EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 8.10.2025
COM(2025) 723 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
Strategi for anvendelse af kunstig intelligens
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 8.10.2025
COM(2025) 723 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
Strategi for anvendelse af kunstig intelligens
1.Indledning
Kunstig intelligens ("AI") udvikler sig i et hidtil uset tempo med en kapacitet, der har potentiale til om at omforme hele industrier og den offentlige sektor 1 . Udviklingen og anvendelsen af AI-teknologier (såsom avancerede AI-modeller til almen brug, AI-agenter, digitale tvillinger og specialiserede små AI-modeller) giver EU en enestående mulighed for at fremme innovation, fremskynde produktivitetsvæksten og styrke sin konkurrenceevne og teknologiske suverænitet. På trods af et stærkt industrigrundlag og et dynamisk økosystem for nystartede virksomheder er udviklingen og indførelsen af kunstig intelligens i EU fortsat begrænset, idet kun 13,5 % af virksomhederne og 12,6 % af SMV'erne 2 – rygraden i EU's økonomi – anvender disse teknologier.
På grundlag af handlingsplanen for AI-kontinentet og EU's engagement i at fremme menneskecentreret og pålidelig kunstig intelligens i overensstemmelse med AI-forordningen 3 er der i strategien fokus på at udnytte AI's forandringspotentiale og fungere som katalysator for øget vertikal integration. Strategien har til formål at fremme brugen af kunstig intelligens, navnlig blandt SMV'er og små midcapselskaber, og at lette integrationen af kunstig intelligens for at styrke de europæiske industriers konkurrenceevne, især de mere strategiske industrier. Med strategien søger man at frigøre de bredere samfundsmæssige fordele ved kunstig intelligens, lige fra at åbne mulighed for tidligere og mere nøjagtige sundhedsdiagnoser til at øge effektiviteten af og adgangen til offentlige tjenester, samtidig med at principperne om ikkeforskelsbehandling opretholdes. Desuden er hensigten med strategien at styrke EU's kapacitet og opnå topkvalitet inden for banebrydende kunstig intelligens.
For at nå disse mål fremmer strategien et skift med hensyn til, hvordan virksomheder og organisationer i den offentlige sektor griber problemløsningen an. Ved at vedtage en "AI først"-politik opfordres de til at integrere kunstig intelligens på grundlag af europæiske løsninger. Ved at tage kunstig intelligens i brug – samtidig med at de potentielle fordele og risici vurderes – kan europæiske virksomheder tilpasse sig teknologiens transformative indvirkning, bl.a. på arbejdspladsens indretning og uddannelsesbehov. Denne tilgang fremmer ikke blot forretningsmæssig succes, men også udviklingen af en europæisk strategisk tilstedeværelse på de forskellige lag i AI-stakkene 4 , idet den inddrager arbejdstagere og støtter opbygningen af et robust og suverænt AI-økosystem i EU.
På baggrund af viden indsamlet gennem en offentlig høring 5 og drøftelser på sektorplan 6 i de seneste måneder er strategien for anvendelse af kunstig intelligens struktureret omkring tre hovedafsnit 7 , nemlig at:
·indføre flagskibsinitiativer på sektorplan for at fremme anvendelsen af kunstig intelligens i centrale industrisektorer i EU's økonomi og i den offentlige sektor
·tackle tværgående udfordringer for at støtte øget indførelse af kunstig intelligens blandt SMV'er, sikre en AI-kompetent arbejdsstyrke på tværs af sektorer, udnytte avancerede AI-kapaciteter og sikre tillid til markedet
·etablere en fælles styringsmekanisme for at bane vejen for en sektorspecifik tilgang og fremme en dynamisk samarbejdsproces blandt interessenterne. Strategien vil også omfatte lancering af et AI-observatorium med henblik på at udvikle KPI'er og overvåge udviklingen, virkningen og fremtidige tendenser inden for kunstig intelligens.
Strategien for anvendelse af kunstig intelligens ledsages af strategien for kunstig intelligens inden for videnskaben, som udpeger "Resource of AI Science in Europe" (RAISE) som et flagskibsinitiativ og omfatter anvendelsen af AI på tværs af videnskabelige discipliner. Den vil blive suppleret af strategien for en dataunion, som åbner nye kilder til store datasæt af høj kvalitet, der er nødvendige for træning af algoritmer.
2.Indførelse af flagskibsinitiativer på sektorplan
Kunstig intelligens har potentiale til at forandre, hvordan industrier fungerer, hvordan regeringer opererer, og hvordan der skabes værdi i økonomien. Den kan lette forenkling og dermed øge produktiviteten og konkurrenceevnen. I de følgende underafsnit skitseres en række flagskibsinitiativer, der skal imødegå de vigtigste sektorspecifikke udfordringer og understøtte den politiske tilgang med "AI først". Disse stammer fra den indledende feedback fra interessenterne, der er indsamlet gennem en offentlig høring 8 , en indkaldelse af dokumentation 9 og 17 teknisk strukturerede dialoger (bilag 1) med centrale sektorspecifikke aktører.
Vedtagelsen af strategien for anvendelse af kunstig intelligens markerer begyndelsen på en forandringsfremmende rejse, der løbende vil blive opdateret og udvidet takket være input fra den forvaltningsmekanisme, der er beskrevet i strategiens sidste kapitel. Det betyder, at de nedenfor anførte foranstaltninger i fremtiden kan suppleres med nye initiativer inden for andre sektorer såsom finans, turisme og e-handel. Med henblik på at gennemføre foranstaltningerne i denne strategi mobiliserer Kommissionen ca. 1 mia. EUR fra sine finansieringsprogrammer 10 , hvilket vil have en betydelig løftestangseffekt afhængigt af sektoren.
2.1. Sundhedssektoren, herunder lægemidler
Kunstig intelligens rummer et betydeligt potentiale for at ændre sundheds- og lægemiddelsektoren og for at forbedre og endda redde menneskeliv i hele EU. AI kan understøtte tidligere og mere præcise kliniske beslutninger, lette den administrative byrde for sundhedspersonale, støtte administrative processer og forbedre resultaterne for patienterne i hele behandlingsforløbet. I lyset af det stigende pres på sundhedssystemerne giver kunstig intelligens adgang til konkrete værktøjer, der kan øge effektiviteten og kvaliteten, herunder i områder med utilstrækkelig dækning eller fjerntliggende områder, hvor der mangler hospitaler, specialister eller diagnostiske tjenester. Ud over rutinemæssig sundhedspleje vil Kommissionen som understreget i EU's strategi for medicinske modforanstaltninger 11 også fremme anvendelsen af AI-værktøjer til sundhedskriseberedskab og -indsats, herunder hurtigere påvisning og overvågning af sundhedstrusler med henblik på efterretninger om medicinske modforanstaltninger.
Udbredelsen af kunstig intelligens i sundhedsvæsenet på tværs af EU og integrationen af den i kliniske arbejdsgange og administrative processer er dog fortsat begrænset og ujævn 12 . Blandt forhindringerne kan nævnes adgang til kvalitetsdata, ensartede infrastrukturer og begrænsede AI-kompetencer og -færdigheder samt manglende tillid blandt sundhedsprofessionelle. Der er behov for tiltag for at fremme investeringer, tilskynde til innovation og lette grænseoverskridende tværfagligt samarbejde, så sundhedssystemer og borgere kan få det fulde udbytte af kunstig intelligens 13 .
For at støtte "AI først"-politikken i sundhedssektoren vil Kommissionen
·oprette europæiske avancerede screeningcentre drevet af kunstig intelligens for at fremskynde indførelsen af innovative værktøjer til forebyggelse og diagnosticering i sundhedscentre og levere sundhedsydelser i underbetjente områder. Initiativet har til formål at forbedre tidlig opsporing og sikre rettidig diagnosticering, navnlig af hjerte-kar-sygdomme og kræft. Det vil følge en tilgang, der skal sikre, at der med AI-baseret screening og diagnosticering tages hensyn til kønsspecifikke faktorer 14 . Ved at anvende AI-løsninger vil disse centre understøtte klinisk validering i den virkelige verden samt lokale præstationstest, ligesom de vil generere dokumentation med henblik på klinisk anvendelse 15 . Dette netværk af AI-drevne centre vil lette adgangen til datasæt af høj kvalitet, der bygger på det europæiske sundhedsdataområde 16 samt de europæiske digitale infrastrukturer for kræftbilleddannelse 17 og genomiske 18 data og støtte afprøvning og validering af lovende AI-modeller, herunder med henblik på personlig forebyggelse. Dette vil bygge på de relevante foranstaltninger under Europas kræfthandlingsplan, strategien for biovidenskab og den kommende EU-plan for hjerte-kar-sundhed.
·oprette et europæisk ekspertisenetværk for anvendelse af kunstig intelligens i sundhedsvæsenet for at konsolidere retningslinjer og bedste praksis. Der vil blive leveret drejebøger for udrulning, retningslinjer om bl.a. lokal validering (resultater i klinisk praksis) og overvågning efter udrulning samt designprincipper, og der vil blive dannet grundlag for udveksling af bedste praksis om anvendelse af kunstig intelligens i sundhedsvæsenet.
AI er også ved at revolutionere udviklingen af lægemidler bl.a. ved at fremskynde opdagelsen af nye lægemidler og støtte overvågningen af deres bivirkninger. AI-baseret modellering og simulering kan fremskynde opdagelsen af nye behandlingsmuligheder og afdække nye terapeutiske anvendelser af eksisterende lægemidler, såsom nye antibiotika, samt forbedre forudsigelserne om sikkerhed og effektivitet. Som følge heraf er antallet af sundhedsrelaterede AI-patenter, der offentliggøres årligt i EU's medlemsstater, tyvedoblet mellem 2016 og 2024 19 . Udnyttelsen af AI's fulde potentiale inden for lægemiddeludvikling vil kræve fortsatte fremskridt med at opbygge robuste AI-grundmodeller samt bestræbelser på at sikre deres pålidelighed, gennemsigtighed og kliniske relevans – en prioritet, der er særlig vigtig for at fremme innovation i bioteknologisektoren 20 .
Medicinsk udstyr med integrerede AI-applikationer kan muliggøre store fremskridt i leveringen af sundhedsydelser i lyset af de nuværende udfordringer i sundhedssystemet, såsom mangel på arbejdskraft. Det er vigtigt, at EU's lovgivningsramme skaber et miljø, der understøtter innovation.
For at støtte anvendelsen af kunstig intelligens i udviklingen af lægemidler vil Kommissionen
·lancere en konkurrence om AI-baseret opdagelse af potentielle nye lægemidler, der kan anvendes til at imødekomme uopfyldte medicinske behov og behandle sygdomme, som har vist sig vanskelige at helbrede, såsom Alzheimers sygdom eller visse kræftformer. Vinderen af konkurrencen vil få dedikeret adgang til beregningskapacitet hos AI-fabrikker og rådgivning om, hvordan deres opdagelser kan bringes på markedet
·foreslå passende foranstaltninger til at strømline og muliggøre hurtigere markedsadgang for medicinsk udstyr uden at gå på kompromis med sikkerheden.
2.2. Robotteknologi
Med mere end 90 000 industrirobotter installeret i 2023 og mere end 400 producenter af servicerobotter står Europa i spidsen for robotrevolutionen, den "fysiske AI". Med udgangspunkt i ekspertise inden for mekatronik, sensorer og mikrocontrollere vil integrationen af AI gøre det muligt for EU-udviklere at introducere en række nyskabelser, fra kognitive robotter til autonome droner, med vidtrækkende virkninger inden for fremstilling, sundhedspleje, landbrug, forsvar osv. EU er særlig stærk inden for industriel robotteknologi, hvor kollaborative robotter (også kaldet "cobots") muliggør et sikkert og effektivt samspil mellem mennesker og robotter, bidrager til at afhjælpe manglen på arbejdskraft og mindsker arbejdstagernes eksponering for kedelige eller farlige opgaver. Videreudvikling af robotteknologi gennem integration af generativ kunstig intelligens og udbredelse af europæiske løsninger er imidlertid et must, hvis EU fortsat ønsker at være førende inden for innovation i dette segment.
For at fremme anvendelsen af kunstig intelligens i robotsektoren vil Kommissionen
·oprette en katalysator for anvendelsen af europæisk robotteknologi, der samler udviklere og brugerindustrier for at fremskynde udviklingen og udbredelsen af europæiske løsninger, der imødekommer markedets behov. Dette vil ske i samarbejde med AI, Data and Robotics Association 21 . I denne sammenhæng vil Kommissionen finansiere udviklingen af sektorspecifikke accelerationsforløb for indførelse af AI-drevet robotteknologi, hvor der fokuseres på brugsscenarier med stor effekt, der prioriteres i tæt samarbejde med slutbrugerindustrier, så innovationen matcher reelle behov.
