EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 27.5.2025
COM(2025) 274 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
EU-dækkende vurdering af de endelige ajourførte nationale energi- og klimaplaner
Opfyldelse af Unionens energi- og klimamål for 2030
{SWD(2025) 140 final}
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
EU-dækkende vurdering af de endelige ajourførte nationale energi- og klimaplaner
Opfyldelse af Unionens energi- og klimamål for 2030
Indledning GENNEMFØRELSE AF POLITIKRAMMEN FOR 2030
Den Europæiske Unions (EU's) mål om at blive klimaneutral senest i 2050 er også vejen frem til at opnå energiuafhængighed og styrke vores konkurrenceevne. Nu, hvor der kun er fem år igen til 2030-milepælen for opnåelse af EU's energi- og klimamål, har behovet for at mindske vores afhængighed af fossile brændstoffer aldrig været mere presserende, da de driver energiomkostningerne i vejret, øger vores afhængighed af tredjelande og fremskynder virkningerne af klimaændringerne, som allerede mærkes i udpræget grad i hele Europa i dag. Alene i 2023 importerede EU fossile brændstoffer til en værdi af over 430 mia. EUR. Det er 430 mia. EUR, der kunne omdirigeres til investeringer i omstillingen til et mere selvstændigt og sikkert EU.
EU skal blive et knudepunkt for innovation, hvor morgendagens teknologier, tjenester og rene produkter udvikles, fremstilles og markedsføres. 1 Med konkurrenceevnekompasset 2 og aftalen om ren industri 3 har Kommissionen sat kursen for at puste nyt liv i den økonomiske dynamik i EU med en strategi for vækst og velstand, der skaber sammenhæng mellem klima og konkurrenceevne. Aftalen om ren industri indeholder en plan om at gøre dekarbonisering til en drivkraft for vækst for de europæiske industrier ved at stille klare erhvervsincitamenter til rådighed for energiintensive sektorer og sektorer til fremstilling af ren teknologi, herunder gennem det anbefalede mellemliggende 2040-mål om en reduktion af nettodrivhusgasemissionerne på 90 % 4 . Handlingsplanen for energi til overkommelige priser 5 fokuserer ligesom energidelen af disse strategier på at mindske energiomkostningerne for borgere, erhvervsliv og lokalsamfund i hele EU.
EU har fastlagt en ambitiøs ramme, der skal gøre det i stand til at blive en dekarboniseret økonomi senest i 2050. Stabilitet og fuld gennemførelse af de lovgivningsmæssige rammer for opfyldelse af klima- og energimålene for 2030 er en forudsætning for, at EU kan holde kursen mod 2040-ambitionen og opnå klimaneutralitet senest i 2050 og samtidig udnytte omstillingens fulde potentiale.
Gennemførelsen af den eksisterende retlige ramme for 2030 – på den enkleste, mest retfærdige og mest omkostningseffektive måde – er en af Kommissionens politiske prioriteter. De nationale energi- og klimaplaner 6 er de strategiske leveringsinstrumenter, som EU og dets medlemsstater i fællesskab kan bruge til at nå de energi- og klimapolitiske mål for 2030 og bane vejen for en ægte energiunion. Medlemsstaterne, de offentlige forvaltninger og interessenter på alle niveauer er grundpillerne i gennemførelsen. De nationale energi- og klimaplaner bidrager gennem fastsættelse af prioriteter og ambitioner, identifikation af energi- og klimarelaterede udfordringer og planlægning af de nødvendige politikker og investeringer til at skabe et troværdigt og forudsigeligt miljø, der er fordelagtigt for en konkurrencedygtig europæisk industri, og til at sænke energiomkostningerne og samtidig integrere hensynet til klimarisici og et klimaberedskab. De sikrer bedre politisk koordinering på tværs af medlemsstaterne og på tværs af politikområder for at fremme vækst, øge modstandsdygtigheden og sikre en retfærdig omstilling.
EU har allerede vist, at konkurrenceevne, energiomstilling og klimaindsats kan gå hånd i hånd. I 2023 lå nettodrivhusgasemissionerne 37 % under 1990-niveauet, mens EU's BNP steg med 68 % i samme periode. Dette har været drevet af løbende forbedringer af energieffektiviteten og udrulningen af vedvarende energi, nye teknologier og innovative industrielle processer. Vedvarende energi var i 2023 den førende elektricitetskilde i EU og tegnede sig for 24 % af al energiproduktion, idet det endelige energiforbrug udgjorde 894 mio. ton olieækvivalenter (Mtoe), hvilket oversteg målet på 763 Mtoe for det endelige energiforbrug senest i 2030. I 2023 forbrugte EU 2 % mindre endelig energi i forhold til 2014, mens dets BNP steg med 38 % i samme periode 7 . Den hurtige udbredelse af ren energi i EU vil beskytte europæiske husholdninger og virksomheder mod ustabile fossile brændstoffer, styrke konkurrenceevnen og lederskabet inden for rene teknologier og bidrage til at styrke energiuafhængigheden. En ambitiøs ramme for 2030, der er drevet af klare mål og strategisk planlægning, har allerede været afgørende for at bringe EU tættere på vores klima- og energimål.
Vurderingen af de endelige ajourførte nationale energi- og klimaplaner viser, at en fuldstændig gennemførelse heraf vil bringe EU tæt på at nå sine mål. Den analyse, der er sammenfattet i denne meddelelse, viser betydelige forbedringer i forhold til udkastene til planer og viser, at EU er godt på vej til at nå 2030-målene om at reducere nettodrivhusgasemissionerne med mindst 55 % i forhold til 1990 og øge andelen af vedvarende energi til mindst 42,5 % med en ambition om at nå 45 %, selv om der er behov for en yderligere indsats for at reducere energiforbruget med 11,7 %. På trods af disse forbedringer er der stadig visse mangler. Det mellemliggende klimamål for 2040 kan skabe øget forudsigelighed og styrke de forretningsmæssige argumenter for den omstilling til ren energi, der fremlægges i planerne, og dermed hjælpe os med at nå 2030-målene.
De endelige ajourførte nationale energi- og klimaplaner blev udarbejdet efter en omfattende høringsproces på nationalt og regionalt plan og omfattede en iterativ proces med Kommissionen, der vurderede udkastene og fremsatte henstillinger til medlemsstaterne om at udarbejde ambitiøse og troværdige endelige planer 8 . Ved udgangen af april havde 24 medlemsstater forelagt deres endelige ajourførte nationale energi- og klimaplaner 9 . De medlemsstater, der endnu ikke har gjort det – Belgien, Estland og Polen – opfordres indtrængende til at færdiggøre deres planer så hurtigt som muligt 10 .
Denne EU-dækkende vurdering gør status over medlemsstaternes kollektive ambitioner 11 , identificerer ambitionsmæssige mangler, som skal afhjælpes med det samme, og beskriver fælles fremtidige udfordringer og muligheder. Den ledsages af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene med vurderingerne af de enkelte medlemsstaters endelige nationale energi- og klimaplaner 12 og målrettet vejledning for at lette gennemførelsen.
De vigtigste resultater af vurderingen på EU-plan
Kommissionen anslår på grundlag af medlemsstaternes fremskrivninger et fald i de samlede nettodrivhusgasemissioner 13 på ca. 54 % i 2030 i forhold til 1990, hvilket viser, at EU er godt på vej til at nå 2030-målet. Dette afhænger af en fuldstændig gennemførelse af medlemsstaternes eksisterende og supplerende politikker og foranstaltninger samt af EU's politikker.
Drivhusgasemissioner fra de sektorer, der er omfattet af forordningen om indsatsfordeling 14 forventes at falde med ca. 38 % i 2030 i forhold til 2005, hvilket er ca. 2 procentpoint under EU's mål på 40 %.
Selv om flere medlemsstater har optrappet indsatsen inden for jordbrugssektoren i forhold til udkastene til planer, er der stadig et hul på ca. 45-60 mio. ton CO2-ækvivalenter (svarende til ca. 100 % til 140 % af målet om yderligere optag) sammenlignet med 2030-målet i forordningen om arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF) 15 .
Med hensyn til klimatilpasning er det kun nogle af de endelige nationale energi- og klimaplaner, der i tilstrækkelig grad integrerer beredskab og modstandsdygtighed over for klimapåvirkninger. Et begrænset antal planer overvejer foranstaltninger knyttet til vandresiliens.
De fleste medlemsstater fremlægger nationale bidrag, der er i overensstemmelse med EU's bindende 2030-mål for vedvarende energi med en andel på mindst 42,5 %. Der er dog stadig en begrænset ambitionskløft på 1,5 procentpoint.
Trods forbedringer i medlemsstaternes bidrag til EU's mål for energieffektivitet på 11,7 % senest i 2030 er der stadig en ambitionskløft på 31,1 Mtoe for det endelige energiforbrug og 47,3 Mtoe for primærenergiforbruget. Dette svarer til et EU-ambitionsniveau på 8,1 % for det endelige energiforbrug.
Energisikkerheden styrkes i planerne som helhed af et lavere gasforbrug og mere diversificerede energikilder, herunder en øget rolle for kerneenergi i elproduktion samt varmeproduktion, i flere medlemsstater. Vi er imidlertid nødt til at tilpasse infrastrukturen yderligere til et dekarboniseret energisystem, øget elektrificering på grundlag af variable vedvarende energikilder og hurtigt skiftende trusler såsom klimaændringer og cybersikkerhed.
Med hensyn til det indre energimarked har medlemsstaterne indført nye foranstaltninger for at fremme fleksibilitet, stabilisere markederne og lette udbredelsen af vedvarende energi i deres endelige planer. Der er imidlertid behov for yderligere foranstaltninger for at udvikle grænseoverskridende forbindelser og integrere markederne yderligere.
De endelige planer viser et øget fokus på industriens konkurrenceevne, forsyningskædernes modstandsdygtighed, innovation og udvikling af færdigheder. Med visse undtagelser indgår der imidlertid tit ikke tilstrækkeligt specifikke og gennemførlige mål på disse områder i planerne.
Omkring halvdelen af planerne anerkender betydningen af at udfase subsidier til fossile brændstoffer. Ikke desto mindre mangler der i vid udstrækning en liste over eksisterende subsidier til fossile brændstoffer, konkrete tidsfrister og foranstaltninger til udfasning heraf.
Med hensyn til den retfærdige omstilling beskriver planerne i vid udstrækning energiomstillingens indvirkning på færdigheder og uddannelsesbehov, men mangler en detaljeret analyse af de sociale og beskæftigelsesmæssige virkninger, navnlig for sårbare husholdninger, arbejdstagere og regioner. Det ville have været en fordel at have mere konkrete foranstaltninger og en klar angivelse af midler til at afbøde disse virkninger. Medlemsstaterne giver desuden ikke et tilstrækkeligt analytisk grundlag for udarbejdelsen af deres sociale klimaplaner.
De fleste medlemsstater søger at bekæmpe energifattigdom og skitserer strukturelle foranstaltninger eller indkomststøtteforanstaltninger med vægt på energieffektivitet, renovering af bygninger og dekarbonisering. Samtidig er det kun få medlemsstater, der giver klare definitioner på energifattigdom eller fastsætter specifikke reduktionsmål.
Medlemsstaternes investeringsoverslag er blevet væsentlig bedre i forhold til udkastene til planer, men der er behov for en yderligere indsats for at finpudse dem og udvikle en omfattende strategi for mobilisering af offentlig og privat finansiering for at forbedre investorernes sikkerhed, så de nationale energi- og klimaplaner kan blive effektive investeringsplaner.
I de fleste planer gives der et klarere overblik over den offentlige høringsproces for udarbejdelsen af de endelige nationale energi- og klimaplaner. Deltagelsesprocesserne kunne have været mere inkluderende og effektive ved at være mere informative og give længere høringsfrister.
En dekarboniseret økonomi med en ren og konkurrencedygtig energisektor
Dekarbonisering
De endelige ajourførte nationale energi- og klimaplaner udgør en betydelig forbedring i forhold til udkastene til planer, hvilket gør, at EU er væsentligt tættere på at nå 2030-målet for reduktion af drivhusgasemissioner på mindst 55 %. På grundlag af en analyse af medlemsstaternes fremskrivninger i de forelagte planer anslår Kommissionen, at de samlede nettodrivhusgasemissioner i 2030 vil falde med ca. 54 % i forhold til 1990 16 , hvilket viser, at EU er godt på vej til at nå sit 2030-mål. Selv om dette resultat understøttes af eksisterende og nye nationale foranstaltninger, kan det ikke opnås uden støtte fra EU's politikker og foranstaltninger under Fit for 55-pakken såsom EU's emissionshandelssystem og CO2-standarder for køretøjer.
For de sektorer, der er omfattet af forordningen om indsatsfordeling, er de endelige planer betydeligt mere ambitiøse end udkastene, men der er stadig et stykke vej igen i forhold til 2030-målet. I henhold til forordningen om indsatsfordeling skal emissionerne fra indenlandsk transport, bygninger, landbrug, småindustri og affald reduceres med 40 % inden 2030 i forhold til 2005. På grundlag af de foreliggende fremskrivninger forventes emissionerne at falde med ca. 38 % i 2030 i forhold til 2005-niveauerne, hvilket er ca. 2 procentpoint under EU-målet 17 . Takket være yderligere eller skærpede foranstaltninger markerer dette en betydelig forbedring i forhold til forskellen på mere end 6 procentpoint på grundlag af den EU-dækkende vurdering af udkastene til energi- og klimaplaner. 12 medlemsstater 18 forventer at nå deres 2030-mål for forordningen om indsatsfordeling med eksisterende og yderligere politikker og foranstaltninger (en stigning fra 8 i udkastene til planer), mens yderligere 6 19 forventer at nå deres mål ved at udnytte den tilgængelige indenlandske fleksibilitet. 5 medlemsstater 20 forventer at mangle noget i forhold til deres 2030-mål 21 .
For jordbrugssektoren viser medlemsstaternes fremskrivninger, at EU ikke er på vej til at opfylde sit 2030-mål om at generere et yderligere nettooptag på 42 mio. ton CO2-ækvivalenter senest i 2030 22 . Jordbrugssektoren har lagret mindre og mindre CO2 fra atmosfæren i de seneste år. Den samlede analyse viser, at der ikke forventes forbedringer i kulstofdrænet i forhold til de nuværende niveauer. Rent faktisk lever EU stadig ikke op til 2030-målet med ca. 45-60 mio. ton CO2-ækvivalenter. Flere medlemsstater har ikke desto mindre øget deres ambitioner og har udstukket mere konkrete veje til at nå deres 2030-mål med yderligere politikker i jordbrugssektoren. 9 medlemsstater 23 (en stigning fra 5 i udkastene til planer) planlægger nu at nå deres LULUCF-mål. Blandt dem har Danmark for nylig indført betydelige reformer, herunder prissætning af emissioner fra landbruget og anvendelse af de genererede indtægter til at finansiere omstillingen af jordbrugssektoren. Flere endelige planer anerkender også behovet for at investere i bedre arealovervågning, -rapportering og -verifikation for at sikre data af højere kvalitet med henblik på at opnå en effektiv og effektiv politikudformning i sektoren. De fleste af planerne mangler imidlertid tilstrækkelige oplysninger om de foranstaltninger, der er nødvendige for at nå målene, og en kvantificering af deres virkninger. En mere effektiv generel anvendelse af biomasse (til energi, fødevarefoder og biobaserede produkter) i retning af biobaserede produkter med højere merværdi vil være afgørende for jordbrugssektoren.
