EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 23.4.2025
COM(2025) 185 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
Schengenstatusrapport 2025
Schengenstatusrapport 2025
40 år med Schengenområdet
1.Schengenområdet som et strategisk aktiv
Schengenaftalen, der blev undertegnet den 14. juni 1985, markerede begyndelsen på en ny æra med strategisk samarbejde og dybere integration med fokus på borgernes frihed og sikkerhed. Visionen var enkel, men af stor betydning: at opbygge et Europa, hvor borgerne kunne bevæge sig på tværs af de indre grænser uden at stå over for hindringer, og derved fremme økonomisk vækst, kulturel udveksling og social samhørighed, samtidig med at den kollektive sikkerhed styrkes.
Oprettelsen af Schengenområdet var et afgørende øjeblik i processen med at opbygge et forenet Europa – et Europa for dets folk 1 . Schengenaftalen gav håndgribelige fordele – først i grænseregionerne, som er kernen i Europas integrationsproces, og udvidede derefter disse fordele til hele kontinentet. Efterhånden som Schengenprojektet udviklede sig, gik det videre end til blot at være en aftale om at afskaffe grænsekontrollen. I årenes løb er Schengensamarbejdet blevet et modstandsdygtigt og mangesidet system, der er baseret på effektiv forvaltning af de ydre grænser, fælles visumregler, tilbagesendelser og politisamarbejde, tæt koordinering mellem de nationale myndigheder og et tættere internationalt samarbejde. Schengenaftalen er fuldt integreret i EU's rammer og er vokset både med hensyn til det antal lande, der er omfattet, og ambitionerne, hvilket symboliserer Europas engagement i enhed, frihed og sikkerhed.
Fire årtier efter Schengenområdets oprettelse er det langt mere end blot et symbol på mobilitet: Det er et middel til at forbedre borgernes liv, lette forholdene for erhvervslivet og styrke EU's stilling i verden. I dag er Schengenområdet kernen i et stærkere og sikrere Europa, der letter dagligdagen for mere end 450 millioner europæere. Schengenområdet er fortsat et projekt, der er til gavn for borgerne, og har også udviklet sig til et strategisk aktiv for Unionen, i tre henseender.
Som en vigtig katalysator for det indre marked er Schengenområdet for det første en afgørende drivkraft for økonomisk vækst, konkurrenceevne og Europas økonomiske suverænitet. I et stadig mere ustabilt globalt landskab, hvor der igen opstår geopolitiske spændinger og geoøkonomisk konkurrence, har den europæiske økonomi brug for et barrierefrit miljø for at blomstre og mindre eksponering for ekstern afhængighed. Schengenområdet styrker EU's kollektive modstandsdygtighed ved at støtte den frie bevægelighed for varer, tjenesteydelser og personer. Det spiller en afgørende rolle med hensyn til at opretholde og styrke forsyningskæderne i hele Europa og konsolidere det indre marked, som det understreges i Lettas rapport 2 .
For det andet udgør Schengenområdet EU's stærkeste reaktion på udfordringerne i en verden, hvor truslerne ikke længere er begrænset til de nationale grænser. Det giver EU mulighed for at udnytte medlemsstaternes kollektive ekspertise og ressourcer og skabe en sikkerhedsramme, der er langt stærkere og mere effektiv end summen af de enkelte nationale systemer. Schengensystemet rummer en række værktøjer, kollektive ressourcer og kapaciteter, der er nødvendige for at tackle nutidens komplekse, tværnationale trusler mod EU's frihed og sikkerhed. Disse trusler, hvad enten de kommer fra organiserede kriminelle netværk eller fjendtlige statslige eller ikkestatslige aktører, kan ikke imødegås effektivt af de enkelte nationer. I det aktuelle geopolitiske og sikkerhedsmæssige landskab er Schengen ikke længere blot en fordel, men en nødvendighed.
Når fjendtlige aktører forsøger at svække og fragmentere Europa, er Schengen for det tredje en drivkraft for enhed, der bringer europæerne tættere på hinanden. Schengensamarbejdet fremmer enhed og bidrager til en fælles håndgribelig europæisk identitet. Det er et dybt forankret politisk forsvar mod forsøg på at så splittelse og mistillid blandt europæerne.
For at borgerne fuldt ud kan nyde godt af de rettigheder og friheder, der følger af Schengenreglerne, er gensidig tillid mellem medlemsstaterne afgørende, og dette afhænger igen af en effektiv gennemførelse af de aftalte regler. Fælles standarder for at bekæmpe ulovlig migration, organiseret kriminalitet, terrorisme og smugling skal overholdes nøje, samtidig med at der sikres tilstrækkelig beskyttelse af de grundlæggende rettigheder. Effektive håndhævelsesmekanismer og en koordineret indsats på alle niveauer er afgørende for et bæredygtigt samarbejde mellem medlemsstaterne.
I dag er tiden – ligesom i 1985 – inde til, at vi endnu en gang bekræfter vores tillid til dette projekt og erkender, at vi befinder os på endnu et afgørende tidspunkt i vores fortsatte bestræbelser på at bevare og konsolidere et stærkt og forenet Europa. Et strategisk aktiv kræver løbende fornyelse og investering, herunder på politisk, lovgivningsmæssigt og operationelt plan.
|
Investering i Schengenområdet som et strategisk aktiv: fremme af den politiske styring og den lovgivningsmæssige ramme for Schengenområdet Rammen for forvaltning af Schengensamarbejdet omfatter et sæt fælles regler og et system af institutioner og procedurer, der dækker alle politikker og foranstaltninger, der understøtter et velfungerende Schengenområde. Den sikrer, at området fungerer gnidningsløst og i overensstemmelse med de politiske mål baseret på principperne om fælles ansvar, gensidig tillid og overvågning af de aftalte regler. Den er baseret på tæt koordinering mellem alle myndigheder og tæt samarbejde mellem medlemsstaterne og med relevante EU-agenturer. I Schengencyklussen 2024-2025 har Schengenbarometer+ givet et regelmæssigt overblik over de vigtigste faktorer, der har indvirkning på Schengenområdet, og det har konsolideret situationsanalysen for Schengenområdet Disse oplysninger styrker beredskabet og politikudviklingen, f.eks. med hensyn til bekæmpelse af narkotikahandel, visa og tilbagesendelse. Kommissionen og det belgiske formandskab afholdt i 2024 i fællesskab en workshop med Schengenlandene og agenturerne for retlige og indre anliggender, som understregede behovet for at strømline rapporteringsforpligtelserne, tilpasse definitionerne af nøgleindikatorer og maksimere anvendelsen af andre værktøjer som f.eks. Eurosur til informationsudveksling. Otte operationelle konklusioner, herunder kortlægning af rapporteringsrammer og afhjælpning af specifikke datamangler, vil forme Schengencyklussen 2025-2026. Dette vil forbedre Schengenbarometer+ og gøre det til et fokuseret og mere effektivt redskab til bedre forvaltning. Der blev også gjort fremskridt under det belgiske formandskab med hensyn til at skabe en fælles ramme for øget koordinering, som Kommissionen foreslog 3 i 2024. Der blev afholdt et møde mellem højtstående Schengenembedsmænd i form af et forum for behandling af spørgsmål af fælles interesse og forberedelse af drøftelser i Schengenrådet. Det første møde fokuserede på forvaltning, retlig sammenhæng og udvidelse. På det andet møde under det ungarske formandskab blev der lagt vægt på regionalt samarbejde som et håndgribeligt alternativ til kontrol ved de indre grænser, styrkelse af forvaltningen af de ydre grænser og samarbejde med tredjelande. Dette format vil fortsat spille en central rolle med hensyn til at støtte politikkoordineringen. |
Det globale politiske landskab undergår betydelige forandringer, der indebærer både operationelle udfordringer og muligheder. En uddybning og udvidelse af Schengenområdet vil styrke vores kollektive evne til at tackle disse udfordringer. Der er behov for en strategisk rekalibrering af gennemførelsen af reglerne og øgede investeringer på de områder, der har den største langsigtede virkning, dvs. først det eksterne område med en stærk visumpolitik og et tættere samarbejde med tredjelande. Samtidig skal vi forvalte vores ydre grænser effektivt og fokusere vores ressourcer, udstyr og teknologi på at øge sikkerheden. Det vil skabe plads til et tættere samarbejde inden for Schengenområdet for at sætte skub i den kollektive indsats og samtidig fremme større integration mellem mennesker. I sidste ende er Schengenområdet ikke en samling af isolerede dele, men et sammenhængende system, hvor alle dele arbejder sammen om at støtte vores fælles mål og øge vores kollektive modstandsdygtighed.
