EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 13.6.2025
COM(2025) 308 final
2025/0163(NLE)
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af en bred pakke af aftaler med henblik på at konsolidere, uddybe og udvide de bilateral forbindelser med Det Schweiziske Forbund og om midlertidig anvendelse af aftalen om betingelserne for Det Schweiziske Forbunds deltagelse i Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet
BEGRUNDELSE
1.BAGGRUND FOR FORSLAGET
•
Forslagets begrundelse og formål
Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund (i det følgende også benævnt "Schweiz") er tæt forbundne ud fra et økonomisk, historisk, kulturelt, socialt og politisk perspektiv. EU er Schweiz' største handelspartner, og Schweiz er EU's fjerdestørste handelspartner. Der bor over 1,5 millioner EU-borgere i Schweiz og lige under 450 000 schweizere i EU. Hver dag krydser flere hundrede tusinde grænsearbejdere grænsen mellem EU og Schweiz i begge retninger.
EU og Schweiz er knyttet til hinanden gennem flere bilaterale aftaler. Schweiz deltager i EU's indre marked gennem aftaler om fri bevægelighed for personer, landtransport, luftfart, handel med landbrugsprodukter og gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurderinger. Gennem aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne er Schweiz også et associeret Schengenland
.
Under covid-19-pandemien blev samarbejdet om grænseoverskridende sundhedstrusler mellem EU og Schweiz øget. Schweiz har også traditionelt været en stærk partner inden for forskning og innovation. Landet har samarbejdet med Den Europæiske Union om en lang række EU-finansieringsprogrammer med primært fokus på forskning, innovation og uddannelse.
Selv om forbindelserne mellem EU og Schweiz er tætte, er de også præget af flere langvarige strukturelle problemer. For at løse disse problemer førte EU og Schweiz mellem 2014 og 2021 forhandlinger om en institutionel rammeaftale. Den institutionelle rammeaftale ville også have skabt en forvaltningsramme for yderligere aftaler på områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i, herunder aftaler, som Rådet allerede havde givet bemyndigelse til at føre forhandlinger om, bl.a. om fødevaresikkerhed (2003 og 2008) og el (2006). Derudover ville den have sikret forvaltningsrammen for den aftale om sundhed, som Rådet i 2008 gav bemyndigelse til at føre forhandlinger om.
De forhandlende parter nåede frem til en aftale om et udkast til en institutionel rammeaftale på teknisk niveau i november 2018. Forbundsrådet afviste at godkende udkastet, og forhandlingerne om de øvrige aftaler gik derfor i stå, da både Rådet i sine konklusioner af 19. februar 2019 og Europa-Parlamentet i sin henstilling af 26. marts 2019 gjorde indgåelsen af nye aftaler om adgang til det indre marked eller forbedrede vilkår i henhold til gældende aftaler betinget af, at den institutionelle rammeaftale blev indgået. Den 26. maj 2021 besluttede Det Schweiziske Forbundsråd ensidigt at afslutte forhandlingerne om den institutionelle rammeaftale. Schweiz' ensidige beslutning bragte det bilaterale samarbejde inden for forskning, innovation og uddannelse til midlertidigt ophør.
Efter sammenbruddet i forhandlingerne om den institutionelle rammeaftale indledte Europa-Kommissionen og Schweiz sonderende drøftelser i marts 2022 for at drøfte de fremtidige forbindelser mellem EU og Schweiz. Disse drøftelser førte til en fælles forståelse, som beskriver begge parters politiske forståelse af vejen frem mod kommende forhandlinger og komponenterne i og parametrene for en vidtrækkende forhandlingspakke samt ønskede mål for og løsninger på centrale institutionelle og sektorbestemte spørgsmål.
Den fælles forståelse blev godkendt af Det Schweiziske Forbundsråd og Europa-Kommissionen i november 2023. Begge parter forpligtede sig til at bruge den som grundlag for at søge deres forhandlingsmandater og noterede sig deres ambition om at afslutte forhandlingerne i løbet af 2024.
Den 20. december 2023 vedtog Kommissionen derfor en henstilling med henblik på Rådets afgørelse om bemyndigelse til forhandlinger om den brede pakke af foranstaltninger, der blev indkredset og defineret under de sonderende drøftelser. Det overordnede mål med disse forhandlinger var at modernisere og styrke de bilaterale forbindelser mellem EU og Schweiz, sikre fair konkurrence mellem EU-virksomheder og schweiziske virksomheder, der opererer på det indre marked, og beskytte EU-borgernes rettigheder i Schweiz, herunder forhindre forskelsbehandling mellem borgere fra forskellige medlemsstater. Det vil gøre det muligt for borgere, virksomheder og forskere på begge sider fuldt ud at drage fordel af den geografiske nærhed, de fælles værdier og økonomiske forbindelser mellem EU og Schweiz. Parallelt hermed udførte Forbundsrådet det tilsvarende forberedende arbejde fra schweizisk side. Efter afslutningen af de relevante processer i Schweiz vedtog Rådet den 12. marts 2024 en afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger om den brede pakke af foranstaltninger sammen med detaljerede forhandlingsdirektiver.
Forhandlingerne om den brede pakke blev indledt den 18. marts 2024 af Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og den daværende formand for Det Schweiziske Forbund, Viola Amherd. Kommissionen førte forhandlingerne i samråd med Rådet, herunder Rådet for Almindelige Anliggender, og EFTA-Gruppen, som var udpeget af Rådet som særligt udvalg til i bistå i forhandlingerne med Schweiz. Der er blevet taget behørigt hensyn til Europa-Parlamentets beslutning af 4. oktober 2023, og Kommissionen har holdt Europa-Parlamentet fuldt underrettet i overensstemmelse med artikel 218, stk. 10, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).
Efter ni måneders intense forhandlinger bebudede Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og præsident Viola Amherd den 20. december 2024 en vellykket afslutning af drøftelserne om alle elementer i den brede pakke. Den brede pakke omfatter ajourføringen af fem aftaler, der i øjeblikket giver Schweiz adgang til Unionens indre marked, ajourføring af tvistbilæggelsesmekanismen i aftalen om handel med landbrugsprodukter i overensstemmelse med den etablerede praksis i Unionens og Schweiz' handelsaftaler med andre partnere, en ny protokol om fødevaresikkerhed, hvorunder der etableres et fælles fødevaresikkerhedsområde, der dækker alle dimensioner af fødevarekæden og erstatter sundheds- og plantesundhedsbilagene til aftalen om handel med landbrugsprodukter, en ny aftale om elektricitet, der vil gøre det muligt for Schweiz at deltage i EU's indre marked for elektricitet, en ny aftale om sundhed, der vil gøre det muligt for Schweiz at deltage i EU-mekanismer og -organer, der håndterer alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler, navnlig Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme og systemet for tidlig varsling og reaktion, en ny aftale om Schweiz' permanente og rimelige finansielle bidrag til økonomisk og social samhørighed i Unionen, der afspejler graden af partnerskab og samarbejde mellem parterne, og en ny aftale, der vil gøre det muligt for Schweiz at deltage i flere EU-programmer, der er åbne for associering af tredjelande: Horisont Europa, Euratoms forsknings- og uddannelsesprogram, ITER/F4E (Fusion for Energy), programmet for et digitalt Europa, Erasmus+ samt EU4Health, et program, der har til formål at supplere det samarbejde, der er etableret i den sundhedsaftale, som de to partnere forhandlede som led i den samme brede pakke. Ud over ovennævnte elementer omfatter den brede pakke også en særskilt protokol om parlamentarisk samarbejde.
Dette forslag vedrører undertegnelsen, på Den Europæiske Unions vegne, af følgende aftaler og instrumenter inden for den brede pakke:
–Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer
–Institutionel protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer
–Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart
–Institutionel protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart
–Protokol om statsstøtte til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart
–Institutionel protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej
–Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej
–Protokol om statsstøtte til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej
–Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering
–Institutionel protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering
–Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter
–Protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter og om oprettelse af et fælles fødevaresikkerhedsområde
–Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om elektricitet
–Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sundhed
–Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag til mindskelse af de økonomiske og sociale forskelle i Den Europæiske Union
–Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om vilkår og betingelser for Det Schweiziske Forbunds deltagelse i Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet
–Protokol mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om parlamentarisk samarbejde.
Dette forslag vedrører også den midlertidige anvendelse af aftalen om Schweiz' deltagelse i Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet, da det i aftalen fastsættes, at aftalen finder midlertidig anvendelse fra den 1. januar 2026 eller den 1. januar i året efter undertegnelsen, afhængigt af om undertegnelsen finder sted inden den 1. juli 2026 eller ej.
Ovennævnte aftaler og protokoller ledsages af en fælles erklæring fra Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om etablering af en dialog på højt plan om den brede bilaterale pakke og den mulige videreudvikling af de bilaterale forbindelser mellem Den Europæiske Union og Schweiz, som bør godkendes på Unionens vegne.
Selv om aftalen om Schweiz' deltagelse i EU-programmer udgør en integreret del af den brede pakke, der blev forhandlet mellem de to partnere i 2024, besluttede Kommissionen at fremskynde forslaget om aftalens undertegnelse med henblik på at påbegynde den midlertidige anvendelse fra den 1. januar 2025. Kommissionen har fremsat særskilte forslag herom.
Den foreslåede tilgang gør det muligt at gennemføre de overgangsordninger, som Kommissionen indrømmede Schweiz under forhandlingerne om den brede pakke. Samtidig berører det ikke processen med den brede pakke, der er fastlagt i den fælles forståelse og bekræftet af Rådets mandat.
Aftalen om Schweiz' deltagelse i EU-programmer indeholder en udløbsklausul, hvori det fastsættes, at den midlertidige anvendelse af aftalen ophører, hvis Schweiz ikke afslutter de procedurer, der er nødvendige for pakkens ikrafttræden, inden udgangen af 2028. Kommissionens forslag om undertegnelse af aftalen om Schweiz' deltagelse i EU-programmer fastsætter derfor, at den vil blive indgået som led i den brede pakke af aftaler, der var genstand for forhandlingerne i 2024.
•Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Indførelsen af institutionelle bestemmelser sikrer en mere konsekvent og ensartet anvendelse af EU-retten på de dele af det indre marked, som Schweiz deltager i, eller på politikområder, hvor Schweiz har forpligtet sig til dynamisk tilpasning, til princippet om ensartet fortolkning og anvendelse og til tvistbilæggelse, hvor Den Europæiske Unions Domstol medvirker i spørgsmål vedrørende EU-retten. Princippet om ikke-forskelsbehandling af EU-borgere og lige vilkår for virksomheder i EU og Schweiz er centralt for de forskellige aftaler.
•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Den brede pakke af aftaler mellem EU og Schweiz respekterer fuldt ud traktaterne og bevarer Unionens retsordens integritet og autonomi. Den fremmer Unionens værdier, mål og interesser og sikrer sammenhæng i, virkning af og kontinuitet i dens politikker og foranstaltninger.
De institutionelle og indholdsmæssige ændringer af de eksisterende aftaler samt, hvor det er relevant, indførelsen af statsstøtteregler og de nye aftaler bidrager til at nå Unionens politiske mål på følgende politikområder:
–det indre marked
–konkurrence
–beskæftigelse og sociale anliggender
–fri bevægelighed for personer
–transport
–landbrug
–fødevaresikkerhed og -kvalitet
–dyr og animalske produkter
–planter og planteprodukter
–forbrugerbeskyttelse
–energi
–sundhed
–handel.
Desuden vil aftalen om at associere Schweiz til en række EU-programmer og aftalen om Schweiz' deltagelse i Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet bidrage til at fremme EU's politiske mål på følgende politikområder:
–uddannelse
–forskning og innovation
–den digitale økonomi og det digitale samfund
–sundhed
–rummet.
Aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag til mindskelse af de økonomiske og sociale forskelle i Den Europæiske Union vil bidrage til at opfylde Unionens politiske mål vedrørende økonomisk og social samhørighed.
Ved at sikre, at Schweiz yder et passende finansielt bidrag til forvaltningen og driften af de agenturer og organer, som landet deltager i, og de informationssystemer, som landet har adgang til, beskyttes Unionens finansielle interesser.
Det forum for samarbejde og dialog mellem medlemmer af Europa-Parlamentet og den schweiziske forbundsforsamling, der er oprettet ved en særlig protokol, er i overensstemmelse med praksis i associeringsaftaler og strategiske partnerskabsaftaler, som Unionen indgår med tredjelande.
Selv om flere aftaler og protokoller, der er omfattet af dette forslag, er afhængige af de tekniske og digitale systemer til deres gennemførelse, indfører forslaget ingen krav, der kræver ændringer med hensyn til anvendelsen af disse systemer eller deres arkitektur. Princippet om "digitalt som standard" berøres ikke af forslaget.
2.Retsgrundlag
De aftaler og protokoller, der er genstand for den foreslåede afgørelse, er indbyrdes forbundet og udgør et sammenhængende hele. De fastlægger strukturen for et styrket og omfattende partnerskab på en lang række områder, der er omfattet af traktaterne, baseret på en passende balance mellem rettigheder og forpligtelser. Det relevante materielle retsgrundlag for den foreslåede rådsafgørelse om undertegnelse af ovennævnte aftaler og protokoller er artikel 217 i TEUF. Det proceduremæssige retsgrundlag er artikel 218, stk. 5, i TEUF sammenholdt med artikel 218, stk. 8, andet afsnit, i TEUF. Retsgrundlaget for den foreslåede rådsafgørelse er således artikel 217 i TEUF sammenholdt med artikel 218, stk. 5, i TEUF og artikel 218, stk. 8, andet afsnit, i TEUF.
Kommissionen mener, at Unionen har kompetence på alle de områder, der er omfattet af de aftaler og protokoller, som er genstand for dette forslag, og at aftalerne og protokollerne derfor bør undertegnes af Unionen alene.
3.VIRKNINGER FOR BUDGETTET
I aftalerne på områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i, aftalen om sundhed og aftalen om Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet, har Schweiz indvilliget i at yde finansielle bidrag til Unionens budget til forvaltning og drift af de agenturer og organer, som det deltager i, og de informationssystemer, som det har adgang til, under hensyntagen til den enkelte aftales anvendelsesområde.
I de fleste tilfælde er betalingsbetingelserne fastsat i særlige bilag, som følger samme model. I henhold til en række standardbestemmelser, der er fælles for de pågældende aftaler og protokoller, er Schweiz underlagt krav om at betale et årligt finansielt bidrag, der forfalder på de datoer, der er angivet i de indkaldelser af midler, som Europa-Kommissionen har udsendt. Dette bidrag vil bestå af summen af et operationelt bidrag og et deltagelsesgebyr.
Hvis der allerede findes andre finansieringsordninger for agenturer eller informationssystemer, opretholdes disse.
De specifikke finansieringsordninger for agenturerne og informationssystemerne er beskrevet i det afsnit, der beskriver bestemmelserne i aftalerne. Den lovgivningsmæssige finansieringsoversigt, der fremlægges sammen med dette forslag, illustrerer de fremtidige budgetmæssige konsekvenser af ordningerne og de tilknyttede betalingsmåder.
4.ANDRE FORHOLD
•Gennemførelse foretaget af organer, der er oprettet i henhold til aftalerne og protokollerne
Sammenhængen i aftalepakken sikres ved enslydende institutionelle bestemmelser og/eller anden indbyrdes sammenhæng. Alle aftaler, der indgår i den brede pakke, indeholder bestemmelser om blandede udvalg, der etableres efter stort set samme model og består af repræsentanter for Unionen og Schweiz. Alle aftaler på områder vedrørende det indre marked, aftalen om handel med landbrugsprodukter, aftalen om sundhed og aftalen om Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag til Unionens sociale og økonomiske samhørighed giver mulighed for at nedsætte arbejdsgrupper. Flere aftaler indeholder tvistbilæggelsesmekanismer baseret på samme model, som sikrer, at der kan findes mulige løsninger i tilfælde af, at en af parterne misligholder forpligtelser i henhold til den pågældende aftale eller på tværs af aftalepakken. Endelig nedsættes der ved protokollen om parlamentarisk samarbejde et blandet parlamentarisk udvalg bestående af repræsentanter for Europa-Parlamentet og den schweiziske forbundsforsamling.
•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
Sammensætningen af den brede pakke og aftalernes og protokollernes beskaffenhed
Den brede pakke består af flere aftaler og protokoller, der har forskellige formål og udformninger, dog med fælles elementer. Pakken omfatter navnlig aftaler og en protokol på områder vedrørende det indre marked, som Schweiz deltager i, en aftale om handel med landbrugsprodukter, samarbejdsaftaler og protokol om parlamentarisk samarbejde. Flere af disse aftaler og protokoller ledsages af fælles erklæringer. Pakken suppleres af en fælles erklæring om etablering af en dialog på højt plan mellem Unionen og Schweiz.
Aftaler på områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i
Som følge af institutionelle ændringer vil fire ud af fem eksisterende aftaler blive betragtet som aftaler vedrørende det indre marked, som Schweiz deltager i, hvilket navnlig har betydning for aftalernes indbyrdes sammenhæng. En ny aftale og en ny protokol får samme status.
Eksisterende aftaler, der vil blive betragtet som aftaler vedrørende det indre marked
–Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer (i det følgende benævnt "aftalen om fri bevægelighed for personer)
–Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om lufttransport (i det følgende benævnt "lufttransportaftalen")
–Aftale mellem Det Schweiziske Forbund og Det Europæiske Fællesskab om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej (i det følgende benævnt "landtransportaftalen")
–Aftale mellem Det Schweiziske Forbund og Det Europæiske Fællesskab om gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering (i det følgende benævnt "aftale om gensidig anerkendelse").
Ny aftale og protokol, der vil blive betragtet som aftaler vedrørende det indre marked
–Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om elektricitet (i det følgende benævnt "elektricitetsaftalen")
–Protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter og om oprettelse af et fælles fødevaresikkerhedsområde (i det følgende benævnt "protokollen om det fælles fødevaresikkerhedsområde").
Aftale om handel med landbrugsprodukter
–Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter (i det følgende benævnt "aftalen om handel med landbrugsprodukter"). Den ændrede aftale vil ikke længere blive betragtet som en aftale på et område, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i.
Samarbejdsaftaler
Flere aftaler kan betragtes som samarbejdsaftaler og udgør derfor ikke aftaler på områder vedrørende det indre marked, som Schweiz deltager i. Deres udformning og indhold varierer afhængigt af formålet. Disse aftaler er:
–Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sundhed (i det følgende benævnt "sundhedsaftalen")
–Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag til mindskelse af de økonomiske og sociale forskelle i Den Europæiske Union (i det følgende benævnt "aftalen om samhørighed")
–Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om vilkårene og betingelserne for Det Schweiziske Forbunds deltagelse i Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet (i det følgende benævnt "aftalen om Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet")
–Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om Det Schweiziske Forbunds deltagelse i EU-programmer (i det følgende benævnt "aftalen om EU-programmer").
Aftalen om EU-programmer vil ikke blive beskrevet i detaljer, da dens undertegnelse er genstand for særskilte forslag.
Protokol om parlamentarisk samarbejde
Protokollen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om parlamentarisk samarbejde (i det følgende benævnt "protokollen om parlamentarisk samarbejde") udgør retsgrundlaget og indeholder mekanismerne for det politiske samarbejde mellem Europa-Parlamentet og den schweiziske forbundsforsamling.
Dialog på højt plan
Den fælles erklæring fra Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om etablering af en dialog på højt plan om den brede bilaterale pakke og den mulige videreudvikling af de bilaterale forbindelser mellem Den Europæiske Union og Schweiz udgør en ramme for politiske drøftelser mellem EU-kommissæren og det schweiziske forbundsrådsmedlem med ansvar for forbindelserne mellem EU og Schweiz. Dialoger på højt plan er et fælles redskab, som Unionen benytter ved etablering af samarbejde med tredjelande på et specifikt område.
Aftaler på områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i
Institutionelle bestemmelser
Der er medtaget identiske institutionelle bestemmelser i alle aftaler på områder vedrørende det indre marked, som Schweiz deltager i, med forbehold af teknisk begrundede tilpasninger, enten som led i de nye aftaler eller ved hjælp af institutionelle protokoller. I sundhedsaftalen anvendes tilsvarende de samme institutionelle løsninger. De institutionelle bestemmelser omfatter følgende elementer:
(1)ensartet fortolkning og anvendelse: en forpligtelse til at fortolke og anvende de pågældende aftaler ensartet i det indre marked og, i det omfang de omfatter EU-retlige begreber, i overensstemmelse med Den Europæiske Unions Domstols retspraksis, både før eller efter undertegnelsen af den tilsvarende aftale
(2)dynamisk tilpasning: en forpligtelse, med forbehold af begrænsede undtagelser, for parterne til i de pågældende aftaler at integrere alle EU-retsakter, der hører under aftalernes anvendelsesområde; disse retsakter bliver, som følge af landets enstrengede retsorden, ved deres integration i aftalerne en del af den schweiziske retsorden. Til gengæld vil Schweiz blive inddraget i udarbejdelsen af de retsakter, der skal integreres i de pågældende aftaler. For eksempel deltager Schweiz i de tilsvarende udvalg og ekspertgrupper uden stemmeret. Af historiske årsager er Schweiz for så vidt angår aftalerne om gensidig anerkendelse og om landtransport forpligtet til at vedtage bestemmelser i national ret med henblik på at opnå det resultat, der skal opnås med disse retsakter.
(3)tvistbilæggelse: en effektiv mekanisme til bilæggelse af tvister baseret på tredjepartsvoldgift; voldgiftsretten er forpligtet til at forelægge spørgsmål vedrørende bestemmelser i aftalerne, der omfatter EU-retlige begreber, for Den Europæiske Unions Domstol, hvis udtalelser er juridisk bindende for voldgiftsretten
(4)indbyrdes forbindelse mellem aftalerne: parternes mulighed for at træffe forholdsmæssige og effektive kompensationsforanstaltninger som led i en procedure til bilæggelse af tvister, hvis en part mener, at den anden part ikke har efterkommet voldgiftsrettens afgørelse; disse kompenserende foranstaltninger kan træffes enten i den pågældende aftale eller i enhver anden aftale vedrørende det indre marked, herunder hel eller delvis suspendering af en sådan aftale eller sådanne aftaler.
Bestemmelser om statsstøtte
Desuden er materielle og proceduremæssige regler, herunder overvågnings- og håndhævelsesmekanismer, der svarer til dem, der anvendes i Unionen, medtaget i de aftaler, hvor der skal sikres lige konkurrencevilkår på det indre marked, navnlig aftalerne om lufttransport, landtransport og elektricitet. Sådanne statsstøtteregler er fastlagt enten i aftalens hoveddel, som det er tilfældet med elektricitetsaftalen, eller i særlige protokoller, som det er tilfældet med aftalerne om lufttransport og landtransport. I begge tilfælde er de generelle og sektorspecifikke statsstøtteregler, der supplerer ovennævnte rammebestemmelser, anført i særlige bilag.
Deltagelse i agenturer og informationssystemer
Schweiz vil få yderligere adgang til agenturer og/eller informationssystemer i henhold til følgende aftaler på områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i: aftalen om fri bevægelighed for personer, aftalen om gensidig anerkendelse, protokollen om det fælles fødevaresikkerhedsområde og elektricitetsaftalen. Schweiz vil også få yderligere adgang til et agentur og informationssystemer i henhold til sundhedsaftalen.
Ovennævnte standardbestemmelser finder anvendelse på de finansieringsordninger, der er knyttet til den yderligere adgang til agenturer og informationssystemer, som Schweiz vil opnå gennem den brede pakke. I princippet bør disse standardbestemmelser finde anvendelse på de finansieringsordninger, der er knyttet til yderligere adgang til agenturer, organer, informationssystemer og andre aktiviteter, som Schweiz måtte opnå i fremtiden i henhold til aftaler, der er en del af pakken, eller i henhold til yderligere aftaler, som Unionen og Schweiz måtte indgå.
Det operationelle bidrag, der kommer til at indgå i Schweiz' årlige finansielle bidrag, bliver baseret på en fordelingsnøgle, der defineres som forholdet mellem Schweiz' bruttonationalprodukt (BNP) i markedspriser og Unionens BNP i markedspriser. Bidragsnøglen vil blive anvendt på det årlige vedtagne EU-budget, der er opført på de(n) relevante EU-budgettilskudspost(er) for det pågældende år, i givet fald med forbehold af tilpasninger, der tager hensyn til en aftales anvendelsesområde. Det operationelle bidrag til informationssystemerne og andre aktiviteter beregnes ved at anvende fordelingsnøglen til det relevante budget for det pågældende år som fastsat i dokumenter til gennemførelse af budgettet (f.eks. arbejdsprogrammer eller kontrakter). Det årlige deltagelsesgebyr udgør 4 % af det operationelle bidrag.
Alle referencebeløb bliver baseret på forpligtelsesbevillinger.
De aftaler, der giver Schweiz adgang til agenturer, omfatter også et tillæg om rettigheder, privilegier og immuniteter for disse agenturer og deres personale, som følger en standardmodel og afspejler bestemmelserne i protokol (nr. 7) vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter.
Aftale om fri bevægelighed for personer
Den ajourførte aftale om fri bevægelighed for personer vil give Schweiz mulighed for dynamisk tilpasning til gældende og kommende EU-retsakter på området fri bevægelighed for personer og udstationering af arbejdstagere.
I ændringsprotokollen til aftalen om fri bevægelighed for personer foretages der ændringer i dens struktur. I sin nuværende udgave indeholder aftalen et betydeligt antal materielle bestemmelser i bilag I. Dette bilag erstattes af en liste over EU-retsakter, som Schweiz dynamisk vil tilpasse sig, og som i vid udstrækning dækker indholdet af disse bestemmelser.
Erstatning af aftalens materielle bestemmelser med integration af gældende EU-ret ledsages af en række undtagelser fra dynamisk tilpasning på følgende områder: periode med forudgående anmeldelse og kontrol, finansielle garantier og sanktioner over for tjenesteydere, bevis for selvstændig erhvervsvirksomhed, erhvervelse af fast bopæl, køb af fast ejendom, identitetskort, udvisninger og visse kantonale spørgsmål vedrørende koordinering af sociale sikringsordninger. Nogle af disse undtagelser er allerede medtaget i den eksisterende aftale. Den eksisterende bestemmelse om studerendes rettigheder bliver revideret, således at det ikke længere er muligt for parterne at forskelsbehandle den anden parts studerende med hensyn til studieafgifter samt tilknyttede offentlige støttemekanismer på universiteter, der hovedsagelig finansieres med offentlige midler. Det nuværende niveau for EU-studerendes adgang til disse universiteter i Schweiz vil blive garanteret.
Desuden fastsættes det i en klausul om ikke-forringelse, at Schweiz ikke vil være forpligtet til at integrere nye EU-retsakter vedrørende udstationering af arbejdstagere, hvis virkningen heraf ville være at svække eller reducere beskyttelsesniveauet for udstationerede arbejdstagere betydeligt med hensyn til arbejds- og ansættelsesvilkår.
Gennem en protokol, der er knyttet til den ajourførte aftale, forpligter parterne sig til, at Unionens og Schweiz' regler om udstedelse af opholdstilladelser for fastboende udlændinge anvendes på en ikke-diskriminerende måde, navnlig med hensyn til minimumsvarigheden af forudgående ophold på fem år.
Den eksisterende beskyttelsesklausul vil blive tilpasset til og afstemt med den institutionelle protokol. Den kan aktiveres i tilfælde af alvorlige økonomiske eller sociale vanskeligheder som følge af anvendelsen af aftalen. Hvis parterne ikke kan nå til enighed om en passende aftalt løsning til at afhjælpe situationen, kan den part, der påberåber sig alvorlige økonomiske vanskeligheder, indbringe spørgsmålet for voldgiftsretten. Denne part vil kun kunne træffe beskyttelsesforanstaltninger, hvis voldgiftsretten finder, at situationen berettiger dem.
Flere fælles erklæringer, der ledsager aftalen, præciserer parternes fælles forståelse af bestemmelser vedrørende f.eks. forebyggelse og bekæmpelse af misbrug af rettigheder i henhold til EU-retten vedrørende den frie bevægelighed for personer, anmeldelsesprocedurer i forbindelse med ansættelse eller effektive kontrolsystemer, herunder Schweiz' dobbelte håndhævelsessystem vedrørende levering af tjenesteydelser.
I henhold til aftalen vil Schweiz have adgang til og bidrage finansielt i overensstemmelse med de almindelige finansielle bestemmelser til følgende informationssystemer:
–Det Europæiske Arbejdsformidlingsnet (Eures) som oprettet ved forordning (EU) 2016/589,
–den elektroniske udveksling af oplysninger vedrørende socialsikring (EESSI) som oprettet ved forordning (EF) nr. 883/2004og forordning (EF) nr. 987/2009,
–modulerne i informationssystemet for det indre marked (IMI) som oprettet ved forordning (EU) nr. 1024/2012 vedrørende udstationering af arbejdstagere, tjenesteydelser, erhvervsmæssige kvalifikationer, det europæiske erhvervspas, regulerede erhverv og den fælles digitale portal.
Deltagelse i EURES-platformen skal fremme arbejdskraftens mobilitet, lette udveksling af ledige stillinger og jobsøgendes profiler og sikre matchning af høj kvalitet på tværs af sprog og nationale sammenhænge, herunder gennem anvendelse af den europæiske klassifikation af færdigheder, kompetencer, kvalifikationer og erhverv (ESCO).
De eksisterende finansieringsordninger vil fortsat finde anvendelse på Schweiz' finansielle bidrag til det gensidige informationssystem om social beskyttelse (MISSOC), som landet allerede har adgang til.
Lufttransportaftale
Den ajourførte lufttransportaftale vil give Schweiz mulighed for dynamisk tilpasning til nuværende og fremtidige EU-retsakter på lufttransportområdet.
Ændringsprotokollen til lufttransportaftalen ændrer ikke aftalens mål og medfører begrænsede ændringer af hovedteksten og bilaget til aftalen. Mest bemærkelsesværdigt er den gensidige udveksling af cabotagerettigheder (som giver de respektive luftfartsselskaber mulighed for at flyve mellem to punkter på en medlemsstats eller Schweiz' område) mellem parterne.
Der er ikke planlagt yderligere adgang til informationssystemer. De eksisterende finansielle bestemmelser vedrørende Schweiz' deltagelse i Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur (EASA), som fastsat ved Forordning (EU) 2018/1139, vil fortsat finde anvendelse. De eksisterende ordninger vedrørende EASA's og dets personales rettigheder, privilegier og immuniteter bliver erstattet af ovennævnte model.
En protokol om statsstøtte er knyttet til aftalen og bliver ledsaget af en fælles erklæring.
Landtransportaftale
I henhold til den ajourførte landtransportaftale vil Schweiz som i den oprindelige aftale være forpligtet til at vedtage bestemmelser i national ret med henblik på at opnå det resultat, der skal opnås i henhold til de EU-retsakter, der er opført i bilaget til aftalen.
Den ajourførte aftale vil præcisere, at jernbanevirksomheder kan udføre international personbefordring med jernbane mellem Unionen og Schweiz, herunder international cabotage, på eget ansvar. Ændringsprotokollen vil integrere relevant EU-ret i aftalen, der sikrer retten til at drive international jernbanegodstransport i Unionen og Schweiz.
Schweiz vil blive tildelt en række undtagelser. Schweiz kan f.eks. give forrang til jernbanetjenester, der er en del af den schweiziske køreplan for intervaltjenester. Omvendt kan Unionen eller dens medlemsstater på deres område give forrang til EU-virksomheder, der udfører personbefordring med jernbane, frem for en schweizisk international personbefordring med jernbane, der udfører en del af den internationale kørsel i henhold til den schweiziske køreplan for intervaltjenester. Schweiz vil også have ret til at vedtage kapacitetsforvaltningsinstrumenter, der fastsætter et minimumsantal togkanaler pr. time for bestemte typer trafik, herunder godstrafik, regional trafik og passagertrafik over lange afstande, som også kan tjene et internationalt formål. Schweiz vil ligeledes have mulighed for at forpligte personbefordringsvirksomheder til at deltage i det schweiziske billet- og prisintegrationssystem, samtidig med at selskaberne sikres prisfrihed. De schweiziske kompetente myndigheder vil også kunne indgå kontrakter om offentlig trafikbetjening inden for jernbanetransport uden forudgående udbud på særlige betingelser, der sikrer, at Unionens indre marked for Unionens område ikke berøres.
Selv om det eksisterende schweiziske afgiftssystem for tunge godskøretøjer er omfattet af en undtagelse fra dynamisk tilpasning, vil det blive bragt tættere på Unionens afgiftssystem.
Schweiz skal interagere med Den Europæiske Unions Jernbaneagentur som oprettet ved forordning (EU) 2016/796 som et tredjeland. I overensstemmelse med gældende EU-lovgivning og efter bestyrelsens godkendelse heraf skal agenturet aftale ordninger med de relevante schweiziske myndigheder med nærmere oplysninger om arten og omfanget af sidstnævntes deltagelse i agenturets arbejde.
Der er ikke planlagt yderligere adgang til informationssystemer. De eksisterende finansielle bestemmelser vil fortsat finde anvendelse på Schweiz' adgang til TACHOnet som fastsat ved forordning (EU) nr. 165/2014 og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/68.
En protokol om statsstøtte er knyttet til aftalen og bliver ledsaget af en fælles erklæring. Ændringsprotokollen bliver også ledsaget af en fælles erklæring.
Aftale om gensidig anerkendelse
I henhold til den ajourførte aftale om gensidig anerkendelse vil Schweiz være forpligtet til at vedtage bestemmelser i national ret med henblik på at opnå det resultat, der skal opnås med de EU-retsakter, der er opført i bilaget til aftalen. Hvis aftalens anvendelsesområde udvides i fremtiden, vil de yderligere områder være underlagt samme tilgang.
I henhold til ændringsprotokollen til aftalen om gensidig anerkendelse foretages der kun begrænsede ændringer af aftalens hovedtekst og bilag for bedre at definere aftalens formål og anvendelsesområde, de gældende procedurer og parternes myndigheders og økonomiske aktørers rolle samt samarbejdet mellem parterne.
På alle de områder, der er omfattet af aftalens bilag 1, vil Schweiz være forpligtet til at vedtage lovgivning for at opnå samme resultat som den i nævnte bilag opførte gældende EU-ret. De relevante bestemmelser i schweizisk ret vil ikke længere være opført i bilaget. Den eneste undtagelse fra denne regel vedrører kapitel 11 i bilag 1, hvor bestemmelser i schweizisk ret fortsat vil være opført. Dette afspejler en aftalt undtagelse vedrørende direktiv 2007/45/EF.
På visse områder vil Schweiz' adgang til at påvirke beslutninger være begrænset. Som hovedregel vil Schweiz ikke have adgang til relevante ekspertgrupper og komitologiudvalg, der beskæftiger sig med lægemidler. Schweiz vil heller ikke have adgang til Det Europæiske Lægemiddelagentur. På området for medicinsk udstyr vil Schweiz' rolle i udvalg og ekspertgrupper være begrænset til en observatørrolle.
I henhold til den ajourførte aftale vil Schweiz få adgang til og bidrage finansielt til EudraGMDP-informationssystemet om fællesskabskodeksen for humanmedicinske lægemidler som oprettet ved direktiv 2004/27/EF.
Elektricitetsaftale
Elektricitetsaftalen skal sikre dynamisk tilpasning af Schweiz til nuværende og fremtidige EU-retsakter på elområdet.
Formålet med elektricitetsaftalen er at give Schweiz adgang til Unionens indre marked for elektricitet. Målet er f.eks. at fremme grænseoverskridende handel med elektricitet, at garantere elektricitetsmarkedets integritet og gennemsigtighed samt ligebehandling af alle markedsdeltagere på dette marked, at sikre elektricitetsnettenes stabilitet og forsyningssikkerheden samt at fremme elektricitet fra vedvarende energikilder. Aftalen fastlægger de regler og begreber, der finder anvendelse på de indre elektricitetsmarkeder, samt rollerne og ansvarsområderne for aktører såsom transmissionssystemoperatører og distributionssystemoperatører. Den indeholder også en overgangsordning for eksisterende langsigtede kapacitetsreservationer på samkøringslinjer ved den schweiziske grænse, som ikke er forenelige med EU-retten.
Med hensyn til miljøbeskyttelse i elsektoren er Schweiz forpligtet til at vedtage eller opretholde bestemmelser i schweizisk lovgivning, der fastsætter krav, der sikrer mindst samme beskyttelsesniveau som det, der er fastsat i den relevante EU-lovgivning. Sådanne bestemmelser må ikke udgøre en hindring for den frie adgang til det schweiziske marked for varer og tjenesteydelser fra Unionen, der opfylder kravene i den relevante EU-lovgivning. Der er fastsat en undtagelse fra forpligtelsen til dynamisk tilpasning, som gør det muligt for Schweiz at træffe nødvendige, forholdsmæssige og ikke-forvridende foranstaltninger for at sikre elforsyningssikkerheden ved at oprette og have elreserver, i det omfang det er foreneligt med aftalen.
I henhold til aftalen vil Schweiz kunne deltage i og skal bidrage til finansieringen af Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) som oprettet ved forordning (EU) 2019/942. Aftalen indeholder et standardtillæg om ACER's og dets personales rettigheder, privilegier og immuniteter. Schweiz vil også have adgang til og vil i overensstemmelse med de almindelige finansielle bestemmelser bidrage finansielt til EU-databasen som oprettet ved direktiv (EU) 2018/2001 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder.
Aftalen indeholder bestemmelser om statsstøtte og ledsages af en fælles erklæring.
Protokol om det fælles fødevaresikkerhedsområde
Protokollen om det fælles fødevaresikkerhedsområde skal sikre, at Schweiz foretager en dynamisk tilpasning og parallelt anvender hele EU-lovgivningen på fødevareområdet.
De nuværende bilag vedrørende SPS til den eksisterende aftale om handel med landbrugsprodukter bliver fjernet fra aftalen om handel med landbrugsprodukter, og indholdet kommer til at indgå i protokollen om det fælles fødevaresikkerhedsområde. Det er på baggrund af disse bilag, at aftalen om handel med landbrugsprodukter i sin nuværende form får den nuværende status som en aftale på et område vedrørende det indre marked, som Schweiz deltager i.
Protokollen om det fælles fødevaresikkerhedsområde, som supplerer aftalen om handel med landbrugsprodukter, vil fortsat være knyttet til aftalen om handel med landbrugsprodukter, idet det andet instrument også automatisk vil blive bragt til ophør, hvis enten aftalen eller protokollen ophører.
Protokollen etablerer et fælles fødevaresikkerhedsområde, der dækker alle dimensioner af fødevarekæden. Målsætningerne er f.eks. at forbedre fødevare- og fodersikkerheden, sikre et højt niveau for menneskers, dyrs og planters sundhed, bekæmpe antimikrobiel resistens, forbedre dyrebeskyttelsen og fremme høje standarder for dyrevelfærd.
Ud over dynamisk tilpasning med hensyn til alle EU-retsakter vedrørende hele fødevarekæden indeholder protokollen om det fælles fødevaresikkerhedsområde en forpligtelse for Schweiz til midlertidigt at anvende alle ikke-lovgivningsmæssige retsakter baseret på den gældende afledte ret fra den dato, hvor sådanne ikke-lovgivningsmæssige retsakter finder anvendelse i Unionen, og indtil datoen for det blandede udvalgs afgørelse om retsaktens indarbejdelse, med henblik på at sikre, at de anvendes samtidigt i hele det fælles fødevaresikkerhedsområde.
Undtagelser fra forpligtelsen til dynamisk tilpasning vil gøre det muligt for Schweiz, på visse betingelser, at opretholde bestemmelser i national ret vedrørende genetisk modificerede organismer og dyrevelfærd. Desuden vil Schweiz også være i stand til at opretholde sine foranstaltninger vedrørende import af oksekød fra kvæg, der kan være behandlet med hormonelle vækstfremmere, forudsat at sådant oksekød ikke føres ind i Unionen.
Det vil være muligt at træffe kompenserende foranstaltninger i tilfælde af en parts manglende overholdelse af en voldgiftsrets afgørelse vedrørende bestemmelserne i enten protokollen om det fælles fødevaresikkerhedsområde eller enhver anden aftale på et område, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i, eller aftalen om handel med landbrugsprodukter.
For at give Schweiz mulighed for at forberede overgangen fra det nuværende system baseret på ækvivalens til et system baseret på princippet om, at EU-lovgivningen finder samtidig anvendelse på landets område, fastsætter protokollen om det fælles fødevaresikkerhedsområde, at de nuværende SPS-relaterede bilag til aftalen om handel med landbrugsprodukter fortsat vil have retsvirkninger i en overgangsperiode på højst 24 måneder. Efter udløbet af denne periode finder alle bestemmelser i protokollen om det fælles fødevaresikkerhedsområde fuld anvendelse.
Protokollen indeholder bestemmelser om Schweiz' adgang til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), som fastsat ved forordning (EF) nr. 178/2002, og omfatter et standardtillæg om landets rettigheder, privilegier og immuniteter samt personales rettigheder, privilegier og immuniteter. Protokollen indeholder også bestemmelser om et finansielt bidrag fra Schweiz i overensstemmelse med ovennævnte standardbestemmelser for finansiering af EFSA samt følgende informationssystemer:
–EUROPHYT-portalen som oprettet ved Kommissionens direktiv 94/3/EF
–det hurtige varslingssystem for fødevarer og foder (RASFF) som oprettet ved forordning (EF) nr. 178/2002
–platformen for sundheds- og plantesundhedscertificering (TRACES) som oprettet ved forordning (EU) 2017/625
–informationssystemet for dyresygdomme (ADIS) som oprettet ved forordning (EU) 2020/2002.
Aftale om handel med landbrugsprodukter
Når de ændringer af aftalen om handel med landbrugsprodukter, der indføres ved den særlige ændringsprotokol, træder i kraft, vil aftalen om handel med landbrugsprodukter ikke længere blive betragtet som en aftale på et område vedrørende det indre marked, som Schweiz deltager i.
Efter at de SPS-relaterede bilag til aftalen om handel med landbrugsprodukter er udgået, vil anvendelsesområdet for den ændrede aftale, herunder de resterende bilag, være begrænset til handelsaspekter. Begreberne ensartet fortolkning og anvendelse af EU-retten, Den Europæiske Unions Domstols rolle, dynamisk tilpasning og statsstøtteregler er ikke relevante. Den institutionelle ramme, der er fastsat i denne aftale, adskiller sig derfor fra den, der er fastsat i protokollen om det fælles fødevaresikkerhedsområde.
Ved ændringsprotokollen opdateres tvistbilæggelsesmekanismen i overensstemmelse med den etablerede praksis etableret i handelsaftalerne mellem EU og Schweiz. Den gældende tvistbilæggelsesprocedure bliver baseret på den, der indgår i aftalerne på de områder af det indre marked, som Schweiz deltager i. Aftalen omfatter også de fælles bestemmelser vedrørende voldgiftsret. Der er ikke fastsat en rolle for Den Europæiske Unions Domstol i forbindelse med tvistbilæggelse. Kompensationsforanstaltninger i tilfælde af en parts manglende overholdelse af en voldgiftsrets afgørelse kan træffes enten i henhold til aftalen om handel med landbrugsprodukter eller protokollen om det fælles fødevaresikkerhedsområde, men ikke andre aftaler på områder vedrørende det indre marked, som Schweiz deltager i.
Samarbejdsaftaler på områderne sundhed, samhørighed og rumfart
Sundhedsaftale
Sundhedsaftalen har til formål at styrke samarbejdet mellem EU og Schweiz om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler ved at integrere Schweiz i de relevante mekanismer og organer.
Den udgør ikke en aftale på et område, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i. Den anvender imidlertid ovennævnte identiske institutionelle bestemmelser analogt og omfatter en forpligtelse til dynamisk tilpasning til den relevante EU-lovgivning.
Aftalen indholder en række bestemmelser, der er fælles med aftalerne på områder vedrørende det indre marked, som Schweiz deltager i, vedrørende voldgiftsret, herunder Den Europæiske Unions Domstols rolle. I tilfælde af tvister kan der træffes kompenserende foranstaltninger for at afhjælpe mulige ubalancer i enten sundhedsaftalen eller sundhedskomponenten (EU4Health) i aftalen om EU-programmer.
Aftalen indeholder bestemmelser om Schweiz' adgang og finansielle bidrag i overensstemmelse med standardfinansieringsbestemmelserne til Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) som oprettet ved forordning (EF) nr. 851/2004. Den omfatter et standardtillæg om ECDC's og dets personales rettigheder, immuniteter og privilegier.
For så vidt angår systemet for tidlig varsling og reaktion (EWRS), som oprettet ved forordning (EU) 2022/2371, vil Schweiz' finansielle bidrag under den nuværende flerårige finansielle ramme (FFR) være en del af landets bidrag til finansieringen af ECDC på den ene side og EU4Health-programmet på den anden side. Hvis systemet for tidlig varsling og reaktion under den næste FFR finansieres gennem forskellige kilder, finder ovennævnte bestemmelser anvendelse på Schweiz' bidrag til systemet for tidlig varsling og reaktion.
Aftale om samhørighed
Aftalen om samhørighed er ikke en aftale på et område, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i.
Den danner grundlag for Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag til at mindske de økonomiske og sociale forskelle i Unionen som supplement til Unionens og medlemsstaternes foranstaltninger på samhørighedsområdet.
Aftalen fastsætter parametrene og reglerne for fastsættelsen af Schweiz' finansielle bidrag. Bidragsperioderne vil blive defineret i overensstemmelse med Unionens gældende flerårige finansielle ramme. Den første bidragsperiode forventes at løbe fra den 1. januar 2030 til den 31. december 2036. Den vil blive suppleret med en yderligere finansiel engangsforpligtelse, der dækker perioden mellem udgangen af 2024 og udgangen af 2029.
Ved begyndelsen af hver bidragsperiode skal parterne indgå et aftalememorandum, der beskriver de tematiske områder, hvor det schweiziske finansielle bidrag kan anvendes i denne periode, f.eks.: inkluderende menneskelig og social udvikling, bæredygtig og inkluderende økonomisk udvikling, grøn omstilling, demokrati og deltagelse eller migration.
Aftalememorandummet bør også præcisere størrelsen af det finansielle bidrag, fastsat på grundlag af de regler, der er fastsat i aftalen. Schweiz' finansielle bidrag overføres ikke til Unionens budget.
Aftalememorandummet danner grundlag for landespecifikke gennemførelsesaftaler mellem Schweiz og de støttemodtagende medlemsstater. Disse aftaler præciserer den landespecifikke tildeling af midler samt fordelingen heraf mellem tematiske områder, støtteforanstaltninger, forvaltnings- og kontrolstrukturerne og de gældende betingelser samt de kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat.
Aftalens tvistbilæggelsesordning har både fællestræk og forskelle i forhold til den ordning, der indgår i aftalerne på områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i. Det gælder især et sæt fælles bestemmelser vedrørende voldgiftsretten. Aftalen indeholder imidlertid ingen bestemmelser om, at Den Europæiske Unions Domstol skal spille en rolle. I tilfælde af tvister kan der træffes kompenserende foranstaltninger for at rette op på en eventuel ubalance enten i aftalen om samhørighed eller i en af de aftaler, der er anført i aftalen om samhørighed.
Aftale om Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet
Aftalen om Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet er ikke en aftale på et område, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i. Den fastsætter betingelserne for Schweiz' ret til at deltage i Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet (EUSPA) som oprettet ved forordning (EU) 2021/696. Den er baseret på aftalen mellem EU og Schweiz fra 2014 om de europæiske satellitnavigationsprogrammer. Aftalen om Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet fastsætter, at parterne skal anvende aftalen midlertidigt efter undertegnelsen.
Aftalen fastsætter fra 2028 Schweiz' finansielle bidrag til EUSPA ved hjælp af den samme fordelingsnøgle til beregning af drifts- og deltagelsesgebyrer som den, der er fastsat i aftalerne på områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i. Afhængigt af den dato, pr. hvilken aftalen anvendes midlertidigt, vil procentdelen af det operationelle gebyr, som deltagelsesgebyrerne beregnes på grundlag af, være 2 % og 3 % for henholdsvis 2026 og 2027. Fra 2028 vil procentdelen være den samme som den, der anvendes i andre aftaler, der indeholder bestemmelser om Schweiz' deltagelse i agenturer, altså 4 %.
Aftalen giver også Schweiz mulighed for at deltage i aktiviteter vedrørende andre komponenter i rumprogrammet ud over Galileo og den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste (EGNOS) som fastsat i 2014-aftalen, hvis det er fastsat i en protokol til aftalen om EU-programmer.
Aftalen indeholder et standardtillæg om EUSPA's rettigheder, immuniteter og privilegier samt for EUSPA's personale.
Protokol om parlamentarisk samarbejde
Ved protokollen om parlamentarisk samarbejde oprettes et blandet parlamentarisk udvalg som forum for dialog og debat mellem medlemmer af Europa-Parlamentet og den schweiziske forbundsforsamling. Formålet er at fremme den gensidige forståelse af og overvejelser om de brede forbindelser mellem EU og Schweiz, herunder en eventuel videreudvikling heraf. Det blandede parlamentariske udvalg underrettes regelmæssigt om afgørelser og henstillinger fra de blandede udvalg, der er nedsat ved de aftaler, der indgår i den brede pakke. Udvalget kan anmode om alle relevante oplysninger vedrørende gennemførelsen af enhver aftale inden for den brede pakke og kan fremsætte henstillinger til parterne.
Fælles erklæring om etablering af en dialog på højt plan mellem Unionen og Schweiz
Formålene med den tilsigtede dialog på højt plan er:
–at fremme den gensidige forståelse og samarbejdet om den forhandlede brede bilaterale pakke og den mulige videreudvikling af de bilaterale forbindelser
–at drøfte spørgsmål af fælles interesse, navnlig Schweiz' deltagelse i det indre marked og mulighederne for at styrke deres partnerskab og
–at evaluere gennemførelsen af den brede bilaterale pakke, arbejdet i de blandede udvalg og den mulige videreudvikling af de bilaterale forbindelser.
Undertegnelse og aftalernes tekst
Teksterne til aftalerne og protokollerne forelægges Rådet sammen med dette forslag. Teksterne til de fælles erklæringer, der ledsager forskellige aftaler eller protokoller, forelægges sammen med dette forslag, sammen med en fælles erklæring om etablering af en dialog på højt plan mellem Unionen og Schweiz og to ensidige erklæringer fra Schweiz vedrørende henholdsvis aftalen om fri bevægelighed for personer og sundhedsaftalen.
I overensstemmelse med traktaterne påhviler det Kommissionen at sikre undertegnelsen af aftaler og protokoller med forbehold af senere indgåelse. Desuden bør teksten til den fælles erklæring om dialogen på højt plan undertegnes af Europa-Kommissionen på Unionens vegne.
Tabel 1: Oversigt over institutionelle og andre bestemmelser, der er fælles for aftalerne på områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i, og sundhedsaftalen
|
Aftalens bestemmelser
|
Enslydende bestemmelser om
|
|
Generelle bestemmelser
|
–institutionelle målsætninger og/eller formål med aftalen
–aftalens art og forholdet mellem protokollerne til aftalen (i tilfælde af en eksisterende aftale)
|
|
Tilpasning af aftalen til EU-lovgivningen
|
–det blandede udvalgs forpligtelse til i aftalen at indarbejde nye retsakter, der falder ind under aftalens anvendelsesområde
–deltagelse i udarbejdelsen af en retsakt ("beslutningsudformning") og integration af retsakter i aftalen
–Schweiz' opfyldelse af forfatningsmæssige forpligtelser
|
|
Fortolkning og anvendelse af aftalen
|
–ensartet fortolkning, effektiv og harmonisk anvendelse og eksklusivitetsprincipper
–procedure i tilfælde af fortolknings- eller anvendelsesvanskeligheder, kompenserende foranstaltninger og samarbejde mellem jurisdiktioner
|
|
Andre bestemmelser
|
–det blandede udvalg
–Schweiz' finansielle bidrag til finansieringen af de agenturer og informationssystemer, som det har adgang til
–behandling af oplysninger
–henvisninger i EU-retsakter til: medlemsstaternes områder og statsborgere, ikrafttræden og gennemførelse af retsakter, adressater, rettigheder og forpligtelser for medlemsstaterne
|
|
Afsluttende bestemmelser
|
–ikrafttræden og gennemførelse
–ændring og ophævelse
|
|
Bilag om gennemførelse af Schweiz' finansielle bidrag
|
–liste over aktiviteter, organer og informationssystemer
–retningslinjer for udbetaling
–overgangsordninger (hvor relevant)
|
|
Bilag/tillæg om voldgiftsretten
|
–voldgiftsrettens register- og sekretariatsydelser
–indledning af tvistbilæggelse
–voldgiftsrettens sammensætning
–voldgiftssager
–voldgiftsrettens afgørelser
|
|
Tillæg om agenturers privilegier og immuniteter
|
–agenturets lokalers, bygningers og arkivers ukrænkelighed
–skattefritagelse for aktiver, indtægter og varer og tjenesteydelser til tjenestebrug
–diplomatisk status for korrespondance og kommunikation
–privilegier, immuniteter, beskatning og social sikring for tjenestemænd, der er omfattet af vedtægten
|
Tabel 2: Bestemmelser om statsstøtte, der er fælles for elektricitetsaftalen og statsstøtteprotokollerne til aftalerne om lufttransport og landtransport
|
Del/kapitel i statsstøtteprotokollen eller bilagene
|
Enslydende bestemmelser om
|
|
Hovedtekst
|
–statsstøtterelaterede målsætninger
–forholdet mellem protokollen og den eksisterende aftale (i tilfælde af en eksisterende aftale)
–statsstøtte, der er uforenelig og forenelig med aftalen, og eksisterende støtte
–overvågning, gennemsigtighed, samarbejdsformer og konsultationer
–integration af retsakter
–ratifikation og ikrafttræden, ændringer og ophør
|
|
Bilag om undtagelser og præciseringer
|
–foranstaltninger, der er forenelige med et velfungerende indre marked
|
|
Bilag om generelle og sektorspecifikke retsakter, der finder anvendelse i Unionen
|
–generelle retsakter, der gælder for alle sektorer, suppleret med sektorspecifikke regler, der er specifikke for det område, som er omfattet af den pågældende aftale
|
2025/0163 (NLE)
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af en bred pakke af aftaler med henblik på at konsolidere, uddybe og udvide de bilateral forbindelser med Det Schweiziske Forbund og om midlertidig anvendelse af aftalen om betingelserne for Det Schweiziske Forbunds deltagelse i Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 217 sammenholdt med artikel 218, stk. 5, og artikel 218, stk. 8, andet afsnit,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
ud fra følgende betragtninger:
(1)Den 12. marts 2024 bemyndigede Rådet Kommissionen til at indlede forhandlinger med Det Schweiziske Forbund (herefter også benævnt "Schweiz") om en bred pakke af foranstaltninger vedrørende de bilaterale forbindelser med Schweiz, der omfatter institutionelle bestemmelser og statsstøttebestemmelser i, og om nødvendigt specifikke tilpasninger af, aftalerne mellem Unionen og Schweiz på områder, der vedrører det indre marked, en aftale om Schweiz' deltagelse i EU-programmer og en aftale, der danner grundlag for Schweiz' permanente bidrag til mindskelse af de økonomiske og sociale forskelle mellem regionerne. Rådet havde også bemyndiget Kommissionen til at indlede forhandlinger med Schweiz om nye aftaler om elektricitet, sundhed og fødevaresikkerhed, om Schweiz' deltagelse i Den Europæiske Unions agenturer for Unionens rumprogram og for jernbaner og om ændring af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om lufttransport for at muliggøre cabotage.
(2)Kommissionen har på Unionens vegne ført forhandlinger om en bred pakke af aftaler, der omfatter protokoller om institutionelle forhold, statsstøtte og ændring af bestemmelser i eksisterende aftaler mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund på områder vedrørende det indre marked, som Schweiz deltager i, en protokol til den eksisterende aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter og om oprettelse af et fælles fødevaresikkerhedsområde, en aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om elektricitet, en aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sundhed, en aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag til mindskelse af de økonomiske og sociale forskelle i Den Europæiske Union, en aftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om Det Schweiziske Forbunds deltagelse i EU-programmer, en aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om vilkår og betingelser for Det Schweiziske Forbunds deltagelse i Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet samt en protokol mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om parlamentarisk samarbejde.
(3)I de institutionelle protokoller fastsættes en forpligtelse for det blandede udvalg til at integrere alle EU-retsakter, der hører under aftalernes anvendelsesområde, samt bestemmelser, der skal sikre, at Schweiz er bundet af de pågældende regler. De sikrer en ensartet fortolkning og anvendelse af alle aftaler på områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i, og at disse aftaler, når anvendelsen af disse aftaler omfatter EU-retlige begreber, fortolkes og anvendes i overensstemmelse med Den Europæiske Unions Domstols retspraksis. De institutionelle protokoller fastsætter en effektiv mekanisme til bilæggelse af tvister baseret på voldgift, herunder forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol af alle spørgsmål vedrørende EU-retten, der opstår i forbindelse med sagen. I tilfælde af manglende overholdelse af voldgiftsrettens afgørelse kan der vedtages forholdsmæssige kompensationsforanstaltninger i den pågældende aftale eller i en hvilken som helst af aftalerne på områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i.
(4)I ændringsprotokollerne til de eksisterende aftaler foretages de nødvendige indholdsmæssige ændringer i overensstemmelse med den nye institutionelle ramme. Desuden indeholder ændringsprotokollen til aftalen om lufttransport bestemmelser om gensidig udveksling af cabotagerettigheder.
(5)Statsstøtteprotokollerne til de eksisterende aftaler om lufttransport og landtransport sikrer lige vilkår for Schweiz' deltagelse i det indre marked på de områder, der er omfattet af disse aftaler. Schweiz vil anvende materielle og proceduremæssige regler, herunder overvågnings- og håndhævelsesmekanismer, der svarer til dem, der gælder i Unionen.
(6)Ændringsprotokollen til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter indeholder en ajourføring af aftalens tvistbilæggelsesordning i overensstemmelse med den etablerede praksis i Unionens handelsaftaler.
(7)Ved en særskilt protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter oprettes et fælles fødevaresikkerhedsområde, der omfatter alle led i fødevarekæden. Denne protokol indeholder de institutionelle bestemmelser, der er fælles for alle aftaler på områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i.
(8)Den nye aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om elektricitet fastsætter regler og betingelser for Schweiz' deltagelse i det indre marked for elektricitet. Aftalen indeholder de institutionelle bestemmelser, der er fælles for alle aftaler på områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i, samt regler om statsstøtte, der er næsten identiske med dem, der gælder inden for lufttransport og landtransport.
(9)Den nye aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sundhed har til formål at styrke samarbejdet mellem Unionen og Schweiz om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler og finder analog anvendelse på de institutionelle bestemmelser, der er fælles for aftalerne på de områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i. Denne aftale er knyttet til Schweiz' deltagelse i EU-handlingsprogrammet for sundhed ("EU4Health-programmet").
(10)Den nye aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag til nedsættelse af økonomiske og sociale forskelle i Den Europæiske Union fastlægger retsgrundlaget og parametrene for Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag inden for rammerne af den brede pakke til mindskelse af de økonomiske og sociale forskelle i Unionen. Aftalen omfatter en tvistbilæggelsesordning. I tilfælde af manglende overholdelse af en voldgiftsafgørelse kan der vedtages forholdsmæssige kompensationsforanstaltninger i enhver af de aftaler, som pakken vedrører.
(11)Den nye aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om vilkårene og betingelserne for Det Schweiziske Forbunds deltagelse i Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet fastsætter betingelserne for Schweiz' deltagelse i agenturets arbejde.
(12)Identiske bestemmelser i de forskellige institutionelle protokoller og nye aftaler sikrer Schweiz' finansielle bidrag til udgifterne til de informationssystemer og -agenturer, som landet deltager i.
(13)Ved protokollen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om parlamentarisk samarbejde oprettes et blandet parlamentarisk udvalg som forum for dialog og debat mellem medlemmer af Europa-Parlamentet og den schweiziske forbundsforsamling med henblik på at fremme den gensidige forståelse af og overvejelser om de brede forbindelser mellem EU og Schweiz, herunder en eventuel videreudvikling heraf.
(14)De aftaler og protokoller, der er genstand for denne afgørelse, udgør et sammenhængende hele og fastlægger strukturen for et styrket og omfattende partnerskab på en bred vifte af områder, der er omfattet af traktaterne, baseret på en passende balance mellem rettigheder og forpligtelser. Afgørelsen om undertegnelse af disse aftaler og protokoller bør derfor baseres på det materielle retsgrundlag i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for oprettelse af en associering med gensidige rettigheder og forpligtelser, fælles optræden og særlige procedurer.
(15)Med henblik på at øge omfanget af deres samarbejde fastsættes det i aftalen om vilkår og betingelser for Det Schweiziske Forbunds deltagelse i Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet, at parterne skal anvende aftalen midlertidigt i overensstemmelse med deres respektive interne procedurer og lovgivning fra den 1. januar 2026, hvis datoen for aftalens undertegnelse ligger før den 1. juli 2026, eller fra den 1. januar i året efter undertegnelsen, hvis datoen for aftalens undertegnelse ligger efter den 30. juni 2026. Aftalen bør derfor anvendes midlertidigt, indtil den træder i kraft.
(16)Undertegnelsen af aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om Det Schweiziske Forbunds deltagelse i EU-programme er underlagt en særskilt procedure.
(17)Undertegnelsen af den fælles erklæring mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om etablering af en dialog på højt plan om den brede bilaterale pakke og den mulige videreudvikling af de bilaterale forbindelser mellem Den Europæiske Union og Schweiz på Den Europæiske Unions vegne bør godkendes.
(18)De aftaler og protokoller, der er genstand for denne afgørelse bør undertegnes på Unionens vegne, og de fælles erklæringer, der ledsager disse aftaler og protokoller, bør godkendes —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Undertegnelse af følgende aftaler og protokoller bemyndiges hermed på Unionens vegne med forbehold af deres indgåelse:
(a)Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer
(b)Institutionel protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer
(c)Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart
(d)Institutionel protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart
(e)Protokol om statsstøtte til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart
(f)Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej
(g)Institutionel protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej
(h)Protokol om statsstøtte til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej
(i)Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering
(j)Institutionel protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering
(k)Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter
(l)Protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter og om oprettelse af et fælles fødevaresikkerhedsområde
(m)Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om elektricitet
(n)Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sundhed
(o)Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag til mindskelse af de økonomiske og sociale forskelle i Den Europæiske Union
(p)Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om vilkår og betingelser for Det Schweiziske Forbunds deltagelse i Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet
(q)Protokol mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om parlamentarisk samarbejde.
Artikel 2
1.Undertegnelsen af den fælles erklæring mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om etablering af en dialog på højt plan om den brede bilaterale pakke og den mulige videreudvikling af de bilaterale forbindelser mellem Den Europæiske Union og Schweiz godkendes herved.
2.Følgende fælles erklæringer, der ledsager de aftaler og protokoller, der er omhandlet i artikel 1 i denne afgørelse, godkendes:
(a)følgende fælles erklæringer, der ledsager den ændringsprotokol, der er omhandlet i artikel 1, litra a), i denne afgørelse:
–Fælles erklæring om unionsborgerskab
–Fælles erklæring om forebyggelse og bekæmpelse af misbrug af rettigheder i henhold til direktiv 2004/38/EF
–Fælles erklæring om afslag på social bistand og ophør af bopæl forud for erhvervelse af tidsubegrænset opholdstilladelse
–Fælles erklæring om anmeldelse af påbegyndelse af beskæftigelse
–Fælles erklæring om konventionen om anerkendelse af kvalifikationer
–Fælles erklæring om ledige stillinger
–Fælles erklæring om fælles mål vedrørende fri udveksling af tjenesteydelser i op til 90 arbejdsdage og sikring af udstationerede arbejdstageres rettigheder
–Fælles erklæring om effektive kontrolsystemer, herunder Schweiz' dobbelte håndhævelsessystem
–Fælles erklæring om princippet om "lige løn for lige arbejde på samme sted" og om et forholdsmæssigt og tilstrækkeligt beskyttelsesniveau for udstationerede arbejdstagere
–Fælles erklæring om Schweiz' deltagelse i Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds aktiviteter
–Fælles erklæring om det deklaratoriske registreringssystem for grænsearbejdere
–Fælles erklæring om optagelse af to EU-retsakter i bilag I til aftalen
(b)den fælles erklæring, der ledsager statsstøtteprotokollen, jf. artikel 1, litra e), i denne afgørelse
(c)den fælles erklæring, der ledsager ændringsprotokollen, jf. artikel 1, litra f), i denne afgørelse
(d)den fælles erklæring, der ledsager statsstøtteprotokollen, jf. artikel 1, litra h), i denne afgørelse
(e)den fælles erklæring, der ledsager den aftale, der er omhandlet i artikel 1, litra m), i denne afgørelse.
3.Rådet tager følgende erklæringer fra Schweiz til efterretning:
(a)Erklæring fra Schweiz om foranstaltninger, der skal træffes over for selvstændige erhvervsdrivende i forbindelse med den anmeldelsesprocedure for arbejdsrelaterede kortvarige ophold, der ledsager den ændringsprotokol, der er omhandlet i denne afgørelses artikel 1, litra a)
(b)Erklæring fra Det Schweiziske Forbund om medtagelse af de institutionelle elementer analogt i den sundhedsaftale, der ledsager den aftale, der er omhandlet i artikel 1, litra n), i denne afgørelse.
Artikel 3
Under forudsætning af gensidighed anvendes den aftale, der er omhandlet i denne afgørelses artikel 1, litra p), midlertidigt i overensstemmelse med aftalens artikel 15, stk. 3.
Artikel 4
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den .
OVERSIGT OVER FINANSIELLE OG DIGITALE VIRKNINGER
FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAG, SOM ALENE INDVIRKER PÅ BUDGETTETS INDTÆGTSSIDE
DEL I
Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet
1.FORSLAGETS BETEGNELSE:
Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse af en bred pakke af aftaler med henblik på at konsolidere, uddybe og udvide de bilaterale forbindelser med Det Schweiziske Forbund.
2.BUDGETPOSTER
Del I indeholder nærmere oplysninger om de finansielle virkninger af aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om vilkårene og betingelserne for Det Schweiziske Forbunds deltagelse i Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet (i det følgende benævnt "aftalen om Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet"). Del II indeholder nærmere oplysninger om de finansielle virkninger af de øvrige aftaler i den brede pakke, som indebærer et finansielt bidrag fra Schweiz til forskellige agenturer og informationssystemer.
Indtægtspost (kapitel/artikel/konto):
–Artikel 04 10 01 – Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet (EUSPA) – eksterne formålsbestemte indtægter
Indtægterne henføres til følgende udgiftspost (kapitel/artikel/konto):
–Artikel 04 10 01 – Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet (EUSPA) – vedtaget budget
3.FINANSIELLE VIRKNINGER
Forslaget har ingen finansielle virkninger
Forslaget har ingen finansielle virkninger for udgifterne, men har finansielle virkninger for indtægterne
Forslaget har finansielle virkninger for formålsbestemte indtægter
Virkningerne er følgende:
i mio. EUR (3 decimaler)
|
Indtægtspost
|
Virkninger for indtægterne
|
XX-måneders periode fra dd/mm/åååå (hvis det er relevant)
|
År N (2026)
|
|
04 10 01
|
4 098 115
|
24 måneder fra 01-01-2026
|
4 098 115
|
|
Indtægtspost
|
2026
|
2027
|
|
04 10 01
|
4 098 115
|
4 185 977
|
|
Udgiftspost
|
2026
|
2027
|
|
04 10 01
|
4 098 115
|
4 185 977
|
4.FORHOLDSREGLER MOD SVIG
Ifølge artikel 325 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal Kommissionen bekæmpe svig og enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser. At forebygge og afsløre svig er derfor en generel forpligtelse for alle Kommissionens tjenestegrene i forbindelse med deres daglige aktiviteter, der involverer anvendelse af ressourcer.
Enhver form for svig eller uregelmæssigheder vedrørende EU-midler har navnlig en negativ virkning på Kommissionens omdømme og på gennemførelsen af EU's politikker. Kommissionens nuværende strategi til bekæmpelse af svig (COM(2019) 196) blev vedtaget den 29. april 2019 og erstatter strategien fra 2011. Der er tale om et politikdokument, der fastsætter Kommissionens prioriteter i bekæmpelsen af svig med henblik på den flerårige finansielle ramme 2021-2027. De primære målsætninger i strategien fra 2019 er at 1) "sikre en bedre forståelse af svigmønstre, svindlerprofiler og systemiske sårbarheder i forbindelse med svig, der skader EU-budgettet" (dataindsamling og analyse) og 2) "optimere koordineringen, samarbejdet og arbejdsgangene i forbindelse med bekæmpelsen af svig, navnlig mellem Kommissionens tjenestegrene og forvaltningsorganer" (koordinering, samarbejde og processer). Strategien ledsages af en handlingsplan, som blev revideret i juli 2023, og som ligesom forgængeren har til formål at styrke alle dele af cyklussen for bekæmpelse af svig: forebyggelse, afdækning, efterforskning og korrektion.
De vejledende principper og mål i strategien til bekæmpelse af svig fra 2019 er:
–nultolerance for svig
–bekæmpe svig som en integreret del af den interne kontrol
–omkostningseffektiv kontrol
–professionel integritet og kompetence hos EU-ansatte
–gennemsigtighed med hensyn til, hvordan EU-midlerne bruges
–forebyggelse af svig, navnlig beskyttelse af udgiftsprogrammer mod svig
–effektiv undersøgelseskapacitet og rettidig udveksling af oplysninger
–hurtig korrektion (herunder inddrivelse af svigagtigt tilegnede midler og retlige/administrative sanktioner)
–godt samarbejde mellem interne og eksterne aktører, navnlig mellem EU og de ansvarlige nationale myndigheder og blandt tjenestegrenene hos alle berørte EU-institutioner og -organer
–effektiv intern og ekstern kommunikation om bekæmpelse af svig.
Artikel 11 i aftalen om Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet og bilag III til aftalen om Schweiz' deltagelse i EUSPA indeholder detaljerede bestemmelser vedrørende de finansielle aspekter for schweiziske deltagere i aktiviteterne i Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet, som også omfatter foranstaltninger til bekæmpelse af svig. Bilag III indeholder de nødvendige detaljer og processer samt giver organerne mulighed for fejlfri udførelse af opgaver med henblik på at beskytte Unionens finansielle interesser (Europa-Kommissionen eller andre personer, der er bemyndiget af Europa-Kommissionen, herunder Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Den Europæiske Revisionsret). Unionens finansielle interesser skal beskyttes ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger, herunder foranstaltninger vedrørende forebyggelse, opdagelse, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder, herunder svig, vedrørende tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og, hvor det er relevant, vedrørende pålæggelse af administrative sanktioner.
I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF og Revisionsretten de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder. Som udtrykkeligt fastsat i artikel 11, stk. 4, i aftalen om Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet kan gennemgange og revisioner også foretages efter, at protokollens anvendelse suspenderes, aftalens anvendelse ophører, eller aftalen afsluttes.
Aftalen om Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet sikrer, at OLAF kan foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, på Det Schweiziske Forbunds område hos en schweizisk enhed, der er part i en relevant finansieringsaftale, eller en schweizisk enheds tredjepart, der gennemfører finansieringsaftalen i henhold til en kontrakt, i overensstemmelse med og i det omfang det er fastsat i den relevante finansieringsaftale og andre gældende kontrakter. Europa-Kommissionen og OLAF skal udføre deres opgaver på Det Schweiziske Forbunds område i overensstemmelse med schweizisk ret.
Gennemgange og revisioner kan foretages af EU-tjenestemænd, navnlig tjenestemænd fra Europa-Kommissionen og Den Europæiske Revisionsret, eller af andre personer, der er bemyndiget hertil af Europa-Kommissionen. Europa-Kommissionen eller andre personer, der er bemyndiget hertil af Europa-Kommissionen, skal udføre deres opgaver på Det Schweiziske Forbunds område i overensstemmelse med schweizisk ret.
De schweiziske myndigheder samarbejder i overensstemmelse med gældende internationale samarbejdsinstrumenter med de myndigheder i Unionen eller i medlemsstaterne, der er kompetente med hensyn til efterforskning og retsforfølgning af strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, herunder domfældelse af formodede gerningsmænd og medvirkende til de pågældende strafbare handlinger. Anmodninger, der indgives i henhold til gældende internationale samarbejdsinstrumenter, kan i givet fald omfatte anmodninger i forbindelse med efterforskning eller retsforfølgning af EPPO. Dette giver mulighed for samarbejde med EPPO som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser.
Desuden indeholder aftalen om Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet en effektiv mekanisme til at sikre håndhævelse af Kommissionens afgørelser på Det Schweiziske Forbunds område.
5.ANDRE BEMÆRKNINGER
Schweiz' årlige finansielle bidrag til finansieringen af EUSPA udgøres af summen af dels et operationelt bidrag dels et deltagelsesgebyr, som defineret i artikel 4 i aftalen om Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet og bilag I til nævnte aftale.
Det operationelle bidrag baseres på en fordelingsnøgle defineret som forholdet mellem Schweiz' bruttonationalprodukt (BNP) i markedspriser og Unionens BNP i markedspriser. De BNP-opgørelser, der anvendes, er de senest tilgængelige pr. 1. januar i det år, hvor den årlige betaling foretages, som fastsat af Den Europæiske Unions Statistiske Kontor (Eurostat) under behørig hensyntagen til aftalen om samarbejde på statistikområdet. Hvis denne aftale ophører med at finde anvendelse, er Schweiz' BNP det, der er fastlagt på grundlag af data fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD).
Det operationelle bidrag beregnes ved at anvende fordelingsnøglen på det årlige vedtagne EU-budget, der er opført på de relevante EU-budgetsubsidieposter for det pågældende år. Alle referencebeløb bliver baseret på forpligtelsesbevillinger.
Det årlige deltagelsesgebyr skal være en procentdel af det årlige operationelle beløb. Det årlige deltagelsesgebyr skal have følgende værdier:
–
i 2026: 2 %
–
i 2027: 3 %
–
i 2028 og følgende år: 4 %.
Alle finansielle bidrag fra Schweiz eller betalinger fra Unionen og beregningen af beløb, der forfalder til betaling eller modtages, foretages i euro.
Europa-Kommissionen udsender indkaldelser af midler til Schweiz svarende til Schweiz' bidrag. Schweiz betaler det beløb, der er angivet i indkaldelsen af midler, senest 45 dage efter modtagelsen af indkaldelsen af midler.
Ved enhver forsinkelse af indbetalingen af det finansielle bidrag betaler Schweiz morarenter af det udestående beløb fra forfaldsdagen. Rentesatsen for fordringer, der ikke er betalt på forfaldsdagen, er den sats, som Den Europæiske Centralbank den første kalenderdag i forfaldsmåneden anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende, eller 0 %, idet den højeste sats finder anvendelse, plus 3,5 procentpoint.
DEL II
ANDRE AGENTURER OG INFORMATIONSSYSTEMER
1.FORSLAGETS BETEGNELSE:
Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse af en bred pakke af aftaler med henblik på at konsolidere, uddybe og udvide de bilaterale forbindelser med Det Schweiziske Forbund.
2.BUDGETPOSTER
Del II indeholder nærmere oplysninger om de finansielle virkninger af aftalerne i den brede pakke, som indebærer et finansielt bidrag fra Schweiz til forskellige agenturer og informationssystemer, bortset fra aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om vilkårene og betingelserne for Det Schweiziske Forbunds deltagelse i Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet. Del I indeholder nærmere oplysninger om de finansielle virkninger af sidstnævnte aftale.
I henhold til aftalerne på de områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i, træder sundhedsaftalen og aftalen om Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet i kraft, og Schweiz bidrager finansielt til Unionens budget for forvaltning og drift af agenturer og organer, informationssystemer og andre aktiviteter, som landet har adgang til i henhold til disse aftaler. Der blev forhandlet om et sæt standardiserede finansielle vilkår, som blev integreret i de specifikke aftaler. Disse vedrører ikke aftalerne om Schweiz' deltagelse i henholdsvis Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet og EU-programmerne.
Afsnit 5 i dette dokument indeholder en detaljeret beskrivelse af de finansielle bestemmelser.
De informationssystemer, som Schweiz vil få adgang til og skal bidrage finansielt til i overensstemmelse med de aftalte finansielle bestemmelser, er:
–Det Europæiske Arbejdsformidlingsnet (Eures) som oprettet ved forordning (EU) 2016/589
–den elektroniske udveksling af oplysninger vedrørende socialsikring (EESSI) som oprettet ved forordning (EF) nr. 883/2004 og forordning (EF) nr. 987/2009
–modulerne i informationssystemet for det indre marked (IMI) som oprettet ved forordning (EU) nr. 1024/2012 vedrørende udstationering af arbejdstagere, tjenesteydelser, erhvervsmæssige kvalifikationer, det europæiske erhvervspas, regulerede erhverv og den fælles digitale portal
–EudraGMDP-informationssystemet om fællesskabskodeksen for humanmedicinske lægemidler som oprettet ved direktiv 2004/27/EF
–EUROPHYT-portalen som oprettet ved Kommissionens direktiv 94/3/EF af 21. januar 1994
–det hurtige varslingssystem for fødevarer og foder (RASFF) som oprettet ved forordning (EF) nr. 178/2002
–platformen for sundheds- og plantesundhedscertificering (TRACES) som oprettet ved forordning (EU) 2017/625
–informationssystemet for dyresygdomme (ADIS) som oprettet ved forordning (EU) 2020/2002
–EU-databasen som oprettet ved direktiv (EU) 2018/2001 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder
De agenturer, som Schweiz vil få adgang til og skal bidrage finansielt til i overensstemmelse med de aftalte finansielle bestemmelser, er:
–Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) som oprettet ved forordning (EF) nr. 851/2004
–Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) som oprettet ved forordning (EF) nr. 178/2002
–Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) som oprettet ved forordning (EU) 2019/942.
Hvor der i øjeblikket findes alternative finansieringskilder, vil disse blive opretholdt. Hvis situationen ændrer sig i løbet af aftalernes livscyklus, bør de almindelige finansielle bestemmelser finde anvendelse. Følgende informationssystemer og agenturer er berørt:
–TACHOnet som etableret ved forordning (EU) nr. 165/2014 og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/68
–systemet for tidlig varsling og reaktion (EWRS) som oprettet ved forordning (EU) 2022/2371
–Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) som oprettet ved forordning (EU) 2018/1139
–gensidige informationssystem om sociale beskyttelse (Missoc).
For at tage hensyn til, at Schweiz ikke vil have adgang til de aktiviteter i Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER), der falder uden for elektricitetsaftalens anvendelsesområde, vil landets årlige operationelle bidrag til ACER blive beregnet på grundlag af et årligt referencebeløb svarende til 85 % af det årlige vedtagne EU-budget, der er opført på de(n) relevante EU-budgetsubsidiepost(er).
Under den nuværende FFR (2021-2027) er der ikke behov for bidrag fra Schweiz til finansieringen af EWRS i overensstemmelse med ovennævnte finansielle bestemmelser. I stedet vil Schweiz' bidrag blive dækket af landets bidrag til finansieringen af ECDC og EU4Health-programmet, da disse er de to finansieringskilder til EWRS under den nuværende FFR.
Den nøjagtige indvirkning af Schweiz' bidrag på budgettet kan ikke fastslås på tidspunktet for udarbejdelsen af dette dokument, da Schweiz først begynder at bidrage, når de pågældende aftaler er trådt i kraft, og deres ikrafttræden afhænger af, at Schweiz opfylder visse forfatningsmæssige forpligtelser. Denne proces kan tage flere år, hvilket kan betyde, at aftalerne ikke træder i kraft under den nuværende flerårige finansielle ramme.
Da de aftalte finansieringsordninger vil generere en tilbagevendende indtægtsstrøm for Unionens budget, og standardbestemmelserne vil udgøre modellen for Schweiz' bidrag til forvaltningen og driften af eventuelle yderligere agenturer eller informationssystemer, som Schweiz vil få adgang til i fremtiden, er det ikke desto mindre relevant at illustrere, hvordan de finansielle bestemmelser kan påvirke budgettet. De nævnte beløb er baseret på de finansielle bestemmelser for 2024-budgettet, der tjente som reference under forhandlingerne om finansieringsordningerne og betalingsbestemmelserne.
·Informationssystemer
Det Europæiske Arbejdsformidlingsnet(Eures)
Indtægtspost (kapitel/artikel/konto):
–R6 1 2 0 – Den Europæiske Socialfond Plus – formålsbestemte indtægter
Indtægterne henføres til følgende udgiftsposter (kapitel/artikel/konto):
Artikel 07 02 04 ESF+ – indsatsområdet beskæftigelse og social innovation (EaSI-indsatsområdet)
–Artikel – 07 10 09 Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed (ELA): udgifter i forbindelse med EURES-platformen
Elektronisk udveksling af oplysninger vedrørende socialsikring (EESSI)
Indtægtspost (kapitel/artikel/konto):
–6 1 2 0 – Den Europæiske Socialfond Plus – formålsbestemte indtægter
–R 6 6 3 0 – Pilotprojekter, forberedende foranstaltninger, prærogativer og andre foranstaltninger
Indtægterne henføres til følgende udgiftsposter (kapitel/artikel/konto):
–Artikel 07 02 04 – ESF+ – indsatsområdet beskæftigelse og social innovation (EaSI-indsatsområdet)
–Konto 07 20 03 01 – Fri bevægelighed for arbejdstagere, koordinering af socialsikringssystemerne og foranstaltninger for indvandrere, herunder indvandrere fra tredjelande
Informationssystem for det indre marked (IMI)
Indtægtspost (kapitel/artikel/konto):
–6 00 03 00 – Programmet for det indre marked – formålsbestemte indtægter
Indtægterne henføres til følgende udgiftspost (kapitel/artikel/konto):
–Konto 03 01 01 01 – Udgifter til støttefunktioner i forbindelse med Programmet for det indre marked (03 01 01 01 02)
EudraGMDP
Indtægtspost (kapitel/artikel/konto):
–6 6 2
Indtægterne henføres til følgende udgiftspost (kapitel/artikel/konto):
–6 10 03 01 – Unionens bidrag til Det Europæiske Lægemiddelagentur
EUROPHYT, iRASFF, TRACES, ADIS
Indtægtspost (kapitel/artikel/konto):
–60 30
Indtægterne henføres til følgende udgiftspost (kapitel/artikel/konto):
–Artikel 03 02 06 – Bidrag til et højt niveau af sundhed og velfærd for mennesker, dyr og planter
Unionens database, som oprettet ved direktiv (EU) 2018/2001
Indtægtspost (kapitel/artikel/konto):
–6 06 08 – andre bidrag og tilbagebetalinger – formålsbestemte indtægter
Indtægterne henføres til følgende udgiftspost (kapitel/artikel/konto):
–02 20 04 02 – Aktiviteter til støtte for den europæiske energipolitik og det indre energimarked
·Agenturer
Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA)
Indtægtspost (kapitel/artikel/konto):
–6 6 2
Indtægterne henføres til følgende udgiftspost (kapitel/artikel/konto):
–Artikel 06 10 01 – Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme
–Artikel 06 10 02 – Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet
Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER)
Indtægtspost (kapitel/artikel/konto):
–6 06 08 – Decentrale agenturer – formålsbestemte indtægter
Indtægterne henføres til følgende udgiftspost (kapitel/artikel/konto):
–Artikel 02 10 06 – Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER)
3.FINANSIELLE VIRKNINGER
Forslaget har ingen finansielle virkninger
Forslaget har ingen finansielle virkninger for udgifterne, men har finansielle virkninger for indtægterne
Forslaget har finansielle virkninger for formålsbestemte indtægter
Virkningerne er følgende:
·Informationssystemer
Det Europæiske Arbejdsformidlingsnet(Eures)
|
Indtægtspost
|
Indvirkning på de årlige indtægter
(Overslag 2024)
|
|
R 6 1 2 0
|
999 897
|
|
Efter foranstaltningens iværksættelse
|
|
Indtægtspost
|
Anslåede årlige indtægter
|
|
R 6 1 2 0
|
999 897
|
|
Udgiftspost
|
Anslåede årlige udgifter
|
|
07 02 04
07 10 09
|
999 897
|
Elektronisk udveksling af oplysninger vedrørende socialsikring (EESSI)
|
Indtægtsposter
|
Indvirkning på de årlige indtægter
(Overslag 2024)
|
|
R 6 1 2 0
R 6 6 3 0
|
227 136
|
|
Efter foranstaltningens iværksættelse
|
|
Indtægtspost
|
Anslåede årlige indtægter
|
|
R6 1 2 0
R 6 6 3 0
|
227 136
|
|
Udgiftspost
|
Anslåede årlige udgifter
|
|
07 02 04
07 20 03 01
|
227 136
|
Informationssystem for det indre marked (IMI)
|
Indtægtspost
|
Indvirkning på de årlige indtægter
(Overslag 2024)
|
|
6 00 03 00
|
96 346
|
|
Efter foranstaltningens iværksættelse
|
|
Indtægtspost
|
Anslåede årlige indtægter
|
|
6 00 03 00
|
96 346
|
|
Udgiftspost
|
Anslåede årlige udgifter
|
|
Konto 03 01 01 01 (03 01 01 01 02)
|
96 346
|
EudraGMDP
|
Indtægtspost
|
Indvirkning på de årlige indtægter
(Overslag 2024)
|
|
6 6 2
|
6 525
|
|
Efter foranstaltningens iværksættelse
|
|
Indtægtspost
|
Anslåede årlige indtægter
|
|
6 6 2
|
6 525
|
|
Udgiftspost
|
Anslåede årlige udgifter
|
|
6 10 03 01
|
6 525
|
EUROPHYT, iRASFF, TRACES, ADIS
|
Indtægtspost
|
Indvirkning på de årlige indtægter
(Overslag 2024)
|
|
6 0 3 0
|
727 804
|
|
Efter foranstaltningens iværksættelse
|
|
Indtægtspost
|
Anslåede årlige indtægter
|
|
6 0 3 0
|
727 804
|
|
Udgiftspost
|
Anslåede årlige udgifter
|
|
Artikel 03 02 06
|
727 804
|
Unionens database, som oprettet ved direktiv (EU) 2018/2001
|
Indtægtspost
|
Indvirkning på de årlige indtægter
(Overslag 2024)
|
|
6 06 08
|
875 000
|
|
Efter foranstaltningens iværksættelse
|
|
Indtægtspost
|
Anslåede årlige indtægter
|
|
6 06 08
|
875 000
|
|
Udgiftspost
|
Anslåede årlige udgifter
|
|
02 20 04 02
|
875 000
|
·Agenturer
Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC)
|
Indtægtspost
|
Indvirkning på de årlige indtægter
(Overslag 2024)
|
|
6 6 2
|
3 670 862
|
|
Efter foranstaltningens iværksættelse
|
|
Indtægtspost
|
Anslåede årlige indtægter
|
|
6 6 2
|
3 670 862
|
|
Udgiftspost
|
Anslåede årlige udgifter
|
|
Artikel 06 10 01
|
3 670 862
|
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA)
|
Indtægtspost
|
Indvirkning på de årlige indtægter
(Overslag 2024)
|
|
6 6 2
|
7 755 340
|
|
Efter foranstaltningens iværksættelse
|
|
Indtægtspost
|
Anslåede årlige indtægter
|
|
6 6 2
|
7 755 340
|
|
Udgiftspost
|
Anslåede årlige udgifter
|
|
Artikel 06 10 02
|
7 755 340
|
Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER)
|
Indtægtspost
|
Indvirkning på de årlige indtægter
(Overslag 2024)
|
|
06 06 08
|
981 805
|
|
Efter foranstaltningens iværksættelse
|
|
Indtægtspost
|
Anslåede årlige indtægter
|
|
6 06 08
|
981 805
|
|
Udgiftspost
|
Anslåede årlige udgifter
|
|
02 10 06
|
981 805
|
4.FORHOLDSREGLER MOD SVIG
Ifølge artikel 325 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal Kommissionen bekæmpe svig og enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser. At forebygge og afsløre svig er derfor en generel forpligtelse for alle Kommissionens tjenestegrene i forbindelse med deres daglige aktiviteter, der involverer anvendelse af ressourcer.
Enhver form for svig eller uregelmæssigheder vedrørende EU-midler har navnlig en negativ virkning på Kommissionens omdømme og på gennemførelsen af EU's politikker. Kommissionens nuværende strategi til bekæmpelse af svig (COM(2019) 196) blev vedtaget den 29. april 2019 og erstatter strategien fra 2011. Der er tale om et politikdokument, der fastsætter Kommissionens prioriteter i bekæmpelsen af svig med henblik på den flerårige finansielle ramme 2021-2027. De primære målsætninger i strategien fra 2019 er at 1) "sikre en bedre forståelse af svigmønstre, svindlerprofiler og systemiske sårbarheder i forbindelse med svig, der skader EU-budgettet" (dataindsamling og analyse) og 2) "optimere koordineringen, samarbejdet og arbejdsgangene i forbindelse med bekæmpelsen af svig, navnlig mellem Kommissionens tjenestegrene og forvaltningsorganer" (koordinering, samarbejde og processer). Strategien ledsages af en handlingsplan, som blev revideret i juli 2023, og som ligesom forgængeren har til formål at styrke alle dele af cyklussen for bekæmpelse af svig: forebyggelse, afdækning, efterforskning og korrektion.
De vejledende principper og mål i strategien til bekæmpelse af svig fra 2019 er:
–nultolerance for svig
–bekæmpe svig som en integreret del af den interne kontrol
–omkostningseffektiv kontrol
–professionel integritet og kompetence hos EU-ansatte
–gennemsigtighed med hensyn til, hvordan EU-midlerne bruges
–forebyggelse af svig, navnlig beskyttelse af udgiftsprogrammer mod svig
–effektiv undersøgelseskapacitet og rettidig udveksling af oplysninger
–hurtig korrektion (herunder inddrivelse af svigagtigt tilegnede midler og retlige/administrative sanktioner)
–godt samarbejde mellem interne og eksterne aktører, navnlig mellem EU og de ansvarlige nationale myndigheder og blandt tjenestegrenene hos alle berørte EU-institutioner og -organer
–effektiv intern og ekstern kommunikation om bekæmpelse af svig.
5.ANDRE BEMÆRKNINGER
Schweiz' årlige finansielle bidrag til finansieringen af informationssystemer og -agenturer består af summen af et operationelt bidrag på den ene side og et deltagelsesgebyr på den anden side.
Det operationelle bidrag baseres på en fordelingsnøgle defineret som forholdet mellem Schweiz' bruttonationalprodukt (BNP) i markedspriser og Unionens BNP i markedspriser. De BNP-opgørelser, der anvendes, er de senest tilgængelige pr. 1. januar i det år, hvor den årlige betaling foretages, som fastsat af Den Europæiske Unions Statistiske Kontor (Eurostat) under behørig hensyntagen til aftalen om samarbejde på statistikområdet. Hvis denne aftale ophører med at finde anvendelse, er Schweiz' BNP det, der er fastlagt på grundlag af data fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD).
Det operationelle bidrag til agenturerne beregnes ved at anvende fordelingsnøglen på det årlige vedtagne EU-budget, der er opført på de(n) relevante EU-budgettilskudspost(er) for det pågældende år. Det operationelle bidrag til informationssystemerne og andre aktiviteter beregnes ved at anvende fordelingsnøglen til det relevante budget for det pågældende år som fastsat i dokumenter til gennemførelse af budgettet (f.eks. arbejdsprogrammer eller kontrakter). Alle referencebeløb bliver baseret på forpligtelsesbevillinger.
Det årlige deltagelsesgebyr udgør 4 % af det årlige operationelle bidrag.
Alle finansielle bidrag fra Schweiz eller betalinger fra Unionen og beregningen af beløb, der forfalder til betaling eller modtages, foretages i euro.
Europa-Kommissionen vil senest den 16. april i regnskabsåret meddele Schweiz følgende oplysninger om Schweiz' deltagelse:
–beløbene i forpligtelsesbevillinger for det årlige EU-budget, der er opført på den eller de relevante budgetposter for EU-tilskud i det pågældende år for hvert agentur, og beløbene i forpligtelsesbevillinger i forhold til det vedtagne EU-budget for det pågældende år for det relevante budget for informationssystemerne
–beløbet for deltagelsesgebyret
–for så vidt angår agenturer, i år N+1 de beløb i budgetforpligtelser, der er indgået på grundlag af forpligtelsesbevillinger godkendt i år N på den eller de relevante budgetposter for EU-budgettilskud i forhold til det årlige EU-budget, der er opført på de relevante budgetposter for EU-tilskud i år N.
På grundlag af sit budgetforslag forelægger Europa-Kommissionen et overslag over ovennævnte oplysninger så hurtigt som muligt og senest den 1. september i regnskabsåret.
Europa-Kommissionen udsender indkaldelser af midler til Schweiz svarende til Schweiz' bidrag til hvert af de agenturer, informationssystemer og andre aktiviteter, som Schweiz deltager i. Senest 60 dage efter udsendelsen af indkaldelsen af bidrag betaler Schweiz det beløb, der er anført i denne indkaldelse af bidrag.
Ved hver indkaldelse af bidrag kan Schweiz foretage særskilte betalinger for hvert agentur, informationssystem eller anden aktivitet.
Ved enhver forsinkelse af indbetalingen af det finansielle bidrag betaler Schweiz morarenter af det udestående beløb fra forfaldsdagen.
Rentesatsen for fordringer, der ikke er betalt på forfaldsdagen, er den sats, som Den Europæiske Centralbank den første kalenderdag i forfaldsmåneden anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende, eller 0 %, idet den højeste sats finder anvendelse, plus 3,5 procentpoint.
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 13.6.2025
COM(2025) 308 final
BILAG
til
forslag til Rådets afgørelse
om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af en bred pakke af aftaler med henblik på at konsolidere, uddybe og udvide de bilateral forbindelser med Det Schweiziske Forbund og om midlertidig anvendelse af aftalen om betingelserne for Det Schweiziske Forbunds deltagelse i Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet
ÆNDRINGSPROTOKOL
TIL AFTALEN
MELLEM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB OG DETS MEDLEMSSTATER
PÅ DEN ENE SIDE
OG DET SCHWEIZISKE FORBUND PÅ DEN ANDEN SIDE
OM FRI BEVÆGELIGHED FOR PERSONER
DEN EUROPÆISKE UNION, i det følgende benævnt "Unionen",
og
DET SCHWEIZISKE FORBUND, i det følgende benævnt "Schweiz",
SOM TAGER HENSYN til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer, der blev udfærdiget i Bruxelles den 21. juni 1999 (i det følgende benævnt "aftalen") og trådte i kraft den 1. juni 2002,
SOM TAGER HENSYN til protokollen til aftalen af 21. juni 1999 mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer for så vidt angår Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks deltagelse som kontraherende parter i medfør af deres tiltrædelse af Den Europæiske Union, som blev udfærdiget i Bruxelles den 26. oktober 2004 og trådte i kraft den 1. april 2006,
SOM TAGER HENSYN til protokollen til aftalen af 21. juni 1999 mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer for så vidt angår Republikken Bulgariens og Rumæniens deltagelse som kontraherende parter i medfør af deres tiltrædelse af Den Europæiske Union, som blev udfærdiget i Bruxelles den 27. maj 2008 og trådte i kraft den 1. juni 2009,
SOM TAGER HENSYN til protokollen til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer for så vidt angår Republikken Kroatiens deltagelse som kontraherende part i medfør af dets tiltrædelse af Den Europæiske Union, som blev udfærdiget i Bruxelles den 4. marts 2016 og trådte i kraft den 1. januar 2017,
SOM TAGER I BETRAGTNING, at de aftaler, som Unionen indgår, er bindende for EU-institutionerne og EU-medlemsstaterne; denne protokol gælder derfor for de kontraherende parter som fastsat i aftalen,
ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:
ARTIKEL 1
Ændringer af aftalen
I aftalen foretages følgende ændringer:
1)
I præamblen indsættes følgende betragtninger efter den anden betragtning:
"SOM ANERKENDER, at den frie bevægelighed er et vigtigt aspekt af det indre marked, og at sikring af statsborgerne i de kontraherende parters, såvel som deres familiemedlemmers, ret til at indrejse i og opholde sig på de respektive områder uden uberettigede begrænsninger og under fuld respekt for retten til ligebehandling bidrager til at styrke funktionen af de dele af det indre marked, som Schweiz deltager i,
SOM ER BEVIDSTE om at sikre ensartethed i de dele af det indre marked, som Schweiz deltager i, idet aftalen skal fortolkes i overensstemmelse med princippet om ensartet fortolkning, som er fastsat i artikel 7 til den institutionelle protokol til denne aftale. Den schweiziske forbundsdomstol, alle andre schweiziske domstole, EU-medlemsstaternes domstole og Den Europæiske Unions Domstol bevarer deres kompetence til at fortolke denne aftale i individuelle sager,
SOM MINDER OM, at retten til fri bevægelighed og retten til ligebehandling også omfatter statsborgere i en kontraherende part, som udøver eller ønsker at udøve deres ret til fri bevægelighed uden at være flyttet eller uden endnu at være flyttet for at tage ophold på en anden kontraherende parts område. Ligeledes kan visse rettigheder, der er forbundet med tidligere udøvelse af retten til fri bevægelighed, herunder retten til ligebehandling, fortsat finde anvendelse, efter at en statsborger i en kontraherende part ikke længere har ophold på en anden kontraherende parts område,
SOM ENDVIDERE MINDER OM, at retten til fri bevægelighed for personer omfatter arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og personer, der er økonomisk inaktive, forudsat at disse personer opfylder de krav vedrørende lovligt ophold, der er fastsat i denne aftale, herunder hvor det er relevant er i besiddelse af tilstrækkelige midler og en sygeforsikring, således at de ikke udgør en urimelig byrde for de kontraherende parters sociale bistandssystemer,
SOM UNDERSTREGER målet om at konsolidere og udvikle Unionens og Schweiz' omfattende partnerskab med henblik på at realisere dets fulde potentiale,"
2)
Artikel 4 affattes således:
"ARTIKEL 4
Ret til ophold og adgang til en økonomisk aktivitet
Retten til ophold og adgang til en økonomisk aktivitet sikres i overensstemmelse med bilag I."
3)
Følgende artikler indsættes:
"ARTIKEL 4a
Etableringsret
1.
En statsborger i en kontraherende part har ret til at etablere sig på en anden kontraherende parts område med henblik på at udøve en selvstændig aktivitet.
2.
Inden for rammerne af denne aftales bestemmelser er hindring af statsborgere i en kontraherende parts ret til at etablere sig på en anden kontraherende parts område forbudt. Dette forbud omfatter også hindringer for, at statsborgere i en kontraherende part, som bosat på en anden kontraherende parts område, opretter agenturer og filialer.
ARTIKEL 4b
Ligebehandling af selvstændige erhvervsdrivende
1.
Selvstændige erhvervsdrivende må i værtslandet ikke behandles mindre gunstigt end værtslandets egne statsborgere med hensyn til adgangen til at optage og udøve en selvstændig aktivitet.
2.
Bestemmelserne i artikel 7-10 i forordning (EU) nr. 492/2011 gælder tilsvarende for selvstændige erhvervsdrivende, der er omhandlet i denne aftale."
4)
Artikel 5, stk. 4, affattes således:
"4.
De rettigheder, der indrømmes i kraft af denne artikel, sikres i medfør af bilag I, II og III."
5)
Følgende artikler indsættes:
"ARTIKEL 5a
Levering af tjenesteydelser
I forbindelse med levering af tjenesteydelser forbydes i henhold til artikel 5 i denne aftale:
a)
enhver restriktion for en grænseoverskridende levering af tjenesteydelser på en kontraherende parts område, som ikke overstiger 90 effektive arbejdsdage pr. kalenderår
b)
enhver restriktion af retten til indrejse og ophold i de tilfælde, der er omhandlet i denne aftales artikel 5, stk. 2, for så vidt angår lønmodtagere, som ikke er statsborgere i en af de kontraherende parter, og som arbejder for en leverandør af tjenesteydelser, som er integreret på det lovlige arbejdsmarked hos en af de kontraherende parter, og er udstationeret med henblik på at levere en tjenesteydelse på en anden kontraherende parts område, jf. dog artikel 7i.
ARTIKEL 5b
Servicevirksomhed
Bestemmelserne i artikel 5a finder anvendelse på selskaber, som er oprettet i overensstemmelse med de kontraherende parters lovgivning, og hvis vedtægtsmæssige hjemsted, hovedkontor eller hovedvirksomhed er beliggende på en kontraherende parts område.
ARTIKEL 5c
Ligebehandling af leverandører af tjenesteydelser
En leverandør af tjenesteydelser, som har ret eller tilladelse til at levere en tjenesteydelse, kan med henblik herpå midlertidigt udøve sin aktivitet i den stat, hvor ydelsen leveres, på samme betingelser som dem, den pågældende stat pålægger sine egne statsborgere, i overensstemmelse med bestemmelserne i denne aftale og i bilag I, II og III.
ARTIKEL 5d
Regler vedrørende ophold for leverandører af tjenesteydelser
1.
Leverandører af tjenesteydelser, som er statsborgere i en EU-medlemsstat eller i Schweiz og er etableret på en anden kontraherende parts område end den person, der modtager tjenesteydelsen, og lønmodtagere, uanset deres nationalitet, som arbejder for en leverandør af tjenesteydelser, der er integreret på det lovlige arbejdsmarked hos en af de kontraherende parter, og er udstationeret med henblik på at levere en tjenesteydelse på en anden kontraherende parts område, som har ret eller tilladelse til at levere en tjenesteydelse i en periode på over 90 effektive arbejdsdage pr. kalenderår, modtager som dokumentation for denne ret en opholdstilladelse med en gyldighedsperiode, som svarer til perioden for levering af tjenesteydelsen i mere end 90 effektive arbejdsdage pr. kalenderår.
2.
Med henblik på udstedelse af en sådan tilladelse må de kontraherende parter højst kræve, at de i stk. 1 omhandlede personer foreviser:
a)
et gyldigt identitetskort eller pas, jf. dog artikel 7i
b)
dokumentation for, at de leverer eller ønsker at levere tjenesteydelser.
ARTIKEL 5e
Varighed for levering af tjenesteydelsen
1.
Den i artikel 5a, litra a), omhandlede levering af tjenesteydelser må, hvad enten der er tale om en uafbrudt ydelse eller successive ydelser, ikke overstige 90 effektive arbejdsdage pr. kalenderår.
2.
Bestemmelserne i stk. 1 berører hverken opfyldelsen af retlige forpligtelser, som leverandøren af tjenesteydelser har i forbindelse med garantipligten over for modtageren af tjenesteydelser, eller force majeure.
ARTIKEL 5f
Regler vedrørende levering af tjenesteydelser
1.
Bestemmelserne i artikel 5a og 5c finder ikke anvendelse på aktiviteter, som varigt eller lejlighedsvis er forbundet med udøvelse af offentlig myndighed hos en kontraherende part.
2.
Bestemmelserne i artikel 5a og 5c og de forholdsregler, der træffes i medfør heraf, udelukker ikke anvendelse af love og administrative bestemmelser, der indeholder regler om arbejds- og ansættelsesvilkår for udstationerede arbejdstagere som led i levering af tjenesteydelser, jf. de relevant EU-retsakter om udstationering af arbejdstagere, der er omhandlet i bilag I.
3.
Bestemmelserne i artikel 5a, litra a), og artikel 5c udelukker ikke anvendelse af love og administrative bestemmelser, som gælder hos de kontraherende parter på tidspunktet for denne aftales ikrafttræden en 1. juni 2002, for så vidt angår:
i)
aktiviteter, der udøves af vikarbureauer. Navnlig resulterer Schweiz' dynamiske tilpasning til forordning (EU) 2016/589 ikke i, at Schweiz ikke længere kan anvende sine nationale love og administrative bestemmelser på disse aktiviteter
ii)
finansielle tjenesteydelser, hvortil der kræves en forudgående tilladelse på en kontraherende parts område, og hvor leverandøren er underkastet tilsyn fra den pågældende kontraherende parts offentlige myndigheder.
ARTIKEL 5g
Forhåndsmeddelelsesfrist og kontrol
1.
Schweiz har inden for bestemte sektorer mulighed for at anvende en forhåndsmeddelelsesfrist på højst fire arbejdsdage, før leveringen af tjenesteydelser påbegyndes, for tjenesteydere, der er selvstændige erhvervsdrivende og leverer tjenesteydelser på dets område, samt før udstationeringen for tjenesteydere, der udstationerer arbejdstagere på dets område, med henblik på at gennemføre kontrol på stedet.
2.
Schweiz fastlægger selvstændigt hyppigheden og omfanget af kontroller, samt hvilke sektorer og områder der skal kontrolleres, herunder hvilke sektorer og områder der ikke er omfattet af forhåndsmeddelelsesfristen på højst fire dage, på grundlag af en objektiv risikoanalyse, der gennemføres på en forholdsmæssig og ikkediskriminerende måde, idet der tages hensyn til, at retten til at levere tjenesteydelser i henhold til aftalen er begrænset til 90 effektive arbejdsdage pr. kalenderår.
3.
De udpegne sektorer gennemgås og ajourføres periodisk.
ARTIKEL 5h
Økonomiske garantier og sanktioner
Såfremt en leverandør af tjenesteydelser ikke har opfyldt sine økonomiske forpligtelser over for de retshåndhævende myndigheder og organer, der er omhandlet i den fælles erklæring om effektive kontrolsystemer, herunder Schweiz' system med dobbelt håndhævelse, for så vidt angår en tidligere levering af tjenesteydelser, kan Schweiz kræve, at den pågældende leverandør af tjenesteydelser stiller en forholdsmæssig økonomisk garanti, før vedkommende atter kan levere tjenesteydelser i de sektorer, der er udpeget på grundlag af en selvstændig og objektiv risikoanalyse.
I tilfælde af manglende betaling af den økonomiske garanti, kan Schweiz pålægge forholdsmæssige sanktioner op til et forbud mod at levere tjenesteydelser, indtil garantien er betalt.
ARTIKEL 5i
Bevis for selvstændig erhvervsvirksomhed
Med henblik på at bekæmpe fænomenet med falsk selvstændighed ved hjælp af effektive og risikobaserede kontroller kan Schweiz kræve, at selvstændige tjenesteydere fremlægger dokumentation, der muliggør effektiv kontrol som led i efterfølgende kontrol (højst: bekræftelse på registrering, hvor det er relevant; bevis for registrering hos de sociale sikringsmyndigheder som selvstændig erhvervsdrivende i bopælslandet; bevis for kontraktforhold).
ARTIKEL 5j
Opretholdelse af beskyttelsesniveau
1.
Med henblik på at opretholde udstationerede arbejdstageres beskyttelsesniveau som aftalt mellem Schweiz og Unionen i denne aftale på tidspunktet for ændringsprotokollens ikrafttræden, og uanset artikel 5 i den institutionelle protokol til denne aftale, integreres ændringer af direktiv 96/71/EF og 2014/67/EU eller nye EU-retsakter på området for udstationering af arbejdstagere ikke i denne aftale, hvis disse ændringer betyder, at beskyttelsen af udstationerede arbejdstagere svækkes eller mindskes betydeligt med hensyn til arbejds- og ansættelsesvilkår, navnlig løn og tillæg.
2.
Med henblik på stk. 1 undersøges eventuelle ændringer i beskyttelsesniveauet for udstationerede arbejdstagere i deres helhed under hensyn til alle relevante bestemmelser i denne aftale.
ARTIKEL 5k
Modtagere af tjenesteydelser
Statsborgere i en EU-medlemsstat eller i Schweiz, som rejser ind i en kontraherende parts område udelukkende for at modtage tjenesteydelser, kan pålægges krav om at lade sig registrere i overensstemmelse med de retsakter, der er omhandlet i bilag I."
6)
Følgende artikler indsættes:
"ARTIKEL 7a
Grænsearbejdere
En grænsearbejder er en statsborger i en kontraherende part, som udøver lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed i en kontraherende part, men som er bosat i den anden kontraherende part, hvortil vedkommende som hovedregel vender tilbage hver dag eller mindst en gang om ugen.
De kompetente myndigheder i den kontraherende part, hvor grænsearbejderen udøver sin aktivitet for arbejdsperioder på mere end tre måneder pr. kalenderår, kan registrere grænsearbejderen med henblik på anerkendelse.
De kompetente myndigheder udsteder en attest om anerkendelse til grænsearbejderen, enten gratis eller mod betaling af et gebyr, der ikke overstiger det gebyr, der kræves af statsborgere for udstedelse af lignende dokumenter.
Registrering i henhold til denne artikel berører ikke grænsearbejderes rettigheder og forpligtelser som fastsat i de retsakter, der er omhandlet i bilagene til denne aftale. For perioder af en kortere varighed eller op til tre måneder kan de kontraherende parter anvende den underretningsprocedure, der er omhandlet i den fælles erklæring om meddelelse om lønnet beskæftigelse.
ARTIKEL 7b
Studerende
En studerende, der ikke har ret til ophold på den anden kontraherende parts område på grundlag af andre bestemmelser i denne aftale, kan pålægges krav om at lade sig registrere i overensstemmelse med de retsakter, der er omhandlet i bilag I. Denne aftale indeholder ikke bestemmelser vedrørende adgang til en erhvervsuddannelse eller støtte til underhold for studerende, der er omfattet af denne artikel.
a)
uanset ovenstående punktum finder artikel 2 anvendelse, uanset den studerendes bopæl, på undervisningsgebyrer og alle andre gebyrer eller afgifter i forbindelse med studier såvel som på alle offentlige støtteordninger i forbindelse hermed, der gælder for studerende:
i)
på universiteter, universitetsinstitutter, universiteter for anvendt videnskab, universitetsinstitutter for anvendt videnskab og tilknyttede videregående uddannelsesinstitutioner i Schweiz, som hovedsagelig finansieres med offentlige midler, og
ii)
alle tilsvarende institutioner i Unionen
b)
hver kontraherende part undlader at reducere omfanget af studerende på de institutioner, der er omhandlet i litra a), som er statsborgere i den anden kontraherende part, og som ikke havde ret til ophold på dens område, før de påbegyndte deres studier, fra datoen for ikrafttrædelse af denne bestemmelse, jf. dog hensynet til at sikre kvaliteten af og de specifikke forhold i det eksisterende uddannelsessystem, herunder ordningerne for studieoptag og organiseringen af færdigheder. Af klarhedshensyn indebærer det foregående punktum ikke, at de kontraherende parter er forpligtet til at ændre deres respektive ordninger for studieoptag eller til at øge førnævnte omfang studerende eller til at afsætte et minimumsniveau af studiepladser til studerende fra den anden kontraherende part
c)
ved anvendelsen af litra a) og b) må de kontraherende parter ikke forskelsbehandle statsborgere fra
de andre kontraherende parter.
ARTIKEL 7c
Udøvelse af offentlig myndighed
1.
En statsborger i en kontraherende part, der udøver lønnet aktivitet, kan blive nægtet retten til at besætte en stilling i den offentlige administration, der har tilknytning til udøvelse af offentlig myndighed og tager sigte på at beskytte statens eller andre offentlige institutioners almindelige interesser.
2.
En selvstændig erhvervsdrivende kan blive nægtet retten til at udøve en aktivitet, hvorunder der, om end kun lejlighedsvis, udøves offentlig myndighed.
ARTIKEL 7d
Den offentlige orden
De rettigheder, der indrømmes i medfør af denne aftale, kan kun indskrænkes af foranstaltninger, der er begrundet i hensynet til den offentlige orden og sikkerhed eller folkesundheden.
ARTIKEL 7e
Tidsubegrænset ophold
Schweiz og medlemsstaterne kan beslutte at indrømme ret til tidsubegrænset ophold i henhold til artikel 16 i direktiv 2004/38/EF udelukkende til EU-borgere henholdsvis schweiziske statsborgere, der har haft lovligt ophold i fem år i alt i værtsstaten som arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende, herunder personer, der bevarer denne status i overensstemmelse med direktivet, samt familiemedlemmer til sådanne personer. For så vidt som de er en del af en enkelt periode med lovligt ophold i værtsstaten skal de perioder, der tages i betragtning, ikke nødvendigvis være løbende, men kan være afbrudt af perioder med lovligt ophold som økonomisk inaktive personer.
Med henblik på at bestemme, hvilke perioder der tages i betragtning i forbindelse med erhvervelse af retten til tidsubegrænset ophold i overensstemmelse med første afsnit, kan Schweiz og medlemsstaterne beslutte ikke at tage hensyn til perioder på seks måneder eller derover, hvor den pågældende person er fuldt afhængig af social bistand.
Med forbehold af den fælles erklæring om nægtelse af social bistand og ophør af opholdsretten før erhvervelsen af retten til tidsubegrænset ophold og i overensstemmelse med artikel 10, stk. 6, i den institutionelle protokol til denne aftale finder reglerne om retten til ophold i artikel 7 i direktiv 2004/38/EF fortsat anvendelse for personer, som ikke har ret til tidsubegrænset ophold.
ARTIKEL 7f
Erhvervelse af fast ejendom
1.
Statsborgere i en kontraherende part, som har ret til ophold og har taget fast bopæl i værtsstaten, nyder samme rettigheder som en indenlandsk statsborger i denne stat for så vidt angår erhvervelse af fast ejendom. De kan til enhver tid tage fast bopæl i værtsstaten efter de nationale regler, uanset varigheden af deres beskæftigelse. Hvis de forlader værtsstaten, medfører dette ikke en forpligtelse til at skaffe sig af med erhvervet ejendom.
2.
Statsborgere i en kontraherende part, som har ret til ophold, men har fast bopæl i værtsstaten, nyder samme rettigheder som en indenlandsk statsborger i denne stat for så vidt angår erhvervelse af fast ejendom, der benyttes til udøvelse af en økonomisk aktivitet. Hvis de forlader værtsstaten, medfører dette ikke en forpligtelse til at skaffe sig af med erhvervet ejendom. De kan ligeledes få tilladelse til at erhverve en sekundær bopæl eller en fritidsbolig. Denne aftale berører for denne kategori af statsborgere ikke de gældende regler vedrørende ren og skær kapitalinvestering og handel med ubebyggede grunde og med boliger.
3.
Grænsearbejdere, som er statsborgere i en kontraherende part, nyder de samme rettigheder som indenlandske statsborgere for så vidt angår erhvervelse af fast ejendom, der benyttes til udøvelse af deres økonomiske aktivitet, og af en sekundær bopæl. Hvis de forlader værtsstaten, medfører dette ikke en forpligtelse til at skaffe sig af med erhvervet ejendom. De kan ligeledes få tilladelse til at erhverve en fritidsbolig. Denne aftale berører for denne kategori af statsborgere ikke de gældende regler i værtsstaten vedrørende ren og skær kapitalinvestering og handel med ubebyggede grunde og med boliger.
ARTIKEL 7g
Identitetskort
Schweiz kan fortsat udstede identitetskort, som ikke indeholder et lagringsmedium, der indeholder indehaverens fingeraftryk. Disse identitetskort skal adskille sig visuelt fra identitetskort, der opfylder kravene i de retsakter, der er omhandlet i bilag I vedrørende sådanne dokumenter. Sådanne identitetskort, der er udstedt fra og med et år efter ændringsprotokollens ikrafttræden, kan ikke anvendes af schweiziske statsborgere med henblik på at udøve deres ret til fri bevægelighed.
ARTIKEL 7h
Udsendelse
Schweiz og medlemsstaterne bevarer de forpligtelser, der allerede er fastsat i aftalen før ændringsprotokollens ikrafttræden, for så vidt angår begrænsninger af retten til indrejse og retten til ophold over for hinandens statsborgere af hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed.
Følgende udvikling, der blev indført ved kapitel VI i direktiv 2004/38/EF, og som går videre end disse forpligtelser, nærmere bestemt bestemmelserne vedrørende øget beskyttelse mod udsendelse i artikel 28, stk. 2 og 3, samt Domstolens retspraksis i relation til disse bestemmelser, finder derfor ikke anvendelse. Hvad angår udsendelser som omhandlet i direktivets artikel 33, stk. 2, kan Schweiz og medlemsstaterne i stedet for at anvende de procedurer, der er fastsat i nævnte bestemmelse, sørge for, at udsendelsen sker i overensstemmelse med kravene som fastsat i aftalen før ændringsprotokollens ikrafttræden.
ARTIKEL 7i
Indrejse for tredjelandsstatsborgere
De kontraherende parter må ikke kræve indrejsevisum af eller stille tilsvarende krav til udstationerede arbejdstagere, der ikke er statsborgere i en kontraherende part, men som har ret til indrejse uden at skulle opfylde sådanne krav i henhold til de EU-retsakter, der er integreret i bilag I, eller andre instrumenter, som gælder mellem de kontraherende parter. For udstationerede arbejdstagere, af hvilke der kræves indrejsevisum eller for hvilke der gælder tilsvarende krav, skal den berørte kontraherende part yde disse personer enhver lettelse med henblik på at opnå de fornødne visa."
7)
Artikel 10 affattes således:
"ARTIKEL 10
Ændring af EU-medlemskab
Eventuelle udvidelser af denne aftale til at omfatte nye medlemsstater skal aftales mellem parterne i overensstemmelse med deres interne procedurer ved hjælp af en protokol. Medmindre andet aftales, skal denne protokol indeholde overgangsbestemmelser, der tager hensyn til den specifikke økonomiske og sociale situation i Unionen, især i de nye medlemsstater, og i Schweiz, idet der tages hensyn til den mangeårige praksis med tidligere udvidelser af denne aftale."
8)
Artikel 14 affattes således:
"ARTIKEL 14
Blandet udvalg
1.
Der nedsættes et blandet udvalg.
Det Blandede Udvalg består af repræsentanter for parterne.
2.
Formandskabet for Det Blandede Udvalg varetages i fællesskab af en repræsentant for Den Europæiske Union og en repræsentant for Schweiz.
3.
Det Blandede Udvalg:
a)
sikrer, at aftalen fungerer korrekt og forvaltes og anvendes effektivt
b)
stiller et forum til rådighed for samråd og løbende udveksling af oplysninger mellem de kontraherende parter, navnlig med henblik på at finde løsninger på eventuelle vanskeligheder med fortolkningen eller anvendelsen af aftalen eller af en EU-retsakt, der er omhandlet deri, i overensstemmelse med artikel 10 i den institutionelle protokol til aftalen
c)
fremsætter henstillinger til de kontraherende parter i spørgsmål vedrørende aftalen
d)
vedtager afgørelser i henhold til aftalen og
e)
udøver enhver anden kompetence, som det har fået i medfør af aftalen.
4.
Det Blandede Udvalg handler ved konsensus.
Det Blandede Udvalgs afgørelser er bindende for de kontraherende parter, som træffer alle foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre dem.
5.
Det Blandede Udvalg mødes mindst én gang om året, skiftevis i Bruxelles og Bern, medmindre formændene træffer anden afgørelse. Det træder desuden sammen på anmodning fra en af de kontraherende parter. Formændene kan aftale, at et møde i Det Blandede Udvalg afholdes via video- eller telekonference.
6.
Det Blandede Udvalg vedtager sin forretningsorden og ajourfører den efter behov.
7.
Det Blandede Udvalg kan beslutte at nedsætte arbejdsgrupper, som kan bistå det med at udføre dets opgaver."
9)
Følgende artikel indsættes:
"ARTIKEL 14a
Beskyttelsesklausul
1.
I tilfælde af alvorlige økonomiske eller sociale vanskeligheder som følge af anvendelsen af denne aftale træder Det Blandede Udvalg efter anmodning fra en af de kontraherende parter sammen for at undersøge, hvilke hensigtsmæssige foranstaltninger der kan træffes for at afhjælpe situationen. Det Blandede Udvalg kan træffe afgørelse om de foranstaltninger, der skal iværksættes, inden for en frist på 60 dage regnet fra datoen for anmodningen. Det Blandede Udvalg kan forlænge denne frist.
2.
Vedtager Det Blandede Udvalg ikke en afgørelse inden for den i stk. 1 fastsatte frist med henblik på at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger eller at forlænge fristen, kan den kontraherende part, der har fremsat anmodningen, i tilfælde af alvorlige økonomiske vanskeligheder indbringe sagen for en voldgiftsret. Voldgiftsretten træffer sin endelige afgørelse senest seks måneder efter datoen for dens etablering.
3.
Fastslår voldgiftsretten, at de påståede vanskeligheder er godtgjort, og at de skyldes anvendelsen af denne aftale, kan den kontraherende part, der fremsatte anmodningen, træffe hensigtsmæssige foranstaltninger for at afhjælpe vanskelighederne. Hvis de foranstaltninger, som en kontraherende part har truffet i overensstemmelse med dette stykke, skaber en ubalance mellem rettighederne og forpligtelserne i henhold til denne aftale, kan den anden kontraherende part træffe hensigtsmæssige udlignende foranstaltninger for at afhjælpe denne ubalance inden for rammerne af denne aftale.
4.
I ekstraordinære hastetilfælde, hvor en kontraherende part risikerer at lide alvorlig økonomisk skade som følge af anvendelsen af denne aftale, kan den pågældende kontraherende part indbringe sagen for en voldgiftsret i overensstemmelse med tillægget, hvis Det Blandede Udvalg ikke træffer en afgørelse inden for 30 dage efter anmodningen. Voldgiftsretten træffer sin endelige afgørelse senest seks måneder efter datoen for dens etablering.
5.
Hvis voldgiftsretten i forbindelse med de tilfælde, der er omhandlet i stk. 4, fastslår, at de påståede vanskeligheder umiddelbart gør sig gældende, kan de kontraherende parter træffe midlertidige foranstaltninger og alt efter omstændighederne udlignende foranstaltninger. Artikel III.10 i tillægget finder tilsvarende anvendelse, bortset fra stk. 4, litra c).
6.
De i stk. 2-5 omhandlede foranstaltninger og udlignende foranstaltninger vedtages inden for rammerne af denne aftale. Deres anvendelsesområde og varighed må ikke gå videre, end hvad der er strengt nødvendigt for at afhjælpe de vanskeligheder eller ubalancer, de er rettet mod. Foranstaltninger og udlignende foranstaltninger, der medfører færrest forstyrrelser i aftalens gennemførelse, prioriteres.
7.
De trufne foranstaltninger og udligningsforanstaltninger skal drøftes i Det Blandede Udvalg hver tredje måned fra tidspunktet fra deres vedtagelse med henblik på ophævelse heraf før deres påtænkte udløbsdato eller begrænsning af deres anvendelsesområde til det strengt nødvendige. Hver kontraherende part kan til enhver tid anmode Det Blandede Udvalg om at tage sådanne foranstaltninger og udligningsforanstaltninger op til overvejelse."
10)
Artikel 18 affattes således:
"ARTIKEL 18
Revision
Hvis en kontraherende part ønsker en revision af denne aftale, skal den forelægge et forslag herom for Det Blandede Udvalg.
Ændringer af denne aftale træder i kraft, når de kontraherende parters respektive interne procedurer er afsluttet.
11)
Artikel 21 affattes således:
"ARTIKEL 21
Forbindelse med aftaler om beskatning
1.
Bestemmelserne vedrørende dobbeltbeskatning i de bilaterale aftaler mellem Schweiz og Den Europæiske Unions medlemsstater berøres ikke af bestemmelserne i denne aftale. Navnlig må bestemmelserne i denne aftale ikke berøre den definition af grænsearbejdere, der er fastsat i aftalerne om dobbeltbeskatning.
2.
Intet i denne aftale må fortolkes således, at de kontraherende parter ved anvendelsen af de relevante bestemmelser i deres skattelovgivning hindres i at sondre mellem skattepligtige, der ikke befinder sig i samme situation, særlig hvad angår bopæl. Dette må dog ikke udgøre et middel til forskelsbehandling eller til begrænsning af retten til fri bevægelighed for personer som defineret i denne aftale.
3.
Intet i denne aftale er til hinder for, at de kontraherende parter kan vedtage eller anvende foranstaltninger med sigte på at sikre opkrævning, effektiv betaling og inddrivelse af skatter og afgifter eller modvirke skatteundgåelse og skatteunddragelse i henhold til deres nationale lovgivning eller enhver anden international eller bilateral aftale eller ordning, som helt eller hovedsagelig er relateret til beskatning, og som enten Schweiz, Unionen eller en medlemsstat er part i."
12)
Følgende artikler indsættes:
"ARTIKEL 23a
Gyldighed for opholdstilladelser og andre særlige tilladelser
Opholdstilladelser og andre særlige tilladelser, der er udstedt af de kontraherende parter før ændringsprotokollens ikrafttræden, er fortsat gyldige og erstattes ved deres udløb af de dokumenter, der er fastsat i denne aftale, når betingelserne for udstedelse af disse dokumenter er opfyldt.
ARTIKEL 23b
Overgangsordninger
1.
For så vidt angår spørgsmål, der falder ind under anvendelsesområdet for direktiv 2004/38/EF, finder overgangsordningerne i dette stykke anvendelse:
a)
der gælder en overgangsperiode, som begynder på denne ændringsprotokols ikrafttrædelsesdato og slutter senest 24 måneder efter ikrafttrædelsen
b)
artikel 5k, 7a, 7d, 7e, 7h, 7i og, for så vidt angår denne aftale, direktiv 2004/38/EF finder anvendelse fra den første dag efter datoen for udløbet af overgangsperioden
c)
følgende bestemmelser i aftalen i den udgave, der var gældende før ændringsprotokollens ikrafttræden, bevarer deres virkning i løbet af overgangsperioden:
–
artikel 1-7 og artikel 16 og
–
artikel 1-9, 12-15, 17, 19, 20, 23 og 24, bortset fra artikel 24, stk. 4, sidste punktum, i bilag I.
Disse bestemmelser har ingen virkning for så vidt angår spørgsmål, der falder ind under anvendelsesområdet for andre retsakter, der er omhandlet i bilag I, især forordning (EU) nr. 492/2011 og forordning (EU) 2016/589, der er omhandlet i bilag I, afsnit 2.
2.
For så hvidt angår spørgsmål, der falder ind under anvendelsesområdet for direktiv 96/71/EF og direktiv 2014/67/EU, finder overgangsordningerne i dette stykke anvendelse:
a)
der gælder en overgangsperiode, som begynder på denne ændringsprotokols ikrafttrædelsesdato og slutter senest 36 måneder efter ikrafttrædelsen
b)
artikel 5f, stk. 2, artikel 5g, 5h, 5i og, for så vidt angår denne aftale, direktiv 96/71/EF og direktiv 2014/67/EU finder anvendelse fra den første dag efter datoen for udløbet af overgangsperioden
c)
følgende bestemmelser i aftalen i den udgave, der var gældende før ændringsprotokollens ikrafttræden, bevarer deres virkning i løbet af overgangsperioden:
–
artikel 5, stk. 4, og artikel 16 og
–
artikel 22, stk. 2, i bilag I.
Disse bestemmelser har ingen virkning for så vidt angår spørgsmål, der falder ind under anvendelsesområdet for andre retsakter, der er omhandlet i bilag I, afsnit 2.
13)
Artikel 24 affattes således:
"ARTIKEL 24
Territorialt anvendelsesområde
Denne aftale gælder på den ene side for det område, hvor traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (i det følgende benævnt "TEUF") finder anvendelse, og på de betingelser, der er fastlagt i disse traktater, og på den anden side for Schweiz' område."
14)
Bilag I til aftalen erstattes af teksten i bilag I til denne protokol
15)
Bilag II til aftalen erstattes af teksten i bilag II til denne protokol
16)
Bilag III til aftalen erstattes af teksten i bilag III til denne protokol
17)
Protokollen om sekundærboliger i Danmark erstattes af teksten i protokollen om sekundærboliger i Danmark til denne protokol
18)
Bilag I til protokollen til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer for så vidt angår Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks deltagelse som kontraherende parter i medfør af deres tiltrædelse af Den Europæiske Union, som blev udfærdiget i Bruxelles den 26. oktober 2004, udgår
19)
Teksten til protokollen om erhvervelse af fast ejendom i Malta, der er knyttet til denne protokol, tilføjes og knyttes til aftalen
20)
Teksten til protokollen om opholdstilladelse for fastboende udlændinge, der er knyttet til denne protokol, tilføjes og knyttes til aftalen
21)
De fælles erklæringer og den ensidige erklæring, der er knyttet til denne protokol, føjes til de erklæringer, der er knyttet til slutakten til aftalen.
ARTIKEL 2
Ikrafttræden
1.
Denne protokol ratificeres eller godkendes af Unionen og Schweiz i overensstemmelse med deres egne procedurer. Unionen og Schweiz giver hinanden meddelelse om fuldførelsen af de interne procedurer, der er nødvendige for denne protokols ikrafttræden.
2.
Denne protokol træder i kraft den første dag i den anden måned efter den sidste meddelelse vedrørende følgende retsakter:
a)
Institutionel protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer
b)
Institutionel protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart
c)
Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart
d)
Protokol om statsstøtte til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart
e)
Institutionel protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej
f)
Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej
g)
Protokol om statsstøtte til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej
h)
Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter
i)
Institutionel protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering
j)
Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering
k)
Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag til mindskelse af de økonomiske og sociale forskelle i Den Europæiske Union
l)
Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om Det Schweiziske Forbunds deltagelse i EU-programmer
m)
Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om vilkår og betingelser for Det Schweiziske Forbunds deltagelse i Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet.
Udfærdiget i […] den […] i to eksemplarer på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, irsk, italiensk, kroatisk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, der er behørigt bemyndiget hertil, undertegnet denne protokol.
(Underskriftsrubrik, til virkning af, på alle 24 EU-sprog: "For Den Europæiske Union" og "For Det Schweiziske Forbund")
BILAG I
ÆNDRING AF BILAG I TIL AFTALEN
Bilag I til aftalen erstattes af følgende:
"BILAG I
FRI BEVÆGELIGHED FOR PERSONER, ETABLERINGSRET
OG LEVERING AF TJENESTEYDELSER
AFSNIT 1
Med henblik på anvendelse af denne aftales artikel 2-9 finder de i dette bilags afsnit 2 opførte EU-retsakter anvendelse med forbehold af princippet om dynamisk tilpasning, jf. artikel 5 i den institutionelle protokol, og med forbehold af de undtagelser, der er anført i nævnte artikels stk. 7.
Medmindre andet er fastsat ved tekniske tilpasninger, gælder EU-medlemsstaternes rettigheder og forpligtelser som fastsat i de EU-retsakter, der er integreret i dette bilag, også for Schweiz. Dette gælder under fuld overholdelse af den institutionelle protokol til denne aftale.
Bestemmelserne i de retsakter, der er opført i afsnit 2, i henhold til hvilke medlemsstaterne skal videregive oplysninger til andre medlemsstater eller til Kommissionen, gælder også for Schweiz, jf. dog artikel 16 i den institutionelle protokol og medmindre andet er fastsat i de tekniske tilpasninger. Når disse oplysninger er relateret til overvågning eller håndhævelse meddeler Schweiz disse oplysninger via Det Blandede Udvalg.
AFSNIT 2
OMHANDLEDE RETSAKTER:
1.
31977 L 0486: Rådets direktiv 77/486/EØF af 25. juli 1977 om skolegang for børn af migrantarbejdstagere (EFT L 199 af 6.8.1977, s. 32).
2.
31996 L 0071: Europa-Parlamentet og Rådets Direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (EFT L 18 af 21.1.1997, s. 1), som ændret ved:
–
32018 L 0957: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/957 af 28. juni 2018 om ændring af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (EUT L 173 af 9.7.2018, s. 16).
Direktivets bestemmelser gælder i forbindelse med denne aftale med følgende tilpasninger:
a)
i artikel 1, stk. -1a, erstattes ordene "udøvelsen af de grundlæggende rettigheder, der anerkendes i medlemsstaterne og på EU-plan" af "udøvelsen af de grundlæggende rettigheder, der anerkendes i medlemsstaterne og på EU-plan samt i Schweiz"
b)
i artikel 1, stk. 3:
i)
finder litra c) ikke anvendelse på Schweiz
ii)
finder andet og tredje afsnit ikke anvendelse på Schweiz
c)
i artikel 3:
i)
finder stk. 1b ikke anvendelse på Schweiz
ii)
erstattes ordet "traktaterne" i stk. 10 af "denne aftale"
d)
i artikel 4, stk. 2:
i)
erstattes ordene "underrettes Kommissionen, der træffer passende foranstaltninger" i første afsnit, sidste punktum, af ordene "underrettes Det Blandede Udvalg med henblik på at finde en løsning"
ii)
andet afsnit affattes således:
"Den Europæiske Union og Schweiz arbejder nært sammen inden for rammerne af Det Blandede Udvalg med henblik på at undersøge de vanskeligheder, der kan opstå mellem de kontraherende parter i forbindelse med gennemførelsen af artikel 3, stk. 10"
e)
i forbindelse med denne aftale finder direktivet anvendelse fra den første dag efter datoen for overgangsperiodens udløb som fastsat i aftalens artikel 23b, stk. 2.
3.
32004 L 0038: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning nr. 1612/68/EØF og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (EUT L 158 af 30.4.2004, s. 77, berigtiget ved EUT L 229 af 29.6.2004, s. 35, EUT L 30 af 3.2.2005, s. 27 og EUT L 197 af 28.7.2005, s. 34).
Direktivets bestemmelser gælder i forbindelse med denne aftale med følgende tilpasninger:
a)
denne aftale finder anvendelse på de kontraherende parters statsborgere. Medlemmer af deres familie i direktivets forstand, der er statsborgere i et tredjeland, har imidlertid visse afledte rettigheder i overensstemmelse med direktivet
b)
begreberne "unionsborger" og "unionsborgere" erstattes henholdsvis af begreberne "statsborger i en medlemsstater eller Schweiz" og "statsborgere i medlemsstaterne og Schweiz"
c)
artikel 16 affattes således:
"1.
Statsborgere i medlemsstaterne og Schweiz, der har haft lovligt ophold på grundlag af artikel 7, stk. 1, litra a), eller artikel 7, stk. 3, i fem år i alt på en anden kontraherende parts område, har ret til tidsubegrænset ophold på det pågældende område. Denne ret er ikke underlagt betingelserne i kapitel III.
2.
For så vidt som de er en del af en enkelt periode med lovligt ophold i værtsstaten skal de perioder, der tages i betragtning ved bestemmelsen af erhvervelsen af tidsubegrænset ophold, jf. stk. 1, ikke nødvendigvis være løbende, men kan være afbrudt af perioder med lovligt ophold af andre årsager end på grundlag af artikel 7, stk. 1, litra a), og artikel 7, stk. 3.
3.
Med henblik på at bestemme, hvilke perioder der kan tages i betragtning i forbindelse med erhvervelse af retten til tidsubegrænset ophold i overensstemmelse med stk. 1, kan Schweiz og medlemsstaterne beslutte ikke at tage hensyn til perioder på seks måneder eller derover, hvor den pågældende person er fuldt afhængig af social bistand.
4.
Retten til tidsubegrænset ophold erhverves også af familiemedlemmer, der har haft lovligt ophold sammen med en statsborger fra en medlemsstat eller fra Schweiz i værtsstaten i en løbende periode på fem år.
5.
Opholdets uafbrudte karakter berøres ikke af midlertidige fravær, der ikke tilsammen overstiger seks måneder om året, og heller ikke af fravær af længere varighed på grund af værnepligt, eller af ét fravær på højst tolv på hinanden følgende måneder af vægtige grunde som f.eks. graviditet og fødsel, alvorlig sygdom, studier eller erhvervsuddannelse eller udstationering i et andet land.
6.
Når der er opnået ret til tidsubegrænset ophold, mistes denne ret kun ved fravær fra værtsstaten af en varighed på to på hinanden følgende år.
7.
Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne og Schweiz bestemme, at retten til tidsubegrænset ophold er erhvervet af statsborgere fra medlemsstaterne og Schweiz, som har haft lovligt ophold i en løbende periode på fem år på en anden kontraherende parts område."
d)
i artikel 24:
i)
læses ordene "traktaten og den afledte ret" i stk. 1 som "aftalen"
ii)
stk. 2 affattes således:
"Uanset stk. 1 er værtsstaten ikke forpligtet til at tillægge ret til sociale ydelser i de første tre måneder af et ophold eller eventuelt i den længere periode, der er omhandlet i artikel 14, stk. 4, litra b), eller til at yde studiestøtte, herunder støtte til erhvervsuddannelse, i form af stipendier eller lån, til andre personer end arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og personer, der har bevaret denne status, samt deres familiemedlemmer."
e)
artikel 28, stk. 2 og 3, finder ikke anvendelse
f)
i artikel 33 tilføjes følgende stykke:
"I stedet for at anvende de procedurer, der er fastsat i stk. 2, kan Schweiz og medlemsstaterne sørge for, at håndhævelsen af udsendelsesafgørelsen gennemføres i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i artikel 3 i direktiv 64/221/EØF.*
_______________
*
Rådets direktiv 64/221/EØF af 25. februar 1964 om samordning af de særlige foranstaltninger, som gælder for udlændinge med hensyn til rejse og ophold, og som er begrundet i hensynet til den offentlige orden, sikkerhed og sundhed (EFT 56, af 4.4.1964, s. 850) som gældende på tidspunktet for aftalens ikrafttræden den 1. juni 2002"
g)
i forbindelse med denne aftale finder direktivet anvendelse fra den første dag efter datoen for overgangsperiodens udløb som fastsat i aftalens artikel 23b, stk. 1.
4.
32006 R 0635: Kommissionens forordning (EF) nr. 635/2006 af 25. april 2006 om ophævelse af forordning (EØF) nr. 1251/70 om arbejdstageres ret til at blive boende på en medlemsstats område efter at have haft beskæftigelse dér (EUT L 112 af 26.4.2006, s. 9).
5.
32011 R 0492: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 492/2011 af 5. april 2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen (EUT L 141 af 27.5.2011, s. 1), som ændret ved:
–
32016 R 0589: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/589 af 13. april 2016 (EUT L 107 af 22.4.2016, s. 1),
–
32019 R 1149: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1149 af 20. juni 2019 (EUT L 186 af 11.7.2019, s. 21).
Forordningens bestemmelser gælder i forbindelse med denne aftale med følgende tilpasninger:
a)
artikel 9, stk. 1, affattes således: "Uanset aftalens artikel 7f har en arbejdstager, der er statsborger i en kontraherende part og er beskæftiget på en anden kontraherende parts område, samme rettigheder og fordele som indenlandske arbejdstagere med hensyn til bolig, herunder til erhvervelse af ejendomsret til den fornødne bolig."
b)
i artikel 36:
i)
finder stk. 1 ikke anvendelse
ii)
læses henvisningen i stk. 2 til "de bestemmelser, som er vedtaget i medfør af artikel 48 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde" som en henvisning til de EU-retsakter på området for social sikring, der er integreret i denne aftale.
6.
32012 R 1024: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1024/2012 af 25. oktober 2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked og om ophævelse af Kommissionens beslutning 2008/49/EF (EUT L 316 af 14.11.2012, s. 1), som ændret ved:
–
32013 L 0055: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013 (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 132),
–
32014 L 0060: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/60/EU af 15. maj 2014 (EUT L 159 af 28.5.2014, s. 1), berigtiget ved EUT L 147 af 12.6.2015, s. 24,
–
32014 L 0067: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU af 15. maj 2014 (EUT L 159 af 28.5.2014, s. 11),
–
32016 R 1191: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1191 af 6. juli 2016 (EUT L 200 af 26.7.2016, s. 1),
–
32016 R 1628: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1628 af 14. september 2016 (EUT L 252 af 16.9.2016, s. 53), berigtiget ved EUT L 231 af 6.9.2019, s. 29,
–
32018 R 1724: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1724 af 2. oktober 2018 (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 1),
–
32020 L 1057: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/1057 af 15. juli 2020 (EUT L 249 af 31.7.2020, s. 49),
–
32020 R 1055: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1055 af 15. juli 2020 (EUT L 249 af 31.7.2020, s. 17).
Schweiz anvender informationssystemet for det indre marked (IMI) som et tredjeland til udveksling af oplysninger, herunder personoplysninger, med IMI-aktører i Unionen med henblik på at gennemføre administrative samarbejdsprocedurer hvor det er relevant i forbindelse med denne aftale.
I forbindelse med denne aftale anser Kommissionen fortsat Schweiz for at yde passende beskyttelse af personoplysninger som omhandlet i artikel 23, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 1024/2012, så længe beslutning 2000/518/EF er i kraft. I forbindelse med dette bilag og som defineret i artikel 4 i direktiv 96/71/EF og artikel 6 og 7, artikel 10, stk. 3, og artikel 14-18 i direktiv 2014/67/EU anvender Schweiz IMI i overensstemmelse med de principper og metoder for udveksling, der er fastsat i disse artikler.
I forbindelse med denne aftale betragtes de schweiziske "Commissions Paritaires" som kompetente myndigheder som omhandlet i artikel 5, stk. 2, litra f), i forordning (EU) nr. 1024/2012 og artikel 2, litra a), i direktiv 2014/67/EU. De skal anvende IMI med henblik på samarbejde som omhandlet i artikel 4 i direktiv 96/71/EF og artikel 6 og 7 og artikel 10, stk. 3, i direktiv 2014/67/EU, når de efter bemyndigelse fra Schweiz gennemfører schweiziske kollektive overenskomster og schweizisk lov om udstationerede arbejdstagere i overensstemmelse med direktiv 96/71/EF og direktiv 2014/67/EU.
Bestemmelserne i forordning (EU) 1024/2012 gælder i forbindelse med aftalen med følgende tilpasninger:
a)
i artikel 5, første punktum, forstås henvisningen til direktiv 95/46/EF for så vidt angår Schweiz som en henvisning til den relevante nationale lovgivning
b)
artikel 8, stk. 1, litra e), finder ikke anvendelse på Schweiz
c)
i artikel 9, stk. 5, erstattes ordene "EU-retten" for så vidt angår Schweiz med ordene "EU-retten som integreret i denne aftale"
d)
i artikel 10, stk. 1, erstattes ordene "i overensstemmelse med den nationale lovgivning eller EU-lovgivningen" for så vidt angår Schweiz med ordene "iver overensstemmelse med schweizisk lovgivning"
e)
i artikel 16, stk. 1 og 2, forstås henvisninger til direktiv 95/46/EF for så vidt angår Schweiz som henvisninger til den relevante nationale lovgivning
f)
i artikel 17, stk. 4, forstås henvisningen til direktiv 95/46/EF for så vidt angår Schweiz som en henvisning til den relevante nationale lovgivning
g)
i artikel 18, stk. 1, forstås henvisningen til direktiv 95/46/EF for så vidt angår Schweiz som en henvisning til den relevante nationale lovgivning
h)
i artikel 20 forstås henvisningen til direktiv 95/46/EF for så vidt angår Schweiz som en henvisning til den relevante nationale lovgivning
i)
i artikel 21:
i)
forstås henvisningen i stk. 1 til direktiv 95/46/EF for så vidt angår Schweiz som en henvisning til den relevante nationale lovgivning
ii)
finder stk. 3 ikke anvendelse
j)
artikel 25 finder ikke anvendelse
k)
artikel 26, stk. 1, sammenholdes med artikel 13 i den institutionelle protokol til denne aftale
l)
Schweiz medtages i IMI på den første dag i den 27. måned efter ændringsprotokollens ikrafttræden.
7.
32014 L 0054: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/54/EU af 16. april 2014 om foranstaltninger til fremme af arbejdstagernes udøvelse af deres ret til fri bevægelighed (EUT L 128 af 30.4.2014, s. 8).
Direktivets bestemmelser gælder i forbindelse med denne aftale med følgende tilpasninger:
a)
ordet "EU-arbejdstagere" erstattes af ordet "arbejdstagere"
b)
i artikel 1 og 3 erstattes ordene "artikel 45 i TEUF" af ordet "aftalen"
c)
i artikel 4 erstattes ordene "EU-bestemmelserne om fri bevægelighed for arbejdstagere" af ordene "aftalens bestemmelser om fri bevægelighed for arbejdstagere", og ordet "Solvit" finder ikke anvendelse
d)
i artikel 6 erstattes ordet "EU-retten" af "denne aftale"
e)
i artikel 7 erstattes ordene "artikel 21 i TEUF og direktiv 2004/38/EF" af ordet "aftalen"
f)
i forbindelse med denne aftale anvendes direktivet fra den første dag i den 25. måned efter ændringsprotokollens ikrafttræden.
8.
32014 L 0067: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU af 15. maj 2014 om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked ("IMI-forordningen") (EUT L 159 af 28.5.2014, s. 11).
Direktivets bestemmelser gælder i forbindelse med denne aftale med følgende tilpasninger:
a)
i artikel 1:
i)
læses ordene "samtidig med, at den frie udveksling af tjenesteydelser lettes for tjenesteyderne, og en fair konkurrence tjenesteydere imellem fremmes, hvorved det indre markeds funktion understøttes" i stk. 1, andet afsnit, som "samtidig med, at den frie udveksling af tjenesteydelser lettes for tjenesteyderne, i det omfang det er fastsat i aftalen, og en fair konkurrence tjenesteydere imellem fremmes, i det omfang det er fastsat i aftalen, hvorved det indre markeds funktion på de områder, som Schweiz deltager i, understøttes"
ii)
erstattes ordene "udøvelsen af de grundlæggende rettigheder, der anerkendes i medlemsstaterne og på EU-plan" i stk. 2 af ordene "udøvelsen af de grundlæggende rettigheder, der anerkendes i medlemsstaterne og på EU-plan samt i Schweiz"
b)
i artikel 4, stk. 3, litra c), erstattes ordene "i henhold til forordning (EF) nr. 593/2008 (Rom I) og/eller Romkonventionen" for så vidt angår Schweiz af ordene "i henhold til konventionen om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område, der er udfærdiget i Lugano den 30. oktober 2007"
c)
i artikel 6:
i)
erstattes ordene "træffer Kommissionen efter at være blevet underrettet, eventuelt via IMI, de nødvendige foranstaltninger" i stk. 5, andet afsnit, af ordene "underrettes Det Blandede Udvalg med henblik på at finde en løsning"
ii)
erstattes ordene "den relevante nationale lovgivning og EU-lovgivning" i stk. 10 af ordene "den relevante nationale lovgivning og aftalen"
d)
i artikel 7, stk. 6, erstattes ordet "EU-retten" af ordene "denne aftale"
e)
i artikel 9:
i)
stk. 1:
–
erstattes ordet "EU-retten" i første afsnit af ordene "denne aftale"
–
læses ordene "senest ved påbegyndelsen af udførelsen af tjenesteydelsen" i andet afsnit, litra a), for så vidt angår Schweiz som "senest ved påbegyndelsen af udførelsen af tjenesteydelsen i bestemte sektorer højst fire dage før udstationeringen for tjenesteydere, der udstationerer arbejdstagere på dets område, med henblik på at gennemføre kontrol på stedet (Schweiz fastsætter selvstændigt, hvilke sektorer og områder der skal være omfattet af forhåndsmeddelelsen på grundlag af en objektiv risikoanalyse, der gennemføres på en forholdsmæssig og ikkediskriminerende måde, idet der tages hensyn til, at retten til at levere tjenesteydelser i henhold til aftalen er begrænset til 90 effektive arbejdsdage pr. kalenderår)"
ii)
erstattes ordet "EU-lovgivningen" i stk. 3 af ordene "denne aftale"
iii)
finder stk. 5, andet og tredje afsnit, ikke anvendelse på Schweiz
f)
i artikel 10, stk. 2, tilføjes følgende punktum:
"Schweiz fastlægger selvstændigt hyppigheden og omfanget af kontroller, samt hvilke sektorer og områder der skal kontrolleres, på grundlag af en objektiv risikoanalyse, der gennemføres på en forholdsmæssig og ikkediskriminerende måde, idet der tages hensyn til, at retten til at levere tjenesteydelser i henhold til aftalen er begrænset til 90 effektive arbejdsdage pr. kalenderår."
g)
i artikel 12:
i)
erstattes ordet "EU-retten" i stk. 4 af ordene "denne aftale"
ii)
erstattes ordene "EU-lovgivningen og national lovgivning og/eller praksis" i stk. 6 af ordene "aftalen og national lovgivning og/eller praksis"
iii)
finder stk. 8 ikke anvendelse på Schweiz
h)
i artikel 20, tilføjes følgende punktummer:
Såfremt en leverandør af tjenesteydelser ikke har opfyldt sine økonomiske forpligtelser over for de retshåndhævende myndigheder og organer for så vidt angår en tidligere levering af tjenesteydelser, kan Schweiz kræve, at den pågældende leverandør af tjenesteydelser stiller en forholdsmæssig økonomisk garanti, før vedkommende atter kan levere tjenesteydelser i de sektorer, der er udpeget på grundlag af en selvstændig og objektiv risikoanalyse. I tilfælde af manglende betaling af den økonomiske garanti, kan Schweiz pålægge forholdsmæssige sanktioner op til et forbud mod at levere tjenesteydelser, indtil garantien er betalt."
i)
i forbindelse med denne aftale finder direktivet anvendelse fra den første dag efter datoen for overgangsperiodens udløb som fastsat i aftalens artikel 23b, stk. 2.
