EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 5.3.2025
COM(2025) 89 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
En strategisk plan for STEM-uddannelser: færdigheder til støtte for konkurrenceevne og innovation
1.Indledning
For at frigøre sit fulde potentiale skal EU strategisk udnytte sit vigtigste aktiv: sin menneskelige kapital. Konkurrenceevnekompasset afdækker klart EU's mangler med hensyn til produktivitet og innovationskapacitet og udstikker en klar kurs for, hvordan EU kan blive "det sted, hvor fremtidens teknologier, tjenester og rene produkter opfindes, fremstilles og markedsføres" 1 . Der opfordres til et stærkere fokus på centrale teknologisektorer for at tackle nye udfordringer. Disse sektorer kræver akut opmærksomhed og er afhængige af faglært arbejdskraft, bl.a. inden for STEM-fagene (naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik), hvor efterspørgslen er stigende som følge af teknologiforstyrrelser og ændrede færdighedsbehov, og antallet af arbejdstagere er faldende på grund af stadig færre borgere i den erhvervsaktive alder 2 .
Mens uddannelsessystemerne allerede har taget skridt til at øge bevidstheden og støtte tiltag til forbedring af STEM-færdigheder, herunder gennem samarbejde i forbindelse med det europæiske uddannelsesområde, er et stærkere fokus på STEM-uddannelse afgørende for at opretholde konkurrenceevnen, beredskabet og det teknologiske lederskab.
De seneste PISA-resultater (programmet for international elevevaluering) viser et markant fald i visse STEM-færdigheder samt i andelen af personer med gode resultater i hele EU. I 2022 havde ca. 30 % af de studerende ikke grundlæggende færdigheder i matematik, hvilket er en stigning fra ca. 23 % i 2018, mens 24 % af de studerende lå under tærsklen for grundlæggende færdigheder inden for naturvidenskab, hvilket er en forværring fra 22 % i 2018.
Der er en mangel på visse kvalificerede færdiguddannede i STEM-fag fra erhvervsuddannelse og videregående uddannelse, især inden for håndværk, kreative og kulturelle industrier, cleantech og på områder som informations- og kommunikationsteknologi (IKT), hvor efterspørgslen forventes at stige betydeligt 3 . Antallet af tilmeldinger til videregående STEM-uddannelser er stigende, men stiger ikke hurtigt nok til at holde trit med arbejdsmarkedets behov inden for nogle STEM-områder.
Det er kritisk, at EU også står over for en vedvarende kønsskævhed blandt sine STEM-studerende og -fagfolk, og det kæmper i stigende grad for at tiltrække og fastholde STEM-talenter globalt. Tilsammen svækker disse tendenser EU's evne til at konkurrere i det globale teknologikapløb og opretholde dets strategiske autonomi i vigtige industrisektorer.
En indsats for at fremme STEM-færdigheder kræver nye ambitioner og tiltag fra EU og medlemsstaterne. Draghi- og Lettarapporterne indeholder klare anbefalinger med hensyn til, hvad EU bør prioritere. En af prioriteterne er at udvide viften af tilgængelige færdigheder: Ud over grundlæggende regne-, læse- og skrivefærdigheder udpeges i Draghirapporten digitale færdigheder, grønne færdigheder og STEM-færdigheder som afgørende for at mestre brugen af nye teknologier og fremme udviklingen af dem 4 . En anden prioritet er at sikre en bedre overensstemmelse mellem uddannelse og arbejdsmarkedets behov, navnlig inden for STEM-fagene 5 .
Ud over at være afgørende for konkurrenceevnen kan STEM-uddannelse være en stærk drivkraft for ligestilling og opadgående social mobilitet. Denne form for uddannelse udstyrer enkeltpersoner med kritiske tekniske færdigheder og problemløsningsfærdigheder, bidrager til at udvikle modstandsdygtighed over for ændringer på arbejdsmarkedet og åbner døre for større beskæftigelsesegnethed og job af høj kvalitet for borgere i alle generationer 6 . Den fremmer også digitale og finansielle færdigheder ved at give de studerende de færdigheder, der er nødvendige for at forstå, hvordan de digitale og finansielle systemer fungerer.
Sikring af EU's innovationskapacitet kræver en stærkere pipeline af STEM-talenter til nystartede virksomheder og vækstvirksomheder. EU er nødt til at udvikle de bedste STEM-talenter, også ved at pleje iværksættere og hjælpe dem med at omsætte deres idéer til rentable virksomheder. Det er afgørende at tilskynde innovatorer til at forvalte deres intellektuelle ejendom og fremme et gunstigt samspil mellem produkter og tjenester inden for kunstig intelligens, halvledere, cybersikkerhed, biovidenskab, blockchain, cleantech, bioteknologi eller avanceret produktion. Tværfaglig uddannelse kan sammen med stærkere bånd mellem uddannelsesinstitutioner, forskningsorganisationer og erhvervslivet fremskynde overgangen fra kreative idéer til markedsprodukter og tjenester.
