EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 3.12.2025

JOIN(2025) 977 final

FÆLLES MEDDELELSE TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Styrkelse af EU’s økonomiske sikkerhed

1. Indledning

Den stadig hyppigere og mere målrettede brug af økonomiske værktøjer til at fremme strategiske mål er blevet et af kendetegnene ved det aktuelle geopolitiske landskab. Fra disruptive toldsatser og brug af afhængighed som pressionsmiddel til vilkårlig anvendelse af handelsbeskyttelsesforanstaltninger, benytter de store aktører økonomiske løftestænger til at forfølge deres strategiske og geopolitiske mål, hvilket bringer EU's sikkerhed, offentlige orden, konkurrenceevne og økonomi i fare.

De risici, der truer EU's økonomiske sikkerhed, er ikke nye, men er for nylig blevet større: sårbarhederne er nu mere synlige, mere presserende og vanskeligere at overse. Disse risici omfatter:

-voksende instabilitet i det globale handels- og investeringsmiljø, der er præget af en stigning i antallet af disruptive handelsforanstaltninger og eksportrestriktioner for at bruge afhængighed som pressionsmiddel

-spredning af dræbende priskrige, der er rettet mod kritiske forsyningskæder og teknologier, og som underminerer vores industrielle grundlag, hvoraf nogle (såsom offentligt finansierede overkapaciteter) skaber ny afhængighed

-den fortsatte forværring af det sikkerhedspolitiske landskab, herunder i lyset af Ruslands fortsatte angrebskrig mod Ukraine og stigningen i antallet af hybride angreb.

I den europæiske økonomiske sikkerhedsstrategi fra 2023 blev EU's indledende reaktion på disse udfordringer fastsat 1 . I den er der beskrevet en række tiltag, der — baseret på risikovurderinger — skal styrke EU's økonomiske sikkerhed ved at fremme konkurrenceevnen, beskytte mod risici og samarbejde med dem, der deler vores bekymringer. Disse tre søjler er fortsat kernen i vores tilgang til økonomisk sikkerhed, og Kommissionen arbejder sammen med medlemsstaterne på at integrere dem i alle politiske overvejelser og tiltag. Desuden er økonomisk sikkerhed afgørende for, at EU kan fastholde sine værdier og principper og opretholde borgernes velfærd samt styrke vores økonomiske uafhængighed.

Siden vedtagelsen af 2023-strategien er behovet for, at EU handler med større dristighed, hurtighed og i fællesskab, imidlertid blevet endnu større. I denne meddelelse skitseres en mere strategisk og selvsikker anvendelse af EU's værktøjer — som supplement til deres oprindelige politiske mål — for at støtte Europas økonomiske sikkerhed, som vedrører Unionens evne til at garantere sikkerhed og andre mål gennem en stærk, dynamisk og modstandsdygtig økonomi ved at foregribe, afskrække og reagere på potentielle eller faktiske trusler i forbindelse med EU's økonomiske forbindelser med den øvrige verden. Dette kan EU opnå, navnlig ved at sikre sig at være på forkant med hensyn til kritiske teknologier, industrier og tjenester. Den afspejler et paradigmeskifte, hvor vi bevæger os fra en reaktiv holdning til en mere proaktiv og systematisk anvendelse af vores værktøjer. Desuden vil EU, dets medlemsstater og industrier i visse tilfælde i stigende grad skulle være rede til at acceptere økonomiske omkostninger til gengæld for at være mindre sårbar og nyde godt af øget generel sikkerhed.

Denne opfordring til handling omfatter bedre indsamling, overvågning og analyse af oplysninger samt øget kapacitet til at foregribe nye trusler, afskrækning af tredjelande fra at bruge Unionens afhængighed som pressionsmiddel, reduktion af vores eksponering for tredjelande, der kan bruge denne afhængighed som pressionsmiddel og forebyggelse af forsøg på at underminere vores risikobegrænsende handlinger.

Det er vigtigt at bemærke, at denne opfordring til handling også anerkender behovet for at udnytte EU's styrker med hensyn til bl.a. den uovertrufne vægt af EU's indre marked, vores teknologiske og industrielle kapaciteter samt adgang til EU-finansiering og -programmer. Dette indebærer en kortlægning af EU's økonomiske muligheder samt de områder, hvor andre er afhængige af EU. Denne meddelelse argumenterer derfor for en integreret tilgang på tværs af offentlige myndigheder og erhvervslivet, bedre forvaltning samt et endnu tættere samarbejde med ligesindede partnere og, hvor det er relevant, fælles tiltag. Den supplerer EU's omfattende strategi for en beredskabsunion. EU's økonomiske sikkerhed underbygges af medlemsstaternes økonomiske sikkerhed. Den hænger også uløseligt sammen med Unionens bredere forbindelser med omverden og dermed den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, som vil blive anvendt mere systematisk til at støtte de erklærede mål.

På dette grundlag, der er udspringer af en risikobaseret analyse, fokuserer denne meddelelse på seks højrisikoområder, der er beskrevet i afsnit 3, anvender de værktøjer, vi har til rådighed, og beskriver, hvordan de kan forbedres yderligere.

2. En proaktiv tilgang til økonomisk sikkerhed

EU råder over en bred vifte af værktøjer, der bidrager til dets økonomiske sikkerhed. Nu skal EU til at anvende dem mere strategisk, effektivt og proaktivt for at styrke sin økonomiske sikkerhed. Selv om de fleste af disse værktøjer ikke oprindeligt blev udviklet med økonomisk sikkerhed for øje, er de ikke desto mindre yderst relevante for at fremme Unionens mål for økonomisk sikkerhed.

Figur 1 indeholder en ikkeudtømmende liste over centrale værktøjer, og den koordinerede anvendelse af dem er nærmere beskrevet i afsnit 3.

