EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 5.3.2025

COM(2025) 90 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Færdighedsunionen

Færdighedsunionen

Europas konkurrencemæssige styrke ligger i befolkningen. Vores menneskelige kapital er afgørende for EU's velstand, økonomiske modstandsdygtighed og unikke sociale markedsøkonomi. Den er afgørende for at øge vores produktivitetsvækst, gøre vores industrier mere konkurrencedygtige og innovative og tiltrække yderligere investeringer og for et dynamisk indre marked og øget økonomisk sikkerhed. Investeringer i mennesker og færdigheder kommer mange gange igen. I en situation med global konkurrence om talenter og en faldende befolkning i den erhvervsaktive alder i EU er Europas konkurrenceevne afhængig af fremtidsorienterede færdigheder, der bidrager til økonomisk, social og territorial samhørighed. Menneskelig kapital er også afgørende for at fremme beredskab og sikkerhed i den nuværende geopolitiske situation.

For at være konkurrencedygtig og forberedt på fremtiden er EU nødt til at støtte og klæde sine borgere på med de færdigheder og kompetencer, der er nødvendige for at få succes med læring, arbejde og livet, som det fremhæves i konkurrenceevnekompasset for EU 1 . Europas sociale markedsøkonomi kan med sit stærke fundament inden for uddannelse, erhvervsuddannelse, forskning, innovation og demokrati tjene som et solidt grundlag.

1.Problemet: behovet for flere og bedre færdigheder

Færdighedsunionen 2 har til formål at støtte udviklingen af inkluderende og fleksible uddannelses- og færdighedssystemer af høj kvalitet for at øge EU's konkurrenceevne. Øget viden om færdigheder på EU-plan vil være af afgørende betydning i denne sammenhæng for at opnå effektive og målrettede politikker.

Mangel på færdigheder og færdighedskløfter, utilstrækkelig omstillingshastighed og fragmenteret og ineffektiv styring hæmmer EU's konkurrenceevne, som det understreges i rapporterne fra Draghi 3 , Letta 4 og Niinistö 5 . Det udgør en hindring for produktivitetsvækst og innovation og hæmmer dekarboniserings- og digitaliseringsindsatserne.

1.1 Mangel på færdigheder og færdighedskløfter

Europa producerer ikke nok kvalificerede kandidater fra videregående uddannelse og erhvervsuddannelse og giver heller ikke tilstrækkeligt mange mennesker mulighed for at opkvalificere eller omskole sig gennem deres arbejdsliv. Desuden kæmper Europa i den globale konkurrence om talenter for at være en attraktiv destination. Manglen på færdigheder er ofte større i mindre udviklede regioner, fjerntliggende regioner og regioner i den yderste periferi. Personer med handicap eller med migrantbaggrund støder ofte på yderligere hindringer i forbindelse med udviklingen af deres færdigheder, hvilket resulterer i uudnyttet potentiale i EU's arbejdsstyrke.

Det begynder i skolen: Europa sakker bagud med hensyn til grundlæggende færdigheder. 15-åriges resultater inden for matematik, læsning og naturvidenskab er faldet og fortsætter en nedadgående tendens, som det fremgår af de seneste PISA-data 6 . Tilsvarende mangler næsten halvdelen af de unge i Europa grundlæggende digitale færdigheder.

Kilde: Europa-Kommissionen (2024): https://op.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/d9d9adad-c71b-11ee-95d9-01aa75ed71a1/language-en

Inden for erhvervsuddannelse: Erhvervsuddannelse har traditionelt været en vej til kvalitetsjob og tilfredsstillende karrierer inden for erhverv, der forudsætter færdigheder på mellemniveau. Der er stor efterspørgsel efter erhvervskvalifikationer, navnlig hvor der fortsat er akut mangel på arbejdskraft 7 . Grønne færdigheder er blandt de mange yderst nødvendige færdigheder, der udvikles gennem erhvervsuddannelse, og er afgørende for en vellykket grøn omstilling og cirkulær økonomi. Samlet set er to tredjedele af de erhverv i EU, hvor manglen på arbejdskraft er mest udbredt, håndværkserhverv, der typisk kræver en erhvervsuddannelse 8 . Manglen på disse områder og i andre nøglesektorer som landbrug og fiskeri kan endda forværres, da andelen af unge arbejdstagere (under 30 år) i disse erhverv er lav, hvilket gør behovet for et generationsskifte mere akut.

Inden for de videregående uddannelser: Mere end halvdelen af de nye jobmuligheder inden 2035 vil være inden for højt kvalificerede erhverv. Alligevel producerer Europa ikke nok højt kvalificerede talenter. Europa er nødt til at investere i og støtte sammenlægningen af ressourcer inden for videregående uddannelse for at øge adgangen til innovation, avanceret viden og færdigheder på højt niveau, herunder gennem fælles studieprogrammer inden for alliancer mellem videregående uddannelsesinstitutioner såsom alliancer mellem Europauniversiteter.

Og fortsætter på voksenniveau: Opkvalificering og omskoling vil være afgørende i hele folks liv og karriere, men en ud af fem voksne har svært ved at læse og skrive 9 , og mindre end 40 % af den voksne befolkning deltager i uddannelse eller erhvervsuddannelse 10 , hvilket er langt under det mål på 60 %, der er fastsat for 2030. Denne andel er meget lavere blandt lavtuddannede voksne (18,4 %). Næsten halvdelen af den voksne befolkning har ikke grundlæggende digitale færdigheder på trods af, at mere end 90 % af jobbene kræver dette 11 . Tidsbegrænsninger, økonomiske overvejelser, omsorgsforpligtelser og motivation er nogle af de hindringer, der forhindrer voksne i at deltage i videreuddannelse.

Kønsbestemt forskel: Mens der samlet set er flere unge kvinder end mænd, der afslutter en videregående uddannelse, er der næsten dobbelt så mange mænd som kvinder, der studerer naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM), både inden for videregående uddannelse og erhvervsuddannelse. Dette har stor indvirkning på kønsopdelingen på arbejdsmarkedet og begrænser EU's innovationspotentiale. 

Finansiel og iværksættermæssig færdighedskløft: Europæerne mangler de nødvendige finansielle og iværksættermæssige færdigheder til at investere mere og til at starte og udvikle succesfulde startupvirksomheder. Dette begrænser i væsentlig grad EU's innovations- og vækstpotentiale.

Global konkurrence om talenter: EU er mindre attraktivt for talentfulde tredjelandsstatsborgere end andre OECD-medlemmer såsom Canada, USA og Australien 12 . Desuden finder nogle af EU's største talenter bedre muligheder i udlandet for at starte op eller for at udmærke sig i den akademiske verden.

Akutte færdighedskløfter og risiko for mangel på arbejdskraft i sektorer under hurtig omstilling og under kriser: Europa står over for færdighedskløfter og potentiel mangel i kritiske sektorer i tilfælde af katastrofer og kriser. Der er ikke tilstrækkelig kortlægning af arbejdsstyrkens behov, uddannelse af nye arbejdsstyrkesegmenter eller tilstrækkelig tilstrømning af faglærte arbejdstagere.

1.2 Mangler i forbindelse med omstillingshastighed

Uddannelsessystemerne i Europa halter bagefter de hurtige teknologiske forandringer og de skiftende færdigheder, der er nødvendige for at fremme dekarboniseringen af økonomien 13 og mindske afhængigheden i strategiske sektorer.

Europa står over for en voksende udfordring med hensyn til at imødekomme efterspørgslen efter kvalificerede talenter inden for STEM-områder, navnlig i strategiske sektorer som rene og cirkulære teknologier, digitale teknologier, luft- og rumfart og forsvar, herunder i traditionelle sektorer, der i stigende grad er afhængige af digitale værktøjer, der kræver STEM-færdigheder. Selv om vi producerer højt kvalificerede fagfolk, er antallet af dem ikke tilstrækkeligt til at dække behovet. Næsten fire ud af fem SMV'er i EU kæmper for at finde arbejdstagere med de nødvendige færdigheder – og nystartede virksomheder og vækstvirksomheder er hårdt ramt – navnlig inden for banebrydende teknologier såsom kunstig intelligens, halvledere og kvantedatabehandling. Denne mangel påvirker alle sektorer, herunder transport, fødevarer og energi, hvilket begrænser den økonomiske vækst og kvæler innovation.

Faldet i de grundlæggende færdigheder blandt de 15-årige er tæt forbundet med manglen på specialiserede lærere inden for matematik og naturvidenskab, hvilket understreger det presserende behov for at tiltrække lærere og undervisere og støtte dem bedre gennem løbende faglig udvikling på disse kritiske områder. Efterhånden som de yngre generationers behov og forventninger udvikler sig, kan det også være nødvendigt med en ny vision for uddannelses- og karriereforløb for at tilpasse sig de skiftende arbejds- og innovationsforhold.

Det er ligeledes vigtigt at udstyre mennesker – i alle hjørner af Europa og i alle generationer – med de færdigheder, der er nødvendige for at tackle presserende samfundsmæssige udfordringer – såsom klimaændringer, pres på demokratiske institutioner og trusler mod vores indre sikkerhed, herunder cybersikkerhed og hybride trusler – samtidig med at det sikres, at de kan udnytte de muligheder, som den grønne og den digitale omstilling giver.

