EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 28.10.2024
COM(2024) 497 final
2024/0276(CNS)
Forslag til
RÅDETS DIREKTIV
om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 28.10.2024
COM(2024) 497 final
2024/0276(CNS)
Forslag til
RÅDETS DIREKTIV
om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet
BEGRUNDELSE
1.BAGGRUND FOR FORSLAGET
Forslagets begrundelse og formål
Rådets direktiv (EU) 2022/2523 af 14. december 2022 om sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner og store nationale koncerner i Unionen 1 (søjle 2-direktivet) gennemførte i EU den aftale, der blev indgået i OECD/G20's inklusive ramme (OECD/G20 IF) vedrørende udhuling af skattegrundlaget og overskudsflytning (BEPS) den 8. december 2021. Direktivet følger også nøje de globale modelregler til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget (GLoBE-reglerne), som blev aftalt af OECD/G20's inklusive ramme og offentliggjort den 20. december 2021.
Søjle 2-direktivet har til formål at sikre, at store multinationale koncerner betaler en minimumsskat af den indkomst, de genererer i hver jurisdiktion, hvor de driver virksomhed. Enheder, der er omfattet af reglerne, skal beregne deres effektive skattesats for hver jurisdiktion, hvor de driver virksomhed, og betale en ekstraskat for forskellen mellem deres effektive skattesats pr. jurisdiktion og minimumsskattesatsen på 15 %. Enhver ekstraskat, der følger heraf, opkræves normalt i jurisdiktionen for den multinationale koncerns ultimative moderselskab. Reglerne tager også hensyn til muligheden for, at jurisdiktioner indfører deres egen kvalificerede indenlandske ekstraskat, hvorved en jurisdiktions primære ret til beskatning af dens egen indkomst bevares. Med denne kvalificerede indenlandske ekstraskat bortfalder enhver skyldig ekstraskat, når den behandles som safe harbour for kvalificeret indenlandsk ekstraskat.
Artikel 44 i søjle 2-direktivet fastsætter de krav til indberetning, som enheder, der er omfattet af direktivets anvendelsesområde, skal opfylde. Den henviser til et skema med oplysninger om ekstraskat, som skal udfyldes ved hjælp af et standardskema og indeholde bestemte oplysninger. Skemaet med oplysninger om ekstraskat er et risikovurderingsværktøj: Det indeholder de oplysninger, som en skattemyndighed skal bruge for at foretage en passende risikovurdering og vurdere enhedens skattemæssige forpligtelser korrekt.
Referencescenariet for indberetning af oplysninger i henhold til artikel 44, stk. 2, i søjle 2-direktivet er, at hver koncernenhed skal indgive et skema med oplysninger om ekstraskat i den medlemsstat, hvor den er hjemmehørende. Det betyder, at hver koncernenhed i den multinationale koncern vil skulle indgive meget omfattende rapporter til skattemyndighederne, som også vil indeholde overordnede oplysninger fra den multinationale koncern, som den tilhører. Artikel 44, stk. 3, indeholder imidlertid en undtagelse fra dette krav om lokal indberetning, i det omfang det ultimative moderselskab (eller en udpeget indberettende enhed) indgiver dette skema med oplysninger om ekstraskat på vegne af hele den multinationale koncern. Den eneste betingelse, der er knyttet hertil, er, at der skal være indført ordninger for udveksling af oplysninger mellem skattemyndighederne i de involverede jurisdiktioner (dvs. jurisdiktionen for det ultimative moderselskab eller den udpegede indberettende enhed og jurisdiktionerne for de andre koncernenheder i den pågældende koncern). I henhold til disse ordninger foretages indberetningen kun én gang for hele den multinationale koncern, og koncernenhederne er derefter fritaget for selv at foretage indberetninger lokalt. Det forventes, at generel indberetning fra den enhed, der er udpeget for hele koncernen, vil være de multinationale koncerners primære tilgang til indberetning af de oplysninger, der kræves i henhold til søjle 2-direktivet.
OECD har udviklet en standardmodel (GloBE-oplysningsskema eller GIR) 2 , som enhederne skal anvende til at opfylde deres indberetningsforpligtelser. Den indeholder de datapunkter, der skal udveksles, og vejledning om anvendelsen heraf og skaber en balance mellem at give skattemyndighederne de data, de har brug for til at foretage passende overensstemmelseskontrol, samtidig med at omkostningerne ved overholdelse for multinationale koncerner begrænses. Dette forslag gennemfører GIR i EU-retten ved at gøre det til det skema med oplysninger om ekstraskat, der er omhandlet i artikel 44 i søjle 2-direktivet.
Dette forslag fastlægger også en ramme, der skal lette udvekslingen af skemaer med oplysninger om ekstraskat mellem medlemsstaterne og gøre det muligt for multinationale koncerner at skifte fra lokal til central indberetning (dvs. indberetning fra det ultimative moderselskab eller en udpeget indberettende enhed i stedet for indberetning fra hver enkelt koncernenhed). Denne ramme omfatter en "formidlingsmetode", som skal sikre, at alle relevante jurisdiktioner modtager de oplysninger, de har brug for, på grundlag af deres rolle i de multinationale koncerner i overensstemmelse med OECD's ramme.
Med henblik på udveksling af oplysninger med tredjelandes jurisdiktioner skal medlemsstaterne undertegne passende internationale aftaler med disse jurisdiktioner. For at sikre en gnidningsløs udveksling af oplysninger og for at minimere den administrative byrde er de foreslåede regler, der skal finde anvendelse inden for EU, fuldt ud forenelige med reglerne for udveksling af oplysninger med tredjelandes jurisdiktioner.
Sammenhæng med de gældende regler på politikområdet
Dette forslag er i fuld overensstemmelse med og operationaliserer en specifik bestemmelse (artikel 44) i søjle 2-direktivet.
