EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 8.10.2025

COM(2025) 637 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten

Indholdsfortegnelse

Akronymer

Resumé

1. Status på gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten

A. Gennemførelse, udbetalinger og finansiering

Gennemførelsen og udbetalingerne under genopretnings- og resiliensfaciliteten er sket hurtigt, men der er fortsat forskelle fra medlemsstat til medlemsstat

Medlemsstaterne bør foretage en omfattende revision af deres genopretnings- og resiliensplaner så hurtigt som muligt for at sikre, at alle milepæle og mål kan gennemføres inden den 31. august 2026.

Suspensionsproceduren udnyttes fortsat meget lidt

Kommissionen har fortsat udstedt EU-obligationer til finansiering af genopretnings- og resiliensfaciliteten

NextGenerationEU's grønne obligationer understøtter Kommissionens engagement i bæredygtig finansiering

B. Revision af genopretnings- og resiliensplanerne

Medlemsstaterne reviderer ofte genopretnings- og resiliensplaner for at afhjælpe flaskehalse i gennemførelsen

De reviderede genopretnings- og resiliensplaner opfylder fortsat fuldt ud de vurderingskriterier, der er fastsat i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten, og omfatter vigtige reformer.

C. Slutmodtagere under genopretnings- og resiliensfaciliteten

Medlemsstaternes rapportering om de 100 største slutmodtagere er blevet bedre med hensyn til regelmæssighed og sammenlignelighed

Slutmodtagere modtager støtte til investeringer på tværs af alle seks politiske søjler i genopretnings- og resiliensfaciliteten med fokus på den grønne omstilling, den digitale omstilling og fremme af intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.

Medlemsstaternes rapportering viser, at offentlige enheder, men også SMV'er, indtager en fremtrædende plads blandt de 100 største slutmodtagere

D. Kontrol og revision af gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten

Sikring af betalingernes lovlighed og formelle rigtighed samt beskyttelse af EU's finansielle interesser er fortsat kernen i genopretnings- og resiliensfaciliteten

Kommissionen fortsatte sit samarbejde med Revisionsretten om et stort antal revisioner og fulgte hurtigt op på dens henstillinger.

E. Kommunikation og dialoger i 2024-2025

Mere end 1 300 projekter er blevet tilføjet til det interaktive kort over projekter under genopretnings- og resiliensfaciliteten

Kommissionen fortsætter med at engagere sig aktivt med Europa-Parlamentet, Rådet og interessenter

Medlemsstaterne fortsætter med at afholde arrangementer under genopretnings- og resiliensfaciliteten, som nu også finder sted uden for hovedstæderne

2. Resultater opnået indtil nu under genopretnings- og resiliensfaciliteten

A. Absorption af midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten

De nationale udgifter relateret til genopretnings- og resiliensfaciliteten vokser og nærmer sig udbetalingerne af tilskud, hvilket indikerer, at midlerne når ud til realøkonomien

B. Genopretnings- og resiliensfacilitetens økonomiske virkninger – nye indsigter på sektorniveau

Foranstaltninger og investeringer under genopretnings- og resiliensfaciliteten støtter vigtige økonomiske sektorer

De indirekte afsmittende virkninger af genopretnings- og resiliensfaciliteten er betydelige

C. Fremskridt med gennemførelsen af landespecifikke henstillinger

Genopretnings- og resiliensfaciliteten støtter gennemførelsen af centrale reformer i medlemsstaterne

D. Fælles indikatorer

Investeringer og reformer under genopretnings- og resiliensfaciliteten skaber konkrete resultater på stedet

E. Halvårlige rapporteringsdata

Gennemførelsen af milepæle og mål skrider fortsat støt frem

F. Fremskridt på tværs af de seks politiske søjler

Medlemsstaterne har gjort synlige fremskridt med gennemførelsen på tværs af alle seks politiske søjler i genopretnings- og resiliensfaciliteten

G. Fremskridt med REPowerEU

REPowerEU-kapitlerne støtter fortsat modstandsdygtigheden og bæredygtigheden af EU's energisystemer

Gennemførelsen af REPowerEU-foranstaltninger skrider hurtigt frem

Konklusion

Akronymer

CID	Rådets gennemførelsesafgørelse
COVID-19	Coronavirussygdom 2019
CSR	Landespecifik henstilling
Revisionsretten	Den Europæiske Revisionsret
EUR	Euro (EUR)
EV	Elkøretøj
RRP	Genopretnings- og resiliensplan
RRF	Genopretnings- og resiliensfaciliteten
FoU	Forskning og udvikling
SMV'er	Små og mellemstore virksomheder
STEP	Platform for strategiske teknologier for Europa

Resumé

Genopretnings- og resiliensfaciliteten er det midlertidige kriseinstrument, der er kernen i NextGenerationEU. Genopretnings- og resiliensfaciliteten støtter medlemsstaterne i at komme sig efter covid-19-pandemien og gøre deres økonomier og samfund mere modstandsdygtige og konkurrencedygtige. Det er et nyt resultatbaseret instrument, der yder finansiel støtte til medlemsstaterne til gennemførelse af en kombination af reformer og investeringer, som er skitseret i de genopretnings- og resiliensplaner, de har aftalt med Kommissionen. I overensstemmelse med sin midlertidige karakter er genopretnings- og resiliensfaciliteten underlagt strenge gennemførelses- og udbetalingsfrister, som er henholdsvis den 31. august og den 31. december 2026. Disse frister har givet et stærkt incitament til hurtigt at gennemføre reformerne og investeringerne i genopretnings- og resiliensplanerne.

I løbet af de seneste fire år er gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten skredet frem i et udfordrende miljø præget af flere kriser. Ruslands uprovokerede angrebskrig mod Ukraine, den deraf følgende energikrise, høje inflation, flaskehalse i forsyningskæderne og klimarelaterede katastrofer har sat vores borgeres og samfunds modstandsdygtighed på en prøve. I denne sammenhæng har ændringerne af genopretnings- og resiliensplanerne, herunder tilføjelsen af REPowerEU-kapitler og hensyntagen til anmodninger om yderligere lån, rettet finansieringen mod nye prioriteter og demonstreret instrumentets smidige karakter. Alle medlemsstaternes planer indeholder nu et REPowerEU-kapitel for at støtte diversificeringen af EU's energiforsyninger og hjælpe sårbare husholdninger.

Genopretnings- og resiliensfaciliteten har givet næring til Europas genopretning og skaber synlige virkninger i hele EU. I modsætning til tidligere kriser blev de offentlige investeringer fastholdt i kølvandet på covid-19-krisen og forventes at stige til 3,8 % af BNP i 2025, op fra 3,2 % i 2019 1 . Denne stigning skyldes både nationale investeringer og EU-investeringer, hvor genopretnings- og resiliensfaciliteten spiller en central rolle. Virkningen af genopretnings- og resiliensfaciliteten går imidlertid videre end den, der følger af den direkte tilførsel af offentlige midler til hver medlemsstats økonomi. Den afspejler også vigtige afsmittende virkninger fra den indvirkning, som EU-støtte skaber i andre medlemsstaters økonomier. I nogle tilfælde kan sådanne afsmittende virkninger mere end fordoble den direkte finansielle virkning af den nationale finansieringsramme for genopretnings- og resiliensfaciliteten i en medlemsstat 2 . I 2020-2030 anslås den samlede finansielle virkning af genopretnings- og resiliensfaciliteten at beløbe sig til 891,7 mia. EUR. Dette samlede beløb omfatter direkte virkninger, der beløber sig til 546,2 mia. EUR, samt afsmittende (indirekte) virkninger, der beløber sig til 345,5 mia. EUR.

Genopretnings- og resiliensfaciliteten tilskynder fortsat til gennemførelse af store reformer i medlemsstaterne. Et af de mest effektive elementer i genopretnings- og resiliensfaciliteten er kombinationen af reformer og investeringer i en enkelt, omfattende plan. Ved at fremrykke reformerne i genopretnings- og resiliensplanerne har faciliteten været medvirkende til at skabe de nødvendige betingelser i medlemsstaterne for, at efterfølgende investeringer kan være mere effektive. Genopretnings- og resiliensfaciliteten har også fremmet gennemførelsen af centrale strukturreformer, der er blevet anbefalet inden for rammerne af det europæiske semester.

Siden genopretnings- og resiliensfaciliteten blev oprettet, er gennemførelsen af landespecifikke henstillinger blevet udvidet væsentligt. Under genopretnings- og resiliensfaciliteten steg medlemsstaternes gennemførelsesgrad for de landespecifikke henstillinger med 17 procentpoint i forhold til før genopretnings- og resiliensfaciliteten. Medlemsstaterne har gjort fremskridt, navnlig med hensyn til vækstfremmende reformer på områder som f.eks. adgang til finansiering, finansielle tjenesteydelser og bekæmpelse af hvidvask af penge, erhvervsklimaet og det indre marked samt arbejdsmarkedet. Disse varige reformer forventes at styrke medlemsstaternes langsigtede vækstpotentiale betydeligt.

I de seneste 12 måneder har Kommissionen styrket gennemsigtigheden og samarbejdet med Europa-Parlamentet, Rådet og medlemsstaterne. Kommissionen har regelmæssigt deltaget i møder med Europa-Parlamentet, afholdt møder i ekspertgruppen om gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten med medlemsstaterne og været vært for en gennemførelsesdialog i Bruxelles (juni 2025), der samlede nationale repræsentanter for at drøfte administrative og rapporteringsmæssige udfordringer. Kommissionen har også bidraget til at forbedre den formelle rigtighed og troværdigheden af medlemsstaternes rapportering om de 100 største slutmodtagere. Den seneste analyse af disse data bekræfter, at offentlige enheder er de største slutmodtagere, og at små og mellemstore virksomheder (SMV'er) indtager en fremtrædende plads blandt private enheder. Desuden blev faciliteten og de positive ændringer, den medfører for borgere og virksomheder, forklaret for den brede offentlighed gennem arrangementer under genopretnings- og resiliensfaciliteten, der blev organiseret sammen med medlemsstaterne.

Sikring af betalingernes lovlighed og formelle rigtighed samt beskyttelse af EU's finansielle interesser er fortsat centralt for genopretnings- og resiliensfaciliteten. I løbet af det seneste år har Kommissionen styrket sin revisions- og kontrolramme ved at anlægge en dynamisk tilgang og integrere henstillinger fra Revisionsretten og Europa-Parlamentet. De nationale kontrolsystemer blev vurderet under revisionerne af genopretnings- og resiliensplanerne, og der blev indført revisions- og kontrolmilepæle, hvor der blev konstateret svagheder. Gennem robuste forudgående kontroller og risikobaserede efterfølgende revisioner kontrollerede Kommissionen betalingernes lovlighed og formelle rigtighed og bekræftede, at milepæle og mål var opfyldt på tilfredsstillende vis. Overholdelsen af reglerne om offentlige udbud og statsstøtte blev sikret gennem øget kontrol. Bekæmpelse af svig, korruption og interessekonflikter er fortsat en topprioritet, som understøttes af et styrket samarbejde med OLAF. Overordnet set viser medlemsstaternes systemer positive resultater, og forbedringer overvåges af Kommissionen.

Selv om der er gjort betydelige fremskridt, og mange succeshistorier er blevet til virkelighed på stedet, skal gennemførelsen fremskyndes i de fleste medlemsstater i betragtning af den strenge frist for at afslutte foranstaltningerne senest i august 2026. Udbetalingerne under genopretnings- og resiliensfaciliteten blev gennemført hurtigt i andet halvår 2024, navnlig til tilskudsstøtte, men aftog i de første seks måneder af 2025. Med samlede udbetalinger på 362 mia. EUR senest den 31. august 2025 vedrørende tilfredsstillende opfyldelse af 2 586 milepæle og mål (ud af i alt 6 985) er ca. 44 % af tildelingen fra genopretnings- og resiliensfaciliteten endnu ikke udbetalt. Gennemførelsen af den resterende del af genopretnings- og resiliensfaciliteten kræver et fortsat engagement fra alle medlemsstaters side.

Hurtigere gennemførelse i resten af 2025 og i hele 2026 er afgørende. Med udgangen af genopretnings- og resiliensfaciliteten i sigte arbejder Kommissionen sammen med medlemsstaterne for at sikre en gnidningsløs og vellykket afslutning af instrumentet. Meddelelsen NextGenerationEU – Frem mod 2026 3 , der blev offentliggjort den 4. juni 2025, indeholder vejledning til medlemsstaterne om, hvordan de yderligere kan strømline deres genopretnings- og resiliensplaner og fokusere på deres væsentlige elementer, hvilke muligheder der skal overvejes, når de revideres, og hvordan de skal planlægge at indgive de endelige betalingsanmodninger i 2026. Ved at strømline deres planer og sikre, at de resterende foranstaltninger kan gennemføres fuldt ud, kan medlemsstaterne opretholde momentum, indhente forsinkelserne og gennemføre alle foranstaltninger med succes inden fristerne i 2026. Kommissionen er parat til at yde løbende vejledning og støtte gennem hele processen.

Denne rapport er den fjerde i en række årlige publikationer om gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten, jf. artikel 31 i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten 4 . I det første kapitel gøres der status over udbetalinger, revisioner af genopretnings- og resiliensplaner, rapportering fra slutmodtagere, den revisions- og kontrolrelaterede udvikling samt kommunikationsaktiviteter. I kapitel 2 gives der et overblik over de hidtidige resultater og virkninger af genopretnings- og resiliensfaciliteten med særligt fokus på de politiske søjler i genopretnings- og resiliensfaciliteten og REPowerEU samt fremskridt med de landespecifikke henstillinger, de fælles indikatorer og medlemsstaternes halvårlige rapportering. Skæringsdatoen for alle data og oplysninger i denne rapport er den 31. august 2025, medmindre andet er angivet.

1.Status på gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten

Med mindre end halvandet år tilbage inden udløbet af genopretnings- og resiliensfaciliteten skal alle bestræbelser rettes mod at planlægge forud for indgivelsen af de sidste betalingsanmodninger senest den 30. september 2026 og forberede den afsluttende fase af faciliteten. Den 31. december 2026 er den lovbestemte frist for, at Kommissionen kan foretage betalinger, og den 31. august 2026 er fristen for at have gennemført alle milepæle og mål. Et fortsat tæt samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionens tjenestegrene vil være afgørende indtil det sidste øjeblik af faciliteten.

A. Gennemførelse, udbetalinger og finansiering

Gennemførelsen og udbetalingerne under genopretnings- og resiliensfaciliteten er sket hurtigt, men der er fortsat forskelle fra medlemsstat til medlemsstat

Pr. 31. august 2025 er over 55 % af midlerne fra genopretnings- og resiliensfaciliteten blevet udbetalt til medlemsstaterne. Siden genopretnings- og resiliensfacilitetens begyndelse har 26 medlemsstater indgivet 98 betalingsanmodninger til Kommissionen, hvilket har ført til udbetaling af 362 mia. EUR. Dette beløb omfatter 295 mia. EUR udbetalt efter indgivelse af betalingsanmodninger, 56,6 mia. EUR i forfinansiering fra genopretnings- og resiliensfaciliteten udbetalt til 21 medlemsstater indtil den 31. december 2021 og 10,4 mia. EUR i REPowerEU-forfinansiering udbetalt til 21 medlemsstater. I rapporteringsperioden, dvs. fra den 1. september 2024 til den 31. august 2025, udbetalte Kommissionen 97 mia. EUR, heraf 50 mia. EUR i tilskud og 47 mia. EUR i lån. I tabel 1 gives der et samlet overblik over de betalingsanmodninger, som medlemsstaterne har indgivet, og de tilsvarende udbetalinger, som Kommissionen har foretaget, og som omfatter både tilskud og lån.

Udbetalingerne er sket hurtigere for ikketilbagebetalingspligtig støtte (tilskud) end for lån, idet mere end 60 % af tilskudsrammen er blevet udbetalt. Af det samlede beløb, der hidtil er blevet udbetalt, er 221 mia. EUR ikketilbagebetalingspligtig støtte (tilskud) (svarende til 62 % af den samlede ikketilbagebetalingspligtige støtteramme), mens EUR 141 mia. EUR er blevet udbetalt i form af lån (svarende til 49 % af den samlede låneramme). Den hurtigere udbetaling af tilskud afspejler, at medlemsstaterne prioriterede tilskud frem for låneudbetalinger i gennemførelsen af deres genopretnings- og resiliensplaner. Desuden blev en stor del af lånestøtten først tilføjet med ændringer af de oprindelige genopretnings- og resiliensplaner.

De udbetalte midler afspejler konkrete resultater i praksis. De hidtil udbetalte 362 mia. EUR afspejler den vellykkede gennemførelse af 2 586 milepæle og mål ud af de 6 985 milepæle og mål, der indgår i planerne (37 %).

Tabel 1: Status over gennemførelsen af betalingsanmodninger under genopretnings- og resiliensfaciliteten pr. 31. august 2025

21 forfinansieringer udbetalt inden den 31. december 2021 og eksklusive REPowerEU-forfinansiering (56,6 mia. EUR)

▲

21 forfinansieringer udbetalt (10,4 mia. EUR)

●

■

98 betalingsanmodninger indgivet til Kommissionen, herunder lån, hvor det er relevant

82 betalinger udbetalt efter tilfredsstillende opfyldelse af milepæle og mål (295 mia. EUR)

Bemærk: * Irland anmodede ikke om forfinansiering. ▲ Der var ingen forfinansiering til rådighed, da Rådets gennemførelsesafgørelse ikke var blevet vedtaget pr. 31. december 2021, hvilket var en forudsætning for forfinansiering. ● Der var ingen REPowerEU-forfinansiering til rådighed, da REPowerEU-kapitlet ikke var blevet vedtaget pr. 31. december 2023, hvilket var en forudsætning for REPowerEU-forfinansiering. ■ Nederlandene og Sverige anmodede ikke om REPowerEU-forfinansiering.

Kilde: Europa-Kommissionen

Gennemførelsestempoet varierer fra medlemsstat til medlemsstat. Seks medlemsstater (Danmark, Estland, Frankrig, Italien, Tyskland og Malta) har modtaget betalinger svarende til mere end 65 % af deres samlede finansieringsramme for genopretnings- og resiliensfaciliteten, og yderligere fire medlemsstater (Grækenland, Letland, Portugal og Slovakiet) har modtaget mere end 50 % af deres tildeling. 15 medlemsstater (Østrig, Belgien, Kroatien, Cypern, Tjekkiet, Finland, Irland, Litauen, Luxembourg, Nederlandene, Polen, Rumænien, Slovenien, Spanien og Sverige) har opnået udbetalinger, der udgør mere end 30 % af deres tildeling under genopretnings- og resiliensfaciliteten, mens to medlemsstater (Bulgarien og Ungarn) fortsat ligger under tærsklen på 30 %.

Med mindre end et år tilbage til fristen i august 2026 er det stadig mere presserende, at medlemsstaterne effektivt gennemfører reformer og investeringer. I juni 2025 udsendte Kommissionen landespecifikke henstillinger om gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten til alle medlemsstater, idet henstillingerne blev tilpasset for at afspejle omfanget og den hastende karakter af de nødvendige tiltag. Det blev anbefalet, at medlemsstater, hvis genopretnings- og resiliensplan udgør mere end 3 % af deres BNP, og som stadig mangler at opfylde over 85 % af deres milepæle og mål (dvs. Bulgarien, Ungarn og Rumænien), hurtigst muligt fremskynder deres gennemførelsesindsats, mens medlemsstater, der endnu ikke havde opfyldt mellem 85 % og 50 % af deres milepæle og mål på daværende tidspunkt (dvs. Kroatien, Cypern, Tjekkiet, Grækenland, Italien, Letland, Litauen, Polen, Portugal, Slovakiet, Slovenien og Spanien), blev anbefalet at øge deres tempo 5 . Medlemsstater, hvis genopretnings- og resiliensplan udgør mindre end 3 % af deres BNP, blev opfordret til at afslutte gennemførelsen inden august 2026.

I de landespecifikke henstillinger for 2025 tilskyndes medlemsstaterne også til at gøre brug af de muligheder og incitamenter, som platformen for strategiske teknologier for Europa (STEP) giver, herunder muligheden for at afsætte yderligere midler til InvestEU-medlemsstatssegmentet. Medlemsstaterne kan endvidere også øge absorptionen ved at støtte projekter med et STEP-mærke (pr. september 2025 er der ca. 400 af disse) for at forbedre deres egen konkurrenceevne samt EU's konkurrenceevne som helhed.

I sin meddelelse fra juni NextGenerationEU – Frem mod 2026 opfordrede Kommissionen medlemsstaterne til at strømline deres genopretnings- og resiliensplaner for at optimere resultaterne midt i forsinkelserne og den kommende afslutning af genopretnings- og resiliensfaciliteten i 2026. Meddelelsen indeholdt retningslinjer for revision af planerne og understregede, at kun foranstaltninger, der kan gennemføres fuldt ud inden den 31. august 2026, bør forblive i genopretnings- og resiliensplanerne. Foranstaltninger, hvis fuldstændige og rettidige gennemførelse er usikker, bør fjernes for at undgå frigørelse af midler. Revisioner af planerne bør også give mulighed for at gennemgå ordlyden af foranstaltninger, milepæle og mål for at sikre, at de udelukkende fokuserer på væsentlige elementer. Formålet er at forenkle gennemførelsen og vurderingen af genopretnings- og resiliensplanerne og minimere den administrative byrde, samtidig med at kravene i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten overholdes. Kommissionen opfordrer kraftigt medlemsstaterne til at foretage disse revisioner af planerne hurtigt og senest ved udgangen af 2025 for at give tilstrækkelig tid til gennemførelsen og vurderingen af alle milepæle og mål.

Suspensionsproceduren udnyttes fortsat meget lidt

Siden genopretnings- og resiliensfacilitetens oprettelse er mindre end 1 % af milepælene og målene blevet suspenderet 6 . Nærmere bestemt er 21 milepæle og mål på tværs af ti betalingsanmodninger blevet suspenderet siden 2021 (se tabel 2), hvilket svarer til 0,8 % af alle de milepæle og mål, som Kommissionen hidtil har vurderet. Den begrænsede anvendelse af suspensioner viser, at medlemsstaterne, når de står over for gennemførelsesproblemer, foretrækker at udskyde betalingsanmodninger og/eller revidere deres gennemførelsesafgørelser fra Kommissionen for at løse sådanne problemer frem for at vælge betalingssuspension.