I sidste ende skal Europa udnytte de eksisterende færdigheder bedre ved at forbedre anerkendelsen af kvalifikationer på tværs af grænserne og anerkende kompetencer, der er erhvervet uden for det formelle uddannelsessystem. Mange mennesker har svært ved at få deres færdigheder anerkendt, når de flytter inden for EU eller ankommer fra tredjelande, hvilket fører til underudnyttede talenter.

1.3 Fragmenteret styring og viden om færdigheder

Politikker for færdigheder er tæt forbundet med uddannelses- og arbejdsmarkedspolitikker og økonomiske og finansielle politikker og med social inklusion. Disse områder styres imidlertid ofte af forskellige ministerier eller departementer, både på nationalt og regionalt plan, hver med sine egne prioriteter.

Desuden beskæftiger en lang række interessenter sig med færdigheder ud fra forskellige perspektiver på en utilstrækkeligt koordineret måde: uddannelsessystemer, erhvervslivet, offentlige arbejdsformidlinger, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet.

Denne fragmentering hæmmer smarte investeringer og giver ikke mulighed for tilstrækkelig viden om færdigheder.

Utilstrækkelig konsolidering, manglende fremsynethed og effektivt samarbejde mellem forskellige agenturer med ekspertise inden for viden om færdigheder gør det vanskeligt at matche fremtidig efterspørgsel og udbud af færdigheder, herunder med henblik på at lette lovlig migration.

Selv om medlemsstaternes indsats inden for uddannelse og færdigheder er øget, er udfordringerne for store og presserende til at kunne tackles af medlemsstaterne alene. En indsats på EU-plan kan fremskynde den omstilling af færdigheder og uddannelse, som Europa behøver for at kunne tackle færdighedskløfter, hastighedskløfter og mangler i beslutningstagningen. Det er også af afgørende betydning at knytte kandidatlande samt potentielle kandidatlande og naboskabslande tæt til de reformer og relevante initiativer, der er fastlagt i færdighedsunionen, da disse lande også står over for lignende udfordringer.

Det er de tre grunde til, at Europa har brug for en radikal ændring i ambition og handling. Færdighedsunionen er en ambitiøs strategi for uddannelse og kvalificering i EU, der understøttes af en ny samarbejdsmodel med henblik på at finde modige løsninger baseret på et klart sæt mål (afsnit 2), nøgleforanstaltninger (afsnit 3), finansielle midler (afsnit 4) og mere effektiv styring (afsnit 5).

2.Færdighedsunionen: mål

Færdighedsunionen har til formål at sikre, at alle i Europa, uanset hvor de befinder sig, sættes i stand til at opbygge et solidt færdighedsgrundlag og deltage i livslang opkvalificering og omskoling i overensstemmelse med den europæiske søjle for sociale rettigheder. Dens mål er at støtte de europæiske uddannelsessystemer for at skabe lige muligheder for, at alle, herunder alle unge, uanset deres baggrund og bopæl, kan få adgang til uddannelse, livslang læring og kvalitetsjob samt navigere i overgange og kriser. Stærkere uddannelsesmæssige grundlag og færdigheder understøtter også EU's værdier såsom demokrati, menneskerettigheder, solidaritet, social inklusion og mangfoldighed, hjælper folk med at blive mere modstandsdygtige over for mis- og desinformation, radikalisering og rekruttering til kriminalitet og sætter dem i stand til at bidrage til et grønnere, mere retfærdigt og mere sammenhængende Europa.

Det andet mål er at støtte virksomhederne i at være konkurrencedygtige og modstandsdygtige, hvilket gør det lettere for arbejdsgivere og navnlig for SMV'er at finde personer med de færdigheder, de har brug for til at skabe bæredygtig vækst og kvalitetsjob. Det er også en opfordring til virksomheder om at investere i opkvalificering og omskoling af deres arbejdstagere i alle generationer for at tilpasse sig de stadigt skiftende udfordringer og muligheder. Samtidig anerkendes det, at virksomheder – navnlig SMV'er og nystartede virksomheder/opskaleringsvirksomheder – har brug for de rette incitamenter og den rette støtte for at gøre disse investeringer gennemførlige.

Endelig vil færdighedsunionen bidrage til at gøre færdigheder og kvalifikationer – uanset hvor de er erhvervet i Europa – gennemsigtige, pålidelige og anerkendte på tværs af det indre marked, hvilket vil give enkeltpersoner mulighed for at udøve deres ret til fri bevægelighed og give arbejdsgivere, navnlig SMV'er, mulighed for at rekruttere effektivt på tværs af grænserne. Det er også en opfordring til medlemsstaterne om at arbejde hen imod hurtig anerkendelse af færdigheder og kvalifikationer, der er erhvervet uden for EU.

3.Centrale elementer i færdighedsunionen 

For at nå de ovenfor beskrevne mål vil færdighedsunionen:

-opbygge færdigheder til kvalitetsjob og -liv gennem et stærkt uddannelsesgrundlag med en inkluderende tilgang til livslang læring

-opkvalificere og omskole en fleksibel arbejdsstyrke, der behersker den digitale og rene omstilling, navnlig personer med færdigheder på lavere niveau og mellemniveau

-sikre, at færdigheder kan cirkulere via den frie bevægelighed for personer i hele EU, hvilket frigør det indre markeds fulde potentiale

-tiltrække, udvikle og fastholde talenter. 

Færdighedsunionen vil bygge videre på de foranstaltninger, der allerede er iværksat inden for rammerne af Det europæiske uddannelsesområde 14 , Den europæiske dagsorden for færdigheder 15 og Det europæiske forskningsrum. På dette grundlag vil Kommissionen samarbejde med aktører inden for uddannelse, beskæftigelse og arbejdsmarkedet, arbejdsmarkedets parter og andre interessenter for at bringe styringen af uddannelse og færdigheder ind under færdighedsunionen. Kommissionen anerkender fuldt ud medlemsstaternes primære rolle på dette område, som fastsat i artikel 165 og 166 i TEUF, og vil handle inden for rammerne af sine beføjelser, når den gennemfører disse foranstaltninger.

A.Opbygning af færdigheder for livet gennem et solidt uddannelsesmæssigt fundament

Det kraftige fald i grundlæggende færdigheder hos vores unge – herunder digitale færdigheder – er en tikkende bombe i vores uddannelsessystemer og for Europas konkurrenceevne. PISA 2022-undersøgelsen fremhæver bekymrende tendenser: 30 % af de 15-årige i EU mangler et minimum af færdigheder i matematik, mens ca. 25 % kæmper med læsning og naturvidenskab 16 . Omkring 43 % af eleverne i 8. klasse kæmper med grundlæggende digitale færdigheder, hvilket bekræfter en nedadgående tendens 17 .

I gennemsnit er EU godt på vej til at nå 2030-målet på EU-plan om at reducere skolefrafaldet til under 9 %, men drenge, unge med handicap og lærende med migrantbaggrund har større risiko for at forlade skolen før tid. Derudover er EU længere væk fra 2030-målet på EU-plan om, at andelen af personer, der klarer sig dårligt, skal ligge under 15 % sammenlignet med for 10 år siden. Socioøkonomisk baggrund er fortsat en stærk indikator for uddannelsesresultater, idet dårligt stillede lærende har 6,1 gange højere risiko for meget dårlige resultater med hensyn til grundlæggende færdigheder sammenlignet med deres bedre stillede jævnaldrende 18 . Kønsbestemte forskelle findes inden for læsning, hvor piger har større sandsynlighed for at være blandt de bedste i alle EU-lande, og dårlige resultater er lidt mere almindelige blandt drenge inden for naturvidenskab. Der kan observeres forskelle i landdistrikter i forhold til byområder, især i forhold til læsning 19 og digitale færdigheder 20 . Andelen af unge i landdistrikterne med en videregående uddannelse er begrænset i forhold til byområderne 21 .

Dette bringer EU i fare for at sakke yderligere bagud i det globale teknologiske kapløb, hvor kunstig intelligens (AI), automatisering og cybersikkerhedsbehov er i færd med at forandre industrier og samfund. Inden for forsvars-, luftfarts-, rumfarts- og fusionsteknologier er avancerede STEM-færdigheder afgørende for at mindske afhængigheden af leverandører uden for EU og udvikle næste generations kapacitet. Mellem 2015 og 2022 var der imidlertid et samlet fald (-7 %) i antallet af nyuddannede ph.d.er inden for STEM-områderne, idet antallet faldt inden for naturvidenskab, matematik og statistik (-13,1 %) samt informations- og kommunikationsteknologi (-25,5 %). Der sås kun en stigning inden for ingeniørvirksomhed, fremstillingsvirksomhed og bygge- og anlægsvirksomhed (+9,4 %).

Desuden fremmes kreativ tænkning af STEAM-tilgange, som integrerer videnskab, teknologi, ingeniørvirksomhed, kunst og matematik ved at nedbryde faglige barrierer. Dette færdighedssæt er meget efterspurgt af arbejdsgivere 22 . Det fremmer også digitale og finansielle færdigheder ved at give de studerende de færdigheder, der er nødvendige for at forstå, hvordan de digitale og finansielle systemer fungerer.

Samtidig er der et presserende behov for at tage fat på kønsskævheder, idet kvinder fortsat er underrepræsenteret på mange STEM-områder, herunder inden for ingeniørvidenskab og datalogi, mens mænd er underrepræsenteret i sektorer som sundhed, velfærd og lærerfaget.

