EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 29.7.2025
COM(2025) 302 final
2025/0245(BUD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE
om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere på baggrund af en ansøgning fra Tyskland— EGF/2025/002 DE/Goodyear 2
BEGRUNDELSE
BAGGRUND FOR FORSLAGET
1.De regler, der gælder for økonomisk støtte fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere (EGF), er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/691 af 28. april 2021 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere (EGF) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1309/2013.
2.Den 10. marts 2025 indsendte de tyske myndigheder en ansøgning EGF/2025/002 DE/Goodyear 2 om økonomisk EGF-støtte som følge af afskedigelser i virksomheden Goodyear (Goodyear Germany GmbH) i Tyskland.
3.Efter en vurdering af denne ansøgning har Kommissionen i overensstemmelse med alle gældende bestemmelser i forordning (EU) 2021/691 konkluderet, at betingelserne for tildeling af økonomisk EGF-støtte er opfyldt.
RESUMÉ AF ANSØGNINGEN
|
EGF-ansøgning
|
EGF/2025/002 DE/Goodyear2
|
|
Medlemsstat
|
Tyskland
|
|
Berørt(e) region(er) (på NUTS 2-niveau)
|
DE73 (Kassel)
DE71(Darmstadt)
|
|
Dato for indgivelse af ansøgningen
|
10. marts 2025
|
|
Dato for kvittering for modtagelse af ansøgningen
|
10. marts 2025
|
|
Dato for anmodning om yderligere oplysninger
|
17. april 2025
|
|
Frist for indsendelse af yderligere oplysninger
|
14. maj 2025
|
|
Frist for afslutningen af vurderingen
|
29. juli 2025
|
|
Interventionskriterium
|
Artikel 4, stk. 2, litra a), i forordning (EU) 2021/691
|
Hovedvirksomhed
|
Goodyear (Goodyear Germany GmbH)
|
Antal berørte virksomheder
|
1
|
|
Økonomisk(e) aktivitetssektor(er)
(NACE (rev. 2) hovedgruppe)
|
Hovedgruppe 22 (Fremstilling af gummi- og plastprodukter)
|
|
Referenceperiode (fire måneder):
|
1. september 2024 – 1. januar 2025
|
|
Antal afskedigelser i referenceperioden (a)
|
747
|
|
Antal afskedigelser før eller efter referenceperioden (b)
|
424
|
|
Samlet antal afskedigelser (a + b)
|
1 171
|
|
Samlet antal støtteberettigede modtagere
|
1 171
|
|
Samlet antal tiltænkte støttemodtagere
|
915
|
|
Budget til de individualiserede tilbud (EUR)
|
4 936 274
|
|
Budget til gennemførelse af EGF (EUR)
|
205 670
|
|
Samlet budget (EUR)
|
5 141 944
|
|
EGF-støtte (60 %) (EUR)
|
3 085 166
|
VURDERING AF ANSØGNINGEN
Sagsforløb
4.De tyske myndigheder indgav ansøgning EGF/2025/002 DE/Goodyear 2 den 10. marts 2025, dvs. inden for en periode på 12 uger fra den dato, hvor interventionskriterierne, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra a), i forordning (EU) 2021/691, var opfyldt. Kommissionen bekræftede modtagelsen af ansøgningen samme dag. Kommissionen var i besiddelse af den officielle oversættelse den 8. april 2025 og anmodede de tyske myndigheder om yderligere oplysninger den 17. april 2025. Disse yderligere oplysninger blev indsendt inden for 15 arbejdsdage efter anmodningen. Fristen på 50 arbejdsdage efter modtagelsen af den fuldstændige ansøgning, inden for hvilken Kommissionen skal afslutte sin vurdering af, om ansøgningen opfylder betingelserne for at få økonomisk støtte, udløber den 29. juli 2025.
Ansøgningens støtteberettigelse
Berørte virksomheder og støttemodtagere
5.Ansøgningen vedrører 1 171 afskedigede arbejdstagere, hvis aktivitet er ophørt i Goodyear (Goodyear Germany GmbH). Virksomheden var aktiv i den økonomiske sektor, der er klassificeret under NACE rev. 2, hovedgruppe 22 (Fremstilling af gummi- og plastprodukter). Afskedigelserne er sket i NUTS 2-regionerne Kassel (DE73) og Darmstadt (DE71) og vedrører afskedigelser i Goodyears produktionsanlæg i Fulda og Hanau.