De fleste suspenderede milepæle og mål gennemføres inden for den seks måneder lange suspensionsperiode, således at suspensionerne ophæves. I de fleste suspensionssager revurderes de relevante milepæle og mål som opfyldt på tilfredsstillende vis, og de suspenderede midler udbetales efterfølgende. Af de 1,09 mia. EUR, der var suspenderet (i allerede afsluttede suspensionsprocedurer), blev 1,07 mia. EUR (98 %) udbetalt til de relevante medlemsstater efter suspensionsperioden, mens 19,5 mio. EUR (mindre end 2 %) blev frigjort, da milepælene eller målene fortsat ikke var opfyldt på tilfredsstillende vis ved suspensionsperiodens udløb. Der er i øjeblikket suspenderet 1,6 mia. EUR for Tjekkiet, Rumænien og Spanien (se tabel 2).

Kommissionen stødte i år på det første tilfælde af omgørelse inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten. En omgørelse sker, når en milepæl eller et mål, der oprindeligt blev vurderet som tilfredsstillende opfyldt, og som medlemsstaten blev betalt for, senere viser sig ikke længere at være opfyldt på grund af handlinger, der kan tilskrives medlemsstaten 7 . Hvis medlemsstaten ikke retter op på situationen, skal Kommissionen bringe EU-budgettet i samme situation, som hvis den pågældende milepæl eller det pågældende mål aldrig var blevet anset for opfyldt. Det første tilfælde af omgørelse vedrører Spanien og har ført til suspension af 626,6 mio. EUR fra den femte tranche af ikketilbagebetalingspligtig støtte, der blev udbetalt den 7. juli 2025 8 . Spanien har seks måneder fra suspensionen til at træffe korrigerende foranstaltninger og sikre, at milepælen igen kan anses for at være tilfredsstillende opfyldt.

Tabel 2: Status for afgørelser om suspension pr. 31. august 2025

Medlemsstat	Suspenderet beløb	Dato for afgørelse om suspension	Antal milepæle/mål, der er suspenderet	Endelig afgørelse efter suspensionsperioden
Litauen	26,2 mio. EUR (tilskud)	28.4.2023	2	Suspension ophævet for 17,5 mio. EUR, og 8,7 mio. EUR frigjort den 6. maj 2024
Rumænien	53,4 mio. EUR (lån)	21.9.2023	2	Suspension ophævet for 42,6 mio. EUR, og 10,8 mio. EUR frigjort den 18. december 2024
Portugal	810,5 mio. EUR (tilskud)	22.12.2023	3	Suspensionen blev fuldt ud ophævet den 26. juli 2024
Spanien	158,1 mio. EUR (tilskud)	19.7.2024	1	Suspensionen blev fuldt ud ophævet den 31. juli 2025
Italien	110,1 mio. EUR (tilskud)	26-07-2024	1	Suspension ophævet
Belgien	31 mio. EUR (tilskud)	16.9.2024	1	Suspension ophævet
Cypern	43,1 mio. EUR (tilskud)	14.11.2024	1	Suspensionen blev fuldt ud ophævet den 22. juli 2025
Tjekkiet	260,3 mio. EUR (tilskud)	18.12.2024	2	Suspension pågår
Rumænien	869,8 mio. EUR (814,4 mio. EUR til tilskud og 55,4 mio. EUR til lån)	28.5.2025	6	Suspensionsperioden pågår
Spanien	626,6 mio. EUR (omgørelse af tilskud)	7.7.2025	1	Suspensionsperioden pågår
	500,3 mio. EUR (tilskud)	31-07-2025	2	Suspensionsperioden pågår

Kilde: Europa-Kommissionens webside om genopretnings- og resiliensfaciliteten, som findes på: https://commission.europa.eu/business-economy-euro/economic-recovery/recovery-and-resilience-facility/country-pages_da .

Kommissionen har fortsat udstedt EU-obligationer til finansiering af genopretnings- og resiliensfaciliteten

I 2025 fortsatte Kommissionen med at rejse midler på markederne gennem sin fælles finansieringstilgang og sikrede hurtige betalinger til medlemsstaterne. Under denne tilgang udsteder Kommissionen EU-obligationer af samme type og samler alle provenuer i en central finansieringspulje, hvorfra EU's forskellige politiske programmer finansieres. Pr. 31. august 2025 beløb de samlede udestående EU-obligationer sig til 662,6 mia. EUR, heraf 75,1 mia. EUR i form af grønne obligationer under NextGenerationEU. Kommissionen fortsatte også med at udstede EU-gældsbeviser med en løbetid på tre måneder og seks måneder for at opfylde kortfristede finansieringsbehov. Pr. 31. august 2025 beløb de samlede udestående EU-gældsbeviser sig til EUR 33,3 mia. EUR. Med provenuet fra udstedelser af EU-obligationer har Kommissionen været i stand til at fortsætte den gnidningsløse finansiering af medlemsstaternes genopretnings- og resiliensplaner. Kommissionen har foretaget alle udbetalinger til medlemsstaterne under genopretnings- og resiliensfaciliteten, så snart de forfaldt.

I juni offentliggjorde Kommissionen sin finansieringsplan for andet halvår 2025. Finansieringsplanen for andet halvår 2025 omfatter et finansieringsmål på op til 70 mia. EUR i langfristede EU-obligationer mellem juli og udgangen af december 2025. Finansieringsplanen for andet halvår var baseret på opfyldelsen af finansieringsmålet på 90 mia. EUR for første halvår 2025 med udstedelser, der har til formål at mobilisere en samlet finansiering på ca. 160 mia. EUR i 2025. Dette mål bygger på tidligere års udstedelser (fra 120 mia. EUR i 2023 til 140 mia. EUR i 2024) og afspejler det øgede finansieringsbehov i løbet af de næste to år, herunder næsten 335 mia. EUR af midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten i løbet af dens resterende levetid.

NextGenerationEU's grønne obligationer understøtter Kommissionens engagement i bæredygtig finansiering

I 2020 meddelte Kommissionen, at den havde til hensigt at finansiere op til 30 % af NextGenerationEU ved at udstede grønne obligationer. Det er et vidnesbyrd om Kommissionens fokus på bæredygtig finansiering, hvor Kommissionen bringer et nyt højtvurderet og likvidt grønt aktiv på markedet og dermed giver adgang til grønne investeringer for en bred vifte af investorer, og hvor den samtidig styrker Den Europæiske Unions og euroens rolle på markederne for bæredygtig finansiering. Grønne obligationer under NextGenerationEU signalerer ikke blot EU's stærke engagement i bæredygtighed, men integrerer også grønne initiativer i den økonomiske genopretning efter covid-19-pandemien og fremmer dermed en modstandsdygtig og bæredygtig vækst i fremtiden. Siden den første udstedelse af grønne obligationer i oktober 2021 har Kommissionen udstedt i alt 75,1 mia. EUR i grønne obligationer under NextGenerationEU, hvor nye udstedelser er kalibreret til at svare til indberettede grønne udgifter fra medlemsstaterne og til at finansiere en bred vifte af grønne foranstaltninger. EU er blevet en af verdens største udstedere af grønne obligationer og har øget dette marked betydeligt. Ved at overholde International Capital Market Associations principper for grønne obligationer og sikre gennemsigtig rapportering sætter EU en høj standard på markedet for grønne obligationer og fremmer kapitalstrømmen i retning af miljømæssigt positive investeringer.

Nationale udgifter til gennemførelse af foranstaltninger, der finansieres af grønne obligationer under NextGenerationEU, vedrører 9 hovedsagelig energieffektivitetsforanstaltninger (38 % af de tildelte udgifter) og ren transport og infrastruktur (35 %). Ren energi og net er den tredjestørste udgiftskategori (med 8,9 % af udgifterne) ud af ni udgiftskategorier, som provenuet fra grønne obligationer under NextGenerationEU kan tildeles til. Mellem 2024 og 2025 har puljen af planlagte foranstaltninger, der er berettiget til finansiering under grønne obligationer under NextGenerationEU, også stort set været stabil med kun et lille fald fra 264,6 mia. EUR til 262,8 mia. EUR som følge af mindre justeringer som led i revisionerne af genopretnings- og resiliensplanerne.

I overensstemmelse med rapporteringskravene i rammen for grønne obligationer under NextGenerationEU offentliggjorde Kommissionen i november 2024 den anden omfattende rapport om fordeling af grønne NGEU-obligationer og konsekvensanalyse. Analysen viser, at foranstaltninger, der finansieres af disse obligationer, kan reducere drivhusgasemissionerne med 54,7 mio. hvilket svarer til ca. 1,5 % af EU's årlige drivhusgasemissioner for 2022. Den næste rapport offentliggøres inden udgangen af 2025.

B. Revision af genopretnings- og resiliensplanerne

Medlemsstaterne reviderer ofte genopretnings- og resiliensplaner for at afhjælpe flaskehalse i gennemførelsen

Medlemsstaterne fortsatte med at revidere deres genopretnings- og resiliensplaner for at afhjælpe forsinkelser i gennemførelsen og afbøde eksterne begrænsninger. De tilbageværende virkninger af tidligere høj inflation, forstyrrelser i forsyningskæderne, politisk ustabilitet og i visse tilfælde naturkatastrofer har skabt udfordringer for nogle medlemsstater med hensyn til at gennemføre specifikke foranstaltninger i genopretnings- og resiliensplanerne. Med Kommissionens støtte anvendte medlemsstaterne den fleksibilitet, der er indbygget i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten, til at revidere relevante foranstaltninger og imødegå disse eksterne begrænsninger. I 2023 reviderede medlemsstaterne også deres planer for at afspejle de ajourførte finansielle tildelinger 10 og indarbejde REPowerEU-kapitler. Siden da har medlemsstaterne i stigende grad anvendt målrettede revisioner til at afhjælpe flaskehalse i gennemførelsen (f.eks. ved at præcisere ordlyden af Rådets gennemførelsesafgørelse, erstatte visse investeringer osv.). Dette mønster med regelmæssige revisioner er fortsat i hele rapporteringsperioden (se tabel 3). 23 medlemsstater forelagde målrettede revisioner i løbet af denne periode, og Rådet vedtog det sidste REPowerEU-kapitel i juli 2025 11 .

Tabel 3: Status for indgivelse af ændrede genopretnings- og resiliensplaner og REPowerEU-kapitler pr. 31. august 2025

82 revisioner forelagt Kommissionen

79 revisioner vurderet af Kommissionen

79 revisioner vedtaget af Rådet

Kilde: Europa-Kommissionen

Alle reviderede genopretnings- og resiliensplaner støtter medlemsstaterne i indsatsen for at imødekomme deres specifikke behov og fortsætter med at støtte den grønne og digitale omstilling på passende vis. De fleste revisioner af genopretnings- og resiliensplanerne bestod af målrettede ændringer, hvor foranstaltninger blev justeret eller erstattet af mere egnede alternativer. De reviderede genopretnings- og resiliensplaner skal fortsat opfylde alle vurderingskriterierne i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten, og Kommissionen kontrollerer dette nøje i sin vurdering. Alle genopretnings- og resiliensplaner omhandler fortsat alle eller en betydelig del af de relevante landespecifikke henstillinger og overholder princippet om ikke at gøre væsentlig skade. Desuden bidrager mindst 37 % af alle tildelinger i genopretnings- og resiliensplanerne fortsat til klimamålene, og mindst 20 % bidrager til digitale mål (se figur 1). Samlet set udgør andelen af de forhåndsskønnede omkostninger under genopretnings- og resiliensfaciliteten, der understøtter klimaet, fortsat 42 %, mens andelen af anslåede omkostninger, der støtter digitale politikker, fortsat er 25 %, dvs. over de mål, der er fastsat i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten. Endelig fremmer genopretnings- og resiliensplanerne fortsat social konvergens med et anslået beløb på 163,7 mia. EUR i bidrag til socialpolitiske foranstaltninger 12 .

Alle genopretnings- og resiliensplaner omfatter en bred vifte af centrale strukturreformer, der har potentiale til at fremme langsigtet økonomisk vækst og styrke den strukturelle modstandsdygtighed. En fjerdedel af alle reformer under genopretnings- og resiliensfaciliteten (282 i alt) er rettet mod kvaliteten af institutionerne og har til formål at forbedre den offentlige forvaltning (91 reformer), skattesystemerne (52), offentlige udbud (17) samt retsvæsenet og rammerne for bekæmpelse af svig og korruption (84) (se figur 2a). Desuden fokuserer 17 % af reformerne under genopretnings- og resiliensfaciliteten på at forbedre erhvervsklimaet, herunder ved at forenkle reguleringen, støtte forskning og udvikling, forbedre de finansielle markeders funktion og lette digitaliseringen af virksomheder. Blandt reformerne til forbedring af færdigheder og arbejdsmarkedsresultater er 105 reformer til styrkelse af uddannelsessystemerne og 39 til forbedring af arbejdsmarkedets funktion. Yderligere 35 reformer styrker bæredygtigheden af socialsikrings- og pensionssystemerne (se figur 2b). Omkring 346 reformer vedrører den grønne omstilling, navnlig på områder som vedvarende energi og net, bæredygtig mobilitet, modvirkning af klimaændringer og energieffektivitet.

Figur 1: Andel af genopretnings- og resiliensplanernes anslåede samlede tildeling til støtte for klimamål og digitale mål efter revision af genopretnings- og resiliensplanerne

Bemærk: Genopretnings- og resiliensplanerne skulle præcisere og begrunde, i hvilket omfang hver foranstaltning bidrager fuldt ud (100 %), delvist (40 %) eller slet ikke (0 %) til klimamålene og/eller de digitale mål. Bidragene til klimamålene og de digitale mål er beregnet i henhold til henholdsvis bilag VI og VII til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten. Ved at kombinere koefficienterne med omkostningsoverslagene for hver foranstaltning kan det beregnes, i hvilket omfang planerne bidrager til klimamålene og de digitale mål.

Kilde: Resultattavle for genopretning og resiliens

Figur 2a og 2b: En række strukturreformer indgår i planerne – inden for kvaliteten af institutionerne (venstre) og færdigheder og arbejdsmarked (højre)

Kilde: Europa-Kommissionen

C. Slutmodtagere under genopretnings- og resiliensfaciliteten

Medlemsstaternes rapportering om de 100 største slutmodtagere er blevet bedre med hensyn til regelmæssighed og sammenlignelighed

I rapporteringsrunderne 2024-2025 blev dataindberetningspraksis mere regelmæssig i de fleste medlemsstater. I henhold til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten skal medlemsstaterne to gange om året rapportere om de 100 slutmodtagere, der modtager det højeste finansieringsbeløb til gennemførelsen af foranstaltninger under genopretnings- og resiliensfaciliteten. Under den sidste rapporteringsrunde i april 2025 fremlagde 25 medlemsstater ajourførte oplysninger om de 100 største slutmodtagere, mens to medlemsstater ikke fremlagde en ajourføring. De fleste medlemsstater tilpasser offentliggørelsen af listerne til den halvårlige rapporteringsplan og rapporterer i april og oktober hvert år, som foreslået af Kommissionen. Kommissionen centraliserer og offentliggør dataene, som foreskrevet i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten. Kommissionen minder regelmæssigt medlemsstaterne om deres eksisterende rapporteringsforpligtelser og opfordrer dem til at følge den foreslåede halvårlige rapporteringsplan. Kommissionen følger også op over for de medlemsstater, der ikke har opfyldt deres rapporteringsforpligtelser inden for den foreslåede tidsplan, hvilket har ført til mere regelmæssig rapportering generelt i april og oktober.

Kommissionen støttede medlemsstaterne i gennemførelsen af rapporteringskravene og Europa-Parlamentet i yderligere at øge gennemsigtigheden med hensyn til slutmodtagere. For at afhjælpe eventuelle uklarheder blandt medlemsstaterne vedrørende definitionen af en "slutmodtager" i henhold til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten præciserede Kommissionen sin vejledning til medlemsstaterne i bilag V til årsrapporten om gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten 2024 13 . Den afholdt også et særligt møde i ekspertgruppen om genopretnings- og resiliensfaciliteten den 6. april 2025, hvor medlemsstaterne kunne udveksle bedste praksis og forhindre fejlfortolkninger vedrørende forpligtelsen til at rapportere om slutmodtagere. Desuden har Kommissionen kontrolleret sandsynligheden af de lister, som medlemsstaterne har offentliggjort, og efter behov fulgt op med de nationale myndigheder for at sikre overholdelse. Desuden støttede Kommissionen Europa-Parlamentet i dets bestræbelser på at øge gennemsigtigheden med hensyn til anvendelsen af midler ud over de krav, der følger af forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten. I februar 2025 meddelte Kommissionen alle medlemsstater anmodningen fra formanden for Europa-Parlamentets Budgetkontroludvalg om at oplyse navnene på de 100 største slutmodtagere, inklusive kontrahenter og underleverandører. Kommissionen videregav efterfølgende de oplysninger, den havde modtaget fra medlemsstaterne, til Europa-Parlamentet.

For at øge gennemsigtigheden har medlemsstaterne udviklet forskellige tilgange til offentliggørelse af oplysninger om de 100 største slutmodtagere. I overensstemmelse med den retlige forpligtelse, der blev indført med ændringen af forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten i forbindelse med REPowerEU i begyndelsen af 2023, til at oprette en letanvendelig offentlig portal til rapporteringsformål vedrørende slutmodtagere anvender de fleste medlemsstater eksisterende regnskabsdatabaser til at udtrække oplysninger om slutmodtagere, som de offentliggør på offentligt tilgængelige nationale websteder. Nogle medlemsstater har oprettet websider, der kombinerer forskellige rapporteringskrav under genopretnings- og resiliensfaciliteten – f.eks. lister over slutmodtagere og fælles indikatorer, som det er tilfældet med den østrigske gennemsigtighedsdatabase. Andre, f.eks. Kroatien, Slovenien og Tjekkiet, offentliggør ikke blot de 100 største slutmodtagere under genopretnings- og resiliensfaciliteten, men også oplysninger om andre finansieringskilder, f.eks. nationale fonde og andre EU-fonde. Nogle få medlemsstater ajourfører deres lister oftere end to gange om året, som det er tilfældet med Italien (månedligt) og Portugal (ugentligt). Kommissionens resultattavle for genopretning og resiliens 14 indeholder links til disse nationale websteder samt selvstændige lister over de 100 største slutmodtagere, herunder beskrivelser af foranstaltningerne. Dataene om slutmodtagerne overføres også til kortet over projekter, der støttes af genopretnings- og resiliensfaciliteten 15 .

De indberettede data om slutmodtagere viser, at midlerne fra genopretnings- og resiliensfaciliteten fordeles på alle seks politiske søjler (se figur 3), hvilket afspejler instrumentets ambition om at skabe forandring på tværs af politikområder. Ifølge medlemsstaternes seneste rapportering i 2025 har størstedelen af de 100 største slutmodtagere været involveret i foranstaltninger, der fremmer den grønne omstilling (23,6 %) og intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst (20,6 %). Disse efterfølges af foranstaltninger til støtte for den digitale omstilling (20,5 %) og styrkelse af den sociale og territoriale samhørighed (20,4 %). Inden for søjlen for grøn omstilling vedrører de største beløb, som slutmodtagerne har modtaget, investeringer i bæredygtig mobilitet og energieffektivitet. Dette forklarer også, hvorfor myndigheder, der forvalter jernbaneinfrastruktur, og energiselskaber ofte er blandt de største slutmodtagere, især i forbindelse med gennemførelse af projekter med høje omkostninger inden for de relevante søjleområder. Under vækstsøjlen støtter genopretnings- og resiliensfaciliteten primært foranstaltninger vedrørende forskning, udvikling og innovation, bygningsrenovering og byggeri samt kultursektoren. E-forvaltning, digitale offentlige tjenester og digitalisering af virksomheder er de typer foranstaltninger, der modtager mest finansiering under søjlen for digital omstilling. For søjlen for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst fokuserer foranstaltningerne primært på voksenuddannelse og territorial infrastruktur og tjenester.

Figur 3: Bidrag til de seks politiske søjler fra de beløb, som de 100 største slutmodtagere har modtaget

Kilde: Europa-Kommissionens egen beregning baseret på data fra slutmodtagerne i medlemsstaterne

Medlemsstaternes rapportering viser, at offentlige enheder, men også SMV'er, indtager en fremtrædende plads blandt de 100 største slutmodtagere

De største slutmodtagere under genopretnings- og resiliensfaciliteten er hovedsagelig fra den offentlige sektor. Omkring 70 % af de enheder, som medlemsstaterne har indberettet i forbindelse med deres rapportering om de 100 største slutmodtagere, er offentlige enheder, der omfatter organer fra den statslige sektor (68 %) og lokale myndigheder (32 %). Dette afspejler definitionen af en slutmodtager som fastsat i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten, som henviser til den sidste enhed, der modtager midler under genopretnings- og resiliensfaciliteten, undtagen kontrahenter og underleverandører. Som følge heraf er ministerier, statslige agenturer, statsejede virksomheder, universiteter, skoler, kommunale virksomheder og lokale myndigheder ofte de største slutmodtagere af midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, typisk til gennemførelse af store projekter, der tjener offentlighedens interesse, ofte inden for bæredygtig mobilitet og energieffektivitet, selv om midlerne i sidste ende ofte betales til kontrahenter eller underleverandører. Grækenlands miljø- og energiministerium er f.eks. den største slutmodtager i den græske plan for foranstaltninger, der har til formål at opføre energilagringssystemer for at øge udbredelsen af vedvarende energi. Offentlige enheder er også ofte repræsenteret af statsejede virksomheder, f.eks. Administrador de Infraestructuras Ferroviarias, den spanske statsejede jernbaneinfrastrukturforvalter, som er den største slutmodtager i forbindelse med projekter, der forbedrer kvaliteten og pålideligheden af jernbanetransporttjenester, herunder fornyelse af spor, opgradering af stationer og forbedringer af elektrificerings- og signalsystemer. I Italien er der et lignende tilfælde med Rete Ferroviaria Italiana, som modtager midler til at støtte etableringen af jernbaneinfrastruktur til højhastighedstog, godstog, regionale jernbaner og det europæiske jernbanetrafikstyringssystem. I nogle tilfælde er et betydeligt antal kommuner og lokale myndigheder blandt de største modtagere. F.eks. omfatter Bulgariens liste over de største slutmodtagere 43 lokale myndigheder, der deltager i moderniseringen af uddannelsesinfrastrukturer.

