.1.Generelt/generelle mål

Det generelle mål for programmet er at bidrage til et modstandsdygtigt, konkurrencedygtigt og sammenhængende Europa ved at fremme livslang læring af høj kvalitet, forbedre færdigheder og kompetencer for livet og for job for alle og samtidig fremme Unionens værdier, demokratisk og samfundsmæssig deltagelse, solidaritet, social inklusion og lige muligheder i og uden for EU. Programmet vil være et central instrument for færdighedsunionen, udvikle det europæiske uddannelsesområde og støtte til gennemførelsen af det europæiske strategiske samarbejde på uddannelsesområdet, herunder de underliggende sektorrelaterede dagsordener.

Programmet vil fremme det ungdomspolitiske samarbejde og videreudvikle idrættens europæiske dimension. Målet er at fremme et mere inkluderende, forenet og robust Europa ved at styrke unge, styrke båndene i lokalsamfundet og fremme solidaritet gennem meningsfuldt engagement og samarbejde. Idræt spiller en afgørende rolle som drivkraft for social inklusion, sundhed, uddannelse og udvikling af lokalsamfundet. Ved at investere i unge, frivilligt arbejde og idræt sigter programmet mod at bidrage til at opbygge stærkere og mere forbundne samfund, fremme aktivt medborgerskab og demokratisk engagement og bidrage til social samhørighed på alle niveauer.

1.3.2.Specifikt/specifikke mål

Programmet har følgende specifikke mål:

a)støtte forbedringen af uddannelse, færdigheder og kompetencer, navnlig med hensyn til deres relevans for arbejdsmarkedet samt den enkeltes faglige udvikling og personlige vækst og deres bidrag til et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og sammenhængende samfund

b)fremme en følelse af europæisk identitet og aktivt medborgerskab, øge solidariteten og den aktive deltagelse i samfundet og demokratiet, skabe en positiv samfundsmæssig virkning, større modstandsdygtighed og bedre beredskab til at foregribe, forebygge og reagere på risici af forskellig art

c)fremme kvalitet, inklusion, lighed, bæredygtighed, kreativitet, innovation, topkvalitet og grænseoverskridende samarbejde, der styrker Europas tiltrækningskraft og konkurrenceevne globalt på tværs af alle uddannelses-, ungdoms- og idrætsområder

d)engagere og sætte unge i stand til at erhverve og udvikle faglige og personlige kompetencer, deltage aktivt i samfundet og demokratiet og forbinde dem med det europæiske projekt

e)støtte politikudvikling, herunder med henblik på udbredelsen af færdigheder, fremskynde reformer og modernisering på systemniveau på tværs af alle uddannelses-, ungdoms- og idrætsområder og sikre, at de er mere effektive, modstandsdygtige og inkluderende

f)give unge let tilgængelige muligheder for at engagere sig i solidaritetsrelaterede og humanitære aktiviteter, der medfører positive samfundsmæssige ændringer i og uden for Unionen (sidstnævnte gennem oprettelse af Det Frivillige Europæiske Korps for Humanitær Bistand), samtidig med at deres kompetencer forbedres og valideres korrekt, og deres fortsatte engagement som aktive borgere lettes

g)fremme den europæiske idrætsmodel ved at investere i breddeidræt, navnlig frivillige aktiviteter, sikre tilgængelighed, fremme deltagelse, beskytte integritet, støtte god forvaltningspraksis og styrke sportens sociale, uddannelsesmæssige og samfundsmæssige rolle gennem aktioner, der fokuserer på at opbygge et retfærdigt, inkluderende og bæredygtigt idrætssystem i hele Europa.

1.3.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgrupperne.

·Forbedrede færdigheder og kompetencer hos deltagerne med henblik på job og på livet

·Øget kvalitet, inklusion, bæredygtighed, innovation, topkvalitet og grænseoverskridende samarbejde mellem deltagende uddannelses-, ungdoms- og idrætsorganisationer

·Fremskyndelse af reformer og modernisering på systemniveau

·Øget aktiv samfundsdeltagelse, øget solidaritet og en følelse blandt deltagerne af at være en af Unionen

1.3.4.Resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til overvågning af fremskridt og resultater.

Output- og resultatindikatorer med henblik på overvågning af fremskridt og resultater i forbindelse med programmet vil svare til de fælles indikatorer, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [XXX]* [præstationsforordningen].

1.4.Forslaget/initiativet vedrører 

en ny foranstaltning 

 en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 56  

☒ en forlængelse af en eksisterende foranstaltning 

en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning

1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet 

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

Programmet har til formål at tilbyde læringsmuligheder for alle, navnlig i form af læringsmobilitet, frivilligt arbejde og stipendier, der vil bidrage til at forbedre færdigheder og nøglekompetencer for livet og for job for alle, fremme samfundsengagement og medborgeruddannelse, solidaritet og social inklusion. Ved programmet oprettes også Det Frivillige Europæiske Korps for Humanitær Bistand. Programmet vil også støtte kapacitetsopbygning gennem samarbejde mellem interessenter på organisatorisk plan og politikudvikling med henblik på at bidrage til livslang læring af høj kvalitet, fremme inklusion, topkvalitet og innovation inden for uddannelse, ungdom og idræt.

Med forbehold for ikrafttrædelsen af basisretsakten er programmet planlagt til at blive gennemført pr. 1. januar 2028, i en periode på syv år.

