EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 16.7.2025
COM(2025) 545 final
2025/0545(COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om fastsættelse af en udgiftssporings- og præstationsramme for budgettet samt andre horisontale regler for EU-programmer og -aktiviteter
{SEC(2025) 590 final} - {SWD(2025) 590 final} - {SWD(2025) 591 final}
BEGRUNDELSE
1.BAGGRUND FOR FORSLAGET
•Forslagets begrundelse og formål
Adgang til klare, pålidelige og rettidige oplysninger om, hvordan Unionens budget (budgettet) anvendes, og hvad der opnås takket være dets støtte, er afgørende for gennemsigtighed og ansvarlighed, samtidig med at det sikres, at hver eneste euro anvendes effektivt og virkningsfuldt. Dette gør det muligt for de europæiske borgere at få mere valuta for pengene, fordi budgettets reelle værdi ligger i dets håndgribelige virkning i praksis. Disse data er også afgørende for beslutningstagningen med hensyn til at styrke forbindelsen mellem budgettet og EU's politiske prioriteter.
Resultatrammen for 2021-2027 er blevet moderniseret, men der er stadig plads til forbedringer. Det nuværende system er baseret på en mosaik af programspecifikke regler, der undertiden er komplekse og inkonsekvente. Dette medfører en tung administrativ byrde for medlemsstaterne, gennemførelsespartnere og støttemodtagere og gør det vanskeligt at give et mere omfattende overblik over budgettets resultater.
For det første er reglerne om anvendelse af visse horisontale principper såsom princippet om ikke at gøre væsentlig skade og ligestilling mellem kønnene uensartede. Desuden indførte forordning (EU, Euratom) 2024/2509 (finansforordningen) krav, der skal tages i betragtning ved udformningen af den nye resultatramme. Det kræver, at alle programmer og aktiviteter gennemføres, så de opfylder deres fastsatte mål, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt i overensstemmelse med de relevante sektorspecifikke regler, uden at gøre væsentlig skade på opfyldelsen af miljømålene (princippet om ikke at gøre væsentlig skade), under overholdelse af arbejds- og ansættelsesvilkår og under hensyntagen til princippet om ligestilling mellem kønnene samt i overensstemmelse med principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet.
Visse nøgleprioriteter går på tværs af de enkelte politikområder på grund af deres tværgående karakter. De bør derfor integreres i budgettet. Dette indebærer, at disse politiske prioriteter indarbejdes i alle faser af politikcyklussen for de relevante programmer, herunder programmering og gennemførelse. Denne forordning omhandler også behovet for at støtte visse horisontale politikker.
Der er flere måder at spore budgetudgifter på, idet der anvendes over 5 000 heterogene og ikkeaggregerbare indikatorer til at overvåge budgetpræstationen, da forskellige programmer opererer under forskellige systemer. Denne fragmentering skaber betydelige administrative byrder for alle interessenter og gør det vanskeligt for Kommissionen at aggregere data og give et samlet overblik over, hvordan midlerne tildeles, og hvordan disse midler præsterer på EU-budgetniveau. Dette begrænser, i hvilket omfang præstationsoplysninger kan vejlede gennemførelsen af EU-budgettet samt den rolle, de spiller i beslutningsprocessen.
Finansforordningen fastsætter også en række krav vedrørende udformningen af og behovet for aggregering af resultatindikatorer på tværs af EU's budgetprogrammer og kræver gennemsigtighed i offentliggørelsen af data om støttemodtagere og operationer, der støttes af EU-budgettet.
Endelig kan tingene gøres mere gennemsigtige ved at samle data om budgettets gennemførelse og resultater samt oplysninger om finansieringsmuligheder under budgettet (f.eks. tilgængelige indkaldelser af forslag for potentielle støttemodtagere) på ét enkelt websted – oplysninger, der i øjeblikket er spredt på flere onlineportaler. Hvis potentielle støttemodtagere får lettere adgang til disse finansieringsmuligheder, der dækker alle forvaltningsformer, vil det bidrage til at maksimere budgettets virkning og den støtte, det yder, navnlig for EU's konkurrenceevne.
Den flerårige finansielle ramme (FFR) for perioden efter 2027 udgør en vigtig mulighed for at imødegå disse udfordringer. Denne forordning har til formål at etablere en samlet forbedret ramme for sporing af budgetudgifter og resultatmåling for FFR efter 2027 på en måde, der er enklere, mere konsekvent og mindre byrdefuld end det, der i øjeblikket er tilfældet. Dette vil bidrage til at følge en resultatbaseret tilgang, maksimere kapaciteten til at levere på de politiske prioriteter og effektivt vurdere budgettets resultater, samtidig med at der skabes større gennemsigtighed og ansvarlighed, sikres overensstemmelse med kravene i finansforordningen, og de administrative omkostninger reduceres for medlemsstaterne, gennemførelsespartnere og støttemodtagere.
De vigtigste mål med forslaget kan sammenfattes som følger:
–gøre bestemmelserne om støtte til horisontale principper i hele EU-budgettet mere ensartede (f.eks. princippet om ikke at gøre væsentlig skade og ligestilling mellem kønnene) for derved at mindske kompleksiteten for støttemodtagerne og øge sammenhængen i EU's indsats
–strømline og harmonisere systemet til overvågning af EU's udgifter og budgettets resultater, hvilket gør det muligt at samle data på tværs af programmer, øge gennemsigtigheden og reducere omkostningerne for interessenter
–harmonisere og rationalisere rapporteringen af resultatoplysninger og tilvejebringelsen af oplysninger om finansieringsmuligheder på tværs af EU-budgettet, hvilket øger gennemsigtigheden for interessenter og letter adgangen til EU-midler for potentielle støttemodtagere.
Alle disse mål skal gennemføres i overensstemmelse med principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet og uden at underminere opfyldelsen af et programs eller en aktivitets mål, som fastsat i finansforordningen. Gennemførelsen heraf forventes at resultere i en reduktion af den administrative byrde og de omkostninger, der påvirker modtagere af midler fra EU-budgettet, medlemsstater, partnerlande, gennemførelsespartnere og EU-institutioner, med mindst 25 % i overensstemmelse med tilsagnet i kompasset for konkurrenceevne om at reducere omkostningerne i forbindelse med administrative byrder. Det forventes at bidrage væsentligt til Kommissionens tilsagn om at strømline reglerne og reducere de administrative byrder med 35 % for SMV'er inden udgangen af det nuværende mandat.
Denne forordning fastsætter også fælles regler, der gælder på tværs af budgettet om andre emner såsom evaluering af programmer og aktiviteter, samt regler om information, kommunikation og synlighed.
1. Harmonisering af bestemmelser i hele EU-budgettet for så vidt angår horisontale principper
I denne forordning foreslås ensartede bestemmelser på tværs af EU's budgetprogrammer om anvendelse af horisontale principper såsom princippet om ikke at gøre væsentlig skade og ligestilling mellem kønnene, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet, jf. finansforordningen.
Forordningen støtter også en konsekvent gennemførelse af princippet om ligestilling mellem kønnene, der er fastsat i finansforordningen, og sikrer, at kønsbudgettering styrkes i den næste FFR gennem bedre programmerings- og overvågningsregler. Ligestilling mellem kønnene er medtaget som et specifikt mål for programmer, for hvilke det vurderes at være særligt relevant og hensigtsmæssigt. Specifikke bestemmelser om ligestilling mellem kønnene er også blevet indarbejdet i udformningen af programmer, f.eks. ved at kræve, at medlemsstaterne dokumenterer, hvordan deres planer for nationalt og regionalt partnerskab bidrager til ligestilling mellem kønnene, eller ved at medtage dette aspekt i proceduren for evaluering af indkaldelser af forslag til programmer under direkte forvaltning, hvor det er relevant. Denne forordning kodificerer metoden til sporing af kønsaspektet på grundlag af et system med kønsscorer. Resultatindikatorerne vil blive opdelt efter køn, hvor det er relevant, i overensstemmelse med finansforordningen. Den fælles udgiftssporings- og resultatramme vil også gøre det muligt at måle budgettets bidrag til ligestilling mellem kønnene mere præcist.
Forordningen vil også støtte socialpolitikker på tværs af EU-programmer gennem særlige bestemmelser, der har til formål at sikre, at programmer og aktiviteter gennemføres under overholdelse af arbejds- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende national ret, EU-ret, Den Internationale Arbejdsorganisations konventioner og kollektive overenskomster, samt at budgettets bidrag til opfyldelsen af sociale mål kan spores.
2. Strømlining af overvågningen af EU-budgettets resultater: et fælles system til sporing af udgifter og overvågning af budgettets resultater
Resultatrammen vil være baseret på et enkelt system til at spore udgifter og overvåge budgettets resultater, bestående af en harmoniseret liste over interventionsområder (dvs. typer af aktiviteter), som dækker alle aktiviteter, der støttes af budgettet. Systemet vil gøre det muligt at estimere budgetbidraget til politikker såsom klimamodvirkning, tilpasning, biodiversitet og sociale mål ved hjælp af procentbaserede EU-koefficienter, baseret på et tretrinssystem, der tildeler enten 0 %, 40 % eller 100 % til et givent interventionsområde.
Forordningen indeholder også et standardiseret sæt præstationsindikatorer, der gælder for alle EU-budgetprogrammer – output- og resultatindikatorer – som er direkte knyttet til listen over interventionsområder. Begge typer indikatorer er afgørende for overvågningen af programmets resultater: For et givet interventionsområde (f.eks. renovering af bygninger til socialt boligbyggeri) giver outputindikatorerne et indblik i, hvad programmet direkte finansierer, og dets umiddelbare aktiviteter (f.eks. antal renoverede m2), mens resultatindikatorerne sporer virkningerne af disse output (f.eks. undgåede drivhusgasemissioner). For at give et andet eksempel på forskningsområdet vil outputindikatoren for interventionsområdet "frontlinjeforskning, uddannelse af forskere og forskningsinfrastrukturer" være "antal støttede forskere", mens resultatindikatoren vil være "henvisninger til peerevaluerede forskningsoutput".
Det vil være muligt at anvende disse indikatorer til flere formål såsom vurdering af resultater 1 i forbindelse med finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger 2 , (f.eks. vil medlemsstater og tredjelande fastsætte mål i deres planer ved hjælp af de foruddefinerede outputindikatorer), til at overvåge gennemførelsespartnere i forbindelse med indirekte forvaltning 3 , eller til at understøtte programevalueringer 4 .
Denne tilgang vil reducere det samlede antal resultatindikatorer og sikre overensstemmelse med de nye krav i den omarbejdede finansforordning, som kræver aggregering af resultatindikatorer på tværs af programmer.
3. Styrket rapportering om resultatoplysninger og finansieringsmuligheder
Forordningen fastsætter harmoniserede krav til resultatrapportering og samler alle oplysninger om budgetresultater i den fælles årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport i stedet for flere programspecifikke rapporter.
Resultatoplysningerne vil være offentligt tilgængelige via en fælles onlineportal med en resultattavle, der viser, hvad EU-budgettet opnår. Portalen vil vise data om støttemodtagere og operationer, der støttes af budgettet. Den vil også fungere som et centralt kontaktpunkt, der giver oplysninger om tilgængelige finansieringsmuligheder og forbedrer gennemsigtigheden og adgangen til oplysninger, navnlig for projektansøgere og potentielle støttemodtagere.
•Sammenhæng med de gældende regler på samme område
De vigtigste retlige bestemmelser inden for sporing af budgetudgifter og resultater er fastsat i finansforordningen, som denne nye resultatforordning vil supplere ved at fastsætte bestemmelser, der er knyttet til horisontale principper vedrørende princippet om ikke at gøre væsentlig skade, arbejds- og ansættelsesvilkår, ligestilling mellem kønnene og resultatovervågning.
Denne forordning er i overensstemmelse med finansforordningen, hvori det fastsættes, at bevillingerne skal anvendes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, som igen består af tre principper: sparsommelighed (ressourcerne skal stilles til rådighed rettidigt, i passende mængde og kvalitet og til den bedste pris), produktivitet (forholdet mellem de anvendte ressourcer, de gennemførte aktiviteter og opfyldelsen af målene) og effektivitet (i hvilket omfang de fastsatte mål nås gennem de gennemførte aktiviteter) 5 .
Finansforordningen kræver, at programmer og aktiviteter, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt, gennemføres, så de opfylder deres fastsatte mål uden at gøre væsentlig skade på opfyldelsen af miljømålene, og samtidig respekterer arbejds- og ansættelsesvilkår, i overensstemmelse med principperne om sparsommelighed, effektivitet og produktivitet.
Denne ramme er også i fuld overensstemmelse med resten af FFR-pakken, 6 da den fastlægger aspekter, der gælder for hele budgettet, og supplerer programspecifikke retsakter, som ikke indeholder bestemmelser om de aspekter, denne forordning dækker.
•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Den foreslåede resultatramme vil muliggøre øget overensstemmelse med EU's politiske mål og principper ved at foreslå en ensartet tilgang til horisontale principper og politikker og ved at indføre et stærkere system til udgiftssporing og resultatmåling, der bedre kan overvåge, hvordan budgettet understøtter EU's politikker. Den tager hensyn til gældende EU-ret med rapporterings- og sporingsforpligtelser. Desuden udelukker rammen ikke yderligere elementer til overvågning og rapportering, herunder relevante indikatorer, som Kommissionen kan indføre for at måle virkningen af EU's politikker og foranstaltninger mere generelt.
Forslaget er også i overensstemmelse med Kommissionens engagement i forenkling ved at reducere både de administrative og de rapporteringsmæssige byrder.
2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
•Retsgrundlag
Forslaget har hjemmel i artikel 322, stk. 1, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).
•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Vedtagelsen af EU's generelle finansielle regler henhører under EU's enekompetence.
•Proportionalitetsprincippet
Forslaget har til formål at forbedre reglerne for sporing af budgetudgifter og -præstation ved at gøre dem enklere, mere ensartede og mindre byrdefulde. Foranstaltningerne går ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at gøre dette. Tværtimod har dette forslag et markant forenklingsaspekt. Der er også taget hensyn til behovet for en forholdsmæssig tilgang, navnlig i forbindelse med bestemmelserne om gennemførelse for hver forvaltningsform og de rapporteringskrav, der skal pålægges modtagere af EU-midler.
•Valg af instrument
Det mest hensigtsmæssige instrument til at operationalisere den foreslåede præstationsramme er én enkelt retsakt, dvs. en forordning, der fastsætter ét enkelt regelsæt om horisontale principper samt overvågnings- og rapporteringsbestemmelser.
Denne resultatforordning vil samle de nuværende resultatbestemmelser, der er spredt over mere end 50 programmer i perioden 2021-2027, på ét sted. Vedtagelsen af forordningen forventes derfor at forenkle forholdene betydeligt for medlemsstaterne, gennemførelsespartnere, partnerlande, støttemodtagere og EU-institutioner.
3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSER
•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
Forslaget blev udarbejdet på grundlag af en række midtvejsevalueringer af EU's udgiftsprogrammer såsom evalueringerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten og InvestEU.
Disse evalueringer fremhævede de udfordringer, som medlemsstaterne, gennemførelsespartnere og støttemodtagere står over for ved gennemførelsen af princippet om ikke at gøre væsentlig skade. Disse omfatter administrative byrder, der komplicerer adgangen til finansiering, potentielle usikkerheder og manglende forudsigelighed, som kan have en negativ indvirkning på konkurrenceevnen i nøglesektorer, der støttes af EU-midler. Evalueringerne fremhævede også, at forvaltningen af indikatordatasæt var administrativt byrdefuld for EU-institutionerne og støttemodtagerne. Den foreslåede resultatramme vil gøre det muligt at håndtere disse forhold.
•Høringer af interessenter
Kommissionen har aktivt inddraget interessenter i processen med initiativet og konsulteret dem om effektiviteten af resultatrammen for EU-budgettet for 2021-2027, både gennem:
–målrettede høringer, herunder et borgerpanel om det nye europæiske budget, den årlige budgetkonference og Tour d'Europe
–en åben offentlig høring fra den 12. februar til den 7. maj 2025, baseret på et onlinespørgeskema, der omhandler de forskellige aspekter af EU-budgettets resultater. Spørgeskemaet omfattede i alt 34 spørgsmål med fokus på effektiviteten af en række resultatrelaterede værktøjer, herunder specifikke spørgsmål om ligestilling mellem kønnene og princippet om ikke at gøre væsentlig skade samt eksisterende overvågningsværktøjer såsom indikatorer, rapporter, resultattavler og portaler, der anvendes til at rapportere resultatoplysninger og informere potentielle støttemodtagere om finansieringsmuligheder. Der blev modtaget svar fra i alt 555 interessenter fra 26 medlemsstater og 8 lande uden for EU.
Interessenternes svar understøtter problemdefinitionen i konsekvensanalysen, især med hensyn til udfordringer relateret til ligestilling mellem kønnene, gennemførelse af princippet om ikke at gøre væsentlig skade samt overvågning gennem indikatorer. Interessenterne bidrog med yderligere elementer til problemdefinitionen, især vedrørende behovet for inddragelse af interessenter i resultatprocesser og behovet for kapacitetsopbygning. Borgerpanelet kom med en række anbefalinger. Behovet for at forenkle EU's budgetrelaterede procedurer, som i øjeblikket medfører betydelige administrative byrder og omkostninger, var også et tilbagevendende tema under drøftelserne og indgik i anbefalingerne, ligesom behovet for gennemsigtighed og ansvarlighed i anvendelsen af EU-midler. En ekstern evalueringsundersøgelse af kommunikations- og synlighedsreglerne i EU's finansieringsprogrammer blev afsluttet i juni 2025. Anbefalingerne heri om større sammenhæng, enkelhed, effektivitet og fokus på EU-merværdi tages i betragtning, herunder spørgsmålet om en unik finansieringserklæring ledsaget af EU-logoet.
•Indhentning og brug af ekspertbistand
Udarbejdelsen af konsekvensanalysen og udkastet til forordning krævede ikke konsulentbistand, men Kommissionen baserede sig på en gennemgang af den tilgængelige litteratur, som dokumenteret i konsekvensanalyse-rapporten, f.eks. rapporter og dokumenter fra Europa-Parlamentet, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder osv.
•Konsekvensanalyse
Forslaget bygger på en konsekvensanalyse 7 .
Konsekvensanalysen identificerer tre mulige niveauer for harmonisering af resultatbestemmelser: et referencescenario, hvor præstationskravene fortsat fastsættes på programniveau svarende til perioden 2021-2027, et mellemliggende harmoniseringsniveau og et højere niveau af harmonisering af præstationskrav på tværs af programmer. Konsekvensanalysen opstiller tre politiske løsningsmodeller inden for tre områder.
–Programmering: referencescenario (programspecifikke regler), aktivitetsspecifikke regler baseret på harmoniserede krav på tværs af programmer (med kalibreret harmonisering og differentieret operationalisering for hver forvaltningsmetode) og aktivitetsspecifikke regler baseret på fuldt harmoniserede krav.
–Overvågning: referencescenario (programspecifikke regler for fastlæggelse af sporingsmetoder og resultatindikatorer), en fælles metode til sporing af udgifter gennem interventionsområder og et begrænset sæt fælles obligatoriske resultatindikatorer (med fleksibilitet til at vedtage yderligere programspecifikke resultatindikatorer), samt en fælles metode for EU-budgettet til sporing af udgifter gennem interventionsområder og en fuldt harmoniseret liste over resultatindikatorer på tværs af programmer (knyttet til interventionsområder).
–Rapportering: referencescenario (programspecifikke rapporteringskrav, resultattavler og portaler), en samlet resultatrapport og en fælles portal med oplysninger om resultater og finansieringsmuligheder (med differentieret operationalisering af den fælles portal for hver forvaltningsmetode eller sektor) og en samlet resultatrapport og en fælles portal med oplysninger om resultater og finansieringsmuligheder (med fuldt harmoniseret operationalisering på tværs af forvaltningsmetoder).
•Målrettet regulering og forenkling
Den foreslåede forordning udgør ikke en egentlig revision af eksisterende lovgivning, men den foretrukne løsningsmodel er fuldt ud i overensstemmelse med målene for målrettet og effektiv regulering (REFIT) om forenkling og reduktion af bureaukratiet. Forordningen forventes at medføre en betydelig reduktion af den administrative byrde og større effektivitet takket være den foretrukne kombination af løsningsmodeller, hvilket gør det muligt at reducere reguleringsomkostningerne væsentligt. Det betydelige fald i antallet af resultatindikatorer og oprettelsen af en fælles portal med oplysninger om resultater og finansieringsmuligheder mindsker i væsentlig grad den administrative byrde for modtagere af EU-budgetmidler såsom virksomheder – herunder små og mellemstore virksomheder (SMV'er) – medlemsstater, gennemførelsespartnere og tredjelande, hvilket direkte opfylder REFIT-målet om at mindske bureaukratiet og sænke omkostningerne for interessenterne og dermed gør det lettere at få adgang til EU-midler. Den foreslåede ramme vil især komme SMV'er til gode, da de har begrænsede personaleressourcer og kan blive uforholdsmæssigt hårdt ramt af kompleksiteten i kravene til budgetresultater. Dette vil igen øge SMV'ernes adgang til EU-midler.
•Grundlæggende rettigheder
Den foreslåede forordning er i overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og understøtter Unionens målsætninger om ligestilling, navnlig ligestilling mellem kønnene på tværs af EU's udgiftsprogrammer. Unionens støtte vil blive gennemført i overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og bestemmelserne i forordning (EU, Euratom) 2020/2092, i overensstemmelse med finansforordningens artikel 6.
4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET
På grund af sin horisontale karakter skaber den foreslåede forordning ikke nye selvstændige budgetforpligtelser. I stedet vil dens gennemførelse blive støttet gennem det budget, der er afsat til EU-programmer og administrative udgifter.
Samlet set anslås det, at den foreslåede forordning kan gennemføres på grundlag af et stabilt personaleniveau for Kommissionen sammenlignet med FFR 2021-2027. Den indfører en række forenklings- og strømliningsforanstaltninger, der forventes at skabe effektivitetsgevinster og administrative besparelser på lang sigt. Disse potentielle besparelser kan navnlig opstå som følge af harmoniseringen af udgiftssporings- og resultatindikatorer gennem en enkelt fælles liste over interventionsområder og -indikatorer, hvorved det samlede antal resultatindikatorer reduceres fra ca. 5 000 til ca. 700.
Der forventes yderligere effektivitetsgevinster som følge af forenklingen af programevalueringerne, hvor midtvejsevalueringerne erstattes af en strømlinet gennemførelsesrapport, der giver både kvantitativ og kvalitativ dokumentation for fremskridt, samt som følge af konsolideringen af resultatrapporteringen i den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport. Sammenlægningen af flere resultattavler og portaler i én fælles portal forventes også at reducere de IT-ressourcer, der er nødvendige til udvikling og vedligeholdelse. Harmoniseringen af kommunikationsbestemmelserne på tværs af programmerne vil også reducere de ressourcer, der er nødvendige for at sikre synligheden af EU-støtten.
De forventede langsigtede gevinster vil dog sandsynligvis blive opvejet af øgede behov på andre områder såsom dem, der vedrører gennemførelsen og vedligeholdelsen af den nye udgiftssporings- og resultatramme, samt udviklingen og den løbende drift af den fælles portal. I de første par år vil Kommissionen også skulle fortsætte med at rapportere om resultaterne af FFR for 2021-2027, hvilket vil kræve, at visse eksisterende ressourcer opretholdes. For at imødekomme disse skiftende behov vil Kommissionen omfordele personale og ressourcer internt efter behov.
5.ANDRE FORHOLD
•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering
Kommissionen bør overvåge, om listen over interventionsområder og resultatindikatorer – der skal vedtages som en del af forordningen – er tilstrækkelig, for at kunne vurdere eventuelle huller eller mangler. Som en afbødende foranstaltning vil forordningen indeholde en bemyndigelse for Kommissionen til at vedtage en delegeret retsakt om revision af listen, alt efter hvad der er relevant, under gennemførelsen af budgettet for perioden efter 2027.
•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
Kapitel 1 – Almindelige bestemmelser
Forordningen fastsætter både en udgiftssporings- og en resultatramme for budgettet, herunder regler for at sikre en fælles og strømlinet tilgang til anvendelsen af principperne om ikke at gøre væsentlig skade og ligestilling mellem kønnene, jf. henholdsvis artikel 33, stk. 2, litra d) og f), i forordning (EU, Euratom) 2024/2509, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med principperne om sparsommelighed, effektivitet og produktivitet, jf. samme forordnings artikel 33, stk. 1, samt andre horisontale principper. Den fastsætter også regler for overvågning af og rapportering om resultaterne af EU-programmer og -aktiviteter, regler for oprettelse af en EU-finansieringsportal, regler for evaluering af programmer og aktiviteter samt andre horisontale bestemmelser, der gælder for alle EU-programmer, såsom bestemmelser om information, kommunikation og synlighed (artikel 1).
Kapitel 2 – Horisontale principper
Forordningen fastsætter regler for overvågning af budgettets bidrag til klima- og biodiversitetsmål samt et klima- og miljøudgiftsmål med passende mekanismer til at sikre, at dette mål kan opfyldes (artikel 4).
Forordningen fastsætter fælles regler med henblik på at gennemføre princippet om ikke at gøre væsentlig skade (artikel 5) gennem en fælles og forenklet vejledning. Forordningen fastsætter også regler om socialpolitikker for at sikre, at programmer og aktiviteter gennemføres under overholdelse af arbejds- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende lovgivning, og at bidraget fra budgettet til socialpolitikker overvåges (artikel 6).
Artikel 7 fastsætter regler for gennemførelse af princippet om ligestilling mellem kønnene. Listen over EU-programmer med kønsrelevans fremgår af bilag IV, som Kommissionen har beføjelse til at ændre ved en delegeret retsakt. Forordningen fastsætter også en ligestillingsmetode baseret på tre kategorier af aktiviteter og tilsvarende ligestillingsscore, som skal understøttes af teknisk vejledning fra Kommissionen.
Kapitel 3 – Ramme for sporing af budgetudgifter og resultatmåling, overvågning, rapportering, evaluering og gennemsigtighed
Forordningen fastlægger en ramme for sporing af budgetudgifter og resultatmåling, der hovedsagelig er baseret på en fælles liste over interventionsområder, EU-koefficienter, der tildeles interventionsområderne for at bestemme deres bidrag til politikker, samt – output- og resultatindikatorer – der er knyttet til hvert interventionsområde, jf. bilag I (artikel 8). Den fastsætter også regler for overvågning af gennemførelsen af de programmer, der finansieres over budgettet (artikel 9), for Kommissionens evalueringer (artikel 10) og for medlemsstaternes evalueringer i forbindelse med programmer, der gennemføres under delt forvaltning (artikel 11).
Artikel 12 fastsætter oprettelsen af et offentligt websted (den fælles portal) med oplysninger om budgettets finansielle gennemførelse og resultater, om modtagere af midler, der finansieres over budgettet, jf. artikel 38 og artikel 142, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509, om operationer med stort potentiale, der har modtaget særlige udmærkelser eller et kvalitetsmærke, om igangværende og kommende indkaldelser af forslag og udbud, der finansieres over budgettet, samt om rådgivnings- og erhvervsstøttetjenester, der finansieres over budgettet. Webstedet fungerer desuden som en platform, hvor projektansvarlige kan præsentere operationer for potentielle investorer.
Kapitel 4 – Gennemførelse
Kapitel 4 fastsætter regler om horisontale principper og resultatovervågning i forbindelse med planer udarbejdet af medlemsstater eller tredjelande (henholdsvis artikel 13 og 14). Artikel 14 fastsætter reglerne for, at hver medlemsstat skal have et overvågnings- og rapporteringssystem til at overvåge resultaterne og til automatisk overførsel af oplysninger om rammen for udgiftssporing og resultatmåling, herunder ved at tildele relevante interventionsområder og resultatindikatorer til hver foranstaltning i den pågældende plan. Forordningen fastsætter også regler om resultatovervågning og rapportering samt om tilvejebringelse af oplysninger om finansieringsmuligheder i planer udarbejdet af tredjelande (artikel 15).
Artikel 16 fastsætter regler for gennemførelse under direkte forvaltning såsom medtagelse af ligestilling mellem kønnene i de kriterier, der anvendes til at evaluere forslag, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt, og tildeling af mindst ét interventionsområde til støtteberettigede aktiviteter i arbejdsprogrammer. Artikel 17 fastsætter regler for gennemførelse under indirekte forvaltning såsom at sikre, at aktioner, der skal finansieres under indirekte forvaltning af personer eller organer, der anvender EU-midler, opfylder kravene i artikel 33, stk. 2, litra d) til f), i forordning (EU, Euratom) 2024/2509.
Kapitel 5 – Kommunikation, beskyttelse af personoplysninger og afsluttende bestemmelser
Artikel 18 fastsætter fælles regler for information og kommunikation om og synlighed af EU-støtte. EU-logoet anvendes i overensstemmelse med bilag V, som Kommissionen har beføjelse til at ændre ved en delegeret retsakt. Artikel 19 fastsætter reglerne for behandling af personoplysninger i overensstemmelse med GDPR. Forordningen fastsætter også regler om udøvelsen af de delegerede beføjelser, der giver Kommissionen beføjelse til at vedtage relevante delegerede retsakter (artikel 20), samt om forordningens ikrafttræden og anvendelse (artikel 21).
2025/0545 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om fastsættelse af en udgiftssporings- og præstationsramme for budgettet samt andre horisontale regler for EU-programmer og -aktiviteter
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 322, stk. 1, litra a),
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 106a,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Revisionsretten 8 ,
efter den almindelige lovgivningsprocedure 9 , og
ud fra følgende betragtninger:
(1)Formålet med denne forordning er at fastlægge elementerne i såvel en udgiftssporings- som en præstationsramme, der under hensyntagen til den pågældende gennemførelsesmetode kan anvendes på gennemførelsen af udgifter, og som supplerer reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509 10 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget ("budgettet") som en del af de finansielle regler som omhandlet i artikel 322, stk. 1, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Der bør navnlig fastsættes regler for overvågning af budgetudgifter, for overvågning af og rapportering om EU-programmers og -aktiviteters præstation samt for evaluering af programmerne og aktiviteterne. Denne forordning har også til formål at fastsætte fælles bestemmelser for at sikre en ensartet anvendelse af princippet om ikke at gøre væsentlig skade og princippet om ligestilling mellem kønnene samt andre fælles bestemmelser, der finder anvendelse på tværs af budgettet, såsom regler for oprettelse af en fælles portal og regler om oplysninger, kommunikation og synlighed. Kommissionen kan indføre yderligere elementer med henblik på overvågning og rapportering, herunder relevante indikatorer, med henblik på at måle virkningen af EU's politikker og indsats mere bredt.
(2)Udgiftssporing henviser til overvågning af, hvordan midlerne fra EU's budgetprogrammer anvendes på tværs af aktivitetskategorier, med det formål at sikre gennemsigtighed og ansvarlighed. Overvågningen, som er uafhængig af programmernes gennemførelsesmodel og af, hvordan midlerne udbetales til tilskudsmodtagerne, bygger primært på budgetmæssige forpligtelser.
(3)Præstationsrammen for budgettet henviser til de regler, der skal sikre overvågning af de opnåede resultater, og er afgørende for, at budgettet gennemføres i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning og dermed overholder principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet, jf. artikel 33, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509.
(4)I sin meddelelse om et konkurrenceevnekompas for EU 11 fastsætter Kommissionen mål for forenkling, herunder reduktion af den administrative byrde med mindst 25 % for alle virksomheder og mindst 35 % for små og mellemstore virksomheder. En nyoprettet ensartet udgiftssporings- og præstationsramme på tværs af EU-programmer skal yde et bidrag til en sådan forenkling gennem den reduktion af administrationsomkostningerne, der er forbundet med rammens gennemførelse, for Kommissionen, medlemsstaterne, tredjelande, gennemførelsespartnere og tilskudsmodtagere. For at opfylde forenklingsmålet bør navnlig rapporteringsforpligtelserne for modtagere stadig være forholdsmæssige på tværs af alle budgetgennemførelsesmetoder. Forenklingen bør afspejles i alle relevante dokumenter såsom arbejdsprogrammer og aftaler. Desuden bør Kommissionens rapportering om budgetpræstationen strømlines og gøres lettere.
(5)Den strømlinede anvendelse af princippet om ikke at gøre væsentlig skade, i det omfang det er praktisk muligt og hensigtsmæssigt, jf. artikel 33, stk. 2, litra d), i forordning (EU, Euratom) 2024/2509, bør baseres på en fælles og enkel vejledning. Kommissionen bør give denne tekniske vejledning senest den 1. januar 2027. Denne vejledning bør baseres på de overordnede principper om klarhed, forenkling og proportionalitet under hensyntagen til principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet og til at nå de for programmet eller instrumentet fastsatte mål i overensstemmelse med Unionens politiske prioriteter. Den bør tage behørigt hensyn til den høje beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet, som den eksisterende EU-lovgivning giver, og til behovet for at undgå overlappende forpligtelser.
(6)Da de økonomiske, finansielle og samfundsmæssige omkostninger forbundet med klimaændringer og miljøforringelse vokser, er det afgørende at investere i dekarbonisering, modstandsdygtighed over for klimaændringer, cirkulær økonomi, vandresiliens og det naturlige miljø. Det er navnlig vigtigt at styrke Unionens og medlemsstaternes evne til at foregribe, forberede sig på og reagere på kriser, katastrofer og konsekvenserne af klimaændringer og ekstreme vejrforhold og beskytte investeringerne under EU-budgettet. Udbredelsen af nye innovative teknologier og løsninger, der øger modstandsdygtigheden over for klimaændringer, vil samtidig øge EU-virksomhedernes konkurrencefordel, ikke kun gennem deres forbedrede tilpasningsevne og modstandsdygtighed over for klimaændringer, men også på grund af nye eksportmuligheder.
(7)Den 17. november 2017 blev den europæiske søjle for sociale rettigheder proklameret i fællesskab af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen som en reaktion på sociale udfordringer i Europa og for at sikre, at ingen lades i stikken. Der bør indføres et system for at sikre en systematisk og gennemsigtig overvågning af bidraget fra budgettet til disse sociale mål i Unionen. Det er især vigtigt at fremme sociale rettigheder og fair arbejdsvilkår i overensstemmelse med den europæiske søjle for sociale rettigheder og artikel 9 i TEUF og artikel 33, stk. 2, litra e), i forordning (EU, Euratom) 2024/2509, som fastsætter kravet om, at programmer og aktiviteter, hvor det er praktisk muligt og hensigtsmæssigt, skal gennemføres under overholdelse af arbejds- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende national ret, EU-retten, ILO-konventioner og kollektive overenskomster.
(8)I overensstemmelse med artikel 8 i TEUF tilstræber Unionen i alle sine aktiviteter at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder. I artikel 33, stk. 2, litra e), i forordning (EU, Euratom) 2024/2509 fastsættes derfor kravet om, at gennemførelsen af programmer og aktiviteter skal tage hensyn til princippet om ligestilling mellem kønnene i overensstemmelse med en passende metode for integration af kønsaspektet, hvor det er praktisk muligt og hensigtsmæssigt. Ved denne forordning bør der derfor fastsættes et enkelt sæt regler til konsekvent gennemførelse af princippet om ligestilling mellem kønnene. Med udgangspunkt i den metode, som Kommissionen udviklede i forbindelse med FFR for 2021-2027, og som for første gang anvendtes i regnskabsåret 2021, bør forordningen navnlig fastlægge metoden for integration af kønsaspektet således, at udgifter, der bidrager til ligestilling mellem kønnene, måles ved hjælp af scorer baseret på de mål, der forfølges gennem aktiviteter, der støttes under EU-programmer. Kommissionen bør give yderligere vejledning for at sikre en konsekvent anvendelse af dette princip. I forordningen bør det også præciseres, hvilke af de data, som indsamles i forbindelse med resultatindikatorer, der bør opdeles efter køn, hvor det er praktisk muligt og hensigtsmæssigt.
(9)Fastlæggelsen og gennemførelsen af budgettet skal følge bestemmelserne i forordning (EU, Euratom) 2020/2092 12 , jf. artikel 6, stk. 2, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509. Medlemsstaterne og Kommissionen skal ved gennemførelsen af budgettet desuden sørge for overholdelse af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder i overensstemmelse med chartrets artikel 51 og respekterer de EU-værdier, der fremgår af artikel 2 i TEU, der er af relevans for gennemførelsen af budgettet, herunder retsstatsprincippet, i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509.
(10)Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder forbyder forskelsbehandling på grund af handicap og garanterer retten for mennesker med handicap til autonomi, social og erhvervsmæssig integration og deltagelse i samfundslivet. Desuden er Unionen part i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, som kræver, at beskyttelse og fremme af menneskerettighederne for personer med handicap tages i betragtning i alle politikker og programmer. Budgettet bør derfor sikre effektiv fremme af rettigheder og lige muligheder for personer med handicap samt sigte mod at fjerne eventuelle uligheder, hvor det er praktisk muligt og hensigtsmæssigt. Programmer og aktiviteter bør navnlig sigte mod at sikre tilgængelighed for personer med handicap til alle infrastrukturer, produkter og tjenesteydelser, herunder i bebyggede omgivelser samt inden for transport og oplysning og kommunikation, bl.a. i forbindelse med informations- og kommunikationsteknologi. De bør også sigte mod at støtte en uafhængig tilværelse og fremme overgangen fra hjemmepleje eller institutionel pleje til familie- og lokalsamfundsbaserede tjenester og støtte.
(11)I overensstemmelse med Unionens strategiske ambition om at opnå digital suverænitet og styrke sin økonomiske og sociale modstandsdygtighed bør præstationsrammen dels understøtte fremskridtene med opnåelsen af de digitale mål og den digitale omstilling, herunder udvikling og udbredelse af bæredygtig og modstandsdygtig digital infrastruktur og højhastighedskonnektivitet samt udbredt anvendelse i virksomheder og offentlige forvaltninger af avancerede digitale teknologier, bl.a. AI, dels styrke digitale færdigheder i hele Europa. Udformningen og gennemførelsen af programmer bør derfor tage hensyn til deres bidrag til gennemførelsen af den digitale omstilling og udbredelsen af avancerede digitale teknologier, samtidig med at nationale særtræk og kompetencer respekteres. Denne forordning letter sporing af digitale udgifter i overensstemmelse med målene for det digitale årti 13 gennem integration af de centrale interventionsområder, der er relevante for den digitale omstilling, i det fælles politikområde "digitale teknologier og infrastrukturer". Dette politikområde vil dække langt størstedelen af de udgifter, der er relevante for det digitale årti, og det vil således være muligt at overvåge størstedelen af udgifterne til denne vigtige prioritet.
(12)De økonomiske, finansielle og sociale omkostninger i forbindelse med klimaændringer, naturbetingede farer, sundhedskriser, teknologiske ulykker, nye sikkerhedstrusler og andre forstyrrelser vokser. Det er vigtigt at styrke Unionens og medlemsstaternes evne til at foregribe, forberede sig på og reagere på kriser, katastrofer og konsekvenserne af klimaændringer, at beskytte investeringerne under EU-budgettet og at fremme den indre sikkerhed. Derfor skal indbygget beredskab og indbygget modstandsdygtighed over for klimaændringer sikre, at relevante programmer og aktiviteter støtter reformer og investeringer, der styrker katastroferisici og krisestyring, investerer i modstandsdygtighed over for klimaændringer, øger modstandsdygtigheden af vitale samfundsmæssige funktioner og opbygger et mere modstandsdygtigt, sikkert og beredt samfund i overensstemmelse med målene i EU-strategien for en beredskabsunion 14 , EU-strategien for indre sikkerhed 15 og EU's forpligtelse i henhold til artikel 5 i forordning (EU) 2021/1119 16 ("den europæiske klimalov") om at mindske sårbarheden over for klimaændringer.
(13)For at sikre sammenhæng, gennemsigtighed og ansvarlighed på tværs af EU-programmer og give mulighed for en omfattende og sammenlignelig vurdering af programmernes præstation og virkninger bør der indføres et ensartet system til at spore budgetudgifter samt til at overvåge, evaluere og rapportere om gennemførelsen af budgettet og bidrage til at måle dets samlede præstation. På grundlag af eksisterende tilgange, navnlig tilgangen med at måle bidrag til overordnede politiske prioriteter ved hjælp af EU-koefficienter, bør et sådant system baseres på fælles elementer, nemlig en liste over foruddefinerede kategorier, der anvendes til at klassificere aktiviteter, der støttes af budgettet ("interventionsområder"), EU-koefficienter, der tildeles sådanne interventionsområder med det formål at bestemme deres politikbidrag, og resultatindikatorer, som med henblik på at overvåge virkningerne af Unionens indsats i praksis består af såvel output- som resultatindikatorer. Systemet bør tage hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for forskellige programmer, såsom dets størrelse, varighed og gennemførelsessted. Det skal ikke forstås således, at systemet fastlægger, om en intervention er berettiget til at modtage finansiering over budgettet; dette baseres udelukkende på de sektorspecifikke regler. På samme måde fastlægger eller foregriber systemet ikke, hvad der finansieres over budgettet. Dette system bør ikke berøre andre overvågnings- og rapporteringsregler, der måtte blive fastsat for at måle virkningen af Unionens politikker og indsats mere bredt.
(15)Systemet med interventionsområder bør indføres for at sikre fyldestgørende dækning af alle typer aktiviteter, der finansieres over budgettet. Til dette formål bør der fastlægges en række interventionsområder, der omfatter brede aktivitetskategorier. I henhold til princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning og for at muliggøre meningsfuld rapportering om budgetpræstationen bør interventionsområder tildeles aktiviteter, der støttes af budgettet, på en måde, der afspejler arten af og målene for disse aktiviteter så præcist som muligt. Hvis det er relevant, bør der i tilfælde, hvor yderligere oplysninger bliver tilgængelige under gennemførelsen af budgetstøtte, navnlig for foranstaltninger, der gennemføres som finansielle instrumenter eller budgetgarantier, gøres en indsats for at tildele et mere specifikt interventionsområde, hvis det er muligt.
(16)Forordning (EU, Euratom) 2024/2509 henviser til behovet for at spore de af EU's budgetudgifter, der bidrager til ligestilling mellem kønnene samt til afbødning af og tilpasning til klimaændringer og beskyttelse af biodiversiteten. Udgifter, der bidrager til afbødning af og tilpasning til klimaændringer og biodiversitet, skal også spores for at opfylde rapporteringskravene i De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer og konventionen om den biologiske mangfoldighed. Der bør indføres et standardiseret system til klassificering af aktiviteter, der finansieres over budgettet, som skal gøre det lettere at spore politikker og aggregere bidraget fra hver aktivitet eller hvert program på en mere effektiv måde.
(17)Kommissionen har fastsat EU-klimakoefficienter for at kvantificere de af EU's budgetudgifter, der bidrager til klimamålene og afspejler målene i den europæiske grønne pagt. I henhold til dette system 17 tildeles aktiviteter, der forventes at yde et væsentligt bidrag til afbødning af eller tilpasning til klimaændringer, jf. Unionens klimamål, en koefficient på 100 %, aktiviteter, der forventes at yde et ikkemarginalt positivt bidrag til afbødning af eller tilpasning til klimaændringer, en koefficient på 40 % og aktiviteter, der forventes at have en neutral indvirkning på klimamålene, en koefficient på 0 %. For en række aktiviteter afspejler EU-klimakoefficienterne de tekniske screeningskriterier i EU-klassificeringssystemet for bæredygtige aktiviteter.
(18)Den sporingsmetode, der er fastsat i denne forordning, vil gøre det muligt for Kommissionen fortsat at rapportere om sin officielle udviklingsbistand til OECD's Komité for Udviklingsbistand.
(19)Artikel 33, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509 kræver overvågning af resultatindikatorer, som skal være relevante, accepterede, troværdige, nemme og robuste, samtidig med at det er muligt at aggregere data på tværs af programmer. Det er derfor nødvendigt at opstille en liste over resultatindikatorer, der bør være præcise og forholdsmæssige, begrænset i antal og ikke medføre en uforholdsmæssig administrativ byrde. Resultatindikatorer, herunder output- og resultatindikatorer, bør udelukkende anvendes til overvågning af og rapportering om budgetpræstationen og i forbindelse med evalueringen af programmer og bør ikke berøre øvrige oplysninger, der kan indhentes i henhold til andre overvågnings-, rapporterings- og evalueringsregler med henblik på at måle virkningen af Unionens politikker mere bredt.
(20)Kommissionen har i forbindelse med sin årlige rapportering om virkningen af grønne obligationer under Next Generation EU udviklet en metode til beregning af de undgåede drivhusgasemissioner med henblik på at vurdere støtten til omstillingen til en lavemissionsøkonomi. Det er nødvendigt fortsat at udvikle passende metoder til beregning af de undgåede drivhusgasemissioner som en resultatindikator baseret på outputindikatorer med henblik på at mindske den administrative byrde i forbindelse med præstationsrapportering, navnlig for medlemsstaterne.
(21)For at sikre sammenhæng, gennemsigtighed, sammenlignelighed og ansvarlighed på tværs af alle programmer og aktiviteter, der finansieres over budgettet, bør der fastsættes fælles regler for Kommissionens evaluering heraf i overensstemmelse med artikel 34, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509. Ud over en retrospektiv evaluering i overensstemmelse med nævnte bestemmelse bør Kommissionen også for hvert program og hver aktivitet offentliggøre en midtvejsrapport om gennemførelsen under anvendelse af kvantitativ og kvalitativ dokumentation for at kaste lys over fremskridtene med opnåelsen af de herfor fastsatte mål. Når Kommissionen foretager evalueringer, bør den navnlig sigte mod så vidt muligt at kvantificere bidraget til Unionens politiske mål samt til BNP-vækst og beskæftigelsesfrekvenser i Unionen. Medlemsstaternes evalueringer kan også vedrøre tredjelande, for så vidt som disse evalueringer omhandler støtte til samarbejdsaktiviteter mellem medlemsstater og tredjelande. Evalueringerne bør gennemføres så betids, at de kan indgå i beslutningsprocessen, og kan omfatte programmer, aktiviteter eller grupper af aktiviteter.
(22)Adgangen til oplysninger om budgettet bør gøres enklere og mere effektiv for at øge budgettets gennemsigtighed og ansvarlighed samt forenkle den administrative byrde for ansøgere og tilskudsmodtagere og i sidste ende forbedre budgetpræstationen og styrke Unionens indsats. Der bør oprettes et enkelt særligt offentligt tilgængeligt websted ("den fælles portal") med oplysninger om budgetgennemførelse og -præstation samt om finansieringsmuligheder. Den fælles portal skal så vidt muligt bygge på eksisterende værktøjer i overensstemmelse med Europa-Kommissionens digitale strategi og dens tilgang med "reuse, buy, build". Den bør være brugervenlig og udformet, så den kan tilpasses de forskellige brugeres behov. Desuden bør den fælles portal også integrere andre funktioner såsom visning af data om modtagere og operationer, der støttes af budgettet.