I de endelige nationale energi- og klimaplaner lægges der mere vægt på politikker for dekarbonisering af transport og bygninger end i udkastene, men der skal gøres en større indsats. EU's emissionshandelssystem for forbrænding af brændstof inden for byggeri og anlæg, vejtransport og andre sektorer (ETS2) og den ledsagende sociale klimafond spiller en central rolle med hensyn til at reducere emissionerne inden for vejtransport og byggeri og anlæg, men supplerende nationale indsatser er uundværlige. De fleste medlemsstater har planlagt foranstaltninger til støtte for en bæredygtig omstilling af transportsektoren på grundlag af EU-politikker såsom CO2-standarder for køretøjer og forordningen om infrastruktur for alternative brændstoffer. Planerne omfatter foranstaltninger til støtte for elektrificering og indførelse af nulemissionsinfrastruktur for veje, jernbaner, havne og lufthavne samt foranstaltninger til fremme af trafikoverflytning til offentlig transport og aktiv/ikkemotoriseret mobilitet. Medlemsstaterne forventer, at disse foranstaltninger i de kommende år i høj grad vil reducere transportemissionerne, hvilket vil kræve en hurtig gennemførelse af nationale politikker og foranstaltninger på EU-plan og nationalt plan sammen med løbende overvågning. Nogle medlemsstater 24 har stadig støtteordninger for køretøjer, der kører på fossile brændstoffer, og som er i strid med dekarboniseringsmålene og bør udfases. Vedrørende bygge- og anlægssektoren tager medlemsstaterne som beskrevet i afsnit 2.2 og 2.3 skridt til at fremme vedvarende energi til opvarmning og køling og til at støtte renovering af bygninger, men der skal gøres mere for at planlægge og gennemføre de relevante politikker.
Med hensyn til CO2-opsamling, -anvendelse og -lagring (CCUS) indeholder de endelige ajourførte planer yderligere oplysninger og mere ambitiøse projekter. Mere end halvdelen af medlemsstaterne har i det mindste delvist taget hensyn til de relevante henstillinger fra Kommissionen 25 . I modsætning til udkastene mindsker de endelige planer forskellen i forhold til målet på 50 mio. ton CO2 årligt senest i 2030 som fastsat i forordningen om nettonulindustri. På grundlag af de foreliggende oplysninger planlægger medlemsstaterne at opsamle 42,4 mio. ton CO2 årligt i 2030, heraf 14,9 mio. ton CO2 fra biogene kilder. Medlemsstaterne anslår en injektionskapacitet på mellem 27,1 og 45,1 mio. ton CO2 årligt i 2030. Nogle medlemsstater har ikke indberettet den injektionskapacitet, der er planlagt på deres område. Forordningen om styrkelse af Europas økosystem for produktion af nettonulteknologi 26 har imidlertid siden juni 2024 stillet krav om, at medlemsstaterne hvert år rapporterer om fremtidig projektudvikling vedrørende CO2-opsamlings- og injektionskapacitet på deres område. Flere ajourførte planer afspejler behovet for at udvikle et CO2-rørledningsnet, og nogle medlemsstater har også gjort fremskridt med hensyn til at indføre de nødvendige lovgivningsmæssige og befordrende rammer for industriel CO2-forvaltning.
Med hensyn til tilpasning har medlemsstaterne kun delvist efterkommet Kommissionens henstillinger. Dette giver anledning til betydelig bekymring i betragtning af resultaterne af den europæiske klimarisikovurdering (EUCRA) i marts 2024-rapporten 27 fra Det Europæiske Miljøagentur, som konstaterede, at EU og medlemsstaterne ikke holder trit med de accelererende klimarisici. Af præsident Niinistös rapport fra oktober 2024 28 fremgår det, at klimaændringer er en risikomultiplikator, og behovet for at indarbejde princippet om "indbygget beredskab" understreges med henblik på at imødegå alle trusler på en holistisk måde.
På trods af dette er det kun en håndfuld endelige planer 29 , der på korrekt vis indeholder tilpasningspolitikker og -foranstaltninger i de forskellige dimensioner af energiunionen. I mange tilfælde indeholder planerne krydshenvisninger til nationale tilpasningsstrategier og -planer. I andre planer tages der kun delvist hensyn til tilpasningsaspekterne, og der mangler kvantitative målinger af tilpasningsbehovene og af virkningerne af og fordelene ved tilpasningspolitikkerne. Der mangler ofte oplysninger om klimasårbarheder og -risici for energiunionen. Nogle planer imødegår klimaændringernes konsekvenser for den fremtidige tilgængelighed af vandressourcer og de dermed forbundne risici for energisektoren 30 (f.eks. risikoen for utilstrækkelig eller afbrudt vandforsyning til vandkraftproduktion og grøn brint og til køleenergianlæg, herunder atomkraftværker). Kun et begrænset antal medlemsstater har fastsat væsentlige yderligere tilpasningspolitikker og -foranstaltninger 31 . Naturbaserede løsningers rolle anerkendes i nogle tilfælde, men der er et uudnyttet potentiale med hensyn til at fremme deres anvendelse til støtte for energiunionens mål.
Det videre forløb
På trods af en markant forbedring i forhold til udkastene til planer er der stadig en kløft i forhold til 2030-målene i forordningen om indsatsfordeling og LULUCF-målene. Der er behov for yderligere foranstaltninger for at opfylde målene og opskalere klimatilpasningsindsatsen.
Kommissionen vil fortsat indgå i en konstruktiv dialog med og støtte medlemsstaterne for at lette gennemførelsen og styrke ambitionerne, hvor det er nødvendigt. Kommissionen vil årligt overvåge fremskridtene hen imod målene i henhold til forordningen om indsatsfordeling og LULUCF ved hjælp af værktøjer såsom anmodninger om korrigerende handlingsplaner, hvor det er nødvendigt.
Medlemsstater, der ikke gør tilstrækkelige fremskridt med at opfylde deres mål i henhold til forordningen om indsatsfordeling, opfordres til at udarbejde en solid strategi for at kombinere yderligere foranstaltninger med anvendelse af tilgængelige fleksibiliteter. Alle medlemsstater bør hurtigt gennemføre ETS2 for at sikre omkostningseffektive emissionsreduktioner fra vejtransport og bygninger og fremskynde supplerende nationale foranstaltninger til dekarbonisering af disse sektorer. For transportsektoren omfatter afgørende elementer elektrificering og etablering af infrastruktur, efterspørgselsstyring, øget brug af offentlige og fælles transportmidler og aktiv/ikkemotoriseret mobilitet.
Medlemsstaterne bør også fortsætte med at reducere emissionerne fra luftfart og søfart. De bør i den forbindelse støtte produktionen af vedvarende og kulstoffattige skibsbrændstoffer og af bæredygtige flybrændstoffer 32 og investere i infrastruktur til fremtidige nulemissionsluftfartøjer og elektrificering af havne- og lufthavnsdrift.
Medlemsstaterne bør hurtigst muligt supplere deres jord-, bioøkonomi- og energipolitikker for at opnå en mere bæredygtig høst og øget nettooptag inden for landbrug og skovbrug og samtidig tage hensyn til cirkularitet. En mere målrettet anvendelse af offentlige midler såsom den fælles landbrugspolitik eller statsstøtte kan støtte udbredelsen af bedre overvågningsteknologier og arealforvaltning, der opnår de største klimafordele, fremmer naturbaserede løsninger, øger modstandsdygtigheden over for klimaændringer og dermed beskytter fødevaresikkerheden og biodiversiteten.
Medlemsstaterne kan også overveje markedsbaserede tilgange, der bygger på EU-forordningen om en EU-certificeringsramme for permanent kulstoffjernelse, kulstofbindende dyrkning og kulstoflagring i produkter 33 . I 2025 vil Kommissionen vedtage metoder til kulstofbindende dyrkning i henhold til denne forordning for yderligere at tilskynde til bæredygtige jordpolitikker med biodiversitetsfordele.
En mere bæredygtig produktion og en mere effektiv anvendelse af biomasse er en vigtig byggesten i den kommende nye EU-bioøkonomistrategi (forventes vedtaget inden udgangen af 2025). En forbedret og mere strømlinet overvågning af biomasse vil være et vigtigt redskab i forbindelse med denne ambition.
Medlemsstaterne opfordres til at forbedre vurderingen af klimasårbarheder og -risici, herunder ved at identificere risikoejere på tværs af relaterede sektorpolitikker og overveje kaskaderisici og komplekse risici i overensstemmelse med EUCRA-rapporten. Klimascenarier og risikovurderinger skal danne grundlag for programmeringen af energi- og vandrelaterede investeringer og foranstaltninger.
Medlemsstaterne opfordres til at intensivere deres bestræbelser på at identificere synergier med foranstaltninger til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, når de forbereder deres kommende naturgenopretningsplaner, og prioritere gennemførelsen af foranstaltninger i overensstemmelse hermed.
Kommissionen vil fremlægge en europæisk klimatilpasningsplan i 2026 for at støtte medlemsstaterne, navnlig med hensyn til beredskab og planlægning, og for at sikre, at der foretages regelmæssige videnskabeligt baserede risikovurderinger.
Ved at gennemføre aftalen om ren industri og strategien for industriel CO2-forvaltning 34 fortsætter Kommissionen med at støtte udviklingen af et marked for opsamlet CO2. Medlemsstaterne opfordres til at fremme udviklingen af infrastruktur til CO2-lagring og transport med henblik på at opfylde målene i forordningen om nettonulindustri.
Den Industrielle Dekarboniseringsbank, som sigter mod 100 mia. EUR i finansiering, vil også være afgørende for EU's investeringer i innovation og rene teknologier og støtte dekarboniseringen af centrale industrielle processer på tværs af forskellige sektorer.
Ved gennemførelsen af de nationale energi- og klimaplaner opfordres medlemsstaterne til yderligere at overveje synergierne og afvejningerne mellem de planlagte foranstaltninger og miljøprioriteter såsom luftforurening og cirkularitet.
Vedvarende energi
EU er som skitseret i konkurrenceevnekompasset strategisk placeret til at bevare sin førerposition som en global frontløber inden for vedvarende energi, men det skal sikre, at den ambitiøse efterspørgsel efter dekarbonisering modsvares af lederskab inden for de teknologier, der skal levere den 35 .
EU har forpligtet sig til sit mål for vedvarende energi på mindst 42,5 % med en ambition om at nå 45 % senest i 2030. Dette mål er ikke kun en søjle i den europæiske grønne pagt, men også et centralt element i gennemførelsen af Kommissionens handlingsplan for energi til overkommelige priser. EU søger at fremskynde udbredelsen af vedvarende energi for at beskytte forbrugerne mod svingende priser på fossile brændstoffer, reducere energiregningerne på lang sigt og styrke sin energisuverænitet.
Mellem 2022 og 2024 installerede medlemsstaterne en elkapacitet fra vedvarende energikilder på ca. 205 GW 36 , mere end stigningen mellem 2014 og 2022, hvilket viser den politiske vilje til at omstille energisystemet, mindske de strategiske afhængigheder og fremme både bæredygtig økonomisk vækst og innovation. Vedvarende energi er ikke kun et klimakrav. Det er en vigtig løftestang til at levere økonomisk overkommelig, sikker og hjemmedyrket energi til alle europæere. EU's elforbrugere forventes at have sparet ca. 100 mia. EUR i perioden 2021-2023 takket være yderligere elproduktion fra nyinstalleret solcelle- og vindkapacitet. Bidrag fra medlemsstaterne signalerer et stærkt engagement i udbredelsen af vedvarende energi, men indikerer, at der forventes en 37 andel på 41 % af vedvarende energi 38 i det endelige bruttoenergiforbrug senest i 2030. Samtidig tyder en mere optimistisk vurdering baseret på medlemsstaternes fremskrivninger på, at EU kan nå op på 42,6 %, hvilket viser, at der er mulighed for at gå endnu videre.
Dette repræsenterer betydelige fremskridt sammenlignet med den andel på 33,1-33,7 % af vedvarende energi, der forventedes i de oprindelige endelige nationale energi- og klimaplaner for 2019, og er også højere end den samlede andel som følge af de udkast til ajourførte nationale energi- og klimaplaner, der skulle forelægges i juni 2023. Men virkeligheden er stadig, at selv om mere end to tredjedele af medlemsstaterne 39 har hævet deres ambitionsniveau betydeligt, er der stadig en begrænset forskel på 1,5 procentpoint i forhold til 42,5 %-målet, og der er behov for en hurtig indsats for at indhente det forsømte. Hvis medlemsstaterne imidlertid fuldt ud opfylder deres fremskrivninger, vil der ikke være nogen ambitionskløft med hensyn til at nå det bindende mål på 42,5 %. Selv i det bedst tænkelige scenarie vil de kollektive bidrag dog stadig ikke være i overensstemmelse med EU's tilstræbte mål på 45 % vedvarende energi i henhold til direktivet om vedvarende energi 40 som ændret. Udfordringen er nu at omsætte disse fremskrivninger til virkelighed gennem konkrete tiltag og dermed sikre, at EU og medlemsstaterne opfylder deres forpligtelser.
Mange medlemsstater har skitseret skridt til at fremskynde udstedelsen af tilladelser og øge udbredelsen af elkøbsaftaler og egetforbruget, og nogle lande har beskrevet planer om at kortlægge områder til fremskyndelse af vedvarende energi. 22 medlemsstater 41 fastsatte et 2030-mål for vedvarende energi inden for opvarmning og køling, der er i overensstemmelse med det reviderede direktiv om vedvarende energi 42 . 11 medlemsstater 43 har desuden medtaget et særligt mål for vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, for industrien. Dertil kommer, at nogle medlemsstater har angivet, hvilken elektrolysekapacitet de planlægger at nå senest i 2030, mens andre stadig er i færd med at vurdere gennemførligheden af målene for vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, i industrien.
Med hensyn til innovative teknologier for vedvarende energi har 10 medlemsstater 44 fastsat ambitiøse mål for nyinstalleret kapacitet senest i 2030, der sigter mod at opfylde det vejledende mål på 5 %, der er fastsat i det reviderede direktiv om vedvarende energi 45 . Selv om de fleste medlemsstater fulgte Kommissionens henstillinger om vedvarende transport og bioenergi, mangler planerne stadig oplysninger om den indenlandske forsyning af skovbiomasse til energiformål, om hvordan skovbiomasse vil blive anvendt til energiproduktion, og om medlemsstaterne opfylder de relevante forpligtelser i henhold til LULUCF-forordningen.
Endelig har næsten alle medlemsstater 46 efterlevet Kommissionens henstillinger om biomethan og fremlagt foranstaltninger for biomethan og biogas, som skønnes at resultere i en samlet årlig produktion på 25,85 mia. kubikmeter (mia. m3) senest i 2030. Imidlertid har kun syv medlemsstater fastsat specifikke, særskilte mål for biomethan. Sverige foreslår finansiel støtte til biomethan, men uden at fastsætte et specifikt mål.
Det videre forløb
På trods af betydeligt øgede nationale ambitioner sammenlignet med udkastene til ajourførte nationale energi- og klimaplaner er der stadig en forskel på 1,5 procentpoint i forhold til EU's 2030-mål for vedvarende energi på mindst 42,5 %, hvis medlemsstaterne ikke opfylder deres mere ambitiøse fremskrivninger. Selv om målet på 42,5 % er ved at være nået, er det derfor afgørende fortsat at støtte medlemsstaterne i deres indsats for at lukke kløften og nå deres fælles mål om at nå op på 45 % senest i 2030, og der er behov for en stærkere indsats for at fremskynde udbredelsen af vedvarende energi.
Der er ikke tid til at hvile på laurbærrene. Kommissionen vil støtte og nøje overvåge gennemførelsen af de endelige planer sammen med medlemsstaterne og undersøge supplerende alternative foranstaltninger med henblik på opfyldelse af medlemsstaternes mest ambitiøse fremskrivninger for at lukke ambitionskløften. Kommissionen vil vurdere, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at sikre den kollektive opfyldelse af målet for vedvarende energi, herunder det ambitiøse mål på 45 %.
Som udgangspunkt vil de foranstaltninger, der er skitseret i handlingsplanen for energi til overkommelige priser og i aftalen om ren industri, i væsentlig grad støtte medlemsstaterne i at nå deres mål og samtidig sænke energiomkostningerne for de europæiske forbrugere.
