EUROPA-KOMMISSIONEN

Strasbourg, den 1.4.2025

COM(2025) 123 final

2025/0084(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om ændring af forordning (EU) 2021/1058 og (EU) 2021/1056 for så vidt angår særlige foranstaltninger til at adressere strategiske udfordringer i forbindelse med midtvejsgennemgangen

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

Midtvejsgennemgangen af samhørighedspolitikken giver medlemsstaterne mulighed for at omdirigere midler for 2021-2027 til investeringer i forsvarskapaciteter og i EU's konkurrenceevne og strategiske autonomi og i andre nye prioriteter, herunder målene i aftalen om ren industri, ved at forelægge Kommissionen tilsvarende programændringer. Den ramme for investeringer under samhørighedspolitikken, der er fastsat i forordningerne om EFRU, Samhørighedsfonden og FRO, er imidlertid ikke i tilstrækkelig grad tilpasset disse nye prioriteter. Desuden er der behov for yderligere fleksibilitet for at fremskynde investeringerne på disse områder, navnlig for at styrke modstandsdygtigheden i EU's økonomi og alle dens regioner på et kritisk geopolitisk tidspunkt som det, EU i øjeblikket står over for. Dette forslag indeholder en række tilpasninger af disse forordninger for at nå disse mål.

Tilpasning af investeringer under samhørighedspolitikken til nye prioriteter

I de seneste år har den geopolitiske dynamik været præget af dyb usikkerhed, hvilket har gjort det nødvendigt at foretage en grundlæggende revurdering af EU's strategiske autonomi, modstandsdygtighed og beredskab. Disse forandringer udfolder sig sideløbende med de grønne, sociale og teknologiske omstillinger, som hurtigt forvandler verden omkring os. Udfordringerne i forbindelse med disse samtidige omstillinger blev grundigt analyseret i rapporten om fremtiden for den europæiske konkurrenceevne, der blev offentliggjort i september 2024. I rapporten understreges det, at der er et presserende behov for at lukke innovationskløften, fremskynde dekarboniseringsindsatsen for at styrke den økonomiske konkurrenceevne og mindske den eksterne afhængighed ved at diversificere forsyningskæderne og opskalere indenlandsk produceret grøn energi og investere i modstandsdygtigheden over for klimaændringer, digitalisering og kritiske sektorer.

Som reaktion herpå er der allerede iværksat flere større initiativer for at styrke EU's økonomiske modstandsdygtighed og strategiske autonomi. Disse omfatter platformen for strategiske teknologier for Europa (STEP), som har til formål at styrke Europas teknologiske lederskab, "REPowerEU", der har til formål at mindske afhængigheden af eksterne energikilder og fremskynde den grønne omstilling, afslutte de interventioner, der allerede er i gang via samhørighedspolitikkens programmer og genopretnings- og resiliensfaciliteten, for at støtte strukturelle ændringer i medlemsstaterne og regionerne og øge deres modstandsdygtighed.

Som EU's vigtigste investeringsinstrument inden for den flerårige finansielle ramme (FFR) spiller samhørighedspolitikken en afgørende rolle med hensyn til at støtte disse prioriteter. Den fremmer målrettede investeringer, der bidrager til økonomisk, social og territorial samhørighed og adresserer samtidig nye udfordringer. Den lovgivningsmæssige ramme for fondene under samhørighedspolitikken for 2021-2027 blev imidlertid udarbejdet, forhandlet og vedtaget, og programmerne blev vedtaget før de større geopolitiske og økonomiske begivenheder, der siden hen har ændret nogle af EU's strategiske politiske prioriteter.

På samme måde blev partnerskabsaftalerne og de nationale og regionale programmer under samhørighedspolitikken udviklet og godkendt inden for samme tidsramme, hvilket afspejler de prioriteter, der blev fastsat på daværende tidspunkt. I betragtning af udviklingen i den globale og regionale kontekst udgør midtvejsgennemgangen i 2025 en afgørende mulighed for at vurdere deres gennemførelse og effektiviteten af deres bidrag til de skiftende prioriteter. Denne gennemgang vil bidrage til at fastslå, i hvilket omfang samhørighedspolitikkens programmer direkte og hurtigt kan reagere på hastigt skiftende politiske, økonomiske og sociale realiteter.

Samtidig er det blevet klart, at den tidlige gennemførelse af programmerne under samhørighedspolitikken for 2021-2027 har stået over for udfordringer, som ikke har bidraget til en hurtig udbredelse og hurtig udbetaling af midlerne, hvilket har ført til forsinkelser i gennemførelsen i forhold til tidligere programmeringsperioder. Disse forsinkelser er opstået på et tidspunkt, hvor stærke og fremskyndede investeringer er afgørende for at støtte økonomisk modstandsdygtighed og konkurrenceevne.

·På denne baggrund foreslår Kommissionen målrettede ændringer af forordning (EU) 2021/1056 og (EU) 2021/1058. Disse ændringer har til formål at tilpasse investeringsprioriteterne til den skiftende økonomiske, samfundsmæssige og geopolitiske kontekst samt til vores klima- og miljømål, samtidig med at der indføres større fleksibilitet og incitamenter for at lette og tilskynde til hurtig anvendelse af hårdt tiltrængte ressourcer. Ved at forbedre rammen for samhørighedspolitikken for 2021-2027 kan EU sikre, at dets investeringsmekanismer forbliver fleksible og lydhøre, hvilket muliggør en mere effektiv reaktion på nuværende og fremtidige udfordringer.

·For at medlemsstaterne effektivt kan udnytte mulighederne i dette forslag, foreslår Kommissionen, at de får mulighed for at genindsende deres forslag vedrørende midtvejsgennemgangen senest 2 måneder efter ikrafttrædelsen af nærværende forslag til ændring af forordning (EU) 2021/1058. Enhver programændring, der foretages i henhold til de nye prioriteter og den nye fleksibilitet, berører ikke anvendelsen af foranstaltninger vedtaget i henhold til forordning (EU) 2020/2092 og relevante programmers overholdelse af prioriteterne i henhold til artikel 15 i forordning (EU) 2021/1060. I den forbindelse vil Kommissionen nøje overvåge, om programmerne er i overensstemmelse med kravene i den relevante EU-lovgivning.

Konkurrenceevne og dekarbonisering

Kommissionen fremlagde i konkurrenceevnekompasset, aftalen om ren industri og handlingsplanen for energi til overkommelige priser en konkret vej for Europa til at genvinde sin konkurrenceevne og sikre bæredygtig velstand med dekarbonisering og cirkularitet som drivkræfter for vækst.

Energiintensive industrier spiller navnlig en afgørende rolle i vores regioner og kræver særlig opmærksomhed som led i omprogrammeringen af EU-midler.  Disse industrier står over for betydelige udfordringer, herunder højere energiomkostninger sammenlignet med deres globale konkurrenter, visse rene teknologiers fortsatte mangel på konkurrenceevne, et fald i efterspørgslen i nogle af de vigtigste downstreamsektorer, øget international konkurrence drevet af overkapacitet og subsidieret produktion i tredjelande. Disse faktorer underminerer derfor energiintensive industriers konkurrenceevne og svækker Europas mål for dekarbonisering og modstandsdygtighed.

Samhørighedsfondene kan allerede støtte investeringer i klimamål, jf. forordning (EU) 2021/1060, men indsatsen bør fremskyndes yderligere for at sikre, at dekarbonisering er en drivkraft for vækst for de europæiske industrier og europæernes velstand. I lyset af de betydelige investeringsbehov for at nå dekarboniserings- og konkurrenceevnemålene er medlemsstaterne nødt til fortsat at investere i projekter, der bidrager direkte til klima- og energiomstillingen i overensstemmelse med kravene i artikel 6 i forordning (EU) 2021/1060, som fortsat vil finde anvendelse for at opretholde niveauet for klimarelaterede investeringer.

Støtte til projekter inden for STEP's anvendelsesområde bør være mulig i alle regioner, herunder i de mere udviklede regioner i EU-medlemsstater med et BNP pr. indbygger, der ligger over EU-gennemsnittet, i det omfang det er tilladt i henhold til statsstøttereglerne som fastsat i traktatens artikel 107 og 108, navnlig i det omfang sådanne investeringer bidrager til Unionens strategiske mål som fastsat i de gældende retningslinjer såsom den fremtidige ramme for statsstøtte til ren industri (i øjeblikket i offentlig høring) og i meddelelsen om vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse 1 .

Desuden bør andre restriktioner i forbindelse med STEP for så vidt angår det loft, der er fastsat til 20 % af EFRU-tildelingen til omprogrammering, fjernes, og fristen for at indgive STEP-ændringer og drage fordel af den yderligere engangsforfinansiering bør udgå. Dette forventes også bidrage til at fremme investeringer i innovative rene teknologier (produktionskapacitet og udbredelse), der er afgørende for at opfylde målene i aftalen om ren industri, og også på andre vigtige støtteområder, hvor STEP giver vigtige incitamenter.

Det er vigtigt at anerkende og styrke også store virksomheders rolle inden for regional udvikling, da de styrer forskning, innovation, viden og teknologioverførsel i retning af andre virksomheder og skaber efterspørgsel og beskæftigelse i hele forsyningskæden. Med henblik på at maksimere virkningen af EU's støtte til fremme af vækst og konkurrenceevne foreslår Kommissionen også at udvide mulighederne for at yde støtte til produktive investeringer i andre virksomheder end SMV'er under EFRU i tilfælde, hvor de finansielle midler anvendes til 1) støtte til investeringer, der bidrager til STEP-målene, 2) styrkelse af den industrielle kapacitet til at fremme forsvarskapaciteter, 3) bidrag til forsvarsprojekter og 4) fremme af industriel tilpasning i forbindelse med dekarbonisering og støtte til cirkulære produktionsprocesser og -produkter, f.eks. i bilindustrien og energiintensive industrier, i det omfang statsstøttereglerne tillader det. Investeringer i projekter, der deltager direkte i et vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse, som godkendt af Kommissionen i henhold til artikel 107, stk. 3, litra b), i TEUF, i overensstemmelse med meddelelse C(2021) 8481, i andre virksomheder end SMV'er kan også støttes. Støtte til sådanne virksomheder skal fremmes også under Fonden for Retfærdig Omstilling ved ikke at kræve en mangelanalyse. Det foreslås derfor, at medlemsstaterne i overensstemmelse med statsstøttereglerne kan yde direkte støtte fra EFRU til projekter, der deltager direkte i et vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse, som er godkendt af Kommissionen i henhold til artikel 107, stk. 3, litra b), i TEUF og meddelelse C(2021) 8481.

