EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 16.12.2025
COM(2025) 765 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
om gennemførelsen af forordning (EU) nr. 691/2011 om europæiske miljøøkonomiske regnskaber
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 16.12.2025
COM(2025) 765 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
om gennemførelsen af forordning (EU) nr. 691/2011 om europæiske miljøøkonomiske regnskaber
(1)Indledning
Med forordning (EU) nr. 691/2011 om europæiske miljøøkonomiske regnskaber (forordningen) blev der introduceret en fælles ramme for indsamling, udarbejdelse, indberetning og evaluering af europæiske miljøøkonomiske regnskaber ( 1 ). I forordningens artikel 10 hedder det:
Senest den 31. december 2013 og hvert tredje år derefter forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen af denne forordning. Rapporten evaluerer navnlig kvaliteten af de indberettede data, dataindsamlingsmetoderne, den administrative byrde på medlemsstaterne og på respondenterne samt gennemførligheden og effektiviteten af disse statistikker.
Dette er den femte rapport til opfyldelse af denne forpligtelse. De tidligere rapporter blev offentliggjort i 2022 ( 2 ), 2019 ( 3 ), 2016 ( 4 ) og 2013 ( 5 ).
(2)Miljøøkonomiske regnskaber
Siden 2019 har den europæiske grønne pagt dannet grundlaget for Kommissionens engagement i at tackle klima- og miljøudfordringer. Der er imidlertid opstået nye globale udfordringer, og Kommissionen skal gøre EU mere bæredygtigt, mere konkurrencedygtigt, mere modstandsdygtigt og bedre forberedt på klimaændringer.
Økonomien og miljøet er uløseligt forbundet. Konsistente og fuldstændige oplysninger om miljøpåvirkningerne fra vores økonomiske aktiviteter, om de sociale og økonomiske fordele, vi får fra miljøet, og om fordelene ved at beskytte miljøet, understøtter gennemførelsen af EU's prioriteter om at styrke bæredygtigheden og modstandsdygtigheden i produktionen i EU samt viljen til at dekarbonisere økonomien. Derfor har de politiske beslutningstagere brug for statistikker af høj kvalitet om forbindelserne mellem miljøet og økonomien for at overvåge fremskridt og træffe beslutninger om politiske tiltag.
Miljøøkonomiske regnskaber (eller blot miljøregnskaber) er en stærk, multifunktionel informationsramme, der ser på bæredygtigheden og klimapåvirkningerne af EU's økonomiske aktiviteter. Almindelige økonomiske statistikker såsom nationalregnskaber, er ikke udformet til fuldt ud at tage hensyn til de miljømæssige virkninger af produktion, forbrug, investering eller finansiering. Ved at integrere økonomiske og miljømæssige aspekter giver miljøregnskaber et mere fuldstændigt billede af situationen.
Den kommende reviderede nationalregnskabsstandard ENS 202X vil i langt højere grad end tidligere omfatte naturressourcer. Udarbejdelsen af nationalregnskaber vil derfor mere end nogensinde være baseret på solide miljøregnskabsdata.
På EU-plan understøtter de europæiske miljøregnskaber miljøspørgsmålenes overnationale dimension og tilvejebringer en systematisk strategi og dækning på tværs af medlemsstaterne samt miljørelaterede temaer, der gør det muligt at foretage politiske vurderinger og sammenligninger mellem medlemsstaterne.
Det centrale element i miljøregnskaberne er integration, nemlig integration af forskellige former for oplysninger (statistiske, administrative, modellerede osv.) og integration af miljømæssige og økonomiske aspekter såsom i) energiforbrug, beskatning og luftemissioner; ii) materialeudvindelse og affald; iii) miljø- og klimarelaterede offentlige og erhvervsmæssige udgifter (herunder investeringer); og iv) økosystemernes omfang og tilstand samt økosystemernes bidrag til samfundet og miljøet.
Miljøregnskaber er en effektiv og virkningsfuld måde at samle oplysninger på, fordi:
-de genanvender tilgængelige data og gør det dermed muligt at udarbejde nye oplysninger med en begrænset administrativ byrde for virksomheder og offentligheden
-de gør det muligt at krydstjekke og sammenligne oplysninger fra forskellige kilder, hvilket gør det muligt at udlede oplysninger af høj kvalitet med en begrænset indsats.