2.3. Fremstilling, ingeniørarbejde og byggeri
Den europæiske fremstillingssektor omfatter 2,2 mio. virksomheder, hovedsagelig SMV'er, beskæftiger 30 mio. personer og genererer ca. 14 % af EU's BNP 22 . Lige fra udvikling af nye (renere) materialer til forsyningskæder og logistik omfatter fremstillingssektoren en bred vifte af indbyrdes forbundne segmenter, der spænder fra traditionelle og højteknologiske industrier til byggeri og logistik. På trods af EU's stærke kapacitet inden for mellem- til højteknologisk fremstilling i sektorer som maskin- og elektroteknik, kemikalier og maskiner er produktionen blevet flyttet til regioner med lavere omkostninger, hvilket har mindsket konkurrenceevnen og svækket modstandsdygtigheden og den strategiske autonomi. Det omstillingspotentiale, der ligger i kunstig intelligens og automatisering, kan imidlertid vende denne tendens.
Kunstig intelligens kan forbedre effektiviteten, præcisionen og tilpasningsevnen i forskellige produktionsprocesser. En hjørnesten i denne omstilling er brugen af AI-drevne digitale tvillinger, som gør det muligt for virksomheder at gennemføre komplekse simuleringer og "hvad-nu-hvis"-scenarier i virtuelle miljøer. De anvendes allerede i dag på tværs af fremstillingssektorer, hvor de letter prædiktiv vedligeholdelse 23 og hjælper med at designe og optimere driften af hele forsyningskæder, produktionsgulve og de vigtigste produktionsarbejdsgange på disse. Ved at skabe intelligente digitale modeller af bygninger, produkter, maskiner og fremstillingsprocesser kan virksomheder teste, forbedre og finjustere deres drift, før de foretager ændringer i den virkelige verden.
For at støtte udbredelsen af AI i fremstillingssektoren vil Kommissionen
·støtte udviklingen af banebrydende AI-modeller og AI-agenter, der er tilpasset fremstillingsindustrien. Med udgangspunkt i dataområderne for fremstillingssektoren 24 og den kommende strategi for en dataunion vil Kommissionen fremme datadeling på tværs af industrielle aktører gennem betroede tredjeparter for at sikre en tilstrækkelig mængde træningsdata, samtidig med at intellektuelle ejendomsrettigheder og datasikkerhed bevares, og hvor det er relevant, gøre brug af datalaboratorierne i AI-fabrikker
·finansiere udviklingen af accelerationsforløb for indførelse af kunstig intelligens i fremstillingssektoren og mere effektivt bygge bro over kløften mellem forskningslaboratorier og implementering. Disse projekter vil fremskynde udviklingen af AI-drevne fremstillingsløsninger, der imødekommer industriens behov, ved at yde løbende støtte og sikre, at disse løsninger bevæger sig fra laboratoriet til et højt modenhedsniveau, der er egnet til anvendelse i praksis.
2.4. Forsvar, sikkerhed og rummet
Kunstig intelligens har vist sig at være en afgørende disruptiv teknologi med dybtgående indvirkning på geopolitik, sikkerhed og forsvar. Som understreget i hvidbogen om europæisk forsvarsberedskab 2030 25 ændrer nye teknologier, herunder kunstig intelligens 26 , fundamentalt krigsførelsens karakter. AI's rolle på forsvarsområdet forventes at vokse markant i lyset af den stigende interesse for AI-applikationer med dobbelt anvendelse og især forventningen om, at banebrydende modeller har potentiale til at levere strategisk og militær overlegenhed. Kunstig intelligens kan sikre strategiske fordele, hvis den anvendes til ubemandede transportmidler, situationskendskab og mønstergenkendelse på slagmarken, til støtteenheder (såsom jetjagere), eller når den bruges til at automatisere dele af forsvarsprodukter, såsom droner. Som annonceret i hvidbogen vil en køreplan for omstilling af europæisk forsvar blive fremlagt inden udgangen af 2025 for at fremme en hurtigere integration af kritiske disruptive teknologier, herunder kunstig intelligens, i forsvarskapaciteter med henblik på at opnå europæisk forsvarsberedskab senest i 2030 i overensstemmelse med Unionens økonomiske og sikkerhedsmæssige interesser og mål.
Desuden yder Kommissionen sammen med medlemsstaterne finansiering til beregningskapacitet, herunder i synergi med forsvaret. Medlemsstaterne kan gennem deres nationale planer også drage fordel af instrumentet for sikkerhedstiltag for Europa (SAFE) til at investere i centrale forsvarsområder, herunder AI-drevet udstyr og cybersikkerhed.
Desuden anerkender visionen for den europæiske rumøkonomi 27 den afgørende rolle, som kunstig intelligens spiller for at styrke konkurrenceevnen og modstandsdygtigheden i EU's rumsektor. AI revolutionerer den måde, rumsystemer designes, fremstilles og betjenes på. Endvidere er kunstig intelligens afgørende for, at den jordbaserede infrastruktur kan håndtere fremtidige megakonstellationer, og for at udnytte modelleringskapaciteten for big data om rummet. For at frigøre det fulde potentiale i EU's rumsystemer vil Kommissionen derfor, hvor det er relevant, fremme et miljø, der letter integrationen af AI-kapaciteter og -teknologier for at opnå bedre ydeevne, effektivitet og sikkerhed. I den forbindelse vil Kommissionen støtte udviklingen af suveræne banebrydende modeller og agentiske AI-systemer, der sikrer, at sikkerheden er indbygget i designet.
For at støtte "AI først"-politikken i forsvars- og rumsektoren vil Kommissionen
·fremskynde udviklingen og udbredelsen af europæiske AI-baserede kapaciteter på områderne for situationskendskab og kommando og kontrol gennem Den Europæiske Forsvarsfond (EDF), samtidig med at der tilskyndes til "åben arkitektur"-løsninger med dobbelt anvendelse til grænsesikring og beskyttelse af kritisk infrastruktur, og der sikres interoperabilitet til støtte for forsvarsmæssige flagskibsprojekter, herunder bevogtning af den østlige flanke (Eastern Flank Watch) og dronemuren (Drone Wall), især med henblik på integration af autonome funktioner i forskellige løsninger
·udrulle en strategisk og dedikeret europæisk infrastruktur med højt sikret databehandlingskapacitet (f.eks. AI-fabrikker/-gigafabrikker) til træning af AI-modeller til forsvars- og rumformål samt udvikling af AI-applikationer til forsvars- og rumområdet
·støtte AI-overholdelse i EU's rumindustri og -operationer, herunder for infrastruktur i kredsløb og på jorden, gennem avanceret produktion, robotteknologi, dedikeret edge/on-orbit computing, rumbaserede datanetværk, signalbehandlingsudstyr samt kommando- og kontrolsystemer.
Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten vil sammenholde ovennævnte prioriterede foranstaltninger med de koordinerede tilsagn, initiativer og tiltag, som medlemsstaterne har påtaget sig gennem processen med køreplanen for forsvarsberedskab, samt med relevante rammer og initiativer, der har til formål at fremskynde vedtagelsen af kunstig intelligens på forsvarsområdet, herunder ved at udnytte Den Europæiske Forsvarsfond og Det Europæiske Forsvarsagenturs innovationsknudepunkt på forsvarsområdet (HEDI).
Som understreget i ProtectEU – strategien for EU's indre sikkerhed 28 er AI også ved at blive et vigtigt redskab til at sikre indre sikkerhed og cybersikkerhed, da stater og borgere står over for stadig mere komplekse og hurtigt skiftende digitale trusler. Terrororganisationer og organiserede kriminelle organisationer anvender i stigende grad AI-baserede teknologier til at fremskynde og opskalere og udvide rækkevidden af deres ulovlige aktiviteter. Cyberkriminalitet, sabotage og terrorisme smelter sammen i hybride angreb, hvor kunstig intelligens ofte udnyttes af ondsindede aktører. Vi skal derfor sikre en hurtig levering af AI-baserede løsninger til opnåelse af intern sikkerhed og cybersikkerhed. Dette vil støtte myndighedernes arbejde med at udføre komplekse sikkerhedsopgaver og bidrage til at bekæmpe ondsindet brug af kunstig intelligens, opdage uregelmæssigheder samt analysere og reagere mere effektivt på hændelser. Det vil muliggøre hurtigere afdækning af angreb, bedre beslutningstagning og mere effektiv anvendelse af ressourcer.
For at støtte "AI først"-politikken på området for indre sikkerhed, herunder cybersikkerhedssektoren, vil Kommissionen
·fremme udviklingen og udbredelsen af AI-løsninger til formål vedrørende den indre sikkerhed 29 , herunder ved at støtte anvendt forskning og innovation og stimulere markedsføringen af AI-løsninger, der er skræddersyet til brug i forbindelse med den indre sikkerhed
·finansiere projekter til udvikling og udrulning af cybersikkerhedsværktøjer, -teknologier og -tjenester, der er baseret på kunstig intelligens, og som sikrer detektion af trusler og sårbarheder, afbødning af trusler, genopretning efter hændelser gennem selvreparation, dataanalyse og datadeling
·støtte interoperabilitet og pålidelig integration af kunstig intelligens i cybersikkerhedsrelateret arkitektur, infrastruktur og trusselovervågning, herunder cyberknudepunkter og de kommende knudepunkter for kabelsikkerhed, samt i digitale miljøer med relevans for dobbelt anvendelse og forsvars.
2.5. Mobilitet, transport og bilindustrien
Mobilitetssektoren er afgørende for den europæiske økonomi og for Europas bæredygtige omstilling. Kunstig intelligens anvendes allerede i vid udstrækning og har stor indvirkning på sektoren, fra ruteoptimering til avancerede førerstøttesystemer. AI-baserede automatiserede transport- og mobilitetsteknologier er i hastig vækst inden for alle transportformer. De understøtter sikrere og mere bæredygtig mobilitet ved at forbedre trafikstrømmene, logistikken og transportplanlægningen. Automatiserede transportmidler 30 åbner f.eks. mulighed for fleksible og omkostningseffektive tjenester og bidrager til at afhjælpe manglen på førere 31 . Ikke desto mindre hindres deres udbredelse af teknologiske, lovgivningsmæssige og økonomiske udfordringer. Interaktionen mellem reglerne på nationalt plan og EU-plan komplicerer afprøvning, godkendelse og drift af automatiserede køretøjer under faktiske forhold. Tillidsproblemer, vanskeligheder med at få adgang til træningsdata af høj kvalitet og utilstrækkelig udrulning af transportinfrastruktur og digital infrastruktur hindrer udbredelsen yderligere.
For at støtte "AI først"-politikken i mobilitetssektoren vil Kommissionen
·udnytte AI-fabrikker og -gigafabrikker til at fremskynde udviklingen af innovative AI-modeller og fælles softwareplatforme til automatiseret kørsel og transportstyringssystemer under European Connected and Autonomous Alliance (den europæiske alliance for forbundne og autonome køretøjer) 32
·iværksætte initiativet "Autonomous Drive Ambition Cities" for at fremskynde udbredelsen af operationelle tjenester i samarbejde med europæiske udbydere som led i de store grænseoverskridende afprøvningsfaciliteter, der blev annonceret i handlingsplanen for bilindustrien. På grundlag af anbefalinger fra European Connected and Autonomous Vehicle Alliance 33 vil initiativet fokusere på AI-baserede selvkørende transportmidler (robotkøretøjer og -fartøjer) og autonom punkt-til-punkt-pendling i byer, etablere operationelle joint ventures og udnytte de innovationsforanstaltninger i AI-forordningen, der er klar til brug, om reguleringsmæssige sandkasser og afprøvning under virkelige forhold.
2.6. Elektronisk kommunikation
Integrationen af AI i sektoren for elektronisk kommunikation er accelereret betydeligt i de seneste år, navnlig i kraft af den stigende efterspørgsel efter automatisering, netværksoptimering og forbedret kundeoplevelse. 65 % af operatørerne verden over er i færd med at fastlægge AI-strategier og afprøver aktivt AI-baserede løsninger på tværs af netværks- og kundeservicefunktioner 34 . Kunstig intelligens har et stort potentiale, især i kraft af mere intelligent netværksstyring og serviceinnovation 35 . Dens indvirkning på dette område er dog stadig begrænset på grund af manglen på åbne platforme og kapacitet i edge-enheder.
For at støtte "AI først"-politikken i sektoren for elektronisk kommunikation vil Kommissionen
·fremme EU's kapaciteter inden for edge-AI-enheder ved at yde målrettet støtte under fællesforetagendet for intelligente net og tjenester og fællesforetagendet for mikrochips
·oprette en europæisk AI-platform for telekommunikationsvirksomheder (pilotprojekt med fokus på AI-stakke under programmet for et digitalt Europa), hvor teleoperatører, leverandører og brugerindustrier i fællesskab 36 kan opbygge elementer af AI-stakken, herunder formidlingslag, datateknik, cloudgrænseflader og AI-tjenester, der kan være baseret på open source.
2.7. Energi
Kunstig intelligens har potentiale til at forbedre energieffektiviteten i hele den økonomiske værdikæde. Dette gælder lige fra forbedret netforvaltning og integration af vedvarende energi til en mere effektiv udnyttelse af eksisterende infrastruktur eller optimering af lagringskapacitet. For så vidt angår virksomheder hjælper AI-værktøjer med at spare energi takket være optimeret design og drift af bygninger, ligesom de reducerer energiomkostningerne ved at automatisere køb og salg af energi. Endelig kan nye AI-baserede værktøjer sætte borgere og virksomheder i stand til at styre deres energiforbrug bedre og hjælpe dem med at navigere gennem energitilbud på detailmarkedet. Samtidig er energisektoren en kritisk sektor, der leverer den elektricitet, som er nødvendig for Europas voksende digitale økonomi og datacentre.
