EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 28.3.2025

COM(2025) 137 final

2025/0071(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013, (EU) 2021/2115 og (EU) nr. 251/2014 for så vidt angår visse markedsregler og sektorstøtteforanstaltninger i vinsektoren og for aromatiserede vinprodukter

BEGRUNDELSE

1.    BAGGRUND FOR FORSLAGET

•    Forslagets begrundelse og formål

Selv om Unionen fortsat er førende på verdensplan inden for produktion, forbrug og eksporteret værdi af vin, har de samfundsmæssige og demografiske ændringer en indvirkning på mængden, kvaliteten og typen af vin, der forbruges. Vinforbruget i Unionen har været støt faldende og er på det laveste niveau, det har været i de seneste tre årtier, mens de traditionelle eksportmarkeder for EU-vine påvirkes af en kombination af reduceret forbrug og geopolitiske faktorer, hvilket fører til mere usikre eksportmønstre.

Desuden medfører vinsektorens sårbarhed over for klimaændringer en uforudsigelighed med hensyn til produktionen. Dette resulterer i et for stort udbud, hvilket presser priserne med det resultat, at vinavlerne har færre indtægter til rådighed til at investere i deres virksomhed og beskedne finansielle reserver at falde tilbage på, hvis deres region skulle blive ramt af de – ofte lokale – ekstreme vejrforhold, der ses hyppigere og hyppigere.

Gruppen på Højt Plan vedrørende Vinpolitik (gruppen på højt plan) blev nedsat for at drøfte disse udfordringer og afdække eventuelle muligheder for Unionens vinsektor. Gruppen på højt plan blev dannet af generaldirektører i EU-medlemsstaternes landbrugsministerier, og på det første møde blev også repræsentanter for de vigtigste interesseorganisationer inviteret med henblik på at fremlægge deres analyse af situationen. Drøftelserne handlede især om, hvordan man ved at forvalte produktionskapaciteten, forbedre konkurrenceevnen og udforske nye markedsmuligheder bedre kan støtte sektoren i betragtning af de nuværende strukturelle udfordringer. Efter fire møder godkendte gruppen i december 2024 et dokument med politiske anbefalinger 1 . Anbefalingerne blev generelt hilst velkommen af interessenter og MEP'er på mødet i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (COMAGRI) den 13. januar 2025.

I betragtning af den positive reaktion på anbefalingerne fra gruppen på højt plan forventes det nu, at de mest presserende og sektorspecifikke anbefalinger hurtigst muligt vil blive omsat til lovgivningsforslag for at hjælpe vinsektoren med at stå imod de alvorlige udfordringer og blive mere konkurrencedygtig. Hvis Kommissionen ikke handler hurtigt, vil situationen blive yderligere forværret med uoprettelige konsekvenser for mange landdistrikter i form af forladte vindyrkningsarealer og færre vækst- og beskæftigelsesmuligheder.

•    Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Forordning (EU) nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter indeholder bestemmelser om tilladelsesordningen for plantning af vinstokke, som vil blive ændret ved dette forslag i overensstemmelse med de anbefalinger om forvaltning af produktionskapaciteten, som gruppen på højt plan har fremlagt, hvilket vil gøre det lettere for medlemsstaterne at imødegå eller forebygge risikoen for, at der i visse områder og markedssegmenter er for stor produktionskapacitet. Ved dette forslag til forordning ændres også de nuværende regler om mærkning for at lette produktionen af vinprodukter med et lavere alkoholindhold og åbne for nye måder, hvorpå forbrugerne kan oplyses om egenskaberne ved den vin, de køber.

Forordning (EU) nr. 251/2014 om definition, beskrivelse, præsentation, mærkning og beskyttelse af geografiske betegnelser for aromatiserede vinprodukter ændres også for at tage hensyn til ændringen af forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår vine med et lavere alkoholindhold for at gøre det muligt at fremstille aromatiserede vinprodukter baseret på sådanne vine med et lavere alkoholindhold. For at sikre, at forbrugerne oplyses korrekt om arten af aromatiserede vinprodukter med et lavere alkoholindhold, tilpasses mærkningsreglerne også til reglerne for vinavlsprodukter.

Ved dette forslag ændres forordning (EU) 2021/2115 om regler for støtte til strategiske planer med henblik på at give medlemsstaterne mulighed for effektivt at omstrukturere vindyrkningsarealer for at undgå en forøgelse af produktionen som anbefalet af gruppen på højt plan. Derudover vil producentsammenslutninger, der forvalter beskyttede oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser, kunne få støtte til udvikling af vinturisme i deres region, og den maksimale varighed af støtten til operationer vedrørende salgsfremstød og kommunikation, der gennemføres i tredjelande, vil blive forlænget. For at styrke samarbejdet i vinsektoren vil der til visse investeringer, der foretages af producentorganisationer, blive ydet den maksimale finansielle støtte fra Unionen. For at støtte producenterne i deres bestræbelser på at modvirke og tilpasse sig klimaændringerne vil medlemsstaterne få mulighed for at øge den maksimale finansielle støtte fra Unionen, der kan ydes til investeringer, der har netop dette mål dette mål.

De foreslåede politiske foranstaltninger bør gennemføres inden for en sammenhængende national strategisk ramme for at gøre dem så effektive som muligt. Medlemsstaterne skal evaluere deres virkning for at sikre effektivitet, omkostningseffektivitet og langsigtede fordele. Blandt de vigtigste prioriteter er at undgå uligevægt på markedet, bevare landskaberne, opretholde beskæftigelsen i landdistrikterne og styrke vinavlernes og vinproducenternes konkurrenceevne.

•    Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Ved at lette produktionen af vinprodukter og aromatiserede vinprodukter med et lavere alkoholindhold giver dette forslag forbrugerne mulighed for fortsat at nyde vin og samtidig reducere deres alkoholindtag. At give producentsammenslutninger, der forvalter beskyttede oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser, adgang til støtte til udvikling af vinturisme i deres region er i overensstemmelse med målet om at skabe beskæftigelses- og vækstmuligheder i landdistrikterne.

2.    RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•    Retsgrundlag

Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 42, første afsnit, og artikel 43, stk. 2.

•    Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

De bestemmelser, der skal ændres for at gennemføre anbefalingerne fra gruppen på højt plan, er fastsat i forordninger fra Europa-Parlamentet og Rådet, og medlemsstaterne kan derfor ikke gennemføre disse anbefalinger, hvis EU-lovgivningen ikke ændres i overensstemmelse hermed. I overensstemmelse med nærhedsprincippet giver flere bestemmelser i dette forslag de nationale myndigheder et bredere spillerum til at tilpasse produktionskapaciteten bedre til den særlige situation i de vinproducerende regioner.

•    Proportionalitetsprincippet

De politiske valg i forslaget er baseret på anbefalingerne fra gruppen på højt plan, der udgør et enstemmigt godkendt kompromis, som blev indgået efter fire runder af drøftelser om forskellige politiske muligheder, og som støttes af alle medlemsstater. Drøftelserne i gruppen på højt plan tog afsæt i en tilbundsgående analyse foretaget af eksperter fra observatoriet for vinmarkedet 2 . Disse eksperter afholdt tre særlige møder fra december 2023 til andet kvartal af 2024, hvor de vurderede situationen på vinmarkedet og undersøgte forskellige politiske muligheder for at tage fat på de aktuelle udfordringer og hjælpe sektoren med at udnytte potentielle fremtidige muligheder. Dette forslag ligger inden for grænserne af, hvad der er nødvendigt for at nå de mål, der allerede søges nået med de ændrede eksisterende regler.

•    Valg af instrument

De regler, der skal ændres for at gennemføre anbefalingerne fra gruppen på højt plan, er fastsat i tre forordninger fra Europa-Parlamentet og Rådet. Det valgte instrument bør derfor også være en forordning fra Europa-Parlamentet og Rådet.

3.    RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSER

•    Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

Ikke relevant

•    Høringer af interessenter

Da det haster med at vedtage initiativet, er der ikke planlagt nogen indkaldelse af feedback eller offentlig høring.

•    Indhentning og brug af ekspertbistand

Anbefalingerne fra gruppen på højt plan var resultatet af en bred og indgående drøftelse og analyse, der blev indledt allerede inden oprettelsen af gruppen på højt plan, først med vineksperter i observatoriet for vinmarkedet og interessenter og derefter inden for rammerne af gruppen med generaldirektørerne for landbrugsministerierne i alle medlemsstaterne. De vigtigste interessenter blev også inviteret til et af møderne i gruppen på højt plan for at fremlægge deres synspunkter. Lovforslaget er baseret på anbefalingerne fra gruppen på højt plan, som blev enstemmigt godkendt af medlemsstaterne, og som støttes af interessenter og hilses velkommen af COMAGRI.

•    Konsekvensanalyse

Da det haster med at vedtage initiativet, vil der ikke blive foretaget nogen konsekvensanalyse. Omkostningerne og fordelene ved initiativet vil blive vurderet i et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der offentliggøres senest tre måneder efter dets vedtagelse.

•    Målrettet regulering og forenkling

Dette forslag har til formål at minimere overholdelsesomkostningerne for SMV'er ud over den allerede eksisterende mulighed for elektronisk at fremlægge ingredienslisten og næringsdeklarationen og dermed forenkle handelen mellem EU's medlemsstater. I øjeblikket er den elektroniske angivelse (f.eks. en QR-kode) af ingredienslisten og næringsdeklarationen ved hjælp af ord (f.eks. "ingredienser" og/eller "næringsdeklaration") på emballagen eller på en på emballagen fæstnet etiket besværlig for vinproducenterne, og reglerne for angivelsen er forskellige fra medlemsstat til medlemsstat. Med den foreslåede forordning vil Kommissionen få beføjelse til i samarbejde med medlemsstaterne at udarbejde regler for en fælles tilgang til en sådan angivelse, hvilket vil reducere omkostningerne og den administrative byrde, navnlig for små producenter, der vil kunne sælge deres vine i forskellige lande med samme etiket. Varebetegnelserne for vine med et reduceret alkoholindhold harmoniseres også i hele Unionen og vil blive gjort tydeligere ved at anvende udtryk, som forbrugerne er mere fortrolige med.

