EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 10.11.2025
COM(2025) 673 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
Analyse af nødvendigheden og gennemførligheden af et informations- og varslingssystem for geografiske betegnelser i henhold til artikel 35, stk. 3, i forordning (EU) 2024/1143
ORDLISTE OVER VIGTIGE TEKNISKE UDTRYK
ccTLD (landekode-topdomæne):
Et topdomæne, som er tildelt et bestemt land eller område, og som består af to bogstaver (f.eks. ".fr" eller ".de") og forvaltes af en national administrator.
Cybersquatting:
Registrering eller brug i ond tro af et domænenavn, der er identisk med eller til forveksling ligner et beskyttet navn – såsom et varemærke eller en geografisk betegnelse – med henblik på utilbørlig udnyttelse af dets omdømme, vildledning af forbrugerne eller videresalg af domænet med gevinst for øje.
DNS (domænenavnesystem):
Det hierarkisk opbyggede navngivningssystem, der oversætter menneskeligt læsbare domænenavne (såsom "example.eu") til numeriske internetprotokoladresser (IP-adresser), som computere bruger til at finde hinanden på internettet.
DAS (domænetilgængelighedstjeneste):
En tjeneste, der bruges til at kontrollere, om et bestemt domænenavn er tilgængeligt til registrering eller allerede er taget, typisk gennem automatiserede forespørgsler til domæneadministratorer.
NS (navneserver):
En server i DNS, der lagrer og forvalter poster, som forbinder domænenavne med IP-adresser, hvilket gør det muligt for brugerne at få adgang til websteder ved hjælp af navne i stedet for numeriske adresser.
RDAP (Registration Data Access Protocol):
En standardinternetprotokol, der giver struktureret, maskinlæsbar adgang til domæneregistreringsdata og gradvist erstatter det ældre WHOIS-system. RDAP har forbedrede sikkerheds-, standardiserings- og databeskyttelsesfunktioner.
WHOIS (Who Is):
En internettjeneste, der giver grundlæggende oplysninger om et registreret domænenavn, f.eks. dets status, registrator og registreringsdatoer.
1.INDLEDNING
Geografiske betegnelser er en hjørnesten i Den Europæiske Unions kvalitetspolitik. De beskytter navnene på specifikke produkter, hvis kvalitet eller omdømme er knyttet til deres geografiske oprindelse og producenternes traditionelle knowhow. I takt med at digital markedsføring og onlinetilstedeværelse er blevet centralt for kommercialiseringen af disse produkter, er det blevet stadig vigtigere at beskytte geografiske betegnelser i domænenavnesystemet (DNS).
For at styrke beskyttelsen af geografiske betegnelser på dette område skal Kommissionen i henhold til artikel 35 i forordning (EU) 2024/1143 1 senest den 14. november 2025 foretage en analyse af nødvendigheden og gennemførligheden af et informations- og varslingssystem i EU for domænenavne for geografiske betegnelser og forelægge en rapport med sine vigtigste resultater. Rapporten kan ledsages af et lovgivningsforslag, hvis det er relevant.
Et informations- og varslingssystem for domænenavne vil gøre det muligt for ansøgere om geografiske betegnelser at kontrollere, om en geografisk betegnelse allerede er registreret som domænenavn, og – hvis de ønsker det – at modtage varslinger, når et domænenavn, der er identisk med en geografisk betegnelse, registreres.
Denne rapport sammenfatter resultaterne af denne analyse og ser på, hvordan frivillig levering af oplysninger fra EU-baserede ccTLD-administratorer kan fungere i praksis. Den opfylder forpligtelsen i artikel 35, stk. 3, i forordning (EU) 2024/1143 og indeholder Kommissionens konklusioner.