Som en del af en pakke om europæiske net i sidste kvartal af 2025 vil Kommissionen arbejde på yderligere at strømline og forenkle EU-lovgivningen og reducere godkendelsestiden, herunder med målrettede ajourføringer af miljølovgivningen, hvilket vil være afgørende for at fjerne hindringer for projekter vedrørende vedvarende energi, infrastrukturudvikling og energilagring. Dette vil især være relevant for bygge- og anlægssektoren samt industrisektoren. Der vil blive fokuseret på at øge energilagringskapaciteten for at skabe gunstige rammer for investeringer i elektrificering baseret på vedvarende energi.
Kommissionen vil fortsat støtte medlemsstaterne i deres gennemførelsesbestræbelser inden for rammerne af "Accele-RES"-initiativet. Dette vil omfatte én til én-samarbejde med medlemsstaterne, ekspertgruppen om tilladelser, særlige workshopper og den samordnede indsats vedrørende direktivet om vedvarende energi (CA-RES).
For så vidt angår de foranstaltninger på mellemlang til lang sigt, der er fastsat i handlingsplanen for energi til overkommelige priser, skal handlingsplanen for elektrificering fremme omstilling i hele systemet for at fremskynde den elektrificering, der er nødvendig for at nå målene, og støtte udbredelsen af vedvarende energi. Dette omfatter opskalering af elkøbsaftaler, støtte til fleksibilitetsløsninger såsom lagring og fleksibelt elforbrug og iværksættelse af bevidstgørelsesinitiativer såsom kvikskranker for forbrugere og virksomheder. Foranstaltninger til modernisering og udvidelse af elnet og kanalisering af grænseoverskridende investeringer i bl.a. infrastruktur for ren energi vil desuden spille en central rolle med hensyn til at lukke kløften. Kommissionen vil foreslå yderligere politikker til støtte for disse bestræbelser, og de nationale regeringer bør hurtigst muligt indarbejde dem i deres energistrategier.
På kort sigt bør medlemsstaterne intensivere deres bestræbelser på at sikre en hurtig og effektiv gennemførelse og håndhævelse af tilladelsesreglerne, som dem, der er skitseret i det reviderede direktiv om vedvarende energi, for at fremskynde gennemførelsen af projekter.
Medlemsstaterne opfordres til at udforme specifikke foranstaltninger for at lette udbredelsen af elkøbsaftaler ved at skabe gunstige retlige og lovgivningsmæssige rammer og udsende stabile investeringssignaler for at mobilisere investeringer i vedvarende energi.
Medlemsstaterne opfordres også til at anvende samarbejdsmekanismer baseret på vedvarende energi for at opfylde deres nationale bidrag til vedvarende energi, såsom EU's finansieringsmekanisme for vedvarende energi 47 . Fordelene for de bidragydende lande omfatter finansiering af projekter for vedvarende energi i regioner, hvor lokale forhold gør dem mere omkostningseffektive end hjemme, samt adgang til produktion af vedvarende energi, der kan være knap i deres eget område, f.eks. indlandsstater, der drager fordel af havvindmølleprojekter. For værtslandene omfatter fordelene investeringer i lokale projekter for vedvarende energi, som ikke belaster det nationale budget, samt lokal beskæftigelse, lavere drivhusgasemissioner, forbedret luftkvalitet, modernisering af energisystemet og mindre afhængighed af import.
Medlemsstaterne opfordres til yderligere at fremme udviklingen af fjernvarme- og fjernkølingssystemer baseret på vedvarende energi og modernisering af eksisterende systemer for at øge energieffektiviteten og integrere vedvarende energiløsninger såsom varmepumper i fjernvarme- og kølingsnettene. Strategien for opvarmning og køling vil således yderligere fremme udbredelsen af vedvarende energi i disse sektorer.
Energieffektivitet
Det er afgørende for Europas konkurrenceevne, sikkerhed og klimaambitioner at opfylde EU's bindende mål om at reducere energiforbruget med 11,7 % 48 inden 2030 49 . Øget energieffektivitet reducerer energiomkostningerne, fremmer konkurrenceevnen og øger energisikkerheden ved at mindske EU's afhængighed af importerede fossile brændstoffer. Navnlig dekarboniseringen af bygningsmassen vil sætte skub i EU's bygge- og anlægsindustri og cleantech-industri.
EU's samlede energiforbrug har været faldende siden 2021, hvilket bringer det tættere på EU's energieffektivitetsmål for 2030. I alt 15 medlemsstater 50 har hævet deres energieffektivitetsambitioner for det endelige energiforbrug i forhold til udkastene til planer. 51
9 medlemsstater 52 har tilpasset deres nationale bidrag til EU's energieffektivitetsmål for 2030 53 . Flere medlemsstater, f.eks. Irland og Østrig, har desuden fastsat nationale mål, der er mere ambitiøse end deres egne fremskrivninger 54 og har givet udtryk for deres vilje til yderligere at reducere det endelige energiforbrug.
På trods af fremskridt hen imod et mere effektivt energiforbrug er der stadig en kløft med hensyn til at nå EU's energieffektivitetsmål for 2030. De aggregerede bidrag resulterer i et forventet endeligt energiforbrug på 794,1 Mtoe i 2030. Selv om ambitionskløften blev reduceret med 20 Mtoe i forhold til udkastene til ajourførte nationale energi- og klimaplaner, ligger de endelige bidrag fortsat 47,3 Mtoe over målet for primærenergiforbruget på 992,5 Mtoe og 31,1 Mtoe over målet for det endelige energiforbrug på 763 Mtoe, hvilket svarer til et EU-mål på 8,1 %. Dette er en betydelig forskel, som svarer til Belgiens årlige endelige energiforbrug. Kløften skal ikke desto mindre ses i sammenhæng, og de nuværende tal afspejler betydelige fremskridt i forhold til tidligere energieffektivitetsmål.
Med hensyn til målrettede politikker og foranstaltninger har mange medlemsstater i det mindste delvist efterkommet de fleste af Kommissionens henstillinger. Selv om medlemsstaterne beskriver finansieringsprogrammer, støtteforanstaltninger og planlagte politikker i detaljer, giver flere medlemsstater ikke oplysninger om gennemførelsen af princippet om energieffektivitet først, og de kvantificerer heller ikke de forventede energibesparelser som følge af de energieffektivitetsforanstaltninger, der er skitseret i deres planer. Flere planer indeholder desuden begrænsede oplysninger om den offentlige sektors energieffektivitetsforpligtelser.
Fuld dekarbonisering af bygningsmassen inden 2050 kræver, at den nuværende energirenoveringsprocent tredobles. De fleste medlemsstater har ikke desto mindre fastholdt de ambitioner, der er fastsat i deres nationale langsigtede renoveringsstrategier for 2020 55 ), og har undertiden henvist til deres kommende nationale planer for renovering af bygninger, hvis udkast skal foreligge senest i december 2025. Kun få medlemsstater har øget ambitionsniveauet for deres langsigtede renoveringsstrategier 56 eller indført mere ambitiøse bygningspolitikker og -foranstaltninger 57 . ETS2 og den sociale klimafond vil bidrage til at støtte de nationale bestræbelser på at dekarbonisere bygningsmassen.
Det videre forløb
På trods af, at der er sket en betydelig forbedring i forhold til udkastene til ajourførte nationale energi- og klimaplaner, er der stadig en ambitionskløft på 31,1 Mtoe i forhold til Unionens energieffektivitetsmål på 763 Mtoe 58 i 2030, hvilket svarer til en reduktion på 8,1 %.
Nu hvor der kun er få år igen til 2030, er der behov for yderligere tiltag. Medlemsstaterne bør hurtigst muligt øge både deres ambitioner og gennemførelsesindsats. Kommissionen iværksætter en række operationelle foranstaltninger for at hjælpe medlemsstaterne med at lukke ambitionskløften og overvåge gennemførelsen af de endelige planer. Kommissionen vil vurdere, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at sikre den kollektive opfyldelse af energieffektivitetsmålene.
Kommissionens handlingsplan for energi til overkommelige priser bidrager konkret til at afhjælpe energieffektivitetskløften ved at undersøge, hvordan der kan etableres et EU-dækkende marked for energieffektivitet, herunder for energispareattester. Planen styrker også håndhævelsen over for produkter, der ikke opfylder energieffektivitetskravene og forpligter Kommissionen til at ajourføre EU's regler om energimærkning og miljøvenligt design.
Gennem den europæiske koalition for finansiering af energieffektivitet vil Kommissionen forbedre adgangen til kapital og lette adgangen til finansielle værktøjer og incitamenter til støtte for markedsaktører, der leverer energieffektivitetsløsninger til virksomheder. Kommissionen vil i samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank (EIB) undersøge, hvordan der kan oprettes en EU-garantiordning med det formål at fordoble markedet for energieffektivitetstjenester.
For at sikre, at ambitionskløften ikke giver sig udslag i mangler, opfordres medlemsstaterne til at gennemføre politikker og foranstaltninger, herunder tilvejebringe yderligere finansieringsmuligheder til støtte for energieffektivitetsprojekter og -løsninger, forbedre adgangen til kapital og skabe finansielle incitamenter for den private sektor. Kommissionen vil støtte medlemsstaterne i disse bestræbelser ved at undersøge mulighederne for yderligere teknisk bistand, f.eks. gennem LIFE-finansieringsprogrammet for ren energiomstilling eller instrumentet for teknisk støtte.
Medlemsstaterne opfordres til at fremskynde renoveringstempoet og til at fremlægge omfattende investeringsplaner i deres nationale planer for renovering af bygninger med henblik på at dekarbonisere bygningsmassen senest i 2050. Medlemsstaterne opfordres til at anvende forelæggelsen af deres nationale planer for renovering af bygninger til at angive deres ambitiøse mål for opnåelse af økonomisk overkommelige og bæredygtige boliger.
Medlemsstaterne opfordres til at gennemføre foranstaltninger, der fremmer elektrificering af transport og gør de offentlige transportsystemer mere attraktive.
Medlemsstaterne opfordres også indtrængende til at gennemføre ETS2 og fremlægge robuste sociale klimaplaner, som sammen med yderligere nationale politikker vil bidrage til at dekarbonisere og øge energieffektiviteten i bygnings- og vejtransportsektorerne.
Medlemsstaterne opfordres til at tilskynde industrien til at vedtage anbefalinger om energieffektivitet, der identificeres gennem energisyn og energiledelsessystemer.
Tiltrækning af investeringer for at opnå en konkurrencedygtig og ren økonomi
Finansieringen af den grønne, den digitale og den sociale omstilling kræver maksimering af offentlige investeringer og mobilisering af privat kapital. Som det fremgår af meddelelsen "Vejen til den næste flerårige finansielle ramme" 59 vil Kommissionen fremlægge et forslag til et enklere, mere fokuseret og mere virkningsfuldt langsigtet budget i 2025, der lever op til EU's prioriteter for omstillingen til ren energi og samtidig letter og forenkler støttemodtagernes adgang til EU-finansiering og bidrager til at bygge bro over investeringsbehovene.
Finansiering og investeringer
For at kunne opfylde EU's klima- og energimål for 2030 bør de samlede investeringer i energisystemet nå op på ca. 570 mia. EUR om året i perioden 2021-2030 60 . Selv om det er en absolut nødvendighed at lave energiprojekter, der er designet til at være klimarobuste 61 , for at opbygge et modstandsdygtigt, langvarigt og omkostningseffektivt energisystem, kan det desuden øge behovet for forudgående investeringer i de kommende år. I betragtning af at de offentlige ressourcer er begrænsede, skal privat kapital udnyttes strategisk, herunder ved at anvende risikobegrænsende instrumenter til at afbøde projektmæssige risici, sænke låneomkostningerne til startkapitaludgifter og dermed sænke de samlede systemomkostninger.
Mange medlemsstater har forbedret robustheden af deres investeringsoverslag i deres endelige planer, men politikker og mål stemmer ikke altid overens med skøn over investeringsbehov. Dertil kommer, at flere planer mangler omfattende strategier for mobilisering af offentlig og privat finansiering. De fleste medlemsstater har i det mindste delvist efterkommet Kommissionens henstillinger og fremlagt skøn over investeringsbehovene for hver sektor. Kun få har dog angivet finansieringskilderne, vurderet omfanget af den offentlige støtte, der er behov for, og drøftet, hvordan private investeringer kan mobiliseres. De resterende planer indeholder ikke solide skøn over det samlede investeringsbehov og/eller investeringsbehovet pr. sektor. Dette er en forspildt mulighed for at skabe langsigtet overblik over planlagte investeringer, hvilket er afgørende for at tiltrække privat finansiering. Mere end halvdelen af de vurderede endelige nationale energi- og klimaplaner har desuden ikke efterkommet henstillingen om at bringe foranstaltningerne i fuld overensstemmelse med de nationale genopretnings- og resiliensplaner 62 .
Der er i øvrigt kun få medlemsstater, der har fremlagt en robust vurdering af planens makroøkonomiske virkninger. Da makroøkonomisk vurdering er vigtig for at opnå en effektiv tilpasning af den økonomiske politik til støtte for gennemførelsen af de nationale energi- og klimaplaner, er der behov for yderligere indsats.
Det er afgørende at udfase subsidier til fossile brændstoffer for at kunne omdirigere investeringer til omstillingen til ren energi og tilpasse markedsincitamenterne til klimamålene. Regeringerne kan fremme renere energi og innovation ved gradvist at fjerne subsidier til fossile brændstoffer og omdirigere investeringer til alternative industrier. Dette vil fremme økonomisk modstandsdygtighed og omfordele finansielle ressourcer til støtte for lokalsamfund og arbejdstagere og dermed bidrage til en rimelig og retfærdig omstilling, der prioriterer både miljømæssig og social velfærd (se afsnit 5 nedenfor).
Omkring halvdelen af medlemsstaterne har delvist efterkommet Kommissionens henstilling om at udfase subsidier til fossile brændstoffer. Der fokuseres primært på processen og institutionerne, herunder aktiviteter i internationale fora, for at fremme dette mål ved at gennemgå, identificere og katalogisere finansielle, skattemæssige og andre incitamenter 63 . Nogle medlemsstater 64 angiver, at der er behov for visse subsidier, eller slår til lyd for en forsigtig tilgang til udfasning af disse subsidier, navnlig i særlige tilfælde såsom sårbare husholdninger, opvarmning og øer, for at minimere omkostningerne og skabe trivsel.
Medlemsstaterne har derfor ikke udnyttet processen for nationale energi- og klimaplaner fuldt ud med henblik på at skitsere og prioritere den gradvise udfasning af subsidier til fossile brændstoffer. Faktisk er det kun få medlemsstater, der vedlægger en beskrivelse af deres subsidier til fossile brændstoffer, men uden at fremlægge en socioøkonomisk analyse af deres virkning eller nævne politikker, foranstaltninger eller tidsplaner for udfasning 65 . Andre peger på fraværet af direkte subsidier til fossile brændstoffer 66 eller udtrykker tvivl om, hvorvidt deres skatteforanstaltninger er tilstrækkelige 67 .
Det videre forløb
Mange medlemsstater har forbedret robustheden af deres investeringsoverslag, men kun få angav finansieringskilderne og vurderede, hvordan private investeringer kan mobiliseres. Kun få medlemsstater udnytter den proces, som anvendes for de nationale energi- og klimaplaner, fuldt ud med henblik på at skitsere og prioritere den gradvise udfasning af subsidier til fossile brændstoffer.
For at tackle de finansierings- og investeringsudfordringer, der er forbundet med klima- og energiomstillingen, fremsætter aftalen om ren industri en række foranstaltninger til støtte for investeringer og innovation, der mobiliserer over 100 mia. EUR til støtte for EU-produceret ren produktion og øger synergierne mellem eksisterende finansieringsinstrumenter. Forøgelsen af InvestEU's risikokapacitet vil mobilisere ca. 50 mia. EUR i yderligere finansiering frem til udgangen af den nuværende flerårige finansielle ramme.