Kommissionens overvågningsrolle er blevet styrket. På grundlag af de fremskridt, der er gjort i de seneste år, vil Kommissionen fortsat gøre fuld brug af kontrolbesøg, nye besøg, uanmeldte besøg og andre håndhævelsesværktøjer, som den har til rådighed. Medlemsstaterne skal også prioritere EU-finansiering for at tackle de sårbarheder, der er konstateret ved Schengenevalueringerne og Frontex' sårbarhedsvurderinger. Det er derfor en prioritet at sikre, at EU-midlerne er strategisk knyttet til de nødvendige reformer.
|
Investering i Schengenområdet som et strategisk aktiv: operationel aktion Schengenevaluerings- og overvågningsmekanismen, som er det centrale forvaltningselement, er systemets kompas til at kortlægge mangler og områder, der kan forbedres, før de truer systemets integritet, og den sikrer den rette balance mellem foranstaltninger til at lukke eventuelle huller. Gensidig tillid er kernen i Schengensamarbejdet, og det omsættes i praksis via evalueringsmekanismen . Schengenlandene sikrer ikke blot, at deres systemer fungerer effektivt, men støtter også aktivt hinanden i erkendelse af, at et enkelt lands succes (og fiaskoer) har en indvirkning på stabiliteten og sikkerheden i hele Schengenområdet. I 2024 gennemførte Kommissionen det årlige evalueringsprogram, der førte til Schengenlanderapporter for Kroatien, Polen, Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet. Kommissionen overvågede også gennemførelsen af de afhjælpende foranstaltninger, som Grækenland, Irland og Danmark havde indberettet. Der blev i februar 2024 gennemført uanmeldte besøg på Tysklands, Polens og Spaniens konsulater i Mumbai, Indien. Kun et begrænset antal alvorlige mangler er stadig ikke afhjulpet efter den foregående evalueringscyklus, mens der stadig er et betydeligt antal vedvarende problemer, der skal løses. Bilag 1 indeholder flere oplysninger om gennemførelsen af evalueringen af overvågningsaktiviteterne, og bilag 2 indeholder samlingen af bedste praksis, der er konstateret ved de seneste Schengenevalueringer. |
2.Den politiske rygrad i Schengen: en stærk fælles forvaltningsramme
At navigere mellem de geopolitiske ændringer og de deraf følgende konsekvenser for friheden og sikkerheden begynder med et fornyet engagement i to grundlæggende principper: fælles ansvar og gensidig tillid: fælles ansvar for at værne om alle menneskers rettigheder og sikkerhed i hele Schengenområdet og gensidig tillid mellem Schengenlandene til, at alle dele af Schengensystemet forvaltes kompetent og effektivt i overensstemmelse med høje fælles standarder.
I Schengenresultattavlen for 2024 fremhæves asymmetrier i gennemførelsen af centrale Schengenkrav. Ca. 65 % af de henstillinger, der er udstedt inden for rammerne af Schengenevaluerings- og overvågningsmekanismen, er endnu ikke blevet gennemført. De vedvarende mangler har betydelige operationelle konsekvenser.
Den politiske indsats for at forny engagementet i fælles ansvar og gensidig tillid skal bakkes op af beslutsom handling på både politisk og operationelt plan for at sikre, at Schengenreglerne gennemføres hurtigt og effektivt. Dette kræver en solid forvaltningsramme for Schengensamarbejdet med stærkt politisk tilsyn, koordinering og ansvarlighed.
I løbet af det seneste år er der gjort fremskridt med at konsolidere forvaltningsrammen, som var en central prioritet i Schengencyklussen 2024-2025. Navnlig bidrog Kommissionens forbedrede værktøjer, herunder Schengenbarometer+ og Schengenresultattavlen, til at fremme en fælles forståelse blandt Schengenlandene af centrale spørgsmål, der kræver en fælles indsats, identificere eventuelle mangler i gennemførelsen og bygge bro over kløften mellem det tekniske og det politiske niveau. Dette gav mulighed for en mere strategisk tilgang til gennemførelsen af og opfølgningen på Schengenevaluerings- og overvågningsaktiviteterne.
Der kan være nye muligheder for fuldt ud at udnytte politisk koordinering og overvågning. Schengenrådet, der er opbygget med forbillede i Det Blandede Udvalg, der er nedsat i henhold til Schengenassocieringsaftalerne, er ansvarligt for at udstikke strategiske retningslinjer for de politikker, der har indvirkning på Schengenområdets funktion. Som supplement til RIA-Rådet har Schengenrådet til formål at skabe et åbent miljø for en tæt politisk dialog mellem beslutningstagerne i Schengenområdet.
For at sikre, at forvaltningsrammen reelt giver resultater, er der behov for at fremme en dyb forståelse af vanskelighederne på stedet, styrke kontrollen med vedvarende sårbarheder og mangler og påtage sig et større kollektivt ansvar for effektive løsninger. Der er behov for samarbejde, beslutsom handling og specifikke foranstaltninger for at afhjælpe vedvarende mangler og opretholde integriteten af de aftalte regler.
|
I Schengencyklussen 2025-2026 bør det prioriteres at sikre integreret politikkoordinering og beslutningstagning om alle spørgsmål, der har en strategisk indvirkning på friheden og sikkerheden i et område uden indre grænser, ved at udnytte Schengenrådets fulde potentiale. ·Kommissionen vil støtte bestræbelserne på yderligere at styrke Schengenrådets politiske tilsyn med henblik på at sikre en mere koordineret indsats blandt medlemsstaterne i spørgsmål med direkte indvirkning på Schengenområdets funktion og lette drøftelserne om fælles udfordringer. ·Den daglige forvaltning af Schengenområdet kan forbedres ved yderligere at styrke de fælles værktøjer til at opdage og reagere hurtigt og effektivt på sårbarheder i Schengenområdet. Kommissionen vil udvikle den aggregerede Schengenresultattavle for bedre at støtte Schengenrådet i bestræbelserne på at fastlægge centrale prioriteter for at afhjælpe mangler og træffe hurtige foranstaltninger til at afbøde nye risici. Kommissionen er parat til at samarbejde med det nuværende og det kommende formandskab om at nå disse mål inden for rammerne af prioritet 1 for Schengencyklussen 2025-2026 som skitseret i afsnit 5. |
Arbejdet inden for rammerne af Schengencyklussen 2025-2026 bør også omfatte en indsats for at styrke de nationale Schengenforvaltningssystemer både i Schengenlandene og i kandidatlandene til EU-tiltrædelse. Kommissionen vil afholde en række workshopper for at nå til enighed om minimumsstandarder, således at Schengenstaterne fuldt ud kan gennemføre Schengensystemet gennem effektive politiske og administrative strukturer. Dette arbejde vil bygge på den omfattende udvikling og de forvaltningsstrukturer, der er etableret inden for rammerne af den integrerede europæiske grænseforvaltning. Denne tilgang vil samle alle relevante myndigheder.
Som anført i Schengenevalueringerne og på grundlag af egne erfaringer opfordrer Kommissionen alle Schengenlande til at udpege en national koordinator til at føre tilsyn med alle spørgsmål, der har indvirkning på Schengenområdets funktion, og sikre en klar ansvarsfordeling mellem alle berørte myndigheder.
Ifølge opfølgningen på den tematiske evaluering 2019-2020 af medlemsstaternes nationale strategier for integreret grænseforvaltning har alle Schengenlande indledt nationale processer for at revidere deres strategier 4 . Ved udgangen af 2024 havde 12 Schengenlande formelt vedtaget de reviderede strategier, og otte var i gang med at vedtage sådanne strategier. Resultaterne viser bemærkelsesværdige forbedringer, herunder stærkere rammer for forvaltningen og bedre integration af tilbagesendelsesprocedurer i de nationale strategier. De fleste Schengenlande har gjort fremskridt med hensyn til at tilpasse deres strategier til EU's prioriteter, hvilket afspejler de fremskridt, der er gjort inden for risikoanalyse, situationsbevidsthed og samarbejde med EU.
Der er dog stadig betydelige mangler i planlægningen af de menneskelige ressourcer, koordineringen mellem agenturerne og de finansielle ordninger. Kun få Schengenlande forbinder med tilfredsstillende resultat deres strategier med handlingsplaner, behovsanalyser og finansieringsrammer. De nationale strategier omfatter stadig ikke fuldt ud specifikke bestemmelser om beskyttelse af grundlæggende rettigheder og uddannelse. Samtidig skal forpligtelserne i forbindelse med den screeningprocedure, der er fastsat i pagten om migration og asyl, integreres effektivt og tilpasses det bredere integrerede grænseforvaltningssystem. Investering i forvaltningssystemet for integreret europæisk grænseforvaltning vil give et solidt grundlag for at opbygge solide nationale Schengenforvaltningsrammer.
3.Den politiske og lovgivningsmæssige rygrad: et bredere og dybere Schengensamarbejde
3.1.Et bredere Schengenområde
I løbet af 40 år har Schengensamarbejdet udviklet sig fra at være et regionalt initiativ med deltagelse af nogle få EU-medlemsstater til at være et ægte europæisk projekt 5 . Schengenområdet er blevet udvidet ni gange for at skabe det, der i dag er verdens største område med fri bevægelighed uden kontrol ved de indre grænser.
Bulgarien og Rumænien blev fuldt integreret i Schengenområdet den 1. januar 2025. Rådets afgørelse af 12. december 2024 6 , som blev vedtaget efter Rådets afgørelse af 30. december 2023 7 i samme sag, markerede afslutningen på den 18 år lange proces, siden begge lande blev Schengenstater efter deres tiltrædelse af EU. Med Bulgariens og Rumæniens fulde tilslutning til Schengenområdet forventes det, at disse lande vil spare milliarder af euro, idet det inden ophævelsen af kontrollen ved deres indre grænser blev skønnet, at virksomheder med aktiviteter i Bulgarien og Rumænien årligt betalte milliarder af euro i form af større omkostninger til logistik, forsinkelser i leverancer af varer og udstyr samt øgede omkostninger til brændstoffer og chaufførlønninger 8 .