For yderligere at øge gennemslagskraften af InvestEU, som er EU's flagskibsprogram til fremme af investeringer i strategiske og kritiske industrier, og fremme de overførselsmuligheder, der allerede er fastsat i lovgivningen, foreslår Kommissionen at gøre det muligt at overføre midler fra EFRU og samhørighedsfonden til InvestEU's medlemsstatssegmenter til gennemførelse af et nyt finansielt InvestEU-instrument til opfyldelse af samhørighedspolitikkens mål.

Forsvar og sikkerhed

I lyset af den hidtil usete geopolitiske ustabilitet i årtier skal Den Europæiske Union nu træffe afgørende beslutninger for at sikre sin parathed og sikkerhed. For at sikre sin egen forsvar med afskrækkende virkninger skal Europa være parat til at gå ind i en ny æra ved i væsentlig grad at øge sin støtte til udvikling af forsvarskapaciteter, mindre afhængighed, infrastrukturmodstandsdygtighed og konkurrenceevnen i EU's forsvarsindustri. Denne indsats vil sætte Unionen i stand til at håndtere det aktuelle presserende behov for at støtte Ukraine og samtidig sikre kontinentets stabilitet på lang sigt.

Kommissionen har foreslået Det Europæiske Råd en øjeblikkelig beredskabsplan — REARM Europa — på 800 mia. EUR ved at aktivere alle tilgængelige finansielle løftestænger for hurtigt og væsentligt at støtte investeringer i den europæiske forsvarskapacitet. Blandt disse løftestænger kan EU-budgettet bidrage yderligere til denne kollektive indsats gennem et nyt særligt forsvarsinstrument og styrkelse af programmet for den europæiske forsvarsindustri (EDIP).

For at supplere disse værktøjer og yderligere tilskynde medlemsstaterne til direkte at støtte forsvarsinvesteringer er det afgørende, at der hurtigt kan mobiliseres midler fra samhørighedspolitikken. Disse investeringer vil styrke modstandsdygtigheden og EU's konkurrenceevne og samtidig fremme regional udvikling og vækst. De vil også tackle den dobbelte udfordring, som EU's regioner, der grænser op til Rusland, Belarus og Ukraine, står over for: at styrke sikkerheden og samtidig puste nyt liv i deres økonomier.

For at skabe en ramme, der giver mulighed for fleksibilitet og finansiel støtte, foreslår Kommissionen, at der opstilles to nye specifikke målsætninger inden for det eksisterende anvendelsesområde for EFRU-støtten. Den første nye specifikke målsætning giver medlemsstaterne mulighed for under deres programmer for 2021-2027 under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst frivilligt at omprogrammere beløb til forbedring af produktionskapaciteten i virksomheder i forsvarssektoren uden begrænsninger med hensyn til geografi eller virksomhedens størrelse. Produktive investeringer i andre virksomheder end SMV'er, der foretages i alle EU's regioner, bør også kunne få adgang til finansiel støtte til forsvarsindustriprojekter af fælles interesse under EDIP og styrke Europas samlede forsvars- og beredskabskapacitet. Den anden nye specifikke målsætning vedrørende forsvar bidrager til opbygning af modstandsdygtig forsvarsinfrastruktur eller infrastruktur med dobbelt anvendelse for at fremme militær mobilitet i Unionen. Disse specifikke målsætninger hjælper også de østlige grænseregioner.

Det foreslås, at medlemsstaterne, når de anvender den foreslåede ramme, modtager en yderligere engangsforfinansiering på 30 % af de beløb, der er programmeret under den særlige prioritet, og muligheden for at anvende EU-finansiering på op til 100 % for begge specifikke målsætninger — forudsat at programændringen forelægges i 2025.

Økonomisk overkommelige boliger (herunder socialt boligbyggeri)

Boligpriserne og huslejerne er steget betydeligt i de seneste år. Samtidig er lønningerne ikke steget i samme tempo. Denne ulige udvikling har skabt en voksende kløft mellem tilgængeligheden af økonomisk overkommelige boliger og befolkningens behov.

De gennemsnitlige boligpriser faldt efter 2008 efter den økonomiske recession, men er steget konstant i hele EU siden 2013. I alt var der en stigning på 59 % i EU mellem 2013 og tredje kvartal af 2024, hvilket er ca. dobbelt så meget som stigningen i det samlede prisniveau (HICP) i samme periode.

Stigningen i boligpriserne er ikke blevet modsvaret af en tilsvarende stigning i lønningerne, hvilket har ført til et betydeligt pres på boligernes prisoverkommelighed. Forholdet mellem pris og indkomst steg med mere end 15 procentpoint mellem 2013 og 2022, og trods en vis afdæmpning i 2023 ligger det stadig over gennemsnittet set over en lang periode.

Selv om problemet varierer i alvor fra land til land og fra region til region, mærkes det bredt. Høje boligudgifter tvinger mange husholdninger til at afsætte en uforholdsmæssig stor del af deres indkomst til leje eller realkreditlån, hvilket efterlader mindre til andre fornødenheder som mad, sundhedspleje og uddannelse — og der er risiko for at blive ramt af fattigdom. I 2023 brugte en ud af tre husstande, der er i risiko for fattigdom, 40 % eller mere af husstandens disponible indkomst på bolig. Boligpriserne varierer også mellem byområder og ikke-byområder. Boligpriserne som andel af indkomsten er højere og har været støt stigende siden 2015 i storbyområder og andre byområder, mens de har været stabile i andre områder. De sociale virkninger af disse tal er større, hvis vi tager i betragtning, at de også omfatter manglen på studenterboliger og passende indlogeringer til potentielle nye familier.

Manglen på tilstrækkelige økonomisk overkommelige boliger stiller et stigende antal husstande i alvorlige vanskeligheder, men det har også en konkurrencerelateret vinkel. De europæiske virksomheder i nogle områder begynder nemlig at få problemer med at tiltrække arbejdstagere, fordi bolig- og leveomkostningerne i disse områder er uforholdsmæssigt høje i forhold til indkomsten. Høje priser sætter også de offentlige tjenester i visse byer under pres på grund af vanskeligheder med at tiltrække vigtige offentlige arbejdstagere (lærere, sygeplejersker, politi osv.).

På denne baggrund lægges der i Kommissionens politiske retningslinjer stor vægt på boligpolitikken, ved at der foreslås en koordineret tilgang under den kommende europæiske "plan for økonomisk overkommelige boliger". Som led i denne overordnede ambition foreslår Kommissionen nu at afhjælpe den voksende investeringskløft med hensyn til økonomisk overkommelige boliger ved at give medlemsstaterne mulighed for under deres programmer for 2021-2027 at omprogrammere beløb til støtte for investeringer, der fremmer adgangen til økonomisk overkommelige boliger. Investeringer under det nye europæiske Bauhaus bør gøre fuld brug af disse nye muligheder.

Samtidig skal det sikres, at boligerne er klimarobuste.

Kommissionen foreslår at medtage tilsvarende yderligere specifikke målsætninger under tre politikmålsætninger, således at medlemsstaterne og regionerne får fleksibilitet afhængigt af deres programmeringsstrukturer og boliginterventionernes fokus.

For at tilskynde til, at medlemsstaterne omprioriterer deres programmer og udbredelse, og uden at det berører overholdelsen af statsstøttereglerne, foreslås det, at medlemsstaterne, når de anvender den foreslåede ramme, modtager 100 % EU-finansiering og en forfinansiering på 30 % af de beløb, der er programmeret under den særlige prioritet. Med henblik på at øge investeringernes virkning giver interventionernes anvendelsesområde nu mulighed for at medtage foranstaltninger, der er knyttet til gennemførelsen af reformer under samhørighedspolitikken, forudsat at programændringen forelægges i 2025.

Adgang til vand, bæredygtig vandforvaltning og vandresiliens

Vand er en vigtig ressource for sikkerheden i vores fødevaresystemer, energi og økonomiske systemer, men vandressourcerne står over for et stigende pres både på EU-plan og globalt plan. En effektiv vandforvaltning er afgørende for at beskytte folkesundheden, miljøet og EU's økonomiske konkurrenceevne. Dårlig forvaltning, herunder overindvinding og forurening, begrænser i stigende grad kritiske sektorer såsom landbrug, energi, fremstilling og transport. EU står over for stadig større konsekvenser af klimaændringerne, som forværrer det eksisterende pres på vandkvaliteten, vandkvantiteten og de marine økosystemer.  I den forbindelse haster det med at forbedre gennemførelsen af lovgivningen om vand- og havbeskyttelse og forbedre vandeffektiviteten, adressere vandknaphed og gøre fremskridt hen imod et vandresilient Europa, hvilket kræver betydelige indsatser og investeringer. EU's vandsektor og sektor for den blå økonomi er vigtige økonomiske sektorer i mange regioner og er drivkraften bag innovation og beskyttelse af folkesundhed og bæredygtighed, f.eks. ved at tilbyde avancerede løsninger som f.eks. afsaltning, vandrensning, genbrug af vand, blå bioteknologi osv. Den globale førerposition inden for vandteknologier øger EU's eksportpotentiale og skaber arbejdspladser i alle regioner i hele Europa.

EU skal derfor beskytte disse vandøkosystemer og -infrastrukturer ved at øge investeringerne og betragte vandforsyning og -infrastruktur ud fra et ønske om at sikre adgang til og forsyning af vand for vores borgere og samfund under alle omstændigheder.

EU har etableret en stærk retlig ramme for bæredygtig og sikker forvaltning af vand, men yderligere fremskridt i gennemførelsen er afgørende, og der er et presserende behov for en mere resolut indsats. Derfor vil EU fremlægge en EU-strategi for vandresiliens i første halvdel af 2025. I overensstemmelse med EU-strategien for beredskab kræver vandresiliens et skift fra reaktiv krisestyring til proaktiv, risikobaseret forvaltning og øget beredskab.