1.5.2.Merværdien af et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien af et EU-tiltag" forstås her merværdien af en indsats på EU-plan i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis

Selv om medlemsstaterne fortsat er ansvarlige for indholdet og tilrettelæggelsen af deres politikker på de pågældende områder, er de identificerede udfordringer fælles for alle medlemsstater og/eller har en betydelig tværnational dimension, hvilket kræver, at løsninger, koordinering og støtte på EU-plan håndteres effektivt. EU-tiltag kan lette samarbejde, kapacitetsopbygning og gensidig læring samt grænseoverskridende aktiviteter og i sidste ende optimere de berørte sektorers potentiale, herunder i EU's optræden udadtil.

Programmet har til formål at fremme tværnational mobilitet og kapacitetsopbygning og støtte politikudvikling med en europæisk dimension. På grund af de støttede aktiviteters tværnationale karakter, store omfang og brede geografiske anvendelsesområde samt deres stærke internationale dimension kan disse mål imidlertid ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene. F.eks. er læringsmobilitet eller frivilligt arbejde på tværs af grænserne mere komplekst at organisere på bilateralt grundlag, og det er vanskeligt for de enkelte medlemsstater at gøre det tilgængeligt for alle. Midtvejsevalueringen af Erasmus+ har vist, at enkeltstående initiativer fra uddannelses-, ungdoms- og idrætsorganisationer eller medlemsstater, selv om de er effektive på nationalt plan, mangler det nødvendige omfang til at opnå en virkning i hele Europa. Desuden er den samlede dækning af initiativer i enkelte lande og på tværs af sektorer begrænset sammenlignet med det nuværende Erasmus+. Ligeledes bekræfter evalueringen af Det Europæiske Solidaritetskorps, at korpset spiller en afgørende rolle og i nogle lande er den eneste mulighed for frivilligt arbejde og solidaritet for unge.

Ved at udvide programmets anvendelsesområde til at omfatte frivillige aktiviteter, herunder frivilligt arbejde til støtte for humanitære bistandsaktiviteter, vil Erasmus+ udgøre et enkelt kontaktpunkt for EU-muligheder for unge i Unionen, herunder også i landdistrikter og fjerntliggende områder, og uden for Unionen. I dag foregår dette gennem en række adskilte ordninger. Erasmus+ vil således sikre, at alle interesserede unge i hele Unionen får samme muligheder for at udføre en bredere række af aktiviteter, og at de får nemmere adgang til dem. Ved programmet oprettes også Det Frivillige Europæiske Korps for Humanitær Bistand, en forpligtelse, som stammer fra traktaterne.

Merværdien af EU-finansiering på de politikområder, der er omfattet af programmet, blev bredt anerkendt af respondenterne i den åbne offentlige høring, som Kommissionen gennemførte om den nye FFR, og langt størstedelen fremhævede betydningen heraf.

Programmet vil bidrage til at øge niveauet af grundlæggende færdigheder og øge antallet af kvalificerede fagfolk, herunder i vigtige strategiske sektorer for EU's konkurrenceevne. Det vil hjælpe med at pleje, tiltrække og fastholde talenter, herunder fra tredjelande. Ved at samle ekspertise og ressourcer vil kapacitetsopbygning og tværnationalt samarbejde, der modtager tilskud fra programmet, fremme innovation, øge undervisning af høj kvalitet og bidrage til at afhjælpe Europas mangel på færdigheder og talent i centrale sektorer og områder, herunder inden for STEM og den dobbelte omstilling, og dermed gøre Europa til et mere attraktivt uddannelsessted for globale talenter.

Initiativet vil bringe mennesker fra forskellige baggrunde og lande sammen og støtte dem i at deltage i frivillige aktiviteter, så de deltager i et ophold i udlandet, lette den interkulturelle forståelse, fremme en kollektiv identitet og værdsætte værdier som demokrati, frihed og menneskerettigheder. Midtvejsevalueringerne af Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps fremhæver f.eks. deres betydelige indvirkning med hensyn til at fremme en følelse af europæisk identitet og tilhørsforhold, øge bevidstheden om EU's fælles værdier, og i forbindelse med Erasmus+ med hensyn til udvikling af viden om europæisk integration. Ved at gøre det muligt at oprette og opbygge varige netværk af enkeltpersoner og organisationer vil programmet gøre det muligt at forankre den europæiske identitet og EU's værdier.

Programmet vil fremme udvikling, overførsel og gennemførelse af innovativ praksis af høj kvalitet inden for uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og idræt og øge organisationernes evne til at arbejde tværnationalt. Programmet vil støtte et styrket samarbejde med den private sektor og innovationsøkosystemer og mobilisere investeringer i færdigheder, der er afgørende for EU's konkurrenceevne, modstandsdygtighed, beredskab og sociale samhørighed. Det vil også være drivkraften bag politiske fremskridt og systemiske virkninger, navnlig ved at fungere som et testcenter for tilgange, der derefter vil inspirere nationale/regionale ordninger. Ved at fremme gensidig inspiration mellem landene vil programmet hjælpe medlemsstaterne med at gøre fremskridt og modernisere deres systemer og politikker.