Cypern arbejder på at gennemføre Schengenhenstillingerne 9 , og den første Schengenevaluering er undervejs. Kommissionen støtter Cypern i landets proces hen imod en dybere integration i Schengensystemet.
Irland er undtagelsesvis fritaget for at deltage i alle bestemmelser i Schengenregelsættet 10 . I betragtning af fordelene for Irland og Schengenområdet som helhed og efter at være blevet bemyndiget af Rådet til at deltage på visse områder 11 , f.eks. Schengeninformationssystemet samt politisamarbejde og strafferetligt samarbejde, er en opfølgning på Schengenevalueringen aktuelt undervejs 12 . Kommissionen har til hensigt at forelægge Schengenevalueringsrapporten 13 for Irland i 2025. Hvis den er positiv, vil den sætte Rådet i stand til at gennemføre disse bestemmelser 14 i Irland, hvilket vil føre til øget Schengensamarbejde.
I takt med at EU forbereder sig på yderligere udvidelser, og flere kandidatlande gør fremskridt med deres tiltrædelsesforhandlinger, forventes det, at Schengenområdet vil blive udvidet til disse lande, da de skal acceptere og gennemføre Schengenregelsættet fra datoen for deres tiltrædelse af EU. En ny gennemsigtig, effektiv og virkningsfuld ramme for indrejse i Schengenområdet vil være nødvendig for at håndtere kompleksiteten ved at udvide området og sikre en velforberedt integrationsproces. På grundlag af erfaringerne fra den seneste Schengenudvidelse skal rammen sikre en forudsigelig og retfærdig proces, der gør det muligt for nye lande gradvist at drage fordel af at være en del af Schengenområdet og i sidste ende fjerne kontrollen ved de indre grænser som den endelige milepæl.
Denne proces kræver streng overvågning i alle faser for at sikre, at nye Schengenlande til stadighed opfylder de høje standarder, som de eksisterende lande anvender på alle de områder, der er nødvendige for i sidste ende at afskaffe kontrollen ved de indre grænser. Som det første skridt skal disse lande under tiltrædelsesforhandlingerne fortsætte arbejdet med at indføre de retlige, forvaltningsmæssige og operationelle standarder, der er nødvendige for at forankre Schengensystemet i en fuldt fungerende national forvaltningsramme, inden de tiltræder EU. Dette kræver solid forberedelse, herunder gennemførelse af en Schengenhandlingsplan som fastsat i meddelelsen fra 2024 om EU's udvidelsespolitik 15 .
3.2.Uddybning af Schengenområdet, så det er parat til den digitale tidsalder
EU arbejder i øjeblikket på at ændre grænseforvaltningen ved at gå væk fra primært fysisk grænsekontrol og over til et mere moderne og digitalt grænsesystem. Det er nødvendigt at fremskynde digitaliseringen af Schengenrammen for at øge sikkerheden for borgerne, styrke de ydre grænser og retshåndhævelsessamarbejdet, lette bona fide-rejser til Schengenområdet og øge friheden til at rejse frit inden for Schengenområdet, samtidig med at beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder og sikkerhedsstandarderne sikres.
Som led i bestræbelserne på at gøre Schengenområdet til referencestandarden på verdensplan med hensyn til at lette problemfri og sikker rejseaktivitet trådte de nye regler 16 om grænsemyndigheders og retshåndhævende myndigheders effektive anvendelse af rejseoplysninger ("forhåndsoplysninger om passagerer") i kraft i januar 2025. Dette er et vigtigt skridt i retning af at øge sikkerheden uden at gå på kompromis med rejseoplevelsen, samtidig med at databeskyttelsen og retten til privatlivets fred respekteres. I 2025 vil Kommissionen iværksætte en evaluering af reglerne for anvendelse af passagerlisteoplysninger for at analysere deres effektivitet.
Digitaliseringen af procedurerne ved EU's ydre grænser er et centralt element i håndteringen af sikkerhedsrisici. I december 2024 fremlagde Kommissionen et forslag om gradvis idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet. Dette forslag gør det muligt for Schengenlandene gradvist at anvende ind- og udrejsesystemet på tværs af deres ydre grænser over en periode på seks måneder, hvilket giver dem og eu-LISA fleksibilitet og værktøjer til at håndtere de resterende udfordringer, inden systemet indføres fuldt ud. Kommissionen opfordrer fælleslovgiverne til at sikre hurtige forhandlinger og en hurtig vedtagelse af forslaget. Forberedelserne til udrulning af det europæiske system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse skal afsluttes hurtigt, da en række Schengenlande har vanskeligt ved at gennemføre de nødvendige foranstaltninger.
Kommissionen opfordrer Europa-Parlamentet og Rådet samt medlemsstaternes myndigheder og eu-LISA til at sikre, at disse vigtige innovationer er fuldt operationelle og følger den nye tidsplan 17 , der blev godkendt af Schengenrådet i marts 2025.
Selv om disse systemer i væsentlig grad vil øge sikkerheden og effektiviteten i forbindelse med rejser, er Kommissionens forslag om digitalisering af rejsedokumenter, som blev fremlagt i oktober 2024 18 , en del af et bredere engagement i digital innovation til gavn for rejsende. Formålet med dette initiativ er at fastsætte en fælles standard for digitale rejsedokumenter og indføre en EU-dækkende mobilapplikation, der skal bidrage til at strømline ind- og udrejsekontrollen og give alle rejsende en problemfri rejseoplevelse. Der er forhandlinger i gang med Europa-Parlamentet og Rådet for at gøre denne ambition til virkelighed. Der arbejdes også på at modernisere visumprocedurerne for at sikre, at tredjelandsstatsborgere også nyder godt af en mere effektiv og sikker visumprocedure. Efter Kommissionens fremsættelse af forslaget om digitale visa blev lovgivningsprocedurerne afsluttet med vedtagelsen heraf i 2023. De tilhørende gennemførelsesretsakter er i øjeblikket ved at blive revideret, og målet er at påbegynde udviklingen af EU-visumansøgningsplatformen i 2026 med henblik på idriftsættelse af platformen og indførelse af det digitale visum i 2028.
Da de sociale og teknologiske ændringer sker i et hidtil uset tempo – som var utænkeligt, da Schengenområdet blev oprettet – er Schengenområdet nødt til at tilpasse sig for at være på forkant. Nye teknologier og digitale løsninger vil være afgørende for at ændre grænseforvaltningen og muliggøre tidlig opdagelse af trusler. Investeringer i forskning og udvikling med henblik på fremtidig europæisk grænseforvaltning og sikkerhedsteknologier bør i fremtiden fortsat beskytte Schengenområdet ved hjælp af avancerede europæiske løsninger. Dette kræver, at der etableres tættere partnerskaber, herunder med associerede Schengenlande og med offentlige og private interessenter som f.eks. forskere, iværksættere, innovative virksomheder eller forsknings- og teknologiorganisationer. Dette arbejde skal suppleres med øget beredskab gennem avancerede trusselsdetekteringssystemer, løbende overvågning af kritisk infrastruktur og indførelse af realtidsresponsprotokoller. Disse foranstaltninger er nødvendige for at håndtere den stigende trussel som følge af brud på cybersikkerheden, herunder i EU-agenturer og grænserelaterede datasystemer.
3.3.Uddybning af Schengensamarbejdet for at tilpasse det til det skiftende sikkerhedslandskab
Den 1. april 2025 vedtog Kommissionen ProtectEU – en EU-strategi for indre sikkerhed, som beskriver arbejdet med at styrke EU's sikkerhedsapparat i de kommende år og integrere sikkerhedshensyn i al EU-lovgivning og i alle EU-politikker og -programmer. Der skal gøres en lignende indsats på nationalt plan, da Schengenevalueringerne i 2024 har påvist en vedvarende mangel i den strategiske tilgang til den indre sikkerhed. De nationale myndigheder arbejder stadig isoleret, hvor de gennemfører ad hoc-foranstaltninger og mangler en samlet europæisk tilgang. Dette forhindrer Schengenlandene i at fastlægge nationale prioriteter, have strategisk kapacitetsplanlægning og udforme grænseoverskridende og supplerende foranstaltninger på alle niveauer (nationalt, regionalt og lokalt). Sikring af den indre sikkerhed i et område uden kontrol ved de indre grænser kræver derfor en tilgang, der fremmer et dybere og mere struktureret samarbejde på tværs af de nationale retshåndhævende myndigheder og på europæisk plan, herunder med hensyn til forvaltning.
Som bebudet i strategien for den indre sikkerhed vil Kommissionen – med henblik på at støtte drøftelserne vedrørende udviklingen i udfordringerne i forbindelse med den indre sikkerhed og centrale politiske prioriteter med medlemsstaterne i Rådet – udarbejde og fremlægge regelmæssige trusselsanalyser af EU's interne sikkerhedsudfordringer. For at støtte det bredere arbejde for at forbedre situationsbevidstheden er det afgørende, at medlemsstaterne styrker udvekslingen af efterretninger med den fælles efterretningsanalysekapacitet (SIAC) og sikrer bedre udveksling af oplysninger med EU's agenturer og organer.