I denne strategiske plan for STEM-uddannelser fastsættes EU-foranstaltninger til fremme af STEM-uddannelse for at øge talentmassen i hele EU. Det er et centralt initiativ i færdighedsunionen, og det supplerer handlingsplanen for grundlæggende færdigheder, som har til formål at forbedre grundlæggende færdigheder inden for primær- og sekundæruddannelse, erhvervsuddannelse og voksenuddannelse. Målet er at anspore til og styre tiltag på EU- og medlemsstatsplan. Det vil således også bidrage til målene i politikprogrammet for det digitale årti og dets mål om grundlæggende digitale færdigheder og IKT-specialister, der er ansat i EU 7 .
Det kræver forbedring af viden om færdigheder ved at udnytte Det Europæiske Observationscenter for Viden om Færdigheder, der er under udvikling, for at foregribe fremtidige behov for færdigheder i kritiske eller strategiske sektorer og sikre en bedre tilpasning af STEM-uddannelserne til arbejdsmarkedets efterspørgsel. Det vil bidrage til at fremme ekspertise inden for STEM-uddannelse ved at fremme partnerskaber mellem erhvervsliv og uddannelse og styrke branchespecifikke og sektorspecifikke tilgange.
Hvorvidt denne strategiske plan lykkes afhænger af EU-institutionernes, medlemsstaternes, de regionale og lokale myndigheders, den private sektors, arbejdsmarkedets parters, civilsamfundsorganisationers og uddannelsesinstitutioners kollektive engagement og af deres tilsagn om at udvide og tilpasse de nationale strategier for STEM-uddannelse baseret på fælles strategiske EU-mål.
2.Håndtering af udfordringer og udnyttelse af muligheder i udviklingen af STEM-færdigheder
EU er førende på verdensplan inden for vigtige industrisektorer som luft- og rumfart og bilindustrien. Men efterhånden som konkurrencepresset og de globale risici stiger, er EU nødt til at reagere på en strategisk og resolut måde. Fremme af STEM-uddannelse er afgørende for udbuddet af kritiske færdigheder til alle større teknologi- og industrisektorer. EU er nødt til at handle på to fronter: for det første ved at sikre, at STEM-uddannelserne er af høj kvalitet og bredt tilgængelige, og for det andet ved at udstyre elever og lærende med de nødvendige færdigheder og kompetencer til at forfølge og udmærke sig på disse områder. Uden den rigtige forberedelse kan eleverne opfatte STEM-fag som for udfordrende og blive afskrækket fra at gå i gang med dem.
Inden for STEM-uddannelser i skolerne er medlemsstaterne nødt til at hæve kvalitetsniveauet, da det ifølge PISA-rapporterne halter bagefter med hensyn til grundlæggende STEM-færdigheder. De seneste resultater viser, at asiatiske lande dominerer toppen af ranglisterne. I modsætning hertil har EU oplevet en stigning i antallet af elever, der klarer sig dårligt inden for matematik og naturvidenskab, og et fald i niveauet af toppræstationer i matematik 8 . I EU mangler 43 % af eleverne på sekundærtrinnet i ottende klasse grundlæggende digitale færdigheder 9 , mens det sammenlignelige tal for Sydkorea er 27 % 10 . Det, at de fleste EU-lande står over for betydelig mangel på kvalificerede STEM-lærere, bidrager til denne lave præstation 11 . Forældredeltagelsen er lav, og mindre udviklede regioner, grænseoverskridende områder, landdistrikter og fjerntliggende områder, herunder regionerne i den yderste periferi, står fortsat over for udfordringer med hensyn til uddannelse.
Håndtering af udfordringerne med STEM-uddannelser i skolerne kræver forbedrede læseplaner, der gør dem mere engagerende for at skabe interesse for STEM-fagene, samt fremme af innovative undervisningsmetoder. Dette omfatter projektbaseret læring, som tilskynder eleverne til at anvende teoretisk viden i scenarier fra den virkelige verden, og tværfaglig uddannelse, der fremmer kreativitet og øger elevernes engagement. Det skal dog bemærkes, at lærerne ikke får tilstrækkelig støtte til faglig udvikling, navnlig til at afhjælpe dårlige resultater, mens uklare vurderingsrammer for STEM-kompetencer gør det vanskeligt at spore elevernes fremskridt. Begge faktorer forværrer den generelle situation. Manglende adgang til STEM-uddannelse af høj kvalitet påvirker især elever med en ugunstig socioøkonomisk baggrund eller migrationsbaggrund.
Færdiguddannede fra erhvervsuddannelser udgør næsten halvdelen af alle færdiguddannede inden for STEM-fagene. Mellem 2015 og 2022 viste de kombinerede tal for sekundæruddannelse på andet trin og postsekundær ikketertiæruddannelse en stigning i andelen af studerende på erhvervsuddannelser, der er indskrevet på STEM-uddannelser, fra 34 % til 36,2 %. Færdiguddannede fra erhvervsuddannelser inden for ingeniør-, fremstillings- og byggesektoren er de mest eftertragtede med en beskæftigelsesfrekvens på 83,3 %, hvilket viser betydningen af denne type uddannelse, f.eks. i forbindelse med udbredelsen af cleantech, der er nødvendig for den grønne omstilling og til sikkerheds- og beredskabsformål. Andre udbredte mangler omfatter dem, der vedrører bygge- og anlægserhverv: 21 medlemsstater har mangel på svejsere, 20 medlemsstater rapporterer om mangel på blikkenslagere, og 17 medlemsstater rapporterer om mangel på opstillere af metalforarbejdningsmaskiner 12 .