Programmet vil desuden omfatte aktioner til at udvide adgangen til mindre aktører, støtte fleksible formater og give græsrodsorganisationer og førstegangsdeltagere gangmulighed for at få adgang til EU-midler og få erfaring med tværnationalt samarbejde. Det vil også have en stærk inklusions- og mangfoldighedsdimension og vil støtte udviklingen af færdigheder til job og livet, navnlig for personer med færre muligheder.

1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art

Forslaget bygger på de mangeårige erfaringer fra tidligere programmer inden for uddannelse, ungdom, idræt og frivilligt arbejde.

Midtvejsevalueringerne af Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps viser, at begge programmer skaber en stærk europæisk merværdi for enkeltpersoner, organisationer og politikker, herunder i deres internationale dimension, hvilket er et resultat, der ikke kan opnås alene på nationalt plan.

Den endelige evaluering af programmet for 2014-2020 og midtvejsevalueringen af programmet for 2021-2027 viste, at Erasmus+ klarer sig stærkt på tværs af centrale evalueringskriterier og opfylder sine mål på effektiv vis. Begge programgenerationer har vist sig at være vellykkede med hensyn til at skabe en stærk europæisk merværdi og spiller en central rolle inden for uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og idræt. Erasmus+ overstiger i væsentlig grad, hvad de enkelte lande kunne opnå på nationalt eller internationalt plan. Programmets fordele stammer fra de muligheder, det giver for lærendes og personalemedlemmers personlige, uddannelsesmæssige og faglige udvikling, for grænseoverskridende samarbejde mellem organisationer og for politikudvikling inden for uddannelse, ungdom og idræt, hvilket skaber betydelige fordele for dem, der deltager i programmet, i forhold til dem, der ikke deltager.

Den endelige evaluering af programmet for 2018-2020 og midtvejsevalueringen af programmet for det Europæiske Solidaritetskorps for 2021-2027 57 viste, at Det Europæiske Solidaritetskorps klarer sig godt på tværs af fem evalueringskriterier (relevans, effektivitet, gennemslagskraft, kohærens og EU-merværdi). Det Europæiske Solidaritetskorps imødekommer det europæiske samfunds afgørende behov, navnlig med hensyn til at skabe aktivt medborgerskab og fremme inklusion og mangfoldighed. Programmet fremmer en følelse af fællesskab, puster nyt liv i lokale initiativer og fremmer et bredere globalt perspektiv. Deltagelse bidrager til forbedrede personlige, faglige og studiemæssige færdigheder samt social og samfundsmæssig bevidsthed.

Samtidig peger begge evalueringer på visse områder, hvor der kan ske forbedringer med hensyn til udformningen. Disse omfatter udvidelse af programmernes rækkevidde, lettere adgang, forenkling af forvaltningen, forbedring af overvågningen, styrkelse af synergier og undgåelse af overlapninger med andre programmer og øget fleksibilitet til at tackle nye udfordringer. I evalueringen af Erasmus+ blev der f.eks. konstateret en vis overlapning mellem Erasmus+-aktiviteter vedrørende unges samfundsdeltagelse og solidaritetsprojekter, der finansieres under solidaritetskorpset, og som begge støtter ungdomsledede initiativer, der gennemføres af uformelle grupper af unge.

1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter

Programmet er et af finansieringsinstrumenterne under den flerårige finansielle ramme for 2028-2034 og har en høj grad af sammenhæng og komplementaritet med andre centrale EU-prioriteter og finansieringsordninger.

Programmet vil supplere og styrke de foranstaltninger, der finansieres gennem Unionens optræden udadtil, for at tiltrække og fastholde globale talenter, øge EU's indflydelse og tiltrækningskraft på den internationale scene og bidrage til kandidatlandenes og de potentielle kandidatlandes beredskab, herunder ved at fremme mellemfolkelige kontakter og samarbejde med tredjelande.

Der er betydelig komplementaritet mellem programmet og dets tværnationale samarbejde, der fremmes ved direkte og indirekte forvaltning, og de nationalt og regionalt skræddersyede interventioner, der støttes af nationale rammebeløb. Den tværnationale del under direkte og indirekte forvaltning omfatter fælles læring, netværkssamarbejde og samling af ressourcer inden for uddannelse, ungdom og idræt, der støtter udviklingen af undervisningspraksis af høj kvalitet, netværkssamarbejde og modernisering, som ikke kan opnås gennem nationale interventioner alene, mens de forhåndstildelte nationale budgetter navnlig støtter brede strukturelle interventioner til afhjælpning af socioøkonomiske og territoriale forskelle, herunder i landdistrikter og fjerntliggende områder, såsom tilvejebringelse af uddannelsesinfrastruktur, udstyr og tjenester, støtte til opkvalificering af dårligt stillede grupper eller fremme af beskæftigelse og iværksætteri gennem uddannelse og iværksættelse af reformer.

Der er stærke forbindelser mellem Erasmus+ og Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne, og der er behov for synergier for at bidrage til at nedbryde siloerne mellem uddannelse, forskning og innovation og arbejdsmarkedet (og i et vist omfang ikkeformel og uformel læring), hvilket i sidste ende vil være til gavn for konkurrenceevnen. Uddannelse bidrager f.eks. til udvikling af forskning og innovation og muliggør overførsel af viden og teknologi fra den akademiske verden til erhvervslivet og kan derfor også støtte strategier for intelligent specialisering. Opskalering og overførsel af vellykket praksis fra uddannelses- til forsknings- eller industriområdet kan lettes gennem retlige bestemmelser og gennemførelsesmekanismer, der sikrer udveksling af viden mellem sektorer med klare indbyrdes forbindelser.