For at håndtere de skiftende sikkerhedsudfordringer på en mere koordineret, sammenhængende og effektiv måde er grænseoverskridende operationelt retshåndhævelsessamarbejde afgørende. De vedvarende retlige og jurisdiktionsmæssige begrænsninger, der blev konstateret i Kommissionens vurdering i 2024 af Rådets henstillinger om operationelt retshåndhævelsessamarbejde 19 , fortsætter med at hindre et effektivt operationelt samarbejde mellem de retshåndhævende myndigheder. Som bebudet i EU-strategien for indre sikkerhed 20 vil Kommissionen arbejde for at nedsætte en gruppe på højt plan om det fremtidige operationelle retshåndhævelsessamarbejde med henblik på at udforme en fælles strategisk vision og foreslå håndgribelige løsninger til at lukke huller i lovgivningen, forbedre informationsudvekslingen og sikre et højt niveau af indre sikkerhed i hele Schengenområdet.
En af de udfordringer, som de retshåndhævende myndigheder står over for, er at sikre lovlig adgang til data. Det er vigtigt at finde en balance mellem sikkerhed og privatlivets fred for at sikre både frihed og sikkerhed. På grundlag af de henstillinger, der blev vedtaget af Gruppen på Højt Plan om Adgang til Data med henblik på Effektiv Retshåndhævelse i maj 2024, og som det bebudes i EU-strategien for indre sikkerhed, vil Kommissionen i første halvdel af 2025 fremlægge en køreplan for de retlige og praktiske foranstaltninger, som den foreslår, der træffes for at sikre lovlig og effektiv adgang til oplysninger.
Endelig er der behov for at ajourføre de retlige rammer for at bekæmpe smugling af migranter. Kommissionen opfordrer indtrængende Europa-Parlamentet og Rådet til hurtigt at afslutte forhandlingerne for at styrke Europols rolle i bekæmpelsen af smugling af migranter 21 . I mellemtiden vil arbejdet med at opgradere de allerede tilgængelige værktøjer fortsætte. I januar 2025 støttede Kommissionen lanceringen af et professionelt netværk af efterforskere af onlinesmugling af migranter, der forvaltes af Det Europæiske Center for Migrantsmugling under Europol og EU-internetindberetningsenheden. Dette netværk vil bidrage til at optrævle kriminelle grupper, der opererer online. På den anden internationale konference om smugling af migranter vil man vurdere fremskridtene og fremme yderligere tiltag til støtte for konsolideringen af arbejdet i den globale alliance til bekæmpelse af smugling af migranter.
Lignende initiativer er blevet gennemført som reaktion på narkotikahandel, hvor der fokuseres på at øge bevidstheden om de faktorer, der ligger til grund for denne voksende trussel. Samarbejdet mellem offentlige og private interessenter har været afgørende for at bekæmpe misbrug af kommerciel transport, som fremmes gennem den europæiske havnealliance. Initiativet vil indgå i den kommende EU-havnestrategi, som Kommissionen planlægger at vedtage i 2025, og som vil blive udvidet til at omfatte mindre havne og indlandshavne, som det bebudes i EU-strategien for indre sikkerhed.
4.Schengenområdets operationelle rygrad: den praktiske gennemførelse
Schengenområdets reelle succes afhænger grundlæggende af, at systemet gennemføres effektivt af de tusindvis af myndigheder, der opererer på stedet, herunder flere EU-agenturer. Kun gennem en konsekvent, koordineret indsats af høj kvalitet kan de politiske forpligtelser omsættes til praksis. Schengenområdets operationelle ramme støttes af grænsevagter, retshåndhævelsespersonale og indvandringsmyndigheder og er afgørende for at gøre Schengensamarbejdets ambitiøse vision til et reelt strategisk aktiv. Schengenevaluerings- og overvågningsaktiviteterne i 2024 viste, at der fortsat er visse vedvarende mangler på kritiske områder, selv om grundlaget for Schengenområdet fortsat er solidt. Disse mangler kræver målrettede opfølgende foranstaltninger for at forhindre, at de underminerer Schengenområdets integritet og generelle sikkerhed.
4.1.Styrkelse af beredskabet langt ud over vores grænser
Schengensamarbejdet gavner primært europæiske borgere og personer med bopæl i EU ved at lette den frie bevægelighed i Schengenområdet uden kontrol ved de indre grænser. Disse fordele omfatter også alle tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt på et Schengenlands område.
I 2024 oversteg det samlede antal regulære bona fide-rejsende – dvs. de er indrejst enten med et Schengenvisum eller var berettiget til visumfri rejse – en halv milliard 22 . Ved kortvarige ophold kan tredjelandsstatsborgere få adgang til Schengenområdet gennem et fælles Schengenvisumsystem, medmindre de er berettiget til visumfri rejse 23 . Dette system sikrer sammen med det europæiske system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse, der skal gennemføres i 2026, standardiserede grænsekontrol-, sikkerheds- og indrejseprocedurer for kortvarige ophold i alle Schengenlande, hvilket øger konsekvensen og effektiviteten i forbindelse med forvaltningen af både intern mobilitet og ekstern ind- og udrejse. Det er Europas første forsvarslinje.
Gennemførelsesgraden for de fælles visumregler er høj, således som det fremgår af Schengenevaluerings- og overvågningsaktiviteterne i 2024. Flere Schengenlande har hurtigt afhjulpet mangler i forbindelse med effektiviteten af arbejdsgangen på konsulater, der behandler Schengenvisa, eller i forbindelse med deres IT-system til visumbehandling. Der er dog stadig behov for visse forbedringer i de lande, der behandler flest Schengenvisa til kortvarigt ophold, med henblik på effektivt at håndtere et stort antal ansøgninger.
Lande verden over anerkender de betydelige fordele ved de rettigheder og friheder, der er forbundet med Schengenområdet, og som er centrale for global konnektivitet og samarbejde. EU skal fortsætte med at fremme høje globale standarder for grænseforvaltning, retshåndhævelsessamarbejde og informationsudveksling og sikre en stærk beskyttelse af de grundlæggende rettigheder.
Fremadrettet skal en uddybning af forbindelserne med partnerlande i og uden for EU's naboskabsområde ledsages af et utvetydigt tilsagn om at overholde EU's høje standarder og fælles værdier. Tredjelande, hvis statsborgere er berettiget til visumfri indrejse, eller privilegerede Schengenforbindelser skal ikke blot høste fordelene, men også overholde disse grundlæggende forpligtelser. Dette kræver større overvågning og ansvarlighed. I forbindelse med Kommissionens nye visumstrategi, der forventes vedtaget senere i 2025, vil man undersøge visumpolitikkens rolle som drivkraft for konkurrenceevnen, som en løftestang til at øge EU's indre sikkerhed og forbedre samarbejdet med tredjelande, herunder om tilbagetagelse. Strategien vil også omfatte foranstaltninger til at støtte tilgangen af de bedste studerende, forskere og uddannede arbejdstagere fra tredjelande med henblik på at styrke færdighedsunionen 24 .
Fremme af større samhørighed og integration med EU-kandidatlande er en mulighed for at udveksle erfaringer og udbrede kerneværdier og -standarder til EU's naboer. I de senere år har Frontex øget sin støtte til kandidatlandene. EU har forhandlet statusaftaler med Albanien, Bosnien-Hercegovina, Moldova, Montenegro, Nordmakedonien og Serbien 25 . I 2024 blev Frontex' tilstedeværelse udvidet til grænsen mellem Montenegro og Albanien. Gennem disse aftaler udvides kritisk vigtig grænseforvaltning ud over EU's egne ydre grænser, således at det er muligt at imødegå potentielle risici, inden de når EU.
I 2024 tog kandidatlandene skridt til at tilpasse sig Schengenkravene, herunder foranstaltninger til at sikre høje standarder for grænseforvaltning, tilpasse visumpolitikkerne, bekæmpe organiseret kriminalitet, terrorisme og hybride trusler og skabe samarbejde om retshåndhævelse. EU's handlingsplan for Vestbalkan 26 har ført til konkrete fremskridt med migrationsstyringen. Fremskridtene er dog fortsat ujævne, og der er behov for yderligere tiltag med hensyn til visumtilpasning og opbygning af en national forvaltningsramme for Schengensamarbejdet. Montenegro og Serbien har taget positive skridt til at udarbejde en Schengenhandlingsplan. Kommissionen overvåger nøje alle EU-kandidatlande. Myndighederne i kandidatlandene vil gradvist blive integreret i de Schengenrelaterede aktiviteter, og de vil bl.a. blive inddraget i uddannelses- og overvågningsaktiviteter.
Udvidelsen betyder også, at vi skal forberede os på nye geopolitiske udfordringer for grænseforvaltningen og sikkerhedstrusler. Kommissionen vil prioritere dette arbejde i sin politikgennemgang med fokus på at opbygge et dynamisk system, der er fuldt rustet til at imødekomme fremtidige behov og konfigurationer.
Partnerlandene søger at uddybe deres forbindelser med medlemsstaterne i Schengenområdet med henblik på at skabe et privilegeret forhold vedrørende grænseforvaltning og sikkerhed med håndgribelige fordele for deres borgere og tættere mellemfolkelige kontakter ved at gøre det lettere for bona fide-rejsende og gennem lovlig migration. Frontex forhandler i øjeblikket samarbejdsordninger med næsten 20 tredjelande 27 , som kan omfatte informationsudveksling via Eurosur og risikoanalyseordninger. For yderligere at styrke sikkerheden i Schengenområdet har Europol og EU's medlemsstater i de seneste år intensiveret arbejdet med at forbedre overførslen og behandlingen af oplysninger fra vigtige tredjelande 28 . Denne tilgang sikrer, at relevante data, navnlig om terrormistænkte, behandles og deles effektivt for at bidrage til at opdage og forebygge sikkerhedstrusler ved EU's ydre grænser.
