EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 25.4.2025

COM(2025) 181 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Rapport om konkurrencepolitik 2024

{SWD(2025) 102 final}

Indhold

1.    Indledning    

2.    Modernisering og forenkling af konkurrencereglerne for at bidrage til EU's konkurrenceevne, den grønne og den digitale omstilling og styrkelse af det indre marked    

2.1. Evaluering og revision af kartel- og monopolreglerne samt fusionsreglerne    

2.2. Evaluering og revision af statsstøtteregler og retningslinjer    

2.3. Statsstøttepolitik som et middel til modstandsdygtighed i krisetider    

Den midlertidige krise- og omstillingsramme til at støtte omstillingen til en nulemissionsøkonomi    

Gennemførelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten    

3. Effektiv håndhævelse af konkurrencereglerne bidrog til EU's grønne og digitale omstilling og til styrkelsen af det indre marked    

3.1. Retfærdige og åbne markeder og styrkelse af det indre marked    

Håndhævelse af kartel- og monopolreglerne    

Fusionskontrol    

Statsstøttekontrol    

3.2 Støtte til den grønne omstilling    

Håndhævelse af kartel- og monopolreglerne    

Fusionskontrol    

Statsstøttekontrol    

3.3. Støtte til en økonomi, der tjener alle    

Finanssektoren    

Beskatning    

4. Effektiv håndhævelse af forordningen om digitale markeder og forordningen om udenlandske subsidier    

4.1. Håndtering af udfordringerne og dynamikken på de digitale markeder ved at håndhæve forordningen om digitale markeder    

4.2. Beskyttelse af det indre marked mod konkurrencefordrejende udenlandske subsidier ved at håndhæve forordningen om udenlandske subsidier    

5. Virkninger af konkurrencepolitikken og håndhævelsen    

5.1. Fordele ved håndhævelse af konkurrencereglerne for forbrugere og borgere    

5.2. Beskyttelse af konkurrencen i en verden under forandring    

5.3. Statsstøttepolitikkens indvirkning på det indre marked    

6. Kommunikation og fortalervirksomhed understøtter konkurrencepolitikken    

7. Forbindelser med andre EU-institutioner    

8. Konkurrencepolitik i en europæisk og global sammenhæng    

8.1. Fremme af en europæisk konkurrencekultur gennem Det Europæiske Konkurrencenetværk    

8.2. Hjælp til medlemsstaterne med at gennemføre reformer gennem instrumentet for    
teknisk støtte    

8.3. Internationale forbindelser    

1.Indledning

Lige siden begyndelsen af det europæiske projekt har konkurrencepolitikken spillet en grundlæggende rolle i udformningen af det indre marked. Konkurrencepolitikken gør det muligt for virksomheder af alle størrelser at konkurrere og vokse på grundlag af deres kvalifikationer i EU, samtidig med at den fremmer innovation og vækst og bidrager til EU's økonomis overordnede konkurrenceevne og modstandsdygtighed.

Sammen med en effektiv håndhævelse af konkurrencereglerne holder EU's konkurrencepolitik priserne nede, øger produktkvaliteten og fremskynder innovationen, hvilket generelt forbedrer forbrugernes og virksomhedernes velfærd. Formålet med EU's konkurrencepolitik er at holde markederne åbne, også for konkurrence, navnlig ved at fjerne og sanktionere praksis, der fordrejer konkurrenceprocessen, og ved kun at tillade den mindst fordrejende statsstøtte.

I 2024 blev der offentliggjort to rapporter af Enrico Letta 1 og Mario Draghi 2 . Lettas rapport indeholder anbefalinger til, hvordan det indre marked kan forbedres, og Draghis rapport indeholder forslag til, hvordan EU's konkurrenceevne kan styrkes. Begge rapporter fremhæver det indre marked som EU's bedste aktiv for en konkurrencedygtig, ren og digital fremtid og det forhold, at en effektiv håndhævelse af konkurrencereglerne er en grundlæggende kilde til produktivitetsvækst og konkurrenceevne i EU. Effektiv konkurrence er et centralt element i velfungerende markeder.

På denne baggrund fortsatte Europa-Kommissionen (Kommissionen) og dens Generaldirektorat for Konkurrence i 2024 med at udvikle EU's konkurrencepolitik for at nå målene om en grøn, digital og modstandsdygtig europæisk økonomi samt aktivt håndhæve konkurrencereglerne. Effektiv konkurrence er et centralt element i velfungerende markeder. Konkurrencepolitikken er imidlertid ikke alene om at regulere området. Sektorspecifikke bestemmelser og håndhævelse af konkurrencereglerne arbejder sammen og styrker hinanden.

Kommissionen sender sin årsberetning om konkurrencepolitikken 2024 til Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget. I beretningen beskrives den vigtigste udvikling i EU's konkurrencepolitik og håndhævelse i 2024. En mere omfattende redegørelse for den politiske udvikling, håndhævelsesforanstaltninger og vigtig retspraksis findes i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager beretningen.

2.Modernisering og forenkling af konkurrencereglerne for at bidrage til EU's konkurrenceevne, den grønne og den digitale omstilling og styrkelse af det indre marked

Der blev gjort en stor indsats i 2024 for at sikre, at alle konkurrencehåndhævelsesinstrumenter (fusionskontrol, karteller og monopoler samt statsstøttekontrol) fortsat er egnede til formålet at beskytte fair konkurrence og er i overensstemmelse med målene om en grøn, digital og modstandsdygtig EU-økonomi.

2.1. Evaluering og revision af kartel- og monopolreglerne samt fusionsreglerne

I februar 2024 vedtog Kommissionen den reviderede meddelelse om markedsafgrænsning, hvori afgrænsningen af markeder opdateres med henblik på at afspejle nye markedsrealiteter og udviklingen i beslutningspraksis og retspraksis 3 . Markedsafgrænsning kræver, at grænserne for konkurrencen mellem virksomheder fastlægges ved vurderingen af fusioner og de fleste kartelsager. Meddelelsen om markedsafgrænsning øger gennemsigtigheden og retssikkerheden for virksomheder, letter overholdelsen og bidrager til en mere effektiv håndhævelse af konkurrencereglerne. Den reviderede meddelelse giver ajourført og mere tilgængelig vejledning. Den beskriver generelle principper og understreger betydningen af andre parametre end pris for markedsafgrænsning, såsom innovation, kvalitet, pålidelig forsyning og bæredygtighed. Desuden indeholder meddelelsen vejledning om markedsafgrænsningsbegreber under særlige omstændigheder, f.eks. på digitale markeder, i innovationsintensive industrier og på markeder, der gennemgår en strukturel omstilling. Meddelelsen om markedsafgrænsning omfatter også kvantitative teknikker, der anvendes ved afgrænsning af markeder og beregning af markedsandele.

Evalueringen af den proceduremæssige ramme for kartel- og monopolsager blev afsluttet i 2024. Forordning (EF) nr. 1/2003 4 og dens gennemførelsesretsakt, forordning (EF) nr. 773/2004 5 , fastlægger en proceduremæssig ramme, der skal sikre en effektiv og ensartet anvendelse af artikel 101 og 102 i TEUF. Efter omfattende indsamling af dokumentation, en offentlig høring og en undersøgelse offentliggjorde Kommissionen i september 2024 et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene 6 med resultaterne af evalueringen. Under hele evalueringsprocessen samarbejdede Kommissionens tjenestegrene med medlemsstaternes nationale konkurrencemyndigheder. Kommissionens tjenestegrene konkluderede, at de evaluerede forordninger generelt havde klaret sig godt med hensyn til at nå deres mål om en effektiv og ensartet anvendelse af artikel 101 og 102 i TEUF, både gennem de ændringer, der blev foretaget i Kommissionens håndhævelsesbeføjelser, og ved at give de nationale konkurrencemyndigheder beføjelse til at håndhæve EU's konkurrenceregler. Evalueringen afdækkede også områder, hvor der er behov for yderligere overvejelser for at sikre, at håndhævelsen af konkurrencereglerne holder trit med digitaliseringen, og for at sikre en sammenhængende og hurtig håndhævelse af kartel- og monopolreglerne.

Misbrug af dominerende stilling gennem ekskluderende adfærd er til skade for både virksomheder og forbrugere. Det fører til højere priser, mindre innovation og dårligere kvalitet for varer og tjenesteydelser. I 2024 fortsatte Kommissionen udarbejdelsen af nye retningslinjer for misbrug af dominerende stilling gennem ekskluderende adfærd. Formålet med øvelsen er at systematisere retspraksis om ekskluderende adfærd i henhold til artikel 102 i TEUF med henblik på at sikre retssikkerhed og forudsigelighed og give operationel vejledning til virksomheder. Retningslinjerne har også til formål at fremme en brugbar virkningsbaseret tilgang i overensstemmelse med økonomisk tænkning og med henblik på en effektiv håndhævelse af artikel 102 i TEUF. Kommissionen offentliggjorde udkastet til retningslinjer for misbrug af dominerende stilling gennem ekskluderende adfærd med henblik på bemærkninger i august 2024 7 . Det Europæiske Konkurrencenetværk godkendte efterfølgende udkastet til retningslinjer i en fælles erklæring, der blev udsendt i september 2024 8 .

I januar 2024 offentliggjorde Kommissionen en køreplan for evaluering af gruppefritagelsesforordningen for motorkøretøjer. Formålet med denne evaluering er at vurdere, i hvilket omfang gruppefritagelsesforordningen for motorkøretøjer stadig er egnet til formålet. I april 2023 forlængede Kommissionen gruppefritagelsesforordningen for motorkøretøjer med fem år indtil den 31. maj 2028 9 . Denne begrænsede forlængelse gav Kommissionen mere tid til at vurdere nye tendenser, f.eks. som følge af den stigende brug af digitale funktioner i nye køretøjer. Kommissionen har også ajourført de supplerende retningslinjer for sektoren med samme gyldighedsperiode 10 .

Evalueringen af reglerne om teknologioverførselsaftaler blev afsluttet. I gruppefritagelsesforordningen om teknologioverførsel 11 undtages visse kategorier af aftaler og praksis fra anvendelsen af EU's konkurrenceregler. Den nuværende gruppefritagelsesforordning udløber den 30. april 2026 og blev evalueret (herunder de ledsagende retningslinjer) 12 for at vurdere, hvordan reglerne har fungeret i praksis, for at hjælpe med at afgøre, om Kommissionen bør lade forordningen udløbe, forlænge den eller udarbejde en revideret forordning og tilhørende retningslinjer. I november 2024 blev resultaterne af evalueringen offentliggjort 13 . Evalueringen viste, at gruppefritagelsesforordningen og retningslinjerne for teknologioverførselsaftaler i vid udstrækning havde formået at sikre en effektiv, virkningsfuld og ensartet anvendelse af EU's konkurrenceregler på teknologioverførselsaftaler, og at deres mål fortsat er relevante. Evalueringen viste også, at gruppefritagelsesforordningen og de ledsagende retningslinjer kunne forbedres og forenkles for at øge retssikkerheden og afspejle den seneste markedsudvikling. Kommissionen vil revidere rammen for teknologioverførsel for at sikre, at virksomhederne har klare, enkle og ajourførte regler for konkurrencefremmende teknologilicensaftaler, og derved lette teknologiudbredelsen, tilskynde til indledende forskning og udvikling og fremme innovation.

I november 2024 offentliggjorde Kommissionen en efterfølgende evaluering bestilt af GD Konkurrence vedrørende "dræberopkøb" i lægemiddelsektoren 14 . I forbindelse med undersøgelsen blev "dræberopkøb" defineret som erhvervelser af innovative pipelinelægemidler, der har til formål eller til følge at bringe et af de overlappende FoU-projekter til ophør. Der er en betydelig risiko for, at sådanne dræberopkøb mindsker innovationskonkurrencen i forbindelse med transaktionen og i sidste ende på hele markedet. Undersøgelsen vurderede ikke kun aftaler om fusioner og overtagelser, men også andre typer transaktioner, herunder licensaftaler og FoU-samarbejdsaftaler 15 . Ifølge undersøgelsen omfattede i gennemsnit 48 transaktioner om året mellem 2014 og 2018 erhvervelse af snævert overlappende FoU-projekter på niveauet for kliniske forsøg. I et betydeligt antal af disse blev et af parternes FoU-projekter efterfølgende opgivet. Uden adgang til interne dokumenter var undersøgelsen ikke i stand til at finde specifikke eksempler på aftaler, der blev bekræftet ("bevist") at være dræberopkøb, men 18 transaktioner om året blev anset for at "kræve yderligere undersøgelse", hvilket betyder, at der ikke var nogen klart identificerbar teknisk eller sikkerhedsmæssig grund til at opgive projektet. Undersøgelsen vurderede Kommissionens tidligere håndhævelse med hensyn til potentielle dræberopkøb og den retlige ramme, der ligger til grund for Kommissionens foranstaltninger i denne henseende. Undersøgelsen fandt, at Kommissionen havde foretaget en korrekt vurdering af skadeteorierne i fem fusionssager vedrørende dræberopkøb 16 . Desuden indeholdt undersøgelsen forslag til forbedring af udformningen af retsmidler. Endelig analyserede undersøgelsen egnetheden af de fusions- samt kartel-og monopolværktøjer, der anvendes i forbindelse med dræberopkøb, hvor Kommissionen ikke har kompetence 17 .

2.2. Evaluering og revision af statsstøtteregler og retningslinjer

I maj 2024 ændrede Kommissionen retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte 18 . Medlemsstaternes mulighed for at yde støtte i henhold til retningslinjerne er et vigtigt instrument til at støtte investeringer i de mindre gunstigt stillede regioner i Europa og til at styrke den sociale og økonomiske samhørighed. Ændringen af retningslinjerne 19 gjorde det muligt for medlemsstaterne at ændre deres regionalstøttekort med henblik på at yde større regionalstøtte til investeringsprojekter, der er omfattet af platformen for strategiske teknologier for Europa (STEP) 20 med op til 10 procentpoint i de regioner, der er støtteberettigede i henhold til artikel 107, stk. 3, litra a), i TEUF (de såkaldte a-områder), og 5 procentpoint i de regioner, der er støtteberettigede i henhold til artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF (de såkaldte c-områder). Formålet med STEP er at støtte udviklingen og fremstillingen af kritiske teknologier, der er relevante for den grønne og den digitale omstilling samt EU's strategiske suverænitet.

Risikofinansiering spiller en afgørende rolle i finansieringen af økonomien, navnlig for nystartede virksomheder, SMV'er og midcapselskaber. I januar 2024 gav Kommissionen medlemsstaterne praktisk vejledning om, hvordan det vurderes, om der er tale om støtte til risikofinansieringsforanstaltninger, når det overvejes, om offentlige foranstaltninger til at lette virksomhedernes adgang til finansiering udgør statsstøtte 21 .

Den 1. januar 2024 trådte to reviderede de minimis-forordninger i kraft. En tredje de minimis-forordning blev vedtaget i december 2024.

Den reviderede generelle de minimis-forordning 22 finder anvendelse indtil den 31. december 2030. I henhold til forordningen er små støttebeløb fritaget fra EU's statsstøttekontrol, fordi de ikke anses for at påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne og for ikke at fordreje eller true med at fordreje konkurrencevilkårene. Fritagelsesloftet blev hævet fra 200 000 EUR til 300 000 EUR pr. virksomhed over en periode på tre år. Medlemsstaterne vil være forpligtet til at registrere de minimis-støtte i et centralt register, der er oprettet på nationalt plan eller EU-plan. Denne forpligtelse finder anvendelse fra den 1. januar 2026.