Et kig på systemet for erhvervsrettet grunduddannelse viser, at de specifikke udfordringer, der påvirker STEM-fagene, er: i) Resultater: I de fleste lande er de gennemsnitlige resultater for elever på erhvervsuddannelser i matematik i en alder af 15 år betydeligt lavere end for elever på sekundært uddannelsesniveau [se handlingsplanen for grundlæggende færdigheder]. Dette afspejles derefter i niveauet af voksnes færdigheder som målt i "PIAAC"-undersøgelsen, hvor det fremhæves, at en ud af fire voksne kæmper med grundlæggende talforståelse (matematik). I løbet af de seneste ti år er kløften mellem voksne med de dårligste og de bedste resultater blevet større. Ikke desto mindre er et solidt grundlag inden for STEM-fagene afgørende, navnlig inden for håndværk (fremstilling, bygge- og anlægsvirksomhed). ii) Mangel på lærere på erhvervsuddannelser, som rapporteres i flere lande, kombineret med en gennemsnitlig ældre lærerpopulation udgør en yderligere udfordring, når de skal udskiftes. iii) Tiltrækningskraft: I nogle lande betragtes erhvervsuddannelse, herunder inden for STEM-fagene, ikke altid som attraktiv, navnlig hvor den kun giver få muligheder for adgang til videregående uddannelse, eller hvor den ikke i tilstrækkelig grad er knyttet til virksomheder eller arbejdsbaseret læring.
På videregående niveau opfylder antallet af færdiguddannede inden for STEM-fagene ikke efterspørgslen inden for nogle STEM-områder. Trods en stigning på 14,4 % i antallet af personer med en videregående uddannelse inden for STEM-fagene (ISCED 5-8) mellem 2015 og 2022 13 er dette ikke nok til at holde trit med arbejdsmarkedets nuværende og fremtidige behov på nogle områder. Dette er navnlig tilfældet inden for IKT, som sammen med ingeniørsektoren er afgørende for digitalisering og elektrificering. I 2022 var der ca. 9,8 millioner IKT-specialister i EU, og de forventes at nå 12 millioner inden 2030, hvilket er et godt stykke under målet for det digitale årti på 20 millioner.
Der er plads til yderligere at øge antallet af studerende, der tilmelder sig STEM-programmer på videregående niveau. En mere tilgængelig, inkluderende og kønsneutral STEM-uddannelse kunne tiltrække flere piger og kvinder samt nye talenter blandt studerende med særlige behov. Det nuværende udbud af STEM-færdigheder står over for udfordringer i forbindelse med utilstrækkelig viden om færdigheder samt forældede STEM-læseplaner, der ikke tilpasses nye teknologiske tendenser. Anerkendelsen og vedtagelsen af mikroeksamensbeviser er fortsat begrænset, og manglen på praktisk uddannelse inden for innovation og iværksætteri øger kvalifikationskløften yderligere.
På ph.d.-niveau viser data et fald i EU's talenter inden for STEM-forskning i de seneste år 14 . Mellem 2015 og 2022 var der et generelt fald (– 7 %) i antallet af nye ph.d.er inden for STEM-områderne, idet antallet faldt for naturvidenskab, matematik og statistik (– 13,1 %) og for IKT (– 25,5 %) og kun steg inden for ingeniørvirksomhed, fremstillingsvirksomhed og bygge- og anlægsvirksomhed (+ 9,4 %) 15 . Til sammenligning er nye ph.d.er inden for STEM-fagene i USA vokset med 16,3 % (2015-2022) 16 , og de seneste tilgængelige data om Kina og Indien (2020) viser meget højere tal sammenlignet med resten af verden 17 . Der er flere udfordringer, der påvirker forskerkarrierer i EU, f.eks.: usikre arbejdsvilkår (herunder den stærke afhængighed af kortvarige projektbaserede kontrakter), stive akademiske hierarkier, mangel på faste stillinger og forholdsvis lave lønninger (dvs. sammenlignet med USA eller Japan) samt en konkurrencedygtig industri.
Desuden er der en vedvarende kønsskævhed inden for STEM-områderne. Selv om kvinder udgjorde 53,7 % af de studerende på videregående uddannelser, der blev indskrevet i 2022, tegnede de sig kun for 30,9 % inden for STEM-områderne på videregående niveau. Inden for erhvervsuddannelse er forskellen endnu større, idet kvinder kun tegner sig for 16,1 % af de indskrevne studerende på erhvervsrettede STEM-uddannelser på mellemniveau. I 2023 tegnede kvindelige forskere og ingeniører sig for 41 % af den samlede beskæftigelse inden for naturvidenskab og ingeniørvirksomhed i EU 18 . På disse områder begrænser kønsskævheden ikke blot individuelle muligheder, men fratager EU afgørende talenter og forskellige perspektiver, der er nødvendige for teknologiske fremskridt. De grundlæggende årsager er knyttet til vedvarende kønsrelaterede samfundsmæssige forventninger og stereotyper, som påvirker pigers karriereambitioner og -valg på et tidligt tidspunkt og påvirker holdninger, motivation og præstationer inden for STEM-fag.