Kommissionen glæder sig over den vellykkede afslutning af forhandlingerne om aftaler mellem EU og henholdsvis Island og Norge om anvendelse af passagerlisteoplysninger. Reglerne er ikke formelt en del af Schengenrammen. Når de er trådt i kraft, vil de imidlertid betyde, at disse Schengenlande kan overføre og behandle denne type oplysninger, hvilket vil forbedre Schengenområdets evne til at bekæmpe terrorisme og grov kriminalitet betydeligt.
|
Schengencyklussen 2025-2026: tættere koordinering af Schengenområdets eksterne aktioner Schengenområdets globale dimension spiller også en afgørende rolle i bekæmpelsen af destabiliseringstaktikker, som bruges rundt om i verden, især i situationer med geopolitisk rivalisering, f.eks. de taktikker, der anvendes af Rusland. Med Schengenrammen kan EU handle kollektivt, f.eks. ved at træffe foranstaltninger inden for rammerne af mekanismen til suspension af visumfritagelsen og ved at samle ressourcerne, navnlig EU-agenturernes, for at imødegå kritiske trusler. Samtidig kan EU anvende en koordineret strategi over for tredjelande, herunder hvad angår procedurer for tilladelse til indrejse i Schengenområdet 29 . I 2024 analyserede Kommissionen gennemførelsen af de retningslinjer, der blev udstedt den 30. september 2022 vedrørende udstedelsen generelt af visa til russiske ansøgere. Ifølge analysen har en fælles indsats ført til en betydelig samlet reduktion af antallet af Schengenvisa, der udstedes til russiske statsborgere, fra mere end de 4 millioner visa, der blev udstedt i 2019, til 0,5 millioner i 2023. Der er dog fortsat divergerende praksis blandt Schengenlandene, hvilket kan bringe EU's sikkerhed i fare. Nogle lande udsteder stadig et stort antal turistvisa til russiske statsborgere, hvilket underminerer den kollektive indsats for at styrke sikkerheden. Det er derfor afgørende at prioritere en konsekvent gennemførelse af en koordineret indsats over for tredjelande på tværs af Schengenlandene, således som det blev drøftet i Schengenrådet i marts 2025. |
4.2.Større sikkerhed for mennesker gennem robust grænseforvaltning og mere effektive tilbagesendelser
Integreret europæisk grænseforvaltning af høj kvalitet er en hjørnesten i Schengenområdets succes. I 2024 var Schengenområdet igen verdens mest besøgte destination, idet 40 % af de globale internationale rejser gik hertil . Dette betydelige antal passagerer blev forvaltet effektivt gennem det daglige arbejde, der udføres af over 120 000 europæiske grænse- og kystvagter, selv om den store arbejdsbyrde giver myndighederne store udfordringer.
Samtidig var geopolitiske og sikkerhedsmæssige konflikter en drivkraft for migrationsstrømmene, hvilket yderligere komplicerede forvaltningen af Schengenområdets ydre grænser, herunder taktikker med henblik på at gøre migration til et våben til politiske formål. EU's intensiverede bestræbelser, f.eks. gennem styrkede partnerskaber med tredjelande, resulterede i en betydelig reduktion i antallet af irregulære grænsepassager. Der blev registreret ca. 240 000 irregulære grænsepassager i 2024, hvilket er det laveste niveau siden 2021 30 .
Irregulære grænsepassager ind i EU (Frontex)
Ud over problemet med en stor strøm af passagerer, herunder passagerer, der forsøger at omgå indrejsebetingelserne, er EU's ydre grænser udsat for voksende og stadig mere komplekse sikkerhedstrusler. Den aktuelle voldelige konflikt i Sahel fører til fordrivelse og skaber grobund for, at terrorgrupper kan styrke deres netværk, hvor russiske lejesoldater potentielt forværrer voldsspiralen og letter jihadisternes rekruttering 31 . På samme måde har regionale kriser uden for EU en afsmittende virkning, der giver terroraktører på tværs af hele det ideologiske spektrum ny motivation til at rekruttere, mobilisere eller opbygge deres kapacitet 32 . Selv om disse trusler i øjeblikket synes at være af mere lokal eller regional karakter, kræver de stadig, at de ydre grænser nøje overvåges for at forhindre udenlandske terrorkrigeres tilbagevenden til EU og for at mindske risikoen for terrorisme. De ydre grænser er også fortsat sårbare over for smugling af ulovlige varer, f.eks. narkotika og skydevåben, som kan give næring til organiseret kriminalitet.
Forvaltningen af EU's ydre grænser er et fælles ansvar for Schengenlandene og EU. I overensstemmelse med sit mandat fortsætter Frontex med at yde central støtte til grænseforvaltning med mere end 2 600 medarbejdere i det stående korps og tekniske aktiver, der er indsat i Schengenstater og tredjelande. I 2024 begyndte Frontex at udrulle sit nye operationelle koncept og sin nye kommandostruktur, som vil sikre, at det indsatte personale kan reagere hurtigere og mere fleksibelt på den operationelle situation. På grundlag af de betydelige fremskridt, der er gjort i de seneste år, og for at opfylde de fortsatte behov vil Kommissionen arbejde på at styrke agenturet, herunder ved at forsyne det med de nyeste teknologier til overvågning og situationsbevidsthed. I den forbindelse er det afgørende, at Schengenlandene fortsat bidrager til den europæiske grænse- og kystvagt i rette tid, navnlig med hensyn til personale og aktiver. For yderligere at øge grænsesikkerheden og styrke EU-samarbejdet i lyset af nye trusler vil Kommissionen desuden næste år foreslå, at Frontex styrkes.
Ud over at sikre, at Frontex råder over de nødvendige ressourcer til at støtte fælles operationer på stedet, er det afgørende, at Schengenlandene intensiverer deres indsats, da der fortsat er betydelige mangler i gennemførelsen af grænseforvaltningspraksis.
Ind- og udrejsekontrollen er særligt berørt af disse mangler i gennemførelsen. Schengenevalueringer viser, at næsten halvdelen af alle Schengenlande mangler ressourcer på områderne menneskelige ressourcer, uddannelse, gennemførelse af grænsekontrolprocedurer og tekniske spørgsmål, der påvirker IT-udstyrets funktionalitet, navnlig når de anvender Schengeninformationssystemet. De vedvarende mangler udgør en sikkerhedsbrist i Schengenområdet, og Kommissionen vil derfor samarbejde med Schengenlandene om at undersøge årsagerne til de manglende fremskridt. Kommissionen vil i løbet af Schengencyklussen 2025-2026 aflægge rapport om fremskridtene på dette område til Schengenrådet.
Med hensyn til grænseovervågning har nogle Schengenlande, der er udsat for øgede sikkerhedstrusler på grund af den høje risiko for narkotikahandel fra tredjelande og øget migration, store mangler. Disse sårbarheder påvirker primært overvågningen af søgrænserne. I løbet af det seneste år har EU afsat yderligere 378 mio. EUR til instrumentet for grænseforvaltning og visa for at støtte Schengenlandene i deres indsats for at styrke deres grænseovervågningsinfrastruktur og -kapacitet. Kommissionen opfordrer Schengenlandene til at fremskynde indsatsen for at sikre, at midlerne rettes mod områder med de mest presserende behov, og til at optimere anvendelsen af den tilgængelige teknologi.
En mere effektiv forvaltning af de ydre grænser skal ledsages af effektive foranstaltninger til at tilbagesende personer, der ikke har ret til lovligt ophold i medlemsstaterne. Rejsende, der indrejser med henblik på kortvarigt eller langvarigt ophold, skal opfylde alle sikkerhedskrav og omhyggeligt opfylde kravet om at forlade Schengenområdet inden for den fastsatte tidsramme. Hvis de ikke gør det, har Schengenområdet et sæt fælles minimumsregler for tilbagesendelse af personer, der ikke har ret til ophold, herunder personer, der omgår procedurerne for lovlig indrejse. Når ind- og udrejsesystemet er operationelt, vil det styrke håndhævelsen ved at forbedre mulighederne for at opdage personer, hvis tilladelse til ophold er udløbet, da de udgør en betydelig andel af de rejsende, der ikke har ret til ophold, og som bør sendes tilbage.
I 2024 steg antallet af effektive tilbagesendelser med næsten 12 % i forhold til 2023 og nåede op på næsten 123 400 tilbagesendelser, hvilket er et væsentligt bidrag, der kan tilskrives den betydelige stigning i støtten til Frontex. I det år hjalp Frontex Schengenlandene med at tilbagesende mere end 56 000 personer, hvilket er en stigning på 43 % i forhold til det foregående år. De frivillige tilbagesendelser fortsatte også med at stige fra 54 % i 2023 til 64 % af tilbagesendelserne i 2024.
På trods af denne positive udvikling er effektiviteten af de nationale tilbagesendelsessystemer fortsat en betydelig udfordring i hele Schengenområdet, idet kun én ud af fem personer, der skal tilbagesendes, rent faktisk sendes tilbage. Mindst halvdelen af alle Schengenlande har stadig med store vanskeligheder med at gennemføre tilbagesendelser, og disse vanskeligheder er særligt udtalte i lande med en større tilbagesendelsesbyrde.