Figur1: Liste over værktøjer, der støtter økonomisk sikkerhed, ikkeudtømmende

For at fremme EU's økonomiske sikkerhed vil Kommissionen anvende disse værktøjer i samarbejde med medlemsstaterne som følger:

·Handels- og konkurrenceværktøjer vil blive anvendt til gradvist at mindske EU's eksponering for risici og til at forhindre, at EU's mål om reduktion af risici undermineres. Dette omfatter en udvidelse af mulighederne for diversificering og dermed vores sikkerhed i bredere forstand i henhold til EU's handelsaftaler, strategisk brug af toldværktøjskassen og håndtering af fordrejninger forårsaget af udenlandske subsidier, både inden for det indre marked og gennem subsidier eller dumpingimport.

·Modstandsdygtigheds- og cybersikkerhedsværktøjer vil fokusere på forberedelse på og håndtering af nødsituationer samt på at mindske eksponeringen for eksterne trusler såsom cybertrusler.

·Værktøjer vedrørende sikkerhed og offentlig orden vil blive anvendt til at mindske EU's overdrevne eksponering for risici for bl.a. at sikre, at samfundet fungerer normalt, samtidig med at der ydes støtte til foranstaltninger, der har til formål at udvikle EU's position inden for kritiske teknologier og industrier samt forhindre, at dets mål om reduktion af risici undermineres.

·Foranstaltninger til bekæmpelse af tvang og restriktive foranstaltninger vil have til formål at afskrække og håndtere situationer, hvor tredjelande forsøger at tvinge EU samt beskytte EU's virksomheder mod ekstraterritoriale foranstaltninger indført af tredjelande og, hvor det er relevant, udløse en adfærdsændring i det pågældende land.

·Finansiering og restriktioner gennem EU-værktøjer såsom NDICI (Global Gateway), Horisont Europa, NextGenerationEU, InvestEU, programmet for et digitalt Europa, Connecting Europe-faciliteten, instrumenter til førtiltrædelsesbistand, vækstplaner for Vestbalkan og Moldova samt Ukrainefaciliteten, EU4Health og den fremtidige Europæiske Fond for Konkurrenceevne bør styrke EU's økonomiske sikkerhed eller som minimum ikke svække den i overensstemmelse med programmernes regler.

·Sektorspecifikke initiativer vil blive anvendt til at opbygge EU's egen kapacitet og strategiske kapacitet på de højrisikoområder, der er udpeget i risikovurderingsprocessen.

Tæt samarbejde og koordinering med lande, der tillægger økonomisk sikkerhed og en regelbaseret verdensorden samme betydning, er vigtigere end nogensinde. EU vil arbejde på at styrke det internationale samarbejde om aspekter vedrørende økonomisk sikkerhed, navnlig med betroede partnere, bl.a. gennem målrettede dialoger om økonomisk sikkerhed, der føres både bilateralt og i plurilaterale fora. Et sådant samarbejde vil støtte fælles tiltag vedrørende fælles økonomiske sikkerhedsinteresser eller -bekymringer. Det vil også forbedre den kollektive forståelse af risici, bidrage til at foregribe trusler, muliggøre udformningen af afbødende foranstaltninger, der minimerer negative eksterne virkninger, bidrage til at opbygge og opretholde pålidelige og modstandsdygtige forsyningskæder inden for centrale strategiske sektorer og bidrage til at undgå negative konsekvenser for vores ligesindede internationale partnere.

Kommissionen vil søge samarbejde med tredjelande, bilateralt, gennem G7 og inden for rammerne af det omfattende og progressive grænseoverskridende Stillehavspartnerskab og andre relevante fora. Den vil samarbejde med partnere om udvikling og anvendelse af økonomiske sikkerhedsstandarder for modstandsdygtige forsyningskæder. Et tættere samarbejde kan omfatte koordineret anvendelse af værktøjer og opbygning af koalitioner med partnere, der deler lignende økonomiske sikkerhedsmål eller står over for lignende udfordringer.

Der skal også tages tilstrækkeligt hensyn til relevansen af og indvirkningen på EU's naboskabs- og udvidelsespolitik. Risici og muligheder for EU's økonomiske sikkerhed vil blive integreret i Kommissionens gennemførelse af politikker og programmer med disse regioner. Kandidatlandene er på vej til at blive fremtidige EU-medlemsstater. Deres tilpasning til den økonomiske sikkerhedspolitik samt deres gradvise integration i det indre marked er afgørende for at sikre deres vellykkede tiltrædelse, samtidig med at EU's evne til at imødegå både eksisterende og nye risici styrkes. Det er derfor vigtigt, at kandidatlandene afspejler EU's tilgang til økonomisk sikkerhed og, hvor det er relevant, gradvist tilpasser sig den EU-lovgivning, som er relevant for de økonomiske sikkerhedsmål.

3. Styrkelse af Europas økonomiske sikkerhed: højrisikoområder

Med strategien fra 2023 blev der iværksat risikovurderinger, der omfatter forsyningskæders modstandsdygtighed og energisikkerhed, kritisk infrastruktur, brug af økonomisk afhængighed som pressionsmiddel og teknologisikkerhed og teknologilægage. Fire kritiske teknologier — kunstig intelligens, kvanteteknologier, halvledere og bioteknologi — er allerede blevet vurderet. På grundlag af dette arbejde har Kommissionen identificeret seks højrisikoområder, hvor den vil koncentrere sin indsats nu og på kort sigt i tæt samarbejde med medlemsstaterne, industrien og betroede partnere. Samtidig vil Kommissionen fortsat overvåge udviklingen og om nødvendigt vurdere og reagere på nye højrisikoområder.

Oversigt over de seks højrisikoområder

3.1. Styrkelse af forsyningskæders modstandsdygtighed og bekæmpelse af afhængigheder forbundet med høj risiko, af kritiske varer og tjenesteydelser

Risikoen. Moderne økonomier er tæt indbyrdes forbundne og afhængige af en lang række input, halvfabrikata og væsentlige tjenesteydelser fra partnere over hele verden. I nogle tilfælde er udbuddet stærkt koncentreret — ofte i lande, der ikke deler de samme strategiske interesser, og som har kapacitet og vilje til at øge en sådan afhængighed og anvende den som pressionsmiddel. Disse risici for EU's forsyningskæder er særligt synlige i vores afhængighed af visse kritiske råstoffer, forarbejdede og avancerede materialer, komponenter til ren teknologi og almindelige halvledere samt inden for finansielle tjenesteydelser, lægemidler, flyindustri, digitale teknologier og rumteknologier. De er også synlige i landbrugsfødevaresektoren, hvor visionen for landbrug og fødevarer 2 fastsætter behovet for at mindske den strategiske afhængighed, navnlig hvor EU er afhængig af nogle få partnere med hensyn til import af foder- og fodertilsætningsstoffer samt gødningsstoffer.