Artikel 44, stk. 5, i søjle 2-direktivet indeholder en liste over de relevante oplysninger, der er påkrævet i indberetningen. Dette vedrører navnlig identifikation af en multinational koncerns koncernenheder, oplysninger om den multinationale koncerns selskabsstruktur og oplysninger, der er nødvendige for at beregne koncernenhedernes effektive skattesats, ekstraskat og allokeringer. Dette er blevet præciseret yderligere af OECD/G20's inklusive ramme i GIR, som dette forslag indarbejder i EU-retten som et skema med oplysninger om ekstraskat. Dette forslag indebærer ikke behandling af personoplysninger som omhandlet i artikel 5 i forordning (EU) 2016/679 3 og artikel 3 i forordning (EU) 2018/1725 4 .
For det andet fastsætter dette forslag regler for udveksling af skemaer med oplysninger om ekstraskat i overensstemmelse med OECD-rammen.
Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Dette forslag er i fuld overensstemmelse med og bidrager til Kommissionens bestræbelser på at rationalisere og forenkle rapporteringskravene for erhvervslivet med henblik på at reducere denne byrde med 25 % uden at underminere de relaterede politiske mål 5 . Dette opnås ved gennem et direktiv at gennemføre den ramme for udveksling af oplysninger, der ligger til grund for søjle 2-direktivet. Denne tilgang sikrer en ensartet og tværgående gennemførelse på tværs af medlemsstaterne af reglerne for indgivelse af skemaet med oplysninger om ekstraskat. Desuden giver det den multinationale koncern mulighed for at opfylde sine indberetningsforpligtelser på én gang (i medlemsstaten for det ultimative moderselskab eller den udpegede indberettende enhed) i modsætning til at skulle indgive et skema med oplysninger om ekstraskat i alle medlemsstater, hvor koncernenhederne er hjemmehørende.
2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
Retsgrundlag
Artikel 113 og 115 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) udgør retsgrundlaget for lovgivningsinitiativer på området for administrativt samarbejde og direkte beskatning. Selv om der ikke henvises udtrykkeligt til direkte beskatning, kan artikel 115 anvendes til indbyrdes tilnærmelse af national lovgivning og administrativ praksis, der direkte indvirker på det indre markeds oprettelse eller funktion for så vidt angår beskatning.
Da det foreslåede initiativ ændrer DAC, forbliver det valgte retsgrundlag det samme. De foreslåede regler, der har til formål at sikre en velfungerende ramme for udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder med henblik på søjle 2-direktivet, afviger ikke fra formålet med DAC. De påtænkte ændringer vil navnlig skabe en klar og harmoniseret ramme for indgivelse og udveksling af skemaet med oplysninger om ekstraskat. En konsekvent anvendelse af disse bestemmelser kan kun opnås gennem en indbyrdes tilnærmelse af de nationale lovgivninger efter en ensartet tilgang som foreskrevet i artikel 113 og 115 i TEUF.
Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Forslaget er i fuld overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEUF. Det omhandler det administrative samarbejde på beskatningsområdet. Forslaget har et dobbelt mål: For det første operationaliserer den artikel 44 i søjle 2-direktivet ved at fastsætte ensartede indberetningskrav for multinationale koncerner inden for direktivets anvendelsesområde. For det andet udvider det anvendelsesområdet for automatisk udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder til at omfatte indberetninger indgivet af multinationale koncerner med henblik på søjle 2-direktivet.
Retssikkerhed og klarhed for multinationale selskaber og skattemyndigheder kan kun sikres ved at etablere et enkelt sæt ensartede regler gældende for alle medlemsstater. De eksisterende regler til sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner og store nationale koncerner i EU, som er nedfældet i søjle 2-direktivet, vil blive alvorligt undergravet, hvis medlemsstaterne gennemfører forskellige indberetningskrav på nationalt plan.
Selv om der på internationalt plan er udviklet en fælles tilgang til indgivelse og udveksling af oplysninger med henblik på søjle 2 ved hjælp af GloBE-reglerne, er det vigtigt at sikre, at denne gennemføres på en sammenhængende måde i EU. I EU, som består af stærkt integrerede økonomier, er der behov for en koordineret indsats for at forbedre det indre markeds funktion og sikre, at søjle 2-direktivet fungerer korrekt ved at sikre en effektiv minimumsbeskatning af erhvervsoverskud. Dette kan kun opnås, hvis rapporteringsforpligtelserne også vedtages centralt og gennemføres på ensartet vis.
Et EU-initiativ tilfører merværdi i forhold til, hvad en lang række nationale gennemførelsesmetoder baseret på retligt ikkebindende GloBE-regler vil kunne opnå. Der er tre primære fordele ved en EU-tilgang. For det første vil de retlige rammer for indberetning og udveksling af oplysninger mellem skattemyndighederne være fuldt ud afstemt på tværs af medlemsstaterne, hvilket vil lette indberetningskravene for multinationale koncerner. For det andet vil udvekslingen af oplysninger blive understøttet af en fælles IT-infrastruktur. Endelig vil en ensartet gennemførelse på EU-plan give skatteyderne retssikkerhed med hensyn til deres indberetningsforpligtelser og reglerne om udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder.
Proportionalitetsprincippet
Forslaget gennemfører de eksisterende forpligtelser i henhold til artikel 44 i søjle 2-direktivet om indberetningsforpligtelser for multinationale koncerner inden for direktivets anvendelsesområde og udvider anvendelsesområdet for automatisk udveksling af oplysninger i henhold til DAC til de rapporter, der indgives af disse multinationale koncerner. I betragtning af at disse multinationale koncerner opererer uden for en enkelt medlemsstats grænser, udgør fælles EU-regler det minimumsniveau af regulering, der er nødvendigt for at sikre effektiv rapportering.
Direktivet går derfor ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå sine mål, og overholder proportionalitetsprincippet.