2.RETSGRUNDLAG OG POLITISK KONTEKST
Retsgrundlag
I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1143 om geografiske betegnelser for vin, spiritus og landbrugsprodukter anerkendes den stadig større betydning af at beskytte geografiske betegnelser i DNS, da disse rettigheder bliver stadig mere sårbare over for og ofte mål for misbrug af domænenavnsregistreringer, ofte kaldet for "cybersquatting". For at styrke beskyttelsen af geografiske betegnelser på dette område indfører forordning (EU) 2024/1143 muligheden for at oprette et informations- og varslingssystem for domænenavne.
I henhold til artikel 35, stk. 2, i forordningen kan Kommissionen give EUIPO beføjelse til at oprette og forvalte et sådant system. Samme bestemmelse giver mulighed for, at EU-baserede ccTLD-administratorer kan deltage på frivillig basis ved at give EUIPO de relevante oplysninger og data.
I henhold til artikel 35, stk. 3, i forordningen skal Kommissionen analysere, om det er nødvendigt og gennemførligt at oprette et sådant system, idet der tages hensyn til, hvordan administratorernes frivillige levering af oplysninger og data kan fungere i praksis. Kommissionen skal forelægge resultaterne af analysen for Europa-Parlamentet og Rådet senest den 14. november 2025.
Behov for en koordineret indsats på tværs af sektorerne for geografiske betegnelser
Analysen af geografiske betegnelser for landbrugsprodukter i henhold til forordning (EU) 2024/1143 løber parallelt med forpligtelsen i artikel 72, stk. 2, i forordning (EU) 2023/2411 2 om geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter. I henhold til denne bestemmelse skal Kommissionen senest den 2. juni 2026 analysere muligheden for at oprette et informations- og varslingssystem for at forhindre misbrug af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter i domænenavnesystemet.
Disse bestemmelser indgår som en del af EU's bredere politik for at styrke beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder online, sådan som det afspejles i EU's handlingsplan for intellektuel ejendomsret 3 og i udarbejdelsen af Kommissionens henstilling om foranstaltninger til bekæmpelse af varemærkeforfalskning( 4 ). Bestemmelserne imødegår også de bekymringer, som interessenter har givet udtryk for med hensyn til begrænsningerne i de eksisterende mekanismer til at forebygge eller bekæmpe misbrug af geografiske betegnelser online.
Geografiske betegnelser for landbrugsprodukter og for håndværks- og industriprodukter har retsgrundlag, politiske mål og potentiel systemarkitektur, der ligner hinanden. Det er vigtigt at sikre en sammenhængende politik og undgå dobbeltarbejde. Denne rapport, som den fremtidige rapport af 2. juni 2026 vil bygge på, er den første undersøgelse af, om det er muligt at oprette et fælles informations- og varslingssystem i EU for domænenavne, der omfatter både geografiske betegnelser for landbrugsprodukter og geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter, i stedet for to separate systemer, som hver især har deres eget retsgrundlag. Dette vil bidrage til at sikre ensartethed og til en fælles EU-tilgang til beskyttelse af geografiske betegnelser i DNS.
Den 4. december 2024 indgik Kommissionen og EUIPO en administrativ aftale for at styrke samarbejdet på områder såsom beskyttelse og håndhævelse af geografiske betegnelser. Aftalen fastslår specifikt, at parterne er villige til at samarbejde om at udvikle et informations- og varslingssystem for domænenavne og til at undersøge, om EUIPO's eksisterende system (der i øjeblikket anvendes til EU-varemærker under topdomænet .eu) kan udvides til geografiske betegnelser ved hjælp af delegerede retsakter, jf. artikel 35, stk. 2, i forordning (EU) 2024/1143.
Kommissionen har også haft et tæt samarbejde med EURid – administratoren for topdomænet .eu. Her havde samarbejdet fokus på at analysere tekniske og juridiske begrænsninger og på at hjælpe med at identificere en forholdsmæssig og effektiv løsning.
3.METODE OG KILDER
Denne analyse bygger på en række supplerende dokumentationskilder.