(23)Gennemførelsen af bestemmelserne om ligestilling mellem kønnene samt bestemmelserne om præstationsovervågning, rapportering og finansieringsmuligheder bør præciseres for hver gennemførelsesmetode. Det bør navnlig tages i betragtning, at en del af budgettet skal gennemføres dels ved hjælp af planer, der udarbejdes og forelægges af medlemsstaterne, og som fastsætter deres dagsorden for reformer, investeringer og andre interventioner, dels ved hjælp af grundige præstationsbaserede planer fra tredjelande. Henvisninger til tredjelandes planer skal forstås således, at de kun omfatter EU-kandidatlande, potentielle kandidatlande og østlige naboskabslande. Der kan ydes støtte til andre tredjelande på anden måde end gennem planer. I betragtning af de særlige omstændigheder, der gælder for tredjelande, og i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet bør disse lande nyde godt af yderligere fleksibilitet ved gennemførelsen af de relevante bestemmelser i denne forordning. Aftaler med de enkelte gennemførelsespartnere bør indeholde passende bestemmelser om gennemførelse af de forskellige elementer i denne forordning, herunder om anvendelsen af udgiftssporings- og præstationsrammen, idet der bl.a. tages hensyn til den pågældende gennemførelsespartners kapacitet.
(24)Klar kommunikation om støtte fra budgettet og de herigennem opnåede resultater sikrer, at Unionens borgere og virksomheder ved, hvordan midlerne anvendes, hvilket øger gennemsigtigheden samt offentlighedens bevidsthed og engagement. Der bør fastsættes ensartede regler for forpligtelser med hensyn til oplysninger, kommunikation og synlighed, navnlig forpligtelser for tilskudsmodtagere og gennemførelsespartnere, medlemsstaterne, tredjelande og EU-institutioner, og under hensyntagen til de særlige omstændigheder, hvorunder budgettet kan gennemføres. Dette berører ikke yderligere bestemmelser, som måtte blive indført under gennemførelsen, herunder om brugen af varemærker, der er knyttet til EU-finansiering inden for rammerne af programmer.
(25)Med henblik på at opfylde forpligtelserne i medfør af henholdsvis denne forordning, finansforordningen og de sektorspecifikke regler, især med hensyn til overvågning, rapportering, kommunikation, offentliggørelse, evaluering, økonomisk forvaltning, verifikation, revision og, hvor det er relevant, fastlæggelse af berettigelsen til at deltage, er det nødvendigt at indsamle og behandle forskellige kategorier af personoplysninger vedrørende enheder, der er involveret i gennemførelsen af Unionens budget, for bl.a. at kunne identificere disse enheder, beregne passende resultatindikatorer og evaluere målopfyldelsen i de relevante sektorer.
(26)Beføjelsen til at vedtage retsakter bør delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår ændring af listen over interventionsområder og resultatindikatorer i bilag I til denne forordning, ændring af koderne for territoriale dimensioner i bilag II, ændring af de specifikke udgiftsmål for klima- og miljø i bilag III, ændring af listen over programmer, der er relevante for ligestilling mellem kønnene, i bilag IV til denne forordning, ændring af bilag V til denne forordning om oplysninger, kommunikation og synlighed og ændring af bestemmelsen om den fælles portal, hvis sådanne ændringer måtte være påkrævede. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 18 . For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.
(27)Denne forordning bør finde anvendelse fra anvendelsesdatoen for FFR for 2028-2034 den [1. januar 2028] –
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Kapitel 1
Almindelige bestemmelser
Artikel 1
Genstand
1.Ved denne forordning fastsættes der en udgiftssporings- og præstationsramme for budgettet, herunder regler for overvågning af alle budgetudgifter, overvågning af og rapportering om EU-programmers og -aktiviteters præstation og regler for evaluering af programmerne og aktiviteterne.
2.Denne forordning fastsætter også regler til sikring af en ensartet anvendelse af principperne om ikke at gøre væsentlig skade og ligestilling mellem kønnene, jf. henholdsvis artikel 33, stk. 2, litra d) og f), i forordning (EU, Euratom) 2024/2509, hvor det er praktisk muligt og hensigtsmæssigt, i overensstemmelse med principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet som fastsat i nævnte forordnings artikel 33, stk. 1, samt andre horisontale principper vedrørende arbejds- og ansættelsesvilkår og klima og biodiversitet. Den fastsætter også horisontale bestemmelser, der finder anvendelse på alle EU-programmer og -aktiviteter, såsom regler for oprettelse af en fælles portal, jf. denne forordnings artikel 12, og regler om oplysninger, kommunikation og synlighed.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
1)"operation": en af følgende:
a)et projekt, et tiltag eller en gruppe af projekter eller tiltag, der gennemfører en eller flere aktiviteter
b)i forbindelse med finansielle instrumenter og budgetgarantier, størrelsen af den tilskudsberettigede finansiering, der ydes til slutmodtagere og støttes over EU-budgettet
c)inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik, en betaling til landbrugere som led i areal- og dyrebaserede indkomststøtteinterventioner
2)"aktivitet": det konkrete initiativ, der iværksættes for at bidrage til opfyldelsen af et fastsat mål, og som kan svare til en foranstaltning i planer udarbejdet af medlemsstater eller tredjelande
3)"foranstaltning": en reform, en investering eller enhver anden intervention, der indgår i planer udarbejdet af medlemsstater eller tredjelande, og som kan bestå af en eller flere aktiviteter
4)"plan": det dokument, der fastlægger foranstaltninger, enten udarbejdet af medlemsstaterne ("medlemsstaters planer") eller EU-kandidatlande, potentielle kandidatlande eller østlige naboskabslande ("tredjelandes planer")
5)"interventionsområde": en standardiseret og foruddefineret kategori, der anvendes til at klassificere støttede aktiviteter
6)"milepæl": som defineret i forordning.../... [nationale og regionale partnerskabsplaner
7)"milepæl": som defineret i forordning.../... [nationale og regionale partnerskabsplaner
8)"outputindikator": en kvantitativ resultatindikator til overvågning af, hvad der direkte produceres eller støttes, når en aktivitet gennemføres
9)"resultatindikator": en kvantitativ resultatindikator til overvågning af de direkte virkninger af støttede aktiviteter
10)"EU-koefficienter": det tredelte system af koefficienter (0 %, 40 %, 100 %), som anvendes til at måle hver budgetinterventions politikbidrag
11)"promotor": en juridisk enhed (virksomhed, organisation, offentligt organ), der udfører eller har til hensigt at udføre operationer, som kan have interesse for investorer
12)"rådgivningspartner": en støtteberettiget modpart såsom en finansiel institution eller en anden enhed, med hvem Kommissionen har indgået en rådgivningsaftale om gennemførelse af et eller flere andre rådgivningsinitiativer end de rådgivningsinitiativer, der gennemføres ved hjælp af eksterne tjenesteydere, som Kommissionen selv har indgået aftale med, eller gennem forvaltningsorganer.
Artikel 3
Mål
Denne forordning har til formål at styrke udformningen, overvågningen og gennemførelsen af Unionens strategiske prioriteter, mindske den administrative byrde og øge gennemsigtigheden ved at:
a)indføre et ensartet system til sporing af budgetudgifter
b)etablere et ensartet system for hele budgettet til dels at overvåge, rapportere om og evaluere gennemførelsen af budgettet ved hjælp af programmer og aktiviteter, dels at bidrage til at måle dets samlede præstation
c)harmonisere og rationalisere rapporteringen af præstationsoplysninger
d)harmonisere anvendelsen af horisontale principper på tværs af alle programmer og aktiviteter, hvor det er praktisk muligt og hensigtsmæssigt
e)fastlægge ordninger for tilvejebringelse af oplysninger om budgetpræstationen, tilgængelige muligheder for finansiering over budgettet og andre oplysninger af interesse for offentligheden i forbindelse med gennemførelsen af budgettet.
Kapitel 2
Horisontale principper
Artikel 4
Klima og biodiversitet
1.Budgettets bidrag til klima og biodiversitet overvåges ved hjælp af den udgiftssporings- og præstationsramme for budgettet, der er fastsat i artikel 8, herunder ved hjælp af EU-koefficienter.
2.Programmer og aktiviteter gennemføres med henblik på over hele den flerårige finansielle ramme for 2028-2034 at nå et overordnet udgiftsmål til klimaindsats og miljømål ("udgiftsmål for klima og miljø") på mindst 35 % af det samlede budget, beregnet ved at anvende den højeste koefficient blandt dem, der er fastsat for afbødning af klimaændringer, tilpasning til og modstandsdygtighed over for klimaændringer samt miljø i den ramme, der er omhandlet i stk. 1. Forsvars- og sikkerhedsudgifter medtages ikke i beregningsgrundlaget for udgiftsmålet for klima og miljø.
3.EU-programmer og -instrumenter bidrager til at nå det i stk. 2 fastsatte udgiftsmål for klima og miljø. Det specifikke bidrag fra visse EU-programmer og -instrumenter er fastsat i bilag III.
4.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 20 med henblik på at tilpasse niveauerne for de udgiftsmål for klima og miljø, der er fastsat i bilag III, for at tage hensyn til udviklingen under gennemførelsen af programmerne, bl.a. under- eller overopfyldelse af målene, eller for at afspejle nye prioriteter under gennemførelsen af programmerne.
5.I tilfælde af utilstrækkelige fremskridt med opnåelsen af udgiftsmålet for klima og miljø i et eller flere af de relevante programmer vil institutionerne i overensstemmelse med deres ansvarsområder og den relevante lovgivning rådføre sig med hinanden om passende foranstaltninger, der skal træffes for at sikre, at Unionens udgifter til klima- og miljømål over hele den flerårige finansielle ramme for 2028-2034 svarer til mindst 35 % af Unionens samlede budget.
Artikel 5
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade på miljømål
1.En strømlinet anvendelse af princippet om ikke at gøre væsentlig skade, jf. artikel 33, stk. 2, litra d), i forordning (EU, Euratom) 2024/2509, baseres på en fælles og enkel vejledning (vejledning om ikke at gøre væsentlig skade).
2.Den i stk. 1 omhandlede vejledning skal indeholde generelle principper og kriterier og om nødvendigt specifikke kriterier for de relevante politikområder.
Den skelner navnlig mellem politikområder eller aktiviteter, der altid anses for at være i overensstemmelse med princippet om ikke at gøre væsentlig skade, og politikområder eller aktiviteter, der anses for at gøre væsentlig skade på et eller flere miljømål og derfor ikke kan finansieres over EU-budgettet.
Kommissionens vejledning skal dels tage hensyn til, at de fastsatte mål for de relevante programmer eller instrumenter skal nås i overensstemmelse med Unionens politiske prioriteter, og at overlapning med krav i eksisterende EU-lovgivning skal undgås, dels til det høje niveau for beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet i den eksisterende EU-lovgivning, den administrative byrde og rapporteringsbyrden for myndigheder og tilskudsmodtagere samt til proportionalitetsprincippet.
Proportionaliteten sikres navnlig ved at tage hensyn til en aktivitets størrelse, dens indvirkning på miljøet og klimaet og de territoriale karakteristika i de regioner, hvor aktiviteterne finder sted, eller det forhold, at de kan finde sted i tredjelande.
3.Den i stk. 1 omhandlede vejledning skal også identificere tilfælde, hvor det måske ikke er praktisk muligt eller hensigtsmæssigt at anvende princippet om ikke at gøre væsentlig skade såsom krisesituationer, herunder nødsituationer som følge af naturkatastrofer, eller i forbindelse med andre hensyn til væsentlige samfundsinteresser.
I den forbindelse tages det navnlig i betragtning, at det ikke er praktisk muligt eller hensigtsmæssigt at anvende princippet om ikke at gøre væsentlig skade i forbindelse med forsvars- og sikkerhedsaktiviteter.
Artikel 6
Socialpolitikker
1.Budgettets bidrag til socialpolitikkerne i Unionen overvåges ved hjælp af den udgiftssporings- og præstationsramme for budgettet, der er fastsat i artikel 8, herunder ved hjælp af EU-koefficienter.
2.Programmer og aktiviteter gennemføres, hvor det er praktisk muligt og hensigtsmæssigt i forhold til de relevante sektorspecifikke regler, for at nå de herfor fastsatte mål under overholdelse af arbejds- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende national ret, EU-retten, ILO-konventioner og kollektive overenskomster i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, litra e), i forordning (EU, Euratom) 2024/2509.
Artikel 7
Ligestilling mellem kønnene
1.De programmer og aktiviteter, der har til formål at støtte ligestilling mellem kønnene i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, litra f), i forordning (EU, Euratom) 2024/2509, er anført i bilag IV til nærværende forordning.
Alle programmer og aktiviteter skal være særligt opmærksomme på så vidt muligt at sikre kønsbalance i evalueringspaneler og andre relevante rådgivende organer såsom bestyrelser, ekspertgrupper og overvågningsudvalg.
2.Med henblik på den metode til integration af ligestilling mellem kønnene, der er omhandlet i artikel 33, stk. 2, litra f), i forordning (EU, Euratom) 2024/2509, skal budgettets aktiviteter falde ind under en af følgende kategorier og tilsvarende kønsligestillingsscorer:
a)aktiviteter med ligestilling mellem kønnene som et hovedmål ("kønsligestillingsscore 2")
b)aktiviteter med ligestilling mellem kønnene som et vigtigt og bevidst mål, men ikke som deres hovedmål ("kønsligestillingsscore 1")
c)aktiviteter, der forventes ikke at yde noget væsentligt bidrag til ligestillingen mellem kønnene ("kønsligestillingsscore 0").
De aktiviteter, der er omhandlet i andet afsnit, kategoriseres ved henvisning til listen over interventionsområder i bilag I.
3.Kommissionen yder teknisk vejledning om den i stk. 2 omhandlede metode med henblik på fastlæggelse af kategorierne og de tilsvarende kønsligestillingsscorer, idet der tilstræbes sammenhæng på tværs af alle programmer.
4.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 20 med henblik på at ændre bilag IV.
Kapitel 3
Udgiftssporings- og præstationsramme for budgettet, overvågning og rapportering, evaluering og gennemsigtighed
Artikel 8
Udgiftssporings- og præstationsramme for budgettet
1.Udgiftssporings- og præstationsrammen for budgettet baseres på følgende elementer:
a)en enkelt liste over interventionsområder
b)EU-koefficienter, der tildeles interventionsområderne med henblik på at fastlægge disses politikbidrag
c)for hvert interventionsområde, resultatindikatorer bestående af både outputindikatorer og resultatindikatorer, jf. artikel 33, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509.
De elementer, der er omhandlet i første afsnit, er vist i bilag I.
For så vidt angår aktiviteter i Unionen omfatter udgiftssporings- og præstationsrammen for budgettet også de koder for territoriale dimensioner, der er fastsat i bilag II.
2.Aktiviteter, der finansieres over budgettet, tildeles det interventionsområde, som indholdsmæssigt kommer tættest på den finansierede aktivitet. Om en aktivitet er berettiget til at modtage finansiering over budgettet, baseres udelukkende på de sektorspecifikke regler og må ikke begrænses af fastlæggelsen af interventionsområder, som alene tjener til at spore udgifter og overvåge budgetpræstationen.
3.Kommissionen kan præcisere fastlæggelsen af de resultatindikatorer, der er omhandlet i stk. 1, første afsnit, litra c).
4.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 20 med henblik på at ændre bilag I og II.
Artikel 9
Overvågning af og rapportering om budgetpræstationen
1.På tværs af alle budgetgennemførelsesmetoder overvåger Kommissionen gennemførelsen af de programmer og aktiviteter, der finansieres over budgettet, med henblik på at vurdere fremskridtene med opnåelsen af de herfor fastsatte mål, jf. de resultatindikatorer, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, første afsnit, litra c). Data skal indsamles effektivt og rettidigt. I dette øjemed pålægges modtagere af EU-midler forholdsmæssige rapporteringskrav. Data indsamles regelmæssigt og lagres elektronisk.
2.Kommissionen underretter hvert år Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af programmerne og aktiviteterne samt om fremskridtene med opnåelsen af programmålene, jf. artikel 41, stk. 3, første afsnit, litra h), og artikel 253, stk. 1, litra e), i forordning (EU, Euratom) 2024/2509.
Artikel 10
Kommissionens evalueringer
1.Kommissionen foretager evalueringer i overensstemmelse med artikel 34, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) 2024/2059 for at undersøge de enkelte programmers eller aktiviteters effektivitet, produktivitet, relevans, kohærens og merværdi på EU-plan. I forbindelse med den fælles landbrugspolitik omfatter sådanne evalueringer også foranstaltninger, der gennemføres i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1308/2013 19 .
2.Kommissionen offentliggør for hvert program eller hver aktivitet en rapport om gennemførelsen senest fire år efter påbegyndelsen af gennemførelsen.
3.Kommissionen foretager senest tre år efter afslutningen af programmeringsperioden en retrospektiv evaluering af hvert program eller aktivitet for at vurdere programmets eller aktivitetens præstation.
Artikel 11
Medlemsstaternes evalueringer ved delt forvaltning
1.For så vidt angår Unionens budget, når det gennemføres ved delt forvaltning, foretager medlemsstaterne evalueringer ud fra kriterier såsom effektivitet, produktivitet, relevans og kohærens med henblik på at forbedre kvaliteten af udformningen og gennemførelsen af foranstaltningerne og identificere flaskehalse og måder, hvorpå gennemførelsen kan fremskyndes. Evalueringerne kan også omfatte andre relevante kriterier såsom inklusion, synlighed og europæisk merværdi.
2.Medlemsstaterne foretager senest to år efter programmeringsperiodens udløb evalueringer for ved hjælp af kvantitative teknikker, herunder, hvis det er relevant, kontrafaktiske tilgange og resultater fra forsøgsdesign, at vurdere virkningen af foranstaltninger, der gennemføres ved delt forvaltning.
3.Medlemsstaterne foretager senest tre år efter påbegyndelsen af gennemførelsen af planerne mindst én midtvejsevaluering, der dækker alle deres planer.
4.Medlemsstaterne udarbejder en evalueringskøreplan og forelægger den for det relevante overvågningsudvalg og Kommissionen senest et år efter godkendelsen af deres planer.
5.Medlemsstaterne overlader evalueringerne til funktionelt uafhængige eksperter.
6.Medlemsstaterne sikrer, at der er indført de nødvendige procedurer til at udarbejde og indsamle de data, der skal bruges til evalueringerne.
7.Alle evalueringer offentliggøres på det websted, der er omhandlet i artikel 12, stk. 1.
Artikel 12
Gennemsigtighed – den fælles portal
1.Senest den [dato] opretter Kommissionen et særligt offentligt tilgængeligt websted ("den fælles portal"), som indholdsmæssigt er opdelt i flere afsnit, og som har følgende funktioner:
a)at vise fremskridtet med den finansielle gennemførelse og budgetpræstationen
b)at fremlægge de oplysninger, der er omhandlet i artikel 38 og artikel 142, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509
c)at fremlægge oplysninger om operationer, der finansieres over budgettet, under behørig hensyntagen til fortroligheds- og sikkerhedshensyn og med undtagelse af støtte ydet gennem finansielle instrumenter eller budgetgarantier på under 500 000 EUR
d)at fremlægge oplysninger om operationer, der har fået særlige udmærkelser eller et kvalitetsmærke, og som søger alternativ eller supplerende finansiering, finansiering eller investorer
e)at fremlægge oplysninger om igangværende og kommende indkaldelser af interessetilkendegivelser og forslag samt udbud finansieret over budgettet
f)at give promotorer mulighed for at præsentere operationer for potentielle investorer
g)at give centraliseret adgang til rådgivnings- og erhvervsstøttetjenester, der finansieres over budgettet.
2.Med hensyn til den funktion, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra a), skal den fælles portal, hvor det er relevant, indeholde oplysninger om følgende elementer:
a)oplysninger om de aktiviteter, der finansieres over budgettet, herunder om fremskridtet med den finansielle gennemførelse og præstationen, opdelt efter program og kapitel i en medlemsstatsplan, hvis det er relevant
b)oplysninger om aggregerede præstationer opdelt efter program og interventionsområde ved hjælp af de relevante resultatindikatorer, jf. denne forordnings artikel 8, stk. 1, første afsnit, litra c)
c)oplysninger om politikbidrag som omhandlet i denne forordnings artikel 8, stk. 1, første afsnit, litra b), opdelt efter program
d)operationer, der finansieres over budgettet
e)for aktiviteter, der gennemføres direkte af Kommissionen, deltagerniveauet, navnlig – for hver indkaldelse af forslag – omfanget af forslag, deres gennemsnitlige score og andelen af forslag over og under kvalitetstærsklerne
f)de oplysninger, der er omhandlet i artikel 41, stk. 3, første afsnit, litra h), og artikel 253, stk. 1, litra e), i forordning (EU, Euratom) 2024/2509.
3.Med hensyn til den funktion, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra c), skal den fælles portal for så vidt angår de operationer, der finansieres gennem medlemsstaters planer, indeholde de oplysninger, der er omhandlet i artikel 63, stk. 1, litra e), i forordning.../... [nationale og regionale partnerskabsplaner].
4.Med hensyn til den funktion, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra e), skal den fælles portal, hvor det er relevant, indeholde oplysninger om følgende elementer:
a)emnet for indkaldelsen, herunder en kort beskrivelse
b)geografisk område lagt til grund i indkaldelsen
c)deltagelsesberettigede
d)det samlede støttebeløb i forbindelse med indkaldelsen og valutaen
e)indkaldelsens start- og slutdato
f)link til den onlineplatform, hvor indkaldelsen er blevet eller vil blive offentliggjort.
5.Den fælles portal ajourføres regelmæssigt.
6.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 20 med henblik på at ændre denne artikel.
Kapitel 4
Gennemførelse
Artikel 13
Gennemførelse ved hjælp af medlemsstaters eller tredjelandes planer – principperne om ikke at gøre væsentlig skade og om ligestilling mellem kønnene
1.Hver medlemsstat eller hvert tredjeland foretager for hver aktivitet i deres planer en vurdering ud fra princippet om ikke at gøre væsentlig skade i overensstemmelse med den vejledning, der er omhandlet i artikel 5, medmindre andet bestemmes i henhold til samme vejledning.
2.Uanset stk. 1 giver hver medlemsstat eller hvert tredjeland i tilfælde af en aktivitet, hvor det ikke er praktisk muligt eller hensigtsmæssigt at anvende princippet om ikke at gøre væsentlig skade, en begrundelse i overensstemmelse med den vejledning, der er omhandlet i artikel 5.
3.Hver medlemsstat eller hvert tredjeland foretager for hver aktivitet i deres planer en vurdering ud fra princippet om ligestilling mellem kønnene, idet:
a)der redegøres for, hvordan aktiviteterne i planerne forventes at bidrage til ligestilling mellem kønnene, og
b)hver aktivitet tildeles den relevante kønsligestillingsscore blandt dem, der er fastsat i artikel 7, stk. 2, ledsaget af en passende begrundelse.
Desuden medtages ligestilling mellem kønnene blandt de kriterier, der anvendes til evaluering af forslag, hvor det er praktisk muligt og hensigtsmæssigt.
4.Den vurdering, der er omhandlet i stk. 1-3, fremlægges på tidspunktet for forelæggelsen af planerne. Hvis det ikke er muligt at foretage en vurdering ud fra princippet om ligestilling mellem kønnene på dette tidspunkt, anses aktiviteten for ikke at yde noget væsentligt bidrag til ligestilling mellem kønnene og tildeles derfor en score på 0. Den pågældende medlemsstat eller det pågældende tredjeland kan revidere denne score, når de forelægger en ændring af deres planer.
5.Hvorvidt en plan eller en ændring, der forelægges af en medlemsstat eller et tredjeland, overholder de forpligtelser, der er omhandlet i denne artikels stk. 1-3, underkastes en vurdering i overensstemmelse med de relevante sektorspecifikke regler.
Artikel 14
Gennemførelse ved hjælp af medlemsstaters planer – overvågning af og rapportering om præstationen
1.Hver medlemsstat indfører et overvågnings- og rapporteringssystem, der muliggør overvågning af præstationen og automatisk overførsel af oplysninger på grundlag af de relevante elementer i den udgiftssporings- og præstationsramme, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1. Medlemsstaterne stiller disse oplysninger til rådighed for Kommissionen på en interoperabel måde gennem det elektroniske system for dataudveksling mellem medlemsstaterne og Kommissionen, jf. bilag XVI til forordning.../... [nationale og regionale partnerskabsplaner — SFC 2028].
2.Hver plan, der forelægges af en medlemsstat, samt eventuelle ændringer heraf skal for hver foranstaltning indeholde en foreslået tildeling af mindst ét interventionsområde fra bilag I og for hvert interventionsområde, der er tildelt den pågældende foranstaltning, følgende resultatindikatorer, alt efter hvad der er relevant, som godkendes af Kommissionen:
a)en outputindikator, der fastlægger den endelige milepæl eller det endelige mål for den pågældende foranstaltning, og som udvælges fra bilag I svarende til enten det tildelte interventionsområde eller, hvis det er relevant, et andet interventionsområde, eller, i behørigt begrundede tilfælde og efter aftale med Kommissionen, til en outputindikator, der ikke er medtaget i bilag I
b)hvis sådanne foreligger, en eller flere resultatindikatorer svarende til foranstaltningens interventionsområde, jf. bilag I.
Der må ikke fastlægges yderligere outputindikatorer ud over den, der er omhandlet i litra a).
Hvis "undgåede drivhusgasemissioner" tildeles som resultatindikator, tildeler medlemsstaten også en yderligere resultatindikator, hvis en sådan findes inden for samme interventionsområde.
Hvis medlemsstaten for at fastlægge en endelig milepæl eller et endeligt mål for den pågældende foranstaltning har foreslået en outputindikator, der ikke er medtaget i bilag I, og der i bilag I ikke findes nogen resultatindikator svarende til foranstaltningens interventionsområde, tildeler medlemsstaten enten en resultatindikator blandt dem, der svarer til andre interventionsområder i bilag I, eller undtagelsesvis og efter aftale med Kommissionen, en resultatindikator, der ikke er medtaget i bilag I.
3.Hver plan skal indeholde referenceværdien og en anslået værdi for den resultatindikator, der er tildelt hver foranstaltning i overensstemmelse med stk. 2, herunder det forventede år for opnåelse af denne værdi. For areal- og dyrebaseret indkomststøtte under den fælles landbrugspolitik må en sådan anslået værdi ikke være kumulativ og skal svare til den maksimale værdi, der er opnået i programmeringsperioden.
Medlemsstaten kan ajourføre denne anslåede værdi i forbindelse med midtvejsrevisionen eller eventuelle ændringer af planen.
4.Hver plan, der forelægges af en medlemsstat, samt eventuelle ændringer heraf skal for hver foranstaltning også indeholde en foreslået tildeling af mindst én kode for territorial dimension, jf. del 1 i bilag II, samt NUTS2-placeringen i henhold til del 4 i bilag II. Hvis det er relevant og sådanne foreligger, foreslår medlemsstaterne også koder for territoriale dimensioner i henhold til del 2 og/eller 3 i bilag II.
5.Medlemsstaterne stiller oplysninger til rådighed for Kommissionen om fremskridtene med hensyn til den valgte outputindikator i overensstemmelse med artikel 59, stk. 1, litra a), i forordning.../... [nationale og regionale partnerskabsplaner] og om foranstaltningens faktiske resultater i forhold til den anslåede værdi af den resultatindikator, der er tildelt den pågældende foranstaltning. Oplysningerne om resultatindikatoren ajourføres senest den 15. februar hvert år indtil 2037.
Artikel 15
Gennemførelse ved hjælp af tredjelandes planer – overvågning af og rapportering om præstationen
1.For hver foranstaltning i tredjelandes planer tildeler Kommissionen mindst ét interventionsområde fra bilag I og sikrer så vidt muligt, at tredjelande i deres planer anvender de resultatindikatorer, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, første afsnit, litra c). Kommissionen fremsætter bemærkninger eller søger om nødvendigt yderligere oplysninger. Aftaler, der indgås med et tredjeland, skal indeholde en forpligtelse for det pågældende tredjeland til at fremlægge de yderligere oplysninger, der anmodes om, og om nødvendigt revidere de foreslåede resultatindikatorer.
2.Planerne skal indeholde passende bestemmelser om rapportering af præstationsdata og elektronisk overførsel til Kommissionen af de underliggende overvågningsdata.
Artikel 16
Gennemførelse ved direkte forvaltning
1.Ved gennemførelsen af budgettet i overensstemmelse med artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra a), i forordning (EU, Euratom) 2024/2509 sikrer Kommissionen overholdelse af kravene i nævnte forordnings artikel 33, stk. 2, litra d), e) og f). Navnlig medtages ligestilling mellem kønnene blandt de kriterier, der anvendes til evaluering af forslag, hvor det er praktisk muligt og hensigtsmæssigt.
2.Ved udarbejdelsen af arbejdsprogrammet som omhandlet i artikel 110 i forordning (EU, Euratom) 2024/2509 fastlægger Kommissionen de støtteberettigede aktivitetsområder på en måde, der gør det muligt at tildele mindst ét interventionsområde til hvert område.
3.Rapporteringskrav, der pålægges modtagere af EU-midler, skal være forholdsmæssige og tjene til at sikre, at data til overvågning af gennemførelsen og resultaterne indsamles effektivt og rettidigt.
Artikel 17
Gennemførelse ved indirekte forvaltning
1.Når Kommissionen vurderer og når til enighed om tiltag, der skal finansieres ved indirekte forvaltning af personer eller enheder, der gennemfører EU-midler og budgetgarantier i henhold til artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra c), i forordning (EU, Euratom) 2024/2509, sikrer den, at disse tiltag opfylder kravene i nævnte forordnings artikel 33, stk. 2, litra d), e) og f).
2.Aftaler, der indgås mellem Kommissionen og personer eller enheder, der gennemfører EU-midler og budgetgarantier i henhold til artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra c), i forordning (EU, Euratom) 2024/2509, skal indeholde passende bestemmelser om:
a)rapportering af præstationsdata som omhandlet i artikel 158, stk. 7, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509 som en del af den rapport, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 158, stk. 1, første afsnit, litra a)
b)elektronisk overførsel til Kommissionen af oplysninger med relevante elementer, jf. denne forordnings artikel 12, stk. 4, vedrørende indkaldelser af interessetilkendegivelser og forslag samt udbud senest på dagen for offentliggørelsen af disse indkaldelser
c)alle andre oplysninger, som Kommissionen anser for vigtige for gennemførelsen af programmet.
3.Rapporteringskrav, der pålægges modtagere af EU-midler, herunder personer eller enheder, der gennemfører EU-midler i henhold til artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra c), i forordning (EU, Euratom) 2024/2509, skal være forholdsmæssige og tjene til at sikre, at data til overvågning af gennemførelsen og resultaterne indsamles effektivt og rettidigt.
Kapitel 5
Kommunikation, beskyttelse af personoplysninger og afsluttende bestemmelser
Artikel 18
Oplysninger, kommunikation og synlighed
1.Tilskudsmodtagere, personer eller enheder, der gennemfører EU-midler og budgetgarantier i henhold til artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra c), i forordning (EU, Euratom) 2024/2509, organer, der gennemfører finansielle instrumenter i henhold til planerne, samt rådgivningspartnere anerkender oprindelsen af disse EU-midler og sikrer på passende vis synligheden af EU-støtten, navnlig i forbindelse med promovering af tiltag og disses resultater, ved at give sammenhængende, effektive, forholdsmæssige og målrettede oplysninger til forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden, og ved at stille disse oplysninger til rådighed gennem presse- eller kommunikationsmateriale, websteder og andre digitale kanaler, arrangementer og outreachaktiviteter samt øvrige kommunikations- og synlighedstiltag.
Denne forpligtelse gælder ikke for modtagere af areal- og dyrebaserede interventioner under den fælles landbrugspolitik.
2.Personer eller enheder, der gennemfører finansielle instrumenter og budgetgarantier i henhold til artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra c), i forordning (EU, Euratom) 2024/2509, og organer, der gennemfører finansielle instrumenter i henhold til planerne, skal kræve, at deres finansielle formidlere anerkender oprindelsen af disse midler og oplyser de endelige modtagere herom, og sikre synligheden af Unionens støtte ved at gøre disse oplysninger klart synlige i de aftaler, der indgås med dem. Når rådgivningspartnere udvælger enheder til at yde rådgivnings- og erhvervsstøttetjenester, sikrer de, at disse enheder oplyser de personer, der drager fordel af rådgivnings- og erhvervsstøttetjenesterne, om, at disse tjenester er blevet finansieret af Unionen, og gør disse oplysninger klart synlige i de aftaler, der indgås med enhederne.
3.Med henblik på i forbindelse med oplysnings-, kommunikations- og synlighedstiltag at opfylde forpligtelserne i stk. 1 og 2 anvendes EU-symbolet, og der tilføjes en finansieringserklæring med ordlyden "Støttet af Den Europæiske Union" eller, ved foranstaltninger udadtil, "I partnerskab med Den Europæiske Union", jf. bilag V. EU-symbolet og finansieringserklæringen anvendes navnlig i presse- eller kommunikationsmateriale samt på websteder og andre digitale kanaler.
For andre operationer end finansielle instrumenter eller budgetgarantier, der omfatter investeringer i materielle aktiver, hvis samlede omkostninger overstiger 100 000 EUR, vises varige plader eller skilte, der er klart synlige for offentligheden, med EU-symbolet og den finansieringserklæring, der er omhandlet i første afsnit, så snart den fysiske gennemførelse af operationen påbegyndes eller det købte udstyr er installeret, og så længe det materielle aktiv er i brug.
4.Kommissionen gennemfører oplysnings-, synligheds- og kommunikationstiltag og -kampagner vedrørende Unionens politikker, prioriteter, initiativer og resultater rettet mod forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden. De finansielle midler, der er afsat til programmerne og aktiviteterne, skal også bidrage til den institutionelle kommunikation om Unionens politiske prioriteter.
5.Medlemsstaterne sikrer i overensstemmelse med kravene i denne artikel oplysning og kommunikation om samt synlighed af EU-støtte og resultater af EU-midler og kommunikerer til borgerne via det websted, der er omhandlet i artikel 64, stk. 1, i forordning.../... [nationale og regionale partnerskabsplaner], medmindre EU-retten eller national lovgivning udelukker en sådan offentliggørelse af hensyn til sikkerheden, den offentlige orden eller strafferetlige efterforskninger. Offentliggørelse af personoplysninger skal overholde reglerne om beskyttelse af personoplysninger som fastsat i forordning (EU) 2016/679 20 .
6.Medlemsstaterne udpeger en kommunikationskoordinator, som dels er ansvarlig for de overordnede oplysnings-, kommunikations- og gennemsigtighedstiltag i forbindelse med den budgetstøtte, der gennemføres på deres område, dels sikrer koordinering med de relevante forvaltningsmyndigheder og samarbejder med Kommissionen og dens repræsentationer, Europa-Parlamentets forbindelseskontorer, Europe Direct-centre og andre relevante netværk samt uddannelses- og forskningsorganisationer og andre relevante partnere. Kommissionen opretholder netværket bestående af kommunikationskoordinatorer og repræsentanter fra Kommissionen med henblik på udveksling af oplysninger om kommunikations- og synlighedsaktiviteter.
7.Tredjelande, der gennemfører EU-finansierede foranstaltninger udadtil, skal også sikre synligheden af EU-støtten. I tilfælde af gennemførelse ved hjælp af tredjelandes planer skal planerne indeholde en kommunikations- og synlighedsplan for lokale målgrupper af støttemodtagere.
8.Hvis det af hensyn til sikkerheden eller presserende behov i en krisesituation er tilrådeligt eller nødvendigt at begrænse eller tilpasse kommunikations- og synlighedstiltagene i bestemte tredjelande eller dele heraf, fastlægges målgruppen og de synlighedsværktøjer, -produkter og -kanaler, der skal benyttes til at fremme et givent tiltag, i hvert enkelt tilfælde efter aftale med Kommissionen.
9.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 20 med henblik på at gennemføre, ændre eller supplere bilag V.
Artikel 19
Behandling af personoplysninger
1.Medlemsstaterne og Kommissionen må kun behandle personoplysninger, hvis det er nødvendigt for at opfylde deres respektive forpligtelser i henhold til denne forordning og forordning.../... [nationale og regionale partnerskabsplaner], navnlig med henblik på overvågning, rapportering, kommunikation, offentliggørelse, evaluering, økonomisk forvaltning, verifikation og revision og, hvis det er relevant, for at fastslå berettigelsen til at deltage.
2.Med forbehold af stk. 1 kan navnlig følgende personoplysninger behandles:
a)til de formål, der er omhandlet i stk. 1, oplysninger, der er nødvendige for at identificere de pågældende personer (fornavn, efternavn, fødselsdato, nationalt identifikationsnummer, socialsikringsnummer)
b)med henblik på overvågning, oplysninger, der er nødvendige for at beregne resultatindikatorerne, jf. bilag I til denne forordning
c)med henblik på evaluering, yderligere personoplysninger om beskæftigelsesstatus, uddannelse, færdigheder og sociodemografiske karakteristika for fysiske personer, der modtager EU-finansiering.
3.For så vidt angår de evalueringer, der er omhandlet i artikel 11, stk. 2, og som involverer anvendelse af en kontrolgruppe, kan de samme oplysningskategorier som for deltagere behandles for de personer, der tilhører en kontrolgruppe, og som er ikkedeltagere med sociodemografiske karakteristika svarende til deltagernes.
4.Særlige kategorier af personoplysninger, der er omhandlet i artikel 9 i forordning (EU) 2016/679 og artikel 10 i forordning (EU) 2018/1725, må kun behandles med henblik på dels at fastslå berettigelsen til at deltage og overvåge og evaluere operationer, der involverer støtte til personer med handicap og marginaliserede befolkningsgrupper, herunder romaer, dels at beregne værdierne af de resultatindikatorer, der er knyttet til de relevante interventionsområder i bilag I, samt med henblik på verifikation og revision.
5.Personoplysninger indsamles direkte fra de berørte personer eller ved videreanvendelse af oplysninger, der er lagret i administrative eller statistiske registre.
6.Personoplysninger må ikke opbevares længere, end hvad der er nødvendigt for at dokumentere overholdelse af denne forordning, og under alle omstændigheder ikke længere end ti år fra aktivitetens ophør. Til evalueringsformål i forbindelse med en vurdering af de langsigtede virkninger kan personoplysninger opbevares i en længere periode, men ikke længere end 12 år.
7.Personoplysninger må kun tilgås af autoriserede identificerbare personer. Den ansvarlige myndighed logger en sådan adgang. Loggerne gennemgås hver sjette måned. Loggerne slettes efter et år efter deres oprettelse. Hvis videregivelsen af personoplysninger ikke er nødvendig for at nå denne forordnings mål, må personoplysninger kun videregives til tredjeparter som omhandlet i artikel 11, stk. 5, i pseudonymiseret eller anonymiseret form.
8.Når fondens midler gennemføres i overensstemmelse med artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra a), i forordning (EU, Euratom) 2024/2509, er den dataansvarlige Kommissionen eller det relevante forvaltningsorgan, alt efter hvad der er relevant.
9.Når fondens midler gennemføres i overensstemmelse med artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra b), i forordning (EU, Euratom) 2024/2509, er forvaltningsmyndigheden den dataansvarlige. Når oplysninger, der indsamles af medlemsstaternes myndigheder og meddeles Kommissionen, behandles med henblik på Kommissionens opgaver, er Kommissionen den dataansvarlige.
10.Når fondens midler gennemføres i overensstemmelse med artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra c), i forordning (EU, Euratom) 2024/2509, er den dataansvarlige den enhed, der er ansvarlig for gennemførelsen af den pågældende operation. Hvis oplysninger, der er indsamlet af nævnte enhed og meddelt Kommissionen, behandles med henblik på Kommissionens opgaver, er Kommissionen den dataansvarlige.
Artikel 20
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 4, 7, 8, 12 og 18, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den [...].
3.Den i artikel 4, 7, 8, 12 og 18 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4.Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.
5.Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6.En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 7, 8, 12 og 18 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på en måned fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med en måned på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Artikel 21
Ikrafttræden og anvendelse
1.Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
2.Den finder anvendelse fra den 1. januar 2028.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand
OVERSIGT OVER FINANSIELLE OG DIGITALE VIRKNINGER
1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME3
1.1.Forslagets/initiativets betegnelse3
1.2.Berørt(e) politikområde(r)3
1.3.Mål3
1.3.1.Generelt/generelle mål3
1.3.2.Specifikt/specifikke mål3
1.3.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)3
1.3.4.Resultatindikatorer3
1.4.Forslaget/initiativet vedrører4
1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet4
1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet4
1.5.2.Merværdien af et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien af et EU-tiltag" forstås her merværdien af en indsats på EU-plan i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis4
1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art4
1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter5
1.5.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling5
1.6.Varigheden af forslaget/initiativet og af dets finansielle virkninger6
1.7.Planlagt(e) budgetgennemførelsesmetode(r)6
2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER8
2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering8
2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)8
2.2.1.Begrundelse for den/de foreslåede budgetgennemførelsesmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi8
2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem8
2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)8
2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder9
3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER10
3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet10
3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne12
3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne12
3.2.1.1.Bevillinger fra vedtaget budget12
3.2.1.2.Bevillinger fra eksterne formålsbestemte indtægter17
3.2.2.Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger22
3.2.3.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne24
3.2.3.1. Bevillinger fra vedtaget budget24
3.2.3.2.Bevillinger fra eksterne formålsbestemte indtægter24
3.2.3.3.Bevillinger i alt24
3.2.4.Anslået behov for menneskelige ressourcer25
3.2.4.1.Finansieret over vedtaget budget25
3.2.4.2.Finansieret over eksterne formålsbestemte indtægter26
3.2.4.3.Samlet behov for menneskelige ressourcer26
3.2.5.Oversigt over de anslåede virkninger for de digitale teknologirelaterede investeringer28
3.2.6.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme28
3.2.7.Bidrag fra tredjemand28
3.3.Anslåede virkninger for indtægterne29
4.Digitale dimensioner29
4.1.Krav af digital relevans30
4.2.Data30
4.3.Digitale løsninger31
4.4.Vurdering af interoperabilitet31
4.5.Foranstaltninger til støtte for digital gennemførelse32
FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1.Forslagets/initiativets betegnelse
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en ramme for sporing af budgetudgifter og resultatmåling samt andre horisontale regler for Unionens programmer og aktiviteter
1.2.Berørt(e) politikområde(r)
Budgetresultater, herunder alle politikområder, der er omfattet af EU-programmer.
1.3.Mål
1.3.1.Generelt/generelle mål
Det overordnede mål med dette initiativ er at foreslå en forenklet, sammenhængende og fleksibel resultatramme for FFR efter 2027 for at maksimere EU-budgettets kapacitet til at levere på horisontale principper og effektivt vurdere resultaterne af EU-budgetprogrammerne, samtidig med at der sikres overensstemmelse med kravene i finansforordningen.
1.3.2.Specifikt/specifikke mål
Dette initiativ har til formål at opnå følgende specifikke mål:
øget kapacitet til at håndtere nuværende og fremtidige politiske prioriteter
øget kapacitet til at måle EU-budgettets indvirkning og evne til at danne grundlag for forvaltningen af politikker og programmer
øget gennemsigtighed og adgang til oplysninger for medlemsstaternes budgetmyndigheder og modtagere af EU-budgettet
reduktion af den administrative byrde og de omkostninger, der påvirker modtagere af midler fra EU-budgettet, medlemsstater, tredjelande, gennemførelsespartnere og EU-institutioner, med mindst 25 %.
1.3.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)
Initiativet forventes at få indvirkning på medlemsstater, tredjelande, gennemførelsespartnere, EU-institutioner og støttemodtagere, bl.a. ved at muliggøre en effektiv opfyldelse af horisontale EU-principper såsom princippet om ikke at gøre væsentlig skade og ligestilling mellem kønnene, opgradere overvågningen og rapporteringen af EU-budgettets resultater samt forbedre adgangen til resultatoplysninger og finansieringsmuligheder.
Initiativet forventes at medføre besparelser på over 600 mio. EUR i administrative omkostninger for medlemsstaternes administration sammenlignet med perioden 2021-2027. Der forventes også betydelige reduktioner af administrative omkostninger for støttemodtagere såsom virksomheder, hvilket vil styrke konkurrenceevnen i de sektorer, der modtager EU-midler.
1.3.4.Resultatindikatorer
De output- og resultatindikatorer, der er vedlagt som bilag til den foreslåede forordning, vil tjene til at overvåge fremskridt og resultater for EU-programmerne.
1.4.Forslaget/initiativet vedrører
en ny foranstaltning
en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 21
en forlængelse af en eksisterende foranstaltning
en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning
1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet
1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet
Forvaltningen af EU-programmer, der er omfattet af andre basisretsakter, skal opfylde kravene i denne forordning, som fastsætter horisontale krav, der gælder for alle EU-programmer.
Forordningen finder anvendelse fra 2028 i hele den flerårige finansielle rammes løbetid.
Gennemførelsen af visse bestemmelser kan ændre sig over tid såsom udviklingen og implementeringen af den fælles portal.
1.5.2.Merværdien af et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien af et EU-tiltag" forstås her merværdien af en indsats på EU-plan i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis
Begrundelse for en indsats på EU-plan (forudgående): Det er afgørende at have en stærk og effektiv resultatramme på plads for at sikre, at EU-budgettet skaber større effekt på prioriterede områder, og at dets resultater er målbare, gennemsigtige og kan fremme løbende forbedringer gennem kontrol og læring. Artikel 322, stk. 1, i TEUF kræver vedtagelse af forordninger, der fastlægger de finansielle regler, som bestemmer proceduren for opstilling og gennemførelse af budgettet samt for regnskabsaflæggelse og revision. Finansforordningen kræver endvidere, at principperne om ikke at gøre væsentlig skade og ligestilling mellem kønnene tages i betragtning i den næste generation af programmer i FFR efter 2027, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt i overensstemmelse med de relevante sektorspecifikke regler. Finansforordningens artikel 38 indeholder også nye krav vedrørende offentliggørelse af oplysninger om modtagere af midler fra EU-budgettet og budgettransaktioner, herunder via et centralt websted. I henhold til finansforordningens artikel 33 skal bevillingerne desuden anvendes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning og således overholde principperne om sparsommelighed, produktivitet, effektivitet og fokus på resultater. Det kræves også, at resultatindikatorerne skal kunne aggregeres og være i overensstemmelse med RACER-standarden og, hvor det er relevant, opdeles efter køn.
Forventet merværdi på EU-plan (efterfølgende) Udformningen af en effektiv resultatramme indebærer nødvendigvis udviklingen af en horisontal tilgang på EU-plan for at maksimere udbyttet af investeringer, der bidrager til EU's prioriteter. Anvendelse af EU-budgettet til fordel for f.eks. klima, biodiversitet og ligestilling mellem kønnene har en merværdi, især for foranstaltninger, der ikke kan finansieres tilstrækkeligt over de nationale budgetter eller af den private sektor på grund af udfordringernes grænseoverskridende karakter og omfang, territorial samhørighed, behovet for en retfærdig omstilling eller uensartede niveauer for medlemsstaternes og tredjelandes klima- og miljøindsats samt finanspolitisk kapacitet.
