EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 20.11.2025

COM(2025) 801 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Strategi for uddannelse af retsvæsenets aktører i EU 2025-2030



Skabelse af et gunstigt miljø for DigitalJustice@2030

1.En strategi for uddannelse af retsvæsenets aktører 2025-2030 1

Digitalisering og udbredelse af AI-løsninger er afgørende for at opbygge kapaciteten i de offentlige forvaltninger i EU til at levere effektive, offentlige tjenester af høj kvalitet på en omkostningseffektiv måde 2 . Dette gælder i lige så høj grad og er af afgørende betydning på retsområdet, hvor den digitale omstilling har potentiale til at øge retssystemernes effektivitet og kvalitet samt adgangen til domstolene.

Lande, der har effektive retssystemer, garanterer adgang til domstolene og sikrer høj kvalitet og gennemsigtighed i retsvæsenet, er mere tilbøjelige til at tiltrække investeringer. Digitalisering og kunstig intelligens kan derfor bidrage til vækst og konkurrenceevnen i EU's økonomier 3 . Retsvæsenets kvalitet kan forbedres, når retlige aktører fokuserer på deres kerneopgave med at sikre adgang til domstolene, samtidig med at digitale værktøjer anvendes til rutineprægede, tekniske opgaver. Digitalisering af retsvæsenet har potentiale til at give hurtigere og enklere adgang til domstolene og bringe det tættere på både enkeltpersoner og virksomheder. Det er også vigtigt for at gøre retsvæsenet mere modstandsdygtigt over for kriser, som det blev illustreret under covid-19-pandemien. Digitaliseringens afgørende rolle blev bekræftet i Det Europæiske Råds nye aftale om europæisk konkurrenceevne 4  og i formand von der Leyens politiske retningslinjer 2024-2029 5 .

Kommissionens DigitalJustice@2030-strategi 6 har til formål at fremskynde digitaliseringen af retssystemerne i EU inden 2030. I praksis indebærer dette støtte til udbredelsen af digitale værktøjer i retsvæsenet for at forbedre effektiviteten samt at sætte medlemsstaterne i stand til at lære af hinanden i forbindelse med udviklingen og anvendelsen af digitale værktøjer og infrastruktur. Senest i 2030 bør alle retlige aktører, virksomheder og enkeltpersoner have let onlineadgang til al lovgivning og retspraksis. Det forventes også, at alle medlemsstater vil sigte mod at have et enkelt digitalt kontaktpunkt, der gør det muligt for alle personer, herunder personer med handicap, at komme i kontakt med domstolene, deltage i retsmøder og indlede og fremme retssager når som helst og hvor som helst. Dette vil i væsentlig grad øge adgangen til domstolene og samtidig nedbringe omkostningerne.

Udnyttelse af dette potentiale kræver, at retsvæsenets aktører tilegner sig de relevante færdigheder, den nødvendige viden og bevidsthed. Med henblik herpå er uddannelse af retsvæsenets aktører afgørende og en vigtig katalysator for denne DigitalJustice@2030-vision 7 , idet det afhjælper manglen på digitale færdigheder, hvilket er understreget i Draghi- 8 , Letta- 9 og Niinistö-rapporterne 10 . I Rådets europæiske strategi for e-justice 2024-2028 11 fremhæves det, at den digitale omstilling af retsvæsenet skal omfatte digital styrkelse af de digitale færdigheder og kapacitetsopbygning af brugerne, og at der bør lægges særlig vægt på uddannelse af retsvæsenets aktører.

Med henblik på at understøtte målene i DigitalJustice@2030-målene kræver denne strategi for uddannelse af retsvæsenets aktører særlige foranstaltninger, der kan skabe et gunstigt miljø for opkvalificering af retsvæsenets aktører i brugen af digitale værktøjer og infrastruktur, opbygning af deres viden om materiel og proceduremæssig EU-ret og national ret, der er tilpasset den digitale økonomis og det digitale samfunds behov, samt udvikling af forståelsen for behovet for digitalisering. En central del af dette er at give fagfolk de færdigheder, de har brug for til at benytte nye teknologier 12 . I overensstemmelse med Rådets konklusioner om anvendelse af kunstig intelligens på det retlige område 13 opfordres uddannelsesudbydere til at udvikle uddannelse og sætte retsvæsenets aktører i stand til at håndtere digitaliseringen af retssystemerne, navnlig anvendelsen af kunstig intelligens inden for retsvæsenet.

2.Formål

2.1.Digitale færdigheder

Europa har brug for en ny tilgang til færdigheder 14 . Derfor introducerede Europa-Kommissionen færdighedsunionen 15 , som er en plan, der har til formål at sikre, at alle i Europa sættes i stand til at opbygge et solidt færdighedsgrundlag, deltage i livslang opkvalificering og tilegne sig alle grundlæggende og avancerede digitale færdigheder, der kræves for at udføre deres rolle 16 . Den vedtog også politikprogrammet for det digitale årti 17 , hvori der fastsættes et mål om, at centrale offentlige tjenester senest i 2030 skal leveres 100 % online. Europa-Kommissionens meddelelse om styrkelse af det europæiske administrative rum (ComPAct) 18 indeholder konkrete foranstaltninger til at fremme bæredygtig og effektiv anvendelse af fremspirende teknologier og digital opkvalificering af den offentlige arbejdsstyrke.

For at nå disse mål skal alle retsvæsenets aktører tilegne sig de nødvendige IT- og AI-kompetencer 19 . De bør være i stand til effektivt at anvende digitale værktøjer – herunder kunstig intelligens – og infrastruktur samt på kompetent vis anvende digitaliserede grænseoverskridende procedurer og værktøjer, herunder det decentrale IT-system, der er oprettet ved forordning (EU) 2023/2844 20 . Desuden bør de kunne få adgang til digitale databaser på tværs af grænser og håndtere digitaliseringens indvirkning på retssager. I overensstemmelse med deres professionelle roller bør de være i stand til at håndtere sager digitalt, dvs. korrekt vurdere, overføre og behandle digitale dokumenter og gøre passende brug af videokonferencer, som sikrer respekt for proceduremæssige rettigheder og garantier for mistænkte, tiltalte, eftersøgte og ofre, tilgængelighed for personer med handicap samt overholdelse af databeskyttelseskrav. Da mange proceduremæssige retsakter udarbejdes af eller på anden måde kræver inddragelse af domstolspersonale, bør de også have gavn af regelmæssig uddannelse i digitale færdigheder. Uddannelse af retsvæsenets aktører bør også klæde dem på til at anvende digitale systemer, der forbedrer børns adgang til domstolene og retsbeskyttelse, samtidig med at deres rettigheder vedrørende deltagelse beskyttes.