Brugen af fælles indberetninger i Schengeninformationssystemet for tredjelandsstatsborgere, der skal forlade Schengenområdet, har bidraget til mere effektive tilbagesendelser med betydelige forbedringer i koordineringen og informationsudvekslingen. Systemet udnyttes dog stadig ikke fuldt ud som et fælles redskab til at identificere personer og støtte tilbagesendelsesbestræbelserne, da antallet af indberetninger om tilbagesendelse i en række Schengenlande ligger 60 % under antallet af afgørelser om tilbagesendelse. Det betyder, at der kan være personer, der er forsvundet, men der er ingen oplysninger i systemet, der kan sikre, at de tilbagesende. Desuden medtog nogle Schengenlande i 2024 ikke fingeraftryk i indberetninger om tilbagesendelse, og mange medtog ikke identitetsdokumenter og fotos, selv når de var tilgængelige. Dette kræver en hurtig indsats på nationalt plan.
For at tackle de specifikke udfordringer med tredjelandsstatsborgere, der udgør en sikkerhedstrussel, udsendte EU's tilbagesendelseskoordinator vejledning om anvendelsen af indberetninger i Schengeninformationssystemet om tilbagesendelse og "sikkerhedspåtegningen", som tog udgangspunkt i medlemsstaternes praksis.
|
Tematisk evaluering 2024 for at sikre mere effektive tilbagesendelser For at støtte det europæiske tilbagesendelsessystem gennemførte Kommissionen en tematisk Schengenevaluering af tilbagesendelsessystemets effektivitet. Den viste, at der var sket fremskridt med hensyn til at udvikle nationale tilbagesendelsessystemer, men også, at situationen er kompleks, idet de nationale retlige rammer og procedurer varierer på tværs af Schengenlandene, hvilket svækker EU's samlede effektivitet. Ved evalueringen blev der konstateret tre hovedproblemer. For det første forhindrer manglen på en risikoanalyse til at foregribe udsving i antallet af tilbagesendelsessager de nationale myndigheder i at træffe beredskabsforanstaltninger, herunder integreret ressourceplanlægning, navnlig med henblik på beredskabsplanlægning. For det andet står Schengenlandene over for udfordringer med hensyn til at sikre en gnidningsløs tilbagesendelsesproces på grund af ineffektivitet i vigtige faser, herunder klagesystemet, manglende effektiv identifikation forud for tilbagesendelse og utilstrækkelig overvågning af overholdelsen af forpligtelsen til at vende tilbage. For det tredje skal alle nationale myndigheder forbedre den operationelle gennemførelse af indberetninger om tilbagesendelse inden for Schengeninformationssystemet for at opnå en mere effektiv beslutningstagning i forbindelse med tilbagesendelsesprocedurer. For at imødegå disse udfordringer kan Schengenlandene trække på en bred vifte af bedste praksis, der er identificeret. Nogle lande (Nederlandene og Norge) har f.eks. indført integrerede planlægnings- og kontrolcyklusser for alle myndigheder, der er involveret i tilbagesendelsesprocessen, hvilket muliggør regelmæssig koordinering og sikrer optimal ressourceallokering. Desuden har brugen af IT-sagsbehandlingsværktøjer, der muliggør informationsudveksling i realtid mellem forskellige myndigheder, vist sig at være gavnlig (Østrig, Estland, Nederlandene og Norge). Lige så vigtig er den praksis, der prioriterer rådgivning om tilbagesendelse som et vigtigt skridt i hver tilbagesendelsesprocedure, der er skræddersyet til de tilbagesendtes specifikke behov (Østrig, Bulgarien, Nederlandene og Norge), hvilket kan forbedre tilbagesendelsernes samlede effektivitet betydeligt. |
Status quo er ikke længere en mulighed. Kommissionen har derfor foreslået en ny retlig ramme for tilbagesendelser 33 og opfordrer fælleslovgiverne til at gøre hurtige fremskridt med forhandlingerne. Det er på tide, at medlemsstaterne vælger andet end fragmenterede løsninger og gør fremskridt med hensyn til at anerkende og håndhæve hinandens afgørelser, at de nødvendige nationale og europæiske ressourcer samles på en måde, der gavner alle, og at medlemsstaterne anerkender hinandens styrker med hensyn til at bidrage til den generelle europæiske interesse. Indtil den nye lovgivningsmæssige ramme for tilbagesendelser er vedtaget og finder anvendelse, opfordrer Kommissionen Schengenlandene til straks at gennemføre henstillingerne i den tematiske evaluering for at gøre optimal brug af de eksisterende rammer og levere bedre og hurtigere resultater.
4.3.Et højt niveau af koordinerede aktioner inden for Schengenområdet
Et højt niveau af situationsbevidsthed, navnlig ved de ydre grænser, er en grundlæggende forudsætning for beredskabet i et sikkerhedslandskab under udvikling. EU-rammen indeholder allerede solide værktøjer til at sikre situationsbevidsthed og risikoanalyse, f.eks. Eurosur, der har til formål at forbedre forvaltningen af de ydre grænser ved at integrere oplysninger på nationalt plan og EU-plan, herunder satellitbilleder, informationssystemer og rapporteringsapplikationer, for at øge bevidstheden ved EU's grænser. I omkring halvdelen af Schengenlandene er der imidlertid stadig store mangler, der ofte hænger sammen med mangel på uddannet personale og utilstrækkeligt samarbejde mellem agenturerne, hvilket mindsker disse værktøjers potentiale. For at afhjælpe de konstaterede mangler og give Schengenlandene og Frontex praktisk vejledning om gennemførelsen og forvaltningen af Eurosur vedtog Kommissionen i januar 2025 en henstilling om Eurosurhåndbogen 34 .
I Schengencyklussen 2025-2026 er det nødvendigt at bygge videre på den eksisterende indsats og være på forkant med nye trusler ved at opretholde en klar forståelse af udviklingen på stedet. Dette kræver maksimering af anvendelsen af tilgængelige værktøjer, f.eks. Eurosur, og gennemførelse af en mere robust og integreret analytisk tilgang med aktiv inddragelse af EU-agenturerne.
Hurtig og effektiv udveksling af oplysninger mellem de retshåndhævende myndigheder er fortsat et af de mest effektive redskaber til forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet. Ved udgangen af 2024 skulle alle Schengenlande gennemføre de nye regler i direktivet om udveksling af oplysninger 35 i deres nationale systemer for at sikre problemfri og koordineret kommunikation. Der er 11 Schengenlande, som endnu ikke har givet meddelelse om gennemførelsen af dette direktiv 36 , og syv, der kun har givet meddelelse om delvis gennemførelse. Flere lande har endnu ikke oprettet et fungerende fælles kontaktpunkt, der er forbundet med et interoperabelt sagsforvaltningssystem. Disse forsinkelser bringer alle i fare. Der er et presserende behov for, at alle lande afslutter den retlige og tekniske gennemførelse, således at de retshåndhævende myndigheder hurtigt kan udveksle oplysninger.
De forbedrede funktioner i store IT-systemer, navnlig Schengeninformationssystemet, har endnu ikke nået deres fulde potentiale med hensyn til at øge sikkerheden. Desuden står mange Schengenlande fortsat over for udfordringer med hensyn til at gennemføre kritiske funktioner ved de ydre grænser, f.eks. fingeraftrykssøgninger, når de anvender visuminformationssystemet. Disse vanskeligheder, der hovedsagelig skyldes mangel på tilstrækkelige ressourcer, betyder, at disse værktøjer er betydeligt underudnyttede, og at der fortsat er kritiske sikkerhedsmangler. Uden målrettede investeringer og et fast tilsagn om fuldt ud at operationalisere Schengeninformationssystemet- og visuminformationssystemet udnyttes deres potentiale som en robust og pålidelig søjle for sikkerhed fortsat ikke.
Ud over at gøre gnidningsløs informationsudveksling til en realitet og supplere EU's foranstaltninger ved de ydre grænser er der behov for et struktureret og effektivt samarbejde om grænseoverskridende operationel retshåndhævelse.
I forbindelse med Schengenkoordinatorens drøftelser inden for rammerne af Schengencyklussen 2023-2024 samt de seneste Schengenevalueringsbesøg i visse Schengenlande (Tjekkiet, Kroatien, Ungarn og Slovakiet) er det blevet fremhævet, at det grænseoverskridende samarbejde, navnlig i de regionale områder og grænseområderne, er blevet væsentligt forbedret i det seneste år. I 2024 blev flere bilaterale og multilaterale aftaler fornyet for at hjælpe myndighederne med at omsætte disse samarbejdsmål til handling på stedet, herunder bestemmelser om udøvelse af politimæssige og andre offentlige beføjelser i grænseregioner som fastsat i den reviderede Schengengrænsekodeks.
I løbet af det seneste år har der også været et stigende fokus på at gennemføre mere strategiske værktøjer, hvor der anvendes en tilgang, hvor der ses på ruten i sin helhed, og som går videre end til blot at imødegå de umiddelbare risici, der opstår i grænseregioner i EU, for at bekæmpe truslerne ved de ydre grænser. I 2024 blev det regionale Schengeninitiativ mellem Østrig, Bulgarien, Grækenland, Ungarn, Rumænien og Slovakiet yderligere styrket. Det omfatter nu foranstaltninger ved grænsen mellem Bulgarien og Tyrkiet for mere effektivt at forebygge trusler, inden de når Schengenområdet. På samme måde vil Kroatien, Italien og Slovenien gennemføre fælles patruljeringer langs deres grænse til Bosnien-Hercegovina, hvilket vil styrke det regionale samarbejde.
