EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 16.7.2025

COM(2025) 570 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Et dynamisk EU-budget for fremtidens prioriteter – Flerårig finansiel ramme 2028-2034

{SWD(2025) 570 final} - {SWD(2025) 571 final}

1.INDLEDNING 

Den flerårige finansielle ramme for 2028-2034 skal være meget mere end blot en økonomisk plan. Den skal være en strategisk erklæring om Unionens fælles politiske ambition om at opfylde sine prioriterede mål og handle beslutsomt og samlet på den globale scene i det næste årti. EU-budgettet er Unionens drivkraft og har igen og igen vist sig at kunne skabe forandring både som løftestang for investeringer og vækst og som et kraftfuldt udtryk for europæisk solidaritet. Alene i de seneste fem år har EU-budgettet bidraget til at redde liv og levebrød under pandemien, gjort det muligt for Unionen at overvinde energi- og forsyningskædekriser og understøttet Unionens urokkelige støtte til Ukraine.

Tiden er inde til at gøre Europa mere selvhjulpen, fordi Unionen ikke bare kan forlade sig på, at andre vil sørge for dens sikkerhed og velstand på lang sigt. Ruslands angrebskrig ved Unionens grænser, den generelle geopolitiske uro og forstyrrelser i de globale handelsforbindelser har været en dramatisk opvågnen for Europa. Det har tvunget os til at tage vores strategiske prioriteter op til fornyet overvejelse og hurtigt tage skridt til at blive mere selvhjulpne og mindre sårbare over for en række trusler mod vores sikkerhed og levevis. Det har gjort det nødvendigt at sætte fornyet fokus på vores konkurrenceevne, sikkerhed, forsvar, migration, fødevaresikring og strategiske autonomi samt på vores forberedelser af den kommende udvidelse af Unionen. Det har styrket vores tilslutning til de principper og værdier, der forener Europa og gør Unionen til et forbillede på stabilitet og fremskridt i en turbulent verden.

Vil vi tage vores fælles fremtid i egne hænder, må vi give Unionen et ambitiøst budget både med hensyn til størrelse og udformning. Til at skabe muligheder for nulevende og kommende generationer af europæere og til at hjælpe dem, der brug for det. Til at forsvare vores strategiske interesser og værdier. Til at bygge videre på det indre markeds potentiale og udnytte nye teknologier til at skabe vækst og innovation. Til at nå vores klimamål og støtte virksomheder, især små virksomheder, og borgere i omstillingen til en nulemissionsøkonomi. Til at beskytte miljøet, bevare vores naturressourcer, fremme cirkularitet og styrke Europas konkurrenceevne og modstandsdygtighed, herunder vandresiliens. Til at sikre vores fælles sikkerhed, genoprette Europas konkurrencefordel, styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed og håndtere konsekvenserne af den demografiske udvikling. Til at styrke EU's ydre grænser, styre migration og sikre et velfungerende Schengenområde. Til at gribe den historiske mulighed for udvidelse og styrke Unionen yderligere. Og til at opbygge strategiske globale partnerskaber, der gør Unionen til en stærk og pålidelig aktør på den internationale scene, fast forankret i principperne om regelbaseret international handel.

Europa skal nu gøre tingene på en ny måde – og det gælder også EU-budgettet. I en tid med øget geopolitisk og økonomisk usikkerhed hersker der store forventninger til, at Unionen finder løsninger på en række generationsmæssige udfordringer. Kravene har aldrig været større, og størrelsen af EU-budgettet må nødvendigvis stå i et rimeligt forhold til Unionens stigende ansvar. Ressourcerne er dog begrænsede. De nationale budgetter er under pres, og alene rækker de ikke til at løse grænseoverskridende problemer. Den fælles låntagning til støtte for NextGenerationEU skal betales tilbage i de kommende år. Det betyder, at hver en euro i EU-budgettet skal udnyttes bedst muligt til at investere i de områder, hvor EU-merværdien er størst, og til at tiltrække private og offentlige investeringer.

Unionen har brug for et mere ambitiøst budget, der er enklere, mere fleksibelt og mere strategisk. Og fremfor alt skal EU-budgettet føre til resultater. Det er det helt tydelige budskab, som Kommissionen har fået via sine brede offentlige høringer om den flerårige finansielle ramme 1 , anbefalingerne fra et særligt EU-borgerpanel 2 og det omfattende opsøgende arbejde på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan. Nu er det tid til at omsætte dette budskab i praksis og udstyre Unionen med et moderne budget, der er gearet til en verden i hastig forandring.

Erfaringen viser, at fleksibilitet er afgørende. Den flerårige finansielle ramme skaber den stabilitet og forudsigelighed, der gør EU-budgettet til en solid løftestang for langsigtede investeringer. Men i en usikker og ustabil verden skal der også i EU-budgettet være langt større strukturel kapacitet til at kunne reagere på det uventede. Budgetmæssigt set har reaktionen på kriser og nye behov alt for ofte været ad hoc og improviseret. Det er ikke et godt grundlag for langsigtet politik. Kommissionen foreslår derfor et budget, der er mere fleksibelt og bedre egnet til at håndtere planlagte såvel som uventede situationer. Europa-Parlamentets og Rådets rolle i budgetstyringen skal sikre, at der til enhver tid er en høj grad af politisk tilsyn, gennemsigtighed og demokratisk ansvarlighed.

Kommissionen gør en hidtil uset indsats for at gøre Europa enklere – og det må også omfatte EU-budgettet. De offentlige høringer har bekræftet, at EU's finansielle programmer er blevet for fragmenterede med overlapninger, huller og divergerende regler. Dette skaber forvirring og gør dem mindre tilgængelige, fleksible og virkningsfulde. Kommissionen foreslår at strømline og harmonisere EU's finansielle programmer, så det bliver langt lettere at finde frem til finansieringsmulighederne, opnå synergier og skabe et strømlinet, gennemsigtigt og sammenhængende budget til gavn for alle europæere.

Forhandlingerne om det langsigtede EU-budget er en lejlighed til igen at bekræfte Europas engagement i vores fælles mål og værdier. Kommissionens forslag er udformet, så de sikrer, at EU's investeringer styres af vores politiske prioriteter og giver bedre resultater end dem, som medlemsstaterne ville kunne opnå hver for sig. De bunder i respekt for retsstatsprincippet og afspejler en dyb forpligtelse til at sikre, at EU's penge bruges hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med de højeste standarder for forsvarlig økonomisk forvaltning.

Kommissionen foreslår et ambitiøst budget på 1,98 bio. EUR til perioden 2028-2034 svarende til 1,26 % af EU's BNI. Unionen kan kun leve op til sine ambitioner, hvis den har det nødvendige budget. Dette budget vil betyde, at Unionen kan bygge videre på det momentum, der blev skabt med NextGenerationEU, og udføre sine opgaver og leve op til det ansvar, den er blevet pålagt.

En modernisering af EU-budgettet er en essentiel del af denne pakke og vil give mulighed for stabile nationale bidrag, til trods for at budgettet øges. Et ambitiøst budget med fokus på europæiske prioriteter bør baseres på et mere moderne og europæisk indtægtssystem. Kommissionen foreslår derfor en pakke om øgede nye egne indtægter, som omfatter tilpasninger af forslaget fra 2023 om nye egne indtægter og yderligere muligheder. Den indtægt, som genereres, vil gøre det muligt at få et EU-budget, der svarer til ambitionerne, og samtidig opfylde Unionens forpligtelser til at tilbagebetale låntagningen i forbindelse med NextGenerationEU.

Den flerårige finansielle ramme for 2028-2034 er en enestående mulighed for at tilpasse vores langsigtede budget til en verden i konstant forandring. EU-budgettet og de fælles politikker, det understøtter, er en del af Unionens struktur. De grundlæggende principper og mål, som har formet EU-budgettet, siden det blev indført, vil ikke ændre sig. De udfordringer, Unionen står over for, betyder dog, at status quo ikke er en mulighed. Ved at gøre EU-budgettet og dets programmer enklere, mere fleksible og strategisk afstemt efter aktuelle – og kommende – prioriteter kan vi give Unionen det moderne budget, der er nødvendigt for at beskytte europæiske borgere, skabe vækstmuligheder for europæiske virksomheder og styrke Europas sociale model. Og for at anspore borgere, forskere og virksomheder fra EU og andre lande til at vælge Europa.

Kort sagt et budget, der gør det muligt at opbygge et selvstændigt Europa, der kan tage ansvar for sin egen skæbne.

2.EU-BUDGETTET: EU-PRIORITETER OMSAT I PRAKSIS

Det nye EU-budget vil være et politikbaseret budget. Den næste generation af EU's finansielle programmer skal udgøre en sammenhængende helhed og tilsammen løfte det europæiske samarbejde op på næste niveau inden for prioriterede områder såsom konkurrenceevne, sikkerhed, dekarbonisering, bæredygtighed og økonomisk, social og territorial samhørighed. Programmerne i det moderniserede EU-budget er tilrettelagt, så de supplerer hinanden og gør det muligt at kombinere ressourcer til støtte for europæiske prioriteter både i Unionen og på verdensplan.

