EUROPA-KOMMISSIONEN

Strasbourg, den 8.7.2025

COM(2025) 900 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Rapport om retsstatssituationen 2025























Retsstatssituationen i Den Europæiske Union

{SWD(2025) 901 final} - {SWD(2025) 902 final} - {SWD(2025) 903 final} - {SWD(2025) 904 final} - {SWD(2025) 905 final} - {SWD(2025) 906 final} - {SWD(2025) 907 final} - {SWD(2025) 908 final} - {SWD(2025) 909 final} - {SWD(2025) 910 final} - {SWD(2025) 911 final} - {SWD(2025) 912 final} - {SWD(2025) 913 final} - {SWD(2025) 914 final} - {SWD(2025) 915 final} - {SWD(2025) 916 final} - {SWD(2025) 917 final} - {SWD(2025) 918 final} - {SWD(2025) 919 final} - {SWD(2025) 920 final} - {SWD(2025) 921 final} - {SWD(2025) 922 final} - {SWD(2025) 923 final} - {SWD(2025) 924 final} - {SWD(2025) 925 final} - {SWD(2025) 926 final} - {SWD(2025) 927 final} - {SWD(2025) 928 final} - {SWD(2025) 929 final} - {SWD(2025) 930 final} - {SWD(2025) 931 final}

1.INDLEDNING

Europas demokrati, sikkerhed og økonomi bygger på retsstatsprincippet. Det er hjørnestenen i at omsætte EU's værdier til håndgribelige fordele for europæerne og fremme stabilitet, lighed, social samhørighed og konkurrenceevne. Retsstatsprincippet er det fundament, som EU står fast på i en verden, hvor den internationale regelbaserede orden, respekten for grundlæggende rettigheder og de demokratiske systemer i stigende grad er under pres. Det er afgørende, at EU genbekræfter sit tilsagn til retsstatsprincippet og tager konkrete skridt til at fremme og forsvare det, både på vores kontinent og globalt. Det er også nødvendigt at give EU det solide grundlag, det har brug for med henblik på fremtidig udvidelse, og hvor tilliden til de offentlige institutioner er sikret, virksomheder kan trives, og borgerne kan udøve deres rettigheder.

Borgere og virksomheder forventer, at EU spiller en vigtig rolle i at opretholde retsstatsprincippet og sikre, at de kan nyde godt af en retfærdig og forsvarlig forvaltning, uanset hvor de bor. Inden for EU er retsstatsprincippet nødvendigt for at gennemføre politikker, der fremmer konkurrenceevnen gennem det indre marked og sætter borgerne i stand til at deltage aktivt i både samfundet og økonomien. Retsstatsprincippet er et væsentligt hensyn for virksomheder, der opererer på tværs af grænser. Virksomheder, navnlig små og mellemstore virksomheder, har brug for et stabilt og forudsigeligt økonomisk miljø. De hæmmes imidlertid ofte af manglende retssikkerhed og bekymringer om ligebehandling af deres investeringer. Fra og med dette års rapport og som fastsat i kommissionsformand von der Leyens politiske retningslinjer 1 lægger Kommissionen særlig vægt på dimensionen vedrørende det indre marked og overvåger udviklingen på tværs af medlemsstaterne.

Denne sjette årlige rapport om retsstatsprincippet – den første under denne Kommissions mandat – konsoliderer en vellykket partnerskabsproces mellem EU og medlemsstaterne til fremme af retsstatsprincippet med fortsat vægt på en forebyggende og dialogbaseret tilgang. Det er en central del af en retsstatsværktøjskasse under udvikling. Analysen bidrager til at forme de nationale debatter og befæste indsatsen. De specifikke henstillinger til medlemsstaterne muliggør et effektivt fokus i Kommissionens dialog med dem. De hjælper også de nationale myndigheder med at prioritere de foranstaltninger, de træffer, idet 57 % af de henstillinger, der blev fremsat i 2024, er blevet gennemført helt eller delvist 2 .

Rapporten om retsstatssituationen ser også fremad mod et EU i udvikling. Dette er et vigtigt tema i kommissionsformand Ursula von der Leyens politiske retningslinjer. Den nye generation af EU's udgiftsinstrumenter, der vil blive fremlagt som led i den næste flerårige finansielle ramme, vil sikre, at overholdelse af retsstatsprincippet fortsat er en forudsætning for at modtage EU-midler, for at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning af Unionens budget og beskyttelse af dens finansielle interesser. EU's finansielle støtte til investeringer og reformer, som har til formål at fremme retsstatsprincippet, kan give reel merværdi. Dette kan indgå i en bredere indsats for at spore den effektive gennemførelse af henstillinger ved at intensivere kontakterne med medlemsstater og interessenter.

I lyset af den fortsatte geopolitiske ustabilitet er det blevet mere presserende end nogensinde at fremme og forsvare retsstatsprincippet både inden for og uden for Unionen. Opretholdelse af retsstatsprincippet er kernen i EU's indsats vedrørende menneskerettigheder og demokrati i nabolaget og i resten af verden. I år er de samme fire udvidelseslande som i 2024 medtaget i rapporten om retsstatssituationen sammen med medlemsstaterne. Et andet aspekt af at afspejle et EU i udvikling er at udvide inddragelsen af flere udvidelseslande i rapporten om retsstatssituationen, efterhånden som de bliver klar 3 . Dette vil støtte deres reformbestræbelser, der har til formål at forankre demokrati og retsstatsprincippet fast og uigenkaldeligt i udvidelseslandene før og efter deres tiltrædelse.

2.VIGTIGE UDVIKLINGER I RAPPORTEN FOR 2025

2.1    Retsstatsprincippet som grundlag for EU's indre marked

Retsstatsprincippet er en afgørende forudsætning for et stabilt og forudsigeligt økonomisk miljø, der giver EU og dets medlemsstater en global konkurrencefordel. EU's vilje til at fremme et stærkere og mere konkurrencedygtigt Europa afhænger i høj grad af, at retsstatsprincippet beskyttes effektivt. Som det også anerkendes under det europæiske semester, spiller retsstatsprincippet en vigtig rolle for, at EU's økonomi fungerer, ved at sikre, at rettigheder forsvares, korruption straffes, og kontrakter håndhæves 4 .

Retsstatsprincippet og god regeringsførelse er afgørende for at skabe et stabilt overordnet økonomisk miljø og de nødvendige betingelser for, at de økonomiske aktører kan få fuldt udbytte af de muligheder, som det indre marked rummer. En retfærdig og klar retlig ramme, der anvendes og håndhæves effektivt, skaber sikkerhed for virksomheder, tillid for investorer og tryghed for forbrugere 5 . Retsstatsprincippet sikrer, at det indre marked er velfungerende og modstandsdygtigt, samt en effektiv, ensartet og gennemsigtig anvendelse af EU-retten. Det fremmer den gensidige tillid mellem medlemsstaterne og gør det muligt for virksomheder at operere på lige vilkår på tværs af grænserne. Derfor er tilføjelsen af en dimension vedrørende det indre marked i rapporten om retsstatssituationen i vid udstrækning blevet hilst velkommen af Europa-Parlamentet, medlemsstaterne, civilsamfundet og erhvervslivets interessenter 6 . Den nye dimension vil bidrage til at løse retsstatsproblemer, der påvirker virksomheder, især SMV'er, navnlig når de opererer på tværs af grænserne.

Der er forskellige aspekter under alle fire søjler i rapporten om retsstatssituationen, der har direkte indvirkning på, om det indre marked fungerer, som det skal:    

·Effektiviteten, kvaliteten og uafhængigheden af retssystemer er afgørende for et stabilt og forudsigeligt erhvervs- og investeringsmiljø, hvilket også kommer forbrugerne til gode.

·Foranstaltninger til bekæmpelse af korruption, både forebyggende og repressive, bidrager til at skabe lige vilkår for virksomheder, mindske risikoen for, at organiseret kriminalitet infiltrerer økonomien, og sikre, at vigtige beslutninger træffes retfærdigt, f.eks. ved tildeling af offentlige indkøbskontrakter til det bedste tilbud på et objektivt grundlag, hvilket beskytter det offentlige budget.

·Et mediemiljø, der er styret af klare og gennemsigtige regler, beskytter ikke blot integriteten af det demokratiske rum, men understøtter også funktionen af EU's indre marked ved at sikre lige vilkår for medietjenesteudbydere.

·Effektive kontrol- og balancemekanismer er afgørende for at sikre ligebehandling i henhold til loven og for statslige tilsynsmyndigheders og andre myndigheders upartiske anvendelse af reglerne.

For at videreudvikle denne dimension har Kommissionen tilpasset sin metode, så medlemsstaterne og erhvervsorganisationerne inddrages endnu tættere i disse spørgsmål gennem en målrettet opsøgende indsats og høringsproces samt et spørgeskema til skriftlig feedback 7 .

Denne proces, der gennemføres i komplementaritet med andre arbejdsområder såsom det europæiske semester 8 og resultattavlen for det indre marked, identificerede en række nye rapporteringsområder, der skal medtages i rapporten om retsstatssituationen, da de er relevante for retsstatsprincippet og det indre marked. Disse omfatter retsvæsenets behandling af handelssager, stabiliteten af de lovgivningsmæssige rammer, tilsynsmyndighedernes effektive funktion og uafhængighed samt domstolskontrol med administrative afgørelser 9 . Rapporten tager også højde for data om virksomhedernes opfattelse af effektiviteten af lovgivningens og domstolenes beskyttelse af investeringer samt uafhængigheden af organer til kontrol af offentlige udbud og nationale konkurrencemyndigheder 10 .

EU forbereder sig på fremtidige tiltrædelser, og et større indre marked baseret på fælles retlige standarder og gensidig tillid vil ikke blot være mere integreret, men også mere konkurrencedygtigt og modstandsdygtigt inden for rammerne af det regelbaserede miljø, der er afgørende for at frigøre dets fulde potentiale og styrke Europas konkurrenceevne på lang sigt. Efterhånden som udvidelsespartnerne gør fremskridt hen imod medlemskab, har virksomheder fra udvidelsesregionen såvel som fra medlemsstaterne en interesse i effektiv sikring af lige konkurrencevilkår og styrkelse af retsstatsprincippet, så de kan deltage fuldt ud og på retfærdig vis i det indre marked. Derfor behandles disse aspekter stadig i udvidelsespartnernes respektive landekapitler, selv om de ikke er en del af det indre marked.

De vigtigste konklusioner om dimensionen vedrørende det indre marked på tværs af rapportens fire søjler præsenteres i afsnit 4.5.

2.2    Støtte til retsstatsprincippet gennem EU-budgettet

Som anført i kommissionsformand von der Leyens politiske retningslinjer er respekt for retsstatsprincippet en forudsætning for EU-midler. Det er afgørende, at EU's udgifter har rod i stærke garantier for retsstatsprincippet for at sikre beskyttelsen af EU's finansielle interesser 11 .

I de seneste år er der udviklet nye værktøjer til at gøre denne forbindelse mere sikker og til at styrke sammenhængen mellem retsstatsprincippet og støtte fra EU-budgettet. Genopretnings- og resiliensfaciliteten har vist, hvordan EU-budgettet kan fremme reformer, der styrker retsstatsprincippet i medlemsstaterne, såsom reformering og styrkelse af retssystemerne og forøgelse af deres effektivitet gennem digitalisering, styrkelse af institutionerne til bekæmpelse af korruption eller forbedring af kvaliteten af lovgivningsprocessen. Den horisontale grundforudsætning i forordningen om fælles bestemmelser er et andet vigtigt redskab til at sikre, at medlemsstaterne respekterer EU's charter om grundlæggende rettigheder, når de gennemfører EU-midler. Endelig beskytter den generelle ordning med konditionalitet EU-midler i tilfælde af tilsidesættelser af retsstatsprincippet i medlemsstaterne 12 .

I det næste langsigtede budget skal der sikres respekt for retsstatsprincippet under hele gennemførelsen af EU-midler. Ud over forordningen om konditionalitet, som fortsat vil finde anvendelse på hele EU-budgettet, og på grundlag af erfaringerne med forskellige instrumenter, vil det være vigtigt at indarbejde stærke sikkerhedsforanstaltninger i fremtidige EU-instrumenter for at sikre effektiv overholdelse og skabe en tættere forbindelse mellem henstillingerne i rapporten om retsstatssituationen og den finansielle støtte under EU-budgettet 13 . Navnlig forventes de fremtidige nationale og regionale partnerskabsplaner at bidrage effektivt til at støtte reformer, herunder ved at håndtere de landespecifikke udfordringer, der er identificeret i rapporten om retsstatssituationen.

Behovet for at stimulere retsstatsreformer i forbindelse med budgettet har også konsekvenser for opfølgningen på henstillingerne i rapporterne. EU-budgettet kan bruges til at hjælpe medlemsstaterne med at fremme og investere i deres egne nationale eller regionale reformer. Digitalisering af retssystemer, strukturer til bekæmpelse af korruption og teknisk bistand til at identificere og gennemføre beskyttelsesforanstaltninger eller effektiv regulering er eksempler på områder, der kan drage fordel af EU-finansiering via investeringer til støtte for reformprocessen. Grænseoverskridende initiativer kan også bidrage til at sikre høje standarder på tværs af medlemsstaterne.

Som led i sine bestræbelser på at sikre den mest effektive beskyttelse af sine finansielle interesser har EU også indledt forberedende arbejde med at gennemgå sin struktur til bekæmpelse af svig. Denne omfattende revision, der involverer alle relevante aktører inden for EU's struktur til bekæmpelse af svig, vil fokusere på afskrækkelse og skabe flere synergier og effektivitetsgevinster blandt de relevante aktører ved at undgå overlapning i alle faser af cyklussen for bekæmpelse af svig. Disse faser omfatter forebyggelse, opdagelse, undersøgelse og korrektion af svig og inddrivelse af de pågældende beløb, herunder beløb til EU-budgettet.

3.OPRETHOLDELSE AF RETSSTATSPRINCIPPET – UDVIKLINGER PÅ EU-PLAN

Siden 2019 har EU gradvist uddybet retsstatsarkitekturen for at imødegå risici i forbindelse med retsstatsprincippet både i de enkelte medlemsstater og for EU som helhed. Målet har været at fremme en retsstatskultur, forebygge nye problemer og reagere effektivt på vedvarende udfordringer. Dette har krævet en bred vifte af retsstatsværktøjer på EU-plan for at skræddersy foranstaltninger med henblik på maksimal virkning.

3.1    Dialog og opfølgning på rapporten om retsstatssituationen

Rapporten om retsstatssituationen giver et overblik over, hvor de enkelte EU-medlemsstater står med hensyn til retsstatsprincippet, og gennem den årlige cyklus fungerer rapporten som fokuspunkt for indsatsen i løbet af året. Den hjælper medlemsstaterne med at identificere problemer eller reflektere over deres reformer og finde løsninger ved at samarbejde med Europa-Kommissionen, andre medlemsstater og internationale organer og aktører såsom Europarådets Venedigkommission. I årenes løb har rapporten styrket den gensidige tillid og fremmet en fælles forståelse af, hvordan man skaber et miljø, hvor retsstatsprincippet kan trives.

Siden 2022 har rapporten indeholdt henstillinger til medlemsstaterne med henblik på at støtte deres reformbestræbelser. Dette har gjort det muligt at holde effektivt fokus på centrale reformer på nationalt plan, hvor medlemsstaterne i varierende omfang har fulgt op på mere end to tredjedele af de henstillinger, der blev fremsat i 2022, 2023 og 2024. Denne vedvarende tendens er udtryk for en positiv reformdynamik i EU. Der er nogle henstillinger, som det tager længere tid at behandle på grund af igangværende politiske høringer, høringer af interessenter eller valgcyklusser, som undertiden kan afbryde lovgivningsprocessen. Der er dog også tilfælde, hvor der kan være uvilje mod at følge op på henstillingerne, eller hvor der sker tilbageskridt.

Rapporten og dens henstillinger udgør hjørnestenen i den fortsatte dialog med og mellem medlemsstaterne. Denne dialog muliggør vedvarende og fokuseret problemløsning både efter offentliggørelsen af rapporterne og som forberedelse til næste udgave. Regelmæssige møder i EU-netværket af kontaktpunkter vedrørende retsstatsprincippet fungerer eksempelvis som et forum for udveksling af erfaringer om spørgsmål af fælles interesse, der fremhæves i rapporterne om retsstatssituationen 14 .

Under sit nye mandat har Kommissionen forpligtet sig til at forbedre overvågningen og rapporteringen samt styrke kontrol- og balancemekanismerne, navnlig ved at følge gennemførelsen af henstillingerne. Kommissionen har derfor i løbet af året intensiveret sit samarbejde med medlemsstaterne på både politisk og teknisk niveau for at støtte gennemførelsen af henstillingerne.

Dialogen om retsstatsprincippet i Rådet for Almindelige Anliggender 15 , som bruger rapporten om retsstatssituationen som grundlag for drøftelser, er et veletableret forum for politisk udveksling mellem medlemsstaterne. Det er en mulighed for konstruktiv dialog, hvor man drøfter mangler, og hvordan de bedst kan afhjælpes, samt udveksler bedste praksis. I 2024 blev dialogen i Rådet for Almindelige Anliggender udvidet til at omfatte de udvidelseslande, der blev behandlet i rapporten om retsstatssituationen 2024 16 . Rådet (retlige anliggender) fortsatte også med at drøfte aktuelle retsstatsspørgsmål under hvert halvårlige formandskab for Rådet 17 .

Europa-Parlamentet har fortsat sin praksis med årlige debatter om rapporten om retsstatssituationen, landespecifikke debatter og offentlige høringer om demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder 18 . Mandatet for overvågningsgruppen for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder, som blev fornyet i 2024, tilføjer yderligere fokus til Europa-Parlamentets overvågning 19 .