Valg af instrument
Forslaget er et direktiv, som er det eneste tilgængelige instrument under retsgrundlaget, som er artikel 113 og 115 i TEUF. Desuden udgør dette direktiv den ottende ændring af direktivet om administrativt samarbejde (2011/16/EU) efter Rådets direktiv 2014/107/EU, (EU) 2015/2376, (EU) 2016/881, (EU) 2016/2258, (EU) 2018/822, (EU) 2021/514 og (EU) 2023/2226.
3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSER
Konsekvensanalyse
Der er ikke foretaget en konsekvensanalyse af dette forslag.
Forslaget operationaliserer artikel 44 i søjle 2-direktivet på en måde, der er i fuld overensstemmelse med og nøje afspejler, hvad der er blevet udviklet på globalt plan. Der er ingen andre politiske muligheder at vælge imellem. Desuden er det politisk presserende at gå videre med forslaget, da den første rapportering skal finde sted senest den 30. juni 2026, som er den frist, der er fastsat i søjle 2-direktivet. Det betyder, at det er vigtigt for EU's medlemsstater at have en hurtig proces for vedtagelse og gennemførelse af initiativet.
Grundlæggende rettigheder
Dette foreslåede direktiv overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som blandt andet anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Udgifterne til gennemførelsen af dette forslag anslås til 3,3 mio. EUR for perioden
2024-2027. De vil blive finansieret gennem omfordeling af midler fra det eksisterende Fiscalis-program. Yderligere oplysninger findes i finansieringsoversigten.
5.ANDRE FORHOLD
Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
I henhold til søjle 2-direktivet skal lokal indberetning være standardreglen for alle multinationale koncernenheder i EU. Der er dog mulighed for central indgivelse, hvis to betingelser er opfyldt: 1) der er en gældende aftale om udveksling af oplysninger mellem jurisdiktionen for den enhed, der er udpeget til at indgive skemaet med oplysninger om ekstraskat på vegne af koncernen (dvs. det ultimative moderselskab eller den udpegede indberettende enhed) og jurisdiktionerne for koncernenhederne og 2) det ultimative moderselskab eller den udpegede indberettende enhed har rent faktisk gjort det. Dette forslag fastlægger rammen for udveksling af oplysninger inden for EU og muliggør følgelig central indberetning i EU.
Forslaget består af to dele: a) ændringer af DAC's tekst og b) et nyt bilag.
a)Ændringer af DAC's tekst – Ramme for udveksling af skemaer med oplysninger om ekstraskat
Den vigtigste ændring er den nye artikel 8ae, som fastlægger rammerne for udveksling af skemaer med oplysninger om ekstraskat. De grundlæggende regler for indgivelse af skemaet med oplysninger om ekstraskat er fastsat i artikel 44 i søjle 2-direktivet, der indeholder de oplysninger, som de indberettende enheder i en multinational koncern eller en stor national koncern skal fremlægge, så medlemsstaternes skattemyndigheder kan overvåge, hvorvidt de af anvendelsesområdet omfattede enheder anvender reglerne i søjle 2-direktivet.
Medlemsstaterne bør træffe de nødvendige foranstaltninger for at gøre det muligt for de indberettende enheder i en multinational koncern, der er skattemæssigt hjemmehørende i EU, at indgive skemaet med oplysninger om ekstraskat inden for 15 måneder efter den sidste dag i rapporteringsåret, med undtagelse af første rapporteringsår, hvor indberetningen skal ske senest 18 måneder efter den sidste dag i rapporteringsåret. Disse frister er fastsat i artikel 44, stk. 7, og artikel 51 i søjle 2-direktivet. Når skemaet med oplysninger om ekstraskat er indgivet til medlemsstaten, sender den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat de relevante dele af indberetningen til de relevante kompetente myndigheder i andre relevante medlemsstater.
De kompetente myndigheder giver meddelelse om skemaet med oplysninger om ekstraskat på følgende måde (dvs. "formidlingsmetode"):
·den medlemsstat, hvor det ultimative moderselskab i den multinationale koncern er hjemmehørende, modtager det fuldstændige skema med oplysninger om ekstraskat
·alle gennemførelsesmedlemsstater modtager den generelle del af skemaet med oplysninger om ekstraskat
·medlemsstater, som kun anvender kvalificeret indenlandsk ekstraskat, og hvor den multinationale koncerns enheder er hjemmehørende, modtager de relevante dele af det generelle afsnit af skemaet med oplysninger om ekstraskat
·medlemsstater med beskatningsrettigheder i henhold til søjle 2-direktivet modtager specifikke jurisdiktionsrelevante afsnit.
De relevante dele af skemaet med oplysninger om ekstraskat bør udveksles så hurtigt som muligt og under alle omstændigheder senest tre måneder efter fristen for det pågældende rapporteringsår. I det første år af anvendelsen af søjle 2-direktivet (dvs. rapporteringsåret 2024) er fristen for udveksling af oplysninger seks måneder efter indgivelsesfristen. Skemaer med oplysninger om ekstraskat, som modtages efter fristen, bør ligeledes udveksles, så snart de er modtaget, og under alle omstændigheder senest tre måneder efter modtagelsen.
Meddelelsen af oplysninger til de kompetente myndigheder i andre medlemsstater vil finde sted ved hjælp af den elektroniske standardformular, som Kommissionen vil udarbejde ved hjælp af en gennemførelsesretsakt.
For medlemsstater, der har valgt ikke at anvende den kvalificerede regel om indkomstmedregning og den kvalificerede regel om underbeskattede overskud i henhold til artikel 50, stk. 1, i søjle 2-direktivet, udskydes anvendelsen af reglerne i nærværende direktiv ligeledes.