I.Der skal skabes velstand, bæredygtighed og sikkerhed – skræddersyede investeringer og reformer ved hjælp af nationale og regionale partnerskabsplaner

De nye nationale og regionale partnerskabsplaner for investeringer og reformer skal bygge på de bemærkelsesværdige resultater af Europas fælles politikker og gøre dem stærkere og mere virkningsfulde. Partnerskaberne vil øge synergierne mellem de aktuelle politikker til støtte for europæiske prioriteter og styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed. De vil desuden sætte skub i EU's bestræbelser på at fjerne hindringerne for det indre marked. Med en bevillingsramme på 865 mia. EUR (herunder 50 mia. EUR fra Den Sociale Klimafond) vil planerne sikre fortsat støtte til Europas fælles politikker på grundlag af en moderne tilgang.

Bevillingsrammen til de nationale og regionale partnerskabsplaner 2028-2034

Partnerskabsplanerne skal forankres i de europæiske prioriteter, men skræddersyes til medlemsstaternes og regionernes specifikke behov. Planerne skal gøre det muligt at reagere på de vigtigste prioriteter og udfordringer, der er udpeget, bl.a. gennem det europæiske semester. Ejerskabet og udformningen af planerne skal ske i partnerskab med de nationale og regionale myndigheder. Der vil i den nye gennemførelsesordning blive taget hensyn til medlemsstaternes mangfoldighed, og de vil få fleksibilitet til at udarbejde nationale, sektorspecifikke og, hvis det er relevant, regionale og territoriale kapitler afhængigt af de enkelte medlemsstaters forfatningsmæssige strukturer og traditioner, ligesom det er tilfældet i henhold til de nuværende regler. Planerne skal sikre målrettet støtte fra alle EU's politikker til dækning af presserende behov såsom de udfordringer, som de østlige grænseregioner, der er mest berørt af Ruslands angrebskrig mod Ukraine, står over for. Partnerskaberne vil generelt være mindre præskriptive med hensyn til, hvordan fælles mål skal nås, men mere krævende med hensyn til, hvad der skal opnås, hvilket vil sikre fuld overholdelse af nærhedsprincippet.

De nationale og regionale partnerskabsplaner skal samle 14 eksisterende fonde og sikre sammenhæng og fælles programmering mellem disse, samtidig med at de enkelte fondes særlige karakteristika respekteres. Dette vil strømline de komplekse programmeringsprocedurer, reducere de langvarige valideringsprocedurer og skabe nye muligheder for synergi.

De nationale og regionale partnerskabsplaner skal sammen med andre EU-programmer hjælpe Unionen med at holde kursen hen imod vores tilsagn om at dekarbonisere Europa senest i 2050. De investeringer og reformer, der støttes af planen, skal fremme innovation, øge modstandsdygtigheden over for konsekvenserne af klimaændringerne, forbedre konnektiviteten og hjælpe Europa med at blive mere selvforsynende med energi. Planerne skal bistå virksomheder og borgere overalt i Unionen med at navigere i de udfordringer og muligheder, der ligger i omstillingen til en ren økonomi, og sikre, at ingen lades i stikken.

Midlerne til migration og grænseforvaltning i budgettet for 2028-2034

Resultatbaseret gennemførelse og kombinationen af gensidigt forstærkende investeringer og reformer vil skabe større effekt og give mere værdi for pengene. Betalingerne vil være betinget af, at de investerings- og reformmilepæle og -mål, der er knyttet til aftalte prioriteter, opfyldes. Med en sådan tilgang forventes det, at der hurtigere og mere effektivt kan ydes finansiering og opnås resultater. Dette vil rette fokus på det vigtigste, nemlig de resultater, der opnås ved hjælp af EU's finansiering. Strenge revisions- og kontrolordninger skal sikre, at partnerskabsplanerne gennemføres i overensstemmelse med de højeste standarder for forsvarlig økonomisk forvaltning.

Retsstatsprincippet og chartret om grundlæggende rettigheder er ikke til forhandling. Forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet 3 vil fortsat finde anvendelse på hele EU-budgettet (se afsnit 5). De nationale og regionale partnerskabsplaner skal styrke forbindelsen mellem henstillingerne i rapporten om retsstatssituationen og den finansielle støtte. Hvis en medlemsstat mister midler på grund af vedvarende overtrædelser af retsstatsprincippet eller chartret om grundlæggende rettigheder, vil disse midler være til rådighed for programmer under direkte eller indirekte forvaltning, navnlig de programmer, der bidrager til at støtte Europas demokrati, civilsamfundet, Unionens værdier eller bekæmpelsen af korruption.

En EU-facilitet, der skal støtte gennemførelsen på nationalt og regionalt plan. Faciliteten skal støtte tiltag, der kan gennemføres mere effektivt på EU-plan, og som supplerer projekter, der gennemføres af medlemsstaterne og regionerne. Dette omfatter gennemførelsen af Unionens enekompetence på områder såsom bevarelse af havets biologiske ressourcer inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik, støtte til havpolitikken, fremme af sociale tiltag og investeringer i den sociale infrastruktur og økonomi på EU-plan, herunder i form af garantiinstrumenter, samt fremme af et samarbejde mellem regioner eller byer. Faciliteten skal bidrage til at reagere på naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer og skabe synergi med andre politikområder, der er omfattet af partnerskaberne, såsom landbruget. En ikketildelt stødpude skal give mulighed for yderligere at reagere på uventede hændelser og katastrofer i medlemsstaterne, hvis de fleksibilitetsmuligheder, der findes i de nationale og regionale tildelinger, ikke er tilstrækkelige.

EU vil også fortsat yde stærk støtte til det tyrkisk-cypriotiske samfund gennem et særligt instrument.

II.Styrkelse af den europæiske konkurrenceevne: Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne og Horisont Europa

(*) Samarbejdsbaseret FoI i overensstemmelse med aktiviteterne i Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne

EU's næste langsigtede budget skal føre til en markant ændring af den europæiske støtte til konkurrenceevnen. Europa har skabt forudsætningerne for innovation, videnskabelige fremskridt og iværksætteri og har en industri i verdensklasse. Europas konkurrenceevne og økonomiske sikkerhed er imidlertid hæmmet af hindringer for det indre marked, fragmenterede kapitalmarkeder, utilstrækkelig digitalisering, illoyal international konkurrence, høje energipriser, mangel på færdigheder og arbejdskraft, utilstrækkelig omsætning af forskning til omsættelige resultater og hindringer, der gør det vanskeligt at knytte projekter sammen med finansiering.

Europa skal blive bedre til at skabe betingelserne for, at de bedste projekter og virksomheder kan trives og opskaleres, således som fremhævet i Draghi-rapporten 4 , Letta-rapporten 5 og konkurrenceevnekompasset 6 . Som fastsat i aftalen om ren industri vil det være afgørende at koble dekarbonisering sammen med økonomisk vækst ved hjælp af overkommelige energipriser, støtte til EU-fremstillede rene produkter (i kraft af retsakten om fremskyndelse af industriel dekarbonisering), job af høj kvalitet og øget finansiering, bl.a. fra den industrielle dekarboniseringsbank. Det skal også være et centralt mål at styrke Europas økonomiske sikkerhed og at sikre, at nøglesektorer forbliver modstandsdygtige og konkurrencedygtige i en situation med geopolitiske og teknologiske forandringer. EU er også nødt til at prioritere investeringer i frontteknologier, der er nøglen til fremtiden, såsom rummet, kunstig intelligens og kvanteteknologi. Hvis Europa skal forblive konkurrencedygtig, uafhængig og sikker, er vi nødt til at opbygge sikker digital infrastruktur i verdensklasse såsom net med høj kapacitet og AI-gigafabrikker.

Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne vil med en samlet finansieringsramme på 409 mia. EUR, herunder til Horisont Europa, kunne forøge EU's budgetstøtte til forskning, innovation, udvikling og udbredelse i et hidtil uset omfang 7 .

Den nye Europæiske Fond for Konkurrenceevne skal samle investeringskraften på EU-plan for at fremskynde opskaleringen, fremstillingen og udbredelsen af strategiske teknologier i Europa. Den vil blive et vigtigt redskab til at styrke de europæiske virksomheders konkurrenceevne og styrke EU's industrigrundlag, bl.a. ved at støtte europæiske teknologier, produkter og tjenesteydelser. I stedet for det nuværende kludetæppe af overlappende programmer vil fonden med ét fælles regelsæt føre til en væsentlig forenkling og fremskyndelse af EU-finansieringen, herunder for små virksomheder. Fonden vil gøre det muligt for EU at investere der, hvor behovet er, og at få mere ud af investeringerne. Fonden vil omfatte forenklede og hurtige udvælgelses-, evaluerings- og tildelingsprocedurer og indeholde forenklede rapporteringskrav for modtagere af EU-midler, således at projektlederne hurtigere får adgang til finansiering.

I overensstemmelse med anbefalingerne i Draghi-rapporten skal Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne fokusere på EU's offentlige goder. Fonden skal støtte områder, der spiller en afgørende rolle for EU's konkurrenceevne, nemlig omstilling til ren energi og dekarbonisering, digitalt lederskab, modstandsdygtighed og sikkerhed, forsvarsindustrien og rummet samt sundhed, bioteknologi, landbrug og bioøkonomi. Den skal også levere rådgivningstjenester til projektiværksættere.

