EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 13.6.2025

COM(2025) 308 final

2025/0163(NLE)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af en bred pakke af aftaler med henblik på at konsolidere, uddybe og udvide de bilateral forbindelser med Det Schweiziske Forbund og om midlertidig anvendelse af aftalen om betingelserne for Det Schweiziske Forbunds deltagelse i Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•    Forslagets begrundelse og formål

Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund (i det følgende også benævnt "Schweiz") er tæt forbundne ud fra et økonomisk, historisk, kulturelt, socialt og politisk perspektiv. EU er Schweiz' største handelspartner, og Schweiz er EU's fjerdestørste handelspartner. Der bor over 1,5 millioner EU-borgere i Schweiz og lige under 450 000 schweizere i EU. Hver dag krydser flere hundrede tusinde grænsearbejdere grænsen mellem EU og Schweiz i begge retninger.

EU og Schweiz er knyttet til hinanden gennem flere bilaterale aftaler. Schweiz deltager i EU's indre marked gennem aftaler om fri bevægelighed for personer, landtransport, luftfart, handel med landbrugsprodukter og gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurderinger 1 . Gennem aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne er Schweiz også et associeret Schengenland . Under covid-19-pandemien blev samarbejdet om grænseoverskridende sundhedstrusler mellem EU og Schweiz øget. Schweiz har også traditionelt været en stærk partner inden for forskning og innovation. Landet har samarbejdet med Den Europæiske Union om en lang række EU-finansieringsprogrammer med primært fokus på forskning, innovation og uddannelse.

Selv om forbindelserne mellem EU og Schweiz er tætte, er de også præget af flere langvarige strukturelle problemer. For at løse disse problemer førte EU og Schweiz mellem 2014 og 2021 forhandlinger om en institutionel rammeaftale. Den institutionelle rammeaftale ville også have skabt en forvaltningsramme for yderligere aftaler på områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i, herunder aftaler, som Rådet allerede havde givet bemyndigelse til at føre forhandlinger om, bl.a. om fødevaresikkerhed (2003 og 2008) og el (2006). Derudover ville den have sikret forvaltningsrammen for den aftale om sundhed, som Rådet i 2008 gav bemyndigelse til at føre forhandlinger om.

De forhandlende parter nåede frem til en aftale om et udkast til en institutionel rammeaftale på teknisk niveau i november 2018. Forbundsrådet afviste at godkende udkastet, og forhandlingerne om de øvrige aftaler gik derfor i stå, da både Rådet i sine konklusioner af 19. februar 2019 og Europa-Parlamentet i sin henstilling af 26. marts 2019 gjorde indgåelsen af nye aftaler om adgang til det indre marked eller forbedrede vilkår i henhold til gældende aftaler betinget af, at den institutionelle rammeaftale blev indgået. Den 26. maj 2021 besluttede Det Schweiziske Forbundsråd ensidigt at afslutte forhandlingerne om den institutionelle rammeaftale. Schweiz' ensidige beslutning bragte det bilaterale samarbejde inden for forskning, innovation og uddannelse til midlertidigt ophør.

Efter sammenbruddet i forhandlingerne om den institutionelle rammeaftale indledte Europa-Kommissionen og Schweiz sonderende drøftelser i marts 2022 for at drøfte de fremtidige forbindelser mellem EU og Schweiz. Disse drøftelser førte til en fælles forståelse, som beskriver begge parters politiske forståelse af vejen frem mod kommende forhandlinger og komponenterne i og parametrene for en vidtrækkende forhandlingspakke samt ønskede mål for og løsninger på centrale institutionelle og sektorbestemte spørgsmål.

Den fælles forståelse blev godkendt af Det Schweiziske Forbundsråd og Europa-Kommissionen i november 2023. Begge parter forpligtede sig til at bruge den som grundlag for at søge deres forhandlingsmandater og noterede sig deres ambition om at afslutte forhandlingerne i løbet af 2024.

Den 20. december 2023 vedtog Kommissionen derfor en henstilling med henblik på Rådets afgørelse om bemyndigelse til forhandlinger om den brede pakke af foranstaltninger, der blev indkredset og defineret under de sonderende drøftelser 2 . Det overordnede mål med disse forhandlinger var at modernisere og styrke de bilaterale forbindelser mellem EU og Schweiz, sikre fair konkurrence mellem EU-virksomheder og schweiziske virksomheder, der opererer på det indre marked, og beskytte EU-borgernes rettigheder i Schweiz, herunder forhindre forskelsbehandling mellem borgere fra forskellige medlemsstater. Det vil gøre det muligt for borgere, virksomheder og forskere på begge sider fuldt ud at drage fordel af den geografiske nærhed, de fælles værdier og økonomiske forbindelser mellem EU og Schweiz. Parallelt hermed udførte Forbundsrådet det tilsvarende forberedende arbejde fra schweizisk side. Efter afslutningen af de relevante processer i Schweiz vedtog Rådet den 12. marts 2024 en afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger om den brede pakke af foranstaltninger sammen med detaljerede forhandlingsdirektiver 3 .

Forhandlingerne om den brede pakke blev indledt den 18. marts 2024 af Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og den daværende formand for Det Schweiziske Forbund, Viola Amherd. Kommissionen førte forhandlingerne i samråd med Rådet, herunder Rådet for Almindelige Anliggender, og EFTA-Gruppen, som var udpeget af Rådet som særligt udvalg til i bistå i forhandlingerne med Schweiz. Der er blevet taget behørigt hensyn til Europa-Parlamentets beslutning af 4. oktober 2023, og Kommissionen har holdt Europa-Parlamentet fuldt underrettet i overensstemmelse med artikel 218, stk. 10, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

Efter ni måneders intense forhandlinger bebudede Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og præsident Viola Amherd den 20. december 2024 en vellykket afslutning af drøftelserne om alle elementer i den brede pakke. Den brede pakke omfatter ajourføringen af fem aftaler, der i øjeblikket giver Schweiz adgang til Unionens indre marked, ajourføring af tvistbilæggelsesmekanismen i aftalen om handel med landbrugsprodukter i overensstemmelse med den etablerede praksis i Unionens og Schweiz' handelsaftaler med andre partnere, en ny protokol om fødevaresikkerhed, hvorunder der etableres et fælles fødevaresikkerhedsområde, der dækker alle dimensioner af fødevarekæden og erstatter sundheds- og plantesundhedsbilagene til aftalen om handel med landbrugsprodukter, en ny aftale om elektricitet, der vil gøre det muligt for Schweiz at deltage i EU's indre marked for elektricitet, en ny aftale om sundhed, der vil gøre det muligt for Schweiz at deltage i EU-mekanismer og -organer, der håndterer alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler, navnlig Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme og systemet for tidlig varsling og reaktion, en ny aftale om Schweiz' permanente og rimelige finansielle bidrag til økonomisk og social samhørighed i Unionen, der afspejler graden af partnerskab og samarbejde mellem parterne, og en ny aftale, der vil gøre det muligt for Schweiz at deltage i flere EU-programmer, der er åbne for associering af tredjelande: Horisont Europa, Euratoms forsknings- og uddannelsesprogram, ITER/F4E (Fusion for Energy), programmet for et digitalt Europa, Erasmus+ samt EU4Health, et program, der har til formål at supplere det samarbejde, der er etableret i den sundhedsaftale, som de to partnere forhandlede som led i den samme brede pakke. Ud over ovennævnte elementer omfatter den brede pakke også en særskilt protokol om parlamentarisk samarbejde.

Dette forslag vedrører undertegnelsen, på Den Europæiske Unions vegne, af følgende aftaler og instrumenter inden for den brede pakke:

–Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer

–Institutionel protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer

–Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart

–Institutionel protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart

–Protokol om statsstøtte til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart

–Institutionel protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej

–Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej

–Protokol om statsstøtte til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej

–Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering

–Institutionel protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering

–Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter

–Protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter og om oprettelse af et fælles fødevaresikkerhedsområde

–Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om elektricitet

–Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sundhed

–Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag til mindskelse af de økonomiske og sociale forskelle i Den Europæiske Union

–Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om vilkår og betingelser for Det Schweiziske Forbunds deltagelse i Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet

–Protokol mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om parlamentarisk samarbejde.

Dette forslag vedrører også den midlertidige anvendelse af aftalen om Schweiz' deltagelse i Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet, da det i aftalen fastsættes, at aftalen finder midlertidig anvendelse fra den 1. januar 2026 eller den 1. januar i året efter undertegnelsen, afhængigt af om undertegnelsen finder sted inden den 1. juli 2026 eller ej.

Ovennævnte aftaler og protokoller ledsages af en fælles erklæring fra Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om etablering af en dialog på højt plan om den brede bilaterale pakke og den mulige videreudvikling af de bilaterale forbindelser mellem Den Europæiske Union og Schweiz, som bør godkendes på Unionens vegne.

Selv om aftalen om Schweiz' deltagelse i EU-programmer udgør en integreret del af den brede pakke, der blev forhandlet mellem de to partnere i 2024, besluttede Kommissionen at fremskynde forslaget om aftalens undertegnelse med henblik på at påbegynde den midlertidige anvendelse fra den 1. januar 2025. Kommissionen har fremsat særskilte forslag herom 4 .

Den foreslåede tilgang gør det muligt at gennemføre de overgangsordninger, som Kommissionen indrømmede Schweiz under forhandlingerne om den brede pakke. Samtidig berører det ikke processen med den brede pakke, der er fastlagt i den fælles forståelse og bekræftet af Rådets mandat.

Aftalen om Schweiz' deltagelse i EU-programmer indeholder en udløbsklausul, hvori det fastsættes, at den midlertidige anvendelse af aftalen ophører, hvis Schweiz ikke afslutter de procedurer, der er nødvendige for pakkens ikrafttræden, inden udgangen af 2028. Kommissionens forslag om undertegnelse af aftalen om Schweiz' deltagelse i EU-programmer fastsætter derfor, at den vil blive indgået som led i den brede pakke af aftaler, der var genstand for forhandlingerne i 2024.

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Indførelsen af institutionelle bestemmelser sikrer en mere konsekvent og ensartet anvendelse af EU-retten på de dele af det indre marked, som Schweiz deltager i, eller på politikområder, hvor Schweiz har forpligtet sig til dynamisk tilpasning, til princippet om ensartet fortolkning og anvendelse og til tvistbilæggelse, hvor Den Europæiske Unions Domstol medvirker i spørgsmål vedrørende EU-retten. Princippet om ikke-forskelsbehandling af EU-borgere og lige vilkår for virksomheder i EU og Schweiz er centralt for de forskellige aftaler.

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Den brede pakke af aftaler mellem EU og Schweiz respekterer fuldt ud traktaterne og bevarer Unionens retsordens integritet og autonomi. Den fremmer Unionens værdier, mål og interesser og sikrer sammenhæng i, virkning af og kontinuitet i dens politikker og foranstaltninger.

De institutionelle og indholdsmæssige ændringer af de eksisterende aftaler samt, hvor det er relevant, indførelsen af statsstøtteregler og de nye aftaler bidrager til at nå Unionens politiske mål på følgende politikområder:

–det indre marked

–konkurrence

–beskæftigelse og sociale anliggender

–fri bevægelighed for personer

–transport

–landbrug

–fødevaresikkerhed og -kvalitet

–dyr og animalske produkter

–planter og planteprodukter

–forbrugerbeskyttelse

–energi

–sundhed

–handel.

Desuden vil aftalen om at associere Schweiz til en række EU-programmer og aftalen om Schweiz' deltagelse i Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet bidrage til at fremme EU's politiske mål på følgende politikområder:

–uddannelse

–forskning og innovation

–den digitale økonomi og det digitale samfund

–sundhed

–rummet.

Aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag til mindskelse af de økonomiske og sociale forskelle i Den Europæiske Union vil bidrage til at opfylde Unionens politiske mål vedrørende økonomisk og social samhørighed.

Ved at sikre, at Schweiz yder et passende finansielt bidrag til forvaltningen og driften af de agenturer og organer, som landet deltager i, og de informationssystemer, som landet har adgang til, beskyttes Unionens finansielle interesser.

Det forum for samarbejde og dialog mellem medlemmer af Europa-Parlamentet og den schweiziske forbundsforsamling, der er oprettet ved en særlig protokol, er i overensstemmelse med praksis i associeringsaftaler og strategiske partnerskabsaftaler, som Unionen indgår med tredjelande.

Selv om flere aftaler og protokoller, der er omfattet af dette forslag, er afhængige af de tekniske og digitale systemer til deres gennemførelse, indfører forslaget ingen krav, der kræver ændringer med hensyn til anvendelsen af disse systemer eller deres arkitektur. Princippet om "digitalt som standard" berøres ikke af forslaget.

2.Retsgrundlag

De aftaler og protokoller, der er genstand for den foreslåede afgørelse, er indbyrdes forbundet og udgør et sammenhængende hele. De fastlægger strukturen for et styrket og omfattende partnerskab på en lang række områder, der er omfattet af traktaterne, baseret på en passende balance mellem rettigheder og forpligtelser. Det relevante materielle retsgrundlag for den foreslåede rådsafgørelse om undertegnelse af ovennævnte aftaler og protokoller er artikel 217 i TEUF. Det proceduremæssige retsgrundlag er artikel 218, stk. 5, i TEUF sammenholdt med artikel 218, stk. 8, andet afsnit, i TEUF. Retsgrundlaget for den foreslåede rådsafgørelse er således artikel 217 i TEUF sammenholdt med artikel 218, stk. 5, i TEUF og artikel 218, stk. 8, andet afsnit, i TEUF.

Kommissionen mener, at Unionen har kompetence på alle de områder, der er omfattet af de aftaler og protokoller, som er genstand for dette forslag, og at aftalerne og protokollerne derfor bør undertegnes af Unionen alene.

3.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

I aftalerne på områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i, aftalen om sundhed og aftalen om Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet, har Schweiz indvilliget i at yde finansielle bidrag til Unionens budget til forvaltning og drift af de agenturer og organer, som det deltager i, og de informationssystemer, som det har adgang til, under hensyntagen til den enkelte aftales anvendelsesområde.

Hvis der allerede findes andre finansieringsordninger for agenturer eller informationssystemer, opretholdes disse.

De specifikke finansieringsordninger for agenturerne og informationssystemerne er beskrevet i det afsnit, der beskriver bestemmelserne i aftalerne. Den lovgivningsmæssige finansieringsoversigt, der fremlægges sammen med dette forslag, illustrerer de fremtidige budgetmæssige konsekvenser af ordningerne og de tilknyttede betalingsmåder.

4.ANDRE FORHOLD

•Gennemførelse foretaget af organer, der er oprettet i henhold til aftalerne og protokollerne

Sammenhængen i aftalepakken sikres ved enslydende institutionelle bestemmelser og/eller anden indbyrdes sammenhæng. Alle aftaler, der indgår i den brede pakke, indeholder bestemmelser om blandede udvalg, der etableres efter stort set samme model og består af repræsentanter for Unionen og Schweiz. Alle aftaler på områder vedrørende det indre marked, aftalen om handel med landbrugsprodukter, aftalen om sundhed og aftalen om Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag til Unionens sociale og økonomiske samhørighed giver mulighed for at nedsætte arbejdsgrupper. Flere aftaler indeholder tvistbilæggelsesmekanismer baseret på samme model, som sikrer, at der kan findes mulige løsninger i tilfælde af, at en af parterne misligholder forpligtelser i henhold til den pågældende aftale eller på tværs af aftalepakken. Endelig nedsættes der ved protokollen om parlamentarisk samarbejde et blandet parlamentarisk udvalg bestående af repræsentanter for Europa-Parlamentet og den schweiziske forbundsforsamling.

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Sammensætningen af den brede pakke og aftalernes og protokollernes beskaffenhed

Den brede pakke består af flere aftaler og protokoller, der har forskellige formål og udformninger, dog med fælles elementer. Pakken omfatter navnlig aftaler og en protokol på områder vedrørende det indre marked, som Schweiz deltager i, en aftale om handel med landbrugsprodukter, samarbejdsaftaler og protokol om parlamentarisk samarbejde. Flere af disse aftaler og protokoller ledsages af fælles erklæringer. Pakken suppleres af en fælles erklæring om etablering af en dialog på højt plan mellem Unionen og Schweiz.

Aftaler på områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i

Som følge af institutionelle ændringer vil fire ud af fem eksisterende aftaler blive betragtet som aftaler vedrørende det indre marked, som Schweiz deltager i, hvilket navnlig har betydning for aftalernes indbyrdes sammenhæng. En ny aftale og en ny protokol får samme status.

Eksisterende aftaler, der vil blive betragtet som aftaler vedrørende det indre marked

–Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer (i det følgende benævnt "aftalen om fri bevægelighed for personer)

–Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om lufttransport (i det følgende benævnt "lufttransportaftalen")

–Aftale mellem Det Schweiziske Forbund og Det Europæiske Fællesskab om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej (i det følgende benævnt "landtransportaftalen")

–Aftale mellem Det Schweiziske Forbund og Det Europæiske Fællesskab om gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering (i det følgende benævnt "aftale om gensidig anerkendelse").

Ny aftale og protokol, der vil blive betragtet som aftaler vedrørende det indre marked

–Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om elektricitet (i det følgende benævnt "elektricitetsaftalen")

–Protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter og om oprettelse af et fælles fødevaresikkerhedsområde (i det følgende benævnt "protokollen om det fælles fødevaresikkerhedsområde").

Aftale om handel med landbrugsprodukter

–Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter (i det følgende benævnt "aftalen om handel med landbrugsprodukter"). Den ændrede aftale vil ikke længere blive betragtet som en aftale på et område, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i.

Samarbejdsaftaler

–Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sundhed (i det følgende benævnt "sundhedsaftalen")

–Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag til mindskelse af de økonomiske og sociale forskelle i Den Europæiske Union (i det følgende benævnt "aftalen om samhørighed")

–Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om vilkårene og betingelserne for Det Schweiziske Forbunds deltagelse i Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet (i det følgende benævnt "aftalen om Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet")

–Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om Det Schweiziske Forbunds deltagelse i EU-programmer (i det følgende benævnt "aftalen om EU-programmer").

Aftalen om EU-programmer vil ikke blive beskrevet i detaljer, da dens undertegnelse er genstand for særskilte forslag 5 .

Protokol om parlamentarisk samarbejde

Protokollen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om parlamentarisk samarbejde (i det følgende benævnt "protokollen om parlamentarisk samarbejde") udgør retsgrundlaget og indeholder mekanismerne for det politiske samarbejde mellem Europa-Parlamentet og den schweiziske forbundsforsamling.

Dialog på højt plan

Den fælles erklæring fra Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om etablering af en dialog på højt plan om den brede bilaterale pakke og den mulige videreudvikling af de bilaterale forbindelser mellem Den Europæiske Union og Schweiz udgør en ramme for politiske drøftelser mellem EU-kommissæren og det schweiziske forbundsrådsmedlem med ansvar for forbindelserne mellem EU og Schweiz. Dialoger på højt plan er et fælles redskab, som Unionen benytter ved etablering af samarbejde med tredjelande på et specifikt område.

Institutionelle bestemmelser

(1)ensartet fortolkning og anvendelse: en forpligtelse til at fortolke og anvende de pågældende aftaler ensartet i det indre marked og, i det omfang de omfatter EU-retlige begreber, i overensstemmelse med Den Europæiske Unions Domstols retspraksis, både før eller efter undertegnelsen af den tilsvarende aftale

(2)dynamisk tilpasning: en forpligtelse, med forbehold af begrænsede undtagelser, for parterne til i de pågældende aftaler at integrere alle EU-retsakter, der hører under aftalernes anvendelsesområde; disse retsakter bliver, som følge af landets enstrengede retsorden, ved deres integration i aftalerne en del af den schweiziske retsorden. Til gengæld vil Schweiz blive inddraget i udarbejdelsen af de retsakter, der skal integreres i de pågældende aftaler. For eksempel deltager Schweiz i de tilsvarende udvalg og ekspertgrupper uden stemmeret. Af historiske årsager er Schweiz for så vidt angår aftalerne om gensidig anerkendelse og om landtransport forpligtet til at vedtage bestemmelser i national ret med henblik på at opnå det resultat, der skal opnås med disse retsakter.

(3)tvistbilæggelse: en effektiv mekanisme til bilæggelse af tvister baseret på tredjepartsvoldgift; voldgiftsretten er forpligtet til at forelægge spørgsmål vedrørende bestemmelser i aftalerne, der omfatter EU-retlige begreber, for Den Europæiske Unions Domstol, hvis udtalelser er juridisk bindende for voldgiftsretten

(4)indbyrdes forbindelse mellem aftalerne: parternes mulighed for at træffe forholdsmæssige og effektive kompensationsforanstaltninger som led i en procedure til bilæggelse af tvister, hvis en part mener, at den anden part ikke har efterkommet voldgiftsrettens afgørelse; disse kompenserende foranstaltninger kan træffes enten i den pågældende aftale eller i enhver anden aftale vedrørende det indre marked, herunder hel eller delvis suspendering af en sådan aftale eller sådanne aftaler.

Bestemmelser om statsstøtte

Deltagelse i agenturer og informationssystemer

Schweiz vil få yderligere adgang til agenturer og/eller informationssystemer i henhold til følgende aftaler på områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i: aftalen om fri bevægelighed for personer, aftalen om gensidig anerkendelse, protokollen om det fælles fødevaresikkerhedsområde og elektricitetsaftalen. Schweiz vil også få yderligere adgang til et agentur og informationssystemer i henhold til sundhedsaftalen.

Ovennævnte standardbestemmelser finder anvendelse på de finansieringsordninger, der er knyttet til den yderligere adgang til agenturer og informationssystemer, som Schweiz vil opnå gennem den brede pakke. I princippet bør disse standardbestemmelser finde anvendelse på de finansieringsordninger, der er knyttet til yderligere adgang til agenturer, organer, informationssystemer og andre aktiviteter, som Schweiz måtte opnå i fremtiden i henhold til aftaler, der er en del af pakken, eller i henhold til yderligere aftaler, som Unionen og Schweiz måtte indgå.

Det operationelle bidrag, der kommer til at indgå i Schweiz' årlige finansielle bidrag, bliver baseret på en fordelingsnøgle, der defineres som forholdet mellem Schweiz' bruttonationalprodukt (BNP) i markedspriser og Unionens BNP i markedspriser 6 . Bidragsnøglen vil blive anvendt på det årlige vedtagne EU-budget, der er opført på de(n) relevante EU-budgettilskudspost(er) for det pågældende år, i givet fald med forbehold af tilpasninger, der tager hensyn til en aftales anvendelsesområde. Det operationelle bidrag til informationssystemerne og andre aktiviteter beregnes ved at anvende fordelingsnøglen til det relevante budget for det pågældende år som fastsat i dokumenter til gennemførelse af budgettet (f.eks. arbejdsprogrammer eller kontrakter). Det årlige deltagelsesgebyr udgør 4 % af det operationelle bidrag.

Alle referencebeløb bliver baseret på forpligtelsesbevillinger.

Aftale om fri bevægelighed for personer

–Det Europæiske Arbejdsformidlingsnet (Eures) som oprettet ved forordning (EU) 2016/589 7 ,

–den elektroniske udveksling af oplysninger vedrørende socialsikring (EESSI) som oprettet ved forordning (EF) nr. 883/2004 og forordning (EF) nr. 987/2009 8 ,

–modulerne i informationssystemet for det indre marked (IMI) som oprettet ved forordning (EU) nr. 1024/2012 9 vedrørende udstationering af arbejdstagere, tjenesteydelser, erhvervsmæssige kvalifikationer, det europæiske erhvervspas, regulerede erhverv og den fælles digitale portal.

Deltagelse i EURES-platformen skal fremme arbejdskraftens mobilitet, lette udveksling af ledige stillinger og jobsøgendes profiler og sikre matchning af høj kvalitet på tværs af sprog og nationale sammenhænge, herunder gennem anvendelse af den europæiske klassifikation af færdigheder, kompetencer, kvalifikationer og erhverv (ESCO).

Lufttransportaftale

Landtransportaftale

En protokol om statsstøtte er knyttet til aftalen og bliver ledsaget af en fælles erklæring. Ændringsprotokollen bliver også ledsaget af en fælles erklæring.

Aftale om gensidig anerkendelse

Protokollen indeholder bestemmelser om Schweiz' adgang til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), som fastsat ved forordning (EF) nr. 178/2002 17 , og omfatter et standardtillæg om landets rettigheder, privilegier og immuniteter samt personales rettigheder, privilegier og immuniteter. Protokollen indeholder også bestemmelser om et finansielt bidrag fra Schweiz i overensstemmelse med ovennævnte standardbestemmelser for finansiering af EFSA samt følgende informationssystemer:

–EUROPHYT-portalen som oprettet ved Kommissionens direktiv 94/3/EF 18  

–det hurtige varslingssystem for fødevarer og foder (RASFF) som oprettet ved forordning (EF) nr. 178/2002 19

–platformen for sundheds- og plantesundhedscertificering (TRACES) som oprettet ved forordning (EU) 2017/625 20  

–informationssystemet for dyresygdomme (ADIS) som oprettet ved forordning (EU) 2020/2002 21 .

Fælles erklæring om etablering af en dialog på højt plan mellem Unionen og Schweiz

–at fremme den gensidige forståelse og samarbejdet om den forhandlede brede bilaterale pakke og den mulige videreudvikling af de bilaterale forbindelser

–at drøfte spørgsmål af fælles interesse, navnlig Schweiz' deltagelse i det indre marked og mulighederne for at styrke deres partnerskab og

–at evaluere gennemførelsen af den brede bilaterale pakke, arbejdet i de blandede udvalg og den mulige videreudvikling af de bilaterale forbindelser.

Undertegnelse og aftalernes tekst

Teksterne til aftalerne og protokollerne forelægges Rådet sammen med dette forslag. Teksterne til de fælles erklæringer, der ledsager forskellige aftaler eller protokoller, forelægges sammen med dette forslag, sammen med en fælles erklæring om etablering af en dialog på højt plan mellem Unionen og Schweiz og to ensidige erklæringer fra Schweiz vedrørende henholdsvis aftalen om fri bevægelighed for personer og sundhedsaftalen.

Tabel 1: Oversigt over institutionelle og andre bestemmelser, der er fælles for aftalerne på områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i, og sundhedsaftalen

Tabel 2: Bestemmelser om statsstøtte, der er fælles for elektricitetsaftalen og statsstøtteprotokollerne til aftalerne om lufttransport og landtransport

2025/0163 (NLE)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af en bred pakke af aftaler med henblik på at konsolidere, uddybe og udvide de bilateral forbindelser med Det Schweiziske Forbund og om midlertidig anvendelse af aftalen om betingelserne for Det Schweiziske Forbunds deltagelse i Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 217 sammenholdt med artikel 218, stk. 5, og artikel 218, stk. 8, andet afsnit,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

ud fra følgende betragtninger:

(1)Den 12. marts 2024 bemyndigede Rådet Kommissionen til at indlede forhandlinger med Det Schweiziske Forbund (herefter også benævnt "Schweiz") om en bred pakke af foranstaltninger vedrørende de bilaterale forbindelser med Schweiz, der omfatter institutionelle bestemmelser og statsstøttebestemmelser i, og om nødvendigt specifikke tilpasninger af, aftalerne mellem Unionen og Schweiz på områder, der vedrører det indre marked 26 , en aftale om Schweiz' deltagelse i EU-programmer og en aftale, der danner grundlag for Schweiz' permanente bidrag til mindskelse af de økonomiske og sociale forskelle mellem regionerne 27 . Rådet havde også bemyndiget Kommissionen til at indlede forhandlinger med Schweiz om nye aftaler om elektricitet, sundhed og fødevaresikkerhed, om Schweiz' deltagelse i Den Europæiske Unions agenturer for Unionens rumprogram og for jernbaner og om ændring af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om lufttransport for at muliggøre cabotage.