De fleste slutmodtagere fra den private sektor er SMV'er. Ifølge den seneste rapportering i 2025 (se figur 4) var ca. 30 % af de største slutmodtagere, som medlemsstaterne har indberettet, private enheder. Blandt dem udgør SMV'er den største gruppe (56 %), efterfulgt af store virksomheder (33 %). En betydelig andel af de private slutmodtagere var nystartede virksomheder (11 %). I nogle få medlemsstater, f.eks. Malta og Danmark, er et stort flertal af de 100 største slutmodtagere private enheder. Dette afspejler deres genopretnings- og resiliensplaners fokus på foranstaltninger til støtte for private virksomheder – støtte til store virksomheder i Danmark til forsknings- og udviklingsaktiviteter og til SMV'er i Malta for at fremme udbredelsen af private elkøretøjer. Cypern har den største andel af nystartede virksomheder, hvilket hænger sammen med landets program for forskning og innovation for SMV'er og nystartede virksomheder, som har til formål udvikle forskningsinfrastrukturer med åben adgang.

Den finansiering, som de største slutmodtagere i hver medlemsstat modtager, varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat. Det højeste beløb, der er modtaget af en slutmodtager, er på ca. 10,6 mia. EUR (Italien, Rete Ferroviaria Italiana) for en af landets største jernbaneinvesteringer, mens det laveste beløb er på 10 000 EUR (Luxembourg, Commune de Grevenmacher), som blev ydet til støtte for kommunale tiltag inden for naturmiljø og bevarelse af biodiversitet. Det gennemsnitlige beløb, der modtages af de 100 største slutmodtagere, er på næsten 45 mio. EUR, mens medianværdien er 6 mio. EUR.

Figur 4: Kategorierne af de største slutmodtagere som indberettet på medlemsstaternes lister

Kilde: Europa-Kommissionens egen beregning baseret på data fra slutmodtagerne i medlemsstaterne

D. Kontrol og revision af gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten

Kommissionens kontrolramme for genopretnings- og resiliensfaciliteten består af to lag: kontrol med henblik på at give sikkerhed for lovligheden og den formelle rigtighed af udbetalingerne til medlemsstaterne og kontrol med henblik på at bør sikre tilstrækkelig beskyttelse af EU's finansielle interesser. Vedrørende transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed foretager Kommissionen en grundig forudgående kontrol, inden midler udbetales til medlemsstaterne. Ved disse kontroller kontrolleres det grundigt, at alle milepæle og mål i betalingsanmodningen er blevet opfyldt på tilfredsstillende vis. Efter udbetalingen udfører Kommissionen efterfølgende revisioner af risici vedrørende milepæle og mål for at opnå yderligere sikkerhed for, at de er blevet opfyldt på tilfredsstillende vis. For at sikre tilstrækkelig beskyttelse af EU's finansielle interesser fortsætter Kommissionen desuden med at vurdere hvert nationalt kontrolsystem på tidspunktet for godkendelsen af de reviderede genopretnings- og resiliensplaner for at sikre, at det er robust og egnet til formålet. Når der konstateres mangler i kontrolsystemerne, indføres der specifikke revisions- og kontrolmilepæle i de reviderede genopretnings- og resiliensplaner. Sådanne milepæle skal være opfyldt, før der foretages fremtidige betalinger. Kommissionen foretager også risikobaserede systemrevisioner for at kontrollere de procedurer, der er indført i medlemsstaterne for at forebygge, opdage og korrigere svig, korruption og interessekonflikter samt dobbeltfinansiering. Endelig kontrollerer overholdelsesrevisioner pålideligheden af det revisionsarbejde, der udføres af de nationale revisionsmyndigheder, hvilket giver yderligere sikkerhed i overensstemmelse med tilgangen med én enkelt revision. I alle typer revisioner kontrollerer Kommissionen, at medlemsstaterne verificerer overholdelsen af reglerne om offentlige udbud og statsstøtte, herunder effektiviteten af sådanne kontroller.

Sikring af betalingernes lovlighed og formelle rigtighed samt beskyttelse af EU's finansielle interesser er fortsat kernen i genopretnings- og resiliensfaciliteten

Mellem 1. september 2024 og 31. august 2025 gennemførte Kommissionen efterfølgende revisioner af milepælene og målene i 19 betalingsanmodninger 16 . Udvælgelsen af milepæle og mål til revision foretages på grundlag af en risikovurdering baseret på flere faktorer 17 . Som følge heraf reviderede Kommissionen i alt 57 ud af 853 milepæle og mål, der indgik i de relevante betalingsanmodninger. Kommissionen fandt ingen dokumentation for, at de reviderede milepæle og mål ikke var blevet opfyldt på tilfredsstillende vis. Desuden lå eventuelle uoverensstemmelser mellem de indberettede data og de reviderede data inden for margenen på 5 %, hvilket er den samme tærskel, som Kommissionen anvender i sin forudgående vurdering.

Med hensyn til overholdelse af reglerne om offentlige udbud og statsstøtte fortsatte Kommissionen med at gennemføre udvidede omfattende kontroller i alle former for revisionsarbejde. Gennem sine revisioner kontrollerede Kommissionen, at alle medlemsstater, der modtog en betaling mellem den 1. september 2024 og den 31. august 2025, havde opfyldt deres forpligtelser til regelmæssigt at kontrollere overholdelsen af reglerne om offentlige udbud og statsstøtte, herunder effektiviteten af disse kontroller. Den Europæiske Revisionsret (Revisionsretten) anerkendte de fremskridt, der er gjort ved hjælp af omfattende tjeklister, og fremsatte i marts 2025 målrettede henstillinger om yderligere forbedringer. Til dato har Kommissionen allerede gennemført fem ud af de syv accepterede eller delvist accepterede henstillinger i særberetning 09/2025 om systemer til sikring af, at genopretnings- og resiliensfacilitetens udgifter er i overensstemmelse med reglerne om offentlige udbud og statsstøtte, og den finjusterer yderligere sit revisionsarbejde i overensstemmelse med de accepterede henstillinger.

Risikobaserede, målrettede systemrevisioner er fortsat en prioritet for Kommissionen. Allerede ved udgangen af 2023 havde Kommissionen gennemført mindst én systemrevision af beskyttelsen af EU's finansielle interesser i hver medlemsstat. I 2024 gennemførte Kommissionen systemrevisioner af beskyttelsen af EU's finansielle interesser i Belgien og Litauen. I første halvår 2025 gennemførte Kommissionen yderligere målrettede systemrevisioner af beskyttelsen af EU's finansielle interesser i Irland, Frankrig, Polen og Finland. Disse fire revisioner omfattede to koordineringsorganer, to nationale revisionsorganer og 187 gennemførelsesorganer, herunder ministerier og agenturer, som blev udvalgt på grundlag af en risikovurderingsramme. Der blev givet prioritet til medlemsstater, hvor der ikke var foretaget kontrol af offentlige udbud og statsstøtte ved hjælp af de forbedrede tjeklister, der blev vedtaget i september 2023. Fremadrettet sigter Kommissionen mod at gennemføre systemrevisioner i yderligere to medlemsstater (Spanien og Sverige) inden udgangen af 2025.

Det nuværende revisionsarbejde viser et generelt positivt billede af gennemførelsen af interne kontrolsystemer i medlemsstaterne, selv om der stadig er plads til forbedringer. Der blev navnlig konstateret forskellige gode praksisser blandt de reviderede gennemførelsesorganer, herunder etablering af procedurer til at opdage potentiel svig, korruption, interessekonflikter og dobbeltfinansiering, ved at udnytte dataminingværktøjer som f.eks. Arachne 18 . Desuden er der gjort betydelige fremskridt med dataindsamlingen i overensstemmelse med artikel 22, stk. 2, litra d), i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten. Ikke desto mindre er der stadig områder, hvor der kan ske forbedringer, f.eks. styrkelse af forudgående kontroller for at forebygge interessekonflikter, styrkelse af procedurerne til at kontrollere fraværet af dobbeltfinansiering, sikring af overholdelse af offentliggørelsesforpligtelser og forbedring af indberetningen af uregelmæssigheder til OLAF. Som reaktion på disse revisionsresultater er medlemsstaterne allerede begyndt at gennemføre de nødvendige forbedringer, og Kommissionen overvåger nøje fremskridtene med gennemførelsen heraf.

I overensstemmelse med den tilgang, der er skitseret i revisionsstrategien for genopretnings- og resiliensfaciliteten (december 2023), har Kommissionen intensiveret sine overensstemmelsesrevisioner, som vurderer pålideligheden af det arbejde, der udføres af nationale revisionsorganer. Mellem den 1. september 2024 og den 31. august 2025 gennemførte Kommissionen fem overensstemmelsesrevisioner eller kombinerede revisioner med overensstemmelseskomponenter. Nærmere bestemt blev der gennemført tre særlige overensstemmelsesrevisioner i Finland, Polen og Nederlandene, mens overensstemmelseskomponenter blev integreret i to revisioner af milepæle og mål i Italien og Litauen. Ved udgangen af august 2025 havde i alt 21 medlemsstater været genstand for en overensstemmelsesrevision eller en revision, der omfattede en overensstemmelsesdimension. I overensstemmelse med hensigten med tilgangen med én enkelt revision præciserede Kommissionen i januar 2025 forudsætningerne og betingelserne for at kunne forlade sig på de nationale revisionsorganers arbejde inden for rammerne af efterfølgende revisioner. På dette grundlag tager Kommissionen hensyn til resultaterne af overensstemmelsesrevisionerne, når den udvælger de milepæle og mål, der skal revideres. Dette har til formål at fremme komplementariteten mellem nationale og europæiske revisionsmyndigheder, minimere dobbeltarbejde i forbindelse med revisioner og øge den samlede effektivitet af revisionsarbejdet.

Bekæmpelse af svig, korruption og interessekonflikter er en topprioritet for Kommissionen. I overensstemmelse med artikel 22 i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten er det primært medlemsstaternes ansvar at forebygge, opdage og korrigere alvorlige uregelmæssigheder, herunder svig, korruption og interessekonflikter. Kommissionen kontrollerer imidlertid, at medlemsstaterne opfylder deres forpligtelser i henhold til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten. Desuden har Kommissionen ret til at nedsætte støtten under genopretnings- og resiliensfaciliteten forholdsmæssigt og inddrive ethvert skyldigt beløb til EU-budgettet i tilfælde af alvorlige uregelmæssigheder, der skader EU's finansielle interesser, og som ikke er blevet korrigeret af medlemsstaten.

For yderligere at styrke strategien for bekæmpelse af svig under genopretnings- og resiliensfaciliteten på EU-plan har Kommissionen styrket sit samarbejde med Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF). Pr. 31. august 2025 har Kommissionen underrettet OLAF om 37 tilfælde af potentielle uregelmæssigheder, der er konstateret under efterfølgende revisioner eller fra åbne kilder vedrørende foranstaltninger støttet af genopretnings- og resiliensfaciliteten, og OLAF har underrettet Kommissionen om 40 andre sager, hvilket giver i alt 77 potentielle uregelmæssigheder. Som følge af sine undersøgelser har OLAF pr. 31. august 2025 udstedt i alt 13 henstillinger, heraf ti finansielle og tre administrative henstillinger, vedrørende i alt otte medlemsstater.

Den 8. maj 2025 vedtog Kommissionen efter en af OLAF's henstillinger sin første gennemførelsesafgørelse om nedsættelse af støtten med 1,2 mio. EUR til Slovakiet i overensstemmelse med artikel 22, stk. 5, i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten og artikel 19, stk. 1 og 2, litra a), i finansieringsaftalen i henhold til rammen for nedsættelser og inddrivelser under genopretnings- og resiliensfaciliteten. Nedsættelsen blev gennemført sammen med udbetalingen af den femte betaling til Slovakiet den 10. juli 2025.

Det tætte samarbejde mellem Kommissionen og Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) er også afgørende for at beskytte EU's finansielle interesser. Siden starten på gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten og frem til den 31. august 2025 har EPPO meddelt Kommissionen, at den har indledt 84 undersøgelser, hvoraf 73 var aktive sager i retssager eller igangværende undersøgelser. 73 % af undersøgelserne vedrører én foranstaltning i én enkelt medlemsstat. Disse tal viser, hvor effektive kontrolsystemerne på nationalt plan og EU-plan er til at opdage interessekonflikter, svig og korruption.

Kommissionen fortsatte sit samarbejde med Revisionsretten om et stort antal revisioner og fulgte hurtigt op på dens henstillinger.

Ud over de revisioner, som Kommissionen selv foretager, kontrolleres gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten af Revisionsretten gennem revisioner af hver enkelt tilskudsbetaling samt talrige forvaltningsrevisioner af genopretnings- og resiliensfacilitetens struktur eller specifikke tematiske områder. Revisionsretten har indtil videre revideret alle tilskudsbetalinger fra genopretnings- og resiliensfaciliteten til medlemsstaterne. Desuden har Revisionsretten afsluttet ti forvaltningsrevisioner og to analyser, der specifikt vedrører eller har et centralt fokus på genopretnings- og resiliensfaciliteten, og den har behandlet genopretnings- og resiliensfaciliteten i mange andre analyser. I 2025 er tre af disse ti forvaltningsrevisioner og en analyse, der specifikt vedrører genopretnings- og resiliensfaciliteten, blevet offentliggjort frem til den 31. august 19 . Yderligere syv forvaltningsrevisioner fra Revisionsretten med fokus på genopretnings- og resiliensfaciliteten er i gang, og yderligere to revisioner forventes at blive indledt ved udgangen af 2025. Desuden behandles spørgsmål vedrørende genopretnings- og resiliensfaciliteten i Revisionsrettens analyser og tematiske særberetninger om specifikke politikområder.

Kommissionen har hurtigt fulgt op på alle relevante henstillinger fra Revisionsretten, som krævede yderligere tiltag. For 2024-2025 har Kommissionen modtaget 47 henstillinger eller delhenstillinger vedrørende genopretnings- og resiliensfaciliteten fra Revisionsrettens årsberetninger eller særberetninger 20 . Efter en omhyggelig gennemgang fastslog Kommissionen, at 17 af disse henstillinger ikke kunne gennemføres i overensstemmelse med retsgrundlaget og målene i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten og derfor ikke blev accepteret, mens 11 er henstillinger til fremtidige instrumenter. Af de resterende 19 modtagne henstillinger vedrørende genopretnings- og resiliensfaciliteten fandt Kommissionen, at 15 var blevet gennemført. Dette efterlader fire henstillinger, som er under gennemførelse. To af disse vil blive gennemført inden udgangen af september 2025. Efter Revisionsrettens henstillinger har Kommissionen truffet flere konkrete foranstaltninger, herunder udstedelse af yderligere vejledning om startdatoen for støtteberettigelse og begrebet erstatning af nationale budgetudgifter 21 , forbedring af registrering og dokumentation af Kommissionens vurderinger af betalingsanmodninger, tilrettelæggelse af udveksling af god praksis mellem medlemsstaterne, fortsat gennemgang af milepæle og mål under revision for at sikre klarhed i kravene samt tilvejebringelse af yderligere oplysninger om genopretnings- og resiliensplanernes bidrag til landespecifikke henstillinger, som fremlagt i denne rapport.

På grundlag af resultaterne og henstillingerne fra forskellige revisioner 22 har Kommissionen vedtaget en dynamisk tilgang til revision og kontrol og har yderligere styrket sin revisions- og kontrolramme for genopretnings- og resiliensfaciliteten. I marts 2025 færdiggjorde Kommissionen en ramme for anvendelsen af medlemsstaternes forpligtelser i forbindelse med revisions- og kontrolmilepælene under genopretnings- og resiliensfaciliteten. I januar 2025 præciserede Kommissionen også yderligere tilgangen til, hvordan risikoen for omgørelse skal håndteres, hvilket systematisk tages i betragtning under dens egne efterfølgende revisioner af milepæle og mål. Kommissionen udvidede også yderligere det revisionsarbejde, der udføres hos de nationale revisionsmyndigheder, hvilket styrkede effektiviteten af deres arbejde og deres kapacitet til at opdage fejl. Dette blev gjort med henblik på i højere grad at basere sig på de nationale revisionsorganers arbejde i forbindelse med efterfølgende revisioner og er i overensstemmelse med den overordnede forenklingsindsats. Desuden har Kommissionen fortsat styrket sin kontrolramme på området for offentlige udbud og statsstøtte ved at anvende forbedrede, omfattende tjeklister i alle typer revisioner, forfine sin revisionstilgang og fastlægge antallet af udbudsprocedurer, der skal kontrolleres i Kommissionens revisioner pr. gennemførelsesorgan. Tjeklisten for statsstøtte blev også yderligere ajourført for at styrke de kontroller, der udføres på myndighedsniveau. Kommissionen har endvidere yderligere styrket sin sikkerhed: Den har præciseret, hvordan der i medlemsstatens risikovurdering, som ligger til grund for revisionserklæringen for genopretnings- og resiliensfaciliteten, tages hensyn til de revisionsbemærkninger, der er fremsat inden udkastet til rapport, samt status for gennemførelsen af revisionshenstillingerne.

E. Kommunikation og dialoger i 2024-2025

Mere end 1 300 projekter er blevet tilføjet til det interaktive kort over projekter under genopretnings- og resiliensfaciliteten

Det interaktive kort 23 , der blev lanceret i marts 2023, viser udvalgte reformer og investeringer på tværs af medlemsstaterne, som støttes af genopretnings- og resiliensfaciliteten. Kortet ajourføres regelmæssigt af Kommissionen og angiver hvert projekts placering, status og links til yderligere ressourcer, herunder nationale websteder for genopretnings- og resiliensfaciliteten og, hvor det er muligt, projektspecifikke sider. Til dato indeholder projektkortet over 3 000 projekter på tværs af alle medlemsstater, hvoraf mere end 1 300 blev tilføjet i rapporteringsperioden.

Billede 1: Det interaktive kort viser udvalgte reformer og investeringer på tværs af medlemsstaterne, som støttes af genopretnings- og resiliensfaciliteten

Kilde: Europa-Kommissionen

Kommissionen fortsætter med at engagere sig aktivt med Europa-Parlamentet, Rådet og interessenter

Under hele gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten har Kommissionen opretholdt et solidt engagement med både Europa-Parlamentet og Rådet og har således sikret gennemsigtighed og samarbejde. Kommissionen fortsætter sin regelmæssige udveksling med Europa-Parlamentet om en bred vifte af emner vedrørende genopretnings- og resiliensfaciliteten. I rapporteringsperioden har den ledende næstformand for samhørighed og reformer og kommissæren med ansvar for økonomi og produktivitet deltaget i fire dialoger på højt plan om genopretning og resiliens 24 med medlemmer af Europa-Parlamentet, hvilket har givet mulighed for indgående drøftelser om strategiske prioriteter og fremskridt. Der er i alt blevet afholdt 20 dialoger om genopretning og resiliens siden facilitetens oprettelse. Desuden har Kommissionen deltaget i tre møder med arbejdsgruppen i de fælles ECON-BUDG-udvalg og givet indsigt i og opdateringer om proceduremæssige og politiske spørgsmål. Disse møder omfattede emner som f.eks. genopretnings- og resiliensfacilitetens økonomiske og sociale virkninger samt genopretnings- og resiliensfacilitetens kontrolramme og system til forebyggelse af svig 25 , hvilket understøtter fortsat gennemsigtighed og informationsudveksling. Europa-Parlamentet og Rådet deltager også som observatører i møderne i ekspertgruppen vedrørende genopretnings- og resiliensfaciliteten.

Kommissionen opretholder også sin uformelle ekspertgruppe for at lette dialogen med medlemsstaterne om gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten og organiserer regelmæssige møder for at dele indsigter og bedste praksis. Som en vigtig platform for samarbejde har den uformelle ekspertgruppe om gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten afholdt tre møder i rapporteringsperioden 26 , som omhandlede en række emner. Der har i alt været afholdt 31 ekspertgruppemøder siden facilitetens oprettelse. I oktober 2024 fremlagde Kommissionen årsrapporten om gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten 2024 for ekspertgruppen. Mødet i april 2025 omfattede forskellige politiske emner, herunder gennemsigtighedskrav, dataindsamling under genopretnings- og resiliensfaciliteten og opdatering af stikprøvemetoden. Ekspertgruppens møde, der blev afholdt den 7. juli 2025, omfattede emner som eksempelvis Kommissionens meddelelse NextGenerationEU – Frem mod 2026, forenkling af genopretnings- og resiliensplanen, EPPO's rolle og forebyggelse af svig samt de økonomiske virkninger af genopretnings- og resiliensfaciliteten.

Kommissionen var vært for en gennemførelsesdialog om genopretnings- og resiliensfaciliteten i Bruxelles i juni 2025, hvor nationale repræsentanter fra 24 medlemsstater mødtes i et hybridformat for at drøfte administrative og rapporteringsmæssige udfordringer. Gennemførelsesdialoger er et nyt høringsværktøj, hvor kommissærerne mødes med relevante interessenter for at indhente feedback om, hvordan man kan lette gennemførelsen og forenkle EU's politikker, regler og udgiftsprogrammer. Deltagerne i denne dialog pegede på den store arbejdsbyrde i forbindelse med indsamling af dokumentation for milepæle og mål som et hovedproblem. Medlemsstaterne påpegede navnlig flere flaskehalse i gennemførelsen, herunder den omfattende dokumentation, der er nødvendig for at vurdere foranstaltninger, forsinkelser og hyppige ændringer i vejledningen samt manglen på standardiserede krav til gennemførelsesafgørelser. De bemærkede også vanskeligheder ved at kæde foranstaltninger sammen med en klar interventionslogik og ved at adskille dem fra faste rater. Manglen på synergier mellem de forskellige revisionsmyndigheder og rapporteringskravene for slutmodtagerne blev angivet som andre typer udfordringer. Medlemsstaterne slog til lyd for forholdsmæssige, risikobaserede vurderinger af milepæle og mål samt enklere revisionsstrukturer og understregede behovet for synergier med de nationale revisionsmyndigheder. Kommissær Dombrovskis forpligtede sig til at afspejle noget af den feedback, der blev indsamlet fra repræsentanterne, i den kommende forenkling af genopretnings- og resiliensplanerne, efter Kommissionens meddelelse NextGenerationEU – Frem mod 2026.