 •    Grundlæggende rettigheder

Forslaget er i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder og overholder navnlig de principper, der er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

4.    VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Forslaget har ingen målbare virkninger for budgettet. Eventuelle ændringer i den finansielle støtte fra Unionen til interventionerne under den strategiske plan foretages inden for rammerne af de nationale bevillingsrammer.

5.    ANDRE FORHOLD

•    Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

Set i lyset af den krise, som Unionens vinsektor i øjeblikket står over for, bør foranstaltningen træde i kraft så hurtigt som muligt, bortset fra de nye mærkningsregler, som skal finde anvendelse senere for at give producenterne tid til at tilpasse sig dem og muliggøre salg af produkter, der er mærket i overensstemmelse med de tidligere gældende regler, indtil lagrene er brugt op.

Observatoriet for vinmarkedet overvåger løbende udbud af og efterspørgsel efter forskellige typer vin på EU-markedet og vil give et indblik i udviklingen i markedssegmentet for vine med lavt alkoholindhold, som denne foreslåede forordning har til formål at støtte udviklingen af. Virkningerne af ændringen af tilladelsesordningen for plantning af vinstokke vil blive overvåget inden for rammerne af medlemsstaternes obligatoriske årlige meddelelser om gennemførelsen af ordningen.

•    Forklarende dokumenter (for direktiver)

Ikke relevant

•    Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Hvis et vindyrkningsareal ryddes, kan vinavleren anmode om en tilladelse til genplantning, som er gyldig i tre år (seks år, hvis genplantningen finder sted på samme parcel). Gruppen på højt plan anbefalede en længere gyldighedsperiode på otte år for alle tilladelser til genplantning for i denne usikre situation at give vinavlerne mere tid til at undersøge muligheden for at plante sorter, der er bedre tilpasset efterspørgslen på markedet eller de skiftende klimatiske forhold, eller anvende nye teknikker til forvaltning af vindyrkningsarealer.

For at lette presset på vinavlerne bør de administrative sanktioner, der anvendes, hvis en tilladelse til genplantning ikke udnyttes i gyldighedsperioden, desuden afskaffes. Gruppen på højt plan nåede dog til enighed om at opretholde den administrative sanktion, der anvendes, hvis en tilladelse til nyplantning fortsat ikke udnyttes, for at afskrække vinavlere, der ikke har til hensigt at anlægge et vindyrkningsareal, fra at indgive ansøgninger i spekulationsøjemed. I betragtning af den nuværende nedgang i efterspørgslen efter vin bør vinavlere, der stadig råder over gyldige, uudnyttede tilladelser til nyplantning, som de har fået tildelt inden den 1. januar 2025, dog have mulighed for inden en bestemt dato at give afkald på disse tilladelser uden at blive pålagt en administrativ sanktion for at fjerne incitamentet til at anlægge vindyrkningsarealer, hvor der muligvis ikke er efterspørgsel efter den vin, de vil producere.

Medlemsstaterne har allerede mulighed for at fastsætte regionale begrænsninger med hensyn til udstedelsen af tilladelser til nyplantning for specifikke områder, der er berettiget til produktion af vine med en beskyttet oprindelsesbetegnelse, for områder, der er berettiget til produktion af vine med en beskyttet geografisk betegnelse eller for områder uden en geografisk betegnelse. De bør også have mulighed for at begrænse udstedelsen af tilladelser til nyplantning på regionalt niveau for specifikke områder med et for stort udbud, hvor der gennemføres eller er blevet gennemført nationale foranstaltninger eller EU-foranstaltninger med det formål at reducere udbuddet, såsom destillation, grøn høst eller rydning af vindyrkningsarealer, og undgå en yderligere forøgelse af produktionskapaciteten i områder, hvor udbuddet allerede overstiger efterspørgslen.

Hvis en medlemsstat imidlertid beslutter at fastsætte regionale begrænsninger for specifikke områder for at undgå en overdreven stigning i produktionskapaciteten, bør denne medlemsstat også bemyndiges til at anmode om, at de tilladelser, der udstedes for det pågældende område, udnyttes dér, da der ellers er risiko for, at nytilkomne udelukkes helt, hvilket vil afskrække nye markedsaktører og unge landbrugere.

Selv om genplantning af ryddede vindyrkningsarealer ikke gør vindyrkningsarealet som helhed større, bør medlemsstaterne have mulighed for at fastsætte regler for genplantning for bedre at kunne forvalte den territoriale fordeling af vindyrkningsarealer. Tilladelser til genplantning kan udnyttes på samme bedrift, hvor rydningen blev udført. Eftersom bedrifter kan omfatte vindyrkningsarealer i forskellige regioner, bør medlemsstaterne have mulighed for at undgå flytning af vindyrkningsarealer mellem regioner, når opretholdelse af vindyrkningen i det oprindelige geografiske område er vigtig af socioøkonomiske eller miljømæssige årsager, f.eks. for at bevare vindyrkningsarealerne på skråninger og terrasser eller for at bevare landskabet og undgå jorderosion. Medlemsstaterne bør også have mulighed for at fastsætte særlige betingelser for tilladelser til genplantning for at tilskynde til anvendelse af sorter og dyrkningsmetoder, der ikke øger det gennemsnitlige udbytte.

I en situation med faldende forbrug er overvågning af den samlede produktionskapacitet meget vigtig for den fremtidige balance på markedet. Dette er en del af formålet med tilladelsesordningen for plantning, der bør gælde i alle vinproducerende medlemsstater, når vindyrkningsarealet har nået en bestemt størrelse.

I de senere år har der været en konstant stigende forbrugerefterspørgsel efter vinavlsprodukter med et reduceret alkoholindhold. For sådanne produkter er forbrugerne bekendt med udtryk som nul alkohol, alkoholfri og lavt alkoholindhold, der imidlertid ikke reguleres på samme måde i de forskellige medlemsstater. I mangel af specifikke EU-regler om ernæringsanprisninger, der henviser til et lavt alkoholindhold eller reduktion eller fravær af alkohol eller energi i drikkevarer, der normalt indeholder alkohol, kan de relevante nationale regler finde anvendelse i overensstemmelse med artikel 4, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1924/2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer. Der er derfor behov for at harmonisere anvendelsen af disse udtryk og fastsætte det alkoholindhold, der er forbundet med hver af dem i hele EU. Dette bør også afspejles i reglerne om mærkning af vinprodukter for bedre at kunne oplyse forbrugerne om egenskaberne ved vinavlsprodukter med et reduceret alkoholindhold og de produktionsmetoder, der anvendes i forbindelse hermed, således at Unionens vinsektor kan drage fordel af denne udvikling i forbrugernes efterspørgsel, samtidig med at der opretholdes høje kvalitetsstandarder for produktionen.

Stor forbrugerefterspørgsel efter mousserende vinprodukter med et lavere alkoholindhold eller uden alkohol udgør en mulighed for sektoren, men de nuværende produktionsregler for dealkoholisering medfører teknologiske begrænsninger med hensyn til produktionen af disse produkter. I henhold til de gældende regler skal vinprodukter have opnået egenskaberne og det minimale virkelige alkoholindhold i kategorien, inden de undergår dealkoholisering. Under dealkoholiseringen fjernes CO2 fra mousserende vine. Det bør derfor være tilladt at fremstille mousserende vine og vine tilsat kulsyre af dealkoholiserede eller delvis dealkoholiserede stille vine ved andengæring eller tilsætning af CO2, forudsat at de er mærket på en måde, der ikke vildleder forbrugeren.

Muligheden for elektronisk angivelse af ingredienslisten og næringsdeklarationen har vist sig at være effektiv for de erhvervsdrivende med hensyn til at oplyse forbrugerne og samtidig lette det indre markeds funktion og vineksporten, navnlig for små producenter. Manglen på harmoniserede regler for den elektroniske angivelse på den fysiske etiket og de deraf følgende forskellige løsninger, som medlemsstaterne anvender, har imidlertid skabt fragmentering af det indre marked, hvilket påvirker den korrekte markedsføring af vine i hele Unionen. Kommissionen bør derfor tillægges beføjelser til i samarbejde med medlemsstaterne at udarbejde regler for elektronisk angivelse af oplysninger til forbrugerne, navnlig ved hjælp af et sprogfrit system, for at minimere omkostningerne og den administrative byrde for operatørerne og for at sikre en fælles tilgang på hele EU-markedet, samtidig med at der tages hensyn til behovet for at gøre oplysninger tilgængelige for forbrugerne. Med dette udkast til forordning tillægges Kommissionen desuden beføjelse til at tilpasse reglerne om elektronisk mærkning til de nye behov, der opstår som følge af de hurtige og konstante fremskridt inden for digitalisering og det stigende antal oplysninger, der bør gøres tilgængelige for forbrugerne.

Medlemsstaterne har mulighed for at fastlægge afsætningsregler for at regulere udbuddet i vinsektoren med henblik på at forbedre og stabilisere det fælles vinmarked. I den nuværende situation med et strukturelt fald i forbruget og gentagne situationer med et for stort udbud i visse regioner og markedssegmenter bør det præciseres, at sådanne regler kan omfatte fastsættelse af et maksimalt drueudbytte og forvaltning af vinlagre. Desuden kan producentorganisationer spille en vigtig rolle med hensyn til at styrke vinavlernes stilling i fødevareforsyningskæden og tilpasse udbuddet til markedsudviklingen. Medlemsstaterne bør derfor også kunne fastlægge afsætningsregler i vinsektoren under hensyntagen til forslag fra anerkendte producentorganisationer eller anerkendte brancheorganisationer, når de er repræsentative for det pågældende økonomiske område.

I tilfælde af uligevægt på markedet har medlemsstaterne på nuværende tidspunkt beføjelse til at yde nationale betalinger til vinproducenter for frivillig eller obligatorisk destillation af vin. Dette forslag tager sigte mod at tillade nationale betalinger for frivillig grøn høst og frivillig rydning af produktive vindyrkningsarealer som supplerende værktøj til udbudsstyring i betragtning af omkostningseffektiviteten ved at fjerne overskydende vin fra markedet, inden den produceres. For at undgå konkurrenceforvridning fastsættes der lofter for de samlede nationale betalinger, der må godkendes i en medlemsstat i et givet år til destillation og grøn høst. Med hensyn til rydning vil loftet for de nationale betalinger i betragtning af foranstaltningens strukturelle karakter og de højere omkostninger ved foranstaltningen blive fastsat fra sag til sag på grundlag af de særlige markedsforhold i den medlemsstat og de vinregioner, hvor den vil blive gennemført.