Den reviderede de minimis-forordning om tjenesteydelser af almen økonomisk interesse 23 trådte også i kraft den 1. januar 2024. Fritagelsesloftet for de minimis-støtte til tjenesteydelser af almen økonomisk interesse blev forhøjet fra 500 000 EUR til 750 000 EUR pr. virksomhed over en periode på tre år. Ligesom under den generelle de minimis-forordning vil medlemsstaterne være forpligtet til at registrere de minimis-støtte til tjenesteydelser af almen økonomisk interesse i et centralt register, der er oprettet på nationalt plan eller EU-plan. Denne forpligtelse finder anvendelse fra den 1. januar 2026.

I december 2024 vedtog Kommissionen en ændring af de minimis-forordningen for landbrugssektoren 24 . Med de ændrede regler kan medlemsstaterne i højere grad støtte landbrugerne på en enkel, hurtig, direkte og effektiv måde. De vigtigste ændringer, der blev indført med ændringen, er: 1) forhøjelse af det maksimale de minimis-loft pr. virksomhed over tre år fra 25 000 EUR til 50 000 EUR, 2) en forhøjelse af den "nationale grænse" (loft for det samlede de minimis-støttebeløb pr. medlemsstat) fra 1,5 % til 2 % af værdien af landbrugsproduktionen i den pågældende medlemsstat, 3) fjernelse af "sektorloftet" (øvre grænse for foranstaltninger pr. medlemsstat, der kun er rettet mod ét produktmarked), 4) indførelse af et obligatorisk centralt register over de minimis-støtte på nationalt eller europæisk plan og 5) forlængelse af gyldigheden af den reviderede forordning indtil den 31. december 2032.

Forhøjelsen af de minimis-loftet og det centrale register for de minimis-støtte i de tre forordninger forenkler de gældende regler betydeligt. De hævede lofter gør det muligt for medlemsstaterne at yde mere støtte hurtigere og enklere, og de centrale registre reducerer rapporteringsforpligtelserne for interessenter.

Desuden offentliggjorde Kommissionen i juni 2024 sit nye udkast til regler for landtransport og multimodal transport, retningslinjerne for landtransport og multimodal transport og gruppefritagelsesforordningen for transport. Gruppefritagelsesforordningen har til formål at fritage visse kategorier af støtte inden for sektoren for jernbanetransport, transport ad indre vandveje og multimodal transport for forudgående anmeldelse. Den vil supplere retningslinjerne for landtransport og multimodal transport, som vil erstatte de nuværende jernbaneretningslinjer 25 , og fastsætte betingelserne for vurdering af foreneligheden med det indre marked af støtte til bæredygtig landtransport, der ikke er gruppefritaget. Disse to regelsæt vil udgøre et omfattende og ajourført regelsæt for støtte til bæredygtig landtransport. Disse to instrumenter er i øjeblikket ved at blive revideret.

2.3. Statsstøttepolitik som et middel til modstandsdygtighed i krisetider

Statsstøttereglerne sikrer, at støtten målrettes mod markedssvigt og undgår overkompensation, fortrængning af privat finansiering og andre former for konkurrenceforvridning på det indre marked. I de senere år har statsstøttepolitikken hjulpet EU's økonomi gennem flere kriser, der fulgte umiddelbart efter hinanden, og komme mere modstandsdygtig ud af dem.

Den midlertidige krise- og omstillingsramme til at støtte omstillingen til en nulemissionsøkonomi

I 2024 fortsatte Kommissionen med at anvende de midlertidige krise- og omstillingsrammebestemmelser 26 til at støtte EU's økonomi efter Ruslands angrebskrig mod Ukraine og til yderligere at støtte sektorer, der er afgørende for omstillingen til en nettonuløkonomi.

Muligheden for at fremskynde udrulningen af ordninger for vedvarende energi, energilagring og dekarbonisering af industrielle produktionsprocesser (afsnit 2.5 og 2.6 i de midlertidige krise- og omstillingsrammebestemmelser) og for at vedtage foranstaltninger, der yderligere fremskynder investeringer til støtte for omstillingen til en nettonuløkonomi (afsnit 2.8), forbliver i kraft indtil udgangen af 2025. De afsnit, der giver medlemsstaterne mulighed for at yde begrænsede støttebeløb (afsnit 2.1) og støtte til kompensation for høje energipriser (afsnit 2.4), fandt fortsat anvendelse indtil den 30. juni 2024. Den 2. maj 2024 ændrede Kommissionen efter høring af medlemsstaterne de midlertidige krise- og omstillingsrammebestemmelser i lyset af den særlige situation for virksomheder, der er aktive inden for primærproduktion af landbrugsprodukter samt i fiskeri- og akvakultursektoren. Kommissionen vedtog en begrænset forlængelse af de bestemmelser, der giver medlemsstaterne mulighed for fortsat at yde begrænsede støttebeløb (afsnit 2.1) indtil den 31. december 2024 til virksomheder i disse sektorer 27 .

I 2024 vedtog Kommissionen 127 afgørelser (heraf 55 ændringsafgørelser) under de midlertidige krise- og omstillingsrammebestemmelser og godkendte 77 nationale foranstaltninger anmeldt af 24 medlemsstater. Det samlede budget, som medlemsstaterne anmeldte til Kommissionen for sådanne statsstøtteforanstaltninger, beløb sig til 68,03 mia. EUR.

Gennemførelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten

Kommissionens gennemførelse af de nationale genopretnings- og resiliensplaner, der er vedtaget i henhold til genopretnings- og resiliensfaciliteten 28 , som er det centrale instrument i NextGenerationEU-initiativet 29 , fortsatte i 2024. Genopretnings-og resiliensfaciliteten fremmer parallelt med og som supplement til samhørighedspolitikken samhørigheden mellem medlemsstaterne ved at afbøde de sociale og økonomiske konsekvenser af covid-19-pandemien og ved at støtte den grønne og den digitale omstilling. De fleste af de foranstaltninger, der finansieres af genopretnings- og resiliensfaciliteten, udgør ikke statsstøtte. Blandt dem, der kan betragtes som statsstøtte, kan størstedelen gennemføres direkte af medlemsstaterne, enten i henhold til en gruppefritagelsesforordning 30 eller i henhold til en de minimis-forordning 31 . Visse statsstøtteforanstaltninger, der finansieres af genopretnings- og resiliensfaciliteten, skal dog anmeldes til Kommissionen med henblik på forudgående godkendelse. I 2024 vedtog Kommissionen mindst 40 statsstøtteafgørelser om godkendelse af foranstaltninger finansieret af genopretnings- og resiliensfaciliteten. Nogle af disse afgørelser vedrørte vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse, fordi der i visse tilfælde blev anvendt midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten til at medfinansiere sådanne projekter.

3. Effektiv håndhævelse af konkurrencereglerne bidrog til EU's grønne og digitale omstilling og til styrkelsen af det indre marked

Håndhævelse af konkurrencereglerne bidrager til at fjerne adgangsbarrierer og hindringer for ekspansion i det indre marked. I en markedsøkonomi er der ingen konkurrenceevne uden effektiv konkurrence. Ved at få markederne til at fungere bedre og bevare markedsdisciplinen fører konkurrencereglerne til mere innovation, flere investeringer og mere diversificerede forsyningskæder. Dette bidrager til den digitale og den grønne omstilling samt til den økonomiske modstandsdygtighed i EU's økonomi og støtter EU's industripolitik.

3.1. Retfærdige og åbne markeder og styrkelse af det indre marked

Håndhævelse af kartel- og monopolreglerne

I kartel- og monopolsager fortsatte Kommissionen i 2024 med at forfølge flere sager på digitale markeder mod store digitale virksomheder og dermed sikre, at disse virksomheder ikke misbruger deres markedsstyrke. Digitale markeder har særlige karakteristika og udgør konkrete udfordringer på grund af de fremherskende forretningsmodeller og den sædvanlige markedsdynamik. Virksomheder kan f.eks. købe data eller teknologi for at øge adgangsbarriererne eller anvende konkurrenternes data til egen fordel (f.eks. platforme med en dobbelt funktion, nemlig mellemmand og også konkurrent).

I marts 2024 pålagde Kommissionen Apple en bøde på over 1,8 mia. EUR for misbrug af sin dominerende stilling på markedet for distribution af musikstreamingapps, der anvendes af iPhone- og iPad-brugere (tilsammen iOS-brugere) gennem App Store 32 . Kommissionen fandt navnlig, at Apple anvendte restriktioner over for appudviklere, der forhindrede dem i at informere iOS-brugere om alternative og billigere musikabonnementstjenester, der var tilgængelige uden for appen (antistyringsbestemmelser ("anti-steering")).

I november 2024 pålagde Kommissionen Meta en bøde på 797,72 mio. EUR for misbrug af dominerende stilling 33 . Metas primære produkt er det personlige sociale netværk Facebook. Desuden tilbyder Facebook "Facebook Marketplace", en tjeneste for online rubrikannoncer, hvor brugerne kan købe og sælge varer. Kommissionen konkluderede, at Meta overtrådte EU's kartel- og monopolregler ved at knytte Facebook Marketplace til sit personlige sociale netværk Facebook. Da alle Facebook-brugere har adgang til og bliver eksponeret for Facebook Marketplace, uanset om de vil det eller ej, giver det Facebook Marketplace betydelige fordele, som konkurrenterne ikke kan matche. Desuden pålægger Facebook ensidigt urimelige handelsbetingelser på andre annoncører på Metas platforme, navnlig Facebook og Instagram. Dette gør det muligt for Meta at bruge annoncerelaterede data, der er genereret af andre annoncører, udelukkende til gavn for Facebook Marketplace.

I juni 2024 underrettede Kommissionen Microsoft om sin foreløbige opfattelse af, at virksomheden overtrådte artikel 102 TEUF ved at knytte sit kommunikations- og samarbejdsprodukt Teams til sine populære produktivitetsapplikationer i sine Office 365- og Microsoft 365-pakker til virksomheder 34 .

Ud over undersøgelser af store digitale virksomheders markedsadfærd greb Kommissionen ind over for konkurrencebegrænsende praksis i en række andre sektorer, f.eks. mobiltelefoner og tøj.

I november 2024 indledte Kommissionen en formel undersøgelse af, hvorvidt Corning – en stor producent af brudsikkert glas til håndholdt elektronisk udstyr – kan have misbrugt sin dominerende stilling på verdensmarkedet for sådant udstyr 35 . Kommissionen er i færd med at undersøge, om Corning har indgået konkurrencebegrænsende eksklusive leveringsaftaler med producenter af mobiltelefoner og med virksomheder, der forarbejder råglas til dette formål. Kommissionen er bekymret for, at de aftaler, som Corning har indgået med mobiltelefonproducenter og virksomheder, der forarbejder råglas, kan have udelukket konkurrenter fra store markedssegmenter og derved mindsket kundernes valgmuligheder, hævet priserne og hæmmet innovationen til skade for forbrugerne.

I november 2024 pålagde Kommissionen modehuset Pierre Cardin og dets største licenshaver Ahlers en bøde på 5,7 mio. EUR for overtrædelse af EU's konkurrencelovgivning 36 . Kommissionen fandt, at Pierre Cardin og Ahlers havde overtrådt artikel 101 TEUF ved at begrænse passivt salg af Pierre Cardin-licenserede produkter inden for EU og ved at begrænse de kunder, som sådanne produkter kunne sælges til. Pierre Cardins og Ahlers' adfærd opsplittede det indre marked ulovligt ved at forhindre forbrugerne i at shoppe rundt efter en bedre aftale og drage fordel af et større udvalg.

I 2024 fortsatte Kommissionen med at undersøge fødevaresektoren, som er af central betydning for EU's borgere. De stigende priser på dagligvarer – fremskyndet af inflationen – er en af de vigtigste årsager til de stigende leveomkostninger i EU.

I maj 2024 pålagde Kommissionen Mondelez en bøde på 337,5 mio. EUR for at hindre den grænseoverskridende handel med chokolade, kiks og kaffeprodukter 37 . Mondelez havde indgået 22 aftaler i strid med artikel 101 i TEUF og havde misbrugt sin dominerende stilling i strid med artikel 102 i TEUF.

I januar 2024 vedtog Kommissionen en klagepunktsmeddelelse vedrørende et påstået norsk laksekartel 38 . Norge tegner sig for over halvdelen af den globale produktion af opdrættede atlanterhavslaks, og EU-virksomheder er største vigtigste kunder. Kommissionen har mistanke om, at norske lakseproducenter kan have overtrådt EU's kartel- og monopolregler ved hemmelig samordning for at fordreje konkurrencen på EU-markedet for spotsalg af norske opdrættede atlanterhavslaks.

Endvidere fortsatte Kommissionen sine bestræbelser på at sikre, at lægemidler er økonomisk overkommelige for alle. Ved at bevare og udvide udvalget af behandlinger og ved at stimulere innovation, der fører til udvikling af nye og bedre lægemidler, gavnede Kommissionens håndhævelse af konkurrencereglerne de nationale sundhedssystemer, apoteker, patienter og i sidste ende forbrugerne generelt.

Med henblik herpå gjorde Kommissionen i juli 2024 tilsagn fra Vifor om at afhjælpe den påståede nedsættende omtale af dens nærmeste konkurrerende intravenøse jernbehandling i EU, Pharmacosmos' lægemiddel Monofer, retligt bindende 39 . Vifor har forpligtet sig til at gennemføre en omfattende kommunikationskampagne via flere kanaler for at rette op på og ophæve virkningerne af de potentielt vildledende budskaber, der tidligere er blevet udbredt om sikkerheden ved Monofer. Vifor lovede også ikke at deltage i ekstern salgsfremmende og medicinsk kommunikation, der indeholder nedsættende omtale af sikkerheden ved Monofer, i en periode på ti år.

I oktober 2024 pålagde Kommissionen den globale medicinalvirksomhed Teva en bøde på 462,6 mio. EUR for at misbruge sin dominerende stilling ved at forsinke konkurrencen mod Copaxone (glatirameracetat), virksomhedens "blockbuster"-lægemiddel til behandling af multipel sklerose 40 . Teva havde haft et grundpatent på glatirameracetat indtil 2015. Kommissionen fandt, at Teva kunstigt udvidede patentbeskyttelsen af glatirameracetat ved at skabe et net af sekundære patenter vedrørende fremstillingsprocessen og doseringsregimet og efterfølgende håndhæve dem over for konkurrenter, hvilket resulterede i langvarige juridiske slagsmål og hindrede konkurrerende lægemidler i at komme ind på markedet. Desuden spredte Teva systematisk vildledende oplysninger om det konkurrerende produkts sikkerhed, virkning og terapeutiske ækvivalens med Copaxone for at hindre det konkurrerende produkts markedsadgang og udbredelse. Teva misbrugte sin dominerende stilling på markederne for glatirameracetat i Belgien, Tjekkiet, Tyskland, Italien, Nederlandene, Polen og Spanien. De alvorlige virkninger af Tevas konkurrencebegrænsende adfærd bekræftes af, at listepriserne for glatirameracetat faldt med op til 80 %, da det konkurrerende produkt kom ind på markedet.

Kilde: Europa-Kommissionen

Forordning (EF) nr. 1/2003 giver Kommissionen beføjelse til at foretage uanmeldte inspektioner hos virksomheder, der mistænkes for at overtræde EU's konkurrenceregler. I 2024 gennemførte Kommissionen uanmeldte inspektioner i flere sektorer, f.eks. dæk (ved to lejligheder) 41 , opførelse af datacentre 42 og finansielle tjenesteydelser 43 . I juni 2024 pålagde Kommissionen en bøde til International Flavors & Fragrances Inc. og International Flavors & Fragrances IFF France SAS på 15,9 mio. EUR for at hindre Kommissionens undersøgelse ved at slette oplysninger på en mobiltelefon under en inspektion 44 .