Billede 2: Valdis Dombrovskis, kommissær, deltog i gennemførelsesdialogen om genopretnings- og resiliensfaciliteten

Kilde: Europa-Kommissionen

Medlemsstaterne fortsætter med at afholde arrangementer under genopretnings- og resiliensfaciliteten, som nu også finder sted uden for hovedstæderne

Medlemsstaterne organiserer arrangementer under genopretnings- og resiliensfaciliteten uden for hovedstæderne og bringer resultaterne tættere på lokalsamfundene. Arrangementerne under genopretnings- og resiliensfaciliteten 27 samler repræsentanter for nationale myndigheder og Kommissionen, interessenter (herunder arbejdsmarkedets parter og repræsentanter for civilsamfundet) og modtagere af støtte fra genopretnings- og resiliensfaciliteten for at sætte spotlight på fremskridtene med gennemførelsen af de forskellige projekter, som medlemsstaterne har foreslået i de nationale genopretnings- og resiliensplaner. Indtil nu er der gennemført arrangementer under genopretnings- og resiliensfaciliteten i de fleste medlemsstater, og det har givet mulighed for at vise, hvordan faciliteten gør en konkret forskel lokalt. Disse arrangementer finder sted i forbindelse med de almindelige kontroller af genopretnings- og resiliensplanen i medlemsstaten. Efterhånden som de reformer og investeringer, der finansieres af genopretnings- og resiliensfaciliteten, bliver gennemført, og antallet af afsluttede projekter stiger, kombineres arrangementerne under faciliteten ofte med projektbesøg, hvilket giver mulighed for at præsentere resultaterne af genopretnings- og resiliensfaciliteten på stedet og for lokalsamfundene.

I 2025 blev der for første gang afholdt arrangementer under genopretnings- og resiliensfaciliteten uden for hovedstæderne. Det franske arrangement under genopretnings- og resiliensfaciliteten blev f.eks. gennemført i Lille, hvor støttemodtagernes vidnesbyrd og projektbesøg fremhævede genopretnings- og resiliensfacilitetens indvirkning i Haut de France-regionen. Lignende arrangementer i andre medlemsstater viste også, hvordan genopretnings- og resiliensfaciliteten støtter lokalsamfund i hele Europa, også uden for hovedstæderne.

Eksempler på arrangementer under genopretnings- og resiliensfaciliteten

I januar 2025 deltog ledende næstformand Fitto i arrangementet under genopretnings- og resiliensfaciliteten i Kroatien sammen med premierminister Plenković. Fokus var på konkurrenceevne og den grønne omstilling i Kroatien. Arrangementet blev efterfulgt af projektbesøg i byen Varaždin.

Billede 3: Raffaele Fitto, ledende næstformand for Kommissionen, deltog i et arrangement under genopretnings- og resiliensfaciliteten i Kroatien

Kilde: Europa-Kommissionen

I februar 2025 deltog centrale interessenter i et arrangement under genopretnings- og resiliensfaciliteten i Grækenland for at drøfte to centrale temaer: prioriteter for både Grækenlands og EU's konkurrenceevne samt en vision om en ren industriaftale, der kan fremme bæredygtig vækst i hele regionen.

I februar 2025 deltog kommissær Valdis Dombrovskis i arrangementet under genopretnings- og resiliensfaciliteten i Riga, Letland. Under sin hovedtale var han i dialog med forskellige interessenter om Letlands fremskridt og fremtidige prioriteter under NextGenerationEU. Kommissæren deltog også i en pressebriefing sammen med Letlands finansminister vedrørende gennemførelsen af Letlands genopretnings- og resiliensplan. En af paneldrøftelserne fokuserede på at maksimere fordelene ved genopretnings- og resiliensfaciliteten for borgere og regioner og havde deltagelse af Letlands forum for landdistrikterne.

Billede 4: Valdis Dombrovskis, kommissær, deltog i et arrangement under genopretnings- og resiliensfaciliteten i Riga, Letland

Kilde: Europa-Kommissionen

Der er gennemført vellykkede kommunikationsindsatser og -kampagner på EU-plan og nationalt plan. Den sidste bølge af NextGenerationEU-kampagnen i begyndelsen af 2025 viste, hvordan genopretnings- og resiliensfaciliteten styrker Europas økonomi og gør vores samfund stærkere og mere modstandsdygtige og leverer håndgribelige resultater for europæerne gennem facilitetens mange projekter 28 . Kampagnen nåede ud til over 300 millioner borgere. Der er også blevet iværksat særlige lokale kampagner, der fremviser lokale projekter og vidnesbyrd, i flere medlemsstater. Ifølge en Eurobarometerundersøgelse, der blev offentliggjort i maj 2025, mener 56 % (+ 2 procentpoint i forhold til efteråret 2024), at NextGenerationEU kan være effektiv til at imødegå de nuværende økonomiske udfordringer 29 .

2.Resultater opnået indtil nu under genopretnings- og resiliensfaciliteten

A. Absorption af midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten

De nationale udgifter relateret til genopretnings- og resiliensfaciliteten vokser og nærmer sig udbetalingerne af tilskud, hvilket indikerer, at midlerne når ud til realøkonomien

Absorptionen af midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten er steget i 2023 og 2024, især hvad angår tilskud. I forbindelse med genopretnings- og resiliensfaciliteten henviser "absorption" i denne rapport til de nationale udgifter, som medlemsstaterne har registreret til gennemførelse af foranstaltninger finansieret af tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten 30 , som en procentdel af deres samlede tildeling af tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten. Samlet set steg de nationale offentlige udgifter til foranstaltninger finansieret af tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten fra 20 % af den samlede tildeling af tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten ved udgangen af 2022 til 45 % i 2024. Samtidig steg Kommissionens udbetalinger af tilskud til medlemsstaterne fra 26 % af tilskudsrammen under genopretnings- og resiliensfaciliteten ved udgangen af 2022 til 55 % ved udgangen af 2024. Selv om de offentlige udgifter i forbindelse med genopretnings- og resiliensfaciliteten haltede bagefter tilskudsbetalingerne til medlemsstaterne i de første gennemførelsesår, er de siden steget og er nu stort set indhentet, idet mere end 80 % af de modtagne midler er blevet brugt.

Forskellen mellem udbetalingerne fra genopretnings- og resiliensfaciliteten til medlemsstaterne og deres registrerede udgifter afspejler genopretnings- og resiliensfacilitetens karakter som et resultatbaseret instrument og dens særlige karakteristika. For EU som helhed har tempoet i Kommissionens udbetalinger af tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten til medlemsstaterne indtil videre oversteget de relevante registrerede udgifter (dvs. absorption) i medlemsstaterne, som det er illustreret i figur 5. Dette hænger sammen med genopretnings- og resiliensfacilitetens særlige udformning. For det første skyldes det udbetalingen af forfinansiering til de fleste medlemsstater, når de oprindelige genopretnings- og resiliensplaner er godkendt. For det andet hænger det sammen med, at de første betalinger normalt var knyttet til gennemførelsen af reformer (som ofte blev fremrykket og normalt ikke fører til finansielle omkostninger for medlemsstaterne) og milepæle, der dækker de første faser af investeringsprojekternes livscyklus, som normalt ikke indebærer registrering af betydelige udgifter (f.eks. udformning af projekter og forberedende faser, herunder iværksættelse af udbud). Ikke desto mindre er medlemsstaternes registrering af de dermed forbundne udgifter accelereret og forventes at accelerere yderligere, efterhånden som investeringsprojekterne afsluttes i facilitetens sidste år. Samtidig har absorptionen i nogle medlemsstater langt oversteget tilskudsbetalingerne under genopretnings- og resiliensfaciliteten (se figur 5). Dette skyldes, at foranstaltningerne gennemføres på stedet, mens de berørte medlemsstater kun har modtaget få eller ingen betalinger (dette er f.eks. tilfældet for Luxembourg, Belgien og Irland, som kun har modtaget få betalinger i rapporteringsperioden, samt for Ungarn 31 og Sverige 32 , som ikke har modtaget betalinger i rapporteringsperioden efter en indsendt betalingsanmodning).

Figur 5: Udbetalinger af tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten foretaget af Kommissionen til medlemsstaterne samt nationale udgifter relateret til faciliteten i procent af den samlede tildeling af tilskud fra faciliteten (2020-2024)

Bemærk: Baseret på data, som de nationale statistiske institutter har indberettet til Eurostat, og som blev offentliggjort for første gang i februar 2025. Sverige modtog ingen tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten i perioden 2020-2024. Den betaling, der er afspejlet for Ungarn, svarer til den forfinansiering af REPowerEU-tilskud, der blev modtaget i januar 2024.

Kilde: Europa-Kommissionen

Absorptionen af midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat og hænger øjensynligt sammen med størrelsen af deres planer. Som det fremgår af figur 6, udgjorde de udgifter, der blev registreret til gennemførelse af tilskudsforanstaltninger under genopretnings- og resiliensfaciliteten, en relativt moderat andel af den samlede tilskudstildeling i flere medlemsstater i 2024 (navnlig i Bulgarien, Polen og Slovakiet). Som figuren også viser, hænger de lave absorptionsrater i nogle medlemsstater sammen med den store størrelse af disse medlemsstaters tilskudstildeling i forhold til størrelsen af deres økonomi, hvilket fører til administrative udfordringer. En anden forklarende faktor er arten og rækkefølgen af de foranstaltninger, der indgår i genopretnings- og resiliensplanerne. Absorptionsraten vil f.eks. normalt være lavere for medlemsstater med en relativt større andel af fremrykkede reformer i deres plan. Endelig hindrede virkningen af inflation eller forstyrrelser i forsyningskæderne i hele EU gennemførelsen af visse projekter på stedet i forskellig grad i medlemsstaterne. Dette påvirkede udgiftstempoet på grund af faktorer som f.eks. ikketildelte udbud, budgetmæssige begrænsninger og omstrukturering af projekter.

Figur 6: Nationale udgifter relateret til genopretnings- og resiliensfaciliteten som procentdel af den samlede tildeling af tilskud fra faciliteten, og den samlede tildeling af tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten som procentdel af BNP (2020-2024)

Bemærk: Baseret på data, som de nationale statistiske institutter har indberettet til Eurostat, og som blev offentliggjort for første gang i februar 2025.

Kilde: Europa-Kommissionen

B. Genopretnings- og resiliensfacilitetens økonomiske virkninger – nye indsigter på sektorniveau 33

Foranstaltninger og investeringer under genopretnings- og resiliensfaciliteten støtter vigtige økonomiske sektorer

Genopretnings- og resiliensfaciliteten yder støtte på tværs af en bred vifte af politikområder og økonomiske sektorer, hvilket afspejler dens ambition om at skabe dybtgående og varige strukturelle forandringer. Dette demonstreres af en ny sektordatabase 34 , som Kommissionen har oprettet, og som klassificerer alle reform- og investeringsforanstaltninger under genopretnings- og resiliensfaciliteten i 241 kategorier af økonomiske aktiviteter på grundlag af Eurostats standardnomenklatur NACE 35 . Klassificeringen blev udført ved hjælp af interne AI-værktøjer og valideret gennem tre runder af manuelle robusthedskontroller for at sikre nøjagtighed og konsistens på tværs af foranstaltninger. Reformforanstaltninger blev tildelt den økonomiske sektor, de er rettet mod, mens investeringsforanstaltninger blev tildelt den økonomiske sektor, hvor de skaber efterspørgsel. Denne sektorbaserede tilgang giver et yderligere analytisk perspektiv på de økonomiske sektorer, der er berørt af genopretnings- og resiliensfaciliteten, og supplerer fuldt ud andre kategoriseringer, f.eks. anvendelsen af interventionsområder til klima- og digitalmærkning, der tjener til at identificere en foranstaltnings bidrag til klimamål og digitale mål. Den tilbyder en ny tilgang til at visualisere omfanget af genopretnings- og resiliensfacilitetens aktiviteter på tværs af økonomiske sektorer og vurdere deres makroøkonomiske og sektorspecifikke indvirkning i hver medlemsstat, samtidig med at gennemsigtigheden i anvendelsen af midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten forbedres.

En unik styrke ved genopretnings- og resiliensfaciliteten er, at den støtter både reformer og investeringer. Dens reformer driver den grønne og digitale omstilling, øger konkurrenceevnen og styrker samfundets modstandsdygtighed. En analyse af databasen viser, at ud af de 1 131 reformforanstaltninger, der støttes af genopretnings- og resiliensfaciliteten, fremmer ca. en tredjedel direkte den grønne omstilling, idet reformer af energimarkedet alene tegner sig for 11 %. Yderligere 25 % styrker de offentlige institutioner – modernisering af forvaltninger, forbedring af skattesystemer og styrkelse af de retlige rammer og rammerne for bekæmpelse af korruption – et afgørende grundlag for langsigtet vækst. Omkring 17 % fokuserer på at forbedre erhvervsklimaet gennem enklere regulering, støtte til forskning og udvikling og mere effektive finansielle markeder. Yderligere 15 % har til formål at forbedre sundheds- og socialtjenester, og 13 % sigter mod at forbedre færdigheder og arbejdsmarkedsresultater (se figur 7).

Figur 7: Samlet fordeling af reformer på centrale politikområder i % af det samlede antal reformer (i alt = 1 131)

Kilde: Europa-Kommissionen

Reformer og investeringer under genopretnings- og resiliensfaciliteten har et fælles sektorfokus, hvilket bekræfter, at medlemsstaterne aktivt har matchet reformer med ledsagende investeringer. En stor del af de investeringer, der finansieres af genopretnings- og resiliensfaciliteten, er koncentreret i sektorer, der er centrale for den grønne omstilling, f.eks. energieffektiv modernisering af bygninger, opførelse af infrastruktur til vedvarende energi, elnet, jernbaneinfrastruktur samt investeringer i bæredygtige transportmidler og elektrisk udstyr (f.eks. batterier og ladestandere). Sektorer, der understøtter den digitale omstilling, navnlig for den offentlige forvaltning, indtager en fremtrædende plads, herunder investeringer i IT-softwaretjenester, telekommunikationsinfrastruktur, elektroniske produkter og elektrisk udstyr. Investeringer i uddannelse og forskning og udvikling støttes bredt på tværs af nationale planer, hvilket afspejler deres rolle i at styrke langsigtet modstandsdygtighed og konkurrenceevne. Selv om alle medlemsstater deler de fælles grønne og digitale mål, varierer det sektorfokus, som investeringerne under genopretnings- og resiliensfaciliteten har, hvilket afspejler nationale prioriteter og økonomiske sammenhænge (se figur 8).

Figur 8: Sektoriel fordeling af investeringsforanstaltninger efter land, i % af den nationale ramme

Kilde: Europa-Kommissionen

De indirekte afsmittende virkninger af genopretnings- og resiliensfaciliteten er betydelige

Under forudsætning af fuld gennemførelse anslås investeringer finansieret af genopretnings- og resiliensfaciliteten alene at øge BNP med 891,7 mia. EUR i perioden 2020–2030 36 . Den faktiske virkning vil imidlertid afhænge af, i hvilket omfang de tilskud og lån, der er tildelt medlemsstaterne, i sidste ende vil blive udbetalt. Af den anslåede stigning i BNP på 891,7 mia. EUR mellem 2020 og 2030 stammer 546,2 mia. EUR fra direkte virkninger, der genereres i hvert land gennem gennemførelsen af dets egen genopretnings- og resiliensplan, hvilket øger produktionen og beskæftigelsen i de indenlandske industrier. Yderligere 345,5 mia. EUR kan tilskrives afsmittende virkninger, da landene drager fordel af højere eksport af færdigvarer og halvfabrikata takket være gennemførelsen af andre landes nationale genopretnings- og resiliensplaner. I betragtning af omfanget af deres nationale rammebeløb forventes Italien og Spanien at opnå de største absolutte gevinster med anslåede BNP-effekter på henholdsvis 189,6 mia. EUR (8,9 % af det nuværende BNP) og 142,7 mia. EUR (9,5 %). Disse gevinster skyldes primært den direkte virkning af deres nationale planer, som stimulerer den indenlandske beskæftigelse og produktion og støtter lokale forsyningskæder. Polen, Grækenland, Rumænien og Portugal er også blandt de lande, der forventes at opnå de største BNP-gevinster. Dette tal omfatter ikke de yderligere langsigtede fordele, der forventes af reformer, der, som det fremgår af en nylig undersøgelse fra Den Europæiske Centralbank 37 kan have en langsigtet virkning, der er mindst lige så stor som investeringernes virkninger og potentielt endnu større.

Takket være den dybe økonomiske integration af EU's økonomier rækker fordelene ved hver genopretnings- og resiliensplan langt ud over de nationale grænser. Den stigning i efterspørgslen, som genopretnings- og resiliensfaciliteten har udløst i ét land, fører til større efterspørgsel efter importerede færdigvarer eller mellemvarer fra andre lande til gavn for mange europæiske virksomheder. En foranstaltning, der skal tilskynde til køb af elektriske køretøjer (elkøretøjer) i den østrigske plan, gavner f.eks. ikke kun lokale forbrugere, men stimulerer også efterspørgslen efter biler produceret i Tyskland, Frankrig og Italien samt efter bilkomponenter fremstillet i hele EU (se boksen nedenfor).

Afsmittende virkninger tegner sig for omkring 40 % af genopretnings- og resiliensfacilitetens samlede økonomiske virkning, og i nogle medlemsstater mere end fordobler de fordelene ved deres egne nationale planer. Tyskland er f.eks. den største modtager af afsmittende virkninger i EU og den tredjestørste modtager af genopretnings- og resiliensfaciliteten takket være disse afsmittende virkninger. Den samlede anslåede indvirkning på Tysklands økonomi beløber sig til 66,1 mia. EUR, hvilket er dobbelt så meget som landets andel af finansieringsrammen for genopretnings- og resiliensfaciliteten, hvoraf 42,6 mia. EUR stammer fra afsmittende virkninger. I Nederlandene, Irland, Luxembourg, Østrig og Danmark mere end fordobler – eller endda tredobler – afsmittende virkninger effekten af de nationale planer. Belgien, Finland og Sverige drager også betydelig fordel, idet afsmittende virkninger næsten fordobler virkningen af deres nationale planer. For Frankrig er afsmittende virkninger også betydelige, idet de tegner sig for omkring en tredjedel af den samlede virkning af genopretnings- og resiliensfaciliteten (se figur 9).

Økonomisk integration i det indre marked fungerer som en kraftig forstærker af de økonomiske virkninger. Medlemsstater, der er stærkt integreret i EU's værdikæder, opnår generelt de største afsmittende virkninger i forhold til størrelsen af deres økonomi. Slovakiet, Slovenien og Tjekkiet er blandt de EU-lande med de højeste forhold mellem afsmittende virkninger og BNP på henholdsvis 1,8 %, 1,4 % og 1,3 %. De efterfølges af Ungarn og Østrig, hvor afsmittende virkninger udgør 1,2 % og 1,1 % af det nationale BNP.

Figur 9: Direkte og afsmittende virkninger på værditilvæksten i forhold til det nationale rammebeløb, fordelt på lande (i mia. EUR)

Kilde: Europa-Kommissionen

Genopretnings- og resiliensfacilitetens sektorspecifikke virkninger: Tyskland, Nederlandene, Frankrig og Sverige

Tyskland, Nederlandene, Frankrig og Sverige drager betydelig fordel af afsmittende virkninger fra andre medlemsstaters planer, hvilket afspejler deres dybe integration i EU's indre marked. Omkring halvdelen af disse grænseoverskridende gevinster stammer fra de spanske og italienske planer på grund af deres store investeringsrammer.

I Tyskland 38 er fire fremstillingssektorer de primære modtagere af afsmittende virkninger fra andre landes planer: maskiner og inventar, motorkøretøjer, computere, elektroniske og optiske produkter samt elektrisk udstyr. Store virksomheder som f.eks. Volkswagen, Mercedes-Benz og Opel har haft gavn af e-mobilitetsprojekter i Spanien samt tilskud til elbiler i Frankrig, Østrig og Slovakiet. Siemens har haft gavn af investeringer i Spanien, Danmark, Portugal, Frankrig, Østrig og Bulgarien, og BASF har haft gavn af investeringer i Spanien, Frankrig og Slovakiet, mens Infineon har haft gavn af et halvlederprojekt i Østrig. Indenlandsk er det bygge- og anlægssektoren og IT-sektoren, der drager størst fordel af Tysklands egen plan, hvor virksomheder som f.eks. Deutsche Telekom og SAP har været involveret i projekter, der understøtter den digitale omstilling.

I Nederlandene 39 gavner afsmittende virkninger hovedsagelig engroshandel, fremstilling af elektronik, maskiner og udstyr samt juridiske og regnskabsmæssige tjenester. NXP har bidraget til mikroelektroniske initiativer i Tyskland, Østrig og Rumænien, mens Philipps har leveret avanceret medicinsk udstyr til projekter i Frankrig, Portugal, Cypern og Malta og deltaget i udviklingen af robotteknologi og kunstig intelligens i Italien. VDL Groep har opnået fordele ved grønne mobilitetsprojekter i Belgien og Italien, og Allego har installeret ladestationer i Belgien. Rådgivende virksomheder, f.eks. Arcadis og Wolters Kluwer, har støttet projekter under genopretnings- og resiliensfaciliteten i Belgien og Tjekkiet. Bygge- og anlægssektoren og aktiviteter i naturreservater drager størst fordel af de direkte virkninger af Nederlandenes egen plan, hvor virksomheder som f.eks. Klimaatgarant bl.a. arbejder med energieffektivitetsforbedringer af boliger.