Indførelsen af kunstig intelligens i energisektoren er imidlertid ujævnt fordelt. Fremskridtene inden for netforvaltning, fleksibilitet på efterspørgselssiden 37 og infrastrukturplanlægning 38 går langsommere på grund af strenge sikkerhedskrav, fragmenteret styring og begrænset datadeling.
Med henblik på at fremme anvendelsen af kunstig intelligens for at forbedre netforvaltningen og energieffektiviteten vil Kommissionen
·støtte udviklingen af AI-modeller, der fremmer prognoser, optimering, digitale tvillinger og systembalancering i energisystemet. Disse aktiviteter skal støttes ved at udnytte cloud-edge-IoT-infrastruktur, software og AI-værktøjer, der skal fungere som en digital rygrad på tværs af alle aktiver i energisystemet og sikre sikker, effektiv og pålidelig datadeling på tværs af energiøkosystemet.
Kunstig intelligens forbedrer energiforbruget og -effektiviteten i flere sektorer. Avancerede AI-modeller og -systemer forbruger imidlertid også betydelige mængder energi, navnlig i datacentre. Den kommende strategiske køreplan for digitalisering og kunstig intelligens for energisektoren vil yderligere uddybe anvendelsen af kunstig intelligens i energisystemet, og sammen med retsakten om udvikling af cloudtjenester og kunstig intelligens vil den desuden omfatte strategier, som skal sikre, at der er energiressourcer til at udvikle kunstig intelligens, f.eks. ved at forbedre energieffektiviteten i datacentre. Derudover er der behov for at forbedre forståelsen af, hvordan AI-algoritmearkitektur påvirker energiforbrugsmønstre. Som fastsat i AI-forordningen vil Kommissionen derfor vedtage en standardiseringsanmodning om fælles rapporterings- og dokumentationsprocesser vedrørende indvirkningen på energiforbruget fra AI-systemer og AI-modeller til generelle formål.
2.8. Klima og miljø
Europa er hjemsted for mange førende organisationer på området for klima- og miljøinnovation. Siden 2019 har nystartede AI-virksomheder i disse sektorer tiltrukket omkring 700 mio. EUR i venturekapital 39 . AI har især længe været brugt i forbindelse med miljøovervågning, prognoser og jordobservation. Kunstig intelligens kan forbedre systemer til tidlig varsling om brande, oversvømmelser, tørke og hedebølger, hjælpe katastrofeberedskabet og støtte vandforvaltningen 40 og beslutningstagningen med henblik på modstandsdygtighed og klimaberedskab. Banebrydende initiativer som "Destination Earth" 41 og "European Digital Twin Ocean" 42 leverer interaktive simuleringer i høj opløsning med hidtil uset prognosemæssig styrke.
På trods af disse fremskridt er AI's fulde potentiale i forbindelse med klima- og miljøindsatsen dog fortsat uudnyttet på grund af den videnskabelige og teknologiske kompleksitet ved AI-baseret klima- og miljømodellering kombineret med vedvarende kapacitets- og kompetencekløfter blandt lokale myndigheder, SMV'er og civilsamfundet. Det fragmenterede økosystem med diverse klima- og miljørelaterede AI-værktøjer, datasæt og tjenester forværrer disse udfordringer yderligere og hindrer udbredt anvendelse og effekt.
For at støtte "AI først"-politikken i klima- og miljøsektoren vil Kommissionen
·udvikle en banebrydende open source-baseret AI-jordsystemmodel og relaterede AI-drevne applikationer og tjenester, der muliggør bedre vejrudsigter, jordovervågning og "hvad nu hvis"-scenarier, som næste skridt i Destination Earth. Denne model vil blive trænet fuldt ud i EU's AI-fabrikker og vil følge en tværfaglig tilgang, der integrerer forskellige former for ekspertise. Ved hjælp af denne model vil Kommissionen sikre, at lokale myndigheder og relevante aktører får adgang til AI-baserede lokale digitale tvillinger (der integrerer EU-ejede Copernicus 43 -data), der hjælper med at forudsige risici og mindske virkningerne af klimaændringer gennem bedre beredskab og modstandsdygtig by- og landdistriktsplanlægning 44 , samt tjenester til forbedret katastrofehåndtering og krisehjælp.
2.9. Landbrugsfødevarer
Kunstig intelligens er allerede medvirkende til at omlægge landbrugsproduktionen på flere centrale områder og kan revolutionere den måde, hvorpå fødevarer produceres, idet der tages hensyn til miljøet, klimaet og mennesker 45 . Den kan forbedre præcisionslandbrug og drive robotter og maskiner, der anvendes til markarbejde. Den hjælper allerede landmænd i kraft af AI-drevne rådgivningsværktøjer, der leverer personlige anbefalinger til deres specifikke behov.
Mange præcisionslandbrugsapps når imidlertid ikke markedet på grund af mangel på data af høj kvalitet 46 og fælles aftalte formater eller manglende interoperabilitet mellem platforme, der er lukkede eller bundet til en enkelt leverandør. Desuden tøver landmænd ofte med at tage AI-baserede løsninger i brug på grund af manglende tid og færdigheder, mistillid til AI samt usikkerhed om ansvar og frygt for at miste kontrollen over beslutningstagningen. I denne sammenhæng er anvendelsen af kunstig intelligens på europæiske bedrifter fortsat begrænset, især sammenlignet med andre regioner 47 .
For at støtte "AI først"-politikken i landbrugsfødevaresektoren vil Kommissionen
·fremme etableringen af en AI-platform for landbrugsfødevarer, der vil lette anvendelsen af specialiserede AI-baserede værktøjer og applikationer til landbruget. Platformen vil lette opdagelse og integration af applikationer, øge landbrugernes tillid til AI-baserede applikationer og fremme open source-udvikling 48 .
2.10. Kulturelle og kreative sektorer samt medier
Potentialet for kunstig intelligens i de kulturelle og kreative sektorer vokser og åbner nye muligheder for kreativitet. Kunstig intelligens kan assistere filmskabere i alle produktionsfaser og forbedre processer som storyboarding og specialeffekter. Den kan forbedre mulighederne for at opdage onlinemedier, musik og litterært indhold, hvilket fører til et mere mangfoldigt forbrug og en bedre indtægtsfordeling for ophavsmændene. Den kan fremme kulturel mangfoldighed ved at give ophavsmændene den viden og de værktøjer, som de har brug for til at udvikle mere inkluderende og mangfoldigt indhold, hvor inklusion af og tilgængelighed for personer med handicap sikres. Den kan personalisere indholdsgenereringen og øge publikumsengagementet.
Kunstig intelligens støtter også kulturarven og kan anvendes til forskellige formål såsom restaurering, genopbygning, bevarelse, genanvendelse til virtuelle produktioner og mere meningsfuld brugerinddragelse, og i sidste ende understøtter den også andre relaterede sektorer såsom turisme 49 . Overordnet set skaber indførelsen af AI-modeller værdifulde muligheder for samarbejde mellem de kulturelle og kreative sektorer, hvor videospilindustrien fungerer som en vigtig testplatform for nyskabelser, der kan overføres på tværs af flere industrier.
På trods af teknologiens potentiale er udbredelsen af kunstig intelligens blandt de kulturelle og kreative sektorer fortsat ujævn 50 , til dels på grund af fælles udfordringer med hensyn til bl.a. adgang til etiske, gennemsigtige og inkluderende modeller samt modeller af høj kvalitet, monetarisering af specialiserede AI-modeller, sikring af forskellige finansieringskilder og udvikling af avancerede kompetencer. Desuden er de kulturelle og kreative sektorer bekymrede over den uautoriserede brug af ophavsretligt beskyttet indhold i træningen af generative AI-modeller og deres output, hvilket kan have en negativ indvirkning på kulturel mangfoldighed, kreativitet og mediepluralisme 51 . Desuden indebærer de store teknologivirksomheders fremtrædende rolle i sektorerne en kompleks dynamik, der kan påvirke den kulturelle mangfoldighed og mindre organisationers innovationskapacitet.
For at støtte udbredelsen af kunstig intelligens i de kulturelle og kreative sektorer vil Kommissionen 52
·overalt i EU fremme udviklingen af mikrostudier, der specialiserer sig i AI-baseret virtuel produktion. Desuden vil Kommissionen støtte investeringer i udvikling og udbredelse af europæiske AI-modeller med fokus på interaktiv og fordybende historiefortælling ("immersive storytelling"), herunder medier, og på muligheden for at opdage europæisk musik og litterært indhold online 53
·bidrage til udviklingen af paneuropæiske platforme, der anvender flersprogede AI-teknologier til at stille nyheder og information i realtid fra professionelle medieudbydere i hele EU til rådighed for et bredere publikum. Kunstig intelligens vil blive anvendt til at oversætte indhold til relevante kanaler – herunder radio- og tv-kanaler – gennem klassificering, genkendelse, sproglig analyse og oversættelse af indhold
·iværksætte en målrettet undersøgelse for at afdække de juridiske udfordringer i forbindelse med AI-genererede output og kortlægge, hvordan banebrydende teknologiske sikkerhedsforanstaltninger og beslægtede teknologier, herunder kunstig intelligens, kan anvendes til at forebygge og afbøde risikoen for, at der genereres ophavsretskrænkende AI-indhold, herunder ved at detektere og fjerne sådant indhold.
2.11. Den offentlige sektor
Kunstig intelligens rummer et stort potentiale til at gøre den offentlige forvaltning mere effektiv 54 . En Kommissionsundersøgelse 55 viser, at 52 % af de adspurgte offentlige ledere har oplyst, at deres administration allerede har implementeret mindst én AI-løsning, mens 63 % planlægger nye AI-projekter. Ligeledes registrerede Public Sector Tech Watch 56 i 2024 over 1 200 tilfælde af anvendelse af AI blandt EU's offentlige forvaltninger. Klar og handlingsrettet vejledning er imidlertid afgørende for en ansvarlig implementering af AI-løsninger i fuld skala, især for forvaltninger, der netop har påbegyndt deres AI-indsats. Specifikke forhindringer, herunder de fragmenterede datakilder i den offentlige sektor og begrænset adgang til pålidelige AI-baserede værktøjer, hæmmer stadig AI-teknologiernes potentiale. Afhjælpning af potentielle skævheder, investering i infrastruktur og kompetencer samt sikring af gennemsigtighed og tillid vil derfor være nøglen til en vellykket integration af kunstig intelligens i den offentlige sektor.
Offentlige forvaltninger kan drage fordel af "AI først"-politikken, ikke kun ved at gøre deres arbejde mere effektivt, reducere den administrative byrde og skære ned på bureaukratiet for erhvervslivet, men også ved at hjælpe nystartede AI-virksomheder med at vokse gennem øget efterspørgsel efter europæisk producerede open source-AI-løsninger. Dette kan igen styrke EU's suverænitet på AI-området. I stedet for at betragte kunstig intelligens som et isoleret værktøj, skal den ses som et strategisk aktiv, der integreres i institutioner og tjenester 57 . I betragtning af den indvirkning, som kunstig intelligens kan have på den offentlige sektor og dermed borgerne, er det afgørende at vurdere og opretholde sikkerhed samt operationel autonomi og suverænitet i tæt samarbejde med medlemsstaterne. Kommissionen bestræber sig på at gå foran med et godt eksempel ved at gennemføre interne AI-politikker på en innovativ, ansvarlig og pålidelig måde (bilag 2).
For at fremme anvendelsen af AI-løsninger i den offentlige sektor vil Kommissionen
·opbygge en AI-værktøjskasse, der er dedikeret til offentlige forvaltninger (herunder retsvæsenet) 58 , med et fælles lager af praktiske, open source-baserede og genanvendelige værktøjer og løsninger 59 til støtte for interoperabilitet mellem AI-løsninger 60 . Denne værktøjskasse vil også omfatte de AI-løsninger, der forudses i køreplanen for effektiv og lovlig adgang til data med henblik på retshåndhævelse 61 . Derudover vil Public Sector AI & Interoperability Readiness Pathway (PAIR Pathway) blive lanceret for at give praktiske trinvise eksempler inden for en brugerrejse, der skal hjælpe forvaltningerne med at udvikle tjenester, som er skræddersyet til deres specifikke behov
·fremskynde vedtagelsen af europæiske skalerbare og reproducerbare generative AI-løsninger i offentlige forvaltninger 62 med særligt fokus på uddannelse 63 og under hensyntagen til de potentielle risici på dette område. Dette vil omfatte oprettelsen af en omfattende teknisk og politisk værktøjskasse til støtte for udviklingen af generative og agentiske AI-løsninger 64 . Denne foranstaltning vil forbedre kvaliteten af de tjenester, der leveres til borgerne
·revidere den europæiske interoperabilitetsramme for at indarbejde vejledning, der muliggør "AI-først"-politikker i de europæiske offentlige forvaltninger.
3.Håndtering af tværgående udfordringer
Med udgangspunkt i ambitionerne i handlingsplanen for AI-kontinentet tages der i strategien for anvendelse af kunstig intelligens fat på centrale tværgående udfordringer for at skalere udviklingen og integrationen af kunstig intelligens på tværs af EU's strategiske sektorer og i sidste ende øge den teknologiske suverænitet.