De rådgivende udvalg har også fortsat debatten om retsstatsprincippet på EU-plan. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg afholdt sin femte årlige konference om grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet og vedtog to nye udtalelser om retsstatsprincippet 20 . Regionsudvalget indledte overvejelser om det lokale og regionale perspektiv i gennemførelsen af retsstatsprincippet 21 .

Kommissionen tilrettelægger nationale dialoger om retsstatsprincippet 22 i tæt samarbejde med Agenturet for Grundlæggende Rettigheder som en vigtig del af opfølgningsprocessen. De samler forskellige nationale interessenter med det formål at inddrage dem tættere i opfølgningen på rapporten om retsstatsprincippet og etablere samarbejdsbaserede tilgange til gennemførelse af henstillingerne.

Rapporten fungerer også som drivkraft for dybere inddragelse af civilsamfund og interessenter. Civilsamfundsorganisationer og andre interessenter – navnlig faglige sammenslutninger, der repræsenterer dommere, anklagere og journalister – spiller en vigtig rolle i forbindelse med fremme af retsstatsprincippet i praksis. Disse aktører bidrager med værdifuldt input til rapporten. Inkluderingen af dimensionen om det indre marked har også medført et fornyet fokus på erhvervsinteressenter. Rådets formandskab har anerkendt den centrale rolle, som civilsamfundet spiller, ved i april 2025 at afholde en konference om civilsamfundets rolle i beskyttelsen af retsstatsprincippet som led i formandskabets program.

3.2    EU's indsats for at fremme retsstatsprincippet

EU har udviklet en bred vifte af instrumenter og processer for at fremme retsstatsprincippet og konsekvent anvendelse af det i medlemsstaterne. Samtidig har rapporten fungeret som katalysator for nye EU-politikker og retlige instrumenter på områder som mediepluralisme og bekæmpelse af korruption, der styrker retsstatsprincippet i hele EU.

Fremme af en stærk retsstatskultur

Det er et centralt mål at øge bevidstheden om retsstatskulturen og fremme den blandt europæiske borgere, myndigheder og interessenter. Flere medlemsstater har iværksat vigtige initiativer for at fremme en sådan kultur 23 . Kommissionen lancerede en kommunikationskampagne, der er tilgængelig på alle officielle EU-sprog, og som bruger en række animerede videoer til i enkle og tilgængelige vendinger at forklare, hvorfor retsstatsprincippet er afgørende i hverdagen 24 . Fremme af retsstatskulturen var også emnet for en frugtbar udveksling af god praksis mellem medlemsstaterne på et af møderne i de nationale kontaktpunkter for retsstatsprincippet 25 .

Retsstatsprincippet og reformprocessen

Retsstatsprincippet og god regeringsførelse er grundlæggende for det velfungerende indre marked, et sundt erhvervsklima, de offentlige finansers holdbarhed og strukturreformernes succes. Disse principper er en integreret del af det europæiske semester og dets landespecifikke henstillinger.

I forbindelse med gennemførelsen af disse henstillinger er mange medlemsstater fortsat med at gennemføre reformer med specifikke foranstaltninger vedrørende retsstatsprincippet i overensstemmelse med forpligtelserne i deres nationale genopretnings- og resiliensplaner. Dette har ført til fremskridt med hensyn til at styrke retssystemerne, f.eks. ved at revidere disciplinærsystemet for dommere og forbedre retsvæsenets effektivitet ved at omstrukturere domstolene. Bestræbelserne på at bekæmpe korruption er også blevet intensiveret, herunder ved styrkelse af institutioner med fokus på bekæmpelse af korruption. Skridt til forbedring af lovgivningsprocessen har også væsentlig indvirkning på retsstatsprincippet, f.eks. gennem krav om offentlige høringer og konsekvensanalyser. I visse tilfælde blev disse forpligtelser i genopretnings- og resiliensplanerne anset for at være afgørende for at beskytte EU's finansielle interesser, og opfyldelsen af dem er en forudsætning for at modtage udbetalinger efter en betalingsanmodning.

Andre EU-finansieringskilder støtter styrkelsen af retsvæsenets, mediernes og civilsamfundets kapacitet til at opretholde retsstatsprincippet og yder teknisk bistand til målrettede reformer. Under den nuværende FFR yder instrumentet for teknisk støtte samt programmer såsom programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier, programmet for retlige anliggender, Den Europæiske Socialfond Plus og Et Kreativt Europa alle vigtig støtte til at forbedre den offentlige forvaltning og retssystemerne og til at tackle udfordringer i forbindelse med mediepluralisme og bekæmpelse af korruption.

Støtte til retsstatsprincippet med nye retlige instrumenter og gennemførelse i hele EU

Kommissionen har også arbejdet tæt sammen med medlemsstaterne for at sikre udviklingen og gennemførelsen af politikker og retlige instrumenter, der styrker retsstatsprincippet i EU. For eksempel har den europæiske forordning om mediefrihed 26 udløst parathedskontroller af medlemsstaternes lovgivning forud for anvendelsen af de fleste af dens bestemmelser i august 2025 27 . Det nyligt oprettede Europæiske Råd for Medietjenester, et uafhængigt rådgivende organ bestående af repræsentanter for nationale medietilsynsmyndigheder, vil spille en central rolle i overvågning, koordinering og støtte af mediepolitikker på tværs af EU's medlemsstater. Rådet vil støtte EU's medlemsstater på flere måder, f.eks. ved at yde ekspertvejledning og udveksle bedste praksis og gennem kapacitetsopbygning og kriserespons. Rådet vil også udarbejde udtalelser om reguleringsmæssige foranstaltninger, der påvirker driften af medietjenesteudbydere i det indre marked, såsom licensafgørelser, og om vurderinger af mediemarkedsfusioner i forhold til det indre marked. Det vil også bistå Kommissionen med at udarbejde retningslinjer.

Kommissionen har også arbejdet sammen med medlemsstaterne om at støtte gennemførelsen og implementeringen af det nye direktiv om bekæmpelse af SLAPP, som indeholder lovgivningsmæssige garantier til at modvirke misbrug af retssager mod journalister og menneskerettighedsforkæmpere i grænseoverskridende situationer, samt af den bredere henstilling om bekæmpelse af SLAPP 28 . Ud over regler på EU-plan blev det anbefalet, at medlemsstaterne handler på nationalt plan for at beskytte journalister og menneskerettighedsforkæmpere mod urimelige retssager 29 . Mange medlemsstater har taget konkrete skridt til at gøre dette, f.eks. ved at tilbyde målrettet uddannelse, iværksætte oplysningskampagner og begynde at udvikle støttemekanismer 30 .

For at styrke bekæmpelsen af korruption støtter Kommissionen medlovgiverne i at komme nærmere en aftale om sit forslag om at modernisere EU's nuværende retlige ramme for bekæmpelse af korruption 31 . EU's netværk til bekæmpelse af korruption udgør et bredt forum for regelmæssigt samarbejde og udveksling af god praksis til støtte for medlemsstaternes bestræbelser på at fremme integritet og bekæmpe korruption 32 . Netværkets drøftelser om spørgsmål som formueangivelser og håndtering af korruptionssager på højt niveau er på linje med emnerne i rapporten om retsstatssituationen.

Retsstatsprincippet i centrum for udvidelsesprocessen og foranstaltninger udadtil

Beskyttelsen af vores demokratiske institutioner og værdier er et fælles ansvar, som både medlemsstaterne og EU-institutionerne deler. EU's engagement i at forsvare retsstatsprincippet er kun blevet stærkere som reaktion på Ruslands fortsatte angrebskrig mod Ukraine, et direkte angreb ikke blot på Ukraine og dets befolkning, men også på EU's grundlæggende værdier og den regelbaserede internationale orden. Samtidig er respekt for retsstatsprincippet og god regeringsførelse afgørende for at modvirke udenlandsk indblanding og manipulation, der har til formål at undergrave demokratier i EU og dets umiddelbare nabolag.

Konsolidering af de demokratiske strukturer, opretholdelse af retsstatsprincippet og beskyttelse af grundlæggende rettigheder er kernen i udvidelsesprocessen og udgør en del af de grundlæggende forudsætninger for EU-tiltrædelse. I forbindelse med Kommissionens årlige udvidelsespakke vurderes hvert lands fremskridt baseret på landets opfyldelse af de fastsatte kriterier. Den reviderede udvidelsesmetode, der blev vedtaget i 2020, understregede yderligere behovet for håndgribelige og vedvarende forbedringer på retsstatsområdet, før et forhandlingskapitel kan afsluttes. Udvidelsespartnerne kan også regne med støtte fra Europarådet 33 til at hjælpe dem med at gennemføre retsstatsstandarder, sikre tilpasning til EU-retten og udstikke strategiske retningslinjer for reformer gennem overvågning.

Efter den vellykkede integration fra 2024 af Albanien, Montenegro, Nordmakedonien og Serbien i rapporten om retsstatsprincippet bekræfter de politiske retningslinjer, at efterhånden som udvidelsespartnerne gør fremskridt på retsstatsområdet og i den formelle tiltrædelsesproces, vil de gradvist blive inddraget i denne proces hen imod opfyldelse af forpligtelsen til at opretholde høje retsstatsstandarder gennem hele deres tiltrædelsesforløb og som fremtidige medlemsstater.

Retsstatsprincippet er også afgørende for reform- og vækstfaciliteten for Vestbalkan, reform- og vækstfaciliteten for Moldova og Ukrainefaciliteten. For at få fuldt udbytte af disse støttemekanismer skal landene gennemføre en reformdagsorden med konkrete skridt vedrørende grundprincipperne.

EU styrker sit engagement i internationale retlige standarder gennem sin tiltrædelsesproces til den europæiske menneskerettighedskonvention og sin løbende evaluering under FN's konvention mod korruption.

3.3 EU's indsats for at imødegå overtrædelser af retsstatsprincippet

EU har styrket sin kapacitet til effektivt at reagere på overtrædelser af retsstatsprincippet ved hjælp af en række værktøjer, herunder traktatbrudsprocedurer, Den Europæiske Unions Domstols retspraksis, artikel 7-proceduren og forordningen om konditionalitet.

Reaktion på udfordringer af retsstatsprincippet

Kommissionen har fortsat udøvet sin rolle som vogter af EU-traktaterne ved at indlede traktatbrudsprocedurer for at imødegå specifikke overtrædelser af retsstatsprincippet. Den Europæiske Unions Domstol har også fortsat med at afsige vigtige domme om retsstatsprincippet, som yderligere præciserer kravene i EU-retten. Dette omfattede afgørelser om dommeres lønninger 34 , om at fratage dommere deres sager 35 , om sagsfordeling 36 og om, hvorvidt anmodninger om præjudiciel afgørelse kan antages til realitetsbehandling 37 .

Det fremgik klart af de politiske retningslinjer, at håndhævelse gennem overtrædelsesprocedurer og styrket anvendelse af mekanismen fastsat i artikel 7 i TEU fortsat skal anvendes effektivt, herunder i et fremtidigt udvidet EU 38 . Proceduren fastsat i artikel 7, stk. 1, i TEU, som gør det muligt for Rådet at fastslå, at der er en klar fare for en grov overtrædelse af EU's værdier, og at følge op på sådanne risici, fortsætter med hensyn til Ungarn 39 . Rådet gennemførte et punkt vedrørende status for Ungarn i november 2024 og en formel høring i maj 2025.

Beskyttelse af EU-budgettet mod tilsidesættelser af retsstatsprincippet

Overtrædelser af retsstatsprincippet kan også alvorligt skade Unionens finansielle interesser. Forsvarlig økonomisk forvaltning kan kun sikres, hvis offentlige myndigheder handler i overensstemmelse med loven, hvis overtrædelser af loven effektivt forfølges af efterforsknings- og anklagemyndigheder, og hvis vilkårlige eller ulovlige afgørelser truffet af offentlige myndigheder kan underkastes effektiv domstolsprøvelse.

Den generelle ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget udløses, når der er en tilstrækkelig direkte forbindelse mellem tilsidesættelser af retsstatsprincippet og Unionens budget, og hvis andre procedurer, der er fastsat i EU-lovgivningen, ikke muliggør en mere effektiv beskyttelse af Unionens budget. Beskyttelsesforanstaltninger vedtaget af Rådet i december 2022 under den procedure, som Kommissionen har indledt mod Ungarn i henhold til forordningen om konditionalitet, gælder stadig 40 . 

Identifikationen af tilsidesættelser af retsstatsprincippet og af en tilstrækkelig direkte forbindelse til EU-budgettet kræver en grundig vurdering fra Kommissionens side. Rapporten om retsstatssituationen er en vigtig informationskilde i forbindelse med anvendelsen af forordningen om konditionalitet, og flere af de områder, der er omfattet af rapporten, kan være af direkte relevans 41 . Dette omfatter navnlig retssystemet samt den korrekte funktion af efterforsknings- og anklagemyndigheder og effektiv domstolsprøvelse ved uafhængige domstole. Det kan også vedrøre korruptionsbekæmpelse for så vidt angår myndighedernes funktion i forbindelse med gennemførelsen af Unionens budget eller udførelsen af finansiel kontrol, overvågning og revision, forebyggelse og sanktionering af svig og korruption samt et effektivt og rettidigt samarbejde med Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO).

4.CENTRALE ASPEKTER AF RETSSTATSSITUATIONEN PÅ NATIONALT PLAN

4.1    Retssystemer

Effektive, velfungerende og fuldt uafhængige retssystemer er afgørende for anvendelsen og håndhævelsen af både EU-lovgivning og national lovgivning. Retsvæsenets uafhængighed er afgørende for at sikre, at retssager er retfærdige, og for at yde en effektiv retsbeskyttelse af individuelle rettigheder 50 . Adgang til uafhængige domstole og mulighed for at søge domstolsprøvelse er grundlæggende for retsstatsprincippet.

Når medlemsstaterne udformer deres retssystemer, skal de fuldt ud respektere de krav, der er fastlagt i EU-retten og EU-Domstolens retspraksis. Der findes også europæiske standarder, som er udarbejdet af Europarådet og Venedigkommissionen, som skal tages i betragtning. Europæiske retlige netværk og sammenslutninger yder et vigtigt bidrag til at fremme og opretholde retsstatsprincippet og bidrager til udviklingen af europæiske standarder 51 . Advokater og advokatsammenslutninger spiller også en væsentlig rolle i denne henseende.

Opfattelser af retsvæsenets uafhængighed i EU

Eurobarometerundersøgelser, der blev gennemført i 2025, viser, at opfattelsen af retsvæsenets uafhængighed blandt den brede offentlighed er steget i 13 medlemsstater, forblevet stabil i tre og faldet i 11. Tilsvarende er virksomhedernes opfattelse steget i 15 medlemsstater, forblevet stabil i to og faldet i 10 52 . Velfungerende og fuldt uafhængige retssystemer gavner både borgere og virksomheder, og den positive indvirkning heraf på investeringer bidrager til vækst og konkurrenceevne. I Finland , Danmark , Irland , Nederlandene , Luxembourg og Sverige er niveauet af opfattet uafhængighed fortsat særligt højt blandt den brede offentlighed eller virksomheder (over 75 %), mens det fortsat er meget lavt i Kroatien , Bulgarien og Polen (under 30 %). Hvad angår udvidelseslandene viser Eurobarometer-resultaterne i bedste fald et gennemsnitligt niveau af opfattet uafhængighed.

Domstolsråd og procedurer for udnævnelse og afskedigelse af dommere som centrale garantier for retsvæsenets uafhængighed

Procedurerne for udnævnelse og afskedigelse af dommere samt domstolsrådenes beføjelser og struktur er centrale for at bevare domstolenes uafhængighed. Hvor der findes domstolsråd, fungerer de som en stødpude mellem retsvæsenet og andre magtgrene på områder som udnævnelser, karriereudvikling og forvaltning af retssystemet 53 . Europarådet har udarbejdet europæiske standarder for, hvordan disse råd bør udformes for effektivt at beskytte deres uafhængighed, herunder med hensyn til sammensætning 54 . For at domstolsrådene kan fungere effektivt, skal de have tilstrækkelige ressourcer og administrativ uafhængighed.

Flere medlemsstater fremsatte lovgivningsmæssige bestræbelser på at styrke domstolsrådenes uafhængighed og effektivitet. I Irland har den nyoprettede dommerudnævnelseskommission påbegyndt sit arbejde. I Luxembourg er det nationale råd for retlige anliggender, der blev oprettet i 2023, nu fuldt operationelt og fungerer effektivt.

I andre medlemsstater er der initiativer i gang. I Spanien  har en struktureret dialog, der blev afholdt i 2024 med Europa-Kommissionen, ført til fornyelse af domstolsrådet, og der er taget skridt til at tilpasse udnævnelsesproceduren for dets dommermedlemmer. I Italien , hvor reformen af retssystemet nu er gennemført, varetager det øverste domstolsråd sine opgaver, mens reformen om adskillelse af dommeres og anklageres karrierer, der indebærer oprettelsen af to separate øverste råd, er blevet godkendt af Deputeretkammeret og nu drøftes i Senatet. I Sverige har regeringen fremlagt forslag til yderligere styrkelse af retsvæsenets uafhængighed, navnlig med hensyn til udnævnelse af dommere og disciplinærsager. I Polen blev loven, der skal afhjælpe manglen på uafhængighed i det nationale råd for retsvæsenet, vedtaget af parlamentet, men er endnu ikke trådt i kraft, da det er blevet henvist til forfatningsdomstolen, og regeringen arbejder på et revideret forslag. I Estland er reformen af domstolsadministrationsrådet blevet iværksat og har til formål at overføre beføjelser fra justitsministeriet, gøre rådet til et permanent organ og ændre dets sammensætning.