I 2024 afsagde Domstolen og Retten flere vigtige domme vedrørende Kommissionens håndhævelse af kartel- og monopolreglerne og bekræftede nogle af de mest betydningsfulde afgørelser, som Kommissionen har vedtaget i de seneste år:

Fusionskontrol

I 2024 fortsatte Kommissionen med at håndhæve sine fusionskontrolregler for at beskytte virksomhederne og forbrugerne mod prisstigninger, men også mod en forringelse af andre vigtige konkurrenceparametre som f.eks. kvalitet, udvalg og innovation på mange vigtige områder i EU's økonomi. Fusionskontrol forhindrer, at der skabes overdreven markedsstyrke, markedsafskærmning og eliminering af nye markedsdeltagere, og støtter dermed Kommissionens prioriteter.

I 2024 forblev Kommissionens fusionsaktivitet på et meget højt niveau. Kommissionen vedtog 398 fusionsafgørelser i forskellige sektorer, sammenlignet med 333 i 2023. Langt de fleste fusioner (351) blev godkendt ved en forenklet procedure. Kommissionen greb ind 48 i ti påtænkte erhvervelser, hvoraf otte blev godkendt på visse betingelser. Der var ikke noget forbud i 2024, men to anmeldte fusioner blev opgivet af parterne og trukket tilbage i fase II 49 . De sager, der førte til en afgørelse om godkendelse med forbehold af tilsagn, er sammenfattet nedenfor, begyndende med de tre sager, der blev afsluttet efter tilbundsgående undersøgelser.

I februar 2024 godkendte Kommissionen Asiana Airlines' påtænkte erhvervelse af Korean Air på visse betingelser 50 . Kommissionen var bekymret for, at transaktionen ville skade konkurrencen på markederne for luftfragttjenester mellem EU og Sydkorea og passagerlufttransporttjenester på fire ruter mellem Seoul og visse destinationer i EU. For at imødekomme Kommissionens konkurrencemæssige betænkeligheder tilbød Korean Air at afhænde Asianas globale fragtflyvirksomhed og stille de nødvendige aktiver til rådighed for det konkurrerende luftfartsselskab T'Way for at sætte det i stand til at påbegynde flyvninger på de fire overlappende ruter.

I juli 2024 godkendte Kommissionen Lufthansa og det italienske økonomi- og finansministeriums påtænkte erhvervelse af fælles kontrol over ITA på visse betingelser 51 . For at imødekomme Kommissionens konkurrencemæssige betænkeligheder foreslog Lufthansa og ministeriet i) at stille de nødvendige aktiver til rådighed for et eller to konkurrerende luftfartsselskaber for at sætte dem i stand til at påbegynde direkte flyvninger mellem Rom eller Milano og visse lufthavne i Centraleuropa samt at sikre, at et af disse luftfartsselskaber får adgang til ITA's indenlandske netværk med henblik på at tilbyde indirekte forbindelser mellem visse lufthavne i Centraleuropa og visse andre italienske byer end Rom og Milano, ii) at indgå aftaler med konkurrenter for at forbedre deres konkurrenceevne på de pågældende langdistanceruter, f.eks. gennem interlining-aftaler eller slotbytte, og iii) at overføre start- og landingsslots i Linate lufthavn (Milano) til aftagerne på kortdistanceruter, der forbinder Italien med lande i Centraleuropa.

I februar 2024 godkendte Kommissionen den foreslåede oprettelse af et joint venture i Spanien mellem Orange og MásMóvil på visse betingelser 52 . Virksomhederne tilbød at afhænde MásMóvils mobilfrekvenser til konkurrenten Digi på tværs af tre frekvensbånd (to mellemfrekvensbånd og et højfrekvensbånd). Dette vil hjælpe Digi med at opbygge sit eget netværk og sikre et stærkt konkurrencepres på joint venture-selskabet. Derudover vil selskaberne indgå en valgfri national roamingaftale. Digi kan derefter beslutte, om virksomheden ønsker at benytte sig af den valgfrie roamingaftale.

Kilde: Europa-Kommissionen

Fem sager blev afsluttet efter en indledende undersøgelse, hvor Kommissionen gjorde sin afgørelse om godkendelse betinget af tilsagn fra de anmeldende parter. I februar 2024 godkendte Kommissionen på visse betingelser CMA CGM's påtænkte erhvervelse af Bolloré Logistics 53 . Begge virksomheder er vigtige aktører inden for den globale logistik- og transportsektor. Parterne tilbød at afhænde alle Bolloré Logistics' aktiviteter i Guadeloupe, Martinique, Saint Martin og Fransk Guyana samt en række aktiver i det franske hovedland i forbindelse med de afhændede aktiviteter. Disse foranstaltninger var udformet med henblik på at løse konkurrenceproblemer, der primært vedrørte logistikmarkedet i de franske oversøiske territorier og det franske hovedland.

I juni 2024 godkendte Kommissionen efter en fase I-undersøgelse Coopers foreslåede erhvervelse af den europæiske producent af håndkøbslægemidler Viatris på visse betingelser 54 . For at imødekomme Kommissionens konkurrencemæssige betænkeligheder forpligtede parterne sig til at afhænde rettighederne, adkomsten og interesserne i Bebegel, et afføringsmiddel til spædbørn, samt rettighederne i forbindelse med Otowaxol, et middel til fjernelse af ørevoks. Kommissionen konkluderede, at afhændelserne fuldt ud afhjælper de konkurrencemæssige betænkeligheder ved at skabe muligheder for, at nye konkurrenter kan komme ind på og ekspandere som levedygtige konkurrenter på markederne for disse produkter.

I august 2024 godkendte Kommissionen betinget Bunges erhvervelse af Viterra 55 . De to virksomheder er globale landbrugsvirksomheder, der er aktive i hele landbrugsværdikæden, fra dyrkning af afgrøder opstrøms til forsyning af fødevarer, foder og brændstofprodukter nedstrøms. Kommissionens undersøgelse viste, at Bunge og Viterra udøver en betydelig markedsstyrke på opstrømslandbrugere samt på kunder i hele værdikæden for raps- og solsikkefrø i Centraleuropa. Kommissionens godkendelse er betinget af afhændelsen af Viterras aktiver og personale til dyrkning, forarbejdning og raffinering i Ungarn og Polen.

I oktober 2024 godkendte Kommissionen på visse betingelser JD Sports' erhvervelse af Courir 56 . Begge virksomheder er multibrand-forhandlere af sportsartikler, nærmere bestemt detailhandlere af fritidssportsfodtøj og -beklædning i flere EØS-lande. Kommissionen fandt, at fusionen ville give anledning til store kombinerede markedsandele på flere lokale markeder i Frankrig og Portugal, hvilket ville føre til mindre konkurrence, højere priser og færre valgmuligheder for forbrugerne på disse lokale markeder. Kommissionens godkendelse var betinget af, at alle Courir-butikker i Portugal og flere butikker på visse lokale markeder i Frankrig blev afhændet til Snipes, som er en direkte konkurrent til parterne.

I februar 2024 godkendte Kommissionen Eiffages erhvervelse af EQOS på visse betingelser 57 . EQOS og Eiffage, der har hovedsæde i henholdsvis Tyskland og Frankrig, er aktive inden for installation og vedligeholdelse af køreledninger og luftledninger til langdistancejernbanelinjer, herunder i Belgien. Kommissionen fandt, at fusionen ville føre til højere priser, lavere kvalitet og mindre innovation til skade for forvaltningen af jernbaneinfrastrukturen i Belgien og i sidste ende for forbrugerne. Afgørelsen er betinget af, at EQOS Belgium afhændes. Dette vil gøre det muligt for en uafhængig aktør at udøve et nyt konkurrencepres på markedet. I december 2024 godkendte Kommissionen Stadsbader, en belgisk virksomhed, der er aktiv inden for jernbaneinfrastruktursektoren, som køber af EQOS Belgium.

Statsstøttekontrol

Investeringer i digital infrastruktur, digitale teknologier og digitale tjenester er vigtige drivkræfter for økonomisk vækst, ikke kun i den digitale sektor, men i hele økonomien. Sådanne investeringer er nødvendige for at nå de politiske mål, der er fastsat i politikprogrammet for det digitale årti 63 . Statsstøtte til risikobetonede investeringer på det digitale område kan være nødvendig for at afhjælpe markedssvigt (dvs. at investeringsniveauerne vil blive for lave set ud fra et samfundsmæssigt synspunkt, hvis man kun baserer sig på private initiativer).

I april 2024 blev Slovakiets planer om at kompensere operatøren af det jordbaserede digital-tv-net (DTT) Towercom for de direkte omkostninger i forbindelse med frigivelsen af 700 MHz-båndet godkendt af Kommissionen 64 . Towercom vil modtage en kompensation på 11,7 mio. EUR. Dette sker som følge af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om at fortsætte frigivelsen af 700 MHz-båndet til mobilkommunikation senest i juni 2020 65 og tillade passende kompensation til DTT-operatører i overensstemmelse med statsstøttereglerne.

I maj 2024 godkendte Kommissionen en italiensk statsstøtteforanstaltning på 2 mia. EUR til støtte for STMicroelectronics til opførelse og drift af et integreret mikrochipproduktionsanlæg til siliciumcarbidenheder i Catania, Sicilien 66 . Projektet bygger på teknologier, der er blevet og vil blive udviklet som led i vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse (IPCEI) inden for forskning og innovation i mikroelektronik 67 . Foranstaltningen vil styrke EU's forsyningssikkerhed, modstandsdygtighed og digitale suverænitet inden for halvlederteknologier i overensstemmelse med de mål, der er fastsat i meddelelsen om mikrochipforordningen 68 .

I nogle tilfælde konkluderede Kommissionen, at støtteforanstaltningerne ikke var i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler.

I 2024 vurderede Kommissionen f.eks. Rumæniens omstruktureringsplan for Blue Air. Det rumænske luftfartsselskab Blue Air havde været i økonomiske vanskeligheder siden 2019. I 2020 ydede Rumænien en offentlig garanti for at kompensere luftfartsselskabet for skader, der var direkte forårsaget af coronavirusset, og en offentlig garanti for et redningslån. Offentlig støtte til kriseramte virksomheder skal ledsages af levedygtige planer for at sikre støttemodtagerens levedygtighed på lang sigt. I februar 2024 konkluderede Kommissionen, at den omstruktureringsplan, der var gennemført for Blue Air, ikke var i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler 69 .

I juni 2024 konkluderede Kommissionen, at Ungarns plan om at støtte opførelsen af en ny fabrik for bilkomponenter i Észak Magyarország ikke var i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler 70 . Regionalstøtte skal tilskynde en virksomhed til at udføre en yderligere aktivitet i et ugunstigt stillet område, og dette krav blev ikke opfyldt i dette tilfælde. Kommissionen konkluderede, at Ungarn ikke havde godtgjort, at støtten var afgørende for, at støttemodtageren kunne placere sin investering i Ungarn.

I april 2024 konkluderede Kommissionen, at Tjekkiets investeringsstøtte til visse store tjekkiske landbrugsvirksomheder i 2017 og 2018 ikke var i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler 71 . Tjekkiet skal tilbagesøge den uforenelige statsstøtte. Støtten var baseret på den tidligere gruppefritagelsesforordning for landbruget 72 , i henhold til hvilken støtten kun kan ydes til SMV'er. De tjekkiske myndigheder kategoriserede fejlagtigt nogle af støttemodtagerne som SMV'er, selv om de faktisk var store virksomheder.

En af de vigtigste drivkræfter for konkurrenceevnen er innovation. Statsstøttereglerne giver medlemsstaterne mulighed for at støtte udviklingen af de nyeste teknologier med offentlig finansiering. Vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse tjener dette formål. De gør det muligt for medlemsstaterne at samle statsmidler i strategiske sektorer og teknologier af fælles interesse for EU, navnlig i sektorer, hvor markederne alene ikke giver det ønskede resultat.

Kommissionen arbejdede tæt sammen med medlemsstaterne i det fælles europæiske forum for vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse (JEF-IPCEI) for at forbedre og fremskynde udformningen og vurderingen af nye projekter 73 .

Kilde: Europa-Kommissionen

3.2 Støtte til den grønne omstilling

Konkurrencepolitikken bidrager til EU's miljømål og klimamål, f.eks. dekarboniseringen af EU's økonomi og skiftet fra fossile brændstoffer til alternative brændstoffer på transportområdet. Håndhævelsen af konkurrencereglerne bidrager til den europæiske grønne pagt 75 ved at sikre, at markederne er effektive, retfærdige og innovative.

Håndhævelse af kartel- og monopolreglerne

I 2024 fortsatte Kommissionen med at bekæmpe konkurrencebegrænsende markedsadfærd, der hindrer den grønne omstilling. Et skift fra vejtransport til mere miljøvenlige transportformer er af afgørende betydning. Jernbanetransport reducerer navnlig CO2-fodaftrykket. Dette skift kan ikke opnås uden effektive, konkurrencedygtige og attraktive jernbanetransporttjenester.

I oktober 2024 blev det tjekkiske og det østrigske jernbaneselskab – České dráhy (ČD) og Österreichische Bundesbahnen (ÖBB) – idømt en bøde på 48,7 mio. EUR for overtrædelse af EU's konkurrenceregler 76 . ČD og ÖBB leverer personbefordring med jernbane i Tjekkiet og Østrig. ČD og ÖBB indgik et samarbejde for at forhindre en nytilkommen virksomhed, RegioJet, i at erhverve brugte jernbanevogne fra ÖBB, som RegioJet i vid udstrækning var afhængig af for at kunne konkurrere. For at udelukke RegioJet fra markedet udvekslede ČD og ÖBB fortrolige oplysninger om salgsprocedurer, bud og andre tilbudsgiveres interesse, hvorved salget af rullende materiel blev manipuleret, således at ČD kunne købe de brugte jernbanevogne i stedet for RegioJet.

I januar 2024 gjorde Kommissionen tilsagnene fra Renfe om åbning for konkurrence inden for onlinesalg af togbilletter i Spanien retligt bindende 77 . Kommissionen konkluderede, at de tilsagn, som Renfe havde afgivet, afhjalp dens foreløbige betænkeligheder om, at Renfe kunne have overtrådt artikel 102 i TEUF ved at nægte at stille alt sit indhold og alle sine realtidsdata til rådighed for tredjepartsbilletplatforme. Renfes tilsagn åbner op for konkurrence inden for onlinesalg af togbilletter i Spanien, hvilket bidrager til billigere jernbanetjenester og fremmer miljøvenlige transportmidler.

Fusionskontrol

I 2024 undersøgte og analyserede Kommissionen flere fusioner og overtagelser vedrørende grønne teknologier og bæredygtighedsbestræbelser i sektorer såsom vedvarende energi 78 , ladestationer til elbiler 79 og biobrændstoffer 80 .

I august 2024 godkendte Kommissionen oprettelsen af to joint ventures mellem tre franske virksomheder, Eramet, Suez RV France og TFIN 81 . De tre moderselskaber er aktive inden for henholdsvis udvinding og genvinding af metaller, vand- og affaldshåndteringstjenester og genanvendelsesløsninger i lukkede kredsløb på hvert trin i et køretøjs levetid. Transaktionen vedrørte hovedsagelig genvinding af lithium-ion-batterier fra elektriske køretøjer og restprodukter fra produktionen heraf.