(2)Kommissionen har på Unionens vegne ført forhandlinger om en bred pakke af aftaler, der omfatter protokoller om institutionelle forhold, statsstøtte og ændring af bestemmelser i eksisterende aftaler mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund på områder vedrørende det indre marked, som Schweiz deltager i, en protokol til den eksisterende aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter og om oprettelse af et fælles fødevaresikkerhedsområde, en aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om elektricitet, en aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sundhed, en aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag til mindskelse af de økonomiske og sociale forskelle i Den Europæiske Union, en aftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om Det Schweiziske Forbunds deltagelse i EU-programmer, en aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om vilkår og betingelser for Det Schweiziske Forbunds deltagelse i Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet samt en protokol mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om parlamentarisk samarbejde.

(3)I de institutionelle protokoller fastsættes en forpligtelse for det blandede udvalg til at integrere alle EU-retsakter, der hører under aftalernes anvendelsesområde, samt bestemmelser, der skal sikre, at Schweiz er bundet af de pågældende regler. De sikrer en ensartet fortolkning og anvendelse af alle aftaler på områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i, og at disse aftaler, når anvendelsen af disse aftaler omfatter EU-retlige begreber, fortolkes og anvendes i overensstemmelse med Den Europæiske Unions Domstols retspraksis. De institutionelle protokoller fastsætter en effektiv mekanisme til bilæggelse af tvister baseret på voldgift, herunder forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol af alle spørgsmål vedrørende EU-retten, der opstår i forbindelse med sagen. I tilfælde af manglende overholdelse af voldgiftsrettens afgørelse kan der vedtages forholdsmæssige kompensationsforanstaltninger i den pågældende aftale eller i en hvilken som helst af aftalerne på områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i.

(4)I ændringsprotokollerne til de eksisterende aftaler foretages de nødvendige indholdsmæssige ændringer i overensstemmelse med den nye institutionelle ramme. Desuden indeholder ændringsprotokollen til aftalen om lufttransport bestemmelser om gensidig udveksling af cabotagerettigheder.

(5)Statsstøtteprotokollerne til de eksisterende aftaler om lufttransport og landtransport sikrer lige vilkår for Schweiz' deltagelse i det indre marked på de områder, der er omfattet af disse aftaler. Schweiz vil anvende materielle og proceduremæssige regler, herunder overvågnings- og håndhævelsesmekanismer, der svarer til dem, der gælder i Unionen.

(6)Ændringsprotokollen til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter indeholder en ajourføring af aftalens tvistbilæggelsesordning i overensstemmelse med den etablerede praksis i Unionens handelsaftaler.

(7)Ved en særskilt protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter oprettes et fælles fødevaresikkerhedsområde, der omfatter alle led i fødevarekæden. Denne protokol indeholder de institutionelle bestemmelser, der er fælles for alle aftaler på områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i.

(8)Den nye aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om elektricitet fastsætter regler og betingelser for Schweiz' deltagelse i det indre marked for elektricitet. Aftalen indeholder de institutionelle bestemmelser, der er fælles for alle aftaler på områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i, samt regler om statsstøtte, der er næsten identiske med dem, der gælder inden for lufttransport og landtransport.

(9)Den nye aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sundhed har til formål at styrke samarbejdet mellem Unionen og Schweiz om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler og finder analog anvendelse på de institutionelle bestemmelser, der er fælles for aftalerne på de områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i. Denne aftale er knyttet til Schweiz' deltagelse i EU-handlingsprogrammet for sundhed ("EU4Health-programmet").

(10)Den nye aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag til nedsættelse af økonomiske og sociale forskelle i Den Europæiske Union fastlægger retsgrundlaget og parametrene for Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag inden for rammerne af den brede pakke til mindskelse af de økonomiske og sociale forskelle i Unionen. Aftalen omfatter en tvistbilæggelsesordning. I tilfælde af manglende overholdelse af en voldgiftsafgørelse kan der vedtages forholdsmæssige kompensationsforanstaltninger i enhver af de aftaler, som pakken vedrører.

(11)Den nye aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om vilkårene og betingelserne for Det Schweiziske Forbunds deltagelse i Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet fastsætter betingelserne for Schweiz' deltagelse i agenturets arbejde.

(12)Identiske bestemmelser i de forskellige institutionelle protokoller og nye aftaler sikrer Schweiz' finansielle bidrag til udgifterne til de informationssystemer og -agenturer, som landet deltager i.

(13)Ved protokollen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om parlamentarisk samarbejde oprettes et blandet parlamentarisk udvalg som forum for dialog og debat mellem medlemmer af Europa-Parlamentet og den schweiziske forbundsforsamling med henblik på at fremme den gensidige forståelse af og overvejelser om de brede forbindelser mellem EU og Schweiz, herunder en eventuel videreudvikling heraf.

(14)De aftaler og protokoller, der er genstand for denne afgørelse, udgør et sammenhængende hele og fastlægger strukturen for et styrket og omfattende partnerskab på en bred vifte af områder, der er omfattet af traktaterne, baseret på en passende balance mellem rettigheder og forpligtelser. Afgørelsen om undertegnelse af disse aftaler og protokoller bør derfor baseres på det materielle retsgrundlag i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for oprettelse af en associering med gensidige rettigheder og forpligtelser, fælles optræden og særlige procedurer.

(15)Med henblik på at øge omfanget af deres samarbejde fastsættes det i aftalen om vilkår og betingelser for Det Schweiziske Forbunds deltagelse i Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet, at parterne skal anvende aftalen midlertidigt i overensstemmelse med deres respektive interne procedurer og lovgivning fra den 1. januar 2026, hvis datoen for aftalens undertegnelse ligger før den 1. juli 2026, eller fra den 1. januar i året efter undertegnelsen, hvis datoen for aftalens undertegnelse ligger efter den 30. juni 2026. Aftalen bør derfor anvendes midlertidigt, indtil den træder i kraft.

(16)Undertegnelsen af aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om Det Schweiziske Forbunds deltagelse i EU-programme er underlagt en særskilt procedure.

(17)Undertegnelsen af den fælles erklæring mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om etablering af en dialog på højt plan om den brede bilaterale pakke og den mulige videreudvikling af de bilaterale forbindelser mellem Den Europæiske Union og Schweiz på Den Europæiske Unions vegne bør godkendes.

(18)De aftaler og protokoller, der er genstand for denne afgørelse bør undertegnes på Unionens vegne, og de fælles erklæringer, der ledsager disse aftaler og protokoller, bør godkendes —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Undertegnelse af følgende aftaler og protokoller bemyndiges hermed på Unionens vegne med forbehold af deres indgåelse 28 :

(a)Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer

(b)Institutionel protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer

(c)Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart

(d)Institutionel protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart

(e)Protokol om statsstøtte til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart

(f)Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej

(g)Institutionel protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej

(h)Protokol om statsstøtte til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej

(i)Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering

(j)Institutionel protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering

(k)Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter

(l)Protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter og om oprettelse af et fælles fødevaresikkerhedsområde

(m)Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om elektricitet

(n)Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sundhed

(o)Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag til mindskelse af de økonomiske og sociale forskelle i Den Europæiske Union

(p)Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om vilkår og betingelser for Det Schweiziske Forbunds deltagelse i Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet

(q)Protokol mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om parlamentarisk samarbejde.

Artikel 2

1.Undertegnelsen af den fælles erklæring mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om etablering af en dialog på højt plan om den brede bilaterale pakke og den mulige videreudvikling af de bilaterale forbindelser mellem Den Europæiske Union og Schweiz godkendes herved 29 .

2.Følgende fælles erklæringer, der ledsager de aftaler og protokoller, der er omhandlet i artikel 1 i denne afgørelse, godkendes:

(a)følgende fælles erklæringer, der ledsager den ændringsprotokol, der er omhandlet i artikel 1, litra a), i denne afgørelse 30 :

–Fælles erklæring om unionsborgerskab

–Fælles erklæring om forebyggelse og bekæmpelse af misbrug af rettigheder i henhold til direktiv 2004/38/EF

–Fælles erklæring om afslag på social bistand og ophør af bopæl forud for erhvervelse af tidsubegrænset opholdstilladelse

–Fælles erklæring om anmeldelse af påbegyndelse af beskæftigelse

–Fælles erklæring om konventionen om anerkendelse af kvalifikationer

–Fælles erklæring om ledige stillinger

–Fælles erklæring om fælles mål vedrørende fri udveksling af tjenesteydelser i op til 90 arbejdsdage og sikring af udstationerede arbejdstageres rettigheder

–Fælles erklæring om effektive kontrolsystemer, herunder Schweiz' dobbelte håndhævelsessystem

–Fælles erklæring om princippet om "lige løn for lige arbejde på samme sted" og om et forholdsmæssigt og tilstrækkeligt beskyttelsesniveau for udstationerede arbejdstagere

–Fælles erklæring om Schweiz' deltagelse i Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds aktiviteter

–Fælles erklæring om det deklaratoriske registreringssystem for grænsearbejdere

–Fælles erklæring om optagelse af to EU-retsakter i bilag I til aftalen

(b)den fælles erklæring, der ledsager statsstøtteprotokollen, jf. artikel 1, litra e), i denne afgørelse 31

(c)den fælles erklæring, der ledsager ændringsprotokollen, jf. artikel 1, litra f), i denne afgørelse 32

(d)den fælles erklæring, der ledsager statsstøtteprotokollen, jf. artikel 1, litra h), i denne afgørelse 33

(e)den fælles erklæring, der ledsager den aftale, der er omhandlet i artikel 1, litra m), i denne afgørelse 34 .

3.Rådet tager følgende erklæringer fra Schweiz til efterretning:

(a)Erklæring fra Schweiz om foranstaltninger, der skal træffes over for selvstændige erhvervsdrivende i forbindelse med den anmeldelsesprocedure for arbejdsrelaterede kortvarige ophold, der ledsager den ændringsprotokol, der er omhandlet i denne afgørelses artikel 1, litra a) 35

(b)Erklæring fra Det Schweiziske Forbund om medtagelse af de institutionelle elementer analogt i den sundhedsaftale, der ledsager den aftale, der er omhandlet i artikel 1, litra n), i denne afgørelse 36 .

Artikel 3

Under forudsætning af gensidighed anvendes den aftale, der er omhandlet i denne afgørelses artikel 1, litra p), midlertidigt i overensstemmelse med aftalens artikel 15, stk. 3 37 .

Artikel 4

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

OVERSIGT OVER FINANSIELLE OG DIGITALE VIRKNINGER

FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAG, SOM ALENE INDVIRKER PÅ BUDGETTETS INDTÆGTSSIDE 

DEL I

Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet

1.FORSLAGETS BETEGNELSE:

Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse af en bred pakke af aftaler med henblik på at konsolidere, uddybe og udvide de bilaterale forbindelser med Det Schweiziske Forbund.

2.BUDGETPOSTER

Del I indeholder nærmere oplysninger om de finansielle virkninger af aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om vilkårene og betingelserne for Det Schweiziske Forbunds deltagelse i Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet (i det følgende benævnt "aftalen om Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet"). Del II indeholder nærmere oplysninger om de finansielle virkninger af de øvrige aftaler i den brede pakke, som indebærer et finansielt bidrag fra Schweiz til forskellige agenturer og informationssystemer.

Indtægtspost (kapitel/artikel/konto):

–Artikel 04 10 01 – Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet (EUSPA) – eksterne formålsbestemte indtægter

Indtægterne henføres til følgende udgiftspost (kapitel/artikel/konto):

–Artikel 04 10 01 – Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet (EUSPA) – vedtaget budget

3.FINANSIELLE VIRKNINGER 38

    Forslaget har ingen finansielle virkninger

    Forslaget har ingen finansielle virkninger for udgifterne, men har finansielle virkninger for indtægterne

    Forslaget har finansielle virkninger for formålsbestemte indtægter

Virkningerne er følgende:

i mio. EUR (3 decimaler)

Indtægtspost	2026	2027
04 10 01	4 098 115	4 185 977

Udgiftspost	2026	2027
04 10 01	4 098 115	4 185 977

4.FORHOLDSREGLER MOD SVIG

Ifølge artikel 325 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal Kommissionen bekæmpe svig og enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser. At forebygge og afsløre svig er derfor en generel forpligtelse for alle Kommissionens tjenestegrene i forbindelse med deres daglige aktiviteter, der involverer anvendelse af ressourcer.

Enhver form for svig eller uregelmæssigheder vedrørende EU-midler har navnlig en negativ virkning på Kommissionens omdømme og på gennemførelsen af EU's politikker. Kommissionens nuværende strategi til bekæmpelse af svig (COM(2019) 196) blev vedtaget den 29. april 2019 og erstatter strategien fra 2011. Der er tale om et politikdokument, der fastsætter Kommissionens prioriteter i bekæmpelsen af svig med henblik på den flerårige finansielle ramme 2021-2027. De primære målsætninger i strategien fra 2019 er at 1) "sikre en bedre forståelse af svigmønstre, svindlerprofiler og systemiske sårbarheder i forbindelse med svig, der skader EU-budgettet" (dataindsamling og analyse) og 2) "optimere koordineringen, samarbejdet og arbejdsgangene i forbindelse med bekæmpelsen af svig, navnlig mellem Kommissionens tjenestegrene og forvaltningsorganer" (koordinering, samarbejde og processer). Strategien ledsages af en handlingsplan, som blev revideret i juli 2023, og som ligesom forgængeren har til formål at styrke alle dele af cyklussen for bekæmpelse af svig: forebyggelse, afdækning, efterforskning og korrektion.

De vejledende principper og mål i strategien til bekæmpelse af svig fra 2019 er:

–nultolerance for svig

–bekæmpe svig som en integreret del af den interne kontrol

–omkostningseffektiv kontrol

–professionel integritet og kompetence hos EU-ansatte

–gennemsigtighed med hensyn til, hvordan EU-midlerne bruges

–forebyggelse af svig, navnlig beskyttelse af udgiftsprogrammer mod svig

–effektiv undersøgelseskapacitet og rettidig udveksling af oplysninger

–hurtig korrektion (herunder inddrivelse af svigagtigt tilegnede midler og retlige/administrative sanktioner)

–godt samarbejde mellem interne og eksterne aktører, navnlig mellem EU og de ansvarlige nationale myndigheder og blandt tjenestegrenene hos alle berørte EU-institutioner og -organer

–effektiv intern og ekstern kommunikation om bekæmpelse af svig.

Artikel 11 i aftalen om Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet og bilag III til aftalen om Schweiz' deltagelse i EUSPA indeholder detaljerede bestemmelser vedrørende de finansielle aspekter for schweiziske deltagere i aktiviteterne i Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet, som også omfatter foranstaltninger til bekæmpelse af svig. Bilag III indeholder de nødvendige detaljer og processer samt giver organerne mulighed for fejlfri udførelse af opgaver med henblik på at beskytte Unionens finansielle interesser (Europa-Kommissionen eller andre personer, der er bemyndiget af Europa-Kommissionen, herunder Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Den Europæiske Revisionsret). Unionens finansielle interesser skal beskyttes ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger, herunder foranstaltninger vedrørende forebyggelse, opdagelse, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder, herunder svig, vedrørende tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og, hvor det er relevant, vedrørende pålæggelse af administrative sanktioner.

I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF og Revisionsretten de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder. Som udtrykkeligt fastsat i artikel 11, stk. 4, i aftalen om Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet kan gennemgange og revisioner også foretages efter, at protokollens anvendelse suspenderes, aftalens anvendelse ophører, eller aftalen afsluttes.

Aftalen om Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet sikrer, at OLAF kan foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, på Det Schweiziske Forbunds område hos en schweizisk enhed, der er part i en relevant finansieringsaftale, eller en schweizisk enheds tredjepart, der gennemfører finansieringsaftalen i henhold til en kontrakt, i overensstemmelse med og i det omfang det er fastsat i den relevante finansieringsaftale og andre gældende kontrakter. Europa-Kommissionen og OLAF skal udføre deres opgaver på Det Schweiziske Forbunds område i overensstemmelse med schweizisk ret.

Gennemgange og revisioner kan foretages af EU-tjenestemænd, navnlig tjenestemænd fra Europa-Kommissionen og Den Europæiske Revisionsret, eller af andre personer, der er bemyndiget hertil af Europa-Kommissionen. Europa-Kommissionen eller andre personer, der er bemyndiget hertil af Europa-Kommissionen, skal udføre deres opgaver på Det Schweiziske Forbunds område i overensstemmelse med schweizisk ret.

De schweiziske myndigheder samarbejder i overensstemmelse med gældende internationale samarbejdsinstrumenter med de myndigheder i Unionen eller i medlemsstaterne, der er kompetente med hensyn til efterforskning og retsforfølgning af strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, herunder domfældelse af formodede gerningsmænd og medvirkende til de pågældende strafbare handlinger. Anmodninger, der indgives i henhold til gældende internationale samarbejdsinstrumenter, kan i givet fald omfatte anmodninger i forbindelse med efterforskning eller retsforfølgning af EPPO. Dette giver mulighed for samarbejde med EPPO som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser.

Desuden indeholder aftalen om Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet en effektiv mekanisme til at sikre håndhævelse af Kommissionens afgørelser på Det Schweiziske Forbunds område.

5.ANDRE BEMÆRKNINGER

Schweiz' årlige finansielle bidrag til finansieringen af EUSPA udgøres af summen af dels et operationelt bidrag dels et deltagelsesgebyr, som defineret i artikel 4 i aftalen om Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet og bilag I til nævnte aftale.

Det operationelle bidrag baseres på en fordelingsnøgle defineret som forholdet mellem Schweiz' bruttonationalprodukt (BNP) i markedspriser og Unionens BNP i markedspriser. De BNP-opgørelser, der anvendes, er de senest tilgængelige pr. 1. januar i det år, hvor den årlige betaling foretages, som fastsat af Den Europæiske Unions Statistiske Kontor (Eurostat) under behørig hensyntagen til aftalen om samarbejde på statistikområdet 39 . Hvis denne aftale ophører med at finde anvendelse, er Schweiz' BNP det, der er fastlagt på grundlag af data fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD).

Det operationelle bidrag beregnes ved at anvende fordelingsnøglen på det årlige vedtagne EU-budget, der er opført på de relevante EU-budgetsubsidieposter for det pågældende år. Alle referencebeløb bliver baseret på forpligtelsesbevillinger.

Det årlige deltagelsesgebyr skal være en procentdel af det årlige operationelle beløb. Det årlige deltagelsesgebyr skal have følgende værdier:

–    i 2026: 2 %

–    i 2027: 3 %

–    i 2028 og følgende år: 4 %.

Alle finansielle bidrag fra Schweiz eller betalinger fra Unionen og beregningen af beløb, der forfalder til betaling eller modtages, foretages i euro.

Europa-Kommissionen udsender indkaldelser af midler til Schweiz svarende til Schweiz' bidrag. Schweiz betaler det beløb, der er angivet i indkaldelsen af midler, senest 45 dage efter modtagelsen af indkaldelsen af midler.

Ved enhver forsinkelse af indbetalingen af det finansielle bidrag betaler Schweiz morarenter af det udestående beløb fra forfaldsdagen. Rentesatsen for fordringer, der ikke er betalt på forfaldsdagen, er den sats, som Den Europæiske Centralbank den første kalenderdag i forfaldsmåneden anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende, eller 0 %, idet den højeste sats finder anvendelse, plus 3,5 procentpoint.

DEL II

ANDRE AGENTURER OG INFORMATIONSSYSTEMER

1.FORSLAGETS BETEGNELSE:

Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse af en bred pakke af aftaler med henblik på at konsolidere, uddybe og udvide de bilaterale forbindelser med Det Schweiziske Forbund.

2.BUDGETPOSTER

Del II indeholder nærmere oplysninger om de finansielle virkninger af aftalerne i den brede pakke, som indebærer et finansielt bidrag fra Schweiz til forskellige agenturer og informationssystemer, bortset fra aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om vilkårene og betingelserne for Det Schweiziske Forbunds deltagelse i Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet. Del I indeholder nærmere oplysninger om de finansielle virkninger af sidstnævnte aftale.

I henhold til aftalerne på de områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i, træder sundhedsaftalen og aftalen om Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet i kraft, og Schweiz bidrager finansielt til Unionens budget for forvaltning og drift af agenturer og organer, informationssystemer og andre aktiviteter, som landet har adgang til i henhold til disse aftaler. Der blev forhandlet om et sæt standardiserede finansielle vilkår, som blev integreret i de specifikke aftaler. Disse vedrører ikke aftalerne om Schweiz' deltagelse i henholdsvis Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet og EU-programmerne.

Afsnit 5 i dette dokument indeholder en detaljeret beskrivelse af de finansielle bestemmelser.

De informationssystemer, som Schweiz vil få adgang til og skal bidrage finansielt til i overensstemmelse med de aftalte finansielle bestemmelser, er:

–Det Europæiske Arbejdsformidlingsnet (Eures) som oprettet ved forordning (EU) 2016/589

–den elektroniske udveksling af oplysninger vedrørende socialsikring (EESSI) som oprettet ved forordning (EF) nr. 883/2004 og forordning (EF) nr. 987/2009 

–modulerne i informationssystemet for det indre marked (IMI) som oprettet ved forordning (EU) nr. 1024/2012 vedrørende udstationering af arbejdstagere, tjenesteydelser, erhvervsmæssige kvalifikationer, det europæiske erhvervspas, regulerede erhverv og den fælles digitale portal

–EudraGMDP-informationssystemet om fællesskabskodeksen for humanmedicinske lægemidler som oprettet ved direktiv 2004/27/EF

–EUROPHYT-portalen som oprettet ved Kommissionens direktiv 94/3/EF af 21. januar 1994

–det hurtige varslingssystem for fødevarer og foder (RASFF) som oprettet ved forordning (EF) nr. 178/2002

–platformen for sundheds- og plantesundhedscertificering (TRACES) som oprettet ved forordning (EU) 2017/625

–informationssystemet for dyresygdomme (ADIS) som oprettet ved forordning (EU) 2020/2002

–EU-databasen som oprettet ved direktiv (EU) 2018/2001 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder

De agenturer, som Schweiz vil få adgang til og skal bidrage finansielt til i overensstemmelse med de aftalte finansielle bestemmelser, er:

–Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) som oprettet ved forordning (EF) nr. 851/2004

–Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) som oprettet ved forordning (EF) nr. 178/2002

–Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) som oprettet ved forordning (EU) 2019/942.

Hvor der i øjeblikket findes alternative finansieringskilder, vil disse blive opretholdt. Hvis situationen ændrer sig i løbet af aftalernes livscyklus, bør de almindelige finansielle bestemmelser finde anvendelse. Følgende informationssystemer og agenturer er berørt:

–TACHOnet som etableret ved forordning (EU) nr. 165/2014 og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/68

–systemet for tidlig varsling og reaktion (EWRS) som oprettet ved forordning (EU) 2022/2371

–Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) som oprettet ved forordning (EU) 2018/1139

–gensidige informationssystem om sociale beskyttelse (Missoc).

For at tage hensyn til, at Schweiz ikke vil have adgang til de aktiviteter i Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER), der falder uden for elektricitetsaftalens anvendelsesområde, vil landets årlige operationelle bidrag til ACER blive beregnet på grundlag af et årligt referencebeløb svarende til 85 % af det årlige vedtagne EU-budget, der er opført på de(n) relevante EU-budgetsubsidiepost(er).

Under den nuværende FFR (2021-2027) er der ikke behov for bidrag fra Schweiz til finansieringen af EWRS i overensstemmelse med ovennævnte finansielle bestemmelser. I stedet vil Schweiz' bidrag blive dækket af landets bidrag til finansieringen af ECDC og EU4Health-programmet, da disse er de to finansieringskilder til EWRS under den nuværende FFR.

Den nøjagtige indvirkning af Schweiz' bidrag på budgettet kan ikke fastslås på tidspunktet for udarbejdelsen af dette dokument, da Schweiz først begynder at bidrage, når de pågældende aftaler er trådt i kraft, og deres ikrafttræden afhænger af, at Schweiz opfylder visse forfatningsmæssige forpligtelser. Denne proces kan tage flere år, hvilket kan betyde, at aftalerne ikke træder i kraft under den nuværende flerårige finansielle ramme.

Da de aftalte finansieringsordninger vil generere en tilbagevendende indtægtsstrøm for Unionens budget, og standardbestemmelserne vil udgøre modellen for Schweiz' bidrag til forvaltningen og driften af eventuelle yderligere agenturer eller informationssystemer, som Schweiz vil få adgang til i fremtiden, er det ikke desto mindre relevant at illustrere, hvordan de finansielle bestemmelser kan påvirke budgettet. De nævnte beløb er baseret på de finansielle bestemmelser for 2024-budgettet, der tjente som reference under forhandlingerne om finansieringsordningerne og betalingsbestemmelserne.

·Informationssystemer

Det Europæiske Arbejdsformidlingsnet(Eures)

Indtægtspost (kapitel/artikel/konto):

–R6 1 2 0 – Den Europæiske Socialfond Plus – formålsbestemte indtægter

Indtægterne henføres til følgende udgiftsposter (kapitel/artikel/konto):

Artikel 07 02 04 ESF+ – indsatsområdet beskæftigelse og social innovation (EaSI-indsatsområdet)

–Artikel – 07 10 09 Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed (ELA): udgifter i forbindelse med EURES-platformen

Elektronisk udveksling af oplysninger vedrørende socialsikring (EESSI)

Indtægtspost (kapitel/artikel/konto):

–6 1 2 0 – Den Europæiske Socialfond Plus – formålsbestemte indtægter

–R 6 6 3 0 – Pilotprojekter, forberedende foranstaltninger, prærogativer og andre foranstaltninger

Indtægterne henføres til følgende udgiftsposter (kapitel/artikel/konto):

–Artikel 07 02 04 – ESF+ – indsatsområdet beskæftigelse og social innovation (EaSI-indsatsområdet)

–Konto 07 20 03 01 – Fri bevægelighed for arbejdstagere, koordinering af socialsikringssystemerne og foranstaltninger for indvandrere, herunder indvandrere fra tredjelande

Informationssystem for det indre marked (IMI)

Indtægtspost (kapitel/artikel/konto):

–6 00 03 00 – Programmet for det indre marked – formålsbestemte indtægter 

Indtægterne henføres til følgende udgiftspost (kapitel/artikel/konto):

–Konto 03 01 01 01 – Udgifter til støttefunktioner i forbindelse med Programmet for det indre marked (03 01 01 01 02) 

EudraGMDP

Indtægtspost (kapitel/artikel/konto):

–6 6 2

Indtægterne henføres til følgende udgiftspost (kapitel/artikel/konto):

–6 10 03 01 – Unionens bidrag til Det Europæiske Lægemiddelagentur

EUROPHYT, iRASFF, TRACES, ADIS

Indtægtspost (kapitel/artikel/konto):

–60 30

Indtægterne henføres til følgende udgiftspost (kapitel/artikel/konto):

–Artikel 03 02 06 – Bidrag til et højt niveau af sundhed og velfærd for mennesker, dyr og planter

Unionens database, som oprettet ved direktiv (EU) 2018/2001

Indtægtspost (kapitel/artikel/konto):

–6 06 08 – andre bidrag og tilbagebetalinger – formålsbestemte indtægter 

Indtægterne henføres til følgende udgiftspost (kapitel/artikel/konto):

–02 20 04 02 – Aktiviteter til støtte for den europæiske energipolitik og det indre energimarked

·Agenturer

Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA)

Indtægtspost (kapitel/artikel/konto):

–6 6 2

Indtægterne henføres til følgende udgiftspost (kapitel/artikel/konto):

–Artikel 06 10 01 – Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme

–Artikel 06 10 02 – Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet 

Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER)

Indtægtspost (kapitel/artikel/konto):

–6 06 08 – Decentrale agenturer – formålsbestemte indtægter 

Indtægterne henføres til følgende udgiftspost (kapitel/artikel/konto):

–Artikel 02 10 06 – Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER)

3.FINANSIELLE VIRKNINGER 

    Forslaget har ingen finansielle virkninger

    Forslaget har ingen finansielle virkninger for udgifterne, men har finansielle virkninger for indtægterne

    Forslaget har finansielle virkninger for formålsbestemte indtægter

Virkningerne er følgende:

·Informationssystemer

Det Europæiske Arbejdsformidlingsnet(Eures)

Efter foranstaltningens iværksættelse
Indtægtspost	Anslåede årlige indtægter
R 6 1 2 0	999 897
Udgiftspost	Anslåede årlige udgifter
07 02 04 07 10 09	999 897

Elektronisk udveksling af oplysninger vedrørende socialsikring (EESSI)

Efter foranstaltningens iværksættelse
Indtægtspost	Anslåede årlige indtægter
R6 1 2 0 R 6 6 3 0	227 136
Udgiftspost	Anslåede årlige udgifter
07 02 04 07 20 03 01	227 136

Informationssystem for det indre marked (IMI) 

Efter foranstaltningens iværksættelse
Indtægtspost	Anslåede årlige indtægter
6 00 03 00	96 346
Udgiftspost	Anslåede årlige udgifter
Konto 03 01 01 01 (03 01 01 01 02)	96 346

EudraGMDP

Efter foranstaltningens iværksættelse
Indtægtspost	Anslåede årlige indtægter
6 6 2	6 525
Udgiftspost	Anslåede årlige udgifter
6 10 03 01	6 525

EUROPHYT, iRASFF, TRACES, ADIS

Efter foranstaltningens iværksættelse
Indtægtspost	Anslåede årlige indtægter
6 0 3 0	727 804
Udgiftspost	Anslåede årlige udgifter
Artikel 03 02 06	727 804

Unionens database, som oprettet ved direktiv (EU) 2018/2001

Efter foranstaltningens iværksættelse
Indtægtspost	Anslåede årlige indtægter
6 06 08	875 000
Udgiftspost	Anslåede årlige udgifter
02 20 04 02	875 000

·Agenturer

Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA)

Efter foranstaltningens iværksættelse
Indtægtspost	Anslåede årlige indtægter
6 6 2	7 755 340
Udgiftspost	Anslåede årlige udgifter
Artikel 06 10 02	7 755 340

Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) 40

Efter foranstaltningens iværksættelse
Indtægtspost	Anslåede årlige indtægter
6 06 08	981 805
Udgiftspost	Anslåede årlige udgifter
02 10 06	981 805

4.FORHOLDSREGLER MOD SVIG

Ifølge artikel 325 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal Kommissionen bekæmpe svig og enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser. At forebygge og afsløre svig er derfor en generel forpligtelse for alle Kommissionens tjenestegrene i forbindelse med deres daglige aktiviteter, der involverer anvendelse af ressourcer.