Afhængighed forbundet med høj risiko kan: i) bruges som pressionsmiddel til at udøve tvang (f.eks. kritiske råstoffer, almindelige halvledere, avancerede materialer, energiprodukter, trusler om at deaktivere visse tjenester) ii) skabe systemisk økonomisk sårbarhed eller systemiske risici for den offentlige orden og beskyttelsen af folkesundheden i krisesituationer (f.eks. personlige værnemidler, forsyning af kritiske lægemidler, fødevareforsyninger) iii) skabe risiko for omfattende forstyrrelser på tværs af sektorer (f.eks. ved at trænge ind i telekommunikationsnet, være afhængig af en enkelt cloududbyder, umuliggøre skift af digitale tjenester) iv) påvirke EU's konkurrenceevne og bremse den grønne og den digitale omstilling, hvis forsyningen afbrydes (f.eks. batterier, permanente magneter, produkter og komponenter til den rene teknologi samt avancerede materialer) v) påvirke medlemsstaternes autonomi til at udvikle og administrere militære kapaciteter eller vi) true EU's fødevaresuverænitet.

Mål. Kommissionen og medlemsstaterne vil søge at minimere potentialet for forstyrrelser på kort sigt og samtidig iværksætte foranstaltninger til gradvist at mindske den nuværende afhængighed forbundet med høj risiko i det indre marked og modvirke bestræbelser på at skabe nye afhængighedsforhold. Den vil anvende sine værktøjer til at overvåge forsyningskæden, skabe en ramme til at støtte forsyningsdiversificering og forhindre underminering af EU's tiltag ved at imødegå konkurrencefordrejninger i det indre marked. Tiltag med henblik på fremskridt i forbindelse med den cirkulære økonomi vil også spille en vigtig rolle.

Kommissionen vil træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at dens alternative forsyningskæder ikke undermineres af dumping og prismanipulation.

Kommissionen vil bistå medlemsstaterne med fuldt ud og effektivt at anvende eksisterende værktøjer, navnlig de kriterier for modstandsdygtighed, som medlemsstaterne skal anvende fra januar 2026 i forbindelse med offentlige udbud, auktioner og offentlige støtteordninger i henhold til forordningen om nettonulindustri.

Kommissionen vil også træffe foranstaltninger til både at udvikle EU's interne kapacitet og evne og diversificere udbuddet gennem samarbejde med partnere, herunder ved at udvide sit omfattende netværk af handelsaftaler og andre former for bilateralt og plurilateralt samarbejde. Dette vil omfatte overvejelser om produktionen af visse kritiske produkter i vores kandidatlande og vores partnerlande mere generelt, herunder regioner såsom Mellemøsten og Nordafrika. Dette vil styrke modstandsdygtigheden i EU's diversificerede forsyningskæder og åbne yderligere muligheder for EU's virksomheder. Kommissionen vil fortsat identificere og løbende overvåge sårbarheder i forsyningskæder og afhængigheder forbundet med høj risiko gennem sin risikovurderingsproces og sit samarbejde med medlemsstaterne og industrien.

3.2. Tiltrækning af indgående investeringer med merværdi, der styrker EU's økonomiske sikkerhed

Risikoen. Indgående investeringer styrker EU's modstandsdygtighed og konkurrenceevne ved at skabe arbejdspladser, udvikle den industrielle kapacitet, udnytte finansiering og omfang samt støtte innovation og teknologioverførsel. Visse former for indgående investeringer kan imidlertid udgøre en risiko. Disse risici omfatter: i) risici for sikkerheden og den offentlige orden, herunder adgang til følsomme data (f.eks. geolokalisering, biometriske data, forretningshemmeligheder), adgang til kritisk infrastruktur, adgang til teknologier med dobbelt anvendelse og andre kritiske teknologier og ii) risici for den økonomiske modstandsdygtighed såsom større afhængighed eller et enkelt fejlpunkt i kritiske forsyningskæder, der kontrolleres af højrisikoenheder eller tredjelande, som underminerer vores økonomiske sikkerhedsinteresser (f.eks. batterier, kritiske råstoffer, software og komponenter), hvilket gør EU sårbart over for økonomiske forstyrrelser eller brugen af disse risici som pressionsmiddel og iii) udfordringer vedrørende lav konkurrenceevne såsom manglende teknologioverførsel, begrænset merværdi (f.eks. kun samlebånd), ansættelse af arbejdstagere fra investeringslandet og dermed indvirkning på bl.a. det lokale arbejdsmarked.

Mål. Kommissionen vil fokusere på at sikre, at EU forbliver åbent og attraktivt for udenlandske investeringer. Den vil søge at skabe balance mellem åbenhed, hvor det er nødvendigt for EU's økonomiske sikkerhed, og behovet for at undgå at uddybe afhængigheden eller skabe nye afhængighedsforhold. Desuden er det afgørende at bevare EU-virksomhedernes evne til at innovere, herunder gennem udenlandsk erhvervelse af vigtig intellektuel ejendomsret fra nye frontløbere, og sikre forsyningssikkerhed og kontinuitet i tjenesteydelser. Kommissionen vil anvende sine værktøjer og initiativer til at fastsætte og gennemføre målrettede foranstaltninger såsom betingelser for indgående investeringer, der tilskynder til overførsel af teknologi til enheder i lande, der bevidst underminerer vores økonomiske sikkerhed.