Interventionskriterier
6.De tyske myndigheder indgav ansøgningen med henvisning til interventionskriterierne i artikel 4, stk. 2, litra a), i forordning (EU) 2021/691, som forudsætter aktivitetsophør for mindst 200 afskedigede arbejdstagere i løbet af en fire måneders referenceperiode i en virksomhed i en medlemsstat, inklusive arbejdstagere, der er blevet afskediget af leverandører og producenter i efterfølgende produktionsled, og/eller selvstændige, hvis aktivitet er ophørt.
7.Referenceperioden på fire måneder for ansøgningen løber fra den 1. september 2024 til den 1. januar 2025. Aktivitetsophøret i referenceperioden fandt sted som følger:
8.De 747 afskedigelser i referenceperioden skyldes individuelle afskedigelsesmeddelelser, der er udstedt i henhold til trepartsaftaler mellem Goodyear Germany GmbH, PMB International GmbH (den tjenesteyder, der forvalter transferselskabet) og de berørte arbejdstagere. De yderligere 424 afskedigelser, der fandt sted uden for referenceperioden, er også en del af den samme omstruktureringsproces, hvilket bekræftes af meddelelserne om kollektive afskedigelser af 27. juni 2024 (Hanau), 29. august 2024 og 1. oktober 2024 (Fulda).
Beregning af afskedigelser og aktivitetsophør
9.I henhold til artikel 6, første afsnit, litra a), sammenholdt med artikel 5, første afsnit, i forordning (EU) 2021/691, er de 747 afskedigede arbejdstageres aktivitetsophør i referenceperioden blevet beregnet fra den dato, hvor arbejdsgiveren gav den enkelte arbejdstager meddelelse om afskedigelse eller opsigelse af arbejdstagerens ansættelseskontrakt.
Støtteberettigede modtagere
10.Ud over de allerede omhandlede arbejdstagere omfatter de støtteberettigede modtagere 424 afskedigede arbejdstagere, hvis aktivitet ophørte før eller efter referenceperioden på fire måneder. Alle disse arbejdstageres aktivitet ophørte inden for de seks måneder før referenceperiodens begyndelse den 1. september 2024 og/eller mellem udløbet af referenceperioden og den sidste dag før vedtagelsen af dette forslag, jf. artikel 6, første afsnit, litra b), i forordning (EU) 2021/691, som krævet i henhold til artikel 6, andet afsnit, i forordning (EU) 2021/691. Der kan etableres en klar årsagssammenhæng med den begivenhed, som udløste ophøret af de afskedigede arbejdstageres aktivitet i referenceperioden, som krævet i henhold til artikel 6, andet afsnit, i forordning (EU) 2021/691.
11.Det samlede antal støtteberettigede modtagere er 1 171.
Beskrivelse af de begivenheder, der førte til afskedigelser og aktivitetsophør
12.De begivenheder, der gav anledning til disse afskedigelser, er lukningen af et af virksomhedens produktionsanlæg i Tyskland og den delvise lukning af et andet, begge på grund af globaliseringen.
13.Goodyear Tire & Rubber Company er en af verdens førende dækproducenter. Goodyears tyske hovedkvarter ligger i Hanau. Ved udgangen af 2017 måtte Goodyear lukke sit produktionsanlæg i Philippsburg, som var genstand for EGF-ansøgning EGF/2017/008 DE/Goodyear. Som led i en yderligere omstruktureringsproces følger den nuværende ansøgning efter lukningen af produktionsanlægget i Fulda og en delvis nedlukning af produktionsanlæggene i Hanau. Andre anlæg i Tyskland befinder sig i Fürstenwalde, Wittlich og Riesa.
14.Goodyear følte sig tvunget til at gennemføre omstruktureringsforanstaltninger på grund af betydelige konkurrencemæssige ulemper, navnlig høje produktionsomkostninger i Tyskland sammenlignet med lavtlønslande. Sammenlignet med konkurrenterne havde Goodyear desuden en ugunstig fordeling af produktionskapaciteten med større produktionskapacitet i højtlønslande end i lavtlønslande.