1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art
Denne forordning bygger på erfaringer indsamlet under gennemførelsen af resultatbestemmelserne i programforordningerne for FFR-perioden 2021-2027. Selv om FFR for 2021-2027 har en mere moderne resultatramme, er der stadig plads til forbedringer, især med hensyn til forenkling, sammenhæng og bedre forståelse af resultaterne af EU-budgettet. FFR for perioden efter 2027 udgør en vigtig mulighed for at imødegå disse udfordringer og maksimere virkningen af EU-budgettet på baggrund af resultaterne af midtvejsevalueringerne af de programmer, der er gennemført siden 2027. FFR'en for perioden efter 2027 skal også tilpasses den seneste retlige udvikling, herunder omarbejdningen af finansforordningen fra 2024.
1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter
Forordningen vil skabe betydelige synergier med EU-programmer, da den vil fastlægge den resultatramme, der gælder for alle EU-programmer efter 2027, og centralisere de fleste bestemmelser om programmering, overvågning og rapportering i en horisontal retsakt. Forordningen vil indeholde relevante bestemmelser om støtte til ligestilling mellem kønnene på tværs af programmer og forvaltningsformer samt om resultatovervågning, resultatrapportering gennem en enkelt rapport (årlig forvaltnings- og effektivitetsrapport) og den fælles portal for resultatoplysninger og finansieringsmuligheder. Forordningen vil omfatte en samlet liste over interventionsområder og tilhørende resultatindikatorer.
1.5.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling
ikke relevant
1.6.Varigheden af forslaget/initiativet og af dets finansielle virkninger
Begrænset varighed
– gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ
– finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for forpligtelsesbevillinger og fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for betalingsbevillinger.
Ubegrænset varighed
–iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ
–derefter gennemførelse i fuldt omfang.
1.7.Planlagt(e) budgetgennemførelsesmetode(r)
Direkte forvaltning ved Kommissionen
– i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer
– i forvaltningsorganerne
Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne
Indirekte forvaltning ved at overdrage budgetgennemførelsesopgaver til:
– tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget
– internationale organisationer og deres agenturer (angives nærmere)
– Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond
– de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71
– offentligretlige organer
– privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, i det omfang de har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier
– privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier
– organer eller personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er anført i den relevante basisretsakt
– organer, der er etableret i en medlemsstat og undergivet lovgivningen i en medlemsstat eller EU-lovgivningen, og som i overensstemmelse med sektorspecifikke regler kan få overdraget gennemførelsen af EU-midler eller budgetgarantier, i det omfang de kontrolleres af offentligretlige organer eller af privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, og har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier i form af kontrolorganernes solidariske hæftelse eller ækvivalente finansielle garantier, som for hver foranstaltning kan begrænses til EU-støttens maksimale beløb.
Bemærkninger
Forordningen vil finde anvendelse på alle EU-programmer, uanset deres forvaltningsmetode. Forordningen fastsætter særlige bestemmelser for hver forvaltningsmåde.
2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering
Den resultatramme, der er fastsat i forordningen, vil udgøre et samlet system til at overvåge, evaluere og rapportere om budgetprogrammernes resultater. Den vil være baseret på et system til sporing af udgifter og overvågning af budgettets resultater, der består af en ensartet liste over interventionsområder (dvs. typer af aktiviteter), som dækker alle aktiviteter, der støttes af budgettet, sammen med output- og resultatindikatorer.
Forordningen fastsætter endvidere bestemmelser om programevalueringer. Kommissionen offentliggør en gennemførelsesrapport senest fire år efter påbegyndelsen af programmets gennemførelse for at vurdere de fremskridt, der er gjort med hensyn til at nå deres mål. Kommissionen foretager en retrospektiv evaluering senest tre år efter afslutningen af programmets programmeringsperiode med henblik på at vurdere programmets effektivitet, virkningsfuldhed, relevans, sammenhæng og merværdi på EU-plan.
Tilstrækkeligheden af listen over interventionsområder og resultatindikatorer – der skal vedtages som bilag til forordningen – vil blive overvåget af Kommissionen med henblik på at vurdere eventuelle huller eller mangler. Forordningen vil indeholde en bemyndigelse for Kommissionen til at vedtage en delegeret retsakt, der gør det muligt at revidere listen, alt efter hvad der er relevant, under gennemførelsen af budgettet.
2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)
2.2.1.Begrundelse for den/de foreslåede budgetgennemførelsesmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi
Resultatrammen gennemføres i overensstemmelse med den forvaltningsmetode, der gælder for hvert budgetprogram. Den vil ikke i sig selv være underlagt betalingsvilkår eller kontrolstrategier, da initiativet ikke gælder for et bestemt program, men udgør en ramme, der gælder horisontalt for alle budgetprogrammer.
2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem
Resultatrammen vil ikke i sig selv være underlagt et specifikt internt kontrolsystem, da initiativet svarer til en ramme, der gælder horisontalt for alle budgetprogrammer. Ikke desto mindre fastsætter forordningen en struktureret ramme, som også har til formål at forbedre kvaliteten og pålideligheden af resultatoplysningerne og dermed bidrage til en samlet reduktion af de risici, der er forbundet med disse aspekter.
2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)
ikke relevant
2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
Resultatrammen vil ikke i sig selv være omfattet af foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder, da initiativet ikke gælder for et bestemt program, men udgør en ramme, der gælder horisontalt for alle budgetprogrammer.
3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet
Den foreslåede forordning fastlægger elementerne i en enklere og mere sammenhængende udgiftssporing samt en resultatramme for EU-budgettet. Den omfatter horisontale regler om overvågning af budgetudgifter, overvågning af og rapportering om resultaterne af EU-programmer og -aktiviteter, regler for oprettelse af en EU-finansieringsportal samt regler for evaluering af programmerne. Den fastsætter også bestemmelser, der skal sikre en ensartet anvendelse af principperne om "ikke at gøre væsentlig skade" og ligestilling mellem kønnene samt andre horisontale bestemmelser, der gælder for alle EU-programmer.
På grund af sin horisontale karakter skaber forordningen ikke nye selvstændige budgetmæssige forpligtelser. I stedet vil gennemførelsen blive støttet gennem det budget, der er afsat til Unionens programmer og administrative udgifter. De finansielle behov, der følger af dette initiativ, er derfor dækket i de lovgivningsmæssige finansielle og digitale erklæringer for de relevante sektorprogrammer.
Samlet set anslås det, at dette forslag kan gennemføres på grundlag af et stabilt personaleniveau for Kommissionen sammenlignet med FFR 2021-2027. Forordningen indfører en række forenklings- og strømliningsforanstaltninger, der forventes at medføre effektivitetsgevinster og administrative besparelser over tid. Disse potentielle besparelser kan navnlig opstå som følge af harmoniseringen af udgiftssporings- og resultatindikatorer gennem en enkelt fælles liste over interventionsområder og -indikatorer – hvilket reducerer det samlede antal resultatindikatorer fra ca. 5 000 til ca. 1 000.
Der forventes yderligere effektivitetsgevinster som følge af forenklingen af programevalueringerne, hvor midtvejsevalueringerne erstattes af en strømlinet gennemførelsesrapport, og som følge af konsolideringen af resultatrapporteringen i den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport. Desuden forventes sammenlægningen af flere resultattavler og portaler til en enkelt portal (den fælles portal) at reducere de IT-ressourcer, der er nødvendige for udvikling og vedligeholdelse. Harmoniseringen af kommunikationsbestemmelserne på tværs af programmerne vil også reducere de ressourcer, der er nødvendige for at sikre synligheden af EU-støtten.
Disse forventede besparelser, der vil blive opnået over tid, vil dog sandsynligvis blive opvejet af øgede behov på andre områder – navnlig dem, der vedrører gennemførelsen og vedligeholdelsen af den nye ramme for udgiftssporing og resultatmåling samt udviklingen og den løbende drift af den fælles portal. Desuden vil Kommissionen i de første år af FFR 2028-2034 fortsat skulle rapportere om resultaterne af FFR 2021-2027, hvilket vil kræve opretholdelse af visse eksisterende ressourcer. For at imødekomme disse skiftende behov vil Kommissionen omfordele personale og ressourcer internt efter behov for at opfylde de operationelle behov.
Det anslås, at over 100 ansatte i Kommissionen bruger en betydelig del af deres tid på at udarbejde resultatrapporter for forskellige programmer, herunder bidrag til den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport. Desuden er omkring 150 medarbejdere involveret i evalueringsaktiviteter i forbindelse med EU-programmer, mens omkring 130 medarbejdere arbejder med udvikling og vedligeholdelse af IT-værktøjer, websteder og portaler, der vil blive strømlinet i henhold til denne forordning. Disse overslag omfatter ikke eksterne kontrahenter eller midlertidigt ansatte, som også bidrager til disse opgaver.
På den anden side vil gennemførelsen af de nye digitale værktøjer, der er fastsat i forordningen, kræve forudgående og løbende investeringer i IT-udvikling. De anslåede udgifter er:
Resultattavle: 2,6 mio. EUR i indledende udviklingsomkostninger og 1,6 mio. EUR i årlige vedligeholdelses- og videreudviklingsomkostninger, hvilket giver en samlet anslået omkostning på 13,8 mio. EUR over perioden.
·Unionens finansieringsportal (portal om finansieringsmuligheder): 6 mio. EUR i indledende udviklingsomkostninger og 2 mio. EUR årligt til vedligeholdelse og videreudvikling, hvilket giver en samlet anslået omkostning på 20 mio. EUR. Dette berører ikke "genbrug-køb-byg"-tilgangen i overensstemmelse med Kommissionens digitale strategi, som vil blive fulgt.
·Eksisterende budgetposter
I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne
|
Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme |
Budgetpost |
Udgiftens art |
Bidrag |
|||
|
Nummer
|
OB/IOB 22 |
fra EFTA-lande 23 |
fra kandidatlande og potentielle kandidatlande 24 |
fra andre tredjelande |
andre formålsbestemte indtægter |
|
|
[XX.YY.YY.YY] |
OB/IOB |
JA/NEJ |
JA/NEJ |
JA/NEJ |
JA/NEJ |
|
|
[XX.YY.YY.YY] |
OB/IOB |
JA/NEJ |
JA/NEJ |
JA/NEJ |
JA/NEJ |
|
|
[XX.YY.YY.YY] |
OB/IOB |
JA/NEJ |
JA/NEJ |
JA/NEJ |
JA/NEJ |
|
·Nye budgetposter, som der anmodes om
I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne
|
Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme |
Budgetpost |
Udgiftens art |
Bidrag |
|||
|
Nummer
|
OB/IOB |
fra EFTA-lande |
fra kandidatlande og potentielle kandidatlande |
fra andre tredjelande |
andre formålsbestemte indtægter |
|
|
[XX.YY.YY.YY] |
OB/IOB |
JA/NEJ |
JA/NEJ |
JA/NEJ |
JA/NEJ |
|
|
[XX.YY.YY.YY] |
OB/IOB |
JA/NEJ |
JA/NEJ |
JA/NEJ |
JA/NEJ |
|
|
[XX.YY.YY.YY] |
OB/IOB |
JA/NEJ |
JA/NEJ |
JA/NEJ |
JA/NEJ |
|
3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne
3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne
– Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger
– Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:
3.2.1.1.Bevillinger fra vedtaget budget
i mio. EUR (tre decimaler)
|
Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme |
Nummer |
|
GD: <…….> |
År |
År |
År |
År |
År |
År |
År |
I ALT FFR 2028-2034 |
|||||||||||||||||||||
|
2028 |
2029 |
2030 |
2031 |
2032 |
2033 |
2034 |
|||||||||||||||||||||||
|
Aktionsbevillinger |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Budgetpost |
Forpligtelser |
(1a) |
0 |
||||||||||||||||||||||||||
|
Betalinger |
(2a) |
0 |
|||||||||||||||||||||||||||
|
Budgetpost |
Forpligtelser |
(1b) |
0 |
||||||||||||||||||||||||||
|
Betalinger |
(2b) |
0 |
|||||||||||||||||||||||||||
|
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer er af administrativ karakter og finansieres over bevillingsrammen for særprogrammer. |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Budgetpost |
0 |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Bevillinger I ALT |
Forpligtelser |
=1a+1b |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|||||||||||||||||||
|
til GD <…….> |
Betalinger |
=2a+2b |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|||||||||||||||||||
|
GD: <…….> |
År |
År |
År |
År |
År |
År |
År |
I ALT FFR 2028-2034 |
|||||||||||||||||||||
|
2028 |
2029 |
2030 |
2031 |
2032 |
2033 |
2034 |
|||||||||||||||||||||||
|
Aktionsbevillinger |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Budgetpost |
Forpligtelser |
(1a) |
0 |
||||||||||||||||||||||||||
|
Betalinger |
(2a) |
0 |
|||||||||||||||||||||||||||
|
Budgetpost |
Forpligtelser |
(1b) |
0 |
||||||||||||||||||||||||||
|
Betalinger |
(2b) |
0 |
|||||||||||||||||||||||||||
|
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer er af administrativ karakter og finansieres over bevillingsrammen for særprogrammer. |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Budgetpost |
0 |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Bevillinger I ALT |
Forpligtelser |
=1a+1b |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|||||||||||||||||||
|
til GD <…….> |
Betalinger |
=2a+2b |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|||||||||||||||||||
|
År |
År |
År |
År |
År |
År |
År |
I ALT FFR 2028-2034 |
||||||||||||||||||||||
|
2028 |
2029 |
2030 |
2031 |
2032 |
2033 |
2034 |
|||||||||||||||||||||||
|
Aktionsbevillinger I ALT |
Forpligtelser |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
||||||||||||||||||||
|
Betalinger |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|||||||||||||||||||||
|
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|||||||||||||||||||||
|
Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE <….> |
Forpligtelser |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
||||||||||||||||||||
|
i den flerårige finansielle ramme |
Betalinger |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
||||||||||||||||||||
|
Udgiftsområde i den flerårige finansielle
|
Nummer |
|
GD: <…….> |
År |
År |
År |
År |
År |
År |
År |
I ALT FFR 2028-2034 |
||
|
2028 |
2029 |
2030 |
2031 |
2032 |
2033 |
2034 |
||||
|
Aktionsbevillinger |
||||||||||
|
Budgetpost |
Forpligtelser |
(1a) |
0 |
|||||||
|
Betalinger |
(2a) |
0 |
||||||||
|
Budgetpost |
Forpligtelser |
(1b) |
0 |
|||||||
|
Betalinger |
(2b) |
0 |
||||||||
|
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer er af administrativ karakter og finansieres over bevillingsrammen for særprogrammer. |
||||||||||
|
Budgetpost |
0 |
|||||||||
|
Bevillinger I ALT |
Forpligtelser |
=1a+1b |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
til GD <…….> |
Betalinger |
=2a+2b |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
GD: <…….> |
År |
År |
År |
År |
År |
År |
År |
I ALT FFR 2029-2034 |
||
|
2028 |
2029 |
2030 |
2031 |
2032 |
2033 |
2034 |
||||
|
Aktionsbevillinger |
||||||||||
|
Budgetpost |
Forpligtelser |
(1a) |
0 |
|||||||
|
Betalinger |
(2a) |
0 |
||||||||
|
Budgetpost |
Forpligtelser |
(1b) |
0 |
|||||||
|
Betalinger |
(2b) |
0 |
||||||||
|
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer er af administrativ karakter og finansieres over bevillingsrammen for særprogrammer. |
||||||||||
|
Budgetpost |
0 |
|||||||||
|
Bevillinger I ALT |
Forpligtelser |
=1a+1b |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
til GD <…….> |
Betalinger |
=2a+2b |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
År |
År |
År |
År |
År |
År |
År |
I ALT FFR 2028-2034 |
||||||||||||||
|
2028 |
2029 |
2030 |
2031 |
2032 |
2033 |
2034 |
|||||||||||||||
|
Aktionsbevillinger I ALT |
Forpligtelser |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
||||||||||||
|
Betalinger |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|||||||||||||
|
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|||||||||||||
|
Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE <….> |
Betalinger |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
||||||||||||
|
i den flerårige finansielle ramme |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|||||||||||||
|
År |
År |
År |
År |
År |
År |
År |
I ALT FFR 2028-2034 |
||||||||||||||
|
2028 |
2029 |
2030 |
2031 |
2032 |
2033 |
2034 |
|||||||||||||||
|
• Aktionsbevillinger I ALT (alle aktionsrelaterede udgiftsområder) |
Forpligtelser |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
||||||||||||
|
Betalinger |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|||||||||||||
|
• Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT (alle aktionsrelaterede udgiftsområder) |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|||||||||||||
|
Bevillinger I ALT under udgiftsområde 1-6 |
Forpligtelser |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
||||||||||||
|
i den flerårige finansielle ramme |
Betalinger |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
||||||||||||
|
(referencebeløb) |
|||||||||||||||||||||
|
|
7 |
"Administrationsudgifter" |
|||||||||||
|
GD: <…….> |
År |
År |
År |
År |
År |
År |
År |
I ALT FFR 2028-2034 |
|||||
|
2028 |
2029 |
2030 |
2031 |
2032 |
2033 |
2034 |
|||||||
|
Menneskelige ressourcer |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|||||
|
Andre administrationsudgifter |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|||||
|
I ALT GD <…….> |
Bevillinger |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
||||
|
GD: <…….> |
År |
År |
År |
År |
År |
År |
År |
I ALT FFR 2028-2034 |
|||||
|
2028 |
2029 |
2030 |
2031 |
2032 |
2033 |
2034 |
|||||||
|
Menneskelige ressourcer |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|||||
|
Andre administrationsudgifter |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|||||
|
I ALT GD <…….> |
Bevillinger |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
||||
|
Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme |
(Forpligtelser i alt = betalinger i alt) |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
||||
i mio. EUR (tre decimaler)
|
År |
År |
År |
År |
År |
År |
År |
I ALT FFR 2028-2034 |
||
|
2028 |
2029 |
2030 |
2031 |
2032 |
2033 |
2034 |
|||
|
Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-7 |
Forpligtelser |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
i den flerårige finansielle ramme |
Betalinger |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
3.2.1.2.Bevillinger fra eksterne formålsbestemte indtægter
i mio. EUR (tre decimaler)
|
Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme |
Nummer |
|
GD: <…….> |
År |
År |
År |
År |
År |
År |
År |
I ALT FFR 2028-2034 |
||||||||||||||||||||||
|
2028 |
2029 |
2030 |
2031 |
2032 |
2033 |
2034 |
||||||||||||||||||||||||
|
Aktionsbevillinger |
||||||||||||||||||||||||||||||
|
Budgetpost |
Forpligtelser |
(1a) |
0 |
|||||||||||||||||||||||||||
|
Betalinger |
(2a) |
0 |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Budgetpost |
Forpligtelser |
(1b) |
0 |
|||||||||||||||||||||||||||
|
Betalinger |
(2b) |
0 |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer er af administrativ karakter og finansieres over bevillingsrammen for særprogrammer. |
||||||||||||||||||||||||||||||
|
Budgetpost |
0 |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Bevillinger I ALT |
Forpligtelser |
=1a+1b |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
||||||||||||||||||||
|
til GD <…….> |
Betalinger |
=2a+2b |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
||||||||||||||||||||
|
GD: <…….> |
År |
År |
År |
År |
År |
År |
År |
I ALT FFR 2028-2034 |
||||||||||||||||||||||
|
2028 |
2029 |
2030 |
2031 |
2032 |
2033 |
2034 |
||||||||||||||||||||||||
|
Aktionsbevillinger |
||||||||||||||||||||||||||||||
|
Budgetpost |
Forpligtelser |
(1a) |
0 |
|||||||||||||||||||||||||||
|
Betalinger |
(2a) |
0 |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Budgetpost |
Forpligtelser |
(1b) |
0 |
|||||||||||||||||||||||||||
|
Betalinger |
(2b) |
0 |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer er af administrativ karakter og finansieres over bevillingsrammen for særprogrammer. |
||||||||||||||||||||||||||||||
|
Budgetpost |
0 |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Bevillinger I ALT |
Forpligtelser |
=1a+1b |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
||||||||||||||||||||
|
til GD <…….> |
Betalinger |
=2a+2b |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
||||||||||||||||||||
|
År |
År |
År |
År |
År |
År |
År |
I ALT FFR 2028-2034 |
|||||||||||||||||||||||
|
2028 |
2029 |
2030 |
2031 |
2032 |
2033 |
2034 |
||||||||||||||||||||||||
|
Aktionsbevillinger I ALT |
Forpligtelser |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|||||||||||||||||||||
|
Betalinger |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
||||||||||||||||||||||
|
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
||||||||||||||||||||||
|
Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE <….> |
Forpligtelser |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|||||||||||||||||||||
|
i den flerårige finansielle ramme |
Betalinger |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|||||||||||||||||||||
|
Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme |
Nummer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
GD: <…….> |
År |
År |
År |
År |
År |
År |
År |
I ALT FFR 2028-2034 |
||
|
2028 |
2029 |
2030 |
2031 |
2032 |
2033 |
2034 |
||||
|
Aktionsbevillinger |
||||||||||
|
Budgetpost |
Forpligtelser |
(1a) |
0 |
|||||||
|
Betalinger |
(2a) |
0 |
||||||||
|
Budgetpost |
Forpligtelser |
(1b) |
0 |
|||||||
|
Betalinger |
(2b) |
0 |
||||||||
|
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer er af administrativ karakter og finansieres over bevillingsrammen for særprogrammer. |
||||||||||
|
Budgetpost |
0 |
|||||||||
|
Bevillinger I ALT |
Forpligtelser |
=1a+1b |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
til GD <…….> |
Betalinger |
=2a+2b |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
GD: <…….> |
År |
År |
År |
År |
År |
År |
År |
I ALT FFR 2028-2034 |
|||||||||||||||||||||||
|
2028 |
2029 |
2030 |
2031 |
2032 |
2033 |
2034 |
|||||||||||||||||||||||||
|
Aktionsbevillinger |
|||||||||||||||||||||||||||||||
|
Budgetpost |
Forpligtelser |
(1a) |
0 |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Betalinger |
(2a) |
0 |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Budgetpost |
Forpligtelser |
(1b) |
0 |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Betalinger |
(2b) |
0 |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer er af administrativ karakter og finansieres over bevillingsrammen for særprogrammer. |
|||||||||||||||||||||||||||||||
|
Budgetpost |
0 |
||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bevillinger I ALT |
Forpligtelser |
=1a+1b |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|||||||||||||||||||||
|
til GD <…….> |
Betalinger |
=2a+2b |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|||||||||||||||||||||
|
År |
År |
År |
År |
År |
År |
År |
I ALT FFR 2028-2034 |
||||||||||||||||||||||||
|
2028 |
2029 |
2030 |
2031 |
2032 |
2033 |
2034 |
|||||||||||||||||||||||||
|
Aktionsbevillinger I ALT |
Forpligtelser |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
||||||||||||||||||||||
|
Betalinger |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|||||||||||||||||||||||
|
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|||||||||||||||||||||||
|
Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE <….> |
Forpligtelser |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
||||||||||||||||||||||
|
i den flerårige finansielle ramme |
Betalinger |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
||||||||||||||||||||||
|
År |
År |
År |
År |
År |
År |
År |
I ALT FFR 2028-2034 |
||||||||||||||||||||||||
|
2028 |
2029 |
2030 |
2031 |
2032 |
2033 |
2034 |
|||||||||||||||||||||||||
|
• Aktionsbevillinger I ALT (alle aktionsrelaterede udgiftsområder) |
Forpligtelser |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
||||||||||||||||||||||
|
Betalinger |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|||||||||||||||||||||||
|
• Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT (alle aktionsrelaterede udgiftsområder) |
-6 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
||||||||||||||||||||||
|
Bevillinger I ALT under udgiftsområde 1-6 |
Forpligtelser |
10 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|||||||||||||||||||||
|
i den flerårige finansielle ramme (referencebeløb) |
Betalinger |
11 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|||||||||||||||||||||
|
|
7 |
"Administrationsudgifter" |
i mio. EUR (tre decimaler)
|
GD: <…….> |
År |
År |
År |
År |
År |
År |
År |
I ALT FFR 2028-2034 |
|||
|
2028 |
2029 |
2030 |
2031 |
2032 |
2033 |
2034 |
|||||
|
Menneskelige ressourcer |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|||
|
Andre administrationsudgifter |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|||
|
I ALT GD <…….> |
Bevillinger |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
||
|
GD: <…….> |
År |
År |
År |
År |
År |
År |
År |
I ALT FFR 2028-2024 |
|||
|
2028 |
2029 |
2030 |
2031 |
2032 |
2033 |
2034 |
|||||
|
Menneskelige ressourcer |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|||
|
Andre administrationsudgifter |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|||
|
I ALT GD <…….> |
Bevillinger |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
||
|
Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme |
(Forpligtelser i alt = betalinger i alt) |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
||
i mio. EUR (tre decimaler)
|
År |
År |
År |
År |
År |
År |
År |
I ALT FFR 2028-2034 |
||
|
2028 |
2029 |
2030 |
2031 |
2032 |
2033 |
2034 |
|||
|
Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-7 |
Forpligtelser |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
i den flerårige finansielle ramme |
Betalinger |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
3.2.2.Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger (skal ikke udfyldes for decentrale agenturer)
Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
|
Angiv mål og resultater |
År
|
År
|
År
|
År
|
Indsæt så mange år som nødvendigt for at vise virkningernes varighed (jf. afsnit 1.6) |
I ALT |
|||||||||||||
|
RESULTATER |
|||||||||||||||||||
|
Type 25 |
Gnsntl. omkostninger |
Antal |
Omkostninger |
Antal |
Omkostninger |
Antal |
Omkostninger |
Antal |
Omkostninger |
Antal |
Omkostninger |
Antal |
Omkostninger |
Antal |
Omkostninger |
Antal resultater i alt |
Omkostninger i alt |
||
|
SPECIFIKT MÅL NR. 1 26 |
|||||||||||||||||||
|
- Resultat |
|||||||||||||||||||
|
- Resultat |
|||||||||||||||||||
|
- Resultat |
|||||||||||||||||||
|
Subtotal for specifikt mål nr. 1 |
|||||||||||||||||||
|
SPECIFIKT MÅL NR. 2 |
|||||||||||||||||||
|
- Resultat |
|||||||||||||||||||
|
Subtotal for specifikt mål nr. 2 |
|||||||||||||||||||
|
I ALT |
|||||||||||||||||||
3.2.3.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
– Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger
– Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:
3.2.3.1. Bevillinger fra vedtaget budget
|
VEDTAGNE BEVILLINGER |
År |
År |
År |
År |
År |
År |
År |
I ALT 2028-2034 |
|
2028 |
2029 |
2030 |
2031 |
2032 |
2033 |
2034 |
||
|
UDGIFTSOMRÅDE 7 |
||||||||
|
Menneskelige ressourcer |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
|
Andre administrationsudgifter |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
|
Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 7 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
|
Uden for UDGIFTSOMRÅDE 7 |
||||||||
|
Menneskelige ressourcer |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
|
Andre administrationsudgifter |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
|
Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 7 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
|
I ALT |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
3.2.3.2.Bevillinger fra eksterne formålsbestemte indtægter
|
EKSTERNE FORMÅLSBESTEMTE INDTÆGTER |
År |
År |
År |
År |
År |
År |
År |
I ALT 2028-2034 |
|||
|
2028 |
2029 |
2030 |
2031 |
2032 |
2033 |
2034 |
|||||
|
UDGIFTSOMRÅDE 7 |
|||||||||||
|
Menneskelige ressourcer |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
|||
|
Andre administrationsudgifter |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
|||
|
Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 7 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
|||
|
Uden for UDGIFTSOMRÅDE 7 |
|||||||||||
|
Menneskelige ressourcer |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
|||
|
Andre administrationsudgifter |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
|||
|
Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 7 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
|||
|
I ALT |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
|||
3.2.3.3.Bevillinger i alt
|
I ALT
|
År |
År |
År |
År |
År |
År |
År |
I ALT 2028-2034 |
|||
|
2028 |
2029 |
2030 |
2031 |
2032 |
2033 |
2034 |
|||||
|
UDGIFTSOMRÅDE 7 |
|||||||||||
|
Menneskelige ressourcer |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
|||
|
Andre administrationsudgifter |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
|||
|
Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 7 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
|||
|
Uden for UDGIFTSOMRÅDE 7 |
|||||||||||
|
Menneskelige ressourcer |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
|||
|
Andre administrationsudgifter |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
|||
|
Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 7 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
|||
|
I ALT |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
|||
Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som det ansvarlige generaldirektorat tildeles i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure og under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
3.2.4.Anslået behov for menneskelige ressourcer
– Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer
– Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:
3.2.4.1.Finansieret over vedtaget budget
Overslag angives i årsværk
|
VEDTAGNE BEVILLINGER |
År |
År |
År |
År |
År |
År |
År |
|
|
2028 |
2029 |
2030 |
2031 |
2032 |
2033 |
2034 |
||
|
Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte) |
||||||||
|
20 01 02 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer) |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
|
20 01 02 03 (i EU-delegationerne) |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
|
01 01 01 01 (indirekte forskning) |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
|
01 01 01 11 (direkte forskning) |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
|
Andre budgetposter (angiv nærmere) |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
|
• Eksternt personale (i årsværk) |
||||||||
|
20 02 01 (KA og UNE under den samlede bevillingsramme) |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
|
20 02 03 (KA, LA, UNE og JMD i EU-delegationerne) |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
|
Budgetpost for administrativ støtte |
- i hovedsædet |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
[XX.01.YY.YY] |
– i EU-delegationerne |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
01 01 01 02 (KA og UNE – indirekte forskning) |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
|
01 01 01 12 (KA og UNE – direkte forskning) |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
|
Andre budgetposter (angiv nærmere) – Udgiftsområde 7 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
|
Andre budgetposter (angiv nærmere) – Uden for udgiftsområde 7 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
|
I ALT |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
3.2.4.2.Finansieret over eksterne formålsbestemte indtægter
|
EKSTERNE FORMÅLSBESTEMTE INDTÆGTER |
År |
År |
År |
År |
År |
År |
År |
|
|
2028 |
2029 |
2030 |
2031 |
2032 |
2033 |
2034 |
||
|
Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte) |
||||||||
|
20 01 02 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer) |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
|
20 01 02 03 (i EU-delegationerne) |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
|
01 01 01 01 (indirekte forskning) |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
|
01 01 01 11 (direkte forskning) |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
|
Andre budgetposter (angiv nærmere) |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
|
• Eksternt personale (i årsværk) |
||||||||
|
20 02 01 (KA og UNE under den samlede bevillingsramme) |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
|
20 02 03 (KA, LA, UNE og JMD i EU-delegationerne) |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
|
Budgetpost for administrativ støtte |
- i hovedsædet |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
[XX.01.YY.YY] |
– i EU-delegationerne |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
01 01 01 02 (KA og UNE – indirekte forskning) |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
|
01 01 01 12 (KA og UNE – direkte forskning) |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
|
Andre budgetposter (angiv nærmere) – Udgiftsområde 7 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
|
Andre budgetposter (angiv nærmere) – Uden for udgiftsområde 7 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
|
I ALT |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
3.2.4.3.Samlet behov for menneskelige ressourcer
|
VEDTAGNE BEVILLINGER I ALT + EKSTERNE FORMÅLSBESTEMTE INDTÆGTER |
År |
År |
År |
År |
År |
År |
År |
|
|
2028 |
2029 |
2030 |
2031 |
2032 |
2033 |
2034 |
||
|
Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte) |
||||||||
|
20 01 02 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer) |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
|
20 01 02 03 (i EU-delegationerne) |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
|
01 01 01 01 (indirekte forskning) |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
|
01 01 01 11 (direkte forskning) |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
|
Andre budgetposter (angiv nærmere) |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
|
• Eksternt personale (i årsværk) |
||||||||
|
20 02 01 (KA og UNE under den samlede bevillingsramme) |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
|
20 02 03 (KA, LA, UNE og JMD i EU-delegationerne) |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
|
Budgetpost for administrativ støtte |
- i hovedsædet |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
[XX.01.YY.YY] |
– i EU-delegationerne |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
01 01 01 02 (KA og UNE – indirekte forskning) |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
|
01 01 01 12 (KA og UNE – direkte forskning) |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
|
Andre budgetposter (angiv nærmere) – Udgiftsområde 7 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
|
Andre budgetposter (angiv nærmere) – Uden for udgiftsområde 7 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
|
I ALT |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
Personalebehov til gennemførelse af forslaget (i årsværk):
|
Skal dækkes af det nuværende personale i Kommissionens tjenestegrene |
Ekstraordinært personalebehov* |
|||
|
Skal finansieres under udgiftsområde 7 eller Forskning |
Skal finansieres over BA-posten |
Skal finansieres af gebyrer |
||
|
Stillinger i stillingsfortegnelsen |
Ikke relevant |
|||
|
Eksternt personale (KA, SNE og V) |
||||
Beskrivelse af opgaver, der skal udføres af:
|
Tjenestemænd og midlertidigt ansatte |
|
|
Eksternt personale |
3.2.5.Oversigt over de anslåede virkninger for de digitale teknologirelaterede investeringer
På grund af sin horisontale karakter skaber forordningen ikke nye selvstændige budgetmæssige forpligtelser. I stedet vil gennemførelsen blive støttet gennem det budget, der er afsat til Unionens programmer og administrative udgifter. De finansielle behov, der følger af dette initiativ, er derfor dækket i de lovgivningsmæssige finansielle og digitale erklæringer for de relevante sektorprogrammer.
|
Digitale bevillinger og IT-bevillinger I ALT |
År |
År |
År |
År |
År |
År |
År |
I ALT FFR 2028-2034 |
|
2028 |
2029 |
2030 |
2031 |
2032 |
2033 |
2034 |
||
|
UDGIFTSOMRÅDE 7 |
||||||||
|
IT-udgifter (organisationen/institutionen) |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 7 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
Uden for UDGIFTSOMRÅDE 7 |
||||||||
|
Policy-IT-udgifter til operationelle programmer |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 7 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
I ALT |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
3.2.6.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
Forslaget/initiativet:
– kan finansieres fuldt ud gennem omfordeling inden for det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme (FFR)
På grund af sin horisontale karakter skaber forordningen ikke nye selvstændige budgetmæssige forpligtelser. I stedet vil gennemførelsen blive støttet gennem det budget, der er afsat til Unionens programmer og administrative udgifter. De finansielle behov, der følger af dette initiativ, er derfor dækket i de lovgivningsmæssige finansielle og digitale erklæringer for de relevante sektorprogrammer.
– kræver anvendelse af den uudnyttede margen under det relevante udgiftsområde i FFR og/eller anvendelse af særlige instrumenter som fastlagt i FFR-forordningen
– kræver en revision af FFR
3.2.7.Bidrag fra tredjemand
Forslaget/initiativet:
– indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand
– indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:
Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
|
År |
År |
År |
År |
År |
År |
År |
I alt |
|
|
2028 |
2029 |
2030 |
2031 |
2032 |
2033 |
2034 |
||
|
Angiv det organ, der deltager i samfinansieringen |
||||||||
|
Samfinansierede bevillinger I ALT |
3.3.
Anslåede virkninger for indtægterne
– Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne
– Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:
– for egne indtægter
– for andre indtægter
– Angiv, om indtægterne er formålsbestemte
i mio. EUR (tre decimaler)
|
Indtægtspost på budgettet: |
Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår |
Forslagets/initiativets virkninger 27 |
||||||
|
År 2028 |
År 2029 |
År 2030 |
År 2031 |
År 2032 |
År 2033 |
År 2034 |
||
|
Artikel …………. |
||||||||
For formålsbestemte indtægter angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der berøres.
ikke relevant
Andre bemærkninger (f.eks. om, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne).
ikke relevant
4.Digitale dimensioner
Forslaget til forordning fastsætter regler, der skal sikre, at resultatoplysninger gøres offentligt tilgængelige via en fælles onlineportal, der præsenterer en resultattavle over, hvad EU-budgettet opnår. Portalen vil desuden vise data om støttemodtagere og operationer, der støttes af budgettet. Portalen vil også fungere som et centralt kontaktpunkt, der giver oplysninger om tilgængelige finansieringsmuligheder og forbedrer gennemsigtigheden og adgangen til oplysninger, navnlig for projektansøgere og potentielle støttemodtagere. Udviklingen af den fælles portal vil have særligt fokus på at sikre interoperabilitet mellem de databaser, der udgør portalens backoffice, samt tilgængelighed.
Resultatrammen vil også indeholde en række interventionsområder og resultatindikatorer, der er relevante inden for digitale investeringer og reformer.
4.1.Krav af digital relevans
|
Henvisning til kravet |
Beskrivelse af kravet |
Aktører, der er berørt eller omfattet af kravet |
Processer på højt plan |
Kategorier |
|
Artikel 9 – Overvågning og rapportering af budgetresultater |
Kommissionen skal overvåge gennemførelsen af de programmer, der finansieres over budgettet, uanset gennemførelsesmetode, for at vurdere de fremskridt, der gøres med hensyn til at nå deres mål i overensstemmelse med de resultatindikatorer, der er anført i bilag I til forordningen. Dataene skal indsamles regelmæssigt og lagres elektronisk. |
Kommissionen |
Dataindsamling |
Indsamling, behandling, generering, udveksling eller deling af data |
|
Artikel 12 – Fælles portal for gennemsigtighed |
Artiklen fastsætter bestemmelser, der har til formål at oprette en fælles portal, hvor resultatoplysninger samt data om støttemodtagere og operationer, der støttes af budgettet, og oplysninger om tilgængelige finansieringsmuligheder gøres offentligt tilgængelige. |
Medlemsstater, tredjelande, gennemførelsespartnere og støttemodtagere |
Dataindsamling og offentliggørelse |
Indsamling, behandling, generering, udveksling eller deling af data |
|
Artikel 14 – Gennemførelse gennem medlemsstaternes planer – resultatovervågning og rapportering |
Hver medlemsstat skal have et overvågnings- og rapporteringssystem, der gør det muligt at overvåge resultater og den automatiserede overførsel af oplysninger om rammen for udgiftssporing og resultatmåling. Dette system skal være interoperabelt og muliggøre automatisk elektronisk dataudveksling med den fælles portal og det elektroniske dataudvekslingssystem mellem medlemsstaterne og Kommissionen. Medlemsstaternes planer skal indeholde bestemmelser om rapportering af resultatdata og elektronisk fremsendelse til Kommissionen af de underliggende overvågningsdata. |
Medlemsstater |
Dataindsamling og -overvågning: |
Indsamling, behandling, generering, udveksling eller deling af data |
|
Artikel 17 – Gennemførelse under indirekte forvaltning |
Aftaler, der indgås mellem personer eller enheder, der gennemfører EU-midler, og Kommissionen, skal indeholde bestemmelser om, at oplysninger vedrørende indkaldelser elektronisk skal fremsendes til Kommissionen senest på dagen for deres offentliggørelse. |
Gennemførelsespartnere |
Dataindsamling og -overvågning |
Indsamling, behandling, generering, udveksling eller deling af data |
|
Artikel 18 – Information, kommunikation og synlighed |
Støttemodtagere, personer eller enheder, der gennemfører EU-midler, organer, der gennemfører finansielle instrumenter under planerne, og rådgivningspartnere skal anerkende disse midlers oprindelse og sikre synligheden af EU-støtten, navnlig når de promoverer foranstaltningerne og deres resultater, f.eks. via websteder og andre digitale kanaler. |
Støttemodtagere, personer eller enheder, der gennemfører EU-midler, organer, der gennemfører finansielle instrumenter under medlemsstaternes planer, og rådgivningspartnere |
Gennemsigtighed |
Information, kommunikation og synlighed |
|
Artikel 19 – Behandling af personoplysninger |
Medlemsstaterne og Kommissionen må behandle personoplysninger. Ved behandling af personoplysninger skal der være indført tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at beskytte de registreredes rettigheder. |
Kommissionen og medlemsstaterne |
Databehandling |
Indsamling, behandling, generering, udveksling eller deling af data |
4.2.Data
|
Type af data |
Henvisning til kravet eller kravene |
Standard og/eller specifikation (hvis relevant) |
|
Data om rammen for sporing af budgetudgifter og resultatmåling baseret på (i) interventionsområder og (ii) indikatorer (output- og resultatindikatorer) |
Artikel 8 [Ramme for sporing af budgetudgifter og resultatmåling] |
Kommissionen underretter hvert år Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsesniveauet for programmerne på grundlag af sådanne resultatoplysninger. |
|
Den fælles portal skal indeholde og offentliggøre data om: de aktiviteter, der finansieres over budgettet, herunder fremskridt med hensyn til den finansielle gennemførelse og resultater, opdelt efter program og efter kapitel i en plan fra en medlemsstat, hvor det er relevant; oplysninger om aggregerede resultater opdelt efter program og interventionsområde ved hjælp af de relevante resultatindikatorer; oplysninger om bidrag til politikker såsom grønne, sociale og ligestilling mellem kønnene; transaktioner finansieret over budgettet; for aktiviteter, der gennemføres direkte af Kommissionen, graden af overtegning, navnlig antallet af forslag pr. indkaldelse af forslag, deres gennemsnitlige evalueringsresultat og andelen af forslag over og under kvalitetstærsklerne; oplysninger omhandlet i artikel 41, stk. 3, litra h), i forordning (EU, Euratom) 2024/2509. |
Artikel 12 [Gennemsigtighed – fælles portal] |
Disse data bør offentliggøres af Kommissionen via et dedikeret offentligt tilgængeligt websted ("den fælles portal") med flere indholdsafsnit. |
|
Data til overvågning, rapportering om fremskridt, evaluering, finansiel forvaltning, verifikation og revision |
Artikel 14 [medlemsstaternes ansvar] og bilag I om nøglekrav til medlemsstatens forvaltnings-, kontrol- og revisionssystemer |
Medlemsstaterne bør navnlig have systemer og procedurer på plads for at sikre, at al dokumentation vedrørende en foranstaltning, der støttes af fonden, opbevares på det relevante niveau i en periode på X år fra X i det år, hvor den sidste betaling fra Kommissionen til medlemsstaten er foretaget. |
|
Behandling af personoplysninger |
Artikel 19 [Behandling af personoplysninger] |
For at opfylde forpligtelserne i henhold til denne forordning og andre retsakter er det nødvendigt at indsamle og behandle forskellige kategorier af personoplysninger. |
Tilpasning til den europæiske datastrategi
Initiativet vil støtte de generelle mål for den europæiske datastrategi, da det har til formål at fremme moderne og effektiv dataforvaltning og -deling, herunder med henblik på at understøtte offentlige forvaltninger og fremme bedre politikudformning. Bedre forvaltning af resultatdata forventes at muliggøre en styrket styring af programforvaltningen.
Tilpasning til engangsprincippet
De data, som Kommissionen offentliggør, vil blive vist i et åbent, interoperabelt og maskinlæsbart format, der gør det muligt at finde, tilgå, udveksle og genanvende data og opfylde høje kvalitetsstandarder.