3.3. Styrkelse af grundlaget for en dynamisk forsvars- og rumindustri samt andre højrisikoindustrisektorer

Risikoen. Ruslands angrebskrig mod Ukraine, stigende geopolitiske spændinger og politikdrevne tiltag med det formål at bruge handelsafhængighed som pressionsmiddel understreger vigtigheden af at investere i et dynamisk indenlandsk industrielt grundlag, navnlig i forsvars- og rumsektorerne samt strategiske sektorer med dobbelt anvendelse såsom transport (f.eks. luftfart, flyindustri, skibsbygning og havne), der styrker EU's økonomi og støtter dets strategiske autonomi. Risiciene på dette område omfatter: i) utilstrækkelige (interne) investeringer, ii) lave produktionsmængder kombineret med utilstrækkelige indkøb af indenlandsk teknologi til institutionel infrastruktur, iii) tredjelandes ikkemarkedsbaserede politikker og praksis, der fører til fordrejninger på globale og regionale markeder, iv) uberettiget eller uforholdsmæssig eksportkontrol fra tredjelande af europæiske varer og teknologier (ekstraterritoriale virkninger af tredjelandes eksportordninger), v) tab af ejerskab og kontrol som følge af udenlandske virksomhedsovertagelser, herunder i visse tilfælde gennem porteføljeerhvervelser og vi) stive lovgivningsmæssige rammer og fragmenterede kapitalmarkeder, der hverken letter strømmen af midler eller fremmer opstart eller opskalering af højrisikoteknologier/teknologier med højt afkast med dobbelt anvendelse.

Visse komponenter i kritiske sektorer, som f.eks. forsvar, indkøbes fra højrisikoenheder, som ville kunne forhindre adgang til og anvendelse af forsvarsmateriel, teknologier med dobbelt anvendelse og militære mobilitetsaktiver, hvis der opstår en situation med geopolitiske spændinger. Desuden er det afgørende, at EU opretholder en højt kvalificeret arbejdsstyrke og ikke sakker bagud med hensyn til innovation inden for de teknologier, der understøtter strategiske sektorer. Det er afgørende for forsvarskapaciteten og den militære kapacitet i EU, at disse risici afbødes effektivt ved hurtigt at mobilisere målrettede og effektive værktøjer.

Mål. Kommissionen vil anvende sine værktøjer til at opretholde og udvikle strategisk produktionskapacitet og -kapabilitet i EU, navnlig ved at: i) fremme og, i relevante tilfælde, afhjælpe risici ved offentlige og private investeringer, ii) understøtte efterspørgslen (incitamenter), også gennem aggregering eller fælles indkøb, iii) undgå udflytning af strategiske kapaciteter og sektorer, iv) udfasning af potentielt fjendtlige aktører fra forsvarsforsyningskæder og andre kritiske forsyningskæder, herunder begrænsning af indkøb af restriktionsbelagte kritiske forsvars- og rumteknologier fra lande uden for EU v) afbøde trusler fra udenlandske direkte investeringer i virksomheder, der leverer kritiske produkter eller teknologier, vi) støtte udviklingen af kritiske teknologier, komponenter og materialer i EU i henhold til langsigtede mål samt indkøb heraf på hjemmemarkedet til institutionelle infrastrukturer vii) sikre, at nystartede virksomheder og virksomheder i EU har de nødvendige betingelser for at opskalere, f.eks. gennem tilstrækkelig finansiering og ved hjælp af midlertidige toldlempelser for visse input samt et gunstigt økosystem for kapitalmarkederne.

Prioriteten vil være at støtte grundlaget for forsvars- og rumindustrien. Selv om det umiddelbare fokus vil være på de specifikke højrisikosituationer, der er identificeret i risikovurderingsprocessen, vil Kommissionen ud fra et økonomisk sikkerhedsperspektiv nøje overvåge alle nøgleindustrier såsom ren teknologi, energi, energiintensive og cirkulære industrier, landbrugsfødevarer, digital teknologi og elektronik, luftfart (herunder flyindustri), skibsbygning, bilindustrien og sundhed.

3.4. Udvikling og fastholdelse af en førende position på tværs af kritiske teknologier

Risikoen. Visse tredjelande og virksomheder har udvist interesse for at erhverve kontrol med spirende eller avanceret teknologi og knowhow i EU. I nogle tilfælde har sådanne foranstaltninger haft til formål at kompromittere EU's evne til at konkurrere på det teknologiske område. De forfølger dette mål f.eks. gennem virksomhedsovertagelser, FoU-samarbejde, reverse engineering eller industrispionage. De gør det også ved kunstigt at overtage markedsandele fra mere innovative virksomheder, hvilket igen resulterer i færre indtægter for virksomhederne til at investere i banebrydende FoU. På lang sigt vil EU's økonomiske resultater, sikkerhed og geopolitiske position fortsat være afhængig af, at vores teknologiske kapaciteter fastholdes og udvikles. Det er derfor af strategisk betydning at bevare EU's kapacitet på tværs af disse teknologier ved at styrke EU's særlige finansieringsværktøjer og tackle teknologisikkerhed og -lækage. Samtidig skal der være fokus på den stadig mere fragmenterede gennemførelse og håndhævelse af kontrollen med eksport af produkter med dobbelt anvendelse.

Mål. Kommissionen vil anvende sine værktøjer til at støtte positive rammevilkår for udvikling af kritiske teknologier i EU og forhindre tiltag, der underminerer EU's indsats ved at imødegå fordrejninger. Den vil overvåge markedsudviklingen og yde yderligere støtte til forskning og innovation i EU i nystartede virksomheder og vækstvirksomheder, etablerede virksomheder, forsknings- og innovationsorganisationer og den akademiske verden. Den vil fokusere på at sikre industriel anvendelse og udnyttelse af FUI-resultater i det industrielle grundlag for det indre marked. Den 28. ordning, der giver virksomheder et fælles, harmoniseret sæt EU-dækkende regler for virksomhedsoprettelse, ledelse, mobilitet og adgang til finansiering, vil styrke EU's økonomiske modstandsdygtighed ved at muliggøre mere sikre grænseoverskridende aktiviteter og mere robuste og diversificerede forsyningskæder.