Offentlige investeringer på europæisk plan spiller en afgørende rolle som katalysator for private investeringer. Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne skal tilbyde en bred vifte af finansieringsmuligheder med henblik på at tiltrække private investeringer. Dette vil give hvert udvalgt projekt adgang til den mest hensigtsmæssige form for støtte, hvad enten det er tilskud eller lån, udbud eller finansielle instrumenter, herunder egenkapitalinvesteringer. InvestEU vil komme til at spille en afgørende rolle i denne forbindelse, da den i tæt samarbejde med gennemførelsespartnerne, dvs. Den Europæiske Investeringsbank og andre nationale erhvervsfremmende banker, som følge af sin dokumenterede løftestangseffekt vil kunne mobilisere offentlige og private investeringer til EU's prioriterede sektorer. Fonden skal også støtte offentlig-private partnerskaber, herunder vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse.

 

Det verdenskendte forsknings- og innovationsprogram, Horisont Europa, skal fortsat investere ikke alene i banebrydende grundforskning og samarbejdsbaseret forskning, men også i disruptiv innovation på strategiske områder. Det skal fungere som et selvstændigt program, der er tæt forbundet med Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne i kraft af integrerede arbejdsprogrammer for samarbejdsforskning og et fælles regelsæt. Det nye Horisont Europa vil blive forenklet og styrket, hvilket takket være klarere regler og mere gennemsigtige procedurer for ansøgere og interessenter vil gøre det muligt hurtigere at opnå mere strategisk EU-finansiering. Det skal støtte tværsektorielle grundforskningstiltag med udgangspunkt i dets veletablerede ekspertisebaserede tilgang og skabe forudsætningerne for det fremtidige vækst- og teknologilederskab. Horisont Europa vil blive bygget op omkring fire søjler, dvs. videnskabelig topkvalitet, konkurrenceevne og samfund, innovation og det europæiske forskningsrum. Et udvidet europæisk forskningsråd skal fremme grundforskning, og Det Europæiske Innovationsråd vil blive styrket med henblik på den støtte, det yder nystartede virksomheder. Euratoms forsknings- og uddannelsesprogram skal finansiere forskning og uddannelse på det nukleare område og bidrage til fusionsprojektet ITER.

III.Opbygning af en europæisk forsvarsunion

Det fremtidige EU-budget skal sætte nyt skub i oprettelsen af en ægte europæisk forsvarsunion. Som følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine, der bragte krig tilbage på europæisk jord, blev Unionens kapacitet til at finansiere forsvarsberedskab styrket allerede i det aktuelle langsigtede EU-budget. Dette omfattede den nye forordning om støtte til produktion af ammunition og instrumentet til fælles indkøb på forsvarsområdet samt styrkelse af den europæiske fredsfacilitet.

I den fælles hvidbog om europæisk forsvarsberedskab 2030 gøres der rede for, hvad EU kan gøre for at støtte og koordinere medlemsstaternes bestræbelser på at styrke den forsvarsindustrielle base og EU's overordnede forsvarsberedskab. Inden for disse rammer vil medlemsstaterne få større budgetmæssigt råderum til at øge forsvarsudgifterne, herunder gennem yderligere lån, der finansieres ved hjælp af fælles låntagning (instrumentet for sikkerhedstiltag for Europa 8 ). Men det er ikke nok. Det næste budget skal skabe en ny æra med strategiske investeringer i europæiske forsvarskapabiliteter og europæisk forsvarsberedskab, herunder fælles udvikling af kritiske europæiske forsvarskapabiliteter. Det bliver en særlig prioritet at reagere på de udfordringer, som de medlemsstater, der er mest udsat for konventionelle militære trusler, står over for, og det vil ske gennem fælles projekter såsom det østlige grænseværn.

Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne vil yde betydelig støtte til investeringer i forsvar, sikkerhed og rummet. Kommissionen foreslår at øge finansieringen betydeligt i forhold til den nuværende finansielle ramme. Selve tilgangen vil også blive væsentligt forbedret, idet der vil blive ydet støtte under hele investeringsforløbet fra forskning til udvikling, fremstilling og anvendelse inden for rammerne af et enkelt instrument, ligesom der bidrages til at mindske risikoen ved fælles forsvarsprojekter. Dette vil styrke koordineringen gennem støtte til dobbelte anvendelser og cybersikkerhed. EU vil fortsat opgradere sine rumsystemer, navnlig Galileo, EGNOS, Copernicus og IRIS2, og udvikle ny kapacitet til at imødegå udfordringer med hensyn til dobbelt anvendelse, herunder en statslig jordobservationstjeneste og positionsbestemmelse, navigation og tidsbestemmelse i lavt kredsløb om jorden.

Integrationen af forsvarsfinansiering og finansiering på rumområdet i Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne medfører flere fordele. For det første sikres der ensartede regler for støttemodtagerne, og adgangen til finansiering lettes. For det andet udnyttes synergien mellem støtte til henholdsvis forsvarsindustrien og til rumindustrien, hvilket giver mulighed for et gunstigt samspil, samtidig med at der sikres fortsat og stærk støtte til EU's investeringer i ruminfrastruktur og vigtige rumaktiver. For det tredje gives der adgang til alle de finansielle værktøjer, der vil være til rådighed under Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne, for at sikre en mere skræddersyet tilgang.

Medlemsstaterne og regionerne vil også have mulighed for at støtte investeringer og reformer inden for Unionens forsvarskapabiliteter og sikkerhedsprojekter via den finansiering, de yder i henhold til de nationale og regionale partnerskabsplaner, i overensstemmelse med EU's prioriteter og i synergi med finansieringen på EU-plan. Sådanne foranstaltninger vil bidrage til den europæiske forsvarsteknologiske, -sikkerhedsmæssige og -industrielle bases konkurrenceevne og til at støtte Unionens beredskab, evnen til at opdage trusler samt kriseberedskab, herunder ved at styrke cybersikkerheden og sikre kritisk infrastrukturs modstandsdygtighed. Medlemsstaterne vil også kunne finansiere de nationale dele af de transeuropæiske transportnet, nationale energitransmissions- og distributionsnet og vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse (herunder på forsvarsområdet) inden for rammerne af de nationale og regionale partnerskabsplaner.

Ruslands angrebskrig mod Ukraine har fremhævet betydningen af at investere i militær mobilitet for at sikre, at medlemsstaternes styrker kan reagere hurtigt og i tilstrækkeligt omfang på kriser, der bryder ud ved og uden for EU's ydre grænser. Med en styrket Connecting Europe-facilitet vil der derfor blive sat større fokus på militære mobilitetskorridorer, ligesom der vil blive tilstræbt størst mulig synergi med andre investeringer i transportnettet. Investeringerne skal støtte transport af tropper og udstyr via jernbaner, veje, lufthavne, søhavne, indre vandveje og multimodale terminaler.

Den europæiske fredsfacilitet skal fortsat fungere som et instrument uden for budgettet, der bidrager til Unionens bestræbelser på at bevare fred, forebygge konflikter og styrke den internationale sikkerhed. Faciliteten skal finansiere foranstaltninger, som Rådet træffer afgørelse om, under to søjler: de fælles udgifter til militære operationer og missioner og bistandsforanstaltninger 9 . I lyset af det hurtigt skiftende geopolitiske miljø bør faciliteten fortsat kunne yde støtte til partnere på globalt plan i løbet af tidsplanen for den næste finansielle ramme, herunder Ukraine, idet beløbet er forøget til 30,5 mia. EUR.

 

IV.Styrkelse af det indre marked

EU-budgettet har altid understøttet udvidelsen og uddybningen af Europas indre marked. Støtten ydes ved hjælp af fælles politikker såsom samhørighedspolitikken og den fælles landbrugspolitik. Den ydes også ved hjælp af investeringer i den fysiske infrastruktur, der gør transeuropæiske net til en realitet, og investeringer i administrativ infrastruktur, der skaber betingelserne for et velfungerende indre marked.

Den nye Connecting Europe-facilitet skal finansiere færdiggørelsen af de transeuropæiske net og fremme EU's omstilling til ren energi og ren transport. Ruslands angrebskrig mod Ukraine og behovet for at afkoble sig fra russiske fossile brændstoffer har understreget den afgørende betydning af en ægte energiunion og velintegrerede EU-infrastrukturnet. Fremskridtene med hensyn til nøgleinfrastruktur såsom grænseoverskridende jernbaneforbindelser og samkøringslinjer har imidlertid været for langsomme. Faciliteten skal sætte fornyet skub i disse vigtige investeringer i Europas modstandsdygtighed og sikkerhed, herunder ved at yde støtte til projekter i de mindst forbundne dele af Unionen såsom øer og regionerne i den yderste periferi. Den skal investere i grænseoverskridende samkøringslinjer og net, grænseoverskridende transportforbindelser, offshorenet, vedvarende energikilder og lagring af vedvarende energi samt infrastruktur for alternative drivmidler, hvilket vil støtte Unionens klimaambitioner. Faciliteten vil finansiere civil-militære transportprojekter med dobbelt anvendelse for at muliggøre gnidningsløs militær mobilitet i hele EU, hvilket er en forudsætning for en stærkere og bedre forberedt europæisk forsvarsunion.