At øge interessen for, bevidstheden om og begejstringen for STEM-fagene, navnlig blandt unge piger, er vigtigt for at tiltrække dem til STEM-karrierer senere, men det er ikke nok. Undervisningsmetoder og undervisningsmiljøer kan påvirke drenge og piger på forskellige måder, hvilket understreger betydningen af at vedtage kønssensitive undervisningsstrategier og -materialer. Medlemsstater, der har gennemført omfattende strategier for at inddrage kvinder og piger i STEM-fagene, har oplevet målbare forbedringer med hensyn til deltagelsesfrekvens og uddannelsesresultater, men fremskridtene sker for langsomt. F.eks. steg antallet af kvinder inden for energi fra 19 % i 2010 til 24 % i 2022. Inden for IKT er andelen af kvinder i løbet af det seneste årti steget med 2,9 % og nåede op på 19,3 % i 2023. Disse sektorer er stadig blandt de mest mandsdominerede sektorer i EU's økonomi 19 .
Socio-økonomisk ulempe er en stadig stærkere indikator for de studerendes resultater. Dårlige resultater er langt hyppigere blandt dårligt stillede studerende end blandt deres gunstigt stillede jævnaldrende. F.eks. klarer halvdelen af dårligt stillede studerende (48 %) i EU sig dårligt i matematik (PISA 2022). Studerende med indvandrerbaggrund har større risiko for at få dårlige resultater.
Efterspørgslen efter STEM-færdigheder vil fortsætte med at stige, navnlig i de hurtigst voksende fag, som er teknologirelaterede: big data-specialister, fintech-ingeniører, AI- og maskinlæringsspecialister samt software- og applikationsudviklere. Nøgleindustrier som halvledere og bioteknologi er afhængige af STEM-talenter for teknologisk lederskab. Opfyldelsen af målene for den grønne omstilling kræver en stigning på 50 % i antallet af STEM-uddannede energiarbejdere inden 2030. Erhverv inden for den grønne omstilling og energiomstillingen, herunder specialister i autonome og elektriske køretøjer, miljøingeniører og ingeniører inden for vedvarende energi, hører også blandt de hurtigst voksende erhverv. Manglen på STEM-færdigheder rækker ud over traditionelle tekniske områder til kreative og kulturelle industrier, hvor begrænset teknisk ekspertise hæmmer mulighederne for at udnytte kunstig intelligens og fremspirende teknologier, hvilket underminerer konkurrenceevnen og vækstpotentialet. Avancerede STEM-færdigheder er afgørende for forsvars-, luftfarts- og rumfartskapaciteten, herunder klimaprognoser og færdigheder inden for cirkulær økonomi med henblik på at mindske afhængigheden af leverandører uden for EU. Sundhedspersonale har brug for øget uddannelse i og bevidsthed om cybersikkerhed. Den nuværende demografiske udvikling udgør en yderligere udfordring i denne henseende. Sundhedssektoren illustrerer klart disse udfordringer: I 2022 manglede der 1,2 millioner sundhedsmedarbejdere, interesse i studierne er faldet siden 2018, og der er et stigende pres fra en aldrende befolkning 20 . Væksten i EU's STEM-arbejdsstyrke halter imidlertid efter efterspørgslen, især i IKT- og ingeniørsektorer, der er afgørende for den grønne og den digitale omstilling samt for sikkerhed og beredskab, navnlig i nøglesektorer såsom cybersikkerhed, forsvar og luft- og rumfart.
Ved at udvikle en langsigtet STEM-uddannelsesstrategi, der dækker hele uddannelseskæden og tager hensyn til de demografiske forandringer og territoriale forskelle, kan EU samtidig afhjælpe kritisk mangel på arbejdskraft, skabe bæredygtige og tilgængelige beskæftigelsesmuligheder og støtte opadgående social mobilitet. Dette vil f.eks. indebære en styrkelse af målrettede specialiseringer på de hurtigst voksende områder, fremme af arbejdsintegrerede læringsprogrammer, opkvalificering og omskoling af arbejdsstyrken og sikring af et tættere samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner samt den offentlige og private sektor.
Flere EU-initiativer afhjælper allerede den eksisterende mangel på kvalificeret arbejdskraft inden for STEM-fagene, men gennemførelsen heraf, herunder med en sektorbaseret tilgang, skal styrkes og strømlines. Færdighedsunionen vil bygge videre på EU's tidligere opkvalificeringsinitiativer. Dette omfatter: i) indførelse af europæiske individuelle læringskonti, ii) indførelse af mikroeksamensbeviser som fleksible læringsløsninger til opkvalificering og omskoling af voksne og iii) pagten for færdigheder, hvor medlemmerne har givet tilsagn om at opkvalificere 25 millioner arbejdstagere senest i 2030 gennem omfattende partnerskaber, der dækker alle 14 industrielle økosystemer i EU. På samme måde vil EU-akademierne for færdigheder, herunder akademierne for nettonulindustrien, akademiet for et interoperabelt Europa, akademiet for avancerede materialer og akademierne for digitale færdigheder, lette omskoling og opkvalificering, der opfylder STEM-behovene. Disse akademier vil udnytte samarbejdet mellem erhvervslivet, videregående uddannelsesinstitutioner og erhvervsuddannelsesinstitutioner til at dygtiggøre, opkvalificere og omskole studerende og fagfolk på forskellige teknologiske områder.