3.1. Styrkelse af mulighederne for europæiske SMV'er
Europæiske SMV'er, som udgør mere end 90 % af de europæiske virksomheder 65 , oplever vanskeligheder med at indføre kunstig intelligens. Mange af dem frygter, at AI er for kompliceret eller for dyr. De tilbud, der er tilgængelige på markedet, er rettet mod større virksomheder, mens SMV'er har brug for skræddersyede AI-løsninger, der tager hensyn til deres størrelse. De har brug for objektiv rådgivning om anvendelsen af passende AI-løsninger. For at afhjælpe dette oprettede Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne de europæiske digitale innovationsknudepunkter. Mere end 250 knudepunkter er lokalt baserede og støtter virksomheder med deres digitalisering, idet de dækker mere end 85 % af EU's regioner 66 .
Disse knudepunkter har fået et nyt fokus og fungerer nu som AI-erfaringscentre. Centrene vil være afgørende for at bygge bro mellem udbud og efterspørgsel og for at fremme en europæisk AI-stak. De vil understøtte EU's "AI først"-politik under hensyntagen til den nødvendige opkvalificering af SMV'ernes arbejdsstyrke og fungere som et punkt med privilegeret adgang til det europæiske innovationsøkosystem for kunstig intelligens 67 . De vil fremme europæiske løsninger, der understøtter væksten i EU's hjemlige flersprogede AI-økosystem, navnlig baseret på open source.
Med henblik på at støtte udbredelsen af europæiske AI-løsninger vil Kommissionen
·iværksætte en indkaldelse af interessetilkendegivelser, hvori europæiske virksomheder opfordres til at dele deres AI-modeller og -systemer med netværket af europæiske digitale innovationsknudepunkter, som efterfølgende kan fremme deres udbredelse i stor skala på tværs af europæiske strategiske sektorer.
3.2. Sikring af en AI-kompetent arbejdsstyrke i alle sektorer
Med udgangspunkt i søjlen om færdigheder og talent i handlingsplanen for AI-kontinentet har strategien for anvendelse af kunstig intelligens til formål at navigere i de muligheder og risici, som AI-omstillingen indebærer. Den stigende integration af kunstig intelligens i EU's strategiske sektorer kan automatisere rutineopgaver og fremme effektiviteten yderligere samt styrke innovativ praksis, kreativitet og kognitivt ræsonnement i mange forskellige erhverv, herunder blandt læger, lærere 68 og ingeniører. Aktuelle data tyder også på, at kunstig intelligens allerede understøtter job, idet et stort flertal af de europæiske arbejdstagere (67 %) beretter om, at kunstig intelligens har hjulpet dem med at udføre deres opgaver hurtigere 69 . Samtidig er der dog fortsat bekymring over AI's indvirkning på jobkvaliteten og opretholdelsen af arbejdspladser 70 .
Tilstrækkelige færdigheder er en forudsætning for at sikre en ansvarlig og gavnlig anvendelse af kunstig intelligens blandt alle arbejdstagere. Stærke AI-kompetencer bør sikres på et tidligt uddannelsesniveau 71 og føres videre ind på arbejdsmarkedet i kraft af omskoling og opkvalificering.
For hver sektor i strategien vil Kommissionen
·give adgang til praktiske AI-kompetencekurser, der er skræddersyet til sektorer og jobprofiler, gennem akademiet for AI-færdigheder 72 , som ud over sit eget tilbud vil samle uddannelser, der udbydes af andre EU-instrumenter. Uddannelserne skal helst føre til mikroeksamensbeviser 73
·tilskynde til inddragelse af industrien i opkvalificering og omskoling på området for kunstig intelligens, herunder gennem pagten for færdigheder 74 , og via færdighedsgarantien, som blev annonceret i færdighedsunionen 75 , give adgang til yderligere uddannelsesmuligheder for arbejdstagere, der er beskæftiget i sektorer under omstrukturering, eller som er i fare for at blive fortrængt, bl.a. på grund af kunstig intelligens.
Endelig vil Kommissionen fremme praktisk anvendelse og stor udbredelse af relevante kompetencerammer såsom den digitale kompetenceramme for borgere, som vil blive opdateret inden udgangen af 2025, AI-kompetencerammen for undervisning på primær og sekundærtrinnet samt yderligere profil- og sektorspecifikke rammer.
For så vidt angår sektorer, der i høj grad anvender digitale teknologier, og som har behov for talenter i AI-sektoren – såsom sektorerne for mobilitet, energi og miljø samt de kulturelle og kreative sektorer (herunder medier) – vil Kommissionen
·finansiere "AI for business"-programmer (Executive Master's-programmer) til udvikling af hybridprofiler såsom AI-ingeniører 76 med branchespecifik ekspertise via programmet for et digitalt Europa og mulig støtte fra Erasmus+ 77 .
·oprette et "AI-iværksætterlaboratorium", der på grundlag af eksisterende initiativer (f.eks. fra EIT og alliancer mellem europæiske universiteter) 78 sætter dygtige AI-kandidater sammen med iværksættermentorer fra eksisterende AI-virksomheder, der ønsker at udvide deres modeller eller bane vejen for fremtidige partnerskaber.
Kommissionen er bevidst om de konsekvenser, som kunstig intelligens vil få for arbejdsstyrken, og de potentielle forskelle på tværs af demografiske grupper, sektorer og regioner, og den vil aktivt overvåge AI's indvirkning på arbejdsmarkedet for at forudse markedets behov, afdække potentielle forstyrrelser og støtte udviklingen af passende og inkluderende politikker, bl.a. for at fremme omstilling af kompetencer og tackle strukturelle uligheder (f.eks. forskelle mellem køn og generationer). Resultaterne vil danne grundlag for Det Europæiske Observationscenter for Viden om Færdigheder på overordnet plan, som blev bebudet i færdighedsunionen.
Det vil være afgørende at inddrage arbejdsgivere, arbejdstagere og andre arbejdsmarkedsparter i en åben dialog for at supplere denne overvågning.
3.3. Støtte til kunstig intelligens som en produktionsfaktor
Kunstig intelligens er hurtigt ved at blive en grundlæggende produktionsfaktor i nutidens økonomi side om side med traditionelle input, og den kan antage forskellige former. AI-modeller til almen brug kan f.eks. udføre en lang række opgaver på fleksible måder, hvilket gør dem til grundlæggende elementer for mange AI-applikationer. I kraft af deres banebrydende kapacitet driver de mest avancerede modeller udviklingen af AI-agenter, dvs. AI-systemer, der selvstændigt kan træffe beslutninger og handle. Dette gør det muligt for agenterne at forstå sprog, foretage ræsonnementer vedrørende opgaver, handle selvstændigt for at opnå foruddefinerede mål og interagere med omverdenen, herunder at tilrettelægge samspil med mennesker.
Ud over AI-modeller til almen brug findes der også specialiserede, mindre modeller, der er trænet eller tilpasset til brug inden for specifikke områder såsom medicinsk diagnose, juridisk forskning og AI-baseret kontraktindgåelse, og som yder ekspertstøtte hurtigt og effektivt. Sådanne specialiserede modeller og applikationer fremstilles almindeligvis ved at destillere/finjustere deres viden til mere letvægtsprægede arkitekturer, der er egnede til målrettet og effektiv implementering, eller ved at integrere værktøjer som f.eks. eksterne vidensbaser 79 .
Desuden kan digitale tvillinger, som er virtuelle kopier af objekter eller processer i den virkelige verden, f.eks. en digital kopi af en fabrik, en bygning eller endda et menneskelegeme, udstyres med avanceret AI for at hjælpe med at forudsige resultater og optimere ydeevne gennem modellering og simuleringer. De kan også generere syntetiske data, som er meget nyttige til den videre træning af kunstig intelligens.
Aktuelle fremskridt inden for hukommelse, ræsonnement og autonom adfærd baner vejen for stærk kunstig intelligens (AGI), der skal forstås som AI, der er i stand til at udføre enhver kognitiv opgave, som mennesker kan. AI-modeller på den teknologiske frontlinje, der almindeligvis omtales som "Frontier AI" (banebrydende kunstig intelligens), fremstår som et strategisk aktiv og en afgørende komponent i AI-teknologistakken. For EU er det en prioritet at sikre, at europæiske modeller med banebrydende kapaciteter styrker suveræniteten og konkurrenceevnen på en pålidelig og menneskecentreret måde.
Med udgangspunkt i sine aktiver – databehandlingsinfrastruktur i verdensklasse, fremragende videnskabeligt talent og en karakteristisk tilgang med klar vægt på open source og sikkerhed – vil Kommissionen
·iværksætte og koordinere et initiativ for banebrydende kunstig intelligens med henblik på at fremskynde udviklingen af avancerede AI-kapaciteter i Europa ved at samle Europas førende industrielle og akademiske aktører og støtte en strategisk indsats 80 . Dette initiativ vil blive fokuseret på at frigøre avancerede kapaciteter gennem banebrydende AI-arkitekturer og data af høj kvalitet ved at udnytte databehandlingskapaciteten fra AI-fabrikker og -gigafabrikker. For at fremme samarbejdet vil fællesskabet blive samlet gennem en indkaldelse af interessetilkendegivelser. Initiativet vil afhjælpe flaskehalse i økosystemet og imødekomme den europæiske industris efterspørgsel i de efterfølgende led, hvilket vil styrke både konkurrenceevnen og suveræniteten inden for udviklingen af avanceret AI.
Som led i dette initiativ vil Kommissionen iværksætte store EU-dækkende konkurrencer for at udvikle åbne banebrydende AI-modeller, som er væsentlige drivkræfter for innovation. Disse projekter vil få gratis adgang til EuroHPC-supercomputere, og deres åbne modeller vil blive gjort bredt tilgængelige for offentlige myndigheder i hele Europa samt for de europæiske videnskabs- og erhvervssamfund.
Denne foranstaltning vil supplere og sikre yderligere støtte til EU's strategi for opstarts- og vækstvirksomheder 81 , som omfatter en Scaleup Europe-fond til mobilisering af private midler til Europas teknologiske suverænitet og initiativet Lab to Unicorn. Desuden vil Industrial Accelerator Act indføre de nødvendige løftestænger til at styrke den industrielle kapacitet og førende markeder i EU. En omfattende udbredelse af europæisk fremstillede AI-løsninger i vores industrigrundlag vil skabe effektivitet og modernisere produktionsmodeller og økosystemer.
En af de hjørnesten, der stimulerer innovation inden for avancerede AI-modeller og specialiserede applikationer, er EU's dynamiske forskningsmiljø. I det kommende rammeprogram for forskning og innovation 82 udpeges forskning, udvikling og udrulning af næste generation af AI-modeller og -agenter som strategiske prioriteter for Europa, der skal støttes af det igangværende Horisont Europa-program samt den foreslåede europæiske fond for konkurrenceevne (under den næste FFR). I denne sammenhæng er der behov for støtte til udvikling af suveræne avancerede AI-kapaciteter og AI-agenter med sikkerhed og tryghed som integrerede elementer.
Sideløbende hermed er det vigtigt at fremme anvendt AI-forskning for at udvikle teknologier med indvirkning på en lang række sektorer. Med henblik herpå vil Kommissionen gennem det nuværende Horisont Europa-program iværksætte målrettet forskning i næste generation af AI-agenter, der er skræddersyet til centrale anvendelsesområder for AI.
Mens strategien for anvendelse af kunstig intelligens omhandler AI-forskning, der skal fremme AI-teknologier og deres udbredelse i alle sektorer, fokuseres der i den europæiske strategi for kunstig intelligens inden for videnskab, som fremlægges sammen med denne meddelelse, på udbredelsen af kunstig intelligens i forskningen i hele Europa inden for alle videnskabelige discipliner. I strategien skitseres en række specifikke foranstaltninger, der skal støtte og tilskynde det europæiske videnskabelige samfund til at anvende og udvikle kunstig intelligens. Med henblik herpå vil Resource for AI Science in Europe (RAISE) samle strategiske ressourcer (dvs. finansiering, computing, data og talent) for at rykke de teknologiske grænser for kunstig intelligens og udnytte dens potentiale til at fremme videnskabelige gennembrud.
RAISE vil bygge på to hovedsøjler, nemlig a) videnskab for kunstig intelligens, der støtter grundforskning for at fremme centrale AI-kapaciteter, navnlig sikker banebrydende AI, og b) kunstig intelligens inden for videnskaben, der fremmer anvendelsen af kunstig intelligens til fremskridt inden for forskellige videnskabelige discipliner. Desuden vil RAISE aktivt fremme samspillet mellem disse to søjler og muliggøre en fælles udvikling af kunstig intelligens og videnskab. I den henseende vil Kommissionen videreudvikle RAISE-konceptet, herunder dets forvaltningsstruktur, og iværksætte en pilotfase, som nærmere forklaret i strategien for kunstig intelligens inden for videnskaben. Som led i denne indsats vil et udvalg af førende europæiske AI-laboratorier blive samlet for at danne en unik pulje af ekspertise inden for kunstig intelligens og bidrage til initiativet for banebrydende kunstig intelligens.