I oktober 2024 godkendte Kommissionen betingelsesløst Masdars, et selskab fra De Forenede Arabiske Emirater, påtænkte erhvervelse af Terna, et græsk selskab for vedvarende energi, der er noteret på fondsbørsen i Athen 82 . Masdar er en virksomhed på området for vedvarende energi og bæredygtighed, der udvikler løsninger inden for energi, vand, byudvikling og rene teknologier på verdensplan

Statsstøttekontrol

Der skal mobiliseres betydelige midler til at støtte den grønne omstilling af EU's økonomi, hovedsagelig fra private kilder, men om nødvendigt tilskyndet og/eller suppleret af offentlige midler. De eksisterende regler for statsstøttekontrol giver medlemsstaterne mange muligheder for at finansiere initiativer, der bidrager til dekarbonisering og den grønne omstilling af økonomien.

I 2024 godkendte Kommissionen 51 statsstøtteforanstaltninger 83 med det formål at fremskynde den grønne omstilling på tværs af forskellige sektorer. Disse foranstaltninger omfatter betydelig støtte til projekter vedrørende vedvarende energi, industrielle dekarboniseringstiltag og initiativer vedrørende ren mobilitet. Godkendte statsstøtteforanstaltninger har f.eks. støttet udbredelsen af vedvarende energikilder såsom vind- og solenergi, indførelsen af lavemissionsteknologier i industriproduktionen og udviklingen af bæredygtige transportløsninger, herunder infrastruktur til elbiler og brintbaseret mobilitet. Disse initiativer bidrager ikke kun til klimaneutralitet, men fremmer også økonomisk modstandsdygtighed og konkurrenceevne i EU.

I november 2024 besluttede Kommissionen, at en tysk statsstøtteforanstaltning på 1,9 mia. EUR til støtte for DB Cargo 84 var i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler som vurderet i henhold til EU's retningslinjer for rednings- og omstruktureringsstøtte 85 . DB Cargo er EU's største jernbanegodsoperatør målt på størrelse og omsætning og et helejet datterselskab af det statsejede Deutsche Bahn (DB). Ved vurderingen af støttens forenelighed tog Kommissionen hensyn til jernbanegodstransportens afgørende betydning som et bæredygtigt alternativ med lavere emissioner til vejtransport og dens rolle som en uundværlig løsning på den økologiske omstilling af logistiske kredsløb.

Vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse kan udformes med henblik på at stimulere innovation inden for rene teknologier og øge energi- og ressourceeffektiviteten. Med henblik herpå blev det vigtige projekt af fælleseuropæisk interesse Hy2Infra godkendt af Kommissionen.

Kilde: Europa-Kommissionen

Kilde: Europa-Kommissionen

I februar 2024 blev en tysk statsstøtteforanstaltning på 1,3 mia. EUR 88 godkendt af Kommissionen i henhold til retningslinjerne for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi (CEEAG) 89 . Foranstaltningen er delvist finansieret via genopretnings- og resiliensfaciliteten og støtter ArcelorMittal i at dekarbonisere en del af sine stålproduktionsprocesser. Statsstøtteordningen bidrager til de mål, der er fastsat i EU's brintstrategi, den europæiske grønne pagt og industriplanen for den grønne pagt. Desuden mindsker foranstaltningen afhængigheden af russiske fossile brændstoffer og vil fremskynde den grønne omstilling i overensstemmelse med REPowerEU-planen.

Inden for rammerne af retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi godkendte Kommissionen i juni 2024 en svensk foranstaltning på 265 mio. EUR, der delvist finansieres gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten. Foranstaltningen vil støtte H2GS AB i at oprette et stort grønt stålværk 90 . Desuden godkendte Kommissionen i oktober 2024 en svensk foranstaltning på 128 mio. EUR til støtte for SSAB til dekarbonisering af stålproduktionen. Foranstaltningen er udformet med henblik på at fremskynde SSAB's overgang til elektrificeret stålfremstilling på dets stålværker i Sverige og bidrage til at gøre stålværdikæden grønnere 91 . Denne statsstøtteforanstaltning er i overensstemmelse med EU's mål om klimaneutralitet senest i 2050.

I april 2024 godkendte Kommissionen i henhold til retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte en slovakisk statsstøtteforanstaltning, der vil bidrage til jobskabelse, regionaludvikling og den europæiske grønne pagt. Statsstøtten beløb sig til 267 mio. EUR 92 . Investeringsstøtten vil støtte etableringen af en ny fabrik til produktion af elektriske personbiler i Valaliky i det østlige Slovakiet.

Kommissionen godkendte i henhold til rammebestemmelserne for statsstøtte til forskning og udvikling og innovation 93 i april 2024 en fransk statsstøtteforanstaltning med et budget på 300 mio. EUR 94 . Det støtter Electricité de Frances datterselskab Nuward i forskning i og udvikling af små modulære kernekraftreaktorer.

I juli 2024 godkendte Kommissionen en fransk statsstøtteordning under de midlertidige krise- og omstillingsrammebestemmelser, som i 20 år vil støtte udbredelsen af offshorevindenergi og dermed bidrage til omstillingen til en nettonuløkonomi. Ordningens budget er på 10,82 mia. EUR 95 .

I 2024 godkendte Kommissionen under de midlertidige krise- og omstillingsrammebestemmelser 902 mio. EUR i investeringsstøtte til Northvolt til opførelse af et batterianlæg til elbiler 96 . Uden støtten ville virksomheden have investeret i USA og ikke i EU.

I maj 2024 blev en tjekkisk ordning på 3,2 mia. EUR godkendt af Kommissionen i henhold til retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 97 , som vil støtte elproduktionen fra nye og moderniserede højeffektive kraftvarmeværker. Ordningen vil bidrage til gennemførelsen af Tjekkiets nationale energi- og klimaplan, den europæiske grønne pagt og EU's energieffektivitetsmål.

3.3. Støtte til en økonomi, der tjener alle

Finanssektoren

I 2022 havde Kommissionen foreløbigt konstateret, at Apple begrænsede konkurrencen ved at misbruge sin dominerende stilling på markedet for mobile tegnebøger 98 anvendt på iOS-enheder ved at begrænse adgangen til en sådan funktionalitet på iPhones til betalinger i butikker ("tap and go"), hvorved adgang kun var muligt gennem Apple Pay 99 . I juli 2024 fandt Kommissionen, at de tilsagn, som Apple havde afgivet, afhjalp Kommissionens foreløbige betænkeligheder og gjorde dem juridisk bindende. Apple forpligtede sig til at give konkurrenter adgang til "tap and go"-teknologien i iPhones (eller Near Field Communication) 100 , hvilket giver iPhone-brugere et bredere udvalg af sikre og innovative mobile tegnebøger at vælge imellem 101 .

Kilde: Europa-Kommissionen

I 2024 undersøgte Kommissionen flere fusioner i sektoren for finansielle tjenesteydelser. I marts 2024 godkendte Kommissionen f.eks. oprettelsen af et joint venture mellem Worldline og Crédit Agricole, begge med hjemsted i Frankrig 102 . Joint venture-selskabets marked er indløsningstjenester og accepttjenester 103 til franske og udenlandske erhvervsdrivende i Frankrig. I juni 2024 godkendte Kommissionen UniCredits erhvervelse af enekontrol over Alpha Bank Rumænien 104 . Transaktionen vedrørte forskellige banktjenester og finansielle tjenester i Rumænien, f.eks. detail- og erhvervsbanktjenester og finansielle markedstjenester.

I 2024 godkendte Kommissionen forlængelser og genindførelser af visse eksisterende statsstøtteordninger, der sætter medlemsstaterne i stand til at yde støtte til omstrukturering eller velordnet udtræden af markedet for kriseramte finansielle virksomheder. I september 2024 godkendte Kommissionen f.eks. genindførelsen af en polsk ordning for likvidation af låne- og spareordninger, der har været gældende siden 2014 105 . Desuden godkendte Kommissionen i april og december 2024 en cypriotisk genindførelse og ændring af ordningen for forvaltning af lån ydet i henhold til statslige boligplaner (OIKIA-ordningen), der yder tilskud i form af delvis gældsafskrivning til låntagere, der har vanskeligt ved at tilbagebetale deres lån i henhold til en statslig boligplan 106 . I december 2024 indvilligede Kommissionen i endnu en forlængelse af Hercules-ordningen for beskyttelse af aktiver i Grækenland. Hercules bistår banker med securitisering og fjernelse af misligholdte lån fra deres balancer 107 .

Beskatning

I februar 2024 afsluttede Kommissionen statsstøtteundersøgelsen af dansk 108 og svensk 109 offentlig finansiering af den faste jernbane- og vejforbindelse over Øresund. Kommissionen konkluderede, at hverken den garanti, som Danmark og Sverige har ydet, eller opførelsen udgjorde ny statsstøtte. En del af den skattemæssige støtte, som Danmark har ydet og gennemført, blev imidlertid anset for at udgøre ny statsstøtte, der var uforholdsmæssig og derfor uforenelig med statsstøttereglerne. Danmark skulle tilbagesøge den uforenelige støtte.

I juni 2024 vedtog Kommissionen to afgørelser vedrørende Tyskland 110 . Kommissionen konkluderede, at Tysklands særlige afgiftsordning for offentlige kasinooperatører ikke var i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler. Den uforenelige statsstøtte skulle derfor tilbagesøges, og skatteordningerne afskaffes.

4. Effektiv håndhævelse af forordningen om digitale markeder og forordningen om udenlandske subsidier

4.1. Håndtering af udfordringerne og dynamikken på de digitale markeder ved at håndhæve forordningen om digitale markeder

Forordningen om digitale markeder 113 er et retsinstrument for det indre marked, som har til formål at holde den digitale sektor åben og sætte en stopper for urimelig praksis fra virksomheder, der fungerer som "gatekeepere" i onlineplatformsøkonomien. Virksomheder, der formelt er udpeget som gatekeepere, skal overholde en række forpligtelser, der er fastsat i forordningen 114 .

De første seks udpegede gatekeepere 115 indsendte deres rapporter om overholdelse af forordningen om digitale markeder i marts 2024 116 . Senere samme måned indledte Kommissionen formelle undersøgelser af Alphabet, Apple og Meta vedrørende manglende overholdelse af reglerne. Disse undersøgelser vedrørte: Alphabets og Apples regler om styring i deres respektive appbutikker (dvs. Google Play, App Store), Alphabets selvbegunstigelse i Google Search, Apples forpligtelser med hensyn til brugervalg, herunder skærmen til valg af webbrowser, afinstallation og standardindstillinger, og Metas "pay or consent"-reklamemodel. Kommissionen havde mistanke om, at de overholdelsesforanstaltninger, som disse gatekeepere havde indført, ikke var effektive og ikke gav virksomheder, der opererer i EU, samt EU-borgere den brede vifte af muligheder, som forordningen om digitale markeder giver.

For så vidt angår centrale platformstjenester gennemførte Kommissionen fem tilbundsgående markedsundersøgelser efter indsigelser fra de respektive virksomheder om deres formodede gatekeeperstatus og gennemgik omhyggeligt en bred vifte af markedsaktørers og gatekeeperes synspunkter. Som følge heraf besluttede Kommissionen for det første i februar 2024, at nogle af Microsofts centrale platformstjenester – nemlig Microsofts onlinesøgemaskine Bing, webbrowser Edge og onlinereklametjeneste Microsoft Advertising – og Apples beskedtjeneste iMessage, til trods for at de opfyldte tærsklerne, ikke kan betragtes som gatekeepertjenester. For det andet, ud over at beslutte ikke at udpege X Ads og TikTok Ads som centrale platformstjenester i maj 2024, afsluttede Kommissionen i oktober 2024 sin femte markedsundersøgelse ved at beslutte, at den sociale onlinenetværkstjeneste X ikke bør udpeges som en central platformstjeneste, da den ikke i henhold til forordningen om digitale markeder udgør en vigtig gateway for erhvervsbrugere til at nå ud til slutbrugere 117 . I alt vedtog Kommissionen seks afgørelser om ikke at udpege virksomheder i 2024.

I juni 2024 underrettede Kommissionen Apple om sin foreløbige opfattelse af, at dens regler for styring af App Store er i strid med forordningen om digitale markeder, fordi de forhindrer appudviklere i frit at styre forbrugerne til alternative kanaler for tilbud og indhold. I samme måned indledte Kommissionen desuden en ny procedure mod Apple for manglende overholdelse af dets kontraktlige krav til tredjepartsappudviklere og appbutikker, herunder Apples nye "Core Technology Fee".

I juli 2024 underrettede Kommissionen Meta om sine foreløbige konklusioner om, at dens "pay or consent"-reklamemodel ikke var i overensstemmelse med forordningen om digitale markeder, ved at indlede en procedure for manglende overholdelse. Efter Kommissionens foreløbige opfattelse tvinger dette binære valg brugerne til at give samtykke til kombinationen af deres personoplysninger og undlader at give dem en lignende version af Metas sociale netværk med færre personaliserede reklamer.

Desuden udpegede Kommissionen i april 2024 Apple som gatekeeper med hensyn til styresystemet iPadOS til brug i virksomhedens tablets (iPads), hvilket frigør de muligheder, der er fastsat i forordningen om digitale markeder, for alle virksomheder, der opererer i EU. I maj 2024 udpegede Kommissionen Booking som gatekeeper i henhold til forordningen om digitale markeder for onlineformidlingstjenesten Booking.com. Den havde seks måneder, indtil den 14. november 2024, til at sikre fuld overholdelse af forpligtelserne i forordningen om digitale markeder for denne tjeneste. Den 13. november 2024 offentliggjorde Booking en overholdelsesrapport med nærmere oplysninger om de foranstaltninger, Booking.com har truffet for at overholde forordningen om digitale markeder 118 .

I september 2024 indledte Kommissionen to specificeringsprocedurer 119 for at hjælpe Apple med at opfylde sine forpligtelser i henhold til forordningen om digitale markeder til at give tredjepartsudviklere og -virksomheder fri og effektiv interoperabilitet med hardware- og softwarefunktioner, der kontrolleres af Apples operativsystemer iOS og iPadOS, som er udpeget i henhold til forordningen om digitale markeder. Den 18. december 2024 sendte Kommissionen foreløbige konklusioner til Apple i begge specificeringsprocedurer. I disse foreløbige konklusioner blev der foreslået foranstaltninger, der tager hensyn til Apples og tredjeparters input, for at Apple kan sikre interoperabilitet mellem forbundne enheder og iPhones og gøre tredjeparters interoperabilitet mere forudsigelig og gennemsigtig, som krævet i forordningen om digitale markeder.

I juli 2024 afsagde Retten dom vedrørende Bytedances indsigelse mod at blive udpeget som gatekeeper i henhold til forordningen om digitale markeder. Retten forkastede appellen.

Forordningen om digitale markeder opfordrer til et tæt samarbejde mellem Kommissionen som den eneste håndhæver af forordningen, de nationale konkurrencemyndigheder og andre berørte parter. Med henblik herpå blev en gruppe på højt plan oprettet 120 . Hovedformålet med gruppen på højt plan er at støtte en sammenhængende og effektiv gennemførelse af forordningen om digitale markeder og andre sektorspecifikke forordninger, der gælder for gatekeepere. I 2024 mødtes gruppen på højt plan otte gange.