9.
32016 R 0589: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/589 af 13. april 2016 om et europæisk arbejdsformidlingsnet (Eures), arbejdstageres adgang til mobilitetstjenester og øget integrering af arbejdsmarkederne og om ændring af forordning (EU) nr. 492/2011 og (EU) nr. 1296/2013 (EUT L 107 af 22.4.2016, s. 1), som ændret ved:
–
32019 R 1149: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1149 af 20. juni 2019 (EUT L 186 af 11.7.2019, s. 21).
Forordningens bestemmelser gælder i forbindelse med denne aftale med følgende tilpasninger:
a)
i forbindelse med denne aftale anser Kommissionen fortsat Schweiz for at yde passende beskyttelse af personoplysninger som omhandlet i artikel 34 i forordning (EU) 2016/589, så længe beslutning 2000/518/EF er i kraft.
b)
ordene "artikel 45 i TEUF" erstattes af ordene "aftalens artikel 4"
c)
ordet "unionsborgere" erstattes af ordene "statsborgere i medlemsstaterne og Schweiz"
d)
i artikel 6:
i)
finder henvisningerne til artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union og til artikel 145 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ikke anvendelse
ii)
erstattes ordene "i Unionen" i litra d) af ordene "i Unionen og Schweiz", og ordene "i overensstemmelse med EU-retten og national ret og praksis" erstattes af ordene "i overensstemmelse med aftalen og national ret og praksis"
e)
i artikel 9, stk. 4, litra c), erstattes ordene "eksisterende EU-regler og -instrumenter" af ordene "eksisterende regler og instrumenter, der finder anvendelse i henhold til aftalen"
f)
i artikel 34 forstås henvisningen til direktiv 95/46/EF for så vidt angår Schweiz som en henvisning til den relevante nationale lovgivning
10.
32017 D 1255: Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1255 af 11. juli 2017 om en skabelon for beskrivelsen af de nationale systemer og procedurer til godkendelse af organisationer som Euresmedlemmer og -partnere (EUT L 179 af 12.7.2017, s. 18).
11.
32017 D 1256: Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1256 af 11. juli 2017 om skabeloner og procedurer for udvekslingen af oplysninger om Euresnettets nationale arbejdsprogrammer på EU-plan (EUT L 179 af 12.7.2017, s. 24).
12.
32017 D 1257: Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1257 af 11. juli 2017 om de tekniske standarder og formater, der kræves for et ensartet system til matchning af ledige stillinger med jobansøgninger og CV'er på Euresportalen (EUT L 179 af 12.7.2017, s. 32).
13.
32018 D 0170: Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/170 af 2. februar 2018 om ensartede detaljerede specifikationer for indsamling og analyse af data for at overvåge og evaluere, hvordan Euresnettet fungerer (EUT L 31 af 3.2.2018, s. 104).
14.
32018 D 1020: Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1020 af 18. juli 2018 om vedtagelse og ajourføring af listen over færdigheder, kompetencer og erhverv i den europæiske klassifikation med henblik på automatisk matchning gennem Euresnettets fælles IT-platform (EUT L 183 af 19.7.2018, s. 17).
15.
32018 D 1021: Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1021 af 18. juli 2018 om vedtagelse af de tekniske standarder og formater, der er nødvendige for at indføre automatisk matchning gennem den fælles IT-platform, under anvendelse af den europæiske klassifikation og interoperabiliteten mellem de nationale systemer og den europæiske klassifikation (EUT L 183 af 19.7.2018, s. 20).
16.
32018 R 1724: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1724 af 2. oktober 2018 om oprettelse af en fælles digital portal, der giver adgang til oplysninger, procedurer og bistands- og problemløsningstjenester, og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 1), som ændret ved:
–
32022 R 0868: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/868 af 30. maj 2022 (EUT L 152 af 3.6.2022, s. 1),
–
32024 R 1252: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1252 af 11. april 2024 (EUT L, 2024/1252, 3.5.2024),
–
32024 R 1735: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1735 af 13. juni 2024 (EUT L, 2024/1735, 28.6.2024).
Nogle af de områder, der er omhandlet i bilag I til forordning (EU) 2018/1724, og nogle af de procedurer, der er omhandlet i bilag II til samme forordning, falder uden for denne aftales anvendelsesområde. Forordningens integration i denne aftale berører ikke aftalens anvendelsesområde.
Forordningens bestemmelser gælder i forbindelse med denne aftale med følgende tilpasninger:
a)
i artikel 1, stk. 1:
i)
erstattes ordene "i medfør af EU-retten på området det indre marked, jf. artikel 26, stk. 2, i TEUF" i litra a) af ordene "i medfør af aftalen"
ii)
finder henvisningerne til direktiv 2006/123/EF, 2014/24/EU og 2014/25/EU i litra b) ikke anvendelse
b)
i artikel 13, stk. 2, litra c), forstås henvisningen til forordning (EU) nr. 910/2014 for så vidt angår Schweiz som en henvisning til den relevante nationale lovgivning
c)
i artikel 14:
i)
finder henvisningerne til direktiv 2006/123/EF, 2014/24/EU og 2014/25/EU i stk. 1 ikke anvendelse
ii)
forstås henvisningen i stk. 5 til forordning (EU) 2016/679 for så vidt angår Schweiz som en henvisning til den relevante nationale lovgivning
d)
i artikel 30, stk. 1, litra b), forstås henvisningen til forordning (EU) nr. 910/2014 for så vidt angår Schweiz som en henvisning til den relevante nationale lovgivning.
17.
32019 R 1157: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1157 af 20. juni 2019 om styrkelse af sikkerheden af unionsborgeres identitetskort og af opholdsdokumenter, der udstedes til unionsborgere og deres familiemedlemmer, som udøver deres ret til fri bevægelighed (EUT L 188 af 12.7.2019, s. 67).
Forordningens bestemmelser gælder i forbindelse med denne aftale med følgende tilpasninger:
a)
begreberne "unionsborger" og "unionsborgere" erstattes henholdsvis af begreberne "statsborger i en medlemsstater eller Schweiz" og "statsborgere i medlemsstaterne og Schweiz"
b)
i artikel 3:
i)
finder ordene "trykt med negativ skrift i et blåt rektangel og omgivet af 12 gule stjerner" i stk. 4 ikke anvendelse for så vidt angår Schweiz
ii)
tilføjes i stk. 5 følgende afsnit for så vidt angår Schweiz:
"Hvis der uanset første afsnit udstedes identitetskort uden et meget sikkert lagringsmedium, der indeholder kortindehaverens to fingeraftryk, accepteres disse identitetskort ikke med henblik på indrejse og ophold i andre kontraherende parter, og de skal adskille sig visuelt fra identitetskort, der opfylder kravene i første afsnit."
c)
i artikel 5:
i)
læses ordene "senest den 3. august 2031" i stk. 1 for så vidt angår Schweiz som "elleve år efter ikrafttrædelsen af ændringsprotokollen til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer ("ændringsprotokollen")"
ii)
læses ordene "senest den 3. august 2026" i stk. 2 for så vidt angår Schweiz som "seks år fra datoen for ændringsprotokollens ikrafttræden"
d)
i artikel 6, litra h), finder ordene "trykt med negativ skrift i et blåt rektangel og omgivet af 12 gule stjerner" ikke anvendelse for så vidt angår Schweiz
e)
i artikel 7, stk. 2, for så vidt angår medlemsstaterne erstattes ordene "EU-familiemedlem" af ordene "CH-familiemedlem"
f)
i artikel 8:
i)
læses ordene "senest den 3. august 2026" i stk. 1 for så vidt angår Schweiz som "seks år fra datoen for ændringsprotokollens ikrafttræden"
ii)
læses ordene "senest den 3. august 2023" i stk. 2 for så vidt angår Schweiz som "tre år fra datoen for ændringsprotokollens ikrafttræden"
g)
i artikel 10, stk. 2, finder ordet "chartret" ikke anvendelse for så vidt angår Schweiz
h)
i artikel 11:
i)
forstås henvisninger til forordning (EU) 2016/679 for så vidt angår Schweiz som en henvisning til den relevante nationale lovgivning
ii)
læses ordet "EU-retten" i stk. 4 for så vidt angår Schweiz som ordet "aftalen"
i)
i artikel 16 læses ordene "fra den 2. august 2021" for så vidt angår Schweiz som "et år fra datoen for ændringsprotokollens ikrafttræden"
18.
32020 R 1121: Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1121 af 29. juli 2020 om indsamling og udveksling af brugerstatistik og -feedback vedrørende de tjenester, der leveres via den fælles digitale portal i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1724 (EUT L 245 af 30.7.2020, s. 3).".
________________
BILAG II
KOORDINERING AF SOCIALE SIKRINGSORDNINGER
Ændringer af bilag II til aftalen
Bilag II til aftalen erstattes af følgende:
"BILAG II
KOORDINERING AF SOCIALE SIKRINGSORDNINGER
I.
INDLEDNING
Med henblik på anvendelse af denne aftales artikel 2-9 finder de i dette bilags afsnit II opførte EU-retsakter anvendelse med forbehold af princippet om dynamisk tilpasning, jf. artikel 5 i den institutionelle protokol, og med forbehold af de undtagelser, der er anført i nævnte artikels stk. 7.
Medmindre andet er fastsat ved tekniske tilpasninger, gælder EU-medlemsstaternes rettigheder og forpligtelser som fastsat i de EU-retsakter, der er integreret i dette bilag, også for Schweiz. Dette gælder under fuld overholdelse af den institutionelle protokol til denne aftale.
Bestemmelserne i de retsakter, der er opført i afsnit II, i henhold til hvilke medlemsstaterne skal videregive oplysninger til andre medlemsstater eller til Kommissionen, gælder også for Schweiz, jf. dog artikel 16 i den institutionelle protokol til denne aftale og medmindre andet er fastsat i de tekniske tilpasninger. Når disse oplysninger er relateret til overvågning eller håndhævelse meddeler Schweiz disse oplysninger via Det Blandede Udvalg.
II.
SEKTORTILPASNINGER
1.
For de retsakter, der er opført i dette bilag, gælder følgende undtagelser for så vidt angår Schweiz:
a)
den kantonale lovgivning om forskud på underholdsbidrag er ikke omfattet af reglerne om koordinering af social sikring
b)
tillægsydelser og tilsvarende ydelser i henhold til kantonal lovgivning kan ikke eksporteres
c)
ikke-bidragspligtige ydelser ved arbejdsløshed af blandet karakter i henhold til den kantonale lovgivning kan ikke eksporteres
d)
personer, som aftalen finder anvendelse for, og som er bosat uden for Schweiz og Unionen, kan senest tilslutte sig den frivillige forsikringsordning et år efter den dato, hvor de ophører med at være dækket af alderdoms-, efterladte- og invalideforsikringsordningen og efter en forsikringsperiode uden afbrydelser på mindst fem år
e)
personer, der arbejder uden for Schweiz og Unionen for en arbejdsgiver i Schweiz, og som ophører med at være forsikret under den schweiziske alderdoms-, efterladte- og invalideforsikringsordning efter en forsikringsperiode uden afbrydelser på mindst fem år, kan fortsætte forsikringen med arbejdsgiverens samtykke, hvis de indgiver en ansøgning herom senest seks måneder efter den dato, hvor de ophører med at være dækket
f)
den hjælp til ubemidlede, der ydes i henhold til forbundsloven om invalideforsikring af 19. juni 1959 og til forbundsloven om alderdoms- og efterladteforsikring af 20. december 1946 kan ikke eksporteres.
2.
Følgende vilkår finder anvendelse for Schweiz' deltagelse i Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger og i Det Tekniske Udvalg for Databehandling og i Revisionsudvalget, der begge er underlagt den Administrative Kommission:
Schweiz kan lade en repræsentant med beføjelse som rådgiver (observatør) deltage i møderne i Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger, der er underlagt Europa-Kommissionen, og i møderne i Det Tekniske Udvalg for Databehandling og i Revisionsudvalget.
3.
Særlige bestemmelser om overgangsordninger i forbindelse med arbejdsløshedsforsikring for visse medlemsstaters statsborgere, der har en schweizisk opholdstilladelse, som er gyldig i mindre end et år, vedrørende schweiziske ydelser til ubemidlede og vedrørende overgangsperioden for anvendelse af forordning (EF) nr. 883/2004 i forbindelse med den udvidede pensionsordning under erhvervsordningen er fastsat i protokol I, som udgør en integrerende del af dette bilag.
4.
Ordningen vedrørende beskyttelse af rettigheder, der er erhvervet af privatpersoner i henhold til denne aftale, som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen er fastsat i protokol II, som udgør en integrerende del af dette bilag.
A.
KOORDINERING AF ALMINDELIG SOCIAL SIKRING
A.1
OMHANDLEDE RETSAKTER
1.
32004 R 0883: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (EUT L 166 af 30.4.2004, s. 1), berigtiget ved EUT L 200 af 7.6.2004, s. 1 og EUT L 204 af 4.8.2007, s. 30, som ændret ved:
–
32009 R 0988: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 988/2009 af 16. september 2009 (EUT L 284 af 30.10.2009, s. 43),
–
32010 R 1244: Kommissionens forordning (EU) nr. 1244/2010 af 9. december 2010 (EUT L 338 af 22.12.2010, s. 35),
–
32012 R 0465: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 465/2012 af 22. maj 2012 (EUT L 149 af 8.6.2012, s. 4),
–
32012 R 1224: Kommissionens forordning (EU) nr. 1224/2012 af 18. december 2012 (EUT L 349 af 19.12.2012, s. 45),
–
32013 R 0517: Rådets forordning (EU) nr. 517/2013 af 13. maj 2013 (EUT L 158 af 10.6.2013, s. 1),
–
32013 R 1372: Kommissionens forordning (EU) nr. 1372/2013 af 19. december 2013 (EUT L 346 af 20.12.2013, s. 27), som ændret ved:
–
32014 R 1368: Kommissionens forordning (EU) nr. 1368/2014 af 17. december 2014 (EUT L 366 af 20.12.2014, s. 15), berigtiget ved EUT L 288 af 22.10.2016, s. 58,
–
32017 R 0492: Kommissionens forordning (EU) 2017/492 af 21. marts 2017 (EUT L 76 af 22.3.2017, s. 13),
–
32019 R 1149: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1149 af 20. juni 2019 (EUT L 186 af 11.7.2019, s. 21).
I forbindelse med aftalen foretages følgende tilpasninger af forordning (EF) nr. 883/2004:
a)
følgende tekst tilføjes til bilag I, afsnit I:
"Schweiz
Kantonal lovgivning om forskud på underholdsbidrag baseret på artikel 131a, stk. 1, og artikel 293, stk. 2, i forbundsloven af 10. december 1907."
b)
følgende tekst tilføjes til bilag I, afsnit II:
"Schweiz
Ydelser i forbindelse med fødsel og adoption i medfør af den relevante kantonale lovgivning baseret på artikel 3, stk. 2, i forbundsloven om børnetilskud af 24. marts 2006."
c)
følgende tekst tilføjes til bilag II:
"Tyskland-Schweiz
a)
hvad angår overenskomsten om social sikring af 25. februar 1964, som ændret ved tillægsoverenskomst nr. 1 af 9. september 1975 og nr. 2 af 2. marts 1989:
i)
punkt 9b, stk. 1, punkt 1-4 i slutprotokollen (gældende lovgivning og ret til naturalydelser ved sygdom for personer med bopæl i den tyske eksklave Büsingen)
ii)
punkt 9e, stk. 1, litra b), første, andet og fjerde punktum, i slutprotokollen (adgang til frivillig sygeforsikring i Tyskland ved flytning i Tyskland).
b)
hvad angår overenskomsten om arbejdsløshedsforsikring af 20. oktober 1982, som ændret ved tillægsprotokol af 22. december 1992:
artikel 8, stk. 5. Med et beløb svarende til størrelsen af det kantonale bidrag i henhold til schweizisk lovgivning yder Tyskland (kommunen Büsingen) tilskud til udgifterne til de faktiske stillinger i forbindelse med arbejdsmarkedsforanstaltninger, som er besat af arbejdstagere, der er omfattet af denne bestemmelse.
Spanien-Schweiz
punkt 17 i den endelige protokol til overenskomst om social sikring af 13. oktober 1969, som ændret ved tillægsoverenskomst af 11. juni 1982; personer, der er omfattet af den spanske forsikring i henhold til denne bestemmelse, er fritaget for at være omfattet af den schweiziske sygeforsikring.
Italien-Schweiz
artikel 9, stk. 1, i overenskomst om social sikring af 14. december 1962, som ændret ved tillægsoverenskomst nr. 1 af 18. december 1963, tillægsaftale af 4. juli 1969, tillægsprotokol af 25. februar 1974 samt tillægsaftale nr. 2 af 2. april 1980."
d)
følgende tekst tilføjes til bilag IV:
"Schweiz"
e)
følgende tekst tilføjes til bilag VIII, del 1:
"Schweiz
Alle ansøgninger om alderdoms-, efterladte- og invalidepension efter den almindelige ordning (forbundslov om alderdoms- og efterladteforsikring af 20. december 1946 og forbundslov om invalideforsikring af 19. juni 1959) samt alderdomspensioner i forbindelse med minimumspensionsordningen og den udvidede pensionsordning under den lovbestemte erhvervsordning (forbundslov om erhvervsordningen for alderdoms-, efterladte- og invalideforsikringsordning af 25. juni 1982)."
f)
følgende tekst tilføjes til bilag VIII, del 2:
"Schweiz
Alderdoms-, efterladte- og invalidepension i forbindelse med minimumspensionsordningen og den udvidede pensionsordning under den lovbestemte erhvervsordning (forbundslov om erhvervsordningen for alderdoms-, efterladte- og invalidepensionsordning af 25. juni 1982)."
g)
følgende tekst tilføjes til bilag IX, del II:
"Schweiz
Efterladte- og invalidepension i forbindelse med minimumspensionsordningen og den udvidede pensionsordning under den lovbestemte erhvervsordning (forbundslov om erhvervsordningen for alderdoms-, efterladte- og invalidepensionsordning af 25. juni 1982)."
h)
følgende tekst tilføjes til bilag X:
"Schweiz
1.
Tillægsydelser (forbundslov om tillægsydelser af 6. oktober 2006) og dermed ligestillede ydelser i henhold til den kantonale lovgivning.
2.
Pension i alvorlige tilfælde under invalideforsikringen (artikel 28, stk. 1a, i forbundslov om invalideforsikring af 19. juni 1959 som ændret den 7. oktober 1994).
3.
Ikke-bidragspligtige ydelser ved arbejdsløshed af blandet karakter i henhold til den kantonale lovgivning.
4.
Ikke-bidragspligtig ekstraordinær invalidepension for handicappede (artikel 39 i forbundslov om invalidepension af 19. juni 1959), som ikke før deres uarbejdsdygtighed var underlagt schweizisk lovgivning baseret på en aktivitet som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende."
i)
følgende tekst tilføjes til bilag XI:
"Schweiz
1.
Artikel 2 i forbundslov om alderdoms- og efterladteforsikring af 20. december 1946 og artikel 1b i forbundslov om invalideforsikring af 19. juni 1959, som omhandler frivillig forsikring inden for disse forsikringsgrene for schweiziske statsborgere med bopæl i en medlemsstat, der ikke er omfattet af aftalen, finder anvendelse på personer, der er bosat uden for Schweiz, og som er statsborgere i de øvrige stater, som er omfattet af aftalen, samt på flygtninge og statsløse, der er bosat i disse stater, når disse personer tilmelder sig den frivillige forsikring senest et år efter den dag, hvor de er ophørt med at være forsikret efter alderdoms-, efterladte- og invalideforsikringsordningen efter en forsikringsperiode uden afbrydelser på mindst fem år.
2.
Når en person ophører med at være forsikret efter den schweiziske alderdoms-, efterladte- og invalideforsikringsordning efter en forsikringsperiode uden afbrydelser på mindst fem år, har den pågældende ret til at fortsætte forsikringen med arbejdsgiverens samtykke, hvis vedkommende er beskæftiget i en medlemsstat, som ikke er omfattet af aftalen, for en arbejdsgiver i Schweiz, og hvis vedkommende indgiver ansøgning herom inden seks måneder efter at være ophørt med at være forsikret.
3.
Tvungen forsikring under den schweiziske sygeforsikringsordning og muligheder for fritagelse
a)
følgende personer, som ikke er bosat i Schweiz, er omfattet af schweizisk lovgivning om tvungen forsikring under den schweiziske sygesikringsordning:
i)
personer, der er omfattet af schweizisk lovgivning i henhold til forordningens afsnit II
ii)
personer, for hvem Schweiz skal afholde udgifterne til ydelserne i henhold til forordningens artikel 24, 25 og 26
iii)
personer, der oppebærer ydelser ved arbejdsløshed fra den schweiziske forsikring
iv)
personer, som er familiemedlemmer til de under i) og iii) nævnte personer eller til en arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, som er bosat i Schweiz, og som er omfattet af den schweiziske sygeforsikringsordning, undtagen hvis disse familiemedlemmer er bosat i en af følgende stater: Danmark, Spanien, Ungarn, Portugal eller Sverige
v)
personer, som er familiemedlemmer til de under ii) nævnte personer eller til en pensionist, som er bosat i Schweiz, og som er omfattet af den schweiziske sygeforsikringsordning, undtagen hvis disse familiemedlemmer er bosat i en af følgende stater: Danmark, Portugal eller Sverige.
Ved udtrykket familiemedlem forstås enhver, der defineres som familiemedlem i henhold til lovgivningen i bopælsstaten
b)
de personer, der er omhandlet i litra a) kan efter ansøgning blive fritaget for at være omfattet af den tvungne forsikring, hvis og i al den tid de er bosat i en af følgende medlemsstater, og kan dokumentere, at de er forsikret mod sygdom i den pågældende stat: Tyskland, Frankrig, Italien, Østrig og, for så vidt angår de personer, der er omhandlet i litra a), nr. iv) og v), Finland, og for så vidt angår de personer, der er omhandlet i litra a), nr. ii), Portugal.
Den i litra b) omhandlede ansøgning:
a)
skal indgives inden tre måneder efter det tidspunkt, hvor den pågældende har pligt til at blive forsikret i Schweiz; når ansøgningen i begrundede tilfælde indgives efter denne frist, får fritagelsen virkning fra det tidspunkt, hvor forsikringspligten indtræder
b)
gælder alle familiemedlemmer, der er bosat i den samme stat.
4.
Såfremt en person, som i henhold til forordningens afsnit II er omfattet af schweizisk lovgivning, ved anvendelsen af punkt 3, litra b), for så vidt angår sygdomsforsikring, er omfattet af lovgivningen i en anden stat, som er omfattet af denne aftale, afholder den schweiziske institution for forsikring mod arbejdsulykker og erhvervssygdomme samt ulykkestilfælde og den kompetente institution for sygeforsikring hver især halvdelen af udgifterne til naturalydelser ved ulykkestilfælde, når der består krav på naturalydelser over for begge institutioner. Selv hvor en sygeforsikringsinstitution i bopælslandet er forpligtet til at udrede ydelser i anledning af en arbejdsulykke eller erhvervssygdom eller et ulykkestilfælde på vej til eller fra arbejde, afholder den schweiziske institution for forsikring mod arbejdsulykker og erhvervssygdomme samt ulykkestilfælde alene disse udgifter.
5.
Personer, der er beskæftiget, men som ikke er bosat i Schweiz, og som er omfattet af den lovbestemte forsikring i deres bopælsland i henhold til punkt 3, litra b), samt deres familiemedlemmer, er omfattet af bestemmelserne i forordningens artikel 19 under et ophold i Schweiz.
6.
Ved anvendelsen af forordningens artikel 18, 19, 20 og 27 i Schweiz afholder den kompetente forsikringsinstitution samtlige fakturerede udgifter.
7.
De perioder med dagpengeforsikring, som er blevet tilbagelagt efter forsikringen i en anden medlemsstat, som er omfattet af aftalen, tages i betragtning med henblik på at mindske eller fjerne et eventuelt forbehold i dagpengeforsikringen i tilfælde af sygdom eller moderskab, når den pågældende tilmelder sig en schweizisk assurandør inden tre måneder efter udmeldelsen af den udenlandske forsikring.
8.
En arbejdstager eller en selvstændig erhvervsdrivende, som ikke længere er omfattet af schweizisk lovgivning om invalideforsikring, og som på grund af et ulykkestilfælde eller sygdom har været nødsaget til at ophøre med sin erhvervsmæssige beskæftigelse i Schweiz, som har været hans eksistensgrundlag, anses for omfattet af denne forsikring med henblik på erhvervelse af ret til revalideringsforanstaltninger indtil udbetalingen af en invalidepension, og mens disse foranstaltninger finder sted, såfremt vedkommende ikke påbegynder en anden erhvervsmæssig beskæftigelse uden for Schweiz.".
I forbindelse med aftalen læses forordning (EF) nr. 883/2004 med følgende tilpasning:
I artikel 77, stk. 2, og artikel 78 forstås henvisningen til fællesskabsbestemmelserne om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling og fri udveksling af personoplysninger for så vidt angår Schweiz som en henvisning til den relevante nationale lovgivning.
2.
32019 R 0500: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/500 af 25. marts 2019 om indførelse af beredskabsforanstaltninger inden for koordinering af de sociale sikringsordninger efter Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen (EUT L 85 I af 27.3.2019, s. 35).
3.
32009 R 0987: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (EUT L 284 af 30.10.2009, s. 1), som ændret ved:
–
32010 R 1244: Kommissionens forordning (EU) nr. 1244/2010 af 9. december 2010 (EUT L 338 af 22.12.2010, s. 35),
–
32012 R 0465: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 465/2012 af 22. maj 2012 (EUT L 149 af 8.6.2012, s. 4),
–
32012 R 1224: Kommissionens forordning (EU) nr. 1224/2012 af 18. december 2012 (EUT L 349 af 19.12.2012, s. 45),
–
32013 R 1372: Kommissionens forordning (EU) nr. 1372/2013 af 19. december 2013 (EUT L 346 af 20.12.2013, s. 27),
–
32014 R 1368: Kommissionens forordning (EU) nr. 1368/2014 af 17. december 2014 (EUT L 366 af 20.12.2014, s. 15), berigtiget ved EUT L 288 af 22.10.2016, s. 58
–
32017 R 0492: Kommissionens forordning (EU) 2017/492 af 21. marts 2017 (EUT L 76 af 22.3.2017, s. 13).
I forbindelse med aftalen foretages følgende tilpasninger af forordning (EF) nr. 987/2009:
Følgende tekst tilføjes til bilag 1:
"Aftale mellem Schweiz og Portugal af 25. maj 2016 om modregning af fordringer
Aftale mellem Schweiz og Grækenland af 15. november 2017 om modregning af fordringer i forbindelse med naturalydelser i henhold til forordning (EØF) nr. 1408/71 og (EØF) nr. 574/72 og forordning (EF) nr. 883/2004 og (EF) nr. 987/2009
Aftale mellem Schweiz og Italien af 27. februar 2023 om modregning af fordringer.
I forbindelse med aftalen læses forordning (EF) nr. 987/2009 med følgende tilpasning:
I artikel 3, stk. 3, forstås henvisningen til fællesskabsbestemmelserne om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling og fri udveksling af personoplysninger for så vidt angår Schweiz som en henvisning til den relevante nationale lovgivning.
4.
31971 R 1408: Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (EFT L 149 af 5.7.1971, s. 2), senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 592/2008 (EUT L 177 af 4.7.2008, s. 1), som gældende mellem Schweiz og medlemsstaterne før ikrafttrædelsen af Det Blandede Udvalgs afgørelse 1/2012 af 31. marts 2012 og ved henvisninger i forordning (EF) nr. 883/2004 eller (EF) nr. 987/2009 eller vedrørende tidligere tilfælde.
5.
31972 R 0574: Rådets forordning (EØF) nr. 574/72 af 21. marts 1972 om regler til gennemførelse af forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, som flytter inden for Fællesskabet (EFT L 74 af 27.3.1972, s. 1), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 120/2009 (EUT L 39 af 10.2.2009, s. 2), som gældende mellem Schweiz og medlemsstaterne før ikrafttrædelsen af Det Blandede Udvalgs afgørelse 1/2012 af 31. marts 2012 og ved henvisninger i forordning (EF) nr. 883/2004 eller (EF) nr. 987/2009 eller vedrørende tidligere tilfælde.
A.2
RETSAKTER, SOM DE KONTRAHERENDE PARTER SKAL TAGE BEHØRIGT HENSYN TIL
1.
32010 D 0424(01): Afgørelse nr. A1 af 12. juni 2009 truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger om indførelse af en dialog- og forligsprocedure om dokumenters gyldighed, fastlæggelse af, hvilken lovgivning der skal anvendes, og tilkendegivelse af ydelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 (EUT C 106 af 24.4.2010, s. 1).
2.
32010 D 0424(02): Afgørelse nr. A2 af 12. juni 2009 truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger om fortolkning af artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om den lovgivning, der finder anvendelse på udstationerede arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, som midlertidigt er beskæftiget uden for den kompetente stat (EUT C 106 af 24.4.2010, s. 5).
3.
32010 D 0608(01): Afgørelse nr. A3 af 17. december 2009 truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger om sammenlægning af uafbrudte udstationeringsperioder tilbagelagt i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 (EUT C 149 af 8.6.2010, s. 3).
4.
32014 D 0520(03): Afgørelse nr. E4 af 13. marts 2014 om overgangsperioden fastsat i artikel 95 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 (EUT C 152 af 20.5.2014, s. 21).
5.
32017 D 0719(01): Afgørelse nr. E5 af 16. marts 2017 om praktiske retningslinjer for overgangsperioden for den i artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 omhandlede elektroniske dataudveksling (EUT C 233 af 19.7.2017, s. 3).
6.
32018 D 1004: (02): Afgørelse nr. E6 af 19. oktober 2017 om fastlæggelsen af, hvornår en elektronisk meddelelse i juridisk forstand anses for leveret i systemet til elektronisk udveksling af oplysninger om social sikring (Electronic Exchange of Social Security Information (EESSI)) (EUT C 355 af 4.10.2018, s. 5).
7.
32020 D 0306: (01): Afgørelse nr. E7 af 27. juni 2019 truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger om praktiske regler for samarbejde og dataudveksling, indtil den elektroniske udveksling af oplysninger vedrørende socialsikring (EESSI) er gennemført fuldt ud i medlemsstaterne (EUT C 73 af 6.3.2020, s. 5).
8.
32024 D 06842: Afgørelse nr. E8 af 14. marts 2024 truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikkerhedsordninger om fastsættelse af en procedure for forvaltning af ændringer vedrørende de nærmere bestemmelser for de organer, der er omhandlet i artikel 1 i forordning (EF) nr. 883/2004, og som er opført i det elektroniske register, der indgår i EESSI. (EUT C, C/2024/6842, 12.11.2024)
9.
32010 D 0424(04): Afgørelse nr. F1 af 12. juni 2009 truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger om fortolkning af artikel 68 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om samtidig ret til familieydelser. (EUT C 106 af 24.4.2010, s. 11).
10.
32016 D 0211(05): Afgørelse nr. F2 af 23. juni 2015 om udveksling af data mellem institutioner med henblik på tildeling af familieydelser (EUT C 52 af 11.2.2016, s. 11).
11.
32019 D 0626(01): Afgørelse nr. F3 af 19. december 2018 om fortolkningen af artikel 68 i forordning (EF) nr. 883/2004 vedrørende metoden til beregning af det forskelsbetingede supplement (EUT C 215 af 26.6.2019, s. 2).
12.
32010 D 0424(05): Afgørelse nr. H1 af 12. juni 2009 truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger om overgangen fra Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 og (EØF) nr. 574/72 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 og (EF) nr. 987/2009 og anvendelsen af afgørelser og henstillinger fra Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger (EUT C 106 af 24.4.2010, s. 13).
13.
32010 D 0608(02): Afgørelse nr. H5 af 18. marts 2010 truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger om samarbejde om bekæmpelse af svig og fejl inden for rammerne af Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 ved koordinering af sociale sikringsordninger (EUT C 149 af 8.6.2010, s. 5).
14.
32011 D 0212(01): Afgørelse nr. H6 af 16. december 2010 om anvendelsen af visse principper i forbindelse med sammenlægning af perioder i henhold til artikel 6 i forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (EUT C 45 af 12.2.2011, s. 5).
15.
32021 D 0506: (01): Afgørelse nr. H11 af 9. december 2020 om udsættelse af fristerne i artikel 67 og 70 i forordning (EF) nr. 987/2009 samt i afgørelse nr. S9 på grund af covid-19-pandemien (EUT C 170 af 6.5.2021, s. 4).
16.
32022 D 0228: (01): Afgørelse nr. H12 af 19. oktober 2021 om den dato, der skal tages hensyn til ved fastsættelse af omregningskursen, som nævnt i artikel 90 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 (EUT C 93 af 28.2.2022, s. 6).
17.
32022 D 0810(01): Afgørelse Nr. H13 af 30. marts 2022 om sammensætningen af og virkemåden for så vidt angår revisionsudvalget under Den Administrative Kommissionen for Koordinering af Sociale Sikringsordninger (Teksten er relevant for EØS og for EU/CH-aftalen) (2022/C 305/03) (EUT C 305 af 10.8.2022, s. 4).
18.
32024 D 00594: Afgørelse nr. H14 af 21. juni 2023 om offentliggørelse af vejledningen om covid-19-pandemien, notatet om fortolkningen af anvendelsen af afsnit II i forordning (EF) nr. 883/2004 og artikel 67 og 70 i forordning (EF) nr. 987/2009 under covid-19-pandemien, vejledningen om telearbejde gældende for perioden mellem den 1. juli 2022 og den 30. juni 2023 og vejledningen om telearbejde gældende fra den 1. juli 2023 (EUT C/2024/594 af 11.1.2024).
19.
32024 D 06845: Afgørelse nr. H15 af 27. juni 2024 om virksomheden for og sammensætningen af Det Tekniske Udvalg for Databehandling under Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger (EUT C, C/2024/6845, 14.11.2024).
20.
32010 D 0424(07): Afgørelse nr. P1 af 12. juni 2009 truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger om fortolkning af artikel 50, stk. 4, artikel 58 og artikel 87, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 i forbindelse med tilkendelse af ydelser ved invaliditet, alderdom og dødsfald (EUT C 106 af 24.4.2010, s. 21).
21.
32013 D 0927(01): Afgørelse nr. R1 af 20. juni 2013 om fortolkning af artikel 85 i forordning (EF) nr. 987/2009 (EUT C 279 af 27.9.2013, s. 11).
22.
32010 D 0424(08): Afgørelse nr. S1 af 12. juni 2009 truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger om det europæiske sygesikringskort (EUT C 106 af 24.4.2010, s. 23).
23.
32010 D 0424(09): Afgørelse nr. S2 af 12. juni 2009 truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger om de tekniske specifikationer for det europæiske sygesikringskort (EUT C 106 af 24.4.2010, s. 26).
24.
32010 D 0424(10): Afgørelse nr. S3 af 12. juni 2009 truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikkerhedsordninger om definitionen af de ydelser, der er omfattet af artikel 19, stk. 1, og artikel 27, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 og artikel 25, afsnit A, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 (EUT C 106 af 24.4.2010, s. 40).
25.
32010 D 0424(15): Afgørelse nr. S5 af 2. oktober 2009 truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikkerhedsordninger om fortolkningen af begrebet »naturalydelser« som defineret i artikel 1, litra va), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 i tilfælde af sygdom eller moderskab i henhold til artikel 17, 19, 20, 22, artikel 24, stk. 1, artikel 25, 26, artikel 27, stk. 1, 3, 4 og 5, artikel 28, 34 og artikel 36, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 883/2004 og om beregning af de ydelser, der skal refunderes i henhold til artikel 62, 63 og 64 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 (EUT C 106 af 24.4.2010, s. 54).
26.
32010 D 0427(02): Afgørelse nr. S6 af 22. december 2009 truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikkerhedsordninger om registreringen i bopælsmedlemsstaten i henhold til artikel 24 i forordning (EF) nr. 987/2009 og etableringen af fortegnelser i henhold til artikel 64, stk. 4, i forordning (EF) nr. 987/2009 (EUT C 107 af 27.4.2010, s. 6).
27.
32011 D 0906(01): Afgørelse nr. S8 af 15. juni 2011 om bevilling af proteser, større hjælpemidler og andre større naturalydelser i henhold til artikel 33 i forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (EUT C 262 af 6.9.2011, s. 6).
28.
32014 D 0520(02): Afgørelse nr. S10 af 19. december 2013 om overgangen fra forordning (EØF) nr. 1408/71 og (EØF) nr. 574/72 til forordning (EF) nr. 883/2004 og (EF) nr. 987/2009 og anvendelsen af refusionsprocedurer (EUT C 152 af 20.5.2014, s. 16).
29.
32021 D 0618(01): Afgørelse nr. S11 af 9. december 2020 om procedurerne for refusion i forbindelse med gennemførelsen af artikel 35 og 41 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 (EUT C 236 af 18.6.2021, s. 4).
30.
32025 D 01598: Afgørelse nr. S12 af 16. oktober 2024 om refusion af sundhedsydelser i forbindelse med overførsel af patienter til en anden medlemsstat i tilfælde af katastrofer med mange tilskadekomne (EUT C, C/2025/1598, 13.3.2025).
31.
32010 D 0424(11): Afgørelse nr. U1 af 12. juni 2009 truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikkerhedsordninger om artikel 54, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 angående familietillæg til ydelser ved arbejdsløshed (EUT C 106 af 24.4.2010, s. 26).
32.
32010 D 0424(12): Afgørelse nr. U2 af 12. juni 2009 truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikkerhedsordninger om rækkevidden af artikel 65, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 angående ret til ydelser ved arbejdsløshed for andre fuldtidsledige end grænsearbejdere, som under deres seneste beskæftigelse eller selvstændige virksomhed var bosat i en anden medlemsstat end den kompetente medlemsstat (EUT C 106 af 24.4.2010, s. 43).
33.
32010 D 0424(13): Afgørelse nr. U3 af 12. juni 2009 truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikkerhedsordninger om rækkevidden af udtrykket "delvis arbejdsløshed" i forbindelse med de i artikel 65, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 omhandlede arbejdsløse (EUT C 106 af 24.4.2010, s. 45).
34.
32012 D 0225(01): Afgørelse nr. U4 af 13. december 2011 vedrørende procedurerne for refusion i henhold til artikel 65, stk. 6 og 7, i forordning (EF) nr. 883/2004 og artikel 70 i forordning (EF) nr. 987/2009 (EUT C 57 af 25.2.2012, s. 4).
A.3
RETSAKTER, SOM DE KONTRAHERENDE PARTER SKAL TAGE I BETRAGTNING
1.
32018 H 0529(01): Henstilling nr. A1 af 18. oktober 2017 om udstedelse af den attest, der er omhandlet i artikel 19, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 (EUT C 183 af 29.5.2018, s. 5).
2.
32013 H 0927(01): Henstilling nr. H1 af 19. juni 2013 om Gottardo-dommen, hvorefter rettigheder, som en stats egne statsborgere er omfattet af i henhold til en bilateral overenskomst om social sikring indgået mellem en medlemsstat og et tredjeland, også skal gælde for statsborgere fra andre medlemsstater (EUT C 279 af 27.9.2013, s. 13).
3.
32019 H 0429(01): Henstilling nr. H2 af 10. oktober 2018 om inkludering af elementer til verifikation i personbårne dokumenter, der er udstedt af en medlemsstats institution, og som viser en persons situation i forbindelse med anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 og (EF) nr. 987/2009 (EUT C 147 af 29.4.2019, s. 6).
4.
32012H0810(01) Henstilling nr. S1 af 15. marts 2012 fra Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger om de finansielle aspekter af tværnationale organdonationer fra levende donorer (EUT C 240 af 10.8.2012, s. 3).
5.
32014 H 0218(01): Henstilling nr. S2 af 22. oktober 2013 om ret til naturalydelser for forsikringstagere og deres familiemedlemmer under et ophold i et tredjeland i henhold til en bilateral overenskomst mellem den kompetente medlemsstat og tredjelandet (EUT C 46 af 18.2.2014, s. 8).
6.
32010 H 0424(02): Henstilling nr. U1 af 12. juni 2009 fra Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikkerhedsordninger om den lovgivning, der skal finde anvendelse på arbejdsløse, der udøver lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed på deltidsbasis i en anden medlemsstat end bopælslandet (EUT C 106 af 24.4.2010, s. 49).
7.
32010 H 0424(03): Henstilling nr. U2 af 12. juni 2009 fra Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikkerhedsordninger om anvendelse af artikel 64, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 på arbejdsløse, som ledsager deres ægtefælle eller partner, der udøver lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed, til en anden medlemsstat end den kompetente stat (EUT C 106 af 24.4.2010, s. 51).
B.
BESKYTTELSE AF SUPPLERENDE PENSIONSRETTIGHEDER
OMHANDLEDE RETSAKTER
1.
31998 L 0049: Rådets direktiv 98/49/EF af 29. juni 1998 om beskyttelse af supplerende pensionsrettigheder for arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, der flytter inden for Fællesskabet (EFT L 209 af 25.7.1998, s. 46).
2.
32014 L 0050: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/50/EU af 16. april 2014 om mindstekrav til fremme af arbejdskraftens mobilitet mellem medlemsstaterne gennem bedre muligheder for at optjene og bevare supplerende pensionsrettigheder (EUT L 128 af 30.4.2014, s. 1).
Direktivets bestemmelser gælder i forbindelse med denne aftale med følgende tilpasning:
Artikel 6, stk. 5: henvisningen til artikel 11 i direktiv 2003/41/EF gælder ikke for Schweiz.
Schweiz træffer de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 8 i direktiv 2014/50/EU senest den første dag i den 49. måned efter ændringsprotokollens ikrafttræden.
________________
PROTOKOL I
til bilag II til aftalen
I.
Arbejdsløshedsforsikring
Følgende regler finder anvendelse på arbejdstagere, som er statsborgere i Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Republikken Letland, Republikken Litauen, Republikken Ungarn, Republikken Polen, Republikken Slovenien og Den Slovakiske Republik indtil 30. april 2011 og på arbejdstagere, som er statsborgere i Republikken Bulgarien og Rumænien indtil 31. maj 2016. De finder anvendelse på arbejdstagere, som er statsborgere i Republikken Kroatien indtil udgangen af det syvende år efter protokollens ikrafttræden for så vidt angår Republikken Kroatiens deltagelse.
1.
For så vidt angår arbejdsløshedsforsikring for arbejdstagere, som har en opholdstilladelse af under et års varighed, gælder følgende ordning:
1.1.
Kun arbejdstagere, som har indbetalt bidrag i Schweiz i den i forbundslov om tvungen arbejdsløshedsforsikring og dagpenge i tilfælde af insolvens (loi fédérale sur l'assurance-chômage obligatoire et l'indemnité en cas d'insolvabilité — LACI)
fastsatte minimumsperiode, og som endvidere opfylder de øvrige betingelser for ret til arbejdsløshedsunderstøttelse, har ret til ydelser fra arbejdsløshedsforsikringen på de i loven fastsatte betingelser.
1.2.
En del af de bidrag, som er blevet opkrævet for arbejdstagere, som ikke har indbetalt bidrag i en tilstrækkelig lang periode til at være berettiget til arbejdsløshedsunderstøttelse i Schweiz i overensstemmelse med punkt 1.1, overføres til deres hjemland ifølge de i punkt 1.3 fastsatte regler som tilskud til udgifterne til de ydelser, der udbetales til disse arbejdstagere ved fuldtidsledighed; disse arbejdstagere har således ikke ret til ydelser fra arbejdsløshedsforsikringen i Schweiz i tilfælde af fuldtidsledighed. De har dog ret til dagpenge under ledighed ved dårligt vejr og i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens. Ydelser ved fuldtidsledighed afholdes af hjemstaten, forudsat at arbejdstagerne stiller sig til rådighed for arbejdsformidlingen. Forsikringsperioder, der er tilbagelagt i Schweiz, medregnes, som om de var blevet tilbagelagt i hjemstaten.
1.3.
Den bidragsandel, som er blevet opkrævet for arbejdstagere ifølge punkt 1.2, refunderes hvert år i overensstemmelse med følgende bestemmelser:
a)
disse arbejdstageres bidragsandel beregnes for hvert enkelt land på grundlag af det årlige antal beskæftigede arbejdstagere og gennemsnittet af de bidrag, der hvert år indbetales for hver enkelt arbejdstager (arbejdsgiver- og arbejdstagerbidrag)
b)
en del af det således fastsatte beløb, som svarer til arbejdsløshedsunderstøttelsens procentvise andel af alle de øvrige under punkt 1.2 anførte ydelser, refunderes i arbejdstagernes hjemland, og Schweiz tilbageholder et beløb med henblik på senere ydelser
c)
Schweiz fremsender hvert år en opgørelse over de bidrag, som er blevet overført. Hjemstaterne kan, hvis de anmoder herom, få oplyst beregningsgrundlag og størrelsen af de overførsler, der er blevet foretaget. Hjemstaterne oplyser hvert år Schweiz om antallet af personer, der har oppebåret ydelser ved arbejdsløshed i henhold til punkt 1.2.
2.
Hvis en medlemsstat, der er omfattet af denne ordning, har problemer som følge af, at overførselsordningen bortfalder, eller såfremt Schweiz har problemer med sammenlægningsordningen, kan problemerne forelægges Det Blandede Udvalg af en af de kontraherende parter.
II.
Bistandstillæg
Ydelserne til ubemidlede, der ydes i henhold til den schweiziske forbundslov om invalideforsikring af 19. juni 1959 og forbundslov om alderdoms- og efterladteforsikring af 20. december 1946 som ændret den 8. oktober 1999 tilkendes kun, hvis den pågældende er bosat i Schweiz.
III.
Anvendelse af forordning (EF) nr. 883/2004 på de udvidede sikrede ydelser
Schweiz anvender forordning (EF) nr. 883/2004 på den udvidede ordning under forbundsloven om fri overgang til erhvervsordninger vedrørende alderdoms-, efterladte- og invalideforsikringsordning af 17. december 1993 senest den første dag i den 49. måned efter ændringsprotokollens ikrafttræden.
PROTOKOL II
til bilag II til aftalen
SOM TAGER I BETRAGTNING, at det i artikel 33 i aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (i det følgende "udtrædelsesaftalen") fastsættes, at bestemmelserne i udtrædelsesaftalens anden del, afsnit III, finder anvendelse på statsborgere i Island, Fyrstendømmet Liechtenstein, Kongeriget Norge og Det Schweiziske Forbund, forudsat at disse lande har indgået og anvender tilsvarende aftaler med Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, som finder anvendelse på unionsborgere, samt med Unionen, som finder anvendelse på statsborgere i Det Forenede Kongerige,
SOM TAGER I BETRAGTNING, at det i artikel 26b i aftalen mellem Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og Det Schweiziske Forbund om borgerrettigheder efter Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union og af aftalen om fri bevægelighed for personer fastsættes, at bestemmelserne i nævnte aftales afsnit III finder anvendelse på unionsborgere, forudsat at Unionen har indgået og anvender tilsvarende aftaler med Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, som finder anvendelse på schweiziske statsborgere, samt med Schweiz, som finder anvendelse på statsborgere i Det Forenede Kongerige,
SOM ANERKENDER, at det er nødvendigt at sikre gensidig beskyttelse af socialsikringsrettigheder for statsborgere i Det Forenede Kongerige samt deres familiemedlemmer og efterladte, som ved overgangsperiodens udløb er eller har været i en grænseoverskridende situation, der involverer en eller flere af de kontraherende parter i aftalen om fri bevægelighed for personer og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland samtidigt,
ARTIKEL 1
Definitioner og henvisninger
1.
Med henblik på denne protokol forstås ved:
a)
"udtrædelsesaftalen": aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab
b)
"aftalen om borgerrettigheder": aftalen mellem Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og Det Schweiziske Forbund om borgerrettigheder efter Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union og af aftalen om fri bevægelighed for personer
c)
"omfattede stater": EU-medlemsstaterne og Schweiz
d)
"overgangsperiode": den overgangsperiode, der er omhandlet i udtrædelsesaftalens artikel 126
e)
definitionerne i artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004
og artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009
.
2.
Med henblik på denne protokol forstås alle henvisninger til medlemsstaterne og medlemsstaternes kompetente myndigheder i bestemmelser i EU-retten, som finder anvendelse i medfør af denne protokol, således, at de omfatter Det Forenede Kongerige og dets kompetente myndigheder.
ARTIKEL 2
Omfattede personer
1.
Denne protokol finder anvendelse på følgende personer:
a)
statsborgere i Det Forenede Kongerige, som er undergivet lovgivningen i en af de omfattede stater ved overgangsperiodens udløb, samt deres familiemedlemmer og efterladte
b)
statsborgere i Det Forenede Kongerige, der bor i en af de omfattede stater og er undergivet lovgivningen i Det Forenede Kongerige ved overgangsperiodens udløb, samt deres familiemedlemmer og efterladte
c)
personer, der ikke er omfattet af litra a) eller b), men som er statsborgere i Det Forenede Kongerige og har lønnet beskæftigelse eller udøver selvstændig virksomhed i en eller flere af de omfattede stater ved overgangsperiodens udløb, og som i medfør af afsnit II i forordning (EF) nr. 883/2004 er undergivet lovgivningen i Det Forenede Kongerige, samt deres familiemedlemmer og efterladte
d)
statsløse personer og flygtninge bosiddende i en af de omfattede stater eller i Det Forenede Kongerige, som befinder sig i en af de situationer, der er beskrevet i litra a)-c), samt deres familiemedlemmer og efterladte.
2.
De personer, der er omhandlet i stk. 1, er omfattet, så længe de uden afbrydelse befinder sig i en af de i dette stykke beskrevne situationer, der involverer både en af de omfattede stater og Det Forenede Kongerige samtidigt.
3.
Denne protokol finder også anvendelse på statsborgere i Det Forenede Kongerige, som ikke eller ikke længere er omfattet af en af de situationer, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, men som er omfattet af udtrædelsesaftalens artikel 10 eller artikel 10 i aftalen om borgerrettigheder, samt deres familiemedlemmer og efterladte.
4.
De i stk. 3 nævnte personer er omfattet, så længe de i henhold til udtrædelsesaftalens artikel 13 eller artikel 12 i aftalen om borgerrettigheder fortsat har ret til ophold i en af de omfattede stater eller i henhold til udtrædelsesaftalens artikel 24 eller 25 eller artikel 20 i aftalen om borgerrettigheder har ret til at arbejde i den stat, hvor de arbejder.
5.
Når der i nærværende artikel henvises til familiemedlemmer og efterladte, er de pågældende personer kun omfattet af denne protokol, i det omfang de afleder rettigheder og forpligtelser i denne egenskab i henhold til forordning (EF) nr. 883/2004.
ARTIKEL 3
Regler om koordinering af social sikring
1.
Reglerne og målene i aftalens artikel 8 og i nærværende bilag, samt forordninger (EF) nr. 883/2004 og (EF) nr. 987/2009 finder anvendelse på de personer, der er omfattet af denne protokol.
2.
De omfattede stater tager behørigt hensyn til afgørelserne og henstillingerne fra Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger, der er oprettet under Europa-Kommissionen ved forordning (EF) nr. 883/2004 ("Den Administrative Kommission"), som opført i dette bilags del A.
ARTIKEL 4
Særlige situationer, der er omfattet
1.
Følgende regler finder anvendelse i følgende situationer i det i denne artikel fastsatte omfang, for så vidt som de vedrører personer, som ikke eller ikke længere er omfattet af artikel 2:
a)
statsborgere i Det Forenede Kongerige samt statsløse personer og flygtninge bosiddende i Det Forenede Kongerige, som er undergivet lovgivningen i en af de omfattede stater inden overgangsperiodens udløb, samt deres familiemedlemmer og efterladte er omfattet af denne protokol med henblik på medregning og sammenlægning af forsikrings- eller beskæftigelsesperioder, perioder med selvstændig virksomhed eller bopælsperioder, herunder rettigheder og forpligtelser, der følger af sådanne perioder, jf. forordning (EF) nr. 883/2004; med henblik på sammenlægningen af perioder tages der hensyn til perioder, der er tilbagelagt både før og efter overgangsperioden, jf. forordning (EF) nr. 883/2004
b)
reglerne i artikel 20 og 27 i forordning (EF) nr. 883/2004 finder fortsat anvendelse på statsborgere i Det Forenede Kongerige samt statsløse personer og flygtninge bosiddende i Det Forenede Kongerige, som inden overgangsperiodens udløb havde anmodet om tilladelse til at få et planlagt sundhedsbehandlingsforløb i henhold til forordning (EF) nr. 883/2004, indtil behandlingen er afsluttet. De tilhørende procedurer for refusion finder ligeledes anvendelse selv efter behandlingens ophør. Sådanne personer og ledsagere har tilsvarende ret til at rejse ind i og ud af behandlingsstaten i overensstemmelse med udtrædelsesaftalens artikel 14 og artikel 13 i aftalen om borgerrettigheder
c)
reglerne i artikel 19 og 27 i forordning (EF) nr. 883/2004 finder fortsat anvendelse på statsborgere i Det Forenede Kongerige samt statsløse personer og flygtninge bosiddende i Det Forenede Kongerige, som er omfattet af forordning (EF) nr. 883/2004, og som ved overgangsperiodens udløb er på et ophold i en omfattet stat eller i Det Forenede Kongerige, indtil opholdets ophør. De tilhørende procedurer for refusion finder ligeledes anvendelse selv efter opholdets eller behandlingens ophør
d)
reglerne i artikel 67, 68 og 69 i forordning (EF) nr. 883/2004 finder fortsat anvendelse på tildeling af de familieydelser, som statsborgere i Det Forenede Kongerige samt statsløse personer og flygtninge bosiddende i Det Forenede Kongerige har ret til ved overgangsperiodens udløb, når de er undergivet lovgivningen i Det Forenede Kongerige og har familiemedlemmer, der er bosiddende i en af de omfattede stater ved overgangsperiodens udløb, så længe betingelserne deri er opfyldt
e)
i situationerne i dette stykkes litra d) gælder for enhver person, der ved overgangsperiodens udløb har rettigheder som familiemedlem i henhold til forordning (EF) nr. 883/2004, såsom afledte rettigheder til naturalydelser ved sygdom, at nævnte forordning og de tilsvarende bestemmelser i forordning (EF) nr. 987/2009 fortsat finder anvendelse, så længe betingelserne deri er opfyldt.
2.
Bestemmelserne i afsnit III, kapitel 1, i forordning (EF) nr. 883/2004 for så vidt angår ydelser ved sygdom finder anvendelse på personer, som modtager ydelser i henhold til stk. 1, litra a).
Nærværende stykke finder tilsvarende anvendelse på familieydelser i henhold til artikel 67, 68 og 69 i forordning (EF) nr. 883/2004.
ARTIKEL 5
Refusion, inddrivelse og modregning
Bestemmelserne i forordning (EF) nr. 883/2004 og (EF) nr. 987/2009 om refusion, inddrivelse og modregning finder fortsat anvendelse i forbindelse med begivenheder, for så vidt som de vedrører personer, der ikke er omfattet af artikel 2, som:
a)
indtraf inden overgangsperiodens udløb, eller
b)
indtræffer efter overgangsperiodens udløb og vedrører personer, der var omfattet af artikel 2 eller 4, da begivenheden indtraf.
ARTIKEL 6
Retlig udvikling og tilpasning
1.
Uanset bestemmelserne i stk. 3 forstås henvisninger i denne protokol til forordning (EF) nr. 883/2004 og (EF) nr. 987/2009 eller bestemmelser deri som henvisninger til retsakter eller bestemmelser, der er integreret i aftalen, som den finder anvendelse på den sidste dag i overgangsperioden.
2.
Hvis forordning (EF) nr. 883/2004 og (EF) nr. 987/2009 ændres eller erstattes efter overgangsperiodens udløb, forstås henvisninger til disse forordninger i nærværende protokol som henvisninger til disse forordninger som ændret eller erstattet, jf. de retsakter, der er opført i bilag I, del II, til udtrædelsesaftalen for så vidt angår Unionen og bilag I, del II, til aftalen om borgerrettigheder for så vidt angår Schweiz.
3.
Forordning (EF) nr. 883/2004 og (EF) nr. 987/2009 forstås med henblik på denne protokol således, at de omfatter de tilpasninger, der er opført i bilag I, del III, til udtrædelsesaftalen for så vidt angår Unionen og bilag I, del III, til aftalen om borgerrettigheder for så vidt angår Schweiz.
4.
Med henblik på denne protokol får de ændringer og tilpasninger, der er omhandlet i stk. 2 og 3, virkning dagen efter den dato, hvor de tilsvarende ændringer og tilpasninger af bilag I til udtrædelsesaftalen eller bilag I til aftalen om borgerrettigheder får virkning, alt efter hvilken dato der er den seneste.".
_______________
BILAG III
GENSIDIG ANERKENDELSE AF FAGLIGE KVALIFIKATIONER
Ændringer af bilag III til aftalen
Bilag III til aftalen erstattes af følgende:
"BILAG III
GENSIDIG ANERKENDELSE AF FAGLIGE KVALIFIKATIONER
(Eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser)
AFSNIT 1
INDLEDNING
Med henblik på anvendelse af denne aftales artikel 2-9 finder de i dette bilags afsnit 2 opførte EU-retsakter anvendelse med forbehold af princippet om dynamisk tilpasning, jf. artikel 5 i den institutionelle protokol, samt med forbehold af de undtagelser, der er anført i nævnte artikels stk. 7.
Medmindre andet er fastsat ved tekniske tilpasninger, gælder EU-medlemsstaternes rettigheder og forpligtelser som fastsat i de EU-retsakter, der er integreret i dette bilag, også for Schweiz. Dette gælder under fuld overholdelse af den institutionelle protokol til denne aftale.
Bestemmelserne i de retsakter, der er opført i afsnit 2, i henhold til hvilke medlemsstaterne skal videregive oplysninger til andre medlemsstater eller til Kommissionen, gælder også for Schweiz, jf. dog artikel 16 i den institutionelle protokol til denne aftale og medmindre er fastsat i de tekniske tilpasninger. Når disse oplysninger er relateret til overvågning eller håndhævelse meddeler Schweiz disse oplysninger via Det Blandede Udvalg.
AFSNIT 2
OMHANDLEDE RETSAKTER
1.
32005 L 0036: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (EUT L 255 af 30.9.2005, s. 22),
som ændret ved:
–
Rådets direktiv 2006/100/EF af 20. november 2006 om tilpasning af visse direktiver vedrørende frie personbevægelser på grund af Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 141),
–
Kommissionens forordning (EU) nr. 213/2011 af 3. marts 2011 om ændring af bilag II og V til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (EUT L 59 af 4.3.2011, s. 4),
–
Meddelelse fra Kommissionen – Meddelelse om faglige sammenslutninger eller organisationer, der er anført i bilag I til direktiv 2005/36/EF, og som opfylder betingelserne i artikel 3, stk. 2 (EUT C 111 af 15.5.2009, s. 1),
–
Meddelelse fra Kommissionen – Meddelelse om faglige sammenslutninger eller organisationer, der er anført i bilag I til direktiv 2005/36/EF, og som opfylder betingelserne i artikel 3, stk. 2 (EUT C 182 af 23.6.2011, s. 1),
–
Akt om Republikken Kroatiens tiltrædelsesvilkår samt om tilpasning af traktaten om Den Europæiske Union, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (EUT L 112 af 24.4.2012, s. 10),
–
Rådets direktiv 2013/25/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af visse direktiver vedrørende etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse (EUT L 158 af 10.6.2013, s. 368),
–
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013 om ændring af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og forordning (EU) nr. 1024/2012 om det administrative samarbejde ved hjælp af informationssystemet for det indre marked (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 132),
–
Kommissionens delegerede afgørelse (EU) 2016/790 af 13. januar 2016 om ændring af bilag V til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF for så vidt angår uddannelsesbeviser og benævnelser for uddannelser (EUT L 134 af 24.5.2016, s. 135),
–
Kommissionens delegerede afgørelse (EU) 2017/2113 af 11. september 2017 om ændring af bilag V til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF for så vidt angår uddannelsesbeviser og benævnelser for uddannelser (EUT L 317 af 1.12.2017, s. 119),
–
Kommissionens delegerede afgørelse (EU) 2019/608 af 16. januar 2019 om ændring af bilag V til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF for så vidt angår uddannelsesbeviser og benævnelser for uddannelser (EUT L 104 af 15.4.2019, s. 1),
–
Kommissionens delegerede afgørelse (EU) 2020/548 af 23. januar 2020 om ændring af bilag V til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF for så vidt angår uddannelsesbeviser og benævnelser for uddannelser (EUT L 131 af 24.4.2020, s. 1),
–
Kommissionens delegerede afgørelse (EU) 2021/2183 af 25. august 2021 om ændring af bilag V til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF for så vidt angår uddannelsesbeviser og benævnelser for uddannelser (EUT L 444 af 10.12.2021, s. 16),
–
Kommissionens delegerede afgørelse (EU) 2023/2383 af 23. maj 2023 om ændring og berigtigelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF for så vidt angår uddannelsesbeviser og benævnelser for uddannelser (EUT L 2383, 9.10.2023, s. 1),
–
Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2024/782 af 4. marts 2024 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF for så vidt angår mindstekravene til uddannelse for erhvervene sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, tandlæge og farmaceut (EUT L, 2024/782, 31.5.2024),
–
Kommissionens delegerede afgørelse (EU) 2024/1395 af 5. marts 2024 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF for så vidt angår uddannelsesbeviser og benævnelser for uddannelser (EUT L, 2024/1395, 31.5.2024).
berigtiget ved:
–
Berigtigelse til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (EUT L 93 af 4.4.2008, s. 28),
–
Berigtigelse til Rådets direktiv 2006/100/EF af 20. november 2006 om tilpasning af visse direktiver vedrørende frie personbevægelser på grund af Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse (EUT L 177 af 8.7.2015, s. 60).
Direktivets bestemmelser gælder i forbindelse med denne aftale med følgende tilpasninger:
a)
i direktivets bilag V, punkt 5.1.1, tilføjes følgende tekst:
|
"Land
|
Uddannelsesbevis
|
Udstedende organ
|
Certifikat, der ledsager uddannelsesbeviset
|
Referencedato
|
|
Schweiz
|
Eidgenössisches Arztdiplom
Diplôme fédéral de médecin
Diploma federale di medico
|
Eidgenössisches Departement des Innern
Département fédéral de l’intérieur
Dipartimento federale dell’interno
|
|
1. juni 2002"
|
b)
i direktivets bilag V, punkt 5.1.2, tilføjes følgende tekst:
|
"Land
|
Uddannelsesbevis
|
Udstedende organ
|
Referencedato
|
|
Schweiz
|
Diplom als Facharzt
Diplôme de médecin spécialiste
Diploma di medico specialista
|
Eidgenössisches Departement des Innern und Verbindung der Schweizer Ärztinnen und Ärzte (FMH) / Schweizerische Institut für ärztliche Weiter- und Fortbildung (SIWF)
Département fédéral de l’intérieur et Fédération des médecins suisses (FMH) / Institut suisse pour la formation médicale postgraduée et continue (ISFM)
Dipartimento federale dell’interno e Federazione dei medici svizzeri (FMH) / Istituto svizzero per la formazione medica (ISFM)
|
1. juni 2002"
|
c)
i direktivets bilag V, punkt 5.1.3, tilføjes følgende tekst:
|
"Land
|
Titel
|
|
Anæstesiologi
Uddannelsens mindstevarighed: 3 år
|
|
Schweiz
|
Anästhesiologie
Anesthésiologie
Anestesiologia
|
|
Land
|
Titel
|
|
Kirurgi
Uddannelsens mindstevarighed: 5 år
|
|
Schweiz
|
Chirurgie
Chirurgie
Chirurgia
|
|
Land
|
Titel
|
|
Neurokirurgi eller kirurgiske nervesygdomme
Uddannelsens mindstevarighed: 5 år
|
|
Schweiz
|
Neurochirurgie
Neurochirurgie
Neurochirurgia
|
|
Land
|
Titel
|
|
Obstetrik og gynækologi
Uddannelsens mindstevarighed: 4 år
|
|
Schweiz
|
Gynäkologie und Geburtshilfe
Gynécologie et obstétrique
Ginecologia e ostetricia
|
|
Land
|
Titel
|
|
Intern medicin
Uddannelsens mindstevarighed: 5 år
|
|
Schweiz
|
Allgemeine Innere Medizin
Médecine interne générale
Medicina interna generale
|
|
Land
|
Titel
|
|
Oftalmologi
Uddannelsens mindstevarighed: 3 år
|
|
Schweiz
|
Ophthalmologie
Ophtalmologie
Oftalmologia
|
|
Land
|
Titel
|
|
Oto-rhino-laryngologi eller øre-næse-halssygdomme
Uddannelsens mindstevarighed: 3 år
|
|
Schweiz
|
Oto-Rhino-Laryngologie
Oto-rhino-laryngologie
Otorinolaringoiatria
|
|
Land
|
Titel
|
|
Pædiatri eller sygdomme hos børn
Uddannelsens mindstevarighed: 4 år
|
|
Schweiz
|
Kinder- und Jugendmedizin
Pédiatrie
Pediatria
|
|
Land
|
Titel
|
|
Medicinske lungesygdomme
Uddannelsens mindstevarighed: 4 år
|
|
Schweiz
|
Pneumologie
Pneumologie
Pneumologia
|
|
Land
|
Titel
|
|
Urologi
Uddannelsens mindstevarighed: 5 år
|
|
Schweiz
|
Urologie
Urologie
Urologia
|
|
Land
|
Titel
|
|
Ortopædisk kirurgi
Uddannelsens mindstevarighed: 5 år
|
|
Schweiz
|
Orthopädische Chirurgie und Traumatologie des Bewegungsapparates
Chirurgie orthopédique et traumatologie de l’appareil locomoteur
Chirurgia ortopedica e traumatologia dell’apparato locomotore
|
|
Land
|
Titel
|
|
Patologisk anatomi
Uddannelsens mindstevarighed: 4 år
|
|
Schweiz
|
Pathologie
Pathologie
Patologia
|
|
Land
|
Titel
|
|
Neurologi
Uddannelsens mindstevarighed: 4 år
|
|
Schweiz
|
Neurologie
Neurologie
Neurologia
|
|
Land
|
Titel
|
|
Psykiatri
Uddannelsens mindstevarighed: 4 år
|
|
Schweiz
|
Psychiatrie und Psychotherapie
Psychiatrie et psychothérapie
Psichiatria e psicoterapia
|
|
Land
|
Titel
|
|
Diagnostisk radiologi eller røntgenundersøgelse
Uddannelsens mindstevarighed: 4 år
|
|
Schweiz
|
Radiologie
Radiologie
Radiologia
|
|
Land
|
Titel
|
|
Onkologi
Uddannelsens mindstevarighed: 4 år
|
|
Schweiz
|
Radio-Onkologie/Strahlentherapie
Radio-oncologie/radiothérapie
Radio-oncologia/radioterapia
|
|
Land
|
Titel
|
|
Plastikkirurgi
Uddannelsens mindstevarighed: 5 år
|
|
Schweiz
|
Plastische, Rekonstruktive und Ästhetische Chirurgie
Chirurgie plastique, reconstructive et esthétique
Chirurgia plastica, ricostruttiva ed estetica
|
|
Land
|
Titel
|
|
Thoraxkirurgi eller brysthulens kirurgiske sygdomme
Uddannelsens mindstevarighed: 5 år
|
|
Schweiz
|
Thoraxchirurgie
Chirurgie thoracique
Chirurgia toracica
|
|
Land
|
Titel
|
|
Hjertekirurgi
Uddannelsens mindstevarighed: 5 år
|
|
Schweiz
|
Herz- und thorakale Gefässchirurgie;
Chirurgie cardiaque et vasculaire thoracique
Chirurgia del cuore e dei vasi toracici
|
|
Land
|
Titel
|
|
Karkirurgi eller kirurgiske blodkarsygdomme
Uddannelsens mindstevarighed: 5 år
|
|
Schweiz
|
Gefässchirurgie
Chirurgie vasculaire
Chirurgia vascolare
|
|
Land
|
Titel
|
|
Børnekirurgi
Uddannelsens mindstevarighed: 5 år
|
|
Schweiz
|
Kinderchirurgie
Chirurgie pédiatrique
Chirurgia pediatrica
|
|
Land
|
Titel
|
|
Kardiologi
Uddannelsens mindstevarighed: 4 år
|
|
Schweiz
|
Kardiologie
Cardiologie
Cardiologia
|
|
Land
|
Titel
|
|
Medicinsk gastroenterelogi eller medicinske mave-tarmsygdomme
Uddannelsens mindstevarighed: 4 år
|
|
Schweiz
|
Gastroenterologie
Gastroentérologie
Gastroenterologia
|
|
Land
|
Titel
|
|
Reumatologi
Uddannelsens mindstevarighed: 4 år
|
|
Schweiz
|
Rheumatologie
Rhumatologie
Reumatologia
|
|
Land
|
Titel
|
|
Hæmatologi eller blodsygdomme
Uddannelsens mindstevarighed: 3 år
|
|
Schweiz
|
Hämatologie
Hématologie
Ematologia
|
|
Land
|
Titel
|
|
Medicinsk endokrinologi eller medicinske hormonsygdomme
Uddannelsens mindstevarighed: 3 år
|
|
Schweiz
|
Endokrinologie/Diabetologie
Endocrinologie/diabétologie
Endocrinologia/diabetologia
|
|
Land
|
Titel
|
|
Fysioterapi
Uddannelsens mindstevarighed: 3 år
|
|
Schweiz
|
Physikalische Medizin und Rehabilitation
Médecine physique et réadaptation
Medicina fisica e riabilitazione
|
|
Land
|
Titel
|
|
Dermato-venerologi eller hud- og kønssygdomme
Uddannelsens mindstevarighed: 3 år
|
|
Schweiz
|
Dermatologie und Venerologie
Dermatologie et vénéréologie
Dermatologia e venerologia
|
|
Land
|
Titel
|
|
Tropemedicin
Uddannelsens mindstevarighed: 4 år
|
|
Schweiz
|
Tropen- und Reisemedizin
Médecine tropicale et médecine des voyages
Medicina tropicale e medicina di viaggio
|
|
Land
|
Titel
|
|
Børne- og ungdomspsykiatri
Uddannelsens mindstevarighed: 4 år
|
|
Schweiz
|
Kinder- und Jugendpsychiatrie und -psychotherapie
Psychiatrie et psychothérapie d’enfants et d’adolescents
Psichiatria e psicoterapia infantile e dell’adolescenza
|
|
Land
|
Titel
|
|
Nefrologi eller medicinske nyresygdomme
Uddannelsens mindstevarighed: 4 år
|
|
Schweiz
|
Nephrologie
Néphrologie
Nefrologia
|
|
Land
|
Titel
|
|
Infektionsmedicin
Uddannelsens mindstevarighed: 4 år
|
|
Schweiz
|
Infektiologie
Infectiologie
Malattie infettive
|
|
Land
|
Titel
|
|
Samfundsmedicin
Uddannelsens mindstevarighed: 4 år
|
|
Schweiz
|
Prävention und Gesundheitswesen
Prévention et santé publique
Prevenzione e salute pubblica
|
|
Land
|
Titel
|
|
Klinisk farmakologi
Uddannelsens mindstevarighed: 4 år
|
|
Schweiz
|
Klinische Pharmakologie und Toxikologie
Pharmacologie et toxicologie cliniques
Farmacologia e tossicologia clinica
|
|
Land
|
Titel
|
|
Arbejdsmedicin
Uddannelsens mindstevarighed: 4 år
|
|
Schweiz
|
Arbeitsmedizin
Médecine du travail
Medicina del lavoro
|
|
Land
|
Titel
|
|
Medicinsk allergologi eller medicinske overfølsomhedssygdomme
Uddannelsens mindstevarighed: 3 år
|
|
Schweiz
|
Allergologie und klinische Immunologie
Allergologie et immunologie clinique
Allergologia e immunologia clinica
|
|
Land
|
Titel
|
|
Klinisk fysiologi og nuklearmedicin
Uddannelsens mindstevarighed: 4 år
|
|
Schweiz
|
Nuklearmedizin
Médecine nucléaire
Medicina nucleare
|
|
Land
|
Eksamensbevisets titel
|
|
Kæbe-ansigtskirurgi
(grunduddannelse som læge)
Uddannelsens mindstevarighed: 4 år
|
|
Schweiz
|
Mund-, Kiefer- und Gesichtschirurgie
Chirurgie orale et maxillo-faciale
Chirurgia oro-maxillo-facciale
|
|
Land
|
Titel
|
|
Medicinsk onkologi
Uddannelsens mindstevarighed: 5 år
|
|
Schweiz
|
Medizinische Onkologie
Oncologie médicale
Oncologia medica
|
|
Land
|
Titel
|
|
Medicinsk genetik
Uddannelsens mindstevarighed: 4 år
|
|
Schweiz
|
Medizinische Genetik
Génétique médicale
Genetica medica'
|
d)
i direktivets bilag V, punkt 5.1.4, tilføjes følgende tekst:
|
"Land
|
Uddannelsesbevis
|
Titel
|
Referencedato
|
|
Schweiz
|
Diplom als praktischer Arzt/praktische Ärztin
Diplôme de médecin praticien
Diploma di medico generico
|
Praktischer Arzt/Praktische Ärztin
Médecin praticien
Medico generico
|
1. juni 2002"
|
e)
i direktivets bilag V, punkt 5.2.2, tilføjes følgende tekst:
|
"Land
|
Uddannelsesbevis
|
Udstedende organ
|
Titel
|
Referencedato
|
|
Schweiz
|
1. Diplomierte Pflegefachfrau, diplomierter Pflegefachmann
Infirmière diplômée et infirmier diplômé
Infermiera diplomata e infermiere diplomato
|
Schulen, die staatlich anerkannte Bildungsgänge durchführen
Écoles qui proposent des filières de formation reconnues par l’État
Scuole che propongono dei cicli di formazione riconosciuti dallo Stato
|
Pflegefachfrau, Pflegefachmann
Infirmière, infirmier
Infermiera, infermiere
|
1. juni 2002
|
|
|
2. Bachelor of Science in nursing
|
Schulen, die staatlich anerkannte Bildungsgänge durchführen
Écoles qui proposent des filières de formation reconnues par l’État
Scuole che propongono dei cicli di formazione riconosciuti dallo Stato
|
Pflegefachfrau, Pflegefachmann
Infirmière, infirmier
Infermiera, infermiere
|
30. september 2011
|
|
|
3. Diplomierte Pflegefachfrau HF, diplomierter Pflegefachmann HF
Infirmière diplômée ES, infirmier diplômé ES
Infermiera diplomata SSS, infermiere diplomato SSS
|
Höhere Fachschulen, die staatlich anerkannte Bildungsgänge durchführen
Écoles supérieures qui proposent des filières de formation reconnues par l'État
Scuole specializzate superiori che propongono dei cicli di formazione riconosciuti dallo Stato
|
Pflegefachfrau, Pflegefachmann
Infirmière, infirmier
Infermiera, infermiere
|
1. juni 2002"
|
f)
i direktivets bilag V, punkt 5.3.2, tilføjes følgende tekst:
|
"Land
|
Uddannelsesbevis
|
Udstedende organ
|
Certifikat, der ledsager uddannelsesbeviset
|
Titel
|
Referencedato
|
|
Schweiz
|
Eidgenössisches Zahnarztdiplom
Diplôme fédéral de médecin-dentiste
Diploma federale di medico-dentista
|
Eidgenössisches Departement des Innern
Département fédéral de l’intérieur
Dipartimento federale dell’interno
|
|
Zahnarzt
Médecin-dentiste
Medico-dentista
|
1. juni 2002"
|
g)
i direktivets bilag V, punkt 5.3.3, tilføjes følgende tekst:
|
"Ortodonti
|
|
Land
|
Uddannelsesbevis
|
Udstedende organ
|
Referencedato
|
|
Schweiz
|
Diplom für Kieferorthopädie
Diplôme fédéral d’orthodontiste
Diploma di ortodontista
|
Eidgenössisches Departement des Innern und Schweizerische Zahnärzte-Gesellschaft (SSO) / Büro für zahnmedizinische Weiterbildung (BZW)
Département fédéral de l’intérieur et Société suisse d’odonto-stomatologie (SSO) / Bureau pour la formation postgrade en médecine dentaire (BZW)
Dipartimento federale dell’interno e Società Svizzera di Odontologia e Stomatologia (SSO) / Ufficio per la formazione post-laurea in odontoiatria (BZW)
|
1. juni 2002
|
|
Mundkirurgi
|
|
Land
|
Uddannelsesbevis
|
Udstedende organ
|
Referencedato
|
|
Schweiz
|
Diplom für Oralchirurgie
Diplôme fédéral de chirurgie orale
Diploma di chirurgia orale
|
Eidgenössisches Departement des Innern und Schweizerische Zahnärzte-Gesellschaft (SSO) / Büro für zahnmedizinische Weiterbildung (BZW)
Département fédéral de l’intérieur et Société suisse d’odonto-stomatologie (SSO) / Bureau pour la formation postgrade en médecine dentaire (BZW)
Dipartimento federale dell’interno e Società Svizzera di Odontologia e Stomatologia (SSO) / Ufficio per la formazione post-laurea in odontoiatria (BZW)
|
30. april 2004"
|
h)
i direktivets bilag V, punkt 5.4.2, tilføjes følgende tekst:
|
"Land
|
Uddannelsesbevis
|
Udstedende organ
|
Certifikat, der ledsager uddannelsesbeviset
|
Referencedato
|
|
Schweiz
|
Eidgenössisches Tierarztdiplom
Diplôme fédéral de vétérinaire
Diploma federale di veterinario
|
Eidgenössisches Departement des Innern
Département fédéral de l’intérieur
Dipartimento federale dell’interno
|
|
1. juni 2002"
|
i)
i direktivets bilag V, punkt 5.5.2, tilføjes følgende tekst:
|
"Land
|
Uddannelsesbevis
|
Udstedende organ
|
Titel
|
Referencedato
|
|
Schweiz
|
1. Diplomierte Hebamme
Sage-femme diplômée
Levatrice diplomata
|
Schulen, die staatlich anerkannte Bildungsgänge durchführen
Écoles qui proposent des filières de formation reconnues par l'État
Scuole che propongono dei cicli di formazione riconosciuti dallo Stato
|
Hebamme
Sage-femme
Levatrice
|
1. juni 2002
|
|
|
2. [Bachelor of Science [Name of the UAS] in Midwifery]
"Bachelor of Science HES-SO de Sage-femme" (Bachelor of Science HES-SO in Midwifery)
"Bachelor of Science BFH Hebamme" (Bachelor of Science BFH in Midwifery)
"Bachelor of Science ZFH Hebamme" (Bachelor of Science ZHAW in Midwifery)
|
Schulen, die staatlich anerkannte Bildungsgänge durchführen
Écoles qui proposent des filières de formation reconnues par l'État
Scuole che propongono dei cicli di formazione riconosciuti dallo Stato
|
Hebamme
Sage-femme
Levatrice
|
1. juni 2002"
|
j)
i direktivets bilag V, punkt 5.6.2, tilføjes følgende tekst:
|
"Land
|
Uddannelsesbevis
|
Udstedende organ
|
Certifikat, der ledsager uddannelsesbeviset
|
Referencedato
|
|
Schweiz
|
Eidgenössisches Apothekerdiplom
Diplôme fédéral de pharmacien
Diploma federale di farmacista
|
Eidgenössisches Departement des Innern
Département fédéral de l’intérieur
Dipartimento federale dell’interno
|
|
1. juni 2002"
|
k)
i direktivets bilag V, punkt 5.7.1, tilføjes følgende tekst:
|
"Land
|
Uddannelsesbevis
|
Udstedende organ
|
Certifikat, der ledsager uddannelsesbeviset
|
Akademisk referenceår
|
|
Schweiz
|
Master of Science in Architecture – Diploma di architetto (Arch. Dipl. USI)
|
Accademia di Architettura dell’Università della Svizzera Italiana
|
|
2002-2003
|
|
|
Master of Arts BFH/HES-SO en architecture, Master of Arts BFH/HES-SO in Architecture
|
Haute école spécialisée de Suisse occidentale (HES-SO) together with Berner Fachhochschule (BFH)
|
|
2007-2008
|
|
|
Master of Arts BFH/HES-SO in Architektur, Master of Arts BFH/HES-SO in Architecture
|
Haute école spécialisée de Suisse occidentale (HES-SO) together with Berner Fachhochschule (BFH)
|
|
2007-2008
|
|
|
Master of Arts FHNW in Architektur
|
Fachhochschule Nordwestschweiz FHNW
|
|
2007-2008
|
|
|
Master of Arts FHZ in Architektur
|
Fachhochschule Zentralschweiz (FHZ)
|
|
2007-2008
|
|
|
Master of Arts ZFH in Architektur
|
Zürcher Fachhochschule (ZFH), Zürcher Hochschule für Angewandte Wissenschaften (ZHAW), Departement Architektur, Gestaltung und Bauingenieurwesen
|
|
2007-2008
|
|
|
Master of Science MSc in Architecture,
Architecte (arch. Dipl). EPF)
|
École Polytechnique Fédérale de Lausanne
|
|
2007-2008
|
|
|
Master of Science ETH in Architektur, MSc ETH Arch
|
Eidgenössische Technische Hochschule Zurich
|
|
2007-2008"
|
l)
i direktivets bilag VI tilføjes følgende tekst:
|
"Land
|
Uddannelsesbevis
|
Akademisk referenceår
|
|
Schweiz
|
1. Diploma di Architetto
|
1996-1997
|
|
|
2. Master of Arts/Science in Architecture – Diploma di Architetto
|
2000-2001
|
|
|
3. Dipl. Arch. ETH,
arch. dipl. EPF,
arch. dipl. PF
|
2004-2005
|
|
|
4. Architecte diplômé EAUG
|
2004-2005
|
|
|
5. Architekt REG A
Architecte REG A
Architetto REG A
|
2004-2005"
|
2.
31977 L 0249: Rådets direktiv 77/249/EØF af 22. marts 1977 om lettelser med henblik på den faktiske gennemførelse af advokaters fri udveksling af tjenesteydelser (EFT L 78 af 26.3.1977, s. 17),
som ændret ved:
–
1 1979 H: Akt vedrørende vilkårene for Den Hellenske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af traktaterne (EFT L 291 af 19.11.1979, s. 91),
–
1 1985 I: Akt vedrørende vilkårene for kongeriget Spaniens og republikken Portugals tiltrædelse og tilpasningerne af traktaterne (EFT L 302 af 15.11.1985, s. 23),
–
Rådets afgørelse 95/1/EF, Euratom, EKSF, af 1. januar 1995 om tilpasning af retsakterne vedrørende nye medlemsstaters tiltrædelse af Den Europæiske Union (EFT L 1 af 1.1.1995, s. 1),
–
1 2003 T: Akt vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union, vedtaget den 16. april 2003 (EUT L 236 af 23.9.2003, s. 33),
–
32006 L 0100: Rådets direktiv 2006/100/EF af 20. november 2006 om tilpasning af visse direktiver vedrørende frie personbevægelser på grund af Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 141),
–
32013 L 0025: Rådets direktiv 2013/25/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af visse direktiver vedrørende etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse (EUT L 158 af 10.6.2013, s. 368).
I forbindelse med denne aftale foretages der følgende tilpasning af direktiv 77/249/EØF:
i artikel 1, stk. 2, tilføjes følgende tekst:
"Schweiz:
Advokat, Rechtsanwalt, Anwalt, Fürsprecher, Fürsprech
Avocat
Avvocato".
3.
31998 L 0005: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/5/EF af 16. februar 1998 om lettelse af adgangen til varig udøvelse af advokaterhvervet i en anden medlemsstat end den, hvor beskikkelsen er opnået (EFT L 77 af 14.3.1998, s. 36), som ændret ved:
–
1 2003 T: Akt vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union, vedtaget den 16. april 2003 (EUT L 236 af 23.9.2003, s. 33),
–
32006 L 0100: Rådets direktiv 2006/100/EF af 20. november 2006 om tilpasning af visse direktiver vedrørende frie personbevægelser på grund af Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 141),
–
32013 L 0025: Rådets direktiv 2013/25/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af visse direktiver vedrørende etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse (EUT L 158 af 10.6.2013, s. 368).
I forbindelse med denne aftale foretages der følgende tilpasning af direktiv 98/5/EF:
i artikel 1, stk. 2, litra a), tilføjes følgende:
"Schweiz:
Advokat, Rechtsanwalt, Anwalt, Fürsprecher, Fürsprech
Avocat
Avvocato".
4.
31974 L 0556: Rådets direktiv 74/556/EØF af 4. juni 1974 om de nærmere regler for overgangsforanstaltninger for virksomhed inden for handel med og distribution af giftige stoffer og virksomhed, der medfører erhvervsmæssig anvendelse af disse stoffer, herunder formidlervirksomhed (EFT L 307 af 18.11.1974, s. 1).
5.
319s74 L 0557: Rådets direktiv 74/557/EØF af 4. juni 1974 om gennemførelse af etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser for selvstændig virksomhed og formidlervirksomhed inden for handel med og distribution af giftige stoffer (EFT L 307 af 18.11.1974, s. 5), som ændret ved:
–
Rådets afgørelse 95/1/EF, Euratom, EKSF, af 1. januar 1995 om tilpasning af retsakterne vedrørende nye medlemsstaters tiltrædelse af Den Europæiske Union (EFT L 1 af 1.1.1995, s. 1),
–
1 2003 T: Akt vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union, vedtaget den 16. april 2003 (EUT L 236 af 23.9.2003, s. 33),
–
32006 L 0101: Rådets direktiv 2006/0101/EF af 20. november 2006 om tilpasning af direktiv 73/239/EØF, 74/557/EØF og 2002/83/EF vedrørende fri udveksling af tjenesteydelser på grund af Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 238),
–
32013 L 0025: Rådets direktiv 2013/25/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af visse direktiver vedrørende etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse (EUT L 158 af 10.6.2013, s. 368).
I forbindelse med denne aftale foretages der følgende tilpasning af direktiv 74/557/EØF:
I Schweiz:
Alle de produkter og giftige stoffer, der er opført i forbundsloven om beskyttelse mod farlige stoffer og produkter (samling af forbundslove (CC 813.1), herunder især dem, der er omhandlet i tilknyttede dekreter (CC 813) og miljøgiftige stoffer (CC 814 812.31, 814 812.32 og 814 812.33).
6.
31986 L 0653: Rådets direktiv 86/653/EØF af 18. december 1986 om samordning af medlemsstaternes lovgivning om selvstændige handelsagenter (EFT L 382 af 31.12.1986, s. 17).
7.
32015 R 0983: Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/983 af 24. juni 2015 om proceduren for udstedelse af det europæiske erhvervspas og anvendelsen af advarselsordningen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF (EUT L 159 af 25.6.2015, s. 27).
8.
32018 L 0958: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/958 af 28. juni 2018 om en proportionalitetstest forud for vedtagelse af ny regulering af erhverv (EUT L 173 af 9.7.2018, s. 25)
9.
32019 R 0907: Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/907 af 14. marts 2019 om fastsættelse af en fælles uddannelsestest for skiinstruktører i henhold til artikel 49b i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (EUT L 145 af 4.6.2019, s. 7).
10.
32023 D 0423: Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/423 af 24. februar 2023 om et pilotprojekt til gennemførelse af bestemmelser om administrativt samarbejde vedrørende lovregulerede erhverv i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF og (EU) 2018/958 ved hjælp af informationssystemet for det indre marked og integrere databasen for lovregulerede erhverv i dette system (EUT L 61 af 27.2.2023, s. 62).
11.
32012 R 1024: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1024/2012 af 25. oktober 2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked og om ophævelse af Kommissionens beslutning 2008/49/EF (EUT L 316 af 14.11.2012, s. 1), som ændret ved:
–
32013 L 0055: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013 (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 132),
–
32014 L 0060: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/60/EU af 15. maj 2014 (EUT L 159 af 28.5.2014, s. 1), berigtiget ved EUT L 147 af 12.6.2015, s. 24,
–
32014 L 0067: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU af 15. maj 2014 (EUT L 159 af 28.5.2014, s. 11),
–
32016 R 1191: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1191 af 6. juli 2016 (EUT L 200 af 26.7.2016, s. 1),
–
32016 R 1628: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1628 af 14. september 2016 (EUT L 252 af 16.9.2016, s. 53), berigtiget ved EUT L 231 af 6.9.2019, s. 29,
–
32018 R 1724: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1724 af 2. oktober 2018 (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 1),
–
32020 L 1057: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/1057 af 15. juli 2020 (EUT L 249 af 31.7.2020, s. 49),
–
32020 R 1055: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1055 af 15. juli 2020 (EUT L 249 af 31.7.2020, s. 17).
Schweiz anvender informationssystemet for det indre marked (IMI) som et tredjeland til udveksling af oplysninger, herunder personoplysninger, med IMI-aktører i Unionen med henblik på at gennemføre administrative samarbejdsprocedurer hvor det er relevant i forbindelse med denne aftale.
I forbindelse med denne aftale anser Kommissionen fortsat Schweiz for at yde passende beskyttelse af personoplysninger som omhandlet i artikel 23, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 1024/2012, så længe beslutning 2000/518/EF er i kraft.
Schweiz anvender IMI-systemet til at gennemføre procedurer for administrativt samarbejde som defineret i artikel 4a-4e, artikel 8, artikel 21a, artikel 50 samt artikel 56 og 56a i direktiv 2005/36/EF som ændret ved direktiv 2013/55/EU i overensstemmelse med de principper og nærmere bestemmelser for udveksling som fastsat i disse artikler.
Bestemmelserne i forordning (EU) 1024/2012 gælder i forbindelse med denne aftale med følgende tilpasninger:
a)
i artikel 5, første punktum, forstås henvisningen til direktiv 95/46/EF for så vidt angår Schweiz som en henvisning til den relevante nationale lovgivning
b)
artikel 8, stk. 1, litra e), finder ikke anvendelse på Schweiz
c)
i artikel 9, stk. 5, for så vidt angår Schweiz erstattes ordene "EU-retten" med ordene "EU-retten som integreret i denne aftale"
d)
i artikel 10, stk. 1, erstattes ordene "i overensstemmelse med den nationale lovgivning eller EU-lovgivningen" for så vidt angår Schweiz med ordene "iver overensstemmelse med schweizisk lovgivning"
e)
i artikel 16, stk. 1 og 2, forstås henvisninger til direktiv 95/46/EF for så vidt angår Schweiz som henvisninger til den relevante nationale lovgivning
f)
i artikel 17, stk. 4, forstås henvisningen til direktiv 95/46/EF for så vidt angår Schweiz som en henvisning til den relevante nationale lovgivning
g)
i artikel 18, stk. 1, forstås henvisningen til direktiv 95/46/EF for så vidt angår Schweiz som en henvisning til den relevante nationale lovgivning
h)
i artikel 20 forstås henvisningen til direktiv 95/46/EF for så vidt angår Schweiz som en henvisning til den relevante nationale lovgivning
i)
i artikel 21:
i)
forstås henvisningen i stk. 1 til direktiv 95/46/EF for så vidt angår Schweiz som en henvisning til den relevante nationale lovgivning
ii)
finder stk. 3 ikke anvendelse
j)
artikel 25 finder ikke anvendelse
k)
artikel 26, stk. 1, sammenholdes med artikel 13 i den institutionelle protokol til denne aftale.".
_______________
PROTOKOL
OM SEKUNDÆRBOLIGER I DANMARK
De kontraherende parter er enige om, at protokol nr. 32 om ejendomserhvervelse i Danmark, der er knyttet til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, også finder anvendelse på denne aftale for så vidt angår schweiziske statsborgeres erhvervelse af sekundærboliger i Danmark.
PROTOKOL
OM ERHVERVELSE AF FAST EJENDOM I MALTA
Køb af ejendom på de maltesiske øer er omfattet af lov om udlændinges erhvervelse af fast ejendom (Kapitel 246 i Maltas lovsamling).
I loven fastsættes følgende:
a)
en schweizisk statsborger kan købe fast ejendom i Malta:
(1)
hvis ejendommen skal bruges som primær bopæl, eller hvis vedkommende har haft ophold og boet i Malta i mere end fem år, eller hvis ejendommen skal bruges til erhvervsmæssige formål, gælder der ingen restriktioner
(2)
hvis ejendommen skal bruges som sekundær bopæl, og vedkommende ikke har opholdt sig i Malta i en periode på fem år, skal der indhentes en tilladelse til erhvervelse af fast ejendom, og vedkommende er underlagt betingelserne i lov om udlændinges erhvervelse af fast ejendom, herunder kravet om en minimumspris på 174 274 EUR for lejligheder og 300 619 EUR for huse (minimumspriserne tilpasses årligt på grundlag af boligindekset som fastsat i bekendtgørelse om prisindekset for fast ejendom [afledt lov 246.08 i Maltas lovsamling]). Et sådant køb kræver ikke, at vedkommende har opholdsret i Malta
b)
schweiziske statsborgere kan i overensstemmelse med den relevante nationale lovgivning på et hvilket som helst tidspunkt også oprette primær bopæl i Malta. Når den pågældende ophører med at have primær bopæl i Malta, har vedkommende ikke pligt til at skille sig af med ejendom, der blev købt til primærbolig
c)
schweiziske statsborgere, der køber ejendom i særligt udpegede områder, jf. loven, (de udgør sædvanligvis en del af byfornyelsesprojekter) er ikke underlagt krav om at indhente tilladelse til at foretage købet, og der er heller ingen begrænsninger for så vidt angår antallet, brugen og værdien af de ejendomme, de må købe.
PROTOKOL
OM OPHOLDSTILLADELSER FOR FASTBOENDE UDLÆNDINGE
DEN EUROPÆISKE UNION, i det følgende benævnt "Unionen",
og
DET SCHWEIZISKE FORBUND, i det følgende benævnt "Schweiz",
er blevet enige om følgende:
1.
Tildeling af opholdstilladelse for fastboende udlændinge er underlagt henholdsvis EU-retten i overensstemmelse med traktaterne og Schweiz' lovgivning og er ikke omfattet af aftalen om fri bevægelighed for personer (i det følgende benævnt "aftalen"). Den institutionelle protokol til aftalen finder derfor ikke anvendelse på denne protokol.
2.
Hvis Schweiz og EU-medlemsstaterne tildeler hinandens statsborgere opholdstilladelse for fastboende udlændinge i henhold til de respektive love, der er omhandlet i stk. 1, anvendes reglerne på en ikkediskriminerende måde, navnlig for så vidt angår den krævede minimumsvarighed på fem års forudgående ophold.
3.
De gældende regler i Unionen og Schweiz skal kunne sidestilles med hinanden hvad angår andre betingelser og krav, idet betingelserne og kravene henhører under henholdsvis Unionens kompetence i overensstemmelse med traktaterne og Schweiz.
4.
Ovenstående berører ikke:
a)
reglerne om tidsubegrænset ophold i direktiv 2004/38/EF og
b)
bestemmelser vedrørende tredjelandsstatsborgere i bilaterale aftaler, der allerede er indgået mellem en EU-medlemsstat og Schweiz, og som er gunstigere end de gældende regler i Unionen og Schweiz.
5.
Uanset denne artikels stk. 1 finder artikel 10, stk. 1, 2 og 5, i den institutionelle protokol til aftalen anvendelse med de fornødne ændringer for tvister i forbindelse med punkt 2 og 3 i denne protokol. I disse tilfælde finder artikel 11 i den institutionelle protokol til aftalen anvendelse med de fornødne ændringer, bortset fra at der kun kan træffes forholdsmæssige kompensationsforanstaltninger inden for rammerne af aftalen.
Tillægget til den institutionelle protokol til aftalen om voldgiftsretten finder tilsvarende anvendelse, bortset fra artikel I.4, stk. 4, artikel III.4, stk. 3, andet punktum, artikel III.5, stk. 2, tredje punktum, artikel III.9 og artikel III.10, stk. 5.
INSTITUTIONEL PROTOKOL
TIL AFTALEN
MELLEM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB OG DETS MEDLEMSSTATER
PÅ DEN ENE SIDE
OG DET SCHWEIZISKE FORBUND PÅ DEN ANDEN SIDE
OM FRI BEVÆGELIGHED FOR PERSONER
DEN EUROPÆISKE UNION, i det følgende benævnt "Unionen",
og
DET SCHWEIZISKE FORBUND, i det følgende benævnt "Schweiz",
SOM TAGER HENSYN til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer, der blev udfærdiget i Bruxelles den 21. juni 1999 (i det følgende benævnt "aftalen") og trådte i kraft den 1. juni 2002,
SOM TAGER HENSYN til protokollen til aftalen af 21. juni 1999 mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer for så vidt angår Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks deltagelse som kontraherende parter i medfør af deres tiltrædelse af Den Europæiske Union, som blev udfærdiget i Bruxelles den 26. oktober 2004 og trådte i kraft den 1. april 2006,
SOM TAGER HENSYN til protokollen til aftalen af 21. juni 1999 mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer for så vidt angår Republikken Bulgariens og Rumæniens deltagelse som kontraherende parter i medfør af deres tiltrædelse af Den Europæiske Union, som blev udfærdiget i Bruxelles den 27. maj 2008 og trådte i kraft den 1. juni 2009,
SOM TAGER HENSYN til protokollen til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer for så vidt angår Republikken Kroatiens deltagelse som kontraherende part i medfør af dets tiltrædelse af Den Europæiske Union, som blev udfærdiget i Bruxelles den 4. marts 2016 og trådte i kraft den 1. januar 2017,
SOM TAGER I BETRAGTNING, at de aftaler, som Unionen indgår, er bindende for EU-institutionerne og EU-medlemsstaterne; denne protokol gælder derfor for de kontraherende parter som fastsat i aftalen,
SOM TAGER I BETRAGTNING, at Unionen og Schweiz er bundet af en lang række bilaterale aftaler, der dækker forskellige områder, og som fastsætter specifikke rettigheder og forpligtelser, der i visse henseender svarer til dem, der er fastsat i Unionen,
SOM MINDER OM, at formålet med disse bilaterale aftaler er at øge Europas konkurrenceevne og skabe tættere økonomiske bånd mellem de kontraherende parter baseret på lighed, gensidighed og den overordnede balance mellem deres fordele, rettigheder og forpligtelser,
SOM ER BESLUTTET PÅ at styrke og uddybe Schweiz' deltagelse i Unionens indre marked på grundlag af de samme regler som dem, der gælder for det indre marked, samtidig med at deres egen og deres institutioners uafhængighed respekteres og, for så vidt angår Schweiz, at de principper, der følger af direkte demokrati, føderalisme og den sektorspecifikke karakter af landets deltagelse i det indre marked, ligeledes respekteres,
SOM BEKRÆFTER, at den schweiziske forbundsdomstol, alle andre schweiziske domstole, Unionens medlemsstaters domstole og Den Europæiske Unions Domstol bevarer deres kompetence til at fortolke aftalen i individuelle sager,
SOM ER BEVIDSTE OM at sikre ensartethed på de nuværende og fremtidige områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i,
ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:
KAPITEL 1
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
ARTIKEL 1
Mål
1.
Formålet med denne protokol er at garantere de kontraherende parter samt erhvervsdrivende og enkeltpersoner bedre retssikkerhed, ligebehandling og lige vilkår på de områder, der vedrører det indre marked, og som er omfattet af denne aftale.
2.
Med henblik herpå fastsætter denne protokol nye institutionelle løsninger, der fremmer en løbende og afbalanceret styrkelse af de økonomiske forbindelser mellem de kontraherende parter. I overensstemmelse med folkeretlige princippet indeholder denne protokol navnlig bestemmelser om institutionelle løsninger relateret til aftalen, som er fælles for de bilaterale aftaler, der er indgået eller skal indgås på områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i, uden at aftalens anvendelsesområde eller mål ændres, navnlig:
a)
proceduren for tilpasning af aftalen til de EU-retsakter, der er relevante for aftalen
b)
den ensartede fortolkning og anvendelse af aftalen og af de EU-retsakter, der er omhandlet deri
c)
overvågningen og anvendelsen af aftalen og
d)
proceduren for bilæggelse af tvister i forbindelse med aftalen.
ARTIKEL 2
Forhold til aftalen
1.
Denne protokol samt bilaget og tillægget dertil udgør en integrerende del af aftalen.
2.
De bestemmelser i aftalen, der ophæves ved denne protokol, er anført nedenfor:
a)
artikel 16
b)
artikel 17
c)
artikel 19.
3.
Henvisninger i aftalen til "Det Europæiske Fællesskab" eller til "Fællesskabet" gælder som henvisninger til Unionen.
ARTIKEL 3
Bilaterale aftaler på de områder, der vedrører det indre marked,
som Schweiz deltager i
1.
Eksisterende og fremtidige bilaterale aftaler mellem Unionen og Schweiz på de områder, der vedrører det indre marked, og som Schweiz deltager i, betragtes som et sammenhængende hele, der sikrer afbalancerede rettigheder og forpligtelser mellem Unionen og Schweiz.
2.
Aftalen udgør en bilateral aftale på et område, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i.
KAPITEL 2
TILPASNING AF AFTALEN TIL EU-RETSAKTER
ARTIKEL 4
Deltagelse i udarbejdelsen af EU-retsakter ("beslutningstagning")
1.
Når Europa-Kommissionen (i det følgende benævnt "Kommissionen") udarbejder et forslag til EU-retsakt i overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (i det følgende benævnt "TEUF") på et område, der er omfattet af aftalen, underretter den Schweiz herom og hører uformelt Schweiz' eksperter på samme måde, som når den indhenter synspunkter fra eksperter fra EU-medlemsstaterne med henblik på udarbejdelsen af dens forslag.
Efter anmodning fra en associeret part afholdes der konsultationer i Det Blandede Udvalg.
På en af de kontraherende parters anmodning fører de på ny samråd i Det Blandede Udvalg på vigtige tidspunkter i fasen forud for Unionens vedtagelse af retsakten, i en løbende informationsudvekslings- og høringsproces.
2.
Når Kommissionen i overensstemmelse med TEUF udarbejder delegerede retsakter vedrørende Unionens basisretsakter på et område, der er omfattet af aftalen, sikrer den, at Schweiz i videst muligt omfang deltager i udarbejdelsen af udkastene, og hører Schweiz' eksperter på samme grundlag, som når den hører EU-medlemsstaternes eksperter.
3.
Når Kommissionen i overensstemmelse med TEUF udarbejder gennemførelsesretsakter vedrørende Unionens basisretsakter på et område, der er omfattet af aftalen, sikrer den, at Schweiz i videst muligt omfang deltager i udarbejdelsen af de udkast, som senere forelægges de udvalg, der bistår Kommissionen i udøvelsen af dennes gennemførelsesbeføjelser, og hører Schweiz' eksperter på samme grundlag, som den hører EU-medlemsstaternes eksperter.
4.
Schweiz' eksperter inddrages i arbejdet i udvalg, der ikke er omfattet af stk. 2 og 3, når dette er nødvendigt for at sikre en korrekt anvendelse af aftalen. Det Blandede Udvalg udarbejder og ajourfører en liste over disse udvalg og, hvis det er relevant, andre udvalg med lignende karakteristika.
5.
Denne artikel finder ikke anvendelse på EU-retsakter eller bestemmelser heri, der er omfattet af anvendelsesområdet for en undtagelse som omhandlet i artikel 5, stk. 7.
ARTIKEL 5
Integration af Unionens retsakter
1.
For at garantere retssikkerheden og ensartetheden af lovgivningen på områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz i medfør af aftalen deltager i, sikrer Schweiz og Unionen, at EU-retsakter, der vedtages på et område, der er omfattet af aftalen, integreres heri så hurtigt som muligt efter vedtagelsen.
2.
EU-retsakter, der er integreret i aftalen i overensstemmelse med stk. 4, udgør ved deres integration i aftalen en del af Schweiz' retsorden med forbehold af eventuelle tilpasninger, der vedtages ved en afgørelse af Det Blandede Udvalg.
3.
Når Unionen vedtager en retsakt på et område, der er omfattet af aftalen, giver den gennem Det Blandede Udvalg hurtigst muligt Schweiz underretning herom. Efter anmodning fra en af de kontraherende parter udveksler Det Blandede Udvalg synspunkter herom.
4.
Det Blandede Udvalg handler i overensstemmelse med stk. 1 ved så hurtigt som muligt at vedtage en afgørelse om ændring af bilag I-III til aftalen, herunder de nødvendige tilpasninger.
5.
Uden at dette berører stk. 1 og 2 kan Det Blandede Udvalg, hvis det er nødvendigt for at sikre sammenhæng mellem aftalen og dens bilag som ændret i henhold til stk. 4, foreslå en revision af aftalen med henblik på de kontraherende parters godkendelse i overensstemmelse med deres interne procedurer.
6.
Henvisninger i aftalen til EU-retsakter, der ikke længere er i kraft, gælder som henvisninger til den ophævelsesretsakt, der er integreret i bilaget til aftalen, med virkning fra ikrafttrædelsen af Det Blandede Udvalgs afgørelse om den tilsvarende ændring af bilaget til aftalen i henhold til stk. 4, medmindre andet er fastsat i nævnte afgørelse.
7.
Forpligtelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på EU-retsakter eller bestemmelser heri, der er omfattet af en undtagelse som følger:
–
artikel 5g [Forhåndsmeddelelsesfrist og kontrol]
–
artikel 5h [Økonomiske garantier og sanktioner]
–
artikel 5i [Bevis for selvstændig erhvervsvirksomhed]
–
artikel 5j [Opretholdelse af beskyttelsesniveau]
–
artikel 7b [Studerende]
–
artikel 7e [Tidsubegrænset ophold]
–
artikel 7f [Erhvervelse af fast ejendom]
–
artikel 7g [Identitetskort]
–
artikel 7h [Udsendelse]
–
bilag II, Koordinering af sociale sikringsordninger, del II, Sektortilpasninger, punkt 1, litra a)-f).
8.
Afgørelser truffet af Det Blandede Udvalg i henhold til artikel 4 træder straks i kraft, men under ingen omstændigheder før den dato, hvor den tilsvarende EU-retsakt finder anvendelse i Unionen, jf. dog artikel 6.
9.
De kontraherende parter samarbejder i god tro under hele proceduren i denne artikel for at lette beslutningstagningen.
10.
Unionen og Schweiz skal være opmærksomme på princippet om lige løn for lige arbejde samme sted og på Schweiz' system med dobbelt håndhævelse.
ARTIKEL 6
Schweiz' opfyldelse af forfatningsmæssige krav
1.
Under den udveksling af synspunkter, der er omhandlet i artikel 5 stk. 3, underretter Schweiz Unionen om, hvorvidt Schweiz først skal opfylde visse forfatningsmæssige krav, før en afgørelse som omhandlet i artikel 5, stk. 4, bliver bindende.
2.
Hvis den i artikel 5, stk. 4, omhandlede afgørelse først bliver bindende, efter at Schweiz opfylder forfatningsmæssige krav, har Schweiz en frist på højst to år fra datoen for den i stk. 1 omhandlede underretning, medmindre der indledes en folkeafstemningsprocedure, i hvilket tilfælde denne periode forlænges med et år.
3.
Indtil Schweiz meddeler opfyldelsen af de forfatningsmæssige krav, anvender de kontraherende parter foreløbigt den i artikel 5, stk. 4, omhandlede afgørelse, medmindre Schweiz meddeler Unionen, at den foreløbige anvendelse af afgørelsen ikke er mulig, og begrunder dette.
Den foreløbige anvendelse kan under ingen omstændigheder finde sted før den dato, hvor den tilsvarende EU-retsakt finder anvendelse i Unionen.
4.
Når de i stk. 1 omhandlede forfatningsmæssige krav er opfyldt, giver Schweiz straks Unionen meddelelse herom gennem Det Blandede Udvalg.
5.
Afgørelsen træder i kraft på den dag, hvor den i stk. 4 omhandlede meddelelse gives, men under ingen omstændigheder før den dato, hvor den tilsvarende EU-retsakt finder anvendelse i Unionen.
KAPITEL 3
FORTOLKNING OG ANVENDELSE AF AFTALEN
ARTIKEL 7
Princippet om ensartet fortolkning
1.
Med henblik på at nå målene i artikel 1 og i overensstemmelse med folkeretlige principper fortolkes og anvendes de bilaterale aftaler på de områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i, og de EU-retsakter, der er omhandlet i sådanne aftaler, ensartet på de områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i.
2.
De EU-retsakter, der er omhandlet i aftalen, og, i det omfang deres anvendelse omfatter EU-retlige begreber, aftalens bestemmelser fortolkes og anvendes i overensstemmelse med Den Europæiske Unions Domstols retspraksis forud for eller efter undertegnelsen af aftalen.
ARTIKEL 8
Princippet om effektiv og harmonisk anvendelse
1.
Kommissionen og de kompetente schweiziske myndigheder samarbejder og bistår hinanden med at sikre tilsynet med anvendelsen af aftalen. De kan udveksle oplysninger om aktiviteterne i forbindelse med tilsynet med anvendelsen af aftalen. De kan udveksle synspunkter og drøfte spørgsmål af fælles interesse.
2.
Hver kontraherende part træffer passende foranstaltninger til at sikre en effektiv og harmonisk anvendelse af aftalen på sit område.
3.
Tilsynet med anvendelsen af aftalen føres i fællesskab af de kontraherende parter i Det Blandede Udvalg.
Hvis Kommissionen eller de kompetente schweiziske myndigheder får kendskab til et tilfælde af ukorrekt anvendelse, kan sagen indbringes for Det Blandede Udvalg med henblik på at finde en acceptabel løsning.
4.
Kommissionen og de kompetente schweiziske myndigheder overvåger hver især den anden kontraherende parts anvendelse af aftalen. Proceduren i artikel 10 finder anvendelse.
I det omfang visse af EU-institutionernes tilsynskompetencer over for en kontraherende part er nødvendige for at sikre en effektiv og harmonisk anvendelse af aftalen, såsom undersøgelses- og beslutningsbeføjelser, skal disse fastsættes specifikt i aftalen.
ARTIKEL 9
Princippet om eksklusivitet
De kontraherende parter forpligter sig til ikke at indbringe tvister vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af aftalen og de EU-retsakter, der er omhandlet deri, eller, hvor det er relevant, vedrørende aftalens overensstemmelse med en afgørelse vedtaget af Kommissionen på grundlag af aftalen, for andre tvistbilæggelsesmekanismer end dem, der er fastsat i denne protokol.
ARTIKEL 10
Procedure i tilfælde af vanskeligheder med fortolkningen eller anvendelsen
1.
I tilfælde af vanskeligheder med fortolkningen eller anvendelsen af aftalen eller af en EU-retsakt, der er omhandlet deri, fører de kontraherende parter samråd i Det Blandede Udvalg for at finde en løsning, der er acceptabel for begge parter. Med henblik herpå forelægges alle nyttige oplysninger for Det Blandede Udvalg, således at det kan foretage en detaljeret undersøgelse af situationen. Det Blandede Udvalg undersøger alle muligheder, der gør det muligt at opretholde aftalens korrekte funktion.
2.
Hvis Det Blandede Udvalg ikke er i stand til at finde en løsning på det i stk. 1 omhandlede problem senest tre måneder efter den dato, hvor vanskeligheden blev forelagt det, kan hver af de kontraherende parter anmode om, at en voldgiftsret bilægger tvisten i overensstemmelse med reglerne i tillægget.
3.
Hvis tvisten indebærer et spørgsmål om fortolkningen eller anvendelsen af en bestemmelse som omhandlet i artikel 7, stk. 2, og hvis fortolkningen af denne bestemmelse er relevant for tvistens afgørelse og nødvendig for, at voldgiftsretten kan træffe afgørelse, forelægger den dette spørgsmål for Den Europæiske Unions Domstol.
Hvis tvisten indebærer et spørgsmål om fortolkningen eller anvendelsen af en bestemmelse, der falder ind under anvendelsesområdet for en undtagelse fra forpligtelsen til dynamisk tilpasning, der er omhandlet i artikel 5, stk. 7, og hvis tvisten ikke omfatter fortolkning eller anvendelse af EU-retlige begreber, bilægger voldgiftsretten tvisten uden forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol.
4.
Hvis voldgiftsretten forelægger et spørgsmål for Den Europæiske Unions Domstol i henhold til stk. 3 gælder følgende:
a)
Den Europæiske Unions Domstols afgørelse er bindende for voldgiftsretten og
b)
Schweiz har de samme rettigheder som medlemsstaterne og Unionens institutioner og er underlagt de samme procesregler ved Den Europæiske Unions Domstol med de fornødne ændringer.
5.
Hver kontraherende part træffer alle nødvendige foranstaltninger for i god tro at efterkomme voldgiftsrettens afgørelse.
Den kontraherende part, der ifølge voldgiftsrettens afgørelse ikke har overholdt aftalen, underretter gennem Det Blandede Udvalg den anden kontraherende part om de foranstaltninger, den har truffet for at efterkomme voldgiftsrettens afgørelse.
6.
De sikkerhedsforanstaltninger, der er fastsat i den fælles erklæring om nægtelse af social bistand og ophør af opholdsretten før erhvervelse af retten til tidsubegrænset ophold og den fælles erklæring om anmeldelse af ansættelse, der er knyttet som bilag til aftalen, tages i betragtning i god tro i forbindelse med bilæggelsen af de tvister, der indbringes for Det Blandede Udvalg.
Første afsnit finder anvendelse, så længe og i det omfang sikkerhedsforanstaltningerne er forenelige med de relevante EU-retsakter, som er integreret i aftalen. Sikkerhedsforanstaltningerne berører ikke anvendelsen af artikel 1 i denne protokol
ARTIKEL 11
Kompensationsforanstaltninger
1.
Hvis den kontraherende part, der ifølge voldgiftsrettens afgørelse ikke har overholdt aftalen, ikke inden for en rimelig frist, der er fastsat i overensstemmelse med tillæggets artikel IV.2, stk. 6, underretter den anden kontraherende part om de foranstaltninger, den har truffet for at efterkomme voldgiftsrettens afgørelse, eller hvis den anden kontraherende part finder, at de meddelte foranstaltninger ikke er i overensstemmelse med voldgiftsrettens afgørelse, kan denne anden kontraherende part vedtage forholdsmæssige kompensationsforanstaltninger inden for rammerne af aftalen eller enhver anden bilateral aftale på de områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i (i det følgende benævnt "kompensationsforanstaltninger"), for at afhjælpe en potentiel ubalance. Den meddeler den kontraherende part, der ifølge voldgiftsrettens afgørelse ikke har overholdt aftalen, om kompensationsforanstaltningerne, som skal specificeres i meddelelsen. Disse kompensationsforanstaltninger får virkning tre måneder efter datoen for denne meddelelse.
2.
Hvis Det Blandede Udvalg ikke inden for en måned fra datoen for meddelelsen af de påtænkte kompensationsforanstaltninger har truffet afgørelse om at suspendere, ændre eller annullere disse kompensationsforanstaltninger, kan hver af de kontraherende parter indbringe spørgsmålet om foranstaltningernes forholdsmæssighed til voldgift i overensstemmelse tillægget.
3.
Voldgiftsretten træffer afgørelse inden for de frister, der er fastsat i artikel III.8, stk. 4, i tillægget.
4.
Kompensationsforanstaltninger har ikke tilbagevirkende kraft. Navnlig skal enkeltpersoners og erhvervsdrivendes rettigheder og forpligtelser, som de har erhvervet inden kompensationsforanstaltningernes ikrafttræden, bevares.
ARTIKEL 12
Samarbejde mellem jurisdiktioner
1.
For at fremme en ensartet fortolkning etablerer den schweiziske forbundsdomstol og Den Europæiske Unions Domstol en dialog og aftaler de nærmere bestemmelser herfor.
2.
Schweiz har ret til at indgive processkrifter eller skriftlige bemærkninger til Den Europæiske Unions Domstol, når en domstol i en EU-medlemsstat forelægger et spørgsmål om fortolkningen af aftalen eller en bestemmelse i en EU-retsakt, som der henvises til deri, for Den Europæiske Unions Domstol med henblik på en præjudiciel afgørelse.
KAPITEL 4
ANDRE BESTEMMELSER
ARTIKEL 13
Finansielt bidrag
1.
Schweiz bidrager til finansieringen af aktiviteter inden for rammerne af Unionens agenturer, informationssystemer og andre aktiviteter, der er anført i artikel 1 i bilaget, og som det har adgang til, i overensstemmelse med denne artikel og bilaget.
Det Blandede Udvalg kan vedtage en afgørelse om ændring af bilaget.
2.
Unionen kan når som helst suspendere Schweiz' deltagelse i de aktiviteter, der er omhandlet i stk. 1, hvis Schweiz ikke overholder betalingsfristen i overensstemmelse med betalingsbetingelserne i artikel 2 i bilaget.
Hvis Schweiz ikke overholder en betalingsfrist, sender Unionen Schweiz en formel rykkerskrivelse. Hvis der ikke er foretaget fuld betaling senest 30 dage efter modtagelsen af den formelle rykkerskrivelse, kan Unionen suspendere Schweiz' deltagelse i den pågældende aktivitet.
3.
Det finansielle bidrag har form af summen af:
a)
et operationelt bidrag og
b)
et deltagelsesgebyr.
4.
Det finansielle bidrag har form af et årligt finansielt bidrag, som forfalder til betaling på de datoer, der er fastsat i de indkaldelser af bidrag, som Kommissionen har udsendt.
5.
Det operationelle bidrag baseres på en fordelingsnøgle defineret som forholdet mellem Schweiz' bruttonationalprodukt (BNP) i markedspriser og Unionens BNP i markedspriser.
Med henblik herpå er de kontraherende parters BNP-opgørelser i markedspriser de seneste foreliggende opgørelser pr. 1. januar i det år, hvor den årlige betaling finder sted, som oplyst af Den Europæiske Unions Statistiske Kontor (Eurostat) under behørig hensyntagen til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om samarbejde om statistik, der blev udfærdiget i Luxembourg den 26. oktober 2004. Hvis den aftale ophører med at finde anvendelse, er Schweiz' BNP det, der er fastlagt på grundlag af data fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling.
6.
Det operationelle bidrag for hvert EU-agentur beregnes ved at anvende fordelingsnøglen på det pågældende agenturs årlige vedtagne budget, der er opført på den eller de relevante EU-subsidiebudgetposter for det pågældende år, idet der for hvert agentur tages hensyn til eventuelle justerede operationelle bidrag som defineret i artikel 1 i bilaget.
Det operationelle bidrag til informationssystemerne og andre aktiviteter beregnes ved at anvende fordelingsnøglen på det relevante budget for det pågældende år som fastsat i dokumenterne til gennemførelse af budgettet, såsom arbejdsprogrammer eller kontrakter.
Alle referencebeløb baseres på forpligtelsesbevillinger.
7.
Det årlige deltagelsesgebyr udgør 4 % af det årlige operationelle bidrag som beregnet i overensstemmelse med stk. 5 og 6.
8.
Kommissionen giver Schweiz tilstrækkelige oplysninger om beregningen af det finansielle bidrag. Disse oplysninger gives under behørig hensyntagen til Unionens fortroligheds- og databeskyttelsesregler.
9.
Alle finansielle bidrag fra Schweiz eller betalinger fra Unionen og beregningen af beløb, der forfalder til betaling eller modtages, foretages i euro.
10.
Hvis denne protokols ikrafttræden ikke falder sammen med begyndelsen af et kalenderår, justeres Schweiz' operationelle bidrag for det pågældende år efter den metode og de betalingsbetingelser, der er fastsat i artikel 5 i bilaget.
11.
Bilaget indeholder de detaljerede bestemmelser om anvendelsen af denne artikel.
12.
Tre år efter denne protokols ikrafttræden og derefter hvert tredje år gennemgår Det Blandede Udvalg betingelserne for Schweiz' deltagelse, jf. artikel 1 i bilaget, og tilpasser dem, hvis det er relevant.
ARTIKEL 14
Henvisninger til områder
Når der i de EU-retsakter, der er integreret i aftalen, henvises til områderne "Den Europæiske Union", "EU", "Unionen", "fællesmarkedet" eller "det indre marked", skal disse henvisninger i forbindelse med aftalen forstås som henvisninger til de områder, som er omhandlet i aftalens artikel 24.
ARTIKEL 15
Henvisninger til statsborgere i EU-medlemsstaterne
Når der i de EU-retsakter, der er integreret i aftalen, henvises til statsborgere i EU-medlemsstaterne, skal disse henvisninger i forbindelse med aftalen forstås som henvisninger til statsborgere i EU-medlemsstaterne og Schweiz.
ARTIKEL 16
EU-retsakternes ikrafttræden og gennemførelse
Bestemmelser om ikrafttræden eller gennemførelse i de EU-retsakter, der er integreret i aftalen, er ikke relevante for aftalen.
Fristerne og datoerne for, hvornår Schweiz skal sætte EU-retsakter i kraft og gennemføre de afgørelser, der integrerer dem i aftalen, følger af artikel 5, stk. 8, og artikel 6, stk. 5, samt af bestemmelserne om overgangsordninger.
ARTIKEL 17
Henvisninger til, hvem EU-retsakter er rettet til
Bestemmelser om, at en EU-retsakt, der er integreret i aftalen, er rettet til EU-medlemsstaterne, er ikke relevante for aftalen.
KAPITEL 5
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
ARTIKEL 18
Gennemførelse
1.
De kontraherende parter træffer alle nødvendige generelle eller særlige foranstaltninger til at sikre, at de forpligtelser, aftalen fører med sig, opfyldes, og afstår fra alle foranstaltninger, der kunne bringe opfyldelsen af aftalens målsætninger i fare.
2.
De kontraherende parter træffer alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre det tilsigtede resultat af de EU-retsakter, som der henvises til i aftalen, og afholder sig fra alle foranstaltninger, der kan bringe virkeliggørelsen af disse retsakters mål i fare.
ARTIKEL 19
Ikrafttræden
1.
Denne protokol ratificeres eller godkendes af Unionen og Schweiz i overensstemmelse med deres egne procedurer. Unionen og Schweiz giver hinanden meddelelse om fuldførelsen af de interne procedurer, der er nødvendige for denne protokols ikrafttræden.
2.
Denne protokol træder i kraft den første dag i den anden måned efter den sidste meddelelse vedrørende følgende retsakter:
a)
Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer
b)
Institutionel protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart
c)
Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart
d)
Protokol om statsstøtte til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart
e)
Institutionel protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej
f)
Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej
g)
Protokol om statsstøtte til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej
h)
Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter
i)
Institutionel protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering
j)
Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering
k)
Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag til mindskelse af de økonomiske og sociale forskelle i Den Europæiske Union
l)
Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om Det Schweiziske Forbunds deltagelse i EU-programmer
m)
Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om vilkår og betingelser for Det Schweiziske Forbunds deltagelse i Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet.
ARTIKEL 20
Ændringer og opsigelse
1.
Denne protokol kan på et hvilket som helst tidspunkt ændres ved aftale mellem Unionen og Schweiz.
2.
Hvis aftalen opsiges i overensstemmelse med aftalens artikel 25, stk. 3, ophører denne protokol med at være i kraft på den dato, der er omhandlet i aftalens artikel 25, stk. 4.
3.
De rettigheder og forpligtelser, som enkeltpersoner og økonomiske aktører har erhvervet i medfør af aftalen før den dato, hvor aftalen ophører med at være i kraft, berøres ikke af aftalens ophør. Unionen og Schweiz afgør ved fælles aftale, hvilke foranstaltninger der skal træffes med hensyn til rettigheder, der er ved at blive erhvervet.
Udfærdiget i […] den […] i to eksemplarer på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, irsk, italiensk, kroatisk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, der er behørigt bemyndiget hertil, undertegnet denne protokol.
(Underskriftsrubrik, til virkning af, på alle 24 EU-sprog: "For Den Europæiske Union" og "For Det Schweiziske Forbund")
BILAG
BILAG OM ANVENDELSE AF ARTIKEL 13 i protokollen
ARTIKEL 1
Liste over aktiviteter inden for rammerne af Unionens agenturer, informationssystemer og andre aktiviteter
som Schweiz skal bidrage finansielt til
Schweiz bidrager finansielt til følgende:
a)
agenturer:
ingen.
b)
informationssystemer:
Det Europæiske Arbejdsformidlingsnet (Eures) som oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/589 af 13. april 2016 om et europæisk arbejdsformidlingsnet (Eures), arbejdstageres adgang til mobilitetstjenester og øget integrering af arbejdsmarkederne og om ændring af forordning (EU) nr. 492/2011 og (EU) nr. 1296/2013 (EUT L 107 af 22.4.2016, s. 1), som gældende i henhold til bilag I til aftalen
elektronisk udveksling af oplysninger vedrørende socialsikring (EESSI) som oprettet ved forordning (EF) nr. 883/2004(EUT L 166 af 30.4.2004, s. 1), berigtiget ved EUT L 200 af 7.6.2004, s. 1 og EUT L 204 af 4.8.2007, s. 30) og forordning (EF) nr. 987/2009 (EUT L 284 af 30.10.2009, s. 1), som gældende i henhold til bilag II til aftalen
informationssystemet for det indre marked (IMI), som er indført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1024/2012 af 25. oktober 2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked og om ophævelse af Kommissionens beslutning 2008/49/EF (EUT L 316 af 14.11.2012, s. 1), som gældende i henhold til bilag I og III til aftalen
c)
andre aktiviteter:
ingen.
ARTIKEL 2
Betalingsbetingelser
1.
Betalinger, der skal foretages i henhold til protokollens artikel 13, foretages i overensstemmelse med denne artikel.
2.
Når Kommissionen indkalder bidrag for regnskabsåret, meddeler den Schweiz følgende oplysninger:
a)
størrelsen af det operationelle bidrag og
b)
størrelsen af deltagelsesgebyret.
3.
Kommissionen meddeler snarest muligt og senest den 16. april i hvert regnskabsår Schweiz følgende oplysninger i forbindelse med Schweiz' deltagelse:
a)
beløbene for de forpligtelsesbevillinger i det årligt vedtagne EU-budget, der er opført på den eller de relevante EU-subsidiebudgetposter for det pågældende år for hvert EU-agentur, idet der for hvert agentur tages hensyn til eventuelle justerede operationelle bidrag som defineret i artikel 1, og beløbene for de forpligtelsesbevillinger vedrørende det vedtagne EU-budget for det pågældende år til det relevante budget for informationssystemerne og andre aktiviteter, der dækker Schweiz' deltagelse i overensstemmelse med artikel 1
b)
beløbet for det deltagelsesgebyr, der er omhandlet i protokollens artikel 13, stk. 7 og
c)
for så vidt angår agenturer, i år N+1, beløbene for de budgetmæssige forpligtelser, der er indgået på grundlag af forpligtelsesbevillinger, som er godkendt i år N på den eller de relevante EU-subsidiebudgetposter vedrørende det årlige EU-budget, der er opført på den eller de relevante EU-subsidiebudgetposter for år N.
4.
Kommissionen fremlægger på grundlag af sit budgetforslag et overslag over oplysninger i henhold til stk. 3, litra a) og b), hurtigst muligt og senest den 1. september i regnskabsåret.
5.
Kommissionen sender senest den 16. april og, hvis det er relevant for det pågældende agentur, det pågældende informationssystem eller en anden pågældende aktivitet, tidligst den 22. oktober og senest den 31. oktober i hvert regnskabsår en indkaldelse af bidrag til Schweiz svarende til Schweiz' bidrag i henhold til aftalen for hvert af de agenturer, informationssystemer og andre aktiviteter, som Schweiz deltager i.
6.
De(n) indkaldelse(r) af bidrag, der er omhandlet i stk. 5, struktureres i rater som følger:
a)
den første tranche for hvert år i forbindelse med indkaldelsen af bidrag, der skal udsendes senest den 16. april, svarer til et beløb, der højst svarer til det anslåede årlige finansielle bidrag til det pågældende agentur, det pågældende informationssystem eller den pågældende aktivitet, jf. stk. 4;
senest 60 dage efter udsendelsen af indkaldelsen af bidrag betaler Schweiz det beløb, der er anført i denne indkaldelse af bidrag.
b)
hvor det er relevant, svarer årets anden tranche i forbindelse med indkaldelsen af bidrag, der udstedes tidligst den 22. oktober og senest den 31. oktober, til forskellen mellem det beløb, der er omhandlet i stk. 4, og det beløb, der er omhandlet i stk. 5, hvis det beløb, der er omhandlet i stk. 5, er højere.
Senest den 21. december betaler Schweiz det beløb, der er anført i denne indkaldelse af bidrag.
For hver indkaldelse af bidrag kan Schweiz foretage særskilte betalinger for hvert agentur, informationssystem eller anden aktivitet.
7.
Kommissionen sender en enkelt indkaldelse af bidrag i protokollens første gennemførelsesår senest 90 dage efter protokollens ikrafttræden.
Senest 60 dage efter udsendelsen af indkaldelsen af bidrag betaler Schweiz det beløb, der er anført i denne indkaldelse af bidrag.
8.
Enhver forsinkelse i betalingen af det finansielle bidrag medfører, at Schweiz skal betale morarenter af det udestående beløb fra forfaldsdagen frem til den dag, hvor det udestående beløb betales fuldt ud.
Rentesatsen for fordringer, der ikke er betalt på forfaldsdagen, er den sats, som Den Europæiske Centralbank den første dag i forfaldsmåneden anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende, eller 0 %, idet den højeste sats finder anvendelse, plus 3,5 procentpoint.
ARTIKEL 3
Justering af Schweiz' finansielle bidrag til Unionen agenturer
i lyset af gennemførelsen
Justeringen af Schweiz' finansielle bidrag til EU-agenturer foretages i år N + 1, hvor det indledende operationelle bidrag op- eller nedjusteres med forskellen mellem det indledende operationelle bidrag og et justeret bidrag, der beregnes ved at anvende fordelingsnøglen for år N på de budgetmæssige forpligtelser, som er indgået på grundlag af forpligtelsesbevillinger, der er godkendt i år N under den eller de relevante EU-subsidiebudgetpost(er). Hvor det er relevant, skal der i forskellen tages hensyn for hvert agentur til det regionalt justerede operationelle bidrag som defineret i artikel 1.
ARTIKEL 4
Eksisterende ordninger
Protokollens artikel 13 og nærværende bilag finder ikke anvendelse på særlige ordninger mellem Schweiz og Unionen, som omfatter finansielle bidrag fra Schweiz. De agenturer, informationssystemer og andre aktiviteter, der er omfattet af sådanne ordninger, er følgende:
–
det gensidige informationssystem om social beskyttelse i EU's og EØS' medlemsstater (Missoc) i henhold til Schweiz' og Kommissionens respektive kontraktlige ordninger med Missoc-sekretariatet.
ARTIKEL 5
Overgangsordninger
Hvis datoen for protokollens ikrafttræden ikke er den 1. januar, finder denne artikel anvendelse uanset artikel 2.
For protokollens første gennemførelsesår, for så vidt angår det operationelle bidrag, der skal betales for det pågældende år, og som gælder for det relevante agentur, den relevante informationssystem eller en anden relevant aktivitet, jf. protokollens artikel 13 og artikel 1-3 i nærværende bilag, nedsættes det operationelle bidrag pro rata temporis ved at gange det skyldige årlige operationelle bidrag med forholdet mellem følgende:
a)
antallet af kalenderdage fra datoen for protokollens ikrafttræden og frem til den 31. december i det pågældende år og
b)
det samlede antal kalenderdage i det pågældende år.
Tillæg
TILLÆG OM VOLDGIFTSRETTEN
KAPITEL I
INDLEDENDE BESTEMMELSER
ARTIKEL I.1
Anvendelsesområde
Hvis en af de kontraherende parter (i det følgende benævnt "parterne") indbringer en tvist for voldgiftsretten i overensstemmelse med protokollens artikel 10, stk. 2, eller artikel 11, stk. 2, eller bringer en sag for voldgiftsretten i overensstemmelse med aftalens artikel 14a, stk. 2 eller 4, finder reglerne i dette tillæg anvendelse.
ARTIKEL I.2
Justitskontor og sekretariatsbistand
Den Faste Voldgiftsrets internationale kontor i Haag (i det følgende benævnt "voldgiftsrettens internationale kontor") varetager funktionen som justitskontor samt de nødvendige sekretariatsopgaver.
ARTIKEL I.3
Meddelelser og beregning af frister
1.
Meddelelser og forslag kan sendes ved hjælp af ethvert kommunikationsmiddel, der certificerer eller gør det muligt at certificere deres fremsendelse.
2.
Sådanne meddelelser kan kun sendes elektronisk, hvis en part har udpeget eller godkendt en adresse specifikt til dette formål.
3.
Sådanne meddelelser, der forkyndes for parterne, sendes for Schweiz' vedkommende til Europaafdelingen under det føderale udenrigsministerium og for Unionens vedkommende til Kommissionens Juridiske Tjeneste.
4.
Enhver frist, der fastsættes i dette tillæg, løber fra dagen efter, at en begivenhed indtræffer, eller en handling finder sted. Hvis sidste dag for indgivelse af et dokument ikke er en arbejdsdag i EU's institutioner eller for Schweiz' regering, udløber fristen for indgivelse af dokumentet den første efterfølgende arbejdsdag. Dage, der ligger inden for fristen og som ikke er arbejdsdage, tælles med.
ARTIKEL I.4
Meddelelse om voldgift
1.
Den part, der tager initiativ til at anvende voldgift (i det følgende benævnt "klageren"), sender en meddelelse om voldgift til den anden part (i det følgende benævnt "den indklagede") og til voldgiftsrettens internationale kontor.
2.
Voldgiftsproceduren anses for at begynde på den dato, hvor den indklagede modtager meddelelsen om voldgift.
3.
Meddelelsen om voldgift skal indeholde følgende oplysninger:
a)
kravet om, at tvisten henvises til voldgift
b)
parternes navne og kontaktoplysninger
c)
navn og adresse på klagerens repræsentant(er)
d)
retsgrundlaget for sagen (protokollens artikel 10, stk. 2, eller artikel 11, stk. 2) og:
i)
i de tilfælde, der er omhandlet i protokollens artikel 10, stk. 2, det spørgsmål, der ligger til grund for tvisten, som officielt opført på Det Blandede Udvalgs dagsorden i overensstemmelse med protokollens artikel 10, stk. 1 og
ii)
i de tilfælde, der er omhandlet i protokollens artikel 11, stk. 2, voldgiftsrettens afgørelse, eventuelle gennemførte foranstaltninger som omhandlet i protokollens artikel 10, stk. 5, og de omtvistede kompensationsforanstaltninger
iii)
i de tilfælde, der er omhandlet i aftalens artikel 14a, stk. 2 og 4, de påstående vanskeligheder i overensstemmelse med aftalens artikel 14a, stk. 2
e)
angivelse af den eller de regler, der er årsag til tvisten, eller som hænger sammen med den
f)
en kort beskrivelse af tvisten og
g)
udpegelse af en voldgiftsmand eller, hvis der skal udpeges fem voldgiftsmænd, udpegelse af to voldgiftsmænd.
4.
I de tilfælde, der er omhandlet i protokollens artikel 10, stk. 3, kan meddelelsen om voldgift også indeholde oplysninger om, hvorvidt det er nødvendigt at foretage forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol.
5.
Eventuelle påstande om, at meddelelsen om voldgift er utilstrækkelig, er ikke til hinder for etableringen af voldgiftsretten. Tvisten afgøres endeligt af voldgiftsretten.
ARTIKEL I.5
Svar på meddelelsen om voldgift
1.
Senest 60 dage efter modtagelsen af meddelelsen om voldgift sender den indklagede et svar herpå til klageren og voldgiftsrettens internationale kontor, som skal indeholde følgende oplysninger:
a)
parternes navne og kontaktoplysninger
b)
navn og adresse på den indklagedes repræsentant(er)
c)
svar på de oplysninger i meddelelsen om voldgift, der er omhandlet i artikel I.4, stk. 3, litra d)-f) og
d)
udpegelse af en voldgiftsmand eller, hvis der skal udpeges fem voldgiftsmænd, udpegelse af to voldgiftsmænd.
2.
I de tilfælde, der er omhandlet i protokollens artikel 10, stk. 3, kan svaret på meddelelsen om voldgift også indeholde svar på de oplysninger i meddelelsen om voldgift, der er omhandlet i dette tillægs artikel I.4, stk. 4, samt oplysninger om, hvorvidt det er nødvendigt at foretage forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol.
3.
Den indklagedes manglende, ufuldstændige eller forsinkede svar på meddelelsen om voldgift er ikke til hinder for etableringen af en voldgiftsret. Tvisten afgøres endeligt af voldgiftsretten.
4.
Hvis den indklagede i sit svar på meddelelsen om voldgift anmoder om, at voldgiftsretten skal bestå af fem voldgiftsmænd, udpeger klageren en yderligere voldgiftsmand senest 30 dage efter modtagelsen af svaret på meddelelsen om voldgift.
ARTIKEL I.6
Repræsentation og bistand
1.
Parterne repræsenteres ved voldgiftsretten af en eller flere repræsentanter. Repræsentanterne kan bistås af rådgivere eller advokater.
2.
Enhver udskiftning af repræsentanter eller ændringer af deres adresser meddeles den anden part, voldgiftsrettens internationale kontor og voldgiftsretten. Voldgiftsretten kan til enhver tid på eget initiativ eller efter anmodning fra en part anmode om dokumentation for de beføjelser, der er tillagt parternes repræsentanter.
KAPITEL II
VOLDGIFTSRETTENS SAMMENSÆTNING
ARTIKEL II.1
Antallet af voldgiftsmænd
Voldgiftsretten består af tre voldgiftsmænd. Hvis klageren i sin meddelelse om voldgift eller den indklagede i sit svar på meddelelsen om voldgift anmoder herom, skal voldgiftsretten bestå af fem voldgiftsmænd.
ARTIKEL II.2
Udpegelse af voldgiftsmænd
1.
Hvis der skal udpeges tre voldgiftsmænd, udpeger hver af parterne en af dem. De to voldgiftsmænd, der udpeges af parterne, udvælger den tredje voldgiftsmand, som skal være formand for voldgiftsretten.
2.
Hvis der skal udpeges fem voldgiftsmænd, udpeger hver af parterne to af dem. De fire voldgiftsmænd, der udpeges af parterne, udvælger den femte voldgiftsmand, som skal være formand for voldgiftsretten.
3.
Hvis voldgiftsmændene ikke senest 30 dage efter, at den sidste voldgiftsmand er blevet udpeget af parterne, er nået til enighed om valget af formand for voldgiftsretten, udpeges formanden af generalsekretæren for Den Faste Voldgiftsret.
4.
For at lette udvælgelsen af voldgiftsmænd til voldgiftsretten udarbejdes der en vejledende liste over personer med de i stk. 6 omhandlede kvalifikationer, som ajourføres og skal være fælles for alle bilaterale aftaler på de områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i, samt for aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sundhed, udfærdiget i [...] den [...] (i det følgende benævnt "sundhedsaftalen"), aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter, udfærdiget i Luxembourg den 21. juni 1999 (i det følgende benævnt "aftalen om handel med landbrugsprodukter") og aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag til mindskelse af de økonomiske og sociale forskelle i Den Europæiske Union, udfærdiget i [...] den [...] (i det følgende benævnt "aftalen om Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag"). Med henblik på aftalen vedtager Det Blandede Udvalg denne liste ved en afgørelse og holder den ajour.
5.
Hvis en part ikke udpeger en voldgiftsmand, udpeger generalsekretæren for Den Faste Voldgiftsret en fra den i stk. 4 omhandlede liste. Hvis der ikke findes en sådan liste, udpeger generalsekretæren for Den Faste Voldgiftsret voldgiftsmanden ved lodtrækning blandt de personer, som den ene eller begge parter formelt har foreslået med henblik på stk. 4.
6.
De personer, som voldgiftsretten er sammensat af, skal, hvad enten de har tilknytning til parterne eller ej, være højt kvalificerede, garanteret uafhængige og fri for interessekonflikter samt have en bred vifte af erfaring. De skal navnlig have dokumenteret ekspertise inden for jura og de områder, der er omfattet af denne aftale, de må ikke modtage instruktioner fra nogen af parterne og de skal handle efter deres egen overbevisning og må ikke modtage instruktioner fra nogen organisation eller regering i spørgsmål vedrørende tvisten. Formanden for voldgiftsretten skal også have erfaring med tvistbilæggelsesprocedurer.
ARTIKEL II.3
Voldgiftsmændenes erklæringer
1.
Når en person er i betragtning til udpegelse som voldgiftsmand, skal denne person oplyse om alle forhold, der kan give anledning til berettiget tvivl om vedkommendes upartiskhed eller uafhængighed. Fra udpegelsen og under hele voldgiftsproceduren underretter en voldgiftsmand straks parterne og de øvrige voldgiftsmænd om sådanne forhold, hvis vedkommende ikke allerede har gjort det.
2.
En voldgiftsmand kan afsættes, hvis der er forhold, der kan give anledning til berettiget tvivl om vedkommendes upartiskhed eller uafhængighed.
3.
En part kan kun anmode om afsættelse af en af denne part udpeget voldgiftsmand, af en grund, som den pågældende part først har fået kendskab til efter udpegelsen.
4.
Hvis en voldgiftsmand undlader at handle, eller hvis det retligt eller faktisk er umuligt for en voldgiftsmand at varetage sin opgave, finder proceduren for afsættelse af voldgiftsmænd i artikel II.4 anvendelse.
ARTIKEL II.4
Afsættelse af voldgiftsmænd
1.
Hvis en part ønsker at afsætte en voldgiftsmand, indgiver parten en anmodning om afsættelse senest 30 dage efter den dato, hvor vedkommende har fået meddelelse om udpegelsen af den pågældende voldgiftsmand, eller senest 30 dage efter den dato, hvor vedkommende har fået kendskab til de forhold, der er omhandlet i artikel II.3.
2.
Anmodningen om afsættelse sendes til den anden part, den voldgiftsmand, der skal afsættes, de øvrige voldgiftsmænd og voldgiftsrettens internationale kontor. Anmodningen om afsættelse skal begrundes.
3.
Når der er fremsat en anmodning om afsættelse, kan den anden part acceptere anmodningen om afsættelse. Den pågældende voldgiftsmand kan også træde tilbage. Hverken en accept af anmodningen eller voldgiftsmandens tilbagetrædelse indebærer, at begrundelsen for anmodningen om afsættelse anerkendes.
4.
Hvis den anden part ikke accepterer anmodningen om afsættelse inden for en frist på 15 dage regnet fra datoen for meddelelsen af anmodningen om afsættelse, eller hvis den pågældende voldgiftsmand ikke træder tilbage, kan den part, der anmoder om afsættelsen, anmode generalsekretæren for Den Faste Voldgiftsret om at træffe en afgørelse om afsættelse.
5.
Medmindre parterne aftaler andet, skal den i stk. 4 omhandlede afgørelse begrundes.
ARTIKEL II.5
Udskiftning af en voldgiftsmand
1.
Hvis det er nødvendigt at udskifte en voldgiftsmand under voldgiftssagen, udpeges eller udvælges en afløser efter den procedure i artikel II.2, der fandt anvendelse på udpegelsen eller udvælgelsen af den voldgiftsmand, der skal udskiftes, jf. dog denne artikels stk. 2. Denne procedure finder anvendelse, selv om en af parterne ikke har udøvet retten til at udpege eller deltage i udpegelsen af den voldgiftsmand, der skal udskiftes.
2.
I tilfælde af udskiftning af en voldgiftsmand genoptages proceduren på det tidspunkt, hvor den udskiftede voldgiftsmand ophørte med at varetage sine opgaver, medmindre voldgiftsretten træffer anden afgørelse.
ARTIKEL II.6
Fritagelse for ansvar
Medmindre der er tale om forsætlige forseelser eller grov uagtsomhed, giver parterne i videst muligt omfang og i overensstemmelse med gældende lovgivning afkald på ethvert krav over for voldgiftsmændene for eventuelle handlinger eller undladelser i forbindelse med voldgiften.
KAPITEL III
VOLDGIFTSSAGER
ARTIKEL III.1
Almindelige bestemmelser
1.
Datoen for etableringen af voldgiftsretten er den dato, på hvilken den sidste voldgiftsmand har accepteret sin udnævnelse.
2.
Voldgiftsretten sikrer, at parterne behandles lige, og at hver part på et hensigtsmæssigt tidspunkt i sagen har tilstrækkelig mulighed for at gøre sine rettigheder gældende og fremlægge sin sag. Voldgiftsretten fører sagen på en sådan måde, at forsinkelser og unødvendige udgifter undgås, og at tvisten mellem parterne bilægges.
3.
Efter at voldgiftsretten har hørt parterne afholdes der et møde, medmindre voldgiftsretten træffer anden afgørelse.
4.