Den positive udvikling på disse områder bekræfter potentialet i Rådets henstilling (EU) 2022/915 af 9. juni 2022 om operationelt retshåndhævelsessamarbejde 37 og Kommissionens henstilling af 23. november 2023 om brugen af alternative foranstaltninger til kontrol ved de indre grænser 38 . Schengenlandene har i fællesskab udviklet mange nye praksisser, herunder fælles politistationer og regelmæssige grænseoverskridende fælles risikoanalyser for bedre at skræddersy fælles operationer. Desuden er flere lande ved at indføre den overførselsprocedure, der blev indført ved den reviderede Schengengrænsekodeks 39 , og som har til formål at lette den direkte overførsel af irregulære migranter ved de indre grænser, idet der er ordninger på vej, som vil sikre den praktiske anvendelse heraf. Kommissionen opfordrer Schengenlandene til at arbejde tæt sammen med deres naboer, navnlig når der er genindført kontrol langs de indre grænser, med henblik på at udvikle nye samarbejdsinitiativer og gøre det muligt for rejsende at krydse de indre grænser problemfrit.
Samtidig er der stadig et uudnyttet potentiale for operationelt retshåndhævelsessamarbejde, da de nationale tilgange varierer betydeligt og ikke altid overvejes og gennemføres på en strategisk måde. Selv om der er udviklet nye initiativer og praksis, kopieres disse ikke ensartet i hele Schengenområdet og betragtes i mange tilfælde ikke som en del af Schengensamarbejdets bredere sikkerhedsværktøjskasse. Der er en fælles interesse i at styrke den nationale indsats og udnytte fordelene ved et tættere samarbejde fuldt ud. Dette vil også bidrage til at afhjælpe forstyrrelser ved de indre grænser og sikre, at grænseovergangene langs det transeuropæiske transportnet (TEN-T) fungerer korrekt.
Schengenevalueringerne i 2024 bekræftede, at mange Schengenlande stadig mangler den retlige ramme til at gennemføre et effektivt grænseoverskridende samarbejde, da flere aftaler stadig er forældede. Der er også operationelle hindringer i nogle lande, f.eks. begrænsninger med hensyn til at foretage tilstrækkelig mobil overvågning eller retlige begrænsninger for politiets modtagelse af passageroplysninger fra færgeoperatører. Disse har i nogle tilfælde ført til genindførelse af kontrol ved de indre grænser, hvor de samme resultater i mange tilfælde kunne opnås – ofte mere effektivt – ved hjælp af nationale politibeføjelser.
Afhjælpende foranstaltninger er særligt presserende for de Schengenlande, der har givet meddelelse om genindførelse af kontrol ved de indre grænser, da de udgør en undtagelse fra de principper, der ligger til grund for Schengensamarbejdet. Fra og med april 2025 har ti Schengenlande genindført eller udvidet kontrol ved de indre grænser.
Den 10. juli 2024 trådte den reviderede Schengengrænsekodeks i kraft. Den indeholder en ajourført ramme for genindførelse af kontrol ved de indre grænser med klarere frister og strengere overvågnings- og rapporteringsforpligtelser for Schengenlandene og Kommissionen. Den reviderede Schengengrænsekodeks' ikrafttræden betragtes som starten på den nye retlige ramme. Det betyder, at frister og forpligtelser i henhold til den nye kodeks vil blive beregnet fra tidspunktet for den første meddelelse siden dens ikrafttræden. Kommissionen har vedtaget modeller for de meddelelser og rapporter, som medlemsstaterne skal indgive, når de genindfører kontrol ved de indre grænser.
Kommissionen overvåger nøje Schengenlandenes foranstaltninger og indgår i en struktureret dialog med alle berørte medlemsstater for at kortlægge eventuelle mangler eller uoverensstemmelser i anvendelsen af de nye regler, herunder overførselspraksis ved de indre grænser. De igangværende vurderinger har til formål for det første at sikre, at enhver foranstaltning, der gennemføres, både er forholdsmæssig og nødvendig, og for det andet at sikre, at meddelelser om genindførelse af kontrol ved de indre grænser er strengt begrænset til reelle og begrundede tilfælde, navnlig i situationer, hvor de pågældende foranstaltninger blot styrker politisamarbejdet.
Kommissionen glæder sig over det øgede operationelle samarbejde, herunder på regionalt plan, og støtter yderligere initiativer, herunder udøvelse af politimæssige beføjelser i grænseområder, som er effektive redskaber til at imødekomme medlemsstaternes legitime bekymringer vedrørende migration og sikkerhed. Kommissionen er fortsat fast besluttet på at opretholde principperne om fri bevægelighed og sikkerhed i hele Schengenområdet og vil om nødvendigt følge op herpå i den kommende Schengencyklus, herunder med afgivelse af udtalelser som fastsat i den reviderede Schengengrænsekodeks.
5.Prioriteter i Schengencyklussen 2025-2026
De fordele, som Schengenområdet har skabt for borgerne i EU, kunne man næppe have forestillet sig, da de fem stiftende medlemsstater undertegnede Schengenaftalen for 40 år siden. Schengen har med tiden udviklet sig til et robust og omfattende system, der effektivt forvalter de ydre grænser, sikkerhed og migration på en koordineret måde under fuld overholdelse af de europæiske værdier og de grundlæggende rettigheder.
For at fastholde og bygge videre på disse resultater kræver Schengenområdet fortsat opmærksomhed og engagement. Det er i dag – 40 år efter oprettelsen af Schengenområdet – vigtigt at anerkende, at det geopolitiske og sikkerhedsmæssige landskab har ændret sig, og at tage de skridt, der er nødvendige for at sikre, at Schengenområdets fundamenter er tilstrækkeligt modstandsdygtige til at imødegå fremtidige udfordringer. Med EU's igangværende udvidelsesproces er dette en prioritet for Kommissionen.
I Schengencyklussen 2025-2026 er der behov for at styrke indsatsen på tre hovedområder. For det første er det vigtigt at konsolidere forvaltningsrammen for at forbedre politikkoordineringen. Dette giver betydelige muligheder for at vedtage en mere struktureret tilgang, der prioriterer effektiv gennemførelse, fælles ansvar og klar ansvarlighed på alle niveauer.
|
Prioritet 1: Forvaltningsrammen skal konsolideres ved at bygge videre på de fremskridt, der er gjort i løbet af det seneste år, og med henblik på at gennemføre en mere struktureret tilgang med fokus på gennemførelse, fælles ansvar og ansvarlighed. Selv om teknisk overvågning fortsat er vigtig, er den ikke tilstrækkelig, og der er derfor behov for at styrke den politiske styring for at skabe håndgribelige fremskridt. -På EU-plan kræver dette, at der etableres en struktureret ramme for opfølgning på prioriteter, herunder større politisk tilsyn. Kommissionen vil arbejde tæt sammen med Rådets formandskaber og Schengenlandene på dette område. -På nationalt plan skal Schengenlandene videreudvikle de nationale forvaltningssystemer, så de er effektive og sikrer en stærkere intern koordinering af alle Schengenrelaterede spørgsmål. EU-kandidatlandene skal også udvikle sådanne nationale forvaltningssystemer forud for tiltrædelsen for at forberede sig på at tiltræde Schengenområdet. |
For det andet er der behov for en struktureret og sammenhængende tilgang til sikkerhed, hvilket kræver et tættere politisamarbejde. I betragtning af de vedvarende retlige og operationelle begrænsninger skal der gøres en større indsats på europæisk og nationalt plan for at intensivere samarbejdet mellem de retshåndhævende myndigheder. En samlet tilgang, der dækker hele spektret af sikkerhedstrusler, skal være en central søjle i Schengensystemet.
|
Prioritet 2: Der skal indføres en struktureret og sammenhængende tilgang til politisamarbejde for at udnytte potentialet i Rådets henstilling om operationelt retshåndhævelsessamarbejde og Schengengrænsekodeksen og for at bevæge sig i retning af regionale samarbejdsinitiativer, der anvender en tilgang, hvor der ses på ruten i sin helhed. -På EU-plan er der behov for opfølgning på hovedkonklusionen af Kommissionens vurdering af henstillingerne vedrørende politisamarbejde, hvoraf det fremgår, at vedvarende retlige, tekniske og operationelle udfordringer viser begrænsningerne i de nuværende ikkebindende henstillinger. Der vil blive indledt en strategisk drøftelse på EU-plan for at udvikle en fælles vision. -På nationalt plan er Schengenlandene nødt til at revurdere de eksisterende samarbejdsinitiativer i lyset af truslernes bredere dimension, som rækker ud over de umiddelbare naboer og kræver en koordineret reaktion på udfordringerne langs hele ruten. Dette gør det nødvendigt at anvende alle grænseoverskridende samarbejdsværktøjer, herunder i grænseregioner i EU, i overensstemmelse med den reviderede Schengengrænsekodeks. Schengenkoordinatoren vil fortsat støtte arbejdet med operationelt retshåndhævelsessamarbejde, herunder ved at opbygge et tættere samarbejde med retshåndhævende myndigheder fra EU-kandidatlande. |
For det tredje skal indsatsen fremskyndes for at opfylde løfterne om digitalisering, hvor vigtige milepæle skal nås i de kommende måneder for at sikre, at ind- og udrejsesystemet og det europæiske system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse er på rette kurs med hensyn til at overholde den nye tidsplan. Det er vigtigt at undgå yderligere forsinkelser, da dette vil medføre betydelige omkostninger, herunder langvarige sikkerhedssårbarheder, ineffektivitet i grænseforvaltningen og forspildte muligheder for at strømline migrationsprocedurerne.