·Omfattende undersøgelse bestilt af Europa-Kommissionen 5 ("undersøgelsen"). Med denne undersøgelse blev der indsamlet dokumentation om misbrug af domænenavnsregistreringer, som involverer geografiske betegnelser, og den tekniske, juridiske og organisatoriske gennemførlighed af et informations- og varslingssystem for domænenavne med fokus på geografiske betegnelser blev undersøgt. Den omfattede også en analyse af de bestemmelser, der er fælles for retsgrundlagene for geografiske betegnelser for landbrugsprodukter og håndværks- og industriprodukter, og det blev konkluderet, at en koordineret EU-tilgang til ethvert fremtidigt system er teknisk gennemførlig og politisk ønskelig.
·Holdningsdokument fra CENTR 6 . Dette formelle holdningsdokument blev udarbejdet af CENTR, som er den sammenslutning, der repræsenterer Europas nationale domænenavneadministratorer. Dokumentet præsenterer medlemmernes synspunkter og bekymringer vedrørende et informations- og varslingssystem i EU.
·Målrettet høring af EU's ccTLD-administratorer. Fra august til september 2025 opfordrede Kommissionen alle EU-baserede ccTLD-administratorer, EURid og CENTR til at fremsætte bemærkninger til den foreslåede tekniske model og til mulige former for frivilligt samarbejde. Deres feedback er afspejlet i denne rapport.
·Bilaterale tværtjenstlige møder og tekniske udvekslinger. Disse involverede Kommissionens tjenestegrene, EURid (for så vidt angår driften af det eksisterende EU-varemærkevarslingssystem for .eu) og den ekspert i intellektuel ejendomsret, der bidrog til undersøgelsen.
4.ANALYSE AF NØDVENDIGHEDEN
Det bliver hele tiden vigtigere at beskytte geografiske betegnelser i domænenavnesystemet, eftersom onlinemarkedsføring og e-handel spiller en stadig større rolle for producenter af geografiske betegnelser. Selv om dokumenterede tilfælde af misbrug af geografiske betegnelser i domænenavne tilsyneladende er begrænsede, afspejler dette ofte strukturelle faktorer snarere end en manglende risiko.
Mange producentsammenslutninger for geografiske betegnelser er små eller mellemstore virksomheder eller sammenslutninger, der ikke har ressourcer til systematisk at overvåge registreringer af domænenavne. De er typisk afhængige af lejlighedsvis kontrol eller handler først, når et misbrug bliver synligt på markedet. Selv når et misbrug opdages, vælger producenterne ofte ikke at gribe ind, fordi de eksisterende procedurer er omkostningstunge og komplekse. Selv om der eksisterer visse private overvågningstjenester, er disse gebyrbaserede og primært designet til varemærker, hvilket gør dem mindre tilgængelige og ikke fuldt ud tilpassede til beskyttelsen af geografiske betegnelser.
I henhold til EU-lovgivningen, nemlig artikel 35, stk. 1, i forordning (EU) 2024/1143, skal alle EU's ccTLD-administratorer anerkende geografiske betegnelser som gyldige forudgående rettigheder i deres mekanismer for alternativ tvistbilæggelse (ATB). Det har ikke altid været tilfældet. Inden forordningens ikrafttræden i maj 2024 var det eneste tilgængelige retsmiddel ofte at anlægge sag ved de nationale domstole. Eftersom et sagsanlæg kan være langvarigt, dyrt og give et usikkert resultat, besluttede mange producenter af geografiske betegnelser ikke at benytte denne mulighed.
På internationalt plan anerkendes geografiske betegnelser ikke som rettigheder, der er berettiget til beskyttelse i henhold til Uniform Domain Name Dispute Resolution Policy (UDRP), som er den vigtigste tvistbilæggelsesprocedure for generiske topdomæner (gTLD'er) og administreres af Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret. Det betyder, at proceduren ikke er tilgængelig for producenter af geografiske betegnelser.