Uddannelsessystemerne skal blive mere lydhøre over for skiftende færdighedsbehov og kvalifikationskløfter som følge af teknologiske udviklinger, der påvirker retssystemerne. Uddannelse bør sætte retsvæsenets aktører i stand til at tilpasse sig det foranderlige retlige miljø og mindske digitale færdighedskløfter. Håndtering af de udfordringer, som den digitale omstilling medfører, kræver et effektivt samarbejde mellem retsvæsenets aktører, IT-eksperter og kompetente organer.

Uddannelse bør også sætte retsvæsenets aktører i stand til at opnå effektivitetsgevinster ved brugen af AI-værktøjer. Sideløbende hermed bør der fremmes en effektiv og ansvarlig anvendelse af AI-værktøjer i retsvæsenet i overensstemmelse med EU's retlige ramme. Ved udbredelsen af AI-systemer skal retsvæsenets aktører samt andet personale i retsvæsenets administration have et solidt kendskab til, hvordan AI-værktøjer anvendes både effektivt og ansvarligt i deres respektive arbejdsmiljøer. Ved udformningen af uddannelsesinitiativer bør det derfor prioriteres at udvikle AI-kompetencer og de færdigheder, der er nødvendige for at forstå, evaluere og anvende AI-værktøjer på passende vis. Dette omfatter fuld bevidsthed om deres fordele, begrænsninger og iboende risici samt sikring af overholdelse af de gældende retlige rammer.

Elektronisk indgivelse af retsdokumenter kræver, at personalet i retsvæsenets administrationer uddannes til effektivt at betjene e-indgivelsessystemer og sikre, at de udnyttes til deres fulde potentiale 21 . Personalet skal være veluddannet for at kunne forvalte retslige data korrekt, f.eks. for at offentliggøre retsafgørelser online og gøre sådanne oplysninger tilgængelige i et struktureret, maskinlæsbart og downloadbart format, som også vil indgå i det europæiske retlige dataområde. For at forstå samspillet mellem systemer og data bør uddannelse af retvæsenets aktører omfatte emnet interoperabilitet. Dette arbejde kan bygge videre på arbejdet med akademiet for et interoperabelt Europa 22   i forbindelse med forordning 2024/903 (forordningen om et interoperabelt Europa). For at styrke retsvæsenets aktørers digitale færdigheder i udøvelsen af deres hverv (eller "e-judgecraft") bør uddannelsesemnerne omfatte e-sagsbehandling, e-retssalsstyring, ledelse, kommunikation via elektroniske midler, etik, cybersikkerhed og robusthed. Ledere og forvaltere i retsvæsenet skal også udvikle færdigheder inden for forandringsledelse for effektivt at tilpasse sig teknologiske fremskridt, indføre nye praksis og lede digitale omstillinger både inden for retsvæsenets administrationer og i samarbejde med alle retlige interessenter. Disse færdigheder er afgørende for at sikre en gnidningsløs overgang til nye digitale systemer og teknologier.

De vigtigste mål og de foranstaltninger, der opfordres til i denne europæiske strategi for uddannelse af retsvæsenets aktører, er fuldt ud forenelige med de specifikke foranstaltninger 23 , der er omfattet af gennemførelsesplanen for Kommissionens meddelelse om styrkelse af det europæiske administrative rum (ComPAct).

2.2.Materiel ret i forbindelse med den digitale økonomi og det digitale samfund samt værktøjer til grænseoverskridende samarbejde

Den digitale omstilling har ført (og vil fortsat føre) til ny lovgivning, der regulerer brugen af nye teknologier på mange områder af den digitale økonomi og det digitale samfund. Den har også medført (og vil medføre) ændringer af eksisterende lovgivning for at imødegå nye teknologiske udfordringer. Det er derfor bydende nødvendigt, at retsvæsenets aktører kender og anvender materiel ret, der imødekommer behovene i den digitale økonomi og det digitale samfund, f.eks. forordningen om kunstig intelligens 24 , dataforordningen 25 , forordningen om et interoperabelt Europa 26 , forordningen om digitale markeder 27 , forordningen om digitale tjenester 28 , direktivet om digitalt indhold 29 , direktivet om salg af varer 30 , produktansvarsdirektivet 31 og forordningen om terrorrelateret onlineindhold 32 . Retsvæsenets aktører skal også forstå og gennemgå praktisk uddannelse i EU's databeskyttelseslovgivning, f.eks. den generelle forordning om databeskyttelse 33 , retshåndhævelsesdirektivet 34 og EU's databeskyttelsesforordning 35 , som er relevant i forbindelse med digitalisering af retsvæsenet. Desuden har de også brug for viden om lovgivning om digital tilgængelighed såsom tilgængelighedsdirektivet 36 . Komplekse grænseoverskridende digitale transaktioner, anvendelsen af en digital tilgang inden for den foreslåede 28. ordnings selskabsretlige ramme, algoritmestøttet beslutningstagning og behandling af personoplysninger er blot nogle få eksempler på områder, hvor der kan opstå tvister, som eksisterende lovgivning – som retsvæsenets aktører oprindeligt blev uddannet i – måske ikke er udformet til at håndtere. Når der opstår ny eller ændret lovgivning samt EU-Domstolens tilknyttede retspraksis, bliver løbende opkvalificering af retsvæsenets aktører således afgørende for at sikre, at afgørelser træffes i overensstemmelse med nye retsregler og håndhæves korrekt og effektivt.

Retsvæsenets aktører skal også have et indgående kendskab til procesretten og det grænseoverskridende samarbejde, der muliggøres af digitaliserede retsmiljøer. Forordningerne om bevisoptagelse 37 og forkyndelse af dokumenter 38 kræver, at de retslige myndigheder fra den 1. maj 2025 kommunikerer elektronisk ved hjælp af de decentrale IT-systemer, der er oprettet i henhold til disse retsakter. Det er derfor vigtigt, at retsvæsenets aktører ud over at være fortrolige med den retlige ramme, der er fastlagt i disse to forordninger, også er veluddannede i at anvende de decentrale IT-systemer.

Ved forordning (EU) 2023/2844 blev der gennemført en større digital opgradering af de eksisterende kommunikationskanaler på området for grænseoverskridende retligt samarbejde. Retsvæsenets aktører skal være fuldt fortrolige med anvendelsen af det decentrale IT-system og det europæiske elektroniske adgangspunkt, der er oprettet ved nævnte forordning, for at kunne udføre deres opgaver effektivt. F.eks. bør en advokat, der ønsker at indgive et mindre krav i overensstemmelse med den europæiske småkravsprocedure – ud over at kende de proceduremæssige skridt i henhold til småkravsforordningen – kunne gøre brug af det europæiske elektroniske adgangspunkt til at sende kravet til den kompetente ret i en anden medlemsstat. Til gengæld skal den dommer, der modtager kravet i den medlemsstat, hvor retssagen finder sted, kunne gøre brug af det decentrale IT-system til at behandle kravet og sende rettens svar til sagsøgeren. Tilsvarende skal en offentlig anklager, der udsteder en europæisk arrestordre, klart forstå, hvornår den skal fremsendes via Schengeninformationssystemet, og hvornår og hvordan det decentrale IT-system, der er oprettet i henhold til forordning (EU) 2023/2844, skal anvendes.