15.Det hurtige fald i efterspørgslen i dæksektoren kombineret med et stærkt pres fra billig import fra Asien og løbende omkostningsstigninger (energi, lønninger) førte til strukturel overkapacitet, navnlig i Tyskland. Derfor besluttede Goodyear i juni 2024 at indstille produktionen på anlægget i Fulda, hvilket førte til lukning heraf, og at reducere personalet på andre anlæg, navnlig i Hanau.
Afskedigelsernes forventede virkning på økonomien på lokalt, regionalt og nationalt plan og på beskæftigelsen
16.Afskedigelserne har haft en betydelig indvirkning på beskæftigelsen i de berørte regioner. I begyndelsen af 2025 steg arbejdsløsheden i Fulda-regionen betydeligt, dvs. fra 3,5 % til 3,9 %, med en særlig kraftig stigning blandt mænd og arbejdstagere over 50 år. Antallet af arbejdsløse steg med over 10 % på årsbasis, hvilket er direkte forbundet med lukningen af Goodyear-anlægget. I Hanau og det omkringliggende Main-Kinzig-distrikt er situationen også kritisk, idet arbejdsløsheden er steget til 6 %, hvilket afspejler tab af arbejdspladser i fremstillingssektoren, navnlig hos leverandører til bilindustrien.
17.At finde ny beskæftigelse vil være en enorm udfordring for de fleste af Goodyears arbejdstagere og vil kræve en betydelig indsats. I mange tilfælde er kvalifikationerne forældede, og disse arbejdstageres konventionelle profiler med færdigheder inden for gummiarbejde er i høj grad i strid med beskæftigelsesbehovene i de berørte regioner.
18.Udfordringerne i forbindelse med afskedigelsesprocessen er derfor ikke begrænset til en stigning i antallet af arbejdsløse, men omfatter også kvalitative spørgsmål såsom misforholdet mellem arbejdstagere med mange års erhvervserfaring på den ene side og efterspørgslen efter "moderne kvalifikationsprofiler" på den anden side. Det må forventes, at det store antal personer, der er blevet afskediget i bildækindustrien, vil skulle kæmpe for at finde nye job i betragtning af den begrænsede efterspørgsel efter lignende kvalifikationsprofiler.
19.Udsigten til at finde ny beskæftigelse vil for det meste kræve en betydelig opkvalificering eller omskoling. I Hanau kunne der f.eks. tiltrækkes en række nye virksomheder inden for industrier som oplagring og logistik, IT-infrastruktur (datacentre) og materialeteknik.
Anvendelse af EU's kvalitetsramme for foregribelse af forandringer og omstruktureringer
20.De tyske myndigheder har i deres ansøgning om EGF-støtte beskrevet, hvordan der er taget hensyn til henstillingerne i EU's kvalitetsramme for foregribelse af forandringer og omstruktureringer: Som led i Goodyears omstruktureringsprocesser blev den høringsprocedure, der er fastsat i § 17 (2) i den tyske lov om beskyttelse mod opsigelse (Kündigungsschutzgesetz), gennemført. Navnlig blev det overordnede samarbejdsudvalg underrettet om årsagerne til de planlagte afskedigelser, antallet af arbejdstagere, der skulle afskediges, og hvilke kategorier af arbejdstagere der skulle afskediges, den periode, hvori afskedigelserne planlagdes, og kriterierne for udvælgelse af de arbejdstagere, der skulle afskediges. Tyskland har oplyst, at det overordnede samarbejdsudvalg sammen med en økonomisk ekspert vurderede foranstaltningerne og afgav en kritisk udtalelse til arbejdsgiveren. For at gennemføre foranstaltningerne på en socialt ansvarlig måde har Tyskland oplyst, at Goodyear og samarbejdsudvalget den 23. maj 2024 nåede til enighed om en samlet gennemførelsesaftale for at skabe balance mellem de forskellige interesser og en social plan.
21.Tyskland har oplyst, at der den 24. juni 2024 blev indgået en arbejdsaftale mellem arbejdsgiveren og samarbejdsudvalget om oprettelse af et transferselskab.
22.I henhold til de tyske myndigheder er den afskedigende virksomhed ikke forpligtet til at oprette eller bidrage til oprettelsen af et transferselskab. Uden den afskedigende virksomheds deltagelse ville der ikke blive oprettet noget transferselskab. Den tyske sociallovgivning danner retsgrundlag, hvis den afskedigende virksomhed tilbyder at deltage, og hvis arbejdsmarkedets parter enes om at oprette et transferselskab.