De europæiske miljøregnskaber er baseret på de internationale standarder: den centrale ramme for det integrerede miljøøkonomiske regnskabssystem (SEEA CF) ( 6 ) og det integrerede miljøøkonomiske regnskabssystem (SEEA EA) ( 7 ). Disse standarder blev udarbejdet og offentliggjort af FN, Europa-Kommissionen (Eurostat), FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), Den Internationale Valutafond og Verdensbanken. SEEA CF er under revision, og en opdatering er planlagt til 2028.
Miljøet og klimaet påvirker mennesker over hele verden, og mange grænseoverskridende aspekter af begge dele er forbundet med luftemissioner, materialer og handel, vandforbrug, energi, beskatning, investeringer osv. Globale standarder er derfor essentielle. Derfor er SEEA CF koordineret med det europæiske nationalregnskabssystem og betalingsbalancen.
Inden for rammerne af ovennævnte standarder fastlægger forordningen europæiske miljøregnskaber for medlemsstaternes rapportering, datakilder, gennemførelse af pilotundersøgelser osv. Den har relevans for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) ( 8 ). Den opdeler regnskaberne i ni moduler som følger.
-Luftemissionsregnskab: emissionerne til atmosfæren af seks drivhusgasser (herunder CO2 og CO2 fra biomasse, der anvendes som brændsel) og syv luftforurenende stoffer (herunder ammoniak og partikler af finstøv) med en opdeling, der dækker 64 udledende industrier plus husholdninger.
-Miljørelaterede skatter efter økonomisk aktivitet: skatter relateret til energi, transport, forurening og naturressourcer, herunder særlige kategorier for CO2 og emissionshandelsordninger, med en opdeling, der dækker 64 betalende brancher samt husholdninger og ikkeresidenter.
-Materialestrømsregnskab for økonomien som helhed: mængderne af fysiske input i økonomien, materialeakkumulering i økonomien og output til andre økonomier eller input tilbage til miljøet. Dette er væsentlige oplysninger for at overvåge fremskridt hen imod en cirkulær økonomi.
-Regnskaber for miljøbeskyttelsesudgifter: økonomiske enheders udgifter til miljøbeskyttelse. Udgifterne omfatter investeringer og forbrugskategorier.
-Regnskaber for sektoren for miljøvenlige varer og tjenesteydelser: produktion, værditilvækst og eksport af varer og tjenesteydelser til beskyttelse af miljøet eller forvaltning af ressourcer. Den beskæftigelse, der er forbundet med disse aktiviteter, indberettes også.
-Fysiske energistrømsregnskaber: strømme af energi fra miljøet ind i økonomien (udvinding af naturlige input), inden for økonomien (fremstilling og anvendelse af energiprodukter) og fra økonomien til miljøet (udledning af overskydende energi) med en opdeling, der omfatter 64 industrier plus husholdninger.
-Skovregnskaber: data om skovressourcer og økonomisk aktivitet i skovbrugs- og skovningsindustrien på en måde, der er fuldt ud forenelig med de data, der indberettes i henhold til ENS 2010.
-Regnskaber over miljøsubsidier og lignende overførsler: Løbende overførsler og kapitaloverførsler fra det offentlige til virksomheder og husholdninger, der har til formål at støtte aktiviteter, der beskytter miljøet og naturressourcerne, herunder produktion og anvendelse af miljøprodukter.
-Økosystemregnskaber: omfanget og tilstanden af økosystemaktiver og de tjenester, som de yder til samfundet og økonomien. Eksempler på økosystemtjenester omfatter afgrødetilførsel, bestøvning af afgrøder, naturbaseret turisme og global klimaregulering.
Hvert af ovennævnte moduler er defineret i et bilag til forordningen. Medlemsstaterne har været forpligtet til at indberette data til Kommissionen (Eurostat) i henhold til bilag I-III siden 2013, i henhold til bilag IV-VI siden 2017 og i henhold til bilag VII og VIII siden slutningen af 2025, og data i henhold til bilag IX (økosystemregnskaber) skal være indberettet inden udgangen af 2026.
(3)Aktiviteter siden den sidste rapport
Ændringer af forordningen og anden afledt lovgivning
Forordning (EU) 2024/3024 af 27. november 2024 om ændring af forordning (EU) nr. 691/2011. For det første tilføjede den tre nye moduler om skovregnskaber, miljøsubsidier og lignende overførsler samt økosystemregnskaber.
De nye moduler for skovregnskaber og miljøsubsidier og lignende overførsler er baseret på allerede eksisterende frivillige dataoverførsler (siden henholdsvis 2016 og 2015).