Bygge- og anlægssektoren, uddannelsessektoren, sektoren for forskning og udvikling samt beskæftigelsesstøttetjenester – især tjenester, der er rettet mod unge – er de vigtigste modtagere af den direkte virkning af den franske genopretnings- og resiliensplan 40 . Virksomheder som f.eks. Japet Médical, Ariane Group og Genevia har modtaget støtte til initiativer på forsknings- og udviklingsområdet, og Léon Grosse har modtaget støtte til energieffektive renoveringsprojekter. Frankrig drager også stor fordel af afsmittende virkninger, især i fremstillingssektoren og visse servicesektorer, f.eks. engroshandel samt juridiske, regnskabsmæssige og rådgivningsaktiviteter. Airbus har deltaget i projekter for ren luftfart i Spanien og leveret helikoptere til Grækenland. Renault har leveret brandbiler til Spanien og nydt godt af tilskud til elbiler i Tyskland, Østrig og Slovakiet. Saint-Gobain har nydt godt af et dekarboniseringsprojekt i Spanien.

I Sverige har bygge- og anlægssektoren, uddannelsessektoren og den sociale sektor draget størst fordel af Sveriges egen plan 41 , herunder Trenum, Rikshem og Almen 21 for boligprojekter. Afsmittende virkninger gavner primært IT-, engroshandels-, forsknings- og udviklings- samt fremstillingssektoren, herunder maskiner og udstyr, samt bilindustrien. Ericsson har haft fordel af et mikroelektronikprojekt i Tyskland og digitaliseringsprojekter i Frankrig, Kroatien og Portugal. Volvo har modtaget støtte til udvikling af elektromobilitet i Tyskland, har leveret brandbiler til Spanien og har haft fordel af tilskud til elbiler i Tyskland og Frankrig. Saab har leveret udstyr til en skibstrafikstation på Cypern.

C. Fremskridt med gennemførelsen af landespecifikke henstillinger

Genopretnings- og resiliensfaciliteten støtter gennemførelsen af centrale reformer i medlemsstaterne

Genopretnings- og resiliensfaciliteten har tilskyndet til gennemførelsen af landespecifikke henstillinger siden 2021. Som krævet i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten skal genopretnings- og resiliensplanerne bidrage til effektivt at håndtere alle eller en betydelig del af de udfordringer, der er identificeret i de relevante landespecifikke henstillinger eller andre relevante dokumenter i forbindelse med det europæiske semester. Vurderingen af de landespecifikke henstillinger, der blev offentliggjort som led i forårspakken for det europæiske semester 2025, viser en støt stigning i gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget i 2019, som var af strukturel karakter, og i 2020, som var mere kriseorienterede. Fremskridtene med gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger har været hurtigere under genopretnings- og resiliensfaciliteten sammenlignet med tiden før faciliteten (se figur 10). I juni 2025 nåede andelen af landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget i 2019-2020, og hvor der mindst blev gjort visse fremskridt, op på 79 %. Til sammenligning havde kun 62 % af de landespecifikke henstillinger for 2015-2016 i perioden før genopretnings- og resiliensfaciliteten registreret mindst visse fremskridt i 2021 (dvs. efter samme tidsrum til gennemførelse). Dette viser, at incitamenterne fra genopretnings- og resiliensfaciliteten med dens resultatbaserede tilgang og fokus på reformer har bidraget til at styrke gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger.

Under genopretnings- og resiliensfaciliteten

(fremskridt med landespecifikke henstillinger 2019-2020)

Figur 10: Andel af underafsnit i de landespecifikke henstillinger, der som minimum har registreret "visse fremskridt" i gennemførelsen

Før genopretnings- og resiliensfaciliteten

(fremskridt med landespecifikke henstillinger 2015-2016)

Kilde: Europa-Kommissionen

Medlemsstaterne har navnlig gjort fremskridt med de landespecifikke henstillinger vedrørende vækstfremmende strukturreformer, idet genopretnings- og resiliensfaciliteten har ført til en øget gennemførelse af de landespecifikke henstillinger på næsten alle politikområder. Ser man på de landespecifikke henstillinger for 2019-2020, har medlemsstaterne gjort størst fremskridt med henstillinger vedrørende adgang til finansiering, erhvervsklimaet og arbejdsmarkedet, som er centrale vækstfremmende reformer, der stimulerer investeringer, jobskabelse og produktivitet. Den gennemsnitlige gennemførelsesgrad for de landespecifikke henstillinger for 2019-2020 i genopretnings- og resiliensfacilitetens levetid steg i forhold til gennemførelsesgraden for de landespecifikke henstillinger for 2015-2016 før genopretnings- og resiliensfaciliteten på alle politikområder undtagen boligområdet. Gennemførelsesgraden steg navnlig på følgende politikområder (se figur 11): finansielle tjenesteydelser og bekæmpelse af hvidvask af penge (+30 procentpoint), erhvervsklimaet, det indre marked og offentlige udbud (+29 procentpoint), arbejdsmarkedet (+22 procentpoint) og skatteforvaltning, skatteunddragelse og skatteundgåelse (+22 procentpoint). De landespecifikke henstillinger vedrørende grønne og digitale politikker, som er centrale søjler i genopretnings- og resiliensplanerne, har også vist et godt niveau af fremskridt. 94 % af de landespecifikke henstillinger for 2019-2020 vedrørende digitale politikker 42 og 77 % af de landespecifikke henstillinger for 2019-2020 vedrørende grønne politikker 43 har registreret i det mindste visse fremskridt. Fremskridtene har været langsommere på andre områder, navnlig med hensyn til landespecifikke henstillinger vedrørende boliger, offentlig forvaltning samt kvaliteten af lovgivningsarbejdet og korruption.

Figur 11: Gennemførelse af landespecifikke henstillinger under og før genopretnings- og resiliensfaciliteten efter politikområde

Bemærk: Figuren viser den gennemsnitlige vurderingsscore for henstillingerne på et givet politikområde på en skala fra 0: Ingen fremskridt til 100: Fuldstændig gennemførelse. For perioden for genopretnings- og resiliensfaciliteten viser figuren gennemførelsesniveauet for de landespecifikke henstillinger for 2019 og 2020 som vurderet i 2025. For perioden før genopretnings- og resiliensfaciliteten viser figuren gennemførelsesniveauet for de landespecifikke henstillinger for 2015 og 2016 som vurderet i 2021 (dvs. efter samme gennemførelsestid). Der vises kun politikområder med mindst fem henstillinger. For politikområdet "Digitalisering" var der ingen relaterede landespecifikke henstillinger i 2015 og 2016.

Kilde: Europa-Kommissionen

Eksempler på relevante i genopretnings- og resiliensplanerne, som fører til strukturelle forbedringer i medlemsstaternes økonomier og samfund.

-Frankrig har indført reformer for at omorganisere sin støtte til jobsøgende. Ændringerne forbedrer uddannelserne og yder mere støtte, især til sårbare grupper. Samtidig øger reformen af arbejdsløshedsforsikringen incitamenterne til at vende tilbage til stabil beskæftigelse og til at begrænse overforbruget af kortvarige kontrakter ved at indføre en ordning med tillæg og fradrag for arbejdsgivere for at modvirke overdreven brug af kortvarige kontrakter.

-I Italien er lovgivning, som tilskynder til at overholde skattereglerne og forbedre effektiviteten af revisioner og kontroller, trådt i kraft. En reform har forbedret kvaliteten af de databaser, der anvendes til at udarbejde overholdelsesbreve (dvs. meddelelser, hvorigennem de italienske skattemyndigheder rapporterer uoverensstemmelser). Som følge heraf er skatteindtægterne fra overholdelsesbreve steget med 30 % i forhold til 2019.

-Kroatien har indført flere lovgivningsmæssige reformer og proceduremæssige ændringer for at forkorte og reducere efterslæbet af retssager og dermed øge den administrative effektivitet i retssystemet. Der er vedtaget flere lovgivningsmæssige ændringer for at øge effektiviteten i procedurer vedrørende konkurs, forbrugerinsolvens, administrative tvister og frivillig mægling. Antallet af verserende retssager forventes at falde med mindst 35 %, når genopretnings- og resiliensfaciliteten udløber.

-Slovakiet har indført reformer for at forbedre den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang og lang sigt. Disse omfatter forbedring af pensionssystemets finanspolitiske holdbarhed på lang sigt gennem ændringer af den første pay-as-you-go-pensionssøjle og forbedring af den anden pensionssøjles funktion samt styrkelse af den finanspolitiske disciplin gennem bindende flerårige udgiftslofter.

-Spanien har vedtaget en reform om forenkling og strømlining af tilladelsesprocedurerne for vedvarende energi- og elinfrastruktur. Lovgivningen mindsker den administrative byrde, fastsætter klare frister, fjerner restriktioner for egetforbrug og forbedrer tildelingen af netkapacitet.

-Estland har indført reformer med det formål at sikre adgang til lægehjælp, hvor der indføres en godtgørelsesordning for sygeplejersker for at tilskynde dem til at arbejde i fjerntliggende områder, og hvor andelen af personer, der optages på sygeplejeuddannelsen, øges.

-Irland har gennemført en reform, der sætter de politiske beslutningstagere i stand til bedre at vurdere og begrænse de reguleringsmæssige byrder for SMV'er, hvilket fremmer et mere gunstigt miljø for deres vækst.

D. Fælles indikatorer

Investeringer og reformer under genopretnings- og resiliensfaciliteten skaber konkrete resultater på stedet

De fælles indikatorer viser fremskridtene med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanerne hen imod opfyldelsen af de generelle og specifikke mål og genopretnings- og resiliensfacilitetens overordnede resultater. Medlemsstaterne indberetter data om de fælles indikatorer to gange om året, og denne indberetning dækker 14 indikatorer 44 . Disse indikatorer viser konkrete output som følge af gennemførelsen af foranstaltningerne under genopretnings- og resiliensfaciliteten på stedet, og sammen med den halvårlige rapportering om status for milepæle og mål bidrager de til at spore facilitetens samlede fremskridt. Indtil videre er syv rapporteringsrunder blevet gennemført og offentliggjort på resultattavlen for genopretning og resiliens 45 , som dækker perioden fra februar 2020 til december 2024. Figur 12 viser den nuværende status for de fælles indikatorer og fremhæver konkrete output og resultater fra gennemførelsen af foranstaltningerne under genopretnings- og resiliensfaciliteten.

Figur 12: Status for de fælles indikatorer baseret på den seneste rapporteringsrunde pr. 31. december 2024

Kilde: Resultattavle for genopretning og resiliens

Pr. december 2024 var antallet af nye eller opgraderede tank- og ladestandere til rene køretøjer nået op på 915 995 (fælles indikator 3, se figur 13). Dette tal er drevet af investeringer og reformer, der støtter ladestationer til elektriske køretøjer i bl.a. de tyske, italienske, finske og belgiske planer. Genopretnings- og resiliensfacilitetens indvirkning på den grønne omstilling kan også påvises ved de 33,4 millioner MWh i besparelser på det årlige energiforbrug (fælles indikator 1), svarende til det årlige forbrug for 20,9 millioner europæere 46 og 110 655 MW yderligere installeret kapacitet til vedvarende energi (fælles indikator 2), svarende til hele Italiens installerede elkapacitet 47 .

Figur 13: Udviklingen i infrastrukturen for alternative brændstoffer (tankstationer/ladestandere) målt i antal tankstationer/ladestandere

Kilde: Resultattavle for genopretning og resiliens

Antallet af borgere, der nyder godt af foranstaltninger til beskyttelse mod oversvømmelse, naturbrande og andre klimarelaterede naturkatastrofer, nåede op på 31 millioner ved udgangen af 2024 (fælles indikator 4). Fra juli til december 2024 (syvende rapporteringsrunde) bidrog foranstaltningerne under genopretnings- og resiliensfaciliteten til at øge antallet af personer, der er bedre beskyttet mod klimarelaterede katastrofer, med yderligere seks millioner (se figur 14). Eksempler på foranstaltninger, der bidrager til denne fælles indikator, findes i de græske og polske genopretnings- og resiliensplaner. I Grækenland har foranstaltningerne "antiNERO" (som omfatter en national skovrejsningsplan samt en plan for erosions- og oversvømmelsesbeskyttelse) og "HEDNO" (Hellenic Electricity Distribution Network Operators plan for opgradering af elnettet i skovområder) været til gavn for mere end én million mennesker, mens foranstaltninger rettet mod den grønne omstilling af byer og forbedring af bæredygtig vandforvaltning i landdistrikterne i den polske genopretnings- og resiliensplan gavnede mere end tre millioner mennesker.

Figur 14: Udviklingen i befolkningsandel, der er omfattet af beskyttelsesforanstaltninger mod oversvømmelser, naturbrande og andre klimarelaterede naturkatastrofer, angivet i antal personer.

Kilde: Resultattavle for genopretning og resiliens

Overordnet set viser de fælles indikatorer en stigende konkret støtte til virksomheder, innovation, digitalisering og uddannelse. Antallet af virksomheder, der støttes af faciliteten, fortsætter med at vokse og nåede op på 4,5 millioner ved udgangen af 2024 (fælles indikator 9). Spanien og Belgien drev stigningen mellem juli og december 2024, idet de havde mere end i alt 300 000 støttede virksomheder, som for størstedelens vedkommende var mikrovirksomheder og små virksomheder. Fælles indikator 8 "Forskere, der arbejder i støttede forskningsfaciliteter" nåede op på mere end 160 000 enheder, hvilket viser den stærke støtte fra genopretnings- og resiliensfaciliteten til forskning og innovation. Ifølge Italiens og Tysklands rapporter om denne fælles indikator i den syvende rapporteringsrunde (juli-december 2024) fik mere end 50 000 forskere fik gavn af facilitetens støtte i denne periode. Lokalekapacitet af nye eller moderniserede børnepasnings- og uddannelsesfaciliteter (fælles indikator 13) steg til mere end 2,6 millioner ved udgangen af 2024, og der var tale om en stigning på mere end 770 000 i de sidste seks måneder af rapporteringen (juli-december 2024). Den største vækst blev registreret i Grækenland (foranstaltning vedrørende digital omstilling af uddannelse) og i Rumænien (foranstaltninger vedrørende sikring af digitalt teknologiudstyr og ressourcer til skoler, tilvejebringelse af faciliteter til føruniversitetsklasseværelser og fysiklaboratorier/skolekabinetter, udstyr til IT-laboratorier på erhvervsuddannelsesskoler og udstyr til praksisværksteder på erhvervsuddannelsesskoler) (se figur 15).

Figur 15: Oversigt over udvalgte fælles indikatorer – samlede stigninger på tværs af to rapporteringsrunder i 2025

Bemærk: Ovenstående figur viser de rapporterede ændringer i de samlede tal frem til første halvår 2024 og frem til udgangen af 2024. De viste fælles indikatorer er fælles indikator 8 (Forskere, der arbejder i støttede forskningsfaciliteter), fælles indikator 9 (Virksomheder, der har modtaget støtte (herunder: mikrovirksomheder, små, mellemstore og store virksomheder) og fælles indikator 13 (Lokalekapacitet af nye eller moderniserede børnepasnings- og uddannelsesfaciliteter).

Kilde: Resultattavle for genopretning og resiliens

E. Halvårlige rapporteringsdata

Gennemførelsen af milepæle og mål skrider fortsat støt frem

De fleste milepæle og mål, der vejledende skulle være opfyldt i første kvartal 2025, er enten blevet vurderet som opfyldt af Kommissionen eller rapporteret som afsluttet af medlemsstaterne 48 . Pr. 30. april 2025 udgjorde de 4 358 milepæle og mål, der skulle være opfyldt i første kvartal 2025, hvoraf 49,5 % (2 157) var blevet vurderet som tilfredsstillende opfyldt af Kommissionen i forbindelse med en betalingsanmodning, mens yderligere 33,7 % (1 471) var blevet rapporteret som afsluttet af medlemsstaterne (se figur 16). Samlet set svarer dette til 83 % af de milepæle og mål, der var planlagt til denne dato. De resterende 730 (17 %) milepæle og mål blev rapporteret som ikke afsluttet på deres vejledende måldato (se figur 16).

Medlemsstaterne forventer, at de fleste milepæle og mål, der skal opfyldes senest i første kvartal 2026, vil blive gennemført til tiden. Pr. 30. april 2025 blev 1 170 milepæle og mål (78 %) med en frist mellem andet kvartal 2025 og første kvartal 2026 indberettet som "følger tidsplanen", og 93 (6 %) som allerede gennemført (se figur 17). 15 % af de milepæle og mål, der skal opfyldes senest i første kvartal 2026, blev indberettet som forsinkede (se figur 17).

Figur 16: Status på tidligere milepæle og mål, første kvartal 2020 til første kvartal 2025

Figur 17: Status på fremadskuende milepæle og mål, andet kvartal 2025 til første kvartal 2026

Kilde: Europa-Kommissionen

Gennemførelsesprocenten for milepæle og mål med en vejledende gennemførelsesdato frem til første kvartal 2026 ligger på omkring eller over 60 % på tværs af alle facilitetens seks politiske søjler (se figur 18). Gennemførelsesprocenten (dvs. milepæle og mål, der er opfyldt eller rapporteret som afsluttet af medlemsstaterne som en andel af det samlede antal milepæle og mål i denne søjle) er højest for søjlerne "intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" og "sundhed og økonomisk, social og institutionel resiliens" (et godt stykke over 65 %). Søjlerne "grøn omstilling" og "social og territorial samhørighed", der dækker et sammenligneligt antal milepæle og mål, følger efter med ca. 60 % opfyldte eller afsluttede milepæle og mål hver. Søjlerne "digital omstilling" og "politikker for den kommende generation", som dækker et mindre antal milepæle og mål, har også en gennemførelsesprocent på ca. 60 %.

Figur 18: Milepæle og mål, der bidrager til de seks søjler i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten, og deres respektive status frem til første kvartal 2026

Kilde: Europa-Kommissionen

F. Fremskridt på tværs af de seks politiske søjler

Medlemsstaterne har gjort synlige fremskridt med gennemførelsen på tværs af alle seks politiske søjler i genopretnings- og resiliensfaciliteten

Grøn omstilling

Genopretnings- og resiliensfaciliteten bidrager til at nå EU's mål om at reducere nettodrivhusgasemissionerne med mindst 55 % senest i 2030 og opnå klimaneutralitet senest i 2050. Foranstaltningerne under genopretnings- og resiliensfaciliteten støtter EU's klimaambitioner ved at øge energieffektiviteten og fremme bæredygtig mobilitet og en større udbredelse af vedvarende energikilder. De sikrer også fremskridt inden for klimatilpasning og andre miljømålsætninger såsom reduktion af luftforurening, fremme af den cirkulære økonomi eller genopretning og beskyttelse af biodiversiteten. Efter vedtagelsen af REPowerEU-kapitlerne er der afsat i alt 339,7 mia. EUR 49 – over 50 % af medlemsstaternes samlede tildeling – til foranstaltninger, der bidrager til søjlen for grøn omstilling.

Oversigt: Genopretnings- og resiliensfacilitetens støtte til den grønne omstilling

Figur 19: Bidrag til den grønne omstilling pr. politikområde

Bemærk: Figuren viser bidraget fra foranstaltninger under søjlen for grøn omstilling, der indgår i genopretnings- og resiliensfaciliteten, og præsenterer de tilhørende forhåndsskønnede omkostninger i milliarder euro for foranstaltninger, der er knyttet til denne søjle. Procentværdier angiver et specifikt politikområdes andel inden for søjlen for grøn omstilling. "Andet" omfatter cirkulær økonomi, tilpasning til klimaændringer, biodiversitet og økosystemer, forebyggelse og bekæmpelse af forurening, grønne færdigheder og job samt anden modvirkning af klimaændringer.

Kilde: Europa-Kommissionen

Genopretnings- og resiliensfaciliteten spiller en central rolle i arbejdet med at fremme klimaindsatsen og miljømæssig bæredygtighed. Den er i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt som Europas strategi for bæredygtig vækst og målet om at opnå klimaneutralitet senest i 2050 og er uløseligt forbundet med Kommissionens nye dagsorden for konkurrenceevne. Genopretnings- og resiliensfaciliteten støtter en lang række prioriteter, der er afgørende for EU's grønne omstilling, hvor de tre største områder er:

1.Energieffektivitet – 91 mia. EUR 50

Bygninger er den største kilde til energiforbrug i EU, og omkring 75 % af bygningsmassen har stadig dårlig energimæssig ydeevne. Der er behov for omfattende renoveringer og højeffektive nybyggerier for at nå EU's klimamål og reducere energiregningerne. For at afhjælpe dette investerer medlemsstaterne i energirenoveringer og højeffektive bygninger, herunder den offentlige bygningsmasse, samtidig med at de indfører reformer for at fjerne lovgivningsmæssige hindringer og fremme energieffektivitetsrenoveringer. Ud over bygninger yder genopretnings- og resiliensfaciliteten også afgørende støtte til energieffektivitet i store virksomheder og SMV'er og bidrager dermed til dekarboniseringen af EU's industrier. Med henblik herpå investerer medlemsstaterne f.eks. i optimering og elektrificering af processer eller indførelse af overvågnings- og forbrugsstyringssystemer.

2.Bæredygtig mobilitet – 87 mia. EUR

Transportsektoren tegner sig for en fjerdedel af EU's drivhusgasudledninger, hvilket gør dens dekarbonisering afgørende for at nå klimamålene og mindske afhængigheden af importerede fossile brændstoffer. Genopretnings- og resiliensfaciliteten støtter medlemsstaterne gennem investeringer i nul- eller lavemissionskøretøjer, ren offentlig transport, opladnings- og jernbaneinfrastruktur samt reformer af beskatning og regulering for at fremme nulemissionsmobilitet.

3.Vedvarende energi og netværk – 67 mia. EUR

Opfyldelsen af EU's klima- og energiambitioner kræver løbende, omfattende investeringer for at fremskynde udbredelsen af vedvarende energi og den tilhørende infrastruktur. Gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten rettes støtten mod både etablerede og innovative teknologier for vedvarende energi, og der træffes foranstaltninger for at strømline lovgivning og tilladelsesprocedurer, styrke det offentlig-private samarbejde, støtte elnet og sammenkoblinger samt opretholde støtteordninger.