Når en part sender en meddelelse til voldgiftsretten, gør vedkommende dette gennem voldgiftsrettens internationale kontor med samtidig kopi til den anden part. Voldgiftsrettens internationale kontor sender en kopi af denne meddelelse til hver voldgiftsmand.
ARTIKEL III.2
Voldgiftssted
Voldgiften finder sted i Haag. Voldgiftsretten kan, under ekstraordinære omstændigheder, mødes på ethvert andet sted, som den finder hensigtsmæssigt, med henblik på drøftelser.
ARTIKEL III.3
Sprog
1.
Processprogene er fransk og engelsk.
2.
Voldgiftsretten kan bestemme, at alle dokumenter, der er vedlagt klageskriftet eller svarskriftet, og alle yderligere dokumenter, der i løbet af sagen fremlægges på originalsproget, skal være ledsaget af en oversættelse til et af processprogene.
ARTIKEL III.4
Klageskrift
1.
Klageren sender skriftligt sit klageskrift til den indklagede og til voldgiftsretten via voldgiftsrettens internationale kontor inden for den frist, der er fastsat af voldgiftsretten. Klageren kan vælge at betragte sin meddelelse om voldgift, jf. artikel I.4, som sit klageskrift, forudsat at det også opfylder betingelserne i nærværende artikels stk. 2 og 3.
2.
Klageskriftet skal indeholde følgende oplysninger:
a)
oplysningerne i artikel I.4, stk. 3, litra b)-f)
b)
en redegørelse for sagens kendsgerninger til støtte for påstanden og
c)
de retlige argumenter, der er fremført til støtte for påstanden.
3.
Klageskriftet skal så vidt muligt ledsages af alle de dokumenter og andre beviser, som klageren nævner, eller bør henvise til dem. I de tilfælde, der er omhandlet i protokollens artikel 10, stk. 3, skal klageskriftet så vidt muligt også indeholde oplysninger om, hvorvidt det er nødvendigt at foretage forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol.
ARTIKEL III.5
Svarskrift
1.
Den indklagede sender skriftligt sit svarskrift til klageren og til voldgiftsretten via voldgiftsrettens internationale kontor inden for den frist, der er fastsat af voldgiftsretten. Den indklagede kan vælge at betragte sit svar på meddelelsen om voldgift, jf. artikel I.5, som sit svarskrift, forudsat at det også opfylder betingelserne i nærværende artikels stk. 2.
2.
I svarskriftet skal der svares på de punkter i klageskriftet, der er angivet i dette tillægs artikel III.4, stk. 2, litra a)-c). Svarskriftet skal så vidt muligt ledsages af alle de dokumenter og andre beviser, som den indklagede nævner, eller bør henvise til dem. I de tilfælde, der er omhandlet i protokollens artikel 10, stk. 3, skal svarskriftet så vidt muligt også indeholde oplysninger om, hvorvidt det er nødvendigt at foretage forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol.
3.
I svarskriftet eller på et senere tidspunkt i voldgiftssagen, hvis voldgiftsretten fastslår, at omstændighederne begrunder en forsinkelse, kan den indklagede fremsætte et modkrav, forudsat at voldgiftsretten har den fornødne kompetence til at behandle dette.
4.
Artikel III.4, stk. 2 og 3, finder anvendelse på modkrav.
ARTIKEL III.6
Voldgiftsrettens kompetence
1.
Voldgiftsretten træffer afgørelse om, hvorvidt den har kompetence på grundlag af protokollens artikel 10, stk. 2, eller artikel 11, stk. 2 eller aftalens artikel 14a, stk. 2 eller 4.
2.
I de tilfælde, der er omhandlet i protokollens artikel 10, stk. 2, har voldgiftsretten bemyndigelse til at behandle det spørgsmål, der ligger til grund for tvisten, som officielt opført på Det Blandede Udvalgs dagsorden i overensstemmelse med protokollens artikel 10, stk. 1
3.
I de tilfælde, der er omhandlet i protokollens artikel 11, stk. 2, har den voldgiftsret, der behandlede hovedsagen, bemyndigelse til at undersøge forholdsmæssigheden af de omtvistede kompensationsforanstaltninger, herunder når disse foranstaltninger helt eller delvis er truffet i forbindelse med en anden bilateral aftale på de områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i.
4.
I de tilfælde, der er omhandlet i aftalens artikel 14a, stk. 2 og 4, har voldgiftsretten bemyndigelse til at undersøge, om de påstående vanskeligheder er godtgjort og skyldes anvendelsen af aftalen.
5.
En formalitetsindsigelse om voldgiftsrettens manglende kompetence skal fremsættes senest i svarskriftet eller, hvis der er tale om et modkrav, i svaret. Selv om en part har udpeget en voldgiftsmand eller har deltaget i udpegelsen, fratages denne part ikke retten til at fremsætte en sådan formalitetsindsigelse. Formalitetsindsigelsen om, at tvisten går ud over voldgiftsrettens beføjelser, skal fremsættes, så snart det spørgsmål, der påstås at overskride dens beføjelser, rejses under voldgiftssagen. Voldgiftsretten kan under alle omstændigheder tage en formalitetsindsigelse til følge, selv om den fremsættes efter udløbet af den fastsatte frist, hvis voldgiftsretten mener, at forsinkelsen var begrundet.
6.
Voldgiftsretten kan træffe afgørelse om den formalitetsindsigelse, der er omhandlet i stk. 4, enten ved at behandle den som et præjudicielt spørgsmål, eller i afgørelsen om sagens realitet.
ARTIKEL III.7
Andre skriftlige indlæg
Efter at have hørt parterne afgør voldgiftsretten, hvilke andre skriftlige indlæg ud over klageskriftet og svarskriftet parterne skal eller kan indgive, og fristerne for deres indgivelse.
ARTIKEL III.8
Frister
1.
De frister, som voldgiftsretten fastsætter for fremsendelse af de skriftlige indlæg, herunder klageskriftet og svarskriftet, må ikke overstige 90 dage, medmindre parterne aftaler andet.
2.
Voldgiftsretten træffer sin endelige afgørelse senest 12 måneder efter datoen for dens etablering. Under ekstraordinære omstændigheder med særlige vanskeligheder kan voldgiftsretten forlænge denne periode med op til yderligere tre måneder.
3.
De i stk. 1 og 2 fastsatte frister halveres, forudsat at:
a)
klageren eller den indklagede anmoder herom og voldgiftsretten, efter at have hørt den anden part inden for 30 dage efter at have modtaget anmodningen, finder, at sagen haster eller
b)
parterne er enige herom.
4.
I de tilfælde, der er omhandlet i protokollens artikel 11, stk. 2, træffer voldgiftsretten sin endelige afgørelse senest seks måneder efter datoen for meddelelsen om kompensationsforanstaltningerne i overensstemmelse med protokollens artikel 11, stk. 1.
5.
I de tilfælde, der er omhandlet i aftalens artikel 14a, stk. 2 og 4, træffer voldgiftsretten sin endelige afgørelse senest seks måneder efter voldgiftsrettens nedsættelse.
ARTIKEL III.9
Forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol
1.
Voldgiftsretten foretager forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol i henhold til protokollens artikel 7 og artikel 10, stk. 3.
2.
Voldgiftsretten kan til enhver tid foretage forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol, forudsat at voldgiftsretten er i stand til i tilstrækkelig grad at fastlægge sagens retlige og faktiske omstændigheder og de retlige spørgsmål, der rejses.
Sagen ved voldgiftsretten suspenderes, indtil Den Europæiske Unions Domstol har truffet afgørelse.
3.
Hver part kan sende en begrundet anmodning til voldgiftsretten om at foretage forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol. Voldgiftsretten afviser en sådan anmodning, hvis den finder, at betingelserne for forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol, jf. stk. 1, ikke er opfyldt. Hvis voldgiftsretten afviser en parts anmodning om forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol, skal den begrunde afvisningen i afgørelsen om sagens realitet.
4.
Voldgiftsretten foretager forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol ved en forelæggelsesafgørelse. Den skal indeholde mindst følgende oplysninger:
a)
en kort beskrivelse af tvisten
b)
den eller de EU-retsakter og/eller bestemmelser i aftalen, der ligger til grund for tvisten og
c)
det EU-retlige begreb, der skal fortolkes, jf. protokollens artikel 7, stk. 2.
Voldgiftsretten giver parterne meddelelse om forelæggelsen for Den Europæiske Unions Domstol.
5.
Den Europæiske Unions Domstol anvender tilsvarende sit procesreglement ved udøvelsen af sin kompetence til at træffe præjudiciel afgørelse om fortolkningen af traktaterne og foranstaltninger, der træffes af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer.
6.
Parternes repræsentanter og advokater, der er bemyndiget til at repræsentere parterne ved voldgiftsretten, jf. artikel I.4, I.5, III.4 og III.5, er også bemyndiget til at repræsentere parterne ved Den Europæiske Unions Domstol.
ARTIKEL III.10
Midlertidige foranstaltninger
1.
I de tilfælde, der er omhandlet i protokollens artikel 11, stk. 2, kan enhver af parterne på et hvilket som helst tidspunkt under voldgiftsproceduren anmode om midlertidige foranstaltninger i form af suspension af kompensationsforanstaltningerne.
2.
Den i stk. 1 omhandlede anmodning skal angive sagens genstand, de omstændigheder, der medfører uopsættelighed, og de faktiske og retlige grunde til, at den midlertidige foranstaltning, anmodningen vedrører, umiddelbart forekommer begrundet. Anmodningen skal indeholde alle tilgængelige beviser eller angivelser af beviser, der påberåbes, og som har til formål at begrunde indrømmelsen af de midlertidige foranstaltninger.
3.
Den part, der anmoder om de midlertidige foranstaltninger, fremsender sin anmodning skriftligt til den anden part og til voldgiftsretten via voldgiftsrettens internationale kontor. Voldgiftsretten fastsætter en kort frist, inden for hvilken den anden part kan fremsætte skriftlige eller mundtlige bemærkninger.
4.
Voldgiftsretten træffer senest en måned efter indgivelsen af den i stk. 1 omhandlede anmodning en afgørelse om suspension af de anfægtede kompensationsforanstaltninger, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a)
voldgiftsretten anser umiddelbart sagens realitet som beskrevet af den part, der har anmodet om de midlertidige foranstaltninger, for godtgjort
b)
voldgiftsretten finder, at den part, der anmoder om de midlertidige foranstaltninger, i afventning af voldgiftsrettens endelige afgørelse vil lide alvorlig og uoprettelig skade, hvis kompensationsforanstaltningerne ikke suspenderes og
c)
den skade, som den part, der anmoder om de midlertidige foranstaltninger, forvoldes som følge af den øjeblikkelige anvendelse af de anfægtede kompensationsforanstaltninger, vejer tungere end behovet for en øjeblikkelig og effektiv anvendelse af disse foranstaltninger.
5.
Den suspension af sager, der er omhandlet i artikel III.9, stk. 2, andet afsnit, finder ikke anvendelse i sager i henhold til nærværende artikel.
6.
Voldgiftsrettens afgørelse som omhandlet i stk. 4 har kun midlertidig virkning og berører ikke voldgiftsrettens afgørelse om sagens realitet.
7.
Medmindre der ved voldgiftsrettens afgørelse i overensstemmelse med stk. 4 er fastsat en tidligere dato for suspensionens ophør, ophører suspensionen, når den endelige afgørelse i henhold til protokollens artikel 11, stk. 2, er truffet.
8.
For at undgå tvivl er det med henblik på denne artikel underforstået, at voldgiftsretten, når den tager hensyn til de interesser, som den part, der anmoder om de midlertidige foranstaltninger, og den anden part har, tager hensyn til parternes enkeltpersoners og økonomiske aktørers interesser, men at dette hensyn ikke svarer til at tillægge disse enkeltpersoner eller økonomiske aktører nogen form for partsstatus i voldgiftssagen.
ARTIKEL III.11
Dokumentation
1.
Hver part fremlægger dokumentation for de forhold, de bygger henholdsvis deres klageskrift og svarskrift på.
2.
Voldgiftsretten kan efter anmodning fra en part eller på eget initiativ anmode parterne om relevante oplysninger, som den finder nødvendige og passende. Voldgiftsretten fastsætter en frist for parternes svar på dens anmodning.
3.
Voldgiftsretten kan efter anmodning fra en part eller på eget initiativ anmode om oplysninger fra alle andre kilder, hvis den finder det hensigtsmæssigt. Voldgiftsretten kan også på de vilkår og betingelser, som parterne har aftalt, søge sagkyndig rådgivning, hvis den finder det hensigtsmæssigt.
4.
Alle oplysninger, der kommer voldgiftsretten i hænde i medfør af denne artikel, gøres tilgængelige for parterne, og parterne kan indsende kommentarer til oplysningerne til voldgiftsretten.
5.
Efter at have indhentet den anden parts synspunkter træffer voldgiftsretten passende foranstaltninger til at besvare eventuelle spørgsmål, som parterne måtte have vedrørende beskyttelse af personoplysninger, tavshedspligt og legitime fortrolighedshensyn.
6.
Voldgiftsretten afgør, hvorvidt den dokumentation, der fremlægges, er antagelig, relevant og holdbar.
ARTIKEL III.12
Mundtlig forhandling
1.
Når der skal finde mundtlig forhandling sted, underretter voldgiftsretten, efter at have hørt parterne i tilstrækkelig god tid, parterne om datoen, tidspunktet og stedet for den mundtlige forhandling.
2.
Mundtlige forhandlinger er offentlige, medmindre voldgiftsretten af egen drift eller på begæring af parterne, af vægtige grunde, træffer anden bestemmelse.
3.
Der udarbejdes et referat af hver mundtlig forhandling, som underskrives af voldgiftsrettens formand. Kun dette referat er autentisk.
4.
Voldgiftsretten kan beslutte at gennemføre en mundtlig forhandling virtuelt i overensstemmelse med voldgiftsrettens internationale kontors praksis. Parterne underrettes rettidigt om denne praksis. I sådanne tilfælde finder stk. 1 mutatis mutandis og stk. 3 anvendelse.
ARTIKEL III.13
Forsømmelse
1.
Hvis klageren uden rimelig grund ikke har indgivet sit klageskrift inden for den frist, der er fastsat i dette tillæg eller af voldgiftsretten, beslutter voldgiftsretten, at voldgiftssagen skal afsluttes, medmindre der er udestående spørgsmål, som det kan være nødvendigt at træffe afgørelse om, og hvis voldgiftsretten finder dette hensigtsmæssigt.
Hvis den indklagede uden rimelig grund ikke har indgivet sit svar på meddelelsen om voldgift eller sit svarskrift inden for den frist, der er fastsat i dette tillæg eller af voldgiftsretten, beslutter voldgiftsretten, at sagen skal fortsættes, uden at denne forsømmelse betragtes som en accept af klagerens påstande.
Andet afsnit finder også anvendelse, når klageren ikke svarer på et modkrav.
2.
Hvis en part, der er behørigt indkaldt i overensstemmelse med artikel III.12, stk. 1, uden rimelig grund udebliver fra en mundtlig forhandling, kan voldgiftsretten fortsætte voldgiftssagen.
3.
Hvis en part, der af voldgiftsretten er blevet behørigt opfordret til at fremlægge yderligere beviser, uden rimelig grund undlader at gøre dette inden for de fastsatte frister, kan voldgiftsretten træffe afgørelse på grundlag af de beviser, den har til rådighed.
ARTIKEL III.14
Procedurens afslutning
1.
Hvis det kan godtgøres, at parterne med rimelighed har haft mulighed for at fremføre deres argumenter, kan voldgiftsretten erklære sagen for afsluttet.
2.
Voldgiftsretten kan, hvis den finder det nødvendigt på grund af ekstraordinære omstændigheder, på eget initiativ eller efter anmodning fra en part beslutte at genåbne sagen på et hvilket som helst tidspunkt, inden den har truffet sin afgørelse.
KAPITEL IV
AFGØRELSE
ARTIKEL IV.1
Afgørelser
Voldgiftsretten bestræber sig på at træffe sine afgørelser ved konsensus. Hvis det imidlertid viser sig umuligt at træffe en afgørelse ved konsensus, træffes voldgiftsrettens afgørelse af et flertal af voldgiftsmændene.
ARTIKEL IV.2
Form og virkning af voldgiftsrettens afgørelse
1.
Voldgiftsretten kan træffe særskilte afgørelser om forskellige spørgsmål på forskellige tidspunkter.
2.
Alle afgørelser skal være skriftlige og begrundede. De er endelige og bindende for parterne.
3.
Voldgiftsrettens afgørelse skal være underskrevet af voldgiftsmændene, indeholde den dato, hvor den blev truffet, og angive stedet for voldgiften. Voldgiftsrettens internationale kontor fremsender en kopi af afgørelsen underskrevet af voldgiftsmændene til parterne.
4.
Voldgiftsrettens internationale kontor offentliggør voldgiftsrettens afgørelse.
Når voldgiftsrettens afgørelse offentliggøres, overholder voldgiftsrettens internationale kontor de relevante regler om beskyttelse af personoplysninger, tavshedspligt og legitime fortrolighedshensyn.
De regler, der er omhandlet i andet afsnit, er de samme for alle bilaterale aftaler på de områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i, samt for sundhedsaftalen, aftalen om handel med landbrugsprodukter og aftalen om Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag. Med henblik på aftalen vedtager Det Blandede Udvalg disse regler ved en afgørelse og holder dem ajour.
5.
Parterne efterkommer straks alle voldgiftsrettens afgørelser.
6.
I de tilfælde, der er omhandlet i protokollens artikel 10, stk. 2, og efter at have indhentet udtalelse fra parterne fastsætter voldgiftsretten i sin afgørelse om sagens realitet en rimelig frist for parterne til at efterkomme afgørelsen i overensstemmelse med protokollens artikel 10, stk. 5, under hensyntagen til parternes interne procedurer.
ARTIKEL IV.3
Gældende lovgivning, fortolkningsregler, mægler
1.
Den gældende lovgivning består af aftalen, de EU-retsakter, som der henvises til deri, samt enhver anden folkeretlig bestemmelse, der er relevant for anvendelsen af disse instrumenter.
2.
Voldgiftsretten træffer afgørelser i overensstemmelse med de fortolkningsregler, der er omhandlet i protokollens artikel 7.
3.
Forudgående afgørelser om kompensationsforanstaltningers forholdsmæssighed, som et tvistbilæggelsesorgan har truffet i henhold til en af de bilaterale aftaler, der er omhandlet i protokollens artikel 11, stk. 1, er bindende for voldgiftsretten.
4.
Voldgiftsretten må ikke træffe afgørelse som mægler eller efter ret og billighed.
ARTIKEL IV.4
Gensidigt acceptabel løsning eller andre grunde til at afslutte proceduren
1.
Parterne kan til enhver tid nå til enighed om en gensidigt acceptabel løsning på deres tvist. De meddeler i fællesskab voldgiftsretten en sådan løsning. Hvis den pågældende løsning er underlagt et krav om godkendelse i henhold til de relevante interne procedurer hos en af parterne, skal dette krav angives i meddelelsen, og voldgiftsproceduren skal suspenderes. Hvis der ikke er noget krav om godkendelse, eller når det er blevet meddelt, at eventuelle interne procedurer er gennemført, afsluttes voldgiftsproceduren.
2.
Hvis klageren under sagen skriftligt meddeler voldgiftsretten sin beslutning om ikke at fortsætte sagen, og hvis den indklagede på den dato, hvor denne meddelelse modtages af voldgiftsretten, endnu ikke har taget skridt i sagen, træffer voldgiftsretten en afgørelse, der officielt afslutter sagen. Voldgiftsretten træffer afgørelse om sagsomkostningerne, som skal afholdes af klageren, hvis dette forekommer berettiget på grund af den pågældende parts adfærd.
3.
Hvis voldgiftsretten, inden den træffer afgørelse, konkluderer, at en fortsættelse af sagen er formålsløs eller umulig af andre grunde end dem, der er omhandlet i stk. 1 og 2, underretter voldgiftsretten parterne om, at den har til hensigt at træffe afgørelse om afslutning af sagen.
Første afsnit finder ikke anvendelse, når der er udestående spørgsmål, som det kan være nødvendigt at træffe afgørelse om, og hvis voldgiftsretten finder dette hensigtsmæssigt.
4.
Voldgiftsretten fremsender en kopi til parterne af den afgørelse, der afslutter voldgiftssagen, eller af den afgørelse, der er truffet efter aftale mellem parterne og underskrevet af voldgiftsmændene. Artikel IV.2, stk. 2-5, finder anvendelse på voldgiftsafgørelser, der træffes efter aftale mellem parterne.
ARTIKEL IV.5
Berigtigelse af voldgiftsrettens afgørelse
1.
Senest 30 dage efter modtagelsen af voldgiftsrettens afgørelse kan en part ved at underrette den anden part og voldgiftsretten via voldgiftsrettens internationale kontor anmode voldgiftsretten om i teksten til voldgiftsrettens afgørelse at berigtige eventuelle regnefejl, skrivefejl, typografiske fejl eller lignende fejl eller udeladelser. Hvis voldgiftsretten finder anmodningen berettiget, foretager den berigtigelsen senest 45 dage efter modtagelsen af anmodningen. Anmodningen har ikke opsættende virkning på den frist, der er fastsat i artikel IV.2, stk. 6.
2.
Voldgiftsretten kan senest 30 dage efter meddelelsen af sin afgørelse på eget initiativ foretage de i stk. 1 omhandlede berigtigelser.
3.
De berigtigelser, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, foretages skriftligt og udgør en fast bestanddel af afgørelsen. Artikel IV.2, stk. 2-5, finder anvendelse.
ARTIKEL IV.6
Voldgiftsmændenes honorarer
1.
De honorarer, der er omhandlet i artikel IV.7, skal stå i et rimeligt forhold til sagens kompleksitet, den tid, voldgiftsmændene har brugt på den, og alle andre relevante omstændigheder.
2.
Der udarbejdes en ajourført liste over dagpengesatser og det laveste og det højeste timetal, som skal gælde for alle bilaterale aftaler på de områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i, samt for sundhedsaftalen, aftalen om handel med landbrugsprodukter og aftalen om Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag. Med henblik på aftalen vedtager Det Blandede Udvalg denne liste ved en afgørelse og holder den ajour.
ARTIKEL IV.7
Omkostninger
1.
Hver part afholder sine egne omkostninger samt halvdelen af omkostningerne til voldgiftsretten.
2.
Voldgiftsretten fastsætter sine omkostninger i afgørelsen om sagens realitet. Disse omkostninger omfatter udelukkende:
a)
voldgiftsmændenes honorarer, der skal angives særskilt for hver voldgiftsmand, og som fastsættes af voldgiftsretten selv i overensstemmelse med artikel IV.6
b)
rejseudgifter og andre udgifter, som voldgiftsmændene har afholdt og
c)
honorarer og udgifter til voldgiftsrettens internationale kontor.
3.
De i stk. 2 omhandlede omkostninger skal stå i et rimeligt forhold til tvistens størrelse, tvistens kompleksitet, den tid, som voldgiftsmændene og eventuelle eksperter, der er udpeget af voldgiftsretten, har brugt på den, og alle andre relevante omstændigheder.
ARTIKEL IV.8
Deponering af beløb til dækning af omkostninger
1.
Voldgiftsrettens internationale kontor kan i starten af voldgiften anmode parterne om på forhånd at deponere lige store beløb som et forskud til dækning af de omkostninger, der er omhandlet i artikel IV.7, stk. 2.
2.
Under voldgiftssagen kan voldgiftsrettens internationale kontor anmode parterne om yderligere deponeringer ud over dem, der er omhandlet i stk. 1.
De beløb, som parterne deponerer i medfør af denne artikel, indbetales til voldgiftsrettens internationale kontor, som udbetaler dem til dækning af de faktisk afholdte omkostninger, herunder navnlig de honorarer, der betales til voldgiftsmændene og voldgiftsrettens internationale kontor.
KAPITEL V
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
ARTIKEL V.1
Ændringer
Det Blandede Udvalg kan ved afgørelse vedtage ændringer af dette tillæg.
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 13.6.2025
COM(2025) 308 final
BILAG
til
forslag til Rådets afgørelse
om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af en bred pakke af aftaler med henblik på at konsolidere, uddybe og udvide de bilateral forbindelser med Det Schweiziske Forbund og om midlertidig anvendelse af aftalen om betingelserne for Det Schweiziske Forbunds deltagelse i Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet
Ændringsprotokol
til aftalen mellem
Det Europæiske Fællesskab
og Det Schweiziske Forbund
om luftfart
DEN EUROPÆISKE UNION, i det følgende benævnt "Unionen" eller "EU"
og
DET SCHWEIZISKE FORBUND, i det følgende benævnt "Schweiz",
i det følgende benævnt "de kontraherende parter",
UNDER HENVISNING til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart, udfærdiget i Luxembourg den 21. juni 1999, som trådte i kraft den 1. juni 2002 ("aftalen"),
SOM ANERKENDER den civile luftfarts afgørende betydning for at skabe konnektivitet for passagerer, fragt og luftpost,
SOM TAGER I BETRAGTNING, at de kontraherende parter er nået til enighed om en bred bilateral pakke, herunder den institutionelle protokol til denne aftale, med henblik på at stabilisere og udvikle de gensidige forbindelser på de områder vedrørende det indre marked, som Schweiz deltager i,
SOM GENTAGER de kontraherende parters fælles forpligtelse til, i forbindelse med den brede bilaterale pakke mellem de kontraherende parter, at garantere sikker, konkurrencedygtig, bæredygtig og innovativ civil luftfart,
ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE BESTEMMELSER:
ARTIKEL 1
Ændringer af aftalen
1.
I aftalen foretages følgende ændringer:
a)
i artikel 2 udgår ordene "således som angivet i aftalens bilag".
b)
artikel 15, stk. 3, affattes således:
"3.
Trafikrettigheder mellem punkter i Schweiz og mellem punkter inden for Unionens medlemsstater tildeles fra den første fartplansæson efter ikrafttrædelsen af ændringsprotokollen til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart."
c)
artikel 18, stk. 3, affattes således:
"3.
Enhver håndhævelsesforanstaltning i henhold til denne artikel udføres i overensstemmelse med artikel 19."
d)
artikel 21 affattes således:
"ARTIKEL 21
1.
Der nedsættes et fælles udvalg.
Det fælles udvalg består af repræsentanter for de kontraherende parter.
2.
Formandskabet for det fælles udvalg varetages i fællesskab af en repræsentant for Unionen og en repræsentant for Schweiz.
3.
Det fælles udvalg skal:
a)
sikre, at aftalen fungerer korrekt og forvaltes og anvendes effektivt
b)
stille et forum til rådighed for samråd og løbende udveksling af oplysninger mellem de kontraherende parter, navnlig med henblik på at finde løsninger på eventuelle vanskeligheder med fortolkningen eller anvendelsen af aftalen eller af en EU-retsakt, der er omhandlet deri, i overensstemmelse med artikel 10 i den institutionelle protokol til aftalen
c)
fremsætte henstillinger til de kontraherende parter i spørgsmål vedrørende aftalen
d)
vedtage afgørelser i henhold til aftalen og
e)
udøve enhver anden kompetence, som den har fået i medfør af aftalen.
4.
I tilfælde af en ændring af artikel 1-6, 10-15, 17 eller 18 i protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (i det følgende benævnt "protokol nr. 7"), ændrer det fælles udvalg bilag A til bilaget i overensstemmelse hermed.
5.
Det fælles udvalg handler ved konsensus.
Det fælles udvalgs afgørelser er bindende for de kontraherende parter, som træffer alle foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre dem.
6.
Det fælles udvalg mødes mindst én gang om året, skiftevis i Bruxelles og Bern, medmindre formændene træffer anden afgørelse. Det træder desuden sammen på anmodning fra en af de kontraherende parter. Formændene kan aftale, at et møde i det fælles udvalg afholdes via video- eller telekonference.
7.
Det fælles udvalg fastsætter selv sin forretningsorden, som holdes ajour.
8.
Det fælles udvalg kan oprette arbejds- eller ekspertgrupper, der kan bistå det med at udføre dets opgaver."
e)
følgende artikel indsættes:
"ARTIKEL 28a
1.
Intet i denne aftale kan fortolkes således, at en part skal gøre klassificerede oplysninger tilgængelige, medmindre dette er fastsat i en EU-retsakt, der er integreret i bilaget til denne aftale.
2.
Klassificerede oplysninger eller klassificeret materiale, der stilles til rådighed af eller udveksles mellem parterne i henhold til denne aftale, skal håndteres og beskyttes i overensstemmelse med aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sikkerhedsprocedurer for udveksling af klassificerede oplysninger, udfærdiget i Bruxelles den 28. april 2008, under overholdelsen af eventuelle sikkerhedsordninger til gennemførelse heraf.
3.
Det fælles udvalg vedtager ved en afgørelse håndteringsinstrukser for at sikre beskyttelsen af følsomme ikkeklassificerede oplysninger, der udveksles mellem de kontraherende parter."
f)
artikel 34 affattes således:
"ARTIKEL 34
Denne aftale gælder dels for det område, hvor traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) finder anvendelse, og på de betingelser, der er fastlagt i disse traktater, dels på Schweiz' område.".
2.
I bilaget til aftalen foretages følgende ændringer:
a)
teksten mellem overskriften "BILAG" og underoverskriften "1. Luftfartsliberalisering og andre regler for civil luftfart" affattes således:
"AFSNIT A
–
Medmindre andet er fastsat ved tekniske tilpasninger, gælder EU-medlemsstaternes rettigheder og forpligtelser, der er fastsat i de EU-retsakter, der er integreret i dette bilag, også for Schweiz. Anvendelsen heraf sker under fuld overholdelse af den institutionelle protokol til denne aftale.
–
Hvis ikke andet gælder efter denne aftales artikel 15, omfatter udtrykket "EF-luftfartsselskab", når det anvendes i de EU-retsakter, der er integreret i dette bilag, også luftfartsselskaber, der er driftsgodkendt og har deres vigtigste forretningsområde og eventuelle hovedkontor i Schweiz, jf. forordning (EF) nr. 1008/2008. Enhver henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2407/92 forstås som en henvisning til forordning (EF) nr. 1008/2008.
–
Enhver henvisning i EU-retsakter, der er integreret i dette bilag, til traktatens artikel 81 og 82 eller til artikel 101 og 102 i TEUF forstås som en henvisning til denne aftales artikel 8 og 9.
AFSNIT B"
b)
i punkt 2 "Konkurrenceregler" i afsnittet vedrørende Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 erstattes indledningen "For så vidt angår fusionsforordningens artikel 4, stk. 5, gælder følgende mellem Det Europæiske Fællesskab og Schweiz:" med ordene "For så vidt angår fusionsforordningens artikel 4, stk. 5, gælder følgende:"
c)
i punkt 3 "Flyvesikkerhed (safety)" foretages følgende ændringer i leddet vedrørende forordning (EU) 2018/1139:
i)
følgende punktum udgår:
"Uanset den horisontale tilpasning, der fremgår af andet led i bilaget til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart, gælder henvisningerne til "medlemsstaterne" i de bestemmelser i forordning (EU) nr. 182/2011, som er nævnt i artikel 127 i forordning (EU) 2018/1139, ikke for Schweiz."
ii)
litra c) affattes således:
"c)
I artikel 96 tilføjes følgende stykke:
"Schweiz indrømmer agenturet og dets personale inden for rammerne af deres officielle funktioner for agenturet de privilegier og immuniteter, der er fastsat i bilag A, og som er baseret på artikel 1-6, 10-15, 17 og 18 i protokol nr. 7. Henvisninger til de tilsvarende artikler i nævnte protokol er angivet i parentes til orientering."."
d)
i punkt 3 "Flyvesikkerhed (safety)", leddet vedrørende Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/945, ændres ordene "andet led i bilaget" i første afsnit til "bilagets afsnit A, første led"
e)
i punkt 3 "Flyvesikkerhed (safety)", leddet vedrørende Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/947, ændres ordene "andet led i bilaget" i første afsnit til "bilagets afsnit A, første led"
f)
i afsnit 5 "Lufttrafikstyring" udgår følgende punktum i leddet vedrørende forordning (EF) nr. 549/2004:
"Uanset den horisontale tilpasning, der henvises til i andet led i bilaget til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart, gælder henvisningerne til "medlemsstaterne" i artikel 5 i forordning (EF) nr. 549/2004 eller i de bestemmelser i afgørelse 1999/468/EF, som der henvises til i nævnte bestemmelse, ikke for Schweiz."
g)
i afsnit 9 "Bilag" affattes punkt A således:
"A:
Privilegier og immuniteter"
h)
Bilag A til bilaget og tillægget til bilag A erstattes af teksten i tillægget til denne protokol.
ARTIKEL 2
Ikrafttrædelsesdato
1.
Denne protokol ratificeres eller godkendes af de kontraherende parter efter deres egne procedurer. De kontraherende parter giver hinanden meddelelse om fuldførelsen af de interne procedurer, der er nødvendige for denne protokols ikrafttræden.
2.
Denne protokol træder i kraft den første dag i den anden måned efter den sidste meddelelse vedrørende følgende retsakter:
a)
Institutionel protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer
b)
Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer
c)
Institutionel protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart
d)
Protokol om statsstøtte til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart
e)
Institutionel protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej
f)
Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej
g)
Protokol om statsstøtte til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej
h)
Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter
i)
Institutionel protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering
j)
Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering
k)
Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag til mindskelse af de økonomiske og sociale forskelle i Den Europæiske Union
l)
Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om Det Schweiziske Forbunds deltagelse i EU-programmer
m)
Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om vilkår og betingelser for Det Schweiziske Forbunds deltagelse i Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet.
Udfærdiget i […] den […] i to eksemplarer på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, irsk, italiensk, kroatisk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, der er behørigt bemyndiget hertil, undertegnet denne protokol.
(Underskriftsrubrik til virkning af, på alle 24 EU-sprog: "For Den Europæiske Union" og "For Det Schweiziske Forbund")
Tillæg
"BILAG A
Privilegier og immuniteter
ARTIKEL 1
(svarende til artikel 1 i protokol nr. 7)
Agenturets lokaler og bygninger er ukrænkelige. De er fritaget for ransagning, rekvisition, beslaglæggelse og ekspropriation. Agenturets ejendom og aktiver kan ikke uden bemyndigelse fra Den Europæiske Unions Domstol gøres til genstand for tvangsforanstaltninger, hvad enten disse er af administrativ eller judiciel art.
ARTIKEL 2
(svarende til artikel 2 i protokol nr. 7)
Agenturets arkiver er ukrænkelige.
ARTIKEL 3
(svarende til artikel 3 og 4 i protokol nr. 7)
1.
Agenturet, dets aktiver, indtægter og øvrige ejendom er fritaget for alle direkte skatter.
2.
Varer og tjenesteydelser, der eksporteres til agenturet til tjenestebrug fra Schweiz eller leveres til agenturet i Schweiz, er ikke underlagt nogen indirekte skatter og afgifter.
3.
Der indrømmes momsfritagelse, hvis den samlede købspris på de varer eller tjenesteydelser, der er angivet på fakturaen eller på et tilsvarende dokument, udgør mindst et hundrede CHF (inkl. skatter og afgifter).Agenturet er fritaget for al told, såvel som for forbud og restriktioner vedrørende indførsel og udførsel af genstande, der er bestemt til tjenestebrug; de således indførte genstande må ikke afhændes i Schweiz — hverken mod eller uden vederlag — medmindre det sker på betingelser, som godkendes af den schweiziske regering.
4.
Fritagelse for moms, punktafgifter og andre indirekte afgifter sker ved eftergivelse, idet de relevante schweiziske formularer afleveres til leverandøren af varerne eller tjenesteydelserne.
5.
Der indrømmes ingen fritagelse for skatter, afgifter og gebyrer, som blot udgør betaling for almennyttige offentlige ydelser.
ARTIKEL 4
(svarende til artikel 5 i protokol nr. 7)
Agenturet skal med hensyn til dets tjenstlige meddelelser og forsendelse af alle dets dokumenter på Schweiz' område tilstås samme behandling, som Schweiz tilstår diplomatiske repræsentationer.
Agenturets korrespondance og andre tjenstlige meddelelser må ikke være genstand for censur.
ARTIKEL 5
(svarende til artikel 6 i protokol nr. 7)
Passérsedler, der udstedes af Unionen til agenturets medlemmer og ansatte, anerkendes som gyldige rejsedokumenter på Schweiz' område. Disse passérsedler udstedes til tjenestemænd og øvrige ansatte på de betingelser, der er fastsat i vedtægten for tjenestemænd og ansættelsesvilkårene for Unionens øvrige ansatte (forordning nr. 31 (EØF), 11 (Euratom), om vedtægten for tjenestemænd og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Det europæiske økonomiske Fællesskab og Det europæiske Atomenergifællesskab (EFT 45 af 14.6.1962, s. 1385) med senere ændringer).
ARTIKEL 6
(svarende til artikel 10 i protokol nr. 7)
Repræsentanterne for Unionens medlemsstater, som deltager i agenturets arbejde, såvel som deres rådgivere og tekniske eksperter, nyder under udøvelsen af deres hverv og under rejse til og fra mødestedet i Schweiz sædvanlige privilegier, immuniteter og lettelser.
ARTIKEL 7
(svarende til artikel 11 i protokol nr. 7)
Agenturets tjenestemænd og øvrige ansatte skal uanset deres nationalitet på Schweiz' område nyde følgende privilegier og immuniteter:
a)
fritagelse for retsforfølgning for de i embeds medfør foretagne handlinger, herunder mundtlige og skriftlige ytringer, dog med det forbehold, at bestemmelserne i traktaterne dels om reglerne vedrørende tjenestemænds og øvrige ansattes ansvar over for Unionen, dels om Den Europæiske Unions Domstols kompetence til at afgøre tvister mellem Unionen og dens tjenestemænd og øvrige ansatte, finder anvendelse. Denne fritagelse gælder også efter tjenesteforholdets ophør
b)
fritagelse sammen med deres ægtefæller og familiemedlemmer, der forsørges af dem, for indvandringsrestriktioner og bestemmelser om registrering af udlændinge
c)
med hensyn til valuta- og omvekslingsbestemmelser de samme lettelser, som sædvanligvis indrømmes tjenestemænd i internationale organisationer
d)
ret til ved deres tiltræden af stillingen i Schweiz toldfrit at indføre deres bohave og ejendele samt ret til ved udløbet af deres tjenestetid i landet toldfrit at genudføre deres bohave og ejendele, i begge tilfælde under forbehold af de betingelser, som Schweiz' regering måtte finde fornødne
e)
ret til toldfrit til personligt brug at indføre deres motorkøretøj, såfremt det er erhvervet i deres sidste bopælsland eller i det land, hvor de er statsborgere, under de vilkår, der gælder på dette lands hjemmemarked, samt ret til toldfrit at genudføre det, i begge tilfælde under forbehold af de betingelser, som Schweiz' regering måtte finde fornødne.
ARTIKEL 8
(svarende til artikel 12 i protokol nr. 7)
Løn, vederlag og honorarer, som agenturet udbetaler sine tjenestemænd og øvrige ansatte, beskattes til fordel for Unionen på de betingelser og efter den fremgangsmåde, som fastsættes ved EU-retten.
Tjenestemændene og de øvrige ansatte fritages for national, kantonal og kommunal beskatning af løn, vederlag og honorarer, som de modtager fra agenturet.
ARTIKEL 9
(svarende til artikel 13 i protokol nr. 7)
Agenturets tjenestemænd og øvrige ansatte, som udelukkende med henblik på virksomhed i Agenturets tjeneste tager ophold i Schweiz i skattemæssig henseende ved deres tiltræden i Agenturets tjeneste, skal med hensyn til beskatning af indkomst og formue og til arveafgift samt til anvendelsen af de mellem Unionens medlemsstater og Schweiz indgåede overenskomster til undgåelse af dobbeltbeskatning af begge de nævnte stater betragtes, som om de havde bevaret deres tidligere bopæl, under forudsætning af at denne var beliggende i en af Unionens medlemsstater. Denne bestemmelse finder ligeledes anvendelse på ægtefællen, i det omfang denne ikke er selverhvervende, og på børn, som de i denne artikel nævnte personer tager vare på og forsørger.
Løsøre, der tilhører de i første stykke omhandlede personer, og som befinder sig i Schweiz, fritages for arveafgift i Schweiz; ved fastsættelsen af sådan afgift betragtes løsøret, under forbehold af tredjelands ret og af eventuel anvendelse af bestemmelser i internationale overenskomster vedrørende dobbeltbeskatning, som om det befandt sig i den stat, hvor det skattemæssige hjemsted findes.
En bopæl, der udelukkende er erhvervet med henblik på virksomhed i andre internationale organisationers tjeneste, tages ikke i betragtning ved anvendelsen af denne artikels bestemmelser.
ARTIKEL 10
(svarende til artikel 14 i protokol nr. 7)
I EU-retten fastlægges den ordning for sociale ydelser, som gælder for Unionens tjenestemænd og øvrige ansatte.
Agenturets tjenestemænd og øvrige ansatte er ikke forpligtet til at tilslutte sig socialsikringsordningen i Schweiz, såfremt de allerede er omfattet af den ordning for sociale ydelser, som gælder for Unionens tjenestemænd og øvrige ansatte. Familiemedlemmer til ansatte i agenturet, som indgår i deres husstand, er dækket af den ordning for sociale ydelser, som gælder for Unionens tjenestemænd og øvrige ansatte, forudsat at de ikke er ansat af en anden arbejdsgiver end agenturet, og forudsat at de ikke oppebærer socialsikringsydelser fra en af Unionens medlemsstater eller fra Schweiz.
ARTIKEL 11
(svarende til artikel 15 i protokol nr. 7)
I EU-retten fastsættes det, hvilke grupper af agenturets tjenestemænd og øvrige ansatte bestemmelserne i artikel 7, 8 og 9 finder anvendelse på helt eller delvist.
Schweiz vil med regelmæssige mellemrum blive underrettet om navn, stilling og adresse på de tjenestemænd og øvrige ansatte, der tilhører disse grupper.
ARTIKEL 12
(svarende til artikel 17 i protokol nr. 7)
Privilegier, immuniteter og lettelser indrømmes agenturets tjenestemænd og øvrige ansatte udelukkende i agenturets interesse.
Agenturet skal ophæve den immunitet, der er tilstået en tjenestemand eller anden ansat, såfremt det skønner, at ophævelse af immuniteten ikke strider mod agenturets interesser.
ARTIKEL 13
(svarende til artikel 18 i protokol nr. 7)
Ved anvendelse af dette bilag A handler agenturet i gensidig forståelse med de pågældende EU-medlemsstaters eller Schweiz' ansvarlige myndigheder.".
________________
INSTITUTIONEL PROTOKOL
TIL AFTALEN MELLEM
DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB
OG DET SCHWEIZISKE FORBUND
OM LUFTFART
DEN EUROPÆISKE UNION, i det følgende benævnt "Unionen" eller "EU"
og
DET SCHWEIZISKE FORBUND, i det følgende benævnt "Schweiz",
i det følgende benævnt "de kontraherende parter",
DER HENVISER TIL, at Unionen og Schweiz er bundet af en lang række bilaterale aftaler, der dækker forskellige områder, og som fastsætter specifikke rettigheder og forpligtelser, der i visse henseender svarer til dem, der er fastsat i Unionen,
SOM MINDER OM, at formålet med disse bilaterale aftaler er at øge Europas konkurrenceevne og skabe tættere økonomiske bånd mellem de kontraherende parter baseret på lighed, gensidighed og den overordnede balance mellem deres fordele, rettigheder og forpligtelser,
SOM BESLUTTEDE at styrke og uddybe Schweiz' deltagelse i Unionens indre marked på grundlag af de samme regler som dem, der gælder for det indre marked, samtidig med at deres og deres institutioners uafhængighed respekteres og, for så vidt angår Schweiz, at de principper, der følger af direkte demokrati, føderalisme og den sektorspecifikke karakter af landets deltagelse i det indre marked, ligeledes respekteres,
SOM BEKRÆFTER, at den schweiziske forbundsdomstol, alle andre schweiziske domstole, Unionens medlemsstaters domstole og Den Europæiske Unions Domstol bevarer deres kompetence til at fortolke aftalen i individuelle sager,
SOM ER BEVIDSTE OM at sikre ensartethed på de nuværende og fremtidige områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i,
ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE BESTEMMELSER:
KAPITEL 1
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
ARTIKEL 1
Mål
1.
Formålet med denne protokol er at garantere de kontraherende parter, økonomiske aktører og enkeltpersoner bedre retssikkerhed, ligebehandling og lige vilkår på de områder, der vedrører det indre marked, der er omfattet af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart, udfærdiget i Luxembourg den 21. juni 1999 (i det følgende benævnt "aftalen").
2.
Med henblik herpå fastsætter denne protokol nye institutionelle løsninger, der fremmer en løbende og afbalanceret styrkelse af de økonomiske forbindelser mellem de kontraherende parter. I overensstemmelse med folkerettens principper fastlægger denne protokol navnlig aftalens institutionelle løsninger, som er fælles for de bilaterale aftaler, der er indgået eller skal indgås på områder, der vedrører det indre marked, og som Schweiz deltager i, uden at aftalens anvendelsesområde eller mål ændres, navnlig:
a)
proceduren for tilpasning af aftalen til de EU-retsakter, der er relevante for aftalen
b)
den ensartede fortolkning og anvendelse af aftalen og af de EU-retsakter, der er omhandlet deri
c)
overvågningen og anvendelsen af aftalen og
d)
proceduren for bilæggelse af tvister i forbindelse med aftalen.
ARTIKEL 2
Forhold til aftalen
1.
Denne protokol samt bilaget og tillægget dertil udgør en integreret del af aftalen.
2.
De bestemmelser i aftalen, der ophæves ved denne protokol, er anført nedenfor:
a)
artikel 1, stk. 2
b)
artikel 17
c)
artikel 18, stk. 1
d)
artikel 22
e)
artikel 23
f)
artikel 29
g)
artikel 30, stk. 2
h)
artikel 31 og
i)
artikel 35, stk. 2.
3.
Henvisninger i aftalen til "Det Europæiske Fællesskab" eller "Fællesskabet" gælder som henvisninger til Unionen.
ARTIKEL 3
Bilaterale aftaler på de områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i
1.
Eksisterende og fremtidige bilaterale aftaler mellem Unionen og Schweiz på de områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i, betragtes som et sammenhængende hele, der sikrer afbalancerede rettigheder og forpligtelser mellem Unionen og Schweiz.
2.
Aftalen udgør en bilateral aftale på et område, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i.
KAPITEL 2
TILPASNING AF AFTALEN TIL EU-RETSAKTER
ARTIKEL 4
Deltagelse i udarbejdelsen af EU-retsakter ("beslutningstagning")
1.
Når Europa-Kommissionen (i det følgende benævnt "Kommissionen") udarbejder et forslag til EU-retsakt i overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (i det følgende benævnt "TEUF") på et område, der er omfattet af aftalen, underretter den Schweiz herom og hører uformelt Schweiz' eksperter på samme måde, som den anmoder om synspunkter fra eksperter fra EU-medlemsstaterne med henblik på udarbejdelsen af dens forslag.
Hvis en af de kontraherende parter anmoder herom, finder en indledende udveksling af synspunkter sted i det fælles udvalg.
På en af de kontraherende parters anmodning fører de på ny samråd i det fælles udvalg på vigtige tidspunkter i fasen forud for Unionens vedtagelse af retsakten, i en løbende informationsudvekslings- og høringsproces.
2.
Når Kommissionen i overensstemmelse med TEUF udarbejder delegerede retsakter vedrørende Unionens basisretsakter på et område, der er omfattet af aftalen, sikrer den, at Schweiz i videst muligt omfang deltager i udarbejdelsen af udkastene, og hører Schweiz' eksperter på samme grundlag, som den hører EU-medlemsstaternes eksperter.
3.
Når Kommissionen i overensstemmelse med TEUF udarbejder gennemførelsesretsakter vedrørende Unionens basisretsakter på et område, der er omfattet af aftalen, sikrer den, at Schweiz i videst muligt omfang deltager i udarbejdelsen af de udkast, som senere forelægges de udvalg, der bistår Kommissionen i udøvelsen af dennes gennemførelsesbeføjelser, og hører Schweiz' eksperter på samme grundlag, som den hører EU-medlemsstaternes eksperter.
4.
Schweiz' eksperter inddrages i arbejdet i udvalg, der ikke er omfattet af stk. 2 og 3, når dette er nødvendigt for at sikre, at aftalen fungerer korrekt. Det fælles udvalg udarbejder og ajourfører en liste over disse udvalg og, hvis det er relevant, andre udvalg med lignende karakteristika.
5.
Denne artikel finder ikke anvendelse på EU-retsakter eller bestemmelser heri, der er omfattet af anvendelsesområdet for en undtagelse som omhandlet i artikel 5, stk. 7.
ARTIKEL 5
Integration af Unionens retsakter
1.
For at garantere retssikkerheden og ensartetheden af lovgivningen på områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz i medfør af aftalen deltager i, sikrer Schweiz og Unionen, at EU-retsakter, der vedtages på et område, der er omfattet af aftalen, integreres i aftalen så hurtigt som muligt efter vedtagelsen.
2.
EU-retsakter, der er integreret i aftalen i overensstemmelse med stk. 4, udgør ved deres integration i aftalen en del af Schweiz' retsorden med forbehold af eventuelle tilpasninger, der vedtages ved en afgørelse af det fælles udvalg.
3.
Når Unionen vedtager en retsakt på et område, der er omfattet af aftalen, giver den gennem det fælles udvalg hurtigst muligt Schweiz underretning herom. Efter anmodning fra en af de kontraherende parter udveksler det fælles udvalg synspunkter herom.
4.
Det fælles udvalg handler i overensstemmelse med stk. 1 ved så hurtigt som muligt at vedtage en afgørelse om ændring af bilaget til aftalen, herunder de nødvendige tilpasninger.
5.
Uden at dette berører stk. 1 og 2, kan det fælles udvalg, hvis det er nødvendigt for at sikre sammenhæng mellem aftalen og dens bilag som ændret i henhold til stk. 4, foreslå en revision af aftalen med henblik på de kontraherende parters godkendelse i overensstemmelse med deres interne procedurer.
6.
Henvisninger i aftalen til EU-retsakter, der ikke længere er i kraft, gælder som henvisninger til den ophævelsesretsakt, der er integreret i bilaget til aftalen, med virkning fra ikrafttrædelsen af det fælles udvalgs afgørelse om den tilsvarende ændring af bilaget til aftalen i henhold til stk. 4, medmindre andet er fastsat i nævnte afgørelse.
7.
Forpligtelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på EU-retsakter eller bestemmelser heri, der er omfattet af en undtagelse. Aftalen indeholder ingen undtagelse.
8.
Med forbehold af artikel 6 træder det fælles udvalgs afgørelser i henhold til stk. 4 i kraft straks, men under ingen omstændigheder før den dato, hvor den tilsvarende EU-retsakt finder anvendelse i Unionen.
9.
De kontraherende parter samarbejder i god tro under hele proceduren i denne artikel for at lette beslutningstagningen.
ARTIKEL 6
Schweiz' opfyldelse af forfatningsmæssige krav
1.
Under den udveksling af synspunkter, der er omhandlet i artikel 5, stk. 3, underretter Schweiz Unionen om, hvorvidt Schweiz først skal opfylde visse forfatningsmæssige krav, før en afgørelse som omhandlet i artikel 5, stk. 4, bliver bindende.
2.
Hvis den i artikel 5, stk. 4, omhandlede afgørelse først bliver bindende efter, at Schweiz opfylder forfatningsmæssige krav, har Schweiz en frist på højst to år fra datoen for den i stk. 1 omhandlede underretning, medmindre der indledes en folkeafstemningsprocedure, i hvilket tilfælde denne periode forlænges med et år.
3.
Indtil Schweiz meddeler opfyldelsen af de forfatningsmæssige krav, anvender de kontraherende parter midlertidigt den i artikel 5, stk. 4, omhandlede afgørelse, medmindre Schweiz meddeler Unionen, at den midlertidige anvendelse af afgørelsen ikke er mulig, og begrunder dette.
Den midlertidige anvendelse kan under ingen omstændigheder finde sted før den dato, hvor den tilsvarende EU-retsakt finder anvendelse i Unionen.
4.
Når de i stk. 1 omhandlede forfatningsmæssige krav er opfyldt, giver Schweiz straks Unionen meddelelse herom gennem det fælles udvalg.
5.
Afgørelsen træder i kraft på den dag, hvor den i stk. 4 omhandlede meddelelse gives, men under ingen omstændigheder før den dato, hvor den tilsvarende EU-retsakt finder anvendelse i Unionen.
KAPITEL 3
FORTOLKNING OG ANVENDELSE AF AFTALEN
ARTIKEL 7
Princippet om ensartet fortolkning
1.
Med henblik på at nå målene i artikel 1 og i overensstemmelse med folkerettens principper fortolkes og anvendes de bilaterale aftaler på de områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i, og de EU-retsakter, der er omhandlet i sådanne aftaler, ensartet på de områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i.
2.
De EU-retsakter, der er omhandlet i aftalen, og, i det omfang deres anvendelse omfatter EU-retlige begreber, aftalens bestemmelser fortolkes og anvendes i overensstemmelse med Den Europæiske Unions Domstols retspraksis forud for eller efter undertegnelsen af aftalen.
ARTIKEL 8
Princippet om effektiv og harmonisk anvendelse
1.
Kommissionen og de kompetente schweiziske myndigheder samarbejder og bistår hinanden med at sikre tilsynet med aftalens anvendelse. De kan udveksle oplysninger om aktiviteterne i forbindelse med tilsynet med aftalens anvendelse. De kan udveksle synspunkter og drøfte spørgsmål af fælles interesse.
2.
Hver kontraherende part træffer passende foranstaltninger til at sikre en effektiv og harmonisk anvendelse af aftalen på sit område.
3.
Tilsynet med aftalens anvendelse føres i fællesskab af de kontraherende parter i det fælles udvalg.
Hvis Kommissionen eller de kompetente schweiziske myndigheder får kendskab til et tilfælde af ukorrekt anvendelse, kan sagen indbringes for det fælles udvalg med henblik på at finde en acceptabel løsning.
4.
Kommissionen og de kompetente schweiziske myndigheder overvåger hver især den anden kontraherende parts anvendelse af aftalen. Proceduren i artikel 10 finder anvendelse.
I det omfang visse af EU-institutionernes tilsynskompetencer over for en kontraherende part er nødvendige for at sikre en effektiv og harmonisk anvendelse af aftalen, såsom undersøgelses- og beslutningsbeføjelser, skal disse fastsættes specifikt i aftalen.
ARTIKEL 9
Princippet om eksklusivitet
De kontraherende parter forpligter sig til ikke at indbringe tvister vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af aftalen og de EU-retsakter, der er omhandlet deri, eller, hvor det er relevant, vedrørende aftalens overensstemmelse med en afgørelse vedtaget af Kommissionen på grundlag af aftalen, for andre tvistbilæggelsesmekanismer end dem, der er fastsat i denne protokol.
ARTIKEL 10
Procedure i tilfælde af vanskeligheder med fortolkningen eller anvendelsen
1.
I tilfælde af vanskeligheder med fortolkningen eller anvendelsen af aftalen eller af en EU-retsakt, der er omhandlet deri, fører de kontraherende parter samråd i det fælles udvalg for at finde en løsning, der er acceptabel for begge parter. Med henblik herpå forelægges alle nyttige oplysninger for det fælles udvalg, således at det kan foretage en detaljeret undersøgelse af situationen. Det fælles udvalg undersøger alle muligheder, der gør det muligt at opretholde aftalens korrekte funktion.
2.
Hvis det fælles udvalg ikke er i stand til at finde en løsning på det i stk. 1 omhandlede problem senest tre måneder efter den dato, hvor vanskeligheden blev forelagt det, kan hver af de kontraherende parter anmode om, at en voldgiftsret bilægger tvisten i overensstemmelse med reglerne i tillægget.
3.
Hvis tvisten indebærer et spørgsmål om fortolkningen eller anvendelsen af en bestemmelse som omhandlet i artikel 7, stk. 2, og hvis fortolkningen af denne bestemmelse er relevant for tvistens afgørelse og nødvendig for, at voldgiftsretten kan træffe afgørelse, forelægger den dette spørgsmål for Den Europæiske Unions Domstol.
Hvis tvisten indebærer et spørgsmål om fortolkningen eller anvendelsen af en bestemmelse, der falder ind under anvendelsesområdet for en undtagelse fra forpligtelsen til dynamisk tilpasning, der er omhandlet i artikel 5, stk. 7, og hvis tvisten ikke omfatter fortolkning eller anvendelse af EU-retlige begreber, bilægger voldgiftsretten tvisten uden forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol.
4.
Hvis voldgiftsretten forelægger et spørgsmål for Den Europæiske Unions Domstol i henhold til stk. 3 gælder følgende:
a)
Den Europæiske Unions Domstols afgørelse er bindende for voldgiftsretten og
b)
Schweiz har de samme rettigheder som medlemsstaterne og Unionens institutioner og er underlagt de samme procesregler ved Den Europæiske Unions Domstol med de fornødne ændringer.
5.
Hver kontraherende part træffer alle nødvendige foranstaltninger for i god tro at efterkomme voldgiftsrettens afgørelse.
Den kontraherende part, der ifølge voldgiftsrettens afgørelse ikke har overholdt aftalen, underretter gennem det fælles udvalg den anden kontraherende part om de foranstaltninger, den har truffet for at efterkomme voldgiftsrettens afgørelse.
ARTIKEL 11
Kompensationsforanstaltninger
1.
Hvis den kontraherende part, der ifølge voldgiftsrettens afgørelse ikke har overholdt aftalen, ikke inden for en rimelig frist, der er fastsat i overensstemmelse med tillæggets artikel IV.2, stk. 6, underretter den anden kontraherende part om de foranstaltninger, den har truffet for at efterkomme voldgiftsrettens afgørelse, eller hvis den anden kontraherende part finder, at de meddelte foranstaltninger ikke er i overensstemmelse med voldgiftsrettens afgørelse, kan denne anden kontraherende part vedtage forholdsmæssige kompensationsforanstaltninger inden for rammerne af aftalen eller enhver anden bilateral aftale på de områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i (i det følgende benævnt "kompensationsforanstaltninger"), for at afhjælpe en potentiel ubalance. Den meddeler den kontraherende part, der ifølge voldgiftsrettens afgørelse ikke har overholdt aftalen, om kompensationsforanstaltningerne, som skal specificeres i meddelelsen. Disse kompensationsforanstaltninger får virkning tre måneder efter datoen for denne meddelelse.
2.
Hvis det fælles udvalg ikke inden for en måned fra datoen for meddelelsen om de påtænkte kompensationsforanstaltninger har truffet afgørelse om at suspendere, ændre eller annullere disse kompensationsforanstaltninger, kan hver af de kontraherende parter indbringe spørgsmålet om foranstaltningernes forholdsmæssighed til voldgift i overensstemmelse med tillægget.
3.
Voldgiftsretten træffer afgørelse inden for de frister, der er fastsat i artikel III.8, stk. 4, i tillægget.
4.
Kompensationsforanstaltninger har ikke tilbagevirkende kraft. Navnlig skal enkeltpersoners og erhvervsdrivendes rettigheder og forpligtelser, som de har erhvervet inden kompensationsforanstaltningernes ikrafttræden, bevares.
ARTIKEL 12
Samarbejde mellem jurisdiktioner
1.
For at fremme en ensartet fortolkning etablerer den schweiziske forbundsdomstol og Den Europæiske Unions Domstol en dialog og aftaler de nærmere bestemmelser herfor.
2.
Schweiz har ret til at indgive processkrifter eller skriftlige bemærkninger til Den Europæiske Unions Domstol, når en domstol i en EU-medlemsstat forelægger et spørgsmål om fortolkningen af aftalen eller en bestemmelse i en EU-retsakt, som der henvises til deri, for Den Europæiske Unions Domstol med henblik på en præjudiciel afgørelse.
KAPITEL 4
ANDRE BESTEMMELSER
ARTIKEL 13
Finansielt bidrag
1.
Schweiz bidrager til finansieringen af aktiviteter i forbindelse med Unionens agenturer, informationssystemer og andre aktiviteter, der er anført i artikel 1 i bilaget, og som det har adgang til, i overensstemmelse med denne artikel og bilaget.
Det fælles udvalg kan vedtage en afgørelse om ændring af dette bilag.
2.
Unionen kan når som helst suspendere Schweiz' deltagelse i de aktiviteter, der er omhandlet i stk. 1, hvis Schweiz ikke overholder betalingsfristen i overensstemmelse med betalingsbetingelserne i artikel 2 i bilaget.
Hvis Schweiz ikke overholder en betalingsfrist, sender Unionen Schweiz en formel rykkerskrivelse. Hvis der ikke er foretaget fuld betaling senest 30 dage efter modtagelsen af den formelle rykkerskrivelse, kan Unionen suspendere Schweiz' deltagelse i den pågældende aktivitet.
3.
Det finansielle bidrag har form af summen af:
a)
et operationelt bidrag og
b)
et deltagelsesgebyr.
4.
Det finansielle bidrag har form af et årligt finansielt bidrag, som forfalder til betaling på de datoer, der er fastsat i de indkaldelser af bidrag, som Kommissionen har udsendt.
5.
Det operationelle bidrag baseres på en fordelingsnøgle defineret som forholdet mellem Schweiz' bruttonationalprodukt (BNP) i markedspriser og Unionens BNP i markedspriser.
Med henblik herpå er de kontraherende parters tal for BNP i markedspriser de seneste foreliggende tal pr. 1. januar i det år, hvor den årlige betaling finder sted, som oplyst af Den Europæiske Unions Statistiske Kontor (Eurostat) under behørig hensyntagen til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om samarbejde om statistik, der blev udfærdiget i Luxembourg den 26. oktober 2004. Hvis den aftale ophører med at finde anvendelse, er Schweiz' BNP det, der er fastlagt på grundlag af data fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling.
6.
Det operationelle bidrag for hvert EU-agentur beregnes ved at anvende fordelingsnøglen på det pågældende agenturs årlige vedtagne budget, der er opført på den eller de relevante EU-subsidiebudgetposter for det pågældende år, idet der for hvert agentur tages hensyn til eventuelle justerede operationelle bidrag som defineret i artikel 1 i bilaget.
Det operationelle bidrag til informationssystemerne og andre aktiviteter beregnes ved at anvende fordelingsnøglen på det relevante budget for det pågældende år som fastsat i dokumenterne til gennemførelse af budgettet, såsom arbejdsprogrammer eller kontrakter.
Alle referencebeløb baseres på forpligtelsesbevillinger.
7.
Det årlige deltagelsesgebyr udgør 4 % af det årlige operationelle bidrag som beregnet i overensstemmelse med stk. 5 og 6.
8.
Kommissionen giver Schweiz tilstrækkelige oplysninger om beregningen af det finansielle bidrag. Disse oplysninger gives under behørig hensyntagen til Unionens fortroligheds- og databeskyttelsesregler.
9.
Alle bidrag fra Schweiz eller betalinger fra Unionen og beregningen af beløb, der forfalder til betaling eller modtages, foretages i euro.
10.
Hvis denne protokols ikrafttræden ikke falder sammen med begyndelsen af et kalenderår, justeres Schweiz' operationelle bidrag for det pågældende år efter den metode og de betalingsbetingelser, der er fastsat i artikel 5 i bilaget.
11.
Bilaget indeholder de detaljerede bestemmelser om anvendelsen af denne artikel.
12.
Tre år efter denne protokols ikrafttræden og derefter hvert tredje år gennemgår det fælles udvalg betingelserne for Schweiz' deltagelse, jf. artikel 1 i bilaget, og tilpasser dem, hvis det er relevant.
ARTIKEL 14
Henvisninger til områder
Når der i de EU-retsakter, der er integreret i aftalen, henvises til områderne "Den Europæiske Union", "EU", "Unionen", "fællesmarkedet" eller "det indre marked", skal disse henvisninger i forbindelse med aftalen forstås som henvisninger til de områder, som er omhandlet i aftalens artikel 34.
ARTIKEL 15
Henvisninger til statsborgere i Unionens medlemsstater
Når der i de EU-retsakter, der er integreret i aftalen, henvises til statsborgere i Unionens medlemsstater, skal disse henvisninger i forbindelse med aftalen forstås som henvisninger til statsborgere i EU-medlemsstaterne og Schweiz.
ARTIKEL 16
EU-retsakternes ikrafttræden og gennemførelse
Bestemmelser om ikrafttræden eller gennemførelse i de EU-retsakter, der er integreret i aftalen, er ikke relevante for aftalen.
Fristerne og datoerne for, hvornår Schweiz skal sætte EU-retsakter i kraft og gennemføre de afgørelser, der integrerer dem i aftalen, følger af artikel 5, stk. 8, og artikel 6, stk. 5, samt af bestemmelserne om overgangsordninger.
ARTIKEL 17
Henvisninger til, hvem EU-retsakter er rettet til
Bestemmelser om, at en EU-retsakt, der er integreret i aftalen, er rettet til EU-medlemsstaterne, er ikke relevante for aftalen.
KAPITEL 5
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
ARTIKEL 18
Gennemførelse
1.
De kontraherende parter træffer alle nødvendige generelle eller særlige foranstaltninger for at sikre, at de forpligtelser, aftalen fører med sig, opfyldes, og afstår fra alle foranstaltninger, der kunne bringe opfyldelsen af aftalens målsætninger i fare.
2.
De kontraherende parter træffer alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre det tilsigtede resultat af de EU-retsakter, som der henvises til i aftalen, og afholder sig fra alle foranstaltninger, der kan bringe virkeliggørelsen af disse retsakters mål i fare.
ARTIKEL 19
Ikrafttrædelsesdato
1.
Denne protokol ratificeres eller godkendes af de kontraherende parter efter deres egne procedurer. De kontraherende parter giver hinanden meddelelse om fuldførelsen af de interne procedurer, der er nødvendige for denne protokols ikrafttræden.
2.
Denne protokol træder i kraft den første dag i den anden måned efter den sidste meddelelse vedrørende følgende retsakter:
a)
Institutionel protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer
b)
Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer
c)
Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart
d)
Protokol om statsstøtte til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart
e)
Institutionel protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej
f)
Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej
g)
Protokol om statsstøtte til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej
h)
Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter
i)
Institutionel protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering
j)
Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering
k)
Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag til mindskelse af de økonomiske og sociale forskelle i Den Europæiske Union
l)
Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om Det Schweiziske Forbunds deltagelse i EU-programmer
m)
Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om vilkår og betingelser for Det Schweiziske Forbunds deltagelse i Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet.
ARTIKEL 20
Ændringer og opsigelse
1.
Denne protokol kan på et hvilket som helst tidspunkt ændres ved aftale mellem de kontraherende parter.
2.
Hvis aftalen opsiges i overensstemmelse med aftalens artikel 36, stk. 3, ophører denne protokol med at være i kraft på den dato, der er omhandlet i aftalens artikel 36, stk. 4.
3.
De rettigheder og forpligtelser, som enkeltpersoner og økonomiske aktører i medfør af aftalen har erhvervet inden den dato, hvor aftalen ophører med at være i kraft, berøres ikke af aftalens ophør. De kontraherende parter fastlægger efter fælles overenskomst udfaldet med hensyn til rettigheder, der er ved at blive erhvervet.
Udfærdiget i […] den […] i to eksemplarer på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, irsk, italiensk, kroatisk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, der er behørigt bemyndiget hertil, undertegnet denne protokol.
(Underskriftsrubrik til virkning af, på alle 24 EU-sprog: "For Den Europæiske Union" og "For Det Schweiziske Forbund")
BILAG
BILAG OM ANVENDELSEN AF PROTOKOLLENS ARTIKEL 13
ARTIKEL 1
Liste over aktiviteter i forbindelse med Unionens agenturer, informationssystemer og andre aktiviteter, som Schweiz skal bidrage finansielt til
Schweiz bidrager finansielt til følgende:
a)
agenturer:
ingen.
b)
informationssystemer:
ingen.
c)
andre aktiviteter:
ingen.
ARTIKEL 2
Betalingsbetingelser
1.
Betalinger, der forfalder i henhold til protokollens artikel 13, foretages i overensstemmelse med denne artikel.
2.
Når Kommissionen indkalder bidrag for regnskabsåret, meddeler den Schweiz følgende oplysninger:
a)
størrelsen af det operationelle bidrag og
b)
størrelsen af deltagelsesgebyret.
3.
Kommissionen meddeler snarest muligt og senest den 16. april i hvert regnskabsår Schweiz følgende oplysninger i forbindelse med Schweiz' deltagelse:
a)
beløbene for de forpligtelsesbevillinger i det årligt vedtagne EU-budget, der er opført på den eller de relevante EU-subsidiebudgetposter for det pågældende år for hvert EU-agentur, idet der for hvert agentur tages hensyn til eventuelle justerede operationelle bidrag som defineret i artikel 1, og beløbene for de forpligtelsesbevillinger vedrørende det vedtagne EU-budget for det pågældende år til det relevante budget for informationssystemerne og andre aktiviteter, der dækker Schweiz' deltagelse i overensstemmelse med artikel 1
b)
beløbet for det deltagelsesgebyr, der er omhandlet i protokollens artikel 13, stk. 7 og
c)
for så vidt angår agenturer, i år N+1, beløbene for de budgetmæssige forpligtelser, der er indgået på grundlag af forpligtelsesbevillinger, som er godkendt i år N på den eller de relevante EU-subsidiebudgetposter vedrørende det årlige EU-budget, der er opført på den eller de relevante EU-subsidiebudgetposter for år N.
4.
Kommissionen fremlægger på grundlag af sit budgetforslag et overslag over oplysninger i henhold til stk. 3, litra a) og b), hurtigst muligt og senest den 1. september i regnskabsåret.
5.
Kommissionen sender senest den 16. april og, hvis det er relevant for det pågældende agentur, det pågældende informationssystem eller en anden pågældende aktivitet, tidligst den 22. oktober og senest den 31. oktober i hvert regnskabsår en indkaldelse af bidrag til Schweiz svarende til Schweiz' bidrag i henhold til aftalen for hvert af de agenturer, informationssystemer og andre aktiviteter, som Schweiz deltager i.
6.
De(n) indkaldelse(r) af midler, der er omhandlet i stk. 5, struktureres i rater som følger:
a)
den første tranche for hvert år i forbindelse med indkaldelsen af bidrag, der skal udsendes senest den 16. april, svarer til et beløb, der højst svarer til det anslåede årlige finansielle bidrag til det pågældende agentur, det pågældende informationssystem eller den pågældende aktivitet, jf. stk. 4;
senest 60 dage efter udsendelsen af indkaldelsen af bidrag betaler Schweiz det beløb, der er anført i denne indkaldelse af bidrag.
b)
hvor det er relevant, svarer årets anden tranche i forbindelse med indkaldelsen af bidrag, der udstedes tidligst den 22. oktober og senest den 31. oktober, til forskellen mellem det beløb, der er omhandlet i stk. 4, og det beløb, der er omhandlet i stk. 5, hvis det beløb, der er omhandlet i stk. 5, er højere.
Senest den 21. december betaler Schweiz det beløb, der er anført i denne indkaldelse af bidrag.
For hver indkaldelse af bidrag kan Schweiz foretage særskilte betalinger for hvert agentur, informationssystem eller anden aktivitet.
7.
Kommissionen sender en enkelt indkaldelse af bidrag i protokollens første gennemførelsesår senest 90 dage efter protokollens ikrafttræden.
Senest 60 dage efter udsendelsen af indkaldelsen af bidrag betaler Schweiz det beløb, der er anført i denne indkaldelse af bidrag.
8.
Enhver forsinkelse i betalingen af det finansielle bidrag medfører, at Schweiz skal betale morarenter af det udestående beløb fra forfaldsdagen frem til den dag, hvor det udestående beløb betales fuldt ud.
Rentesatsen for fordringer, der ikke er betalt på forfaldsdagen, er den sats, som Den Europæiske Centralbank den første dag i forfaldsmåneden anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende, eller 0 %, idet den højeste sats finder anvendelse, plus 3,5 procentpoint.
ARTIKEL 3
Justering af det finansielle bidrag fra Schweiz til Unionens agenturer i lyset af gennemførelsen
Justeringen af Schweiz' finansielle bidrag til EU-agenturer foretages i år N + 1, hvor det indledende operationelle bidrag op- eller nedjusteres med forskellen mellem det indledende operationelle bidrag og et justeret bidrag, der beregnes ved at anvende fordelingsnøglen for år N på de budgetmæssige forpligtelser, som er indgået på grundlag af forpligtelsesbevillinger, der er godkendt i år N under den eller de relevante EU-subsidiebudgetpost(er). Hvor det er relevant, skal der i forskellen tages hensyn for hvert agentur til det regionalt justerede operationelle bidrag som defineret i artikel 1.
ARTIKEL 4
Eksisterende ordninger
Protokollens artikel 13 og nærværende bilag finder ikke anvendelse på særlige ordninger mellem Schweiz og Unionen, som omfatter finansielle bidrag fra Schweiz. De agenturer, informationssystemer og andre aktiviteter, der er omfattet af sådanne ordninger, er følgende:
Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur, som er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1139 af 4. juli 2018 om fælles regler for civil luftfart og oprettelse af Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2111/2005, (EF) nr. 1008/2008, (EU) nr. 996/2010, (EU) nr. 376/2014 og direktiv 2014/30/EU og 2014/53/EU og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 552/2004 og (EF) nr. 216/2008 og Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 (EUT L 212 af 22.8.2018, s. 1), hvor den finder anvendelse i henhold til bilaget til aftalen.
ARTIKEL 5
Overgangsordninger
Hvis datoen for protokollens ikrafttræden ikke er den 1. januar, finder denne artikel anvendelse uanset artikel 2.
For protokollens første gennemførelsesår, for så vidt angår det operationelle bidrag, der skal betales for det pågældende år, og som gælder for det relevante agentur, den relevante informationssystem eller en anden relevant aktivitet, jf. protokollens artikel 13 og artikel 1-3 i nærværende bilag, nedsættes det operationelle bidrag pro rata temporis ved at gange det skyldige årlige operationelle bidrag med forholdet mellem følgende:
a)
antallet af kalenderdage fra datoen for protokollens ikrafttræden til den 31. december i det pågældende år og
b)
det samlede antal kalenderdage i det pågældende år.
Tillæg
TILLÆG OM VOLDGIFTSRETTEN
KAPITEL I
INDLEDENDE BESTEMMELSER
ARTIKEL I.1
Anvendelsesområde
Hvis en af de kontraherende parter (i det følgende benævnt "parterne") indbringer en tvist for voldgiftsretten i overensstemmelse med protokollens artikel 10, stk. 2, eller artikel 11, stk. 2, finder reglerne i dette tillæg anvendelse.
ARTIKEL I.2
Justitskontor og sekretariatsopgaver
Den Faste Voldgiftsrets internationale kontor i Haag (i det følgende benævnt "voldgiftsrettens internationale kontor") varetager funktionen som justitskontor samt de nødvendige sekretariatsopgaver.
ARTIKEL I.3
Meddelelser og beregning af frister
1.
Meddelelser og forslag kan sendes ved hjælp af ethvert kommunikationsmiddel, der certificerer eller gør det muligt at certificere deres fremsendelse.
2.
Sådanne meddelelser kan kun sendes elektronisk, hvis en part har udpeget eller godkendt en adresse specifikt til dette formål.
3.
Sådanne meddelelser, der forkyndes for parterne, sendes for Schweiz' vedkommende til Europaafdelingen under det føderale udenrigsministerium og for Unionens vedkommende til Kommissionens Juridiske Tjeneste.
4.
Enhver frist, der fastsættes i dette tillæg, løber fra dagen efter, at en begivenhed indtræffer, eller en handling finder sted. Hvis sidste dag for indgivelse af et dokument ikke er en arbejdsdag i EU's institutioner eller for Schweiz' regering, udløber fristen for indgivelse af dokumentet den første efterfølgende arbejdsdag. Dage, der ligger inden for fristen og som ikke er arbejdsdage, tælles med.
ARTIKEL I.4
Meddelelse om voldgift
1.
Den part, der tager initiativ til at anvende voldgift (i det følgende benævnt "klageren"), sender en meddelelse om voldgift til den anden part (i det følgende benævnt "den indklagede") og til voldgiftsrettens internationale kontor.
2.
Voldgiftssagen anses for at begynde dagen efter den dato, hvor den indklagede modtager meddelelsen om voldgift.
3.
Meddelelsen om voldgift skal indeholde følgende oplysninger:
a)
kravet om, at tvisten henvises til voldgift
b)
parternes navne og kontaktoplysninger
c)
navn og adresse på klagerens repræsentant(er)
d)
retsgrundlaget for sagen (protokollens artikel 10, stk. 2, eller artikel 11, stk. 2) og:
i)
i de tilfælde, der er omhandlet i protokollens artikel 10, stk. 2, det spørgsmål, der ligger til grund for tvisten, som officielt opført på det fælles udvalgs dagsorden i overensstemmelse med protokollens artikel 10, stk. 1 og
ii)
i de tilfælde, der er omhandlet i protokollens artikel 11, stk. 2, voldgiftsrettens afgørelse, eventuelle gennemførte foranstaltninger som omhandlet i protokollens artikel 10, stk. 5, og de omtvistede kompensationsforanstaltninger
e)
angivelse af den eller de regler, der er årsag til tvisten, eller som hænger sammen med den
f)
en kort beskrivelse af tvisten og
g)
udpegelse af en voldgiftsmand eller, hvis der skal udpeges fem voldgiftsmænd, udpegelse af to voldgiftsmænd.
4.
I de tilfælde, der er omhandlet i protokollens artikel 10, stk. 3, kan meddelelsen om voldgift også indeholde oplysninger om, hvorvidt det er nødvendigt at foretage forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol.
5.
Eventuelle påstande om, at meddelelsen om voldgift er utilstrækkelig, er ikke til hinder for etableringen af voldgiftsretten. Tvisten afgøres endeligt af voldgiftsretten.
ARTIKEL I.5
Svar på meddelelsen om voldgift
1.
Senest 60 dage efter modtagelsen af meddelelsen om voldgift sender den indklagede et svar herpå til klageren og voldgiftsrettens internationale kontor, som skal indeholde følgende oplysninger:
a)
parternes navne og kontaktoplysninger
b)
navn og adresse på den indklagedes repræsentant(er)
c)
svar på de oplysninger i meddelelsen om voldgift, der er omhandlet i artikel I.4, stk. 3, litra d)-f) og
d)
udpegelse af en voldgiftsmand eller, hvis der skal udpeges fem voldgiftsmænd, udpegelse af to voldgiftsmænd.
2.
I de tilfælde, der er omhandlet i protokollens artikel 10, stk. 3, kan svaret på meddelelsen om voldgift også indeholde svar på de oplysninger i meddelelsen om voldgift, der er omhandlet i dette tillægs artikel I.4, stk. 4, samt oplysninger om, hvorvidt det er nødvendigt at foretage forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol.
3.
Den indklagedes manglende, ufuldstændige eller forsinkede svar på meddelelsen om voldgift er ikke til hinder for etableringen af en voldgiftsret. Tvisten afgøres endeligt af voldgiftsretten.
4.
Hvis den indklagede i sit svar på meddelelsen om voldgift anmoder om, at voldgiftsretten skal bestå af fem voldgiftsmænd, udpeger klageren en yderligere voldgiftsmand senest 30 dage efter modtagelsen af svaret på meddelelsen om voldgift.
ARTIKEL I.6
Repræsentation og bistand
1.
Parterne repræsenteres ved voldgiftsretten af en eller flere repræsentanter. Repræsentanterne kan bistås af rådgivere eller advokater.
2.
Enhver udskiftning af repræsentanter eller ændringer af deres adresser meddeles den anden part, voldgiftsrettens internationale kontor og voldgiftsretten. Voldgiftsretten kan til enhver tid på eget initiativ eller efter anmodning fra en part anmode om dokumentation for de beføjelser, der er tillagt parternes repræsentanter.
KAPITEL II
VOLDGIFTSRETTENS SAMMENSÆTNING
ARTIKEL II.1
Antallet af voldgiftsmænd
Voldgiftsretten består af tre voldgiftsmænd. Hvis klageren i sin meddelelse om voldgift eller den indklagede i sit svar på meddelelsen om voldgift anmoder herom, skal voldgiftsretten bestå af fem voldgiftsmænd.
ARTIKEL II.2
Udpegelse af voldgiftsmænd
1.
Hvis der skal udpeges tre voldgiftsmænd, udpeger hver af parterne en af dem. De to voldgiftsmænd, der udpeges af parterne, udvælger den tredje voldgiftsmand, som skal være formand for voldgiftsretten.
2.
Hvis der skal udpeges fem voldgiftsmænd, udpeger hver af parterne to af dem. De fire voldgiftsmænd, der udpeges af parterne, udvælger den femte voldgiftsmand, som skal være formand for voldgiftsretten.
3.
Hvis voldgiftsmændene ikke senest 30 dage efter, at den sidste voldgiftsmand er blevet udpeget af parterne, er nået til enighed om valget af formand for voldgiftsretten, udpeges formanden af generalsekretæren for Den Faste Voldgiftsret.
4.
For at lette udvælgelsen af voldgiftsmænd til voldgiftsretten udarbejdes der en vejledende liste over personer med de i stk. 6 omhandlede kvalifikationer, som ajourføres og skal være fælles for alle bilaterale aftaler på de områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i, samt for aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sundhed, udfærdiget i [...] den [...] (i det følgende benævnt "sundhedsaftalen"), aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter, udfærdiget i Luxembourg den 21. juni 1999 (i det følgende benævnt "aftalen om handel med landbrugsprodukter") og aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag til mindskelse af de økonomiske og sociale forskelle i Den Europæiske Union, udfærdiget i [...] den [...] (i det følgende benævnt "aftalen om Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag"). Med henblik på aftalen vedtager det fælles udvalg denne liste ved en afgørelse og holder den ajour.
5.
Hvis en part ikke udpeger en voldgiftsmand, udpeger generalsekretæren for Den Faste Voldgiftsret en fra den i stk. 4 omhandlede liste. Hvis der ikke findes en sådan liste, udpeger generalsekretæren for Den Faste Voldgiftsret voldgiftsmanden ved lodtrækning blandt de personer, som den ene eller begge parter formelt har foreslået med henblik på stk. 4.
6.
De personer, som voldgiftsretten er sammensat af, skal, hvad enten de har tilknytning til parterne eller ej, være højt kvalificerede, garanteret uafhængige og fri for interessekonflikter samt have en bred vifte af erfaring. De skal navnlig have dokumenteret ekspertise inden for jura og de områder, der er omfattet af denne aftale, de må ikke modtage instruktioner fra nogen af parterne og de skal handle efter deres egen overbevisning og må ikke modtage instruktioner fra nogen organisation eller regering i spørgsmål vedrørende tvisten. Formanden for voldgiftsretten skal også have erfaring med tvistbilæggelsesprocedurer.
ARTIKEL II.3
Voldgiftsmændenes erklæringer
1.
Når en person er i betragtning til udpegelse som voldgiftsmand, skal denne person oplyse om alle forhold, der kan give anledning til berettiget tvivl om vedkommendes upartiskhed eller uafhængighed. Fra udpegelsen og under hele voldgiftsproceduren underretter en voldgiftsmand straks parterne og de øvrige voldgiftsmænd om sådanne forhold, hvis vedkommende ikke allerede har gjort det.
2.
En voldgiftsmand kan afsættes, hvis der er forhold, der kan give anledning til berettiget tvivl om vedkommendes upartiskhed eller uafhængighed.
3.
En part kan kun anmode om afsættelse af en af denne part udpeget voldgiftsmand, af en grund, som den pågældende part først har fået kendskab til efter udpegelsen.
4.
Hvis en voldgiftsmand undlader at handle, eller hvis det retligt eller faktisk er umuligt for en voldgiftsmand at varetage sin opgave, finder proceduren for afsættelse af voldgiftsmænd i artikel II.4 anvendelse.
ARTIKEL II.4
Afsættelse af voldgiftsmænd
1.
Hvis en part ønsker at afsætte en voldgiftsmand, indgiver parten en anmodning om afsættelse senest 30 dage efter den dato, hvor vedkommende har fået meddelelse om udpegelsen af den pågældende voldgiftsmand, eller senest 30 dage efter den dato, hvor vedkommende har fået kendskab til de forhold, der er omhandlet i artikel II.3.
2.
Anmodningen om afsættelse sendes til den anden part, den voldgiftsmand, der skal afsættes, de øvrige voldgiftsmænd og voldgiftsrettens internationale kontor. Anmodningen om afsættelse skal begrundes.
3.
Når der er fremsat en anmodning om afsættelse, kan den anden part acceptere anmodningen om afsættelse. Den pågældende voldgiftsmand kan også træde tilbage. Hverken en accept af anmodningen eller voldgiftsmandens tilbagetrædelse indebærer, at begrundelsen for anmodningen om afsættelse anerkendes.
4.
Hvis den anden part ikke accepterer anmodningen om afsættelse inden for en frist på 15 dage regnet fra datoen for meddelelsen af anmodningen om afsættelse, eller hvis den pågældende voldgiftsmand ikke træder tilbage, kan den part, der anmoder om afsættelsen, anmode generalsekretæren for Den Faste Voldgiftsret om at træffe en afgørelse om afsættelse.
5.
Medmindre parterne aftaler andet, skal den i stk. 4 omhandlede afgørelse begrundes.
ARTIKEL II.5
Udskiftning af en voldgiftsmand
1.
Hvis det er nødvendigt at udskifte en voldgiftsmand under voldgiftssagen, udpeges eller udvælges en afløser efter den procedure i artikel II.2, der fandt anvendelse på udpegelsen eller udvælgelsen af den voldgiftsmand, der skal udskiftes, jf. dog denne artikels stk. 2. Denne procedure finder anvendelse, selv om en af parterne ikke har udøvet retten til at udpege eller deltage i udpegelsen af den voldgiftsmand, der skal udskiftes.
2.
I tilfælde af udskiftning af en voldgiftsmand genoptages proceduren på det tidspunkt, hvor den udskiftede voldgiftsmand ophørte med at varetage sine opgaver, medmindre voldgiftsretten træffer anden afgørelse.
ARTIKEL II.6
Fritagelse for ansvar
Medmindre der er tale om forsætlige forseelser eller grov uagtsomhed, giver parterne i videst muligt omfang og i overensstemmelse med gældende lovgivning afkald på ethvert krav over for voldgiftsmændene for eventuelle handlinger eller undladelser i forbindelse med voldgiften.
KAPITEL III
VOLDGIFTSSAGER
ARTIKEL III.1
Almindelige bestemmelser
1.
Datoen for etableringen af voldgiftsretten er den dato, på hvilken den sidste voldgiftsmand har accepteret sin udnævnelse.
2.
Voldgiftsretten sikrer, at parterne behandles lige, og at hver part på et hensigtsmæssigt tidspunkt i sagen har tilstrækkelig mulighed for at gøre sine rettigheder gældende og fremlægge sin sag. Voldgiftsretten fører sagen på en sådan måde, at forsinkelser og unødvendige udgifter undgås, og at tvisten mellem parterne bilægges.
3.
Efter at voldgiftsretten har hørt parterne afholdes der et møde, medmindre voldgiftsretten træffer anden afgørelse.
4.
Når en part sender en meddelelse til voldgiftsretten, gør vedkommende dette gennem voldgiftsrettens internationale kontor med samtidig kopi til den anden part. Voldgiftsrettens internationale kontor sender en kopi af denne meddelelse til hver voldgiftsmand.
ARTIKEL III.2
Voldgiftssted
Voldgiften finder sted i Haag. Voldgiftsretten kan, under ekstraordinære omstændigheder, mødes på ethvert andet sted, som den finder hensigtsmæssigt, med henblik på drøftelser.
ARTIKEL III.3
Sprog
1.
Processprogene er fransk og engelsk.
2.
Voldgiftsretten kan bestemme, at alle dokumenter, der er vedlagt klageskriftet eller svarskriftet, og alle yderligere dokumenter, der i løbet af sagen fremlægges på originalsproget, skal være ledsaget af en oversættelse til et af processprogene.
ARTIKEL III.4
Klageskrift
1.
Klageren sender skriftligt sit klageskrift til den indklagede og til voldgiftsretten via voldgiftsrettens internationale kontor inden for den frist, der er fastsat af voldgiftsretten. Klageren kan vælge at betragte sin meddelelse om voldgift, jf. artikel I.4, som sit klageskrift, forudsat at det også opfylder betingelserne i nærværende artikels stk. 2 og 3.
2.
Klageskriftet skal indeholde følgende oplysninger:
a)
oplysningerne i artikel I.4, stk. 3, litra b)-f)
b)
en redegørelse for sagens kendsgerninger til støtte for påstanden og
c)
de retlige argumenter, der er fremført til støtte for påstanden.
3.
Klageskriftet skal så vidt muligt ledsages af alle de dokumenter og andre beviser, som klageren nævner, eller bør henvise til dem. I de tilfælde, der er omhandlet i protokollens artikel 10, stk. 3, skal klageskriftet så vidt muligt også indeholde oplysninger om, hvorvidt det er nødvendigt at foretage forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol.
ARTIKEL III.5
Svarskrift
1.
Den indklagede sender skriftligt sit svarskrift til klageren og til voldgiftsretten via voldgiftsrettens internationale kontor inden for den frist, der er fastsat af voldgiftsretten. Den indklagede kan vælge at betragte sit svar på meddelelsen om voldgift, jf. artikel I.5, som sit svarskrift, forudsat at det også opfylder betingelserne i nærværende artikels stk. 2.
2.
I svarskriftet skal der svares på de punkter i klageskriftet, der er angivet i dette tillægs artikel III.4, stk. 2, litra a)-c). Svarskriftet skal så vidt muligt ledsages af alle de dokumenter og andre beviser, som den indklagede nævner, eller bør henvise til dem. I de tilfælde, der er omhandlet i protokollens artikel 10, stk. 3, skal svarskriftet så vidt muligt også indeholde oplysninger om, hvorvidt det er nødvendigt at foretage forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol.
3.
I svarskriftet eller på et senere tidspunkt i voldgiftssagen, hvis voldgiftsretten fastslår, at omstændighederne begrunder en forsinkelse, kan den indklagede fremsætte et modkrav, forudsat at voldgiftsretten har den fornødne kompetence til at behandle dette.
4.
Artikel III.4, stk. 2 og 3, finder anvendelse på modkrav.
ARTIKEL III.6
Voldgiftsrettens kompetence
1.
Voldgiftsretten træffer afgørelse om, hvorvidt den har kompetence på grundlag af protokollens artikel 10, stk. 2, eller artikel 11, stk. 2.
2.
I de tilfælde, der er omhandlet i protokollens artikel 10, stk. 2, har voldgiftsretten bemyndigelse til at behandle det spørgsmål, der ligger til grund for tvisten, som officielt opført på det fælles udvalgs dagsorden i overensstemmelse med protokollens artikel 10, stk. 1
3.
I de tilfælde, der er omhandlet i protokollens artikel 11, stk. 2, har den voldgiftsret, der behandlede hovedsagen, bemyndigelse til at undersøge forholdsmæssigheden af de omtvistede kompensationsforanstaltninger, herunder når disse foranstaltninger helt eller delvis er truffet i forbindelse med en anden bilateral aftale på de områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i.
4.
En formalitetsindsigelse om voldgiftsrettens manglende kompetence skal fremsættes senest i svarskriftet eller, hvis der er tale om et modkrav, i svaret. Selv om en part har udpeget en voldgiftsmand eller har deltaget i udpegelsen, fratages denne part ikke retten til at fremsætte en sådan formalitetsindsigelse. Formalitetsindsigelsen om, at tvisten går ud over voldgiftsrettens beføjelser, skal fremsættes, så snart det spørgsmål, der påstås at overskride dens beføjelser, rejses under voldgiftssagen. Voldgiftsretten kan under alle omstændigheder tage en formalitetsindsigelse til følge, selv om den fremsættes efter udløbet af den fastsatte frist, hvis voldgiftsretten mener, at forsinkelsen var begrundet.
5.
Voldgiftsretten kan træffe afgørelse om den formalitetsindsigelse, der er omhandlet i stk. 4, enten ved at behandle den som et præjudicielt spørgsmål, eller i afgørelsen om sagens realitet.
ARTIKEL III.7
Andre skriftlige indlæg
Efter at have hørt parterne afgør voldgiftsretten, hvilke andre skriftlige indlæg ud over klageskriftet og svarskriftet parterne skal eller kan indgive, og fristerne for deres indgivelse.
ARTIKEL III.8
Frister
1.
De frister, som voldgiftsretten fastsætter for fremsendelse af de skriftlige indlæg, herunder klageskriftet og svarskriftet, må ikke overstige 90 dage, medmindre parterne aftaler andet.
2.
Voldgiftsretten træffer sin endelige afgørelse senest 12 måneder efter datoen for dens etablering. Under ekstraordinære omstændigheder med særlige vanskeligheder kan voldgiftsretten forlænge denne periode med op til yderligere tre måneder.
3.
De i stk. 1 og 2 fastsatte frister halveres, forudsat at:
a)
klageren eller den indklagede anmoder herom og voldgiftsretten, efter at have hørt den anden part inden for 30 dage efter at have modtaget anmodningen, finder, at sagen haster eller
b)
parterne er enige herom.
4.
I de tilfælde, der er omhandlet i protokollens artikel 11, stk. 2, træffer voldgiftsretten sin endelige afgørelse senest seks måneder efter datoen for meddelelsen om kompensationsforanstaltningerne i overensstemmelse med protokollens artikel 11, stk. 1
ARTIKEL III.9
Forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol
1.
Voldgiftsretten foretager forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol i henhold til protokollens artikel 7 og artikel 10, stk. 3.
2.
Voldgiftsretten kan til enhver tid foretage forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol, forudsat at voldgiftsretten er i stand til i tilstrækkelig grad at fastlægge sagens retlige og faktiske omstændigheder og de retlige spørgsmål, der rejses.
Sagen ved voldgiftsretten suspenderes, indtil Den Europæiske Unions Domstol har truffet afgørelse.
3.
Hver part kan sende en begrundet anmodning til voldgiftsretten om at foretage forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol. Voldgiftsretten afviser en sådan anmodning, hvis den finder, at betingelserne for forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol, jf. stk. 1, ikke er opfyldt. Hvis voldgiftsretten afviser en parts anmodning om forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol, skal den begrunde afvisningen i afgørelsen om sagens realitet.
4.
Voldgiftsretten foretager forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol ved en forelæggelsesafgørelse. Den skal indeholde mindst følgende oplysninger:
a)
en kort beskrivelse af tvisten
b)
den eller de EU-retsakter og/eller bestemmelser i aftalen, der ligger til grund for tvisten og
c)
det EU-retlige begreb, der skal fortolkes, jf. protokollens artikel 7, stk. 2.
Voldgiftsretten giver parterne meddelelse om forelæggelsen for Den Europæiske Unions Domstol.
5.
Den Europæiske Unions Domstol anvender tilsvarende sit procesreglement ved udøvelsen af sin kompetence til at træffe præjudiciel afgørelse om fortolkningen af traktaterne og foranstaltninger, der træffes af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer.
6.
Parternes repræsentanter og advokater, der er bemyndiget til at repræsentere parterne ved voldgiftsretten, jf. artikel I.4, I.5, III.4 og III.5, er også bemyndiget til at repræsentere parterne ved Den Europæiske Unions Domstol.
ARTIKEL III.10
Midlertidige foranstaltninger
1.
I de tilfælde, der er omhandlet i protokollens artikel 11, stk. 2, kan enhver af parterne på et hvilket som helst tidspunkt under voldgiftsproceduren anmode om midlertidige foranstaltninger i form af suspension af kompensationsforanstaltningerne.
2.
Den i stk. 1 omhandlede anmodning skal angive sagens genstand, de omstændigheder, der medfører uopsættelighed, og de faktiske og retlige grunde til, at den midlertidige foranstaltning, anmodningen vedrører, umiddelbart forekommer begrundet. Anmodningen skal indeholde alle tilgængelige beviser eller angivelser af beviser, der påberåbes, og som har til formål at begrunde indrømmelsen af de midlertidige foranstaltninger.
3.
Den part, der anmoder om de midlertidige foranstaltninger, fremsender sin anmodning skriftligt til den anden part og til voldgiftsretten via voldgiftsrettens internationale kontor. Voldgiftsretten fastsætter en kort frist, inden for hvilken den anden part kan fremsætte skriftlige eller mundtlige bemærkninger.
4.
Voldgiftsretten træffer senest en måned efter indgivelsen af den i stk. 1 omhandlede anmodning en afgørelse om suspension af de anfægtede kompensationsforanstaltninger, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a)
voldgiftsretten anser umiddelbart sagens realitet som beskrevet af den part, der har anmodet om de midlertidige foranstaltninger, for godtgjort
b)
voldgiftsretten finder, at den part, der anmoder om de midlertidige foranstaltninger, i afventning af voldgiftsrettens endelige afgørelse vil lide alvorlig og uoprettelig skade, hvis kompensationsforanstaltningerne ikke suspenderes og
c)
den skade, som den part, der anmoder om de midlertidige foranstaltninger, forvoldes som følge af den øjeblikkelige anvendelse af de anfægtede kompensationsforanstaltninger, vejer tungere end behovet for en øjeblikkelig og effektiv anvendelse af disse foranstaltninger.
5.
Den suspension af sager, der er omhandlet i artikel III.9, stk. 2, andet afsnit, finder ikke anvendelse i sager i henhold til nærværende artikel.
6.
Voldgiftsrettens afgørelse som omhandlet i stk. 4 har kun midlertidig virkning og berører ikke voldgiftsrettens afgørelse om sagens realitet.
7.
Medmindre der ved voldgiftsrettens afgørelse i overensstemmelse med stk. 4 er fastsat en tidligere dato for suspensionens ophør, ophører suspensionen, når den endelige afgørelse i henhold til protokollens artikel 11, stk. 2, er truffet.
8.
For at undgå tvivl er det med henblik på denne artikel underforstået, at voldgiftsretten, når den tager hensyn til de interesser, som den part, der anmoder om de midlertidige foranstaltninger, og den anden part har, tager hensyn til parternes enkeltpersoners og økonomiske aktørers interesser, men at dette hensyn ikke svarer til at tillægge disse enkeltpersoner eller økonomiske aktører nogen form for partsstatus i voldgiftssagen.
ARTIKEL III.11
Dokumentation
1.
Hver part fremlægger dokumentation for de forhold, de bygger henholdsvis deres klageskrift og svarskrift på.
2.
Voldgiftsretten kan efter anmodning fra en part eller på eget initiativ anmode parterne om relevante oplysninger, som den finder nødvendige og passende. Voldgiftsretten fastsætter en frist for parternes svar på dens anmodning.
3.
Voldgiftsretten kan efter anmodning fra en part eller på eget initiativ anmode om oplysninger fra alle andre kilder, hvis den finder det hensigtsmæssigt. Voldgiftsretten kan også på de vilkår og betingelser, som parterne har aftalt, søge sagkyndig rådgivning, hvis den finder det hensigtsmæssigt.
4.
Alle oplysninger, der kommer voldgiftsretten i hænde i medfør af denne artikel, gøres tilgængelige for parterne, og parterne kan indsende kommentarer til oplysningerne til voldgiftsretten.
5.
Efter at have indhentet den anden parts synspunkter træffer voldgiftsretten passende foranstaltninger til at besvare eventuelle spørgsmål, som parterne måtte have vedrørende beskyttelse af personoplysninger, tavshedspligt og legitime fortrolighedshensyn.
6.
Voldgiftsretten afgør, hvorvidt den dokumentation, der fremlægges, er antagelig, relevant og holdbar.
ARTIKEL III.12
Mundtlig forhandling
1.
Når der skal finde mundtlig forhandling sted, underretter voldgiftsretten, efter at have hørt parterne i tilstrækkelig god tid, parterne om datoen, tidspunktet og stedet for den mundtlige forhandling.
2.
Mundtlige forhandlinger er offentlige, medmindre voldgiftsretten af egen drift eller på begæring af parterne, af vægtige grunde, træffer anden bestemmelse.
3.
Der udarbejdes et referat af hver mundtlig forhandling, som underskrives af voldgiftsrettens formand. Kun dette referat er autentisk.
4.
Voldgiftsretten kan beslutte at gennemføre en mundtlig forhandling virtuelt i overensstemmelse med voldgiftsrettens internationale kontors praksis. Parterne underrettes rettidigt om denne praksis. I sådanne tilfælde finder stk. 1 mutatis mutandis og stk. 3 anvendelse.
ARTIKEL III.13
Forsømmelse
1.
Hvis klageren uden rimelig grund ikke har indgivet sit klageskrift inden for den frist, der er fastsat i dette tillæg eller af voldgiftsretten, beslutter voldgiftsretten, at voldgiftssagen skal afsluttes, medmindre der er udestående spørgsmål, som det kan være nødvendigt at træffe afgørelse om, og hvis voldgiftsretten finder dette hensigtsmæssigt.
Hvis den indklagede uden rimelig grund ikke har indgivet sit svar på meddelelsen om voldgift eller sit svarskrift inden for den frist, der er fastsat i dette tillæg eller af voldgiftsretten, beslutter voldgiftsretten, at sagen skal fortsættes, uden at denne forsømmelse betragtes som en accept af klagerens påstande.
Andet afsnit finder også anvendelse, når klageren ikke svarer på et modkrav.
2.
Hvis en part, der er behørigt indkaldt i overensstemmelse med artikel III.12, stk. 1, uden rimelig grund udebliver fra en mundtlig forhandling, kan voldgiftsretten fortsætte voldgiftssagen.
3.
Hvis en part, der af voldgiftsretten er blevet behørigt opfordret til at fremlægge yderligere beviser, uden rimelig grund undlader at gøre dette inden for de fastsatte frister, kan voldgiftsretten træffe afgørelse på grundlag af de beviser, den har til rådighed.
ARTIKEL III.14
Procedurens afslutning
1.
Hvis det kan godtgøres, at parterne med rimelighed har haft mulighed for at fremføre deres argumenter, kan voldgiftsretten erklære sagen for afsluttet.
2.
Voldgiftsretten kan, hvis den finder det nødvendigt på grund af ekstraordinære omstændigheder, på eget initiativ eller efter anmodning fra en part beslutte at genåbne sagen på et hvilket som helst tidspunkt, inden den har truffet sin afgørelse.
KAPITEL IV
AFGØRELSE
ARTIKEL IV.1
Afgørelser
Voldgiftsretten bestræber sig på at træffe sine afgørelser ved konsensus. Hvis det imidlertid viser sig umuligt at træffe en afgørelse ved konsensus, træffes voldgiftsrettens afgørelse af et flertal af voldgiftsmændene.
ARTIKEL IV.2
Form og virkning af voldgiftsrettens afgørelse
1.
Voldgiftsretten kan træffe særskilte afgørelser om forskellige spørgsmål på forskellige tidspunkter.
2.
Alle afgørelser skal være skriftlige og begrundede. De er endelige og bindende for parterne.
3.
Voldgiftsrettens afgørelse skal være underskrevet af voldgiftsmændene, indeholde den dato, hvor den blev truffet, og angive stedet for voldgiften. Voldgiftsrettens internationale kontor fremsender en kopi af afgørelsen underskrevet af voldgiftsmændene til parterne.
4.
Voldgiftsrettens internationale kontor offentliggør voldgiftsrettens afgørelse.
Når voldgiftsrettens afgørelse offentliggøres, overholder voldgiftsrettens internationale kontor de relevante regler om beskyttelse af personoplysninger, tavshedspligt og legitime fortrolighedshensyn.
De regler, der er omhandlet i andet afsnit, er de samme for alle bilaterale aftaler på de områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i, samt for sundhedsaftalen, aftalen om handel med landbrugsprodukter og aftalen om Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag. Med henblik på aftalen vedtager det fælles udvalg disse regler ved en afgørelse og holder dem ajour.
5.
Parterne efterkommer straks alle voldgiftsrettens afgørelser.
6.
I de tilfælde, der er omhandlet i protokollens artikel 10, stk. 2, og efter at have indhentet udtalelse fra parterne fastsætter voldgiftsretten i sin afgørelse om sagens realitet en rimelig frist for parterne til at efterkomme afgørelsen i overensstemmelse med protokollens artikel 10, stk. 5, under hensyntagen til parternes interne procedurer.
ARTIKEL IV.3
Gældende lovgivning, fortolkningsregler, mægler
1.
Den gældende lovgivning består af aftalen, de EU-retsakter, som der henvises til deri, samt enhver anden folkeretlig bestemmelse, der er relevant for anvendelsen af disse instrumenter.
2.
Voldgiftsretten træffer afgørelser i overensstemmelse med de fortolkningsregler, der er omhandlet i protokollens artikel 7.
3.
Forudgående afgørelser om kompensationsforanstaltningers forholdsmæssighed, som et tvistbilæggelsesorgan har truffet i henhold til en af de bilaterale aftaler, der er omhandlet i protokollens artikel 11, stk. 1, er bindende for voldgiftsretten.
4.
Voldgiftsretten må ikke træffe afgørelse som mægler eller efter ret og billighed.
ARTIKEL IV.4
Gensidigt acceptabel løsning eller andre grunde til at afslutte proceduren
1.
Parterne kan til enhver tid nå til enighed om en gensidigt acceptabel løsning på deres tvist. De meddeler i fællesskab voldgiftsretten en sådan løsning. Hvis den pågældende løsning er underlagt et krav om godkendelse i henhold til de relevante interne procedurer hos en af parterne, skal dette krav angives i meddelelsen, og voldgiftsproceduren skal suspenderes. Hvis der ikke er noget krav om godkendelse, eller når det er blevet meddelt, at eventuelle interne procedurer er gennemført, afsluttes voldgiftsproceduren.
2.
Hvis klageren under sagen skriftligt meddeler voldgiftsretten sin beslutning om ikke at fortsætte sagen, og hvis den indklagede på den dato, hvor denne meddelelse modtages af voldgiftsretten, endnu ikke har taget skridt i sagen, træffer voldgiftsretten en afgørelse, der officielt afslutter sagen. Voldgiftsretten træffer afgørelse om sagsomkostningerne, som skal afholdes af klageren, hvis dette forekommer berettiget på grund af den pågældende parts adfærd.
3.
Hvis voldgiftsretten, inden den træffer afgørelse, konkluderer, at en fortsættelse af sagen er formålsløs eller umulig af andre grunde end dem, der er omhandlet i stk. 1 og 2, underretter voldgiftsretten parterne om, at den har til hensigt at træffe afgørelse om afslutning af sagen.
Første afsnit finder ikke anvendelse, når der er udestående spørgsmål, som det kan være nødvendigt at træffe afgørelse om, og hvis voldgiftsretten finder dette hensigtsmæssigt.
4.
Voldgiftsretten fremsender en kopi til parterne af den afgørelse, der afslutter voldgiftssagen, eller af den afgørelse, der er truffet efter aftale mellem parterne og underskrevet af voldgiftsmændene. Artikel IV.2, stk. 2-5, finder anvendelse på voldgiftsafgørelser, der træffes efter aftale mellem parterne.
ARTIKEL IV.5
Berigtigelse af voldgiftsrettens afgørelse
1.
Senest 30 dage efter modtagelsen af voldgiftsrettens afgørelse kan en part ved at underrette den anden part og voldgiftsretten via voldgiftsrettens internationale kontor anmode voldgiftsretten om i teksten til voldgiftsrettens afgørelse at berigtige eventuelle regnefejl, skrivefejl, typografiske fejl eller lignende fejl eller udeladelser. Hvis voldgiftsretten finder anmodningen berettiget, foretager den berigtigelsen senest 45 dage efter modtagelsen af anmodningen. Anmodningen har ikke opsættende virkning på den frist, der er fastsat i artikel IV.2, stk. 6.
2.
Voldgiftsretten kan senest 30 dage efter meddelelsen af sin afgørelse på eget initiativ foretage de i stk. 1 omhandlede berigtigelser.
3.
De berigtigelser, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, foretages skriftligt og udgør en fast bestanddel af afgørelsen. Artikel IV.2, stk. 2-5, finder anvendelse.
ARTIKEL IV.6
Voldgiftsmændenes honorarer
1.
De honorarer, der er omhandlet i artikel IV.7, skal stå i et rimeligt forhold til sagens kompleksitet, den tid, voldgiftsmændene har brugt på den, og alle andre relevante omstændigheder.
2.
Der udarbejdes en ajourført liste over dagpengesatser og det laveste og det højeste timetal, som skal gælde for alle bilaterale aftaler på de områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i, samt for sundhedsaftalen, aftalen om handel med landbrugsprodukter og aftalen om Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag. Med henblik på aftalen vedtager det fælles udvalg denne liste ved en afgørelse og holder den ajour.
ARTIKEL IV.7
Omkostninger
1.
Hver part afholder sine egne omkostninger samt halvdelen af omkostningerne til voldgiftsretten.
2.
Voldgiftsretten fastsætter sine omkostninger i afgørelsen om sagens realitet. Disse omkostninger omfatter udelukkende:
a)
voldgiftsmændenes honorarer, der skal angives særskilt for hver voldgiftsmand, og som fastsættes af voldgiftsretten selv i overensstemmelse med artikel IV.6
b)
rejseudgifter og andre udgifter, som voldgiftsmændene har afholdt og
c)
honorarer og udgifter til voldgiftsrettens internationale kontor.
3.
De i stk. 2 omhandlede omkostninger skal stå i et rimeligt forhold til tvistens størrelse, tvistens kompleksitet, den tid, som voldgiftsmændene og eventuelle eksperter, der er udpeget af voldgiftsretten, har brugt på den, og alle andre relevante omstændigheder.
ARTIKEL IV.8
Deponering af beløb til dækning af omkostninger
1.
Voldgiftsrettens internationale kontor kan i starten af voldgiften anmode parterne om på forhånd at deponere lige store beløb som et forskud til dækning af de omkostninger, der er omhandlet i artikel IV.7, stk. 2.
2.
Under voldgiftssagen kan voldgiftsrettens internationale kontor anmode parterne om yderligere deponeringer ud over dem, der er omhandlet i stk. 1.
3.
De beløb, som parterne deponerer i medfør af denne artikel, indbetales til voldgiftsrettens internationale kontor, som udbetaler dem til dækning af de faktisk afholdte omkostninger, herunder navnlig de honorarer, der betales til voldgiftsmændene og voldgiftsrettens internationale kontor.
KAPITEL V
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
ARTIKEL V.1
Ændringer
Det fælles udvalg kan ved afgørelse vedtage ændringer af dette tillæg.
________________
PROTOKOL OM STATSSTØTTE
TIL AFTALEN MELLEM
DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB
OG DET SCHWEIZISKE FORBUND
OM LUFTFART
DEN EUROPÆISKE UNION, i det følgende benævnt "Unionen" eller "EU",
på den ene side, og
DET SCHWEIZISKE FORBUND, i det følgende benævnt "Schweiz",
på den anden side,
i det følgende individuelt benævnt en "kontraherende part" og under ét benævnt "de kontraherende parter",
SOM ØNSKER at styrke og uddybe Schweiz' og schweiziske virksomheders deltagelse i Unionens indre marked, som Schweiz deltager i på grundlag af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart, udfærdiget i Luxembourg den 21. juni 1999 (i det følgende benævnt "aftalen"),
SOM ANERKENDER, at et velfungerende og homogent indre marked på de områder, som Schweiz deltager i, kræver lige konkurrencevilkår mellem schweiziske virksomheder og EU-virksomheder på grundlag af materielle regler og procedureregler for statsstøtte svarende til dem, der gælder på det indre marked,
SOM PÅ NY BEKRÆFTER de kontraherende parters autonomi, deres institutioners rolle og kompetencer og, for så vidt angår Schweiz, respekten for de principper, der følger af landets forfatningsmæssige orden, herunder direkte demokrati, magtens tredeling og føderalisme,
ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE BESTEMMELSER:
ARTIKEL 1
Mål
Formålet med denne protokol er at sikre lige konkurrencevilkår mellem virksomheder i Unionen og Schweiz på de områder af det indre marked, der falder ind under aftalens anvendelsesområde, og at sikre et velfungerende indre marked ved at fastsætte materielle og proceduremæssige regler for statsstøtte.
ARTIKEL 2
Forhold til aftalen
1.
Denne protokol og bilagene hertil udgør en integreret del af aftalen. De ændrer hverken aftalens anvendelsesområde eller mål.
2.
Aftalens artikel 13 og 14 udgår.
3.
Aftalens artikel 12, stk. 2, finder ikke anvendelse for så vidt angår denne protokol.
ARTIKEL 3
Statsstøtte
1.
Bortset fra de i aftalen hjemlede undtagelser er støtte, som ydes af Schweiz eller en af Unionens medlemsstater eller ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelige med et velfungerende indre marked i det omfang, den påvirker samhandelen mellem de kontraherende parter inden for aftalens anvendelsesområde.
2.
Følgende er forenelige med et velfungerende indre marked:
a)
støtte af social karakter til enkelte forbrugere, forudsat at den ydes uden forskelsbehandling med hensyn til varernes oprindelse
b)
støtte, hvis formål er at råde bod på skader, der er forårsaget af naturkatastrofer eller andre usædvanlige begivenheder
c)
de foranstaltninger, der er fastsat i afsnit A i bilag I.
3.
Følgende kan betragtes som forenelige med et velfungerende indre marked:
a)
støtte til fremme af den økonomiske udvikling i områder, hvor levestandarden er usædvanlig lav, eller hvor der hersker en alvorlig underbeskæftigelse
b)
støtte, der kan fremme virkeliggørelsen af vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse eller af fælles interesse for de kontraherende parter, eller som kan afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i en af Unionens medlemsstaters eller Schweiz' økonomi
c)
støtte til fremme af udviklingen af visse økonomiske aktiviteter eller økonomiske områder, når den ikke ændrer samhandelsvilkårene i et omfang, der strider mod de kontraherende parters interesser
d)
støtte til fremme af kulturen og bevarelse af kulturarven, når den ikke ændrer samhandels- og konkurrencevilkårene i et omfang, der strider mod de kontraherende parters interesser
e)
de kategorier af støtte, der er fastsat i afsnit B i bilag I.
4.
Støtte, der ydes i overensstemmelse med afsnit C i bilag I, formodes at være forenelig med et velfungerende indre marked og er fritaget for anmeldelsespligten som omhandlet i artikel 4.
5.
Støtte til virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, eller som har karakter af fiskale monopoler, er underkastet denne protokols bestemmelser, i det omfang anvendelsen af disse bestemmelser ikke retligt eller faktisk hindrer opfyldelsen af de særlige opgaver, som er betroet dem. Udviklingen af samhandelen må ikke påvirkes i et sådant omfang, at det strider mod de kontraherende parters interesser.
6.
Denne protokol finder ikke anvendelse på støtte, hvor det beløb, der ydes til en enkelt virksomhed med henblik på aktiviteter, der er omfattet af aftalen, udgør de minimis-støtte, jf. afsnit D i bilag I.
7.
Det fælles udvalg kan træffe afgørelse om at ajourføre afsnit A og B i bilag I ved at præcisere, hvilke foranstaltninger der er forenelige eller hvilke der støttekategorier kan betragtes som forenelige med et velfungerende indre marked.
ARTIKEL 4
Tilsyn
1.
Med henblik på artikel 1 fører Unionen i overensstemmelse med kompetencefordelingen mellem Unionen og dens medlemsstater samt Schweiz i overensstemmelse med den schweiziske forfatningsmæssige kompetencefordeling tilsyn med anvendelsen af statsstøttereglerne på deres respektive territorier i overensstemmelse med denne protokol.
2.
Med henblik på gennemførelsen af denne protokol opretholder Unionen en ordning for statsstøttetilsyn i overensstemmelse med artikel 93, 106, 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde som suppleret ved EU-retsakter på statsstøtteområdet og EU-retsakter vedrørende statsstøtte til lufttransportsektoren som anført i bilag II, afsnit A, punkt 1.
3.
Med henblik på gennemførelsen af denne protokol opretter og opretholder Schweiz senest fem år efter denne protokols ikrafttræden en ordning for statsstøttetilsyn, der til enhver tid sikrer et tilsyns- og håndhævelsesniveau svarende til det, der anvendes i Unionen, jf. stk. 2, og som omfatter følgende:
a)
en uafhængig tilsynsmyndighed og
b)
procedurer til sikring af tilsynsmyndighedens undersøgelse af støttens forenelighed med et velfungerende indre marked, herunder følgende:
i)
forudgående anmeldelse af planlagt støtte til tilsynsmyndigheden
ii)
tilsynsmyndighedens vurdering af den anmeldte støtte og sin kompetence til at undersøge ikkeanmeldt støtte
iii)
anfægtelse ved den kompetente judicielle myndighed af støtte, som efter tilsynsmyndighedens opfattelse er uforenelig med et velfungerende indre marked, med opsættende virkning fra det tidspunkt, hvor støtteforanstaltningen kan anfægtes, og
iv)
tilbagesøgning, inklusive renter, af støtte, der er blevet ydet og konstateret uforenelig med et velfungerende indre marked.
4.
I overensstemmelse med Schweiz' forfatningsmæssige kompetencefordeling finder stk. 3, litra b), nr. iii) og iv), ikke anvendelse på retsakter vedtaget af den schweiziske Forbundsforsamling eller Det Schweiziske Forbundsråd.
5.
Hvis den schweiziske tilsynsmyndighed ikke kan anfægte den schweiziske Forbundsforsamlings eller Det Schweiziske Forbundsråds støtte ved en judiciel myndighed på grund af kompetencebegrænsninger i henhold til den schweiziske forfatningsmæssige orden, skal den i alle specifikke tilfælde anfægte andre myndigheders anvendelse af denne støtte. Hvis den judicielle myndighed konstaterer, at støtten er uforenelig med et velfungerende indre marked, tager de kompetente schweiziske judicielle og administrative myndigheder hensyn til denne konstatering, når de vurderer, om støtten skal anvendes i det pågældende tilfælde.
ARTIKEL 5
Eksisterende støtte
1.
Artikel 4, stk. 3, litra b), finder ikke anvendelse på eksisterende støtte, herunder støtteordninger og individuel støtte.
2.
For så vidt angår denne protokol, omfatter eksisterende støtte støtte, der er ydet forud for denne protokols ikrafttræden samt inden for en periode på fem år efter dens ikrafttræden.
3.
Senest tolv måneder efter datoen for indførelsen af tilsynsordningen i henhold til artikel 4, stk. 3, får tilsynsmyndigheden et overblik over eksisterende støtteordninger inden for aftalens anvendelsesområde, som stadig er i kraft, og foretager en umiddelbar vurdering af disse ordninger i forhold til kriterierne i artikel 3.
4.
Alle eksisterende støtteordninger i Schweiz skal løbende undersøges af tilsynsmyndigheden med hensyn til deres forenelighed med et velfungerende indre marked i henhold til stk. 5, 6 og 7.
5.
Hvis tilsynsmyndigheden finder, at en eksisterende støtteordning ikke er eller ikke længere er forenelig med et velfungerende indre marked, underretter den de kompetente myndigheder om forpligtelsen til at overholde denne protokol. Hvis en sådan støtteordning ændres eller ophæves, underretter de kompetente myndigheder tilsynsmyndigheden herom.
6.
Hvis tilsynsmyndigheden finder, at de foranstaltninger, som de kompetente myndigheder har truffet, er egnede til at sikre, at støtteordningen er forenelig med et velfungerende indre marked, offentliggør den disse foranstaltninger.
7.
Hvis tilsynsmyndigheden finder, at støtteordningen fortsat er uforenelig med et velfungerende indre marked, offentliggør den uanset nærværende artikels stk. 1 sin vurdering og anfægter anvendelsen af den pågældende støtteordning i alle specifikke tilfælde i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, litra b), nr. iii), og artikel 4, stk. 5.
8.
Hvis en eksisterende støtteordning ændres på en sådan måde, at det påvirker støttens forenelighed med et velfungerende indre marked, betragtes støtten med henblik på denne protokol som ny støtte og er derfor omfattet af artikel 4, stk. 3, litra b).
ARTIKEL 6
Gennemsigtighed
1.
De kontraherende parter sikrer gennemsigtighed med hensyn til støtte, der ydes på deres område. For Unionens vedkommende baseres gennemsigtigheden på de materielle og proceduremæssige regler, der gælder i Unionen med hensyn til statsstøtte inden for aftalens anvendelsesområde. For Schweiz' vedkommende baseres gennemsigtigheden på de materielle og proceduremæssige regler svarende til dem, der gælder i Unionen med hensyn til statsstøtte inden for aftalens anvendelsesområde.
2.
Medmindre andet er fastsat i denne protokol, sørger hver kontraherende part for så vidt angår sit område for offentliggørelse af:
a)
ydet støtte
b)
udtalelser eller afgørelser fra tilsynsmyndighederne
c)
afgørelser truffet af dens kompetente judicielle myndigheder om støttens forenelighed med et velfungerende indre marked og
d)
retningslinjer og meddelelser, der anvendes af dens tilsynsmyndigheder.
ARTIKEL 7
Nærmere bestemmelser for samarbejde
1.
De kontraherende parter samarbejder og udveksler oplysninger om statsstøtte med forbehold af deres respektive love og disponible ressourcer.
2.
Med henblik på en ensartet gennemførelse, anvendelse og fortolkning af de materielle regler om statsstøtte og en harmonisk udvikling heraf:
a)
samarbejder de kontraherende parter og fører samråd om de relevante retningslinjer og meddelelser, der er omhandlet i bilag II, afsnit B, og
b)
indgår de kontraherende parters tilsynsmyndigheder ordninger om regelmæssig udveksling af oplysninger, herunder om konsekvenserne for anvendelsen af reglerne om eksisterende støtte.
ARTIKEL 8
Drøftelser
1.
Efter anmodning fra en kontraherende part fører de kontraherende parter samråd i det fælles udvalg om spørgsmål vedrørende gennemførelsen af denne protokol.
2.
I tilfælde af en udvikling, der berører en kontraherende parts væsentlige interesser, og som kan påvirke anvendelsen af denne protokol, mødes det fælles udvalg på et passende højt niveau efter anmodning fra en kontraherende part senest 30 dage efter denne anmodning for at drøfte spørgsmålet.
ARTIKEL 9
Integration af retsakter
1.
Uanset artikel 5 i den institutionelle protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart (i det følgende benævnt "den institutionelle protokol") sikrer Schweiz og Unionen med henblik på artikel 3, stk. 4 og 6, og artikel 4, stk. 2 og 3, og af hensyn til retssikkerheden og lovgivningens ensartethed på de områder af det indre marked, som Schweiz i medfør af aftalen deltager i, at EU-retsakter, der vedtages på de områder, der er omfattet af afsnit C og D i bilag I samt afsnit A i bilag II, integreres i de nævnte bilag så hurtigt som muligt efter deres vedtagelse.
2.
Når Unionen vedtager en retsakt på et område, der er omfattet af afsnit C og D i bilag I eller afsnit A i bilag II, underretter den hurtigst muligt Schweiz herom gennem det fælles udvalg. Efter anmodning fra en af de kontraherende parter udveksler det fælles udvalg synspunkter herom.
3.
Det fælles udvalg handler i overensstemmelse med stk. 1 ved så hurtigt som muligt at vedtage en afgørelse om ændring af afsnit C og D i bilag I samt afsnit A i bilag II, herunder de nødvendige tilpasninger.
4.
Med forbehold af den institutionelle protokols artikel 6 træder det fælles udvalgs afgørelser i henhold til nærværende artikels stk. 3 i kraft straks, men under ingen omstændigheder før den dato, hvor den tilsvarende EU-retsakt finder anvendelse i Unionen.
ARTIKEL 10
Ikrafttrædelsesdato
1.
Denne protokol ratificeres eller godkendes af de kontraherende parter efter deres egne procedurer. De kontraherende parter giver hinanden meddelelse om fuldførelsen af de interne procedurer, der er nødvendige for denne protokols ikrafttræden.
2.
Denne protokol træder i kraft den første dag i den anden måned efter den sidste meddelelse vedrørende følgende retsakter:
a)
Institutionel protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer
b)
Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer
c)
Institutionel protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart
d)
Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart
e)
Institutionel protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej
f)
Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej
g)
Protokol om statsstøtte til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej
h)
Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter
i)
Institutionel protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering
j)
Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering
k)
Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag til mindskelse af de økonomiske og sociale forskelle i Den Europæiske Union
l)
Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om Det Schweiziske Forbunds deltagelse i EU-programmer
m)
Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om vilkår og betingelser for Det Schweiziske Forbunds deltagelse i Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet.
ARTIKEL 11
Ændringer og opsigelse
1.
Denne protokol kan på et hvilket som helst tidspunkt ændres ved aftale mellem de kontraherende parter.
2.
Hvis aftalen opsiges i overensstemmelse med aftalens artikel 36, stk. 3, ophører denne protokol med at være i kraft på den dato, der er omhandlet i aftalens artikel 36, stk. 4.
3.
De rettigheder og forpligtelser, som enkeltpersoner og virksomheder i medfør af aftalen har erhvervet inden den dato, hvor aftalen ophører med at være i kraft, berøres ikke af aftalens ophør. De kontraherende parter fastlægger efter fælles overenskomst udfaldet med hensyn til rettigheder, der er ved at blive erhvervet.
Udfærdiget i […] den […] i to eksemplarer på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, irsk, italiensk, kroatisk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, der er behørigt bemyndiget hertil, undertegnet denne protokol.
(Underskriftsrubrik til virkning af, på alle 24 EU-sprog: "For Den Europæiske Union" og "For Det Schweiziske Forbund")
BILAG I
UNDTAGELSER OG PRÆCISERINGER
AFSNIT A
FORANSTALTNINGER, DER ER FORENELIGE MED ET VELFUNGERENDE INDRE MARKED, JF. ARTIKEL 3, STK. 2, LITRA C)
Følgende foranstaltninger er forenelige med et velfungerende indre marked og er ikke omfattet af artikel 4, stk. 3, litra b):
[…].
AFSNIT B
KATEGORIER AF STØTTE, DER KAN BETRAGTES SOM FORENELIGE MED ET VELFUNGERENDE INDRE MARKED, JF. ARTIKEL 3, STK. 3, LITRA E)
Følgende kategorier af støtte kan betragtes som forenelige med et velfungerende indre marked:
[…].
AFSNIT C
GRUPPEFRITAGELSER, JF. ARTIKEL 3, STK. 4
Støtte formodes at være forenelig med et velfungerende indre marked og fritages for anmeldelsespligten i artikel 4, hvis den ydes på de materielle betingelser, der er fastsat i følgende bestemmelser:
1)
Kapitel I og III i Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (EUT L 187 af 26.6.2014, s. 1), senest ændret ved Kommissionens forordning (EU) 2023/1315 af 23. juni 2023 (EUT L 167 af 30.6.2023, s. 1)
(2)
Artikel 1-6 i Kommissionens afgørelse af 20. december 2011 om anvendelse af bestemmelserne i artikel 106, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (EUT L 7 af 11.1.2012, s. 3).
AFSNIT D
DE MINIMIS-STØTTE, JF. ARTIKEL 3, STK. 6
Udtrykket "de minimis-støtte" har den betydning, som det har i Kommissionens forordning (EU) 2023/2831 af 13. december 2023 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte (EUT L, 2023/2831, 15.12.2023).
For så vidt angår støtte, der ydes til virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, har udtrykket "de minimis-støtte" den betydning, som det har i Kommissionens forordning (EU) 2023/2832 af 12. december 2023 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte, der ydes til virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (EUT L, 2023/2832, 15.12.2023).
________________
BILAG II
GENERELLE OG SEKTORSPECIFIKKE RETSAKTER, DER FINDER ANVENDELSE I DEN EUROPÆISKE UNION, JF. ARTIKEL 4, STK. 2
AFSNIT A
GENERELLE OG SEKTORSPECIFIKKE RETSAKTER
(1)
Med henblik på denne protokol og i henhold til artikel 4, stk. 2, anvender Unionen følgende retsakter:
a)
Rådets forordning (EU) 2015/1589 af 13. juli 2015 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUT L 248 af 24.9.2015, s. 9)
b)
Kommissionens forordning (EF) nr. 794/2004 af 21. april 2004 om gennemførelse af Rådets forordning (EU) 2015/1589 (EUT L 140 af 30.4.2004, s. 1), senest ændret ved Kommissionens forordning (EU) 2016/2105 af 1. december 2016 (EUT L 327 af 2.12.2016, s. 19)
c)
Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (EUT L 187 af 26.6.2014, s. 1), senest ændret ved Kommissionens forordning (EU) 2023/1315 af 23. juni 2023 (EUT L 167 af 30.6.2023, s. 1)
d)
Kommissionens afgørelse af 20. december 2011 om anvendelse af bestemmelserne i artikel 106, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (EUT L 7 af 11.1.2012, s. 3)
e)
Kommissionens forordning (EU) 2023/2831 af 13. december 2023 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte (EUT L, 2023/2831, 15.12.2023)
f)
Kommissionens forordning (EU) 2023/2832 af 13. december 2023 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte ydet til virksomheder, der udfører tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (EUT L, 2023/2832, 15.12.2023)
g)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 af 24. september 2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet (EUT L 293 af 31.10.2008, s. 3).
(2)
Med henblik på denne protokol og i henhold til artikel 4, stk. 3, opretter og opretholder Schweiz en ordning for statsstøttetilsyn, der til enhver tid sikrer et tilsyns- og håndhævelsesniveau svarende til det, der anvendes af Unionen, jf. artikel 4, stk. 2, og nærværende afsnits punkt 1.
AFSNIT B
EUROPA-KOMMISSIONENS RETNINGSLINJER, MEDDELELSER OG AFGØRELSESPRAKSIS
1)
I forbindelse med nærværende protokol og i henhold til artikel 4, stk. 3, tager den schweiziske tilsynsmyndighed og de kompetente judicielle myndigheder i Schweiz behørigt hensyn til og følger så vidt muligt de relevante retningslinjer og meddelelser, der er bindende for Europa-Kommissionen, samt dens afgørelsespraksis for at sikre et tilsyns- og håndhævelsesniveau, der svarer til Unionens.
2)
Europa-Kommissionen underretter det fælles udvalg om de retningslinjer og meddelelser, som den anser for relevante i henhold til aftalen, og offentliggør disse.
________________
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 13.6.2025
COM(2025) 308 final
BILAG
til
forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af en bred pakke af aftaler med henblik på at konsolidere, uddybe og udvide de bilateral forbindelser med Det Schweiziske Forbund og om midlertidig anvendelse af aftalen om betingelserne for Det Schweiziske Forbunds deltagelse i Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet
ÆNDRINGSPROTOKOL TIL AFTALEN MELLEM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB OG DET SCHWEIZISKE FORBUND OM GODSTRANSPORT OG PERSONBEFORDRING MED JERNBANE OG AD LANDEVEJ
DEN EUROPÆISKE UNION, i det følgende benævnt "Unionen" eller "EU",
og
DET SCHWEIZISKE FORBUND, i det følgende benævnt "Schweiz",
i det følgende benævnt "de kontraherende parter",
SOM BEKRÆFTER vigtigheden af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej, udfærdiget i Luxembourg den 21. juni 1999 (i det følgende benævnt "aftalen"),
SOM ØNSKER at fremme passager- og godstransport ad vej og med jernbane mellem de kontraherende parter inden for aftalens anvendelsesområde,
SOM ANERKENDER de kontraherende parters politik om at lade godstransporten overgå fra vej til jernbane,
SOM ØNSKER at bevare et jernbanetransportsystem af høj kvalitet målt på præstationer, tiltrækningskraft og pålidelighed af de gods- og passagertransporttjenester, som er afgørende for befolkningen og økonomien,
SOM ANERKENDER, at det er nødvendigt at præcisere jernbanevirksomhedernes ret til at udføre international personbefordring med jernbane, herunder retten til at medtage passagerer fra én station til en hvilken som helst anden station langs en international rute, herunder når sådanne stationer er beliggende på den anden kontraherende parts område,
SOM ANERKENDER, at gældende EU-ret med forbehold af de gældende konkurrenceregler ikke er til hinder for, at internationale sammenslutninger driver internationale tjenester, herunder internationale tjenester, der delvis består af tjenester, der kører i køreplan med faste minuttal,
SOM ANERKENDER vigtigheden af at fremme nye internationale jernbanepersonbefordringstjenester og dermed forbedre de internationale jernbaneforbindelser mellem de kontraherende parter, samtidig med at det sikres, at passagerer i de rent indenlandske tjenester i Schweiz ikke påvirkes negativt heraf,
SOM ANERKENDER de fordele for passagererne, der kan opstå som følge af åbningen af markedet for international personbefordring med jernbane, og derfor betydningen af at sikre effektiv adgang til infrastruktur og lige vilkår for levering af sådanne tjenester under hensyntagen til de undtagelser, der er indrømmet Schweiz,
SOM ANERKENDER den schweiziske afgift på tunge køretøjer og målet om at være i overensstemmelse med principperne for afgifter på vejkøretøjer i Unionen,
SOM ANERKENDER fordelene ved et tæt samarbejde mellem Schweiz og Den Europæiske Unions Jernbaneagentur (ERA) på grundlag af artikel 75 i forordning (EU) 2016/796 (EUT L 138 af 26.5.2016, s. 1),
ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:
ARTIKEL 1
Ændringer af aftalen
I aftalen foretages følgende ændringer:
1)
artikel 2, stk. 2, affattes således:
"2.
Denne aftale finder anvendelse på international godstransport og personbefordring med jernbane samt på international kombineret transport.
Aftalen finder ikke anvendelse på indenlands personbefordring med jernbane i Schweiz, herunder indenlandsk langdistance-, regional-, og lokaltransport.
Aftalen finder ikke anvendelse på jernbanetransportvirksomheder, der udelukkende forestår transport i byer og forstæder eller regional transport på lokale og regionale særskilte banenet til befordring på jernbaneinfrastrukturer eller på net, der kun er beregnet til jernbanetransport i byer og forstæder."
2)
i artikel 3, stk. 2, tilføjes følgende led:
"–
international personbefordring med jernbane: passagertransport, hvor et tog krydser grænsen mellem de kontraherende parter, og er berettiget til at medtage passagerer fra én station til en hvilken som helst anden station langs den internationale rute, herunder når en sådan station befinder sig på den anden kontraherende parts område, under forudsætning af, at hovedformålet er passagerbefordring mellem stationer på den ene kontraherende parts område og stationer på den anden kontraherende parts område."
3)
i artikel 7 foretages følgende ændringer:
a)
stk. 1 affattes således:
"1.
Schweiz vedtager i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, i den institutionelle protokol til aftalen (i det følgende benævnt "den institutionelle protokol") ordninger svarende til Unionens lovgivning om de tekniske vilkår for vejtransport, hvortil der henvises i bilag 1, afdeling 3, jf. dog stk. 2 og 3."
b)
stk. 2 affattes således:
"2.
Schweiz vedtager eller opretholder i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, i den institutionelle protokol lovgivning, der svarer til Unionens lovgivning vedrørende syn af køretøjer som omhandlet i bilag 1, afsnit 3."
4)
i artikel 9 foretages følgende ændringer:
a)
stk. 1 affattes således:
"1.
International vejgodstransport for fremmed regning samt tomkørsel mellem de kontraherende parters områder udføres på grundlag af den EU-tilladelse, for hvilken der findes en model i bilag 3, og i henhold til den EU-lovgivning, der er omhandlet i bilag 1, eller på grundlag af en schweizisk tilladelse i henhold til den tilsvarende schweiziske lovgivning, der er vedtaget eller opretholdt i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, i den institutionelle protokol."
b)
stk. 4 affattes således:
"4.
Fremgangsmåderne for udstedelse, anvendelse, fornyelse og inddragelse af tilladelser samt fremgangsmåderne for den gensidige assistance er omfattet af den EU-lovgivning, der er omhandlet i bilag I, afdeling 1, eller den tilsvarende schweiziske lovgivning, der er vedtaget eller opretholdt i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, i den institutionelle protokol."
5)
artikel 17, stk. 3, affattes således:
"3.
Modellen samt procedurerne for udstedelse, anvendelse og fornyelse af tilladelserne er omfattet af den EU-lovgivning, der er omhandlet i bilag 1, afdeling 1, eller af de tilsvarende schweiziske bestemmelser, der er vedtaget eller opretholdt i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, i den institutionelle protokol."
6)
i artikel 24 foretages følgende ændringer:
a)
stk. 1 affattes således:
"1.
Jernbanevirksomheder og internationale sammenslutninger, der er etableret på en kontraherende parts område, har transit- og adgangsrettigheder til jernbaneinfrastruktur på den anden kontraherende parts område med henblik på at udføre international transport på de betingelser, der er fastsat i den EU-lovgivning, der er omhandlet i bilag 1, afdeling 4."
b)
følgende stykke indsættes:
"1a.
Ved international passagertransport er en jernbanevirksomhed berettiget til at medtage passagerer fra én station til en hvilken som helst anden station langs den internationale rute, herunder når en sådan station befinder sig på samme kontraherende parts område, under forudsætning af, at hovedformålet med kørslen er passagerbefordring fra den ene kontraherende parts område til den anden kontraherende parts område. Efter anmodning fra de relevante kompetente myndigheder eller berørte jernbanevirksomheder afgør de relevante tilsynsorganer om hovedformålet med kørslen er passagerbefordring fra den ene kontraherende parts område til den anden kontraherende parts område."
7)
følgende artikel indsættes:
"Artikel 24a
Undtagelser fra dynamisk tilpasning vedrørende jernbanetransport
Følgende tilfælde er undtagelser, jf. den institutionelle protokols artikel 5, stk. 7:
1.
Muligheden for at forpligte passagertransportselskaber til at deltage i prisintegrationen i den offentlige transport, dvs. at en passager tilbydes en enkelt transportkontrakt, hvormed vedkommende kan benytte forskellige offentlige transportselskabers net, forudsat at prisfastsættelsesbeføjelserne forbliver hos selskaberne.
2.
Anvendelsen af schweiziske kapacitetsforvaltningsinstrumenter, der fastsætter et minimumsantal kanaler pr. time for bestemte trafiktyper, herunder godstransport og regional- og langdistancepassagertrafik, der også kan tjene et internationalt formål. Sådanne instrumenter er underlagt princippet om ikkediskriminering, jf. aftalens artikel 1, stk. 3.
Virksomheder, der planlægger og driver international personbefordring med jernbane i Schweiz, betragtes som berørte parter inden for rammerne af de eksisterende schweiziske høringsprocedurer i henhold til de schweiziske kapacitetsforvaltningsinstrumenter.
3.
Muligheden for at give fortrinsret til jernbanepassagertrafik, der kører i en køreplan med faste minuttal, der gælder på hele Schweiz' område.
Kriteriet i første afsnit anvendes på en ikkediskriminerende måde ved tildeling af kanaler til selskaber, der indgiver sammenlignelige ansøgninger med hensyn til servicefrekvens.
Den i første afsnit omhandlede fortrinsret gives til tjenester, der er uundværlige for køreplanen med faste minuttal.
Hvis et selskab inden udløbet af fristen for den årlige tildelingsprocedure indgiver en ansøgning om en kanal til international personbefordring i Schweiz, som ikke kan imødekommes i den fælles koordineringsfase, har denne ansøgning forrang med hensyn til anvendelsen af den resterende ikketildelte kapacitet, herunder reserveret kapacitet i de schweiziske kapacitetsforvaltningsinstrumenter, som der ikke er blevet anmodet om under den årlige tildelingsprocedure.
Unionen eller dens medlemsstater kan på deres områder give fortrinsret til selskaber, der er etableret i Unionen, og som udfører personbefordring med jernbane, frem for et schweizisk selskab, der udfører en del af den internationale personbefordring med jernbane i henhold til den schweiziske køreplan med faste minuttal, og som ikke udfører tjenesten inden for en international sammenslutning.
4.
Retten til at medtage ikkediskriminerende bestemmelser i de godkendelser og koncessioner, der gives til jernbanetransportvirksomheder og internationale sammenslutninger vedrørende sociale standarder, såsom lokale og sektorspecifikke løn- og arbejdsvilkår i Schweiz.
5.
Udbudspligten for offentlige serviceforpligtelser for personbefordring med jernbane i byer og forstæder eller regionalt, der krydser en landegrænse: Schweiz kan indgå en offentlig tjenesteydelseskontrakt uden forudgående udbud for den del af den grænseoverskridende personbefordring med jernbane i byer og forstæder eller regionalt, der udføres på schweizisk område. I så fald tildeler Schweiz den offentlige tjenesteydelseskontrakt enten til den operatør, der har fået tildelt den offentlige tjenesteydelseskontrakt på Unionens område, eller til den operatør, der samarbejder med den jernbanevirksomhed, der har fået tildelt den offentlige tjenesteydelseskontrakt om drift af strækningen på Unionens område.
Med forbehold af dette stykke rådfører de kompetente myndigheder sig på forhånd med hinanden om vilkårene for den offentlige tjenesteydelseskontrakt, der skal tildeles, herunder om tidspunktet for tildelingsproceduren."
8)
følgende artikel indsættes:
"Artikel 29a
Deltagelse i Den Europæiske Unions Jernbaneagentur
Schweiz har i henhold til artikel 75 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/796 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Jernbaneagentur og om ophævelse af forordning (EF) nr. 881/2004 (EUT L 138 af 26.5.2016, s. 1) ret til at deltage i Den Europæiske Unions Jernbaneagentur (i det følgende benævnt "ERA"), herunder passende adgangsrettigheder til databaser og registre.
ERA har ingen udøvende beføjelser i Schweiz. De relevante artikler i forordning (EU) 2016/796 om sådanne udøvende beføjelser for ERA i Schweiz integreres derfor ikke i bilag 1 til aftalen."
9)
følgende artikel indsættes:
"Artikel 32a
Undtagelser til forøgelser af vejkapaciteten
Som undtagelser, jf. den institutionelle protokols artikel 5, stk. 7, betragtes ny infrastruktur, der anlægges af hensyn til trafiksikkerheden, såsom boring af den anden vejtunnel i Gotthard, ikke som en forøgelse af vejkapaciteten, og en begrænsning af vejkapaciteten til det nuværende niveau betragtes ikke som en ensidig kvantitativ restriktion."
10)
artikel 40 affattes således:
"Artikel 40
Schweiziske foranstaltninger
1.
For at opnå de i artikel 37 fastsatte mål indfører Schweiz med henblik på de forhøjelser af de øvre vægtgrænser, der er fastsat i artikel 7, stk. 3, en ikke-diskriminerende afgiftsordning for køretøjer. Afgiftsordningen bygger navnlig på principperne i artikel 38, stk. 1, samt retningslinjerne i bilag 10.
2.
Afgifterne differentieres på grundlag af emissionskategorier for køretøjer. Efter anmodning fra Schweiz træffer Det Blandede Udvalg afgørelse om en differentiering efter kategorier, der helt eller delvis baseres på forbrug.
3.
Det vægtede gennemsnit af afgifterne må ikke overstige 325 CHF for køretøjer, hvis tilladte totalvægt ifølge køretøjets registreringsdokument ikke overstiger 40 ton, og som tilbagelægger en strækning på 300 km gennem Alperne. Afgiften for den mest forurenende kategori må ikke overstige 380 CHF.
4.
En del af de i stk. 3 omhandlede afgifter kan bestå af bompenge for anvendelse af de særlige infrastrukturer i Alperne. Denne del må ikke udgøre mere end 15 % af de i stk. 3 omhandlede afgifter.
5.
Den i stk. 3 omhandlede vægtning afhænger af antallet af køretøjer i hver kategori, der kører i Schweiz. Antallet af køretøjer i hver kategori fastslås på grundlag af optællinger, der gennemgås af Det Blandede Udvalg. Det Blandede Udvalg træffer afgørelse om vægtningen på grundlag af undersøgelser, der gennemføres hvert andet år, for at tage hensyn til udviklingen i den schweiziske vognparks sammensætning og til udviklingen af emissioner og forbrug."
11)
artikel 42 affattes således:
"Artikel 42
Revision af afgiftsniveauet
1.
Med virkning fra den 1. januar 2007 og hvert andet år derefter reguleres de i artikel 40, stk. 3, fastsatte afgiftslofter for at tage hensyn til inflationen i Schweiz i de forløbne to år. Til brug for denne regulering meddeler Schweiz senest den 30. september i det år, der går forud for reguleringen, Det Blandede Udvalg de statistikker, der er nødvendige for at begrunde den påtænkte regulering. Det Blandede Udvalg træder efter anmodning fra Unionen sammen inden 30 dage efter at have fået meddelt de nævnte statistikker for at foretage høringer angående reguleringen.
2.
Det Blandede Udvalg kan fra den 1. januar 2007 efter anmodning fra en af de kontraherende parter tage de i artikel 40, stk. 3, fastsatte afgiftslofter op til fornyet overvejelse med henblik på en regulering, der besluttes efter fælles overenskomst. Denne revision finder sted på grundlag af følgende kriterier:
–
afgiftsniveauet og -strukturen hos de to kontraherende parter, særlig for sammenlignelige passager gennem Alperne
–
fordelingen af trafikken mellem sammenlignelige passager gennem Alperne
–
udviklingen i fordelingen mellem de forskellige transportformer i Alpeområdet
–
udviklingen af jernbaneinfrastrukturen gennem Alperne."
12)
artikel 46, stk. 1, affattes således:
"1.
Såfremt der efter den 1. januar 2005 trods konkurrencedygtige jernbanepriser og korrekt anvendelse af de i artikel 36 fastsatte foranstaltninger vedrørende kvalitetsparametre opstår vanskeligheder med afviklingen af landevejstrafikken gennem de schweiziske Alper, og såfremt den gennemsnitlige kapacitetsudnyttelse for udbuddet af jernbaneydelser på schweizisk område (kombineret ledsaget og uledsaget transport) i en tiugers periode er under 66 %, kan Schweiz som en undtagelse fra reglerne i artikel 40, stk. 3 og 4, forhøje de i artikel 40, stk. 3, fastsatte afgifter med højst 12,5 %. Hele provenuet af forhøjelsen anvendes til jernbanetransporten og den kombinerede transport for at gøre disse mere konkurrencedygtige i forhold til vejtransporten."
13)
artikel 51 affattes således:
"Artikel 51
Blandet udvalg
1.
Der nedsættes et blandet udvalg.
Det Blandede Udvalg består af repræsentanter for de kontraherende parter.
2.
Formandskabet for Det Blandede Udvalg varetages i fællesskab af en repræsentant for Unionen og en repræsentant for Schweiz.
3.
Det Blandede Udvalg skal:
a)
sikre, at aftalen fungerer korrekt og forvaltes og anvendes effektivt
b)
stille et forum til rådighed for samråd og løbende udveksling af oplysninger mellem de kontraherende parter, navnlig med henblik på at finde løsninger på eventuelle vanskeligheder med fortolkningen eller anvendelsen af aftalen eller af en EU-retsakt, der er omhandlet deri, i overensstemmelse med artikel 10 i den institutionelle protokol
c)
fremsætte henstillinger til de kontraherende parter i spørgsmål vedrørende aftalen
d)
vedtage afgørelser i henhold til aftalen og
e)
have ansvaret for tilsynet med og anvendelsen af denne aftale, navnlig artikel 27, stk. 6, artikel 33, 34, 35, 36, 39, 40, 42, 45, 46 og 47
f)
udøve enhver anden kompetence, som den har fået i medfør af aftalen.