Derfor er det relativt lave antal rapporterede tilfælde af misbrug af geografiske betegnelser i domænenavne ikke nødvendigvis en pålidelig indikator for det reelle risikoniveau, idet den begrænsede overvågningskapacitet og de komplekse håndhævelsesmekanismer dækker over problemets reelle omfang. Desuden er de nuværende tvistbilæggelsesmekanismer for domænenavne i sagens natur reaktive og har ikke en forebyggende funktion.
Et proaktivt informations- og varslingssystem i EU ville således:
·hjælpe ansøgere om geografiske betegnelser med tidligt at opdage et potentielt misbrug af registreringer og handle, før der opstår skade på omdømmet
·udgøre et fælles adgangspunkt til at kontrollere, om en geografisk betegnelse er blevet registreret som et domænenavn på tværs af det ellers fragmenterede ccTLD-landskab – dette ville øge gennemsigtigheden i registreringen af domænenavne uden at afsløre yderligere personoplysninger – og
·styrke den overordnede håndhævelsesramme for geografiske betegnelser online.
Kommissionens analyse viser, at selv om cybersquatting, der involverer geografiske betegnelser, endnu ikke er udbredt, forekommer der tilfælde heraf, som kan forårsage betydelig økonomisk og omdømmemæssig skade. I lyset af den voksende onlinesynlighed af produkter med geografisk betegnelse kan det derfor anses for nødvendigt med et forebyggende system på EU-plan.
5.ANALYSE AF GENNEMFØRLIGHEDEN
5.1.Alternative systemmodeller
Et informations- og varslingssystem for domænenavne for geografiske betegnelser kan have to centrale funktioner:
·en informationsfunktion, som gør det muligt for ansøgere om geografiske betegnelser at kontrollere, om et domænenavn, der er identisk med en geografisk betegnelse, allerede er registreret
·en advarselsfunktion, som sender valgfrie meddelelser, når et sådant domænenavn registreres første gang.
Disse funktioner findes i det varslingssystem, der allerede er indført for EU-varemærker (EUTM) under .eu-domænet, og som drives i fællesskab af EUIPO og EURid. Dette system er baseret på søgning efter domænenavne med nøjagtige match og underretter automatisk EU-varemærkeindehavere, hvis der registreres et identisk .eu-domænenavn, uden udveksling af registranternes personoplysninger.
Kommissionen undersøgte først, om det eksisterende .eu-system for EU-varemærker kunne udvides til geografiske betegnelser og EU-baserede landekode-topdomæner. Den undersøgte en række arkitektoniske alternativer, som var forskellige med hensyn til, hvem der skulle udføre matchningen, og hvordan dataene skulle udveksles:
·Decentraliseret matchning. Hver ccTLD-administrator foretager tilgængelighedskontrol og sender resultaterne til EUIPO.
·Centraliseret matchning. EUIPO indsamler registreringsdata fra administratorerne og foretager selv kontrollerne på samme måde som for det eksisterende .eu-system for EU-varemærker.
·Tredjepartsmodel. En tredjepart indsamler eller matcher dataene, inden resultaterne videregives til EUIPO.
Alle disse tilgange er i princippet teknisk gennemførlige. De kræver dog alle sammen, at administratorerne foretager væsentlige ændringer. Disse omfatter udvikling af applikationsprogrammeringsgrænseflader (API'er), som er standardiserede tekniske grænseflader, der muliggør automatiseret kommunikation mellem computersystemer, opbygning af matchningsværktøjer eller regelmæssig eksport af data om registrering af domænenavne. Disse ændringer vil medføre omkostninger og infrastrukturændringer for administratorerne. Set ud fra et juridisk perspektiv vil disse modeller også kræve kontraktlige aftaler med hver administrator for at regulere datadelingen og undgå risici i forbindelse med fortrolighed eller databeskyttelse. Kompleksiteten og byrden ved sådanne aftaler blev identificeret som en væsentlig hindring.