23.Arbejdsmarkedets parter enedes om at oprette et transferselskab for hver af de afskedigede grupper. Et transferagentur fik til opgave at oprette de omtalte transferselskaber. Transferagenturet påbegyndte sit arbejde den 12. juli 2024.
24.Siden oprettelsen af transferagenturet har arbejdstagerne, selv om de stadig arbejder hos Goodyear, kunnet søge generel vejledning om jobsøgning og ansøgningsprocedurer. Dette var en del af den bistand, der blev tilbudt inden for rammerne af transferagenturet. Dette omfattede også uddannelsesforanstaltninger, der tilbydes af uddannelsesudbydere, hvis det skønnes nødvendigt for at finde ny beskæftigelse.
25.Fra den 1. september 2024 (Hanau) og den 1. maj 2025 (Fulda) har deltagere, der endnu ikke havde fundet et nyt job med transferagenturets hjælp, kunnet flytte til et transferselskab, der skal være aktivt i en periode på 12 måneder.
26.Tilmelding til disse transferselskaber finder sted i flere omgange på grundlag af trepartsaftaler indgået mellem Goodyear Germany GmbH, arbejdstagerne og PMB International GmbH, som er den tjenesteyder, der er blevet valgt til at lede transferselskabet. Pr. 20. februar 2025 var der indgået i alt 915 trepartskontrakter med 781 tilmeldinger for Fulda og 134 for Hanau. Disse tal forventes at stige, efterhånden som der indgås flere aftaler.
Komplementaritet med de foranstaltninger, der finansieres af nationale midler eller EU-midler
27.De tyske myndigheder har bekræftet, at de nedenfor beskrevne foranstaltninger, der modtager økonomisk EGF-støtte, ikke samtidig modtager økonomisk støtte fra andre af Unionens finansielle instrumenter.
28.Den samordnede pakke af individualiserede tilbud supplerer foranstaltninger, der finansieres af nationale og private fonde, nemlig dem, der tilbydes af transferselskabet. De EGF-finansierede tjenester yder mere målrettet, intensiv og skræddersyet bistand, der er tilpasset de afskedigede arbejdstageres specifikke behov, sammenlignet med dem, der tilbydes af transferselskabet.
29.Tyskland anførte, at tjenesterne omfatter foranstaltninger, der specifikt er udformet til ældre og dårligt stillede støttemodtagere, herunder peergruppemøder, workshopper såsom "læringskompetence" og uddannelse i grundlæggende digitale færdigheder samt sundhedsorienteret støtte.
Fremgangsmåder ved høringen af de personer, der er tiltænkt støtte, eller disses repræsentanter eller arbejdsmarkedets parter samt lokale og regionale myndigheder
30.Tyskland oplyste, at den samordnede pakke af individualiserede tilbud er blevet udarbejdet i samråd med de støttemodtagere, der er tiltænkt støtte, og deres repræsentanter, herunder samarbejdsudvalget, IG BCE-fagforeningen, virksomheden Goodyear Germany GmbH, den føderale offentlige arbejdsformidling (BA — Bundesagentur für Arbeit) og transfertjenesteyderen, jf. artikel 7, stk. 4, i forordning (EU) 2021/691. Høringen fandt sted via videokonferencer iværksat af BMAS siden januar 2025 og mundede ud i et rundbordsmøde den 17. februar 2025, hvor EGF-støttekonceptet blev præsenteret og opnåede enstemmig enighed om videreudvikling.