I perioden 2021-2027 investeres næsten 13 mia. EUR i vandforsyning og forbedret opsamling og rensning af spildevand i samhørighedspolitikkens programmer. Men der er behov for en yderligere indsats fra den offentlige og den private sektors side for at sikre tilstrækkelige fremskridt. For at understrege betydningen af og fokus for investeringer i modstandsdygtighed på vandområdet foreslår Kommissionen derfor at ændre ordlyden af den specifikke målsætning vedrørende vandforvaltning under politikmålsætning 2 "En grønnere, kulstoffattig omstilling til en kulstofneutral økonomi og et robust Europa ved at fremme en ren og fair energiomstilling, grønne og blå investeringer, den cirkulære økonomi, modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer, risikoforebyggelse og -styring samt bæredygtig mobilitet i byer".

Der bør tilskyndes til investeringer under samhørighedspolitikken i bæredygtig og sikker forvaltning, navnlig for at bidrage til at opbygge et vandresilient samfund gennem øget genopretning af vandområder, anvendelse af naturbaserede løsninger til at mindske risikoen for oversvømmelser og øge økosystemernes kapacitet til at lagre vand, forbedret kontrol med vandindvinding og øget vandeffektivitet og genbrug, øget digitalisering af vandinfrastruktur, afbødning af virkningerne af tørke og ørkendannelse, oversvømmelser og ekstreme vejrforhold samt overholdelse af vandrammedirektivet og direktiverne om grundvand, rensning af byspildevand og miljøkvalitetskrav. Det foreslås, at medlemsstaterne, når de anvender den foreslåede ramme, får mulighed for EU-finansiering på op til 100 % og en forfinansiering på 30 % af de beløb, der er programmeret under den særlige prioritet for denne nye specifikke målsætning.

Energiomstilling

Et andet område, hvor investeringer under samhørighedspolitikken bidrager til EU's prioriteter, er klimaindsatsen og klimaomstillingen, hvor politikken indebærer investeringer for mere end 110 mia. EUR. I lyset af de betydelige investeringsbehov i forbindelse med klimaomstillingen er medlemsstaterne nødt til at fortsætte deres bestræbelser på at efterkomme fondenes klimaambitioner.

For at øge energisikkerheden og fremskynde omstillingen i hele Unionen og også for at fremme ren mobilitet bør der opstilles en ny specifik målsætning om at fremme energisamkøringslinjer og tilhørende transmissionsinfrastruktur og etablering af opladningsinfrastruktur fra EFRU's og Samhørighedsfondens midler.

For at sætte mere fart i industriens energiomstilling, navnlig i energiintensive sektorer, som er nødvendig for at nå EU's klimamål og for EU's konkurrenceevne og modstandsdygtighed, foreslår Kommissionen at udvide anvendelsesområdet for støtte fra EFRU til dekarbonisering af projekter, der er udvalgt inden for rammerne af EU-instrumenter, navnlig projekter i anlæg, der har fået tildelt et "Sovereignty Seal" under innovationsfonden, der er oprettet af EU's emissionshandelssystem (ETS), og at reducere den administrative kontrol af lignende støtte under FRO.

Det er afgørende at øge modstandsdygtigheden over for klimaændringer for at sikre konkurrenceevnen. I overensstemmelse med EU-strategien for en beredskabsunion og begrebet beredskab og indbygget sikkerhed (security by design) er det afgørende at sikre bæredygtige investeringer på et informeret grundlag baseret på passende klimamodelleringsdata for at beskytte både sårbare befolkningsgrupper og EU's økonomi og konkurrenceevne.

De østlige grænseregioner

I betragtning af udfordringerne i de østlige grænseregioner siden den russiske aggression mod Ukraine bør programmer under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst med NUTS 2-regioner, der har grænser til Rusland, Belarus eller Ukraine, drage fordel af muligheden for en engangsforfinansiering på 9,5 % af programtildelingen og en EU-finansiering på 100 %.

Større fleksibilitet og forenkling med henblik på at sætte mere fart i investeringer

Halvvejs igennem programmeringsperioden 2021-2027 er niveauet af betalinger, som medlemsstaterne har anmodet Kommissionen om, lavt som følge af en kombination af faktorer: den sene vedtagelse af forordningerne vedrørende politikken, behovet for at imødegå flere på hinanden følgende kriser fra covid-19-pandemien til krigen mod Ukraine og til energikrisen, presset for at afsluttet den foregående programmeringsperiode og den prioritet, der gives til at gennemføre NextGenerationEU-instrumenterne i betragtning af deres kortere gennemførelsestidsramme. Alt dette har lagt pres på medlemsstaternes myndigheders administrative kapacitet til at udforme og hurtigt levere investeringer. Selv om tempoet i løbet af sidste år er øget meget med en projektudvælgelse på næsten 40 % af tildelingerne, bør gennemførelsen af samhørighedspolitikken hurtigt tage fart i en situation, hvor Unionen står over for en række nye udfordringer, der kræver en hurtig reaktion. Kommissionen foreslår derfor en række foranstaltninger, der har til formål yderligere at øge fleksibiliteten og forenkle anvendelsen af samhørighedspolitikkens støtte med henblik på at sætte mere fart i investeringerne:

–For at undgå, at programgennemførelsen forsinkes på grund af nationale budgetmæssige begrænsninger, og for at udvide medlemsstaternes finansielle kapacitet til at adressere de nye udfordringer foreslår Kommissionen at yde en engangsforfinansiering på 4,5 % fra EFRU og Samhørighedsfonden i 2026 til alle programmer, der omfordeler mindst 15 % af deres ressourcer til de nye prioriteter i forbindelse med midtvejsgennemgangprocessen. Forfinansieringssatsen foreslås hævet til 9,5 % i 2026 for programmer under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst, der dækker en eller flere NUTS 2-regioner, der grænser op til Rusland, Belarus eller Ukraine. For at undgå, at risikoen for forsinkelser og tilsvarende tab af midler mindsker viljen til at foretage programændringer, og for at sikre en korrekt gennemførelse af de pågældende operationer foreslår Kommissionen at forlænge fristen for anvendelse af EFRU's og Samhørighedsfondens midler og forlænge slutdatoen for støtteberettigelse med yderligere et år. Det foreslås, at denne fleksibilitet kun stilles til rådighed for programmer, for hvilke der foreslås ændringer, der resulterer i en omfordeling af mindst 15 % af midlerne til de nye prioriteter, der er fastsat i dette forslag, og i forbindelse med midtvejsgennemgangen, når den er godkendt.

–Omkostninger i forbindelse med forberedende foranstaltninger til reformer vil være støtteberettigede, herunder til selvstændige reformer (dvs. ikke ledsaget af investeringer).

–For yderligere at øge synergierne mellem EU's politikker og instrumenter foreslås det, at FRO også bliver omfattet af kvalitetsmærket "Seal of Excellence" (herunder "Sovereignty Seal") og muligheden for en forenklet udvælgelsesprocedure i henhold til forordning (EU) 2021/1060, hvorved der ydes støtte til projekter, der er udvalgt under andre EU-instrumenter, og som ikke har tilstrækkelig finansiering. I lyset af den store efterspørgsel efter innovationsfonden og dens resultater med hensyn til at støtte projekter, der er tilstrækkeligt modne og har et betydeligt potentiale til at reducere drivhusgasemissionerne, og som enten involverer meget innovative teknologier, processer eller produkter eller har til formål at opskalere innovative teknologier, processer eller produkter for at opnå deres brede kommercielle udrulning i hele EU, foreslår Kommissionen også at tilpasse sig mulighederne for projekter, der støttes under innovationsfonden, og medtage en tilsvarende målrettet bestemmelse, der giver mulighed for produktion, forarbejdning, transport, distribution, lagring eller forbrænding af fossile brændstoffer, forudsat at disse projekter har fået tildelt et "Sovereignty Seal" under innovationsfonden.

–I erkendelse af byernes vigtige rolle med hensyn til at opfylde EU's mål, adressere lokale udfordringer og styrke forbindelserne mellem by og land for at fremme en afbalanceret regional udvikling foreslår Kommissionen at styrke det europæiske initiativ for byområder (EUI) ved at indføre muligheden for at omfordele midler fra EFRU til EUI. Sådanne beløb vil støtte foranstaltninger til fordel for de medlemsstater, der indleder omfordelingen. Kommissionen foreslår også at oprette et "Seal of Excellence" for EUI og dermed muliggøre støtte under samhørighedspolitikkens programmer til EUI-projekter, der er blevet udvalgt, men som ikke kunne modtage finansiering på grund af utilstrækkelige ressourcer. Medlemsstaterne får også have mulighed for at omfordele EFRU-midler fra deres programmer under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst til det interregionale innovationsinvesteringsinstrument og dermed få mere fleksibilitet i anvendelsen af midlerne. Disse omfordelinger finder sted inden for samme fond, EFRU, og det foreslås derfor, at de ikke medregnes i de lofter, der er fastsat i artikel 26 i forordning (EU) 2021/1060.

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

•Proportionalitetsprincippet

•Valg af instrument

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

•Høringer af interessenter

•Indhentning og brug af ekspertbistand

•Konsekvensanalyse

•Målrettet regulering og forenkling

•Grundlæggende rettigheder

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

•Forklarende dokumenter (for direktiver)

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Konkurrenceevne og dekarbonisering

·Begrænsningen på 20 % for omprogrammering af ressourcer til de specifikke STEP-målsætninger fjernes.

·Støtte fra EFRU og Samhørighedsfonden til andre virksomheder end SMV'er er mulig, i det omfang den overholder statsstøttereglerne som fastsat i traktatens artikel 107 og 108, til investeringer, der deltager i et vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse, som er godkendt af Kommissionen i henhold til artikel 107, stk. 3, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og meddelelse C (2021) 8481, eller hvis virksomhederne letter industriel tilpasning i forbindelse med dekarboniseringen af produktionsprocesser og produkter. Desuden udvides muligheden for at støtte store virksomheder til at omfatte alle regioner inden for rammerne af de specifikke STEP-målsætninger under politikmålsætning 1 og 2, i det omfang dette er tilladt i henhold til statsstøttereglerne;

·Medlemsstaternes får mulighed for at overføre midler fra EFRU eller Samhørighedsfonden til medlemsstatssegmentet i InvestEU-fonden med henblik på anvendelse i det nye finansielle instrument InvestEU, jf. forslaget til ændring af InvestEU-forordningen (COM(2025) 84)

·For vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse, der er godkendt af Kommissionen i henhold til artikel 107, stk. 3, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og meddelelse C(2021) 8481, forenkles udvælgelsesprocessen, da forvaltningsmyndighederne i overensstemmelse med statsstøttereglerne kan yde direkte støtte fra EFRU til projekter, der deltager direkte i et sådant godkendt vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse. 