De administratorer, der blev hørt i forbindelse med undersøgelsen, var i vid udstrækning imod disse alternativer og satte mere generelt spørgsmålstegn ved behovet for et specifikt varslingssystem for geografiske betegnelser. De anførte, at de nødvendige ændringer ville medføre betydelige omkostninger og operationelle byrder, og de udtrykte bekymring med hensyn til databeskyttelse og fortrolighed. De anså ikke et sådant system for nødvendigt og udtrykte uvilje mod at investere i infrastrukturændringer. I sit holdningsdokument understregede CENTR ligeledes, at ethvert EU-system bør forblive frivilligt og ikke medføre unødige forpligtelser. CENTR understregede det lave antal tvister om domænenavne vedrørende geografiske betegnelser, eksistensen af ATB-mekanismer og nødvendigheden af at undgå yderligere byrder for administratorerne.
I lyset af disse begrænsninger blev der undersøgt et yderligere alternativ, som ikke vil indebære en udvidelse af det eksisterende .eu-system for EU-varemærker til geografiske betegnelser og EU-baserede landekode-topdomæner. Det vil i stedet indebære, at der oprettes et dedikeret system for geografiske betegnelser, der drives af EUIPO og hovedsagelig er baseret på offentligt tilgængelige DNS-værktøjer. Det vil have de samme informations- og varslingsfunktioner som det nuværende .eu-system – baseret på nøjagtige match med registrerede geografiske betegnelser – men det vil ikke være nødvendigt for administratorerne at eksportere eller dele registreringsdatabaser. Teknisk set vil systemet som standard være baseret på opslag i en navneserver (NS), dvs. en standard DNS-forespørgsel, der blot kontrollerer, om et domænenavn eksisterer. Hvis et NS-opslag ikke giver noget resultat (f.eks. når et navn er registreret, men endnu ikke delegeret 7 ), kan dette suppleres med automatiserede forespørgsler gennem:
·WHOIS-protokollen eller dens sikre efterfølger, Registration Data Access Protocol (RDAP), og/eller
·en domænetilgængelighedstjeneste (DAS), hvis en sådan tjeneste tilbydes af administratoren.
Denne model har klare fordele. Den vil ikke medføre nogen udviklings- eller driftsomkostninger for ccTLD-administratorerne eller nogen ændringer af deres infrastruktur. Den vil også bygge på de erfaringer, som EUIPO har opnået med det varslingssystem, der allerede er indført for EU-varemærker, og skabe synergier. Den nødvendige kodning vil blive udviklet centralt af EUIPO for at muliggøre NS- og WHOIS/RDAP-opslag. Med disse metoder anvendes der kun offentligt tilgængelige DNS-data, og de kræver ikke, at administratorerne deler de fuldstændige lister over registrerede navne (kendt som "zonefiler") eller personoplysninger. Et system, der udelukkende er baseret på NS-opslag, kan fungere selv uden et samarbejde fra administratorerne.
For at forbedre nøjagtigheden og dækningen kan et frivilligt samarbejde fra administratorerne dog tage form af:
·hvidlistning af EUIPO's IP-adresse for at muliggøre automatiserede WHOIS- eller RDAP-forespørgsler og/eller
·tildeling af adgang til en DAS, hvor en sådan tjeneste forefindes.
Dette vil sikre, at systemet også opfanger domænenavne, der er registreret, men endnu ikke delegeret. Et sådant samarbejde vil forblive fuldstændig frivilligt og vil ikke medføre nogen retlig forpligtelse for administratorerne.
5.2.Konklusion om de alternative systemmodeller
Ifølge analysen er et informations- og varslingssystem i EU for domænenavne, der forvaltes af EUIPO og er baseret på standardiserede, offentligt tilgængelige DNS-værktøjer, den mest forholdsmæssige og teknisk levedygtige model.
Ambitiøse arkitektoniske modeller er teknisk mulige. De bør dog udelukkes, da de ville medføre uforholdsmæssigt store omkostninger, skabe juridisk kompleksitet og møde stærk modstand fra administratorerne. Til gengæld er en letvægtsmodel, der forvaltes af EUIPO og er baseret på standardiserede, offentligt tilgængelige DNS-værktøjer, teknisk og juridisk gennemførlig, kan designes, så den opfylder EU's databeskyttelses- og cybersikkerhedskrav, og vil minimere omkostninger og operationelle byrder. Den imødekommer mange af de bekymringer, som administratorerne har givet udtryk for, når blot deltagelsen forbliver frivillig, og der indføres passende garantier og kontraktlige aftaler.