Samtidig har det øverste domstolsråd i Portugal opfordret til overvejelser om mulige mekanismer til at sikre dets stabilitet og beskytte dets uafhængighed. I Bulgarien blev ændringer af sammensætningen af det øverste domstolsråd, der skulle afhjælpe langvarige bekymringer, annulleret af forfatningsdomstolen, da de ikke var blevet vedtaget af det kompetente organ, hvilket betyder, at spørgsmålet om det øverste domstolsråds sammensætning og funktion fortsat er uløst. I Slovakiet lægges der op til, at domstolsrådet får en større rolle på områder som disciplinærsager. Selv om der pågår overvejelser om at indføre beskyttelser, der skal sikre tilstrækkelige uafhængighedsgarantier i forbindelse med afskedigelse af medlemmerne af domstolsrådet, er der ikke taget nogen formelle skridt.

For så vidt angår udvidelseslandene har gennemførelsen af den tidligere ændrede retlige ramme i Montenegro givet nogle indledende positive resultater, mens sammensætningen af domstols- og anklagerådene fortsat skal forbedres yderligere. Der er fortsat problemer i Albanien med forvaltningen af udnævnelser og karrierebeslutninger for dommere samt for medlemmer af det øverste domstolsråd og det øverste anklageråd, der ikke er dommere.

Procedurerne for udnævnelse og afskedigelse af dommere er afgørende for retsvæsenets uafhængighed og for offentlighedens opfattelse. EU-Domstolen har fastslået, at retsvæsenets uafhængighed kræver, at betingelserne og reglerne for udnævnelse af dommere skal være tilstrækkelige til at forhindre rimelig tvivl om, hvorvidt dommere er uimodtagelige for påvirkninger udefra 55 . I flere medlemsstater er der en igangværende indsats for at forbedre procedurerne for udnævnelse af dommere, herunder som opfølgning på henstillingerne fra 2024. I Malta er der drøftelser i gang i Parlamentet om en omfattende forfatningsreform, som vil give mulighed for at inddrage retsvæsenet i proceduren for udnævnelse af retspræsidenten. I Grækenland er retsvæsenet for første gang involveret i udnævnelser til de højeste stillinger i retssystemet. I Tyskland  fastsætter en ny reform, der skal styrke forfatningsdomstolens modstandsdygtighed, visse garantier for dens funktion og uafhængighed i forfatningen. I Cypern  styrker den nyligt indførte domstolsprøvelse af afgørelserne fra det øverste domstolsråd gennemsigtigheden og ansvarligheden. I Litauen er der taget skridt til at forbedre gennemsigtigheden i udnævnelsesprocessen.

I andre medlemsstater skrider reformerne langsomt frem. I Finland er der kun taget begrænsede skridt til at fremme reformen af udnævnelsen af lægdommere. I Sverige er debatten om styrkelse af garantier for at sikre uafhængighed i udnævnelsen af lægdommere stadig i gang.

Der er fortsat udfordringer eller mangler i nogle medlemsstater med hensyn til udnævnelser til højtstående dommerembeder og til retspræsidentstillinger, selv om deres indvirkning og alvor varierer. I Ungarn  er der indført nye regler om udnævnelse af og karrierer for dommere, men processen omfattede ikke altid høring af det nationale domstolsråd om nogle af de relevante lovændringer. I Letland er der fortsat behov for garantier for at beskytte udnævnelsesproceduren for dommere ved højesteret. I Østrig er der ikke taget skridt til at indføre systematisk inddragelse af retsvæsenet i udnævnelsen af formænd for forvaltningsdomstole.

For så vidt angår udvidelseslandene er der i Montenegro med enstemmighed blevet udnævnt en ny præsident for højesteret. Der er truffet foranstaltninger i hele retsvæsenet i Nordmakedonien for at øge gennemsigtigheden, selv om der fortsat er visse betænkeligheder med hensyn til udnævnelsesafgørelser.

I nogle få medlemsstater er der bekymring over ubehørigt pres på retsvæsenet. I Ungarn fortsætter det ubehørige pres på nogle dommere inden for retsvæsenet, navnlig i forbindelse med interne debatter om centrale spørgsmål vedrørende retsvæsenets uafhængighed. I Bulgarien har de ad hoc-udvalg, der blev oprettet for at undersøge sager om intimidering af dommere og mulig infiltration af retsvæsenet, afsluttet deres arbejde. For så vidt angår udvidelseslandene er det politiske pres på retsvæsenet og anklagemyndigheden i Serbien forblevet højt med ringe eller ingen opfølgning fra de høje domstols- og anklageråd, regeringen eller parlamentet. I Nordmakedonien giver indblanding og pres fra andre statslige organer anledning til alvorlig bekymring med hensyn til respekten for retsvæsenets uafhængighed.

Anklagemyndighedens selvstændighed og uafhængighed

Da strukturen for de nationale anklagemyndigheder varierer fra medlemsstat til medlemsstat, er institutionelle garantier nødvendige for at sikre anklagemyndighedens autonomi, så den kan handle uden indblanding 56 . Denne autonomi er afgørende for håndhævelsen af både national og europæisk strafferet.

Der er sket fremskridt med reformerne for at styrke de institutionelle garantier for anklagemyndigheden, hvoraf nogle er en reaktion på henstillingerne fra 2024. I Slovenien er garantierne for retsvæsenets uafhængighed og anklagernes autonomi med hensyn til parlamentariske undersøgelser trådt i kraft. I Spanien  er et udkast til reform af rigsadvokatens statut, herunder afkobling af rigsadvokatens embedsperiode fra regeringens embedsperiode, sendt i høring, inden det skal godkendes af regeringen og forelægges parlamentet. I Cypern er der gjort fremskridt med reformen af lovkontoret, der fastsætter en klarere sondring mellem rigsadvokatens rådgivende og retsforfølgende funktioner. I Polen er der taget betydelige skridt i retning af at adskille justitsministerens kontor fra anklagemyndighedens. Der er dog endnu ikke vedtaget en lov herom. I Rumænien undersøges lovgivningsmæssige skridt til at styrke garantierne vedrørende højtstående anklageres uafhængighed.

I Østrig er der endnu ikke gjort fremskridt med oprettelsen af en uafhængig forbundsanklagemyndighed, selv om det indgår i regeringens program, og lovudkast er under udarbejdelse. I Bulgarien er mekanismen for rigsadvokatens og dennes stedfortræderes effektive ansvarlighed og strafferetlige ansvar blevet erklæret forenelig med forfatningen, men der er fortsat uafklarede proceduremæssige spørgsmål, som skal løses for at sikre dens fulde effektivitet. I Ungarn fjerner en forfatningsændring kravet om, at rigsadvokaten skal udvælges blandt anklagerne. I Slovakiet giver rigsadvokatens beføjelse til at annullere anklageres endelige afgørelser, nu kombineret med en ny ramme for anklagemyndigheden, fortsat anledning til bekymring.

Hvad angår udvidelseslandene er der i Nordmakedonien lovgivningsarbejde i gang vedrørende retsvæsenets uafhængighed og den offentlige anklagemyndigheds autonomi. I Serbien  er der betænkeligheder med hensyn til anklagemyndighedens autonomi, og effektiviteten og fortroligheden af strafferetlige efterforskninger hæmmes af mangler i lovgivningen og praksis.

Sikring af ansvarlighed og beskyttelse af uafhængighed i disciplinærsager

EU-Domstolen har tydeligt udtalt, at disciplinærsager ikke må anvendes som en form for politisk kontrol med retsvæsenet 57 . Beskyttelsesforanstaltninger omfatter klare regler, der definerer, hvad der udgør en disciplinærforseelse, og hvilke sanktioner der skal anvendes. Disciplinærsager bør føres af et uafhængigt organ, respektere retten til forsvar og kunne indbringes for domstolene 58 .

Tendensen mod øgede garantier i disciplinærsager fortsatte i flere medlemsstater. I Tjekkiet trådte en ny disciplinærprocedure for dommere, anklagere og fogeder i kraft, som indfører mulighed for appel. I Slovenien er ændringsforslag, der indfører garantier i det disciplinære system for dommere, under behandling i parlamentet. Nogle medlemsstater giver dog anledning til bekymringer. I Grækenland har beslutningen om at indlede disciplinærsager mod dommere på grundlag af indholdet af deres afgørelser givet anledning til debat i dommerstanden. I Slovakiet er der taget visse skridt for at præcisere visse proceduremæssige aspekter, og regeringen har udtrykt åbenhed over for yderligere lovgivningsmæssige tiltag, men der er stadig behov for yderligere fremskridt med hensyn til at indføre tilstrækkelige garantier for strafferetligt ansvar for retsafgørelser.

En effektiv beskyttelse af retsvæsenets uafhængighed kræver en kultur præget af integritet og upartiskhed. Flere medlemsstater gennemfører politikker og praksis for at fremme integriteten i retsvæsenet. Eksempler omfatter Litauen , hvor ansatte i retsvæsenet modtager uddannelse med henblik på at fremme et miljø for bekæmpelse af korruption. I Kroatien fortsætter bestræbelserne på at opretholde og forbedre dommeres og statsadvokaters integritet.

Hvad angår udvidelseslandene fortsatte Albanien gennemførelsen af reformer af retsvæsenet, og screeningen af alle dommere og anklagere blev afsluttet i første instans, hvilket yderligere styrkede ansvarligheden. I Montenegro er fremme og håndhævelse af etiske og faglige standarder blandt dommere og anklagere blevet forbedret.

Bestræbelser på at forbedre kvaliteten og effektiviteten af retsvæsenet

Retssystemernes effektivitet er en nødvendig forudsætning for beskyttelsen af rettigheder, retssikkerhed og offentlighedens tillid. Nøgleforanstaltninger er håndtering af sagsmængden og hastigheden af afgørelser. Alt for lange retssager medfører efterslæb og undergraver borgernes tillid til de nationale retssystemer. Forsinkelser har også store konsekvenser for erhvervslivets beslutninger og investeringer.

I flere medlemsstater er der igangsat reformer for at øge retsvæsenets effektivitet. I Tjekkiet er der sket yderligere forbedringer i sagsbehandlingstiderne. Estland ,  Belgien  og Spanien tager alle skridt til at forbedre effektiviteten. I Tyskland er der indført en ny procedure for at behandle "massecivilsager" mere effektivt.

Nogle medlemsstater står dog stadig over for mangeårige udfordringer med hensyn til effektiviteten af deres retssystemer. I Grækenland , Italien , Malta og Kroatien er varigheden af retssager fortsat et alvorligt problem på trods af de vigtige skridt, der er taget. I Portugal er effektiviteten i første instans af forvaltnings- og skattedomstolene blevet forbedret, men virksomheder har peget på alvorlige udfordringer med hensyn til den tid, det tager at træffe afgørelser, især ved domstole i anden instans. I Serbien er det overordnede billede fortsat positivt for civil-, handels- og straffesager, mens der fortsat er alvorlige udfordringer i behandlingen af forvaltnings- og forfatningsklager.

Et effektivt retssystem er afhængigt af tilstrækkelige ressourcer, herunder de nødvendige investeringer i infrastruktur, og velkvalificeret, veluddannet og tilstrækkeligt betalt personale. Forudsigelighed kan være afgørende for retssystemets troværdighed og for at tiltrække nye medarbejdere 59 . Mange medlemsstater har fortsat med at investere i deres retssystemer, ofte på trods af et stort pres på de offentlige udgifter. Portugal har taget betydelige skridt til at forbedre de menneskelige ressourcer, der afsættes til retsvæsenet, med nye ansættelser og lovgivningsmæssige ændringer. Nederlandene , Rumænien , Sverige og Danmark har også taget skridt til at øge ressourcerne til retssystemet. I Slovenien  er lønningerne til dommere blevet forhøjet, og der er indført en automatisk indekseringsmekanisme i lovgivningen. I Kroatien er der indført objektive kriterier i lovgivningen for ajourføring af dommeres og statsadvokaters løn. I Ungarn hæves lønningerne i retssystemet i tre trin frem til 2027.

Lønniveauet har en tendens til at påvirke dommerhvervets tiltrækningskraft. Der er taget visse skridt med hensyn til lønniveauet for dommere og anklagere i Tyskland , mens der fortsat er udfordringer i forbindelse med rekruttering til dommerstanden. I Cypern  fortsætter udfordringer med hensyn til ressourcer og infrastruktur med at påvirke arbejdet for dommere ved første instans. Manglen på finansielle og menneskelige ressourcer har fortsat en negativ indvirkning på kvaliteten af retssystemet i Albanien . Begrænsede finansielle ressourcer i Nordmakedonien fortsætter med at påvirke retsvæsenets finansielle autonomi.

Investering i digitalisering kan styrke retssystemernes effektivitet og tilgængelighed samt forbedre deres modstandsdygtighed. Digitaliseringsinitiativer er fremmet i Danmark , Estland , Irland , Grækenland , Spanien , Frankrig ,  Luxembourg , Malta og Polen . Resultaterne kan dog være blandede med hensyn til gennemførelsen i praksis. I Bulgarien er der indført nye digitale værktøjer til adgang til retssystemet, mens der stadig mangler elektroniske værktøjer til kommunikation. I Tjekkiet er videokonferencer veletablerede og blev yderligere understøttet af nylige lovgivningsmæssige ændringer, mens udrulningen af "e-fil"-systemet blev yderligere forsinket. Selv om alle andre grene af retssystemet er fuldt digitaliserede i Italien , er de digitale løsninger ved straffedomstolene stadig begrænsede på grund af tekniske udfordringer, som justitsministeriet arbejder på at løse inden udgangen af 2025. Albanien indfører nye digitaliseringsinitiativer og et moderne integreret elektronisk sagsforvaltningssystem ved domstole og hos anklagemyndigheder, og et nyt sagsforvaltningssystem for anklagemyndigheden er ved at blive indført i Serbien . Bestræbelserne på yderligere at forbedre de digitale værktøjer fortsætter også i Nordmakedonien , men der er stadig udfordringer, f.eks. med forældet infrastruktur.

Adgang til domstolsprøvelse og advokaters rolle i retssystemet

Advokater, advokatsammenslutninger og andre juridiske erhverv såsom notarer spiller en afgørende rolle for opretholdelsen af retsstatsprincippet. Europarådets nylige konvention om beskyttelse af advokatstanden er et vigtigt skridt i retning af at sikre, at advokater kan udfylde den afgørende rolle, de spiller i et demokratisk samfund 60 .

Omkostningerne ved retssager og adgangen til retshjælp er afgørende for at sikre reel adgang til retlig prøvelse. I Irland er der taget yderligere skridt til at nedbringe omkostningerne ved retssager, en generel revision af ordningen for civilretlig retshjælp er afsluttet, og en reform af det strafferetlige retshjælpssystem er under forberedelse. I Spanien er rammen for retshjælp blevet styrket, og en revision af retshjælpssystemet er ved at blive genoptaget i Danmark . I Nederlandene anbefalede en uafhængig gennemgang at forhøje salæret til advokater, der yder retshjælp. Nye regler om retshjælp i Portugal har til formål at afhjælpe det lave lønniveau for udbydere af retshjælp, selv om advokatsamfundet har opfordret til yderligere ændringer.

Et velfungerende retssystem betyder, at advokater har friheden til at udføre deres opgaver med at rådgive og repræsentere deres klienter. Efter vedtagelsen af direktiver, der forbyder optagelse af møder mellem advokat og klient i Belgien , opfordrede advokater til yderligere proceduremæssige beskyttelser af retten til fortrolighed mellem advokat og klient. I Litauen er der fortsat betænkeligheder med hensyn til respekten for fortrolighed mellem advokat og klient.

4.2    Rammer for bekæmpelse af korruption

Korruption undergraver tilliden til offentlige institutioner, skader leveringen af offentlige tjenester og skaber en følelse af uretfærdighed og mistillid. Korruption finder ofte sted i forbindelse med andre forbrydelser, navnlig hvidvaskning af penge, hvor ulovlige udbytter skjules gennem hvidvaskningsordninger. Effektiv bekæmpelse af korruption afhænger af en samlet tilgang, der kombinerer forebyggende og repressive foranstaltninger inden for en solid retlig og institutionel ramme samt effektiv efterforskning og retsforfølgning. Der er behov for forebyggende foranstaltninger og oplysningskampagner for at fremme integritet og minimere spillerummet for korruption.

Befolkningens opfattelse af korruption i hele EU

Resultaterne af korruptionsindekset 61 viser konsekvent, at 8 ud af de 20 lande, der rangerer bedst internationalt, er EU-medlemsstater 62 . Der er dog stadig forskelle mellem medlemsstaterne 63 . Udvidelsespartnerne scorer under gennemsnittet i denne rangordning 64 . Eurobarometerundersøgelserne fra 2025 om korruption viser, at korruption fortsat er et alvorligt problem for borgere og virksomheder i EU. Ca. 7 ud af 10 europæere (69 %) mener, at korruption er udbredt i deres land, og over 4 ud af 10 europæere (44 %) mener, at korruptionsniveauet er steget i deres land. Kun 32 % af europæerne mener, at deres regerings bestræbelser på at bekæmpe korruption er effektive. Tilsvarende mener de fleste europæiske virksomheder (63 %), at problemet med korruption er udbredt i deres land, og kun ca. halvdelen (52 %) mener, at det er sandsynligt, at korrupte personer eller virksomheder bliver opdaget eller anmeldt til politiet eller anklagemyndigheden.

Nationale strategier til bekæmpelse af korruption og deres gennemførelse

Betydningen af at opretholde effektive politikker til bekæmpelse af korruption anerkendes i folkeretten 65 . Nationale strategier til bekæmpelse af korruption kan sikre, at medlemsstaterne følger en omfattende, sammenhængende og integreret tilgang, der gør det muligt at integrere bekæmpelse af korruption i alle relevante politikområder. Næsten alle medlemsstater har i øjeblikket nationale strategier til bekæmpelse af korruption, selv om deres anvendelsesområde kan variere 66 . 