Kommissionen vil fremme forsknings- og innovationssikkerhed og træffe de ledsageforanstaltninger, der er nødvendige for at mindske risikoen for lækage af teknologi eller knowhow, f.eks. gennem aggressive virksomhedsovertagelser, FoU-samarbejde og investeringer i strategiske og nye EU-markeder i følsomme destinationer eller sektorer, samtidig med at den fortsat vil fremme pålidelige internationale forsknings- og innovationspartnerskaber, der er afgørende for EU's økonomiske sikkerhedsmål. Den vil undersøge, hvordan det kan sikres, at virksomheder samt forsknings- og innovationsorganisationer i EU kan opskalere og undgå virksomhedsovertagelser/ejerskabsoverdragelser, der udelukkende skyldes utilstrækkelige finansieringsmuligheder fra pålidelige kilder. Samtidig vil Kommissionen søge at forhindre højrisikoenheders adgang til EU-støttede foranstaltninger på området for kritisk teknologi, der potentielt kan anvendes som pressionsmiddel over for EU.

3.5. Forhindring af adgang til følsomme oplysninger og data, der ville kunne underminere EU's økonomiske sikkerhed

Risikoen. Tredjelande får adgang til følsomme oplysninger/data fra EU eller dets medlemsstater enten som følge af industrispionage, levering af hardware eller software, der anvendes i visse produkter (f.eks. opkoblede køretøjer, 5G/andre telekommunikationssystemer, elnetinfrastruktur, DNA-sekventeringsplatforme) eller på grund af deres ejerskab af og kontrol af visse virksomheder, der besidder følsomme oplysninger/data (f.eks. havne-, lufthavns- og trafikoperatører, finansielle netværk, AI-modeller, dataportaler, telekommunikation, personoplysninger eller følsomme markedsoplysninger). Der er klare konsekvenser for sikkerheden og den offentlige orden, som forværres yderligere af potentielle økonomiske virkninger, f.eks. i forbindelse med fragmenteringen af forsyningskæderne. I energisektoren omfatter denne risiko f.eks. ikke-EU-investorers overtagelse af EU-virksomheder, der er i besiddelse af avancerede teknologier til overvågning og behandling af operationelle data fra kritisk energiinfrastruktur.

Mål. Mindske og om muligt fjerne risikoen for, at højrisikoenheder og tilknyttede enheder får adgang til følsomme oplysninger/data fra EU eller dets medlemsstater og dermed begrænse de potentielle negative virkninger for EU's økonomi og sikkerhed. Der vil være opmærksomhed på den risiko, som udenlandske arbejdstagere i strategiske sektorer og udenlandske studerende på videregående uddannelser, herunder inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM), kan udgøre i overensstemmelse med de relevante procedurer.

3.6. Forebyggelse og afhjælpning af forstyrrelser af EU's kritiske infrastruktur, der påvirker EU's økonomi.

Risikoen. EU's kritiske infrastruktur — herunder kritisk transport-, rumsystem-, energi- og kommunikationsinfrastruktur, navnlig dem, der er udpeget som strategiske for militær mobilitet — forstyrres af udenlandske aktører, hvilket kan medføre kaskadevirkninger for den europæiske økonomi. Der vil blive fokuseret på at sikre stabilitet i de leverede tjenester. Der kan forekomme forstyrrelser via fysiske angreb, cyberangreb eller hybridangreb, herunder sabotage af hele anlæg eller dele/delkomponenter heraf. De kan også være knyttet til IKT-forsyningskæder, som danner grundlag for kritiske komponenter eller tjenester til kritisk infrastruktur. Der er også risiko for, at højrisikotredjelande og -operatører placerer sig på forhånd i EU's kritiske infrastruktur med henblik på at erhverve kapacitet for at kunne forstyrre den (når og hvis det er nødvendigt). Desuden er der en risiko for, at omdømmet og troværdigheden lider skade, hvis visse infrastrukturer trues eller faktisk påvirkes. Endelig er der en risiko for, at tredjelande indtager en ledende rolle i fastsættelsen af internationale standarder, hvilket kan påvirke kritisk infrastruktur.

Mål. I overensstemmelse med relevante EU-strategier for forsvar, indre sikkerhed og beredskab at håndhæve de eksisterende regler for at mindske risikoen for datalækage/spionage og fysiske forstyrrelser samt cyberforstyrrelser, navnlig ved at: i) begrænse højrisikoenheders ejerskab/kontrol/drift af europæisk kritisk infrastruktur, ii) øge de fysiske beskyttelsesforanstaltninger, iii) begrænse cybersårbarheder, iv) begrænse afhængigheden af enkelte leverandører eller højrisikoleverandører samt skjulte sårbarheder, bagdøre eller potentielle systemiske IKT-forsyningsafbrydelser, navnlig i tilfælde af teknologisk fastlåsning eller afhængighed af leverandører, v) reservere kapacitet i kritisk EU-produktion med potentiale til at opskalere i situationer med forstyrrelser i de globale forsyningskæder eller under sundhedskriser, vi) Kommissionen forhindrer højrisikoenheder i at få adgang til EU-støttede tiltag, herunder de tiltag, der modtager støtte fra offentlige finansielle institutioner og instrumenter, vii) støtte udviklingen af betroede leverandører af kritiske delkomponenter i EU og i betroede tredjelande, således at der findes levedygtige alternativer og viii) støtte flagskibsinitiativer på forsvarsområdet og beslægtede områder (Eastern Flank Watch (bevogtning af den østlige flanke), det europæiske droneforsvarsinitiativ).

4. Foranstaltninger til styrkelse af EU's økonomiske sikkerhed

Adgang til oplysninger af høj kvalitet og en grundig analyse heraf er udgangspunktet for en effektiv og velunderbygget økonomisk sikkerhedspolitik og beslutningstagning i EU. Det risikovurderingssystem, der blev lanceret med 2023-strategien, vil fortsat være kernen i disse bestræbelser. De eksisterende vurderinger vil blive ajourført, uddybet og suppleret med nye på tværs af kritiske teknologier og forsyningskæder.

Kommissionen vil videreudvikle sin kapacitet til at indsamle oplysninger om økonomisk sikkerhed. Den vil fremskynde kortlægningen af strategiske afhængigheder i forsyningskæder, som fører til sårbarheder for EU's økonomi og styrke overvågningen og foregribelsen af tredjelandes tiltag på at skabe nye afhængigheder eller fastholde de eksisterende.

