BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR HENSTILLINGEN

•Henstillingens begrundelse og formål

I 2024 udtrykte Kongeriget Norge (Norge) interesse for at indlede forhandlinger med Unionen om indgåelse af en aftale om styrkelse af det administrative samarbejde med medlemsstaterne i spørgsmål vedrørende direkte beskatning. Aftalen vil udgøre retsgrundlaget for en delvis udvidelse af Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 1 (direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet – DAC) med senere ændringer til også at omfatte Norge.

I DAC fastsættes en omfattende ramme for administrativt samarbejde mellem medlemsstaternes skattemyndigheder inden for direkte beskatning. Direktivet indeholder bestemmelser om tre typer udveksling af oplysninger (automatisk, efter anmodning og spontant) samt avancerede værktøjer til at lette samarbejdet mellem medlemsstaternes skattemyndigheder (samtidig kontrol, fælles revisioner, tilstedeværelse på et administrativt kontor og undersøgelser) med henblik på at bekæmpe skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse.

Norge er medlem af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og OECD/G20's inklusive ramme vedrørende udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS) og har undertegnet flere internationale instrumenter om administrativt samarbejde inden for direkte beskatning samt erklæringen om en løsning med to søjler for at imødegå de skattemæssige udfordringer, der opstår som følge af digitaliseringen af økonomien 2 . Den nuværende ramme for administrativt samarbejde om direkte beskatning mellem EU's medlemsstater og Norge bygger på to hovedsøjler, nemlig bilaterale skatteaftaler indgået mellem Norge og de enkelte medlemsstater og multilaterale samarbejdsinstrumenter, der er aftalt inden for rammerne af OECD. Aftalen med Unionen vil skabe en mere omfattende og mere integreret ramme for samarbejde om direkte beskatning mellem parterne i stil med det, der allerede findes mellem EU's medlemsstater.

Mere specifikt er målet at sikre gensidig automatisk udveksling af skatteoplysninger mellem medlemsstaterne og Norge på tre hovedområder i DAC: i) om potentielt skadelige grænseoverskridende skatteordninger i overensstemmelse med Rådets direktiv 2018/822 af 25. maj 2018 3 (DAC6) II) om de indkomst- og aktivkategorier, der er anført i artikel 8 4 i DAC, som ændret ved Rådets direktiv 2021/514 af 22. marts 2021 5 (DAC7) og Rådets direktiv 2023/2226 af 17. oktober 2023 6 (DAC8) og iii) om skatteafgørelser og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger i overensstemmelse med Rådets direktiv 2015/2376 af 8. december 2015 7 (DAC3).

Andre former for administrativt samarbejde, der er omfattet af DAC, ud over automatisk udveksling af oplysninger kan også medtages, hvis det anses for nyttigt for at give bedre mulighed for at bekæmpe skatteunddragelse og skatteundgåelse og sikre lige vilkår.

For at sikre, at aftalen fortsat er i fuld overensstemmelse med de tilsvarende bestemmelser i direktivet, bør aftalen omfatte en revisionsmekanisme, der kræver, at parterne ændrer den for at afspejle eventuelle fremtidige ændringer af direktivet på de områder, der er omfattet af aftalen.

Da Norge allerede har undertegnet flere internationale instrumenter om administrativt samarbejde, anses visse bestemmelser i DAC ikke umiddelbart for relevante med henblik på at styrke samarbejdet om direkte beskatning mellem Unionen og Norge og er derfor ikke omfattet af dette forslag. I den forbindelse anses en udvidelse af Rådets direktiv 2014/107/EU af 9. december 2014 8 (DAC2) ikke for nødvendig, da medlemsstaterne og Norge allerede udveksler tilsvarende oplysninger i henhold til den multilaterale aftale mellem de kompetente myndigheder om automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti ("CRS MCAA") 9 . Det overvejes heller ikke at udvide DAC7 og DAC8, da det ville udløse overlappende indberetningskrav for interessenter. Rent faktisk kan EU-medlemsstaterne og Norge allerede udveksle relevante oplysninger i henhold til henholdsvis OECD's modelregler for operatører af digitale platforme og rammen for indberetning af kryptoaktiver ("CARF") 10 .