4.3.Digitale løsninger
|
Digital politik og/eller sektorspecifik politik (hvis relevant) |
Den fælles onlineportal vil vise oplysninger om budgettets resultater, om støttemodtagere og operationer, der støttes af budgettet, samt om tilgængelige finansieringsmuligheder. Den vil støtte sektorpolitikker ved at lette adgangen til oplysninger om budgetstøtte til sådanne sektorpolitikker (f.eks. samhørighed, landbrug, konkurrenceevne, forskning, forsvar osv.). |
|
AI-forordningen |
Den digitale løsning kan gøre brug af AI-teknologier, f.eks. med henblik på at hjælpe støttemodtagere med at søge efter oplysninger om finansieringsmuligheder. |
|
EU's cybersikkerhedsramme |
Ikke relevant |
|
eIDAS |
Ikke relevant |
|
Den fælles digitale portal og IMI |
Den fælles portal vil direkte bidrage til målene for den fælles digitale portal ved at centralisere og strømline adgangen til oplysninger om EU-budgettet gennem et enkelt indgangssted. |
|
Andre |
Ikke relevant |
4.4.Vurdering af interoperabilitet
|
Udviklingen af den fælles portal vil have særlig fokus på at sikre interoperabilitet mellem de databaser, der udgør portalens backoffice, i en situation, hvor adgangen til resultatoplysninger og oplysninger om finansieringsmuligheder i øjeblikket hæmmes af manglende interoperabilitet mellem de databaser, der ligger til grund for Kommissionens resultattavler og portaler. |
4.5.Foranstaltninger til støtte for digital gennemførelse
|
ikke relevant |
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 16.7.2025
COM(2025) 545 final
BILAG
til forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om fastsættelse af en udgiftssporings- og præstationsramme for budgettet samt andre horisontale regler for EU-programmer og -aktiviteter
{SEC(2025) 590 final} - {SWD(2025) 590 final} - {SWD(2025) 591 final}
BILAG I
Interventionsområder og indikatorer
CCM: Modvirkning af klimaændringer
CKM: Tilpasning til og modstandsdygtighed over for klimaændringer
ENV:
Miljø
SOC:
Sociale anliggender
|
Politikområde (niveau 1) |
Politikområde (niveau 2) |
# |
Interventionsområde |
CCM |
CKM |
ENV |
SOC |
Outputindikator |
Resultatindikator |
|
Landbrug og fiskeri |
Landbrug |
1 |
Fremme generationsskifte blandt landbrugere |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal landbrugere ·Antal samarbejdsprojekter ·Antal finansieringsaftaler ·Antal mindre landbrugere i tredjelande |
·Antal nye unge landbrugere og andre nytilkomne i landbruget, der har modtaget støtte – fordelt på køn |
|
Landbrug og fiskeri |
Landbrug |
2 |
Målrettet støtte til landbrugeres indkomst |
40 % |
40 % |
40 % |
0 % |
·Hektar ·Antal landbrugere ·Antal mindre landbrugere i tredjelande |
·Andel af landbrugsarealet, der er omfattet af miljøforvaltning og beskyttende praksisser ·Andel af ekstra indkomststøtte pr. hektar til bedrifter under gennemsnitlig bedriftsstørrelse ·Nye unge landbrugere og andre nytilkomne i landbruget, der har modtaget støtte ·Andre støttemodtagere – efter målgruppe (kvinder, mindre bedrifter, bedrifter i specifikke områder, andre grupper af bedrifter) ·Undgåede drivhusgasemissioner og -optag i t CO2-ækv. ·Forøgelse eller beskyttelse af jordens indhold af organisk materiale |
|
Landbrug og fiskeri |
Landbrug |
3 |
Støtte til landbrugere i trængte sektorer, proteinafgrøder og deres blanding med græs |
100 % |
40 % |
40 % |
0 % |
·Hektar ·Antal mindre landbrugere i tredjelande |
·Procentdel af ekstra indkomststøtte pr. hektar til støtteberettigede bedrifter – fordelt på sektor |
|
Landbrug og fiskeri |
Landbrug |
4 |
Støtte til landbrugere i trængte sektorer, græs og andet grøntfoder |
100 % |
40 % |
40 % |
0 % |
·Hektar ·Antal mindre landbrugere i tredjelande |
· |
|
Landbrug og fiskeri |
Landbrug |
5 |
Støtte til landbrugere i trængte sektorer, drøvtyggersektorer |
0 % |
40 % |
40 % |
0 % |
·Antal storkreaturer ·Antal mindre landbrugere i tredjelande |
· |
|
Landbrug og fiskeri |
Landbrug |
6 |
Støtte til landbrugere i trængte sektorer – andre sektorer |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Hektar ·Antal bistader ·Antal silkeormskasser ·Antal mindre landbrugere i tredjelande |
· |
|
Landbrug og fiskeri |
Landbrug |
7 |
Støtte til bomuldsproducenter |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Hektar ·Antal mindre landbrugere i tredjelande |
· |
|
Landbrug og fiskeri |
Landbrug |
8 |
Regioner i den yderste periferi og øerne i Det Ægæiske Hav: kompensation for meromkostninger som følge af vanskelige adgangsforhold og territorial opsplitning |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal operatører |
·Ton og værdi af landbrugsprodukter indkøbt til regioner i den yderste periferi og øerne i Det Ægæiske Hav – efter sektor |
|
Landbrug og fiskeri |
Landbrug |
9 |
Regioner i den yderste periferi og øerne i Det Ægæiske Hav – støtte til lokal landbrugsproduktion |
40 % |
40 % |
40 % |
0 % |
·Hektar ·Antal storkreaturer ·Antal støttemodtagere |
·Bestemte vigtige lokalt producerede produkters dækning af det lokale behov i regioner i EU's yderste periferi og mindre øer i Det Ægæiske Hav |
|
Landbrug og fiskeri |
Landbrug |
10 |
Støtte til landbrugere i bjergområder |
40 % |
40 % |
100 % |
0 % |
·Hektar ·Antal mindre landbrugere i tredjelande |
·Ekstra indkomststøtte (i %) pr. hektar i områder med naturbetingede begrænsninger |
|
Landbrug og fiskeri |
Landbrug |
11 |
Støtte til landbrugere i områder med andre naturbetingede begrænsninger |
40 % |
40 % |
40 % |
0 % |
·Hektar ·Antal mindre landbrugere i tredjelande |
·Ekstra indkomststøtte (i %) pr. hektar i områder med naturbetingede begrænsninger |
|
Landbrug og fiskeri |
Landbrug |
12 |
Støtte til metoder til gavn for miljø og klima, herunder foranstaltninger vedrørende modstandsdygtighed over for klimaændringer |
100 % |
100 % |
100 % |
0 % |
·Hektar ·Antal storkreaturer ·Antal bistader ·Antal operationer ·Antal mindre landbrugere i tredjelande |
·Undgåede drivhusgasemissioner og -optag i t CO2-ækv. ·Ammoniakemissionsreduktioner ·Forøgelse eller beskyttelse af jordens indhold af organisk materiale ·Andel af landbrugsarealet, der har modtaget støtte til økologisk landbrug, fordelt på kategori: omlægning eller opretholdelse ·Andel af landbrugsarealet, der har modtaget støtte for at give miljø- og klimamæssige fordele med henblik på: vandkvalitet, vandmængde, biodiversitet, næringsstofforvaltning, pesticidreduktion, klimatilpasning ·Andel af bistader, der har modtaget støtte ·Andel af skovarealer, der er omfattet af frivillige forpligtelser til støtte vedrørende miljø- og klimavenligt skovbrug ·Andel af bedrifter, der fremmer digitalisering og anvendelsen af digitale værktøjer ·Værdi af aktiver og/eller befolkning omfattet af foranstaltninger vedrørende modstandsdygtighed over for klimaændringer |
|
Landbrug og fiskeri |
Landbrug |
13 |
Støtte til miljø- og klimaomstilling, herunder foranstaltninger vedrørende modstandsdygtighed over for klimaændringer |
100 % |
100 % |
100 % |
0 % |
·Antal landbrugere ·Antal mindre landbrugere i tredjelande |
·Undgåede drivhusgasemissioner og -optag i t CO2-ækv. ·Ammoniakemissionsreduktioner ·Forøgelse eller beskyttelse af jordens indhold af organisk materiale ·Andel af landbrugsarealet, der har modtaget støtte til økologisk landbrug, fordelt på kategori: omlægning ·Andel af landbrugsarealet, der har modtaget støtte for at give miljø- og klimamæssige fordele med henblik på: vandkvalitet, vandmængde, biodiversitet, næringsstofforvaltning, pesticidreduktion, klimatilpasning ·Andel af bistader, der har modtaget støtte ·Andel af bedrifter, der fremmer digitalisering og anvendelsen af digitale værktøjer ·Værdi af aktiver og/eller befolkning omfattet af foranstaltninger vedrørende modstandsdygtighed over for klimaændringer |
|
Landbrug og fiskeri |
Landbrug og skovbrug |
14 |
Støtte til at opfylde obligatoriske krav |
40 % |
40 % |
40 % |
0 % |
·Hektar |
·Andel af landbrugsarealet, der har modtaget støtte for at opfylde obligatoriske krav ·Andel af skovareal, der har modtaget støtte for at opfylde obligatoriske krav |
|
Landbrug og fiskeri |
Landbrug |
15 |
Grønne investeringer, herunder foranstaltninger vedrørende modstandsdygtighed over for klimaændringer |
100 % |
100 % |
40 % |
0 % |
·Antal operationer ·Antal finansieringsaftaler ·Antal mindre landbrugere i tredjelande |
·Installeret kapacitet (i MW) i form af vedvarende energi ·Andel af bedrifter, der modtager investeringsstøtte, som bidrager til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer ·Andel af bedrifter, der modtager investeringsstøtte vedrørende naturressourcer ·Andel af bedrifter, der modtager investeringsstøtte vedrørende natur og biodiversitet ·Undgåede drivhusgasemissioner og -optag i t CO2-ækv. ·Ammoniakemissionsreduktioner ·Andel af bedrifter, der fremmer digitalisering og anvendelsen af digitale værktøjer ·Antal grønne investeringer i andre landerhverv end landbrug og skovbrug, der har modtaget støtte ·Værdi af aktiver og/eller befolkning omfattet af foranstaltninger vedrørende modstandsdygtighed over for klimaændringer |
|
Landbrug og fiskeri |
Landbrug |
16 |
Investeringer i landbrug og skovbrug (bortset fra grønne investeringer eller investeringer til forbedring af dyresundhed, biosikkerhed og dyrevelfærd) |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal operationer ·Antal mindre landbrugere ·Antal finansieringsaftaler ·Antal mindre landbrugere i tredjelande |
·Andel af bedrifter, der modtager støtte til at forbedre de økonomiske resultater, herunder til at forbedre ressourceeffektiviteten og diversificere husstandsindkomsten ·Samlede produktive investeringer, herunder infrastruktur, i skovbrugssektoren ·Antal skabte eller bevarede arbejdspladser ·Andel af bedrifter, der fremmer digitalisering og anvendelsen af digitale værktøjer ·Installeret kapacitet (i MW) i form af vedvarende energi ·Undgåede drivhusgasemissioner og -optag i t CO2-ækv. ·Ammoniakemissionsreduktioner |
|
Landbrug og fiskeri |
Landbrug |
17 |
Investeringer og forpligtelser til forbedring af dyresundhed, biosikkerhed og dyrevelfærd |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal operationer ·Antal storkreaturer ·Antal finansieringsaftaler ·Antal mindre landbrugere i tredjelande |
·Andel af husdyrenheder, der er omfattet af støttede aktioner til forbedring af dyresundhed og biosikkerhed, fordelt på arter ·Andel af husdyrenheder, der er omfattet af støttede aktioner til forbedring af dyrevelfærden, fordelt på arter |
|
Landbrug og fiskeri |
Landbrug |
18 |
Investeringer i basale ydelser og mindre infrastruktur i landdistrikterne |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal operationer ·Antal finansieringsaftaler ·Antal mindre landbrugere i tredjelande |
·Andel af befolkningen i landdistrikterne omfattet af foranstaltninger vedrørende støtte til investeringer i basale ydelser og infrastruktur i landdistrikterne |
|
Landbrug og fiskeri |
Landbrug |
19 |
Støtte til oprettelse af producentorganisationer |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal producentorganisationer/producentsammenslutninger/brancheorganisationer |
|
|
Landbrug og fiskeri |
Landbrug |
20 |
Støtte til landbrugssektorer gennemført af producentorganisationer |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal operationelle programmer ·Antal finansieringsaftaler |
·Andel af bedrifter i anerkendte producentorganisationer med operationelle programmer pr. sektor ·Antal personer, der er blevet rådgivet eller uddannet ·Andel af bedrifter, der fremmer digitalisering og anvendelsen af digitale værktøjer ·Installeret kapacitet (i MW) i form af vedvarende energi |
|
Landbrug og fiskeri |
Landbrug |
21 |
Støtte til biavl |
0 % |
0 % |
100 % |
0 % |
·Antal aktioner ·Antal bistader ·Antal støttemodtagere ·Antal finansieringsaftaler ·Antal mindre landbrugere i tredjelande |
|
|
Landbrug og fiskeri |
Landbrug |
22 |
Støtte til vinsektoren |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal operationer ·Hektar ·Antal støttemodtagere ·Hektoliter ·Antal finansieringsaftaler ·Antal mindre landbrugere i tredjelande |
·Andel af bedrifter med vinmarker, der modtager støtte til vinsektoren ·Antal personer, der er blevet rådgivet eller uddannet ·Andel af bedrifter, der fremmer digitalisering og anvendelsen af digitale værktøjer ·Installeret kapacitet (i MW) i form af vedvarende energi |
|
Landbrug og fiskeri |
Landbrug |
23 |
Deltagelse i og fremme af anerkendte kvalitetsordninger fra Unionen og medlemsstaterne |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal støttemodtagere ·Antal operationer |
·Antal kvalitetsordninger for EU's landbrugsfødevarer, der har modtaget støtte – fordelt på kategori (EU, national, frivillig certificering) |
|
Landbrug og fiskeri |
Landbrug |
24 |
Vikarordninger i landbruget |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal operationer ·Antal oprettede ordninger ·Antal mindre landbrugere i tredjelande |
|
|
Landbrug og fiskeri |
Landbrug |
25 |
Landbrugsrådgivningstjenester |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal operationer ·Antal oprettede tjenester ·Antal mindre landbrugere i tredjelande |
·Antal personer, der er blevet rådgivet eller uddannet ·Antal uddannede landbrugsrådgivere |
|
Landbrug og fiskeri |
Landbrug |
26 |
Forbedre adgangen til innovation i landbruget |
40 % |
40 % |
40 % |
0 % |
·Antal forberedende projekter ·Antal gennemførte projekter ·Antal mindre landbrugere i tredjelande |
|
|
Landbrug og fiskeri |
Landbrug |
27 |
Støtte til uddeling af landbrugsprodukter til skoler (EU's skoleordning) |
0 % |
0 % |
0 % |
40 % |
·Antal børn |
·Andel af børn omfattet af EU's skoleordning (inden for målgruppen) |
|
Landbrug og fiskeri |
Landbrug |
28 |
Støtte til risikostyringsforanstaltninger, herunder foranstaltninger vedrørende modstandsdygtighed over for klimaændringer |
0 % |
100 % |
0 % |
0 % |
·Antal landbrugere ·Antal fonde ·Antal øvrige støttemodtagere ·Antal finansieringsaftaler ·Antal mindre landbrugere i tredjelande |
·Andel af bedrifter, der har modtaget støtte til foranstaltninger vedrørende kriseudbetalinger og genopretning ·Værdi af aktiver og/eller befolkning omfattet af foranstaltninger vedrørende modstandsdygtighed over for klimaændringer |
|
Landbrug og fiskeri |
Landbrug |
29 |
Kriseudbetalinger til landbrugere, herunder til genoprettelse af produktionspotentiale og ekstraordinære markedsforanstaltninger |
0 % |
40 % |
0 % |
0 % |
·Antal landbrugere ·Antal øvrige støttemodtagere ·Antal operationer ·Antal mindre landbrugere i tredjelande |
·Andel af bedrifter, der har modtaget støtte til foranstaltninger vedrørende kriseudbetalinger og genopretning ·Værdi af aktiver og/eller befolkning omfattet af foranstaltninger vedrørende modstandsdygtighed over for klimaændringer |
|
Landbrug og fiskeri |
Landbrug |
30 |
Prisstabilisering |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Ton produkter |
·Andel af produktion under offentlig oplagring og privat oplagring, der har modtaget støtte – fordelt på sektor |
|
Landbrug og fiskeri |
Landbrug |
31 |
Datanet for bedriftsbæredygtighed |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal behørigt udfyldte bedriftsskemaer |
·Undersøgelsesdækning: repræsentativitet af EU's landbrugsbedrifter, udnyttet landbrugsareal, produktion (standardoutput) og arbejdsstyrken i landbruget |
|
Landbrug og fiskeri |
Landbrug |
32 |
Digitalisering af landbrugsbedrifter |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal IKT-løsninger ·Antal operationer |
·Andel af bedrifter, der fremmer digitalisering og anvendelsen af digitale værktøjer |
|
Landbrug og fiskeri |
Landbrug |
33 |
Alternativ udvikling i tredjelande for at reducere dyrkning af ulovlig narkotika |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal mindre landbrugere i tredjelande |
|
|
Miljø og klima |
Landbrug og skovbrug |
34 |
Skovlandbrugssystemer, herunder foranstaltninger vedrørende modstandsdygtighed over for klimaændringer |
40 % |
100 % |
100 % |
0 % |
·Antal operationer ·Antal mindre landbrugere i tredjelande |
·Hektar jord anvendt til skovlandbrug ·Undgåede drivhusgasemissioner og -optag i t CO2-ækv. ·Værdien af aktiver og/eller befolkning omfattet af foranstaltninger vedrørende modstandsdygtighed over for klimaændringer |
|
Landbrug og fiskeri |
Landbrug og skovbrug |
35 |
Skovforvaltning – ikke grøn |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Hektar skovareal, der er omfattet af støtte |
|
|
Landbrug og fiskeri |
Landbrug og skovbrug |
36 |
Skov – miljø- og klimaforpligtelser, herunder foranstaltninger vedrørende modstandsdygtighed over for klimaændringer |
100 % |
100 % |
100 % |
0 % |
·Hektar |
·Andel af skovarealer, der er omfattet af forpligtelser vedrørende miljø- og klimavenligt skovbrug ·Undgåede drivhusgasemissioner og -optag i t CO2-ækv. ·Værdien af aktiver og/eller befolkning omfattet af foranstaltninger vedrørende modstandsdygtighed over for klimaændringer |
|
Landbrug og fiskeri |
Landbrug og skovbrug |
37 |
Grønne investeringer i skove og skovbrug, herunder foranstaltninger vedrørende modstandsdygtighed over for klimaændringer |
40 % |
100 % |
40 % |
0 % |
·Antal operationer |
·Hektar skovlandskabselementer (undtagen skovlandbrug) ·Hektar genoprettet skovareal ·Undgåede drivhusgasemissioner og -optag i t CO2-ækv. ·Værdien af aktiver og/eller befolkning omfattet af foranstaltninger vedrørende modstandsdygtighed over for klimaændringer |
|
Landbrug og fiskeri |
Landbrug og skovbrug |
38 |
Forebyggelse og genopretning af skader på skove, herunder foranstaltninger vedrørende modstandsdygtighed over for klimaændringer |
100 % |
100 % |
40 % |
0 % |
·Antal investeringsstøtteoperationer til forebyggelse og genopretning af skader på skove, med opdeling for rapportering |
·Værdien af aktiver og/eller befolkning omfattet af foranstaltninger vedrørende modstandsdygtighed over for klimaændringer |
|
Landbrug og fiskeri |
Landbrug og skovbrug |
39 |
Produktive investeringer i skove og skovbrug (herunder industrier, undtagen grønne investeringer samt forebyggelse og genopretning af skader) |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal operationer |
|
|
Landbrug og fiskeri |
Landbrug og skovbrug |
40 |
Etableringsstøtte til skovbrugere |
40 % |
40 % |
40 % |
0 % |
·Antal operationer |
·Antal nyetablerede skovbrugere |
|
Landbrug og fiskeri |
Fiskeri, akvakultur og havet |
41 |
Rådgivende råd |
40 % |
40 % |
40 % |
0 % |
·Antal rådgivende råd |
·Antal modtagne henstillinger |
|
Landbrug og fiskeri |
Fiskeri, akvakultur og havet |
42 |
Kompensation for uventede udefrakommende/miljømæssige/klimamæssige/folkesundhedsmæssige/markedsmæssige hændelser |
0 % |
40 % |
40 % |
0 % |
·Antal operationer |
·Antal bevarede arbejdspladser – fordelt på køn ·Antal bevarede virksomheder |
|
Landbrug og fiskeri |
Fiskeri, akvakultur og havet |
43 |
Kontrol og håndhævelse |
0 % |
0 % |
100 % |
0 % |
·Antal operationer |
·Antal indførte eller forbedrede kontrolressourcer |
|
Landbrug og fiskeri |
Fiskeri, akvakultur og havet |
44 |
Dataindsamling, støtte til havobservation, analyse og viden |
40 % |
40 % |
40 % |
0 % |
·Antal operationer |
·Antal leverede tjenester ·EMODnet: Antal unikke besøgende pr. måned |
|
Landbrug og fiskeri |
Fiskeri, akvakultur og havet |
45 |
Integreret havpolitik, herunder maritim sikkerhed og overvågning, maritimt regionalt samarbejde og havområdestrategier |
40 % |
40 % |
40 % |
0 % |
·Antal operationer |
·Antal projekter inden for den blå økonomi på havområdeniveau ·Havkundskab Antal medlemmer i EU4Ocean-koalitionen ·Observationscentret for den Blå Økonomi: Antal unikke besøgende pr. måned |
|
Landbrug og fiskeri |
Fiskeri, akvakultur og havet |
46 |
Havforvaltning |
40 % |
40 % |
100 % |
0 % |
·Antal havdialoger ·Antal finansieringsaftaler vedrørende internationale processer (under UNCLOS) ·Antal projekter |
·Dækning af internationale støttemodtagere (antal organisationer) ·Dækning af modtagerlande (antal lande) |
|
Landbrug og fiskeri |
Fiskeri, akvakultur og havet |
47 |
Investeringer i den blå økonomi, herunder intelligent specialisering |
40 % |
40 % |
100 % |
0 % |
·Antal operationer |
·Nødvendiggjorte investeringer (i EUR) ·Antal bevarede eller skabte arbejdspladser – fordelt på køn ·Antal oprettede virksomheder ·Antal SMV'er, der har modtaget støtte ·Antal oprettede S3-partnerskaber |
|
Landbrug og fiskeri |
Fiskeri, akvakultur og havet |
48 |
Endeligt ophør med fiskeriaktiviteter |
100 % |
100 % |
100 % |
0 % |
·Antal operationer |
·Udtagne fartøjers kapacitet (BT og kW) ·Antal omfattede personer ·Antal ophuggede fartøjer |
|
Landbrug og fiskeri |
Fiskeri, akvakultur og havet |
49 |
Videnskabelig rådgivning, dataindsamling og markedsanalyse |
40 % |
40 % |
100 % |
0 % |
·Anvendelse af data- og informationsplatforme, forskning i specifikke maritime og fiskerirelaterede spørgsmål (antal brugere) |
·Antal iværksatte dataindkaldelser ·Antal fiskebestande, for hvilke der ydes rådgivning ·Antal punkter på dagsordenen til STECF's plenarmøder ·Antal tilskud, der er afsat til forbedring af den halvårlige videnskabelige rådgivning ·EUMOFA: Antal unikke besøgende pr. måned |
|
Landbrug og fiskeri |
Fiskeri, akvakultur og havet |
50 |
Støtte til tilpasning til og modstandsdygtighed over for klimaændringer inden for fiskeri, akvakultur og den blå økonomi |
40 % |
100 % |
40 % |
0 % |
·Antal operationer |
·Antal aktioner, der bidrager til tilpasning til klimaændringer ·Værdi af aktiver og/eller befolkning omfattet af foranstaltninger vedrørende modstandsdygtighed over for klimaændringer |
|
Landbrug og fiskeri |
Fiskeri, akvakultur og havet |
51 |
Støtte til at skabe og bevare attraktive fiskeri-, akvakultur- og forarbejdningssektorer |
40 % |
40 % |
40 % |
0 % |
·Antal operationer |
·Antal uddannede personer – fordelt på køn; ·Antal opstartsvirksomheder, der har modtaget støtte ·Antal ydede lån/lånegarantier ·Antal bevarede eller skabte arbejdspladser – fordelt på køn ·Antal personer på op til 40 år, der er beskæftiget i sektoren – fordelt på køn ·Antal enheder, der øger den sociale bæredygtighed ·Udviklede innovationer (antal nye produkter, tjenesteydelser, processer, forretningsmodeller eller metoder) |
|
Landbrug og fiskeri |
Fiskeri, akvakultur og havet |
52 |
Støtte til udvikling og omstilling af kystsamfund, herunder foranstaltninger vedrørende modstandsdygtighed over for klimaændringer |
40 % |
40 % |
40 % |
0 % |
·Antal operationer |
·Antal kystområder, der har modtaget støtte (ESTAT-definition) ·Antal SMV'er, der har modtaget støtte til diversificeringsaktiviteter ·Antal uddannede/omskolede personer – fordelt på køn; ·Antal lokale og regionale myndigheder, der har modtaget støtte (f.eks. til lokale omstillingsstrategier) ·Værdi af aktiver og/eller befolkning omfattet af foranstaltninger vedrørende modstandsdygtighed over for klimaændringer |
|
Landbrug og fiskeri |
Fiskeri, akvakultur og havet |
53 |
Støtte til energiomstilling inden for søfart, fiskeri og akvakultur |
100 % |
40 % |
40 % |
0 % |
·Antal operationer |
·Antal udviklede innovationer ·Fald i drivhusgasemissioner ·Investering i nye (rene) teknologier (i EUR) ·Antal udførte energisyn ·Antal pilotprojekter, der har modtaget støtte ·Antal modificeringer ·Antal uddannede besætningsmedlemmer/ledere i energiomstilling |
|
Landbrug og fiskeri |
Fiskeri, akvakultur og havet |
54 |
Støtte til bæredygtig fiskeri- og akvakultur, herunder foranstaltninger vedrørende modstandsdygtighed over for klimaændringer |
0 % |
40 % |
100 % |
0 % |
·Antal operationer |
·Antal aktioner, der bidrager til en god miljøtilstand, herunder naturgenopretning, bevarelse, beskyttelse af økosystemer og biodiversitet ·Antal aktioner, der bidrager til gennemførelse og overvågning af beskyttede havområder, herunder Natura 2000-områder ·Antal aktioner, der bidrager til dyresundhed og -velfærd ·Antal fokusområder ·Værdien af aktiver og/eller befolkning omfattet af foranstaltninger vedrørende modstandsdygtighed over for klimaændringer |
|
Landbrug og fiskeri |
Fiskeri, akvakultur og havet |
55 |
Midlertidigt ophør med fiskeriaktiviteter |
100 % |
0 % |
100 % |
0 % |
·Antal operationer |
·Antal omfattede personer ·Antal omfattede fartøjer ·Antal omfattede virksomheder |
|
Landbrug og fiskeri |
Fiskeri, akvakultur og havet |
56 |
Internationale aftaler med fiskeriorganisationer |
40 % |
40 % |
100 % |
0 % |
·Antal aftaler |
·Antal fiskerimuligheder for EU-fartøjer ·Antal bevarelsesforanstaltninger baseret på videnskabelig rådgivning |
|
Landbrug og fiskeri |
Fiskeri, akvakultur og havet |
57 |
Fremme og markedsføring af bæredygtige akvakultur- og fiskevarer, herunder cirkulær anvendelse, markedsstabilitet og gennemsigtighed |
0 % |
0 % |
40 % |
0 % |
·Antal operationer |
·Antal enheder, der drager fordel af salgsfremmende aktiviteter og informationsaktiviteter ·Antal erhvervsorganisationer under den fælles markedsordning (producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer, brancheorganisationer) ·Andel af varer, der er bragt i omsætning af erhvervsorganisationer under den fælles markedsordning |
|
Landbrug og fiskeri |
Fiskeri, akvakultur og havet |
58 |
Partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri, herunder foranstaltninger vedrørende modstandsdygtighed over for klimaændringer |
0 % |
0 % |
100 % |
0 % |
·Antal aftaler |
·Antal fiskerimuligheder for EU-fartøjer ·Antal aktioner i fiskerisektoren, der har modtaget støtte ·Værdien af aktiver og/eller befolkning omfattet af foranstaltninger vedrørende modstandsdygtighed over for klimaændringer |
|
Landbrug og fiskeri |
Fødevarer og foder |
59 |
Dyre- og plantesundhed, herunder foranstaltninger vedrørende modstandsdygtighed over for klimaændringer |
0 % |
40 % |
40 % |
0 % |
·Antal veterinærprogrammer ·Antal godkendte plantesundhedsprogrammer ·Antal nødforanstaltninger, heraf veterinær- og plantesundshedsforanstaltninger |
·Antal nationale programmer, som er blevet gennemført med succes ·Værdien af aktiver og/eller befolkning omfattet af foranstaltninger vedrørende modstandsdygtighed over for klimaændringer |
|
Landbrug og fiskeri |
Fødevarer og foder |
60 |
Investeringer og forpligtelser til at forbedre dyresundhed og biosikkerhed, herunder foranstaltninger vedrørende modstandsdygtighed over for klimaændringer |
0 % |
40 % |
40 % |
0 % |
·Antal bedrifter/SMV'er, der har modtaget støtte – fordelt på køn ·Antal husdyrenheder/dyr, der er omfattet af støttede aktioner, fordelt på arter ·Antal mindre landbrugere i tredjelande, der har fået gavn af EU-støttede tiltag, som tilsigter at øge deres bæredygtige produktion, markedsadgang og/eller sikkerhed med hensyn til jordbesiddelser – fordelt på køn |
·Værdien af aktiver og/eller befolkning omfattet af foranstaltninger vedrørende modstandsdygtighed over for klimaændringer |
|
Landbrug og fiskeri |
Fødevarer og foder |
61 |
Sikker og bæredygtig fødevareproduktion, herunder foranstaltninger vedrørende modstandsdygtighed over for klimaændringer |
0 % |
40 % |
40 % |
0 % |
·Antal uddannede fagfolk inden for antimikrobiel resistens ·Antal interessenter, der har modtaget støtte til reduktion af fødevaretab og madspild |
·Værdien af aktiver og/eller befolkning omfattet af foranstaltninger vedrørende modstandsdygtighed over for klimaændringer |
|
Landbrug og fiskeri |
Reformer |
62 |
Politikker og regler for landbrug, fiskeri, fødevarer og foder |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal love, der er vedtaget eller trådt i kraft ·Antal politiske forberedelser eller evalueringer, der er afsluttet ·Antal afsluttede interessenthøringer ·Antal gældende gennemførelsesforordninger eller retningslinjer ·Antal endeligt vedtagne strategier eller rammer ·Antal udviklede offentlige tjenester eller processer ·Antal TAIEX-arrangementer, der er tilrettelagt til støtte for tredjelandes offentlige forvaltninger ·Antal TWINNING-projekter, der er tilrettelagt til støtte for tredjelandes offentlige forvaltninger ·Antal relevante offentlige politikker, der er udviklet, revideret og/eller under gennemførelse i tredjelande |
|
|
Erhvervsstøtte |
Erhvervsudvikling |
63 |
Støtte til innovation og avancerede støttetjenester for SMV'er – processer, økosystemer og strategisk udvikling (herunder ledelses-, markedsførings- og designtjenester) |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal virksomheder, der har modtaget støtte – fordelt på mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder |
·Antal bevarede eller skabte arbejdspladser i virksomheder, der har modtaget støtte – fordelt på køn ·Antal virksomheder, der har modtaget støtte, og som minimum har nået et grundlæggende niveau i forhold til indekset for digital intensitet |
|
Erhvervsstøtte |
Erhvervsudvikling |
64 |
Ansvarlig forretningsskik og virksomheders bæredygtighed, herunder foranstaltninger vedrørende modstandsdygtighed over for klimaændringer (både i fremstillingsprocessen og i forsyningskæderne) |
0 % |
40 % |
0 % |
0 % |
·Antal finansierede aktioner vedrørende virksomheders bæredygtighed ·Antal finansierede aktioner vedrørende ansvarlig forretningsskik |
·Værdien af aktiver og/eller befolkning omfattet af foranstaltninger vedrørende modstandsdygtighed over for klimaændringer |
|
Erhvervsstøtte |
Erhvervsudvikling |
65 |
Forretningsudvikling i form af støttetjenester til virksomheder (herunder ledelses-, markedsførings- og designtjenester) (undtagen infrastrukturer, digitalisering og teknologiinvesteringer) |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal virksomheder, der har modtaget støtte – fordelt på mikrovirksomheder og små, mellemstore og store virksomheder |
·Antal bevarede eller skabte arbejdspladser i virksomheder, der har modtaget støtte – fordelt på køn |
|
Erhvervsstøtte |
Erhvervsudvikling |
66 |
Erhvervsinfrastruktur (herunder industriparker og -grunde) |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal virksomheder, der har modtaget støtte – fordelt på mikrovirksomheder og små, mellemstore og store virksomheder |
·Antal bevarede eller skabte arbejdspladser i virksomheder, der har modtaget støtte – fordelt på køn |
|
Erhvervsstøtte |
Erhvervsudvikling |
67 |
Digitalisering af virksomheder |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal virksomheder, der har modtaget støtte – fordelt på mikrovirksomheder og små, mellemstore og store virksomheder |
·Antal private brugere af de europæiske digitale innovationsknudepunkter – fordelt på virksomhedsstørrelse, sektor og teknologi ·Antal virksomheder, der har modtaget støtte, som har taget AI-, dataanalyse- eller cloudcomputingteknologier i brug ·Antal virksomheder, der har modtaget støtte, som har taget AI-, dataanalyse- eller cloudcomputingteknologier i brug udviklet af europæiske udbydere ·Antal økonomiske aktører, der anvender virksomhedsbøgerne |
|
Erhvervsstøtte |
Erhvervsudvikling |
68 |
Udvinding og forarbejdning af kritiske råstoffer |
40 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Ton udvundede kritiske råstoffer ·Ton forarbejdede kritiske råstoffer |
·Antal bevarede eller skabte arbejdspladser i virksomheder, der har modtaget støtte – fordelt på køn |
|
Erhvervsstøtte |
Erhvervsudvikling |
69 |
Støtte til industrier (tekstil, kemikalie, gødningsanlæg, cement/kalk/gips, basismetaller) i tredjelande |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal virksomheder, der har modtaget støtte – fordelt på mikrovirksomheder og små, mellemstore og store virksomheder |
|
|
Erhvervsstøtte |
Dekarbonisering |
70 |
Dekarbonisering i energiintensive industrier |
100 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal virksomheder, der har modtaget støtte – fordelt på mikrovirksomheder og små, mellemstore og store virksomheder |
·Antal bevarede eller skabte arbejdspladser i virksomheder, der har modtaget støtte – fordelt på køn ·Mobiliserede investeringer (i EUR) ·Reduktion af drivhusgasemissioner (t CO2-ækv.) ·Reduktion af forurenende stoffer (PM2.5 og NOX) i ton |
|
Erhvervsstøtte |
Dekarbonisering |
71 |
Dekarbonisering af andre industrier |
100 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal virksomheder, der har modtaget støtte – fordelt på mikrovirksomheder og små, mellemstore og store virksomheder |
·Antal bevarede eller skabte arbejdspladser i virksomheder, der har modtaget støtte – fordelt på køn ·Mobiliserede investeringer (i EUR) ·Reduktion af drivhusgasemissioner (t CO2-ækv.) ·Reduktion af forurenende stoffer (PM2.5 og NOX) i ton |
|
Erhvervsstøtte |
Bioøkonomi |
72 |
Investeringer i bioøkonomien |
40 % |
0 % |
40 % |
0 % |
·Antal nye biobaserede produktionsanlæg eller demonstrationsanlæg, der har modtaget støtte ·Antal bioraffinaderier, der har modtaget støtte ·Antal finansierede bioøkonomiprojekter |
·Antal bevarede eller skabte arbejdspladser i virksomheder, der har modtaget støtte – fordelt på køn |
|
Erhvervsstøtte |
Regioner i den yderste periferi |
73 |
Særlige aktioner for at kompensere meromkostninger som følge af meget små markeder |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal virksomheder, der har modtaget støtte – fordelt på mikrovirksomheder og små, mellemstore og store virksomheder ·Antal offentlige institutioner, der har modtaget støtte til at udvikle tjenester, produkter og processer |
·Antal bevarede eller skabte arbejdspladser i virksomheder, der har modtaget støtte – fordelt på køn |
|
Erhvervsstøtte |
Reformer |
74 |
Erhvervsklima og regler (herunder SMV-politikker og industripolitikker) |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal love, der er vedtaget eller trådt i kraft ·Antal politiske forberedelser eller evalueringer, der er afsluttet ·Antal afsluttede interessenthøringer ·Antal gældende gennemførelsesforordninger eller retningslinjer ·Antal endeligt vedtagne strategier eller rammer ·Antal udviklede offentlige tjenester eller processer ·Antal TAIEX-arrangementer, der er tilrettelagt til støtte for tredjelandes offentlige forvaltninger ·Antal TWINNING-projekter, der er tilrettelagt til støtte for tredjelandes offentlige forvaltninger ·Antal relevante offentlige politikker, der er udviklet, revideret og/eller under gennemførelse i tredjelande |
|
|
Erhvervsstøtte |
Reformer |
75 |
Adgang til finansiering og vækstfinansiering |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
||
|
Erhvervsstøtte |
Reformer |
76 |
Støtte til den finansielle stabilitet og fremme opsparings- og investeringsunionen, detail-, bank- og kapitalmarkederne samt virksomhedernes regnskabs- og revisionsstandarder |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
· |
|
|
Erhvervsstøtte |
Teknologiinvesteringer |
77 |
Fremstilling – nye prioriteter |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal virksomheder, der har modtaget støtte – fordelt på mikrovirksomheder og små, mellemstore og store virksomheder ·Antal højvækstvirksomheder, der har modtaget støtte |
·Antal bevarede eller skabte arbejdspladser i virksomheder, der har modtaget støtte – fordelt på køn ·Mobiliserede investeringer (i EUR) ·Øget kapacitet (output pr. år) |
|
Erhvervsstøtte |
Teknologiinvesteringer |
78 |
Fremstilling af batterier/oplagring |
100 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal virksomheder, der har modtaget støtte – fordelt på mikrovirksomheder og små, mellemstore og store virksomheder |
·Antal bevarede eller skabte arbejdspladser i virksomheder, der har modtaget støtte – fordelt på køn ·Reduktion af drivhusgasemissioner (t CO2-ækv.) ·Mobiliserede investeringer (i EUR) ·Øget kapacitet (output pr. år) |
|
Erhvervsstøtte |
Teknologiinvesteringer |
79 |
Bioteknologier, herunder lægemidler – tilgængelighed og fremstilling |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal virksomheder, der har modtaget støtte – fordelt på mikrovirksomheder og små, mellemstore og store virksomheder ·Antal centralt godkendte lægemidler til uopfyldte behov ·Antal godkendte nye antibiotika ·Antal godkendte kliniske forsøg pr. fase ·Antal medicinsk udstyr og medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik |
·Antal bevarede eller skabte arbejdspladser i virksomheder, der har modtaget støtte – fordelt på køn ·Mobiliserede investeringer (i EUR) ·Øget kapacitet (output pr. år) |
|
Erhvervsstøtte |
Teknologiinvesteringer |
80 |
Fremstilling af teknologi til den cirkulære økonomi |
100 % |
0 % |
100 % |
0 % |
·Antal virksomheder, der har modtaget støtte – fordelt på mikrovirksomheder og små, mellemstore og store virksomheder |
·Antal bevarede eller skabte arbejdspladser i virksomheder, der har modtaget støtte – fordelt på køn ·Mobiliserede investeringer (i EUR) ·Øget kapacitet (output pr. år) |
|
Erhvervsstøtte |
Teknologiinvesteringer |
81 |
Produktion af rene teknologier |
100 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal virksomheder, der har modtaget støtte – fordelt på mikrovirksomheder og små, mellemstore og store virksomheder |
·Antal bevarede eller skabte arbejdspladser i virksomheder, der har modtaget støtte – fordelt på køn ·Mobiliserede investeringer (i EUR) ·Øget kapacitet (output pr. år) |
|
Erhvervsstøtte |
Teknologiinvesteringer |
82 |
Fremstilling af rene transportteknologier |
100 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal virksomheder, der har modtaget støtte – fordelt på mikrovirksomheder og små, mellemstore og store virksomheder |
·Antal bevarede eller skabte arbejdspladser i virksomheder, der har modtaget støtte – fordelt på køn ·Mobiliserede investeringer (i EUR) ·Øget kapacitet (output pr. år) |
|
Erhvervsstøtte |
Teknologiinvesteringer |
83 |
Fremstilling af deep tech og digitale teknologier (f.eks. halvledere, kvanteteknologi) |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal virksomheder, der har modtaget støtte – fordelt på mikrovirksomheder og små, mellemstore og store virksomheder |
·Antal bevarede eller skabte arbejdspladser i virksomheder, der har modtaget støtte – fordelt på køn ·Mobiliserede investeringer (i EUR) ·Øget kapacitet (output pr. år) |
|
Erhvervsstøtte |
Teknologiinvesteringer |
84 |
Fremstilling af elektrolyseanlæg |
100 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal virksomheder, der har modtaget støtte – fordelt på mikrovirksomheder og små, mellemstore og store virksomheder ·Produceret kapacitet (i MW) i form af elektrolyseanlæg |
·Antal bevarede eller skabte arbejdspladser i virksomheder, der har modtaget støtte – fordelt på køn ·Mobiliserede investeringer (i EUR) ·Øget kapacitet (output pr. år) |
|
Erhvervsstøtte |
Teknologiinvesteringer |
85 |
Fremstilling af vedvarende energiteknologier |
100 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal virksomheder, der har modtaget støtte – fordelt på mikrovirksomheder og små, mellemstore og store virksomheder |
·Antal bevarede eller skabte arbejdspladser i virksomheder, der har modtaget støtte – fordelt på køn ·Mobiliserede investeringer (i EUR) ·Øget kapacitet (output pr. år) |
|
Erhvervsstøtte |
Teknologiinvesteringer |
86 |
Fremstilling af andre teknologier |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal virksomheder, der har modtaget støtte – fordelt på mikrovirksomheder og små, mellemstore og store virksomheder |
·Antal bevarede eller skabte arbejdspladser i virksomheder, der har modtaget støtte – fordelt på køn ·Mobiliserede investeringer (i EUR) ·Øget kapacitet (output pr. år) |
|
Kultur, turisme og medier |
Kultur og kreative sektorer |
87 |
Kreative, kulturelle og kunstneriske aktiviteter og tjenesteydelser |
0 % |
0 % |
0 % |
40 % |
·Antal specifikke projekter, der har modtaget støtte (såsom teaterproduktioner, kulturelle arrangementer), heraf europæiske kulturelle frembringelser ·Antal kunstnere og kulturarbejdere, der har modtaget støtte, opdelt efter EU/tredjelande og køn ·Organisationer, der har modtaget støtte, og som deltager i grænseoverskridende kunstnerisk og kulturelt samarbejde ·Antal tværnationale samarbejder/partnerskaber, der har modtaget støtte |
·Antal personer, der har adgang til europæiske kulturelle og kreative frembringelser – fordelt på værkernes oprindelsesland (eget/andet land) og køn ·Antal personer, der har adgang til kulturelle og kreative frembringelser ·Antal bevarede eller skabte arbejdspladser i virksomheder, der har modtaget støtte ·Antal kunstnere eller kulturarbejdere, der har erhvervet nye færdigheder eller kompetencer |
|
Kultur, turisme og medier |
Kultur og kreative sektorer |
88 |
Fysisk genopretning og sikring af offentlige rum |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Åbne anlagte eller rehabiliterede områder i byområder (i m2) |
·Antal årlige brugere |
|
Kultur, turisme og medier |
Medier |
89 |
Mediefrihed og -pluralisme, mediernes levedygtighed og adgang til nyhedsindhold |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal organisationer, der har modtaget støtte – fordelt på mikro, små og mellemstore samt store virksomheder ·Antal sager om medier og journalister, der er trues, som er blevet opdaget og undersøgt ·Antal fagligt produceret journalistisk indhold, der har modtaget støtte ·Antal nyhedsmedier, der har modtaget støtte ·Antal projekter på tværs af grænser |
·Antal bevarede eller skabte arbejdspladser i virksomheder, der har modtaget støtte – fordelt på køn ·Samlede aktioner, der har modtaget støtte, som når ud og engagerer et større publikum ·Antal digitale værktøjer, der er taget i brug ·Andel af samlet produktion fra digitale produkter ·Antal innovative redaktionelle projekter |
|
Kultur, turisme og medier |
Medier |
90 |
Øge afsløring og bekæmpelse af desinformation og mediekendskab |
0 % |
0 % |
0 % |
40 % |
·Antal faktatjekinitiativer ·Antal sager om desinformation, der formelt er indberettet og vurderet ·Antal aktioner inden for digitale færdigheder og mediekendskab, der har modtaget støtte |
·Antal personer, som modforanstaltninger vedrørende desinformation og foranstaltninger vedrørende mediekendskab er nået – fordelt på køn |
|
Kultur, turisme og medier |
Medier |
91 |
Medier og underholdning: støtte til skabelse, udbredelse og adgang til audiovisuelle værker |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal virksomheder, der har modtaget støtte – fordelt på mikrovirksomheder og små, mellemstore og store virksomheder ·Antal audiovisuelle værker, der har modtaget støtte til produktion og distribution/promovering ·Antal biografer, filmfestivaler og markeder, der har modtaget støtte ·Antal audiovisuelle værker på mindre udbredte sprog, der har modtaget støtte ·Antal samproduktioner, der har modtaget støtte |
·Antal produktioner, der har modtaget støtte til udvikling, som udgives inden for fire år efter at have modtaget støtte ·Antal videospil, der har modtaget støtte til udvikling, og som udgives ·Antal bevarede eller skabte arbejdspladser i virksomheder, der har modtaget støtte – fordelt på køn |
|
Kultur, turisme og medier |
Reformer |
92 |
Kultur, turisme og mediereformer |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal love, der er vedtaget eller trådt i kraft ·Antal politiske forberedelser eller evalueringer, der er afsluttet ·Antal afsluttede interessenthøringer ·Antal gældende gennemførelsesforordninger eller retningslinjer ·Antal endeligt vedtagne strategier eller rammer ·Antal udviklede offentlige tjenester eller processer ·Antal TAIEX-arrangementer, der er tilrettelagt til støtte for tredjelandes offentlige forvaltninger ·Antal TWINNING-projekter, der er tilrettelagt til støtte for tredjelandes offentlige forvaltninger ·Antal relevante offentlige politikker, der er udviklet, revideret og/eller under gennemførelse i tredjelande |
|
|
Kultur, turisme og medier |
Turisme |
93 |
Beskyttelse, udvikling og fremme af kulturarv og tjenester inden for turisme (undtagen infrastruktur) |
0 % |
0 % |
0 % |
40 % |
·Antal steder, der modtager støtte, herunder ved hjælp af digitale midler ·Antal kapacitets- og kompetenceudviklingsaktiviteter, der støtter kulturelle aktører og operatører ·Antal promoveringsaktiviteter for kulturarv samt aktiviteter, der sigter mod at engagere publikum |