Der er generelt gjort gode fremskridt med gennemførelsen af foranstaltninger i forbindelse med den grønne omstilling, idet næsten 50 % af de grønne milepæle og mål er blevet vurderet som opfyldt på tilfredsstillende vis eller rapporteret som afsluttet af medlemsstaterne. Mere specifikt er 1 505 ud af de 3 119 milepæle og mål vedrørende den grønne omstilling allerede blevet vurderet som opfyldt af Kommissionen eller rapporteret som afsluttet af medlemsstaterne (se figur 20), hvilket svarer til en fremskridtsrate på ca. 48 % (herunder 32 % vurderet i betalingsanmodninger).

Figur 20: Procentdel af alle milepæle og mål, der bidrager til den grønne omstilling, som er blevet vurderet som opfyldt eller rapporteret som afsluttet, pr. Medlemsstat

Kilde: Europa-Kommissionen

I rapporteringsperioden skred vurderingen af milepæle og mål, der ligger til grund for den grønne omstilling, markant frem (se figur 21). Alene i det forløbne år blev 379 milepæle og mål vurderet som opfyldt i tillæg til de 612 milepæle og mål, der tidligere var blevet vurderet som opfyldt. De nyligt opfyldte milepæle og mål er fortsat koncentreret om bæredygtig mobilitet og energieffektivitet. Fremskridtene accelererede navnlig for vedvarende energi og net med flere milepæle og mål, der blev vurderet som opfyldt i det seneste år (83) end i perioden forud for 1. september 2024 (61).

Figur 21: Antal milepæle og mål, der blev vurderet som opfyldt i perioden 1 september 2024 til 31. august 2025 samt i perioden forud for rapporteringen (som bidrager til den grønne omstilling)

Bemærk: I rapporteringsperioden bidrager 20 milepæle og mål til både et primært og et sekundært politikområde under søjlen for grøn omstilling. For perioden forud for rapporteringen gælder dette for 28 milepæle og mål.

Kilde: Europa-Kommissionen

Medlemsstaterne gør generelt fremskridt inden for bæredygtig mobilitet, vedvarende energi og net, energieffektivitet og tilpasning til klimaændringer, men nogle lande, der fører an. For bæredygtig mobilitet registrerede Italien, Belgien og Spanien det største antal gennemførte foranstaltninger, og fremskridtene på området spredte sig over i alt 20 planer. Opskaleringen af vedvarende energikapacitet og styrkelsen af nettene var hovedsagelig drevet af politiske tiltag i Portugal, Italien og Tjekkiet. Forbedringer i energieffektiviteten var bredt fordelt blandt 19 medlemsstater, hvilket viser den udbredte indsats for at reducere energiforbruget gennem renoveringer og andre energieffektivitetsordninger. Inden for tilpasning til klimaændringer kom det største momentum fra Grækenland, Portugal og Spanien, som også gjorde fremskridt med foranstaltninger vedrørende beskyttelse af vandressourcer, biodiversitet og økosystemer (se figur 22). Eksemplerne i boksen nedenfor fremhæver centrale foranstaltninger med gennemførte milepæle og mål i rapporteringsperioden.

Figur 22: Opfyldte milepæle og mål pr. medlemsstat inden for grøn omstilling fra den 1. september 2024 til den 31. august 2025

Kilde: Europa-Kommissionen

Eksempler på relevante foranstaltninger med opfyldte milepæle og mål i rapporteringsperioden under søjlen for grøn omstilling

Reformer:

-Polen har ændret den eksisterende lovgivning (loven om vedvarende energikilder og energiloven) for at lette oprettelsen og driften af borgerenergifællesskaber, kooperativer og energiklynger. Disse reformer har hjulpet Polen med at opnå onshorevind- og solcellekapacitet på 23 GW, hvilket afspejler betydelige fremskridt i udbredelsen af vedvarende energi.

-Rumænien har vedtaget en national strategi for cirkulær økonomi. Den fastsætter regler for produkternes livscyklus og omstillingen af den rumænske økonomi til en cirkulær økonomi.

-Nederlandene har vedtaget en energibeskatningsreform, der tilpasser el- og gastaksterne for at tilskynde virksomheder og husholdninger til at begrænse deres energiforbrug, skifte til mere klimavenlige energikilder og reducere CO2-udledningerne.

-Portugal har indført harmoniserede og obligatoriske kriterier, der i højere grad tilpasser producentafgifterne til deres produkters miljøpåvirkning og de faktiske affaldshåndteringsomkostninger. Dette fremmer den cirkulære økonomi og en mere effektiv affaldshåndtering ved at skabe økonomiske incitamenter til mere holdbare, reparerbare og genanvendelige produktdesigns.

Investeringer:

-Cypern har installeret solcelleanlæg på 405 skoler og på det største statshospital sammen med varmeisolering for at fremme energiopgradering og øget energieffektivitet i offentlige bygninger.

-Grækenland har investeret i elnettet, som vil støtte overgangen til vedvarende energi. Investeringen øger kapaciteten i centrale transformerstationer, så de i højere grad understøtter vedvarende energi, mindsker overbelastning af nettet og muliggør yderligere investeringer i ren energi. Disse initiativer bidrager til et mere bæredygtigt og modstandsdygtigt energisystem.

-Spanien har genoprettet over 100 km kystlinje over hele landet for at øge kystens modstandsdygtighed over for de negative virkninger af klimaændringer og for at beskytte og genoprette maritime økosystemer.

Digital omstilling

Genopretnings- og resiliensfaciliteten yder et væsentligt bidrag til den digitale omstilling i EU. Genopretnings- og resiliensplanerne omfatter en række foranstaltninger, herunder udrulning af næste generation af digitale infrastrukturer og avancerede teknologier, udvikling af digitale færdigheder i befolkningen og arbejdsstyrken og støtte til digitalisering af virksomheder og offentlige tjenester. Der vil blive afsat i alt 166,1 mia. EUR 51 til støtte for søjlen for digital omstilling.

Medlemsstaterne har gjort betydelige fremskridt med gennemførelsen af foranstaltninger vedrørende den digitale omstilling, og omkring halvdelen af de tilknyttede milepæle og mål vurderes som opfyldt eller rapporteres som afsluttet. Mere specifikt er 1 208 ud af de 2 427 milepæle og mål vedrørende den digitale omstilling allerede blevet vurderet som opfyldt af Kommissionen eller rapporteret som afsluttet af medlemsstaterne (se figur 24), hvilket svarer til en fremskridtsrate på ca. 50 % (herunder 34 % vurderet i betalingsanmodninger). 336 af disse milepæle og mål, der bidrager til den digitale omstilling, blev vurderet af Kommissionen som opfyldt mellem den 1. september 2024 og den 31. august 2025. Eksemplerne i boksen nedenfor fremhæver centrale foranstaltninger med gennemførte milepæle og mål i rapporteringsperioden.

Oversigt: Genopretnings- og resiliensfacilitetens støtte til den digitale omstilling

Figur 23: Bidrag til den digitale omstilling pr. politikområde

Bemærk: Figuren viser bidraget fra foranstaltninger under søjlen for digital omstilling, der indgår i genopretnings- og resiliensfaciliteten, og præsenterer de tilhørende forhåndsskønnede omkostninger i milliarder euro for foranstaltninger, der er knyttet til denne søjle. Procentværdier angiver et specifikt politikområdes andel inden for søjlen for digital omstilling.

Kilde: Europa-Kommissionen

Reformer og investeringer i digitale teknologier, infrastrukturer og processer er afgørende for at øge EU's konkurrenceevne, modstandsdygtighed og innovative potentiale. De er også afgørende for at mindske EU's eksterne afhængighed og opbygge teknologisk suverænitet på nøgleområder. Genopretnings- og resiliensfaciliteten støtter en lang række prioriteter, der er afgørende for EU's digitale omstilling. Det gælder bl.a.:

1.Digitale offentlige tjenester – 56 mia. EUR

Digitale teknologier stiller nye krav til den offentlige sektor og gør effektiv digital forvaltning til en central udfordring med potentiale til at øge effektiviteten og skabe besparelser for regeringer, borgere og virksomheder. Mange genopretnings- og resiliensplaner prioriterer foranstaltninger til at digitalisere offentlige tjenester og modernisere den offentlige forvaltning.

2.Menneskelig kapital – 28 mia. EUR

Digitale færdigheder er afgørende for, at enkeltpersoner og virksomheder kan drage fordel af den digitale omstilling, men omkring 44 % af europæerne mangler grundlæggende færdigheder, hvilket er langt under det mål på 80 %, der er fastsat i politikprogrammet for det digitale årti 52 . Sideløbende har EU kun ti millioner IKT-specialister i beskæftigelse, og virksomhederne har svært ved at finde talenter inden for informations- og kommunikationsteknologi 53 . Genopretnings- og resiliensfaciliteten afhjælper disse mangler gennem strategier og tiltag til at styrke digitale færdigheder i hele befolkningen, arbejdsstyrken og uddannelsessektoren med målrettet støtte til sårbare grupper.

3.Konnektivitet – 13 mia. EUR

Tilgængeligheden af konnektivitet af høj kvalitet, der er pålidelig og sikker, er afgørende for EU's konkurrenceevne, sikkerhed og sociale inklusion. Gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten udvider medlemsstaterne fastnet- og 5G-bredbånd, fjerner administrative barrierer, fremskynder frekvenstildeling og investerer i net med høj kapacitet.

Figur 24: Procentdel af alle milepæle og mål, der bidrager til den digitale omstilling, som er blevet vurderet som opfyldt eller rapporteret som afsluttet, pr. medlemsstat

Kilde: Europa-Kommissionen

Eksempler på relevante foranstaltninger med opfyldte milepæle og mål i rapporteringsperioden under søjlen for digital omstilling

Reformer:

-Estland har øget modstandsdygtigheden, sikkerheden og pålideligheden af de estiske offentlige myndigheders IT-systemer og -tjenester ved at have afsluttet migrationen til en cloudinfrastruktur.

-Belgien har udliciteret radiofrekvensbånd og tilpasset regionale strålingsstandarder i overensstemmelse med rådgivning fra ekspert- og borgerpaneler for at fjerne hindringer for udrulningen af 5G-net.

-Tyskland har digitaliseret i alt 215 administrative tjenester på delstatsniveau og forbundsniveau i overensstemmelse med loven om onlineadgang, hvorved den administrative byrde for borgerne blev mindsket.

Investeringer:

-Østrig har støttet over 7 000 virksomheder i deres indsats for at gennemføre deres digitale investeringer, herunder i hardware, software, digital infrastruktur og e-handel, hvilket øgede virksomhedernes konkurrenceevne og muligheder for at deltage i det indre marked.

-Kroatien har digitaliseret og integreret ni operationsstuer og et robotsystem på hospitalscentret i Split. Foranstaltningen forbedrer kræftbehandlingen med banebrydende udstyr og integrerede, papirløse arbejdsgange. Dette forbedrer patientsikkerheden, gennemsigtigheden og omkostningskontrollen, samtidig med at sundhedsvæsenet moderniseres.

-I Letland blev der indkøbt 35 792 computere til skoler for at give elever fra socialt sårbare grupper mulighed for at deltage i fjernundervisningsaktiviteter.

-Danmark har støttet over 550 SMV'er ved at yde tilskud til digitale projekter som f.eks. automatisering, udvikling af e-handel og IT-investeringer, så de har kunnet modernisere deres drift og øge konkurrenceevnen.

Intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst

De 27 genopretnings- og resiliensplaner bidrager til søjlen "intelligent, inklusiv og bæredygtig vækst" med mere end 1 800 foranstaltninger til en værdi på mere end 336 mia. EUR 54 . Disse foranstaltninger dækker forskellige områder: fra reformer til støtte for erhvervsklimaet (dvs. forenkling af de lovgivningsmæssige rammer, mindskelse af bureaukratiet og modernisering af den offentlige forvaltning) eller konkurrenceevnen (dvs. forbedring af konkurrencen, offentlige udbud og handel) til støtte til SMV'er, forskning, udvikling og innovation samt til kultursektoren.

Der er gjort betydelige fremskridt med gennemførelsen af foranstaltninger vedrørende intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, hvor over 55 % af milepælene og målene, der bidrager til denne søjle i genopretnings- og resiliensfaciliteten, er vurderet som tilfredsstillende opfyldt eller rapporteret som afsluttet af medlemsstaterne . Mere specifikt er 1 831 ud af de 3 271 relevante milepæle og mål blevet vurderet som opfyldt af Kommissionen eller rapporteret som afsluttet af medlemsstaterne (se figur 25), hvilket svarer til en fremskridtsrate på ca. 56 % (herunder 38 % vurderet i betalingsanmodninger). 469 af disse milepæle og mål blev vurderet som opfyldt af Kommissionen mellem den 1. september 2024 og den 31. august 2025.

Genopretnings- og resiliensfaciliteten yder betydelig støtte til virksomheder gennem direkte finansiering og finansielle instrumenter. I andet halvår 2024 modtog over 4,5 millioner virksomheder – primært SMV'er – støtte fra genopretnings- og resiliensfaciliteten. Initiativerne omfatter digitaliseringsincitamenter, finansiering af forskning og udvikling og investeringer i bæredygtige teknologier. Eksemplerne i boksen nedenfor fremhæver centrale foranstaltninger med gennemførte milepæle og mål i rapporteringsperioden.

Figur 25: Procentdel af alle milepæle og mål, der bidrager til intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, som er blevet vurderet som opfyldt eller rapporteret som afsluttet, pr. Medlemsstat

Kilde: Europa-Kommissionen

Eksempler på relevante foranstaltninger med opfyldte milepæle og mål i rapporteringsperioden under søjlen for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst

Reformer:

-Italien har vedtaget lovgivning og ændret administrative regler for at mindske efterslæbet på det civilretlige område ved at styrke retskontorer, indføre incitamenter til at tiltrække og fastholde personale, støtte underpræsterende domstole og belønne domstole, der opfylder de årlige mål for reduktion af antallet af sager, hvilket dermed bidrager til at forbedre Italiens erhvervsklima.

-Cypern har indført en ny ramme for at lette strategiske investeringer gennem strømlinede regler og mekanismer, forenkling af licens- og tilladelsesprocedurerne og reduktion af den administrative byrde.

-Slovenien har etableret et akademi for offentlige udbud under administrationsakademiet, som forvaltes af ministeriet for offentlig forvaltning. Det tilbyder uddannelsesprogrammer, der skal styrke kompetencer og færdigheder hos offentligt ansatte, der er involveret i udbud.

-Litauen har revideret reglerne for støtte til forskning og udvikling for virksomheder for at mindske huller og overlap mellem de forskellige foranstaltninger og dermed skabe en mere sammenhængende og strømlinet ramme for innovationsstøtte.

Investeringer:

-Italien har bevilget 147 557 skattefradrag til virksomheder til støtte for innovation og digitalisering gennem investeringer i materielle og immaterielle investeringsgoder, almindelige immaterielle investeringsgoder, forskning og udvikling, innovation og uddannelsesaktiviteter (omstilling 4.0).

-Slovakiet har støttet mere end 650 forskere inden for forskellige forskningsområder gennem stipendier og tilskud og lancerede finansielle instrumenter, der skal støtte innovative virksomheder i deres opstarts- og vækstfaser.

-Spanien har etableret medinvesteringsfonden, et stort finansielt instrument, der har til formål at tilskynde til investeringer og forbedre adgangen til finansiering i strategiske sektorer, navnlig sektorer knyttet til den grønne og den digitale omstilling.

Social og territorial samhørighed

Medlemsstaterne har medtaget mange foranstaltninger til støtte for social og territorial samhørighed, som bidrager til gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder. Mange genopretnings- og resiliensplaner indeholder særlige kapitler om lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet, rimelige arbejdsvilkår og social beskyttelse og integration. Alle genopretnings- og resiliensplaner støtter også reformer og investeringer, der har til formål at forbedre forskellige typer infrastruktur og tjenester (f.eks. transport, miljø, energi og offentlig forvaltning) på lokalt, regionalt og andre territoriale niveauer. Mere præcist vil de 27 genopretnings- og resiliensplaner støtte søjlen for social og territorial samhørighed med ca. 258,3 mia. EUR 55 .

Genopretnings- og resiliensplanerne dækker i varierende grad social og territorial samhørighed med gode overordnede fremskridt med hensyn til gennemførelsen af relevante foranstaltninger. 1 421 ud af 2 795 milepæle og mål, der bidrager til social og territorial samhørighed, er allerede blevet vurderet som opfyldt af Kommissionen eller rapporteret som afsluttet af medlemsstaterne (se figur 26), hvilket svarer til en fremskridtsrate på 51 % (herunder 34 % vurderet i betalingsanmodninger). 441 af 2 795 milepæle og mål vedrører territorial infrastruktur og tjenester. 365 af disse milepæle og mål blev vurderet som opfyldt af Kommissionen mellem den 1. september 2024 og den 31. august 2025. Eksemplerne i boksen nedenfor fremhæver centrale foranstaltninger med gennemførte milepæle og mål i rapporteringsperioden.

Figur 26: Procentdel af alle milepæle og mål, der bidrager til social og territorial samhørighed, og som er blevet vurderet som opfyldt eller rapporteret som afsluttet, pr. Medlemsstat

Kilde: Europa-Kommissionen

Eksempler på relevante foranstaltninger med opfyldte milepæle og mål i rapporteringsperioden under søjlen for social og territorial samhørighed

Reformer:

-Østrig har gennemført en reform af sit pensionssystem for at tilskynde folk til at arbejde ud over deres lovbestemte pensionsalder og stramme betingelserne for tidlig pensionering. Denne reform forventes at mindske fattigdom blandt ældre, navnlig kvinder, og bidrage til finanspolitisk holdbarhed og afhjælpe manglen på arbejdskraft.

-Bulgarien har gennemført lovgivningsmæssige ændringer for at øge den direkte inddragelse af det regionale og lokale niveau i forvaltningen af EU-midler ved at inddrage dem tættere i udformningen og gennemførelsen af integrerede territoriale strategier og projekter. Dette forventes at øge følelsen af ejerskab på lokalt plan og øge den politiske effektivitet ved at imødekomme lokalt identificerede behov på en mere målrettet måde

-Letland har forbedret sin territoriale samhørighed ved at vedtage en lov om forvaltning af kommunerne, fremme demokratisering, etablere en klarere fordeling af kompetencer og funktioner og øge lokalsamfunds deltagelse regelmæssigt.

Investeringer:

-I Sverige er der oprettet mere end 21 000 nye studiepladser inden for regional erhvervsuddannelse på gymnasialt niveau med prioritering af arbejdsløse eller personer med et uddannelsesniveau under gymnasialt niveau.

-Portugal har opført 1 500 almene boliger til støtteberettigede husstande under det sociale boligprogram 1.º Direito – Programa de Apoio ao Acesso à Habitação.

-Italien har opgraderet ti jernbanestationer i den sydlige del af landet og gjort dem tilgængelige for personer med handicap og personer med nedsat mobilitet.

Sundhed og økonomisk, social og institutionel resiliens

Genopretnings- og resiliensplanerne bidrager væsentligt til sundhed og økonomisk, social og institutionel resiliens. De har også til formål at øge kriseberedskabet og kriseresponskapaciteten. Mere end 1 200 foranstaltninger og delforanstaltninger til en værdi af ca. 94,2 mia. EUR 56 , der indgår i de 27 genopretnings- og resiliensplaner, bidrager til den politiske søjle for sundhed og økonomisk, social og institutionel resiliens. Foranstaltningerne dækker politikområder lige fra sundheds- og langtidspleje til retssystemernes effektivitet og tilsyn med bekæmpelse af hvidvask af penge. Der er også ydet støtte til omstilling af den offentlige forvaltning på alle niveauer, lige fra investering i den offentlige forvaltning til modernisering af lovgivningsprocesserne.

Sundhed, økonomisk, social og institutionel resiliens er den søjle, hvor der indtil videre er gjort størst fremskridt. 1 494 ud af 2 473 milepæle og mål, der bidrager til disse målsætninger, er blevet vurderet som opfyldt af Kommissionen eller rapporteret som afsluttet af medlemsstaterne (se figur 27), hvilket svarer til en fremskridtsrate på ca. 60 % (herunder 42 % vurderet i betalingsanmodninger). 375 af disse milepæle og mål blev vurderet af Kommissionen som opfyldt mellem den 1. september 2024 og den 31. august 2025 (rapporteringsperioden). Eksemplerne i boksen nedenfor fremhæver centrale foranstaltninger med gennemførte milepæle og mål i rapporteringsperioden.

Figur 27: Procentdel af alle milepæle og mål, der bidrager til sundhed, økonomisk og institutionel resiliens, og som er blevet vurderet som opfyldt eller rapporteret som afsluttet, pr. medlemsstat

Kilde: Europa-Kommissionen

Eksempler på relevante foranstaltninger med opfyldte milepæle og mål i rapporteringsperioden under søjlen for sundhed og økonomisk, social og institutionel resiliens

Reformer:

-Irland har etableret 96 lokale sundhedsnetværk, der hver består af tværfaglige primære sundhedsteams, som leverer lokale primære sundhedstjenester til et bestemt geografisk område. Disse netværk gør det muligt at skræddersy tjenesterne til det relevante lokalsamfunds behov og forbedre koordineringen med sundhedstjenester og sociale støttetjenester.

-Litauen har vedtaget en lov om ambulancetjenester for at sikre hurtigere og mere pålidelig nødhjælp i hele landet på grundlag af ensartede nationale standarder for at forbedre responstider og kvaliteten af plejen af patienter.

-Malta har lanceret et neonatalt hørescreeningsprogram for at identificere babyer med høreproblemer i en tidlig alder. Programmet har opnået en screeningdækningsgrad på 89,4 % af de babyer, der blev født i 2023, hvilket overstiger målet på 85 %.

Investeringer:

-Kroatien har opgraderet hospitalscentret Sestre Milosrdnice med moderne medicinsk udstyr, digitale værktøjer og en renoveret neurokirurgisk klinik for at muliggøre hurtigere og mere effektiv pleje, og det har forbedret patientoplevelsen og forøget behandlingskapaciteten med 22 %. Hospitalet betjener nu mere end 700 000 patienter om året.