Det er afgørende at gøre lærerfaget mere attraktivt og kønsbalanceret for at afhjælpe manglen på lærere, navnlig inden for STEM, og fastholde talenter og sikre, at lærere er bedre rustet til at håndtere dårlige resultater og teknologiske forandringer. F.eks. er kun 40 % af lærerne parate til at anvende digitale teknologier i undervisningen. Mens 68 % af teenagere allerede bruger kunstig intelligens, mangler uddannelsessystemerne de nødvendige rammer til effektivt at integrere kunstig intelligens i læringen 23 .

Opbygning af færdigheder for livet, herunder mediedannelse og digital dannelse, kritisk tænkning eller grundlæggende cybersikkerhed, er afgørende for Europas overordnede beredskab i forbindelse med kriser, herunder med hensyn til demokratisk modstandsdygtighed. I denne forbindelse har de lærende også brug for stærke grundlæggende og avancerede færdigheder, navnlig inden for STEM, men også inden for medborgerkundskab og -kompetencer. Der er behov for at forbedre risikoberedskabet i uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne for at sikre, at EU og dets medlemsstater fortsat kan fungere under alle omstændigheder og varetage centrale samfundsmæssige funktioner.

Ikkeformel og uformel læring, ungdomsarbejde, kulturelle initiativer, deltagelse i sport og frivilligt arbejde kan også give folk værdifulde muligheder for at udvikle viden, færdigheder, holdninger og adfærd med henblik på at vokse og blive aktive borgere.

Vigtigste mål på EU-plan samt på nationalt, regionalt og lokalt plan

«Udvikle et solidt grundlag inden for uddannelse og erhvervsuddannelse

oOptrappe støtten til grundlæggende læse- og skrivefærdigheder, matematik, naturvidenskab, digitale færdigheder og medborgerskab via en Handlingsplan for grundlæggende færdigheder. Ved at gennemføre en ordning for støtte til grundlæggende færdigheder som pilotprojekt vil Kommissionen samarbejde med interesserede medlemsstater om en ramme for effektive interventionsforanstaltninger, støttet af EU-midler, for børn og unge, der kæmper for at tilegne sig grundlæggende færdigheder. En europæisk pris til innovative skoler vil anerkende de skoler, der er usædvanligt innovative med hensyn til at ændre læseplaner for at undervise eleverne i STEM- og medborgerskabsfærdigheder, herunder gennem samarbejde med virksomheder og lokale myndigheder. Kommissionen foreslår at supplere det eksisterende mål for grundlæggende færdigheder som følger: Inden 2030 

Øbør andelen af personer med dårlige resultater inden for læsning og skrivning, matematik, naturvidenskab og digitale færdigheder være på mindre end 15 %, mens andelen af personer med topresultater inden for læsning og skrivning, matematik og naturvidenskab bør være på mindst 15 %.

oPå grundlag af en gennemgang af handlingsplanen for digital uddannelse vil Kommissionen fremlægge en 2030-køreplan for fremtidens digitale uddannelse og færdigheder for at fremme lige adgang til digital uddannelse for alle. Et robust EU-økosystem for digital uddannelse vil forberede os til fremtiden og etablere langsigtede partnerskaber med EU-baseret EdTech og uafhængigt udviklede europæiske løsninger. Et initiativ om AI i uddannelse og træning vil fastlægge en ramme for AI-færdigheder og støtte integrationen af AI i uddannelsesudbuddet, imødekomme behovet for onlinesikkerhed og digital trivsel, bekæmpe desinformation og misinformation og samtidig fremme innovation inden for uddannelse. Den digitale kompetenceramme vil blive ajourført inden udgangen af 2025 for at tage hensyn til nye fremspirende teknologier, herunder AI.

oYde støtte gennem en strategisk plan for STEM-uddannelser for at vende tendensen med faldende resultater inden for STEM-færdigheder i skolen og tiltrække flere studerende til STEM-retninger og -karrierer. At tiltrække flere piger og kvinder til STEM-studier, herunder digitale studier og karrierer, er et centralt mål for denne plan. Desuden foreslår Kommissionen et strategisk mål for indskrivning til STEM-fagene: Inden 2030 

Øbør andelen af studerende, der er indskrevet på STEM-områder inden for erhvervsrettet grunduddannelse på mellemniveau, være mindst 45 % 24 , hvor mindst 1 ud af 4 studerende er kvinder 25  

Øbør andelen af studerende, der er indskrevet på STEM-områder på videregående niveau, være mindst 32 % 26 , hvor mindst 2 ud af 5 studerende er kvinder 27

Øbør andelen af studerende, der er indskrevet på ph.d.-programmer inden for IKT, være mindst 5 % 28 , hvor mindst 1 ud af 3 studerende er kvinder.

oAt gøre læreres og de akademiske karrierer mere attraktive ved hjælp af: 

Øen EU-dagsorden for lærere og undervisere, der hjælper medlemsstaterne med at tackle lærermangel, forbedre lærernes arbejdsvilkår og forbedre karrieremulighederne 

Øen europæisk kompetenceramme for akademisk personale inden for videregående uddannelse som supplement til den eksisterende europæiske kompetenceramme for forskere (ResearchComp). For at revurdere de pædagogiske roller i den akademiske verden er der behov for yderligere anerkendelse af innovativ undervisning, udvikling af livslang læring og uddannelsesmuligheder gennem mikroeksamensbeviser, skabelse af tværnationale uddannelsesmuligheder eller opbygning af samarbejde med arbejdsgivere 29 .  

«Udvikle et attraktivt og innovativt erhvervsuddannelsessystem

Gøre erhvervsuddannelse mere attraktiv, højkvalitativ og inkluderende med en europæisk strategi for erhvervsuddannelse. Strategien vil fokusere på erhvervsuddannelses rolle med hensyn til at støtte EU's konkurrenceevne og innovation, økonomisk, territorial og social samhørighed og et generationsskifte ved at afhjælpe manglen på færdigheder og misforholdet mellem udbudte og efterspurgte færdigheder, gøre erhvervsuddannelse mere attraktiv, kvalitativ og relevant for arbejdsmarkedet og støtte mobilitet og internationalisering. Strategien vil også tage fat på kønsstereotyper og andre stereotyper i forbindelse med studievalg og bygge videre på fordelene ved og arbejdsmarkedsresultaterne for erhvervsuddannelse, således at erhvervsuddannelse bliver et lige så værdsat læringsforløb som videregående uddannelse, herunder for kvinder.

«Skabe et inkluderende og fremtidsorienteret videregående uddannelsessystem

oFremlægge et initiativ til at øge tilgængeligheden af videregående uddannelse for en bredere vifte af lærende og aldersgrupper – for at imødekomme den stigende efterspørgsel efter færdiguddannede fra videregående uddannelser på arbejdsmarkedet, hvilket er en tendens, der forventes at blive kraftigt forstærket med fremtidige job – og fremme støttetjenester for studerendes trivsel ved at yde målrettet støtte til, at de kan gennemføre en vellykket uddannelse. Initiativet vil støtte videregående uddannelsesinstitutioner og deres personale i at gennemføre de principper og retningslinjer og indikatorer for bredere adgang til og den sociale dimension af videregående uddannelse, der blev vedtaget som led i Bolognaprocessen i 2024.

oStyrke iværksætteruddannelse på alle niveauer med mere dedikerede moduler – herunder grænseoverskridende moduler – på universiteterne i samarbejde med deres innovative økosystem. Dette hjælper eleverne med at opbygge de færdigheder og den tankegang, der er nødvendig for at starte virksomheder og skabe job.

Vigtigste mål Handlingsplan for grundlæggende færdigheder [første kvartal 2025] Ordning for støtte til grundlæggende færdigheder (pilotprojekt) [2026] 2030-køreplan for fremtidens digitale uddannelse og færdigheder [fjerde kvartal 2025] Initiativ om kunstig intelligens i uddannelse [2026] Strategisk plan for STEM-uddannelser [første kvartal 2025] EU-dagsorden for lærere og undervisere [2026] Europæisk kompetenceramme for akademisk personale [2026] Europæisk strategi for erhvervsuddannelse (VET) [2026] Øget tilgængelighed af videregående uddannelse [2027] Strategi for retfærdighed mellem generationerne [første kvartal 2026]

B.Opkvalificering og omskoling for at sikre fremtidsorienterede færdigheder

Tempoet og omfanget af de igangværende forandringer er uden fortilfælde. Færdigheder har altid været en af Europas konkurrencefordele. Sikring af de rette værktøjer til opkvalificering og omskoling – lydhørt og effektivt – vil hjælpe europæiske virksomheder og arbejdsgivere med at være konkurrencedygtige, lette jobskifte og sikre, at ingen lades i stikken.

Opkvalificering og omskoling er et fælles ansvar. Offentlige myndigheder på EU-plan og på nationalt, regionalt og lokalt plan har en rolle at spille, men det samme gælder virksomheder, arbejdsmarkedets parter, uddannelses- og træningsudbydere, civilsamfundsorganisationer, lokalsamfund og enkeltpersoner.

Fremtidige arbejdsmarkedsfremskrivninger understreger, at det haster med at sikre de færdigheder, som Europa har brug for. Kommissionen har allerede identificeret 42 erhverv, hvor der er mangel på arbejdskraft i hele EU. De største mangler findes inden for bygge- og anlægsvirksomhed, transport, visse sundhedserhverv som f.eks. sygeplejersker og speciallæger samt plejepersonale 30 . Manglerne vil sandsynligvis stige i takt med kunstig intelligens, robotteknologi, datadrevne processer og den rene omstilling af industrierne 31 .