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Denne henstilling er i fuld overensstemmelse med Kommissionens mål om at øge gennemsigtigheden på skatteområdet og udvekslingen af oplysninger, ikke kun inden for Unionen, men også med tredjelande, med henblik på at bekæmpe skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse. Denne bestræbelse afspejles udtrykkeligt i meddelelsen af 15. juli 2020 om en handlingsplan for en retfærdig og enkel beskatning til støtte for genopretningsstrategien 11 , hvori der blev tilskyndet til at indgå et effektivt samarbejde med tredjelande og opnå en tættere dialog med internationale partnere for at sikre, at Unionens skattepolitik er effektiv.

Kommissionen har anvendt en konsekvent tilgang i denne henseende, hvilket fremgår af indgåelsen mellem 2015 og 2016 af aftaler mellem Den Europæiske Union og fem lande uden for EU 12 om automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti med henblik på at forbedre overholdelsen af internationale skatteregler. Disse aftaler er i øjeblikket ved at blive genforhandlet med henblik på tilpasning til udviklingen i DAC og tilsvarende internationale standarder.

Denne henstilling er også i fuld overensstemmelse med de foranstaltninger, som EU har truffet for at opbygge en solid ramme for skattesamarbejde med Norge på momsområdet. EU indgik en aftale med Norge i 2018, som blev yderligere ajourført i 2024 13 . I den forbindelse har medlemsstaterne og Norge udviklet en praksis med relevante skattesamarbejdsmekanismer, som vil udgøre et solidt grundlag for en ramme for samarbejde i spørgsmål vedrørende direkte beskatning.

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

I denne henstilling tages der hensyn til Unionens politikker inden for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, som har mange indbyrdes forbindelser med DAC. I henhold til DAC6 afhænger udformningen af kendetegn, der medfører en indberetningspligt for grænseoverskridende ordninger, i et vist omfang af Unionens retlige ramme for forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Dette vedrører navnlig kendetegn i forbindelse med automatisk udveksling af oplysninger om reelt ejerskab 14 .

I denne henstilling tages der også hensyn til Unionens politikker på området overholdelse af de grundlæggende rettigheder, navnlig vedrørende beskyttelse af personoplysninger. I den forbindelse vil den foreslåede aftale blive tilpasset kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 15 (generel forordning om databeskyttelse).

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

Denne henstilling til Rådet forelægges i henhold til artikel 218, stk. 3 og 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

• Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Denne henstilling vedrører Norges vedtagelse af foranstaltninger svarende til den ordning, der er indført i EU-lovgivningen på samme område, navnlig inden for rammerne af DAC.

I artikel 3, stk. 2, i TEUF fastsættes det, at ud over de områder, hvor Unionen har enekompetence, jf. artikel 3, stk. 1, i TEUF, har Unionen "ligeledes enekompetence til at indgå internationale aftaler, når indgåelsen har hjemmel i en lovgivningsmæssig EU-retsakt, eller når den er nødvendig for at give Unionen mulighed for at udøve sin kompetence på internt plan, eller for så vidt den kan berøre fælles regler eller ændre deres rækkevidde".

Ifølge Domstolens faste praksis 16 kan en aftale berøre fælles regler eller ændre deres rækkevidde, når den omfatter områder, hvor der er harmoniseringsforanstaltninger. Genstanden for den foreslåede aftale, der har til formål at udvide de eksisterende bestemmelser i DAC til også at omfatte Norge, henhører derfor under Unionens enekompetence.

•Proportionalitetsprincippet

Denne henstilling fra Kommissionen er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og går ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå målet om at etablere en ensartet og integreret ramme for administrativt samarbejde om direkte beskatning mellem EU-medlemsstaterne og Norge. Dette er i overensstemmelse med artikel 5, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Union. Den foreslåede aftale vil gøre det muligt for medlemsstaternes kompetente myndigheder at samarbejde med de norske skattemyndigheder på samme måde, som de samarbejder indbyrdes i henhold til den nuværende DAC-ramme.