I Rumænien ,  Estland  og  Grækenland er opdaterede strategiske rammer ved at blive udarbejdet, mens gennemførelsen af de eksisterende er på rette spor. Nederlandene har vedtaget en første national politik til bekæmpelse af korruption, og i Frankrig forventes den nye plan for bekæmpelse af korruption at blive vedtaget inden sommeren 2025. Slovenien har vedtaget sin nye strategi for bekæmpelse af korruption, som anlægger en tilgang, der omfatter hele samfundet, med henblik på at afbøde korruption og øge gennemsigtigheden og integriteten. Finland har vedtaget en ny handlingsplan for bekæmpelse af korruption. Irland har oplevet visse forsinkelser i udarbejdelsen af en ny strategisk ramme.

Hvad angår udvidelseslandene har Albanien og Serbien vedtaget flerårige strategier til bekæmpelse af korruption. I Montenegro , hvor den retlige ramme for bekæmpelse af korruption stort set er på plads, er gennemførelsen af strategien til bekæmpelse af korruption for 2024-2028 og den tilhørende handlingsplan i gang, men der er fortsat udfordringer med hensyn til overvågning. I Nordmakedonien er gennemførelsen af den nationale strategi til bekæmpelse af korruption fortsat generelt utilstrækkelig.

Styrkelse af de retlige rammer for bekæmpelse af korruption og institutionernes kapacitet

Effektiv bekæmpelse af korruption kræver opretholdelse af en stærk retlig ramme og stærke og uafhængige institutioner til at håndhæve den. De retlige rammer i alle medlemsstater og de udvidelseslande, der er omfattet af denne rapport, anses for at være stærke, og der er generelt iværksat eller planlagt tiltag for at afhjælpe visse specifikke mangler. Når EU-direktivet om bekæmpelse af korruption er vedtaget, vil det give medlemsstaterne endnu en mulighed for at styrke deres rammer 67 .

Flere medlemsstater er gået videre med strafferetlige reformer for at styrke bekæmpelsen af korruption. Sverige har vedtaget ny lovgivning for at forlænge forældelsesfristerne for de mest alvorlige korruptionsforbrydelser. Kroatien er ved at udarbejde udkast til lovgivning for at støtte en mere effektiv efterforskning og retsforfølgning af korruptionsforbrydelser og styrke den specialiserede anklagemyndigheds kompetencer. I Tyskland er der fornyet engagement i at bekæmpe økonomisk kriminalitet, herunder korruption, mens planerne om virksomhedssanktioner for udenlandsk bestikkelse var fremskredne længe før parlamentets tidlige opløsning. Arbejdet med revisionen af strafferetsplejeloven er også i gang i Spanien med henblik på at forkorte varigheden af efterforskningerne.

I andre medlemsstater er planlagte reformer midlertidigt sat i bero med henblik på at tilpasse sig de nye EU-regler om bekæmpelse af korruption, som i øjeblikket forhandles interinstitutionelt. Dette er tilfældet for Finland , som planlægger at fremme revisionen af udenlandsk bestikkelse og kriminaliseringen af handel med indflydelse, når EU's nye retlige ramme er på plads. I nogle tilfælde har ændringer af straffelovgivningen undergravet effektiviteten af foranstaltninger til bekæmpelse af korruption. I Slovakiet blev reformen af straffeloven i 2024 tilpasset for at sikre beskyttelsen af EU's finansielle interesser, og den slovakiske regering har handlet aktivt med henblik herpå. Dog giver andre aspekter stadig anledning til specifikke bekymringer og påvirker flere igangværende efterforskninger og retsforfølgninger af korruption, herunder mod højtstående embedsmænd. I Nordmakedonien bliver bestræbelserne på at bekæmpe korruption, navnlig i sager på højt niveau, fortsat hæmmet af ændringerne af straffeloven fra 2023.

Flere medlemsstater tager skridt til at styrke deres institutioner til bekæmpelse af korruption. I Cypern drøftes der forslag om at styrke den funktionelle og operationelle uafhængighed for den uafhængige myndighed mod korruption. I Belgien skal der oprettes nye efterforsknings- og anklagestrukturer for at hjælpe med at bekæmpe korruption. I Irland har et nyt politiombudsmandskontor (Fiosrú) erstattet den tidligere Garda Síochána-ombudsmandskommission.

For at tackle stadig mere komplekse korruptionssager skal de retshåndhævende myndigheder, anklagerne og retsvæsenet være tilstrækkeligt specialiserede og have tilstrækkelige ressourcer. I Portugal er der afsat yderligere menneskelige ressourcer til undersøgelser. For at afspejle korruptionssagers stadig mere komplekse karakter i Spanien er der stillet yderligere ressourcer til rådighed for anklagemyndigheden gennem to specialiserede anklagekamre og ekstra stillinger hos anklagemyndigheden for korruptionsbekæmpelse. I Nordmakedonien har anklagemyndigheden rapporteret om styrket efterforskningskapacitet, bedre interinstitutionelt samarbejde og forbedret operationel kapacitet i flere efterforskningscentre. I andre lande er der stadig udfordringer. I Irland er utilstrækkelige ressourcer og utilstrækkelig specialisering fortsat en udfordring i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af korruptionssager. I Montenegro er de menneskelige ressourcer, der er afsat til bekæmpelse af korruption, vokset en smule, men generelt er de fortsat utilstrækkelige. I Serbien begrænser utilstrækkelige menneskelige ressourcer kapaciteten hos anklagemyndigheden for organiseret kriminalitet til at behandle og efterforske komplekse sager om organiseret kriminalitet og korruption på højt plan.

Tæt samarbejde mellem retshåndhævende myndigheder og andre agenturer – såsom finansielle efterretningsenheder og skatte-, revisions-, konkurrence- og andre administrative myndigheder – samt adgang til informationsdatabaser og sammenkobling af registre er afgørende for effektiv bekæmpelse af korruption. I Irland foregår samarbejdet mellem de ansvarlige myndigheder gnidningsløst. I Polen er ændrede regler for koordinering af anklagemyndigheden trådt i kraft. Der er fortsat udfordringer i andre medlemsstater. I Slovenien har anklagemyndigheden rapporteret om vanskeligheder med at få adgang til oplysninger og indsamle bevismateriale, navnlig bankoplysninger. I Ungarn rapporterer integritetsmyndigheden fortsat om hindringer for varetagelsen af sine funktioner, herunder manglende adgang til oplysninger i andre organers databaser.

Samarbejdet mellem de nationale myndigheder og Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) rapporteres at være generelt godt i de deltagende medlemsstater. Desuden er EPPO nu fuldt operationel i Polen  og Sverige med hensyn til at efterforske og retsforfølge forbrydelser, der skader Unionens finansielle interesser. I Irland indeholder regeringsprogrammet for 2025 et tilsagn om at tilslutte sig EPPO.

Effektiv efterforskning og retsforfølgning af korruptionsforbrydelser og styrkelse af resultaterne i korruptionssager på højt plan

Ifølge den særlige Eurobarometerundersøgelse om borgernes holdning til korruption mener ca. to tredjedele af europæere (66 %), at korruptionssager på højt plan ikke forfølges tilstrækkeligt. En effektiv efterforskning og retsforfølgning af korruption kan hindres af retlige mangler såsom uklare eller besværlige procedurer for ophævelse af immuniteter eller korte forældelsesfrister. Disse kan være særligt skadelige i komplekse korruptionssager.

Efterforskningen og retsforfølgningen af korruption foregår effektivt i en række medlemsstater. I Frankrig er bestræbelserne på at retsforfølge korruption blevet øget, herunder med hensyn til sager på højt plan, idet der er blevet afsat yderligere menneskelige ressourcer til efterforskningsmyndighederne, ligesom der er indført nye lovgivningsværktøjer. Efterforskning og retsforfølgning af korruptionsforbrydelser i Nederlandene er fortsat effektiv, og efterforskere og anklagere har ikke rapporteret om hindringer. I Sverige giver efterforskningen og retsforfølgningen af korruption fortsat resultater, selv om retshåndhævende myndigheder er bekymret over mulig underrapportering af sager. I Letland udføres der effektiv efterforskning og retsforfølgning af korruption. Der er dog blevet udtrykt visse betænkeligheder med hensyn til korruption på højt plan.

De kroatiske myndigheder er i færd med at udarbejde en resultatliste over efterforskning, retsforfølgning og domfældelse for korruption, herunder i sager på højt plan. I Polen er efterforskning i gang i storstilede korruptionssager, der involverer embedsmænd og politikere. I Grækenland er der ved at blive udarbejdet et interoperabelt fælles sagsforvaltningssystem som led i den fortsatte indsats for at forbedre resultaterne med hensyn til retsforfølgning og endelige domme, herunder i korruptionssager på højt plan. I Slovenien er flere åbne og omfattende efterforskninger fra tidligere år blevet afsluttet af politiet, som har videresendt betydeligt flere korruptionssager til de statslige anklagemyndigheder i forhold til det foregående år.

I Portugal er der udfordringer i forbindelse med rettidig efterforskning, retsforfølgning og pådømmelse af korruptionssager på højt plan, hvilket medfører en risiko for, at disse sager forældes. I Malta er nye efterforskninger og retsforfølgninger blevet indledt, selv om antallet af endelige domme i korruptionssager fortsat er lavt, og der verserer en række sager, der involverer højtstående embedsmænd. Selv om der fortsat opnås positive resultater i Rumænien , herunder vedrørende korruptionssager på højt plan, har afgørelser om forældelsesfrister ført til afslutning af mange korruptionssager og annullerede domme. Bulgarien og Ungarn  mangler endnu at påvise solide resultater med hensyn til efterforskning og retsforfølgning af og endelig domfældelse i sager om korruption på højt plan.

For så vidt angår udvidelseslandene har den særlige korruptionsbekæmpelsesstruktur i Albanien gjort håndgribelige fremskridt i retning af solide resultater i bekæmpelsen af korruption, navnlig på højt plan. I Montenegro forbedres resultaterne med hensyn til efterforskning og retsforfølgning i sager om korruption på højt plan fortsat, men det lave antal endelige domfældelser og manglen på effektive og afskrækkende sanktioner bidrager til en opfattelse af straffrihed. På trods af den seneste indsats i Nordmakedonien hindrer forsinkelser i retssager og ressourcemæssige begrænsninger fortsat, at der kan opnås solide resultater i korruptionssager på højt plan. I Serbien er det fortsat en udfordring at opnå solide resultater med hensyn til efterforskning, tiltalerejsning og endelig domfældelse i korruptionssager på højt plan.

Bekæmpelse af korruption som en katalysator for organiseret kriminalitet

Organiserede kriminelle grupper bruger korruption til at nå deres mål, hvilket truer både offentlige og private institutioner. Håndtering af korruptionsrisici i forbindelse med utilbørlig indflydelse og infiltration fra organiseret kriminalitet i den offentlige sektor er fortsat en høj prioritet for flere medlemsstater. I Frankrig har forfatningsrådet gennemgået en lov om bekæmpelse af kriminelle organisationers brug af korruption. I Nederlandene fortsætter arbejdet med at bekæmpe organiserede kriminelle gruppers bestikkelse af regeringsembedsmænd. Sverige har vedtaget lovgivning med henblik på at styrke baggrundskontrollen af kommunalt ansatte for at forhindre, at aktører inden for organiseret kriminalitet kan infiltrere den offentlige sektor.

Styrkelse af rammerne for forebyggelse af korruption og for integritet

Gennemsigtige og ansvarlige forvaltnings- og integritetsrammer er den bedste beskyttelse mod korruption. Dette peger på vigtigheden af øget gennemsigtighed, etik og integritet for offentlige myndigheder spiller i bekæmpelsen af korruption samt specifikke foranstaltninger på områder som interessekonflikter, lobbyvirksomhed og "svingdøre".

-Forebyggelse af interessekonflikter 68  

Der opstår interessekonflikter, når en offentligt ansat har en privat eller faglig interesse, som kan påvirke den upartiske og objektive udførelse af vedkommendes opgaver. I nogle medlemsstater er integritetsrammen blevet suppleret med adfærdskodekser og foranstaltninger til forebyggelse af interessekonflikter, herunder ved at styrke de ansvarlige myndigheder. En særlig rådgiver om etik er udpeget i Cypern og forventes at spille en central rolle med hensyn til at fremme principperne om god regeringsførelse for højtstående embedsmænd. I Slovakiet er der udarbejdet et udkast til adfærdskodeks for personer i høje udøvende funktioner, som forventes forelagt regeringen i juli 2025. I Luxembourg overvejer regeringen yderligere ændringer for at indføre adfærdskodekser for folkevalgte repræsentanter og embedsmænd på kommunalt plan. I Albanien er der taget visse skridt i retning af en reform af lovgivningen om interessekonflikter.

Et udkast til adfærdskodeks for ministre med fokus på interessekonflikter er under udarbejdelse i Østrig . I Estland rapporterer myndighederne om god gennemførelse af reglerne om interessekonflikter, og i hvert ministerium er der udpeget kontaktpunkter vedrørende bekæmpelse af korruption, som skal støtte overholdelsen af relevante standarder. Nogle medlemsstater har indført foranstaltninger rettet mod integriteten i specifikke sektorer såsom retsvæsenet eller politiet. Dette er tilfældet i Bulgarien , hvor der er truffet yderligere foranstaltninger for at styrke politiets og retsvæsenets integritet, herunder reviderede etiske kodekser. Tilsvarende er der i Italien iværksat foranstaltninger til forbedring af politiets integritet, mens lovforslaget om forbedring af integritetsforanstaltningerne for parlamentsmedlemmer er under behandling, og omfattende regler om interessekonflikter endnu ikke er vedtaget i senatet, efter at deputeretkammeret har godkendt dem. 

I andre medlemsstater er der stadig mangler, da reglerne om interessekonflikter er ufuldstændige, eller reformer er gået i stå. I Tjekkiet har forfatningsdomstolen erklæret lovgivning om interessekonflikter forfatningsstridig af proceduremæssige årsager. I Malta er der indført foranstaltninger til forebyggelse og håndtering af interessekonflikter i den offentlige forvaltning, men deres anvendelsesområde er fortsat begrænset, da parlamentsmedlemmer ikke er omfattet af disse regler.

-Lobbyvirksomhed og "svingdøre"

Hvis lobbyvirksomhed skal være en legitim form for deltagelse i politikudvikling, skal den være underlagt strenge krav om gennemsigtighed og integritet. Disse er afgørende for at sikre ansvarlighed og inkluderende beslutningstagning og forhindre utilbørlig og skjult indflydelse 69 .

Nogle medlemsstater har revideret deres regler om gennemsigtighed i lobbyvirksomhed, oprettet eller udvidet gennemsigtighedsregistre eller er ved at udarbejde ny lovgivning. Tjekkiet har vedtaget lovgivning om lobbyvirksomhed, hvorved der indføres et nyt åbenhedsregister. I Estland er alle politiske partier i parlamentet blevet enige om en ramme for lobbyvirksomhed over for parlamentsmedlemmer, og reglerne for lobbyvirksomhed over for regeringen er ved at blive vurderet. I Spanien er et lovforslag om regulering af lobbyvirksomhed blevet forelagt Parlamentet, og arbejdet med at operationalisere et offentligt register over lobbyister fortsætter. I Irland er lobbyregistrets anvendelsesområde blevet udvidet ud over den centrale og lokale forvaltning til også at omfatte andre organer. I Sverige har et tværpolitisk undersøgelsesudvalg anbefalet, at der indføres regler for lobbyvirksomhed.

Manglen på omfattende regler for lobbyvirksomhed i nogle medlemsstater eller mangler i håndhævelsen af de eksisterende rammer betragtes som et vigtigt forbedringspunkt. Selv om der har fundet drøftelser sted om lovforslag i Italien , er der stadig stort set ingen omfattende regler om lobbyvirksomhed, og der findes ikke noget offentligt tilgængeligt register over lobbyister, kun nogle begrænsede frivillige foranstaltninger på ministerplan. I Nederlandene er der indført proceduremæssige forbedringer af det eksisterende system, men en mere omfattende reform er endnu ikke gennemført. Der er blevet gjort en indledende indsats i Portugal med hensyn til at håndtere lobbyvirksomhed, men den førte ikke til konkrete resultater inden udgangen af den foregående valgperiode. I Frankrig gælder oplysningskravene fortsat kun for lobbyister og ikke for embedsmænd på øverste ledelsesniveau. I Polen , Østrig  og  Belgien er der ikke taget yderligere skridt til at styrke reglerne for lobbyvirksomhed. Selv om gennemførelsen af den nye lov om lobbyvirksomhed i Kroatien er på rette spor, informeres offentligheden ikke direkte om møder mellem lobbyister og embedsmænd. Der er behov for en yderligere indsats for at forbedre rammerne for lobbyvirksomhed i Grækenland , herunder ved at revidere definitionen af en lobbyist og sikre effektiv gennemførelse.

Regulering og håndhævelse af regler om "svingdøre" mellem offentlige og private roller er fortsat et centralt område, hvor spørgsmål såsom strengere restriktioner efter fratrædelse og afkølingsperioder drøftes i flere medlemsstater. I Finland er en retsakt om begrænsning af svingdørssituationer for ministre blevet forelagt parlamentet i september 2024. I  Tjekkiet er en eventuel fremtidig revision af reglerne om svingdørssituationer stadig under overvejelse på teknisk plan. I Nederlandene er reviderede regler om svingdørssituationer for ministre og statssekretærer blevet vedtaget af Andetkammeret. I andre medlemsstater er drøftelserne ikke skredet frem. I Sverige er der indtil videre ikke sket nogen opfølgning på evalueringen af reglerne om svingdørssituationer. I Danmark har de seneste tilfælde af svingdørssituationer givet anledning til bekymring med hensyn til muligheden for at sikre overholdelse af etiske standarder i mangel af klare regler.