·Sikring af, at investeringer med samhørighedsfinansiering øger modstandsdygtigheden over for klimaændringer, da det også er et væsentligt element for at sikre konkurrenceevnen.

Forsvar og sikkerhed

·Der indføres en ny specifik målsætning under politikmålsætning 1 for EFRU og under politikmålsætning 3 for EFRU og Samhørighedsfonden til støtte for investeringer i EU's forsvarskapacitet, og anvendelsesområdet for støtten ændres for at give mulighed for støtte til andre virksomheder end SMV'er til disse specifikke målsætninger, i det omfang det er tilladt i henhold til statsstøttereglerne. Den specifikke målsætning under politikmålsætning 3 vil fremme modstandsdygtig forsvarsinfrastruktur eller infrastruktur med dobbelt anvendelse for at fremme militær mobilitet i Unionen. Ud over den årlige forfinansiering til programmerne vil Kommissionen desuden udbetale 30 % ekstraordinær engangsforfinansiering baseret på de midler, der er afsat til disse specifikke målsætninger i særlige prioriteter, og den maksimale medfinansieringssats for disse prioriteter fastsættes til 100 %.

Økonomisk overkommelige boliger (herunder socialt boligbyggeri)

·For at fremme investeringer i økonomisk overkommelige boliger, herunder socialt boligbyggeri, og støtte til relaterede reformer indføres der tre nye specifikke målsætninger for EFRU og én for Samhørighedsfonden. Ud over den årlige forfinansiering til programmerne vil Kommissionen for disse specifikke målsætninger udbetale 30 % ekstraordinær engangsforfinansiering baseret på de midler, der er afsat til særlige prioriteter, og den maksimale medfinansieringssats for disse prioriteter til støtte for disse målsætninger fastsættes til 100 %. Samtidig skal det sikres, at boligerne er klimarobuste.

·Desuden ændres anvendelsesområdet for Fonden for Retfærdig Omstilling for at muliggøre investeringer i økonomisk overkommelige boliger og støtte til relevante reformer til støtte for gennemførelsen af de territoriale planer for retfærdig omstilling.

Sikker adgang til vand, bæredygtig vandforvaltning og vandresiliens

·Ændringen af den specifikke målsætning om "fremme af sikker adgang til vand, bæredygtig vandforvaltning og vandresiliens" afspejler den strategiske betydning for EU af modstandsdygtig vandforvaltning. For at sætte mere fart i investeringerne på dette område vil Kommissionen, ud over den årlige forfinansiering til programmerne, udbetale 30 % ekstraordinær engangsforfinansiering baseret på de midler, der er afsat til særlige prioriteter til støtte for denne målsætning, og den maksimale medfinansieringssats for disse prioriteter til støtte for disse målsætninger fastsættes til 100 %.

Energiomstilling

·For at øge energisikkerheden og fremskynde omstillingen i hele Unionen og også for at fremme ren mobilitet bør der opstilles en ny specifik målsætning om at fremme energisamkøringslinjer og tilhørende transmissionsinfrastruktur og etablering af opladningsinfrastruktur fra EFRU's og Samhørighedsfondens midler.

De østlige grænseregioner

·I betragtning af udfordringerne i de østlige grænseregioner siden Ruslands angrebskrig mod Ukraine bør programmer under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst — der finansieres af EFRU eller Samhørighedsfonden med NUTS 2-regioner, der har grænser til Rusland, Belarus eller Ukraine — drage fordel af muligheden for en engangsforfinansiering på 9,5 % og en EU-finansiering på 100 %, hvis programmerne omfordeler mindst 15 % af deres midler til de nyligt indførte specifikke målsætninger og STEP. Hvis det tilsvarende program dækker hele medlemsstatens område, bør denne finansielle fleksibilitet kun finde anvendelse, hvis det program, der dækker hele medlemsstatens område, er det eneste program i den medlemsstat, der omfatter de pågældende NUTS 2-regioner.

Byer

·Det europæiske initiativ for byområder styrkes ved at tillade tildeling af kvalitetsmærket "Seal of Excellence" til innovative aktioner, der blev vurderet og opfylder minimumskvalitetskravene, men som ikke kunne finansieres på grund af budgetmæssige begrænsninger, og ved at give medlemsstaterne mulighed for at tildele en del af deres oprindelige nationale EFRU-tildeling til det europæiske initiativ for byområder. Denne omfordeling medregnes ikke i de lofter, der er fastsat i artikel 26 i forordning (EU) 2021/1060.

Yderligere fleksibilitet med hensyn til gennemførelsen

Tematisk koncentration

·EFRU's krav om tematisk koncentration ændres for at tage hensyn til indførelsen af de nye og ændrede specifikke målsætninger og de specifikke målsætninger, der blev indført som led i STEP-forordningen. Kravene i artikel 6 i forordning (EU) 2021/1060 vedrørende klimarelaterede investeringer vil dog fortsat finde anvendelse.

Midtvejsgennemgang

·For at medlemsstaterne effektivt kan gøre brug af de nye prioriteter og den nye fleksibilitet, foreslås det, at de får mulighed for at genindsende deres forslag vedrørende midtvejsgennemgang senest 2 måneder efter ikrafttrædelsen af disse lovgivningsmæssige ændringer. 

·For at bidrage til at sætte mere fart i gennemførelsen af EFRU og Samhørighedsfonden vil alle programmer, der omfordeler mindst 15 % af deres midler til de nyligt indførte specifikke målsætninger og STEP, modtage en engangsforfinansiering på 4,5 % på grundlag af deres ændrede programbudget (med undtagelse af NUTS 2-regioner, der har grænser til Rusland, Belarus eller Ukraine, og som nyder godt af den højere engangsforfinansiering på 9,5 %). Den supplerende forfinansiering i forbindelse med ovennævnte nye prioriterede områder vil komme oven i.

·Desuden forlænges slutdatoen for udgifters støtteberettigelse med yderligere et år for EFRU- og samhørighedsfondsprogrammer, for hvilke fokus er justeret for mindst 15 % af finansieringsrammen mod de nye prioriterede områder.

·For at give fleksibilitet med hensyn til beregningen af klimabidrag, hvis klimabidraget som omhandlet i artikel 6, stk. 1, i forordning (EU) 2021/1060 overskrides for enten Samhørighedsfonden eller EFRU, kan det beløb, der overstiger målet, tages i betragtning ved beregningen af klimabidraget for den anden fond.

Yderligere ændringer, der har til formål at strømline gennemførelsen, omfatter:

·Medlemsstaternes mulighed for at omfordele midler fra EFRU til instrumentet for interregionale innovationsinvesteringer

·Muligheden for at støtte aktiviteter, der bidrager til gennemførelsen af reformer

·Den behørigt begrundede revision af målene for outputindikatorer som led i en ændring af FRO-programmet, samtidig med at det sikres, at sådanne revisioner ikke påvirker forpligtelser til omstillingen til klimaneutralitet og udfasningen af fossile brændstoffer.

2025/0084 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om ændring af forordning (EU) 2021/1058 og (EU) 2021/1056 for så vidt angår særlige foranstaltninger til at adressere strategiske udfordringer i forbindelse med midtvejsgennemgangen

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 175, 177, 178 og 322,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 2 ,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget 3 ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)I de seneste år har den geopolitiske dynamik været præget af dyb usikkerhed, hvilket har nødvendiggjort en grundlæggende reevaluering af Unionens strategiske autonomi, modstandsdygtighed og sikkerhed sideløbende med de udfordringer, der følger af den grønne, sociale og teknologiske omstilling. Disse samtidige forandringer viser, at der er et presserende behov for at lukke innovationskløften, fremskynde dekarboniseringsindsatsen for at styrke den økonomiske konkurrenceevne og mindske den eksterne afhængighed ved at diversificere forsyningskæderne, opskalere indenlandsk produceret grøn energi og investere i kritiske sektorer.

(2)Som Unionens vigtigste investeringsinstrument inden for den flerårige finansielle ramme spiller samhørighedspolitikken en afgørende rolle med hensyn til at støtte disse prioriteter. Den fremmer målrettede investeringer, der bidrager til økonomisk, social og territorial samhørighed og adresserer samtidig nye udfordringer.

(3)Den retlige ramme for samhørighedspolitikkens programmer indeholder bestemmelser om en midtvejsgennemgang i 2025, som giver en godt timet og enestående mulighed for at justere programmernes fokus på at adressere nye udfordringer og muligheder, fremskynde gennemførelsen og øge deres effektivitet med henblik på at reagere med hensyn til både gamle og nye EU-prioriteter.

(4)Kommissionen fremlagde i konkurrenceevnekompasset aftalen om ren industri og handlingsplanen for energi til overkommelige priser en konkret vej for Europa til at genvinde sin konkurrenceevne og sikre bæredygtig velstand. EFRU og Samhørighedsfonden støtter allerede investeringer i klimamål som fastsat i forordning (EU) 2021/1060. Medlemsstaterne bør imidlertid intensivere deres indsats for at sikre, at dekarbonisering er en drivkraft for vækst for de europæiske industrier og europæernes velstand, bl.a. ved at øge støtten til ren teknologi og omstillingen til ren energi, investere i energiinfrastrukturprojekter, der kan sikre en ægte energiunion, samt støtte dekarboniseringen af produktionsprocesser og produkter.

(5)I lyset af den hidtil usete geopolitiske ustabilitet og behovet for, at Unionen varetager sit eget forsvar, bør der hurtigt mobiliseres midler fra samhørighedspolitikken for direkte at støtte investeringer i forsvarskapaciteter. Det er derfor nødvendigt at skabe nye specifikke målsætninger for støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1058 4 , med henblik på at finansiere industriel kapacitet i forsvarssektoren og muliggøre investeringer i modstandsdygtig forsvarsinfrastruktur eller infrastruktur med dobbelt anvendelse med henblik på at fremme militær mobilitet i overensstemmelse med anvendelsesområdet for disse fonde. Industriel kapacitet til at fremme forsvarskapaciteter bør omfatte teknologisk udvikling og produktion af forsvarsprodukter og andre produkter til forsvarsformål som defineret i artikel 2 i [udkast til] Rådets forordning [xxxx] om oprettelse af instrumentet for sikkerhedstiltag for Europa gennem styrkelse af den europæiske forsvarsindustri (SAFE-instrumentet), navnlig dem, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 1. Medlemsstaterne opfordres til at gøre brug af den mulighed, der er fastsat i den nuværende retlige ramme, for frivilligt at overføre midler, der er tildelt dem under delt forvaltning, til direkte forvaltede programmer med forsvars- og sikkerhedsmål. I den forbindelse vil overførsler til finansieringsrammen for militær mobilitet under Connecting Europe-faciliteten (CEF) sikre koordinerede interventioner langs de militære mobilitetskorridorer, der er fremhævet i hvidbogen om forsvar.