Deltagelsen i voksenuddannelse er fortsat utilstrækkelig, da kun 39,5 % af voksne deltager i uddannelse hvert år 32 , hvilket er langt under EU's overordnede mål på 60 % inden 2030. Lavtuddannede voksne, der har mest brug for uddannelse, deltager endnu mindre. Deltagelsesfrekvensen er også i gennemsnit lavere i mindre udviklede regioner og i regioner under omstilling. Kvinder og sårbare grupper såsom personer med handicap støder på yderligere hindringer, som hindrer deres deltagelse i uddannelse. I den forbindelse vil køreplanen for kvinders rettigheder fremme lige muligheder og adgang til opkvalificering og omskoling.

Vi er nødt til at styrke ældre borgere, der er villige til fortsat at bidrage til arbejdsmarkedet. Desuden bør politiske initiativer, der er til gensidig gavn for flere generationer, støttes. Arbejdspladser med flere generationer imødekommer forskellige behov, investerer i tovejsoverførsel af viden og færdigheder mellem unge og ældre borgere og er i sidste ende til gavn for samfundet som helhed.

En stor del af opkvalificeringen er uddannelse på arbejdspladsen, der tilbydes af arbejdsgiverne. I 2020 tilbød 67,4 % af virksomhederne uddannelse, men deltagelsen varierer betydeligt på tværs af sektorer, industrier og lande. De offentlige arbejdsformidlinger opfylder ikke i tilstrækkelig grad voksnes uddannelsesbehov med henblik på omskoling til skiftende erhverv eller sektorer.

En væsentlig hindring for at tage uddannelse blandt lavtuddannede voksne er manglende motivation 33 . Negative erfaringer med skolebaseret læring kan have en "skræmmende effekt". Der er behov for alternative tilgange, der involverer en bredere vifte af aktører for at stimulere voksne til at deltage i læringsaktiviteter i kendte eller nye miljøer.

Den sociale dialog på alle niveauer – europæisk, nationalt og lokalt – er nøglen til at forme udviklingen af færdigheder gennem kollektive overenskomstforhandlinger, drift af uddannelses- og udviklingsfonde, vejledningstjenester og matchning af job med færdigheder. Dette vil blive fremmet yderligere.

Vigtigste mål for den offentlige sektor på EU-plan, nationalt plan eller regionalt plan

«Opkvalificering og omskoling af voksne

oFortsætte med at støtte gennemførelsen af Individuelle læringskonti 34 for at sætte alle mennesker i stand til at opkvalificere og omskole sig, uanset deres beskæftigelsesstatus. Individuelle læringskonti kan hjælpe personer, der er berørt af forandringerne, med at erhverve de færdigheder, der er nødvendige for at skifte til nye erhverv. Mange medlemsstater er ved at afprøve sådanne ordninger, men der vil være behov for yderligere udrulning, evaluering og konsolidering i de kommende år.

oUdvide brugen af mikroeksamensbeviser som fleksible læringsløsninger i overensstemmelse med den europæiske tilgang 35 , for at sikre, at de er pålidelige, forståelige, udstedt digitalt og sammenlignelige på tværs af sektorer og lande. Dette vil kræve aktiv inddragelse af alle typer udbydere af mikroeksamensbeviser, navnlig private uddannelsesudbydere, ud over uddannelsesinstitutionerne. Hvor det er relevant, bør mikroeksamensbeviser knyttes til nationale rammer og den europæiske referenceramme for kvalifikationer. Vejledning om kvalitetssikringsinstrumenter vil øge tilliden til og anvendelsen af mikroeksamensbeviser i ansættelsesprocesser. Målet er også at øge antallet af fælles mikroeksamensbeviser, der udstedes af erhvervsekspertisecentre, alliancer mellem Europauniversiteter og EU-akademier for færdigheder, og at øge deres erhvervsmæssige anvendelse i forbindelse med rekruttering og karrierefremme med særligt fokus på strategiske sektorer.

oStøtte til peerlæringsaktiviteter for medlemsstaterne om innovative læringsrum i lokalsamfundet for at engagere og motivere voksne med ringe grundlæggende færdigheder til at opkvalificere sig ved at arbejde i miljøer, hvor de føler sig mere trygge. Tilskynde medlemsstaterne til at samarbejde med offentlige arbejdsformidlinger og sociale tjenester for at støtte voksne i at forbedre deres grundlæggende færdigheder og aktivere dem, hvor det er relevant. Metoder, der går på tværs af generationerne, kan afprøves i denne sammenhæng.

oUdvikle og oprette et pilotprojekt for en færdighedsgaranti for at sikre, at arbejdstagere i sektorer, der er under omstrukturering eller i risiko for arbejdsløshed, har mulighed for at videreudvikle deres karrierer i andre sektorer og/eller virksomheder. Ved at fremme deres opkvalificering og omskoling i overensstemmelse med relevante nationale, regionale og/eller sektorspecifikke omstillingsstrategier vil færdighedsgarantien støtte deres beskæftigelsesudsigter og jobsikkerhed.

oSom led i revisionen af den generelle gruppefritagelsesforordning 36 at vurdere, om de statsstøtteregler, der gælder for uddannelse, skal ajourføres for at give industrien, herunder den sociale økonomi, bedre incitamenter til at investere i opkvalificering og omskoling af arbejdstagere med henblik på en retfærdig omstilling.

«Udnytte offentlig-private partnerskaber og fremme samarbejde i strategiske sektorer

oStyrke og strømline pagten for færdigheder for at støtte strategiske sektorer i deres opkvalificering og omskoling, herunder gennem storstilede partnerskaber i overensstemmelse med konkurrenceevnekompasset, aftalen om ren industri og den fremtidige strategi for EU's beredskab. En styrkelse af de storstilede partnerskaber vil støtte udviklingen af sektorspecifikke løsninger 37 . Den styrkede pagt vil tackle fragmenteringen af initiativer og forbedre forbindelserne mellem dem, såsom EU-akademierne for færdigheder, den europæiske alliance for lærlingeuddannelser, erhvervsekspertisecentrene og alliancerne mellem Europauniversiteter. Der vil blive foretaget forbedringer af tværsektorielle synergier mellem pagtens medlemmer, videns- og ressourcedeling i hele værdikæden (f.eks. viden om færdigheder, erhvervsprofiler, læseplaner og uddannelsesmoduler). Pagtens medlemmer har givet tilsagn om at opkvalificere 25 mio. arbejdstagere senest i 2030. Kommissionen opfordrer pagtens medlemmer til mindst at fordoble deres forpligtelser.

oGennemgå og gennemføre målrettede EU-akademier for færdigheder. Der vil blive foretaget en gennemgang af eksisterende akademier, herunder Net-Zero Industry Academies, for at vurdere succesfaktorer. På grundlag af denne analyse vil der blive etableret et målrettet antal akademier, der bygger på de mest vellykkede modeller, med henblik på at levere de færdigheder, som industrien har brug for til den grønne og den digitale omstilling og aftalen om ren industri. De bør være rettet mod strategiske sektorer såsom forsvar, bilindustrien, den cirkulære økonomi, vind, net, fødevarer, digitale områder såsom kunstig intelligens, kvanteteknologi, virtuelle verdener og halvledere. Kommissionen vil lancere netværket mellem industrien og den akademiske verden under akademiet for cybersikkerhedsfærdigheder i juni 2025 og fremme cybercampusser for cybersikkerhedsfærdigheder i forskellige medlemsstater og regioner. Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) vil inden 2028 udstyre 1 mio. lærende med de færdigheder, der er behov for i strategiske sektorer, i samarbejde med virksomheder, idet der lægges særlig vægt på kønsbalancen.

oPilotprojekter, herunder gennem Erasmus+, programmet for et digitalt Europa og EIT, med henblik på at oprette tværnationale partnerskaber mellem universiteter og erhvervsliv for at uddanne personer til sektorer med alvorlige færdighedskløfter. Sådanne partnerskaber kan f.eks. støtte særlige fælles programmer eller i fællesskab udvikle mikroeksamensbeviser og støtte iværksætteri og mentorordninger for nystartede virksomheder og vækstvirksomheder. EU's opstarts- og opskaleringsstrategi vil indeholde yderligere foranstaltninger, der skal hjælpe nystartede virksomheder og vækstvirksomheder med at fastholde og tiltrække de talenter, de har brug for til at starte og vokse i EU.

oUdvide den europæiske alliance for lærlingeuddannelser for at nå op på 700 tilsagn senest i 2030, herunder personer uden for arbejdsmarkedet og lærlingeuddannelser for voksne med henblik på opkvalificering og omskoling.

Vigtigste mål Gennemføre et pilotprojekt vedrørende en færdighedsgaranti for arbejdstagere [2025] Udrulle målrettede EU-akademier for færdigheder efter en gennemgang af eksisterende akademier [2026] Gennemføre pilotprojekter vedrørende tværnationale partnerskaber mellem universiteter og erhvervslivet for sektorer med alvorlige færdighedskløfter [2026]

C.Sikre, at færdigheder kan cirkulere, og fordele færdigheder for at frigøre det indre markeds fulde potentiale

Det indre marked udgør en unik ramme for "cirkulation" – fri bevægelighed for personer – med deres færdigheder. EU har udarbejdet lovgivning om fri bevægelighed for lovregulerede erhverv samt en række gennemsigtigheds- og arbejdsmarkedsværktøjer såsom den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF), Europass, ESCO 38 og Eures 39 . Desuden er det europæiske meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem blevet udviklet for videregående uddannelse under Bolognaprocessen.