4.
Det Blandede Udvalg handler ved konsensus.
Det Blandede Udvalgs afgørelser er bindende for de kontraherende parter, som træffer alle foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre dem.
5.
Det Blandede Udvalg mødes mindst én gang om året, skiftevis i Bruxelles og Bern, medmindre formændene træffer anden afgørelse. Det træder desuden sammen på anmodning fra en af de kontraherende parter. Formændene kan aftale, at et møde i Det Blandede Udvalg afholdes via video- eller telekonference.
6.
Det Blandede Udvalg fastsætter selv sin forretningsorden, som holdes ajour.
7.
Det Blandede Udvalg kan oprette arbejds- eller ekspertgrupper, der kan bistå det med at udføre dets opgaver."
14)
i artikel 53 affattes overskriften således:
"Artikel 53
Tavshedspligt"
15)
følgende artikel indsættes:
"Artikel 53a
Klassificerede oplysninger og følsomme ikkeklassificerede oplysninger
1.
Intet i denne aftale kan fortolkes således, at en kontraherende part skal gøre klassificerede oplysninger tilgængelige.
2.
Klassificerede oplysninger eller klassificeret materiale, der stilles til rådighed af eller udveksles mellem parterne i henhold til denne aftale, skal håndteres og beskyttes i overensstemmelse med aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sikkerhedsprocedurer for udveksling af klassificerede oplysninger, udfærdiget i Bruxelles den 28. april 2008, under overholdelsen af eventuelle sikkerhedsordninger til gennemførelse heraf.
3.
Det Blandede Udvalg vedtager ved en afgørelse håndteringsinstrukser for at sikre beskyttelsen af følsomme ikkeklassificerede oplysninger, der udveksles mellem de kontraherende parter."
16)
i artikel 55 foretages følgende ændringer:
a)
stk. 1 affattes således:
"1.
Ønsker en kontraherende part en revision af bestemmelserne i denne aftale, underretter den Det Blandede Udvalg herom. Ændringen af denne aftale træder i kraft efter gennemførelsen af de respektive interne procedurer, jf. dog stk. 3."
b)
stk. 2 udgår
c)
stk. 3 affattes således:
Bilag 5, 6, 8 og 9 kan ved en beslutning truffet af Det Blandede Udvalg i henhold til artikel 51, stk. 3, litra d), ændres."
17)
artikel 57 affattes således:
Denne aftale gælder dels for det område, hvor traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde finder anvendelse, og på de betingelser, der er fastlagt i disse traktater, dels på Schweiz' område."
18)
i bilag 1 foretages følgende ændringer:
a)
efter overskriften indsættes følgende afsnit:
"1.
Inden for aftalens anvendelsesområde finder de i dette bilag opførte EU-retsakter anvendelse med forbehold af princippet om dynamisk tilpasning, jf. artikel 5 i den institutionelle protokol, samt med forbehold af de undtagelser, der er anført i nævnte artikels stk. 7.
2.
Medmindre andet er fastsat ved tekniske tilpasninger, gælder EU-medlemsstaternes rettigheder og forpligtelser, der er fastsat i de EU-retsakter, der er opført i dette bilag, også for Schweiz. Anvendelsen heraf sker under fuld overholdelse af den institutionelle protokol."
b)
i afdeling 4 foretages følgende ændringer:
i)
følgende retsakter indsættes:
"–
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 913/2010 af 22. september 2010 om et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport (EUT L 276 af 20.10.2010, s. 22).
–
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU af 21. november 2012 om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde (omarbejdning) (EUT L 343 af 14.12.2012, s. 32).
–
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/545 af 7. april 2016 om procedurer og kriterier vedrørende rammeaftaler for tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet (EUT L 94 af 8.4.2016, s. 1).
–
Kommissionens delegerede afgørelse (EU) 2017/2075 af 4. september 2017 om erstatning af bilag VII til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde (EUT L 295 af 14.11.2017, s. 69)."
ii)
følgende retsakter udgår:
"–
Rådets direktiv 91/440/EØF af 29. juli 1991 om udvikling af Fællesskabets jernbaner (EFT L 237 af 24.8.1991, s. 25).
–
Rådets direktiv 95/18/EF af 19. juni 1995 om udstedelse af licenser til jernbanevirksomheder (EFT L 143 af 27.6.1995, s. 70).
–
Rådets direktiv 95/19/EF af 19. juni 1995 om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af infrastrukturafgifter (EFT L 143 af 27.6.1995, s. 75)."
iii)
i rækken vedrørende direktiv 2007/59/EF tilføjes følgende:
"Lokomotivførerlicenser og de supplerende certifikater, der er udstedt i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra a) og b), i direktiv 2007/59/EF, og de tilsvarende bestemmelser, der er vedtaget eller opretholdt i Schweiz' retsorden, jf. den institutionelle protokols artikel 5, anerkendes gensidigt".
iv)
i rækken vedrørende direktiv (EU) 2016/797 tilføjes følgende:
"Direktiv (EU) 2016/797 finder anvendelse med forbehold af midlertidige foranstaltninger til opretholdelse af en flydende jernbanetrafik mellem Schweiz og Den Europæiske Union, jf. afgørelse nr. 2/2019 truffet af Landtransportudvalget Fællesskabet/Schweiz (EUT L 13 af 17.1.2020, s. 43) med senere ændringer, hvis og i det omfang de kontraherende parter via Det Blandede Udvalg, og under hensyntagen til aftalens artikel 29a, andet afsnit, og den institutionelle protokols artikel 5, vedtager tilpasninger, der forlænger disse foranstaltninger. Når der i direktiv (EU) 2016/797 henvises til "Den Europæiske Unions Jernbaneagentur", forstås for Schweiz' område "den schweiziske nationale sikkerhedsmyndighed"."
v)
i rækken vedrørende direktiv (EU) 2016/798 tilføjes følgende:
"Direktiv (EU) 2016/798 finder anvendelse med forbehold af midlertidige foranstaltninger til opretholdelse af en flydende jernbanetrafik mellem Schweiz og Den Europæiske Union, jf. afgørelse nr. 2/2019 truffet af Landtransportudvalget Fællesskabet/Schweiz (EUT L 13 af 17.1.2020, s. 43) med senere ændringer, hvis og i det omfang de kontraherende parter via Det Blandede Udvalg, og under hensyntagen til aftalens artikel 29a, andet afsnit, og den institutionelle protokols artikel 5, vedtager tilpasninger, der forlænger disse foranstaltninger. Når der i direktiv (EU) 2016/798 henvises til "Den Europæiske Unions Jernbaneagentur", forstås for Schweiz' område "den schweiziske nationale sikkerhedsmyndighed"."
vi)
i rækken vedrørende gennemførelsesforordning (EU) 2018/545 tilføjes følgende:
"Gennemførelsesforordning (EU) 2018/545 finder anvendelse med forbehold af midlertidige foranstaltninger til opretholdelse af en flydende jernbanetrafik mellem Schweiz og Den Europæiske Union, jf. afgørelse nr. 2/2019 truffet af Landtransportudvalget Fællesskabet/Schweiz (EUT L 13 af 17.1.2020, s. 43) med senere ændringer, hvis og i det omfang de kontraherende parter via Det Blandede Udvalg, og under hensyntagen til aftalens artikel 29a, andet afsnit, og den institutionelle protokols artikel 5, vedtager tilpasninger, der forlænger disse foranstaltninger. Når der i gennemførelsesforordning (EU) 2018/545 henvises til "Den Europæiske Unions Jernbaneagentur", forstås for Schweiz' område "den schweiziske nationale sikkerhedsmyndighed"."
vii)
i rækken vedrørende gennemførelsesforordning (EU) 2018/763 tilføjes følgende:
"Gennemførelsesforordning (EU) 2018/763 finder anvendelse med forbehold af midlertidige foranstaltninger til opretholdelse af en flydende jernbanetrafik mellem Schweiz og Den Europæiske Union, jf. afgørelse nr. 2/2019 truffet af Landtransportudvalget Fællesskabet/Schweiz (EUT L 13 af 17.1.2020, s. 43) med senere ændringer, hvis og i det omfang de kontraherende parter via Det Blandede Udvalg, og under hensyntagen til aftalens artikel 29a, andet afsnit, og den institutionelle protokols artikel 5, vedtager tilpasninger, der forlænger disse foranstaltninger. Når der i gennemførelsesforordning (EU) 2018/763 henvises til "Den Europæiske Unions Jernbaneagentur", forstås for Schweiz' område "den schweiziske nationale sikkerhedsmyndighed"."
viii)
i rækken vedrørende gennemførelsesforordning (EU) 2019/250 tilføjes følgende:
"Gennemførelsesforordning (EU) 2019/250 finder anvendelse med forbehold af midlertidige foranstaltninger til opretholdelse af en flydende jernbanetrafik mellem Schweiz og Den Europæiske Union, jf. afgørelse nr. 2/2019 truffet af Landtransportudvalget Fællesskabet/Schweiz (EUT L 13 af 17.1.2020, s. 43) med senere ændringer, hvis og i det omfang de kontraherende parter via Det Blandede Udvalg, og under hensyntagen til aftalens artikel 29a, andet afsnit, og den institutionelle protokols artikel 5, vedtager tilpasninger, der forlænger disse foranstaltninger. Når der i gennemførelsesforordning (EU) 2019/250 henvises til "Den Europæiske Unions Jernbaneagentur", forstås for Schweiz' område "den schweiziske nationale sikkerhedsmyndighed"."
c)
i afdeling 5 indsættes følgende retsakt:
"–
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1370/2007 af 23. oktober 2007 om offentlig personbefordring med jernbane og ad vej og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1191/69 og (EØF) nr. 1107/70 (EUT L 315 af 3.12.2007, s. 1), senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2338 af 14. december 2016 (EUT L 354 af 23.12.2016, s. 22) med undtagelse af artikel 5 og 5a i forordning (EF) nr. 1370/2007, på de betingelser, der er omhandlet i aftalens artikel 24a, stk. 5."
19)
bilag 10 affattes således:
"BILAG 10
RETNINGSLINJER FOR ANVENDELSEN AF AFGIFTERNE I ARTIKEL 40
De i artikel 40 fastsatte afgifter anvendes efter følgende retningslinjer, jf. dog bestemmelserne i artikel 40, stk. 4:
a)
for transport på en schweizisk strækning, der er kortere eller længere end 300 km, ændres afgifterne forholdsmæssigt for at tage hensyn til den strækning, der faktisk er tilbagelagt i Schweiz.
b)
afgifterne fastsættes i forhold til køretøjets vægtkategori."
20)
den fælles erklæring, der er knyttet til denne protokol, føjes til de erklæringer, der er knyttet til slutakten til aftalen.
ARTIKEL 2
Ikrafttrædelsesdato
1.
Denne protokol ratificeres eller godkendes af de kontraherende parter efter deres egne procedurer. De kontraherende parter giver hinanden meddelelse om fuldførelsen af de interne procedurer, der er nødvendige for denne protokols ikrafttræden.
2.
Denne protokol træder i kraft den første dag i den anden måned efter den sidste meddelelse vedrørende følgende retsakter:
a)
Institutionel protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer
b)
Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer
c)
Institutionel protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart
d)
Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart
e)
Protokol om statsstøtte til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart
f)
Institutionel protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej
g)
Protokol om statsstøtte til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej
h)
Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter
i)
Institutionel protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering
j)
Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering
k)
Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag til mindskelse af de økonomiske og sociale forskelle i Den Europæiske Union
l)
Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om Det Schweiziske Forbunds deltagelse i EU-programmer
m)
Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om vilkår og betingelser for Det Schweiziske Forbunds deltagelse i Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet.
Udfærdiget i […] den […] i to eksemplarer på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, irsk, italiensk, kroatisk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, der er behørigt bemyndiget hertil, undertegnet denne protokol.
(Underskriftsrubrik til virkning af, på alle 24 EU-sprog: "For Den Europæiske Union" og "For Det Schweiziske Forbund")
INSTITUTIONEL PROTOKOL TIL AFTALEN MELLEM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB OG DET SCHWEIZISKE FORBUND OM GODSTRANSPORT OG PERSONBEFORDRING MED JERNBANE OG AD LANDEVEJ
DEN EUROPÆISKE UNION, i det følgende benævnt "Unionen" eller "EU",
og
DET SCHWEIZISKE FORBUND, i det følgende benævnt "Schweiz",
i det følgende benævnt "de kontraherende parter",
DER HENVISER TIL, at Unionen og Schweiz er bundet af en lang række bilaterale aftaler, der dækker forskellige områder, og som fastsætter specifikke rettigheder og forpligtelser, der i visse henseender svarer til dem, der er fastsat i Unionen,
SOM MINDER OM, at formålet med disse bilaterale aftaler er at øge Europas konkurrenceevne og skabe tættere økonomiske bånd mellem de kontraherende parter baseret på lighed, gensidighed og den overordnede balance mellem deres fordele, rettigheder og forpligtelser,
SOM BESLUTTEDE at styrke og uddybe Schweiz' deltagelse i Unionens indre marked på grundlag af de samme regler som dem, der gælder for det indre marked, samtidig med at deres og deres institutioners uafhængighed respekteres og, for så vidt angår Schweiz, at de principper, der følger af direkte demokrati, føderalisme og den sektorspecifikke karakter af landets deltagelse i det indre marked, ligeledes respekteres,
SOM BEKRÆFTER, at den schweiziske forbundsdomstol, alle andre schweiziske domstole, Unionens medlemsstaters domstole og Den Europæiske Unions Domstol bevarer deres kompetence til at fortolke aftalen i individuelle sager,
SOM ER BEVIDSTE OM at sikre ensartethed på de nuværende og fremtidige områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i,
ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE BESTEMMELSER:
KAPITEL 1
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
ARTIKEL 1
Mål
1.
Formålet med denne protokol er at garantere de kontraherende parter, økonomiske aktører og enkeltpersoner bedre retssikkerhed, ligebehandling og lige vilkår på de områder, der vedrører det indre marked, der er omfattet af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej, udfærdiget i Luxembourg den 21. juni 1999 (i det følgende benævnt "aftalen").
2.
Med henblik herpå fastsætter denne protokol nye institutionelle løsninger, der fremmer en løbende og afbalanceret styrkelse af de økonomiske forbindelser mellem de kontraherende parter. I overensstemmelse med folkerettens principper fastlægger denne protokol navnlig aftalens institutionelle løsninger, som er fælles for de bilaterale aftaler, der er indgået eller skal indgås på områder, der vedrører det indre marked, og som Schweiz deltager i, uden at aftalens anvendelsesområde eller mål ændres, navnlig:
a)
proceduren for tilpasning af aftalen til de EU-retsakter, der er relevante for aftalen
b)
den ensartede fortolkning og anvendelse af aftalen og af de EU-retsakter, der er omhandlet deri
c)
overvågningen og anvendelsen af aftalen og
d)
proceduren for bilæggelse af tvister i forbindelse med aftalen.
ARTIKEL 2
Forhold til aftalen
1.
Denne protokol samt bilaget og tillægget dertil udgør en integreret del af aftalen.
2.
De bestemmelser i aftalen, der ophæves ved denne protokol, er anført nedenfor:
a)
artikel 49, stk. 1 og stk. 2
b)
artikel 50
c)
artikel 52, stk. 1-4, og stk. 6
d)
artikel 54
e)
artikel 55, stk. 2
f)
følgende tekst i bilag 1:
"I henhold til denne aftales artikel 52, stk. 6, anvender Schweiz lovbestemmelser, der svarer til nedenstående bestemmelser:"
3.
Henvisninger i aftalen til "Det Europæiske Fællesskab" eller "Fællesskabet" gælder som henvisninger til Unionen.
ARTIKEL 3
Bilaterale aftaler på de områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i
1.
Eksisterende og fremtidige bilaterale aftaler mellem Unionen og Schweiz på de områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i, betragtes som et sammenhængende hele, der sikrer afbalancerede rettigheder og forpligtelser mellem Unionen og Schweiz.
2.
Aftalen udgør en bilateral aftale på et område, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i.
KAPITEL 2
TILPASNING AF AFTALEN TIL EU-RETSAKTER
ARTIKEL 4
Deltagelse i udarbejdelsen af EU-retsakter ("beslutningstagning")
1.
Når Europa-Kommissionen (i det følgende benævnt "Kommissionen") udarbejder et forslag til EU-retsakt i overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (i det følgende benævnt "TEUF") på et område, der er omfattet af aftalen, underretter den Schweiz herom og hører uformelt Schweiz' eksperter på samme måde, som den anmoder om synspunkter fra eksperter fra EU-medlemsstaterne med henblik på udarbejdelsen af dens forslag.
Hvis en af de kontraherende parter anmoder herom, finder en indledende udveksling af synspunkter sted i Det Blandede Udvalg.
På en af de kontraherende parters anmodning fører de på ny samråd i Det Blandede Udvalg på vigtige tidspunkter i fasen forud for Unionens vedtagelse af retsakten, i en løbende informationsudvekslings- og høringsproces.
2.
Når Kommissionen i overensstemmelse med TEUF udarbejder delegerede retsakter vedrørende Unionens basisretsakter på et område, der er omfattet af aftalen, sikrer den, at Schweiz i videst muligt omfang deltager i udarbejdelsen af udkastene, og hører Schweiz' eksperter på samme grundlag, som den hører EU-medlemsstaternes eksperter.
3.
Når Kommissionen i overensstemmelse med TEUF udarbejder gennemførelsesretsakter vedrørende Unionens basisretsakter på et område, der er omfattet af aftalen, sikrer den, at Schweiz i videst muligt omfang deltager i udarbejdelsen af de udkast, som senere forelægges de udvalg, der bistår Kommissionen i udøvelsen af dennes gennemførelsesbeføjelser, og hører Schweiz' eksperter på samme grundlag, som den hører EU-medlemsstaternes eksperter.
4.
Schweiz' eksperter inddrages i arbejdet i udvalg, der ikke er omfattet af stk. 2 og 3, når dette er nødvendigt for at sikre, at aftalen fungerer korrekt. Det Blandede Udvalg udarbejder og ajourfører en liste over disse udvalg og, hvis det er relevant, andre udvalg med lignende karakteristika.
5.
Denne artikel finder ikke anvendelse på EU-retsakter eller bestemmelser heri, der er omfattet af anvendelsesområdet for en undtagelse som omhandlet i artikel 5, stk. 7.
ARTIKEL 5
Integration af Unionens retsakter
1.
For at garantere retssikkerheden og ensartetheden af lovgivningen på områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz i medfør af aftalen deltager i, sikrer Schweiz og Unionen, at EU-retsakter, der vedtages på et område, der er omfattet af aftalen, integreres i aftalen så hurtigt som muligt efter vedtagelsen.
2.
Schweiz vedtager eller opretholder bestemmelser i landets retsorden med henblik på at nå det resultat, der skal nås med de EU-retsakter, der er integreret i aftalen i overensstemmelse med stk. 4, med forbehold af eventuelle tilpasninger, der vedtages af Det Blandede Udvalg.
3.
Når Unionen vedtager en retsakt på et område, der er omfattet af aftalen, giver den gennem Det Blandede Udvalg hurtigst muligt Schweiz underretning herom. Efter anmodning fra en af de kontraherende parter udveksler Det Blandede Udvalg synspunkter herom.
4.
Det Blandede Udvalg handler i overensstemmelse med stk. 1 ved så hurtigt som muligt at vedtage en afgørelse om ændring af bilag 1, 3, 4 og 7 til aftalen, herunder de nødvendige tilpasninger.
5.
Uden at dette berører stk. 1 og 2, kan Det Blandede Udvalg, hvis det er nødvendigt for at sikre sammenhæng mellem aftalen og dens bilag som ændret i henhold til stk. 4, foreslå en revision af aftalen med henblik på de kontraherende parters godkendelse i overensstemmelse med deres interne procedurer.
6.
Henvisninger i aftalen til EU-retsakter, der ikke længere er i kraft, gælder som henvisninger til den ophævelsesretsakt, der er integreret i bilag 1 til aftalen, med virkning fra ikrafttrædelsen af Det Blandede Udvalgs afgørelse om den tilsvarende ændring af bilaget til aftalen i henhold til stk. 4, medmindre andet er fastsat i nævnte afgørelse.
7.
Forpligtelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på EU-retsakter eller bestemmelser heri, der er omfattet af følgende undtagelser:
–
aftalens artikel 7, stk. 3
–
aftalens artikel 14
–
aftalens artikel 15
–
aftalens artikel 20
–
aftalens artikel 24a
–
aftalens artikel 32a
–
aftalens artikel 40
–
aftalens artikel 42.
8.
Med forbehold af artikel 6 træder Det Blandede Udvalgs afgørelser i henhold til stk. 4 i kraft straks, men under ingen omstændigheder før den dato, hvor den tilsvarende EU-retsakt finder anvendelse i Unionen.
9.
De kontraherende parter samarbejder i god tro under hele proceduren i denne artikel for at lette beslutningstagningen.
ARTIKEL 6
Schweiz' opfyldelse af forfatningsmæssige krav
1.
Under den udveksling af synspunkter, der er omhandlet i artikel 5, stk. 3, underretter Schweiz Unionen om, hvorvidt Schweiz først skal opfylde visse forfatningsmæssige krav, før en afgørelse som omhandlet i artikel 5, stk. 4, bliver bindende.
2.
Hvis den i artikel 5, stk. 4, omhandlede afgørelse først bliver bindende efter, at Schweiz opfylder forfatningsmæssige krav, har Schweiz en frist på højst to år fra datoen for den i stk. 1 omhandlede underretning, medmindre der indledes en folkeafstemningsprocedure, i hvilket tilfælde denne periode forlænges med et år.
3.
Indtil Schweiz meddeler opfyldelsen af de forfatningsmæssige krav, anvender de kontraherende parter midlertidigt den i artikel 5, stk. 4, omhandlede afgørelse, medmindre Schweiz meddeler Unionen, at den midlertidige anvendelse af afgørelsen ikke er mulig, og begrunder dette.
Den midlertidige anvendelse kan under ingen omstændigheder finde sted før den dato, hvor den tilsvarende EU-retsakt finder anvendelse i Unionen.
4.
Når de i stk. 1 omhandlede forfatningsmæssige krav er opfyldt, giver Schweiz straks Unionen meddelelse herom gennem Det Blandede Udvalg.
5.
Afgørelsen træder i kraft på den dag, hvor den i stk. 4 omhandlede meddelelse gives, men under ingen omstændigheder før den dato, hvor den tilsvarende EU-retsakt finder anvendelse i Unionen.
KAPITEL 3
FORTOLKNING OG ANVENDELSE AF AFTALEN
ARTIKEL 7
Princippet om ensartet fortolkning
1.
Med henblik på at nå målene i artikel 1 og i overensstemmelse med folkerettens principper fortolkes og anvendes de bilaterale aftaler på de områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i, og de EU-retsakter, der er omhandlet i sådanne aftaler, ensartet på de områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i.
2.
De EU-retsakter, der er omhandlet i aftalen, og, i det omfang deres anvendelse omfatter EU-retlige begreber, aftalens bestemmelser fortolkes og anvendes i overensstemmelse med Den Europæiske Unions Domstols retspraksis forud for eller efter undertegnelsen af aftalen.
ARTIKEL 8
Princippet om effektiv og harmonisk anvendelse
1.
Kommissionen og de kompetente schweiziske myndigheder samarbejder og bistår hinanden med at sikre tilsynet med aftalens anvendelse. De kan udveksle oplysninger om aktiviteterne i forbindelse med tilsynet med aftalens anvendelse. De kan udveksle synspunkter og drøfte spørgsmål af fælles interesse.
2.
Hver kontraherende part træffer passende foranstaltninger til at sikre en effektiv og harmonisk anvendelse af aftalen på sit område.
3.
Tilsynet med aftalens anvendelse føres i fællesskab af de kontraherende parter i Det Blandede Udvalg.
Hvis Kommissionen eller de kompetente schweiziske myndigheder får kendskab til et tilfælde af ukorrekt anvendelse, kan sagen indbringes for Det Blandede Udvalg med henblik på at finde en acceptabel løsning.
4.
Kommissionen og de kompetente schweiziske myndigheder overvåger hver især den anden kontraherende parts anvendelse af aftalen. Proceduren i artikel 10 finder anvendelse.
I det omfang visse af EU-institutionernes tilsynskompetencer over for en kontraherende part er nødvendige for at sikre en effektiv og harmonisk anvendelse af aftalen, såsom undersøgelses- og beslutningsbeføjelser, skal disse fastsættes specifikt i aftalen.
ARTIKEL 9
Princippet om eksklusivitet
De kontraherende parter forpligter sig til ikke at indbringe tvister vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af aftalen og de EU-retsakter, der er omhandlet deri, eller, hvor det er relevant, vedrørende aftalens overensstemmelse med en afgørelse vedtaget af Kommissionen på grundlag af aftalen, for andre tvistbilæggelsesmekanismer end dem, der er fastsat i denne protokol.
ARTIKEL 10
Procedure i tilfælde af vanskeligheder med fortolkningen eller anvendelsen
1.
I tilfælde af vanskeligheder med fortolkningen eller anvendelsen af aftalen eller af en EU-retsakt, der er omhandlet deri, fører de kontraherende parter samråd i Det Blandede Udvalg for at finde en løsning, der er acceptabel for begge parter. Med henblik herpå forelægges alle nyttige oplysninger for Det Blandede Udvalg, således at det kan foretage en detaljeret undersøgelse af situationen. Det Blandede Udvalg undersøger alle muligheder, der gør det muligt at opretholde aftalens korrekte funktion.
2.
Hvis Det Blandede Udvalg ikke er i stand til at finde en løsning på det i stk. 1 omhandlede problem senest tre måneder efter den dato, hvor vanskeligheden blev forelagt det, kan hver af de kontraherende parter anmode om, at en voldgiftsret bilægger tvisten i overensstemmelse med reglerne i tillægget.
3.
Hvis tvisten indebærer et spørgsmål om fortolkningen eller anvendelsen af en bestemmelse som omhandlet i artikel 7, stk. 2, og hvis fortolkningen af denne bestemmelse er relevant for tvistens afgørelse og nødvendig for, at voldgiftsretten kan træffe afgørelse, forelægger den dette spørgsmål for Den Europæiske Unions Domstol.
Hvis tvisten indebærer et spørgsmål om fortolkningen eller anvendelsen af en bestemmelse, der falder ind under anvendelsesområdet for en undtagelse fra forpligtelsen til dynamisk tilpasning, der er omhandlet i artikel 5, stk. 7, og hvis tvisten ikke omfatter fortolkning eller anvendelse af EU-retlige begreber, bilægger voldgiftsretten tvisten uden forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol.
4.
Hvis voldgiftsretten forelægger et spørgsmål for Den Europæiske Unions Domstol i henhold til stk. 3 gælder følgende:
a)
Den Europæiske Unions Domstols afgørelse er bindende for voldgiftsretten og
b)
Schweiz har de samme rettigheder som medlemsstaterne og Unionens institutioner og er underlagt de samme procesregler ved Den Europæiske Unions Domstol med de fornødne ændringer.
5.
Hver kontraherende part træffer alle nødvendige foranstaltninger for i god tro at efterkomme voldgiftsrettens afgørelse.
Den kontraherende part, der ifølge voldgiftsrettens afgørelse ikke har overholdt aftalen, underretter gennem Det Blandede Udvalg den anden kontraherende part om de foranstaltninger, den har truffet for at efterkomme voldgiftsrettens afgørelse.
ARTIKEL 11
Kompensationsforanstaltninger
1.
Hvis den kontraherende part, der ifølge voldgiftsrettens afgørelse ikke har overholdt aftalen, ikke inden for en rimelig frist, der er fastsat i overensstemmelse med tillæggets artikel IV.2, stk. 6, underretter den anden kontraherende part om de foranstaltninger, den har truffet for at efterkomme voldgiftsrettens afgørelse, eller hvis den anden kontraherende part finder, at de meddelte foranstaltninger ikke er i overensstemmelse med voldgiftsrettens afgørelse, kan denne anden kontraherende part vedtage forholdsmæssige kompensationsforanstaltninger inden for rammerne af aftalen eller enhver anden bilateral aftale på de områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i (i det følgende benævnt "kompensationsforanstaltninger"), for at afhjælpe en potentiel ubalance. Den meddeler den kontraherende part, der ifølge voldgiftsrettens afgørelse ikke har overholdt aftalen, om kompensationsforanstaltningerne, som skal specificeres i meddelelsen. Disse kompensationsforanstaltninger får virkning tre måneder efter datoen for denne meddelelse.
2.
Hvis Det Blandede Udvalg ikke inden for en måned fra datoen for meddelelsen om de påtænkte kompensationsforanstaltninger har truffet afgørelse om at suspendere, ændre eller annullere disse kompensationsforanstaltninger, kan hver af de kontraherende parter indbringe spørgsmålet om foranstaltningernes forholdsmæssighed til voldgift i overensstemmelse med tillægget.
3.
Voldgiftsretten træffer afgørelse inden for de frister, der er fastsat i artikel III.8, stk. 4, i tillægget.
4.
Kompensationsforanstaltninger har ikke tilbagevirkende kraft. Navnlig skal enkeltpersoners og erhvervsdrivendes rettigheder og forpligtelser, som de har erhvervet inden kompensationsforanstaltningernes ikrafttræden, bevares.
ARTIKEL 12
Samarbejde mellem jurisdiktioner
1.
For at fremme en ensartet fortolkning etablerer den schweiziske forbundsdomstol og Den Europæiske Unions Domstol en dialog og aftaler de nærmere bestemmelser herfor.
2.
Schweiz har ret til at indgive processkrifter eller skriftlige bemærkninger til Den Europæiske Unions Domstol, når en domstol i en EU-medlemsstat forelægger et spørgsmål om fortolkningen af aftalen eller en bestemmelse i en EU-retsakt, som der henvises til deri, for Den Europæiske Unions Domstol med henblik på en præjudiciel afgørelse.
KAPITEL 4
ANDRE BESTEMMELSER
ARTIKEL 13
Finansielt bidrag
1.
Schweiz bidrager til finansieringen af aktiviteter i forbindelse med Unionens agenturer, informationssystemer og andre aktiviteter, der er anført i artikel 1 i bilaget, og som det har adgang til, i overensstemmelse med denne artikel og bilaget.
Det Blandede Udvalg kan vedtage en afgørelse om ændring af dette bilag.
2.
Unionen kan når som helst suspendere Schweiz' deltagelse i de aktiviteter, der er omhandlet i stk. 1, hvis Schweiz ikke overholder betalingsfristen i overensstemmelse med betalingsbetingelserne i artikel 2 i bilaget.
Hvis Schweiz ikke overholder en betalingsfrist, sender Unionen Schweiz en formel rykkerskrivelse. Hvis der ikke er foretaget fuld betaling senest 30 dage efter modtagelsen af den formelle rykkerskrivelse, kan Unionen suspendere Schweiz' deltagelse i den pågældende aktivitet.
3.
Det finansielle bidrag har form af summen af:
a)
et operationelt bidrag og
b)
et deltagelsesgebyr.
4.
Det finansielle bidrag har form af et årligt finansielt bidrag, som forfalder til betaling på de datoer, der er fastsat i de indkaldelser af bidrag, som Kommissionen har udsendt.
5.
Det operationelle bidrag baseres på en fordelingsnøgle defineret som forholdet mellem Schweiz' bruttonationalprodukt (BNP) i markedspriser og Unionens BNP i markedspriser.
Med henblik herpå er de kontraherende parters tal for BNP i markedspriser de seneste foreliggende tal pr. 1. januar i det år, hvor den årlige betaling finder sted, som oplyst af Den Europæiske Unions Statistiske Kontor under behørig hensyntagen til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om samarbejde om statistik, der blev udfærdiget i Luxembourg den 26. oktober 2004. Hvis den aftale ophører med at finde anvendelse, er Schweiz' BNP det, der er fastlagt på grundlag af data fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling.
6.
Det operationelle bidrag for hvert EU-agentur beregnes ved at anvende fordelingsnøglen på det pågældende agenturs årlige vedtagne budget, der er opført på den eller de relevante EU-subsidiebudgetposter for det pågældende år, idet der for hvert agentur tages hensyn til eventuelle justerede operationelle bidrag som defineret i artikel 1 i bilaget.
Det operationelle bidrag til informationssystemerne og andre aktiviteter beregnes ved at anvende fordelingsnøglen på det relevante budget for det pågældende år som fastsat i dokumenterne til gennemførelse af budgettet, såsom arbejdsprogrammer eller kontrakter.
Alle referencebeløb baseres på forpligtelsesbevillinger.
7.
Det årlige deltagelsesgebyr udgør 4 % af det årlige operationelle bidrag som beregnet i overensstemmelse med stk. 5 og 6.
8.
Kommissionen giver Schweiz tilstrækkelige oplysninger om beregningen af det finansielle bidrag. Disse oplysninger gives under behørig hensyntagen til Unionens fortroligheds- og databeskyttelsesregler.
9.
Alle bidrag fra Schweiz eller betalinger fra Unionen og beregningen af beløb, der forfalder til betaling eller modtages, foretages i euro.
10.
Hvis denne protokols ikrafttræden ikke falder sammen med begyndelsen af et kalenderår, justeres Schweiz' operationelle bidrag for det pågældende år efter den metode og de betalingsbetingelser, der er fastsat i artikel 5 i bilaget.
11.
Bilaget indeholder de detaljerede bestemmelser om anvendelsen af denne artikel.
12.
Tre år efter denne protokols ikrafttræden og derefter hvert tredje år gennemgår Det Blandede Udvalg betingelserne for Schweiz' deltagelse, jf. artikel 1 i bilaget, og tilpasser dem, hvis det er relevant.
ARTIKEL 14
Henvisninger til områder
Når der i de EU-retsakter, der er integreret i aftalen, henvises til områderne "Den Europæiske Union", "EU", "Unionen", "fællesmarkedet" eller "det indre marked", skal disse henvisninger i forbindelse med aftalen forstås som henvisninger til de områder, som er omhandlet i aftalens artikel 57.
ARTIKEL 15
Henvisninger til statsborgere i Unionens medlemsstater
Når der i de EU-retsakter, der er integreret i aftalen, henvises til statsborgere i Unionens medlemsstater, skal disse henvisninger i forbindelse med aftalen forstås som henvisninger til statsborgere i EU-medlemsstaterne og Schweiz.
ARTIKEL 16
EU-retsakternes ikrafttræden og gennemførelse
Bestemmelser om ikrafttræden eller gennemførelse i de EU-retsakter, der er integreret i aftalen, er ikke relevante for aftalen.
Fristerne og datoerne for, hvornår Schweiz skal sætte EU-retsakter i kraft og gennemføre de afgørelser, der integrerer dem i aftalen, følger af artikel 5, stk. 8, og artikel 6, stk. 5, samt af bestemmelserne om overgangsordninger.
ARTIKEL 17
Henvisninger til, hvem EU-retsakter er rettet til
Bestemmelser om, at en EU-retsakt, der er integreret i aftalen, er rettet til EU-medlemsstaterne, er ikke relevante for aftalen.
KAPITEL 5
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
ARTIKEL 18
Gennemførelse
1.
De kontraherende parter træffer alle nødvendige generelle eller særlige foranstaltninger for at sikre, at de forpligtelser, aftalen fører med sig, opfyldes, og afstår fra alle foranstaltninger, der kunne bringe opfyldelsen af aftalens målsætninger i fare.
2.
De kontraherende parter træffer alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre det tilsigtede resultat af de EU-retsakter, som der henvises til i aftalen, og afholder sig fra alle foranstaltninger, der kan bringe virkeliggørelsen af disse retsakters mål i fare.
ARTIKEL 19
Ikrafttrædelsesdato
1.
Denne protokol ratificeres eller godkendes af de kontraherende parter efter deres egne procedurer. De kontraherende parter giver hinanden meddelelse om fuldførelsen af de interne procedurer, der er nødvendige for denne protokols ikrafttræden.
2.
Denne protokol træder i kraft den første dag i den anden måned efter den sidste meddelelse vedrørende følgende retsakter:
a)
Institutionel protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer
b)
Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer
c)
Institutionel protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart
d)
Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart
e)
Protokol om statsstøtte til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart
f)
Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej
g)
Protokol om statsstøtte til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej
h)
Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter
i)
Institutionel protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering
j)
Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering
k)
Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag til mindskelse af de økonomiske og sociale forskelle i Den Europæiske Union
l)
Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om Det Schweiziske Forbunds deltagelse i EU-programmer
m)
Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om vilkår og betingelser for Det Schweiziske Forbunds deltagelse i Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet.
ARTIKEL 20
Ændringer og opsigelse
1.
Denne protokol kan på et hvilket som helst tidspunkt ændres ved aftale mellem de kontraherende parter.
2.
Hvis aftalen opsiges i overensstemmelse med aftalens artikel 58, stk. 3, ophører denne protokol med at være i kraft på den dato, der er omhandlet i aftalens artikel 58, stk. 4.
3.
De rettigheder og forpligtelser, som enkeltpersoner og økonomiske aktører i medfør af aftalen har erhvervet inden den dato, hvor aftalen ophører med at være i kraft, berøres ikke af aftalens ophør. De kontraherende parter fastlægger efter fælles overenskomst udfaldet med hensyn til rettigheder, der er ved at blive erhvervet.
Udfærdiget i […] den […] i to eksemplarer på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, irsk, italiensk, kroatisk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, der er behørigt bemyndiget hertil, undertegnet denne protokol.
(Underskriftsrubrik til virkning af, på alle 24 EU-sprog: "For Den Europæiske Union" og "For Det Schweiziske Forbund")
BILAG
Bilag om anvendelsen af protokollens artikel 13
ARTIKEL 1
Liste over aktiviteter inden for rammerne af Unionens agenturer, informationssystemer og andre aktiviteter, som Schweiz skal bidrage finansielt til
Schweiz bidrager finansielt til følgende:
a)
agenturer:
ingen.
b)
informationssystemer:
ingen.
c)
andre aktiviteter:
ingen.
ARTIKEL 2
Betalingsbetingelser
1.
Betalinger, der forfalder i henhold til protokollens artikel 13, foretages i overensstemmelse med denne artikel.
2.
Når Kommissionen indkalder bidrag for regnskabsåret, meddeler den Schweiz følgende oplysninger:
a)
størrelsen af det operationelle bidrag og
b)
størrelsen af deltagelsesgebyret.
3.
Kommissionen meddeler snarest muligt og senest den 16. april i hvert regnskabsår Schweiz følgende oplysninger i forbindelse med Schweiz' deltagelse:
a)
beløbene for de forpligtelsesbevillinger i det årligt vedtagne EU-budget, der er opført på den eller de relevante EU-subsidiebudgetposter for det pågældende år for hvert EU-agentur, idet der for hvert agentur tages hensyn til eventuelle justerede operationelle bidrag som defineret i artikel 1, og beløbene for de forpligtelsesbevillinger vedrørende det vedtagne EU-budget for det pågældende år til det relevante budget for informationssystemerne og andre aktiviteter, der dækker Schweiz' deltagelse i overensstemmelse med artikel 1
b)
beløbet for det deltagelsesgebyr, der er omhandlet i protokollens artikel 13, stk. 7 og
c)
for så vidt angår agenturer, i år N+1, beløbene for de budgetmæssige forpligtelser, der er indgået på grundlag af forpligtelsesbevillinger, som er godkendt i år N på den eller de relevante EU-subsidiebudgetposter vedrørende det årlige EU-budget, der er opført på den eller de relevante EU-subsidiebudgetposter for år N.
4.
Kommissionen fremlægger på grundlag af sit budgetforslag et overslag over oplysninger i henhold til stk. 3, litra a) og b), hurtigst muligt og senest den 1. september i regnskabsåret.
5.
Kommissionen sender senest den 16. april og, hvis det er relevant for det pågældende agentur, det pågældende informationssystem eller en anden pågældende aktivitet, tidligst den 22. oktober og senest den 31. oktober i hvert regnskabsår en indkaldelse af bidrag til Schweiz svarende til Schweiz' bidrag i henhold til aftalen for hvert af de agenturer, informationssystemer og andre aktiviteter, som Schweiz deltager i.
6.
De(n) indkaldelse(r) af midler, der er omhandlet i stk. 5, struktureres i rater som følger:
a)
den første tranche for hvert år i forbindelse med indkaldelsen af bidrag, der skal udsendes senest den 16. april, svarer til et beløb, der højst svarer til det anslåede årlige finansielle bidrag til det pågældende agentur, det pågældende informationssystem eller den pågældende aktivitet, jf. stk. 4;
senest 60 dage efter udsendelsen af indkaldelsen af bidrag betaler Schweiz det beløb, der er anført i denne indkaldelse af bidrag.
b)
hvor det er relevant, svarer årets anden tranche i forbindelse med indkaldelsen af bidrag, der udstedes tidligst den 22. oktober og senest den 31. oktober, til forskellen mellem det beløb, der er omhandlet i stk. 4, og det beløb, der er omhandlet i stk. 5, hvis det beløb, der er omhandlet i stk. 5, er højere.
Senest den 21. december betaler Schweiz det beløb, der er anført i denne indkaldelse af bidrag.
For hver indkaldelse af bidrag kan Schweiz foretage særskilte betalinger for hvert agentur, informationssystem eller anden aktivitet.
7.
Kommissionen sender en enkelt indkaldelse af bidrag i protokollens første gennemførelsesår senest 90 dage efter protokollens ikrafttræden.
Senest 60 dage efter udsendelsen af indkaldelsen af bidrag betaler Schweiz det beløb, der er anført i denne indkaldelse af bidrag.
8.
Enhver forsinkelse i betalingen af det finansielle bidrag medfører, at Schweiz skal betale morarenter af det udestående beløb fra forfaldsdagen frem til den dag, hvor det udestående beløb betales fuldt ud.
Rentesatsen for fordringer, der ikke er betalt på forfaldsdagen, er den sats, som Den Europæiske Centralbank den første dag i forfaldsmåneden anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende, eller 0 %, idet den højeste sats finder anvendelse, plus 3,5 procentpoint.
ARTIKEL 3
Justering af det finansielle bidrag fra Schweiz til Unionens agenturer i lyset af gennemførelsen
Justeringen af Schweiz' finansielle bidrag til EU-agenturer foretages i år N + 1, hvor det indledende operationelle bidrag op- eller nedjusteres med forskellen mellem det indledende operationelle bidrag og et justeret bidrag, der beregnes ved at anvende fordelingsnøglen for år N på de budgetmæssige forpligtelser, som er indgået på grundlag af forpligtelsesbevillinger, der er godkendt i år N under den eller de relevante EU-subsidiebudgetpost(er). Hvor det er relevant, skal der i forskellen tages hensyn for hvert agentur til det regionalt justerede operationelle bidrag som defineret i artikel 1.
ARTIKEL 4
Eksisterende ordninger
Protokollens artikel 13 og nærværende bilag finder ikke anvendelse på særlige ordninger mellem Schweiz og Unionen, som omfatter finansielle bidrag fra Schweiz. De agenturer, informationssystemer og andre aktiviteter, der er omfattet af sådanne ordninger, er følgende:
–
TACHOnet, oprettet ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/68 af 21. januar 2016 om de fælles procedurer og specifikationer, der er nødvendige for sammenkobling af elektroniske registre over førerkort (EUT L 15 af 22.1.2016, s. 51), senest ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1503 af 25. august 2017 (EUT L 221 af 26.8.2017, s. 10), hvor den finder anvendelse i henhold til bilag 1 til aftalen
–
Den Europæiske Unions Jernbaneagenturs (ERA) one-stop-shop (OSS), oprettet ved artikel 12 i forordning (EU) 2016/796 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Jernbaneagentur og om ophævelse af forordning (EF) nr. 881/2004 (EUT L 138 af 26.5.2016, s. 1), jf. den administrative ordning mellem Swiss Federal Office of Transport og Den Europæiske Unions Jernbaneagentur, der blev udfærdiget i Bruxelles den 13. december 2019.
ARTIKEL 5
Overgangsordninger
Hvis datoen for protokollens ikrafttræden ikke er den 1. januar, finder denne artikel anvendelse uanset artikel 2.
For protokollens første gennemførelsesår, for så vidt angår det operationelle bidrag, der skal betales for det pågældende år, og som gælder for det relevante agentur, den relevante informationssystem eller en anden relevant aktivitet, jf. protokollens artikel 13 og artikel 1-3 i nærværende bilag, nedsættes det operationelle bidrag pro rata temporis ved at gange det skyldige årlige operationelle bidrag med forholdet mellem følgende:
a)
antallet af kalenderdage fra datoen for protokollens ikrafttræden til den 31. december i det pågældende år og
b)
det samlede antal kalenderdage i det pågældende år.
Tillæg
TILLÆG OM VOLDGIFTSRETTEN
KAPITEL I
INDLEDENDE BESTEMMELSER
ARTIKEL I.1
Anvendelsesområde
Hvis en af de kontraherende parter (i det følgende benævnt "parterne") indbringer en tvist for voldgiftsretten i overensstemmelse med protokollens artikel 10, stk. 2, eller artikel 11, stk. 2, finder reglerne i dette tillæg anvendelse.
ARTIKEL I.2
Justitskontor og sekretariatsopgaver
Den Faste Voldgiftsrets internationale kontor i Haag (i det følgende benævnt "voldgiftsrettens internationale kontor") varetager funktionen som justitskontor samt de nødvendige sekretariatsopgaver.
ARTIKEL I.3
Meddelelser og beregning af frister
1.
Meddelelser og forslag kan sendes ved hjælp af ethvert kommunikationsmiddel, der certificerer eller gør det muligt at certificere deres fremsendelse.
2.
Sådanne meddelelser kan kun sendes elektronisk, hvis en part har udpeget eller godkendt en adresse specifikt til dette formål.
3.
Sådanne meddelelser, der forkyndes for parterne, sendes for Schweiz' vedkommende til Europaafdelingen under det føderale udenrigsministerium og for Unionens vedkommende til Kommissionens Juridiske Tjeneste.
4.
Enhver frist, der fastsættes i dette tillæg, løber fra dagen efter, at en begivenhed indtræffer, eller en handling finder sted. Hvis sidste dag for indgivelse af et dokument ikke er en arbejdsdag i EU's institutioner eller for Schweiz' regering, udløber fristen for indgivelse af dokumentet den første efterfølgende arbejdsdag. Dage, der ligger inden for fristen og som ikke er arbejdsdage, tælles med.
ARTIKEL I.4
Meddelelse om voldgift
1.
Den part, der tager initiativ til at anvende voldgift (i det følgende benævnt "klageren"), sender en meddelelse om voldgift til den anden part (i det følgende benævnt "den indklagede") og til voldgiftsrettens internationale kontor.
2.
Voldgiftssagen anses for at begynde dagen efter den dato, hvor den indklagede modtager meddelelsen om voldgift.
3.
Meddelelsen om voldgift skal indeholde følgende oplysninger:
a)
kravet om, at tvisten henvises til voldgift
b)
parternes navne og kontaktoplysninger
c)
navn og adresse på klagerens repræsentant(er)
d)
retsgrundlaget for sagen (protokollens artikel 10, stk. 2, eller artikel 11, stk. 2) og:
i)
i de tilfælde, der er omhandlet i protokollens artikel 10, stk. 2, det spørgsmål, der ligger til grund for tvisten, som officielt opført på Det Blandede Udvalgs dagsorden i overensstemmelse med protokollens artikel 10, stk. 1 og
ii)
i de tilfælde, der er omhandlet i protokollens artikel 11, stk. 2, voldgiftsrettens afgørelse, eventuelle gennemførte foranstaltninger som omhandlet i protokollens artikel 10, stk. 5, og de omtvistede kompensationsforanstaltninger
e)
angivelse af den eller de regler, der er årsag til tvisten, eller som hænger sammen med den
f)
en kort beskrivelse af tvisten og
g)
udpegelse af en voldgiftsmand eller, hvis der skal udpeges fem voldgiftsmænd, udpegelse af to voldgiftsmænd.
4.
I de tilfælde, der er omhandlet i protokollens artikel 10, stk. 3, kan meddelelsen om voldgift også indeholde oplysninger om, hvorvidt det er nødvendigt at foretage forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol.
5.
Eventuelle påstande om, at meddelelsen om voldgift er utilstrækkelig, er ikke til hinder for etableringen af voldgiftsretten. Tvisten afgøres endeligt af voldgiftsretten.
ARTIKEL I.5
Svar på meddelelsen om voldgift
1.
Senest 60 dage efter modtagelsen af meddelelsen om voldgift sender den indklagede et svar herpå til klageren og voldgiftsrettens internationale kontor, som skal indeholde følgende oplysninger:
a)
parternes navne og kontaktoplysninger
b)
navn og adresse på den indklagedes repræsentant(er)
c)
svar på de oplysninger i meddelelsen om voldgift, der er omhandlet i artikel I.4, stk. 3, litra d)-f) og
d)
udpegelse af en voldgiftsmand eller, hvis der skal udpeges fem voldgiftsmænd, udpegelse af to voldgiftsmænd.
2.
I de tilfælde, der er omhandlet i protokollens artikel 10, stk. 3, kan svaret på meddelelsen om voldgift også indeholde svar på de oplysninger i meddelelsen om voldgift, der er omhandlet i dette tillægs artikel I.4, stk. 4, samt oplysninger om, hvorvidt det er nødvendigt at foretage forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol.
3.
Den indklagedes manglende, ufuldstændige eller forsinkede svar på meddelelsen om voldgift er ikke til hinder for etableringen af en voldgiftsret. Tvisten afgøres endeligt af voldgiftsretten.
4.
Hvis den indklagede i sit svar på meddelelsen om voldgift anmoder om, at voldgiftsretten skal bestå af fem voldgiftsmænd, udpeger klageren en yderligere voldgiftsmand senest 30 dage efter modtagelsen af svaret på meddelelsen om voldgift.
ARTIKEL I.6
Repræsentation og bistand
1.
Parterne repræsenteres ved voldgiftsretten af en eller flere repræsentanter. Repræsentanterne kan bistås af rådgivere eller advokater.
2.
Enhver udskiftning af repræsentanter eller ændringer af deres adresser meddeles den anden part, voldgiftsrettens internationale kontor og voldgiftsretten. Voldgiftsretten kan til enhver tid på eget initiativ eller efter anmodning fra en part anmode om dokumentation for de beføjelser, der er tillagt parternes repræsentanter.
KAPITEL II
VOLDGIFTSRETTENS SAMMENSÆTNING
ARTIKEL II.1
Antallet af voldgiftsmænd
Voldgiftsretten består af tre voldgiftsmænd. Hvis klageren i sin meddelelse om voldgift eller den indklagede i sit svar på meddelelsen om voldgift anmoder herom, skal voldgiftsretten bestå af fem voldgiftsmænd.
ARTIKEL II.2
Udpegelse af voldgiftsmænd
1.
Hvis der skal udpeges tre voldgiftsmænd, udpeger hver af parterne en af dem. De to voldgiftsmænd, der udpeges af parterne, udvælger den tredje voldgiftsmand, som skal være formand for voldgiftsretten.
2.
Hvis der skal udpeges fem voldgiftsmænd, udpeger hver af parterne to af dem. De fire voldgiftsmænd, der udpeges af parterne, udvælger den femte voldgiftsmand, som skal være formand for voldgiftsretten.
3.
Hvis voldgiftsmændene ikke senest 30 dage efter, at den sidste voldgiftsmand er blevet udpeget af parterne, er nået til enighed om valget af formand for voldgiftsretten, udpeges formanden af generalsekretæren for Den Faste Voldgiftsret.
4.
For at lette udvælgelsen af voldgiftsmænd til voldgiftsretten udarbejdes der en vejledende liste over personer med de i stk. 6 omhandlede kvalifikationer, som ajourføres og skal være fælles for alle bilaterale aftaler på de områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i, samt for aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sundhed, udfærdiget i [...] den [...] (i det følgende benævnt "sundhedsaftalen"), aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter, udfærdiget i Luxembourg den 21. juni 1999 (i det følgende benævnt "aftalen om handel med landbrugsprodukter") og aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag til mindskelse af de økonomiske og sociale forskelle i Den Europæiske Union, udfærdiget i [...] den [...] (i det følgende benævnt "aftalen om Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag"). Med henblik på aftalen vedtager Det Blandede Udvalg denne liste ved en afgørelse og holder den ajour.
5.
Hvis en part ikke udpeger en voldgiftsmand, udpeger generalsekretæren for Den Faste Voldgiftsret en fra den i stk. 4 omhandlede liste. Hvis der ikke findes en sådan liste, udpeger generalsekretæren for Den Faste Voldgiftsret voldgiftsmanden ved lodtrækning blandt de personer, som den ene eller begge parter formelt har foreslået med henblik på stk. 4.
6.
De personer, som voldgiftsretten er sammensat af, skal, hvad enten de har tilknytning til parterne eller ej, være højt kvalificerede, garanteret uafhængige og fri for interessekonflikter samt have en bred vifte af erfaring. De skal navnlig have dokumenteret ekspertise inden for jura og de områder, der er omfattet af denne aftale, de må ikke modtage instruktioner fra nogen af parterne og de skal handle efter deres egen overbevisning og må ikke modtage instruktioner fra nogen organisation eller regering i spørgsmål vedrørende tvisten. Formanden for voldgiftsretten skal også have erfaring med tvistbilæggelsesprocedurer.
ARTIKEL II.3
Voldgiftsmændenes erklæringer
1.
Når en person er i betragtning til udpegelse som voldgiftsmand, skal denne person oplyse om alle forhold, der kan give anledning til berettiget tvivl om vedkommendes upartiskhed eller uafhængighed. Fra udpegelsen og under hele voldgiftsproceduren underretter en voldgiftsmand straks parterne og de øvrige voldgiftsmænd om sådanne forhold, hvis vedkommende ikke allerede har gjort det.
2.
En voldgiftsmand kan afsættes, hvis der er forhold, der kan give anledning til berettiget tvivl om vedkommendes upartiskhed eller uafhængighed.
3.
En part kan kun anmode om afsættelse af en af denne part udpeget voldgiftsmand, af en grund, som den pågældende part først har fået kendskab til efter udpegelsen.
4.
Hvis en voldgiftsmand undlader at handle, eller hvis det retligt eller faktisk er umuligt for en voldgiftsmand at varetage sin opgave, finder proceduren for afsættelse af voldgiftsmænd i artikel II.4 anvendelse.
ARTIKEL II.4
Afsættelse af voldgiftsmænd
1.
Hvis en part ønsker at afsætte en voldgiftsmand, indgiver parten en anmodning om afsættelse senest 30 dage efter den dato, hvor vedkommende har fået meddelelse om udpegelsen af den pågældende voldgiftsmand, eller senest 30 dage efter den dato, hvor vedkommende har fået kendskab til de forhold, der er omhandlet i artikel II.3.
2.
Anmodningen om afsættelse sendes til den anden part, den voldgiftsmand, der skal afsættes, de øvrige voldgiftsmænd og voldgiftsrettens internationale kontor. Anmodningen om afsættelse skal begrundes.
3.
Når der er fremsat en anmodning om afsættelse, kan den anden part acceptere anmodningen om afsættelse. Den pågældende voldgiftsmand kan også træde tilbage. Hverken en accept af anmodningen eller voldgiftsmandens tilbagetrædelse indebærer, at begrundelsen for anmodningen om afsættelse anerkendes.
4.
Hvis den anden part ikke accepterer anmodningen om afsættelse inden for en frist på 15 dage regnet fra datoen for meddelelsen af anmodningen om afsættelse, eller hvis den pågældende voldgiftsmand ikke træder tilbage, kan den part, der anmoder om afsættelsen, anmode generalsekretæren for Den Faste Voldgiftsret om at træffe en afgørelse om afsættelse.
5.
Medmindre parterne aftaler andet, skal den i stk. 4 omhandlede afgørelse begrundes.
ARTIKEL II.5
Udskiftning af en voldgiftsmand
1.
Hvis det er nødvendigt at udskifte en voldgiftsmand under voldgiftssagen, udpeges eller udvælges en afløser efter den procedure i artikel II.2, der fandt anvendelse på udpegelsen eller udvælgelsen af den voldgiftsmand, der skal udskiftes, jf. dog denne artikels stk. 2. Denne procedure finder anvendelse, selv om en af parterne ikke har udøvet retten til at udpege eller deltage i udpegelsen af den voldgiftsmand, der skal udskiftes.
2.
I tilfælde af udskiftning af en voldgiftsmand genoptages proceduren på det tidspunkt, hvor den udskiftede voldgiftsmand ophørte med at varetage sine opgaver, medmindre voldgiftsretten træffer anden afgørelse.
ARTIKEL II.6
Fritagelse for ansvar
Medmindre der er tale om forsætlige forseelser eller grov uagtsomhed, giver parterne i videst muligt omfang og i overensstemmelse med gældende lovgivning afkald på ethvert krav over for voldgiftsmændene for eventuelle handlinger eller undladelser i forbindelse med voldgiften.
KAPITEL III
VOLDGIFTSSAGER
ARTIKEL III.1
Almindelige bestemmelser
1.
Datoen for etableringen af voldgiftsretten er den dato, på hvilken den sidste voldgiftsmand har accepteret sin udnævnelse.
2.
Voldgiftsretten sikrer, at parterne behandles lige, og at hver part på et hensigtsmæssigt tidspunkt i sagen har tilstrækkelig mulighed for at gøre sine rettigheder gældende og fremlægge sin sag. Voldgiftsretten fører sagen på en sådan måde, at forsinkelser og unødvendige udgifter undgås, og at tvisten mellem parterne bilægges.
3.
Efter at voldgiftsretten har hørt parterne afholdes der et møde, medmindre voldgiftsretten træffer anden afgørelse.
4.
Når en part sender en meddelelse til voldgiftsretten, gør vedkommende dette gennem voldgiftsrettens internationale kontor med samtidig kopi til den anden part. Voldgiftsrettens internationale kontor sender en kopi af denne meddelelse til hver voldgiftsmand.
ARTIKEL III.2
Voldgiftssted
Voldgiften finder sted i Haag. Voldgiftsretten kan, under ekstraordinære omstændigheder, mødes på ethvert andet sted, som den finder hensigtsmæssigt, med henblik på drøftelser.
ARTIKEL III.3
Sprog
1.
Processprogene er fransk og engelsk.
2.
Voldgiftsretten kan bestemme, at alle dokumenter, der er vedlagt klageskriftet eller svarskriftet, og alle yderligere dokumenter, der i løbet af sagen fremlægges på originalsproget, skal være ledsaget af en oversættelse til et af processprogene.
ARTIKEL III.4
Klageskrift
1.
Klageren sender skriftligt sit klageskrift til den indklagede og til voldgiftsretten via voldgiftsrettens internationale kontor inden for den frist, der er fastsat af voldgiftsretten. Klageren kan vælge at betragte sin meddelelse om voldgift, jf. artikel I.4, som sit klageskrift, forudsat at det også opfylder betingelserne i nærværende artikels stk. 2 og 3.
2.
Klageskriftet skal indeholde følgende oplysninger:
a)
oplysningerne i artikel I.4, stk. 3, litra b)-f)
b)
en redegørelse for sagens kendsgerninger til støtte for påstanden og
c)
de retlige argumenter, der er fremført til støtte for påstanden.
3.
Klageskriftet skal så vidt muligt ledsages af alle de dokumenter og andre beviser, som klageren nævner, eller bør henvise til dem. I de tilfælde, der er omhandlet i protokollens artikel 10, stk. 3, skal klageskriftet så vidt muligt også indeholde oplysninger om, hvorvidt det er nødvendigt at foretage forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol.
ARTIKEL III.5
Svarskrift
1.
Den indklagede sender skriftligt sit svarskrift til klageren og til voldgiftsretten via voldgiftsrettens internationale kontor inden for den frist, der er fastsat af voldgiftsretten. Den indklagede kan vælge at betragte sit svar på meddelelsen om voldgift, jf. artikel I.5, som sit svarskrift, forudsat at det også opfylder betingelserne i nærværende artikels stk. 2.
2.
I svarskriftet skal der svares på de punkter i klageskriftet, der er angivet i dette tillægs artikel III.4, stk. 2, litra a)-c). Svarskriftet skal så vidt muligt ledsages af alle de dokumenter og andre beviser, som den indklagede nævner, eller bør henvise til dem. I de tilfælde, der er omhandlet i protokollens artikel 10, stk. 3, skal svarskriftet så vidt muligt også indeholde oplysninger om, hvorvidt det er nødvendigt at foretage forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol.
3.
I svarskriftet eller på et senere tidspunkt i voldgiftssagen, hvis voldgiftsretten fastslår, at omstændighederne begrunder en forsinkelse, kan den indklagede fremsætte et modkrav, forudsat at voldgiftsretten har den fornødne kompetence til at behandle dette.
4.
Artikel III.4, stk. 2 og 3, finder anvendelse på modkrav.
ARTIKEL III.6
Voldgiftsrettens kompetence
1.
Voldgiftsretten træffer afgørelse om, hvorvidt den har kompetence på grundlag af protokollens artikel 10, stk. 2, eller artikel 11, stk. 2.
2.
I de tilfælde, der er omhandlet i protokollens artikel 10, stk. 2, har voldgiftsretten bemyndigelse til at behandle det spørgsmål, der ligger til grund for tvisten, som officielt opført på Det Blandede Udvalgs dagsorden i overensstemmelse med protokollens artikel 10, stk. 1
3.
I de tilfælde, der er omhandlet i protokollens artikel 11, stk. 2, har den voldgiftsret, der behandlede hovedsagen, bemyndigelse til at undersøge forholdsmæssigheden af de omtvistede kompensationsforanstaltninger, herunder når disse foranstaltninger helt eller delvis er truffet i forbindelse med en anden bilateral aftale på de områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i.
4.
En formalitetsindsigelse om voldgiftsrettens manglende kompetence skal fremsættes senest i svarskriftet eller, hvis der er tale om et modkrav, i svaret. Selv om en part har udpeget en voldgiftsmand eller har deltaget i udpegelsen, fratages denne part ikke retten til at fremsætte en sådan formalitetsindsigelse. Formalitetsindsigelsen om, at tvisten går ud over voldgiftsrettens beføjelser, skal fremsættes, så snart det spørgsmål, der påstås at overskride dens beføjelser, rejses under voldgiftssagen. Voldgiftsretten kan under alle omstændigheder tage en formalitetsindsigelse til følge, selv om den fremsættes efter udløbet af den fastsatte frist, hvis voldgiftsretten mener, at forsinkelsen var begrundet.
5.
Voldgiftsretten kan træffe afgørelse om den formalitetsindsigelse, der er omhandlet i stk. 4, enten ved at behandle den som et præjudicielt spørgsmål, eller i afgørelsen om sagens realitet.
ARTIKEL III.7
Andre skriftlige indlæg
Efter at have hørt parterne afgør voldgiftsretten, hvilke andre skriftlige indlæg ud over klageskriftet og svarskriftet parterne skal eller kan indgive, og fristerne for deres indgivelse.
ARTIKEL III.8
Frister
1.
De frister, som voldgiftsretten fastsætter for fremsendelse af de skriftlige indlæg, herunder klageskriftet og svarskriftet, må ikke overstige 90 dage, medmindre parterne aftaler andet.
2.
Voldgiftsretten træffer sin endelige afgørelse senest 12 måneder efter datoen for dens etablering. Under ekstraordinære omstændigheder med særlige vanskeligheder kan voldgiftsretten forlænge denne periode med op til yderligere tre måneder.
3.
De i stk. 1 og 2 fastsatte frister halveres, forudsat at:
a)
klageren eller den indklagede anmoder herom og voldgiftsretten, efter at have hørt den anden part inden for 30 dage efter at have modtaget anmodningen, finder, at sagen haster eller
b)
parterne er enige herom.
4.
I de tilfælde, der er omhandlet i protokollens artikel 11, stk. 2, træffer voldgiftsretten sin endelige afgørelse senest seks måneder efter datoen for meddelelsen om kompensationsforanstaltningerne i overensstemmelse med protokollens artikel 11, stk. 1
ARTIKEL III.9
Forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol
1.
Voldgiftsretten foretager forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol i henhold til protokollens artikel 7 og artikel 10, stk. 3.
2.
Voldgiftsretten kan til enhver tid foretage forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol, forudsat at voldgiftsretten er i stand til i tilstrækkelig grad at fastlægge sagens retlige og faktiske omstændigheder og de retlige spørgsmål, der rejses.
Sagen ved voldgiftsretten suspenderes, indtil Den Europæiske Unions Domstol har truffet afgørelse.
3.
Hver part kan sende en begrundet anmodning til voldgiftsretten om at foretage forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol. Voldgiftsretten afviser en sådan anmodning, hvis den finder, at betingelserne for forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol, jf. stk. 1, ikke er opfyldt. Hvis voldgiftsretten afviser en parts anmodning om forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol, skal den begrunde afvisningen i afgørelsen om sagens realitet.
4.
Voldgiftsretten foretager forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol ved en forelæggelsesafgørelse. Den skal indeholde mindst følgende oplysninger:
a)
en kort beskrivelse af tvisten
b)
den eller de EU-retsakter og/eller bestemmelser i aftalen, der ligger til grund for tvisten og
c)
det EU-retlige begreb, der skal fortolkes, jf. protokollens artikel 7, stk. 2.
Voldgiftsretten giver parterne meddelelse om forelæggelsen for Den Europæiske Unions Domstol.
5.
Den Europæiske Unions Domstol anvender tilsvarende sit procesreglement ved udøvelsen af sin kompetence til at træffe præjudiciel afgørelse om fortolkningen af traktaterne og foranstaltninger, der træffes af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer.
6.
Parternes repræsentanter og advokater, der er bemyndiget til at repræsentere parterne ved voldgiftsretten, jf. artikel I.4, I.5, III.4 og III.5, er også bemyndiget til at repræsentere parterne ved Den Europæiske Unions Domstol.
ARTIKEL III.10
Midlertidige foranstaltninger
1.
I de tilfælde, der er omhandlet i protokollens artikel 11, stk. 2, kan enhver af parterne på et hvilket som helst tidspunkt under voldgiftsproceduren anmode om midlertidige foranstaltninger i form af suspension af kompensationsforanstaltningerne.
2.
Den i stk. 1 omhandlede anmodning skal angive sagens genstand, de omstændigheder, der medfører uopsættelighed, og de faktiske og retlige grunde til, at den midlertidige foranstaltning, anmodningen vedrører, umiddelbart forekommer begrundet. Anmodningen skal indeholde alle tilgængelige beviser eller angivelser af beviser, der påberåbes, og som har til formål at begrunde indrømmelsen af de midlertidige foranstaltninger.
3.
Den part, der anmoder om de midlertidige foranstaltninger, fremsender sin anmodning skriftligt til den anden part og til voldgiftsretten via voldgiftsrettens internationale kontor. Voldgiftsretten fastsætter en kort frist, inden for hvilken den anden part kan fremsætte skriftlige eller mundtlige bemærkninger.
4.
Voldgiftsretten træffer senest en måned efter indgivelsen af den i stk. 1 omhandlede anmodning en afgørelse om suspension af de anfægtede kompensationsforanstaltninger, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a)
voldgiftsretten anser umiddelbart sagens realitet som beskrevet af den part, der har anmodet om de midlertidige foranstaltninger, for godtgjort
b)
voldgiftsretten finder, at den part, der anmoder om de midlertidige foranstaltninger, i afventning af voldgiftsrettens endelige afgørelse vil lide alvorlig og uoprettelig skade, hvis kompensationsforanstaltningerne ikke suspenderes og
c)
den skade, som den part, der anmoder om de midlertidige foranstaltninger, forvoldes som følge af den øjeblikkelige anvendelse af de anfægtede kompensationsforanstaltninger, vejer tungere end behovet for en øjeblikkelig og effektiv anvendelse af disse foranstaltninger.
5.
Den suspension af sager, der er omhandlet i artikel III.9, stk. 2, andet afsnit, finder ikke anvendelse i sager i henhold til nærværende artikel.
6.
Voldgiftsrettens afgørelse som omhandlet i stk. 4 har kun midlertidig virkning og berører ikke voldgiftsrettens afgørelse om sagens realitet.
7.
Medmindre der ved voldgiftsrettens afgørelse i overensstemmelse med stk. 4 er fastsat en tidligere dato for suspensionens ophør, ophører suspensionen, når den endelige afgørelse i henhold til protokollens artikel 11, stk. 2, er truffet.
8.
For at undgå tvivl er det med henblik på denne artikel underforstået, at voldgiftsretten, når den tager hensyn til de interesser, som den part, der anmoder om de midlertidige foranstaltninger, og den anden part har, tager hensyn til parternes enkeltpersoners og økonomiske aktørers interesser, men at dette hensyn ikke svarer til at tillægge disse enkeltpersoner eller økonomiske aktører nogen form for partsstatus i voldgiftssagen.
ARTIKEL III.11
Dokumentation
1.
Hver part fremlægger dokumentation for de forhold, de bygger henholdsvis deres klageskrift og svarskrift på.
2.
Voldgiftsretten kan efter anmodning fra en part eller på eget initiativ anmode parterne om relevante oplysninger, som den finder nødvendige og passende. Voldgiftsretten fastsætter en frist for parternes svar på dens anmodning.
3.
Voldgiftsretten kan efter anmodning fra en part eller på eget initiativ anmode om oplysninger fra alle andre kilder, hvis den finder det hensigtsmæssigt. Voldgiftsretten kan også på de vilkår og betingelser, som parterne har aftalt, søge sagkyndig rådgivning, hvis den finder det hensigtsmæssigt.
4.
Alle oplysninger, der kommer voldgiftsretten i hænde i medfør af denne artikel, gøres tilgængelige for parterne, og parterne kan indsende kommentarer til oplysningerne til voldgiftsretten.
5.
Efter at have indhentet den anden parts synspunkter træffer voldgiftsretten passende foranstaltninger til at besvare eventuelle spørgsmål, som parterne måtte have vedrørende beskyttelse af personoplysninger, tavshedspligt og legitime fortrolighedshensyn.
6.
Voldgiftsretten afgør, hvorvidt den dokumentation, der fremlægges, er antagelig, relevant og holdbar.
ARTIKEL III.12
Mundtlig forhandling
1.
Når der skal finde mundtlig forhandling sted, underretter voldgiftsretten, efter at have hørt parterne i tilstrækkelig god tid, parterne om datoen, tidspunktet og stedet for den mundtlige forhandling.
2.
Mundtlige forhandlinger er offentlige, medmindre voldgiftsretten af egen drift eller på begæring af parterne, af vægtige grunde, træffer anden bestemmelse.
3.
Der udarbejdes et referat af hver mundtlig forhandling, som underskrives af voldgiftsrettens formand. Kun dette referat er autentisk.
4.
Voldgiftsretten kan beslutte at gennemføre en mundtlig forhandling virtuelt i overensstemmelse med voldgiftsrettens internationale kontors praksis. Parterne underrettes rettidigt om denne praksis. I sådanne tilfælde finder stk. 1 mutatis mutandis og stk. 3 anvendelse.
ARTIKEL III.13
Forsømmelse
1.
Hvis klageren uden rimelig grund ikke har indgivet sit klageskrift inden for den frist, der er fastsat i dette tillæg eller af voldgiftsretten, beslutter voldgiftsretten, at voldgiftssagen skal afsluttes, medmindre der er udestående spørgsmål, som det kan være nødvendigt at træffe afgørelse om, og hvis voldgiftsretten finder dette hensigtsmæssigt.
Hvis den indklagede uden rimelig grund ikke har indgivet sit svar på meddelelsen om voldgift eller sit svarskrift inden for den frist, der er fastsat i dette tillæg eller af voldgiftsretten, beslutter voldgiftsretten, at sagen skal fortsættes, uden at denne forsømmelse betragtes som en accept af klagerens påstande.
Andet afsnit finder også anvendelse, når klageren ikke svarer på et modkrav.
2.
Hvis en part, der er behørigt indkaldt i overensstemmelse med artikel III.12, stk. 1, uden rimelig grund udebliver fra en mundtlig forhandling, kan voldgiftsretten fortsætte voldgiftssagen.
3.
Hvis en part, der af voldgiftsretten er blevet behørigt opfordret til at fremlægge yderligere beviser, uden rimelig grund undlader at gøre dette inden for de fastsatte frister, kan voldgiftsretten træffe afgørelse på grundlag af de beviser, den har til rådighed.
ARTIKEL III.14
Procedurens afslutning
1.
Hvis det kan godtgøres, at parterne med rimelighed har haft mulighed for at fremføre deres argumenter, kan voldgiftsretten erklære sagen for afsluttet.
2.
Voldgiftsretten kan, hvis den finder det nødvendigt på grund af ekstraordinære omstændigheder, på eget initiativ eller efter anmodning fra en part beslutte at genåbne sagen på et hvilket som helst tidspunkt, inden den har truffet sin afgørelse.
KAPITEL IV
AFGØRELSE
ARTIKEL IV.1
Afgørelser
Voldgiftsretten bestræber sig på at træffe sine afgørelser ved konsensus. Hvis det imidlertid viser sig umuligt at træffe en afgørelse ved konsensus, træffes voldgiftsrettens afgørelse af et flertal af voldgiftsmændene.
ARTIKEL IV.2
Form og virkning af voldgiftsrettens afgørelse
1.
Voldgiftsretten kan træffe særskilte afgørelser om forskellige spørgsmål på forskellige tidspunkter.
2.
Alle afgørelser skal være skriftlige og begrundede. De er endelige og bindende for parterne.
3.
Voldgiftsrettens afgørelse skal være underskrevet af voldgiftsmændene, indeholde den dato, hvor den blev truffet, og angive stedet for voldgiften. Voldgiftsrettens internationale kontor fremsender en kopi af afgørelsen underskrevet af voldgiftsmændene til parterne.
4.
Voldgiftsrettens internationale kontor offentliggør voldgiftsrettens afgørelse.
Når voldgiftsrettens afgørelse offentliggøres, overholder voldgiftsrettens internationale kontor de relevante regler om beskyttelse af personoplysninger, tavshedspligt og legitime fortrolighedshensyn.
De regler, der er omhandlet i andet afsnit, er de samme for alle bilaterale aftaler på de områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i, samt for sundhedsaftalen, aftalen om handel med landbrugsprodukter og aftalen om Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag. Med henblik på aftalen vedtager Det Blandede Udvalg disse regler ved en afgørelse og holder dem ajour.
5.
Parterne efterkommer straks alle voldgiftsrettens afgørelser.
6.
I de tilfælde, der er omhandlet i protokollens artikel 10, stk. 2, og efter at have indhentet udtalelse fra parterne fastsætter voldgiftsretten i sin afgørelse om sagens realitet en rimelig frist for parterne til at efterkomme afgørelsen i overensstemmelse med protokollens artikel 10, stk. 5, under hensyntagen til parternes interne procedurer.
ARTIKEL IV.3
Gældende lovgivning, fortolkningsregler, mægler
1.
Den gældende lovgivning består af aftalen, de EU-retsakter, som der henvises til deri, samt enhver anden folkeretlig bestemmelse, der er relevant for anvendelsen af disse instrumenter.
2.
Voldgiftsretten træffer afgørelser i overensstemmelse med de fortolkningsregler, der er omhandlet i protokollens artikel 7.
3.
Forudgående afgørelser om kompensationsforanstaltningers forholdsmæssighed, som et tvistbilæggelsesorgan har truffet i henhold til en af de bilaterale aftaler, der er omhandlet i protokollens artikel 11, stk. 1, er bindende for voldgiftsretten.
4.
Voldgiftsretten må ikke træffe afgørelse som mægler eller efter ret og billighed.
ARTIKEL IV.4
Gensidigt acceptabel løsning eller andre grunde til at afslutte proceduren
1.
Parterne kan til enhver tid nå til enighed om en gensidigt acceptabel løsning på deres tvist. De meddeler i fællesskab voldgiftsretten en sådan løsning. Hvis den pågældende løsning er underlagt et krav om godkendelse i henhold til de relevante interne procedurer hos en af parterne, skal dette krav angives i meddelelsen, og voldgiftsproceduren skal suspenderes. Hvis der ikke er noget krav om godkendelse, eller når det er blevet meddelt, at eventuelle interne procedurer er gennemført, afsluttes voldgiftsproceduren.
2.
Hvis klageren under sagen skriftligt meddeler voldgiftsretten sin beslutning om ikke at fortsætte sagen, og hvis den indklagede på den dato, hvor denne meddelelse modtages af voldgiftsretten, endnu ikke har taget skridt i sagen, træffer voldgiftsretten en afgørelse, der officielt afslutter sagen. Voldgiftsretten træffer afgørelse om sagsomkostningerne, som skal afholdes af klageren, hvis dette forekommer berettiget på grund af den pågældende parts adfærd.
3.
Hvis voldgiftsretten, inden den træffer afgørelse, konkluderer, at en fortsættelse af sagen er formålsløs eller umulig af andre grunde end dem, der er omhandlet i stk. 1 og 2, underretter voldgiftsretten parterne om, at den har til hensigt at træffe afgørelse om afslutning af sagen.
Første afsnit finder ikke anvendelse, når der er udestående spørgsmål, som det kan være nødvendigt at træffe afgørelse om, og hvis voldgiftsretten finder dette hensigtsmæssigt.
4.
Voldgiftsretten fremsender en kopi til parterne af den afgørelse, der afslutter voldgiftssagen, eller af den afgørelse, der er truffet efter aftale mellem parterne og underskrevet af voldgiftsmændene. Artikel IV.2, stk. 2-5, finder anvendelse på voldgiftsafgørelser, der træffes efter aftale mellem parterne.
ARTIKEL IV.5
Berigtigelse af voldgiftsrettens afgørelse
1.
Senest 30 dage efter modtagelsen af voldgiftsrettens afgørelse kan en part ved at underrette den anden part og voldgiftsretten via voldgiftsrettens internationale kontor anmode voldgiftsretten om i teksten til voldgiftsrettens afgørelse at berigtige eventuelle regnefejl, skrivefejl, typografiske fejl eller lignende fejl eller udeladelser. Hvis voldgiftsretten finder anmodningen berettiget, foretager den berigtigelsen senest 45 dage efter modtagelsen af anmodningen. Anmodningen har ikke opsættende virkning på den frist, der er fastsat i artikel IV.2, stk. 6.
2.
Voldgiftsretten kan senest 30 dage efter meddelelsen af sin afgørelse på eget initiativ foretage de i stk. 1 omhandlede berigtigelser.
3.
De berigtigelser, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, foretages skriftligt og udgør en fast bestanddel af afgørelsen. Artikel IV.2, stk. 2-5, finder anvendelse.
ARTIKEL IV.6
Voldgiftsmændenes honorarer
1.
De honorarer, der er omhandlet i artikel IV.7, skal stå i et rimeligt forhold til sagens kompleksitet, den tid, voldgiftsmændene har brugt på den, og alle andre relevante omstændigheder.
2.
Der udarbejdes en ajourført liste over dagpengesatser og det laveste og det højeste timetal, som skal gælde for alle bilaterale aftaler på de områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i, samt for sundhedsaftalen, aftalen om handel med landbrugsprodukter og aftalen om Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag. Med henblik på aftalen vedtager Det Blandede Udvalg denne liste ved en afgørelse og holder den ajour.
ARTIKEL IV.7
Omkostninger
1.
Hver part afholder sine egne omkostninger samt halvdelen af omkostningerne til voldgiftsretten.
2.
Voldgiftsretten fastsætter sine omkostninger i afgørelsen om sagens realitet. Disse omkostninger omfatter udelukkende:
a)
voldgiftsmændenes honorarer, der skal angives særskilt for hver voldgiftsmand, og som fastsættes af voldgiftsretten selv i overensstemmelse med artikel IV.6
b)
rejseudgifter og andre udgifter, som voldgiftsmændene har afholdt og
c)
honorarer og udgifter til voldgiftsrettens internationale kontor.
3.
De i stk. 2 omhandlede omkostninger skal stå i et rimeligt forhold til tvistens størrelse, tvistens kompleksitet, den tid, som voldgiftsmændene og eventuelle eksperter, der er udpeget af voldgiftsretten, har brugt på den, og alle andre relevante omstændigheder.
ARTIKEL IV.8
Deponering af beløb til dækning af omkostninger
1.
Voldgiftsrettens internationale kontor kan i starten af voldgiften anmode parterne om på forhånd at deponere lige store beløb som et forskud til dækning af de omkostninger, der er omhandlet i artikel IV.7, stk. 2.
2.
Under voldgiftssagen kan voldgiftsrettens internationale kontor anmode parterne om yderligere deponeringer ud over dem, der er omhandlet i stk. 1.
3.
De beløb, som parterne deponerer i medfør af denne artikel, indbetales til voldgiftsrettens internationale kontor, som udbetaler dem til dækning af de faktisk afholdte omkostninger, herunder navnlig de honorarer, der betales til voldgiftsmændene og voldgiftsrettens internationale kontor.
KAPITEL V
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
ARTIKEL V.1
Ændringer
Det Blandede Udvalg kan ved afgørelse vedtage ændringer af dette tillæg.
PROTOKOL OM STATSSTØTTE TIL AFTALEN MELLEM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB OG DET SCHWEIZISKE FORBUND OM GODSTRANSPORT OG PERSONBEFORDRING MED JERNBANE OG AD LANDEVEJ
DEN EUROPÆISKE UNION, i det følgende benævnt "Unionen" eller "EU",
på den ene side,
og
DET SCHWEIZISKE FORBUND, i det følgende benævnt "Schweiz",
på den anden side,
i det følgende individuelt benævnt en "kontraherende part" og under ét benævnt "de kontraherende parter",
SOM ØNSKER at styrke og uddybe Schweiz' og schweiziske virksomheders deltagelse i Unionens indre marked, som Schweiz deltager i på grundlag af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej, udfærdiget i Luxembourg den 21. juni 1999 (i det følgende benævnt "aftalen"),
SOM ANERKENDER, at et velfungerende og homogent indre marked på de områder, som Schweiz deltager i, kræver lige konkurrencevilkår mellem schweiziske virksomheder og EU-virksomheder på grundlag af materielle regler og procedureregler for statsstøtte svarende til dem, der gælder på det indre marked,
SOM PÅ NY BEKRÆFTER de kontraherende parters autonomi, deres institutioners rolle og kompetencer og, for så vidt angår Schweiz, respekten for de principper, der følger af landets forfatningsmæssige orden, herunder direkte demokrati, magtens tredeling og føderalisme,
ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE BESTEMMELSER:
ARTIKEL 1
Mål
Formålet med denne protokol er at sikre lige konkurrencevilkår mellem virksomheder i Unionen og Schweiz på de områder af det indre marked, der falder ind under aftalens anvendelsesområde, og at sikre et velfungerende indre marked ved at fastsætte materielle og proceduremæssige regler for statsstøtte.
ARTIKEL 2
Forhold til aftalen
Denne protokol og bilagene hertil udgør en integreret del af aftalen. De ændrer hverken aftalens anvendelsesområde eller mål.
ARTIKEL 3
Statsstøtte
1.
Bortset fra de i aftalen hjemlede undtagelser er støtte, som ydes af Schweiz eller en af Unionens medlemsstater eller ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelige med et velfungerende indre marked i det omfang, den påvirker samhandelen mellem de kontraherende parter inden for aftalens anvendelsesområde.
2.
Følgende er forenelige med et velfungerende indre marked:
a)
støtte af social karakter til enkelte forbrugere, forudsat at den ydes uden forskelsbehandling med hensyn til varernes oprindelse
b)
støtte, hvis formål er at råde bod på skader, der er forårsaget af naturkatastrofer eller andre usædvanlige begivenheder
c)
støtte, der modsvarer behovet for en samordning af transportvæsenet, eller som udgør godtgørelse for visse forpligtelser, der har sammenhæng med begrebet offentlig tjenesteydelse
d)
de foranstaltninger, der er fastsat i afsnit A i bilag I.
3.
Følgende kan betragtes som forenelige med et velfungerende indre marked:
a)
støtte til fremme af den økonomiske udvikling i områder, hvor levestandarden er usædvanlig lav, eller hvor der hersker en alvorlig underbeskæftigelse
b)
støtte, der kan fremme virkeliggørelsen af vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse eller af fælles interesse for de kontraherende parter, eller som kan afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i en af Unionens medlemsstaters eller Schweiz' økonomi
c)
støtte til fremme af udviklingen af visse økonomiske aktiviteter eller økonomiske områder, når den ikke ændrer samhandelsvilkårene i et omfang, der strider mod de kontraherende parters interesser
d)
støtte til fremme af kulturen og bevarelse af kulturarven, når den ikke ændrer samhandels- og konkurrencevilkårene i et omfang, der strider mod de kontraherende parters interesser
e)
de kategorier af støtte, der er fastsat i afsnit B i bilag I.
4.
Støtte, der ydes i overensstemmelse med afsnit C i bilag I, formodes at være forenelig med et velfungerende indre marked og er fritaget for anmeldelsespligten som omhandlet i artikel 4.
5.
Støtte til virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, eller som har karakter af fiskale monopoler, er underkastet denne protokols bestemmelser, i det omfang anvendelsen af disse bestemmelser ikke retligt eller faktisk hindrer opfyldelsen af de særlige opgaver, som er betroet dem. Udviklingen af samhandelen må ikke påvirkes i et sådant omfang, at det strider mod de kontraherende parters interesser.
6.
Denne protokol finder ikke anvendelse på støtte, hvor det beløb, der ydes til en enkelt virksomhed med henblik på aktiviteter, der er omfattet af aftalen, udgør de minimis-støtte, jf. afsnit D i bilag I.
7.
Det Blandede Udvalg kan træffe afgørelse om at ajourføre afsnit A og B i bilag I ved at præcisere, hvilke foranstaltninger der er forenelige eller hvilke der støttekategorier kan betragtes som forenelige med et velfungerende indre marked.
ARTIKEL 4
Tilsyn
1.
Med henblik på artikel 1 fører Unionen i overensstemmelse med kompetencefordelingen mellem Unionen og dens medlemsstater samt Schweiz i overensstemmelse med den schweiziske forfatningsmæssige kompetencefordeling tilsyn med anvendelsen af statsstøttereglerne på deres respektive territorier i overensstemmelse med denne protokol.
2.
Med henblik på gennemførelsen af denne protokol opretholder Unionen en ordning for statsstøttetilsyn i overensstemmelse med artikel 93, 106, 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde som suppleret ved EU-retsakter på statsstøtteområdet og EU-retsakter vedrørende statsstøtte til sektorerne for godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej som anført i bilag II, afsnit A, punkt 1.
3.
Med henblik på gennemførelsen af denne protokol opretter og opretholder Schweiz senest fem år efter denne protokols ikrafttræden en ordning for statsstøttetilsyn, der til enhver tid sikrer et tilsyns- og håndhævelsesniveau svarende til det, der anvendes i Unionen, jf. stk. 2, og som omfatter følgende:
a)
en uafhængig tilsynsmyndighed og
b)
procedurer til sikring af tilsynsmyndighedens undersøgelse af støttens forenelighed med et velfungerende indre marked, herunder følgende:
i)
forudgående anmeldelse af planlagt støtte til tilsynsmyndigheden
ii)
tilsynsmyndighedens vurdering af den anmeldte støtte og sin kompetence til at undersøge ikkeanmeldt støtte
iii)
anfægtelse ved den kompetente judicielle myndighed af støtte, som efter tilsynsmyndighedens opfattelse er uforenelig med et velfungerende indre marked, med opsættende virkning fra det tidspunkt, hvor støtteforanstaltningen kan anfægtes, og
iv)
tilbagesøgning, inklusive renter, af støtte, der er blevet ydet og konstateret uforenelig med et velfungerende indre marked.
4.
I overensstemmelse med Schweiz' forfatningsmæssige kompetencefordeling finder stk. 3, litra b), nr. iii) og iv), ikke anvendelse på retsakter vedtaget af den schweiziske Forbundsforsamling eller Det Schweiziske Forbundsråd.
5.
Hvis den schweiziske tilsynsmyndighed ikke kan anfægte den schweiziske Forbundsforsamlings eller Det Schweiziske Forbundsråds støtte ved en judiciel myndighed på grund af kompetencebegrænsninger i henhold til den schweiziske forfatningsmæssige orden, skal den i alle specifikke tilfælde anfægte andre myndigheders anvendelse af denne støtte. Hvis den judicielle myndighed konstaterer, at støtten er uforenelig med et velfungerende indre marked, tager de kompetente schweiziske judicielle og administrative myndigheder hensyn til denne konstatering, når de vurderer, om støtten skal anvendes i det pågældende tilfælde.
ARTIKEL 5
Eksisterende støtte
1.
Artikel 4, stk. 3, litra b), finder ikke anvendelse på eksisterende støtte, herunder støtteordninger og individuel støtte.
2.
For så vidt angår denne protokol, omfatter eksisterende støtte støtte, der er ydet forud for denne protokols ikrafttræden samt inden for en periode på fem år efter dens ikrafttræden.
3.
Senest tolv måneder efter datoen for indførelsen af tilsynsordningen i henhold til artikel 4, stk. 3, får tilsynsmyndigheden et overblik over eksisterende støtteordninger inden for aftalens anvendelsesområde, som stadig er i kraft, og foretager en umiddelbar vurdering af disse ordninger i forhold til kriterierne i artikel 3.
4.
Alle eksisterende støtteordninger i Schweiz skal løbende undersøges af tilsynsmyndigheden med hensyn til deres forenelighed med et velfungerende indre marked i henhold til stk. 5, 6 og 7.
5.
Hvis tilsynsmyndigheden finder, at en eksisterende støtteordning ikke er eller ikke længere er forenelig med et velfungerende indre marked, underretter den de kompetente myndigheder om forpligtelsen til at overholde denne protokol. Hvis en sådan støtteordning ændres eller ophæves, underretter de kompetente myndigheder tilsynsmyndigheden herom.
6.
Hvis tilsynsmyndigheden finder, at de foranstaltninger, som de kompetente myndigheder har truffet, er egnede til at sikre, at støtteordningen er forenelig med et velfungerende indre marked, offentliggør den disse foranstaltninger.
7.
Hvis tilsynsmyndigheden finder, at støtteordningen fortsat er uforenelig med et velfungerende indre marked, offentliggør den uanset nærværende artikels stk. 1 sin vurdering og anfægter anvendelsen af den pågældende støtteordning i alle specifikke tilfælde i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, litra b), nr. iii), og artikel 4, stk. 5.
8.
Hvis en eksisterende støtteordning ændres på en sådan måde, at det påvirker støttens forenelighed med et velfungerende indre marked, betragtes støtten med henblik på denne protokol som ny støtte og er derfor omfattet af artikel 4, stk. 3, litra b).
ARTIKEL 6
Gennemsigtighed
1.
De kontraherende parter sikrer gennemsigtighed med hensyn til støtte, der ydes på deres område. For Unionens vedkommende baseres gennemsigtigheden på de materielle og proceduremæssige regler, der gælder i Unionen med hensyn til statsstøtte inden for aftalens anvendelsesområde. For Schweiz' vedkommende baseres gennemsigtigheden på de materielle og proceduremæssige regler svarende til dem, der gælder i Unionen med hensyn til statsstøtte inden for aftalens anvendelsesområde.
2.
Medmindre andet er fastsat i denne protokol, sørger hver kontraherende part for så vidt angår sit område for offentliggørelse af:
a)
ydet støtte
b)
udtalelser eller afgørelser fra tilsynsmyndighederne
c)
afgørelser truffet af dens kompetente judicielle myndigheder om støttens forenelighed med et velfungerende indre marked og
d)
retningslinjer og meddelelser, der anvendes af dens tilsynsmyndigheder.
ARTIKEL 7
Nærmere bestemmelser for samarbejde
1.
De kontraherende parter samarbejder og udveksler oplysninger om statsstøtte med forbehold af deres respektive love og disponible ressourcer.
2.
Med henblik på en ensartet gennemførelse, anvendelse og fortolkning af de materielle regler om statsstøtte og en harmonisk udvikling heraf:
a)
samarbejder de kontraherende parter og fører samråd om de relevante retningslinjer og meddelelser, der er omhandlet i bilag II, afsnit B, og
b)
indgår de kontraherende parters tilsynsmyndigheder ordninger om regelmæssig udveksling af oplysninger, herunder om konsekvenserne for anvendelsen af reglerne om eksisterende støtte.
ARTIKEL 8
Drøftelser
1.
Efter anmodning fra en kontraherende part fører de kontraherende parter samråd i Det Blandede Udvalg om spørgsmål vedrørende gennemførelsen af denne protokol.
2.
I tilfælde af en udvikling, der berører en kontraherende parts væsentlige interesser, og som kan påvirke anvendelsen af denne protokol, mødes Det Blandede Udvalg på et passende højt niveau efter anmodning fra en kontraherende part senest 30 dage efter denne anmodning for at drøfte spørgsmålet.
ARTIKEL 9
Integration af retsakter
1.
Uanset artikel 5 i den institutionelle protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej (i det følgende benævnt "den institutionelle protokol") sikrer Schweiz og Unionen med henblik på artikel 3, stk. 4 og 6, og artikel 4, stk. 2 og 3, og af hensyn til retssikkerheden og lovgivningens ensartethed på de områder af det indre marked, som Schweiz i medfør af aftalen deltager i, at EU-retsakter, der vedtages på de områder, der er omfattet af afsnit C og D i bilag I samt afsnit A i bilag II, integreres i de nævnte bilag så hurtigt som muligt efter deres vedtagelse.
2.
Når Unionen vedtager en retsakt på et område, der er omfattet af afsnit C og D i bilag I eller afsnit A i bilag II, underretter den hurtigst muligt Schweiz herom gennem Det Blandede Udvalg. Efter anmodning fra en af de kontraherende parter udveksler Det Blandede Udvalg synspunkter herom.
3.
Det Blandede Udvalg handler i overensstemmelse med stk. 1 ved så hurtigt som muligt at vedtage en afgørelse om ændring af afsnit C og D i bilag I samt afsnit A i bilag II, herunder de nødvendige tilpasninger.
4.
Med forbehold af den institutionelle protokols artikel 6 træder Det Blandede Udvalgs afgørelser i henhold til nærværende artikels stk. 3 i kraft straks, men under ingen omstændigheder før den dato, hvor den tilsvarende EU-retsakt finder anvendelse i Unionen.
ARTIKEL 10
Ikrafttrædelsesdato
1.
Denne protokol ratificeres eller godkendes af de kontraherende parter efter deres egne procedurer. De kontraherende parter giver hinanden meddelelse om fuldførelsen af de interne procedurer, der er nødvendige for denne protokols ikrafttræden.
2.
Denne protokol træder i kraft den første dag i den anden måned efter den sidste meddelelse vedrørende følgende retsakter:
a)
Institutionel protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer
b)
Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer
c)
Institutionel protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart
d)
Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart
e)
Protokol om statsstøtte til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart
f)
Institutionel protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej
g)
Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej
h)
Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter
i)
Institutionel protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering
j)
Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering
k)
Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag til mindskelse af de økonomiske og sociale forskelle i Den Europæiske Union
l)
Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om Det Schweiziske Forbunds deltagelse i EU-programmer
m)
Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om vilkår og betingelser for Det Schweiziske Forbunds deltagelse i Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet.
ARTIKEL 11
Ændringer og opsigelse
1.
Denne protokol kan på et hvilket som helst tidspunkt ændres ved aftale mellem de kontraherende parter.
2.
Hvis aftalen opsiges i overensstemmelse med aftalens artikel 58, stk. 3, ophører denne protokol med at være i kraft på den dato, der er omhandlet i aftalens artikel 58, stk. 4.
3.
De rettigheder og forpligtelser, som enkeltpersoner og virksomheder i medfør af aftalen har erhvervet inden den dato, hvor aftalen ophører med at være i kraft, berøres ikke af aftalens ophør. De kontraherende parter fastlægger efter fælles overenskomst udfaldet med hensyn til rettigheder, der er ved at blive erhvervet.
Udfærdiget i […] den […] i to eksemplarer på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, irsk, italiensk, kroatisk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, der er behørigt bemyndiget hertil, undertegnet denne protokol.
(Underskriftsrubrik til virkning af, på alle 24 EU-sprog: "For Den Europæiske Union" og "For Det Schweiziske Forbund")
BILAG I
UNDTAGELSER OG PRÆCISERINGER
AFSNIT A
FORANSTALTNINGER, DER ER FORENELIGE MED ET VELFUNGERENDE INDRE MARKED, JF. ARTIKEL 3, STK. 2, LITRA D)
Følgende foranstaltninger er forenelige med et velfungerende indre marked og er ikke omfattet af artikel 4, stk. 3, litra b):
[…].
AFSNIT B
KATEGORIER AF STØTTE, DER KAN BETRAGTES SOM FORENELIGE MED ET VELFUNGERENDE INDRE MARKED, JF. ARTIKEL 3, STK. 3, LITRA E)
Følgende kategorier af støtte kan betragtes som forenelige med et velfungerende indre marked:
[…].
AFSNIT C
GRUPPEFRITAGELSER, JF. ARTIKEL 3, STK. 4
Støtte formodes at være forenelig med et velfungerende indre marked og fritages for anmeldelsespligten i artikel 4, hvis den ydes på de materielle betingelser, der er fastsat i følgende bestemmelser:
(1)
Kapitel I og III i Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (EUT L 187 af 26.6.2014, s. 1), senest ændret ved Kommissionens forordning (EU) 2023/1315 af 23. juni 2023 (EUT L 167 af 30.6.2023, s. 1);
(2)
artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1370/2007 af 23. oktober 2007 om offentlig personbefordring med jernbane og ad vej og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1191/69 og (EØF) nr. 1107/70 (EUT L 315 af 3.12.2007, s. 1), senest ændret ved forordning (EU) 2016/2338 af 14. december 2016 (EUT L 354 af 23.12.2016, s. 22). Med hensyn til Schweiz læses artikel 9 med undtagelse af artikel 5 og 5a i nævnte forordning, på de betingelser, der er omhandlet i aftalens artikel 24a, stk. 5.
AFSNIT D
DE MINIMIS-STØTTE, JF. ARTIKEL 3, STK. 6
Udtrykket "de minimis-støtte" forstås som i Kommissionens forordning (EU) 2023/2831 af 13. december 2023 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte (EUT L, 2023/2831, 15.12.2023).
For så vidt angår støtte, der ydes til virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, forstås udtrykket "de minimis-støtte" som i Kommissionens forordning (EU) 2023/2832 af 12. december 2023 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte, der ydes til virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (EUT L, 2023/2832, 15.12.2023).
________________
BILAG II
GENERELLE OG SEKTORSPECIFIKKE RETSAKTER, DER FINDER ANVENDELSE I DEN EUROPÆISKE UNION, JF. ARTIKEL 4, STK. 2
AFSNIT A
GENERELLE OG SEKTORSPECIFIKKE RETSAKTER
(1)
Med henblik på denne protokol og i henhold til artikel 4, stk. 2, anvender Unionen følgende retsakter:
a)
Rådets forordning (EU) 2015/1589 af 13. juli 2015 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUT L 248 af 24.9.2015, s. 9)
b)
Kommissionens forordning (EF) nr. 794/2004 af 21. april 2004 om gennemførelse af Rådets forordning (EU) 2015/1589 (EUT L 140 af 30.4.2004, s. 1), senest ændret ved Kommissionens forordning (EU) 2016/2105 af 1. december 2016 (EUT L 327 af 2.12.2016, s. 19)
c)
Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (EUT L 187 af 26.6.2014, s. 1), senest ændret ved Kommissionens forordning (EU) 2023/1315 af 23. juni 2023 (EUT L 167 af 30.6.2023, s. 1);
d)
Kommissionens forordning (EU) 2023/2831 af 13. december 2023 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte (EUT L, 2023/2831, 15.12.2023)
e)
Kommissionens forordning (EU) 2023/2832 af 13. december 2023 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte ydet til virksomheder, der udfører tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (EUT L, 2023/2832, 15.12.2023)
f)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1370/2007 af 23. oktober 2007 om offentlig personbefordring med jernbane og ad vej og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1191/69 og (EØF) nr. 1107/70 (EUT L 315 af 3.12.2007, s. 1), senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2338 af 14. december 2016 (EUT L 354 af 23.12.2016, s. 22).
(2)
Med henblik på denne protokol og i henhold til artikel 4, stk. 3, opretter og opretholder Schweiz en ordning for statsstøttetilsyn, der til enhver tid sikrer et tilsyns- og håndhævelsesniveau svarende til det, der anvendes af Unionen, jf. artikel 4, stk. 2, og nærværende afsnits punkt 1.
AFSNIT B
EUROPA-KOMMISSIONENS RETNINGSLINJER, MEDDELELSER OG AFGØRELSESPRAKSIS
(1)
I forbindelse med nærværende protokol og i henhold til artikel 4, stk. 3, tager den schweiziske tilsynsmyndighed og de kompetente judicielle myndigheder i Schweiz behørigt hensyn til og følger så vidt muligt de relevante retningslinjer og meddelelser, der er bindende for Europa-Kommissionen, samt dens afgørelsespraksis for at sikre et tilsyns- og håndhævelsesniveau, der svarer til Unionens.
(2)
Europa-Kommissionen underretter Det Blandede Udvalg om de retningslinjer og meddelelser, som den anser for relevante i henhold til aftalen, og offentliggør disse.
________________
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 13.6.2025
COM(2025) 308 final
BILAG
til
forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af en bred pakke af aftaler med henblik på at konsolidere, uddybe og udvide de bilateral forbindelser med Det Schweiziske Forbund og om midlertidig anvendelse af aftalen om betingelserne for Det Schweiziske Forbunds deltagelse i Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet
ÆNDRINGSPROTOKOL TIL AFTALEN MELLEM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB OG DET SCHWEIZISKE FORBUND OM GENSIDIG ANERKENDELSE AF OVERENSSTEMMELSESVURDERING
DEN EUROPÆISKE UNION, i det følgende benævnt "Unionen" eller "EU",
og
DET SCHWEIZISKE FORBUND, i det følgende benævnt "Schweiz",
i det følgende benævnt "de kontraherende parter",
UNDER HENVISNING til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering, udfærdiget i Luxembourg den 21. juni 1999, som trådte i kraft den 1. juni 2002 (i det følgende benævnt "aftalen"),
SOM TAGER I BETRAGTNING, at de kontraherende parter er nået til enighed om en bred bilateral pakke, herunder den institutionelle protokol til denne aftale, med henblik på at stabilisere og udvikle de gensidige forbindelser på de områder vedrørende det indre marked, som Schweiz deltager i,
SOM TAGER I BETRAGTNING, at det inden for rammerne af denne brede bilaterale pakke er nødvendigt at ajourføre visse bestemmelser i aftalen,
ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE BESTEMMELSER:
ARTIKEL 1
Ændringer af aftalen
I aftalen foretages følgende ændringer:
1)
artikel 1 affattes således:
"Artikel 1
Formål
1.
Fællesskabet og Schweiz godkender gensidigt overensstemmelsesrapporter, -certifikater, -tilladelser og -mærkninger udstedt af organer anerkendt i overensstemmelse med procedurerne i denne aftale, i det følgende benævnt "anerkendte overensstemmelsesvurderingsorganer" samt fremstillerens overensstemmelseserklæringer, der, på tidspunktet for ikrafttrædelsen af ændringsprotokollen til aftalen, attesterer overensstemmelsen med den anden parts krav i forbindelse med produkter, der er omfattet af kapitel 11, afsnit I, punkt A, i bilag 1.
2.
For at undgå duplikering af procedurer godkender Fællesskabet og Schweiz gensidigt rapporter, certifikater og tilladelser udstedt af anerkendte overensstemmelsesvurderingsorganer samt fremstillerens overensstemmelseserklæringer, der attesterer overensstemmelsen med deres respektive krav på de områder, der er dækket af artikel 3. Fremstillerens overensstemmelsesrapporter, -certifikater, -tilladelser og -erklæringer angiver overensstemmelsen med fællesskabslovgivningen og kan henvise til de tilsvarende schweiziske bestemmelser, der er vedtaget eller opretholdt i medfør af den institutionelle protokols artikel 5, stk. 2. De overensstemmelsesmærker, der kræves af lovgivningen i en part, skal være anbragt på de varer, der bringes på markedet i denne part."
2)
artikel 3 affattes således:
"Artikel 3
Anvendelsesområde
1.
Denne aftale vedrører obligatoriske procedurer for overensstemmelsesvurdering, der følger af de i bilag 1 angivne love, forskrifter og administrative bestemmelser, og for så vidt angår de bestemmelser, der er omfattet af artikel 1, stk. 2, de tilsvarende schweiziske bestemmelser, der er vedtaget eller opretholdt i overensstemmelse med den institutionelle protokols artikel 5, stk. 2.
2.
Bilag 1 fastlægger de varesektorer, der er omfattet af denne aftale. Bilaget er inddelt i sektorkapitler med følgende underinddelinger:
Afsnit I: Love, forskrifter og administrative bestemmelser
Afsnit II: Overensstemmelsesvurderingsorganer
Afsnit III: Udpegende myndigheder
Afsnit IV: Nærmere principper for udpegelse af overensstemmelsesvurderingsorganer
Afsnit V: Yderligere bestemmelser.
3.
Bilag 2 fastlægger de almindelige principper for udpegelse af organer."
3)
artikel 9 affattes således:
"Artikel 9
Gennemførelse af aftalen
1.
Parterne samarbejder om at sikre en tilfredsstillende anvendelse af de i bilag 1 angivne love, forskrifter og administrative bestemmelser, og for så vidt angår de bestemmelser, der er omfattet af artikel 1, stk. 2, de tilsvarende schweiziske bestemmelser, der er vedtaget eller opretholdt i overensstemmelse med den institutionelle protokols artikel 5, stk. 2.
2.
De udpegende myndigheder sikrer med relevante midler, at anerkendte overensstemmelsesvurderingsorganer, som henhører under deres retsmyndighed, overholder de i bilag 2 anførte almindelige principper for udpegelse, jf. dog bestemmelserne i bilag 1, afsnit IV.
3.
De anerkendte overensstemmelsvurderingsorganer medvirker på hensigtsmæssig vis i det koordinations- og sammenligningsarbejde, der foretages af hver af parterne for de sektorer, der er omfattet af bilag 1, med henblik på at muliggøre en ensartet anvendelse af de procedurer for overensstemmelsesvurdering, der findes i lovgivningen i de af denne aftale omfattede parter. De udpegende myndigheder skal bestræbe sig bedst muligt på at sikre, at anerkendte overensstemmelsesvurderingsorganer samarbejder på passende måde."
4)
artikel 10 affattes således:
"Artikel 10
Blandet udvalg
1.
Der nedsættes et blandet udvalg (i det følgende benævnt "udvalget").
Udvalget består af repræsentanter for parterne.
2.
Formandskabet for udvalget varetages i fællesskab af en repræsentant for Unionen og en repræsentant for Schweiz.
3.
Udvalget skal:
a)
sikre, at aftalen fungerer korrekt og forvaltes og anvendes effektivt
b)
stille et forum til rådighed for samråd og løbende udveksling af oplysninger mellem parterne, navnlig med henblik på at finde løsninger på eventuelle vanskeligheder med fortolkningen eller anvendelsen af aftalen eller af en EU-retsakt, der er omhandlet deri, i overensstemmelse med artikel 10 i den institutionelle protokol til aftalen
c)
fremsætte henstillinger til parterne i spørgsmål vedrørende aftalen
d)
vedtage afgørelser i henhold til denne aftale og efter forslag fra en af parterne vedtage en afgørelse om at tilføje kapitler til bilag 1 til denne aftale og
e)
være ansvarlig for:
–
at fastlægge proceduren for gennemførelsen af den i artikel 7 omhandlede kontrol
–
at fastlægge proceduren for gennemførelsen af den i artikel 8 omhandlede kontrol
–
at træffe beslutning om anerkendelse af overensstemmelsesvurderingsorganer, som anfægtes i henhold til artikel 8
–
at træffe beslutning om tilbagetrækning af anerkendelsen af overensstemmelsesvurderingsorganer, som anfægtes i henhold til artikel 8 og
–
når det er nødvendigt for at sikre sammenhæng, efter forslag fra en af parterne vedtage en afgørelse om ændring af bilag 2.
4.
Udvalget handler ved konsensus.
Udvalgets afgørelser er bindende for parterne, som træffer alle foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre dem.
5.
Udvalget mødes mindst én gang om året, skiftevis i Bruxelles og Bern, medmindre formændene træffer anden afgørelse. Den træder desuden sammen på anmodning fra en af parterne. Formændene kan aftale, at et møde i udvalget afholdes via video- eller telekonference.
6.
Udvalget fastsætter selv sin forretningsorden, som holdes ajour.
7.
Udvalget kan oprette arbejds- eller ekspertgrupper, der kan bistå det med at udføre dets opgaver."
5)
artikel 11 affattes således:
"Artikel 11
Anerkendelse af overensstemmelsesvurderingsorganer, tilbagetrækning af anerkendelsen, ændring af deres aktivitetsområde og suspension af overensstemmelsesvurderingsorganer
1.
Følgende procedure følges ved anerkendelse af overensstemmelsesvurderingsorganer i relation til kravene i de relevante kapitler i bilag 1, og for så vidt angår de bestemmelser, der er omfattet af artikel 1, stk. 2, de tilsvarende schweiziske bestemmelser, der er vedtaget eller opretholdt i overensstemmelse med den institutionelle protokols artikel 5, stk. 2:
a)
En part, som ønsker at få anerkendt et overensstemmelsesvurderingsorgan, retter skriftligt sit forslag herom til den anden part sammen med passende oplysninger.
b)
Hvis den anden part godkender forslaget eller ikke gør indsigelse inden for 60 dage fra indgivelsen af forslaget, anses overensstemmelsesvurderingsorganet for at være et anerkendt overensstemmelsesvurderingsorgan efter artikel 5.
c)
Hvis den anden part gør indsigelse inden for denne frist på 60 dage, finder artikel 8 anvendelse.
2.
En part kan tilbagetrække eller suspendere anerkendelsen eller ophæve suspensionen af anerkendelse af et overensstemmelsesvurderingsorgan, som henhører under dens retsmyndighed. Den pågældende part underretter straks den anden part om sin beslutning sammen med oplysning om datoen for beslutningen. Tilbagetrækningen, suspensionen eller ophævelsen af suspensionen får virkning på denne dato. Tilbagetrækningen eller suspensionen anføres på den fælles liste over anerkendte overensstemmelsesvurderingsorganer i bilag 1.
3.
En part kan stille forslag til ændring af aktivitetsområdet for et overensstemmelsesvurderingsorgan, som henhører under dens retsmyndighed. Ved udvidelse af aktivitetsområde og indskrænkning af aktivitetsområde finder procedurerne i henholdsvis artikel 11, stk. 1, og artikel 11, stk. 2, anvendelse.
4.
En part kan under ekstraordinære omstændigheder anfægte den faglige kompetence for et anerkendt overensstemmelsesvurderingsorgan, som henhører under den anden parts retsmyndighed. I så fald finder artikel 8 anvendelse.
5.
Parterne behøver ikke at anerkende rapporter, certifikater, tilladelser og overensstemmelsesmærker udstedt af et overensstemmelsesvurderingsorgan efter datoen for tilbagetrækningen eller suspensionen af dets anerkendelse. Parterne anerkender fortsat rapporter, certifikater, tilladelser og overensstemmelsesmærker udstedt af et overensstemmelsesvurderingsorgan før datoen for tilbagetrækningen af dets anerkendelse, medmindre den ansvarlige udpegende myndighed har begrænset eller annulleret gyldigheden deraf. Den part, under hvis retsmyndighed den ansvarlige udpegende myndighed opererer, underretter straks skriftligt den anden part om sådanne ændringer med hensyn til begrænsning eller annullering af gyldighed."
6)
artikel 12 ophæves.
7)
i artikel 13 foretages følgende ændringer:
a)
overskriften affattes således:
"Tavshedspligt"
b)
følgende indsættes som andet afsnit:
"Tekniske tilpasninger af de relevante kapitler i bilag 1 kan indeholde særlige bestemmelser om beskyttelse af oplysninger som omhandlet i første afsnit."
8)
som en ny artikel indsættes:
"Artikel 13bis
Klassificerede oplysninger og følsomme ikkeklassificerede oplysninger
1.
Intet i denne aftale kan fortolkes således, at en part skal gøre klassificerede oplysninger tilgængelige.
2.
Klassificerede oplysninger eller klassificeret materiale, der stilles til rådighed af eller udveksles mellem parterne i henhold til denne aftale, skal håndteres og beskyttes i overensstemmelse med aftalen mellem Det Schweiziske Forbund og Den Europæiske Union om sikkerhedsprocedurer for udveksling af klassificerede oplysninger, udfærdiget i Bruxelles den 28. april 2008, under overholdelsen af eventuelle sikkerhedsordninger til gennemførelse heraf.
3.
Udvalget vedtager ved en afgørelse håndteringsinstrukser for at sikre beskyttelsen af følsomme ikkeklassificerede oplysninger, der udveksles mellem parterne."
9)
artikel 17 affattes således:
"Artikel 17
Territorialt anvendelsesområde
Denne aftale gælder dels for det område, hvor traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde finder anvendelse, og på de betingelser, der er fastlagt i disse traktater, dels på Schweiz' område.".
ARTIKEL 2
Ændringer til bilag 1
i bilag 1 foretages følgende ændringer:
1)
følgende tekst indsættes efter listen over kapitler:
"ALMINDELIGE BESTEMMELSER
ARTIKEL 1
Medmindre andet er fastsat ved tekniske tilpasninger, gælder EU-medlemsstaternes rettigheder og forpligtelser, der er fastsat i de EU-retsakter, der er integreret i dette bilag, også for Schweiz. Anvendelsen heraf sker under fuld overholdelse af den institutionelle protokol til denne aftale. Af klarhedshensyn og i betragtning af de særlige forhold i denne aftale finder ovenstående kun anvendelse, hvis disse rettigheder og forpligtelser falder ind under denne aftales anvendelsesområde.
ARTIKEL 2
1.
Når en EU-medlemsstat skal indgive oplysninger til Europa-Kommissionen ("Kommissionen"), indgiver Schweiz sådanne oplysninger til Kommissionen via udvalget. Når Kommissionen skal indgive oplysninger, der også vedrører Schweiz, til en eller flere EU-medlemsstater, indgiver Kommissionen disse oplysninger til Schweiz via udvalget, medmindre andet er fastsat i tekniske tilpasninger til de specifikke kapitler i dette bilag.
2.
Når de kompetente myndigheder i EU-medlemsstaterne skal indgive oplysninger til de kompetente myndigheder i en anden EU-medlemsstat, skal de også indgive disse oplysninger til de kompetente myndigheder i Schweiz og samtidig underrette Kommissionen herom, medmindre andet er fastsat i tekniske tilpasninger af de specifikke kapitler i dette bilag. De kompetente myndigheder i Schweiz indgiver oplysninger til de kompetente myndigheder i EU-medlemsstaterne og underretter Kommissionen herom.
3.
Udvalget kan ved hjælp af tekniske tilpasninger af de specifikke kapitler i dette bilag nå til enighed om passende løsninger til direkte udveksling af oplysninger på områder, hvor der er behov for hurtig overførsel af oplysninger.
4.
Stk. 1 og 2 berører ikke de sektorspecifikke regler og ordninger, der gælder for udveksling af oplysninger ved hjælp af informationssystemer.
ARTIKEL 3
Hvis en EU-retsakt, der er omhandlet i dette bilag, kræver, at de kompetente myndigheder i EU-medlemsstaterne eller de erhvervsdrivende i EU-medlemsstaterne fremlægger oplysninger eller data ved hjælp af digitale værktøjer, og hvis det er relevant for gennemførelsen af denne aftale, fastsættes det i hvert specifikt kapitel i dette bilag, om de schweiziske kompetente myndigheder og de erhvervsdrivende i Schweiz kan fremlægge sådanne oplysninger og/eller data ved hjælp af den relevante schweiziske grænseflade. Hvis et specifikt kapitel i dette bilag giver mulighed for at anvende en sådan grænseflade, aftales og fastlægges omfanget af og betingelserne for en sådan anvendelse i det pågældende kapitel.
ARTIKEL 4
1.
Når der ved de EU-retsakter, der er opført i dette bilag, eller de tilsvarende schweiziske bestemmelser, der er vedtaget eller opretholdt i overensstemmelse med den institutionelle protokols artikel 5, stk. 2, pålægges økonomiske aktører, personer eller enheder, der er etableret i henholdsvis Unionen eller Schweiz, specifikke forpligtelser, kan disse forpligtelser, når det er relevant for gennemførelsen af denne aftale, også opfyldes af økonomiske operatører, personer eller enheder, der er etableret i henholdsvis Schweiz eller Unionen, medmindre andet er fastsat i tekniske tilpasninger af de specifikke kapitler i dette bilag.
2.
Når der ved de EU-retsakter, der er opført i dette bilag, eller de tilsvarende schweiziske bestemmelser, der er vedtaget eller opretholdt i overensstemmelse med den institutionelle protokols artikel 5, stk. 2, fastsættes, at en økonomisk operatør, person eller enhed som omhandlet i nærværende artikels stk. 1 skal fremlægge specifikke oplysninger for en parts kompetente myndigheder, kan disse myndigheder kontakte den anden parts kompetente myndigheder eller tage direkte kontakt med disse økonomiske operatører, personer eller enheder på den anden parts område for at indhente disse oplysninger."
2)
i kapitel 4 tilføjes følgende punktum på et sted i teksten, der skal fastlægges under det tekniske arbejde:
"Af klarhedshensyn deltager Schweiz som observatør i Udvalget for Medicinsk Udstyr og i Koordinationsgruppen for Medicinsk Udstyr i overensstemmelse med disse udvalgs respektive forretningsorden."
3)
i kapitel 5 indsættes følgende punktum efter overskriften:
"Dette kapitel omfatter apparater, der forbrænder gasformigt brændsel som defineret i forordning (EU) 2016/426, jf. dette kapitels afsnit I, punkt 1, samt krav til virkningsgrad og emissioner i forbindelse med varmtvandskedler, der anvender flydende eller gasformigt brændsel som defineret i direktiv 92/42/EØF, der er anført i dette kapitels afsnit I, punkt 2."
4)
kapitel 5, afsnit I, affattes således:
"Afsnit I
Love, forskrifter og administrative bestemmelser
Bestemmelser i henhold til artikel 1, stk. 2
|
Den Europæiske Union
|
1.
|
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/426 af 9. marts 2016 om apparater, der forbrænder gasformigt brændstof og om ophævelse af direktiv 2009/142/EF (EUT L 81 af 31.3.2016, s. 99).
|
|
|
2.
|
Rådets direktiv 92/42/EØF af 21. maj 1992 om krav til virkningsgrad i nye varmtvandskedler, der anvender flydende eller luftformigt brændsel (EFT L 167 af 22.6.1992, s. 17), senest ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 813/2013 af 2. august 2013 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF for så vidt angår krav til miljøvenligt design af anlæg til rumopvarmning og anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning (EUT L 239 af 6.9.2013, s. 136)."
|
5)
kapitel 11, afsnit I, affattes således:
"Afsnit I
Love, forskrifter og administrative bestemmelser
A.
Bestemmelser i henhold til artikel 1, stk. 1
|
Den Europæiske Union
|
1.
|
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/45/EF af 5. september 2007 om indførelse af bestemmelser om nominelle mængder for færdigpakkede produkter, om ophævelse af Rådets direktiv 75/106/EØF og 80/232/EØF og om ændring af Rådets direktiv 76/211/EØF (EUT L 247 af 21.9.2007, s. 17), gældende fra den 11. april 2009.
|
|
Schweiz
|
100.
|
Bekendtgørelse af 5. september 2012 om erklæring af mængder for upakkede og færdigpakkede produkter (RS 941.204) med senere ændringer
|
|
|
101.
|
Forbundsjustits- og politiministeriets bekendtgørelse af 10. september 2012 om erklæring af mængder for upakkede og færdigpakkede produkter (RS 941.204.1) med senere ændringer
|
B.
Bestemmelser i henhold til artikel 1, stk. 2
|
Den Europæiske Union
|
1.
|
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/34/EF af 23. april 2009 om fælles bestemmelser for måleinstrumenter og for måletekniske kontrolmetoder (omarbejdning) (EUT L 106 af 28.4.2009, s. 7).
|
|
|
2.
|
Rådets direktiv 75/107/EØF af 19. december 1974 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om flasker som målebeholdere (EFT L 42 af 15.2.1975, s. 14).
|
|
|
3.
|
Rådets direktiv 76/211/EØF af 20. januar 1976 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om emballering af visse varer efter vægt eller volumen i færdigpakninger (EFT L 46 af 21.2.1976, s. 1).
|
|
|
4.
|
Rådets direktiv 80/181/EØF af 20. december 1979 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om måleenheder og om ophævelse af direktiv 71/354/EØF (EFT L 39 af 15.2.1980, s. 40) senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/3/EF af 11. marts 2009 (EUT L 114 af 7.5.2009, s. 10).
|
|
|
5.
|
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/31/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning vedrørende tilgængeliggørelse på markedet af ikke-automatiske vægte (EUT L 96 af 29.3.2014, s. 107).
|
|
|
6.
|
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/32/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse på markedet af måleinstrumenter (EUT L 96 af 29.3.2014, s. 149).
|
|
|
7.
|
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/17/EU af 9. marts 2011 om ophævelse af Rådets direktiv 71/317/EØF, 71/347/EØF, 71/349/EØF, 74/148/EØF, 75/33/EØF, 76/765/EØF, 76/766/EØF og 86/217/EØF vedrørende metrologi (EUT L 71 af 18.3.2011, s. 1)."
|
6)
i kapitel 15 tilføjes følgende punktum på et sted i teksten, der skal fastlægges under det tekniske arbejde:
"Uanset artikel 4 i den institutionelle protokol deltager Schweiz ikke i udarbejdelsen af de deri omhandlede forslag og udkast vedrørende udvikling, fremstilling, markedsføring og anvendelse af lægemidler, herunder i forbindelse med procedurer vedrørende lægemidler, og Schweiz' eksperter høres ikke herom. Schweiz' anvendelse af de relevante bestemmelser i de EU-retsakter, der er opført i dette afsnit, jf. artikel 1 i bilag 1, giver ikke Schweiz ret til at deltage i Det Europæiske Lægemiddelagentur ud over deltagelse som observatør i møderne i GMDP Inspectors Working Group i overensstemmelse med gruppens forretningsorden."
ARTIKEL 3
Ikrafttrædelsesdato
1.
Denne protokol ratificeres eller godkendes af de kontraherende parter efter deres egne procedurer. De kontraherende parter giver hinanden meddelelse om fuldførelsen af de interne procedurer, der er nødvendige for denne protokols ikrafttræden.
2.
Denne protokol træder i kraft den første dag i den anden måned efter den sidste meddelelse vedrørende følgende retsakter:
a)
Institutionel protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer
b)
Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer
c)
Institutionel protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart
d)
Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart
e)
Protokol om statsstøtte til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart
f)
Institutionel protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej
g)
Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej
h)
Protokol om statsstøtte til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej
i)
Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter
j)
Institutionel protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering
k)
Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag til mindskelse af de økonomiske og sociale forskelle i Den Europæiske Union
l)
Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om Det Schweiziske Forbunds deltagelse i EU-programmer
m)
Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om vilkår og betingelser for Det Schweiziske Forbunds deltagelse i Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet.
Udfærdiget i […] den […] i to eksemplarer på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, irsk, italiensk, kroatisk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, der er behørigt bemyndiget hertil, undertegnet denne protokol.
(Underskriftsrubrik til virkning af, på alle 24 EU-sprog: "For Den Europæiske Union" og "For Det Schweiziske Forbund")
INSTITUTIONEL PROTOKOL TIL AFTALEN MELLEM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB OG DET SCHWEIZISKE FORBUND OM GENSIDIG ANERKENDELSE AF OVERENSSTEMMELSESVURDERING
DEN EUROPÆISKE UNION, i det følgende benævnt "Unionen" eller "EU",
og
DET SCHWEIZISKE FORBUND, i det følgende benævnt "Schweiz",
i det følgende benævnt "de kontraherende parter",
DER HENVISER TIL, at Unionen og Schweiz er bundet af en lang række bilaterale aftaler, der dækker forskellige områder, og som fastsætter specifikke rettigheder og forpligtelser, der i visse henseender svarer til dem, der er fastsat i Unionen,
SOM MINDER OM, at formålet med disse bilaterale aftaler er at øge Europas konkurrenceevne og skabe tættere økonomiske bånd mellem de kontraherende parter baseret på lighed, gensidighed og den overordnede balance mellem deres fordele, rettigheder og forpligtelser,
SOM BESLUTTEDE at styrke og uddybe Schweiz' deltagelse i Unionens indre marked på grundlag af de samme regler som dem, der gælder for det indre marked, samtidig med at deres og deres institutioners uafhængighed respekteres og, for så vidt angår Schweiz, at de principper, der følger af direkte demokrati, føderalisme og den sektorspecifikke karakter af landets deltagelse i det indre marked, ligeledes respekteres,
SOM BEKRÆFTER, at den schweiziske forbundsdomstol, alle andre schweiziske domstole, Unionens medlemsstaters domstole og Den Europæiske Unions Domstol bevarer deres kompetence til at fortolke aftalen i individuelle sager,
SOM ER BEVIDSTE OM at sikre ensartethed på de nuværende og fremtidige områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i,
ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE BESTEMMELSER:
KAPITEL 1
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
ARTIKEL 1
Mål
1.
Formålet med denne protokol er at garantere de kontraherende parter, økonomiske aktører og enkeltpersoner bedre retssikkerhed, ligebehandling og lige vilkår på de områder, der vedrører det indre marked, der er omfattet af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering, udfærdiget i Luxembourg den 21. juni 1999 (i det følgende benævnt "aftalen").
2.
Med henblik herpå fastsætter denne protokol nye institutionelle løsninger, der fremmer en løbende og afbalanceret styrkelse af de økonomiske forbindelser mellem de kontraherende parter. I overensstemmelse med folkerettens principper fastlægger denne protokol navnlig aftalens institutionelle løsninger, som er fælles for de bilaterale aftaler, der er indgået eller skal indgås på områder, der vedrører det indre marked, og som Schweiz deltager i, uden at aftalens anvendelsesområde eller mål ændres, navnlig:
a)
proceduren for tilpasning af aftalen til de EU-retsakter, der er relevante for aftalen
b)
den ensartede fortolkning og anvendelse af aftalen og af de EU-retsakter, der er omhandlet deri
c)
overvågningen og anvendelsen af aftalen og
d)
proceduren for bilæggelse af tvister i forbindelse med aftalen.
ARTIKEL 2
Forhold til aftalen
1.
Denne protokol samt bilaget og tillægget dertil udgør en integreret del af aftalen.
2.
De bestemmelser i aftalen, der ophæves ved denne protokol, er anført nedenfor:
a)
artikel 1, stk. 3
b)
artikel 14
c)
artikel 19.
3.
Henvisninger i aftalen til "Det Europæiske Fællesskab" eller "Fællesskabet" gælder som henvisninger til Unionen.
ARTIKEL 3
Bilaterale aftaler på de områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i
1.
Eksisterende og fremtidige bilaterale aftaler mellem Unionen og Schweiz på de områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i, betragtes som et sammenhængende hele, der sikrer afbalancerede rettigheder og forpligtelser mellem Unionen og Schweiz.
2.
Aftalen udgør en bilateral aftale på et område, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i.
KAPITEL 2
TILPASNING AF AFTALEN TIL EU-RETSAKTER
ARTIKEL 4
Deltagelse i udarbejdelsen af EU-retsakter ("beslutningstagning")
1.
Når Europa-Kommissionen (i det følgende benævnt "Kommissionen") udarbejder et forslag til EU-retsakt i overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (i det følgende benævnt "TEUF") på et område, der er omfattet af aftalen, underretter den Schweiz herom og hører uformelt Schweiz' eksperter på samme måde, som den anmoder om synspunkter fra eksperter fra EU-medlemsstaterne med henblik på udarbejdelsen af dens forslag.
Hvis en af de kontraherende parter anmoder herom, finder en indledende udveksling af synspunkter sted i det blandede udvalg.
På en af de kontraherende parters anmodning fører de på ny samråd i det blandede udvalg på vigtige tidspunkter i fasen forud for Unionens vedtagelse af retsakten, i en løbende informationsudvekslings- og høringsproces.
2.
Når Kommissionen i overensstemmelse med TEUF udarbejder delegerede retsakter vedrørende Unionens basisretsakter på et område, der er omfattet af aftalen, sikrer den, at Schweiz i videst muligt omfang deltager i udarbejdelsen af udkastene, og hører Schweiz' eksperter på samme grundlag, som den hører EU-medlemsstaternes eksperter.
3.
Når Kommissionen i overensstemmelse med TEUF udarbejder gennemførelsesretsakter vedrørende Unionens basisretsakter på et område, der er omfattet af aftalen, sikrer den, at Schweiz i videst muligt omfang deltager i udarbejdelsen af de udkast, som senere forelægges de udvalg, der bistår Kommissionen i udøvelsen af dennes gennemførelsesbeføjelser, og hører Schweiz' eksperter på samme grundlag, som den hører EU-medlemsstaternes eksperter.
4.
Schweiz' eksperter inddrages i arbejdet i udvalg, der ikke er omfattet af stk. 2 og 3, når dette er nødvendigt for at sikre, at aftalen fungerer korrekt. Det blandede udvalg udarbejder og ajourfører en liste over disse udvalg og, hvis det er relevant, andre udvalg med lignende karakteristika.
5.
Denne artikel finder ikke anvendelse på EU-retsakter eller bestemmelser heri, der er omfattet af anvendelsesområdet for en undtagelse som omhandlet i artikel 5, stk. 7.
ARTIKEL 5
Integration af Unionens retsakter
1.
For at garantere retssikkerheden og ensartetheden af lovgivningen på områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz i medfør af aftalen deltager i, sikrer Schweiz og Unionen, at EU-retsakter, der vedtages på et område, der er omfattet af aftalen, integreres i aftalen så hurtigt som muligt efter vedtagelsen.
2.
Schweiz vedtager eller opretholder bestemmelser i landets retsorden med henblik på at nå det resultat, der skal nås med de EU-retsakter, der er integreret i aftalen i overensstemmelse med stk. 4, med forbehold af eventuelle tilpasninger, der vedtages af det blandede udvalg.
3.
Når Unionen vedtager en retsakt på et område, der er omfattet af aftalen, giver den gennem det blandede udvalg hurtigst muligt Schweiz underretning herom. Efter anmodning fra en af de kontraherende parter udveksler det blandede udvalg synspunkter herom.
4.
Det blandede udvalg handler i overensstemmelse med stk. 1 ved så hurtigt som muligt at vedtage en afgørelse om ændring af bilaget til aftalen, herunder de nødvendige tilpasninger.
5.
Uden at dette berører stk. 1 og 2, kan det blandede udvalg, hvis det er nødvendigt for at sikre sammenhæng mellem aftalen og bilag 1 som ændret i henhold til stk. 4, foreslå en revision af aftalen med henblik på de kontraherende parters godkendelse i overensstemmelse med deres interne procedurer.
6.
Henvisninger i aftalen til EU-retsakter, der ikke længere er i kraft, gælder som henvisninger til den ophævelsesretsakt, der er integreret i bilag 1 til aftalen, med virkning fra ikrafttrædelsen af det blandede udvalgs afgørelse om den tilsvarende ændring af bilag 1 til aftalen i henhold til stk. 4, medmindre andet er fastsat i nævnte afgørelse.
7.
Forpligtelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på EU-retsakter eller bestemmelser heri, der er omfattet af en følgende undtagelser:
–
artikel 1, stk. 1.
8.
Med forbehold af artikel 6 træder det blandede udvalgs afgørelser i henhold til stk. 4 i kraft straks, men under ingen omstændigheder før den dato, hvor den tilsvarende EU-retsakt finder anvendelse i Unionen.
9.
De kontraherende parter samarbejder i god tro under hele proceduren i denne artikel for at lette beslutningstagningen.
ARTIKEL 6
Schweiz' opfyldelse af forfatningsmæssige krav
1.
Under den udveksling af synspunkter, der er omhandlet i artikel 5, stk. 3, underretter Schweiz Unionen om, hvorvidt Schweiz først skal opfylde visse forfatningsmæssige krav, før en afgørelse som omhandlet i artikel 5, stk. 4, bliver bindende.
2.
Hvis den i artikel 5, stk. 4, omhandlede afgørelse først bliver bindende efter, at Schweiz opfylder forfatningsmæssige krav, har Schweiz en frist på højst to år fra datoen for den i stk. 1 omhandlede underretning, medmindre der indledes en folkeafstemningsprocedure, i hvilket tilfælde denne periode forlænges med et år.
3.
Indtil Schweiz meddeler opfyldelsen af de forfatningsmæssige krav, anvender de kontraherende parter midlertidigt den i artikel 5, stk. 4, omhandlede afgørelse, medmindre Schweiz meddeler Unionen, at den midlertidige anvendelse af afgørelsen ikke er mulig, og begrunder dette.
Den midlertidige anvendelse kan under ingen omstændigheder finde sted før den dato, hvor den tilsvarende EU-retsakt finder anvendelse i Unionen.
4.
Når de i stk. 1 omhandlede forfatningsmæssige krav er opfyldt, giver Schweiz straks Unionen meddelelse herom gennem det blandede udvalg.
5.
Afgørelsen træder i kraft på den dag, hvor den i stk. 4 omhandlede meddelelse gives, men under ingen omstændigheder før den dato, hvor den tilsvarende EU-retsakt finder anvendelse i Unionen.
KAPITEL 3
FORTOLKNING OG ANVENDELSE AF AFTALEN
ARTIKEL 7
Princippet om ensartet fortolkning
1.
Med henblik på at nå målene i artikel 1 og i overensstemmelse med folkerettens principper fortolkes og anvendes de bilaterale aftaler på de områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i, og de EU-retsakter, der er omhandlet i sådanne aftaler, ensartet på de områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i.
2.
De EU-retsakter, der er omhandlet i aftalen, og, i det omfang deres anvendelse omfatter EU-retlige begreber, aftalens bestemmelser fortolkes og anvendes i overensstemmelse med Den Europæiske Unions Domstols retspraksis forud for eller efter undertegnelsen af aftalen.
ARTIKEL 8
Princippet om effektiv og harmonisk anvendelse
1.
Kommissionen og de kompetente schweiziske myndigheder samarbejder og bistår hinanden med at sikre tilsynet med aftalens anvendelse. De kan udveksle oplysninger om aktiviteterne i forbindelse med tilsynet med aftalens anvendelse. De kan udveksle synspunkter og drøfte spørgsmål af fælles interesse.
2.
Hver kontraherende part træffer passende foranstaltninger til at sikre en effektiv og harmonisk anvendelse af aftalen på sit område.
3.
Tilsynet med aftalens anvendelse føres i fællesskab af de kontraherende parter i det blandede udvalg.
Hvis Kommissionen eller de kompetente schweiziske myndigheder får kendskab til et tilfælde af ukorrekt anvendelse, kan sagen indbringes for det blandede udvalg med henblik på at finde en acceptabel løsning.
4.
Kommissionen og de kompetente schweiziske myndigheder overvåger hver især den anden kontraherende parts anvendelse af aftalen. Proceduren i artikel 10 finder anvendelse.
I det omfang visse af EU-institutionernes tilsynskompetencer over for en kontraherende part er nødvendige for at sikre en effektiv og harmonisk anvendelse af aftalen, såsom undersøgelses- og beslutningsbeføjelser, skal disse fastsættes specifikt i aftalen.
ARTIKEL 9
Princippet om eksklusivitet
De kontraherende parter forpligter sig til ikke at indbringe tvister vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af aftalen og de EU-retsakter, der er omhandlet deri, eller, hvor det er relevant, vedrørende aftalens overensstemmelse med en afgørelse vedtaget af Kommissionen på grundlag af aftalen, for andre tvistbilæggelsesmekanismer end dem, der er fastsat i denne protokol.
ARTIKEL 10
Procedure i tilfælde af vanskeligheder med fortolkningen eller anvendelsen
1.
I tilfælde af vanskeligheder med fortolkningen eller anvendelsen af aftalen eller af en EU-retsakt, der er omhandlet deri, fører de kontraherende parter samråd i det blandede udvalg for at finde en løsning, der er acceptabel for begge parter. Med henblik herpå forelægges alle nyttige oplysninger for det blandede udvalg, således at det kan foretage en detaljeret undersøgelse af situationen. Det blandede udvalg undersøger alle muligheder, der gør det muligt at opretholde aftalens korrekte funktion.
2.
Hvis det blandede udvalg ikke er i stand til at finde en løsning på det i stk. 1 omhandlede problem senest tre måneder efter den dato, hvor vanskeligheden blev forelagt det, kan hver af de kontraherende parter anmode om, at en voldgiftsret bilægger tvisten i overensstemmelse med reglerne i tillægget.
3.
Hvis tvisten indebærer et spørgsmål om fortolkningen eller anvendelsen af en bestemmelse som omhandlet i artikel 7, stk. 2, og hvis fortolkningen af denne bestemmelse er relevant for tvistens afgørelse og nødvendig for, at voldgiftsretten kan træffe afgørelse, forelægger den dette spørgsmål for Den Europæiske Unions Domstol.
Hvis tvisten indebærer et spørgsmål om fortolkningen eller anvendelsen af en bestemmelse, der falder ind under anvendelsesområdet for en undtagelse fra forpligtelsen til dynamisk tilpasning, der er omhandlet i artikel 5, stk. 7, og hvis tvisten ikke omfatter fortolkning eller anvendelse af EU-retlige begreber, bilægger voldgiftsretten tvisten uden forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol.
4.
Hvis voldgiftsretten forelægger et spørgsmål for Den Europæiske Unions Domstol i henhold til stk. 3 gælder følgende:
a)
Den Europæiske Unions Domstols afgørelse er bindende for voldgiftsretten og
b)
Schweiz har de samme rettigheder som medlemsstaterne og Unionens institutioner og er underlagt de samme procesregler ved Den Europæiske Unions Domstol med de fornødne ændringer.
5.
Hver kontraherende part træffer alle nødvendige foranstaltninger for i god tro at efterkomme voldgiftsrettens afgørelse.
Den kontraherende part, der ifølge voldgiftsrettens afgørelse ikke har overholdt aftalen, underretter gennem det blandede udvalg den anden kontraherende part om de foranstaltninger, den har truffet for at efterkomme voldgiftsrettens afgørelse.
ARTIKEL 11
Kompensationsforanstaltninger
1.
Hvis den kontraherende part, der ifølge voldgiftsrettens afgørelse ikke har overholdt aftalen, ikke inden for en rimelig frist, der er fastsat i overensstemmelse med tillæggets artikel IV.2, stk. 6, underretter den anden kontraherende part om de foranstaltninger, den har truffet for at efterkomme voldgiftsrettens afgørelse, eller hvis den anden kontraherende part finder, at de meddelte foranstaltninger ikke er i overensstemmelse med voldgiftsrettens afgørelse, kan denne anden kontraherende part vedtage forholdsmæssige kompensationsforanstaltninger inden for rammerne af aftalen eller enhver anden bilateral aftale på de områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i (i det følgende benævnt "kompensationsforanstaltninger"), for at afhjælpe en potentiel ubalance. Den meddeler den kontraherende part, der ifølge voldgiftsrettens afgørelse ikke har overholdt aftalen, om kompensationsforanstaltningerne, som skal specificeres i meddelelsen. Disse kompensationsforanstaltninger får virkning tre måneder efter datoen for denne meddelelse.
2.
Hvis det blandede udvalg ikke inden for en måned fra datoen for meddelelsen om de påtænkte kompensationsforanstaltninger har truffet afgørelse om at suspendere, ændre eller annullere disse kompensationsforanstaltninger, kan hver af de kontraherende parter indbringe spørgsmålet om foranstaltningernes forholdsmæssighed til voldgift i overensstemmelse med tillægget.
3.
Voldgiftsretten træffer afgørelse inden for de frister, der er fastsat i artikel III.8, stk. 4, i tillægget.
4.
Kompensationsforanstaltninger har ikke tilbagevirkende kraft. Navnlig skal enkeltpersoners og erhvervsdrivendes rettigheder og forpligtelser, som de har erhvervet inden kompensationsforanstaltningernes ikrafttræden, bevares.
ARTIKEL 12
Samarbejde mellem jurisdiktioner
1.
For at fremme en ensartet fortolkning etablerer den schweiziske forbundsdomstol og Den Europæiske Unions Domstol en dialog og aftaler de nærmere bestemmelser herfor.
2.
Schweiz har ret til at indgive processkrifter eller skriftlige bemærkninger til Den Europæiske Unions Domstol, når en domstol i en EU-medlemsstat forelægger et spørgsmål om fortolkningen af aftalen eller en bestemmelse i en EU-retsakt, som der henvises til deri, for Den Europæiske Unions Domstol med henblik på en præjudiciel afgørelse.
KAPITEL 4
ANDRE BESTEMMELSER
ARTIKEL 13
Finansielt bidrag
1.
Schweiz bidrager til finansieringen af aktiviteter i forbindelse med Unionens agenturer, informationssystemer og andre aktiviteter, der er anført i artikel 1 i bilaget, og som det har adgang til, i overensstemmelse med denne artikel og bilaget.
Det blandede udvalg kan vedtage en afgørelse om ændring af dette bilag.
2.
Unionen kan når som helst suspendere Schweiz' deltagelse i de aktiviteter, der er omhandlet i stk. 1, hvis Schweiz ikke overholder betalingsfristen i overensstemmelse med betalingsbetingelserne i artikel 2 i bilaget.
Hvis Schweiz ikke overholder en betalingsfrist, sender Unionen Schweiz en formel rykkerskrivelse. Hvis der ikke er foretaget fuld betaling senest 30 dage efter modtagelsen af den formelle rykkerskrivelse, kan Unionen suspendere Schweiz' deltagelse i den pågældende aktivitet.
3.
Det finansielle bidrag har form af summen af:
a)
et operationelt bidrag og
b)
et deltagelsesgebyr.
4.
Det finansielle bidrag har form af et årligt finansielt bidrag, som forfalder til betaling på de datoer, der er fastsat i de indkaldelser af bidrag, som Kommissionen har udsendt.
5.
Det operationelle bidrag baseres på en fordelingsnøgle defineret som forholdet mellem Schweiz' bruttonationalprodukt (BNP) i markedspriser og Unionens BNP i markedspriser.
Med henblik herpå er de kontraherende parters tal for BNP i markedspriser de seneste foreliggende tal pr. 1. januar i det år, hvor den årlige betaling finder sted, som oplyst af Den Europæiske Unions Statistiske Kontor (Eurostat) under behørig hensyntagen til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om samarbejde om statistik, der blev udfærdiget i Luxembourg den 26. oktober 2004. Hvis den aftale ophører med at finde anvendelse, er Schweiz' BNP det, der er fastlagt på grundlag af data fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling.
6.
Det operationelle bidrag for hvert EU-agentur beregnes ved at anvende fordelingsnøglen på det pågældende agenturs årlige vedtagne budget, der er opført på den eller de relevante EU-subsidiebudgetposter for det pågældende år, idet der for hvert agentur tages hensyn til eventuelle justerede operationelle bidrag som defineret i artikel 1 i bilaget.
Det operationelle bidrag til informationssystemerne og andre aktiviteter beregnes ved at anvende fordelingsnøglen på det relevante budget for det pågældende år som fastsat i dokumenterne til gennemførelse af budgettet, såsom arbejdsprogrammer eller kontrakter.
Alle referencebeløb baseres på forpligtelsesbevillinger.
7.
Det årlige deltagelsesgebyr udgør 4 % af det årlige operationelle bidrag som beregnet i overensstemmelse med stk. 5 og 6.
8.
Kommissionen giver Schweiz tilstrækkelige oplysninger om beregningen af det finansielle bidrag. Disse oplysninger gives under behørig hensyntagen til Unionens fortroligheds- og databeskyttelsesregler.
9.
Alle bidrag fra Schweiz eller betalinger fra Unionen og beregningen af beløb, der forfalder til betaling eller modtages, foretages i euro.
10.
Hvis denne protokols ikrafttræden ikke falder sammen med begyndelsen af et kalenderår, justeres Schweiz' operationelle bidrag for det pågældende år efter den metode og de betalingsbetingelser, der er fastsat i artikel 5 i bilaget.
11.
Bilaget indeholder de detaljerede bestemmelser om anvendelsen af denne artikel.
12.
Tre år efter denne protokols ikrafttræden og derefter hvert tredje år gennemgår det blandede udvalg betingelserne for Schweiz' deltagelse, jf. artikel 1 i bilaget, og tilpasser dem, hvis det er relevant.
ARTIKEL 14
Henvisninger til områder
Når der i de EU-retsakter, der er integreret i aftalen, henvises til områderne "Den Europæiske Union", "EU", "Unionen", "fællesmarkedet" eller "det indre marked", skal disse henvisninger i forbindelse med aftalen forstås som henvisninger til de områder, som er omhandlet i aftalens artikel 17.
ARTIKEL 15
Henvisninger til statsborgere i Unionens medlemsstater
Når der i de EU-retsakter, der er integreret i aftalen, henvises til statsborgere i Unionens medlemsstater, skal disse henvisninger i forbindelse med aftalen forstås som henvisninger til statsborgere i EU-medlemsstaterne og Schweiz.
ARTIKEL 16
EU-retsakternes ikrafttræden og gennemførelse
1.
Bestemmelser om ikrafttræden eller gennemførelse i de EU-retsakter, der er integreret i aftalen, er ikke relevante for aftalen.
2.
Fristerne og datoerne for, hvornår Schweiz skal sætte EU-retsakter i kraft og gennemføre de afgørelser, der integrerer dem i aftalen, følger af artikel 5, stk. 8, og artikel 6, stk. 5, samt af bestemmelserne om overgangsordninger.
ARTIKEL 17
Henvisninger til, hvem EU-retsakter er rettet til
Bestemmelser om, at en EU-retsakt, der er integreret i aftalen, er rettet til EU-medlemsstaterne, er ikke relevante for aftalen.
KAPITEL 5
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
ARTIKEL 18
Gennemførelse
1.
De kontraherende parter træffer alle nødvendige generelle eller særlige foranstaltninger for at sikre, at de forpligtelser, aftalen fører med sig, opfyldes, og afstår fra alle foranstaltninger, der kunne bringe opfyldelsen af aftalens målsætninger i fare.
2.
De kontraherende parter træffer alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre det tilsigtede resultat af de EU-retsakter, som der henvises til i aftalen, og afholder sig fra alle foranstaltninger, der kan bringe virkeliggørelsen af disse retsakters mål i fare.
ARTIKEL 19
Ikrafttrædelsesdato
1.