I overensstemmelse med EU-strategien for en beredskabsunion vil Erasmus+ også fremme beredskab, modstandsdygtighed, deltagelse i det demokratiske liv og aktivt medborgerskab gennem en bottom-up-tilgang, tilskynde organisationer og institutioner til at ansøge om finansiering og fremme digitale færdigheder og mediekundskab, kritisk tænkning, engagement og undervisning i demokratisk medborgerskab. Frivilligt arbejde er også afgørende for at fremme en kultur med inkluderende beredskab og samfundsmæssig robusthed. Programmet er også nøje tilpasset og supplerer det EU-instrument, der bidrager til at beskytte grundlæggende rettigheder og demokrati, medier og kultur.

Selv om disse programmer støttes af forskellige instrumenter med forskellige metoder, forskellig interventionslogik, forskellige forvaltningsmetoder og arkitektur kan samspillet mellem dem skabe konvergerende virkninger. Der vil derfor blive søgt synergier, hvor dette er muligt, for at skabe yderligere merværdi.

1.5.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling

1.6.Varigheden af forslaget/initiativet og af dets finansielle virkninger

·Begrænset varighed

·gældende fra 01/01/2028 til 31/12/2034

·Finansielle virkninger fra 2028 til 2034 for forpligtelsesbevillinger og fra 2028 til 2034 for betalingsbevillinger.

1.7.Planlagt(e)budgetgennemførelsesmetode(r) 58  

·Direkte forvaltning ved Kommissionen

üi dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

üi forvaltningsorganerne

 Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

·Indirekte forvaltning ved at overdrage budgetgennemførelsesopgaver til:

ütredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

– internationale organisationer og deres agenturer (angives nærmere)

– Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

– de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

üoffentligretlige organer

üprivatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, i det omfang de har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

– privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

– organer eller personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er anført i den relevante basisretsakt

– organer, der er etableret i en medlemsstat og undergivet lovgivningen i en medlemsstat eller EU-lovgivningen, og som i overensstemmelse med sektorspecifikke regler kan få overdraget gennemførelsen af EU-midler eller budgetgarantier, i det omfang de kontrolleres af offentligretlige organer eller af privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, og har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier i form af kontrolorganernes solidariske hæftelse eller ækvivalente finansielle garantier, som for hver foranstaltning kan begrænses til EU-støttens maksimale beløb.

Bemærkninger

Programmet vil blive gennemført ved hjælp af en kombination af direkte og indirekte forvaltningsmetoder, en tilgang, der har vist sig at være en succes i tidligere flerårige finansielle rammer, og som er blevet bekræftet af midtvejsevalueringen af Erasmus+ som en nøglefaktor for programmets effektivitet.

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER 

2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering 

Overvågnings-, rapporterings- og evalueringsreglerne for dette program vil følge kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [XXX]* [præstationsforordningen].

Kommissionen offentliggør en rapport om gennemførelsen af det fremtidige Erasmus+-program senest fire år efter påbegyndelsen af programmets gennemførelse med henblik på at vurdere de fremskridt, der er gjort hen imod opfyldelsen af deres mål.

Kommissionen foretager en retrospektiv evaluering i overensstemmelse med artikel 34, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509 senest tre år efter programmeringsperioden for det fremtidige Erasmus+-program.

Målet er at anvende de eksisterende ordninger i det omfang, det er muligt, og at forenkle, rationalisere og nedbringe den administrative byrde for deltagerne (enkeltpersoner og organisationer), samtidig med at det sikres, at der indsamles tilstrækkelige oplysninger til at vurdere resultaterne af programmet og for at sikre ansvarlighed. Som følge heraf vil der systematisk blive fastlagt regler for overvågning og rapportering ud fra ordningernes effektivitet og omkostningseffektivitet på grundlag af erfaringerne fra bl.a. det nuværende program, dog uden at dette berører databehovet i forbindelse med evalueringer.

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er) 

2.2.1.Begrundelse for den/de foreslåede budgetgennemførelsesmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

Den foreslåede fortsatte kombination af programforvaltningsmetoder (direkte og indirekte) er baseret på de positive erfaringer med gennemførelsen af det nuværende Erasmus+-program, som konsekvent har vist positive resultater gennem flere på hinanden følgende programmeringsperioder. Det bygger på eksisterende strukturer, under overholdelse af principperne om nærhed, proportionalitet og effektivitet. Bevarelsen af afprøvede metoder vil gøre det muligt at fokusere på resultater og gennemførelse, sikre dokumenterede effektivitetsgevinster og samtidig minimere den administrative byrde. Det generelle princip vil blive bevaret: som hovedregel ydes der ingen direkte støtte til individuelle støttemodtagere; støtten vil fortsat blive kanaliseret gennem de deltagende organisationer, som vil videregive den til individuelle lærende eller fagfolk. Indirekte forvaltning via nationale agenturer er blevet bekræftet af flere på hinanden følgende evalueringer som den mest effektive forvaltningsmetode for mobilitets- og samarbejdsprojekter, der har til formål at opbygge kapacitet i alle deltagende lande. Direkte forvaltning er derimod effektiv i tværgående foranstaltninger på europæisk plan takket være stordriftsfordele og forvaltningsorganets evne til at forvalte aktioner ved hjælp af institutionelle værktøjer og procedurer.