·Antal besøgende ·Antal personer, der er nået (herunder digitale publikummer) ·Antal bevarede eller skabte arbejdspladser i enheder, der har modtaget støtte – fordelt på køn ·Antal partnerskaber, der er oprettet mellem steder |
|
Kultur, turisme og medier |
Turisme |
94 |
Finansiel støtte til turisme |
0 % |
0 % |
0 % |
40 % |
·Antal virksomheder i turisme- og oplevelsessektoren, herunder hoteller, restauranter, rejsearrangører og rejsebureauer, der har modtaget støtte ·Antal destinationsforvaltningsorganisationer, der har modtaget støtte til investering i offentlige aktiver og tjenester inden for turisme eller til investering i salgsfremmende aktiviteter ·Antal medarbejdere og studerende inden for turismesektoren, der har modtaget støtte til opkvalificering/omskoling |
·Antal besøgende ·Antal personer, der er nået (herunder digitale publikummer) ·Antal bevarede eller skabte arbejdspladser i enheder, der har modtaget støtte – fordelt på køn |
|
Kultur, turisme og medier |
Turisme |
95 |
Finansiel støtte til bæredygtige turismeaktiviteter |
40 % |
40 % |
40 % |
40 % |
·Antal destinationsforvaltningsorganisationer, der har modtaget støtte til investering i offentlige aktiver og tjenester inden for turisme, gennemførelse af foranstaltninger med henblik på en afbalanceret og bæredygtig udvikling eller investering i tilpasning til og modstandsdygtighed over for klimaændringer |
·Antal besøgende ·Antal personer, der er nået (herunder digitale publikummer) ·Antal bevarede eller skabte arbejdspladser i enheder, der har modtaget støtte – fordelt på køn |
|
Digital teknologi og infrastruktur |
Konnektivitet |
96 |
3C-net (herunder FTTP, 5G, 6G) |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal husstande, der er dækket af gigabitnet ·Antal husstande, der er tilsluttet gigabitnet ·Antal udrullede sikre edgeknudepunkter, målt som det samlede antal udrullede klimaneutrale, sikre edgeknudepunkter, der er integreret med 5G/6G-net |
·Antal ekstra boliger og virksomheder, der er tilsluttet gigabitnet ·Antal brugere af nye og opgraderede offentlige digitale tjenester, produkter og processer ·Antal brugere af nye og opgraderede digitale tjenester, produkter udviklet af virksomheder ·Antal virksomheder, der opnår høj digital intensitet |
|
Digital teknologi og infrastruktur |
Konnektivitet |
97 |
Digitale backbone-net, herunder undersøiske kabelnet (undtagen satellitter) |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Samlet længde på (nyligt) etablerede undersøiske/jordbaserede kabler, i km ·Samlet længde på opgraderede undersøiske/landkabler, i km ·Samlet ekstra oprettet kapacitet, i antal fiberpar ·Samlet ekstra oprettet kapacitet, i Tbps ·Antal indsatte dykkerhjælpefartøjer og -moduler |
·Antal strategiske kabelprojekter, der har modtaget støtte – fordelt på type (kabelprojekter af europæisk interesse/andre) ·Antal brugere af nye og opgraderede offentlige digitale tjenester, produkter og processer ·Antal brugere af nye og opgraderede digitale tjenester, produkter og processer udviklet af virksomheder ·Antal virksomheder, der opnår høj digital intensitet |
|
Digital teknologi og infrastruktur |
Digital kapacitet og avanceret teknologi |
98 |
Kunstig intelligens, data og robotteknologi – implementering og opskalering |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal europæiske dataområder, der har modtaget støtte ·Antal europæiske digitale knudepunkter, der har modtaget støtte ·Antal virksomheder, der har modtaget støtte – fordelt på mikrovirksomheder og små, mellemstore og store virksomheder |
·Antal brugere af nye og opgraderede digitale tjenester, produkter og processer ·Antal virksomheder, der har modtaget støtte, som har taget europæiske AI-teknologier i brug ·Øget kapacitet i EU's datacentre (målt i MW) ·Andel af datacenterkapacitet, der er implementeret af europæiske udbydere ·Størrelsen af den AI-parate arbejdsstyrke ·Antal bevarede eller skabte arbejdspladser i virksomheder, der har modtaget støtte – fordelt på køn |
|
Digital teknologi og infrastruktur |
Digital kapacitet og avanceret teknologi |
99 |
Cloud edge – implementering |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal virksomheder, der har modtaget støtte – fordelt på mikrovirksomheder og små, mellemstore og store virksomheder ·Antal cloud- og edgefaciliteter, der har modtaget støtte |
·Antal bevarede eller skabte arbejdspladser i virksomheder, der har modtaget støtte – fordelt på køn ·Antal virksomheder, der har modtaget støtte, som har taget cloud computing i brug ·Antal nye oprettede cloud- og edgedatacentre |
|
Digital teknologi og infrastruktur |
Digital kapacitet og avanceret teknologi |
100 |
Cybersikkerhed – implementering og opskalering |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal virksomheder, der har modtaget støtte – fordelt på mikrovirksomheder og små, mellemstore og store virksomheder ·Antal offentlige organisationer, der har modtaget støtte |
·Antal enheder, der har modtaget støtte, som anvender cybersikkerhedsfaciliteter |
|
Digital teknologi og infrastruktur |
Digital kapacitet og avanceret teknologi |
101 |
HPC og kvanteteknologier – implementering og opskalering |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal indkøbte højtydende computere og kvantecomputere ·Antal virksomheder, der har modtaget støtte – fordelt på mikrovirksomheder og små, mellemstore og store virksomheder ·Antal offentlige organisationer, der har modtaget støtte |
·Antal brugere af HPC og/eller kvantecomputere, der har modtaget støtte ·Øget HPC- og kvantekapacitet |
|
Digital teknologi og infrastruktur |
Digital kapacitet og avanceret teknologi |
102 |
Halvledere, fotonik og kvantechips – Fremstilling og implementering |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal virksomheder, der har modtaget støtte – fordelt på mikrovirksomheder og små, mellemstore og store virksomheder |
·Værdien af halvlederproduktion i Europa ·Antal præproduktionsfaciliteter for kvantechips etableret i Europa |
|
Digital teknologi og infrastruktur |
Digital kapacitet og avanceret teknologi |
103 |
Software engineering-teknologier og Open Internet Stack |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal Open Stack-komponenter, der er modne og katalogiseret |
·Antal brugere af Open Stack-komponenter ·Antal europæiske virksomheder, der anvender open source-software |
|
Digital teknologi og infrastruktur |
Digital kapacitet og avanceret teknologi |
104 |
Virtuelle verdener og Web 4.0 – implementering |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal projekter |
·Antal byer og lokalsamfund, der har udviklet en lokal digital tvilling med tilhørende visualiserings-, modellerings- og forudsigelsesfunktioner |
|
Digital teknologi og infrastruktur |
Digital kapacitet og avanceret teknologi |
105 |
Digitale virksomheder og digital tegnebog applikationer og infrastrukturer |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal initiativer, der støtter digitale virksomheder og digital tegnebog applikationer og infrastrukturer |
·Antal udviklede use cases ·Antal økonomiske aktører, der har modtaget støtte, som anvender virksomhedstegnebøger ·Antal brugere af erhvervstegnebøger og af digital identitetsinfrastruktur |
|
Digital teknologi og infrastruktur |
Digital kapacitet og avanceret teknologi |
106 |
Digitale tvillingeplatforme: digitalt køretøj, digitalt menneske, digital jord – implementering og storskalaprøvning |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal projekter inden for digitale tvillingeplatforme |
·Antal brugere af digitale tvillingeplatforme |
|
Digital teknologi og infrastruktur |
Digital kapacitet og avanceret teknologi |
107 |
Andre nye teknologier – implementering og opskalering (f.eks. virtuelle verdener, softwareteknologier og Open Internet Stack) |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal initiativer, der støtter nye teknologier ·Inkubationskapacitet, der er oprettet ·Virksomheder, der har modtaget støtte (herunder mikrovirksomheder og små, mellemstore og store virksomheder) |
·Antal aktører, der har modtaget støtte, som foreslår disruptive digitale applikationer og tjenester ·Nye virksomheder, der overlever på markedet |
|
Digital teknologi og infrastruktur |
Reformer |
108 |
Digitale politikker og regler |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal love, der er vedtaget eller trådt i kraft ·Antal politiske forberedelser eller evalueringer, der er afsluttet ·Antal afsluttede interessenthøringer ·Antal gældende gennemførelsesforordninger eller retningslinjer ·Antal endeligt vedtagne strategier eller rammer ·Antal udviklede offentlige tjenester eller processer ·Antal TAIEX-arrangementer, der er tilrettelagt til støtte for tredjelandes offentlige forvaltninger ·Antal TWINNING-projekter, der er tilrettelagt til støtte for tredjelandes offentlige forvaltninger ·Antal relevante offentlige politikker, der er udviklet, revideret og/eller under gennemførelse i tredjelande |
|
|
Digital teknologi og infrastruktur |
Reformer |
109 |
Digital forbindelse, infrastruktur og markedets funktion |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
||
|
Digital teknologi og infrastruktur |
Reformer |
110 |
Digital finans- og betalingspolitik |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
· |
|
|
Uddannelse og færdigheder |
Uddannelse |
111 |
Førskoleundervisning og børnepasning (undtagen infrastruktur)* |
0 % |
0 % |
0 % |
100 % |
·Antal uddannede lærere – fordelt på køn og alder ·Antal udarbejdede læseplaner, gennemførte studieprogrammer eller kurser ·Antal undervisningsudstyr eller -materialer og digitale midler, der er stillet til rådighed ·Antal organisationer, der er involveret i samarbejdsprojekter ·Antal nye børnepasningspladser, der er skabet eller bevaret |
·Antal børn omfattet af udarbejdede læseplaner og gennemførte programmer ·Antal børn omfattet uddannede lærere ·Antal børn omfattet af indkøbt udstyr/materialer |
|
Uddannelse og færdigheder |
Uddannelse |
112 |
Primæruddannelse (undtagen infrastruktur) |
0 % |
0 % |
0 % |
100 % |
·Antal uddannede lærere – fordelt på køn og alder ·Antal udarbejdede læseplaner, gennemførte studieprogrammer eller kurser ·Antal undervisningsudstyr eller -materialer og digitale midler, der er stillet til rådighed ·Antal organisationer, der er involveret i samarbejdsprojekter Antal nye børnepasningspladser, der er skabet eller bevaret |
·Antal børn omfattet af udarbejdede læseplaner og gennemførte programmer ·Antal børn omfattet uddannede lærere Antal børn omfattet af indkøbt udstyr/materialer |
|
Uddannelse og færdigheder |
Uddannelse |
113 |
Sekundæruddannelse (undtagen infrastruktur) |
0 % |
0 % |
0 % |
100 % |
||
|
Uddannelse og færdigheder |
Uddannelse |
114 |
Tertiæruddannelse (undtagen infrastruktur) |
0 % |
0 % |
0 % |
100 % |
||
|
Uddannelse og færdigheder |
Uddannelse |
115 |
Erhvervsrettet grunduddannelse (undtagen infrastruktur) |
0 % |
0 % |
0 % |
100 % |
·Antal deltagere – fordelt på køn og kvalifikationssektorer (herunder STEM) ·Antal lærlingepladser eller arbejdsbaseret læring, der har modtaget støtte ·Antal uddannede lærere – fordelt på køn og alder ·Antal udarbejdede læseplaner, gennemførte studieprogrammer eller kurser ·Antal undervisningsudstyr eller -materialer og digitale midler, der er stillet til rådighed |
·Antal studerende omfattet af udarbejdede læseplaner og gennemførte programmer ·Antal studerende omfattet uddannede lærere ·Antal studerende omfattet af indkøbt udstyr/materialer |
|
Uddannelse og færdigheder |
Uddannelse |
116 |
Forbedring af adgangen til uddannelse for personer med handicap |
0 % |
0 % |
0 % |
100 % |
·Antal deltagere – fordelt på køn og alder |
·Antal deltagere under uddannelse eller erhvervsuddannelse – fordelt på køb |
|
Uddannelse og færdigheder |
Uddannelse |
117 |
Forbedring af adgangen til uddannelse for marginaliserede befolkningsgrupper, som f.eks. romaer |
0 % |
0 % |
0 % |
100 % |
·Antal deltagere – fordelt på køn og alder |
·Antal deltagere under uddannelse eller erhvervsuddannelse – fordelt på køb |
|
Uddannelse og færdigheder |
Uddannelse |
118 |
Uddannelse for flygtninge i tredjelande |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal omfattede børn – fordelt på uddannelsesniveau: førskole-, primær-, sekundæruddannelse på første trin og sekundæruddannelse på andet trin |
·Procentdel (nationalt niveau) af flygtninge, der er indskrevet i skole – fordelt på uddannelsesniveau: førskole-, primær-, sekundæruddannelse på første trin og sekundæruddannelse på andet trin |
|
Uddannelse og færdigheder |
Uddannelse |
119 |
Læreruddannelse – uddannelsesniveau ikke specificeret |
0 % |
0 % |
0 % |
100 % |
·Antal deltagere under erhvervsuddannelse – fordelt på køn |
·Antal omfattede studerende – fordelt på køn |
|
Uddannelse og færdigheder |
Uddannelse |
120 |
Læringsmobilitet (uddannelsessektorer, inkl. ikkeformel og uformel uddannelse samt ungdomsuddannelse) |
0 % |
0 % |
0 % |
100 % |
·Antal medarbejdere – fordelt på køn og alder ·Antal lærende – fordelt på køn, alder, socioøkonomisk baggrund og kvalifikationssektorer (herunder STEM) ·Antal deltagere i aktiviteter, der direkte fremmer EU's værdier, styrker solidaritet og fremmer civilt engagement |
·Andel af deltagere, der mener, at de har haft gavn af deres deltagelse ·Andel af deltagere, der mener, at de har øget deres nøglekompetencer ·Andel af deltagere, der mener, at deres europæiske tilhørsforhold er blevet styrket |
|
Uddannelse og færdigheder |
Uddannelse |
121 |
Dagtilbud, skoler og universiteter – udvikling og opførelse af nye energineutrale eller næsten energineutrale bygninger |
100 % |
40 % |
0 % |
40 % |
·m² opført og ny kapacitet til uddannelsesfaciliteter (antal studerende) |
·Årlige undgåede drivhusgasemissioner i t CO2-ækv. ·Energibesparelser (i MWh) ·Gennemsnitlig primærenergi i kWh/m2 (før-efter) ·Antal årlige brugere – fordelt på køn |
|
Uddannelse og færdigheder |
Uddannelse |
122 |
Dagtilbud, skoler og universiteter – udvikling og opførelse af andre bygninger |
0 % |
0 % |
0 % |
40 % |
·m² opført og ny kapacitet til uddannelsesfaciliteter (antal studerende) |
·Årlige undgåede drivhusgasemissioner i t CO2-ækv. ·Energibesparelser (i MWh) ·Gennemsnitlig primærenergi i kWh/m2 (før-efter) ·Antal årlige brugere – fordelt på køn |
|
Uddannelse og færdigheder |
Reformer |
123 |
Førskoleundervisning og børnepasningsreformer* |
0 % |
0 % |
0 % |
100 % |
·Antal love, der er vedtaget eller trådt i kraft ·Antal politiske forberedelser eller evalueringer, der er afsluttet ·Antal afsluttede interessenthøringer ·Antal gældende gennemførelsesforordninger eller retningslinjer ·Antal endeligt vedtagne strategier eller rammer ·Antal udviklede offentlige tjenester eller processer ·Antal TAIEX-arrangementer, der er tilrettelagt til støtte for tredjelandes offentlige forvaltninger ·Antal TWINNING-projekter, der er tilrettelagt til støtte for tredjelandes offentlige forvaltninger ·Antal relevante offentlige politikker, der er udviklet, revideret og/eller under gennemførelse i tredjelande |
|
|
Uddannelse og færdigheder |
Reformer |
124 |
Reformer inden for uddannelse, ungdom og idræt |
0 % |
0 % |
0 % |
100 % |
||
|
Uddannelse og færdigheder |
Reformer |
125 |
Reformer inden for færdigheder og voksenuddannelse |
0 % |
0 % |
0 % |
100 % |
||
|
Uddannelse og færdigheder |
Reformer |
126 |
Politikker og regler for uddannelse og erhvervsfaglige grunduddannelser |
0 % |
0 % |
0 % |
100 % |
||
|
Uddannelse og færdigheder |
Færdigheder |
127 |
Grundlæggende færdigheder (herunder læsefærdigheder, matematik, naturvidenskab og medborgerskab, undtagen digitale og grønne færdigheder) |
0 % |
0 % |
0 % |
100 % |
·Antal deltagere – fordelt på køn, status på arbejdsmarkedet, alder og uddannelsesniveau ·Antal organisationer, der er involveret i tværnationalt samarbejde, opdelt efter færdighedstype grundlæggende færdigheder og medborgerskabskompetencer |
·Antal deltagere, der opnår en kvalifikation eller selvoplyst forbedring af færdigheder – fordelt på køn ·Antal organisationer, der er involveret i grænseoverskridende samarbejdsaktiviteter, opdelt efter færdighedstype |
|
Uddannelse og færdigheder |
Færdigheder |
128 |
Højtudviklede digitale færdigheder |
0 % |
0 % |
0 % |
100 % |
·Antal deltagere – fordelt på køn, status på arbejdsmarkedet, alder og uddannelsesniveau ·Antal organisationer, der er involveret i tværnationale samarbejdsaktiviteter |
·Antal deltagere, der opnår en kvalifikation eller selvoplyst forbedring af færdigheder – fordelt på køn ·Antal organisationer, der har haft gavn af deres deltagelse i grænseoverskridende samarbejdsaktiviteter |
|
Uddannelse og færdigheder |
Færdigheder |
129 |
Grundlæggende digitale færdigheder |
0 % |
0 % |
0 % |
100 % |
·Antal deltagere – fordelt på køn, status på arbejdsmarkedet, alder og uddannelsesniveau Antal organisationer, der er involveret i tværnationale samarbejdsaktiviteter |
·Antal deltagere, der opnår en kvalifikation eller selvoplyst forbedring af færdigheder – fordelt på køn ·Antal organisationer, der har haft gavn af deres deltagelse i grænseoverskridende samarbejdsaktiviteter ·Antal deltagere, der som minimum har opnået et grundlæggende niveau af digitale færdigheder i henhold til ESTAT-definitionen af DSI – fordelt på køn |
|
Uddannelse og færdigheder |
Færdigheder |
130 |
Grønne færdigheder |
100 % |
40 % |
40 % |
100 % |
·Antal deltagere – fordelt på køn, status på arbejdsmarkedet, alder og uddannelsesniveau Antal organisationer, der er involveret i tværnationale samarbejdsaktiviteter |
·Antal deltagere, der opnår en kvalifikation eller selvoplyst forbedring af færdigheder – fordelt på køn ·Antal organisationer, der har haft gavn af deres deltagelse i grænseoverskridende samarbejdsaktiviteter |
|
Uddannelse og færdigheder |
Færdigheder |
131 |
Færdigheder inden for finansiel forståelse |
0 % |
0 % |
0 % |
100 % |
· |
|
|
Uddannelse og færdigheder |
Færdigheder |
132 |
Opkvalificering og omskoling af marginaliserede befolkningsgrupper, som f.eks. romaer |
0 % |
0 % |
0 % |
100 % |
· |
|
|
Uddannelse og færdigheder |
Færdigheder |
133 |
Opkvalificering og omskoling af personer med handicap |
0 % |
0 % |
0 % |
100 % |
· |
|
|
Uddannelse og færdigheder |
Færdigheder |
134 |
Voksenuddannelse |
0 % |
0 % |
0 % |
100 % |
·Antal deltagere – fordelt på køn, status på arbejdsmarkedet, alder, uddannelsesniveau kvalifikationssektorer (herunder STEM) ·Antal nye læseplaner eller programmer, der er udviklet eller gennemført ·Antal skoleudstyr og digitale midler ·Antal organisationer, der er involveret i tværnationale samarbejdsaktiviteter |
·Antal deltagere, der opnår en kvalifikation eller selvoplyst forbedring af færdigheder – fordelt på køn ·Antal organisationer, der har haft gavn af deres deltagelse i grænseoverskridende samarbejdsaktiviteter ·Antal voksne lærende omfattet af udarbejdede læseplaner og gennemførte programmer – fordelt på køn ·Antal voksne lærende omfattet af indkøbt udstyr – fordelt på køn |
|
Uddannelse og færdigheder |
Idræt |
135 |
Fremme af sport og fysisk aktivitet |
0 % |
0 % |
0 % |
40 % |
·Antal samarbejdspartnerskaber på idrætsområdet ·Antal deltagere – fordelt på køn ·Antal deltagere i sportsmobilitetsaktiviteter – fordelt på køn og alder ·m² udendørs sportsfaciliteter ·Antal sportsinitiativer og -arrangementer |
·Antal deltagere, der mener, at de har haft gavn af deres deltagelse ·Antal deltagere, der mener, at de har øget deres nøglekompetencer ·Antal deltagere, der mener, at deres europæiske tilhørsforhold er blevet styrket ·Antal årlige brugere af nye eller moderniserede udendørs sportsfaciliteter – fordelt på køn |
|
Uddannelse og færdigheder |
Unge |
136 |
Ikkeformel og uformel uddannelse og læring (undtagen infrastrukturer) |
0 % |
0 % |
0 % |
100 % |
·Antal deltagere – fordelt på køn, alder og socioøkonomisk baggrund ·Antal organisationer, der er involveret i grænseoverskridende samarbejdspartnerskaber på ungdomsområdet |
·Antal deltagere, der mener, at de har haft gavn af deres deltagelse ·Antal deltagere, der mener, at de har øget deres nøglekompetencer ·Antal deltagere, der mener, at deres europæiske tilhørsforhold er blevet styrket |
|
Uddannelse og færdigheder |
Unge |
137 |
Frivilligt arbejde |
0 % |
0 % |
0 % |
100 % |
·Antal deltagere – fordelt på køn, alder og socioøkonomisk baggrund ·Antal organisationer, der er involveret i grænseoverskridende samarbejdspartnerskaber på ungdomsområdet |
·Antal deltagere, der mener, at de har haft gavn af deres deltagelse ·Antal deltagere, der mener, at de har øget deres nøglekompetencer ·Antal deltagere, der mener, at deres europæiske tilhørsforhold er blevet styrket |
|
Effektiv offentlig administration |
Administrativ kapacitet |
138 |
Styrkelse af kapaciteten hos medlemsstaternes og tredjelandes forvaltninger, støttemodtagere og relevante partnere (undtagen digitalisering) |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal projekter/aktiviteter ·Antal institutioner, der indgår i projekterne ·Antal personer, der deltager i projektet |
·Brugere af nye og opgraderede offentlige tjenester, produkter og processer |
|
Effektiv offentlig administration |
Administrativ kapacitet |
139 |
Teknisk bistand til medlemsstaterne |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal tekniske bistandsprojekter i EU's medlemsstater ·Antal TAIEX-arrangementer, der er tilrettelagt til støtte for tredjelandes offentlige forvaltninger ·Antal TWINNING-projekter, der er tilrettelagt til støtte for tredjelandes offentlige forvaltninger |
|
|
Effektiv offentlig administration |
Administrativ kapacitet |
140 |
Beskyttelse af euroen mod falskmøntneri |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal afslørede euroforfalskninger ·Antal nedlukkede ulovlige falskmøntnerværksteder ·Antal unikke kompetente myndigheder, der ansøger om støtte via Pericles V-programmet |
·Graden af tilfredshed for deltagere i de aktioner, som er finansieret gennem Pericles IV-programmet ·Tilbagemeldinger fra deltagere (graden af tilfredshed), der allerede har deltaget i tidligere Pericles-aktioner, vedrørende Pericles V-programmets indvirkning på deres aktiviteter til beskyttelse af euroen mod falskmøntneri |
|
Effektiv offentlig administration |
Samarbejde |
141 |
Toldunion, beskatning |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal deltagelser i fælles aktioner på tværs af grænser ·Antal handlingsplaner, arbejdsmetoder, retningslinjer og henstillinger, der er udarbejdet i fællesskab ·Antal taskforcer (pilot), der er udviklet og gennemført ·Antal organisationer/forvaltninger, der samarbejder på tværs af grænser ·Antal projekter for innovationsnetværk på tværs af grænser ·Antal aktioner med fokus på samarbejde og koordinering mellem offentlige forvaltninger ·Antal projekter/aktiviteter ·Tilgængeligheden af det fælles kommunikationsnet (CCN)/CCN2 |
·Procentdel af embedsmænd, der rapporterer, at deres organisation har taget fælles udviklede arbejdsmetoder, retningslinjer, henstillinger og handlingsplaner i brug ·Antal undersøgte retlige eller administrative hindringer på tværs af grænserne ·Antal organisationer/forvaltninger, der samarbejder på tværs af grænser ·Antal deltagelser i fælles aktioner/projekter på tværs af grænser |
|
Effektiv offentlig administration |
Samarbejde |
142 |
Medlemsstaternes samarbejde og netværk |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal deltagelser i fælles aktioner på tværs af grænser ·Antal strategier og handlingsplaner, der er udarbejdet i fællesskab ·Antal pilotaktioner, der er udviklet i fællesskab og gennemføres i projekter ·Antal deltagelser i fælles uddannelsesordninger ·Antal undertegnede fælles administrative eller retlige aftaler ·Antal organisationer/forvaltninger, der samarbejder på tværs af grænser ·Antal projekter for innovationsnetværk på tværs af grænser ·Antal projekter, der støtter samarbejde på tværs af grænserne for at udvikle forbindelser mellem by og land ·Antal aktioner med fokus på samarbejde og koordinering mellem offentlige forvaltninger |
·Antal fælles strategier og handlingsplaner, som organisationer har indført ·Antal gennemførelser af fælles uddannelsesprogrammer ·Antal retlige eller administrative hindringer på tværs af grænserne, der er afhjulpet eller løst ·Antal personer, der er omfattet af undertegnede fælles administrative eller retlige aftaler ·Antal organisationer/forvaltninger, der samarbejder på tværs af grænser ·Antal deltagelser i fælles aktioner/projekter på tværs af grænser ·Antal løsninger, som organisationer har indført eller opskaleret |
|
Effektiv offentlig administration |
Digitalisering |
143 |
Digitalisering af den offentlige forvaltning og offentlige tjenester (undtagen retsvæsen, sundhed, transport, energi og vandsektorer) |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal IKT-løsninger, der har modtaget støtte ·Antal offentlige institutioner, der har modtaget støtte til at udvikle digitale tjenester, produkter og processer |
·Andel af digitale offentlige tjenester, der leveres af europæiske leverandører ·Brugere af nye og opgraderede digitale offentlige tjenester, produkter og processer |
|
Effektiv offentlig administration |
Statistik |
144 |
Officielle europæiske statistikker |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Europæiske statistikker, der offentliggøres i henhold til den årlige udgivelseskalender |
·Statistisk dækning ·Brugertilfredshed med data og tjenester leveret af Eurostat |
|
Effektiv offentlig administration |
Statistik |
145 |
Andre statistikker |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal projekter, der har modtaget støtte |
·Statistisk dækning ·Brugertilfredshed med data og tjenester leveret af statistiske kontorer |
|
Effektiv offentlig administration |
Reformer |
146 |
Politikker og regler for den offentlige forvaltning |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal love, der er vedtaget eller trådt i kraft ·Antal politiske forberedelser eller evalueringer, der er afsluttet ·Antal afsluttede interessenthøringer ·Antal gældende gennemførelsesforordninger eller retningslinjer ·Antal endeligt vedtagne strategier eller rammer ·Antal udviklede offentlige tjenester eller processer ·Antal TAIEX-arrangementer, der er tilrettelagt til støtte for tredjelandes offentlige forvaltninger ·Antal TWINNING-projekter, der er tilrettelagt til støtte for tredjelandes offentlige forvaltninger ·Antal relevante offentlige politikker, der er udviklet, revideret og/eller under gennemførelse i tredjelande |
|
|
Effektiv offentlig administration |
Reformer |
147 |
Budgetramme og finanspolitisk styring |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
||
|
Effektiv offentlig administration |
Reformer |
148 |
Beskyttelse af EU's finansielle interesser |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
||
|
Effektiv offentlig administration |
Reformer |
149 |
Offentlig forvaltning |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
||
|
Effektiv offentlig administration |
Reformer |
150 |
Digitalisering af den offentlige forvaltning og reformer af offentlige tjenester |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
||
|
Effektiv offentlig administration |
Reformer |
151 |
De offentlige finansers holdbarhed på lang sigt |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
||
|
Effektiv offentlig administration |
Reformer |
152 |
Organisation og ledelse |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
||
|
Effektiv offentlig administration |
Reformer |
153 |
Gæld i den private sektor og insolvensregler |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
||
|
Effektiv offentlig administration |
Reformer |
154 |
Offentlige udbud og koncessioner |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
||
|
Effektiv offentlig administration |
Reformer |
155 |
Kvalitet af offentlig politikudvikling og -koordinering |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
||
|
Effektiv offentlig administration |
Reformer |
156 |
Kvalitet af lovgivning og politikudformning |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
||
|
Effektiv offentlig administration |
Reformer |
157 |
Regionaludvikling og lokale offentlige tjenesteydelser |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
||
|
Effektiv offentlig administration |
Reformer |
158 |
Det indre marked, konkurrence og statsstøtte |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
||
|
Effektiv offentlig administration |
Reformer |
159 |
Statsejede virksomheder |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
||
|
Effektiv offentlig administration |
Reformer |
160 |
Skattepolitik, skatteforvaltning, skatteunddragelse og skatteundgåelse |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
||
|
Effektiv offentlig administration |
Reformer |
161 |
Kommunikationspolitik og administrativ ledelse |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
||
|
Energi |
Vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse |
162 |
Fremstilling af vedvarende brændstoffer af ikke-biologisk oprindelse til anvendelse som brændstof i luftfartssektoren eller søfartssektoren, undtagen brint |
100 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Ny eller yderligere produktionskapacitet (i m3/ton) for flybrændstof ·Ny eller yderligere produktionskapacitet (i m3/ton) for brændstof til vejtransport ·Ny eller yderligere produktionskapacitet (i m3/ton) for skibsbrændstof ·Ny eller yderligere produktionskapacitet (i m3/ton) af andre typer brændstof |
·Årlige undgåede drivhusgasemissioner i t CO2-ækv. ·Produceret volumen (i m3/ton) |
|
Energi |
Bioenergi |
163 |
Fremstilling af biobrændstoffer fra bæredygtige kilder i overensstemmelse med direktiv 2018/2001 |
100 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Ny eller yderligere produktionskapacitet (i MJ eller ktoe/år) for flybrændstof ·Ny eller yderligere produktionskapacitet (i MJ eller ktoe/år) for brændstof til vejtransport ·Ny eller yderligere produktionskapacitet (i MJ eller ktoe/år) for skibsbrændstof ·Ny eller yderligere produktionskapacitet (i MJ eller ktoe/år) af andre typer brændstof |
·Årlige undgåede drivhusgasemissioner i t CO2-ækv. ·Produceret energi (i MJ eller ktoe pr. år) |
|
Energi |
Bioenergi |
164 |
Fremstilling af bæredygtig biogas i overensstemmelse med direktiv 2018/2001 |
100 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Ny eller yderligere biogasproduktionskapacitet (i Nm3/time) |
·Årlige undgåede drivhusgasemissioner i t CO2-ækv. ·Produceret energi (i Nm3/time) |
|
Energi |
Bioenergi |
165 |
Lagring og blanding af flydende bæredygtig biogas og biomethan, flydende biomethan, biopropan, biobutan eller lignende syntetiske alternative brændstoffer |
100 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal lagre og arbejdsvolumen (brændstof) i GWh ·Mængde (Nm3) og type lagret enhed i mio. kubikmeter – fordelt på brændstoftype |
·Årlige undgåede drivhusgasemissioner i t CO2-ækv. ·Produceret energi (i Nm3) |
|
Energi |
Bioenergi |
166 |
Transport af flydende bæredygtig biogas og biomethan, flydende biomethan, biopropan, biobutan eller lignende syntetiske alternative brændstoffer |
100 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Rørlængde (i km); ·Øget transmissionskapacitet i mio. ton/år |
·Årligt antal brugere af den etablerede infrastruktur for alternative brændstoffer ·Mængde (i Nm3) af alternative brændstoffer, der forbruges på den etablerede infrastruktur (ladestandere) |
|
Energi |
CO2-fangst og -lagring |
167 |
Opførelse/installation og drift af CO2-knudepunkter (f.eks. tanke, kompression, rensning, faseskift, ændring af transportform) |
100 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Ny eller yderligere kapacitet installeret (i ton) |
·Udvidelse af EU's etablerede CO2-transportnet (i km) ·t CO2-ækv. behandlet |
|
Energi |
CO2-fangst og -lagring |
168 |
Opførelse/installation af faciliteter til CO2-fangst og efterbehandling |
100 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Ny eller yderligere kapacitet installeret (i ton) |
·Udvidelse af EU's etablerede CO2-transportnet (i km) ·t CO2-ækv. lagret eller udnyttet |
|
Energi |
CO2-fangst og -lagring |
169 |
Opførelse af transportmidler til CO2 ved hjælp af fast og mobilt udstyr (herunder lastbiler, jernbaner, skibe, nye eller ombyggede rørledninger) |
100 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Samlet CO2-transportkapacitet (i ton) |
·Udvidelse af EU's etablerede CO2-transportnet (i km) ·t CO2-ækv. lagret eller udnyttet |
|
Energi |
CO2-fangst og -lagring |
170 |
Underjordisk permanent geologisk lagring af CO2 (nye eller ombyggede lagre) |
100 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Lagringskapacitet for CO2 (i ton) |
·Årlige undgåede drivhusgasemissioner i t CO2-ækv. ·t CO2-ækv. lagret |
|
Energi |
CO2-fangst og -lagring |
171 |
Foranstaltninger, der tager sigte på modstandsdygtigheden over for klimaændringer ved CO2-fangst og -lagring |
100 % |
100 % |
0 % |
0 % |
·Transport- og lagerkapacitet med øget modstandsdygtighed (i ton) |
·Værdien af aktiver og/eller befolkning omfattet af foranstaltninger vedrørende modstandsdygtighed over for klimaændringer |
|
Energi |
Elproduktion |
172 |
Elproduktion ved hjælp af teknologi baseret på koncentreret solenergi (CSP) |
100 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Ny eller yderligere installeret kapacitet i elproduktionen (i MW) |
·Årlige undgåede drivhusgasemissioner i t CO2-ækv. ·Reduktion af forurenende stoffer i ton (PM2.5 og NOx) ·Antal personer i tredjelande med adgang til elektricitet – fordelt på ny adgang og forbedret adgang |
|
Energi |
Elproduktion |
173 |
Elproduktion ved hjælp af solcelleteknologi |
100 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Ny eller yderligere installeret kapacitet i elproduktionen (i MW) |
|
|
Energi |
Elproduktion |
174 |
Elproduktion fra onshorevindenergi |
100 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Ny eller yderligere installeret kapacitet i elproduktionen (i MW) |
|
|
Energi |
Elproduktion |
175 |
Elproduktion fra offshorevindenergi |
100 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Ny eller yderligere installeret kapacitet i elproduktionen (i MW) |
|
|
Energi |
Elproduktion |
176 |
Elproduktion fra geotermisk energi |
100 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Ny eller yderligere installeret kapacitet i elproduktion fra geotermisk energi (i MW) |
|
|
Energi |
Elproduktion |
177 |
Elproduktion fra vandkraft |
100 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Ny eller yderligere installeret kapacitet (i MW) i elproduktion fra vandkraft |
|
|
Energi |
Elproduktion |
178 |
Elproduktion fra havenergi |
100 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Ny eller yderligere installeret kapacitet i elproduktion (i MW) fordelt på type (bølgeenergi, tidevandsenergi) |
|
|
Energi |
Elproduktion |
179 |
Elproduktion fra bæredygtige flydende biobrændsler |
40 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Ny eller yderligere installeret kapacitet (i MW) i elproduktion fra bæredygtige flydende biobrændsler |
|
|
Energi |
Elproduktion |
180 |
Elproduktion fra biomasse med reduktion af drivhusgasemissioner i overensstemmelse med værdierne i direktiv 2023/2413 (direktivet om vedvarende energi) |
40 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Ny eller yderligere installeret kapacitet (i MW) i elproduktion fra biomasse |
|
|
Energi |
Elproduktion |
181 |
Elproduktion fra anden biomasse, der opfylder bæredygtighedskriterierne i direktiv 2018/2001 |
40 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Ny eller yderligere installeret kapacitet (i MW) i elproduktion fra biomasse ·Ny eller yderligere installeret kapacitet (i MW) i elproduktion fra fast kommunalt affald |
|
|
Energi |
Elproduktion |
182 |
Elproduktion fra vedvarende brint |
100 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Ny eller yderligere installeret kapacitet (i MW) i elproduktion fra vedvarende brint |
|
|
Energi |
Elproduktion |
183 |
Elproduktion fra kulstoffattig brint |
40 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Ny eller yderligere installeret kapacitet (i MW) i elproduktion fra kulstoffattig brint |
|
|
Energi |
Elproduktion |
184 |
Vedvarende energi til isolerede net og selvstændige systemer |
100 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Ny eller yderligere installeret kapacitet i elproduktionen (i MW) |
|
|
Energi |
Elproduktion |
185 |
Elproduktion med innovative andre vedvarende energikildeteknologier som defineret i direktiv 2018/2001 |
100 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Ny eller yderligere installeret kapacitet i elproduktionen (i MW) |
|
|
Energi |
Elproduktion |
186 |
Grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi i overensstemmelse med CEF-forordningen |
100 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Ny eller yderligere installeret kapacitet til vedvarende energi (i MW) til elproduktion, opvarmning og køling, produktion af vedvarende brint eller transport ·Ny eller yderligere installeret lagerkapacitet (i MWh) |
·Årlige undgåede drivhusgasemissioner i t CO2-ækv. ·Reduktion af forurenende stoffer (i ton) |
|
Energi |
Modstandsdygtighed i energiproduktion |
187 |
Foranstaltninger, der tager sigte på modstandsdygtigheden over for klimaændringer vedrørende energikilder og elproduktion |
0 % |
100 % |
0 % |
0 % |
·Elproduktionskapacitet med forbedret modstandsdygtighed |
·Værdien af aktiver og/eller befolkning omfattet af foranstaltninger vedrørende modstandsdygtighed over for klimaændringer |
|
Energi |
Energieffektivitet |
188 |
Støtteforanstaltninger til energieffektivitet, herunder rådgivningstjenester, bistand til projektudvikling, støtte til porteføljestrukturering og støtte til udbredelse af energieffektivitetstjenester |
100 % |
40 % |
0 % |
0 % |
·Antal bygninger eller bygningsenheder, der er omfattet af de finansierede tjenester, fordelt på type (beboelsesejendomme, erhvervsbygninger, offentlige bygninger) ·Antal SMV'er eller lokale offentlige myndigheder, der er målgruppe for de finansierede tjenester ·Energibesparelser (i MWh) |
·Gennemsnitlig primærenergi i kWh/m2 (før-efter) ·Gennemsnitlig ydeevne før (primær) vs. gennemsnitlig ydelse efter i kWh/m2 ·Antal sårbare husstande, der har modtaget støtte |
|
Energi |
Energieffektivitet |
189 |
Demonstrationsprojekter vedrørende energieffektivitet i bygninger, herunder eksisterende boligmasse |
40 % |
40 % |
0 % |
0 % |
·m2 renoveret – fordelt på type (beboelsesejendomme, erhvervsbygninger, offentlige bygninger) ·Energibesparelser (i MWh) |
·Årlige undgåede drivhusgasemissioner i t CO2-ækv. ·Gennemsnitlig primærenergi i kWh/m2 (før-efter) ·Gennemsnitlig ydeevne før (primær) vs. gennemsnitlig ydelse efter i kWh/m2 |
|
Energi |
Energieffektivitet |
190 |
Installation, vedligeholdelse og reparation af instrumenter og anordninger til måling, regulering og kontrol af bygningers energimæssige ydeevne (f.eks. intelligente målere) |
100 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal bygninger, der har modtaget støtte ·Antal bygninger med dårligst ydeevne, der har modtaget støtte ·Antal installerede intelligente målere |
·Årlige undgåede drivhusgasemissioner i t CO2-ækv. ·Energibesparelser (i MWh) ·Gennemsnitlig primærenergi i kWh/m2 (før-efter) ·Antal sårbare husstande, der har modtaget støtte |
|
Energi |
Energieffektivitet |
191 |
El-, varme- eller kuldeproduktion og/eller -lagring gennem VE-fællesskaber, borgerenergifællesskaber og borgerinitiativer, støtte til borgerproduceret energi |
100 % |
0 % |
0 % |
40 % |
·Antal fællesskaber/initiativer/husstande/forbrugere/producent-forbrugere, der har modtaget støtte ·Antal etablerede energifællesskaber ·Antal sårbare personer, der har modtaget støtte til at få adgang til energifællesskaber |
·Energibesparelser (i MWh) ·Udrulning af projekter for intelligente energisystemer |
|
Energi |
Energieffektivitet |
192 |
Energieffektivitet i virksomheder |
40 % |
40 % |
0 % |
0 % |
·Energibesparelser (i MWh) ·Antal virksomheder, der har modtaget støtte – fordelt på type (mikrovirksomheder og små, mellemstore og store virksomheder) ·Antal ETS-anlæg, der har modtaget støtte |
·Antal bevarede eller skabte arbejdspladser i virksomheder, der har modtaget støtte – fordelt på køn ·Mobiliserede investeringer (i EUR) ·Endelige energibesparelser (i MWh) |
|
Energi |
Energieffektivitet |
193 |
Demonstrationsprojekter for energieffektivitet i virksomheder |
40 % |
40 % |
0 % |
0 % |
·Antal energieffektivitetsløsninger demonstreret i virksomheder ·Energibesparelser (i MWh), der kan opnås med dokumenterede løsninger |
·Årlige undgåede drivhusgasemissioner i t CO2-ækv. ·Gennemsnitlig primærenergi i kWh/m2 (før-efter) ·Gennemsnitlig ydeevne før (primær) vs. gennemsnitlig ydelse efter i kWh/m2 |
|
Energi |
Energieffektivitet |
194 |
Genvinding af spildvarme til brug på stedet eller uden for stedet (i fjernvarme- og fjernkølingssystemer, industriprocesser eller servicebygninger) |
40 % |
40 % |
0 % |
0 % |
·Yderligere kapacitet til genvinding af spildvarme – fordelt på type sted (industriprocesser, virksomheder, servicebygninger osv.) til brug på stedet eller uden for stedet |
·Årlige undgåede drivhusgasemissioner i t CO2-ækv. ·Genindvundet spildvarme i MWh) ·Sparet primærenergi (i MWh) takket være genvinding af spildvarme |
|
Energi |
Energieffektivitet |
195 |
Energieffektivitet i offentlige infrastrukturer (belysning, transport, køling i offentlige rum og andre aktiviteter, der ikke vedrører bygninger) |
40 % |
40 % |
0 % |
0 % |
·Antal energieffektivitetsforanstaltninger i offentlig infrastruktur fordelt på type (belysning, køling i offentlige rum, transport og andre aktiviteter, der ikke vedrører bygninger) |
·Årlige undgåede drivhusgasemissioner i t CO2-ækv. ·Energibesparelser (i MWh) ·Gennemsnitlig primærenergi i kWh/m2 |
|
Energi |
Energieffektivitet |
196 |
Gennemgribende renovering af bygninger, som defineret i direktiv 2024/1275 for uspecificerede beboelsesejendomme, herunder foranstaltninger vedrørende modstandsdygtighed over for klimaændringer |
100 % |
100 % |
40 % |
0 % |
·m2 renoveret – fordelt på type (beboelsesejendomme, erhvervsbygninger, offentlige bygninger) ·Antal renoverede m2 i beboelsesejendomme, som bebos af sårbare husstande |
·Årlige undgåede drivhusgasemissioner i t CO2-ækv. ·Reduktion af forurenende stoffer (PM2.5 og NOx) ·Energibesparelser (i MWh) ·Gennemsnitlig primærenergi i kWh/m2 (før-efter) ·Antal årlige brugere – fordelt på køn ·Antal sårbare husstande, der har modtaget støtte ·Værdien af aktiver og/eller befolkning omfattet af foranstaltninger vedrørende modstandsdygtighed over for klimaændringer |
|
Energi |
Energieffektivitet |
197 |
Gennemgribende renovering af bygninger, som defineret i direktiv 2024/1275 for uspecificerede erhvervsbygninger, herunder foranstaltninger vedrørende modstandsdygtighed over for klimaændringer |
100 % |
100 % |
40 % |
0 % |
||
|
Energi |
Energieffektivitet |
198 |
Gennemgribende renovering af bygninger, som defineret i direktiv 2024/1275 for uspecificerede offentlige bygninger, herunder foranstaltninger vedrørende modstandsdygtighed over for klimaændringer |
100 % |
100 % |
40 % |
0 % |
||
|
Energi |
Energieffektivitet |
199 |
Mellemstor renovering af bygninger til uspecificerede beboelsesejendomme, herunder foranstaltninger vedrørende modstandsdygtighed over for klimaændringer |
100 % |
40 % |
40 % |
0 % |
||
|
Energi |
Energieffektivitet |
200 |
Mellemstor renovering af bygninger til uspecificerede erhvervsbygninger, herunder foranstaltninger vedrørende modstandsdygtighed over for klimaændringer |
100 % |
40 % |
40 % |
0 % |
||
|
Energi |
Energieffektivitet |
201 |
Mellemstor renovering af bygninger til uspecificerede offentlige bygninger, herunder foranstaltninger vedrørende modstandsdygtighed over for klimaændringer |