Kommissionen vil på grundlag af erfaringerne med EU-budgettet, som bidrager til klimarelevante foranstaltninger til støtte for den europæiske grønne pagt, fremlægge den næste flerårige finansielle ramme som en vigtig katalysator for omstillingen til ren energi. Den planlagte Fond for Konkurrenceevne vil yde stærk støtte til innovativ industri med henblik på at foretage bæredygtige investeringer inden for den næste FFR og en forenklet one-stop-shop-adgang til EU-midler. Den vil fokusere på projekter med europæisk merværdi såsom cleantech og samtidig støtte industriel dekarbonisering. EU-finansiering vil give betydelige yderligere investeringer i den infrastruktur og konnektivitet, der er nødvendig for at fuldføre energiunionen. Kommissionen vil foreslå en særlig Investeringsstrategi for ren energi for Europa, herunder et risikobegrænsende initiativ for at frigøre privat kapital i 2025.
Medlemsstaterne opfordres til at handle og fastsætte en klar og troværdig tidsplan for udfasning af subsidier til fossile brændstoffer. Kommissionen vil udarbejde en køreplan til yderligere nedskalering og udfasning af subsidier til fossile brændstoffer som led i vores arbejde med at mindske Europas afhængighed, f.eks. inden for rammerne af det europæiske semester 2025. Det anbefales at anvende frigjorte ressourcer til at støtte en rimelig og retfærdig klima- og energiomstilling i overensstemmelse med energi- og klimamålene og med henblik på at opbygge et konkurrencedygtigt rent industrigrundlag og samtidig styrke vores strategiske autonomi.
Medlemsstaterne opfordres til at overveje, hvordan de tilgængelige offentlige midler (på nationalt plan og EU-plan) kan anvendes til at støtte gennemførelsen af de nationale energi- og klimaplaner. Dette omfatter innovations- og moderniseringsfondene og de betydelige indtægter, som auktioneringen af EU ETS-kvoter vil generere. Innovationsfonden har vist sig at være et pålideligt redskab for EU's industrier, når det drejer sig om at finansiere industrielle dekarboniseringsprojekter og projekter til fremstilling af cleantech. Medlemsstaterne opfordres navnlig til at anvende de auktioner, som Kommissionen stiller til rådighed som en tjeneste, til at øge støtten til de projekter, som innovationsfonden har udvalgt. Medlemsstaterne bør overveje, hvordan de bedst kan anvende fondene under samhørighedspolitikken til at støtte energi- og klimaomstillingen og indførelsen af en ægte energiunion. Kommissionens nylige forslag om at modernisere samhørighedspolitikken i forbindelse med midtvejsevalueringen 68 giver mulighed for øget forfinansiering i 2026 og medfinansiering (henholdsvis 30 % og op til 100 %) for at tilskynde til investeringer i energisamkøringslinjer og tilhørende transmissionssystemer. Forslaget udvider også anvendelsesområdet for støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Fonden for Retfærdig Omstilling (FRO) til alle dekarboniseringsprojekter, der er blevet tildelt et "Sovereignty Seal" under Innovationsfonden.
Medlemsstaterne opfordres til at identificere investeringsbehovene bedre og udvikle mere omfattende strategier for at tiltrække de offentlige og private investeringer, der er nødvendige for at støtte gennemførelsen af de nationale energi- og klimaplaner, herunder ved f.eks. at gøre brug af de nationale knudepunkter i den europæiske koalition for finansiering af energieffektivitet. Dette bør også bidrage til at forbedre resultaterne af de nationale udgifter og EU's udgifter i forbindelse med den næste FFR.
Kommissionen vil anbefale medlemsstaterne at indføre skattesystemer til støtte for ren produktion, der kan bidrage til at mobilisere finansiering.
For at gennemføre de nationale energi- og klimaplaner kan medlemsstaterne gøre brug af instrumentet for teknisk støtte, som kan levere skræddersyet ekspertise til at gennemføre politikker og foranstaltninger samt til at identificere og mobilisere de vigtigste finansieringskilder.
Konkurrenceevne, forskning og innovation
Europa har en dokumenteret succeshistorie inden for teknologi og innovation knyttet til ren energi. Den skal imidlertid forbedre rammebetingelserne for på effektiv vis at bringe innovative produkter på markedet og sætte virksomhederne i stand til at opskalere med en langsigtet vision, hvor der tages hensyn til spørgsmål som f.eks. afhængighed. Dette er afgørende for, at EU's virksomheder kan udnytte mulighederne på det globale marked for vigtig masseproduceret ren teknologi, der forventes at blive tredoblet inden 2035 og nå en årlig værdi på ca. 1,9 bio. EUR9.
De endelige planer viser, at medlemsstaterne fokuserer mere på at støtte industriens konkurrenceevne under hele omstillingen til ren energi. De opregner nationale strategier og foranstaltninger til støtte for forskning og innovation, men de fleste planer 69 mangler stadig finansieringsmål, der fastlægger specifikke forløb frem til 2030, f.eks. med hensyn til offentlige udgifter til forskning og udvikling, der er afsat til energi- og klimaprogrammer. De ser heller ikke frem mod 2050 for at fremskynde udviklingen og produktionen af rene energiteknologier og fremme omstillingen til en nulemissionsøkonomi.
De fleste af planerne er i overensstemmelse med Kommissionens henstillinger, der skitserer klare foranstaltninger til fremme af udviklingen af projekter inden for nettonulteknologi og rene teknologier, for nogens vedkommende med særligt fokus på energiintensive industrier 70 . De skitserede foranstaltninger omfatter støtte til investeringer og foranstaltninger til at fremskynde udstedelse af tilladelser 71 til opførelse af infrastrukturprojekter eller projekter vedrørende ren teknologi.
Planerne afspejler for så vidt angår konkurrencedygtige og modstandsdygtige forsyningskæder for rene energiteknologier, med visse undtagelser 72 , reelt ikke specifikke foranstaltninger, der skal bidrage til at opskalere fremstillingen af rene energiteknologier, -udstyr og -komponenter og sikre modstandsdygtigheden i medlemsstaternes forsyningskæder. De fleste medlemsstater medtager imidlertid i deres planer strategier og foranstaltninger for den cirkulære økonomi, som er nødvendige for at mindske afhængigheden og sikre adgang til råstoffer. Detaljeringsgraden af disse foranstaltninger er ujævn, og det er sjældent, at deres faktiske virkninger (økonomiske, med hensyn til emissionsreduktion) kvantificeres.
Digitaliseringen af energisystemet spiller en central rolle i mange planer, hvor flere medlemsstater planlægger klare foranstaltninger til styrkelse af netinfrastrukturens digitalisering 73 , og andre 74 prioriterer digitaliseringen af udbredelsen af solenergiteknologi i bygge- og anlægssektoren.
De fleste planer fokuserer også på samarbejde om innovation 75 . Medlemsstaterne deltager i EU-dækkende initiativer såsom den nyligt reviderede strategiske energiteknologiplan for EU (SET-planen) for at fremme innovation, harmonisere deres forskningsdagsordener og udveksle bedste praksis. På trods af en række udfordringer, f.eks. høje innovationsomkostninger og lovgivningsmæssige hindringer, og i bestræbelserne på at skabe fremskridt udnytter medlemsstaterne EU's finansieringsmekanismer såsom Horisont Europa, Innovationsfonden og genopretnings- og resiliensfaciliteten, og de arbejder samtidig for at fremme offentlig-private partnerskaber. EU-programmer supplerer national og regional finansiering.
Endelig er udvikling af arbejdsstyrken en stigende prioritet, da omstillingen til en nettonuløkonomi kræver nye færdigheder. Ikke desto mindre er det kun nogle af medlemsstaterne 76 , der på effektiv vis har fremsat mål med øremærkede midler til at afhjælpe kvalifikationskløften, der er identificeret i strategiske sektorer såsom ren energiteknologi.
Det videre forløb
De endelige planer viser et øget fokus på innovation og konkurrenceevne, udvikling af forsyningskæder og færdigheder til omstillingen. Med visse undtagelser mangler planerne imidlertid ofte tilstrækkeligt specifikke og gennemførlige mål på disse områder.
Kommissionen vil ved at gennemføre aftalen om ren industri træffe yderligere foranstaltninger for at styrke konkurrenceevnen i de europæiske cleantech- og energiintensive industrier. Forordningen om fremskyndelse af industriel dekarbonisering vil indføre kriterier for modstandsdygtighed og bæredygtighed for at fremme en ren europæisk energiforsyning til energiintensive sektorer og vil udvikle et frivilligt mærke til at markere industriprodukters kulstofintensitet. Medlemsstaterne kan også anvende dem til at udforme skatteincitamenter og andre støtteordninger i overensstemmelse med statsstøttereglerne. Kommissionen vil vurdere, hvordan konkurrenceevnen kan styrkes i energieffektivitetsindustrien, som hovedsagelig er etableret i Europa, hvilket betyder, at EU har en klar konkurrencefordel.
Kommissionen vil også arbejde tæt sammen med medlemsstaterne om at fremskynde udformningen af nye vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse for at styrke effektiviteten af værktøjet til støtte for industriel dekarbonisering og fremstilling af ren teknologi i EU.
Medlemsstaterne opfordres til at øge den nationale efterspørgsel efter rene produkter og diversificere udbuddet af kritiske råstoffer, kombineret med foranstaltninger vedrørende den cirkulære økonomi. Dette vil fremme innovation og kommercialisering af energiproduktion inden for nettonulteknologi, bidrage til at dekarbonisere industrien, transportsektoren og bygge- og anlægssektoren, mindske vores afhængighed og tilskynde til substitution af fossile råmaterialer med bæredygtigt kulstof.
EU's medlemsstater bør anvende EU's nye digitale ressourcer og dataprodukter fra EU's rumprogram til at fremme udbredelsen af vedvarende energi, forbedre neteffektiviteten og støtte avancerede dekarboniseringsstrategier.
Medlemsstaterne bør fortsætte med at forenkle godkendelsesprocessen for både produktionskapacitet og opførelse af projekter og opretholde en pålidelig og detaljeret tidsplan for auktioner for projekter vedrørende ren energi og dermed sikre modstandsdygtighed, sikkerhed og miljømæssig bæredygtighed.
Medlemsstaterne bør overveje, hvordan relevant finansiering såsom Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) og FRO bedst kan anvendes i forbindelse med midtvejsevalueringen af fondene under samhørighedspolitikken med henblik på at imødegå manglen på kvalifikationer i forbindelse med klima- og energiomstillingen.
Kommissionen vil gennemføre en færdighedsunion 77 for at udstyre folk med de færdigheder, de har brug for til at udnytte de muligheder, som omstillingen til ren energi giver.
Det indre energimarked og interkonnektivitet
Et velintegreret marked er EU's stærkeste redskab til at levere sikker, konkurrencedygtig og økonomisk overkommelig energi til forbrugere og industri på lang sigt. Yderligere markedsintegration er en vigtig forudsætning for at opbygge en robust energiunion og vil hjælpe os med at opfylde det mål i handlingsplanen for energi til overkommelige priser, der handler om at sænke energiomkostningerne. Det gør det muligt uden problemer at transportere den producerede rene energi derhen, hvor der er størst behov for den, og det giver de rette prissignaler til at styre investeringerne i grøn energi og grønne teknologier. De seneste energikriser har vist, hvor der er behov for en yderligere styrkelse af vores infrastruktur og en dybere markedsintegration af EU's energimarked, og de nationale energi- og klimaplaner hjælper medlemsstaterne med at arbejde hen imod dette mere integrerede og velfungerende energimarked.
Flere nationale energi- og klimaplaner understreger behovet for at fjerne vedvarende markedshindringer og fremme lige muligheder for nytilkomne og forskellige fleksibilitetsløsninger på energimarkederne. De fleste planer fremhæver betydningen af fleksibilitet og efterspørgselsreaktion for hurtig udbredelse af vedvarende energi, mens flere medlemsstater 78 arbejder for at fremme efterspørgselsreaktion, energilagring og kapacitetsudvikling af net, men kun få sætter klare mål eller udarbejder planer, herunder tidsplaner, for deres gennemførelse.
Investering i elnetinfrastruktur og optimering af et velintegreret europæisk energisystem er afgørende for en omkostningseffektiv omstilling til ren energi fra transmissions- til distributionsniveau. Selv om medlemsstater som Luxembourg, Slovenien, Letland og Ungarn allerede langt overstiger EU's sammenkoblingsmål for 2030 på 15 %, har nogle lande som Spanien, Grækenland, Italien og Frankrig langt igen, hvilket fremhæver, at der er en vedvarende kløft i forhold til de medlemsstater, der udvikler deres grænseoverskridende forbindelser. Der er behov for at gøre en øget indsats for at sikre tilstrækkelige infrastrukturinvesteringer på alle spændingsniveauer for at opfylde både nationale og grænseoverskridende behov. Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) finder, at der stadig ikke er gjort noget for at imødegå behovet for 32 GW grænseoverskridende kapacitet senest i 2030 79 .
Forbrugerne er ofte i centrum for energi- og klimaambitionerne, og de fleste medlemsstater tager skridt til at udvikle mere konkurrencedygtige detailmarkeder og skabe yderligere muligheder for, at forbrugerne kan deltage aktivt på energimarkederne som aktive kunder gennem aggregering eller energifællesskaber. De fleste medlemsstater indarbejder også dynamisk prissætning og indførelse af intelligente målere for at fremme forbrugernes deltagelse i energiomstillingen.
Selv om de fleste medlemsstater søger at bekæmpe energifattigdom i deres endelige ajourførte nationale energi- og klimaplaner, gør de det i varierende omfang. Mange beskriver strukturelle foranstaltninger eller indkomststøtteforanstaltninger ved at fremhæve energieffektivitet, bygningsrenovering og dekarbonisering. Nogle medlemsstater tilpasser foranstaltninger for at hjælpe de mest sårbare grupper. Det er dog kun nogle få medlemsstater 80 , der giver klare definitioner af energifattigdom eller fastsætter specifikke reduktionsmål. Gennemførelsen af bestemmelserne vedrørende energifattigdom 81 er i øjeblikket kun delvist iværksat. For at kunne gøre rigtige fremskridt er det afgørende at sikre sammenhæng med udarbejdelsen af sociale klimaplaner under den sociale klimafond, der er oprettet i forbindelse med EU ETS2.
Det videre forløb
Medlemsstaterne har indført foranstaltninger med henblik på at fremme fleksibilitet, stabilisere markederne og lette udbredelsen af vedvarende energi i deres endelige planer, om end med varierende detaljeringsgrad. Planerne omfatter generelt foranstaltninger til at styrke forbrugernes stilling og bekæmpe energifattigdom i forskelligt omfang. Der er behov for yderligere foranstaltninger for at udvikle grænseoverskridende forbindelser og skabe yderligere integration mellem markederne.
Kommissionens handlingsplan for energi til overkommelige priser omfatter kortsigtede foranstaltninger til at sænke energiomkostningerne, gennemføre energiunionen, tiltrække investeringer og forberede sig på potentielle energikriser. Et fuldt integreret energimarked, der bygger på robuste integrerede energinet, er yderst vigtigt med henblik på at øge fordelene for alle europæiske forbrugere.
Som bebudet i denne plan planlægger Kommissionen at udsende en hvidbog om yderligere integration af elmarkedet, oprette en taskforce for energiunionen og lancere en dialog om markedets fremtid for at styrke energisystemet og uddybe EU's markedsintegration.