Denne model udgør en teknisk gennemførlig løsning med lav indvirkning, som beskrevet ovenfor, og den:
·kræver ingen tekniske tilpasninger eller udviklingsomkostninger for administratorerne
·indebærer ikke deling af zonefiler, personoplysninger eller andre registreringsoplysninger og
·vil blive understøttet af klare retlige garantier, der sikrer, at alle data eller forespørgsler udelukkende anvendes til systemets drift.
Ethvert samarbejde fra ccTLD-administratorerne vil forblive fuldstændig frivilligt og vil ikke medføre nogen retlig forpligtelse for dem.
Den foreslåede model vil give producentsammenslutninger for geografiske betegnelser et forebyggende redskab på EU-plan mod cybersquatting og misbrug af geografiske betegnelser ved domænenavnsregistreringer, samtidig med at administratorernes vigtigste bekymringer vedrørende den operationelle byrde, databeskyttelse og teknisk gennemførlighed imødekommes.
6.HØRING AF LANDEKODE-TOPDOMÆNENAVNEADMINISTRATORER
6.1.Beskrivelse af høringen
For at analysere denne models gennemførlighed og administratorernes vilje til at samarbejde på frivillig basis gennemførte Kommissionen en målrettet høring fra august til september 2025. Denne høring var rettet til alle 27 ccTLD-administratorer i EU, EURid og CENTR.
Under høringen beskrev Kommissionen den foreslåede tekniske model og spurgte, om administratorerne i princippet ville være villige til at:
·hvidliste EUIPO's IP-adresse for at muliggøre automatiserede WHOIS-forespørgsler
og/eller
·give adgang til en DAS, hvor en sådan tjeneste forefindes.
Administratorernes input er afspejlet i denne rapport. Det gav en indikation af omfanget af den frivillige deltagelse, der kan forventes for et fremtidigt informations- og varslingssystem i EU for domænenavne for geografiske betegnelser.
6.2.Resultaterne af høringen
Ud over CENTR og EURid svarede 22 ccTLD-administratorer i EU.
Støtte til den foreslåede model under forudsætning af beskyttelsesforanstaltninger
De fleste respondenter angav, at de i princippet var villige til at deltage i den foreslåede model gennem mindst én af de to frivillige former for samarbejde, nemlig:
·at give automatisk adgang til oplysninger om registrering af domænenavne (via WHOIS-protokollen eller RDAP), eller
·at give adgang til en DAS.
Administratorer, der var positive over for et konsekvent samarbejde, understregede en række sikkerhedsforanstaltninger, der skulle indføres, og nogle praktiske betingelser, der skulle opfyldes, for at samarbejdet kunne være acceptabelt.
·Formålsbegrænsning. Alle data må udelukkende anvendes til driften af informations- og varslingssystemet i EU for domænenavne og kun til at kontrollere tilgængeligheden af geografiske betegnelser.
·Databeskyttelse. Samarbejdet skal opfylde EU's databeskyttelseskrav, og der må ikke udveksles personoplysninger.
·Cybersikkerhed og NIS 2-overholdelse. Samarbejdet skal overholde EU's NIS 2-direktiv 8 , som fastsætter fælles EU-regler for at holde netværk og informationssystemer sikre og klassificerer domænenavneadministratorer som "væsentlige enheder", der er underlagt strenge sikkerheds- og risikostyringsforanstaltninger.
·Klare driftsparametre. Det forventede antal og den forventede hyppighed af automatiserede forespørgsler (DNS-opslag) skal fastsættes og holdes inden for rimelige grænser.
·Udelukkelse af zonefiler. Deling af zonefiler skal fortsat være udelukket.