Denne protokol ratificeres eller godkendes af de kontraherende parter efter deres egne procedurer. De kontraherende parter giver hinanden meddelelse om fuldførelsen af de interne procedurer, der er nødvendige for denne protokols ikrafttræden.
2.
Denne protokol træder i kraft den første dag i den anden måned efter den sidste meddelelse vedrørende følgende retsakter:
a)
Institutionel protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer
b)
Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer
c)
Institutionel protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart
d)
Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart
e)
Protokol om statsstøtte til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart
f)
Institutionel protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej
g)
Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej
h)
Protokol om statsstøtte til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej
i)
Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter
j)
Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering
k)
Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag til mindskelse af de økonomiske og sociale forskelle i Den Europæiske Union
l)
Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om Det Schweiziske Forbunds deltagelse i EU-programmer
m)
Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om vilkår og betingelser for Det Schweiziske Forbunds deltagelse i Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet.
ARTIKEL 20
Ændringer og opsigelse
1.
Denne protokol kan på et hvilket som helst tidspunkt ændres ved aftale mellem de kontraherende parter.
2.
Hvis aftalen opsiges i overensstemmelse med aftalens artikel 21, stk. 3, ophører denne protokol med at være i kraft på den dato, der er omhandlet i aftalens artikel 21, stk. 4.
3.
De rettigheder og forpligtelser, som enkeltpersoner og økonomiske aktører i medfør af aftalen har erhvervet inden den dato, hvor aftalen ophører med at være i kraft, berøres ikke af aftalens ophør. De kontraherende parter fastlægger efter fælles overenskomst udfaldet med hensyn til rettigheder, der er ved at blive erhvervet.
Udfærdiget i […] den […] i to eksemplarer på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, irsk, italiensk, kroatisk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, der er behørigt bemyndiget hertil, undertegnet denne protokol.
(Underskriftsrubrik til virkning af, på alle 24 EU-sprog: "For Den Europæiske Union" og "For Det Schweiziske Forbund")
BILAG
BILAG OM ANVENDELSEN AF PROTOKOLLENS ARTIKEL 13
ARTIKEL 1
Liste over aktiviteter inden for rammerne af Unionens agenturer, informationssystemer og andre aktiviteter, som Schweiz skal bidrage finansielt til
Schweiz bidrager finansielt til følgende:
a)
agenturer:
ingen.
b)
informationssystemer:
EudraGMDP som oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler.
c)
andre aktiviteter:
ingen.
ARTIKEL 2
Betalingsbetingelser
1.
Betalinger, der forfalder i henhold til protokollens artikel 13, foretages i overensstemmelse med denne artikel.
2.
Når Kommissionen indkalder bidrag for regnskabsåret, meddeler den Schweiz følgende oplysninger:
a)
størrelsen af det operationelle bidrag og
b)
størrelsen af deltagelsesgebyret.
3.
Kommissionen meddeler snarest muligt og senest den 16. april i hvert regnskabsår Schweiz følgende oplysninger i forbindelse med Schweiz' deltagelse:
a)
beløbene for de forpligtelsesbevillinger i det årligt vedtagne EU-budget, der er opført på den eller de relevante EU-subsidiebudgetposter for det pågældende år for hvert EU-agentur, idet der for hvert agentur tages hensyn til eventuelle justerede operationelle bidrag som defineret i artikel 1, og beløbene for de forpligtelsesbevillinger vedrørende det vedtagne EU-budget for det pågældende år til det relevante budget for informationssystemerne og andre aktiviteter, der dækker Schweiz' deltagelse i overensstemmelse med artikel 1
b)
beløbet for det deltagelsesgebyr, der er omhandlet i protokollens artikel 13, stk. 7 og
c)
for så vidt angår agenturer, i år N+1, beløbene for de budgetmæssige forpligtelser, der er indgået på grundlag af forpligtelsesbevillinger, som er godkendt i år N på den eller de relevante EU-subsidiebudgetposter vedrørende det årlige EU-budget, der er opført på den eller de relevante EU-subsidiebudgetposter for år N.
4.
Kommissionen fremlægger på grundlag af sit budgetforslag et overslag over oplysninger i henhold til stk. 3, litra a) og b), hurtigst muligt og senest den 1. september i regnskabsåret.
5.
Kommissionen sender senest den 16. april og, hvis det er relevant for det pågældende agentur, det pågældende informationssystem eller en anden pågældende aktivitet, tidligst den 22. oktober og senest den 31. oktober i hvert regnskabsår en indkaldelse af bidrag til Schweiz svarende til Schweiz' bidrag i henhold til aftalen for hvert af de agenturer, informationssystemer og andre aktiviteter, som Schweiz deltager i.
6.
De(n) indkaldelse(r) af midler, der er omhandlet i stk. 5, struktureres i rater som følger:
a)
den første tranche for hvert år i forbindelse med indkaldelsen af bidrag, der skal udsendes senest den 16. april, svarer til et beløb, der højst svarer til det anslåede årlige finansielle bidrag til det pågældende agentur, det pågældende informationssystem eller den pågældende aktivitet, jf. stk. 4;
senest 60 dage efter udsendelsen af indkaldelsen af bidrag betaler Schweiz det beløb, der er anført i denne indkaldelse af bidrag.
b)
hvor det er relevant, svarer årets anden tranche i forbindelse med indkaldelsen af bidrag, der udstedes tidligst den 22. oktober og senest den 31. oktober, til forskellen mellem det beløb, der er omhandlet i stk. 4, og det beløb, der er omhandlet i stk. 5, hvis det beløb, der er omhandlet i stk. 5, er højere.
Senest den 21. december betaler Schweiz det beløb, der er anført i denne indkaldelse af bidrag.
For hver indkaldelse af bidrag kan Schweiz foretage særskilte betalinger for hvert agentur, informationssystem eller anden aktivitet.
7.
Kommissionen sender en enkelt indkaldelse af bidrag i protokollens første gennemførelsesår senest 90 dage efter protokollens ikrafttræden.
Senest 60 dage efter udsendelsen af indkaldelsen af bidrag betaler Schweiz det beløb, der er anført i denne indkaldelse af bidrag.
8.
Enhver forsinkelse i betalingen af det finansielle bidrag medfører, at Schweiz skal betale morarenter af det udestående beløb fra forfaldsdagen frem til den dag, hvor det udestående beløb betales fuldt ud.
Rentesatsen for fordringer, der ikke er betalt på forfaldsdagen, er den sats, som Den Europæiske Centralbank den første dag i forfaldsmåneden anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende, eller 0 %, idet den højeste sats finder anvendelse, plus 3,5 procentpoint.
ARTIKEL 3
Justering af det finansielle bidrag fra Schweiz til Unionens agenturer i lyset af gennemførelsen
Justeringen af Schweiz' finansielle bidrag til EU-agenturer foretages i år N + 1, hvor det indledende operationelle bidrag op- eller nedjusteres med forskellen mellem det indledende operationelle bidrag og et justeret bidrag, der beregnes ved at anvende fordelingsnøglen for år N på de budgetmæssige forpligtelser, som er indgået på grundlag af forpligtelsesbevillinger, der er godkendt i år N under den eller de relevante EU-subsidiebudgetpost(er). Hvor det er relevant, skal der i forskellen tages hensyn for hvert agentur til det regionalt justerede operationelle bidrag som defineret i artikel 1.
ARTIKEL 4
Eksisterende ordninger
Protokollens artikel 13 og nærværende bilag finder ikke anvendelse på særlige ordninger mellem Schweiz og Unionen, som omfatter finansielle bidrag fra Schweiz. De agenturer, informationssystemer og andre aktiviteter, der er omfattet af sådanne ordninger, er følgende:
Det Europæiske Kemikalieagentur som oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1).
ARTIKEL 5
Overgangsordninger
Hvis datoen for protokollens ikrafttræden ikke er den 1. januar, finder denne artikel anvendelse uanset artikel 2.
For protokollens første gennemførelsesår, for så vidt angår det operationelle bidrag, der skal betales for det pågældende år, og som gælder for det relevante agentur, den relevante informationssystem eller en anden relevant aktivitet, jf. protokollens artikel 13 og artikel 1-3 i nærværende bilag, nedsættes det operationelle bidrag pro rata temporis ved at gange det skyldige årlige operationelle bidrag med forholdet mellem følgende:
a)
antallet af kalenderdage fra datoen for protokollens ikrafttræden til den 31. december i det pågældende år og
b)
det samlede antal kalenderdage i det pågældende år.
Tillæg
TILLÆG OM VOLDGIFTSRETTEN
KAPITEL I
INDLEDENDE BESTEMMELSER
ARTIKEL I.1
Anvendelsesområde
Hvis en af de kontraherende parter (i det følgende benævnt "parterne") indbringer en tvist for voldgiftsretten i overensstemmelse med protokollens artikel 10, stk. 2, eller artikel 11, stk. 2, finder reglerne i dette tillæg anvendelse.
ARTIKEL I.2
Justitskontor og sekretariatsopgaver
Den Faste Voldgiftsrets internationale kontor i Haag (i det følgende benævnt "voldgiftsrettens internationale kontor") varetager funktionen som justitskontor samt de nødvendige sekretariatsopgaver.
ARTIKEL I.3
Meddelelser og beregning af frister
1.
Meddelelser og forslag kan sendes ved hjælp af ethvert kommunikationsmiddel, der certificerer eller gør det muligt at certificere deres fremsendelse.
2.
Sådanne meddelelser kan kun sendes elektronisk, hvis en part har udpeget eller godkendt en adresse specifikt til dette formål.
3.
Sådanne meddelelser, der forkyndes for parterne, sendes for Schweiz' vedkommende til Europaafdelingen under det føderale udenrigsministerium og for Unionens vedkommende til Kommissionens Juridiske Tjeneste.
4.
Enhver frist, der fastsættes i dette tillæg, løber fra dagen efter, at en begivenhed indtræffer, eller en handling finder sted. Hvis sidste dag for indgivelse af et dokument ikke er en arbejdsdag i EU's institutioner eller for Schweiz' regering, udløber fristen for indgivelse af dokumentet den første efterfølgende arbejdsdag. Dage, der ligger inden for fristen og som ikke er arbejdsdage, tælles med.
ARTIKEL I.4
Meddelelse om voldgift
1.
Den part, der tager initiativ til at anvende voldgift (i det følgende benævnt "klageren"), sender en meddelelse om voldgift til den anden part (i det følgende benævnt "den indklagede") og til voldgiftsrettens internationale kontor.
2.
Voldgiftssagen anses for at begynde dagen efter den dato, hvor den indklagede modtager meddelelsen om voldgift.
3.
Meddelelsen om voldgift skal indeholde følgende oplysninger:
a)
kravet om, at tvisten henvises til voldgift
b)
parternes navne og kontaktoplysninger
c)
navn og adresse på klagerens repræsentant(er)
d)
retsgrundlaget for sagen (protokollens artikel 10, stk. 2, eller artikel 11, stk. 2) og:
i)
i de tilfælde, der er omhandlet i protokollens artikel 10, stk. 2, det spørgsmål, der ligger til grund for tvisten, som officielt opført på det blandede udvalgs dagsorden i overensstemmelse med protokollens artikel 10, stk. 1 og
ii)
i de tilfælde, der er omhandlet i protokollens artikel 11, stk. 2, voldgiftsrettens afgørelse, eventuelle gennemførte foranstaltninger som omhandlet i protokollens artikel 10, stk. 5, og de omtvistede kompensationsforanstaltninger
e)
angivelse af den eller de regler, der er årsag til tvisten, eller som hænger sammen med den
f)
en kort beskrivelse af tvisten og
g)
udpegelse af en voldgiftsmand eller, hvis der skal udpeges fem voldgiftsmænd, udpegelse af to voldgiftsmænd.
4.
I de tilfælde, der er omhandlet i protokollens artikel 10, stk. 3, kan meddelelsen om voldgift også indeholde oplysninger om, hvorvidt det er nødvendigt at foretage forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol.
5.
Eventuelle påstande om, at meddelelsen om voldgift er utilstrækkelig, er ikke til hinder for etableringen af voldgiftsretten. Tvisten afgøres endeligt af voldgiftsretten.
ARTIKEL I.5
Svar på meddelelsen om voldgift
1.
Senest 60 dage efter modtagelsen af meddelelsen om voldgift sender den indklagede et svar herpå til klageren og voldgiftsrettens internationale kontor, som skal indeholde følgende oplysninger:
a)
parternes navne og kontaktoplysninger
b)
navn og adresse på den indklagedes repræsentant(er)
c)
svar på de oplysninger i meddelelsen om voldgift, der er omhandlet i artikel I.4, stk. 3, litra d)-f) og
d)
udpegelse af en voldgiftsmand eller, hvis der skal udpeges fem voldgiftsmænd, udpegelse af to voldgiftsmænd.
2.
I de tilfælde, der er omhandlet i protokollens artikel 10, stk. 3, kan svaret på meddelelsen om voldgift også indeholde svar på de oplysninger i meddelelsen om voldgift, der er omhandlet i dette tillægs artikel I.4, stk. 4, samt oplysninger om, hvorvidt det er nødvendigt at foretage forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol.
3.
Den indklagedes manglende, ufuldstændige eller forsinkede svar på meddelelsen om voldgift er ikke til hinder for etableringen af en voldgiftsret. Tvisten afgøres endeligt af voldgiftsretten.
4.
Hvis den indklagede i sit svar på meddelelsen om voldgift anmoder om, at voldgiftsretten skal bestå af fem voldgiftsmænd, udpeger klageren en yderligere voldgiftsmand senest 30 dage efter modtagelsen af svaret på meddelelsen om voldgift.
ARTIKEL I.6
Repræsentation og bistand
1.
Parterne repræsenteres ved voldgiftsretten af en eller flere repræsentanter. Repræsentanterne kan bistås af rådgivere eller advokater.
2.
Enhver udskiftning af repræsentanter eller ændringer af deres adresser meddeles den anden part, voldgiftsrettens internationale kontor og voldgiftsretten. Voldgiftsretten kan til enhver tid på eget initiativ eller efter anmodning fra en part anmode om dokumentation for de beføjelser, der er tillagt parternes repræsentanter.
KAPITEL II
VOLDGIFTSRETTENS SAMMENSÆTNING
ARTIKEL II.1
Antallet af voldgiftsmænd
Voldgiftsretten består af tre voldgiftsmænd. Hvis klageren i sin meddelelse om voldgift eller den indklagede i sit svar på meddelelsen om voldgift anmoder herom, skal voldgiftsretten bestå af fem voldgiftsmænd.
ARTIKEL II.2
Udpegelse af voldgiftsmænd
1.
Hvis der skal udpeges tre voldgiftsmænd, udpeger hver af parterne en af dem. De to voldgiftsmænd, der udpeges af parterne, udvælger den tredje voldgiftsmand, som skal være formand for voldgiftsretten.
2.
Hvis der skal udpeges fem voldgiftsmænd, udpeger hver af parterne to af dem. De fire voldgiftsmænd, der udpeges af parterne, udvælger den femte voldgiftsmand, som skal være formand for voldgiftsretten.
3.
Hvis voldgiftsmændene ikke senest 30 dage efter, at den sidste voldgiftsmand er blevet udpeget af parterne, er nået til enighed om valget af formand for voldgiftsretten, udpeges formanden af generalsekretæren for Den Faste Voldgiftsret.
4.
For at lette udvælgelsen af voldgiftsmænd til voldgiftsretten udarbejdes der en vejledende liste over personer med de i stk. 6 omhandlede kvalifikationer, som ajourføres og skal være fælles for alle bilaterale aftaler på de områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i, samt for aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sundhed, udfærdiget i [...] den [...] (i det følgende benævnt "sundhedsaftalen"), aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter, udfærdiget i Luxembourg den 21. juni 1999 (i det følgende benævnt "aftalen om handel med landbrugsprodukter") og aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag til mindskelse af de økonomiske og sociale forskelle i Den Europæiske Union, udfærdiget i [...] den [...] (i det følgende benævnt "aftalen om Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag"). Med henblik på aftalen vedtager det blandede udvalg denne liste ved en afgørelse og holder den ajour.
5.
Hvis en part ikke udpeger en voldgiftsmand, udpeger generalsekretæren for Den Faste Voldgiftsret en fra den i stk. 4 omhandlede liste. Hvis der ikke findes en sådan liste, udpeger generalsekretæren for Den Faste Voldgiftsret voldgiftsmanden ved lodtrækning blandt de personer, som den ene eller begge parter formelt har foreslået med henblik på stk. 4.
6.
De personer, som voldgiftsretten er sammensat af, skal, hvad enten de har tilknytning til parterne eller ej, være højt kvalificerede, garanteret uafhængige og fri for interessekonflikter samt have en bred vifte af erfaring. De skal navnlig have dokumenteret ekspertise inden for jura og de områder, der er omfattet af denne aftale, de må ikke modtage instruktioner fra nogen af parterne og de skal handle efter deres egen overbevisning og må ikke modtage instruktioner fra nogen organisation eller regering i spørgsmål vedrørende tvisten. Formanden for voldgiftsretten skal også have erfaring med tvistbilæggelsesprocedurer.
ARTIKEL II.3
Voldgiftsmændenes erklæringer
1.
Når en person er i betragtning til udpegelse som voldgiftsmand, skal denne person oplyse om alle forhold, der kan give anledning til berettiget tvivl om vedkommendes upartiskhed eller uafhængighed. Fra udpegelsen og under hele voldgiftsproceduren underretter en voldgiftsmand straks parterne og de øvrige voldgiftsmænd om sådanne forhold, hvis vedkommende ikke allerede har gjort det.
2.
En voldgiftsmand kan afsættes, hvis der er forhold, der kan give anledning til berettiget tvivl om vedkommendes upartiskhed eller uafhængighed.
3.
En part kan kun anmode om afsættelse af en af denne part udpeget voldgiftsmand, af en grund, som den pågældende part først har fået kendskab til efter udpegelsen.
4.
Hvis en voldgiftsmand undlader at handle, eller hvis det retligt eller faktisk er umuligt for en voldgiftsmand at varetage sin opgave, finder proceduren for afsættelse af voldgiftsmænd i artikel II.4 anvendelse.
ARTIKEL II.4
Afsættelse af voldgiftsmænd
1.
Hvis en part ønsker at afsætte en voldgiftsmand, indgiver parten en anmodning om afsættelse senest 30 dage efter den dato, hvor vedkommende har fået meddelelse om udpegelsen af den pågældende voldgiftsmand, eller senest 30 dage efter den dato, hvor vedkommende har fået kendskab til de forhold, der er omhandlet i artikel II.3.
2.
Anmodningen om afsættelse sendes til den anden part, den voldgiftsmand, der skal afsættes, de øvrige voldgiftsmænd og voldgiftsrettens internationale kontor. Anmodningen om afsættelse skal begrundes.
3.
Når der er fremsat en anmodning om afsættelse, kan den anden part acceptere anmodningen om afsættelse. Den pågældende voldgiftsmand kan også træde tilbage. Hverken en accept af anmodningen eller voldgiftsmandens tilbagetrædelse indebærer, at begrundelsen for anmodningen om afsættelse anerkendes.
4.
Hvis den anden part ikke accepterer anmodningen om afsættelse inden for en frist på 15 dage regnet fra datoen for meddelelsen af anmodningen om afsættelse, eller hvis den pågældende voldgiftsmand ikke træder tilbage, kan den part, der anmoder om afsættelsen, anmode generalsekretæren for Den Faste Voldgiftsret om at træffe en afgørelse om afsættelse.
5.
Medmindre parterne aftaler andet, skal den i stk. 4 omhandlede afgørelse begrundes.
ARTIKEL II.5
Udskiftning af en voldgiftsmand
1.
Hvis det er nødvendigt at udskifte en voldgiftsmand under voldgiftssagen, udpeges eller udvælges en afløser efter den procedure i artikel II.2, der fandt anvendelse på udpegelsen eller udvælgelsen af den voldgiftsmand, der skal udskiftes, jf. dog denne artikels stk. 2. Denne procedure finder anvendelse, selv om en af parterne ikke har udøvet retten til at udpege eller deltage i udpegelsen af den voldgiftsmand, der skal udskiftes.
2.
I tilfælde af udskiftning af en voldgiftsmand genoptages proceduren på det tidspunkt, hvor den udskiftede voldgiftsmand ophørte med at varetage sine opgaver, medmindre voldgiftsretten træffer anden afgørelse.
ARTIKEL II.6
Fritagelse for ansvar
Medmindre der er tale om forsætlige forseelser eller grov uagtsomhed, giver parterne i videst muligt omfang og i overensstemmelse med gældende lovgivning afkald på ethvert krav over for voldgiftsmændene for eventuelle handlinger eller undladelser i forbindelse med voldgiften.
KAPITEL III
VOLDGIFTSSAGER
ARTIKEL III.1
Almindelige bestemmelser
1.
Datoen for etableringen af voldgiftsretten er den dato, på hvilken den sidste voldgiftsmand har accepteret sin udnævnelse.
2.
Voldgiftsretten sikrer, at parterne behandles lige, og at hver part på et hensigtsmæssigt tidspunkt i sagen har tilstrækkelig mulighed for at gøre sine rettigheder gældende og fremlægge sin sag. Voldgiftsretten fører sagen på en sådan måde, at forsinkelser og unødvendige udgifter undgås, og at tvisten mellem parterne bilægges.
3.
Efter at voldgiftsretten har hørt parterne afholdes der et møde, medmindre voldgiftsretten træffer anden afgørelse.
4.
Når en part sender en meddelelse til voldgiftsretten, gør vedkommende dette gennem voldgiftsrettens internationale kontor med samtidig kopi til den anden part. Voldgiftsrettens internationale kontor sender en kopi af denne meddelelse til hver voldgiftsmand.
ARTIKEL III.2
Voldgiftssted
Voldgiften finder sted i Haag. Voldgiftsretten kan, under ekstraordinære omstændigheder, mødes på ethvert andet sted, som den finder hensigtsmæssigt, med henblik på drøftelser.
ARTIKEL III.3
Sprog
1.
Processprogene er fransk og engelsk.
2.
Voldgiftsretten kan bestemme, at alle dokumenter, der er vedlagt klageskriftet eller svarskriftet, og alle yderligere dokumenter, der i løbet af sagen fremlægges på originalsproget, skal være ledsaget af en oversættelse til et af processprogene.
ARTIKEL III.4
Klageskrift
1.
Klageren sender skriftligt sit klageskrift til den indklagede og til voldgiftsretten via voldgiftsrettens internationale kontor inden for den frist, der er fastsat af voldgiftsretten. Klageren kan vælge at betragte sin meddelelse om voldgift, jf. artikel I.4, som sit klageskrift, forudsat at det også opfylder betingelserne i nærværende artikels stk. 2 og 3.
2.
Klageskriftet skal indeholde følgende oplysninger:
a)
oplysningerne i artikel I.4, stk. 3, litra b)-f)
b)
en redegørelse for sagens kendsgerninger til støtte for påstanden og
c)
de retlige argumenter, der er fremført til støtte for påstanden.
3.
Klageskriftet skal så vidt muligt ledsages af alle de dokumenter og andre beviser, som klageren nævner, eller bør henvise til dem. I de tilfælde, der er omhandlet i protokollens artikel 10, stk. 3, skal klageskriftet så vidt muligt også indeholde oplysninger om, hvorvidt det er nødvendigt at foretage forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol.
ARTIKEL III.5
Svarskrift
1.
Den indklagede sender skriftligt sit svarskrift til klageren og til voldgiftsretten via voldgiftsrettens internationale kontor inden for den frist, der er fastsat af voldgiftsretten. Den indklagede kan vælge at betragte sit svar på meddelelsen om voldgift, jf. artikel I.5, som sit svarskrift, forudsat at det også opfylder betingelserne i nærværende artikels stk. 2.
2.
I svarskriftet skal der svares på de punkter i klageskriftet, der er angivet i dette tillægs artikel III.4, stk. 2, litra a)-c). Svarskriftet skal så vidt muligt ledsages af alle de dokumenter og andre beviser, som den indklagede nævner, eller bør henvise til dem. I de tilfælde, der er omhandlet i protokollens artikel 10, stk. 3, skal svarskriftet så vidt muligt også indeholde oplysninger om, hvorvidt det er nødvendigt at foretage forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol.
3.
I svarskriftet eller på et senere tidspunkt i voldgiftssagen, hvis voldgiftsretten fastslår, at omstændighederne begrunder en forsinkelse, kan den indklagede fremsætte et modkrav, forudsat at voldgiftsretten har den fornødne kompetence til at behandle dette.
4.
Artikel III.4, stk. 2 og 3, finder anvendelse på modkrav.
ARTIKEL III.6
Voldgiftsrettens kompetence
1.
Voldgiftsretten træffer afgørelse om, hvorvidt den har kompetence på grundlag af protokollens artikel 10, stk. 2, eller artikel 11, stk. 2.
2.
I de tilfælde, der er omhandlet i protokollens artikel 10, stk. 2, har voldgiftsretten bemyndigelse til at behandle det spørgsmål, der ligger til grund for tvisten, som officielt opført på det blandede udvalgs dagsorden i overensstemmelse med protokollens artikel 10, stk. 1
3.
I de tilfælde, der er omhandlet i protokollens artikel 11, stk. 2, har den voldgiftsret, der behandlede hovedsagen, bemyndigelse til at undersøge forholdsmæssigheden af de omtvistede kompensationsforanstaltninger, herunder når disse foranstaltninger helt eller delvis er truffet i forbindelse med en anden bilateral aftale på de områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i.
4.
En formalitetsindsigelse om voldgiftsrettens manglende kompetence skal fremsættes senest i svarskriftet eller, hvis der er tale om et modkrav, i svaret. Selv om en part har udpeget en voldgiftsmand eller har deltaget i udpegelsen, fratages denne part ikke retten til at fremsætte en sådan formalitetsindsigelse. Formalitetsindsigelsen om, at tvisten går ud over voldgiftsrettens beføjelser, skal fremsættes, så snart det spørgsmål, der påstås at overskride dens beføjelser, rejses under voldgiftssagen. Voldgiftsretten kan under alle omstændigheder tage en formalitetsindsigelse til følge, selv om den fremsættes efter udløbet af den fastsatte frist, hvis voldgiftsretten mener, at forsinkelsen var begrundet.
5.
Voldgiftsretten kan træffe afgørelse om den formalitetsindsigelse, der er omhandlet i stk. 4, enten ved at behandle den som et præjudicielt spørgsmål, eller i afgørelsen om sagens realitet.
ARTIKEL III.7
Andre skriftlige indlæg
Efter at have hørt parterne afgør voldgiftsretten, hvilke andre skriftlige indlæg ud over klageskriftet og svarskriftet parterne skal eller kan indgive, og fristerne for deres indgivelse.
ARTIKEL III.8
Frister
1.
De frister, som voldgiftsretten fastsætter for fremsendelse af de skriftlige indlæg, herunder klageskriftet og svarskriftet, må ikke overstige 90 dage, medmindre parterne aftaler andet.
2.
Voldgiftsretten træffer sin endelige afgørelse senest 12 måneder efter datoen for dens etablering. Under ekstraordinære omstændigheder med særlige vanskeligheder kan voldgiftsretten forlænge denne periode med op til yderligere tre måneder.
3.
De i stk. 1 og 2 fastsatte frister halveres, forudsat at:
a)
klageren eller den indklagede anmoder herom og voldgiftsretten, efter at have hørt den anden part inden for 30 dage efter at have modtaget anmodningen, finder, at sagen haster eller
b)
parterne er enige herom.
4.
I de tilfælde, der er omhandlet i protokollens artikel 11, stk. 2, træffer voldgiftsretten sin endelige afgørelse senest seks måneder efter datoen for meddelelsen om kompensationsforanstaltningerne i overensstemmelse med protokollens artikel 11, stk. 1
ARTIKEL III.9
Forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol
1.
Voldgiftsretten foretager forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol i henhold til protokollens artikel 7 og artikel 10, stk. 3.
2.
Voldgiftsretten kan til enhver tid foretage forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol, forudsat at voldgiftsretten er i stand til i tilstrækkelig grad at fastlægge sagens retlige og faktiske omstændigheder og de retlige spørgsmål, der rejses.
Sagen ved voldgiftsretten suspenderes, indtil Den Europæiske Unions Domstol har truffet afgørelse.
3.
Hver part kan sende en begrundet anmodning til voldgiftsretten om at foretage forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol. Voldgiftsretten afviser en sådan anmodning, hvis den finder, at betingelserne for forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol, jf. stk. 1, ikke er opfyldt. Hvis voldgiftsretten afviser en parts anmodning om forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol, skal den begrunde afvisningen i afgørelsen om sagens realitet.
4.
Voldgiftsretten foretager forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol ved en forelæggelsesafgørelse. Den skal indeholde mindst følgende oplysninger:
a)
en kort beskrivelse af tvisten
b)
den eller de EU-retsakter og/eller bestemmelser i aftalen, der ligger til grund for tvisten og
c)
det EU-retlige begreb, der skal fortolkes, jf. protokollens artikel 7, stk. 2.
Voldgiftsretten giver parterne meddelelse om forelæggelsen for Den Europæiske Unions Domstol.
5.
Den Europæiske Unions Domstol anvender tilsvarende sit procesreglement ved udøvelsen af sin kompetence til at træffe præjudiciel afgørelse om fortolkningen af traktaterne og foranstaltninger, der træffes af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer.
6.
Parternes repræsentanter og advokater, der er bemyndiget til at repræsentere parterne ved voldgiftsretten, jf. artikel I.4, I.5, III.4 og III.5, er også bemyndiget til at repræsentere parterne ved Den Europæiske Unions Domstol.
ARTIKEL III.10
Midlertidige foranstaltninger
1.
I de tilfælde, der er omhandlet i protokollens artikel 11, stk. 2, kan enhver af parterne på et hvilket som helst tidspunkt under voldgiftsproceduren anmode om midlertidige foranstaltninger i form af suspension af kompensationsforanstaltningerne.
2.
Den i stk. 1 omhandlede anmodning skal angive sagens genstand, de omstændigheder, der medfører uopsættelighed, og de faktiske og retlige grunde til, at den midlertidige foranstaltning, anmodningen vedrører, umiddelbart forekommer begrundet. Anmodningen skal indeholde alle tilgængelige beviser eller angivelser af beviser, der påberåbes, og som har til formål at begrunde indrømmelsen af de midlertidige foranstaltninger.
3.
Den part, der anmoder om de midlertidige foranstaltninger, fremsender sin anmodning skriftligt til den anden part og til voldgiftsretten via voldgiftsrettens internationale kontor. Voldgiftsretten fastsætter en kort frist, inden for hvilken den anden part kan fremsætte skriftlige eller mundtlige bemærkninger.
4.
Voldgiftsretten træffer senest en måned efter indgivelsen af den i stk. 1 omhandlede anmodning en afgørelse om suspension af de anfægtede kompensationsforanstaltninger, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a)
voldgiftsretten anser umiddelbart sagens realitet som beskrevet af den part, der har anmodet om de midlertidige foranstaltninger, for godtgjort
b)
voldgiftsretten finder, at den part, der anmoder om de midlertidige foranstaltninger, i afventning af voldgiftsrettens endelige afgørelse vil lide alvorlig og uoprettelig skade, hvis kompensationsforanstaltningerne ikke suspenderes og
c)
den skade, som den part, der anmoder om de midlertidige foranstaltninger, forvoldes som følge af den øjeblikkelige anvendelse af de anfægtede kompensationsforanstaltninger, vejer tungere end behovet for en øjeblikkelig og effektiv anvendelse af disse foranstaltninger.
5.
Den suspension af sager, der er omhandlet i artikel III.9, stk. 2, andet afsnit, finder ikke anvendelse i sager i henhold til nærværende artikel.
6.
Voldgiftsrettens afgørelse som omhandlet i stk. 4 har kun midlertidig virkning og berører ikke voldgiftsrettens afgørelse om sagens realitet.
7.
Medmindre der ved voldgiftsrettens afgørelse i overensstemmelse med stk. 4 er fastsat en tidligere dato for suspensionens ophør, ophører suspensionen, når den endelige afgørelse i henhold til protokollens artikel 11, stk. 2, er truffet.
8.
For at undgå tvivl er det med henblik på denne artikel underforstået, at voldgiftsretten, når den tager hensyn til de interesser, som den part, der anmoder om de midlertidige foranstaltninger, og den anden part har, tager hensyn til parternes enkeltpersoners og økonomiske aktørers interesser, men at dette hensyn ikke svarer til at tillægge disse enkeltpersoner eller økonomiske aktører nogen form for partsstatus i voldgiftssagen.
ARTIKEL III.11
Dokumentation
1.
Hver part fremlægger dokumentation for de forhold, de bygger henholdsvis deres klageskrift og svarskrift på.
2.
Voldgiftsretten kan efter anmodning fra en part eller på eget initiativ anmode parterne om relevante oplysninger, som den finder nødvendige og passende. Voldgiftsretten fastsætter en frist for parternes svar på dens anmodning.
3.
Voldgiftsretten kan efter anmodning fra en part eller på eget initiativ anmode om oplysninger fra alle andre kilder, hvis den finder det hensigtsmæssigt. Voldgiftsretten kan også på de vilkår og betingelser, som parterne har aftalt, søge sagkyndig rådgivning, hvis den finder det hensigtsmæssigt.
4.
Alle oplysninger, der kommer voldgiftsretten i hænde i medfør af denne artikel, gøres tilgængelige for parterne, og parterne kan indsende kommentarer til oplysningerne til voldgiftsretten.
5.
Efter at have indhentet den anden parts synspunkter træffer voldgiftsretten passende foranstaltninger til at besvare eventuelle spørgsmål, som parterne måtte have vedrørende beskyttelse af personoplysninger, tavshedspligt og legitime fortrolighedshensyn.
6.
Voldgiftsretten afgør, hvorvidt den dokumentation, der fremlægges, er antagelig, relevant og holdbar.
ARTIKEL III.12
Mundtlig forhandling
1.
Når der skal finde mundtlig forhandling sted, underretter voldgiftsretten, efter at have hørt parterne i tilstrækkelig god tid, parterne om datoen, tidspunktet og stedet for den mundtlige forhandling.
2.
Mundtlige forhandlinger er offentlige, medmindre voldgiftsretten af egen drift eller på begæring af parterne, af vægtige grunde, træffer anden bestemmelse.
3.
Der udarbejdes et referat af hver mundtlig forhandling, som underskrives af voldgiftsrettens formand. Kun dette referat er autentisk.
4.
Voldgiftsretten kan beslutte at gennemføre en mundtlig forhandling virtuelt i overensstemmelse med voldgiftsrettens internationale kontors praksis. Parterne underrettes rettidigt om denne praksis. I sådanne tilfælde finder stk. 1 mutatis mutandis og stk. 3 anvendelse.
ARTIKEL III.13
Forsømmelse
1.
Hvis klageren uden rimelig grund ikke har indgivet sit klageskrift inden for den frist, der er fastsat i dette tillæg eller af voldgiftsretten, beslutter voldgiftsretten, at voldgiftssagen skal afsluttes, medmindre der er udestående spørgsmål, som det kan være nødvendigt at træffe afgørelse om, og hvis voldgiftsretten finder dette hensigtsmæssigt.
Hvis den indklagede uden rimelig grund ikke har indgivet sit svar på meddelelsen om voldgift eller sit svarskrift inden for den frist, der er fastsat i dette tillæg eller af voldgiftsretten, beslutter voldgiftsretten, at sagen skal fortsættes, uden at denne forsømmelse betragtes som en accept af klagerens påstande.
Andet afsnit finder også anvendelse, når klageren ikke svarer på et modkrav.
2.
Hvis en part, der er behørigt indkaldt i overensstemmelse med artikel III.12, stk. 1, uden rimelig grund udebliver fra en mundtlig forhandling, kan voldgiftsretten fortsætte voldgiftssagen.
3.
Hvis en part, der af voldgiftsretten er blevet behørigt opfordret til at fremlægge yderligere beviser, uden rimelig grund undlader at gøre dette inden for de fastsatte frister, kan voldgiftsretten træffe afgørelse på grundlag af de beviser, den har til rådighed.
ARTIKEL III.14
Procedurens afslutning
1.
Hvis det kan godtgøres, at parterne med rimelighed har haft mulighed for at fremføre deres argumenter, kan voldgiftsretten erklære sagen for afsluttet.
2.
Voldgiftsretten kan, hvis den finder det nødvendigt på grund af ekstraordinære omstændigheder, på eget initiativ eller efter anmodning fra en part beslutte at genåbne sagen på et hvilket som helst tidspunkt, inden den har truffet sin afgørelse.
KAPITEL IV
AFGØRELSE
ARTIKEL IV.1
Afgørelser
Voldgiftsretten bestræber sig på at træffe sine afgørelser ved konsensus. Hvis det imidlertid viser sig umuligt at træffe en afgørelse ved konsensus, træffes voldgiftsrettens afgørelse af et flertal af voldgiftsmændene.
ARTIKEL IV.2
Form og virkning af voldgiftsrettens afgørelse
1.
Voldgiftsretten kan træffe særskilte afgørelser om forskellige spørgsmål på forskellige tidspunkter.
2.
Alle afgørelser skal være skriftlige og begrundede. De er endelige og bindende for parterne.
3.
Voldgiftsrettens afgørelse skal være underskrevet af voldgiftsmændene, indeholde den dato, hvor den blev truffet, og angive stedet for voldgiften. Voldgiftsrettens internationale kontor fremsender en kopi af afgørelsen underskrevet af voldgiftsmændene til parterne.
4.
Voldgiftsrettens internationale kontor offentliggør voldgiftsrettens afgørelse.
Når voldgiftsrettens afgørelse offentliggøres, overholder voldgiftsrettens internationale kontor de relevante regler om beskyttelse af personoplysninger, tavshedspligt og legitime fortrolighedshensyn.
De regler, der er omhandlet i andet afsnit, er de samme for alle bilaterale aftaler på de områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i, samt for sundhedsaftalen, aftalen om handel med landbrugsprodukter og aftalen om Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag. Med henblik på aftalen vedtager det blandede udvalg disse regler ved en afgørelse og holder dem ajour.
5.
Parterne efterkommer straks alle voldgiftsrettens afgørelser.
6.
I de tilfælde, der er omhandlet i protokollens artikel 10, stk. 2, og efter at have indhentet udtalelse fra parterne fastsætter voldgiftsretten i sin afgørelse om sagens realitet en rimelig frist for parterne til at efterkomme afgørelsen i overensstemmelse med protokollens artikel 10, stk. 5, under hensyntagen til parternes interne procedurer.
ARTIKEL IV.3
Gældende lovgivning, fortolkningsregler, mægler
1.
Den gældende lovgivning består af aftalen, de EU-retsakter, som der henvises til deri, samt enhver anden folkeretlig bestemmelse, der er relevant for anvendelsen af disse instrumenter.
2.
Voldgiftsretten træffer afgørelser i overensstemmelse med de fortolkningsregler, der er omhandlet i protokollens artikel 7.
3.
Forudgående afgørelser om kompensationsforanstaltningers forholdsmæssighed, som et tvistbilæggelsesorgan har truffet i henhold til en af de bilaterale aftaler, der er omhandlet i protokollens artikel 11, stk. 1, er bindende for voldgiftsretten.
4.
Voldgiftsretten må ikke træffe afgørelse som mægler eller efter ret og billighed.
ARTIKEL IV.4
Gensidigt acceptabel løsning eller andre grunde til at afslutte proceduren
1.
Parterne kan til enhver tid nå til enighed om en gensidigt acceptabel løsning på deres tvist. De meddeler i fællesskab voldgiftsretten en sådan løsning. Hvis den pågældende løsning er underlagt et krav om godkendelse i henhold til de relevante interne procedurer hos en af parterne, skal dette krav angives i meddelelsen, og voldgiftsproceduren skal suspenderes. Hvis der ikke er noget krav om godkendelse, eller når det er blevet meddelt, at eventuelle interne procedurer er gennemført, afsluttes voldgiftsproceduren.
2.
Hvis klageren under sagen skriftligt meddeler voldgiftsretten sin beslutning om ikke at fortsætte sagen, og hvis den indklagede på den dato, hvor denne meddelelse modtages af voldgiftsretten, endnu ikke har taget skridt i sagen, træffer voldgiftsretten en afgørelse, der officielt afslutter sagen. Voldgiftsretten træffer afgørelse om sagsomkostningerne, som skal afholdes af klageren, hvis dette forekommer berettiget på grund af den pågældende parts adfærd.
3.
Hvis voldgiftsretten, inden den træffer afgørelse, konkluderer, at en fortsættelse af sagen er formålsløs eller umulig af andre grunde end dem, der er omhandlet i stk. 1 og 2, underretter voldgiftsretten parterne om, at den har til hensigt at træffe afgørelse om afslutning af sagen.
Første afsnit finder ikke anvendelse, når der er udestående spørgsmål, som det kan være nødvendigt at træffe afgørelse om, og hvis voldgiftsretten finder dette hensigtsmæssigt.
4.
Voldgiftsretten fremsender en kopi til parterne af den afgørelse, der afslutter voldgiftssagen, eller af den afgørelse, der er truffet efter aftale mellem parterne og underskrevet af voldgiftsmændene. Artikel IV.2, stk. 2-5, finder anvendelse på voldgiftsafgørelser, der træffes efter aftale mellem parterne.
ARTIKEL IV.5
Berigtigelse af voldgiftsrettens afgørelse
1.
Senest 30 dage efter modtagelsen af voldgiftsrettens afgørelse kan en part ved at underrette den anden part og voldgiftsretten via voldgiftsrettens internationale kontor anmode voldgiftsretten om i teksten til voldgiftsrettens afgørelse at berigtige eventuelle regnefejl, skrivefejl, typografiske fejl eller lignende fejl eller udeladelser. Hvis voldgiftsretten finder anmodningen berettiget, foretager den berigtigelsen senest 45 dage efter modtagelsen af anmodningen. Anmodningen har ikke opsættende virkning på den frist, der er fastsat i artikel IV.2, stk. 6.
2.
Voldgiftsretten kan senest 30 dage efter meddelelsen af sin afgørelse på eget initiativ foretage de i stk. 1 omhandlede berigtigelser.
3.
De berigtigelser, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, foretages skriftligt og udgør en fast bestanddel af afgørelsen. Artikel IV.2, stk. 2-5, finder anvendelse.
ARTIKEL IV.6
Voldgiftsmændenes honorarer
1.
De honorarer, der er omhandlet i artikel IV.7, skal stå i et rimeligt forhold til sagens kompleksitet, den tid, voldgiftsmændene har brugt på den, og alle andre relevante omstændigheder.
2.
Der udarbejdes en ajourført liste over dagpengesatser og det laveste og det højeste timetal, som skal gælde for alle bilaterale aftaler på de områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i, samt for sundhedsaftalen, aftalen om handel med landbrugsprodukter og aftalen om Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag. Med henblik på aftalen vedtager det blandede udvalg denne liste ved en afgørelse og holder den ajour.
ARTIKEL IV.7
Omkostninger
1.
Hver part afholder sine egne omkostninger samt halvdelen af omkostningerne til voldgiftsretten.
2.
Voldgiftsretten fastsætter sine omkostninger i afgørelsen om sagens realitet. Disse omkostninger omfatter udelukkende:
a)
voldgiftsmændenes honorarer, der skal angives særskilt for hver voldgiftsmand, og som fastsættes af voldgiftsretten selv i overensstemmelse med artikel IV.6
b)
rejseudgifter og andre udgifter, som voldgiftsmændene har afholdt og
c)
honorarer og udgifter til voldgiftsrettens internationale kontor.
3.
De i stk. 2 omhandlede omkostninger skal stå i et rimeligt forhold til tvistens størrelse, tvistens kompleksitet, den tid, som voldgiftsmændene og eventuelle eksperter, der er udpeget af voldgiftsretten, har brugt på den, og alle andre relevante omstændigheder.
ARTIKEL IV.8
Deponering af beløb til dækning af omkostninger
1.
Voldgiftsrettens internationale kontor kan i starten af voldgiften anmode parterne om på forhånd at deponere lige store beløb som et forskud til dækning af de omkostninger, der er omhandlet i artikel IV.7, stk. 2.
2.
Under voldgiftssagen kan voldgiftsrettens internationale kontor anmode parterne om yderligere deponeringer ud over dem, der er omhandlet i stk. 1.
3.
De beløb, som parterne deponerer i medfør af denne artikel, indbetales til voldgiftsrettens internationale kontor, som udbetaler dem til dækning af de faktisk afholdte omkostninger, herunder navnlig de honorarer, der betales til voldgiftsmændene og voldgiftsrettens internationale kontor.
KAPITEL V
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
ARTIKEL V.1
Ændringer
Det blandede udvalg kan ved afgørelse vedtage ændringer af dette tillæg.
________________
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 13.6.2025
COM(2025) 308 final
BILAG
til
forslag til Rådets afgørelse
om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af en bred pakke af aftaler med henblik på at konsolidere, uddybe og udvide de bilateral forbindelser med Det Schweiziske Forbund og om midlertidig anvendelse af aftalen om betingelserne for Det Schweiziske Forbunds deltagelse i Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet
ÆNDRINGSPROTOKOL
TIL AFTALEN
MELLEM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB
OG DET SCHWEIZISKE FORBUND
OM HANDEL MED LANDBRUGSPRODUKTER
DEN EUROPÆISKE UNION, i det følgende benævnt "Unionen",
og
DET SCHWEIZISKE FORBUND, i det følgende benævnt "Schweiz",
i det følgende benævnt "parterne",
SOM MINDER OM formålet med aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske om handel med landbrugsprodukter, udfærdiget i Luxembourg den 21. juni 1999, (i det følgende benævnt "aftalen") om at styrke frihandelen mellem parterne gennem en forbedret gensidig adgang til deres markeder for landbrugsprodukter,
SOM MINDER OM parternes suverænitet over deres landbrugspolitikker,
SOM ANERKENDER behovet for at ændre aftalen efter oprettelsen af et fælles fødevaresikkerhedsområde i henhold til protokollen til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter om oprettelse af et fælles fødevaresikkerhedsområde, udfærdiget i [...], den [...], (i det følgende benævnt "protokollen om oprettelse af et fælles fødevaresikkerhedsområde"), som dækker forskellige områder, der hidtil har været omfattet af aftalen,
SOM ANERKENDER behovet for at tilpasse aftalens institutionelle bestemmelser med henblik på at øge aftalens effektivitet og virkning og sikre overensstemmelse med det fælles fødevaresikkerhedsområde,
SOM BEKRÆFTER, at aftalen bør være baseret på lighed, gensidighed og overordnet balance mellem parternes fordele, rettigheder og forpligtelser inden for de områder, der er omfattet af aftalen,
SOM MINDER OM den iboende sammenhæng mellem aftalen og de seks andre aftaler mellem Det Europæiske Fællesskab og Schweiz, der blev udfærdiget i Luxembourg den 21. juni 1999,
SOM BEKRÆFTER den iboende sammenhæng mellem aftalen og det fælles fødevaresikkerhedsområde, der er oprettet ved protokollen om oprettelse af et fælles fødevaresikkerhedsområde, som den udgør et sammenhængende hele med,
ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:
ARTIKEL 1
Ændringer af aftalen og bilagene hertil
I aftalen foretages følgende ændringer:
1)
Henvisninger i aftalen til "Det Europæiske Fællesskab" eller "Fællesskabet" gælder som henvisninger til Den Europæiske Union
2)
Artikel 5 affattes således:
"ARTIKEL 5
Eliminering af tekniske handelshindringer for landbrugsprodukter
Med henblik på at fremme handel med landbrugsprodukter fjerner eller begrænser parterne tekniske hindringer i overensstemmelse med følgende bilag til aftalen:
−
bilag 7 om handel med vinprodukter
−
bilag 8 om gensidig anerkendelse og beskyttelse af betegnelser for spiritus og aromatiserede vinbaserede drikkevarer
−
bilag 9 om økologisk producerede landbrugsprodukter og levnedsmidler
−
bilag 10 om anerkendelse af kontrol af overensstemmelse med handelsnormerne for friske frugter og grøntsager
−
bilag 12 om beskyttelse af oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer."
3)
Artikel 6 affattes således:
"ARTIKEL 6
Blandet landbrugskomité
1.
Der nedsættes en blandet landbrugskomité.
Den Blandede Landbrugskomité består af repræsentanter for parterne.
2.
Formandskabet for Den Blandede Landbrugskomité varetages i fællesskab af en repræsentant for Unionen og en repræsentant for Schweiz.
3.
Den Blandede Landbrugskomité:
a)
sikrer, at aftalen fungerer korrekt og forvaltes og anvendes effektivt
b)
stiller et forum til rådighed for samråd og løbende udveksling af oplysninger mellem parterne, navnlig med henblik på at finde løsninger på eventuelle vanskeligheder med fortolkningen eller anvendelsen af aftalen i overensstemmelse med artikel 7a
c)
fremsætter henstillinger til parterne i spørgsmål vedrørende aftalen
d)
vedtager afgørelser i henhold til aftalen og
e)
udøver enhver anden kompetence, som den har fået i medfør af aftalen.
4.
Den Blandede Landbrugskomité handler ved konsensus.
Dens afgørelser er bindende for partnerne, som træffer alle foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre dem.
5.
Den Blandede Landbrugskomité mødes mindst én gang om året, skiftevis i Bruxelles og Bern, medmindre formændene træffer anden afgørelse. Den træder desuden sammen på anmodning fra en af parterne. Formændene kan aftale, at et møde i Den Blandede Landbrugskomité afholdes via video- eller telekonference.
Den Blandede Landbrugskomité kan beslutte at træffe afgørelse ved skriftlig procedure.
6.
Den Blandede Landbrugskomité vedtager sin forretningsorden på sit første møde.
7.
Den Blandede Landbrugskomité kan oprette arbejds- eller ekspertgrupper, som kan bistå den med at udføre dens opgaver."
4)
Artikel 7 affattes således:
"ARTIKEL 7
Princippet om eksklusivitet
Parterne forpligter sig til ikke at søge tvister vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af denne aftale afgjort ved andre metoder end dem, der er fastsat i denne aftale."
5)
Følgende artikler indsættes:
"ARTIKEL 7a
Procedure i tilfælde af vanskeligheder med fortolkningen eller anvendelsen
1.
I tilfælde af vanskeligheder med fortolkningen eller anvendelsen af denne aftale fører parterne samråd med hinanden i Den Blandede Landbrugskomité med henblik på at finde en løsning, der er acceptabel for begge parter. Med henblik herpå forelægges alle nyttige oplysninger for Den Blandede Landbrugskomité, således at den kan foretage en detaljeret undersøgelse af situationen. Den Blandede Landbrugskomité undersøger alle muligheder, der gør det muligt at opretholde aftalens korrekte funktion.
2.
Hvis Den Blandede Landbrugskomité ikke er i stand til at finde en løsning på det i stk. 1 omhandlede problem senest tre måneder efter den dato, hvor vanskeligheden blev forelagt den, kan hver af parterne anmode om, at en voldgiftsret bilægger tvisten i overensstemmelse med reglerne i protokollen til aftalen om voldgiftsretten.
3.
Hver part træffer alle nødvendige foranstaltninger for i god tro at efterkomme voldgiftsrettens afgørelse.
Den part, der ifølge voldgiftsrettens afgørelse ikke har overholdt denne aftale, underretter gennem Den Blandede Landbrugskomité den anden part om de foranstaltninger, den har truffet for at efterkomme voldgiftsrettens afgørelse.
4.
Den procedure, der er nævnt i denne artikels stk. 2, berører ikke de indrømmelser, der er give og fastsat i bilag 1-3 til denne aftale og forvaltningen heraf.
ARTIKEL 7b
Kompensationsforanstaltninger
1.
Hvis den part, der ifølge voldgiftsrettens afgørelse ikke har overholdt denne aftale, ikke inden for en rimelig frist, der er fastsat i overensstemmelse med artikel IV.2, stk. 6, i protokollen til denne aftale om voldgiftsretten, underretter den anden part om de foranstaltninger, den har truffet for at efterkomme voldgiftsrettens afgørelse, eller hvis den anden part finder, at de meddelte foranstaltninger ikke er i overensstemmelse med voldgiftsrettens afgørelse, kan denne anden part vedtage forholdsmæssige kompensationsforanstaltninger inden for rammerne af denne aftale eller af protokollen om oprettelse af et fælles fødevaresikkerhedsområde (i det følgende benævnt "kompensationsforanstaltninger") for at afhjælpe en potentiel ubalance. Den meddeler den part, der ifølge voldgiftsrettens afgørelse ikke har overholdt aftalen, om kompensationsforanstaltningerne, som skal specificeres i meddelelsen. Disse kompensationsforanstaltninger får virkning tre måneder efter datoen for denne meddelelse.
2.
Hvis Den Blandede Landbrugskomité ikke inden for en måned fra datoen for meddelelsen om de påtænkte kompensationsforanstaltninger har truffet afgørelse om at suspendere, ændre eller annullere disse kompensationsforanstaltninger, kan hver af parterne indbringe spørgsmålet om kompensationsforanstaltningernes forholdsmæssighed til voldgift i overensstemmelse med protokollen til aftalen om voldgiftsretten.
3.
Voldgiftsretten træffer afgørelse inden for de frister, der er fastsat i artikel III.8, stk. 3, i protokollen til denne aftale om voldgiftsretten.
4.
Kompensationsforanstaltninger har ikke tilbagevirkende kraft. Navnlig skal enkeltpersoners og erhvervsdrivendes rettigheder og forpligtelser, som de har erhvervet før kompensationsforanstaltningernes ikrafttræden, bevares."
6)
I artikel 9 affattes overskriften således:
"Tavshedspligt"
7)
Følgende artikel indsættes:
"ARTIKEL 9a
Klassificerede oplysninger og følsomme ikkeklassificerede oplysninger
1.
Intet i denne aftale kan fortolkes således, at en part skal gøre klassificerede oplysninger tilgængelige.
2.
Klassificerede oplysninger eller klassificeret materiale, der stilles til rådighed af eller udveksles mellem parterne i henhold til denne aftale, skal håndteres og beskyttes i overensstemmelse med aftalen mellem Det Schweiziske Forbund og Den Europæiske Union om sikkerhedsprocedurer for udveksling af klassificerede oplysninger, udfærdiget i Bruxelles den 28. april 2008, under overholdelsen af eventuelle sikkerhedsordninger til gennemførelse heraf.
3.
Den Blandede Landbrugskomité vedtager ved en afgørelse håndteringsinstrukser for at sikre beskyttelsen af følsomme ikkeklassificerede oplysninger, der udveksles mellem parterne."
8)
I artikel 11, artikel 12, stk. 2, og artikel 13, stk. 2, erstattes ordet "Komitéen" med ordene "Den Blandede Landbrugskomité"
9)
Artikel 15 affattes således:
"ARTIKEL 15
Bilag, tillæg og protokoller
Bilagene til denne aftale, herunder tillæggene hertil, og protokollen om voldgiftsretten til denne aftale udgør en integrerende part heraf."
10)
Artikel 16 affattes således:
"ARTIKEL 16
Territorialt anvendelsesområde
Denne aftale gælder på den ene side for det område, hvor traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde finder anvendelse, og på de betingelser, der er fastlagt i disse traktater, og på den anden side for Schweiz' område".
11)
I artikel 17 tilføjes følgende stykker:
"5.
Hvis denne aftale opsiges i overensstemmelse med stk. 3, ophører protokollen om oprettelse af et fælles fødevaresikkerhedsområde med at finde anvendelse på den dato, der er omhandlet i stk. 4.
6.
Hvis aftalen ophører med at finde anvendelse, skal de rettigheder og forpligtelser, som enkeltpersoner og erhvervsdrivende allerede har erhvervet i henhold til aftalen, opretholdes. Parterne afgør ved fælles aftale, hvilke foranstaltninger der skal træffes med hensyn til rettigheder, der er ved at blive erhvervet."
12)
Bilag 4, 5, 6 og 11 ophæves på ikrafttrædelsesdatoen for protokollen om oprettelse af et fælles fødevaresikkerhedsområde
13)
Teksten i bilaget til denne protokol tilføjes som en protokol til aftalen.".
ARTIKEL 2
Midlertidig anvendelse af bilag 4, 5, 6 og 11 til aftalen
Bilag 4, 5, 6 og 11 har virkning i den overgangsperiode, der er fastsat ved artikel 32 i protokollen om oprettelse af et fælles fødevaresikkerhedsområde, og som i henhold til nævnte artikel begynder på datoen for nævnte protokols ikrafttræden og slutter senest 24 måneder efter dens ikrafttræden.
I forbindelse med aftalen fastsættes datoen for overgangsperiodens ophør ved en afgørelse truffet af Den Blandede Landbrugskomité, der er nedsat ved aftalens artikel 6, efter underretning fra Den Blandede Komité for Fødevaresikkerhed, der er nedsat ved artikel 11 i protokollen om oprettelse af et fælles fødevaresikkerhedsområde.
ARTIKEL 3
Ikrafttræden
1.
Denne protokol ratificeres eller godkendes af parterne i overensstemmelse med deres egne procedurer. Parterne giver hinanden meddelelse om fuldførelsen af de interne procedurer, der er nødvendige for denne protokols ikrafttræden.
2.
Denne protokol træder i kraft den første dag i den anden måned efter den sidste meddelelse vedrørende følgende retsakter:
a)
Institutionel protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer
b)
Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer
c)
Institutionel protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart
d)
Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart
e)
Protokol om statsstøtte til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart
f)
Institutionel protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej
g)
Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej
h)
Protokol om statsstøtte til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej
i)
Institutionel protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering
j)
Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering
k)
Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag til mindskelse af de økonomiske og sociale forskelle i Den Europæiske Union
l)
Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om Det Schweiziske Forbunds deltagelse i EU-programmer
m)
Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om vilkår og betingelser for Det Schweiziske Forbunds deltagelse i Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet.
Udfærdiget i […] den […] i to eksemplarer på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, irsk, italiensk, kroatisk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, der er behørigt bemyndiget hertil, undertegnet denne protokol.
(Underskriftsrubrik, til virkning af, på alle 24 EU-sprog: "For Den Europæiske Union" og "For Det Schweiziske Forbund")
BILAG
PROTOKOL
TIL AFTALEN
MELLEM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB
OG DET SCHWEIZISKE FORBUND
OM HANDEL MED LANDBRUGSPRODUKTER
OM VOLDGIFTSRETTEN
KAPITEL I
INDLEDENDE BESTEMMELSER
ARTIKEL I.1
Anvendelsesområde
Hvis en af parterne (i det følgende benævnt "parterne") indbringer en tvist for voldgiftsretten i overensstemmelse med aftalens artikel 7a, stk. 2, eller artikel 7b, stk. 2, finder reglerne i denne protokol anvendelse.
ARTIKEL I.2
Justitskontor og sekretariatsbistand
Den Faste Voldgiftsrets internationale kontor i Haag (i det følgende benævnt "voldgiftsrettens internationale kontor") varetager funktionen som justitskontor samt de nødvendige sekretariatsopgaver.
ARTIKEL I.3
Meddelelser og beregning af frister
1.
Meddelelser og forslag kan sendes ved hjælp af ethvert kommunikationsmiddel, der certificerer eller gør det muligt at certificere deres fremsendelse.
2.
Sådanne meddelelser kan kun sendes elektronisk, hvis en part har udpeget eller godkendt en adresse specifikt til dette formål.
3.
Sådanne meddelelser, der forkyndes for parterne, sendes for Schweiz' vedkommende til Europaafdelingen under det føderale udenrigsministerium og for Unionens vedkommende til Kommissionens Juridiske Tjeneste.
4.
Enhver frist, der fastsættes i denne protokol, løber fra dagen efter, at en begivenhed indtræffer, eller en handling finder sted. Hvis sidste dag for indgivelse af et dokument ikke er en arbejdsdag i EU's institutioner eller for Schweiz' regering, udløber fristen for indgivelse af dokumentet den første efterfølgende arbejdsdag. Dage, der ligger inden for fristen og som ikke er arbejdsdage, tælles med.
ARTIKEL I.4
Meddelelse om voldgift
1.
Den part, der tager initiativ til at anvende voldgift (i det følgende benævnt "klageren"), sender en meddelelse om voldgift til den anden part (i det følgende benævnt "den indklagede") og til voldgiftsrettens internationale kontor.
2.
Voldgiftssagen anses for at begynde dagen efter den dato, hvor den indklagede modtager meddelelsen om voldgift.
3.
Meddelelsen om voldgift skal indeholde følgende oplysninger:
a)
kravet om, at tvisten henvises til voldgift
b)
parternes navne og kontaktoplysninger
c)
navn og adresse på klagerens repræsentant(er)
d)
retsgrundlaget for sagen (aftalens artikel 7a, stk. 2, eller artikel 7b, stk. 2) og:
i)
i de tilfælde, der er omhandlet i aftalens artikel 7a, stk. 2, det spørgsmål, der ligger til grund for tvisten, som officielt opført på Den Blandede Landbrugskomités dagsorden i overensstemmelse med aftalens artikel 7a, stk. 1, og
ii)
i de tilfælde, der er omhandlet i aftalens artikel 7b, stk. 2, voldgiftsrettens afgørelse, eventuelle gennemførte foranstaltninger som omhandlet i aftalens artikel 7a, stk. 3, og de omtvistede kompensationsforanstaltninger
e)
angivelse af den eller de regler, der er årsag til tvisten, eller som hænger sammen med den
f)
en kort beskrivelse af tvisten og
g)
udpegelse af en voldgiftsmand eller, hvis der skal udpeges fem voldgiftsmænd, udpegelse af to voldgiftsmænd.
4.
Eventuelle påstande om, at meddelelsen om voldgift er utilstrækkelig, er ikke til hinder for etableringen af voldgiftsretten. Tvisten afgøres endeligt af voldgiftsretten.
ARTIKEL I.5
Svar på meddelelsen om voldgift
1.
Senest 60 dage efter modtagelsen af meddelelsen om voldgift sender den indklagede et svar herpå til klageren og voldgiftsrettens internationale kontor, som skal indeholde følgende oplysninger:
a)
parternes navne og kontaktoplysninger
b)
navn og adresse på den indklagedes repræsentant(er)
c)
svar på de oplysninger i meddelelsen om voldgift, der er omhandlet i artikel I.4, stk. 3, litra d)-f), og
d)
udpegelse af en voldgiftsmand eller, hvis der skal udpeges fem voldgiftsmænd, udpegelse af to voldgiftsmænd.
2.
Den indklagedes manglende, ufuldstændige eller forsinkede svar på meddelelsen om voldgift er ikke til hinder for etableringen af en voldgiftsret. Tvisten afgøres endeligt af voldgiftsretten.
3.
Hvis den indklagede i sit svar på meddelelsen om voldgift anmoder om, at voldgiftsretten skal bestå af fem voldgiftsmænd, udpeger klageren en yderligere voldgiftsmand senest 30 dage efter modtagelsen af svaret på meddelelsen om voldgift.
ARTIKEL I.6
Repræsentation og bistand
1.
Parterne repræsenteres ved voldgiftsretten af en eller flere repræsentanter. Repræsentanterne kan bistås af rådgivere eller advokater.
2.
Enhver udskiftning af repræsentanter eller ændringer af deres adresser meddeles den anden part, voldgiftsrettens internationale kontor og voldgiftsretten. Voldgiftsretten kan til enhver tid på eget initiativ eller efter anmodning fra en part anmode om dokumentation for de beføjelser, der er tillagt parternes repræsentanter.
KAPITEL II
VOLDGIFTSRETTENS SAMMENSÆTNING
ARTIKEL II.1
Antallet af voldgiftsmænd
Voldgiftsretten består af tre voldgiftsmænd. Hvis klageren i sin meddelelse om voldgift eller den indklagede i sit svar på meddelelsen om voldgift anmoder herom, skal voldgiftsretten bestå af fem voldgiftsmænd.
ARTIKEL II.2
Udpegelse af voldgiftsmænd
1.
Hvis der skal udpeges tre voldgiftsmænd, udpeger hver af parterne en af dem. De to voldgiftsmænd, der udpeges af parterne, udvælger den tredje voldgiftsmand, som skal være formand for voldgiftsretten.
2.
Hvis der skal udpeges fem voldgiftsmænd, udpeger hver af parterne to af dem. De fire voldgiftsmænd, der udpeges af parterne, udvælger den femte voldgiftsmand, som skal være formand for voldgiftsretten.
3.
Hvis voldgiftsmændene ikke senest 30 dage efter, at den sidste voldgiftsmand er blevet udpeget af parterne, er nået til enighed om valget af formand for voldgiftsretten, udpeges formanden af generalsekretæren for Den Faste Voldgiftsret.
4.
For at lette udvælgelsen af voldgiftsmænd til voldgiftsretten udarbejdes der en vejledende liste over personer med de i stk. 6 omhandlede kvalifikationer, som ajourføres og skal være fælles for alle bilaterale aftaler på de områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i, samt for aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sundhed, udfærdiget i [...] den [...] (i det følgende benævnt "sundhedsaftalen"), aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter, udfærdiget i Luxembourg den 21. juni 1999, (i det følgende benævnt "aftalen om handel med landbrugsprodukter") og aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag til mindskelse af de økonomiske og sociale forskelle i Den Europæiske Union, udfærdiget i [...] den [...] (i det følgende benævnt "aftalen om Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag"). Med henblik på aftalen vedtager Den Blandede Landbrugskomité denne liste ved en afgørelse og holder den ajour.
5.
Hvis en part ikke udpeger en voldgiftsmand, udpeger generalsekretæren for Den Faste Voldgiftsret en fra den i stk. 4 omhandlede liste. Hvis der ikke findes en sådan liste, udpeger generalsekretæren for Den Faste Voldgiftsret voldgiftsmanden ved lodtrækning blandt de personer, som den ene eller begge parter formelt har foreslået med henblik på stk. 4.
6.
De personer, som voldgiftsretten er sammensat af, skal, hvad enten de har tilknytning til parterne eller ej, være højt kvalificerede, garanteret uafhængige og fri for interessekonflikter samt have en bred vifte af erfaring. De skal navnlig have dokumenteret ekspertise inden for jura og de områder, der er omfattet af denne aftale, de må ikke modtage instruktioner fra nogen af parterne og de skal handle efter deres egen overbevisning og må ikke modtage instruktioner fra nogen organisation eller regering i spørgsmål vedrørende tvisten. Formanden for voldgiftsretten skal også have erfaring med tvistbilæggelsesprocedurer.
ARTIKEL II.3
Voldgiftsmændenes erklæringer
1.
Når en person er i betragtning til udpegelse som voldgiftsmand, skal denne person oplyse om alle forhold, der kan give anledning til berettiget tvivl om vedkommendes upartiskhed eller uafhængighed. Fra udpegelsen og under hele voldgiftsproceduren underretter en voldgiftsmand straks parterne og de øvrige voldgiftsmænd om sådanne forhold, hvis vedkommende ikke allerede har gjort det.
2.
En voldgiftsmand kan afsættes, hvis der er forhold, der kan give anledning til berettiget tvivl om vedkommendes upartiskhed eller uafhængighed.
3.
En part kan kun anmode om afsættelse af en af denne part udpeget voldgiftsmand, af en grund, som den pågældende part først har fået kendskab til efter udpegelsen.
4.
Hvis en voldgiftsmand undlader at handle, eller hvis det retligt eller faktisk er umuligt for en voldgiftsmand at varetage sin opgave, finder proceduren for afsættelse af voldgiftsmænd i artikel II.4 anvendelse.
ARTIKEL II.4
Afsættelse af voldgiftsmænd
1.
Hvis en part ønsker at afsætte en voldgiftsmand, indgiver parten en anmodning om afsættelse senest 30 dage efter den dato, hvor vedkommende har fået meddelelse om udpegelsen af den pågældende voldgiftsmand, eller senest 30 dage efter den dato, hvor vedkommende har fået kendskab til de forhold, der er omhandlet i artikel II.3.
2.
Anmodningen om afsættelse sendes til den anden part, den voldgiftsmand, der skal afsættes, de øvrige voldgiftsmænd og voldgiftsrettens internationale kontor. Anmodningen om afsættelse skal begrundes.
3.
Når der er fremsat en anmodning om afsættelse, kan den anden part acceptere anmodningen om afsættelse. Den pågældende voldgiftsmand kan også træde tilbage. Hverken en accept af anmodningen eller voldgiftsmandens tilbagetrædelse indebærer, at begrundelsen for anmodningen om afsættelse anerkendes.
4.
Hvis den anden part ikke accepterer anmodningen om afsættelse inden for en frist på 15 dage regnet fra datoen for meddelelsen af anmodningen om afsættelse, eller hvis den pågældende voldgiftsmand ikke træder tilbage, kan den part, der anmoder om afsættelsen, anmode generalsekretæren for Den Faste Voldgiftsret om at træffe en afgørelse om afsættelse.
5.
Medmindre parterne aftaler andet, skal den i stk. 4 omhandlede afgørelse begrundes.
ARTIKEL II.5
Udskiftning af en voldgiftsmand
1.
Hvis det er nødvendigt at udskifte en voldgiftsmand under voldgiftssagen, udpeges eller udvælges en afløser efter den procedure i artikel II.2, der fandt anvendelse på udpegelsen eller udvælgelsen af den voldgiftsmand, der skal udskiftes, jf. dog denne artikels stk. 2. Denne procedure finder anvendelse, selv om en af parterne ikke har udøvet retten til at udpege eller deltage i udpegelsen af den voldgiftsmand, der skal udskiftes.
2.
I tilfælde af udskiftning af en voldgiftsmand genoptages proceduren på det tidspunkt, hvor den udskiftede voldgiftsmand ophørte med at varetage sine opgaver, medmindre voldgiftsretten træffer anden afgørelse.
ARTIKEL II.6
Fritagelse for ansvar
Medmindre der er tale om forsætlige forseelser eller grov uagtsomhed, giver parterne i videst muligt omfang og i overensstemmelse med gældende lovgivning afkald på ethvert krav over for voldgiftsmændene for eventuelle handlinger eller undladelser i forbindelse med voldgiften.
KAPITEL III
VOLDGIFTSSAGER
ARTIKEL III.1
Almindelige bestemmelser
1.
Datoen for etableringen af voldgiftsretten er den dato, på hvilken den sidste voldgiftsmand har accepteret sin udnævnelse.
2.
Voldgiftsretten sikrer, at parterne behandles lige, og at hver part på et hensigtsmæssigt tidspunkt i sagen har tilstrækkelig mulighed for at gøre sine rettigheder gældende og fremlægge sin sag. Voldgiftsretten fører sagen på en sådan måde, at forsinkelser og unødvendige udgifter undgås, og at tvisten mellem parterne bilægges.
3.
Efter at voldgiftsretten har hørt parterne afholdes der et møde, medmindre voldgiftsretten træffer anden afgørelse.
4.
Når en part sender en meddelelse til voldgiftsretten, gør vedkommende dette gennem voldgiftsrettens internationale kontor med samtidig kopi til den anden part. Voldgiftsrettens internationale kontor sender en kopi af denne meddelelse til hver voldgiftsmand.
ARTIKEL III.2
Voldgiftssted
Voldgiften finder sted i Haag. Voldgiftsretten kan, under ekstraordinære omstændigheder, mødes på ethvert andet sted, som den finder hensigtsmæssigt, med henblik på drøftelser.
ARTIKEL III.3
Sprog
1.
Processprogene er fransk og engelsk.
2.
Voldgiftsretten kan bestemme, at alle dokumenter, der er vedlagt klageskriftet eller svarskriftet, og alle yderligere dokumenter, der i løbet af sagen fremlægges på originalsproget, skal være ledsaget af en oversættelse til et af processprogene.
ARTIKEL III.4
Klageskrift
1.
Klageren sender skriftligt sit klageskrift til den indklagede og til voldgiftsretten via voldgiftsrettens internationale kontor inden for den frist, der er fastsat af voldgiftsretten. Klageren kan vælge at betragte sin meddelelse om voldgift, jf. artikel I.4, som sit klageskrift, forudsat at det også opfylder betingelserne i nærværende artikels stk. 2 og 3.
2.
Klageskriftet skal indeholde følgende oplysninger:
a)
oplysningerne i artikel I.4, stk. 3, litra b)-f)
b)
en redegørelse for sagens kendsgerninger til støtte for påstanden og
c)
de retlige argumenter, der er fremført til støtte for påstanden.
3.
Klageskriftet skal så vidt muligt ledsages af alle de dokumenter og andre beviser, som klageren nævner, eller bør henvise til dem.
ARTIKEL III.5
Svarskrift
1.
Den indklagede sender skriftligt sit svarskrift til klageren og til voldgiftsretten via voldgiftsrettens internationale kontor inden for den frist, der er fastsat af voldgiftsretten. Den indklagede kan vælge at betragte sit svar på meddelelsen om voldgift, jf. artikel I.5, som sit svarskrift, forudsat at det også opfylder betingelserne i nærværende artikels stk. 2.
2.
I svarskriftet skal der svares på de punkter i klageskriftet, der er angivet i denne protokols artikel III.4, stk. 2, litra a)-c). Svarskriftet skal så vidt muligt ledsages af alle de dokumenter og andre beviser, som den indklagede nævner, eller bør henvise til dem.
3.
I svarskriftet eller på et senere tidspunkt i voldgiftssagen, hvis voldgiftsretten fastslår, at omstændighederne begrunder en forsinkelse, kan den indklagede fremsætte et modkrav, forudsat at voldgiftsretten har den fornødne kompetence til at behandle dette.
4.
Artikel III.4, stk. 2 og 3, finder anvendelse på modkrav.
ARTIKEL III.6
Voldgiftsrettens kompetence
1.
Voldgiftsretten træffer afgørelse om, hvorvidt den har kompetence på grundlag af aftalens artikel 7a, stk. 2, eller artikel 7b, stk. 2.
2.
I de tilfælde, der er omhandlet i aftalens artikel 7a, stk. 2, har voldgiftsretten bemyndigelse til at behandle det spørgsmål, der ligger til grund for tvisten, som officielt opført på Den Blandede Landbrugskomités dagsorden i overensstemmelse med aftalens artikel 7a, stk. 1
3.
I de tilfælde, der er omhandlet i aftalens artikel 7b, stk. 2, har den voldgiftsret, der behandlede hovedsagen, bemyndigelse til at undersøge forholdsmæssigheden af de omtvistede kompensationsforanstaltninger, herunder når disse foranstaltninger helt eller delvis er truffet i protokollen om oprettelse af et fælles fødevaresikkerhedsområde.
4.
En formalitetsindsigelse om voldgiftsrettens manglende kompetence skal fremsættes senest i svarskriftet eller, hvis der er tale om et modkrav, i svaret. Selv om en part har udpeget en voldgiftsmand eller har deltaget i udpegelsen, fratages denne part ikke retten til at fremsætte en sådan formalitetsindsigelse. Formalitetsindsigelsen om, at tvisten går ud over voldgiftsrettens beføjelser, skal fremsættes, så snart det spørgsmål, der påstås at overskride dens beføjelser, rejses under voldgiftssagen. Voldgiftsretten kan under alle omstændigheder tage en formalitetsindsigelse til følge, selv om den fremsættes efter udløbet af den fastsatte frist, hvis voldgiftsretten mener, at forsinkelsen var begrundet.
5.
Voldgiftsretten kan træffe afgørelse om den formalitetsindsigelse, der er omhandlet i stk. 4, enten ved at behandle den som et præjudicielt spørgsmål, eller i afgørelsen om sagens realitet.
ARTIKEL III.7
Andre skriftlige indlæg
Efter at have hørt parterne afgør voldgiftsretten, hvilke andre skriftlige indlæg ud over klageskriftet og svarskriftet parterne skal eller kan indgive, og fristerne for deres indgivelse.
ARTIKEL III.8
Frister
1.
De frister, som voldgiftsretten fastsætter for fremsendelse af de skriftlige indlæg, herunder klageskriftet og svarskriftet, må ikke overstige 90 dage, medmindre parterne aftaler andet.
2.
Voldgiftsretten træffer sin endelige afgørelse senest 12 måneder efter datoen for dens etablering. Under ekstraordinære omstændigheder med særlige vanskeligheder kan voldgiftsretten forlænge denne periode med op til yderligere tre måneder.
3.
De i stk. 1 og 2 fastsatte frister halveres, forudsat at:
a)
klageren eller den indklagede anmoder herom og voldgiftsretten, efter at have hørt den anden part inden for 30 dage efter at have modtaget anmodningen, finder, at sagen haster eller
b)
parterne er enige herom.
4.
I de tilfælde, der er omhandlet i aftalens artikel 7b, stk. 2, træffer voldgiftsretten sin endelige afgørelse senest seks måneder efter datoen for meddelelsen om kompensationsforanstaltningerne i overensstemmelse med aftalens artikel 7b, stk. 1.
ARTIKEL III.9
Midlertidige foranstaltninger
1.
I de tilfælde, der er omhandlet i aftalens artikel 7b, stk. 2, kan enhver af parterne på et hvilket som helst tidspunkt under voldgiftsproceduren anmode om midlertidige foranstaltninger i form af suspension af kompensationsforanstaltningerne.
2.
Den i stk. 1 omhandlede anmodning skal angive sagens genstand, de omstændigheder, der medfører uopsættelighed, og de faktiske og retlige grunde til, at den midlertidige foranstaltning, anmodningen vedrører, umiddelbart forekommer begrundet. Anmodningen skal indeholde alle tilgængelige beviser eller angivelser af beviser, der påberåbes, og som har til formål at begrunde indrømmelsen af de midlertidige foranstaltninger.
3.
Den part, der anmoder om de midlertidige foranstaltninger, fremsender sin anmodning skriftligt til den anden part og til voldgiftsretten via voldgiftsrettens internationale kontor. Voldgiftsretten fastsætter en kort frist, inden for hvilken den anden part kan fremsætte skriftlige eller mundtlige bemærkninger.
4.
Voldgiftsretten træffer senest en måned efter indgivelsen af den i stk. 1 omhandlede anmodning en afgørelse om suspension af de anfægtede kompensationsforanstaltninger, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a)
voldgiftsretten anser umiddelbart sagens realitet som beskrevet af den part, der har anmodet om de midlertidige foranstaltninger, for godtgjort
b)
voldgiftsretten finder, at den part, der anmoder om de midlertidige foranstaltninger, i afventning af voldgiftsrettens endelige afgørelse vil lide alvorlig og uoprettelig skade, hvis kompensationsforanstaltningerne ikke suspenderes og
c)
den skade, som den part, der anmoder om de midlertidige foranstaltninger, forvoldes som følge af den øjeblikkelige anvendelse af de anfægtede kompensationsforanstaltninger, vejer tungere end behovet for en øjeblikkelig og effektiv anvendelse af disse foranstaltninger.
5.
Voldgiftsrettens afgørelse som omhandlet i stk. 4 har kun midlertidig virkning og berører ikke voldgiftsrettens afgørelse om sagens realitet.
6.
Medmindre der ved voldgiftsrettens afgørelse i overensstemmelse med stk. 4 er fastsat en tidligere dato for suspensionens ophør, ophører suspensionen, når den endelige afgørelse i henhold til aftalens artikel 7b, stk. 2, er truffet.
7.
For at undgå tvivl er det med henblik på denne artikel underforstået, at voldgiftsretten, når den tager hensyn til de interesser, som den part, der anmoder om de midlertidige foranstaltninger, og den anden part har, tager hensyn til parternes enkeltpersoners og erhvervsdrivendes interesser, men at dette hensyn ikke svarer til at tillægge disse enkeltpersoner eller erhvervsdrivende nogen form for partsstatus i voldgiftssagen.
ARTIKEL III.10
Dokumentation
1.
Hver part fremlægger dokumentation for de forhold, de bygger henholdsvis deres klageskrift og svarskrift på.
2.
Voldgiftsretten kan efter anmodning fra en part eller på eget initiativ anmode parterne om relevante oplysninger, som den finder nødvendige og passende. Voldgiftsretten fastsætter en frist for parternes svar på dens anmodning.
3.
Voldgiftsretten kan efter anmodning fra en part eller på eget initiativ anmode om oplysninger fra alle andre kilder, hvis den finder det hensigtsmæssigt. Voldgiftsretten kan også på de vilkår og betingelser, som parterne har aftalt, søge sagkyndig rådgivning, hvis den finder det hensigtsmæssigt.
4.
Alle oplysninger, der kommer voldgiftsretten i hænde i medfør af denne artikel, gøres tilgængelige for parterne, og parterne kan indsende kommentarer til oplysningerne til voldgiftsretten.
5.
Efter at have indhentet den anden parts synspunkter træffer voldgiftsretten passende foranstaltninger til at besvare eventuelle spørgsmål, som parterne måtte have vedrørende beskyttelse af personoplysninger, tavshedspligt og legitime fortrolighedshensyn.
6.
Voldgiftsretten afgør, hvorvidt den dokumentation, der fremlægges, er antagelig, relevant og holdbar.
ARTIKEL III.11
Mundtlig forhandling
1.
Når der skal finde mundtlig forhandling sted, underretter voldgiftsretten, efter at have hørt parterne i tilstrækkelig god tid, parterne om datoen, tidspunktet og stedet for den mundtlige forhandling.
2.
Mundtlige forhandlinger er offentlige, medmindre voldgiftsretten af egen drift eller på begæring af parterne, af vægtige grunde, træffer anden bestemmelse.
3.
Der udarbejdes et referat af hver mundtlig forhandling, som underskrives af voldgiftsrettens formand. Kun dette referat er autentisk.
4.
Voldgiftsretten kan beslutte at gennemføre en mundtlig forhandling virtuelt i overensstemmelse med voldgiftsrettens internationale kontors praksis. Parterne underrettes rettidigt om denne praksis. I sådanne tilfælde finder stk. 1 mutatis mutandis og stk. 3 anvendelse.
ARTIKEL III.12
Forsømmelse
1.
Hvis klageren uden rimelig grund ikke har indgivet sit klageskrift inden for den frist, der er fastsat i denne protokol eller af voldgiftsretten, beslutter voldgiftsretten, at voldgiftssagen skal afsluttes, medmindre der er udestående spørgsmål, som det kan være nødvendigt at træffe afgørelse om, og hvis voldgiftsretten finder dette hensigtsmæssigt.
Hvis den indklagede uden rimelig grund ikke har indgivet sit svar på meddelelsen om voldgift eller sit svarskrift inden for den frist, der er fastsat i denne protokol eller af voldgiftsretten, beslutter voldgiftsretten, at sagen skal fortsættes, uden at denne forsømmelse betragtes som en accept af klagerens påstande.
Andet afsnit finder også anvendelse, når klageren ikke svarer på et modkrav.
2.
Hvis en part, der er behørigt indkaldt i overensstemmelse med artikel III.11, stk. 1, uden rimelig grund udebliver fra en mundtlig forhandling, kan voldgiftsretten fortsætte voldgiftssagen.
3.
Hvis en part, der af voldgiftsretten er blevet behørigt opfordret til at fremlægge yderligere beviser, uden rimelig grund undlader at gøre dette inden for de fastsatte frister, kan voldgiftsretten træffe afgørelse på grundlag af de beviser, den har til rådighed.
ARTIKEL III.13
Procedurens afslutning
1.
Hvis det kan godtgøres, at parterne med rimelighed har haft mulighed for at fremføre deres argumenter, kan voldgiftsretten erklære sagen for afsluttet.
2.
Voldgiftsretten kan, hvis den finder det nødvendigt på grund af ekstraordinære omstændigheder, på eget initiativ eller efter anmodning fra en part beslutte at genåbne sagen på et hvilket som helst tidspunkt, inden den har truffet sin afgørelse.
KAPITEL IV
AFGØRELSE
ARTIKEL IV.1
Afgørelser
Voldgiftsretten bestræber sig på at træffe sine afgørelser ved konsensus. Hvis det imidlertid viser sig umuligt at træffe en afgørelse ved konsensus, træffes voldgiftsrettens afgørelse af et flertal af voldgiftsmændene.
ARTIKEL IV.2
Form og virkning af voldgiftsrettens afgørelse
1.
Voldgiftsretten kan træffe særskilte afgørelser om forskellige spørgsmål på forskellige tidspunkter.
2.
Alle afgørelser skal være skriftlige og begrundede. De er endelige og bindende for parterne.
3.
Voldgiftsrettens afgørelse skal være underskrevet af voldgiftsmændene, indeholde den dato, hvor den blev truffet, og angive stedet for voldgiften. Voldgiftsrettens internationale kontor fremsender en kopi af afgørelsen underskrevet af voldgiftsmændene til parterne.
4.
Voldgiftsrettens internationale kontor offentliggør voldgiftsrettens afgørelse.
Når voldgiftsrettens afgørelse offentliggøres, overholder voldgiftsrettens internationale kontor de relevante regler om beskyttelse af personoplysninger, tavshedspligt og legitime fortrolighedshensyn.
De regler, der er omhandlet i andet afsnit, er de samme for alle bilaterale aftaler på de områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i, samt for sundhedsaftalen, aftalen om handel med landbrugsprodukter og aftalen om Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag. Med henblik på aftalen vedtager Den Blandede Landbrugskomité disse regler ved en afgørelse og holder dem ajour.
5.
Parterne efterkommer straks alle voldgiftsrettens afgørelser.
6.
I de tilfælde, der er omhandlet i aftalens artikel 7a, stk. 2, og efter at have indhentet udtalelse fra parterne fastsætter voldgiftsretten i sin afgørelse om sagens realitet en rimelig frist for parterne til at efterkomme afgørelsen i overensstemmelse med aftalens artikel 7a, stk. 3, under hensyntagen til parternes interne procedurer.
ARTIKEL IV.3
Gældende lovgivning, fortolkningsregler, mægler
1.
Den gældende lovgivning består af aftalen samt enhver anden folkeretlig bestemmelse, der er relevant for anvendelsen heraf.
2.
Forudgående afgørelser om kompensationsforanstaltningers forholdsmæssighed, som et tvistbilæggelsesorgan har truffet i henhold til protokollen om oprettelse af et fælles fødevaresikkerhedsområde, der er omhandlet i aftalens artikel 7b, stk.1, er bindende for voldgiftsretten.
3.
Voldgiftsretten må ikke træffe afgørelse som mægler eller efter ret og billighed.
ARTIKEL IV.4
Gensidigt acceptabel løsning eller andre grunde til at afslutte proceduren
1.
Parterne kan til enhver tid nå til enighed om en gensidigt acceptabel løsning på deres tvist. De meddeler i fællesskab voldgiftsretten en sådan løsning. Hvis den pågældende løsning er underlagt et krav om godkendelse i henhold til de relevante interne procedurer hos en af parterne, skal dette krav angives i meddelelsen, og voldgiftsproceduren skal suspenderes. Hvis der ikke er noget krav om godkendelse, eller når det er blevet meddelt, at eventuelle interne procedurer er gennemført, afsluttes voldgiftsproceduren.
2.
Hvis klageren under sagen skriftligt meddeler voldgiftsretten sin beslutning om ikke at fortsætte sagen, og hvis den indklagede på den dato, hvor denne meddelelse modtages af voldgiftsretten, endnu ikke har taget skridt i sagen, træffer voldgiftsretten en afgørelse, der officielt afslutter sagen. Voldgiftsretten træffer afgørelse om sagsomkostningerne, som skal afholdes af klageren, hvis dette forekommer berettiget på grund af den pågældende parts adfærd.
3.
Hvis voldgiftsretten, inden den træffer afgørelse, konkluderer, at en fortsættelse af sagen er formålsløs eller umulig af andre grunde end dem, der er omhandlet i stk. 1 og 2, underretter voldgiftsretten parterne om, at den har til hensigt at træffe afgørelse om afslutning af sagen.
Første afsnit finder ikke anvendelse, når der er udestående spørgsmål, som det kan være nødvendigt at træffe afgørelse om, og hvis voldgiftsretten finder dette hensigtsmæssigt.
4.
Voldgiftsretten fremsender en kopi til parterne af den afgørelse, der afslutter voldgiftssagen, eller af den afgørelse, der er truffet efter aftale mellem parterne og underskrevet af voldgiftsmændene. Artikel IV.2, stk. 2-5, finder anvendelse på voldgiftsafgørelser, der træffes efter aftale mellem parterne.
ARTIKEL IV.5
Berigtigelse af voldgiftsrettens afgørelse
1.
Senest 30 dage efter modtagelsen af voldgiftsrettens afgørelse kan en part ved at underrette den anden part og voldgiftsretten via voldgiftsrettens internationale kontor anmode voldgiftsretten om i teksten til voldgiftsrettens afgørelse at berigtige eventuelle regnefejl, skrivefejl, typografiske fejl eller lignende fejl eller udeladelser. Hvis voldgiftsretten finder anmodningen berettiget, foretager den berigtigelsen senest 45 dage efter modtagelsen af anmodningen. Anmodningen har ikke opsættende virkning på den frist, der er fastsat i artikel IV.2, stk. 6.
2.
Voldgiftsretten kan senest 30 dage efter meddelelsen af sin afgørelse på eget initiativ foretage de i stk. 1 omhandlede berigtigelser.
3.
De berigtigelser, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, foretages skriftligt og udgør en fast bestanddel af afgørelsen. Artikel IV.2, stk. 2-5, finder anvendelse.
ARTIKEL IV.6
Voldgiftsmændenes honorarer
1.
De honorarer, der er omhandlet i artikel IV.7, skal stå i et rimeligt forhold til sagens kompleksitet, den tid, voldgiftsmændene har brugt på den, og alle andre relevante omstændigheder.
2.
Der udarbejdes en ajourført liste over dagpengesatser og det laveste og det højeste timetal, som skal gælde for alle bilaterale aftaler på de områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i, samt for sundhedsaftalen, aftalen om handel med landbrugsprodukter og aftalen om Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag. Med henblik på aftalen vedtager Den Blandede Landbrugskomité denne liste ved en afgørelse og holder den ajour.
ARTIKEL IV.7
Omkostninger
1.
Hver part afholder sine egne omkostninger samt halvdelen af omkostningerne til voldgiftsretten.
2.
Voldgiftsretten fastsætter sine omkostninger i afgørelsen om sagens realitet. Disse omkostninger omfatter udelukkende:
a)
voldgiftsmændenes honorarer, der skal angives særskilt for hver voldgiftsmand, og som fastsættes af voldgiftsretten selv i overensstemmelse med artikel IV.6
b)
rejseudgifter og andre udgifter, som voldgiftsmændene har afholdt og
c)
honorarer og udgifter til voldgiftsrettens internationale kontor.
3.
De i stk. 2 omhandlede omkostninger skal stå i et rimeligt forhold til tvistens størrelse, tvistens kompleksitet, den tid, som voldgiftsmændene og eventuelle eksperter, der er udpeget af voldgiftsretten, har brugt på den, og alle andre relevante omstændigheder.
ARTIKEL IV.8
Deponering af beløb til dækning af omkostninger
1.
Voldgiftsrettens internationale kontor kan i starten af voldgiften anmode parterne om på forhånd at deponere lige store beløb som et forskud til dækning af de omkostninger, der er omhandlet i artikel IV.7, stk. 2.
2.
Under voldgiftssagen kan voldgiftsrettens internationale kontor anmode parterne om yderligere deponeringer ud over dem, der er omhandlet i stk. 1.
3.
De beløb, som parterne deponerer i medfør af denne artikel, indbetales til voldgiftsrettens internationale kontor, som udbetaler dem til dækning af de faktisk afholdte omkostninger, herunder navnlig de honorarer, der betales til voldgiftsmændene og voldgiftsrettens internationale kontor.
KAPITEL V
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
ARTIKEL V.1
Ændringer
Den Blandede Landbrugskomité kan ved afgørelse vedtage ændringer af denne protokol.
________________
PROTOKOL
TIL AFTALEN
MELLEM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB
OG DET SCHWEIZISKE FORBUND
OM HANDEL MED LANDBRUGSPRODUKTER
OM OPRETTELSE AF ET FÆLLES FØDEVARESIKKERHEDSOMRÅDE
DEN EUROPÆISKE UNION, i det følgende benævnt "Unionen",
og
DET SCHWEIZISKE FORBUND, i det følgende benævnt "Schweiz",
i det følgende benævnt "parterne",
SOM ER BESLUTTET PÅ at øge fødevare- og fodersikkerheden i hele fødevarekæden på EU-medlemsstaternes og Schweiz' område ved at oprette et fælles fødevaresikkerhedsområde, der supplerer aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter udfærdiget i Luxembourg den 21. juni 1999,
SOM SØGER at forebygge og bekæmpe overførbare dyresygdomme, der kan have væsentlig indvirkning på folkesundheden og fødevaresikkerheden,
SOM SØGER at forebygge og bekæmpe planteskadegørere og -sygdomme,
SOM SØGER at bekæmpe antimikrobiel resistens,
SOM BEKRÆFTER deres vilje til at øge dyrebeskyttelsen og fremme dyrevelfærd,
SOM SØGER at garantere en fair praksis i alle faser af produktionen, forarbejdningen og distributionen af fødevarer og foder og at styrke bekæmpelsen af svigagtig eller vildledende praksis i fødevarekæden,
SOM ØNSKER at intensivere deres indsats for at koordinere deres holdninger og bistå hinanden i deres arbejde i internationale organisationer,
SOM MINDER OM, at Unionen og Schweiz er bundet af en lang række bilaterale aftaler, der dækker forskellige områder, og som fastsætter specifikke rettigheder og forpligtelser, der i visse henseender svarer til dem, der er fastsat i Unionen,
SOM MINDER OM, at formålet med disse bilaterale aftaler er at øge Europas konkurrenceevne og skabe tættere økonomiske bånd mellem parterne baseret på lighed, gensidighed og den overordnede balance mellem deres fordele, rettigheder og pligter,
SOM ER BESLUTTET PÅ at styrke og uddybe Schweiz' deltagelse i Unionens indre marked på grundlag af de samme regler som dem, der gælder for det indre marked, samtidig med at deres egen og deres institutioners uafhængighed respekteres og, for så vidt angår Schweiz, at de principper, der følger af direkte demokrati, føderalisme og den sektorspecifikke karakter af landets deltagelse i det indre marked, ligeledes respekteres,
SOM BEKRÆFTER, at den schweiziske forbundsdomstol, alle andre schweiziske domstole, medlemsstaternes domstole og Den Europæiske Unions Domstol bevarer deres kompetence til at fortolke denne protokol i individuelle sager,
SOM ER BEVIDSTE OM at sikre ensartethed på de nuværende og fremtidige områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i,
ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:
DEL I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
ARTIKEL 1
Formål
Formålet med denne protokol er at udvide anvendelsesområdet for aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske om handel med landbrugsprodukter udfærdiget i Luxembourg den 21. juni 1999, (i det følgende benævnt "aftalen om handel med landbrugsprodukter") til at omfatte hele fødevarekæden ved at oprette et fælles fødevaresikkerhedsområde mellem parterne samt at sikre parterne såvel som erhvervsdrivende og enkeltpersoner bedre retssikkerhed, ligebehandling og lige vilkår på de områder inden for det indre marked, der falder ind under anvendelsesområdet for det fælles fødevaresikkerhedsområde.
ARTIKEL 2
Anvendelsesområde
Det fælles fødevaresikkerhedsområde dækker alle faser i produktionen, forarbejdningen og distributionen af fødevarer, foder og animalske biprodukter; dyresundhed og dyrevelfærd; plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler; planteformeringsmateriale; antimikrobiel resistens; dyreavl; kontaminanter og restkoncentrationer; materialer og genstande, der er beregnet til at være i berøring med fødevarer; mærkning; samt de dermed forbundne officielle kontroller.
ARTIKEL 3
Bilaterale aftaler på de områder, der vedrører det indre marked,
som Schweiz deltager i
1.
Eksisterende og fremtidige bilaterale aftaler mellem Unionen og Schweiz på de områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i, betragtes som et sammenhængende hele, der sikrer afbalancerede rettigheder og forpligtelser mellem Unionen og Schweiz.
2.
Denne protokol udgør en bilateral aftale på et område, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i.
ARTIKEL 4
Definition
I forbindelse med denne protokol læses "retsakter, der er vedtaget på grundlag af en af de retsakter, der er opført i bilag I" som omfattende retsakter betegnet som delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (i det følgende benævnt "TEUF") samt andre ikkelovgivningsmæssige retsakter, der er vedtaget på grundlag af en af de retsakter, der er opført i bilag I.
DEL II
FÆLLES FØDEVARESIKKERHEDSOMRÅDE
ARTIKEL 5
Oprettelse af og formål med det fælles fødevaresikkerhedsområde
1.
Parterne opretter et fælles fødevaresikkerhedsområde.
2.
Formålet med det fælles fødevaresikkerhedsområde er:
a)
at øge fødevare- og fodersikkerheden i hele fødevarekæden
b)
at sikre et højt niveau af sundhed for mennesker, dyr og planter i hele fødevarekæden og på alle de aktivitetsområder, hvor et hovedmål er at bekæmpe en eventuel spredning af dyresygdomme, herunder sygdomme der kan overføres til mennesker, eller af skadegørere på planter eller planteprodukter, samt at beskytte miljøet mod de risici, som kan opstå i forbindelse med plantebeskyttelsesmidler
c)
at sikre en integreret gennemførelse af harmoniserede standarder, der gælder for hele fødevarekæden
d)
at øge indsatsen for at bekæmpe antimikrobiel resistens
e)
at øge dyrebeskyttelsen og fremme høje standarder for dyrevelfærd og
f)
at intensivere parternes fælles indsats for at koordinere deres holdninger og bistå hinanden i deres arbejde i internationale organisationer.
ARTIKEL 6
Det fælles fødevaresikkerhedsområdes virkemåde
Parterne sikrer, at det fælles fødevaresikkerhedsområde fungerer efter hensigten. Med henblik herpå betragter Unionen ikke Schweiz som et tredjeland for så vidt angår de EU-retsakter, der er integreret i denne protokol i overensstemmelse med artikel 13, eller der anvendes midlertidigt i overensstemmelse med artikel 15, forudsat at Schweiz opfylder sin forpligtelse til at anvende alle disse retsakter i overensstemmelse med denne protokol.
ARTIKEL 7
Undtagelser
1.
Pligten til at integrere retsakter, jf. artikel 13, og pligten til midlertidigt at anvende retsakter, der er vedtaget på grundlag af en af de retsakter, der er opført i bilag I, jf. artikel 15, gælder ikke på følgende områder:
a)
udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer samt markedsføring af produkter, der indeholder eller består af genetisk modificeret organismer, og af fødevarer og foder, der er fremstillet af genetisk modificerede organismer.
På dette område kan Schweiz fortsat anvende bestemmelser i schweizisk lovgivning på følgende betingelser:
−
Schweiz tillader markedsføring af fødevarer og foder, der er tilladt i Unionen, indeholdende utilsigtede eller teknisk uundgåelige spor af materiale, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificerede organismer, inden for de grænser, der er fastsat i EU-retten, og hvorover de pågældende fødevarer eller det pågældende foder skal være mærket som indeholdende genetisk modificerede organismer eller som værende fremstillet af genetisk modificerede organismer
−
Schweiz tillader markedsføring og anvendelse af foder fremstillet af genetisk modificerede organismer, som er tilladt i Unionen
b)
dyrevelfærd, herunder for så vidt angår minimumsstandarder for beskyttelse af dyr, der opdrættes eller holdes med henblik til landbrugsformål, beskyttelse af levende hvirveldyr under transport og dermed forbundne aktiviteter samt visse obligatoriske mærkningskrav.
På dette område kan Schweiz fortsat anvende bestemmelser i schweizisk lovgivning:
i)
for så vidt angår beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål
ii)
for så vidt angår transport af dyr på dets område, herunder transit af kvæg, får, geder, svin, heste eller fjerkræ til slagtning, bestemmelser, som fastsætter, at sådan transit kun er tilladt med jernbane eller ad luftvejen
iii)
for så vidt angår obligatorisk mærkning af animalske produkter fremstillet ved smertefulde procedurer uden bedøvelse eller fremstillet ved tvangsfodring, bestemmelser, som fastsætter, at:
−
produkter, der importeres til Schweiz, og som er fremstillet af dyr ved hjælp af smertefulde procedurer uden forudgående bedøvelse, skal være særligt mærket, når de markedsføres til forbrugerne. Teknikker såsom afhorning, kastration, haleklipning, næbtrimning eller afskæring af frølår er omfattet af begrebet "smertefulde procedurer", hvis de udføres uden forudgående bedøvelse. Kravet om obligatorisk mærkning finder ikke anvendelse, hvis der i oprindelseslandet gælder et forbud fastsat ved lov, eller hvis fremstillingsmetoden er certificeret som ikke bestående af sådan praksis
−
produkter, der er resultatet af en fremstillingsmetode, som omfatter tvangsfodring, skal være særligt mærket, når de markedsføres til forbrugere i Schweiz
iv)
for så vidt angår mærkningskrav vedrørende opdræt af tamkaniner og æglæggende høner til produktion af æg, bestemmelser, som fastsætter, at hønseæg og kaninkød fra opdræt i bur, der importeres til Schweiz, skal være særligt mærket, når de markedsføres til forbrugere i Schweiz. Kravet om obligatorisk mærkning finder ikke anvendelse, hvis der i oprindelseslandet gælder et forbud fastsat ved lov, eller hvis fremstillingsmetoden er certificeret som ikke bestående af sådan praksis
v)
bestemmelser, som fastsætter og gennemfører et importforbud mod pels og pelsprodukter, der er fremstillet på grusom vis
c)
import af oksekød fra kvæg, der kan være behandlet med væksthormoner.
På dette område kan Schweiz fortsat anvende bestemmelser i schweizisk lovgivning på følgende betingelser:
−
kødet importeres udelukkende til indenlandsk forbrug, og det er forbudt at markedsføre sådant kød på markedet i Unionen
−
kødet må udelukkende sælges af detailhandlerne direkte til forbrugerne, og på betingelse af at det er mærket på passende vis
−
kødet indføres til Schweiz udelukkende gennem schweiziske grænsekontrolsteder
−
der forefindes et egnet sporbarheds- og kanaliseringssystem til at forhindre enhver mulighed for senere indførsel af sådant kød til EU-medlemsstaters område
−
Schweiz hvert år forelægger Europa-Kommissionen (i det følgende benævnt "Kommissionen") en rapport om importens oprindelse og bestemmelsessted samt en oversigt over den kontrol, der er foretaget for at sikre overholdelse af betingelserne i de foregående led.
2.
På anmodning fra en af parterne drøftes vigtige udviklinger i parternes retsorden vedrørende de områder, der er omhandlet i stk. 1, i Den Blandede Komité for Fødevaresikkerhed.
ARTIKEL 8
Bistand i internationale organisationer
Parterne er enige om at bestræbe sig på at koordinere deres holdninger og at bistå hinden i internationale organisationer på de områder, der er omfattet af det fælles fødevaresikkerhedsområde.
ARTIKEL 9
Finansielt bidrag
1.
Schweiz bidrager til finansieringen af aktiviteter inden for rammerne af Unionens agenturer, informationssystemer og andre aktiviteter, der er anført i artikel 1 i bilag II, og som det har adgang til, i overensstemmelse med denne artikel og bilag II.
Den Blandede Komité for Fødevaresikkerhed kan vedtage en afgørelse om ændring af bilag II.
2.
Unionen kan når som helst suspendere Schweiz' deltagelse i de aktiviteter, der er omhandlet i stk. 1, hvis Schweiz ikke overholder betalingsfristen i overensstemmelse med betalingsbetingelserne i artikel 2 i bilag II.
Hvis Schweiz ikke overholder en betalingsfrist, sender Unionen Schweiz en formel rykkerskrivelse. Hvis der ikke er foretaget fuld betaling senest 30 dage efter modtagelsen af den formelle rykkerskrivelse, kan Unionen suspendere Schweiz' deltagelse i den pågældende aktivitet.
3.
Det finansielle bidrag har form af summen af:
a)
et operationelt bidrag og
b)
et deltagelsesgebyr.
4.
Det finansielle bidrag har form af et årligt finansielt bidrag, som forfalder til betaling på de datoer, der er fastsat i de indkaldelser af bidrag, som Kommissionen har udsendt.
5.
Det operationelle bidrag baseres på en fordelingsnøgle defineret som forholdet mellem Schweiz' bruttonationalprodukt (BNP) i markedspriser og Unionens BNP i markedspriser.
Med henblik herpå er parternes BNP-opgørelser i markedspriser de seneste foreliggende opgørelser pr. 1. januar i det år, hvor den årlige betaling finder sted, som oplyst af Den Europæiske Unions Statistiske Kontor (Eurostat) under behørig hensyntagen til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om samarbejde om statistik, der blev udfærdiget i Luxembourg den 26. oktober 2004. Hvis nævnte aftale ophører med at finde anvendelse, er Schweiz' BNP det, der er fastlagt på grundlag af data fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling.
6.
Det operationelle bidrag for hvert EU-agentur beregnes ved at anvende fordelingsnøglen på det pågældende agenturs årlige vedtagne budget, der er opført på den eller de relevante EU-subsidiebudgetposter for det pågældende år, idet der for hvert agentur tages hensyn til eventuelle justerede operationelle bidrag som defineret i artikel 1 i bilag II.
Det operationelle bidrag til informationssystemerne og andre aktiviteter beregnes ved at anvende fordelingsnøglen på det relevante budget for det pågældende år som fastsat i dokumenterne til gennemførelse af budgettet, såsom arbejdsprogrammer eller kontrakter.
Alle referencebeløb baseres på forpligtelsesbevillinger.
7.
Det årlige deltagelsesgebyr udgør 4 % af det årlige operationelle bidrag som beregnet i overensstemmelse med stk. 5 og 6.
8.
Kommissionen giver Schweiz tilstrækkelige oplysninger om beregningen af det finansielle bidrag. Disse oplysninger gives under behørig hensyntagen til Unionens fortroligheds- og databeskyttelsesregler.
9.
Alle finansielle bidrag fra Schweiz eller betalinger fra Unionen og beregningen af beløb, der forfalder til betaling eller modtages, foretages i euro.
10.
Hvis denne protokols ikrafttræden ikke falder sammen med begyndelsen af et kalenderår, justeres Schweiz' operationelle bidrag for det pågældende år efter den metode og de betalingsbetingelser, der er fastsat i artikel 4 i bilag II.
11.
Bilag II indeholder de detaljerede bestemmelser om anvendelsen af denne artikel.
12.
Tre år efter denne protokols ikrafttræden og derefter hvert tredje år gennemgår Den Blandede Komité for Fødevaresikkerhed betingelserne for Schweiz' deltagelse, jf. artikel 1 i bilag II, og tilpasser dem, hvis det er relevant.
DEL III
INSTITUTIONELLE BESTEMMELSER
KAPITEL 1
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
ARTIKEL 10
Mål
Med henblik på at opfylde formålet med denne protokol indeholder denne del institutionelle løsninger, som skal lette en vedvarende og afbalanceret styrkelse af de økonomiske forbindelser mellem parterne på de områder, der er omfattet af det fælles fødevaresikkerhedsområde. I overensstemmelse med folkeretlige princippet indeholder denne del navnlig bestemmelser om institutionelle løsninger relateret til det fælles fødevaresikkerhedsområde, som er fælles for de bilaterale aftaler, der er indgået eller skal indgås på områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i, uden at denne protokol anvendelsesområde eller mål ændres, navnlig:
a)
proceduren for tilpasning af denne protokol til de EU-retsakter, der er relevante for denne protokol
b)
den ensartede fortolkning og anvendelse af denne protokol og af de EU-retsakter, der er omhandlet i denne protokol
c)
overvågningen og anvendelsen af denne protokol og
d)
proceduren for bilæggelse af tvister i forbindelse med denne protokol.
ARTIKEL 11
Den Blandede Komité for Fødevaresikkerhed
1.
Der nedsættes en blandet komité for fødevaresikkerhed
Den Blandede Komité for Fødevaresikkerhed består af repræsentanter for parterne.
2.
Formandskabet for Den Blandede Komité for Fødevaresikkerhed varetages i fællesskab af en repræsentant for Unionen og en repræsentant for Schweiz.
3.
Den Blandede Komité for Fødevaresikkerhed:
a)
sikrer, at protokollen fungerer korrekt og forvaltes og anvendes effektivt
b)
stiller et forum til rådighed for samråd og løbende udveksling af oplysninger mellem parterne, navnlig med henblik på at finde løsninger på eventuelle vanskeligheder med fortolkningen eller anvendelsen af denne protokol eller af en EU-retsakt, der er omhandlet i denne protokol, i overensstemmelse med artikel 20
c)
fremsætter henstillinger til parterne i spørgsmål vedrørende denne protokol
d)
vedtager afgørelser i henhold til denne protokol og
e)
udøver enhver anden kompetence, som den har fået i medfør af denne protokol.
4.
I tilfælde af en ændring af artikel 1-6, 10-15, 17 eller 18 i protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter (i det følgende benævnt "protokol nr. 7"), der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, ændrer Den Blandede Komité for Fødevaresikkerhed tillæg 2 i overensstemmelse hermed.
5.
Den Blandede Komité for Fødevaresikkerhed handler ved konsensus.
Dens afgørelser er bindende for parterne, som træffer alle foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre dem.
6.
Den Blandede Komité for Fødevaresikkerhed mødes mindst én gang om året, skiftevis i Bruxelles og Bern, medmindre formændene træffer anden afgørelse. Den træder desuden sammen på anmodning fra en af parterne. Formændene kan aftale, at et møde i Den Blandede Komité for Fødevaresikkerhed afholdes via video- eller telekonference.
Den Blandede Komité for Fødevaresikkerhed kan beslutte at træffe afgørelse ved skriftlig procedure.
7.
Den Blandede Komité for Fødevaresikkerhed vedtager sin forretningsorden på sit første møde.
8.
Den Blandede Komité for Fødevaresikkerhed kan oprette arbejds- eller ekspertgrupper, som kan bistå den med at udføre dens opgaver.
KAPITEL 2
TILPASNING AF PROTOKOLLEN
TIL UNIONENS RETSAKTER
ARTIKEL 12
Deltagelse i udarbejdelsen af EU-retsakter ("beslutningstagning")
1.
Når Kommissionen udarbejder et forslag til EU-retsakt i overensstemmelse med TEUF på et område, der er omfattet af denne protokol, underretter den Schweiz herom og hører uformelt Schweiz' eksperter på samme måde, som når den indhenter synspunkter fra eksperter fra EU-medlemsstaterne med henblik på udarbejdelsen af dens forslag.
Hvis en af parterne anmoder herom, finder en indledende udveksling af synspunkter sted i Den Blandede Komité for Fødevaresikkerhed.
På en af parternes anmodning fører de på ny samråd i Den Blandede Komité for Fødevaresikkerhed på vigtige tidspunkter i fasen forud for Unionens vedtagelse af retsakten, i en løbende informationsudvekslings- og høringsproces.
2.
Når Kommissionen i overensstemmelse med TEUF udarbejder delegerede retsakter vedrørende Unionens basisretsakter på et område, der er omfattet af denne protokol, sikrer den, at Schweiz i videst muligt omfang deltager i udarbejdelsen af udkastene, og hører Schweiz' eksperter på samme grundlag, som når den hører EU-medlemsstaternes eksperter.
3.
Når Kommissionen i overensstemmelse med TEUF udarbejder gennemførelsesretsakter vedrørende Unionens basisretsakter på et område, der er omfattet af denne protokol, sikrer den, at Schweiz i videst muligt omfang deltager i udarbejdelsen af de udkast, som senere forelægges de udvalg, der bistår Kommissionen i udøvelsen af dennes gennemførelsesbeføjelser, og hører Schweiz' eksperter på samme grundlag, som når den hører EU-medlemsstaternes eksperter.
4.
Schweiz' eksperter inddrages i arbejdet i udvalg, der ikke er omfattet af stk. 2 og 3, når dette er nødvendigt for at sikre en korrekt anvendelse af denne protokol. Den Blandede Komité for Fødevaresikkerhed udarbejder og ajourfører en liste over disse udvalg og, hvis det er relevant, andre udvalg med lignende karakteristika.
5.
Denne artikel finder ikke anvendelse på EU-retsakter eller bestemmelser heri, der er omfattet af anvendelsesområdet for en undtagelse som omhandlet i artikel 13, stk. 7.
ARTIKEL 13
Integration af Unionens retsakter
1.
For at garantere retssikkerheden og ensartetheden af lovgivningen på områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz i medfør af denne protokol deltager i, sikrer Schweiz og Unionen, at EU-retsakter, der vedtages på et område, der er omfattet af denne protokol, integreres heri så hurtigt som muligt efter vedtagelsen.
2.
EU-retsakter, der er integreret i denne protokol i overensstemmelse med stk. 4, udgør ved deres integration i denne protokol en del af Schweiz' retsorden med forbehold af eventuelle tilpasninger, der vedtages ved en afgørelse truffet af Den Blandede Komité for Fødevaresikkerhed.
3.
Når Unionen vedtager en retsakt på et område, der er omfattet af denne protokol, giver den hurtigst muligt Schweiz underretning herom gennem Den Blandede Komité for Fødevaresikkerhed. Efter anmodning fra en af parterne udveksler Den Blandede Komité for Fødevaresikkerhed synspunkter herom.
4.
Den Blandede Komité for Fødevaresikkerhed handler i overensstemmelse med stk. 1 ved så hurtigt som muligt at vedtage en afgørelse om ændring af bilag I, afsnit 2, herunder de nødvendige tilpasninger.
5.
Uden at dette berører stk. 1 og 2 kan Den Blandede Komité for Fødevaresikkerhed, hvis det er nødvendigt for at sikre sammenhæng mellem denne protokol og bilag I som ændret i henhold til stk. 4, foreslå en revision af denne protokol med henblik på parternes godkendelse i overensstemmelse med deres interne procedurer.
6.
Henvisninger i denne protokol til EU-retsakter, der ikke længere er i kraft, gælder som henvisninger til den EU-ophævelsesretsakt, der er integreret i bilag I til denne protokol, med virkning fra ikrafttrædelsen af Den Blandede Komité for Fødevaresikkerheds afgørelse om den tilsvarende ændring af bilag I til denne protokol i henhold til stk. 4, medmindre andet er fastsat i nævnte afgørelse.
7.
Forpligtelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på EU-retsakter eller bestemmelser heri, der er omfattet af en undtagelse som opført i artikel 7.
8.
Afgørelser truffet af Den Blandede Komité for Fødevaresikkerhed i henhold til artikel 4 træder straks i kraft, men under ingen omstændigheder før den dato, hvor den tilsvarende EU-retsakt finder anvendelse i Unionen, jf. dog artikel 14.
9.
Parterne samarbejder i god tro under hele proceduren i denne artikel for at lette beslutningstagningen.
ARTIKEL 14
Schweiz' opfyldelse af forfatningsmæssige krav
1.
Under den udveksling af synspunkter, der er omhandlet i artikel 13, stk. 3, underretter Schweiz Unionen om, hvorvidt Schweiz først skal opfylde visse forfatningsmæssige krav, før en afgørelse som omhandlet i artikel 13, stk. 4, bliver bindende.
2.
Hvis den i artikel 13, stk. 4, omhandlede afgørelse først bliver bindende, efter at Schweiz opfylder forfatningsmæssige krav, har Schweiz en frist på højst to år fra datoen for den i stk. 1 omhandlede underretning, medmindre der indledes en folkeafstemningsprocedure, i hvilket tilfælde denne periode forlænges med et år.
3.
Indtil Schweiz meddeler opfyldelsen af de forfatningsmæssige krav, anvender parterne foreløbigt den i artikel 13, stk. 4, omhandlede afgørelse, medmindre Schweiz meddeler Unionen, at en foreløbig anvendelse af afgørelsen ikke er mulig, og begrunder dette.
Den foreløbige anvendelse kan under ingen omstændigheder finde sted før den dato, hvor den tilsvarende EU-retsakt finder anvendelse i Unionen.
4.
Når de i stk. 1 omhandlede forfatningsmæssige krav er opfyldt, giver Schweiz straks Unionen meddelelse herom gennem Den Blandede Komité for Fødevaresikkerhed.
5.
Afgørelsen træder i kraft på den dag, hvor den i stk. 4 omhandlede meddelelse gives, men under ingen omstændigheder før den dato, hvor den tilsvarende EU-retsakt finder anvendelse i Unionen.
ARTIKEL 15
Midlertidig anvendelse af retsakter,
der er vedtaget på grundlag af en af de retsakter, der er opført i bilag I
1.
Hvis en retsakt, som er vedtaget på grundlag af en af de retsakter, der er opført i bilag I, finder anvendelse i Unionen, før Den Blandede Komité for Fødevaresikkerhed har truffet den relevante afgørelse i henhold til artikel 13, stk. 4, anvender Schweiz midlertidigt den pågældende retsakt fra dens anvendelsesdato i Unionen for at sikre samtidig anvendelse.
Den midlertidige anvendelse, jf. første afsnit, ophører ved ikrafttrædelsen af Den Blandede Komité for Fødevaresikkerheds afgørelse i henhold til artikel 13, stk. 8, eller den foreløbige anvendelse i henhold til artikel 14, stk. 3, medmindre Den Blandede Komité for Fødevaresikkerhed beslutter, at det skal ske på et senere tidspunkt.
2.
Hvis Schweiz under ekstraordinære omstændigheder og af objektivt begrundede årsager ikke helt eller delvist kan anvende en retsakt midlertidigt i overensstemmelse med stk. 1, underretter landet straks Den Blandede Komité for Fødevaresikkerhed herom med angivelse af årsagerne hertil. Parterne fører hurtigst muligt samråd med hinanden i Den Blandede Komité for Fødevaresikkerhed.
3.
Såfremt og i det omfang Schweiz ikke midlertidigt eller foreløbigt anvender en retsakt i overensstemmelse med stk. 1, kan Unionen træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre integriteten af sit fødevaresikkerhedsområde. Unionen meddeler straks Den Blandede Komité for Fødevaresikkerhed disse foranstaltninger med en begrundelse herfor.
ARTIKEL 16
Offentliggørelse af retsakter, der er vedtaget på grundlag af en af de retsakter, der er opført i bilag I
Parterne offentliggør straks på en lettilgængelig måde en liste over de ikkelovgivningsmæssige retsakter, der vedtages på grundlag af en af de retsakter, der er opført i bilag I, som er integreret i denne protokol i overensstemmelse med artikel 13, eller som skal anvendes midlertidigt i overensstemmelse med artikel 15, og ajourfører denne liste.
KAPITEL 3
FORTOLKNING OG ANVENDELSE AF PROTOKOLLEN
ARTIKEL 17
Princippet om ensartet fortolkning
1.
Med henblik på at nå målene i denne protokol og i overensstemmelse med folkeretlige principper fortolkes og anvendes de bilaterale aftaler på de områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i, og de EU-retsakter, der er omhandlet i sådanne aftaler, ensartet på de områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i.
2.
De EU-retsakter, der er omhandlet i protokollen, og, protokollens bestemmelser, i det omfang deres anvendelse omfatter EU-retlige begreber, fortolkes og anvendes i overensstemmelse med Den Europæiske Unions Domstols retspraksis forud for eller efter undertegnelsen af denne protokol.
ARTIKEL 18
Princippet om effektiv og harmonisk anvendelse
1.
Kommissionen og de kompetente schweiziske myndigheder samarbejder og bistår hinanden med at sikre tilsynet med protokollens anvendelse. De kan udveksle oplysninger om aktiviteterne i forbindelse med tilsynet med protokollens anvendelse. De kan udveksle synspunkter og drøfte spørgsmål af fælles interesse.
2.
Hver part træffer passende foranstaltninger til at sikre en effektiv og harmonisk anvendelse af protokollen på sit område.
3.
Tilsynet med protokollens anvendelse føres i fællesskab af parterne i Den Blandede Komité for Fødevaresikkerhed.
Hvis Kommissionen eller de kompetente schweiziske myndigheder får kendskab til et tilfælde af ukorrekt anvendelse, kan sagen indbringes for Den Blandede Komité for Fødevaresikkerhed med henblik på at finde en acceptabel løsning.
4.
Kommissionen og de kompetente schweiziske myndigheder overvåger hver især den anden parts anvendelse af protokollen. Proceduren i artikel 20 finder anvendelse.
I det omfang visse af EU-institutionernes tilsynskompetencer over for en part er nødvendige for at sikre en effektiv og harmonisk anvendelse af protokollen, såsom undersøgelses- og beslutningsbeføjelser, skal disse fastsættes specifikt i protokollen.
ARTIKEL 19
Princippet om eksklusivitet
Parterne forpligter sig til ikke at indbringe tvister vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af denne protokol og de EU-retsakter, der er omhandlet deri, eller, hvor det er relevant, vedrørende denne protokols overensstemmelse med en afgørelse vedtaget af Kommissionen på grundlag af denne protokol, for andre tvistbilæggelsesmekanismer end dem, der er fastsat i denne protokol.
ARTIKEL 20
Procedure i tilfælde af vanskeligheder med fortolkningen eller anvendelsen
1.
I tilfælde af vanskeligheder med fortolkningen eller anvendelsen af denne protokol eller af en EU-retsakt, der er omhandlet deri, fører parterne samråd i Den Blandede Komité for Fødevaresikkerhed for at finde en løsning, der er acceptabel for begge parter. Med henblik herpå forelægges alle nyttige oplysninger for Den Blandede Komité for Fødevaresikkerhed, således at den kan foretage en detaljeret undersøgelse af situationen. Den Blandede Komité for Fødevaresikkerhed undersøger alle muligheder, der gør det muligt at opretholde denne protokols korrekte funktion.
2.
Hvis Den Blandede Komité for Fødevaresikkerhed ikke er i stand til at finde en løsning på den i stk. 1 omhandlede vanskelighed senest tre måneder efter den dato, hvor vanskeligheden blev forelagt den, kan hver af parterne anmode om, at en voldgiftsret bilægger tvisten i overensstemmelse med reglerne i tillæg 1.
3.
Hvis tvisten indebærer et spørgsmål om fortolkningen eller anvendelsen af en bestemmelse som omhandlet i artikel 17, stk. 2, og hvis fortolkningen af denne bestemmelse er relevant for tvistens bilæggelse og nødvendig for, at voldgiftsretten kan træffe afgørelse, forelægger den dette spørgsmål for Den Europæiske Unions Domstol.
Hvis tvisten indebærer et spørgsmål om fortolkningen eller anvendelsen af en bestemmelse, der falder ind under anvendelsesområdet for en undtagelse fra forpligtelsen til dynamisk tilpasning, der er omhandlet i artikel 13, stk. 7, og hvis tvisten ikke omfatter fortolkning eller anvendelse af EU-retlige begreber, bilægger voldgiftsretten tvisten uden forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol.
4.
Hvis voldgiftsretten forelægger et spørgsmål for Den Europæiske Unions Domstol i henhold til stk. 3 gælder følgende:
a)
Den Europæiske Unions Domstols afgørelse er bindende for voldgiftsretten og
b)
Schweiz har de samme rettigheder som medlemsstaterne og Unionens institutioner og er underlagt de samme procesregler ved Den Europæiske Unions Domstol med de fornødne ændringer.
5.
Hver part træffer alle nødvendige foranstaltninger for i god tro at efterkomme voldgiftsrettens afgørelse.
Den part, der ifølge voldgiftsrettens afgørelse ikke har overholdt denne protokol, underretter gennem Den Blandede Komité for Fødevaresikkerhed den anden part om de foranstaltninger, den har truffet for at efterkomme voldgiftsrettens afgørelse.
ARTIKEL 21
Kompensationsforanstaltninger
1.
Hvis den part, der ifølge voldgiftsrettens afgørelse ikke har overholdt denne protokol, ikke inden for en rimelig frist, der er fastsat i overensstemmelse med artikel IV.2, stk. 6, i tillæg 1, underretter den anden part om de foranstaltninger, den har truffet for at efterkomme voldgiftsrettens afgørelse, eller hvis den anden part finder, at de meddelte foranstaltninger ikke er i overensstemmelse med voldgiftsrettens afgørelse, kan denne anden part vedtage forholdsmæssige kompensationsforanstaltninger inden for rammerne af denne protokol eller enhver anden bilateral aftale på de områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i, eller af aftalen om handel med landbrugsprodukter (i det følgende benævnt "kompensationsforanstaltninger"), for at afhjælpe en potentiel ubalance. Den meddeler den part, der ifølge voldgiftsrettens afgørelse ikke har overholdt denne protokol, om kompensationsforanstaltningerne, som skal specificeres i meddelelsen. Disse kompensationsforanstaltninger får virkning tre måneder efter datoen for denne meddelelse.
2.
Hvis Den Blandede Komité for Fødevaresikkerhed ikke inden for en måned fra datoen for meddelelsen om de påtænkte kompensationsforanstaltninger har truffet afgørelse om at suspendere, ændre eller annullere disse kompensationsforanstaltninger, kan hver af parterne indbringe spørgsmålet om foranstaltningernes forholdsmæssighed til voldgift i overensstemmelse med tillæg 1.
3.
Voldgiftsretten træffer afgørelse inden for de frister, der er fastsat i artikel III.8, stk. 4, i tillæg 1.
4.
Kompensationsforanstaltninger har ikke tilbagevirkende kraft. Navnlig skal enkeltpersoners og erhvervsdrivendes rettigheder og forpligtelser, som de har erhvervet inden kompensationsforanstaltningernes ikrafttræden, bevares.
ARTIKEL 22
Samarbejde mellem jurisdiktioner
1.
For at fremme en ensartet fortolkning etablerer den schweiziske forbundsdomstol og Den Europæiske Unions Domstol en dialog og aftaler de nærmere bestemmelser herfor.
2.
Schweiz har ret til at indgive processkrifter eller skriftlige bemærkninger til Den Europæiske Unions Domstol, når en domstol i en EU-medlemsstat forelægger et spørgsmål om fortolkningen af denne protokol eller en bestemmelse i en EU-retsakt, som der henvises til deri, for Den Europæiske Unions Domstol med henblik på en præjudiciel afgørelse.
DEL IV
ANDRE BESTEMMELSER
ARTIKEL 23
Henvisninger til områder
Når der i de EU-retsakter, der er integreret i denne protokol i overensstemmelse med artikel 13, eller der anvendes midlertidigt i overensstemmelse med artikel 15, henvises til områderne "Den Europæiske Union", "Unionen", "Fællesmarkedet" eller "det indre marked", skal disse henvisninger med henblik på denne protokol forstås som henvisninger til de områder, der er omhandlet i artikel 16 i aftalen om handel med landbrugsprodukter.
ARTIKEL 24
Henvisninger til statsborgere i EU-medlemsstaterne
Når der i de EU-retsakter, der er integreret i denne protokol i overensstemmelse med artikel 13, eller der anvendes midlertidigt i overensstemmelse med artikel 15, henvises til statsborgere i EU-medlemsstaterne, skal disse henvisninger med henblik på denne protokol forstås som henvisninger til statsborgere i EU-medlemsstaterne og Schweiz.
ARTIKEL 25
EU-retsakternes ikrafttræden og gennemførelse
Bestemmelser om ikrafttræden eller gennemførelse i de EU-retsakter, der er integreret i denne protokol, er ikke relevante for denne protokol.
Fristerne og datoerne for, hvornår Schweiz skal sætte EU-retsakter i kraft og gennemføre de afgørelser, der integrerer dem i denne protokol, følger af artikel 13, stk. 8, og artikel 14, stk. 5, samt af bestemmelserne om overgangsordninger.
ARTIKEL 26
Henvisninger til, hvem EU-retsakter er rettet til
Bestemmelser om, at en EU-retsakt, der er integreret i denne protokol i overensstemmelse med artikel 13, eller der anvendes midlertidigt i overensstemmelse med artikel 15, er rettet til EU-medlemsstaterne, er ikke relevante for denne protokol.
DEL V
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
ARTIKEL 27
Tavshedspligt
Parternes repræsentanter, eksperter og andre relevante personer må ikke, selv efter tjenestens ophør, videregive oplysninger, de får adgang til inden for rammerne af denne protokol, og som er omfattet af tavshedspligt.
ARTIKEL 28
Klassificerede oplysninger og følsomme ikkeklassificerede oplysninger
1.
Intet i denne protokol kan fortolkes således, at en part skal gøre klassificerede oplysninger tilgængelige.
2.
Klassificerede oplysninger eller klassificeret materiale, der stilles til rådighed af eller udveksles mellem parterne i henhold til denne protokol, skal håndteres og beskyttes i overensstemmelse med aftalen mellem Det Schweiziske Forbund og Den Europæiske Union om sikkerhedsprocedurer for udveksling af klassificerede oplysninger, udfærdiget i Bruxelles den 28. april 2008, under overholdelsen af eventuelle sikkerhedsordninger til gennemførelse heraf.
3.
Den Blandede Komité for Fødevaresikkerhed vedtager ved en afgørelse håndteringsinstrukser for at sikre beskyttelsen af følsomme ikkeklassificerede oplysninger, der udveksles mellem parterne.
ARTIKEL 29
Gennemførelse
1.
Parterne træffer alle nødvendige generelle eller særlige foranstaltninger til at sikre, at de forpligtelser, protokollen fører med sig, opfyldes, og afstår fra alle foranstaltninger, der kunne bringe opfyldelsen af protokollens målsætninger i fare.
2.
Parterne træffer alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre det tilsigtede resultat af de EU-retsakter, som der henvises til i denne protokol, og afholder sig fra alle foranstaltninger, der kan bringe virkeliggørelsen af disse retsakters mål i fare.
ARTIKEL 30
Bilag og tillæg
Bilagene og tillæggene til denne protokol udgør en integrerende del heraf.
ARTIKEL 31
Territorialt anvendelsesområde
Denne protokol finder anvendelse i de områder, der er omhandlet i artikel 16 i aftalen om handel med landbrugsprodukter.
ARTIKEL 32
Overgangsordninger
1.
Der vil gælde en overgangsperiode, som begynder på denne protokols ikrafttrædelsesdato og slutter senest 24 måneder efter ikrafttrædelsen. Artikel 11 er ikke omfattet af overgangsperioden.
2.
Alle bestemmelser i denne protokol bortset fra artikel 11 finder anvendelse fra den første dag efter datoen for udløbet af overgangsperioden, med undtagelse af bilag I, afsnit 2, C, punkt 14 og 15, for hvilke bestemmelserne i denne protokol finder anvendelse fra dens ikrafttræden.
3.
I overgangsperioden finder aftalen om handel med landbrugsprodukter fortsat anvendelse for så vidt angår bilag 4, 5, 6 og 11 til aftalen.
4.
Schweiz kan meddele Den Blandede Komité for Fødevaresikkerhed sit ønske om at afslutte overgangsperioden tidligere end 24 måneder efter denne protokols ikrafttræden. I så fald fastsætter Den Blandede Komité for Fødevaresikkerhed slutdatoen for overgangsperioden og underretter Den Blandede Landbrugskomité, der er nedsat ved artikel 6 i aftalen om handel med landbrugsprodukter, herom.
5.
Ved udgangen af overgangsperioden opdaterer Den Blandede Komité for Fødevaresikkerhed den dato for integration, der er omhandlet i teksten til hver af de retsakter, der er opført i bilag I, afsnit 2.
ARTIKEL 33
Ikrafttræden
1.
Denne protokol ratificeres eller godkendes af parterne i overensstemmelse med deres egne procedurer. Parterne giver hinanden meddelelse om fuldførelsen af de interne procedurer, der er nødvendige for denne protokols ikrafttræden.
2.
Denne protokol træder i kraft den første dag i den anden måned efter den sidste meddelelse vedrørende følgende retsakter:
a)
Institutionel protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer
b)
Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer
c)
Institutionel protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart
d)
Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart
e)
Protokol om statsstøtte til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart
f)
Institutionel protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej
g)
Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej
h)
Protokol om statsstøtte til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej
i)
Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter
j)
Institutionel protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering
k)
Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering
l)
Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag til mindskelse af de økonomiske og sociale forskelle i Den Europæiske Union
m)
Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om Det Schweiziske Forbunds deltagelse i EU-programmer
n)
Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om vilkår og betingelser for Det Schweiziske Forbunds deltagelse i Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet.
ARTIKEL 34
Ændringer og opsigelse
1.
Denne protokol kan på et hvilket som helst tidspunkt ændres ved aftale mellem parterne.
2.
Hver part kan opsige denne protokol ved meddelelse herom til den anden part.
3.
Denne protokol ophører med at finde anvendelse seks måneder efter modtagelsen af den i stk. 2 omhandlede skriftlige meddelelse.
4.
Hvis denne protokol opsiges i overensstemmelse med denne artikels stk. 2, ophører aftalen om handel med landbrugsprodukter med at finde anvendelse på den i stk. 3 omhandlede dato. I så fald finder artikel 17, stk. 4, i aftalen om handel med landbrugsprodukter anvendelse.
5.
Hvis aftalen om handel med landbrugsprodukter opsiges i overensstemmelse med aftalens artikel 17, stk. 3, i nævnte aftale, ophører denne protokol med at finde anvendelse på den dato, der er omhandlet i nævnte aftales artikel 17, stk. 4.
6.
De rettigheder og forpligtelser, som enkeltpersoner og erhvervsdrivende har erhvervet i medfør af denne protokol før den dato, hvor protokollen ophører med at finde anvendelse, berøres ikke af protokollens ophør. Parterne afgør ved fælles aftale, hvilke foranstaltninger der skal træffes med hensyn til rettigheder, der er ved at blive erhvervet.
Udfærdiget i […] den […] i to eksemplarer på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, irsk, italiensk, kroatisk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, der er behørigt bemyndiget hertil, undertegnet denne protokol.
(Underskriftsrubrik, til virkning af, på alle 24 EU-sprog: "For Den Europæiske Union" og "For Det Schweiziske Forbund")
BILAG I
RETSAKTER VEDRØRENDE DET FÆLLES FØDEVARESIKKERHEDSOMRÅDE
AFSNIT 1
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
De retsakter, der integreres i denne protokol i overensstemmelse med artikel 13, eller som anvendes midlertidigt i overensstemmelse med artikel 15, anvendes med forbehold for undtagelserne i artikel 7 og forstås som følger:
Medmindre andet er fastsat ved tekniske tilpasninger:
−
de rettigheder og forpligtelser, der er fastsat for EU-medlemsstaterne i disse retsakter, gælder også for Schweiz
−
enhver anden henvisning til medlemsstaterne i disse retsakter forstås som omfattende Schweiz
−
henvisninger i disse retsakter til fysiske eller juridiske personer, som er bosiddende eller etableret i EU-medlemsstaterne, forstås som henvisninger til fysiske eller juridiske personer, som er bosiddende eller etableret i Schweiz.
Dette gælder under fuld overholdelse af de institutionelle bestemmelser.
For at tage hensyn til det fælles fødevaresikkerhedsområdes særlige karakter og med henblik på artikel 18, stk. 4, sidste punktum, har Kommissionen for så vidt angår Schweiz de beføjelser, den har fået tillagt i disse retsakter, medmindre andet er fastsat i de tekniske tilpasninger. Når Kommissionen udøver sådanne beføjelser, bør den samarbejde med de kompetente schweiziske myndigheder i overensstemmelse med praksis vedrørende den gældende lovgivning.
AFSNIT 2
LISTE OVER RETSAKTER
De retsakter, der er opført i dette afsnit, forstås som omfattende retsakter vedtaget på grundlag heraf, og integreres i denne protokol ved afgørelse truffet af Den Blandede Komité for Fødevaresikkerhed i overensstemmelse med artikel 13, stk. 4, indtil datoen for integration som omhandlet i indledningen til hver af de retsakter, der er opført i dette afsnit.
Den relevante dato fastsættes i Den Blandede Komité for Fødevaresikkerheds respektive afgørelse.
Retsakterne i dette afsnit gælder i forbindelse med denne protokol med følgende tilpasninger:
Hvor nedenstående retsakter indeholder henvisninger til medlemsstaternes forpligtelser i henhold til forordning (EU) 2016/679 eller direktiv 2002/58/EF, forstås sådanne henvisninger for så vidt angår Schweiz som henvisninger til relevant national lovgivning.
A. Offentlig kontrol og import
1.
32017 R 0625: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001, (EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 1069/2009, (EF) nr. 1107/2009, (EU) nr. 1151/2012, (EU) nr. 652/2014, (EU) 2016/429 og (EU) 2016/2031, Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 og (EF) nr. 1099/2009 samt Rådets direktiv 98/58/EF, 1999/74/EF, 2007/43/EF, 2008/119/EF og 2008/120/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, Rådets direktiv 89/608/EØF, 89/662/EØF, 90/425/EØF, 91/496/EØF, 96/23/EF, 96/93/EF og 97/78/EF og Rådets afgørelse 92/438/EØF (forordningen om offentlig kontrol) (EUT L 95 af 7.4.2017, s. 1),
som ændret ved:
1.1.
32021 R 1756: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1756 af 6. oktober 2021 (EUT L 357 af 8.10.2021, s. 27),
1.2.
32024 R 3115: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3115 af 27. november 2024 ((EUT L, 2024/3115, 16.12.2024),
herunder de retsakter, der er vedtaget på grundlag af denne forordning, og som er blevet integreret senest den 31. december 2024.
Forordningens bestemmelser gælder i forbindelse med denne protokol med følgende tilpasninger:
a)
henvisninger til toldprocedurer forstås som henvisninger til relevant schweizisk lovgivning
b)
i bilag I tilføjes følgende: "31. Schweiz' område".
B. Planteformeringsmateriale
2.
31966 L 0401: Rådets direktiv 66/401/EØF af 14. juni 1966 om handel med frø af foderplanter (EFT 125 af 11.7.1966, s. 2298),
som ændret ved:
2.1.
31969 L 0063: Rådets direktiv 69/63/EØF af 18. februar 1969 (EFT L 48 af 26.2.1969, s. 8),
2.2.
31971 L 0162: Rådets direktiv 71/162/EØF af 30. marts 1971 (EFT L 87 af 17.4.1971, s. 24),
2.3.
31972 L 0274: Rådets direktiv 72/274/EØF af 20. juli 1972 (EFT L 171 af 29.7.1972, s. 37),
2.4.
31972 L 0418: Rådets direktiv 72/418/EØF af 6. december 1972 (EFT L 287 af 26.12.1972, s. 22),
2.5.
31973 L 0438: Rådets direktiv 73/438/EØF af 11. december 1973 (EFT L 356 af 27.12.1973, s. 79),
2.6.
31975 L 0444: Rådets direktiv 75/444/EØF af 26. juni 1975 (EFT L 196 af 26.7.1975, s. 6),
2.7.
31978 L 0055: Rådets direktiv 78/55/EØF af 19. december 1977 (EFT L 16 af 20.1.1978, s. 23),
2.8.
31978 L 0692: Rådets direktiv 78/692/EØF af 25. juli 1978 (EFT L 236 af 26.8.1978, s. 13),
2.9.
31978 L 1020: Rådets direktiv 78/1020/EØF af 5. december 1978 (EFT L 350 af 14.12.1978, s. 27),
2.10.
31979 L 0692: Rådets direktiv 79/692/EØF af 24. juli 1979 (EFT L 205 af 13.8.1979, s. 1),
2.11.
31986 L 0155: Rådets direktiv 86/155/EØF af 22. april 1986 (EFT L 118 af 7.5.1986, s. 23),
2.12.
31988 L 0332: Rådets direktiv 88/332/EØF af 13. juni 1988 (EFT L 151 af 17.6.1988, s. 82),
2.13.
31988 L 0380: Rådets direktiv 88/380/EØF af 13. juni 1988 (EFT L 187 af 16.7.1988, s. 31),
2.14.
31996 L 0072: Rådets direktiv 96/72/EF af 18. november 1996 (EFT L 304 af 27.11.1996, s. 10),
2.15.
31998 L 0095: Rådets direktiv 98/95/EF af 14. december 1998 (EFT L 25 af 1.2.1999, s. 1),
2.16.
31998 L 0096: Rådets direktiv 98/96/EF af 14. december 1998 (EFT L 25 af 1.2.1999, s. 27),
2.17.
32001 L 0064: Rådets direktiv 2001/64/EF af 31. august 2001 (EFT L 234 af 1.9.2001, s. 60),
2.18.
32003 L 0061: Rådets direktiv 2003/61/EF af 18. juni 2003 (EUT L 165 af 3.7.2003, s. 23),
2.19.
32004 L 0117: Rådets direktiv 2004/117/EF af 22. december 2004 (EUT L 14 af 18.1.2005, s. 18),
herunder de retsakter, der er vedtaget på grundlag af dette direktiv, og som er blevet integreret senest den 31. december 2024.
3.
31966 L 0402: Rådets direktiv 66/402/EØF af 14. juni 1966 om handel med såsæd (EFT 125 af 11.7.1966, s. 2309),
som ændret ved:
3.1.
31969 L 0060: Rådets direktiv 69/60/EØF af 18. februar 1969 (EFT L 48 af 26.2.1969, s. 1),
3.2.
31971 L 0162: Rådets direktiv 71/162/EØF af 30. marts 1971 (EFT L 87 af 17.4.1971, s. 24),
3.3.
31972 L 0274: Rådets direktiv 72/274/EØF af 20. juli 1972 (EFT L 171 af 29.7.1972, s. 37),
3.4.
31972 L 0418: Rådets direktiv 72/418/EØF af 6. december 1972 (EFT L 287 af 26.12.1972, s. 22),
3.5.
31973 L 0438: Rådets direktiv 73/438/EØF af 11. december 1973 (EFT L 356 af 27.12.1973, s. 79),
3.6.
31975 L 0444: Rådets direktiv 75/444/EØF af 26. juni 1975 (EFT L 196 af 26.7.1975, s. 6),
3.7.
31978 L 0055: Rådets direktiv 78/55/EØF af 19. december 1977 (EFT L 16 af 20.1.1978, s. 23),
3.8.
31978 L 0692: Rådets direktiv 78/692/EØF af 25. juli 1978 (EFT L 236 af 26.8.1978, s. 13),
3.9.
31978 L 1020: Rådets direktiv 78/1020/EØF af 5. december 1978 (EFT L 350 af 14.12.1978, s. 27),
3.10.
31979 L 0692: Rådets direktiv 79/692/EØF af 24. juli 1979 (EFT L 205 af 13.8.1979, s. 1),
3.11.
31986 L 0155: Rådets direktiv 86/155/EØF af 22. april 1986 (EFT L 118 af 7.5.1986, s. 23),
3.12.
31988 L 0332: Rådets direktiv 88/332/EØF af 13. juni 1988 (EFT L 151 af 17.6.1988, s. 82),
3.13.
31988 L 0380: Rådets direktiv 88/380/EØF af 13. juni 1988 (EFT L 187 af 16.7.1988, s. 31),
3.14.
31996 L 0072: Rådets direktiv 96/72/EF af 18. november 1996 (EFT L 304 af 27.11.1996, s. 10),
3.15.
31998 L 0095: Rådets direktiv 98/95/EF af 14. december 1998 (EFT L 25 af 1.2.1999, s. 1),
3.16.
31998 L 0096: Rådets direktiv 98/96/EF af 14. december 1998 (EFT L 25 af 1.2.1999, s. 27),
3.17.
32001 L 0064: Rådets direktiv 2001/64/EF af 31. august 2001 (EFT L 234 af 1.9.2001, s. 60),
3.18.
32003 L 0061: Rådets direktiv 2003/61/EF af 18. juni 2003 (EUT L 165 af 3.7.2003, s. 23),
3.19.
32004 L 0117: Rådets direktiv 2004/117/EF af 22. december 2004 (EUT L 14 af 18.1.2005, s. 18),
herunder de retsakter, der er vedtaget på grundlag af dette direktiv, og som er blevet integreret senest den 31. december 2024.
4.
31968 L 0193: Rådets direktiv 68/193/EØF af 9.pril 1968 om handel med vegetativt formeringsmateriale af vin (EFT L 93 af 17.4.1968, s. 15),
som ændret ved:
4.1.
31971 L 0140: Rådets direktiv 71/140/EØF af 22. marts 1971 (EFT L 71 af 25.3.1971, s. 16),
4.2.
31974 L 0648: Rådets direktiv 74/648/EØF af 9. december 1974 (EFT L 352 af 28.12.1974, s. 43),
4.3.
31978 L 0055: Rådets direktiv 78/55/EØF af 19. december 1977 (EFT L 16 af 20.1.1978, s. 23),
4.4.
31978 L 0692: Rådets direktiv 78/692/EØF af 25. juli 1978 (EFT L 236 af 26.8.1978, s. 13),
4.5.
31986 L 0155: Rådets direktiv 86/155/EØF af 22. april 1986 (EFT L 118 af 7.5.1986, s. 23),
4.6.
31988 L 0332: Rådets direktiv 88/332/EØF af 13. juni 1988 (EFT L 151 af 17.6.1988, s. 82),
4.7.
32002 L 0011: Rådets direktiv 2002/11/EF af 14. februar 2002 (EFT L 53 af 23.2.2002, s. 20),
4.8.
32003 L 0061: Rådets direktiv 2003/61/EF af 18. juni 2003 (EUT L 165 af 3.7.2003, s. 23),
4.9.
32003 R 1829: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 (EUT L 268 af 18.10.2003, s. 1),
herunder de retsakter, der er vedtaget på grundlag af dette direktiv, og som er blevet integreret senest den 31. december 2024.
5.
31998 L 0056: Rådets direktiv 98/56/EF af 20. juli 1998 (EFT L 226 af 13.8.1998, s. 16),
som ændret ved:
5.1.
32003 R 0806: Rådets forordning (EF) nr. 806/2003 af 14. april 2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 1),
5.2.
32003 L 0061: Rådets direktiv 2003/61/EF af 18. juni 2003 (EUT L 165 af 3.7.2003, s. 23),
herunder de retsakter, der er vedtaget på grundlag af dette direktiv, og som er blevet integreret senest den 31. december 2024.
6.
31999 L 0105: Rådets direktiv 1999/105/EF af 22. december 1999 om markedsføring af forstligt formeringsmateriale (EFT L 11 af 15.1.2000, s. 17), herunder de retsakter, der er vedtaget på grundlag af dette direktiv, og som er blevet integreret senest den 31. december 2024.
7.
32002 L 0053: Rådets direktiv 2002/53/EF af 13. juni 2002 om den fælles sortsliste over landbrugsplantearter (EFT L 193 af 20.7.2002, s. 1),
som ændret ved:
7.1.
32003 R 1829: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 (EUT L 268 af 18.10.2003, s. 1),
herunder de retsakter, der er vedtaget på grundlag af dette direktiv, og som er blevet integreret senest den 31. december 2024.
8.
32002 L 0054: Rådets direktiv 2002/54/EF af 13. juni 2002 om handel med bederoefrø (EFT L 193 af 20.7.2002, s. 12),
som ændret ved:
8.1.
32003 L 0061: Rådets direktiv 2003/61/EF af 18. juni 2003 (EUT L 165 af 3.7.2003, s. 23),
8.2.
32004 L 0117: Rådets direktiv 2004/117/EF af 22. december 2004 (EUT L 14 af 18.1.2005, s. 18),
herunder de retsakter, der er vedtaget på grundlag af dette direktiv, og som er blevet integreret senest den 31. december 2024.
9.
32002 L 0055: Rådets direktiv 2002/55/EF af 13. juni 2002 om handel med grøntsagsfrø (EFT L 193 af 20.7.2002, s. 33),
som ændret ved:
9.1.