3.4. Sikring af tillid til det europæiske marked
I handlingsplanen for AI-kontinentet forpligtede Kommissionen sig til en klar, enkel og innovationsvenlig gennemførelse af AI-forordningen. Forbuddene mod praksisser, der indebærer uacceptable risici, og forpligtelserne i forbindelse med AI-modeller til almen brug finder allerede anvendelse. Initiativer som f.eks. adfærdskodeksen for AI til almen brug 83 , Kommissionens retningslinjer 84 og AI-pagten skaber klarhed om de gældende regler og støtter deres anvendelse. Interessenters feedback viser dog, at usikkerhed og manglende vejledning udgør de største hindringer for gennemførelsen af AI-forordningen og bremser udbredelsen af kunstig intelligens. Som led i strategien for anvendelse af kunstig intelligens vil Kommissionen intensivere sine bestræbelser på at sikre overholdelse af AI-forordningen.
For det første har Kommissionen som bebudet i handlingsplanen for AI-kontinentet oprettet servicedesken for AI-forordningen 85 , et knudepunkt, hvor man kan få adgang til alle relevante oplysninger om AI-forordningen, navigere i dens indhold, forstå, hvordan den finder anvendelse, og få skræddersyede svar på alle spørgsmål vedrørende dens gennemførelse. Den omfatter en samlet informationsplatform med interaktive værktøjer, navnlig en overensstemmelseskontrol, der skal hjælpe interessenter med at afgøre, om de er underlagt retlige forpligtelser, og med at forstå de skridt, som de skal tage for at overholde dem.
For det andet vil Kommissionen udarbejde yderligere retningslinjer for den praktiske anvendelse af AI-forordningen. Kommissionen vil navnlig prioritere arbejdet med
·retningslinjer for klassificering af AI-systemer som højrisikosystemer
·retningslinjer om AI-forordningens samspil med anden EU-ret, der dækker relevant sektorspecifik lovgivning (f.eks. transport, maskiner, radioudstyr).
Endelig har et betydeligt antal medlemsstater endnu ikke udpeget de ansvarlige nationale kompetente myndigheder. Kommissionen vil intensivere indsatsen for at sikre, at denne udvikling ikke bringer en vellykket gennemførelse af AI-forordningen i fare.
4.Etablering af en samlet forvaltningsmekanisme
Strategien for anvendelse af kunstig intelligens er ikke et topstyret initiativ. Derimod indebærer den en inkluderende indsats. For at strukturere en løbende dialog om kunstig intelligens og give interessenter i forskellige sektorer mulighed for aktivt at deltage i politikudformningen vedrørende kunstig intelligens vil Kommissionen
·omdanne den eksisterende AI-alliance til et koordineringsforum for interessenter, der anvender kunstig intelligens 86 , og politiske beslutningstagere. Ved at tilslutte sig "Apply AI Alliance" (alliancen for anvendelse af kunstig intelligens) vil interessenter kunne tilkendegive deres interesse i at deltage i sektorspecifikke arbejdsgange og få direkte adgang til politiske beslutningstagere for at drøfte virkninger, barrierer og muligheder for bestemte sektorspecifikke AI-løsninger. Som kontaktpunkt vil alliancen arbejde tæt sammen med og supplere de andre rådgivende initiativer om kunstig intelligens (herunder sektorinitiativer, lovgivningsinitiativer samt forsknings- og innovationsinitiativer) og give interessenter adgang til relevante drøftelser 87 . Dette vil muliggøre netværkssamarbejde blandt interessenter og mellem udbydere og brugere af AI-løsninger – f.eks. ved at forbinde en udvikler af compliance-værktøjer med potentielle brugere. AI-kontoret, som er tilgængeligt for alle sektorer, relevante akademikere og civilsamfundsorganisationer, vil være vært for årlige møder for at drøfte AI-innovationspolitikker og oprette sektorudvalg, der skal drøfte og overvåge strategiens gennemførelse. Et løbende samarbejde mellem alliancen for anvendelse af kunstig intelligens, Det Europæiske Udvalg for Kunstig Intelligens og RAISE vil også lette opskaleringen af værdifuld forskning til udvikling og udbredelse på det europæiske marked
·oprette et AI-observatorium 88 for at tilvejebringe solide indikatorer til vurdering af indvirkningen fra AI i de nuværende og fremtidige sektorer og overvåge udviklingen og tendenserne samt de ændringer, som AI kan medføre på arbejdsmarkedet. På grundlag af overvågningsaktiviteterne vil Kommissionen i forbindelse med det digitale årti fremsætte et forslag om et offentligt og privat investeringsmål for kunstig intelligens 89 . Observatoriet vil også støtte tilrettelæggelsen af drøftelser på sektorplan. Det vil blive anvendt til politisk analyse og beslutningstagning og til at informere AI-samfundet og den brede offentlighed om den seneste udvikling på området.
Det Europæiske Udvalg for Kunstig Intelligens, der er nedsat i henhold til AI-forordningen, vil fortsat være det vigtigste diskussionsforum om kunstig intelligens 90 med medlemsstaterne, og det vil regelmæssigt blive underrettet om aktiviteterne under alliancen for anvendelse af kunstig intelligens. Gennem Det Europæiske Udvalg for Kunstig Intelligens' underudvalg vedrørende innovation vil der fortsat blive gjort en indsats for at overvåge de nationale AI-strategier og fremme udvekslingen af bedste praksis blandt medlemsstaterne, herunder i den offentlige sektor. I denne sammenhæng opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til at tilpasse deres nationale AI-strategier til den sektorspecifikke tilgang, der præsenteres i denne meddelelse.
EU betragter kunstig intelligens som en strategisk global teknologi og positionerer sig som en proaktiv, samarbejdsvillig og pålidelig partner, der ønsker at gå foran med et godt eksempel og samarbejde internationalt, samtidig med at EU beskytter sine interesser, sin sikkerhed og sine værdier. Det fremtidige internationale engagement vil bygge videre på og udvide det solide grundlag for bilateralt samarbejde og aktiv deltagelse i alle relevante internationale AI-fora og -initiativer (G7, G20, det globale partnerskab for kunstig intelligens, OECD, Europarådet, netværket af institutter med fokus på AI-relateret sikkerhed og -sikring, AI-topmøder og FN-systemet) 91 . EU vil også fortsat arbejde på at sikre pålidelige grænseoverskridende datastrømme – et væsentligt element i udviklingen af kunstig intelligens – med ligesindede partnere i bilaterale og plurilaterale handelsaftaler samt i G7, G20 og OECD. Desuden støtter EU AI-teknologier, der er til gavn for samfundet, ligesom EU forfølger AI-politikker til gavn for almenvellet 92 .
På grund af ændringer i det globale miljø er betydningen af og behovet for et aktivt engagement i AI, bl.a. i samarbejde med vores nærmeste allierede, større end nogensinde, og det forventes kun at stige. Ekstern afhængighed i AI-stakken, der kan bruges som våben og dermed øger risikoen for forsyningskæderne fra statslige og ikkestatslige aktører, gør det afgørende for Den Europæiske Union at intensivere sin indsats. EU arbejder derfor tæt sammen med sine medlemsstater om forskellige arbejdsområder inden for økonomisk sikkerhed, herunder den kommende økonomiske sikkerhedsdoktrin, for at imødegå disse udfordringer 93 .
De seneste EU-initiativer, navnlig AI-fabrikker og AI-gigafabrikker, udgør et markant skridt i EU's indsats for at styrke modstandsdygtigheden. Kombineret med store og stigende investeringer i avanceret kunstig intelligens er disse initiativer vigtige for EU's beredskab. Ud over Det Europæiske AI-kontors tilsyn i forbindelse med AI-forordningen, der skal afbøde diverse sikkerhedsudfordringer, samarbejder EU på internationalt plan om at forene kræfterne og bekæmpe trusler fra ondsindede brugere. EU vil udnytte og bygge videre på sine strategiske aktiver og styrker – såsom talent, forskning, industriel styrke (herunder industrielle data) og det store indre marked med ensartede regler – og anvende disse internationalt som led i EU's teknologitilbud for at opbygge partnerskaber og alliancer på verdensplan som anført i den nylige fælles meddelelse om en international digital strategi for EU 94 . Der vil blive lagt særlig vægt på potentialet for AI-integration og gensidigt fordelagtigt samarbejde med kandidatlande og nærmeste naboer, som vil blive inddraget i gennemførelsen af strategien.
5.Konklusion
Strategien for anvendelse af kunstig intelligens er beregnet til at støtte industrien og den offentlige sektor, så de bedre kan forstå, hvad AI kan, hvor den er effektiv, og hvordan den kan give en konkurrencefordel. I strategien opfordres organisationer til at give kunstig intelligens en mere fremtrædende rolle i deres problemløsning. Ved at foreslå tværgående og sektorspecifikke politiske tiltag rummer strategien en skabelon, der kan understøtte udrulning og skalering af relevante AI-løsninger. Ved at etablere en fælles forvaltningsmekanisme fremmer strategien dialog mellem politiske beslutningstagere og de forskellige sektorsamfund. Og ved at forbinde og styrke AI-relaterede instrumenter fungerer den som en model for fuld implementering og integration af AI i EU's strategiske sektorer, hvilket fører til en styrkelse af AI-kontinentet.
Se f.eks. Det Fælles Forskningscenters rapport Generative AI Outlook Report: https://op.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/9f7e0b86-477c-11f0-85ba-01aa75ed71a1/language-en
https://ec.europa.eu/eurostat/databrowser/view/isoc_eb_ai/default/table?lang=en .
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX%3A32024R1689
En AI-stak er en samling af teknologier, rammer og infrastruktur, der arbejder sammen om at udvikle, implementere og skalere AI-systemer og lette anvendelsen af dem.
https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/have-your-say/initiatives/14625-Apply-AI-Strategy_en
Der er i de seneste måneder blevet afholdt 17 sektorspecifikke strukturerede dialoger og to politiske dialoger på højt plan. Se tabellen i bilaget.
De foranstaltninger, der præsenteres i strategien, berører ikke artikel 107 og 108 i TEUF eller relevante kartel- og monopolregler på EU-plan.
https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/have-your-say/initiatives/14625-Apply-AI-Strategy_en .
Herunder navnlig Horisont Europa, programmet for et digitalt Europa, EU4Health og Et Kreativt Europa.
COM(2025) 529 final.
For eksempel gennem den europæiske kræfthandlingsplan og dens ekspertisenetværk på området for kræft samt EU-netværket, der forbinder nationale holistiske kræftcentre.
Se f.eks.: Gender medicine: effects of sex and gender on cardiovascular disease manifestation and outcomes | Nature Reviews Cardiology .
Grundlaget for dette arbejde vil blive lagt ved hjælp af foranstaltninger, der finansieres under arbejdsprogrammet for programmet for et digitalt Europa 2025-2027 og COMPASS-AI -projektet.
https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/policies/cancer-imaging .
https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/policies/1-million-genomes .
Study on the deployment of AI in healthcare – European Commission, 2025 .
Kommissionen er forpligtet til også at arbejde med dette i den kommende EU-retsakt om bioteknologi, som vil have til formål at muliggøre innovation og styrke EU's konkurrenceevne inden for bioteknologisektorer.
2024, Verdensbanken, Trading Economics.
Analyse af sensordata fra maskiner for at forudsige udstyrsfejl, før de opstår.
https://www.eeas.europa.eu/eeas/white-paper-for-european-defence-readiness-2030_en .
Med den kommende køreplan for gennemførelse af kunstig intelligens inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik vil der blive fastlagt en ramme for en koordineret indsats til fremme af AI-kapaciteter på sikkerheds- og forsvarsområdet.
https://defence-industry-space.ec.europa.eu/vision-european-space-economy_en .
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX%3A52025DC0148 .
COM(2025)349 final, Køreplan for lovlig og effektiv adgang til data for retshåndhævende myndigheder.
Udtrykket "transportmiddel" dækker alle transportformer, dvs. vej-, jernbane-, luft- og søtransport samt transport ad indre vandveje.
Det Fælles Forskningscenter, Requirements for Inclusive Automated Vehicle Services: Insights for Vehicle and Smartphone Application Design, 2025, https://publications.jrc.ec.europa.eu/repository/handle/JRC142261 .
På grundlag af handlingsplanen for den europæiske bilindustri ( https://transport.ec.europa.eu/document/download/89b3143e-09b6-4ae6-a826-932b90ed0816_en ). Aftalememorandummet mellem partnerskaberne 2Zero, CCAM og BATT4EU vil yderligere styrke forbindelserne til mikrochips, kunstig intelligens og robotteknologi. https://ec.europa.eu/commission/presscorner/api/files/document/print/en/ ip_25_2090/IP_25_2090_EN.pdf .
Åben opfordring til at tilslutte sig alliancen: https://ec.europa.eu/eusurvey/runner/75555fa5-6d3c-253b-cefc-1c9b4f8daadf .
https://www.gsmaintelligence.com/research/telco-ai-state-of-the-market-q4-2024 .
Bl.a. ved hjælp af mobile enheder og edge computing.
Hvor det er relevant og i overensstemmelse med EU's konkurrenceregler, herunder retningslinjerne for anvendelsen af artikel 101 i TEUF på horisontale samarbejdsaftaler.