Aromatiserede vinprodukter er en anden vigtig afsætningsmulighed for vinavlsprodukter. Den nuværende lovgivning giver imidlertid ikke mulighed for at anvende de varebetegnelser, der er forbeholdt aromatiserede vinprodukter, for drikkevarer, der ikke når op på det minimale alkoholindhold for hver produktkategori. I betragtning af forbrugernes stigende efterspørgsel efter innovative alkoholholdige drikkevarer med et lavere virkeligt alkoholindhold udtrykt i volumen bør det være tilladt at fremstille aromatiserede vinprodukter af dealkoholiserede eller delvis dealkoholiserede vine. For at sikre, at forbrugerne oplyses korrekt om arten af aromatiserede vinprodukter med et lavere alkoholindhold, bør der fastsættes regler for mærkning af dealkoholiserede eller delvis dealkoholiserede vine, således at der i disse aromatiserede vinprodukters præsentation og mærkning kan anvendes de samme beskrivende udtryk som for vinavlsprodukter med et tilsvarende alkoholindhold. For at forbedre klarheden af oplysningerne til forbrugerne bør bestemmelserne om elektronisk mærkning af næringsdeklarationen og ingredienslisten for aromatiserede vinprodukter tilpasses til bestemmelserne om vinavlsprodukter.

For at imødekomme den nye efterspørgsel hos forbrugerne og behovet for produktinnovation ændres kravene til det aromatiserede vinprodukt "Glühwein" for at gøre det muligt at anvende rosévin. Samtidig fastsættes det, at udtrykket "rosé" ikke må anvendes i mærkningen af en "Glühwein", der er fremstillet af en blanding af rød- og hvidvin eller rød- eller hvidvin og rosévin. Der indføres en undtagelse med hensyn til mærkning for at gøre det muligt at anvende varebetegnelsen "Glühwein" i præsentationen og mærkningen af alkoholholdige drikkevarer, der er fremstillet efter de samme krav som dem, der gælder for "Glühwein", men hvor frugtvin anvendes som hovedingrediens i stedet for vinavlsprodukter, for at imødekomme forbrugernes efterspørgsel efter sådanne produkter.

Der kan inden for rammerne af de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik ydes støtte til omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer. For at skabe balance mellem behovet for, at medlemsstaterne sikrer en effektiv omstrukturering af vindyrkningsarealerne, og behovet for at undgå en produktionsstigning, der kan føre til et for stort udbud, vil medlemsstaterne kunne fastsætte betingelser for gennemførelsen af omstrukturerings- og omstillingsinterventionstyperne med henblik på at undgå en stigning i udbyttet og dermed en forøgelse af produktionen for de vindyrkningsarealer, der er omfattet af disse interventionstyper.

Med henblik på at udvikle vinturismen i vinregioner med beskyttede betegnelser og beskyttede geografiske betegnelser kan producentsammenslutninger, der forvalter beskyttede oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser, nu modtage støtte under den interventionstype, der fremmer vinturisme i produktionsområderne.

Interessenter og medlemsstater har gentagne gange anført, at den nuværende maksimale varighed på tre år for støtte til operationer vedrørende salgsfremstød og kommunikation, der gennemføres i tredjelande i forbindelse med konsolidering af afsætningsmuligheder, er for kort til at nå dette mål. Den maksimale varighed forlænges derfor fra tre til fem år.

For at skabe yderligere incitament til at samarbejde i vinsektoren vil der til visse investeringer, der foretages af anerkendte producentorganisationer, blive ydet den samme maksimale finansielle støtte fra Unionen, som det allerede er tilfældet med mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder.

For at støtte producenterne yderligere i deres bestræbelser på at modvirke og tilpasse sig klimaændringerne vil medlemsstaterne få mulighed for at øge den maksimale finansielle støtte fra Unionen, der kan ydes til investeringer, der har netop dette mål, til op til 80 % af de støtteberettigede investeringsomkostninger.

For at præcisere betingelserne for finansiel støtte fra Unionen til investeringer i innovation anføres det udtrykkeligt, at en sådan finansiel støtte fra Unionen ikke kan ydes til kriseramte virksomheder som omhandlet i Kommissionens meddelelse "Rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikke-finansielle virksomheder".

2025/0071 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013, (EU) 2021/2115 og (EU) nr. 251/2014 for så vidt angår visse markedsregler og sektorstøtteforanstaltninger i vinsektoren og for aromatiserede vinprodukter

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 42, stk. 1, og artikel 43, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 3 ,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget 4 ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Selv om Unionen fortsat er førende på verdensplan inden for produktion, forbrug og eksporteret værdi af vin, har de samfundsmæssige og demografiske ændringer en indvirkning på mængden, kvaliteten og typen af vin, der forbruges. Vinforbruget i Unionen er på det laveste niveau, det har været i de seneste tre årtier, mens de traditionelle eksportmarkeder for EU-vine påvirkes af en kombination af nedadgående forbrugstendenser og geopolitiske faktorer, hvilket fører til mere usikre eksportmønstre. Desuden medfører vinsektorens sårbarhed over for klimaændringer en uforudsigelighed med hensyn til produktionen. Det for store udbud, der følger heraf, medfører et fald i priserne med det resultat, at vinavlerne har færre indtægter til rådighed til at investere i deres virksomhed og beskedne finansielle reserver at falde tilbage på, hvis deres region skulle blive ramt af de – ofte lokale – ekstreme vejrforhold, der ses hyppigere og hyppigere.

(2)Gruppen på Højt Plan vedrørende Vinpolitik ("gruppen på højt plan") blev nedsat for at drøfte disse udfordringer og afdække eventuelle muligheder for Unionens vinsektor. Drøftelserne handlede især om, hvordan man ved at forvalte produktionskapaciteten, forbedre konkurrenceevnen og udforske nye markedsmuligheder bedre kan støtte sektoren i betragtning af de nuværende strukturelle udfordringer. Efter fire møder godkendte gruppen på højt plan et dokument med politiske anbefalinger 5 .

(3)For at yde den bedst mulige støtte til vinproducenter, der står over for ovennævnte udfordringer, bør den retlige ramme, der gælder for vine og aromatiserede vinprodukter, afspejle de mest presserende anbefalinger fra gruppen på højt plan.

(4)I betragtning af den nuværende nedgang i efterspørgslen efter vin bør vinavlere, der råder over gyldige uudnyttede tilladelser til nyplantning og tilladelser som følge af konverteringen af plantningsrettigheder, som de har fået tildelt inden den 1. januar 2025, have mulighed for at give afkald på disse tilladelser uden at blive pålagt en administrativ sanktion med henblik på at fjerne incitamentet for indehavere af plantningstilladelser til at anlægge vindyrkningsarealer, hvor der muligvis ikke er efterspørgsel efter den vin, de vil producere. For tilladelser til nyplantning, der er udstedt efter denne dato, bør den administrative sanktion fortsat finde anvendelse i tilfælde af manglende udnyttelse af disse tilladelser for at modvirke ansøgninger i spekulationsøjemed fra vinavlere, der ikke har til hensigt at anlægge et vindyrkningsareal.

(5)Med hensyn til forvaltningen af produktionskapaciteten bør der fastsættes en længere gyldighedsperiode for tilladelser til genplantning for at give producenterne mere tid til at undersøge muligheden for at plante sorter, der er bedre tilpasset efterspørgslen på markedet eller de skiftende klimatiske forhold, eller for at anvende nye teknikker til forvaltning af vindyrkningsarealer. For at lette presset på vinavlerne bør de heller ikke pålægges administrative sanktioner, hvis de beslutter ikke at udnytte en tilladelse til genplantning.

(6)Medlemsstaterne bør have mulighed for at begrænse udstedelsen af tilladelser til nyplantning på regionalt niveau for specifikke områder med et for stort udbud, hvor der gennemføres eller er blevet gennemført nationale foranstaltninger eller EU-foranstaltninger med det formål at reducere udbuddet (dvs. destillation, grøn høst eller rydning af vindyrkningsarealer) og undgå en yderligere forøgelse af produktionskapaciteten.

(7)Hvis en medlemsstat beslutter at fastsætte regionale lofter for specifikke områder for at undgå en overdreven stigning i produktionskapaciteten, bør medlemsstaterne kunne kræve, at de tilladelser, der udstedes for de områder, der er omfattet af den regionale begrænsning, udnyttes i det pågældende område. For bedre at kunne tage hensyn til de seneste tendenser i vinsektoren bør medlemsstaterne have fleksibilitet til at fastsætte regionale lofter for specifikke områder på helt ned til 0 % med henblik på at tilpasse produktionskapaciteten til efterspørgslen på markedet.

(8)Selv om genplantning af ryddede vindyrkningsarealer ikke øger vindyrkningsarealet, bør medlemsstaterne have mulighed for at fastsætte regler for genplantning for bedre at kunne forvalte den territoriale fordeling af vindyrkningsarealer, f.eks. for at undgå flytning af vindyrkningsarealer til regioner med uligevægt på markedet eller væk fra skråninger og terrasser, hvor de spiller en vigtig rolle for bevarelsen af landskabet, og for at undgå jorderosion. Medlemsstaterne bør også have mulighed for at fastsætte betingelser for anvendelsen af sorter og dyrkningsmetoder for at undgå en stigning i udbyttet og for at sikre bevarelsen af traditionelle druesorter og dyrkningsmetoder.

(9)For at sikre en forholdsmæssigt afpasset tilgang til anvendelsen af tilladelsesordningen for plantning under hensyntagen til de alvorlige risici, som et for stort udbud udgør for markedet, bør der fastsættes en maksimumstærskel vindyrkningsarealets størrelse i hektar, under hvilken medlemsstaterne er fritaget for forpligtelsen til at anvende tilladelsesordningen for plantning.

