EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 30.1.2025
COM(2025) 19 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
om gennemførelsen af forordning (EU) 2021/821 om en EU-ordning for kontrol med eksport, mæglervirksomhed, teknisk bistand, transit og overførsel i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse
{SWD(2025) 8 final}
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
om gennemførelsen af forordning (EU) 2021/821 om en EU-ordning for kontrol med eksport, mæglervirksomhed, teknisk bistand, transit og overførsel i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse
1. Indledning
Denne rapport indeholder oplysninger om gennemførelsen af EU's eksportkontrol og den moderniserede forordning (EU) 2021/821 af 19. maj 2021 ("forordningen om produkter med dobbelt anvendelse" eller "forordningen") 1 for produkter med dobbelt anvendelse, der dækker perioden 2022-2023, samt visse vigtige udviklinger i 2024 sammen med EU's aggregerede data og medlemsstaternes eksportkontroldata for 2022.
Dette er den første årsrapport, der er udarbejdet i henhold til den forordning, der trådte i kraft den 9. september 2021. Den markerer en vigtig milepæl i udviklingen af EU's eksportkontrolpolitik gennem mere informationsudveksling om medlemsstaternes afgørelser om tilladelser på eksportkontrolområdet med det formål at øge gennemsigtigheden på dette område.
Som krævet i henhold til forordningen og for at muliggøre den styrkede dataindsamlingsproces offentliggjorde Kommissionen den 17. januar 2024 retningslinjer, der var aftalt med medlemsstaterne om dataindsamling og -behandling i forbindelse med eksportkontrol (retningslinjer for gennemsigtighed) 2 . Disse retningslinjer har gjort det muligt for medlemsstaterne at indsamle statistikker med henblik på udarbejdelsen af EU's årlige rapport om kontrol med eksport af produkter med dobbelt anvendelse. I den forbindelse iværksatte Kommissionen en høring af interessenter om, hvordan der indsamles data om eksportkontrol fra den 27. januar til den 28. februar 2023. På denne baggrund blev denne rapport udarbejdet af Kommissionen med input fra medlemsstaterne 3 i Koordinationsgruppen for Produkter med Dobbelt Anvendelse (DUCG). På grund af deres omfang præsenteres dataene for 2022 fra medlemsstaterne i et konsolideret format i det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager denne årsrapport. Denne rapport vil blive suppleret med offentliggørelsen af dataene for 2023 særskilt som et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene i første kvartal af 2025.
I den periode, som denne rapport dækker, er der sket et stort skift i det geopolitiske landskab. Ruslands angrebskrig mod Ukraine samt den voksende konflikt i Mellemøsten har kun bidraget til at fremhæve betydningen af effektiv kontrol med eksporten af produkter med dobbelt anvendelse, og en sådan kontrol har været en stadig vigtigere del af Kommissionens reaktion på den geopolitiske udvikling, navnlig gennem sanktioner. Samtidig har der i perioden også været en stigende ensidig anvendelse af eksportkontrol uden for anvendelsesområdet for internationale ordninger, f.eks. i forbindelse med halvledere og udstyr til fremstilling af halvledere eller råstoffer, der er kritiske for produktionen af følsomme støtteteknologier.
2. Udviklingen af politikken og de retlige rammer
2.1. Eksportkontrolpolitik
2.1.1. Modernisering af EU's eksportkontrol i henhold til forordningen om produkter med dobbelt anvendelse
Efter vedtagelsen af den styrkede forordning om produkter med dobbelt anvendelse har Kommissionen og medlemsstaterne indledt en effektiv gennemførelse heraf på en række nye områder såsom gennemsigtighed, håndhævelse og kapacitetsopbygning. DUCG spillede en central rolle som beskrevet i kapitel 3 nedenfor, og den udvidede EU's "institutionelle infrastruktur" for eksportkontrol gennem en række ekspertgruppers aktiviteter til udvikling af nye politikker, retningslinjer, procedurer osv.
Dette omfattede i) nedsættelse af en "ekspertgruppe for ny teknologi", der skal udveksle oplysninger med medlemsstaterne om risikovurderinger i forbindelse med fremspirende teknologier, ii) oprettelse af en håndhævelseskoordinationsmekanisme til støtte for de nationale retshåndhævende myndigheders arbejde i hele EU, iii) udvikling af det elektroniske system for produkter med dobbelt anvendelse for at forbedre informationsudvekslingen mellem relevante tjenester i Kommissionen og medlemsstaterne og iv) styrkelse af industriens opsøgende arbejde og overholdelse som led i et "partnerskab med den private sektor".
Kommissionen og medlemsstaterne udarbejdede retningslinjer for at sikre gennemsigtighed med hensyn til nationale tilladelsesbeslutninger som led i medlemsstaternes årsrapporter 4 . Disse retningslinjer blev udarbejdet af den tekniske ekspertgruppe om dataindsamling og gennemsigtighed, der består af repræsentanter for medlemsstaternes eksportkontrolmyndigheder og har Europa-Kommissionen som formand.
I den styrkede forordning lægges også yderligere vægt på eksport af cyberovervågningsprodukter. Den omhandler den potentielle risiko for, at sådanne produkter eksporteres fra Unionen med henblik på misbrug i forbindelse med alvorlige krænkelser af menneskerettighederne eller den humanitære folkeret. Det er i denne forbindelse, at Kommissionen den 16. oktober 2024 offentliggjorde retningslinjer for eksport af cyberovervågningsprodukter 5 i henhold til artikel 5 i forordning (EU) 2021/821 for primært at skabe klarhed for eksportører om, hvordan de skal udvise due diligence og intern overholdelse forud for eksport af cyberovervågningsprodukter.
2.1.2 Høringer og opsøgende aktiviteter
Kommissionen og det tjekkiske formandskab for Rådet afholdt med støtte fra DUCG "eksportkontrolforummet 2022" den 6. december 2022. Dette gav mulighed for at udveksle synspunkter om gennemførelsen af EU's eksportkontrol og den moderniserede EU-eksportkontrolordning med næsten 1 000 interessenter fra erhvervslivet og civilsamfundet 6 . Kommissionen samarbejdede med og gav møde for Europa-Parlamentets undersøgelsesudvalg for at undersøge brugen af Pegasus 7 og tilsvarende spyware (PEGA-udvalget 8 ).
2.1.3 Samarbejde med tredjelande i 2022
Det andet møde i Handels- og Teknologirådet (TTC) mellem EU og USA 9 fandt sted i Paris-Saclay den 16. maj 2022 med det franske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union som vært. På dette møde gav Handels- og Teknologirådet udtryk for et fælles ønske om at anvende eksportkontrolværktøjer til forsvar af sikkerheden. EU og USA forpligtede sig navnlig til at styrke samarbejdet og støtte udvekslingen af oplysninger om teknologier med dobbelt anvendelse og eksportkontrol. Handels- og Teknologirådets arbejde blev anset for at være grundlæggende for udviklingen af fælles tilgange mellem USA og Den Europæiske Union som reaktion på Ruslands angrebskrig mod Ukraine, herunder ved at lette samarbejdet om eksportkontrol. Dette samarbejde støttede yderligere fælles tilgange, herunder ajourføring af listen over kontrollerede varer under hensyntagen til afgørelser truffet af multilaterale eksportkontrolordninger, samarbejdet med partnere og regelmæssige konsultationer om nye foranstaltninger, der kan påvirke EU eller USA.
Efter Handels- og Teknologirådets andet ministermøde opfordrede EU og USA interessenter til at deltage i et andet arrangement om opsøgende arbejde vedrørende eksportkontrol. Arrangementet fandt sted den 19. juli 2022 og viste de fremskridt, der er gjort i Handels- og Teknologirådets arbejdsgruppe 7 om eksportkontrol siden oktober 2021. Det gav også industrien, den akademiske verden og civilsamfundet mulighed for at komme med feedback og idéer til fremtidige initiativer og drøfte prioriteterne for eksportkontrolsamarbejdet med myndighederne i EU og USA.