Modulet for økosystemregnskaber er nyt for de fleste medlemsstater. Det bygger på FN's SEEA EA-standard, der blev fastlagt i 2021, samt på erfaringer fra Eurostat, Kommissionens Fælles Forskningscenter (JRC) og nogle medlemsstater i de seneste år. Metoderne, som først blev udviklet af JRC i INCA-projektet ( 9 ), er blevet videreudviklet af Eurostat, JRC og en gruppe nationale eksperter siden 2021, og Eurostat har organiseret frivillige dataindsamlinger i 2023 og 2024 som forberedelse til den første rapporteringsrunde under forordningen i 2026, og Kommissionen (Eurostat) har medfinansieret kapacitetsopbygning i medlemsstaterne med årlige tilskud siden 2017.
Disse tre moduler vil forbedre de oplysninger, der er tilgængelige for flere EU-tiltag og -mål, herunder ambitionen om klimaneutralitet, jord til bord-strategien, EU's skovstrategi, EU's biodiversitetsstrategi for 2030 og den globale biodiversitetskonvention, jordbundsstrategien for 2030, forordningen om naturgenopretning og handlingsplanen for nulforurening. De vil også bidrage til at øge relevansen af overvågningen af målene for bæredygtig udvikling for EU.
Takket være regnskabernes integrerede struktur vil de nye moduler også tilføre de grundlæggende statistiske data en betydelig værdi og øge kapaciteten i de seks eksisterende moduler, da det vil være muligt at kombinere nye og gamle regnskaber for at udlede nye indikatorer.
De nye økosystemregnskaber kan f.eks. kombineres med eksisterende luftemissionsregnskaber for at sammenligne mængden af kulstofbinding fra økosystemer med mængden af drivhusgasemissioner. Der er også en stærk forbindelse mellem økosystemregnskaber, skovregnskaber og materialestrømsregnskaber for økonomien som helhed for så vidt angår udvinding af biomasse.
Ud over de tre nye moduler har forordning (EU) 2024/3024 af 27. november 2024 også forbedret situationen på andre måder. Kommissionen (Eurostat) fik mandat til at offentliggøre og om nødvendigt indsamle data fra medlemsstaterne om investeringer i begrænsning af klimaændringer (se nedenfor). Kommissionen (Eurostat) skulle også udarbejde en ny digital publikation om klimaændringer og en portal med data fra miljøregnskaber. Kommissionen (Eurostat) fik til opgave at foretage en gennemførlighedsundersøgelse af monetær værdiansættelse af økosystemtjenester og datakvalitetsundersøgelser af vand, energisubsidier og klimatilpasning. Der er også sket forbedringer med hensyn til nye datakilder til regnskaberne, pilotundersøgelser, undtagelser og EU-finansiering.
Nedenfor er anført andre foranstaltninger med retsgrundlag, der er truffet siden den seneste rapport til Europa-Parlamentet og Rådet.
-Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/1769 ( 10 ) for så vidt angår ajourføring af det vejledende kompendium over miljøvenlige varer og tjenesteydelser samt økonomiske aktiviteter Ved denne forordning fastsættes referencelisten, der angiver anvendelsesområdet for udarbejdelsen af bilag V til forordning (EU) nr. 691/2011.
- Kommissionens delegerede forordning (EU) 2025/1131 ( 11 ) om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 691/2011 for så vidt angår investeringer i modvirkning af klimaændringer og indførelse af klassifikationen af miljømæssige formål Modvirkning af klimaændringer, herunder relaterede investeringer, er absolut nødvendig for at nå målet om klimaneutralitet i EU senest i 2050. Derfor indgår karakteristika ved andre investeringer i modvirkning af klimaændringer i de europæiske miljøregnskaber. Dataene dækker alle sektorer og aktiviteter i økonomien, der er relevante for modvirkning af klimaændringer, og er opdelt efter medlemsstat. Den første indberetning af data om investeringer i modvirkning af klimaændringer skal finde sted i oktober 2025. Klassificeringen af miljøformål er en ny klassificering, som blev oprettet af FN i 2024 og erstatter den gamle klassificering af miljøbeskyttelsesaktiviteter og -udgifter (CEPA 2000) og klassificeringen af ressourceforvaltningsaktiviteter (CReMA 2008).
-Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/137 ( 12 ) indførte NACE rev. 2, opdatering 1. Da NACE-nomenklaturen for økonomiske aktiviteter regulerer medlemsstaternes indberetning af data til Kommissionen (Eurostat) vedrørende miljøøkonomiske regnskaber, blev ændrede Kommissionens delegerede forordning (EU) 2025/472 ( 13 ) bilag IV og V til forordning (EU) nr. 691/2011 ved at opdatere de krav til indberetning af data, der er udtrykt i NACE rev. 2, for at bringe dem i overensstemmelse med de opdateringer, der er foretaget heri. Gennemførelsen af opdatering 1 af NACE rev. 2 i forordning (EU) nr. 691/2011 vil begynde på et senere tidspunkt.
På trods af det intensive forberedende tekniske arbejde med de tre nye moduler sammen med alle medlemsstater anmodede otte lande om undtagelser for gennemførelsen af et eller flere af de tre nye moduler, hvilket betyder, at de vil begynde at indberette data 1-2 år senere end resten af medlemsstaterne. Alle anmodninger om undtagelser blev behørigt begrundet og imødekommet ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2025/1170 af 13. juni 2025 ( 14 ). 13 medlemsstater anmodede om undtagelser for indberetning af data om investeringer i modvirkning af klimaændringer i et eller to år fra oktober 2025.
Nye data og indikatorer, nye publikationer
Siden den seneste rapport i 2022 har Kommissionen (Eurostat) ud over de nye moduler øget mængden af og forbedret kvaliteten af de oplysninger, der er tilgængelige fra miljøregnskaberne.
-Kommissionen (Eurostat) har offentliggjort:
-en statistisk dataportal for miljøøkonomiske regnskaber ("resultattavle") ( 15 ) og
-en digital publikation om begrænsning af klimaændringer ( 16 )
som krævet i artikel 10 i den ændrede forordning.
Begge produkter blev lanceret i december 2024. Resultattavlen opsummerer centrale indikatorer for miljøøkonomiske regnskaber på en brugervenlig og interaktiv måde. Den digitale publikation "Statistics on climate change mitigation" indeholder interaktive grafer og kort, så brugerne kan fordybe sig i data om miljøregnskaber.
-Siden november 2021 har Kommissionen (Eurostat) offentliggjort skøn over kvartalsvise drivhusgasemissioner ( 17 ), der er i fuld overensstemmelse med nationalregnskaberne. Det tager kun fire og en halv måned efter referenceperiodens udløb at offentliggøre dem. Den rettidige offentliggørelse af emissionsskøn imødekommer behovet for hurtigere og hyppigere oplysninger ud fra et politisk synspunkt. De nye skøn kræver ikke yderligere indberetning fra medlemsstaterne.
-Ud over offentliggørelsen af de data, som medlemsstaterne har indberettet i henhold til forordningen, offentliggør Eurostat tidlige estimater af luftemissionsregnskaberne for drivhusgasser T + 12 måneder efter udgangen af referenceperioden og T + 6 måneder for materialestrømsregnskaber.
-Kommissionen (Eurostat) kombinerer miljøregnskaber med makroøkonomiske modeller såsom multiregionale input-output-tabeller for at udarbejde miljøaftryk af EU's forbrug af bedre kvalitet og med større detaljeringsgrad såsom dets drivhusgas- ( 18 ) eller materialefodaftryk ( 19 ).
Dataindsamlingsmetoder og administrativ byrde
Miljøregnskaber kræver generelt ikke, at borgere eller virksomheder udfylder nye spørgeskemaer, da de for det meste anvender data, som de nationale myndigheder allerede er i besiddelse af. Disse eksisterende data suppleres ofte med yderligere skøn, f.eks. fra modeller, hvis det er nødvendigt. Ud over data fra nationalregnskaber integrerer miljøregnskaber data fra en lang række kilder, herunder statistikker om energi, transport, materialer, landbrug og skovbrug, offentlige udgifter og beskatning samt ikkestatistiske kilder såsom jordobservationsdata, data fra biofysiske modeller og biodiversitetsoplysninger fra borgervidenskab.
For at opfylde de datakrav, der er fastsat i forordningen, kan myndighederne i medlemsstaterne være nødt til at tilpasse eksisterende data, så de stemmer overens med forordningens begreber. Disse tilpasninger kan kræve en vis arbejdsindsats fra de nationale myndigheder og borgerne, f.eks. tilpassede eller udvidede husstands- eller virksomhedsundersøgelser for at tilvejebringe data for udvalgte variabler i miljøregnskaberne.