(10)I de senere år har der været en konstant stigende forbrugerefterspørgsel efter vinavlsprodukter med et reduceret alkoholindhold, som i øjeblikket fremstilles ved dealkoholisering under anvendelse af særlige teknikker, der er tilladt i Unionen. Forbrugerne er bekendt med udtryk som "0,0 %", "alkoholfri" og "lavt alkoholindhold", som anvendes i vid udstrækning, men som ikke reguleres på samme måde i de forskellige medlemsstater. Anvendelsen af disse udtryk bør derfor harmoniseres i hele Unionen. Reglerne for mærkning af vinprodukter bør derfor ændres for bedre at kunne oplyse forbrugerne om egenskaberne ved vinavlsprodukter med et reduceret alkoholindhold, samtidig med at forpligtelsen til at angive oplysninger om en produktionsmetode, der omfatter dealkoholisering, bevares. Dette bør gøre det muligt for Unionens vinsektor at drage fordel af denne udvikling i forbrugernes efterspørgsel, samtidig med at der opretholdes høje kvalitetsstandarder for produktionen.

(11)Stor forbrugerefterspørgsel efter mousserende vinprodukter med et lavere alkoholindhold eller uden alkohol udgør en mulighed for sektoren. De nuværende regler for fremstilling af dealkoholiserede vine medfører imidlertid visse teknologiske begrænsninger for produktionen af sådanne vine. I henhold til de gældende regler skal vinprodukter have opnået egenskaberne og minimumsalkoholindholdet i den tilsvarende kategori, inden de undergår dealkoholisering, hvilket indebærer, at dealkoholiserede mousserende vine kun må fremstilles af mousserende vine. Under dealkoholiseringen fjernes al CO2 imidlertid fra den oprindelige mousserende vin. For at fremstille en mousserende vin med et lavere alkoholindhold eller uden alkohol er det derfor nødvendigt at tilføje CO2 til den helt eller delvis dealkoholiserede vin, der har mistet sit oprindelige CO2-indhold, gennem en ny, særskilt proces. Det bør derfor være tilladt at fremstille dealkoholiseret mousserende vin og mousserende vin tilsat kulsyre direkte af dealkoholiserede eller delvis dealkoholiserede stille vine ved henholdsvis andengæring eller ved tilsætning af CO2.

(12)Muligheden for elektronisk at angive ingredienslisten og næringsdeklarationen for vinprodukter har vist sig at være effektiv for de erhvervsdrivende med hensyn til at præsentere vigtige oplysninger for forbrugerne og samtidig lette det indre markeds funktion og vineksporten, navnlig for små producenter. Manglen på harmoniserede regler for elektronisk angivelse af ingredienslisten og/eller næringsdeklarationen på emballagen eller på en på emballagen fæstnet etiket forårsager imidlertid divergerende praksis hos de erhvervsdrivende og forskellige regler fra de nationale myndigheders side, hvilket har en indvirkning på den korrekte markedsføring af vine. For at minimere omkostningerne og den administrative byrde for de erhvervsdrivende og for at sikre en fælles tilgang i hele EU-markedet under hensyntagen til behovet for at gøre sådanne oplysninger tilgængelige for forbrugerne, bør Kommissionen tillægges beføjelser til i samarbejde med medlemsstaterne at udarbejde regler om elektronisk angivelse på emballagen eller på en på emballagen fæstnet etiket med henblik på at stille ingredienslisten og næringsdeklarationen til rådighed for forbrugerne på en harmoniseret måde, herunder gennem et sprogfrit system.

(13)Kommissionen bør tillægges beføjelser til at tilpasse reglerne om elektronisk mærkning til de nye behov, der opstår som følge af de hurtige og konstante fremskridt inden for digitalisering, og med det formål at tage hensyn til andre obligatoriske eller relevante oplysninger til forbrugerne, som kan præsenteres elektronisk.

(14)Medlemsstaterne har mulighed for at fastlægge afsætningsregler for at regulere udbuddet i vinsektoren med henblik på at forbedre og stabilisere det fælles vinmarked. I den nuværende situation med et strukturelt fald i forbruget og gentagne situationer med et for stort udbud i visse regioner og markedssegmenter bør det præciseres, at sådanne regler kan omfatte fastsættelse af et maksimalt drueudbytte og forvaltning af vinlagre. Desuden kan producentorganisationer spille en vigtig rolle med hensyn til at styrke vinavlernes stilling i fødevareforsyningskæden og tilpasse udbuddet til markedsudviklingen. Medlemsstaterne bør derfor også kunne fastlægge afsætningsregler i vinsektoren under hensyntagen til forslag fra anerkendte producentorganisationer eller anerkendte brancheorganisationer, når de er repræsentative for det eller de pågældende økonomiske område(r).

(15)Medlemsstaterne kan på nuværende tidspunkt få tilladelse til at yde nationale betalinger til vinproducenter for frivillig eller obligatorisk destillation af vin. I betragtning af omkostningseffektiviteten ved at fjerne overproduktion fra markedet, inden vinen produceres, bør der også gives mulighed for i begrundede krisetilfælde at give medlemsstaterne tilladelse til at yde nationale betalinger for frivillig grøn høst og frivillig rydning af produktive vindyrkningsarealer. Med denne forordning bør der for at undgå konkurrenceforvridning fastsættes lofter for de samlede nationale betalinger, der må godkendes i en medlemsstat i et givet år til destillation og grøn høst. Med hensyn til rydning bør der i betragtning af foranstaltningens strukturelle karakter og de højere omkostninger ved foranstaltningen ikke fastsættes et samlet maksimumsbeløb for nationale betalinger. Medlemsstaterne bør dog i deres meddelelse begrunde loftet for de nationale betalinger fra sag til sag på grundlag af deres særlige markedsforhold og markedsforholdene i de vinregioner, hvor foranstaltningen vil blive gennemført.

(16)Aromatiserede vinprodukter er en naturlig afsætningsmulighed for vinavlsprodukter. I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 251/2014 6 er det imidlertid ikke muligt at anvende de varebetegnelser, der er forbeholdt aromatiserede vinprodukter for drikkevarer, der ikke når op på det minimumsalkoholindhold, der er fastsat i nævnte forordning for hver produktkategori. I betragtning af forbrugernes stigende efterspørgsel efter innovative alkoholholdige drikkevarer med et lavere virkeligt alkoholindhold udtrykt i volumen bør det være tilladt at markedsføre drikkevarer, der er fremstillet af dealkoholiserede eller delvis dealkoholiserede vine, der er fremstillet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 7 , og som i deres præsentation og mærkning bærer varebetegnelser, der er forbeholdt aromatiserede vinprodukter.

(17)For at sikre, at forbrugerne oplyses korrekt om arten af aromatiserede vinprodukter med et lavere alkoholindhold, bør der fastsættes regler i overensstemmelse med reglerne i forordning (EU) nr. 1308/2013 for mærkning af dealkoholiserede eller delvis dealkoholiserede vine, således at der i præsentationen og mærkningen af aromatiserede vinprodukter fremstillet af dealkoholiserede eller delvis dealkoholiserede vine anvendes de samme beskrivende udtryk som for vinavlsprodukter med et tilsvarende alkoholindhold.

(18)Ovenstående udfordringer med hensyn til elektronisk angivelse af næringsdeklarationen og ingredienslisten på vinavlsprodukter gælder også for aromatiserede vinprodukter. Kommissionen bør derfor tillægges beføjelser til i samarbejde med medlemsstaterne at udarbejde regler for elektronisk angivelse på emballagen eller på en på emballagen fæstnet etiket for så vidt angår aromatiserede vinprodukter. For at sikre enkelhed og klarhed bør disse regler være de samme som dem, der gælder for vinavlsprodukter.

(19)For at imødekomme den nye efterspørgsel hos forbrugerne og behovet for produktinnovation bør reglerne for produktion og mærkning af det aromatiserede vinprodukt "Glühwein" ændres for at gøre det muligt at anvende rosévin. Samtidig bør det forbydes at anvende udtrykket "rosé" i præsentationen og mærkningen af en "Glühwein", der er fremstillet af en blanding af rød- og hvidvin eller rød- eller hvidvin og rosévin. Af samme årsager bør der også fastsættes en undtagelse, der tillader anvendelsen af varebetegnelsen Glühwein i præsentationen og mærkningen af alkoholholdige drikkevarer, der er fremstillet efter de samme krav som dem, der gælder for Glühwein, men hvor frugtvin anvendes som hovedingrediens i stedet for vinavlsprodukter.

(20)Med henblik på at udvikle vinturismen i vinregioner med beskyttede betegnelser og beskyttede geografiske betegnelser bør producentsammenslutninger, der forvalter beskyttede oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1143 8 , kunne modtage støtte under den interventionstype, der er omhandlet i artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra i), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 9 .

(21)For at skabe balance mellem behovet for, at medlemsstaterne sikrer en effektiv omstrukturering af vindyrkningsarealerne, og behovet for at undgå en produktionsstigning, der kan føre til et for stort udbud, bør medlemsstaterne kunne fastsætte betingelser for gennemførelsen af omstrukturerings- og omstillingsinterventionstyperne som omhandlet i artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra a), i forordning (EU) 2021/2115. Disse betingelser bør sigte mod at forebygge en stigning i udbyttet og dermed en forøgelse af produktionen for de vindyrkningsarealer, der er omfattet af disse interventionstyper.

(22)Med henblik på en tilpasning til markedsudviklingen og udnyttelse af effektive markedsføringsmuligheder bør den maksimale varighed af støtten til operationer vedrørende salgsfremstød og kommunikation, der gennemføres i tredjelande i forbindelse med konsolideringen af afsætningsmulighederne, forlænges fra tre til fem år.

(23)For at styrke samarbejdet i vinsektoren bør de investeringer, der er omhandlet i artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra b), i forordning (EU) 2021/2115, og som foretages af producentorganisationer, der er anerkendt i henhold til forordning (EU) nr. 1308/2013, være omfattet af den maksimale finansielle støtte fra Unionen, der er fastsat i artikel 59, stk. 2, i forordning (EU) 2021/2115, som det allerede er tilfældet med mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder som omhandlet i Kommissionens henstilling 2003/361/EF 10 .

(24)For at støtte producenterne yderligere i deres bestræbelser på at modvirke og tilpasse sig klimaændringerne er det relevant at give medlemsstaterne mulighed for at øge den maksimale finansielle støtte fra Unionen til investeringer, der har netop dette mål, til op til 80 % af de støtteberettigede investeringsomkostninger.