USA var vært for det tredje ministermøde uden for Washington D.C. den 5. december 2022. Med hensyn til samarbejde om eksportkontrol undersøgte Handels- og Teknologirådet, hvordan man kan forenkle den transatlantiske handel med hensyn til eksport og reeksport af produkter og teknologier med dobbelt anvendelse gennem pilotudveksling af oplysninger. Handels- og Teknologirådet havde også til formål at lette handelen mellem de to partnere gennem en mere koordineret vedtagelse og offentliggørelse af revisioner af multilaterale kontrollister, ved at fortsætte konsultationer om nye reguleringstiltag og ved at koordinere opsøgende arbejde vedrørende eksportkontrol med andre partnere. Parterne forpligtede sig til at styrke håndhævelsessamarbejdet, herunder gennem en konsekvent anvendelse af sanktionsrelaterede eksportrestriktioner rettet mod Rusland og Belarus. Endelig meddelte EU og USA, at de agter at samarbejde om eksportkontrol af følsomme og fremspirende teknologier, samtidig med at der sikres passende beskyttelse mod misbrug af sådanne produkter.
Desuden bidrog Kommissionen og medlemsstaterne aktivt til den globale koalition om sanktioner mod Rusland ("GECC" 10 ), som har 39 medlemmer, der har gennemført stort set samme eksportkontrol som reaktion på Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022. GECC har til formål at afskære Rusland og Belarus fra de råvarer og teknologier og den software, der er nødvendig for at opretholde deres aggression i Ukraine, samt at fratage deres forsvars-, luftfarts- og søfartssektorer vigtige materialer.
Endelig afholdt EU og Norge dialoger mellem EU og Norge om våben og eksportkontrol med produkter med dobbelt anvendelse henholdsvis den 13. juni og den 17. november 2022. Parterne drøftede EU's nye forordning om produkter med dobbelt anvendelse og Norges lovgivningsmæssige udvikling og udvekslede synspunkter om den seneste udvikling inden for eksportkontrol, kommende møder om eksportkontrolordninger og oplysninger om afslag. EU og Norge drøftede også eksportrestriktioner for produkter med dobbelt anvendelse og avancerede teknologier.
2.2. Ajourføring af EU's kontrolliste
EU's kontrolliste i bilag I til forordningen indeholder i alt væsentligt en liste over produkter med dobbelt anvendelse, herunder software og teknologi, som underkastes kontrol, da de potentielt kan anvendes til både civile og militære formål. Listen ajourføres regelmæssigt for at afspejle ændringer i de multilaterale eksportkontrolordninger såsom Wassenaararrangementet, Australiengruppen, Gruppen af Leverandører af Nukleart Materiale og missilteknologiregimet (MTCR).
Den 21. oktober 2022 vedtog Kommissionen Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/66 11 om at ajourføre EU's kontrolliste og bringe EU's forordning om produkter med dobbelt anvendelse i overensstemmelse med de afgørelser, der er truffet i internationale ordninger frem til december 2021. Den ajourførte liste omfatter nye punkter inden for elektronik, halvledere og computere, kemiske og biologiske sektorer samt kategorien rumfart og fremdrift. Den 3. maj 2022 vedtog Kommissionen også Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/699 12 , som fjernede Rusland fra anvendelsesområdet for de generelle EU-eksporttilladelser, der er fastsat i forordningen om produkter med dobbelt anvendelse, som følge af Ruslands militære invasion af Ukraine og den deraf følgende vedtagelse af EU's restriktive foranstaltninger, der har til formål at begrænse eksporten af produkter og teknologi med dobbelt anvendelse til Rusland.
2.3. Nationale gennemførelses- og håndhævelsesforanstaltninger
2.3.1. Gennemførelsesbestemmelser
Forordningen om produkter med dobbelt anvendelse er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Den fastsætter imidlertid, at medlemsstaterne kan træffe visse foranstaltninger til gennemførelse af specifikke bestemmelser, og at sådanne oplysninger om nationale foranstaltninger skal offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Kommissionen offentliggjorde derfor den 8. februar 2022 13 en orienterende note, der giver et ajourført overblik over de foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet, bl.a. udvidelse af kontrollen med mæglervirksomhed og transit, udvidelse af kontrollen til at omfatte produkter, som af hensyn til den offentlige sikkerhed og menneskerettighederne ikke er opført på listen, indførelse af nationale generelle eksporttilladelser og anvendelse af kontrol med overførsler inden for EU af produkter, der ikke er opført på listen. Sådanne orienterende noter sikrer gennemsigtighed i de gældende regler og afspejler EU's bestræbelser på at støtte en konsekvent og effektiv gennemførelse af eksportørernes kontrol i hele EU.
2.3.2. Håndhævelsesforanstaltninger
Kommissionen blev ikke underrettet om ændringer af listen over nationale håndhævelsesforanstaltninger, der blev offentliggjort sammen med den årlige eksportkontrolrapport for 2019 14 .
2.4 Eksport fra Nordirland
Eksport af produkter med dobbelt anvendelse fra EU til Det Forenede Kongerige blev underlagt kontrol i henhold til forordningen med Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen den 1. januar 2021 15 .
Der er fastsat særlige ordninger i protokollen om Nordirland (NI) 16 , hvori det fastsættes, at forordningen finder anvendelse på og i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Nordirland 17 , idet Det Forenede Kongerige fungerer som kompetent myndighed i henhold til forordningen for eksport fra Nordirland til tredjelande uden for EU. Kommissionen har udviklet et særligt sikkert elektronisk værktøj til at støtte udvekslingen af oplysninger med Det Forenede Kongeriges kompetente myndighed med ansvar for anvendelsen af forordningen i og fra Nordirland, som blev anvendt i hele 2022. Dette gør det muligt for de britiske myndigheder at få adgang til oplysninger om afslag på i alt væsentligt identiske transaktioner, der er udstedt af EU-medlemsstaterne, og at have bilaterale samråd med den udstedende medlemsstat som fastsat i forordningen.
3. Aktiviteterne i Koordinationsgruppen for Produkter med Dobbelt Anvendelse
DUCG samler eksperter fra Kommissionen og medlemsstaterne for at undersøge ethvert spørgsmål vedrørende anvendelsen af eksportkontrol 18 . I 2022 afholdt DUCG syv møder: den 20. januar, 15. marts, 24. maj, 14. juli, 11. oktober og 8. december og i form af et eksportkontrolforum med interessenter den 6. december 2022. Den 14. juli 2022 blev der afholdt et særligt møde for at gennemgå udkastet til delegeret forordning 2021 om ajourføring af bilag I til forordningen. DUCG blev også hørt i 2022 om en ekstraordinær ajourføring af bilag I med henblik på at medtage produkter, der kontrolleres af Australiengruppen.
3.1. Høringer om spørgsmål vedrørende gennemførelsen – generel informationsudveksling
Kommissionen og medlemsstaternes repræsentanter i DUCG gennemførte generelle informationsudvekslinger om eksportkontrolspørgsmål. DUCG udvekslede navnlig synspunkter om gennemførelsesaspekter såsom sondringen mellem "nationale foranstaltninger" og "nationale kontrollister" i henhold til forordningens artikel 9, tilladelser til store projekter og kontrol af immaterielle eksporter/overførsler.
3.2 Retningslinjer og vejledningsnoter
DUCG indledte en undersøgelse blandt de kompetente myndigheder om gennemførelsen af retningslinjerne for forskning i produkter med dobbelt anvendelse af 23. september 2021 19 , godkendte en plan for overvågning af gennemførelsen af retningslinjerne for industriens overholdelse, udvekslede oplysninger om nationale gennemførelsesforanstaltninger for at ajourføre den officielle informationsmeddelelse om nationale foranstaltninger og indledte drøftelser om udarbejdelsen af retningslinjer for immateriel teknologioverførsel.
3.3 Teknisk udveksling af oplysninger – tekniske ekspertgrupper
Medlemsstaternes kompetente myndigheder i DUCG ydede teknisk ekspertise til støtte for ajourføringerne af EU's kontrolliste og deltog i drøftelser om en række specifikke gennemførelsesspørgsmål som nævnt ovenfor.