Med fleksibilitet på efterspørgselssiden menes evnen til at justere elforbruget som reaktion på eksterne signaler, f.eks. prisændringer eller krav fra elnettet. Det giver forbrugerne mulighed for at flytte, reducere eller øge deres energiforbrug i bestemte perioder, især i spidsbelastningsperioder, for at bidrage til at balancere elnettet og mindske behovet for yderligere produktionskapacitet.
Hvert andet år udarbejder det europæiske net af transmissionssystemoperatører for elektricitet (ENTSO-E) en tiårig netudviklingsplan (TYNDP), der dækker hele EU. Som et nyligt tiltag pålægger Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/944 af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU (elektricitetsdirektivet) distributionssystemoperatørerne regelmæssigt at udarbejde og offentliggøre distributionsnetudviklingsplaner.
Strategien for vandresiliens, der blev vedtaget i juni 2025, har til formål at reducere vandfodaftrykket for bl.a. computeranlæg ved at øge deres cirkularitet i kraft af genbrug af vand, effektivitet og tørkøling.
Kunstig intelligens har også et stort potentiale til at bistå med og maksimere potentialet for at udbrede værdierne og principperne bag det nye europæiske Bauhaus.
En vigtig drivkraft for en vellykket implementering af kunstig intelligens i landbruget vil være oprettelsen af et system med unikke bedrifts-ID'er, som bl.a. Agrifood EDIC (konsortium for en europæisk digital infrastruktur) har undersøgt. En anden vigtig drivkraft for AI's succes i landbrugsfødevaresektoren består i at forbedre konnektiviteten i landdistrikterne.
En McKinsey-undersøgelse fra 2024 viste, at kun 27 % af de europæiske avlere anvender udbytteovervågningsalgoritmer, og 49 % anvender enheder til styring af præcisionssprøjter – kun ca. halvt så mange som i USA ( https://www.mckinsey.com/industries/agriculture/our-insights/global-farmer-insights-2024?.com ).
Indsatsen vil også blive støttet af eksisterende instrumenter såsom det fælles europæiske landbrugsdataområde ( https://agridataspace-csa.eu/ ) og partnerskabet "Agriculture of Data", der samfinansieres under Horisont Europa.
Selv om turisme ikke er blandt de industrier, der fokuseres på i strategien for anvendelse af kunstig intelligens, er den unægtelig en vigtig drivkraft for den europæiske økonomi, idet den bidrager med omkring 5 % af bruttoværditilvæksten og direkte understøtter over 20 millioner arbejdspladser og mere end 3 millioner virksomheder. Den hurtige integration af kunstig intelligens i turismesektoren, set fra både forbrugernes og operatørernes perspektiv, er ved at ændre den måde, sektoren fungerer på. Kommissionen vil derfor fortsat fremme en anvendelse af kunstig intelligens i turismesektoren, der respekterer etiske principper og databeskyttelse, fremmer gennemsigtighed og inklusivitet og samtidig driver bæredygtig innovation fremad.
51 % af videospilvirksomhederne, 39 % af de audiovisuelle virksomheder og 35 % af nyhedsmedieselskaberne har taget AI-baserede løsninger i brug. 35 % af musikskaberne beretter også om, at de bruger AI til deres arbejde. European Media Outlook, kommende 2. udgave, Technopolis Group baseret på EMI Enterprise Survey, 2024.
Med hensyn til ophavsret har Kommissionen allerede fremmet udarbejdelsen af en adfærdskodeks for at præcisere reglerne for kunstig intelligens til almen brug i AI-forordningen. Kodeksen blev godkendt som tilstrækkelig for udbydere til at påvise overholdelse af deres forpligtelser i forbindelse med AI-forordningen. Derudover og mere direkte relateret til ophavsret har Kommissionen vedtaget en skabelon for indhold, der anvendes til træning af kunstig intelligens til generelle formål, og desuden er der iværksat en undersøgelse af gennemførligheden af et register over fravalg i forbindelse med undtagelsen for tekst- og dataudvinding, mens en anden undersøgelse til støtte for vurderingen af reglerne i direktivet om ophavsret i det digitale indre marked, herunder undtagelsen med hensyn til tekst- og dataudvinding, er planlagt. Endelig har Kommissionen iværksat en proces for udarbejdelse af en ny adfærdskodeks i forbindelse med artikel 50 i AI-forordningen om gennemsigtighed af AI-genereret indhold.
Som supplement til de anførte foranstaltninger vil Kommissionen foreslå en strategi for kunstig intelligens for de kulturelle og kreative sektorer for yderligere at sikre, at kunstig intelligens muliggør og styrker menneskelig kreativitet, samtidig med at den europæiske kulturelle og sproglige mangfoldighed beskyttes.
Disse vil blive finansieret gennem programmet for et digitalt Europa og programmet Et Kreativt Europa.
Se f.eks. Det Fælles Forskningscenters (JRC's) rapport om potentialet for generativ AI for den offentlige sektor: https://publications.jrc.ec.europa.eu/repository/handle/JRC139825 . Se f.eks. Det Fælles Forskningscenters rapport om potentialet for generativ AI for den offentlige sektor: https://publications.jrc.ec.europa.eu/repository/handle/JRC139825 .
https://publications.jrc.ec.europa.eu/repository/handle/JRC138684 .
https://interoperable-europe.ec.europa.eu/collection/public-sector-tech-watch .
I tråd hermed støtter CityVerse EDIC f.eks. et EU-økosystem af avancerede AI-løsninger til byer. Flere oplysninger kan findes på: https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/factpages/citiverse .
Specifikke foranstaltninger vil blive bebudet i den kommende DigitalJustice@2030-strategi, som har til formål at forbedre retsvæsenets effektivitet, reducere administrative byrder og omkostninger og dermed fremme økonomisk vækst.
Såsom arkitekturmodeller, standarder, specifikationer for data og kunstig intelligens samt registre over store sprogmodeller.
Denne værktøjskasse vil blive offentliggjort på Public Sector Tech Watch -webstedet, mens AI-on-Demand-platformen også vil promovere den som en del af sin portefølje af brugsklare ressourcer og hjælpe offentlige forvaltninger med at gå fra pilotprojekter til operationel implementering af AI-løsninger i fuld skala. PAIR Pathway vil blive stillet til rådighed via Public Sector Tech Watch og suppleret med støtte fra europæiske digitale innovationsknudepunkter, der vil blive uddannet i denne henseende og støtte oplysning og bevidstgørelse.
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX%3A52025DC0349 .
Skal gennemføres gennem GenAI4EU-indkaldelsen i programmet for et digitalt Europa (2025-2026 DIGITAL-2025- AI- 08 – Apply AI: GenAI for the public administrations ). Indkaldelsen har til formål at fremskynde indførelsen af skalerbare og reproducerbare GenAI-løsninger i den offentlige forvaltning ved at støtte op til fire pilotprojekter inden for centrale funktionelle områder såsom datadrevet beslutningstagning, optimering af interne processer og driftsgange, forbedring af interaktionen med borgerne og forenkling af juridiske og administrative procedurer.
Kommissionen vil gennem Erasmus+-programmet fremme udviklingen af offentlig-private partnerskaber og samarbejde med den uddannelsesteknologiske sektor om etisk design, udvikling og anvendelse af værktøjer baseret på kunstig intelligens i uddannelsen. Desuden vil Kommissionen fremme inddragelse af flere interessenter for at sikre en effektiv og ansvarlig indførelse af kunstig intelligens i uddannelse og undervisning, herunder gennem målrettede indsatser under det digitale uddannelsescentrum.
Ved primært at anvende europæisk produceret og open source GPT-baseret AI samt flersprogede samtaleagenter og flersprogede chatbots.
Netværket af europæiske digitale innovationsknudepunkters karakteristika og regionale dækning: læs den omfattende rapport | Netværket af europæiske digitale innovationsknudepunkter .
Dette vil ske ved at hjælpe organisationer med at få adgang til infrastruktur og hardware, lette adgangen til og forvaltningen af data, anvende lette AI-værktøjer omkostningseffektivt og sikkert på lokale cloudsystemer, muligvis open source, og tilbyde særlige kurser.
Lærere er mere udsatte for indvirkningen fra generativ kunstig intelligens end 90 % af de øvrige arbejdstagere ( JRC Publications Repository – Generative AI Outlook Report ). For at hjælpe lærere og undervisere vil Kommissionen yde praktisk støtte gennem en opdatering af de etiske retningslinjer for anvendelse af kunstig intelligens og data i undervisning og læring: Ethical guidelines for educators on using artificial intelligence – European Education Area .
Generative AI and Jobs: A global analysis of potential effects on job quantity and quality | International Labour Organization .
Med 2030-køreplanen for fremtidens digitale uddannelse og færdigheder vil Kommissionen hjælpe uddannelsessystemer og relevante aktører med at tilpasse sig AI-omstillingen, styrke udbuddet af AI-færdigheder og -kompetencer i den formelle uddannelse og støtte den europæiske sektor for uddannelsesteknologi.
I færdighedsunionen (COM(2025) 90 final) bebudes en gennemgang af EU's akademier for at sikre, at de fortsat er relevante for at imødekomme de aktuelle behov.
Mikroeksamensbeviser kan hjælpe med at certificere læringsresultaterne af korte, skræddersyede læringsforløb. I Rådets henstilling af 16. juni 2022 (2022/C 243/02) opfordrer Rådet medlemsstaterne til at vedtage en fælles europæisk definition og tilgang.
I forbindelse med Kommissionens opfordring til at fordoble deres forpligtelser (tilsagn) som led i færdighedsunionen.
I overensstemmelse med EU's køreplan for kvinders rettigheder: en fornyet indsats for ligestilling mellem kønnene – Europa-Kommissionen .
En rapport fra Det Fælles Forskningscenter (JRC) viser, at ingeniører, der arbejder med AI og maskinlæring, hører til de mest efterspurgte AI-jobprofiler. En styrkelse af disse profiler kombineret med en udvidelse af udbuddet af disse færdigheder på tværs af forskellige discipliner kan potentielt øge udbredelsen af kunstig intelligens i alle sektorer ( https://publications.jrc.ec.europa.eu/repository/handle/JRC143488 ).
F.eks. via initiativerne Alliancer for innovation og Digital Opportunity Traineeships.
F.eks. pilotprojektet EIT AI Founders Club: https://www.eitdigital.eu/eit-ai-founders-club-2025/ .
Finjustering indebærer, at man tager en stor på forhånd trænet grundmodel og træner den yderligere på domænespecifikke data (f.eks. juridiske, medicinske, finansielle) for at specialisere den til en bestemt opgave eller et bestemt område. Destillation er en kompressionsteknik, hvor en mindre model ("eleven") lærer at efterligne adfærden hos en større model ("læreren") og derved opfanger de fleste af dens kompetencer i en mere kompakt og effektiv form. Dette er især nyttigt, når kunstig intelligens implementeres i miljøer med begrænsede ressourcer (f.eks. mobile enheder eller edge computing).
Dette initiativ vil blive knyttet til RAISE (Resource for AI Science in Europe).
Meddelelsen KOM(2025)543.
https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/policies/contents-code-gpai .
Kommissionen har offentliggjort retningslinjer om omfanget af forpligtelserne i forbindelse med AI-modeller til almen brug, definitionen af AI-systemer og forbudte AI-praksisser i henhold til AI-forordningen.
Blandt nuværende interessenter kan nævnes erhvervs- eller forbrugerorganisationer, civilsamfundsorganisationer, virksomheder, konsulentfirmaer, borgere, finansielle institutioner, statslige og offentlige organer, forsknings- og teknologiorganisationer, arbejdsmarkedets parter, universiteter/højere læreanstalter og organisationer, der repræsenterer religiøse eller filosofiske samfund.
Den vil f.eks. skabe forbindelser til forvaltningsstrukturen for Research for AI Science in Europe (RAISE) og til det eksisterende europæiske partnerskab om kunstig intelligens, data og robotteknologi. Desuden vil AI-pagten fortsat være en vigtig kanal for kommunikation med interessenter om lovgivningsmæssige spørgsmål, og Kommissionen vil sikre komplementaritet mellem inputtene.
På AI-observatoriet vil man bl.a. gøre brug af de officielle statistikker over virksomheders anvendelse af kunstig intelligens i forskellige økonomiske sektorer samt andre statistikker om kunstig intelligens' indvirkning på samfundet, som allerede er offentliggjort af Eurostat og EU's medlemsstater.
Med strategien for anvendelse af kunstig intelligens har Kommissionen i tæt samarbejde med OECD udviklet en metode til måling af offentlige og private investeringer i kunstig intelligens, der er i overensstemmelse med EU's politiske tilgang til kunstig intelligens ( https://www.oecd.org/en/publications/advancing-the-measurement-of-investments-in-artificial-intelligence_13e0da2f-en.html ).
Det Europæiske Udvalg for Kunstig Intelligens' AI-innovationsøkosystem vil være den vigtigste arbejdsgruppe, der beskæftiger sig med gennemførelsen af strategien for anvendelse af kunstig intelligens. Aktiviteter i forbindelse med gennemførelsen af den koordinerede plan for kunstig intelligens vil blive gennemført og tilpasset denne strategis indhold. Det Europæiske Datainnovationsråd vil fortsat fungere som det vigtigste forum for drøftelse af spørgsmål om data til støtte for kunstig intelligens og den bredere digitale politiske ramme.