(6)For hurtigt at tilføre likviditet til at dække de mest presserende behov, navnlig for investeringer i forbedrede forsvarskapaciteter, bør der desuden gives yderligere finansieringsmuligheder. Det er navnlig nødvendigt at foreskrive en supplerende engangsforfinansiering på 30 % af de beløb, der er programmeret under særlige forsvarsprioriteter under EFRU's og Samhørighedsfondens respektive politikmålsætninger, og muligheden for at anvende en EU-medfinansieringssats på op til 100 %. 

(7)EFRU og Samhørighedsfonden kan allerede inden for deres respektive anvendelsesområder støtte investeringer, der bidrager til målene for platformen for strategiske teknologier for Europa (STEP), som har til formål at styrke Europas teknologiske lederskab. For yderligere at tilskynde til investeringer fra EFRU og Samhørighedsfonden på disse kritiske områder bør begrænsningen af EFRU's og Samhørighedsfondens samlede bidrag til disse prioriteter fjernes, og medlemsstaternes mulighed for at modtage en højere forfinansiering til relaterede programændringer bør udvides. Desuden bør mulighederne for finansiering af produktive investeringer, der bidrager til STEP-målene i andre virksomheder end SMV'er, udvides til at omfatte alle regioner. Tilsvarende bør sådanne investeringer også være mulige i regioner, hvor de letter industriel tilpasning i forbindelse med den digitale omstilling, herunder digital kapacitet inden for cloud, AI og supercomputing, eller dekarbonisering af produktionsprocesser og produkter og deres cirkularitet, f.eks. i bilindustrien eller de energiintensive industrier. Desuden bør muligheden for investeringer, der bidrager til STEP-målene for at finansiere produktive investeringer i andre virksomheder end SMV'er fra Fonden for Retfærdig Omstilling (FRO), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1056 5 , uden at der kræves en mangelanalyse og uanset resultatet heraf, udvides til at omfatte alle investeringer.

(8)For at øge energisikkerheden og fremskynde energiomstillingen og ren mobilitet bør investeringerne under STEP og faciliteten for infrastruktur for alternative drivmidler suppleres med en ny specifik målsætning for EFRU og Samhørighedsfonden under politikmålsætning 2 om at fremme energisamkøringslinjer og tilhørende transmissionsinfrastruktur og etablering af opladningsinfrastruktur. For at sætte mere fart i investeringerne på disse områder bør de prioriteter, der er afsat til denne specifikke målsætning, drage fordel af en supplerende engangsforfinansiering på 30 % af de beløb, der er programmeret under disse prioriteter, og af muligheden for at anvende en EU-medfinansieringssats på op til 100 %. Forvaltningsmyndighederne bør tilstræbe at mobilisere et maksimalt beløb for privat finansiering, hvor det er relevant. Denne øgede investeringsindsats vil gøre det muligt for energiintensive sektorer at få adgang til mere stabile og forskelligartede energikilder på et mindre fragmenteret indre energimarked og dermed styrke deres bæredygtighed og konkurrenceevne. Desuden gør en udvidelse af EFRU's støtte til dekarboniseringsprojekter det muligt for energiintensive industrier at prioritere innovationer med stor indvirkning, der er i overensstemmelse med EU's klimamål.

(9)Vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse er et resultat af et statsstøtteinstrument, der kræver tværeuropæisk samarbejde om innovative teknologier eller paneuropæiske infrastrukturer. Vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse er projekter, der støtter og fremmer store grænseoverskridende projekter, der anses for at være afgørende for Unionens økonomiske vækst, innovation og konkurrenceevne. For at bidrage til at sætte mere fart i udformningen af nye vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse og gennemførelsen af de eksisterende bør støtte fra EFRU til investeringer i projekter, der deltager i et vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse som godkendt af Kommissionen i henhold til artikel 107, stk. 3, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og meddelelse C(2021) 8481, tillades i alle kategorier af regioner. Desuden bør operationer, der bidrager til et vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse, der er godkendt af Kommissionen, drage fordel af forenklede udvælgelsesprocedurer.

(10)Økonomisk overkommelige boliger er en anden udfordring, der presser sig på som følge af de seneste års betydelige pris- og lejestigninger. Med henblik på at tilskynde medlemsstaterne og regionerne til at fordoble investeringer fra EFRU og Samhørighedsfonden inden for deres respektive anvendelsesområder i opførelse og renovering af den økonomisk overkommelige boligmasse, herunder socialt boligbyggeri, bør der opstilles nye specifikke målsætninger under forskellige politikmålsætninger for at give fleksibilitet i programmeringen af boligrelaterede interventioner under særlige prioriteter. Sådanne prioriteter bør give mulighed for at anvende en EU-medfinansieringssats på op til 100 % og drage fordel af en supplerende engangsforfinansiering på 30 % af de programmerede beløb for at lette byrden for de offentlige budgetter. Investeringer under initiativet "det nye europæiske Bauhaus" bør f.eks. gøre fuld brug af disse nye muligheder. Omkostninger som følge af midlertidig leje af alternative boliger til beboerne i forbindelse med renoveringen kan også være berettiget til støtte under sådanne prioriteter samt omkostninger til boligreformer såsom forberedende arbejde med henblik på forbedring af reguleringen af boligmarkedet og udstedelse af tilladelser på lokalt og bymæssigt plan. Støtten fra FRO bør også præciseres i denne forbindelse.

(11)Vand spiller en afgørende rolle som ressource for fødevaresikkerhed, energi og økonomiske systemer. Dette er også et centralt aspekt af at sikre modstandsdygtighed over for klimaændringer. I betragtning af de udfordringer, der er forbundet med klimaændringernes indvirkning på vandressourcerne, bør der tilskyndes til yderligere investeringer i vandresiliens. Det haster med at forbedre gennemførelsen af lovgivningen om vand- og havbeskyttelse og forbedre vandeffektiviteten, adressere vandknaphed og gøre fremskridt hen imod et vandresilient Europa.  Dette forudsætter betydelige investeringer. Der bør derfor medtages en henvisning til sikker adgang til vand, bæredygtig vandforvaltning og vandresiliens i den nye specifikke målsætning under politikmålsætning 2 for at muliggøre proaktiv, risikobaseret forvaltning og øget beredskab. Særlige prioriteter, der er fastsat for denne specifikke målsætning, bør også drage fordel af en supplerende engangsforfinansiering på 30 % af de programmerede beløb og muligheden for en medfinansieringssats på op til 100 % for at tilskynde til afgørende investeringer på dette område.

(12)Endelig er det for at øge investeringernes effektivitet vigtigt at give mulighed for betaling af omkostninger i forbindelse med gennemførelsen af reformer, også når sådanne omkostninger ikke er direkte forbundet med gennemførelsen af investeringer.

(13)For at sætte medlemsstaterne i stand til at foretage en meningsfuld omprogrammering i forbindelse med midtvejsgennemgangen og koncentrere ressourcerne om disse nye strategiske EU-prioriteter bør yderligere begrænsninger ophæves. For så vidt angår kravene om tematisk koncentration bør medlemsstaterne have mulighed for at medregne beløb, der er programmeret til nye strategiske prioriteter, herunder dem, der bidrager til STEP-målene, i de beløb, der er nødvendige for at sikre overholdelse af kravene om tematisk koncentration. Dette bør ledsages af en vis fleksibilitet med hensyn til beregningen af det respektive klimabidrag for EFRU og Samhørighedsfonden, jf. artikel 6 i forordning (EU) 2021/1060, samtidig med at de overordnede krav i nævnte artikel overholdes. For at fremskynde den dekarbonisering af industrien, der er nødvendig for at nå Unionens klimamål, er det desuden nødvendigt at give mulighed for gennem EFRU at finansiere investeringer, der har til formål at opnå reduktion af drivhusgasemissioner, også fra aktiviteter, der er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF 6 , forudsat at de har fået tildelt kvalitetsmærket "Seal Excellence". For så vidt angår FRO bør betingelserne for finansiering af sådanne investeringer ligeledes forenkles. For at sikre sammenhæng i støtten mellem finansiering, der ydes under direkte og delt forvaltning, bør operationer, der allerede er blevet vurderet i forbindelse med direkte forvaltede programmer, og som er blevet tildelt et "Sovereignty Seal" som defineret i artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) 2024/795 i en indkaldelse af forslag i henhold til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/856 af Kommissionen, ikke være omfattet af udelukkelsen af fossile brændstoffer. Medlemsstaterne bør også have mulighed for at bidrage med midler fra EFRU og Samhørighedsfonden til medlemsstatssegmentet i InvestEU-fonden 7 med henblik på at anvende dem gennem det finansielle instrument InvestEU, der er fastsat i [artikel 10a i forordning (EU) 2021/523]. For at muliggøre en samlet omprogrammering i retning af de nye strategiske prioriteter i forbindelse med midtvejsgennemgangen bør medlemsstaterne endelig have yderligere tid til at supplere vurderingen af resultatet af midtvejsgennemgangen og forelæggelsen af relaterede programændringer. Dette bør også gælde for FRO-midler, hvis de indgår i et program sammen med midler fra EFRU eller Samhørighedsfonden.

(14)For mere generelt at fremskynde gennemførelsen af programmerne under samhørighedspolitikken og tilføre den nødvendige likviditet til vigtige investeringer, der skal gennemføres, bør der udbetales en supplerende engangsforfinansiering til EFRU og Samhørighedsfonden for programmer både under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst og under målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg), når omprogrammeringen vedrører en betydelig del af det samlede program. Forfinansieringssatsen bør forhøjes yderligere for visse programmer under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst, der dækker en eller flere NUTS 2-regioner, der grænser op til Rusland, Belarus eller Ukraine, i betragtning af den negative indvirkning, som den russiske angrebskrig mod Ukraine har på disse regioner. For at tilskynde til omprogrammering i retning af centrale prioriteter i forbindelse med midtvejsgennemgangen bør den supplerende forfinansiering kun være til rådighed, hvis en vis tærskel for omfordeling af finansielle ressourcer til specifikke centrale prioriteter er nået i den forbindelse. 