32003 L 0061: Rådets direktiv 2003/61/EF af 18. juni 2003 (EUT L 165 af 3.7.2003, s. 23),
9.2.
32003 R 1829: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 (EUT L 268 af 18.10.2003, s. 1),
9.3.
32004 L 0117: Rådets direktiv 2004/117/EF af 22. december 2004 (EUT L 14 af 18.1.2005, s. 18),
herunder de retsakter, der er vedtaget på grundlag af dette direktiv, og som er blevet integreret senest den 31. december 2024.
10.
32002 L 0056: Rådets direktiv 2002/56/EF af 13. juni 2002 om handel med læggekartofler (EFT L 193 af 20.7.2002, s. 60),
som ændret ved:
10.1.
32003 L 0061: Rådets direktiv 2003/61/EF af 18. juni 2003 (EUT L 165 af 3.7.2003, s. 23),
herunder de retsakter, der er vedtaget på grundlag af dette direktiv, og som er blevet integreret senest den 31. december 2024.
11.
32002 L 0057: Rådets direktiv 2002/57/EF af 13. juni 2002 om handel med frø af olie- og spindplanter (EFT L 193 af 20.7.2002, s. 74),
som ændret ved:
11.1.
32002 L 0068: Rådets direktiv 2002/68/EF af 19. juli 2002 (EFT L 195 af 24.7.2002, s. 32),
11.2.
32003 L 0061: Rådets direktiv 2003/61/EF af 18. juni 2003 (EUT L 165 af 3.7.2003, s. 23),
11.3.
32004 L 0117: Rådets direktiv 2004/117/EF af 22. december 2004 (EUT L 14 af 18.1.2005, s. 18),
herunder de retsakter, der er vedtaget på grundlag af dette direktiv, og som er blevet integreret senest den 31. december 2024.
12.
32008 L 0072: Rådets direktiv 2008/72/EF af 15. juli 2008 om afsætning af plantemateriale og formeringsmateriale af grøntsagsplanter bortset fra frø (EUT L 205 af 1.8.2008, s. 28), herunder de retsakter, der er vedtaget på grundlag af dette direktiv, og som er blevet integreret senest den 31. december 2024.
13.
32008 L 0090: Rådets direktiv 2008/90/EF af 29. september 2008 om afsætning af frugtplanteformeringsmateriale og frugtplanter bestemt til frugtproduktion (EUT L 267 af 8.10.2008, s. 8), herunder de retsakter, der er vedtaget på grundlag af dette direktiv, og som er blevet integreret senest den 31. december 2024.
C. Plantebeskyttelsesmidler
14.
32009 R 1107: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1),
som ændret ved:
14.1.
32013 R 0518: Rådets forordning (EU) nr. 518/2013 af 13. maj 2013 (EUT L 158 af 10.6.2013, s. 72),
14.2.
32017 R 0625: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 (EUT L 95 af 7.4.2017, s. 1),
14.3.
32019 R 1009: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1009 af 5. juni 2019 (EUT L 170 af 25.6.2019, s. 1),
14.4.
32019 R 1381: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1381 af 20. juni 2019 (EUT L 231 af 6.9.2019, s. 1),
herunder de retsakter, der er vedtaget på grundlag af denne forordning, og som er blevet integreret senest den 31. december 2024.
Forordningens bestemmelser gælder i forbindelse med denne protokol med følgende tilpasning:
I bilag I tilhører Schweiz Zone B — Midt.
15.
32009 L 0128: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 71),
som ændret ved:
15.1.
32019 R 1243: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1243 af 20. juni 2019 (EUT L 198 af 25.7.2019, s. 241),
herunder de retsakter, der er vedtaget på grundlag af dette direktiv, og som er blevet integreret senest den 31. december 2024.
D. Plantesundhed
16.
32016 R 2031: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 af 26. oktober 2016 om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013, (EU) nr. 652/2014 og (EU) nr. 1143/2014 og om ophævelse af Rådets direktiv 69/464/EØF, 74/647/EØF, 93/85/EØF, 98/57/EF, 2000/29/EF, 2006/91/EF og 2007/33/EF (EUT L 317 af 23.11.2016, s. 4),
som ændret ved:
16.1.
32017 R 0625: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 (EUT L 95 af 7.4.2017, s. 1),
16.2.
32024 R 3115: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3115 af 27. november 2024 (EUT L, 2024/3115, 16.12.2024),
herunder de retsakter, der er vedtaget på grundlag af denne forordning, og som er blevet integreret senest den 31. december 2024.
Forordningens bestemmelser gælder i forbindelse med denne protokol med følgende tilpasninger:
a)
i artikel 45, stk. 1, kan et billede af det schweiziske flag eller våbenskjold anvendes i informationsmaterialet sammen med eller i stedet for Unionens flag
b)
i bilag VII, kan et billede af det schweiziske flag eller våbenskjold anvendes i plantepasset i stedet for Unionens flag
c)
i bilag VIII kan et billede af det schweiziske våbenskjold anvendes på plantesundhedscertifikater, plantesundhedscertifikatet til brug ved reeksport og plantesundhedscertifikatet til brug før eksport i stedet for Unionens flag. Certifikaterne udstedes i Schweiz' navn, og om nødvendigt erstattes udtrykket "EU" med udtrykket "CH"
d)
henvisninger til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 læses for så vidt angår Schweiz som en henvisning til relevant national lovgivning.
E. Foder
17.
32002 L 0032: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/32/EF af 7. maj 2002 om uønskede stoffer i foderstoffer (EFT L 140 af 30.5.2002, s. 10),
som ændret ved:
17.1.
32009 R 0219: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 219/2009 af 11. marts 2009 (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 109),
17.2.
32019 R 1243: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1243 af 20. juni 2019 (EUT L 198 af 25.7.2019, s. 241),
herunder de retsakter, der er vedtaget på grundlag af dette direktiv, og som er blevet integreret senest den 31. december 2024.
18.
32003 R 1831: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29),
som ændret ved:
18.1.
32009 R 0596: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 596/2009 af 18. juni 2009 (EUT L 188 af 18.7.2009, s. 14),
18.2.
32009 R 0767: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2009 af 13. juli 2009 (EUT L 229 af 1.9.2009, s. 1),
18.3.
32019 R 1243: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1243 af 20. juni 2019 (EUT L 198 af 25.7.2019, s. 241),
18.4.
32019 R 1381: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1381 af 20. juni 2019 (EUT L 231 af 6.9.2019, s. 1),
herunder de retsakter, der er vedtaget på grundlag af denne forordning, og som er blevet integreret senest den 31. december 2024.
19.
32005 R 0183: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 183/2005 af 12. januar 2005 om krav til foderstofhygiejne (EUT L 35 af 8.2.2005, s. 1),
som ændret ved:
19.1.
32009 R 0219: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 219/2009 af 11. marts 2009 (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 109),
19.2.
32019 R 0004: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/4 af 11. december 2018 (EUT L 4 af 7.1.2019, s. 1),
19.3.
32019 R 1243: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1243 af 20. juni 2019 (EUT L 198 af 25.7.2019, s. 241),
herunder de retsakter, der er vedtaget på grundlag af denne forordning, og som er blevet integreret senest den 31. december 2024.
20.
32009 R 0767: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2009 af 13. juli 2009 om markedsføring og anvendelse af foder, ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 og ophævelse af Rådets direktiv 79/373/EØF, Kommissionens direktiv 80/511/EØF, Rådets direktiv 82/471/EØF, 83/228/EØF, 93/74/EØF, 93/113/EF og 96/25/EF og Kommissionens beslutning 2004/217/EF (EUT L 229 af 1.9.2009, s. 1), herunder de retsakter, der er vedtaget på grundlag af denne forordning, og som er blevet integreret senest den 31. december 2024.
Forordningens bestemmelser gælder i forbindelse med denne protokol med følgende tilpasning:
Schweiz kan fortsætte med at anvende bestemmelser i schweizisk lovgivning, der fastsætter begrænsninger vedrørende brug af fodermidler fremstillet af sorter af Cannabis sp til fødevareproducerende dyr, ud over de bestemmelser, der er fastsat i bilag III til forordning (EF) nr. 767/2009.
F. Dyreavl – Zooteknik
21.
31990 L 0428: Rådets direktiv 90/428/EØF af 26. juni 1990 om samhandelen med enhovede dyr bestemt til konkurrencer og om fastsættelse af betingelserne for deltagelse i disse konkurrencer (EFT L 224 af 18.8.1990, s. 60),
som ændret ved:
21.1.
32008 L 0073: Rådets direktiv 2008/73/EF af 15. juli 2008 (EUT L 219 af 14.8.2008, s. 40),
herunder de retsakter, der er vedtaget på grundlag af dette direktiv, og som er blevet integreret senest den 31. december 2024.
22.
32016 R 1012: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1012 af 8. juni 2016 om zootekniske og genealogiske betingelser for avl, handel med og indførsel til Unionen af racerene avlsdyr, hybridavlssvin og avlsmateriale herfra og om ændring af forordning (EU) nr. 652/2014, Rådets direktiv 89/608/EØF og 90/425/EØF og ophævelse af visse retsakter på området for dyreavl ("dyreavlsforordning") (EUT L 171 af 29.6.2016, s. 66), herunder de retsakter, der er vedtaget på grundlag af denne forordning, og som er blevet integreret senest den 31. december 2024.
G. Dyresundhed, bekæmpelse af zoonose
23.
32016 R 0429: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed ("dyresundhedsloven") (EUT L 84 af 31.3.2016, s. 1),
som ændret ved:
23.1.
32017 R 0625: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 (EUT L 95 af 7.4.2017, s. 1),
herunder de retsakter, der er vedtaget på grundlag af denne forordning, og som er blevet integreret senest den 31. december 2024.
Forordningens bestemmelser gælder i forbindelse med denne protokol med følgende tilpasning:
I artikel 49, stk. 1, påtager Schweiz sig at afholde udgifterne til transport og erstatning af de antigener, vacciner og diagnostisk reagenser, der leveres til Schweiz i henhold til denne bestemmelse.
24.
32013 R 0576: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 576/2013 af 12. juni 2013 om ikke-kommerciel flytning af selskabsdyr og om ophævelse af forordning (EF) nr. 998/2003 (EUT L 178 af 28.6.2013, s. 1), herunder de retsakter, der er vedtaget på grundlag af denne forordning, og som er blevet integreret senest den 31. december 2024.
25.
32001 R 0999: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (EFT L 147 af 31.5.2001, s. 1),
som ændret ved:
25.1.
32003 R 1128: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1128/2003 af 16. juni 2003 (EUT L 160 af 28.6.2003, s. 1),
25.2.
32005 R 0932: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 932/2005 af 8. juni 2005 (EUT L 163 af 23.6.2005, s. 1),
25.3.
32006 R 1923: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1923/2006 af 18. december 2006 (EUT L 404 af 30.12.2006, s. 1),
25.4.
32009 R 0220: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 220/2009 af 11. marts 2009 (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 155),
25.5.
32013 R 0517: Rådets forordning (EU) nr. 517/2013 af 13. maj 2013 (EUT L 158 af 10.6.2013, s. 1),
25.6.
32017 R 0625: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 (EUT L 95 af 7.4.2017, s. 1),
herunder de retsakter, der er vedtaget på grundlag af denne forordning, og som er blevet integreret senest den 31. december 2024.
26.
32003 R 2160: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2160/2003 af 17. november 2003 om bekæmpelse af salmonella og andre bestemte fødevarebårne zoonotiske agenser (EUT L 325 af 12.12.2003, s. 1),
som ændret ved:
26.1.
32009 R 0596: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 596/2009 af 18. juni 2009 (EUT L 188 af 18.7.2009, s. 14),
26.2.
32013 R 0517: Rådets forordning (EU) nr. 517/2013 af 13. maj 2013 (EUT L 158 af 10.6.2013, s. 1),
26.3.
32016 R 0429: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 (EUT L 84 af 31.3.2016, s. 1),
herunder de retsakter, der er vedtaget på grundlag af denne forordning, og som er blevet integreret senest den 31. december 2024.
27.
32003 L 0099: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/99/EF af 17. november 2003 om overvågning af zoonoser og zoonotiske agenser, om ændring af Rådets beslutning 90/424/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 92/117/EØF (EUT L 325 af 12.12.2003, s. 31),
som ændret ved:
27.1.
32006 L 0104: Rådets direktiv 2006/104/EF af 20. november 2006 (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 352),
27.2.
32009 R 0219: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 219/2009 af 11. marts 2009 (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 109),
27.3.
32013 L 0020: Rådets direktiv 2013/20/EU af 13. maj 2013 (EUT L 158 af 10.6.2013, s. 234),
herunder de retsakter, der er vedtaget på grundlag af dette direktiv, og som er blevet integreret senest den 31. december 2024.
H. Fødevarer – generelt
28.
32002 R 0178: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1),
som ændret ved:
28.1.
32003 R 1642: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1642/2003 af 22. juli 2003 (EUT L 245 af 29.9.2003, s. 4),
28.2.
32009 R 0596: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 596/2009 af 18. juni 2009 (EUT L 188 af 18.7.2009, s. 14),
28.3.
32017 R 0745: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/745 af 5. april 2017 (EUT L 117 af 5.5.2017, s. 1),
28.4.
32019 R 1243: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1243 af 20. juni 2019 (EUT L 198 af 25.7.2019, s. 241),
28.5.
32019 R 1381: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1381 af 20. juni 2019 (EUT L 231 af 6.9.2019, s. 1),
herunder de retsakter, der er vedtaget på grundlag af denne forordning, og som er blevet integreret senest den 31. december 2024.
Forordningens bestemmelser gælder i forbindelse med denne protokol med følgende tilpasninger:
a)
Schweiz deltager i Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (herefter benævnt "autoriteten") arbejde
b)
Schweiz bidrager finansielt til de i litra a) omhandlede aktiviteter i overensstemmelse med artikel 9 i og bilag II til denne protokol
c)
Schweiz deltager fuldt ud i autoritetens bestyrelse og rådgivende forum og har i disse de samme rettigheder og forpligtelser som EU-medlemsstaterne bortset fra stemmeret
d)
hvor der udvælges og udnævnes schweiziske eksperter, deltager disse fuldt ud i videnskabelige komitéer og videnskabelige paneler og har i disse de samme rettigheder og forpligtelser som alle deltagende andre eksperter i overensstemmelse med den gældende lovgivningsmæssige ramme
e)
Schweiz skal være i stand til at udpege kompetente organisationer, der er aktive inden for autoritetens områder, og som kan bistå autoriteten
f)
uanset artikel 12, stk. 2, litra a), i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union kan autoriteten beslutte at ansætte schweiziske statsborgere, som er i fuld besiddelse af deres borgerlige rettigheder. Autoriteten kan acceptere eksperter udstationeret af Schweiz
g)
Schweiz indrømmer autoriteten og dets personale inden for rammerne af deres officielle funktioner for autoriteten de privilegier og immuniteter, der er fastsat i tillæg 2, og som er baseret på artikel 1-6, 10-15, 17 og 18 i protokol nr. 7. Henvisninger til de tilsvarende artikler i nævnte protokol er angivet i parentes til orientering
h)
Schweiz deltager fuldt ud i netværk under autoriteten og har i disse de samme rettigheder og forpligtelser som EU-medlemsstaterne.
I Fødevarer – hygiejne
29.
31989 L 0108: Rådets direktiv 89/108/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om dybfrosne levnedsmidler (EFT L 40 af 11.2.1989, s. 34),
som ændret ved:
29.1.
32003 R 1882: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 af 29. september 2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1),
29.2.
32006 L 0107: Rådets direktiv 2006/107/EF af 20. november 2006 (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 411),
29.3.
32008 R 1137: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1137/2008 af 22. oktober 2008 (EUT L 311 af 21.11.2008, s. 1),
29.4.
32013 L 0020: Rådets direktiv 2013/20/EU af 13. maj 2013 (EUT L 158 af 10.6.2013, s. 234),
herunder de retsakter, der er vedtaget på grundlag af dette direktiv, og som er blevet integreret senest den 31. december 2024.
30.
32004 R 0852: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (EUT L 139 af 30.4.2004, s. 1),
som ændret ved:
30.1.
32009 R 0219: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 219/2009 af 11. marts 2009 (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 109),
herunder de retsakter, der er vedtaget på grundlag af denne forordning, og som er blevet integreret senest den 31. december 2024.
31.
32004 R 0853: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55),
som ændret ved:
31.1.
32009 R 0219: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 219/2009 af 11. marts 2009 (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 109),
31.2.
32013 R 0517: Rådets forordning (EU) nr. 517/2013 af 13. maj 2013 (EUT L 158 af 10.6.2013, s. 1),
31.3.
32019 R 1243: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1243 af 20. juni 2019 (EUT L 198 af 25.7.2019, s. 241),
31.4.
32021 R 1756: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1756 af 6. oktober 2021 (EUT L 357 af 8.10.2021, s. 27),
herunder de retsakter, der er vedtaget på grundlag af denne forordning, og som er blevet integreret senest den 31. december 2024.
J. Fødevarer – ingredienser, spor og handelsnormer
32.
32002 L 0046: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/46/EF af 10. juni 2002 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om kosttilskud (EFT L 183 af 12.7.2002, s. 51),
som ændret ved:
32.1.
32008 R 1137: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1137/2008 af 22. oktober 2008 (EUT L 311 af 21.11.2008, s. 1),
herunder de retsakter, der er vedtaget på grundlag af dette direktiv, og som er blevet integreret senest den 31. december 2024.
33.
32003 R 2065: Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) nr. 2065/2003 af 10. november 2003 om røgaromaer, som anvendes eller er bestemt til anvendelse i eller på fødevarer (EUT L 309 af 26.11.2003, s. 1),
som ændret ved:
33.1.
32009 R 0596: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 596/2009 af 18. juni 2009 (EUT L 188 af 18.7.2009, s. 14),
33.2.
32019 R 1243: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1243 af 20. juni 2019 (EUT L 198 af 25.7.2019, s. 241),
33.3.
32019 R 1381: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1381 af 20. juni 2019 (EUT L 231 af 6.9.2019, s. 1),
herunder de retsakter, der er vedtaget på grundlag af denne forordning, og som er blevet integreret senest den 31. december 2024.
34.
32006 R 1925: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1925/2006 af 20. december 2006 om tilsætning af vitaminer og mineraler samt visse andre stoffer til fødevarer (EUT L 404 af 30.12.2006, s. 26),
som ændret ved:
34.1.
32008 R 0108: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 108/2008 af 15. januar 2008 (EUT L 39 af 13.2.2008, s. 11),
34.2.
32011 R 1169: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011 (EUT L 304 af 22.11.2011, s. 18),
herunder de retsakter, der er vedtaget på grundlag af denne forordning, og som er blevet integreret senest den 31. december 2024.
35.
32008 R 1331: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1331/2008 af 16. december 2008 om en fælles godkendelsesprocedure for fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer og fødevarearomaer (EUT L 354 af 31.12.2008, s. 1),
som ændret ved:
35.1.
32019 R 1381: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1381 af 20. juni 2019 (EUT L 231 af 6.9.2019, s. 1),
herunder de retsakter, der er vedtaget på grundlag af denne forordning, og som er blevet integreret senest den 31. december 2024.
36.
32008 R 1332: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1332/2008 af 16. december 2008 om fødevareenzymer og om ændring af Rådets direktiv 83/417/EØF, Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999, direktiv 2000/13/EF, Rådets direktiv 2001/112/EF og forordning (EF) nr. 258/97 (EUT L 354 af 31.12.2008, s. 7), herunder de retsakter, der er vedtaget på grundlag af denne forordning, og som er blevet integreret senest den 31. december 2024.
37.
32008 R 1333: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer (EUT L 354 af 31.12.2008, s. 16), herunder de retsakter, der er vedtaget på grundlag af denne forordning, og som er blevet integreret senest den 31. december 2024.
38.
32008 R 1334: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1334/2008 af 16. december 2008 om aromaer og visse fødevareingredienser med aromagivende egenskaber til anvendelse i og på fødevarer og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 1601/91, forordning (EF) nr. 2232/96, forordning (EF) nr. 110/2008 og direktiv 2000/13/EF (EUT L 354 af 31.12.2008, s. 34),
som ændret ved:
38.1.
32011 R 1169: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011 (EUT L 304 af 22.11.2011, s. 18),
38.2.
32014 R 0251: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 251/2014 af 26. februar 2014 (EUT L 84 af 20.3.2014, s. 14),
herunder de retsakter, der er vedtaget på grundlag af denne forordning, og som er blevet integreret senest den 31. december 2024.
39.
32013 R 0609: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 609/2013 af 12. juni 2013 om fødevarer bestemt til spædbørn og småbørn, fødevarer til særlige medicinske formål og kosterstatning til vægtkontrol og om ophævelse af Rådets direktiv 92/52/EØF, Kommissionens direktiv 96/8/EF, 1999/21/EF, 2006/125/EF og 2006/141/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/39/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 41/2009 og (EF) nr. 953/2009 (EUT L 181 af 29.6.2013, s. 35), herunder de retsakter, der er vedtaget på grundlag af denne forordning, og som er blevet integreret senest den 31. december 2024.
40.
32015 L 2203: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2203 af 25. november 2015 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrørende kaseiner og kaseinater til konsum og om ophævelse af Rådets direktiv 83/417/EØF (EUT L 314 af 1.12.2015, s. 1), herunder de retsakter, der er vedtaget på grundlag af dette direktiv, og som er blevet integreret senest den 31. december 2024.
41.
32015 R 2283: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2283 af 25. november 2015 om nye fødevarer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1852/2001 (EUT L 327 af 11.12.2015, s. 1),
som ændret ved:
41.1.
32019 R 1381: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1381 af 20. juni 2019 (EUT L 231 af 6.9.2019, s. 1),
herunder de retsakter, der er vedtaget på grundlag af denne forordning, og som er blevet integreret senest den 31. december 2024.
K. Fødevarer – pesticidrester og rester af veterinærlægemidler og kontaminanter
42.
31993 R 0315: Rådets forordning (EØF) nr. 315/93 af 8. februar 1993 om fællesskabsprocedurer for forurenende stoffer i levnedsmidler (EFT L 37 af 13.2.1993, s. 1),
som ændret ved:
42.1.
32003 R 1882: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 af 29. september 2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1),
42.2.
32009 R 0596: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 596/2009 af 18. juni 2009 (EUT L 188 af 18.7.2009, s. 14),
herunder de retsakter, der er vedtaget på grundlag af denne forordning, og som er blevet integreret senest den 31. december 2024.
43.
32005 R 0396: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF (EUT L 70 af 16.3.2005, s. 1),
som ændret ved:
43.1.
32008 R 0299: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 299/2008 af 11. marts 2008 (EUT L 97 af 9.4.2008, s. 67),
43.2.
32017 R 0625: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 (EUT L 95 af 7.4.2017, s. 1),
herunder de retsakter, der er vedtaget på grundlag af denne forordning, og som er blevet integreret senest den 31. december 2024.
44.
32009 R 0470: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 470/2009 af 6. maj 2009 om fællesskabsprocedurer for fastsættelse af grænseværdier for restkoncentrationer af farmakologisk virksomme stoffer i animalske fødevarer, om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 2377/90 og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 (EUT L 152 af 16.6.2009, s. 11), herunder de retsakter, der er vedtaget på grundlag af denne forordning, og som er blevet integreret senest den 31. december 2024.
Forordningens bestemmelser gælder i forbindelse med denne protokol med følgende tilpasninger:
a)
artikel 3, 9, 10, 11, 13, 15, 17, 25 og 27 finder i forbindelse med denne protokol ikke anvendelse på Schweiz
b)
Schweiz deltager ikke i Det Stående Udvalg for Veterinærlægemidler eller i ekspertgrupperne for veterinærlægemidler.
Schweiz deltager ikke i, og schweiziske eksperter høres ikke i forbindelse med, udarbejdelsen af forslag og udkast vedrørende fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af farmakologisk virksomme stoffer i animalske fødevarer, når disse fastsættes som led i procedurer vedrørende veterinærlægemidler.
L. Materialer bestemt til kontakt med fødevarer
45.
32004 R 1935: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1935/2004 af 27. oktober 2004 om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer og om ophævelse af direktiv 80/590/EØF og 89/109/EØF (EUT L 338 af 13.11.2004, s. 4),
som ændret ved:
45.1.
32009 R 0596: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 596/2009 af 18. juni 2009 (EUT L 188 af 18.7.2009, s. 14),
45.2.
32019 R 1381: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1381 af 20. juni 2019 (EUT L 231 af 6.9.2019, s. 1),
herunder de retsakter, der er vedtaget på grundlag af denne forordning, og som er blevet integreret senest den 31. december 2024.
46.
31984 L 0500: Rådets direktiv 84/500/EØF af 15. oktober 1984 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om keramiske genstande, bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler (EFT L 277 af 20.10.1984, s. 12), herunder de retsakter, der er vedtaget på grundlag af dette direktiv, og som er blevet integreret senest den 31. december 2024.
M. Mærkning af fødevarer og præsentation af samt reklame for fødevarer og ernærings- eller sundhedsanprisninger
47.
32000 R 1760: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 af 17. juli 2000 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 820/97 (EFT L 204 af 11.8.2000, s. 1),
som ændret ved:
47.1.
32013 R 0517: Rådets forordning (EU) nr. 517/2013 af 13. maj 2013 (EUT L 158 af 10.6.2013, s. 1),
47.2.
32014 R 0653: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 653/2014 af 15. maj 2014 (EUT L 189 af 27.6.2014, s. 33),
47.3.
32016 R 0429: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 ("dyresundhedsloven") (EUT L 84 af 31.3.2016, s. 1),
herunder de retsakter, der er vedtaget på grundlag af denne forordning, og som er blevet integreret senest den 31. december 2024.
48.
32006 R 1924: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer (EUT L 404 af 30.12.2006, s. 9),
som ændret ved:
48.1.
32008 R 0107: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 107/2008 af 15. januar 2008 (EUT L 39 af 13.2.2008, s. 8),
48.2.
32008 R 0109: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 109/2008 af 15. januar 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1924/2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer (EUT L 39 af 13.2.2008, s. 14),
48.3.
32011 R 1169: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011 (EUT L 304 af 22.11.2011, s. 18),
herunder de retsakter, der er vedtaget på grundlag af denne forordning, og som er blevet integreret senest den 31. december 2024.
49.
32011 R 1169: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011 om fødevareinformation til forbrugerne, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 og (EF) nr. 1925/2006 og om ophævelse af Kommissionens direktiv 87/250/EØF, Rådets direktiv 90/496/EØF, Kommissionens direktiv 1999/10/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF, Kommissionens direktiv 2002/67/EF og 2008/5/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 608/2004 (EUT L 304 af 22.11.2011, s. 18),
som ændret ved:
49.1.
32015 R 2283: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2283 af 25. november 2015 (EUT L 327 af 11.12.2015, s. 1),
herunder de retsakter, der er vedtaget på grundlag af denne forordning, og som er blevet integreret senest den 31. december 2024.
Forordningens bestemmelser gælder i forbindelse med denne protokol med følgende tilpasninger:
a)
Schweiz kan fortsat anvende bestemmelser i schweizisk lovgivning vedrørende obligatorisk angivelse af oprindelsesland eller herkomststed samt, for så vidt angår produkter med oprindelse i Unionen, bestemmelser om:
–
at angivelsen "EU" som produktionsland kan accepteres og
–
at angivelse af fødevarevirksomhedslederens navn eller virksomhedsnavn samt adresse opfylder kravet om obligatorisk angivelse af produktionslandet
b)
Schweiz kan fortsat anvende bestemmelser i schweizisk lovgivning vedrørende obligatorisk mærkning af utilsigtede spor af allergener i fødevarer.
50.
32011 L 0091: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/91/EU af 13. december 2011 om angivelser af eller mærker til identifikation af et bestemt levnedsmiddelparti (EUT L 334 af 16.12.2011, s. 1).
N. Fødevarer – andet
51.
31999 L 0002: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/2/EF af 22. februar 1999 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser, som er behandlet med ioniserende stråling (EFT L 66 af 13.3.1999, s. 16),
som ændret ved:
51.1.
32003 R 1882: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 af 29. september 2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1),
51.2.
32008 R 1137: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1137/2008 af 22. oktober 2008 (EUT L 311 af 21.11.2008, s. 1),
herunder de retsakter, der er vedtaget på grundlag af dette direktiv, og som er blevet integreret senest den 31. december 2024.
52.
31999 L 0003: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/3/EF af 22. februar 1999 om opstilling af en fællesskabsliste over levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser, som er behandlet med ioniserende stråling (EFT L 66 af 13.3.1999, s. 24).
53.
32009 L 0032: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/32/EF af 23. april 2009 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ekstraktionsmidler anvendt ved fremstilling af fødevarer og fødevareingredienser (EUT L 141 af 6.6.2009, s. 31), herunder de retsakter, der er vedtaget på grundlag af dette direktiv, og som er blevet integreret senest den 31. december 2024.
54.
32009 L 0054: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/54/EF af 18. juni 2009 om udvinding og markedsføring af naturligt mineralvand (EUT L 164 af 26.6.2009, s. 45), herunder de retsakter, der er vedtaget på grundlag af dette direktiv, og som er blevet integreret senest den 31. december 2024.
55.
32016 R 0052: Rådets forordning (Euratom) 2016/52 af 15. januar 2016 om fastsættelse af de maksimalt tilladte niveauer for radioaktivitet i fødevarer og foder som følge af nukleare ulykker eller andre tilfælde af strålingsfare og om ophævelse af Rådets forordning (Euratom) nr. 3954/87 og Kommissionens forordning (Euratom) nr. 944/89 og (Euratom) nr. 770/90 (EUT L 13 af 20.1.2016, s. 2), herunder de retsakter, der er vedtaget på grundlag af denne forordning, og som er blevet integreret senest den 31. december 2024.
O. Genetisk modificerede organismer
Den i artikel 7, stk. 1, litra a), første led, i denne protokol omhandlede tærskel er fastsat i artikel 12, stk. 2, og artikel 24, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT L 268 af 18.10.2003, s. 1).
Foder fremstillet af genetisk modificerede organismer som omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra a), andet led, i denne protokol, er tilladt i henhold til artikel 19 i forordning (EF) nr. 1829/2003.
P. Dyrevelfærd
56.
32005 R 0001: Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter og om ændring af direktiv 64/432/EØF og 93/119/EF og forordning (EF) nr. 1255/97 (EUT L 3 af 5.1.2005, s. 1),
som ændret ved:
56.1.
32017 R 0625: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 (EUT L 95 af 7.4.2017, s. 1),
herunder de retsakter, der er vedtaget på grundlag af denne forordning, og som er blevet integreret senest den 31. december 2024.
Forordningens bestemmelser gælder i forbindelse med denne protokol med følgende tilpasning:
i artikel 1, stk. 3, tilføjes følgende punktum:
"Schweiz kan fortsat anvende bestemmelser i national ret vedrørende transport af dyr på dets område, herunder transit af kvæg, får, geder, svin, heste eller fjerkræ til slagtning, og bestemme, at sådan transit kun er tilladt med jernbane eller ad luftvejen i Schweiz."
57.
32009 R 1099: Rådets forordning (EF) nr. 1099/2009 af 24. september 2009 om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet (EUT L 303 af 18.11.2009, s. 1),
som ændret ved:
57.1.
32017 R 0625: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 (EUT L 95 af 7.4.2017, s. 1),
herunder de retsakter, der er vedtaget på grundlag af denne forordning, og som er blevet integreret senest den 31. december 2024.
Q. Animalske biprodukter
58.
32009 R 1069: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1774/2002 (forordningen om animalske biprodukter) (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 1),
som ændret ved:
58.1.
32010 L 0063: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/63/EU af 22. september 2010 (EUT L 276 af 20.10.2010, s. 33),
58.2.
32013 R 1385: Rådets forordning (EU) nr. 1385/2013 af 17. december 2013 (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 86),
58.3.
32017 R 0625: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 (EUT L 95 af 7.4.2017, s. 1),
58.4.
32019 R 1009: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1009 af 5. juni 2019 (EUT L 170 af 25.6.2019, s. 1),
herunder de retsakter, der er vedtaget på grundlag af denne forordning, og som er blevet integreret senest den 31. december 2024.
R. Sundhed og plantesundhed – andet
59.
31996 L 0022: Rådets direktiv 96/22/EF af 29. april 1996 om forbud mod anvendelse af visse stoffer med hormonal og thyreostatisk virkning og af ß-agonister i husdyrbrug og om ophævelse af direktiv 81/602/EØF, 88/146/EØF og 88/299/EØF (EFT L 125 af 23.5.1996, s. 3),
som ændret ved:
59.1.
32003 L 0074: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/74/EF af 22. september 2003 (EUT L 262 af 14.10.2003, s. 17),
59.2.
32008 L 0097: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/97/EF af 19. november 2008 (EUT L 318 af 28.11.2008, s. 9).
Direktivets bestemmelser gælder i forbindelse med denne protokol med følgende tilpasning:
Artikel 11, stk. 2, litra b), finder ikke anvendelse på eller i Schweiz.
S. Antimikrobiel resistens
60.
32019 R 0006: Artikel 107 (bortset fra stk. 6) og artikel 118 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/6 af 11. december 2018 om veterinærlægemidler og om ophævelse af direktiv 2001/82/EF (EUT L 4 af 7.1.2019, s. 43) sammenholdt med artikel 37, stk. 5, i samme forordning, herunder de retsakter, der er vedtaget på grundlag af disse bestemmelser, og som er blevet integreret senest den 31. december 2024.
Artikel 107, stk. 5, gælder i forbindelse med denne protokol med følgende tilpasninger:
a)
lægemidler, som indeholder de antimikrobielle stoffer eller grupper af antimikrobielle stoffer, der er forbeholdt behandling af visse infektioner hos mennesker i overensstemmelse med Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/1255 (EUT L 191 af 20.7.2022, s. 58), anvendes ikke i dyr
b)
de retsakter, der vedtages på grundlag af artikel 107, stk. 6, i forordning (EU) 2019/6, forstås ikke som værende omfattet af henvisningen til artikel 107 i forordning (EU) 2019/6
c)
Schweiz og schweiziske eksperter deltager ikke i Det Stående Udvalg for Veterinærlægemidler eller i ekspertgrupperne for veterinærlægemidler. Schweiz deltager ikke i, og schweiziske eksperter høres ikke i forbindelse med, udarbejdelsen af forslag og udkast vedrørende fremstilling, markedsføring og brug af veterinærlægemidler.
61.
32019 R 0004: artikel 17, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2019/4
af 11. december 2018 om fremstilling, markedsføring og anvendelse af foderlægemidler, ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 183/2005 og ophævelse af Rådets direktiv 90/167/EØF (EUT L 4 af 7.1.2019, s. 1).
________________
BILAG II
ANVENDELSE AF ARTIKEL 9 I PROTOKOLLEN
OM OPRETTELSE AF ET FÆLLES FØDEVARESIKKERHEDSOMRÅDE
ARTIKEL 1
Liste over aktiviteter inden for rammerne af Unionens agenturer, informationssystemer og andre aktiviteter, som Schweiz skal bidrage finansielt til
Schweiz bidrager finansielt til følgende:
a)
agenturer:
−
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), der er oprettet ved forordning (EF) nr. 178/2002.
b)
informationssystemer:
−
EUROPHYT-portalen (EUROPHYTPORTAL), der er oprettet ved Kommissionens direktiv 94/3/EF af 21. januar 1994
−
Det hurtige varslingssystem for fødevarer og foder (RASFF), der er oprettet ved forordning (EF) nr. 178/2002
−
Europa-Kommissionens onlineplatform for sundheds- og plantesundhedscertificering (TRACES), der er oprettet ved forordning (EU) 2017/625
−
EU's informationssystem for dyresygdomme (ADIS), der er oprettet ved forordning (EU) 2020/2002
c)
andre aktiviteter:
ingen.
ARTIKEL 2
Betalingsbetingelser
1.
De betalinger, der skal foretages i henhold til artikel 9 i protokollen til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske om handel med landbrugsprodukter om oprettelse af et fælles fødevaresikkerhedsområde (i det følgende benævnt "protokollen"), foretages i overensstemmelse med denne artikel.
2.
Når Kommissionen indkalder bidrag for regnskabsåret, meddeler den Schweiz følgende oplysninger:
a)
størrelsen af det operationelle bidrag og
b)
størrelsen af deltagelsesgebyret.
3.
Kommissionen meddeler snarest muligt og senest den 16. april i hvert regnskabsår Schweiz følgende oplysninger i forbindelse med Schweiz' deltagelse:
a)
beløbene for de forpligtelsesbevillinger i det årligt vedtagne EU-budget, der er opført på den eller de relevante EU-subsidiebudgetposter for det pågældende år for hvert EU-agentur, idet der for hvert agentur tages hensyn til eventuelle justerede operationelle bidrag som defineret i artikel 1, og beløbene for de forpligtelsesbevillinger vedrørende det vedtagne EU-budget for det pågældende år til det relevante budget for informationssystemerne og andre aktiviteter, der dækker Schweiz' deltagelse i overensstemmelse med artikel 1
b)
beløbet for det deltagelsesgebyr, der er omhandlet i protokollens artikel 9, stk. 7 og
c)
for så vidt angår agenturer, i år N+1, beløbene for de budgetmæssige forpligtelser, der er indgået på grundlag af forpligtelsesbevillinger, som er godkendt i år N på den eller de relevante EU-subsidiebudgetposter vedrørende det årlige EU-budget, der er opført på den eller de relevante EU-subsidiebudgetposter for år N.
4.
Kommissionen fremlægger på grundlag af sit budgetforslag et overslag over oplysninger i henhold til stk. 3, litra a) og b), hurtigst muligt og senest den 1. september i regnskabsåret.
5.
Kommissionen sender senest den 16. april og, hvis det er relevant for det pågældende agentur, det pågældende informationssystem eller en anden pågældende aktivitet, tidligst den 22. oktober og senest den 31. oktober i hvert regnskabsår en indkaldelse af bidrag til Schweiz svarende til Schweiz' bidrag i henhold til protokollen for hvert af de agenturer, informationssystemer og andre aktiviteter, som Schweiz deltager i.
6.
De(n) indkaldelse(r) af bidrag, der er omhandlet i stk. 5, struktureres i rater som følger:
a)
den første tranche for hvert år i forbindelse med indkaldelsen af bidrag, der skal udsendes senest den 16. april, svarer til et beløb, der højst svarer til det anslåede årlige finansielle bidrag til det pågældende agentur, det pågældende informationssystem eller den pågældende aktivitet, jf. stk. 4;
senest 60 dage efter udsendelsen af indkaldelsen af bidrag betaler Schweiz det beløb, der er anført i denne indkaldelse af bidrag
b)
hvor det er relevant, svarer årets anden tranche i forbindelse med indkaldelsen af bidrag, der udstedes tidligst den 22. oktober og senest den 31. oktober, til forskellen mellem det beløb, der er omhandlet i stk. 4, og det beløb, der er omhandlet i stk. 5, hvis det beløb, der er omhandlet i stk. 5, er højere.
Senest den 21. december betaler Schweiz det beløb, der er anført i denne indkaldelse af bidrag.
For hver indkaldelse af bidrag kan Schweiz foretage særskilte betalinger for hvert agentur, informationssystem eller anden aktivitet.
7.
Kommissionen sender en enkelt indkaldelse af bidrag i protokollens første gennemførelsesår senest 90 dage efter protokollens ikrafttræden.
Senest 60 dage efter udsendelsen af indkaldelsen af bidrag betaler Schweiz det beløb, der er anført i denne indkaldelse af bidrag.
8.
Enhver forsinkelse i betalingen af det finansielle bidrag medfører, at Schweiz skal betale morarenter af det udestående beløb fra forfaldsdagen frem til den dag, hvor det udestående beløb betales fuldt ud.
Rentesatsen for fordringer, der ikke er betalt på forfaldsdagen, er den sats, som Den Europæiske Centralbank den første dag i forfaldsmåneden anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende, eller 0 %, idet den højeste sats finder anvendelse, plus 3,5 procentpoint.
ARTIKEL 3
Justering af det finansielle bidrag fra Schweiz til Unionens agenturer i lyset af gennemførelsen
Justeringen af Schweiz' finansielle bidrag til EU-agenturer foretages i år N + 1, hvor det indledende operationelle bidrag op- eller nedjusteres med forskellen mellem det indledende operationelle bidrag og et justeret bidrag, der beregnes ved at anvende fordelingsnøglen for år N på de budgetmæssige forpligtelser, som er indgået på grundlag af forpligtelsesbevillinger, der er godkendt i år N under den eller de relevante EU-subsidiebudgetpost(er). Hvor det er relevant, skal der i forskellen tages hensyn for hvert agentur til det regionalt justerede operationelle bidrag som defineret i artikel 1.
ARTIKEL 4
Overgangsordninger
Hvis datoen for protokollens ikrafttræden ikke er den 1. januar, finder denne artikel anvendelse uanset artikel 2.
For protokollens første gennemførelsesår, for så vidt angår det operationelle bidrag, der skal betales for det pågældende år, og som gælder for det relevante agentur, det relevante informationssystem eller en anden relevant aktivitet, jf. protokollens artikel 9 og artikel 1-3 i nærværende bilag, nedsættes det operationelle bidrag pro rata temporis ved at gange det årlige operationelle bidrag, der skal betales, med forholdet mellem følgende:
−
antallet af kalenderdage fra ikrafttrædelsesdatoen og frem til den 31. december i det pågældende år og
−
det samlede antal kalenderdage i det pågældende år.
Tillæg 1
VOLDGIFTSRET
KAPITEL I
INDLEDENDE BESTEMMELSER
ARTIKEL I.1
Anvendelsesområde
Hvis en af parterne (i det følgende benævnt parterne") indbringer en tvist for voldgiftsretten i overensstemmelse med artikel 20, stk. 2, eller artikel 21, stk. 2, i protokollen til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske om oprettelse af et fælles fødevaresikkerhedsområde (i det følgende benævnt "protokollen"), finder reglerne i dette tillæg anvendelse.
ARTIKEL I.2
Justitskontor og sekretariatsbistand
Den Faste Voldgiftsrets internationale kontor i Haag (i det følgende benævnt "voldgiftsrettens internationale kontor") varetager funktionen som justitskontor samt de nødvendige sekretariatsopgaver.
ARTIKEL I.3
Meddelelser og beregning af frister
1.
Meddelelser og forslag kan sendes ved hjælp af ethvert kommunikationsmiddel, der certificerer eller gør det muligt at certificere deres fremsendelse.
2.
Sådanne meddelelser kan kun sendes elektronisk, hvis en part har udpeget eller godkendt en adresse specifikt til dette formål.
3.
Sådanne meddelelser, der forkyndes for parterne, sendes for Schweiz' vedkommende til Europaafdelingen under det føderale udenrigsministerium og for Unionens vedkommende til Kommissionens Juridiske Tjeneste.
4.
Enhver frist, der fastsættes i dette tillæg, løber fra dagen efter, at en begivenhed indtræffer, eller en handling finder sted. Hvis sidste dag for indgivelse af et dokument ikke er en arbejdsdag i EU's institutioner eller for Schweiz' regering, udløber fristen for indgivelse af dokumentet den første efterfølgende arbejdsdag. Dage, der ligger inden for fristen og som ikke er arbejdsdage, tælles med.
ARTIKEL I.4
Meddelelse om voldgift
1.
Den part, der tager initiativ til at anvende voldgift (i det følgende benævnt "klageren"), sender en meddelelse om voldgift til den anden part (i det følgende benævnt "den indklagede") og til voldgiftsrettens internationale kontor.
2.
Voldgiftssagen anses for at begynde dagen efter den dato, hvor den indklagede modtager meddelelsen om voldgift.
3.
Meddelelsen om voldgift skal indeholde følgende oplysninger:
a)
kravet om, at tvisten henvises til voldgift
b)
parternes navne og kontaktoplysninger
c)
navn og adresse på klagerens repræsentant(er)
d)
retsgrundlaget for sagen (protokollens artikel 20, stk. 2, eller artikel 21, stk. 2) og:
i)
i de tilfælde, der er omhandlet i protokollens artikel 20, stk. 2, det spørgsmål, der ligger til grund for tvisten, som officielt opført på Den Blandede Komité for Fødevaresikkerheds dagsorden i overensstemmelse med protokollens artikel 21, stk. 1 og
ii)
i de tilfælde, der er omhandlet i protokollens artikel 21, stk. 2, voldgiftsrettens afgørelse, eventuelle gennemførte foranstaltninger som omhandlet i protokollens artikel 20, stk. 5, og de omtvistede kompensationsforanstaltninger
e)
angivelse af den eller de regler, der er årsag til tvisten, eller som hænger sammen med den
f)
en kort beskrivelse af tvisten og
g)
udpegelse af en voldgiftsmand eller, hvis der skal udpeges fem voldgiftsmænd, udpegelse af to voldgiftsmænd.
4.
I de tilfælde, der er omhandlet i protokollens artikel 20, stk. 3, kan meddelelsen om voldgift også indeholde oplysninger om, hvorvidt det er nødvendigt at foretage forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol.
5.
Eventuelle påstande om, at meddelelsen om voldgift er utilstrækkelig, er ikke til hinder for etableringen af voldgiftsretten. Tvisten afgøres endeligt af voldgiftsretten.
ARTIKEL I.5
Svar på meddelelsen om voldgift
1.
Senest 60 dage efter modtagelsen af meddelelsen om voldgift sender den indklagede et svar herpå til klageren og voldgiftsrettens internationale kontor, som skal indeholde følgende oplysninger:
a)
parternes navne og kontaktoplysninger
b)
navn og adresse på den indklagedes repræsentant(er)
c)
svar på de oplysninger i meddelelsen om voldgift, der er omhandlet i artikel I.4, stk. 3, litra d)-f), og
d)
udpegelse af en voldgiftsmand eller, hvis der skal udpeges fem voldgiftsmænd, udpegelse af to voldgiftsmænd.
2.
I de tilfælde, der er omhandlet i protokollens artikel 20, stk. 3, kan svaret på meddelelsen om voldgift også indeholde svar på de oplysninger i meddelelsen om voldgift, der er omhandlet i dette tillægs artikel I.4, stk. 4, samt oplysninger om, hvorvidt det er nødvendigt at foretage forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol.
3.
Den indklagedes manglende, ufuldstændige eller forsinkede svar på meddelelsen om voldgift er ikke til hinder for etableringen af en voldgiftsret. Tvisten afgøres endeligt af voldgiftsretten.
4.
Hvis den indklagede i sit svar på meddelelsen om voldgift anmoder om, at voldgiftsretten skal bestå af fem voldgiftsmænd, udpeger klageren en yderligere voldgiftsmand senest 30 dage efter modtagelsen af svaret på meddelelsen om voldgift.
ARTIKEL I.6
Repræsentation og bistand
1.
Parterne repræsenteres ved voldgiftsretten af en eller flere repræsentanter. Repræsentanterne kan bistås af rådgivere eller advokater.
2.
Enhver udskiftning af repræsentanter eller ændringer af deres adresser meddeles den anden part, voldgiftsrettens internationale kontor og voldgiftsretten. Voldgiftsretten kan til enhver tid på eget initiativ eller efter anmodning fra en part anmode om dokumentation for de beføjelser, der er tillagt parternes repræsentanter.
KAPITEL II
VOLDGIFTSRETTENS SAMMENSÆTNING
ARTIKEL II.1
Antallet af voldgiftsmænd
Voldgiftsretten består af tre voldgiftsmænd. Hvis klageren i sin meddelelse om voldgift eller den indklagede i sit svar på meddelelsen om voldgift anmoder herom, skal voldgiftsretten bestå af fem voldgiftsmænd.
ARTIKEL II.2
Udpegelse af voldgiftsmænd
1.
Hvis der skal udpeges tre voldgiftsmænd, udpeger hver af parterne en af dem. De to voldgiftsmænd, der udpeges af parterne, udvælger den tredje voldgiftsmand, som skal være formand for voldgiftsretten.
2.
Hvis der skal udpeges fem voldgiftsmænd, udpeger hver af parterne to af dem. De fire voldgiftsmænd, der udpeges af parterne, udvælger den femte voldgiftsmand, som skal være formand for voldgiftsretten.
3.
Hvis voldgiftsmændene ikke senest 30 dage efter, at den sidste voldgiftsmand er blevet udpeget af parterne, er nået til enighed om valget af formand for voldgiftsretten, udpeges formanden af generalsekretæren for Den Faste Voldgiftsret.
4.
For at lette udvælgelsen af voldgiftsmænd til voldgiftsretten udarbejdes der en vejledende liste over personer med de i stk. 6 omhandlede kvalifikationer, som ajourføres og skal være fælles for alle bilaterale aftaler på de områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i, samt for aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sundhed, udfærdiget i [...] den [...] (i det følgende benævnt "sundhedsaftalen"), aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter, udfærdiget i Luxembourg den 21. juni 1999, (i det følgende benævnt "aftalen om handel med landbrugsprodukter") og aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag til mindskelse af de økonomiske og sociale forskelle i Den Europæiske Union, udfærdiget i [...] den [...] (i det følgende benævnt "aftalen om Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag"). Med henblik på protokollen vedtager Den Blandede Komité for Fødevaresikkerhed denne liste ved en afgørelse og holder den ajour.
5.
Hvis en part ikke udpeger en voldgiftsmand, udpeger generalsekretæren for Den Faste Voldgiftsret en fra den i stk. 4 omhandlede liste. Hvis der ikke findes en sådan liste, udpeger generalsekretæren for Den Faste Voldgiftsret voldgiftsmanden ved lodtrækning blandt de personer, som den ene eller begge parter formelt har foreslået med henblik på stk. 4.
6.
De personer, som voldgiftsretten er sammensat af, skal, hvad enten de har tilknytning til parterne eller ej, være højt kvalificerede, garanteret uafhængige og fri for interessekonflikter samt have en bred vifte af erfaring. De skal navnlig have dokumenteret ekspertise inden for jura og de områder, der er omfattet af denne protokol, de må ikke modtage instruktioner fra nogen af parterne og de skal handle efter deres egen overbevisning og må ikke modtage instruktioner fra nogen organisation eller regering i spørgsmål vedrørende tvisten. Formanden for voldgiftsretten skal også have erfaring med tvistbilæggelsesprocedurer.
ARTIKEL II.3
Voldgiftsmændenes erklæringer
1.
Når en person er i betragtning til udpegelse som voldgiftsmand, skal denne person oplyse om alle forhold, der kan give anledning til berettiget tvivl om vedkommendes upartiskhed eller uafhængighed. Fra udpegelsen og under hele voldgiftsproceduren underretter en voldgiftsmand straks parterne og de øvrige voldgiftsmænd om sådanne forhold, hvis vedkommende ikke allerede har gjort det.
2.
En voldgiftsmand kan afsættes, hvis der er forhold, der kan give anledning til berettiget tvivl om vedkommendes upartiskhed eller uafhængighed.
3.
En part kan kun anmode om afsættelse af en af denne part udpeget voldgiftsmand, af en grund, som den pågældende part først har fået kendskab til efter udpegelsen.
4.
Hvis en voldgiftsmand undlader at handle, eller hvis det retligt eller faktisk er umuligt for en voldgiftsmand at varetage sin opgave, finder proceduren for afsættelse af voldgiftsmænd i artikel II.4 anvendelse.
ARTIKEL II.4
Afsættelse af voldgiftsmænd
1.
Hvis en part ønsker at afsætte en voldgiftsmand, indgiver parten en anmodning om afsættelse senest 30 dage efter den dato, hvor vedkommende har fået meddelelse om udpegelsen af den pågældende voldgiftsmand, eller senest 30 dage efter den dato, hvor vedkommende har fået kendskab til de forhold, der er omhandlet i artikel II.3.
2.
Anmodningen om afsættelse sendes til den anden part, den voldgiftsmand, der skal afsættes, de øvrige voldgiftsmænd og voldgiftsrettens internationale kontor. Anmodningen om afsættelse skal begrundes.
3.
Når der er fremsat en anmodning om afsættelse, kan den anden part acceptere anmodningen om afsættelse. Den pågældende voldgiftsmand kan også træde tilbage. Hverken en accept af anmodningen eller voldgiftsmandens tilbagetrædelse indebærer, at begrundelsen for anmodningen om afsættelse anerkendes.
4.
Hvis den anden part ikke accepterer anmodningen om afsættelse inden for en frist på 15 dage regnet fra datoen for meddelelsen af anmodningen om afsættelse, eller hvis den pågældende voldgiftsmand ikke træder tilbage, kan den part, der anmoder om afsættelsen, anmode generalsekretæren for Den Faste Voldgiftsret om at træffe en afgørelse om afsættelse.
5.
Medmindre parterne aftaler andet, skal den i stk. 4 omhandlede afgørelse begrundes.
ARTIKEL II.5
Udskiftning af en voldgiftsmand
1.
Hvis det er nødvendigt at udskifte en voldgiftsmand under voldgiftssagen, udpeges eller udvælges en afløser efter den procedure i artikel II.2, der fandt anvendelse på udpegelsen eller udvælgelsen af den voldgiftsmand, der skal udskiftes, jf. dog denne artikels stk. 2. Denne procedure finder anvendelse, selv om en af parterne ikke har udøvet retten til at udpege eller deltage i udpegelsen af den voldgiftsmand, der skal udskiftes.
2.
I tilfælde af udskiftning af en voldgiftsmand genoptages proceduren på det tidspunkt, hvor den udskiftede voldgiftsmand ophørte med at varetage sine opgaver, medmindre voldgiftsretten træffer anden afgørelse.
ARTIKEL II.6
Fritagelse for ansvar
Medmindre der er tale om forsætlige forseelser eller grov uagtsomhed, giver parterne i videst muligt omfang og i overensstemmelse med gældende lovgivning afkald på ethvert krav over for voldgiftsmændene for eventuelle handlinger eller undladelser i forbindelse med voldgiften.
KAPITEL III
VOLDGIFTSSAGER
ARTIKEL III.1
Almindelige bestemmelser
1.
Datoen for etableringen af voldgiftsretten er den dato, på hvilken den sidste voldgiftsmand har accepteret sin udnævnelse.
2.
Voldgiftsretten sikrer, at parterne behandles lige, og at hver part på et hensigtsmæssigt tidspunkt i sagen har tilstrækkelig mulighed for at gøre sine rettigheder gældende og fremlægge sin sag. Voldgiftsretten fører sagen på en sådan måde, at forsinkelser og unødvendige udgifter undgås, og at tvisten mellem parterne bilægges.
3.
Efter at voldgiftsretten har hørt parterne afholdes der et møde, medmindre voldgiftsretten træffer anden afgørelse.
4.
Når en part sender en meddelelse til voldgiftsretten, gør vedkommende dette gennem voldgiftsrettens internationale kontor med samtidig kopi til den anden part. Voldgiftsrettens internationale kontor sender en kopi af denne meddelelse til hver voldgiftsmand.
ARTIKEL III.2
Voldgiftssted
Voldgiften finder sted i Haag. Voldgiftsretten kan, under ekstraordinære omstændigheder, mødes på ethvert andet sted, som den finder hensigtsmæssigt, med henblik på drøftelser.
ARTIKEL III.3
Sprog
1.
Processprogene er fransk og engelsk.
2.
Voldgiftsretten kan bestemme, at alle dokumenter, der er vedlagt klageskriftet eller svarskriftet, og alle yderligere dokumenter, der i løbet af sagen fremlægges på originalsproget, skal være ledsaget af en oversættelse til et af processprogene.
ARTIKEL III.4
Klageskrift
1.
Klageren sender skriftligt sit klageskrift til den indklagede og til voldgiftsretten via voldgiftsrettens internationale kontor inden for den frist, der er fastsat af voldgiftsretten. Klageren kan vælge at betragte sin meddelelse om voldgift, jf. artikel I.4, som sit klageskrift, forudsat at det også opfylder betingelserne i nærværende artikels stk. 2 og 3.
2.
Klageskriftet skal indeholde følgende oplysninger:
a)
oplysningerne i artikel I.4, stk. 3, litra b)-f)
b)
en redegørelse for sagens kendsgerninger til støtte for påstanden og
c)
de retlige argumenter, der er fremført til støtte for påstanden.
3.
Klageskriftet skal så vidt muligt ledsages af alle de dokumenter og andre beviser, som klageren nævner, eller bør henvise til dem. I de tilfælde, der er omhandlet i protokollens artikel 20, stk. 3, skal klageskriftet så vidt muligt også indeholde oplysninger om, hvorvidt det er nødvendigt at foretage forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol.
ARTIKEL III.5
Svarskrift
1.
Den indklagede sender skriftligt sit svarskrift til klageren og til voldgiftsretten via voldgiftsrettens internationale kontor inden for den frist, der er fastsat af voldgiftsretten. Den indklagede kan vælge at betragte sit svar på meddelelsen om voldgift, jf. artikel I.5, som sit svarskrift, forudsat at det også opfylder betingelserne i nærværende artikels stk. 2.
2.
I svarskriftet skal der svares på de punkter i klageskriftet, der er angivet i dette tillægs artikel III.4, stk. 2, litra a)-c). Svarskriftet skal så vidt muligt ledsages af alle de dokumenter og andre beviser, som den indklagede nævner, eller bør henvise til dem. I de tilfælde, der er omhandlet i protokollens artikel 20, stk. 3, skal svarskriftet så vidt muligt også indeholde oplysninger om, hvorvidt det er nødvendigt at foretage forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol.
3.
I svarskriftet eller på et senere tidspunkt i voldgiftssagen, hvis voldgiftsretten fastslår, at omstændighederne begrunder en forsinkelse, kan den indklagede fremsætte et modkrav, forudsat at voldgiftsretten har den fornødne kompetence til at behandle dette.
4.
Artikel III.4, stk. 2 og 3, finder anvendelse på modkrav.
ARTIKEL III.6
Voldgiftsrettens kompetence
1.
Voldgiftsretten træffer afgørelse om, hvorvidt den har kompetence på grundlag af protokollens artikel 20, stk. 2, eller artikel 21, stk. 2.
2.
I de tilfælde, der er omhandlet i protokollens artikel 20, stk. 2, har voldgiftsretten bemyndigelse til at behandle det spørgsmål, der ligger til grund for tvisten, som officielt opført på Den Blandede Komité for Fødevaresikkerheds dagsorden i overensstemmelse med protokollens artikel 20, stk. 1.
3.
I de tilfælde, der er omhandlet i protokollens artikel 21, stk. 2, har den voldgiftsret, der behandlede hovedsagen, bemyndigelse til at undersøge forholdsmæssigheden af de omtvistede kompensationsforanstaltninger, herunder når disse foranstaltninger helt eller delvis er truffet i forbindelse med en anden bilateral aftale på de områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i, eller i forbindelse med aftalen om handel med landbrugsprodukter.
4.
En formalitetsindsigelse om voldgiftsrettens manglende kompetence skal fremsættes senest i svarskriftet eller, hvis der er tale om et modkrav, i svaret. Selv om en part har udpeget en voldgiftsmand eller har deltaget i udpegelsen, fratages denne part ikke retten til at fremsætte en sådan formalitetsindsigelse. Formalitetsindsigelsen om, at tvisten går ud over voldgiftsrettens beføjelser, skal fremsættes, så snart det spørgsmål, der påstås at overskride dens beføjelser, rejses under voldgiftssagen. Voldgiftsretten kan under alle omstændigheder tage en formalitetsindsigelse til følge, selv om den fremsættes efter udløbet af den fastsatte frist, hvis voldgiftsretten mener, at forsinkelsen var begrundet.
5.
Voldgiftsretten kan træffe afgørelse om den formalitetsindsigelse, der er omhandlet i stk. 4, enten ved at behandle den som et præjudicielt spørgsmål, eller i afgørelsen om sagens realitet.
ARTIKEL III.7
Andre skriftlige indlæg
Efter at have hørt parterne afgør voldgiftsretten, hvilke andre skriftlige indlæg ud over klageskriftet og svarskriftet parterne skal eller kan indgive, og fristerne for deres indgivelse.
ARTIKEL III.8
Frister
1.
De frister, som voldgiftsretten fastsætter for fremsendelse af de skriftlige indlæg, herunder klageskriftet og svarskriftet, må ikke overstige 90 dage, medmindre parterne aftaler andet.
2.
Voldgiftsretten træffer sin endelige afgørelse senest 12 måneder efter datoen for dens etablering. Under ekstraordinære omstændigheder med særlige vanskeligheder kan voldgiftsretten forlænge denne periode med op til yderligere tre måneder.
3.
De i stk. 1 og 2 fastsatte frister halveres, forudsat at:
a)
klageren eller den indklagede anmoder herom og voldgiftsretten, efter at have hørt den anden part inden for 30 dage efter at have modtaget anmodningen, finder, at sagen haster eller
b)
parterne er enige herom.
4.
I de tilfælde, der er omhandlet i protokollens artikel 21, stk. 2, træffer voldgiftsretten sin endelige afgørelse senest seks måneder efter datoen for meddelelsen om kompensationsforanstaltningerne i overensstemmelse med protokollens artikel 21, stk. 1.
ARTIKEL III.9
Forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol
1.
Voldgiftsretten foretager forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol i henhold til protokollens artikel 17 og artikel 20, stk. 3.
2.
Voldgiftsretten kan til enhver tid foretage forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol, forudsat at voldgiftsretten er i stand til i tilstrækkelig grad at fastlægge sagens retlige og faktiske omstændigheder og de retlige spørgsmål, der rejses.
Sagen ved voldgiftsretten suspenderes, indtil Den Europæiske Unions Domstol har truffet afgørelse.
3.
Hver part kan sende en begrundet anmodning til voldgiftsretten om at foretage forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol. Voldgiftsretten afviser en sådan anmodning, hvis den finder, at betingelserne for forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol, jf. stk. 1, ikke er opfyldt. Hvis voldgiftsretten afviser en parts anmodning om forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol, skal den begrunde afvisningen i afgørelsen om sagens realitet.
4.
Voldgiftsretten foretager forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol ved en forelæggelsesafgørelse. Den skal indeholde mindst følgende oplysninger:
a)
en kort beskrivelse af tvisten
b)
den eller de EU-retsakter og/eller bestemmelser i protokollen, der ligger til grund for tvisten og
c)
det EU-retlige begreb, der skal fortolkes, jf. protokollens artikel 17, stk. 2.
Voldgiftsretten giver parterne meddelelse om forelæggelsen for Den Europæiske Unions Domstol.
5.
Den Europæiske Unions Domstol anvender tilsvarende sit procesreglement ved udøvelsen af sin kompetence til at træffe præjudiciel afgørelse om fortolkningen af traktaterne og foranstaltninger, der træffes af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer.
6.
Parternes repræsentanter og advokater, der er bemyndiget til at repræsentere parterne ved voldgiftsretten, jf. artikel I.4, I.5, III.4 og III.5, er også bemyndiget til at repræsentere parterne ved Den Europæiske Unions Domstol.
ARTIKEL III.10
Midlertidige foranstaltninger
1.
I de tilfælde, der er omhandlet i protokollens artikel 21, stk. 2, kan enhver af parterne på et hvilket som helst tidspunkt under voldgiftsproceduren anmode om midlertidige foranstaltninger i form af suspension af kompensationsforanstaltningerne.
2.
Den i stk. 1 omhandlede anmodning skal angive sagens genstand, de omstændigheder, der medfører uopsættelighed, og de faktiske og retlige grunde til, at den midlertidige foranstaltning, anmodningen vedrører, umiddelbart forekommer begrundet. Anmodningen skal indeholde alle tilgængelige beviser eller angivelser af beviser, der påberåbes, og som har til formål at begrunde indrømmelsen af de midlertidige foranstaltninger.
3.
Den part, der anmoder om de midlertidige foranstaltninger, fremsender sin anmodning skriftligt til den anden part og til voldgiftsretten via voldgiftsrettens internationale kontor. Voldgiftsretten fastsætter en kort frist, inden for hvilken den anden part kan fremsætte skriftlige eller mundtlige bemærkninger.
4.
Voldgiftsretten træffer senest en måned efter indgivelsen af den i stk. 1 omhandlede anmodning en afgørelse om suspension af de anfægtede kompensationsforanstaltninger, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a)
voldgiftsretten anser umiddelbart sagens realitet som beskrevet af den part, der har anmodet om de midlertidige foranstaltninger, for godtgjort
b)
voldgiftsretten finder, at den part, der anmoder om de midlertidige foranstaltninger, i afventning af voldgiftsrettens endelige afgørelse vil lide alvorlig og uoprettelig skade, hvis kompensationsforanstaltningerne ikke suspenderes og
c)
den skade, som den part, der anmoder om de midlertidige foranstaltninger, forvoldes som følge af den øjeblikkelige anvendelse af de anfægtede kompensationsforanstaltninger, vejer tungere end behovet for en øjeblikkelig og effektiv anvendelse af disse foranstaltninger.
5.
Den suspension af sager, der er omhandlet i artikel III.9, stk. 2, andet afsnit, finder ikke anvendelse i sager i henhold til nærværende artikel.
6.
Voldgiftsrettens afgørelse som omhandlet i stk. 4 har kun midlertidig virkning og berører ikke voldgiftsrettens afgørelse om sagens realitet.
7.
Medmindre der ved voldgiftsrettens afgørelse i overensstemmelse med stk. 4 er fastsat en tidligere dato for suspensionens ophør, ophører suspensionen, når den endelige afgørelse i henhold til protokollens artikel 21, stk. 2, er truffet.
8.
For at undgå tvivl er det med henblik på denne artikel underforstået, at voldgiftsretten, når den tager hensyn til de interesser, som den part, der anmoder om de midlertidige foranstaltninger, og den anden part har, tager hensyn til parternes enkeltpersoners og erhvervsdrivendes interesser, men at dette hensyn ikke svarer til at tillægge disse enkeltpersoner eller erhvervsdrivende nogen form for partsstatus i voldgiftssagen.
ARTIKEL III.11
Dokumentation
1.
Hver part fremlægger dokumentation for de forhold, de bygger henholdsvis deres klageskrift og svarskrift på.
2.
Voldgiftsretten kan efter anmodning fra en part eller på eget initiativ anmode parterne om relevante oplysninger, som den finder nødvendige og passende. Voldgiftsretten fastsætter en frist for parternes svar på dens anmodning.
3.
Voldgiftsretten kan efter anmodning fra en part eller på eget initiativ anmode om oplysninger fra alle andre kilder, hvis den finder det hensigtsmæssigt. Voldgiftsretten kan også på de vilkår og betingelser, som parterne har aftalt, søge sagkyndig rådgivning, hvis den finder det hensigtsmæssigt.
4.
Alle oplysninger, der kommer voldgiftsretten i hænde i medfør af denne artikel, gøres tilgængelige for parterne, og parterne kan indsende kommentarer til oplysningerne til voldgiftsretten.
5.
Efter at have indhentet den anden parts synspunkter træffer voldgiftsretten passende foranstaltninger til at besvare eventuelle spørgsmål, som parterne måtte have vedrørende beskyttelse af personoplysninger, tavshedspligt og legitime fortrolighedshensyn.
6.
Voldgiftsretten afgør, hvorvidt den dokumentation, der fremlægges, er antagelig, relevant og holdbar.
ARTIKEL III.12
Mundtlig forhandling
1.
Når der skal finde mundtlig forhandling sted, underretter voldgiftsretten, efter at have hørt parterne i tilstrækkelig god tid, parterne om datoen, tidspunktet og stedet for den mundtlige forhandling.
2.
Mundtlige forhandlinger er offentlige, medmindre voldgiftsretten af egen drift eller på begæring af parterne, af vægtige grunde, træffer anden bestemmelse.
3.
Der udarbejdes et referat af hver mundtlig forhandling, som underskrives af voldgiftsrettens formand. Kun dette referat er autentisk.
4.
Voldgiftsretten kan beslutte at gennemføre en mundtlig forhandling virtuelt i overensstemmelse med voldgiftsrettens internationale kontors praksis. Parterne underrettes rettidigt om denne praksis. I sådanne tilfælde finder stk. 1 mutatis mutandis og stk. 3 anvendelse.
ARTIKEL III.13
Forsømmelse
1.
Hvis klageren uden rimelig grund ikke har indgivet sit klageskrift inden for den frist, der er fastsat i dette tillæg eller af voldgiftsretten, beslutter voldgiftsretten, at voldgiftssagen skal afsluttes, medmindre der er udestående spørgsmål, som det kan være nødvendigt at træffe afgørelse om, og hvis voldgiftsretten finder dette hensigtsmæssigt.
Hvis den indklagede uden rimelig grund ikke har indgivet sit svar på meddelelsen om voldgift eller sit svarskrift inden for den frist, der er fastsat i dette tillæg eller af voldgiftsretten, beslutter voldgiftsretten, at sagen skal fortsættes, uden at denne forsømmelse betragtes som en accept af klagerens påstande.
Andet afsnit finder også anvendelse, når klageren ikke svarer på et modkrav.
2.
Hvis en part, der er behørigt indkaldt i overensstemmelse med artikel III.12, stk. 1, uden rimelig grund udebliver fra en mundtlig forhandling, kan voldgiftsretten fortsætte voldgiftssagen.
3.
Hvis en part, der af voldgiftsretten er blevet behørigt opfordret til at fremlægge yderligere beviser, uden rimelig grund undlader at gøre dette inden for de fastsatte frister, kan voldgiftsretten træffe afgørelse på grundlag af de beviser, den har til rådighed.
ARTIKEL III.14
Procedurens afslutning
1.
Hvis det kan godtgøres, at parterne med rimelighed har haft mulighed for at fremføre deres argumenter, kan voldgiftsretten erklære sagen for afsluttet.
2.
Voldgiftsretten kan, hvis den finder det nødvendigt på grund af ekstraordinære omstændigheder, på eget initiativ eller efter anmodning fra en part beslutte at genåbne sagen på et hvilket som helst tidspunkt, inden den har truffet sin afgørelse.
KAPITEL IV
AFGØRELSE
ARTIKEL IV.1
Afgørelser
Voldgiftsretten bestræber sig på at træffe sine afgørelser ved konsensus. Hvis det imidlertid viser sig umuligt at træffe en afgørelse ved konsensus, træffes voldgiftsrettens afgørelse af et flertal af voldgiftsmændene.
ARTIKEL IV.2
Form og virkning af voldgiftsrettens afgørelse
1.
Voldgiftsretten kan træffe særskilte afgørelser om forskellige spørgsmål på forskellige tidspunkter.
2.
Alle afgørelser skal være skriftlige og begrundede. De er endelige og bindende for parterne.
3.
Voldgiftsrettens afgørelse skal være underskrevet af voldgiftsmændene, indeholde den dato, hvor den blev truffet, og angive stedet for voldgiften. Voldgiftsrettens internationale kontor fremsender en kopi af afgørelsen underskrevet af voldgiftsmændene til parterne.
4.
Voldgiftsrettens internationale kontor offentliggør voldgiftsrettens afgørelse.
Når voldgiftsrettens afgørelse offentliggøres, overholder voldgiftsrettens internationale kontor de relevante regler om beskyttelse af personoplysninger, tavshedspligt og legitime fortrolighedshensyn.
De regler, der er omhandlet i andet afsnit, er de samme for alle bilaterale aftaler på de områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i, samt for sundhedsaftalen, aftalen om handel med landbrugsprodukter og aftalen om Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag. Med henblik på protokollen vedtager Den Blandede Komité for Fødevaresikkerhed disse regler ved en afgørelse og holder den ajour.
5.
Parterne efterkommer straks alle voldgiftsrettens afgørelser.
6.
I de tilfælde, der er omhandlet i protokollens artikel 20, stk. 2, og efter at have indhentet udtalelse fra parterne fastsætter voldgiftsretten i sin afgørelse om sagens realitet en rimelig frist for parterne til at efterkomme afgørelsen i overensstemmelse med protokollens artikel 20, stk. 5, under hensyntagen til parternes interne procedurer.
ARTIKEL IV.3
Gældende lovgivning, fortolkningsregler, mægler
1.
Den gældende lovgivning består af protokollen, de EU-retsakter, som der henvises til deri, samt enhver anden folkeretlig bestemmelse, der er relevant for anvendelsen af disse instrumenter.
2.
Voldgiftsretten træffer afgørelser i overensstemmelse med de fortolkningsregler, der er omhandlet i protokollens artikel 17.
3.
Forudgående afgørelser om kompensationsforanstaltningers forholdsmæssighed, som et tvistbilæggelsesorgan har truffet i henhold til en af de bilaterale aftaler, der er omhandlet i protokollens artikel 21, stk. 2, er bindende for voldgiftsretten.
4.
Voldgiftsretten må ikke træffe afgørelse som mægler eller efter ret og billighed.
ARTIKEL IV.4
Gensidigt acceptabel løsning eller andre grunde til at afslutte proceduren
1.
Parterne kan til enhver tid nå til enighed om en gensidigt acceptabel løsning på deres tvist. De meddeler i fællesskab voldgiftsretten en sådan løsning. Hvis den pågældende løsning er underlagt et krav om godkendelse i henhold til de relevante interne procedurer hos en af parterne, skal dette krav angives i meddelelsen, og voldgiftsproceduren skal suspenderes. Hvis der ikke er noget krav om godkendelse, eller når det er blevet meddelt, at eventuelle interne procedurer er gennemført, afsluttes voldgiftsproceduren.
2.
Hvis klageren under sagen skriftligt meddeler voldgiftsretten sin beslutning om ikke at fortsætte sagen, og hvis den indklagede på den dato, hvor denne meddelelse modtages af voldgiftsretten, endnu ikke har taget skridt i sagen, træffer voldgiftsretten en afgørelse, der officielt afslutter sagen. Voldgiftsretten træffer afgørelse om sagsomkostningerne, som skal afholdes af klageren, hvis dette forekommer berettiget på grund af den pågældende parts adfærd.
3.
Hvis voldgiftsretten, inden den træffer afgørelse, konkluderer, at en fortsættelse af sagen er formålsløs eller umulig af andre grunde end dem, der er omhandlet i stk. 1 og 2, underretter voldgiftsretten parterne om, at den har til hensigt at træffe afgørelse om afslutning af sagen.
Første afsnit finder ikke anvendelse, når der er udestående spørgsmål, som det kan være nødvendigt at træffe afgørelse om, og hvis voldgiftsretten finder dette hensigtsmæssigt.
4.
Voldgiftsretten fremsender en kopi til parterne af den afgørelse, der afslutter voldgiftssagen, eller af den afgørelse, der er truffet efter aftale mellem parterne og underskrevet af voldgiftsmændene. Artikel IV.2, stk. 2-5, finder anvendelse på voldgiftsafgørelser, der træffes efter aftale mellem parterne.
ARTIKEL IV.5
Berigtigelse af voldgiftsrettens afgørelse
1.
Senest 30 dage efter modtagelsen af voldgiftsrettens afgørelse kan en part ved at underrette den anden part og voldgiftsretten via voldgiftsrettens internationale kontor anmode voldgiftsretten om i teksten til voldgiftsrettens afgørelse at berigtige eventuelle regnefejl, skrivefejl, typografiske fejl eller lignende fejl eller udeladelser. Hvis voldgiftsretten finder anmodningen berettiget, foretager den berigtigelsen senest 45 dage efter modtagelsen af anmodningen. Anmodningen har ikke opsættende virkning på den frist, der er fastsat i artikel IV.2, stk. 6.
2.
Voldgiftsretten kan senest 30 dage efter meddelelsen af sin afgørelse på eget initiativ foretage de i stk. 1 omhandlede berigtigelser.
3.
De berigtigelser, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, foretages skriftligt og udgør en fast bestanddel af afgørelsen. Artikel IV.2, stk. 2-5, finder anvendelse.
ARTIKEL IV.6
Voldgiftsmændenes honorarer
1.
De honorarer, der er omhandlet i artikel IV.7, skal stå i et rimeligt forhold til sagens kompleksitet, den tid, voldgiftsmændene har brugt på den, og alle andre relevante omstændigheder.
2.
Der udarbejdes en ajourført liste over dagpengesatser og det laveste og det højeste timetal, som skal gælde for alle bilaterale aftaler på de områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i, samt for sundhedsaftalen, aftalen om handel med landbrugsprodukter og aftalen om Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag. Med henblik på protokollen vedtager Den Blandede Komité for Fødevaresikkerhed denne liste ved en afgørelse og holder den ajour.
ARTIKEL IV.7
Omkostninger
1.
Hver part afholder sine egne omkostninger samt halvdelen af omkostningerne til voldgiftsretten.
2.
Voldgiftsretten fastsætter sine omkostninger i afgørelsen om sagens realitet. Disse omkostninger omfatter udelukkende:
a)
voldgiftsmændenes honorarer, der skal angives særskilt for hver voldgiftsmand, og som fastsættes af voldgiftsretten selv i overensstemmelse med artikel IV.6
b)
rejseudgifter og andre udgifter, som voldgiftsmændene har afholdt og
c)
honorarer og udgifter til voldgiftsrettens internationale kontor.
3.
De i stk. 2 omhandlede omkostninger skal stå i et rimeligt forhold til tvistens størrelse, tvistens kompleksitet, den tid, som voldgiftsmændene og eventuelle eksperter, der er udpeget af voldgiftsretten, har brugt på den, og alle andre relevante omstændigheder.
ARTIKEL IV.8
Deponering af beløb til dækning af omkostninger
1.
Voldgiftsrettens internationale kontor kan i starten af voldgiften anmode parterne om på forhånd at deponere lige store beløb som et forskud til dækning af de omkostninger, der er omhandlet i artikel IV.7, stk. 2.
2.
Under voldgiftssagen kan voldgiftsrettens internationale kontor anmode parterne om yderligere deponeringer ud over dem, der er omhandlet i stk. 1.
3.
De beløb, som parterne deponerer i medfør af denne artikel, indbetales til voldgiftsrettens internationale kontor, som udbetaler dem til dækning af de faktisk afholdte omkostninger, herunder navnlig de honorarer, der betales til voldgiftsmændene og voldgiftsrettens internationale kontor.
KAPITEL V
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
ARTIKEL V.1
Ændringer
Den Blandede Komité for Fødevaresikkerhed kan ved afgørelse vedtage ændringer af dette tillæg.
Tillæg 2
DEN EUROPÆISKE FØDEVARESIKKERHEDSAUTORITETS
PRIVILEGIER OG IMMUNITETER
ARTIKEL 1
(svarende til artikel 1 i protokol nr. 7)
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (i det følgende benævnt "autoriteten") lokaler og bygninger er ukrænkelige. De er fritaget for ransagning, rekvisition, beslaglæggelse og ekspropriation. Autoritetens ejendom og aktiver kan ikke uden bemyndigelse fra Den Europæiske Unions Domstol gøres til genstand for tvangsforanstaltninger, hvad enten disse er af administrativ eller judiciel art.
ARTIKEL 2
(svarende til artikel 2 i protokol nr. 7)
Autoritetens arkiver er ukrænkelige.
ARTIKEL 3
(svarende til artikel 3 og 4 i protokol nr. 7)
1.
Autoriteten, dens aktiver, indtægter og øvrige ejendom er fritaget for alle direkte skatter.
2.
Varer og tjenesteydelser, der eksporteres til autoriteten til tjenestebrug fra Schweiz eller leveres til autoriteten i Schweiz, er ikke underlagt nogen indirekte skatter og afgifter.
3.
Der indrømmes momsfritagelse, hvis den samlede købspris på de varer eller tjenesteydelser, der er angivet på fakturaen eller på et tilsvarende dokument, udgør mindst et hundrede CHF (inkl. skatter og afgifter). Autoriteten er fritaget for al told, såvel som for forbud og restriktioner vedrørende indførsel og udførsel af genstande, der er bestemt til tjenestebrug; de således indførte genstande må ikke afhændes i Schweiz – hverken mod eller uden vederlag – medmindre det sker på betingelser, som godkendes af den schweiziske regering.
4.
Fritagelse for moms, punktafgifter og andre indirekte afgifter sker ved eftergivelse, idet de relevante schweiziske formularer afleveres til leverandøren af varerne eller tjenesteydelserne.
5.
Der indrømmes ingen fritagelse for skatter, afgifter og gebyrer, som blot udgør betaling for almennyttige offentlige ydelser.
ARTIKEL 4
(svarende til artikel 5 i protokol nr. 7)
Autoriteten skal med hensyn til dets tjenstlige meddelelser og forsendelse af alle dets dokumenter på Schweiz' område tilstås samme behandling, som Schweiz tilstår diplomatiske repræsentationer.
Autoritetens korrespondance og andre tjenstlige meddelelser må ikke være genstand for censur.
ARTIKEL 5
(svarende til artikel 6 i protokol nr. 7)
Passérsedler, der udstedes af Unionen til autoritetens medlemmer og ansatte, anerkendes som gyldige rejsedokumenter på Schweiz' område. Disse passérsedler udstedes til tjenestemænd og øvrige ansatte i henhold til de betingelser, der er fastsat i vedtægten for tjenestemænd og i ansættelsesvilkårene for andre ansatte i Unionen.
ARTIKEL 6
(svarende til artikel 10 i protokol nr. 7)
Repræsentanterne for Unionens medlemsstater, som deltager i autoritetens arbejde, såvel som deres rådgivere og tekniske eksperter, nyder under udøvelsen af deres hverv og under rejse til og fra mødestedet i Schweiz sædvanlige privilegier, immuniteter og lettelser.
ARTIKEL 7
(svarende til artikel 11 i protokol nr. 7)
Autoritetens tjenestemænd og øvrige ansatte skal uanset deres nationalitet på Schweiz' område nyde følgende privilegier og immuniteter:
a)
fritagelse for retsforfølgning for de i embeds medfør foretagne handlinger, herunder mundtlige og skriftlige ytringer, dog med det forbehold, at bestemmelserne i traktaterne dels om reglerne vedrørende tjenestemænds og øvrige ansattes ansvar over for Unionen, dels om Den Europæiske Unions Domstols kompetence til at afgøre tvister mellem Unionen og dens tjenestemænd og øvrige ansatte, finder anvendelse. Denne fritagelse gælder også efter tjenesteforholdets ophør
b)
fritagelse sammen med deres ægtefæller og familiemedlemmer, der forsørges af dem, for indvandringsrestriktioner og bestemmelser om registrering af udlændinge
c)
med hensyn til valuta- og omvekslingsbestemmelser de samme lettelser, som sædvanligvis indrømmes tjenestemænd i internationale organisationer
d)
ret til ved deres tiltræden af stillingen i Schweiz toldfrit at indføre deres bohave og ejendele samt ret til ved udløbet af deres tjenestetid i landet toldfrit at genudføre deres bohave og ejendele, i begge tilfælde under forbehold af de betingelser, som Schweiz' regering måtte finde fornødne
e)
ret til toldfrit til personligt brug at indføre deres motorkøretøj, såfremt det er erhvervet i deres sidste bopælsland eller i det land, hvor de er statsborgere, under de vilkår, der gælder på dette lands hjemmemarked, samt ret til toldfrit at genudføre det, i begge tilfælde under forbehold af de betingelser, som Schweiz' regering måtte finde fornødne.
ARTIKEL 8
(svarende til artikel 12 i protokol nr. 7)
Løn, vederlag og honorarer, som autoriteten udbetaler sine tjenestemænd og øvrige ansatte, beskattes til fordel for Unionen på de betingelser og efter den fremgangsmåde, som fastsættes ved EU-retten.
Tjenestemændene og de øvrige ansatte fritages for national, kantonal og kommunal beskatning af løn, vederlag og honorarer, som de modtager fra autoriteten.
ARTIKEL 9
(svarende til artikel 13 i protokol nr. 7)
Autoritetens tjenestemænd og øvrige ansatte, som udelukkende med henblik på virksomhed i autoritetens tjeneste tager ophold i Schweiz i skattemæssig henseende ved deres tiltræden i autoritetens tjeneste, skal med hensyn til beskatning af indkomst og formue og til arveafgift samt til anvendelsen af de mellem Unionens medlemsstater og Schweiz indgåede overenskomster til undgåelse af dobbeltbeskatning af begge de nævnte stater betragtes, som om de havde bevaret deres tidligere bopæl, under forudsætning af at denne var beliggende i en af Unionens medlemsstater. Denne bestemmelse finder ligeledes anvendelse på ægtefællen, i det omfang denne ikke er selverhvervende, og på børn, som de i denne artikel nævnte personer tager vare på og forsørger.
Løsøre, der tilhører de i første stykke omhandlede personer, og som befinder sig i Schweiz, fritages for arveafgift i Schweiz; ved fastsættelsen af sådan afgift betragtes løsøret, under forbehold af tredjelands ret og af eventuel anvendelse af bestemmelser i internationale overenskomster vedrørende dobbeltbeskatning, som om det befandt sig i den stat, hvor det skattemæssige hjemsted findes.
En bopæl, der udelukkende er erhvervet med henblik på virksomhed i andre internationale organisationers tjeneste, tages ikke i betragtning ved anvendelsen af denne artikels bestemmelser.
ARTIKEL 10
(svarende til artikel 14 i protokol nr. 7)
I EU-retten fastlægges den ordning for sociale ydelser, som gælder for Unionens tjenestemænd og øvrige ansatte.
Autoritetens tjenestemænd og øvrige ansatte er ikke forpligtet til at tilslutte sig socialsikringsordningen i Schweiz, såfremt de allerede er omfattet af den ordning for sociale ydelser, som gælder for Unionens tjenestemænd og øvrige ansatte. Familiemedlemmer til ansatte i autoriteten, som indgår i deres husstand, er dækket af den ordning for sociale ydelser, som gælder for Unionens tjenestemænd og øvrige ansatte, forudsat at de ikke er ansat af en anden arbejdsgiver end autoriteten, og forudsat at de ikke oppebærer socialsikringsydelser fra en af Unionens medlemsstater eller fra Schweiz.
ARTIKEL 11
(svarende til artikel 15 i protokol nr. 7)
I EU-retten fastsættes det, hvilke grupper af autoritetens tjenestemænd og øvrige ansatte bestemmelserne i artikel 7, 8 og 9 finder anvendelse på helt eller delvist.
Schweiz vil med regelmæssige mellemrum blive underrettet om navn, stilling og adresse på de tjenestemænd og øvrige ansatte, der tilhører disse grupper.
ARTIKEL 12
(svarende til artikel 17 i protokol nr. 7)
Privilegier, immuniteter og lettelser indrømmes autoritetens tjenestemænd og øvrige ansatte udelukkende i autoritetens interesse.
Autoriteten skal ophæve den immunitet, der er tilstået en tjenestemand eller anden ansat, såfremt det skønner, at ophævelse af immuniteten ikke strider mod autoritetens interesser.
ARTIKEL 13
(svarende til artikel 18 i protokol nr. 7)
Ved anvendelse af dette tillæg samarbejder autoriteten med de ansvarlige myndigheder i Schweiz eller i de berørte EU-medlemsstater.
________________
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 13.6.2025
COM(2025) 308 final
BILAG
til
Forslag til Rådets afgørelse
om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af en bred pakke af aftaler med henblik på at konsolidere, uddybe og udvide de bilateral forbindelser med Det Schweiziske Forbund og om midlertidig anvendelse af aftalen om betingelserne for Det Schweiziske Forbunds deltagelse i Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet
AFTALE MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION OG DET SCHWEIZISKE FORBUND OM ELEKTRICITET
DEN EUROPÆISKE UNION, i det følgende benævnt "Unionen" eller "EU",
og
DET SCHWEIZISKE FORBUND, i det følgende benævnt "Schweiz",
i det følgende benævnt "de kontraherende parter",
SOM TAGER HENSYN TIL den eksisterende særligt tætte integration af Unionens og Schweiz' elsystemer, og at Schweiz var en del af den gruppe af europæiske lande, der udviklede den grænseoverskridende handel med elektricitet i Europa på grundlag af samarbejde mellem transmissionssystemoperatører, med henblik på at udnytte fordelene ved fælles energiressourcer,
SOM BEMÆRKER, at der i de seneste to årtier er blevet skabt en omfattende retlig ramme i Unionen for at organisere et effektivt indre marked for elektricitet med mekanismer for elektricitetshandel, såsom markedskobling i hele Unionen, der erstatter den tidligere samarbejdsramme,
SOM ANERKENDER, at EU-reglerne for handel med elektricitet og forsyningssikkerheden ikke anvendes i Schweiz, og at Schweiz dermed ikke deltager i fælles handelsordninger, platforme og koordineringsorganer, der er underlagt EU-retten, hvilket i stigende grad har skabt udfordringer for elektricitetssamarbejdet mellem de kontraherende parter og for deres forsyningssikkerhed og har ført til ineffektivitet på markedet, højere transaktionsomkostninger, retsusikkerhed og manglende pålidelighed i udvekslingen af elektricitet, hvilket har medført yderligere omkostninger for elektricitetskunderne,
SOM UNDERSTREGER, at denne aftale under hensyntagen til den eksisterende fysisk tætte integration af det schweiziske elektricitetssystem i det europæiske elektricitetssystem har til formål at styrke det gensidige samarbejde i elektricitetssektoren, gøre det muligt for Schweiz at deltage i alle de handelsordninger, platforme og fælles koordineringsorganer, der er underlagt EU-retten, fremme grænseoverskridende handel med elektricitet, øge den økonomiske effektivitet og sociale velfærd, styrke forsyningssikkerheden, øge nettets stabilitet og lette overgangen til et energisystem med nettonulemission af drivhusgasser i Europa senest i 2050 til gensidig fordel for Schweiz og Unionen,
SOM TAGER I BETRAGTNING, at Schweiz' deltagelse i Unionens indre marked for elektricitet kræver, at Schweiz integreres på en måde, der sikrer de samme rettigheder og forpligtelser for de kontraherende parter. Dette kræver passende regler om lige konkurrencevilkår, som sikrer åben og fair konkurrence mellem de kontraherende parter, herunder relevante regler om konkurrence, miljø og produktion af vedvarende energi,
SOM BEMÆRKER behovet for et tæt samarbejde mellem de kontraherende parter og deres myndigheder med henblik på en korrekt fortolkning og anvendelse af reglerne for det indre marked for elektricitet og for øget regional netstabilitet samt forsyningssikkerhed, navnlig under energikriser,
SOM UNDERSTREGER, at de kontraherende parter tillægger elforsyningssikkerheden stor betydning i deres samarbejde i henhold til denne aftale, og at et centralt formål med denne aftale er at fastlægge pålidelige regler, der garanterer, at begge kontraherende parter fortsat vil udveksle elektricitet, også under energikriser, på grundlag af klare regler, således at de kan stole på elektricitetsstrømmene fra hinanden, hvilket reducerer omkostningerne for elforbrugerne,
SOM ANERKENDER, at fysiske langsigtede grænseoverskridende kapacitetsreservationer begrænser princippet om tredjepartsadgang som gennemført i Unionens regler for elektricitetsmarkedet, og at behandlingen af historiske kontrakter med fysiske langsigtede reservationer med lande uden for Unionen kan give anledning til komplicerede juridiske spørgsmål, og dermed bør denne aftale skabe retssikkerhed med hensyn til udfasningen af sådanne reservationer og til den ordning, der finder anvendelse i overgangsperioden,
SOM TAGER HENSYN TIL fordelene ved at handle med elektricitet på tværs af grænserne og tilskynde til investeringer i omkostningseffektiv, ren og sikker elektricitetsforsyning i Unionen og Schweiz,
SOM ANERKENDER, at offentligt ejerskab af elinfrastruktur kan være et legitimt politisk valg,
SOM ØNSKER at styrke og uddybe Schweiz' og schweiziske virksomheders deltagelse i Unionens indre marked, som Schweiz deltager i på grundlag af denne aftale,
SOM ANERKENDER, at et velfungerende og homogent indre marked på de områder, som Schweiz deltager i, kræver lige konkurrencevilkår mellem schweiziske virksomheder og EU-virksomheder på grundlag af materielle regler og procedureregler for statsstøtte svarende til dem, der gælder på det indre marked,
SOM PÅ NY BEKRÆFTER de kontraherende parters autonomi, deres institutioners rolle og kompetencer og, for så vidt angår Schweiz, respekten for de principper, der følger af landets forfatningsmæssige orden, herunder direkte demokrati, magtens tredeling og føderalisme,
SOM TAGER I BETRAGTNING, at Unionen og Schweiz er bundet af en lang række bilaterale aftaler, der dækker forskellige områder, og som fastsætter specifikke rettigheder og forpligtelser, der i visse henseender svarer til dem, der er fastsat i Unionen,
SOM MINDER OM, at formålet med disse bilaterale aftaler er at øge Europas konkurrenceevne og skabe tættere økonomiske bånd mellem de kontraherende parter baseret på lighed, gensidighed og den overordnede balance mellem deres fordele, rettigheder og forpligtelser,
SOM BESLUTTEDE at styrke og uddybe Schweiz' deltagelse i Unionens indre marked på grundlag af de samme regler som dem, der gælder for det indre marked, samtidig med at deres og deres institutioners uafhængighed respekteres og, for så vidt angår Schweiz, at de principper, der følger af direkte demokrati, føderalisme og den sektorspecifikke karakter af landets deltagelse i det indre marked, ligeledes respekteres,
SOM BEKRÆFTER, at den schweiziske forbundsdomstol, alle andre schweiziske domstole, Unionens medlemsstaters domstole og Den Europæiske Unions Domstol bevarer deres kompetence til at fortolke aftalen i individuelle sager,
SOM ER BEVIDSTE OM at sikre ensartethed på de nuværende og fremtidige områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i,
ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE BESTEMMELSER:
DEL I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
ARTIKEL 1
Formål
1.
Formålet med denne aftale er at give Schweiz mulighed for at deltage i Unionens indre marked for elektricitet ved at sikre en ensartet anvendelse af reglerne for det indre marked for elektricitet med de nødvendige tilpasninger og på de vilkår og betingelser, der er fastsat i denne aftale.
2.
I den forbindelse er formålet med denne aftale at:
a)
garantere alle markedsdeltagere lige markedsadgang til både Unionens og Schweiz' elektricitetsmarkeder, herunder adgang til fælles handelsordninger, platforme og koordineringsorganer
b)
fremme grænseoverskridende handel med elektricitet til gensidig fordel for Unionen og Schweiz, herunder gennem en forbedret tildeling og forvaltning af transmissionssystemets kapacitet, navnlig på samkøringslinjer
c)
sikre stabiliteten af det regionale elnet og det schweiziske elsystems tilslutning til Unionens sammenkoblede system
d)
sikre en høj grad af forsyningssikkerhed
e)
garantere integriteten og gennemsigtigheden af engrosmarkedet for elektricitet
f)
øge og fremme den andel af elektriciteten, der produceres fra vedvarende energikilder, og garantere et højt miljøbeskyttelsesniveau i elektricitetssektoren for at lette overgangen til et energisystem med nettonulemission af drivhusgasser i Europa senest i 2050
g)
øge samarbejdet mellem de kontraherende parter, deres respektive regulerende myndigheder og operatørerne i elektricitetssektoren.
ARTIKEL 2
Anvendelsesområde
1.
Denne aftale finder anvendelse på elektricitetssektoren for så vidt angår produktion af, transmission af, distribution af, handel med og forsyning af elektricitet.
2.
Denne aftale finder også anvendelse på spørgsmål med direkte tilknytning til elektricitetssektoren som fastsat i denne aftale.
ARTIKEL 3
Ikkeforskelsbehandling
De kontraherende parter forpligter sig til ikke at træffe forskelsbehandlende foranstaltninger inden for rammerne af denne aftale.
DEL II
REGLER FOR DELTAGELSE I DET INDRE MARKED FOR ELEKTRICITET
ARTIKEL 4
Regler for elektricitetssektoren
Schweiz anvender de retsakter i elektricitetssektoren, der er angivet i bilag I.
ARTIKEL 5
Schweiz' transmissionssystemoperatør
1.
Uden at det berører bestemmelserne om adskillelse af transmissionssystemoperatører (i det følgende benævnt "TSO'er") i de retsakter, der er omhandlet i bilag I, må ingen bestemmelser i denne aftale fortolkes således, at de forhindrer schweiziske offentlige organer såsom kantoner og kommuner i direkte eller indirekte at råde over størstedelen af selskabskapitalen i operatøren af det schweiziske transmissionssystem.
2.
Intet i denne aftale forhindrer selskaber, der er aktive i elektricitetssektoren, i direkte eller indirekte at råde over størstedelen af selskabskapitalen i den schweiziske TSO inden for rammerne af bestemmelserne om adskillelse af TSO'er i de retsakter, der er anført i bilag I.
ARTIKEL 6
Distributionssystemoperatører
Uden at det berører bestemmelserne om adskillelse af distributionssystemoperatører i de retsakter, der er anført i bilag I, må ingen bestemmelser i denne aftale fortolkes således, at de forhindrer schweiziske offentlige organer såsom kantoner og kommuner i:
a)
direkte eller indirekte at råde over størstedelen af selskabskapitalen i schweiziske distributionssystemoperatører
b)
at organisere deres netoperatører og produktions- eller forsyningsenheder i henhold til offentlig ret.
ARTIKEL 7
Schweizisk forsyningspligt
1.
Ingen bestemmelser i denne aftale må fortolkes således, at de forhindrer Schweiz i at vedtage forbrugerbeskyttelsesforanstaltninger, der giver husholdninger og virksomheder under en vis forbrugstærskel ret til at modtage forsyning inden for rammerne af en forsyningspligt, herunder forsyning fra en forsyningspligtig leverandør i overensstemmelse med bestemmelserne i de retsakter, der er anført i bilag I.
2.
Denne aftale må heller ikke fortolkes således, at den forhindrer prisregulering for forsyningspligten i overensstemmelse med bestemmelserne i de retsakter, der er anført i bilag I.
ARTIKEL 8
Overgangsordning for eksisterende langsigtede kapacitetsreservationer på samkøringslinjerne ved de schweiziske grænser
1.
Med denne aftales ikrafttræden ophæves de eksisterende langsigtede kapacitetsreservationer for elektricitet på samkøringslinjerne mellem Schweiz og Frankrig, jf. de kontrakter, der er indgået inden den 1. januar 2002, og som er anført i afsnit B i bilag II, for dermed at sikre, at princippet om netadgang uden forskelsbehandling overholdes. Der ydes økonomisk kompensation til indehaverne af disse kontrakter i en overgangsperiode, der udløber syv år efter denne aftales ikrafttræden, men ikke længere end til udløbsdatoen for de respektive eksisterende kontrakter, der er anført i afsnit B i bilag II, hvis kontrakten ophører før. Ændringer af de kontrakter, der er anført i afsnit B i bilag II, berører ikke ophævelsen af langsigtede kapacitetsreservationer eller overgangsperioden.
2.
Afsnit A i bilag II, indeholder principperne for den økonomiske kompensation og de nationale regulerende myndigheders opgaver i forbindelse med kompensationen og finansieringen heraf.
3.
Uanset stk. 1 bevares kapacitetsreservationerne vedrørende grænseoverskridende vandkraftanlæg med en mindre kapacitetsreservation på højst 65 MW, jf. afsnit C i bilag II, i en overgangsperiode, der udløber 15 år efter denne aftales ikrafttræden, men senest på slutdatoen for den respektive eksisterende koncession, hvis koncessionen ophører før, hvorefter kapacitetsreservationerne ophæves.
ARTIKEL 9
Forsyningssikkerhed og reserver
1.
De kontraherende parter lægger stor vægt på elforsyningssikkerheden i deres samarbejde i henhold til denne aftale. For at sikre velfungerende elektricitetsmarkeder og elektricitetsstrømme, hvor der er størst behov for det, skal de grænseoverskridende samkøringslinjer forblive åbne, herunder i perioder med elkriser, i overensstemmelse med denne aftale. Foranstaltninger, der bringer elforsyningssikkerheden i fare, især i tilfælde af elkriser, skal undgås, navnlig indgreb såsom unødige restriktioner for grænseoverskridende elektricitetsstrømme.
2.
Schweiz kan træffe nødvendige, forholdsmæssige og ikkeforvridende foranstaltninger for at sikre elforsyningssikkerheden, navnlig ved at oprette og råde over elektricitetsreserver, forudsat at de er forenelige med denne aftale.
3.
Ved vurdering af den nationale ressourcetilstrækkelighed kan Schweiz gøre antagelser under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende for national elektricitetsefterspørgsel og -udbud, herunder særlige forhold som følge af, at Schweiz ikke er en EU-medlemsstat, eller som følge af elementer, der kan være særlig relevante for forsyningssikkerheden i Schweiz, såsom reduceret adgang til kernekraft og gas til elproduktion i nabolandene, forudsat at sådanne betænkeligheder tages i betragtning på en forholdsmæssig og rimelig måde.
4.
For at sikre effektiviteten af reglerne om statsstøtte til tilstrækkelig produktion i henhold til denne aftale og for at tage hensyn til de nye muligheder for at udveksle elektricitet på grundlag af bindende regler efter denne aftales ikrafttræden må statsstøtte til tilstrækkelighedsreserver, der er ydet inden denne aftales ikrafttræden, og som ikke er forenelig med denne aftale, ikke overstige en varighed på mere end seks år efter denne aftales ikrafttræden.
ARTIKEL 10
Schweiz' deltagelse i institutioner og andre organer
1.
Schweiz og de relevante schweiziske aktører deltager i institutioner, udvalg, regioner, ordninger, platforme, initiativer og andre lignende organer, der er relevante i henhold til denne aftale.
2.
Navnlig:
a)
deltager den schweiziske nationale regulerende myndighed i Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (i det følgende benævnt "ACER")
b)
deltager den schweiziske TSO i det europæiske net af transmissionssystemoperatører for elektricitet (i det følgende benævnt "ENTSO-E")
c)
deltager schweiziske distributionssystemoperatører i den europæiske enhed for distributionssystemoperatører (i det følgende benævnt "EU DSO-enheden").
3.
De nærmere enkeltheder vedrørende Schweiz' deltagelse er anført i bilaget.
ARTIKEL 11
Udnyttelse af energiressourcer og ejerskab af produktionsanlæg
1.
Schweiz bevarer retten til at fastsætte betingelserne for udnyttelsen af landets energiressourcer, herunder anvendelsen af vandkraft, inden for rammerne af den relevante lovgivning, der finder anvendelse i henhold til nærværende aftale, samt valget mellem forskellige energikilder og den generelle sammensætning af landets energiforsyning.
2.
Intet i denne aftale forhindrer offentlige organers offentlige ejerskab af produktionsanlæg, herunder vandkraftproduktion, inden for rammerne af den relevante gældende elektricitetslovgivning.
DEL III
STATSSTØTTE
ARTIKEL 12
Statsstøttebestemmelsernes formål
1.
Formålet med denne del er at sikre lige konkurrencevilkår mellem virksomheder i Unionen og Schweiz på de områder af det indre marked, der falder ind under denne aftales anvendelsesområde, og at sikre et velfungerende indre marked ved at fastsætte materielle og proceduremæssige regler for statsstøtte.
2.
Denne del og bilagene hertil ændrer hverken denne aftales anvendelsesområde eller mål.
ARTIKEL 13
Statsstøtte
1.
Bortset fra de i denne aftale hjemlede undtagelser er støtte, som ydes af Schweiz eller en af Unionens medlemsstater eller ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelige med et velfungerende indre marked i det omfang, den påvirker samhandelen mellem de kontraherende parter inden for denne aftales anvendelsesområde.
2.
Følgende er forenelige med et velfungerende indre marked:
a)
støtte af social karakter til enkelte forbrugere, forudsat at den ydes uden forskelsbehandling med hensyn til varernes oprindelse
b)
støtte, hvis formål er at råde bod på skader, der er forårsaget af naturkatastrofer eller andre usædvanlige begivenheder
c)
de foranstaltninger, der er fastsat i afsnit A i bilag III.
3.
Følgende kan betragtes som forenelige med et velfungerende indre marked:
a)
støtte til fremme af den økonomiske udvikling i områder, hvor levestandarden er usædvanlig lav, eller hvor der hersker en alvorlig underbeskæftigelse
b)
støtte, der kan fremme virkeliggørelsen af vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse eller af fælles interesse for de kontraherende parter, eller som kan afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i en af Unionens medlemsstaters eller Schweiz' økonomi
c)
støtte til fremme af udviklingen af visse økonomiske aktiviteter eller økonomiske områder, når den ikke ændrer samhandelsvilkårene i et omfang, der strider mod de kontraherende parters interesser
d)
støtte til fremme af kulturen og bevarelse af kulturarven, når den ikke ændrer samhandels- og konkurrencevilkårene i et omfang, der strider mod de kontraherende parters interesser
e)
de kategorier af støtte, der er fastsat i afsnit B i bilag III.
4.
Støtte, der ydes i overensstemmelse med afsnit C i bilag III, formodes at være forenelig med et velfungerende indre marked og er fritaget for anmeldelsespligten som omhandlet i artikel 14.
5.
Støtte til virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, eller som har karakter af fiskale monopoler, er underkastet denne aftales bestemmelser, i det omfang anvendelsen af disse bestemmelser ikke retligt eller faktisk hindrer opfyldelsen af de særlige opgaver, som er betroet dem. Udviklingen af samhandelen må ikke påvirkes i et sådant omfang, at det strider mod de kontraherende parters interesser.
6.
Denne del finder ikke anvendelse på støtte, hvor det beløb, der ydes til en enkelt virksomhed med henblik på aktiviteter, der er omfattet af denne aftale, udgør de minimis-støtte, jf. afsnit D i bilag III.
7.
Det blandede udvalg, der er nedsat ved denne aftales artikel 25 (i det følgende benævnt "Det Blandede Udvalg") kan træffe afgørelse om at ajourføre afsnit A og B i bilag III ved at præcisere, hvilke foranstaltninger der er forenelige eller hvilke der støttekategorier kan betragtes som forenelige med et velfungerende indre marked.
ARTIKEL 14
Tilsyn
1.
Med henblik på artikel 12 fører Unionen i overensstemmelse med kompetencefordelingen mellem Unionen og dens medlemsstater samt Schweiz i overensstemmelse med den schweiziske forfatningsmæssige kompetencefordeling tilsyn med anvendelsen af statsstøttereglerne på deres respektive territorier i overensstemmelse med denne del.
2.
Med henblik på gennemførelsen af denne del opretholder Unionen en ordning for statsstøttetilsyn i overensstemmelse med artikel 93, 106, 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (i det følgende benævnt "TEUF") som suppleret ved EU-retsakter på statsstøtteområdet og EU-retsakter vedrørende statsstøtte til elektricitetssektoren som anført i bilag IV, afsnit A, punkt 1.
3.
Med henblik på gennemførelsen af denne del opretter og opretholder Schweiz senest fem år efter nærværende aftales ikrafttræden en ordning for statsstøttetilsyn, der til enhver tid sikrer et tilsyns- og håndhævelsesniveau svarende til det, der anvendes i Unionen, jf. stk. 2, og som omfatter følgende:
a)
en uafhængig tilsynsmyndighed og
b)
procedurer til sikring af tilsynsmyndighedens undersøgelse af støttens forenelighed med et velfungerende indre marked, herunder følgende:
i)
forudgående anmeldelse af planlagt støtte til tilsynsmyndigheden
ii)
tilsynsmyndighedens vurdering af den anmeldte støtte og sin kompetence til at undersøge ikkeanmeldt støtte
iii)
anfægtelse ved den kompetente judicielle myndighed af støtte, som efter tilsynsmyndighedens opfattelse er uforenelig med et velfungerende indre marked, med opsættende virkning fra det tidspunkt, hvor støtteforanstaltningen kan anfægtes, og
iv)
tilbagesøgning, inklusive renter, af støtte, der er blevet ydet og konstateret uforenelig med et velfungerende indre marked.
4.
I overensstemmelse med Schweiz' forfatningsmæssige kompetencefordeling finder stk. 3, litra b), nr. iii) og iv), ikke anvendelse på retsakter vedtaget af den schweiziske Forbundsforsamling eller Det Schweiziske Forbundsråd.
5.
Hvis den schweiziske tilsynsmyndighed ikke kan anfægte den schweiziske Forbundsforsamlings eller Det Schweiziske Forbundsråds støtte ved en judiciel myndighed på grund af kompetencebegrænsninger i henhold til den schweiziske forfatningsmæssige orden, skal den i alle specifikke tilfælde anfægte andre myndigheders anvendelse af denne støtte. Hvis den judicielle myndighed konstaterer, at støtten er uforenelig med et velfungerende indre marked, tager de kompetente schweiziske judicielle og administrative myndigheder hensyn til denne konstatering, når de vurderer, om støtten skal anvendes i det pågældende tilfælde.
ARTIKEL 15
Eksisterende støtte
1.
Artikel 14, stk. 3, litra b), finder ikke anvendelse på eksisterende støtte, herunder støtteordninger og individuel støtte.
2.
For så vidt angår denne aftale, omfatter eksisterende støtte støtte, der er ydet forud for denne aftales ikrafttræden samt inden for en periode på fem år efter dens ikrafttræden.
3.
Senest 12 måneder efter datoen for indførelsen af tilsynsordningen i henhold til artikel 14, stk. 3, får tilsynsmyndigheden et overblik over eksisterende støtteordninger inden for denne aftales anvendelsesområde, som stadig er i kraft, og foretager en umiddelbar vurdering af disse ordninger i forhold til kriterierne i artikel 13.
4.
Alle eksisterende støtteordninger i Schweiz skal løbende undersøges af tilsynsmyndigheden med hensyn til deres forenelighed med et velfungerende indre marked i henhold til stk. 5, 6 og 7.
5.
Hvis tilsynsmyndigheden finder, at en eksisterende støtteordning ikke er eller ikke længere er forenelig med et velfungerende indre marked, underretter den de kompetente myndigheder om forpligtelsen til at overholde denne del. Hvis en sådan støtteordning ændres eller ophæves, underretter de kompetente myndigheder tilsynsmyndigheden herom.
6.
Hvis tilsynsmyndigheden finder, at de foranstaltninger, som de kompetente myndigheder har truffet, er egnede til at sikre, at støtteordningen er forenelig med et velfungerende indre marked, offentliggør den disse foranstaltninger.
7.
Hvis tilsynsmyndigheden finder, at støtteordningen fortsat er uforenelig med et velfungerende indre marked, offentliggør den uanset nærværende artikels stk. 1 sin vurdering og anfægter anvendelsen af den pågældende støtteordning i alle specifikke tilfælde i overensstemmelse med artikel 14, stk. 3, litra b), nr. iii), og artikel 14, stk. 5.
8.
Hvis en eksisterende støtteordning ændres på en sådan måde, at det påvirker støttens forenelighed med et velfungerende indre marked, betragtes støtten med henblik på denne del som ny støtte og er derfor omfattet af artikel 14, stk. 3, litra b).
ARTIKEL 16
Gennemsigtighed
1.
De kontraherende parter sikrer gennemsigtighed med hensyn til støtte, der ydes på deres område. For Unionens vedkommende baseres gennemsigtigheden på de materielle og proceduremæssige regler, der gælder i Unionen med hensyn til statsstøtte inden for denne aftales anvendelsesområde. For Schweiz' vedkommende baseres gennemsigtigheden på de materielle og proceduremæssige regler svarende til dem, der gælder i Unionen med hensyn til statsstøtte inden for denne aftales anvendelsesområde.
2.
Medmindre andet er fastsat i denne del, sørger hver kontraherende part for så vidt angår sit område for offentliggørelse af:
a)
ydet støtte
b)
udtalelser eller afgørelser fra tilsynsmyndighederne
c)
afgørelser truffet af dens kompetente judicielle myndigheder om støttens forenelighed med et velfungerende indre marked og
d)
retningslinjer og meddelelser, der anvendes af dens tilsynsmyndigheder.
ARTIKEL 17
Nærmere bestemmelser for samarbejde
1.
De kontraherende parter samarbejder og udveksler oplysninger om statsstøtte med forbehold af deres respektive love og disponible ressourcer.
2.
Med henblik på en ensartet gennemførelse, anvendelse og fortolkning af de materielle regler om statsstøtte og en harmonisk udvikling heraf:
a)
samarbejder de kontraherende parter og fører samråd om de relevante retningslinjer og meddelelser, der er omhandlet i afsnit B i bilag IV, og
b)
indgår de kontraherende parters tilsynsmyndigheder ordninger om regelmæssig udveksling af oplysninger, herunder om konsekvenserne for anvendelsen af reglerne om eksisterende støtte.
ARTIKEL 18
Drøftelser
1.
Efter anmodning fra en kontraherende part fører de kontraherende parter samråd i Det Blandede Udvalg om spørgsmål vedrørende gennemførelsen af denne del.
2.
I tilfælde af en udvikling, der berører en kontraherende parts væsentlige interesser, og som kan påvirke anvendelsen af denne del, mødes Det Blandede Udvalg på et passende højt niveau efter anmodning fra en kontraherende part senest 30 dage efter denne anmodning for at drøfte spørgsmålet.
ARTIKEL 19
Integration af retsakter vedrørende statsstøtte
1.
Uanset artikel 27, sikrer Schweiz og Unionen med henblik på artikel 13, stk. 4 og 6, og artikel 14, stk. 2 og 3, og af hensyn til retssikkerheden og lovgivningens ensartethed på de områder af det indre marked, som Schweiz i medfør af denne aftale deltager i, at EU-retsakter, der vedtages på de områder, der er omfattet af afsnit C og D i bilag III samt afsnit A i bilag IV, integreres i de nævnte bilag så hurtigt som muligt efter deres vedtagelse.
2.
Når Unionen vedtager en retsakt på et område, der er omfattet af afsnit C og D i bilag III eller afsnit A i bilag IV, underretter den hurtigst muligt Schweiz herom gennem Det Blandede Udvalg. Efter anmodning fra en af de kontraherende parter udveksler Det Blandede Udvalg synspunkter herom.
3.
Det Blandede Udvalg handler i overensstemmelse med stk. 1 ved så hurtigt som muligt at vedtage en afgørelse om ændring af afsnit C og D i bilag III samt afsnit A i bilag IV, herunder de nødvendige tilpasninger.
4.
Med forbehold af artikel 28 træder Det Blandede Udvalgs afgørelser i henhold til nærværende artikels stk. 3 i kraft straks, men under ingen omstændigheder før den dato, hvor den tilsvarende EU-retsakt finder anvendelse i Unionen.
DEL IV
OMRÅDER MED TILKNYTNING TIL ELMARKEDET
ARTIKEL 20
Miljø
1.
De kontraherende parter sikrer et højt miljøbeskyttelsesniveau i elektricitetssektoren.
2.
Schweiz sikrer et højt miljøbeskyttelsesniveau i overensstemmelse med artikel 27, stk. 3, og bilag V.
ARTIKEL 21
Vedvarende energi
1.
De kontraherende parter samarbejder om vedvarende energi, navnlig med hensyn til dens udbredelse og fremme.
2.
De kontraherende parter forpligter sig til at øge andelen af vedvarende energi i deres energisystemer. Schweiz anvender retsakterne om vedvarende energi som fastsat i bilag VI og fastsætter navnlig et passende vejledende mål for vedvarende energi.
3.
De kontraherende parter bestræber sig på at fremskynde deres planlægnings- og godkendelsesprocedurer.
ARTIKEL 22
Infrastruktursamarbejde
1.
De kontraherende parter samarbejder om at lette den rettidige udvikling og interoperabiliteten af den elektricitetsinfrastruktur, der forbinder deres områder.
2.
Hver kontraherende part sikrer, at der udarbejdes netudviklingsplaner for elektricitetstransmissionssystemerne, at de offentliggøres og at de ajourføres regelmæssigt.
3.
Med henblik på, hvorvidt schweiziske infrastrukturprojekter opfylder kriterierne for at være projekter af gensidig interesse i henhold til artikel 2, nr. 1, og artikel 4, stk. 2, litra e), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/869 formodes Schweiz at have en høj grad af konvergens i den lovgivningsmæssige ramme. Schweiz fremmer en lignende tidsplan for fremskyndet gennemførelse og andre politikstøtteforanstaltninger som fastsat i nævnte forordning.
DEL V
INSTITUTIONELLE BESTEMMELSER
KAPITEL 1
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
ARTIKEL 23
Formålet med de institutionelle bestemmelser
1.
Formålet med denne del er at garantere de kontraherende parter, erhvervsdrivende og enkeltpersoner bedre retssikkerhed, ligebehandling og lige vilkår på de områder, der vedrører det indre marked, og som er omfattet af denne aftale.
2.
Med henblik herpå fastsættes der i denne del institutionelle løsninger, der fremmer en løbende og afbalanceret styrkelse af de økonomiske forbindelser mellem de kontraherende parter. I overensstemmelse med folkerettens principper fastlægger denne del navnlig denne aftales institutionelle løsninger, som er fælles for de bilaterale aftaler, der er indgået eller skal indgås på områder, der vedrører det indre marked, og som Schweiz deltager i, uden at aftalens anvendelsesområde eller mål ændres, navnlig:
a)
proceduren for tilpasning af denne aftale til de EU-retsakter, der er relevante for denne aftale
b)
den ensartede fortolkning og anvendelse af denne aftale og af de EU-retsakter, der er omhandlet denne aftale
c)
overvågningen og anvendelsen af denne aftale samt
d)
proceduren for bilæggelse af tvister i forbindelse med denne aftale.
ARTIKEL 24
Bilaterale aftaler på de områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i
1.
Eksisterende og fremtidige bilaterale aftaler mellem Unionen og Schweiz på de områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i, betragtes som et sammenhængende hele, der sikrer afbalancerede rettigheder og forpligtelser mellem Unionen og Schweiz.
2.
Denne aftale udgør en bilateral aftale på et område, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i.
ARTIKEL 25
Det Blandede Udvalg
1.
Der nedsættes et blandet udvalg. Det Blandede Udvalg består af repræsentanter for de kontraherende parter.
2.
Formandskabet for Det Blandede Udvalg varetages i fællesskab af en repræsentant for Unionen og en repræsentant for Schweiz.
3.
Det Blandede Udvalg:
a)
sikrer, at aftalen fungerer korrekt og forvaltes og anvendes effektivt
b)
stiller et forum til rådighed for samråd og løbende udveksling af oplysninger mellem de kontraherende parter, navnlig med henblik på at finde løsninger på eventuelle vanskeligheder med fortolkningen eller anvendelsen af denne aftale eller af en EU-retsakt, der er omhandlet i denne aftale, i overensstemmelse med artikel 32
c)
fremsætter henstillinger til de kontraherende parter i spørgsmål vedrørende aftalen
d)
vedtager afgørelser om de anliggender, som er udtrykkeligt omfattet af denne aftale, og
e)
udøver enhver anden kompetence, som det har fået i medfør af aftalen.
4.
I tilfælde af en ændring af artikel 1-6, 10-15, 17 eller 18 i protokol (nr. 7) vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (i det følgende benævnt "protokol nr. 7"), ændrer Det Blandede Udvalg tillæg A til bilag I i overensstemmelse hermed.
5.
Det Blandede Udvalg handler ved konsensus.
Det Blandede Udvalgs afgørelser er bindende for de kontraherende parter, som træffer alle foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre dem.
6.
Det Blandede Udvalg mødes mindst én gang om året, skiftevis i Bruxelles og Bern, medmindre formændene træffer anden afgørelse. Det træder desuden sammen på anmodning fra en af de kontraherende parter. Formændene kan aftale, at et møde i Det Blandede Udvalg afholdes via video- eller telekonference.
7.
Det Blandede Udvalg fastsætter selv sin forretningsorden, som holdes ajour.
8.
Det Blandede Udvalg kan oprette arbejds- eller ekspertgrupper, der kan bistå det med at udføre dets opgaver.
KAPITEL 2
TILPASNING AF DENNE AFTALE TIL EU-RETSAKTER
ARTIKEL 26
Deltagelse i udarbejdelsen af EU-retsakter ("beslutningstagning")
1.
Når Europa-Kommissionen (i det følgende benævnt "Kommissionen") udarbejder et forslag til EU-retsakt i overensstemmelse med TEUF på et område, der er omfattet af nærværende aftale, underretter den Schweiz herom og hører uformelt Schweiz' eksperter på samme måde, som den anmoder om synspunkter fra eksperter fra EU-medlemsstaterne med henblik på udarbejdelsen af dens forslag.
Hvis en af de kontraherende parter anmoder herom, finder en indledende udveksling af synspunkter sted i Det Blandede Udvalg.
På en af de kontraherende parters anmodning fører de på ny samråd i Det Blandede Udvalg på vigtige tidspunkter i fasen forud for Unionens vedtagelse af retsakten, i en løbende informationsudvekslings- og høringsproces.
2.
Når Kommissionen i overensstemmelse med TEUF udarbejder delegerede retsakter vedrørende Unionens basisretsakter på et område, der er omfattet af denne aftale, sikrer den, at Schweiz i videst muligt omfang deltager i udarbejdelsen af udkastene, og hører Schweiz' eksperter på samme grundlag, som den hører EU-medlemsstaternes eksperter.
3.
Når Europa-Kommissionen i overensstemmelse med TEUF udarbejder gennemførelsesretsakter vedrørende Unionens basisretsakter på et område, der er omfattet af denne aftale, sikrer den, at Schweiz i videst muligt omfang deltager i udarbejdelsen af de udkast, som forelægges de udvalg, der bistår Kommissionen i udøvelsen af dennes gennemførelsesbeføjelser, og hører Schweiz' eksperter på samme grundlag, som den hører EU-medlemsstaternes eksperter.
4.
Schweiz' eksperter inddrages i arbejdet i udvalg, der ikke er omfattet af stk. 2 og 3, når dette er nødvendigt for at sikre, at denne aftale fungerer korrekt. Det Blandede Udvalg udarbejder og ajourfører en liste over disse udvalg og, hvis det er relevant, andre udvalg med lignende karakteristika.
5.
Denne artikel finder ikke anvendelse på EU-retsakter eller bestemmelser heri, der er omfattet af anvendelsesområdet for en undtagelse som omhandlet i artikel 27, stk. 8.
ARTIKEL 27
Integration af Unionens retsakter
1.
For at garantere retssikkerheden og ensartetheden af lovgivningen på områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz i medfør af denne aftale deltager i, sikrer Schweiz og Unionen, at EU-retsakter, der vedtages på et område, der er omfattet af aftalen, integreres i aftalen så hurtigt som muligt efter vedtagelsen.
2.
EU-retsakter, der er integreret i bilag I og VI overensstemmelse med stk. 5, udgør ved deres integration i denne aftale en del af Schweiz' retsorden med forbehold af eventuelle tilpasninger, der vedtages ved en afgørelse af Det Blandede Udvalg.
3.
Schweiz vedtager eller opretholder bestemmelser, der fastsætter krav, der inden for elektricitetssektoren sikrer mindst det samme miljøbeskyttelsesniveau som det, der er fastsat i de EU-retsakter, der er integreret i bilag V i overensstemmelse med stk. 5. De bestemmelser i schweizisk ret, der vedtages eller opretholdes i overensstemmelse med dette stykke, kan ikke påberåbes med henblik på at begrænse den frie adgang til det schweiziske marked for varer og tjenesteydelser fra Unionen, der opfylder kravene i de EU-retsakter, der er omhandlet i bilag V.
4.
Når Unionen vedtager en retsakt på et område, der er omfattet af aftalen, giver den gennem Det Blandede Udvalg hurtigst muligt Schweiz underretning herom. Efter anmodning fra en af de kontraherende parter udveksler Det Blandede Udvalg synspunkter herom.
5.
Det Blandede Udvalg handler i overensstemmelse med stk. 1 ved så hurtigt som muligt at vedtage en afgørelse om ændring af bilag I, V og VI til denne aftale, herunder de nødvendige tilpasninger.
6.
Uden at dette berører stk. 1 og 2, kan Det Blandede Udvalg, hvis det er nødvendigt for at sikre sammenhæng mellem denne aftale og bilag I, V og VI som ændret i henhold til stk. 5, foreslå en revision af denne aftale med henblik på de kontraherende parters godkendelse i overensstemmelse med deres interne procedurer.
7.
Henvisninger i denne aftale til EU-retsakter, der ikke længere er i kraft, gælder som henvisninger til den ophævelsesretsakt, der er integreret i bilag I, V og VI, med virkning fra ikrafttrædelsen af Det Blandede Udvalgs afgørelse om den tilsvarende ændring af bilag I, V og VI, medmindre andet er fastsat i nævnte afgørelse.
8.
Forpligtelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på EU-retsakter eller bestemmelser heri, der er omfattet af følgende undtagelse:
–
artikel 9, stk. 3.
9.
Afgørelser truffet af Det Blandede Udvalg i henhold til artikel 5 træder straks i kraft, men under ingen omstændigheder før den dato, hvor den tilsvarende EU-retsakt finder anvendelse i Unionen, jf. dog artikel 28.
10.
De kontraherende parter samarbejder i god tro under hele proceduren i denne artikel for at lette beslutningstagningen.
ARTIKEL 28
Schweiz' opfyldelse af forfatningsmæssige krav
1.
Under den udveksling af synspunkter, der er omhandlet i artikel 27, stk. 4, underretter Schweiz Unionen om, hvorvidt Schweiz først skal opfylde visse forfatningsmæssige krav, før en afgørelse som omhandlet i artikel 27, stk. 5, bliver bindende.
2.
Hvis den i artikel 27, stk. 5, omhandlede afgørelse først bliver bindende, efter at Schweiz opfylder forfatningsmæssige krav, har Schweiz en frist på højst to år fra datoen for den i stk. 1 omhandlede underretning, medmindre der indledes en folkeafstemningsprocedure, i hvilket tilfælde denne periode forlænges med et år.
3.
Indtil Schweiz meddeler opfyldelsen af de forfatningsmæssige krav, anvender de kontraherende parter midlertidigt den i artikel 27, stk. 5, omhandlede afgørelse, medmindre Schweiz meddeler Unionen, at den midlertidige anvendelse af afgørelsen ikke er mulig, og begrunder dette.
Den midlertidige anvendelse kan under ingen omstændigheder finde sted før den dato, hvor den tilsvarende EU-retsakt finder anvendelse i Unionen.
4.
Når de i stk. 1 omhandlede forfatningsmæssige krav er opfyldt, giver Schweiz straks Unionen meddelelse herom gennem Det Blandede Udvalg.
5.
Afgørelsen træder i kraft på den dag, hvor den i stk. 4 omhandlede meddelelse gives, men under ingen omstændigheder før den dato, hvor den tilsvarende EU-retsakt finder anvendelse i Unionen.
KAPITEL 3
FORTOLKNING OG ANVENDELSE AF AFTALEN
ARTIKEL 29
Princippet om ensartet fortolkning
1.
Med henblik på at nå målene i artikel 1, 12 og 23 og i overensstemmelse med folkerettens principper fortolkes og anvendes de bilaterale aftaler på de områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i, og de EU-retsakter, der er omhandlet i sådanne aftaler, ensartet på de områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i.
2.
De EU-retsakter, der er omhandlet i denne aftale, og, i det omfang deres anvendelse omfatter EU-retlige begreber, denne aftales bestemmelser fortolkes og anvendes i overensstemmelse med Den Europæiske Unions Domstols retspraksis forud for eller efter undertegnelsen af aftalen.
ARTIKEL 30
Princippet om effektiv og harmonisk anvendelse
1.
Kommissionen og de kompetente schweiziske myndigheder samarbejder og bistår hinanden med at sikre tilsynet med anvendelsen af denne aftale. De kan udveksle oplysninger om aktiviteterne i forbindelse med tilsynet med anvendelsen af denne aftale. De kan udveksle synspunkter og drøfte spørgsmål af fælles interesse.
2.
Hver kontraherende part træffer passende foranstaltninger til at sikre en effektiv og harmonisk anvendelse af denne aftale på sit område.
3.
Tilsynet med aftalens anvendelse føres i fællesskab af de kontraherende parter i Det Blandede Udvalg. Hvis Kommissionen eller de kompetente schweiziske myndigheder får kendskab til et tilfælde af ukorrekt anvendelse, kan sagen indbringes for Det Blandede Udvalg med henblik på at finde en acceptabel løsning.
4.
Kommissionen og de kompetente schweiziske myndigheder overvåger hver især den anden kontraherende parts anvendelse af denne aftale. Proceduren i denne aftales artikel 32 finder anvendelse.
I det omfang visse af EU-institutionernes tilsynskompetencer over for en kontraherende part er nødvendige for at sikre en effektiv og harmonisk anvendelse af denne aftale, såsom undersøgelses- og beslutningsbeføjelser, skal disse fastsættes specifikt i aftalen.
ARTIKEL 31
Princippet om eksklusivitet
De kontraherende parter forpligter sig til ikke at indbringe tvister vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af denne aftale og de EU-retsakter, der er omhandlet i denne aftale, eller, hvor det er relevant, vedrørende denne aftales overensstemmelse med en afgørelse vedtaget af Kommissionen på grundlag af denne aftale, for andre tvistbilæggelsesmekanismer end dem, der er fastsat i denne del.
ARTIKEL 32
Procedure i tilfælde af vanskeligheder med fortolkningen eller anvendelsen
1.
I tilfælde af vanskeligheder med fortolkningen eller anvendelsen af denne aftale eller af en EU-retsakt, der er omhandlet deri, fører de kontraherende parter samråd i Det Blandede Udvalg for at finde en løsning, der er acceptabel for begge parter. Med henblik herpå forelægges alle nyttige oplysninger for Det Blandede Udvalg, således at det kan foretage en detaljeret undersøgelse af situationen. Det Blandede Udvalg undersøger alle muligheder, der gør det muligt at opretholde aftalens korrekte funktion.
2.
Hvis Det Blandede Udvalg ikke er i stand til at finde en løsning på det i stk. 1 omhandlede problem senest tre måneder efter den dato, hvor vanskeligheden blev forelagt det, kan hver af de kontraherende parter anmode om, at en voldgiftsret bilægger tvisten i overensstemmelse med reglerne i protokollen.
3.
Hvis tvisten indebærer et spørgsmål om fortolkningen eller anvendelsen af en bestemmelse som omhandlet i artikel 29, stk. 2, og hvis fortolkningen af denne bestemmelse er relevant for tvistens afgørelse og nødvendig for, at voldgiftsretten kan træffe afgørelse, forelægger den dette spørgsmål for Den Europæiske Unions Domstol.
Hvis tvisten indebærer et spørgsmål om fortolkningen eller anvendelsen af en bestemmelse, der falder ind under anvendelsesområdet for en undtagelse fra forpligtelsen til dynamisk tilpasning, der er omhandlet i artikel 27, stk. 8, og hvis tvisten ikke omfatter fortolkning eller anvendelse af EU-retlige begreber, bilægger voldgiftsretten tvisten uden forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol.
4.
Hvis voldgiftsretten forelægger et spørgsmål for Den Europæiske Unions Domstol i henhold til stk. 3 gælder følgende:
a)
Den Europæiske Unions Domstols afgørelse er bindende for voldgiftsretten, og
b)
Schweiz har de samme rettigheder som medlemsstaterne og Unionens institutioner og er underlagt de samme procesregler ved Den Europæiske Unions Domstol med de fornødne ændringer.
5.
Hver kontraherende part træffer alle nødvendige foranstaltninger for i god tro at efterkomme voldgiftsrettens afgørelse. Den kontraherende part, der ifølge voldgiftsrettens afgørelse ikke har overholdt denne aftale, underretter gennem Det Blandede Udvalg den anden kontraherende part om de foranstaltninger, den har truffet for at efterkomme voldgiftsrettens afgørelse.
ARTIKEL 33
Kompensationsforanstaltninger
1.
Hvis den kontraherende part, der ifølge voldgiftsrettens afgørelse ikke har overholdt denne aftale, ikke inden for en rimelig frist, der er fastsat i overensstemmelse med protokollens artikel IV.2, stk. 6, underretter den anden kontraherende part om de foranstaltninger, den har truffet for at efterkomme voldgiftsrettens afgørelse, eller hvis den anden kontraherende part finder, at de meddelte foranstaltninger ikke er i overensstemmelse med voldgiftsrettens afgørelse, kan denne anden kontraherende part vedtage forholdsmæssige kompensationsforanstaltninger inden for rammerne af denne aftale eller enhver anden bilateral aftale på de områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i (i det følgende benævnt "kompensationsforanstaltninger"), for at afhjælpe en potentiel ubalance. Den meddeler den kontraherende part, der ifølge voldgiftsrettens afgørelse ikke har overholdt denne aftale, om kompensationsforanstaltningerne, som skal specificeres i meddelelsen. Disse kompensationsforanstaltninger får virkning tre måneder efter datoen for denne meddelelse.
2.
Hvis Det Blandede Udvalg ikke inden for en måned fra datoen for meddelelsen om de påtænkte kompensationsforanstaltninger har truffet afgørelse om at suspendere, ændre eller annullere disse kompensationsforanstaltninger, kan hver af de kontraherende parter indbringe spørgsmålet om foranstaltningernes forholdsmæssighed til voldgift i overensstemmelse med protokollen.
3.
Voldgiftsretten træffer afgørelse inden for de frister, der er fastsat i artikel III.8, stk. 4, i protokollen.
4.
Kompensationsforanstaltninger har ikke tilbagevirkende kraft. Navnlig skal enkeltpersoners og erhvervsdrivendes rettigheder og forpligtelser, som de har erhvervet inden kompensationsforanstaltningernes ikrafttræden, bevares.
ARTIKEL 34
Samarbejde mellem jurisdiktioner
1.
For at fremme en ensartet fortolkning etablerer den schweiziske forbundsdomstol og Den Europæiske Unions Domstol en dialog og aftaler de nærmere bestemmelser herfor.
2.
Schweiz har ret til at indgive processkrifter eller skriftlige bemærkninger til Den Europæiske Unions Domstol, når en domstol i en EU-medlemsstat forelægger et spørgsmål om fortolkningen af denne aftale eller en bestemmelse i en EU-retsakt, som der henvises til deri, for Den Europæiske Unions Domstol med henblik på en præjudiciel afgørelse.
ARTIKEL 35
Henvisninger til områder
Når der i de EU-retsakter, der er integreret i denne aftale, henvises til områderne "Den Europæiske Union", "EU", "Unionen", "fællesmarkedet" eller "det indre marked", skal disse henvisninger i forbindelse med denne aftale forstås som henvisninger til de områder, som er omhandlet i artikel 43.
ARTIKEL 36
Henvisninger til statsborgere i EU-medlemsstaterne
Når der i de EU-retsakter, der er integreret i aftalen, henvises til statsborgere i EU-medlemsstaterne, skal disse henvisninger i forbindelse med denne aftale forstås som henvisninger til statsborgere i EU-medlemsstaterne og Schweiz.
ARTIKEL 37
EU-retsakternes ikrafttræden og gennemførelse
Bestemmelser om ikrafttræden eller gennemførelse i de EU-retsakter, der er integreret i denne aftale, er ikke relevante for denne aftale.
Fristerne og datoerne for, hvornår Schweiz skal sætte EU-retsakter i kraft og gennemføre de afgørelser, der integrerer dem i denne aftale, følger af artikel 27, stk. 9, og artikel 28, stk. 5, samt af bestemmelserne om overgangsordninger.
ARTIKEL 38
Henvisninger til, hvem EU-retsakter er rettet til
Bestemmelser om, at en EU-retsakt, der er integreret i denne aftale, er rettet til EU-medlemsstaterne, er ikke relevante for denne aftale.
DEL VI
ANDRE BESTEMMELSER
ARTIKEL 39
Generelle tilpasninger
Denne del indeholder generelle tilpasninger, der finder anvendelse på de EU-retsakter, der er omhandlet i bilag I og VI, medmindre andet er fastsat i det respektive bilag.
ARTIKEL 40
Udveksling af oplysninger
1.
Når en EU-medlemsstat eller dennes kompetente myndighed skal indgive oplysninger til Kommissionen, indgiver Schweiz eller landets kompetente myndighed sådanne oplysninger til Kommissionen via Det Blandede Udvalg.
2.
Når en EU-medlemsstat eller dennes kompetente myndighed skal indgive oplysninger til en eller flere andre EU-medlemsstater, indgiver den også disse oplysninger direkte til Schweiz og underretter samtidig Kommissionen herom. Når Schweiz eller landets kompetente myndighed skal indgive oplysninger til en eller flere andre EU-medlemsstater eller deres kompetente myndigheder, indgiver Schweiz oplysningerne direkte og underretter Kommissionen via Det Blandede Udvalg.
3.
Det Blandede Udvalg kan nå til enighed om passende løsninger med henblik på direkte udveksling af oplysninger på områder, hvor der er behov for hurtig overførsel af oplysninger.
4.
Stk. 1 og 2 berører ikke de sektorspecifikke regler og ordninger, der gælder for udveksling af oplysninger ved hjælp af informationssystemer.
5.
Når det er nødvendigt at udveksle oplysninger mellem ACER eller andre EU-institutioner og en schweizisk myndighed er nødvendig under udarbejdelsen af en afgørelse eller en rapport, en udtalelse, en henstilling eller et andet lignende dokument, finder denne udveksling sted direkte mellem de relevante enheder, medmindre Det Blandede Udvalg træffer afgørelse om, at en sådan udveksling bør finde sted via Det Blandede Udvalg, jf. dog stk. 1.
6.
Når Kommissionen eller ACER for at udøve de kompetencer, der er tildelt dem, har behov for at udveksle oplysninger med virksomheder i Schweiz, kan de udveksle oplysninger direkte med disse virksomheder, medmindre Det Blandede Udvalg fastsætter en anden procedure, der skal anvendes i sådanne tilfælde.
7.
Når EU-medlemsstaterne, deres myndigheder eller virksomheder høres under udarbejdelsen af en EU-afgørelse, høres Schweiz, de schweiziske myndigheder og de schweiziske virksomheder på samme måde.
ARTIKEL 41
Ikkebindende dokumenter
1.
Hvis Kommissionen, ACER eller andre EU-institutioner udsteder rapporter, udtalelser, erklæringer, henstillinger eller andre lignende dokumenter til EU-medlemsstaterne eller deres myndigheder, kan de også gøre dette over for Schweiz eller de schweiziske myndigheder. Hvis EU-medlemsstaterne, deres myndigheder eller virksomheder høres under udarbejdelsen af disse dokumenter, høres Schweiz, de schweiziske myndigheder og de schweiziske virksomheder på samme måde.
2.
Medmindre de offentliggøres, indgiver Kommissionen disse dokumenter via Det Blandede Udvalg. Det Blandede Udvalg kan aftale, at der skal være mulighed for direkte udveksling. ACER og andre institutioner indgiver dokumenterne direkte.
ARTIKEL 42
Offentliggørelse af oplysninger
1.
Når en EU-medlemsstat skal offentliggøre visse oplysninger, offentliggør Schweiz i henhold til denne aftale også de relevante oplysninger på en tilsvarende måde.
2.
Når oplysninger skal offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende i henhold til en retsakt, som er omhandlet i bilagene, offentliggør EU-institutionen også tilsvarende oplysninger om Schweiz deri.
DEL VII
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
ARTIKEL 43
Territorialt anvendelsesområde
Denne aftale gælder for den ene part for det område, hvor traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde finder anvendelse, og på de betingelser, der er fastlagt i disse traktater, og for den anden part for Schweiz' område.
ARTIKEL 44
Udviklingsklausul for et udvidet samarbejde
De kontraherende parter erklærer sig rede til at overveje at uddybe samarbejdet i energisektoren ud over elektricitet, navnlig inden for brint eller vedvarende gasser.
ARTIKEL 45
Klassificerede oplysninger og følsomme ikkeklassificerede oplysninger
1.
Intet i denne aftale kan fortolkes således, at en kontraherende part skal gøre klassificerede oplysninger tilgængelige.
2.
Klassificerede oplysninger eller klassificeret materiale, der stilles til rådighed af eller udveksles mellem parterne i henhold til denne aftale, skal håndteres og beskyttes i overensstemmelse med aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sikkerhedsprocedurer for udveksling af klassificerede oplysninger, udfærdiget i Bruxelles den 28. april 2008, under overholdelsen af eventuelle sikkerhedsordninger til gennemførelse heraf.
3.
Det Blandede Udvalg vedtager ved en afgørelse håndteringsinstrukser for at sikre beskyttelsen af følsomme ikkeklassificerede oplysninger, der udveksles mellem de kontraherende parter.
ARTIKEL 46
Tavshedspligt
De kontraherende parters repræsentanter, eksperter og andre relevante personer må ikke, selv efter tjenestens ophør, videregive oplysninger, de får adgang til under denne aftale, og som er omfattet af tavshedspligt.
ARTIKEL 47
Bilag og protokoller
Bilagene og protokollerne til denne aftale udgør en integrerende del heraf.
ARTIKEL 48
Gennemførelse
1.
De kontraherende parter træffer alle nødvendige generelle eller særlige foranstaltninger for at sikre, at de forpligtelser, denne aftale fører med sig, opfyldes, og afstår fra alle foranstaltninger, der kunne bringe opfyldelsen af aftalens målsætninger i fare.
2.
De kontraherende parter træffer alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre det tilsigtede resultat af de EU-retsakter, som der henvises til i denne aftale, og afholder sig fra alle foranstaltninger, der kan bringe virkeliggørelsen af disse retsakters mål i fare.
ARTIKEL 49
Finansielt bidrag
1.
Schweiz bidrager til finansieringen af aktiviteter inden for rammerne af Unionens agenturer, informationssystemer og andre aktiviteter, der er anført i artikel 1 i bilag VII, og som det har adgang til, i overensstemmelse med denne artikel og bilag VII.
Det Blandede Udvalg kan vedtage en afgørelse om ændring af bilag VII.
2.
Unionen kan når som helst suspendere Schweiz' deltagelse i de aktiviteter, der er omhandlet i stk. 1, hvis Schweiz ikke overholder betalingsfristen i overensstemmelse med betalingsbetingelserne i artikel 2 i bilag VII.
Hvis Schweiz ikke overholder en betalingsfrist, sender Unionen Schweiz en formel rykkerskrivelse. Hvis der ikke er foretaget fuld betaling senest 30 dage efter modtagelsen af den formelle rykkerskrivelse, kan Unionen suspendere Schweiz' deltagelse i den pågældende aktivitet.
3.
Det finansielle bidrag har form af summen af:
a)
et operationelt bidrag og
b)
et deltagelsesgebyr.
4.
Det finansielle bidrag har form af et årligt finansielt bidrag, som forfalder til betaling på de datoer, der er fastsat i de indkaldelser af bidrag, som Kommissionen har udsendt.
5.
Det operationelle bidrag baseres på en fordelingsnøgle defineret som forholdet mellem Schweiz' bruttonationalprodukt (BNP) i markedspriser og Unionens BNP i markedspriser.
Med henblik herpå er de kontraherende parters tal for BNP i markedspriser de seneste foreliggende tal pr. 1. januar i det år, hvor den årlige betaling finder sted, som oplyst af Den Europæiske Unions Statistiske Kontor under behørig hensyntagen til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om samarbejde om statistik, der blev udfærdiget i Luxembourg den 26. oktober 2004. Hvis nævnte aftale ophører med at finde anvendelse, er Schweiz' BNP det, der er fastlagt på grundlag af data fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling.
6.
Det operationelle bidrag for hvert EU-agentur beregnes ved at anvende fordelingsnøglen på det pågældende agenturs årlige vedtagne budget, der er opført på den eller de relevante EU-subsidiebudgetposter for det pågældende år, idet der for hvert agentur tages hensyn til eventuelle justerede operationelle bidrag som defineret i artikel 1 i bilag VII.
Det operationelle bidrag til informationssystemerne og andre aktiviteter beregnes ved at anvende fordelingsnøglen på det relevante budget for det pågældende år som fastsat i dokumenterne til gennemførelse af budgettet, såsom arbejdsprogrammer eller kontrakter. Alle referencebeløb baseres på forpligtelsesbevillinger.
7.
Det årlige deltagelsesgebyr udgør 4 % af det årlige operationelle bidrag som beregnet i overensstemmelse med stk. 5 og 6.
8.
Kommissionen giver Schweiz tilstrækkelige oplysninger om beregningen af det finansielle bidrag. Disse oplysninger gives under behørig hensyntagen til Unionens fortroligheds- og databeskyttelsesregler.
9.
Alle finansielle bidrag fra Schweiz eller betalinger fra Unionen og beregningen af beløb, der forfalder til betaling eller modtages, foretages i euro.
10.
Hvis denne aftales ikrafttræden ikke falder sammen med begyndelsen af et kalenderår, justeres Schweiz' operationelle bidrag for det pågældende år efter den metode og de betalingsbetingelser, der er fastsat i artikel 4 i bilag VII.
11.
Bilag VII indeholder de detaljerede bestemmelser om anvendelsen af denne artikel.
12.
Tre år efter denne protokols ikrafttræden og derefter hvert tredje år gennemgår Det Blandede Udvalg betingelserne for Schweiz' deltagelse, jf. artikel 1 i bilag VII, og tilpasser dem, hvis det er relevant.
ARTIKEL 50
Ikrafttræden
1.
Denne aftale ratificeres eller godkendes af de kontraherende parter efter deres egne procedurer. De kontraherende parter giver hinanden meddelelse om fuldførelsen af de interne procedurer, der er nødvendige for denne aftales ikrafttræden.
2.
Denne aftale træder i kraft den første dag i den anden måned efter den sidste meddelelse vedrørende følgende retsakter:
a)
Institutionel protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer
b)
Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer
c)
Institutionel protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart
d)
Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart
e)
Protokol om statsstøtte til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart
f)
Institutionel protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej
g)
Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej
h)
Protokol om statsstøtte til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej
i)
Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter
j)
Institutionel protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering
k)
Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering
l)
Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag til mindskelse af de økonomiske og sociale forskelle i Den Europæiske Union
m)
Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om Det Schweiziske Forbunds deltagelse i EU-programmer
n)
Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om vilkår og betingelser for Det Schweiziske Forbunds deltagelse i Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet.
ARTIKEL 51
Ændringer og opsigelse
1.
Denne aftale kan på et hvilket som helst tidspunkt ændres ved fælles aftale mellem de kontraherende parter.
2.
Unionen eller Schweiz kan opsige denne aftale ved meddelelse herom til den anden kontraherende part. Denne aftale ophører med at være i kraft seks måneder efter datoen for en sådan meddelelse.
3.
De rettigheder og forpligtelser, som enkeltpersoner og erhvervsdrivende har erhvervet i medfør af denne aftale før den dato, hvor aftalen ophører med at være i kraft, berøres ikke af aftalens ophør. De kontraherende parter afgør ved fælles aftale, hvilke foranstaltninger der skal træffes med hensyn til rettigheder, der er ved at blive erhvervet.
Udfærdiget i […] den […] i to eksemplarer på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, irsk, italiensk, kroatisk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, der er behørigt bemyndiget hertil, undertegnet denne aftale.
(Underskriftsrubrik til virkning af, på alle 24 EU-sprog: "For Den Europæiske Union" og "For Det Schweiziske Forbund")
BILAG I
ELEKTRICITET
Medmindre andet er fastsat ved tekniske tilpasninger:
–
gælder EU-medlemsstaternes rettigheder og forpligtelser som fastsat i de EU-retsakter, der er integreret i dette bilag, også for Schweiz
–
forstås henvisninger i disse retsakter til fysiske eller juridiske personer, som er bosiddende eller etableret i EU-medlemsstaterne, som henvisninger til fysiske eller juridiske personer, som er bosiddende eller etableret i Schweiz.