-Indberetning af aktiver og interessekonflikter

Regler om, at offentligt ansatte skal indberette aktiver og oplyse om interesser, er vigtige for at sikre gennemsigtighed og ansvarlighed i den offentlige sektor. Et effektivt oplysnings- og kontrolsystem kan gøre det lettere at opdage interessekonflikter, uforenelighed og korruption. Selv om de fleste medlemsstater har indført sådanne regler, varierer deres anvendelsesområde, gennemsigtighed og tilgængelighed samt mekanismerne til kontrol og håndhævelse af anvendelsen af disse regler.

En positiv udvikling er i gang i nogle medlemsstater, også med henblik på at imødekomme rapportens anbefalinger. Omfattende ny lovgivning om indberetning af aktiver og interessekonflikter i Cypern dækker en bred vifte af højtstående embedsmænd. Nederlandene planlægger at revidere ordningen for ministres og statssekretærers indberetning af aktiver og interessekonflikter.

Et vigtigt aspekt vedrører kontrollen med indberetninger af aktiver, og reformerne i nogle medlemsstater fokuserede på at styrke dette element. Den effektive overvågning af og kontrol med indberetning af aktiver i Portugal er forbedret betydeligt. I Grækenland er loven om indberetning af aktiver blevet revideret for at lette processen med indgivelse og kontrol af indberetninger.

I andre medlemsstater er der stadig udfordringer. I Østrig omfatter reglerne om indberetning af aktiver og interessekonflikter ikke parlamentarikere. I Sverige omfatter ministrenes og statssekretærernes forpligtelser til at indberette aktiver ikke visse centrale oplysninger. I  Belgien er der mangler i systemet for indberetning af aktiver og interessekonflikter med hensyn til kontrol og gennemsigtighed. I Kroatien  medfører begrænsede ressourcer og afventende digitalisering vanskeligheder med at opfylde forpligtelserne til at kontrollere alle indberetninger af aktiver. Selv om indberetninger af aktiver og interessekonflikter stadig kontrolleres i Albanien , er der fortsat mangler med hensyn til effektiv kontrol og gennemsigtighed, da indberetningerne ikke offentliggøres. I Serbien er kontrollen af indberetninger af aktiver og interessekonflikter fortsat behæftet med svagheder. En afgørelse fra forfatningsdomstolen i Rumænien vil kræve en revurdering af, hvad der er blevet betragtet som et stærkt system til indberetning af aktiver.

-Beskyttelse af whistleblowere og indberetning af korruption

Beskyttelse af whistleblowere er afgørende for at afsløre og forebygge korruption. Gennemførelsen af EU-direktivet om beskyttelse af whistleblowere har fået mange medlemsstater til at vedtage ny eller revideret lovgivning. Alle medlemsstater har nu gennemført de vigtigste bestemmelser, selv om der er behov for yderligere forbedringer på centrale områder såsom det materielle anvendelsesområde, betingelserne for beskyttelse og foranstaltningerne til beskyttelse mod repressalier 70 . Beskyttelse af whistleblowere skaber merværdi hvad angår en bedre håndhævelse af EU-retten på visse områder, herunder miljøkriminalitet, men gavner i bredere forstand beskyttelsen af offentlighedens interesse og rækker desuden ud over EU-rettens anvendelsesområde. Derfor har et stort flertal af medlemsstaterne udvidet anvendelsesområdet for beskyttelse af whistleblowere til at omfatte områder af national ret.

I Danmark mener både myndighederne og civilsamfundet, at gennemførelsen af regler om whistleblowing er på rette spor. I Litauen er en ny ramme for beskyttelse af whistleblowere ved at blive gennemført. I Polen er en ny lov nu trådt i kraft. Letland har planer om at ændre lovgivningen om beskyttelse af whistleblowere efter en evaluering. I Montenegro er gennemførelsen af den forbedrede retlige ramme for beskyttelse af whistleblowere i gang.

Der er dog stadig hindringer for indberetning af korruptionssager i praksis. Ifølge den særlige Eurobarometerundersøgelse om borgernes holdning til korruption mener 27 % af europæerne, at personer, der indberetter korruption, ikke beskyttes mod repressalier, og 27 % af europæerne mener, at tilfælde af korruption ikke indberettes, fordi der ikke vil blive fulgt op på indberetningerne, og korruptionen ikke vil blive straffet. For at overvinde modviljen er nogle medlemsstater i færd med at etablere værktøjer til at yde vejledning og øge bevidstheden. Der er f.eks. en omfattende informationskampagne i gang i Kroatien .

-Finansiering af politiske partier og politiske kampagner

Gennemsigtighed i finansieringen af politiske partier bidrager til at forhindre utilbørlig indflydelse og fremme demokratisk ansvarlighed 71 .

Flere medlemsstater har vedtaget eller overvejer reformer for at øge gennemsigtigheden og tilsynet på dette område. I Slovenien har ajourførte regler om politiske partiers rapportering til formål at sikre større gennemsigtighed og klarhed. I Letland styrker ændringer af reglerne om finansiering af politiske partier reglerne om strafferetligt ansvar for ulovlig finansiering. I Estland er en reform af rammen for finansiering af politiske partier, der præciserer de politiske partiers finansielle forpligtelser, blevet godkendt af regeringen. Lovgivning til forbedring af gennemsigtigheden i finansieringen af politiske partier er blevet fremlagt i Italien og drøftes i parlamenterne i  Danmark og  Rumænien . I  Finland vedtog Parlamentet et lovforslag i juni 2025. I Montenegro hæmmes den retlige ramme, der regulerer finansieringen af politiske partier, fortsat af mangler med hensyn til anvendelsesområde, klarhed og gennemførelse.

Bekæmpelse af korruption i højrisikoområder

Korruption kan påvirke alle områder af det offentlige liv, men højrisikosektorer – typisk dem, der beskæftiger sig med betydelige offentlige ressourcer eller leverer centrale tjenester – fortjener særlig opmærksomhed. Sektorer som sundhedspleje, energi og byplanlægning samt lokale kommuner er blevet identificeret som sårbare. Områder, der oplever en hurtig stigning i de offentlige udgifter eller forkortede procedurer, f.eks. indkøb af forsvarsmateriel, kræver særlig opmærksomhed. Inden for rammerne af EU's netværk mod korruption analyserer Kommissionen og medlemsstaterne disse højrisikoområder og udveksler bedste praksis for, hvordan de bedst kan håndteres 72 .

Medlemsstaterne træffer forskellige foranstaltninger for at mindske risikoen for korruption på højrisikoområder. Litauen  og  Finland  har indført overvågning med fokus på højrisikoområder. Tyskland har moderniseret sine regler for offentlige indkøb, hvilket har potentiale til at øge gennemsigtigheden og sikre lige konkurrencevilkår for virksomheder. I Estland er en række områder med høj risiko for korruption under behandling. I Nederlandene , Sverige  og  Belgien er der initiativer i gang til bekæmpelse af korruption i forbindelse med organiseret kriminalitet. I Malta har revisionsinstitutioner peget på svagheder i anvendelsen af offentlige midler og ændringer i procedurerne for offentlige indkøb.

Foranstaltninger til bekæmpelse af korruption på højrisikoområder er under gennemførelse i Montenegro , f.eks. ved at sikre gennemførelsen af integritetsplaner i offentlige institutioner. I Serbien blev der fortsat i vid udstrækning anvendt undtagelser fra loven om offentlige udbud, hvorved dens anvendelse blev omgået, og tilsynsmekanismerne er utilstrækkelige.

4.3    Mediepluralisme og mediefrihed

Mediefrihed og -pluralisme er af central betydning for retsstatsprincippet. Uafhængige medier holder magthaverne ansvarlige, samtidig med at de tillader fri udveksling af oplysninger og meninger. Politisk eller statsligt pres og kontrol kan svække mediefriheden og hindre folks mulighed for at søge, modtage og dele oplysninger. Manglende ansvarlighed for angreb på mediefriheden og journalister går ofte hånd i hånd med en forringelse af andre retsstatsstandarder.

Fremme af mediepluralisme og mediefrihed har været centrale for EU's bestræbelser på at styrke demokratiet og retsstatsprincippet. Foranstaltninger, der er foreslået i tidligere år på flere centrale områder, der er omfattet af rapporterne om retsstatssituationen, såsom styrkelse af journalisters sikkerhed og beskyttelse, håndtering af strategiske retssager mod offentligt engagement (SLAPP) og håndtering af strukturelle udfordringer i medielandskabet mere generelt i henhold til den europæiske forordning om mediefrihed 73 , befinder sig på forskellige gennemførelsesstadier. Medlemsstaterne skal sikre overholdelse af de fleste bestemmelser i denne forordning senest den 8. august i år, og de fleste af dem overvejer eller vedtager lovgivning for at tilpasse sig forordningens krav. Korrekt anvendelse af forordningen om mediefrihed vil også bidrage til at imødekomme en række af henstillingerne i denne rapport om retsstatssituationen, navnlig henstillingerne om offentlige mediers uafhængighed, visse aspekter af beskyttelsen af journalister og gennemsigtigheden og retfærdigheden i tildelingen af statslig reklame.

Overvågning af risici for mediefrihed og -pluralisme

Observatoriet for mediepluralisme 74 vurderer risiciene for mediefriheden og -pluralismen i alle EU's medlemsstater og visse kandidatlande med fokus på grundlæggende beskyttelse, markedspluralisme, politisk uafhængighed og social inklusion. Resultaterne fra 2025 afslører forværrede forhold for journalister i flere lande med øget forekomst af fysisk vold under protester, mere onlinechikane og smædekampagner fra politikere. Der er stigende risici forbundet med stærkt koncentreret medieejerskab og nogle få digitale platformes dominans. Rapporten bekræfter også det alvorlige økonomiske pres på medieøkosystemet i hele Europa, hvilket intensiverer potentialet for politisk indflydelse.

Styrkelse af medietilsynsmyndighedernes uafhængighed

Funktionelt uafhængige nationale medietilsynsmyndigheder, der udøver deres beføjelser upartisk og gennemsigtigt, spiller en afgørende rolle med hensyn til at opretholde mediepluralisme. Alle medlemsstater har lovgivning, der definerer deres tilsynsmyndigheders kompetencer og uafhængighedsgarantier. Både direktivet om audiovisuelle medietjenester (AVMS-direktivet) 75 og forordningen om mediefrihed fastsætter krav til disse tilsynsmyndigheder, herunder uafhængighed af regeringen, upartiskhed, gennemsigtighed, ansvarlighed, tilstrækkelige ressourcer, procedurer for udnævnelse og afskedigelse og effektive klagemekanismer.

Siden rapporten om retsstatssituationen 2024 er flere nationale medietilsynsmyndigheders opgaver og kompetencer blevet eller er ved at blive udvidet, ikke mindst for at overholde EU's forordning om digitale tjenester 76 og den europæiske forordning om mediefrihed. F.eks. har de regulerende myndigheder i Portugal  og Sverige  fået tildelt større finansielle ressourcer, og i Estland , Danmark og Grækenland  har myndighederne ansat yderligere personale. Både Spanien og Frankrig træffer foranstaltninger til at styrke tilsynsfunktionen for tilsynsmyndighederne med ansvar for audiovisuelle medier. Der er planlagt lovgivning, som skal give tilsynsmyndighederne nye overvågnings- og tilsynsopgaver i Estland ,  Finland ,  Slovenien ,  Tjekkiet ,  Irland , Belgien ,  Luxembourg ,  Malta ,  Slovakiet og Sverige . Blandt udvidelseslandene er medietilsynsmyndighedernes finansielle uafhængighed blevet forbedret i Nordmakedonien .

Der er fortsat bekymring over tilsynsmyndighedernes uafhængighed eller upartiskhed i flere medlemsstater. Dette omfatter utilstrækkelige garantier mod utilbørlig politisk indflydelse på udnævnelsesprocessen eller tilsynsmyndighedernes funktion, som det ses i Ungarn ,  Grækenland og Polen . I Albanien giver tilsynsmyndighedens uafhængighed fortsat anledning til bekymring på grund af den tværpolitiske formel for valg af bestyrelsesmedlemmer og deres politiske tilhørsforhold. Der er fortsat alvorlige betænkeligheder med hensyn til uafhængigheden af medietilsynsmyndigheden i Serbien , og forsinkelser og mangler i udvælgelsesproceduren for dens ledelse undergraver offentlighedens tillid til processen.

Øget gennemsigtighed med hensyn til medieejerskab

Gennemsigtighed i medieejerskab giver brugerne mulighed for at foretage bedre informerede vurderinger, da medieejere direkte eller indirekte kan kontrollere eller påvirke redaktionelle beslutninger og nyhedsindhold. Der er sket en positiv udvikling i Kroatien og Grækenland med oprettelse eller udvidelse af onlineejerskabsregistre eller effektiv overvågning heraf. I Frankrig er en national database over medieejerskab ved at blive etableret af tilsynsmyndigheden. I Letland vil ændringer af presseloven gøre registrering af massemedietjenesteudbydere og oplysninger om reelt ejerskab obligatorisk.

I andre lande er situationen blandet. I Montenegro er reglerne om gennemsigtighed i oplysninger om medieejerskab blevet forbedret, men kun i forhold til medieudbydere. I Serbien er foranstaltninger til at øge gennemsigtigheden i ejerskabsstrukturerne og den offentlige finansiering af mediesektoren kun delvist blevet gennemført.

Der er fortsat udfordringer med hensyn til gennemsigtighed i medieejerskab i Bulgarien ,  Tjekkiet ,  Nederlandene , Cypern  og  Spanien , selv om der er sket visse forbedringer i Bulgarien , og der også forventes forbedringer i Spanien , hvis afventende ny lovgivning vedtages. I Albanien har den høje koncentration af medieejerskab fortsat en negativ indvirkning på mediernes uafhængighed.

Beskyttelse af medierne mod politisk pres og utilbørlig indflydelse

Mediernes uafhængighed kan undermineres af politisk pres og utilbørlig indflydelse. Sikkerhedsforanstaltninger mod politisering af public service-medier og gennemsigtige regler for tildeling af statslig reklame er vigtige for at forhindre et sådant pres.

Statslig reklame omfatter alle offentlige myndigheders eller enheders anvendelse af budgettet på alle niveauer til reklame og kampagner. Hvis disse ressourcer tildeles uigennemsigtigt eller uretfærdigt, kan de bruges som et redskab til politisk indflydelse. Forordningen om mediefrihed tager fat på dette problem ved at fastsætte krav til tildelingskriterier og -procedurer og om, at offentlige myndigheder offentliggør de beløb, der anvendes årligt.

Udkast til lovgivning er under udarbejdelse med henblik på specifikt at behandle dette spørgsmål i Cypern ,  Malta ,  Slovakiet  og  Polen . Selv om reglerne om gennemsigtighed i statslig reklame fortsat gennemføres korrekt, er en retfærdig fordeling af statslig reklame fortsat genstand for diskussion i Østrig . Der er ikke vedtaget eller planlagt foranstaltninger til regulering af distributionen af statslig reklame til medieforetagender i Ungarn . I Rumænien har politiske partiers og statslige myndigheders finansiering af private medier ført til en stigning i uigennemsigtig politisk reklame. Blandt udvidelseslandene er der i Albanien fortsat mangler med hensyn til en retfærdig fordeling af statslig reklame og andre statsmidler. I Nordmakedonien har genindførelsen af statsfinansieret reklame fået kritik fra medieeksperter og civilsamfundsorganisationer.

Selv om hver medlemsstat er ansvarlig for finansieringen af public service-medier 77 , har forordningen om mediefrihed til formål at sikre, at de fungerer uafhængigt. Det gør den ved at kræve garantier for tilstrækkelige, bæredygtige og forudsigelige finansielle ressourcer og ved at fremme gennemsigtighed i forbindelse med udnævnelser og afskedigelser af ledelsen. Reformer, der har til formål at styrke de nationale public service-radio- og TV-selskabers uafhængighed, er blevet vedtaget i  Tjekkiet , hvilket præciserer public service-mediernes opgaver og sikrer mere bæredygtig finansiering. I Portugal er der indgået en ny kontrakt med public service-medieudbyderen, og dennes ressourcer er blevet styrket.

Reformer er stadig i gang eller er under forberedelse i Cypern ,  Estland ,  Finland , Irland ,  Letland ,  Sverige ,  Danmark , Bulgarien   Frankrig , Italien ,  Nederlandene  og Polen . I Grækenland har de nye udnævnelsesprocedurer for administrative organer medført positive ændringer, samtidig med at der fortsat er betænkeligheder med hensyn til de lovgivningsmæssige rammer og public service-mediernes politiske uafhængighed. Der er også fortsat bekymringer i Slovakiet for så vidt angår loven fra juli 2024 om opløsning af det offentlige radio- og tv-selskab og oprettelse af en ny enhed. Der er endnu ikke blevet gjort noget ved tidligere udtrykte bekymringer med hensyn til public service-mediernes uafhængige forvaltning og redaktionelle uafhængighed i Rumænien , Malta og Ungarn . I Albanien  og  Serbien er bekymringerne med hensyn til det offentlige radio- og tv-selskabs uafhængighed blevet større.