Enhver form for svig eller uregelmæssigheder vedrørende EU-midler har navnlig en negativ virkning på Kommissionens omdømme og på gennemførelsen af EU's politikker. Kommissionens nuværende strategi til bekæmpelse af svig (COM(2019) 196) blev vedtaget den 29. april 2019 og erstatter strategien fra 2011. Der er tale om et politikdokument, der fastsætter Kommissionens prioriteter i bekæmpelsen af svig med henblik på den flerårige finansielle ramme 2021-2027. De primære målsætninger i strategien fra 2019 er at 1) "sikre en bedre forståelse af svigmønstre, svindlerprofiler og systemiske sårbarheder i forbindelse med svig, der skader EU-budgettet" (dataindsamling og analyse) og 2) "optimere koordineringen, samarbejdet og arbejdsgangene i forbindelse med bekæmpelsen af svig, navnlig mellem Kommissionens tjenestegrene og forvaltningsorganer" (koordinering, samarbejde og processer). Strategien ledsages af en handlingsplan, som blev revideret i juli 2023, og som ligesom forgængeren har til formål at styrke alle dele af cyklussen for bekæmpelse af svig: forebyggelse, afdækning, efterforskning og korrektion.

De vejledende principper og mål i strategien til bekæmpelse af svig fra 2019 er:

–nultolerance for svig

–bekæmpe svig som en integreret del af den interne kontrol

–omkostningseffektiv kontrol

–professionel integritet og kompetence hos EU-ansatte

–gennemsigtighed med hensyn til, hvordan EU-midlerne bruges

–forebyggelse af svig, navnlig beskyttelse af udgiftsprogrammer mod svig

–effektiv undersøgelseskapacitet og rettidig udveksling af oplysninger

–hurtig korrektion (herunder inddrivelse af svigagtigt tilegnede midler og retlige/administrative sanktioner)

–godt samarbejde mellem interne og eksterne aktører, navnlig mellem EU og de ansvarlige nationale myndigheder og blandt tjenestegrenene hos alle berørte EU-institutioner og -organer

–effektiv intern og ekstern kommunikation om bekæmpelse af svig.

5.ANDRE BEMÆRKNINGER

Schweiz' årlige finansielle bidrag til finansieringen af informationssystemer og -agenturer består af summen af et operationelt bidrag på den ene side og et deltagelsesgebyr på den anden side.

Det operationelle bidrag baseres på en fordelingsnøgle defineret som forholdet mellem Schweiz' bruttonationalprodukt (BNP) i markedspriser og Unionens BNP i markedspriser. De BNP-opgørelser, der anvendes, er de senest tilgængelige pr. 1. januar i det år, hvor den årlige betaling foretages, som fastsat af Den Europæiske Unions Statistiske Kontor (Eurostat) under behørig hensyntagen til aftalen om samarbejde på statistikområdet 41 . Hvis denne aftale ophører med at finde anvendelse, er Schweiz' BNP det, der er fastlagt på grundlag af data fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD).

Det operationelle bidrag til agenturerne beregnes ved at anvende fordelingsnøglen på det årlige vedtagne EU-budget, der er opført på de(n) relevante EU-budgettilskudspost(er) for det pågældende år. Det operationelle bidrag til informationssystemerne og andre aktiviteter beregnes ved at anvende fordelingsnøglen til det relevante budget for det pågældende år som fastsat i dokumenter til gennemførelse af budgettet (f.eks. arbejdsprogrammer eller kontrakter). Alle referencebeløb bliver baseret på forpligtelsesbevillinger.

Det årlige deltagelsesgebyr udgør 4 % af det årlige operationelle bidrag.

Alle finansielle bidrag fra Schweiz eller betalinger fra Unionen og beregningen af beløb, der forfalder til betaling eller modtages, foretages i euro.

Europa-Kommissionen vil senest den 16. april i regnskabsåret meddele Schweiz følgende oplysninger om Schweiz' deltagelse:

–beløbene i forpligtelsesbevillinger for det årlige EU-budget, der er opført på den eller de relevante budgetposter for EU-tilskud i det pågældende år for hvert agentur, og beløbene i forpligtelsesbevillinger i forhold til det vedtagne EU-budget for det pågældende år for det relevante budget for informationssystemerne

–beløbet for deltagelsesgebyret

–for så vidt angår agenturer, i år N+1 de beløb i budgetforpligtelser, der er indgået på grundlag af forpligtelsesbevillinger godkendt i år N på den eller de relevante budgetposter for EU-budgettilskud i forhold til det årlige EU-budget, der er opført på de relevante budgetposter for EU-tilskud i år N.

På grundlag af sit budgetforslag forelægger Europa-Kommissionen et overslag over ovennævnte oplysninger så hurtigt som muligt og senest den 1. september i regnskabsåret.

Europa-Kommissionen udsender indkaldelser af midler til Schweiz svarende til Schweiz' bidrag til hvert af de agenturer, informationssystemer og andre aktiviteter, som Schweiz deltager i. Senest 60 dage efter udsendelsen af indkaldelsen af bidrag betaler Schweiz det beløb, der er anført i denne indkaldelse af bidrag.

Ved hver indkaldelse af bidrag kan Schweiz foretage særskilte betalinger for hvert agentur, informationssystem eller anden aktivitet. 

Ved enhver forsinkelse af indbetalingen af det finansielle bidrag betaler Schweiz morarenter af det udestående beløb fra forfaldsdagen.

Rentesatsen for fordringer, der ikke er betalt på forfaldsdagen, er den sats, som Den Europæiske Centralbank den første kalenderdag i forfaldsmåneden anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende, eller 0 %, idet den højeste sats finder anvendelse, plus 3,5 procentpoint.

(1)    Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej, aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart, aftale mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer, aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering, aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter, alle undertegnet den 21. juni 1999 (EFT L 114 af 30.4.2002, s. 1).

(2)    COM(2023) 798 final af 20.12.2023.

(3)    Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2024/995 af 12. marts 2024 om bemyndigelse til at indlede forhandlinger med Det Schweiziske Forbund om institutionelle bestemmelser i aftaler mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund vedrørende det indre marked, om en aftale om Det Schweiziske Forbunds deltagelse i EU-programmer og om en aftale, der danner grundlag for Det Schweiziske Forbunds faste bidrag til Unionens samhørighed (EUT L, 2024/995, 26.3.2024).

(4)    COM(2025) 159 final and COM(2025) 160 final af 9.4.2025.

(5)

   COM(2025) 159 final and COM(2025) 160 final af 9.4.2025.

(6)    De respektive BNP-opgørelser, der skal anvendes, er de senest tilgængelige pr. 1. januar i det år, hvor den årlige betaling foretages, som fastsat af Den Europæiske Unions Statistiske Kontor (Eurostat) under behørig hensyntagen til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om samarbejde om statistik (EUT L 90 af 28.3.2006, s. 2).

(7)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/589 af 13. april 2016 om et europæisk arbejdsformidlingsnet (Eures), arbejdstageres adgang til mobilitetstjenester og øget integrering af arbejdsmarkederne og om ændring af forordning (EU) nr. 492/2011 og (EU) nr. 1296/2013 (EUT L 107 af 22.4.2016, s. 1).

(8)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (EUT L 166 af 30.4.2004, s. 1) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (EUT L 284 af 30.10.2009, s. 1).

(9)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1024/2012 af 25. oktober 2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked og om ophævelse af Kommissionens beslutning 2008/49/EF (EUT L 316 af 14.11.2012, s. 1).

(10)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1139 af 4. juli 2018 om fælles regler for civil luftfart og oprettelse af Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur og om ændring af forordning (EF) nr. 2111/2005, (EF) nr. 1008/2008, (EU) nr. 996/2010, (EU) nr. 376/2014 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/30/EU og 2014/53/EU og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 552/2004 og (EF) nr. 216/2008 og Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 (EUT L 212 af 22.8.2018, s. 1).

(11)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/796 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Jernbaneagentur og om ophævelse af forordning (EF) nr. 881/2004 (EUT L 138 af 26.5.2016, s. 1).

(12)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 af 4. februar 2014 om takografer inden for vejtransport, om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 om kontrolapparatet inden for vejtransport og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport (EUT L 60 af 28.2.2014, s. 1) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/68 af 21. januar 2016 om de fælles procedurer og specifikationer, der er nødvendige for sammenkobling af elektroniske registre over førerkort (EUT L 15 af 22.1.2016, s. 51), som ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1503 af 25. august 2017 (EUT L 221 af 26.8.2017, s. 10).

(13)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/45/EF af 5. september 2007 om indførelse af bestemmelser om nominelle mængder for færdigpakkede produkter, om ophævelse af Rådets direktiv 75/106/EØF og 80/232/EØF og om ændring af Rådets direktiv 76/211/EØF (EUT L 247 af 21.9.2007, s. 17).

(14)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/27/EF af 31. marts 2004 om ændring af direktiv 2001/83/EF om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (EUT L 136 af 30.4.2004, s. 34).

(15)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/942 af 5. juni 2019 om oprettelse af Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (EUT L 158 af 14.6.2019, s. 22).

(16)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).

(17)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1).

(18)    Kommissionens direktiv 94/3/EF af 21. januar 1994 om en procedure for meddelelse om tilbageholdelse af en forsendelse eller af en skadegører, der kommer fra et tredjeland, og som frembyder en overhængende fare for plantesundheden (EFT L 32 af 5.2.1994, s. 37).

(19)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1).

(20)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001, (EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 1069/2009, (EF) nr. 1107/2009, (EU) nr. 1151/2012, (EU) nr. 652/2014, (EU) 2016/429 og (EU) 2016/2031, Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 og (EF) nr. 1099/2009 samt Rådets direktiv 98/58/EF, 1999/74/EF, 2007/43/EF, 2008/119/EF og 2008/120/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, Rådets direktiv 89/608/EØF, 89/662/EØF, 90/425/EØF, 91/496/EØF, 96/23/EF, 96/93/EF og 97/78/EF og Rådets afgørelse 92/438/EØF (EUT L 95 af 7.4.2017, s. 1).

(21)    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/2002 af 7. december 2020 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår EU-anmeldelse af og EU-rapportering om listeopførte sygdomme, for så vidt angår formater og procedurer for forelæggelse af og rapportering om EU-overvågningsprogrammer og udryddelsesprogrammer og for ansøgning om anerkendelse af status som sygdomsfri og for så vidt angår IT-systemet (EUT L 412 af 8.12.2020, s. 1).

(22)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 851/2004 af 21. april 2004 om oprettelse af et europæisk center for forebyggelse af og kontrol med sygdomme (EUT L 142 af 30.4.2004).

(23)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2371 af 23. november 2022 om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler og om ophævelse af afgørelse nr. 1082/2013/EU (EUT L 314 af 6.12.2022, s. 26).

(24)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/696 af 28. april 2021 om oprettelse af Unionens rumprogram og Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet og om ophævelse af forordning (EU) nr. 912/2010, (EU) nr. 1285/2013 og (EU) nr. 377/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU (EUT L 170 af 12.5.2021, s. 69).

(25)    Samarbejdsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om de europæiske satellitnavigationsprogrammer (EUT L 15 af 20.1.2014, s. 3).

(26)    Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej, aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart, aftale mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer, aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering, aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter, alle undertegnet den 21. juni 1999 (EFT L 114 af 30.4.2002, s. 1).

(27)    Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2024/995 af 12. marts 2024 om bemyndigelse til at indlede forhandlinger med Det Schweiziske Forbund om institutionelle bestemmelser i aftaler mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund vedrørende det indre marked, om en aftale om Det Schweiziske Forbunds deltagelse i EU-programmer og om en aftale, der danner grundlag for Det Schweiziske Forbunds faste bidrag til Unionens samhørighed (EUT L, 2024/995, 26.3.2024).

(28)    Teksten til aftaler og protokoller offentliggøres sammen med afgørelsen om deres indgåelse.

(29)    Erklæringen er offentliggjort i EUT L [XXX].

(30)    Erklæringerne er offentliggjort i EUT L [XXX].

(31)    Erklæringen er offentliggjort i EUT L [XXX].

(32)    Erklæringen er offentliggjort i EUT L [XXX].

(33)    Erklæringen er offentliggjort i EUT L [XXX].

(34)    Erklæringen er offentliggjort i EUT L [XXX].

(35)    Erklæringen er offentliggjort i EUT L [XXX].

(36)    Erklæringen er offentliggjort i EUT L [XXX].

(37)    Den dato, fra hvilken aftalen anvendes midlertidigt, offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

(38)    Alle tal for årene 2026 og 2027, som er anført i dette afsnit, er vejledende og svarer til de seneste foreliggende skøn.

(39)    Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om samarbejde om statistik (EUT L 90 af 28.3.2006, s. 2).

(40)    Baseret på et årligt referencebeløb svarende til 85 % af det årlige vedtagne EU-budget, der er opført på de(n) relevante EU-budgetsubsidiepost(er).

(41)    Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om samarbejde om statistik (EUT L 90 af 28.3.2006, s. 2).

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 13.6.2025

COM(2025) 308 final

BILAG

til

forslag til Rådets afgørelse

om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af en bred pakke af aftaler med henblik på at konsolidere, uddybe og udvide de bilateral forbindelser med Det Schweiziske Forbund og om midlertidig anvendelse af aftalen om betingelserne for Det Schweiziske Forbunds deltagelse i Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet

ÆNDRINGSPROTOKOL
TIL AFTALEN
MELLEM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB OG DETS MEDLEMSSTATER
PÅ DEN ENE SIDE
OG DET SCHWEIZISKE FORBUND PÅ DEN ANDEN SIDE
OM FRI BEVÆGELIGHED FOR PERSONER

DEN EUROPÆISKE UNION, i det følgende benævnt "Unionen",

og

DET SCHWEIZISKE FORBUND, i det følgende benævnt "Schweiz",

SOM TAGER HENSYN til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer, der blev udfærdiget i Bruxelles den 21. juni 1999 (i det følgende benævnt "aftalen") og trådte i kraft den 1. juni 2002,

SOM TAGER HENSYN til protokollen til aftalen af 21. juni 1999 mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer for så vidt angår Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks deltagelse som kontraherende parter i medfør af deres tiltrædelse af Den Europæiske Union, som blev udfærdiget i Bruxelles den 26. oktober 2004 og trådte i kraft den 1. april 2006,

SOM TAGER HENSYN til protokollen til aftalen af 21. juni 1999 mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer for så vidt angår Republikken Bulgariens og Rumæniens deltagelse som kontraherende parter i medfør af deres tiltrædelse af Den Europæiske Union, som blev udfærdiget i Bruxelles den 27. maj 2008 og trådte i kraft den 1. juni 2009,

SOM TAGER HENSYN til protokollen til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer for så vidt angår Republikken Kroatiens deltagelse som kontraherende part i medfør af dets tiltrædelse af Den Europæiske Union, som blev udfærdiget i Bruxelles den 4. marts 2016 og trådte i kraft den 1. januar 2017,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at de aftaler, som Unionen indgår, er bindende for EU-institutionerne og EU-medlemsstaterne; denne protokol gælder derfor for de kontraherende parter som fastsat i aftalen,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

ARTIKEL 1

Ændringer af aftalen

I aftalen foretages følgende ændringer:

1)    I præamblen indsættes følgende betragtninger efter den anden betragtning:

"SOM ANERKENDER, at den frie bevægelighed er et vigtigt aspekt af det indre marked, og at sikring af statsborgerne i de kontraherende parters, såvel som deres familiemedlemmers, ret til at indrejse i og opholde sig på de respektive områder uden uberettigede begrænsninger og under fuld respekt for retten til ligebehandling bidrager til at styrke funktionen af de dele af det indre marked, som Schweiz deltager i,

SOM ER BEVIDSTE om at sikre ensartethed i de dele af det indre marked, som Schweiz deltager i, idet aftalen skal fortolkes i overensstemmelse med princippet om ensartet fortolkning, som er fastsat i artikel 7 til den institutionelle protokol til denne aftale. Den schweiziske forbundsdomstol, alle andre schweiziske domstole, EU-medlemsstaternes domstole og Den Europæiske Unions Domstol bevarer deres kompetence til at fortolke denne aftale i individuelle sager,

SOM MINDER OM, at retten til fri bevægelighed og retten til ligebehandling også omfatter statsborgere i en kontraherende part, som udøver eller ønsker at udøve deres ret til fri bevægelighed uden at være flyttet eller uden endnu at være flyttet for at tage ophold på en anden kontraherende parts område. Ligeledes kan visse rettigheder, der er forbundet med tidligere udøvelse af retten til fri bevægelighed, herunder retten til ligebehandling, fortsat finde anvendelse, efter at en statsborger i en kontraherende part ikke længere har ophold på en anden kontraherende parts område,

SOM ENDVIDERE MINDER OM, at retten til fri bevægelighed for personer omfatter arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og personer, der er økonomisk inaktive, forudsat at disse personer opfylder de krav vedrørende lovligt ophold, der er fastsat i denne aftale, herunder hvor det er relevant er i besiddelse af tilstrækkelige midler og en sygeforsikring, således at de ikke udgør en urimelig byrde for de kontraherende parters sociale bistandssystemer,

SOM UNDERSTREGER målet om at konsolidere og udvikle Unionens og Schweiz' omfattende partnerskab med henblik på at realisere dets fulde potentiale,"

2)    Artikel 4 affattes således:

"ARTIKEL 4

Ret til ophold og adgang til en økonomisk aktivitet

Retten til ophold og adgang til en økonomisk aktivitet sikres i overensstemmelse med bilag I."

3)    Følgende artikler indsættes:

"ARTIKEL 4a

Etableringsret

1.    En statsborger i en kontraherende part har ret til at etablere sig på en anden kontraherende parts område med henblik på at udøve en selvstændig aktivitet.

2.    Inden for rammerne af denne aftales bestemmelser er hindring af statsborgere i en kontraherende parts ret til at etablere sig på en anden kontraherende parts område forbudt. Dette forbud omfatter også hindringer for, at statsborgere i en kontraherende part, som bosat på en anden kontraherende parts område, opretter agenturer og filialer.

ARTIKEL 4b

Ligebehandling af selvstændige erhvervsdrivende

1.    Selvstændige erhvervsdrivende må i værtslandet ikke behandles mindre gunstigt end værtslandets egne statsborgere med hensyn til adgangen til at optage og udøve en selvstændig aktivitet.

2.    Bestemmelserne i artikel 7-10 i forordning (EU) nr. 492/2011 1 gælder tilsvarende for selvstændige erhvervsdrivende, der er omhandlet i denne aftale."

4)    Artikel 5, stk. 4, affattes således:

"4.    De rettigheder, der indrømmes i kraft af denne artikel, sikres i medfør af bilag I, II og III."

5)    Følgende artikler indsættes:

"ARTIKEL 5a

Levering af tjenesteydelser

I forbindelse med levering af tjenesteydelser forbydes i henhold til artikel 5 i denne aftale:

a)    enhver restriktion for en grænseoverskridende levering af tjenesteydelser på en kontraherende parts område, som ikke overstiger 90 effektive arbejdsdage pr. kalenderår

b)    enhver restriktion af retten til indrejse og ophold i de tilfælde, der er omhandlet i denne aftales artikel 5, stk. 2, for så vidt angår lønmodtagere, som ikke er statsborgere i en af de kontraherende parter, og som arbejder for en leverandør af tjenesteydelser, som er integreret på det lovlige arbejdsmarked hos en af de kontraherende parter, og er udstationeret med henblik på at levere en tjenesteydelse på en anden kontraherende parts område, jf. dog artikel 7i.

ARTIKEL 5b

Servicevirksomhed

Bestemmelserne i artikel 5a finder anvendelse på selskaber, som er oprettet i overensstemmelse med de kontraherende parters lovgivning, og hvis vedtægtsmæssige hjemsted, hovedkontor eller hovedvirksomhed er beliggende på en kontraherende parts område.

ARTIKEL 5c

Ligebehandling af leverandører af tjenesteydelser

En leverandør af tjenesteydelser, som har ret eller tilladelse til at levere en tjenesteydelse, kan med henblik herpå midlertidigt udøve sin aktivitet i den stat, hvor ydelsen leveres, på samme betingelser som dem, den pågældende stat pålægger sine egne statsborgere, i overensstemmelse med bestemmelserne i denne aftale og i bilag I, II og III.

ARTIKEL 5d

Regler vedrørende ophold for leverandører af tjenesteydelser

1.    Leverandører af tjenesteydelser, som er statsborgere i en EU-medlemsstat eller i Schweiz og er etableret på en anden kontraherende parts område end den person, der modtager tjenesteydelsen, og lønmodtagere, uanset deres nationalitet, som arbejder for en leverandør af tjenesteydelser, der er integreret på det lovlige arbejdsmarked hos en af de kontraherende parter, og er udstationeret med henblik på at levere en tjenesteydelse på en anden kontraherende parts område, som har ret eller tilladelse til at levere en tjenesteydelse i en periode på over 90 effektive arbejdsdage pr. kalenderår, modtager som dokumentation for denne ret en opholdstilladelse med en gyldighedsperiode, som svarer til perioden for levering af tjenesteydelsen i mere end 90 effektive arbejdsdage pr. kalenderår.

2.    Med henblik på udstedelse af en sådan tilladelse må de kontraherende parter højst kræve, at de i stk. 1 omhandlede personer foreviser:

a)    et gyldigt identitetskort eller pas, jf. dog artikel 7i

b)    dokumentation for, at de leverer eller ønsker at levere tjenesteydelser.

ARTIKEL 5e

Varighed for levering af tjenesteydelsen

1.    Den i artikel 5a, litra a), omhandlede levering af tjenesteydelser må, hvad enten der er tale om en uafbrudt ydelse eller successive ydelser, ikke overstige 90 effektive arbejdsdage pr. kalenderår.

2.    Bestemmelserne i stk. 1 berører hverken opfyldelsen af retlige forpligtelser, som leverandøren af tjenesteydelser har i forbindelse med garantipligten over for modtageren af tjenesteydelser, eller force majeure.

ARTIKEL 5f

Regler vedrørende levering af tjenesteydelser

1.    Bestemmelserne i artikel 5a og 5c finder ikke anvendelse på aktiviteter, som varigt eller lejlighedsvis er forbundet med udøvelse af offentlig myndighed hos en kontraherende part.

2.    Bestemmelserne i artikel 5a og 5c og de forholdsregler, der træffes i medfør heraf, udelukker ikke anvendelse af love og administrative bestemmelser, der indeholder regler om arbejds- og ansættelsesvilkår for udstationerede arbejdstagere som led i levering af tjenesteydelser, jf. de relevant EU-retsakter om udstationering af arbejdstagere, der er omhandlet i bilag I.

3.    Bestemmelserne i artikel 5a, litra a), og artikel 5c udelukker ikke anvendelse af love og administrative bestemmelser, som gælder hos de kontraherende parter på tidspunktet for denne aftales ikrafttræden en 1. juni 2002, for så vidt angår:

i)    aktiviteter, der udøves af vikarbureauer. Navnlig resulterer Schweiz' dynamiske tilpasning til forordning (EU) 2016/589 2 ikke i, at Schweiz ikke længere kan anvende sine nationale love og administrative bestemmelser på disse aktiviteter

ii)    finansielle tjenesteydelser, hvortil der kræves en forudgående tilladelse på en kontraherende parts område, og hvor leverandøren er underkastet tilsyn fra den pågældende kontraherende parts offentlige myndigheder.

ARTIKEL 5g

Forhåndsmeddelelsesfrist og kontrol

1.    Schweiz har inden for bestemte sektorer mulighed for at anvende en forhåndsmeddelelsesfrist på højst fire arbejdsdage, før leveringen af tjenesteydelser påbegyndes, for tjenesteydere, der er selvstændige erhvervsdrivende og leverer tjenesteydelser på dets område, samt før udstationeringen for tjenesteydere, der udstationerer arbejdstagere på dets område, med henblik på at gennemføre kontrol på stedet.

2.    Schweiz fastlægger selvstændigt hyppigheden og omfanget af kontroller, samt hvilke sektorer og områder der skal kontrolleres, herunder hvilke sektorer og områder der ikke er omfattet af forhåndsmeddelelsesfristen på højst fire dage, på grundlag af en objektiv risikoanalyse, der gennemføres på en forholdsmæssig og ikkediskriminerende måde, idet der tages hensyn til, at retten til at levere tjenesteydelser i henhold til aftalen er begrænset til 90 effektive arbejdsdage pr. kalenderår.

3.    De udpegne sektorer gennemgås og ajourføres periodisk.

ARTIKEL 5h

Økonomiske garantier og sanktioner

Såfremt en leverandør af tjenesteydelser ikke har opfyldt sine økonomiske forpligtelser over for de retshåndhævende myndigheder og organer, der er omhandlet i den fælles erklæring om effektive kontrolsystemer, herunder Schweiz' system med dobbelt håndhævelse, for så vidt angår en tidligere levering af tjenesteydelser, kan Schweiz kræve, at den pågældende leverandør af tjenesteydelser stiller en forholdsmæssig økonomisk garanti, før vedkommende atter kan levere tjenesteydelser i de sektorer, der er udpeget på grundlag af en selvstændig og objektiv risikoanalyse.

I tilfælde af manglende betaling af den økonomiske garanti, kan Schweiz pålægge forholdsmæssige sanktioner op til et forbud mod at levere tjenesteydelser, indtil garantien er betalt.

ARTIKEL 5i

Bevis for selvstændig erhvervsvirksomhed

Med henblik på at bekæmpe fænomenet med falsk selvstændighed ved hjælp af effektive og risikobaserede kontroller kan Schweiz kræve, at selvstændige tjenesteydere fremlægger dokumentation, der muliggør effektiv kontrol som led i efterfølgende kontrol (højst: bekræftelse på registrering, hvor det er relevant; bevis for registrering hos de sociale sikringsmyndigheder som selvstændig erhvervsdrivende i bopælslandet; bevis for kontraktforhold).