•Valg af instrument

En henstilling fra Kommissionen med henblik på Rådets afgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger er i overensstemmelse med artikel 218, stk. 3, i TEUF, hvori det fastsættes, at Kommissionen forelægger henstillinger for Rådet, som vedtager en afgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Høringer af interessenter

Der blev afholdt uformelle konsultationer mellem Kommissionens tjenestegrene og de relevante myndigheder i Norge i andet halvår af 2024. Medlemsstaterne blev den 26. februar 2025 orienteret om resultaterne af disse uformelle konsultationer i gruppen på højt plan og var grundlæggende enige i, at der indledes forhandlinger.

•Konsekvensanalyse

Ifølge værktøj 7 i værktøjskassen for bedre regulering 17 er der ikke behov for en konsekvensanalyse, når virkningerne er beskedne, det ikke på forhånd er muligt klart at kortlægge virkningerne, eller Kommissionen stort set eller slet ikke har noget valg.

I henhold til henstillingen er Kommissionen ikke forpligtet til at indtage en bestemt holdning på nuværende tidspunkt. Henstillingen vil kun indeholde Rådets "bemyndigelse" til at indlede forhandlinger med Norge. Da denne henstilling i vidt omfang giver fleksibilitet med hensyn til forhandlingernes omfang, er den anden betingelse, der er nævnt i værktøj 7 i værktøjskassen for bedre regulering, opfyldt.

Desuden vil der ved forhandlingerne blive fokuseret på at udvide anvendelsen af de redskaber til administrativt samarbejde, der allerede findes i EU, og i forbindelse med hvilke medlemsstaterne har opnået en mangeårig praksis, til også at omfatte Norge.

•Grundlæggende rettigheder

Når Rådet har givet tilladelse til at indlede og føre forhandlinger, vil Kommissionen være opmærksom på at sikre, at enhver ændret aftale er i overensstemmelse med EU's centrale værdier som fastsat i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Forslaget har ingen virkninger for Unionens budget, navnlig fordi Kommissionen ikke spiller og fortsat ikke vil spille nogen rolle i forbindelse med udvekslingen af oplysninger. Da der inden for rammerne af de forskellige DAC-direktiver allerede eksisterer IT-infrastrukturer til udveksling af oplysninger, forventes denne aftale desuden ikke at have nogen målbar økonomisk virkning for medlemsstaterne og andre interessenter i EU.

Henstilling med henblik på

RÅDETS AFGØRELSE

om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en aftale mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Norge om administrativt samarbejde i spørgsmål vedrørende direkte beskatning

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 218, stk. 3 og 4,

under henvisning til henstilling fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Unionens medlemsstater er omfattet af en solid og velintegreret ramme for administrativt samarbejde om direkte beskatning, der er fastsat i Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 ("direktivet"). Denne ramme har til formål at sikre, at skattereglerne i Unionen overholdes, og samtidig bistå skattemyndighederne med at forebygge og bekæmpe skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse.

(2)Kongeriget Norge ("Norge") er en vigtig handelspartner for Unionen og en kontraherende part i EØS-aftalen. Det er i medlemsstaternes interesse at udvide rammerne for samarbejdet på skatteområdet mellem Unionen og Norge, som i øjeblikket er begrænset til indirekte beskatning.

(3)Med henblik herpå bør der indgås en aftale, der giver mulighed for at udvide udvalgte dele af direktivet til også at omfatte Norge, med henblik på at udvide anvendelsesområdet for gensidig automatisk udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og Norge. Denne udvidelse bør primært omfatte bestemmelser fra Rådets direktiv 2011/16/EU samt Rådets direktiv (EU) 2015/2376 og (EU) 2018/822.