100 % |
40 % |
40 % |
0 % |
||
|
Energi |
Energieffektivitet |
202 |
Mindre renovering af bygninger til uspecificerede beboelsesejendomme |
40 % |
0 % |
0 % |
0 % |
||
|
Energi |
Energieffektivitet |
203 |
Mindre renovering af bygninger til uspecificerede erhvervsbygninger |
40 % |
0 % |
0 % |
0 % |
||
|
Energi |
Energieffektivitet |
204 |
Mindre renovering af bygninger til uspecificerede offentlige bygninger |
40 % |
0 % |
0 % |
0 % |
||
|
Energi |
Energieffektivitet |
205 |
Gennemgribende renovering af bygninger til socialt boligbyggeri, herunder foranstaltninger vedrørende modstandsdygtighed over for klimaændringer |
100 % |
100 % |
40 % |
40 % |
·m2 renoveret og antal sociale boliger, der er renoveret eller tilføjet |
·Årlige undgåede drivhusgasemissioner i t CO2-ækv. ·Reduktion af forurenende stoffer (PM2.5 og NOx) ·Energibesparelser (i MWh) ·Gennemsnitlig primærenergi i kWh/m2 (før-efter) ·Antal årlige brugere – fordelt på køn ·Værdien af aktiver og/eller befolkning omfattet af foranstaltninger vedrørende modstandsdygtighed over for klimaændringer |
|
Energi |
Energieffektivitet |
206 |
Mellemstor renovering af bygninger til socialt boligbyggeri, herunder foranstaltninger vedrørende modstandsdygtighed over for klimaændringer |
100 % |
40 % |
40 % |
40 % |
·m2 renoveret og antal sociale boliger, der er renoveret eller tilføjet |
|
|
Energi |
Energieffektivitet |
207 |
Mindre renovering af bygninger til socialt boligbyggeri |
40 % |
0 % |
0 % |
40 % |
·m2 renoveret og antal sociale boliger, der er renoveret eller tilføjet |
|
|
Energi |
Energieffektivitet |
208 |
Gennemgribende renovering af bygninger til førskoleundervisning, skoler og universiteter, herunder foranstaltninger vedrørende modstandsdygtighed over for klimaændringer |
100 % |
100 % |
40 % |
40 % |
·m2 renoveret og moderniseret kapacitet til uddannelsesfaciliteter |
|
|
Energi |
Energieffektivitet |
209 |
Mellemstor renovering af bygninger til førskoleundervisning, skoler og universiteter, herunder foranstaltninger vedrørende modstandsdygtighed over for klimaændringer |
100 % |
40 % |
40 % |
40 % |
·m2 renoveret og moderniseret kapacitet til uddannelsesfaciliteter |
|
|
Energi |
Energieffektivitet |
210 |
Mindre renovering af bygninger eller bygninger til førskoleundervisning, skoler og universiteter |
40 % |
0 % |
0 % |
40 % |
·m2 renoveret og moderniseret kapacitet til uddannelsesfaciliteter |
|
|
Energi |
Energieffektivitet |
211 |
Gennemgribende renovering af bygninger til studieboliger, herunder foranstaltninger vedrørende modstandsdygtighed over for klimaændringer |
100 % |
100 % |
40 % |
40 % |
·m2 renoveret og antal studieboligsteder, der er renoveret eller tilføjet |
|
|
Energi |
Energieffektivitet |
212 |
Mellemstor renovering af bygninger til studieboliger, herunder foranstaltninger vedrørende modstandsdygtighed over for klimaændringer |
100 % |
40 % |
40 % |
40 % |
·m2 renoveret og antal studieboligsteder, der er renoveret eller tilføjet |
|
|
Energi |
Energieffektivitet |
213 |
Mindre renovering af bygninger til studieboliger |
40 % |
0 % |
0 % |
40 % |
·m2 renoveret og antal studieboligsteder, der er renoveret eller tilføjet |
|
|
Energi |
Energieffektivitet |
214 |
Sundhedsinfrastruktur – gennemgribende renovering af bygninger, herunder foranstaltninger vedrørende modstandsdygtighed over for klimaændringer |
100 % |
100 % |
40 % |
40 % |
·m2 renoverede og moderniserede sundhedsfaciliteters kapacitet |
·Årlige undgåede drivhusgasemissioner i t CO2-ækv. ·Energibesparelser (i MWh) ·Gennemsnitlig primærenergi i kWh/m2 (før-efter) ·Antal årlige brugere – fordelt på køn ·Værdien af aktiver og/eller befolkning omfattet af foranstaltninger vedrørende modstandsdygtighed over for klimaændringer |
|
Energi |
Energieffektivitet |
215 |
Sundhedsinfrastruktur – mellemstor renovering af bygninger, herunder foranstaltninger vedrørende modstandsdygtighed over for klimaændringer |
100 % |
40 % |
40 % |
40 % |
·m2 renoverede og moderniserede sundhedsfaciliteters kapacitet |
|
|
Energi |
Energieffektivitet |
216 |
Sundhedsinfrastruktur – mindre renovering af bygninger |
40 % |
0 % |
0 % |
40 % |
·m2 renoverede og moderniserede sundhedsfaciliteters kapacitet |
|
|
Energi |
Energieffektivitet |
217 |
Andre sociale infrastrukturer (herunder førskole- og pasningssteder) – gennemgribende renovering*, herunder foranstaltninger vedrørende modstandsdygtighed over for klimaændringer |
100 % |
100 % |
40 % |
40 % |
·m2 renoveret og antal forbedrede pladser – fordelt på typer af børnehaver, pasningsordninger, andet |
·Årlige undgåede drivhusgasemissioner i t CO2-ækv. ·Energibesparelser (i MWh) ·Gennemsnitlig primærenergi i kWh/m2 (før-efter) ·Antal årlige brugere af moderniserede faciliteter – fordelt på type: børnehaver, pasningsordninger, andet – fordelt på køn ·Værdien af aktiver og/eller befolkning omfattet af foranstaltninger vedrørende modstandsdygtighed over for klimaændringer |
|
Energi |
Energieffektivitet |
218 |
Andre sociale infrastrukturer (herunder førskole- og pasningssteder) – mellemstor renovering*, herunder foranstaltninger vedrørende modstandsdygtighed over for klimaændringer |
100 % |
40 % |
40 % |
40 % |
·m2 renoveret og antal pladser forbedret – fordelt på type: børnehaver, pasningsordninger, andet |
·Årlige undgåede drivhusgasemissioner i t CO2-ækv. ·Energibesparelser (i MWh) ·Gennemsnitlig primærenergi i kWh/m2 (før-efter) ·Antal årlige brugere af nye moderniserede faciliteter – fordelt på type: børnehaver, pasningsordninger, andet ·Værdien af aktiver og/eller befolkning omfattet af foranstaltninger vedrørende modstandsdygtighed over for klimaændringer |
|
Energi |
Energieffektivitet |
219 |
Andre sociale infrastrukturer (herunder førskole- og pasningssteder) – mindre renovering* |
40 % |
0 % |
0 % |
40 % |
·m2 renoveret og antal pladser forbedret – fordelt på type: børnehaver, pasningsordninger, andet |
·Årlige undgåede drivhusgasemissioner i t CO2-ækv. ·Energibesparelser (i MWh) ·Gennemsnitlig primærenergi i kWh/m2 (før-efter) ·Antal årlige brugere af moderniserede faciliteter – fordelt på type: børnehaver, pasningsordninger, andet – fordelt på køn ·Værdien af aktiver og/eller befolkning omfattet af foranstaltninger vedrørende modstandsdygtighed over for klimaændringer |
|
Energi |
Energieffektivitet |
220 |
Gennemgribende renovering af bygninger til at bekæmpe hjemløshed, herunder foranstaltninger vedrørende modstandsdygtighed over for klimaændringer |
100 % |
100 % |
40 % |
40 % |
·m2 renoveret og antal boligsteder, der er renoveret eller tilføjet |
·Årlige undgåede drivhusgasemissioner i t CO2-ækv. ·Energibesparelser (i MWh) ·Gennemsnitlig primærenergi i kWh/m2 (før-efter) ·Antal årlige brugere – fordelt på køn ·Værdien af aktiver og/eller befolkning omfattet af foranstaltninger vedrørende modstandsdygtighed over for klimaændringer |
|
Energi |
Energieffektivitet |
221 |
Mellemstor renovering af bygninger til at bekæmpe hjemløshed, herunder foranstaltninger vedrørende modstandsdygtighed over for klimaændringer |
100 % |
40 % |
40 % |
40 % |
·m2 renoveret og antal boligsteder, der er renoveret eller tilføjet |
· |
|
Energi |
Energieffektivitet |
222 |
Mindre renovering af bygninger til at bekæmpe hjemløshed |
40 % |
0 % |
0 % |
40 % |
·m2 renoveret og antal boligsteder, der er renoveret eller tilføjet |
· |
|
Energi |
Opvarmning, køling og kraftvarmeproduktion |
223 |
Kraftvarmeproduktion fra vedvarende energi uden køling |
40 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Ny eller yderligere installeret produktionskapacitet (i MW) ·Ny eller yderligere installeret kapacitet gennem kraftvarmeproduktion (i MW) |
|
|
Energi |
Opvarmning, køling og kraftvarmeproduktion |
224 |
Kraftvarmeproduktion af varme/køling fra vedvarende energikilder |
40 % |
40 % |
0 % |
0 % |
·Ny eller yderligere installeret produktionskapacitet (i MW) ·Ny eller yderligere installeret kapacitet gennem kraftvarmeproduktion (i MW) |
|
|
Energi |
Opvarmning, køling og kraftvarmeproduktion |
225 |
Fjernvarmenet (vedligeholdelse, modernisering og udvidelse) |
100 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Nyetablerede eller moderniserede fjernvarmenetledninger (i km) |
|
|
Energi |
Opvarmning, køling og kraftvarmeproduktion |
226 |
Distributionsnet til køling (vedligeholdelse, modernisering og udvidelse) |
100 % |
100 % |
0 % |
0 % |
·Nyetablerede eller moderniserede distributionsnetledninger til køling (i km) |
·Årlige undgåede drivhusgasemissioner i t CO2-ækv. ·Reduktion af forurenende stoffer i ton (PM2.5 og NOx) |
|
Energi |
Opvarmning, køling og kraftvarmeproduktion |
227 |
Effektiv produktion af fjernvarme/-køling fra vedvarende energikilder og distribution (til aktioner, der omfatter effektiv produktion eller både produktion og distribution i ét enkelt projekt) |
100 % |
40 % |
40 % |
0 % |
·Ny eller yderligere installeret produktionskapacitet (i MW) ·Nyetablerede eller forbedrede fjernvarme- og kølenetledninger |
·Årlige undgåede drivhusgasemissioner i t CO2-ækv. |
|
Energi |
Opvarmning, køling og kraftvarmeproduktion |
228 |
Effektiv produktion af fjernvarme/-køling og distribution (til aktioner, der omfatter effektiv produktion eller både produktion og distribution i ét enkelt projekt) |
40 % |
40 % |
40 % |
0 % |
·Ny eller yderligere installeret produktionskapacitet (i MW) ·Nyetablerede eller forbedrede fjernvarme- og kølenetledninger |
·Årlige undgåede drivhusgasemissioner i t CO2-ækv. |
|
Energi |
Opvarmning, køling og kraftvarmeproduktion |
229 |
Højeffektiv kraftvarmeproduktion af varme/køling |
40 % |
40 % |
0 % |
0 % |
·Ny eller yderligere installeret produktionskapacitet (i MW) ·Ny eller yderligere installeret kapacitet gennem kraftvarmeproduktion (i MW) ·Antal højeffektive kraftvarmeproduktionsenheder |
|
|
Energi |
Opvarmning, køling og kraftvarmeproduktion |
230 |
Installation og vedligeholdelse af biomassebaserede varmesystemer i eksisterende bygninger |
40 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal installerede biomassebaserede varmesystemer og/eller biomasselagre ·Antal boliger, der har modtaget støtte |
·Energibesparelser (i MWh) |
|
Energi |
Opvarmning, køling og kraftvarmeproduktion |
231 |
Installation og drift af elektriske varmepumper |
100 % |
40 % |
40 % |
0 % |
·Antal installerede elektriske varmepumper ·Antal boliger, der har modtaget støtte |
·Årlige undgåede drivhusgasemissioner i t CO2-ækv. ·Energibesparelser (i MWh) ·Gennemsnitlig primærenergi i kWh/m2 (før-efter) ·Reduktion af forurenende stoffer i ton (PM2.5 og NOx) |
|
Energi |
Opvarmning, køling og kraftvarmeproduktion |
232 |
Produktion af varme fra vedvarende energikilder uden køling |
100 % |
0 % |
40 % |
0 % |
·Ny eller yderligere installeret produktionskapacitet (i MW) ·Ny eller yderligere installeret kapacitet gennem kraftvarmeproduktion (i MW) |
·Årlige undgåede drivhusgasemissioner i t CO2-ækv. ·Reduktion af forurenende stoffer (PM2.5 og NOx) |
|
Energi |
Opvarmning, køling og kraftvarmeproduktion |
233 |
Produktion af varme/køling fra vedvarende energikilder |
100 % |
40 % |
40 % |
0 % |
·Ny eller yderligere installeret produktionskapacitet (i MW) ·Ny eller yderligere installeret kapacitet gennem kraftvarmeproduktion (i MW) |
·Årlige undgåede drivhusgasemissioner i t CO2-ækv. ·Reduktion af forurenende stoffer i ton (PM2.5 og NOx) |
|
Energi |
Brint |
234 |
Produktion af vedvarende brint og derivater |
100 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Elektrolysekapacitet (i MW) – brintproduktion (i ton) ·Brint (RH2) produceret (i ton) pr. år |
·Årlige undgåede drivhusgasemissioner i t CO2-ækv. |
|
Energi |
Brint |
235 |
Produktion af kulstoffattig brint og derivater |
40 % |
0 % |
0 % |
0 % |
||
|
Energi |
Brint |
236 |
Lagring af brint og derivater (herunder konvertering af naturgasaktiver til dedikerede brintaktiver) |
100 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal lagre og arbejdsvolumen (gas) i GWh ·Volumen af brintlagringsenhed i mio. kubikmeter |
|
|
Energi |
Brint |
237 |
Transport af brint og derivater (herunder konvertering af naturgasaktiver til dedikerede brintaktiver) |
100 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Rørlængde (i km); ·Øget H2-transmissionskapacitet i Mt/år og GWh/dag ·Samlet brinttransportkapacitet i Mt/år og GWh/dag |
·Diversificering af forsyningerne ·Øget integration af vedvarende energikilder |
|
Energi |
Net og lagring |
238 |
Distribution af elektricitet |
100 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Nye eller yderligere installerede ledninger (i km) ·Antal installeret udstyr ·Ny eller installeret kapacitet (i GW) |
|
|
Energi |
Net og lagring |
239 |
Energiinfrastruktur af grænseoverskridende relevans i overensstemmelse med TEN-E-forordningen |
100 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Nye eller yderligere installerede ledninger (i km) ·Antal installeret udstyr ·Ny eller installeret kapacitet (i GW) |
|
|
Energi |
Net og lagring |
240 |
Installation af intelligente energisystemer og -udstyr på netniveau |
100 % |
40 % |
0 % |
0 % |
·Antal installerede intelligente målere ·Antal digitale styringssystemer til intelligente energisystemer |
·Antal yderligere brugere, der er tilsluttet intelligente energisystemer |
|
Energi |
Net og lagring |
241 |
Lagring af elektricitet |
100 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Lagringskapacitet (i MWh) ·Tilføjet fleksibilitetskapacitet (i GW) ·Installeret kapacitet (i GW) |
|
|
Energi |
Net og lagring |
242 |
Lagring af termisk energi |
100 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Lagringskapacitet (i MWh) ·Tilføjet fleksibilitetskapacitet (i GW) ·Installeret kapacitet (i GW) |
·Diversificering af forsyningerne ·Øget integration af vedvarende energikilder |
|
Energi |
Net og lagring |
243 |
Transmission af elektricitet |
100 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Nye eller yderligere installerede ledninger (i km) ·Antal installeret udstyr ·Ny eller installeret kapacitet (i GW) |
· |
|
Energi |
Net og lagring |
244 |
Transmission af elektricitet, der primært er beregnet til vedvarende energiformål |
100 % |
0 % |
0 % |
0 % |
||
|
Energi |
Net og lagring |
245 |
Foranstaltninger, der tager sigte på energinettets og energilagringens modstandsdygtighed over for klimaændringer |
100 % |
100 % |
0 % |
0 % |
·Værdien af aktiver og/eller befolkning omfattet af foranstaltninger vedrørende modstandsdygtighed over for klimaændringer |
|
|
Energi |
Net og lagring |
246 |
Sikker dekommissionering af eksisterende infrastruktur til fossile brændstoffer |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antallet af projekter, som er gennemført ·Dekommissioneret kapacitet |
|
|
Energi |
Kernekraft |
247 |
Dekommissionering af nukleare anlæg og håndtering af radioaktivt affald |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Procentdel af dekommissioneret anlæg ·Mængde (kg/l/m3) af fjernet affald ·Gyldig dekommissioneringsplan til rådighed for hvert JRC-anlæg ·Dekommissioneret kapacitet |
|
|
Energi |
Kernekraft |
248 |
Nuklear fissionsenergi |
100 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Ny eller yderligere installeret fissionskapacitet i GW |
·Årlige undgåede drivhusgasemissioner i t CO2-ækv. ·Reduktion af forurenende stoffer i ton (PM2.5 og NOx) Antal personer i tredjelande med adgang til elektricitet – fordelt på ny adgang og forbedret adgang |
|
Energi |
Kernekraft |
249 |
Nukleare sikkerhedsaktiviteter |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal aktiviteter |
|
|
Energi |
Kernekraft |
250 |
Nukleare sikkerhedskontrolaktiviteter |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Samlet verifikationsmål på 99,9 % af alt civilt nukleart materiale under Euratoms sikkerhedskontrol |
·Sikring mod omdirigering af civilt nukleart materiale under Euratoms sikkerhedskontrol |
|
Energi |
Energifinansiering |
251 |
Andre investeringer i energisektoren med tilknytning til den grønne omstilling |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal projekter – fordelt på aktivitetstype |
|
|
Energi |
Reformer |
252 |
Energieffektivitet |
100 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal love, der er vedtaget eller trådt i kraft ·Antal politiske forberedelser eller evalueringer, der er afsluttet ·Antal afsluttede interessenthøringer ·Antal gældende gennemførelsesforordninger eller retningslinjer ·Antal endeligt vedtagne strategier eller rammer ·Antal udviklede offentlige tjenester eller processer ·Antal TAIEX-arrangementer, der er tilrettelagt til støtte for tredjelandes offentlige forvaltninger ·Antal TWINNING-projekter, der er tilrettelagt til støtte for tredjelandes offentlige forvaltninger ·Antal relevante offentlige politikker, der er udviklet, revideret og/eller under gennemførelse i tredjelande |
|
|
Energi |
Reformer |
253 |
Politikker og regler Energi |
40 % |
0 % |
0 % |
0 % |
· |
|
|
Energi |
Reformer |
254 |
Vedvarende energi |
100 % |
0 % |
0 % |
0 % |
· |
|
|
Energi |
Reformer |
255 |
Energiinfrastruktur og net |
100 % |
0 % |
0 % |
0 % |
· |
|
|
Energi |
Reformer |
256 |
Ikkefossile energiformer rettet mod fleksibilitet og lagring |
100 % |
0 % |
0 % |
0 % |
· |
|
|
Miljø og klima |
Cirkulær økonomi |
257 |
Tjenesteydelser i forbindelse med den cirkulære økonomi (f.eks. reparation, istandsættelse og genfremstilling, salg af reservedele, forberedelse med henblik på genbrug af udtjente produkter og produktkomponenter, salg af brugte varer, "produkt som en tjenesteydelse" og andre cirkulære brugs- og resultatorienterede tjenestemodeller, markedsplads for handel med brugte varer med henblik på genbrug) |
100 % |
0 % |
100 % |
40 % |
·Antal produkter, der understøttes af disse tjenester |
·Årlige undgåede drivhusgasemissioner i t CO2-ækv. |
|
Miljø og klima |
Cirkulær økonomi |
258 |
Håndtering af erhvervs- og industriaffald: foranstaltninger, der i væsentlig grad fører til affaldsforebyggelse, særskilt indsamling, sortering, forberedelse med henblik på genbrug, genanvendelsesforanstaltninger, undtagen bioaffald |
100 % |
0 % |
100 % |
0 % |
·Antal sorteringsanlæg ·m3 genvundet ·Andel af genanvendt indhold, der er opnået |
·Årlige undgåede drivhusgasemissioner i t CO2-ækv. |
|
Miljø og klima |
Cirkulær økonomi |
259 |
Rensning og demontering af udtjente produkter |
40 % |
0 % |
100 % |
0 % |
·Antal produkter, der er renset og demonteret |
·Ton nyttiggjort materiale |
|
Miljø og klima |
Cirkulær økonomi |
260 |
Genanvendelse af kritiske råstoffer |
40 % |
0 % |
100 % |
0 % |
·Tons genanvendte kritiske råstoffer |
|
|
Miljø og klima |
Cirkulær økonomi |
261 |
Håndtering af husholdningsaffald: foranstaltninger, der i væsentlig grad fører til affaldsforebyggelse, særskilt indsamling, sortering, forberedelse med henblik på genbrug, genanvendelse (undtagen bioaffald) |
100 % |
0 % |
100 % |
0 % |
·Ton affald, der er forebygget, indsamlet særskilt, behandlet til genbrug eller genanvendt ·Antal sorteringsanlæg |
·Årlige undgåede drivhusgasemissioner i t CO2-ækv. |
|
Miljø og klima |
Cirkulær økonomi |
262 |
Investeringer i praksis for cirkulær økonomi (f.eks. genanvendt indhold, industriel symbiose, produktdesign, genbrug, genfremstilling) |
100 % |
0 % |
100 % |
0 % |
·Ton behandlet affald |
|
|
Miljø og klima |
Cirkulær økonomi |
263 |
Opsamling og anvendelse af gas fra deponeringsanlæg |
40 % |
0 % |
100 % |
0 % |
·Opsamlet gas (i ton) |
·Årlige undgåede drivhusgasemissioner i t CO2-ækv. |
|
Miljø og klima |
Cirkulær økonomi |
264 |
Fremme af anvendelsen af genanvendte materialer som råmaterialer – i overensstemmelse med energieffektivitetskriterierne |
40 % |
0 % |
100 % |
0 % |
·Ton genvundet materiale, der er genbrugt |
|
|
Miljø og klima |
Cirkulær økonomi |
265 |
Nyttiggørelse af bioaffald ved anaerob nedbrydning eller kompostering af særskilt indsamlet bioaffald |
40 % |
40 % |
100 % |
0 % |
·Tons behandlet bioaffald |
·Årlige undgåede drivhusgasemissioner i t CO2-ækv. ·Kompostproduktion (ton/år) |
|
Miljø og klima |
Cirkulær økonomi |
266 |
Oprensning af industrigrunde og forurenede grunde til andre formål end naturgenopretning |
0 % |
0 % |
100 % |
0 % |
·km2 af de rehabiliterede områder |
|
|
Miljø og klima |
Cirkulær økonomi |
267 |
Særskilt indsamling, sortering, forberedelse med henblik på genbrug eller genanvendelse af ikkefarligt affald (undtagen biomasse) |
40 % |
40 % |
100 % |
0 % |
·Antal foranstaltninger, der har modtaget støtte ·Ton yderligere kapacitet til genanvendelse af affald |
·Ton nyttiggjort materiale |
|
Miljø og klima |
Cirkulær økonomi |
268 |
Oprydning af deponeringsanlæg, der ikke opfylder de retlige krav, og forladte eller ulovlige affaldsdepoter i tredjelande |
0 % |
0 % |
100 % |
0 % |
·Omfang af affaldsbortskaffelseskapacitet |
|
|
Miljø og klima |
Cirkulær økonomi |
269 |
Affald-til-energi-anlæg til behandling af ikke-genanvendeligt farligt affald |
0 % |
0 % |
100 % |
0 % |
·Affaldsbehandlingskapacitet |
|
|
Miljø og klima |
Cirkulær økonomi |
270 |
Anlæg til mekanisk-biologisk behandling – i landbrugssektoren |
0 % |
0 % |
100 % |
0 % |
·Affaldsbehandlingskapacitet |
|
|
Miljø og klima |
Cirkulær økonomi |
271 |
Behandling af farligt affald |
0 % |
0 % |
100 % |
0 % |
·Ton behandlet farligt affald |
|
|
Miljø og klima |
Klimatilpasning |
272 |
Grå tilpasningsforanstaltninger |
0 % |
100 % |
0 % |
0 % |
·Antal tilpasningsforanstaltninger, der har modtaget støtte |
·Værdien af aktiver og/eller befolkning omfattet af foranstaltninger vedrørende modstandsdygtighed over for klimaændringer |
|
Miljø og klima |
Klimatilpasning |
273 |
Forsikring mod ugunstige vejrforhold |
0 % |
100 % |
0 % |
0 % |
·Antal forsikrede personer – fordelt på køn |
·Værdien af aktiver og/eller befolkning omfattet af foranstaltninger vedrørende modstandsdygtighed over for klimaændringer |
|
Miljø og klima |
Klimatilpasning |
274 |
Blandede grå og naturbaserede foranstaltninger vedrørende modstandsdygtighed |
0 % |
100 % |
40 % |
0 % |
·Antal tilpasningsforanstaltninger, der har modtaget støtte |
·Antal personer, der er omfattet af tilpasningsforanstaltningen – fordelt på køn ·Værdien af aktiver og/eller befolkning omfattet af foranstaltninger vedrørende modstandsdygtighed over for klimaændringer |
|
Miljø og klima |
Klimatilpasning |
275 |
Naturbaserede foranstaltninger vedrørende modstandsdygtighed over for klimaændringer |
0 % |
100 % |
100 % |
0 % |
·Antal tilpasningsforanstaltninger, der har modtaget støtte |
·Antal personer, der er omfattet af tilpasningsforanstaltningen – fordelt på køn ·Værdien af aktiver og/eller befolkning omfattet af foranstaltninger vedrørende modstandsdygtighed over for klimaændringer |
|
Miljø og klima |
Klimatilpasning |
276 |
Forebyggelsesforanstaltninger til at afbøde risikoen for skovbrande |
40 % |
100 % |
100 % |
0 % |
·Hektar skov beskyttet af forebyggelsesforanstaltninger |
·Antal personer, der er omfattet af tilpasningsforanstaltningen – fordelt på køn ·Værdien af aktiver og/eller befolkning omfattet af foranstaltninger vedrørende modstandsdygtighed over for klimaændringer |
|
Miljø og klima |
Klimatilpasning |
277 |
Forebyggelsesforanstaltninger til at afbøde risikoen for tørke |
0 % |
100 % |
40 % |
0 % |
·Antal personer, der er omfattet af forebyggelsesforanstaltninger – fordelt på køn |
·Antal personer, der er omfattet af tilpasningsforanstaltningen – fordelt på køn ·Værdien af aktiver og/eller befolkning omfattet af foranstaltninger vedrørende modstandsdygtighed over for klimaændringer |
|
Miljø og klima |
Klimatilpasning |
278 |
Forebyggelsesforanstaltninger til at afbøde risikoen for oversvømmelser |
0 % |
100 % |
40 % |
0 % |
·Antal personer, der er omfattet af forebyggelsesforanstaltninger – fordelt på køn |
·Antal personer, der er omfattet af tilpasningsforanstaltningen – fordelt på køn ·Værdien af aktiver og/eller befolkning omfattet af foranstaltninger vedrørende modstandsdygtighed over for klimaændringer |
|
Miljø og klima |
Klima – digitalt |
279 |
Digitale teknologier og tjenester til klimaindsatsen – tilpasning |
0 % |
100 % |
0 % |
0 % |
·Antal finansierede projekter |
·Antal personer, der er omfattet af tilpasningsforanstaltningen – fordelt på køn |
|
Miljø og klima |
Klima – digitalt |
280 |
Digital teknologi og tjenester til klimaindsatsen – afbødning |
100 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal finansierede projekter |
·Årlige undgåede drivhusgasemissioner i t CO2-ækv. |
|
Miljø og klima |
Naturbeskyttelse og genopretning |
281 |
Horisontale foranstaltninger til naturbeskyttelse og -genopretning (herunder overvågning, rapportering, afhjælpning af videnmangler, kapacitetsopbygning, information og uddannelse osv.) |
0 % |
100 % |
100 % |
0 % |
·Antal personer, der er nået ud til |
|
|
Miljø og klima |
Naturbeskyttelse og genopretning |
282 |
Andre foranstaltninger, der ikke vedrører specifikke økosystemer (herunder forebyggelse af, afbødning af eller kompensation for skader forårsaget af beskyttede arter) |
0 % |
40 % |
100 % |
0 % |
·Antal gennemførte foranstaltninger for beskyttede arter |
|
|
Miljø og klima |
Naturbeskyttelse og genopretning |
283 |
Beskyttelse og genopretning af marine økosystemer |
40 % |
40 % |
100 % |
0 % |
·Hektar beskyttede eller genoprettede områder ·Antal naturbaserede løsninger, der er forbedret eller etableret |
|
|
Miljø og klima |
Naturbeskyttelse og genopretning |
284 |
Beskyttelse og genopretning af land-, kyst- og ferskvandsøkosystemer |
100 % |
100 % |
100 % |
0 % |
· |
·Årlige undgåede drivhusgasemissioner i t CO2-ækv. |
|
Miljø og klima |
Naturbeskyttelse og genopretning |
285 |
Beskyttelse og genopretning af byøkosystemer, herunder foranstaltninger vedrørende modstandsdygtighed over for klimaændringer i forbindelse med byplanlægning |
100 % |
100 % |
100 % |
0 % |
· |
·Værdien af aktiver og/eller befolkning omfattet af foranstaltninger vedrørende modstandsdygtighed over for klimaændringer |
|
Miljø og klima |
Naturbeskyttelse og genopretning |
286 |
Beskyttelse og genopretning af vådområder og tørvemoser, herunder genfugtning af drænede tørvemoser |
100 % |
100 % |
100 % |
0 % |
· |
·Årlige undgåede drivhusgasemissioner i t CO2-ækv. |
|
Miljø og klima |
Naturbeskyttelse og genopretning |
287 |
Oprensning af industrigrunde og forurenede arealer med henblik på naturgenopretning |
0 % |
100 % |
100 % |
0 % |
·Hektar genoprettede områder |
|
|
Miljø og klima |
Skovbrug |
288 |
Bæredygtig nyplantning og genplantning af skov |
100 % |
100 % |
40 % |
0 % |
·Hektar netto nyplantede og genplantede arealer |
·Årlige undgåede drivhusgasemissioner i t CO2-ækv. |
|
Miljø og klima |
Forurening |
289 |
Aktioner til forbedring af overvågning og modellering af luftkvalitet |
0 % |
0 % |
100 % |
0 % |
·Reduktion af forurenende stoffer i ton (ikke-CO2-ækv.) (PM2.5 og NOx) ·Reduktion af forurenende stoffer i ton (ikke-CO2-ækv.) (PM2.5 og NOX) [i overensstemmelse med direktiv (EU) 2024/2284] |
|
|
Miljø og klima |
Forurening |
290 |
Foranstaltninger til reduktion af luftforurening |
40 % |
0 % |
100 % |
0 % |
·Reduktion af forurenende stoffer i ton (PM2.5 og NOx) |
|
|
Miljø og klima |
Forurening |
291 |
Foranstaltninger til støjreduktion ved kilden og foranstaltninger til reduktion af støjeksponering |
0 % |
0 % |
100 % |
0 % |
·km etablerede støjbarrierer ledsaget af målte støjforureningsniveauer ·km flere mere støjsvage jernbaner eller sporveje kombineret med antallet af støjsvage godsvogne eller vogne til personbefordring (jernbaner, sporveje) i landet ·km støjsvage veje ·Antal installerede stille facader |
|
|
Miljø og klima |
Forurening |
292 |
Foranstaltninger til at afbøde industrielle emissioner, herunder investeringer i renere produktionsteknologier og foranstaltninger til emissionskontrol |
40 % |
0 % |
100 % |
0 % |
·Reduktion af forurenende stoffer i ton (PM2.5 og NOx) |
·Årlige undgåede drivhusgasemissioner i t CO2-ækv. |
|
Miljø og klima |
Forurening |
293 |
Oprydning af vandforurening (f.eks. næringsstoffer, pesticider, lægemidler, PFAS, plast, kemikalier) |
0 % |
0 % |
100 % |
0 % |
·Reduktion af forurenende stoffer i ton/år (næringsstoffer, pesticider, lægemidler, plast, PFAS og kemikalier) |
|
|
Miljø og klima |
Reformer |
294 |
Klimatilpasning og modstandsdygtighed |
0 % |
100 % |
40 % |
0 % |
·Antal love, der er vedtaget eller trådt i kraft ·Antal politiske forberedelser eller evalueringer, der er afsluttet ·Antal afsluttede interessenthøringer ·Antal gældende gennemførelsesforordninger eller retningslinjer ·Antal endeligt vedtagne strategier eller rammer ·Antal udviklede offentlige tjenester eller processer ·Antal TAIEX-arrangementer, der er tilrettelagt til støtte for tredjelandes offentlige forvaltninger ·Antal TWINNING-projekter, der er tilrettelagt til støtte for tredjelandes offentlige forvaltninger ·Antal relevante offentlige politikker, der er udviklet, revideret og/eller under gennemførelse i tredjelande |
|
|
Miljø og klima |
Reformer |
295 |
Miljøpolitikker og regler samt ressourceforvaltning, herunder bæredygtig finansiering |
40 % |
40 % |
100 % |
0 % |
· |
|
|
Miljø og klima |
Vand |
296 |
Reduktion af belastninger af havmiljøet |
40 % |
40 % |
100 % |
0 % |
·Antal operationer |
·Omfang, hvori GES-tærskelværdierne er nået |
|
Miljø og klima |
Vand |
297 |
Opførelse, fornyelse eller udvidelse af systemer til opsamling og/eller spildevandsrensning, samt opretholdelse og forbedring af adgangen til sanitet |
0 % |
0 % |
100 % |
0 % |
·Antal forbedrede kloaknet og/eller rensningsanlæg ·Antal personer med adgang til forbedret sanitet |
·Personækvivalenter for forbedret opsamling og/eller rensning af spildevand |
|
Miljø og klima |
Vand |
298 |
Digitaliseringsforanstaltninger inden for vand- og spildevandssektorerne (f.eks. måling) |
40 % |
0 % |
40 % |
0 % |
·Antal anlæg, der har modtaget støttet til at gennemføre digitaliseringsforanstaltninger ·Antal indbyggere, der har intelligente vandmålere |
|
|
Miljø og klima |
Vand |
299 |
Energieffektivitetsforanstaltninger inden for vand- og spildevandssektoren (f.eks. forsyning, forvaltning, spildevand) |
40 % |
40 % |
40 % |
0 % |
·Antal anlæg, der har modtaget støtte |
·Energibesparelser i MWh |
|
Miljø og klima |
Vand |
300 |
Naturbaserede løsninger til forøgelse af jordens vandbindingsevne Opsamling af regnvand, der ikke indebærer indvinding af grundvand Fjernelse af hindringer for floders frie løb Vandrensning |
40 % |
100 % |
100 % |
0 % |
·Rate (i m3/år) for afstrømnings- og indløbsspildevand til spildevandsrensningsanlæg ·Vandindvindingsrate (i m3/år) |
|
|
Miljø og klima |
Vand |
301 |
Levering af drikkevand (indvinding, behandling, lagrings- og forsyningsinfrastruktur), herunder foranstaltninger til overholdelse af kvalitetskrav, effektivitetsforbedringer (f.eks. reduktion af vandlækage), fornyelse, vedligeholdelse og forbedring af adgangen til drikkevand |
0 % |
40 % |
100 % |
0 % |
·Rate (i m3/dag) for yderligere vandforsyningskapacitet |
·Antal indbyggere, der leveres drikkevand til – fordelt på køn ·Antal husstande, der leveres drikkevand til |
|
Miljø og klima |
Vand |
302 |
Vandeffektivitet, besparelser og genbrug |
40 % |
100 % |
100 % |
0 % |
·Antal personer, der er omfattet af foranstaltningerne |
|
|
Miljø og klima |
Vand |
303 |
Planlægning, overvågning og kontrol af vandforvaltning (inkl. digitalisering) |
0 % |
100 % |
100 % |
0 % |
·Antal personer, der er omfattet af foranstaltningerne |
|
|
Boliger og infrastruktur |
Byggeri og anlæg |
304 |
Udvikling og opførelse af nye energineutrale eller næsten energineutrale beboelsesejendomme |
40 % |
40 % |
40 % |
0 % |
·m2 opført |
·Årlige undgåede drivhusgasemissioner i t CO2-ækv. ·Energibesparelser (i MWh) ·Gennemsnitlig primærenergi i kWh/m2 (før-efter) ·Antal årlige brugere – fordelt på køn ·Andel, som er relevant for socialt boligbyggeri |
|
Boliger og infrastruktur |
Byggeri og anlæg |
305 |
Udvikling og opførelse af nye energineutrale eller næsten energineutrale erhvervsboliger |
40 % |
40 % |
40 % |
0 % |
· |
· |
|
Boliger og infrastruktur |
Byggeri og anlæg |
306 |
Udvikling og opførelse af nye energineutrale eller næsten energineutrale offentlige bygninger |
40 % |
40 % |
40 % |
0 % |
· |
· |
|
Boliger og infrastruktur |
Nedrivning |
307 |
Nedrivning af bygninger og andre konstruktioner |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal nedrevne bygninger eller konstruktioner |
|
|
Boliger og infrastruktur |
Reformer |
308 |
Politikker og regler |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal love, der er vedtaget eller trådt i kraft ·Antal politiske forberedelser eller evalueringer, der er afsluttet ·Antal afsluttede interessenthøringer ·Antal gældende gennemførelsesforordninger eller retningslinjer ·Antal endeligt vedtagne strategier eller rammer ·Antal udviklede offentlige tjenester eller processer ·Antal TAIEX-arrangementer, der er tilrettelagt til støtte for tredjelandes offentlige forvaltninger ·Antal TWINNING-projekter, der er tilrettelagt til støtte for tredjelandes offentlige forvaltninger ·Antal relevante offentlige politikker, der er udviklet, revideret og/eller under gennemførelse i tredjelande |
|
|
Boliger og infrastruktur |
Sociale og økonomisk overkommelige boliger |
309 |
Udvikling og opførelse af nye energineutrale eller næsten energineutrale beboelsesejendomme til socialt boligbyggeri til overkommelige priser |
40 % |
40 % |
40 % |
40 % |
·m2 opført og antal socialt boligbyggeri til overkommelige priser, der er renoveret eller tilføjet |
·Årlige undgåede drivhusgasemissioner i t CO2-ækv. ·Energibesparelser (i MWh) ·Gennemsnitlig primærenergi i kWh/m2 (før-efter) ·Antal årlige brugere – fordelt på køn ·Procentvis andel, som er relevant for socialt boligbyggeri |
|
Boliger og infrastruktur |
Sociale og økonomisk overkommelige boliger |
310 |
Genopbygning og tilvejebringelse (herunder energiforanstaltninger som ikkekerneaktivitet) af beboelsesejendomme til socialt boligbyggeri til overkommelige priser |
40 % |
40 % |
0 % |
40 % |
·m2 renoveret og antal sociale boliger til overkommelige priser, der er renoveret eller tilføjet |
· |
|
Boliger og infrastruktur |
Sociale og økonomisk overkommelige boliger |
311 |
Ændring af formålet (herunder energiforanstaltninger som ikkekerneaktivitet) af beboelsesejendomme til socialt boligbyggeri til overkommelige priser |
40 % |
40 % |
0 % |
40 % |
·m2 renoveret/ombygget/tilføjet og antal sociale boliger til overkommelige priser, der er renoveret eller tilføjet |
· |
|
Boliger og infrastruktur |
Sociale og økonomisk overkommelige boliger |
312 |
Udvikling og opførelse af nye energineutrale eller næsten energineutrale bygninger til studieboliger |
40 % |
40 % |
40 % |
100 % |
·m2 opført og antal studieboligsteder, der er renoveret eller tilføjet |
· |
|
Boliger og infrastruktur |
Sociale og økonomisk overkommelige boliger |
313 |
Genopbygning og tilvejebringelse (herunder energiforanstaltninger som ikkekerneaktivitet) af bygninger til studieboliger |
40 % |
40 % |
0 % |
100 % |
·m2 renoveret/tilføjet og antal studieboligsteder, der er renoveret eller tilføjet |
· |
|
Boliger og infrastruktur |
Sociale og økonomisk overkommelige boliger |
314 |
Udvikling og opførelse af nye energineutrale eller næsten energineutrale bygninger til at bekæmpe hjemløshed |
40 % |
40 % |
40 % |
100 % |
·m2 opført og antal boligsteder, der er tilføjet |
·Årlige undgåede drivhusgasemissioner i t CO2-ækv. ·Energibesparelser (i MWh) ·Gennemsnitlig primærenergi i kWh/m2 (før-efter) ·Antal årlige brugere – fordelt på køn: ·Procentvis andel, som er relevant for socialt boligbyggeri ·Reduktion af forurenende stoffer (PM2.5 og NOx) i ton |
|
Boliger og infrastruktur |
Sociale og økonomisk overkommelige boliger |
315 |
Genopbygning og tilvejebringelse (herunder energiforanstaltninger som ikkekerneaktivitet) af bygninger til at bekæmpe hjemløshed |
40 % |
40 % |
0 % |
100 % |
·m2 renoveret/tilføjet og antal boligsteder, der er renoveret eller tilføjet |
· |
|
Boliger og infrastruktur |
Sociale og økonomisk overkommelige boliger |
316 |
Udvikling og opførelse af nye energineutrale eller næsten energineutrale erhvervsboliger i forbindelse med socialt boligbyggeri til overkommelige priser |
40 % |
40 % |
40 % |
40 % |
·m2 opført og antal boligsteder, der er renoveret eller tilføjet |
· |
|
Boliger og infrastruktur |
Sociale og økonomisk overkommelige boliger |
317 |
Genopbygning (herunder energiforanstaltninger som ikkekerneaktivitet) af erhvervsboliger i forbindelse med socialt boligbyggeri til overkommelige priser |
40 % |
40 % |
0 % |
40 % |
·m2 opført og antal boligsteder, der er renoveret eller tilføjet |
· |
|
Makroøkonomisk bistand og handel |
Finanssektoren |
318 |
Støtte til monetære institutioner i tredjelande |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal projekter |
|
|
Makroøkonomisk bistand og handel |
Makroøkonomisk bistand |
319 |
Makrofinansiel bistand |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal lande, der har modtaget støtte |
·Antal personer, der er omfattet |
|
Makroøkonomisk bistand og handel |
Reformer |
320 |
Handelspolitikker og regler |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal love, der er vedtaget eller trådt i kraft ·Antal politiske forberedelser eller evalueringer, der er afsluttet ·Antal afsluttede interessenthøringer ·Antal gældende gennemførelsesforordninger eller retningslinjer ·Antal endeligt vedtagne strategier eller rammer ·Antal udviklede offentlige tjenester eller processer ·Antal TAIEX-arrangementer, der er tilrettelagt til støtte for tredjelandes offentlige forvaltninger ·Antal TWINNING-projekter, der er tilrettelagt til støtte for tredjelandes offentlige forvaltninger ·Antal relevante offentlige politikker, der er udviklet, revideret og/eller under gennemførelse i tredjelande |
|
|
Makroøkonomisk bistand og handel |
Handel |
321 |
Støtte til handel i tredjelande |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal processer vedrørende partnerlandets praksis i forbindelse med handel, investering og forretning eller fremme af den eksterne dimension af EU's interne politikker eller EU's interesser, der er blevet påvirket |
|
|
Migration og grænser |
Grænseforvaltning og visa |
322 |
Støtte til et velfungerende Schengenområde |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal gennemførte Schengenhenstillinger |
·Andel af efterkomne henstillinger i Schengenevalueringen ud af det samlede antal |
|
Migration og grænser |
Grænseforvaltning og visa |
323 |
Støtte til europæisk integreret grænseforvaltning |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Mængde af udstyr indkøbt til grænsepassage og overvågning – fordelt på type (automatiske grænsekontrolsystemer, herunder luftfartøjer, droner, søtransport, landtransport) ·Antal faciliteter, der er udviklet, fordelt på type (til screening og grænseprocedurer, til grænseovergangssteder) ·Antal samarbejdsprojekter med tredjelande ·Mængde af udstyr fra medlemsstaterne, der er registreret i Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtnings pulje af teknisk udstyr, fordelt på type (større udstyr/andet) ·Antal medarbejdere, der er uddannet til at foretage overvågning for de i forordningen om screening omhandlede uafhængige overvågningsorganer ·Antal It-systemer i stor skala, der har modtaget støtte – fordelt på type af støtte (udviklet, vedligeholdt, opgraderet) ·Antal uddannede medarbejdere – fordelt på køn ·Antal opgraderede administrative enheder |
·Mængde af større udstyr, der stilles til rådighed for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning med henblik på operationer, sammenlignet med, hvad agenturet har anmodet de pågældende medlemsstater om ·Andel af efterkomne henstillinger ud af de samlede henstillinger – fordelt på område (grænser, Schengeninformationssystemet, ind- og udrejsesystemet og det europæiske system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse) ·Andel af efterkomne henstillinger ud af de samlede henstillinger under Frontex' sårbarhedsvurdering ·Antal aktiviteter udført af uafhængige observatører |
|
Migration og grænser |
Grænseforvaltning og visa |
324 |
Støtte til den fælles visumpolitik |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal projekter til støtte for digitalisering af behandlingen af visumansøgninger ·Antal medarbejdere udsendt til konsulater i tredjelande – fordelt på mål (for visumbehandling/andet) og fordelt på køn ·Antal nye eller opgraderede konsulater uden for Schengenområdet – fordelt på type af opgradering (opgraderet for at øge kundevenligheden for visumansøgere/andre) ·Antal uddannede medarbejdere – fordelt på køn ·Antal opgraderede administrative enheder |
·Andel af efterkomne henstillinger som følge af Schengenevalueringer på området den fælles visumpolitik ·Antal igangsatte/forbedrede samarbejdsformer indført mellem medlemsstaterne i forbindelse med behandlingen af visumansøgninger ·Andel af deltagere, der tre måneder efter uddannelsesaktiviteten indberetter, at de anvender de færdigheder og kompetencer, de har erhvervet under uddannelsen. |
|
Migration og grænser |
Migration – EU |
325 |
Styrkelse og udvikling af alle aspekter af det fælles europæiske asylsystem, herunder dets eksterne dimension (undtagen boliginfrastruktur) |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal uddannede og rekrutterede juridiske rådgivere ·Antal repræsentanter for uledsagede mindreårige ·Antal deltagere, der har modtaget støtte – fordelt på bistandstype (juridisk rådgivning, juridisk bistand, andet), fordelt på sårbarhedsstatus (sårbar/andet) og fordelt på køn ·Antal IT-systemer i stor skala, der har modtaget støtte – fordelt på type af støtte (udviklet, vedligeholdt, opgraderet) ·Antal rekrutterede sagsbehandlere ·Antal uddannede medarbejdere – fordelt på køn |
·Antal personer, der er indkvarteret i EU-finansierede modtagelsescentre – fordelt på følgende karakteristika: uledsagede mindreårige, familier i alt – og fordelt på køn ·Antal ansøgere pr. juridisk rådgiver ·Forholdet mellem uledsagede mindreårige pr. repræsentant ·Antal migrantkvinder, der modtog støttetjenester i forbindelse med kønsbestemt vold, seksuel udnyttelse eller krænkelser af arbejdstagerrettigheder ·Antal deltagere under erhvervsuddannelse, der tre måneder efter uddannelsesaktiviteten indberetter, at de anvender de færdigheder og kompetencer, de har erhvervet under uddannelsen |
|
Migration og grænser |
Migration – EU |
326 |
Modtagelsesinfrastruktur – udvikling og opførelse |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal pladser i modtagelsesinfrastrukturer i overensstemmelse med gældende EU-ret – efter ledige pladser til uledsagede mindreårige, familier, i alt – og fordelt på køn |
·Antal personer, der er indkvarteret i EU-finansierede modtagelsescentre – fordelt på følgende karakteristika: uledsagede mindreårige, familier i alt – og fordelt på køn |
|
Migration og grænser |
Migration – EU |
327 |
Modtagelsesinfrastrukturer – renovering og istandsættelse |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal personer, der er indkvarteret i EU-finansierede modtagelsescentre – fordelt på følgende karakteristika: uledsagede mindreårige, familier i alt – og fordelt på køn |
·Årlige brugere af moderniserede modtagelsesfaciliteter – fordelt på køn |
|
Migration og grænser |
Migration – EU |
328 |
Styrkelse og udvikling af lovlig migration til medlemsstaterne og tidlig integration af migranter i overensstemmelse med deres økonomiske og sociale behov |
0 % |
0 % |
0 % |
40 % |