Under Kommissionens koordinering tog DUCG initiativer til at løse visse problemer med den tekniske gennemførelse, og den nedsatte særlige ekspertgrupper til at gennemføre kravene i den nye forordning. Tekniske ekspertgruppers særlige rolle anerkendes nu i artikel 24, stk. 3, i den nye forordning.
Følgende ekspertgrupper var aktive i 2022:
a)Ekspertgruppen vedrørende overvågningsteknologi (STEG) giver eksperter fra medlemsstaterne mulighed for at bidrage til udviklingen af EU's kontrol med eksport af cyberovervågningsprodukter. STEG's mandat omfatter tekniske drøftelser om risici i forbindelse med eksport af cyberovervågningsprodukter – navnlig risikoen for, at sådanne produkter anvendes i forbindelse med intern undertrykkelse eller alvorlige krænkelser af menneskerettighederne og/eller den humanitære folkeret. STEG har siden 2021 arbejdet på at udarbejde retningslinjer for eksport af cyberovervågningsprodukter i henhold til artikel 5 i forordning (EU) 2021/821 20 . I 2022 var fokus i dette arbejde på anvendelsesområdet for definitionen af cyberovervågningsprodukter.
b)Den tekniske ekspertgruppe om fremspirende teknologier (ETEG) fortsatte med at udveksle oplysninger om risici i forbindelse med eksport af fremspirende teknologier, og de udfordringer, der er forbundet med at kontrollere dem. ETEG-medlemmerne udpegede oprettelsen og anvendelsen af et operationelt redskab til risikovurdering som hovedprioritet. ETEG tilrettelagde også drøftelser om kvanteteknologi, herunder præsentationer ved repræsentanter for den private sektor.
c)Håndhævelseskoordinationsmekanismen blev iværksat i overensstemmelse med forordningens artikel 25 for at støtte udvekslingen af oplysninger og det direkte samarbejde mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder og håndhævelsesorganer.
d)Den tekniske ekspertgruppe om dataindsamling og gennemsigtighed (DCT-TEG) var særlig aktiv og mødtes syv gange i 2022 for at udarbejde retningslinjerne for gennemsigtighed. Eksperterne drøftede flere udkast og havde omfattende drøftelser om en ny metode til indsamling og indberetning af data om tilladelser med henblik på en offentlig høring 21 med interessenter i begyndelsen af 2023.
e)Den tekniske ekspertgruppe om kapacitetsopbygning (CB-TEG) blev nedsat med henblik på at støtte regelmæssig uddannelse og udveksling af ekspertise i miljøet inden for produkter med dobbelt anvendelse i EU, herunder gennem udvikling af fælles uddannelsesprogrammer for medlemsstaternes embedsmænd. CB-TEG indsamlede input fra medlemsstaterne om uddannelsesbehov og gjorde fremskridt med udarbejdelsen af en gennemførlighedsrapport.
3.4 Teknisk støtte til udarbejdelse af ajourføringer af EU's kontrolliste og nationale gennemførelsesforanstaltninger
I overensstemmelse med forordningens artikel 17 afholdt DUCG tekniske informationsmøder for at støtte udarbejdelsen af forslaget til Kommissionens delegerede forordning om ajourføring af EU's kontrolliste. Nationale eksperter og observatører fra Europa-Parlamentet deltog i et særligt møde i DUCG den 14. juli 2022 med præsentationer fra det tyske forbundskontor for økonomiske anliggender og eksportkontrol (BAFA) om de vigtigste ændringer af EU's kontrolliste. Kommissionen vedtog den delegerede retsakt i oktober 2022.
DUCG udvekslede oplysninger om nationale gennemførelsesforanstaltninger og udarbejdede ajourføringen af den orienterende note om nationale foranstaltninger, som blev offentliggjort den 8. februar 2022.
3.5 Udveksling af tilladelses- og gennemførelsesdata
DUCG afsluttede indsamlingen af data om tilladelser for 2020 på grundlag af det aftalte spørgeskema om dataudveksling (DEQ) med henblik på at give et overblik over gennemførelsen af eksportkontrol i hele EU og gøre det muligt at offentliggøre aggregerede data i årsrapporten om EU's eksportkontrol for 2019 22 . DUCG indledte også indsamlingen af data om tilladelser for 2021.
3.6 IT-værktøjer til udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og til brug for elektroniske tilladelser
Kommissionen fortsatte med støtte fra DUCG med at udvikle e-systemet for produkter med dobbelt anvendelse (DUeS) som IT-rygraden i EU's eksportkontrolnetværk. Denne platform spiller en central rolle for en effektiv anvendelse af forordningen.
Der blev udviklet nye funktioner for at støtte udvekslingen af oplysninger om afslag på overførsler inden for EU og for at støtte den regelmæssige gennemgang og ajourføring om afslag. DUCG afsluttede navnlig gennemgangen af afslag i 2013 og gik videre med gennemgangen af 2014-data.
Andre DUeS-funktioner blev forbedret som følger:
a)I januar 2022 blev der indført en ny funktion til at gennemgå afslag.
b)I marts 2022 blev der oprettet et nyt modul til støtte for informationsudveksling i forbindelse med meddelelser/tilladelser og afslag i henhold til de russiske og belarusiske sanktionsbestemmelser. Efterfølgende ajourføringer blev indført for at gennemføre de ændringer, der var nødvendige efter ajourføringen af sanktionspakkerne.
c)En ny funktion gjorde det muligt at udveksle oplysninger om gennemførelsen af Ruslands sanktioner med medlemsstaterne.
2022 var også det andet driftsår for eLicensing-systemet for produkter med dobbelt anvendelse, som gør det muligt for kompetente myndigheder og eksportører at administrere kontrollen online og mindske den administrative byrde i forbindelse med denne kontrol. Hensigten er, at det skal erstatte offlinesystemer eller forældede nationale elektroniske systemer for at muliggøre en mere fleksibel udveksling af oplysninger – herunder indberetning af data om tilladelser til Kommissionen i forbindelse med forordningens artikel 26. I 2021 blev eLicensing-systemet taget i brug i Letland og Rumænien. I 2022 blev systemet yderligere forbedret og tilpasset for at støtte den italienske tilladelsesudstedende myndighed (fra juli 2022), og man arbejdede fortsat på at gøre de slovenske og vallonske myndigheder til brugere af systemet i 2023. På samme måde udtrykte Ungarn og Belgien (Bruxelles-regionen) interesse i at deltage i projektet.
Uden for EU og som led i sine dialoger med partnerlandene undersøger Kommissionen mulighederne for at stille eLicensing-værktøjet til rådighed for partnerne. Moldova, Bosnien-Hercegovina og Serbien udtrykte interesse for at anvende værktøjet.
eLicensing-projektet udvikler sig også i nye retninger for at gøre kontrollen mere effektiv, f.eks. ved at forbinde eLicensing-systemet med de nationale toldsystemer via toldmyndighedernes kvikskrankemiljø. Dette gør det meget lettere at udveksle oplysninger på tværs af grænserne og med toldmyndighederne, reducerer regelbyrden for operatørerne og giver mulighed for automatisk administration af tilladelser. Dette sker via "Certification Exchange"-platformen "CERTEX", der forvaltes af GD TAXUD. Forbindelsen mellem eLicensing og de nationale toldmyndigheder har været operationel siden december 2022.
Efter anmodning fra medlemsstater, der allerede anvender eLicensing-systemer, iværksatte Kommissionen i april 2022 et nyt "eLicensing bridge"-projekt for at gøre det muligt at forbinde de nationale tilladelsessystemer med toldsystemerne gennem eLicensing. Finland deltager i pilotprojektet. Belgien (Flandern) udtrykte interesse for at deltage i projektet.
3.7 Gennemsigtighed og opsøgende arbejde
DUCG bidrog til udarbejdelsen af den årlige eksportkontrolrapport for 2022 – offentliggjort sammen med den anden årsrapport om screening af udenlandske direkte investeringer ("FDI") 23 – som indeholder oplysninger til interessenterne om gennemførelsen af kontrol med eksport af produkter med dobbelt anvendelse i Den Europæiske Union, herunder om aktiviteterne i Koordinationsgruppen for Produkter med Dobbelt Anvendelse.
