EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 19.12.2025

COM(2025) 792 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

OTTENDE RAPPORT INDEN FOR RAMMERNE AF MEKANISMEN TIL SUSPENSION AF VISUMFRITAGELSEN

{SWD(2025) 429 final}

Ottende rapport om visumsuspensionsmekanismen

Den ottende rapport om visumsuspensionsmekanismen er baseret på artikel 8 i forordning (EU) 2018/1806 (i det følgende kaldet "visumforordningen"). I henhold til visumforordningens artikel 8, stk. 4, skal Kommissionen sørge for overvågning af den fortsatte opfyldelse af visumfritagelseskravene i de lande, hvis statsborgere er blevet indrømmet fritagelse fra visumpligt som følge af en vellykket afslutning af en visumliberaliseringsdialog. Rapporten dækker året 2024 samt væsentlige udviklinger i 2025. Den ledsages af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, som beskriver alle relevante aspekter for de lande og regioner, der er omfattet af denne rapport.

Visumliberalisering er en vigtig del af EU's værktøjskasse for samarbejde om migration, sikkerhed og retfærdighed med tredjelande. Denne liberalisering fremmer mobilitet og mellemfolkelig kontakt. Den kan fremme rejser og turisme og styrke de erhvervsmæssige, sociale og kulturelle bånd mellem EU-borgere og borgere i de begunstigede tredjelande. Det kan også fremme diplomatiske forbindelser og internationalt samarbejde. Samtidig har Kommissionens overvågning af EU's visumfrie ordninger vist, at visumfri indrejse også kan være kilden til betydelige migrations- og sikkerhedsmæssige udfordringer, som der skal tages hånd om.

Rapporten behandler partnerne på Vestbalkan og landene i Det Østlige Partnerskab samt andre regioner uden for EU's umiddelbare nabolag (det østlige Caribien og Latinamerika) med fokus på visumfrie lande, hvor der er konstateret specifikke migrations- og/eller sikkerhedsrelaterede spørgsmål, som kan vurderes inden for rammerne af visumsuspensionsmekanismen.

Denne rapport fokuserer på tilpasning af visumpolitikken, migration, grænseforvaltning og tilbagetagelse samt sikkerheds- og statsborgerskabsspørgsmål. De vigtigste resultater præsenteres i denne rapport, som er organiseret efter nøgletemaer, mens de landespecifikke henstillinger findes i bilaget.

Tilpasning af visumpolitikken

Den nære geografiske beliggenhed af partnerne på Vestbalkan og landene i Det Østlige Partnerskab i forhold til EU-medlemsstaternes område gør tilpasning af disse partneres og landes visumpolitik til EU's visumpolitik til et spørgsmål af stor betydning. Utilstrækkelig tilpasning, både hvad angår listen over visumpligtige lande og procedurerne for udstedelse af visa, kan føre til øget ulovlig migration og sikkerhedsrisici for EU.

Utilstrækkelig tilpasning af visumpolitikken gør det lettere for statsborgere fra tredjelande, der er underlagt EU-visumpligt, hvoraf nogle udgør en stor migrationsrisiko, at nå frem til Vestbalkan uden visum (nogle med falske rejsedokumenter) og derefter ulovligt at indrejse over land i Schengenområdet, hvor de kan indgive asylansøgninger. På samme måde har tredjelandsstatsborgere, der er indrejst i Vestbalkan med gyldige visa, i nogle tilfælde krydset Unionens ydre grænser ulovligt og ansøgt om asyl, hvilket giver anledning til alvorlig bekymring om, hvorvidt visumprocedurerne hos visse partnere på Vestbalkan er tilstrækkelige.

Nordmakedonien er den eneste partner på Vestbalkan, der har opnået næsten fuldstændig tilpasning til EU's liste over visumpligtige lande, med kun én tilbageværende forskel i forhold til EU's liste over visumpligtige lande. I 2024 og 2025 gjorde Serbien, Albanien, Kosovo 1* og Montenegro fremskridt med yderligere tilpasning til EU's liste over visumpligtige lande.

For så vidt angår Serbien og Albanien blev dette gjort i overensstemmelse med deres forpligtelser i henhold til reformdagsordenen 2 . I 2024 reducerede Serbien antallet af aftaler om visumfrihed med lande, der er underlagt EU's visumkrav, fra 16 til 12. Albanien reducerede antallet af permanente aftaler om visumfrihed fra 8 til 6 og antallet af sæsonbestemte visumfritagelser fra 6 til 5 i 2024 og 2025.

Kosovos visumpolitik begyndte først at blive overvåget i 2024, da landets borgere fik visumfri adgang til EU. På det tidspunkt havde Kosovo aftaler om visumfrihed med 19 lande, hvis borgere var underlagt EU's visumkrav. Dette tal er siden blevet reduceret til 17.

Efter tilbagegangen i begyndelsen af 2025 ophævede Montenegro senere aftaler om visumfrihed med 5 lande og reducerede antallet af sæsonbestemte visumfritagelser fra 4 til 1. Som følge heraf faldt det samlede antal uoverensstemmelser mellem Montenegros og EU's visumpolitik fra 15 til 9.

I 2025 gik Bosnien-Hercegovina tilbage i forhold til tidligere fremskridt på dette område. Bosnien-Hercegovina fastholdt antallet af permanente aftaler om visumfrihed på 7 3 , men øgede antallet af sæsonbestemte visumfritagelser fra 1 til 3. Som følge heraf steg antallet af uoverensstemmelser mellem landets og EU's visumpolitik fra 8 i 2024 til i øjeblikket 10.

Der kunne ikke konstateres reelle fremskridt for landene i det østlige partnerskab. Moldova og Ukraine har samme antal aftaler om visumfrihed med lande, der er underlagt EU-visumpligt, som ved udgangen af 2024 4 , nemlig henholdsvis 11 og 15.

Georgien opretholder i øjeblikket 26 aftaler om visumfrihed med lande, der er underlagt EU's visumkrav, og har ikke taget nogen skridt mod yderligere tilpasning siden 2022. Tværtimod gik Georgien i 2024 et skridt tilbage ved at indrømme visumfri indrejse for kinesiske statsborgere. Georgien fortsætter også med at føre en visumpolitik, der afviger væsentligt fra EU's regelsæt, navnlig ved at tillade indrejse for statsborgere fra 17 lande, der er visumpligtige både i EU og i Georgien, udelukkende på grundlag af et visum eller en opholdstilladelse udstedt af et af landene i Golfstaternes Samarbejdsråd (GCC).