Den nye artikel 9a giver den kompetente myndighed mulighed for at forhøre sig om skemaer med oplysninger om ekstraskat, som er indgivet centralt, men ikke er blevet udvekslet. Den kompetente myndighed i en medlemsstat, hvor den indberettende enhed er hjemmehørende med henblik på søjle 2, kan derefter kontrollere, om en sådan indberetning er indgivet, og forhøre sig om den forventede indgivelsesdato, hvis indgivelsen ikke allerede har fundet sted. Hvis skemaet med oplysninger om ekstraskat ikke er modtaget senest tre måneder efter den nye forventede indgivelsesdato, kan den multinationale koncerns koncernenheder pålægges lokale indberetningskrav med henblik på at opnå skemaet med oplysninger om ekstraskat, da betingelserne for central indberetning ikke er opfyldt. Omvendt kan koncernenhederne ikke pålægges at indgive oplysninger før udløbet af ovennævnte frist.
Når skemaet med oplysninger om ekstraskat er modtaget, og når den kompetente myndighed efter kontrol har grund til at tro, at der er behov for rettelser, underretter den den kompetente myndighed i den afsendende medlemsstat herom. Den afsendende kompetente myndighed bør straks træffe passende foranstaltninger til at indhente det rettede skema med oplysninger om ekstraskat fra den indberettende enhed og udveksle den med medlemsstaternes relevante kompetente myndigheder.
b)Bilag VII
Forslaget tilføjer et nyt bilag VII til DAC. I første afdeling defineres visse udtryk, der anvendes i bilaget og de relevante artikler i DAC. I anden afdeling beskrives de regler for indgivelse, der er gældende for den indberettende enhed i den multinationale koncern. Tredje afdeling omfatter skemaet med oplysninger om ekstraskat (som er i fuld overensstemmelse med GIR, som OECD har udviklet) og tilpasser det søjle 2-direktivet. Skemaet med oplysninger om ekstraskat kan ændres af Kommissionen ved en delegeret retsakt for at afspejle fremtidige ajourføringer på internationalt plan.
2024/0276 (CNS)
Forslag til
RÅDETS DIREKTIV
om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR ––
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 113 og 115,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet 6 ,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 7 ,
efter en særlig lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)Rådets direktiv (EU) 2022/2523 8 gennemførte den aftale, der blev indgået i OECD/G20's inklusive ramme (OECD/G20 IF) om udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS) den 8. december 2021, og følger nøje OECD's modelregler, der blev vedtaget af OECD/G20 IF den 14. december 2021. Direktivet indfører en kvalificeret regel om indkomstmedregning og en kvalificeret regel om underbeskattede overskud, og det gør det muligt for medlemsstaterne at indføre deres egen kvalificerede indenlandske ekstraskat.
(2)Artikel 44 i Rådets direktiv (EU) 2022/2523 fastsætter allerede reglerne for indgivelse af skemaer med oplysninger om ekstraskat og skitserer i store træk de kategorier af oplysninger, som multinationale koncerner og store nationale koncerner omfatter af nævnte direktiv skal fremlægge, eftersom skattemyndighederne har brug for disse skemaer med oplysninger om ekstraskat for at foretage en passende risikovurdering, vurdere skattepligtens korrekthed og overvåge, hvorvidt de multinationale koncerner og store nationale koncerner anvender de i Rådets direktiv (EU) 2022/2523 fastsatte regler korrekt.
(3)Rådets direktiv 2011/16/EU 9 bør derfor ændres med henblik på at fastsætte nye regler om automatisk udveksling af oplysninger for at lette udvekslingen af oplysninger med hensyn til skemaet med oplysninger om ekstraskat og dermed fastsætte rammerne for den operationelle gennemførelse af artikel 44 i Rådets direktiv (EU) 2022/2523. Disse regler bør være i overensstemmelse med OECD/G20's inklusive ramme og modelreglerne.
(4)Disse regler bør muliggøre central indgivelse af skemaet med oplysninger om ekstraskat i modsætning til lokal indgivelse af dette skema til hver af de jurisdiktioner. der gennemfører OECD/G20-aftalen om minimumsbeskatning af multinationale koncerner (gennemførelsesjurisdiktioner) 10 . Skattemyndighederne i hver relevant gennemførelsesjurisdiktion bør modtage de nødvendige oplysninger i henhold til standardoplysningsskemaet.
(5)Medlemsstaterne bør træffe de nødvendige foranstaltninger for at kræve, at de indberettende enheder i en multinational koncern hjemmehørende i EU indgiver skemaet med supplerende skatteoplysninger inden for de frister, der er fastsat i artikel 44, stk. 7, og artikel 51 i Rådets direktiv (EU) 2022/2523.
(6)Når en medlemsstat modtager skemaer med oplysninger om ekstraskat fra de indberettende enheder, bør den senest tre måneder efter modtagelsen sende de relevante specifikke dele af disse skemaer med oplysninger om ekstraskat til medlemsstaterne og de modtagende jurisdiktioner i overensstemmelse med den formidlingsmetode, der er godkendt af OECD/G20 IF. I det første forretningsår bør fristen for fremsendelse af rapporterne forlænges til seks måneder efter modtagelsen for at tage højde for eventuelle forsinkelser i det nye udvekslingssystem.
(7)Den medlemsstat, hvor det ultimative moderselskab i den multinationale koncern er hjemmehørende, bør modtage det fulde skema med oplysninger om ekstraskat. Alle medlemsstater, der har gennemført en kvalificeret regel om indkomstmedregning eller en kvalificeret regel om underbeskattede overskud eller begge dele (gennemførelsesmedlemsstater), bør have den fulde generelle del af skemaet med oplysninger om ekstraskat, og medlemsstater, som kun anvender en kvalificeret indenlandsk ekstraskat, og hvor de multinationale koncerners koncernenheder er hjemmehørende, bør have de relevante dele af det generelle afsnit af skemaet med oplysninger om ekstraskat. Jurisdiktionsrelevante afsnit bør stilles til rådighed for medlemsstater med beskatningsrettigheder i henhold til Rådets direktiv (EU) 2022/2523.