Den samme uddannelse af retsvæsenets aktører er også nødvendig med hensyn til samarbejdsplatformen for fælles efterforskningshold 39 og de decentrale IT-systemer, der er oprettet ved ændring af forordning (EU) 2023/2131 for så vidt angår digital informationsudveksling i terrorsager 40 , forordningen om elektronisk bevismateriale 41 og forordningen om overførsel af retsforfølgning i straffesager 42 .

Mere generelt bør retsvæsenets aktører være fortrolige med at anvende digitale værktøjer, især AI-værktøjer, med fuldt kendskab til deres begrænsninger, de regler der gælder for deres anvendelse, og de iboende risici ved sådanne værktøjer. Retsvæsenets aktører bør f.eks. vide, hvordan man korrekt anvender et tale til tekst AI-system til at transskribere lydoptagelser af retssager og retsmøder, som derefter bliver en del af sagsakterne, eller hvordan man får adgang til data, der er nødvendige for strafferetlige efterforskninger, fra tjenesteudbydere.

2.3.Bevidstgørelse

Digitaliseringen af de nationale retssystemer og det grænseoverskridende samarbejde i civil- og strafferetlige sager vokser, mens udviklingen af nye teknologier, der kan anvendes i retssystemet, skrider endnu hurtigere frem. Retsvæsenets aktører skal derfor være opmærksomme på potentialet i, at nye teknologier kan forenkle deres arbejde og øge effektiviteten. De bør også forstå, at alle retsvæsenets aktører har brug for solide digitale færdigheder for at kunne beherske et digitalt arbejdsmiljø.

Retsvæsenets aktører skal samtidig være opmærksomme på den mulige indvirkning af moderne teknologi, herunder kunstig intelligens, på grundlæggende rettigheder 43 og værdier. Uddannelse bør derfor fremhæve forholdet mellem kunstig intelligens og domstolenes uafhængighed.

Teknologi indenfor retsvæsenet bør støtte, ikke erstatte, menneskelig dømmekraft og fagligt ansvar. Formålet er at frigøre kapacitet blandt retsvæsenets aktører, så de kan fokusere på deres kerneopgaver. Denne afbalancerede tilgang er afgørende ikke blot for at bevare den faglige motivation, men også for at sikre offentlighedens tillid. Desuden skal den også indgå i uddannelsen af ledere og chefer, der gennemfører forandringer i retsvæsenets administration.

Endelig bør uddannelse forberede retsvæsenets aktører på at spille en proaktiv rolle i udformningen, udviklingen og udbredelsen af digitale produkter og tjenester i forbindelse med deres arbejde. Digitale omstillingsprocesser bør udformes med og for retsvæsenets aktører, så de reelt er nyttige i deres daglige arbejde 44 .

2.4.Andre uddannelsesmål

2.4.1.Grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet

Uddannelse af retsvæsenets aktører i grundlæggende rettigheder er vigtig for opbygningen af retssystemer, der respekterer EU's grundlæggende værdier: retsstatsprincippet, demokrati og ligestilling. Sådanne retssystemer nyder godt af tillid, hvilket igen fremmer væksten. Respekt for retsstatsprincippet og velfungerende retssystemer understøtter således iværksætteri og investeringer.

Uafhængige dommere og andre retlige aktører spiller en central rolle i gennemførelsen af EU's charter om grundlæggende rettigheder 45 og afledt EU-ret, idet de omsætter det til virkelighed for borgerne. I sin strategi for at styrke anvendelsen af chartret om grundlæggende rettigheder 46 forpligtede Kommissionen sig til at prioritere uddannelsesmuligheder om anvendelsen af chartret, dets anvendelsesområde, indhold og tilhørende retspraksis samt dets samspil med den europæiske menneskerettighedskonvention. Uddannelse i grundlæggende rettigheder bør også omfatte specifik gældende EU-ret, såsom beskyttelse af whistleblowere 47 , beskyttelse mod hadefuld tale eller hadforbrydelser 48 og børnevenlig retspleje. Yderligere uddannelsesprioriteter er skitseret i EU-strategien for børns rettigheder, som opfordrer til uddannelse i centrale principper såsom barnets tarv, barnets ret til at blive hørt og behovet for alderssvarende adgangs- og beskyttelsesprocedurer. Der er også behov for uddannelse for at sikre anvendelsen af lovgivningen om ikkeforskelsbehandling, herunder i forbindelse med personer med handicap. Mere generelt skal ligestilling mellem kønnene ikke kun integreres i indholdet af uddannelsen af retsvæsenets aktører, men også i tilrettelæggelsen heraf, herunder udvælgelse af uddannelsesdeltagere, inddragelse af eksperter og dataindsamling.

2.4.2.Tilbagevendende EU-uddannelsesområder

Gennem uddannelse opnår retsvæsenets aktører den ekspertise, der er nødvendig for systematisk at anvende EU-retten i deres daglige praksis, hvilket sikrer dens forrang og, hvor det er relevant, dens direkte virkning. Dette indbefatter, at de rettigheder og forpligtelser, der er fastsat i EU-retten, til enhver tid respekteres i nationale retssager. For at opretholde integriteten og effektiviteten af EU's retsorden skal retsvæsenets aktører holde deres viden om EU-lovgivningen og relevant retspraksis fra EU-Domstolen ajour. Dette kræver uddannelse, uden hvilken nye retlige instrumenter og retspraksis ikke kan opnå den tilsigtede virkning. Dette er særlig relevant med hensyn til EU-instrumenter, der regulerer grænseoverskridende retligt samarbejde og princippet om gensidig anerkendelse. Uddannelse af retsvæsenets aktører er hjørnestenen i opbygningen af et stærkere og mere sammenhængende europæisk retsområde, der værner om retsstatsprincippet og borgernes rettigheder.

Det retlige samarbejde kan kun være effektivt, hvis medlemsstaterne anser afgørelser truffet af de kompetente myndigheder i andre medlemsstater for at svare til deres egne, hvilket ikke blot indebærer tillid til tilstrækkeligheden af andre medlemsstaters regler, men også tillid til, at disse regler anvendes korrekt. Nye behov og praktiske udfordringer i forbindelse med anvendelsen af EU's instrumenter for retligt samarbejde og gensidig anerkendelse på det civil-, handels- og strafferetlige område skal derfor håndteres gennem uddannelse med særligt fokus på digitalisering for at sikre en moderne og effektiv retspleje på tværs af grænserne.