·Teknologipræference. Hvor det er muligt, bør forespørgsler ske gennem RDAP, den moderne og mere sikre efterfølger til WHOIS.
·Redelig konkurrence. Enhver privilegeret adgang for EUIPO til DNS-data må ikke fordreje konkurrencen på markedet for varemærkebeskyttelsestjenester eller give EUIPO en fortrinsstilling. Alle data, der indhentes med henblik på beskyttelse af geografiske betegnelser, skal således udelukkende anvendes til dette formål.
Administratorerne understregede endvidere, at et samarbejde med EUIPO kun kunne komme på tale som led i en formel aftale. En sådan aftale skal klart definere samarbejdets omfang, indeholde passende sikkerhedsklausuler og imødekomme de mere generelle bekymringer, der blev givet udtryk for under høringen.
Flere administratorer foreslog også praktiske forbedringer såsom pilotprojekter. Som eksempler kan nævnes: i) en "push"-model, som indebærer, at administratoren selv underretter EUIPO om matchende registreringer, i stedet for at EUIPO gentagne gange foretager forespørgsler (DNS-opslag), og ii) brug af åbne datasæt (daglige lister eller månedlige åbne data) for at mindske behovet for særlig adgang.
Forbehold
Nogle administratorer, der ellers var åbne for samarbejde, satte dog spørgsmålstegn ved omfanget af misbrug af geografiske betegnelser i forbindelse med EU-domæner. De mente, at indrømmelse af præferenceadgang – f.eks. gennem WHOIS-hvidlistning eller DAS – var uforholdsmæssig i denne sammenhæng. I stedet foreslog de at starte med det, der allerede er offentligt tilgængeligt, nemlig NS-opslag, hvor man blot kontrollerer, om et domænenavn eksisterer, mens spørgsmålet om præferenceadgang for EUIPO bør overvejes på et senere tidspunkt.
Et mindretal af respondenterne angav, at de ikke kunne støtte udviklingen af et sådant system, idet de henviste til den lave forekomst af misbrug af geografiske betegnelser samt til sikkerhedsrisici og juridiske eller tekniske begrænsninger.
Konsekvenser for den foreslåede model
Resultaterne af høringen bekræfter, at den foreslåede model – som hovedsagelig er baseret på offentlige NS-opslag og om nødvendigt suppleres med WHOIS/RDAP-forespørgsler eller en DAS – er teknisk gennemførlig. De viser også, at et frivilligt samarbejde er realistisk, når blot Kommissionen og EUIPO indfører klare retlige garantier, holder den operationelle byrde på et minimum og sikrer en standardiseret og sikker adgang (helst via RDAP) med rimelige begrænsninger af forespørgslernes antal og hyppighed.
En trinvis tilgang vil bedst kunne afspejle de forskellige administratorsituationer og de bekymringer, der er givet udtryk for. En sådan tilgang bør begynde med det, der allerede kan opnås gennem offentlige DNS-opslag, før de administratorer, der ønsker at give yderligere frivillig adgang, gradvist inddrages. Pilotprojekter, f.eks. "push"-modellen eller offentliggørelse af åbne datasæt, kan forbedre effektiviteten yderligere.
7.RESULTATER OG KONKLUSIONER
Analysen bekræfter, at misbrug af geografiske betegnelser i domænenavne – selv om det er underrapporteret og derfor vanskeligt at sætte tal på – udgør en reel og stigende risiko for de geografiske betegnelsers økonomiske værdi og omdømme. Det lave antal indberettede sager afspejler sandsynligvis i højere grad mange producentsammenslutningers begrænsede overvågningskapacitet og de eksisterende tvistbilæggelsesmekanismers reaktive karakter end en manglende risiko.
De nuværende håndhævelsesværktøjer for EU-baserede landekode-topdomæner er i høj grad reaktive. Alternativ tvistbilæggelse på nationalt plan giver kun retsmidler som reaktion på en tvist, når et domænenavn allerede er registreret. Retssager er ofte langvarige, omkostningstunge og uforudsigelige, og private overvågningstjenester er dyre og primært designet til varemærker frem for geografiske betegnelser.