Der er dog fortsat hindringer for problemfri portabilitet og anerkendelse af personers færdigheder og kvalifikationer. Ved at lette valideringen af færdigheder og anerkendelsen af kvalifikationer og ved at styrke det tværnationale samarbejde vil færdighedsunionen støtte afbalanceret mobilitet på tværs af grænserne og fri bevægelighed for viden og færdigheder. Dette vil øge overensstemmelsen mellem personernes færdigheder og de job, de tager, når de flytter inden for EU, mindske hjerneflugten og modvirke affolkningstendenser i regioner med risiko for demografisk tilbagegang.

Ved at arbejde sammen med medlemsstaterne hen imod en europæisk grad, der anerkendes af alle medlemsstater, vil færdighedsunionen tilbyde uddannelse af højeste kvalitet og samle ressourcer gennem tværnationalt og tværfagligt samarbejde, der støttes af Erasmus+.

Vigtigste mål på EU-plan samt på nationalt, regionalt og lokalt plan

«Fremme portabilitet af færdigheder og kvalifikationer

oUdvikle et initiativ vedrørende færdighedsportabilitet for at give arbejdstagere og virksomheder flere muligheder for fuldt ud at udnytte det indre markeds potentiale. For det første undersøge behovet for et muligt lovforslag til at fjerne hindringer for arbejdstagernes mobilitet, herunder inden for uregulerede erhverv. Dette kan bygge på eksisterende gennemsigtighedsværktøjer, der har til formål at sikre forståelse, sammenlignelighed, tillid til og accept af færdigheder og kvalifikationer på tværs af medlemsstaterne. Dette kan også fremme fælles europæiske formater for interoperable digitale eksamensbeviser for at muliggøre forståelse og accept af færdigheder og kvalifikationer. For det andet vil Kommissionen på grundlag af rapporten om gennemførelsen af direktivet om erhvervsmæssige kvalifikationer overveje foranstaltninger til yderligere at lette, udvide og modernisere anerkendelsesprocesserne for lovregulerede erhverv, navnlig ved at udnytte digitale værktøjer. For det tredje vil det blive undersøgt, om der skal foreslås fælles regler for enklere procedurer for håndtering af anerkendelse og validering af tredjelandsstatsborgeres kvalifikationer og færdigheder.

oUdvikle en fælles europæisk ramme for automatisk anerkendelse af studiekvalifikationer og læringsophold i udlandet i skoler, på erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. Undersøge muligheden for EU's tiltrædelse af konventionen om anerkendelse af kvalifikationer inden for de videregående uddannelser i Europaregionen ("Lissabonkonventionen om anerkendelse") 40 . Dette vil sigte mod at mindske mobile lærendes usikkerhed om anerkendelsen af deres kvalifikationer og læringsresultater og undgå langvarige og uforudsigelige administrative procedurer. Det skaber lige vilkår for alle lærende, uafhængigt af deres uddannelsessektor og deres oprindelsesland.

«Fremtidsorienterede europæiske kvalifikationer

oFremme udviklingen af innovative fælles europæiske studieprogrammer, herunder i discipliner for strategiske sektorer og centrale teknologiske områder såsom kunstig intelligens, kvanteteknologi, halvledere, data eller cybersikkerhed potentielt via en europæisk grad/et europæisk mærke baseret på kriterier, der er aftalt i fællesskab 41  . Dette initiativ vil fremme fremtidsorienterede færdigheder og samle ekspertise og viden fra videregående uddannelsesinstitutioner i hele EU, ud over hvad en enkelt institution kan tilbyde.

oFremme mobiliteten for lærende og arbejdstagere inden for erhvervsuddannelse ved at igangsætte arbejde hen imod udvikling af et potentielt europæisk erhvervsuddannelsesbevis/-mærke. Beviset kunne omfatte erhvervsrettet grunduddannelse på gymnasialt og postgymnasialt niveau. Med støtte fra Erasmus+ vil et pilotprojekt inddrage medlemsstaterne og erhvervsuddannelsesudbyderne i at teste et sådant europæisk erhvervsuddannelsesbevis/-mærke i 2025-2026.

«Uddybning af det tværnationale samarbejde med henblik på at levere fremtidsorienterede færdigheder og kompetencer

oUndersøge mulighederne for at udvikle en passende europæisk retlig status for alliancer mellem videregående uddannelsesinstitutioner samt et investeringsforløb for alliancer mellem Europauniversiteter for at sikre bæredygtigt samarbejde og finansiering, samle ressourcer og styrke partnerskaber med virksomheder og forskningsafdelinger inden for deres innovationsøkosystem.

oStyrke tværnationalt samarbejde inden for rammerne af erhvervsekspertisecentre og bidrage til nationale reformer af erhvervsuddannelserne gennem offentlig-private partnerskaber. Fortsætte med at støtte oprettelsen af erhvervsekspertisecentre i 2026-2029 på grundlag af en evaluering.

oAfvikle et pilotprojekt om europæiske skolealliancer i 2026 for at øge mobiliteten for elever og lærere, det grænseoverskridende samarbejde mellem skoler og skolemyndigheder samt innovation. Alliancerne vil fungere som testområder for innovative undervisningsmetoder, læseplaner og kompetencerammer, især for grundlæggende færdigheder. Alliancerne vil støtte de deltagende skoler i at blive læringsorganisationer for effektiv undervisning i grundlæggende færdigheder, herunder i samarbejde med lokale myndigheder.

«Fremme mobilitet for alle lærende

oStyrke Erasmus+ for at gøre det mere inkluderende og tilgængeligt for alle, med særligt fokus på lærende med færre muligheder – herunder inden for erhvervsuddannelse. Et større opsøgende arbejde vil give større mulighed for udvikling af færdigheder og dermed bidrage mere afgørende til at opbygge et modstandsdygtigt, konkurrencedygtigt og sammenhængende Europa.

Vigtigste mål Et initiativ vedrørende færdighedsportabilitet [2026] En fælles europæisk ramme for automatisk anerkendelse af studiekvalifikationer og læringsophold i udlandet inden for skole, erhvervsuddannelse og videregående uddannelse [2027] Lancering af innovative fælles europæiske studieprogrammer med en europæisk grad/et europæisk mærke [2026] En juridisk status for alliancer mellem Europauniversiteter [2027] Et pilotprojekt for et europæisk erhvervsuddannelsesbevis [2025-2026] Et pilotprojekt vedrørende europæiske skolealliancer [2026]

D.Tiltrække og fastholde talenter fra tredjelande for at afhjælpe manglen på færdigheder og udvikle de bedste talenter i Europa

Europas befolkning i den erhvervsaktive alder forventes at falde med en million voksne hvert år frem til 2050. Der er behov for en indsats for at tilskynde så mange personer i den erhvervsaktive alder som muligt til at deltage på arbejdsmarkedet, fjerne vedvarende hindringer og nå ud til grupper med færre muligheder. Selv i en sådan situation betyder den faldende demografi imidlertid, at EU's befolkning ikke vil være tilstrækkelig til at afhjælpe manglen på arbejdskraft og optimere EU's innovationspotentiale. Den gradvise integration af kandidatlandene i dele af det indre marked vil styrke EU-økonomiens konkurrenceevne i nutidens hårde globale konkurrence. Strategisk støtte til uddannelse og træning i partnerlande som led i Global Gateway-strategien har en transformativ virkning og gør det muligt at fremme bæredygtighed, samtidig med at den bidrager til at styrke europæiske virksomheders konkurrenceevne, navnlig i investeringslandene.

Som supplement til foranstaltningerne til aktivering og opkvalificering af EU's arbejdsstyrke skal EU blive en global magnet for talenter for både at tiltrække og fastholde dem. For at bevare og styrke sin position inden for uddannelse, forskning og innovation skal Europa styrke sin tiltrækningskraft for topforskere, specialister på strategiske områder, akademikere og studerende i hele verden og specialister på strategiske områder såsom dem, der er knyttet til den næste bølge af frontlinjeteknologier. EU's evne til at konkurrere på globalt plan afhænger ikke kun af at kunne fastholde hjemmedyrkede talenter, men også af aktivt at kunne tiltrække talenter fra lande uden for Europa. Ved at tilbyde uddannelses- og forskningsinfrastruktur i verdensklasse, konkurrencedygtige karrieremuligheder og et understøttende lovgivnings- og finansieringsmiljø kan EU blive en destination for de skarpeste hjerner. Det Europæiske Forskningsråds stipendier til frontlinjeforskning kan være medvirkende til at tiltrække og fastholde fremragende forskere fra hele verden i EU ved at yde langsigtet og fleksibel finansiering til frontlinjeforskning i Europa.

Denne ambition vil blive ledsaget af en tilsvarende opmærksomhed på at sikre adgang til og levering af kvalitetsjob, navnlig i sektorer, hvor arbejdstagerne er udsat for en højere risiko for urimelige, usunde og usikre arbejdsvilkår. Korrekt håndhævelse af reglerne om arbejdskraftmobilitet, herunder med støtte fra Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed, er af afgørende betydning for at opbygge et velfungerende indre marked, og dette vedrører alle arbejdstagere, herunder tredjelandsstatsborgere, og navnlig i forbindelse med udstationering af arbejdstagere og i lange og komplekse underleverandørkæder.

Tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt i EU, bør støttes i deres integration og kunne udnytte deres talenter fuldt ud under gode arbejdsvilkår. Samarbejdet med partnerlande om international arbejdskraftmobilitet og udvikling af færdigheder bør også styrkes.

Færdighedsunionen vil sikre, at Europa indtager en førerposition med hensyn til at tiltrække globale talenter til innovation, og den fremmer mangfoldighed og inklusion, under hensyntagen til behovet for at vurdere de sikkerhedsmæssige konsekvenser for strategiske sektorer såsom cybersikkerhed, luft- og rumfart og forsvar.

Vigtigste mål på EU-plan samt på nationalt, regionalt og lokalt plan

«En europæisk ramme for tiltrækning af talenter

oNår den er vedtaget af medlovgiverne, oprettes EU-talentpuljen, som er en EU-dækkende platform til fremme af international rekruttering af jobsøgende fra tredjelande, der er bosiddende uden for EU, og som har de færdigheder, der kræves for at arbejde i erhverv, hvor der er mangel på arbejdskraft i hele EU, på alle færdighedsniveauer. 

oGøre Europa attraktivt for de bedste forskere i hele verden ved at foregribe og modvirke hjerneflugt fra EU for både europæiske og internationale forskere ved at:

Øtilbyde fremragende videnskabelige arbejds- og ansættelsesvilkår og karrieremuligheder, navnlig ved at fokusere på at tackle usikkerhed tidligt i forskerkarrierer gennem Marie Skłodowska-Curie-aktiviteten "MSCA Choose Europe". Der vil blive iværksat et pilotprojekt i 2025. Ansøgere vil kunne knytte MSCA-stipendier til konkurrencer, der fører til langsigtede stillinger på universiteter og forskningsinstitutioner efter projektets afslutning

Østøtte gennemførelsen af den nye ramme for forskerkarrierer 42 og det europæiske charter for forskere, som er særlig relevant for at fastholde forskere i Europa og tiltrække den videnskabelige diaspora.

oGøre de europæiske uddannelsessystemer attraktive for de dygtigste studerende.

ØKommissionen foreslår et nyt mål: Senest i 2030 bør det årlige antal lærende fra lande uden for EU, der kommer for at studere og tage en videregående uddannelse i EU, være mindst 350 000 43 .

ØAfvikle et pilotprojekt om virtuelle studiemesser, navnlig inden for STEM og andre strategiske discipliner, og tilrettelægge fysiske fremmende aktiviteter under "Study in Europe"-banneret for at tiltrække studerende fra førende institutioner i tredjelande til at studere i Europa inden for centrale fagområder, med incitament fra Erasmus Mundus og stipendier fra programmet for et digitalt Europa samt alliancer mellem Europauniversiteter.

oFremme tiltrækningen og integrationen af kvalificerede tredjelandsstatsborgere.

ØKommissionen vil senere i år fremlægge en visumstrategi, som vil omfatte foranstaltninger til at støtte tilgangen af de bedste studerende, forskere og uddannede arbejdstagere fra tredjelande, f.eks. gennem en bedre gennemførelse af direktivet om studerende og forskere 44 og BlueCard-direktivet. Der er også behov for større støtte til medlemsstaterne og deres konsulater for at sikre, at visa til længerevarende ophold og opholdstilladelser kan udstedes rettidigt. EU-finansiering vil fremme en bedre koordinering mellem migrations- og uddannelsesmyndighederne.

ØEn nøglefaktor for at tiltrække talenter er at skabe de rette betingelser i Europa for at kunne integrere dem og støtte deres familieliv. Kommissionen vil senere i år foretage en revision af EU's handlingsplan for integration og inklusion og vil undersøge, hvordan man bedre kan støtte integrations- og familiesammenføringsforanstaltninger, navnlig for faglærte arbejdstagere og forskere.

ØUddannelses- og ansættelsesprogrammer er afgørende for at imødekomme arbejdsstyrkens behov i Europa og bidrage til udviklingen af færdigheder i partnerlande. Sådanne programmer udvikles som en del af talentpartnerskaber og bør videreudvikles som en del af "Multipurpose Legal Gateway Offices" etableret i fællesskab med interesserede medlemsstater for at yde yderligere støtte til arbejdsgivere med henblik på at finde de færdigheder, de har brug for, navnlig i sektorer af fælles interesse såsom byggeri, pleje, IKT, transport, bioøkonomi, turisme, landbrug eller kultur. Sådanne programmer bør være baseret på et offentlig-privat partnerskab og være til gensidig gavn for både EU og partnerlandene. Den kommende nye pagt for Middelhavsområdet giver særlige muligheder i denne henseende.

Vigtigste mål Lancering af IT-platformen for en EU-talentpulje Marie Skłodowska-Curie-aktiviteten om et "MSCA Choose Europe"-pilotprojekt [fjerde kvartal 2025] En ny visumstrategi [fjerde kvartal 2025] Lancering af "Multipurpose Legal Gateway Offices" [2026]

4.Investering i uddannelse og færdigheder – mobilisering af offentlige og private investeringer

Uddannelse og færdigheder er en investering – ikke en omkostning – som kommer mange gange igen. Investeringer i en veluddannet befolkning og arbejdsstyrke gør det ikke kun muligt for folk at få adgang til og bevare kvalitetsjob. Det er også en investering i EU's konkurrenceevne og beredskab, øget økonomisk og inklusiv vækst og modstandsdygtighed, social og territorial samhørighed og i sidste ende en styrkelse af den europæiske sociale model og beskyttelsen af europæiske værdier og demokrati.

Det nuværende syvårige budget (2021-2027) tildeler investeringer i uddannelse og færdigheder gennem programmer såsom Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), som støtter færdigheder med 42 mia. EUR, genopretnings- og resiliensfaciliteten (67,7 mia. EUR til både investeringer i menneskelig kapital og infrastruktur), Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (8,7 mia. EUR), Erasmus+ (26,1 mia. EUR), Fonden for Retfærdig Omstilling (2,3 mia. EUR) og InvestEU (med en effekt på over 1 mia. EUR). Det er vigtigt, at medlemsstaterne udnytter midtvejsevalueringen af programmerne under samhørighedspolitikken 2021-2027 til at styrke deres investeringer i uddannelse og færdigheder til støtte for ambitiøse reformer til gennemførelse af færdighedsunionen.

Fremtidig EU-finansiering vil fortsat støtte investeringer i uddannelse og færdigheder på EU-plan. Ved at udnytte bedste praksis, pilotprojekter og indhøstede erfaringer på EU-plan sammen med bedre koordinering med europæiske politiske prioriteter vil vi maksimere merværdien af investeringer i sektorer, der er kritiske for den europæiske konkurrenceevne.

EU-budgettet er kun en del af billedet. I betragtning af udfordringens omfang – og belønningen i form af konkurrenceevne, velstand og modstandsdygtighed – er det afgørende at mobilisere finansiering og initiativer ud over EU-midler i både den offentlige og den private sektor. 

I 2022 udgjorde de offentlige udgifter på alle uddannelsesniveauer 4,7 % af BNP (EU-gennemsnit). 0,1 % af BNP blev brugt på voksenuddannelse.

Medlemsstaterne og den private sektor er nødt til at investere mere i uddannelse, opkvalificering og omskoling.

Vigtigste mål på EU-plan, nationalt og regionalt plan samt inden for den private sektor

oFuldt ud udnytte mulighederne under InvestEU og lancere en ny fælles platform "EU Invest in Talent", i samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank-Gruppe, som er åben for alle internationale finansielle institutioner og nationale erhvervsfremmende banker, og som omfatter en kombination af EU-finansiering og långivning fra hovedinvestorer med henblik på at fremme investeringer på alle uddannelsesniveauer i Europa sammen med opskalering af finansiering og virkning. Under platformen at koordinere initiativer i den private sektor og øge investeringerne i den private sektor inden for uddannelse, opkvalificering og omskoling i centrale industrielle økosystemer ved at styrke pagten for færdigheder, EU-akademier for færdigheder og ved at etablere tværnationale partnerskaber mellem universiteter og erhvervsliv. Erhvervsekspertisecentre og alliancer mellem Europauniversiteter er også fremragende redskaber til at stimulere den private sektors investeringer i udvikling af fremtidsorienterede færdigheder.

oTilskynde medlemsstaterne til at anvende den nyligt indførte mulighed for en forlænget tilpasningssti i den reviderede ramme for økonomisk styring for at medtage vækstfremmende reformer og investeringer i uddannelses-, opkvalificerings- og omskolingsreformer, som bidrager til at øge produktiviteten og arbejdsmarkedsdeltagelsen.

oFortsætte og styrke arbejdet med sociale investeringer, herunder med det sociale investeringsknudepunkt 45 ved at fremme gensidig læring samt teknisk støtte til medlemsstaterne med henblik på at gennemføre sociale reformer, arbejdsmarkedsreformer og færdighedsreformer og investeringer samt forbedre kapaciteten til at måle deres sociale og økonomiske afkast i forhold til produktivitet og finanspolitisk holdbarhed.

oUndersøge bedste praksis for yderligere at støtte kvalitetsjob og fremme omskoling af arbejdsstyrken gennem offentlige udbud.

oEvaluere kvaliteten og relevansen af investeringer i uddannelse, støttet af Learning Lab on Investing in Quality Education and Training 46 .

oTilskynde medlemsstaterne til at gøre passende brug af de finansieringsmuligheder for uddannelse, der tilbydes af ESF+.