2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

De risici, der er konstateret i forbindelse med gennemførelsen af de nuværende programmer, kan opdeles i følgende hovedkategorier:

·fejl som følge af støttemodtagernes manglende erfaring med reglerne: Denne risiko modvirkes i høj grad ved at bruge forenklede omkostninger (engangsbeløb, faste beløb og satser for enhedsomkostninger) som tilladt i henhold til finansforordningen

·pålidelighed af kontrolkæde og vedligeholdelse af revisionsspor: Det foreslåede program vil fortsat blive forvaltet af de nationale agenturer, med tilsynsmæssig kontrol fra et uafhængigt revisionsorgan som fastsat i finansforordningen, samt operationelt og forvaltningsmæssigt tilsyn fra de nationale myndigheders side. Kontrolrammen modvirker disse risici og er meget veletableret

·deltagere fra specifikke målgrupper (f.eks. unge eller voksne) har muligvis ikke den nødvendige økonomiske forvaltningskapacitet til at forvalte EU-midler, og vil blive underlagt supplerende overvågning og kontrol, der er baseret på risikovurdering. Den største forenkling for at reducere risici og fejl, der opstår som følge af kompleksiteten af de finansielle regler, vil fortsat foregå gennem omfattende brug af tilskud i form af engangsbeløb, faste tilskud og enhedsomkostninger, og forenklede aktionsformer, som gør det nemmere at følge reglerne og samtidig bevare ansvarligheden.

Alle betroede enheder er altid ansvarlige for kontroller på det primære niveau for at sikre, at Unionens finansielle interesser beskyttes, mens Kommissionen er ansvarlig for tilsynskontroller med de overordnede regler. Dette grundige kontrolsystem, der findes i dag, vil blive opretholdt med henblik på at kontrollere brugen af EU-midler til foranstaltninger, der forvaltes af nationale agenturer under indirekte forvaltning og under direkte forvaltning, i henhold til finansforordningen. Med hensyn til programmidler, der overføres til de nationale agenturer, sikrer Kommissionen korrekt koordination af sine kontroller med de nationale myndigheder og de nationale agenturer på grundlag af princippet om én enkelt revision og efter en risikobaseret analyse. Mens nationale agenturer fortsat vil være ansvarlige for den primære kontrol af støttemodtagere, bliver deres interne systemer til kontrol og overholdelse fortsat overvåget og ført tilsyn med af medlemsstaterne/de nationale myndigheder, og de revideres af et uafhængigt revisionsorgan. For at sikre sammenhæng og pålidelighed i kontrollen på nationalt plan vil Kommissionen fortsat regelmæssigt udarbejde ajourførte kontrolvejledninger. Kontrolsystemet for initiativet vil være sammensat således, at det sikrer effektive og omkostningseffektive kontroller. Kommissionens tilsyns- og performancerammer sikrer et højt overvågnings- og tilbagemeldingsniveau med henblik på den videre politiske tilgang. Den foreslåede kontrolramme for programmet vil blive gennemført af Kommissionens program for tilsynsbesøg, finansielle revisioner og kontrol- og gennemførelsesbesøg samt vejledningsaktiviteter som f.eks. konferencer, indledende møder, møder i nationale agenturer, uddannelseskurser og webinarer.

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning) 

Med hensyn til omkostningseffektivitet foretager Kommissionen et årligt overslag over de omkostninger til ressourcer og input, der er nødvendige for at kunne udføre denne kontrol, og har så vidt muligt anslået fordelene med hensyn til den mængde af fejl og uregelmæssigheder, som det er muligt at undgå, konstatere og rette ved hjælp af denne kontrol, men også med hensyn til ikke kvantificerbare fejl. Denne tilgang lægger vægt på den centrale finansielle og operationelle kontrol i kontrolkæden.

Kontrolstrategien er baseret på en enkelt integreret kontrolstruktur med henblik på at give rimelig sikkerhed gennem hele projektforløbet. Tilgangen til vurdering af kontrollens omkostningseffektivitet er baseret på logikken om sikkerhedsbyggesten som led i en global tilsynsstrategi. Kommissionen skelner mellem hyppigheden og intensiteten af kontrollerne - i betragtning af de forskellige risikoprofiler for nuværende og fremtidige transaktioner samt eksisterende og alternative kontrollers omkostningseffektivitet, navnlig som anført i vejledningen til de nationale agenturer for gennemførelse af programmet. Forvaltningsorganer og alle betroede enheder er altid ansvarlige for kontroller på det primære niveau for at sikre, at Unionens finansielle interesser beskyttes, mens Kommissionen er ansvarlig for tilsynskontroller.

Kommissionen anslår ved hjælp af metoden i den årlige aktivitetsrapport for 2024, at de samlede kontrolomkostninger, afhængigt af den anvendte foranstaltning, er 8,21 % af det forvaltede budget (ekskl. forvaltningsorganets budget). Disse omkostninger er forholdsmæssige og omkostningseffektive i betragtning af den fejlrisiko, som der sandsynligvis ville være, hvis sådanne kontroller ikke blev udført, og det stilles som krav, at fejlprocenten skal være under 2 %. Baseret på erfaringerne med Erasmus+ og de foregående programmer, som havde en fejlprocent på ca. 1 % på flerårig basis, forventes fejlrisikoen at være under 2 %.