(15)For at tage hensyn til den tid, der er nødvendig for at justere investeringernes fokus i forbindelse med midtvejsgennemgangen og muliggøre den bedst mulige udnyttelse af de disponible ressourcer, bør fristerne for udgifternes støtteberettigelse samt frigørelsesreglerne desuden justeres for programmer, der foretager en omfordeling af ressourcer til strategiske prioriteter i forbindelse med midtvejsgennemgangen. Det bør også være muligt at anvende en maksimal medfinansieringssats på op til 100 % for visse programmer under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst, der dækker en eller flere NUTS 2-regioner, der grænser op til Rusland, Belarus eller Ukraine, i betragtning af den negative indvirkning, som den russiske angrebskrig mod Ukraine har på disse regioner.

(16)Midtvejsgennemgangen bør også anvendes til at styrke byernes afgørende rolle med hensyn til at opfylde mange af Unionens målsætninger ved at give medlemsstaterne mulighed for at omfordele finansielle midler fra EFRU for at styrke det europæiske initiativ for byområder, jf. artikel 12 i forordning (EU) 2021/1058. For at lette udbredelsen af centrale innovative aktioner, der er udpeget under det europæiske initiativ for byområder, bør sådanne aktioner desuden drage fordel af en forenklet udvælgelsesprocedure for støtte under samhørighedspolitikkens programmer. Medlemsstaterne bør også have mulighed for at omfordele EFRU-midler fra deres programmer under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst til det interregionale innovationsinvesteringsinstrument, der er omhandlet i artikel 13 i forordning (EU) 2021/1058, for at øge fleksibiliteten i anvendelsen af midlerne.

(17)For at forenkle gennemførelsen og fremskynde investeringer bør der foretages yderligere målrettede ændringer af de lovgivningsmæssige rammer for anvendelsen af FRO. Navnlig bør muligheden for en forenklet udvælgelsesprocedure for operationer, der har fået tildelt kvalitetsmærket "Seal of Excellence", udvides til at omfatte FRO. Desuden bør begrænsningerne for revisionen af målene fjernes for at sikre den nødvendige fleksibilitet i forbindelse med ændrede gennemførelsesomstændigheder.

(18)Målet for denne forordning, nemlig at justere investeringernes fokus på kritiske prioriteter i forbindelse med midtvejsevalueringen og forenkle og sætte mere fart i gennemførelsen af politikker ved at ændre forordning (EU) 2021/1058 og (EU) 2021/1056, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(19)Forordning (EU) 2021/1058 og (EU) 2021/1056 bør derfor ændres.

(20)I betragtning af det presserende behov for at muliggøre afgørende investeringer, navnlig i forsvarskapaciteter i forbindelse med påtrængende geopolitiske udfordringer, bør denne forordning træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EU) 2021/1058 foretages følgende ændringer:

1)Artikel 3 ændres således:

a)Stk. 1 ændres således:

i) I litra a) tilføjes følgende som nr. vii):

"vii) at styrke den industrielle kapacitet for at fremme kapaciteter vedrørende dobbelt anvendelse og forsvar."

ii) Litra b), nr. v), affattes således:

"v) at fremme sikker adgang til vand, bæredygtig vandforvaltning og vandresiliens".

iii) Følgende tilføjes som nr. xi) og xii):

"xi) at fremme adgang til økonomisk overkommelige boliger og dertil knyttede reformer

xii) at fremme energisamkøringslinjer og tilhørende transmissionsinfrastruktur og etablering af opladningsinfrastruktur."

iv) I litra c) tilføjes følgende som nr. iii):

"iii) at udvikle modstandsdygtig forsvarsinfrastruktur eller infrastruktur med dobbelt anvendelse for at fremme militær mobilitet i Unionen."

v) I litra d) tilføjes følgende som nr. vii):

"vii) at fremme adgang til økonomisk overkommelige boliger og dertil knyttede reformer."

vi) I litra e), første afsnit, tilføjes følgende som nr. iii):

"iii) at fremme integreret territorial udvikling gennem adgang til økonomisk overkommelige boliger og udvikling af relaterede reformer i alle typer områder."

vii) I stk. 1 tilføjes følgende afsnit:

"Operationer, hvortil der ydes støtte under det specifikke mål i litra c), nr. iii), skal, hvis det er relevant, primært fokusere på en eller flere af EU's fire prioriterede militære mobilitetskorridorer, som medlemsstaterne har udpeget i bilag II til de militære krav til militær mobilitet i og uden for EU som vedtaget af Rådet den [18. marts 2025 og med reference ST 6728/25 ADD1]. Operationer, hvortil der ydes støtte, og som er en del af disse korridorer, skal opfylde de infrastrukturkrav, der er fastsat i gennemførelsesretsakter på grundlag af artikel 12, stk. 2, i forordning (EU) 2021/1153."

b)Stk. 1a, første og andet afsnit, affattes således:

"Midlerne i henhold til den i stk. 1, litra a), nr. vi), og litra b), nr. ix), omhandlede specifikke målsætning programmeres under særlige prioriteter svarende til den respektive politikmålsætning.

Kommissionen udbetaler 30 % af tildelingen til disse prioriteter som fastsat i afgørelsen om godkendelse af programændringen som ekstraordinær engangsforfinansiering ud over den årlige forfinansiering til programmet, der er fastsat i artikel 90, stk. 1 og 2, i forordning (EU) 2021/1060 eller artikel 51, stk. 2, 3 og 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1059*. Denne ekstraordinære forfinansiering udbetales, forudsat at programændringen er blevet forelagt Kommissionen senest den 31. december 2025. Den udbetales inden for 60 dage efter vedtagelsen af Kommissionens afgørelse om godkendelse af programændringen.

_______

* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1059 af 24. juni 2021 om særlige bestemmelser for målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg), der støttes af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og de eksterne finansieringsinstrumenter (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 94, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/1059/oj)."

c)Følgende indsættes som stk. 1c:

"1c. Midlerne i henhold til de i stk. 1, litra a), nr. vii), litra b), nr. v), xi) og xii), litra c) nr. iii), litra d), nr. vii), og litra e), nr. iii), omhandlede specifikke målsætninger programmeres under særlige prioriteter svarende til den respektive politikmålsætning.

Kommissionen udbetaler 30 % af tildelingen til disse prioriteter som fastsat i afgørelsen om godkendelse af programændringen som ekstraordinær engangsforfinansiering ud over den årlige forfinansiering til programmet, der er fastsat i artikel 90, stk. 1 og 2, i forordning (EU) 2021/1060. Denne ekstraordinære forfinansiering udbetales, forudsat at programændringen er blevet forelagt Kommissionen senest den 31. december 2025. Den udbetales inden for 60 dage efter vedtagelsen af Kommissionens afgørelse om godkendelse af programændringen.

I overensstemmelse med artikel 90, stk. 5, i forordning (EU) 2021/1060 skal det beløb, der udbetales som ekstraordinær forfinansiering, være udlignet i Kommissionens regnskab senest ved afslutningen af det sidste regnskabsår.

I overensstemmelse med artikel 90, stk. 6, i forordning (EU) 2021/1060 anvendes eventuelle renter af den ekstraordinære forfinansiering til det pågældende program på samme måde som EFRU og medtages i regnskaberne for det sidste regnskabsår.

I overensstemmelse med artikel 97, stk. 1, i forordning (EU) 2021/1060 suspenderes den ekstraordinære forfinansiering ikke.

I overensstemmelse med artikel 105, stk. 1, i forordning (EU) 2021/1060 omfatter den forfinansiering, der skal tages i betragtning ved beregningen af de beløb, der skal frigøres, den udbetalte ekstraordinære forfinansiering.

Uanset artikel 112, stk. 3, i forordning (EU) 2021/1060 fastsættes den maksimale medfinansieringssats for særlige prioriteter, der er fastsat til støtte for den specifikke målsætning omhandlet i nærværende artikels stk. 1, litra a), nr. vii), litra b), nr. v), xi) og xii), litra c), nr. iii), litra d), nr. vii, og litra e), nr. iii), til 100 %."

d)Stk. 3 affattes således:

"3. Samhørighedsfonden støtter politikmålsætning 2 og 3, herunder de specifikke målsætninger, der er fastsat i nærværende artikels stk. 1, litra b), nr. x), xi) og xii), og litra c), nr. iii), i det omfang en sådan støtte er i overensstemmelse med anvendelsesområdet for støtte som fastsat i artikel 6 og 7."

e)I stk. 4, første afsnit, tilføjes følgende som litra d):

"d) bidrager til gennemførelsen af reformer."

2)Artikel 4, stk. 10, affattes således:

"10. Kravene om tematisk koncentration i denne artikels stk. 6 opfyldes i hele programmeringsperioden, herunder hvis EFRU-tildelinger overføres mellem et programs prioriteter eller mellem programmer og ved midtvejsgennemgangen i overensstemmelse med artikel 18 i forordning (EU) 2021/1060. Hvis en medlemsstat indgiver en anmodning om ændring af et program i overensstemmelse med artikel 24 i forordning (EU) 2021/1060, kan beløb, der er programmeret til de specifikke målsætninger, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, litra a), nr. vi), og litra b), nr. ix), samt til de specifikke målsætninger, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, litra a), nr. vii), litra b), nr. v), xi), og xii), litra c), nr. iii), litra d), nr. vii), og litra e), nr. iii), medregnes i enten de beløb, der kræves til politikmålsætning 1 eller politikmålsætning 2, eller fordeles mellem de to."

3)Artikel 5 ændres således:

a)Stk. 2 ændres således:

i)Første afsnit ændres således:

1)    Litra e) affattes således:

"e) når de bidrager til de specifikke målsætninger under politikmålsætning 1, der er fastsat i denne forordnings artikel 3, stk. 1, litra a), nr. vi) og vii), eller til den specifikke målsætning under politikmålsætning 2, der er fastsat i denne forordnings artikel 3, stk. 1, litra b), nr. ix)".

2)    Følgende tilføjes som litra f):

"f) når de bidrager til et vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse, der er godkendt af Kommissionen i henhold til artikel 107, stk. 3, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og C(2021) 8481, idet fokus på SMV'er fastholdes".