5.Styring

Gennemførelsen af færdighedsunionen vil kræve øgede ambitioner, kollektivt ansvar og ejerskab, forudseenhed, koordineret styring, investeringer og effektiv reformgennemførelse på flere niveauer. Med henblik herpå vil færdighedsunionen bygge på en stærk struktur og styring, der opfylder prioriteten om at udvikle en stærk menneskelig kapital som en horisontal katalysator til støtte for EU's prioriteter for konkurrenceevne og beredskab. I den forbindelse vil færdighedsunionen blive tilpasset til den nye styringsmekanisme for konkurrenceevne som skitseret i konkurrenceevnekompasset, hvilket vil gøre det muligt hurtigt og effektivt at integrere spørgsmål vedrørende færdigheder, herunder i de konkrete sektorer, der er udpeget som kritiske for den europæiske konkurrenceevne.

Styringen af en færdighedsunion, der skal gennemføres fuldt ud så hurtigt som muligt, vil bygge på en stærk, rettidig og relevant sammenhængende og koordineret platform for viden om færdigheder og uddannelse – Det Europæiske Observationscenter for Viden om Færdigheder. Med det formål at forenkle og konsolidere en informeret og smidig politisk beslutningsproces på dette område vil færdighedsunionen bygge på et tæt samarbejde mellem alle relevante interessenter, navnlig arbejdsmarkedets parter, den private sektor og uddannelsesinstitutionerne, gennem et europæisk råd på højt niveau for færdigheder.

Da menneskelig kapital, uddannelse og færdigheder er et centralt spørgsmål med henblik på at sikre den europæiske konkurrenceevne, har Kommissionen til hensigt at indføre en ny EU-27-henstilling om uddannelse og færdigheder i det europæiske semester. Henstillingen vil bygge på input fra observationscentret og rådet på højt niveau for at vejlede medlemsstaterne og alle relevante aktører inden for menneskelig kapital, uddannelse og færdigheder og bidrage til at sikre, at reformer og investeringer – både offentlige og private – opfylder de mest presserende behov på en strategisk og effektiv måde.

Hovedelementerne i styringen af færdighedsunionen er skitseret nedenfor.   

«Tilvejebringelse af de nødvendige data for en velinformeret politik: Et europæisk observationscenter for viden om færdigheder

Rettidig og præcis viden om færdigheder er afgørende for at sikre velinformerede politiske tiltag og effektiv finansiering. Gennem et nyoprettet europæisk observationscenter for viden om færdigheder vil Kommissionen tilvejebringe strategiske data og prognoser vedrørende færdigheder (nuværende og fremtidige), anvendelse og behov i konkrete sektorer og regioner og vedrørende uddannelsessystemernes resultater. Denne rettidige dataindberetning vil gøre det muligt at få tidlige varslinger om mangel på færdigheder i kritiske eller strategiske sektorer i EU.

Kommissionen43 tager skridt til at forbedre viden om færdigheder og dataindsamling i tæt samarbejde med Eurostat og de relevante EU-observatorier og -agenturer 47 (Eurofound, Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed og Cedefop), som indsamler et væld af data, herunder den årlige rapport om mangel på og overskud af arbejdskraft og onlineværktøjet til analyse af ledige stillinger, der producerer næsten tidstro videns- og færdighedsprognoser. Andre relevante datakilder omfatter den sektorspecifikke viden om færdigheder, der er indsamlet gennem alliancerne vedrørende pagten for færdigheder og "planen for færdigheder", den europæiske sporing af færdiguddannede, rapporten om uddannelsesovervågning, det europæiske observatorium for sektoren for videregående uddannelse, observatoriet for forsknings- og innovationskarrierer (ReICO), det europæiske dataområde for færdigheder og Eurydice-netværket.

Det Europæiske Observationscenter for Viden om Færdigheder vil gøre det muligt at centralisere alle disse granulære, tidstro og sammenlignelige data i en one-stop-shop, der leverer de nødvendige input til Rådet på Højt Niveau for Færdigheder og bidrager til arbejdet i det europæiske semester.

«Fremme af forandringen – et europæisk råd på højt niveau for færdigheder

På grundlag af resultaterne fra Det Europæiske Observationscenter for Viden om Færdigheder, og for at støtte arbejdet på politisk plan, vil Kommissionen oprette et europæisk råd på højt niveau for færdigheder på ad hoc-basis. Rådet, der ledes af Europa-Kommissionen, vil samle de vigtigste interessenter, herunder virksomhedsledere, uddannelses- og erhvervsuddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedets parter, for at give omfattende tværsektoriel indsigt og vejledning om færdigheder til EU's politiske beslutningstagere og sikre en koordineret vision for og identifikation af den modige indsats, der er nødvendig for at styrke vores menneskelige kapital, på grundlag af resultaterne fra Det Europæiske Observationscenter for Viden om Færdigheder.

Rådet vil støtte Kommissionens arbejde hen imod en EU-27-henstilling om menneskelig kapital og om de landespecifikke anbefalinger. Hvor det er relevant, vil den tage hensyn til anbefalingerne fra Rådet for det Digitale Årti om digitale grundlæggende færdigheder samt fra andre relevante organer. Ved at samle de vigtigste relevante interessenter vil rådet fremme en hurtig indsats i praksis og samtidig forenkle og reducere den tid, der er til rådighed til drøftelser og høring af forskellige organer og institutioner på EU-plan og nationalt plan. Rådet vil have en dynamisk og smidig struktur, der er i stand til at reagere hurtigt på den skiftende situation i EU's sektorspecifikke færdighedslandskab og indkalde de relevante interessenter afhængigt af de forskellige presserende spørgsmål, der skal drøftes.

«Mod en særlig EU-27-henstilling om menneskelig kapital: uddannelse og færdigheder i det europæiske semester

Færdigheder er vigtige katalysatorer for bæredygtig konkurrenceevne. Færdighedsunionen vil derfor blive forankret i styringsmekanismen for konkurrenceevne, som vil omfatte koordineringsværktøjet for konkurrenceevne og det strømlinede europæiske semester.

Indførelsen af rammen for social konvergens i det europæiske semester 48 i 2024 bragte øget opmærksomhed på sociale ubalancer og risici i forhold til opadgående social konvergens. Yderligere skræddersyede analyser og rådgivning om medlemsstaternes politik for menneskelig kapital kan føjes til rammen for social konvergens for på meningsfuld vis at forbedre og ajourføre overvågningen og analysen af beskæftigelsesmæssige, sociale og uddannelsesmæssige resultater og færdighedsresultater. Kommissionen har til hensigt at indføre en horisontal EU-27-henstilling om menneskelig kapital til alle medlemsstater, som understøttes af resultaterne fra Det Europæiske Observationscenter for Viden om Færdigheder og Europa-Kommissionens analyse, der støttes af Det Europæiske Råd på Højt Niveau for Færdigheder.

EU-27-henstillingen bør have særligt fokus på strukturelle spørgsmål vedrørende uddannelse og færdigheder samt dens forhold til det hastigt udviklende arbejdsmarked og konkurrenceevnen. Formålet er at yde et bidrag til fastsættelsen af dagsordenen for spørgsmål vedrørende menneskelig kapital for EU som helhed samt et input til de relevante politiske debatter i Rådet og at informere det sociale trepartstopmøde. Dette bør supplere de øvrige elementer i det europæiske semester, herunder navnlig den fælles beskæftigelsesrapport og beskæftigelsesretningslinjerne, og vil indgå i landerapporterne og de landespecifikke henstillinger.

På institutionelt plan vil Kommissionen styre et tættere samarbejde og tættere forbindelser for at sikre sammenhæng mellem de forskellige elementer i det europæiske semester og tilskynde til et tættere samarbejde mellem de relevante rådssammensætninger, navnlig uddannelses-, beskæftigelses- og økonomiministerierne, med henblik på at tackle udfordringen med færdigheder og menneskelig kapital på EU- og nationalt plan i en tilgang på tværs af ministerier og myndigheder.

På det politiske gennemførelsesniveau kan en forenklet styringsstruktur for det europæiske uddannelsesområde integreres tæt i styringen af færdighedsunionen for at bygge videre på det effektive samarbejde mellem de forskellige myndigheder med henblik på at skabe den systemiske ændring, der er nødvendig for at opnå større virkning. Stærke og smidige styringsstrukturer vil styrke støtten til medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af evidensbaserede reformer. I første halvdel af 2025 vil Kommissionen offentliggøre en evalueringsrapport om det europæiske uddannelsesområde, som vil danne grundlag for Rådets gennemgang.

6.Konklusion – vejen fremad

I konkurrenceevnekompasset for EU fremhæves det, at grundlaget for Europas konkurrenceevne og beredskab over for fremtiden er befolkningen, og at færdigheder er en grundforudsætning. Med færdighedsunionen foreslås der en ny tilgang, som kombinerer uddannelses-, videreuddannelses- og beskæftigelsespolitikker, og som er forenet om en fælles vision for konkurrenceevne. Der arbejdes videre med fire indsatsområder vedrørende færdigheder, der vil fremme innovation, dekarbonisering, beredskab, demokrati og social retfærdighed.

Færdighedsunionen vil danne rammen for Kommissionens arbejde i hele mandatperioden. Den kommende udfordring er enorm og kan kun tackles, hvis alle aktører påtager sig et kollektivt ansvar og går sammen om en tilgang på tværs af ministerier og myndigheder, der tager fat på både udbuds- og efterspørgselssiden af færdigheder (herunder kompetenceudvikling, anerkendelse, forbindelserne til arbejdsvilkår, demografi, virksomhedspraksis), herunder medlemsstater, arbejdsmarkedets parter, erhvervslivet, universiteter og skoler.