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder 

De kontroller, som skal forebygge og afsløre svig, ligner i høj grad de kontroller, som skal sikre, at transaktionerne er lovlige og formelt rigtige (utilsigtede fejl). Hvert år gennemgår Kommissionen alle indberetninger fra de nationale agenturer om eventuelle tilfælde af svig eller uregelmæssigheder. Opfølgningen af disse tilfælde foregår hovedsagelig på nationalt niveau, hvor de nationale agenturer har direkte adgang til retsmidler og mulighed for at henvise sager. Kommissionen letter i stigende grad kontakten til Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) i grænseoverskridende sager.

Kommissionens tjenestegrene bidrager til igangværende undersøgelser indledt af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) og sørger for opfølgning af afsluttede OLAF-undersøgelser. Den økonomiske skade, der påføres EU-budgettet som følge af svig, er ifølge OLAF's endelige sagsrapporter vedrørende programmer med lignende finansieringsregler og interessenter forholdsvis lav. Sager henvises til Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig og Undersøgelses- og Disciplinærkontoret (IDOC) alt efter omstændighederne, men de nationale agenturer og de nationale myndigheder, som har direkte adgang til de relevante retsinstanser og kontorer til bekæmpelse af svig, sørger for, at der bliver fulgt op på et væsentligt antal sager i løbet af året.

De af Kommissionens tjenestegrene, som har til opgave at gennemføre aktioner, har siden 2014 udviklet og ført deres egen strategi til bekæmpelse af svig (AFS) på grundlag af OLAF's metoder. Den ajourføres regelmæssigt og suppleres (seneste supplering var i 2024), hvor det er relevant, med procesdokumenter på lavere niveau, der dækker, hvordan sager henvises og følges op, f.eks. med hensyn til udelukkelser og afsløringer i Kommissionens system for tidlig opdagelse og udelukkelse (EDES).

De gældende foranstaltninger er både egnede og hensigtsmæssige, i betragtning af at omfanget af svig inden for programmet er meget begrænset og stort set er begrænset til tilfælde af indsendelse af flere projektansøgninger eller projektledere, der undlod at opfylde deres forpligtelser,

I betragtning af omfanget af den indvirkning på svig, som det foreslåede program potentielt står over for, navnlig den finansielle skade, som Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig har registreret, berettiger den resterende risiko for svig ikke yderligere foranstaltninger ud over foranstaltningerne i strategien til bekæmpelse af svig og virksomhedsinitiativer såsom ARACHNE+ i forbindelse med omarbejdningen af finansforordningen i 2024. Kommissionens tjenestegrene opretholder et tæt samarbejde med Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig og Den Europæiske Anklagemyndighed og følger nøje de igangværende sager. Det er derfor muligt at drage positive konklusioner om sikkerhed i forhold til risikoen for svig i forbindelse med det foreslåede program.

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER 

3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet 

Nye budgetposter, som der anmodes om

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne

3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne 

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne 

    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

·Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

3.2.1.1.Bevillinger fra vedtaget budget

i mio. EUR (tre decimaler)

i mio. EUR (tre decimaler)

i mio. EUR (tre decimaler)

i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.2.Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger (skal ikke udfyldes for decentrale agenturer)

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

Output- og resultatindikatorer med henblik på overvågning af fremskridt og resultater i forbindelse med dette program vil svare til de fælles indikatorer, der er fastsat i forordning xxx [præstationsforordningen].

3.2.3.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne 

    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

·Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

3.2.3.1. Bevillinger fra vedtaget budget

* Bevillinger til andre administrationsudgifter (tidligere BA-post) vil blive fastlagt, når finansieringsrammen bliver offentliggjort.

3.2.4.Anslået behov for menneskelige ressourcer 

    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

·Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

3.2.4.1.Finansieret over vedtaget budget

Overslag angives i årsværk 63

Personalebehov til gennemførelse af forslaget (i årsværk):

Beskrivelse af opgaver, der skal udføres af: 

3.2.5.Oversigt over de anslåede virkninger for de digitale teknologirelaterede investeringer

3.2.6.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme 

Initiativet er i overensstemmelse med forslaget til FFR 2028-2034.

Forslaget/initiativet:

    kan finansieres fuldt ud gennem omfordeling inden for det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme (FFR)

    kræver anvendelse af den uudnyttede margen under det relevante udgiftsområde i FFR og/eller anvendelse af særlige instrumenter som fastlagt i FFR-forordningen
   Forordning

    kræver en revision af FFR

3.2.7.Bidrag fra tredjemand 

Forslaget/initiativet:

·indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand

    indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:

Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

 
3.3.    Anslåede virkninger for indtægterne 

·Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

    Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

–    for egne indtægter

–    for andre indtægter

–Angiv, om indtægterne er formålsbestemte 

i mio. EUR (tre decimaler)

For formålsbestemte indtægter angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der berøres.

Andre bemærkninger (f.eks. om, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne).