(25)Det er desuden nødvendigt at præcisere, at den finansielle støtte fra Unionen til innovation, jf. artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra e), i forordning (EU) 2021/2115, ikke bør ydes til kriseramte virksomheder som omhandlet i Kommissionens meddelelse "Rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikke-finansielle virksomheder", ligesom det er tilfældet med den finansielle støtte fra Unionen til de investeringer, der er omhandlet i artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra b), i nævnte forordning.

(26)Forordning (EU) nr. 1308/2013, (EU) nr. 251/2014 og (EU) 2021/2115 bør derfor ændres.

(27)For at give producenterne tid til at tilpasse sig de nye krav vedrørende betegnelsen for vinavlsprodukter med et lavt alkoholindhold bør disse nye krav finde anvendelse 18 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden. Der bør også fastsættes overgangsbestemmelser, således at vinavlsprodukter, der er mærket før anvendelsen af de nye krav, fortsat kan markedsføres, indtil lagrene er brugt op —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1
Ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013

I forordning (EU) nr. 1308/2013 foretages følgende ændringer:

(1)Artikel 62, stk. 3, affattes således:

"3. De i stk. 1 nævnte tilladelser, der er tildelt i henhold til artikel 64 og artikel 68, er gyldige i tre år fra datoen for deres tildeling. En producent, der ikke har udnyttet den i henhold til artikel 64 og artikel 68 tildelte tilladelse i løbet af gyldighedsperioden, vil blive pålagt administrative sanktioner i henhold til artikel 90a, stk. 4.

Uanset første afsnit pålægges producenter, der råder over gyldige tilladelser i henhold til artikel 64 og artikel 68, der er tildelt før den 1. januar 2025, ikke den administrative sanktion, der er omhandlet i artikel 90a, stk. 4, forudsat at de inden datoen for tilladelsens udløb og senest den 31. december 2026 underretter de kompetente myndigheder om, at de ikke agter at udnytte deres tilladelse.

Tilladelser, der er tildelt i henhold til artikel 66 om genplantning, er gyldige i otte år fra datoen for deres tildeling. Producenter, der ikke har udnyttet den i henhold til artikel 66 tildelte tilladelse i løbet af gyldighedsperioden, vil ikke blive pålagt de administrative sanktioner, der er omhandlet i artikel 90a, stk. 4."

(2)I artikel 63 foretages følgende ændringer:

(a)Stk. 2 affattes således:

"2. Medlemsstaterne kan vælge:

a) at anvende en lavere procentsats på nationalt plan end den, der er fastsat i stk. 1

   b) at begrænse udstedelsen af tilladelser på regionalt niveau for specifikke områder, der er berettiget til produktion af vine med en beskyttet oprindelsesbetegnelse, for områder, der er berettiget til produktion af vine med en beskyttet geografisk betegnelse eller for områder uden en geografisk betegnelse

(c) begrænse udstedelsen af tilladelser til nyplantning på regionalt niveau for specifikke områder, hvor nationale foranstaltninger eller EU-foranstaltninger vedrørende destillation af vin, grøn høst eller rydning er blevet gennemført i begrundede krisetilfælde.

Med henblik på litra c) forstås ved grøn høst fuldstændig destruktion eller fjernelse af endnu ikke modne drueklaser, der bringer udbyttet af det pågældende areal ned på nul, men ikke undladt høst, der består i at efterlade salgbare druer på vinstokkene efter den normale produktionscyklus. Medlemsstater, der begrænser udstedelsen af tilladelser til nyplantning på regionalt niveau, jf. første afsnit, litra b) eller c), kan kræve, at sådanne tilladelser rent faktisk udnyttes i disse regioner."

(b)I stk. 3, første afsnit, affattes indledningen således:

"3. Ethvert af de lofter, der henvises til under stk. 2, skal bidrage til at tilpasse produktionskapaciteten til efterspørgslen på markedet og begrundes med en eller flere af følgende specifikke årsager:"

(3)I artikel 66, stk. 3 tilføjes som andet afsnit:

"En medlemsstat kan også gøre tildelingen af de i stk. 1 omhandlede tilladelser til genplantning til genstand for én eller flere af følgende betingelser:

a) tilladelsen skal udnyttes i det samme geografiske område som der, hvor de tilsvarende ryddede vinstokke voksede, hvis opretholdelse af vindyrkningen i det pågældende geografiske område er begrundet i socioøkonomiske eller miljømæssige hensyn

b) kun sorter og dyrkningsmetoder, der ikke øger det gennemsnitlige udbytte i forhold til de ryddede vinstokke, og kun traditionelle sorter og dyrkningsmetoder i en given region, må anvendes, hvis det tilsvarende ryddede areal var beliggende i et produktionsområde, som medlemsstaten har anset for at være påvirket af en strukturel uligevægt på markedet, eller

c) tilladelsen må ikke udnyttes i et andet produktionsområde end det, hvor det ryddede areal er beliggende, og hvor medlemsstaten har anset dette andet produktionsområde for at være påvirket af en strukturel uligevægt på markedet."

(4)Artikel 67 affattes således:

"Artikel 67
De-minimis-reglen

Den tilladelsesordning for plantning af vinstokke, der fastlægges i dette kapitel, anvendes ikke på medlemsstater, hvor vindyrkningsarealet ikke har oversteget 10 000 hektar i mindst tre af de foregående fem produktionsår. Hvis denne betingelse ikke længere er opfyldt i en medlemsstat, anvendes tilladelsesordningen for plantning af vinstokke i den pågældende medlemsstat fra begyndelsen af det produktionsår, der følger efter det produktionsår, hvor betingelsen ophørte med at være opfyldt."

(5)I artikel 119, stk. 1, foretages følgende ændringer:

(a)litra a) affattes således:

"a) kategorien af vinavlsprodukter i henhold til bilag VII, del II. For kategorier af vinavlsprodukter som defineret i bilag VII, del II, punkt 1 og 4-9, hvor hele eller dele af produktet har været genstand for en behandling til dealkoholisering i overensstemmelse med bilag VIII, del I, afsnit E, ledsages kategoriangivelsen af:

i) udtrykket "alkoholfri", hvis produktets virkelige alkoholindhold udtrykt i volumen ikke overstiger 0,5 % vol., ledsaget af udtrykket "0,0 %", hvis produktets virkelige alkoholindhold udtrykt i volumen ikke overstiger 0,05 % vol.

ii) udtrykket "alkohol-let", hvis produktet har et virkeligt alkoholindhold udtrykt i volumen på over 0,5 % vol. og mindst 30 % under det minimale virkelige alkoholindhold for kategorien før dealkoholisering."

(b)Følgende tilføjes som litra k):

"k) for vinavlsprodukter som omhandlet i litra a), andet punktum, udtrykket "fremstillet ved dealkoholisering"."

(6)I artikel 122, stk. 1, litra d), tilføjes følgende numre:

"v) elektronisk angivelse på emballagen eller på en på emballagen fæstnet etiket som omhandlet i artikel 119, stk. 4 og 5, herunder ved hjælp af et piktogram eller et symbol i stedet for ord

vi) format og layout af de oplysninger, der angives elektronisk, for at forenkle præsentationen af dem, tilpasse dem til den fremtidige teknologiske udvikling og til nye krav til forbrugeroplysninger som fastsat i EU-lovgivningen eller national lovgivning eller for at forbedre tilgængeligheden for forbrugerne.".

(7)Artikel 167, stk. 1, første afsnit, affattes således:

"1. For at det fælles marked for vin, inkl. de druer, den most og den vin, som vinen hidrører fra, kan fungere bedre og mere stabilt, kan producentmedlemsstaterne fastlægge afsætningsregler for at regulere udbuddet, herunder fastsættelse af maksimale udbytter og fastlæggelse af regler for forvaltningen af lagrene. Medlemsstaterne tager hensyn til forslag vedtaget af producentorganisationer, der er anerkendt i henhold til artikel 152 og 154, eller brancheorganisationer, der er anerkendt i henhold til artikel 157 og 158, når sådanne organisationer anses for at være repræsentative for vinsektoren, jf. artikel 164, stk. 3, i det eller de økonomiske områder, hvor reglerne skal finde anvendelse.".

(8)I artikel 216 foretages følgende ændringer:

(a)Titlen affattes således:

"Nationale betalinger til krisedestillation af vin, grøn høst og rydningen i begrundede krisetilfælde".

(b)Stk. 1 affattes således:

"1. Medlemsstaterne kan yde nationale betalinger til vinproducenter med henblik på frivillig eller obligatorisk destillation af vin, frivillig grøn høst og frivillig rydning af produktive vindyrkningsarealer i begrundede krisetilfælde.

Med henblik på denne artikel forstås ved grøn høst fuldstændig destruktion eller fjernelse af endnu ikke modne drueklaser, der bringer udbyttet af det pågældende areal ned på nul, men ikke undladt høst, der består i at efterlade salgbare druer på vinstokkene efter den normale produktionscyklus.

De betalinger, der er omhandlet i første afsnit, må i givet fald ikke overstige omkostningerne ved produktet og den pågældende operation plus et incitament til at deltage i en sådan operation med henblik på håndtering af krisen.

Det samlede beløb, som en medlemsstat må yde i nationale betalinger i et givet år, må ikke overstige 20 % af de samlede midler, der er til rådighed pr. medlemsstat, og som er fastlagt i bilag VII til forordning (EU) 2021/2115 for det pågældende år."

(c)Stk. 2 affattes således:

"2. Medlemsstater, der ønsker at anvende nationale betalinger som nævnt i stk. 1, forelægger Kommissionen en behørigt begrundet meddelelse herom. Medlemsstaterne begrunder i deres meddelelser hensigtsmæssigheden og varigheden af foranstaltningen samt de støttebeløb og andre betingelser for foranstaltningen på grundlag af deres særlige markedsforhold og de vinområder, hvor foranstaltningen vil blive gennemført.

Kommissionen afgør uden anvendelse af proceduren i artikel 229, stk. 2 eller 3, om varigheden af foranstaltningen samt støttebeløbet og andre betingelser for foranstaltningen kan godkendes, og om betalingerne til vinproducenterne kan tildeles."

(d)Stk. 4 affattes således:

"4. Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 med henblik på at supplere denne artikel ved at fastlægge regler vedrørende de minimumskrav, der skal være opfyldt, for at der kan være tale om en krisesituation, og vedrørende beregningen af de nationale betalinger."