Med udgangspunkt i vedtagelsen af den globale digitale aftale i september 2024 støtter Europa-Kommissionen i) den globale dialog om forvaltning af kunstig intelligens, der organiseres inden for rammerne af FN's Generalforsamlings uge med møder på højt plan i september 2025, herunder dens mål om at bidrage til at opbygge sikre og pålidelige AI-systemer, og ii) oprettelsen af det internationale uafhængige videnskabelige panel om kunstig intelligens.
Kommissionen er f.eks. involveret i AI Hub for Sustainable Development ( https://www.aihubfordevelopment.org/ ).
https://commission.europa.eu/document/download/4047c277-f608-48d1-8800-dcf0405d76e8_en .
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 8.10.2025
COM(2025) 723 final
BILAG
til
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
Strategi for anvendelse af kunstig intelligens
Bilag 1: Oversigtstabel over de strukturerede dialoger, der er afholdt for at danne grundlag for strategien
|
Sektoropdelte strukturerede dialoger |
|||
|
Sektor(er) |
Dato |
Type interessenter |
Antal deltagere |
|
Mobilitet, transport og bilindustrien |
5.2.2025 |
Åben for alle |
Omkring 400 |
|
11.4.2025 |
Åben for alle |
Omkring 500 |
|
|
Landbrugsfødevarer |
27.3.2025 |
Åben for alle |
Omkring 200 |
|
Energi |
20.9.2024 |
Åben for alle |
Omkring 280 |
|
31.3.2025 |
Åben for alle |
Omkring 250 |
|
|
Elektronisk kommunikation |
10.6.2025 |
Kun for eksperter |
Omkring 25 |
|
Klima og miljø |
28.4.2025 |
Åben for alle |
Omkring 180 |
|
Kulturelle og kreative sektorer |
7.4.2025 |
Åben for alle |
Omkring 100 |
|
8.4.2025 |
Kun for eksperter |
Omkring 30 |
|
|
Robotteknologi |
12.6.2025 |
Kun for eksperter |
Omkring 30 |
|
Fremstilling |
29.4.2025 |
Kun for eksperter |
Omkring 15 |
|
20.5.2025 |
Kun for eksperter |
Omkring 10 |
|
|
Den offentlige sektor |
14.4.2025 |
Åben for alle |
Omkring 800 |
|
Sundhedspleje |
28.3.2025 |
Åben for alle |
Omkring 200 |
|
5.6.2025 |
Kun for eksperter |
Omkring 30 |
|
|
Lægemidler |
24.6.2025 |
Kun for eksperter |
Omkring 25 |
|
Forsvar, sikkerhed og rummet |
2.4.2025 |
Kun for eksperter |
Omkring 30 |
|
Politiske dialoger på højt plan |
|||
|
Den offentlige sektor og sundhedssektoren |
18.6.2025 |
Administrerende direktører og åben for offentligheden |
Omkring 50 |
|
Mobilitet, landbrugsfødevarer, energi, sundhed, lægemidler, elektronisk kommunikation, forsvar, kulturelle og kreative sektorer |
2.7.2025 |
Administrerende direktører og repræsentanter for forbrugere og medarbejdere |
Omkring 20 |
Bilag 2: Kommissionens egne interne AI-relaterede initiativer
Kommissionen er gået foran med et godt eksempel og har formuleret meddelelsen "Artificial Intelligence in the European Commission (AI@EC)" 1 (foreligger ikke på dansk), der fastlægger forskellige organisatoriske og operationelle tiltag for at sikre intern udvikling og udrulning af lovlige, sikre og pålidelige AI-systemer.
Som led i sit engagement har Kommissionen iværksat flere initiativer med henblik på at fremme disse mål:
1.Udarbejdelse af interne operationelle retningslinjer: Kommissionen har fastlagt omfattende retningslinjer for personale, der bruger, udvikler og indkøber AI-systemer. Der er udarbejdet specifikt materiale, som dækker brugen af generative AI-værktøjer, datahåndtering, sikkerhed, europæisk højtydende databehandling og AI's miljøpåvirkning. Kommissionen fremmer også udvikling af open source-AI i overensstemmelse med sin open source-strategi gennem specifikke retningslinjer, ligesom den stiller ressourcer såsom ofte stillede spørgsmål om intellektuel ejendomsret og en AI-vejledning for ledere til rådighed for at fremme anvendelsen af AI-værktøjer i det daglige arbejde.
2.Oprettelse af et internt register over AI-systemer og risikobaseret klassificering: AI-systemer, der er i brug eller under udvikling, klassificeres systematisk på grundlag af en risikobaseret metode, der er i overensstemmelse med AI-forordningen, ved brug af Kommissionens egne operationelle retningslinjer. Resultaterne registreres i et internt register til rapportering og for at sikre overholdelse af retlige standarder.
3.Organisationsstrukturer: Gennemførelsen af foranstaltningerne i meddelelsen om AI@EC overvåges af en ny styregruppe, den tværtjenstlige gruppe om AI (Interservice Group on AI). Særlige arbejdsgrupper er ansvarlige for indsatsområderne forandringsledelse og kommunikation.
4.AI-kompetencer: Særlige AI-relaterede uddannelsesprogrammer har til formål at opbygge en AI-kompetent arbejdsstyrke, mens videndeling fremmes gennem en AI-portal, der fungerer som knudepunkt for viden, arrangementer og nyheder, et AI@EC-netværk, der fungerer som praksisfællesskab, samt peerlæring via AI Champions-netværket. Desuden foretages der i en intern undersøgelse en vurdering af anvendelsen af og interessen for AI-værktøjer for at afdække mangler og udestående behov.
Blandt eksempler på, hvordan Kommissionen er førende i den interne anvendelse af AI-værktøjer, kan nævnes
-et dedikeret generativt AI-værktøj (GPT@EC), som er tilgængeligt for alle medarbejdere og tilbyder API-adgang for at tilføre AI-funktionalitet til andre systemer. Koden forventes i første omgang at blive frigivet som open source i 2026.
-sprogværktøjer såsom eTranslation 2 , der åbner nye muligheder takket være nye generative AI-funktioner og er tilgængelige for den offentlige sektor.
Bilag 3: Oversigtstabel over Kommissionens AI-relaterede foranstaltninger
|
Kommissionens foranstaltninger |
Måldato |
|
Strategiske industrisektorer |
|
|
Sundhedssektoren, herunder lægemidler |
|
|
Flagskib(e) |
|
|
Oprette et europæisk netværk af AI-drevne avancerede screeningcentre for at fremskynde indførelsen af innovative værktøjer til forebyggelse og diagnosticering i sundhedscentre og levere sundhedsydelser i underbetjente områder. |
2. kvartal 2027 |
|
Oprette europæiske ekspertisenetværk for anvendelse af kunstig intelligens i sundhedsvæsenet for at konsolidere retningslinjer og bedste praksis. Der vil blive leveret drejebøger for udrulning, retningslinjer om bl.a. lokal validering (resultater i klinisk praksis) og overvågning efter udrulning samt designprincipper, og der vil blive dannet grundlag for udveksling af bedste praksis om anvendelse af kunstig intelligens i sundhedsvæsenet. |
4. kvartal 2027 |
|
Lancere en konkurrence om AI-baseret opdagelse af potentielle nye lægemidler, der kan anvendes til at imødekomme uopfyldte medicinske behov og behandle sygdomme, som har vist sig vanskelige at helbrede. |
4. kvartal 2026 |
|
Foreslå passende foranstaltninger til at strømline og muliggøre hurtigere markedsadgang for medicinsk udstyr uden at gå på kompromis med sikkerheden. |
2026 |
|
Andre relevante foranstaltninger |
|
|
Fremme samarbejde på nøgleområder såsom primær sundhedspleje og håndtering af kroniske sygdomme med henblik på udvikling og opskalering af rimelig brug af kunstig intelligens i sundhedsvæsenet. |
4. kvartal 2027 |
|
Støtte opskalering af pålidelig kunstig intelligens inden for hjerte-kar-sundhed og ansvarlig brug af kunstig intelligens til forebyggelse. |
4. kvartal 2025 |
|
Lette adgangen til europæisk databehandlingskapacitet (f.eks. AI-fabrikker) for udviklere og udbydere med henblik på innovation inden for sundhedsvæsenet, herunder bioteknologisk lægemiddeludvikling til fremme af behandling af bl.a. sjældne sygdomme. |
2. kvartal 2026 |
|
Fremskynde udbredelsen af virtuelle menneskelige tvillinger og relaterede innovative AI-løsninger til sundhedsvæsenet og lægemiddeludvikling ved at fremme økosystemer. |
4. kvartal 2026 |
|
Udarbejde EU-retningslinjer for ansvarlig brug af kunstig intelligens inden for lægemiddelovervågning og til reguleringsaktiviteter. |
4. kvartal 2026 |
|
Yde finansiering for at øge tilgængeligheden og kvaliteten af sundhedsdata til innovation inden for kunstig intelligens. |
4. kvartal 2027 |
|
Understøtte udrulningen af AI-agenter til brug for sundhedspersonale inden for forskellige medicinske områder, bl.a. til udførelse af administrative opgaver. |
2. kvartal 2026 |
|
Fremme den næste generation af AI-løsninger til biomedicinsk forskning, herunder opdagelse og udvikling af lægemidler. |
2. kvartal 2026 |
|
Robotteknologi |
|
|
Flagskib(e) |
|
|
Oprette en katalysator for anvendelsen af europæisk robotteknologi, der samler udviklere for at optimere innovation og fremskynde udbredelsen af europæiske løsninger. I denne sammenhæng finansiere udviklingen af sektorspecifikke accelerationsforløb for indførelse af AI-drevet robotteknologi. |
Fra 4. kvartal 2025 |
|
Andre relevante foranstaltninger |
|
|
Fremskynde udviklingen af robotters færdigheder, der kan anvendes i mange sektorer, og støtte centre til fremme af robotters færdigheder. |
1. kvartal 2026 |
|
Investere i forskning og udvikling for at fremme grundmodeller, der gør det muligt for robotter at lære af erfaringer fra den virkelige verden, simulere komplekse miljøer og planlægge og handle autonomt, samtidig med at fysiske begrænsninger respekteres. |
4. kvartal 2025 |
|
Åbne for sikker adgang til operationelle data ved at finansiere betroede infrastrukturer, præcisere de retlige rammer for anvendelse af industrielle data og fremme interoperable forvaltningsstandarder. |
4. kvartal 2026 |
|
Fremstilling, ingeniørarbejde og byggeri |
|
|
Flagskib(e) |
|
|
Støtte udviklingen af banebrydende AI-modeller og AI-agenter, der er tilpasset fremstillingsindustrien. |
4. kvartal 2026 |
|
Finansiere udviklingen af accelerationsforløb for indførelse af kunstig intelligens i fremstillingssektoren og mere effektivt bygge bro over kløften mellem forskningslaboratorier og implementering. |
4. kvartal 2026 |
|
Andre relevante foranstaltninger |
|
|
Styrke kapaciteten i test- og forsøgsfaciliteten inden for fremstilling for at støtte innovative virksomheder, der arbejder med AI-drevne maskiner, i deres certificeringsprocesser. |
4. kvartal 2026 |
|
Forsvar, sikkerhed og rummet |
|
|
Flagskib(e) |
|
|
Fremskynde udviklingen og udbredelsen af europæiske AI-baserede kapaciteter på områderne for kommando og kontrol gennem Den Europæiske Forsvarsfond (EDF), samtidig med at der tilskyndes til "åben arkitektur"-løsninger med dobbelt anvendelse til grænsesikring og beskyttelse af kritisk infrastruktur. |
4. kvartal 2026 |
|
Udrulle en strategisk og dedikeret europæisk infrastruktur med højt sikret databehandlingskapacitet (f.eks. AI-fabrikker/-gigafabrikker) til træning af AI-modeller til forsvars- og rumformål samt udvikling af AI-applikationer til forsvars- og rumområdet. |
4. kvartal 2026 |
|
Støtte AI-overholdelse i EU's rumindustri og -operationer, herunder for infrastruktur i kredsløb og på jorden, gennem avanceret produktion, robotteknologi, dedikeret edge/on-orbit computing, rumbaserede datanetværk, signalbehandlingsudstyr samt kommando- og kontrolsystemer. |
2026 |
|
Fremme udviklingen og udbredelsen af AI-løsninger til formål vedrørende den indre sikkerhed, herunder ved at støtte anvendt forskning og innovation og stimulere markedsføringen af AI-løsninger, der er skræddersyet til brug i forbindelse med den indre sikkerhed. |
Fra 4. kvartal 2025 |
|
Finansiere projekter til udvikling og udrulning af cybersikkerhedsværktøjer, -teknologier og -tjenester, der er baseret på kunstig intelligens, og som sikrer detektion af trusler og sårbarheder, afbødning af trusler, genopretning efter hændelser gennem selvreparation, dataanalyse og datadeling. |
Fra 4. kvartal 2025 |
|