I det nye program for det indre marked samles de foranstaltninger, der støttes over EU-budgettet, med henblik på at nedbryde grænseoverskridende og tværnationale barrierer og fremme samarbejdet mellem nationale forvaltninger. Dette vil bidrage til håndhævelsen af EU's lovgivning om det indre marked og konkurrencepolitikken, ligesom det vil bidrage til standardiseringsforanstaltninger, forbrugerbeskyttelse og et samarbejde mellem statistikmyndighederne om statistikker af høj kvalitet med henblik på at understøtte udformningen, overvågningen og evalueringen af alle EU-politikker. Det vil desuden fjerne den resterende fragmentering af EU-finansieringen på dette område for at støtte samarbejdet mellem nationale forvaltninger og mindske den administrative byrde inden for told, beskatning og bekæmpelse af svig, som alle er områder, der er afgørende for et velfungerende indre marked. Det vil også bidrage til gennemførelsen af EU's toldreform, når den er vedtaget, og opsparings- og investeringsunionen.

V.Et stærkt Europa i en usikker verden: instrumentet Et Globalt Europa

Det globale politiske og økonomiske landskab er stadig mere ustabilt og uforudsigeligt. Der ses igangværende og nye konflikter, illoyal konkurrence og en mere assertiv økonomisk og geopolitisk holdning fra internationale aktørers side. Andre faktorer såsom klimaændringer, migrationspres og sikkerhedstrusler udgør fortsat betydelige udfordringer for EU og dets partnere i hele verden.

EU er derfor nødt til at omlægge og styrke finansieringen af foranstaltninger udadtil i den næste finansielle ramme. EU's foranstaltninger udadtil skal være bedre målrettet mod vores partnere og imødekomme presserende behov på stedet. De bør støtte Unionens strategiske interesser på den globale scene ved at kanalisere midler til de vigtigste politiske prioriteter og ved på fleksibel vis at kunne tilpasses skiftende omstændigheder. Et styrket Globalt Europa-instrument på 200 mia. EUR vil danne grundlag for denne foranstaltning. Af dette beløb bør der afsættes et vejledende beløb på 25 mia. EUR til humanitær bistand.

Det nye Et Globalt Europa vil optimere, konsolidere og strømline finansieringen af EU's foranstaltninger udadtil inden for rammerne af det næste langsigtede budget. For at sikre forudsigelighed for Unionens partnere vil der for hver makroregion være en vejledende finansiel tildeling med fleksibilitet til at omfordele midler mellem bevillinger og mobilisere en overordnet ikketildelt reserve med henblik på at imødekomme nye behov og nye prioriteter. Et Globalt Europa vil også omfatte en global søjle for foranstaltninger, der i sagens natur har en global rækkevidde, f.eks. finansiering af initiativer gennem internationale organisationer som FN samt spørgsmål som terrorbekæmpelse, global sundhed, cybersikkerhed, udenlandsk informationsmanipulation og indblanding samt international klima- og havforvaltning.

Alle politiske redskaber til aktioner udadtil vil være tilgængelige for at målrette EU's støtte til hver enkelt makroregion. Et Globalt Europa kommer til at omfatte flerårige samarbejdsprogrammer med partnere samt aktioner, der ikke er programmerbare af natur, såsom humanitær bistand 11 , hjælp i kriser og med fred og ved udenrigspolitiske behov. Et globalt Europa skal desuden yde bistand på grundlag af politiske betingelser, herunder reformer og investeringer. Et Globalt Europa skal sætte EU i stand til at anvende den rette kombination af politiske værktøjer, der er udformet med henblik på at reagere så effektivt som muligt på skiftende udenrigspolitiske mål og EU-partnernes specifikke behov.

EU vil tilbyde omfattende gensidigt fordelagtige partnerskabspakker for at opnå en mere effektiv og målrettet finansiering af foranstaltninger udadtil. Partnerskabspakkerne vil være skræddersyet til partnere eller regioner og vil mobilisere et passende sæt politiske værktøjer til at maksimere EU's indvirkning i praksis, omfatte EU's strategiske interesser og bidrage til at øge synligheden og forståelsen af EU's optræden udadtil. De skal bidrage til at fremme en ny europæisk økonomisk udenrigspolitik og styrke tilpasningen til EU's interne prioriteter såsom økonomisk sikkerhed, handel og konkurrenceevne, energisikkerhed og dekarbonisering, fødevaresikring, migrationsstyring, klima- og miljøbeskyttelse, konnektivitet ved hjælp af pålidelige leverandører og adgang til kritiske råstoffer.

Udvidelse er en politisk og geostrategisk nødvendighed. Tyve år efter den største udvidelse i EU's historie er udvidelse fortsat en vigtig investering i langsigtet sikkerhed, fred, stabilitet og bæredygtig velstand i Europa. Ruslands angrebskrig mod Ukraine har vist betydningen af europæisk integration og behovet for en større og stærkere Union for at tackle globale udfordringer. EU er fast besluttet på at samarbejde med kandidatlandene og potentielle kandidater om at forberede deres tiltrædelse under fuld overholdelse af den meritbaserede proces og med den faste overbevisning, at deres fremtid er i Den Europæiske Union. Et Globalt Europa vil yde vigtig finansiel og politikbaseret støtte for at hjælpe kandidatlandene og potentielle kandidater med at gøre fremskridt på denne vej frem.

EU vil støtte Ukraine, så længe det er nødvendigt. Fra støtte i tiltrædelsesprocessen til langsigtet genopbygning – EU vil være der for Ukraine. Denne støtte vil omfatte lån, der finansieres via fælles EU-låntagning, og som understøttes af EU-budgettets råderum. Støtten til Ukraine vil blive gennemført under den geografiske søjle i Et Globalt Europa – og hentet fra en helt særlig reserve ud over budgetlofterne i betragtning af omfanget af og usikkerheden omkring behovene.

Et Globalt Europa vil blive suppleret med andre typer af EU-foranstaltninger udadtil, som af juridiske årsager skal finansieres under særskilte programmer. Via det næste langsigtede EU-budget øges støtten til oversøiske lande og territorier 12 , og der afsættes fortsat finansiering til fælles udenrigs- og sikkerhedspolitiske tiltag. 

VI.Investering i uddannelse, demokrati og europæiske værdier

Støtte til uddannelse, kultur, medier og demokratiske værdier er en investering i vores fælles fremtid. Denne støtte har være prioriteret i EU-budgettet via budgetprogrammerne. Den bidrager til tværnationalt samarbejde om udvikling af færdigheder og fremmer en følelse af EU-borgerskab og gensidig forståelse gennem fremme af EU's værdier, støtte til demokratisk og samfundsmæssig modstandsdygtighed, kulturel udveksling og et pålideligt informationsrum.

Erasmus+-programmet, der kombinerer det nuværende Erasmus+ med Det Europæiske Solidaritetskorps, vil blive styrket, hvilket afspejler dets status som et ikonisk EU-program. Erasmus+ skal fortsat støtte et uddannelsessystem af høj kvalitet, som fremmer unges læringsmobilitet, så de kan udvikle færdigheder og skabe fælles erfaringer. Ved at investere i unge, frivilligt arbejde og sport vil Erasmus+ bidrage til at opbygge stærkere og mere forbundne samfund, fremme aktivt medborgerskab og demokratisk engagement og bidrage til social samhørighed på alle niveauer. De nationale og regionale partnerskabsplaner skal også yde solid støtte til reformer og investeringer til støtte for udvikling af færdigheder og dertil hørende social infrastruktur, der er i fuld overensstemmelse med de landespecifikke henstillinger.

Det nye AgoraEU-program skal understøtte søjlerne i et stærkt demokrati, herunder kultur, medier og civilsamfund. EU's kultursektor, kreative og audiovisuelle sektor samt mediesektor er en vigtig søjle i EU's økonomi og samfund. Den audiovisuelle sektor står over for stærk konkurrence fra udlandet og udfordringer i forbindelse med platformenes stadig større rolle. Med hensyn til nyhedsmedier er mindre mediepluralisme samt desinformation ved at blive en trussel mod det europæiske projekt og demokratiet. Europa står også over for udfordringer i forbindelse med demokratisk deltagelse, ligestilling, kulturel mangfoldighed og trusler mod den kunstneriske frihed. For at modvirke denne udvikling spiller en veludformet og større finansiel støtte på europæisk plan en vigtig rolle. Kulturel og sproglig mangfoldighed, vores kulturarv og fælles værdier som lighed og demokrati definerer den europæiske identitet og vil fortsat blive understøttet i det næste langsigtede budget. Ved at samle støtte til kultur, medier og civilsamfundet under AgoraEU sikres lettere adgang for støttemodtagerne gennem fælles regler og finansieringsordninger.

Programmet for retlige anliggender vil bidrage til udviklingen af et effektivt, inklusivt og modstandsdygtigt europæisk område med retfærdighed. Det vil også støtte digitaliseringen af retsvæsenet på EU-plan.

VII.Beskyttelse af mennesker og opbygning af beredskab og modstandsdygtighed 

I Niinistörapporten 15 blev de mange trusler, som Unionen står over for, fremhævet, og der blev fremsat konkrete anbefalinger til, hvordan man kan forebygge og reagere på større kriser, der påvirker EU eller nogle af medlemsstaterne. Det fremtidige langsigtede budget kommer til at omfatte alle aspekter af krisestyring: forebyggelse, beredskab, indsats og genopretning og udbygning af EU's beredskabsværktøjskasse med betydelig finansiel støtte fra EU-budgettet.