På området for civilretligt samarbejde findes der allerede mere end 20 instrumenter. Deres korrekte anvendelse afhænger af, at retsvæsenets aktører uddannes i instrumenter som Bruxelles Ia-forordningen, Bruxelles IIb-forordningen, forkyndelsesforordningen, arveretsforordningen og direktivet om bekæmpelse af SLAPP 49 . Tilsammen udgør disse instrumenter en del af gældende EU-ret, som er ret teknisk og ofte ikke tilstrækkeligt forstået, på trods af deres voksende relevans på grund af øget grænseoverskridende bevægelighed for personer og handel.

I forbindelse med grænseoverskridende retligt samarbejde i straffesager er det vigtigt, at retsvæsenets aktører modtager passende uddannelse for at sikre, at de anvender de mange EU-instrumenter, der er indført på korrekt vis. De fleste af disse er baseret på princippet om gensidig anerkendelse, herunder nye instrumenter såsom reglerne om elektronisk bevismateriale, den nye forordning om overførsel af retsforfølgning og anden relevant lovgivning såsom det nyligt vedtagne direktiv om inddrivelse og konfiskation af aktiver 50 . For effektivt at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet skal retsvæsenets aktører også forstå, hvordan strafbare handlinger er harmoniseret og straffes i hele EU, især de nyligt vedtagne direktiver om overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger 51 og om strafferetlig beskyttelse af miljøet 52 , samt direktivet om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser 53 og direktivet om strafferetlig bekæmpelse af hvidvask af penge 54 . Det er vigtigt at bemærke, at direktivet om bekæmpelse af menneskehandel, som ændret i 2024 55 , specifikt kræver, at medlemsstaterne fremmer eller tilbyder specialiseret uddannelse til domstolspersonale om lovovertrædelser vedrørende menneskehandel.

Retsvæsenets aktører skal også være opmærksomme på de relevante EU-organer og -agenturer med mandat til at støtte det retlige samarbejde, som de nationale myndigheder skal samarbejde med for at sikre en hurtig og koordineret reaktion på trusler fra grænseoverskridende kriminalitet. Der bør derfor også tilbydes uddannelse i Den Europæiske Anklagemyndigheds (EPPO) og Eurojusts opgaver og beføjelser samt de tilknyttede forpligtelser for de nationale myndigheder til at samarbejde med dem.

EU-strategien for ofres rettigheder (2020-2025) fastslår, at uddannelse i ofres rettigheder er afgørende og skal nå effektivt ud til alle relevante aktører, der er i kontakt med ofre, såsom retslige myndigheder. Et andet område, hvor uddannelse er nyttig, er det indre marked, som er afgørende for EU's konkurrenceevne. Det indre marked kan kun fungere ordentligt, hvis reglerne for det, navnlig på området for fri bevægelighed, håndhæves korrekt, så det er afgørende, at de forstås korrekt af retsvæsenets aktører. Målene for EU's miljøpolitik og korrekt anvendelse af EU's miljølovgivning kan kun nås, hvis retsvæsenets aktører med relevante funktioner får en specialiseret uddannelse.

Endelig vil medlemmer af retsvæsenet også have gavn af uddannelse i håndtering af gruppesøgsmål som fastsat i direktivet om gruppesøgsmål 56 og i henhold til det reviderede direktiv om alternativ tvistbilæggelse.

De uddannelsesemner, der er beskrevet ovenfor, indgik i tidligere europæiske strategier for uddannelse af retsvæsenets aktører, og der blev ydet betydelig EU-støtte til udvikling af uddannelse med henblik på at adressere dem. Da disse områder fortsat er relevante, forventes udbydere af uddannelse af retsvæsenets aktører fortsat at adressere dem som led i deres aktiviteter. EU-støtte vil fortsat blive tilbudt, forudsat at der er midler til rådighed.

2.4.3.Udvidelse

For at opfylde kriterierne for EU-medlemskab skal kandidatlande og potentielle kandidatlande anvende uddannelse af retsvæsenets aktører for at opbygge et uafhængigt retsvæsen, som er fri for korruption, samt effektive, videnbaserede digitale retssystemer. Det er også afgørende med uddannelse i dommergerningen 57 , digitale færdigheder og EU-ret med fokus på retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder samt deres anvendelse i daglig praksis. EU-støtten bør sigte mod at tackle udfordringer på grundlag af en solid vurdering af uddannelsesbehov og en problemorienteret tilgang. Uddannelse af retsvæsenets aktører skal desuden spille en vigtig rolle i Ukraines genopretnings- og genopbygningsproces.

3.Opfyldelse af mål og gennemførelse af foranstaltninger

3.1.Målgrupper og interessenter

Denne strategi for uddannelse af retsvæsenets aktører er rettet mod dommere og andet personale i retsvæsenet: dommere, anklagere, ansatte ved domstole og anklagemyndigheder samt andre aktører i retsvæsenet med tilknytning til retssystemet (privatpraktiserende advokater, notarer, fogeder, kuratorer, mæglere, fængsels- og tilsynspersonale samt retstolke og oversættere). Strategien omhandler behov for indledende uddannelse/introduktionsuddannelse og efteruddannelse med særlig vægt på multiplikatorer og domstolspersonale 58 som operatører af digitale værktøjer. Da uddannelsesbehovene varierer alt efter faggruppe og medlemsstat (eller kandidatland), er det vigtigt, at faglige netværk og organisationer – sammen med udbydere af faglig uddannelse – inddrages i uddannelsesaktiviteter for retsvæsenets aktører, da de bedst kender situationen og de forskellige uddannelsesbehov hos de kategorier af retsvæsenets aktører, de repræsenterer.

Der bør lægges vægt på at afhjælpe uligheder og mangler i uddannelsen i EU-ret mellem medlemsstater, faggrupper og geografiske regioner. Uligheder mellem kandidatlandene, herunder i digitaliseringen af retsvæsenet, bør også tages i betragtning, når de inddrages i relevante uddannelsesaktiviteter og -netværk.

Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere (EJTN) spiller en vigtig rolle som platform for koordinering af national og grænseoverskridende uddannelse af dommere og retspersonale.

Europæiske uddannelsesudbydere såsom Det Europæiske Retsakademi, Det Europæiske Institut for Offentlig Administration samt EJTN, European Lawyers Foundation (ELF) og andre organisationer og interessenter på retsområdet og modtagere af EU-midler bør tilrettelægge grænseoverskridende uddannelse med det formål at fremme et bredere europæisk perspektiv blandt deltagerne og lette grænseoverskridende samarbejde, faglig udveksling og netværksdannelse mellem retsvæsenets aktører. EJTN er godt rustet til at styrke den gensidige tillid, fremme en fælles europæisk retskultur og sikre en ensartet anvendelse af EU-retten blandt dommere og andet personale i retsvæsenet i alle medlemsstater. Dette kan suppleres og videreudvikles af uddannelsesudbydere på nationalt plan.