3.Omsætning af ambitioner til tiltag
For at reagere på disse udfordringer og udnytte mulighederne vil EU's strategiske plan for STEM-uddannelser blive styret af tre centrale mål:
·forankre STEM som en strategisk søjle i EU's politik for uddannelse og færdigheder (LEDE)
·opbygge en stærkere og mere inkluderende EU-pipeline for STEM-talenter (OPGRADERE)
·fremme kvinder inden for STEM-fagene og inspirere fremtidige innovatorer (FJERNE barrierer).
EU's strategiske plan for STEM-uddannelser
3.1Forankre STEM som en strategisk søjle i EU's uddannelses- og færdighedspolitik
EU har en højtuddannet befolkning og kan bygge videre på en stærk tradition for STEM-fagene. En yderligere prioritering af STEM-uddannelse kræver forbedrede data-, forvaltnings- og samarbejdsmekanismer mellem EU og dets medlemsstater. For at øge det samlede udbud af STEM-færdigheder bør medlemsstaterne følge op på deres tilsagn om at reducere dårlige resultater inden for grundlæggende færdigheder (herunder matematik og naturvidenskab) blandt 15-årige til under 15 % senest i 2030. Et mere fleksibelt samarbejde med industrien og arbejdsmarkedets parter for bedre at imødekomme deres behov er afgørende for at kunne reagere hurtigere på manglen på STEM-færdigheder. Mere omfattende viden om STEM-færdigheder med sammenlignelige data i hele EU kan foregribe sektorspecifikke behov for STEM-færdigheder på en mere effektiv og rettidig måde. En tilpasning af medlemsstaternes politiske reformforanstaltninger og EU-støtte baseret på dokumentation og fælles god praksis gennem samarbejde på EU-plan vil bidrage til at fremme ekspertise inden for STEM-uddannelse. Med henblik herpå fastsætter Kommissionen følgende foranstaltninger:
|
LEDE A.Foreslå nye 2030-mål for STEM-fagene på EU-plan. Senest i 2030: I)Andelen af studerende, der er indskrevet på STEM-områder inden for erhvervsuddannelse på mellemniveau, bør være mindst 45 % 21 , hvor mindst én ud af fire studerende bør være kvinder 22 . II)Andelen af studerende, der er indskrevet på STEM-områder på videregående niveau, bør være mindst 32 % 23 , hvor mindst to ud af fem studerende skal være kvinder. III)Andelen af studerende, der er indskrevet på ph.d.-uddannelser inden for IKT, bør være mindst 5 % 24 , hvor mindst én ud af tre studerende bør være kvinder. Medlemsstaterne opfordres til at samarbejde med Kommissionen om at fastsætte disse mål på EU-plan og på dette grundlag udvikle egne nationale mål som rettesnor for nationale eller regionale STEM-strategier. B.I 2025 etablere et europæisk STEM-ledelsespanel på øverste erhvervsmæssige/politiske/administrative plan for at rådgive om strategiske spørgsmål, herunder modernisering af læseplaner, feedback fra industrien om færdighedsbehov på tværs af industrisektorer, innovativ undervisning og indhold samt indarbejdelse af akademisk-erhvervsmæssigt samarbejde i STEM-uddannelserne. STEM-panelet vil komme med anbefalinger, der kan handles på, for at fremme et tæt samarbejde mellem erhvervslivet og STEM-uddannelserne til Det Europæiske Råd på Højt Niveau for Færdigheder og gøre resultaterne af sit arbejde offentligt tilgængelige for andre interesserede parter. C.Forbedre den generelle viden om STEM-færdigheder baseret på internationale indikatorer og benchmarks ved at måle færdiguddannedes resultater inden for erhvervsuddannelse og videregående uddannelse gennem Eurograduate-undersøgelsen og ved bedre at foregribe sektorspecifikke færdighedsbehov som led i det fremtidige Europæiske Observationscenter for Viden om Færdigheder og ved at udnytte det fælles europæiske dataområde for færdigheder. |
3.2Opbygge en stærkere og mere inkluderende EU-pipeline for STEM-talenter
Udvikling af en større og mere inkluderende pipeline for STEM-talenter kræver mere dybtgående reformer og en samlet tilgang til STEM-uddannelse i medlemsstaterne. Ud over modernisering af læseplaner og opgradering af undervisningsmetoder, idet der tages nøje hensyn til deres tilgængeligheds- og inklusionsfunktioner, skal industripartnerskaber styrkes for at give alle studerende praktisk eksponering for STEM-karrierer. Uddannelsesinstitutioner bør have mulighed for mere direkte at indarbejde industriens feedback og krav på arbejdspladsen i STEM-uddannelsestilbud. Oprettelse af sektortilpassede læringsforløb, der tilbyder tilgængelige muligheder for studerende og voksne, kan øge tiltrækningskraften. Derudover kræver den stigende efterspørgsel efter STEM-fagfolk en omfattende og fleksibel tilgang til uddannelse, der strækker sig ud over traditionelle klasseværelsesrammer. Tiltrækning af STEM-talenter fra befolkningsgrupper, hvis potentiale stadig er uudnyttet, herunder fra landdistrikter, er afgørende for at øge indsatsens omfang og høste resultater. Integration af avancerede digitale færdigheder såsom datavidenskab, algoritmisk forståelse, datalogisk tankegang, kryptering eller cybersikkerhed i STEM-læseplaner og i mikroeksamensbeviser kan forbedre læringsoplevelsen og forberede en dynamisk arbejdsstyrke. Faglig udvikling for STEM-lærere og -undervisere er afgørende og kræver vedvarende investeringer. Med henblik herpå fastsætter Kommissionen følgende foranstaltninger:
|
OPGRADERE A.Fremme fremtidsorienterede STEM-læseplaner i skoler, erhvervsuddannelser og videregående uddannelser gennem: I)Udvikling senest i 2026 af en kompetenceramme for STEM-fagene for alle lærende på alle uddannelsestrin og en klassificering af STEM-færdigheder inden for ESCO-klassifikationen. Dette vil inspirere og fremme udformningen af læseplaner og vurderingsrammer for STEM-færdigheder. II)Arbejde hen imod en europæisk grad for ingeniører ved at bygge videre på alliancerne mellem Europauniversiteter og igangværende Erasmus+-pilotprojekter under hensyntagen til arbejdsgivernes behov. B.Lancere et pilotprojekt i form af STEM-uddannelsescentre for skoleuddannelse, herunder erhvervsuddannelsesskoler, i hele EU med det formål at forbedre den måde, hvorpå STEM-fagene leveres og opleves på primær- og sekundærtrinnet. Med støtte fra Erasmus+ vil disse centre skabe dynamiske læringsøkosystemer, der fremmer innovation inden for STEM-undervisning og -læring i skolerne ved at intensivere samarbejdet med virksomheder, videnskabsmuseer, STEM-organisationer, biblioteker, kulturelle sammenslutninger, kreative industrier, universiteter og forskningsinstitutioner. C.Tiltrække flere studerende fra forskellige baggrunde til STEM-studier inden for uddannelse på sekundærtrinnet, erhvervsuddannelse og videregående uddannelse ved at iværksætte: I)introduktion til STEM for tech-talenter. Introduktionsaktiviteter, der har til formål at tiltrække unge til STEM-karrierer, og som involverer rollemodeller og iværksættere, vil blive gennemført af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT). II)europæiske konkurrencer for avancerede digitale færdigheder, som skal inddrage unge europæere i banebrydende digitale teknologier ved at skabe samfundsmæssige, teknologiske eller industrielle udfordringer med udgangspunkt i eksisterende konkurrencer såsom den internationale og den europæiske cybersikkerhedsudfordring. D.Imødekomme arbejdsgivernes behov inden for erhvervsuddannelse og videregående uddannelse ved hjælp af følgende tiltag: I)Udvikling af fælles tværnationale programmer og korte kurser, der fører til mikroeksamensbeviser i strategiske STEM-sektorer, som udpeget i konkurrenceevnekompasset, gennem erhvervsekspertisecentrene og alliancer mellem Europauniversiteter. I tæt samarbejde med deres respektive innovationsøkosystemer og med EU-akademierne for færdigheder: i) fremme den tilgængelige vifte af fælles programmer og mikroeksamensbeviser inden for STEM-fagene, herunder med en STEAM-uddannelsestilgang (naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed, kunst og matematik), ii) tilskynde centrene og alliancerne til at koordinere deres STEM-tilbud og samle og dele deres investeringer i STEM-infrastruktur, -udstyr og -uddannelsesteknologier, iii) tilskynde centrene og alliancerne til at mobilisere private investeringer til udvikling af mikroeksamensbeviser, der er skræddersyet til opkvalificering og omskoling af den europæiske arbejdsstyrke i strategiske STEM-sektorer, iv) støtte og overvåge anvendelsen af arbejdsgivere, der rekrutterer talenter med mikroeksamensbeviser udstedt med EU-støtte. II)Støtte udviklingen af fælles uddannelsesprogrammer (bachelor-, master- og ph.d.-niveau) og specialuddannelse til strategiske STEM-sektorer ved at udnytte færdighedsakademierne og alliancerne mellem Europauniversiteter. Dette omfatter fælles grader og fremtidige europæiske grader inden for digitale teknologier (f.eks. kunstig intelligens, kvanteteknologi, cybersikkerhed) og tværfaglige grader, der anvender disse teknologier på sektorer som sundhed og bioteknologi, samt uddannelse i Destination Earth 25 -teknologier (f.eks. klimamodellering, cirkulær teknik). III)Fremme opkvalificering og omskoling gennem bootcamps, korte kurser udbudt af formelle erhvervsuddannelsesinstitutioner og videregående uddannelsesinstitutioner, der fører til mikroeksamensbeviser, og platforme for digital fordybende læring og uddannelse med henblik på at skabe innovative muligheder for livslang læring. IV)Tilbyde målrettet uddannelse i innovation, iværksætteri og IP-forvaltning til 200 000 STEM-studerende på de videregående uddannelser, STEM-akademikere og STEM-personale inden 2028, der bygger på EIT's initiativ vedrørende videregående uddannelsesinstitutioner i synergi med alliancerne mellem Europauniversiteter og EIT's videns- og innovationsfællesskaber. E.I 