Adgang til oplysninger

Retten til at få adgang til oplysninger fra offentlige myndigheder er afgørende for, at journalister kan udføre deres undersøgelsesarbejde. Det er også et vigtigt redskab til gennemsigtighed og ansvarlighed for civilsamfundet og borgerne som helhed. Estland , Luxembourg ,  Belgien ,  Nederlandene ,  Bulgarien ,  Danmark og Grækenland har truffet yderligere foranstaltninger, selv om effektiviteten af de lovgivningsmæssige ændringer i praksis ofte skal kontrolleres.

Der er gjort en vis indsats i flere andre medlemsstater, hvor der tidligere er konstateret problemer, f.eks. Finland og Rumænien , mens der ikke er taget yderligere skridt i Spanien . I Italien er regler for offentliggørelse af visse retslige oplysninger i forbindelse med straffesager fortsat en kilde til bekymring for journalister. I Montenegro forestår der stadig ændringer af den retlige ramme for adgang til oplysninger, og der er betydelige udfordringer med hensyn til at sikre en effektiv gennemførelse heraf.

Forbedring af journalisters sikkerhed og beskyttelse og håndtering af juridiske trusler og urimelige retssager mod offentlig deltagelse

Journalister står fortsat over for fysiske og juridiske trusler, og deres sikkerhed bringes yderligere i fare af onlinesmædekampagner i nogle medlemsstater. Som opfølgning på Kommissionens henstilling fra 2021 om journalisters og andre mediefolks sikkerhed 78 har flere medlemsstater og udvidelseslande vedtaget særlige handlingsplaner og har taget skridt til at oprette særlige støttestrukturer til fremme af journalisters sikkerhed.

Strategiske retssager mod offentligt engagement (SLAPP) er en særlig form for chikane, der har til formål at bringe journalister og menneskerettighedsforkæmpere, som beskæftiger sig med spørgsmål af offentlig interesse, til tavshed med det formål at skabe en afskrækkende virkning på medie- og ytringsfriheden. Siden maj 2024 har der eksisteret EU-lovgivning til bekæmpelse af grænseoverskridende SLAPP-retssager 79 , og medlemsstaterne opfordres til at tilpasse beskyttelsesforanstaltningerne, så de også omfatter nationale sager. Desuden indeholder forordningen om mediefrihed bestemmelser om beskyttelse af journalistiske kilder og fortrolig kommunikation, navnlig mod brug af indgribende overvågningsværktøjer.

EU-lovgivningen og Kommissionens særlige henstilling om SLAPP 80 har bidraget til at stimulere yderligere skridt i den nationale lovgivning.  Belgien har truffet foranstaltninger til at styrke retsbeskyttelsen for journalister, f.eks. ved at afkriminalisere injurier og indføre strengere straffe for forbrydelser begået mod journalister. Grækenland og Irland er også gået over til at indføre specifikke proceduremæssige garantier, og Irland er i færd med at revidere sin injurielovgivning. I Estland er journalistforbundet blevet udpeget som nationalt kontaktpunkt for SLAPP-spørgsmål. I Polen har regeringen til hensigt at begrænse straffen for injurier. På den anden side er reformen af injurieordningen gået i stå i Italien og er ikke blevet videreført i Slovakiet .

Mere generelt er der med hensyn til journalisters sikkerhed sket en positiv udvikling i nogle medlemsstater, bl.a. som følge af henstillingerne i rapporten om retsstatssituationen 2024. I Grækenland  fortsætter bestræbelserne på at øge bevidstheden om SLAPP-retssager rettet mod journalister. I Luxembourg har regeringen forpligtet sig til at styrke beskyttelsen af journalister, og i Sverige har den nationale medietilsynsmyndighed fået til opgave at overvåge journalisters sikkerhed. I Montenegro fortsætter myndighederne med at levere hurtige og effektive institutionelle og retshåndhævende reaktioner på nye tilfælde af verbal og fysisk vold mod journalister. På den anden side sker der ingen fremskridt med reformprocesserne i Bulgarien og Malta på trods af bekymringer om journalisters sikkerhed og deres arbejdsvilkår. I Serbien  er journalisters sikkerhed blevet en kilde til stigende bekymring.

4.4    Andre institutionelle spørgsmål i forbindelse med kontrolforanstaltninger

Et velfungerende system med institutionel kontrol og balance er kernen i retsstatsprincippet. Det sikrer de statslige myndigheders funktion, samarbejde og ansvarlighed, således at de beføjelser, de udøver, er underlagt andres kontrol.

Forfatningsreformer og debatter, der påvirker kontrolforanstaltningerne

I nogle medlemsstater er der taget skridt til at styrke det forfatningsmæssige system med kontrol og balance. I Nederlandene har de statslige myndigheder taget en række initiativer for at følge op på forslagene fra den statslige retsstatskommission. I Bulgarien er forfatningsreformen, der begrænser præsidentens beføjelser i proceduren for udnævnelse af en midlertidig regering, underlagt en anden forfatningsmæssig kontrol. I Italien fortsætter de parlamentariske drøftelser i forbindelse med udkastet til forfatningsreform, der har til formål at øge regeringens stabilitet og indføre direkte valg af premierministeren. I Malta har en lovgivningsmæssig reform, der øger tærsklen for borgernes direkte indgivelse af andragender til retlig undersøgelse, rejst kritik fra nogle interessenter om dens potentielle indvirkning på retsforfølgning af lovovertrædelser på højt niveau.

Kontrolforanstaltningerne er særlig vigtige i krisetider, hvor hasteforanstaltninger kan blive nødvendige. I disse tilfælde er det vigtigt med sikkerhedsforanstaltninger såsom tidsbegrænsning af disse foranstaltninger, som sikrer, at de er strengt nødvendige og forholdsmæssige, og med tilsyn og kontrol. I Sverige har regeringen fremsat et forslag til ændring af forfatningen for at skabe en ramme for bedre håndtering af alvorlige kriser. På den anden side anvender regeringen i Ungarn fortsat sine nødbeføjelser i vid udstrækning, hvilket undergraver retssikkerheden og påvirker virksomhedernes drift i det indre marked.

Lovgivningsprocessens inklusivitet, kvalitet og gennemsigtighed

Det er afgørende for god lovgivning og retssikkerhed, at der findes en gennemsigtig, ansvarlig, demokratisk og pluralistisk lovgivningsproces. Flere medlemsstater har taget skridt til at forbedre høringen af interessenter i lovgivningsprocessen. Cypern har indført systematisk brug af en onlineplatform, der i væsentlig grad bidrager til at forbedre høringen af interessenter. I Estland  har en refleksionsproces identificeret områder, hvor høringsprocessen kan forbedres yderligere. Medlemsstaterne undersøger også mulighederne for at forbedre kvaliteten af lovgivningsprocessen. I Danmark er reglerne for lovgivningsprocessen blevet ændret for at give Folketinget mere tid til at overveje lovgivning. I Grækenland fortsætter den positive tendens med at undgå fremskyndede lovgivningsprocedurer, og den lovbestemte tidsramme for offentlige høringer overholdes, samtidig med at deltagelsen og gennemsigtigheden i lovgivningsprocessen kan forbedres yderligere.

I andre medlemsstater er der fortsat mangler med hensyn til inddragelsen af interessenter i lovgivningsprocessen. I Slovakiet giver praksis, der tilsidesætter interessenters inddragelse i lovgivningsprocessen, og hyppig anvendelse af hasteprocedurer fortsat anledning til bekymring. I Malta er der ikke taget yderligere skridt til at indføre en formel ramme for offentlighedens deltagelse i lovgivningsprocessen, selv om regeringen har erklæret, at den havde til hensigt at oprette en ny afdeling for offentlig høring. I Bulgarien står den praktiske gennemførelse af reglerne for lovgivning stadig over for udfordringer, og der er fortsat bekymring over kvaliteten af lovgivningsprocessen.

I Albanien er der fortsat udfordringer med hensyn til kvaliteten af lovgivningsprocessen, herunder effektiviteten af offentlige høringer. Sidstnævnte er også et problem i Montenegro . I Nordmakedonien er der fortsat mangler med hensyn til indførelsen af processer for inklusiv og evidensbaseret politikudformning. I Serbien var Parlamentets effektivitet og tilsynsfunktion fortsat hæmmet af den lave hyppighed af møder og manglen på reel politisk debat.

Vigtige udviklinger hos de øverste domstole og forfatningsdomstolene med hensyn til kontrolforanstaltninger

Forfatningsdomstole spiller en central rolle for en effektiv anvendelse af EU-retten og med hensyn til at sikre integriteten af EU's retsorden, og de er centrale aktører i kontrolforanstaltningerne. Selv om oprettelsen af forfatningsdomstole og deres sammensætning og virke henhører under medlemsstaternes kompetence, skal medlemsstaterne under udøvelsen af denne kompetence overholde EU-retten og EU's værdier.

I nogle medlemsstater havde forfatningsdomstolens afgørelser store konsekvenser for kontrolforanstaltningerne. I Bulgarien gennemgik forfatningsdomstolen valgresultaterne fra flere valgsteder og fandt, at valget af 16 parlamentsmedlemmer var ulovligt. Dette førte til en ny beregning af pladserne og de partier, der var repræsenteret i Parlamentet. I Rumænien , blev præsidentvalget gentaget i 2025 efter forfatningsdomstolens afgørelse om at annullere den første valgrunde. I Tjekkiet er der blevet anvendt forfatningsmæssige grænser på en procedureteknik, der tillader sene ændringer, som ikke har noget at gøre med indholdet af et lovgivningsforslag. I Polen er de love, der skal afhjælpe de alvorlige betænkeligheder i forbindelse med forfatningsdomstolen, endnu ikke trådt i kraft, og regeringen arbejder på et revideret forslag.

I Albanien er forfatningsdomstolen fortsat med at fungere effektivt, mens forfatningsdomstolen i Nordmakedonien har fået styrket sin rolle i overvågningen og håndhævelsen af sine afgørelser. I Montenegro opstod der en dyb institutionel og politisk krise i forbindelse med parlamentets beslutning om ensidigt at erklære en dommer ved forfatningsdomstolen pensioneret, hvilket gav anledning til bekymring med hensyn til respekten for forfatningsdomstolens uafhængighed. I Serbien giver det forhold, at fire stillinger ved forfatningsdomstolen fortsat er ledige, anledning til bekymring, da det har haft en negativ indvirkning på domstolens effektivitet.

Ombudsmænd, nationale menneskerettighedsinstitutioner og andre uafhængige myndigheder

Nationale menneskerettighedsinstitutioner 81 , ombudsmænd 82 , ligestillingsorganer og andre uafhængige myndigheder spiller en vigtig rolle med hensyn til at fremme respekten for retsstatsprincippet og er et væsentligt element i kontrolforanstaltningerne. I nogle medlemsstater gøres der en løbende indsats for at styrke disse institutioner. I Nederlandene har Institut for Menneskerettigheder truffet foranstaltninger til at løse sine forvaltningsmæssige problemer, og i  Litauen har de parlamentariske ombudsmænd fået forlænget deres mandat med styrkede ressourcer. I Luxembourg er en reform med henblik på at knytte den rådgivende kommission for menneskerettigheder til parlamentet i stedet for statsministeriet stadig i gang. I Østrig har regeringen i sit program forpligtet sig til gennemsigtighed og objektivitet med hensyn til udnævnelser til stillinger på højt niveau hos uafhængige myndigheder, som fortsat er et område, der er udsat for politisering. I Bulgarien fortsætter nogle uafhængige og regulerende myndigheder med at operere med et udløbet mandat, og fornyelsesprocedurerne er blevet relanceret. I Kroatien  er der taget betydelige skridt til at forbedre opfølgningen på folkeombudsmandens henstillinger og adgangen til oplysninger.

I andre medlemsstater står nationale menneskerettighedsinstitutioner, ombudsmænd og andre uafhængige myndigheder fortsat over for udfordringer. I Belgien gav det føderale menneskerettighedsinstitut udtryk for betænkeligheder med hensyn til det interføderale ligestillingsorgans budget. Institut for Menneskerettigheder i  Rumænien står over for alvorlige problemer med mangel på menneskelige og finansielle ressourcer.

For så vidt angår de fire medlemsstater, der endnu ikke havde oprettet en national menneskerettighedsinstitution i overensstemmelse med FN's Parisprincipper, har Tjekkiet nu oprettet en. I Rumænien er der derimod endnu ikke truffet endelig afgørelse om akkreditering af nationale menneskerettighedsinstitutioner. Selv om fem lovforslag stadig er under behandling i parlamentet i Italien , er der ikke truffet konkrete foranstaltninger til at oprette en national menneskerettighedsinstitution. I Malta har regeringen arbejdet på at oprette en national menneskerettighedsinstitution, men et lovforslag er endnu ikke blevet forelagt parlamentet.

For så vidt angår udvidelseslandene er der i Montenegro ved at blive udarbejdet en ny lov om ombudsmandsinstitutionen for fuldt ud at bringe den i overensstemmelse med Parisprincipperne og opnå A-statusakkreditering.

Gennemførelse af domme afsagt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og nationale domstole

Siden 2022 har landekapitlerne indeholdt tal om gennemførelsen af ledende domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (Menneskerettighedsdomstolen), som er en vigtig indikator for, hvordan retsstatsprincippet fungerer i et land. Resultaterne varierer fra medlemsstat til medlemsstat. I hele EU er ca. 45,7 % af Menneskerettighedsdomstolens ledende domme vedrørende medlemsstaterne fra de seneste ti år endnu ikke gennemført, hvilket er en lille stigning i forhold til sidste år 83 .

I Danmark er procedurereglerne blevet ændret for at give rigsadvokaten eller en dømt person mulighed for at anmode om genoptagelse af en sag, der er behandlet i det strafferetlige system, med henblik på at efterkomme en endelig dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. I Grækenland blev der tilføjet en ny grund for genoptagelse af sager i den civile retsplejelov, som giver mulighed for fornyet behandling af en sag efter en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der fastslår en tilsidesættelse af retten til en retfærdig rettergang. I Belgien er offentlige myndigheders efterlevelse af de nationale domstoles endelige afgørelser fortsat et problem, og der føres fortsat tilsyn med strukturelle spørgsmål identificeret af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Befordrende ramme for civilsamfundet

Civilsamfundsorganisationer og menneskerettighedsforkæmpere er afgørende for at opretholde EU's værdier. De fungerer som vagthunde, der henleder opmærksomheden på trusler mod retsstatsprincippet, fremmer demokratiske værdier og bidrager til at sikre, at magthaverne holdes ansvarlige. Kommissionen har støttet medlemsstaterne i gennemførelsen af henstillingen om aktivt medborgerskab, som understreger det fortsatte behov for, at civilsamfundsorganisationer beskyttes og styrkes for at sikre et blomstrende civilsamfundsmæssigt råderum 84 .

De fleste medlemsstater sikrer fortsat en befordrende og støttende ramme for civilsamfundet, og civilsamfundets råderum betragtes fortsat som "åbent". Nogle medlemsstater har taget yderligere skridt til at forbedre det. I Polen er der taget yderligere skridt til at forbedre de rammer, som civilsamfundet opererer inden for, og interessenter mener, at selv om regeringens engagement i civilsamfundet og forbedringer af finansieringen heraf befinder sig på et tidligt stadium, går udviklingen generelt i en god retning. Estland lemper rapporteringsforpligtelserne for civilsamfundsorganisationer. I Spanien er der fremsat et lovforslag om ændring af loven om borgersikkerhed for at imødekomme de betænkeligheder, som interessenter tidligere har givet udtryk for. Der er også taget skridt til at forbedre adgangen til finansiering i Østrig , hvor gennemførelsen af den nylige reform af skatterammen for civilsamfundsorganisationer har vist positive resultater, og i Sverige , hvor en ny retlig ramme trådte i kraft i 2025. I Danmark har regeringen til hensigt at indføre en ny finansieringsmodel. I Irland er der taget skridt til at fjerne retlige hindringer for adgang til finansiering, og man er nået langt med forberedelserne til en valgkommissions gennemgang af den nuværende lovgivning.

Den tendens vedrørende stigende udfordringer for civilsamfundet i form af nye retlige begrænsninger, utilstrækkelig finansiering eller fysiske og verbale angreb, som blev bemærket i tidligere rapporter, er imidlertid fortsat. I Ungarn hindrer et forringet miljø for civilsamfundsorganisationer og retsusikkerhed yderligere civilsamfundets råderum. Parlamentets arbejde med et nyt lovforslag om "gennemsigtighed i det offentlige liv" er blevet udsat til efteråret, og i sin nuværende form ville det få betydelige konsekvenser for civilsamfundsorganisationer og medieforetagenders aktiviteter, herunder ved at begrænse deres adgang til finansiering. I Slovakiet står civilsamfundsmiljøet over for yderligere pres, og nye rapporterings- og oplysningsforpligtelser medfører en yderligere byrde for civilsamfundsorganisationer.

Interessenter giver udtryk for bekymring over nye hindringer for retten til at demonstrere i Belgien . I Nederlandene er civilsamfundsorganisationernes råderum blevet indsnævret og påvirkes af en kombination af nedskæringer i finansieringen og risici for nye retlige hindringer. I Tyskland skaber den manglende indsats med hensyn til nonprofitorganisationers status som skattefritaget fortsat hindringer i praksis. I Italien har en ny sikkerhedslov, der har til formål at bekæmpe terrorisme og organiseret kriminalitet og forbedre den indre sikkerhed, givet anledning til bekymring blandt interessenter over den mulige indvirkning på civilsamfundets råderum og udøvelsen af grundlæggende frihedsrettigheder, mens regeringen i stedet mener, at de nye bestemmelser skaber en balance mellem retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger og retten til fri bevægelighed og personlig frihed. I  Grækenland er evalueringen af den eksisterende lovgivningsmæssige ramme for registrering påbegyndt, mens samarbejdet med civilsamfundsorganisationer stadig skal struktureres regelmæssigt og vedvarende. I Ungarn  har nylige ændringer af lovgivningen og forfatningen samt deres anvendelse i praksis resulteret i retsusikkerhed for arrangører og deltagere i offentlige forsamlinger, der har til formål at fremme lighed og mangfoldighed. For så vidt angår udvidelseslandene kan civilsamfundsorganisationer i Albanien generelt fortsat operere frit, men der er stadig udfordringer, herunder med hensyn til registreringskrav og begrænset offentlig finansiering. I Montenegro fungerer civilsamfundsorganisationer i et generelt gunstigt miljø, selv om der dog fortsat er en række udfordringer. I Nordmakedonien har regeringen iværksat foranstaltninger til at styrke samarbejdet med civilsamfundet, samtidig med at civilsamfundet har gjort opmærksom på udfordringer, herunder hadtale på internettet. I Serbien udsættes civilsamfundsorganisationer i stigende grad for pres og angreb.