Dette gælder under fuld overholdelse af de institutionelle bestemmelser i denne aftales del V.
OMHANDLEDE RETSAKTER
1.
32019 R 0941: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/941 af 5. juni 2019 om risikoberedskab i elsektoren og om ophævelse af direktiv 2005/89/EF (EUT L 158 af 14.6.2019, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2019/941/oj)
Bestemmelserne i forordning (EU) 2019/941 gælder i forbindelse med denne aftale med følgende tilpasninger:
a)
I artikel 3, stk. 1, erstattes ordene "Så hurtigt som muligt og under alle omstændigheder senest den 5. januar 2020 udpeger hver medlemsstat" af:
"Senest tre år efter aftalens ikrafttræden udpeger Schweiz"
b)
I artikel 7, stk. 1, erstattes ordene "Inden for fire måneder efter opstillingen af de regionale elkrisescenarier i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1," af:
"Senest tre år og fire måneder efter aftalens ikrafttræden"
c)
I artikel 7, stk. 4, erstattes ordene "Senest fire måneder efter opstillingen af regionale elkrisescenarier i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1," af:
"Senest tre år og fire måneder efter denne aftales ikrafttræden"
d)
Artikel 10 og 14 finder anvendelse senest tre år efter denne aftales ikrafttræden.
2.
32019 R 0942: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/942 af 5. juni 2019 om oprettelse af Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (EUT L 158 af 14.6.2019, s. 22, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2019/942/oj), ændret ved:
–
32024 R 1787: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1787 af 13. juni 2024 om reduktion af metanemissioner i energisektoren og om ændring af forordning (EU) 2019/942 (EUT L 1787 af 15.7.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1787/oj)
–
32024 R 1789: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1789 af 13. juni 2024 om de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint, om ændring af forordning (EU) nr. 1227/2011, (EU) 2017/1938, (EU) 2019/942 og (EU) 2022/869 og afgørelse (EU) 2017/684 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 715/2009 (omarbejdning) (EUT L 1789 af 15.7.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1789/oj)
Bestemmelserne i forordning (EU) 2019/942 gælder i forbindelse med denne aftale med følgende tilpasninger:
a)
Forordning (EU) 2019/942 finder kun anvendelse på anliggender, der er omfattet af denne aftales anvendelsesområde
b)
Uanset den generelle bestemmelse i begyndelsen af bilag I til denne aftale skal udtrykket "medlemsstat(er)" i forordning (EU) 2019/942 forstås således, at det ud over dets betydning i forordning (EU) 2019/942 også omfatter Schweiz. Tilsvarende skal udtrykket "regulerende myndighed" i forordning (EU) 2019/942 forstås således, at det ud over betydningen i forordning (EU) 2019/942 også omfatter den schweiziske regulerende myndighed
c)
I artikel 3 tilføjes følgende stykke:
"3.
Med hensyn til Schweiz har ACER de beføjelser, der er tildelt det i overensstemmelse med artikel 3-10 og artikel 12 i forordning (EU) 2019/942, medmindre andet er fastsat i denne aftale. Inden ACER træffer en afgørelse vedrørende Schweiz, hører det den kompetente schweiziske myndighed."
d)
I artikel 5, stk. 4, tilføjes følgende:
"For så vidt angår artikel 9, stk. 6, litra b), i forordning (EU) 2015/1222 anvendes følgende procedure:
For så vidt som ændringer af kapacitetsberegningsregionerne vedrører tilknytningen af schweiziske grænser til en bestemt region, har Schweiz ret til at anmode om, at Det Blandede Udvalg skal godkende tilknytningen af schweiziske grænser til en bestemt region.
Hvis Det Blandede Udvalg ikke når frem til en afgørelse senest seks måneder efter anmodningen, træffer ACER afgørelse om kapacitetsberegningsregionerne i overensstemmelse med dette stykkes første afsnit under hensyntagen til Schweiz' betænkeligheder.
Hvis Det Blandede Udvalg beslutter ikke at godkende tilknytningen af de schweiziske grænser til en bestemt region, udarbejder ACER en ny afgørelse under hensyntagen til Schweiz' betænkeligheder."
e)
I artikel 21 tilføjes følgende:
"Schweiz' nationale regulerende myndighed deltager fuldt ud i repræsentantskabet og i alle ACER's andre forberedende organer, herunder arbejdsgrupper, udvalg og taskforcer, for så vidt angår anliggender, der hører under denne aftales anvendelsesområde. Den har ikke stemmeret i repræsentantskabet. Repræsentantskabets forretningsorden og forretningsordenen for arbejdsgruppernes virke skal sikre, at Schweiz' nationale regulerende myndighed deltager med fuld virkning."
f)
I artikel 31 tilføjes følgende:
"Schweitz deltager i finansieringen af ACER. Med henblik herpå finder procedurerne i denne aftales artikel 49 anvendelse."
g)
Schweiz indrømmer ACER og dets personale inden for rammerne af deres officielle funktioner for ACER de privilegier og immuniteter, der er fastsat i tillægget til dette bilag og som er baseret på artikel 1-6, 10-15, 17 og 18 i protokol nr. 7. Henvisninger til de tilsvarende artikler i nævnte protokol er angivet i parentes til orientering.
h)
I artikel 39 tilføjes følgende stykke:
"1a.
Uanset artikel 12, stk. 2, litra a), i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union, der er fastsat i forordning nr. 31 (EØF), 11 (Euratom), om vedtægten for tjenestemænd og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Det Europæiske økonomiske Fællesskab og Det europæiske Atomenergifællesskab (EFT 45 af 14.6.1962, s. 1385), herunder eventuelle ændringer heraf, kan ACER, hvis det beslutter det, på kontrakt ansætte schweiziske statsborgere, der er i besiddelse af deres fulde borgerlige rettigheder. ACER kan acceptere eksperter udstationeret af Schweiz."
i)
I artikel 41, stk. 1, tilføjes følgende:
"Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43) om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter finder, for så vidt angår anvendelsen af nærværende forordning, også anvendelse på alle ACER's dokumenter vedrørende Schweiz."
3.
32020 D 2152: Kommissionens afgørelse (EU) 2020/2152 af 17. december 2020 om de gebyrer, der skal betales til Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder for indsamling, behandling, bearbejdning og analyse af oplysninger indberettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1227/2011 (EUT L 428 af 18.12.2020, s. 68, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2020/2152/oj)
4.
32019 R 943: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/943 af 5. juni 2019 om det indre marked for elektricitet. (EUT L 158 af 14.6.2019, s. 54, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2019/943/oj), ændret ved:
–
32022 R 0869: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/869 af 30. maj 2022 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2009, (EU) 2019/942 og (EU) 2019/943 og af direktiv 2009/73/EF og (EU) 2019/944 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 347/2013 (EUT L 152 af 3.6.2022, s. 45, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2022/869/oj)
–
32024 R 1747: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1747 af 13. juni 2024 om ændring af forordning (EU) 2019/942 og (EU) 2019/943 for så vidt angår forbedring af udformningen af Unionens elektricitetsmarked (EUT L, 2024/1747, 26.6.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1747/oj)
Bestemmelserne i forordning (EU) 2019/943 gælder i forbindelse med denne aftale med følgende tilpasninger:
a)
I artikel 14, stk. 8, tilføjes følgende:
"I det omfang Kommissionen agter at ændre et budområde, der dækker schweizisk område, indgiver den udkastet til afgørelse for Det Blandede Udvalg til godkendelse. Det Blandede Udvalg træffer afgørelse senest seks måneder efter indgivelsen. Hvis Det Blandede Udvalg ikke godkender ændringen af budområdet, der dækker schweizisk område, udarbejder Kommissionen en ny afgørelse under hensyntagen til Schweiz' betænkeligheder."
b)
I artikel 15, stk. 5, tilføjes følgende:
"I det omfang Kommissionen agter at ændre et budområde, der dækker schweizisk område, indgiver den udkastet til afgørelse for Det Blandede Udvalg til godkendelse. Det Blandede Udvalg træffer afgørelse senest seks måneder efter indgivelsen. Hvis Det Blandede Udvalg ikke godkender ændringen af budområdet, der dækker schweizisk område, udarbejder Kommissionen en ny afgørelse under hensyntagen til Schweiz' betænkeligheder."
c)
Kapacitetsmekanismer, der indføres af Schweiz, skal godkendes af den kompetente schweiziske myndighed. For disse kapacitetsmekanismer erstattes ordet "Kommissionen" i artikel 21, stk. 8, af "den kompetente schweiziske myndighed".
d)
Artikel 24, stk. 1, litra a), affattes således:
"a)
gøre antagelser under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende for national elektricitetsefterspørgsel og -udbud, herunder særlige forhold som følge af, at Schweiz ikke er en af Unionens medlemsstater, eller som følge af elementer, der kan være særlig relevante for forsyningssikkerheden i Schweiz, såsom eventuelt reduceret adgang til kernekraft og gas til elproduktion i nabolandene, forudsat at sådanne betænkeligheder tages i betragtning på en forholdsmæssig og rimelig måde."
e)
Kommissionen har beføjelser i henhold til artikel 34, 63 og 64 i anliggender vedrørende Schweiz
f)
I artikel 65, stk. 2, tilføjes følgende:
"Hvis Kommissionen har til hensigt at anmode om oplysninger i henhold til denne artikel fra en virksomhed i Schweiz, indgiver Kommissionen en anmodning til den schweiziske nationale regulerende myndighed om oplysninger, herunder en tidsfrist, inden for hvilken den pågældende virksomhed skal fremlægge disse oplysninger. Den nationale regulerende myndighed anmoder straks den pågældende virksomhed om disse oplysninger og medtager i sin anmodning oplysningerne i henhold til stk. 3. Den schweiziske nationale regulerende myndighed videresender de berørte virksomheders svar til Kommissionen straks efter modtagelsen.
Hvis en virksomhed ikke fremlægger de oplysninger, der anmodes om i henhold til tredje afsnit, inden for den tidsfrist, som Kommissionen har fastsat, eller hvis oplysningerne er ufuldstændige, kan Kommissionen anmode den schweiziske nationale regulerende myndighed om at vedtage afgørelser i henhold til stk. 5."
g)
I artikel 65, stk. 5, tilføjes følgende:
"Hvis Kommissionen anmoder herom i henhold til stk. 2, skal den schweiziske nationale regulerende myndighed kræve de ønskede oplysninger fremlagt af den virksomhed, som afgørelsen vedrører."
h)
I artikel 66, stk. 2, tilføjes følgende:
"Hvis betingelserne i dette stykke er opfyldt med hensyn til et svar på en anmodning om oplysninger fra den schweiziske nationale regulerende myndighed i henhold til artikel 65, stk. 2, kan Kommissionen anmode den schweiziske nationale regulerende myndighed om at vedtage en afgørelse i henhold til dette stykke over for de berørte virksomheder."
i)
Følgende tilføjes som en ny artikel:
"Artikel 66a
Afgørelser, der vedtages af den schweiziske nationale regulerende myndighed i henhold til artikel 65 og 66, er underlagt de schweiziske domstoles domstolskontrol."
j)
Artikel 7b, artikel 12, stk. 2-7, artikel 19a, stk. 3-9, artikel 19e, artikel 19f, artikel 50 og artikel 63 gennemføres senest tre år efter denne aftales ikrafttræden.
5.
32010 R 0838: Kommissionens forordning (EU) nr. 838/2010 af 23. september 2010 om retningslinjer for ordningen for kompensation mellem transmissionssystemoperatører og en fælles fremgangsmåde for regulering af transmissionsafgifter (EUT L 250 af 24.9.2010, s. 5, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2010/838/oj)
Med henblik på denne aftale har Kommissionen beføjelser i henhold til del A, punkt 3.3 og 5.1, i bilaget til forordning (EU) nr. 838/2010.
6.
32013 R 0543: Kommissionens forordning (EU) nr. 543/2013 af 14. juni 2013 om indsendelse og offentliggørelse af data på elektricitetsmarkederne og om ændring af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 714/2009 (EUT L 163 af 15.6.2013, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2013/543/oj), ændret ved:
–
32019 R 943: Forordning (EU) 2019/943 af 5. juni 2019 (EUT L 158 af 14.6.2019, s. 54)
7.
32015 R 1222: Kommissionens forordning (EU) 2015/1222 af 24. juli 2015 om fastsættelse af retningslinjer for kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger (EUT L 197 af 25.7.2015, s. 24, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2015/1222/oj), ændret ved:
–
32021 R 0280: Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/280 af 22. februar 2021 om ændring af forordning (EU) 2015/1222, (EU) 2016/1719, (EU) 2017/2195 og (EU) 2017/1485 for at bringe dem i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/943 (EUT L 62 af 23.2.2021, s. 24, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2015/1222/oj)
Bestemmelserne i forordning (EU) 2015/1222 gælder i forbindelse med denne aftale med følgende tilpasninger:
a)
I artikel 1 tilføjes følgende stykke:
"6.
Den schweiziske TSO og schweiziske markedsoperatører deltager i den fælles day-ahead- og intraday-kobling på samme betingelser som TSO'er og markedsoperatører fra Unionen, når de tekniske og reguleringsmæssige betingelser i henhold til denne forordning er opfyldt. Kommissionen tager i sin afgørelse i henhold til artikel 1, stk. 5, hensyn til, at gennemførelsen af aftalen anses for at opfylde betingelserne i artikel 1, stk. 4. Alle involverede aktører træffer hurtigt de nødvendige foranstaltninger for at gøre det muligt for Schweiz at tilslutte sig markedskoblingen senest ni måneder efter aftalens ikrafttræden."
b)
Med hensyn til de vilkår og betingelser eller metoder, der skal vedtages i henhold til forordning (EU) 2015/1222:
i)
Den schweiziske TSO, de schweiziske udpegede elektricitetsmarkedsoperatører ("NEMO'er") og den schweiziske nationale regulerende myndighed deltager i udarbejdelsen af eventuelle nye eller ændrede vilkår og betingelser eller metoder, og deres bemærkninger tages i betragtning, når der træffes afgørelse om de pågældende vilkår og betingelser eller metoder
ii)
Ved afstemninger og med hensyn til, hvor vidt de relevante medlemsstats- eller befolkningstærskler for kvalificeret flertal er nået, tages Schweiz og dets befolkning i betragtning
iii)
Henvisningerne til "regioner [der] består af mere end fem medlemsstater" i artikel 9, stk. 3, første afsnit, og til "regioner bestående af højst fem medlemsstater" i artikel 9, stk. 3, tredje afsnit, læses som "regioner [der] består af mere end fire EU-medlemsstater og Schweiz" eller "regioner bestående af højst fire EU-medlemsstater og Schweiz"
iv)
Når tilknytningen af schweiziske grænser til en kapacitetsberegningsregion ændres i henhold til artikel 9, stk. 6, litra b), finder proceduren i artikel 5, stk. 4, i forordning (EU) 2019/942 anvendelse
v)
De vilkår og betingelser eller metoder, der allerede er vedtaget på datoen for denne aftales undertegnelse, finder anvendelse i Schweiz, og
vi)
Nye eller ændrede vilkår og betingelser eller metoder, der vedtages af ACER i overensstemmelse med proceduren i forordning (EU) 2015/1222, integreres inden for en måned i den schweiziske reguleringsmæssige orden af den schweiziske nationale regulerende myndighed. De pågældende vilkår og betingelser eller metoder finder midlertidig anvendelse i Schweiz fra datoen for deres anvendelse i Unionen. Enhver midlertidig anvendelse ophører, når den schweiziske regulerende myndighed gennemfører denne integration i den schweiziske reguleringsmæssige orden.
8.
32016 R 1719: Kommissionens forordning (EU) 2016/1719 af 26. september 2016 om fastsættelse af retningslinjer for langsigtet kapacitetstildeling (EUT L 259 af 27.9.2016, s. 42, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2016/1719/oj), ændret ved:
–
32021 R 0280: Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/280 af 22. februar 2021 om ændring af forordning (EU) 2015/1222, (EU) 2016/1719, (EU) 2017/2195 og (EU) 2017/1485 for at bringe dem i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/943 (EUT L 62 af 23.2.2021, s. 24, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2021/280/oj)
Bestemmelserne i forordning (EU) 2016/1719 gælder i forbindelse med denne aftale med følgende tilpasninger:
a)
I artikel 1 tilføjes følgende stykke:
"6.
Den schweiziske TSO og schweiziske markedsdeltagere deltager i den fælles tildelingsplatform på samme betingelser som TSO'er og markedsdeltagere fra Unionen, når de tekniske og reguleringsmæssige betingelser i henhold til denne forordning er opfyldt. Kommissionen tager i sin afgørelse i henhold til stk. 5 hensyn til, at gennemførelsen af aftalen anses for at opfylde betingelserne i stk. 4. Alle involverede aktører træffer hurtigt de nødvendige foranstaltninger for at gøre det muligt for Schweiz at tilslutte sig markedskoblingen senest ni måneder efter aftalens ikrafttræden."
b)
Med hensyn til de vilkår og betingelser eller metoder, der skal vedtages i henhold til forordning (EU) 2016/1719:
i)
Den schweiziske TSO og nationale regulerende myndighed deltager i udarbejdelsen af eventuelle nye eller ændrede vilkår og betingelser eller metoder, og deres bemærkninger tages i betragtning, når der træffes afgørelse om de pågældende vilkår og betingelser eller metoder
ii)
Ved afstemninger og med hensyn til, hvor vidt de relevante medlemsstats- eller befolkningstærskler for kvalificeret flertal er nået, tages Schweiz og dets befolkning i betragtning
iii)
Henvisningerne til "regioner [der] består af mere end fem medlemsstater" i artikel 4, stk. 3, første afsnit, og til "regioner bestående af højst fem medlemsstater" i artikel 4, stk. 3, tredje afsnit, læses som "regioner [der] består af mere end fire EU-medlemsstater og Schweiz" eller "regioner bestående af højst fire EU-medlemsstater og Schweiz"
iv)
De vilkår og betingelser eller metoder, der allerede er vedtaget på datoen for denne aftales undertegnelse, finder anvendelse i Schweiz, og
v)
Nye eller ændrede vilkår og betingelser eller metoder, der vedtages af ACER i overensstemmelse med proceduren i forordning (EU) 2016/1719, integreres inden for en måned i den schweiziske reguleringsmæssige orden af den schweiziske nationale regulerende myndighed. De pågældende vilkår og betingelser eller metoder finder midlertidig anvendelse i Schweiz fra datoen for deres anvendelse i Unionen. Enhver midlertidig anvendelse ophører, når den schweiziske regulerende myndighed gennemfører denne integration i den schweiziske reguleringsmæssige orden.
9.
32017 R 2195: Kommissionens forordning (EU) 2017/2195 af 23. november 2017 om fastsættelse af retningslinjer for balancering af elektricitet (EUT L 312 af 28.11.2017, s. 6, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2017/2195/oj), ændret ved:
–
32021 R 0280: Gennemførelsesforordning (EU) 2021/280 af 22. februar 2021 om ændring af forordning (EU) 2015/1222, (EU) 2016/1719, (EU) 2017/2195 og (EU) 2017/1485 for at bringe dem i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/943 (EUT L 62 af 23.2.2021, s. 24, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2015/1222/oj)
Bestemmelserne i forordning (EU) 2017/2195 gælder i forbindelse med denne aftale med følgende tilpasninger:
a)
I artikel 1 tilføjes følgende stykke:
"9.
Den schweiziske TSO og schweiziske markedsdeltagere deltager i de europæiske platforme for udveksling af standardprodukter vedrørende balanceringsenergi på samme betingelser som TSO'er og markedsdeltagere fra Unionen, når de tekniske og reguleringsmæssige betingelser i henhold til denne forordning er opfyldt. Kommissionen tager i sin afgørelse i henhold til stk. 7 hensyn til, at gennemførelsen af aftalen anses for at opfylde betingelserne i stk. 6. Alle involverede aktører træffer hurtigt de nødvendige foranstaltninger for at gøre det muligt for Schweiz at tilslutte sig markedskoblingen senest ni måneder efter aftalens ikrafttræden."
b)
Med hensyn til de vilkår og betingelser eller metoder, der skal vedtages i henhold til forordning (EU) 2017/2195:
i)
Den schweiziske TSO og nationale regulerende myndighed deltager i udarbejdelsen af eventuelle nye eller ændrede vilkår og betingelser eller metoder, og deres bemærkninger tages i betragtning, når der træffes afgørelse om de pågældende vilkår og betingelser eller metoder
ii)
Ved afstemninger og med hensyn til, hvor vidt de relevante medlemsstats- eller befolkningstærskler for kvalificeret flertal er nået, tages Schweiz og dets befolkning i betragtning
iii)
Henvisningerne til "regioner [der] består af mere end fem medlemsstater" i artikel 4, stk. 4, og til "regioner bestående af højst fem medlemsstater" i artikel 4, stk. 4, læses som "regioner [der] består af mere end fire EU-medlemsstater og Schweiz" eller "regioner bestående af højst fire EU-medlemsstater og Schweiz"
iv)
De vilkår og betingelser eller metoder, der allerede er vedtaget på datoen for denne aftales undertegnelse, finder anvendelse i Schweiz, og
v)
Nye eller ændrede vilkår og betingelser eller metoder, der vedtages af ACER i overensstemmelse med proceduren i forordning (EU) 2017/2195, integreres inden for en måned i den schweiziske reguleringsmæssige orden af den schweiziske nationale regulerende myndighed. De pågældende vilkår og betingelser eller metoder finder midlertidig anvendelse i Schweiz fra datoen for deres anvendelse i Unionen. Enhver midlertidig anvendelse ophører, når den schweiziske regulerende myndighed gennemfører denne integration i den schweiziske reguleringsmæssige orden.
10.
32017 R 2196: Kommissionens forordning (EU) 2017/2196 af 24. november 2017 om fastsættelse af en netregel for nødsituationer og systemgenoprettelse (EUT L 312 af 28.11.2017, s. 54, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2017/2196/oj)
11.
32016 R 1388: Kommissionens forordning (EU) 2016/1388 af 17. august 2016 om fastsættelse af netregler om nettilslutning af forbrugs- og distributionssystemer (EUT L 223 af 18.8.2016, s. 10, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2016/1388/oj)
Med henblik på denne aftale har Kommissionen beføjelser i henhold til artikel 51.
12.
32016 R 0631: Kommissionens forordning (EU) 2016/631 af 14. april 2016 om fastsættelse af netregler om krav til nettilslutning for produktionsanlæg (EUT L 112 af 27.4.2016, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2016/631/oj)
Med henblik på denne aftale har Kommissionen beføjelser i henhold til artikel 61.
13.
32016 R 1447: Kommissionens forordning (EU) 2016/1447 af 26. august 2016 om fastsættelse af netregler om tilslutning af transmissionssystemer med højspændingsjævnstrøm og jævnstrømsforbundne elproducerende anlæg (EUT L 241 af 8.9.2016, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2016/1447/oj)
Med henblik på denne aftale har Kommissionen beføjelser i henhold til artikel 78.
14.
32017 R 1485: Kommissionens forordning (EU) 2017/1485 af 2. august 2017 om fastsættelse af retningslinjer for drift af elektricitetstransmissionssystemer (EUT L 220 af 25.8.2017, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2017/1485/oj), ændret ved:
–
32021 R 0280: Gennemførelsesforordning (EU) 2021/280 af 22. februar 2021 (EUT L 62 af 23.2.2021, s. 24)
Bestemmelserne i forordning (EU) 2017/1485 gælder i forbindelse med denne aftale med følgende tilpasninger:
a)
Med hensyn til de vilkår og betingelser eller metoder, der skal vedtages i henhold til forordning (EU) 2017/1485:
i)
Den schweiziske TSO og nationale regulerende myndighed deltager i udarbejdelsen af eventuelle nye eller ændrede vilkår og betingelser eller metoder, og deres bemærkninger tages i betragtning, når der træffes afgørelse om de pågældende vilkår og betingelser eller metoder
ii)
Ved afstemninger og med hensyn til, hvor vidt de relevante medlemsstats- eller befolkningstærskler for kvalificeret flertal er nået, tages Schweiz og dets befolkning i betragtning
iii)
Henvisningerne til "regioner [der] består af mere end fem medlemsstater" i artikel 5, stk. 5, og til "regioner bestående af højst fem medlemsstater" i artikel 5, stk. 5, læses som "regioner [der] består af mere end fire EU-medlemsstater og Schweiz" eller "regioner bestående af højst fire EU-medlemsstater og Schweiz"
iv)
De vilkår og betingelser eller metoder, der allerede er vedtaget på datoen for denne aftales undertegnelse, finder anvendelse i Schweiz, og
v)
Nye eller ændrede vilkår og betingelser eller metoder, der vedtages af ACER i overensstemmelse med proceduren i forordning (EU) 2017/1485, integreres inden for en måned i den schweiziske reguleringsmæssige orden af den schweiziske nationale regulerende myndighed. De pågældende vilkår og betingelser eller metoder finder midlertidig anvendelse i Schweiz fra datoen for deres anvendelse i Unionen. Enhver midlertidig anvendelse ophører, når den schweiziske regulerende myndighed gennemfører denne integration i den schweiziske reguleringsmæssige orden.
15.
32024 L 01366: Kommissionens delegerede forordning (EU) 2024/1366 af 11. marts 2024 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/943 for så vidt angår fastsættelse af netregler om sektorspecifikke regler for cybersikkerhedsmæssige aspekter af grænseoverskridende elektricitetsstrømme (EUT L, 2024/1366, 24.5.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2024/1366/oj)
Bestemmelserne i forordning (EU) 2024/1366 gælder i forbindelse med denne aftale med følgende tilpasninger:
a)
Følgende artikel indsættes:
"Artikel 1a
1.
Ved aftalens ikrafttræden opretter eller udpeger Schweiz følgende myndigheder og organer:
a)
en national offentlig myndighed på regeringsplan eller en national regulerende myndighed, der er ansvarlig for at udføre de opgaver, der er pålagt den "kompetente myndighed" i denne forordning; for så vidt angår Schweiz læses henvisninger i denne forordning til "kompetent myndighed" som henvisninger til den i denne forbindelse udpegede myndighed
b)
en eller flere enheder, der håndterer IT-sikkerhedshændelser (CSIRT'er), og som er ansvarlige for håndtering af hændelser inden for denne forordnings anvendelsesområde i overensstemmelse med en veldefineret proces; disse hold kan etablere samarbejdsforbindelser med EU-medlemsstaternes nationale CSIRT'er i det omfang, det er nødvendigt i forbindelse med anvendelsen af denne forordning; som led i sådanne samarbejdsforbindelser fremmer Schweiz en effektiv og sikker udveksling af oplysninger med disse nationale CSIRT'er ved hjælp af relevante protokoller for udveksling af oplysninger, herunder Traffic Light Protocol. For så vidt angår Schweiz læses henvisninger i denne forordning til "CSIRT" som henvisninger til den eller de enheder, der er udpeget i henhold til første afsnit.
Schweiz udpeger en af sine CSIRT'er som koordinator med henblik på koordineret offentliggørelse af sårbarheder (i det følgende benævnt "den koordinerende CSIRT"). Den koordinerende CSIRT fungerer som betroet formidler, der, hvor det er nødvendigt, letter interaktionen mellem den fysiske eller juridiske person, der rapporterer en sårbarhed, og producenten eller udbyderen af de potentielt sårbare informations- og kommunikationsteknologiprodukter eller -tjenester (IKT-produkter eller -tjenester) efter anmodning fra en af parterne. Den koordinerende CSIRT's opgaver omfatter:
i)
identifikation af og kontakt til de berørte enheder
ii)
bistand til de fysiske eller juridiske personer, der indberetter en sårbarhed, og
iii)
forhandling af tidsfrister for offentliggørelse og håndtering af sårbarheder, der berører flere enheder.
Schweiz sikrer, at fysiske eller juridiske personer er i stand til, også anonymt, hvis de anmoder herom, at indberette en sårbarhed over for den koordinerende CSIRT. Sidstnævnte sørger for omhyggelig opfølgning med hensyn til den indberettede sårbarhed, og sikrer anonymiteten for den fysiske eller juridiske person, der rapporterer sårbarheden. Hvis en indberettet sårbarhed kan have en betydelig indvirkning på enheder, ikke kun i Schweiz, men også i en eller flere EU-medlemsstater, samarbejder den koordinerende CSIRT i Schweiz, hvor det er relevant, med andre koordinerende CSIRT'er inden for CSIRT-netværket
c)
en eller flere kompetente myndigheder med ansvar for håndtering af omfattende cybersikkerhedshændelser og -kriser inden for denne forordnings anvendelsesområde, som skal fastlægge en national beredskabsplan for omfattende cybersikkerhedshændelser og -kriser i forbindelse med elektricitet, hvori der fastsættes mål og ordninger for styring af omfattende cybersikkerhedshændelser og -kriser. For så vidt angår Schweiz læses henvisninger i denne forordning til "cyberkrisestyringsmyndigheder", "NIS-cyberkrisestyringsmyndigheder" eller "nationale cyberkrisestyringsmyndigheder" som henvisninger til den i denne forbindelse udpegede myndighed
d)
et kontaktpunkt, der udøver en forbindelsesfunktion med henblik på at sikre grænseoverskridende samarbejde inden for denne forordnings anvendelsesområde mellem de schweiziske myndigheder og de relevante myndigheder i EU-medlemsstaterne og, hvor det er relevant, med Kommissionen og Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed (i det følgende benævnt "ENISA") samt for at sikre tværsektorielt samarbejde med andre kompetente myndigheder i Schweiz. For så vidt angår Schweiz læses henvisninger i denne forordning til et "nationalt centralt kontaktpunkt" som henvisninger til det i denne forbindelse udpegede kontaktpunkt
e)
en kompetent myndighed med ansvar for cybersikkerhed. For så vidt angår Schweiz læses henvisninger i denne forordning til "kompetente myndigheder med ansvar for cybersikkerhed" som henvisninger til den i denne forbindelse udpegede myndighed.
2.
Ved aftalens ikrafttræden underretter Schweiz Kommissionen, ACER, ENTSO-E og EU DSO-enheden og meddeler dem navnene på de respektive myndigheder, der er omhandlet i stk. 1, samt disses kontaktoplysninger."
b)
Med hensyn til de vilkår og betingelser eller metoder eller planer, der skal vedtages i henhold til forordning (EU) 2024/1366:
i)
Den schweiziske TSO, de schweiziske distributionssystemoperatører ("DSO'er") via EU DSO-enheden og den schweiziske kompetente myndighed deltager i udarbejdelsen af eventuelle nye eller ændrede vilkår og betingelser eller metoder eller planer, og deres bemærkninger tages i betragtning, når der træffes afgørelse om de pågældende vilkår og betingelser eller metoder
ii)
Ved afstemninger vedrørende vilkår og betingelser eller metoder eller planer og med hensyn til, hvor vidt de relevante EU-medlemsstats- eller befolkningstærskler for kvalificeret flertal er nået, tages Schweiz og dets befolkning i betragtning
iii)
Henvisningerne til "de berørte systemdriftsområder består af mere end fem medlemsstater" i artikel 7, stk. 3, læses som "de berørte systemdriftsområder består af mere end fire EU-medlemsstater og Schweiz"
iv)
De vilkår og betingelser eller metoder samt planer, der allerede er vedtaget på datoen for denne aftales undertegnelse, finder anvendelse i Schweiz
v)
Nye eller ændrede vilkår og betingelser eller metoder samt planer, der vedtages i Unionen i overensstemmelse med proceduren i forordning (EU) 2024/1366, integreres inden for en måned i den schweiziske reguleringsmæssige orden af den schweiziske kompetente myndighed. De pågældende vilkår og betingelser eller metoder finder midlertidig anvendelse i Schweiz fra datoen for deres anvendelse i Unionen. Enhver midlertidig anvendelse ophører, når den schweiziske kompetente myndighed gennemfører denne integration i den schweiziske reguleringsmæssige orden.
c)
I artikel 2, stk. 6, og artikel 33, stk. 2, litra a), nr. i), læses henvisningen til forordning (EU) 2016/679 for så vidt angår Schweiz som en henvisning til den relevante nationale lovgivning
d)
Artikel 5, sidste punktum, artikel 38, stk. 8, artikel 41, stk. 2, andet punktum, artikel 41, stk. 3 og 7, og artikel 43, stk. 4, finder ikke anvendelse.
e)
Artikel 37, stk. 4, affattes således:
"Hvis den kompetente myndighed får kendskab til en sårbarhed, der ikke er afhjulpet, men endnu ikke har bevis for, at denne aktivt udnyttes, koordinerer den uden unødigt ophold med den koordinerende CSIRT med henblik på koordineret offentliggørelse af sårbarheden som fastsat i denne forordnings artikel 1a, stk. 1, litra b)."
f)
Artikel 40, stk. 3), affattes således:
"Hvis cyberangrebet kvalificeres eller forventes at kunne kvalificeres som en omfattende cybersikkerhedshændelse og påvirker Schweiz, underretter ad hoc-gruppen for grænseoverskridende krisekoordinering omgående de nationale cyberkrisestyringsmyndigheder i Schweiz og i de EU-medlemsstater, der er berørt af hændelsen, samt Kommissionen og Det Europæiske Netværk af Forbindelsesorganisationer for Cyberkriser ("EU-CyCLONe"). I disse tilfælde støtter ad hoc-gruppen for grænseoverskridende krisekoordinering EU-CyCLONe med hensyn til særlige sektorspecifikke forhold."
g)
Artikel 42, stk. 3, affattes således:
"CSIRT'erne formidler uden ophold oplysninger modtaget fra ENISA til de berørte enheder."
16.
32019 L 0944: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU (EUT L 158 af 14.6.2019, s. 125, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2019/944/oj), ændret ved:
–
32022 R 0869: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/869 af 30. maj 2022 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2009, (EU) 2019/942 og (EU) 2019/943 og af direktiv 2009/73/EF og (EU) 2019/944 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 347/2013 (EUT L 152 af 3.6.2022, s. 45, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2022/869/oj)
–
32024 L 1711: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1711 af 13. juni 2024 om ændring af direktiv (EU) 2018/2001 og (EU) 2019/944 for så vidt angår forbedring af udformningen af Unionens elektricitetsmarked (EUT L, 2024/1711, 26.6.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2024/1711/oj)
Bestemmelserne i direktiv (EU) 2019/944 gælder i forbindelse med denne aftale med følgende tilpasninger:
a)
Kommissionen har beføjelser i henhold til artikel 44, stk. 1, artikel 63 og artikel 66, stk. 1, i anliggender vedrørende Schweiz
b)
Artikel 6a, artikel 7, stk. 1-2 og 4-5, artikel 8, artikel 12, stk. 1, artikel 15, artikel 15a, stk. 1-8, artikel 16, artikel 23, artikel 24, stk. 1 og 3, artikel 28, artikel 28a, artikel 29, stk. 1, artikel 32, artikel 38 og artikel 66a gennemføres senest tre år efter denne aftales ikrafttræden
c)
Artikel 35, stk. 1 og 2, gennemføres for så vidt angår adskillelse af distributionssystemoperatører, der er organiseret i henhold til schweizisk offentlig ret, senest tre år efter denne aftales ikrafttræden
d)
Den schweiziske nationale regulerende myndighed udfører opgaverne vedrørende tilslutning og adgang til nationale net, herunder transmissions- og distributionstariffer, i henhold til artikel 59, stk. 1, litra a), og artikel 59, stk. 7, litra a), senest fem år efter denne aftales ikrafttræden
e)
Det Blandede Udvalg har beføjelser i henhold til artikel 65.
17.
32023 R 1162: Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1162 af 6. juni 2023 om interoperabilitetskrav og ikkeforskelsbehandlende og gennemsigtige procedurer for adgang til måler- og forbrugsdata (EUT L 154 af 15.6.2023, s. 10, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2023/1162/oj)
18.
32011 R 1227: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1227/2011 af 25. oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne (EUT L 326 af 8.12.2011, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2011/1227/oj), ændret ved:
–
32024 R 1106: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1106 af 11. april 2024 om ændring af forordning (EU) nr. 1227/2011 og (EU) 2019/942 for så vidt angår forbedring af Unionens beskyttelse mod markedsmanipulation på engrosenergimarkedet (EUT L, 2024/1106, 17.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1106/oj)
Bestemmelserne i forordning (EU) nr. 1227/2011 gælder i forbindelse med denne aftale med følgende tilpasninger:
a)
I artikel 1, stk. 2, tilføjes følgende:
"For så vidt angår elektricitetsderivater, der ikke er omfattet af artikel 2, nr. 4, og som er optaget til handel på en markedsplads eller en handelsfacilitet med distributed ledger-teknologi, der har sit vedtægtsmæssige hjemsted i Schweiz, skal Schweiz fortsat anvende regler, der forbyder markedsmanipulation og insiderhandel, som sikrer en beskyttelsesstandard, der svarer til standarden i Unionen."
b)
I artikel 1 tilføjes et nyt stykke:
"6.
I Schweiz finder denne forordning kun anvendelse på engroshandel med elektricitet, men ikke på gassektoren"
c)
I artikel 9 indsættes et nyt stykke:
"1a.
Markedsdeltagere, der er registreret hos både den schweiziske nationale regulerende myndighed og en national regulerende myndighed i en EU-medlemsstat på tidspunktet for denne aftales ikrafttræden, bringer deres registreringsforpligtelser i overensstemmelse med denne artikel."
d)
I artikel 13 indsættes et nyt stykke:
"8a.
For så vidt angår Schweiz gennemfører agenturet grænseoverskridende undersøgelser i henhold til artikel 13, stk. 5-8, i tæt og aktivt samarbejde med den schweiziske nationale regulerende myndighed.
I forbindelse med sådanne grænseoverskridende undersøgelser gennemfører de kompetente schweiziske myndigheder, navnlig den schweiziske nationale regulerende myndighed, i tæt samarbejde med agenturet undersøgelsesforanstaltninger i henhold til artikel 13a, artikel 13b, stk. 2, og artikel 13c på schweizisk område.
Agenturet kan opfordre den schweiziske nationale regulerende myndighed til at træffe konkrete undersøgelsesforanstaltninger, og de kompetente schweiziske myndigheder gennemfører disse foranstaltninger. Agenturet deltager i gennemførelsen af foranstaltningerne efter anmodning.
Den schweiziske nationale regulerende myndighed indsamler de oplysninger, der er nødvendige for, at agenturet kan gennemføre sin undersøgelse effektivt, og videregiver disse oplysninger til agenturet uden unødig forsinkelse efter afslutningen af den pågældende undersøgelsesforanstaltning.
Når agenturet har til hensigt at kommunikere med personer på schweizisk område, herunder med henblik på anmodninger om oplysninger i henhold til artikel 13b, stk. 1, videregiver den schweiziske nationale regulerende myndighed de relevante oplysninger til henholdsvis disse personer og agenturet.
Den i artikel 13, stk. 11, omhandlede undersøgelsesrapport udarbejdes af agenturet. De foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 13, stk. 11, træffes af den schweiziske nationale regulerende myndighed."
e)
I forbindelse med foranstaltninger, der træffes af de kompetente schweiziske myndigheder i henhold til artikel 13, stk. 8a, læses udtrykket "agenturet" i artikel 13g, stk. 1 og 4, som "den kompetente schweizisk myndighed".
f)
En ny artikel indsættes efter artikel 13j:
"Artikel 13k
Foranstaltninger, der træffes af de kompetente schweiziske myndigheder i henhold til artikel 13, stk. 8a, og artikel 13g, er underlagt de schweiziske domstoles domstolskontrol."
19.
32014 R 1348: Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1348/2014 af 17. december 2014 om dataindberetning til gennemførelse af artikel 8, stk. 2, og artikel 8, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1227/2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne (EUT L 363 af 18.12.2014, s. 121, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2014/1348/oj)
20.
32012 D 1117(01): Kommissionens afgørelse af 15. november 2012 om oprettelse af elektricitetskoordinationsgruppen (EUT C 353 af 17.11.2012, s. 2)
Tillæg
PRIVILEGIER OG IMMUNITETER
ARTIKEL 1
(svarende til artikel 1 i protokol nr. 7)
Agenturets lokaler og bygninger er ukrænkelige. De er fritaget for ransagning, rekvisition, beslaglæggelse og ekspropriation. Agenturets ejendom og aktiver kan ikke uden bemyndigelse fra Den Europæiske Unions Domstol gøres til genstand for tvangsforanstaltninger, hvad enten disse er af administrativ eller judiciel art.
ARTIKEL 2
(svarende til artikel 2 i protokol nr. 7)
Agenturets arkiver er ukrænkelige.
ARTIKEL 3
(svarende til artikel 3 og 4 i protokol nr. 7)
1.
Agenturet, dets aktiver, indtægter og øvrige ejendom er fritaget for alle direkte skatter.
2.
Varer og tjenesteydelser, der eksporteres til agenturet til tjenestebrug fra Schweiz eller leveres til agenturet i Schweiz, er ikke underlagt nogen indirekte skatter og afgifter.
3.
Der indrømmes momsfritagelse, hvis den samlede købspris på de varer eller tjenesteydelser, der er angivet på fakturaen eller på et tilsvarende dokument, udgør mindst 100 CHF (inkl. skatter og afgifter). Agenturet er fritaget for al told såvel som for forbud og restriktioner vedrørende indførsel og udførsel af genstande, der er bestemt til tjenestebrug; de således indførte genstande må ikke afhændes i Schweiz — hverken mod eller uden vederlag — medmindre det sker på betingelser, som godkendes af den schweiziske regering.
4.
Fritagelse for moms, punktafgifter og andre indirekte afgifter sker ved eftergivelse, idet de relevante schweiziske formularer afleveres til leverandøren af varerne eller tjenesteydelserne.
5.
Der indrømmes ingen fritagelse for skatter, afgifter og gebyrer, som blot udgør betaling for almennyttige offentlige ydelser.
ARTIKEL 4
(svarende til artikel 5 i protokol nr. 7)
Agenturet skal med hensyn til dets tjenstlige meddelelser og forsendelse af alle dets dokumenter på Schweiz' område tilstås samme behandling, som Schweiz tilstår diplomatiske repræsentationer.
Agenturets korrespondance og andre tjenstlige meddelelser må ikke være genstand for censur.
ARTIKEL 5
(svarende til artikel 6 i protokol nr. 7)
Passérsedler, der udstedes af Unionen til agenturets medlemmer og ansatte, anerkendes som gyldige rejsedokumenter på Schweiz' område. Disse passérsedler udstedes til tjenestemænd og øvrige ansatte på de betingelser, der er fastsat i vedtægten for tjenestemænd og ansættelsesvilkårene for Unionens øvrige ansatte (forordning nr. 31 (EØF), 11 (Euratom), om vedtægten for tjenestemænd og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Det europæiske økonomiske Fællesskab og Det europæiske Atomenergifællesskab (EFT 45 af 14.6.1962, s. 1385) med senere ændringer).
ARTIKEL 6
(svarende til artikel 10 i protokol nr. 7)
Repræsentanterne for Unionens medlemsstater, som deltager i agenturets arbejde, såvel som deres rådgivere og tekniske eksperter, nyder under udøvelsen af deres hverv og under rejse til og fra mødestedet i Schweiz sædvanlige privilegier, immuniteter og lettelser.
ARTIKEL 7
(svarende til artikel 11 i protokol nr. 7)
Agenturets tjenestemænd og øvrige ansatte skal uanset deres nationalitet på Schweiz' område nyde følgende privilegier og immuniteter:
a)
fritagelse for retsforfølgning for de i embeds medfør foretagne handlinger, herunder mundtlige og skriftlige ytringer, dog med det forbehold, at bestemmelserne i traktaterne dels om reglerne vedrørende tjenestemænds og øvrige ansattes ansvar over for Unionen, dels om Den Europæiske Unions Domstols kompetence til at afgøre tvister mellem Unionen og dens tjenestemænd og øvrige ansatte, finder anvendelse. Denne fritagelse gælder også efter tjenesteforholdets ophør
b)
fritagelse sammen med deres ægtefæller og familiemedlemmer, der forsørges af dem, for indvandringsrestriktioner og bestemmelser om registrering af udlændinge
c)
med hensyn til valuta- og omvekslingsbestemmelser de samme lettelser, som sædvanligvis indrømmes tjenestemænd i internationale organisationer
d)
ret til ved deres tiltræden af stillingen i Schweiz toldfrit at indføre deres bohave og ejendele samt ret til ved udløbet af deres tjenestetid i landet toldfrit at genudføre deres bohave og ejendele, i begge tilfælde under forbehold af de betingelser, som Schweiz' regering måtte finde fornødne
e)
ret til toldfrit til personligt brug at indføre deres motorkøretøj, såfremt det er erhvervet i deres sidste bopælsland eller i det land, hvor de er statsborgere, under de vilkår, der gælder på dette lands hjemmemarked, samt ret til toldfrit at genudføre det, i begge tilfælde under forbehold af de betingelser, som Schweiz' regering måtte finde fornødne.
ARTIKEL 8
(svarende til artikel 12 i protokol nr. 7)
Løn, vederlag og honorarer, som agenturet udbetaler sine tjenestemænd og øvrige ansatte, beskattes til fordel for Unionen på de betingelser og efter den fremgangsmåde, som fastsættes ved EU-retten.
Tjenestemændene og de øvrige ansatte fritages for national, kantonal og kommunal beskatning af løn, vederlag og honorarer, som de modtager fra agenturet.
ARTIKEL 9
(svarende til artikel 13 i protokol nr. 7)
Agenturets tjenestemænd og øvrige ansatte, som udelukkende med henblik på virksomhed i Agenturets tjeneste tager ophold i Schweiz i skattemæssig henseende ved deres tiltræden i Agenturets tjeneste, skal med hensyn til beskatning af indkomst og formue og til arveafgift samt til anvendelsen af de mellem Unionens medlemsstater og Schweiz indgåede overenskomster til undgåelse af dobbeltbeskatning af begge de nævnte stater betragtes, som om de havde bevaret deres tidligere bopæl, under forudsætning af at denne var beliggende i en af Unionens medlemsstater. Denne bestemmelse finder ligeledes anvendelse på ægtefællen, i det omfang denne ikke er selverhvervende, og på børn, som de i denne artikel nævnte personer tager vare på og forsørger.
Løsøre, der tilhører de i første stykke omhandlede personer, og som befinder sig i Schweiz, fritages for arveafgift i Schweiz; ved fastsættelsen af sådan afgift betragtes løsøret, under forbehold af tredjelands ret og af eventuel anvendelse af bestemmelser i internationale overenskomster vedrørende dobbeltbeskatning, som om det befandt sig i den stat, hvor det skattemæssige hjemsted findes.
En bopæl, der udelukkende er erhvervet med henblik på virksomhed i andre internationale organisationers tjeneste, tages ikke i betragtning ved anvendelsen af denne artikels bestemmelser.
ARTIKEL 10
(svarende til artikel 14 i protokol nr. 7)
I EU-retten fastlægges den ordning for sociale ydelser, som gælder for Unionens tjenestemænd og øvrige ansatte.
Agenturets tjenestemænd og øvrige ansatte er ikke forpligtet til at tilslutte sig socialsikringsordningen i Schweiz, såfremt de allerede er omfattet af den ordning for sociale ydelser, som gælder for Unionens tjenestemænd og øvrige ansatte. Familiemedlemmer til ansatte i agenturet, som indgår i deres husstand, er dækket af den ordning for sociale ydelser, som gælder for Unionens tjenestemænd og øvrige ansatte, forudsat at de ikke er ansat af en anden arbejdsgiver end agenturet, og forudsat at de ikke oppebærer socialsikringsydelser fra en af Unionens medlemsstater eller fra Schweiz.
ARTIKEL 11
(svarende til artikel 15 i protokol nr. 7)
I EU-retten fastsættes det, hvilke grupper af agenturets tjenestemænd og øvrige ansatte bestemmelserne i artikel 7, 8 og 9 finder anvendelse på helt eller delvist.
Schweiz vil med regelmæssige mellemrum blive underrettet om navn, stilling og adresse på de tjenestemænd og øvrige ansatte, der tilhører disse grupper.
ARTIKEL 12
(svarende til artikel 17 i protokol nr. 7)
Privilegier, immuniteter og lettelser indrømmes agenturets tjenestemænd og øvrige ansatte udelukkende i agenturets interesse.
Agenturet skal ophæve den immunitet, der er tilstået en tjenestemand eller anden ansat, såfremt det skønner, at ophævelse af immuniteten ikke strider mod agenturets interesser.
ARTIKEL 13
(svarende til artikel 18 i protokol nr. 7)
Ved anvendelse af dette tillæg samarbejder agenturet med de ansvarlige myndigheder i Schweiz eller i de berørte EU-medlemsstater.
________________
BILAG II
OVERGANGSORDNING FOR EKSISTERENDE LANGSIGTEDE KAPACITETSRESERVATIONER PÅ SAMKØRINGSLINJERNE VED DE SCHWEIZISKE GRÆNSER
AFSNIT A
PRINCIPPER FOR ØKONOMISK KOMPENSATION
ARTIKEL 1
Generelle principper og anvendelsesområde
1.
I dette bilag fastlægges principperne for en overgangsmekanisme for økonomisk kompensation til indehaverne af de kontrakter, der er anført i afsnit B.
2.
Den økonomiske kompensation beregnes på grundlag af den økonomiske værdi af kapacitetsreservationerne for kontraktindehavere som beregnet i henhold til artikel 2.
3.
Den økonomiske kompensation ydes for den overgangsperiode, der er fastsat i denne aftales artikel 8, stk. 1.
4.
Inden Schweiz deltager i den fælles day-ahead-kobling, erhverver de kontraktindehavere, der ønsker at modtage den økonomiske kompensation, den nødvendige grænseoverskridende kapacitet gennem en auktion, der gennemføres af Joint Allocation Office (det fælles tildelingskontor – i det følgende benævnt "JAO") i overensstemmelse med de gældende regler og procedurer, der er fastsat af JAO. Kontraktindehavere har ikke ret til kompensation, hvis det ikke er lykkedes dem at erhverve den nødvendige kapacitet gennem auktionsprocessen.
5.
Når Schweiz har tilsluttet sig den fælles day-ahead-kobling, skal de kontraktindehavere, der ønsker at modtage økonomisk kompensation, påvise, at deres bud blev accepteret i den fælles day-ahead-proces i overensstemmelse med de gældende regler og procedurer, jf. forordning (EU) 2015/1222 af 24. juli 2015 om fastsættelse af retningslinjer for kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger (EUT L 197 af 25.7.2015, s. 24, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2015/1222/oj).
ARTIKEL 2
Beregning af den økonomiske kompensation
1.
Den økonomiske kompensation beregnes på grundlag af en kompensationsmængde (i MW for en given time), som defineres i stk. 2 og 3, ganget med en kompensationspris (i euro/MWh), som defineres i stk. 4.
2.
Kompensationsmængden for hver kontrakt er:
a)
i perioden forud for Schweiz' tilslutning til den fælles day-ahead-kobling den kapacitet (i MW i en given time), der i auktionsprocessen er tildelt kontraktindehaveren; når kontraktindehaverne søger kompensation, skal de fremlægge dokumentation for, at en kapacitet op til kontraktmængden ved grænsen er blevet erhvervet og anvendt, og at produktionsanlægget er til rådighed i den respektive tidsenhed for markedet.
b)
efter at Schweiz har tilsluttet sig den fælles day-ahead-kobling, mængden (i MW i en given time) af det vindende bud i den fælles day-ahead-koblingsproces i det respektive budområde op til den maksimale kontraktmængde når kontraktindehaverne søger økonomisk kompensation, skal de fremlægge dokumentation for mængden i det vindende bud og for, at produktionsanlægget er til rådighed i den respektive tidsenhed for markedet.
3.
I et givet år nedsættes kompensationsmængden i henhold til stk. 2 til følgende procentsatser:
–
74,3 % i retningen Frankrig til Schweiz om vinteren (1. oktober til 30. april) og 68,5 % om sommeren (1. maj til 30. september)
–
93,9 % i retningen Schweiz til Frankrig om vinteren (1. oktober til 30. april) og 100 % om sommeren (1. maj til 30. september)
4.
Kompensationsprisen beregnes efterfølgende som den positive prisforskel mellem day-ahead-ligevægtspriserne i Schweiz og Frankrig under hensyntagen til retningen af den historiske kapacitetsreservation som følge af markedsresultatet i day-ahead-tidsrammen, idet den beregnes særskilt for hver tidsenhed for markedet. Hvis prisforskellen er negativ, udbetales der ingen kompensation.
5.
Den kompensation, der beregnes i henhold til stk. 1-4, nedsættes yderligere med 20 % for at tage højde for kontraktindehavernes bidrag til nettets vedligeholdelses- og kapitalomkostninger.
6.
Hvis de samlede kompensationsbetalinger til kontraktindehavere som beregnet i henhold til stk. 1-5 overstiger de flaskehalsindtægter, der stammer fra eller er knyttet til den fransk-schweiziske grænse, nedsættes kompensationsbetalingerne forholdsmæssigt for alle kontraktindehavere for at sikre, at de samlede kompensationsbetalinger ikke overstiger de disponible flaskehalsindtægter.
7.
Den samlede økonomiske kompensation for hver kontraktindehaver beregnet i henhold til denne artikel udbetales efterfølgende til kontraktindehaverne hver måned.
ARTIKEL 3
Finansiering af kompensationen
Den økonomiske kompensation i henhold til artikel 2 finansieres af flaskehalsindtægterne fra tildeling af kapacitet ved den fransk-schweiziske grænse, som enten modtages via en auktion af kapacitet ved den pågældende grænse foretaget af JAO eller tilknyttes grænsen ved anvendelse af metoden vedrørende fordeling af flaskehalsindtægter.
ARTIKEL 4
Gennemførelse, overvågning og tvistbilæggelse
1.
De nationale regulerende myndigheder i Frankrig og Schweiz aftaler om nødvendigt procedurer til gennemførelse af reglerne i dette bilag senest tre måneder efter datoen for denne aftales ikrafttræden. De meddeler ACER, Kommissionen og Det Blandede Udvalg et udkast til procedurer to måneder efter datoen for denne aftales ikrafttræden.
2.
De nationale regulerende myndigheder i Frankrig og Schweiz har ansvaret for at kontrollere, at TSO'erne og kontraktindehaverne overholder de procedurer, der er fastsat i henhold til stk. 1, herunder at den kompensation, der ydes til kontraktindehaverne, er begrænset til de kontrakter, der er anført i dette bilags afsnit B. De sender en årlig rapport om anvendelsen af overgangsmekanismen til ACER og Det Blandede Udvalg senest den 1. marts i det følgende år.
3.
Hvis de nationale regulerende myndigheder ikke når til enighed om de i stk. 1 omhandlede procedurer senest tre måneder efter datoen for denne aftales ikrafttræden, kan Schweiz indbringe spørgsmålet for Det Blandede Udvalg, som træffer afgørelse om gennemførelsesprocedurerne senest seks måneder efter datoen for indbringelsen.
4.
Uanset stk. 1-3 har kontraktindehaverne ret til at modtage den økonomiske kompensation fra datoen for denne aftales ikrafttræden og indtil overgangsperiodens udløb.
AFSNIT B
KONTRAKTER OM LANGSIGTEDE KAPACITETSRESERVATIONER MED ØKONOMISK KOMPENSATION
|
Retning
|
Kontraktnavn
|
Teknologi
|
Seneste udløbsdato
|
|
FR => CH
|
EOS CNP Cattenom 3 / 4
|
Kernekraft
|
Ved afslutning af enhedernes produktionsaktivitet
|
|
FR => CH
|
NOK 94 / EDF 95
|
Kernekraft
|
30.9.2036
|
|
FR => CH
|
EDL Cattenom 3 / 4
|
Kernekraft
|
Ved afslutning af enhedernes produktionsaktivitet
|
|
FR => CH
|
EDL 2000
|
Kernekraft
|
31.12.2039
|
|
FR => CH
|
Participation Bugey 2
|
Kernekraft
|
Ved afslutning af enhedens produktionsaktivitet
|
|
FR => CH
|
Participation Bugey 3
|
Kernekraft
|
Ved afslutning af enhedens produktionsaktivitet
|
|
FR => CH
|
EOS Cleuson Dixence
|
Vandkraft
|
30.4.2030
|
|
CH => FR
|
EOS Cleuson Dixence
|
Vandkraft
|
30.4.2030
|
|
FR => CH
|
Emosson Pompage
|
Vandkraft
|
Ved afslutning af enhedens produktionsaktivitet
|
|
CH => FR
|
Emosson Turbine
|
Vandkraft
|
Ved afslutning af enhedens produktionsaktivitet
|
AFSNIT C
VANDKRAFTVÆRKER, DER BEVARER KAPACITETSRESERVATIONER PÅ HØJST 65 MW
|
Retning
|
Kraftværkets navn
|
Maksimal kapacitetsreservation [MW]
|
Seneste udløbsdato
|
|
FR => CH
|
Kembs
|
35
|
Koncessionens ophør (31.12.2035)
|
|
FR => CH
|
FM Chatelot
|
15
|
Koncessionens ophør (31.12.2028)
|
|
CH => FR
|
FM Chatelot
|
30
|
Koncessionens ophør (31.12.2028)
|
|
AT => CH
|
GKW Inn
|
13,3
|
Koncessionens ophør (efter 2050)
|
|
CH => IT
|
Kraftwerke Hinterrhein
|
65
|
Koncessionens ophør (31.12.2042)
|
|
FR => CH
|
Bagnes Martigny (Champsec)
|
2
|
Koncessionens ophør (31.12.2041)
|
|
CH => FR
|
Forces Motrices de Mauvoisin
|
41
|
Koncessionens ophør (31.12.2041)
|
________________
BILAG III
STATSSTØTTE
UNDTAGELSER OG PRÆCISERINGER
AFSNIT A
FORANSTALTNINGER, DER ER FORENELIGE MED ET VELFUNGERENDE INDRE MARKED, JF. ARTIKEL 13, STK. 2, LITRA C)
1.
Følgende eksisterende schweiziske foranstaltninger er forenelige med et velfungerende indre marked og er ikke omfattet af artikel 14, stk. 3, litra b):
a)
investeringstilskud til elproduktion fra vedvarende energikilder i henhold til artikel 25-29 i energiloven (i det følgende benævnt "EnG"), herunder midlertidig fritagelse for vandafgifter i henhold til i artikel 50a i loven om vandkraft
b)
differencekontrakter for elproduktion fra vedvarende energikilder i henhold til artikel 29a-29e i EnG
c)
bidrag til driftsomkostninger for biomasse i henhold til artikel 33a i EnG
d)
geotermiske garantier i henhold til artikel 33 i EnG
e)
kompensation for foranstaltninger vedrørende reststrømme i henhold til artikel 80, stk. 2, i loven om vandbeskyttelse, og
f)
kompensation for foranstaltninger vedrørende økologisk genopretning i forbindelse med vandkraft (hydropeaking, sedimenttransport og fiskevandring) i henhold til artikel 34 i EnG.
2.
De schweiziske myndigheder giver tilsagn om, at anlæg, der ikke er omfattet af en fritagelse i henhold til artikel 5, stk. 2, litra b), eller artikel 5, stk. 4, i forordning (EU) 2019/943, fra denne aftales ikrafttræden kun kan ydes ny støtte til elproduktion i henhold til de foranstaltninger, der er nævnt i punkt 1, hvis de:
–
er forpligtet til at sælge deres elproduktion på markedet
–
ikke tilskyndes til at udbyde deres produktion under deres marginalomkostninger og ikke modtager driftsstøtte til produktion i perioder, hvor markedsværdien af denne produktion er negativ.
3.
Bestemmelserne i punkt 1, litra a) og b), ophører med at finde anvendelse ti år efter denne aftales ikrafttræden, og bestemmelserne i punkt 1, litra c) -f), ophører med at finde anvendelse seks år efter denne aftales ikrafttræden. Efter udløbet af disse frister medtager den schweiziske tilsynsmyndighed disse foranstaltninger i sin løbende undersøgelse i henhold til artikel 15, stk. 4.
AFSNIT B
KATEGORIER AF STØTTE, DER KAN BETRAGTES SOM FORENELIGE MED ET VELFUNGERENDE INDRE MARKED, JF. ARTIKEL 13, STK. 3, LITRA E)
Følgende kategorier af støtte kan betragtes som forenelige med et velfungerende indre marked:
[…]
AFSNIT C
GRUPPEFRITAGELSER, JF. ARTIKEL 13, STK. 4
Støtte formodes at være forenelig med et velfungerende indre marked og fritages for anmeldelsespligten i artikel 14, hvis den ydes på de materielle betingelser, der er fastsat i følgende bestemmelser:
a)
Kapitel I og III i Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (EUT L 187 af 26.6.2014, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2014/651/oj), senest ændret ved Kommissionens forordning (EU) 2023/1315 af 23. juni 2023 om ændring af forordning (EU) nr. 651/2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 og af forordning (EU) 2022/2473 om forenelighed med det indre marked efter artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde af visse kategorier af statsstøtte til virksomheder, der beskæftiger sig med fremstilling, forarbejdning og afsætning af fiskevarer og akvakuldturprodukter (EUT L 167 af 30.6.2023, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/1315/oj)
b)
Artikel 1-6 i Kommissionens afgørelse af 20. december 2011 om anvendelse af bestemmelserne i artikel 106, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (EUT L 7 af 11.1.2012, s. 3, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/2832/oj).
AFSNIT D
DE MINIMIS-STØTTE, JF. ARTIKEL 13, STK. 6
Udtrykket "de minimis-støtte" har den betydning, som det har i Kommissionens forordning (EU) 2023/2831 af 13. december 2023 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte (EUT L, 2023/2831, 15.12.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/2831/oj).
For så vidt angår støtte, der ydes til virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, har udtrykket "de minimis-støtte" den betydning, som det har i Kommissionens forordning (EU) 2023/2832 af 12. december 2023 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte, der ydes til virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (EUT L, 2023/2832, 15.12.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/2382/oj).
________________
BILAG IV
STATSSTØTTE
GENERELLE OG SEKTORSPECIFIKKE RETSAKTER, DER FINDER ANVENDELSE I DEN EUROPÆISKE UNION,
JF. ARTIKEL 14, STK. 2
AFSNIT A
GENERELLE OG SEKTORSPECIFIKKE RETSAKTER
1)
Med henblik på del III og i henhold til denne aftales artikel 14, stk. 2, anvender Unionen følgende retsakter:
a)
Rådets forordning (EU) 2015/1589 af 13. juli 2015 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUT L 248 af 24.9.2015, s. 9, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2015/1589/oj)
b)
Kommissionens forordning (EF) nr. 794/2004 af 21. april 2004 om gennemførelse af Rådets forordning (EU) 2015/1589 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUT L 140 af 30.4.2004, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2004/794/oj), senest ændret ved Kommissionens forordning (EU) 2016/2105 af 1. december 2016 om ændring af bilag I til forordning (EF) nr. 794/2004 for så vidt angår formularen til anmeldelse af statsstøtte til fiskeri- og akvakultursektoren (EUT L 327 af 2.12.2016, s. 19, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2016/2105/oj)
c)
Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (EUT L 187 af 26.6.2014, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2014/651/oj), senest ændret ved Kommissionens forordning (EU) 2023/1315 af 23. juni 2023 om ændring af forordning (EU) nr. 651/2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 og af forordning (EU) 2022/2473 om forenelighed med det indre marked efter artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde af visse kategorier af statsstøtte til virksomheder, der beskæftiger sig med fremstilling, forarbejdning og afsætning af fiskevarer og akvakuldturprodukter (EUT L 167 af 30.6.2023, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/1315/oj)
d)
Kommissionens afgørelse af 20. december 2011 om anvendelse af bestemmelserne i artikel 106, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (EUT L 7 af 11.1.2012, s. 3, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2012/21(1)/oj)
e)
Kommissionens forordning (EU) 2023/2831 af 13. december 2023 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte (EUT L, 2023/2831, 15.12.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/2831/oj)
f)
Kommissionens forordning (EU) 2023/2832 af 13. december 2023 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte ydet til virksomheder, der udfører tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (EUT L, 2023/2832, 15.12.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/2832/oj).
2)
Med henblik på del III og i henhold til denne aftales artikel 14, stk. 3, opretter og opretholder Schweiz en ordning for statsstøttetilsyn, der til enhver tid sikrer et tilsyns- og håndhævelsesniveau svarende til det, der anvendes af Unionen, jf. artikel 14, stk. 2, og nærværende afsnits punkt 1.
AFSNIT B
KOMMISSIONENS RETNINGSLINJER, MEDDELELSER OG AFGØRELSESPRAKSIS
1)
I forbindelse med del III og i henhold til denne aftales artikel 14, stk. 3, tager den schweiziske tilsynsmyndighed og de kompetente judicielle myndigheder i Schweiz behørigt hensyn til og følger så vidt muligt de relevante retningslinjer og meddelelser, der er bindende for Kommissionen, samt dens afgørelsespraksis for at sikre et tilsyns- og håndhævelsesniveau, der svarer til Unionens.
2)
Kommissionen underretter Det Blandede Udvalg om de retningslinjer og meddelelser, som den anser for relevante i henhold til denne aftale, og offentliggør disse.
________________
BILAG V
MILJØ
De relevante EU-retsakter om miljøbeskyttelse, der er omhandlet i denne aftales artikel 20 og artikel 27, stk. 3, er følgende:
1.
32011 L 0092: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EUT L 26 af 28.1.2012, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2011/92/oj), ændret ved:
–
32014 L 0052: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EUT L 124 af 25.4.2014, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2014/52/oj).
2.
32001 L 0042: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet (EFT L 197 af 21.7.2001, s. 30, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2001/42/oj).
3.
32016 L 0802: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/802 af 11. maj 2016 om begrænsning af svovlindholdet i visse flydende brændstoffer (EUT L 132 af 21.5.2016, s. 58, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2016/802/oj).
4.
32010 L 0075: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2010/75/oj).
5.
32009 L 0147: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2009/147/oj), ændret ved:
–
32013 L 0017: Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af visse direktiver vedrørende miljø på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse (EUT L 158 af 10.6.2013, s. 193, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2013/17/oj)
–
32019 R 1010: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1010 af 5. juni 2019 om tilpasning af rapporteringsforpligtelser inden for miljølovgivning og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 og (EU) nr. 995/2010, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF, 2004/35/EF, 2007/2/EF, 2009/147/EF og 2010/63/EU, Rådets forordning (EF) nr. 338/97 og (EF) nr. 2173/2005, og Rådets direktiv 86/278/EØF (EUT L 170 af 25.6.2019, s. 115, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2019/1010/oj).
6.
32004 L 0035: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader (EUT L 143 af 30.4.2004, s. 56, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2004/35/oj), ændret ved:
–
32006 L 0021: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/21/EF af 15. marts 2006 om håndtering af affald fra udvindingsindustrien og om ændring af direktiv 2004/35/EF (EUT L 102 af 11.4.2006, s. 15, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2006/21/oj)
–
32009 L 0031: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF, 2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006 (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 114, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2009/31/oj)
–
32013 L 0030: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og om ændring af direktiv 2004/35/EF (EUT L 178 af 28.6.2013, s. 66, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2013/30/oj)
–
32019 R 1010: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1010 af 5. juni 2019 om tilpasning af rapporteringsforpligtelser inden for miljølovgivning og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 og (EU) nr. 995/2010, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF, 2004/35/EF, 2007/2/EF, 2009/147/EF og 2010/63/EU, Rådets forordning (EF) nr. 338/97 og (EF) nr. 2173/2005, og Rådets direktiv 86/278/EØF (EUT L 170 af 25.6.2019, s. 115, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2019/1010/oj).
________________
BILAG VI
VEDVARENDE ENERGI
Medmindre andet er fastsat ved tekniske tilpasninger
–
gælder EU-medlemsstaternes rettigheder og forpligtelser som fastsat i de retsakter, der er anført i dette bilag, også for Schweiz
–
forstås henvisninger i disse retsakter til fysiske eller juridiske personer, som er bosiddende eller etableret i EU-medlemsstaterne, som henvisninger til fysiske eller juridiske personer, som er bosiddende eller etableret i Schweiz.
Dette gælder under fuld overholdelse af de institutionelle bestemmelser i denne aftales del V.
OMHANDLEDE RETSAKTER
1.
32018 L 2001: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2018/2001/oj), ændret ved:
–
32023 L 2413: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2413 af 18. oktober 2023 om ændring af direktiv (EU) 2018/2001, forordning (EU) 2018/1999 og direktiv 98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra vedvarende energikilder og om ophævelse af Rådets direktiv (EU) 2015/652 (EUT L, 2023/2413, 31.10.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2023/2413/oj)
–
32022 R 0759: Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/759 af 14. december 2021 om ændring af bilag VII til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 for så vidt angår en metode til beregning af den mængde vedvarende energi, der anvendes til køling og fjernkøling (EUT L 139 af 18.5.2022, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2022/759/oj)
–
32024 L1711: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1711 af 13. juni 2024 om ændring af direktiv (EU) 2018/2001 og (EU) 2019/944 for så vidt angår forbedring af udformningen af Unionens elektricitetsmarked (EUT L, 2024/1711, 26.6.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2024/1711/oj).
Bestemmelserne i direktiv (EU) 2018/2001 gælder i forbindelse med denne aftale med følgende tilpasninger:
a)
I artikel 2 tilføjes følgende:
"Definitionen af et udtryk finder kun anvendelse, hvis dette udtryk anvendes i en bestemmelse, der er integreret i bilag VI til aftalen mellem Den Europæiske Union og Schweiz om elektricitet."
b)
I artikel 3 foretages følgende ændringer:
i)
Stk. 1 finder ikke anvendelse
ii)
Stk. 2 affattes således:
"Schweiz fastsætter et vejledende mål om, at vedvarende energi skal udgøre 48,4 % af landets endelige bruttoenergiforbrug i 2030. Det Blandede Udvalg tilpasser dette mål for perioderne efter 2030 under hensyntagen til det gældende mål i Unionen. Schweiz offentliggør oplysninger og underretter Det Blandede Udvalg, der er nedsat ved aftalen mellem Den Europæiske Union og Schweiz om elektricitet, om de fremskridt, der er gjort hen imod dette mål, og om gennemførelsen af artikel 19 og artikel 26-31a i direktiv (EU) 2018/2001, jf. bilag VI til nævnte aftale, mindst hvert andet år."
iii)
Stk. 3c, litra a), affattes således:
"a)
anvendelse af savkævler, finérkævler, rundtræ af industriel kvalitet, stubbe og rødder til at producere elektricitet."
iv)
Stk. 3c, litra b), stk. 4, stk. 5 og stk. 6 finder ikke anvendelse
v)
Stk. 4a affattes således:
"4a.
Schweiz fastlægger en ramme, der kan omfatte støtteordninger og foranstaltninger, der fremmer udbredelse af VE-elkøbsaftaler, som gør det muligt at anvende elektricitet fra vedvarende energikilder på et niveau, der er i overensstemmelse med det i stk. 2 omhandlede nationale mål. Denne ramme skal navnlig tage hånd om de resterende hindringer for en høj grad af forsyning af elektricitet fra vedvarende energikilder og for udviklingen af den nødvendige transmissions-, distributions- og lagringsinfrastruktur, herunder samplaceret energilagring. Ved udformningen af denne ramme tager Schweiz hensyn til den yderligere elektricitet fra vedvarende energikilder, der er nødvendig for at opfylde efterspørgslen i transport-, industri-, bygge-, varme- og kølesektoren og til produktion af vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse"
c)
Artikel 5 finder ikke anvendelse
d)
Artikel 8-14 finder ikke anvendelse
e)
Artikel 15 og artikel 15b-16f finder ikke anvendelse; i stedet opretholder og indfører Schweiz tilsvarende regler for at nå målet om at øge sin andel af elektricitet fra vedvarende energikilder. Disse regler omfatter:
i)
fastlæggelse af områder, hvor der kan opføres anlæg til produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder
ii)
offentlig deltagelse
iii)
hurtige og effektive tilladelsesprocedurer
iv)
en passende status for vedvarende energis offentlige interesse
f)
Artikel 15a finder ikke anvendelse
g)
Artikel 17 finder ikke anvendelse
h)
Artikel 18, stk. 1, stk. 2, og stk. 4-6, finder ikke anvendelse
i)
Artikel 18, stk. 3, affattes således:
"Schweiz etablerer en ramme for at sikre et tilstrækkeligt antal uddannede og kvalificerede installatører af i) alle former for opvarmnings- og kølingssystemer baseret på vedvarende energikilder i bygninger, industri og landbrug, ii) solcelleanlæg, herunder energilagring, og iii) ladestandere med mulighed for fleksibelt elforbrug for at understøtte den vækst i vedvarende energi, der kræves for at nå det mål, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2."
j)
Schweiz anvender ikke artikel 19 på anden energi end elektricitet produceret fra savkævler, finérkævler, rundtræ af industriel kvalitet, stubbe og rødder
k)
Artikel 20 og artikel 20a, stk. 3 og 4, finder ikke anvendelse
l)
Artikel 20a, stk. 1, stk. 2 og stk. 5, finder anvendelse tre år efter denne aftales ikrafttræden
m)
Artikel 21 og 22 finder ikke anvendelse; i stedet opretholder og indfører Schweiz tilsvarende regler for egenforbrugere af vedvarende energikilder og fællesskaber for vedvarende energi på elektricitetsområdet
n)
Artikel 22a-25 finder ikke anvendelse
o)
I artikel 26 tilføjes følgende:
"Schweiz kan fastsætte sin andel af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af fødevare- og foderafgrøder til 0 %."
p)
Artikel 27, stk. 1-5, finder ikke anvendelse
q)
Artikel 28, stk. 6 og 7, finder ikke anvendelse
r)
Artikel 29, stk. 7a og 7b, finder ikke anvendelse.
s)
Artikel 29a, stk. 2, finder ikke anvendelse
t)
I artikel 30 foretages følgende ændringer:
i)
I stk. 1, første afsnit, affattes indledningen således:
"Hvor vedvarende brændstoffer skal tages i betragtning i forbindelse med de mål, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, kræver medlemsstaterne, at de økonomiske aktører ved hjælp af obligatoriske uafhængige og gennemsigtige revisioner i overensstemmelse med den gennemførelsesretsakt, der er vedtaget i henhold til nærværende artikels stk. 8, dokumenterer, at bæredygtighedskriterierne og drivhusgasemissionsbesparelseskriterierne i artikel 29, stk. 2-7 og 10, og artikel 29a, stk. 1, for vedvarende brændstoffer er opfyldt. Til dette formål kræver de, at de økonomiske aktører anvender et massebalancesystem, der:"
ii)
Stk. 2 affattes således:
"2.
Når et parti er forarbejdet, skal oplysninger om partiets bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskarakteristika justeres og tildeles det pågældende output i overensstemmelse med følgende regler:
a)
når forarbejdningen af et parti råmaterialer kun giver ét output, som er bestemt til produktion af biobrændstoffer, flydende biobrændsler eller biomassebrændsel eller vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, skal partiets størrelse og de tilknyttede mængder af bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskarakteristika justeres ved at anvende en omregningsfaktor, der repræsenterer forholdet mellem mængden af det output, som er bestemt til en sådan produktion, og massen af det råmateriale, som indgår i processen
b)
når forarbejdningen af et parti råmaterialer resulterer i mere end ét output, som er bestemt til produktion af biobrændstoffer, flydende biobrændsler eller biomassebrændsel eller vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, skal der for hvert output anvendes en særskilt omregningsfaktor og en særskilt massebalance."
iii)
Stk. 3, første afsnit, første punktum, affattes således:
"1.
Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at sikre, at økonomiske aktører forelægger pålidelige oplysninger om overholdelsen af bæredygtighedskriterierne og drivhusgasemissionsbesparelseskriterierne i artikel 29, stk. 2-7 og 10, og artikel 29a, stk. 1, og at de økonomiske aktører efter anmodning stiller de data, der blev anvendt til at udarbejde oplysningerne, til rådighed for den relevante medlemsstat."
iv)
Stk. 3, andet afsnit, første punktum, affattes således:
"De forpligtelser, der er fastlagt i dette stykke, finder anvendelse, uanset om de vedvarende brændstoffer er produceret inden for eller er importeret til Unionen."
v)
I stk. 10 affattes indledningen således:
"10.
På Schweiz' anmodning, som kan være på grundlag af en anmodning fra en økonomisk aktør, undersøger Kommissionen på grundlag af al tilgængelig dokumentation, om bæredygtighedskriterierne og drivhusgasemissionsbesparelseskriterierne fastsat i artikel 29, stk. 2-7 og 10, og artikel 29a, stk. 1, er opfyldt for så vidt angår en kilde til vedvarende brændstoffer."
vi)
Stk. 10, litra a) og b), affattes således:
"a)
kan tage vedvarende brændstoffer fra denne kilde i betragtning med henblik på de i artikel 29, stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c), omhandlede formål, eller
b)
uanset stk. 9 kan kræve, at leverandører af kilden til vedvarende brændstoffer, fremlægger yderligere dokumentation for overholdelse af disse bæredygtighedskriterier og drivhusgasemissionsbesparelseskriterier og disse drivhusgasemissionsbesparelsestærskler."
u)
Artikel 31a, stk. 1, affattes således:
"Senest den 21. november 2024 sikrer Kommissionen, at der oprettes en EU-database, som gør det muligt at spore flydende og gasformige vedvarende brændstoffer ("EU-databasen")."
v)
Artikel 32-39 finder ikke anvendelse
w)
Bilag I, Ia, IV og VIII finder ikke anvendelse
x)
Bilag IX, del A, litra a) og p), finder ikke anvendelse
y)
Bilag X og XI finder ikke anvendelse.
2.
32019 R807: Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/807 af 13. marts 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 for så vidt angår fastsættelse af råprodukter med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen, for hvilke der er konstateret en betydelig udvidelse af produktionsarealet ind på arealer med stort kulstoflager, og certificering af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen (EUT L 133 af 21.5.2019, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2019/807/oj)
3.
32023 R 1184: Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/1184 af 10. februar 2023 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 om fastlæggelse af en EU-metode med detaljerede regler for produktion af vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse (EUT L 157 af 20.6.2023, s. 11, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2023/1184/oj)
4.
32024 R 1408: Kommissionens delegerede forordning (EU) 2024/1408 om ændring af Kommissionens delegeret forordning (EU) 2023/1184 for så vidt angår tilpasning af et teknisk udtryk til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 (EUT L, 2024/1408, 21.5.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2024/1408/oj)
5.
32023 R 1640: Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/1640 af 5. juni 2023 om metoden til at bestemme andelen af biobrændstoffer og biogas til transport, der er produceret af biomasse forarbejdet med fossile brændstoffer i en fælles proces (EUT L 205 af 18.8.2023, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2023/1640/oj)
6.
32023 R 1185: Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/1185 af 10. februar 2023 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 gennem fastsættelse af en minimumstærskel for drivhusgasemissionsbesparelser fra genanvendt kulstofbrændsel og præcisering af en metode til vurdering af drivhusgasemissionsbesparelser fra vedvarende flydende og gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og fra genanvendte kulstofbrændsler (EUT L 157 af 20.6.2023, s. 20, http://data.europa.eu/eli/reg/2023/1185/oj)
Bestemmelserne i delegeret forordning (EU) 2023/1185 gælder i forbindelse med denne aftale med følgende tilpasninger:
a)
Bestemmelserne i delegeret forordning (EU) 2023/1185 om beregning af målene for brændstoffer og elektricitet fra vedvarende energikilder, der leveres til transportsektoren, og af målene for avancerede biobrændstoffer og biogas med henvisning til artikel 25, stk. 2, i direktiv (EU) 2018/2001, finder ikke anvendelse
b)
Bestemmelserne i delegeret forordning (EU) 2023/1185 vedrørende genanvendt kulstofbrændsel finder ikke anvendelse.
7.
32022 R 2448: Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2448 af 13. december 2022 om fastsættelse af den operationelle vejledning om dokumentationen for overholdelse af bæredygtighedskriterierne for skovbiomasse som fastlagt i artikel 29 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 (EUT L 320 af 14.12.2022, s. 4, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2022/2448/oj)
8.
32022 D 599: Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/599 af 8. april 2022 om anerkendelse af den frivillige ordning "Biomass Biofuels Sustainability" (2BSvs) til påvisning af overholdelsen af kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 vedrørende biobrændstoffer, flydende biobrændsler, biomassebrændsler, vedvarende flydende og gasformige brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, samt genanvendte kulstofbrændsler (EUT L 114 af 12.4.2022, s. 173, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2022/599/oj)
9.
32022 D 600: Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/600 af 8. april 2022 om anerkendelse af den frivillige ordning "Bonsucro EU" til påvisning af overholdelsen af kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 vedrørende biobrændstoffer, flydende biobrændsler, biomassebrændsler, vedvarende flydende og gasformige brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, samt genanvendte kulstofbrændsler (EUT L 114 af 12.4.2022, s. 176, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2022/600/oj)
10.
32022 D 601: Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/601 af 8. april 2022 om anerkendelse af den frivillige ordning "Better Biomass" til påvisning af overholdelsen af kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 vedrørende biobrændstoffer, flydende biobrændsler, biomassebrændsler, vedvarende flydende og gasformige brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, samt genanvendte kulstofbrændsler (EUT L 114 af 12.4.2022, s. 179, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2022/601/oj)
11.
32022 D 602: Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/602 af 8. april 2022 om anerkendelse af den frivillige ordning "International Sustainability & Carbon Certification" (ISCC EU) til påvisning af overholdelsen af kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 vedrørende biobrændstoffer, flydende biobrændsler, biomassebrændsler, vedvarende flydende og gasformige brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, samt genanvendte kulstofbrændsler (EUT L 114 af 12.4.2022, s. 182, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2022/602/oj)
12.
32022 D 604: Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/604 af 8. april 2022 om anerkendelse af den frivillige ordning "Red Tractor Farm Assurance Crops and Sugar Beet Scheme" til påvisning af overholdelsen af kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 vedrørende biobrændstoffer, flydende biobrændsler, biomassebrændsler, vedvarende flydende og gasformige brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, samt genanvendte kulstofbrændsler (EUT L 114 af 12.4.2022, s. 188, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2022/604/oj)
13.
32022 D 605: Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/605 af 8. april 2022 om anerkendelse af den frivillige ordning "REDcert-EU" til påvisning af overholdelsen af kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 vedrørende biobrændstoffer, flydende biobrændsler, biomassebrændsler, vedvarende flydende og gasformige brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, samt genanvendte kulstofbrændsler (EUT L 114 af 12.4.2022, s. 191, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2022/605/oj)
14.
32022 D 606: Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/606 af 8. april 2022 om anerkendelse af den frivillige ordning "Round Table on Responsible Soy with EU RED Requirements" (RTRS EU RED) til påvisning af overholdelsen af kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 vedrørende biobrændstoffer, flydende biobrændsler, biomassebrændsler, vedvarende flydende og gasformige brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, samt genanvendte kulstofbrændsler (EUT L 114 af 12.4.2022, s. 194, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2022/606/oj)
15.
32022 D 607: Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/607 af 8. april 2022 om anerkendelse af den frivillige ordning "Roundtable on Sustainable Biomaterials (RSB) EU RED" til påvisning af overholdelsen af kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 vedrørende biobrændstoffer, flydende biobrændsler, biomassebrændsler, vedvarende flydende og gasformige brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, samt genanvendte kulstofbrændsler (EUT L 114 af 12.4.2022, s. 197, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2022/607/oj)
16.
32022 D 608: Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/608 af 8. april 2022 om anerkendelse af den frivillige ordning "Scottish Quality Crops Farm Assurance Scheme" (SQC) til påvisning af overholdelsen af kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 vedrørende biobrændstoffer, flydende biobrændsler, biomassebrændsler, vedvarende flydende og gasformige brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, samt genanvendte kulstofbrændsler (EUT L 114 af 12.4.2022, s. 200, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2022/608/oj)
17.
32022 D 609: Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/609 af 8. april 2022 om anerkendelse af den frivillige ordning "SURE" til påvisning af overholdelsen af kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 vedrørende biobrændstoffer, flydende biobrændsler, biomassebrændsler, vedvarende flydende og gasformige brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, samt genanvendte kulstofbrændsler (EUT L 114 af 12.4.2022, s. 203, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2022/609/oj)
18.
32022 D 610: Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/610 af 8. april 2022 om anerkendelse af den frivillige ordning "Trade Assurance Scheme for Combinable Crops" (TASCC) til påvisning af overholdelsen af kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 vedrørende biobrændstoffer, flydende biobrændsler, biomassebrændsler, vedvarende flydende og gasformige brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, samt genanvendte kulstofbrændsler (EUT L 114 af 12.4.2022, s. 206, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2022/610/oj)
19.
32022 D 611: Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/611 af 8. april 2022 om anerkendelse af den frivillige ordning "Universal Feed Assurance Scheme" (UFAS) til påvisning af overholdelsen af kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 vedrørende biobrændstoffer, flydende biobrændsler, biomassebrændsler, vedvarende flydende og gasformige brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, samt genanvendte kulstofbrændsler (EUT L 114 af 12.4.2022, s. 209, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2022/611/oj)
20.
32022 D 2461: Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/2461 af 14. december 2022 om anerkendelse af den frivillige ordning "KZR INiG" til påvisning af overholdelsen af kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 vedrørende biobrændstoffer, flydende biobrændsler, biomassebrændsler, vedvarende flydende og gasformige brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, samt genanvendte kulstofbrændsler og om ophævelse af Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/603 (EUT L 321 af 15.12.2022, s. 38, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2022/2461/oj)
21.
32022 D 1657: Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/1657 af 26. september 2022 om anerkendelse af den frivillige ordning "Sustainable Biomass Program" til påvisning af overholdelsen af kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 vedrørende biobrændstoffer, flydende biobrændsler, biomassebrændsler, vedvarende flydende og gasformige brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, samt genanvendte kulstofbrændsler (EUT L 249 af 27.9.2022, s. 53, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2022/1657/oj)
22.
32022 D 1656: Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/1656 af 26. september 2022 om anerkendelse af den østrigske certificeringsordning for landbruget (AACS) til påvisning af overholdelsen af kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 vedrørende biobrændstoffer, flydende biobrændsler, biomassebrændsler, vedvarende flydende og gasformige brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, samt genanvendte kulstofbrændsler (EUT L 249 af 27.9.2022, s. 50, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2022/1656/oj)
23.
32022 R 996: Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/996 af 14. juni 2022 om regler for verifikation af bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterier og kriterier for lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen (EUT L 168 af 27.6.2022, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2022/996/oj)
24.
32022 D 1655: Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/1655 af 26. september 2022 om anerkendelse af rapporten med oplysninger om de typiske drivhusgasemissioner fra dyrkningen af sojabønner i Argentina i henhold til artikel 31, stk. 3 og 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 (EUT L 249 af 27.9.2022, s. 47, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2022/1655/oj)
25.
32024 D 861: Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/861 af 15. marts 2024 om anerkendelse af rapporten med oplysninger om de typiske drivhusgasemissioner fra dyrkningen af raps i Canada i henhold til artikel 31, stk. 3 og 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 (EUT L, 2024/861, 19.3.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2024/861/oj)
26.
32023 D 1760: Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/1760 af 11. september 2023 om anerkendelse af rapporten med oplysninger om de typiske drivhusgasemissioner fra dyrkningen af raps i Australien i henhold til artikel 31, stk. 3 og 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 (EUT L 224 af 12.9.2023, s. 105, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2023/1760/oj)
________________
BILAG VII
BILAG OM ANVENDELSEN AF DENNE AFTALES ARTIKEL 49
ARTIKEL 1
Liste over aktiviteter i forbindelse med Unionens agenturer, informationssystemer og andre aktiviteter, som Schweiz skal bidrage finansielt til
Schweiz bidrager finansielt til følgende:
a)
agenturer:
–
Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder, som blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/942 af 5. juni 2019 om oprettelse af Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (EUT L 158 af 14.6.2019, s. 22, hvor den finder anvendelse i henhold til bilag I til aftalen), under hensyntagen til denne aftales anvendelsesområde, for 85 % af EU-subsidiebudgetposten for det pågældende år
b)
informationssystemer:
–
den EU-database, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82, hvor det finder anvendelse i henhold til bilag VI til aftalen)
c)
andre aktiviteter:
ingen.
ARTIKEL 2
Betalingsbetingelser
1.
Betalinger, der forfalder i henhold til denne aftales artikel 49, foretages i overensstemmelse med denne artikel.
2.
Når Kommissionen indkalder bidrag for regnskabsåret, meddeler den Schweiz følgende oplysninger:
a)
størrelsen af det operationelle bidrag og
b)
størrelsen af deltagelsesgebyret.
3.
Kommissionen meddeler snarest muligt og senest den 16. april i hvert regnskabsår Schweiz følgende oplysninger i forbindelse med Schweiz' deltagelse:
a)
beløbene for de forpligtelsesbevillinger i det årligt vedtagne EU-budget, der er opført på den eller de relevante EU-subsidiebudgetposter for det pågældende år for hvert EU-agentur, idet der for hvert agentur tages hensyn til eventuelle justerede operationelle bidrag som defineret i artikel 1, og beløbene for de forpligtelsesbevillinger vedrørende det vedtagne EU-budget for det pågældende år til det relevante budget for informationssystemerne og andre aktiviteter, der dækker Schweiz' deltagelse i overensstemmelse med artikel 1
b)
beløbet for det deltagelsesgebyr, der er omhandlet i denne aftales artikel 49, stk. 7, og
c)
for så vidt angår agenturer, i år N+1, beløbene for de budgetmæssige forpligtelser, der er indgået på grundlag af forpligtelsesbevillinger, som er godkendt i år N på den eller de relevante EU-subsidiebudgetposter vedrørende det årlige EU-budget, der er opført på den eller de relevante EU-subsidiebudgetposter for år N.
4.
Kommissionen fremlægger på grundlag af sit budgetforslag et overslag over oplysninger i henhold til stk. 3, litra a) og b), hurtigst muligt og senest den 1. september i regnskabsåret.
5.
Kommissionen sender senest den 16. april og, hvis det er relevant for det pågældende agentur, det pågældende informationssystem eller en anden pågældende aktivitet, tidligst den 22. oktober og senest den 31. oktober i hvert regnskabsår en indkaldelse af bidrag til Schweiz svarende til Schweiz' bidrag i henhold til denne aftale for hvert af de agenturer, informationssystemer og andre aktiviteter, som Schweiz deltager i.
6.
De(n) indkaldelse(r) af bidrag, der er omhandlet i stk. 5, struktureres i rater som følger:
a)
Den første tranche for hvert år i forbindelse med indkaldelsen af bidrag, der skal udsendes senest den 16. april, svarer til et beløb, der højst svarer til det anslåede årlige finansielle bidrag til det pågældende agentur, det pågældende informationssystem eller den pågældende aktivitet, jf. stk. 4.
Senest 60 dage efter udsendelsen af indkaldelsen af bidrag betaler Schweiz det beløb, der er anført i denne indkaldelse af bidrag
b)
Hvor det er relevant, svarer årets anden tranche i forbindelse med indkaldelsen af bidrag, der udstedes tidligst den 22. oktober og senest den 31. oktober, til forskellen mellem det beløb, der er omhandlet i stk. 4, og det beløb, der er omhandlet i stk. 5, hvis det beløb, der er omhandlet i stk. 5, er højere.
Senest den 21. december betaler Schweiz det beløb, der er anført i indkaldelsen af bidrag.
For hver indkaldelse af bidrag kan Schweiz foretage særskilte betalinger for hvert agentur, informationssystem eller anden aktivitet.
7.
Kommissionen sender en enkelt indkaldelse af bidrag i denne aftales første gennemførelsesår senest 90 dage efter aftalens ikrafttræden.
Senest 60 dage efter udsendelsen af indkaldelsen af bidrag betaler Schweiz det beløb, der er anført i denne indkaldelse af bidrag.
8.
Enhver forsinkelse i betalingen af det finansielle bidrag medfører, at Schweiz skal betale morarenter af det udestående beløb fra forfaldsdagen frem til den dag, hvor det udestående beløb betales fuldt ud.
Rentesatsen for fordringer, der ikke er betalt på forfaldsdagen, er den sats, som Den Europæiske Centralbank den første dag i forfaldsmåneden anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende, eller 0 %, idet den højeste sats finder anvendelse, plus 3,5 procentpoint.
ARTIKEL 3
Justering af det finansielle bidrag fra Schweiz til Unionens agenturer i lyset af gennemførelsen
Justeringen af Schweiz' finansielle bidrag til EU-agenturer foretages i år N + 1, hvor det indledende operationelle bidrag op- eller nedjusteres med forskellen mellem det indledende operationelle bidrag og et justeret bidrag, der beregnes ved at anvende fordelingsnøglen for år N på de budgetmæssige forpligtelser, som er indgået på grundlag af forpligtelsesbevillinger, der er godkendt i år N under den eller de relevante EU-subsidiebudgetpost(er). Hvor det er relevant, skal der i forskellen tages hensyn for hvert agentur til det regionalt justerede operationelle bidrag som defineret i artikel 1.
ARTIKEL 4
Overgangsordninger
Hvis datoen for denne aftales ikrafttræden ikke er den 1. januar, finder denne artikel anvendelse uanset artikel 2.
For aftalens første gennemførelsesår, for så vidt angår det operationelle bidrag, der skal betales for det pågældende år, og som gælder for det relevante agentur, det relevante informationssystem eller en anden relevant aktivitet, jf. aftalens artikel 49 og artikel 1-3 i nærværende bilag, nedsættes det operationelle bidrag pro rata temporis ved at gange det årlige operationelle bidrag, der skal betales, med forholdet mellem følgende:
a)
antallet af kalenderdage fra aftalens ikrafttrædelsesdato og frem til den 31. december i det pågældende år, og
b)
det samlede antal kalenderdage i det pågældende år.
________________
PROTOKOL
PROTOKOL OM VOLDGIFTSRETTEN
KAPITEL I
INDLEDENDE BESTEMMELSER
ARTIKEL I.1
Anvendelsesområde
Hvis en af de kontraherende parter (i det følgende benævnt "parterne") indbringer en tvist for voldgiftsretten i overensstemmelse med denne aftales artikel 32, stk. 2, eller artikel 33, stk. 2, finder reglerne i denne protokol anvendelse.
ARTIKEL I.2
Justitskontor og sekretariatsopgaver
Den Faste Voldgiftsrets internationale kontor i Haag (i det følgende benævnt "voldgiftsrettens internationale kontor") varetager funktionen som justitskontor samt de nødvendige sekretariatsopgaver.
ARTIKEL I.3
Meddelelser og beregning af frister
1.
Meddelelser og forslag kan sendes ved hjælp af ethvert kommunikationsmiddel, der certificerer eller gør det muligt at certificere deres fremsendelse.
2.
Sådanne meddelelser kan kun sendes elektronisk, hvis en part har udpeget eller godkendt en adresse specifikt til dette formål.
3.
Sådanne meddelelser, der forkyndes for parterne, sendes for Schweiz' vedkommende til Europaafdelingen under det føderale udenrigsministerium og for Unionens vedkommende til Kommissionens Juridiske Tjeneste.
4.
Enhver frist, der fastsættes i denne protokol, løber fra dagen efter, at en begivenhed indtræffer, eller en handling finder sted. Hvis sidste dag for indgivelse af et dokument ikke er en arbejdsdag i EU's institutioner eller for Schweiz' regering, udløber fristen for indgivelse af dokumentet den første efterfølgende arbejdsdag. Dage, der ligger inden for fristen og som ikke er arbejdsdage, tælles med.
ARTIKEL I.4
Meddelelse om voldgift
1.
Den part, der tager initiativ til at anvende voldgift (i det følgende benævnt "klageren"), sender en meddelelse om voldgift til den anden part (i det følgende benævnt "den indklagede") og til voldgiftsrettens internationale kontor.
2.
Voldgiftssagen anses for at begynde dagen efter den dato, hvor den indklagede modtager meddelelsen om voldgift.
3.
Meddelelsen om voldgift skal indeholde følgende oplysninger:
a)
kravet om, at tvisten henvises til voldgift
b)
parternes navne og kontaktoplysninger
c)
navn og adresse på klagerens repræsentant(er)
d)
retsgrundlaget for sagen er denne aftales artikel 32, stk. 2, eller artikel 33, stk. 2, og:
i)
i de tilfælde, der er omhandlet i denne aftales artikel 32, stk. 2, det spørgsmål, der ligger til grund for tvisten, som officielt opført på Det Blandede Udvalgs dagsorden i overensstemmelse med aftalens artikel 32, stk. 1, og
ii)
i de tilfælde, der er omhandlet i denne aftales artikel 33, stk. 2, voldgiftsrettens afgørelse, eventuelle gennemførte foranstaltninger som omhandlet i denne aftales artikel 32, stk. 5, og de omtvistede kompensationsforanstaltninger
e)
angivelse af den eller de regler, der er årsag til tvisten, eller som hænger sammen med den
f)
en kort beskrivelse af tvisten og
g)
udpegelse af en voldgiftsmand eller, hvis der skal udpeges fem voldgiftsmænd, udpegelse af to voldgiftsmænd.
4.
I de tilfælde, der er omhandlet i denne aftales artikel 32, stk. 3, kan meddelelsen om voldgift også indeholde oplysninger om, hvorvidt det er nødvendigt at foretage forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol.
5.
Eventuelle påstande om, at meddelelsen om voldgift er utilstrækkelig, er ikke til hinder for etableringen af voldgiftsretten. Tvisten afgøres endeligt af voldgiftsretten.
ARTIKEL I.5
Svar på meddelelsen om voldgift
1.
Senest 60 dage efter modtagelsen af meddelelsen om voldgift sender den indklagede et svar herpå til klageren og voldgiftsrettens internationale kontor, som skal indeholde følgende oplysninger:
a)
parternes navne og kontaktoplysninger
b)
navn og adresse på den indklagedes repræsentant(er)
c)
svar på de oplysninger i meddelelsen om voldgift, der er omhandlet i artikel I.4, stk. 3, litra d)-f) og
d)
udpegelse af en voldgiftsmand eller, hvis der skal udpeges fem voldgiftsmænd, udpegelse af to voldgiftsmænd.
2.
I de tilfælde, der er omhandlet i denne aftales artikel 32, stk. 3, kan svaret på meddelelsen om voldgift også indeholde svar på de oplysninger i meddelelsen om voldgift, der er omhandlet i denne protokols artikel I.4, stk. 4, samt oplysninger om, hvorvidt det er nødvendigt at foretage forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol.
3.
Den indklagedes manglende, ufuldstændige eller forsinkede svar på meddelelsen om voldgift er ikke til hinder for etableringen af en voldgiftsret. Tvisten afgøres endeligt af voldgiftsretten.
4.
Hvis den indklagede i sit svar på meddelelsen om voldgift anmoder om, at voldgiftsretten skal bestå af fem voldgiftsmænd, udpeger klageren en yderligere voldgiftsmand senest 30 dage efter modtagelsen af svaret på meddelelsen om voldgift.
ARTIKEL I.6
Repræsentation og bistand
1.
Parterne repræsenteres ved voldgiftsretten af en eller flere repræsentanter. Repræsentanten kan bistås af rådgivere eller advokater.
2.
Enhver udskiftning af repræsentanter eller ændringer af deres adresser meddeles den anden part, voldgiftsrettens internationale kontor og voldgiftsretten. Voldgiftsretten kan til enhver tid på eget initiativ eller efter anmodning fra en part anmode om dokumentation for de beføjelser, der er tillagt parternes repræsentanter.
KAPITEL II
VOLDGIFTSRETTENS SAMMENSÆTNING
ARTIKEL II.1
Antallet af voldgiftsmænd
Voldgiftsretten består af tre voldgiftsmænd. Hvis klageren i sin meddelelse om voldgift eller den indklagede i sit svar på meddelelsen om voldgift anmoder herom, skal voldgiftsretten bestå af fem voldgiftsmænd.
ARTIKEL II.2
Udpegelse af voldgiftsmænd
1.
Hvis der skal udpeges tre voldgiftsmænd, udpeger hver af parterne en af dem. De to voldgiftsmænd, der udpeges af parterne, udvælger den tredje voldgiftsmand, som skal være formand for voldgiftsretten.
2.
Hvis der skal udpeges fem voldgiftsmænd, udpeger hver af parterne to af dem. De fire voldgiftsmænd, der udpeges af parterne, udvælger den femte voldgiftsmand, som skal være formand for voldgiftsretten.
3.
Hvis voldgiftsmændene ikke senest 30 dage efter, at den sidste voldgiftsmand er blevet udpeget af parterne, er nået til enighed om valget af formand for voldgiftsretten, udpeges formanden af generalsekretæren for Den Faste Voldgiftsret.
4.
For at lette udvælgelsen af voldgiftsmænd til voldgiftsretten udarbejdes der en vejledende liste over personer med de i stk. 6 omhandlede kvalifikationer, som ajourføres og skal være fælles for alle bilaterale aftaler på de områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i, samt for aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sundhed, udfærdiget i [...] den [...] (i det følgende benævnt "sundhedsaftalen"), aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter, udfærdiget i Luxembourg den 21. juni 1999 (i det følgende benævnt "aftalen om handel med landbrugsprodukter") og aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag til mindskelse af de økonomiske og sociale forskelle i Den Europæiske Union, udfærdiget i [...] den [...] (i det følgende benævnt "aftalen om Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag"). Med henblik på aftalen vedtager Det Blandede Udvalg denne liste ved en afgørelse og holder den ajour.
5.
Hvis en part ikke udpeger en voldgiftsmand, udpeger generalsekretæren for Den Faste Voldgiftsret en fra den i stk. 4 omhandlede liste. Hvis der ikke findes en sådan liste, udpeger generalsekretæren for Den Faste Voldgiftsret voldgiftsmanden ved lodtrækning blandt de personer, som den ene eller begge parter formelt har foreslået med henblik på stk. 4.
6.
De personer, som voldgiftsretten er sammensat af, skal, hvad enten de har tilknytning til parterne eller ej, være højt kvalificerede, garanteret uafhængige og fri for interessekonflikter samt have en bred vifte af erfaring. De skal navnlig have dokumenteret ekspertise inden for jura og de områder, der er omfattet af denne aftale, de må ikke modtage instruktioner fra nogen af parterne og de skal handle efter deres egen overbevisning og må ikke modtage instruktioner fra nogen organisation eller regering i spørgsmål vedrørende tvisten. Formanden for voldgiftsretten skal også have erfaring med tvistbilæggelsesprocedurer.
ARTIKEL II.3
Voldgiftsmændenes erklæringer
1.
Når en person er i betragtning til udpegelse som voldgiftsmand, skal denne person oplyse om alle forhold, der kan give anledning til berettiget tvivl om vedkommendes upartiskhed eller uafhængighed. Fra udpegelsen og under hele voldgiftsproceduren underretter en voldgiftsmand straks parterne og de øvrige voldgiftsmænd om sådanne forhold, hvis vedkommende ikke allerede har gjort det.
2.
En voldgiftsmand kan afsættes, hvis der er forhold, der kan give anledning til berettiget tvivl om vedkommendes upartiskhed eller uafhængighed.
3.
En part kan kun anmode om afsættelse af en af denne part udpeget voldgiftsmand, af en grund, som den pågældende part først har fået kendskab til efter udpegelsen.
4.
Hvis en voldgiftsmand undlader at handle, eller hvis det retligt eller faktisk er umuligt for en voldgiftsmand at varetage sin opgave, finder proceduren for afsættelse af voldgiftsmænd i artikel II.4 anvendelse.
ARTIKEL II.4
Afsættelse af voldgiftsmænd
1.
Hvis en part ønsker at afsætte en voldgiftsmand, indgiver parten en anmodning om afsættelse senest 30 dage efter den dato, hvor vedkommende har fået meddelelse om udpegelsen af den pågældende voldgiftsmand, eller senest 30 dage efter den dato, hvor vedkommende har fået kendskab til de forhold, der er omhandlet i artikel II.3.
2.
Anmodningen om afsættelse sendes til den anden part, den voldgiftsmand, der skal afsættes, de øvrige voldgiftsmænd og voldgiftsrettens internationale kontor. Anmodningen om afsættelse skal begrundes.
3.
Når der er fremsat en anmodning om afsættelse, kan den anden part acceptere anmodningen om afsættelse. Den pågældende voldgiftsmand kan også træde tilbage. Hverken en accept af anmodningen eller voldgiftsmandens tilbagetrædelse indebærer, at begrundelsen for anmodningen om afsættelse anerkendes.
4.
Hvis den anden part ikke accepterer anmodningen om afsættelse inden for en frist på 15 dage regnet fra datoen for meddelelsen af anmodningen om afsættelse, eller hvis den pågældende voldgiftsmand ikke træder tilbage, kan den part, der anmoder om afsættelsen, anmode generalsekretæren for Den Faste Voldgiftsret om at træffe en afgørelse om afsættelse.
5.
Medmindre parterne aftaler andet, skal den i stk. 4 omhandlede afgørelse begrundes.
ARTIKEL II.5
Udskiftning af en voldgiftsmand
1.
Hvis det er nødvendigt at udskifte en voldgiftsmand under voldgiftssagen, udpeges eller udvælges en afløser efter den procedure i artikel II.2, der fandt anvendelse på udpegelsen eller udvælgelsen af den voldgiftsmand, der skal udskiftes, jf. dog denne artikels stk. 2. Denne procedure finder anvendelse, selv om en af parterne ikke har udøvet retten til at udpege eller deltage i udpegelsen af den voldgiftsmand, der skal udskiftes.
2.
I tilfælde af udskiftning af en voldgiftsmand genoptages proceduren på det tidspunkt, hvor den udskiftede voldgiftsmand ophørte med at varetage sine opgaver, medmindre voldgiftsretten træffer anden afgørelse.
ARTIKEL II.6
Fritagelse for ansvar
Medmindre der er tale om forsætlige forseelser eller grov uagtsomhed, giver parterne i videst muligt omfang og i overensstemmelse med gældende lovgivning afkald på ethvert krav over for voldgiftsmændene for eventuelle handlinger eller undladelser i forbindelse med voldgiften.
KAPITEL III
VOLDGIFTSSAGER
ARTIKEL III.1
Almindelige bestemmelser
1.
Datoen for etableringen af voldgiftsretten er den dato, på hvilken den sidste voldgiftsmand har accepteret sin udnævnelse.
2.
Voldgiftsretten sikrer, at parterne behandles lige, og at hver part på et hensigtsmæssigt tidspunkt i sagen har tilstrækkelig mulighed for at gøre sine rettigheder gældende og fremlægge sin sag. Voldgiftsretten fører sagen på en sådan måde, at forsinkelser og unødvendige udgifter undgås, og at tvisten mellem parterne bilægges.
3.
Efter at voldgiftsretten har hørt parterne afholdes der et møde, medmindre voldgiftsretten træffer anden afgørelse.
4.
Når en part sender en meddelelse til voldgiftsretten, gør vedkommende dette gennem voldgiftsrettens internationale kontor med samtidig kopi til den anden part. Voldgiftsrettens internationale kontor sender en kopi af denne meddelelse til hver voldgiftsmand.
ARTIKEL III.2
Voldgiftssted
Voldgiften finder sted i Haag. Voldgiftsretten kan, under ekstraordinære omstændigheder, mødes på ethvert andet sted, som den finder hensigtsmæssigt, med henblik på drøftelser.
ARTIKEL III.3
Sprog
1.
Processprogene er fransk og engelsk.
2.
Voldgiftsretten kan bestemme, at alle dokumenter, der er vedlagt klageskriftet eller svarskriftet, og alle yderligere dokumenter, der i løbet af sagen fremlægges på originalsproget, skal være ledsaget af en oversættelse til et af processprogene.
ARTIKEL III.4
Klageskrift
1.
Klageren sender skriftligt sit klageskrift til den indklagede og til voldgiftsretten via voldgiftsrettens internationale kontor inden for den frist, der er fastsat af voldgiftsretten. Klageren kan vælge at betragte sin meddelelse om voldgift, jf. artikel I.4, som sit klageskrift, forudsat at det også opfylder betingelserne i nærværende artikels stk. 2 og 3.
2.
Klageskriftet skal indeholde følgende oplysninger:
a)
oplysningerne i artikel I.4, stk. 3, litra b)-f)
b)
en redegørelse for sagens kendsgerninger til støtte for påstanden og
c)
de retlige argumenter, der er fremført til støtte for påstanden.
3.
Klageskriftet skal så vidt muligt ledsages af alle de dokumenter og andre beviser, som klageren nævner, eller bør henvise til dem. I de tilfælde, der er omhandlet i denne aftales artikel 32, stk. 3, skal klageskriftet så vidt muligt også indeholde oplysninger om, hvorvidt det er nødvendigt at foretage forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol.
ARTIKEL III.5
Svarskrift
1.
Den indklagede sender skriftligt sit svarskrift til klageren og til voldgiftsretten via voldgiftsrettens internationale kontor inden for den frist, der er fastsat af voldgiftsretten. Den indklagede kan vælge at betragte sit svar på meddelelsen om voldgift, jf. artikel I.5, som sit svarskrift, forudsat at det også opfylder betingelserne i nærværende artikels stk. 2.
2.
I svarskriftet skal der svares på de punkter i klageskriftet, der er angivet i denne protokols artikel III.4, stk. 2, litra a)-c). Svarskriftet skal så vidt muligt ledsages af alle de dokumenter og andre beviser, som den indklagede nævner, eller bør henvise til dem. I de tilfælde, der er omhandlet i denne aftales artikel 32, stk. 3, skal svarskriftet så vidt muligt også indeholde oplysninger om, hvorvidt det er nødvendigt at foretage forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol.
3.
I svarskriftet eller på et senere tidspunkt i voldgiftssagen, hvis voldgiftsretten fastslår, at omstændighederne begrunder en forsinkelse, kan den indklagede fremsætte et modkrav, forudsat at voldgiftsretten har den fornødne kompetence til at behandle dette.
4.
Artikel III.4, stk. 2 og 3, finder anvendelse på modkrav.
ARTIKEL III.6
Voldgiftsrettens kompetence
1.
Voldgiftsretten træffer afgørelse om, hvorvidt den har kompetence på grundlag af denne aftales artikel 32, stk. 2, eller artikel 33, stk. 2.
2.
I de tilfælde, der er omhandlet i denne aftales artikel 32, stk. 2, har voldgiftsretten bemyndigelse til at behandle det spørgsmål, der ligger til grund for tvisten, som officielt opført på Det Blandede Udvalgs dagsorden i overensstemmelse med aftalens artikel 32, stk. 1
3.
I de tilfælde, der er omhandlet i denne aftales artikel 33, stk. 2, har den voldgiftsret, der behandlede hovedsagen, bemyndigelse til at undersøge forholdsmæssigheden af de omtvistede kompensationsforanstaltninger, herunder når disse foranstaltninger helt eller delvis er truffet i forbindelse med en anden bilateral aftale på de områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i.
4.
En formalitetsindsigelse om voldgiftsrettens manglende kompetence skal fremsættes senest i svarskriftet eller, hvis der er tale om et modkrav, i svaret. Selv om en part har udpeget en voldgiftsmand eller har deltaget i udpegelsen, fratages denne part ikke retten til at fremsætte en sådan formalitetsindsigelse. Formalitetsindsigelsen om, at tvisten går ud over voldgiftsrettens beføjelser, skal fremsættes, så snart det spørgsmål, der påstås at overskride dens beføjelser, rejses under voldgiftssagen. Voldgiftsretten kan under alle omstændigheder tage en formalitetsindsigelse til følge, selv om den fremsættes efter udløbet af den fastsatte frist, hvis voldgiftsretten mener, at forsinkelsen var begrundet.
5.
Voldgiftsretten kan træffe afgørelse om den formalitetsindsigelse, der er omhandlet i stk. 4, enten ved at behandle den som et præjudicielt spørgsmål, eller i afgørelsen om sagens realitet.
ARTIKEL III.7
Andre skriftlige indlæg
Efter at have hørt parterne afgør voldgiftsretten, hvilke andre skriftlige indlæg ud over klageskriftet og svarskriftet parterne skal eller kan indgive, og fristerne for deres indgivelse.
ARTIKEL III.8
Frister
1.
De frister, som voldgiftsretten fastsætter for fremsendelse af de skriftlige indlæg, herunder klageskriftet og svarskriftet, må ikke overstige 90 dage, medmindre parterne aftaler andet.
2.
Voldgiftsretten træffer sin endelige afgørelse senest 12 måneder efter datoen for dens etablering. Under ekstraordinære omstændigheder med særlige vanskeligheder kan voldgiftsretten forlænge denne periode med op til yderligere tre måneder.
3.
De i stk. 1 og 2 fastsatte frister halveres, forudsat at:
a)
klageren eller den indklagede anmoder herom og voldgiftsretten, efter at have hørt den anden part inden for 30 dage efter at have modtaget anmodningen, finder, at sagen haster, eller
b)
parterne er enige herom.
4.
I de tilfælde, der er omhandlet i denne aftales artikel 33, stk. 2, træffer voldgiftsretten sin endelige afgørelse senest seks måneder efter datoen for meddelelsen af kompensationsforanstaltninger i overensstemmelse med denne aftales artikel 33, stk. 1.
ARTIKEL III.9
Forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol
1.
Voldgiftsretten foretager forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol i henhold til denne aftales artikel 29 og artikel 32, stk. 3.
2.
Voldgiftsretten kan til enhver tid foretage forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol, forudsat at voldgiftsretten er i stand til i tilstrækkelig grad at fastlægge sagens retlige og faktiske omstændigheder og de retlige spørgsmål, der rejses.
Sagen ved voldgiftsretten suspenderes, indtil Den Europæiske Unions Domstol har truffet afgørelse.
3.
Hver part kan sende en begrundet anmodning til voldgiftsretten om at foretage forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol. Voldgiftsretten afviser en sådan anmodning, hvis den finder, at betingelserne for forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol, jf. stk. 1, ikke er opfyldt. Hvis voldgiftsretten afviser en parts anmodning om forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol, skal den begrunde afvisningen i afgørelsen om sagens realitet.
4.
Voldgiftsretten foretager forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol ved en forelæggelsesafgørelse. Den skal indeholde mindst følgende oplysninger:
a)
en kort beskrivelse af tvisten
b)
den eller de EU-retsakter og/eller bestemmelser i denne aftale, der ligger til grund for tvisten, og
c)
det EU-retlige begreb, der skal fortolkes, jf. denne aftales artikel 29, stk. 2.
Voldgiftsretten giver parterne meddelelse om forelæggelsen for Den Europæiske Unions Domstol.
5.
Den Europæiske Unions Domstol anvender tilsvarende sit procesreglement ved udøvelsen af sin kompetence til at træffe præjudiciel afgørelse om fortolkningen af traktaterne og foranstaltninger, der træffes af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer.
6.
Parternes repræsentanter og advokater, der er bemyndiget til at repræsentere parterne ved voldgiftsretten, jf. artikel I.4, I.5, III.4 og III.5, er også bemyndiget til at repræsentere parterne ved Den Europæiske Unions Domstol.
ARTIKEL III.10
Midlertidige foranstaltninger
1.
I de tilfælde, der er omhandlet i denne aftales artikel 33, stk. 2, kan enhver af parterne på et hvilket som helst tidspunkt under voldgiftsproceduren anmode om midlertidige foranstaltninger i form af suspension af kompensationsforanstaltningerne.
2.
Den i stk. 1 omhandlede anmodning skal angive sagens genstand, de omstændigheder, der medfører uopsættelighed, og de faktiske og retlige grunde til, at den midlertidige foranstaltning, anmodningen vedrører, umiddelbart forekommer begrundet. Anmodningen skal indeholde alle tilgængelige beviser eller angivelser af beviser, der påberåbes, og som har til formål at begrunde indrømmelsen af de midlertidige foranstaltninger.
3.
Den part, der anmoder om de midlertidige foranstaltninger, fremsender sin anmodning skriftligt til den anden part og til voldgiftsretten via voldgiftsrettens internationale kontor. Voldgiftsretten fastsætter en kort frist, inden for hvilken den anden part kan fremsætte skriftlige eller mundtlige bemærkninger.
4.
Voldgiftsretten træffer senest en måned efter indgivelsen af den i stk. 1 omhandlede anmodning en afgørelse om suspension af de anfægtede kompensationsforanstaltninger, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a)
voldgiftsretten anser umiddelbart sagens realitet som beskrevet af den part, der har anmodet om de midlertidige foranstaltninger, for godtgjort
b)
voldgiftsretten finder, at den part, der anmoder om de midlertidige foranstaltninger, i afventning af voldgiftsrettens endelige afgørelse vil lide alvorlig og uoprettelig skade, hvis kompensationsforanstaltningerne ikke suspenderes og
c)
den skade, som den part, der anmoder om de midlertidige foranstaltninger, forvoldes som følge af den øjeblikkelige anvendelse af de anfægtede kompensationsforanstaltninger, vejer tungere end behovet for en øjeblikkelig og effektiv anvendelse af disse foranstaltninger.
5.
Den suspension af sager, der er omhandlet i artikel III.9, stk. 2, andet afsnit, finder ikke anvendelse i sager i henhold til nærværende artikel.
6.
Voldgiftsrettens afgørelse som omhandlet i stk. 4 har kun midlertidig virkning og berører ikke voldgiftsrettens afgørelse om sagens realitet.
7.
Medmindre der ved voldgiftsrettens afgørelse i overensstemmelse med stk. 4 er fastsat en tidligere dato for suspensionens ophør, ophører suspensionen, når den endelige afgørelse i henhold til denne aftales artikel 33, stk. 2, er truffet.
8.
For at undgå tvivl er det med henblik på denne artikel underforstået, at voldgiftsretten, når den tager hensyn til de interesser, som den part, der anmoder om de midlertidige foranstaltninger, og den anden part har, tager hensyn til parternes enkeltpersoners og økonomiske aktørers interesser, men at dette hensyn ikke svarer til at tillægge disse enkeltpersoner eller økonomiske aktører nogen form for partsstatus i voldgiftssagen.
ARTIKEL III.11
Dokumentation
1.
Hver part fremlægger dokumentation for de forhold, de bygger henholdsvis deres klageskrift og svarskrift på.
2.
Voldgiftsretten kan efter anmodning fra en part eller på eget initiativ anmode parterne om relevante oplysninger, som den finder nødvendige og passende. Voldgiftsretten fastsætter en frist for parternes svar på dens anmodning.
3.
Voldgiftsretten kan efter anmodning fra en part eller på eget initiativ anmode om oplysninger fra alle andre kilder, hvis den finder det hensigtsmæssigt. Voldgiftsretten kan også på de vilkår og betingelser, som parterne har aftalt, søge sagkyndig rådgivning, hvis den finder det hensigtsmæssigt.
4.
Alle oplysninger, der kommer voldgiftsretten i hænde i medfør af denne artikel, gøres tilgængelige for parterne, og parterne kan indsende kommentarer til oplysningerne til voldgiftsretten.
5.
Efter at have indhentet den anden parts synspunkter træffer voldgiftsretten passende foranstaltninger til at besvare eventuelle spørgsmål, som parterne måtte have vedrørende beskyttelse af personoplysninger, tavshedspligt og legitime fortrolighedshensyn.
6.
Voldgiftsretten afgør, hvorvidt den dokumentation, der fremlægges, er antagelig, relevant og holdbar.
ARTIKEL III.12
Mundtlig forhandling
1.
Når der skal finde mundtlig forhandling sted, underretter voldgiftsretten, efter at have hørt parterne i tilstrækkelig god tid, parterne om datoen, tidspunktet og stedet for den mundtlige forhandling.
2.
Mundtlige forhandlinger er offentlige, medmindre voldgiftsretten af egen drift eller på begæring af parterne, af vægtige grunde, træffer anden bestemmelse.
3.
Der udarbejdes et referat af hver mundtlig forhandling, som underskrives af voldgiftsrettens formand. Kun dette referat er autentisk.
4.
Voldgiftsretten kan beslutte at gennemføre en mundtlig forhandling virtuelt i overensstemmelse med voldgiftsrettens internationale kontors praksis. Parterne underrettes rettidigt om denne praksis. I sådanne tilfælde finder stk. 1 mutatis mutandis og stk. 3 anvendelse.
ARTIKEL III.13
Forsømmelse
1.
Hvis klageren uden rimelig grund ikke har indgivet sit klageskrift inden for den frist, der er fastsat i denne protokol eller af voldgiftsretten, beslutter voldgiftsretten, at voldgiftssagen skal afsluttes, medmindre der er udestående spørgsmål, som det kan være nødvendigt at træffe afgørelse om, og hvis voldgiftsretten finder dette hensigtsmæssigt.
Hvis den indklagede uden rimelig grund ikke har indgivet sit svar på meddelelsen om voldgift eller sit svarskrift inden for den frist, der er fastsat i denne protokol eller af voldgiftsretten, beslutter voldgiftsretten, at sagen skal fortsættes, uden at denne forsømmelse betragtes som en accept af klagerens påstande.
Andet afsnit finder også anvendelse, når klageren ikke svarer på et modkrav.
2.
Hvis en part, der er behørigt indkaldt i overensstemmelse med artikel III.12, stk. 1, uden rimelig grund udebliver fra en mundtlig forhandling, kan voldgiftsretten fortsætte voldgiftssagen.
3.
Hvis en part, der af voldgiftsretten er blevet behørigt opfordret til at fremlægge yderligere beviser, uden rimelig grund undlader at gøre dette inden for de fastsatte frister, kan voldgiftsretten træffe afgørelse på grundlag af de beviser, den har til rådighed.
ARTIKEL III.14
Procedurens afslutning
1.
Hvis det kan godtgøres, at parterne med rimelighed har haft mulighed for at fremføre deres argumenter, kan voldgiftsretten erklære sagen for afsluttet.
2.
Voldgiftsretten kan, hvis den finder det nødvendigt på grund af ekstraordinære omstændigheder, på eget initiativ eller efter anmodning fra en part beslutte at genåbne sagen på et hvilket som helst tidspunkt, inden den har truffet sin afgørelse.
KAPITEL IV
AFGØRELSE
ARTIKEL IV.1
Afgørelser
Voldgiftsretten bestræber sig på at træffe sine afgørelser ved konsensus. Hvis det imidlertid viser sig umuligt at træffe en afgørelse ved konsensus, træffes voldgiftsrettens afgørelse af et flertal af voldgiftsmændene.
ARTIKEL IV.2
Form og virkning af voldgiftsrettens afgørelse
1.
Voldgiftsretten kan træffe særskilte afgørelser om forskellige spørgsmål på forskellige tidspunkter.
2.
Alle afgørelser skal være skriftlige og begrundede. De er endelige og bindende for parterne.
3.
Voldgiftsrettens afgørelse skal være underskrevet af voldgiftsmændene, indeholde den dato, hvor den blev truffet, og angive stedet for voldgiften. Voldgiftsrettens internationale kontor fremsender en kopi af afgørelsen underskrevet af voldgiftsmændene til parterne.
4.
Voldgiftsrettens internationale kontor offentliggør voldgiftsrettens afgørelse.
Når voldgiftsrettens afgørelse offentliggøres, overholder voldgiftsrettens internationale kontor de relevante regler om beskyttelse af personoplysninger, tavshedspligt og legitime fortrolighedshensyn.
De regler, der er omhandlet i andet afsnit, er de samme for alle bilaterale aftaler på de områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i, samt for sundhedsaftalen, aftalen om handel med landbrugsprodukter og aftalen om Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag. Med henblik på aftalen vedtager Det Blandede Udvalg disse regler ved en afgørelse og holder dem ajour.
5.
Parterne efterkommer straks alle voldgiftsrettens afgørelser.
6.
I de tilfælde, der er omhandlet i denne aftales artikel 32, stk. 2, og efter at have indhentet udtalelse fra parterne fastsætter voldgiftsretten i sin afgørelse om sagens realitet en rimelig frist for parterne til at efterkomme afgørelsen i overensstemmelse med denne aftales artikel 32, stk. 5, under hensyntagen til parternes interne procedurer.
ARTIKEL IV.3
Gældende lovgivning, fortolkningsregler, mægler
1.
Den gældende lovgivning består af denne aftale, de EU-retsakter, som der henvises til deri, samt enhver anden folkeretlig bestemmelse, der er relevant for anvendelsen af disse instrumenter.
2.
Voldgiftsretten træffer afgørelser i overensstemmelse med de fortolkningsregler, der er omhandlet i denne aftales artikel 29.
3.
Forudgående afgørelser om kompensationsforanstaltningers forholdsmæssighed, som et tvistbilæggelsesorgan har truffet i henhold til en af de bilaterale aftaler, der er omhandlet i artikel 33, stk. 1, er bindende for voldgiftsretten.
4.
Voldgiftsretten må ikke træffe afgørelse som mægler eller efter ret og billighed.
ARTIKEL IV.4
Gensidigt acceptabel løsning eller andre grunde til at afslutte proceduren
1.
Parterne kan til enhver tid nå til enighed om en gensidigt acceptabel løsning på deres tvist. De meddeler i fællesskab voldgiftsretten en sådan løsning. Hvis den pågældende løsning er underlagt et krav om godkendelse i henhold til de relevante interne procedurer hos en af parterne, skal dette krav angives i meddelelsen, og voldgiftsproceduren skal suspenderes. Hvis der ikke er noget krav om godkendelse, eller når det er blevet meddelt, at eventuelle interne procedurer er gennemført, afsluttes voldgiftsproceduren.
2.
Hvis klageren under sagen skriftligt meddeler voldgiftsretten sin beslutning om ikke at fortsætte sagen, og hvis den indklagede på den dato, hvor denne meddelelse modtages af voldgiftsretten, endnu ikke har taget skridt i sagen, træffer voldgiftsretten en afgørelse, der officielt afslutter sagen. Voldgiftsretten træffer afgørelse om sagsomkostningerne, som skal afholdes af klageren, hvis dette forekommer berettiget på grund af den pågældende parts adfærd.
3.
Hvis voldgiftsretten, inden den træffer afgørelse, konkluderer, at en fortsættelse af sagen er formålsløs eller umulig af andre grunde end dem, der er omhandlet i stk. 1 og 2, underretter voldgiftsretten parterne om, at den har til hensigt at træffe afgørelse om afslutning af sagen.
Første afsnit finder ikke anvendelse, når der er udestående spørgsmål, som det kan være nødvendigt at træffe afgørelse om, og hvis voldgiftsretten finder dette hensigtsmæssigt.
4.
Voldgiftsretten fremsender en kopi til parterne af den afgørelse, der afslutter voldgiftssagen, eller af den afgørelse, der er truffet efter aftale mellem parterne og underskrevet af voldgiftsmændene. Artikel IV.2, stk. 2-5, finder anvendelse på voldgiftsafgørelser, der træffes efter aftale mellem parterne.
ARTIKEL IV.5
Berigtigelse af voldgiftsrettens afgørelse
1.
Senest 30 dage efter modtagelsen af voldgiftsrettens afgørelse kan en part ved at underrette den anden part og voldgiftsretten via voldgiftsrettens internationale kontor anmode voldgiftsretten om i teksten til voldgiftsrettens afgørelse at berigtige eventuelle regnefejl, skrivefejl, typografiske fejl eller lignende fejl eller udeladelser. Hvis voldgiftsretten finder anmodningen berettiget, foretager den berigtigelsen senest 45 dage efter modtagelsen af anmodningen. Anmodningen har ikke opsættende virkning på den frist, der er fastsat i artikel IV.2, stk. 6.
2.
Voldgiftsretten kan senest 30 dage efter meddelelsen af sin afgørelse på eget initiativ foretage de i stk. 1 omhandlede berigtigelser.
3.
De berigtigelser, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, foretages skriftligt og udgør en fast bestanddel af afgørelsen. Artikel IV.2, stk. 2-5, finder anvendelse.
ARTIKEL IV.6
Voldgiftsmændenes honorarer
1.
De honorarer, der er omhandlet i artikel IV.7, skal stå i et rimeligt forhold til sagens kompleksitet, den tid, voldgiftsmændene har brugt på den, og alle andre relevante omstændigheder.
2.
Der udarbejdes en ajourført liste over dagpengesatser og det laveste og det højeste timetal, som skal gælde for alle bilaterale aftaler på de områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i, samt for sundhedsaftalen, aftalen om handel med landbrugsprodukter og aftalen om Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag. Med henblik på aftalen vedtager Det Blandede Udvalg denne liste ved en afgørelse og holder den ajour.
ARTIKEL IV.7
Omkostninger
1.
Hver part afholder sine egne omkostninger samt halvdelen af omkostningerne til voldgiftsretten.
2.
Voldgiftsretten fastsætter sine omkostninger i afgørelsen om sagens realitet. Disse omkostninger omfatter udelukkende:
a)
voldgiftsmændenes honorarer, der skal angives særskilt for hver voldgiftsmand, og som fastsættes af voldgiftsretten selv i overensstemmelse med artikel IV.6
b)
rejseudgifter og andre udgifter, som voldgiftsmændene har afholdt og
c)
honorarer og udgifter til voldgiftsrettens internationale kontor.
3.
De i stk. 2 omhandlede omkostninger skal stå i et rimeligt forhold til tvistens størrelse, tvistens kompleksitet, den tid, som voldgiftsmændene og eventuelle eksperter, der er udpeget af voldgiftsretten, har brugt på den, og alle andre relevante omstændigheder.
ARTIKEL IV.8
Deponering af beløb til dækning af omkostninger
1.
Voldgiftsrettens internationale kontor kan i starten af voldgiften anmode parterne om på forhånd at deponere lige store beløb som et forskud til dækning af de omkostninger, der er omhandlet i artikel IV.7, stk. 2.
2.
Under voldgiftssagen kan voldgiftsrettens internationale kontor anmode parterne om yderligere deponeringer ud over dem, der er omhandlet i stk. 1.
3.
De beløb, som parterne deponerer i medfør af denne artikel, indbetales til voldgiftsrettens internationale kontor, som udbetaler dem til dækning af de faktisk afholdte omkostninger, herunder navnlig de honorarer, der betales til voldgiftsmændene og voldgiftsrettens internationale kontor.
KAPITEL V
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
ARTIKEL V.1
Ændringer
Det Blandede Udvalg kan ved afgørelse vedtage ændringer af dette tillæg.
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 13.6.2025
COM(2025) 308 final
BILAG
til
forslag til Rådets afgørelse
om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af en bred pakke af aftaler med henblik på at konsolidere, uddybe og udvide de bilateral forbindelser med Det Schweiziske Forbund og om midlertidig anvendelse af aftalen om betingelserne for Det Schweiziske Forbunds deltagelse i Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet
AFTALE
MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION
OG DET SCHWEIZISKE FORBUND
OM SUNDHED
DEN EUROPÆISKE UNION, i det følgende benævnt "Unionen",
og
DET SCHWEIZISKE FORBUND, i det følgende benævnt "Schweiz",
i det følgende benævnt "de kontraherende parter",
SOM ØNSKER at fremme samarbejdet til gavn for folkesundheden i de kontraherende parter, navnlig inden for forberedelse og reaktion på alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler,
SOM TAGER I BETRAGTNING, at sundhedstruslerne ikke ophører ved de nationale grænser, som adskillige EU-medlemsstater deler med Schweiz, og at et betydeligt antal personer krydser de fælles grænser hver dag, og at det derfor er af almen interesse at sikre en bedre udveksling af ekspertise inden for alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler,
SOM ER BESLUTTET PÅ at yde den mest effektive indsats over for alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler, herunder ved at udveksle oplysninger gennem fælles systemer og råde over fælles kapacitet inden for epidemiologisk overvågning,
SOM TAGER I BETRAGTNING, at Schweiz' deltagelse i Unionens organer, agenturer og strukturer for forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme samt i overvågnings- og varslingsnetværkene såvel som anvendelsen af ensartede beredskabs- og responsmekanismer til forebyggelse og bekæmpelse af alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler vil forbedre sundhedsbeskyttelsesniveauet for befolkningerne i de kontraherende parter,
SOM ANERKENDER, at en bilateral aftale mellem de kontraherende parter om sundhed bør skabe et klart og solidt retsligt grundlag for samarbejde inden for sundhedssikkerhed,
SOM TAGER I BETRAGTNING, at Unionen har indført mekanismer og strukturer til koordinering af forebyggelse, beredskab og indsats over for alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler, og at Schweiz' deltagelse i disse mekanismer og strukturer kan skabe gensidige fordele for begge kontraherende parter,
SOM ANERKENDER, at der ligger en gensidig fordel i at fremme udveksling af professionel ekspertise mellem de kontraherende parter, herunder gennem udstationering,
SOM TAGER I BETRAGTNING, at der er indført et retsgrundlag for Schweiz' deltagelse i EU-programmer, herunder EU4Health-programmet, og SOM ANERKENDER betydningen af at fremme samarbejdet mellem de kontraherende parter om sundhedsrelaterede spørgsmål, der er omfattet af denne aftale og af aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om Det Schweiziske Forbunds deltagelse i EU-programmer,
SOM DELER de generelle mål for EU4Health-programmet, SOM TAGER HENSYN TIL de kontraherende parters fælles mål, værdier og stærke forbindelser på sundhedsområdet,
SOM ANERKENDER de kontraherende parters fælles ønske om at udvikle, styrke, stimulere og udvide deres forbindelser og samarbejde på området,
SOM TAGER I BETRAGTNING, at et tættere samarbejde inden for alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler og Schweiz' deltagelse i Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme ("centret") vil øge sundhedsbeskyttelsesniveauet for befolkningerne i de kontraherende parter, og at Schweiz' deltagelse i centret bør omfattet et finansielt bidrag, der skal fastsættes for hver programperiode,
SOM ER REDE TIL at udforske muligheden for at udvide deres samarbejde til i fremtiden at omfatte andre sundhedsrelaterede spørgsmål,
SOM ER BESLUTTET PÅ at styrke samarbejdet mellem de kontraherende parter på de områder, der er omfattet af denne aftale, på grundlag af de samme regler som dem, der gælder i Unionen, samtidig med at deres egen og deres institutioners uafhængighed respekteres og, for så vidt angår Schweiz, at de principper, der følger af direkte demokrati, føderalisme ligeledes respekteres,
SOM ANERKENDER, at denne aftale ikke udgør en aftale på områder, der vedrører Unionens indre marked, som Schweiz deltager i,
SOM TAGER I BETRAGTNING, at det imidlertid er hensigtsmæssigt at anvende de specifikke principper vedrørende institutionelle bestemmelser, der er fælles for de aftaler, der indgås eller skal indgås på de områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i, analogt med denne aftale,
SOM BEKRÆFTER, at den schweiziske forbundsdomstol, alle andre schweiziske domstole, medlemsstaternes domstole og Den Europæiske Unions Domstol bevarer deres kompetence til at fortolke denne aftale i individuelle sager,
ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:
KAPITEL 1
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
ARTIKEL 1
Formål
Formålet med denne aftale er at styrke samarbejdet mellem de kontraherende parter med henblik på at:
a)
beskytte og forbedre befolkningernes sundhed i EU-medlemsstaterne og Schweiz
b)
bekæmpe de alvorligste sygdomme ved at fremme forskning i årsagerne til disse sygdomme og i, hvordan de spredes og forebygges, samt ved at fremme sundhedsoplysninger og sundhedskompetencer
c)
sikre en vedvarende høj overvågning af alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler på de kontraherende parters områder og koordinere deres varslingssystemer og reaktioner på sådanne trusler.
ARTIKEL 2
Anvendelsesområde
De kontraherende parter styrker og udvider samarbejdet inden for sundhedssikkerhed. Samarbejdet vedrører udelukkende følgende områder:
–
sundhedssikkerhedsmekanismer til håndtering af alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler
–
Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (i det følgende benævnt "centret").
ARTIKEL 3
Samarbejde
De kontraherende parter samarbejder, udveksler oplysninger og samordner deres politikker vedrørende alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler ved hjælp af de mekanismer og strukturer, der er fastsat i de EU-retsakter, der er omhandlet i bilag I, navnlig Unionens overvågnings- og varslingsnetværk samt beredskabs- og responsmekanismer til forebyggelse og bekæmpelse af overførbare sygdomme. De kontraherende parter styrker deres overordnede samarbejde inden for sundhedssikkerhed, herunder epidemiologisk overvågning for at forbedre kriseberedskabet og -indsatsen.
KAPITEL 2
INSTITUTIONELLE BESTEMMELSER
ARTIKEL 4
Generelt indhold
For at garantere de kontraherende parters retssikkerhed for så vidt angår det samarbejde, der fastsættes i denne aftale, og under hensyn til de folkeretlige principper, fastsættes i dette kapitel institutionelle løsninger svarende til dem, der er fælles for de bilaterale aftaler, der er indgået eller skal indgås på områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i, uden at dette ændrer denne aftales anvendelsesområde, navnlig:
a)
proceduren for tilpasning af denne aftale til de EU-retsakter, der er relevante for denne aftale
b)
den ensartede fortolkning og anvendelse af denne aftale og af de EU-retsakter, der er omhandlet i bilag I
c)
overvågningen og anvendelsen af denne aftale og
d)
proceduren for bilæggelse af tvister i forbindelse med denne aftale.
ARTIKEL 5
Deltagelse i udarbejdelsen af EU-retsakter ("beslutningstagning")
1.
Når Europa-Kommissionen (i det følgende benævnt "Kommissionen") udarbejder et forslag til EU-retsakt i overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (i det følgende benævnt "TEUF") på et område, der er omfattet af denne aftale, underretter den Schweiz herom og hører uformelt Schweiz' eksperter på samme måde, som når den indhenter synspunkter fra eksperter fra EU-medlemsstaterne med henblik på udarbejdelsen af dens forslag.
Efter anmodning fra en associeret part afholdes der konsultationer i Det Blandede Udvalg.
På en af de kontraherende parters anmodning fører de på ny samråd i Det Blandede Udvalg på vigtige tidspunkter i fasen forud for Unionens vedtagelse af retsakten, i en løbende informationsudvekslings- og høringsproces.
2.
Når Kommissionen i overensstemmelse med TEUF udarbejder delegerede retsakter vedrørende Unionens basisretsakter på et område, der er omfattet af denne aftale, sikrer den, at Schweiz i videst muligt omfang deltager i udarbejdelsen af udkastene, og hører Schweiz' eksperter på samme grundlag, som når den hører EU-medlemsstaternes eksperter.
3.
Når Kommissionen i overensstemmelse med TEUF udarbejder gennemførelsesretsakter vedrørende Unionens basisretsakter på et område, der er omfattet af denne aftale, sikrer den, at Schweiz i videst muligt omfang deltager i udarbejdelsen af de udkast, som senere forelægges de udvalg, der bistår Kommissionen i udøvelsen af dennes gennemførelsesbeføjelser, og hører Schweiz' eksperter på samme grundlag, som den hører EU-medlemsstaternes eksperter.
4.
Schweiz' eksperter inddrages i arbejdet i udvalg, der ikke er omfattet af stk. 2 og 3, når dette er nødvendigt for at sikre en korrekt anvendelse af denne aftale. Det Blandede Udvalg udarbejder og ajourfører en liste over disse udvalg og, hvis det er relevant, andre udvalg med lignende karakteristika.
5.
Denne artikel finder ikke anvendelse på EU-retsakter eller bestemmelser heri, der er omfattet af anvendelsesområdet for en undtagelse som omhandlet i artikel 6, stk. 5.
ARTIKEL 6
Integration af Unionens retsakter
1.
For at garantere retssikkerheden og ensartetheden af lovgivningen for så vidt angår det samarbejde, der fastsættes i denne aftale, sikrer Schweiz og Unionen, at EU-retsakter, der vedtages på et område, der er omfattet af denne aftale, integreres heri så hurtigt som muligt efter vedtagelsen.
2.
EU-retsakter, der er integreret i denne aftale i overensstemmelse med stk. 4, udgør ved deres integration i denne aftale en del af Schweiz' retsorden med forbehold af eventuelle tilpasninger, der vedtages ved en afgørelse af Det Blandede Udvalg.
3.
Når Unionen vedtager en retsakt på et område, der er omfattet af denne aftale, giver den gennem Det Blandede Udvalg hurtigst muligt Schweiz underretning herom. Efter anmodning fra en af de kontraherende parter udveksler Det Blandede Udvalg synspunkter herom.
4.
Det Blandede Udvalg handler i overensstemmelse med stk. 1 ved så hurtigt som muligt at vedtage en afgørelse om ændring af bilag I til denne aftale, herunder de nødvendige tilpasninger.
5.
Forpligtelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på EU-retsakter eller bestemmelser heri, der er omfattet af en undtagelse. Denne aftale indeholder ingen undtagelse.
6.
Afgørelser truffet af Det Blandede Udvalg i henhold til artikel 4 træder straks i kraft, men under ingen omstændigheder før den dato, hvor den tilsvarende EU-retsakt finder anvendelse i Unionen, jf. dog artikel 7.
7.
De kontraherende parter samarbejder i god tro under hele proceduren i denne artikel for at lette beslutningstagningen.
ARTIKEL 7
Schweiz' opfyldelse af forfatningsmæssige krav
1.
Under den udveksling af synspunkter, der er omhandlet i artikel 6 stk. 3, underretter Schweiz Unionen om, hvorvidt Schweiz først skal opfylde visse forfatningsmæssige krav, før en afgørelse som omhandlet i artikel 6, stk. 4, bliver bindende.
2.
Hvis den i artikel 6, stk. 4, omhandlede afgørelse først bliver bindende, efter at Schweiz opfylder forfatningsmæssige krav, har Schweiz en frist på højst to år fra datoen for den i stk. 1 omhandlede underretning, medmindre der indledes en folkeafstemningsprocedure, i hvilket tilfælde denne periode forlænges med et år.
3.
Indtil Schweiz meddeler opfyldelsen af de forfatningsmæssige krav, anvender de kontraherende parter foreløbigt den i artikel 6, stk. 4, omhandlede afgørelse, medmindre Schweiz meddeler Unionen, at den foreløbige anvendelse af afgørelsen ikke er mulig, og begrunder dette. Den foreløbige anvendelse kan under ingen omstændigheder finde sted før den dato, hvor den tilsvarende EU-retsakt finder anvendelse i Unionen.
4.
Når de i stk. 1 omhandlede forfatningsmæssige krav er opfyldt, giver Schweiz straks Unionen meddelelse herom gennem Det Blandede Udvalg.
5.
Afgørelsen træder i kraft på den dag, hvor den i stk. 4 omhandlede meddelelse gives, men under ingen omstændigheder før den dato, hvor den tilsvarende EU-retsakt finder anvendelse i Unionen.
ARTIKEL 8
Henvisninger til områder
Når der i de EU-retsakter, der er integreret i aftalen, henvises til områderne "Den Europæiske Union", "EU" eller "Unionen", skal disse henvisninger i forbindelse med denne aftale forstås som henvisninger til de områder, som er omhandlet i aftalens artikel 20.
ARTIKEL 9
Henvisninger til statsborgere i EU-medlemsstaterne
Når der i de EU-retsakter, der er integreret i aftalen, henvises til statsborgere i EU-medlemsstaterne, skal disse henvisninger i forbindelse med denne aftale forstås som henvisninger til statsborgere i EU-medlemsstaterne og Schweiz.
ARTIKEL 10
EU-retsakternes ikrafttræden og gennemførelse
Bestemmelser om ikrafttræden eller gennemførelse i de EU-retsakter, der er integreret i denne aftale, er ikke relevante for denne aftale.
Fristerne og datoerne for, hvornår Schweiz skal sætte EU-retsakter i kraft og gennemføre de afgørelser, der integrerer dem i denne aftale, følger af artikel 6, stk. 6, og artikel 7, stk. 5, samt af bestemmelserne om overgangsordninger.
ARTIKEL 11
Henvisninger til, hvem EU-retsakter er rettet til
Bestemmelser om, at en EU-retsakt, der er integreret i denne aftale, er rettet til EU-medlemsstaterne, er ikke relevante for denne aftale.
ARTIKEL 12
Princippet om ensartet fortolkning
1.
Med henblik på at nå målene i artikel 4 og i overensstemmelse med folkeretlige principper fortolkes og anvendes denne aftale og de EU-retsakter, der er omhandlet i deri, ensartet på de områder, der er omfattet af denne aftale.
2.
De EU-retsakter, der er omhandlet i bilag I, og denne aftales bestemmelser, i det omfang deres anvendelse omfatter EU-retlige begreber, fortolkes og anvendes i overensstemmelse med Den Europæiske Unions Domstols retspraksis forud for eller efter undertegnelsen af denne aftale.
ARTIKEL 13
Princippet om effektiv og harmonisk anvendelse
1.
Kommissionen og de kompetente schweiziske myndigheder samarbejder og bistår hinanden med at sikre tilsynet med anvendelsen af denne aftale. De kan udveksle oplysninger om aktiviteterne i forbindelse med tilsynet med anvendelsen af denne aftale. De kan udveksle synspunkter og drøfte spørgsmål af fælles interesse.
2.
Hver kontraherende part træffer passende foranstaltninger til at sikre en effektiv og harmonisk anvendelse af denne aftale på sit område.
3.
Tilsynet med anvendelsen af denne aftale føres i fællesskab af de kontraherende parter i Det Blandede Udvalg. Hvis Kommissionen eller de kompetente schweiziske myndigheder får kendskab til et tilfælde af ukorrekt anvendelse, kan sagen indbringes for Det Blandede Udvalg med henblik på at finde en acceptabel løsning.
4.
Kommissionen og de kompetente schweiziske myndigheder overvåger hver især den anden kontraherende parts anvendelse af denne aftale. Proceduren i artikel 15 finder anvendelse.
ARTIKEL 14
Princippet om eksklusivitet
De kontraherende parter forpligter sig til ikke at indbringe tvister vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af denne aftale og de EU-retsakter, der er omhandlet i bilag I, eller, hvor det er relevant, vedrørende denne aftales overensstemmelse med en afgørelse vedtaget af Kommissionen på grundlag af denne aftale, for andre tvistbilæggelsesmekanismer end dem, der er fastsat i denne aftale.
ARTIKEL 15
Procedure i tilfælde af vanskeligheder med fortolkningen eller anvendelsen
1.
I tilfælde af vanskeligheder med fortolkningen eller anvendelsen af denne aftale eller af en EU-retsakt, der er omhandlet i bilag I, fører de kontraherende parter samråd i Det Blandede Udvalg for at finde en løsning, der er acceptabel for begge parter. Med henblik herpå forelægges alle nyttige oplysninger for Det Blandede Udvalg, således at det kan foretage en detaljeret undersøgelse af situationen. Det Blandede Udvalg undersøger alle muligheder, der gør det muligt at opretholde aftalens korrekte funktion.
2.
Hvis Det Blandede Udvalg ikke er i stand til at finde en løsning på det i stk. 1 omhandlede problem senest tre måneder efter den dato, hvor vanskeligheden blev forelagt det, kan hver af de kontraherende parter anmode om, at en voldgiftsret bilægger tvisten i overensstemmelse med reglerne i protokollen om voldgiftsretten.
3.
Hvis tvisten indebærer et spørgsmål om fortolkningen eller anvendelsen af en bestemmelse som omhandlet i artikel 12, stk. 2, og hvis fortolkningen af denne bestemmelse er relevant for tvistens afgørelse og nødvendig for, at voldgiftsretten kan træffe afgørelse, forelægger den dette spørgsmål for Den Europæiske Unions Domstol.