Desuden vil en vellykket gennemførelse af EU's økonomiske sikkerhedspolitik afhænge af en bedre koordinering både på EU-plan og med medlemsstaterne. Dette omfatter udvikling af en fælles forståelse af de økonomiske sikkerhedstrusler, identifikation af konkrete risici og udarbejdning af afbødende foranstaltninger. Dette bør understøttes af bedre informationsstrømme, en fuld forståelse af omkostningerne og fordelene ved EU-tiltag og en vilje til at handle i fællesskab, når det er nødvendigt, hvilket sætter EU i en stærk position. Kommissionen har truffet de nødvendige interne organisatoriske foranstaltninger. Dette kræver imidlertid også en ny måde at samarbejde med medlemsstaterne på og i stigende grad mellem og inden for medlemsstaterne selv, navnlig med hensyn til politikområder, der bliver stadig mere strategiske, men som traditionelt har været decentraliseret, såsom forskning og innovation.

EU vil fortsat arbejde tæt sammen med industrien ved at sørge for sikker informationsudveksling og et mere struktureret engagement. Industrien har topprioritet hvad angår EU's økonomiske sikkerhed. Virksomhederne skal blive mere modstandsdygtige og diversificere deres kritiske forsyningskæder, navnlig ved at eliminere fuldstændig afhængighed af en enkelt højrisikoleverandør. Det er også afgørende at integrere de omkostninger, der følger af større diversificering, i deres forretningsmodeller i erkendelse af fordelene ved modstandsdygtighed over for geopolitiske risici. Dette skal være en tovejsproces og et ansvar, der skal deles mellem den offentlige og den private sektor, og som giver de politiske beslutningstagere mulighed for at forbedre EU's trusselsvurdering og business intelligence-kapacitet og udruste EU til handling og samtidig hjælpe industrien med at træffe afbødende foranstaltninger på virksomhedsniveau.

Kommissionen vil med støtte fra den højtstående repræsentant gøre følgende: ®Forbedre sin kapacitet til at indsamle og analysere oplysninger ved hurtigere at fremme risikovurderinger af specifikke kritiske forsyningskæder, kritisk infrastruktur og kritiske teknologier og iværksætte regelmæssige indkaldelser af feedback for at indhente input fra industrien og interessenter om sårbarheder i forsyningskæden og eksponering for eksternt pres.  ®Fremme øget koordinering og informationsudveksling gennem sit netværk for økonomisk sikkerhed med medlemsstaterne. Kommissionen vil benytte netværket til at fremme udviklingen af scenarier, tilpasse forståelsen af trusler, risici og muligheder for afbødning, lette udvekslingen af oplysninger og støtte gennemførelsen, navnlig i forbindelse med anvendelsen af de værktøjer, der henhører under medlemsstaternes ansvarsområde. I den forbindelse vil Kommissionen sikre, at der er passende informationssystemer til rådighed til støtte for en hurtig og sikker udveksling af klassificerede oplysninger mellem og med medlemsstaterne om økonomiske sikkerhedsspørgsmål — herunder om risikovurderinger, kritiske enheder og højrisikoenheder og transaktioner, der kan give anledning til bekymring. Dette vil supplere arbejdet i EU's netværk for opbygning af lagre, som fokuserer på at sikre forsyningen af vigtige varer i krisesituationer. ®Oprette et informationsknudepunkt for økonomisk sikkerhed, hvor den med støtte fra EU-Udenrigstjenesten, INTCEN/SIAC 3 , EU's delegationsnetværk og medlemsstaterne samt eksisterende værktøjer til økonomisk overvågning af det indre marked såsom SCAN (Supply Chain Alert Notification) vil kortlægge og konsolidere tilgængelige oplysninger under eksisterende offentlige og private mekanismer og koordinere indsamlingen af yderligere oplysninger, der er relevante for den økonomiske sikkerhed. Dette vil omfatte en markedsovervågningsmekanisme til indsamling af oplysninger om udviklingen inden for højrisikoområder, herunder hurtige oplysninger om handelsstrømme i sektorer, der er genstand for diversificering, for at sikre, at EU's indsats ikke undermineres. Den vil også konsolidere oplysninger om højrisikoenheder for at støtte processen med at vurdere berettigelsen til EU-finansiering og deltagelse i en EU-investering eller -udbudsprocedure. Desuden vil EU-Toldmyndigheden og EU's tolddatacenter gøre det muligt effektivt at støtte og håndhæve gennemførelsen af relaterede EU-initiativer vedrørende økonomisk sikkerhed og også lette udvekslingen af relevante oplysninger. ®Intensivere EU-delegationernes strukturerede engagement og samarbejde med medlemsstaternes missioner, andre EU-organer og EU's erhvervsliv i tredjelande for at sikre effektive bidrag til risikovurderinger, overvågning og afbødning med hensyn til økonomisk sikkerhed, herunder ved at lette udvekslinger mellem virksomheder og mellem virksomheder og myndigheder. ®Vurdere senest i tredje kvartal 2026 i hvilket omfang forordningen om nødsituationer for det indre marked og det indre markeds modstandsdygtighed (IMERA) gør det muligt at indsamle forsyningskædeoplysninger på virksomhedsniveau fra virksomheder i højrisikosektorer. På baggrund af denne analyse vil Kommissionen vurdere behovet for yderligere foranstaltninger. ®Anbefale, at medlemsstaterne udpeger nationale økonomiske sikkerhedsrådgivere på højt niveau med ansvar for koordinering på tværs af ministerier og myndigheder af risikovurderinger og afbødning af risici for den økonomiske sikkerhed. Kommissionen vil fremme øget politisk koordinering og fælles tiltag ved regelmæssigt at samle disse rådgivere. Den opfordrer også EU-Rådet til at overveje regelmæssigt at indkalde de relevante rådssammensætninger til drøftelser på politisk plan. ®Nedsætte en betroet rådgivningsgruppe bestående af repræsentanter for EU's erhvervsliv, der bl.a. skal rådgive om specifikke risici og potentielle reaktioner samt drøfte risikobegrænsende strategier. Kommissionen vil regelmæssigt indbyde repræsentanter for industrien til at deltage i sektorspecifikke drøftelser i netværket for økonomisk sikkerhed og, når det er relevant, orientere EU-kommissærerne. ®Oprette en informationsportal om modstandsdygtighed inden for handel for at give EU's virksomheder ajourførte oplysninger, som en del af markedsadgangsportalen (A2M), om eksportrestriktioner og andre restriktive foranstaltninger, som tredjelande har indført, samt om de potentielle risici, der er forbundet med behovet for at opbygge EU's modstandsdygtighed. ®Udvide observatoriet for kritiske teknologier for at identificere, overvåge og analysere forsvars- og rumindustrien og relaterede forsyningskæder og for at omfatte nye teknologier og støtte gennemførelsen på EU-plan og nationalt plan af de EU-teknologikøreplaner, der bliver udarbejdet på baggrund heraf. ®Anvende det fremtidige ekspertisecenter for forskningssikkerhed til at fremme forskningssikkerhed og styrke forskersamfundets modstandsdygtighed, bl.a. ved at udvikle en due diligence-platform for at støtte universiteterne i deres valg af internationale partnere. ®Undersøge, hvordan kandidatlandene kan tilpasses og integreres i vores tilgang til økonomisk sikkerhed, navnlig på de områder, hvor sårbarheder i deres økonomiske sikkerhed kan udgøre en sikkerhedsrisiko for EU.