(9)I bilag VII, del II, tilføjes følgende som andet afsnit i indledningen:

"Vinavlsprodukter i kategorierne i punkt 4 og 7 kan også fremstilles ved henholdsvis andengæring af eller tilsætning af kuldioxid til dealkoholiserede eller delvis dealkoholiserede vine som omhandlet i punkt 1."

Artikel 2
Ændring af forordning (EU) nr. 251/2014

I forordning (EU) nr. 251/2014 foretages følgende ændringer:

(1)I artikel 3 tilføjes følgende stykke:

"5. Uanset de minimumstærskler for alkoholindhold, der er fastsat i stk. 2, litra g), stk. 3, litra g), og stk. 4, litra f), og i bilag II for hver produktkategori, kan aromatiserede vinprodukter have et lavere virkeligt alkoholindhold udtrykt i volumen, hvis de er fremstillet af vinavlsprodukter, der helt eller delvis har undergået dealkoholisering i overensstemmelse med afsnit E, del I, i bilag VIII til forordning (EU) nr. 1308/2013."

(2)I artikel 5 indsættes følgende stykke:

"1a. Hvis aromatiserede vinprodukter er fremstillet af vinavlsprodukter, der helt eller delvis har undergået dealkoholisering i overensstemmelse med afsnit E, del I, i bilag VIII til forordning (EU) nr. 1308/2013, suppleres deres varebetegnelser med de samme udtryk som dem, der er fastsat for disse vinavlsprodukter i artikel 119, stk. 1, litra a), andet punktum, og i artikel 119, stk. 1, litra k), i forordning (EU) nr. 1308/2013 og på samme betingelser."

(3)I artikel 6a tilføjes følgende stykke:

"4a. For at tage hensyn til de særlige forhold, der kendetegner sektoren for aromatiserede vine, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 34, stk. 2, for at supplere denne forordning ved at vedtage regler for:

a) elektronisk angivelse på emballagen eller på en på emballagen fæstnet etiket som omhandlet i stk. 2 og 3, herunder ved hjælp af et piktogram eller et symbol i stedet for ord

b) format og layout af de oplysninger, der angives elektronisk, for at forenkle præsentationen af dem, tilpasse dem til den fremtidige teknologiske udvikling og til nye krav til forbrugeroplysninger som fastsat i EU-lovgivningen eller national lovgivning eller for at forbedre tilgængeligheden for forbrugerne."

(4)I bilag II, del B, affattes punkt 8 således:

"8) Glühwein

Aromatiseret vinbaseret drikkevare

–der udelukkende er fremstillet på grundlag af rødvin, hvidvin, rosévin eller en blanding heraf

–der primært er aromatiseret med kanel og/eller kryddernelliker, og

–der har et virkeligt alkoholindhold udtrykt i volumen på mindst 7 % vol.

Uden at dette berører den vandmængde, der følger af anvendelsen af bilag I, punkt 2, er tilsætning af vand forbudt.

Hvis produktet er fremstillet på grundlag af hvidvin, skal der til varebetegnelsen "Glühwein" føjes ord, der angiver hvidvin, såsom ordet "hvid".

Hvis produktet er fremstillet udelukkende på grundlag af rosévin, skal der til varebetegnelsen "Glühwein" føjes ord, der angiver rosévin, såsom ordet "rosé". Ordet "rosé" anvendes dog ikke, hvis Glühwein fremstilles ved at blande rødvin og hvidvin eller en af disse vine med rosévin.

Uanset artikel 5, stk. 1 og 3, i denne forordning kan varebetegnelsen "Glühwein" anvendes i præsentationen og mærkningen af alkoholholdige drikkevarer, der er fremstillet i overensstemmelse med ovennævnte krav, men som er fremstillet af gærede drikkevarer, der er fremstillet af andre frugter end druer. I så fald skal varebetegnelsen "Glühwein" suppleres med ord, der viser, at den er fremstillet af en frugtvin, eller et af følgende udtryk: "Heidelbeer-Glühwein", "Apfel-Glühwein" eller "Frucht-Glühwein"."

Artikel 3
Ændring af forordning (EU) 2021/2115

I forordning (EU) 2021/2115 foretages følgende ændringer:

(1)I artikel 58, stk. 1, foretages følgende ændringer:

(a)Litra i) affattes således:

"i) aktioner, der iværksættes af brancheorganisationer i vinsektoren, der er anerkendt af medlemsstaterne i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1308/2013, eller af producentsammenslutninger, der forvalter beskyttede oprindelsesbetegnelse og beskyttede geografiske betegnelser i overensstemmelse med forordning (EU) 2024/1143*, og som har til formål at forbedre omdømmet for EU's vindyrkningsarealer ved at fremme vinturisme i produktionsområderne

_______________________

* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1143 af 11. april 2024 om geografiske betegnelser for vin, spiritus og landbrugsprodukter samt garanterede traditionelle specialiteter og fakultative kvalitetsudtryk for landbrugsprodukter, om ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013, (EU) 2019/787 og (EU) 2019/1753 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1151/2012 (EUT L, 2024/1143, 23.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1143/oj )."

(b)Efter første afsnit indsættes følgende som andet afsnit:

"Med henblik på første afsnit, litra a), kan medlemsstaterne i deres strategiske planer under den fælles landbrugspolitik fastsætte specifikke agronomiske, vindyrkningsmæssige eller andre betingelser, der sikrer, at der efter sortsomstillingen, flytningen af vindyrkningsarealet, genplantningen af vindyrkningsarealet eller forbedringen af metoderne til forvaltning af vindyrkningsarealet ikke sker nogen forøgelse af udbyttet for det vindyrkningsareal, der er omfattet af denne interventionstype."

(c)Andet afsnit bliver til tredje afsnit og affattes således:

"Første afsnit, litra k), finder alene anvendelse på vine med en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse eller vine med angivelse af druesort. Operationer vedrørende salgsfremstød og kommunikation, der har til formål at konsolidere afsætningsmulighederne, begrænses til en periode på højst fem år, som ikke kan forlænges, og vedrører kun Unionens kvalitetsordninger for oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser."

(2)I artikel 59 foretages følgende ændringer:

(a)Stk. 2 affattes således:

"2. Den finansielle støtte fra Unionen til de i artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra b), omhandlede investeringer må højst udgøre:

a) 50 % af de støtteberettigede investeringsomkostninger for så vidt angår mindre udviklede regioner

b) 40 % af de støtteberettigede investeringsomkostninger for så vidt angår andre regioner end de mindre udviklede regioner

c) 75 % af de støtteberettigede investeringsomkostninger for så vidt angår regionerne i den yderste periferi

d) 65 % af de støtteberettigede investeringsomkostninger for så vidt angår de mindre øer i Det Ægæiske Hav.

Den maksimale finansielle støtte fra Unionen som fastsat i første afsnit ydes kun til mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF** og til producentorganisationer, der er anerkendt i henhold til forordning (EU) nr. 1308/2013. Den kan dog ydes til alle virksomheder i regionerne i den yderste periferi og i de mindre øer i Det Ægæiske Hav.

Hvad angår virksomheder, bortset fra producentorganisationer anerkendt i henhold til forordning (EU) nr. 1308/2013, der ikke er omfattet af artikel 2, stk. 1, i bilaget til henstilling 2003/361/EF, og som har færre end 750 medarbejdere eller en årlig omsætning på under 200 mio. EUR, halveres den maksimale finansielle støtte fra Unionen, der er fastsat i første afsnit.

Uanset første afsnit kan den finansielle støtte fra Unionen til de investeringer, der er omhandlet i artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra b), forhøjes til op til 80 % af de støtteberettigede investeringsomkostninger for så vidt angår investeringer, der er knyttet til målsætningen om at bidrage til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, jf. artikel 57, litra b).

Der ydes ikke finansiel støtte fra Unionen til virksomheder i vanskeligheder i den betydning, der er angivet i Kommissionens meddelelse "Rammebestemmelserne for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikke-finansielle virksomheder"***.

_______________________

** Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36, ELI: http://data.europa.eu/eli/reco/2003/361/oj ).

*** EUT C 249 af 31.7.2014, s. 1, ELI: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52014XC0731(01) ."

(b)I stk. 4 tilføjes følgende afsnit:

"Den finansielle støtte fra Unionen til de investeringer, der er omhandlet i artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra m), kan dog forhøjes til op til 80 % af de støtteberettigede investeringsomkostninger for så vidt angår investeringer, der er knyttet til målsætningen om at bidrage til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, jf. artikel 57, litra b)."

(c)Stk. 6 affattes således:

"6.    Finansiel støtte fra Unionen til innovation som omhandlet i artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra e), må højst udgøre:

a) 50 % af de støtteberettigede investeringsomkostninger for så vidt angår mindre udviklede regioner

b) 40 % af de støtteberettigede investeringsomkostninger for så vidt angår andre regioner end de mindre udviklede regioner

c) 80 % af de støtteberettigede investeringsomkostninger for så vidt angår regionerne i den yderste periferi

d) 65 % af de støtteberettigede investeringsomkostninger for så vidt angår de mindre øer i Det Ægæiske Hav.

Den maksimale finansielle støtte fra Unionen som fastsat i første afsnit ydes kun til mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF og til producentorganisationer, der er anerkendt i henhold til forordning (EU) nr. 1308/2013. Den kan dog ydes til alle virksomheder i regionerne i den yderste periferi og i de mindre øer i Det Ægæiske Hav.

Hvad angår virksomheder, bortset fra producentorganisationer anerkendt i henhold til forordning (EU) nr. 1308/2013, der ikke er omfattet af artikel 2, stk. 1, i bilaget til henstilling 2003/361/EF, og som har færre end 750 medarbejdere eller en årlig omsætning på under 200 mio. EUR, halveres den maksimale finansielle støtte fra Unionen, der er fastsat i første afsnit.

Uanset første afsnit kan den finansielle støtte fra Unionen til de investeringer, der er omhandlet i artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra e), forhøjes til op til 80 % af de støtteberettigede investeringsomkostninger for så vidt angår investeringer, der er knyttet til målsætningen om at bidrage til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, jf. artikel 57, litra b).

Der ydes ikke finansiel støtte fra Unionen til virksomheder i vanskeligheder i den betydning, der er angivet i Kommissionens meddelelse "Rammebestemmelserne for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikke-finansielle virksomheder"."