Alle uddannelsesudbydere på EU-niveau bør være drivkraften bag innovative uddannelsestilgange og afprøve nye undervisningsmetoder. Desuden bør de udvikle brugsklare eller tilpasningsdygtige undervisningsmaterialer, oversat til alle EU-sprog, der dækker EU-prioriterede uddannelsestemaer, og stille disse til rådighed for nationale uddannelsesformål. Sådanne materialer bør udformes, så de tager højde for specifikke nationale sammenhænge, retlige rammer og praktiske forhold, og være skræddersyet til eller kunne tilpasses behovene hos forskellige kategorier af retsvæsenets aktører.

Det Europæiske Retlige Netværk på det strafferetlige område (EJN-strafferet) og Det Europæiske Retlige Netværk på det civil- og handelsretlige område (EJN-civil) bidrager til uddannelse af retsvæsenets aktører inden for grænseoverskridende samarbejde ved at stille ressourcer og ekspertise til rådighed, støtte peerlæring, lette adgangen til praktiske oplysninger og samarbejde med udbydere af uddannelse af retsvæsenets aktører.

3.2.Udnyttelse af finansiering

I overensstemmelse med artikel 11, stk. 1, i forordning (EU) 2023/2844 er medlemsstaterne ansvarlige for at afsætte en del af deres uddannelsesbudget til at sikre, at retsvæsenets aktører og kompetente myndigheder uddannes i at gøre effektiv brug af det decentrale IT-system, der er oprettet i henhold til nævnte forordning, samt hensigtsmæssig brug af videokonference. Når medlemsstaterne anvender kunstig intelligens i retsvæsenet, skal de desuden opfylde deres forpligtelser vedrørende AI-færdigheder i henhold til artikel 4 i forordningen om kunstig intelligens.

Gennem digitaliseringen af retsvæsenet er en af vores tids vigtigste tendenser i øjeblikket ved at omforme en sektor, der er afgørende for et velfungerende samfund. Der er bred enighed om, at uddannelse af retsvæsenets aktører er en vigtig del 59 af det gunstige miljø, der er nødvendigt for en vellykket omstilling. Uddannelse af retsvæsenets aktører er imidlertid fortsat et nationalt anliggende, og de nationale uddannelsesbudgetter udgør rygraden i finansieringen på dette område. EU's finansielle støtte til uddannelse af retsvæsenets aktører er derfor ikke tilstrækkelig i sig selv til at opnå en meningsfuld virkning. Derfor skal indsatsen på både nationalt og europæisk plan kombineres for at nå det fælles mål om at gøre digitaliseringen af retsvæsenet til en succes ved hjælp af uddannelse. Kommissionen har til hensigt at anvende de tilgængelige midler til at støtte uddannelse af retsvæsenets aktører og opfordre de nationale myndigheder, uddannelsesinstitutioner for retsvæsenets aktører og faglige organisationer til at iværksætte tiltag og gennemføre målene i denne strategi i overensstemmelse med medlemsstaternes forskellige behov. Dermed kan EU-finansiering skabe en løftestangseffekt på de nationale budgetter.

Programmet for retlige anliggender vil spille en vigtig rolle i gennemførelsen af denne strategi for uddannelse af retsvæsenets aktører ved at yde tilskud til foranstaltninger og driftstilskud til finansiering af grænseoverskridende uddannelsesprojekter. Kommissionen vil forbedre den interne koordinering, så andre EU-programmer, der bidrager til uddannelse af retsvæsenets aktører 60 , er i overensstemmelse med prioriteterne i denne strategi for uddannelse af retsvæsenets aktører. Finansieringsinstrumenter skal styres og koordineres bedre for at udnytte de disponible budgetter så effektivt som muligt og maksimere anvendelsen af de eksisterende finansieringsmuligheder. Desuden kræver denne strategis mål og foranstaltninger stærkere koordinering og integration på strategisk, tematisk og operationelt plan. På det strafferetlige område vil et styrket samarbejde med den europæiske tværfaglige platform mod kriminalitetstrusler (EMPACT) og Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (CEPOL) øge sammenhængen i den tilgængelige uddannelse, samtidig med at der sikres en stærk koordinering mellem retshåndhævende og retlige myndigheder og potentielt opnås stordriftsfordele.

Allerede under den nuværende FFR skal EU's og de nationale midler til uddannelse af retsvæsenets aktører koordineres bedre for at maksimere deres effekt. Effektive synergier mellem EU's forskellige finansieringsinstrumenter og mellem EU's finansieringsinstrumenter og de nationale budgetter er afgørende for at undgå overlap og sikre, at uddannelsesindholdet er nøje tilpasset de faktiske behov.

Under den næste FFR 61 , som dækker perioden 2028-2034, har Kommissionen foreslået at gøre EU-budgettet enklere og mere fleksibelt, så det bliver muligt at kanalisere midler til nye prioriteter og skiftende behov. Et af hovedmålene med den nye FFR er at overvinde fragmentering, overlap, forskelle og forskellige finansieringsregler samt at samle forskellige finansieringsværktøjer for bedre at koordinere og målrette udgifterne. Under den næste FFR vil programmet for retlige anliggender således fortsat fokusere på at støtte digitaliseringen af retsvæsenet og den tilhørende uddannelse. Kommissionen har anerkendt, at programmet for retlige anliggender bør støtte digitaliseringen af retsvæsenet på EU-plan 62 , og har foreslået at øge budgettet betydeligt, hvilket vil støtte uddannelse af retsvæsenets aktører med henblik på digitalisering af retsvæsenet. Desuden vil medlemsstaterne modtage støtte til digitalisering af deres nationale retssystemer og til relateret uddannelse gennem de nationale og regionale partnerskabsplaner 63 . Disse partnerskabsplaner skal forankres i de europæiske prioriteter, men skræddersyes til medlemsstaternes og regionernes specifikke behov. Medlemsstaterne vil derfor kunne udnytte denne mulighed ved at indarbejde prioriteterne i strategien for uddannelse af retsvæsenets aktører i deres nationale planer.

Målene for strategien for uddannelse af retsvæsenets aktører vil blive bedre opfyldt gennem øget gennemsigtighed og stærkere samarbejde og koordinering mellem alle interessenter, der er involveret i uddannelse af retsvæsenets aktører. Kommissionen har til hensigt at støtte disse bestræbelser ved at give de mest effektive nationale uddannelsesudbydere incitamenter til at bistå andre gennem regionale partnerskaber og ved at fremme en koordineret anvendelse af finansieringsinstrumenter for at opnå langsigtede forbedringer i hele EU.