4.Digitale dimensioner

4.1.Krav af digital relevans

4.2.Data

Overordnet beskrivelse af de data, som er omfattet, og eventuelle relaterede standarder/specifikationer

 Tilpasning til den europæiske datastrategi

Forklar, hvordan kravet eller kravene er tilpasset til den europæiske datastrategi

Tilpasning til engangsprincippet

Forklar, hvordan engangsprincippet er blevet taget i betragtning, hvordan muligheden for at videreanvende eksisterende data er blevet undersøgt

Forklar, hvordan nyskabte data er søgbare, tilgængelige, interoperable og videreanvendelige og opfylder standarder for høj kvalitet

Datastrømme

4.3.Digitale løsninger

Digital løsning # 1 — Platformen for forvaltning af indirekte tilskud

Digital løsning # 2 — Platformen/platformene til støtte for programmet

Digital løsning # 3 — Programanalyse — Data- og AI-platform

Digital løsning # 4 - EUROPASS

4.4.Vurdering af interoperabilitet

Digital offentlig tjeneste #1 - Europass

4.5.Foranstaltninger til støtte for digital gennemførelse

Overordnet beskrivelse af foranstaltninger, der understøtter digital gennemførelse

(1)    Strategisk dagsorden, 2024-2029, Det Europæiske Råd den 27. juni 2024 (https://www.consilium.europa.eu/media/4aldqfl2/2024_557_new-strategic-agenda.pdf).

(2)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Færdighedsunionen - (COM(2025) 90 final).

(3)    Gennemførelse af Erasmus+-programmet 2021-2027 (2023/2002 (INI)), https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/TA-9-2024-0007_DA.html

(4)    Enrico Letta – Much more than a market (april 2024).

(5)    The future of European competitiveness: Report by Mario Draghi, september 2024.

(6)    Safer Together – Strengthening Europe's Civilian and Military Preparedness and Readines, Sauli Niinistö, 2024.

(7)    Færdighedsunionen (COM (2025) 90 Final).

(8)     Rapport om PISA 2022-undersøgelsen skitserer en forværring af uddannelsesresultater og større ulighed. Det europæiske uddannelsesområde .

(9)    Eurobarometer-undersøgelse, november 2023, data.europa.eu .

(10)    Eurobarometer survey FL502 on Youth and Democracy on the European Year of Youth, https://europa.eu/eurobarometer/surveys/detail/2282.

(11)    Europa-Parlamentets studie "Young people's participation in European democratic processes - How to improve and facilitate youth involvement", 2023.

(12)    Rådets henstilling af 13. maj 2024 "Et mobilt Europa" – muligheder for læringsmobilitet for alle (EUT C, C/2024/3364, 14.6.2024).

(13)    Meddelelsen "Et konkurrenceevnekompas for EU" (COM(2025) 30).

(14)    Meddelelsen "Aftalen om ren industri: En fælles køreplan for konkurrenceevne og dekarbonisering" (COM(2025) 85).

(15)    Fælles meddelelse om en EU-strategi for en europæisk beredskabsunion" (JOIN (2025) 130).

(16)    Resolution vedtaget af Rådet for Den Europæiske Union og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om rammerne for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet: EU-strategien for unge 2019-2027 (EUT C 456 af 18.12.2018).

(17)    Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om EU-arbejdsplanen for sport (1. juli 2024 - 31. december 2027) (EUT C, C/2024/3527, 3.6.2024).

(18)    https://commission.europa.eu/priorities-2024-2029_da.

(19)    Navnlig det første princip (alle har ret til inkluderende uddannelse og livslang læring af høj kvalitet) og det fjerde princip (alle har ret til rettidig og skræddersyet bistand til at forbedre mulighederne for beskæftigelse eller selvstændig virksomhed, herunder til at modtage støtte til uddannelse og omskoling).

(20)    Den europæiske dagsorden for færdigheder med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed (COM(2020) 274 final).

(21)    Strategi for rettigheder for personer med handicap 2021-2030 (COM(2021) 101 final); Strategi for ligestilling af LGBTIQ-personer 2020-2025, COM(2020) 698 final; EU-handlingsplan mod racisme 2020-2025, COM(2020) 565, Strategisk ramme for romaernes ligestilling, integration og deltagelse 2020-2030 (COM (2020) 620).

(22)    Et konkurrenceevnekompas for EU (COM(2025) 30).

(23)

   En industriplan for den grønne pagt til den CO2-neutrale tidsalder (COM(2023) 62 final).

(24)    Aftalen om ren industri (COM (2025) 85).

(25)        Handlingsplan for energi til overkommelige priser (COM (2025) 79).

(26)    Den europæiske havpagt (COM (2025) 281).

(27)     Meddelelse om opsparings- og investeringsunionen (COM (2025) 124).

(28)    En vision for den europæiske rumøkonomi (findes ikke på dansk) (COM(2025) 336).

(29)    En vision for landbrug og fødevarer: "Sammen skaber vi en attraktiv landbrugs- og fødevaresektor i EU for de kommende generationer" (COM (2025) 75).

(30)    COM(2025) 395 final, SWD(2025) 186, af 15.7.2025.

(31)    COM(2025) 144 final, SWD(2025) 75, af 1.4.2025.

(32)    I 2024 var 24,2 % af alle børn under 18 år (19,5 millioner børn) i EU truet af fattigdom og social udstødelse. Kilde: Eurostat online data base (kode: ilc_peps01n) [ilc_peps01n] Personer i risiko for fattigdom eller social udstødelse efter alder og køn.