Artikel 4
Overgangsbestemmelser

Vinavlsprodukter, der er mærket i overensstemmelse med artikel 119, stk. 1, litra a), andet punktum, i forordning (EU) nr. 1308/2013 inden den [specifik dato — 18 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen], kan fortsat markedsføres, indtil lagrene er opbrugt.

Artikel 5
Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 1, nr. 5), anvendes dog fra den [specifik dato — 18 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen].

Udfærdiget i Bruxelles, den .

OVERSIGT OVER FINANSIELLE OG DIGITALE VIRKNINGER

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME3

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse3

1.2.Berørt(e) politikområde(r)3

1.3.Mål3

1.3.1.Generelt/generelle mål3

1.3.2.Specifikt/specifikke mål3

1.3.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)3

1.3.4.Resultatindikatorer3

1.4.Forslaget/initiativet vedrører4

1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet4

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet4

1.5.2.Merværdien af et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien af et EU-tiltag" forstås her merværdien af en indsats på EU-plan i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis4

1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art4

1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter5

1.5.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling5

1.6.Varigheden af forslaget/initiativet og af dets finansielle virkninger6

1.7.Planlagt(e) budgetgennemførelsesmetode(r)6

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER8

2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering8

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)8

2.2.1.Begrundelse for den/de foreslåede budgetgennemførelsesmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi8

2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem8

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)8

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder9

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER10

3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet10

3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne12

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne12

3.2.1.1.Bevillinger fra vedtaget budget12

3.2.1.2.Bevillinger fra eksterne formålsbestemte indtægter17

3.2.2.Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger22

3.2.3.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne24

3.2.3.1. Bevillinger fra vedtaget budget24

3.2.3.2.Bevillinger fra eksterne formålsbestemte indtægter24

3.2.3.3.Bevillinger i alt24

3.2.4.Anslået behov for menneskelige ressourcer25

3.2.4.1.Finansieret over vedtaget budget25

3.2.4.2.Finansieret over eksterne formålsbestemte indtægter26

3.2.4.3.Samlet behov for menneskelige ressourcer26

3.2.5.Oversigt over de anslåede virkninger for de digitale teknologirelaterede
investeringer28

3.2.6.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme28

3.2.7.Bidrag fra tredjemand28

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne29

4.Digitale dimensioner29

4.1.Krav vedrørende digital relevans30

4.2.Data30

4.3.Digitale løsninger31

4.4.Vurdering af interoperabilitet31

4.5.Foranstaltninger til støtte for digital gennemførelse32

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.    Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.    Berørt(e) politikområde(r) 

1.3.    Mål

1.3.1.    Generelt/generelle mål

1.3.2.    Specifikt/specifikke mål

1.3.3.    Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)

–EU's vinsektor fortsat er førende på globalt plan på vinmarkedet

–balancen mellem vinproduktionskapaciteten og udviklingen i efterspørgslen på de indenlandske og internationale markeder genetableres

–medlemsstaterne har større fleksibilitet til at træffe foranstaltninger til håndtering af udfordringer

–der stilles en mere fleksibel politisk ramme for beslutningstagning, der er tilpasset markedsudviklingen, til rådighed for landbrugere og producentorganisationer

–EU's vinsektors kapacitet til at forbedre sin position på nye markeder og til at diversificere indtægtskilderne forbedres

–EU's vinsektor er bedre i stand til at imødegå de usikkerheder, der påvirker markedet, herunder klimaændringer.

1.3.4.    Resultatindikatorer

1.4.    Forslaget/initiativet vedrører 

 en ny foranstaltning 

 en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 11  

 en forlængelse af en eksisterende foranstaltning 

 en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning

1.5.    Begrundelse for forslaget/initiativet 

1.5.1.    Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

1.5.2.    Merværdien af et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien af et EU-tiltag" forstås her merværdien af en indsats på EU-plan i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis

1.5.3.    Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art

1.5.4.    Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter

1.5.5.    Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling

1.6.    Varigheden af forslaget/initiativet og af dets finansielle virkninger

 Begrænset varighed

    gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ

    finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for forpligtelsesbevillinger og fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for betalingsbevillinger.

 Ubegrænset varighed

·iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

·derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.7.    Planlagt(e) budgetgennemførelsesmetode(r) 12  

 Direkte forvaltning ved Kommissionen

· i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

·    i forvaltningsorganerne

 Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

 Indirekte forvaltning ved at overdrage budgetgennemførelsesopgaver til:

· tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

· internationale organisationer og deres agenturer (angives nærmere)

· Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

· de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

· offentligretlige organer

· privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, i det omfang de har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

· privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

· organer eller personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er anført i den relevante basisretsakt

·organer, der er etableret i en medlemsstat og undergivet lovgivningen i en medlemsstat eller EU-lovgivningen, og som i overensstemmelse med sektorspecifikke regler kan få overdraget gennemførelsen af EU-midler eller budgetgarantier, i det omfang de kontrolleres af offentligretlige organer eller af privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, og har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier i form af kontrolorganernes solidariske hæftelse eller ækvivalente finansielle garantier, som for hver foranstaltning kan begrænses til EU-støttens maksimale beløb.

Bemærkninger

2.    FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER 

2.1.    Bestemmelser om overvågning og rapportering

2.2.    Forvaltnings- og kontrolsystem(er) 

2.2.1.    Begrundelse for den/de foreslåede budgetgennemførelsesmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

2.2.2.    Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

2.2.3.    Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning) 

2.3.    Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder 

3.    FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER 

3.1.    Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet 

–Eksisterende budgetposter

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne

Udgifts-område i den flerårige finansielle ramme	Budgetpost	Udgiftens art	Bidrag
	Nummer	OB/IOB 13	fra EFTA-lande 14	fra kandidat-lande og potentielle kandidat-lande 15	fra andre tredje-lande	andre formålsbestemte indtægter
3	[08.02.02.03] Interventionstyper i visse sektorer inden for rammerne af de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik – vinsektoren	OB/IOB	JA/NEJ	JA/NEJ	JA/NEJ	JA/NEJ
	[XX.YY.YY.YY]	OB/IOB	JA/NEJ	JA/NEJ	JA/NEJ	JA/NEJ
	[XX.YY.YY.YY]	OB/IOB	JA/NEJ	JA/NEJ	JA/NEJ	JA/NEJ

–Nye budgetposter, som der anmodes om

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne

Udgifts-område i den flerårige finansielle ramme	Budgetpost	Udgiftens art	Bidrag
	Nummer	OB/IOB	fra EFTA-lande	fra kandidat-lande og potentielle kandidat-lande	fra andre tredje-lande	andre formålsbestemte indtægter
	[XX.YY.YY.YY]	OB/IOB	JA/NEJ	JA/NEJ	JA/NEJ	JA/NEJ
	[XX.YY.YY.YY]	OB/IOB	JA/NEJ	JA/NEJ	JA/NEJ	JA/NEJ
	[XX.YY.YY.YY]	OB/IOB	JA/NEJ	JA/NEJ	JA/NEJ	JA/NEJ

3.2.    Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne 

3.2.1.    Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne 

·    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

·    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

3.2.1.1.    Bevillinger fra vedtaget budget

i mio. EUR (tre decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

Nummer

GD: AGRI			År	År	År	År	I ALT FFR 2021-2027
			2024	2025	2026	2027
Aktionsbevillinger
Budgetpost	Forpligtelser	(1a)					0,000
	Betalinger	(2a)					0,000
Budgetpost	Forpligtelser	(1b)					0,000
	Betalinger	(2b)					0,000
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer 16
Budgetpost		(3)					0,000
Bevillinger I ALT til GD AGRI	Forpligtelser	=1a+1b+3	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000
	Betalinger	=2a+2b+3	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000

			År	År	År	År	I ALT FFR 2021-2027
			2024	2025	2026	2027
Aktionsbevillinger I ALT	Forpligtelser	(4)	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000
	Betalinger	(5)	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT		(6)	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000
Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE <….>	Forpligtelser	=4+6	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000
i den flerårige finansielle ramme	Betalinger	=5+6	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000

GD: AGRI				År	År	År	År	I ALT FFR 2021-2027
				2024	2025	2026	2027
 Menneskelige ressourcer				0,000	0,000	0,000	0,000	0,000
 Andre administrationsudgifter				0,000	0,000	0,000	0,000	0,000
I ALT GD <…….>	Bevillinger			0,000	0,000	0,000	0,000	0,000
GD: <…….>				År	År	År	År	I ALT FFR 2021-2027
				2024	2025	2026	2027
 Menneskelige ressourcer				0,000	0,000	0,000	0,000	0,000
 Andre administrationsudgifter				0,000	0,000	0,000	0,000	0,000
I ALT GD <…….>	Bevillinger			0,000	0,000	0,000	0,000	0,000
Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme		(Forpligtelser i alt = betalinger i alt)		0,000	0,000	0,000	0,000	0,000

i mio. EUR (tre decimaler)

		År	År	År	År	I ALT FFR 2021-2027
		2024	2025	2026	2027
Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-7	Forpligtelser	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000
i den flerårige finansielle ramme	Betalinger	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000

3.2.2.    Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger (skal ikke udfyldes for decentrale agenturer)

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

Angiv mål og resultater 

År 2024

År 2025

År 2026

År 2027

I ALT

RESULTATER

Type 17

Gnsntl. omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal resultater i alt

Omkostninger i alt

SPECIFIKT MÅL NR. 1 18

- Resultat

- Resultat

- Resultat

Subtotal for specifikt mål nr. 1

SPECIFIKT MÅL NR. 2

- Resultat

Subtotal for specifikt mål nr. 2

I ALT

3.2.3.    Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne 

·    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

·    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

3.2.3.1. Bevillinger fra vedtaget budget

VEDTAGNE BEVILLINGER	År	År	År	År	I ALT 2021-2027
	2024	2025	2026	2027
UDGIFTSOMRÅDE 7
Menneskelige ressourcer	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000
Andre administrationsudgifter	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000
Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 7	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000
Uden for UDGIFTSOMRÅDE 7
Menneskelige ressourcer	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000
Andre administrationsudgifter	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000
Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 7	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000
I ALT	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000

3.2.4.    Anslået behov for menneskelige ressourcer 

·    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

·    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

3.2.4.1.    Finansieret over vedtaget budget

Overslag angives i årsværk

VEDTAGNE BEVILLINGER		År	År	År	År
		2024	2025	2026	2027
 Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
20 01 02 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer)		0	0	0	0
20 01 02 03 (i EU-delegationerne)		0	0	0	0
01 01 01 01 (indirekte forskning)		0	0	0	0
01 01 01 11 (Direkte forskning)		0	0	0	0
Andre budgetposter (angiv nærmere)		0	0	0	0
• Eksternt personale (i årsværk)
20 02 01 (KA og UNE under den samlede bevillingsramme)		0	0	0	0
20 02 03 (KA, LA, UNE og JMD i EU-delegationerne)		0	0	0	0
Budgetpost for administrativ støtte [XX.01.YY.YY]	- i hovedsædet	0	0	0	0
	– i EU-delegationerne	0	0	0	0
01 01 01 02 (KA og UNE – indirekte forskning)		0	0	0	0
01 01 01 12 (KA og UNE – direkte forskning)		0	0	0	0
Andre budgetposter – Udgiftsområde 7		0	0	0	0
Andre budgetposter – Uden for udgiftsområde 7		0	0	0	0
I ALT		0	0	0	0

3.2.5.    Oversigt over de anslåede virkninger for de digitale teknologirelaterede investeringer

Compulsory: the best estimate of the digital technology-related investments entailed by the proposal/initiative should be included in the table below.