Endelig har Kommissionen allerede understreget, at bedre overensstemmelse mellem EU's og nationale investeringsprioriteter kan maksimere virkningen og effektiviteten af uddannelsesrelateret finansiering 64 .. Dette betyder, at de uddannelsesresultater, der opnås gennem de nationale uddannelsesbudgetter, kan optimeres, hvis medlemsstaterne tilpasser og koordinerer deres nationale uddannelsesmål med målene og foranstaltningerne i denne strategi, samtidig med at de tilpasses de nationale behov. Dette kan styrkes ved, at medlemsstaterne samarbejder om at tackle fælles udfordringer. Koordineret national og EU-finansiering kan skabe synergier, som vil bidrage til at skabe det gunstige miljø, der er nødvendigt for digitaliseringen af retsvæsenet, samtidig med at uddannelsesindsatsen gøres mere bæredygtig, og innovation og kapacitet udnyttes. En bottom-up-model, suppleret med koordinering på EU-plan, kan sætte medlemsstaterne i stand til at gøre brug af både nationale og EU-budgetter.

Europæiske netværk, der koordinerer deres nationale medlemmer, vil være afgørende for at nå målene og gennemføre de tiltag, der er fastlagt i strategien for uddannelse af retsvæsenets aktører. Navnlig bør europæiske netværk af udbydere af uddannelse af retsvæsenets aktører, såsom EJTN eller Rådet for Advokatsamfund i Den Europæiske Union (CCBE) via ELF, koordinere de nationale uddannelsesinstitutioners og faglige organers indsats for at skabe et gunstigt miljø for digitalisering af retsvæsenet og sikre ovennævnte synergier, virkninger og optimering af finansieringen. Disse netværk bør arbejde på at tilpasse EU-finansierede og nationalt finansierede uddannelsesinitiativer og etablere strukturerede kommunikationskanaler mellem EU-institutionerne og de nationale uddannelsesudbydere. Dette princip skal være retningsgivende for, hvordan Kommissionens finansiering anvendes af de europæiske netværk, der støtter uddannelse af retsvæsenets aktører i medlemsstaterne, og sikre, at ressourcerne anvendes effektivt og har en stærk løftestangseffekt på tværs af medlemsstaterne.

Der findes en række faglige netværk på EU-plan, som også kan spille en central rolle i at sikre en struktureret og effektiv kommunikation mellem EU-institutionerne og de nationale aktører inden for retsvæsenet samt uddannelsesudbydere. Disse omfatter Det Europæiske Netværk af Domstolsadministrationer, Det Europæiske Netværk af Formændene for de Øverste Domstole, Sammenslutningen af Statsråd og Øverste Forvaltningsdomstole i Den Europæiske Union, Netværket af Offentlige Anklagere eller tilsvarende institutioner ved de Øverste Domstole, CCBE, Den Europæiske Kriminaladvokatsammenslutning, Sammenslutningen af Notarer i Den Europæiske Union, Europäische Union der Rechtspfleger, Den Europæiske Union for Stævningsmænd, European Bailiffs' Foundation, Den Europæiske Fængselssamarbejdsorganisation, Den Europæiske Organisation for Prøvetid med Tilsyn samt sammenslutninger af retsvæsenets aktører. Disse netværk skal fremme og bidrage til uddannelse, som er i overensstemmelse med målene og opfordringerne til handling i strategien for uddannelse af retsvæsenets aktører, støtte kapacitetsopbygning blandt nationale uddannelsesudbydere, udveksle god praksis, fastsætte standarder, forbinde interessenter og fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne om uddannelsesprogrammer og -projekter.

3.3.Kommissionens støtte

Kommissionens europæiske uddannelsesplatform (ETP) vil blive udvidet yderligere, så den rummer en virkelig omfattende værktøjskasse til uddannelse af retsvæsenets aktører, der tilbyder supplerende uddannelsesmateriale af høj kvalitet, finansieret fra forskellige kilder, og som er velformidlet, koordineret og meget synlig. Den bør fremme synergier og undgå dobbeltarbejde og overlap for at maksimere effekten af de tilgængelige ressourcer og budgetter. Desuden vil ETP have brugsklart materiale, både til individuel læring og til brug for multiplikatorer, som kan tilpasses yderligere til den nationale kontekst og det nationale behov og potentielt støtte interoperabiliteten mellem nationale platforme for uddannelse af retsvæsenets aktører.

Oversigten over uddannelse af retsvæsenets aktører på ETP vil bidrage til, at virkningen af denne strategi for uddannelse af retsvæsenets aktører systematisk overvåges, og vise, hvordan medlemsstaterne har opfyldt deres uddannelsesrelaterede retlige forpligtelser 65 , skabt et gunstigt miljø for digitalisering af retsvæsenet og fremmet bedste praksis fra nationale og europæiske succeshistorier. Statistiske data, der indsamles af oversigten over uddannelse af retsvæsenets aktører, vil være begrænset til væsentlige indikatorer og indsamles efter klare standarder, der muliggør sammenlignelighed af data fra forskellige kilder. Dataene vil blive indsamlet med regelmæssige mellemrum. Desuden vil oversigten tjene til at måle fremskridt hen imod målene for uddannelse af retsvæsenets aktører og gennemførelsen af de krævede foranstaltninger på tværs af medlemsstater og faggrupper, med særlig vægt på den digitale omstilling af retssystemerne og anvendelsen af EU-retten.

Et forum for uddannelse af retsvæsenets aktører, der samler en bred vifte af interessenter inden for juridisk uddannelse, kan fungere som en yderligere resultatorienteret foranstaltning til støtte for gennemførelsen af strategien for uddannelse af retsvæsenets aktører ved at fokusere på opsøgende arbejde og inddragelse af interessenter. Et sådant forum kunne have til formål at afhjælpe uddannelseskløfter og forskelle mellem medlemsstater, faggrupper og geografiske områder.