-Sverige har uddannet 1 500 medarbejdere, der arbejder i ældreplejecentre, for at øge kvaliteten af landets langtidsplejesystem.

-Frankrig har forbedret de digitale værktøjer i sundhedssektoren ved at indføre nationale elektroniske patientjournaler, hvor mere end 40 millioner mennesker får et særligt område på den digitale sundhedsplatform "Mon Espace Santé". Frankrig har også forbedret interoperabiliteten og sikkerheden af den software, der anvendes på tværs af den offentlige og private sundhedssektor, og ydet støtte og incitamenter til at lette den digitale omstilling for sundhedspersonalet. Desuden har landet indført vigtig digital infrastruktur i faciliteter, herunder pålidelige internetforbindelser, computere og software, for at modernisere leveringen af sundhedsydelser og forbedre adgangen for offentligheden.

-Luxembourg har oprettet et digitalt register for sundhedsprofessionelle for at centralisere data og forbedre forvaltningen af sundhedspersonale. Registret sporer oplysninger som f.eks. antallet af læger, deres specialer og deres geografiske fordeling, hvilket gør det muligt at forudsige faglige behov, mobilisere personale under kriser og forvalte faglige licenser.

Politikker for den kommende generation

Foranstaltningerne under politikkerne for den kommende generation, børn og unge fokuserer primært på uddannelse, erhvervsuddannelse, førskoleundervisning og børnepasning samt foranstaltninger til støtte for ungdomsbeskæftigelsen. De 27 genopretnings- og resiliensplaner støtter denne søjle med ca. 56,2 mia. EUR 57 . Omkring 45,1 mia. EUR bidrager til almen uddannelse, erhvervsuddannelse og videregående uddannelse, 7,4 mia. EUR bidrager til førskoleundervisning og børnepasning, og 6,1 mia. EUR bidrager til støtte til ungdomsbeskæftigelse.

Fremskridtene er håndgribelige for de milepæle og mål, der bidrager til politikker for den kommende generation, børn og unge, herunder uddannelse og færdigheder. Indtil videre er 346 ud af de 651 milepæle og mål blevet vurderet som opfyldt af Kommissionen eller rapporteret som afsluttet af medlemsstaterne (se figur 28), hvilket svarer til en fremskridtsrate på ca. 53 % (herunder 36 % vurderet i betalingsanmodninger). 94 af disse milepæle og mål blev vurderet af Kommissionen som opfyldt mellem den 1. september 2024 og den 31. august 2025 (rapporteringsperioden). Eksemplerne i boksen nedenfor fremhæver centrale foranstaltninger med gennemførte milepæle og mål i rapporteringsperioden.

Figur 28: Procentdel af alle milepæle og mål, der bidrager til politikker for den kommende generation, som er blevet vurderet som opfyldt eller rapporteret som afsluttet, pr. medlemsstat

Bemærk: Luxembourgs genopretnings- og resiliensplan indeholder ikke milepæle og mål, der bidrager til politikker for den kommende generation.

Kilde: Europa-Kommissionen

Eksempler på relevante foranstaltninger med opfyldte milepæle og mål i rapporteringsperioden under søjlen for politikker for den kommende generation

Reformer:

-Cypern vedtog ny lovgivning, der forlænger den gratis obligatoriske førskoleundervisning fra fireårsalderen. For at øge tilgængeligheden og prisoverkommeligheden af førskoleundervisning og børnepasning blev der iværksat støtteordninger. Denne lovgivning vil hjælpe personer med børnepasningsforpligtelser, hovedsagelig kvinder, med at komme ind på arbejdsmarkedet og forbedre børns uddannelsesresultater og sociale inklusion.

-Italien har reformeret og moderniseret læseplanerne for tekniske og faglige institutter og rekrutteret 20 000 lærere inden for rammerne af det reformerede ansættelsessystem.

-Litauen har ajourført indholdet af sine rammeprogrammer for førskoleundervisning, primærundervisning, sekundærundervisning på første trin og sekundærundervisning på andet trin. Disse ajourføringer afspejler den seneste videnskabelige viden og sikrer, at læseplanerne er relevante og bedre tilpasset læringsbehovene.

-Spanien har vedtaget en ny universitetslov samt relateret lovgivning for at fremme adgangen til videregående uddannelse, forskning og overførsel og mobilitet for undervisnings- og forskningspersonale og for at sikre god forvaltning af universitetsinstitutionerne.

Investeringer:

-Italien har tildelt mere end 55 000 stipendier for at give studerende adgang til universiteterne.

-Nederlandene har udviklet en særlig platform og øget midlerne til skolerne for at støtte elever i deres sidste skoleår med henblik på at afbøde læringstab som følge af covid-19-pandemien.

-Sverige har øget finansieringen til universiteter og andre videregående uddannelsesinstitutioner for at bidrage til at tackle udfordringerne på arbejdsmarkedet og dermed muliggøre optag af ca. 44 000 yderligere fuldtidsstuderende.

Køn og ungdom

Genopretnings- og resiliensplanerne bidrager væsentligt til ligestilling mellem kønnene og til et fokus på børn og unge. Genopretnings- og resiliensplanerne indeholder 136 (del)foranstaltninger, der tilsammen bidrager med 21,9 mia. EUR 58 til ligestilling mellem kønnene. Fordelingen af ligestillingsrelevante foranstaltninger pr. medlemsstat fremgår af figur 29. Genopretnings- og resiliensplanerne omfatter også 422 (del)foranstaltninger, der fokuserer på børn og unge, og som bidrager med 66,3 mia. EUR 59 . Disse tal omfatter ikke bidraget fra andre reformer og investeringer, der ikke i første omgang kan betragtes som politikker, der bidrager til ligestilling mellem kønnene og til børn og unge, men hvis gennemførelse kan have en betydelig positiv virkning i denne henseende. Reformer inden for sundhedspleje kan f.eks. ikke umiddelbart betragtes som politikker, der bidrager til ligestilling mellem kønnene, men i betragtning af den høje procentdel af kvinder, der er beskæftiget i denne sektor, kan en effektiv gennemførelse heraf bidrage til at øge ligestillingen mellem kønnene.

Figur 29: Procentdel af foranstaltninger i genopretnings- og resiliensplanerne med udtrykkeligt fokus på ligestilling mellem kønnene

Bemærk: Danmarks og Luxembourgs genopretnings- og resiliensplaner omfatter ikke milepæle og mål, der direkte bidrager til ligestilling mellem kønnene, selv om disse genopretnings- og resiliensplaner kan omfatte foranstaltninger, der indirekte bidrager til ligestilling mellem kønnene.

Kilde: Resultattavle for genopretning og resiliens

Medlemsstaterne gør fortsat fremskridt med gennemførelsen af foranstaltninger, der bidrager til ligestilling mellem kønnene, og som fokuserer på børn og unge. Af de 244 milepæle og mål med fokus på ligestilling mellem kønnene er 142 blevet vurderet som opfyldt af Kommissionen eller rapporteret af medlemsstaterne som afsluttet (se figur 30), hvilket svarer til en fremskridtsrate på 58 % (herunder 33 % positivt vurderet i betalingsanmodninger). Desuden er 375 af de 702 milepæle og mål, der bidrager til børn og unge, blevet vurderet som opfyldt af Kommissionen eller rapporteret af medlemsstaterne som afsluttet (se figur 31), hvilket svarer til en fremskridtsrate på 53 % (herunder 37 % vurderet positivt i betalingsanmodninger). 23 af de milepæle og mål, der bidrager til ligestilling mellem kønnene, og 107 af dem, der støtter børn og unge, blev vurderet af Kommissionen som opfyldt mellem den 1. september 2024 og den 31. august 2025 (rapporteringsperioden). Eksemplerne i boksen nedenfor fremhæver centrale foranstaltninger med gennemførte milepæle og mål i rapporteringsperioden.

Figur 30: Procentdel af alle milepæle og mål, der bidrager til ligestilling mellem kønnene, og som er blevet vurderet som opfyldt eller rapporteret som afsluttet, pr. medlemsstat

Bemærk: Danmarks og Luxembourgs genopretnings- og resiliensplaner omfatter ikke milepæle og mål, der bidrager direkte til ligestilling mellem kønnene. Letlands genopretnings- og resiliensplan indeholder flere milepæle og mål, der bidrager til ligestilling mellem kønnene, som Kommissionen endnu ikke har vurderet som opfyldt, eller som ikke er rapporteret som afsluttet af Letland.

Kilde: Europa-Kommissionen

Figur 31: Procentdel af alle milepæle og mål med fokus på børn og unge, som er blevet vurderet som opfyldt eller rapporteret som afsluttet, pr. medlemsstat

Bemærk: Luxembourgs genopretnings- og resiliensplan indeholder ingen milepæle og mål, der bidrager direkte til børn og unge, selv om denne genopretnings- og resiliensplan kan omfatte foranstaltninger, der indirekte bidrager til børn og unge.

Kilde: Europa-Kommissionen

Eksempler på relevante foranstaltninger med opfyldte milepæle og mål i rapporteringsperioden, der bidrager til køn og unge

Reformer:

-Estland har fortsat truffet foranstaltninger til at mindske den kønsbestemte lønforskel, herunder ved at forbedre de relevante oplysninger, der er tilgængelige for arbejdsgiverne.

-Finland har styrket den tværfaglige karakter af ungdomscentrene (Ohjaamo), som imødekommer behovene hos unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, med henblik på at forbedre deres beskæftigelsesudsigter.

-Spanien har vedtaget lovgivning, der indfører sociale og beskæftigelsesmæssige vejledningstjenester for ofre for seksuel vold. Disse tjenester omfatter juridisk rådgivning, psykologisk og følelsesmæssig støtte og bistand til integration på arbejdsmarkedet. Desuden har Spanien investeret i projekter, der leverer disse tjenester på stedet.

Investeringer:

-Østrig har iværksat tiltag for børn før skolealderen for at støtte familier i sårbare situationer under graviditet og den tidlige barndom og dermed fremme lighed på sundhedsområdet og social retfærdighed. Programmet har opnået fuld dækning i alle distrikter.

-Italien har iværksat foranstaltninger med henblik på at øge unges deltagelse i programmet for den universelle offentlige tjeneste, forenkle procedurerne og forbedre projekternes kvalitet.

G. Fremskridt med REPowerEU

REPowerEU-kapitlerne støtter fortsat modstandsdygtigheden og bæredygtigheden af EU's energisystemer

REPowerEU-planen har med genopretnings- og resiliensfaciliteten i centrum bidraget væsentligt til at mindske afhængigheden af russisk gas. Som reaktion på energikrisen efter Ruslands invasion af Ukraine lancerede Kommissionen REPowerEU-planen i foråret 2022. Genopretnings- og resiliensfaciliteten er kernen i dens gennemførelse og finansiering. Forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten blev ændret i februar 2023 for at give medlemsstaterne mulighed for at revidere deres genopretnings- og resiliensplaner ved at tilføje et særligt REPowerEU-kapitel. Der blev ydet yderligere finansiering til medlemsstaterne, så de kunne medtage nye eller opskalerede energirelaterede reformer og investeringer. Reformerne og investeringerne har fokuseret på at diversificere energiforsyningen, øge energibesparelserne, øge produktionen af ren energi og øge modstandsdygtigheden, sikkerheden og bæredygtigheden af EU's energisystem. Som følge af alle de foranstaltninger, der hidtil er truffet i forbindelse med REPowerEU-planen, har EU reduceret mængden af importeret russisk gas fra 150 mia. kubikmeter i 2021 til 52 mia. kubikmeter i 2024 – og andelen af import af russisk gas er faldet fra 45 % til 19 % 60 .

Alle 27 genopretnings- og resiliensplaner omfatter nu REPowerEU-kapitler. Bulgarien var den sidste medlemsstat, der forelagde et særligt REPowerEU-kapitel i april 2025, og Rådet vedtog den reviderede plan i juli 2025. Kapitlet omfatter tre nye reformer og tre nye eller øgede investeringer. De seks foranstaltninger vil bidrage til at bekæmpe energifattigdom, fremme liberaliseringen af elmarkedet og fremme udbredelsen, lagringen og anvendelsen af vedvarende energi. De supplerer de mere end 261 eksisterende foranstaltninger i de andre REPowerEU-kapitler. Med tilføjelsen af det bulgarske REPowerEU-kapitel er der nu afsat 65,3 mia. EUR til forhåndsskønnede omkostninger under REPowerEU-kapitlerne.

REPowerEU-kapitlerne styrker fortsat genopretnings- og resiliensfacilitetens bidrag til klimamålene. Ca. 75 % af de samlede anslåede omkostninger ved REPowerEU-foranstaltninger udgør klimaudgifter, hvilket er et godt stykke over minimumskravet 37 %, som er fastsat i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten. Med medtagelsen af det bulgarske REPowerEU-kapitel beløber den yderligere støtte under genopretnings- og resiliensfaciliteten til klimaforanstaltninger sig til 48,9 mia. EUR i forhold til 47,8 mia. EUR som fastsat i årsrapporten om gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten 2024.

REPowerEU-foranstaltninger har fortsat en stærk grænseoverskridende dimension eller dimension, der omfatter flere lande Projekter med en grænseoverskridende eller multinational dimension/virkning er afgørende for at nå REPowerEU-målene på mellemlang sigt og er påkrævet i henhold til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten. Foranstaltninger med en dimension eller virkning, der er grænseoverskridende eller omfatter flere lande, er foranstaltninger, der bidrager til at sikre EU's energiforsyning eller mindske afhængigheden af fossile brændstoffer og/eller energiefterspørgslen. I centrale regioner, navnlig Baltikum og Sydøsteuropa, styrker nye samkøringslinjer EU's energisikkerhed ved at gøre det muligt for elektricitet at flyde mere frit mellem medlemsstaterne – hvilket mindsker flaskehalse og styrker kapaciteten. Selv om den direkte støtte fra genopretnings- og resiliensfaciliteten til storstilet grænseoverskridende infrastruktur har været begrænset på grund af deres iboende kompleksitet og længere tidsfrister, investerer de fleste medlemsstater i energilagring og opgradering af nettet. Disse foranstaltninger forbedrer fleksibiliteten, effektiviteten og integrationen af vedvarende energi og styrker energisystemet i hele EU. Desuden kan reformer også have en dimension eller virkning, der er grænseoverskridende eller omfatter flere lande. Det gælder navnlig reformer, der forbedrer fleksibiliteten, effektiviteten og integrationen af vedvarende energi og dermed styrker energisystemet i hele EU. Alle 27 REPowerEU-kapitler omfatter foranstaltninger med en dimension, der omfatter flere lande eller er grænseoverskridende, med samlede anslåede omkostninger på 49,6 mia. EUR. Dette udgør 76 % af de samlede omkostninger ved alle foranstaltninger i kapitlerne, hvilket er et godt stykke over det minimum på 30 %, der kræves i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten.

Gennemførelsen af REPowerEU-foranstaltninger skrider hurtigt frem

Medlemsstaterne har gjort fremskridt med gennemførelsen af foranstaltningerne i REPowerEU-kapitlerne. 200 ud af de 623 milepæle og mål i REPowerEU-kapitlerne er blevet vurderet som tilfredsstillende opfyldt af Kommissionen eller rapporteret som afsluttet af medlemsstaterne, hvilket giver en fremskridtsrate på ca. 32 % (herunder 11 % vurderet i betalingsanmodninger) (se figur 33). Næsten alle (87 %) af de opfyldte REPowerEU-milepæle og -mål blev vurderet af Kommissionen som opfyldt mellem den 1. september 2024 og den 31. august 2025.

Oversigt: Genopretnings- og resiliensfacilitetens støtte til REPowerEU-målene

Figur 32: Bidrag til REPowerEU-målene pr. mål

Bemærk: Figuren viser de tilknyttede forhåndsskønnede omkostninger i milliarder euro for foranstaltninger knyttet til REPowerEU-målene som defineret i artikel 21c, stk. 3, i forordning (EU) 2023/435. Kategorien "Andet" omfatter foranstaltninger, der bidrager til REPowerEU-målet "Forbedring af energiinfrastrukturen med henblik på forsyningssikkerhed" (1,6 mia. EUR), "Omkvalificering af arbejdsstyrken" (2 mia. EUR) og "Bekæmpelse af energifattigdom" (2 mia. EUR).

Kilde: Europa-Kommissionen

Reformer og investeringer i ren energi, energieffektivitet og moderne elinfrastruktur er afgørende for at øge EU's modstandsdygtighed og konkurrenceevne. Anvendelsen af finansielle instrumenter i nogle medlemsstater øger virkningen ud over genopretnings- og resiliensfacilitetens levetid og er afgørende for at mindske EU's afhængighed af import af fossile brændstoffer ved at diversificere energikilderne og fremskynde udbredelsen af vedvarende energi. Genopretnings- og resiliensfaciliteten støtter en bred vifte af prioriteter under de særlige REPowerEU-kapitler, herunder f.eks. fremme af energieffektivitet og industriel dekarbonisering, afhjælpning af infrastrukturflaskehalse og muliggørelse af nulemissionstransport og incitamenter til reduktion af energiefterspørgslen.

1.Fremme af energieffektivitet, dekarbonisering af industrien, vedvarende energikilder – 35 mia. EUR

Den største andel af finansieringen under REPowerEU-kapitlerne er rettet mod foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten, fremskyndelse af udbredelsen af vedvarende energi og støtte til industriel dekarbonisering. Medlemsstaterne investerer f.eks. i gennemgribende renoveringer af beboelsesejendomme for at begrænse varmeomkostningerne, i store sol- og vindmølleparker og i renere produktionsprocesser i energiintensive industrier gennem indførelse af renere teknologier som f.eks. elektrificerede ovne, varmepumper og brintklare systemer. Disse foranstaltninger reducerer emissionerne direkte, øger konkurrenceevnen og styrker energimodstandsdygtigheden på lang sigt.

2.Afhjælpning af flaskehalse i energisystemet, nulemissionstransport – 17 mia. EUR

REPowerEU-kapitlerne tackler kritiske flaskehalse i energisystemet, herunder utilstrækkelig netkapacitet, mangel på grænseoverskridende sammenkoblinger og begrænset lagringskapacitet, samtidig med at omstillingen til nulemissionsmobilitet fremskyndes. Medlemsstaterne investerer f.eks. i nye grænseoverskridende elsammenkoblinger, modernisering af elnettene for at integrere yderligere andele af vedvarende energi, udvidelse af højhastighedsjernbaneinfrastrukturen og udrulning af opladningsinfrastruktur til elkøretøjer. Disse foranstaltninger fjerner strukturelle hindringer, styrker det indre energimarked og letter udbredelsen af ren transport.

3.Tilskyndelse til reduktion af energiefterspørgslen – 6 mia. EUR

Medlemsstaterne anvender midler fra REPowerEU-kapitlerne til at fremme øjeblikkelige og vedvarende reduktioner af energiforbruget, herunder gennem øget energieffektivitet. Medlemsstaterne investerer f.eks. i ordninger til erstatning af ineffektive kedler og apparater, energisyn for SMV'er og finansielle incitamenter for husholdninger til at reducere energiforbruget. Disse foranstaltninger giver hurtige energibesparelser, bidrager til at skabe balance mellem udbud og efterspørgsel og mindsker afhængigheden af import af fossile brændstoffer.

Figur 33: Procentdel af alle milepæle og mål, der bidrager til den grønne omstilling, som er blevet vurderet som opfyldt eller rapporteret som afsluttet, pr. Medlemsstat

Kilde: Europa-Kommissionen

I det seneste år afspejler de fleste af de positivt vurderede REPowerEU-milepæle og -mål fremskridt med vedvarende energi og net samt betydelige lovgivningsmæssige reformer for at fremskynde udbredelsen af vedvarende energi, tilskynde til energieffektivitetsrenoveringer og fremme bæredygtig mobilitet. Med hensyn til vedvarende energi og net har Estland, Italien og Letland registreret det største antal opfyldte milepæle og mål med fremskridt på dette område fordelt på 11 planer i alt. Tjekkiet, Portugal og Italien har indført lovgivningsmæssige ændringer med henblik på intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Italien, Luxembourg og Portugal har støttet foranstaltninger til forbedring af bæredygtig mobilitet. Eksemplerne i boksen nedenfor fremhæver centrale foranstaltninger med gennemførte milepæle og mål i rapporteringsperioden.

Eksempler på REPowerEU-foranstaltninger med opfyldte milepæle og mål i rapporteringsperioden

Reformer:

-Tyskland har vedtaget en vigtig reform for at fremskynde udbredelsen af offshorevindenergianlæg. Reformen fjerner bureaukratiske flaskehalse i planlægnings- og godkendelsesprocesserne og hæver ambitionen om at udvide produktionen af offshorevindenergi fra 40 GW i 2040 til 70 GW i 2045.

-Portugal har etableret et nationalt observatorium for energifattigdom, et særligt organ, der skal føre tilsyn med og fremme bestræbelserne på at afhjælpe energifattigdom i Portugal. Portugal har en af de højeste energifattigdomsrater i Europa. Denne reform vil bidrage til at udrydde energifattigdom i Portugal ved at analysere og udvikle politikker samt ved at overvåge, overvåge, koordinere og rapportere om gennemførelsen af den langsigtede strategi for energifattigdom.

-Tjekkiet har vedtaget den tredje ændring af energiloven under REPowerEU (LEX RES III) for at etablere en lovgivningsmæssig ramme for fleksibilitetstjenester og fremme innovative løsninger til optimering af energistrømme og integration af vedvarende energikilder. På grundlag af tidligere reformer, der fremskyndede udstedelsen af tilladelser, skabte energifællesskaber og lancerede eldatacentret, har Tjekkiet også indført en ramme for fremskyndelse af vedvarende energi. Siden indførelsen af genopretnings- og resiliensplanen er kapaciteten til vedvarende energi i Tjekkiet steget med ca. 46 %.

-Nederlandene har ændret sin elnetregel ved en afgørelse truffet af myndigheden for forbrugere og markeder. Afgørelsen giver netoperatørerne yderligere instrumenter til en mere fleksibel anvendelse af elnettet, når nettet er overbelastet, samt incitamenter til at reducere efterspørgslen og omfordele netkapaciteten.