Personer, der er tiltænkt støtte, og foreslåede foranstaltninger
Tiltænkte støttemodtagere
31.Det anslåede antal afskedigede arbejdstagere, der forventes at deltage i foranstaltningerne, er 915. I henhold til artikel 8, stk. 7, litra f), i forordning (EU) 2021/691 er fordelingen af disse arbejdstagere efter køn, aldersgruppe og uddannelsesniveau som følger:
|
Kategori
|
Antal tiltænkte
støttemodtagere
|
|
Køn:
|
Mænd:
|
849
|
(92,7 %)
|
|
|
Kvinder:
|
66
|
(7,3 %)
|
|
|
Nonbinær:
|
0
|
(0 %)
|
|
Aldersgruppe:
|
Under 30 år:
|
14
|
(1,5 %)
|
|
|
30-54 år:
|
516
|
(56,4 %)
|
|
|
Over 54 år:
|
385
|
(42,1 %)
|
|
Uddannelsesniveau
|
Sekundæruddannelse på første trin eller derunder
|
513
|
(56,1 %)
|
|
|
Sekundæruddannelse på andet trin eller niveauet mellem sekundær- og tertiæruddannelse:
|
335
|
(36,6 %)
|
|
|
Tertiæruddannelse
|
67
|
(7,3 %)
|
Foreslåede foranstaltninger
32.I henhold til artikel 8, stk. 7, litra h), i forordning (EU) 2021/691 består den samordnede pakke af individualiserede tilbud, der skal ydes til afskedigede arbejdstagere, af følgende foranstaltninger:
–Opkvalificeringsforanstaltninger: Kvalifikationsforanstaltninger tilbydes på grundlag af profilering og karrierevejledningssamtaler. Kurser kan udbydes individuelt eller i grupper. Der vil blive udviklet foranstaltninger i tæt samarbejde med den offentlige arbejdsformidling for at sikre overensstemmelse med arbejdsmarkedets krav.
–Vejledning og erhvervsvejledning/aktiveringsforanstaltninger: På grundlag af de indledende interview om fastlæggelse af profil vil vejledningsrådgiverne informere om udviklingen på arbejdsmarkedet og eventuelle karriereforløb, og give ansøgerne motiverende og inspirerende hjælp og støtte. En særlig rådgiver i den offentlige arbejdsformidling vil sikre en gnidningsløs koordinering mellem de EGF-støttede foranstaltninger, transferselskabets almindelige foranstaltninger og de foranstaltninger, der tilbydes af den offentlige arbejdsformidling. Der vil også være gruppe-fora i form af peergrupper og workshopper, som bistås af en facilitator, der hjælper deltagerne med at udveksle idéer og erfaringer.
–Rådgivningstjenester i forbindelse med virksomhedsetablering: Denne foranstaltning vil omfatte en pakke af rådgivningstjenester til personer, der er interesseret i at etablere deres egen virksomhed. Disse tjenester vil omfatte individualiserede skræddersyede coachingforanstaltninger samt gruppecoaching.
–Tilskud i forbindelse med virksomhedsetablering: Disse tilskud vil blive tilbudt dem, der beslutter at starte egen virksomhed. Tilskuddene kan bruges til investeringer i udstyr, men også til leje af forretningslokaler eller yderligere coaching eller uddannelse i løbet af opstartsfasen.
–Hjælp til jobsøgning: Professionelle headhuntere vil hjælpe med at lokalisere potentielle ledige job, der endnu ikke er offentliggjort. Endvidere vil en række jobsøgningsarrangementer, såsom jobmesser og virksomhedsbesøg ("arbejdsgiverdage"), blive arrangeret. Dette vil gøre det muligt for deltagerne at få kontakt til lokale og regionale arbejdsgivere, udforske jobmuligheder og forstå adgangsvejene.
–Incitamenter til opkvalificering: Disse finansielle incitamenter har til formål at mindske hindringerne for omskoling og forbedre beskæftigelsesegnetheden på lang sigt. De kan udbetales efter vellykket deltagelse i visse foranstaltninger. Om der vil blive brugt incitamenter, og hvilke beløb, der vil blive udbetalt, afhænger af foranstaltningstype, -niveau og -længde.
–Yderligere incitamenter: Disse incitamenter vil primært fokusere på deltagernes tilstedeværelse på jobmarkedet og kan udbetales som en bonus for at gå i beskæftigelse i løbet af transferselskabets eksistens eller udbetales som ekstra løn. En sådan ekstra løn har til formål at skabe et incitament til at tage et nyt job, selv om lønnen for den nye beskæftigelse er lavere end i det tidligere job. De kan også tilskynde til mobilitet, hvis den nye beskæftigelse indebærer geografisk flytning eller længere pendlingsafstande.
–Uddannelsestilskud: Betalingen starter fra den dato, hvor arbejdstageren tiltræder transferselskabet, og ophører, så snart personen forlader transferselskabet. Deltagelse i aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger er en forudsætning for at modtage et tilskud.