Det er vigtigt, at den europæiske og nationale uddannelse af retsvæsenets aktører anvender praktiske, hands-on uddannelsesmetoder for at hjælpe fagfolk med at tilpasse sig stadig mere digitale arbejdsmiljøer og tilegne sig ny praksis. Undervisning med personligt fremmøde er afgørende og bør suppleres med fjernundervisning til forberedelse af og opfølgning på undervisning med personligt fremmøde, hvilket uddyber læringseffekten. Yderligere fordele kan også opnås ved at styrke udvekslingen af bedste praksis eller ved at tilrettelægge faglige udvekslinger og tværfaglig uddannelse. Kunstig intelligens kan også blive bedre integreret i selve uddannelsen af retsvæsenets aktører, f.eks. for at hjælpe fagfolk med at lære og holde sig opdateret om retlige udviklinger, generere interaktive virkelighedsnære simuleringer eller give mulighed for at øve og udvikle faglige færdigheder. Andre digitale værktøjer, såsom virtual reality, kan anvendes, hvor det er relevant, til at imødekomme forskellige indlæringsformer og -behov. Uddannelse af retsvæsenets aktører bør også være tilgængelig for fagfolk, der arbejder i isolerede eller fjerntliggende områder i en medlemsstat. Certificering bør være kompatibel på tværs af jurisdiktioner, og uddannelsesmetoder bør også undgå overlap eller dobbeltarbejde. Bæredygtighed skal sikres ved at muliggøre regelmæssige opdateringer af uddannelsesindholdet.

State-of-the-art-evaluering af uddannelse skal være standarden og en forudsætning for at modtage EU-støtte. Uddannelsesudbydere bør anvende passende evalueringsmetoder for den type uddannelse, der tilbydes, og måle ikke blot uddannelsesaktiviteternes rækkevidde, men også deres langsigtede virkning. Der bør anvendes en række værktøjer til dette formål, herunder en mere systematisk anvendelse af EU's resultattavle for retlige anliggender, som overvåger de nationale retssystemers effektivitet, kvalitet og uafhængighed. Evalueringen bør følges op med konkrete foranstaltninger, såsom rapportering om succeshistorier eller gennemførelse af peerevalueringer for at teste, hvordan læringsresultaterne er blevet gennemført og anvendt på deltagernes arbejdsplads og i deres organisation. Alle evalueringsaktiviteter skal i sidste ende være effektive, gøre brug af implementeringsvidenskab og anvende metoder og strategier, der overvåger, hvordan læring er blevet anvendt professionelt, dvs. hvordan kløften mellem at vide og at gøre er blevet mindsket.

(1)

Den nuværende strategi bygger på tidligere strategier. Det er fortsat vigtigt at uddanne retsvæsenets aktører i den gældende EU-ret for at sikre en effektiv anvendelse af EU-lovgivningen på det civil- og strafferetlige område samt den praktiske anvendelse af de grundlæggende rettigheder. Denne strategi er baseret på dokumentation fra EU's resultattavle for retlige anliggender, rapporter om uddannelse af retsvæsenets aktører og status over resultaterne af uddannelsen af retsvæsenets aktører 2021-2024, som fremlagt i det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene. Den er baseret på en behovsvurdering, der er foretaget i samarbejde med relevante interessenter, herunder på Kommissionens konferencer om uddannelse af retsvæsenets aktører i 2023 og 2024 .

(2)

 "The future of European competitiveness", rapport udarbejdet af M. Draghi , s. 67.

(3)

COM(2025) 30, Et konkurrenceevnekompas for EU , s. 7.

(4)

Rådet for Den Europæiske Union (838/24), Budapesterklæringen om den nye aftale om europæisk konkurrenceevne, s. 1.

(5)

"Europas valg" – Politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission 2024−2029 , s. 6.

(6)

COM(2025)801 – DigitalJustice@2030-strategien.

(7)

Konklusioner fra Europa-Kommissionen og det polske formandskab i den officielle krønike fra ekspertmødet under det polske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union i Warszawa – Nye udfordringer ved udvikling af kunstig intelligens og e-kommunikation på retsområdet (19.-20.5.2025).

(8)

"The future of European competitiveness", rapport udarbejdet af Mario Draghi s. 36.

(9)

  Rapporten "Much More than a Market" , s. 21, 22 og 47.

(10)

  Rapporten "Safer Together Strengthening Europe's Civilian and Military Preparedness and Readiness" , s. 78.

(11)

  Europæisk strategi for e-justice 2024-2028 (C/2025/437), punkt 52.

(12)

  "The future of European competitiveness" , rapport udarbejdet af M. Draghi , s. 36.

(13)

  Rådets konklusioner om anvendelse af kunstig intelligens på det retlige område (16593/24), punkt 19.

(14)

 "The future of European competitiveness", rapport udarbejdet af Mario Draghi s. 36.

(15)

  COM(2025) 90 final, Meddelelse fra Kommissionen: Færdighedsunionen , s. 4.

(16)

  COM(2022) 28 final – Europæisk erklæring om digitale rettigheder og principper for det digitale årti , s. 3.

(17)

Digitalisering af offentlige tjenester i Europas digitale årti: Målene for 2030| Europa-Kommissionen , s. 4.

(18)

COM/2023/667 final, Styrkelse af det europæiske administrative rum (ComPAct) – Europa-Kommissionen .

(19)

Konklusioner fra Europa-Kommissionen og det polske formandskab i den officielle krønike fra ekspertmødet under det polske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union i Warszawa – Nye udfordringer ved udvikling af kunstig intelligens og e-kommunikation på retsområdet (19.-20.5.2025).

(20)

Forordning (EU) 2023/2844 om digitalisering af retligt samarbejde og adgang til domstolsprøvelse i grænseoverskridende civil-, handels- og strafferetlige sager og om ændring af visse retsakter inden for retligt samarbejde.

(21)

  CEPEJ Guidelines on electronic court filing (e-filing) and digitalisation of courts , CEPEJ(2021)15 og CEPEJ Guidelines for the Online Publication of Judicial Decisions Aiming at Furthering Legal Knowledge CEPEJ(2024)9.

(22)

  Interoperable Europe Academy Interoperable Europe Portal og Interoperable Europe Academy på EU Academy .

(23)

I disse prioriteres (bl.a.): indsamling og kortlægning af eksisterende uddannelser, udvikling af pas for kernekompetencer og kompetencerammer for nye færdigheder (digitale, grønne, innovation osv.), indsamling og udveksling af god praksis om GovTech og brugen af kunstig intelligens, deling af standarder for definition af datamodeller for at overholde direktivet om åbne data samt udveksling af god praksis om etiske standarder for kunstig intelligens.

(24)

Forordning (EU) 2024/1689 om harmoniserede regler for kunstig intelligens.

(25)

Forordning (EU) 2023/2854 om harmoniserede regler om fair adgang til og anvendelse af data.

(26)

Forordning (EU) 2024/903 om foranstaltninger til sikring af et højt niveau af interoperabilitet i den offentlige sektor i hele Unionen.

(27)

Forordning (EU) 2022/1925 om åbne og fair markeder i den digitale sektor.

(28)

Forordning (EU) 2022/2065 om et indre marked for digitale tjenester.

(29)

Direktiv (EU) 2019/770 om visse aspekter af aftaler om levering af digitalt indhold og digitale tjenester.

(30)

Direktiv (EU) 2019/771 om visse aspekter vedrørende aftaler om salg af varer.