Yderligere oplysninger om, hvordan Kommissionen håndhæver forordningen om digitale markeder, findes i årsrapporten om forordningen om digitale markeder.

4.2. Beskyttelse af det indre marked mod konkurrencefordrejende udenlandske subsidier ved at håndhæve forordningen om udenlandske subsidier

I 2024 håndhævede Kommissionen strengt forordningen om udenlandske subsidier 121 for at beskytte det indre marked mod konkurrencedrejende subsidier fra lande uden for EU til virksomheder, der opererer på det indre marked. Forordningen om udenlandske subsidier udgør en ramme for håndtering af fordrejninger forårsaget af udenlandske subsidier i det indre marked med henblik på at sikre lige vilkår. Disse fordrejninger kan opstå i forbindelse med enhver økonomisk aktivitet, navnlig fusioner og virksomhedssammenlægninger samt offentlige udbudsprocedurer. Samtidig sikrer forordningen om udenlandske subsidier, at EU's indre marked fortsat er åbent for handel og investeringer fra tredjelande 122 .

I 2024 modtog Kommissionen 102 fusionsanmeldelser i henhold til forordningen om udenlandske subsidier. I 2024 indledte Kommissionen en foreløbig undersøgelse på området sikkerhedsudstyr til lufthavne og havne. Som led i denne undersøgelse gennemførte Kommissionen uanmeldte inspektioner i henhold til forordningen om udenlandske subsidier i nederlandske og polske lokaliteter i Nuctech, en kinesisk virksomhed, der er aktiv inden for produktion og salg af sikkerhedsudstyr i EU. Kommissionen havde indikationer på, at den inspicerede virksomhed kunne have modtaget udenlandske subsidier, der kunne fordreje konkurrencen på det indre marked 123 . Desuden indledte Kommissionen en foreløbig undersøgelse på vindenergiområdet.

Blandt de 102 fusionsanmeldelser, der blev modtaget i henhold til forordningen om udenlandske subsidier, indledte Kommissionen en tilbundsgående undersøgelse vedrørende Emirates Telecommunications Group Company PJSC's (e&) erhvervelse af enekontrol over PPF Telecom Group B.V. (PPF), undtagen den tjekkiske virksomhed 124 . Kommissionen godkendte på visse betingelser denne transaktion i september 2024 under forudsætning af fuld overholdelse af parternes tilsagn. e& er en telekommunikationsoperatør med hjemsted i De Forenede Arabiske Emirater, som kontrolleres af den statslige investeringsfond Emirates Investment Authority (EIA). PPF, der har hovedsæde i Nederlandene, er en telekommunikationsoperatør, der er aktiv i Tjekkiet, Bulgarien, Ungarn, Serbien og Slovakiet. Kommissionen fandt, at e& og EIA modtog udenlandske subsidier fra De Forenede Arabiske Emirater, navnlig i form af en ubegrænset statsgaranti til e&, samt tilskud, lån og andre gældsinstrumenter. I henhold til forordningen om udenlandske subsidier anses ubegrænsede statsgarantier for subsidier, der "med størst sandsynlighed fordrejer det indre marked". Ved hjælp af disse subsidier kunne den fusionerede enhed have foretaget investeringer, der fordrejer konkurrencen på det indre marked. For at imødekomme Kommissionens betænkeligheder gav e& og EIA tilsagn om, at e&'s vedtægter ikke afviger fra den almindelige konkurslovgivning i De Forenede Arabiske Emirater, hvorved den ubegrænsede statsgaranti fjernes. Desuden blev enhver finansiering fra EIA og e& til PPF forbudt for den fusionerede enheds aktiviteter på det indre marked. Parterne forpligtede sig til, at andre transaktioner mellem selskaberne fandt sted på markedsvilkår, og forpligtede sig til at underrette Kommissionen om fremtidige erhvervelser, der ikke var anmeldelsespligtige i henhold til forordningen om udenlandske subsidier.

5. Virkninger af konkurrencepolitikken og håndhævelsen

5.1. Fordele ved håndhævelse af konkurrencereglerne for forbrugere og borgere

Kommissionens håndhævelse af kartel- og monopol- samt fusionsreglerne skaber direkte fordele for borgerne. GD Konkurrence måler deres indvirkning på flere måder. Et vigtigt parameter er direkte kundefordele, dvs. direkte priseffekter til fordel for kunderne, efter at Kommissionen har grebet ind i fusioner og kartel- og monopolsager (herunder karteller og ensidig adfærd). Baseret på en metode vedtaget af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) 125 anslår GD Konkurrence, at de direkte kundefordele som følge af Kommissionens håndhævelse af kartel- og monopol- samt fusionsreglerne mellem 2012 og 2023 beløb sig til 12 mia. EUR til 21 mia. EUR om året 126 .

Besparelser for kunderne (midtpunkter – dvs. midten af hvert interval) 2013-2023

Kilde: Europa-Kommissionen

Kommissionen er ikke den eneste, der håndhæver EU's konkurrenceregler. De nationale konkurrencemyndigheder er også stærkt involveret. I 2024 begyndte GD Konkurrence at måle og anslå de direkte yderligere kundebesparelser genereret af EU's nationale konkurrencemyndigheders håndhævelse. I perioden 2020-2022 kan de samlede direkte kundebesparelser fra alle de 13 deltagende nationale konkurrencemyndigheder anslås til et beløb på mellem 7 mia. EUR og 11 mia. EUR om året. Hvis alle kundebesparelser kombineres, dvs. de besparelser, som Kommissionen og de deltagende nationale konkurrencemyndigheder har genereret, beløber de sig til et beløb på mellem 23 mia. EUR og 38 mia. EUR i perioden 2020-2022. Disse beregninger giver et foreløbigt indblik i omfanget af de direkte besparelser som følge af Kommissionens og de 13 deltagende nationale konkurrencemyndigheders håndhævelse af konkurrencereglerne 127 .

Indirekte afskrækkende virkninger af håndhævelse og deres positive indvirkning på innovation og kvalitet er også betydelige. Indirekte effekter er vanskeligere at estimere end direkte effekter, men de har sandsynligvis større betydning end direkte besparelser for kunderne. I slutningen af 2023 bestilte Kommissionen en undersøgelse af de afskrækkende virkninger af håndhævelsen af konkurrencereglerne for bedre at forstå, hvordan virksomhederne tager dem i betragtning i deres forretningsmæssige beslutninger. Projektet fortsatte i 2024 og vil blive afsluttet i første halvdel af 2025.

5.2. Beskyttelse af konkurrencen i en verden under forandring

I juni 2024 offentliggjorde GD Konkurrence en rapport fra Kommissionens tjenestegrene med titlen "Protecting competition in a changing world – Evidence on the evolution of competition in the EU during the past 25 years" 128 . Der blev også afholdt en konference i tilknytning hertil samt en ekspertworkshop i 2024. Rapporten bygger på bidrag fra OECD, indsigt fra et forskerkonsortium og fra research udført af GD Konkurrence selv. Formålet med rapporten var at undersøge, hvordan konkurrencevilkårene har udviklet sig i EU i de seneste 20-25 år, og hvorfor, samt at fastslå, hvordan og hvorfor effektiv konkurrence har betydning for de bredere økonomiske resultater (f.eks. priser, produktivitet, konkurrenceevne og vækst).

Forskning, der præsenteres i første del af denne rapport, tyder på, at i gennemsnit og inden for en lang række sektorer i EU i løbet af de seneste 25 år er i) koncentrationen på både industri- og markedsniveau steget, ii) avancer og fortjeneste, navnlig øverst i distributionskæden, er steget, iii) kløften mellem industriens ledere og følgere med hensyn til avancer, fortjeneste og produktivitet er blevet større, og iv) erhvervsdynamikken er faldet, målt ved indikatorer som f.eks. udsving i markedsandele mellem førende virksomheder eller ind- og udtræden. En vigtig drivkraft bag den udvikling, der er observeret i de seneste 25 år, synes at være, at store pionervirksomheder i mange sektorer kan høste de fleste af fordelene ("winner takes most"-dynamikken), hovedsagelig på grund af langsigtede strukturelle økonomiske ændringer: i) stigning i andelen af investeringer i proprietære IT-løsninger og data eller andre immaterielle aktiver (f.eks. FoU, patenter og varemærker), ii) globalisering og iii) flere fusioner og overtagelser, om end sidstnævnte muligvis i mere begrænset omfang. Lovgivningsmæssige hindringer for indtræden og udtræden kan også have bidraget til disse tendenser.

Mens tendenserne og sammensætningen af medvirkende faktorer vil variere fra sektor til sektor, synes konkurrenceintensiteten i gennemsnit at være svagere, og markedsstyrken for virksomheder med størst avance og udbytte synes at være mere udtalt end tidligere.

Yderligere forskning, der præsenteres i anden del af rapporten, bekræfter og supplerer tidligere forskning, der viser, at effektiv (eller svag) konkurrence kan have betydelige positive (eller negative) virkninger, ikke kun på priserne og dermed på forbrugernes købekraft, men også på EU-virksomhedernes produktivitet og konkurrenceevne og dermed på den samlede økonomiske vækst 129 . Disse resultater bekræftes af en undersøgelse, der analyserer forholdet mellem pris og markedskoncentration i seks sektorer, hvor priserne varierer betydeligt mellem medlemsstaterne, af en undersøgelse af EU-baserede eksportvirksomheder om relevansen af effektiv indenlandsk konkurrence inden for EU's indre marked og af en undersøgelse af de makroøkonomiske virkninger af effektiv konkurrence.

5.3. Statsstøttepolitikkens indvirkning på det indre marked

For at sikre et retfærdigt og velfungerende indre marked forbyder TEUF statsstøtte, der fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen. Statsstøttekontrollen sikrer, at konkurrencen mellem virksomheder foregår på grundlag af de faktiske forhold og ikke er baseret på omfanget af den offentlige støtte, som den enkelte virksomhed modtager. På denne måde kan støttekapløb til fordel for virksomheder, der støttes af medlemsstater med de "dybeste lommer", undgås. I visse situationer kan statslig indgriben imidlertid være nødvendig for at sikre en velfungerende og retfærdig økonomi. Derfor giver TEUF medlemsstaterne mulighed for at yde statsstøtte til støtte for visse klart definerede politiske mål. Der kan ydes statsstøtte, forudsat at den er nødvendig, forholdsmæssig og hensigtsmæssig for at nå de opstillede mål og uden at fordreje konkurrencen på det indre marked unødigt. Resultatet af en effektiv statsstøttekontrol er statsstøtte, der er mere målrettet, legitim, effektiv, og som undgår overkompensation. På denne måde bidrager statsstøttekontrollen til at maksimere nytten af de begrænsede offentlige midler.

For at overvåge statsstøttens virkning indsamler Kommissionen regelmæssigt data, der måler, hvordan medlemsstaterne gennemfører deres statsstøtteforanstaltninger. Dette gøres på flere måder, herunder især:

i) Resultattavlen for statsstøtte, der offentliggøres hvert år, er baseret på data indsamlet af medlemsstaterne 130 om de faktiske udgifter (dvs. de udbetalte beløb) i forbindelse med hver godkendt støtteforanstaltning, herunder støtteelementerne, dvs. den fordel, støtten giver 131 . De seneste data fra resultattavlen for statsstøtte dækker 2023.

ii) Periodiske undersøgelser, som indsamler oplysninger om offentlig støtte, der er ydet og udbetalt af medlemsstaterne under de seneste kriser (covid-19-pandemien og Ruslands angrebskrig mod Ukraine). Disse undersøgelser blev gennemført undtagelsesvist for at opfange virkningen af de meget store støttebeløb, der blev godkendt som reaktion på Ruslands invasion af Ukraine, og for at støtte økonomiske sektorer, der er afgørende for omstillingen til en nettonuløkonomi. Med henblik herpå indsamlede Kommissionen oplysninger om statsstøtte, der faktisk blev ydet i overensstemmelse med de godkendte kriseforanstaltninger, dvs. midler, som virksomhederne havde fået ret til i den periode, der var omfattet af hver undersøgelse. Den seneste undersøgelse omfatter støtte ydet indtil udgangen af juni 2024.

Udbetaling af kriserelateret og ikkekriserelateret statsstøtte i 2023

Nedenstående tal vedrører udelukkende udbetalinger i forbindelse med støtteforanstaltninger, der kan betegnes som statsstøtte. Medlemsstaterne kan have ydet betydelig støtte til deres økonomier og husholdninger på andre måder, der ikke kan betragtes som statsstøtte.

Ifølge de seneste årsrapporter fra medlemsstaterne (som dækker 2023) udbetalte de 186,77 mia. EUR (svarende til 1,09 % af EU's BNP) i støtte til ikkekriserelaterede og kriserelaterede foranstaltninger.

De samlede udgifter blev væsentligt reduceret i forhold til tidligere år. I nominelle tal blev udgifterne for 2023 næsten halveret i forhold til årene 2020 og 2021 (dvs. covid-19-krisens højdepunkt). Når der korrigeres for inflation (sammenlignet med den årlige inflationsrate i 2022), faldt de samlede statsstøtteudgifter med ca. 23 %.

Figur 1: Samlede statsstøtteudgifter, støtteelementer i procent af BNP, fordeling på covid-19-relateret statsstøtte, statsstøtte under de midlertidige kriserammebestemmelser 132 og ikkekriserelaterede statsstøtteforanstaltninger

Af følgende årsager er de reducerede udgifter, der blev konstateret i 2022 og 2023, i overensstemmelse med en betydelig reduktion af støtte i forbindelse med kriseforanstaltninger 133 :

i) Udgifterne til covid-19-foranstaltninger beløb sig til 10,55 mia. EUR i 2023, hvilket svarer til ca. 0,06 % af EU's BNP og mindre end 6 % af de samlede statsstøtteudgifter. Sammenlignet med udgifterne til covid-19-foranstaltninger i 2022 – som beløb sig til 77,70 mia. EUR i 2023-priser – udgør det en reduktion på 86 %. Dette fald var forventeligt i lyset af udfasningen af de midlertidige covid-19-rammebestemmelser, der blev afsluttet ved udgangen af december 2023.

ii) De indberettede udgifter til kriseforanstaltninger var hovedsagelig baseret på de midlertidige krise- og omstillingsrammebestemmelser, herunder afsnittene til støtte for omstillingen til en nettonuløkonomi. Statsstøtteforanstaltninger, der blev godkendt i henhold til de midlertidige krise- og omstillingsrammebestemmelser eller blev godkendt på grundlag af principperne deri, faldt til 39,45 mia. EUR i 2023. Dette svarer til ca. 0,23 % af EU's samlede BNP og 21 % af de samlede statsstøtteudgifter i 2023. Sammenlignet med udgifterne i 2022 på 45,59 mia. EUR i faste priser faldt de samlede støtteudgifter i 2023 med 13 %.

I 2023 steg statsstøtten til ikkekriserelaterede mål til ca. 136,78 mia. EUR, hvilket er en stigning på 14 % i forhold til 2022-udgifterne på 119,98 mia. EUR (i faste priser). I nominelle tal steg det samlede beløb, der blev udbetalt til ikkekrisestøtte, i 19 medlemsstater sammenlignet med 2022 134 . Stigningen i ikkekriserelateret statsstøtte synes hovedsagelig at være drevet af øget udbetaling af støtte til miljøbeskyttelse (herunder energibesparelser). Denne type støtte steg fra ca. 45,99 mia. EUR i 2022 til 55,32 mia. EUR i 2023. Tilsvarende steg statsstøtteudgifterne til forskning, udvikling og innovation fra 11,99 mia. EUR i 2022 til 15,95 mia. EUR i 2023. Den ikkekriserelaterede statsstøtte, der blev udbetalt til sektorudvikling, steg fra 9,37 mia. EUR i 2022 til 13,02 mia. EUR i 2023. Endelig blev statsstøtten til vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse næsten fordoblet fra 1,25 mia. EUR i 2022 til 2,22 mia. EUR i 2023.