Landene kan også vælge at indføre specifikke dataindsamlinger for miljøregnskaber for at forbedre datakvaliteten. Nogle lande har f.eks. oprettet undersøgelser for at supplere deres øvrige datakilder til regnskaberne for sektoren for miljøvenlige varer og tjenesteydelser (bilag V til forordningen). Disse undersøgelser gennemføres hvert år eller med et par år imellem. Den deraf følgende ekstra byrde for virksomhederne er meget lav.
Afslutningsvis er den administrative byrde for virksomheder og husholdninger ved at levere data til miljøregnskaber meget lille.
Med hensyn til den administrative byrde for de nationale myndigheder er situationen som følger. De nationale myndigheder, typisk de nationale statistiske kontorer eller lejlighedsvis energi- eller miljøministerierne, udfører det meste af arbejdet med at udarbejde regnskaberne. Andre nationale myndigheder, der bidrager til regnskaberne, omfatter naturbeskyttelsesmyndigheder og skattemyndigheder. Dette arbejde består i vid udstrækning i at genbruge og integrere eksisterende statistiske datakilder såsom virksomhedsundersøgelser og ikkestatistiske datakilder såsom administrative registre.
Det gennemsnitlige antal medarbejdere hos de nationale myndigheder, der skal udarbejde regnskaberne, anslås til at være mellem seks og ni fuldtidsækvivalenter (FTE) for de ni bilag til forordningen ( 20 ).
De ældre bilag I-VI kræver hver især i gennemsnit 0,5 til 1 fuldtidsækvivalent. I første omgang skønnes de tre nye bilag at kræve to til tre yderligere fuldtidsækvivalenter i hver national myndighed ( 21 ), idet det nøjagtige antal afhænger af faktorer såsom medlemsstatens forhold og omfanget af eksisterende datakilder.
Efterhånden som produktionssystemerne modnes, forventes det, at der kan opnås effektivitetsgevinster.
Nedbringelse af byrder og forenkling er meget vigtigt for Kommissionen. I samarbejde med de nationale statistikmyndigheder gennemfører Eurostat foranstaltninger for at mindske byrden ved dataindsamling og -rapportering.
·Eurostats personale udvikler metoder, udarbejder retningslinjer, stiller kompileringsværktøjer til rådighed, driver ekspertgrupper og forvalter tilskud, der er afgørende for at skabe effektivitet og koordinering i medlemsstaterne.
·Kommissionens (Eurostats) ekspertgrupper koordinerer dataproduktionen, fremmer udvekslingen af god praksis og fælles løsninger og øger effektiviteten
·Kommissionen (Eurostat) har udviklet og stillet et kompileringsværktøj og EU-dækkende data til rådighed for medlemsstaterne til regnskaber for økosystemtjenester (INCA-værktøjet) samt et kompileringsværktøj til energiregnskaber (PEFA-Builder). Medlemsstater, der anvender disse værktøjer, vil have meget lidt at gøre for at implementere energi- og økosystemtjenesteregnskaber af tilfredsstillende kvalitet. Medlemsstaterne kan også bruge deres egne værktøjer og data.
·Regnskaber over økosystemernes udstrækning og tilstand kan i vid udstrækning baseres på eksisterende EU-dækkende data.
·Flere nationale myndigheder har anvendt tilskud (medfinansieret af Kommissionen) til at implementere metoder eller udvikle de nødvendige værktøjer til dataproduktion og er dermed blevet mere effektive.
Disse initiativer fra Kommissionen (Eurostat) har mindsket medlemsstaternes administrative byrde og omkostninger betydeligt. Reduktionen anslås til cirka 1-2 fuldtidsækvivalenter pr. medlemsstat og mindst 2 mio. EUR om året for alle medlemsstater tilsammen.
Afslutningsvis er byrden for de nationale myndigheder begrænset og meget mindre sammenlignet med fordelene ved miljøregnskaber. Eurostat er meget opmærksom og søger konstant at mindske byrden ved dataindsamling. Med henblik herpå opretholder Eurostat en løbende kommunikation med medlemsstaterne om dette spørgsmål.
(4)Statistikkernes gennemførlighed og effektivitet
Miljøregnskabets effektivitet afhænger af to faktorer: for det første, hvordan eksisterende oplysninger kan omorganiseres til en fælles ramme, og for det andet, hvordan og i hvilket omfang regnskabet anvendes.