(4)Parterne bør også have mulighed for at blive enige om at udvide aftalens anvendelsesområde til andre bestemmelser i direktivet i løbet af forhandlingsprocessen, hvis det anses for nødvendigt at give bedre mulighed for at bekæmpe skatteunddragelse og skatteundgåelse og sikre lige vilkår.

(5)Med henblik herpå bør der indledes forhandlinger med henblik på indgåelse af en aftale mellem Unionen og Norge om samarbejde på skatteområdet i forbindelse med direkte beskatning.

(6)For at sikre, at aftalen fortsat er i fuld overensstemmelse med de tilsvarende bestemmelser i direktivet, bør aftalen omfatte en revisionsmekanisme, der kræver, at parterne ændrer den for at afspejle eventuelle fremtidige ændringer af direktivet på de områder, der er omfattet af aftalen —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Kommissionen bemyndiges herved til på Unionens vegne at føre forhandlinger om en aftale om administrativt samarbejde i spørgsmål vedrørende direkte beskatning mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Norge.

Artikel 2

Forhandlingsdirektiverne er fastsat i bilaget.

Artikel 3

Forhandlingerne skal føres i samråd med det særlige udvalg, der udpeges af Rådet i overensstemmelse med artikel 218, stk. 4, i TEUF.

Artikel 4

Denne afgørelse er rettet til Kommissionen.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

På Rådets vegne

Formand

(1) EUT L 64 af 11.3.2011, s. 1.

(2) https://www.oecd.org/content/dam/oecd/en/topics/policy-issues/beps/statement-on-a-two-pillar-solution-to-address-the-tax-challenges-arising-from-the-digitalisation-of-the-economy-october-2021.pdf

(3) EUT L 139 af 5.6.2018, s. 1.

(4)

Arbejdsindtægt, tantiemer og bestyrelseshonorarer livsforsikringsprodukter, der ikke er omfattet af andre EU-retsakter om udveksling af oplysninger og andre lignende foranstaltninger pensioner ejendomsret til og indtægt fra fast ejendom royalties, udbytte, der ikke er knyttet til en forvaltningskonto, bortset fra indtægt fra udbytte, som er fritaget for selskabsskat i henhold til artikel 4, 5 eller 6 i Rådets direktiv 2011/96/EU.

(5) EUT L 104 af 25.3.2021, s. 1.

(6) EUT L, 2023/2226, 24.10.2023.

(7) EUT L 332 af 18.12.2015, s. 1.

(8) EUT L 359 af 16.12.2014, s. 1.

(9) OECD (2017), Standard for Automatic Exchange of Financial Account Information in Tax Matters , Second Edition, OECD Publishing, Paris

(10) OECD (2023), International Standards for Automatic Exchange of Information in Tax Matters: Crypto-Asset Reporting Framework and 2023 update to the Common Reporting Standard , OECD Publishing, Paris

(11) En handlingsplan for en retfærdig og enkel beskatning til støtte for genopretningsstrategien , 15.7.2020.

(12) Aftale med Fyrstendømmet Liechtenstein (EFT L 339 af 24.12.2015, s. 1), Republikken San Marino (EUT L 140 af 27.5.2016, s. 1), Republikken San Marino (EUT L 268 af 1.10.2016, s. 38), Det Schweiziske Forbund (EUT L 333 af 19.12.2015, s. 10), og Republikken Monaco (EUT L 268 af 18.10.2016, s. 1).

(13)

Aftale mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Norge om administrativt samarbejde, bekæmpelse af svig og inddrivelse af fordringer på momsområdet (EUT L 195 af 1.8.2018, s. 1), ændret ved Rådets afgørelse (EU) 2024/2888 af 5. november 2024 (EUT L 2024/2888, 19.11.2024).

(14) Rådets direktiv (EU) 2018/822 af 25. maj 2018, bilag IV, del II.

(15) EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1.

(16) Domstolens udtalelse 3/15, ECLI:EU:C:2017:114, præmis 118 og den deri citerede retspraksis.

(17) Better regulation toolbox 2023