·Antal deltagere i foranstaltninger inden afrejse med EU-finansiering – fordelt på køn ·Antal oplysningskampagner for at øge kendskabet til lovlige migrationskanaler til Unionen. ·Antal deltagere, der modtager oplysninger eller bistand i forbindelse med lovlig migration, herunder med henblik på familiesammenføring ·Antal deltagere omfattet af mobilitetsordninger fra tredjelande – fordelt på køn ·Antal genbosatte personer – fordelt på køn ·Antal personer, der har fået indrejsetilladelse af humanitære årsager – fordelt på køn ·Antal uddannede medarbejdere – fordelt på køn ·Antal lokale og regionale myndigheder, som modtager støtte til gennemførelse af integrationsforanstaltninger. ·Antal deltagere, der har modtaget støtte med henblik på integration – fordelt på type af støtte (sprogkursus, samfundsorienteringskursus) ·Antal deltagere, som har modtaget personaliseret erhvervsvejledning |
·Andel af deltagere, der har ansøgt om anerkendelse eller vurdering af deres kvalifikationer eller færdigheder, der er erhvervet i et tredjeland. ·Andel af deltagere, der har ansøgt om status som fastboende. ·Antal deltagere under erhvervsuddannelse, der tre måneder efter uddannelsesaktiviteten indberetter, at de anvender de færdigheder og kompetencer, de har erhvervet under uddannelsen |
|
Migration og grænser |
Migration – EU |
329 |
Bidrage til at dæmme op for irregulær migration, øge en effektiv, sikker og værdig tilbagesendelse og tilbagetagelse samt at fremme og bidrage til effektiv indledende reintegration i hjemlandet (kun intern EU-politik) |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal tilbagesendte, som har modtaget reintegrationsstøtte – fordelt på køn ·Antal oprettede pladser i detentionscentre ·Antal moderniserede eller renoverede pladser på detentionscentre ·Antal uddannede medarbejdere – fordelt på køn |
·Antal tilbagesendte med EU-støtte – fordelt på tilbagesendelsesstatus (frivilligt tilbagesendt/udsendt) og fordelt på køn ·Antal deltagere under erhvervsuddannelse, der tre måneder efter uddannelsesaktiviteten indberetter, at de anvender de færdigheder og kompetencer, de har erhvervet under uddannelsen ·Andel af efterkomne henstillinger i Schengenevalueringen ud af det samlede antal |
|
Migration og grænser |
Migration – EU |
330 |
Styrkelse af solidariteten og en rimelig ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne, navnlig for medlemsstater, der er udsat for migrationspres |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal ansøgere om eller personer med international beskyttelse, som er blevet overført fra en medlemsstat til en anden – fordelt på køn ·Beløb i EUR, der overføres fra en medlemsstat til en anden, og ækvivalens i alternative solidaritetsforanstaltninger inden for rammerne af solidaritetsmekanismen ·Antal ansøgere, for hvem der blev foretaget en ansvarskompensation inden for rammerne af solidaritetsmekanismen ·Antal gennemførte Dublinoverførsler |
·EU-finansierede Dublinoverførsler ud af de samlede gennemførte Dublinoverførsler |
|
Migration og grænser |
Migration i tredjelande – Foranstaltninger udadtil |
331 |
Støtte til basale behov for flygtninge i tredjelande |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal migranter, flygtninge og internt fordrevne fra værtssamfund i tredjelande, der er beskyttet eller bistået med EU-støtte – fordelt på køn ·Antal migrantkvinder, der modtog støttetjenester i forbindelse med kønsbestemt vold, seksuel udnyttelse eller krænkelser af arbejdstagerrettigheder |
|
|
Migration og grænser |
Migration i tredjelande – Foranstaltninger udadtil |
332 |
Fremme af velordnet, sikker, regulær og ansvarlig migration og mobilitet uden for EU (kun for og i partnerlande uden for EU) (undtagen boliginfrastrukturer) |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal migranter, flygtninge og internt fordrevne eller enkeltpersoner fra værtssamfund, der beskyttes eller bistås – fordelt på køn ·Antal migrantkvinder, der modtog støttetjenester i forbindelse med kønsbestemt vold, seksuel udnyttelse eller krænkelser af arbejdstagerrettigheder ·Antal migrationsembedsmænd, politiske beslutningstagere og tjenesteudbydere, der er uddannet i kønssensitive migrationstilgange ·Antal nye eller renoverede pladser på indkvarteringssteder |
·Antal indkvarterede personer – fordelt på køn |
|
Migration og grænser |
Reformer |
333 |
Migrations- og grænsepolitikker og regler |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal love, der er vedtaget eller trådt i kraft ·Antal politiske forberedelser eller evalueringer, der er afsluttet ·Antal afsluttede interessenthøringer ·Antal gældende gennemførelsesforordninger eller retningslinjer ·Antal endeligt vedtagne strategier eller rammer ·Antal udviklede offentlige tjenester eller processer ·Antal TAIEX-arrangementer, der er tilrettelagt til støtte for tredjelandes offentlige forvaltninger ·Antal TWINNING-projekter, der er tilrettelagt til støtte for tredjelandes offentlige forvaltninger ·Antal relevante offentlige politikker, der er udviklet, revideret og/eller under gennemførelse i tredjelande |
|
|
Multisektorstøtte |
EU's finansielle instrumenter og budgetgarantier |
334 |
Støtte via finansielle instrumenter og budgetgarantier** |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·EU-bidragets størrelse (budgetgaranti, forpligtelser vedrørende finansielle instrumenter eller kreditrisikoafdækning) fordelt på land og region ·Antal operationer ·Lånebeløb og andre finansieringskilder/investeringer, der er udvidet til relevante målgrupper |
·Mængde af mobiliserede investeringer ·Mængde af mobiliserede private finansieringer Yderligere kapital, der frigøres gennem oprettelse af risikobegrænsende mekanismer og andre tillidsskabende værktøjer for at tiltrække investorer ·Løftestangseffekt: Forholdet mellem det beløb, der skal tilbagebetales, og EU-bidraget (fra internationale finansielle institutioner eller andre finansieringskilder) ·Multiplikatorvirkning: Forholdet mellem de samlede investeringer og EU-bidraget (fra internationale finansielle institutioner, offentlige og private investorer) (dvs. blandingsbidrag eller budgetgarantidækning) ·Antal virksomheder, der har modtaget støtte – fordelt på mikrovirksomheder og små, mellemstore og store virksomheder ·Antal finansielle aktører, der har modtaget støtte – fordelt på type aktør (banker, mikrofinansieringsinstitutioner, fonde, angel-investorer osv.) ·Antal offentlige aktører, der har modtaget støtte – fordelt på type aktør (dvs. lokal/central regering, offentlig virksomhed osv.) ·Antal skabte eller bevarede arbejdspladser |
|
Multisektorstøtte |
Integrerede territoriale instrumenter |
335 |
Lokaludvikling styret af lokalsamfundet/LEADER og andre integrerede territoriale redskaber |
0 % |
40 % |
0 % |
0 % |
·Antal forberedende projekter ·Antal gennemførte projekter ·Antal gennemførte strategier ·Antal finansieringsaftaler ·Antal samarbejdsprojekter ·Antal lokale aktionsgrupper, der har modtaget støtte |
·Befolkningsandel omfattet af projekter inden for rammerne af strategier for integreret territorial udvikling ·Andel af befolkningen i landdistrikterne, der er omfattet af LEADER-strategier ·Antal skabte eller bevarede arbejdspladser ·Antal oprettede virksomheder ·Antal uddannede personer ·Antal besøgende, der er tiltrukket |
|
Multisektorstøtte |
Multisektorstøtte i tredjelande |
336 |
Tekniske samarbejdsfaciliteter og tilsvarende støtte til tredjelande |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal TAIEX-arrangementer, der er tilrettelagt til støtte for tredjelandes offentlige forvaltninger ·Antal TWINNING-projekter, der er tilrettelagt til støtte for tredjelandes offentlige forvaltninger |
|
|
Multisektorstøtte |
Multisektorstøtte i tredjelande |
337 |
Bidrag til trustfonde |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Mængde af mobiliserede og gearede midler (i EUR) |
|
|
Multisektorstøtte |
Multisektorstøtte i tredjelande |
338 |
Andre flere sektorer i tredjelande |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal projekter |
|
|
Forskning og innovation |
Grundforskning |
339 |
Grænseforskning, uddannelse af forskere og forskningsinfrastrukturer** |
40 % |
40 % |
40 % |
0 % |
·Antal peerevaluerede forskningsresultater (publikationer, konferencemøder osv.) ·Antal forskere, der har modtaget støtte – fordelt på køn, karrieretrin og hjemland ·Andel af forskningsresultater (alle typer), der er tilgængelige med åben adgang ·Antal virksomheder, der har modtaget støtte fordelt på type (SMV'er, nystartede virksomheder, vækstvirksomheder) ·Antal IPR-ansøgninger (herunder patenter, varemærker osv.) ·Antal ansatte i juridiske enheder, der har modtaget EU-støtte ·Offentlig og privat saminvestering i EU-finansierede projekter (i EUR) ·Andel af projekter med aktiviteter til inddragelse af slutbrugere og borgere ·Antal projekter og EU-bidrag til projekter, der integrerer kønsdimensionen (i EUR) |
·Henvisninger til peerevaluerede forskningsresultater ·Andel af forskere med øget individuel indvirkning på deres område fordelt på køn ·Henvisninger til forskningsresultater (alle typer), der er tilgængelige med åben adgang ·Antal tildelte IPR'er ·Antal patenthenvisninger ·Antal patentfamilier (innovationer) ·Offentlige og private investeringer, der mobiliseres efter deltagelse, herunder investeringer i SMV'er og nystartede virksomheder (i EUR) |
|
Forskning og innovation |
Anlægsaktiver |
340 |
Investeringer i anlægsaktiver, herunder forskningsinfrastruktur, der er direkte knyttet til forskning og udvikling |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
· |
· |
|
Forskning og innovation |
Anlægsaktiver |
341 |
investeringer i immaterielle aktiver, der er direkte knyttet til forskning og udvikling |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
· |
· |
|
Forskning og innovation |
Anlægsaktiver |
342 |
Investeringer i materielle aktiver, der er direkte knyttet til forskning og udvikling |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
· |
· |
|
Forskning og innovation |
Samarbejde |
343 |
Teknologioverførsel og -samarbejde mellem virksomheder, forskningscentre og højere læreanstalter |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
· |
· |
|
Forskning og innovation |
Digitalt |
344 |
Kunstig intelligens, data, robotteknologi |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
· |
· |
|
Forskning og innovation |
Digitalt |
345 |
Mikrochips og halvledere, herunder fotonik |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
· |
· |
|
Forskning og innovation |
Digitalt |
346 |
Cloud – edge |
40 % |
40 % |
0 % |
0 % |
· |
· |
|
Forskning og innovation |
Digitalt |
347 |
Cybersikkerhed |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
· |
· |
|
Forskning og innovation |
Digitalt |
348 |
HPC og kvanteteknologi |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
· |
· |
|
Forskning og innovation |
Digitalt |
349 |
3C-net: faste og mobile højkapacitetsnet (herunder 6G) |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
· |
· |
|
Forskning og innovation |
Digitalt |
350 |
Software engineering-teknologier og Open Internet Stack |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
· |
· |
|
Forskning og innovation |
Digitalt |
351 |
Virtuelle verdener og web 4.0 |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
· |
· |
|
Forskning og innovation |
Digitalt |
352 |
Nye digitale tvillinger (digitale køretøjsarkitekturer og AI-løsninger, digital jordmodellering og klimaændringer, digitalt menneske) |
40 % |
40 % |
0 % |
0 % |
· |
· |
|
Forskning og innovation |
Digitalt |
353 |
Nye digitale teknologier |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
· |
· |
|
Forskning og innovation |
Energi |
354 |
Energilagringsteknologier (f.eks. batterier, termisk lagring) |
100 % |
0 % |
0 % |
0 % |
· |
· |
|
Forskning og innovation |
Energi |
355 |
Energieffektivitet |
100 % |
40 % |
0 % |
0 % |
· |
· |
|
Forskning og innovation |
Energi |
356 |
Kulstoffattig brint og derivater samt vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og biobrændstoffer fra bæredygtige kilder |
100 % |
0 % |
0 % |
0 % |
· |
· |
|
Forskning og innovation |
Energi |
357 |
Vedvarende energi |
100 % |
0 % |
0 % |
0 % |
· |
· |
|
Forskning og innovation |
Energi |
358 |
Opsamling, anvendelse og lagring af CO2 |
100 % |
0 % |
0 % |
0 % |
· |
· |
|
Forskning og innovation |
Energi |
359 |
Infrastruktur til ikkefossil energi (f.eks. net) |
100 % |
0 % |
0 % |
0 % |
· |
· |
|
Forskning og innovation |
Landbrug |
360 |
Konkurrencedygtigt, bæredygtigt og modstandsdygtigt landbrug, skovbrug og landdistrikter |
40 % |
40 % |
40 % |
0 % |
· |
· |
|
Forskning og innovation |
Køn |
361 |
Finansiering af kønsforskning og intersektionel forskning* |
0 % |
0 % |
0 % |
40 % |
· |
· |
|
Forskning og innovation |
Grøn |
362 |
Cirkulær økonomi og ressourceforvaltning |
100 % |
0 % |
100 % |
0 % |
· |
· |
|
Forskning og innovation |
Grøn |
363 |
Klimatilpasning og modstandsdygtighed |
40 % |
100 % |
40 % |
0 % |
· |
· |
|
Forskning og innovation |
Grøn |
364 |
Lavemissions- og energineutral transport (køretøjer, jernbaner, luftfart og fartøjer eller søtransport) |
100 % |
0 % |
40 % |
0 % |
· |
· |
|
Forskning og innovation |
Grøn |
365 |
Naturbeskyttelse |
40 % |
40 % |
100 % |
0 % |
· |
· |
|
Forskning og innovation |
Grøn |
366 |
Naturgenopretning |
40 % |
40 % |
100 % |
0 % |
· |
· |
|
Forskning og innovation |
Grøn |
367 |
Havet og vandet, herunder den blå økonomi |
40 % |
40 % |
100 % |
0 % |
· |
· |
|
Forskning og innovation |
Grøn |
368 |
Forebyggelse og bekæmpelse af forurening |
40 % |
0 % |
100 % |
0 % |
· |
· |
|
Forskning og innovation |
Grøn |
369 |
Nettonulteknologi |
100 % |
0 % |
0 % |
0 % |
· |
· |
|
Forskning og innovation |
Grøn |
370 |
Klimavidenskab |
100 % |
100 % |
40 % |
0 % |
· |
· |
|
Forskning og innovation |
Sundhed |
371 |
Sundhedsforskning |
0 % |
0 % |
0 % |
40 % |
· |
· |
|
Forskning og innovation |
Horisontalt |
372 |
Fremme af international forskning og internationalt samarbejde |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
· |
· |
|
Forskning og innovation |
Horisontalt |
373 |
Udbredelse af forskningsekspertise og styrkelse af det europæiske forskningsrum |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
· |
· |
|
Forskning og innovation |
Industrien |
374 |
Biovidenskab og bioteknologi (herunder biobaserede materialer) |
40 % |
40 % |
0 % |
0 % |
· |
· |
|
Forskning og innovation |
Industrien |
375 |
Aktioner til støtte for disruptiv innovation i nystartede virksomheder og vækstvirksomheder (ikketematiske)** |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
· |
· |
|
Forskning og innovation |
Industrien |
376 |
Råvarer, kemikalier og avancerede materialer |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
· |
· |
|
Forskning og innovation |
Innovation |
377 |
Forsknings- og innovationsprocesser, teknologioverførsel og samarbejde mellem virksomheder med fokus på miljø (herunder modvirkning af industriforurening, cirkulær økonomi og biodiversitet) |
40 % |
0 % |
40 % |
0 % |
· |
· |
|
Forskning og innovation |
Innovation |
378 |
Forsknings- og innovationsprocesser, teknologioverførsel og samarbejde mellem virksomheder med fokus på klimamål |
100 % |
40 % |
0 % |
0 % |
· |
· |
|
Forskning og innovation |
Det Fælles Forskningscenter |
379 |
Videnskab for EU's politikker |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
· |
· |
|
Forskning og innovation |
Kernekraft |
380 |
Fission |
40 % |
0 % |
0 % |
0 % |
· |
· |
|
Forskning og innovation |
Kernekraft |
381 |
Fusion |
100 % |
0 % |
0 % |
0 % |
· |
· |
|
Forskning og innovation |
Reformer |
382 |
Politikker og regler |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal love, der er vedtaget eller trådt i kraft ·Antal politiske forberedelser eller evalueringer, der er afsluttet ·Antal afsluttede interessenthøringer ·Gældende gennemførelsesforordninger eller retningslinjer ·Endelig vedtagelse af strategi eller ramme ·Udviklede offentlige tjenester eller processer ·Antal TAIEX-arrangementer, der er tilrettelagt til støtte for tredjelandes offentlige forvaltninger ·Antal TWINNING-projekter, der er tilrettelagt til støtte for tredjelandes offentlige forvaltninger ·Antal relevante offentlige politikker, der er udviklet, revideret og/eller under gennemførelse i tredjelande |
|
|
Forskning og innovation |
Modstandsdygtighed, forsvar, rummet |
383 |
Forsvarsforskning og -udvikling |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal SMV'er, der har modtaget støtte ·Andel af SMV'er, der har modtaget støtte |
·Værdien af europæisk forskning og udvikling på forsvarsområdet, der gennemføres i samarbejdsmiljøer med EU-støtte |
|
Forskning og innovation |
Modstandsdygtighed, forsvar, rummet |
384 |
Rumforskning |
40 % |
40 % |
40 % |
0 % |
·Antal SMV'er, der har modtaget støtte af EU's rumforskning og -udvikling |
·Antal IPR-ansøgninger fra SMV'er, der har modtaget støtte af rumforskning og -udvikling |
|
Forskning og innovation |
Modstandsdygtighed, forsvar, rummet |
385 |
Støtte til sikkerhed, grænser og civilt beredskab |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal peerevaluerede forskningsresultater (publikationer, konferencemøder osv.) ·Antal forskere, der har modtaget støtte – fordelt på køn, karrieretrin og hjemland ·Andel af forskningsresultater (alle typer), der er tilgængelige med åben adgang ·Antal virksomheder, der har modtaget støtte fordelt på type (SMV'er, nystartede virksomheder, vækstvirksomheder) ·Antal IPR-ansøgninger (herunder patenter, varemærker osv.) ·Antal ansatte i juridiske enheder, der har modtaget EU-støtte ·Offentlig og privat saminvestering i EU-finansierede projekter (i EUR) ·Andel af projekter med aktiviteter til inddragelse af slutbrugere og borgere ·Antal projekter og EU-bidrag til projekter, der integrerer kønsdimensionen (i EUR) |
·Henvisninger til peerevaluerede forskningsresultater ·Andel af forskere med øget individuel indvirkning på deres område fordelt på køn ·Henvisninger til forskningsresultater (alle typer), der er tilgængelige med åben adgang ·Antal tildelte IPR'er ·Antal patenthenvisninger ·Antal patentfamilier (innovationer) ·Offentlige og private investeringer, der mobiliseres efter deltagelse, herunder investeringer i SMV'er og nystartede virksomheder (i EUR) ·Værdien af europæisk forskning og udvikling på forsvarsområdet, der gennemføres i samarbejdsmiljøer med EU-støtte |
|
Forskning og innovation |
Samfundsvidenskab |
386 |
Samfundsvidenskab, civilsamfund, demokrati og kultur |
0 % |
0 % |
0 % |
40 % |
· |
· |
|
Fred, konflikter og humanitær bistand |
Konflikter, fred og sikkerhed |
387 |
Maritim overvågning og sikkerhed |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Procentdel af territorialfarvande og den eksklusive økonomiske zone (EEZ), der er under regelmæssig overvågning |
·Forholdet mellem vellykkede forbud (f.eks. beslaglæggelser, anholdelser) og det samlede antal indberettede eller anslåede ulovlige aktiviteter |
|
Fred, konflikter og humanitær bistand |
Konflikter, fred og sikkerhed |
388 |
Civil fredsopbygning, konfliktforebyggelse og -løsning samt forsoningsforanstaltninger |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal personer, der er direkte omfattet af interventioner, der har modtaget EU-støtte, som specifikt sigter mod at støtte civil fredsopbygning efter konflikter eller konfliktforebyggelse ·Antal statslige institutioner og ikkestatslige aktører, der har modtaget støtte af EU inden for sikkerhed, grænseforvaltning, bekæmpelse af voldelig ekstremisme, konfliktforebyggelse, beskyttelse af civilbefolkningen og menneskerettigheder |
|
|
Fred, konflikter og humanitær bistand |
Konflikter, fred og sikkerhed |
389 |
Deltagelse i internationale fredsbevarende operationer |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal fredsbevarende operationer |
|
|
Fred, konflikter og humanitær bistand |
Konflikter, fred og sikkerhed |
390 |
Støtte til forvaltning af sikkerhedssystemer i tredjelande |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal statslige institutioner og ikkestatslige aktører, der har modtaget støtte inden for sikkerhed, grænseforvaltning, bekæmpelse af voldelig ekstremisme, konfliktforebyggelse, beskyttelse af civilbefolkningen og menneskerettigheder |
|
|
Fred, konflikter og humanitær bistand |
Konflikter, fred og sikkerhed |
391 |
Børnesoldater (forebyggelse og demobilisering) |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal omfattede børn |
|
|
Fred, konflikter og humanitær bistand |
Konflikter, fred og sikkerhed |
392 |
Foranstaltninger, der har til formål at styrke og støtte demokratiske processer i tredjelande |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal lande, der har modtaget støtte af EU med henblik på at gennemføre valg og/eller forbedre deres valgproces ·Antal valgprocesser og demokratiske cyklusser, der har modtaget støtte, været observeret og fulgt af valgobservationsmissioner ·Antal civilsamfundsorganisationer på græsrodsniveau, der er omfattet af EU-støtte (eller hvortil den er nået ud) ·Antal regeringspolitikker, der er udviklet eller revideret med deltagelse af civilsamfundsorganisationer gennem EU-støtte ·Antal ofre for menneskerettighedskrænkelser, der er direkte omfattet af bistand finansieret af Unionen |
|
|
Fred, konflikter og humanitær bistand |
Konflikter, fred og sikkerhed |
393 |
Bekæmpelse af organiseret kriminalitet og terrorisme i tredjelande |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal projekter |
|
|
Fred, konflikter og humanitær bistand |
Konflikter, fred og sikkerhed |
394 |
Kontrol med narkotika i tredjelande |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal projekter |
|
|
Fred, konflikter og humanitær bistand |
Humanitær bistand |
395 |
Humanitære bistandsoperationer |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal humanitære bistandsprojekter – fordelt på projekter, der integrerer køns- og aldershensyn og andre projekter |
|
|
Fred, konflikter og humanitær bistand |
Humanitær bistand |
396 |
Øjeblikkelig genopbygning og rehabilitering efter katastrofesituationer |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal krisecentre – fordelt på rehabiliterede og opførte |
|
|
Fred, konflikter og humanitær bistand |
Humanitær bistand |
397 |
Materiel nødhjælp og -tjenester og fødevarenødhjælp (herunder støttetjenester) |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Metriske ton materiel nødhjælp, der transporteres gennem ReliefEU-operationer |
|
|
Modstandsdygtighed, forsvarsindustri og rummet |
EU's indre sikkerhed |
398 |
Forbedre og lette udvekslingen af oplysninger mellem og inden for kompetente myndigheder og relevante EU-organer, -kontorer og -agenturer samt, hvor det er relevant, med tredjelande og internationale organisationer |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal ekspertmøder/workshopper/studiebesøg ·Antal IKT-systemer til informationsudveksling, der har modtaget støtte – fordelt på type af støtte (udviklet, vedligeholdt, opgraderet) |
·Andel af IKT-systemer til informationsudveksling, der fungerer fuldt ud ·Andel af EU's IKT-systemer til informationsudveksling, der er gjort interoperable i medlemsstaterne ·Antal retshåndhævende administrative enheder, der har opgraderet deres mekanismer til udveksling af oplysninger med andre medlemsstater og EU-organer |
|
Modstandsdygtighed, forsvarsindustri og rummet |
EU's indre sikkerhed |
399 |
Støtte styrkelse af medlemsstaters kapacitet til at forebygge og bekæmpe kriminalitet, terrorisme og radikalisering, samt styre sikkerhedsrelaterede hændelser, risici og kriser, herunder gennem øget samarbejde mellem offentlige myndigheder, relevante EU-organer, -kontorer eller -agenturer, civilsamfundet og private partnere i forskellige medlemsstater |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal deltagere i uddannelsesaktiviteter (herunder udvekslingsprogrammer og studiebesøg) ·Mængde af indkøbt udstyr – fordelt på type (transportmidler, sikkerhedselementer, andet) ·Antal gennemførte projekter og initiativer – fordelt på type (for at forebygge kriminalitet, udvikle nye/moderniserede kapaciteter for relevante myndigheder, støtte ofre for kriminalitet) |
·Antal kritisk infrastruktur og offentlige rum, der er beskyttet mod sikkerhedsrelaterede risici ·Andel af deltagere, der tre måneder efter uddannelsesaktiviteten indberetter, at de anvender de færdigheder og kompetencer, de har erhvervet under nævnte uddannelsesaktivitet. ·Antal effektivt fungerende kontaktpunkter for skydevåben i medlemsstaterne ·Antal effektivt fungerende kontorer for inddrivelse og forvaltning af aktiver, der er etableret i medlemsstaterne |
|
Modstandsdygtighed, forsvarsindustri og rummet |
EU's indre sikkerhed |
400 |
Forbedre og intensivere grænseoverskridende samarbejde, herunder fælles operationer mellem kompetente myndigheder vedrørende terrorisme og grov og organiseret kriminalitet med en grænseoverskridende dimension |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal grænseoverskridende operationer – fordelt på type (fælles efterforskningshold eller operationelle aktioner under EU's politikcyklus/EMPACT) ·Antal ekspertmøder og fælles øvelser ·Mængde af indkøbt udstyr til grænseoverskridende operationer – fordelt på type (transportmidler indkøbt til grænseoverskridende operationer, andet) ·Antal grænseoverskridende kapacitetsopbygningsprojekter |
·Undersøgelser indledt i forbindelse med EMPACT-operationer ·Arrester foretaget i forbindelse med EMPACT-operationer ·Aktiver, der er beslaglagt i forbindelse med EMPACT-operationer, i EUR (anslået værdi) ·Antal administrative enheder med eksisterende mekanismer/procedurer/værktøjer/vejledning til samarbejde med andre medlemsstater eller EU-organer ·Antal ansatte, der har deltaget i grænseoverskridende operationer. ·Andel af efterkomne henstillinger i Schengenevalueringen ud af det samlede antal |
|
Modstandsdygtighed, forsvarsindustri og rummet |
EU's indre sikkerhed |
401 |
Gennemførelse og håndhævelse af EU's sanktionsordninger og forøgelse af EU's modstandsdygtighed over for virkningerne af tredjelandes ulovlige eksterritoriale anvendelse af ensidige sanktioner og andre foranstaltninger |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal håndhævelsesundersøgelser på medlemsstatsniveau og sanktioner for overtrædelser af sanktioner ·Antal indledte traktatbrudsprocedurer for ukorrekt anvendelse af sanktioner ·Samlet værdi af aktiver, der er indefrosset eller beslaglagt i henhold til EU's sanktionsordninger ·Antal indførte eller ajourførte lovgivningsmæssige modforanstaltninger ·Antal alternative finansierings- eller betalingskanaler, der er gjort operationelle ·Antal behandlede støttesager for EU-virksomheder, der er berørt af tredjelandes sanktioner ·Antal indledte retssager mod eksterritoriale sanktioner |
·Reduktion af de finansielle og økonomiske ressourcer, der er til rådighed for personer eller enheder, der er omfattet af sanktioner ·Graden af internationale partneres tilpasning til EU's sanktionsforanstaltninger |
|
Modstandsdygtighed, forsvarsindustri og rummet |
Risikoforebyggelse og -styring |
402 |
Civilbeskyttelse, risiko- og katastrofehåndtering og sundhedssikkerhed |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal beskyttelses- og katastrofehåndteringssystemer, der har modtaget støtte (f.eks. systemer for tidlig varsling, offentlige varslings- og underretningssystemer) ·Antal indkøbte kritiske produkter ·Antal kapacitetsopbygningsprojekter ·Antal EU-medlemsstater, der har udarbejdet eller ajourført en national beredskabshandlingsplan efter anbefalinger fra vurderingerne af beredskabet over for folkesundhedsmæssige krisesituationer |
·Antal kapaciteter, der er til rådighed til indsættelse – fordelt på niveau (land eller EU-niveau, herunder operationelle kapaciteter og indsatskapaciteter under RescEU, der er registreret i Den Europæiske Civilbeskyttelsespulje) ·Øvrig befolkning, der er omfattet af beskyttelsesforanstaltninger ·Beredskabs- og indsatskapaciteten for alle farer er stigende i EU's medlemsstater |
|
Modstandsdygtighed, forsvarsindustri og rummet |
Risikoforebyggelse og -styring |
403 |
Civilbeskyttelses- og katastrofehåndteringssystemer til støtte for foranstaltninger vedrørende tilpasning til og modstandsdygtighed over for klimaændringer, forebyggelse og styring af klimarelaterede risici (f.eks. katastrofeovervågnings-, beredskabs-, varslings- og indsatssystemer) |
0 % |
100 % |
0 % |
0 % |
·Antal beskyttelses- og katastrofehåndteringssystemer, der har modtaget støtte (f.eks. systemer for tidlig varsling, offentlige varslings- og underretningssystemer) ·Antal indkøbte kritiske produkter ·Antal kapacitetsopbygningsprojekter |
·Antal kapaciteter, der er til rådighed til indsættelse – fordelt på niveau (land eller EU-niveau, herunder operationelle kapaciteter og indsatskapaciteter under RescEU, der er registreret i Den Europæiske Civilbeskyttelsespulje) ·Øvrig befolkning, der er omfattet af beskyttelsesforanstaltninger ·Værdien af aktiver og/eller befolkning omfattet af foranstaltninger vedrørende modstandsdygtighed over for klimaændringer |
|
Modstandsdygtighed, forsvarsindustri og rummet |
Forsvar |
404 |
Opskalering og modstandsdygtighed i forsvarsindustrien |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal europæiske virksomheder, der omfattet af øget produktionskapacitet – fordelt på mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder og store virksomheder |
·Forøgelse af EU's forsvarsproduktionskapacitet – fordelt på type forsvarsprodukter |
|
Modstandsdygtighed, forsvarsindustri og rummet |
Forsvar |
405 |
Fælles indkøb af forsvarsmateriel |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal fælles indkøb af forsvarsmateriel |
·Værdi af fælles indkøbt europæisk forsvarsmateriel |
|
Modstandsdygtighed, forsvarsindustri og rummet |
Forsvar |
406 |
Militær mobilitet |
40 % |
40 % |
40 % |
0 % |
·Infrastruktur, der er tilpasset militære mobilitetsbehov (i km) – fordelt på type (vej, jernbane, luft, søfart, indre vandveje) ·Antal indkøbte militære transportaktiver ·Antal eftermonteringer med militært udstyr og overbygninger |
·Værdi af indkøbt militært mobilitetsudstyr |
|
Modstandsdygtighed, forsvarsindustri og rummet |
Forsvar |
407 |
Militær infrastruktur (undtagen militær mobilitet) |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Nye eller moderniserede faciliteters kapacitet – fordelt på type (træningsbaner, boliger med dobbelt anvendelse, felthospitaler, militær oplagring, andet) (i m2) |
·Antal årlige brugere af nye eller moderniserede faciliteter |
|
Modstandsdygtighed, forsvarsindustri og rummet |
Forsvar |
408 |
Støtte til strategiske partnere og deres forsvarsindustrielle økosystemer |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal forsvarsvirksomheder, der deltager fra strategiske partnere – fordelt på land (herunder Ukraine) |
·Gennemsnitlig vækst i deltagende forsvarsvirksomheder |
|
Modstandsdygtighed, forsvarsindustri og rummet |
Reformer |
409 |
Sikkerheds- og forsvarspolitikker og lovgivningsmæssige rammer |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal love, der er vedtaget eller trådt i kraft ·Antal politiske forberedelser eller evalueringer, der er afsluttet ·Antal afsluttede interessenthøringer ·Antal gældende gennemførelsesforordninger eller retningslinjer ·Antal endeligt vedtagne strategier eller rammer ·Antal udviklede offentlige tjenester eller processer ·Antal TAIEX-arrangementer, der er tilrettelagt til støtte for tredjelandes offentlige forvaltninger ·Antal TWINNING-projekter, der er tilrettelagt til støtte for tredjelandes offentlige forvaltninger ·Antal relevante offentlige politikker, der er udviklet, revideret og/eller under gennemførelse i tredjelande |
|
|
Modstandsdygtighed, forsvarsindustri og rummet |
Reformer |
410 |
Beredskabsværktøjer og regler |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
· |
|
|
Modstandsdygtighed, forsvarsindustri og rummet |
Rummet |
411 |
Jordobservation – Copernicus |
100 % |
100 % |
40 % |
0 % |
·Tilgængelighed af Copernicusdata og -informationer (i %) |
·Mængde af Copernicus Sentineldata og Copernicustjenestedata, der kan downloades (i TB) |
|
Modstandsdygtighed, forsvarsindustri og rummet |
Rummet |
412 |
Position, navigation og lokalisering – Galileo og EGNOS |
40 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Galileos åbne tjenestetilgængelighed (i %) ·Tilgængelighed af Egnos med henblik på sikre landinger af luftfartøjer |
·Antal Galileo-aktiverede enheder ·Antal EGNOS-aktiverede enheder |
|
Modstandsdygtighed, forsvarsindustri og rummet |
Rummet |
413 |
EU's rumbaserede system for sikker konnektivitet |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Ibrugtagne tjenester tilknyttet tjenesteporteføljen i procent ·Antal kvantesammenkoblinger ·Antal anvendte optiske jordstationer |
·Antal ressourceleverandører til tjenestekataloget for statslig satellitkommunikation ("GOVSATCOM") ·Antal udsendte europæiske satellitter, der leverer gigabitkonnektivitet ·Antal km sikre kvantenetværksforbindelser |
|
Modstandsdygtighed, forsvarsindustri og rummet |
Rummet |
414 |
Kendskab til situationen i rummet: |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Tilgængeligheden af tjenester til overvågning og sporing i rummet (i %) |
·Antal brugere ·Antal beskyttede rumfartøjer |
|
Modstandsdygtighed, forsvarsindustri og rummet |
Rummet |
415 |
Adgang til rummet |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal planlagte opsendelser baseret på en aggregering af efterspørgslen på EU-plan |
·Antal opsendelser til opfyldelse af EU's behov – fordelt på opsendelsesområde: fra Unionens område, fra det område, der tilhører medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning, som er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller fra andre områder |
|
Modstandsdygtighed, forsvarsindustri og rummet |
Rummet |
416 |
Kommercialisering af rummet og rumøkonomi |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal virksomheder, der har modtaget støtte gennem CASSINI Business Accelerator ·Antal virksomheder, der har modtaget støtte |
·Gennemsnitlig vækst i virksomheder, der har modtaget støtte gennem CASSINI Business Accelerator · Gennemsnitlig vækst i virksomheder, der har modtaget støtte |
|
Rettigheder, ligestilling og retlige anliggender |
Demokrati og rettigheder |
417 |
Forbrugerrettigheder og forbrugerbeskyttelse |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal forbrugersager, der behandles af de europæiske forbrugercentre ·Antal forbrugerfagfolk, som uddannelses- og kapacitetsopbygningsaktiviteter er nået ud til |
·Procentdel af erhvervsdrivende, der er omfattet af koordinerede håndhævelsesforanstaltninger, og som har sikret overholdelse af forbrugerlovgivningen |
|
Rettigheder, ligestilling og retlige anliggender |
Demokrati og rettigheder |
418 |
Kvinderettighedsorganisationer og -bevægelser samt offentlige institutioner* |
0 % |
0 % |
0 % |
100 % |
·Antal organisationer, der har modtaget støtte |
|
|
Rettigheder, ligestilling og retlige anliggender |
Demokrati og rettigheder |
419 |
Afskaffelse af vold mod kvinder og piger og andre risikogrupper og foranstaltninger til støtte for ofre for og overlevende fordelt på kønsbestemt vold* |
0 % |
0 % |
0 % |
100 % |
·Antal civilsamfundsorganisationer, der er nået via støtte og kapacitetsopbyggende aktiviteter ·Antal foranstaltninger til støtte for ofre for kønsbestemt vold (f.eks. antal krisecentre, voldtægtskrisecentre og rådgivningscentre) |
·Antal personer, der er nået via aktiviteter – fordelt på køn |
|
Rettigheder, ligestilling og retlige anliggender |
Demokrati og rettigheder |
420 |
Ytringsfrihed og fremme af adgangen til offentlige oplysninger |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal enheder, som støtte- og kapacitetsopbygningsaktiviteter er nået – fordelt på type af enheder (civilsamfundsorganisationer og andre enheder) ·Antal projekter, der har modtaget støtte |
·Antal personer, der er nået via aktiviteter – fordelt på køn |
|
Rettigheder, ligestilling og retlige anliggender |
Demokrati og rettigheder |
421 |
Fremme borgernes engagement og deltagelse |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal enheder, som støtte- og kapacitetsopbygningsaktiviteter (civilsamfundsorganisationer og andre enheder) er nået ud til ·Antal tværnationale netværk og initiativer, der fokuserer på europæisk erindring og kulturarv som følge af programintervention |
·Antal personer, der er nået via aktiviteter – fordelt på køn ·Borgernes opfattelse af demokratisk deltagelse "min stemme tæller" – fordelt på køn |
|
Rettigheder, ligestilling og retlige anliggender |
Demokrati og rettigheder |
422 |
Støtte til grundlæggende rettigheder, retsstatsprincippet, ligestilling, foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling, digitale rettigheder og databeskyttelse |
0 % |
0 % |
0 % |
40 % |
·Antal civilsamfundsorganisationer og andre enheder, der er nået via støtte og kapacitetsopbyggende aktiviteter ·Antal projekter, der har modtaget støtte |
·Antal personer, der er nået via aktiviteter – fordelt på køn og opdelt efter personer med handicap ·Kendskab til de grundlæggende rettigheder og EU's charter om grundlæggende rettigheder ·Kendskab til retsstatsprincippet ·Kendskab blandt mennesker og organisationer om den generelle forordning om databeskyttelse |
|
Rettigheder, ligestilling og retlige anliggender |
Demokrati og rettigheder |
423 |
Støtte menneskerettighedsforkæmpere og whistleblowere |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal menneskerettighedsforkæmpere og whistleblowere, der har modtaget støtte |
·Antal personer, der er nået via aktiviteter – fordelt på køn |
|
Rettigheder, ligestilling og retlige anliggender |
Demokrati og rettigheder |
424 |
Støtte til civilsamfundsorganisationer |
0 % |
0 % |
0 % |
40 % |
·Antal civilsamfundsorganisationer, der har modtaget støtte |
|
|
Rettigheder, ligestilling og retlige anliggender |
Demokrati og rettigheder |
425 |
Bistand til lovgivende forsamlinger og politiske partier i tredjelande |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal projekter |
|
|
Rettigheder, ligestilling og retlige anliggender |
Demokrati og rettigheder |
426 |
Støtte til valgprocesser i tredjelande |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal valgprocesser og demokratiske cyklusser, der har modtaget støtte, været observeret og fulgt af valgobservationsmissioner |
|
|
Rettigheder, ligestilling og retlige anliggender |
Køn |
427 |
Støtte til inkluderende ligestillingspolitikker* |
0 % |
0 % |
0 % |
40 % |
·Antal aktioner |
|
|
Rettigheder, ligestilling og retlige anliggender |
Retlige anliggender |
428 |
Kapacitetsopbygning hos aktører på det retlige område, uddannelse af retsvæsenets aktører, gennemsigtighed og ansvarlighed |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal tilskud ·Antal enheder, som civilsamfundet og andre enheder er nået ud til |
·Antal uddannede blandt retsvæsenets aktører – fordelt på køn |
|
Rettigheder, ligestilling og retlige anliggender |
Retlige anliggender |
429 |
Digitalisering af retssystemer |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal IKT-systemer på EU-plan, der er oprettet/tilpasset/vedligeholdt |
·Antal IKT-systemer, der er gjort interoperable i medlemsstaterne takket være EU-informationssystemer ·Tilgængelighed af digitale løsninger til at indlede og følge retssager ·Brugere af nye og opgraderede offentlige digitale tjenester, produkter og processer |
|
Rettigheder, ligestilling og retlige anliggender |
Retlige anliggender |
430 |
Retlige beføjelser til personer og adgang til domstolene |
0 % |
0 % |
0 % |
40 % |
·Antal personer, der er direkte omfattet af retshjælpsinterventioner |
|
|
Rettigheder, ligestilling og retlige anliggender |
Retlige anliggender |
431 |
Støtte til effektive retlige procedurer, beskyttelse af ofre og proceduremæssige rettigheder og retligt samarbejde |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal civilsamfundsorganisationer, som støtte- og kapacitetsopbygningsaktiviteter (civilsamfundsorganisationer og andre enheder) er nået ud til ·Antal projekter til at bistå og støtte ofre for kriminalitet i EU ·Antal projekter, der har til formål at øge kendskabet til de proceduremæssige rettigheder for personer, der er mistænkt eller tiltalt for kriminalitet i EU |
·Antal ofre for forbrydelser, der bistås inden for rammerne af aktiviteter, der medfinansieres af programmet (eventuelt – fordelt på køn og handicap) ·Antal udvekslede beskeder gennem hit i ECRIS på e-justiceportalen/-siderne, der imødekommer behovet for oplysninger om grænseoverskridende civile sager og straffesager |
|
Rettigheder, ligestilling og retlige anliggender |
Reformer |
432 |
Adgang til offentlige oplysninger |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal love, der er vedtaget eller trådt i kraft ·Antal politiske forberedelser eller evalueringer, der er afsluttet ·Antal afsluttede interessenthøringer ·Antal gældende gennemførelsesforordninger eller retningslinjer ·Antal endeligt vedtagne strategier eller rammer ·Antal udviklede offentlige tjenester eller processer ·Antal TAIEX-arrangementer, der er tilrettelagt til støtte for tredjelandes offentlige forvaltninger ·Antal TWINNING-projekter, der er tilrettelagt til støtte for tredjelandes offentlige forvaltninger ·Antal relevante offentlige politikker, der er udviklet, revideret og/eller under gennemførelse i tredjelande |
|
|
Rettigheder, ligestilling og retlige anliggender |
Reformer |
433 |
Bekæmpelse af hvidvask af penge og af finansiering af terrorisme |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
· |
|
|
Rettigheder, ligestilling og retlige anliggender |
Reformer |
434 |
Bekæmpelse af korruption |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
· |
|
|
Rettigheder, ligestilling og retlige anliggender |
Reformer |
435 |
Retssystemet |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
· |
|
|
Rettigheder, ligestilling og retlige anliggender |
Reformer |
436 |
Politikker og regler |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
· |
|
|
Rettigheder, ligestilling og retlige anliggender |
Reformer |
437 |
Kvalitet af lovgivningen |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
· |
|
|
Socialpolitik |
Beskæftigelse og arbejdsmarked |
438 |
Forbedret adgang til beskæftigelse |
0 % |
0 % |
0 % |
100 % |
·Antal deltagere – fordelt på køn, status på arbejdsmarkedet, alder og uddannelsesniveau |
·Antal deltagere – fordelt på status efter deltagelse (erhvervelse af en kvalifikation, jobsøgende, under uddannelse eller erhvervsuddannelse, i beskæftigelse) og fordelt på køn |
|
Socialpolitik |
Beskæftigelse og arbejdsmarked |
439 |
Modernisering og styrkelse af arbejdsmarkedsinstitutioner |
0 % |
0 % |
0 % |
100 % |
·Antal offentlige forvaltninger eller tjenester, der har modtaget støtte ·Antal uddannede medarbejdere fordelt på køn ·Antal værktøjer til færdighedsprognoser |
|
|
Socialpolitik |
Beskæftigelse og arbejdsmarked |
440 |
Fremme af kvinders deltagelse og ligestilling på arbejdsmarkedet* |
0 % |
0 % |
0 % |
100 % |
·Antal deltagere – fordelt på køn, status på arbejdsmarkedet, alder og uddannelsesniveau |
·Antal deltagere – fordelt på status efter deltagelse (erhvervelse af en kvalifikation, jobsøgende, under uddannelse eller erhvervsuddannelse, i beskæftigelse) og fordelt på køn |
|
Socialpolitik |
Beskæftigelse og arbejdsmarked |
441 |
Øget deltagelse af tredjelandsstatsborgere på arbejdsmarkedet |
0 % |
0 % |
0 % |
100 % |
·Antal deltagere – fordelt på køn, status på arbejdsmarkedet, alder og uddannelsesniveau |
·Antal deltagere – fordelt på status efter deltagelse (erhvervelse af en kvalifikation, jobsøgende, under uddannelse eller erhvervsuddannelse, i beskæftigelse) og fordelt på køn |
|
Socialpolitik |
Beskæftigelse og arbejdsmarked |
442 |
Socioøkonomisk støtte til flygtninge i tredjelande |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal deltagere – fordelt på køn |
·Antal deltagere i beskæftigelse – fordelt på køn ·Antal arbejdstilladelser udstedt til flygtninge |
|
Socialpolitik |
Beskæftigelse og arbejdsmarked |
443 |
Særlig støtte til ungdomsbeskæftigelse |