Visumfrie nabolande skal hurtigst muligt gøre betydelige fremskridt med at tilpasse deres lister over visumfrie nationaliteter til EU's samt tilpasse deres visumprocedurer til Schengenstandarderne. Dette omfatter indførelse af systematisk indsamling af biometriske data, såsom digitale fotos og fingeraftryk, som led i visumansøgningsprocessen. Praksisser, der er uforenelige med EU's regelsæt, såsom tildeling af sæsonbestemte visumfritagelser og tilladelse til visumfri indrejse på grundlag af et visum eller en opholdstilladelse udstedt af et tredjeland, skal ophøre.

Indtil fuld tilpasning er opnået, forventes der fra visumfrie nabopartneres side som en midlertidig minimumsforanstaltning en strengere screening af visumfri indrejse af tredjelandsstatsborgere, navnlig fra lande, der udgør en risiko for sikkerheden eller ulovlig migration.

Migration, grænseforvaltning og tilbagetagelse

Den største udfordring på dette område er fortsat de vedvarende ulovlige migrationsstrømme til EU via Vestbalkan, selv om antallet er faldet betydeligt siden 2023. Dette skyldes den fælles indsats fra EU, dets medlemsstater og relevante EU-agenturer samt partnerne på Vestbalkan, navnlig inden for rammerne af EU's handlingsplan for Vestbalkan 5 , som Kommissionen fremlagde i december 2022. Den primære "Vestbalkanrute" går gennem Serbien og Bosnien-Hercegovina. Albanien og Nordmakedonien fungerer også, i mindre grad, som transitlande. I 2024 og 2025 blev den lange og vanskeligt kontrollerbare grænse mellem Bosnien-Hercegovina og Kroatien et hovedindrejsested for irregulære migranter, der rejser gennem Vestbalkan mod EU.

Partnerne på Vestbalkan skal øge deres indsats for at bekæmpe menneskehandel og yderligere reducere antallet af irregulære migranter, der smugles. Volden forbundet med smugling af migranter er også steget på Vestbalkan. I Serbien opererer menneskesmuglernetværk med stigende intensitet og vold, og nogle grupper består nu delvist af statsborgere fra de samme oprindelseslande som de irregulære migranter. Bestræbelserne på at styrke politikkerne til bekæmpelse af menneskehandel og de operationelle kapaciteter på disse områder skal intensiveres yderligere.

Den betydelige tilstrømning til Georgien af statsborgere fra Indien og i mindre grad fra andre lande i Asien og Mellemøsten giver anledning til bekymring over den potentielle ulovlige migration mod EU over land eller ad søvejen.

Alle de gennemgåede partnere opretholder et regelmæssigt samarbejde med Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex), herunder Bosnien-Hercegovina, som underskrev en Frontex-statusaftale med EU i 2025 6 . De fleste af dem samarbejder også med Den Europæiske Unions Asylagentur (EUAA). Fortsat støtte fra EU og dets medlemsstater gennem levering af udstyr, uddannelse, udveksling af bedste praksis samt fælles grænsepatruljer har givet håndgribelige operationelle resultater.

Samarbejdet om tilbagetagelse mellem EU-medlemsstaterne og alle de gennemgåede partnere blev generelt vurderet som meget godt, og der blev ikke rapporteret om større problemer. Ikke desto mindre blev der konstateret nogle problemer med tilbagetagelse. Forsinkelser i behandlingen af tilbagetagelsesanmodninger fra Bosnien-Hercegovina og Kosovo skyldtes hovedsageligt manglende samarbejde eller modstand fra de tilbagesendte, mens de i Ukraines tilfælde skyldtes den nuværende krigstilstand.

Der blev rapporteret om mindre problemer i samarbejdet med Kosovo, hvor der blev registreret nogle tilfælde af manglende accept af EU-rejsedokumenter, og med Moldova, som i visse tilfælde afviste at acceptere tredjelandsstatsborgere, der har været i transit gennem dets område.

For så vidt angår Serbien er der fortsat bekymringer vedrørende landets praksis med at gøre udstedelsen af tilbagesendelsesdokumenter betinget af forudgående indgivelse af en flyveplan. En anden langvarig og alvorlig bekymring, og dette på trods af tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Serbien, vedrører Serbiens begrænsede samarbejde om tilbagetagelse af tredjelandsstatsborgere, der har været i transit gennem dets område, herunder i tilfælde, hvor der foreligger troværdige beviser for transit, såsom identitetsdokumenter udstedt af de serbiske myndigheder til asylansøgere.

Alle disse partnere forventes straks at tage hånd om de resterende udestående spørgsmål, som EU-medlemsstaterne har identificeret vedrørende gennemførelsen af forpligtelserne om tilbagetagelse.

For Moldova og Ukraine har samarbejdet med Frontex om grænseforvaltning været tilfredsstillende i 2024 og 2025.

Grundløse asylansøgninger

Grundløse asylansøgninger indgivet af statsborgere fra partnere, der er fritaget for visumpligt, udgør fortsat en betydelig udfordring for nogle EU-medlemsstater. Disse ansøgninger har typisk meget lave anerkendelsesrater 7 og pålægger de nationale asylsystemer en uforholdsmæssig stor byrde. Mellem 2015 og første kvartal af 2025 blev 18 % af asylansøgningerne i EU indgivet af statsborgere med visumfri adgang til EU.

Antallet af asylansøgninger indgivet af denne kategori i EU's nabolande er generelt faldet. Antallet af ansøgninger fra Kosovo og især Ukraine steg imidlertid betydeligt i 2024 (henholdsvis 6 785 og 28 350). For Albanien (7 140), Georgien (14 530), Moldova (5 945), Nordmakedonien (3 435) og Serbien (3 270) faldt tallene betydeligt i 2024 i forhold til 2023, men de forblev ikke desto mindre på et betydeligt niveau.