2026 lancere et pilotprojekt i form af udviklingen af STEM-færdighedsinkubatorer i strategiske sektorer ved at inddrage virksomheder til at vejlede unge studenteriværksættere i samarbejde med udbydere af erhvervsuddannelse og videregående uddannelsesinstitutioner, give dem adgang til deres laboratorier, tekniske infrastrukturer og udstyr, udvikle intellektuel ejendomsret (IP) samt lette adgangen til risikovillig kapital. Dette bør også samle udbydere af erhvervsuddannelser og videregående uddannelser, talentfulde studerende på erhvervsuddannelser og videregående uddannelser og finansverdenen, navnlig venturekapital. F.Foreslå "kapacitetsopbygning inden for STEM-fagene" for uddannelsesinstitutioner i udvidelseslande og andre prioriterede EU-partnerlande såsom modtagere af EU-talentpartnerskaber og foreslå "internationale STEM-partnerskaber" for at fremme STEM-ekspertise. Den kommende nye pagt for Middelhavsområdet giver også særlige muligheder i denne henseende. |
3.3Fremme kvinder inden for STEM-fagene og inspirere fremtidige innovatorer
Tiltrækning af flere kvinder til STEM-uddannelse kræver en større indsats fra medlemsstaternes side for at øge STEM-fagenes tiltrækningskraft som studie- og karrierevalg for piger og kvinder: i) bekæmpe kønsstereotyper, ii) lette adgangen til STEM-uddannelse ved at målrette indsatsen mod vigtige aldersgrupper og iii) fremme mere institutionelt støttede mentorprogrammer med rollemodeller. Sådanne foranstaltninger bør suppleres med nationale og europæiske informations- og bevidstgørelsesinitiativer. For at fremme den næste generation af kvindelige innovatorer kræver det, at STEM-uddannelserne moderniseres gennem tværfaglige programmer, hvor tekniske færdigheder suppleres med kreative problemløsnings- og iværksætterfærdigheder. Antallet af innovatorer inden for STEM-studier kan også øges gennem bedre muligheder for, at internationale STEM-talenter kan komme til eller vende tilbage til Europa, som omhandlet i meddelelsen om en færdighedsunion. Desuden vil Kommissionen tilskynde til foranstaltninger med henblik på at:
|
FJERNE barrierer A.Tiltrække flere piger og kvinder til STEM-fagene ved i 2025 at lancere et nyt "Girls go STEM"-initiativ for at tiltrække kvindelige studerende på sekundærtrinnet til STEM-studieområder, herunder inden for erhvervsuddannelse, og kvindelige studerende på videregående uddannelser til STEM-erhverv, og ved at udvikle deres tekniske færdigheder og iværksætterfærdigheder inden for STEM-områder, herunder gennem introduktionsperioder og mentorordninger. Målet er at uddanne 1 million piger inden 2028 gennem Erasmus+, alliancerne mellem Europauniversiteter, den europæiske alliance for lærlingeuddannelser, akademier for digitale færdigheder og EIT. B.Lancere "STEM Futures" for at udpege og dele inkluderende og vellykket STEM-uddannelsespraksis, herunder de mest lovende EU-støttede STEM-uddannelsesprojekter, ved at udnytte eksisterende fællesskaber og netværk. I 2026 vil der være fokus på de mest vellykkede praksisser for piger og kvinder inden for STEM-fagene. Som en del af dette initiativ vil der blive tilrettelagt en europæisk STEM-uge i synergi med EU-finansierede projekter med fokus på at nå ud til unge, navnlig piger og deres familier, på tilgængelige måder. C.Fremvise og udveksle god praksis og fremme gensidig læring om at tiltrække og støtte piger og kvinder til STEM-lærepladser. Samarbejde med virksomheder, forskningsinstitutioner, forsknings- og teknologiorganisationer og andre interessenter som en del af den europæiske alliance for lærlingeuddannelser, med fokus på at øge andelen af kvindelige lærlinge. D.Lancere et pilotprojekt i form af et "stipendium til STEM-specialister" under den nuværende FFR for at tiltrække de bedste internationale STEM-eksperter med forskellig baggrund til EU's videregående uddannelses- og forskningsinstitutioner samt EU-støttede offentlig-private partnerskaber, der arbejder inden for centrale strategiske sektorer. |
4.Det videre forløb
Gennemførelsen af den strategiske plan for STEM-uddannelser, der starter i 2025, vil blive integreret i færdighedsunionens styringsstrukturer.
De vigtigste måder at gennemføre denne strategiske plan på vil være gennem politisk koordinering af reformer og investeringer baseret på viden om færdigheder. En yderligere vej til at styrke koordineringen mellem medlemsstaterne er gennem yderligere fokus på STEM i opfølgningen på uddannelses- og færdighedsreformer i det europæiske semester.
STEM-ledelsespanelet vil levere handlingsrettede, industridrevne anbefalinger til støtte for STEM-uddannelsespolitik i verdensklasse, der trækker på erhvervslivets erfaringer og behov i den virkelige verden. Disse anbefalinger vil danne grundlag for Det Europæiske Råd på Højt Niveau for Færdigheder.
