a) Forsyningssikkerhed 

EU's energisikkerhedsmæssige udfordringer hænger hovedsagelig sammen med afhængigheden af primær energiforsyning fra lande uden for EU. Med indførelsen af den europæiske grønne pagt har EU fastlagt vigtige skridt til at mindske sin afhængighed af importerede fossile brændstoffer ved hjælp af ambitiøse mål for vedvarende energi og energieffektivitet. Energikrisen i 2022 og det efterfølgende energiprischok fremhævede imidlertid behovet for at gøre mere og tage yderligere skridt til at mindske EU's afhængighed af primærenergikilder uden for EU. Navnlig indeholder REPowerEU-planen vigtige skridt til at beskytte husstande og virksomheder mod forsyningschok ved at i) styrke den underjordiske gasoplagringskapacitet, ii) opgradere og udvide infrastrukturen for flydende naturgas og iii) diversificere både kilder og ruter for rørledningsgas.

For at opfylde disse mål er det nødvendigt at forlænge nogle af foranstaltningerne, hovedsagelig lagerfyldningsmålet for november måned, som tidligere blev vedtaget for en begrænset periode. Samtidig har markedsvilkårene ændret sig. Med dette forslag og på grundlag af Kommissionens henstilling, der blev vedtaget i dag, sigter Kommissionen mod at sikre energisikkerhed og modstandsdygtighed i Den Europæiske Unions energisystem og samtidig støtte medlemsstaterne ved at give en endnu højere grad af fleksibilitet med hensyn til fyldningsforløb, så de kan opfylde fyldningsmålene for gasoplagring i deres eget tempo, systemstresset mindskes, og risikoen for markedsforvridninger minimeres.

b) Gasoplagringens rolle, aktuelle problemer og fleksibilitet

Gasoplagring bidrager til forsyningssikkerheden, i og med at der i tilfælde af kraftig efterspørgsel eller forsyningsafbrydelser kan trækkes på yderligere forsyninger. Den oplagrede gas udgør 25-30 % af den gas, der forbruges i EU om vinteren. I opvarmningssæsonen mindsker oplagringen behovet for at importere yderligere gas og er med til at absorbere forsyningschok.

På den baggrund og for at træffe foranstaltninger mod både Ruslands anvendelse af gasforsyninger som våben og mod markedsvolatiliteten udarbejdede Kommissionen i foråret 2022 ændringer – som fælleslovgiverne hurtigt godkendte – af forordning (EU) 2017/1938 vedrørende gasforsyningssikkerhed for så vidt angår gasoplagring 1 . Med ændringerne blev der indført et mål for at sikre, at gaslagerfaciliteterne var 90 % fyldt senest den 1. november (fyldningsmål), med en række mellemliggende mål for hver medlemsstat i februar, maj, juli og september året efter (fyldningsforløb). Samtidig blev der med ændringerne indført certificeringskrav for lagersystemoperatører for at forbedre kontrollen over strategiske aktiver og undgå risikoen for utilstrækkelige gaslagre forud for vinteren. 

c) Formålet med forslaget

Ændringerne af forordning (EU) 2017/1938 vedrørende gasoplagring udløber ved udgangen af 2025. På grund af den vedvarende pressede situation på det globale gasmarked bør disse bestemmelser forlænges ud over 2025.

Samtidig planlægger Kommissionen at revidere EU's ramme for energisikkerhed, herunder ved at foretage en vurdering af, om et eventuelt lovgivningsforslag bør omfatte permanente lagerfyldningsforanstaltninger for medlemsstaterne. Et sådant forslag er imidlertid ikke planlagt for næste år.

En midlertidig forlængelse af de eksisterende bestemmelser om gasoplagring er nødvendig for fortsat at garantere forudsigelighed og gennemsigtighed i anvendelsen af gaslagerfaciliteter i hele EU.

Bestemmelserne om gasoplagring i forordning (EU) 2017/1938 blev indført ved forordning (EU) 2022/1032 for en periode på tre år. Bestemmelserne udløber ved udgangen af 2025. Forslaget har til formål at forlænge den eksisterende bestemmelse midlertidigt med yderligere to år, indtil der eventuelt er indført en ny ramme for energisikkerhed, sandsynligvis i løbet af 2027. Forlængelsen vil være i overensstemmelse med den eksisterende politik og bidrage til at forbedre energisikkerheden og stabiliteten på gasmarkedet. Forslaget om forlængelse har ikke til formål at ændre andre aspekter af bestemmelserne om gasoplagring.

I lyset af den geopolitiske udvikling udsendte Kommissionen i marts 2022 "REPowerEU"-meddelelsen om en fælles europæisk indsats for at fremme mere sikker og bæredygtig energi til mere overkommelige priser. Efterfølgende forelagde Kommissionen et lovgivningsforslag (forordning (EU) 2022/1032 – forordningen om gasoplagring) for at sikre et tilstrækkeligt niveau af årlig oplagring fra vinteren 2022-2023 og fremefter.

Som led i en kvalitetskontrol af den nuværende ramme for energisikkerhed iværksatte Kommissionen en offentlig høring for at indsamle synspunkter fra en bred vifte af interessenter om de fordele og mulige fremtidige udfordringer, som Europa står over for med hensyn til energisikkerhed. Med den offentlige høring, som blev afsluttet i slutningen af november 2024, gøres der også status over bestemmelserne om gasoplagring og deres bidrag til den samlede energisikkerhed.