(8)Meddelelsen af oplysninger til de kompetente myndigheder i andre medlemsstater bør finde sted ved hjælp af den elektroniske standardformular udarbejdet af Kommissionen ved hjælp af en gennemførelsesretsakt.
(9)De kompetente myndigheder bør underrette hinanden, når der er grund til at tro, at oplysningerne i et skema med oplysninger om ekstraskat kræver rettelser. Sådanne rettelser bør udveksles uden unødig forsinkelse med alle kompetente myndigheder, med hvilke sådanne oplysninger skal udveksles.
(10)Hvis en kompetent myndighed ikke modtager de oplysninger, der var forventet i henhold til en anmeldelse fra en multinational koncern, bør den underrette den kompetente myndighed, som forventedes at sende de pågældende oplysninger. Sidstnævnte kompetente myndighed bør straks fastslå årsagen til den manglende udveksling af de relevante oplysninger og underrette den kompetente myndighed, der underrettede om den manglende udveksling, inden for en måned, herunder den forventede nye dato for udvekslingen. Hvis oplysningerne ikke er modtaget på den nye dato for udveksling, bør det antages, at den centrale indberetning ikke har fundet sted, og den kompetente myndighed, der underrettede om den manglende udveksling, bør kræve, at den multinationale koncerns koncernenhed indgiver skemaet med oplysninger om ekstraskat lokalt.
(11)I henhold til artikel 50 i Rådets direktiv (EU) 2022/2523 kan medlemsstater med meget få koncerner med hovedsæde vælge ikke at anvende reglen om indkomstmedregning og reglen om underbeskattede overskud i en begrænset periode. Sådanne medlemsstater bør først begynde at anvende reglerne om udveksling af skemaer med oplysninger om ekstraskat, når valgperioden i henhold til artikel 50 i Rådets direktiv (EU) 2022/2523 udløber.
(12)Rådets direktiv 2011/16/EU og bilag VII hertil som ændret ved nærværende direktiv bør læses sammen med Rådets direktiv (EU) 2022/2523. De vilkår, der er fastsat i Rådets direktiv 2011/16/EU, og som også findes i Rådets direktiv (EU) 2022/2523, bør have samme betydning som i sidstnævnte direktiv. Desuden indeholder dette direktiv yderligere definitioner, der er nødvendige for at afspejle den videre internationale udvikling inden for udveksling af oplysninger på beskatningsområdet.
(13)Store nationale koncerner er omfattet af rapporteringskravene i Rådets direktiv (EU) 2022/2523, og de skal give et overblik over strukturen og de skattemæssige forpligtelser for hele den store nationale koncern, også selv om oversigten kun er relevant for skatteforvaltningen i den medlemsstat, hvor den store nationale koncern er hjemmehørende. For at minimere den administrative byrde for den berørte medlemsstat og opretholde den ligebehandling, der er fastsat i Rådets direktiv (EU) 2022/2523, bør store nationale koncerner indsende deres rapporter ved hjælp af modellen i bilaget til nærværende direktiv.
(14)I henhold til artikel 44, stk. 5, i Rådets direktiv (EU) 2022/2523 skal skemaet med oplysninger om ekstraskat returneres som et standardskema. OECD/G20 IF har udarbejdet en sådan standardmodel 11 , som indeholder de oplysninger, en skattemyndighed har brug for at foretage en passende risikovurdering og vurdere korrektheden af en koncernenheds pligt til at betale ekstraskat. OECD/G20's inklusive ramme udarbejdede også instrukser 12 for indgivelse af standardmodellen, som vil være en nyttig fortolkningskilde, når multinationale koncerner skal indgive skemaer med oplysninger om ekstraskat. Der bør derfor i et nyt bilag til Rådets direktiv 2011/16/EU (bilag VII) fastsættes en standardformular i overensstemmelse med den, der er udviklet af OECD/G20's inklusive ramme, som skal bruges til indberetning af skemaer med oplysninger om ekstraskat i henhold til Rådets direktiv 2011/16/EU som ændret ved nærværende direktiv og Rådets direktiv (EU) 2022/2523.
(15)Standardmodellen for skemaet med oplysninger om ekstraskat, der er fastsat ved dette direktiv, sikrer, at de oplysninger og skatteberegninger, som en multinational koncern skal indgive i henhold til skemaet med oplysninger om ekstraskat, er tilstrækkeligt omfattende til at gøre det muligt for skattemyndighederne kan foretage en passende risikovurdering og vurdere korrektheden af en koncernenheds skattepligt i henhold til Rådets direktiv (EU) 2022/2523. Samtidig søges det at undgå at pålægge multinationale koncerner unødvendige krav til indsamling, beregning og indberetning af oplysninger eller udsætte skatteyderne for flere forskellige, ukoordinerede anmodninger om yderligere oplysninger i hver enkelt gennemførelsesjurisdiktion. Et standardiseret skema udelukker ikke, at en skattemyndighed efterfølgende kan anmode om nødvendige underbyggende oplysninger for at kontrollere overholdelsen af Rådets direktiv (EU) 2022/2523 i henhold til deres nationale lovgivning. Jurisdiktioner bør dog generelt afholde sig fra at kræve indberetning af yderligere datapunkter ud over skemaet med oplysninger om ekstraskat som del af deres rutinemæssige selvangivelse og opfyldelse af betalingskrav, og sådanne oplysninger bør f.eks. vedrøre forpligtelser, tidspunkt og betalingsmetode eller identifikation af skatteyderen og kontaktoplysninger frem for beregningen af en koncernenheds forpligtelse til at betale ekstraskat.