Den nye EU-civilbeskyttelsesmekanisme og EU-støtte til kriseberedskab og -indsats på sundhedsområdet skal udnytte synergierne mellem EU's indsats inden for civilbeskyttelse og kriseberedskab og -indsats på sundhedsområdet. Med henblik på et FFR, der er bygget op omkring "princippet om indbygget beredskab", foreslår Kommissionen at øge finansieringen på dette område fem gange til 10,7 mia. EUR. EU-civilbeskyttelsesmekanismen skal sikre, at indsatskapaciteter, herunder lagre, udvikles og vedligeholdes på EU-plan i alle relevante sektorer og regioner som supplement til de nationale indsatser. En væsentligt styrket EU-civilbeskyttelsesmekanisme kombineret med kriseberedskab og -indsats på sundhedsområdet skal sikre bedre tværsektoriel koordinering og afhjælpe kapacitetsmangler i nødsituationer, der f.eks. opstår som følge af klimaændringer, det skiftende sikkerhedslandskab, herunder kritisk infrastruktur, og det skiftende globale sundhedslandskab.

Med den næste finansielle ramme omsættes målet om "indbygget beredskab" til en struktur. Ud over den centrale EU-kapacitet, som EU-civilbeskyttelsesmekanismen stiller til rådighed, skal nationale og regionale partnerskabsplaner støtte investeringer og reformer for at forbedre kriseforebyggelse, modstandsdygtighed og beredskab over for klimaændringer på medlemsstats- og regionalplan. EU-faciliteten skal finansiere indsatsen i tilfælde af katastrofer og uventede begivenheder og supplere de nationale finansielle tildelinger eller finansiere foranstaltninger direkte på EU-plan. Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne skal styrke EU's beredskab og strategiske autonomi inden for centrale sektorer, teknologier og infrastrukturer. Den skal støtte opbygningen af industriel kapacitet og banebrydende teknologier (f.eks. Copernicus-, Galileo- og IRIS²-krisestøtteværktøjer, sundhedsinnovation og -produktion), der bidrager til at styrke EU's modstandsdygtighed, herunder ved at investere i beskyttelse af kritisk infrastruktur. Et globalt Europa vil udgøre en omfattende værktøjskasse for tiltag i tredjelande.

Sikkerhed er det fundament, som alle vores frihedsrettigheder bygger på. EU-medlemsstaternes evne til at garantere deres borgeres sikkerhed afhænger af en fælles europæisk tilgang til beskyttelse af vores indre sikkerhed. Det nye langsigtede EU-budget vil hjælpe Europa med at opfylde sit vedvarende løfte om fred og stabilitet. I EU-strategien for indre sikkerhed fastlægges EU's engagement i et sikrere og mere trygt Europa for alle sine borgere.

Det fremtidige langsigtede budget understøtter tilsagnet om et sikrere og mere trygt Europa. Via budgettet støttes kritiske infrastrukturers modstandsdygtighed, samarbejde mellem medlemsstaternes beredskabstjenester, når der reageres på trusler mod EU's indre sikkerhed, muliggøres, systemerne til informationsudveksling og samarbejde opgraderes, og der fremmes en fælles reaktion på grov kriminalitet, herunder terrorisme og organiseret kriminalitet. Det nye langsigtede EU-budget vil også muliggøre et tættere samarbejde med tredjelande til støtte for Unionens indre sikkerhed via Et Globalt Europa.

Unionen vil fortsat yde støtte til nuklear sikkerhed. Dette omfatter internationalt samarbejde om nuklear sikkerhed samt nedlukning af nukleare aktiviteter i Litauen og dekommissionering af EU's egne nukleare anlæg. EU's bidrag til dekommissionering af nukleare anlæg i Bulgarien og Slovakiet forventes afsluttet i 2027. Finansiering fra EU-budgettet skal bidrage til at støtte arbejdstagernes sundhed og folkesundheden, nuklear sikkerhed og forebyggelse af miljøforringelse.

VIII.En moderne og effektiv offentlig forvaltning for Europa

En personalenedskæring på 5 % i årene 2013-2017 efterfulgt af en længere periode med stabilt personale har medført betydelige besparelser i de administrative udgifter – men har også efterladt en betydelig kapacitetsmangel i Kommissionen og risici for forretningskontinuiteten. Det økonomiske og globale landskab i hastig udvikling har skabt nye politiske behov, og Kommissionen har fået nye initiativer og opgaver, der kræver yderligere ressourcer. For at kunne udføre disse nye opgaver skal Kommissionen have tilført det rette antal medarbejdere med de rette profiler. Dette indebærer også, at Kommissionen fortsat skal være i stand til at tiltrække de største talenter og bidrage til en bedre geografisk balance blandt medarbejderne.

Ved midtvejsrevisionen af den finansielle ramme for 2021-2027 16 havde Kommissionen vurderet EU-institutionernes behov som følge af nye opgaver og behovet for ekspertise inden for cybersikkerhed. Siden forslaget om midtvejsrevision blev forelagt, er der vedtaget andre lovgivningsinitiativer uden en tilsvarende personaleforøgelse. Andre EU-institutioner har også stået over for nye udfordringer, navnlig inden for sikkerhed, kunstig intelligens og nye lovgivningsmæssige forpligtelser, som presser deres kapacitet til det yderste. Personalemanglen er også udtalt inden for cybersikkerhed i betragtning af det stigende antal og alvoren heraf.

Det foreslås derfor at medtage en personaleforøgelse på 2 500 stillinger på udgiftsområdet administrative udgifter i løbet af de første tre år af den nye periode, som skal dække de konstaterede behov og den potentielle udvikling frem til 2027, i overensstemmelse med de fremlagte lovgivningsforslag. Ved at indfase denne stigning i de første år af den næste periode vil Kommissionen have de nødvendige ressourcer til at sikre en korrekt gennemførelse og afslutning af de nuværende programmer og fremskynde opstarten af den nye generation af programmer og forberede Unionen på fremtidige udvidelser. I fremtiden forventes den foreslåede forenkling og reduktionen af antallet af programmer at føre til effektiviseringsgevinster, hvilket vil bidrage til at skabe plads til de nye opgaver, der måtte opstå i løbet af det næste langsigtede budget. Dette i kombination med den omfattende revision af Kommissionens organisation og aktiviteter bør føre til en situation, hvor institutionen er i stand til at håndtere fremtidige udfordringer direkte, med den bedst mulige personalestruktur og fleksibilitet.

Hvad angår ikkelønrelaterede udgifter, vil en årlig stigning på 2 % i den næste finansielle ramme fortsat kunne lade sig gøre, forudsat at udgangspunktet tager hensyn til de faktiske behov. Flere institutioner planlægger større bygge- og anlægsarbejder i de kommende år. Det er nødvendigt med passende investeringer i IT, herunder i cybersikkerhed, hvilket på sigt vil bidrage til at rationalisere de fremtidige omkostninger. Endelig skal Tjenesten for EU's Optræden Udadtil kunne garantere delegationernes sikkerhed. Det næste langsigtede budget skal tage højde for usikkerheden i prisudviklingen, som især påvirker de faste omkostninger og andre retlige forpligtelser (se afsnit 3).

3.Et mere fleksibelt EU-budget

Fleksibilitet er kendetegnende for det næste langsigtede budget. Fleksibilitet er afgørende for at sikre, at EU-budgettet er fremtidssikret, tilpasningsdygtigt og relevant i hele dets løbetid. I det kommende langsigtede budget skal der være en bedre balance mellem forudsigelighed med hensyn til investeringer og fleksibilitet for at kunne tilpasse udgiftsprioriteringer og handle på uforudsete behov og kriser. Der vil altid blive sikret forudsigelighed for investeringer såsom større investeringer på energi- og transportområdet og investeringer i forskning og innovation, der kræver langsigtet planlægning for vores støttemodtagere, projektiværksættere og forvaltningsmyndigheder. Samtidig vil en reduktion af antallet af udgiftsområder og programmer gøre det lettere at omfordele midler, der ikke på forhånd er afsat inden for rammerne af og mellem programmer. Der vil også være større mulighed for at overføre midler mellem områderne eller dele af EU-budgettets programmer. Desuden vil de særlige værktøjer og instrumenter for fleksibilitet blive styrket.

Den næste finansielle ramme har en enklere struktur med færre programmer, en højere andel af ikkeprogrammerede beløb samt mekanismer og indbyggede reserver, der giver mulighed for bedre, hurtigere og mindre forstyrrende justeringer af skiftende behov. Det skal gøres nemmere at omfordele inden for og mellem programmer ved at reducere indbyggede stivheder i budgettet, samtidig med at der fortsat skabes stabile vilkår for langsigtede investeringer. Katastrofeindsatsen vil blive strømlinet ved at integrere de nuværende instrumenter i lofterne i den flerårige finansielle ramme og inden for programmerne i form af reserver og stødpuder og gennem forenklede procedurer for omfordeling af midler. De særlige instrumenter "ud over lofterne" vil blive rationaliseret, og med fleksibilitetsinstrumentet vil der blive ydet støtte i tilfælde af nye eller uventede behov, når der ikke findes anden fleksibilitet. Fleksibilitetsinstrumentet vil ud over et fast årligt beløb omfatte beløb svarende til frigørelser, der er foretaget i det forudgående år, samt nettobøder, der er opført på budgettet i det foregående år 17 .