Dette forslag ændrer forordning (EU) 2017/1938, hvis retsgrundlag var artikel 194, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Dette forslag har hjemmel i artikel 194, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

De planlagte foranstaltninger i dette initiativ er i fuld overensstemmelse med nærhedsprincippet. Der er behov for en indsats på EU-plan, fordi afbrydelse af EU's gasforsyning i) udgør en høj risiko, ii) vil have betydelige konsekvenser for mange medlemsstater iii) vil påvirke gaspriserne i hele EU.

Initiativet overholder proportionalitetsprincippet. Selv om det endelige årlige fyldningsmål for den 1. november er fastsat i forordningen, tager målene hensyn til situationen i de enkelte medlemsstater og størrelsen af de gaslagerfaciliteter, der er beliggende på deres respektive områder. De undtagelser/fravigelser, der er fastsat i forordning (EU) 2017/1938, vedrører Nederlandene (artikel 6a, stk. 3) og Østrig, Tjekkiet, Ungarn, Letland og Slovakiet (artikel 6a, stk. 2). Det foreslåede fyldningsniveau på 90 % er et nødvendigt og passende niveau for at garantere forsyningssikkerheden i løbet af vinteren i tilfælde af alvorlige forsyningsafbrydelser, uden at medlemsstaterne, energiselskaberne eller offentligheden pålægges en uforholdsmæssig stor byrde.

De mellemliggende fyldningsmål fastsættes årligt efter høring af medlemsstaterne (gennem deres deltagelse i Gaskoordinationsgruppen). Disse mål giver medlemsstaterne en tilstrækkelig grad af fleksibilitet til at tage hensyn til både den aktuelle energisituation og de grundlæggende forhold på gasmarkedet.

Der er tale om et forslag om ændring af forordning (EU) 2017/1938, og det valgte instrument er derfor en ændringsforordning. Da der ikke er tale om en fuldstændig revision af forordningen, anses en omarbejdning ikke for hensigtsmæssig.

Dette forslag ledsages af en rapport om gennemførelsen og virkningen af bestemmelserne om gasoplagring, hvori det konkluderes, at både fyldningsforløbene for gasoplagringen og certificeringsproceduren for gaslagerfaciliteter har haft en positiv indvirkning på energiforsyningssikkerheden.

Kommissionen forelægger årlige rapporter, der udarbejdes i samråd med medlemsstaterne, og som indeholder en analyse af forordningens potentielle indvirkning på gaspriserne og eventuelle gasbesparelser.

Som led i kvalitetskontrollen af rammen for energisikkerhed og med henblik på at indsamle synspunkter fra en lang række interessenter iværksatte Kommissionen desuden en offentlig høring. Høringsprocessen blev indledt i september 2024 og varede frem til november 2024. Over 100 deltagere gav input og fremførte deres synspunkter i forbindelse med høringen, herunder om gasoplagrings rolle i den overordnede ramme for energisikkerhed. Når Kommissionen har analyseret resultaterne af den offentlige høring, kan dens konklusion være, at der er behov for en bredere revision af rammen for energisikkerhed, og den kan i den forbindelse foreslå en videreførelse af de obligatoriske mellemliggende og endelige årlige mål for lagerfyldning. Revisionsprocessen vil dog sandsynligvis vare mindst to år. I erkendelse af den betydelige rolle, som gasoplagringen hidtil har spillet med hensyn til at øge medlemsstaternes energisikkerhed, anses det for nødvendigt med en midlertidig forlængelse af kravene vedrørende obligatoriske fyldningsmål og mellemliggende mål.

Som led i den offentlige høring i forbindelse med kvalitetskontrollen blev interessenterne hørt om betydningen af gasoplagringen og nytten af at fastsætte obligatoriske fyldningsmål.

I løbet af 2025 agter Kommissionen som led i kvalitetskontrollen af den overordnede ramme for energisikkerhed at give en ekstern kontrahent i opdrag at foretage en konsekvensanalyse. Kontrahenten vil samtidig også blive bedt om at indsamle eksterne synspunkter og ekspertviden.

Som nævnt ovenfor har Kommissionen til hensigt at foretage en konsekvensanalyse i løbet af 2025. I konsekvensanalysen vil der indgå spørgsmål vedrørende bestemmelserne om gasoplagring. På grund af den korte tidshorisont og udløbet af de nuværende bestemmelser i december 2025 foretages der ingen konsekvensanalyse af denne midlertidige foranstaltning.

Foranstaltningen vil gøre det muligt at målrette støtte mod nogle af de mest sårbare kunder, navnlig dem, der allerede lever i energifattigdom.

De virkninger for EU-budgettet, der er forbundet med dette forslag, vedrører personale og andre administrationsudgifter i Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Energi. Forslaget har til formål at forlænge bestemmelser, der forbedrer EU's struktur for gasforsyningssikkerheden. De forlængede bestemmelser vil medføre fortsatte forpligtelser for medlemsstaterne og tilsvarende en fortsat styrket rolle for Generaldirektoratet for Energi på en lang række områder, der er indkredset i det oprindelige forslag, nemlig:

·den overordnede forvaltning og gennemførelse af forordningen (1 årsværk)

·forvaltning af Gaskoordinationsgruppens styrkede rolle (0,5 årsværk)

·overvågning af fyldningsniveauer og udarbejdelse af tekniske gennemførelsesspecifikationer såsom fyldningsforløb (herunder økonomisk og teknisk analyse og dataforvaltning) (1,5 årsværk)

·vurdering af underretningerne om byrdefordeling, jf. artikel 6c (1 årsværk)

·administrativ støtte (1 årsværk).

Desuden vil gennemførelsen, koordineringen og opfølgningen af denne ændringsforordning hos medlemsstaterne kræve yderligere administrative bevillinger på op mod 150 000 EUR om året til officielle rejser og ekspertmøder, navnlig møder i Gaskoordinationsgruppen.