Hvad angår den første faktor, illustreres dette af skønnet over økosystemtjenesten for afgrødetilførsel i det nye bilag IX, baseret på eksisterende oplysninger fra materialestrømsregnskaberne i bilag III.
Hvad angår den anden faktor, danner miljøregnskaber grundlag for økonomiske analyser og konsekvensvurderinger og anvendes til at overvåge fremskridt i forhold til opfyldelsen af politiske mål. Flere miljøregnskabsindikatorer såsom materialefodaftrykket, udnyttelsesgraden for cirkulært materiale, miljøskatternes andel af de samlede skatteindtægter og drivhusgasfodaftrykket af EU's forbrug er blevet anvendt til at overvåge de fremskridt, som EU gør med hensyn til at nå målene for bæredygtig udvikling ( 22 ) og i overvågningen af det 8. generelle EU-miljøhandlingsprogram frem til 2030 ( 23 ).
I EU's overvågningsramme for den cirkulære økonomi ( 24 ), udarbejdes flere indikatorer for input af materialer til økonomien og anvendelse af primære og sekundære materialer ved hjælp af miljøregnskaberne.
Indikatorer fra miljøregnskaberne vil også bidrage til at overvåge EU's fremskridt med hensyn til at nå målene i konventionen om biodiversitet ( 25 ) og effektiviteten af andre politikker til beskyttelse af biodiversitet og nulforurening.
Indikatorerne for økosystemernes tilstand er tilpasset de indikatorer, der anvendes til at overvåge forordningen om naturgenopretning. Det betyder, at miljøregnskaber kan anvendes til at overvåge EU's fremskridt med hensyn til at nå de relevante mål.
Fremlæggelsen af politikrelevante indikatorer i den nye resultattavle for miljøregnskaber ( 26 ) og den tilbundsgående analyse af de indbyrdes afhængigheder mellem afbødning af klimaændringer og økonomiske aktiviteter, som præsenteres i den digitale publikation om afbødning af klimaændringer ( 27 ), vil understøtte anvendelsen af regnskaberne i politikudformningen.
Gennemførligheden af de nye moduler, der er tilføjet til forordningen, er integreret i deres udformning, da de er blevet testet af særlige projektgrupper med nationale eksperter og/eller gennem tilskud, inden Kommissionen foreslog ændringen. Der ydes metodologisk støtte i form af håndbøger af Kommissionen (Eurostat) i samarbejde med medlemsstaterne.
(5)Kvaliteten af de data, der er indberettet siden sidste rapport
I henhold til forordningen skal medlemsstaterne og EØS-landene indsende data og rapporter om kvaliteten af deres data til Eurostat ( 28 ). Nogle få kandidatlande og potentielle kandidatlande til EU-medlemskab indsender også helt eller delvist de data, der kræves i henhold til forordningen, på frivillig basis. Denne gennemførelsesrapport fokuserer på den første gruppe af lande (EU- og EØS-lande). Eurostat validerer de modtagne data og datakvalitetsrapporter og gør dem offentligt tilgængelige på sit websted ( 29 ) sammen med tekniske og metodologiske forklaringer og baggrundsoplysninger ( 30 ).
De fleste medlemsstater indsender komplette datasæt og kvalitetsrapporter inden for de frister, der er fastsat i forordningen ( 31 ). I rapporteringsperioderne overskred nogle få medlemsstater fristerne, normalt kun med få dage, men dette havde ingen mærkbar betydning for brugerne.
Samlet set er de statistiske data, som medlemsstaterne har indsendt for alle bilag i henhold til forordningen, af meget høj kvalitet og er yderligere blevet forbedret mellem 2022 og 2025. Dette dokumenteres i de kvalitetsresultatindikatorer for luftemissionsregnskaber og materialestrømsregnskaber, som Eurostat offentliggør sammen med metadataene. Sammenhængen mellem energiregnskaber og luftemissionsregnskaber vurderes regelmæssigt og er også blevet forbedret.
Kommissionen (Eurostat) forventer, at kvaliteten (fuldstændigheden) af de nyligt indførte data for bilag V om investeringer i modvirkning af klimaændringer vil blive forbedret i de næste to år, da mange medlemsstater har opnået en undtagelse. Denne ekstra tid vil give dem mulighed for at forberede sig bedre. For de første år med indberetning af data vil dataene derfor mangle for disse medlemsstater, og Eurostat vil estimere dem ved hjælp af modelleringsteknikker. Der er stadig behov for forbedringer på dette område. Kommissionen (Eurostat) arbejder fortsat sammen med medlemsstaterne om at løse tekniske og metodologiske problemer.