Nationale kontrolforanstaltninger i forbindelse med anvendelsen af indgribende overvågningssoftware ("spyware")

Selv når brugen af spyware er begrundet i den nationale sikkerhed, og i tilfælde, hvor den falder uden for EU-rettens anvendelsesområde, skal de nationale kontrolforanstaltninger sikre, at der er truffet forholdsregler. De grundlæggende rettigheder såsom beskyttelse af personoplysninger, friheden til at modtage og meddele oplysninger, ytringsfriheden samt retten til adgang til effektive retsmidler og til en upartisk domstol skal respekteres. EU's databeskyttelseslovgivning indeholder en omfattende mekanisme for tilsyn og garantier og finder anvendelse i situationer, hvor spyware anvendes til retshåndhævelsesformål. Anvendelsen af spyware, reguleringen heraf og de gældende tilsynsmekanismer er også blevet undersøgt af Venedigkommissionen 85 .

Rapporten om retsstatssituationen 2025 er fortsat med at overvåge og rapportere om udviklingen, mens påstande om ulovlig brug af spyware sætter fokus på nationale kontrolforanstaltninger. I  Grækenland har den retslige efterforskning frikendt alle græske statslige agenturer og embedsmænd i tilfælde af ansvar for brugen af Predator-spyware, mens et præsidentdekret, der har til formål at beskytte kommunikationshemmeligheden mod softwaresporing, endnu ikke er vedtaget. Rapporter om, at journalister har været mål for Paragon-spywaren i Italien , har vakt bekymring blandt interessenter og været genstand for en undersøgelse foretaget af det parlamentariske udvalg for republikkens sikkerhed, som i juni 2025 offentliggjorde en rapport, hvoraf det fremgik, at det ikke havde kunnet konstatere, at italienske efterretningstjenester skulle have brugt spyware mod italienske journalister. I Polen fortsætter undersøgelsesudvalget om brug af Pegasus-software sine aktiviteter. I Ungarn er betænkelighederne med hensyn til de proceduremæssige garantier og effektivt tilsyn i tilfælde af hemmelige overvågningsforanstaltninger, som ikke er knyttet til straffesager, ikke blevet afhjulpet. I Serbien har civilsamfundet rapporteret, at de serbiske myndigheder ulovligt har brugt spyware mod journalister, miljøaktivister og andre personer.

4.5    Aspekter vedrørende det indre marked på tværs af de fire søjler

Et effektivt retssystem, bekæmpelse af korruption, god regeringsførelse, retssikkerhed og forsvarlig lovgivning har alle betydelige økonomiske konsekvenser. De former erhvervsklimaet og styrer investeringsbeslutningerne, har indflydelse på det indre markeds gnidningsløse funktion og påvirker i sidste ende den økonomiske vækst og jobskabelsen.

På grundlag af de nye Eurobarometer-data, der er fremlagt i EU's resultattavle for retlige anliggender 2025, rapporteres der i landekapitlerne om virksomhedernes opfattelse af de offentlige udbuds og de nationale konkurrencemyndigheders uafhængighed. Disse myndigheder er af afgørende betydning for det indre markeds funktion. For så vidt angår organer til førsteinstanskontrol af offentlige udbud er graden af opfattet uafhængighed højest for Østrig ,  Finland  og  Italien  og lavest for Bulgarien ,  Ungarn  og  Kroatien . For de nationale konkurrencemyndigheder er graden af opfattet uafhængighed højest for Østrig ,  Finland  og  Malta  og lavest for Ungarn ,  Bulgarien  og Kroatien .

Med hensyn til det opfattede niveau af investeringsbeskyttelse udtrykte over to tredjedele af de adspurgte virksomheder tillid til Luxembourg , Irland , Finland , Malta , Danmark , Sverige , Østrig , Slovenien og Nederlandene , mens mindre end en tredjedel udtrykte tillid til Grækenland og Cypern . Med hensyn til udvidelseslandene udtrykte over halvdelen af de adspurgte virksomheder tillid til investeringsbeskyttelsen i Montenegro og Serbien og mindre end halvdelen til investeringsbeskyttelsen i Albanien og Nordmakedonien .

For så vidt angår retsvæsnets funktion er et centralt aspekt set ud fra et indre marked-perspektiv specialiseringen af domstole og dommere til at behandle handelssager, herunder sager om grænseoverskridende handel af høj værdi. Nye regler om oprettelse af specialiserede handelsretter er trådt i kraft i Tyskland med det formål at skabe mere specialiserede og effektive procedurer for virksomheder i tvister af høj værdi. I Letland fungerer den særlige økonomiske domstol fortsat effektivt på trods af en samlet stigning i antallet af sager og en midlertidig reduktion af antallet af aktive dommere. I Polen er der ved at blive oprettet en domstol for beskyttelse af den digitale forbruger og konkurrence, mens lovforslaget om oprettelse af en ny handelsret i Malta nu er nået til parlamentet. Ifølge repræsentanter for erhvervslivet bør idriftsættelsen af handelsretten i  Cypern prioriteres, da forsinkelser i retsplejen har en afskrækkende virkning på virksomhedernes vækst, især SMV'er.

Andre retlige områder, der er til gavn for virksomheder, er tilgængeligheden af alternative tvistbilæggelsesmekanismer og sagsomkostninger. Bestræbelser på at fremme anvendelsen af alternativ tvistbilæggelse i  Cypern , herunder modernisering af voldgiftsretten, støttes af erhvervslivet. I Finland har interessenter fra erhvervslivet rapporteret om en gunstig retlig ramme med hensyn til investeringsbeskyttelse, men de høje omkostninger ved retssager om intellektuel ejendomsret kan hindre adgangen til domstolsprøvelse. Høje retsafgifter og fraværet af et loft over retsafgifter kan påvirke adgangen til domstolsprøvelse i Østrig , herunder for virksomheder. I Estland vil et lovforslag om øgede gebyrer påvirke erhvervsrelaterede sager.

Udfordringer med hensyn til retsvæsenets effektivitet kan især påvirke virksomheder, hvis investeringsbeslutninger afhænger af en hurtig behandling af tvister. Dette er tilfældet i Malta , hvor interessenter mener, at forsinkelser og ineffektivitet ved domstolene hæmmer erhvervslivets tillid. I Portugal mener interessenter tilsvarende, at effektivitetsmangler i retssystemet kan hæmme investeringer. I Slovakiet er langvarige administrative procedurer blevet identificeret som en hindring for virksomhederne, der påvirker deres evne til at opnå de nødvendige tilladelser og godkendelser.

En effektiv og rettidig håndhævelse af bindende retsafgørelser er også afgørende for virksomheder, der opererer i hele EU's indre marked. Landekapitlerne indeholder også systematiske oplysninger om de mekanismer, der er indført for at bistå med gennemførelsen af domme afsagt af de øverste forvaltningsdomstole i de enkelte medlemsstater.

For så vidt angår bekæmpelse af korruption har Grækenland  indført et særligt forvaltningssystem for at mindske bureaukratiet og øge standardiseringen af licensudstedelse med det formål at beskytte mod potentiel korrupt praksis. I Malta har virksomheder, der er medlemmer af handelskammeret, forpligtet sig til at anvende foranstaltninger til bekæmpelse af korruption. I Cypern , hvor interessenter fra erhvervslivet anser offentlige udbud for at være meget udsat for korruption, forventes regeringens bestræbelser på at forbedre effektiviteten, ansvarligheden og gennemsigtigheden i forbindelse med offentlige udbud at bidrage til at forbedre erhvervsklimaet. I Italien digitaliseres offentlige udbud gennem en interinstitutionel platform for specifikt at imødegå infiltrationsforsøg fra organiseret kriminalitet gennem korruption. På den anden side oplever virksomheder i Slovakiet et forværret erhvervsklima, herunder en negativ tendens i de økonomisk-politiske forhold, der påvirker deres aktiviteter. I Slovenien har nogle i erhvervslivet givet udtryk for bekymring over utilbørlig indflydelse og interessekonflikter i statsejede virksomheder. I Ungarn har rammeaftaler indgået af indkøbscentraler gjort det muligt for visse økonomiske aktører at blive førende på markedet eller opnå en dominerende stilling på bekostning af deres konkurrenter.

Et mediemiljø styret af klare og gennemsigtige regler beskytter ikke blot integriteten af vores demokratiske rum, men støtter også det indre markeds funktion ved at sikre lige vilkår for medietjenesteudbydere. De økonomiske udfordringer, som medierne står over for, udgør et globalt fænomen, der også mærkes i hele Europa. Ud over gennemsigtighed med hensyn til medieejerskab og en retfærdig og gennemsigtig tildeling af statslig reklame til medieenheder er gennemsigtige finansieringsordninger til støtte for medieindustrien vigtige i denne henseende. Sådanne finansieringsordninger har fortsat en positiv indvirkning i Østrig , mens budgettet for sådanne ordninger er steget betydeligt i Litauen , og der er planlagt reformer af mediestøttemekanismerne i Danmark og Portugal .

Effektive kontrolforanstaltninger støtte retssikkerheden og stabile lovgivningsmæssige rammer, der er afgørende for, at virksomheder kan operere under forudsigelige forhold. Lovgivningsmæssige forenklingsbestræbelser i Frankrig hilses velkommen af virksomhederne. Selv om interessenter fra erhvervslivet normalt høres om relevant lovgivning i Malta , påpeger de også, at langsomme lovgivningsprocesser og pludselige ændringer i lovgivningen påvirker virksomhederne. Lovgivningsmæssig uforudsigelighed, problemer med kvaliteten af lovgivningen og regelbyrden er fortsat de primære problemer for virksomheder og civilsamfundsorganisationer i Rumænien . Virksomheder har identificeret ustabil, hurtigt skiftende lovgivning som en stor hindring for erhvervslivet i Grækenland og Bulgarien . I Cypern betragtes forsinkelser i lovgivningsprocessen og i vedtagelsen af gennemførelsesretsakter som udfordringer af virksomheder og investorer. I Ungarn udtrykker virksomhederne bekymring over konsekvenserne for retssikkerheden af regeringens hyppige anvendelse af nødbeføjelser samt over kvaliteten af lovgivningsprocessen mere generelt. Udenlandske virksomheder, der opererer i strategiske sektorer, har udtrykt bekymring over manglende upartiskhed og vilkårlighed i reguleringsafgørelser.

Interessenter har også fremhævet visse hindringer i forbindelse med grænseoverskridende investeringsbeskyttelse. I  Kroatien har erhvervslivets interessenter peget på retssystemets effektivitet og kvalitet samt kvaliteten af og hyppige ændringer i lovgivningen som de største udfordringer for investeringer. I Letland er det udenlandske investorers opfattelse, at visse udviklinger, f.eks. i håndteringen af store offentlige kontrakter, har en negativ indvirkning på erhvervsklimaet. Interessenterne i erhvervslivet påvirkes også af den måde, hvorpå høringer gennemføres. I Belgien og Tjekkiet rapporterer interessenter fra erhvervslivet generelt, at de er tilfredse med inddragelsen af dem i udarbejdelsen af lovgivning. I Rumænien mener civilsamfundsorganisationer og virksomheder, at offentlige høringer ofte kun handler om at kunne krydse af på en liste, at høringen er gennemført, idet fristerne er meget korte, og der ikke gives feedback på trods af lovkrav. I Litauen mener erhvervslivets interessenter, at de korte tidsrammer for offentlige høringer har en negativ indvirkning på beskyttelsen af investorer.

5.KONKLUSION

Dette års rapport om retsstatssituationen bekræfter den positive udvikling i flere medlemsstater og viser, at den årlige retsstatscyklus stimulerer reformerne. Som i de foregående år er arbejdet med nationale reformer fortsat på områder som retsvæsenets uafhængighed, bekæmpelse af korruption, mediepluralisme og institutionel kontrol og balance. Selv om fremskridtene er ujævne, og der fortsat er udfordringer i visse medlemsstater, er det overordnede engagement i processen fortsat stærkt, idet et betydeligt antal af henstillingerne fra 2024 er blevet imødekommet helt eller delvist.

Tilføjelsen af dimensionen vedrørende det indre marked tilfører rapporten yderligere værdi, og med tiden kan den udvikles yderligere. Den understreger, hvordan udfordringer vedrørende retsstatsprincippet direkte kan påvirke den økonomiske tillid, retssikkerheden og den effektive funktion af Unionens økonomiske ramme. Forudsigelige og gennemsigtige retlige rammer understøtter grænseoverskridende handel og tillid blandt forbrugere og investorer. En styrkelse af retsstatsprincippet styrker det indre markeds modstandsdygtighed og integritet. I overensstemmelse med de politiske retningslinjer vil EU skabe en tættere forbindelse mellem henstillingerne i rapporten om retsstatssituationen og den finansielle støtte. Og det vil sikre, at det fremtidige langsigtede budget indeholder stærke garantier for retsstatsprincippet.

Parallelt hermed vil rapporten om retsstatssituationen blive suppleret med yderligere initiativer. I 2025 vil Kommissionen foreslå et europæisk demokratiskjold. Det skal sigte mod at styrke stærke og modstandsdygtige demokratier i EU gennem foranstaltninger, der vil forstærke situationsbevidstheden og reaktionskapaciteten, befæste demokratiske institutioner, retfærdige valg og frie medier og øge samfundets modstandsdygtighed og borgernes engagement. Sideløbende hermed vil EU's første civilsamfundsstrategi nogensinde fremme og beskytte civilsamfundsorganisationernes rolle i hele EU.

Når den nye årlige cyklus begynder, opfordrer Kommissionen Rådet og Europa-Parlamentet til at fortsætte både de generelle og de landespecifikke drøftelser på grundlag af rapporten. Det tilskynder til yderligere dialog på nationalt plan med deltagelse af parlamenter, civilsamfundet, retsvæsenet og den brede offentlighed. Kommissionen er fortsat fast besluttet på at støtte medlemsstaterne i gennemførelsen af dette års henstillinger og på at arbejde kollektivt for at beskytte Unionens kerneværdier.

(1)      Politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission 2024-2029.

(2)      Der er sket betydelige fremskridt med eller fuld gennemførelse af over 18 % af henstillingerne og mindre fremskridt med 39 % af henstillingerne. Der blev konstateret begrænsede fremskridt for 14 % af henstillingerne. For den resterende dels vedkommende blev der ikke konstateret fremskridt.

(3)      Albanien, Montenegro, Nordmakedonien og Serbien blev medtaget i 2024. Udvælgelsen afspejler de fremskridt, der er gjort i deres respektive tiltrædelsesproces eller fremskridt med hensyn til deres niveau af forberedelse hvad angår retsstatsprincippet.

(4)      Meddelelsen "Det europæiske semester 2025 – Forårspakke", COM(2025) 200 final.

(5)      Meddelelsen "Det indre marked: vores europæiske hjemmemarked i en usikker verden. En strategi for at gøre det indre marked enkelt, gnidningsløst og stærkt", COM(2025) 500 final. Desuden hjælper SOLVIT-netværket borgere og virksomheder, der bevæger sig på tværs af EU's grænser, med uformelt at løse problemer forårsaget af offentlige myndigheders ukorrekte anvendelse af EU-retten.

(6)      For eksempel på det uformelle møde i Rådet for Almindelige Anliggender den 3. september 2024.

(7)      Der blev udarbejdet et supplerende spørgeskema til det almindelige spørgeskema. Ud over de "grundlæggende spørgsmål", der afspejler de mest relevante aspekter af dimensionen vedrørende det indre marked, blev der også medtaget nogle yderligere muligheder, som medlemsstaterne og interessenterne kunne dele, hvis det var relevant.

(8)      Hvis det er relevant, og hvis det ikke er omfattet af genopretnings- og resiliensplanerne og i komplementaritet med rapporten om retsstatssituationen opfordres medlemsstaterne i de landespecifikke henstillinger for 2025 i det europæiske semester til at øge retssystemernes effektivitet og styrke bekæmpelsen af korruption.

(9)      Disse emner blev rejst af medlemsstaterne og/eller erhvervsorganisationer under høringsprocessen.

(10)      Baseret på resultattavlen for retlige anliggender for 2025 ( https://commission.europa.eu/document/51b21eff-a4b0-4e73-b461-06bd23b43d4e_en?prefLang=da ).

(11)      Meddelelsen "Vejen til den næste flerårige finansielle ramme", COM(2025) 46 final.

(12)      Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 af 16. december 2020 om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget, s. 1-10 (i det følgende kaldet "forordningen om konditionalitet").

(13)      Meddelelsen "Vejen til den næste flerårige finansielle ramme", COM(2025) 46 final.

(14)      I løbet af det seneste år har udvekslinger om god praksis omfattet emner såsom initiativer til fremme af en retsstatskultur, det indre marked som dimension i forhold til retsstatsprincippet og foranstaltninger til at styrke de nationale retssystemers modstandsdygtighed ( https://commission.europa.eu/strategy-and-policy/policies/justice-and-fundamental-rights/upholding-rule-law/rule-law/annual-rule-law-cycle/network-national-contact-points-rule-law_en?prefLang=da ).