ARTIKEL 5j

Opretholdelse af beskyttelsesniveau

1.    Med henblik på at opretholde udstationerede arbejdstageres beskyttelsesniveau som aftalt mellem Schweiz og Unionen i denne aftale på tidspunktet for ændringsprotokollens ikrafttræden, og uanset artikel 5 i den institutionelle protokol til denne aftale, integreres ændringer af direktiv 96/71/EF 3 og 2014/67/EU 4 eller nye EU-retsakter på området for udstationering af arbejdstagere ikke i denne aftale, hvis disse ændringer betyder, at beskyttelsen af udstationerede arbejdstagere svækkes eller mindskes betydeligt med hensyn til arbejds- og ansættelsesvilkår, navnlig løn og tillæg.

2.    Med henblik på stk. 1 undersøges eventuelle ændringer i beskyttelsesniveauet for udstationerede arbejdstagere i deres helhed under hensyn til alle relevante bestemmelser i denne aftale.

ARTIKEL 5k

Modtagere af tjenesteydelser

Statsborgere i en EU-medlemsstat eller i Schweiz, som rejser ind i en kontraherende parts område udelukkende for at modtage tjenesteydelser, kan pålægges krav om at lade sig registrere i overensstemmelse med de retsakter, der er omhandlet i bilag I."

6)    Følgende artikler indsættes:

"ARTIKEL 7a

Grænsearbejdere

En grænsearbejder er en statsborger i en kontraherende part, som udøver lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed i en kontraherende part, men som er bosat i den anden kontraherende part, hvortil vedkommende som hovedregel vender tilbage hver dag eller mindst en gang om ugen.

De kompetente myndigheder i den kontraherende part, hvor grænsearbejderen udøver sin aktivitet for arbejdsperioder på mere end tre måneder pr. kalenderår, kan registrere grænsearbejderen med henblik på anerkendelse.

De kompetente myndigheder udsteder en attest om anerkendelse til grænsearbejderen, enten gratis eller mod betaling af et gebyr, der ikke overstiger det gebyr, der kræves af statsborgere for udstedelse af lignende dokumenter.

Registrering i henhold til denne artikel berører ikke grænsearbejderes rettigheder og forpligtelser som fastsat i de retsakter, der er omhandlet i bilagene til denne aftale. For perioder af en kortere varighed eller op til tre måneder kan de kontraherende parter anvende den underretningsprocedure, der er omhandlet i den fælles erklæring om meddelelse om lønnet beskæftigelse.

ARTIKEL 7b

Studerende

En studerende, der ikke har ret til ophold på den anden kontraherende parts område på grundlag af andre bestemmelser i denne aftale, kan pålægges krav om at lade sig registrere i overensstemmelse med de retsakter, der er omhandlet i bilag I. Denne aftale indeholder ikke bestemmelser vedrørende adgang til en erhvervsuddannelse eller støtte til underhold for studerende, der er omfattet af denne artikel.

a)    uanset ovenstående punktum finder artikel 2 anvendelse, uanset den studerendes bopæl, på undervisningsgebyrer og alle andre gebyrer eller afgifter i forbindelse med studier såvel som på alle offentlige støtteordninger i forbindelse hermed, der gælder for studerende:

i)    på universiteter, universitetsinstitutter, universiteter for anvendt videnskab, universitetsinstitutter for anvendt videnskab og tilknyttede videregående uddannelsesinstitutioner i Schweiz, som hovedsagelig finansieres med offentlige midler, og

ii)    alle tilsvarende institutioner i Unionen

b)    hver kontraherende part undlader at reducere omfanget af studerende på de institutioner, der er omhandlet i litra a), som er statsborgere i den anden kontraherende part, og som ikke havde ret til ophold på dens område, før de påbegyndte deres studier, fra datoen for ikrafttrædelse af denne bestemmelse, jf. dog hensynet til at sikre kvaliteten af og de specifikke forhold i det eksisterende uddannelsessystem, herunder ordningerne for studieoptag og organiseringen af færdigheder. Af klarhedshensyn indebærer det foregående punktum ikke, at de kontraherende parter er forpligtet til at ændre deres respektive ordninger for studieoptag eller til at øge førnævnte omfang studerende eller til at afsætte et minimumsniveau af studiepladser til studerende fra den anden kontraherende part

c)    ved anvendelsen af litra a) og b) må de kontraherende parter ikke forskelsbehandle statsborgere fra    de andre kontraherende parter.

ARTIKEL 7c

Udøvelse af offentlig myndighed

1.    En statsborger i en kontraherende part, der udøver lønnet aktivitet, kan blive nægtet retten til at besætte en stilling i den offentlige administration, der har tilknytning til udøvelse af offentlig myndighed og tager sigte på at beskytte statens eller andre offentlige institutioners almindelige interesser.

2.    En selvstændig erhvervsdrivende kan blive nægtet retten til at udøve en aktivitet, hvorunder der, om end kun lejlighedsvis, udøves offentlig myndighed.

ARTIKEL 7d

Den offentlige orden

De rettigheder, der indrømmes i medfør af denne aftale, kan kun indskrænkes af foranstaltninger, der er begrundet i hensynet til den offentlige orden og sikkerhed eller folkesundheden.

ARTIKEL 7e

Tidsubegrænset ophold

Schweiz og medlemsstaterne kan beslutte at indrømme ret til tidsubegrænset ophold i henhold til artikel 16 i direktiv 2004/38/EF 5 udelukkende til EU-borgere henholdsvis schweiziske statsborgere, der har haft lovligt ophold i fem år i alt i værtsstaten som arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende, herunder personer, der bevarer denne status i overensstemmelse med direktivet, samt familiemedlemmer til sådanne personer. For så vidt som de er en del af en enkelt periode med lovligt ophold i værtsstaten skal de perioder, der tages i betragtning, ikke nødvendigvis være løbende, men kan være afbrudt af perioder med lovligt ophold som økonomisk inaktive personer.

Med henblik på at bestemme, hvilke perioder der tages i betragtning i forbindelse med erhvervelse af retten til tidsubegrænset ophold i overensstemmelse med første afsnit, kan Schweiz og medlemsstaterne beslutte ikke at tage hensyn til perioder på seks måneder eller derover, hvor den pågældende person er fuldt afhængig af social bistand.

Med forbehold af den fælles erklæring om nægtelse af social bistand og ophør af opholdsretten før erhvervelsen af retten til tidsubegrænset ophold og i overensstemmelse med artikel 10, stk. 6, i den institutionelle protokol til denne aftale finder reglerne om retten til ophold i artikel 7 i direktiv 2004/38/EF 6 fortsat anvendelse for personer, som ikke har ret til tidsubegrænset ophold.

ARTIKEL 7f

Erhvervelse af fast ejendom

1.    Statsborgere i en kontraherende part, som har ret til ophold og har taget fast bopæl i værtsstaten, nyder samme rettigheder som en indenlandsk statsborger i denne stat for så vidt angår erhvervelse af fast ejendom. De kan til enhver tid tage fast bopæl i værtsstaten efter de nationale regler, uanset varigheden af deres beskæftigelse. Hvis de forlader værtsstaten, medfører dette ikke en forpligtelse til at skaffe sig af med erhvervet ejendom.

2.    Statsborgere i en kontraherende part, som har ret til ophold, men har fast bopæl i værtsstaten, nyder samme rettigheder som en indenlandsk statsborger i denne stat for så vidt angår erhvervelse af fast ejendom, der benyttes til udøvelse af en økonomisk aktivitet. Hvis de forlader værtsstaten, medfører dette ikke en forpligtelse til at skaffe sig af med erhvervet ejendom. De kan ligeledes få tilladelse til at erhverve en sekundær bopæl eller en fritidsbolig. Denne aftale berører for denne kategori af statsborgere ikke de gældende regler vedrørende ren og skær kapitalinvestering og handel med ubebyggede grunde og med boliger.

3.    Grænsearbejdere, som er statsborgere i en kontraherende part, nyder de samme rettigheder som indenlandske statsborgere for så vidt angår erhvervelse af fast ejendom, der benyttes til udøvelse af deres økonomiske aktivitet, og af en sekundær bopæl. Hvis de forlader værtsstaten, medfører dette ikke en forpligtelse til at skaffe sig af med erhvervet ejendom. De kan ligeledes få tilladelse til at erhverve en fritidsbolig. Denne aftale berører for denne kategori af statsborgere ikke de gældende regler i værtsstaten vedrørende ren og skær kapitalinvestering og handel med ubebyggede grunde og med boliger.

ARTIKEL 7g

Identitetskort

Schweiz kan fortsat udstede identitetskort, som ikke indeholder et lagringsmedium, der indeholder indehaverens fingeraftryk. Disse identitetskort skal adskille sig visuelt fra identitetskort, der opfylder kravene i de retsakter, der er omhandlet i bilag I vedrørende sådanne dokumenter. Sådanne identitetskort, der er udstedt fra og med et år efter ændringsprotokollens ikrafttræden, kan ikke anvendes af schweiziske statsborgere med henblik på at udøve deres ret til fri bevægelighed.

ARTIKEL 7h

Udsendelse

Schweiz og medlemsstaterne bevarer de forpligtelser, der allerede er fastsat i aftalen før ændringsprotokollens ikrafttræden, for så vidt angår begrænsninger af retten til indrejse og retten til ophold over for hinandens statsborgere af hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed.

Følgende udvikling, der blev indført ved kapitel VI i direktiv 2004/38/EF 7 , og som går videre end disse forpligtelser, nærmere bestemt bestemmelserne vedrørende øget beskyttelse mod udsendelse i artikel 28, stk. 2 og 3, samt Domstolens retspraksis i relation til disse bestemmelser, finder derfor ikke anvendelse. Hvad angår udsendelser som omhandlet i direktivets artikel 33, stk. 2, kan Schweiz og medlemsstaterne i stedet for at anvende de procedurer, der er fastsat i nævnte bestemmelse, sørge for, at udsendelsen sker i overensstemmelse med kravene som fastsat i aftalen før ændringsprotokollens ikrafttræden.

ARTIKEL 7i

Indrejse for tredjelandsstatsborgere

De kontraherende parter må ikke kræve indrejsevisum af eller stille tilsvarende krav til udstationerede arbejdstagere, der ikke er statsborgere i en kontraherende part, men som har ret til indrejse uden at skulle opfylde sådanne krav i henhold til de EU-retsakter, der er integreret i bilag I, eller andre instrumenter, som gælder mellem de kontraherende parter. For udstationerede arbejdstagere, af hvilke der kræves indrejsevisum eller for hvilke der gælder tilsvarende krav, skal den berørte kontraherende part yde disse personer enhver lettelse med henblik på at opnå de fornødne visa."

7)    Artikel 10 affattes således:

"ARTIKEL 10

Ændring af EU-medlemskab

Eventuelle udvidelser af denne aftale til at omfatte nye medlemsstater skal aftales mellem parterne i overensstemmelse med deres interne procedurer ved hjælp af en protokol. Medmindre andet aftales, skal denne protokol indeholde overgangsbestemmelser, der tager hensyn til den specifikke økonomiske og sociale situation i Unionen, især i de nye medlemsstater, og i Schweiz, idet der tages hensyn til den mangeårige praksis med tidligere udvidelser af denne aftale."

8)    Artikel 14 affattes således:

"ARTIKEL 14

Blandet udvalg

1.    Der nedsættes et blandet udvalg.

Det Blandede Udvalg består af repræsentanter for parterne.

2.    Formandskabet for Det Blandede Udvalg varetages i fællesskab af en repræsentant for Den Europæiske Union og en repræsentant for Schweiz.

3.    Det Blandede Udvalg:

a)    sikrer, at aftalen fungerer korrekt og forvaltes og anvendes effektivt

b)    stiller et forum til rådighed for samråd og løbende udveksling af oplysninger mellem de kontraherende parter, navnlig med henblik på at finde løsninger på eventuelle vanskeligheder med fortolkningen eller anvendelsen af aftalen eller af en EU-retsakt, der er omhandlet deri, i overensstemmelse med artikel 10 i den institutionelle protokol til aftalen

c)    fremsætter henstillinger til de kontraherende parter i spørgsmål vedrørende aftalen

d)    vedtager afgørelser i henhold til aftalen og

e)    udøver enhver anden kompetence, som det har fået i medfør af aftalen.

4.    Det Blandede Udvalg handler ved konsensus.

Det Blandede Udvalgs afgørelser er bindende for de kontraherende parter, som træffer alle foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre dem.

5.    Det Blandede Udvalg mødes mindst én gang om året, skiftevis i Bruxelles og Bern, medmindre formændene træffer anden afgørelse. Det træder desuden sammen på anmodning fra en af de kontraherende parter. Formændene kan aftale, at et møde i Det Blandede Udvalg afholdes via video- eller telekonference.

6.    Det Blandede Udvalg vedtager sin forretningsorden og ajourfører den efter behov.

7.    Det Blandede Udvalg kan beslutte at nedsætte arbejdsgrupper, som kan bistå det med at udføre dets opgaver."

9)    Følgende artikel indsættes:

"ARTIKEL 14a

Beskyttelsesklausul

1.    I tilfælde af alvorlige økonomiske eller sociale vanskeligheder som følge af anvendelsen af denne aftale træder Det Blandede Udvalg efter anmodning fra en af de kontraherende parter sammen for at undersøge, hvilke hensigtsmæssige foranstaltninger der kan træffes for at afhjælpe situationen. Det Blandede Udvalg kan træffe afgørelse om de foranstaltninger, der skal iværksættes, inden for en frist på 60 dage regnet fra datoen for anmodningen. Det Blandede Udvalg kan forlænge denne frist.

2.    Vedtager Det Blandede Udvalg ikke en afgørelse inden for den i stk. 1 fastsatte frist med henblik på at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger eller at forlænge fristen, kan den kontraherende part, der har fremsat anmodningen, i tilfælde af alvorlige økonomiske vanskeligheder indbringe sagen for en voldgiftsret. Voldgiftsretten træffer sin endelige afgørelse senest seks måneder efter datoen for dens etablering.

3.    Fastslår voldgiftsretten, at de påståede vanskeligheder er godtgjort, og at de skyldes anvendelsen af denne aftale, kan den kontraherende part, der fremsatte anmodningen, træffe hensigtsmæssige foranstaltninger for at afhjælpe vanskelighederne. Hvis de foranstaltninger, som en kontraherende part har truffet i overensstemmelse med dette stykke, skaber en ubalance mellem rettighederne og forpligtelserne i henhold til denne aftale, kan den anden kontraherende part træffe hensigtsmæssige udlignende foranstaltninger for at afhjælpe denne ubalance inden for rammerne af denne aftale.

4.    I ekstraordinære hastetilfælde, hvor en kontraherende part risikerer at lide alvorlig økonomisk skade som følge af anvendelsen af denne aftale, kan den pågældende kontraherende part indbringe sagen for en voldgiftsret i overensstemmelse med tillægget, hvis Det Blandede Udvalg ikke træffer en afgørelse inden for 30 dage efter anmodningen. Voldgiftsretten træffer sin endelige afgørelse senest seks måneder efter datoen for dens etablering.

5.    Hvis voldgiftsretten i forbindelse med de tilfælde, der er omhandlet i stk. 4, fastslår, at de påståede vanskeligheder umiddelbart gør sig gældende, kan de kontraherende parter træffe midlertidige foranstaltninger og alt efter omstændighederne udlignende foranstaltninger. Artikel III.10 i tillægget finder tilsvarende anvendelse, bortset fra stk. 4, litra c).

6.    De i stk. 2-5 omhandlede foranstaltninger og udlignende foranstaltninger vedtages inden for rammerne af denne aftale. Deres anvendelsesområde og varighed må ikke gå videre, end hvad der er strengt nødvendigt for at afhjælpe de vanskeligheder eller ubalancer, de er rettet mod. Foranstaltninger og udlignende foranstaltninger, der medfører færrest forstyrrelser i aftalens gennemførelse, prioriteres.

7.    De trufne foranstaltninger og udligningsforanstaltninger skal drøftes i Det Blandede Udvalg hver tredje måned fra tidspunktet fra deres vedtagelse med henblik på ophævelse heraf før deres påtænkte udløbsdato eller begrænsning af deres anvendelsesområde til det strengt nødvendige. Hver kontraherende part kan til enhver tid anmode Det Blandede Udvalg om at tage sådanne foranstaltninger og udligningsforanstaltninger op til overvejelse."

10)    Artikel 18 affattes således:

"ARTIKEL 18

Revision

Hvis en kontraherende part ønsker en revision af denne aftale, skal den forelægge et forslag herom for Det Blandede Udvalg.

Ændringer af denne aftale træder i kraft, når de kontraherende parters respektive interne procedurer er afsluttet.

11)    Artikel 21 affattes således:

"ARTIKEL 21

Forbindelse med aftaler om beskatning

1.    Bestemmelserne vedrørende dobbeltbeskatning i de bilaterale aftaler mellem Schweiz og Den Europæiske Unions medlemsstater berøres ikke af bestemmelserne i denne aftale. Navnlig må bestemmelserne i denne aftale ikke berøre den definition af grænsearbejdere, der er fastsat i aftalerne om dobbeltbeskatning.

2.    Intet i denne aftale må fortolkes således, at de kontraherende parter ved anvendelsen af de relevante bestemmelser i deres skattelovgivning hindres i at sondre mellem skattepligtige, der ikke befinder sig i samme situation, særlig hvad angår bopæl. Dette må dog ikke udgøre et middel til forskelsbehandling eller til begrænsning af retten til fri bevægelighed for personer som defineret i denne aftale.

3.    Intet i denne aftale er til hinder for, at de kontraherende parter kan vedtage eller anvende foranstaltninger med sigte på at sikre opkrævning, effektiv betaling og inddrivelse af skatter og afgifter eller modvirke skatteundgåelse og skatteunddragelse i henhold til deres nationale lovgivning eller enhver anden international eller bilateral aftale eller ordning, som helt eller hovedsagelig er relateret til beskatning, og som enten Schweiz, Unionen eller en medlemsstat er part i."

12)    Følgende artikler indsættes:

"ARTIKEL 23a

Gyldighed for opholdstilladelser og andre særlige tilladelser

Opholdstilladelser og andre særlige tilladelser, der er udstedt af de kontraherende parter før ændringsprotokollens ikrafttræden, er fortsat gyldige og erstattes ved deres udløb af de dokumenter, der er fastsat i denne aftale, når betingelserne for udstedelse af disse dokumenter er opfyldt.

ARTIKEL 23b

Overgangsordninger

1.    For så vidt angår spørgsmål, der falder ind under anvendelsesområdet for direktiv 2004/38/EF 8 , finder overgangsordningerne i dette stykke anvendelse:

a)    der gælder en overgangsperiode, som begynder på denne ændringsprotokols ikrafttrædelsesdato og slutter senest 24 måneder efter ikrafttrædelsen

b)    artikel 5k, 7a, 7d, 7e, 7h, 7i og, for så vidt angår denne aftale, direktiv 2004/38/EF 9 finder anvendelse fra den første dag efter datoen for udløbet af overgangsperioden

c)    følgende bestemmelser i aftalen i den udgave, der var gældende før ændringsprotokollens ikrafttræden, bevarer deres virkning i løbet af overgangsperioden:

–    artikel 1-7 og artikel 16 og

–    artikel 1-9, 12-15, 17, 19, 20, 23 og 24, bortset fra artikel 24, stk. 4, sidste punktum, i bilag I.

Disse bestemmelser har ingen virkning for så vidt angår spørgsmål, der falder ind under anvendelsesområdet for andre retsakter, der er omhandlet i bilag I, især forordning (EU) nr. 492/2011 10 og forordning (EU) 2016/589 11 , der er omhandlet i bilag I, afsnit 2.

2.    For så hvidt angår spørgsmål, der falder ind under anvendelsesområdet for direktiv 96/71/EF 12 og direktiv 2014/67/EU 13 , finder overgangsordningerne i dette stykke anvendelse:

a)    der gælder en overgangsperiode, som begynder på denne ændringsprotokols ikrafttrædelsesdato og slutter senest 36 måneder efter ikrafttrædelsen

b)    artikel 5f, stk. 2, artikel 5g, 5h, 5i og, for så vidt angår denne aftale, direktiv 96/71/EF 14 og direktiv 2014/67/EU 15 finder anvendelse fra den første dag efter datoen for udløbet af overgangsperioden

c)    følgende bestemmelser i aftalen i den udgave, der var gældende før ændringsprotokollens ikrafttræden, bevarer deres virkning i løbet af overgangsperioden:

–    artikel 5, stk. 4, og artikel 16 og

–    artikel 22, stk. 2, i bilag I.

Disse bestemmelser har ingen virkning for så vidt angår spørgsmål, der falder ind under anvendelsesområdet for andre retsakter, der er omhandlet i bilag I, afsnit 2.

13)    Artikel 24 affattes således:

"ARTIKEL 24

Territorialt anvendelsesområde

Denne aftale gælder på den ene side for det område, hvor traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (i det følgende benævnt "TEUF") finder anvendelse, og på de betingelser, der er fastlagt i disse traktater, og på den anden side for Schweiz' område."

14)    Bilag I til aftalen erstattes af teksten i bilag I til denne protokol

15)    Bilag II til aftalen erstattes af teksten i bilag II til denne protokol

16)    Bilag III til aftalen erstattes af teksten i bilag III til denne protokol

17)    Protokollen om sekundærboliger i Danmark erstattes af teksten i protokollen om sekundærboliger i Danmark til denne protokol

18)    Bilag I til protokollen til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer for så vidt angår Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks deltagelse som kontraherende parter i medfør af deres tiltrædelse af Den Europæiske Union, som blev udfærdiget i Bruxelles den 26. oktober 2004, udgår

19)    Teksten til protokollen om erhvervelse af fast ejendom i Malta, der er knyttet til denne protokol, tilføjes og knyttes til aftalen

20)    Teksten til protokollen om opholdstilladelse for fastboende udlændinge, der er knyttet til denne protokol, tilføjes og knyttes til aftalen

21)    De fælles erklæringer og den ensidige erklæring, der er knyttet til denne protokol, føjes til de erklæringer, der er knyttet til slutakten til aftalen.

ARTIKEL 2

Ikrafttræden

1.    Denne protokol ratificeres eller godkendes af Unionen og Schweiz i overensstemmelse med deres egne procedurer. Unionen og Schweiz giver hinanden meddelelse om fuldførelsen af de interne procedurer, der er nødvendige for denne protokols ikrafttræden.

2.    Denne protokol træder i kraft den første dag i den anden måned efter den sidste meddelelse vedrørende følgende retsakter:

a)    Institutionel protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer

b)    Institutionel protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart

c)    Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart

d)    Protokol om statsstøtte til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart

e)    Institutionel protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej

f)    Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej

g)    Protokol om statsstøtte til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej

h)    Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter

i)    Institutionel protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering

j)    Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering

k)    Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag til mindskelse af de økonomiske og sociale forskelle i Den Europæiske Union

l)    Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om Det Schweiziske Forbunds deltagelse i EU-programmer

m)    Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om vilkår og betingelser for Det Schweiziske Forbunds deltagelse i Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet.

Udfærdiget i […] den […] i to eksemplarer på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, irsk, italiensk, kroatisk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, der er behørigt bemyndiget hertil, undertegnet denne protokol.

(Underskriftsrubrik, til virkning af, på alle 24 EU-sprog: "For Den Europæiske Union" og "For Det Schweiziske Forbund")

BILAG I

ÆNDRING AF BILAG I TIL AFTALEN

Bilag I til aftalen erstattes af følgende:

"BILAG I

FRI BEVÆGELIGHED FOR PERSONER, ETABLERINGSRET
OG LEVERING AF TJENESTEYDELSER

AFSNIT 1

Med henblik på anvendelse af denne aftales artikel 2-9 finder de i dette bilags afsnit 2 opførte EU-retsakter anvendelse med forbehold af princippet om dynamisk tilpasning, jf. artikel 5 i den institutionelle protokol, og med forbehold af de undtagelser, der er anført i nævnte artikels stk. 7.

Medmindre andet er fastsat ved tekniske tilpasninger, gælder EU-medlemsstaternes rettigheder og forpligtelser som fastsat i de EU-retsakter, der er integreret i dette bilag, også for Schweiz. Dette gælder under fuld overholdelse af den institutionelle protokol til denne aftale.

Bestemmelserne i de retsakter, der er opført i afsnit 2, i henhold til hvilke medlemsstaterne skal videregive oplysninger til andre medlemsstater eller til Kommissionen, gælder også for Schweiz, jf. dog artikel 16 i den institutionelle protokol og medmindre andet er fastsat i de tekniske tilpasninger. Når disse oplysninger er relateret til overvågning eller håndhævelse meddeler Schweiz disse oplysninger via Det Blandede Udvalg.

AFSNIT 2

OMHANDLEDE RETSAKTER:

1.    31977 L 0486: Rådets direktiv 77/486/EØF af 25. juli 1977 om skolegang for børn af migrantarbejdstagere (EFT L 199 af 6.8.1977, s. 32).

2.    31996 L 0071: Europa-Parlamentet og Rådets Direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (EFT L 18 af 21.1.1997, s. 1), som ændret ved:

–    32018 L 0957: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/957 af 28. juni 2018 om ændring af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (EUT L 173 af 9.7.2018, s. 16).

Direktivets bestemmelser gælder i forbindelse med denne aftale med følgende tilpasninger:

a)    i artikel 1, stk. -1a, erstattes ordene "udøvelsen af de grundlæggende rettigheder, der anerkendes i medlemsstaterne og på EU-plan" af "udøvelsen af de grundlæggende rettigheder, der anerkendes i medlemsstaterne og på EU-plan samt i Schweiz"

b)    i artikel 1, stk. 3:

i)    finder litra c) ikke anvendelse på Schweiz

ii)    finder andet og tredje afsnit ikke anvendelse på Schweiz

c)    i artikel 3:

i)    finder stk. 1b ikke anvendelse på Schweiz

ii)    erstattes ordet "traktaterne" i stk. 10 af "denne aftale"

d)    i artikel 4, stk. 2:

i)    erstattes ordene "underrettes Kommissionen, der træffer passende foranstaltninger" i første afsnit, sidste punktum, af ordene "underrettes Det Blandede Udvalg med henblik på at finde en løsning"

ii)    andet afsnit affattes således:

"Den Europæiske Union og Schweiz arbejder nært sammen inden for rammerne af Det Blandede Udvalg med henblik på at undersøge de vanskeligheder, der kan opstå mellem de kontraherende parter i forbindelse med gennemførelsen af artikel 3, stk. 10"

e)    i forbindelse med denne aftale finder direktivet anvendelse fra den første dag efter datoen for overgangsperiodens udløb som fastsat i aftalens artikel 23b, stk. 2.

3.    32004 L 0038: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning nr. 1612/68/EØF og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (EUT L 158 af 30.4.2004, s. 77, berigtiget ved EUT L 229 af 29.6.2004, s. 35, EUT L 30 af 3.2.2005, s. 27 og EUT L 197 af 28.7.2005, s. 34).

Direktivets bestemmelser gælder i forbindelse med denne aftale med følgende tilpasninger:

a)    denne aftale finder anvendelse på de kontraherende parters statsborgere. Medlemmer af deres familie i direktivets forstand, der er statsborgere i et tredjeland, har imidlertid visse afledte rettigheder i overensstemmelse med direktivet

b)    begreberne "unionsborger" og "unionsborgere" erstattes henholdsvis af begreberne "statsborger i en medlemsstater eller Schweiz" og "statsborgere i medlemsstaterne og Schweiz"

c)    artikel 16 affattes således:

"1.    Statsborgere i medlemsstaterne og Schweiz, der har haft lovligt ophold på grundlag af artikel 7, stk. 1, litra a), eller artikel 7, stk. 3, i fem år i alt på en anden kontraherende parts område, har ret til tidsubegrænset ophold på det pågældende område. Denne ret er ikke underlagt betingelserne i kapitel III.

2.    For så vidt som de er en del af en enkelt periode med lovligt ophold i værtsstaten skal de perioder, der tages i betragtning ved bestemmelsen af erhvervelsen af tidsubegrænset ophold, jf. stk. 1, ikke nødvendigvis være løbende, men kan være afbrudt af perioder med lovligt ophold af andre årsager end på grundlag af artikel 7, stk. 1, litra a), og artikel 7, stk. 3.