Yderligere foranstaltninger til forbedring af datakvaliteten er enten planlagt eller allerede ved at blive gennemført som beskrevet i næste afsnit.
(6)Forbedringstiltag
Kommissionen (Eurostat) og medlemsstaterne er blevet enige om en europæisk strategi for miljøregnskaber. Den nuværende udgave dækker perioden fra 2024 til 2028 ( 32 ). Strategien, som ikke kræves i forordningen, fastlægger et arbejdsprogram og koordinerer de europæiske bestræbelser på at øge anvendelsen af miljøregnskaberne og videreudvikle dem, herunder eventuelle nye moduler. Med hensyn til gennemførelsen af forordningen har strategien følgende mål:
-Forbedre kommunikationen om miljøregnskaberne og øge anvendelsen af dem. Dette vil sikre, at de forbliver nyttige for politikudformning og andre anvendelsesområder. Dette mål kan også omfatte mere rettidige data, visualiseringer og præsentationer. Det omfatter desuden yderligere anvendelse af indikatorer baseret på miljøregnskaber eller øget bevidstgørelse og formidling af information til ekspertbrugere og offentligheden.
-Eurostat har f.eks. til hensigt at offentliggøre tidlige skøn over energiregnskaber i 2026. Eksempler på nye kommunikationsprodukter findes i afsnit 4.
-Forberede gennemførelsen af de tre nye moduler om skove, økosystemer og miljøtilskud (afsnit 3). Forberedende aktiviteter omfatter frivillige dataindsamlinger, offentliggørelse af Eurostat-håndbøger, aftalte datavalideringsregler og uddannelse af nationale indberettere.
-Samarbejde med andre dataproducenter. Dette vedrører både samarbejde med dele af det statistiske system (f.eks. socialstatistik for at udvikle bredere mål for bæredygtighed) og med andre producenter uden for det statistiske system (f.eks. miljøagenturer, forskningsmiljøet og ministerier). Det omfatter også samarbejde og metodemæssig koordinering med det internationale statistiske samfund, f.eks. i forbindelse med revisionen af SNA, ENS 202X og arbejdet med manualen om betalingsbalancen og den internationale investeringsposition, 7. udgave (BPM7). Den kommende reviderede nationalregnskabsstandard ENS 202X vil i langt højere grad end tidligere omfatte naturressourcer.
-Udforske nye datakilder for at øge datakvaliteten og gøre dataproduktionen mere effektiv.
-Fastlægge en forskningsdagsorden for fremtidens europæiske miljøregnskaber. En første udgave af forskningsdagsordenen blev udarbejdet i midten af 2025.
Strategien ledsages af en handlingsplan med en liste over foranstaltninger og frister for hvert af ovennævnte mål.
(7)Forslag om nye moduler og nye miljøstatistikprodukter
Kommissionen kan foreslå nye moduler for de emner, der er opført i artikel 4, stk. 2 ( 33 ) – navnlig om energisubsidier – på grundlag af resultaterne af de pilot- og gennemførlighedsundersøgelser, der er gennemført af medlemsstaterne.
For to af disse emner (subsidier til fossile brændstoffer og tilpasning til klimaændringer) har Kommissionen (Eurostat) udviklet følgende statistiske værktøjer i de seneste to til tre år:
-en frivillig dataindsamling om potentielt miljøskadelige subsidier, der blev påbegyndt i 2023 og fortsættes årligt. Evalueringen af metoden og resultaterne foretages i samarbejde med medlemsstaterne
-en eksperimentel metode og makroøkonomiske data om tilpasning til klimaændringer baseret på tilgængelige statistiske data.
EU's arbejde med disse to emner er et væsentligt internationalt bidrag til G20 Data Gaps Initiative III og til opdateringen af den internationale SEEA CF.
Kommissionen og medlemsstaterne vil fortsat sammen udvikle nye moduler. I henhold til forordningens artikel 4 skal Kommissionen foretage en vurdering af de metodologiske muligheder og gennemførligheden af en monetær værdiansættelse af økosystemtjenester. I henhold til forordningens artikel 10 skal Kommissionen vurdere kvaliteten af de tilgængelige data om energisubsidier, herunder subsidier til fossile brændstoffer, om tilpasning til klimaændringer og om vand.