Et forebyggende informations- og varslingssystem i EU for domænenavne ville bidrage til at udfylde dette hul. Ved at gøre det muligt for ansøgere om geografiske betegnelser at kontrollere, om et navn, de ønsker at beskytte som en geografisk betegnelse, allerede er registreret som domænenavn, og modtage advarsler, når identiske navne registreres, vil et sådant system give producentsammenslutningerne mulighed for at handle, inden der opstår økonomisk og omdømmemæssig skade.
Analysen bekræfter, at det er både nødvendigt og teknisk gennemførligt at oprette et informations- og varslingssystem i EU for domænenavne for geografiske betegnelser. Et sådant system ville give producenter af geografiske betegnelser et forebyggende redskab mod cybersquatting og bidrage til at beskytte omdømmet og den økonomiske værdi af produkter med geografisk betegnelse i onlinemiljøet.
Den mest hensigtsmæssige model er et system, der forvaltes af EUIPO og er baseret på standardiserede, offentligt tilgængelige DNS-værktøjer og på frivilligt samarbejde med ccTLD-administratorerne. Med denne tilgang er det ikke nødvendigt, at administratorerne tilpasser deres infrastruktur eller deler personoplysninger.
Analysen viser, at et system, der hovedsagelig er baseret på offentlige DNS-værktøjer, kan indføres uden at kræve, at administratorerne deler personoplysninger eller foretager tekniske ændringer. Et sådant system ville navnlig være baseret på opslag i en navneserver. Disse opslag vil om nødvendig blive suppleret med WHOIS- eller RDAP-forespørgsler eller med en domænetilgængelighedstjeneste.
Den målrettede høring af EU-baserede ccTLD-administratorer, CENTR og EURid viser, at det realistisk set er muligt at opnå et frivilligt samarbejde. De fleste respondenter gav udtryk for, at de i princippet var villige til at give automatiseret WHOIS/RDAP- eller DAS-adgang, under forudsætning af at:
·systemets formål er strengt begrænset til beskyttelse af geografiske betegnelser
·samarbejdet er i overensstemmelse med EU's cybersikkerhedsregler, navnlig NIS 2-direktivet (direktiv (EU) 2022/2555), som fastsætter fælles EU-regler for at holde netværk og informationssystemer sikre, og
·formelle aftaler tydeligt definerer samarbejdets omfang og de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger.
De bekymringer, som administratorerne har givet udtryk for – såsom behovet for proportionalitet, stærke databeskyttelsesforanstaltninger og en minimal operationel byrde – kan imødegås med et letvægtsdesign og en fuldstændig frivillig deltagelse.
Denne rapport indeholder det faktuelle og politiske grundlag, som artikel 35, stk. 3, i forordning (EU) 2024/1143 kræver, og opfylder forpligtelsen til at analysere nødvendigheden og gennemførligheden af et sådant system. På baggrund af denne analyse har Kommissionen ikke på nuværende tidspunkt til hensigt at fremsætte et lovgivningsforslag.
8.VEJEN FREM
Kommissionen vil fortsætte den interne koordinering og dialog med interessenterne for at fastsætte den mest hensigtsmæssige ramme for et eventuelt informations- og varslingssystem i EU for domænenavne for geografiske betegnelser.
Ethvert skridt hen imod et lovgivningsforslag vil blive overvejet sammen med:
·konklusionerne af Kommissionens særskilte analyse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter i henhold til artikel 72, stk. 2, i forordning (EU) 2023/2411, der (som nævnt ovenfor) skal foreligge senest den 2. juni 2026, og
·yderligere tekniske konsultationer og pilotprojekter med EUIPO, EURid og de EU-baserede ccTLD-administratorer for at afprøve praktiske ordninger og sikre, at ethvert fremtidigt system er forholdsmæssigt og funktionsdygtigt.