Der er gjort en indsats af partnere i EU's umiddelbare nabolag for at afbøde dette problem. Flere regeringer, herunder Albanien, Georgien og Kosovo, har sponsoreret oplysningskampagner for at øge offentlighedens kendskab til de rettigheder og forpligtelser, der er forbundet med visumfri rejse til EU. Yderligere foranstaltninger omfatter indførelse af udrejsekontrol af borgere, der rejser til Schengenområdet (Albanien og Georgien), for at kontrollere, at de opfylder indrejsebetingelserne i Schengenområdet, samt udsendelse af Frontex-medarbejdere til internationale lufthavne (Georgien). Disse initiativer har vist sig at være effektive og bør opretholdes og udvides til andre partnere.

Som det fremgår af den syvende rapport om visumsuspensionsmekanismen, udgør antallet af asylansøgninger indgivet i EU af latinamerikanske lande, der nyder godt af visumfri adgang, fortsat en betydelig byrde for medlemsstaternes asylsystemer. Mellem 2015 og første kvartal 2025 tegnede statsborgere fra latinamerikanske visumfrie lande sig for mere end halvdelen af alle asylansøgninger indgivet af visumfritagne tredjelandsstatsborgere i denne periode. I 2024 udgjorde antallet af ansøgninger fra Venezuela 74 015, hvilket fortsætter en konsekvent opadgående tendens. Antallet af ansøgninger fra Peru steg også til 27 260. Antallet af ansøgninger fra Colombia faldt, men i absolutte tal er det fortsat bekymrende (51 615). Antallet af ansøgninger fra Honduras (2 380), Nicaragua (2 475) og El Salvador (2 575) faldt også, men forblev ikke desto mindre på et betydeligt niveau.

For at sikre bæredygtigheden af visumfritagelser skal visumfri rejse forblive strengt begrænset til kortvarige ophold og må ikke misbruges til at indgive asylansøgninger i EU. I denne sammenhæng vil Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten fortsat engagere sig med de mest relevante lande for at forhindre misbrug af den visumfrie ordning.

Offentlig orden og sikkerhed, herunder bekæmpelse af korruption og dokumentsikkerhed

Alle de gennemgåede lande opretholdt et tæt samarbejde med Europol og Eurojust. Partnerne på Vestbalkan fortsatte med aktivt at gennemføre den fælles handlingsplan om terrorbekæmpelse for Vestbalkan og undertegnede den nye fælles handlingsplan den 30. oktober 2025 8 .

I 2024 fortsatte alle partnerne på Vestbalkan med at samarbejde med Europol og medlemsstaterne, hvilket resulterede i betydelige operationelle resultater i bekæmpelsen af grov grænseoverskridende kriminalitet, herunder cyberangreb, smugling af migranter samt organiserede kriminelle gruppers handel med narkotika og skydevåben. Alle partnerne på Vestbalkan opnåede konkrete og betydelige resultater med at optrevle en lang række kriminelle grupper.

På trods af den igangværende krig har Ukraine fortsat et intensivt samarbejde med Europol om terrorbekæmpelse samt om bekæmpelse af økonomisk kriminalitet, cyberkriminalitet, ulovlig handel med skydevåben, sprængstoffer, CBRN 9 -materialer og menneskehandel.

Nogle medlemsstater har tilkendegivet, at der er opstået ruter for ulovlig handel med skydevåben fra Mellemøsten gennem Moldova til EU.

Der er stadig sikkerhedsproblemer i Georgien på grund af russisk indflydelse, især i lyset af den hastige vækst i den russiske diaspora, der er bosat i landet. Siden begyndelsen af Ruslands angrebskrig mod Ukraine er omkring 160 000 russiske statsborgere emigreret til Georgien. Der er en stigende bekymring for, at den russiske tilstedeværelse i Georgien kan udnyttes til udenlandske påvirkningsoperationer.

Bekæmpelse af korruption var et centralt benchmark, som blev accepteret af alle visumfri partnere i EU's umiddelbare nabolag under dialogerne om visumliberalisering. Løbende overholdelse af dette benchmark er fortsat en forudsætning for at opretholde visumfri rejse. De fleste af de gennemgåede lande har overholdt dette krav, bl.a. ved at gennemføre foranstaltninger til at håndtere de problemer, der er rejst i tidligere rapporter om visumsuspensionsmekanismen. Georgien har imidlertid ikke blot undladt at følge tilstrækkeligt op på henstillingerne om bekæmpelse af korruption, der er fremsat i den syvende rapport om visumsuspensionsmekanismen, men er også gået tilbage ved at annullere nogle tidligere reformer på dette område.

Med hensyn til dokumentsikkerhed har alle gennemgåede partnere, med undtagelse af Ukraine, fuldt ud udfaset ikkebiometriske pas. De sidste ikkebiometriske ukrainske pas blev udstedt i 2016 og udløber i 2026. Det antal, der stadig er i omløb, er marginalt. Ikke desto mindre har medlemsstaterne rapporteret om brugen af falske eller forfalskede dokumenter af borgere fra Albanien, Kosovo og Ukraine til ulovlig indrejse eller ophold i EU, hvoraf nogle er opnået gennem korruptionspraksis.

Det er fortsat problematisk, at enkeltpersoner i Georgien, Kosovo, Serbien og Ukraine kan ændre deres navne og få nye identitetsdokumenter, undertiden gentagne gange, da det kan bruges til at unddrage sig indberetninger i Schengeninformationssystemet (SIS) og omgå EU's genindrejse- eller indrejseforbud. Denne sårbarhed bør håndteres af eksterne partnere i samarbejde med EU.

I Ukraine giver praksis med at være i besiddelse af mere end ét gyldigt biometrisk pas samt manuelle ændringer af rejsedokumenter (f.eks. forlængelse af udløbsdatoer) anledning til alvorlig bekymring med hensyn til dokumenternes integritet og pålidelighed.

Det rapporteres, at organiserede kriminelle grupper i Bosnien-Hercegovina og i Serbien er involveret i produktion og distribution af forfalskede identitetsdokumenter, herunder pas og kørekort fra forskellige EU-medlemsstater. Især i Serbien er omfanget og kompleksiteten af disse forfalskninger alarmerende, idet nogle forfalskede e-pas af høj kvalitet kan omgå moderne dokumentkontrolsystemer.

Spørgsmål om statsborgerskab, herunder statsborgerskabsordninger for investorer

Visumfrie lande med statsborgerskabsordninger for investorer udgør en iboende sikkerhedsrisiko, da de potentielt kan give tredjelandsstatsborgere, som ellers ville være underlagt visumkrav, mulighed for at omgå de sædvanlige sikkerhedskontroller og få adgang til Schengenområdet gennem erhvervelse af statsborgerskab.