3.    Med henblik på at bestemme, hvilke perioder der kan tages i betragtning i forbindelse med erhvervelse af retten til tidsubegrænset ophold i overensstemmelse med stk. 1, kan Schweiz og medlemsstaterne beslutte ikke at tage hensyn til perioder på seks måneder eller derover, hvor den pågældende person er fuldt afhængig af social bistand.

4.    Retten til tidsubegrænset ophold erhverves også af familiemedlemmer, der har haft lovligt ophold sammen med en statsborger fra en medlemsstat eller fra Schweiz i værtsstaten i en løbende periode på fem år.

5.    Opholdets uafbrudte karakter berøres ikke af midlertidige fravær, der ikke tilsammen overstiger seks måneder om året, og heller ikke af fravær af længere varighed på grund af værnepligt, eller af ét fravær på højst tolv på hinanden følgende måneder af vægtige grunde som f.eks. graviditet og fødsel, alvorlig sygdom, studier eller erhvervsuddannelse eller udstationering i et andet land.

6.    Når der er opnået ret til tidsubegrænset ophold, mistes denne ret kun ved fravær fra værtsstaten af en varighed på to på hinanden følgende år.

7.    Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne og Schweiz bestemme, at retten til tidsubegrænset ophold er erhvervet af statsborgere fra medlemsstaterne og Schweiz, som har haft lovligt ophold i en løbende periode på fem år på en anden kontraherende parts område."

d)    i artikel 24:

i)    læses ordene "traktaten og den afledte ret" i stk. 1 som "aftalen"

ii)    stk. 2 affattes således:

"Uanset stk. 1 er værtsstaten ikke forpligtet til at tillægge ret til sociale ydelser i de første tre måneder af et ophold eller eventuelt i den længere periode, der er omhandlet i artikel 14, stk. 4, litra b), eller til at yde studiestøtte, herunder støtte til erhvervsuddannelse, i form af stipendier eller lån, til andre personer end arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og personer, der har bevaret denne status, samt deres familiemedlemmer."

e)    artikel 28, stk. 2 og 3, finder ikke anvendelse

f)    i artikel 33 tilføjes følgende stykke:

"I stedet for at anvende de procedurer, der er fastsat i stk. 2, kan Schweiz og medlemsstaterne sørge for, at håndhævelsen af udsendelsesafgørelsen gennemføres i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i artikel 3 i direktiv 64/221/EØF.*

_______________

*    Rådets direktiv 64/221/EØF af 25. februar 1964 om samordning af de særlige foranstaltninger, som gælder for udlændinge med hensyn til rejse og ophold, og som er begrundet i hensynet til den offentlige orden, sikkerhed og sundhed (EFT 56, af 4.4.1964, s. 850) som gældende på tidspunktet for aftalens ikrafttræden den 1. juni 2002"

g)    i forbindelse med denne aftale finder direktivet anvendelse fra den første dag efter datoen for overgangsperiodens udløb som fastsat i aftalens artikel 23b, stk. 1.

4.    32006 R 0635: Kommissionens forordning (EF) nr. 635/2006 af 25. april 2006 om ophævelse af forordning (EØF) nr. 1251/70 om arbejdstageres ret til at blive boende på en medlemsstats område efter at have haft beskæftigelse dér (EUT L 112 af 26.4.2006, s. 9).

5.    32011 R 0492: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 492/2011 af 5. april 2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen (EUT L 141 af 27.5.2011, s. 1), som ændret ved:

–    32016 R 0589: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/589 af 13. april 2016 (EUT L 107 af 22.4.2016, s. 1),

–    32019 R 1149: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1149 af 20. juni 2019 (EUT L 186 af 11.7.2019, s. 21).

Forordningens bestemmelser gælder i forbindelse med denne aftale med følgende tilpasninger:

a)    artikel 9, stk. 1, affattes således: "Uanset aftalens artikel 7f har en arbejdstager, der er statsborger i en kontraherende part og er beskæftiget på en anden kontraherende parts område, samme rettigheder og fordele som indenlandske arbejdstagere med hensyn til bolig, herunder til erhvervelse af ejendomsret til den fornødne bolig."

b)    i artikel 36:

i)    finder stk. 1 ikke anvendelse

ii)    læses henvisningen i stk. 2 til "de bestemmelser, som er vedtaget i medfør af artikel 48 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde" som en henvisning til de EU-retsakter på området for social sikring, der er integreret i denne aftale.

6.    32012 R 1024: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1024/2012 af 25. oktober 2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked og om ophævelse af Kommissionens beslutning 2008/49/EF (EUT L 316 af 14.11.2012, s. 1), som ændret ved:

–    32013 L 0055: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013 (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 132),

–    32014 L 0060: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/60/EU af 15. maj 2014 (EUT L 159 af 28.5.2014, s. 1), berigtiget ved EUT L 147 af 12.6.2015, s. 24,

–    32014 L 0067: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU af 15. maj 2014 (EUT L 159 af 28.5.2014, s. 11),

–    32016 R 1191: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1191 af 6. juli 2016 (EUT L 200 af 26.7.2016, s. 1),

–    32016 R 1628: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1628 af 14. september 2016 (EUT L 252 af 16.9.2016, s. 53), berigtiget ved EUT L 231 af 6.9.2019, s. 29,

–    32018 R 1724: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1724 af 2. oktober 2018 (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 1),

–    32020 L 1057: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/1057 af 15. juli 2020 (EUT L 249 af 31.7.2020, s. 49),

–    32020 R 1055: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1055 af 15. juli 2020 (EUT L 249 af 31.7.2020, s. 17).

Schweiz anvender informationssystemet for det indre marked (IMI) som et tredjeland til udveksling af oplysninger, herunder personoplysninger, med IMI-aktører i Unionen med henblik på at gennemføre administrative samarbejdsprocedurer hvor det er relevant i forbindelse med denne aftale.

I forbindelse med denne aftale anser Kommissionen fortsat Schweiz for at yde passende beskyttelse af personoplysninger som omhandlet i artikel 23, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 1024/2012, så længe beslutning 2000/518/EF 16 er i kraft. I forbindelse med dette bilag og som defineret i artikel 4 i direktiv 96/71/EF og artikel 6 og 7, artikel 10, stk. 3, og artikel 14-18 i direktiv 2014/67/EU anvender Schweiz IMI i overensstemmelse med de principper og metoder for udveksling, der er fastsat i disse artikler.

I forbindelse med denne aftale betragtes de schweiziske "Commissions Paritaires" som kompetente myndigheder som omhandlet i artikel 5, stk. 2, litra f), i forordning (EU) nr. 1024/2012 og artikel 2, litra a), i direktiv 2014/67/EU. De skal anvende IMI med henblik på samarbejde som omhandlet i artikel 4 i direktiv 96/71/EF og artikel 6 og 7 og artikel 10, stk. 3, i direktiv 2014/67/EU, når de efter bemyndigelse fra Schweiz gennemfører schweiziske kollektive overenskomster og schweizisk lov om udstationerede arbejdstagere i overensstemmelse med direktiv 96/71/EF og direktiv 2014/67/EU.

Bestemmelserne i forordning (EU) 1024/2012 gælder i forbindelse med aftalen med følgende tilpasninger:

a)    i artikel 5, første punktum, forstås henvisningen til direktiv 95/46/EF for så vidt angår Schweiz som en henvisning til den relevante nationale lovgivning

b)    artikel 8, stk. 1, litra e), finder ikke anvendelse på Schweiz

c)    i artikel 9, stk. 5, erstattes ordene "EU-retten" for så vidt angår Schweiz med ordene "EU-retten som integreret i denne aftale"

d)    i artikel 10, stk. 1, erstattes ordene "i overensstemmelse med den nationale lovgivning eller EU-lovgivningen" for så vidt angår Schweiz med ordene "iver overensstemmelse med schweizisk lovgivning"

e)    i artikel 16, stk. 1 og 2, forstås henvisninger til direktiv 95/46/EF for så vidt angår Schweiz som henvisninger til den relevante nationale lovgivning

f)    i artikel 17, stk. 4, forstås henvisningen til direktiv 95/46/EF for så vidt angår Schweiz som en henvisning til den relevante nationale lovgivning

g)    i artikel 18, stk. 1, forstås henvisningen til direktiv 95/46/EF for så vidt angår Schweiz som en henvisning til den relevante nationale lovgivning

h)    i artikel 20 forstås henvisningen til direktiv 95/46/EF for så vidt angår Schweiz som en henvisning til den relevante nationale lovgivning

i)    i artikel 21:

i)    forstås henvisningen i stk. 1 til direktiv 95/46/EF for så vidt angår Schweiz som en henvisning til den relevante nationale lovgivning

ii)    finder stk. 3 ikke anvendelse

j)    artikel 25 finder ikke anvendelse

k)    artikel 26, stk. 1, sammenholdes med artikel 13 i den institutionelle protokol til denne aftale

l)    Schweiz medtages i IMI på den første dag i den 27. måned efter ændringsprotokollens ikrafttræden.

7.    32014 L 0054: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/54/EU af 16. april 2014 om foranstaltninger til fremme af arbejdstagernes udøvelse af deres ret til fri bevægelighed (EUT L 128 af 30.4.2014, s. 8).

Direktivets bestemmelser gælder i forbindelse med denne aftale med følgende tilpasninger:

a)    ordet "EU-arbejdstagere" erstattes af ordet "arbejdstagere"

b)    i artikel 1 og 3 erstattes ordene "artikel 45 i TEUF" af ordet "aftalen"

c)    i artikel 4 erstattes ordene "EU-bestemmelserne om fri bevægelighed for arbejdstagere" af ordene "aftalens bestemmelser om fri bevægelighed for arbejdstagere", og ordet "Solvit" finder ikke anvendelse

d)    i artikel 6 erstattes ordet "EU-retten" af "denne aftale"

e)    i artikel 7 erstattes ordene "artikel 21 i TEUF og direktiv 2004/38/EF" af ordet "aftalen"

f)    i forbindelse med denne aftale anvendes direktivet fra den første dag i den 25. måned efter ændringsprotokollens ikrafttræden.

8.    32014 L 0067: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU af 15. maj 2014 om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked ("IMI-forordningen") (EUT L 159 af 28.5.2014, s. 11).

Direktivets bestemmelser gælder i forbindelse med denne aftale med følgende tilpasninger:

a)    i artikel 1:

i)    læses ordene "samtidig med, at den frie udveksling af tjenesteydelser lettes for tjenesteyderne, og en fair konkurrence tjenesteydere imellem fremmes, hvorved det indre markeds funktion understøttes" i stk. 1, andet afsnit, som "samtidig med, at den frie udveksling af tjenesteydelser lettes for tjenesteyderne, i det omfang det er fastsat i aftalen, og en fair konkurrence tjenesteydere imellem fremmes, i det omfang det er fastsat i aftalen, hvorved det indre markeds funktion på de områder, som Schweiz deltager i, understøttes"

ii)    erstattes ordene "udøvelsen af de grundlæggende rettigheder, der anerkendes i medlemsstaterne og på EU-plan" i stk. 2 af ordene "udøvelsen af de grundlæggende rettigheder, der anerkendes i medlemsstaterne og på EU-plan samt i Schweiz"

b)    i artikel 4, stk. 3, litra c), erstattes ordene "i henhold til forordning (EF) nr. 593/2008 (Rom I) og/eller Romkonventionen" for så vidt angår Schweiz af ordene "i henhold til konventionen om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område, der er udfærdiget i Lugano den 30. oktober 2007"

c)    i artikel 6:

i)    erstattes ordene "træffer Kommissionen efter at være blevet underrettet, eventuelt via IMI, de nødvendige foranstaltninger" i stk. 5, andet afsnit, af ordene "underrettes Det Blandede Udvalg med henblik på at finde en løsning"

ii)    erstattes ordene "den relevante nationale lovgivning og EU-lovgivning" i stk. 10 af ordene "den relevante nationale lovgivning og aftalen"

d)    i artikel 7, stk. 6, erstattes ordet "EU-retten" af ordene "denne aftale"

e)    i artikel 9:

i)    stk. 1:

–    erstattes ordet "EU-retten" i første afsnit af ordene "denne aftale"

–    læses ordene "senest ved påbegyndelsen af udførelsen af tjenesteydelsen" i andet afsnit, litra a), for så vidt angår Schweiz som "senest ved påbegyndelsen af udførelsen af tjenesteydelsen i bestemte sektorer højst fire dage før udstationeringen for tjenesteydere, der udstationerer arbejdstagere på dets område, med henblik på at gennemføre kontrol på stedet (Schweiz fastsætter selvstændigt, hvilke sektorer og områder der skal være omfattet af forhåndsmeddelelsen på grundlag af en objektiv risikoanalyse, der gennemføres på en forholdsmæssig og ikkediskriminerende måde, idet der tages hensyn til, at retten til at levere tjenesteydelser i henhold til aftalen er begrænset til 90 effektive arbejdsdage pr. kalenderår)"

ii)    erstattes ordet "EU-lovgivningen" i stk. 3 af ordene "denne aftale"

iii)    finder stk. 5, andet og tredje afsnit, ikke anvendelse på Schweiz

f)    i artikel 10, stk. 2, tilføjes følgende punktum:

"Schweiz fastlægger selvstændigt hyppigheden og omfanget af kontroller, samt hvilke sektorer og områder der skal kontrolleres, på grundlag af en objektiv risikoanalyse, der gennemføres på en forholdsmæssig og ikkediskriminerende måde, idet der tages hensyn til, at retten til at levere tjenesteydelser i henhold til aftalen er begrænset til 90 effektive arbejdsdage pr. kalenderår."

g)    i artikel 12:

i)    erstattes ordet "EU-retten" i stk. 4 af ordene "denne aftale"

ii)    erstattes ordene "EU-lovgivningen og national lovgivning og/eller praksis" i stk. 6 af ordene "aftalen og national lovgivning og/eller praksis"

iii)    finder stk. 8 ikke anvendelse på Schweiz

h)    i artikel 20, tilføjes følgende punktummer:

Såfremt en leverandør af tjenesteydelser ikke har opfyldt sine økonomiske forpligtelser over for de retshåndhævende myndigheder og organer for så vidt angår en tidligere levering af tjenesteydelser, kan Schweiz kræve, at den pågældende leverandør af tjenesteydelser stiller en forholdsmæssig økonomisk garanti, før vedkommende atter kan levere tjenesteydelser i de sektorer, der er udpeget på grundlag af en selvstændig og objektiv risikoanalyse. I tilfælde af manglende betaling af den økonomiske garanti, kan Schweiz pålægge forholdsmæssige sanktioner op til et forbud mod at levere tjenesteydelser, indtil garantien er betalt."

i)    i forbindelse med denne aftale finder direktivet anvendelse fra den første dag efter datoen for overgangsperiodens udløb som fastsat i aftalens artikel 23b, stk. 2.

9.    32016 R 0589: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/589 af 13. april 2016 om et europæisk arbejdsformidlingsnet (Eures), arbejdstageres adgang til mobilitetstjenester og øget integrering af arbejdsmarkederne og om ændring af forordning (EU) nr. 492/2011 og (EU) nr. 1296/2013 (EUT L 107 af 22.4.2016, s. 1), som ændret ved:

–    32019 R 1149: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1149 af 20. juni 2019 (EUT L 186 af 11.7.2019, s. 21).

Forordningens bestemmelser gælder i forbindelse med denne aftale med følgende tilpasninger:

a)    i forbindelse med denne aftale anser Kommissionen fortsat Schweiz for at yde passende beskyttelse af personoplysninger som omhandlet i artikel 34 i forordning (EU) 2016/589, så længe beslutning 2000/518/EF 17 er i kraft.

b)    ordene "artikel 45 i TEUF" erstattes af ordene "aftalens artikel 4"

c)    ordet "unionsborgere" erstattes af ordene "statsborgere i medlemsstaterne og Schweiz"

d)    i artikel 6:

i)    finder henvisningerne til artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union og til artikel 145 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ikke anvendelse

ii)    erstattes ordene "i Unionen" i litra d) af ordene "i Unionen og Schweiz", og ordene "i overensstemmelse med EU-retten og national ret og praksis" erstattes af ordene "i overensstemmelse med aftalen og national ret og praksis"

e)    i artikel 9, stk. 4, litra c), erstattes ordene "eksisterende EU-regler og -instrumenter" af ordene "eksisterende regler og instrumenter, der finder anvendelse i henhold til aftalen"

f)    i artikel 34 forstås henvisningen til direktiv 95/46/EF for så vidt angår Schweiz som en henvisning til den relevante nationale lovgivning

10.    32017 D 1255: Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1255 af 11. juli 2017 om en skabelon for beskrivelsen af de nationale systemer og procedurer til godkendelse af organisationer som Euresmedlemmer og -partnere (EUT L 179 af 12.7.2017, s. 18).

11.    32017 D 1256: Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1256 af 11. juli 2017 om skabeloner og procedurer for udvekslingen af oplysninger om Euresnettets nationale arbejdsprogrammer på EU-plan (EUT L 179 af 12.7.2017, s. 24).

12.    32017 D 1257: Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1257 af 11. juli 2017 om de tekniske standarder og formater, der kræves for et ensartet system til matchning af ledige stillinger med jobansøgninger og CV'er på Euresportalen (EUT L 179 af 12.7.2017, s. 32).

13.    32018 D 0170: Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/170 af 2. februar 2018 om ensartede detaljerede specifikationer for indsamling og analyse af data for at overvåge og evaluere, hvordan Euresnettet fungerer (EUT L 31 af 3.2.2018, s. 104).

14.    32018 D 1020: Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1020 af 18. juli 2018 om vedtagelse og ajourføring af listen over færdigheder, kompetencer og erhverv i den europæiske klassifikation med henblik på automatisk matchning gennem Euresnettets fælles IT-platform (EUT L 183 af 19.7.2018, s. 17).

15.    32018 D 1021: Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1021 af 18. juli 2018 om vedtagelse af de tekniske standarder og formater, der er nødvendige for at indføre automatisk matchning gennem den fælles IT-platform, under anvendelse af den europæiske klassifikation og interoperabiliteten mellem de nationale systemer og den europæiske klassifikation (EUT L 183 af 19.7.2018, s. 20).

16.    32018 R 1724: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1724 af 2. oktober 2018 om oprettelse af en fælles digital portal, der giver adgang til oplysninger, procedurer og bistands- og problemløsningstjenester, og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 1), som ændret ved:

–    32022 R 0868: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/868 af 30. maj 2022 (EUT L 152 af 3.6.2022, s. 1),

–    32024 R 1252: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1252 af 11. april 2024 (EUT L, 2024/1252, 3.5.2024),

–    32024 R 1735: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1735 af 13. juni 2024 (EUT L, 2024/1735, 28.6.2024).

Nogle af de områder, der er omhandlet i bilag I til forordning (EU) 2018/1724, og nogle af de procedurer, der er omhandlet i bilag II til samme forordning, falder uden for denne aftales anvendelsesområde. Forordningens integration i denne aftale berører ikke aftalens anvendelsesområde.

Forordningens bestemmelser gælder i forbindelse med denne aftale med følgende tilpasninger:

a)    i artikel 1, stk. 1:

i)    erstattes ordene "i medfør af EU-retten på området det indre marked, jf. artikel 26, stk. 2, i TEUF" i litra a) af ordene "i medfør af aftalen"

ii)    finder henvisningerne til direktiv 2006/123/EF, 2014/24/EU og 2014/25/EU i litra b) ikke anvendelse

b)    i artikel 13, stk. 2, litra c), forstås henvisningen til forordning (EU) nr. 910/2014 for så vidt angår Schweiz som en henvisning til den relevante nationale lovgivning

c)    i artikel 14:

i)    finder henvisningerne til direktiv 2006/123/EF, 2014/24/EU og 2014/25/EU i stk. 1 ikke anvendelse

ii)    forstås henvisningen i stk. 5 til forordning (EU) 2016/679 for så vidt angår Schweiz som en henvisning til den relevante nationale lovgivning

d)    i artikel 30, stk. 1, litra b), forstås henvisningen til forordning (EU) nr. 910/2014 for så vidt angår Schweiz som en henvisning til den relevante nationale lovgivning.

17.    32019 R 1157: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1157 af 20. juni 2019 om styrkelse af sikkerheden af unionsborgeres identitetskort og af opholdsdokumenter, der udstedes til unionsborgere og deres familiemedlemmer, som udøver deres ret til fri bevægelighed (EUT L 188 af 12.7.2019, s. 67).

Forordningens bestemmelser gælder i forbindelse med denne aftale med følgende tilpasninger:

a)    begreberne "unionsborger" og "unionsborgere" erstattes henholdsvis af begreberne "statsborger i en medlemsstater eller Schweiz" og "statsborgere i medlemsstaterne og Schweiz"

b)    i artikel 3:

i)    finder ordene "trykt med negativ skrift i et blåt rektangel og omgivet af 12 gule stjerner" i stk. 4 ikke anvendelse for så vidt angår Schweiz

ii)    tilføjes i stk. 5 følgende afsnit for så vidt angår Schweiz:

"Hvis der uanset første afsnit udstedes identitetskort uden et meget sikkert lagringsmedium, der indeholder kortindehaverens to fingeraftryk, accepteres disse identitetskort ikke med henblik på indrejse og ophold i andre kontraherende parter, og de skal adskille sig visuelt fra identitetskort, der opfylder kravene i første afsnit."

c)    i artikel 5:

i)    læses ordene "senest den 3. august 2031" i stk. 1 for så vidt angår Schweiz som "elleve år efter ikrafttrædelsen af ændringsprotokollen til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer ("ændringsprotokollen")"

ii)    læses ordene "senest den 3. august 2026" i stk. 2 for så vidt angår Schweiz som "seks år fra datoen for ændringsprotokollens ikrafttræden"

d)    i artikel 6, litra h), finder ordene "trykt med negativ skrift i et blåt rektangel og omgivet af 12 gule stjerner" ikke anvendelse for så vidt angår Schweiz

e)    i artikel 7, stk. 2, for så vidt angår medlemsstaterne erstattes ordene "EU-familiemedlem" af ordene "CH-familiemedlem"

f)    i artikel 8:

i)    læses ordene "senest den 3. august 2026" i stk. 1 for så vidt angår Schweiz som "seks år fra datoen for ændringsprotokollens ikrafttræden"

ii)    læses ordene "senest den 3. august 2023" i stk. 2 for så vidt angår Schweiz som "tre år fra datoen for ændringsprotokollens ikrafttræden"

g)    i artikel 10, stk. 2, finder ordet "chartret" ikke anvendelse for så vidt angår Schweiz

h)    i artikel 11:

i)    forstås henvisninger til forordning (EU) 2016/679 for så vidt angår Schweiz som en henvisning til den relevante nationale lovgivning

ii)    læses ordet "EU-retten" i stk. 4 for så vidt angår Schweiz som ordet "aftalen"

i)    i artikel 16 læses ordene "fra den 2. august 2021" for så vidt angår Schweiz som "et år fra datoen for ændringsprotokollens ikrafttræden"

18.    32020 R 1121: Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1121 af 29. juli 2020 om indsamling og udveksling af brugerstatistik og -feedback vedrørende de tjenester, der leveres via den fælles digitale portal i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1724 (EUT L 245 af 30.7.2020, s. 3).".

________________

BILAG II

KOORDINERING AF SOCIALE SIKRINGSORDNINGER

Ændringer af bilag II til aftalen

Bilag II til aftalen erstattes af følgende:

"BILAG II

KOORDINERING AF SOCIALE SIKRINGSORDNINGER

I.    INDLEDNING

Med henblik på anvendelse af denne aftales artikel 2-9 finder de i dette bilags afsnit II opførte EU-retsakter anvendelse med forbehold af princippet om dynamisk tilpasning, jf. artikel 5 i den institutionelle protokol, og med forbehold af de undtagelser, der er anført i nævnte artikels stk. 7.

Medmindre andet er fastsat ved tekniske tilpasninger, gælder EU-medlemsstaternes rettigheder og forpligtelser som fastsat i de EU-retsakter, der er integreret i dette bilag, også for Schweiz. Dette gælder under fuld overholdelse af den institutionelle protokol til denne aftale.

Bestemmelserne i de retsakter, der er opført i afsnit II, i henhold til hvilke medlemsstaterne skal videregive oplysninger til andre medlemsstater eller til Kommissionen, gælder også for Schweiz, jf. dog artikel 16 i den institutionelle protokol til denne aftale og medmindre andet er fastsat i de tekniske tilpasninger. Når disse oplysninger er relateret til overvågning eller håndhævelse meddeler Schweiz disse oplysninger via Det Blandede Udvalg.

II.    SEKTORTILPASNINGER

1.    For de retsakter, der er opført i dette bilag, gælder følgende undtagelser for så vidt angår Schweiz:

a)    den kantonale lovgivning om forskud på underholdsbidrag er ikke omfattet af reglerne om koordinering af social sikring

b)    tillægsydelser og tilsvarende ydelser i henhold til kantonal lovgivning kan ikke eksporteres

c)    ikke-bidragspligtige ydelser ved arbejdsløshed af blandet karakter i henhold til den kantonale lovgivning kan ikke eksporteres

d)    personer, som aftalen finder anvendelse for, og som er bosat uden for Schweiz og Unionen, kan senest tilslutte sig den frivillige forsikringsordning et år efter den dato, hvor de ophører med at være dækket af alderdoms-, efterladte- og invalideforsikringsordningen og efter en forsikringsperiode uden afbrydelser på mindst fem år

e)    personer, der arbejder uden for Schweiz og Unionen for en arbejdsgiver i Schweiz, og som ophører med at være forsikret under den schweiziske alderdoms-, efterladte- og invalideforsikringsordning efter en forsikringsperiode uden afbrydelser på mindst fem år, kan fortsætte forsikringen med arbejdsgiverens samtykke, hvis de indgiver en ansøgning herom senest seks måneder efter den dato, hvor de ophører med at være dækket

f)    den hjælp til ubemidlede, der ydes i henhold til forbundsloven om invalideforsikring af 19. juni 1959 og til forbundsloven om alderdoms- og efterladteforsikring af 20. december 1946 kan ikke eksporteres.

2.    Følgende vilkår finder anvendelse for Schweiz' deltagelse i Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger og i Det Tekniske Udvalg for Databehandling og i Revisionsudvalget, der begge er underlagt den Administrative Kommission:

Schweiz kan lade en repræsentant med beføjelse som rådgiver (observatør) deltage i møderne i Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger, der er underlagt Europa-Kommissionen, og i møderne i Det Tekniske Udvalg for Databehandling og i Revisionsudvalget.

3.    Særlige bestemmelser om overgangsordninger i forbindelse med arbejdsløshedsforsikring for visse medlemsstaters statsborgere, der har en schweizisk opholdstilladelse, som er gyldig i mindre end et år, vedrørende schweiziske ydelser til ubemidlede og vedrørende overgangsperioden for anvendelse af forordning (EF) nr. 883/2004 i forbindelse med den udvidede pensionsordning under erhvervsordningen er fastsat i protokol I, som udgør en integrerende del af dette bilag.

4.    Ordningen vedrørende beskyttelse af rettigheder, der er erhvervet af privatpersoner i henhold til denne aftale, som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen er fastsat i protokol II, som udgør en integrerende del af dette bilag.

A.    KOORDINERING AF ALMINDELIG SOCIAL SIKRING

A.1    OMHANDLEDE RETSAKTER

1.    32004 R 0883: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (EUT L 166 af 30.4.2004, s. 1), berigtiget ved EUT L 200 af 7.6.2004, s. 1 og EUT L 204 af 4.8.2007, s. 30, som ændret ved:

–    32009 R 0988: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 988/2009 af 16. september 2009 (EUT L 284 af 30.10.2009, s. 43),

–    32010 R 1244: Kommissionens forordning (EU) nr. 1244/2010 af 9. december 2010 (EUT L 338 af 22.12.2010, s. 35),

–    32012 R 0465: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 465/2012 af 22. maj 2012 (EUT L 149 af 8.6.2012, s. 4),

–    32012 R 1224: Kommissionens forordning (EU) nr. 1224/2012 af 18. december 2012 (EUT L 349 af 19.12.2012, s. 45),

–    32013 R 0517: Rådets forordning (EU) nr. 517/2013 af 13. maj 2013 (EUT L 158 af 10.6.2013, s. 1),

–    32013 R 1372: Kommissionens forordning (EU) nr. 1372/2013 af 19. december 2013 (EUT L 346 af 20.12.2013, s. 27), som ændret ved:

–    32014 R 1368: Kommissionens forordning (EU) nr. 1368/2014 af 17. december 2014 (EUT L 366 af 20.12.2014, s. 15), berigtiget ved EUT L 288 af 22.10.2016, s. 58,

–    32017 R 0492: Kommissionens forordning (EU) 2017/492 af 21. marts 2017 (EUT L 76 af 22.3.2017, s. 13),

–    32019 R 1149: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1149 af 20. juni 2019 (EUT L 186 af 11.7.2019, s. 21).