3.8 Støtte til internationalt samarbejde
I forbindelse med Handels- og Teknologirådets eksportkontrolarbejdsgruppe med USA støttede DUCG relevante drøftelser om forenkling af reeksport, navnlig i) for at undersøge national praksis i forbindelse med anvendelsen af EU's generelle eksporttilladelse EU001 og ii) gennem særlige ekspertdrøftelser om amerikanske tilladelsesundtagelser, der tillader reeksport fra EU af produkter med dobbelt anvendelse med oprindelse i USA.
3.9 Forskning i dobbelt anvendelse og kontrol med immateriel eksport
DUCG var vært for særlige drøftelser om de indbyrdes forbindelser mellem eksportkontrol og forskning, der involverer teknologi med dobbelt anvendelse. Sådanne drøftelser fandt sted inden for rammerne af Kommissionens strategi for internationalt FoI-samarbejde (Horisont Europa) og med støtte fra Kommissionens eksperter fra GD for Forskning og Innovation og eksterne eksperter.
3.10 Oversigt over udviklingen vedrørende produkter med dobbelt anvendelse i 2023 og 2024
1.Ajourføringer af bilag I til forordningen:
·Den 11. januar 2023 offentliggjorde Kommissionen delegeret forordning (EU) 2023/66 om ændring af bilag I til forordningen om produkter med dobbelt anvendelse i Den Europæiske Unions Tidende (EUT). Denne årlige ajourføring bringer listen i overensstemmelse med de beslutninger, der er truffet i de multilaterale eksportkontrolordninger, og er uafhængig af EU's eksportrestriktioner over for Rusland eller Belarus.
·Den 23. februar 2023 offentliggjorde Kommissionen delegeret forordning (EU) 2023/996 i EUT med henblik på undtagelsesvis at ajourføre bilag I til forordningen for at medtage produkter, der er underlagt kontrol under Australiengruppen.
·Den 15. september 2023 offentliggjorde Kommissionen delegeret forordning 2023/2616 som den regelmæssige årlige ajourføring af bilag I til forordningen. Denne forordning har fundet anvendelse siden den 16. september 2023.
·Den 5. september 2024 vedtog Kommissionen den årlige ajourføring af bilag I, som forventes at træde i kraft to måneder senere.
2.Medlemsstaternes nationale kontrollister
·Kommissionen offentliggjorde den første EU-samling af nationale kontrollister den 20. oktober 2023, som omfatter de nationale kontroller, som Spanien og Nederlandene har vedtaget vedrørende visse nye teknologier. Den blev revideret den 27. september 2024 for at medtage nationale kontroller vedtaget af Frankrig. Denne samling afspejler kontrol af produkter på nationalt plan, som ikke er vedtaget i de multilaterale ordninger om visse fremspirende teknologier. Dette er den første samling af nationale kontrollister i henhold til forordningen. Det giver medlemsstaterne mulighed for at pålægge godkendelseskrav ved at henvise til andre medlemsstaters nationale kontrollister, der offentliggøres i samlingen, uden nødvendigvis at skulle vedtage deres egne nationale kontroller.
3.Eksportkontrol i henhold til den økonomiske sikkerhedsstrategi
·Efter vedtagelsen af den økonomiske sikkerhedsstrategi den 20. juni 2023 24 offentliggjorde Kommissionen den 24. januar 2024 en hvidbog om eksportkontrol 25 , der skitserer, hvordan EU's eksportkontrol kan gøres mere effektiv i forbindelse med voksende geopolitiske spændinger med henblik på bedre at opretholde den internationale sikkerhed og beskytte EU's sikkerhedsinteresser. I hvidbogen foreslås foranstaltninger på kort og mellemlang sigt til at forbedre koordineringen af eksportkontrollen med produkter med dobbelt anvendelse i EU. Blandt de foreslåede tiltag skal nævnes følgende: ensartet EU-kontrol af produkter, der ikke er vedtaget på multilateralt plan på grund af blokeringer eller forsinkelser i eksportkontrolordningerne, et forum for politisk koordinering af eksportkontrol, en mekanisme til bedre koordinering af nye nationale kontrollister og evalueringen af EU's forordning om produkter med dobbelt anvendelse i 2025. Hvidbogen var genstand for en offentlig høring, der løb fra den 2. februar til den 30. april 2024, og hvortil der blev modtaget 23 svar, som indgik i Kommissionens interne drøftelser.
4.Eksportrestriktioner over for Rusland
·I hele 2023 og 2024 fortsatte Kommissionen aktivt med at stramme eksportrestriktionerne for produkter med dobbelt anvendelse i forbindelse med sanktionerne mod Rusland, herunder gennem vedtagelsen af en 14. sanktionspakke i juni 2024 26 . Kommissionen offentliggjorde også retningslinjer for at støtte gennemførelsen og håndhævelsen af sanktioner og for at imødegå omgåelse af sanktioner. Kommissionen har navnlig i samarbejde med partnere – Japan, Det Forenede Kongerige og USA – udarbejdet en liste over såkaldte fælles højt prioriterede punkter (senest ajourført i februar 2024) 27 , herunder produkter med dobbelt anvendelse og avancerede teknologier, der anvendes i russiske våbensystemer, som findes på slagmarken i Ukraine, eller som er kritiske for udviklingen, produktionen eller anvendelsen af disse russiske militære systemer.
5.Internationalt opsøgende arbejde
·Kommissionen drøftede eksportkontrolrelaterede spørgsmål med partnere såsom USA i hele 2023. Navnlig blev der på det fjerde møde i Handels- og Teknologirådet mellem USA og EU den 10. maj 2023 drøftet områder såsom handelslettelser, og mødet udgjorde et stærkt grundlag for samarbejde om Ruslandrelaterede sanktioner. Det seneste interessentmøde i Handels- og Teknologirådet fandt sted den 19. juli 2023 med fokus på reeksport af produkter med dobbelt anvendelse. Endelig havde Kommissionen en virtuel første eksportkontroldialog med Kina den 26. oktober 2023 og en anden den 24. oktober 2024.
4. EU's eksportkontrol – nøgledata
I dette afsnit præsenteres EU's aggregerede eksportkontroldata for referenceåret 2022. På grund af deres omfang præsenteres de underliggende data fra medlemsstaterne i konsolideret form i det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager rapporten. Dataene er stillet til rådighed i overensstemmelse med de nye retningslinjer for indberetning 28 , som hermed anvendes for første gang.
Med vedtagelsen af forordning (EU) 2021/821 viste EU sit engagement i at styrke offentlig rapportering og gennemsigtighed. I henhold til forordningens artikel 26 skal offentliggørelsen af en årlig EU-rapport om gennemførelsen af kontrol indeholde relevante oplysninger om tilladelser, afslag og forbud samt oplysninger om forvaltningen og om gennemførelse af kontroller.
Siden 2013 har Koordinationsgruppen vedrørende Produkter med Dobbelt Anvendelse på frivillig basis udviklet en mekanisme til indsamling af data om tilladelser og støttet udarbejdelsen af en årlig beretning til Europa-Parlamentet og Rådet, der omfattede EU's aggregerede data om tilladelser og andre eksportkontrolrelaterede oplysninger. Dataindsamlingen fandt sted på årsbasis, og formatet blev gradvist udvidet i et forsøg på at indsamle data vedrørende forskellige typer tilladelser og vedrørende forvaltning, gennemførelse og håndhævelse af kontroller.
I henhold til de nyligt vedtagne retningslinjer om gennemsigtighed er dataindsamlingsmetoden udformet til at forblive holdbar over tid, således at medlemsstaterne kan give Kommissionen relevante oplysninger på en effektiv og omkostningseffektiv måde, som er statistisk forsvarlig og under behørig hensyntagen til beskyttelsen af personoplysninger, kommercielt følsomme oplysninger eller beskyttede forsvarspolitiske, udenrigspolitiske eller nationale sikkerhedsoplysninger.