De senere år har også vist, at hyppigheden, alvoren og omfanget af alvorlige kriser, nødsituationer og trusler er taget til. Den manglende fleksibilitet i den nuværende budgetstruktur har begrænset Unionens evne til at håndtere sådanne kriser. Dette har understreget vigtigheden af at sikre, at Unionen er strukturelt udstyret med fleksible og passende værktøjer til at reagere på sådanne situationer.

Der vil blive oprettet en ny ekstraordinær og midlertidig mekanisme for at kunne reagere på følgerne af alvorlige kriser, større nødsituationer eller alvorlige trusler om kriser og nødsituationer, som påvirker Unionen eller dens medlemsstater. Dette ekstraordinære kriseinstrument vil yde lån til medlemsstaterne, der understøttes af EU-låntagning, i udelukkende den kommende langsigtede budgetperiode, hvis der skulle indtræde en alvorlig krise Aktiveringen af dette ekstraordinære og målrettede kriseberedskabsinstrument vil blive besluttet af Rådet efter at have indhentet Europa-Parlamentets godkendelse og under hensyntagen til de særlige omstændigheder og behovene i forbindelse med krisen. Rådet vil bemyndige Kommissionen til på kapitalmarkederne at optage lånebeløbet til medlemsstaterne, alt efter hvad der er nødvendigt og afhængigt af omstændighederne. Med det næste langsigtede budget skal det sikres, at der kan reageres hurtigt og effektivt i tilfælde af en større krise. Gennemførelsen af dette kriseberedskabsinstrument skal sikre den institutionelle balance, navnlig gennem behørig og passende inddragelse af Europa-Parlamentet.

En ny politisk styringsmekanisme skal skabe en stærk interinstitutionel styring af tildelingen af fleksible ressourcer. Fleksibiliteten bliver understøttet af en solid styring og en gennemsigtig proces, hvor Europa-Parlamentet og Rådet udstikker kursen for investeringsprioriteterne for EU-programmer. Med større fleksibilitet i budgettet er der behov for, at EU-institutionerne udpeger de vigtigste prioriteter, der skal finansieres, og som derefter vil danne grundlag for den årlige budgetprocedure. Styringsmekanismen skal holde EU-budgettet mere i overensstemmelse med Unionens prioriteter og give det mulighed for at reagere mere fleksibelt på en virkelighed i hastig forandring. Den vil blive understøttet af en integreret strategirapport, der bygger på eksisterende sektorspecifikke processer og rapporter såsom det europæiske semester, det nye værktøj til koordinering af konkurrenceevnen, status over energiunionen, de nationale energi- og klimaplaner, revisionen af gennemførelsen af miljøreglerne og rapporten om det indre marked og konkurrenceevnen. I rapporten, der struktureres efter de vigtigste politiske indsatsområder, indkredses prioriteter på EU-plan, der skal drøftes og godkendes af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.

Budgettets kapacitet må ikke afhænge af uforudsete inflationschok. I de seneste år har den høje inflation i betydelig grad svækket EU-budgettets købekraft 18 . Dette har ført til et lavere budget for regionale myndigheder, landbrugere og forskere. For det næste langsigtede budget foreslår Kommissionen, at lofterne fortsat skal baseres på en fast deflator på 2 %, når inflationen i EU er på mellem 1 % og 3 %. Når den faktiske inflation er under 1 % eller over 3 %, skal der foretages justeringer på grundlag af den faktiske inflation for at sikre, at muligheden for at opnå resultater ved hjælp af EU-budgettet ikke unødigt påvirkes.

Samtidig med at fleksibilitet muliggør tilpasning til skiftende omstændigheder, er forudsigelighed nødvendig for støttemodtagerne og for medlemsstaternes finansielle planlægning. Flere dele i Kommissionens forslag vil øge forudsigeligheden i det næste langsigtede budget, til at begynde med i form af en reduktion og rationalisering af instrumenter ud over lofterne. Tilbagebetalingen af NextGenerationEU kommer til at være forudsigelig end i den nuværende periode, da der ikke vil være nogen nettoudstedelse af nye obligationer. Den resterende volatilitet som følge af refinansieringstransaktioner vil blive dækket fuldt ud af et fast årligt rammebeløb for tilbagebetaling af NextGenerationEU, der omfatter både renter og hovedstol.

4.ET ENKLERE OG MERE VIRKNINGSFULDT EU-BUDGET

EU-budgettet er først og fremmest udformet med de endelige modtagere for øje. Forenklingen og harmoniseringen af reglerne og procedurerne for adgang til EU-midler mindsker byrderne for modtagere og støttemodtagere af EU-midler, navnlig små virksomheder. Med forenklede regler og revisionsordninger vil projektiværksættere kunne fokusere på at levere resultater.

Adgangen til EU-midler for støttemodtagere gøres lettere. Oplysningerne om finansieringsmuligheder vil blive samlet på en fælles portal, der giver EU-projektiværksættere en fælles portal for forenklet adgang til oplysninger på grundlag af erfaringerne fra finansierings- og udbudsportalen og STEP-portalen. Rådgivnings- og erhvervsstøttetjenesterne vil blive strømlinede. Dette skal gøre det hurtigere at finde relevante oplysninger om finansieringsmuligheder.

Den næste finansielle ramme vil have en enklere struktur med færre programmer, hvilket vil mindske den administrative byrde. Dette mindsker overlapninger, maksimerer synergier og stordriftsfordele og gør budgettet lettere at forstå for både borgere og interessenter. Desuden mindsker indførelsen af stabile lovgivningsmæssige rammer under delt, direkte og indirekte forvaltning den administrative byrde. Gennem de nationale og regionale partnerskabsplaner vil vi opnå et betydeligt fald i antallet af programmeringsdokumenter sammenlignet med den nuværende mangedobling af planer og arbejdsprogrammer under flere fonde, hvilket vil mindske byrden for de nationale og regionale forvaltninger.

For at øge virkningen vil det nye langsigtede EU-budget i vid udstrækning være baseret på resultatbaseret finansiering. Dette vil flytte fokus til det vigtigste, nemlig at sikre, at investeringerne giver de ønskede resultater. Resultatbaseret finansiering, hvor der kan udbetales midler for gennemførelse af mellemliggende skridt, skal sikre, at EU-midlerne når hurtigere ud i realøkonomien. En bredere anvendelse af forenklede omkostningsmodeller og finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger, vil reducere rapporteringsforpligtelserne for modtagere af midler betydeligt ved at lade verificeringer og kontroller have fokus på projekternes resultater snarere end på omkostningerne.

En udvidet anvendelse af finansielle instrumenter og budgetgarantier vil øge løftestangseffekten og gøre det muligt for EU-budgettet at spille en større rolle med hensyn til at mindske risikoen ved private investeringer og frigøre finansiering fra institutionelle investorer. Private partnere og investeringer fra den private sektor er i stigende grad relevante for en lang række politikker og programmer. Budgetgarantier, finansielle instrumenter og blandingsoperationer (der kombinerer tilbagebetalingspligtig støtte med en tilskudskomponent) vil derfor blive en integreret del af finansieringsværktøjskassen, der understøtter produkter såsom venturegæld, lån og egenkapitalinvesteringer.

Den øgede anvendelse af finansielle instrumenter og budgetgarantier vil blive ledsaget af en forenklet forvaltning. Et harmoniseret sæt tekniske bestemmelser for både interne og eksterne programmer vil fremme sammenhængen i hele budgettet og mindske den administrative byrde for gennemførelsespartnerne. Der vil blive oprettet en enkelt budgetgaranti for interne politikker inden for rammerne af Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne, men som er tilgængelig for andre programmer. Den vil blive ledsaget af en særskilt garanti for eksterne politikker, der er oprettet inden for rammerne af Et Globalt Europa. En åben arkitektur, der giver mulighed for samarbejde med en række internationale finansielle institutioner såsom Den Europæiske Investeringsbank, Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, nationale erhvervsfremmende banker og udviklingsfinansieringsinstitutioner, vil fortsat være et centralt element i det langsigtede EU-budget.

Virkningen af det næste langsigtede EU-budget vil blive øget yderligere ved at anvende politikbaserede lån til medlemsstaterne og, inden for rammerne af Et Globalt Europa, til tredjelande, hvilket udnytter EU's finansielle struktur yderligere. Dette vil øge virkningen af EU-budgettet, ved at yderligere finansielle ressourcer stilles til rådighed til støtte for EU's politiske mål gennem låntagning med henblik på långivning, samtidig med at landespecifikke udfordringer tackles. En sådan yderligere støtte vil være til rådighed for medlemsstaterne, når de udformer deres oprindelige plan, så de kan få adgang til finansiering, der svarer til deres behov og ambitioner.

En større sammenhæng mellem EU's og medlemsstaternes investeringsprioriteter vil maksimere virkningen og effektiviteten af finansieringen. De fremtidige nationale og regionale partnerskabsplaner skal hjælpe EU, medlemsstaterne og regionerne med at afstemme investerings- og reformprioriteterne. Disse partnerskaber vil kombinere EU-medfinansiering og national medfinansiering med henblik på at finansiere initiativer, der tjener EU's prioriteter, samtidig med at de imødekommer lokale behov.

En styrket præstationsramme skal støtte opfyldelsen af EU's politiske prioriteter og øge gennemsigtigheden. Den skal sikre, at horisontale prioriteter anvendes konsekvent i hele EU-budgettet, herunder for klima og biodiversitet, princippet om ikke at gøre væsentlig skade, socialpolitikker og ligestilling mellem kønnene.