33.Grundlæggende digitale færdigheder (Digitale Grundqualifizierung): Uddannelse i digitale færdigheder vil blive tilbudt på grundlag af individuel forudgående viden. Deltagerne kan få adgang til det uddannelsesmodul, der passer bedst til deres niveau. Deltagerne vil få udleveret bærbare computere, så de kan følge kurset og øve sig derhjemme. Der vil være særlig opmærksomhed på målrettede færdigheder, der hjælper deltagerne med at bruge internetværktøjer til jobsøgning. Der tilbydes også kurser i avancerede IT-færdigheder eller anvendelse af kunstig intelligens.
34.Hvad angår udbredelse af de færdigheder, der kræves i en ressourceeffektiv økonomi, erklærer Tyskland, at dette sikres som et horisontalt princip på tværs af de tilbudte foranstaltninger. Der vil komme mere opmærksomhed på at promovere job, der hjælper med at fremme dekarbonisering af økonomien, såsom lokomotivførere.
35.Der lægges vægt på foranstaltninger rettet mod sårbare grupper. Workshopper såsom "læringskompetence" og "grundlæggende digitale færdigheder" er særligt udformet til ældre arbejdstagere og dårligt stillede deltagere og forbedrer deres beskæftigelsesegnethed og støtter livslang læring.
36.De foreslåede foranstaltninger, der her er beskrevet, udgør aktive politiske arbejdsmarkedsforanstaltninger og falder ind under de støtteberettigede foranstaltninger, der er fastlagt i artikel 7 i forordning (EU) 2021/691. Disse foranstaltninger erstatter ikke passive socialsikringsforanstaltninger.
37.De tyske myndigheder har leveret de ønskede oplysninger om foranstaltninger, der er obligatoriske for den berørte virksomhed i medfør af national lov eller kollektive overenskomster. I overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, i forordning (EU) 2021/691 har de tyske myndigheder bekræftet, at økonomisk EGF-støtte ikke vil erstatte sådanne foranstaltninger.
Anslået budget
38.De anslåede samlede omkostninger er på 5 141 944 EUR og omfatter udgifterne til de individualiserede tilbud på 4 936 274 EUR samt udgifter til forberedelse, forvaltning, oplysning, offentlig omtale, kontrol- og rapporteringsaktiviteter på 205 670 EUR.
39.Der anmodes om økonomisk støtte fra EGF på i alt 3 085 166 EUR (60 % af de samlede omkostninger).
40.I henhold til artikel 8, stk. 7, litra m), i forordning (EU) 2021/691 har de tyske myndigheder præciseret, at den nationale forfinansiering og medfinansiering ydes af forbundsbudgettet samt af Bundesagentur für Arbeit (den offentlige arbejdsformidling).
|
Foranstaltninger
|
Forventet antal deltagere
|
Anslåede omkostninger pr. deltager
(i EUR)
|
Samlede anslåede omkostninger
(i EUR)
|
|
Individualiserede tilbud (foranstaltninger i henhold til artikel 7, stk. 2, andet afsnit, litra a), i forordning (EU) 2021/691)
|
|
Opkvalificeringsforanstaltninger (Qualifizierungsmassnahmen)
|
500
|
2 115
|
1 057 726
|
|
Vejledning og erhvervsvejledning / aktiveringsforanstaltninger (Berufsorientierung und -beratung / Aktivierungsmaßnahmen)
|
915
|
1 362
|
1 246 038
|
|
Rådgivningstjenester i forbindelse med virksomhedsetablering (Existenzgründerberatung)
|
25
|
1 663
|
41 575
|
|
Tilskud i forbindelse med virksomhedsetablering (Existenzgründungsförderung)
|
19
|
21 238
|
403 526
|
|
Hjælp til jobsøgning (Beratung und Stellenakquise)
|
915
|
537
|
490 990
|
|
Subtotal (a):
Procentdel af pakken af individualiserede tilbud
|
–
|
3 239 855
|
|
|
|
(65,63 %)
|
|
Godtgørelser og incitamenter (foranstaltninger i henhold til artikel 7, stk. 2, andet afsnit, litra b), i forordning (EU) 2021/691)
|
|
Incitamenter til opkvalificering (Weiterbildungsprämien)
|
500
|
245
|
122 281
|
|
Yderligere incitamenter (Weitere Prämien)
|
54
|
3 216
|
173 638
|
|
Uddannelsestilskud (Transferkurzarbeitergeld)
|
915
|
1 531
|
1 400 500
|
|
Subtotal (b):
Procentdel af pakken af individualiserede tilbud
|
–
|
1 696 419
|
|
|
|
(34,37 %)
|
|
Aktiviteter i henhold til artikel 7, stk. 5, i forordning (EU) 2021/691
|
|
1. Forberedende aktiviteter
|
–
|
30 850
|
|
2. Forvaltning
|
–
|
102 840
|
|
3. Oplysning og offentlig omtale
|
–
|
10 280
|
|
4. Kontrol og rapportering
|
–
|
61 700
|
|
Subtotal (c):
Procentdel af de samlede omkostninger
|
–
|
205 670
|
|
|
|
(4 %)
|
|
Samlede omkostninger (a + b + c):
|
–
|
5 141 944
|
|
Støtte fra EGF (60 % af de samlede omkostninger)
|
–
|
3 085 166
|
41.Omkostningerne ved de foranstaltninger, der er identificeret i ovenstående tabel som foranstaltninger i henhold til artikel 7, stk. 2, andet afsnit, litra b), i forordning (EU) 2021/691, overstiger ikke 35 % af de samlede omkostninger ved den samordnede pakke af individualiserede tilbud. De tyske myndigheder har bekræftet, at disse foranstaltninger er betinget af, at støttemodtagerne deltager aktivt i jobsøgnings- eller uddannelsesaktiviteterne.