På trods af stigningen ligger det ikkekriserelaterede støttebeløb for 2023 fortsat et godt stykke under udgifterne til ikkekriserelaterede foranstaltninger, der blev beregnet, da covid-19-pandemien toppede. I faste priser beløb disse udgifter sig til 157,46 mia. EUR i 2020 og 157,23 mia. EUR i 2021. Desuden ligger udgifterne til ikkekriserelateret bistand i 2023 fortsat under udgifterne før krisen, som beløb sig til 153,34 mia. EUR i 2019 og 145,43 mia. EUR i 2018 i faste priser.

Figur 2: Statsstøtteudgifter, ekskl. krisestøtte mellem 2018 og 2023, støtteelementer i mia. EUR i faste priser, fordeling efter formål

Når man ser på fordelingen af kriserelaterede og ikkekriserelaterede statsstøtteudgifter blandt medlemsstaterne som en andel af det nationale BNP, er der en betydelig spredning i udgifterne 135 . Afslutningsvis kan det konkluderes, at selv om der er betydelige forskelle mellem de nominelle støttebeløb, der udbetales af medlemsstaterne, bliver billedet mere nuanceret, når man ser på de relative statsstøtteudgifter i forhold til BNP.

Endelig vedrører ovennævnte tal udelukkende udbetalinger i forbindelse med støtteforanstaltninger, der kan betegnes som statsstøtte. Medlemsstaterne kan have ydet betydelig støtte til deres økonomier og husholdninger gennem andre foranstaltninger end statsstøttemidler.

Figur 3: Samlede statsstøtteudgifter pr. medlemsstat i 2023, støtteelementer i mia. EUR, fordelt på ikkekriserelaterede statsstøtteforanstaltninger, covid-19-relateret statsstøtte og statsstøtte under de midlertidige krise- og omstillingsrammebestemmelser.

Figur 4: Samlede statsstøtteudgifter pr. medlemsstat som % af nationalt BNP i 2023, fordelt på ikkekriserelaterede statsstøtteforanstaltninger, covid-19-relateret statsstøtte, statsstøtte under de midlertidige krise- og omstillingsrammebestemmelser.

Statsstøtte til at fremme industriel innovation og teknologisk lederskab

Selv om en stat kan spille en vigtig rolle, når den forsøger at styrke konkurrenceevnen i en økonomi, indebærer mange former for støtte ikke statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, i TEUF. Statsstøttereglerne giver dog medlemsstaterne mange muligheder for at støtte en velfungerende og retfærdig økonomi og afhjælpe markedssvigt. "Omstillingsafsnittene" i de midlertidige krise- og omstillingsrammebestemmelser har til formål at fremme den grønne og den digitale omstilling. Indtil den 31. december 2025 kan medlemsstaterne yde støtte til fremme af omstillingen til en nettonuløkonomi 136 .

I 2023 beløb den samlede industristøtte 137 – inklusive støtte baseret på retningslinjerne for statsstøtte – sig til 126,97 mia. EUR, hvilket svarer til ca. 0,74 % af EU's BNP. Af det samlede industristøttebeløb har miljøbeskyttelsesstøtte (herunder energibesparelser) været det vigtigste politiske mål i de seneste ti år. Den beløb sig til 55,32 mia. EUR i 2023 og tegnede sig for 44 % af den samlede industristøtte, dvs. ca. 0,32 % af EU's samlede BNP. Den statsstøtte, der blev udbetalt til vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse, beløb sig til 2,22 mia. EUR i 2023. Investeringsstøtte udbetalt i overensstemmelse med retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte til at støtte produktionen af batterier, batterikomponenter, solpaneler og elbiler beløb sig til 138 mio. EUR i 2023.

Ifølge de seneste data indsamlet gennem en undersøgelse af støtte ydet under de midlertidige krise- og omstillingsrammebestemmelser indtil udgangen af juni 2024 138 er 11 medlemsstater 139 efter 2023 begyndt at gennemføre foranstaltninger under rammens "omstillingsafsnit": Der blev ydet ca. 2,38 mia. EUR til foranstaltninger, der er godkendt i henhold til afsnit 2.5, 2.6 og 2.8 i de midlertidige krise- og overgangsrammebestemmelser 140 .

Når der udelukkende fokuseres på støtte, som hver medlemsstat yder for at fremme omstillingen til en nettonuløkonomi, beregnet som en procentdel af det nationale BNP, var Portugal den største støtteyder, efterfulgt af Slovakiet.

Figur 5: Omstillingsstatsstøtte ydet i 2023 og 2024 (indtil den 30. juni 2024) under foranstaltninger i henhold til de midlertidige krise- og omstillingsrammebestemmelser (i absolutte værdier og i procent af det nationale BNP)

6. Kommunikation og fortalervirksomhed understøtter konkurrencepolitikken

I 2024 fortsatte Kommissionen sine konkurrencepolitiske fortaler- og outreachaktiviteter på flere niveauer for at støtte en effektiv håndhævelse af EU's konkurrencepolitik, og f.eks. deltog den ledende næstformand med ansvar for konkurrence i arrangementer og pressekonferencer. Med støtte fra Kommissionens repræsentationer deltog de øverste ledere i GD for Konkurrence også i outreachaktiviteter i medlemsstaterne. Disse aktiviteter supplerer GD for Konkurrences eksterne kommunikationsinitiativer som f.eks. pressemeddelelser, politiske oplæg, nyhedsbreve og sociale medier.

I 2024 fortsatte Kommissionen den omrejsende debatserie "Markets for People". Under overskriften "Derfor har vi brug for konkurrencepolitik" blev den femte og sidste debat afholdt i Aarhus, Danmark, i maj 2024. Desuden fortsatte GD Konkurrence sin række af webcastdebatter med titlen "Let's Talk Competition". I disse webcast drøftede eksperterne de vigtigste politiske og håndhævelsesmæssige udviklingstendenser inden for konkurrencepolitikken 141 .

Der blev også gjort en vigtig kommunikationsindsats i forbindelse med offentliggørelsen af GD Konkurrences personalerapport "Protecting competition in a changing world. Evidence on the evolution of competition in the EU during the past 25 years", som blev lanceret på en konference den 27. juni 2024 142 og en ekspertworkshop den 15. oktober 2024 143 .

7. Forbindelser med andre EU-institutioner

Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget er vigtige partnere i forbindelse med Kommissionens løbende dialoger om konkurrencepolitikken. I Europa-Parlamentet deltog ledende næstformand Margrethe Vestager i 2024 i en række udvekslinger af synspunkter eller strukturerede dialoger, herunder med Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Underudvalget om Skatteanliggender og Budgetkontroludvalget. Endvidere deltog ledende næstformand Margrethe Vestager i plenardebatter om konkurrencepolitikken.

I Rådet deltog ledende næstformand Margrethe Vestager i 2024 i udvekslinger af synspunkter og debatter om konkurrencepolitiske spørgsmål samt om konkurrenceevne, den grønne omstilling og statsstøtteværktøjer i forbindelse med Ruslands angrebskrig mod Ukraine.

Kommissionen samarbejdede også direkte med andre EU-organer. Personalet i Generaldirektoratet for Konkurrence var f.eks. til stede på møder indkaldt af ordføreren med ansvar for udarbejdelsen af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om Kommissionens beretning om konkurrencepolitikken 2023, der blev vedtaget i oktober 2024 144 . På sådanne møder i redaktionsgruppen og sektionen med ansvar for konkurrencepolitik (Det Indre Marked, Produktion og Forbrug) ydede GD for Konkurrence rådgivning og besvarede faktuelle spørgsmål.

8. Konkurrencepolitik i en europæisk og global sammenhæng

8.1. Fremme af en europæisk konkurrencekultur gennem Det Europæiske Konkurrencenetværk

I EU håndhæver de nationale konkurrencemyndigheder konkurrencereglerne inden for deres nationale jurisdiktioner, mens Kommissionen fokuserer på sager med en dimension vedrørende det indre marked. Multilateralt samarbejde mellem de nationale konkurrencemyndigheder og Kommissionen – navnlig på kartel- og monopolområdet – foregår gennem Det Europæiske Konkurrencenetværk 145 . Målet er at sikre, at EU's kartel- og monopolregler anvendes på en effektiv og sammenhængende måde i hele EU, navnlig i forbindelse med undersøgelser af adfærd, der begrænser konkurrencen og kan påvirke samhandelen mellem EU's medlemsstater. Fælles håndhævelse af kartel- og monopolreglerne inden for rammerne af Det Europæiske Konkurrencenetværk styrker konkurrencepolitikkens relevans og troværdighed i hele EU.

I 2024 fortsatte Kommissionen med at sikre en effektiv og konsekvent anvendelse af artikel 101 og 102 i TEUF i hele EU. For det første underretter de nationale konkurrencemyndigheder Kommissionen om enhver ny undersøgelse på stadiet for det første formelle efterforskningsskridt. For det andet hører de nationale konkurrencemyndigheder Kommissionen, inden de vedtager visse typer afgørelser. I 2024 blev der indledt 191 nye undersøgelser inden for netværket, og nationale konkurrencemyndigheder forelagde 66 planlagte afgørelser for Kommissionen. Medlemmerne af Det Europæiske Konkurrencenetværk mødes ofte for at drøfte sager, politiske spørgsmål og forhold af strategisk betydning. I 2024 blev der afholdt 37 møder i Det Europæiske Konkurrencenetværk. Arbejdsgruppen for digitale undersøgelser og kunstig intelligens samler dataforskere inden for netværket. De samlede ressourcer anvendes til at arbejde sammen om projekter af fælles interesse for de nationale konkurrencemyndigheder, f.eks. afsløring af samordning af tilbud ved at analysere store datasæt.

8.2. Hjælp til medlemsstaterne med at gennemføre reformer gennem instrumentet for teknisk støtte

Instrumentet for teknisk støtte er Kommissionens instrument til at bistå medlemsstaterne med at udforme og gennemføre reformer 146 . Instrumentet for teknisk støtte kræver ikke medfinansiering fra medlemsstaterne. Støtten kan f.eks. ydes i form af strategisk og juridisk rådgivning, undersøgelser, uddannelse og ekspertbesøg på stedet. Den kan dække alle faser af reformprocessen. Instrumentet for teknisk støtte forvaltes af Kommissionens taskforce for Reform og Investering (SG REFORM). Hvert år udvælger instrumentet flagskibsprojekter til teknisk støtte, der imødekommer fælles behov på tværs af medlemsstaterne og er i overensstemmelse med centrale EU-prioriteter.

I 2024-cyklussen støttede GD COMP finansiering af følgende projekter:

Bekæmpelse af samordning af tilbud i forbindelse med offentlige indkøb – bedre overholdelse af reglerne og konkurrence om offentlige kontrakter: 147  Dette projekt, der er udformet og tilrettelagt af OECD, har til formål at hjælpe Østrig, Bulgarien, Kroatien, Cypern, Grækenland og Rumænien med at forbedre forebyggelsen og afsløringen af samordning af tilbud gennem en række workshops. Desuden fremmer projektet kapacitetsopbygning, god praksis og samarbejde mellem konkurrencemyndigheder og ordregivende myndigheder samt andre offentlige organer.

Undersøgelse af konkurrencemarkedet – den digitale sektor 148 : Formålet med dette projekt er at identificere mulige konkurrenceproblemer på digitale markeder i Polen, Letland og Litauen og egnetheden af de nuværende nationale og EU-lovgivningsrammer til effektivt at løse sådanne problemer.

8.3. Internationale forbindelser

Multilaterale forbindelser

I 2024 fortsatte Kommissionen sit engagement i konkurrencerelaterede fora som f.eks. OECD Competition Committee, International Competition Network (ICN) og FN's Konference for Handel og Udvikling (UNCTAD).

Som en af formændene for ICN's fusionsarbejdsgruppe bidrog Kommissionen til arbejdet med anbefalet praksis for fusionsanalyse, navnlig ved at lede arbejdet med at revidere kapitlerne om ensidige og koordinerede virkninger i horisontale fusioner. Desuden var Kommissionen medarrangør af ICN's fusionsworkshop, der fandt sted i Taiwan i november 2024.

Kommissionen deltog i flere OECD-rundbordsdrøftelser og bidrog til udarbejdelsen af OECD's reviderede henstilling om fusioner, som er et vejledende dokument, der dækker de proceduremæssige aspekter af fusionskontrol. Endelig deltog Kommissionen i arbejdet med en revideret udgave af et OECD-dokument om væsentlige aspekter af fusionskontrol.

Bilaterale forbindelser

I 2024 fortsatte Kommissionen forhandlingerne om indgåelse af fairtradeaftaler med Indien, Indonesien, Filippinerne, Thailand og ESA5 149 .

I april 2024 afholdt Kommissionen og de amerikanske konkurrencemyndigheder det fjerde møde på højt plan i den fælles dialog om teknologikonkurrencepolitik 150 , for at fortsætte samarbejdet om at sikre og fremme fair konkurrence i den digitale økonomi. Dialogen fokuserede på udviklingen i de store teknologivirksomheders forretningsstrategier, herunder de seneste investeringer og partnerskaber mellem store cloududbydere og AI-udbydere, samt deres konsekvenser for håndhævelsen af konkurrencereglerne.

I 2024 fortsatte Kommissionen sit arbejde med bilateralt samarbejde med Det Forenede Kongerige som fastsat i handelssamarbejdsaftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige 151 samt i udtrædelsesaftalen 152 . I oktober afsluttede Kommissionen og Det Forenede Kongerige de tekniske drøftelser om en aftale om konkurrencesamarbejde 153 . Den fremtidige aftale vil være en "supplerende aftale" til handels- og samarbejdsaftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige, som giver mulighed for at indgå en særskilt aftale om konkurrencesamarbejde. Aftalen vil ikke blot give Kommissionen, men også de nationale konkurrencemyndigheder, der håndhæver EU's konkurrencelovgivning, mulighed for at samarbejde med den britiske konkurrencemyndighed.

I 2024 indledte Kommissionen også forhandlinger med Schweiz om otte spørgsmål, der er relevante for de bilaterale forbindelser mellem EU og Schweiz. Et af spørgsmålene er statsstøtte.

Kommissionen fortsatte i 2024 sit samarbejde om konkurrencepolitik med den koreanske og den japanske konkurrencemyndighed. Kommissionen fortsatte også forhandlingerne med Canada for at sikre, at bestemmelserne om databeskyttelse i konkurrencesamarbejdsaftalen mellem EU og Canada er i overensstemmelse med de standarder, der er fastsat i Domstolens udtalelse om aftalen mellem EU og Canada om passagerlisteoplysninger fra 2014 154 . Desuden samarbejdede Kommissionen i 2024 med flere afrikanske nationale og regionale myndigheder om yderligere samarbejde på konkurrenceområdet 155 .

Hvad angår EU's udvidelsespolitik, er Kommissionens vigtigste mål på konkurrenceområdet at bistå kandidatlandene 156 og de potentielle kandidater 157 med at skabe, opretholde og udvikle lovgivningsmæssige rammer og bistå velfungerende og operationelt uafhængige konkurrence- og statsstøttemyndigheder og hjælpe sådanne myndigheder med at opbygge solide håndhævelsesregistre. Kommissionen arbejder også på at gennemføre støttefaciliteter for Ukraine og Moldova for at bistå disse lande med deres retlige, administrative, men også økonomiske integration i EU's indre marked.