|
Prioritet 3: Der skal ske en fremskyndelse af digitaliseringen af procedurer og systemer med henblik på at øge sikkerheden og effektiviteten ved EU's ydre grænser og inden for området uden kontrol ved de indre grænser. -På EU-plan kræver dette en stærk politisk overvågning af overholdelsen af milepælene og den reviderede tidsplan. Samtidig fortsættes de strategiske drøftelser om den bredere digitaliseringsramme for at tackle sikkerheds- og effektivitetsmangler, herunder om dokumentsikkerhed, migrationsstyring og tilbagesendelse. -På nationalt plan bør Schengenlandene gøre bedre brug af de eksisterende værktøjer, navnlig Schengeninformationssystemet og visuminformationssystemet. Schengenlandene skal indføre udstyr, processer og systemer, der muliggør en rettidig og effektiv udrulning af interoperabilitetsrammen, navnlig ind- og udrejsesystemet, det europæiske system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse, Eurodac og visuminformationssystemet. |
Kommissionen opfordrer Schengenrådet til at godkende disse prioriteter på dets næste møde i juni 2025. De prioriteter og overvejelser, der fremlægges i denne nye Schengencyklus, bør også danne grundlag for en øget politisk dialog på både nationalt og europæisk plan, herunder i både Europa-Parlamentet og Rådet.
- (1) Det Europæiske Råds møde i Fontainebleau, Formandskabets konklusioner, juni 1984, 1984_June_-_fontainebleau__eng_.pdf .
- (2) "Much more than a market – Speed, Security, Solidarity: Empowering the Single Market to deliver a sustainable future and prosperity for all EU Citizens", Enrico Letta – april 2024. Enrico Letta – Much more than a market (april 2024) .
- (3) COM(2024) 173 final.
- (4) Commission Implementing Decision of 17.12.2020 establishing the report of 2019-2020 thematic evaluation of Member States' national strategies for integrated border management (C(2020) 8000 final) (foreligger ikke på dansk).
- (5) Protokol nr. 19 til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde om Schengenreglerne som integreret i Den Europæiske Union gælder for 30 lande. Kontrollen ved de indre grænser er blevet ophævet mellem 29 deltagende lande.
- (6) Rådets afgørelse (EU) 2024/3212 af 12. december 2024 om fastsættelse af datoen for ophævelse af personkontrollen ved de indre landgrænser med og mellem Republikken Bulgarien og Rumænien (EUT L 3212, 23.12.2024).
- (7) Rådets afgørelse (EU) 2024/210 af 30. december 2023 om den fulde anvendelse af Schengenreglerne i Republikken Bulgarien og Rumænien (EUT L 120, 4.1.2024).
- (8) Omkostningerne ved ikke at indgå i Schengenområdet for det indre marked – indvirkningen på Bulgarien og Rumænien, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse (INT 1046, 4.12.2024).
- (9) Rådets dokumenter 5535/21, 10403/22, 12636/21, 12638/21, 12639/21 og 11237/24.
- (10) Artikel 4 og 5 i protokol nr. 19 til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde om Schengenreglerne som integreret i Den Europæiske Union.
- (11) Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne.
- (12) I henhold til artikel 2 i Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1745 blev der foretaget evalueringsbesøg vedrørende politisamarbejde og Schengeninformationssystemet i 2021 som led i den første Schengenevaluering af Irland. Med henblik på at vurdere de fremskridt, som Irland har gjort, blev der gennemført et kontrolbesøg mellem den 25. og den 29. november 2024 i overensstemmelse med artikel 21, stk. 3, i forordning (EU) 2022/922. Der blev konstateret fremskridt, men Irland mangler stadig at træffe yderligere foranstaltninger for at gennemføre de udestående afhjælpende foranstaltninger. Kommissionen vil fortsat overvåge implementeringen af handlingsplanen.
- (13) Omfatter evalueringsholdets vurdering af Irlands gennemførelse af kravene til retligt samarbejde i straffesager, narkotikasamarbejde og artikel 26 i Schengenkonventionen.
- (14) Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne.
- (15) Kommissionens meddelelse om EU's udvidelsespolitik af 30.10.2024 (COM(2024) 690 final).
- (16) Forordning (EU) 2025/12 og forordning (EU) 2025/13.
- (17) Ifølge den reviderede tidsplan vil udrulningen af ind- og udrejsesystemet ske gradvist fra oktober 2025. Det europæiske system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse vil blive taget i brug i fjerde kvartal 2026.
- (18) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en applikation til elektronisk indgivelse af rejseoplysninger ("EU's digitale rejseapp") og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 og (EU) 2018/1726 og Rådets forordning (EF) nr. 2252/2004 for så vidt angår anvendelsen af digital rejselegitimation (COM(2024) 670 final), og forslag til Rådets afgørelse om udstedelse af og tekniske standarder for digital rejselegitimation, der er baseret på identitetskort (COM(2024) 671 final).
- (19) Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, Assessment of the effect given by the Member States to Council Recommendation (EU) 2022/915 of 9 June 2022 on operational law enforcement cooperation (SWD(2025) 36 final af 31.1.2025).
- (20) COM(2025) 148 final.
- (21) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om styrkelse af politisamarbejdet i forbindelse med forebyggelse, opdagelse og efterforskning af smugling af migranter og menneskehandel og om forøgelse af Europols støtte til forebyggelse og bekæmpelse af disse former for kriminalitet og om ændring af forordning (EU) 2016/794 (COM(2023) 754 final), og forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fastsættelse af minimumsregler for forebyggelse og bekæmpelse af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold i Unionen og om erstatning af Rådets direktiv 2002/90/EF og Rådets rammeafgørelse 2002/946/RIA (COM(2023) 755 final).
- (22) Schengenbarometer+ fra marts 2025.
- (23) Efter en vurdering fra sag til sag for at fastslå, om tredjelande opfylder de høje Schengenstandarder, har EU i øjeblikket indgået en visumfri ordning med 61 lande uden for EU, to særlige administrative regioner i Kina (Hongkong og Macao) og en territorial myndighed, der ikke er anerkendt som stat af mindst én EU-medlemsstat (Taiwan). Inden for rammerne af denne ordning kan tredjelandsstatsborgere med et biometrisk pas rejse ind i Schengenområdet med henblik på kortvarige ophold uden visum. Princippet om gensidighed på visumområdet finder anvendelse, således at EU-borgere kan rejse til disse tredjelande.
- (24) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – Færdighedsunionen (COM(2025) 90 final af 5. marts 2025).
- (25) Statusaftalen med Bosnien-Hercegovina er ved at blive færdiggjort, mens aftalerne med Albanien, Moldova, Montenegro, Nordmakedonien og Serbien alle er blevet undertegnet, og fælles operationer er i gang.
- (26) EU Action Plan on the Western Balkans – Europa-Kommissionen .
- (27) Albanien, Armenien, Bosnien-Hercegovina, Kap Verde, Canada, Gambia, Jordan, Kosovo, Libanon, Mauretanien, Moldova, Montenegro, Marokko, Niger, Nigeria, Nordmakedonien, Senegal, Serbien, USA og Ukraine.
- (28) I marts 2025 undertegnede EU og Brasilien f.eks. en aftale, der styrker partnerskabet mellem Europol og Brasiliens retshåndhævende myndigheder, og som muliggør udveksling af operationelle oplysninger.
- (29) Meddelelse fra Kommissionen om 1) ajourføring af retningslinjerne for udstedelse af visum generelt til russiske ansøgere (Rådets afgørelse (EU) 2022/1500 af 9. september 2022 om fuld suspension af anvendelsen af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Russiske Føderation om lettelse af udstedelsen af visa til statsborgere i Den Europæiske Union og Den Russiske Føderation) og 2) retningslinjer for kontrol af russiske statsborgere ved de ydre grænser (C(2022) 7111 final).
- (30) Frontex-data fra 14.1.2025. Irregular border crossings into EU drop sharply in 2024 .
- (31) Frontex' strategiske risikoanalyse for 2024. Strategic_Risk_Analysis_2024_Report.pdf .
- (32) COM(2025) 148 final.
- (33) COM(2025) 101 final.
- (34) Kommissionens henstilling af 17.1.2025 om en praktisk vejledning med henblik på gennemførelsen og forvaltningen af Eurosur("Eurosurhåndbogen") (C(2025) 117 final).
- (35) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/977 af 10. maj 2023 om udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2006/960/RIA (EUT L 134 af 22.5.2023, s. 1).
- (36) Den 31.1.2025 indledte Kommissionen traktatbrudsprocedurer ved at sende en åbningsskrivelse til 18 medlemsstater (Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Danmark, Tyskland, Estland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Kroatien, Cypern, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien og Slovenien).
- (37) EUT L 158 af 13.6.2022, s. 53.
- (38) Kommissionens henstilling af 23. november 2023 om samarbejde mellem medlemsstaterne for så vidt angår alvorlige trusler mod den interne sikkerhed og den offentlige orden på området kontrol ved de indre grænser (EUT L, 2024/268, 17.1.2024).
- (39) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1717 af 13. juni 2024 om ændring af forordning (EU) 2016/399 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (EUT L, 2024/1717, 20.6.2024).