Pakken om europæiske net vil omfatte relevante lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige foranstaltninger for at forenkle politikrammen for transeuropæiske energinet, sikre integreret grænseoverskridende planlægning, navnlig vedrørende samkøringslinjer, og strømline godkendelsesprocesserne. Den vil også fokusere på at forbedre planlægningen af distributionsnettet, sætte skub i digitalisering og innovation og prioritere fremstillingsindustriens forsyningsbehov og samtidig bygge videre på foranstaltningerne i handlingsplanen for nettet. Den anden EU-liste over projekter af fælles interesse og projekter af gensidig interesse vil blive vedtaget i fjerde kvartal 2025 og forventes at træde i kraft i første kvartal 2026.
Medlemsstaterne opfordres til at tage fat på de eksisterende markedshindringer, der forhindrer fleksibelt elforbrug, lagring, håndtering af kapacitetsbegrænsninger og udbydere af accessoriske tjenesteydelser i at deltage i engrosmarkeder ved at gennemføre EU-reglerne om markedsadgang på disse områder. De opfordres også til at fremme fleksibiliteten på detailmarkedet og give forbrugerne mulighed for at deltage på markedet.
Medlemsstaterne opfordres ligeledes til fortsat at udvikle deres grænseoverskridende forbindelser 82 og styrke deres interne netværk og at sikre, at der er tilstrækkelige infrastrukturinvesteringer på alle spændingsniveauer med henblik på fuld integration af vedvarende energi i elsystemet.
Endelig vil gennemførelsen af handlingsplanen for økonomisk overkommelig energi ved at sænke energipriserne hjælpe husholdninger og forbrugere, der er ramt af energifattigdom, og som står over for høje energiregninger, samt industrier, der kæmper med høje produktionsomkostninger. Kommissionen vil også fortsat tage fat på energifattigdom gennem energipakken for borgerne, der vil sikre en retfærdig og inklusiv energiomstilling og også gennem sin støtte til medlemsstaterne for at omsætte og gennemføre de retlige bestemmelser og foranstaltninger vedrørende energifattigdom.
Regionalt samarbejde
Regionalt samarbejde bidrager til en mere effektiv grænseoverskridende infrastruktur og en mere konkurrencedygtig udnyttelse af EU's fælles naturressourcer, hvilket fører til et mere sikkert og integreret europæisk energisystem. Det er derfor positivt, at flere medlemsstater i deres endelige planer giver flere oplysninger om anvendelsen af regionalt samarbejde med henblik på at nå deres energi- og klimamål, herunder gennem deres inddragelse i politiske grupper på højt plan 83 .
Samtidig er det kun nogle få medlemsstater 84 , der forklarer, hvordan de agter at etablere en ramme for samarbejde om fælles projekter med en eller flere medlemsstater i overensstemmelse med artikel 9 i direktiv (EU) 2018/2001 85 som ændret.
Vurderingen er mere blandet med hensyn til gassolidaritetsaftaler. Nogle medlemsstater 86 gav i det mindste visse nye oplysninger i forhold til deres udkast til planer om fremskridt, hensigter eller undertegnelse af gassolidaritetsaftaler med deres nabolande, mens flere andre ikke gjorde det.
Det videre forløb
Medlemsstaterne benytter sig generelt af de etablerede fora for regionalt samarbejde, om end i varierende grad. Kun få medlemsstater giver oplysninger om specifikke aftaler med nabolande såsom fælles projekter eller gassolidaritetsaftaler.
Den nye taskforce for energiunionen, som foreslås i Kommissionens handlingsplan for energi til overkommelige priser, vil bl.a. bidrage til at forbedre gennemsigtigheden, koordineringen og systemintegrationen og dermed styrke politik- og netplanlægningen i hele EU.
Medlemsstaterne opfordres til at udnytte eksisterende fora for regionalt samarbejde yderligere, navnlig grupper på højt plan, i videst muligt omfang.
ET MERE AUTONOMT OG SIKKERT EU
Europas dekarbonisering, konkurrenceevne og vækst er uløseligt forbundet med dets sikkerhed og autonomi, idet energikrisen igen har sat fokus på målene om at reducere forbruget, diversificere vores forsyning af fossil gas og være klar til potentielle energikriser. EU reducerede allerede gasefterspørgslen med 18 % fra august 2022 til november 2024 87 . EU diversificerede også sin gasforsyning, idet importen af russisk gas faldt med 70 % mellem 2021 og 2023 (fra 150 mia. m3 til 43 mia. m3). Dette understreger behovet for nationale strategier på mellemlang sigt for at fuldføre udfasningen af russiske fossile brændstoffer og mindske vores afhængighed af fossile brændstoffer på lang sigt.
Efter at have klaret energikrisen i 2022/2023, udbygger de endelige nationale energi- og klimaplaner de nationale strategier for at sikre energisikkerheden i EU's energisystem, der er i hastig forandring. I de endelige planer reageres der – om end i varierende grad – på Kommissionens henstillinger om energisikkerhedsmål og foranstaltninger vedrørende gas, elektricitet, olie, kernekraft og klimatilpasning. Flere medlemsstater fremlægger ajourførte prognoser for efterspørgslen efter gas, hvoraf langt de fleste forventer et betydeligt fald i de kommende årtier. Kun Luxembourg fremlægger konkrete planer for at fremme en reduceret gasefterspørgsel inden 2030. Tilsvarende giver kun få medlemsstater nærmere oplysninger om yderligere diversificeringsbestræbelser, og der fokuseres ikke i tilstrækkelig grad på, om deres gasinfrastruktur og, hvor det er relevant, nye udnyttelsesprojekter er forenelige med dekarboniseringsmålene.
Elektrificering, variable vedvarende energikilder og bestræbelser på at udfase importen af fossile brændstoffer fra Rusland understreger betydningen af et mere modstandsdygtigt elsystem. En bemærkelsesværdig milepæl i retning af øget modstandsdygtighed i elsystemet var, at Estland, Letland og Litauen blev synkroniseret med det kontinentale Europa i februar 2025, hvilket afhjalp en potentiel sårbarhed over for Rusland. Den reviderede udformning af elmarkedet 88 kræver, at medlemsstaterne vurderer deres behov og mål med hensyn til ikkefossil fleksibilitet, herunder det specifikke bidrag fra energilagring og fleksibelt elforbrug. Kommissionen vedtog også en henstilling om de vigtigste lovgivningsmæssige hindringer for energilagring i 2023 89 .
Selv om det er en central del af et mere modstandsdygtigt energisystem, har kun få medlemsstater fastsat specifikke mål for energilagring. Nogle medlemsstater giver yderligere oplysninger 90 om lagringspolitikker, og færre medlemsstater giver oplysninger om mål 91 . Der er utilstrækkelige data til at give et sammenhængende og sammenligneligt billede af udviklingen i lagringskapacitet i alle medlemsstater.
Selv om EU's olieimport er mere diversificeret end tidligere, er der i de endelige nationale energi- og klimaplaner kun begrænsede oplysninger om nationale strategier for tilpasning af olieinfrastrukturen til et dekarboniseret energisystem. Russisk olie udgør i dag kun 3 % af importen takket være EU's sanktioner mod import af russisk råolie ad søvejen siden december 2022 og raffinerede olieprodukter fra februar 2023. Mens flere medlemsstater giver flere oplysninger om udsigterne for oliemarkedet fra deres perspektiv, er det kun nogle få medlemsstater 92 , der har foretaget en grundig vurdering af tilstrækkeligheden af infrastrukturen for fossile brændstoffer på lang sigt (herunder raffinaderier, rørledninger, lagre) i betragtning af det forventede fald i efterspørgslen og overgangen til kulstoffattige alternativer i de kommende årtier på vejen mod klimaneutralitet i EU senest i 2050.
Med hensyn til kerneenergi har flere medlemsstater givet opdateringer om deres programmer og bebudet forlængelse af driftslevetiden for eksisterende reaktorer og nybygninger. Disse programmer omfatter kerneenergi til forsyning af ren og fleksibel elektricitet og varme til bolig- og industriformål, herunder brintproduktion.
På længere sigt kan store atomreaktorer på grundlag af oplysningerne i de endelige nationale energi- og klimaplaner levere en nettoelproduktionskapacitet på op til 110 GWe i 2050, selv om dette giver anledning til betydelig usikkerhed med hensyn til, hvordan det påvirker eksisterende reaktorers levetid, og planer for nye reaktorer, som der endnu ikke er truffet en endelig investeringsbeslutning for. Kommissionen vil fremlægge yderligere oplysninger om de aggregerede resultater og følsomhedsanalyser med de dermed forbundne investeringsbehov i det kommende vejledende kerneenergiprogram (PINC), der i øjeblikket er under udarbejdelse i overensstemmelse med Euratomtraktatens artikel 40.
Modstandsdygtige forsyningskæder til kerneenergiproduktion udfordres af lave russiske priser og historisk baggrund. Rusland leverer produkter og tjenesteydelser til EU's kunder gennem hele det nukleare brændselskredsløb, men medlemsstaterne gør fremskridt, som det fremgår af deres endelige planer. Afhængigheden er størst i de fem medlemsstater 93 , der har russisk designede VVER-reaktorer, som traditionelt har været afhængige af brændsel fra en russisk leverandør. Operatørerne i disse medlemsstater har i de senere år truffet foranstaltninger for at diversificere deres brændselsforsyninger, og der er gjort betydelige fremskridt med hensyn til at indgå indkøbskontrakter om alternativt nukleart brændsel. Den europæiske industri investerer desuden i at udvide sin kapacitet inden for det nukleare brændselskredsløb. Det er vigtigt at fastholde disse bestræbelser fremover og fremskynde diversificeringen i overensstemmelse med køreplanen for at bringe importen af russisk energi til ophør 94 .
Der er stigende trusler mod infrastrukturens fysiske sikkerhed og cybersikkerhed, både med hensyn til hyppighed og betydning, hvilket udgør en voksende risiko for Europas autonomi, sikkerhed og konkurrenceevne. Hybride trusler, herunder sabotage og cyberangreb, udgør en stigende risiko for Europas kritiske infrastrukturs virkemåde
Der er også en stor risiko forbundet med de fysiske virkninger af klimaændringer i form af forstyrrende, kroniske virkninger på vigtige systemer med en katalysatorvirkning, der gør andre risici mere farlige. I henhold til den europæiske klimarisikovurdering 2024 og Niinistö-betænkningen er disse indvirkninger på energisektoren undervurderet. Tørkens indvirkning på energiforsyningen var tydelig i sommeren 2022, hvor energiproduktion og -distribution blev udfordret af knaphed på vand og høje temperaturer. Medlemsstaterne er begyndt at tage skridt til at gennemføre lovgivning for at garantere både den fysiske og den digitale sikkerhed af EU's energiinfrastruktur, selv om fremskridtene med hensyn til at håndtere modstandsdygtighed over for og tilpasning til klimaændringer inden for energisystemet er uensartede mellem de forskellige energi- og klimaplaner 95 .
Det videre forløb
Energisikkerheden styrkes af et lavere forbrug af fossil gas og mere diversificerede energiforsyninger, men de endelige nationale energi- og klimaplaner imødekommer ikke i tilstrækkelig grad behovet for mere modstandsdygtig infrastrukturplanlægning, navnlig med henblik på tilpasning til et faldende olieforbrug, øget elektrificering på grundlag af variable vedvarende energikilder og hurtigt skiftende trusler såsom klimaændringer.
Kommissionens handlingsplan for energi til overkommelige priser indeholder foranstaltninger, der kan reducere brugen af fossile brændstoffer mere generelt, f.eks. ved at fremme produktion og forbrug af konkurrencedygtig elektricitet fra vedvarende energikilder. Det er også målet med den kommende handlingsplan for elektrificering, som forventes offentliggjort i første kvartal 2026.
Kommissionen vil fremlægge et lovgivningsforslag om en revision af EU's nuværende lovgivningsmæssige ramme for energisikkerhed i begyndelsen af 2026. Revisionen vil integrere erfaringerne fra energikrisen og ajourføre sikkerhedsrammen under hensyntagen til nye risici, herunder hybride trusler såsom cyberangreb og klimarisici, og samtidig værne om infrastrukturens sikkerhed og modstandsdygtighed samt de muligheder, der er forbundet med et stadig mere dekarboniseret energisystem.
Medlemsstaterne opfordres indtrængende til fortsat at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer, diversificere energiforsyningen og udvikle hjemmedyrkede rene energiløsninger. Medlemsstaterne opfordres på baggrund af den øgede afhængighed af vedvarende energikilder til at investere i et optimeret energisystem på både transmissions- og distributionsniveau. Øget sikkerhed kræver investeringer i fleksibilitetsløsninger såsom lagring og et fleksibelt elforbrug for at tilpasse infrastrukturen til decentralisering og dekarbonisering. Det kræver også, at der opbygges en mere modstandsdygtig energiinfrastruktur for at kunne forberede sig på stadigt voksende klimarisici og andre risici.
RETFÆRDIG OMSTILLING OG INDDRAGELSE AF ALLE AKTØRER
Det er afgørende for en retfærdig omstilling til en klimaneutral økonomi, at alle aktører inddrages. Det betyder, at der skal tages hånd om de sociale og økonomiske virkninger af omstillingen ved at fokusere på de regioner, industrier og arbejdstagere, der står over for de største udfordringer.
De fleste medlemsstater har givet deres tilsagn til en gradvis udfasning af faste fossile brændstoffer i de endelige nationale energi- og klimaplaner. I nogle tilfælde er de tidsplaner for udfasning af fossile brændstoffer, der er fastsat i planerne, imidlertid ikke fuldt ud i overensstemmelse med de territoriale planer for retfærdig omstilling 96 .
I de fleste planer drøftes virkningerne af omstillingen til klimaneutralitet på beskæftigelse og færdigheder. Det varierer imidlertid meget, hvor indgående analysen af de sociale og beskæftigelsesmæssige virkninger af klima- og energiomstillingen er, navnlig med hensyn til sårbare befolkningsgrupper og regioner. Planerne indeholder desuden tit ikke foranstaltninger til at afbøde eller håndtere disse virkninger. Selv om planerne generelt afspejler, hvordan Fonden for Retfærdig Omstilling (FRO) støtter medlemsstaterne, giver de kun få yderligere oplysninger om, hvilke andre ressourcer der kan støtte en retfærdig omstilling.
Inden for bygge- og vejtransportsektorerne er der kun få planer, der indeholder oplysninger, som kan bruges som underliggende analyse i forbindelse med udarbejdelsen af de sociale klimaplaner 97 . Medlemsstaterne er nødt til at fortsætte arbejdet med at anslå virkningerne af ETS2, identificere sårbare grupper og vurdere, hvordan den politiske ramme, der er identificeret i de nationale energi- og klimaplaner, vil bidrage til at udvikle sociale klimaplaner, som skal foreligge senest den 30. juni 2025.
Offentlig høring
Overgangen til et lavemissionssamfund med et renere og mere sikkert energisystem kræver, at alle aktører deltager på en rettidig, gennemsigtig og effektiv måde. Gennemførelsen af energi- og klimapolitikker bør ikke kun inddrage medlemsstaterne, men også regioner, lokale myndigheder, interessenter og borgere.
De fleste medlemsstater forklarer på en mere detaljeret måde end i deres udkast til nationale energi- og klimaplaner, hvordan høringsprocesserne gjorde det muligt for offentligheden at deltage i udarbejdelsen af de endelige ajourførte nationale energi- og klimaplaner 98 . Mange medlemsstater anvendte en kombination af onlineværktøjer og specifikke fora til offentlige høringer. Nogle medlemsstater sørgede for, at der forelå en inkluderende tilgang, der involverede hele offentligheden 99 . I flere tilfælde begyndte høringen om de endelige nationale energi- og klimaplaner imidlertid relativt tæt på 100 eller endog efter indsendelsesdatoen 101 . En længere tidsramme ville have muliggjort bedre offentlige høringer i betragtning af planernes længde og de omfattende ændringer mellem udkastet til de nationale energi- og klimaplaner og de endelige planer.