4.1. Typer af produkter
Forordningen gælder hovedsageligt for eksport af de ca. 1 800 produkter med dobbelt anvendelse, som er angivet i EU's kontrolliste og klassificeret i ti kategorier (figur 1). Det er det underliggende rationale, der fik EU-eksperterne til at gruppere punkterne i bilag I i "typer af punkter" med henblik på EU's årsberetning 29 .
Figur 1: Antal produkter med dobbelt anvendelse, der er opført i de ti kategorier i bilag I til forordningen
For at sikre den krævede grad af gennemsigtighed i den offentlige rapportering og samtidig sikre en effektiv og bæredygtig dataindsamling over tid blev det besluttet, at referencescenariet for bestemmelse af typerne af produkter skulle bygge på klassificeringen af produkter med dobbelt anvendelse på femcifret niveau 30 , samtidig med at det sikres, at fastlæggelsen af "typer af produkter" understøtter tilvejebringelsen af meningsfulde oplysninger ud fra et sikkerheds-, politik- og handelsperspektiv. Bilag A til retningslinjerne indeholder en beskrivelse af listen over 52 "typer af produkter", der anvendes til indsamling af data om tilladelser og udarbejdelse af denne årsrapport. Tilladelserne opdeles efter produkttype og relevante bestemmelsessteder i overensstemmelse med kravene i forordningen, samtidig med at der tages hensyn til de forskellige tilladelsers art, formål og karakteristika samt den varierende praksis i medlemsstaterne for udstedelse af tilladelser og indsamling af data. Det var endvidere nødvendigt at tilpasse den relevante dataindsamling og medlemsstaternes indberetning til Kommissionen i overensstemmelse med de særlige forhold, der gør sig gældende for de forskellige typer nationale tilladelser og national praksis. Tallene i denne rapport viser derfor antallet af medlemsstater, der har fremlagt de data, der ligger til grund for hver godkendelsestype. Med denne metode anerkendes det også, at tilladelser kan vedrøre flere produkter, der falder ind under flere typer produkter.
Med hensyn til cyberovervågningsprodukter omfatter definitionen i artikel 2, nr. 20), både produkter, der er opført i bilag I, og produkter, der ikke er opført på listen. I bilag B til retningslinjerne udpeges fem produkter i bilag I til forordningen, som opfylder definitionen i artikel 2, nr. 20). Beslutningen om, hvorvidt et specifikt produkt, der ikke er opført på listen, opfylder kravene i den retlige definition, træffes fra sag til sag af medlemsstaterne og Kommissionen inden for STEG. Ansøgninger om og tilladelser til cyberovervågningsprodukter, der ikke er opført på listen, skal også medtages i årsrapporten i overensstemmelse med forordningens artikel 26, stk. 2, på grundlag af data fra medlemsstaterne. Ansøgninger og tilladelser vedrørende andre produkter, der er opført på listen, kan medtages i beretningen på grundlag af den relevante kompetente myndigheds afgørelse.
4.2 Oversigt over tilladelser efter tilladelsestype 31
I 2022 nåede den samlede værdi af den tilladte handel med produkter med dobbelt anvendelse 32 57,3 mia. EUR, hvilket svarer til 2 % af eksporten af varer til lande uden for EU (figur 2). I runde tal svarer det til 138 764 tilladelser og meddelelser 33 . Med hensyn til typerne af tilladelser henhører størstedelen af transaktionerne under generelle EU-eksporttilladelser (93 311), generelle nationale eksporttilladelser (26 953) og individuelle tilladelser (17 072). Værdimæssigt var de vigtigste typer tilladelser globale eksporttilladelser (27,3 mia. EUR), individuelle eksporttilladelser (17,1 mia. EUR) og generelle EU-eksporttilladelser (9,6 mia. EUR).
4.3 Afslag og forbud
I 2022 blev der indberettet 813 afslag til en værdi af 0,98 mia. EUR. Disse tal viser, at kun en lille del af EU's eksport fik afslag (0,04 % af værdien af den samlede eksport til lande uden for EU-27 det år).
Figur 2: Eksporttilladelser efter type af tilladelse
4.4 Individuelle tilladelser
Individuelle tilladelser er tilladelser, der er udstedt til en bestemt eksportør til en slutbruger eller modtager i et tredjeland, og som dækker et eller flere produkter med dobbelt anvendelse. I denne rapport betragtes individuelle eksporttilladelser, tilladelser til mæglervirksomhed, tilladelser til ydelse af teknisk bistand, transittilladelser, overførselstilladelser inden for EU, tilladelser i henhold til en national kontrolforanstaltning og tilladelser til produkter, der ikke er opført på listen, alle som individuelle tilladelser, jf. retningslinjerne.
Oversigten over individuelle tilladelser i 2022 for de ti kategorier af produkter i bilag I til forordningen samt produkter, der ikke er opført på listen, og som er underlagt kontrol (figur 3), viser, at det højeste antal tilladelser målt i markedsværdi blev givet til kategori 0 – Nukleare materialer og faciliteter samt nukleart udstyr (8,1 mia. EUR, 41 % af den samlede værdi), efterfulgt af kategori 2 – Materialebehandling (2,5 mia. EUR, 13 % af den samlede værdi) og kategori 5 – Telekommunikation og "informationssikkerhed" (2,3 mia. EUR, 12 % af den samlede værdi). Med hensyn til mængden af individuelle tilladelser var det største tal for kategori 2 – Materialebehandling (5 592 svarende til 29 % af det samlede antal), efterfulgt af kategori 1 – Særlige materialer og tilhørende udstyr (4 501 svarende til 23 % af det samlede antal) og kategori 5 – Telekommunikation og "informationssikkerhed" (3 205 svarende til 17 % af det samlede antal).
Figur 3: Individuelle eksporttilladelser efter produktkategori i bilag I til forordning (EU) 2021/821
Opdeling af værdien af individuelle tilladelser efter type af produkter (figur 4.1 og 4.2) viser, at de fem vigtigste produkter er 0EC1 – Nukleare materialer, faciliteter, anlæg og udstyr (6,4 mia. EUR, 33 % af den samlede værdi), 2EC1 – Værktøjsmaskiner og -systemer og komponenter til industrielt udstyr (1,8 mia. EUR, 9 % af den samlede værdi), 5EC2 – Produkter og udstyr til informationssikkerhed og kryptoanalyse (1,3 mia. EUR, 7 % af den samlede værdi), 9EC1 – Luft- og rumfartsmotorer og gasturbiner (undtagen ubemandede luftfartøjer (UAV)) (1,1 mia. EUR, 6 % af den samlede værdi) og XEC1 – Andet/ikke opført på listen (1,1 mia. EUR, 6 % af den samlede værdi).
Figur 4.1: Individuelle eksporttilladelser efter produkttype (del 1)
Figur 4.2: Individuelle eksporttilladelser efter produkttype (del 2)
Vedrørende bestemmelsessteder omfattet af individuelle tilladelser (figur 5 og 6) var Kina det største bestemmelsessted målt i værdi (5,6 mia. EUR, 28 % af den samlede værdi) efterfulgt af Sydkorea (1,7 mia. EUR, 9 % af den samlede værdi), USA (1,3 mia. EUR, 7 % af den samlede værdi), Japan (1,04 mia. EUR, 5 % af den samlede værdi) og Singapore (994 mio. EUR, 5 % af den samlede værdi). Samlet set tegner de 25 største bestemmelsessteder uden for EU sig for 90 % af de individuelle tilladelser efter værdi 34 . Med hensyn til overførsler inden for EU var de vigtigste bestemmelsessteder Frankrig (301 mio. EUR), Belgien (251 mio. EUR), Sverige (188 mio. EUR), Ungarn (141 mio. EUR) og Spanien (113 mio. EUR). Sammenlignet med bestemmelsessteder uden for EU synes overførsler inden for EU at være begrænsede, fordi der for størstedelen af eksporten af produkter med dobbelt anvendelse inden for EU ikke kræves tilladelse i henhold til forordningen.