Sådanne programmer indebærer alvorlige risici for ulovlig migration, sikkerhedstrusler og skatteunddragelse. Disse risici er særligt udtalte, når de kombineres med i) utilstrækkelig baggrundskontrol og due diligence, ii) fraværet af en reel forbindelse mellem ansøgerne og det land, der tildeler statsborgerskab, og iii) muligheden for at ændre sit navn under eller efter processen.

Følgelig udgør driften af sådanne programmer i sig selv en grund til at suspendere tredjelandes visumfri status i henhold til den reviderede visumsuspensionsmekanisme.

Blandt nabolandene findes sådanne programmer fortsat i Nordmakedonien, hvor national lovgivning gør det muligt at tildele statsborgerskab uden krav om forudgående ophold til personer, der anses for at repræsentere en "særlig økonomisk interesse" for landet. Antallet af statsborgerskaber, der tildeles i henhold til denne bestemmelse, er dog fortsat marginalt (ét i 2023 og to i 2024).

Montenegro afsluttede formelt sit program den 31. december 2022. Ikke desto mindre er myndighederne fortsat med at behandle ansøgninger om statsborgerskab, der blev indgivet inden programmets afslutning. I 2024 udstedte indenrigsministeriet 1 282 afgørelser om tildeling af montenegrinsk statsborgerskab til ansøgere og deres familiemedlemmer. Pr. april 2025 var 29 resterende ansøgninger stadig under behandling.

Selv om Serbien ikke har et sådant program i snæver forstand, giver en bestemmelse i landets lov om statsborgerskab mulighed for at tildele statsborgerskab "i Republikken Serbiens interesse". Denne bestemmelse gør det muligt at tildele statsborgerskab uden krav om forudgående ophold og uden at forpligte ansøgerne til at opgive deres eksisterende statsborgerskab. Siden 2022 har mere end 200 russiske statsborgere opnået serbisk statsborgerskab i henhold til denne bestemmelse, og profilerne på flere af disse personer har givet anledning til bekymring fra EU's side.

Der er en lignende bekymring vedrørende Georgien. Selv om antallet er meget begrænset sammenlignet med det normale forløb for erhvervelse af statsborgerskab, kan russiske statsborgere benytte forenklede naturalisationsprocedurer til at opnå statsborgerskab. Både de serbiske og georgiske sager bør undersøges nærmere for at fastslå, om disse praksisser er udtryk for misbrug. Som anført i Kommissionens udvidelsespakke fra 2025 kræver overholdelse af EU-retten, at kandidatlandene afskaffer eksisterende ordninger for tildeling af statsborgerskab til investorer og ophæver deres retsgrundlag 10 .

I det østlige Caribien har der i mange år eksisteret statsborgerskabsordninger for investorer i fem lande – Antigua og Barbuda, Dominica, Grenada, Saint Kitts og Nevis samt Saint Lucia. Disse programmer udgør en betydelig og vedvarende udfordring af langt større omfang. Det anslås, at der er udstedt omkring 107 000 pas gennem disse landes ordninger. Antallet af ansøgninger er fortsat højt, nærmere bestemt 13 113 i 2023 og 10 573 i 2024. Behandlingstiderne er korte, og antallet af afvisninger meget lavt – i 2024 blev 1,7 % af ansøgningerne f.eks. afvist i Antigua og Barbuda, 5,3 % i Saint Lucia og 6,5 % i Dominica – hvilket giver anledning til bekymring om tilstrækkeligheden af sikkerheds- og due diligence-procedurerne.

Som reaktion på de betænkeligheder, som EU har givet udtryk for 11 , har de fem østcaribiske lande taget visse skridt, herunder harmonisering af minimumsinvesteringstærsklen til USD 200 000, styrkelse af sikkerhedsscreeningen og fastlæggelse af fælles standarder for informationsudveksling og gennemsigtighed. Situationen giver dog fortsat anledning til stor bekymring.

Statsborgerskabsordninger for investorer i visumfrie lande udgør en ikke ubetydelig sikkerhedsrisiko for Schengenområdet og vil blive undersøgt nærmere under den reviderede retlige ramme for visumsuspensionsmekanismen.

Manglende overholdelse af andre centrale benchmarks fra Georgiens side

Respekt for de grundlæggende rettigheder udgør et af de vigtigste benchmarks, som Georgien har forpligtet sig til under dialogen om visumliberalisering. Fortsat overholdelse af dette benchmark er en central betingelse for at opretholde retten til visumfri rejse.

I den syvende rapport om visumsuspensionsmekanismen af 6. december 2024 vurderede Kommissionen, at Georgien ikke havde opfyldt denne forpligtelse, navnlig på grund af vedtagelsen af loven om gennemsigtighed i udenlandsk indflydelse i maj 2024 og lovgivningspakken om familieværdier og beskyttelse af mindreårige i september 2024. Begge initiativer blev anset for at være i strid med de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, navnlig forenings-, forsamlings- og ytringsfriheden samt retten til privatlivets fred, da førstnævnte kunne anvendes mod civilsamfundet og til at bringe oppositionspartier til tavshed, og sidstnævnte pålagde diskriminerende restriktioner på uddannelse samt offentlige debatter og forsamlinger i strid med princippet om ikkeforskelsbehandling. Som følge heraf fremsatte Kommissionen specifikke henstillinger, hvori den opfordrede Georgien til at:

-sikre og opretholde beskyttelsen af alle borgeres grundlæggende rettigheder, herunder forenings-, forsamlings- og ytringsfriheden, retten til privatlivets fred, retten til at deltage i offentlige anliggender og forbuddet mod forskelsbehandling

-undgå og ophæve lovgivning, der begrænser grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, strider mod princippet om ikkeforskelsbehandling eller overtræder relevante europæiske og internationale standarder, især ved at ophæve loven om gennemsigtighed i udenlandsk indflydelse og lovgivningspakken om familieværdier og beskyttelse af mindreårige og ændre den nationale strategi og handlingsplan for menneskerettigheder for at sikre fuld beskyttelse af LGBTIQ-personers rettigheder.