(16)For at sikre, at standardmodellen for skemaet med oplysninger om ekstraskat er i overensstemmelse med udviklingen på internationalt plan, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde med henblik på om nødvendigt at ændre afdeling III i bilag VII til Rådets direktiv 2011/16/EU. Det er især vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 13 . For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.
(17)Målet for dette direktiv, nemlig at skabe rammerne for den operationelle gennemførelse af Rådets direktiv (EU) 2022/2523 på grundlag af den fælles tilgang, der er indeholdt i OECD's modelregler, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af hver enkelt medlemsstat, fordi en uafhængig indsats fra medlemsstaternes side risikerer at fragmentere det indre marked – til gengæld kan det i betragtning af omfanget af den globale minimumsskattereform og den afgørende betydning af at vedtage løsninger, der fungerer for det indre marked som helhed, bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
(18)Direktiv 2011/16/EU bør derfor ændres —
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
I Rådets direktiv 2011/16/EU foretages følgende ændringer:
1)Artikel 3, nr. 9, ændres som følger:
a)I første afsnit foretages følgende ændringer:
a)Litra a) affattes således:
"a)I forbindelse med artikel 8, stk. 1, og artikel 8a-8ae systematisk meddelelse til en anden medlemsstat, uden forudgående anmodning, af oplysninger, som er defineret på forhånd, med forud fastsatte regelmæssige intervaller. I forbindelse med artikel 8, stk. 1, vedrører henvisningen til tilgængelige oplysninger de oplysninger i sagsakterne i den medlemsstat, der meddeler oplysningerne, som kan indhentes i medfør af procedurerne til indsamling og behandling af oplysninger i den pågældende medlemsstat".
b)Litra c) affattes således:
"c)i forbindelse med andre bestemmelser i dette direktiv end artikel 8, stk. 1 og 3a, og artikel 8a-8ae systematisk meddelelse af oplysninger, som er defineret på forhånd, jf. dette nummers første afsnit, litra a) og b)."
b)Andet afsnit affattes således:
"I forbindelse med denne artikel, artikel 8, stk. 3a og 7a, artikel 21, stk. 2, og bilag IV til dette direktiv tillægges udtrykkene med stort begyndelsesbogstav den betydning, de har i henhold til de tilsvarende definitioner fastsat i bilag I til dette direktiv. I forbindelse med artikel 21, stk. 5, og artikel 25, stk. 3 og 4, i dette direktiv tillægges udtrykkene med stort begyndelsesbogstav den betydning, de har i henhold til de tilsvarende definitioner fastsat i bilag I, V eller VI til dette direktiv. I forbindelse med artikel 8aa og bilag III i dette direktiv tillægges udtrykkene med stort begyndelsesbogstav den betydning, de har i henhold til de tilsvarende definitioner fastsat i bilag III til dette direktiv. I forbindelse med nærværende direktivs artikel 8ac og bilag V tillægges udtrykkene med stort begyndelsesbogstav den betydning, de har i henhold til de tilsvarende definitioner fastsat i nærværende direktivs bilag V. I forbindelse med nærværende direktivs artikel 8ad og bilag VI tillægges udtrykkene med stort begyndelsesbogstav den betydning, de har i henhold til de tilsvarende definitioner fastsat i nærværende direktivs bilag VI. I forbindelse med dette direktivs artikel 8ae, artikel 9a og bilag VII til dette direktiv har ethvert udtryk samme betydning som defineret i artikel 3, artikel 9, stk. 2, litra a), artikel 16, stk. 4, 6, 8 og 11, artikel 17, stk. 1, artikel 21, stk. 5, artikel 22, stk. 1, artikel 24, stk. 4 og 6, artikel 26, stk. 2, artikel 27, stk. 3, 4 og 5, artikel 28, stk. 1, artikel 30, stk. 2, artikel 31, stk. 1, artikel 32, artikel 33, stk. 1, artikel 35, stk. 1, artikel 36, stk. 1, artikel 37, stk. 1, artikel 39, stk. 1, artikel 42, stk. 1, artikel 44, stk. 1, artikel 47, stk. 1, og artikel 49, stk. 3, i Rådets direktiv (EU) 2022/2523*. Desuden har udtrykkene med stort begyndelsesbogstav den betydning, der er defineret i afdeling I i bilag VII til dette direktiv.
* Rådets direktiv (EU) 2022/2523 af 15. december 2022 om sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner og store nationale koncerner i Unionen (EUT L 328 af 22.12.2022, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2022/2523/oj)."
2)Følgende artikel indsættes:
"Artikel 8ae
Udveksling af skemaer med oplysninger om ekstraskat i henhold til artikel 44 i Rådets direktiv (EU) 2022/2523
1.Hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger til at kræve, at det ultimative moderselskab eller den udpegede indberettende enhed, jf. artikel 44, stk. 3, litra a) og b), i Rådets direktiv (EU) 2022/2523, i en multinational koncern, der er hjemmehørende på dens område i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets direktiv (EU) 2022/2523, indgiver skemaet med oplysninger om ekstraskat ved hjælp af standardmodellen i afdeling III i bilag VII til nærværende direktiv og inden for de frister, der er fastsat i artikel 44 (7) og 51 i Rådets direktiv (EU) 2022/2523.