Figur 5: Individuelle eksporttilladelser efter bestemmelsessted
Figur 6: Individuelle eksporttilladelser efter de vigtigste bestemmelsessteder uden for EU og efter bestemmelsessteder inden for EU
4.5 Globale eksporttilladelser
I betragtning af arten, formålet med og kendetegnene ved hver type tilladelse anerkendes det i retningslinjerne, at globale eksporttilladelser oftest indeholder anslåede eller åbne eksportværdier og udstedes enten for et eller flere produkter og et enkelt bestemmelsessted eller for et eller flere produkter til flere bestemmelsessteder. Globale tilladelser mindsker således de kompetente myndigheders og eksportørernes administrative byrde i forbindelse med lignende og/eller hyppige transaktioner. For at sikre ikkespredningsmålene skal eksportørerne udarbejde og forelægge et internt program til sikring af overholdelse af reglerne for at kunne opnå en global tilladelse. Da forordningen overlader den konkrete udformning af globale tilladelser til medlemsstaterne, anvendes der også forskellig praksis i medlemsstaterne. Med henblik på at give offentligheden meningsfulde oplysninger, samtidig med at der tages hensyn til forskellige nationale praksisser og rationalet bag globale eksporttilladelser, tilpasses den relevante dataindsamling og -rapportering i retningslinjerne. Medlemsstaterne indberetter data om tilladelser til Kommissionen i overensstemmelse hermed med fokus på: i) den samlede værdi af den globale eksporttilladelse (27,3 mia. EUR, svarende til 48 % af den tilladte værdi i 2022) og ii) en opdeling af den samlede mængde globale tilladelser efter typer af produkter (figur 8.1 og 8.2) og bestemmelsessteder (figur 9.1 og 9.2).
Efter kategori af produkter i bilag I til forordningen (figur 7) blev de fleste tilladelser givet efter mængde til kategori 5 – Telekommunikation og "informationssikkerhed" (39 %), kategori 2 – Særlige materialer og tilhørende udstyr (11 %) og kategori 6 – Sensorer og lasere (11 %).
Opdelingen af mængden af globale eksporttilladelser efter type af produkter (figur 8.1 og 8.2) viser, at de fem vigtigste produkter er 5EC2 – Produkter og udstyr til informationssikkerhed og kryptoanalyse (18 %), 5EC3 – Software til telekommunikations- og informationssikkerhed (14 %), 6EC1 – Optisk og akustisk udstyr, relaterede komponenter og materialer, andre sensorer (10 %), 4EC1 – Computere (8 %) og 5EC4 – Teknologi til telekommunikations- og informationssikkerhed (7 %).
Figur 7: Globale eksporttilladelser efter kategori af produkter i bilag I til forordning (EU) 2021/821
Figur 8.1: Globale eksporttilladelser efter produkttype (del 1)
Figur 8.2: Globale eksporttilladelser efter produkttype (del 2)
Med hensyn til bestemmelsessteder (figur 9 og 10) blev de fleste mængdemæssige tilladelser givet for eksport med bestemmelsessteder i Kina (3 %), Taiwan (2 %), Indien (2 %), Hongkong (1 %) og Singapore (1 %). Samlet set tegner de 25 største bestemmelsessteder sig kun for 31 % af tilladelserne målt i mængde af globale eksporttilladelser, da en global tilladelse ofte dækker flere bestemmelsessteder 35 .
Figur 9: Globale eksporttilladelser efter bestemmelsessted
Figur 10: Globale eksporttilladelser efter de vigtigste bestemmelsessteder
4.6 Generelle nationale tilladelser og EU-tilladelser
Nationale generelle eksporttilladelser og generelle EU-eksporttilladelser udstedes for at lette handelen med produkter med dobbelt anvendelse og samtidig mindske den administrative byrde for eksportører og eksportkontrolmyndigheder.
Generelle EU-eksporttilladelser udstedes af Den Europæiske Union til eksportører, der underretter de kompetente myndigheder under overholdelse af de relevante forudsætninger, der er fastsat i forordningen. Med forordningen fastsættes bestemmelser om otte typer generelle EU-eksporttilladelser i EU 36 .
Langt størstedelen af anvendelsen af de generelle EU-eksporttilladelser i 2022 svarede til EU001 (86 % med hensyn til værdi, 95 % med hensyn til mængden) med ti bestemmelsessteder, herunder flere vigtige handelspartnere for EU.
Figur 11: Generelle EU-eksporttilladelser
Medlemsstaterne udsteder generelle nationale eksporttilladelser til eksportører, der underretter de kompetente myndigheder under overholdelse af de relevante forhåndsbetingelser, der er fastsat i gældende national lovgivning. Listen over generelle nationale eksporttilladelser, som medlemsstaterne har meddelt for 2022, findes i et bilag til denne rapport med nærmere oplysninger om bestemmelsessteder og typer af produkter, der er omfattet af hver enkelt generel national eksporttilladelse.
Figur 12 viser værdien af de generelle EU-eksporttilladelser og de generelle nationale eksporttilladelser fordelt på kategorierne i bilag I til forordningen. De højeste værdier svarer til kategori 5 – Telekommunikation og "informationssikkerhed" (4,98 mia. EUR, 46 % af den samlede værdi), kategori 3 – Elektronik (1,64 mia. EUR), kategori 2 – Materialebehandling (1,56 mia. EUR, 15 % af den samlede værdi) og kategori 9 – Rumfart og fremdrift (1,30 mia. EUR, 15 % af den samlede værdi).
Figur 12: Generelle EU-eksporttilladelser og generelle nationale eksporttilladelser efter kategori af produkter i bilag I til forordning (EU) 2021/821
Opdeling af værdien af de generelle EU-eksporttilladelser og generelle nationale eksporttilladelser efter type af produkter (figur 13.1 og 13.2) viser, at de fem øverste produkter er 5EC2 – Produkter og udstyr til informationssikkerhed og kryptoanalyse (4,81 mia. EUR, 45 % af den samlede værdi), 3EC4 – Udstyr til fremstilling og afprøvning af halvlederkomponenter eller -materialer (1,32 mia. EUR, 12 % af den samlede værdi), 9EC3 – Raketter og rumfartøjer (961 mio. EUR, 9 % af den samlede værdi), 2EC1 – Værktøjsmaskiner og -systemer og komponenter til industrielt udstyr (860 mio. EUR, 8 % af den samlede værdi) og 2EC2 – Kemisk og biologisk fremstillingsudstyr (675 mio. EUR, 6 % af den samlede værdi).
Figur 13.1: Generelle EU-eksporttilladelser og generelle nationale eksporttilladelser efter produkttype (del 1)
Figur 13.2: Generelle EU-eksporttilladelser og generelle nationale eksporttilladelser efter produkttype (del 2)
Hvad angår bestemmelsessteder, der er godkendt i henhold til generelle EU-eksporttilladelser og generelle nationale eksporttilladelser, var top 5 USA (6,60 mia. EUR, 51 % af den samlede værdi), Det Forenede Kongerige (2,21 mia. EUR, 17 % af den samlede værdi), Schweiz (1,16 mia. EUR, 9 % af den samlede værdi), Kina (512 mio. EUR, 4 % af den samlede værdi) og Japan (432 mio. EUR, 3 % af den samlede værdi). Dette viser, at langt størstedelen af eksporten af produkter med dobbelt anvendelse, der er omfattet af generelle eksporttilladelser, er rettet mod lande, der er opført i den generelle EU-eksporttilladelse EU001. Dette forklares også ved, at værdien af den eksport, der er tilladt i henhold til generelle EU-eksporttilladelser, er meget højere end i henhold til generelle nationale eksporttilladelser (9,65 mia. EUR mod 846 mio. EUR, jf. figur 2).
Figur 14: Generelle EU-eksporttilladelser og generelle nationale eksporttilladelser efter bestemmelsessted
Figur 15: Generelle EU-eksporttilladelser og generelle nationale eksporttilladelser fordelt på de vigtigste bestemmelsessteder
4.7 Registrerede brugere af generelle nationale eksporttilladelser og generelle EU-eksporttilladelser
For at give oplysninger om eksportørernes underretninger i overensstemmelse med forordningen 37 indeholder årsrapporten data om antallet af eksportører, der har underrettet eller er registreret hos den kompetente myndighed med henblik på at anvende generelle EU-eksporttilladelser eller generelle nationale eksporttilladelser.