(1)

   Much More than a Market – Speed, Security, Solidarity – Empowering the Single Market to deliver a sustainable future and prosperity for all EU Citizens, Enrico Letta, 10.4.2024.

(2)

   The future of European competitiveness – A competitiveness strategy for Europe, Mario Draghi, 9.9.2024.

(3)

   Meddelelse fra Kommissionen – Kommissionens meddelelse om afgrænsning af det relevante marked i forbindelse med Unionens konkurrenceret (EUT C, 2024/1645, 22.2.2024, s. 1).

(4)

   Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EUT L 1 af 4.1.2003, s. 1).

(5)

   Kommissionens forordning (EF) nr. 773/2004 af 7. april 2004 om Kommissionens gennemførelse af procedurer i henhold til EF-traktatens artikel 81 og 82 (EUT L 123 af 27.4.2004, s. 18).

(6)

   Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene – Evaluation of Regulations 1/2003 and 773/2004 (SWD(2024) 217 final), 5.9.2024.

(7)

   Meddelelse fra Kommissionen – Retningslinjer for anvendelsen af artikel 102 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår virksomheders misbrug af dominerende stilling gennem ekskluderende adfærd.

(8)

   Joint statement by the European Competition Network (ECN) on the European Commission's initiative to adopt Guidelines on abusive exclusionary conduct by dominant undertakings af 2.9.2024.

(9)

   Kommissionens forordning (EU) nr. 461/2010 af 27. maj 2010 om anvendelse af artikel 101, stk. 3 traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis inden for motorkøretøjsbranchen (EUT L 129 af 28.5.2010, s. 52), som ændret ved Kommissionens forordning (Den Europæiske Union) 2023/822 af 17. april 2023 om ændring af forordning (EU) nr. 461/2010 for så vidt angår dens anvendelsesperiode (EUT L 102I af 17.4.2023, s. 1).

(10)

   Meddelelse fra Kommissionen: Supplerende retningslinjer for vertikale begrænsninger i aftaler om salg og reparation af motorkøretøjer og om distribution af reservedele til motorkøretøjer (EUT C 138 af 28.5.2010, s. 16) som ændret ved meddelelse fra Kommissionen – Ændring af Meddelelse fra Kommissionen – Supplerende retningslinjer for vertikale begrænsninger i aftaler om salg og reparation af motorkøretøjer og om distribution af reservedele til motorkøretøjer (2023/C 133I/01) (EUT C 133I af 17.4.2023, s. 1).

(11)

   Kommissionens forordning (EU) nr. 316/2014 af 21. marts 2014 om anvendelse af artikel 101, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på visse kategorier af teknologioverførselsaftaler (EUT L 93 af 28.3.2014, s. 17).

(12)

   Meddelelse fra Kommissionen – Retningslinjer for anvendelse af EUF-traktatens artikel 101 på teknologioverførselsaftaler (EUT C 89 af 28.3.2014, s. 3).

(13)

   Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene – Evaluation of Commission Regulation (EU) No 316/2014 of 21 March 2014 on the application of Article 101(3) of the Treaty on the Functioning of the European Union to categories of technology transfer agreements (SWD(2024) 269 final), 22.11.2024.

(14)

   Uden adgang til interne dokumenter var forfatterne ikke i stand til at bekræfte ("bevise") specifikke eksempler på dræberopkøb. Det omfang, som undersøgelsen har afdækket, kan sammenlignes med, hvad andre forskere ved hjælp af forskellige metoder og datasæt har fundet.

(15)

   Buccirossi, P., Marrazzo, A. m.fl. (2024), Ex-post evaluation: EU competition enforcement and acquisitions of innovative competitors in the pharma sector leading to the discontinuation of overlapping drug research and development projects, endelig rapport udarbejdet af Lear for Kommissionen, november 2024. Se https://competition-policy.ec.europa.eu/publications/ex-post-economic-evaluations_en . Der findes en mere omfattende beskrivelse af resultatet i det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, afsnit 7.4.

(16)

   De fem sager blev udvalgt med henblik på undersøgelsen og angiver ikke det samlede antal sager, der involverer potentielle dræberopkøb.

(17)

   Med hensyn til dræberopkøb henvises der også til resuméet i afsnit 3.1 nedenfor af Domstolens dom i Illumina/Grail-sagen.

(18)

   Meddelelse fra Kommissionen – Retningslinjer for statsstøtte med regionalt sigte (EUT C 153 af 29.4.2021, s. 1).

(19)

   Meddelelse fra Kommissionen til supplering af retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte for så vidt angår platformen for strategiske teknologier for Europa (STEP).

(20)

   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/795 af 29. februar 2024 om oprettelse af platformen for strategiske teknologier for Europa (STEP) og ændring af direktiv 2003/87/EF samt forordning (EU) 2021/1058, (EU) 2021/1056, (EU) 2021/1057, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) 2021/1060, (EU) 2021/523, (EU) 2021/695, (EU) 2021/697 og (EU) 2021/241.

(21)

   Practical guidance for Member States: The Market Economy Operator Test for Risk Finance Measures, 26.1.2024.

(22)

   Kommissionens forordning (EU) 2023/2831 af 13. december 2023 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte (EUT L, 2023/2831, 15.12.2023).

(23)

   Kommissionens forordning (EU) nr. 2023/2832 af 13. december 2023 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte ydet til virksomheder, der udfører tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (EUT L, 2023/2832, 15.12.2023).

(24)

   Kommissionens forordning (EU) nr. 1408/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis‐støtte i landbrugssektoren (EUT L 352 af 24.12.2013, s. 9).

(25)

   Meddelelse fra Kommissionen – Fællesskabets retningslinjer for statsstøtte til jernbaneselskaber (EUT C 184 af 22.7.2008, s. 13).

(26)

   Meddelelse fra Kommissionen – Midlertidige krise- og omstillingsrammebestemmelser for statsstøtteforanstaltninger til støtte for økonomien efter Ruslands aggression mod Ukraine (EUT C 101 af 17.3.2023, s. 3).

(27)

   Meddelelse fra Kommissionen – Anden ændring af de midlertidige krise- og omstillingsrammebestemmelser for statsstøtteforanstaltninger til støtte for økonomien efter Ruslands aggression mod Ukraine (EUT C, 2024/3113, 2.5.2024).

(28)

   Se:  https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/IP_22_3131   og https://ec.europa.eu/economy_finance/recovery-and-resilience-scoreboard/index.html?lang=en .

(29)

    https://next-generation-eu.europa.eu/index_da .

(30)

   Primært Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (EUT L 187 af 26.6.2014, s. 1, som ændret ved Kommissionens forordning (EU) 2021/1237 (EUT L 270 af 29.7.2021, s. 1).

(31)

   Primært Kommissionens forordning (EU) 2023/2831 af 13. december 2023 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte (EUT L 2023/2831 af 15.12.2023, s. 1).

(32)

   Sag AT.40437 – Apple – App Store Practices (musikstreaming).

(33)

   Sag AT.40684 – Facebook Marketplace.

(34)

   Sag AT.40721 – Microsoft Teams, og AT.40873 – Microsoft Teams II.

(35)

   Sag AT.40728 – Corning.

(36)

   Sag AT.40642 – Pierre Cardin/Ahlers.

(37)

   Sag AT.40632 – Mondelez – Trade restrictions.

(38)

   Sag AT.40606 – Farmed Atlantic Salmon.

(39)

   Sag AT.40577 – VIFOR (IV-jernprodukter).

(40)

   Sag AT.40588 – Teva Copaxone.

(41)

   Se:  https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/ip_24_561  o g  https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/ip_24_3365 .

(42)

   Se: https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/ip_24_5926 .

(43)

   Se: https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/ip_24_4832 .

(44)

   Sag AT.40882 – IFF – Deletion of data.

(45)

   Rettens dom af 18. september 2024 i sag T-671/19, Qualcomm mod Kommissionen.

(46)

   Domstolens dom af 10. september 2024 i sag C-48/22 P, Google og Alphabet mod Kommissionen (Google Shopping), ECLI:EU:C:2024:726.

(47)

   Rettens dom af 18. september 2024 i sag T-334/19, Google og Alphabet mod Kommissionen (Google AdSense for Search), ECLI:EU:T:2024:634.

(48)

   I fusionssager omfatter dette afgørelser om forbud, fusioner godkendt med forbehold af afhjælpende foranstaltninger samt tilbagetrækninger i fase II.

(49)

   Sag M.10920 – Amazon/iRobot, og sag M.11109 – IAG/AIR EUROPA.

(50)

   Sag M.10149 – Korean Airlines/Asiana Airlines.

(51)

   Sag M.11071 – Deutsche Lufthansa/MEF/ITA.

(52)

   Sag M.10896 – Orange/MásMóvil/JV.

(53)

   Sag M.11143 – Bolloré Logistics/CMA CGM.

(54)

   Sag M.11383 – Viatris/Cooper.

(55)

   Sag M.11204 – Bunge/Viterra.

(56)

   Sag M.11159 – JD Sports/Groupe Courir.

(57)

   Sag M.11577 – Eiffage/Eqos.

(58)

   Domstolens dom af 3. september 2024 i de forenede sager C-611/22 P og C-625/22, Illumina og Grail mod Kommissionen, ECLI:EU:C:2024:677.

(59)

   I marts 2021 forsøgte den franske konkurrencemyndighed at henvise Illuminas påtænkte erhvervelse af GRAIL til Kommissionen i henhold til fusionsforordningens artikel 22. Den 19. april 2022 accepterede Kommissionen henvisningen i henhold til artikel 22. De nationale konkurrencemyndigheder i Nederlandene, Belgien, Grækenland, Island og Norge tilsluttede sig efterfølgende anmodningen om henvisning. 

(60)

   Sag M.10188 – Illumina/GRAIL.

(61)

   Det gælder navnlig: i) afgørelsen af 22.7.2021 om indledning af en fase II-undersøgelse af Illuminas påtænkte erhvervelse af GRAIL (M.10188), ii) afgørelsen af 6.9.2022 om forbud mod Illuminas erhvervelse af GRAIL (M.10188), iii) to afgørelser om foreløbige foranstaltninger vedtaget den 29.10.2021 (M.10493) og den 28.10.2022 (M.10938), iv) afgørelsen af 12.10.2023 om genopretningsforanstaltninger, der pålægger Illumina at afvikle sin erhvervelse af GRAIL (M.10939), og v) afgørelsen af 12.7.2023 om at pålægge Illumina og GRAIL bøder for at gennemføre deres fusion inden Kommissionens godkendelse (M.10483). 

(62)

   Erklæring fra ledende næstformand Margrethe Vestager af 3.9.2024. https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/statement_24_4525 .

(63)

   Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/2481 af 14. december 2022 om etablering af politikprogrammet for det digitale årti 2030.

(64)

   Sag SA.55953 – Slovakiet – Compensation to Towercom for the costs resulting from the release of the 700 MHz band.

(65)

   Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2017/899 af 17. maj 2017 om anvendelsen af 470-790 MHz-frekvensbåndet i Unionen (EUT L 138 af 25.5.2017, s. 131).

(66)

   Sag SA.107594 – Italien – Catania Campus – STMicroelectronics S.r.l.

(67)

   Se: https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/ip_18_6862 og https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/IP_23_3087 .

(68)

   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1781 af 13. september 2023 om en ramme for foranstaltninger til styrkelse af det europæiske økosystem for halvledere og om ændring af forordning (EU) 2021/694 (mikrochipforordningen) (EUT L 229 af 18.9.2023, s. 1).

(69)

   Sag SA.62829 – Rumænien – Blue Air.

(70)

   Sag SA.63470 – Ungarn – LIP – Regional investeringsstøtte til Rubin NewCo 2021 Kft.

(71)

   Sag SA.50787 og SA.50837 – Tjekkiet – Støtte til omstrukturering af frugtplantager og støtte til opførelse af drypvanding i frugtplantager, humlehaver, vinmarker og planteskoler.

(72)

   Kommissionens forordning (EU) nr. 702/2014 af 25. juni 2014 om forenelighed med det indre marked efter artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde af visse kategorier af støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter (EUT L 193 af 1.7.2014, s. 1).

(73)

   Se: https://competition-policy.ec.europa.eu/state-aid/ipcei/joint-european-forum-ipcei_en .

(74)

   Sag SA.105088 – Belgien, SA.104974 – Frankrig, SA.105126 – Ungarn, SA.105085 – Italien, SA.105097 – Slovakiet, SA.105098 – Spanien, genopretnings- og resiliensfaciliteten – Important Project of Common European Interest on health (IPCEI-Med4Cure).

(75)

   Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – Den europæiske grønne pagt (COM(2019) 640 final).

(76)

   Sag AT.40401 – Brugt rullende materiel.

(77)

   Sag AT.40735 – RENFE – Onlinesalg af togbilletter i Spanien.

(78)

   Sag M.11632 – Alten/Worldgrid.

(79)

   Sag M.11745 – Die Schweizerische Post/Fenaco/PowerUp JV.

(80)

   Sag M.11639 – Enilive/LG Chem/JV.

(81)

   Sag M.11371 – Eramet/Suez RV/TFIN/JV.

(82)

   Sag M.11634 – Masdar/Terna.

(83)

   Dette tal omfatter ikke støtte ydet i henhold til den generelle gruppefritagelsesforordning.

(84)

   Sag SA.50952 – Tyskland – Påståede statsstøtteforanstaltninger til fordel for DB Cargo.

(85)

   Meddelelse fra Kommissionen – Rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikke-finansielle virksomheder (EUT C 249 af 31.7.2014, s. 1).

(86)

   Sag SA.102821 – Frankrig, SA.102825 – Tyskland, SA.102815 – Italien, SA.102807 – Nederlandene, SA.102810 – Polen, SA.103494 – Portugal, SA.102811 – Slovakiet, genopretnings- og resiliensfaciliteten – Vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse vedrørende brintinfrastruktur (IPCEI Hy2Infra).

(87)

   Sag SA.104442 – Estland, SA.104668 – Frankrig, SA.104676 – Tyskland, SA.104453 – Italien, SA.104440 – Nederlandene, SA.104434 – Slovakiet, SA.104435 – Spanien, RRF – Vigtigt projekt af fælles europæisk interesse om brint inden for mobilitet og transport (IPCEI Hy2Move).

(88)

   Sag SA.104898 – Tyskland – genopretnings- og resiliensfaciliteten – ArcelorMittal (Bremen & Eisenhuttenstadt).

(89)

   Meddelelse fra Kommissionen – Retningslinjer for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi 2022 (EUT C 80 af 18.2.2022, s. 1).

(90)

   Sag SA.110031 – Sverige – H2GS – decarbonisation of steel production – RRF.

(91)

   Sag SA.109640 – Sverige – Support to SSAB Luleå for the transition to carbon-neutral production of slabs.

(92)

   Sag SA.103740 – Slovakiet – Volvo Car Slovakia s. r. o.

(93)

   Meddelelse fra Kommissionen – Rammebestemmelser for statsstøtte til forskning, udvikling og innovation (EUT C 414 af 28.10.2022, s. 1).

(94)

   Sag SA.106964 – Frankrig – Soutien à la phase APD du projet Nuward.

(95)

   Sag SA.109161 – Frankrig – TCTF FR Régime de soutien à Deux parcs éoliens en mer posés, l'un en Sud Atlantique et l'autre au large de la Normandie dans la zone Centre Manche 2.