Siden da har Georgien undladt at gennemføre disse henstillinger og er i stedet gået yderligere tilbage på centrale områder inden for regeringsførelse og grundlæggende rettigheder. Lovændringer, herunder loven om registrering af udenlandske agenter (FARA) og ændringer i loven om tilskud, forfatningsloven om politiske sammenslutninger af borgere, loven om administrative forseelser og loven om radio- og tv-virksomhed, har samlet set indskrænket civilsamfundets råderum og begrænset kritiske røster, herunder fra demonstranter, repræsentanter for oppositionen, civilsamfundsorganisationer og uafhængige medier. Det har især ramt civilsamfundsorganisationer og menneskerettighedsforkæmpere ved at mangedoble forskellige hindringer, hvilket har gjort deres aktiviteter vanskeligere og dermed begrænset deres evne til at fungere.

Den 14. juli 2025 mindede Europa-Kommissionen i et brev til de georgiske myndigheder om kravet om fortsat overholdelse af visumliberaliseringskravene og anmodede om en opdatering vedrørende gennemførelsen af henstillingerne i den syvende rapport om visumsuspensionsmekanismen. Georgien oplyste i sit svar ikke om nogen meningsfulde fremskridt med hensyn til at efterkomme henstillingerne vedrørende de grundlæggende rettigheder i den syvende rapport om visumsuspensionsmekanismen. Georgien overtræder derfor fortsat de benchmarks, der ligger til grund for den visumfrie ordning, som EU har indrømmet. I lyset af denne udvikling bør passende foranstaltninger overvejes inden for rammerne af den reviderede visumsuspensionsmekanisme.

Konklusion

Selv om de fleste partnere i EU's nabolande har taget skridt til at imødekomme de henstillinger, der er fremsat i tidligere rapporter om visumsuspensionsmekanismen, består der fortsat betydelige udfordringer.

Den alvorligste sag vedrører Georgien, som har overtrådt adskillige forpligtelser, der blev indgået under visumliberaliseringsdialogen, undladt at gennemføre næsten alle henstillingerne i den syvende rapport om visumsuspensionsmekanismen, og på trods af gentagne anmodninger i de seneste år om at gøre fremskridt med tilpasning af visumpolitikken og forebyggelse af korruption er der endda sket yderligere tilbageskridt i 2024-2025, herunder med hensyn til beskyttelsen af grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder.

For de øvrige partnere i Vestbalkan og Det Østlige Partnerskab er det fortsat bydende nødvendigt at fremme tilpasningen af visumpolitikken, både ved at harmonisere listerne over visumpligtige tredjelande og ved at sikre, at procedurerne for visumundersøgelse og -udstedelse er fuldt ud i overensstemmelse med Schengenstandarderne. Indtil fuld tilpasning er opnået, bør partnerne på Vestbalkan hurtigst muligt styrke screeningen af visumfri indrejse af statsborgere fra tredjelande, der udgør en risiko for ulovlig migration eller for sikkerheden.

Forebyggelse af grundløse asylansøgninger bør fortsat være en prioritet for alle visumfri partnere, navnlig Albanien, Georgien, Kosovo og Moldova. Bosnien-Hercegovina bør intensivere sine bestræbelser på at styrke grænseforvaltningen, samtidig med at der fortsat skal udvises årvågenhed med hensyn til statsborgerskabspraksis i Georgien og Serbien.

 

Ud over EU's umiddelbare nabolag udgør den fortsatte anvendelse af ordninger for statsborgerskab til investorer i det østlige Caribien en vedvarende og alvorlig sikkerhedsmæssig bekymring, hvilket kan udgøre en potentiel grund til suspension af visumfri rejse i henhold til den reviderede visumsuspensionsmekanisme.

Detaljerede, landespecifikke henstillinger fremgår af bilag I.

Kommissionen vil fortsat nøje overvåge gennemførelsen af tilsagnene om visumliberalisering gennem politiske dialoger på højt plan, møder i underudvalgene for retfærdighed, frihed og sikkerhed samt sin regelmæssige årlige rapportering inden for rammerne af mekanismen til suspension af visumfritagelsen og udvidelsespakken.

Bilag I: Henstillinger fra den ottende rapport om visumsuspensionsmekanismen

Albanien

Albanien har taget skridt til at efterkomme de fleste af Kommissionens henstillinger. Der er dog behov for yderligere fremskridt på følgende områder:

a)Tilpasning af visumpolitikken: Albanien skal som en prioritet yderligere tilpasse sin visumpolitik til EU's liste over visumpligtige tredjelande med særligt fokus på de lande, hvis statsborgere udgør en risiko for ulovlig migration og/eller en sikkerhedsrisiko for EU. Albanien bør også tilpasse sine visumprocedurer til Schengenstandarderne, navnlig ved at indføre indsamling af biometriske data (herunder et digitalt foto og fingeraftryk) som led i behandlingen af visumansøgninger. Indtil fuld tilpasning er opnået, bør Albanien fortsætte og styrke screeningen af tredjelandsstatsborgere, der er fritaget for visumpligt, især dem, der kommer fra lande, der udgør en risiko for ulovlig migration og/eller en sikkerhedsrisiko.

b)Grundløse asylansøgninger: Albanien skal fortsætte og styrke foranstaltninger, der har til formål at reducere antallet af grundløse asylansøgninger, som landets statsborgere indgiver i EU-medlemsstaterne, med særlig opmærksomhed på ansøgninger indgivet af uledsagede mindreårige.

c)Forebyggelse af ulovligt ophold: Albanien skal opretholde og skærpe foranstaltninger for at forhindre, at albanske statsborgere opholder sig i Schengenområdet ud over tilladt periode.

d)Visumudstedelse og tilsyn med ansættelser: Albanien skal styrke screeningsprocessen for visumansøgninger indgivet af tredjelandsstatsborgere fra lande, der udgør en risiko for ulovlig migration og/eller en sikkerhedsrisiko for EU. Landet bør også stramme betingelserne for udstedelse af sådanne visa, forbedre overvågningen af ansættelsespraksis og øge arbejdstilsynenes kapacitet.

e)Bekæmpelse af falske identitetspapirer: Albanien skal intensivere bestræbelserne på at opdage og forhindre brug og udbredelse af forfalskede albanske identitetspapirer.

f)Opfølgning på statsborgerskabsordning for investorer: Albanien skal afholde sig fra at etablere og gennemføre en ordning for tildeling af statsborgerskab for investorer og ophæve retsgrundlaget for en sådan ordning ved at ændre loven om statsborgerskab.