I 2022 var der i alt 7 033 eksportører, der anvendte generelle EU-eksporttilladelser, herunder 80,57 % af dem, der anvendte EU001, og 3 492 eksportører, der anvendte generelle nationale eksporttilladelser. Med hensyn til underretninger om eller registreringer af første anvendelse i 2022 var tallene henholdsvis 676 for generelle EU-eksporttilladelser (73 % for EU001) og 218 for generelle nationale eksporttilladelser.
Figur 16: Eksportører, der er registreret eller har givet underretning om anvendelse af generelle EU-eksporttilladelser og generelle nationale eksporttilladelser
4.8 Data om produkter med dobbelt anvendelse, der er klassificeret som cyberovervågningsprodukter i henhold til forordningens artikel 2, nr. 20)
I 2022 modtog medlemsstaterne i alt 288 ansøgninger (figur 17) om eksport af cyberovervågningsprodukter, hovedsagelig i forbindelse med Systemer til aflytning af telekommunikation (216 ansøgninger), efterfulgt af Software til overvågning af kommunikation (28 ansøgninger) og Intrusionsoftware (20 ansøgninger). Figur 18.1 og 18.2 viser bestemmelsesstederne for ansøgninger om eksport af cyberovervågningsprodukter. I 2022 blev der udstedt 224 tilladelser, og 37 blev afvist. Dette viser en stigning i antallet af tilladelser til cyberovervågningsprodukter (sammenlignet med 115 tilladelser udstedt i 2021), en tendens, der er bekræftet siden 2020. Antallet af afslag på eksport af cyberovervågningsprodukter 38 synes at være ret stabilt (35 afslag i 2021).
Figur 17: Ansøgninger om eksport af cyberovervågningsprodukter 39
Figur 18.1: Ansøgninger om eksport af cyberovervågningsprodukter efter bestemmelsessted
Figur 18.2: Ansøgninger om eksport af cyberovervågningsprodukter efter bestemmelsessted
4.9 Oplysninger om forvaltning og håndhævelse
Medlemsstaterne meddelte følgende oplysninger om forvaltningen og håndhævelsen af forordningen i 2022:
a)Antal medarbejdere (fuldtidsækvivalenter), der er direkte involveret i forvaltningen af kontrol i EU: 392.
b)Antal opsøgende aktiviteter afholdt i det pågældende år: 129.
c)Antal gennemførte overensstemmelsesrevisioner i året, herunder dem, der udføres af toldmyndigheder eller andre organer: 1 062.
d)Antal indberettede overtrædelser: 110.
e)Antal pålagte administrative og strafferetlige sanktioner eller bøder (ved enhver relevant national håndhævelsesmyndighed) i tilfælde af overtrædelse af eksportkontrolbestemmelserne. 30.
f)Brug af eksportkontrolværktøjer:
-Medlemsstater, der anvender et e-tilladelsessystem: 18.
-Medlemsstater, der anvender klassificeringsværktøjer: 24.
-Medlemsstater, der anvender andre værktøjer eller anden software til støtte for anvendelsen af kontrol: 24.
5. Konklusioner
Rapporten er udarbejdet på grundlag af en ny metode, der sikrer en bedre detaljeringsgrad og pålidelighed af oplysningerne. Samtidig gør metodeændringen det vanskeligt at foretage en tidsseriesammenligning med tidligere års rapporter. Det kan dog generelt bemærkes, at der var en opadgående tendens for både tilladte former for handel med produkter med dobbelt anvendelse 40 og afslag 41 i 2022.
I 2022 nåede den samlede værdi af den tilladte handel med produkter med dobbelt anvendelse 57,3 mia. EUR, hvilket svarer til 2 % af eksporten af varer til lande uden for EU. Dette svarer til 138 764 tilladelser efter mængde, hvoraf størstedelen af transaktionerne falder ind under anvendelse af generelle EU-eksporttilladelser (93 311), anvendelse af generelle nationale eksporttilladelser (26 953) og individuelle tilladelser (17 072). Samme år blev der indberettet 813 afslag til en værdi af 0,98 mia. EUR. Disse tal viser, at der kun blev givet afslag på en lille del af EU's eksport (0,04 % af værdien af den samlede eksport af varer til lande uden for EU-27).
Rapporten indeholder oplysninger op til grænsen for de tilgængelige data i forbindelse med forskellige praksisser og tilladelsestyper i de enkelte medlemsstater. I denne henseende indeholder rapporten ikke en præcis fordeling af den tilladte handel efter type af produkt eller bestemmelsessted med hensyn til globale eksporttilladelser (svarende til 48 % af den tilladte værdi i 2022), da disse tilladelser ofte indeholder åbne eksportværdier og udstedes for flere produkter og bestemmelsessteder. På trods af dette er det stadig nyttigt at overveje tendenserne for de andre typer tilladelser (individuelle og generelle eksporttilladelser), som udgør 52 % af den tilladte værdi.
I 2022 svarede de højeste værdier for anden tilladt handel end globale tilladelser (figur 19) til produkterne under 0EC1 – Nukleare materialer, faciliteter, anlæg og udstyr (21 %), 5EC2 – Produkter og udstyr til informationssikkerhed og kryptoanalyse (20 %), 2EC1 – Værktøjsmaskiner og -systemer og komponenter til industrielt udstyr (9 %), 3EC4 – Udstyr til fremstilling og afprøvning af halvlederkomponenter eller -materialer (7 %) og 9EC1 – Luft- og rumfartsmotorer og gasturbiner (undtagen ubemandede luftfartøjer (UAV)) (5 %). Samlet set tegner listen over typer af produkter i figur 19 sig for 90 % af værdien af andre tilladelser end globale tilladelser.
Figur 19: Største produkter efter værdi for individuelle og generelle eksporttilladelser
Hvad angår bestemmelsessteder for andre tilladelser end globale tilladelser (figur 20), var USA værdimæssigt det største bestemmelsessted (24 % af den samlede værdi), efterfulgt af Kina (19 %), Det Forenede Kongerige (7 %), Sydkorea (5 %) og Japan (5 %). Denne rangordning er imidlertid stærkt påvirket af vægtningen af de generelle EU-eksporttilladelser, navnlig EU001 (8,2 mia. EUR), og der tages ikke hensyn til de vigtigste bestemmelsessteder for globale eksporttilladelser efter mængde, nemlig Taiwan, Indien, Hongkong, Singapore og Tyrkiet. Samlet set tegner listen over bestemmelsessteder i figur 20 sig for 90 % af værdien af andre tilladelser end globale tilladelser.
Figur 20: Største bestemmelsessteder uden for EU efter værdien af individuelle og generelle eksporttilladelser
Endelig lægges der i rapporten særlig vægt på udstedelse af tilladelser til cyberovervågningsprodukter som led i EU's tilsagn om effektivt at imødegå risikoen for, at cyberovervågningsprodukter anvendes i forbindelse med intern undertrykkelse og/eller alvorlige krænkelser af menneskerettighederne og den humanitære folkeret. I 2022 modtog medlemsstaterne i alt 288 ansøgninger om eksport af disse produkter. Det højeste tal var i forhold til punktet Systemer til aflytning af telekommunikation (216 ansøgninger). I samme periode blev der udstedt 224 tilladelser og 37 afslag. Disse tal viser også en stigning i antallet af tilladelser i forhold til 2021 42 , mens antallet af afslag synes at være ret stabilt 43 .
I forlængelse af de forskellige foranstaltninger, der blev iværksat i 2021, vil Kommissionen og medlemsstaterne fortsat fokusere på at opfylde kravene og mandaterne i henhold til den moderniserede forordning. Dette omfatter videreførelse af arbejdet i de forskellige tekniske ekspertgrupper med henblik på øget kontrol med cyberovervågningsprodukter, håndhævelse af eksportkontrol, fremspirende teknologier og udvikling af EU's kapacitetsopbygnings- og uddannelsesprogrammer for medlemsstaternes tilladelsesudstedende og håndhævende myndigheder.