Et overordnet udgiftsmål for klima og miljø på mindst 35 % af det samlede budget vil bidrage til at styre støtten hen imod målene i den europæiske grønne pagt. Præstationsrammen skal også indeholde et fælles og forholdsmæssigt sæt regler for gennemførelsen af princippet om ikke at gøre væsentlig skade på tværs af EU-programmer.

Denne præstationsramme vil udgøre en betydelig forenkling ved at mindske de administrative byrder, der er forbundet med overvågning og rapportering. Der vil blive anvendt et enkelt system til udgifts- og præstationsovervågning for alle relevante programmer, hvilket giver et samlet overblik over, hvor EU-midlerne tildeles, og hvilke resultater de leverer. Rammen erstatter over 5 000 indikatorer med et strømlinet sæt på ca. 900 output- og resultatindikatorer, konsoliderer 32 programspecifikke rapporter i en enkelt årlig forvaltnings- og effektivitetsrapport og samler mere end 30 onlineportaler med oplysninger om budgettet i et enkelt brugervenligt kontaktpunkt ("den fælles portal"), mindsker byrden for støttemodtagerne og forbedrer offentlighedens adgang til budgetoplysninger. Det vil sikre, at EU-budgettets effektivitet og produktivitet kan vurderes konsekvent 19 , i overensstemmelse med anbefalingerne fra Den Europæiske Revisionsret. 

5.RETSSTATSPRINCIPPET, GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER OG BESKYTTELSE AF UNIONENS FINANSIELLE INTERESSER

Respekten for retsstatsprincippet er en forudsætning for anvendelsen af alle midler. Det er afgørende, at EU's udgifter er omfattet af stærke beskyttelsesgarantier for retsstatsprincippet for at sikre beskyttelsen af EU's finansielle interesser. Samtidig viser erfaringerne med de nuværende finansieringsinstrumenter, at EU's finansielle støtte til investeringer og reformer, der styrker retsstatsprincippet, kan give en reel merværdi. De nationale og regionale partnerskabsplaner skal sikre en stærk forbindelse mellem henstillingerne i rapporten om retsstatssituationen og finansiel støtte til målrettede reformer og foranstaltninger, der styrker den institutionelle kapacitet og civilsamfundets kapacitet til at opretholde retsstatsprincippet. Kombinationen af finansiel støtte til retsstatsreformer og en streng anvendelse af garantier og betingelser vil sikre, at EU-budgettet beskyttes og anvendes til at skabe resultater i en Union, der er baseret på demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder.

De nationale og regionale partnerskaber vil kræve, at medlemsstaterne overholder retsstatsprincippet og chartret om grundlæggende rettigheder. Med udgangspunkt i dele af forordningen om fælles bestemmelser og genopretnings- og resiliensfaciliteten vil dette give mulighed for pengestrømme, når de centrale betingelser for overholdelse af retsstatsprincippet og chartret om grundlæggende rettigheder er opfyldt. I den næste finansielle ramme bør der, som det er tilfældet i dag i NextGenerationEU, være mulighed for at blokere betalinger i tilfælde af systemiske mangler i forbindelse med retsstatsprincippet, f.eks. ved at suspendere den finansiering, der er knyttet til uddannelsesinstitutioner, hvis der er et problem med den grundlæggende ret, der er knyttet til akademisk frihed.

EU-budgettet vil også støtte reformer, der styrker retsstatsprincippet i medlemsstaterne, i overensstemmelse med henstillingerne i den årlige rapport om retsstatssituationen. Dette vil give alle medlemsstater positive incitamenter til at styrke deres kapacitet til at opretholde retsstatsprincippet ved at opretholde og videreudvikle åbne, rettighedsbaserede, demokratiske, lige og inklusive samfund, fremme og opretholde retsstatsprincippet ved at styrke retssystemer, rammer for bekæmpelse af korruption, mediepluralisme og effektive kontrolforanstaltninger og øge effektiviteten af den offentlige forvaltning og den institutionelle kapacitet.

Finansforordningen sikrer beskyttelsen af Unionens finansielle interesser og kræver, at medlemsstaterne sikrer overholdelse af chartret om grundlæggende rettigheder og respekterer Unionens værdier, der er nedfældet i artikel 2 i TEU, og som er relevante for gennemførelsen af budgettet. Forordningen om konditionalitet, som ikke er tidsbegrænset, vil desuden fortsat beskytte EU-budgettet mod tilsidesættelser af retsstatsprincippet. Den vil være vores sidste forsvarslinje og gælder for alle EU-programmer.

Gennemsigtigheden med hensyn til modtagerne af midler fra EU-budgettet vil blive forbedret. Fra og med 2028 vil oplysninger om modtagerne af EU-midler blive offentliggjort i en central database på Kommissionens websted. For at beskytte EU-budgettet, navnlig mod misbrug, der har til formål at fremme radikale eller ekstremistiske synspunkter i medlemsstaterne, er Kommissionen desuden åben over for at overveje nye procedurer eller foranstaltninger med henblik på at foretage en risikobaseret grundig screening af modtagere af EU-midler for at undgå sikkerhedsrisici og uforenelighed med EU's værdier. I overensstemmelse med finansforordningen som ændret i 2024 udgør en dom for tilskyndelse til forskelsbehandling, had eller vold en ny begrundelse for udelukkelse fra EU-finansiering, som vil blive håndhævet strengt. Systemet for tidlig opdagelse og udelukkelse, som beskytter EU-budgettet mod svig og uregelmæssigheder, vil blive udvidet til at omfatte midler, der gennemføres under delt forvaltning.

EU-budgettet skal være baseret på en solid revisions- og kontrolstrategi, herunder et tæt samarbejde mellem Kommissionen og Den Europæiske Revisionsret, for at sikre, at EU-midlerne anvendes i overensstemmelse med de gældende bestemmelser. Med hensyn til de nationale og regionale partnerskaber vil Kommissionen støtte sig til de kontroller, der udføres af medlemsstaterne, og vil supplere dem med sine egne kontroller, som har fokus på de systemer, som medlemsstaterne har indført for at sikre en streng beskyttelse af EU's finansielle interesser. Den vil også kombinere forudgående og efterfølgende kontrol af betalingernes lovlighed og formelle rigtighed, dvs. tilfredsstillende opfyldelse af milepæle og mål, idet den begynder med analysen af de planer, som medlemsstaterne har indsendt, derefter foretager kontrol af de indsendte betalingsanmodninger og til sidst foretager efterfølgende revisioner.

Den igangværende revision af strukturen for bekæmpelse af svig vil sikre, at alle involverede aktører – herunder OLAF, Den Europæiske Anklagemyndighed og Europol – arbejder tættere sammen om at bekæmpe uregelmæssigheder, svig og korruption, der påvirker EU-budgettet. Denne omfattende gennemgang, der inddrager alle relevante aktører inden for EU's struktur for bekæmpelse af svig, vil skabe flere synergier og større effektivitet og undgå overlapning i alle faser af cyklussen for bekæmpelse af svig: forebyggelse, opdagelse, undersøgelse, korrektion af svig og tilbagesøgning af de pågældende beløb, herunder beløb til EU-budgettet.

6.ET AMBITIØST EU-BUDGET FINANSIERET AF MODERNE INDTÆGTER

EU-budgettets finansielle slagkraft skal stå i et rimeligt forhold til Unionens ambitioner. Omfanget af de interne udfordringer, som Unionen står over for, kombineret med øget geopolitisk usikkerhed og øget konkurrence betyder, at EU skal have et budget, der er tilstrækkeligt stort til at gøre en reel forskel inden for de prioriterede områder, der er skitseret i denne meddelelse. Og det skal ske på baggrund af forpligtelsen til at tilbagebetale lån optaget under NextGenerationEU fra 2028.

Kommissionen foreslår et langsigtet EU-budget på 1,98 bio. EUR svarende til 1,26 % af EU's BNI. Budgettets udgifts- og indtægtsside er to sider af samme sag. Den unikke kombination af presserende udfordringer og stramme finansielle begrænsninger udgør en enestående mulighed for at gennemføre den modernisering på udgifts- og indtægtssiden af budgettet, som er så tvingende nødvendig.

Nye egne indtægter er afgørende for at støtte en mere ambitiøs flerårig finansiel ramme, der reagerer effektivt på Unionens strategiske prioriteter, og for at sikre tilbagebetalingen i forbindelse med NextGenerationEU. Der er behov for en fælles finansiel indsats for Unionen, som ikke kan dækkes af nationale bidrag alene. Indførelsen af nye egne indtægter vil mindske byrden for medlemsstaterne og sikre en bæredygtig finansiering af de fælles EU-politikker, samtidig med at de nationale bidrag generelt forbliver stabile. EU-budgettet handler om at skabe europæisk merværdi for alle, hvilket også kræver fælles finansiering af fælles prioriteter.

Derfor foreslår Kommissionen en ny afgørelse om egne indtægter som led i forslaget til det nye langsigtede budget. Dette forslag moderniserer og diversificerer indtægtskilderne for EU-budgettet. Samtidig foreslår Kommissionen at forhøje lofterne for egne indtægter for betalinger til 1,75 % af EU-27's bruttonationalindkomst for at dække større finansieringsbehov og nødvendigheden af at have en tilstrækkelig margen til at sikre, at Unionen – under alle omstændigheder – er i stand til at opfylde sine finansielle forpligtelser.