(31)

Direktiv (EU) 2024/2853 om ansvar for defekte produkter og om ophævelse af Rådets direktiv 85/374/EØF.

(32)

Forordning (EU) 2021/784 om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold online.

(33)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse).

(34)

Direktiv (EU) 2016/680 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA.

(35)

Forordning (EU) 2018/1725 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF.

(36)

Direktiv (EU) 2019/882 om tilgængelighedskrav for produkter og tjenesteydelser samt direktiv (EU) 2016/2102 om tilgængeligheden af offentlige organers websteder og mobilapplikationer.

(37)

Forordning (EU) 2020/1783 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område (bevisoptagelse)

(38)

Forordning (EU) 2020/1784 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civil- og handelsretlige sager.

(39)

Forordning (EU) 2023/969 om oprettelse af en samarbejdsplatform til støtte for driften af fælles efterforskningshold.

(40)

Forordning (EU) 2023/2131 om ændring af forordning (EU) 2018/1727 og Rådets afgørelse 2005/671/RIA for så vidt angår digital informationsudveksling i terrorsager.

(41)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1543 om europæiske editionskendelser og europæiske sikringskendelser om elektronisk bevismateriale i straffesager og om fuldbyrdelse af frihedsstraffe idømt som led i en straffesag.

(42)

Forordning (EU) 2024/3011 om overførsel af retsforfølgning i straffesager.

(43)

Se resultaterne af den forskning, som Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) har gennemført om digitaliseringen af retsvæsenet, og hvordan den påvirker de grundlæggende rettigheder, i rapporten Digitalising justice: a fundamental rights approach .

(44)

Konklusioner fra Europa-Kommissionen og det polske formandskab i den officielle krønike fra ekspertmødet under det polske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union i Warszawa – Nye udfordringer ved udviklingen af kunstig intelligens og e-kommunikation på retsområdet (19.-20. maj 2025), s. 19 og 21.

(45)

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (EUT C 326 af 26.10.2012).

(46)

COM/2020/711 Meddelelse fra Kommissionen – Strategi til styrkelse af anvendelsen af chartret om grundlæggende rettigheder i EU, s. 12 og 13.

(47)

Direktiv (EU) 2019/1937 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten.

(48)

Rådets rammeafgørelse 2008/913/RIA om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen.

(49)

Forordning (EU) nr. 1215/2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (omarbejdning), Rådets forordning (EU) 2019/1111 om kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om internationale børnebortførelser (omarbejdning), forordning (EU) 2020/1784 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civil- og handelsretlige sager (forkyndelse af dokumenter) (omarbejdning), forordning (EU) nr. 650/2012 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende arv, og om accept og fuldbyrdelse af officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis og direktiv (EU) 2024/1069 om beskyttelse af personer, der deltager i offentlig debat, mod åbenbart grundløse krav eller misbrug af retssager ("strategiske retssager mod offentligt engagement") sammen med den horisontale anti-SLAPP-henstilling, C(2022)2428 final af 27.4.2022.

(50)

Artikel 26, andet punktum, i direktiv (EU) 2024/1260 (bestemmelse om uddannelse): "Uden at det berører retsvæsenets uafhængighed og eventuelle forskelle i opbygningen af retsvæsenet i Unionen, sikrer medlemsstaterne, at specialiseret uddannelse og udvekslingen af bedste praksis er tilgængelig for det personale, der er involveret i identifikation, sporing og inddrivelse og konfiskation af aktiver".

(51)

Direktiv (EU) 2024/1226 om, hvad der skal anses for strafbare handlinger og for sanktioner for overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger.

(52)

Direktiv (EU) 2024/1203 om beskyttelse af miljøet gennem strafferet og om ophævelse af direktiv 2008/99/EF og 2009/123/EF.

(53)

Direktiv (EU) 2017/1371 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser.

(54)

Direktiv (EU) 2018/1673 om strafferetlig bekæmpelse af hvidvask af penge.

(55)

Artikel 18b i direktiv 2011/36/EU om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor, som ændret ved direktiv (EU) 2024/1712.

(56)

Direktiv (EU) 2020/1828 om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål til beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser og om ophævelse af direktiv 2009/22/EF.

(57)

Ved dommergerningen forstås det sæt af færdigheder og holdninger, der følger med at være retsprofessionel.

(58)

Defineret som "hjælpepersonale ved domstole og anklagemyndigheder, uanset deres uddannelsesmæssige baggrund eller retlige status" i Study on the Training Needs of Court Staff on EU Law in the EU .

(59)

Se f.eks. s. 6 i Rådets strategi for e-justice 2024-2028, hvor det påpeges, at "[k]apacitetsopbyggende uddannelsesaktiviteter vil hjælpe brugerne til at udnytte mulighederne ved den digitale omstilling, og give dem effektive offentlige tjenester af høj kvalitet på det retlige område. Der bør lægges særlig vægt på grund-, efter- og videreuddannelse af retsvæsenets aktører, hvilket støtter udviklingen af digitale faglige kompetencer i overensstemmelse med EU's strategier for uddannelse af retsvæsenets aktører" eller Rådets konklusioner om anvendelse af kunstig intelligens på det retlige område, som "opfordrer Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere og de nationale myndigheder eller organer med ansvar for uddannelse af retsvæsenets aktører til at tage hensyn til behovet for uddannelse og sætte retsvæsenets aktører i stand til at håndtere digitaliseringen af retssystemerne" og til "uddannelse med fokus på digitalisering af retsvæsenet, herunder kunstig intelligens for retsvæsenets aktører".

(60)

Eksempler på relevante programmer under den nuværende FFR: programmet for det indre marked, LIFE-programmet, Fonden for Intern Sikkerhed, Den Europæiske Unions program for bekæmpelse af svig, programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier, Den Europæiske Socialfond Plus, instrumentet til førtiltrædelsesbistand III og instrumentet for teknisk bistand.

(61)

COM/2025/571 – Forslag til Rådets forordning om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2028-2034.

(62)

COM(2025) 570 Meddelelse fra Kommissionen. Et dynamisk EU-budget for fremtidens prioriteter – Flerårig finansiel ramme 2028-2034, s. 18.

(63)

COM(2025) 565 – Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Den Europæiske Fond for økonomisk, social og territorial samhørighed, landbrug og landdistrikter, fiskeri og maritime forhold, velstand og sikkerhed for perioden 2028-2034, betragtning 20 og artikel 3, stk. 1, litra e), nr. II).

(64)

COM(2025) 570 Meddelelse fra Kommissionen. Et dynamisk EU-budget for fremtidens prioriteter – Flerårig finansiel ramme 2028-2034, s. 24.

(65)

Artikel 4 i forordningen om kunstig intelligens og artikel 11 i forordning (EU) 2023/2844.