(96)

   Sag SA.107936 Tyskland – TCTF: Støtte til Northvolt Germany GmbH.

(97)

   Sag SA.108368 – Tjekkiet – Support for electricity from high-efficiency combined heat and power generation.

(98)

   En mobil tegnebog er en digital måde at gemme kredit-, debet-, ID- og gavekort på, så køb kan foretages ved hjælp af en intelligent mobilenhed i stedet for et fysisk kort.

(99)

   Sag AT.40452 – Apple – Mobile payments.

(100)

   Nærfeltkommunikation (NFC) er et sæt kommunikationsprotokoller, der muliggør kommunikation mellem to elektroniske enheder over en afstand på 4 cm.

(101)

   Se: https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/ip_24_3706 .

(102)

   Sag M.11120 – Worldline/Crédit Agricole/JV.

(103)

   Indløsningstjenester gør det muligt for forretningsdrivende at acceptere betalingskort (når f.eks. en kunde lægger kortet på betalingsterminalen, og terminalen godkender betalingen, er de tjenester, der muliggør denne godkendelse, indløsningstjenester). Accepttjenester er tjenester, der gør det muligt for en erhvervsdrivende at optimere sin forbindelse til flere indløsere (dem, der leverer indløsningstjenester). Dette er hovedsagelig for store forretningsdrivende (f.eks. et supermarked), til hvem der foretages hundreder/tusindvis af betalinger hver dag, og som normalt vil være forbundet med flere indløsere for at optimere disse betalinger.

(104)

   Sag M.11546 – Unicredit/Alpha Bank Romania.

(105)

   Sag SA.114922 – Polen – Reintroduction of the Credit Unions Orderly Liquidation Scheme.

(106)

   Sag SA.112704 – Cypern – Scheme for the management of loans granted under Government Housing Plans (OIKIA scheme), og sag SA.116563 – Cypern – Amendment of the scheme for the management of loans granted under Government Housing Plans (OIKIA scheme).

(107)

   Sag SA.116229 – Grækenland – Prolongation and amendment of the reintroduced Hercules Scheme.

(108)

   Sag SA.52162 – Danmark – Statsstøtte til fordel for Øresundsbro Konsortiet.

(109)

   Sag SA.52617 – Sverige – Statsstøtte til fordel for Øresundsbro Konsortiet.

(110)

   Sag SA.44944 og SA.53552 – Tyskland – Skattemæssig behandling af offentlige kasinooperatører i Tyskland.

(111)

   Domstolens dom af 10. september 2024 i sag C-465/20 P, Kommissionen mod Irland m.fl.

(112)

   Se: https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/speech_24_4624 .

(113)

   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/1925 af 14. september 2022 om åbne og fair markeder i den digitale sektor og om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 og (EU) 2020/1828 (forordningen om digitale markeder) (EUT L 265 af 12.10.2022, s. 1).

(114)

   Virksomheder, der er udpeget som gatekeepere for en eller flere centrale platformstjenester i henhold til forordningen om digitale markeder, skal f.eks. give tredjeparter mulighed for at interagere med gatekeeperens egne tjenester i visse specifikke situationer, give deres erhvervsbrugere adgang til de data, de genererer, når de driver platformen, give annoncører på platformen de værktøjer og oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere annoncer, der hostes af gatekeeperen, og give deres erhvervsbrugere mulighed for at fremsætte tilbud og indgå kontrakter med kunder uden for gatekeeperens platform. Udpegede gatekeepere må f.eks. ikke give deres egne produkter og tjenester en mere fremtrædende plads end lignende produkter og tjenester eller produkter, der tilbydes af tredjeparter, de må ikke forhindre forbrugerne i at følge links til virksomheder uden for platformene, de må ikke forhindre brugere i at afinstallere præinstalleret software eller apps, og de må ikke spore slutbrugere uden for den centrale platformstjeneste med henblik på målrettet reklame uden samtykke.

(115)

   I september 2023 udpegede Kommissionen seks gatekeepere i henhold til forordningen om digitale markeder, nemlig Alphabet, Amazon, Apple, ByteDance, Meta og Microsoft, i forbindelse med 22 centrale platformstjenester, der udbydes af disse gatekeepere.

(116)

   Offentlige versioner af disse rapporter er blevet offentliggjort. Se også: https://digital-markets-act-cases.ec.europa.eu/reports/compliance-reports .

(117)

   Den ikkefortrolige udgave af afgørelsen vil blive offentliggjort på Kommissionens websted om forordningen om digitale markeder.

(118)

   Se: https://digital-markets-act-cases.ec.europa.eu/reports/compliance-reports .

(119)

   I henhold til artikel 8, stk. 2, i forordningen om digitale markeder kan Kommissionen på eget initiativ vedtage en afgørelse, der specificerer de foranstaltninger, som den pågældende gatekeeper skal gennemføre for effektivt at opfylde væsentlige forpligtelser i forordningen om digitale markeder, såsom interoperabilitetsforpligtelsen i artikel 6, stk. 7, i forordningen om digitale markeder.

(120)

   Gruppen på højt plan består af 30 repræsentanter udpeget af Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC), Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) og Det Europæiske Databeskyttelsesråd , Det Europæiske Konkurrencenetværk (ECN), netværket for forbrugerbeskyttelsessamarbejde (CPC-netværket) og Gruppen af Europæiske Tilsynsmyndigheder for Audiovisuelle Medietjenester (ERGA).

(121)

   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2560 af 14. december 2022 om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked (EUT L 330 af 23.12.2022, s. 1). Generaldirektoratet for Konkurrence er ansvarligt for at håndhæve reglerne om fusioner i forordningen om udenlandske subsidier og for at indlede procedurer på eget initiativ uden for offentlige udbudsprocedurer, mens Generaldirektoratet for det Indre Marked, Erhvervspolitik, Iværksætteri og SMV'er (GD GROW) er ansvarligt for at håndhæve forordningen om udenlandske subsidier i forbindelse med offentlige indkøb.

(122)

   Forordningen om udenlandske subsidier lukker et hul i lovgivningen på det indre marked, hvor subsidier, der ydes af medlemsstaterne, er underlagt nøje kontrol i henhold til EU's statsstøtteregler, mens subsidier, der ydes af regeringer uden for EU, stort set ikke kontrolleres. I henhold til forordningen om udenlandske subsidier skal virksomheder anmelde finansielle bidrag modtaget fra offentlige myndigheder uden for EU inden for de seneste tre år, inden de gennemfører en fusion (dvs. en fusion, en overtagelse eller et joint venture) eller tildeler en kontrakt i en offentlig udbudsprocedure i EU over de givne anmeldelsestærskler. Forordningen om udenlandske subsidier giver Kommissionen mulighed for at foretage undersøgelser på eget initiativ, hvis oplysninger tyder på, at der er tale om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked.

(123)

    https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/mex_24_2247 .

(124)

   Sag FS.100011 – Emirates Telecommunications Group/PPF Telecommunication Group.

(125)

   The OECD Guide for helping competition authorities assess the expected impact of their activities, OECD, 15.4.2014.

(126)

   Beløbet på 12 mia. EUR er gennemsnittet af de nedre grænser 2012-2023, og de 21 mia. EUR er gennemsnittet af de øvre grænser for samme periode.

(127)

   Det anslåede interval dækker ikke alle EU's kompetente nationale myndigheder, så beløbet skal betragtes som et groft skøn. Det er desuden værd at bemærke, at denne indledende øvelse omfattede tre år, hvor håndhævelsen sandsynligvis blev påvirket af covid-19-pandemien.

(128)

   Se: https://op.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/c03374f1-3833-11ef-b441-01aa75ed71a1 .

(129)

   Et resumé af resultatet findes i det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, afsnit 7.3.

(130)

   Dataene i resultattavlen for statsstøtte er baseret på medlemsstaternes årlige rapportering i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 794/2004. Medlemsstaterne er fortsat ansvarlige for de indsendte data.

(131)

   Støtteelementet afhænger af støttens form. For tilskud svarer den fordel, der overføres til modtageren, normalt til budgetudgifterne. For andre støtteinstrumenter kan fordelen for støttemodtageren og omkostningerne for det offentlige være forskellige. I forbindelse med garantier undgår støttemodtageren f.eks. den risiko, der er forbundet garantien, fordi den bæres af staten. Staten bør normalt få udbetalt en rimelig præmie for at bære risikoen. Hvis staten helt eller delvis giver afkald på en sådan præmie, udgør dette støtteelementet.

(132)

   De midlertidige krise- og omstillingsrammebestemmelser.

(133)

   Selv om covid 19-relateret bistand i 2022 udgjorde ca. 0,45 % af EU's BNP, faldt den til 0,06 % af EU's BNP i 2023. Støtteudgifterne som reaktion på den forstyrrelse af økonomien, som Ruslands angrebskrig mod Ukraine har forårsaget, faldt også fra 0,27 % af EU's BNP i 2022 til 0,23 % af EU's BNP i 2023.

(134)

   Malta (+ 0,91 procentpoint), Kroatien (+ 0,47 procentpoint), Grækenland (+ 0,33 procentpoint), Polen (+ 0,32 procentpoint), Litauen (+ 0,27 procentpoint), Slovenien (+ 0,22 procentpoint), Luxembourg (+ 0,21 procentpoint), Tyskland (+ 0,19 procentpoint), Letland (+ 0,16 procentpoint), Italien (+ 0,13 procentpoint), Danmark (+ 0,12 procentpoint), Spanien, Slovakiet og Østrig (+ 0,09 procentpoint), Finland (+ 0,08 procentpoint), Irland (+ 0,07 procentpoint), Frankrig og Cypern (+ 0,04 procentpoint) og Estland (+ 0,02 procentpoint). Selv om den forblev stabil i Nederlandene, faldt niveauet for ikkekriserelateret støtte i syv andre medlemsstater: Portugal (– 0,44 procentpoint), Tjekkiet (– 0,23 procentpoint) og Bulgarien (– 0,11 procentpoint), Sverige (– 0,09 procentpoint), Belgien (– 0,07 procentpoint), Bulgarien (– 0,04 procentpoint) og Rumænien (– 0,02 procentpoint).

(135)

   Ungarn brugte mest i forhold til sit BNP i 2023 (ca. 2,91 %). Den næststørste udgiftskilde i forhold til BNP var Kroatien (ca. 1,86 %). De medlemsstater, der havde de mindste udgifter i 2023 – Irland, Cypern og Bulgarien – brugte 0,39 % til 0,51 % af deres respektive nationale BNP. Yderligere oplysninger findes på resultattavlen for statsstøtte, der er offentliggjort på Kommissionens websted: https://competition-policy.ec.europa.eu/state-aid/scoreboard_en.

(136)

   Der kan ydes støtte til i) at fremskynde udbredelsen af vedvarende energi, lagring og varme fra vedvarende energikilder, der er relevant for REPowerEU (foranstaltninger under afsnit 2.5), og ii) at dekarbonisere industrielle produktionsprocesser (foranstaltninger under afsnit 2.6). Medlemsstaterne kan også yde støtte til at fremskynde investeringer i sektorer, som er afgørende for omstillingen til en nulemissionsøkonomi. Det skal således være muligt at yde støtte til investering i fremstilling af strategisk udstyr såsom batterier, solpaneler, vindmøller, varmepumper, elektrolysatorer og udstyr til fangst, anvendelse og lagring af CO₂, i fremstilling af vigtige komponenter samt i fremstilling og genanvendelse af de tilhørende kritiske råstoffer (foranstaltninger under afsnit 2.8).

(137)

   Industristøtte henviser til statsstøtteudgifter som støtteelement i 2023 som indberettet i årsrapporter, ekskl. statsstøtte med følgende politiske mål: "kultur", "bevarelse af kulturarv" og "skadeserstatning i forbindelse med naturkatastrofer". Analysen udelukker også krisestøtte, dvs. statsstøtteudgifter ydet i forbindelse med covid-19-krisen og statsstøtteudgifter som reaktion på den russiske angrebskrig mod Ukraine.

(138)

   En mere fuldstændig præsentation af den støtte, der blev ydet fra marts 2022 til juni 2024 i henhold til de midlertidige krise- og omstillingsrammebestemmelser, findes i det konkurrencepolitiske notat: Competition policy briefs – European Commission .

(139)

   Portugal, Slovakiet, Ungarn, Kroatien, Spanien, Tyskland, Italien, Belgien, Frankrig, Østrig og Danmark.

(140)

   Ud af disse 2,38 mia. EUR er der ydet 150 mio. EUR under afsnit 2.5 i de midlertidige krise- og omstillingsrammebestemmelser – Støtte til fremskyndelse af udbygningen af vedvarende energi, herunder til varmeproduktion, og lagring heraf af relevans for REPowerEU, 240 mio. EUR under afsnit 2.6 – Støtte til dekarbonisering af industrielle produktionsprocesser ved hjælp af elektrificering og/eller anvendelse af vedvarende og elbaseret brint, der opfylder visse betingelser, og til energieffektivitetsforanstaltninger og 1,99 mia. EUR under afsnit 2.8 – Støtte til fremskyndede investeringer i sektorer, der er strategiske for omstillingen til en nettonuløkonomi.

(141)

   Se: https://competition-policy.ec.europa.eu/about/reaching-out/lets-talk-competition_en .

(142)

   Se: https://competition-policy.ec.europa.eu/about/reaching-out/protecting-competition-changing-world_en .

(143)

   Se:  https://competition-policy.ec.europa.eu/about/reaching-out/protecting-competition-changing-world-public-workshop_en .

(144)

   Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg – Udtalelse om Kommissionens beretning om konkurrencepolitikken 2023 af 21.10.2024 (COM(2024) 115 final), https://www.eesc.europa.eu/en/our-work/opinions-information-reports/opinions/report-competition-policy-2023 .

(145)

   Kommissionens meddelelse om samarbejdet inden for netværket af konkurrencemyndigheder (EUT C 101 af 27.4.2004, s. 43, og EUT C 374 af 13.10.2016, s. 1).

(146)

   https://commission.europa.eu/funding-tenders/find-funding/eu-funding-programmes/technical-support-instrument/technical-support-instrument-tsi_en.

(147)

    https://www.oecd.org/en/about/projects/fighting-bid-rigging-in-public-procurement-in-austria-bulgaria-croatia-cyprus-greece-and-romania.html .

(148)

   https://www.oecd.org/en/about/projects/oecd-competition-market-study-digital-sector-in-poland-latvia-and-lithuania.html.

(149)

   Fem østlige og sydlige lande: Comorerne, Madagaskar, Mauritius, Seychellerne og Zimbabwe.

(150)

   Se: https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/ip_24_1952 .

(151)

   Handels- og samarbejdsaftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side (EUT L 444 af 31.12.2020, s. 14).

(152)

   Aftale om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (EUT C 384 I af 12.11.2019, s. 1).

(153)

   Se: https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/ip_24_5468 .

(154)

   Domstolens udtalelse (Store Afdeling) af 26.7.2017, udtalelse 1/15, Udkast til aftale mellem Canada og EU – overførsel af passagerlisteoplysninger fra EU til Canada, EU:C:2016:656.

(155)

   Se: https://africa.competitioncooperation.eu/ .

(156)

   Lande, som Det Europæiske Råd har tildelt status som kandidatland på grundlag af en henstilling fra Kommissionen: Albanien, Bosnien-Hercegovina, Georgien, Moldova, Montenegro, Nordmakedonien, Serbien, Tyrkiet og Ukraine.

(157)

   Potentielle kandidater til EU-medlemskab: Kosovo.