Den interinstitutionelle aftale havde til formål at udforme og styre forhandlingerne om nye egne indtægter efter 2020. Disse forhandlinger er gået i stå. For at sætte nyt skub i forhandlingerne har Kommissionen gennemgået hele indtægtssiden af EU-budgettet. Dette omfatter indførelsen af nye kategorier af egne indtægter og forslag om målrettede tilpasninger af eksisterende egne indtægter. Finansieringen af EU-budgettet kan også styrkes ved at indføre andre indtægtskilder. Den foreslåede pakke er i overensstemmelse med EU's politiske prioriteter, baseret på eksisterende lovgivning eller selve afgørelsen om egne indtægter og kan gennemføres med en rimelig administrativ byrde.

Nye egne indtægter til finansiering af EU's prioriteter

De egne indtægter, der er baseret på emissionshandelsordningen, er tæt forbundet med Unionens klimamål og har et betydeligt indtægtspotentiale. En eventuel egen indtægt fra emissionshandelsordningen har unikke fordele med hensyn til umiddelbar tilgængelighed og tilstrækkeligt omfang. Mens 30 % af indtægterne vil gå til EU-budgettet, vil de fleste indtægter fra auktioneringen af emissionskvoter fortsat tilgå de nationale budgetter.

Egne indtægter baseret på kulstofgrænsetilpasningsmekanismen kan betragtes som den "eksterne dimension" af emissionshandelsordningen, og de dermed forbundne egne indtægter er derfor fortsat et integreret element i pakken. Kulstofgrænsetilpasningsmekanismen sikrer, at import til EU er underlagt en kulstofpris, der svarer til fremstillingen af de samme varer i EU.

En ny egen indtægt baseret på mængden af ikkeindsamlet elektronikaffald vil føre til positive miljøresultater og samtidig støtte Unionens strategiske autonomi inden for kritiske råstoffer. Affald af elektrisk og elektronisk udstyr, dvs. elektronikaffald, er en af de hurtigst voksende affaldsstrømme. Da elektronikaffald indeholder vigtige kritiske råstoffer, spiller genanvendelse og genbrug en væsentlig rolle med hensyn til at mindske afhængigheden af udenlandske leverandører. Selv om der er gjort betydelige fremskridt inden for genanvendelse, ligger indsamlingsprocenten fortsat væsentligt under Unionens mål. Gennemførelsen af et nationalt bidrag baseret på det ikkeindsamlede affald indberettet af medlemsstaterne vil tilskynde til affaldsreduktion og tilskynde til særskilt indsamling.

I henhold til forslaget om en virksomhedsbaseret indtægt for Europa vil virksomhederne bidrage til finansieringen af EU-budgettet. Flere EU-finansieringsprogrammer støtter virksomheder i deres bestræbelser på at modernisere, innovere og udvide. Det nye langsigtede EU-budget vil styrke konkurrenceevnen og den økonomiske vækst og forbedre erhvervsklimaet gennem langsigtede investeringer, navnlig gennem Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne. Denne egne indtægt vil i princippet ikke finde anvendelse på SMV'er.

En egen indtægt fra punktafgifter på tobak vil støtte EU's sundhedspolitiske målsætninger og samtidig generere indtægter til EU-budgettet. Forskellige beskatningsordninger i Unionen har negative virkninger for medlemsstaternes politikker til at modvirke tobaksforbrug gennem beskatning. Forslaget om en egen indtægt fra punktafgifter på tobak supplerer den kommende omarbejdning af direktivet om punktafgifter på tobak, som har til formål at tilpasse EU's minimumspunktafgifter og visse kategorier af traditionelle tobaksvarer og sikre lige vilkår i det indre marked.

Tilpasninger af eksisterende egne indtægter

Der foreslås målrettede tilpasninger af de eksisterende egne indtægter for at bevare EU-budgettets indtægtsgrundlag. Traditionelle egne indtægter, der hovedsagelig består af told, opkræves af medlemsstaterne på Unionens vegne. Desuden foreslås det at forhøje bidragssatsen for egne indtægter baseret på ikkegenanvendt plastemballageaffald, som blev indført i begyndelsen af den nuværende finansielle ramme, for at tage højde for inflationsudviklingen.

Andre indtægter

EU-budgettet kan også finansieres gennem andre indtægter. Andre indtægter supplerer egne indtægter. De går direkte til EU-budgettet, hvilket mindsker presset på medlemsstaternes nationale bidrag. Der vil blive genereret yderligere indtægter, f.eks. ved at øge niveauet for det eksisterende ETIAS-gebyr for at bringe det på linje med andre jurisdiktioner. Kommissionen vil også fortsat arbejde hen imod at indføre nye gebyrer i forbindelse med Unionens politikker.

7.KONKLUSION

Forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme for 2028-2034 giver Unionen mulighed for udvise enighed og udstyre Unionen med de midler, der skal til, for at den kan opfylde sine kollektive ambitioner. 

Kommissionen foreslår et ambitiøst, fleksibelt og fremadskuende langsigtet EU-budget. Det bygger på styrkerne og de grundlæggende principper i den nuværende ramme, samtidig med at det gøres enklere, mere fleksibelt og mere virkningsfuldt. Gradvise ændringer vil ikke være tilstrækkelige til at løse en kompleks budgetligning, og der hersker store forventninger til Unionen om at levere resultater, samtidig med at den skal opfylde sine finansielle forpligtelser under NextGenerationEU. Det betyder, at vi skal have mod til at gøre tingene anderledes og sikre, at hver eneste euro er med til at drive Europa fremad.

Solid styring, gennemsigtighed og stærkt politisk tilsyn er en integreret del af alle disse forslag. Kommissionen vil arbejde tæt sammen med Europa-Parlamentet og Rådet for at opnå en ambitiøs, velafbalanceret og rettidig aftale om den næste flerårige finansielle ramme og om sektorprogrammerne. Europa-Parlamentet og Rådet vil i egenskab af budgetmyndighed styre det langsigtede budget og sikre, at det fortsat er i fuld overensstemmelse med vores fælles prioriteter i hele dets varighed.

Et mere uafhængigt Europa skal være parat til at tage sin skæbne i egne hænder. Unionen kan ikke bare forlade sig på, at andre vil forsvare dens interesser og værdier. Det betyder, at vi er nødt til at anvende alle de redskaber, der er til rådighed, til at gennemføre vores fælles dagsorden og omsætte ambitionerne til virkelighed. EU-budgettet har det, som kræves for at frigøre de investeringer og reformer, der er afgørende for Unionens fremtidige velstand, samhørighed, sikkerhed og bæredygtighed.

Tiden er inde til at arbejde sammen om at gøre dette til en realitet.

Bilag. Den flerårige finansielle ramme for 2028-2034 – Tabeller

(1)

  EU's næste langsigtede budget (FFR) – gennemførelse af EU-finansiering med medlemsstater og regioner .

(2)

  Borgerpanel om det nye EU-budget – Europa-Kommissionen .

(3)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 af 16. december 2020 om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget.

(4)

Draghi, M. (2024) " A competitiveness strategy for Europe ".

(5)

Letta, E. (2024) Much more than a market " More than a market ".

(6)

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Et konkurrenceevnekompas for EU (COM(2025) 30 final).

(7)

Med den yderligere støtte, der ydes af Innovationsfonden, beløber Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne og Horisont Europa sig til i alt 450,8 mia. EUR.

(8)

Rådets forordning (EU) 2025/1106 af 27. maj 2025 om oprettelse af instrumentet for sikkerhedstiltag for Europa (SAFE) gennem styrkelse af den europæiske forsvarsindustri.

(9)

I overensstemmelse med Rådets afgørelse (FUSP) 2021/509.

(10)

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – Det indre marked: vores europæiske hjemmemarked i en usikker verden, COM(2025) 500

(11)

Rådets forordning (EF) nr. 1257/96 af 20. juni 1996 om humanitær bistand.

(12)

Rådets afgørelse (EU) 2021/1764 af 5. oktober 2021 om associering af de oversøiske lande og territorier med Den Europæiske Union, herunder forbindelser mellem Den Europæiske Union på den ene side og Grønland og Kongeriget Danmark på den anden side (afgørelse om oversøisk associering, herunder Grønland) (EUT L 355 af 7.10.2021, s. 6, ELI:  http://data.europa.eu/eli/dec/2021/1764/oj ).

(13)

Fælles meddelelse til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Om EU-strategien for en beredskabsunion (JOIN(2025) 130 final).

(14)

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: ProtectEU: en EU-strategi for indre sikkerhed (COM(2025) 148 final.

(15)

Niinistö, S. (2024) Safer together – Strengthening Europe's civilian and military preparedness and readiness .

(16)

SWD(2023) 336 final.

(17)

Kommissionen vil i god tid foreslå en ændring af finansforordningen for at forlænge behandlingen af negative indtægter i henhold til artikel 48, stk. 2, til efter 2027.

(18)

Dette blev fremhævet af Den Europæiske Revisionsret i dens årsberetninger for 2022 om gennemførelsen af EU-budgettet i regnskabsåret 2022 og om 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfonds (EUF's) aktiviteter i regnskabsåret 2022 .

(19)

Den Europæiske Revisionsrets analyse 03/2025, "Opportunities for the post-2027 Multiannual Financial Framework".