Bosnien-Hercegovina

Bosnien-Hercegovina har taget visse skridt til at efterkomme Kommissionens tidligere henstillinger. Der er dog behov for en yderligere indsats på følgende prioriterede områder: 

a)Tilpasning af visumpolitikken: Bosnien-Hercegovina skal hurtigst muligt yderligere tilpasse sin visumpolitik til EU's liste over visumpligtige tredjelande med særligt fokus på de lande, hvis statsborgere udgør en risiko for ulovlig migration og/eller en sikkerhedsrisiko for EU.

b)Kontrol med udstedelse af visa: Myndighederne skal styrke screeningen af visumansøgninger, der indgives af tredjelandsstatsborgere fra højrisikolande, og skærpe betingelserne for udstedelse af visa til statsborgere fra sådanne lande.

c)Grænseforvaltning 1: Bosnien-Hercegovina skal intensivere sine bestræbelser på at forbedre grænseforvaltningen med særlig fokus på at øge kapaciteten hos grænsevagterne, håndtere problemet med ulovlige grænsepassager og fremme gennemførelsen af Frontex-statusaftalen ved at iværksætte flere fælles operationer på højrisikoafsnit af landgrænsen.

d)Grænseforvaltning 2: Indtil fuld tilpasning af visumpolitikken er opnået, er det vigtigt at fortsætte og styrke screeningen ved grænsen af tredjelandsstatsborgere, der er fritaget for visumpligt. Det anbefales, at der lægges særlig vægt på at kontrollere ægtheden af pas. Myndighederne opfordres kraftigt til proaktivt at samarbejde med tredjelande og luftfartsselskaber om dette spørgsmål og gøre fremskridt med hensyn til at etablere systemer til udveksling af passageroplysninger (API-/PNR-systemer).

Georgien

Den 14. juli 2025 sendte Europa-Kommissionen et formelt brev til de georgiske myndigheder, hvori den mindede om forpligtelsen til fortsat at overholde benchmarkene for visumliberalisering og anmodede om detaljerede oplysninger om gennemførelsen af henstillingerne i den syvende rapport om visumsuspensionsmekanismen.

I sit svar oplyste Georgien ikke om meningsfulde fremskridt med hensyn til at efterkomme Kommissionens henstillinger. På de fleste områder blev der ikke rapporteret om korrigerende foranstaltninger, og i flere andre tilfælde er situationen yderligere forværret.

Af særlig bekymring er den fortsatte anvendelse af lovgivningsmæssige retsakter, herunder i) loven om gennemsigtighed i udenlandsk indflydelse, ii) loven om familieværdier og beskyttelse af mindreårige, iii) loven om registrering af udenlandske agenter (FARA) og iv) ændringer i loven om tilskud, loven om politiske sammenslutninger af borgere, loven om administrative forseelser, loven om radio- og tv-virksomhed og straffeloven, som begrænser grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder og strider mod Georgiens europæiske og andre internationale forpligtelser. I stedet for at træffe afhjælpende foranstaltninger har de georgiske myndigheder åbent forsvaret disse foranstaltninger under påberåbelse af national suverænitet og tilsidesættelse af de forpligtelser, der blev indgået under dialogen om visumliberalisering.

Kommissionen konkluderer derfor, at Georgien er gået markant tilbage på centrale benchmarks for god forvaltning og retsstatsprincippet, som dannede grundlag for indrømmelsen af visumfri rejse. Georgien er ligeledes gået tilbage på områderne visumtilpasning og bekæmpelse af korruption. Denne situation udgør et klart tilfælde af tilbageskridt i forhold til de forpligtelser, der blev indgået under visumliberaliseringsprocessen, og underminerer den gensidige tillid, som den visumfri ordning er baseret på.

I betragtning af den systemiske og overlagte karakter af denne tilbagegang vil Kommissionen overveje passende foranstaltninger inden for rammerne af den reviderede mekanisme til suspension af visumfritagelsen. I henhold til de nye regler kan visumsuspensionen i første fase rettes mod indehavere af diplomatpas, tjenestepas og officielle pas udstedt af de georgiske myndigheder, som primært er ansvarlige for ikke at tage skridt til at imødekomme Kommissionens henstillinger. De nye regler sikrer en ensartet anvendelse af suspensionen i alle medlemsstater, da bilaterale visumfritagelser for indehavere af diplomatpas, tjenestepas og officielle pas ikke længere vil være mulige, når visumpligten genindføres for disse grupper på EU-plan. I anden fase kan suspensionen udvides til at omfatte hele befolkningen, hvis de georgiske myndigheder ikke tager hånd om problemerne. I sidste ende kan Georgien miste sin visumfri status helt og blive overført til bilag I til visumforordningen (listen over visumpligtige tredjelande).

Georgien skal også straks indstille praksissen med at tillade visumfri indrejse for statsborgere fra 17 lande, der er visumpligtige både i EU og i Georgien, når indrejsen sker på grundlag af et visum eller en opholdstilladelse udstedt af et af landene i Golfstaternes Samarbejdsråd (GCC).

Kosovo

Generelt opfylder Kosovo fortsat visumliberaliseringskravene. Der er dog behov for yderligere indsats for at løse følgende udestående spørgsmål:

a)Tilpasning af visumpolitikken: Kosovo skal tilpasse sin liste over visumpligtige tredjelande til EU-listen. Indtil fuld tilpasning er opnået, bør Kosovo fortsætte og styrke screeningen af rejsende, der er fritaget for visumpligt, og som udgør en potentiel migrations- og/eller sikkerhedsrisiko. Kosovo bør også tilpasse sine visumprocedurer til Schengenstandarderne, navnlig ved at indføre indsamling af biometriske data (herunder et digitalt foto og fingeraftryk) som led i behandlingen af visumansøgninger.

b)Imødegåelse af grundløse asylansøgninger: Kosovo skal styrke initiativerne i samarbejde med EU's medlemsstater for at overvåge og begrænse antallet af grundløse asylansøgninger, der indgives af landets statsborgere i EU. Landet bør også opretholde og tilpasse den igangværende kommunikationskampagne for at informere borgerne om deres rettigheder og forpligtelser under den visumfri ordning med EU.

c)Styrkelse af dokumentsikkerheden: Kosovo skal styrke foranstaltningerne for at forhindre udstedelse af identitets- og rejsedokumenter under falske identiteter og forbedre afsløringen af forfalskede dokumenter. Landet bør sikre samarbejde med medlemsstaterne for så vidt angår personer, der er omfattet af indberetninger i Schengeninformationssystemet (SIS), og som kan ansøge om et rejsedokument med ændrede navne. Fortsat samarbejde med Interpol om bortkomne og stjålne dokumenter bør opretholdes sammen med fuld gennemførelse af den nye lov og administrative instruks om identitetskort for at styrke den overordnede dokumentsikkerhed.

d)Beskyttelse af mindretalssamfund: Kosovo bør fortsat foretage konkrete forbedringer med hensyn til at beskytte mindretalssamfunds rettigheder.