2.Den kompetente myndighed i en medlemsstat, der har modtaget skemaet med oplysninger om ekstraskat i henhold til stk. 1, fremsender ved automatisk udveksling og i overensstemmelse med følgende formidlingsmetode:
a)Det generelle afsnit i skemaet med oplysninger om ekstraskat sendes til den gennemførelsesmedlemsstat, hvor den multinationale koncerns ultimative moderselskab eller koncernenheder er hjemmehørende.
b)Den generelle del af skemaet med oplysninger om ekstraskat, med undtagelse af de overordnede oplysninger i afsnit 1.4, sendes til de medlemsstater, som kun anvender kvalificeret indenlandsk ekstraskat
i)hvor den multinationale koncerns koncernenheder er hjemmehørende
ff)hvor et joint venture eller et medlem af en joint venture-koncern under den multinationale koncern er hjemmehørende, hvis den kvalificerede indenlandske ekstraskat pålægges joint ventures i jurisdiktionen
ccc)i situationer, hvor den kvalificerede indenlandske ekstraskat pålægges en statsløs koncernenhed i den multinationale koncern i jurisdiktionen.
c)Et eller flere jurisdiktionsrelevante afsnit i skemaet med oplysninger om ekstraskat til medlemsstater, som har beskatningsrettigheder i henhold til Rådets direktiv (EU) 2022/2523 for så vidt angår de medlemsstater, som sådanne afsnit vedrører.
Uanset første afsnit skal jurisdiktioner med en gældende regel om underbeskattede overskud, hvor procentsatsen er nul, kun modtage den del af skemaet med oplysninger om ekstraskat, der indeholder oplysninger om henførsel af ekstraskat under reglen om underbeskattede overskud, for den pågældende jurisdiktion, idet disse oplysninger er i overensstemmelse med et uddrag af afsnit 3.4.3 i skemaet med oplysninger om ekstraskat, og den gennemførelsesmedlemsstat, hvor det ultimative moderselskab er hjemmehørende, modtager samtlige jurisdiktionsrelevante afsnit.
3.Den kompetente myndighed i en medlemsstat udveksler det skema med oplysninger om ekstraskat, som er modtaget i henhold til stk. 1, så hurtigt som muligt og under alle omstændigheder senest tre måneder efter fristen for det pågældende rapporteringsår.
4.Den kompetente myndighed i en medlemsstat udveksler det skema med oplysninger om ekstraskat, som er modtaget efter fristen, senest tre måneder efter datoen for modtagelsen.
5.For at lette udvekslingen af de oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, vedtager Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter de nødvendige praktiske bestemmelser som led i proceduren for fastlæggelse af den elektroniske standardformular, der er omhandlet i artikel 20, stk. 5. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter proceduren i artikel 26, stk. 2.
6.Kommissionen har ikke adgang til de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, litra a)-c).
7.Den kommunikation og udveksling, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, 3 og 4, finder sted ved hjælp af den elektroniske standardformular, der er omhandlet i artikel 20, stk. 5."
3)Artikel 8b affattes således:
"Artikel 8b
Medlemsstaterne indgiver årligt statistikker til Kommissionen over mængden af automatiske udvekslinger i henhold til artikel 8, stk. 1 og 3a, og artikel 8aa, 8ac og 8ae og oplysninger om administrative og andre relevante omkostninger og fordele i forbindelse med de stedfundne udvekslinger og om mulige ændringer for såvel skattemyndighederne som for tredjeparter."
4)Følgende artikel indsættes:
"Artikel 9a
Samarbejde om rettelser, overholdelse og håndhævelse med hensyn til skemaer med oplysninger om ekstraskat
1.Hvis den kompetente myndighed i en medlemsstat har grund til at tro, at oplysningerne i et skema med oplysninger om ekstraskat vedrørende et ultimativt moderselskab eller en udpeget indberettende enhed hjemmehørende i den anden medlemsstats jurisdiktion kræver rettelser, underretter den den kompetente myndighed i den anden medlemsstat. Hvis den underrettede kompetente myndighed er enig i, at oplysningerne i skemaet med oplysninger om ekstraskat kræver rettelser, træffer den straks passende foranstaltninger for at indhente sådanne ændrede oplysninger fra det pågældende ultimative moderselskab eller den udpegede indberettende enhed. Den udveksler straks de rettede oplysninger med alle kompetente myndigheder, med hvilke sådanne oplysninger udveksles i overensstemmelse med dette direktiv.
2.Når den kompetente myndighed i en medlemsstat har modtaget en meddelelse fra en eller flere koncernenheder, der er hjemmehørende i dens medlemsstat, om, at skemaet med oplysninger om ekstraskat skulle indgives af det ultimative moderselskab eller den udpegede indberettende enhed i en anden medlemsstat, men at oplysningerne i skemaet med oplysninger om ekstraskat ikke blev udvekslet inden for de i artikel 8ae, stk. 3 fastsatte frister, meddeler den den anden kompetente myndighed om, at oplysningerne ikke er modtaget. Den underrettede kompetente myndighed fastlægger straks årsagen til den manglende udveksling af det pågældende skema med oplysninger om ekstraskat og informerer den kompetente myndighed inden for en måned efter modtagelsen af meddelelsen, herunder, hvis det er relevant, om den forventede dato for udveksling af skemaet med oplysninger om ekstraskat."
5)Artikel 18, stk. 4, affattes således:
"4.Den kompetente myndighed i hver medlemsstat indfører en effektiv mekanisme for at sikre, at oplysninger, der indhentes via indberetning eller udveksling af oplysninger i henhold til dette direktivs artikel 8-8ae, anvendes."
6)Artikel 20, stk. 5, affattes således:
"5. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter om fastlæggelse af elektroniske standardformularer, herunder sprogordninger, i følgende tilfælde:
a)ved automatisk udveksling af oplysninger om grænseoverskridende forhåndstilsagn og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger i medfør af artikel 8a før den 1. januar 2017
b)ved automatisk udveksling af oplysninger om indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger i medfør af artikel 8ab før den 30. juni 2019
c)ved automatisk udveksling af oplysninger om Indberetningspligtige Kryptoaktiver i medfør af artikel 8ad før den 30. juni 2025
d)ved automatisk udveksling af skemaer med oplysninger om ekstraskat i henhold til artikel 8ae før den 1. januar 2026.