(15)      I den forbindelse afholdt Rådet for Almindelige Anliggender i september 2024 en horisontal drøftelse om udviklingen på retsstatsområdet og i november 2024 og januar og maj 2025 landespecifikke drøftelser.

(16)      Ministrene fra Albanien, Montenegro, Nordmakedonien og Serbien deltog i en udveksling af synspunkter om den overordnede tendens i retsstatssituationen i deres lande, som fandt sted i Rådet for Almindelige Anliggender den 24. september 2024.

(17)      I marts 2025 drøftede Rådet (retlige anliggender) retsvæsenets uafhængighed, og hvordan EU's værktøjskasse mest effektivt kan fremme den. I oktober 2024 drøftede Rådet (retlige anliggender), hvordan man kan fremme adgangen til domstolsprøvelse i forbindelse med retsstatsprincippet og konkurrenceevnen.

(18)      Europa-Parlamentets beslutning af 18. juni 2025 om Kommissionens rapport om retsstatssituationen 2024 (2024/2078(INI)) samt særlige plenardebatter om rapporten om retsstatssituationen 2024 (9. oktober 2024), Malta (23. oktober 2024), Slovakiet (12. februar 2025), Ungarn (2. april, 21. maj og 18. juni 2025) og Spanien (18. juni 2025).

(19)      Yderligere oplysninger findes på webstedet for overvågningsgruppen for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder: https://www.europarl.europa.eu/committees/da/libe/working-groups/drfmg .

(20)      Evaluering af Europa-Kommissionens årlige rapporter om retsstatsprincippet i Den Europæiske Union, vedtaget den 22. januar 2025, og "Den økonomiske dimension af retsstatsprincippet", vedtaget den 30. april 2025.

(21)      "Det lokale og regionale perspektiv i gennemførelsen af retsstatsprincippet i Den Europæiske Union", udtalelse vedtaget den 1. april 2025.

(22)      For yderligere oplysninger henvises til webstedet om de nationale dialoger om retsstatsprincippet: https://commission.europa.eu/strategy-and-policy/policies/justice-and-fundamental-rights/upholding-rule-law/rule-law/annual-rule-law-cycle/national-rule-law-dialogues_en?prefLang=da .

(23)      I Spanien indeholder handlingsplanen for demokrati f.eks. et forslag om at afholde en årlig parlamentarisk debat for at vurdere regeringens overholdelse af retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder. I Irland er der udviklet initiativer til at sikre fremme af en retsstatskultur på videregående uddannelsesniveau.

(24)      Denne kampagne er blevet gjort tilgængelig på EU's elev- og lærerhjørne og blev distribueret til over 140 000 skoler ( https://commission.europa.eu/strategy-and-policy/policies/justice-and-fundamental-rights/upholding-rule-law/rule-law/what-rule-law_da#vil-du-gerne-vide-mere-se-vores-serie-p%C3%A5-seks-animationer ).

(25)      Møde mellem de nationale kontaktpunkter om retsstatsprincippet, 22. oktober 2024.

(26)    Forordning (EU) 2024/1083 af 11. april 2024.

(27)    De fleste af lovens bestemmelser vil finde umiddelbar anvendelse i EU pr. august 2025. Visse specifikke bestemmelser har dog en anden anvendelsesdato, idet nogle af dem allerede finder anvendelse, og bestemmelsen om tilpasningsretten træder i kraft i maj 2027.

(28)      Direktiv 2024/1069 om beskyttelse af personer, der engagerer sig offentligt, mod åbenbart grundløse krav eller urimelige retssager ("strategiske retssager mod offentligt engagement"), og Kommissionens henstilling 2022/758 af 27. april 2022, som der henvises til deri. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 7. maj 2026.

(29)      Se SWD(2024) 292 om opfølgning på Kommissionens henstilling 2022/758 af 27. april 2022.

(30)      Sådanne mekanismer omfatter kontaktpunkter, som et SLAPP-mål kan henvende sig til for at få hjælp.

(31)    Forslag til direktiv om bekæmpelse af korruption (COM(2023) 234 final af 3.5.2023).

(32)      Der blev afholdt to møder i rapporteringsperioden, i oktober 2024 og juni 2025. Netværket samler repræsentanter for EU's medlemsstater, retshåndhævende myndigheder, civilsamfundet, internationale organisationer samt EU-institutioner og -agenturer.

(33)     Venedigkommissionen, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, CEPEJ og Greco.

(34)      Dom af 25.2.2025 i de forenede sager C-146/23 og C-374/23, hvori det præciseres, at reglerne for fastsættelse af dommeres løn i henhold til artikel 19, stk. 1, TEU skal være objektive, forudsigelige, stabile, gennemsigtige og fastsat ved lov.

(35)      Dom af 6. marts 2025, forenede sager C-647/21 og C-648/21, hvorved Domstolen fastslog, at lovgivning, der muliggør afgørelser om at fratage en dommer sager, er i strid med artikel 19, stk. 1, i TEU, hvis sådanne afgørelser ikke er baseret på objektive og præcise kriterier fastsat ved lov eller ikke indeholder garantier mod vilkårlige afgørelser.

(36)      Dom af 14. november 2024, sag C-197/23, hvorved Domstolen fastslog, at EU-retten er til hinder for en national lovgivning, der forbyder en appeldomstol at efterprøve omfordelingen af en sag til en anden dommer ved første instans.

(37)      Dom af 7. november 2024, sag C-326/23. Se rapporten om retsstatssituationen 2024, Polen, s. 4.

(38)      Politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission 2024-2029.

(39)      Proceduren blev indledt af Europa-Parlamentet i 2018. Den procedure, som Kommissionen indledte i 2017 med hensyn til Polen, blev afsluttet i 2024 på grundlag af Kommissionens vurdering af, at der ikke længere er en klar fare for, at Polen groft overtræder retsstatsprincippet.

(40)      Den 17. december 2024 konkluderede Kommissionen, at de foranstaltninger, som Rådet vedtog i 2022, fortsat bør gælde, da ændringerne vedrørende "truster af offentlig interesse" ikke i tilstrækkelig grad imødekom de betænkeligheder, som Rådet havde (jf. C(2024) 9140 final). Den 13. december 2023 havde Kommissionen allerede konkluderet, at de foranstaltninger, som Rådet havde vedtaget, fortsat skulle gælde, da Ungarn ikke havde vedtaget nye foranstaltninger for at afhjælpe de udestående betænkeligheder (C(2023) 8999 final).

(41)      Se artikel 3 og artikel 4, stk. 2, i forordningen om konditionalitet.

(42)      Metodologien findes her: https://commission.europa.eu/document/72742fd9-3ce0-4d23-9086-58f885f84cdd_en?prefLang=da .

(43)      Afhængigt af de fremskridt, der er gjort med de forskellige underdele af hver henstilling, og om henstillingerne blev videreført fra 2023-rapporten, har Kommissionen i hvert enkelt tilfælde afgivet en konklusion ved hjælp af følgende kategorier: ingen (yderligere) fremskridt, begrænsede fremskridt, visse (yderligere) fremskridt, betydelige fremskridt og fuld gennemførelse.

(44)      De principper, på grundlag af hvilke henstillingerne blev udarbejdet, er de samme som tidligere år (se COM(2022) 500, s. 3 og 4). Henstillingerne berører ikke eventuelle foranstaltninger, som Kommissionen måtte indlede i henhold til andre retsakter.

(45)      De anvendte kilder omfatter skriftlige input fra medlemsstaterne, bidrag modtaget under den målrettede høring af interessenter, oplysninger udarbejdet af internationale organisationer såsom Europarådet, OECD og FN samt input modtaget under landebesøg. Disse kilder ligger til grund for Kommissionens vurdering, men Kommissionens konklusioner forbliver dens eget ansvar.

(46)      Navnlig indeholder EU's resultattavle for retsområdet sammenlignelige og pålidelige data om retssystemernes effektivitet, kvalitet og uafhængighed i EU-medlemsstaterne. Formålet er at bistå EU og medlemsstaterne med at forbedre effektiviteten af deres nationale retssystemer.

(47)      Medlemsstaternes input kan findes her: https://commission.europa.eu/publications/2025-rule-law-report-input-member-states-and-enlargement-countries_en?prefLang=da . Oplysninger om landebesøgene findes i landekapitlerne. Under disse landebesøg, der blev afholdt online, talte Kommissionen med medlemsstaternes nationale myndigheder, herunder retlige og uafhængige myndigheder, retshåndhævende myndigheder og andre interessenter såsom journalistorganisationer og civilsamfundet.

(48)      Interessenternes input kan findes her: https://commission.europa.eu/document/522cf36e-c82d-413a-8d43-fda1f37e3ae2_en?prefLang=da .

(49)      Europarådets bidrag kan findes her: https://commission.europa.eu/document/e2050d5c-8874-4138-ac67-b018ff9f278e_en?prefLang=da .

(50)    Artikel 19 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder.

(51)      Såsom Det Europæiske Netværk af Domstolsadministrationer, Netværket af Præsidenterne for Den Europæiske Unions Øverste Domstole, Sammenslutningen af Statsråd og Forvaltningsdomstole i Den Europæiske Union, Rådet for Advokatsamfund i Europa og Europarådets Europæiske Kommission for et Effektivt Retsvæsen (CEPEJ).

(52)      EU's resultattavle for retlige anliggender for 2025, figur 50 og 52.

(53)      EU-Domstolen har anerkendt, at når et domstolsråd deltager i en udnævnelsesproces, der involverer politiske organer, kan det bidrage til at gøre denne proces mere objektiv. Se f.eks. dom af 2.3.2021, AB m.fl. (Udnævnelse af dommere ved øverste domstol – søgsmål).

(54)      Se navnlig Europarådets henstilling CM/Rec(2010)12.

(55)      Se domme, herunder dom af 15.7.2021, C-791/19 Kommissionen mod Polen, af 20.4.2021, C-896/19 Repubblika og Il-Prim Ministru og af 2.3.2021, C-824/18 AB m.fl. (Udnævnelse af dommere til den øverste domstol).

(56)      Se dokumentet Compilation of Venice Commission Opinions and Reports Concerning Prosecutors ( https://www.venice.coe.int/webforms/documents/?pdf=CDL-PI(2022)023-e ).

(57)      Domstolen har mindet om dette princip i sager vedrørende disciplinærafdelingen ved den polske øverste domstol (dom af 5.6.2023, C-204/21, Kommissionen mod Polen) og det rumænske retsinspektorat (dom af 11.5.2023, C-817/21, Inspecția Judiciară, og af 18.5.2021, C-83/19 m.fl., Asociația 'Forumul Judecătorilor din România' m.fl. mod Inspecția Judiciară m.fl.).

(58)      Domstolens dom af 25.7.2018, LM, C-216/18 PPU, præmis 67.

(59)      EU-Domstolens dom af 25.2.2025 i de forenede sager C-146/23 og C-374/23, hvor Domstolen præciserede, at detaljerede regler for fastsættelse af dommeres løn i henhold til artikel 19, stk. 1, TEU skal være objektive, forudsigelige, stabile, gennemsigtige og fastsat ved lov.

(60)       Europarådets konvention om beskyttelse af advokatstanden , CM(2024)191-add1final.

(61)      Transparency International (2025) ( https://www.transparency.org/en/cpi/2024 ).

(62)      8 medlemsstater er i top-20, hvilket er tre færre end året før. Fire medlemsstater (Danmark, Finland, Luxembourg og Sverige) scorer 80/100 eller derover på indekset, mens andre (Nederlandene, Irland, Estland og Tyskland) scorer over 70/100.

(63)      Scorer under 50 ses i Grækenland (49), Slovakiet (49), Kroatien (47), Rumænien (46), Bulgarien (43) og Ungarn (41).

(64)      Scorer under 50 ses i Montenegro (46), Albanien (42), Nordmakedonien (40) og Serbien (35).

(65)      Parter til De Forenede Nationers konvention mod korruption (UNCAC) er forpligtet til i overensstemmelse med de grundlæggende principper i deres retssystemer at udvikle og gennemføre eller opretholde effektive, koordinerede politikker til bekæmpelse af korruption, der fremmer samfundets deltagelse og afspejler retsstatsprincipperne, god forvaltning af offentlige anliggender og offentlig ejendom, integritet, gennemsigtighed og ansvarlighed. Alle medlemsstater og EU er parter. Se også Kuala Lumpurerklæringen om strategier til bekæmpelse af korruption.

(66)      I øjeblikket har 21 medlemsstater særlige strategier eller programmer til bekæmpelse af korruption, og næsten alle andre har elementer til bekæmpelse af korruption i andre nationale strategier og handlingsplaner.

(67)      Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bekæmpelse af korruption, om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2003/568/RIA og konventionen om bekæmpelse af bestikkelse, der involverer tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber eller i Den Europæiske Unions medlemsstater, og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (COM(2023) 234 final).

(68)      Se Europarådets anbefaling Rec(2000)10 om adfærdskodekser for offentligt ansatte.

(69)      I december 2023 foreslog Kommissionen et nyt direktiv om interesserepræsentation, der udføres på vegne af tredjelande, for at fastsætte høje standarder for gennemsigtighed og ansvarlighed i det indre marked for interesserepræsentationsaktiviteter, herunder lobbyvirksomhed, når de udføres på vegne af tredjelandes regeringer, og for at lette udførelsen af sådanne aktiviteter på tværs af medlemsstaterne (C/2023/8626).

(70)      Se Kommissionens rapport om gennemførelsen og anvendelsen af direktiv (EU) 2019/1937 af 3. juli 2024.

(71)      Se også Kommissionens henstilling (EU) af 12. december 2023 om inkluderende og robuste valgprocesser i Unionen og en mere synlig europæisk dimension og en mere effektiv gennemførelse af valget til Europa-Parlamentet.

(72)      I november 2024 offentliggjorde Europa-Kommissionen en ekstern undersøgelse, der har til formål at identificere fælles højrisikoområder for korruption i hele EU, som den fremlagde for netværket ( https://home-affairs.ec.europa.eu/news/commission-presents-new-study-areas-most-risk-corruption-2024-11-04_en?prefLang=da ).

(73)    Den europæiske forordning om mediefrihed indeholder specifikke bestemmelser om en gennemsigtig og retfærdig fordeling af statslig reklame, gennemsigtighed i medieejerskab, public service-mediers uafhængige funktion og tilgængeligheden af finansielle ressourcer til at opfylde public service-rollen. Den indfører også foranstaltninger til beskyttelse af journalistiske kilder og fortrolig kommunikation.

(74)      Gennemført af Center for Mediepluralisme og Mediefrihed.

(75)      Direktiv 2018/1808 af 14. november 2018.

(76)      Forordning 2022/2065 af 19. oktober 2022.

(77)      Så længe EU's handels- og konkurrenceregler overholdes. Jf. protokol til traktaterne (nr. 29) om offentlig radio- og tv-virksomhed i medlemsstaterne.

(78)      Kommissionens henstilling af 16. september 2021.

(79)      Direktiv 2024/1069 om beskyttelse af personer, der engagerer sig offentligt, mod åbenbart grundløse krav eller urimelige retssager ("strategiske retssager mod offentligt engagement").

(80)      Kommissionens henstilling C(2022) 2428 af 27. april 2022. Henstillingen, der vedrører nationale sager, og direktivet, der omfatter grænseoverskridende sager, supplerer hinanden.

(81)      I FN's Parisprincipper, der blev godkendt af FN's Generalforsamling i 1993 (resolution A/RES/48/134), fastsættes de vigtigste kriterier, som nationale menneskerettighedsinstitutioner skal opfylde. Nationale menneskerettighedsinstitutioner akkrediteres regelmæssigt af Underudvalget for akkreditering under Den Globale Alliance af Nationale Menneskerettighedsinstitutioner.

(82)      Se Venedigkommissionens principper for ombudsmænd.

(83)      Sidste år var tallet 44 %. Det europæiske gennemførelsesnetværk (2025), skriftligt input.

(84)      Kommissionens henstilling (EU) 2023/2836 af 12. december 2023 om fremme af inddragelse og effektiv deltagelse af borgere og civilsamfundsorganisationer i den offentlige politikudformning.

(85)       "Report on a rule of law and human rights compliant regulation of spyware, adopted by the Venice Commission at its 141st Plenary Session (Venice, 6-7 December 2024)" – Europarådets Venedigkommission .

EUROPA-KOMMISSIONEN

Strasbourg, den 8.7.2025

COM(2025) 900 final

BILAG

til

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Rapport om retsstatssituationen 2025


Retsstatssituationen i Den Europæiske Union

{SWD(2025) 901 final} - {SWD(2025) 902 final} - {SWD(2025) 903 final} - {SWD(2025) 904 final} - {SWD(2025) 905 final} - {SWD(2025) 906 final} - {SWD(2025) 907 final} - {SWD(2025) 908 final} - {SWD(2025) 909 final} - {SWD(2025) 910 final} - {SWD(2025) 911 final} - {SWD(2025) 912 final} - {SWD(2025) 913 final} - {SWD(2025) 914 final} - {SWD(2025) 915 final} - {SWD(2025) 916 final} - {SWD(2025) 917 final} - {SWD(2025) 918 final} - {SWD(2025) 919 final} - {SWD(2025) 920 final} - {SWD(2025) 921 final} - {SWD(2025) 922 final} - {SWD(2025) 923 final} - {SWD(2025) 924 final} - {SWD(2025) 925 final} - {SWD(2025) 926 final} - {SWD(2025) 927 final} - {SWD(2025) 928 final} - {SWD(2025) 929 final} - {SWD(2025) 930 final} - {SWD(2025) 931 final}