Hvis tvisten indebærer et spørgsmål om fortolkningen eller anvendelsen af en bestemmelse, der falder ind under anvendelsesområdet for en undtagelse fra forpligtelsen til dynamisk tilpasning, der er omhandlet i artikel 6, stk. 5, og hvis tvisten ikke omfatter fortolkning eller anvendelse af EU-retlige begreber, bilægger voldgiftsretten tvisten uden forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol.
4.
Hvis voldgiftsretten forelægger et spørgsmål for Den Europæiske Unions Domstol i henhold til stk. 3 gælder følgende:
a)
Den Europæiske Unions Domstols afgørelse er bindende for voldgiftsretten og
b)
Schweiz har de samme rettigheder som medlemsstaterne og Unionens institutioner og er underlagt de samme procesregler ved Den Europæiske Unions Domstol med de fornødne ændringer.
5.
Hver kontraherende part træffer alle nødvendige foranstaltninger for i god tro at efterkomme voldgiftsrettens afgørelse. Den kontraherende part, der ifølge voldgiftsrettens afgørelse ikke har overholdt aftalen, underretter gennem Det Blandede Udvalg den anden kontraherende part om de foranstaltninger, den har truffet for at efterkomme voldgiftsrettens afgørelse.
ARTIKEL 16
Kompensationsforanstaltninger
1.
Hvis den kontraherende part, der ifølge voldgiftsrettens afgørelse ikke har overholdt denne aftale, ikke inden for en rimelig frist, der er fastsat i overensstemmelse med artikel IV.2, stk. 6, i protokollen om voldgiftsretten, underretter den anden kontraherende part om de foranstaltninger, den har truffet for at efterkomme voldgiftsrettens afgørelse, eller hvis den anden kontraherende part finder, at de meddelte foranstaltninger ikke er i overensstemmelse med voldgiftsrettens afgørelse, kan denne anden kontraherende part vedtage forholdsmæssige kompensationsforanstaltninger for at afhjælpe en potentiel ubalance. Der kan alene træffes kompensationsforanstaltninger inden for rammerne af denne aftale eller i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, litra c), eller artikel 20, stk. 4, i aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om Det Schweiziske Forbunds deltagelse i EU-programmer, der er udfærdiget i … den …, (i det følgende benævnt "aftalen om Schweiz' deltagelse i EU-programmer") for så vidt angår Schweiz' deltagelse i EU-programmet for sundhed. Den kontraherende part, der træffer kompensationsforanstaltningerne, meddeler den kontraherende part, der ifølge voldgiftsrettens afgørelse ikke har overholdt denne aftale, disse kompensationsforanstaltninger, som skal specificeres i meddelelsen. Disse kompensationsforanstaltninger får virkning tre måneder efter datoen for denne meddelelse.
2.
Hvis Det Blandede Udvalg ikke inden for en måned fra datoen for meddelelsen af de påtænkte kompensationsforanstaltninger har truffet afgørelse om at suspendere, ændre eller annullere disse kompensationsforanstaltninger, kan hver af de kontraherende parter indbringe spørgsmålet om foranstaltningernes forholdsmæssighed til voldgift i overensstemmelse med protokollen om voldgiftsretten.
3.
Voldgiftsretten træffer afgørelse inden for de frister, der er fastsat i artikel III.8, stk. 4, i protokollen om voldgiftsretten.
4.
Kompensationsforanstaltninger har ikke tilbagevirkende kraft. Navnlig skal enkeltpersoners og erhvervsdrivendes rettigheder og forpligtelser, som de har erhvervet inden kompensationsforanstaltningernes ikrafttræden, bevares.
ARTIKEL 17
Samarbejde mellem jurisdiktioner
1.
For at fremme en ensartet fortolkning etablerer den schweiziske forbundsdomstol og Den Europæiske Unions Domstol en dialog og aftaler de nærmere bestemmelser herfor.
2.
Schweiz har ret til at indgive processkrifter eller skriftlige bemærkninger til Den Europæiske Unions Domstol, når en domstol i en EU-medlemsstat forelægger et spørgsmål om fortolkningen af denne aftale eller en bestemmelse i en EU-retsakt, som der henvises til i bilag I, for Den Europæiske Unions Domstol med henblik på en præjudiciel afgørelse.
ARTIKEL 18
Gennemførelse
1.
De kontraherende parter træffer alle nødvendige generelle eller særlige foranstaltninger til at sikre, at de forpligtelser, denne aftale fører med sig, opfyldes, og afstår fra alle foranstaltninger, der kunne bringe opfyldelsen af aftalens målsætninger i fare.
2.
De kontraherende parter træffer alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre det tilsigtede resultat af de EU-retsakter, som der henvises til i bilag I, og afholder sig fra alle foranstaltninger, der kan bringe virkeliggørelsen af disse retsakters mål i fare.
ARTIKEL 19
Blandet udvalg
1.
Der nedsættes et blandet udvalg.
Det Blandede Udvalg består af repræsentanter for parterne.
2.
Formandskabet for Det Blandede Udvalg varetages i fællesskab af en repræsentant for Den Europæiske Union og en repræsentant for Schweiz.
3.
Det Blandede Udvalg:
a)
sikrer, at aftalen fungerer korrekt og forvaltes og anvendes effektivt
b)
kan udveksle oplysninger og foretage høringer om spørgsmål, der er vedrører denne aftale og relaterede finansielle aspekter
c)
stiller et forum til rådighed for samråd og løbende udveksling af oplysninger mellem de kontraherende parter, navnlig med henblik på at finde løsninger på eventuelle vanskeligheder med fortolkningen eller anvendelsen af denne aftale eller af en EU-retsakt, der er omhandlet i bilag I, i overensstemmelse med artikel 15
d)
sikrer i samarbejde med Det Blandede Udvalg, der er nedsat ved aftalen om Schweiz' deltagelse i EU-programmer ("Det Blandede Udvalg om deltagelse i EU-programmer"), at denne aftale fungerer korrekt og gennemføres effektivt for så vidt angår Schweiz' deltagelse i EU-handlingsprogrammet for sundhed, kun i spørgsmål, der er omfattet af denne aftale; med henblik herpå underretter Det Blandede udvalg Det Blandede Udvalg om deltagelse i EU-programmer, når:
i)
der er behov for at vedtage en ny protokol til aftalen om Schweiz' deltagelse i EU-programmer om EU-programmet for sundhed
ii)
der er behov for at ændre protokollen som følge af ændringer i anvendelsesområdet for denne aftale
iii)
dagsordenen for dets møder omfatter spørgsmål vedrørende dette program
e)
fremsætte henstillinger til de kontraherende parter i spørgsmål vedrørende denne aftale
f)
vedtager afgørelser i henhold til denne aftale
g)
i tilfælde af en ændring af artikel 1-6, 10-15, 17 eller 18 i protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter (i det følgende benævnt "protokol nr. 7"), der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, ændrer Det Blandede Udvalg tillægget i overensstemmelse hermed og
h)
udøver enhver anden kompetence, som det har fået i medfør af aftalen.
4.
Det Blandede Udvalg handler ved konsensus.
Det Blandede Udvalgs afgørelser er bindende for de kontraherende parter, som træffer alle foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre dem.
5.
Det Blandede Udvalg mødes mindst én gang om året, skiftevis i Bruxelles og Bern, medmindre formændene træffer anden afgørelse. Det træder desuden sammen på anmodning fra en af de kontraherende parter. Formændene kan aftale, at et møde i Det Blandede Udvalg afholdes via video- eller telekonference.
6.
Det Blandede Udvalg vedtager sin forretningsorden på sit første møde og ajourfører den efter behov.
7.
Det Blandede Udvalg kan beslutte at nedsætte arbejdsgrupper, som kan bistå det med at udføre dets opgaver.
KAPITEL 3
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
ARTIKEL 20
Territorialt anvendelsesområde
Denne aftale gælder for denne ene part for det område, hvor traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde finder anvendelse, og på de betingelser, der er fastlagt i disse traktater, og for den anden part for Schweiz' område.
ARTIKEL 21
Ændringer
1.
De kontraherende parter undersøger regelmæssigt i Det Blandede Udvalg, hvordan denne aftaler fungerer, og kan overveje at ændre den, navnlig med henblik på at forbedre deres samarbejde eller udvide det til at omfatte andre sundhedsrelaterede spørgsmål.
2.
På grundlag af sådanne mulige overvejelser kan de kontraherende parter indlede forhandlinger i overensstemmelse med deres respektive interne procedurer, med henblik på at ændre aftalen.
3.
Resultatet af sådanne forhandlinger skal ratificeres eller godkendes af de kontraherende parter i overensstemmelse med deres respektive interne procedurer.
ARTIKEL 22
Tavshedspligt
De kontraherende parters repræsentanter, eksperter og andre relevante personer må ikke, selv efter tjenestens ophør, videregive oplysninger, de får adgang til under denne aftale, og som er omfattet af tavshedspligt.
ARTIKEL 23
Klassificerede oplysninger og følsomme ikkeklassificerede oplysninger
1.
Intet i denne aftale kan fortolkes således, at en kontraherende part skal gøre klassificerede oplysninger tilgængelige.
2.
Klassificerede oplysninger eller klassificeret materiale, der stilles til rådighed af eller udveksles mellem de kontraherende parter i henhold til denne aftale, skal håndteres og beskyttes i overensstemmelse med aftalen mellem Det Schweiziske Forbund og Den Europæiske Union om sikkerhedsprocedurer for udveksling af klassificerede oplysninger, udfærdiget i Bruxelles den 28. april 2008, under overholdelsen af eventuelle sikkerhedsordninger til gennemførelse heraf.
3.
Det Blandede Udvalg vedtager ved en afgørelse håndteringsinstrukser for at sikre beskyttelsen af følsomme ikkeklassificerede oplysninger, der udveksles mellem de kontraherende parter.
ARTIKEL 24
Bilag, tillæg og protokoller
Bilagene, tillæggene og protokollerne til denne aftale udgør en integrerende del heraf.
ARTIKEL 25
Finansielt bidrag
1.
Schweiz bidrager til finansieringen af aktiviteter inden for rammerne af Unionens agenturer, informationssystemer og andre aktiviteter, der er anført i artikel 1 i bilag II, og som det har adgang til, i overensstemmelse med denne artikel og bilag II.
Det Blandede Udvalg kan vedtage en afgørelse om ændring af bilag II.
2.
Unionen kan når som helst suspendere Schweiz' deltagelse i de aktiviteter, der er omhandlet i stk. 1, hvis Schweiz ikke overholder betalingsfristen i overensstemmelse med betalingsbetingelserne i artikel 2 i bilag II.
Hvis Schweiz ikke overholder en betalingsfrist, sender Unionen Schweiz en formel rykkerskrivelse. Hvis der ikke er foretaget fuld betaling senest 30 dage efter modtagelsen af den formelle rykkerskrivelse, kan Unionen suspendere Schweiz' deltagelse i den pågældende aktivitet.
3.
Det finansielle bidrag har form af summen af:
a)
et operationelt bidrag og
b)
et deltagelsesgebyr.
4.
Det finansielle bidrag har form af et årligt finansielt bidrag, som forfalder til betaling på de datoer, der er fastsat i de indkaldelser af bidrag, som Kommissionen har udsendt.
5.
Det operationelle bidrag baseres på en fordelingsnøgle defineret som forholdet mellem Schweiz' bruttonationalprodukt (BNP) i markedspriser og Unionens BNP i markedspriser. Med henblik herpå er de kontraherende parters BNP-opgørelser i markedspriser de seneste foreliggende opgørelser pr. 1. januar i det år, hvor den årlige betaling finder sted, som oplyst af Den Europæiske Unions Statistiske Kontor (Eurostat) under behørig hensyntagen til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om samarbejde om statistik, der blev udfærdiget i Luxembourg den 26. oktober 2004. Hvis den aftale ophører med at finde anvendelse, er Schweiz' BNP det, der er fastlagt på grundlag af data fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling.
6.
Det operationelle bidrag for hvert EU-agentur beregnes ved at anvende fordelingsnøglen på det pågældende agenturs årlige vedtagne budget, der er opført på den eller de relevante EU-subsidiebudgetposter for det pågældende år, idet der for hvert agentur tages hensyn til eventuelle justerede operationelle bidrag som defineret i artikel 1 i bilag II. Det operationelle bidrag til informationssystemerne og andre aktiviteter beregnes ved at anvende fordelingsnøglen på det relevante budget for det pågældende år som fastsat i dokumenterne til gennemførelse af budgettet (såsom arbejdsprogrammer eller kontrakter).
Alle referencebeløb baseres på forpligtelsesbevillinger.
7.
Det årlige deltagelsesgebyr udgør 4 % af det årlige operationelle bidrag som beregnet i overensstemmelse med stk. 5 og 6.
8.
Kommissionen giver Schweiz tilstrækkelige oplysninger om beregningen af det finansielle bidrag. Disse oplysninger gives under behørig hensyntagen til Unionens fortroligheds- og databeskyttelsesregler.
9.
Alle finansielle bidrag fra Schweiz eller betalinger fra Unionen og beregningen af beløb, der forfalder til betaling eller modtages, foretages i euro.
10.
Hvis denne aftales ikrafttræden ikke falder sammen med begyndelsen af et kalenderår, justeres Schweiz' operationelle bidrag for det pågældende år efter den metode og de betalingsbetingelser, der er fastsat i artikel 4 i bilag II.
11.
Bilag II indeholder de detaljerede bestemmelser om anvendelsen af denne artikel.
12.
Tre år efter denne aftales ikrafttræden og derefter hvert tredje år gennemgår Det Blandede Udvalg betingelserne for Schweiz' deltagelse, jf. artikel 1 i bilag II, og tilpasser dem, hvis det er relevant.
ARTIKEL 26
Ikrafttræden
1.
Denne aftale ratificeres eller godkendes af de kontraherende parter efter deres egne procedurer. De kontraherende parter giver hinanden meddelelse om fuldførelsen af de interne procedurer, der er nødvendige for denne aftales ikrafttræden.
2.
Denne aftale træder i kraft den første dag i den anden måned efter den sidste meddelelse vedrørende følgende retsakter:
a)
Institutionel protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer
b)
Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer
c)
Institutionel protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart
d)
Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart
e)
Protokol om statsstøtte til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart
f)
Institutionel protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej
g)
Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej
h)
Protokol om statsstøtte til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej
i)
Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter
j)
Institutionel protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering
k)
Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering
l)
Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag til mindskelse af de økonomiske og sociale forskelle i Den Europæiske Union
m)
Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om Det Schweiziske Forbunds deltagelse i EU-programmer
n)
Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om vilkår og betingelser for Det Schweiziske Forbunds deltagelse i Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet.
ARTIKEL 27
Opsigelse
1.
Hver kontraherende part kan opsige denne aftale ved meddelelse herom til den anden kontraherende part.
2.
Denne aftale ophører med at være i kraft seks måneder efter modtagelsen af den i stk. 1 omhandlede skriftlige meddelelse.
3.
De rettigheder og forpligtelser, som enkeltpersoner og erhvervsdrivende har erhvervet i medfør af denne aftale før den dato, hvor aftalen ophører med at være i kraft, berøres ikke af aftalens ophør. De kontraherende parter afgør ved fælles aftale, hvilke foranstaltninger der skal træffes med hensyn til rettigheder, der er ved at blive erhvervet.
Udfærdiget i […] den […] i to eksemplarer på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, irsk, italiensk, kroatisk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, der er behørigt bemyndiget hertil, undertegnet denne aftale.
(Underskriftsrubrik, til virkning af, på alle 24 EU-sprog: "For Den Europæiske Union" og "For Det Schweiziske Forbund")
BILAG I
EU-RETSAKTER,
DER ER INTEGRERET I OVERENSSTEMMELSE MED
AFTALENS ARTIKEL 6
Medmindre andet er fastsat ved tekniske tilpasninger, gælder EU-medlemsstaternes rettigheder og forpligtelser som fastsat i de EU-retsakter, der er integreret i dette bilag, også for Schweiz. Anvendelsen heraf sker under fuld overholdelse af de institutionelle bestemmelser i denne aftales kapitel 2.
Alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler
1.
32022 R 2371 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2371 af 23. november 2022 om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler og om ophævelse af afgørelse nr. 1082/2013/EU (EUT L 314 af 6.12.2022, s. 26, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2022/2371/oj).
Bestemmelserne i forordning (EU) 2022/2371 gælder i forbindelse med denne aftale med følgende tilpasninger:
a)
Schweiz deltager fuldt ud i Udvalget for Sundhedssikkerhed og har heri de samme rettigheder og forpligtelser som EU-medlemsstaterne bortset fra stemmeret
b)
Schweiz har fulde brugerrettigheder til systemet for tidlig varsling og reaktion, der er oprettet ved forordning (EU) 2022/2371
c)
Schweiz anvender udelukkende definitionen i artikel 3, nr. 10), i forordning (EU) 2022/2371 i forbindelse med denne aftale
d)
de rapporter, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, i forordning (EU) 2022/2371, forelægges af Schweiz på samme tidspunkt som krævet af EU-medlemsstaterne i henhold til denne artikel, men under ingen omstændigheder tidligere end et år efter denne aftales ikrafttræden. Schweiz forelægger rapporten via systemet for tidlig varsling og reaktion
e)
i artikel 7, stk. 5, i forordning (EU) 2022/2371 udgår ordene "som EU's klassificerede informationer". Andet punktum læses for så vidt angår Schweiz som "Disse nationale sikkerhedsforskrifter skal yde en grad af beskyttelse af klassificerede informationer i overensstemmelse med aftalen mellem Det Schweiziske Forbund og Den Europæiske Union om sikkerhedsprocedurer for udveksling af klassificerede oplysninger og sikkerhedsordninger hertil"
f)
i forbindelse med denne aftale er deltagelsen i den fælles udbudsprocedure, der er omhandlet i artikel 12, stk. 3, litra a), i forordning (EU) 2022/2371 også åben for Schweiz
g)
artikel 12, stk. 4, litra a), b), c), e) og f), i forordning (EU) 2022/2371 gælder ikke for Schweiz
h)
Schweiz' beføjelse til at anerkende og ophæve anerkendelse af folkesundhedsmæssige krisesituationer på nationalt plan berøres ikke af artikel 23 i forordning (EU) 2022/2371
i)
artikel 25, litra a) og b), i forordning (EU) 2022/2371 gælder ikke for Schweiz
j)
i artikel 27, stk. 1, i forordning (EU) 2022/2371 læses henvisningen til forordning (EU) 2016/679 og direktiv 2002/58/EF for så vidt angår Schweiz som en henvisning til den relevante nationale lovgivning.
2.
32023 R 1808 Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1808 af 21. september 2023 om den formular, der skal anvendes, når der gives oplysninger om forebyggelses-, beredskabs- og indsatsplanlægning vedrørende alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2371 (EUT L 234 af 22.9.2023, s. 105, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2023/1808/oj).
3.
32024 R 0892 Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/892 af 22. marts 2024 om udpegelse af EU-referencelaboratorier for visse specifikke folkesundhedsområder (EUT L, 2024/892, 25.3.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/892/oj).
4.
32024 R 1232 Kommissionens delegerede forordning (EU) 2024/1232 af 5. marts 2024 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2371 for så vidt angår vurderinger af status for gennemførelsen af nationale forebyggelses-, beredskabs- og indsatsplaner og deres forbindelse til Unionens forebyggelses-, beredskabs- og indsatsplan (EUT L, 2024/1232, 8.5.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2024/1232/oj).
5.
32024 R 2959 Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/2959 af 29. november 2024 udpegelse af EU-referencelaboratorier for folkesundhed for så vidt angår fødevare- og vandbårne bakterier, for så vidt angår fødevare-, vand- og vektorbårne helminter og protozoer og for så vidt angår fødevare- og vandbårne virus (EUT L, 2024/2959, 2.12.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/2959/oj).
6.
32018 D 0945 Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/945 af 22. juni 2018 om overførbare sygdomme og relaterede særlige sundhedsproblemer, der skal omfattes af epidemiologisk overvågning, samt relevante case-definitioner (EUT L 170 af 6.7.2018, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2018/945/oj).
7.
32017 D 0253 Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/253 af 13. februar 2017 om procedurer for rapportering af varslinger som led i systemet for tidlig varsling og reaktion i forbindelse med alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler og for udveksling af oplysninger, konsultering og koordinering af reaktioner på disse trusler i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning 1082/2013/EU (EUT L 37 af 14.2.2017, s. 23, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2017/253/oj), som ændret ved:
–
32021 D 0858 Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/858 af 27. maj 2021 om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/253 for så vidt angår varslinger som følge af alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler og for kontaktopsporing af passagerer identificeret via kontaktopsporingsformularer (EUT L 188 af 28.5.2021, s. 106, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2021/858/oj);
–
32021 D 1212 Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/1212 af 22. juli 2021 om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/253 for så vidt angår varslinger som følge af alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler og for kontaktopsporing af eksponerede personer identificeret i forbindelse med udfyldelsen af kontaktopsporingsformularer (EUT L 263 af 23.7.2021, s. 32, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2021/1212/oj).
DET EUROPÆISKE CENTER FOR FOREBYGGELSE OG KONTROL MED SYGDOMME
8.
32004 R 0851 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 851/2004 af 21. april 2004 om oprettelse af et europæisk center for forebyggelse af og kontrol med sygdomme (EUT L 142 af 30.4.2004, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2004/851/oj), som ændret ved:
–
32022 R 2370 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2370 af 23. november 2022 om ændring af forordning (EF) nr. 851/2004 om oprettelse af et europæisk center for forebyggelse af og kontrol med sygdomme (EUT L 314 af 6.12.2022, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2022/2370/oj).
Bestemmelserne i forordning (EF) nr. 851/2004 gælder i forbindelse med denne aftale med følgende tilpasninger:
a)
Schweiz deltager i centret
b)
Schweiz bidrager finansielt til centrets aktiviteter i overensstemmelse med aftalens artikel 25
c)
Schweiz deltager fuldt ud i centrets bestyrelse har heri de samme rettigheder og forpligtelser som EU-medlemsstaterne bortset fra stemmeret
d)
Schweiz deltager fuldt ud i centrets rådgivende forum og har heri de samme rettigheder og forpligtelser som EU-medlemsstaterne.
e)
Schweiz indrømmer centret og dets personale inden for rammerne af deres officielle funktioner for centret de privilegier og immuniteter, der er fastsat i tillægget, og som er baseret på artikel 1-6, 10-15, 17 og 18 i protokol nr. 7. Henvisninger til de tilsvarende artikler i nævnte protokol er angivet i parentes til orientering
f)
uanset artikel 12, stk. 2, litra a), i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union, der er fastsat i forordning nr. 31 (EØF), 11 (Euratom), om vedtægten for tjenestemænd og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Det Europæiske økonomiske Fællesskab og Det europæiske Atomenergifællesskab (EFT 45 af 14.6.1962, s. 1385), herunder eventuelle ændringer heraf, kan centret, hvis det beslutter det, på kontrakt ansætte schweiziske statsborgere, der er i besiddelse af deres fulde borgerlige rettigheder. Centret kan acceptere eksperter udstationeret af Schweiz
g)
Schweiz deltager fuldt ud i netværk under centret og har i disse de samme rettigheder og forpligtelser som EU-medlemsstaterne.
h)
i artikel 3, stk. 2, litra g), i forordning (EF) nr. 851/2004 indsættes ordene "med hjælp fra og" efter ordene "i det enkelte tilfælde"
i)
i artikel 20a i forordning (EF) nr. 851/2004 læses henvisningen til forordning (EU) 2016/679 og direktiv 2002/58/EF for så vidt angår Schweiz som en henvisning til den relevante nationale lovgivning.
Tillæg
OM PRIVILEGIER OG IMMUNITETER
ARTIKEL 1
(svarende til artikel 1 i protokol nr. 7)
Agenturets lokaler og bygninger er ukrænkelige. De er fritaget for ransagning, rekvisition, beslaglæggelse og ekspropriation. Agenturets ejendom og aktiver kan ikke uden bemyndigelse fra Den Europæiske Unions Domstol gøres til genstand for tvangsforanstaltninger, hvad enten disse er af administrativ eller judiciel art.
ARTIKEL 2
(svarende til artikel 2 i protokol nr. 7)
Agenturets arkiver er ukrænkelige.
ARTIKEL 3
(svarende til artikel 3 og 4 i protokol nr. 7)
1.
Agenturet, dets aktiver, indtægter og øvrige ejendom er fritaget for alle direkte skatter.
2.
Varer og tjenesteydelser, der eksporteres til agenturet til tjenestebrug fra Schweiz eller leveres til agenturet i Schweiz, er ikke underlagt nogen indirekte skatter og afgifter.
3.
Der indrømmes momsfritagelse, hvis den samlede købspris på de varer eller tjenesteydelser, der er angivet på fakturaen eller på et tilsvarende dokument, udgør mindst et hundrede CHF (inkl. skatter og afgifter).Agenturet er fritaget for al told, såvel som for forbud og restriktioner vedrørende indførsel og udførsel af genstande, der er bestemt til tjenestebrug; de således indførte genstande må ikke afhændes i Schweiz — hverken mod eller uden vederlag — medmindre det sker på betingelser, som godkendes af den schweiziske regering.
4.
Fritagelse for moms, punktafgifter og andre indirekte afgifter sker ved eftergivelse, idet de relevante schweiziske formularer afleveres til leverandøren af varerne eller tjenesteydelserne.
5.
Der indrømmes ingen fritagelse for skatter, afgifter og gebyrer, som blot udgør betaling for almennyttige offentlige ydelser.
ARTIKEL 4
(svarende til artikel 5 i protokol nr. 7)
Agenturet skal med hensyn til dets tjenstlige meddelelser og forsendelse af alle dets dokumenter på Schweiz' område tilstås samme behandling, som Schweiz tilstår diplomatiske repræsentationer.
Agenturets korrespondance og andre tjenstlige meddelelser må ikke være genstand for censur.
ARTIKEL 5
(svarende til artikel 6 i protokol nr. 7)
Passérsedler, der udstedes af Unionen til agenturets medlemmer og ansatte, anerkendes som gyldige rejsedokumenter på Schweiz' område. Disse passérsedler udstedes til tjenestemænd og øvrige ansatte på de betingelser, der er fastsat i vedtægten for tjenestemænd og ansættelsesvilkårene for Unionens øvrige ansatte (forordning nr. 31 (EØF), 11 (Euratom), om vedtægten for tjenestemænd og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Det europæiske økonomiske Fællesskab og Det europæiske Atomenergifællesskab (EFT 45 af 14.6.1962, s. 1385) med senere ændringer).
ARTIKEL 6
(svarende til artikel 10 i protokol nr. 7)
Repræsentanterne for Unionens medlemsstater, som deltager i agenturets arbejde, såvel som deres rådgivere og tekniske eksperter, nyder under udøvelsen af deres hverv og under rejse til og fra mødestedet i Schweiz sædvanlige privilegier, immuniteter og lettelser.
ARTIKEL 7
(svarende til artikel 11 i protokol nr. 7)
Agenturets tjenestemænd og øvrige ansatte skal uanset deres nationalitet på Schweiz' område nyde følgende privilegier og immuniteter:
a)
fritagelse for retsforfølgning for de i embeds medfør foretagne handlinger, herunder mundtlige og skriftlige ytringer, dog med det forbehold, at bestemmelserne i traktaterne dels om reglerne vedrørende tjenestemænds og øvrige ansattes ansvar over for Unionen, dels om Den Europæiske Unions Domstols kompetence til at afgøre tvister mellem Unionen og dens tjenestemænd og øvrige ansatte, finder anvendelse. Denne fritagelse gælder også efter tjenesteforholdets ophør
b)
fritagelse sammen med deres ægtefæller og familiemedlemmer, der forsørges af dem, for indvandringsrestriktioner og bestemmelser om registrering af udlændinge
c)
med hensyn til valuta- og omvekslingsbestemmelser de samme lettelser, som sædvanligvis indrømmes tjenestemænd i internationale organisationer
d)
ret til ved deres tiltræden af stillingen i Schweiz toldfrit at indføre deres bohave og ejendele samt ret til ved udløbet af deres tjenestetid i landet toldfrit at genudføre deres bohave og ejendele, i begge tilfælde under forbehold af de betingelser, som Schweiz' regering måtte finde fornødne
e)
ret til toldfrit til personligt brug at indføre deres motorkøretøj, såfremt det er erhvervet i deres sidste bopælsland eller i det land, hvor de er statsborgere, under de vilkår, der gælder på dette lands hjemmemarked, samt ret til toldfrit at genudføre det, i begge tilfælde under forbehold af de betingelser, som Schweiz' regering måtte finde fornødne.
ARTIKEL 8
(svarende til artikel 12 i protokol nr. 7)
Løn, vederlag og honorarer, som agenturet udbetaler sine tjenestemænd og øvrige ansatte, beskattes til fordel for Unionen på de betingelser og efter den fremgangsmåde, som fastsættes ved EU-retten.
Tjenestemændene og de øvrige ansatte fritages for national, kantonal og kommunal beskatning af løn, vederlag og honorarer, som de modtager fra agenturet.
ARTIKEL 9
(svarende til artikel 13 i protokol nr. 7)
Agenturets tjenestemænd og øvrige ansatte, som udelukkende med henblik på virksomhed i Agenturets tjeneste tager ophold i Schweiz i skattemæssig henseende ved deres tiltræden i Agenturets tjeneste, skal med hensyn til beskatning af indkomst og formue og til arveafgift samt til anvendelsen af de mellem Unionens medlemsstater og Schweiz indgåede overenskomster til undgåelse af dobbeltbeskatning af begge de nævnte stater betragtes, som om de havde bevaret deres tidligere bopæl, under forudsætning af at denne var beliggende i en af Unionens medlemsstater. Denne bestemmelse finder ligeledes anvendelse på ægtefællen, i det omfang denne ikke er selverhvervende, og på børn, som de i denne artikel nævnte personer tager vare på og forsørger.
Løsøre, der tilhører de i første stykke omhandlede personer, og som befinder sig i Schweiz, fritages for arveafgift i Schweiz; ved fastsættelsen af sådan afgift betragtes løsøret, under forbehold af tredjelands ret og af eventuel anvendelse af bestemmelser i internationale overenskomster vedrørende dobbeltbeskatning, som om det befandt sig i den stat, hvor det skattemæssige hjemsted findes.
En bopæl, der udelukkende er erhvervet med henblik på virksomhed i andre internationale organisationers tjeneste, tages ikke i betragtning ved anvendelsen af denne artikels bestemmelser.
ARTIKEL 10
(svarende til artikel 14 i protokol nr. 7)
I EU-retten fastlægges den ordning for sociale ydelser, som gælder for Unionens tjenestemænd og øvrige ansatte.
Agenturets tjenestemænd og øvrige ansatte er ikke forpligtet til at tilslutte sig socialsikringsordningen i Schweiz, såfremt de allerede er omfattet af den ordning for sociale ydelser, som gælder for Unionens tjenestemænd og øvrige ansatte. Familiemedlemmer til ansatte i agenturet, som indgår i deres husstand, er dækket af den ordning for sociale ydelser, som gælder for Unionens tjenestemænd og øvrige ansatte, forudsat at de ikke er ansat af en anden arbejdsgiver end agenturet, og forudsat at de ikke oppebærer socialsikringsydelser fra en af Unionens medlemsstater eller fra Schweiz.
ARTIKEL 11
(svarende til artikel 15 i protokol nr. 7)
I EU-retten fastsættes det, hvilke grupper af agenturets tjenestemænd og øvrige ansatte bestemmelserne i artikel 7, 8 og 9 finder anvendelse på helt eller delvist.
Schweiz vil med regelmæssige mellemrum blive underrettet om navn, stilling og adresse på de tjenestemænd og øvrige ansatte, der tilhører disse grupper.
ARTIKEL 12
(svarende til artikel 17 i protokol nr. 7)
Privilegier, immuniteter og lettelser indrømmes agenturets tjenestemænd og øvrige ansatte udelukkende i agenturets interesse.
Agenturet skal ophæve den immunitet, der er tilstået en tjenestemand eller anden ansat, såfremt det skønner, at ophævelse af immuniteten ikke strider mod agenturets interesser.
ARTIKEL 13
(svarende til artikel 18 i protokol nr. 7)
Ved anvendelse af dette tillæg samarbejder agenturet med de ansvarlige myndigheder i Schweiz eller i de berørte EU-medlemsstater.
________________
BILAG II
OM ANVENDELSE
AF AFTALENS ARTIKEL 25
ARTIKEL 1
Liste over aktiviteter inden for rammerne af Unionens agenturer,
informationssystemer og andre aktiviteter,
som Schweiz skal bidrage finansielt til
Schweiz bidrager finansielt til følgende:
a)
agenturer:
–
Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme, der er oprettet ved forordning (EF) nr. 851/2004 (EUT L 142 af 30.4.2004, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2004/851/oj), som gældende i henhold til bilag
b)
informationssystemer:
–
systemet for tidlig varsling og reaktion, der er oprettet i overensstemmelse med forordning (EU) 2022/2371 (EUT L 314 af 6.12.2022, s. 26, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2022/2371/oj), som gældende i henhold til bilag I, medmindre Schweiz' bidrag til informationssystemet allerede er fuldt dækket gennem det schweiziske bidrag til centret og EU-programmet for sundhed
c)
andre aktiviteter:
–
ingen.
ARTIKEL 2
Betalingsbetingelser
1.
Betalinger, der skal foretages i henhold til aftalens artikel 25, foretages i overensstemmelse med denne artikel.
2.
Når Kommissionen indkalder bidrag for regnskabsåret, meddeler den Schweiz følgende oplysninger:
a)
størrelsen af det operationelle bidrag og
b)
størrelsen af deltagelsesgebyret.
3.
Kommissionen meddeler snarest muligt og senest den 16. april i hvert regnskabsår Schweiz følgende oplysninger i forbindelse med Schweiz' deltagelse:
a)
beløbene for de forpligtelsesbevillinger i det årligt vedtagne EU-budget, der er opført på den eller de relevante EU-subsidiebudgetposter for det pågældende år for hvert EU-agentur, idet der for hvert agentur tages hensyn til eventuelle justerede operationelle bidrag som defineret i artikel 1, og beløbene for de forpligtelsesbevillinger vedrørende det vedtagne EU-budget for det pågældende år til det relevante budget for informationssystemerne og andre aktiviteter, der dækker Schweiz' deltagelse i overensstemmelse med artikel 1
b)
beløbet for det deltagelsesgebyr, der er omhandlet i aftalens artikel 25, stk. 7 og
c)
for så vidt angår agenturer, i år N+1, beløbene for de budgetmæssige forpligtelser, der er indgået på grundlag af forpligtelsesbevillinger, som er godkendt i år N på den eller de relevante EU-subsidiebudgetposter vedrørende det årlige EU-budget, der er opført på den eller de relevante EU-subsidiebudgetposter for år N.
4.
Kommissionen fremlægger på grundlag af sit budgetforslag et overslag over oplysninger i henhold til stk. 3, litra a) og b), hurtigst muligt og senest den 1. september i regnskabsåret.
5.
Kommissionen sender senest den 16. april og, hvis det er relevant for det pågældende agentur, det pågældende informationssystem eller en anden pågældende aktivitet, tidligst den 22. oktober og senest den 31. oktober i hvert regnskabsår en indkaldelse af bidrag til Schweiz svarende til Schweiz' bidrag i henhold til denne aftale for hvert af de agenturer, informationssystemer og andre aktiviteter, som Schweiz deltager i.
6.
De(n) indkaldelse(r) af bidrag, der er omhandlet i stk. 5, struktureres i rater som følger:
a)
den første tranche for hvert år i forbindelse med indkaldelsen af bidrag, der skal udsendes senest den 16. april, svarer til et beløb, der højst svarer til det anslåede årlige finansielle bidrag til det pågældende agentur, det pågældende informationssystem eller den pågældende aktivitet, jf. stk. 4;
senest 60 dage efter udsendelsen af indkaldelsen af bidrag betaler Schweiz det beløb, der er anført i denne indkaldelse af bidrag.
b)
hvor det er relevant, svarer årets anden tranche i forbindelse med indkaldelsen af bidrag, der udstedes tidligst den 22. oktober og senest den 31. oktober, til forskellen mellem det beløb, der er omhandlet i stk. 4, og det beløb, der er omhandlet i stk. 5, hvis det beløb, der er omhandlet i stk. 5, er højere.
Senest den 21. december betaler Schweiz det beløb, der er anført i denne indkaldelse af bidrag.
For hver indkaldelse af bidrag kan Schweiz foretage særskilte betalinger for hvert agentur, informationssystem eller anden aktivitet.
7.
Kommissionen sender en enkelt indkaldelse af bidrag i denne aftales første gennemførelsesår senest 90 dage efter aftalens ikrafttræden.
Senest 60 dage efter udsendelsen af indkaldelsen af bidrag betaler Schweiz det beløb, der er anført i denne indkaldelse af bidrag.
8.
Enhver forsinkelse i betalingen af det finansielle bidrag medfører, at Schweiz skal betale morarenter af det udestående beløb fra forfaldsdagen frem til den dag, hvor det udestående beløb betales fuldt ud.
Rentesatsen for fordringer, der ikke er betalt på forfaldsdagen, er den sats, som Den Europæiske Centralbank den første dag i forfaldsmåneden anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende, eller 0 %, idet den højeste sats finder anvendelse, plus 3,5 procentpoint.
ARTIKEL 3
Justering af Schweiz' finansielle bidrag
til Unionens agenturer i lyset af gennemførelsen
Justeringen af Schweiz' finansielle bidrag til EU-agenturer foretages i år N + 1, hvor det indledende operationelle bidrag op- eller nedjusteres med forskellen mellem det indledende operationelle bidrag og et justeret bidrag, der beregnes ved at anvende fordelingsnøglen for år N på de budgetmæssige forpligtelser, som er indgået på grundlag af forpligtelsesbevillinger, der er godkendt i år N under den eller de relevante EU-subsidiebudgetpost(er). Hvor det er relevant, skal der i forskellen tages hensyn for hvert agentur til det regionalt justerede operationelle bidrag som defineret i artikel 1.
ARTIKEL 4
Overgangsordninger
Hvis datoen for denne aftales ikrafttræden ikke er den 1. januar, finder denne artikel anvendelse uanset artikel 2.
For denne aftales første gennemførelsesår, for så vidt angår det operationelle bidrag, der skal betales for det pågældende år, og som gælder for det relevante agentur, det relevante informationssystem eller en anden relevant aktivitet, jf. artikel 25 i denne aftale og artikel 1-3 i nærværende bilag, nedsættes det operationelle bidrag pro rata temporis ved at gange det årlige operationelle bidrag, der skal betales, med forholdet mellem følgende:
a)
antallet af kalenderdage fra denne aftales ikrafttrædelsesdato og frem til den 31. december i det pågældende år og
b)
det samlede antal kalenderdage i det pågældende år.
________________
PROTOKOL
OM VOLDGIFTSRETTEN
KAPITEL I
INDLEDENDE BESTEMMELSER
ARTIKEL I.1
Anvendelsesområde
Hvis en af de kontraherende parter (i det følgende benævnt "parterne") indbringer en tvist for voldgiftsretten i overensstemmelse med aftalens artikel 15, stk. 2, eller artikel 16, stk. 2, finder reglerne i denne protokol anvendelse.
ARTIKEL I.2
Justitskontor og sekretariatsbistand
Den Faste Voldgiftsrets internationale kontor i Haag (i det følgende benævnt "voldgiftsrettens internationale kontor") varetager funktionen som justitskontor samt de nødvendige sekretariatsopgaver.
ARTIKEL I.3
Meddelelser og beregning af frister
1.
Meddelelser og forslag kan sendes ved hjælp af ethvert kommunikationsmiddel, der certificerer eller gør det muligt at certificere deres fremsendelse.
2.
Sådanne meddelelser kan kun sendes elektronisk, hvis en part har udpeget eller godkendt en adresse specifikt til dette formål.
3.
Sådanne meddelelser, der forkyndes for parterne, sendes for Schweiz' vedkommende til Europaafdelingen under det føderale udenrigsministerium og for Unionens vedkommende til Kommissionens Juridiske Tjeneste.
4.
Enhver frist, der fastsættes i denne protokol, løber fra dagen efter, at en begivenhed indtræffer, eller en handling finder sted. Hvis sidste dag for indgivelse af et dokument ikke er en arbejdsdag i EU's institutioner eller for Schweiz' regering, udløber fristen for indgivelse af dokumentet den første efterfølgende arbejdsdag. Dage, der ligger inden for fristen og som ikke er arbejdsdage, tælles med.
ARTIKEL I.4
Meddelelse om voldgift
1.
Den part, der tager initiativ til at anvende voldgift (i det følgende benævnt "klageren"), sender en meddelelse om voldgift til den anden part (i det følgende benævnt "den indklagede") og til voldgiftsrettens internationale kontor.
2.
Voldgiftsproceduren anses for at begynde på den dato, hvor den indklagede modtager meddelelsen om voldgift.
3.
Meddelelsen om voldgift skal indeholde følgende oplysninger:
a)
kravet om, at tvisten henvises til voldgift
b)
parternes navne og kontaktoplysninger
c)
navn og adresse på klagerens repræsentant(er)
d)
retsgrundlaget for sagen (aftalens artikel 15, stk. 2, eller artikel 16, stk. 2) og:
i)
i de tilfælde, der er omhandlet i aftalens artikel 15, stk. 2, det spørgsmål, der ligger til grund for tvisten, som officielt opført på Det Blandede Udvalgs dagsorden i overensstemmelse med aftalens artikel 15, stk. 1 og
ii)
i de tilfælde, der er omhandlet i aftalens artikel 16, stk. 2, voldgiftsrettens afgørelse, eventuelle gennemførte foranstaltninger som omhandlet i aftalens artikel 15, stk. 5, og de omtvistede kompensationsforanstaltninger
e)
angivelse af den eller de regler, der er årsag til tvisten, eller som hænger sammen med den
f)
en kort beskrivelse af tvisten og
g)
udpegelse af en voldgiftsmand eller, hvis der skal udpeges fem voldgiftsmænd, udpegelse af to voldgiftsmænd.
4.
I de tilfælde, der er omhandlet i aftalens artikel 15, stk. 3, kan meddelelsen om voldgift også indeholde oplysninger om, hvorvidt det er nødvendigt at foretage forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol.
5.
Eventuelle påstande om, at meddelelsen om voldgift er utilstrækkelig, er ikke til hinder for etableringen af voldgiftsretten. Tvisten afgøres endeligt af voldgiftsretten.
ARTIKEL I.5
Svar på meddelelsen om voldgift
1.
Senest 60 dage efter modtagelsen af meddelelsen om voldgift sender den indklagede et svar herpå til klageren og voldgiftsrettens internationale kontor, som skal indeholde følgende oplysninger:
a)
parternes navne og kontaktoplysninger
b)
navn og adresse på den indklagedes repræsentant(er)
c)
svar på de oplysninger i meddelelsen om voldgift, der er omhandlet i artikel I.4, stk. 3, litra d)-f) og
d)
udpegelse af en voldgiftsmand eller, hvis der skal udpeges fem voldgiftsmænd, udpegelse af to voldgiftsmænd.
2.
I de tilfælde, der er omhandlet i aftalens artikel 15, stk. 3, kan svaret på meddelelsen om voldgift også indeholde svar på de oplysninger i meddelelsen om voldgift, der er omhandlet i denne protokols artikel I.4, stk. 4, samt oplysninger om, hvorvidt det er nødvendigt at foretage forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol.
3.
Den indklagedes manglende, ufuldstændige eller forsinkede svar på meddelelsen om voldgift er ikke til hinder for etableringen af en voldgiftsret. Tvisten afgøres endeligt af voldgiftsretten.
4.
Hvis den indklagede i sit svar på meddelelsen om voldgift anmoder om, at voldgiftsretten skal bestå af fem voldgiftsmænd, udpeger klageren en yderligere voldgiftsmand senest 30 dage efter modtagelsen af svaret på meddelelsen om voldgift.
ARTIKEL I.6
Repræsentation og bistand
1.
Parterne repræsenteres ved voldgiftsretten af en eller flere repræsentanter. Repræsentanterne kan bistås af rådgivere eller advokater.
2.
Enhver udskiftning af repræsentanter eller ændringer af deres adresser meddeles den anden part, voldgiftsrettens internationale kontor og voldgiftsretten. Voldgiftsretten kan til enhver tid på eget initiativ eller efter anmodning fra en part anmode om dokumentation for de beføjelser, der er tillagt parternes repræsentanter.
KAPITEL II
VOLDGIFTSRETTENS SAMMENSÆTNING
ARTIKEL II.1
Antallet af voldgiftsmænd
Voldgiftsretten består af tre voldgiftsmænd. Hvis klageren i sin meddelelse om voldgift eller den indklagede i sit svar på meddelelsen om voldgift anmoder herom, skal voldgiftsretten bestå af fem voldgiftsmænd.
ARTIKEL II.2
Udpegelse af voldgiftsmænd
1.
Hvis der skal udpeges tre voldgiftsmænd, udpeger hver af parterne en af dem. De to voldgiftsmænd, der udpeges af parterne, udvælger den tredje voldgiftsmand, som skal være formand for voldgiftsretten.
2.
Hvis der skal udpeges fem voldgiftsmænd, udpeger hver af parterne to af dem. De fire voldgiftsmænd, der udpeges af parterne, udvælger den femte voldgiftsmand, som skal være formand for voldgiftsretten.
3.
Hvis voldgiftsmændene ikke senest 30 dage efter, at den sidste voldgiftsmand er blevet udpeget af parterne, er nået til enighed om valget af formand for voldgiftsretten, udpeges formanden af generalsekretæren for Den Faste Voldgiftsret.
4.
For at lette udvælgelsen af voldgiftsmænd til voldgiftsretten udarbejdes der en vejledende liste over personer med de i stk. 6 omhandlede kvalifikationer, som ajourføres og skal være fælles for alle bilaterale aftaler på de områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i, samt for denne aftale, aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter, udfærdiget i Luxembourg den 21. juni 1999 (i det følgende benævnt "aftalen om handel med landbrugsprodukter") og aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag til mindskelse af de økonomiske og sociale forskelle i Den Europæiske Union, udfærdiget i [...] den [...] (i det følgende benævnt "aftalen om Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag"). Med henblik på denne aftale vedtager Det Blandede Udvalg denne liste ved en afgørelse og holder den ajour.
5.
Hvis en part ikke udpeger en voldgiftsmand, udpeger generalsekretæren for Den Faste Voldgiftsret en fra den i stk. 4 omhandlede liste. Hvis der ikke findes en sådan liste, udpeger generalsekretæren for Den Faste Voldgiftsret voldgiftsmanden ved lodtrækning blandt de personer, som den ene eller begge parter formelt har foreslået med henblik på stk. 4.
6.
De personer, som voldgiftsretten er sammensat af, skal, hvad enten de har tilknytning til parterne eller ej, være højt kvalificerede, garanteret uafhængige og fri for interessekonflikter samt have en bred vifte af erfaring. De skal navnlig have dokumenteret ekspertise inden for jura og de områder, der er omfattet af denne aftale, de må ikke modtage instruktioner fra nogen af parterne og de skal handle efter deres egen overbevisning og må ikke modtage instruktioner fra nogen organisation eller regering i spørgsmål vedrørende tvisten. Formanden for voldgiftsretten skal også have erfaring med tvistbilæggelsesprocedurer.
ARTIKEL II.3
Voldgiftsmændenes erklæringer
1.
Når en person er i betragtning til udpegelse som voldgiftsmand, skal denne person oplyse om alle forhold, der kan give anledning til berettiget tvivl om vedkommendes upartiskhed eller uafhængighed. Fra udpegelsen og under hele voldgiftsproceduren underretter en voldgiftsmand straks parterne og de øvrige voldgiftsmænd om sådanne forhold, hvis vedkommende ikke allerede har gjort det.
2.
En voldgiftsmand kan afsættes, hvis der er forhold, der kan give anledning til berettiget tvivl om vedkommendes upartiskhed eller uafhængighed.
3.
En part kan kun anmode om afsættelse af en af denne part udpeget voldgiftsmand, af en grund, som den pågældende part først har fået kendskab til efter udpegelsen.
4.
Hvis en voldgiftsmand undlader at handle, eller hvis det retligt eller faktisk er umuligt for en voldgiftsmand at varetage sin opgave, finder proceduren for afsættelse af voldgiftsmænd i artikel II.4 anvendelse.
ARTIKEL II.4
Afsættelse af voldgiftsmænd
1.
Hvis en part ønsker at afsætte en voldgiftsmand, indgiver parten en anmodning om afsættelse senest 30 dage efter den dato, hvor vedkommende har fået meddelelse om udpegelsen af den pågældende voldgiftsmand, eller senest 30 dage efter den dato, hvor vedkommende har fået kendskab til de forhold, der er omhandlet i artikel II.3.
2.
Anmodningen om afsættelse sendes til den anden part, den voldgiftsmand, der skal afsættes, de øvrige voldgiftsmænd og voldgiftsrettens internationale kontor. Anmodningen om afsættelse skal begrundes.
3.
Når der er fremsat en anmodning om afsættelse, kan den anden part acceptere anmodningen om afsættelse. Den pågældende voldgiftsmand kan også træde tilbage. Hverken en accept af anmodningen eller voldgiftsmandens tilbagetrædelse indebærer, at begrundelsen for anmodningen om afsættelse anerkendes.
4.
Hvis den anden part ikke accepterer anmodningen om afsættelse inden for en frist på 15 dage regnet fra datoen for meddelelsen af anmodningen om afsættelse, eller hvis den pågældende voldgiftsmand ikke træder tilbage, kan den part, der anmoder om afsættelsen, anmode generalsekretæren for Den Faste Voldgiftsret om at træffe en afgørelse om afsættelse.
5.
Medmindre parterne aftaler andet, skal den i stk. 4 omhandlede afgørelse begrundes.
ARTIKEL II.5
Udskiftning af en voldgiftsmand
1.
Hvis det er nødvendigt at udskifte en voldgiftsmand under voldgiftssagen, udpeges eller udvælges en afløser efter den procedure i artikel II.2, der fandt anvendelse på udpegelsen eller udvælgelsen af den voldgiftsmand, der skal udskiftes, jf. dog denne artikels stk. 2. Denne procedure finder anvendelse, selv om en af parterne ikke har udøvet retten til at udpege eller deltage i udpegelsen af den voldgiftsmand, der skal udskiftes.
2.
I tilfælde af udskiftning af en voldgiftsmand genoptages proceduren på det tidspunkt, hvor den udskiftede voldgiftsmand ophørte med at varetage sine opgaver, medmindre voldgiftsretten træffer anden afgørelse.
ARTIKEL II.6
Fritagelse for ansvar
Medmindre der er tale om forsætlige forseelser eller grov uagtsomhed, giver parterne i videst muligt omfang og i overensstemmelse med gældende lovgivning afkald på ethvert krav over for voldgiftsmændene for eventuelle handlinger eller undladelser i forbindelse med voldgiften.
KAPITEL III
VOLDGIFTSSAGER
ARTIKEL III.1
Almindelige bestemmelser
1.
Datoen for etableringen af voldgiftsretten er den dato, på hvilken den sidste voldgiftsmand har accepteret sin udnævnelse.
2.
Voldgiftsretten sikrer, at parterne behandles lige, og at hver part på et hensigtsmæssigt tidspunkt i sagen har tilstrækkelig mulighed for at gøre sine rettigheder gældende og fremlægge sin sag. Voldgiftsretten fører sagen på en sådan måde, at forsinkelser og unødvendige udgifter undgås, og at tvisten mellem parterne bilægges.
3.
Efter at voldgiftsretten har hørt parterne afholdes der et møde, medmindre voldgiftsretten træffer anden afgørelse.
4.
Når en part sender en meddelelse til voldgiftsretten, gør vedkommende dette gennem voldgiftsrettens internationale kontor med samtidig kopi til den anden part. Voldgiftsrettens internationale kontor sender en kopi af denne meddelelse til hver voldgiftsmand.
ARTIKEL III.2
Voldgiftssted
Voldgiften finder sted i Haag. Voldgiftsretten kan, under ekstraordinære omstændigheder, mødes på ethvert andet sted, som den finder hensigtsmæssigt, med henblik på drøftelser.
ARTIKEL III.3
Sprog
1.
Processprogene er fransk og engelsk.
2.
Voldgiftsretten kan bestemme, at alle dokumenter, der er vedlagt klageskriftet eller svarskriftet, og alle yderligere dokumenter, der i løbet af sagen fremlægges på originalsproget, skal være ledsaget af en oversættelse til et af processprogene.
ARTIKEL III.4
Klageskrift
1.
Klageren sender skriftligt sit klageskrift til den indklagede og til voldgiftsretten via voldgiftsrettens internationale kontor inden for den frist, der er fastsat af voldgiftsretten. Klageren kan vælge at betragte sin meddelelse om voldgift, jf. artikel I.4, som sit klageskrift, forudsat at det også opfylder betingelserne i nærværende artikels stk. 2 og 3.
2.
Klageskriftet skal indeholde følgende oplysninger:
a)
oplysningerne i artikel I.4, stk. 3, litra b)-f)
b)
en redegørelse for sagens kendsgerninger til støtte for påstanden og
c)
de retlige argumenter, der er fremført til støtte for påstanden.
3.
Klageskriftet skal så vidt muligt ledsages af alle de dokumenter og andre beviser, som klageren nævner, eller bør henvise til dem. I de tilfælde, der er omhandlet i denne aftales artikel 15, stk. 3, skal klageskriftet så vidt muligt også indeholde oplysninger om, hvorvidt det er nødvendigt at foretage forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol.
ARTIKEL III.5
Svarskrift
1.
Den indklagede sender skriftligt sit svarskrift til klageren og til voldgiftsretten via voldgiftsrettens internationale kontor inden for den frist, der er fastsat af voldgiftsretten. Den indklagede kan vælge at betragte sit svar på meddelelsen om voldgift, jf. artikel I.5, som sit svarskrift, forudsat at det også opfylder betingelserne i nærværende artikels stk. 2.
2.
I svarskriftet skal der svares på de punkter i klageskriftet, der er angivet i denne protokols artikel III.4, stk. 2, litra a)-c). Svarskriftet skal så vidt muligt ledsages af alle de dokumenter og andre beviser, som den indklagede nævner, eller bør henvise til dem. I de tilfælde, der er omhandlet i denne aftales artikel 15, stk. 3, skal svarskriftet så vidt muligt også indeholde oplysninger om, hvorvidt det er nødvendigt at foretage forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol.
3.
I svarskriftet eller på et senere tidspunkt i voldgiftssagen, hvis voldgiftsretten fastslår, at omstændighederne begrunder en forsinkelse, kan den indklagede fremsætte et modkrav, forudsat at voldgiftsretten har den fornødne kompetence til at behandle dette.
4.
Artikel III.4, stk. 2 og 3, finder anvendelse på modkrav.
ARTIKEL III.6
Voldgiftsrettens kompetence
1.
Voldgiftsretten træffer afgørelse om, hvorvidt den har kompetence på grundlag af aftalens artikel 15, stk. 2, eller artikel 16, stk. 2.
2.
I de tilfælde, der er omhandlet i aftalens artikel 15, stk. 2, har voldgiftsretten bemyndigelse til at behandle det spørgsmål, der ligger til grund for tvisten, som officielt opført på Det Blandede Udvalgs dagsorden i overensstemmelse med aftalens artikel 15, stk. 1
3.
I de tilfælde, der er omhandlet i aftalens artikel 16, stk. 2, har den voldgiftsret, der behandlede hovedsagen, bemyndigelse til at undersøge forholdsmæssigheden af de omtvistede kompensationsforanstaltninger, herunder når disse foranstaltninger helt eller delvis er truffet i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, litra c), og artikel 20, stk. 4, i aftalen om Schweiz' deltagelse i EU-programmer for så vidt angår Schweiz' deltagelse i EU-programmet for sundhed.
4.
En formalitetsindsigelse om voldgiftsrettens manglende kompetence skal fremsættes senest i svarskriftet eller, hvis der er tale om et modkrav, i svaret. Selv om en part har udpeget en voldgiftsmand eller har deltaget i udpegelsen, fratages denne part ikke retten til at fremsætte en sådan formalitetsindsigelse. Formalitetsindsigelsen om, at tvisten går ud over voldgiftsrettens beføjelser, skal fremsættes, så snart det spørgsmål, der påstås at overskride dens beføjelser, rejses under voldgiftssagen. Voldgiftsretten kan under alle omstændigheder tage en formalitetsindsigelse til følge, selv om den fremsættes efter udløbet af den fastsatte frist, hvis voldgiftsretten mener, at forsinkelsen var begrundet.
5.
Voldgiftsretten kan træffe afgørelse om den formalitetsindsigelse, der er omhandlet i stk. 4, enten ved at behandle den som et præjudicielt spørgsmål, eller i afgørelsen om sagens realitet.
ARTIKEL III.7
Andre skriftlige indlæg
Efter at have hørt parterne afgør voldgiftsretten, hvilke andre skriftlige indlæg ud over klageskriftet og svarskriftet parterne skal eller kan indgive, og fristerne for deres indgivelse.
ARTIKEL III.8
Frister
1.
De frister, som voldgiftsretten fastsætter for fremsendelse af de skriftlige indlæg, herunder klageskriftet og svarskriftet, må ikke overstige 90 dage, medmindre parterne aftaler andet.
2.
Voldgiftsretten træffer sin endelige afgørelse senest 12 måneder efter datoen for dens etablering. Under ekstraordinære omstændigheder med særlige vanskeligheder kan voldgiftsretten forlænge denne periode med op til yderligere tre måneder.
3.
De i stk. 1 og 2 fastsatte frister halveres, forudsat at:
a)
klageren eller den indklagede anmoder herom og voldgiftsretten, efter at have hørt den anden part inden for 30 dage efter at have modtaget anmodningen, finder, at sagen haster eller
b)
parterne er enige herom.
4.
I de tilfælde, der er omhandlet i aftalens artikel 16, stk. 2, træffer voldgiftsretten sin endelige afgørelse senest seks måneder efter datoen for meddelelsen af kompensationsforanstaltninger i overensstemmelse med aftalens artikel 16, stk. 1.
ARTIKEL III.9
Forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol
1.
Voldgiftsretten foretager forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol i henhold til aftalens artikel 12 og artikel 15, stk. 3.
2.
Voldgiftsretten kan til enhver tid foretage forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol, forudsat at voldgiftsretten er i stand til i tilstrækkelig grad at fastlægge sagens retlige og faktiske omstændigheder og de retlige spørgsmål, der rejses. Sagen ved voldgiftsretten suspenderes, indtil Den Europæiske Unions Domstol har truffet afgørelse.
3.
Hver part kan sende en begrundet anmodning til voldgiftsretten om at foretage forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol. Voldgiftsretten afviser en sådan anmodning, hvis den finder, at betingelserne for forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol, jf. stk. 1, ikke er opfyldt. Hvis voldgiftsretten afviser en parts anmodning om forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol, skal den begrunde afvisningen i afgørelsen om sagens realitet.
4.
Voldgiftsretten foretager forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol ved en forelæggelsesafgørelse. Den skal indeholde mindst følgende oplysninger:
a)
en kort beskrivelse af tvisten
b)
den eller de EU-retsakter og/eller bestemmelser i denne aftale, der ligger til grund for tvisten og
c)
det EU-retlige begreb, der skal fortolkes, jf. aftalens artikel 12, stk. 2.
Voldgiftsretten giver parterne meddelelse om forelæggelsen for Den Europæiske Unions Domstol.
5.
Den Europæiske Unions Domstol anvender tilsvarende sit procesreglement ved udøvelsen af sin kompetence til at træffe præjudiciel afgørelse om fortolkningen af traktaterne og foranstaltninger, der træffes af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer.
6.
Parternes repræsentanter og advokater, der er bemyndiget til at repræsentere parterne ved voldgiftsretten, jf. artikel I.4, I.5, III.4 og III.5, er også bemyndiget til at repræsentere parterne ved Den Europæiske Unions Domstol.
ARTIKEL III.10
Midlertidige foranstaltninger
1.
I de tilfælde, der er omhandlet i aftalens artikel 16, stk. 2, kan enhver af parterne på et hvilket som helst tidspunkt under voldgiftsproceduren anmode om midlertidige foranstaltninger i form af suspension af kompensationsforanstaltningerne.
2.
Den i stk. 1 omhandlede anmodning skal angive sagens genstand, de omstændigheder, der medfører uopsættelighed, og de faktiske og retlige grunde til, at den midlertidige foranstaltning, anmodningen vedrører, umiddelbart forekommer begrundet. Anmodningen skal indeholde alle tilgængelige beviser eller angivelser af beviser, der påberåbes, og som har til formål at begrunde indrømmelsen af de midlertidige foranstaltninger.
3.
Den part, der anmoder om de midlertidige foranstaltninger, fremsender sin anmodning skriftligt til den anden part og til voldgiftsretten via voldgiftsrettens internationale kontor. Voldgiftsretten fastsætter en kort frist, inden for hvilken den anden part kan fremsætte skriftlige eller mundtlige bemærkninger.
4.
Voldgiftsretten træffer senest en måned efter indgivelsen af den i stk. 1 omhandlede anmodning en afgørelse om suspension af de anfægtede kompensationsforanstaltninger, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a)
voldgiftsretten anser umiddelbart sagens realitet som beskrevet af den part, der har anmodet om de midlertidige foranstaltninger, for godtgjort
b)
voldgiftsretten finder, at den part, der anmoder om de midlertidige foranstaltninger, i afventning af voldgiftsrettens endelige afgørelse vil lide alvorlig og uoprettelig skade, hvis kompensationsforanstaltningerne ikke suspenderes og
c)
den skade, som den part, der anmoder om de midlertidige foranstaltninger, forvoldes som følge af den øjeblikkelige anvendelse af de anfægtede kompensationsforanstaltninger, vejer tungere end behovet for en øjeblikkelig og effektiv anvendelse af disse foranstaltninger.
5.
Den suspension af sager, der er omhandlet i artikel III.9, stk. 2, andet afsnit, finder ikke anvendelse i sager i henhold til nærværende artikel.
6.
Voldgiftsrettens afgørelse som omhandlet i stk. 4 har kun midlertidig virkning og berører ikke voldgiftsrettens afgørelse om sagens realitet.
7.
Medmindre der ved voldgiftsrettens afgørelse i overensstemmelse med stk. 4 er fastsat en tidligere dato for suspensionens ophør, ophører suspensionen, når den endelige afgørelse i henhold til aftalens artikel 16, stk. 2, er truffet.
8.
For at undgå tvivl er det med henblik på denne artikel underforstået, at voldgiftsretten, når den tager hensyn til de interesser, som den part, der anmoder om de midlertidige foranstaltninger, og den anden part har, tager hensyn til parternes enkeltpersoners og økonomiske aktørers interesser, men at dette hensyn ikke svarer til at tillægge disse enkeltpersoner eller økonomiske aktører nogen form for partsstatus i voldgiftssagen.
ARTIKEL III.11
Dokumentation
1.
Hver part fremlægger dokumentation for de forhold, de bygger henholdsvis deres klageskrift og svarskrift på.
2.
Voldgiftsretten kan efter anmodning fra en part eller på eget initiativ anmode parterne om relevante oplysninger, som den finder nødvendige og passende. Voldgiftsretten fastsætter en frist for parternes svar på dens anmodning.
3.
Voldgiftsretten kan efter anmodning fra en part eller på eget initiativ anmode om oplysninger fra alle andre kilder, hvis den finder det hensigtsmæssigt. Voldgiftsretten kan også på de vilkår og betingelser, som parterne har aftalt, søge sagkyndig rådgivning, hvis den finder det hensigtsmæssigt.
4.
Alle oplysninger, der kommer voldgiftsretten i hænde i medfør af denne artikel, gøres tilgængelige for parterne, og parterne kan indsende kommentarer til oplysningerne til voldgiftsretten.
5.
Efter at have indhentet den anden parts synspunkter træffer voldgiftsretten passende foranstaltninger til at besvare eventuelle spørgsmål, som parterne måtte have vedrørende beskyttelse af personoplysninger, tavshedspligt og legitime fortrolighedshensyn.
6.
Voldgiftsretten afgør, hvorvidt den dokumentation, der fremlægges, er antagelig, relevant og holdbar.
ARTIKEL III.12
Mundtlig forhandling
1.
Når der skal finde mundtlig forhandling sted, underretter voldgiftsretten, efter at have hørt parterne i tilstrækkelig god tid, parterne om datoen, tidspunktet og stedet for den mundtlige forhandling.
2.
Mundtlige forhandlinger er offentlige, medmindre voldgiftsretten af egen drift eller på begæring af parterne, af vægtige grunde, træffer anden bestemmelse.
3.
Der udarbejdes et referat af hver mundtlig forhandling, som underskrives af voldgiftsrettens formand. Kun dette referat er autentisk.
4.
Voldgiftsretten kan beslutte at gennemføre en mundtlig forhandling virtuelt i overensstemmelse med voldgiftsrettens internationale kontors praksis. Parterne underrettes rettidigt om denne praksis. I sådanne tilfælde finder stk. 1 mutatis mutandis og stk. 3 anvendelse.
ARTIKEL III.13
Forsømmelse
1.
Hvis klageren uden rimelig grund ikke har indgivet sit klageskrift inden for den frist, der er fastsat i denne protokol eller af voldgiftsretten, beslutter voldgiftsretten, at voldgiftssagen skal afsluttes, medmindre der er udestående spørgsmål, som det kan være nødvendigt at træffe afgørelse om, og hvis voldgiftsretten finder dette hensigtsmæssigt.
Hvis den indklagede uden rimelig grund ikke har indgivet sit svar på meddelelsen om voldgift eller sit svarskrift inden for den frist, der er fastsat i denne protokol eller af voldgiftsretten, beslutter voldgiftsretten, at sagen skal fortsættes, uden at denne forsømmelse betragtes som en accept af klagerens påstande.
Andet afsnit finder også anvendelse, når klageren ikke svarer på et modkrav.
2.
Hvis en part, der er behørigt indkaldt i overensstemmelse med artikel III.12, stk. 1, uden rimelig grund udebliver fra en mundtlig forhandling, kan voldgiftsretten fortsætte voldgiftssagen.
3.
Hvis en part, der af voldgiftsretten er blevet behørigt opfordret til at fremlægge yderligere beviser, uden rimelig grund undlader at gøre dette inden for de fastsatte frister, kan voldgiftsretten træffe afgørelse på grundlag af de beviser, den har til rådighed.
ARTIKEL III.14
Procedurens afslutning
1.
Hvis det kan godtgøres, at parterne med rimelighed har haft mulighed for at fremføre deres argumenter, kan voldgiftsretten erklære sagen for afsluttet.
2.
Voldgiftsretten kan, hvis den finder det nødvendigt på grund af ekstraordinære omstændigheder, på eget initiativ eller efter anmodning fra en part beslutte at genåbne sagen på et hvilket som helst tidspunkt, inden den har truffet sin afgørelse.
KAPITEL IV
AFGØRELSE
ARTIKEL IV.1
Afgørelser
Voldgiftsretten bestræber sig på at træffe sine afgørelser ved konsensus. Hvis det imidlertid viser sig umuligt at træffe en afgørelse ved konsensus, træffes voldgiftsrettens afgørelse af et flertal af voldgiftsmændene.
ARTIKEL IV.2
Form og virkning af voldgiftsrettens afgørelse
1.
Voldgiftsretten kan træffe særskilte afgørelser om forskellige spørgsmål på forskellige tidspunkter.
2.
Alle afgørelser skal være skriftlige og begrundede. De er endelige og bindende for parterne.
3.
Voldgiftsrettens afgørelse skal være underskrevet af voldgiftsmændene, indeholde den dato, hvor den blev truffet, og angive stedet for voldgiften. Voldgiftsrettens internationale kontor fremsender en kopi af afgørelsen underskrevet af voldgiftsmændene til parterne.
4.
Voldgiftsrettens internationale kontor offentliggør voldgiftsrettens afgørelse.
Når voldgiftsrettens afgørelse offentliggøres, overholder voldgiftsrettens internationale kontor de relevante regler om beskyttelse af personoplysninger, tavshedspligt og legitime fortrolighedshensyn.
De regler, der er omhandlet i andet afsnit, er de samme for alle bilaterale aftaler på de områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i, samt for denne aftale, aftalen om handel med landbrugsprodukter og aftalen om Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag. Med henblik på aftalen vedtager Det Blandede Udvalg disse regler ved en afgørelse og holder dem ajour.
5.
Parterne efterkommer straks alle voldgiftsrettens afgørelser.
6.
I de tilfælde, der er omhandlet i aftalens artikel 15, stk. 2, og efter at have indhentet udtalelse fra parterne fastsætter voldgiftsretten i sin afgørelse om sagens realitet en rimelig frist for parterne til at efterkomme afgørelsen i overensstemmelse med aftalens artikel 15, stk. 5, under hensyntagen til parternes interne procedurer.
ARTIKEL IV.3
Gældende lovgivning, fortolkningsregler, mægler
1.
Den gældende lovgivning består af denne aftale, de EU-retsakter, som der henvises til deri, samt enhver anden folkeretlig bestemmelse, der er relevant for anvendelsen af disse instrumenter.
2.
Voldgiftsretten træffer afgørelser i overensstemmelse med de fortolkningsregler, der er omhandlet i aftalens artikel 12.
3.
Voldgiftsretten må ikke træffe afgørelse som mægler eller efter ret og billighed.
ARTIKEL IV.4
Gensidigt acceptabel løsning eller andre grunde til at afslutte proceduren
1.
Parterne kan til enhver tid nå til enighed om en gensidigt acceptabel løsning på deres tvist. De meddeler i fællesskab voldgiftsretten en sådan løsning. Hvis den pågældende løsning er underlagt et krav om godkendelse i henhold til de relevante interne procedurer hos en af parterne, skal dette krav angives i meddelelsen, og voldgiftsproceduren skal suspenderes. Hvis der ikke er noget krav om godkendelse, eller når det er blevet meddelt, at eventuelle interne procedurer er gennemført, afsluttes voldgiftsproceduren.
2.
Hvis klageren under sagen skriftligt meddeler voldgiftsretten sin beslutning om ikke at fortsætte sagen, og hvis den indklagede på den dato, hvor denne meddelelse modtages af voldgiftsretten, endnu ikke har taget skridt i sagen, træffer voldgiftsretten en afgørelse, der officielt afslutter sagen. Voldgiftsretten træffer afgørelse om sagsomkostningerne, som skal afholdes af klageren, hvis dette forekommer berettiget på grund af den pågældende parts adfærd.
3.
Hvis voldgiftsretten, inden den træffer afgørelse, konkluderer, at en fortsættelse af sagen er formålsløs eller umulig af andre grunde end dem, der er omhandlet i stk. 1 og 2, underretter voldgiftsretten parterne om, at den har til hensigt at træffe afgørelse om afslutning af sagen. Første afsnit finder ikke anvendelse, når der er udestående spørgsmål, som det kan være nødvendigt at træffe afgørelse om, og hvis voldgiftsretten finder dette hensigtsmæssigt.
4.
Voldgiftsretten fremsender en kopi til parterne af den afgørelse, der afslutter voldgiftssagen, eller af den afgørelse, der er truffet efter aftale mellem parterne og underskrevet af voldgiftsmændene. Artikel IV.2, stk. 2-5, finder anvendelse på voldgiftsafgørelser, der træffes efter aftale mellem parterne.
ARTIKEL IV.5
Berigtigelse af voldgiftsrettens afgørelse
1.
Senest 30 dage efter modtagelsen af voldgiftsrettens afgørelse kan en part ved at underrette den anden part og voldgiftsretten via voldgiftsrettens internationale kontor anmode voldgiftsretten om i teksten til voldgiftsrettens afgørelse at berigtige eventuelle regnefejl, skrivefejl, typografiske fejl eller lignende fejl eller udeladelser. Hvis voldgiftsretten finder anmodningen berettiget, foretager den berigtigelsen senest 45 dage efter modtagelsen af anmodningen. Anmodningen har ikke opsættende virkning på den frist, der er fastsat i artikel IV.2, stk. 6.
2.
Voldgiftsretten kan senest 30 dage efter meddelelsen af sin afgørelse på eget initiativ foretage de i stk. 1 omhandlede berigtigelser.
3.
De berigtigelser, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, foretages skriftligt og udgør en fast bestanddel af afgørelsen. Artikel IV.2, stk. 2-5, finder anvendelse.
ARTIKEL IV.6
Voldgiftsmændenes honorarer
1.
De honorarer, der er omhandlet i artikel IV.7, skal stå i et rimeligt forhold til sagens kompleksitet, den tid, voldgiftsmændene har brugt på den, og alle andre relevante omstændigheder.
2.
Der udarbejdes en ajourført liste over dagpengesatser og det laveste og det højeste timetal, som skal gælde for alle bilaterale aftaler på de områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i, samt for denne aftale, aftalen om handel med landbrugsprodukter og aftalen om Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag. Med henblik på denne aftale vedtager Det Blandede Udvalg denne liste ved en afgørelse og holder den ajour.
ARTIKEL IV.7
Omkostninger
1.
Hver part afholder sine egne omkostninger samt halvdelen af omkostningerne til voldgiftsretten.
2.
Voldgiftsretten fastsætter sine omkostninger i afgørelsen om sagens realitet. Disse omkostninger omfatter udelukkende:
a)
voldgiftsmændenes honorarer, der skal angives særskilt for hver voldgiftsmand, og som fastsættes af voldgiftsretten selv i overensstemmelse med artikel IV.6
b)
rejseudgifter og andre udgifter, som voldgiftsmændene har afholdt og
c)
honorarer og udgifter til voldgiftsrettens internationale kontor.
3.
De i stk. 2 omhandlede omkostninger skal stå i et rimeligt forhold til tvistens størrelse, tvistens kompleksitet, den tid, som voldgiftsmændene og eventuelle eksperter, der er udpeget af voldgiftsretten, har brugt på den, og alle andre relevante omstændigheder.
ARTIKEL IV.8
Deponering af beløb til dækning af omkostninger
1.
Voldgiftsrettens internationale kontor kan i starten af voldgiften anmode parterne om på forhånd at deponere lige store beløb som et forskud til dækning af de omkostninger, der er omhandlet i artikel IV.7, stk. 2.
2.
Under voldgiftssagen kan voldgiftsrettens internationale kontor anmode parterne om yderligere deponeringer ud over dem, der er omhandlet i stk. 1.
3.
De beløb, som parterne deponerer i medfør af denne artikel, indbetales til voldgiftsrettens internationale kontor, som udbetaler dem til dækning af de faktisk afholdte omkostninger, herunder navnlig de honorarer, der betales til voldgiftsmændene og voldgiftsrettens internationale kontor.
KAPITEL V
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
ARTIKEL V.1
Ændringer
Det Blandede Udvalg kan ved afgørelse vedtage ændringer af denne protokol.
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 13.6.2025
COM(2025) 308 final
BILAG
til
Forslag til Rådets afgørelse
om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af en bred pakke af aftaler med henblik på at konsolidere, uddybe og udvide de bilateral forbindelser med Det Schweiziske Forbund og om midlertidig anvendelse af aftalen om betingelserne for Det Schweiziske Forbunds deltagelse i Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet
AFTALE MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION OG DET SCHWEIZISKE FORBUND OM SCHWEIZ' REGELMÆSSIGE FINANSIELLE BIDRAG TIL MINDSKELSE AF DE ØKONOMISKE OG SOCIALE FORSKELLE I DEN EUROPÆISKE UNION
DEN EUROPÆISKE UNION, i det følgende benævnt "Unionen" eller "EU",
og
DET SCHWEIZISKE FORBUND, i det følgende benævnt "Schweiz",
i det følgende benævnt "de kontraherende parter",
SOM TAGER HENSYN TIL de nære forbindelser mellem de kontraherende parter,
SOM TAGER HENSYN TIL den brede bilaterale pakke mellem de kontraherende parter, der har til formål at stabilisere og udvikle deres bilaterale forbindelser, herunder Schweiz' deltagelse i det indre marked,
SOM TAGER HENSYN TIL betydningen af de foranstaltninger, der bidrager til at mindske de økonomiske og sociale forskelle i Unionen, og som bør sigte mod at fremme en løbende og afbalanceret styrkelse af de økonomiske og sociale forbindelser mellem Unionen og dens medlemsstater og Schweiz, samtidig med at vigtige fælles udfordringer imødegås,
SOM TAGER I BETRAGTNING, at samarbejdet mellem Schweiz og partnerstater i forbindelse med Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag er baseret på og styret af fælles værdier, principper for god regeringsførelse og en fælles forpligtelse til nultolerance over for korruption,
ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE BESTEMMELSER:
DEL I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
ARTIKEL 1
Mål
Inden for rammerne af den brede bilaterale pakke af aftaler har de kontraherende parter det samme overordnede mål om at bidrage til at mindske de økonomiske og sociale forskelle i Unionen.
Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag tager derfor sigte på at fremme en løbende og afbalanceret styrkelse af de økonomiske og sociale forbindelser mellem Unionen og dens medlemsstater og Schweiz, samtidig med at vigtige fælles udfordringer imødegås.
ARTIKEL 2
Genstand
1.
Denne aftale fastlægger grundlaget for Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag til opfyldelse af de i artikel 1 omhandlede mål.
2.
Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag skal supplere Unionens og dens medlemsstaters foranstaltninger på samhørighedsområdet og deres svar på vigtige fælles udfordringer.
ARTIKEL 3
Definitioner
Med henblik på denne aftale anvendes følgende definitioner:
a)
"listen over aftaler": følgende aftaler:
i)
Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer, udfærdiget i Luxembourg den 21. juni 1999
ii)
Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart, udfærdiget i Luxembourg den 21. juni 1999
iii)
Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej, udfærdiget i Luxembourg den 21. juni 1999
iv)
Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter, udfærdiget i Luxembourg den 21. juni 1999
v)
Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering, udfærdiget i Luxembourg den 21. juni 1999
vi)
Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om Det Schweiziske Forbunds deltagelse i EU-programmer, udfærdiget i [...] den [...]
vii)
Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om vilkår og betingelser for Det Schweiziske Forbunds deltagelse i Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet., udfærdiget i [...] den [...]
viii)
Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om elektricitet, udfærdiget i [...] den [...]
ix)
Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sundhed, udfærdiget i [...] den [...] og
x)
Protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter om oprettelse af et fælles fødevaresikkerhedsområde, udfærdiget i [...] den [...]
b)
"bidragsperiode": den tidsramme, som et givet finansielt bidrag fra Schweiz hører ind under
c)
"gennemførelsesperiode": den tidsramme, inden for hvilken et givet finansielt bidrag fra Schweiz skal gennemføres og midlerne udbetales, og som er af en varighed på mindst ti år
d)
"partnerstat": en EU-medlemsstat, der er omfattet af Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag i en given bidragsperiode
e)
"partnerstater på samhørighedsområdet": EU-medlemsstater med en bruttonationalindkomst (i det følgende benævnt "BNI") pr. indbygger, målt i købekraftstandarder, på under 90 % af Unionens gennemsnitlige BNI pr. indbygger, målt i købekraftstandarder, i samme referenceperiode. Referenceperioden for de data, der skal anvendes, er den periode, der anvendes til at bestemme EU-medlemsstaternes støtteberettigelse under Unionens Samhørighedsfond, og som er gældende på startdatoen for den relevante bidragsperiode
f)
"støtteforanstaltning": et program eller projekt, der gennemføres med støtte fra et givet finansielt bidrag fra Schweiz.
ARTIKEL 4
Rammen for Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag
1.
Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag struktureres på grundlag af på hinanden følgende bidragsperioder.
Hver bidragsperiode begynder to år efter begyndelsen af den periode, der er omfattet af Unionens flerårige finansielle ramme (i det følgende benævnt "FFR"). Bidragsperiodens længde svarer til det antal år, der er omfattet af den FFR, som den vedrører.
2.
For hver bidragsperiode gælder følgende:
a)
Schweiz forpligter sig til at yde et finansielt bidrag, hvis størrelse fastsættes på grundlag af bilag I.
b)
For at opfylde den forpligtelse, der er indgået i henhold til litra a), indgår de kontraherende parter et juridisk ikkebindende aftalememorandum senest 12 måneder inden udløbet af den igangværende bidragsperiode.
Med henblik herpå indleder Det Blandede Udvalg drøftelser senest 36 måneder inden bidragsperiodens udløb.
Hvert aftalememorandum skal indeholde:
i)
størrelsen af det givne finansielle bidrag fra Schweiz fastsat på grundlag af bilag I, punkt 1
ii)
den landespecifikke fordeling af midler på samhørighedsområdet, jf. tillæg 2 til bilag I
iii)
de tematiske områder for det givne finansielle bidrag fra Schweiz på samhørighedsområdet
iv)
hvor en del af et givet finansielt bidrag fra Schweiz afsættes til imødegåelsen af andre vigtige fælles udfordringer: de identificerede vigtige fælles udfordringer, disses respektive tematiske områder, kriterierne for udvælgelse af partnerstater, der berøres af de identificerede fælles udfordringer, og fordelingen af midler, der er afsat til samhørighedsområdet, og midler, der er afsat til de identificerede fælles udfordringer, jf. bilag I, punkt 2
v)
en generel beskrivelse af det påtænkte indhold af de landespecifikke aftaler mellem Schweiz og partnerstaterne (i det følgende benævnt "landespecifikke aftaler")
vi)
gennemførelsesperiodens varighed, jf. artikel 3, litra c).
c)
Hvis aftalememorandummet ikke indgås inden for den frist, der er omhandlet i litra b), første punktum, finder artikel 16 anvendelse. Hvis tvisten forelægges voldgiftsretten i overensstemmelse med artikel 16, stk. 2, kontrollerer voldgiftsretten, om de kontraherende parter har handlet i god tro under de drøftelser, der er omhandlet i litra b), med henblik på at opfylde den forpligtelse, der er omhandlet i litra a).
ARTIKEL 5
Landespecifikke aftaler og yderligere støtteforanstaltninger
1.
I overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, litra a), og del II samt i overensstemmelse med aftalememorandummet indgår Schweiz landespecifikke aftaler med partnerstaterne og forbereder, hvis det er relevant, yderligere støtteforanstaltninger under dets forvaltning eller i form af bidrag til relevante finansieringsinstrumenter.
2.
De landespecifikke aftaler skal tage hensyn til Unionens politikker og de nationale strategiske rammer for investeringer under Unionens samhørighedspolitik, der er godkendt af Europa-Kommissionen (i det følgende benævnt "Kommissionen").
3.
De landespecifikke aftaler skal navnlig indeholde: fordelingen af midler på tematiske områder samt beskrivelser af støtteforanstaltningerne, forvaltnings- og kontrolstrukturerne, de gældende betingelser og de kompetente myndigheder i den pågældende partnerstat. De skal også indeholde særlige regler om proceduren og de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 13, stk. 5.
4.
For hver bidragsperiode indgås der, i forbindelse med indgåelsen af de respektive landespecifikke aftaler, formelle forpligtelser over for partnerstaterne med hensyn til den landespecifikke fordeling af midler på samhørighedsområdet; dette skal dog ske senest to år efter begyndelsen af den bidragsperiode, som de vedrører.
5.
Hvis en del af et givet finansielt bidrag fra Schweiz afsættes til imødegåelsen af andre vigtige fælles udfordringer, indgås der, i forbindelse med indgåelsen af de respektive landespecifikke aftaler, formelle forpligtelser over for partnerstaterne med hensyn til den landespecifikke fordeling af midler til imødegåelsen af andre vigtige fælles udfordringer; dette skal dog ske senest fem år efter begyndelsen af den bidragsperiode, som de vedrører.
6.
Hvis de landespecifikke aftaler, der er omhandlet i stk. 4 og 5, ikke indgås inden for de deri fastsatte frister, finder artikel 16 anvendelse.
Hvis tvisten forelægges voldgiftsretten i overensstemmelse med artikel 16, stk. 2, kontrollerer voldgiftsretten, om Schweiz og den respektive partnerstat har handlet i god tro under forhandlingerne om den landespecifikke aftale.
7.
Midler fra et givet finansielt bidrag fra Schweiz må kun anvendes indtil udgangen af den respektive gennemførelsesperiode.
ARTIKEL 6
Kommunikation mellem Schweiz og Kommissionen
1.
Schweiz underretter Kommissionen om de landespecifikke aftaler, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, senest en måned efter deres offentliggørelse i den schweiziske lovtidende.
2.
Schweiz og Kommissionen kommunikerer på teknisk plan hvert år, eller når det er nødvendigt, om gennemførelsen af Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag.
ARTIKEL 7
Medfinansieringssatser
Med hensyn til støtteforanstaltninger, hvor en partnerstat har ansvaret for gennemførelsen, er Schweiz' medfinansieringssatser for landets regelmæssige finansielle bidrag de samme som Unionens medfinansieringssatser under Unionens samhørighedspolitiske instrumenter og andre relevante instrumenter, medmindre Schweiz og den pågældende partnerstat aftaler andet.
ARTIKEL 8
Statsstøtte og offentlige udbud
Gennemførelsen af støtteforanstaltninger skal være i overensstemmelse med de gældende regler om statsstøtte og offentlige udbud.
ARTIKEL 9
Ansvar
Schweiz' ansvar er begrænset til at stille midler til rådighed i henhold til de landespecifikke aftaler og yderligere støtteforanstaltninger. Schweiz påtager sig derfor ikke noget ansvar over for tredjemand.
ARTIKEL 10
Ændringer i Unionens sammensætning
1.
Hvis en ændring i Unionens sammensætning involverer en stat, hvis BNI pr. indbygger, målt i købekraftstandarder, er på under 90 % af Unionens gennemsnitlige BNI pr. indbygger, målt i købekraftstandarder, justeres Schweiz' finansielle bidrag forholdsmæssigt fra den dato, hvor ændringen af den pågældende stats medlemskab af Unionen får virkning.
Referenceperioden for de data, der skal anvendes, er den periode, der anvendes for Unionens Samhørighedsfond, og som er gældende på startdatoen for den pågældende bidragsperiode, eller, hvis dette ikke er muligt, den seneste treårsperiode, for hvilken der foreligger data.
2.
Størrelsen af den justering, der er omhandlet i stk. 1, fastsættes af de kontraherende parter.
DEL II
GENNEMFØRELSE OG FORVALTNING AF MIDLER
ARTIKEL 11
Fælles værdier
Gennemførelsen af Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag baseres på de fælles værdier: demokrati, retsstatsprincippet, menneskelig værdighed, lighed og respekt for menneskerettigheder.
ARTIKEL 12
Forvaltning af Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag
1.
Schweiz har ansvaret for den overordnede forvaltning af dets regelmæssige finansielle bidrag.
2.
Schweiz' forvaltningsomkostninger dækkes af det samlede beløb for et givet finansielt bidrag, der er fastsat i det aftalememorandum, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra b).
ARTIKEL 13
Principper for gennemførelsen
1.
De landespecifikke aftaler forhandles og gennemføres i en ånd af ligeværdigt partnerskab mellem partnerstaterne og Schweiz.
2.
Gennemførelsen af de aftalte støtteforanstaltninger påhviler partnerstaterne, som sørger for hensigtsmæssige forvaltnings- og kontrolsystemer for at sikre korrekt gennemførelse og forvaltning.
3.
Uanset stk. 2 skal gennemførelsen af støtteforanstaltninger, der gennemføres direkte af Schweiz, påhvile Schweiz, som sørger for hensigtsmæssige forvaltnings- og kontrolsystemer for at sikre korrekt gennemførelse og forvaltning.
4.
Gennemførelsen af støtteforanstaltningerne skal være i overensstemmelse med de fælles værdier, jf. artikel 11, og principperne om god regeringsførelse og forsvarlig økonomisk forvaltning og skal sikre gennemsigtighed, ikkeforskelsbehandling, effektivitet og ansvarlighed.
Den baseres på Schweiz og partnerlandenes fælles tilsagn om at bekæmpe alle former for korruption i forbindelse med gennemførelsen af Schweiz' finansielle bidrag og tilvejebringe effektive foranstaltninger og procedurer til at forebygge, identificere og håndtere enhver handling, der bringer den korrekte anvendelse af midlerne i fare, under hensyntagen til de identificerede risici.
5.
I tilfælde af overtrædelse af en i stk. 4 omhandlet forpligtelse, som påvirker eller risikerer at påvirke den forsvarlige gennemførelse af en specifik støtteforanstaltning, kan Schweiz efter en vurdering og en procedure, der sikrer partnerstatens effektive ret til at blive hørt, træffe passende, forholdsmæssige og effektive foranstaltninger vedrørende den pågældende specifikke støtteforanstaltning.
6.
Schweiz kan udføre kontroller efter landets egne interne regler. Til det formål stiller partnerstaterne alle nødvendige former for bistand, oplysninger og dokumentation til rådighed.
7.
Når de schweiziske revisionsmyndigheder udfører revisioner, tager de behørigt hensyn til principperne om én enkelt revision og proportionalitet i forhold til risikoniveauet for at undgå gentagne revisioner og forvaltningsverificeringer af de samme udgifter med henblik på at minimere omkostningerne ved forvaltningsverificeringer og revisioner og den administrative byrde for støttemodtagerne.
DEL III
INSTITUTIONELLE BESTEMMELSER
ARTIKEL 14
Blandet udvalg
1.
Der nedsættes et blandet udvalg.
Det Blandede Udvalg består af repræsentanter for de kontraherende parter.
2.
Formandskabet for Det Blandede Udvalg varetages i fællesskab af en repræsentant for Unionen og en repræsentant for Schweiz.
3.
Det Blandede Udvalg skal:
a)
sikre, at aftalen fungerer korrekt og forvaltes og anvendes effektivt
b)
stille et forum til rådighed for samråd og løbende udveksling af oplysninger mellem de kontraherende parter, navnlig med henblik på at finde løsninger på eventuelle vanskeligheder med fortolkningen eller anvendelsen af aftalen i overensstemmelse med artikel 16
c)
fremsætte henstillinger til de kontraherende parter i spørgsmål vedrørende aftalen
d)
vedtage afgørelser i henhold til aftalen og
e)
udøve enhver anden kompetence, som den har fået i medfør af aftalen.
4.
Det Blandede Udvalg handler ved konsensus. Det fælles udvalgs afgørelser er bindende for de kontraherende parter, som træffer alle foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre dem.
5.
Det Blandede Udvalg mødes mindst én gang om året, skiftevis i Bruxelles og Bern, medmindre formændene træffer anden afgørelse. Det træder desuden sammen på anmodning fra en af de kontraherende parter. Formændene kan aftale, at et møde i Det Blandede Udvalg afholdes via video- eller telekonference.
6.
Det Blandede Udvalg vedtager sin forretningsorden på sit første møde.
7.
Det Blandede Udvalg kan oprette arbejds- eller ekspertgrupper, der kan bistå det med at udføre dets opgaver.
ARTIKEL 15
Princippet om eksklusivitet
De kontraherende parter forpligter sig til ikke at søge tvister vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af aftalen afgjort ved andre metoder end dem, der er fastsat i denne aftale.
ARTIKEL 16
Procedure i tilfælde af vanskeligheder med fortolkningen eller anvendelsen
1.
I tilfælde af vanskeligheder med fortolkningen eller anvendelsen af aftalen fører de kontraherende parter samråd med hinanden i Det Blandede Udvalg med henblik på at finde en løsning, der er acceptabel for begge parter. Med henblik herpå forelægges alle nyttige oplysninger for Det Blandede Udvalg, således at det kan foretage en detaljeret undersøgelse af situationen. Det Blandede Udvalg undersøger alle muligheder, der gør det muligt at opretholde aftalens korrekte funktion.
2.
Hvis Det Blandede Udvalg ikke er i stand til at finde en løsning på det i stk. 1 omhandlede problem senest tre måneder efter den dato, hvor vanskeligheden blev forelagt det, kan hver af de kontraherende parter anmode om, at en voldgiftsret bilægger tvisten i overensstemmelse med reglerne i protokollen om voldgiftsretten (i det følgende benævnt "protokollen").
3.
Ved bilæggelse af en tvist mellem de kontraherende parter i henhold til aftalen har voldgiftsretten kompetence til at fortolke denne aftale. Ved afgørelsen af, om en foranstaltning er i overensstemmelse med aftalen, kan voldgiftsretten, hvor det er relevant, tage de kontraherende parters lovgivning, ud over aftalen, i betragtning som en faktisk omstændighed. I den forbindelse følger voldgiftsretten den fremherskende fortolkning af de kontraherende parters lovgivning, ud over aftalen, som de pågældende kontraherende parters domstole og myndigheder samt, hvor det er relevant, kompetente internationale tvistbilæggelsesorganer har givet. Enhver fortolkning, som voldgiftsretten tillægger en kontraherende parts lovgivning, ud over aftalen, er ikke bindende for den pågældende kontraherende parts domstole eller myndigheder.
4.
Voldgiftsretten har ikke kompetence til at afgøre tvister vedrørende gennemførelsen af de landespecifikke aftaler.
5.
Hver kontraherende part træffer alle nødvendige foranstaltninger for i god tro at efterkomme voldgiftsrettens afgørelse.
Den kontraherende part, der ifølge voldgiftsrettens afgørelse ikke har overholdt aftalen, underretter gennem Det Blandede Udvalg den anden kontraherende part om de foranstaltninger, den har truffet for at efterkomme voldgiftsrettens afgørelse.
ARTIKEL 17
Kompensationsforanstaltninger
1.
Hvis den kontraherende part, der ifølge voldgiftsrettens afgørelse ikke har overholdt aftalen, ikke inden for en rimelig frist, der er fastsat i overensstemmelse med protokollens artikel IV.2, stk. 6, underretter den anden kontraherende part om de foranstaltninger, den har truffet for at efterkomme voldgiftsrettens afgørelse, eller hvis den anden kontraherende part finder, at de meddelte foranstaltninger ikke er i overensstemmelse med voldgiftsrettens afgørelse, kan denne anden kontraherende part vedtage forholdsmæssige kompensationsforanstaltninger inden for rammerne af aftalen eller enhver anden aftale, der er opført på listen over aftaler, jf. artikel 3, litra a), (i det følgende benævnt "kompensationsforanstaltninger"), for at afhjælpe en potentiel ubalance. Den meddeler den kontraherende part, der ifølge voldgiftsrettens afgørelse ikke har overholdt aftalen, om kompensationsforanstaltningerne, som skal specificeres i meddelelsen. Disse kompensationsforanstaltninger får virkning tre måneder efter datoen for denne meddelelse.
2.
Hvis Det Blandede Udvalg ikke inden for en måned fra datoen for meddelelsen om de påtænkte kompensationsforanstaltninger har truffet afgørelse om at suspendere, ændre eller annullere disse kompensationsforanstaltninger, kan hver af de kontraherende parter indbringe spørgsmålet om foranstaltningernes forholdsmæssighed til voldgift i overensstemmelse med protokollen.
3.
Voldgiftsretten træffer afgørelse inden for de frister, der er fastsat i protokollens artikel III.8, stk. 4.
4.
Kompensationsforanstaltninger har ikke tilbagevirkende kraft. Navnlig skal enkeltpersoners og erhvervsdrivendes rettigheder og forpligtelser, som de har erhvervet inden kompensationsforanstaltningernes ikrafttræden, bevares.
DEL IV
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
ARTIKEL 18
Schweiz' første finansielle bidrag i henhold til denne aftale og supplerende finansiel engangsforpligtelse
1.
Schweiz forpligter sig til at yde sit første finansielle bidrag i henhold til denne aftale (i det følgende benævnt "første finansielle bidrag") fra den 1. januar 2030 til den 31. december 2036 i overensstemmelse med bilag II og en supplerende finansiel engangsforpligtelse for perioden fra udgangen af 2024 til udgangen af 2029 i overensstemmelse med bilag III.
2.
I det omfang elementerne i det første finansielle bidrag ikke er fastsat i bilag II, indgår de kontraherende parter et juridisk ikkebindende aftalememorandum med henblik på at opfylde den forpligtelse, der er omhandlet i stk. 1, senest 12 måneder efter datoen for denne aftales ikrafttræden. Med henblik herpå indleder Det Blandede Udvalg drøftelser hurtigt efter datoen for denne aftales ikrafttræden.
3.
I det omfang elementerne i den supplerende finansielle engangsforpligtelse ikke er fastsat i bilag III, indgår de kontraherende parter et juridisk ikkebindende aftalememorandum med henblik på at opfylde den forpligtelse, der er omhandlet i stk. 1, senest 12 måneder efter datoen for denne aftales ikrafttræden. Med henblik herpå indleder Det Blandede Udvalg drøftelser hurtigt efter datoen for denne aftales ikrafttræden.
4.
Der indgås, i forbindelse med indgåelsen af de respektive landespecifikke aftaler, formelle forpligtelser over for partnerstaterne med hensyn til den landespecifikke fordeling af det første finansielle bidrag på samhørighedsområdet og den supplerende finansielle engangsforpligtelse; dette skal dog ske senest tre år efter datoen for denne aftales ikrafttræden.
5.
Der indgås, i forbindelse med indgåelsen af de respektive landespecifikke aftaler, formelle forpligtelser over for partnerstaterne med hensyn til den landespecifikke fordeling af det første finansielle bidrag på migrationsområdet; dette skal dog ske senest fem år efter bidragsperiodens begyndelse.
6.
Hvis de aftalememoranda, der er omhandlet i stk. 2 og 3, ikke indgås inden for de deri fastsatte frister, finder artikel 4, stk. 2, litra c), tilsvarende anvendelse.
7.
Hvis de landespecifikke aftaler, der er omhandlet i stk. 4 og 5, ikke indgås inden for de deri fastsatte frister, finder artikel 5, stk. 6, tilsvarende anvendelse.
ARTIKEL 19
Protokol, bilag og tillæg
Protokollen, bilag og tillæg til denne aftale udgør en integrerende del heraf.
ARTIKEL 20
Ikrafttræden
1.
Denne aftale ratificeres eller godkendes af de kontraherende parter i overensstemmelse med deres egne procedurer. De kontraherende parter giver hinanden meddelelse om fuldførelsen af de interne procedurer, der er nødvendige for denne aftales ikrafttræden.
2.
Denne aftale træder i kraft den første dag i den anden måned efter den sidste meddelelse vedrørende følgende retsakter:
a)
Institutionel protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer
b)
Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer
c)
Institutionel protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart
d)
Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart
e)
Protokol om statsstøtte til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart
f)
Institutionel protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej
g)
Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej
h)
Protokol om statsstøtte til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej
i)
Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter
j)
Institutionel protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering
k)
Ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering
l)
Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om Det Schweiziske Forbunds deltagelse i EU-programmer
m)
Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om vilkår og betingelser for Det Schweiziske Forbunds deltagelse i Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet.
ARTIKEL 21
Opsigelse
Hver kontraherende part kan opsige denne aftale ved meddelelse herom til den anden kontraherende part. Aftalen ophører med at være i kraft seks måneder efter datoen for modtagelsen af en sådan meddelelse.
Udfærdiget i […] den […] i to eksemplarer på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, irsk, italiensk, kroatisk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, der er behørigt bemyndiget hertil, undertegnet denne aftale.
(Underskriftsrubrik til virkning af, på alle 24 EU-sprog: "For Den Europæiske Union" og "For Det Schweiziske Forbund")
BILAG I
ELEMENTER AF SCHWEIZ' REGELMÆSSIGE FINANSIELLE BIDRAG SOM OMHANDLET I ARTIKEL 4, STK. 2, LITRA A), FOR EFTERFØLGENDE BIDRAGSPERIODER
1.
Schweiz' finansielle bidrag for en given bidragsperiode fastsættes på grundlag af følgende elementer:
a)
Schweiz' finansielle bidrag for den foregående bidragsperiode pro rata temporis-justeret efter varigheden af den givne bidragsperiode, herunder, hvis det er relevant, justeringen i henhold til artikel 10, pro rata temporis-justeret efter varigheden af den givne bidragsperiode
b)
en forøgelse eller formindskelse af beløbet, der er beregnet i litra a), i overensstemmelse med metoden i tillæg 1, baseret på følgende faktorer:
i)
inflationen i Schweiz udtrykt ved det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP), og
ii)
en justeringsfaktor, der kompenserer for eventuelle forskelle mellem inflationen i Schweiz og inflationen i partnerstaterne, i det omfang forskellen ikke opvejes af valutakursens udvikling, med henblik på at bevare købekraften af Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag
c)
en forøgelse eller formindskelse af det beløb, der er beregnet på grundlag af litra a) og b), af politiske hensyn. En sådan forøgelse eller formindskelse må højest udgøre 10 % af det beløb, der er beregnet på grundlag af litra a) og b).
2.
Den andel af Schweiz' finansielle bidrag for en given bidragsperiode, der er afsat til samhørighedsområdet, skal udgøre mindst 90 % af det beløb, der er beregnet på grundlag af stk. 1.
3.
Den andel af Schweiz' finansielle bidrag for en given bidragsperiode, der er afsat til samhørighedsområdet ved landespecifikke aftaler, skal udgøre mindst 90 % af andelen af Schweiz' finansielle bidrag til det område som beregnet på grundlag af stk. 2.
4.
Det beløb, der afsættes til landespecifikke aftaler på samhørighedsområdet, fordeles til partnerstaterne i overensstemmelse med den fordelingsnøgle, der er fastsat i tillæg 2.
Tillæg 1
METODEN TIL BESTEMMELSE AF DEN JUSTERING, DER ER OMHANDLET I BILAG I, PUNKT 1, LITRA B)
Den forøgelse eller formindskelse, der er omhandlet i bilag I, punkt 1, litra b), beregnes efter følgende metode:
1.
Det beløb, der beregnes ved hjælp af punkt 1, litra a), i bilag I, multipliceres med den indekseringsfaktor, der er omhandlet i dette tillægs punkt 2.
2.
Indekseringsfaktoren beregnes som produktet af:
a)
inflationen i Schweiz i den foregående bidragsperiode, udtrykt ved ændringen i det schweiziske HICP mellem det seneste og det første år af den foregående bidragsperiode, idet HICP'erne beregnes som den uvægtede middelværdi over henholdsvis de seneste 12 måneder, der var til rådighed på beregningsdatoen, og det første kalenderårs 12 måneder og
b)
en justeringsfaktor, som afspejler den reale appreciering eller depreciering for gruppen af partnerstater på samhørighedsområdet i den foregående bidragsperiode over for Schweiz, beregnet som forholdet mellem den reale valutakurs for gruppen af partnerstater på samhørighedsområdet over for Schweiz i det seneste og det første år af den foregående bidragsperiode.
Ved beregningen af indekseringsfaktoren gælder følgende:
i)
den reale valutakurs for gruppen af partnerstater på samhørighedsområdet i henholdsvis seneste og første år af den foregående bidragsperiode beregnes som disse partnerstaters nominelle vekselkurs over for CHF ganget med disse partnerlandes samenvejede HICP-indeks og divideret med det schweiziske HICP.
En stigning i den reale valutakurs er ensbetydende med en real appreciering for denne gruppe af partnerstater, og et fald i den reale valutakurs er ensbetydende med en real depreciering for denne gruppe af partnerstater
ii)
det samenvejede HICP-indeks for disse partnerlande beregnes som den uvægtede middelværdi over 12 måneder af HICP-indekset for den pågældende gruppe af partnerstater ved hjælp af den HICP-metode, der er fastsat i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om samarbejde om statistik, udfærdiget i Luxembourg den 26. oktober 2004, men hvor de anvendte vægte er givet ved fordelingsnøglen i tillæg 2.
iii)
partnerlandenes nominelle vekselkurs over for CHF beregnes som en vægtet middelværdi af disse partnerlandes nominelle vekselkurs over for CHF, hvor de anvendte vægte er givet ved fordelingsnøglen i tillæg 2. De nominelle valutakurser, der anvendes ved beregningen for et givet år, er 12-måneders gennemsnittet af de månedlige data for det pågældende år beregnet ud fra de daglige vekselkurser.
Kommissionen beregner den i punkt 2, litra b), definerede justeringsfaktor. Kommissionen delagtiggør gennem Det Blandede Udvalg beregningen med Schweiz en måned efter, at den er beregnet.
3.
Hvis der ikke foreligger data for et givet år, skal de data, der anvendes for det pågældende år, være data fra de seneste 12 måneder, regnet fra beregningsdatoen.
4.
De HICP-data og valutakursdata, der anvendes til beregning af indekseringsfaktoren, baseres på offentliggjorte statistikker fra Den Europæiske Unions Statistiske Kontor (i det følgende benævnt "Eurostat") under behørig hensyntagen til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om samarbejde om statistik, udfærdiget i Luxembourg den 26. oktober 2004. Om nødvendigt indhentes valutakursdata fra offentlige databaser ved Den Europæiske Centralbank, partnerstaternes centralbanker og/eller den schweiziske nationalbank.
Tillæg 2
FORDELINGSNØGLE FOR SCHWEIZ REGELMÆSSIGE FINANSIELLE BIDRAG PÅ SAMHØRIGHEDSOMRÅDET
Hver partnerstats andel af Schweiz' finansielle bidrag på samhørighedsområdet for en given bidragsperiode svarer til en procentdel af Schweiz' finansielle bidrag på samhørighedsområdet, som beregnes således:
a)
beregning af den uvægtede middelværdi af partnerstatens befolknings- og overfladearealandele af alle partnerstaternes samlede befolkning og overfladeareal. Overstiger forholdet mellem en partnerstats befolkning og den samlede befolkning imidlertid forholdet mellem dens areal og det samlede areal med en faktor på 5 eller derover, hvilket afspejler en meget høj befolkningstæthed, anvendes kun befolkningen i forhold til den samlede befolkning i denne beregning
b)
nedsættelse eller forhøjelse af den i litra a) beregnede procent med en koefficient, der er lig med en tredjedel af den procentdel, hvormed partnerstatens BNI pr. indbygger, målt i købekraftstandarder, ligger over eller under den gennemsnitlige BNI pr. indbygger i alle partnerlandene (hvor gennemsnittet er sat til 100 %) og
c)
normalisering af de i litra b) beregnede andele så deres sum er lig med 100 %.
Referenceperioden for de data, der skal anvendes, er den periode, der anvendes for Unionens Samhørighedsfond, og som er gældende på startdatoen for den pågældende bidragsperiode, eller, hvis dette ikke er muligt, den seneste treårsperiode, for hvilken der foreligger data.
________________
BILAG II
SCHWEIZ' FØRSTE FINANSIELLE BIDRAG I HENHOLD TIL DENNE AFTALE FOR PERIODEN 2030-2036
1.
Schweiz' første finansielle bidrag i henhold til denne aftale (i det følgende benævnt "første finansielle bidrag") for perioden 1. januar 2030 til 31. december 2036 ("bidragsperioden") beløber sig til 350 000 000 CHF for hvert år i den pågældende periode.
2.
Det beløb, der er omhandlet i stk. 1 for hvert år i bidragsperioden, fordeles med 308 000 000 CHF til samarbejde på samhørighedsområdet og 42 000 000 CHF til samarbejde på migrationsområdet.
3.
Schweiz' første finansielle bidrag skal bidrage til virkeliggørelsen af de mål, der er fastsat i denne aftales artikel 1.
4.
Schweiz' første finansielle bidrag ydes over en periode på ti år ("gennemførelsesperioden") begyndende på samme dato som bidragsperioden.
5.
Den andel af det finansielle bidrag på samhørighedsområdet, der er afsat til landespecifikke aftaler, skal udgøre mindst 90 % af det beløb, der er afsat til dette område.
6.
Op til 5 % af de respektive beløb afsat til samarbejde på områderne samhørighed og migration stilles til rådighed for Schweiz til dækning af forvaltningsomkostninger, og op til 2 % stilles til rådighed for deling af schweizisk ekspertise (den schweiziske ekspertise- og partnerskabsfond).
7.
Samarbejdende partnerstater på samhørighedsområdet skal være EU-medlemsstater med en BNI pr. indbygger, målt i købekraftstandarder, på under 90 % af Unionens gennemsnitlige BNI pr. indbygger, målt i købekraftstandarder, i samme referenceperiode. Referenceperioden for de data, der skal anvendes, er den periode, der anvendes til at bestemme EU-medlemsstaternes støtteberettigelse under Unionens Samhørighedsfond, og som er gældende på startdatoen for bidragsperioden.
8.
Potentielle samarbejdende partnerstater på migrationsområdet er EU-medlemsstater, der står over for et særligt migrationspres, og/eller hvor Schweiz og en given medlemsstat er enige om behovet for at styrke migrationsstyringen.
9.
På samarbejdsområderne samhørighed og migration kan de kontraherende parter nå frem til en gensidig forståelse om at afsætte et specifikt beløb til en fond, der er dedikeret til et specifikt emne (samhørighed) og en fond for hurtig indsats (migration). Hvis det er relevant, fastsættes elementerne heraf i aftalememorandummet i overensstemmelse med aftalens artikel 18, stk. 2.
10.
De tematiske samarbejdsområder under Schweiz' første finansielle bidrag skal bygge på det vellykkede samarbejde fra det tidligere schweiziske bidrag til udvalgte EU-medlemsstater. Fra bidragsperiodens begyndelse skal de supplere Unionens forvaltningsindsats på områderne samhørighed og migration.
11.
I overensstemmelse med aftalens artikel 18, stk. 2, skal de kontraherende parter i aftalememorandummet angive de fokusområder, der er udvalgt blandt følgende tematiske områder:
a)
Samhørighed:
i)
inkluderende menneskelig og social udvikling
ii)
bæredygtig og inkluderende økonomisk udvikling
iii)
grøn omstilling og
iv)
demokrati og deltagelse.
b)
Migration.
________________
BILAG III
SCHWEIZ' SUPPLERENDE FINANSIELLE ENGANGSFORPLIGTELSE FOR PERIODEN FRA UDGANGEN AF 2024 TIL UDGANGEN AF 2029
1.
I overensstemmelse med denne aftales artikel 18 indgår Schweiz en supplerende finansiel engangsforpligtelse for perioden mellem udgangen af 2024 og udgangen af 2029, der afspejler Schweiz' og Unionens partnerskabs- og samarbejdsniveau i denne periode. Denne supplerende finansielle engangsforpligtelse beløber sig til 130 000 000 CHF pr. år, indtil de aftaler, der er omhandlet i denne aftales artikel 20, stk. 2, træder i kraft, og til 350 000 000 CHF pr. år i perioden mellem ikrafttrædelsen af de aftaler, der er omhandlet i denne aftales artikel 20, stk. 2, og udgangen af 2029. For det år, hvor de aftaler, der er omhandlet i denne aftales artikel 20, stk. 2, træder i kraft, beregnes størrelsen af den supplerende finansielle engangsforpligtelse pro rata temporis.
2.
Schweiz' supplerende finansielle engangsforpligtelse ydes over en periode på ti år ("gennemførelsesperioden") begyndende på samme dato som bidragsperioden for Schweiz' første finansielle bidrag.
3.
Den supplerende finansielle engangsforpligtelse anvendes til samarbejde på samhørighedsområdet.
4.
Den andel af den finansielle engangsforpligtelse, der er afsat til landespecifikke aftaler, skal udgøre mindst 90 % af Schweiz' supplerende finansielle engangsforpligtelse.
5.
Op til 5 % af den finansielle engangsforpligtelse stilles til rådighed for Schweiz til dækning af forvaltningsomkostninger, og op til 2 % stilles til rådighed for deling af schweizisk ekspertise (den schweiziske ekspertise- og partnerskabsfond).
6.
Samarbejdende partnerstater skal være EU-medlemsstater med en BNI pr. indbygger, målt i købekraftstandarder, på under 90 % af Unionens gennemsnitlige BNI pr. indbygger, målt i købekraftstandarder, i samme referenceperiode. Referenceperioden for de data, der skal anvendes, er den periode, der anvendes til at bestemme EU-medlemsstaternes støtteberettigelse under Unionens Samhørighedsfond, og som er gældende på startdatoen for den supplerende finansielle engangsforpligtelses gennemførelsesperiode.
7.
De kontraherende parter kan nå frem til en gensidig forståelse om at afsætte et specifikt beløb til en fond, der er dedikeret til et specifikt emne på samhørighedsområdet. Hvis det er relevant, fastsættes elementerne heraf i aftalememorandummet i overensstemmelse med aftalens artikel 18, stk. 3.
8.
De mål og gennemførelsesbestemmelser, der er fastsat i aftalen for Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag, finder tilsvarende anvendelse på den supplerende finansielle engangsforpligtelse, medmindre andet er fastsat i denne aftales artikel 18 eller i dette bilag.
9.
De tematiske samarbejdsområder under Schweiz' supplerende finansielle engangsforpligtelse skal bygge på det vellykkede samarbejde fra det tidligere schweiziske bidrag til udvalgte EU-medlemsstater. Fra det tidspunkt, hvor gennemførelsesperioden for den supplerende finansielle engangsforpligtelse begynder, skal de supplere Unionens indsats på samhørighedsområdet.
10.
I overensstemmelse med aftalens artikel 18, stk. 3, skal de kontraherende parter i aftalememorandummet angive de fokusområder, der er udvalgt blandt følgende tematiske områder:
i)
inkluderende menneskelig og social udvikling
ii)
bæredygtig og inkluderende økonomisk udvikling
iii)
grøn omstilling og
iv)
demokrati og deltagelse.
________________
PROTOKOL OM VOLDGIFTSRETTEN
KAPITEL I
INDLEDENDE BESTEMMELSER
ARTIKEL I.1
Anvendelsesområde
Hvis en af de kontraherende parter (i det følgende benævnt "parterne") indbringer en tvist for voldgiftsretten i overensstemmelse med aftalens artikel 16, stk. 2, eller artikel 17, stk. 2, finder reglerne i denne protokol anvendelse.
ARTIKEL I.2
Justitskontor og sekretariatsopgaver
Den Faste Voldgiftsrets internationale kontor i Haag (i det følgende benævnt "voldgiftsrettens internationale kontor") varetager funktionen som justitskontor samt de nødvendige sekretariatsopgaver.
ARTIKEL I.3
Meddelelser og beregning af frister
1.
Meddelelser og forslag kan sendes ved hjælp af ethvert kommunikationsmiddel, der certificerer eller gør det muligt at certificere deres fremsendelse.
2.
Sådanne meddelelser kan kun sendes elektronisk, hvis en part har udpeget eller godkendt en adresse specifikt til dette formål.
3.
Sådanne meddelelser, der forkyndes for parterne, sendes for Schweiz' vedkommende til Europaafdelingen under det føderale udenrigsministerium og for Unionens vedkommende til Kommissionens Juridiske Tjeneste.
4.
Enhver frist, der fastsættes i denne protokol, løber fra dagen efter, at en begivenhed indtræffer, eller en handling finder sted. Hvis sidste dag for indgivelse af et dokument ikke er en arbejdsdag i EU's institutioner eller for Schweiz' regering, udløber fristen for indgivelse af dokumentet den første efterfølgende arbejdsdag. Dage, der ligger inden for fristen og som ikke er arbejdsdage, tælles med.
ARTIKEL I.4
Meddelelse om voldgift
1.
Den part, der tager initiativ til at anvende voldgift (i det følgende benævnt "klageren"), sender en meddelelse om voldgift til den anden part (i det følgende benævnt "den indklagede") og til voldgiftsrettens internationale kontor.
2.
Voldgiftssagen anses for at begynde dagen efter den dato, hvor den indklagede modtager meddelelsen om voldgift.
3.
Meddelelsen om voldgift skal indeholde følgende oplysninger:
a)
kravet om, at tvisten henvises til voldgift
b)
parternes navne og kontaktoplysninger
c)
navn og adresse på klagerens repræsentant(er)
d)
retsgrundlaget for sagen (aftalens artikel 16, stk. 2, eller artikel 17, stk. 2) og:
i)
i de tilfælde, der er omhandlet i aftalens artikel 16, stk. 2, det spørgsmål, der ligger til grund for tvisten, som officielt opført på det fælles udvalgs dagsorden i overensstemmelse med aftalens artikel 16, stk. 1 og
ii)
i de tilfælde, der er omhandlet i aftalens artikel 17, stk. 2, voldgiftsrettens afgørelse, eventuelle gennemførte foranstaltninger som omhandlet i aftalens artikel 16, stk. 5, og de omtvistede kompensationsforanstaltninger
e)
angivelse af den eller de regler, der er årsag til tvisten, eller som hænger sammen med den
f)
en kort beskrivelse af tvisten og
g)
udpegelse af en voldgiftsmand eller, hvis der skal udpeges fem voldgiftsmænd, udpegelse af to voldgiftsmænd.
4.
Eventuelle påstande om, at meddelelsen om voldgift er utilstrækkelig, er ikke til hinder for etableringen af voldgiftsretten. Tvisten afgøres endeligt af voldgiftsretten.
ARTIKEL I.5
Svar på meddelelsen om voldgift
1.
Senest 60 dage efter modtagelsen af meddelelsen om voldgift sender den indklagede et svar herpå til klageren og voldgiftsrettens internationale kontor, som skal indeholde følgende oplysninger:
a)
parternes navne og kontaktoplysninger
b)
navn og adresse på den indklagedes repræsentant(er)
c)
svar på de oplysninger i meddelelsen om voldgift, der er omhandlet i artikel I.4, stk. 3, litra d)-f) og
d)
udpegelse af en voldgiftsmand eller, hvis der skal udpeges fem voldgiftsmænd, udpegelse af to voldgiftsmænd.
2.
Den indklagedes manglende, ufuldstændige eller forsinkede svar på meddelelsen om voldgift er ikke til hinder for etableringen af en voldgiftsret. Tvisten afgøres endeligt af voldgiftsretten.
3.
Hvis den indklagede i sit svar på meddelelsen om voldgift anmoder om, at voldgiftsretten skal bestå af fem voldgiftsmænd, udpeger klageren en yderligere voldgiftsmand senest 30 dage efter modtagelsen af svaret på meddelelsen om voldgift.
ARTIKEL I.6
Repræsentation og bistand
1.
Parterne repræsenteres ved voldgiftsretten af en eller flere repræsentanter. Repræsentanterne kan bistås af rådgivere eller advokater.
2.
Enhver udskiftning af repræsentanter eller ændringer af deres adresser meddeles den anden part, voldgiftsrettens internationale kontor og voldgiftsretten. Voldgiftsretten kan til enhver tid på eget initiativ eller efter anmodning fra en part anmode om dokumentation for de beføjelser, der er tillagt parternes repræsentanter.
KAPITEL II
VOLDGIFTSRETTENS SAMMENSÆTNING
ARTIKEL II.1
Antallet af voldgiftsmænd
Voldgiftsretten består af tre voldgiftsmænd. Hvis klageren i sin meddelelse om voldgift eller den indklagede i sit svar på meddelelsen om voldgift anmoder herom, skal voldgiftsretten bestå af fem voldgiftsmænd.
ARTIKEL II.2
Udpegelse af voldgiftsmænd
1.
Hvis der skal udpeges tre voldgiftsmænd, udpeger hver af parterne en af dem. De to voldgiftsmænd, der udpeges af parterne, udvælger den tredje voldgiftsmand, som skal være formand for voldgiftsretten.
2.
Hvis der skal udpeges fem voldgiftsmænd, udpeger hver af parterne to af dem. De fire voldgiftsmænd, der udpeges af parterne, udvælger den femte voldgiftsmand, som skal være formand for voldgiftsretten.
3.
Hvis voldgiftsmændene ikke senest 30 dage efter, at den sidste voldgiftsmand er blevet udpeget af parterne, er nået til enighed om valget af formand for voldgiftsretten, udpeges formanden af generalsekretæren for Den Faste Voldgiftsret.
4.
For at lette udvælgelsen af voldgiftsmænd til voldgiftsretten udarbejdes der en vejledende liste over personer med de i stk. 6 omhandlede kvalifikationer, som ajourføres og skal være fælles for alle bilaterale aftaler på de områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i, samt for aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sundhed, udfærdiget i [...] den [...] (i det følgende benævnt "sundhedsaftalen"), aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter, udfærdiget i Luxembourg den 21. juni 1999 (i det følgende benævnt "aftalen om handel med landbrugsprodukter") og aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag til mindskelse af de økonomiske og sociale forskelle i Den Europæiske Union, udfærdiget i [...] den [...] (i det følgende benævnt "aftalen om Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag"). Med henblik på aftalen vedtager Det Blandede Udvalg denne liste ved en afgørelse og holder den ajour.
5.
Hvis en part ikke udpeger en voldgiftsmand, udpeger generalsekretæren for Den Faste Voldgiftsret en fra den i stk. 4 omhandlede liste. Hvis der ikke findes en sådan liste, udpeger generalsekretæren for Den Faste Voldgiftsret voldgiftsmanden ved lodtrækning blandt de personer, som den ene eller begge parter formelt har foreslået med henblik på stk. 4.
6.
De personer, som voldgiftsretten er sammensat af, skal, hvad enten de har tilknytning til parterne eller ej, være højt kvalificerede, garanteret uafhængige og fri for interessekonflikter samt have en bred vifte af erfaring. De skal navnlig have dokumenteret ekspertise inden for jura og de områder, der er omfattet af denne aftale, de må ikke modtage instruktioner fra nogen af parterne og de skal handle efter deres egen overbevisning og må ikke modtage instruktioner fra nogen organisation eller regering i spørgsmål vedrørende tvisten. Formanden for voldgiftsretten skal også have erfaring med tvistbilæggelsesprocedurer.
ARTIKEL II.3
Voldgiftsmændenes erklæringer
1.
Når en person er i betragtning til udpegelse som voldgiftsmand, skal denne person oplyse om alle forhold, der kan give anledning til berettiget tvivl om vedkommendes upartiskhed eller uafhængighed. Fra udpegelsen og under hele voldgiftsproceduren underretter en voldgiftsmand straks parterne og de øvrige voldgiftsmænd om sådanne forhold, hvis vedkommende ikke allerede har gjort det.
2.
En voldgiftsmand kan afsættes, hvis der er forhold, der kan give anledning til berettiget tvivl om vedkommendes upartiskhed eller uafhængighed.
3.
En part kan kun anmode om afsættelse af en af denne part udpeget voldgiftsmand, af en grund, som den pågældende part først har fået kendskab til efter udpegelsen.
4.
Hvis en voldgiftsmand undlader at handle, eller hvis det retligt eller faktisk er umuligt for en voldgiftsmand at varetage sin opgave, finder proceduren for afsættelse af voldgiftsmænd i artikel II.4 anvendelse.
ARTIKEL II.4
Afsættelse af voldgiftsmænd
1.
Hvis en part ønsker at afsætte en voldgiftsmand, indgiver parten en anmodning om afsættelse senest 30 dage efter den dato, hvor vedkommende har fået meddelelse om udpegelsen af den pågældende voldgiftsmand, eller senest 30 dage efter den dato, hvor vedkommende har fået kendskab til de forhold, der er omhandlet i artikel II.3.
2.
Anmodningen om afsættelse sendes til den anden part, den voldgiftsmand, der skal afsættes, de øvrige voldgiftsmænd og voldgiftsrettens internationale kontor. Anmodningen om afsættelse skal begrundes.
3.
Når der er fremsat en anmodning om afsættelse, kan den anden part acceptere anmodningen om afsættelse. Den pågældende voldgiftsmand kan også træde tilbage. Hverken en accept af anmodningen eller voldgiftsmandens tilbagetrædelse indebærer, at begrundelsen for anmodningen om afsættelse anerkendes.
4.
Hvis den anden part ikke accepterer anmodningen om afsættelse inden for en frist på 15 dage regnet fra datoen for meddelelsen af anmodningen om afsættelse, eller hvis den pågældende voldgiftsmand ikke træder tilbage, kan den part, der anmoder om afsættelsen, anmode generalsekretæren for Den Faste Voldgiftsret om at træffe en afgørelse om afsættelse.
5.
Medmindre parterne aftaler andet, skal den i stk. 4 omhandlede afgørelse begrundes.
ARTIKEL II.5
Udskiftning af en voldgiftsmand
1.
Hvis det er nødvendigt at udskifte en voldgiftsmand under voldgiftssagen, udpeges eller udvælges en afløser efter den procedure i artikel II.2, der fandt anvendelse på udpegelsen eller udvælgelsen af den voldgiftsmand, der skal udskiftes, jf. dog denne artikels stk. 2. Denne procedure finder anvendelse, selv om en af parterne ikke har udøvet retten til at udpege eller deltage i udpegelsen af den voldgiftsmand, der skal udskiftes.
2.
I tilfælde af udskiftning af en voldgiftsmand genoptages proceduren på det tidspunkt, hvor den udskiftede voldgiftsmand ophørte med at varetage sine opgaver, medmindre voldgiftsretten træffer anden afgørelse.
ARTIKEL II.6
Fritagelse for ansvar
Medmindre der er tale om forsætlige forseelser eller grov uagtsomhed, giver parterne i videst muligt omfang og i overensstemmelse med gældende lovgivning afkald på ethvert krav over for voldgiftsmændene for eventuelle handlinger eller undladelser i forbindelse med voldgiften.
KAPITEL III
VOLDGIFTSSAGER
ARTIKEL III.1
Almindelige bestemmelser
1.
Datoen for etableringen af voldgiftsretten er den dato, på hvilken den sidste voldgiftsmand har accepteret sin udnævnelse.
2.
Voldgiftsretten sikrer, at parterne behandles lige, og at hver part på et hensigtsmæssigt tidspunkt i sagen har tilstrækkelig mulighed for at gøre sine rettigheder gældende og fremlægge sin sag. Voldgiftsretten fører sagen på en sådan måde, at forsinkelser og unødvendige udgifter undgås, og at tvisten mellem parterne bilægges.
3.
Efter at voldgiftsretten har hørt parterne afholdes der et møde, medmindre voldgiftsretten træffer anden afgørelse.
4.
Når en part sender en meddelelse til voldgiftsretten, gør vedkommende dette gennem voldgiftsrettens internationale kontor med samtidig kopi til den anden part. Voldgiftsrettens internationale kontor sender en kopi af denne meddelelse til hver voldgiftsmand.
ARTIKEL III.2
Voldgiftssted
Voldgiften finder sted i Haag. Voldgiftsretten kan, under ekstraordinære omstændigheder, mødes på ethvert andet sted, som den finder hensigtsmæssigt, med henblik på drøftelser.
ARTIKEL III.3
Sprog
1.
Processprogene er fransk og engelsk.
2.
Voldgiftsretten kan bestemme, at alle dokumenter, der er vedlagt klageskriftet eller svarskriftet, og alle yderligere dokumenter, der i løbet af sagen fremlægges på originalsproget, skal være ledsaget af en oversættelse til et af processprogene.
ARTIKEL III.4
Klageskrift
1.
Klageren sender skriftligt sit klageskrift til den indklagede og til voldgiftsretten via voldgiftsrettens internationale kontor inden for den frist, der er fastsat af voldgiftsretten. Klageren kan vælge at betragte sin meddelelse om voldgift, jf. artikel I.4, som sit klageskrift, forudsat at det også opfylder betingelserne i nærværende artikels stk. 2 og 3.
2.
Klageskriftet skal indeholde følgende oplysninger:
a)
oplysningerne i artikel I.4, stk. 3, litra b)-f)
b)
en redegørelse for sagens kendsgerninger til støtte for påstanden og
c)
de retlige argumenter, der er fremført til støtte for påstanden.
3.
Klageskriftet skal så vidt muligt ledsages af alle de dokumenter og andre beviser, som klageren nævner, eller bør henvise til dem.
ARTIKEL III.5
Svarskrift
1.
Den indklagede sender skriftligt sit svarskrift til klageren og til voldgiftsretten via voldgiftsrettens internationale kontor inden for den frist, der er fastsat af voldgiftsretten. Den indklagede kan vælge at betragte sit svar på meddelelsen om voldgift, jf. artikel I.5, som sit svarskrift, forudsat at det også opfylder betingelserne i nærværende artikels stk. 2.
2.
I svarskriftet skal der svares på de punkter i klageskriftet, der er angivet i denne protokols artikel III.4, stk. 2, litra a)-c). Svarskriftet skal så vidt muligt ledsages af alle de dokumenter og andre beviser, som den indklagede nævner, eller bør henvise til dem.
3.
I svarskriftet eller på et senere tidspunkt i voldgiftssagen, hvis voldgiftsretten fastslår, at omstændighederne begrunder en forsinkelse, kan den indklagede fremsætte et modkrav, forudsat at voldgiftsretten har den fornødne kompetence til at behandle dette.
4.
Artikel III.4, stk. 2 og 3, finder anvendelse på modkrav.
ARTIKEL III.6
Voldgiftsrettens kompetence
1.
Voldgiftsretten træffer afgørelse om, hvorvidt den har kompetence på grundlag af aftalens artikel 16, stk. 2, eller artikel 17, stk. 2.
2.
I de tilfælde, der er omhandlet i aftalens artikel 16, stk. 2, har voldgiftsretten bemyndigelse til at behandle det spørgsmål, der ligger til grund for tvisten, som officielt opført på det fælles udvalgs dagsorden i overensstemmelse med aftalens artikel 16, stk. 1
3.
I de tilfælde, der er omhandlet i aftalens artikel 17, stk. 2, har den voldgiftsret, der behandlede hovedsagen, bemyndigelse til at undersøge forholdsmæssigheden af de omtvistede kompensationsforanstaltninger, herunder når disse foranstaltninger helt eller delvis er truffet i forbindelse med en af de bilateral aftaler, der er opført på listen over aftaler, jf. aftalens artikel 3, litra a).
4.
En formalitetsindsigelse om voldgiftsrettens manglende kompetence skal fremsættes senest i svarskriftet eller, hvis der er tale om et modkrav, i svaret. Selv om en part har udpeget en voldgiftsmand eller har deltaget i udpegelsen, fratages denne part ikke retten til at fremsætte en sådan formalitetsindsigelse. Formalitetsindsigelsen om, at tvisten går ud over voldgiftsrettens beføjelser, skal fremsættes, så snart det spørgsmål, der påstås at overskride dens beføjelser, rejses under voldgiftssagen. Voldgiftsretten kan under alle omstændigheder tage en formalitetsindsigelse til følge, selv om den fremsættes efter udløbet af den fastsatte frist, hvis voldgiftsretten mener, at forsinkelsen var begrundet.
5.
Voldgiftsretten kan træffe afgørelse om den formalitetsindsigelse, der er omhandlet i stk. 4, enten ved at behandle den som et præjudicielt spørgsmål, eller i afgørelsen om sagens realitet.
ARTIKEL III.7
Andre skriftlige indlæg
Efter at have hørt parterne afgør voldgiftsretten, hvilke andre skriftlige indlæg ud over klageskriftet og svarskriftet parterne skal eller kan indgive, og fristerne for deres indgivelse.
ARTIKEL III.8
Frister
1.
De frister, som voldgiftsretten fastsætter for fremsendelse af de skriftlige indlæg, herunder klageskriftet og svarskriftet, må ikke overstige 90 dage, medmindre parterne aftaler andet.
2.
Voldgiftsretten træffer sin endelige afgørelse senest 12 måneder efter datoen for dens etablering. Under ekstraordinære omstændigheder med særlige vanskeligheder kan voldgiftsretten forlænge denne periode med op til yderligere tre måneder.
3.
De i stk. 1 og 2 fastsatte frister halveres, forudsat at:
a)
klageren eller den indklagede anmoder herom og voldgiftsretten, efter at have hørt den anden part inden for 30 dage efter at have modtaget anmodningen, finder, at sagen haster
b)
det drejer sig om de tilfælde, der er omhandlet i aftalens artikel 4, stk. 2, litra c), og artikel 18, stk. 6
c)
det drejer sig om de tilfælde, der er omhandlet i aftalens artikel 5, stk. 6, og artikel 18, stk. 7, hvor Schweiz ikke har indgået landespecifikke aftaler, eller
d)
parterne er enige herom.
4.
I de tilfælde, der er omhandlet i aftalens artikel 17, stk. 2, træffer voldgiftsretten sin endelige afgørelse senest seks måneder efter datoen for meddelelsen om kompensationsforanstaltningerne i overensstemmelse med aftalens artikel 17, stk. 1
ARTIKEL III.9
Midlertidige foranstaltninger
1.
I de tilfælde, der er omhandlet i aftalens artikel 17, stk. 2, kan enhver af parterne på et hvilket som helst tidspunkt under voldgiftsproceduren anmode om midlertidige foranstaltninger i form af suspension af kompensationsforanstaltningerne.
2.
Den i stk. 1 omhandlede anmodning skal angive sagens genstand, de omstændigheder, der medfører uopsættelighed, og de faktiske og retlige grunde til, at den midlertidige foranstaltning, anmodningen vedrører, umiddelbart forekommer begrundet. Anmodningen skal indeholde alle tilgængelige beviser eller angivelser af beviser, der påberåbes, og som har til formål at begrunde indrømmelsen af de midlertidige foranstaltninger.
3.
Den part, der anmoder om de midlertidige foranstaltninger, fremsender sin anmodning skriftligt til den anden part og til voldgiftsretten via voldgiftsrettens internationale kontor. Voldgiftsretten fastsætter en kort frist, inden for hvilken den anden part kan fremsætte skriftlige eller mundtlige bemærkninger.
4.
Voldgiftsretten træffer senest en måned efter indgivelsen af den i stk. 1 omhandlede anmodning en afgørelse om suspension af de anfægtede kompensationsforanstaltninger, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a)
voldgiftsretten anser umiddelbart sagens realitet som beskrevet af den part, der har anmodet om de midlertidige foranstaltninger, for godtgjort
b)
voldgiftsretten finder, at den part, der anmoder om de midlertidige foranstaltninger, i afventning af voldgiftsrettens endelige afgørelse vil lide alvorlig og uoprettelig skade, hvis kompensationsforanstaltningerne ikke suspenderes og
c)
den skade, som den part, der anmoder om de midlertidige foranstaltninger, forvoldes som følge af den øjeblikkelige anvendelse af de anfægtede kompensationsforanstaltninger, vejer tungere end behovet for en øjeblikkelig og effektiv anvendelse af disse foranstaltninger.
5.
Voldgiftsrettens afgørelse som omhandlet i stk. 4 har kun midlertidig virkning og berører ikke voldgiftsrettens afgørelse om sagens realitet.
6.
Medmindre der ved voldgiftsrettens afgørelse i overensstemmelse med stk. 4 er fastsat en tidligere dato for suspensionens ophør, ophører suspensionen, når den endelige afgørelse i henhold til aftalens artikel 17, stk. 2, er truffet.
7.
For at undgå tvivl er det med henblik på denne artikel underforstået, at voldgiftsretten, når den tager hensyn til de interesser, som den part, der anmoder om de midlertidige foranstaltninger, og den anden part har, tager hensyn til parternes enkeltpersoners og økonomiske aktørers interesser, men at dette hensyn ikke svarer til at tillægge disse enkeltpersoner eller økonomiske aktører nogen form for partsstatus i voldgiftssagen.
ARTIKEL III.10
Dokumentation
1.
Hver part fremlægger dokumentation for de forhold, de bygger henholdsvis deres klageskrift og svarskrift på.
2.
Voldgiftsretten kan efter anmodning fra en part eller på eget initiativ anmode parterne om relevante oplysninger, som den finder nødvendige og passende. Voldgiftsretten fastsætter en frist for parternes svar på dens anmodning.
3.
Voldgiftsretten kan efter anmodning fra en part eller på eget initiativ anmode om oplysninger fra alle andre kilder, hvis den finder det hensigtsmæssigt. Voldgiftsretten kan også på de vilkår og betingelser, som parterne har aftalt, søge sagkyndig rådgivning, hvis den finder det hensigtsmæssigt.
4.
Alle oplysninger, der kommer voldgiftsretten i hænde i medfør af denne artikel, gøres tilgængelige for parterne, og parterne kan indsende kommentarer til oplysningerne til voldgiftsretten.
5.
Efter at have indhentet den anden parts synspunkter træffer voldgiftsretten passende foranstaltninger til at besvare eventuelle spørgsmål, som parterne måtte have vedrørende beskyttelse af personoplysninger, tavshedspligt og legitime fortrolighedshensyn.
6.
Voldgiftsretten afgør, hvorvidt den dokumentation, der fremlægges, er antagelig, relevant og holdbar.
ARTIKEL III.11
Mundtlig forhandling
1.
Når der skal finde mundtlig forhandling sted, underretter voldgiftsretten, efter at have hørt parterne i tilstrækkelig god tid, parterne om datoen, tidspunktet og stedet for den mundtlige forhandling.
2.
Mundtlige forhandlinger er offentlige, medmindre voldgiftsretten af egen drift eller på begæring af parterne, af vægtige grunde, træffer anden bestemmelse.
3.
Der udarbejdes et referat af hver mundtlig forhandling, som underskrives af voldgiftsrettens formand. Kun dette referat er autentisk.
4.
Voldgiftsretten kan beslutte at gennemføre en mundtlig forhandling virtuelt i overensstemmelse med voldgiftsrettens internationale kontors praksis. Parterne underrettes rettidigt om denne praksis. I sådanne tilfælde finder stk. 1 mutatis mutandis og stk. 3 anvendelse.
ARTIKEL III.12
Forsømmelse
1.
Hvis klageren uden rimelig grund ikke har indgivet sit klageskrift inden for den frist, der er fastsat i denne protokol eller af voldgiftsretten, beslutter voldgiftsretten, at voldgiftssagen skal afsluttes, medmindre der er udestående spørgsmål, som det kan være nødvendigt at træffe afgørelse om, og hvis voldgiftsretten finder dette hensigtsmæssigt.
Hvis den indklagede uden rimelig grund ikke har indgivet sit svar på meddelelsen om voldgift eller sit svarskrift inden for den frist, der er fastsat i denne protokol eller af voldgiftsretten, beslutter voldgiftsretten, at sagen skal fortsættes, uden at denne forsømmelse betragtes som en accept af klagerens påstande.
Andet afsnit finder også anvendelse, når klageren ikke svarer på et modkrav.
2.
Hvis en part, der er behørigt indkaldt i overensstemmelse med artikel III.11, stk. 1, uden rimelig grund udebliver fra en mundtlig forhandling, kan voldgiftsretten fortsætte voldgiftssagen.
3.
Hvis en part, der af voldgiftsretten er blevet behørigt opfordret til at fremlægge yderligere beviser, uden rimelig grund undlader at gøre dette inden for de fastsatte frister, kan voldgiftsretten træffe afgørelse på grundlag af de beviser, den har til rådighed.
ARTIKEL III.13
Procedurens afslutning
1.
Hvis det kan godtgøres, at parterne med rimelighed har haft mulighed for at fremføre deres argumenter, kan voldgiftsretten erklære sagen for afsluttet.
2.
Voldgiftsretten kan, hvis den finder det nødvendigt på grund af ekstraordinære omstændigheder, på eget initiativ eller efter anmodning fra en part beslutte at genåbne sagen på et hvilket som helst tidspunkt, inden den har truffet sin afgørelse.
KAPITEL IV
AFGØRELSE
ARTIKEL IV.1
Afgørelser
Voldgiftsretten bestræber sig på at træffe sine afgørelser ved konsensus. Hvis det imidlertid viser sig umuligt at træffe en afgørelse ved konsensus, træffes voldgiftsrettens afgørelse af et flertal af voldgiftsmændene.
ARTIKEL IV.2
Form og virkning af voldgiftsrettens afgørelse
1.
Voldgiftsretten kan træffe særskilte afgørelser om forskellige spørgsmål på forskellige tidspunkter.
2.
Alle afgørelser skal være skriftlige og begrundede. De er endelige og bindende for parterne.
3.
Voldgiftsrettens afgørelse skal være underskrevet af voldgiftsmændene, indeholde den dato, hvor den blev truffet, og angive stedet for voldgiften. Voldgiftsrettens internationale kontor fremsender en kopi af afgørelsen underskrevet af voldgiftsmændene til parterne.
4.
Voldgiftsrettens internationale kontor offentliggør voldgiftsrettens afgørelse.
Når voldgiftsrettens afgørelse offentliggøres, overholder voldgiftsrettens internationale kontor de relevante regler om beskyttelse af personoplysninger, tavshedspligt og legitime fortrolighedshensyn.
De regler, der er omhandlet i andet afsnit, er de samme for alle bilaterale aftaler på de områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i, samt for sundhedsaftalen, aftalen om handel med landbrugsprodukter og aftalen om Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag. Med henblik på aftalen vedtager Det Blandede Udvalg disse regler ved en afgørelse og holder dem ajour.
5.
Parterne efterkommer straks alle voldgiftsrettens afgørelser.
6.
I de tilfælde, der er omhandlet i aftalens artikel 16, stk. 2, og efter at have indhentet udtalelse fra parterne fastsætter voldgiftsretten i sin afgørelse om sagens realitet en rimelig frist for parterne til at efterkomme afgørelsen i overensstemmelse med aftalens artikel 16, stk. 5, under hensyntagen til parternes interne procedurer.
ARTIKEL IV.3
Gældende lovgivning, fortolkningsregler, mægler
1.
Den gældende lovgivning omfatter aftalen samt de folkeretlige regler og principper, der finder anvendelse mellem parterne vedrørende fortolkning af traktater.
2.
Forudgående afgørelser om kompensationsforanstaltningers forholdsmæssighed, som et tvistbilæggelsesorgan har truffet i henhold til en af de bilaterale aftaler, der er omhandlet i aftalens artikel 17, stk. 1, er bindende for voldgiftsretten.
3.
Voldgiftsretten må ikke træffe afgørelse som mægler eller efter ret og billighed.
ARTIKEL IV.4
Gensidigt acceptabel løsning eller andre grunde til at afslutte proceduren
1.
Parterne kan til enhver tid nå til enighed om en gensidigt acceptabel løsning på deres tvist. De meddeler i fællesskab voldgiftsretten en sådan løsning. Hvis den pågældende løsning er underlagt et krav om godkendelse i henhold til de relevante interne procedurer hos en af parterne, skal dette krav angives i meddelelsen, og voldgiftsproceduren skal suspenderes. Hvis der ikke er noget krav om godkendelse, eller når det er blevet meddelt, at eventuelle interne procedurer er gennemført, afsluttes voldgiftsproceduren.
2.
Hvis klageren under sagen skriftligt meddeler voldgiftsretten sin beslutning om ikke at fortsætte sagen, og hvis den indklagede på den dato, hvor denne meddelelse modtages af voldgiftsretten, endnu ikke har taget skridt i sagen, træffer voldgiftsretten en afgørelse, der officielt afslutter sagen. Voldgiftsretten træffer afgørelse om sagsomkostningerne, som skal afholdes af klageren, hvis dette forekommer berettiget på grund af den pågældende parts adfærd.
3.
Hvis voldgiftsretten, inden den træffer afgørelse, konkluderer, at en fortsættelse af sagen er formålsløs eller umulig af andre grunde end dem, der er omhandlet i stk. 1 og 2, underretter voldgiftsretten parterne om, at den har til hensigt at træffe afgørelse om afslutning af sagen.
Første afsnit finder ikke anvendelse, når der er udestående spørgsmål, som det kan være nødvendigt at træffe afgørelse om, og hvis voldgiftsretten finder dette hensigtsmæssigt.
4.
Voldgiftsretten fremsender en kopi til parterne af den afgørelse, der afslutter voldgiftssagen, eller af den afgørelse, der er truffet efter aftale mellem parterne og underskrevet af voldgiftsmændene. Artikel IV.2, stk. 2-5, finder anvendelse på voldgiftsafgørelser, der træffes efter aftale mellem parterne.
ARTIKEL IV.5
Berigtigelse af voldgiftsrettens afgørelse
1.
Senest 30 dage efter modtagelsen af voldgiftsrettens afgørelse kan en part ved at underrette den anden part og voldgiftsretten via voldgiftsrettens internationale kontor anmode voldgiftsretten om i teksten til voldgiftsrettens afgørelse at berigtige eventuelle regnefejl, skrivefejl, typografiske fejl eller lignende fejl eller udeladelser. Hvis voldgiftsretten finder anmodningen berettiget, foretager den berigtigelsen senest 45 dage efter modtagelsen af anmodningen. Anmodningen har ikke opsættende virkning på den frist, der er fastsat i artikel IV.2, stk. 6.
2.
Voldgiftsretten kan senest 30 dage efter meddelelsen af sin afgørelse på eget initiativ foretage de i stk. 1 omhandlede berigtigelser.
3.
De berigtigelser, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, foretages skriftligt og udgør en fast bestanddel af afgørelsen. Artikel IV.2, stk. 2-5, finder anvendelse.
ARTIKEL IV.6
Voldgiftsmændenes honorarer
1.
De honorarer, der er omhandlet i artikel IV.7, skal stå i et rimeligt forhold til sagens kompleksitet, den tid, voldgiftsmændene har brugt på den, og alle andre relevante omstændigheder.
2.
Der udarbejdes en ajourført liste over dagpengesatser og det laveste og det højeste timetal, som skal gælde for alle bilaterale aftaler på de områder, der vedrører det indre marked, som Schweiz deltager i, samt for sundhedsaftalen, aftalen om handel med landbrugsprodukter og aftalen om Schweiz' regelmæssige finansielle bidrag. Med henblik på aftalen vedtager Det Blandede Udvalg denne liste ved en afgørelse og holder den ajour.
ARTIKEL IV.7
Omkostninger
1.
Hver part afholder sine egne omkostninger samt halvdelen af omkostningerne til voldgiftsretten.
2.
Voldgiftsretten fastsætter sine omkostninger i afgørelsen om sagens realitet. Disse omkostninger omfatter udelukkende:
a)
voldgiftsmændenes honorarer, der skal angives særskilt for hver voldgiftsmand, og som fastsættes af voldgiftsretten selv i overensstemmelse med artikel IV.6
b)
rejseudgifter og andre udgifter, som voldgiftsmændene har afholdt og
c)
honorarer og udgifter til voldgiftsrettens internationale kontor.
3.
De i stk. 2 omhandlede omkostninger skal stå i et rimeligt forhold til tvistens størrelse, tvistens kompleksitet, den tid, som voldgiftsmændene og eventuelle eksperter, der er udpeget af voldgiftsretten, har brugt på den, og alle andre relevante omstændigheder.
ARTIKEL IV.8
Deponering af beløb til dækning af omkostninger
1.
Voldgiftsrettens internationale kontor kan i starten af voldgiften anmode parterne om på forhånd at deponere lige store beløb som et forskud til dækning af de omkostninger, der er omhandlet i artikel IV.7, stk. 2.
2.
Under voldgiftssagen kan voldgiftsrettens internationale kontor anmode parterne om yderligere deponeringer ud over dem, der er omhandlet i stk. 1.
3.
De beløb, som parterne deponerer i medfør af denne artikel, indbetales til voldgiftsrettens internationale kontor, som udbetaler dem til dækning af de faktisk afholdte omkostninger, herunder navnlig de honorarer, der betales til voldgiftsmændene og voldgiftsrettens internationale kontor.
KAPITEL V
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
ARTIKEL V.1
Ændringer
Det Blandede Udvalg kan ved afgørelse vedtage ændringer af dette tillæg.