Under den nuværende flerårige finansielle ramme vil gennemførelsen af den strategiske plan for STEM-uddannelser og relaterede projekter og aktiviteter fortsat trække på genopretnings- og resiliensfaciliteten, fondene under samhørighedspolitikken og Erasmus+ sammen med andre fonde og instrumenter såsom Horisont Europa, programmet for et digitalt Europa og instrumentet for teknisk støtte (TSI). Pilotprojekterne i form af STEM-uddannelsescentrene og STEM-inkubatorerne vil være afhængige af de midler, der er til rådighed under de nuværende programmer.
Fremtidig EU-finansiering vil støtte uddannelse og træning, samtidig med at den afhjælper fragmenteringen af ressourcer på tværs af flere programmer. Dette omfatter et skift fra kortsigtede (individuelle) tiltag til mere langsigtede investeringsprodukter, der mobiliserer private bidrag, trækker på offentlig-private partnerskaber, tackler samfundsmæssige og territoriale forskelle og støtter nationale og subnationale reformer. Kommissionens forslag om i fremtiden at have en plan for hvert land, der forbinder centrale reformer og investeringer, kan bidrage til bedre at opfylde dette mål ved at sikre sammenhæng og effektivitet.
For at opfylde denne ambition skal EU være en strategisk leder, øge talentmassen og fjerne de barrierer, der hæmmer de STEM-uddannelser og de STEM-resultater, som den europæiske økonomi har brug for. Det skal gennemføre en koordineret tilgang, der bygger bro mellem og integrerer uddannelse, industri og politik. Gennem denne strategiske plan øger EU sit engagement i inkluderende uddannelse og træning som en hjørnesten i økonomisk vækst og samfundsmæssige fremskridt og sikrer, at alle kan bidrage til og drage fordel af Europas fremtid og velstand.
Kommissionen opfordrer Europa-Parlamentet, Rådet og arbejdsmarkedets parter til at godkende den strategiske plan for STEM-uddannelser og til aktivt at støtte og bidrage til at gennemføre dens initiativer.
COM(2025) 30 final.
Planens anvendelsesområde dækker bredt uddannelsesområderne "Naturvidenskab, matematik og statistik (05)". "Informations- og kommunikationsteknologi (06)" og "Ingeniør-, fremstillings- og byggevirksomhed (07)" i den internationale standardklassifikation for skolevæsenet (ISCED) samt relaterede tværfaglige områder og studier.
Draghirapporten "The future of European competitiveness – In-depth analysis and recommendations", s. 258.
Draghirapporten "The future of European competitiveness – In-depth analysis and recommendations", s. 272.
De demografiske ændringer i Europa: værktøjer til videre handling, s. 13.
https://digital-strategy.ec.europa.eu/da/library/report-state-digital-decade-2024
Ifølge PISA 2022 var andelen af dårlige resultater på EU-plan i 2022 29,5 % inden for matematik og 24,2 % inden for naturvidenskab (mod henholdsvis 22,4 % og 21,6 % i 2018). Andelen steg markant mellem 2018 og 2022: + 6,6 procentpoint i matematik og + 2,0 i naturvidenskab. Samtidig faldt andelen af elever med de bedste resultater i matematik med 3,1 procentpoint fra 11 % i 2018 til 7,9 % i 2022.
Rådets henstilling fra 2018 om nøglekompetencer for livslang læring indeholder en bred definition af "sikker, kritisk og ansvarlig brug af digitale teknologier til læring, arbejde og deltagelse i samfundet, samt at man beskæftiger sig med disse teknologier".
Europa-Kommissionen: Generaldirektoratet for Uddannelse, Unge, Idræt og Kultur, International Computer and Information Literacy Study (ICILS) in Europe, 2023 – Main findings and educational policy implications, Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2024, https://data.europa.eu/doi/10.2766/5221263 .
De fleste uddannelsessystemer i EU melder om mangel på faste eller midlertidige STEM-lærere med få undtagelser (Grækenland, Italien, Cypern, Ungarn, Portugal og Rumænien). Se Eurydice-rapporten fra 2022 om matematik og naturvidenskabelig læring i skolerne (med henvisning til skoleåret 2020-21) og Uddannelsesovervågningsrapporten 2023 .
https://www.ela.europa.eu/sites/default/files/2024-05/EURES-Shortages_Report-V8.pdf .
Eurostat educ_uoe_grad02.
Det samlede antal nye ph.d.er faldt også med 6,1 % mellem 2015 og 2022.
Eurostat educ_uoe_grad02.
Center for Security and Emerging Technology (2023): The Global Distribution of STEM Graduates: Which Countries Lead the Way?
Eurostat, hrst_st_nsecsex2.
OECD/Europa-Kommissionen (2024), Health at a Glance: Europe 2024: State of Health in the EU Cycle, OECD Publishing, Paris, https://www.oecd.org/en/publications/health-at-a-glance-europe-2024_b3704e14-en.html . s. 36.
En stigning fra 36,2 % i 2022.
En stigning fra 16,1 % i 2022.
En stigning fra 27,1 % i 2022.
En stigning fra 3,7 % i 2022.
Et flagskibsinitiativ fra Europa-Kommissionen, som har til formål at udvikle en meget nøjagtig digital model af jorden (en digital tvilling af jorden) til at modellere, overvåge og simulere naturfænomener, farer og de dermed forbundne menneskelige aktiviteter. https://destination-earth.eu/ .