Investeringer:

-I Slovakiet er energidatacentret blevet sat i drift, og det forbedrer forudsætningerne for tilslutning af vedvarende energikilder ved at strømline de krævede data. Dette giver mulighed for aggregering af fleksibilitet, samtidig med at betingelserne for energifællesskaber og deling af vedvarende energikilder forbedres.

-Estland har undertegnet en samfinansieringsaftale om udvidelse af landets eldistributionsnet. Projektet vil øge netværkskapaciteten med 160 MW, hvilket muliggør større integration af vedvarende energikilder og styrker landets energisikkerhed.

-Italien har tildelt alle kontrakter om anlæg af 511 km højspændingskabler, der forbinder Caracoli med Eboli. Dette strategiske infrastrukturprojekt vil styrke det nationale transmissionsnet, forbedre elektricitetsstrømmene mellem regionerne og lette integrationen af produktionen af vedvarende energi.

Konklusion

Der er opnået betydelige fremskridt med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten i løbet af det seneste år. Pr. 31. august 2025 var der blevet udbetalt i alt 362 mia. EUR i midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten til medlemsstaterne, hvilket svarer til en tilfredsstillende opfyldelse af 2 586 milepæle og mål. Dette udgør 56 % af den samlede tildeling (61 % af den samlede ikketilbagebetalingspligtige støtte og 48 % af den samlede lånestøtte). I rapporteringsperioden fra den 1. september 2024 til den 31. august 2025 blev kritiske milepæle og mål opfyldt, hvilket styrkede medlemsstaternes økonomier og bidrog til centrale EU-mål som f.eks. den grønne omstilling og den digitale omstilling.

Genopretnings- og resiliensfaciliteten skaber reelle virkninger i hele EU og bidrager til bæredygtig økonomisk vækst sammen med økonomisk, social og institutionel resiliens. Ved udgangen af 2024 havde medlemsstaterne brugt ca. 80 % af de tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, de havde modtaget, og næsten tre fjerdedele af de registrerede udgifter støttede offentlige investeringer. Dette understreger den centrale rolle, som genopretnings- og resiliensfaciliteten har spillet med hensyn til at støtte investeringer i kølvandet på covid-19-krisen. Den samlede kumulative virkning heraf anslås at beløbe sig til 892 mia. EUR i perioden 2020-2030, inkl. afsmittende virkninger og indirekte virkninger. Dette tyder på, at genopretnings- og resiliensfacilitetens bidrag til langsigtet vækst rækker langt ud over selve udbetalingerne af midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten til medlemsstaternes budgetter 61 . Desuden afspejler disse skøn ikke de forventede yderligere økonomiske fordele ved strukturreformer som følge af faciliteten. Under genopretnings- og resiliensfaciliteten steg gennemførelsesgraden for medlemsstaternes landespecifikke henstillinger med 17 procentpoint i forhold til før genopretnings- og resiliensfaciliteten, hvilket viser facilitetens succes med hensyn til bidrage til at tackle langvarige udfordringer.

Fremadrettet er medlemsstaterne nødt til hurtigst muligt at fremskynde gennemførelsesindsatsen for at sikre en vellykket afslutning senest i august 2026. Der er fortsat uensartet gennemførelse på tværs af medlemsstaterne, som skal fremskynde indsatsen for at opfylde de resterende milepæle og mål for fuldt ud at udnytte genopretnings- og resiliensfacilitetens potentiale inden den kommende frist. I sin meddelelse NextGenerationEU – Frem mod 2026 giver Kommissionen vejledning for at støtte medlemsstaterne i deres planlægning forud for indgivelsen af de sidste betalingsanmodninger i 2026, og den understreger betydningen af at strømline genopretnings- og resiliensplanerne. Da mange medlemsstater stadig mangler at opfylde et betydeligt antal milepæle og mål, skal indsatsen intensiveres med hensyn til forenkling af genopretnings- og resiliensplanerne og overholdelse af de fastsatte tidsfrister, samtidig med at alle krav i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten overholdes. En hurtig indsats fra medlemsstaternes side i de resterende måneder vil være afgørende for at bringe genopretnings- og resiliensfaciliteten til en vellykket afslutning. Kommissionen er parat til at yde løbende vejledning og støtte gennem hele processen.

(1)

Se Europa-Kommissionens økonomiske forårsprognose 2025: European Economic Forecast. Spring 2025 .

(2)

Se Michels et al (2025), Economic impacts of the Recovery and Resilience Facility: new insights at sectoral level and the case of Germany, som findes på: Economic Impacts of the Recovery and Resilience Facility: New Insights at Sectoral Level and the Case of Germany .

(3)

Se COM(2025) 310 final/2 (2025) NextGenerationEU – Frem mod 2026, som findes på: ad5f00c9-4101-41a0-9d8f-e78f06c0c7ed_da .

(4)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten .

(5)

Skæringsdatoen for de landespecifikke henstillinger for 2025 er den 4.6.2025. Medlemsstaterne har siden fortsat gennemførelsen af deres genopretnings- og resiliensplaner, hvilket i nogle tilfælde har ført til højere opfyldelsesandele for milepæle og mål.

(6)

Metoden med giver fleksibilitet til at udbetale en del af midlerne til medlemsstaterne, når et lille antal milepæle eller mål endnu ikke er opfyldt på tilfredsstillende vis. I henhold til artikel 24, stk. 8, i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten har medlemsstaterne seks yderligere måneder til at tage de nødvendige skridt til at sikre en tilfredsstillende opfyldelse af de suspenderede milepæle eller mål. Efter denne periode revurderer Kommissionen betalingsanmodningen og ophæver enten suspensionen, hvis de specifikke milepæle eller mål vurderes at være opfyldt, eller reducerer medlemsstatens finansielle tildeling, hvis milepælene eller målene fortsat ikke er opfyldt på tilfredsstillende vis.

(7)

I overensstemmelse med artikel 24, stk. 3, andet punktum, i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten. For yderligere oplysninger om rammen for omgørelse, se bilag II til årsrapporten om gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten 2023 (COM(2023) 545 final), 19.9.2023 .

(8)

Se Commission Implementing Decision of 7 July 2025 on the suspension of the subsequent disbursement(s) of the non-repayable support for Spain (C(2025) 4643 final) .

(9)

Senest den 31.8.2025:

(10)

I overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten blev det maksimale finansielle bidrag til den ikketilbagebetalingspligtige finansielle støtte til hver medlemsstat ajourført i juni 2022 på grundlag af Eurostats endelige data om ændringen i væksten i realt BNP i 2020 og den samlede ændring i realt BNP for perioden 2020-2021.

(11)

Bulgarien var den eneste medlemsstat, der ikke havde indsendt sit REPowerEU-kapitel inden den 31.8.2024 (dvs. rapporteringsperioden for årsrapporten 2024). Bulgariens REPowerEU-kapitel blev sidenhen vedtaget af Rådet den 18.7.2025.

(12)

I betragtning af de store sociale udgifter i kølvandet på covid-19-pandemien fik Kommissionen i henhold til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten beføjelse til at vedtage en delegeret retsakt om fastlæggelse af en metode til indberetning af anslåede sociale udgifter, herunder vedrørende børn og unge, under genopretnings- og resiliensfaciliteten (artikel 29, stk. 4, litra b). Den metode, som Kommissionen har fastsat, inddeler alle anslåede udgifter, der finansieres af faciliteten, vedrørende reformer og investeringer i ni brede politikområder, som derefter aggregeres i fire sociale kategorier: 1) beskæftigelse og færdigheder, 2) uddannelse og børnepasning, 3) sundhed og langtidspleje og 4) socialpolitikker. Se Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2105 .

(13)

Se bilag V til rapport om gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten 2024 .

(14)

Se https://ec.europa.eu/economy_finance/recovery-and-resilience-scoreboard/disbursements.html?table=finalRecipientByCountry .

(15)

Se https://commission.europa.eu/business-economy-euro/economic-recovery/recovery-and-resilience-facility_da#map .

(16)

Disse revisioner vedrører betalingsanmodninger indgivet af Belgien, Cypern, Tjekkiet, Danmark (september 2024 og marts 2025), Estland, Frankrig, Tyskland, Estland, Grækenland, Italien (november 2024 og februar 2025), Letland, Litauen, Nederlandene, Portugal, Rumænien og Spanien.

(17)

Risikovurderingen er baseret på en række kriterier som f.eks. typen og antallet af gennemførelsesmyndigheder, typen og antallet af slutmodtagere, den anvendte tagging og kontrolmekanismens kompleksitet.

(18)

Arachne er et IT-værktøj til dataudvinding og dataforbedring, der er udviklet af Kommissionen. Arachne hjælper med at identificere de projekter, der trækker på flere EU-fonde, hvor der er en potentiel risiko for dobbeltfinansiering. Det viser støttemodtagere, kontrahenter, underleverandører, partnere og konsortiemedlemmer, der er involveret i flere projekter, uanset deres rolle i de forskellige projekter.

(19)

Se Særberetning 09/2025: Systemerne til sikring af, at genopretnings- og resiliensfacilitetens udgifter er i overensstemmelse med reglerne om offentlige udbud og statsstøtte , Særberetning 10/2025: Arbejdsmarkedsreformerne i de nationale genopretnings‑ og resiliensplaner , Særberetning 13/2025: Støtte fra genopretnings‑ og resiliensfaciliteten til den digitale omstilling i EU‑medlemsstaterne og Analyse 02/2025: Resultatorientering, ansvarlighed og gennemsigtighed – Hvad vi kan lære af genopretnings- og resiliensfacilitetens svagheder | Den Europæiske Revisionsret .

(20)

Se Revisionsrettens særberetning nr. 13 2024 – Absorption af midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten , Revisionsrettens særberetning nr. 14 2024 – Grøn omstilling: Bidraget fra genopretnings- og resiliensfaciliteten er uklart , Revisionsrettens særberetning nr. 22 2024 – Dobbeltfinansiering fra EU-budgettet , Revisionsrettens særberetning nr. 09 2025 – Systemerne til sikring af, at genopretnings- og resiliensfacilitetens udgifter er i overensstemmelse med reglerne om offentlige udbud og statsstøtte , Revisionsrettens særberetning nr. 10 2025: Arbejdsmarkedsreformerne i de nationale genopretnings- og resiliensplaner , Revisionsrettens særberetning nr. 13 2025 – Støtte fra genopretnings- og resiliensfaciliteten til den digitale omstilling i EU-medlemsstaterne , og Revisionsrettens årsberetning for 2023 .

(21)

Se bilag II og bilag III til årsrapporten om gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten 2024.

(22)

Disse revisorer omfatter Kommissionens Interne Revisionstjeneste, Den Europæiske Revisionsret, Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet.

(23)

Tilgængelig på https://commission.europa.eu/business-economy-euro/economic-recovery/recovery-and-resilience-facility_da#map .

(24)

Den 20. dialog om genopretning og resiliens blev afholdt den 8.9.2025, dvs. efter skæringsdatoen for denne årsrapport.

(25)

Se Information provided to the European Parliament or to the Council on the Recovery and Resilience Plans – European Commission .

(26)

Der har indtil videre været afholdt 31 møder i ekspertgruppen. Se Kommissionens register over ekspertgrupper og lignende enheder for oplysninger om alle møder i den uformelle ekspertgruppe om genopretnings- og resiliensfaciliteten.

(27)

Arrangementer under genopretnings- og resiliensfaciliteten: RRF events – European Commission .

(28)

NextGenerationEU: for et stærkere og mere modstandsdygtigt Europa – Den Europæiske Union .

(29)

Se Standard Eurobarometer 103 – Spring 2025 – maj 2025 – Eurobarometerundersøgelse .

(30)

Denne analyse fokuserer på absorptionen af tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, da lån fra genopretnings- og resiliensfaciliteten anvendes af en undergruppe af medlemsstater og i vid udstrækning støtter finansielle instrumenter, som har en mere udskudt absorptionsprofil. Ved udgangen af 2024 havde medlemsstaterne registreret udgifter, der tegnede sig for 12 % af lånerammen under genopretnings- og resiliensfaciliteten, mens 37 % af lånerammen var blevet udbetalt af Kommissionen.

(31)

Ungarn modtog forfinansiering af REPowerEU-tilskud i januar 2024.

(32)

Sverige modtog ingen tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten i perioden 2020-2024. Den første udbetaling til Sverige fandt sted i juli 2025.

(33)

Analysen er baseret på Michels et al (2025), Economic impacts of the Recovery and Resilience Facility: new insights at sectoral level and the case of Germany, som findes på: Economic Impacts of the Recovery and Resilience Facility: New Insights at Sectoral Level and the Case of Germany .

(34)

Denne database er tilgængelig på Call for papers on the economic impact of the RRF – European Commission . De tal, der præsenteres her, afspejler situationen pr. januar 2025 og forudsætter fuld gennemførelse af alle nationale planer. Databasen blev sidst ajourført i juni 2025 og kan revideres yderligere i lyset af ajourføringer af de nationale genopretnings- og resiliensplaner.

(35)

NACE Rev. 2 – Statistical classification of economic activities – Products Manuals and Guidelines – Eurostat .

(36)

Den makroøkonomiske analyse af virkningen af investeringer finansieret af genopretnings- og resiliensfaciliteten er baseret på Europa-Kommissionens veletablerede FIDELIO-model. Denne generelle ligevægtsmodel gør det muligt at adskille genopretnings- og resiliensfacilitetens direkte og afsmittende virkninger, analyseret som et efterspørgselsdrevet chok og under hensyntagen til værdikædeforbindelser på tværs af 64 sektorer og bilateral handel mellem 46 lande.

(37)

Se Bańkowski, K., Benalal, N., Bouabdallah, O., De Stefani, R., Dorrucci, E., Huber, C., Jacquinot, P., Modery, W., Nerlich, C., Rodríguez-Vives, M., Szörfi, B., Zorell, N., Zwick, C. (2024), Four years into NextGenerationEU: what impact on the euro area economy?, ECB Occasional Paper Series, nr. 362.

(38)

Se Economic impact of the Recovery and Resilience Facility: The Case of Germany, Europa-Kommissionen, juli 2025, som findes på: ae7f84c5-c902-45f3-9f04-39596571f35c_en .

(39)

Se Economic impact of the Recovery and Resilience Facility: The Case of Netherlands, Europa-Kommissionen, juli 2025, som findes på: 1aea2ede-464b-4a27-9749-3293f16a4483_en .

(40)

Se L'Impact économique de la facilité pour le reprise et résilience: le cas de la France, Europa-Kommissionen, juni 2025, som findes på: 8b16b77c-3a92-40eb-b540-eaef8bf16e13_en .

(41)

Se Economic impact of the Recovery and Resilience Facility: the case of Sweden. Europa-Kommissionen, juli 2025, som findes på: 53107f05-140f-42bc-9308-421387e4f2d2_en .

(42)

"Digitale" politikområder henviser til henstillinger inden for digital konnektivitet, infrastruktur og markedsfunktion, digitalisering af virksomheder samt digitalisering af offentlig forvaltning og offentlige tjenester.

(43)

"Grønne" politikområder henviser til henstillinger inden for vedvarende energi, energiinfrastruktur og -net, energieffektivitet, miljøpolitik og ressourceforvaltning, transport og klimatilpasning.

(44)

I artikel 29 i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten kræves det, at medlemsstaterne aflægger rapport til Kommissionen om de fælles indikatorer, og Kommissionen tillægges beføjelser til at specificere de fælles indikatorer, der skal anvendes til denne rapportering. I Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2106 defineres de 14 pågældende indikatorer. Der findes to typer indikatorer. Outputindikatorer måler de specifikke resultater af en aktivitet eller et projekt, der støttes af genopretnings- og resiliensfaciliteten (f.eks. yderligere driftskapacitet, der installeres med henblik på vedvarende energi). Resultatindikatorerne viser en ændring i situationen og dens virkninger for støttemodtagerne (f.eks. personer, der drager fordel af nye offentlige digitale tjenester eller uddannelser). Ud af de 14 fælles indikatorer er fire opdelt efter køn. Medlemsstaterne rapporterer halvårligt om disse fælles indikatorer senest den 28. februar (dækker rapporteringsperioden juli og december det foregående år) og senest den 31. august (dækker rapporteringsperioden januar til juni samme år). Kommissionen offentliggør data for de fælles indikatorer på resultattavlen for genopretning og resiliens efter at have foretaget datakontroller for at sikre dataenes plausibilitet og sammenlignelighed. I overensstemmelse med kravene i Kommissionens delegerede forordning præsenteres data i relative termer, når data er offentliggjort på medlemsstatsniveau. Kommissionen har imidlertid intet retsgrundlag for at revidere eller kontrollere kvaliteten af de data, som medlemsstaterne indsender, eller ændre eller afvise specifik rapportering fra medlemsstaterne. Kommissionens kontrol er begrænset til dataenes overordnede plausibilitet og sammenlignelighed. Som nærmere analyseret i midtvejsevalueringen gælder der metodologiske forbehold for de fælles indikatorer. Selv om deres formål er at rapportere om genopretnings- og resiliensfacilitetens overordnede resultater og fremskridt hen imod dens mål, dækker de ikke fuldt ud alle investeringer i genopretnings- og resiliensplanerne og tager ikke fuldt ud højde for reformernes bidrag, som er vanskeligt at måle ved hjælp af kvantitative indikatorer. Metoden til indsamling af de fælles indikatorers underliggende data gør det til tider umuligt at adskille deres specifikke oprindelse og bidrag til genopretnings- og resiliensfacilitetens mål, navnlig da der ikke er noget sammenligningspunkt (kontrafaktisk uden genopretnings- og resiliensfaciliteten). Desuden omfatter de fælles indikatorer ikke endelige målværdier, hvilket begrænser deres anvendelse i forbindelse med en evaluering og ved fastlæggelsen af genopretnings- og resiliensfacilitetens effektivitet. Dette punkt er blevet gentaget i de tilbagemeldinger, der er modtaget fra medlemsstaterne.

(45)

Se https://ec.europa.eu/economy_finance/recovery-and-resilience-scoreboard/common_indicators.html .

(46)

Elforbruget pr. indbygger i husholdningssektoren i EU var i 2022 1,6 MWh pr. indbygger (1 584 kWh) ifølge Eurostat .

(47)

Den samlede elproduktionskapacitet i Italien i 2023 var på 104 098 MW ifølge Eurostat.

(48)

Ifølge tallene fra den halvårlige rapporteringsrunde i foråret 2025. I overensstemmelse med artikel 27 i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten skal medlemsstaterne to gange om året som led i det europæiske semester aflægge rapport om de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af deres genopretnings- og resiliensplaner. Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2106 præciserer yderligere denne forpligtelse og fastsætter fristerne for den halvårlige rapportering til senest den 30. april og den 15. oktober. Medlemsstaterne rapporterer om fremskridtene med at nå de milepæle og mål, hvor tidsfristen er udløbet eller ligger inden for de næste 12 måneder. Data indberettes af medlemsstaterne selv og verificeres ikke af Kommissionen, og de giver en grundig status på gennemførelsen af alle planer og muliggør overvågning af fremskridtene med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanerne. Milepæle og mål, der i forbindelse med en betalingsanmodning allerede af Kommissionen er vurderet som tilfredsstillende opfyldt, kategoriseres som "opfyldt". Status for tidligere milepæle og mål (dvs. som efter planen skulle nås i kvartalet før rapporteringsdatoen) kan kategoriseres som enten "gennemført" eller "ikke gennemført". Status for fremadskuende milepæle og mål (dvs. som efter planen skal nås i det kvartal, hvor rapporteringsdatoen ligger, samt de tre følgende kvartaler) kan kategoriseres som "gennemført", "følger tidsplanen" eller "forsinket".

(49)

Dette tal viser omkostningsoverslag baseret på søjletaggingmetoden for resultattavlen for genopretning og resiliens og svarer til de foranstaltninger, der er tildelt søjlen for grøn omstilling som primær og/eller sekundær politisk søjle.

(50)

Dette henviser til de forhåndsskønnede omkostninger for alle foranstaltninger, der er knyttet til dette interventionsområde under genopretnings- og resiliensfaciliteten.

(51)

Dette tal viser omkostningsoverslag baseret på søjletaggingmetoden for resultattavlen for genopretning og resiliens og svarer til de foranstaltninger, der er tildelt søjlen for digital omstilling som primær og/eller sekundær politisk søjle.

(52)

Se RRF Thematic Analysis "Digital Skills and education" (juni 2024), Europa-Kommissionen, som findes på: thematic analysis digital skills .

(53)

Se State of the Digital Decade report 2025 Bilag 1 – State of EU digital transformation in 2025: progress and horizontal recommendations, Europa-Kommissionen, tilgængelig på: State of the Digital Decade 2025 report | Shaping Europe's digital future .

(54)

Dette tal viser omkostningsoverslag baseret på søjletaggingmetoden for resultattavlen for genopretning og resiliens og svarer til de foranstaltninger, der er tildelt søjlen for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst som primær og/eller sekundær politisk søjle.

(55)

Dette tal viser omkostningsoverslag baseret på søjletaggingmetoden for resultattavlen for genopretning og resiliens og svarer til de foranstaltninger, der er tildelt søjlen for social og territorial samhørighed som primær og/eller sekundær politisk søjle.

(56)

Dette tal viser omkostningsoverslag baseret på søjletaggingmetoden for resultattavlen for genopretning og resiliens og svarer til de foranstaltninger, der er tildelt søjlen for sundhed og økonomisk, social og institutionel resiliens som primær og/eller sekundær politisk søjle.

(57)

Dette tal viser omkostningsoverslag baseret på søjletaggingmetoden for resultattavlen for genopretning og resiliens og svarer til de foranstaltninger, der er tildelt foranstaltninger for den kommende generation som primær og/eller sekundær politisk søjle.

(58)

Dette tal viser omkostningsoverslag baseret på søjletaggingmetoden for resultattavlen for genopretning og resiliens og svarer til andelen af foranstaltninger med fokus på ligestilling mellem kønnene.

(59)

Dette tal viser omkostningsoverslag baseret på søjletaggingmetoden for resultattavlen for genopretning og resiliens og svarer til andelen af foranstaltninger med fokus på børn og unge.

(60)

Europa-Kommissionen, REPowerEU – 3 years on, som findes på: REPowerEU – 3 years on .

(61)