Støtte interoperabilitet og pålidelig integration af kunstig intelligens i cybersikkerhedsrelateret arkitektur, infrastruktur og trusselovervågning, herunder cyberknudepunkter og de kommende knudepunkter for kabelsikkerhed, samt i digitale miljøer med dobbelt anvendelse og forsvarsrelevans. |
4. kvartal 2026 |
|
Andre relevante foranstaltninger |
|
|
Fremme engagement på tværs af lokalsamfund gennem workshopper og rundbordsdrøftelser, hvor civile og forsvarseksperter samles for at drøfte synergier, udfordringer og prioriteter for udvikling af kunstig intelligens til dobbelt anvendelse. Dette vil understøtte udviklingen af standarder og en fælles forståelse af det aktuelle teknologiske niveau. |
Fra 2. kvartal 2026 |
|
Fremme anvendelsen af AI-værktøjer, der bistår cybersikkerhedspersonale i operationelle roller, i forbindelse med projekter under akademiet for cyberfærdigheder. |
Fra 4. kvartal 2026 |
|
Mobilitet, transport og bilindustrien |
|
|
Flagskib(e) |
|
|
Udnytte AI-fabrikker og -gigafabrikker til at fremskynde udviklingen af innovative AI-modeller og fælles softwareplatforme til automatiseret kørsel og transportstyringssystemer. |
Fra 2. kvartal 2026 |
|
Iværksætte initiativet "Autonomous Drive Ambition Cities" for at fremskynde udbredelsen af operationelle tjenester, der leveres af europæiske udbydere. |
4. kvartal 2026 |
|
Andre relevante foranstaltninger |
|
|
Fremme udviklingen af innovative AI-modeller og -løsninger til automatiserede kørselssystemer under den europæiske alliance for opkoblede og autonome køretøjer samt med finansiering under Horisont Europa. |
3. kvartal 2025 |
|
Støtte adgangen til samt udvekslingen og samlingen af mobilitets- og bildata med henblik på udviklingen af AI-modeller og -applikationer. |
1. kvartal 2027 |
|
Elektronisk kommunikation |
|
|
Flagskib(e) |
|
|
Fremme EU's kapaciteter inden for edge-AI-enheder ved at yde målrettet støtte under fællesforetagendet for intelligente net og tjenester og fællesforetagendet for mikrochips. |
1. kvartal 2026 |
|
Oprette en europæisk AI-platform for telekommunikationsvirksomheder (platform for AI-stakke), hvor teleoperatører, leverandører og brugerindustrier i fællesskab kan opbygge elementer af AI-stakke. |
4. kvartal 2026 |
|
Andre relevante foranstaltninger |
|
|
Støtte oprettelsen af dedikerede telekommunikationsdatasæt samt specialiserede AI-modeller og -løsninger til telekommunikation. |
4. kvartal 2026 |
|
Støtte europæisk deltagelse i centrale standardiseringsorganisationer og fremme fælleseuropæiske holdninger. |
1. kvartal 2026 |
|
Energi |
|
|
Flagskib(e) |
|
|
Støtte udviklingen af AI-modeller, der fremmer prognoser, optimering, digitale tvillinger og systemafbalancering i energisystemet. Disse aktiviteter skal støttes ved at udnytte cloud-edge-IoT-infrastruktur, software og AI-værktøjer, der skal fungere som en digital rygrad på tværs af alle aktiver i energisystemet og sikre sikker, effektiv og pålidelig datadeling på tværs af energiøkosystemet. |
Fra 1. kvartal 2026 |
|
Vedtage en standardiseringsanmodning om fælles rapporterings- og dokumentationsprocesser vedrørende indvirkningen på energiforbruget fra AI-systemer og AI-modeller til generelle formål. |
4. kvartal 2026 |
|
Andre relevante foranstaltninger |
|
|
Etablere et dedikeret praksisfællesskab for at fremme tilliden til AI-applikationer til kritiske energiaktiviteter i tæt forbindelse med initiativer om digitale tvillinger og beredskab til beskyttelse mod ekstreme vejrforhold. |
4. kvartal 2026 |
|
Klima og miljø |
|
|
Flagskib(e) |
|
|
Udvikle en banebrydende open source-baseret AI-jordsystemmodel og relaterede AI-drevne applikationer og tjenester, der muliggør bedre vejrudsigter, jordovervågning og "hvad nu hvis"-scenarier. |
Fra 4. kvartal 2025 |
|
Andre relevante foranstaltninger |
|
|
Støtte byplanlægningstjenester til brug ved genopretning efter katastrofer ved at implementere lokale digitale tvillinger til genopbygningsformål. |
4. kvartal 2026 |
|
Landbrugsfødevarer |
|
|
Flagskib(e) |
|
|
Fremme etableringen af en AI-platform for landbrugsfødevarer, der vil lette anvendelsen af specialiserede AI-baserede værktøjer og applikationer til landbruget på markedet. |
1. kvartal 2027 |
|
Andre relevante foranstaltninger |
|
|
Afsætte midler til kapacitetsopbygning i udviklingen af landbrugsspecifikke grundmodeller (f.eks. store sprogmodeller). |
4. kvartal 2025 |
|
Øge Kommissionens støtte til at fremskynde godkendelsen af nye regulerede produkter ved hjælp af kunstig intelligens og samtidig opretholde de europæiske fødevarevirksomheders konkurrenceevne. |
Fra 4. kvartal 2025 |
|
Kulturelle og kreative sektorer (inklusive medier) |
|
|
Flagskib(e) |
|
|
Vedtage en AI-strategi for de kulturelle og kreative sektorer. |
1. kvartal 2027 |
|
Fremme udviklingen overalt i EU af mikrostudier, der specialiserer sig i AI-baseret virtuel produktion. |
1. kvartal 2027 |
|
Bidrage til udviklingen af paneuropæiske platforme, der anvender flersprogede AI-teknologier til at stille nyheder og information i realtid fra professionelle medieudbydere i hele EU til rådighed for et bredere publikum. |
1. kvartal 2027 |
|
Iværksætte en målrettet undersøgelse for at afdække de juridiske udfordringer i forbindelse med AI-genererede output og kortlægge, hvordan banebrydende teknologiske sikkerhedsforanstaltninger og beslægtede teknologier, herunder kunstig intelligens, kan anvendes til at forebygge og afbøde risikoen for, at der genereres ophavsretskrænkende AI-indhold, herunder ved at detektere og fjerne sådant indhold. |
1. kvartal 2027 |
|
Andre relevante foranstaltninger |
|
|
Foreslå investeringer i udvikling og udbredelse af europæiske AI-modeller med fokus på interaktiv og fordybende mediefortælling og på synliggørelse af medier, musik og litterært indhold på internettet. |
3. kvartal 2027 |
|
Støtte udbredelsen og opskaleringen af brugen af AI-teknologier til at skabe meget realistiske og nøjagtige digitale tvillinger af kultursteder og artefakter i 3D. |
3. kvartal 2026 |
|
Offentlig sektor |
|
|
Flagskib(e) |
|
|
Opbygge en AI-værktøjskasse, der er dedikeret til offentlige forvaltninger, med et fælles lager af praktiske, open source-baserede og genanvendelige værktøjer og løsninger til støtte for interoperabilitet mellem AI-løsninger. |
2. kvartal 2026 |
|
Ajourføre den europæiske interoperabilitetsramme for at støtte offentlige forvaltningers indførelse af kunstig intelligens. |
2. kvartal 2026 |
|
Fremskynde indførelsen af europæiske skalerbare og reproducerbare generative AI-løsninger i offentlige forvaltninger for at forbedre kvaliteten af de tjenester, der leveres til borgerne. Dette vil omfatte oprettelsen af en omfattende teknisk og politisk værktøjskasse til støtte for udviklingen af generative agentiske AI-løsninger. |
Fra 3. kvartal 2026 |
|
Andre relevante foranstaltninger |
|
|
Holde øje med behovene for og brugen af kunstig intelligens i den offentlige sektor gennem et dedikeret arbejdsområde, der er oprettet under Det Europæiske Udvalg for Kunstig Intelligens. |
1. kvartal 2026 |
|
Fremme kontraktklausuler vedrørende AI-modeller. Disse klausuler vil udgøre en ramme for bedste praksis for offentlige indkøb af AI-baserede løsninger og give offentlige myndigheder et grundlag for at sikre en effektiv, etisk, gennemsigtig og ansvarlig anvendelse af AI. |
Fra 4. kvartal 2025 |
|
Styrkelse af mulighederne for europæiske nystartede virksomheder og SMV'er |
|
|
Flagskib(e) |
|
|
Iværksætte en indkaldelse af interessetilkendegivelser, hvori europæiske virksomheder opfordres til at dele deres AI-modeller og -systemer med netværket af europæiske digitale innovationsknudepunkter (EDIH'er), som efterfølgende kan fremme deres udbredelse i stor skala på tværs af europæiske strategiske sektorer. |
2. kvartal 2026 |
|
Andre relevante foranstaltninger |
|
|
Styrke de europæiske digitale innovationsknudepunkter (EDIH'er), så de spiller en central rolle med hensyn til at fremme EU's "AI først"-politik og fungere som privilegeret adgangspunkt til det europæiske innovationsøkosystem for kunstig intelligens. |
3. kvartal 2026 |
|
Styrke den sektorspecifikke specialisering af de europæiske digitale innovationsknudepunkter (EDIH'er) for at indsamle oplysninger om de specifikke behov og udfordringer, som SMV'er og nystartede virksomheder står over for. |
4. kvartal 2026 |
|
Give organisationer (herunder nystartede virksomheder) adgang til et selvevalueringsværktøj, så de kan analysere deres markedsparathed, udpege tilgængelige støtteforanstaltninger og yde målrettet vejledning i at navigere i finansieringsrammerne. |
4. kvartal 2025 |
|
Etablere et diskussionsforum med interesserede parter, hvor der fokuseres på at reducere risici i AI-kontrakter for SMV'er (herunder nystartede virksomheder), og yde juridisk vejledning, navnlig i form af standardvilkår for AI-kontrakter samt vejledning om valg af systemer på området. |
4. kvartal 2027 |
|
Sikring af en AI-kompetent arbejdsstyrke på tværs af sektorer |
|
|
Flagskib(e) |
|
|
Give adgang til praktiske AI-kompetencekurser, der er skræddersyet til sektorer og jobprofiler, gennem akademiet for AI-færdigheder. |
Fra 1. kvartal 2026 |
|
Tilskynde til inddragelse af industrien i opkvalificering og omskoling på området for kunstig intelligens, herunder gennem pagten for færdigheder, og via færdighedsgarantien, som blev annonceret i færdighedsunionen, give adgang til yderligere uddannelsesmuligheder for arbejdstagere, der er beskæftiget i sektorer under omstrukturering, eller som er i fare for at blive fortrængt, bl.a. på grund af kunstig intelligens. |
Fra 1. kvartal 2026 |
|
Finansiere "AI for business"-programmer (Executive Master's-programmer) til udvikling af hybridprofiler. |
4. kvartal 2026 |
|
Oprette et "AI-iværksætterlaboratorium", der sætter dygtige AI-kandidater sammen med iværksættermentorer fra eksisterende AI-virksomheder. |
4. kvartal 2026 |
|
Andre relevante foranstaltninger |
|
|
Etablere et europæisk netværk af AI-inkubatorer og teknologioverførselskontorer for at støtte fremkomsten af spin-off-virksomheder på universiteterne på området for kunstig intelligens. |
2. kvartal 2026 |
|
Støtte til kunstig intelligens som en produktionsfaktor |
|
|
Flagskib(e) |
|
|
Iværksætte og koordinere et initiativ for banebrydende kunstig intelligens med henblik på at fremskynde udviklingen af avancerede AI-kapaciteter i Europa ved at samle Europas førende industrielle og akademiske aktører og støtte en strategisk indsats. Som led i dette initiativ vil Kommissionen iværksætte store EU-dækkende konkurrencer for at udvikle åbne banebrydende AI-modeller, som er væsentlige drivkræfter for innovation. |
1. kvartal 2026 |
|
Andre relevante foranstaltninger |
|
|
Støtte sektorspecifikke udfordringer, der skal fremme gennembrud inden for strategiske områder såsom luft- og rumfart, farmaceutisk industri, avanceret produktion, autonom kørsel og elektronisk kommunikation. |
Fra 1. kvartal 2026 |
|
Sikring af tillid til det europæiske marked |
|
|
Flagskib(e) |
|
|
Udarbejde retningslinjer for klassificering af AI-systemer som højrisikosystemer. |
1. kvartal 2026 |
|
Udarbejde retningslinjer om AI-forordningens samspil med anden EU-ret. |
Fra 3. kvartal 2026 |
|
Etablering af en samlet forvaltningsmekanisme |
|
|
Flagskib(e) |
|
|
Søsætte "Apply AI Alliance" (alliancen for anvendelse af kunstig intelligens) som et koordineringsforum for AI-interessenter og politiske beslutningstagere. |
4. kvartal 2025 |
|
Oprette et AI-observatorium for at tilvejebringe solide indikatorer til vurdering af indvirkningen fra AI i de nuværende og fremtidige sektorer og overvåge udviklingen og tendenserne. |
2. kvartal 2026 |