0 % |
0 % |
0 % |
100 % |
·Antal deltagere – fordelt på køn, status på arbejdsmarkedet, alder og uddannelsesniveau |
·Antal deltagere – fordelt på status efter deltagelse (erhvervelse af en kvalifikation, jobsøgende, under uddannelse eller erhvervsuddannelse, i beskæftigelse) og fordelt på køn |
|
Socialpolitik |
Beskæftigelse og arbejdsmarked |
444 |
Forbedring af adgangen til beskæftigelse for marginaliserede befolkningsgrupper, som f.eks. romaer |
0 % |
0 % |
0 % |
100 % |
· |
· |
|
Socialpolitik |
Beskæftigelse og arbejdsmarked |
445 |
Forbedring af adgangen til beskæftigelse for personer med handicap |
0 % |
0 % |
0 % |
100 % |
· |
· |
|
Socialpolitik |
Beskæftigelse og arbejdsmarked |
446 |
Tilpasning af arbejdstagere, virksomheder og iværksættere til forandring |
0 % |
0 % |
0 % |
100 % |
·Antal virksomheder, der har modtaget støtte – fordelt på mikrovirksomheder og små, mellemstore og store virksomheder ·Antal deltagere – fordelt på køn, status på arbejdsmarkedet, alder og uddannelsesniveau |
·Antal deltagere – fordelt på status efter deltagelse (erhvervelse af en kvalifikation, jobsøgende, under uddannelse eller erhvervsuddannelse, i beskæftigelse) og fordelt på køn |
|
Socialpolitik |
Beskæftigelse og arbejdsmarked |
447 |
Selvstændig virksomhed og virksomhedsetablering |
0 % |
0 % |
0 % |
100 % |
·Antal deltagere – fordelt på køn, status på arbejdsmarkedet, alder og uddannelsesniveau |
·Antal etablerede virksomheder ·Antal deltagere, der for nylig har udøvet selvstændig virksomhed fordelt på køn |
|
Socialpolitik |
Beskæftigelse og arbejdsmarked |
448 |
Sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen |
0 % |
0 % |
0 % |
100 % |
·Antal uddannede medarbejdere i arbejdstilsyn – fordelt på køn og alder ·Antal arbejdstagere/ledere, der er uddannet i sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen – fordelt på køn og alder ·Antal virksomheder, der har modtaget støtte til at indføre og gennemføre foranstaltninger vedrørende sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen |
·Antal ansatte, der er omfattet af yderligere eller forbedrede sundheds- og sikkerhedsforhold i deres arbejdsmiljø |
|
Socialpolitik |
Beskæftigelse og arbejdsmarked |
449 |
Støtte til arbejdsmarkedets parter |
0 % |
0 % |
0 % |
100 % |
·Antal arbejdsmarkedsparter, der har modtaget støtte – fordelt på fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer |
|
|
Socialpolitik |
Fødevarer og materiel støtte |
450 |
Afhjælpning af materielle afsavn gennem fødevarebistand og/eller materiel bistand til de socialt dårligst stillede, herunder gennem ledsageforanstaltninger (ikke i tilfælde af katastrofer) |
0 % |
0 % |
0 % |
100 % |
·Antal slutmodtagere – fordelt på køn, alder og type af støtte (fødevarer, materiel støtte, vouchere/kort) |
|
|
Socialpolitik |
Fødevarer og materiel støtte |
451 |
Programmer for fødevaresikkerhed for husholdninger |
0 % |
0 % |
0 % |
100 % |
·Antal gennemførte programmer eller foranstaltninger |
·Antal personer, der er omfattet – fordelt på køn og alder |
|
Socialpolitik |
Fødevarer og materiel støtte |
452 |
Tjenester til bekæmpelse af fejlernæring (bedøvelse, spild, mangel på mikronæringsstoffer, fedme) |
0 % |
0 % |
0 % |
100 % |
·Antal kvinder i den reproduktive alder, unge piger og børn under fem år, som er omfattet af ernæringsprogrammer med EU-støtte |
|
|
Socialpolitik |
Sundhed |
453 |
Sundhedssystemernes funktion (undtagen infrastruktur og digitalisering) |
0 % |
0 % |
0 % |
100 % |
·Antal nye eller forbedrede tjenester, der er gennemført, og som giver økonomisk overkommelig adgang til væsentlige sundhedstjenester ·Antal indkøbt udstyr eller mobile aktiver ·Antal uddannede sundhedspersonale – fordelt på køn og alder |
·Årligt antal brugere af nye eller moderniserede sundhedsydelser |
|
Socialpolitik |
Sundhed |
454 |
Digitalisering inden for sundhedssektoren |
0 % |
0 % |
0 % |
40 % |
·Antal offentlige institutioner, der har modtaget støtte til at udvikle digitale tjenester, produkter og processer ·Antal CE-mærkede elektroniske patientjournalsystemer, der er registreret i EU-databasen ·Antal tjenester, der anvendes til MyHealth@EU-infrastrukturen |
·Antal fysiske personer, der har adgang til de forskellige datakategorier i deres elektroniske patientjournaler ·Antal brugere af nye og opgraderede offentlige digitale tjenester, produkter og processer |
|
Socialpolitik |
Sundhed |
455 |
Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse, undtagen klimaændringernes indvirkning på sundheden |
0 % |
0 % |
0 % |
100 % |
·Antal gennemførte sundhedskampagner – fordelt på kampagner, der omfatter en lægeundersøgelse eller -behandling (screeningprogrammer, vaccination...) og oplysningskampagner og salgsfremstød |
·Vaccinationsdækning for børn (f.eks. mæslinger) ·Vaccinationsdækning for voksne (f.eks. sæsoninfluenza, humane papillomavirus) – fordelt på køn ·Dækning for screeningsprogrammer for brystkræft, livmoderhalskræft og tyk- og endetarmskræft – fordelt på køn ·Befolkningsandel omfattet af kræftregistre, der indberetter oplysninger om livmoderhalskræft, brystkræft, tyk- og endetarmskræft og pædiatrisk kræft ved diagnosticering – fordelt på køn ·Antal 1-årige, der fuldt ud er vaccineret med EU-støtte |
|
Socialpolitik |
Sundhed |
456 |
Foranstaltninger rettet mod sundhedstjenesters modstandsdygtighed over for klimaændringer |
0 % |
100 % |
0 % |
0 % |
·Antal integrerede systemer for tidlig varsling af klimafølsomme sundhedsrisici (såsom hedebølger, varslinger om luftkvalitet eller vektorbårne sygdomme), der er etableret og operationelle |
·Værdien af aktiver og/eller befolkning omfattet af foranstaltninger vedrørende modstandsdygtighed over for klimaændringer |
|
Socialpolitik |
Sundhed |
457 |
Forebyggelse af klimarelaterede sundhedsvirkninger |
0 % |
100 % |
0 % |
100 % |
·Antal gennemførte sundhedskampagner – fordelt på kampagner, der omfatter medicinsk forebyggelse (screeningprogrammer, vaccination...) og oplysningskampagner og salgsfremstød |
·Værdien af aktiver og/eller befolkning omfattet af foranstaltninger vedrørende modstandsdygtighed over for klimaændringer |
|
Socialpolitik |
Sundhed |
458 |
Grundlæggende sanitet i tredjelande |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal personer med adgang til bedre drikkevandskilder og/eller sanitære facilititeter |
|
|
Socialpolitik |
Sundhed |
459 |
Renere fremstilling af apparater til madlavning i tredjelande |
100 % |
0 % |
40 % |
0 % |
·Antal fremstillede anordninger |
·Antal husstande, der anvender rene madlavningsapparater |
|
Socialpolitik |
Sundhed |
460 |
Reproduktiv sundhed i tredjelande* |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal kvinder, der er omfattet af gratis eller subsidierede seksuelle og reproduktive sundhedsydelser, herunder prævention ·Antal kvinder i den reproduktive alder, unge piger og børn under fem år, som ernæringsprogrammer med Eu-støtte er nået ud til |
|
|
Socialpolitik |
Sundhed |
461 |
Sundhedsydelser til migranter i tredjelande |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal migranter, der er omfattet af sundhedsydelser i tredjelande – fordelt på køn |
·Antal migranter, der melder om god sundhedstilstand ·Procentdel af migranter, der er diagnosticeret med kroniske sygdomme, som følges op af sundhedsinstitutioner |
|
Socialpolitik |
Sundhed |
462 |
Sundhedsinfrastruktur – Udvikling og opførelse af nye energineutrale eller næsten energineutrale bygninger |
100 % |
40 % |
0 % |
40 % |
·m2 opført og nye sundhedsfaciliteters kapacitet |
·Årlige undgåede drivhusgasemissioner i t CO2-ækv. ·Energibesparelser (i MWh) ·Gennemsnitlig primærenergi i kWh/m2 (før-efter) ·Antal årlige brugere – fordelt på køn ·Reduktion af forurenende stoffer (PM2.5 og NOx) i ton |
|
Socialpolitik |
Sundhed |
463 |
Sundhedsinfrastruktur – Udvikling og opførelse af andre typer bygninger |
0 % |
0 % |
0 % |
40 % |
·m2 opført og nye sundhedsfaciliteters kapacitet |
·Årlige undgåede drivhusgasemissioner i t CO2-ækv. ·Energibesparelser (i MWh) ·Gennemsnitlig primærenergi i kWh/m2 (før-efter) ·Antal årlige brugere – fordelt på køn ·Reduktion af forurenende stoffer (PM2.5 og NOx) i ton |
|
Socialpolitik |
Reformer |
464 |
Aktiv arbejdsmarkedspolitik |
0 % |
0 % |
0 % |
100 % |
·Antal love, der er vedtaget eller trådt i kraft ·Antal politiske forberedelser eller evalueringer, der er afsluttet ·Antal afsluttede interessenthøringer ·Antal gældende gennemførelsesforordninger eller retningslinjer ·Antal endeligt vedtagne strategier eller rammer ·Antal udviklede offentlige tjenester eller processer ·Antal TAIEX-arrangementer, der er tilrettelagt til støtte for tredjelandes offentlige forvaltninger ·Antal TWINNING-projekter, der er tilrettelagt til støtte for tredjelandes offentlige forvaltninger ·Antal relevante offentlige politikker, der er udviklet, revideret og/eller under gennemførelse i tredjelande |
|
|
Socialpolitik |
Reformer |
465 |
Arbejdsmarkedets funktion |
0 % |
0 % |
0 % |
100 % |
· |
|
|
Socialpolitik |
Reformer |
466 |
Ligestilling mellem kønnene, ikkeforskelsbehandling, lige muligheder og repræsentation* |
0 % |
0 % |
0 % |
100 % |
· |
|
|
Socialpolitik |
Reformer |
467 |
Sundhedspleje |
0 % |
0 % |
0 % |
100 % |
· |
|
|
Socialpolitik |
Reformer |
468 |
Boligforhold |
0 % |
0 % |
0 % |
100 % |
· |
|
|
Socialpolitik |
Reformer |
469 |
Langtidspleje |
0 % |
0 % |
0 % |
100 % |
· |
|
|
Socialpolitik |
Reformer |
470 |
Pensionssystemer og aktiv aldring |
0 % |
0 % |
0 % |
100 % |
· |
|
|
Socialpolitik |
Reformer |
471 |
Fattigdom, social inklusion og social beskyttelse |
0 % |
0 % |
0 % |
100 % |
· |
|
|
Socialpolitik |
Reformer |
472 |
Lønninger og lønfastsættelse |
0 % |
0 % |
0 % |
100 % |
· |
|
|
Socialpolitik |
Reformer |
473 |
Socialpolitik og regler |
0 % |
0 % |
0 % |
100 % |
· |
|
|
Socialpolitik |
Reformer |
474 |
Fødevaresikkerhedspolitik og administrativ forvaltning |
0 % |
0 % |
0 % |
100 % |
· |
|
|
Socialpolitik |
Reformer |
475 |
Forsikring, arbejdsmarkedspensioner og personlige pensioner |
0 % |
0 % |
0 % |
100 % |
· |
|
|
Socialpolitik |
Social inklusion |
476 |
Social inklusion af unge |
0 % |
0 % |
0 % |
100 % |
·Antal deltagere – fordelt på køn, status på arbejdsmarkedet, alder og uddannelsesniveau |
·Antal deltagere – fordelt på status efter deltagelse (erhvervelse af en kvalifikation, jobsøgende, under uddannelse eller erhvervsuddannelse, i beskæftigelse) og fordelt på køn |
|
Socialpolitik |
Social inklusion |
477 |
Social integration, herunder adgang til tjenesteydelser af høj kvalitet for tredjelandsstatsborgere |
0 % |
0 % |
0 % |
100 % |
·Antal deltagere – fordelt på køn, status på arbejdsmarkedet, alder, uddannelsesniveau og type af støtte (sprogkursus, samfundsorienteringskursus, personlig faglig vejledning, andet) ·Antal lokale og regionale myndigheder, som modtager støtte til gennemførelse af integrationsforanstaltninger. |
·Antal deltagere – fordelt på status efter deltagelse (erhvervelse af en kvalifikation, jobsøgende, under uddannelse eller erhvervsuddannelse, i beskæftigelse) og fordelt på køn ·Antal deltagere under erhvervsuddannelse, der tre måneder efter uddannelsesaktiviteten indberetter, at de anvender de færdigheder og kompetencer, de har erhvervet under uddannelsen |
|
Socialpolitik |
Social inklusion |
478 |
Foranstaltninger til social inklusion og adgang til tjenester af høj kvalitet for personer med handicap |
0 % |
0 % |
0 % |
100 % |
·Antal deltagere – fordelt på køn, status på arbejdsmarkedet, alder og uddannelsesniveau |
·Antal deltagere – fordelt på status efter deltagelse (erhvervelse af en kvalifikation, jobsøgende, under uddannelse eller erhvervsuddannelse, i beskæftigelse) og fordelt på køn |
|
Socialpolitik |
Social inklusion |
479 |
Foranstaltninger til bekæmpelse af børnefattigdom |
0 % |
0 % |
0 % |
100 % |
·Antal børn, der modtager støtte – fordelt på køn |
|
|
Socialpolitik |
Social inklusion |
480 |
Foranstaltninger til social inklusion, herunder adgang til tjenester af høj kvalitet for marginaliserede befolkningsgrupper, som f.eks. romaer |
0 % |
0 % |
0 % |
100 % |
·Antal deltagere – fordelt på køn, status på arbejdsmarkedet, alder og uddannelsesniveau |
·Antal deltagere – fordelt på status efter deltagelse (erhvervelse af en kvalifikation, jobsøgende, under uddannelse eller erhvervsuddannelse, i beskæftigelse) og fordelt på køn |
|
Socialpolitik |
Social inklusion |
481 |
Langtidspleje, herunder familie- og lokalsamfundspleje‑baserede sundhedsydelser (undtagen infrastruktur)* |
0 % |
0 % |
0 % |
100 % |
·Antal nye eller forbedrede tjenester, der er gennemført |
·Antal personer, der er omfattet – fordelt på køn |
|
Socialpolitik |
Social inklusion |
482 |
Foranstaltninger til social integration, herunder adgang til tjenester for personer i risiko for fattigdom eller social udstødelse |
0 % |
0 % |
0 % |
100 % |
·Antal deltagere – fordelt på køn, status på arbejdsmarkedet, alder og uddannelsesniveau |
·Antal deltagere – fordelt på status efter deltagelse (erhvervelse af en kvalifikation, jobsøgende, under uddannelse eller erhvervsuddannelse, i beskæftigelse) og fordelt på køn |
|
Socialpolitik |
Social inklusion |
483 |
Foranstaltninger til bekæmpelse af hjemløshed |
0 % |
0 % |
0 % |
100 % |
·Antal deltagere – fordelt på køn |
|
|
Socialpolitik |
Social inklusion |
484 |
Støtte til den sociale økonomi og sociale virksomheder |
0 % |
0 % |
0 % |
100 % |
·Antal virksomheder, der har modtaget støtte – fordelt på mikrovirksomheder og små, mellemstore og store virksomheder ·Antal deltagere – fordelt på køn, status på arbejdsmarkedet, alder og uddannelsesniveau |
·Antal bevarede eller skabte arbejdspladser i enheder, der har modtaget støtte – fordelt på køn ·Stigning i beskæftigelsen i sociale virksomheder, der har modtaget støtte |
|
Socialpolitik |
Social inklusion |
485 |
Støtte til uformelle/semiformelle finansielle formidlere i tredjelande |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal finansielle formidlere, der har modtaget støtte |
|
|
Socialpolitik |
Social inklusion |
486 |
Andre sociale infrastrukturer (herunder førskole- og pasningssteder) – Udvikling og opførelse af nye energineutrale bygninger eller næsten energineutrale bygninger* |
100 % |
40 % |
40 % |
40 % |
·m2 opført og øget kapacitet (antal pladser) – fordelt på type: børnehaver, pasningsordninger, andet |
·Årlige undgåede drivhusgasemissioner i t CO2-ækv. ·Energibesparelser (i MWh) ·Gennemsnitlig primærenergi i kWh/m2 (før-efter) ·Antal årlige brugere af nye faciliteter – fordelt på type: børnehaver, pasningsordninger, andet – fordelt på køn ·Reduktion af forurenende stoffer (PM2.5 og NOx) i ton |
|
Socialpolitik |
Social inklusion |
487 |
Andre sociale infrastrukturer (herunder førskole- og pasningssteder) – Udvikling og opførelse af andre typer bygninger* |
0 % |
0 % |
0 % |
40 % |
·m2 opført og øget kapacitet (antal pladser) – fordelt på type: børnehaver, pasningsordninger, andet |
·Årlige undgåede drivhusgasemissioner i t CO2-ækv. ·Energibesparelser (i MWh) ·Gennemsnitlig primærenergi i kWh/m2 (før-efter) ·Antal årlige brugere af nye faciliteter – fordelt på type: børnehaver, pasningsordninger, andet – fordelt på køn ·Reduktion af forurenende stoffer (PM2.5 og NOx) i ton |
|
Socialpolitik |
Social inklusion |
488 |
Direkte indkomststøtte til husstande, der afhjælper specifikke sårbarheder hos modtagere med hensyn til virkningen af ETS2 |
40 % |
0 % |
0 % |
100 % |
·Antal husstande, der har modtaget støtte |
·Færre sårbare husstande og sårbare transportbrugere ·Færre husstande, der er ramt af energifattigdom og transportfattigdom |
|
Transport |
Lufttransport |
489 |
Ground handling-aktiviteter inden for energineutral lufttransport |
40 % |
0 % |
40 % |
0 % |
·Antal køretøjer med ingen direkte CO2-emissioner |
·Årlige undgåede drivhusgasemissioner i t CO2-ækv. |
|
Transport |
Lufttransport |
490 |
Ground handling inden for lufttransport – andre aktiviteter |
0 % |
40 % |
0 % |
0 % |
·Antal køretøjer |
|
|
Transport |
Lufttransport |
491 |
Lufthavnsterminalkapacitet |
0 % |
40 % |
0 % |
0 % |
·Yderligere lufthavnsterminalkapacitet (antal passagerer) ·Yderligere lufthavnsterminalkapacitet (fragt i ton) |
|
|
Transport |
Lufttransport |
492 |
Lufthavnsterminalkapacitet – lavemission og nulemission |
100 % |
40 % |
40 % |
0 % |
·Yderligere lufthavnsterminalkapacitet (antal passagerer) ·Yderligere lufthavnsterminalkapacitet (fragt i ton) |
·Årlige undgåede drivhusgasemissioner i t CO2-ækv. ·Energibesparelser (i MWh) ·Gennemsnitlig primærenergi i kWh/m2 (før-efter) |
|
Transport |
Lufttransport |
493 |
Anden lufthavnsinfrastruktur (f.eks. start- og landingsbaner, CNS-udstyr) |
0 % |
40 % |
0 % |
0 % |
·Yderligere lufthavnskapacitet til handling af flyvninger (antal passagerer) ·Antal yderligere start- og landingskapaciteter ·Antal flyvninger, der er omfattet af moderniserede CNS-kapaciteter |
|
|
Transport |
Lufttransport |
494 |
Anden lufthavnsinfrastruktur, der primært bidrager til tilpasning til klimaændringer (f.eks. havdiger, diger og stormflodssikring) |
0 % |
100 % |
0 % |
0 % |
·Antal og areal (i m2) af de klimatilpasningskonstruktioner, der er bygget |
·Andel af lufthavnen, der er udstyret med tilpasningsfunktioner ·Samlet areal (i m2) af lufthavnsinfrastruktur, der er beskyttet |
|
Transport |
Lufttransport |
495 |
Lufttrafikstyring og U-space luftrumsstyring |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal flyvninger med forbedrede flyveveje ·Antal opgraderede og aktiverede lufttrafikstyringstjenester ·Antal udpegede U-space luftrum |
·Årlige undgåede drivhusgasemissioner i t CO2-ækv. ·Øge andelen af de mest effektive flyvebaner ·Reduktion af gennemsnitlige flyforsinkelser i minutter |
|
Transport |
Lufttransport |
496 |
Overvågning af luftfartssikkerheden |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Overvågning af sikkerhedsniveauet EASA's årlige sikkerhedsrapporter, herunder standardiseringsstatistikker |
·Forhøjelse af sikkerhedsniveauet |
|
Transport |
Lufttransport |
497 |
Forbedring og opgradering af eksisterende luftfartøjer med henblik på sikkerhed eller lufttrafikstyring |
40 % |
0 % |
40 % |
0 % |
·Antal og type opgraderede køretøjer (passagerer/gods/andet) ·Antal luftfartøjer med opgraderet sikkerheds- eller lufttrafikkapacitet |
·Antal befordrede passagerer/transporteret fragt med opgraderede luftfartøjer |
|
Transport |
Lufttransport |
498 |
Forbedring og opgradering af eksisterende luftfartøjer med henblik på bæredygtighed |
40 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal og type opgraderede køretøjer (passagerer/gods/andet) ·Antal luftfartøjer, der anvender brændstof med langsom forbrænding ·Antal luftfartøjer med opgraderet bæredygtighedskapacitet |
·Årlige undgåede drivhusgasemissioner i t CO2-ækv. ·Reduktion af forurenende stoffer i ton (PM2.5 og NOx) ·Antal befordrede passagerer/transporteret fragt med køretøjer, der anvender brændstof med langsom forbrænding/energieffektivt brændstof ·Antal befordrede passagerer/transporteret fragt med opgraderede luftfartøjer |
|
Transport |
Lufttransport |
499 |
Infrastruktur, der muliggør lavemissions- eller nulemissionstransport til lufthavns-/vertiportoperationer |
40 % |
40 % |
40 % |
0 % |
·Antal, brændstoftype og output af tankstationer (– fordelt på TEN-T/ikke-TEN-T) |
·Årlige undgåede drivhusgasemissioner i t CO2-ækv. ·Reduktion af forurenende stoffer i ton (PM2.5 og NOx) ·Antal befordrede passagerer/transporteret fragt med lavemissions- eller nulemissionsluftfartøjer |
|
Transport |
Lufttransport |
500 |
Fremstilling, køb eller leasing af andre luftfartøjer |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal og type nye køretøjer (passagerer/gods/andet) ·Antal sæder eller fragtvolumen, der kommer på markedet |
|
|
Transport |
Lufttransport |
501 |
Fremstilling, køb eller leasing af seneste generation ("klassens bedste") luftfartøjer til udskiftning af mindre brændstofeffektive luftfartøjer |
40 % |
0 % |
40 % |
0 % |
·Antal og type nye køretøjer (passagerer/gods/andet) ·Antal sæder eller fragtvolumen, der kommer på markedet |
·Årlige undgåede drivhusgasemissioner i t CO2-ækv. |
|
Transport |
Lufttransport |
502 |
Fremstilling, køb eller leasing af nulemissions- og hybridfly |
100 % |
0 % |
40 % |
0 % |
·Antal og type nye køretøjer (passagerer/gods/andet) ·Antal sæder eller fragtvolumen, der kommer på markedet |
·Årlige undgåede drivhusgasemissioner i t CO2-ækv. |
|
Transport |
Lufttransport |
503 |
Fremstilling, køb eller leasing af nødfly (f.eks. eftersøgnings- og redningsfly, lægetransport, brandslukning fra luften) |
0 % |
100 % |
0 % |
0 % |
·Antal og type nye luftfartøjer (type til primær anvendelse) ·Yderligere kapacitet, der er til rådighed til udrulning på EU-plan |
·Øvrig befolkning, der er omfattet af beskyttelsesforanstaltninger og/eller dækket område ·Forebyggede skader eller tilskadekomne som følge af intervention |
|
Transport |
Cykling |
504 |
Cykelinfrastruktur |
100 % |
40 % |
0 % |
0 % |
·Længde af nye eller opgraderede cykelstier (i km, fordelt på TEN-T/ikke-TEN-T) ·Yderligere kapacitet af nye eller opgraderede cykelparkeringspladser (– fordelt på TEN-T/ikke-TEN-T) |
·Årlige undgåede drivhusgasemissioner i t CO2-ækv. ·Antal årlige brugere af særlig cykelinfrastruktur ·Reduktion af forurenende stoffer i ton (PM2.5 og NOx) ·Nedbringelse af antallet af trafikdræbte og alvorligt kvæstede bløde trafikanter |
|
Transport |
Cykling |
505 |
Indkøb eller drift af personlige mobilitetsanordninger, cykellogistik (cykler/elcykler) |
100 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal cykler |
·Årlige undgåede drivhusgasemissioner i t CO2-ækv. |
|
Transport |
Digitalisering af transport |
506 |
Digitalisering af transporten |
40 % |
40 % |
40 % |
0 % |
·Antal gennemførte projekter efter transporttype (lufttransport, transport ad indre vandveje, søtransport, jernbanetransport, vejtransport, bytransport, multimodal transport, andet) ·Antal større og mindre byer med nye eller moderniserede digitaliserede bytransportsystemer ·Længde af veje, jernbaner og/eller luftrumsoverflade med nye eller moderniserede trafikstyringssystemer (i km, fordelt på TEN-T/ikke-TEN-T) |
·Årlige undgåede drivhusgasemissioner i t CO2-ækv. ·Brugere af ny eller moderniseret offentlig transport ·Årligt antal elektronisk udførte kontroller af godstransportoplysninger |
|
Transport |
Transport ad indre vandveje |
507 |
Gods- og passagertransport ad indre vandveje – nye nul- eller lavemissionsfartøjer, fartøjer til særlige formål, herunder fartøjer til havne- og serviceoperationer (f.eks. offshore, oprensning) |
100 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal fartøjer fordelt på type |
·Årlige undgåede drivhusgasemissioner i t CO2-ækv. ·Årligt antal passagerer eller godsmængde, der benytter infrastrukturen |
|
Transport |
Transport ad indre vandveje |
508 |
Gods- og passagertransport ad indre vandveje – renoverede nul- eller lavemissionsfartøjer, fartøjer til særlige formål, herunder fartøjer til havne- og serviceoperationer (f.eks. offshore, oprensning) til nul- eller lavemissionsfartøjer |
100 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal fartøjer fordelt på type |
·Årlige undgåede drivhusgasemissioner i t CO2-ækv. ·Årligt antal passagerer eller godsmængde, der benytter infrastrukturen ·Reduktion af forurenende stoffer i ton (PM2.5 og NOx) |
|
Transport |
Transport ad indre vandveje |
509 |
Nye og renoverede fartøjer, der er tilpasset lave vandstande på indre vandveje |
0 % |
100 % |
0 % |
0 % |
·Antal fartøjer fordelt på type |
·Årligt antal passagerer, der benytter infrastrukturen |
|
Transport |
Transport ad indre vandveje |
510 |
Infrastruktur, der muliggør lavemissions- eller nulemissionstransport på indre vandveje |
100 % |
40 % |
0 % |
0 % |
·Antal, brændstoftype og output af tankstationer (– fordelt på TEN-T/ikke-TEN-T) ·Output (kgH2/dag eller MWh/dag) og tankstationernes brændstoftype (– fordelt på TEN-T/ikke-TEN-T) ·Antal, og output (i Mwh) af landbaserede strømforsyningsanlæg (– fordelt på TEN-T/ikke-TEN-T) |
·Årlige undgåede drivhusgasemissioner i t CO2-ækv. |
|
Transport |
Transport ad indre vandveje |
511 |
Havne ved indre vandveje: |
40 % |
40 % |
0 % |
0 % |
·Antal havne (– fordelt på TEN-T/ikke-TEN-T) |
·Årlige undgåede drivhusgasemissioner i t CO2-ækv. ·Årligt antal passagerer eller godsmængde, der benytter infrastrukturen |
|
Transport |
Transport ad indre vandveje |
512 |
Indre vandveje |
40 % |
40 % |
0 % |
0 % |
·i km (– fordelt på TEN-T/ikke-TEN-T) ·Antal afsluttede projekter til at lette navigationen (f.eks. sluser, broer, kajer) |
·Årlige undgåede drivhusgasemissioner i t CO2-ækv. ·Årligt antal passagerer eller godsmængde, der benytter infrastrukturen |
|
Transport |
Multimodal |
513 |
ITS- og IKT-systemer |
40 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal gennemførte projekter efter transporttype (lufttransport, transport ad indre vandveje, søtransport, jernbanetransport, vejtransport, bytransport, multimodal transport, andet) ·Antal større og mindre byer med nye eller moderniserede digitaliserede bytransportsystemer ·Længde på veje med nye eller moderniserede trafikstyringssystemer (– fordelt på TEN-T/ikke-TEN-T) |
·Årlige undgåede drivhusgasemissioner i t CO2-ækv. ·Årligt antal brugere af ny eller moderniseret offentlig transport ·Befolkning, som et nyt eller moderniseret digitaliseret bytransportsystem er nået ud til |
|
Transport |
Multimodal |
514 |
Multimodal transport |
40 % |
0 % |
40 % |
0 % |
·Antal nye eller moderniserede intermodale/multimodale forbindelser, herunder knudepunkter og terminaler ·Antal afsluttede intermodale/multimodale projekter |
·Årligt antal passagerer eller godsmængde, der benytter infrastrukturen ·Årligt antal passagerer eller godsmængde, der benytter de nye intermodale/multimodale tjenester ·Årlige undgåede drivhusgasemissioner i t CO2-ækv. |
|
Transport |
Jernbanetransport |
515 |
Det fælles europæiske togkontrolsystem (ERTMS – European Rail Traffic Management System) ombord |
100 % |
0 % |
40 % |
0 % |
·Antal køretøjer |
·Årligt antal passagerer eller godsmængde, der benytter infrastrukturen ·Tidsbesparelser som følge af bedre jernbaneinfrastruktur (i timer) |
|
Transport |
Jernbanetransport |
516 |
Det fælles europæiske togkontrolsystem (ERTMS – European Rail Traffic Management System) fast udstyr |
100 % |
0 % |
40 % |
0 % |
·i km (dobbeltspor-ækvivalent) (– fordelt på TEN-T/ikke-TEN-T) |
· |
|
Transport |
Jernbanetransport |
517 |
Trafiktelematik til støtte for jernbanekapacitet, forberedelse af tog samt trafik- og krisestyring |
100 % |
40 % |
40 % |
0 % |
·Antal infrastrukturforvaltere, der opfylder EU's tekniske specifikationer ·Antal stationsledere, der opfylder EU's tekniske specifikationer ·Antal terminaloperatører, der opfylder EU's tekniske specifikationer |
·Andel af jernbanetrafikken (målt i tog-km), der betjenes af overensstemmende trafiktelematik ·Udviklingen i jernbanepassager- og godstrafikken (målt i tog-km) ·Udviklingen i forsinkelser (andel af tog, der overskrider en forsinkelsestærskel på 5 min. (passagerer) og 30 min. (gods)) |
|
Transport |
Jernbanetransport |
518 |
Mobile sporbaserede aktiver (andet) |
40 % |
0 % |
40 % |
0 % |
·Antal lokomotiver/tog |
·Årligt antal passagerer eller godsmængde, der benytter infrastrukturen ·Tidsbesparelser som følge af forbedret jernbaneinfrastruktur (i timer) |
|
Transport |
Jernbanetransport |
519 |
Produktion af mobile sporbaserede aktiver (nulemission) |
100 % |
0 % |
40 % |
0 % |
·Antal lokomotiver/tog |
·Årlige undgåede drivhusgasemissioner i t CO2-ækv. ·Årligt antal passagerer eller godsmængde, der benytter infrastrukturen ·Tidsbesparelser som følge af forbedret jernbaneinfrastruktur (i timer) ·Reduktion af forurenende stoffer i ton (PM2.5 og NOx) |
|
Transport |
Jernbanetransport |
520 |
Erhvervelse af mobile sporbaserede aktiver (nulemission) (køb og leasing) |
100 % |
0 % |
40 % |
0 % |
·Antal lokomotiver/tog |
· |
|
Transport |
Jernbanetransport |
521 |
Nybyggede eller opgraderede jernbaner |
100 % |
40 % |
40 % |
0 % |
·km ny eller opgraderet elektrificeret jernbane (– fordelt på TEN-T/ikke-TEN-T) ·km ny eller opgraderet jernbane uden elektrificering (– fordelt på TEN-T/ikke-TEN-T) |
· |
|
Transport |
Jernbanetransport |
522 |
Renovering af mobile aktiver i forbindelse med indførelse af nye teknologier i hele systemet (f.eks. støjsvage bremser, digital automatisk kobling) |
40 % |
40 % |
40 % |
0 % |
·Antal renoverede køretøjer |
·Årlig antal godsmængde, der benytter jernbaneinfrastrukturen ·Tidsbesparelser som følge af brugen af digital automatisk kobling (i timer) ·Årlige undgåede drivhusgasemissioner i t CO2-ækv. |
|
Transport |
Jernbanetransport |
523 |
Kapacitet på jernbanestation eller terminal |
100 % |
40 % |
40 % |
0 % |
·Yderligere jernbanestations-/terminalkapacitet (passagerer) (– fordelt på TEN-T/ikke-TEN-T) ·Yderligere jernbanestationskapacitet (fragt) (– fordelt på TEN-T/ikke-TEN-T) ·Antal anlagte jernbaneterminaler |
·Årligt antal passagerer, der benytter infrastrukturen ·Tidsbesparelser som følge af forbedret jernbaneinfrastruktur (i timer) ·Reduktion af forurenende stoffer i ton (PM2.5 og NOx) |
|
Transport |
Reformer |
524 |
Politikker og regler Transport |
40 % |
40 % |
40 % |
0 % |
·Antal love, der er vedtaget eller trådt i kraft ·Antal politiske forberedelser eller evalueringer, der er afsluttet ·Antal afsluttede interessenthøringer ·Antal gældende gennemførelsesforordninger eller retningslinjer ·Antal endeligt vedtagne strategier eller rammer ·Antal udviklede offentlige tjenester eller processer ·Antal TAIEX-arrangementer, der er tilrettelagt til støtte for tredjelandes offentlige forvaltninger ·Antal TWINNING-projekter, der er tilrettelagt til støtte for tredjelandes offentlige forvaltninger ·Antal relevante offentlige politikker, der er udviklet, revideret og/eller under gennemførelse i tredjelande |
|
|
Transport |
Vejtransport |
525 |
Infrastruktur, der muliggør vejtransport med lave eller ingen emissioner og offentlig transport (undtagen tankstationer) |
100 % |
40 % |
40 % |
0 % |
·Antal infrastrukturer fordelt på type |
·Årlige undgåede drivhusgasemissioner i t CO2-ækv. ·Årligt antal brugere af nybyggede, ombyggede, opgraderede eller moderniserede veje ·Tidsbesparelser som følge af forbedret vejinfrastruktur (i timer) |
|
Transport |
Vejtransport |
526 |
Opladnings- og optankningsinfrastruktur, der muliggør lav- eller nulemissionstransport for busser/lastbiler/vogne/varevogne |
100 % |
40 % |
40 % |
0 % |
·Antal tankstationer og ladestationer (– fordelt på TEN-T/ikke-TEN-T) fordelt på brændstoftype ·Output (kgH2/dag eller MWh/dag) for tankstationer/ladestationer (– fordelt på TEN-T/ikke-TEN-T) fordelt på brændstoftype |
·Årlige undgåede drivhusgasemissioner i t CO2-ækv. ·Mængde brændstof, der er fordelt gennem tankstationerne/ladestationerne |
|
Transport |
Vejtransport |
527 |
Lav- eller nulemissionstransport i byer og forstæder, personbefordring ad vej (tunge køretøjer/lette erhvervskøretøjer og motorcykler) |
100 % |
0 % |
40 % |
0 % |
·Antal køretøjer fordelt på brændstoftype |
·Årlige undgåede drivhusgasemissioner i t CO2-ækv. ·Årligt antal brugere af ny eller moderniseret offentlig transport ·Reduktion af forurenende stoffer i ton (PM2.5 og NOx) |
|
Transport |
Vejtransport |
528 |
Personkøretøjer med lave emissioner |
40 % |
0 % |
40 % |
0 % |
·Antal køretøjer fordelt på brændstoftype ·Antal køretøjer fordelt på type køretøj (bil, varevogn, bus, lastbil, vogn) |
·Årlige undgåede drivhusgasemissioner i t CO2-ækv. ·Reduktion af forurenende stoffer i ton (PM2.5 og NOx) |
|
Transport |
Vejtransport |
529 |
Nyanlagte eller opgraderede veje |
0 % |
40 % |
40 % |
0 % |
·Antal km (– fordelt på TEN-T/ikke-TEN-T) |
·Årlige undgåede drivhusgasemissioner i t CO2-ækv. ·Nedbringelse af antallet af trafikdræbte og alvorligt kvæstede |
|
Transport |
Vejtransport |
530 |
Indkøb af køretøjer, der ikke er nul- eller lavemissionskøretøjer til transport |
0 % |
0 % |
40 % |
0 % |
·Antal køretøjer fordelt på type |
|
|
Transport |
Vejtransport |
531 |
Rekonstruerede eller moderniserede motorveje og veje |
0 % |
40 % |
0 % |
0 % |
·Antal km (– fordelt på TEN-T/ikke-TEN-T) |
·Årligt antal brugere af nybyggede, ombyggede, opgraderede eller moderniserede veje ·Tidsbesparelser som følge af forbedret vejinfrastruktur ·Nedbringelse af antallet af trafikdræbte og alvorligt kvæstede |
|
Transport |
Vejtransport |
532 |
Sikker parkeringsinfrastruktur |
0 % |
40 % |
0 % |
0 % |
·Antal nye eller opgraderede parkeringsområder/-pladser (– fordelt på TEN-T/ikke-TEN-T) |
|
|
Transport |
Vejtransport |
533 |
Personkøretøjer med nulemission |
100 % |
0 % |
100 % |
0 % |
·Antal køretøjer fordelt på brændstoftype ·Antal køretøjer fordelt på type køretøj (bil, varevogn, bus, lastbil, vogn) |
·Årlige undgåede drivhusgasemissioner i t CO2-ækv. ·Reduktion af forurenende stoffer i ton (PM2.5 og NOx) |
|
Transport |
Vejtransport |
534 |
Opdatering af vejkøretøjer for at forbedre trafiksikkerheden eller reducere emissionerne af luftforurenende stoffer |
40 % |
0 % |
100 % |
0 % |
· |
·Reduktion af forurenende stoffer i ton (PM2.5 og NOx) ·Nedbringelse af antallet af trafikdræbte og alvorligt kvæstede |
|
Transport |
Søtransport |
535 |
Infrastruktur og udstyr, der muliggør lav- eller nulemissionstransport for brugerne af havet |
100 % |
40 % |
100 % |
0 % |
·Antal, brændstoftype og output af tankstationer (– fordelt på TEN-T/ikke-TEN-T) ·Output (kgH2/dag) og tankstationernes brændstoftype (– fordelt på TEN-T/ikke-TEN-T) ·Antal, og output (i Mwh) af landbaserede strømforsyningsanlæg (– fordelt på TEN-T/ikke-TEN-T) |
·Årlige undgåede drivhusgasemissioner i t CO2-ækv. |
|
Transport |
Søtransport |
536 |
Søtransport af gods og/eller passagerer – nye lav- eller nulemissionsfartøjer, herunder fartøjer til havne- og serviceaktiviteter (f.eks. offshore, oprensning, isbrydning) samt tilhørende udstyr |
100 % |
40 % |
100 % |
0 % |
·Antal fartøjer fordelt på type |
·Årlige undgåede drivhusgasemissioner i t CO2-ækv. ·Reduktion af forurenende stoffer i ton (PM2.5 og NOx) |
|
Transport |
Søtransport |
537 |
Søtransport af gods og/eller passagerer – renovering af nul- eller lavemissionsfartøjer, herunder fartøjer til havne- og serviceaktiviteter (f.eks. offshore, oprensning, isbrydning) samt tilhørende udstyr |
100 % |
40 % |
100 % |
0 % |
·Antal fartøjer fordelt på type |
·Årlige undgåede drivhusgasemissioner i t CO2-ækv. ·Reduktion af forurenende stoffer i ton (PM2.5 og NOx) |
|
Transport |
Søtransport |
538 |
Nødfartøjer (f.eks. eftersøgnings- og redningsfartøjer, lægetransport, kystvagter) |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
·Antal og type af ny fartøjstype ·Antal projekter, der har modtaget støtte |
·Øvrig befolkning, der er omfattet af beskyttelsesforanstaltninger (f.eks. dækket område) ·Reduktion af skader eller tilskadekomne som følge af intervention |
|
Transport |
Søtransport |
539 |
Søhavne |
40 % |
40 % |
0 % |
0 % |
·Antal havne (– fordelt på TEN-T/ikke-TEN-T) |
·Årlige undgåede drivhusgasemissioner i t CO2-ækv. |
|
Transport |
Søtransport |
540 |
Infrastruktur og udstyr til nulemissionsoperationer i indlandshavne og søhavne |
40 % |
40 % |
40 % |
0 % |
·Antal havne (– fordelt på TEN-T/ikke-TEN-T) ·Antal, og output af tankstationer (– fordelt på TEN-T/ikke-TEN-T) fordelt på brændstoftype ·Output (kgH2/dag) af tankstationer (– fordelt på TEN-T/ikke-TEN-T) ·Antal, og output (i Mwh) af landbaserede strømforsyningsanlæg (– fordelt på TEN-T/ikke-TEN-T) |
·Årlige undgåede drivhusgasemissioner i t CO2-ækv. ·Antal installerede nulemissionsinfrastrukturers kapacitet (antal, i MW) ·Reduktion af forurenende stoffer i ton (PM2.5 og NOx) |
|
Transport |
Bytransport |
541 |
Ren bytransport – rullende materiel |
100 % |
0 % |
100 % |
0 % |
·Antal sporvogne ·Antal busser ·Kapacitet af miljøvenligt rullende materiel til kollektiv offentlig transport (i antal passagerer) |
·Årlige undgåede drivhusgasemissioner i t CO2-ækv. ·Årligt antal brugere af ny eller moderniseret offentlig transport ·Reduktion af forurenende stoffer i ton (PM2.5 og NOx) |
|
Transport |
Bytransport |
542 |
Nyanlagt eller opgraderet nul- eller lavemissionsbytransportinfrastruktur (metro/sporvogn/letbane/luft) |
100 % |
40 % |
40 % |
0 % |
·Antal km (– fordelt på TEN-T/ikke-TEN-T) ·Antal metrotog/sporvogne/letbane (– fordelt på TEN-T/ikke-TEN-T) ·Antal stationer/stoppesteder/vertiporte (– fordelt på TEN-T/ikke-TEN-T) |
·Årlige undgåede drivhusgasemissioner i t CO2-ækv. ·Årligt antal brugere af ny eller moderniseret offentlig transport ·Reduktion af forurenende stoffer i ton (PM2.5 og NOx) |
|
Transport |
Bytransport |
543 |
Byplanlægning for transport |
40 % |
40 % |
40 % |
0 % |
·Antal strategier for integreret territorial udvikling, der har modtaget støtte ·Antal integrerede projekter for territorial udvikling |
·Befolkningsandel omfattet af projekter inden for rammerne af strategier for integreret territorial udvikling |
* Interventionsområde med ligestilling mellem kønnene som hovedmål ("score 2 for ligestilling mellem kønnene")
** Hvis det er hensigtsmæssigt, kan der tildeles et mere specifikt interventionsområde, hvis der fremkommer yderligere oplysninger i forbindelse med gennemførelsen af aktiviteten.
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 16.7.2025
COM(2025) 545 final
BILAG
til forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om fastsættelse af en udgiftssporings- og præstationsramme for budgettet samt andre horisontale regler for EU-programmer og -aktiviteter
{SEC(2025) 590 final} - {SWD(2025) 590 final} - {SWD(2025) 591 final}
BILAG II
Liste over koder for territoriale dimensioner
Del 1: KODER FOR OMRÅDETYPE – DIMENSION (I)
|
01 |
Byområder |
|
02 |
Landdistrikter |
|
03 |
Områder berørt af industriel omstilling |
|
04 |
Øer og kystområder |
|
05 |
Andre typer målområder |
|
06 |
Tyndt befolkede områder |
|
07 |
Ingen territorial målretning |
Del 2: KODER FOR OMRÅDETYPE – DIMENSION (II)
|
01 |
Regioner i den yderste periferi |
|
02 |
Mindre øer i Det Ægæiske Hav |
|
03 |
Østlige grænseregioner |
|
04 |
Nordlige tyndtbefolkede områder |
Del 3: KODER FOR DIMENSIONEN TERRITORIALT INITIATIV OG LOKALT SAMARBEJDE
|
01 |
Integreret territorial udvikling og byudvikling |
|
02 |
Lokaludvikling styret af lokalsamfundet/Leader |
|
03 |
Andre territoriale værktøjer |
Del 4: BELIGGENHED (NUTS2)
|
XX |
Kode for region eller område, hvor operationen er eller udføres, som fastsat i den fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS), jf. bilag I til forordning (EF) nr. 1059/2003. |
BILAG III
Specifikke udgiftsmål for klima og miljø
Følgende programmer og instrumenter forventes at bidrage med mindst følgende procentdele af deres samlede finansieringsramme til klimaindsats og miljømål:
(1)Nationale og regionale partnerskabsplaner: 43 %
(2)Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne: 43 %
(3)Rammeprogrammet for forskning og innovation: 40 %
(4)Connecting Europe-faciliteten: 70 %
(5)Instrumentet Et Globalt Europa: 30 %
BILAG IV
Liste over programmer og aktiviteter, der integrerer kønsaspektet
(1)Nationale og regionale partnerskabsplaner:
(2)Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne
(3)Rammeprogrammet for forskning og innovation:
(4)Instrumentet Et Globalt Europa:
(5)Erasmus – Det Europæiske Solidaritetskorps
(6)Et Kreativt Europa – Borgerne, ligestilling, rettigheder og værdier
(7)EU-civilbeskyttelsesmekanismen
(8)Programmet for retlige anliggender
(9)Støtteprogram for det tyrkisk-cypriotiske samfund
(10)Oversøiske lande og territorier (inklusive Grønland)
BILAG V
Oplysninger, kommunikation og synlighed
(1)Anvendelsen af og de tekniske karakteristika for EU-symbolet ("symbolet") og finansieringserklæringen:
(a)Symbolet og finansieringserklæringen skal vises tydeligt på alle oplysnings-, kommunikations- og synlighedsaktiviteter i forbindelse med gennemførelsen af EU-støttede tiltag. Dette omfatter navnlig mediekontakt, konferencer, seminarer og informationsmateriale såsom brochurer, foldere, plakater, bannere, præsentationer og merchandise samt digitale produkter, websteder (herunder disses versioner for mobile enheder) og traditionelle eller sociale medieplatforme. Infrastrukturer, køretøjer, forsyninger og udstyr, der anvendes eller leveres inden for rammerne af EU-(med)finansierede aktioner, skal klart identificeres.
(b)Finansieringserklæringen "Støttet af Den Europæiske Union" skal altid skrives fuldt ud og placeres ved siden af symbolet. Den oversættes til lokale sprog. Hvis Kommissionen anmoder herom, kan finansieringserklæringen erstattes af ordene "Den Europæiske Union". Denne forenklede erklæring skal skrives fuldt ud og oversættes til lokale sprog.
(c)For partnere, der gennemfører foranstaltninger udadtil, erstattes finansieringserklæringen med erklæringen "I partnerskab med Den Europæiske Union", skrevet fuldt ud og placeret ved siden af symbolet. Den oversættes til lokale sprog.
(d)Den skrifttype, der anvendes sammen med symbolet, skal være enkel og letlæselig. Den anbefalede skrifttype er Arial.
(e)Det er ikke tilladt at bruge understregning og andre virkemidler.
(f)Teksten skal på enhver måde placeres adskilt i forhold til symbolet.
(g)Skriftfarven skal være EU-flagets blå farve (Reflex Blue 1 ), hvid eller sort afhængigt af baggrunden.
(h)Den valgte skriftstørrelse skal være proportional med symbolets størrelse.
(i)Der skal sikres tilstrækkelig kontrast mellem symbolet og baggrunden. Hvis der ikke er noget alternativ til en farvet baggrund, laves en hvid kant rundt om flaget med en bredde svarende til 1/25 af rektanglets højde.
(j)Af hensyn til integritet og synlighed skal symbolet ud over finansieringserklæringen altid være omgivet af en tom margen eller et område, som ikke forstyrres af noget andet element (tekst, billede, tegning, figur osv.).
(k)Symbolets grafiske elementer skal være i overensstemmelse med den grafiske vejledning til EU-symbolet i bilag A1 til Vejledning i Udformning af EU-tekster 2 .
(l)Eksempler på symbolet, herunder finansieringserklæringen:
|
|
|
(m)Eksempler på den forenklede EU-erklæring:
|
|
|
(n)Eksempler på partnerskabserklæringen i forbindelse med foranstaltninger udadtil, der finansieres af Unionen:
|
|
|
(2)Principperne for tredjemands brug af symbolet er fastsat i den administrative aftale med Europarådet om tredjemands brug af EU-symbolet 3 .
(3)Kommissionen skal efter anmodning stille kommunikations- og synlighedsmaterialer til rådighed for Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og sikre, at Unionen uden krav om betaling af licensafgifter får en ikkeeksklusiv og uigenkaldelig licens til at anvende sådant materiale og alle allerede eksisterende rettigheder, der er knyttet dertil, herunder som minimum følgende rettigheder:
(a)intern brug, dvs. retten til at reproducere og kopiere kommunikations- og synlighedsmaterialer og give adgang til disse materialer for Unionens institutioner og agenturer, medlemsstaternes myndigheder samt disses ansatte
(b)reproduktion af kommunikations- og synlighedsmaterialer, uanset hvordan eller i hvilken form, enten helt eller delvis
(c)formidling af kommunikations- og synlighedsmaterialer til almenheden ved hjælp af alle kommunikationsmidler
(d)udbredelse af kommunikations- og synlighedsmaterialer til almenheden (eller kopier heraf) i enhver form
(e)opbevaring og arkivering af kommunikations- og synlighedsmaterialer
(f)viderelicensering af rettighederne til kommunikations- og synlighedsmaterialer til tredjemand.
(4)Kommissionen kan stille kommunikationsmodeller og yderligere vejledning til rådighed for at støtte tilskudsmodtagere i overensstemmelse med principperne om forenkling og proportionalitet. Partnere, der gennemfører EU-finansierede foranstaltninger udadtil under Global Gateway, skal følge de specifikke retningslinjer.