I forbindelse med aftalen foretages følgende tilpasninger af forordning (EF) nr. 883/2004:

a)    følgende tekst tilføjes til bilag I, afsnit I:

"Schweiz

Kantonal lovgivning om forskud på underholdsbidrag baseret på artikel 131a, stk. 1, og artikel 293, stk. 2, i forbundsloven af 10. december 1907."

b)    følgende tekst tilføjes til bilag I, afsnit II:

"Schweiz

Ydelser i forbindelse med fødsel og adoption i medfør af den relevante kantonale lovgivning baseret på artikel 3, stk. 2, i forbundsloven om børnetilskud af 24. marts 2006."

c)    følgende tekst tilføjes til bilag II:

"Tyskland-Schweiz

a)    hvad angår overenskomsten om social sikring af 25. februar 1964, som ændret ved tillægsoverenskomst nr. 1 af 9. september 1975 og nr. 2 af 2. marts 1989:

i)    punkt 9b, stk. 1, punkt 1-4 i slutprotokollen (gældende lovgivning og ret til naturalydelser ved sygdom for personer med bopæl i den tyske eksklave Büsingen)

ii)    punkt 9e, stk. 1, litra b), første, andet og fjerde punktum, i slutprotokollen (adgang til frivillig sygeforsikring i Tyskland ved flytning i Tyskland).

b)    hvad angår overenskomsten om arbejdsløshedsforsikring af 20. oktober 1982, som ændret ved tillægsprotokol af 22. december 1992:

artikel 8, stk. 5. Med et beløb svarende til størrelsen af det kantonale bidrag i henhold til schweizisk lovgivning yder Tyskland (kommunen Büsingen) tilskud til udgifterne til de faktiske stillinger i forbindelse med arbejdsmarkedsforanstaltninger, som er besat af arbejdstagere, der er omfattet af denne bestemmelse.

Spanien-Schweiz

punkt 17 i den endelige protokol til overenskomst om social sikring af 13. oktober 1969, som ændret ved tillægsoverenskomst af 11. juni 1982; personer, der er omfattet af den spanske forsikring i henhold til denne bestemmelse, er fritaget for at være omfattet af den schweiziske sygeforsikring.

Italien-Schweiz

artikel 9, stk. 1, i overenskomst om social sikring af 14. december 1962, som ændret ved tillægsoverenskomst nr. 1 af 18. december 1963, tillægsaftale af 4. juli 1969, tillægsprotokol af 25. februar 1974 samt tillægsaftale nr. 2 af 2. april 1980."

d)    følgende tekst tilføjes til bilag IV:

"Schweiz"

e)    følgende tekst tilføjes til bilag VIII, del 1:

"Schweiz

Alle ansøgninger om alderdoms-, efterladte- og invalidepension efter den almindelige ordning (forbundslov om alderdoms- og efterladteforsikring af 20. december 1946 og forbundslov om invalideforsikring af 19. juni 1959) samt alderdomspensioner i forbindelse med minimumspensionsordningen og den udvidede pensionsordning under den lovbestemte erhvervsordning (forbundslov om erhvervsordningen for alderdoms-, efterladte- og invalideforsikringsordning af 25. juni 1982)."

f)    følgende tekst tilføjes til bilag VIII, del 2:

"Schweiz

Alderdoms-, efterladte- og invalidepension i forbindelse med minimumspensionsordningen og den udvidede pensionsordning under den lovbestemte erhvervsordning (forbundslov om erhvervsordningen for alderdoms-, efterladte- og invalidepensionsordning af 25. juni 1982)."

g)    følgende tekst tilføjes til bilag IX, del II:

"Schweiz

Efterladte- og invalidepension i forbindelse med minimumspensionsordningen og den udvidede pensionsordning under den lovbestemte erhvervsordning (forbundslov om erhvervsordningen for alderdoms-, efterladte- og invalidepensionsordning af 25. juni 1982)."

h)    følgende tekst tilføjes til bilag X:

"Schweiz

1.    Tillægsydelser (forbundslov om tillægsydelser af 6. oktober 2006) og dermed ligestillede ydelser i henhold til den kantonale lovgivning.

2.    Pension i alvorlige tilfælde under invalideforsikringen (artikel 28, stk. 1a, i forbundslov om invalideforsikring af 19. juni 1959 som ændret den 7. oktober 1994).

3.    Ikke-bidragspligtige ydelser ved arbejdsløshed af blandet karakter i henhold til den kantonale lovgivning.

4.    Ikke-bidragspligtig ekstraordinær invalidepension for handicappede (artikel 39 i forbundslov om invalidepension af 19. juni 1959), som ikke før deres uarbejdsdygtighed var underlagt schweizisk lovgivning baseret på en aktivitet som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende."

i)    følgende tekst tilføjes til bilag XI:

"Schweiz

1.    Artikel 2 i forbundslov om alderdoms- og efterladteforsikring af 20. december 1946 og artikel 1b i forbundslov om invalideforsikring af 19. juni 1959, som omhandler frivillig forsikring inden for disse forsikringsgrene for schweiziske statsborgere med bopæl i en medlemsstat, der ikke er omfattet af aftalen, finder anvendelse på personer, der er bosat uden for Schweiz, og som er statsborgere i de øvrige stater, som er omfattet af aftalen, samt på flygtninge og statsløse, der er bosat i disse stater, når disse personer tilmelder sig den frivillige forsikring senest et år efter den dag, hvor de er ophørt med at være forsikret efter alderdoms-, efterladte- og invalideforsikringsordningen efter en forsikringsperiode uden afbrydelser på mindst fem år.

2.    Når en person ophører med at være forsikret efter den schweiziske alderdoms-, efterladte- og invalideforsikringsordning efter en forsikringsperiode uden afbrydelser på mindst fem år, har den pågældende ret til at fortsætte forsikringen med arbejdsgiverens samtykke, hvis vedkommende er beskæftiget i en medlemsstat, som ikke er omfattet af aftalen, for en arbejdsgiver i Schweiz, og hvis vedkommende indgiver ansøgning herom inden seks måneder efter at være ophørt med at være forsikret.

3.    Tvungen forsikring under den schweiziske sygeforsikringsordning og muligheder for fritagelse

a)    følgende personer, som ikke er bosat i Schweiz, er omfattet af schweizisk lovgivning om tvungen forsikring under den schweiziske sygesikringsordning:

i)    personer, der er omfattet af schweizisk lovgivning i henhold til forordningens afsnit II

ii)    personer, for hvem Schweiz skal afholde udgifterne til ydelserne i henhold til forordningens artikel 24, 25 og 26

iii)    personer, der oppebærer ydelser ved arbejdsløshed fra den schweiziske forsikring

iv)    personer, som er familiemedlemmer til de under i) og iii) nævnte personer eller til en arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, som er bosat i Schweiz, og som er omfattet af den schweiziske sygeforsikringsordning, undtagen hvis disse familiemedlemmer er bosat i en af følgende stater: Danmark, Spanien, Ungarn, Portugal eller Sverige

v)    personer, som er familiemedlemmer til de under ii) nævnte personer eller til en pensionist, som er bosat i Schweiz, og som er omfattet af den schweiziske sygeforsikringsordning, undtagen hvis disse familiemedlemmer er bosat i en af følgende stater: Danmark, Portugal eller Sverige.

Ved udtrykket familiemedlem forstås enhver, der defineres som familiemedlem i henhold til lovgivningen i bopælsstaten

b)    de personer, der er omhandlet i litra a) kan efter ansøgning blive fritaget for at være omfattet af den tvungne forsikring, hvis og i al den tid de er bosat i en af følgende medlemsstater, og kan dokumentere, at de er forsikret mod sygdom i den pågældende stat: Tyskland, Frankrig, Italien, Østrig og, for så vidt angår de personer, der er omhandlet i litra a), nr. iv) og v), Finland, og for så vidt angår de personer, der er omhandlet i litra a), nr. ii), Portugal.

Den i litra b) omhandlede ansøgning:

a)    skal indgives inden tre måneder efter det tidspunkt, hvor den pågældende har pligt til at blive forsikret i Schweiz; når ansøgningen i begrundede tilfælde indgives efter denne frist, får fritagelsen virkning fra det tidspunkt, hvor forsikringspligten indtræder

b)    gælder alle familiemedlemmer, der er bosat i den samme stat.

4.    Såfremt en person, som i henhold til forordningens afsnit II er omfattet af schweizisk lovgivning, ved anvendelsen af punkt 3, litra b), for så vidt angår sygdomsforsikring, er omfattet af lovgivningen i en anden stat, som er omfattet af denne aftale, afholder den schweiziske institution for forsikring mod arbejdsulykker og erhvervssygdomme samt ulykkestilfælde og den kompetente institution for sygeforsikring hver især halvdelen af udgifterne til naturalydelser ved ulykkestilfælde, når der består krav på naturalydelser over for begge institutioner. Selv hvor en sygeforsikringsinstitution i bopælslandet er forpligtet til at udrede ydelser i anledning af en arbejdsulykke eller erhvervssygdom eller et ulykkestilfælde på vej til eller fra arbejde, afholder den schweiziske institution for forsikring mod arbejdsulykker og erhvervssygdomme samt ulykkestilfælde alene disse udgifter.

5.    Personer, der er beskæftiget, men som ikke er bosat i Schweiz, og som er omfattet af den lovbestemte forsikring i deres bopælsland i henhold til punkt 3, litra b), samt deres familiemedlemmer, er omfattet af bestemmelserne i forordningens artikel 19 under et ophold i Schweiz.

6.    Ved anvendelsen af forordningens artikel 18, 19, 20 og 27 i Schweiz afholder den kompetente forsikringsinstitution samtlige fakturerede udgifter.

7.    De perioder med dagpengeforsikring, som er blevet tilbagelagt efter forsikringen i en anden medlemsstat, som er omfattet af aftalen, tages i betragtning med henblik på at mindske eller fjerne et eventuelt forbehold i dagpengeforsikringen i tilfælde af sygdom eller moderskab, når den pågældende tilmelder sig en schweizisk assurandør inden tre måneder efter udmeldelsen af den udenlandske forsikring.

8.    En arbejdstager eller en selvstændig erhvervsdrivende, som ikke længere er omfattet af schweizisk lovgivning om invalideforsikring, og som på grund af et ulykkestilfælde eller sygdom har været nødsaget til at ophøre med sin erhvervsmæssige beskæftigelse i Schweiz, som har været hans eksistensgrundlag, anses for omfattet af denne forsikring med henblik på erhvervelse af ret til revalideringsforanstaltninger indtil udbetalingen af en invalidepension, og mens disse foranstaltninger finder sted, såfremt vedkommende ikke påbegynder en anden erhvervsmæssig beskæftigelse uden for Schweiz.".

I forbindelse med aftalen læses forordning (EF) nr. 883/2004 med følgende tilpasning:

I artikel 77, stk. 2, og artikel 78 forstås henvisningen til fællesskabsbestemmelserne om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling og fri udveksling af personoplysninger for så vidt angår Schweiz som en henvisning til den relevante nationale lovgivning.

2.    32019 R 0500: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/500 af 25. marts 2019 om indførelse af beredskabsforanstaltninger inden for koordinering af de sociale sikringsordninger efter Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen (EUT L 85 I af 27.3.2019, s. 35).

3.    32009 R 0987: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (EUT L 284 af 30.10.2009, s. 1), som ændret ved:

–    32010 R 1244: Kommissionens forordning (EU) nr. 1244/2010 af 9. december 2010 (EUT L 338 af 22.12.2010, s. 35),

–    32012 R 0465: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 465/2012 af 22. maj 2012 (EUT L 149 af 8.6.2012, s. 4),

–    32012 R 1224: Kommissionens forordning (EU) nr. 1224/2012 af 18. december 2012 (EUT L 349 af 19.12.2012, s. 45),

–    32013 R 1372: Kommissionens forordning (EU) nr. 1372/2013 af 19. december 2013 (EUT L 346 af 20.12.2013, s. 27),

–    32014 R 1368: Kommissionens forordning (EU) nr. 1368/2014 af 17. december 2014 (EUT L 366 af 20.12.2014, s. 15), berigtiget ved EUT L 288 af 22.10.2016, s. 58

–    32017 R 0492: Kommissionens forordning (EU) 2017/492 af 21. marts 2017 (EUT L 76 af 22.3.2017, s. 13).

I forbindelse med aftalen foretages følgende tilpasninger af forordning (EF) nr. 987/2009:

Følgende tekst tilføjes til bilag 1:

"Aftale mellem Schweiz og Portugal af 25. maj 2016 om modregning af fordringer

Aftale mellem Schweiz og Grækenland af 15. november 2017 om modregning af fordringer i forbindelse med naturalydelser i henhold til forordning (EØF) nr. 1408/71 og (EØF) nr. 574/72 og forordning (EF) nr. 883/2004 og (EF) nr. 987/2009

Aftale mellem Schweiz og Italien af 27. februar 2023 om modregning af fordringer.

I forbindelse med aftalen læses forordning (EF) nr. 987/2009 med følgende tilpasning:

I artikel 3, stk. 3, forstås henvisningen til fællesskabsbestemmelserne om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling og fri udveksling af personoplysninger for så vidt angår Schweiz som en henvisning til den relevante nationale lovgivning.

4.    31971 R 1408: Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (EFT L 149 af 5.7.1971, s. 2), senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 592/2008 (EUT L 177 af 4.7.2008, s. 1), som gældende mellem Schweiz og medlemsstaterne før ikrafttrædelsen af Det Blandede Udvalgs afgørelse 1/2012 af 31. marts 2012 18 og ved henvisninger i forordning (EF) nr. 883/2004 eller (EF) nr. 987/2009 eller vedrørende tidligere tilfælde.

5.    31972 R 0574: Rådets forordning (EØF) nr. 574/72 af 21. marts 1972 om regler til gennemførelse af forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, som flytter inden for Fællesskabet (EFT L 74 af 27.3.1972, s. 1), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 120/2009 (EUT L 39 af 10.2.2009, s. 2), som gældende mellem Schweiz og medlemsstaterne før ikrafttrædelsen af Det Blandede Udvalgs afgørelse 1/2012 af 31. marts 2012 19 og ved henvisninger i forordning (EF) nr. 883/2004 eller (EF) nr. 987/2009 eller vedrørende tidligere tilfælde.

A.2    RETSAKTER, SOM DE KONTRAHERENDE PARTER SKAL TAGE BEHØRIGT HENSYN TIL

1.    32010 D 0424(01): Afgørelse nr. A1 af 12. juni 2009 truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger om indførelse af en dialog- og forligsprocedure om dokumenters gyldighed, fastlæggelse af, hvilken lovgivning der skal anvendes, og tilkendegivelse af ydelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 (EUT C 106 af 24.4.2010, s. 1).

2.    32010 D 0424(02): Afgørelse nr. A2 af 12. juni 2009 truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger om fortolkning af artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om den lovgivning, der finder anvendelse på udstationerede arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, som midlertidigt er beskæftiget uden for den kompetente stat (EUT C 106 af 24.4.2010, s. 5).

3.    32010 D 0608(01): Afgørelse nr. A3 af 17. december 2009 truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger om sammenlægning af uafbrudte udstationeringsperioder tilbagelagt i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 (EUT C 149 af 8.6.2010, s. 3).

4.    32014 D 0520(03): Afgørelse nr. E4 af 13. marts 2014 om overgangsperioden fastsat i artikel 95 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 (EUT C 152 af 20.5.2014, s. 21).

5.    32017 D 0719(01): Afgørelse nr. E5 af 16. marts 2017 om praktiske retningslinjer for overgangsperioden for den i artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 omhandlede elektroniske dataudveksling (EUT C 233 af 19.7.2017, s. 3).

6.    32018 D 1004: (02): Afgørelse nr. E6 af 19. oktober 2017 om fastlæggelsen af, hvornår en elektronisk meddelelse i juridisk forstand anses for leveret i systemet til elektronisk udveksling af oplysninger om social sikring (Electronic Exchange of Social Security Information (EESSI)) (EUT C 355 af 4.10.2018, s. 5).

7.    32020 D 0306: (01): Afgørelse nr. E7 af 27. juni 2019 truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger om praktiske regler for samarbejde og dataudveksling, indtil den elektroniske udveksling af oplysninger vedrørende socialsikring (EESSI) er gennemført fuldt ud i medlemsstaterne (EUT C 73 af 6.3.2020, s. 5).

8.    32024 D 06842: Afgørelse nr. E8 af 14. marts 2024 truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikkerhedsordninger om fastsættelse af en procedure for forvaltning af ændringer vedrørende de nærmere bestemmelser for de organer, der er omhandlet i artikel 1 i forordning (EF) nr. 883/2004, og som er opført i det elektroniske register, der indgår i EESSI. (EUT C, C/2024/6842, 12.11.2024)

9.    32010 D 0424(04): Afgørelse nr. F1 af 12. juni 2009 truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger om fortolkning af artikel 68 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om samtidig ret til familieydelser. (EUT C 106 af 24.4.2010, s. 11).

10.    32016 D 0211(05): Afgørelse nr. F2 af 23. juni 2015 om udveksling af data mellem institutioner med henblik på tildeling af familieydelser (EUT C 52 af 11.2.2016, s. 11).

11.    32019 D 0626(01): Afgørelse nr. F3 af 19. december 2018 om fortolkningen af artikel 68 i forordning (EF) nr. 883/2004 vedrørende metoden til beregning af det forskelsbetingede supplement (EUT C 215 af 26.6.2019, s. 2).

12.    32010 D 0424(05): Afgørelse nr. H1 af 12. juni 2009 truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger om overgangen fra Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 og (EØF) nr. 574/72 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 og (EF) nr. 987/2009 og anvendelsen af afgørelser og henstillinger fra Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger (EUT C 106 af 24.4.2010, s. 13).

13.    32010 D 0608(02): Afgørelse nr. H5 af 18. marts 2010 truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger om samarbejde om bekæmpelse af svig og fejl inden for rammerne af Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 ved koordinering af sociale sikringsordninger (EUT C 149 af 8.6.2010, s. 5).

14.    32011 D 0212(01): Afgørelse nr. H6 af 16. december 2010 om anvendelsen af visse principper i forbindelse med sammenlægning af perioder i henhold til artikel 6 i forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (EUT C 45 af 12.2.2011, s. 5).

15.    32021 D 0506: (01): Afgørelse nr. H11 af 9. december 2020 om udsættelse af fristerne i artikel 67 og 70 i forordning (EF) nr. 987/2009 samt i afgørelse nr. S9 på grund af covid-19-pandemien (EUT C 170 af 6.5.2021, s. 4).

16.    32022 D 0228: (01): Afgørelse nr. H12 af 19. oktober 2021 om den dato, der skal tages hensyn til ved fastsættelse af omregningskursen, som nævnt i artikel 90 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 (EUT C 93 af 28.2.2022, s. 6).

17.    32022 D 0810(01): Afgørelse Nr. H13 af 30. marts 2022 om sammensætningen af og virkemåden for så vidt angår revisionsudvalget under Den Administrative Kommissionen for Koordinering af Sociale Sikringsordninger (Teksten er relevant for EØS og for EU/CH-aftalen) (2022/C 305/03) (EUT C 305 af 10.8.2022, s. 4).

18.    32024 D 00594: Afgørelse nr. H14 af 21. juni 2023 om offentliggørelse af vejledningen om covid-19-pandemien, notatet om fortolkningen af anvendelsen af afsnit II i forordning (EF) nr. 883/2004 og artikel 67 og 70 i forordning (EF) nr. 987/2009 under covid-19-pandemien, vejledningen om telearbejde gældende for perioden mellem den 1. juli 2022 og den 30. juni 2023 og vejledningen om telearbejde gældende fra den 1. juli 2023 (EUT C/2024/594 af 11.1.2024).

19.    32024 D 06845: Afgørelse nr. H15 af 27. juni 2024 om virksomheden for og sammensætningen af Det Tekniske Udvalg for Databehandling under Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger (EUT C, C/2024/6845, 14.11.2024).

20.    32010 D 0424(07): Afgørelse nr. P1 af 12. juni 2009 truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger om fortolkning af artikel 50, stk. 4, artikel 58 og artikel 87, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 i forbindelse med tilkendelse af ydelser ved invaliditet, alderdom og dødsfald (EUT C 106 af 24.4.2010, s. 21).

21.    32013 D 0927(01): Afgørelse nr. R1 af 20. juni 2013 om fortolkning af artikel 85 i forordning (EF) nr. 987/2009 (EUT C 279 af 27.9.2013, s. 11).

22.    32010 D 0424(08): Afgørelse nr. S1 af 12. juni 2009 truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger om det europæiske sygesikringskort (EUT C 106 af 24.4.2010, s. 23).

23.    32010 D 0424(09): Afgørelse nr. S2 af 12. juni 2009 truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger om de tekniske specifikationer for det europæiske sygesikringskort (EUT C 106 af 24.4.2010, s. 26).

24.    32010 D 0424(10): Afgørelse nr. S3 af 12. juni 2009 truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikkerhedsordninger om definitionen af de ydelser, der er omfattet af artikel 19, stk. 1, og artikel 27, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 og artikel 25, afsnit A, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 (EUT C 106 af 24.4.2010, s. 40).

25.    32010 D 0424(15): Afgørelse nr. S5 af 2. oktober 2009 truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikkerhedsordninger om fortolkningen af begrebet »naturalydelser« som defineret i artikel 1, litra va), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 i tilfælde af sygdom eller moderskab i henhold til artikel 17, 19, 20, 22, artikel 24, stk. 1, artikel 25, 26, artikel 27, stk. 1, 3, 4 og 5, artikel 28, 34 og artikel 36, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 883/2004 og om beregning af de ydelser, der skal refunderes i henhold til artikel 62, 63 og 64 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 (EUT C 106 af 24.4.2010, s. 54).

26.    32010 D 0427(02): Afgørelse nr. S6 af 22. december 2009 truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikkerhedsordninger om registreringen i bopælsmedlemsstaten i henhold til artikel 24 i forordning (EF) nr. 987/2009 og etableringen af fortegnelser i henhold til artikel 64, stk. 4, i forordning (EF) nr. 987/2009 (EUT C 107 af 27.4.2010, s. 6).

27.    32011 D 0906(01): Afgørelse nr. S8 af 15. juni 2011 om bevilling af proteser, større hjælpemidler og andre større naturalydelser i henhold til artikel 33 i forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (EUT C 262 af 6.9.2011, s. 6).

28.    32014 D 0520(02): Afgørelse nr. S10 af 19. december 2013 om overgangen fra forordning (EØF) nr. 1408/71 og (EØF) nr. 574/72 til forordning (EF) nr. 883/2004 og (EF) nr. 987/2009 og anvendelsen af refusionsprocedurer (EUT C 152 af 20.5.2014, s. 16).

29.    32021 D 0618(01): Afgørelse nr. S11 af 9. december 2020 om procedurerne for refusion i forbindelse med gennemførelsen af artikel 35 og 41 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 (EUT C 236 af 18.6.2021, s. 4).

30.    32025 D 01598: Afgørelse nr. S12 af 16. oktober 2024 om refusion af sundhedsydelser i forbindelse med overførsel af patienter til en anden medlemsstat i tilfælde af katastrofer med mange tilskadekomne (EUT C, C/2025/1598, 13.3.2025).

31.    32010 D 0424(11): Afgørelse nr. U1 af 12. juni 2009 truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikkerhedsordninger om artikel 54, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 angående familietillæg til ydelser ved arbejdsløshed (EUT C 106 af 24.4.2010, s. 26).

32.    32010 D 0424(12): Afgørelse nr. U2 af 12. juni 2009 truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikkerhedsordninger om rækkevidden af artikel 65, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 angående ret til ydelser ved arbejdsløshed for andre fuldtidsledige end grænsearbejdere, som under deres seneste beskæftigelse eller selvstændige virksomhed var bosat i en anden medlemsstat end den kompetente medlemsstat (EUT C 106 af 24.4.2010, s. 43).

33.    32010 D 0424(13): Afgørelse nr. U3 af 12. juni 2009 truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikkerhedsordninger om rækkevidden af udtrykket "delvis arbejdsløshed" i forbindelse med de i artikel 65, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 omhandlede arbejdsløse (EUT C 106 af 24.4.2010, s. 45).

34.    32012 D 0225(01): Afgørelse nr. U4 af 13. december 2011 vedrørende procedurerne for refusion i henhold til artikel 65, stk. 6 og 7, i forordning (EF) nr. 883/2004 og artikel 70 i forordning (EF) nr. 987/2009 (EUT C 57 af 25.2.2012, s. 4).

A.3    RETSAKTER, SOM DE KONTRAHERENDE PARTER SKAL TAGE I BETRAGTNING

1.    32018 H 0529(01): Henstilling nr. A1 af 18. oktober 2017 om udstedelse af den attest, der er omhandlet i artikel 19, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 (EUT C 183 af 29.5.2018, s. 5).

2.    32013 H 0927(01): Henstilling nr. H1 af 19. juni 2013 om Gottardo-dommen, hvorefter rettigheder, som en stats egne statsborgere er omfattet af i henhold til en bilateral overenskomst om social sikring indgået mellem en medlemsstat og et tredjeland, også skal gælde for statsborgere fra andre medlemsstater (EUT C 279 af 27.9.2013, s. 13).

3.    32019 H 0429(01): Henstilling nr. H2 af 10. oktober 2018 om inkludering af elementer til verifikation i personbårne dokumenter, der er udstedt af en medlemsstats institution, og som viser en persons situation i forbindelse med anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 og (EF) nr. 987/2009 (EUT C 147 af 29.4.2019, s. 6).

4.    32012H0810(01) Henstilling nr. S1 af 15. marts 2012 fra Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger om de finansielle aspekter af tværnationale organdonationer fra levende donorer (EUT C 240 af 10.8.2012, s. 3).

5.    32014 H 0218(01): Henstilling nr. S2 af 22. oktober 2013 om ret til naturalydelser for forsikringstagere og deres familiemedlemmer under et ophold i et tredjeland i henhold til en bilateral overenskomst mellem den kompetente medlemsstat og tredjelandet (EUT C 46 af 18.2.2014, s. 8).

6.    32010 H 0424(02): Henstilling nr. U1 af 12. juni 2009 fra Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikkerhedsordninger om den lovgivning, der skal finde anvendelse på arbejdsløse, der udøver lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed på deltidsbasis i en anden medlemsstat end bopælslandet (EUT C 106 af 24.4.2010, s. 49).

7.    32010 H 0424(03): Henstilling nr. U2 af 12. juni 2009 fra Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikkerhedsordninger om anvendelse af artikel 64, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 på arbejdsløse, som ledsager deres ægtefælle eller partner, der udøver lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed, til en anden medlemsstat end den kompetente stat (EUT C 106 af 24.4.2010, s. 51).

B.    BESKYTTELSE AF SUPPLERENDE PENSIONSRETTIGHEDER

OMHANDLEDE RETSAKTER

1.    31998 L 0049: Rådets direktiv 98/49/EF af 29. juni 1998 om beskyttelse af supplerende pensionsrettigheder for arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, der flytter inden for Fællesskabet (EFT L 209 af 25.7.1998, s. 46).