I nogle tilfælde var høringsprocesserne ikke specifikt knyttet til planerne selv, men vedrørte derimod de underliggende politikker og foranstaltninger 102 , eller de var baseret på en forkortet udgave af planen eller i form af et spørgeskema 103 . Nogle endelige nationale energi- og klimaplaner 104 omfatter ikke et resumé af de synspunkter, som de forskellige deltagere har givet udtryk for, og kun nogle medlemsstater 105 vedlægger en oversigt over, hvordan resultatet af høringerne blev taget i betragtning og behandlet i de endelige nationale energi- og klimaplaner.
Det videre forløb
I de endelige planer blev der lagt større vægt på retfærdig omstilling og udfasning af faste fossile brændstoffer. De fleste planer giver desuden et klarere overblik over den offentlige høring. Deltagelsesprocesserne kunne have været mere inkluderende og effektive, stillet flere oplysninger til rådighed og omfattet en længere høringsperiode.
Kommissionen vil fortsat samarbejde med medlemsstaterne om at sikre effektiv og rettidig offentlig deltagelse understøttet af tilstrækkelige oplysninger i overensstemmelse med Århuskonventionen. Medlemsstaterne opfordres i forbindelse med gennemførelsen af deres planer til fortsat at afholde deltagelsesbaserede offentlige høringsprocesser.
Kommissionen vil fortsat samarbejde med medlemsstaterne for at sikre en effektiv gennemførelse af politikkerne for retfærdig omstilling. Kommissionen vil i denne sammenhæng vurdere medlemsstaternes gennemførelse af Rådets henstilling om at sikre en retfærdig omstilling til klimaneutralitet (vedtaget i 2022) og vil offentliggøre resultaterne i anden halvdel af 2025.
Kommissionen vil være meget opmærksom på medlemsstaternes tilsagn om at udfase kul, tørv og olieskifer og vil støtte dem i deres indsats for at analysere og afbøde de sociale og beskæftigelsesmæssige virkninger i de berørte regioner. Fonden for Retfærdig Omstilling yder fortsat kraftig støtte i denne henseende og hjælper regionerne med at diversificere sig og omlægge deres økonomiske aktiviteter. Kommissionen opfordrer også medlemsstaterne til at tilpasse de nationale og regionale strategier for retfærdig omstilling, navnlig med hensyn til de territoriale planer for retfærdig omstilling 106 .
Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til hurtigt at gennemføre genopretnings- og resiliensplanerne, som spiller en central rolle med hensyn til at nå klima- og energimålene for 2030.
Initiativet for kulregioner under omstilling vil fortsat yde teknisk støtte til de mest berørte samfund i hele EU. Det vil hjælpe dem med at forstå deres dekarboniseringspotentiale og deres industrielle og konkurrencemæssige potentiale og bygge på fælles viden om de omstillingsmuligheder, der findes for at udvikle dette potentiale for at sikre, at de mest berørte samfund ikke lades i stikken.
Platformen for retfærdig omstilling vil endvidere hjælpe alle interessenter, der er involveret i gennemførelsen af FRO, ved at yde vejledning og give information og viden til støtte for en retfærdig omstilling til en klimaneutral økonomi.
Medlemsstaterne opfordres til at opretholde og forbedre dialogprocesserne på alle samfundsniveauer for at sikre en effektiv gennemførelse og maksimere virkningerne af omkostningseffektive og meningsfulde politikker og foranstaltninger, der har til formål at nå vores 2030-mål og opnå klimaneutralitet.
Medlemsstaterne opfordres til at udarbejde relevante, effektive, virkningsfulde og sammenhængende sociale klimaplaner for at sikre en socialt retfærdig omstilling til klimaneutralitet ved at håndtere ETS2's indvirkning på sårbare grupper. Kommissionen vil fortsat arbejde tæt sammen med medlemsstaterne for at støtte færdiggørelsen og gennemførelsen af disse planer.
KONKLUSION OG NÆSTE SKRIDT
Opfyldelsen af EU's energi- og klimapolitiske mål for 2030 er afgørende for EU's konkurrenceevne, sikkerhed og dekarbonisering. Det er afgørende at opnå en fuldstændig gennemførelse af politikrammen for 2030, hvis vi skal skabe en ægte energiunion, bane vej for de nødvendige investeringer i 2030 og 2040 og opnå klimaneutralitet senest i 2050. Medlemsstaterne har i de seneste år fremskyndet deres energi- og klimaomstilling med støtte fra EU-budgettet, som forventes at overstige udgiftsmålet for klimamainstreaming på 30 % 107 . Medlemsstaterne har med de endelige nationale energi- og klimaplaner styrket deres politiske dagsorden og investeringsdagsorden for 2030, og nu bør alle bestræbelser rettes mod en robust gennemførelse for at sikre, at Europa drager fuld fordel af omstillingen.
De nationale energi- og klimaplaner styrer de hårdt tiltrængte investeringer i klima- og energiomstillingen og hjælper med at mobilisere private og offentlige udgifter. De er afgørende for at identificere reformer og investeringer under instrumenter som genopretnings- og resiliensfaciliteten og fondene under samhørighedspolitikken. Disse planer er et supplement til det europæiske semester og er centrale instrumenter i fastsættelsen af nationale prioriteter for at opfylde EU's fælles energi- og klimamål under nuværende og fremtidige EU-budgetter. De bidrager til at identificere synergier med andre sektorspecifikke prioriteter, f.eks. miljøet. Nogle af de politikker og foranstaltninger og investeringer, der er identificeret i de nationale energi- og klimaplaner, tjente også som input til de mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag under EU's reviderede ramme for økonomisk styring. Ved planlægningen af, hvordan de investeringer, der er nødvendige for at opfylde ambitionen om omstilling til ren energi, kan støttes, vil det være afgørende nøje at vurdere den finansiering og risikobegrænsende indsats, der er nødvendig for at mobilisere offentlige og private investeringer.
Medlemsstaterne har vist deres fortsatte engagement gennem væsentligt forbedrede endelige planer. Der er ikke desto mindre stadig behov for at gøre en yderligere indsats for at lukke de resterende huller og fuldt ud opfylde den juridisk bindende ramme for 2030. I det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene har Kommissionen vurderet hver af de endelige nationale energi- og klimaplaner og udpeget specifikke områder, hvor der kan iværksættes yderligere tiltag på medlemsstatsniveau for at lette gennemførelsen og, hvor det var relevant, øge det nødvendige ambitionsniveau.
Medlemsstaterne har et kollektivt ansvar for at nå EU's bindende energi- og klimamål for 2030. Kommissionen iværksætter en række operationelle foranstaltninger for at undersøge alternativer til at lukke ambitionskløften og for at støtte og overvåge gennemførelsen af de endelige planer. Kommissionen vil vurdere, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at sikre, at de kollektive mål nås, navnlig med hensyn til vedvarende energi og energieffektivitet.
Kommissionen vil også fortsat støtte de nationale gennemførelsesbestræbelser og forbedre det regionale samarbejde, herunder gennem gennemførelsesdialoger med medlemsstaterne og med de relevante interessenter. Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til regelmæssigt at drøfte fremskridt og politikker med alle interessenter, navnlig for at identificere og afhjælpe flaskehalse i gennemførelsen. De toårige statusrapporter om de nationale energi- og klimaplaner er vigtige statusværktøjer til at fremme gennemsigtighed, forudsigelighed og ansvarlighed med henblik på at opfylde målene i fællesskab.
De nationale energi- og klimaplaner betragtet som forvaltningsredskab vil blive revideret for perioden efter 2030 som led i den kommende revision af forordningen om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen. Den nye ramme vil på grundlag af erfaringerne fra evalueringen og gennemførelsen af forordningen integrere prioriteterne i aftalen om ren industri og konkurrenceevnekompasset med henblik på at nå 2040-målet om en fremgangsrig og selvstændig økonomi på vej mod klimaneutralitet og fremme bedre modstandsdygtighed og beredskab over for klimarisici. Kommissionen vil sigte mod at forenkle og omlægge de nationale energi- og klimaplaner for at omdanne dem til reelle investeringsplaner, der giver investorerne forudsigelighed på lang sigt og giver interessenterne en gennemsigtig samarbejdsramme.
Draghi-rapporten – The Future of European Competitiveness, september 2024.
COM(2025) 30 final.
COM(2025) 85 final.
Kommissionen anbefalede målet i sin meddelelse "Europas klimamål for 2040 og vej til klimaneutralitet senest i 2050 i et bæredygtigt, retfærdigt og velstående samfund" (COM/2024/63 final).
COM(2025) 79 final.
Kræves i henhold til forordning (EU) 2018/1999 af 18. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen.
Baseret på data fra Eurostat, Gross domestic product (GDP) and main components (output, expenditure and income).
COM(2023) 796 final og individuelle henstillinger til medlemsstaterne.
I henhold til artikel 14 i forordningen om forvaltning skal hver medlemsstat senest den 30. juni 2024 forelægge Kommissionen en ajourføring af sin senest meddelte integrerede nationale energi- og klimaplan.
Med forbehold af yderligere skridt fra Kommissionens side vedrørende manglende forelæggelse af en endelig national energi- og klimaplan.
I henhold til forvaltningsforordningens artikel 13 skal Kommissionen navnlig vurdere, om målsætningerne, målene og bidragene er tilstrækkelige til i fællesskab at nå energiunionens målsætninger og målene i EU's klima- og energirammer for 2030, og om planerne er i overensstemmelse med kravene i artikel 3-12, og medlemsstaterne har taget behørigt hensyn til de kommissionshenstillinger, der er fremsat i henhold til artikel 34.
Slovakiets endelige ajourførte nationale energi- og klimaplan, der først blev forelagt den 15. april 2025, er kun delvist taget i betragtning i denne meddelelse. Belgien, Estland og Polen har endnu ikke forelagt deres endelige ajourførte nationale energi- og klimaplaner. Kommissionen planlægger at offentliggøre de individuelle vurderinger af disse medlemsstaters planer kort efter deres forelæggelse.
Samlede nettodrivhusgasemissioner (herunder LULUCF-drænet), herunder Kommissionens skøn over emissioner fra international transport, der reguleres af EU-lovgivningen. Der tages ved skønnet hensyn til foreløbige oplysninger fra Estland og Polen, som endnu ikke har forelagt endelige nationale energi- og klimaplaner. Der findes nærmere oplysninger i bilaget.
Forordning (EU) 2023/857 om ændring af forordning (EU) 2018/842.
Forordning (EU) 2023/839 om ændring af forordning (EU) 2018/841.
Samlede nettodrivhusgasemissioner (herunder LULUCF-drænet) og inklusive Kommissionens skøn over emissioner fra international luftfart og søtransport, der reguleres af EU-retten. Skønnene tager hensyn til foreløbige oplysninger fra Estland og Polen, som endnu ikke har forelagt en endelig national energi- og klimaplan. Der findes nærmere oplysninger i bilaget.
Der tages ved skønnet hensyn til foreløbige oplysninger fra Estland og Polen, som endnu ikke har forelagt endelige nationale energi- og klimaplaner. Der findes nærmere oplysninger i bilaget.
BG, CZ, EL, ES, HR, LV, LT, LU, HU, RO, SI og PT.
DK, FR, NL, AT, FI og SE.
DE, IE, IT, CY og MT. Disse medlemsstater forventer ikke at nå deres 2030-mål for forordningen om indsatsfordeling, selv når de anvender den tilgængelige indenlandske fleksibilitet.
Forordningen om indsatsfordeling giver medlemsstaterne en række fleksibilitetsmuligheder til at kompensere for en del af emissionerne ved at reducere emissionerne i andre sektorer, der ikke er omfattet af forordningen om indsatsfordeling, eller i tidligere år. Analysen af fleksibiliteterne i forbindelse med denne vurdering tager ikke hensyn til den mulige handel med årlige emissionstildelinger mellem medlemsstaterne.
Sammenlignet med det årlige gennemsnit af emissioner og optag i LULUCF i referenceperioden 2016-2018.
DK, EE, EL, LT, LU, NL, AT, PL og SI.
F.eks. DE, FR, IT.
BG, DK, EL, FR, HR, IT, LT, NL, AT, PT, RO og SE har skitseret nogle planer eller projekter for CCUS inden 2030.
Jf. artikel 21, stk. 2, i forordning (EU) 2024/1735.
Safer Together Strengthening Europe's Civilian and Military Preparedness and Readiness, oktober 2024, rapport fra Sauli Niinistö, tidligere præsident for Republikken Finland, i sin egenskab af særlig rådgiver for formanden for Europa-Kommissionen.
IE, EL, ES, HR, AT, SI og FI.
EL, ES, FR, HR, IT og PT.
SI, CZ, DK, ES, HR, CY, LV, LT, HU, NL, RO og SE.
I overensstemmelse med direktiv 2009/28/EF og forordning (EU) 2023/1805 og (EU) 2023/2405.
Forordning (EU) 2024/3012.
COM(2024) 62 final.
Draghi-rapporten om fremtiden for den europæiske konkurrenceevne.
Data fra Eurostat, WindEurope og Solar Power Europe.
Sammenlignet med en andel på 38,6 % til 39,3 % i den EU-dækkende vurdering af udkastene til ajourførte nationale energi- og klimaplaner (COM(2023) 796 final).
Se bilag II om metode.
IE, IT, LV, LT, LU, HU, AT, PL, PT, RO, SI, FI og SE.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2413 af 18. oktober 2023 om ændring af direktiv (EU) 2018/2001, forordning (EU) 2018/1999 og direktiv 98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra vedvarende energikilder og om ophævelse af Rådets direktiv (EU) 2015/652.
IE, IT, LV, LT, LU, HU, AT, PL, PT, RO, SI, FI og SE.
I overensstemmelse med den årlige gennemsnitlige stigning i henhold til artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2413 af 18. oktober 2023 om ændring af direktiv (EU) 2018/2001, forordning (EU) 2018/1999 og direktiv 98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra vedvarende energikilder og om ophævelse af Rådets direktiv (EU) 2015/652 .
BG, CZ, DK, ES, IT, LV, LU, NL, SI, FI og SE.
BG, DK, DE, FR, IT, LV, NL, PT, SI og FI.
ES og CY fastsætter ikke noget specifikt mål, men anfører, at de tilstræber at træffe de nødvendige foranstaltninger for at nå det vejledende mål for innovative teknologier for vedvarende energi senest i 2030.
BG's endelige nationale energi- og klimaplan indeholder ikke kvantitative planer for produktion af biomethan.
I forbindelse med den anden indkaldelse, der blev afsluttet i marts 2025, deltager Luxembourg som bidragydende land med et frivilligt bidrag på 52,4 mio. EUR til mekanismen. Finland og Estland er værtslande. I de tildelte projekter tilføjes der en samlet kapacitet på 445,65 MW vedvarende energi, som forventes at blive sat i drift mellem 2027 og 2028.
Sammenlignet med fremskrivningerne i EU's referencescenarie fra 2020.
I overensstemmelse med målet i direktiv (EU) 2023/1791 (omarbejdning af energieffektivitetsdirektivet).
BG, DK, DE, IE, EL, HR, CY, HU, NL, AT, PT, RO, SI, SK og FI.
Vurderingen er baseret på ambitionsniveauet for de 24 medlemsstater.
CZ, DK, DE, IE, FR, CY, NL, PT og RO. Vurderingen er baseret på ambitionsniveauet i de 24 medlemsstater.
Jf. bilag II til denne forordning.
I nogle tilfælde er fremskrivningerne i scenariet "med supplerende foranstaltninger" 10 % højere end medlemsstaternes anmeldte bidrag.
Analyse af de nationale langsigtede renoveringsstrategier (SWD (2022) 375 final).
CZ, EL, ES, CY, LV, LU og NL.
BG, DE, LV, HU, MT, NL, PT, SI og FI.