Moldova

Moldova har taget skridt til at efterkomme Kommissionens tidligere henstillinger. Der er dog behov for yderligere fremskridt, især på følgende områder:

a)    Tilpasning af visumpolitikken: Moldova skal tilpasse sin visumpolitik til EU's liste over visumpligtige lande, navnlig med hensyn til lande, der udgør en risiko for ulovlig migration eller en sikkerhedsrisiko for EU. Indtil fuld tilpasning er opnået, bør Moldova fortsætte og styrke den strenge screening af tredjelandsstatsborgere, der er fritaget for visumpligt, især dem, der kommer fra højrisikolande.

b)    Grundløse asylansøgninger: Moldova skal intensivere indsatsen for at afhjælpe den fortsatte forekomst af grundløse asylansøgninger fra moldoviske statsborgere i EU's medlemsstater. Dette kan omfatte målrettede oplysningskampagner, der er skræddersyet til relevante migrantprofiler, samt indførelse af udrejsekontrol for at forbedre sporingen og afskrækkelsen.

Montenegro

Montenegro har imødekommet nogle af Kommissionens tidligere henstillinger, især ved at reducere listen over visumfri lande, der er visumpligtige for EU, og ved fortsat at overvåge de resterende ansøgninger om statsborgerskab. Følgende spørgsmål mangler dog stadig at blive løst:

a)Overensstemmelse med EU's visumliste: Montenegro skal bringe sin visumpolitik i overensstemmelse med EU's liste over visumpligtige tredjelande. Montenegro må ikke længere give sæsonbestemte visumfritagelser, heller ikke til de lande, der er blevet fjernet fra listen over lande med permanente visumfritagelse. Montenegro bør også bringe sine visumprocedurer i overensstemmelse med Schengenstandarderne, navnlig ved at indføre indsamling af biometriske data (herunder et digitalt foto og fingeraftryk) som led i behandlingen af visumansøgninger.

I mellemtiden skal Montenegro gennemføre målrettede sikkerhedsforanstaltninger, såsom øget screening af visumfritagne indrejsende, og dokumentere deres effektivitet med hensyn til at reducere ulovlig migration og sikkerhedsrisici.

b)Visumansøgningsinfrastruktur: Som forberedelse til overgangen til en revideret visumpolitik bør Montenegro udvide sin kapacitet til visumudstedelse ved at digitalisere elementer af visumudstedelsesprocessen, så statsborgere fra lande, der i øjeblikket er fritaget for visumpligt, kan ansøge om visum, når fritagelsen ophæves. Dette vil lette den administrative behandling og understøtte tilpasningen af politikken.

c)Opfølgning på statsborgerskabsordning for investorer: Montenegro skal sikre, at retsgrundlaget for ordningen ophæves, og at alle verserende ansøgninger under den nu ophørte ordning behandles i overensstemmelse med de højeste sikkerhedsstandarder. Desuden skal eventuelle tilfælde af statsborgerskab, der tidligere er tildelt gennem denne ordning til personer, der er omfattet af internationale restriktive foranstaltninger, gennemgås og tilbagekaldes, hvor det er relevant.

Nordmakedonien

Nordmakedonien udviser fortsat et tilfredsstillende niveau af samarbejde på områderne migration, grænseforvaltning og sikkerhed. Der er taget visse skridt til at imødekomme Kommissionens tidligere henstillinger vedrørende erhvervelse af statsborgerskab på grundlag af særlige økonomiske interesser. Der kræves yderligere indsats for at tage hånd om følgende centrale spørgsmål:

a)Tilpasning af visumpolitikken: Nordmakedonien skal fuldføre tilpasningen af sin visumpolitik til EU's liste over visumpligtige tredjelande. Nordmakedonien bør også tilpasse sine visumprocedurer til Schengenstandarderne, navnlig ved at indføre indsamling af biometriske data (herunder et digitalt foto og fingeraftryk) som led i behandlingen af visumansøgninger.

b)Nordmakedonien bør rapportere om gennemførelsen og effektiviteten af yderligere screeningsforanstaltninger, der anvendes over for tyrkiske statsborgere, som ankommer til landet, især med hensyn til ulovlig migration og sikkerhedsrisici.

c)Ophold ud over tilladt periode: For at afbøde det vedvarende fænomen med statsborgere fra Nordmakedonien, der opholder sig i Schengenområdet ud over tilladt periode, skal myndighederne gennemføre målrettede initiativer, herunder oplysningskampagner om betingelserne for visumfri rejse og styrket samarbejde med medlemsstaterne.

d)Statsborgerskabsordning for investorer: Nordmakedonien skal afskaffe ordningen og ophæve dens retsgrundlag, give oplysninger om de ansøgninger, der allerede er indgivet i henhold til bestemmelsen om "særlig økonomisk interesse", og sikre, at alle sådanne ansøgninger underkastes en grundig baggrundskontrol.