2.    32014 L 0050: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/50/EU af 16. april 2014 om mindstekrav til fremme af arbejdskraftens mobilitet mellem medlemsstaterne gennem bedre muligheder for at optjene og bevare supplerende pensionsrettigheder (EUT L 128 af 30.4.2014, s. 1).

Direktivets bestemmelser gælder i forbindelse med denne aftale med følgende tilpasning:

Artikel 6, stk. 5: henvisningen til artikel 11 i direktiv 2003/41/EF gælder ikke for Schweiz.

Schweiz træffer de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 8 i direktiv 2014/50/EU senest den første dag i den 49. måned efter ændringsprotokollens ikrafttræden.

________________

PROTOKOL I

til bilag II til aftalen

I.    Arbejdsløshedsforsikring

Følgende regler finder anvendelse på arbejdstagere, som er statsborgere i Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Republikken Letland, Republikken Litauen, Republikken Ungarn, Republikken Polen, Republikken Slovenien og Den Slovakiske Republik indtil 30. april 2011 og på arbejdstagere, som er statsborgere i Republikken Bulgarien og Rumænien indtil 31. maj 2016. De finder anvendelse på arbejdstagere, som er statsborgere i Republikken Kroatien indtil udgangen af det syvende år efter protokollens ikrafttræden for så vidt angår Republikken Kroatiens deltagelse.

1.    For så vidt angår arbejdsløshedsforsikring for arbejdstagere, som har en opholdstilladelse af under et års varighed, gælder følgende ordning:

1.1.    Kun arbejdstagere, som har indbetalt bidrag i Schweiz i den i forbundslov om tvungen arbejdsløshedsforsikring og dagpenge i tilfælde af insolvens (loi fédérale sur l'assurance-chômage obligatoire et l'indemnité en cas d'insolvabilité — LACI) 20 fastsatte minimumsperiode, og som endvidere opfylder de øvrige betingelser for ret til arbejdsløshedsunderstøttelse, har ret til ydelser fra arbejdsløshedsforsikringen på de i loven fastsatte betingelser.

1.2.    En del af de bidrag, som er blevet opkrævet for arbejdstagere, som ikke har indbetalt bidrag i en tilstrækkelig lang periode til at være berettiget til arbejdsløshedsunderstøttelse i Schweiz i overensstemmelse med punkt 1.1, overføres til deres hjemland ifølge de i punkt 1.3 fastsatte regler som tilskud til udgifterne til de ydelser, der udbetales til disse arbejdstagere ved fuldtidsledighed; disse arbejdstagere har således ikke ret til ydelser fra arbejdsløshedsforsikringen i Schweiz i tilfælde af fuldtidsledighed. De har dog ret til dagpenge under ledighed ved dårligt vejr og i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens. Ydelser ved fuldtidsledighed afholdes af hjemstaten, forudsat at arbejdstagerne stiller sig til rådighed for arbejdsformidlingen. Forsikringsperioder, der er tilbagelagt i Schweiz, medregnes, som om de var blevet tilbagelagt i hjemstaten.

1.3.    Den bidragsandel, som er blevet opkrævet for arbejdstagere ifølge punkt 1.2, refunderes hvert år i overensstemmelse med følgende bestemmelser:

a)    disse arbejdstageres bidragsandel beregnes for hvert enkelt land på grundlag af det årlige antal beskæftigede arbejdstagere og gennemsnittet af de bidrag, der hvert år indbetales for hver enkelt arbejdstager (arbejdsgiver- og arbejdstagerbidrag)

b)    en del af det således fastsatte beløb, som svarer til arbejdsløshedsunderstøttelsens procentvise andel af alle de øvrige under punkt 1.2 anførte ydelser, refunderes i arbejdstagernes hjemland, og Schweiz tilbageholder et beløb med henblik på senere ydelser 21

c)    Schweiz fremsender hvert år en opgørelse over de bidrag, som er blevet overført. Hjemstaterne kan, hvis de anmoder herom, få oplyst beregningsgrundlag og størrelsen af de overførsler, der er blevet foretaget. Hjemstaterne oplyser hvert år Schweiz om antallet af personer, der har oppebåret ydelser ved arbejdsløshed i henhold til punkt 1.2.

2.    Hvis en medlemsstat, der er omfattet af denne ordning, har problemer som følge af, at overførselsordningen bortfalder, eller såfremt Schweiz har problemer med sammenlægningsordningen, kan problemerne forelægges Det Blandede Udvalg af en af de kontraherende parter.

II.    Bistandstillæg

Ydelserne til ubemidlede, der ydes i henhold til den schweiziske forbundslov om invalideforsikring af 19. juni 1959 og forbundslov om alderdoms- og efterladteforsikring af 20. december 1946 som ændret den 8. oktober 1999 tilkendes kun, hvis den pågældende er bosat i Schweiz.

III.    Anvendelse af forordning (EF) nr. 883/2004 på de udvidede sikrede ydelser

Schweiz anvender forordning (EF) nr. 883/2004 på den udvidede ordning under forbundsloven om fri overgang til erhvervsordninger vedrørende alderdoms-, efterladte- og invalideforsikringsordning af 17. december 1993 senest den første dag i den 49. måned efter ændringsprotokollens ikrafttræden.

PROTOKOL II

til bilag II til aftalen

SOM TAGER I BETRAGTNING, at det i artikel 33 i aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (i det følgende "udtrædelsesaftalen") fastsættes, at bestemmelserne i udtrædelsesaftalens anden del, afsnit III, finder anvendelse på statsborgere i Island, Fyrstendømmet Liechtenstein, Kongeriget Norge og Det Schweiziske Forbund, forudsat at disse lande har indgået og anvender tilsvarende aftaler med Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, som finder anvendelse på unionsborgere, samt med Unionen, som finder anvendelse på statsborgere i Det Forenede Kongerige,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at det i artikel 26b i aftalen mellem Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og Det Schweiziske Forbund om borgerrettigheder efter Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union og af aftalen om fri bevægelighed for personer fastsættes, at bestemmelserne i nævnte aftales afsnit III finder anvendelse på unionsborgere, forudsat at Unionen har indgået og anvender tilsvarende aftaler med Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, som finder anvendelse på schweiziske statsborgere, samt med Schweiz, som finder anvendelse på statsborgere i Det Forenede Kongerige,

SOM ANERKENDER, at det er nødvendigt at sikre gensidig beskyttelse af socialsikringsrettigheder for statsborgere i Det Forenede Kongerige samt deres familiemedlemmer og efterladte, som ved overgangsperiodens udløb er eller har været i en grænseoverskridende situation, der involverer en eller flere af de kontraherende parter i aftalen om fri bevægelighed for personer og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland samtidigt,

ARTIKEL 1

Definitioner og henvisninger

1.    Med henblik på denne protokol forstås ved:

a)    "udtrædelsesaftalen": aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab 22

b)    "aftalen om borgerrettigheder": aftalen mellem Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og Det Schweiziske Forbund om borgerrettigheder efter Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union og af aftalen om fri bevægelighed for personer

c)    "omfattede stater": EU-medlemsstaterne og Schweiz

d)    "overgangsperiode": den overgangsperiode, der er omhandlet i udtrædelsesaftalens artikel 126

e)    definitionerne i artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 23 og artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 24 .

2.    Med henblik på denne protokol forstås alle henvisninger til medlemsstaterne og medlemsstaternes kompetente myndigheder i bestemmelser i EU-retten, som finder anvendelse i medfør af denne protokol, således, at de omfatter Det Forenede Kongerige og dets kompetente myndigheder.

ARTIKEL 2

Omfattede personer

1.    Denne protokol finder anvendelse på følgende personer:

a)    statsborgere i Det Forenede Kongerige, som er undergivet lovgivningen i en af de omfattede stater ved overgangsperiodens udløb, samt deres familiemedlemmer og efterladte

b)    statsborgere i Det Forenede Kongerige, der bor i en af de omfattede stater og er undergivet lovgivningen i Det Forenede Kongerige ved overgangsperiodens udløb, samt deres familiemedlemmer og efterladte

c)    personer, der ikke er omfattet af litra a) eller b), men som er statsborgere i Det Forenede Kongerige og har lønnet beskæftigelse eller udøver selvstændig virksomhed i en eller flere af de omfattede stater ved overgangsperiodens udløb, og som i medfør af afsnit II i forordning (EF) nr. 883/2004 er undergivet lovgivningen i Det Forenede Kongerige, samt deres familiemedlemmer og efterladte

d)    statsløse personer og flygtninge bosiddende i en af de omfattede stater eller i Det Forenede Kongerige, som befinder sig i en af de situationer, der er beskrevet i litra a)-c), samt deres familiemedlemmer og efterladte.

2.    De personer, der er omhandlet i stk. 1, er omfattet, så længe de uden afbrydelse befinder sig i en af de i dette stykke beskrevne situationer, der involverer både en af de omfattede stater og Det Forenede Kongerige samtidigt.

3.    Denne protokol finder også anvendelse på statsborgere i Det Forenede Kongerige, som ikke eller ikke længere er omfattet af en af de situationer, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, men som er omfattet af udtrædelsesaftalens artikel 10 eller artikel 10 i aftalen om borgerrettigheder, samt deres familiemedlemmer og efterladte.

4.    De i stk. 3 nævnte personer er omfattet, så længe de i henhold til udtrædelsesaftalens artikel 13 eller artikel 12 i aftalen om borgerrettigheder fortsat har ret til ophold i en af de omfattede stater eller i henhold til udtrædelsesaftalens artikel 24 eller 25 eller artikel 20 i aftalen om borgerrettigheder har ret til at arbejde i den stat, hvor de arbejder.

5.    Når der i nærværende artikel henvises til familiemedlemmer og efterladte, er de pågældende personer kun omfattet af denne protokol, i det omfang de afleder rettigheder og forpligtelser i denne egenskab i henhold til forordning (EF) nr. 883/2004.

ARTIKEL 3

Regler om koordinering af social sikring

1.    Reglerne og målene i aftalens artikel 8 og i nærværende bilag, samt forordninger (EF) nr. 883/2004 og (EF) nr. 987/2009 finder anvendelse på de personer, der er omfattet af denne protokol.

2.    De omfattede stater tager behørigt hensyn til afgørelserne og henstillingerne fra Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger, der er oprettet under Europa-Kommissionen ved forordning (EF) nr. 883/2004 ("Den Administrative Kommission"), som opført i dette bilags del A.

ARTIKEL 4

Særlige situationer, der er omfattet

1.    Følgende regler finder anvendelse i følgende situationer i det i denne artikel fastsatte omfang, for så vidt som de vedrører personer, som ikke eller ikke længere er omfattet af artikel 2:

a)    statsborgere i Det Forenede Kongerige samt statsløse personer og flygtninge bosiddende i Det Forenede Kongerige, som er undergivet lovgivningen i en af de omfattede stater inden overgangsperiodens udløb, samt deres familiemedlemmer og efterladte er omfattet af denne protokol med henblik på medregning og sammenlægning af forsikrings- eller beskæftigelsesperioder, perioder med selvstændig virksomhed eller bopælsperioder, herunder rettigheder og forpligtelser, der følger af sådanne perioder, jf. forordning (EF) nr. 883/2004; med henblik på sammenlægningen af perioder tages der hensyn til perioder, der er tilbagelagt både før og efter overgangsperioden, jf. forordning (EF) nr. 883/2004

b)    reglerne i artikel 20 og 27 i forordning (EF) nr. 883/2004 finder fortsat anvendelse på statsborgere i Det Forenede Kongerige samt statsløse personer og flygtninge bosiddende i Det Forenede Kongerige, som inden overgangsperiodens udløb havde anmodet om tilladelse til at få et planlagt sundhedsbehandlingsforløb i henhold til forordning (EF) nr. 883/2004, indtil behandlingen er afsluttet. De tilhørende procedurer for refusion finder ligeledes anvendelse selv efter behandlingens ophør. Sådanne personer og ledsagere har tilsvarende ret til at rejse ind i og ud af behandlingsstaten i overensstemmelse med udtrædelsesaftalens artikel 14 og artikel 13 i aftalen om borgerrettigheder

c)    reglerne i artikel 19 og 27 i forordning (EF) nr. 883/2004 finder fortsat anvendelse på statsborgere i Det Forenede Kongerige samt statsløse personer og flygtninge bosiddende i Det Forenede Kongerige, som er omfattet af forordning (EF) nr. 883/2004, og som ved overgangsperiodens udløb er på et ophold i en omfattet stat eller i Det Forenede Kongerige, indtil opholdets ophør. De tilhørende procedurer for refusion finder ligeledes anvendelse selv efter opholdets eller behandlingens ophør

d)    reglerne i artikel 67, 68 og 69 i forordning (EF) nr. 883/2004 finder fortsat anvendelse på tildeling af de familieydelser, som statsborgere i Det Forenede Kongerige samt statsløse personer og flygtninge bosiddende i Det Forenede Kongerige har ret til ved overgangsperiodens udløb, når de er undergivet lovgivningen i Det Forenede Kongerige og har familiemedlemmer, der er bosiddende i en af de omfattede stater ved overgangsperiodens udløb, så længe betingelserne deri er opfyldt

e)    i situationerne i dette stykkes litra d) gælder for enhver person, der ved overgangsperiodens udløb har rettigheder som familiemedlem i henhold til forordning (EF) nr. 883/2004, såsom afledte rettigheder til naturalydelser ved sygdom, at nævnte forordning og de tilsvarende bestemmelser i forordning (EF) nr. 987/2009 fortsat finder anvendelse, så længe betingelserne deri er opfyldt.

2.    Bestemmelserne i afsnit III, kapitel 1, i forordning (EF) nr. 883/2004 for så vidt angår ydelser ved sygdom finder anvendelse på personer, som modtager ydelser i henhold til stk. 1, litra a).

Nærværende stykke finder tilsvarende anvendelse på familieydelser i henhold til artikel 67, 68 og 69 i forordning (EF) nr. 883/2004.

ARTIKEL 5

Refusion, inddrivelse og modregning

Bestemmelserne i forordning (EF) nr. 883/2004 og (EF) nr. 987/2009 om refusion, inddrivelse og modregning finder fortsat anvendelse i forbindelse med begivenheder, for så vidt som de vedrører personer, der ikke er omfattet af artikel 2, som:

a)    indtraf inden overgangsperiodens udløb, eller

b)    indtræffer efter overgangsperiodens udløb og vedrører personer, der var omfattet af artikel 2 eller 4, da begivenheden indtraf.

ARTIKEL 6

Retlig udvikling og tilpasning

1.    Uanset bestemmelserne i stk. 3 forstås henvisninger i denne protokol til forordning (EF) nr. 883/2004 og (EF) nr. 987/2009 eller bestemmelser deri som henvisninger til retsakter eller bestemmelser, der er integreret i aftalen, som den finder anvendelse på den sidste dag i overgangsperioden.

2.    Hvis forordning (EF) nr. 883/2004 og (EF) nr. 987/2009 ændres eller erstattes efter overgangsperiodens udløb, forstås henvisninger til disse forordninger i nærværende protokol som henvisninger til disse forordninger som ændret eller erstattet, jf. de retsakter, der er opført i bilag I, del II, til udtrædelsesaftalen for så vidt angår Unionen og bilag I, del II, til aftalen om borgerrettigheder for så vidt angår Schweiz.

3.    Forordning (EF) nr. 883/2004 og (EF) nr. 987/2009 forstås med henblik på denne protokol således, at de omfatter de tilpasninger, der er opført i bilag I, del III, til udtrædelsesaftalen for så vidt angår Unionen og bilag I, del III, til aftalen om borgerrettigheder for så vidt angår Schweiz.

4.    Med henblik på denne protokol får de ændringer og tilpasninger, der er omhandlet i stk. 2 og 3, virkning dagen efter den dato, hvor de tilsvarende ændringer og tilpasninger af bilag I til udtrædelsesaftalen eller bilag I til aftalen om borgerrettigheder får virkning, alt efter hvilken dato der er den seneste.".

_______________

BILAG III

GENSIDIG ANERKENDELSE AF FAGLIGE KVALIFIKATIONER

Ændringer af bilag III til aftalen

Bilag III til aftalen erstattes af følgende:

"BILAG III

GENSIDIG ANERKENDELSE AF FAGLIGE KVALIFIKATIONER

(Eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser)

AFSNIT 1

INDLEDNING

Med henblik på anvendelse af denne aftales artikel 2-9 finder de i dette bilags afsnit 2 opførte EU-retsakter anvendelse med forbehold af princippet om dynamisk tilpasning, jf. artikel 5 i den institutionelle protokol, samt med forbehold af de undtagelser, der er anført i nævnte artikels stk. 7.

Medmindre andet er fastsat ved tekniske tilpasninger, gælder EU-medlemsstaternes rettigheder og forpligtelser som fastsat i de EU-retsakter, der er integreret i dette bilag, også for Schweiz. Dette gælder under fuld overholdelse af den institutionelle protokol til denne aftale.

Bestemmelserne i de retsakter, der er opført i afsnit 2, i henhold til hvilke medlemsstaterne skal videregive oplysninger til andre medlemsstater eller til Kommissionen, gælder også for Schweiz, jf. dog artikel 16 i den institutionelle protokol til denne aftale og medmindre er fastsat i de tekniske tilpasninger. Når disse oplysninger er relateret til overvågning eller håndhævelse meddeler Schweiz disse oplysninger via Det Blandede Udvalg.

AFSNIT 2

OMHANDLEDE RETSAKTER

1.    32005 L 0036: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (EUT L 255 af 30.9.2005, s. 22),

som ændret ved:

–    Rådets direktiv 2006/100/EF af 20. november 2006 om tilpasning af visse direktiver vedrørende frie personbevægelser på grund af Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 141),

–    Kommissionens forordning (EU) nr. 213/2011 af 3. marts 2011 om ændring af bilag II og V til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (EUT L 59 af 4.3.2011, s. 4),

–    Meddelelse fra Kommissionen – Meddelelse om faglige sammenslutninger eller organisationer, der er anført i bilag I til direktiv 2005/36/EF, og som opfylder betingelserne i artikel 3, stk. 2 (EUT C 111 af 15.5.2009, s. 1),

–    Meddelelse fra Kommissionen – Meddelelse om faglige sammenslutninger eller organisationer, der er anført i bilag I til direktiv 2005/36/EF, og som opfylder betingelserne i artikel 3, stk. 2 (EUT C 182 af 23.6.2011, s. 1),

–    Akt om Republikken Kroatiens tiltrædelsesvilkår samt om tilpasning af traktaten om Den Europæiske Union, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (EUT L 112 af 24.4.2012, s. 10),

–    Rådets direktiv 2013/25/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af visse direktiver vedrørende etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse (EUT L 158 af 10.6.2013, s. 368),

–    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013 om ændring af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og forordning (EU) nr. 1024/2012 om det administrative samarbejde ved hjælp af informationssystemet for det indre marked (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 132),

–    Kommissionens delegerede afgørelse (EU) 2016/790 af 13. januar 2016 om ændring af bilag V til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF for så vidt angår uddannelsesbeviser og benævnelser for uddannelser (EUT L 134 af 24.5.2016, s. 135),

–    Kommissionens delegerede afgørelse (EU) 2017/2113 af 11. september 2017 om ændring af bilag V til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF for så vidt angår uddannelsesbeviser og benævnelser for uddannelser (EUT L 317 af 1.12.2017, s. 119),

–    Kommissionens delegerede afgørelse (EU) 2019/608 af 16. januar 2019 om ændring af bilag V til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF for så vidt angår uddannelsesbeviser og benævnelser for uddannelser (EUT L 104 af 15.4.2019, s. 1),

–    Kommissionens delegerede afgørelse (EU) 2020/548 af 23. januar 2020 om ændring af bilag V til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF for så vidt angår uddannelsesbeviser og benævnelser for uddannelser (EUT L 131 af 24.4.2020, s. 1),

–    Kommissionens delegerede afgørelse (EU) 2021/2183 af 25. august 2021 om ændring af bilag V til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF for så vidt angår uddannelsesbeviser og benævnelser for uddannelser (EUT L 444 af 10.12.2021, s. 16),

–    Kommissionens delegerede afgørelse (EU) 2023/2383 af 23. maj 2023 om ændring og berigtigelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF for så vidt angår uddannelsesbeviser og benævnelser for uddannelser (EUT L 2383, 9.10.2023, s. 1),

–    Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2024/782 af 4. marts 2024 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF for så vidt angår mindstekravene til uddannelse for erhvervene sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, tandlæge og farmaceut (EUT L, 2024/782, 31.5.2024),

–    Kommissionens delegerede afgørelse (EU) 2024/1395 af 5. marts 2024 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF for så vidt angår uddannelsesbeviser og benævnelser for uddannelser (EUT L, 2024/1395, 31.5.2024).

berigtiget ved:

–    Berigtigelse til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (EUT L 93 af 4.4.2008, s. 28),

–    Berigtigelse til Rådets direktiv 2006/100/EF af 20. november 2006 om tilpasning af visse direktiver vedrørende frie personbevægelser på grund af Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse (EUT L 177 af 8.7.2015, s. 60).

Direktivets bestemmelser gælder i forbindelse med denne aftale med følgende tilpasninger:

a)    i direktivets bilag V, punkt 5.1.1, tilføjes følgende tekst:

"Land	Uddannelsesbevis	Udstedende organ	Certifikat, der ledsager uddannelsesbeviset	Referencedato
Schweiz	Eidgenössisches Arztdiplom Diplôme fédéral de médecin Diploma federale di medico	Eidgenössisches Departement des Innern Département fédéral de l’intérieur Dipartimento federale dell’interno		1. juni 2002"

b)    i direktivets bilag V, punkt 5.1.2, tilføjes følgende tekst:

"Land	Uddannelsesbevis	Udstedende organ	Referencedato
Schweiz	Diplom als Facharzt Diplôme de médecin spécialiste Diploma di medico specialista	Eidgenössisches Departement des Innern und Verbindung der Schweizer Ärztinnen und Ärzte (FMH) / Schweizerische Institut für ärztliche Weiter- und Fortbildung (SIWF) Département fédéral de l’intérieur et Fédération des médecins suisses (FMH) / Institut suisse pour la formation médicale postgraduée et continue (ISFM) Dipartimento federale dell’interno e Federazione dei medici svizzeri (FMH) / Istituto svizzero per la formazione medica (ISFM)	1. juni 2002"

c)    i direktivets bilag V, punkt 5.1.3, tilføjes følgende tekst:

"Land	Titel
Anæstesiologi Uddannelsens mindstevarighed: 3 år
Schweiz	Anästhesiologie Anesthésiologie Anestesiologia

Land	Titel
Kirurgi Uddannelsens mindstevarighed: 5 år
Schweiz	Chirurgie Chirurgie Chirurgia

Land	Titel
Neurokirurgi eller kirurgiske nervesygdomme Uddannelsens mindstevarighed: 5 år
Schweiz	Neurochirurgie Neurochirurgie Neurochirurgia

Land	Titel
Obstetrik og gynækologi Uddannelsens mindstevarighed: 4 år
Schweiz	Gynäkologie und Geburtshilfe Gynécologie et obstétrique Ginecologia e ostetricia

Land	Titel
Intern medicin Uddannelsens mindstevarighed: 5 år
Schweiz	Allgemeine Innere Medizin Médecine interne générale Medicina interna generale

Land	Titel
Oftalmologi Uddannelsens mindstevarighed: 3 år
Schweiz	Ophthalmologie Ophtalmologie Oftalmologia

Land	Titel
Oto-rhino-laryngologi eller øre-næse-halssygdomme Uddannelsens mindstevarighed: 3 år
Schweiz	Oto-Rhino-Laryngologie Oto-rhino-laryngologie Otorinolaringoiatria

Land	Titel
Pædiatri eller sygdomme hos børn Uddannelsens mindstevarighed: 4 år
Schweiz	Kinder- und Jugendmedizin Pédiatrie Pediatria

Land	Titel
Medicinske lungesygdomme Uddannelsens mindstevarighed: 4 år
Schweiz	Pneumologie Pneumologie Pneumologia

Land	Titel
Urologi Uddannelsens mindstevarighed: 5 år
Schweiz	Urologie Urologie Urologia

Land	Titel
Ortopædisk kirurgi Uddannelsens mindstevarighed: 5 år
Schweiz	Orthopädische Chirurgie und Traumatologie des Bewegungsapparates Chirurgie orthopédique et traumatologie de l’appareil locomoteur Chirurgia ortopedica e traumatologia dell’apparato locomotore

Land	Titel
Patologisk anatomi Uddannelsens mindstevarighed: 4 år
Schweiz	Pathologie Pathologie Patologia

Land	Titel
Neurologi Uddannelsens mindstevarighed: 4 år
Schweiz	Neurologie Neurologie Neurologia

Land	Titel
Psykiatri Uddannelsens mindstevarighed: 4 år
Schweiz	Psychiatrie und Psychotherapie Psychiatrie et psychothérapie Psichiatria e psicoterapia

Land	Titel
Diagnostisk radiologi eller røntgenundersøgelse Uddannelsens mindstevarighed: 4 år
Schweiz	Radiologie Radiologie Radiologia

Land	Titel
Onkologi Uddannelsens mindstevarighed: 4 år
Schweiz	Radio-Onkologie/Strahlentherapie Radio-oncologie/radiothérapie Radio-oncologia/radioterapia

Land	Titel
Plastikkirurgi Uddannelsens mindstevarighed: 5 år
Schweiz	Plastische, Rekonstruktive und Ästhetische Chirurgie Chirurgie plastique, reconstructive et esthétique Chirurgia plastica, ricostruttiva ed estetica

Land	Titel
Thoraxkirurgi eller brysthulens kirurgiske sygdomme Uddannelsens mindstevarighed: 5 år
Schweiz	Thoraxchirurgie 25 Chirurgie thoracique Chirurgia toracica

Land	Titel
Hjertekirurgi Uddannelsens mindstevarighed: 5 år
Schweiz	Herz- und thorakale Gefässchirurgie; Chirurgie cardiaque et vasculaire thoracique Chirurgia del cuore e dei vasi toracici

Land	Titel
Karkirurgi eller kirurgiske blodkarsygdomme Uddannelsens mindstevarighed: 5 år
Schweiz	Gefässchirurgie 26 Chirurgie vasculaire Chirurgia vascolare

Land	Titel
Børnekirurgi Uddannelsens mindstevarighed: 5 år
Schweiz	Kinderchirurgie Chirurgie pédiatrique Chirurgia pediatrica

Land	Titel
Kardiologi Uddannelsens mindstevarighed: 4 år
Schweiz	Kardiologie Cardiologie Cardiologia

Land	Titel
Medicinsk gastroenterelogi eller medicinske mave-tarmsygdomme Uddannelsens mindstevarighed: 4 år
Schweiz	Gastroenterologie Gastroentérologie Gastroenterologia

Land	Titel
Reumatologi Uddannelsens mindstevarighed: 4 år
Schweiz	Rheumatologie Rhumatologie Reumatologia

Land	Titel
Hæmatologi eller blodsygdomme Uddannelsens mindstevarighed: 3 år
Schweiz	Hämatologie Hématologie Ematologia

Land	Titel
Medicinsk endokrinologi eller medicinske hormonsygdomme Uddannelsens mindstevarighed: 3 år
Schweiz	Endokrinologie/Diabetologie Endocrinologie/diabétologie Endocrinologia/diabetologia

Land	Titel
Fysioterapi Uddannelsens mindstevarighed: 3 år
Schweiz	Physikalische Medizin und Rehabilitation Médecine physique et réadaptation Medicina fisica e riabilitazione

Land	Titel
Dermato-venerologi eller hud- og kønssygdomme Uddannelsens mindstevarighed: 3 år
Schweiz	Dermatologie und Venerologie Dermatologie et vénéréologie Dermatologia e venerologia

Land	Titel
Tropemedicin Uddannelsens mindstevarighed: 4 år
Schweiz	Tropen- und Reisemedizin Médecine tropicale et médecine des voyages Medicina tropicale e medicina di viaggio

Land	Titel
Børne- og ungdomspsykiatri Uddannelsens mindstevarighed: 4 år
Schweiz	Kinder- und Jugendpsychiatrie und -psychotherapie Psychiatrie et psychothérapie d’enfants et d’adolescents Psichiatria e psicoterapia infantile e dell’adolescenza