På grundlag af en styrket analyse og styring kan EU bedre forfølge sine mål for økonomisk sikkerhed ved i) at præcisere og forbedre anvendelsen af eksisterende værktøjer og ii) udvikle nye værktøjer, hvor det er nødvendigt.

For det første vil Kommissionen tilpasse sin måde at anvende nogle af sine værktøjer på for at gøre dem mere effektive med hensyn til at styre økonomiske sikkerhedsrisici, og den vil søge at forbedre koordineringen mellem disse værktøjer.

Kommissionen vil tage følgende skridt til at forbedre anvendelsen af sine værktøjer: ®EU-finansiering: ·Fremover vil Kommissionen i sine finansieringsaktiviteter prioritere projekter, der støtter EU's økonomiske sikkerhed.   ·Den bør navnlig mobilisere et tilstrækkeligt finansieringsniveau til at mindske afhængigheden af kritiske teknologier, komponenter og materialer, navnlig i strategiske sektorer som rumsektoren og forsvarssektoren, herunder for fuldt ud at gennemføre teknologikøreplanerne fra observatoriet for kritiske teknologier (OLT). ·Kommissionen, medlemsstaterne og gennemførelsespartnerne bør søge at forhindre højrisikoenheder i at få adgang til følsomme EU-støttede foranstaltninger. Finansforordningens artikel 136 udgør et horisontalt retsgrundlag for at beskytte EU's sikkerhed og offentlige orden, når Kommissionen og gennemførelsespartnerne gennemfører EU-budgettet. Dette gør det muligt at forhindre højrisikoenheder i at drage fordel af EU-midler og begrænse adgangen til EU-midler inden for strategiske sektorer og områder af kritisk teknologi og infrastruktur for enheder fra tredjelande, hvilket underminerer EU's økonomiske sikkerhedsinteresser. For at undgå tvivl bør gennemførelsespartnerne afholde sig fra at støtte projekter, der er i modstrid med ovenstående, herunder i operationer på egen risiko. Med henblik herpå og for at sikre en bedre politisk ensretning mellem EU's programmer og økonomiske sikkerhedsmål vil der blive stillet retningslinjer til rådighed i første kvartal af 2026, hvorved udviklingen af en mere sammenhængende og effektiv tilgang støttes. Desuden vil Kommissionen tilskynde medlemsstaterne, EIB-Gruppen og andre internationale finansielle institutioner/nationale erhvervsfremmende banker og institutter, der gennemfører nationale budgetter eller EU-budgetter, til at prioritere støtte til EU-virksomheder, der mindsker afhængighed af udenlandske virksomheder inden for kritiske sektorer, navnlig specifikke projekter, kritiske teknologier og kritisk infrastruktur, der er udpeget som højrisiko. Tilsvarende bør højrisikoleverandører fra tredjelande forhindres i at få adgang til EU-finansiering og national finansiering, hvis det på grundlag af specifikke kriterier konstateres, at disse tredjelande underminerer EU's økonomiske sikkerhedsinteresser. ®Screening af udenlandske direkte investeringer: ·Udarbejde retningslinjer på grundlag af erfaringerne med gennemførelsen af den nuværende forordning om screening af udenlandske direkte investeringer for at sikre, at de nationale screeningmyndigheder anvender screening konsekvent, herunder i strategiske sektorer. Retningslinjerne vil også fastsætte, hvordan der kan tages hensyn til den potentielle kumulative risiko ved flere investeringer. Dette vil blive suppleret med retningslinjer om samspillet mellem krav på EU-plan og anvendelse af nationale screeningmekanismer i den finansielle sektor. ®Eksportkontrol af produkter med dobbelt anvendelse: ·Gennemføre en samlet evaluering af forordningen om eksportkontrol med produkter med dobbelt anvendelse. Som led i denne evaluering vil Kommissionen vurdere, om forordningen opfylder sine mål hvad angår de nye geopolitiske og geoøkonomiske realiteter, herunder virkningerne af øget anvendelse af ensidig kontrol, der også kan påvirke det indre marked. Den vil sammen med medlemsstaterne fortsat undersøge, hvordan man effektivt kan indføre europæisk kontrol på områder med ny teknologi i denne nye kontekst. Under evalueringsprocessen vil Kommissionen sørge for aktivt at kontakte interessenter fra medlemsstaterne, industrien, forskningsinstitutter og den akademiske verden. ®Handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter: ·Når der indledes en sag af relevans for EU's økonomiske sikkerhed, vil EU's økonomiske sikkerhed blive afspejlet i gennemførelsen af undersøgelsen og i udformningen af mulige foranstaltninger. ®Værktøjer vedrørende det indre marked, told og konkurrence: ·Gøre fuld brug af forordningen om udenlandske subsidier for at opretholde fair konkurrence på områder, hvor udenlandske subsidier fører til fordrejninger, der udgør økonomiske sikkerhedsrisici. ·Tilskynde medlemsstaterne til at gøre fuld brug af de eksisterende statsstøttemuligheder såsom rammebestemmelserne for statsstøtte til ren industri, retningslinjerne for regionalstøtte, rammen for forskning, udvikling og innovation, den generelle gruppefritagelsesforordning og vigtige projekter af fælles interesse for EU som instrumenter til at opbygge større modstandsdygtighed. ·Revidere anvendelsen af strategiske toldinstrumenter (toldsuspensioner, autonome toldkontingenter) til vigtige input med henblik på at støtte EU-virksomhedernes konkurrenceevne.