(33)     Eurobarometer-undersøgelse FL545 , maj 2024, Ungdom og demokrati.

(34)    Finansiering til fremme, beskyttelse og håndhævelse af grundlæggende rettigheder: Årsberetning for 2024 om anvendelsen af EU's charter om grundlæggende rettigheder (COM/2024/456).

(35)    EUT C , , s. .

(36)    EUT C , , s. .

(37)    Fælles meddelelse til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Om EU-strategien for en beredskabsunion (JOIN(2025) 130 final).

(38)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/817 af 20. maj 2021 om oprettelse af "Erasmus+": EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt (EUT L 189 af 28.5.2021).

(39)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/888 af 20. maj 2021 om oprettelse af programmet Det Europæiske Solidaritetskorps (EUT L 202 af 8.6.2021).

(40)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Færdighedsunionen - (COM(2025) 90 final).

(41)    Resolution vedtaget af Rådet for Den Europæiske Union og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om rammerne for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet: EU-strategien for unge 2019-2027 (EUT C 456, ST/14944/2018/INIT, af 18.12.2018).

(42)    Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om rammerne for fastlæggelse af en europæisk dagsorden for ungdomsarbejde (2020/C 415/01 (EUT C 415 af 1.12.2020).

(43)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om det europæiske ungdomsår 2022 (COM/2024/1 final) https://eur-lex.europa.eu/legal-content/da/txt/?uri=celex:52024dc0001 .

(44)    Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om EU-arbejdsplanen for sport (1. juli 2024 - 31. december 2027) (EUT C, C/2024/3527, 3.6.2024).

(45)    Rådets resolution om et mærke for en fælles europæisk grad og de næste skridt hen imod en mulig fælles europæisk grad: styrkelse af Europas konkurrenceevne og europæiske videregående uddannelsers tiltrækningskraft (EUT C, C/2025/2939, 22.5.2025).

(46)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509 af 23. september 2024 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT L, 2024/2509, 26.9.2024).

(47)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).

(48)    Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).

(49)    Rådets Forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).

(50)    Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed ("EPPO") (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).

(51)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser ved hjælp af straffelovgivningen (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).

(52)    Rådets afgørelse (EU) 2021/1764 af 5. oktober 2021 om associering af de oversøiske lande og territorier med Den Europæiske Union, herunder forbindelser mellem Den Europæiske Union på den ene side og Grønland og Kongeriget Danmark på den anden side (afgørelse om oversøisk associering, herunder Grønland) (EUT L 355 af 7.10.2021, s. 6).    

(53)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2021/817 af 20. maj 2021 om oprettelse af "Erasmus+": EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1288/2013 ( EUT L 189 af 28.5.2021, s. 1).

(54)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/888 af 20. maj 2021 om oprettelse af programmet Det Europæiske Solidaritetskorps og om ophævelse af forordning (EU) 2018/1475 og (EU) nr. 375/2014 (EUT L 202 af 8.6.2021, s. 32).

(55)    Navnlig: den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF), den europæiske referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelse (EQAVET), det europæiske kvalitetssikringsregister for videregående uddannelser (EQAR), ENIC-netværket (det europæiske netværk af informationscentre i den europæiske region) og NARIC-netværket (de nationale informationscentre vedrørende akademisk anerkendelse i Den Europæiske Union), Euroguidance-netværket, den fælles ramme for værktøjer til levering af bedre tjenester vedrørende færdigheder og kvalifikationer (Europass), Eurydice-netværket, de nationale koordinatorer for voksenuddannelse, de centrale og nationale støttetjenester for onlineplatforme, det europæiske område for videregående uddannelse (EHEA) og de nationale referencepunkter for sporing af færdiguddannede, Youth wiki-netværket, Eurodesk-netværket, Det Europæiske Ungdomsforum, Youthpass, de nationale arbejdsgrupper, der gennemfører EU's ungdomsdialog, og de nationale koordineringsorganer, der gennemfører den europæiske idrætsuge på nationalt plan.

(56)    Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).

(57)    COM(2025) 144 final, SWD(2025) 75, af 1.4.2025.

(58)    Forklaringer vedrørende budgetgennemførelsesmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BUDGpedia: https://myintracomm.ec.europa.eu/corp/budget/financial-rules/budget-implementation/Pages/implementation-methods.aspx .

(59)    De nødvendige bevillinger bør fastsættes på grundlag af de årlige gennemsnitlige omkostninger, der er tilgængelige på det relevante BUDGpedia-websted.

(60)    De nødvendige bevillinger bør fastsættes på grundlag af de årlige gennemsnitlige omkostninger, der er tilgængelige på det relevante BUDGpedia-websted.

(61)    Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks.: antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

(62)    Som beskrevet i afsnit 1.3.2. "Specifikt/specifikke mål".

(63)    Angiv nedenfor, hvor mange årsværk inden for det angivne antal der allerede er afsat til forvaltning af foranstaltningen og/eller kan omfordeles inden for dit generaldirektorat, og hvilke nettobehov du har.

(64)    Heraf 24 fuldtidsækvivalenter til GD EMPL (det samme for de følgende år).

(65)    Heraf 24 fuldtidsækvivalenter til GD EMPL.

(66)    Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.