Land	Titel
Nefrologi eller medicinske nyresygdomme Uddannelsens mindstevarighed: 4 år
Schweiz	Nephrologie Néphrologie Nefrologia

Land	Titel
Infektionsmedicin Uddannelsens mindstevarighed: 4 år
Schweiz	Infektiologie Infectiologie Malattie infettive

Land	Titel
Samfundsmedicin Uddannelsens mindstevarighed: 4 år
Schweiz	Prävention und Gesundheitswesen Prévention et santé publique Prevenzione e salute pubblica

Land	Titel
Klinisk farmakologi Uddannelsens mindstevarighed: 4 år
Schweiz	Klinische Pharmakologie und Toxikologie Pharmacologie et toxicologie cliniques Farmacologia e tossicologia clinica

Land	Titel
Arbejdsmedicin Uddannelsens mindstevarighed: 4 år
Schweiz	Arbeitsmedizin Médecine du travail Medicina del lavoro

Land	Titel
Medicinsk allergologi eller medicinske overfølsomhedssygdomme Uddannelsens mindstevarighed: 3 år
Schweiz	Allergologie und klinische Immunologie Allergologie et immunologie clinique Allergologia e immunologia clinica

Land	Titel
Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Uddannelsens mindstevarighed: 4 år
Schweiz	Nuklearmedizin Médecine nucléaire Medicina nucleare

Land	Eksamensbevisets titel
Kæbe-ansigtskirurgi (grunduddannelse som læge) Uddannelsens mindstevarighed: 4 år
Schweiz	Mund-, Kiefer- und Gesichtschirurgie Chirurgie orale et maxillo-faciale Chirurgia oro-maxillo-facciale

Land	Titel
Medicinsk onkologi Uddannelsens mindstevarighed: 5 år
Schweiz	Medizinische Onkologie Oncologie médicale Oncologia medica

Land	Titel
Medicinsk genetik Uddannelsens mindstevarighed: 4 år
Schweiz	Medizinische Genetik Génétique médicale Genetica medica'

d)    i direktivets bilag V, punkt 5.1.4, tilføjes følgende tekst:

"Land	Uddannelsesbevis	Titel	Referencedato
Schweiz	Diplom als praktischer Arzt/praktische Ärztin Diplôme de médecin praticien Diploma di medico generico	Praktischer Arzt/Praktische Ärztin Médecin praticien Medico generico	1. juni 2002"

e)    i direktivets bilag V, punkt 5.2.2, tilføjes følgende tekst:

"Land	Uddannelsesbevis	Udstedende organ	Titel	Referencedato
Schweiz	1. Diplomierte Pflegefachfrau, diplomierter Pflegefachmann Infirmière diplômée et infirmier diplômé Infermiera diplomata e infermiere diplomato	Schulen, die staatlich anerkannte Bildungsgänge durchführen Écoles qui proposent des filières de formation reconnues par l’État Scuole che propongono dei cicli di formazione riconosciuti dallo Stato	Pflegefachfrau, Pflegefachmann Infirmière, infirmier Infermiera, infermiere	1. juni 2002
	2. Bachelor of Science in nursing	Schulen, die staatlich anerkannte Bildungsgänge durchführen Écoles qui proposent des filières de formation reconnues par l’État Scuole che propongono dei cicli di formazione riconosciuti dallo Stato	Pflegefachfrau, Pflegefachmann Infirmière, infirmier Infermiera, infermiere	30. september 2011
	3. Diplomierte Pflegefachfrau HF, diplomierter Pflegefachmann HF Infirmière diplômée ES, infirmier diplômé ES Infermiera diplomata SSS, infermiere diplomato SSS	Höhere Fachschulen, die staatlich anerkannte Bildungsgänge durchführen Écoles supérieures qui proposent des filières de formation reconnues par l'État Scuole specializzate superiori che propongono dei cicli di formazione riconosciuti dallo Stato	Pflegefachfrau, Pflegefachmann Infirmière, infirmier Infermiera, infermiere	1. juni 2002"

f)    i direktivets bilag V, punkt 5.3.2, tilføjes følgende tekst:

"Land	Uddannelsesbevis	Udstedende organ	Certifikat, der ledsager uddannelsesbeviset	Titel	Referencedato
Schweiz	Eidgenössisches Zahnarztdiplom Diplôme fédéral de médecin-dentiste Diploma federale di medico-dentista	Eidgenössisches Departement des Innern Département fédéral de l’intérieur Dipartimento federale dell’interno		Zahnarzt Médecin-dentiste Medico-dentista	1. juni 2002"

g)    i direktivets bilag V, punkt 5.3.3, tilføjes følgende tekst:

"Ortodonti
Land	Uddannelsesbevis	Udstedende organ	Referencedato
Schweiz	Diplom für Kieferorthopädie Diplôme fédéral d’orthodontiste Diploma di ortodontista	Eidgenössisches Departement des Innern und Schweizerische Zahnärzte-Gesellschaft (SSO) / Büro für zahnmedizinische Weiterbildung (BZW) Département fédéral de l’intérieur et Société suisse d’odonto-stomatologie (SSO) / Bureau pour la formation postgrade en médecine dentaire (BZW) Dipartimento federale dell’interno e Società Svizzera di Odontologia e Stomatologia (SSO) / Ufficio per la formazione post-laurea in odontoiatria (BZW)	1. juni 2002

Mundkirurgi
Land	Uddannelsesbevis	Udstedende organ	Referencedato
Schweiz	Diplom für Oralchirurgie Diplôme fédéral de chirurgie orale Diploma di chirurgia orale	Eidgenössisches Departement des Innern und Schweizerische Zahnärzte-Gesellschaft (SSO) / Büro für zahnmedizinische Weiterbildung (BZW) Département fédéral de l’intérieur et Société suisse d’odonto-stomatologie (SSO) / Bureau pour la formation postgrade en médecine dentaire (BZW) Dipartimento federale dell’interno e Società Svizzera di Odontologia e Stomatologia (SSO) / Ufficio per la formazione post-laurea in odontoiatria (BZW)	30. april 2004"

h)    i direktivets bilag V, punkt 5.4.2, tilføjes følgende tekst:

"Land	Uddannelsesbevis	Udstedende organ	Certifikat, der ledsager uddannelsesbeviset	Referencedato
Schweiz	Eidgenössisches Tierarztdiplom Diplôme fédéral de vétérinaire Diploma federale di veterinario	Eidgenössisches Departement des Innern Département fédéral de l’intérieur Dipartimento federale dell’interno		1. juni 2002"

i)    i direktivets bilag V, punkt 5.5.2, tilføjes følgende tekst:

"Land	Uddannelsesbevis	Udstedende organ	Titel	Referencedato
Schweiz	1. Diplomierte Hebamme Sage-femme diplômée Levatrice diplomata	Schulen, die staatlich anerkannte Bildungsgänge durchführen Écoles qui proposent des filières de formation reconnues par l'État Scuole che propongono dei cicli di formazione riconosciuti dallo Stato	Hebamme Sage-femme Levatrice	1. juni 2002
	2. [Bachelor of Science [Name of the UAS] in Midwifery] "Bachelor of Science HES-SO de Sage-femme" (Bachelor of Science HES-SO in Midwifery) "Bachelor of Science BFH Hebamme" (Bachelor of Science BFH in Midwifery) "Bachelor of Science ZFH Hebamme" (Bachelor of Science ZHAW in Midwifery)	Schulen, die staatlich anerkannte Bildungsgänge durchführen Écoles qui proposent des filières de formation reconnues par l'État Scuole che propongono dei cicli di formazione riconosciuti dallo Stato	Hebamme Sage-femme Levatrice	1. juni 2002"

j)    i direktivets bilag V, punkt 5.6.2, tilføjes følgende tekst:

"Land	Uddannelsesbevis	Udstedende organ	Certifikat, der ledsager uddannelsesbeviset	Referencedato
Schweiz	Eidgenössisches Apothekerdiplom Diplôme fédéral de pharmacien Diploma federale di farmacista	Eidgenössisches Departement des Innern Département fédéral de l’intérieur Dipartimento federale dell’interno		1. juni 2002"

k)    i direktivets bilag V, punkt 5.7.1, tilføjes følgende tekst:

"Land	Uddannelsesbevis	Udstedende organ	Certifikat, der ledsager uddannelsesbeviset	Akademisk referenceår
Schweiz	Master of Science in Architecture – Diploma di architetto (Arch. Dipl. USI)	Accademia di Architettura dell’Università della Svizzera Italiana		2002-2003
	Master of Arts BFH/HES-SO en architecture, Master of Arts BFH/HES-SO in Architecture	Haute école spécialisée de Suisse occidentale (HES-SO) together with Berner Fachhochschule (BFH)		2007-2008
	Master of Arts BFH/HES-SO in Architektur, Master of Arts BFH/HES-SO in Architecture	Haute école spécialisée de Suisse occidentale (HES-SO) together with Berner Fachhochschule (BFH)		2007-2008
	Master of Arts FHNW in Architektur	Fachhochschule Nordwestschweiz FHNW		2007-2008
	Master of Arts FHZ in Architektur	Fachhochschule Zentralschweiz (FHZ)		2007-2008
	Master of Arts ZFH in Architektur	Zürcher Fachhochschule (ZFH), Zürcher Hochschule für Angewandte Wissenschaften (ZHAW), Departement Architektur, Gestaltung und Bauingenieurwesen		2007-2008
	Master of Science MSc in Architecture, Architecte (arch. Dipl). EPF)	École Polytechnique Fédérale de Lausanne		2007-2008
	Master of Science ETH in Architektur, MSc ETH Arch	Eidgenössische Technische Hochschule Zurich		2007-2008"

l)    i direktivets bilag VI tilføjes følgende tekst:

"Land	Uddannelsesbevis	Akademisk referenceår
Schweiz	1. Diploma di Architetto	1996-1997
	2. Master of Arts/Science in Architecture – Diploma di Architetto	2000-2001
	3. Dipl. Arch. ETH, arch. dipl. EPF, arch. dipl. PF	2004-2005
	4. Architecte diplômé EAUG	2004-2005
	5. Architekt REG A Architecte REG A Architetto REG A	2004-2005"

2.    31977 L 0249: Rådets direktiv 77/249/EØF af 22. marts 1977 om lettelser med henblik på den faktiske gennemførelse af advokaters fri udveksling af tjenesteydelser (EFT L 78 af 26.3.1977, s. 17),

som ændret ved:

–    1 1979 H: Akt vedrørende vilkårene for Den Hellenske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af traktaterne (EFT L 291 af 19.11.1979, s. 91),

–    1 1985 I: Akt vedrørende vilkårene for kongeriget Spaniens og republikken Portugals tiltrædelse og tilpasningerne af traktaterne (EFT L 302 af 15.11.1985, s. 23),

–    Rådets afgørelse 95/1/EF, Euratom, EKSF, af 1. januar 1995 om tilpasning af retsakterne vedrørende nye medlemsstaters tiltrædelse af Den Europæiske Union (EFT L 1 af 1.1.1995, s. 1),

–    1 2003 T: Akt vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union, vedtaget den 16. april 2003 (EUT L 236 af 23.9.2003, s. 33),

–    32006 L 0100: Rådets direktiv 2006/100/EF af 20. november 2006 om tilpasning af visse direktiver vedrørende frie personbevægelser på grund af Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 141),

–    32013 L 0025: Rådets direktiv 2013/25/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af visse direktiver vedrørende etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse (EUT L 158 af 10.6.2013, s. 368).

I forbindelse med denne aftale foretages der følgende tilpasning af direktiv 77/249/EØF:

i artikel 1, stk. 2, tilføjes følgende tekst:

"Schweiz:

Advokat, Rechtsanwalt, Anwalt, Fürsprecher, Fürsprech

Avocat

Avvocato".

3.    31998 L 0005: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/5/EF af 16. februar 1998 om lettelse af adgangen til varig udøvelse af advokaterhvervet i en anden medlemsstat end den, hvor beskikkelsen er opnået (EFT L 77 af 14.3.1998, s. 36), som ændret ved:

–    1 2003 T: Akt vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union, vedtaget den 16. april 2003 (EUT L 236 af 23.9.2003, s. 33),

–    32006 L 0100: Rådets direktiv 2006/100/EF af 20. november 2006 om tilpasning af visse direktiver vedrørende frie personbevægelser på grund af Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 141),

–    32013 L 0025: Rådets direktiv 2013/25/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af visse direktiver vedrørende etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse (EUT L 158 af 10.6.2013, s. 368).

I forbindelse med denne aftale foretages der følgende tilpasning af direktiv 98/5/EF:

i artikel 1, stk. 2, litra a), tilføjes følgende:

"Schweiz:

Advokat, Rechtsanwalt, Anwalt, Fürsprecher, Fürsprech

Avocat

Avvocato".

4.    31974 L 0556: Rådets direktiv 74/556/EØF af 4. juni 1974 om de nærmere regler for overgangsforanstaltninger for virksomhed inden for handel med og distribution af giftige stoffer og virksomhed, der medfører erhvervsmæssig anvendelse af disse stoffer, herunder formidlervirksomhed (EFT L 307 af 18.11.1974, s. 1).

5.    319s74 L 0557: Rådets direktiv 74/557/EØF af 4. juni 1974 om gennemførelse af etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser for selvstændig virksomhed og formidlervirksomhed inden for handel med og distribution af giftige stoffer (EFT L 307 af 18.11.1974, s. 5), som ændret ved:

–    Rådets afgørelse 95/1/EF, Euratom, EKSF, af 1. januar 1995 om tilpasning af retsakterne vedrørende nye medlemsstaters tiltrædelse af Den Europæiske Union (EFT L 1 af 1.1.1995, s. 1),

–    1 2003 T: Akt vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union, vedtaget den 16. april 2003 (EUT L 236 af 23.9.2003, s. 33),

–    32006 L 0101: Rådets direktiv 2006/0101/EF af 20. november 2006 om tilpasning af direktiv 73/239/EØF, 74/557/EØF og 2002/83/EF vedrørende fri udveksling af tjenesteydelser på grund af Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 238),

–    32013 L 0025: Rådets direktiv 2013/25/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af visse direktiver vedrørende etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse (EUT L 158 af 10.6.2013, s. 368).

I forbindelse med denne aftale foretages der følgende tilpasning af direktiv 74/557/EØF:

I Schweiz:

Alle de produkter og giftige stoffer, der er opført i forbundsloven om beskyttelse mod farlige stoffer og produkter (samling af forbundslove (CC 813.1), herunder især dem, der er omhandlet i tilknyttede dekreter (CC 813) og miljøgiftige stoffer (CC 814 812.31, 814 812.32 og 814 812.33).

6.    31986 L 0653: Rådets direktiv 86/653/EØF af 18. december 1986 om samordning af medlemsstaternes lovgivning om selvstændige handelsagenter (EFT L 382 af 31.12.1986, s. 17).

7.    32015 R 0983: Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/983 af 24. juni 2015 om proceduren for udstedelse af det europæiske erhvervspas og anvendelsen af advarselsordningen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF (EUT L 159 af 25.6.2015, s. 27).

8.    32018 L 0958: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/958 af 28. juni 2018 om en proportionalitetstest forud for vedtagelse af ny regulering af erhverv (EUT L 173 af 9.7.2018, s. 25)

9.    32019 R 0907: Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/907 af 14. marts 2019 om fastsættelse af en fælles uddannelsestest for skiinstruktører i henhold til artikel 49b i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (EUT L 145 af 4.6.2019, s. 7).

10.    32023 D 0423: Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/423 af 24. februar 2023 om et pilotprojekt til gennemførelse af bestemmelser om administrativt samarbejde vedrørende lovregulerede erhverv i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF og (EU) 2018/958 ved hjælp af informationssystemet for det indre marked og integrere databasen for lovregulerede erhverv i dette system (EUT L 61 af 27.2.2023, s. 62).

11.    32012 R 1024: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1024/2012 af 25. oktober 2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked og om ophævelse af Kommissionens beslutning 2008/49/EF (EUT L 316 af 14.11.2012, s. 1), som ændret ved:

–    32013 L 0055: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013 (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 132),

–    32014 L 0060: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/60/EU af 15. maj 2014 (EUT L 159 af 28.5.2014, s. 1), berigtiget ved EUT L 147 af 12.6.2015, s. 24,

–    32014 L 0067: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU af 15. maj 2014 (EUT L 159 af 28.5.2014, s. 11),

–    32016 R 1191: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1191 af 6. juli 2016 (EUT L 200 af 26.7.2016, s. 1),

–    32016 R 1628: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1628 af 14. september 2016 (EUT L 252 af 16.9.2016, s. 53), berigtiget ved EUT L 231 af 6.9.2019, s. 29,

–    32018 R 1724: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1724 af 2. oktober 2018 (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 1),

–    32020 L 1057: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/1057 af 15. juli 2020 (EUT L 249 af 31.7.2020, s. 49),

–    32020 R 1055: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1055 af 15. juli 2020 (EUT L 249 af 31.7.2020, s. 17).

Schweiz anvender informationssystemet for det indre marked (IMI) som et tredjeland til udveksling af oplysninger, herunder personoplysninger, med IMI-aktører i Unionen med henblik på at gennemføre administrative samarbejdsprocedurer hvor det er relevant i forbindelse med denne aftale.

I forbindelse med denne aftale anser Kommissionen fortsat Schweiz for at yde passende beskyttelse af personoplysninger som omhandlet i artikel 23, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 1024/2012, så længe beslutning 2000/518/EF 27 er i kraft.

Schweiz anvender IMI-systemet til at gennemføre procedurer for administrativt samarbejde som defineret i artikel 4a-4e, artikel 8, artikel 21a, artikel 50 samt artikel 56 og 56a i direktiv 2005/36/EF som ændret ved direktiv 2013/55/EU i overensstemmelse med de principper og nærmere bestemmelser for udveksling som fastsat i disse artikler.

Bestemmelserne i forordning (EU) 1024/2012 gælder i forbindelse med denne aftale med følgende tilpasninger:

a)    i artikel 5, første punktum, forstås henvisningen til direktiv 95/46/EF for så vidt angår Schweiz som en henvisning til den relevante nationale lovgivning

b)    artikel 8, stk. 1, litra e), finder ikke anvendelse på Schweiz

c)    i artikel 9, stk. 5, for så vidt angår Schweiz erstattes ordene "EU-retten" med ordene "EU-retten som integreret i denne aftale"

d)    i artikel 10, stk. 1, erstattes ordene "i overensstemmelse med den nationale lovgivning eller EU-lovgivningen" for så vidt angår Schweiz med ordene "iver overensstemmelse med schweizisk lovgivning"

e)    i artikel 16, stk. 1 og 2, forstås henvisninger til direktiv 95/46/EF for så vidt angår Schweiz som henvisninger til den relevante nationale lovgivning

f)    i artikel 17, stk. 4, forstås henvisningen til direktiv 95/46/EF for så vidt angår Schweiz som en henvisning til den relevante nationale lovgivning

g)    i artikel 18, stk. 1, forstås henvisningen til direktiv 95/46/EF for så vidt angår Schweiz som en henvisning til den relevante nationale lovgivning

h)    i artikel 20 forstås henvisningen til direktiv 95/46/EF for så vidt angår Schweiz som en henvisning til den relevante nationale lovgivning

i)    i artikel 21:

i)    forstås henvisningen i stk. 1 til direktiv 95/46/EF for så vidt angår Schweiz som en henvisning til den relevante nationale lovgivning

ii)    finder stk. 3 ikke anvendelse

j)    artikel 25 finder ikke anvendelse

k)    artikel 26, stk. 1, sammenholdes med artikel 13 i den institutionelle protokol til denne aftale.".

_______________

PROTOKOL
OM SEKUNDÆRBOLIGER I DANMARK

De kontraherende parter er enige om, at protokol nr. 32 om ejendomserhvervelse i Danmark, der er knyttet til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, også finder anvendelse på denne aftale for så vidt angår schweiziske statsborgeres erhvervelse af sekundærboliger i Danmark.

PROTOKOL
OM ERHVERVELSE AF FAST EJENDOM I MALTA

Køb af ejendom på de maltesiske øer er omfattet af lov om udlændinges erhvervelse af fast ejendom (Kapitel 246 i Maltas lovsamling).

I loven fastsættes følgende:

a)    en schweizisk statsborger kan købe fast ejendom i Malta:

(1)    hvis ejendommen skal bruges som primær bopæl, eller hvis vedkommende har haft ophold og boet i Malta i mere end fem år, eller hvis ejendommen skal bruges til erhvervsmæssige formål, gælder der ingen restriktioner

(2)    hvis ejendommen skal bruges som sekundær bopæl, og vedkommende ikke har opholdt sig i Malta i en periode på fem år, skal der indhentes en tilladelse til erhvervelse af fast ejendom, og vedkommende er underlagt betingelserne i lov om udlændinges erhvervelse af fast ejendom, herunder kravet om en minimumspris på 174 274 EUR for lejligheder og 300 619 EUR for huse (minimumspriserne tilpasses årligt på grundlag af boligindekset som fastsat i bekendtgørelse om prisindekset for fast ejendom [afledt lov 246.08 i Maltas lovsamling]). Et sådant køb kræver ikke, at vedkommende har opholdsret i Malta

b)    schweiziske statsborgere kan i overensstemmelse med den relevante nationale lovgivning på et hvilket som helst tidspunkt også oprette primær bopæl i Malta. Når den pågældende ophører med at have primær bopæl i Malta, har vedkommende ikke pligt til at skille sig af med ejendom, der blev købt til primærbolig

c)    schweiziske statsborgere, der køber ejendom i særligt udpegede områder, jf. loven, (de udgør sædvanligvis en del af byfornyelsesprojekter) er ikke underlagt krav om at indhente tilladelse til at foretage købet, og der er heller ingen begrænsninger for så vidt angår antallet, brugen og værdien af de ejendomme, de må købe.

PROTOKOL
OM OPHOLDSTILLADELSER FOR FASTBOENDE UDLÆNDINGE

DEN EUROPÆISKE UNION, i det følgende benævnt "Unionen",

og

DET SCHWEIZISKE FORBUND, i det følgende benævnt "Schweiz",

er blevet enige om følgende:

1.    Tildeling af opholdstilladelse for fastboende udlændinge er underlagt henholdsvis EU-retten i overensstemmelse med traktaterne og Schweiz' lovgivning og er ikke omfattet af aftalen om fri bevægelighed for personer (i det følgende benævnt "aftalen"). Den institutionelle protokol til aftalen finder derfor ikke anvendelse på denne protokol.

2.    Hvis Schweiz og EU-medlemsstaterne tildeler hinandens statsborgere opholdstilladelse for fastboende udlændinge i henhold til de respektive love, der er omhandlet i stk. 1, anvendes reglerne på en ikkediskriminerende måde, navnlig for så vidt angår den krævede minimumsvarighed på fem års forudgående ophold.

3.    De gældende regler i Unionen og Schweiz skal kunne sidestilles med hinanden hvad angår andre betingelser og krav, idet betingelserne og kravene henhører under henholdsvis Unionens kompetence i overensstemmelse med traktaterne og Schweiz.

4.    Ovenstående berører ikke:

a)    reglerne om tidsubegrænset ophold i direktiv 2004/38/EF 28 og

b)    bestemmelser vedrørende tredjelandsstatsborgere i bilaterale aftaler, der allerede er indgået mellem en EU-medlemsstat og Schweiz, og som er gunstigere end de gældende regler i Unionen og Schweiz.

5.    Uanset denne artikels stk. 1 finder artikel 10, stk. 1, 2 og 5, i den institutionelle protokol til aftalen anvendelse med de fornødne ændringer for tvister i forbindelse med punkt 2 og 3 i denne protokol. I disse tilfælde finder artikel 11 i den institutionelle protokol til aftalen anvendelse med de fornødne ændringer, bortset fra at der kun kan træffes forholdsmæssige kompensationsforanstaltninger inden for rammerne af aftalen.

Tillægget til den institutionelle protokol til aftalen om voldgiftsretten finder tilsvarende anvendelse, bortset fra artikel I.4, stk. 4, artikel III.4, stk. 3, andet punktum, artikel III.5, stk. 2, tredje punktum, artikel III.9 og artikel III.10, stk. 5.

INSTITUTIONEL PROTOKOL
TIL AFTALEN
MELLEM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB OG DETS MEDLEMSSTATER
PÅ DEN ENE SIDE
OG DET SCHWEIZISKE FORBUND PÅ DEN ANDEN SIDE
OM FRI BEVÆGELIGHED FOR PERSONER

DEN EUROPÆISKE UNION, i det følgende benævnt "Unionen",

og

DET SCHWEIZISKE FORBUND, i det følgende benævnt "Schweiz",

SOM TAGER HENSYN til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer, der blev udfærdiget i Bruxelles den 21. juni 1999 (i det følgende benævnt "aftalen") og trådte i kraft den 1. juni 2002,

SOM TAGER HENSYN til protokollen til aftalen af 21. juni 1999 mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer for så vidt angår Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks deltagelse som kontraherende parter i medfør af deres tiltrædelse af Den Europæiske Union, som blev udfærdiget i Bruxelles den 26. oktober 2004 og trådte i kraft den 1. april 2006,

SOM TAGER HENSYN til protokollen til aftalen af 21. juni 1999 mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer for så vidt angår Republikken Bulgariens og Rumæniens deltagelse som kontraherende parter i medfør af deres tiltrædelse af Den Europæiske Union, som blev udfærdiget i Bruxelles den 27. maj 2008 og trådte i kraft den 1. juni 2009,

SOM TAGER HENSYN til protokollen til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer for så vidt angår Republikken Kroatiens deltagelse som kontraherende part i medfør af dets tiltrædelse af Den Europæiske Union, som blev udfærdiget i Bruxelles den 4. marts 2016 og trådte i kraft den 1. januar 2017,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at de aftaler, som Unionen indgår, er bindende for EU-institutionerne og EU-medlemsstaterne; denne protokol gælder derfor for de kontraherende parter som fastsat i aftalen,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at Unionen og Schweiz er bundet af en lang række bilaterale aftaler, der dækker forskellige områder, og som fastsætter specifikke rettigheder og forpligtelser, der i visse henseender svarer til dem, der er fastsat i Unionen,

SOM MINDER OM, at formålet med disse bilaterale aftaler er at øge Europas konkurrenceevne og skabe tættere økonomiske bånd mellem de kontraherende parter baseret på lighed, gensidighed og den overordnede balance mellem deres fordele, rettigheder og forpligtelser,

SOM ER BESLUTTET PÅ at styrke og uddybe Schweiz' deltagelse i Unionens indre marked på grundlag af de samme regler som dem, der gælder for det indre marked, samtidig med at deres egen og deres institutioners uafhængighed respekteres og, for så vidt angår Schweiz, at de principper, der følger af direkte demokrati, føderalisme og den sektorspecifikke karakter af landets deltagelse i det indre marked, ligeledes respekteres,

SOM BEKRÆFTER, at den schweiziske forbundsdomstol, alle andre schweiziske domstole, Unionens medlemsstaters domstole og Den Europæiske Unions Domstol bevarer deres kompetence til at fortolke aftalen i individuelle sager,

SOM ER BEVIDSTE OM at sikre ensartethed på de nuværende og fremtidige områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

KAPITEL 1

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

ARTIKEL 1

Mål

1.    Formålet med denne protokol er at garantere de kontraherende parter samt erhvervsdrivende og enkeltpersoner bedre retssikkerhed, ligebehandling og lige vilkår på de områder, der vedrører det indre marked, og som er omfattet af denne aftale.

2.    Med henblik herpå fastsætter denne protokol nye institutionelle løsninger, der fremmer en løbende og afbalanceret styrkelse af de økonomiske forbindelser mellem de kontraherende parter. I overensstemmelse med folkeretlige princippet indeholder denne protokol navnlig bestemmelser om institutionelle løsninger relateret til aftalen, som er fælles for de bilaterale aftaler, der er indgået eller skal indgås på områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i, uden at aftalens anvendelsesområde eller mål ændres, navnlig:

a)    proceduren for tilpasning af aftalen til de EU-retsakter, der er relevante for aftalen

b)    den ensartede fortolkning og anvendelse af aftalen og af de EU-retsakter, der er omhandlet deri