Fuldt engagement – baseret på en stærk gennemførelsesmekanisme og styring, der er forankret i en sammenhængende og enkel styringsmekanisme for konkurrenceevnen, som skal danne grundlag for beslutninger om investeringer og reformer på EU-plan og nationalt plan, og som vil omfatte koordineringsværktøjet for konkurrenceevne og det strømlinede semester, der støttes af EU-midler og nationale midler, med en styrket rolle for offentlige og private partnerskaber – er den eneste vej frem, som det klart fremgår af færdighedsunionen. Dette vil være baseret på en stærk gennemførelsesmekanisme og styring gennem det europæiske semester, der støttes af EU-midler og nationale midler, med en styrket rolle for offentlige og private partnerskaber. Kommissionen opfordrer Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet og arbejdsmarkedets parter til at støtte op om færdighedsunionen og til aktivt at bidrage til at gennemføre de initiativer, den indeholder.

(1)

  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, Et konkurrenceevnekompas for EU – COM(2025) 30 final .

(2)

Færdigheder skal forstås i bredere forstand gennem hele meddelelsen. Det omfatter færdigheder, viden og kompetencer for livet, langt ud over de færdigheder, der er nødvendige på arbejdsmarkedet.

(3)

The future of European Competitiveness, rapport fra Mario Draghi.

(4)

Much more than a market – Speed, Security, Solidarity, Empowering the Single Market to deliver a sustainable future and prosperity for all EU Citizens, rapport fra Enrico Letta.

(5)

Safer Together: Strengthening Europe's Civilian and Military Preparedness and Readiness, rapport fra Sauli Niinistö, tidligere præsident for Republikken Finland, i sin egenskab af særlig rådgiver for formanden for Europa-Kommissionen.

(6)

  Rapport om PISA 2022-undersøgelsen skitserer en forværring af uddannelsesresultater og større ulighed .

(7)

EURES Report on labour shortages and surpluses 2023: https://www.ela.europa.eu/en/publications/labour-shortages-and-surpluses-europe-2023 .

(8)

Øgede færdighedskløfter er også et problem, der skal tages op for at bevare kulturarven.

(9)

Do Adults Have the Skills They Need to Thrive in a Changing World?, Survey of Adult Skills 2023, OECD: https://www.oecd.org/en/publications/do-adults-have-the-skills-they-need-to-thrive-in-a-changing-world_b263dc5d-en.html .

(10)

Statistik over voksenuddannelse, Eurostat: https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php?title=Adult_learning_statistics .

(11)

 I rapporten om status over det digitale årti 2024 fremhæves det, at kun 55,6 % af EU's befolkning som minimum har grundlæggende digitale færdigheder (sammenlignet med målet på 80 %), og at antallet af IKT-specialister i det nuværende tempo kun vil nå op på 12 mio. i 2030, hvilket er et godt stykke under målet på 20 mio.

(12)

Talent attractiveness 2023, OECD: https://www.oecd.org/en/data/tools/talent-attractiveness-2023.html .

(13)

"EU's industrihandlingsplan for bilindustrien" har til formål at tackle udfordringer med hensyn til innovation og lederskab inden for fremtidige teknologier, ren omstilling og dekarbonisering samt de færdigheder, der er nødvendige for at opnå dem.

(14)

 Resolution om en strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet for perioden 2021-2030.  EUT C 497 af 10.12.2021 .

(15)

 Den europæiske dagsorden for færdigheder:  https://employment-social-affairs.ec.europa.eu/policies-and-activities/skills-and-qualifications/european-skills-agenda_en .

(16)

  The twin challenge of equity and excellence in basic skills in the EU: An EU comparative analysis of the PISA 2022 results .

(17)

  International Computer and Information Literacy Study (ICILS) in Europe, 2023 .

(18)

  Rapporten om uddannelsesovervågning 2024 .

(19)

Yderligere oplysninger om skoleuddannelse i landdistrikter findes i OECD (2021), "Delivering quality education in rural communities".

(20)

 Selv om der er sket en forbedring i de seneste år, er der stadig en forskel på 15 % (COM/2024/450 final).

(21)

Eurostat (2022). 

(22)

World Economic Forums rapport om fremtidens job 2023: https://www.weforum.org/publications/the-future-of-jobs-report-2023 .

(23)

  Vodafone Foundation 2025 (AI i europæiske skoler) . 

(24)

Andelen af studerende, der var indskrevet på STEM-områder inden for erhvervsrettet grunduddannelse på mellemniveau, var 36,2 % i 2022 (seneste tilgængelige data). Målet for 2030 på EU-plan er at bygge videre på en gennemsnitlig årlig stigning på ca. 1,1 procentpoint.

(25)

Andelen af kvinder, der er indskrevet på STEM-områder inden for erhvervsrettet grunduddannelse på mellemniveau (ud af den samlede STEM-indskrivning), var 16,1 % i 2022 (seneste tilgængelige data). Målet for 2030 på EU-plan er at bygge videre på en gennemsnitlig årlig stigning på ca. 1,1 procentpoint.

(26)

Andelen af studerende, der er indskrevet på STEM-områder på videregående niveau, var 27,1 % i 2022 (seneste tilgængelige data). Målet for 2030 på EU-plan er at bygge videre på en gennemsnitlig årlig stigning på ca. 0,6 procentpoint.

(27)

Andelen af kvinder, der er indskrevet på STEM-områder på videregående niveau (ud af den samlede STEM-indskrivning), var 31,8 % i 2022 (seneste tilgængelige data). Målet for 2030 på EU-plan er at opbygge en gennemsnitlig årlig stigning på ca. 1 procentpoint.

(28)

 En stigning fra 3,7 % i 2022.

(29)

  Rådets henstilling af 25. november 2024 om attraktive og bæredygtige karrierer inden for videregående uddannelse .

(30)

 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en EU-talentpulje (COM(2023) 716).

(31)

 Arbejdsstyrken på energiområdet skal øges med 50 % inden 2030 for at implementere vedvarende energier, net- og energieffektivitetsteknologier.

(32)

VET Data insights: what is happening with vocational education and training and adult learning in the European Union, Cedefop: https://www.cedefop.europa.eu/en/data-insights/what-happening-vocational-education-and-training-and-adult-learning-european-union .

(33)

Manglende motivation blandt voksne var et tilbagevendende problem, som alle medlemsstater påpegede i løbet af det europæiske år for færdigheder.

(34)

Rådets henstilling af 16. juni 2022 om individuelle læringskonti (2022/C 243/03).

(35)

 Rådets henstilling af 16. juni 2022 om en europæisk tilgang til mikroeksamensbeviser for livslang læring og beskæftigelsesegnethed (2022/C 243/02).

(36)

 Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108, med senere ændringer, konsolideret tekst https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/ALL/?uri=CELEX:02014R0651-20230701 .

(37)

Der findes storstilede partnerskaber inden for følgende sektorer: luft- og rumfart og forsvar, landbrugsfødevarer, byggeri, kreative og kulturelle industrier, den digitale sektor, energiintensive industrier, sundhed, elektronik, mobilitet, transport og bilindustrien, nærhed og social økonomi, vedvarende energi, detailhandel, tekstiler og turismeøkosystemer.

(38)

Den europæiske klassifikation af færdigheder, kompetencer, kvalifikationer og erhverv.    

(39)

 Europæiske arbejdsformidlinger.

(40)

  CETS 165 – Konvention om anerkendelse af kvalifikationer inden for de videregående uddannelser i Europaregionen .

(41)

  Kommissionens meddelelse om en plan for en europæisk grad .

(42)

Forslag til Rådets henstilling om en politikdagsorden for det europæiske forskningsrum 2025-2027.

(43)

2030-målet på EU-plan vedrører antallet af mobile nyuddannede med en videregående uddannelse fra lande uden for EU. Dette tal var 248 827 i 2022 (seneste tilgængelige data), hvilket betyder, at 2030-målet på EU-plan kræver en stigning på ca. 41 % senest i 2030. En lineær prognose viser et tal for 2030 på ca. 328 000, hvilket betyder, at 2030-målet på EU-plan kræver en forbedring på ca. 7 % i forhold til den lineære udvikling.

(44)

 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/801 af 11. maj 2016 om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på forskning, studier, praktik, volontørtjeneste, elevudvekslingsprogrammer eller uddannelsesprojekter, og au pair-ansættelse (omarbejdning).

(45)

 Se Rådets konklusioner om arbejdsmarkeds-, færdigheds- og socialpolitikkernes rolle for modstandsdygtige økonomier (11066/24) og frivillige vejledende principper for EU's medlemsstater med henblik på evaluering af de økonomiske virkninger af reformer og investeringer på områderne arbejdsmarked, færdigheder og socialpolitik (10779/24).

(46)

  The Learning Lab on Investing in Quality Education and Training .

(47)

 Et "data lakehouse" er i øjeblikket under opførelse for at sammenlægge alle data fra agenturerne. Det koordineres af Eurofound. Dette data lakehouse er i pilotfasen, og arbejdet er i øjeblikket fokuseret på at sammenlægge data om færdigheder.

(48)

 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1263 af 29. april 2024 om effektiv samordning af de økonomiske politikker og om multilateral budgetovervågning samt om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97.