Disse EU-foranstaltninger i henhold til forordningen om produktet med dobbelt anvendelse vil også gøre det muligt for EU at samarbejde mere effektivt med partnere for at fremme den globale konvergens i kontrollen, mindske handelsgnidninger, øge forudsigeligheden for virksomheder, fremme EU's værdier og opretholde international fred og sikkerhed.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/821 af 20. maj 2021 om en EU-ordning for kontrol med eksport, mæglervirksomhed, teknisk bistand, transit og overførsel i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse (omarbejdning) (EUT L 206 af 11.6.2021, s. 1) – https://eur-lex.europa.eu/eli/reg/2021/821/oj .
Kommissionens henstilling (EU) 2024/214 af 10. januar 2024 om retningslinjer for metoden til dataindsamling og -behandling med henblik på udarbejdelse af den årlige beretning om kontrol med eksport, mæglervirksomhed, teknisk bistand, transit og overførsel i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/821 – https://eur-lex.europa.eu/eli/reco/2024/214/oj .
Nogle af medlemsstaternes kompetente myndigheder rapporterer også offentligt om handel med produkter med dobbelt anvendelse.
Kommissionens henstilling (EU) 2024/214 af 10. januar 2024 om retningslinjer for metoden til dataindsamling og -behandling med henblik på udarbejdelse af den årlige beretning om kontrol med eksport, mæglervirksomhed, teknisk bistand, transit og overførsel i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/821 – https://eur-lex.europa.eu/eli/reco/2024/214/oj.
https://policy.trade.ec.europa.eu/news/commission-publishes-guidelines-cyber-surveillance-exporters-2024-10-16_en.
https://policy.trade.ec.europa.eu/news/2022-export-control-forum-outcome-2022-12-13_en.
Pegasus er en spyware udviklet af det israelske cybervåbenfirma NSO Group, som er designet til at blive skjult og fjerninstalleret på mobiltelefoner, der kører iOS og Android.
https://www.europarl.europa.eu/committees/en/archives/9/pega/home/welcome-words.
I juni 2021 oprettede EU og USA Handels- og Teknologirådet, som mødtes for første gang i Pittsburgh den 29. september 2021 og nåede til enighed om en ambitiøs fælles erklæring, bl.a. vedrørende samarbejde om eksportkontrol. En af de ti arbejdsgrupper beskæftiger sig med eksportkontrol og udveksling af oplysninger og arbejder med emner som lovgivningsmæssig og reguleringsmæssig udvikling, risikovurderinger og god praksis vedrørende udstedelse af tilladelser samt tilgange til erhvervslivets overholdelse og til håndhævelse. Desuden har denne arbejdsgruppe til formål at fremme konvergerende tilgange til kontrol af følsomme teknologier med dobbelt anvendelse og i fællesskab foretage opsøgende arbejde i erhvervslivet om kontrol med eksport af produkter med dobbelt anvendelse.
GECC-medlemmerne er Australien, Canada, de 27 EU-medlemsstater, Island, Japan, Liechtenstein, New Zealand, Norge, Sydkorea, Schweiz, Det Forenede Kongerige, USA og Taiwan.
http://data.europa.eu/eli/reg_del/2023/66/oj.
http://data.europa.eu/eli/reg_del/2022/699/oj.
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:52022XC0208(02) .
https://ec.europa.eu/transparency/documents-register/detail?ref=COM(2019)562&lang=da .
Det Forenede Kongerige er i mellemtiden blevet føjet til EU's generelle eksporttilladelse EU001.
EUT L 29 af 31.1.2020, s. 7 ("udtrædelsesaftalen").
NI-protokollens artikel 5, stk. 4, samt afsnit 47 i bilag 2 til nævnte protokol.
Denne rapport er også den årlige rapport, der kræves i henhold til forordningen om DUCG's aktiviteter, undersøgelser og høringer.
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/ALL/?uri=uriserv%3AOJ.L_.2021.338.01.0001.01.ENG.
De efterfølgende retningslinjer blev offentliggjort af Kommissionen den 16. oktober 2024.
https://policy.trade.ec.europa.eu/consultations/guidelines-data-collection-and-preparation-eu-annual-report-dual-use-export-controls-under_en#respond-to-the-consultation.
Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelse af forordning (EU) 2021/821 om en EU-ordning for kontrol med eksport, mæglervirksomhed, teknisk bistand, transit og overførsel i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse (COM(2022) 434 final).
https://ec.europa.eu/transparency/documents-register/detail?ref=COM(2022)433&lang=da.
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX%3A52023JC0020&qid=1687525961309.
https://circabc.europa.eu/ui/group/aac710a0-4eb3-493e-a12a-e988b442a72a/library/a44df99c-18d2-49df-950d-4d48f08ea76f/details?download=true.
https://policy.trade.ec.europa.eu/news/eu-and-partners-expand-list-common-high-priority-items-further-weaken-russias-war-effort-2024-02-23_en.
Kommissionens henstilling (EU) 2024/214 af 10. januar 2024 om retningslinjer for metoden til dataindsamling og -behandling med henblik på udarbejdelse af den årlige beretning om kontrol med eksport, mæglervirksomhed, teknisk bistand, transit og overførsel i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/821.
Jf. forordningens artikel 26, stk. 2, første afsnit.
F.eks. ECCN 0A001: Kernereaktorer.
Bemærk, at afsnit 4.2-4.7 i denne rapport i overensstemmelse med forordningens artikel 26, stk. 2, tredje afsnit, ikke indeholder data vedrørende cyberovervågningsprodukter. Oplysninger om disse punkter findes i afsnit 4.8 nedenfor.
Bemærk, at dette omfatter frivillige data om anvendelsen af generelle nationale eksporttilladelser og generelle EU-eksporttilladelser.
Bemærk, at dette omfatter frivillige data om anvendelsen af generelle nationale eksporttilladelser og generelle EU-eksporttilladelser.
Bemærk, at eksporttilladelser med bestemmelsessted i Den Russiske Føderation svarer til undtagelser og fravigelser i overensstemmelse med Rådets forordning (EU) nr. 833/2014 af 31. juli 2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine.
Ibid.
EU001 – Eksport til Australien, Canada, Island, Japan, New Zealand, Norge, Schweiz, Liechtenstein, Det Forenede Kongerige og De Forenede Stater.
EU002 – Eksport af visse produkter med dobbelt anvendelse til visse bestemmelsessteder.
EU003 – Eksport efter reparation/udskiftning.
EU004 – Midlertidig eksport i forbindelse med udstillinger eller messer.
EU005 – Telekommunikation.
EU006 – Kemikalier.
EU007 – Virksomhedsintern overførsel af software og teknologi.
EU008 – Kryptering.
Overensstemmelse med bestemmelserne om generelle EU-eksporttilladelser i bilag II til forordningen: "Eksportøren, som anvender denne tilladelse, underretter den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor eksportøren er hjemmehørende eller har hjemsted, om den første anvendelse af denne tilladelse inden for 30 dage efter første eksportdato eller alternativt og i overensstemmelse med krav fra den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor eksportøren er hjemmehørende eller har hjemsted, før første anvendelse af denne tilladelse. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om den indberetningsmekanisme, der vælges for denne tilladelse. Kommissionen offentliggør de indberettede oplysninger i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende."
Yderligere oplysninger om cyberovervågningsprodukter findes i retningslinjerne af 16. oktober 2024, jf. fodnote 7.
Bemærk, at der i henhold til forordningens artikel 11 også kræves tilladelser udstedt af medlemsstaterne i tilfælde af eksport inden for EU af specifikke cyberovervågningsprodukter, der er opført i bilag IV til nævnte forordning.
I 2021 var den tilladte handel med produkter med dobbelt anvendelse på 38,5 mia. EUR, hvilket svarer til 1,8 % af den samlede eksport til lande uden for EU.
I 2021 blev der givet 568 afslag, hvilket svarer til ca. 0,01 % af den samlede eksport til lande uden for EU.
I 2021 blev der udstedt 115 tilladelser til cyberovervågningsprodukter.
I 2021 blev der givet 35 afslag på cyberovervågningsprodukter.