For det andet vil Kommissionen udvikle nye foranstaltninger til fremme af EU's økonomiske sikkerhed.

Kommissionen vil gøre følgende: ®Undersøge muligheden for på pilotbasis at indføre en mekanisme til overvågning af nystartede virksomheder på EU-plan med henblik på at identificere nystartede virksomheder inden for kritiske teknologiområder, der er sårbare over for risikoen for fjendtlige udenlandske virksomhedsovertagelser, og omdirigere dem til alternative EU-investeringer og andre former for støtte (f.eks. rådgivning, kapacitetsopbygning og matchmaking med investorer). Mekanismen vil fungere i tæt parløb med eksisterende initiativer såsom EU's strategi for opstarts- og vækstvirksomheder. ®Samarbejde med tilsynsmyndighederne om at overvåge porteføljeinvesteringer (som falder uden for anvendelsesområdet for mekanismen til koordinering af udenlandske direkte investeringer) på områder, der er identificeret som højrisikoområder for den økonomiske sikkerhed. ®Medtage en komponent vedrørende økonomisk sikkerhed for centrale strategiske sektorer i det kommende værktøj til koordinering af konkurrenceevnen. ®Styrke EU's industrielle grundlag og forsyningskæders modstandsdygtighed gennem retsakten om industriel fremskyndelse. ®Som skitseret i RessourceEU videreudvikle sekundære markeder for kritiske råstoffer, bl.a. gennem retsakten om cirkulær økonomi, for at gøre det lettere at finansiere strategiske projekter vedrørende kritiske råstoffer på de områder, der er udpeget som højrisikoområder med hensyn til økonomisk sikkerhed. ®Senest i tredje kvartal 2026 vurdere, hvordan man kan forbedre beskyttelsen af industrien mod urimelige handelspolitikker og negative globale markedsudviklinger såsom overkapacitet. I den forbindelse vil Kommissionen evaluere effektiviteten og tilstrækkeligheden af de eksisterende værktøjer og overveje, om der eventuelt er behov for nye foranstaltninger. ®Revidere statutten om spærring for at forenkle dens anvendelse og reducere overholdelsesomkostningerne for personer og virksomheder i EU og skabe et troværdigt afskrækkende middel mod ekstraterritorial anvendelse af tredjelandes sanktioner. Dette vil styrke den europæiske økonomiske sikkerhed ved bedre at beskytte EU-operatører mod modstridende tredjelandsforanstaltninger og ved at sikre en mere forudsigelig, effektiv og assertiv ramme. ®Undersøge mulighederne for, hvordan virksomheder i specifikke højrisikosektorer kan opfordres til at sikre, at deres forsyninger indkøbes fra mindst to forskellige leverandører, og begrænse deres eksponering for en enkelt dominerende leverandør. ®Undersøge mulighederne for at yde finansiel støtte til virksomheder, der er omfattet af afgørelser om screening af udenlandske direkte investeringer, i situationer, hvor deres økonomiske overlevelse kan være i fare uden en investering, jf. dog statsstøttereglerne. ®Som led i revisionen af direktiverne om offentlige udbud foreslå europæiske præferencekriterier i specifikke strategiske sektorer, hvor vores offentlige udbud stimulerer efterspørgslen efter europæisk industrielt lederskab, øger vores modstandsdygtighed og afbøder sikkerhedsrisici. ®Tilskynde virksomheder til at mindske afhængigheden på områder med ny teknologi som led i den kommende mikrochipforordning 2.0, forordningen om kvanteteknologi, forordningen om udvikling af cloudtjenester og kunstig intelligens og Kommissionens strategi for open source. ®Anvende den kommende revision af forordningen om cybersikkerhed til på EU-plan at indføre restriktioner for højrisikoleverandørers adgang til kritisk infrastruktur.

5. Konklusion

EU er fortsat stærkt engageret i åben og regelbaseret handel, investeringsforbindelser og internationalt samarbejde. EU vil derfor fortsat støtte og drage fordel af åben handel og investeringer med partnere i hele verden. Samtidig er det i det aktuelle geopolitiske miljø bydende nødvendigt at beskytte EU's økonomiske sikkerhed. Afhjælpning af de risici, der er forbundet med åbenhed, er afgørende for at bevare den samt vores sikkerhed generelt og vores industris konkurrenceevne.

EU råder allerede over mange redskaber til at forfølge dette mål. Disse instrumenter skal nu anvendes strategisk, og de skal om nødvendigt forbedres yderligere, både for på troværdig vis at afværge trusler mod EU's økonomiske sikkerhed, inden de opstår, og for at reagere effektivt, når de gør det. For at opnå dette skal Kommissionen, Europa-Parlamentet og medlemsstaterne indgå i et tæt parløb og arbejde tæt sammen med industrien med henblik på at opnå en effektiv og informeret beslutningstagning.

EU er fast besluttet på at anvende alle tilgængelige værktøjer mere proaktivt, strategisk og koordineret for at opbygge en stærk, sikker og modstandsdygtig økonomi på lang sigt og for at operere effektivt under de nye geopolitiske og geoøkonomiske forhold, der former den globale handel.

(1)

JOIN(2023) 20 final.

(2)

COM/2024/75 af 19. februar 2025.

(3)

EU's Efterretnings- og Situationscenter (EU INTCEN) under Tjenesten for EU's Optræden Udadtil er en del af EU's fælles efterretningsanalysekapacitet (SIAC) og er EU's civile efterretningscenter, der leverer dybdegående analyser til beslutningstagere i alle EU-institutioner.