Exceptionally, when required for the implementation of the proposal/initiative, the appropriations under Heading 7 should be presented in the designated line.

The appropriations under Headings 1-6 should be reflected as “Policy IT expenditure on operational programmes”. This expenditure refers to the operational budget to be used to re-use/ buy/ develop IT platforms/ tools directly linked to the implementation of the initiative and their associated investments (e.g. licences, studies, data storage etc). The information provided in this table should be consistent with details presented under Section 4 “Digital dimensions”.

Digitale bevillinger og IT-bevillinger I ALT	År	År	År	År	I ALT FFR 2021-2027
	2024	2025	2026	2027
UDGIFTSOMRÅDE 7
IT-udgifter (organisationen/institutionen)	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000
Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 7	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000
Uden for UDGIFTSOMRÅDE 7
Policy-IT-udgifter til operationelle programmer	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000
Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 7	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000
I ALT	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000

3.2.6.    Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme 

Forslaget/initiativet:

·    kan finansieres fuldt ud gennem omfordeling inden for det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme (FFR)

·    kræver anvendelse af den uudnyttede margen under det relevante udgiftsområde i FFR og/eller anvendelse af særlige instrumenter som fastlagt i FFR-forordningen

·    kræver en revision af FFR

3.2.7.    Bidrag fra tredjemand 

Forslaget/initiativet:

·    indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand

·    indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:

Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

	År 2024	År 2025	År 2026	År 2027	I alt
Det organ, der deltager i samfinansieringen
Samfinansierede bevillinger I ALT

3.3.    Anslåede virkninger for indtægterne 

·    Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

·    Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

(3)for egne indtægter

    for andre indtægter

    formålsbestemte indtægter

i mio. EUR (tre decimaler)

Indtægtspost på budgettet:	Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår	Forslagets/initiativets virkninger 19
		År 2024	År 2025	År 2026	År 2027
Artikel ………….

For formålsbestemte indtægter angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der berøres.

Andre bemærkninger (f.eks. om, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne).

4.    Digitale dimensioner

4.1.    Krav vedrørende digital relevans

Henvisning til kravet Beskrivelse af kravet Aktør, der er berørt eller omfattet af kravet Processer på højt plan Kategori Artikel 1, stk. 6 Kommissionen har beføjelse til at fastsætte regler og bestemmelser om elektronisk mærkning af obligatoriske oplysninger som defineret i forordningens artikel 119. – Kommissionen – Interessenter – Den brede offentlighed Mærkning af vinavlsprodukter Digital løsning Artikel 2, stk. 3 Som ovenfor for aromatiserede vinprodukter. – Interessenter – Den brede offentlighed – Mærkning af aromatiserede vinprodukter Digital løsning

4.2.    Data

De foreslåede bestemmelser medfører: a) beføjelse for Kommissionen til at udstede regler, der supplerer de eksisterende regler om elektronisk mærkning af visse obligatoriske oplysninger fra erhvervsdrivende til forbrugere i vinsektoren (artikel 1, stk. 6). Beskyttelse af personoplysninger er allerede omfattet af den gældende forordning og er ikke omfattet af denne forordnings anvendelsesområde b) tilpasning af bestemmelserne om elektronisk mærkning af næringsdeklarationen og ingredienslisten for aromatiserede vinprodukter til bestemmelserne om vinavlsprodukter (artikel 2, stk. 3). Tilpasning til den europæiske datastrategi I overensstemmelse med EU's datastrategi vil den delegerede beføjelse til elektronisk mærkning af vinavlsprodukter og vinprodukter harmonisere betingelserne og reglerne for elektronisk angivelse af oplysninger til forbrugerne, hvilket vil sikre en fælles tilgang på hele EU-markedet. I sidste ende vil en sådan tilgang gøre det muligt for mærker at cirkulere inden for EU til gavn for borgere og forbrugere. De specifikke elementer vedrørende tilpasningen til den europæiske datastrategi bør vurderes fra sag til sag, når beføjelsen anvendes. Tilpasning til engangsprincippet Ikke relevant. De offentlige myndigheder berøres ikke. Datastrømme Ikke relevant.

4.3.    Digitale løsninger

Digital løsning: fastsættelse af bestemmelser om beføjelser vedrørende elektronisk angivelse af obligatoriske oplysninger. Henvisning til kravene: Artikel 1, stk. 6 Kommissionen kan udarbejde delegerede retsakter med henblik på at fastsætte en fælles elektronisk angivelse på emballagen eller etiketten på vinavlsprodukter, der stiller obligatoriske oplysninger til rådighed for forbrugerne, samt for at tilpasse reglerne om elektronisk mærkning til den fremtidige teknologiske udvikling, hvis det er nødvendigt (f.eks. skærpede krav vedrørende erhvervsdrivendes tilrådighedsstillelse af oplysninger over for hinanden eller over for forbrugerne). Nye regler vil således forbedre tilgængeligheden af digitale mærker i hele EU og gøre dem lettere at forstå, hvilket vil reducere omkostningerne for operatørerne og øge klarheden for forbrugerne. Ansvarligt organ: Europa-Kommissionen (med henblik på beføjelser) de erhvervsdrivende (med henblik på gennemførelse). Digital løsning: bestemmelser, der muliggør elektronisk angivelse af obligatoriske oplysninger. Henvisning til kravene: Artikel 2, stk. 3 Reglerne om elektronisk angivelse for aromatiserede vinprodukter vil blive tilpasset reglerne for vinsektoren med et fælles system på tværs af sektorer. De vigtigste bindende gældende regler for vin, der vil blive afspejlet: de erhvervsdrivende kan angive visse obligatoriske oplysninger (ingrediensliste, næringsdeklaration) på den fysiske etiket eller elektronisk på emballagen eller på en på emballagen fæstnet etiket. Systemet må ikke indsamle eller spore brugerdata og må ikke levere oplysninger med henblik på markedsføring. Ansvarligt organ: den erhvervsdrivende På nuværende tidspunkt omfatter det politiske initiativ ikke anvendelse af AI-teknologier til den konstaterede digitale løsning.

4.4.    Vurdering af interoperabilitet

De krav, der er fastsat i det politiske initiativ, vedrører ikke digitale offentlige tjenester.

4.5.    Foranstaltninger til støtte for digital gennemførelse

Artikel 1, stk. 6 Kommissionen vedtager delegerede retsakter, når det anses for nødvendigt (ikke inden for en bestemt tidsfrist). Medlemsstaterne inddrages. Artikel 2, stk. 3: bestemmelsen udvider blot de regler om elektronisk mærkning, der gælder for vin, til også at omfatte aromatiserede vine. Medlemsstaterne inddrages. De erhvervsdrivende gennemfører reglerne.

(1)     https://agriculture.ec.europa.eu/document/download/f9ee9420-2b95-4788-8dc2-faa3cfb8171a_en?filename=policy-recommendations-wine-sector-hlg_en.pdf .

(2)     https://agriculture.ec.europa.eu/document/download/83588b14-0c75-43a4-b8ab-c5718bee6b01_en?filename=future-prospects-of-the-eu-wine-sector-june-2024.pdf .

(3)    EUT C , , s. .

(4)    EUT C , , s. .

(5)     https://agriculture.ec.europa.eu/document/download/f9ee9420-2b95-4788-8dc2-faa3cfb8171a_en?filename=policy-recommendations-wine-sector-hlg_en.pdf .

(6)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 251/2014 af 26. februar 2014 om definition, beskrivelse, præsentation, mærkning og beskyttelse af geografiske betegnelser for aromatiserede vinprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1601/91 (EUT L 84 af 20.3.2014, s. 14, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2014/251/oj ).

(7)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2013/1308/oj ).

(8)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1143 af 11. april 2024 om geografiske betegnelser for vin, spiritus og landbrugsprodukter samt garanterede traditionelle specialiteter og fakultative kvalitetsudtryk for landbrugsprodukter, om ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013, (EU) 2019/787 og (EU) 2019/1753 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1151/2012 (EUT L, 2024/1143, 23.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1143/oj ).

(9)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 af 2. december 2021 om regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1305/2013 og (EU) nr. 1307/2013 (EUT L 435 af 6.12.2021, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/2115/oj ).

(10)    Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36, ELI: http://data.europa.eu/eli/reco/2003/361/oj ).

(11)    Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).

(12)    Forklaringer vedrørende budgetgennemførelsesmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BUDGpedia: https://myintracomm.ec.europa.eu/corp/budget/financial-rules/budget-implementation/Pages/implementation-methods.aspx .

(13)    OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.

(14)    EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

(15)    Kandidatlande og, hvis det er relevant, potentielle kandidater på Vestbalkan.

(16)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller foranstaltninger (tidligere BA-poster), indirekte forskning og direkte forskning.

(17)    Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks.: antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

(18)    Som beskrevet i afsnit 1.3.2. "Specifikt/specifikke mål"

(19)    Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.