Kommissionen (Eurostat) mener imidlertid, at tidspunktet ikke er det rette til at foreslå nye moduler, medmindre efterspørgslen efter dem stiger ud fra et politisk perspektiv. Gennemførelsen af de tre nye moduler kræver en betydelig indsats fra medlemsstaternes side. Erfaringerne med de to første bølger af moduler, der blev etableret i 2011 og 2014, har også vist, at Kommissionen og medlemsstaterne fortsat er nødt til at investere i produktionssystemer og i at forbedre dataproduktionen gennem flere dataindberetninger, før produktionssystemerne er modne, og kvaliteten af dataene er stabil.
(8)Konklusioner
Siden den seneste rapport har Kommissionen og medlemsstaterne gjort yderligere fremskridt med gennemførelsen af europæiske miljøregnskaber i henhold til forordning (EU) nr. 691/2011, navnlig ved at:
-udvide anvendelsesområdet med tre nye tematiske moduler, der tilføjes til forordningen, samt nye variabler om investeringer i modvirkning af klimaændringer
-forbedre datakvaliteten og gøre dataproduktionen mere effektiv
-udbrede kommunikationen om miljøregnskaber
-udvikle yderligere indikatorer for at imødekomme brugernes behov
-løbende vurdere behovet for at tilpasse og forbedre kvaliteten af de europæiske miljøregnskaber i lyset af nye prioriteter og områder.
() EUT L 192 af 22.7.2011, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2011/691/2025-06-24 .
() COM(2022) 718, https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:52022DC0718 .
() COM(2020) 56, https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?qid=1583142055591&uri=CELEX:52020DC0056 .
() COM(2016) 663, https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?qid=1478531808092&uri=CELEX:52016DC0663 .
() COM/2013/0864, http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/ALL/?uri=CELEX:52013DC0864 .
() https://seea.un.org/ .
() Den omfatter Norge og Island. Liechtenstein er fuldstændig undtaget. Den bilaterale statistikaftale mellem Schweiz og Den Europæiske Union har omfattet forordningen siden december 2019. (Afgørelse NR. 2/2019 Truffet Af Det Statistiske Udvalg Den Europæiske Union/Schweiz af 2. december 2019 om erstatning af bilag A til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om samarbejde om statistik [2020/51] EUT L 17 af 22.1.2020, s. 7, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2020/51/oj).
() EUT L, 2024/1769, 27.6.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/1769/oj .
() EUT L, 2025/1131, 4.6.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2025/1131/oj .
() EUT L 19 af 20.1.2023, s. 5, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2023/137/oj.
() EUT L, 2025/472, 11.3.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2025/472/oj.
() EUT L, 2025/1170, 16.6.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2025/1170/oj .
() https://ec.europa.eu/eurostat/cache/dashboard/environmental-accounts/ .
() Kilde: Medlemsstaternes nationale statistiske kontorer, data indsamlet i forbindelse med omkostningsanalysen af europæiske statistikker for 2020.
() Kilde: Medlemsstaternes nationale statistiske kontorer, data indsamlet fra og til drøftelse i ekspertgruppen "Direktørerne for sektorspecifikke og miljømæssige statistikker og regnskaber (DIMESA)" i 2021.
() https://data.europa.eu/doi/10.2785/1111373 . Indikatorer for målene for bæredygtig udvikling baseret på miljøregnskaber er "industriens luftemissionsintensitet", "materialefodaftryk", "bruttoværditilvækst i miljøsektoren", "udnyttelsesgrad for cirkulære materialer" og "miljøskatternes andel af de samlede skatteindtægter". Denne rapport anvender også CO2-fodaftryk i kapitlet om afsmittende virkninger.
() https://ec.europa.eu/eurostat/web/circular-economy/monitoring-framework .
(). https://ec.europa.eu/eurostat/cache/dashboard/environmental-accounts/ .
() Schweiz har siden december 2019 indberettet data i henhold til den bilaterale statistiske aftale mellem Schweiz og Den Europæiske Union. Liechtenstein er fuldstændig undtaget fra forordning (EU) nr. 691/2011 som fastsat i afgørelse nr. 98/2012 truffet af Det Blandede EØS-Udvalg den 30. april 2012 om ændring af bilag XXI (Statistikker) til EØS-aftalen (EUT L 248 af 13.9.2012, s. 36, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2012/98(2)/oj ).
() Vandregnskaber (kvantitative og kvalitative), regnskaber for ressourceforvaltningsudgifter, subsidier eller støtteforanstaltninger, der kan være miljøskadelige, samt affaldsregnskaber.