Reduceret endeligt energiforbrug sammenlignet med det forventede energiforbrug for 2030 baseret på referencescenariet fra 2020.
Statusrapport om klimaindsatsen 2024 (COM(2024) 498 final). Beløbet omfatter ikke transportudgifterne.
I overensstemmelse med kravene i den europæiske klimalov om løbende fremskridt med at forbedre tilpasningsevnen, styrke modstandsdygtigheden og mindske sårbarheden over for klimaændringer, med opfordringen i Kommissionens konkurrenceevnekompas (COM(2025) 30 final) og med anbefalingen fra Den Europæiske Revisionsret (Climate adaptation in the EU – Action not keeping up with ambition, særberetning 2024/15).
Medlemsstaterne forelagde særlige kapitler om nye genopretnings- og resiliensplaner, der skitserer reformer og investeringer med henblik på at øge modstandsdygtigheden, sikkerheden og bæredygtigheden i EU's energisystem (26 REPowerEU-kapitler blev forelagt og godkendt ved udgangen af 2024). Til dato har medlemsstaterne afsat i alt 184,7 mia. EUR til energirelaterede foranstaltninger i henhold til deres nationale genopretnings- og resiliensplaner og REPowerEU-kapitler.
DE, DK, IE, EL, ES, IT, LU, MT, NL, AT, PT og SI.
EL, LT, HU, MT og NL.
CZ og RO.
BG, DK, CY og NL.
FI og SE.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2021/1058 og (EU) 2021/1056 for så vidt angår særlige foranstaltninger til at adressere strategiske udfordringer i forbindelse med midtvejsgennemgangen (COM(2025) 123).
CZ, HU, MT og AT.
BG, DK, EL, ES, CY, LT, AT og SE.
BG, DK, FR, CY, LU og NL.
EL, ES, FR, CY, LU, HU, AT og SE.
EL, ES, FR, IT, LT, LU, HU og FI.
LV og NL.
CZ, IT og CY.
DE, IT, LV, LT, NL og PT.
COM(2025) 90.
AT, ES, IT, HU, PT, FI og SE.
Electricity infrastructure development to support a competitive and sustainable energy system, ACER, december 2024.
Eksempel på LT og RO.
Direktiv (EU) 2023/1791 om energieffektivitet (omarbejdning) og direktiv (EU) 2024/1275 om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning) indeholder bestemmelser om energifattigdom.
Handlingsplanen for økonomisk overkommelig energi (foranstaltning 2) fremhæver den rolle, som net og samkøringslinjer spiller som katalysatorer for energiomstillingen og den industrielle dekarbonisering, og giver fire eksempler på manglende flagskibsprojekter lige fra regionalt plan til EU-plan, herunder et offshorenet i de nordlige havområder, styrkelse af de baltiske staters forbindelse til Centraleuropa, øgede sammenkoblinger mellem Den Iberiske Halvø og Centraleuropa og behov for at øge sammenkoblingen mellem Sydøst- og Centraleuropa.
Kommissionen har nedsat fire grupper på højt plan, der skal yde strategisk styring og politisk vejledning om regulerings- og infrastrukturudvikling og overvåge fremskridtene med projekter af fælles interesse i prioriterede regioner. Hertil hører: Energisamarbejdet i Nordsøen (NSEC), sammenkoblinger for Sydvesteuropa, planen for sammenkobling af det baltiske energimarked (BEMIP) og Energiforbindelser i Central- og Sydøsteuropa (CESEC).
DE, FR og SI.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder.
DK, IT, LU, NL, PT og SI.
Sammenlignet med referenceperioden, der defineres som gennemsnittet af de foregående fem år for perioden august 2022 til maj 2023 (som fastsat i forordningen om reduktion af efterspørgslen). For august-december vedrører den derfor 2017-2021, men for januar-maj vedrører den 2018-2022.
Forordning 2024/174.
Kommissionens henstilling af 14. marts 2023 om energilagring, der understøtter et dekarboniseret og sikkert energisystem i EU (2023/C 103/01).
BG, CZ, DK, DE, EL, IT, CY, LV, LU, HU, PT, SI og FI.
IE, LT, MT og RO.
IE, FR, NL og FI.
BG, CZ, HU, SK og FI.
COM (2025) 440 final af 6.5.2025.
Direktiv (EU) 2022/2555 om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen, der omfatter elektricitet, fjernvarme og fjernkøling, olie, gas og brint, og direktiv (EU) 2022/2557 om kritiske enheders modstandsdygtighed, der omfatter energisektoren.
BG, EL, IT, CY, LV, HU og RO.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/955 af 10. maj 2023 om oprettelse af en social klimafond og om ændring af forordning (EU) 2021/1060.
MT, AT og RO gav meget få oplysninger.
ES, NL og PT.
DK, IT, CY og FI.
DE, IE og EL.
FR, DK, DE, IE, MT, FI og SE.
CZ, EL, HU og MT.
DE, LU, HU, AT og RO.
DK, IE, ES, NL, PT, FI og SE.
Forordning (EU) 2021/1056.
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 27.5.2025
COM(2025) 274 final
BILAG
til
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
EU-dækkende vurdering af de endelige ajourførte nationale energi- og klimaplaner
Opfyldelse af Unionens energi- og klimamål for 2030
{SWD(2025) 140 final}
BILAG
1 Metode til aggregering af drivhusgasemissioner på tværs af medlemsstaterne
Den EU-dækkende aggregering af data om drivhusgasemissioner er baseret på de 24 nationale energi- og klimaplaner, der blev forelagt på tidspunktet for offentliggørelsen af denne vurdering 1 .
Aggregeringen af data fra de endelige energi- og klimaplaner er baseret på følgende regler:
-Når der forelå fremskrivninger, blev fremskrivninger med supplerende foranstaltninger i de nationale energi- og klimaplaner anvendt.
-Hvis fremskrivningerne med supplerende foranstaltninger manglede, blev fremskrivningerne med eksisterende foranstaltninger i den nationale energi- og klimaplan anvendt i stedet.
Estland og Polen fremlagde ajourførte tal, der skal anvendes i den EU-dækkende vurdering på grundlag af de udgaver af de endelige nationale energi- og klimaplaner, der er tilgængelige for offentligheden (endnu ikke officielt forelagt). Der blev anvendt fremskrivninger for supplerende foranstaltninger for disse medlemsstater. I Belgiens tilfælde blev der anvendt fremskrivninger for supplerende foranstaltninger fra marts 2024, som blev indsendt i henhold til artikel 18 i forvaltningsforordningen.
Som skitseret i statusrapporten om klimaindsatsen 2024 2 , kan det anvendelsesområde, der bedst repræsenterer EU's klimamål i henhold til EU's klimalov, opnås ved at lægge emissionerne fra international luftfart og søtransport, der er reguleret i henhold til EU-retten, til de samlede indenlandske drivhusgasemissioner, herunder LULUCF. Dette omfatter dog kun en del af den internationale transport. For international luftfart omfatter det anvendelsesområde, der er reguleret i henhold til EU-retten, flyvninger inden for EU, flyvninger med afgang fra EU til EØS-lande uden for EU, Det Forenede Kongerige og Schweiz. For international søtransport omfatter det anvendelsesområde, der er reguleret i henhold til EU-retten, emissioner som afspejlet i forordningen om overvågning, rapportering og verifikation af drivhusgasemissioner fra søtransport (MRV-forordningen) 3 fra sejladser mellem to EU-medlemsstater og 50 % af emissionerne fra sejladser mellem en EU-medlemsstat og et tredjeland (herunder Norge og Island). For LULUCF fastsætter den europæiske klimalov en grænse på 225 mio. ton CO2-ækvivalenter til nettooptagenes bidrag til 2030-målet.
Som følge af de nationale energi- og klimaplaners fokus på nationale politikker omfatter medlemsstaternes fremskrivninger af drivhusgasemissioner generelt ikke data om international transport med det relevante anvendelsesområde. Der blev foretaget et skøn for at udfylde dette hul (jf. tabel 2).
Tabel 1: International transport (skøn over emissioner reguleret i EU-lovgivningen*)
|
International luftfart og søtransport (mio. ton CO2-ækvivalenter) |
1990 |
2030* |
|
Minimumsskøn over perioden 2000-2022 |
90 |
106 |
|
Maksimum anslået over 2000-2022 |
90 |
154,1 |
*Skøn over emissioner fra international luftfart og søtransport, der er omfattet af ETS. Se statusrapport om klimaindsatsen for 2024, tekniske oplysninger der ledsager dokumentet (SWD(2024) 249 final – afsnit 2.5), og som er baseret på JRC's rapport JRC139028 4 . 2023-niveauet skønnes at være lidt under 120 mio. ton CO2. Overslagene udelukker 2020, da international transport blev påvirket af covid-19-krisen
På baggrund af data i tabel 1 forventes de indenlandske nettodrivhusgasemissioner i 2030 at være mere end 56 % lavere end i 1990. Når grænsen på 225 mio. ton CO2-ækvivalenter for LULUCF-bidraget tages i betragtning, forventes de indenlandske nettoemissioner i 2030 at være mere end 55,5 % lavere end i 1990.
Når de anslåede emissioner fra international transport, der er reguleret i henhold til EU-retten (jf. tabel 2), og det fulde LULUCF-bidrag tages i betragtning, anslås nettoreduktionerne af drivhusgasemissionerne i 2030 at ligge mellem 54 % og 55 % under 1990-niveauerne.
Når man ser på de anslåede emissioner fra international transport, der er reguleret i henhold til EU-retten, og anvender grænsen på 225 mio. ton CO2-ækvivalenter på LULUCF-bidraget, anslås nettoreduktionerne af drivhusgasemissioner i 2030 i forhold til 1990 at være på mellem 53,3 % og 54,3 %.
.
Tabel 2: Underliggende data om drivhusgasemissioner og -reduktioner, der anvendes til aggregering i hele EU
|
Drivhusgasemissioner i alt |
Emissioner i henhold til forordningen om indsatsfordeling |
LULUCF-emissioner |
|||||||
|
Mio. ton CO2-ækvivalenter, ekskl. LULUCF og international transport |
Mio. ton CO2-ækvivalenter, retligt referenceår 2005, jf. bilag I til forordningen om indsatsfordeling |
Mio. ton CO2-ækvivalenter, 2024-indberetninger for gennemsnitsværdier for 2016-2018 |
|||||||
|
1990 |
2030 |
2005 |
2030 |
Mål |
1990 |
Gennemsnit for 2016-2018 |
2030 |
Forskel fra mål |
|
|
EU |
4867,2 |
2286,4 |
2517,1 |
1553 |
1510,2 |
217,47 |
- |
-259,1 |
- |
|
Østrig |
79,08 |
54,40 |
57,0 |
30,7 |
29,6 |
-11,68 |
-1,46 |
-5,7 |
-3,4 |
|
Belgien** |
145,85 |
83,30 |
81,6 |
46,8 |
43,3 |
-2,94 |
-0,59 |
-1,27 |
-0,3 |
|
Bulgarien |
99,04 |
27,20 |
22,3 |
19,9 |
20,1 |
-17,78 |
-9,82 |
-9,52 |
1,4 |
|
Cypern |
5,58 |
5,80 |
4,3 |
3,2 |
2,9 |
-0,15 |
-0,27 |
-0,31 |
0,0 |
|
Tjekkiet |
201,31 |
64,74 |
65,0 |
41,74 |
48,1 |
-8,84 |
-4,10 |
-3,78 |
0,2 |
|
Tyskland |
1250,66 |
454,00 |
484,7 |
287,0 |
242,3 |
32,88 |
-5,05 |
-2,2 |
6,6 |
|
Danmark |
71,64 |
24,70 |
40,4 |
22,4 |
20,2 |
6,69 |
1,36 |
0,69 |
-0,2 |
|
Estland* |
40,27 |
11,90 |
6,2 |
5,1 |
4,7 |
-5,24 |
2,38 |
1,54 |
-0,4 |
|
Grækenland |
103,99 |
50,50 |
63,0 |
35,7 |
48,7 |
-2,27 |
-4,22 |
-6,6 |
-1,2 |
|
Spanien |
287,29 |
195,18 |
242,0 |
134,1 |
150,8 |
-33,89 |
-47,22 |
-34 |
6,1 |
|
Finland |
71,33 |
30,00 |
34,4 |
18,9 |
17,2 |
-23,17 |
-4,73 |
-6,4 |
1,2 |
|
Frankrig |
539,49 |
271,00 |
401,1 |
215,0 |
210,6 |
-18,29 |
-24,71 |
-18 |
13,4 |
|
Kroatien |
32,04 |
18,83 |
18,1 |
14,2 |
15,0 |
-6,35 |
-5,36 |
-3,96 |
2,0 |
|
Ungarn |
95,06 |
47,8 |
47,8 |
35,9 |
38,9 |
-3,36 |
-4,91 |
-5,72 |
0,1 |
|
Irland |
55,23 |
43,10 |
47,7 |
35,6 |
27,7 |
5,01 |
4,18 |
4,91 |
1,4 |
|
Italien |
522,37 |
291,00 |
343,1 |
203,8 |
193,2 |
-3,64 |
-34,41 |
-28,4 |
9,2 |
|
Litauen |
26,06 |
14,44 |
13,1 |
10,3 |
10,3 |
-5,34 |
-6,45 |
-7,65 |
-0,3 |
|
Luxembourg |
12,73 |
5,63 |
10,1 |
4,5 |
5,1 |
0,01 |
-0,363 |
-0,43 |
0,0 |
|
Letland |
26,06 |
8,10 |
8,6 |
6,8 |
7,1 |
-12,39 |
-1,58 |
3,30 |
5,5 |
|
Malta |
2,63 |
1,78 |
1,0 |
1,3 |
0,8 |
-0,01 |
0,002 |
0,003 |
0,0 |
|
Nederlandene |
222,70 |
120,31 |
128,1 |
78,6 |
66,6 |
5,37 |
5,36 |
3,70 |
-1,2 |
|
Polen* |
475,72 |
263,40 |
192,5 |
157,3 |
158,4 |
-28,34 |
-41,13 |
-42,1 |
5,9 |
|
Portugal |
58,95 |
37,06 |
48,6 |
29,5 |
34,7 |
7,14 |
6,34 |
-6,54 |
-11,9 |
|
Rumænien |
256,65 |
83,40 |
78,2 |
66,3 |
68,3 |
-26,24 |
-48,66 |
-49,05 |
2,0 |
|
Sverige |
71,26 |
39,20 |
43,2 |
24,3 |
21,6 |
-51,39 |
-44,86 |
-35,5 |
13,3 |
|
Slovenien |
18,80 |
13,38 |
11,8 |
8,4 |
8,6 |
-4,38 |
0,741 |
-2,09 |
-2,6 |
|
Slovakiet |
73,46 |
26,22 |
23,1 |
15,9 |
17,9 |
-8,89 |
-4,92 |
-4 |
1,9 |
|
* Medlemsstater, der ikke forelagde en endelig ajourført national energi- og klimaplan, men indsendte foreløbige oplysninger til denne vurdering. ** Medlemsstater, der ikke forelagde en endelig ajourført national energi- og klimaplan og ikke fremlagde foreløbige oplysninger til denne vurdering. Alle tal er baseret på fremskrivninger for supplerende foranstaltninger undtagen for Danmark, Finland og Sverige. |
|||||||||
Figur 1: Forskel fra 2030-målene i forordningen om indsatsfordeling, forventet opfyldelse som en procentdel af målet
Figur 2: Forskel fra LULUCF-målene for 2030, mio. ton CO2-ækvivalenter.