3)    Følgende tilføjes som litra g):

"g) hvis de letter industriel tilpasning i forbindelse med dekarbonisering af produktionsprocesser og produkter."

ii)Andet afsnit udgår.

b)Følgende tilføjes som stk. 10 og 11:

"10. Ud over de muligheder, der er fastsat i artikel 14 i forordning (EU) 2021/1060, kan medlemsstaterne efter aftale med de berørte forvaltningsmyndigheder tildele midler fra EFRU og Samhørighedsfonden til medlemsstatssegmentet i InvestEU-fonden med henblik på at anvende dem gennem det finansielle instrument InvestEU, der skal fastsættes i [artikel 10a i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/523]*. Sådanne bidrag er omfattet af procedurerne i artikel 14 i forordning (EU) 2021/1060 og medregnes i de lofter, der er fastsat i nævnte artikel. Midler, der genereres af eller kan henføres til de beløb, der er bidraget med til InvestEU's finansielle instrument i overensstemmelse med artikel 14 i forordning (EU) 2021/1060, stilles til rådighed for medlemsstaten i overensstemmelse med bidragsaftalen og anvendes til støtte under samme mål i form af finansielle instrumenter eller budgetgarantier.

11. Ud over de muligheder, der er fastsat i artikel 73, stk. 4, i forordning (EU) 2021/1060, for projekter, der deltager direkte i et vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse, der er godkendt af Kommissionen i henhold til artikel 107, stk. 3, litra b), i TEUF og meddelelse C(2021) 8481, kan forvaltningsmyndigheden beslutte at yde støtte fra EFRU direkte, forudsat at sådanne operationer opfylder kravene i artikel 73, stk. 2, litra a), b) og g), i forordning (EU) 2021/1060.

______

* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/523 af 24. marts 2021 om oprettelse af InvestEU-programmet og om ændring af forordning (EU) 2015/1017 (EUT L 107 af 26.3.2021, s. 30, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/523/oj)."

4)Artikel 7, stk. 1, ændres således:

a)Litra b) ændres således:

"b) investeringer i reduktion af drivhusgasemissioner fra aktiviteter, der er opført i bilag I til direktiv 2003/87/EF, med undtagelse af investeringer, der har fået tildelt kvalitetsmærket "Seal of Excellence" som defineret i artikel 2, nr. 45), i forordning (EU) 2021/1060".

b)I litra h), tilføjes følgende som nr. iv):

"iv) investeringer i operationer, der er tildelt et "Sovereignty Seal" i henhold til artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) 2024/795 i en indkaldelse af forslag i henhold til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/856."

5)Følgende indsættes som artikel 7a:

"Artikel 7a 
Specifikke bestemmelser i forbindelse med midtvejsgennemgangen og den dertil knyttede fleksibilitet

1. Kommissionen udbetaler i 2026 4,5 % af den samlede støtte fra EFRU og Samhørighedsfonden som fastsat i afgørelsen om godkendelse af programændringen som supplerende engangsforfinansiering. Denne engangsforfinansieringssats forhøjes til 9,5 % for programmer under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst, der dækker en eller flere NUTS 2-regioner, der grænser op til Rusland, Belarus eller Ukraine, forudsat at programmet ikke dækker hele medlemsstatens område. Hvis en medlemsstats NUTS 2-regioner, der grænser op til Rusland, Belarus eller Ukraine, udelukkende er omfattet af programmer, der dækker hele den pågældende medlemsstats område, finder den forhøjede forfinansiering, der er fastsat i dette stykke, anvendelse på disse programmer.

Den supplerende forfinansiering, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, finder kun anvendelse, hvis omfordelinger af mindst 15 % af programmets finansielle midler til en eller flere særlige prioriteter, der er fastsat for de specifikke målsætninger, der er omhandlet i denne forordnings artikel 3, stk. 1, litra a), nr. vi) og vii), litra b), nr. v), ix), xi) og xii), litra c), nr. iii), litra d), nr. vii), og litra e), nr. iii), i forbindelse med midtvejsgennemgangen, er blevet godkendt, forudsat at programændringen er blevet forelagt senest den 31. december 2025.

Den forfinansiering, som medlemsstaten skal modtage som følge af programændringer i henhold til omfordeling til de prioriteter, der er omhandlet i andet afsnit, medregnes som betalinger foretaget i 2025 med henblik på beregningen af de beløb, der skal frigøres i overensstemmelse med artikel 105 i forordning (EU) 2021/1060, forudsat at anmodningen om programændring blev forelagt i 2025.

2. Uanset artikel 63, stk. 2, og artikel 105, stk. 2, i forordning (EU) 2021/1060 er fristen for udgifters støtteberettigelse, refusion af omkostninger og frigørelse den 31. december 2030. Denne undtagelse finder kun anvendelse, hvis programændringer, der indebærer en omfordeling af mindst 15 % af programmets finansielle midler til en eller flere særlige prioriteter, der er fastsat for de specifikke målsætninger, der er omhandlet i denne forordnings artikel 3, stk. 1, litra a), nr. vi) og vii), litra b), nr. v), ix), xi) og xii), litra c), nr. iii), litra d), nr. vii), og litra e), nr. iii), i forbindelse med midtvejsgennemgangen, er blevet godkendt.

3. Medlemsstaterne kan i anmodninger om programændringer, jf. artikel 24 i forordning (EU) 2021/1060, anmode om omfordeling af EFRU-midler, der er programmeret under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst, til det europæiske initiativ for byområder og til de interregionale innovationsinvesteringsinstrumenter, der er omhandlet i henholdsvis nærværende forordnings artikel 12 og artikel 13. Omfordelte midler skal anvendes til fordel for den pågældende medlemsstat. Sådanne omfordelinger udgør ikke overførsler som omhandlet i artikel 26 i forordning (EU) 2021/1060.

4. Uanset artikel 112 i forordning (EU) 2021/1060 er den maksimale medfinansieringssats for prioriteter i programmer under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst, der dækker en eller flere NUTS 2-regioner, der grænser op til Rusland, Belarus eller Ukraine, 100 %. Den højere medfinansieringssats finder ikke anvendelse på programmer, der dækker hele den pågældende medlemsstats område, medmindre disse regioner udelukkende indgår i programmer, der dækker hele den pågældende medlemsstats område. Undtagelsen finder kun anvendelse, hvis omfordelingen af mindst 15 % af programmets finansielle midler til en eller flere særlige prioriteter, der er fastsat for de specifikke målsætninger, der er omhandlet i denne forordnings artikel 3, stk. 1, litra a), nr. vi) og vii), litra b), nr. v), ix), xi) og xii), litra c), nr. iii), litra d), nr. vii), og litra e), nr. iii), i forbindelse med midtvejsgennemgangen, er blevet godkendt, forudsat at programændringen er blevet forelagt senest den 31. december 2025.

5. Ud over vurderingen for hvert program af resultatet af den midtvejsgennemgang, der skal forelægges i henhold til artikel 18, stk. 2, i forordning (EU) 2021/1060, kan medlemsstaterne senest 2 måneder efter ikrafttrædelsen af forordning (EU) XXXX/XXXX [nærværende forordning] genindsende en supplerende vurdering samt tilhørende anmodninger om programændringer under hensyntagen til de specifikke målsætninger, der er indført ved forordning (EU) XXXX/XXXX [nærværende forordning]. De frister, der er fastsat i artikel 18, stk. 3, i forordning (EU) 2021/1060, finder anvendelse.

6. Hvis Samhørighedsfondens klimabidrag, jf. artikel 6, stk. 1, i forordning (EU) 2021/1060, overstiger målet på 37 % af dens samlede tildeling, kan det beløb, der overstiger dette mål, tages i betragtning ved beregningen af EFRU's klimabidrag med henblik på at nå målet på 30 % af dens samlede tildeling. De beløb, der overstiger målet for EFRU's klimabidrag på 30 % af dens samlede tildeling, kan tages i betragtning ved beregningen af Samhørighedsfondens klimabidrag."

6)I artikel 12 tilføjes følgende som stk. 4:

"4. Innovative aktioner, der er blevet vurderet i forbindelse med en indkaldelse af forslag under det europæiske initiativ for byområder, og som opfylder minimumskvalitetskravene i denne indkaldelse, og som ikke kan finansieres under denne indkaldelse af forslag på grund af budgetmæssige begrænsninger, kan tildeles kvalitetsmærket "Seal of Excellence" af Kommissionen.

Med henblik på kvalitetsmærket "Seal of Excellence" betragtes det europæiske initiativ for byområder som en anden EU-kilde, der adskiller sig fra de programmer, der gennemføres og udarbejdes i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EU) 2021/1060."

7)I bilag I, tabel 1, foretages følgende ændringer:

a)Under politikmålsætning 1 tilføjes følgende række:

b)Under politikmålsætning 2 affattes rækken vedrørende specifik målsætning v) således:

c)Under politikmålsætning 2 tilføjes følgende rækker:

d)Under politikmålsætning 3 tilføjes følgende række:

e)Under politikmålsætning 4 tilføjes følgende række:

f)Under politikmålsætning 5 tilføjes følgende række:

Artikel 2

I forordning (EU) 2021/1056 foretages følgende ændringer:

1)Artikel 8, stk. 2, ændres således:

a)I første afsnit tilføjes som litra p):

"p) Fremme af adgang til økonomisk overkommelige boliger og dertil knyttede reformer".

b)Fjerde afsnit affattes således:

"FRO kan også støtte produktive investeringer i andre virksomheder end SMV'er, idet fokus på SMV'er fastholdes, uanset om mangelanalysen blev foretaget i overensstemmelse med denne forordnings artikel 11, stk. 2, litra h), og uanset resultatet heraf. Sådanne investeringer er kun støtteberettigede, hvis de ikke fører til flytning som defineret i artikel 2, nr. 27), i forordning (EU) 2021/1060. Ydelsen af en sådan støtte kræver ikke en revision af den territoriale plan for retfærdig omstilling, hvor denne revision udelukkende ville være knyttet til mangelanalysen. Lærepladser og job, uddannelse eller omskoling skal overvejes i udvælgelsesproceduren."

c)Følgende afsnit tilføjes:

"For operationer, der er tildelt et Seal of Excellence som defineret i artikel 2, nr. 45), i forordning (EU) 2021/1060, og for projekter, der deltager direkte i et vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse, der er godkendt af Kommissionen i henhold til artikel 107, stk. 3, litra b), i TEUF og meddelelse C(2021) 848, kan forvaltningsmyndigheden beslutte at yde støtte fra FRO direkte, forudsat at sådanne operationer bidrager til den specifikke målsætning fastsat i nærværende forordnings artikel 2 og bidrager til gennemførelsen af de territoriale planer for retfærdig omstilling."