Serbien

Serbien har taget skridt til at efterkomme Kommissionens tidligere henstillinger. Der er dog behov for yderligere fremskridt på flere centrale områder, især med hensyn til migration, visumpolitik og erhvervelse af statsborgerskab. Der er behov for en ekstra indsats på følgende områder:

a)    Tilpasning af visumpolitikken: Serbien skal yderligere tilpasse sin visumpolitik til EU's liste over visumpligtige tredjelande med særligt fokus på de lande, hvis statsborgere udgør en øget risiko for ulovlig migration eller sikkerhedstrusler mod EU. Serbien bør også tilpasse sine visumprocedurer til Schengenstandarderne, navnlig ved at indføre indsamling af biometriske data (herunder et digitalt foto og fingeraftryk) som led i behandlingen af visumansøgninger. Indtil fuld tilpasning er opnået, bør Serbien fortsætte med at styrke screeningsforanstaltningerne for tredjelandsstatsborgere, der er fritaget for visumpligt, især dem, der kommer fra højrisikolande.

b)    Procedurer for udstedelse af visa: Serbien skal forbedre screeningen af visumansøgninger, der indgives af statsborgere fra lande, som anses for at udgøre en risiko for ulovlig migration eller en sikkerhedsrisiko. Parallelt hermed bør reglerne for udstedelse af visa til sådanne statsborgere strammes for at sikre større kontrol og overensstemmelse med EU's standarder.

c)    Gennemførelse af tilbagetagelsesforpligtelser: Serbien skal fuldt ud gennemføre bestemmelsen om tredjelandsstatsborgere i tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Serbien, navnlig i tilfælde, hvor tredjelandsstatsborgere har været i transit gennem serbisk område, og en sådan transit er påviseligt dokumenteret.

d)    Praksis for statsborgerskab: Serbien skal afholde sig fra at tildele statsborgerskab efter fremskyndede eller forenklede procedurer til statsborgere fra lande, der udgør en risiko for ulovlig migration eller sikkerhedsrisici for EU. Desuden bør der sikres en passende og grundig sikkerhedsscreening af alle ansøgere, også under den almindelige naturalisationsprocedure.

Ukraine

Overordnet set opfylder Ukraine fortsat kravene i rammen for visumliberalisering og har taget skridt til at imødekomme flere af Kommissionens tidligere henstillinger. Ikke desto mindre er der behov for yderligere indsats, hvor det er muligt i betragtning af de igangværende krigsrelaterede udfordringer, især følgende:

a)Tilpasning af visumpolitikken: Ukraine skal tilpasse sin visumpolitik til EU's liste over visumpligtige tredjelande med særligt fokus på lande, hvis statsborgere udgør en risiko for ulovlig migration eller en sikkerhedsrisiko for EU.

b)Dokumentsikkerhed: Ukraine opfordres til at gøre en større indsats for at løse problemet med brugen af falske dokumenter, herunder, men ikke begrænset til, pas.

c)Indsatsen mod korruption: Ukraine opfordres til fortsat at styrke sin ramme for bekæmpelse af korruption ved yderligere at udvikle en troværdig og konsekvent historik for efterforskning, retsforfølgning og domfældelse i korruptionsrelaterede sager.

Latinamerika

Håndtering af ophold ud over tilladt periode og grundløse asylansøgninger: Kommissionen anerkender den øgede indsats fra de berørte latinamerikanske lande, men bemærker samtidig, at bør de træffe yderligere foranstaltninger for at begrænse antallet af ophold ud over tilladt periode og antallet af grundløse asylansøgninger, der indgives af deres borgere i EU. Sådanne foranstaltninger, som nogle lande allerede har truffet, bør, hvor det er muligt, omfatte udrejsekontrol/-verifikation, kommunikationskampagner for at informere borgerne om deres rettigheder og forpligtelser under den visumfri ordning med EU samt andre foranstaltninger, der måtte blive aftalt enten med EU eller bilateralt med EU's medlemsstater.

Østcaribiske lande, der har statsborgerskabsordninger for investorer

Statsborgerskabsordninger for investorer i lande, der har visumfri adgang til EU, udgør et alvorligt sikkerhedsproblem. En ordning, hvorved statsborgerskab tildeles til gengæld for forudbestemte betalinger eller investeringer, uden at den pågældende person har nogen reel tilknytning til det pågældende tredjeland, udgør en potentiel grund til suspension af visumfri rejse under den reviderede mekanisme til suspension af visumfritagelsen. De berørte østcaribiske lande bør træffe alle nødvendige foranstaltninger for en tilstrækkelig sikkerhedsvurdering af ansøgerne, indtil disse ordninger bliver ophævet.

(1)

*     Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med UNSCR 1244/1999 og ICJ's udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.

(2)

     SWD(2024) 243 final – Kommissionens gennemførelsesafgørelse om godkendelse af reformdagsordenen og det flerårige arbejdsprogram under reform- og vækstfaciliteten for Vestbalkan – Kosovo.

(3)

     Efter at Bosnien-Hercegovina indførte visumkrav for Oman i marts 2024, faldt antallet til seks, men da Vanuatu i december 2024 blev fjernet fra EU's liste over visumpligtige tredjelande, steg det igen til syv.

(4)

3    Moldova annullerede én aftale om visumfrihed i 2025, men da statsborgere fra Vanuatu blev visumpligtige i EU, forblev antallet af uoverensstemmelser for dette land det samme.

(5)

      EU's handlingsplan for Vestbalkan – migration og indre anliggender .

(6)

      Statusaftale med Bosnien-Hercegovina – Migration og indre anliggender .

(7)

Med undtagelse af Ukraine.

(8)

Fælles handlingsplan om forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme og voldelig ekstremisme for Vestbalkan – Migration og Indre Anliggender

(9)

Kemisk, biologisk, radiologisk og nuklear (CBRN).

(10)

     Se dom af 29. april 2025, Kommissionen mod Malta (Citoyenneté par investissement), C-181/23, ECLI:EU:C:2025:283. Den 29. april 2025 fastslog Den Europæiske Unions Domstol, at en medlemsstat overtræder artikel 20 TEUF og princippet om loyalt samarbejde, der er fastsat i artikel 4, stk. 3, TEU, når den opretter og anvender et naturalisationsprogram på grundlag af en transaktionsbaseret procedure mellem denne medlemsstat og de personer, der indgiver en ansøgning i henhold til dette program, hvorefter statsborgerskabet i den nævnte medlemsstat og dermed egenskaben af unionsborger i det væsentlige tildeles til gengæld for forudbestemte betalinger eller investeringer.

(11)

     USA, Det Forenede Kongerige og Canada har udtrykt lignende betænkeligheder. De foranstaltninger, der er truffet, har også til formål at imødekomme amerikanske krav. Borgere fra disse lande er i øjeblikket visumpligtige ved rejser til USA. Visa Waiver Program | Homeland Security .