42.I overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, fjerde afsnit, i forordning (EU) 2021/691 har de tyske myndigheder bekræftet, at investeringsomkostningerne til selvstændig virksomhed, virksomhedsetablering og medarbejderovertagelser ikke overstiger 22 000 EUR pr. støttemodtager.
Periode for udgifternes støtteberettigelse
43.De tyske myndigheder begyndte den 1. november 2024 at yde individualiserede tilbud til de tiltænkte støttemodtagere. Udgifterne til foranstaltningerne vil derfor være berettiget til økonomisk EGF-støtte fra den 1. november 2024 og indtil 24 måneder efter datoen for finansieringsafgørelsens ikrafttræden.
44.De tyske myndigheder påtog sig den administrative udgift, der skal gennemføre EGF, den 1. november 2024. Forberedende arbejde, forvaltning, oplysning, offentlig omtale, kontrol- og rapporteringsaktiviteter vil derfor være kvalificeret til økonomisk EGF-støtte fra den 1. november 2024 og indtil 31 måneder efter datoen for finansieringsafgørelsens ikrafttræden.
Forvaltnings- og kontrolsystemer
45.Ansøgningen indeholder en beskrivelse af de forvaltnings- og kontrolsystemer, der kræves i henhold til artikel 23 i forordning (EU) 2021/691, hvori de involverede organers ansvarsområder er fastlagt. De tyske myndigheder har meddelt Kommissionen, at den finansielle støtte vil blive forvaltet af de samme organer i forbundsministeriet for beskæftigelse og sociale anliggender (Bundesministerium für Arbeit und Soziales), der forvalter Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+). Enheden "Gruppe Europäische Fonds für Beschäftigung" fungerer som forvaltningsmyndighed, og den organisatorisk uafhængige "Organisationseinheit Prüfbehörde" er kontrolmyndigheden for disse fonde. Disse organer fungerede også som forvaltnings- og kontrolorganer for den tidligere EGF-støtte til Tyskland. Nogle af EGF-forvaltningsmyndighedens opgaver er permanent delegeret til den offentlige arbejdsformidling (Bundesagentur für Arbeit) gennem en administrativ aftale.
Tilsagn afgivet af den pågældende medlemsstat
46.De tyske myndigheder har givet alle nødvendige garantier med hensyn til følgende:
–Principperne om ligebehandling og ikkeforskelsbehandling overholdes i forbindelse med adgang til de foreslåede foranstaltninger og deres gennemførelse.
–Kravene i den nationale lovgivning og i EU-lovgivningen vedrørende kollektiv afskedigelse er blevet overholdt.
–Goodyear Germany GmbH, som har fortsat sine aktiviteter efter afskedigelserne, har opfyldt sine lovmæssige forpligtelser og sørget for sine arbejdstagere i overensstemmelse hermed.
–Dobbeltfinansiering vil blive forhindret.
–Den økonomiske EGF-støtte overholder de proceduremæssige og materielle EU-bestemmelser om statsstøtte.
VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Budgetforslag
47.EGF må ikke overstige et maksimalt årligt beløb på 30 mio. EUR (i 2018-priser), jf. artikel 8 i Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 som ændret ved Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/765 af 29. februar 2024.
48.Efter at have gennemgået ansøgningen for så vidt angår de betingelser, der er fastsat i artikel 13, stk. 1 og 2, i forordning (EU) 2021/691, og under hensyntagen til antallet af personer, der er tiltænkt støtte, de foreslåede foranstaltninger og de forventede omkostninger, foreslår Kommissionen at mobilisere EGF til et beløb på 3 085 166 EUR, hvilket svarer til 60 % af de samlede omkostninger ved de foreslåede foranstaltninger, for at kunne yde økonomisk støtte til ansøgningen.
49.Den foreslåede afgørelse om at mobilisere EGF vil blive truffet i fællesskab af Europa-Parlamentet og Rådet i henhold til artikel 15, stk. 1, første afsnit, andet punktum, i forordning (EU) 2021/691 og punkt 9 i den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan hen imod indførelse af nye egne indtægter.
Tilhørende retsakter
50.Samtidig med at Kommissionen forelægger dette forslag til en afgørelse om at mobilisere EGF, forelægger den et forslag for Europa-Parlamentet og Rådet om overførsel til den relevante budgetpost af et beløb på 3 085 166 EUR.
51.Samtidig med at Kommissionen vedtog dette forslag til en afgørelse om at mobilisere EGF, vedtog den en afgørelse om økonomisk støtte, der udgør en finansieringsafgørelse som omhandlet i artikel 110 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509. Den pågældende afgørelse om finansiering træder i kraft på den dato, hvor Kommissionen underrettes om Europa-Parlamentets og Rådets godkendelse af budgetoverførslen, jf. artikel 15, stk. 2, første afsnit, i forordning (EU) 2021/691.
2025/0245 (BUD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE
om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere på baggrund af en ansøgning fra Tyskland— EGF/2025/002 DE/Goodyear 2
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/691 af 28. april 2021 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere (EGF) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1309/2013, særlig artikel 15, stk. 1, første afsnit,
under henvisning til den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan hen imod indførelse af nye egne indtægter, særlig punkt 9,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere (EGF) har til formål at udvise solidaritet og fremme anstændig og bæredygtig beskæftigelse i Unionen ved at yde støtte til arbejdstagere, der er blevet afskediget, og selvstændige, hvis aktivitet er ophørt i tilfælde af større omstruktureringer, og hjælpe disse med at vende tilbage til anstændig og bæredygtig beskæftigelse så hurtigt som muligt.
(2)EGF må ikke overstige et maksimalt årligt beløb på 30 mio. EUR (i 2018-priser), jf. artikel 8 i Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 som ændret ved Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/765 og artikel 16 i forordning (EU) 2021/691.
(3)Den 10. marts 2025 indgav Tyskland en ansøgning om mobilisering af EGF i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, i forordning (EU) 2021/691 i forbindelse med afskedigelser af arbejdstagere i Goodyear (Goodyear Germany GmbH) i den økonomiske sektor, der er klassificeret under den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter i Det Europæiske Fællesskab ("NACE") rev. 2 hovedgruppe 22 (Fremstilling af gummi- og plastprodukter) i nomenklaturen for statistiske regionale enheder ("NUTS"), niveau 2-regionen Kassel (DE73) og Darmstadt (DE71) i Tyskland. Den blev suppleret med yderligere oplysninger i henhold til artikel 8, stk. 5, i forordning (EU) 2021/691. Ansøgningen anses for at være i overensstemmelse med betingelserne for at yde økonomisk støtte fra EGF som omhandlet i artikel 13 i forordning (EU) 2021/691, på baggrund af Kommissionens vurdering i Europa-Parlamentets og Rådets forslag til en afgørelse om mobilisering.
(4)Som følge af de tyske myndigheders ansøgning bør EGF derfor mobiliseres til at yde en økonomisk støtte på 3 085 166 EUR.
(5)For at minimere den tid, som det tager at mobilisere EGF, bør denne afgørelse anvendes fra vedtagelsesdatoen —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Inden for rammerne af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2025 stilles der et beløb til rådighed fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere på 3 085 166 EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Den anvendes fra den [datoen for dens vedtagelse].
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Europa-Parlamentets vegne
På Rådets vegne
Formanden
Formanden