2)Artikel 9, litra d), affattes således:

"d) investeringer i forbindelse med produktion, forarbejdning, transport, distribution, lagring eller forbrænding af fossile brændstoffer, med undtagelse af investeringer i operationer, der er tildelt et "Sovereignty Seal" i henhold til artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) 2024/795 i en indkaldelse af forslag i henhold til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/856."

3)I artikel 10 tilføjes følgende stykke:

"4. Hvis FRO-midler programmeres som prioriteter inden for et program, der også indeholder midler fra EFRU eller Samhørighedsfonden, kan medlemsstaterne ud over vurderingen for hvert program af resultatet af den midtvejsgennemgang, der skal forelægges i henhold til artikel 18, stk. 2, i forordning (EU) 2021/1060, senest 2 måneder efter ikrafttrædelsen af forordning (EU) XXXX/XXXX [nærværende forordning] genindsende en supplerende vurdering samt tilhørende anmodninger om programændringer under hensyntagen til de specifikke målsætninger, der er indført ved forordning (EU) XXXX/XXXX [nærværende forordning]. De frister, der er fastsat i artikel 18, stk. 3, i forordning (EU) 2021/1060, finder anvendelse.

Hvis et sådant program er omfattet af en forlænget frist for udgifters støtteberettigelse, refusion af omkostninger og frigørelse i overensstemmelse med artikel 7a i forordning (EU) 2021/1058, finder en sådan forlængelse også anvendelse på FRO-midlerne."

4)Artikel 11, stk. 2, litra i), affattes således:

"i) hvis der skal ydes støtte til investeringer med henblik på at opnå en reduktion af drivhusgasemissioner fra de aktiviteter, der er opført i bilag I til direktiv 2003/87/EF, en liste over operationer, der skal støttes, og en begrundelse for, at de bidrager til omstillingen til en klimaneutral økonomi og medfører en reduktion af drivhusgasemissioner, der ligger under de relevante benchmarks, der er fastsat for gratistildeling i henhold til direktiv 2003/87/EF, og forudsat at disse operationer er nødvendige for at beskytte et betydeligt antal arbejdspladser".

5)Artikel 12, stk. 2. tredje punktum, udgår.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på [...]dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den […].

OVERSIGT OVER FINANSIELLE OG DIGITALE VIRKNINGER

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME3

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse3

1.2.Berørt(e) politikområde(r)3

1.3.Mål3

1.3.1.Generelt/generelle mål3

1.3.2.Specifikt/specifikke mål3

1.3.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)3

1.3.4.Resultatindikatorer3

1.4.Forslaget/initiativet vedrører4

1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet4

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet4

1.5.2.Merværdien af et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien af et EU-tiltag" forstås her merværdien af et tiltag på EU-plan i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis4

1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art4

1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter5

1.5.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling5

1.6.Varigheden af forslaget/initiativet og af dets finansielle virkninger6

1.7.Planlagt(e) budgetgennemførelsesmetode(r)6

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER8

2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering8

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)8

2.2.1.Begrundelse for den/de foreslåede budgetgennemførelsesmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi8

2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem8

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)8

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder9

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER10

3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet10

3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne12

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne12

3.2.1.1.Bevillinger fra vedtaget budget12

3.2.1.2.Bevillinger fra eksterne formålsbestemte indtægter17

3.2.2.Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger22

3.2.3.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne24

3.2.3.1. Bevillinger fra vedtaget budget24

3.2.3.2.Bevillinger fra eksterne formålsbestemte indtægter24

3.2.3.3.Bevillinger i alt24

3.2.4.Anslået behov for menneskelige ressourcer25

3.2.4.1.Finansieret over vedtaget budget25

3.2.4.2.Finansieret over eksterne formålsbestemte indtægter26

3.2.4.3.Samlet behov for menneskelige ressourcer26

3.2.5.Oversigt over de anslåede virkninger for de digitale teknologirelaterede investeringer28

3.2.6.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme28

3.2.7.Bidrag fra tredjemand28

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne29

4.Digitale dimensioner29

4.1.Krav vedrørende digital relevans30

4.2.Data30

4.3.Digitale løsninger31

4.4.Vurdering af interoperabilitet31

4.5.Foranstaltninger til støtte for digital gennemførelse32

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME 

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r) 

1.3.Mål

1.3.1.Generelt/generelle mål

1.3.2.Specifikt/specifikke mål

1.3.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgrupperne.

1.3.4.Resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til overvågning af fremskridt og resultater.

1.4.Forslaget/initiativet vedrører 

 en ny foranstaltning 

 en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 8  

 en forlængelse af en eksisterende foranstaltning 

 en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning

1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet 

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

1.5.2.Merværdien af et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien af et EU-tiltag" forstås her merværdien af et tiltag på EU-plan i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis

1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art

1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter

1.5.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling

1.6.Varigheden af forslaget/initiativet og af dets finansielle virkninger

☑ Begrænset varighed

–☑    Finansielle virkninger fra 2026-2029 for betalingsbevillinger Ingen indvirkning på forpligtelsesbevillingerne.

1.7.Planlagt(e) budgetgennemførelsesmetode(r) 9   

☑ Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER 

2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering 

Overvågnings- og rapporteringsreglerne i forordning (EU) 2021/1060 finder fortsat fuld anvendelse:

Programovervågningsudvalget: mindst en gang om året

Årlig præstationsgennemgang mellem medlemsstaten og Kommissionen

Fremsendelse af data pr. program: fem gange om året

Årlig kontrolrapport (revision)

En endelig præstationsrapport for hvert program skal forelægges senest den 15. februar 2031.

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er) 

2.2.1.Begrundelse for den/de foreslåede budgetgennemførelsesmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning) 

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder 

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER 

3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet 

·Eksisterende budgetposter

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne

3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne 

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne 

–    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

–☑    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

3.2.1.1.Bevillinger fra vedtaget budget

i mio. EUR (tre decimaler)

På grundlag af den anslåede forøgelse som følge af forslaget beløber den samlede supplerende forfinansiering, der skal udbetales i 2026, sig til [16,1 mia.] EUR. Samtidig anslås nettobudgetvirkningen under hensyntagen til betalingsoverslag og ændringer i gennemførelsen til [3,6] mia. EUR, som vil blive medtaget i budgetforslaget for 2026. De budgetmæssige virkninger er budgetneutrale i FFR-perioden.

i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.2.Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger (skal ikke udfyldes for decentrale agenturer)

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.3.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne 

–    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

–    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

3.2.3.1. Bevillinger fra vedtaget budget

Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som det ansvarlige generaldirektorat tildeles i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure og under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

3.2.4.Anslået behov for menneskelige ressourcer 

–☑ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer.

–    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder 

3.2.4.1.Finansieret over vedtaget budget

Overslag angives i årsværk 17

3.2.4.2.Finansieret over eksterne formålsbestemte indtægter

3.2.4.3.Samlet behov for menneskelige ressourcer

Personalebehov til gennemførelse af forslaget (i årsværk):

Beskrivelse af opgaver, der skal udføres af:

3.2.5.Oversigt over de anslåede virkninger for de digitale teknologirelaterede investeringer

Obligatoriske: det bedste skøn over de investeringer i digital teknologi, som forslaget/initiativet medfører, bør medtages i nedenstående tabel.

Når det er nødvendigt for gennemførelsen af forslaget/initiativet, bør bevillingerne under udgiftsområde 7 undtagelsesvis opføres under den pågældende budgetpost.

Bevillingerne under udgiftsområde 1-6 bør afspejles som "Policy-IT-udgifter til operationelle programmer". Disse udgifter vedrører det driftsbudget, der skal anvendes til at genbruge/købe/udvikle IT-platforme/værktøjer, der er direkte knyttet til gennemførelsen af initiativet og de dertil knyttede investeringer (f.eks. licenser, undersøgelser, datalagring osv.). Oplysningerne i denne tabel skal være i overensstemmelse med oplysningerne i afsnit 4 "Digitale dimensioner".

3.2.6.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme 

Forslaget/initiativet:

–☑    kan finansieres fuldt ud gennem omfordeling inden for det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme (FFR)

3.2.7.Bidrag fra tredjemand 

Forslaget/initiativet:

–    indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand

–    indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:

Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

 
3.3.    Anslåede virkninger for indtægterne 

–    Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

–    Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

–    for egne indtægter

–    for andre indtægter

–    angiv, om indtægterne er formålsbestemte

i mio. EUR (tre decimaler)

For indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der berøres.

Andre bemærkninger (f.eks. om, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne).

4.Digitale dimensioner

4.2.Data

4.3.Digitale løsninger

4.4.Vurdering af interoperabilitet

4.5.Foranstaltninger til støtte for digital gennemførelse

(1)    Meddelelse fra Kommissionen: Kriterier for analysen af, hvorvidt statsstøtte til fremme af gennemførelsen af vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse er forenelig med det indre marked (EUT C 528 af 30.12.2021, s. 10).

(2)    EUT C , , s. .

(3)    EUT C , , s. .

(4)    EUT L 231 af 30.6.2021, s. 60.

(5)    EUT L 231 af 30.6.2021, s. 1.

(6)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2003/87/oj).

(7)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/523 af 24. marts 2021 om oprettelse af InvestEU-programmet og om ændring af forordning (EU) 2015/1017 (EUT L 107 af 26.3.2021, s. 30, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/523/oj).

(8)    Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).

(9)    Forklaringer vedrørende budgetgennemførelsesmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BUDGpedia: https://myintracomm.ec.europa.eu/corp/budget/financial-rules/budget-implementation/Pages/implementation-methods.aspx .

(10)    OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.

(11)    EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

(12)    Kandidatlande og, hvis det er relevant, potentielle kandidater på Vestbalkan.

(13)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller foranstaltninger (tidligere BA-poster), indirekte forskning og direkte forskning.

(14)    De nødvendige bevillinger fastsættes på grundlag af de årlige gennemsnitlige omkostninger, der er tilgængelige på det relevante BUDGpedia-websted.

(15)    Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

(16)    Som beskrevet i punkt 1.3.2. "Specifikt/specifikke mål".

(17)    Angiv nedenfor, hvor mange årsværk inden for det angivne antal der allerede er afsat til forvaltning af foranstaltningen og/eller kan omfordeles inden for dit generaldirektorat, og hvilke nettobehov du har.

(18)    Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.