2 Oversigt over medlemsstaternes bidrag til EU's mål for vedvarende energi for 2030
Følgende kriterier blev anvendt til at vurdere ambitionskløften mellem de indsendte bidrag til den EU-dækkende andel af vedvarende energi på mindst 42,5 % og den andel af vedvarende energi, der fremkommer ved at anvende formlen i bilag II til forordning (EU) 2018/1999 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen 5 :
x henviser til medlemsstatens bidrag til andelen af vedvarende energi i udkastet til den ajourførte nationale energi- og klimaplan
x ≤ -4 % = væsentligt under
-4 % < x ≤ -2 % = under
-2 % < x < 0 % = lidt under
x = 0 % = på linje
0 % < x < 2 % = lidt over
2 % ≤ x < 5 % = over
x ≥ 5 % = væsentligt over
Medlemsstaternes andel af vedvarende energi i det endelige bruttoenergiforbrug (GFEC) og deres tilknyttede GFEC-niveauer er nødvendige for at fastslå, om medlemsstaternes kollektive bidrag udgør mindst 42,5 % af Unionens bindende andel af GFEC.
For de medlemsstater, der ikke har forelagt GFEC-værdierne, eller som ikke har forelagt en endelig ajourført national energi- og klimaplan, blev bidragene i deres udkast til ajourførte nationale energi- og klimaplaner fra 2023 eller nyere data, der er forelagt til Kommissionen, anvendt til at udfylde resten af de manglende data.
24 medlemsstater forelagde en endelig ajourført national energi- og klimaplan, der omfatter et eksplicit eller implicit bidrag til EU's bindende mål for vedvarende energi på 42,5 % for 2030.
Estland og Polen fremlagde ajourførte tal, der skal anvendes i den EU-dækkende vurdering på grundlag af de udgaver af de endelige nationale energi- og klimaplaner, der er tilgængelige for offentligheden (endnu ikke officielt forelagt).
Én medlemsstat (Belgien) forelagde hverken en endelig ajourført national energi- og klimaplan eller et bidrag til Kommissionen.
Tabel 3: nationale bidrag til EU's mål for vedvarende energi
|
Medlemsstat |
2023 |
2030 |
||||
|
Udkast til ajourførte nationale energi- og klimaplaner |
Endelige ajourførte nationale energi- og klimaplaner |
|||||
|
Resultat af formlen |
Bidrag |
Bidrag 6 |
Et højt ambitionsniveau |
|||
|
Østrig |
41 % |
57 % |
46-50 % |
57 % |
på linje |
|
|
Belgien |
14,7 % |
33 % |
21,70 % |
21,7 % |
væsentligt under |
|
|
Bulgarien |
22,5 % |
33 % |
30 % |
34,9 % |
lidt over |
|
|
Kroatien |
28,1 % |
44 % |
42,5 % |
42,5 % |
lidt under |
|
|
Cypern |
20,2 % |
33 % |
27 % |
33 % |
på linje |
|
|
Tjekkiet |
18,6 % |
33 % |
30 % |
30,1 % |
under |
|
|
Danmark |
44,4 % |
60 % |
71 % |
58 % |
under |
|
|
Estland |
41,0 % |
50 % |
65 % |
65 % |
væsentligt over |
|
|
Finland |
50,8 % |
62 % |
51 % |
62 % |
på linje |
|
|
Frankrig |
22,3 % |
44 % |
33 % |
35 % |
væsentligt under |
|
|
Tyskland |
21,6 % |
41 % |
40 % |
41 % |
på linje |
|
|
Grækenland |
25,3 % |
39 % |
44 % |
43 % |
over |
|
|
Ungarn |
17,1 % |
34 % |
29 % |
30 % |
væsentligt under |
|
|
Irland |
15,3 % |
43 % |
31,4-34,1 % |
43 % |
på linje |
|
|
Italien |
19,6 % |
39 % |
41 % |
39,4 % |
på linje |
|
|
Letland |
43,2 % |
61 % |
57 % |
61 % |
på linje |
|
|
Litauen |
31,9 % |
49 % |
55 % |
55 % |
væsentligt over |
|
|
Luxembourg |
14,4 % |
37 % |
37 % |
37 % |
på linje |
|
|
Malta |
15,1 % |
28 % |
12 % |
24,5 % |
under |
|
|
Nederlandene |
17,4 % |
39 % |
27 % |
39 % 7 |
på linje |
|
|
Polen |
16,6 % |
32 % |
23-31 % |
32,6 % |
lidt over |
|
|
Portugal |
35,2 % |
51 % |
49 % |
51 % |
på linje |
|
|
Rumænien |
25,8 % |
41 % |
34 % |
38,3 % |
under |
|
|
Slovakiet |
17,0 % |
35 % |
23 % |
25 % |
væsentligt under |
|
|
Slovenien |
25,1 % |
46 % |
30-35 % |
33 % |
væsentligt under |
|
|
Spanien |
24,9 % |
43 % |
48 % |
47,9 % |
over |
|
|
Sverige |
66,4 % |
76 % |
65 % |
67 % |
væsentligt under |
|
|
EU-27 |
24,6 % |
42,5 % |
38,6-39,3 % |
41 % |
||
Figur 3 – nationale bidrag til EU's mål for vedvarende energi 8
3 Oversigt over medlemsstaternes bidrag til EU's energieffektivitetsmål for 2030
Det er nødvendigt at beregne summen af medlemsstaternes nationale bidrag som indberettet i de endelige ajourførte nationale energi- og klimaplaner for både endeligt energiforbrug og primærenergiforbrug for at kunne vurdere, om medlemsstaternes kollektive bidrag udgør 763 Mtoe for det endelige energiforbrug og 992,5 Mtoe for primærenergiforbruget.
Idet x henviser til afvigelsen i medlemsstatens primærenergiforbrug og endelige energiforbrug i forhold til målet i overensstemmelse med energieffektivitetsdirektivet i udkastet til den ajourførte nationale energi- og klimaplan.
5 % ≤ x = væsentligt over
0 % < x < 5 % = lidt over
x = 0 % = på linje
5 % < x < 0 % = lidt under
x ≤ -5 % = væsentligt under
For de medlemsstater, der ikke har indsendt noget nationalt bidrag til enten deres endelige energiforbrug eller primærenergiforbrug, blev de data, der blev indberettet i udkastet til ajourført national energi- og klimaplan, eller nyere data, der blev forelagt til Kommissionen, anvendt til at udfylde de resterende huller i dataene.
24 medlemsstater forelagde en endelig ajourført national energi- og klimaplan, der omfatter et eksplicit eller implicit bidrag til EU's bindende mål for det endelige energiforbrug på 11,7 % for 2030.
Estland og Polen fremlagde ajourførte tal, der skal anvendes i den EU-dækkende vurdering på grundlag af de udgaver af de endelige nationale energi- og klimaplaner, der er tilgængelige for offentligheden (endnu ikke officielt forelagt).
Én medlemsstat (Belgien) forelagde hverken en endelig ajourført national energi- og klimaplan eller et bidrag til Kommissionen.
|
Tabel 4: nationale bidrag til opfyldelsen af EU's mål for det endelige energiforbrug Endeligt energiforbrug (Mtoe) |
||||
|
|
Mål (bidrag sendt til medlemsstaterne) 9 |
Udkast til bidrag (juni 2023) |
Endeligt bidrag |
Ambition (målforbrug) 10 |
|
EU-27 |
770,4 |
814,3 |
794,1 11 |
|
|
BE |
29,0 |
29,9 |
29,9 |
lidt over |
|
BG |
8,4 |
9,9 |
8,8 |
lidt over |
|
CZ |
20,35 |
20,2 |
20,35 |
på linje |
|
DK |
13,7 |
14,2 |
13,7 |
på linje |
|
DE |
155,5 |
160,5 |
155,5 |
på linje |
|
EE |
2,5 |
2,6 |
2,5 |
på linje |
|
IE |
10,5 |
12,9 |
10,5 |
på linje |
|
EL |
14,6 |
15,4 |
15,2 |
lidt over |
|
ES |
66,3 |
70,2 |
71,7 |
væsentligt over |
|
FR |
106,9 |
104,0 |
106,9 |
på linje |
|
HR |
5,9 |
6,6 |
5,9 |
på linje |
|
IT |
93,1 |
94,4 |
101,7 |
væsentligt over |
|
CY |
1,8 |
1,9 |
1,8 |
på linje |
|
LV |
3,5 |
3,4 |
3,5 |
på linje |
|
LT |
4,3 |
4,2 |
4,4 |
lidt over |
|
LU |
2,8 |
3,0 |
3,2 |
væsentligt over |
|
HU |
16,2 |
17,9 |
17,7 |
væsentligt over |
|
MT |
0,7 |
0,8 |
0,8 |
væsentligt over |
|
NL |
38,4 |
43,9 |
38,4 |
på linje |
|
AT |
21,6 |
25,6 |
21,6 |
på linje |
|
PL |
58,5 |
67,0 |
58,5 |
på linje |
|
PT |
14,4 |
14,9 |
14,4 |
på linje |
|
RO |
22,5 |
23,2 |
22,5 |
på linje |
|
SI |
4,3 |
4,4 |
4,3 |
på linje |
|
SK |
8,7 |
10,3 |
9,6 |
væsentligt over |
|
FI |
20,6 |
23,2 |
20,6 |
på linje |
|
SE |
25,4 |
29,8 |
30,1 |
væsentligt over |
Tabel 5: nationale bidrag til EU's mål for primærenergiforbruget
|
Primærenergiforbrug (Mtoe) |
||||
|
|
Mål 12 |
Udkast til bidrag (juni 2023) |
Endeligt bidrag |
Ambition (målforbrug) 13 |
|
EU-27 |
992,50 |
1067,50 |
1039,77 14 |
|
|
BE |
34,66 |
36,50 |
36,50 |
væsentligt over |
|
BG |
14,20 |
15,30 |
13,19 |
lidt under |
|
CZ |
29,18 |
28,80 |
29,19 |
på linje |
|
DK |
15,52 |
16,70 |
15,35 |
lidt under |
|
DE |
194,23 |
193,60 |
193,64 |
lidt under |
|
EE |
3,93 |
5,10 |
3,14 |
væsentligt under |
|
IE |
11,29 |
15,20 |
11,29 |
på linje |
|
EL |
17,55 |
18,20 |
17,80 |
lidt over |
|
ES |
82,19 |
96,70 |
98,40 |
væsentligt over |
|
FR |
158,67 |
157,30 |
158,56 |
på linje |
|
HR |
6,83 |
8,10 |
8,05 |
væsentligt over |
|
IT |
112,16 |
115,00 |
123,30 |
væsentligt over |
|
CY |
2,04 |
2,30 |
2,03 |
lidt under |
|
LV |
3,75 |
4,10 |
3,85 |
lidt over |
|
LT |
5,44 |
5,20 |
5,40 |
lidt under |
|
LU |
2,84 |
3,50 |
3,28 |
væsentligt over |
|
HU |
23,35 |
30,70 |
24,12 |
lidt over |
|
MT |
0,83 |
1,10 |
0,96 |
væsentligt over |
|
NL |
46,21 |
46,60 |
46,22 |
på linje |
|
AT |
24,88 |
30,80 |
25,92 |
lidt over |
|
PL |
79,93 |
91,30 |
79,90 |
på linje |
|
PT |
16,71 |
20,80 |
16,71 |
på linje |
|
RO |
30,16 |
31,40 |
28,70 |
lidt under |
|
SI |
5,79 |
6,00 |
5,98 |
lidt over |
|
SK |
13,94 |
15,70 |
16,42 |
væsentligt over |
|
FI |
29,78 |
31,10 |
30,70 |
lidt over |
|
SE |
35,84 |
40,40 |
41,19 |
væsentligt over |
Figur 4 – Nationale bidrag til EU's kollektive energieffektivitetsmål
15
Figur 5: reduktion af det slutforbrug af energi, der skal opnås senest i 2030 16
Data fra Slovakiets nationale energi- og klimaplan indgår i den EU-dækkende aggregering. Der vil blive foretaget en individuel vurdering af Slovakiets plan.
Se de tekniske oplysninger, der ledsager dokumentet (SWD(2024) 249 final – afsnit 2.3).
Forordning (EU) 2015/757.
Europa-Kommissionen, Det Fælles Forskningscenter, AXA-ROZEN, M., RÓZSAI, M. and NEUWAHL, F., Aligning historical international aviation and maritime transport data to the scope of EU climate policies, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg https://data.europa.eu/doi/10.2760/6836357, JRC139028.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013. EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1.
Belgien, Estland og Polen har endnu ikke forelagt deres endelige ajourførte nationale energi- og klimaplaner, og de oplysninger, der er anvendt om de nationale bidrag til de endelige nationale energi- og klimaplaner, er baseret på oplysninger fra medlemsstaterne, bortset fra Belgien, hvor man anvendte udkastet til nationale energi- og klimaplaner.
Nederlandene bekræftede, at det krævede bidrag på 39 % i henhold til formlen ligger inden for det tiltænkte interval, og 39 % blev derfor taget som deres bidrag.
Bemærk: Figur 3 illustrerer de nationale ambitioner for vedvarende energi baseret på forelagte endelige nationale energi- og klimaplaner (24 medlemsstater), ellers på foreløbige tal (EE, PL) eller udkast til nationale energi- og klimaplaner (BE). De blå prikker repræsenterer de kollektive EU-mål på 42,5 % vedvarende energi, når de konverteres til medlemsstaternes bidrag i overensstemmelse med forvaltningsforordningen. Grønne søjler betyder, at en medlemsstat opnår (eller overskrider) nationale bidrag, mens orange betyder, at den ikke gør det.
De korrigerede nationale bidrag, der er sendt til medlemsstaterne, er angivet i tabel 19 i Detaljerede beregninger af medlemsstaternes vejledende nationale bidrag til Unionens energieffektivitetsmål i overensstemmelse med artikel 4 i direktiv (EU) 2023/1791 om energieffektivitet (omarbejdning af energieffektivitetsdirektivet).
Ambitionen for det endelige bidrag i forhold til det korrigerede nationale bidrag, der er sendt til medlemsstaterne.
Belgien, Estland og Polen har endnu ikke forelagt deres endelige ajourførte nationale energi- og klimaplaner, og de nationale bidrag er baseret på de oplysninger, som medlemsstaterne har leveret, bortset fra Belgien, hvor man anvendte udkastet til nationale energi- og klimaplaner.
Højeste værdi for 2030 i henhold til formlen i bilag I til det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv baseret på referencescenariet for 2020 eller det ajourførte referencescenario.
Ambitionen for det endelige bidrag beregnet i forhold til resultaterne af referencescenariet for 2020 og det ajourførte referencescenario for 2020, alt efter hvilken værdi der er højest.
Belgien, Estland og Polen har endnu ikke forelagt deres endelige ajourførte energi- og klimaplaner, og de nationale bidrag er baseret på oplysninger fra medlemsstaterne, bortset fra Belgien, hvor man anvendte udkastet til nationale energi- og klimaplaner.
Bemærk: Figur 4 viser de nationale ambitioner for energieffektivitet baseret på forelagte endelige nationale energi- og klimaplaner (24 medlemsstater) eller på uformelle tal (EE, PL) eller udkast til nationale energi- og klimaplaner (BE). De blå prikker repræsenterer EU's kollektive reduktionsmål på 11,7 % omregnet til medlemsstaternes bidrag. Grønne søjler betyder, at en medlemsstat opnår (eller overskrider) nationale bidrag, mens orange betyder, at den ikke gør det.
Bemærk: Figur 5 illustrerer de nationale ambitioner for energieffektivitet sammenlignet med det gennemsnitlige endelige energiforbrug. De blå søjler repræsenterer det gennemsnitlige endelige energiforbrug for en medlemsstat for årene 2017, 2018 og 2019. Grønne søjler viser det nationale bidrag til det EU-dækkende mål, som medlemsstaten har indberettet, enten på grundlag af forelagte endelige nationale energi- og klimaplaner (24 medlemsstater), eller på grundlag af uformelle tal (EE, PL) eller udkast til nationale energi- og klimaplaner (BE). Procentsatserne viser forskellen mellem det gennemsnitlige endelige energiforbrug og det nationale mål.