Disse elektroniske standardformularer må ikke omfatte flere elementer for udveksling af oplysninger end dem, der er anført i artikel 8a, stk. 6, artikel 8ab, stk. 14, artikel 8ad, stk. 3, og artikel 8ae, stk. 2, og de andre relaterede områder, der er knyttet til disse elementer, og som er nødvendige for at opfylde målene i henholdsvis artikel 8a, 8ab, 8ad og 8ae.
De sprogordninger, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, forhindrer ikke medlemsstaterne i at meddele de oplysninger, der er omhandlet i artikel 8a og 8ab, på et hvilket som helst af Unionens officielle sprog. Disse sprogordninger kan dog omfatte bestemmelser om, at de centrale elementer i disse oplysninger også skal sendes på et andet af Unionens officielle sprog.
De gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i dette stykke, vedtages efter proceduren i artikel 26, stk. 2."
7)I artikel 21 tilføjes følgende stykke:
"9. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 26a med henblik på at ændre afdeling III i bilag VII for at bringe den i overensstemmelse med enhver ajourføring af den standard for skemaet med oplysninger om ekstraskat, der er fastsat i OECD's/G20's inklusive ramme vedrørende udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS)*.
*OECD (2023) "Tax Challenges Arising from the Digitalisation of the Economy – GloBE Information Return (Pillar Two)", OECD Publishing, Paris, https://doi.org/10.1787/91a49ec3-en.
8)Artikel 22, stk. 3 og 4, affattes således:
"3.Medlemsstaterne må ikke opbevare registrene over de oplysninger, som de har modtaget gennem automatisk udveksling af oplysninger i henhold til artikel 8-8ae, længere, end det er nødvendigt, men under alle omstændigheder ikke kortere end fem år fra datoen for modtagelsen af sådanne oplysninger, med henblik på at opnå formålet med dette direktiv.
4.Medlemsstaterne bestræber sig på at sikre, at en rapporterende enhed har mulighed for at indhente elektronisk bekræftelse af gyldigheden af oplysningerne om skatteregistreringsnummeret på enhver skatteyder, der er omfattet af udvekslingen af oplysninger i henhold til artikel 8-8ae. Der kan kun anmodes om at få bekræftet oplysninger om skatteregistreringsnummeret med henblik på validering af korrektheden af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1 og 3a, artikel 8a, stk. 6, artikel 8aa, stk. 3, artikel 8ab, stk. 14, artikel 8ac, stk. 2, artikel 8ad, stk. 3, og artikel 8ae, stk. 2."
9)Artikel 25a affattes således:
"Artikel 25a
Sanktioner
Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af de nationale regler, der er vedtaget i medfør af dette direktiv vedrørende artikel 8aa-8ae, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning."
10)Følgende artikel indsættes:
"Artikel 26a
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1.Beføjelsen til at vedtage den delegerede retsakt, jf. artikel 21, stk. 9, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra datoen for dette direktivs ikrafttræden på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 21, stk. 9, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra datoen for dette direktivs ikrafttræden.
3.Den i artikel 21, stk. 9, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4.Inden vedtagelsen af den delegerede retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.
5.Så snart Kommissionen vedtager den delegerede retsakt, giver den Rådet meddelelse herom.
6.Den delegerede retsakt vedtaget i henhold til artikel 21, stk. 9, træder kun i kraft, hvis Rådet ikke har gjort indsigelser inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Rådet, eller hvis Rådet inden udløbet af denne frist har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Rådets initiativ."
11)Følgende artikel indsættes:
"Artikel 27c
Første rapporteringsår og første udveksling af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 8ae
1.Det første rapporteringsår for hvilket, der skal indberettes oplysninger, er det relevante kalenderår eller en anden passende indberetningsperiode fra og med den 1. januar 2024.
2.For de medlemsstater, der har valgt ikke at anvende den kvalificerede regel om indkomstmedregning og den kvalificerede regel om underbeskattede overskud i henhold til artikel 50, stk. 1, i Rådets direktiv (EU) 2022/2523, er det første rapporteringsår det første regnskabsår efter, at dette valg er truffet.
3.Ved den første udveksling af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 8ae, kan medlemsstatens kompetente myndighed udveksle disse oplysninger indtil senest seks måneder efter de frister, der er fastsat i nævnte artikel."
12)Teksten i bilaget til dette direktiv tilføjes som bilag VII.
Artikel 2
1.Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 31. december 2025 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv.
2.Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
3.Uanset stk. 1, første afsnit, vedtager og offentliggør de medlemsstater, der har valgt ikke at anvende reglen om indkomstmedregning og reglen om underbeskattede overskud i henhold til artikel 50, stk. 1, i Rådets direktiv (EU) 2022/2523, de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv, senest dagen før at dette valg træffes.
4.Medlemsstaterne meddeler straks Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 3
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 4
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Rådets vegne
Formand
FINANSIERINGSOVERSIGT
1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1.Forslagets/initiativets betegnelse
1.2.Berørt(e) politikområde(r)
1.3.Forslaget/initiativet vedrører
1.4.Mål
1.4.1.Generelt/generelle mål
1.4.2.Specifikt/specifikke mål
1.4.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)
1.4.4.Resultatindikatorer
1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet
1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet
1.5.2.Merværdien af et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien af et EU-tiltag" forstås her merværdien af en indsats på EU-plan i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis
1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art
1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter
1.5.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling
1.6.Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger
1.7.Planlagt(e) budgetgennemførelsesmetode(r)
2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering
2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)
2.2.1.Begrundelse for den/de foreslåede forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi
2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem
2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)
2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet
3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne
3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne
3.2.2.Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger
3.2.3.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
3.2.3,1.Anslået behov for menneskelige ressourcer
3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
3.2.5.Bidrag fra tredjemand
3.3.Anslåede virkninger for indtægterne
1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1.Forslagets/initiativets betegnelse
Rådets direktiv (EU) 2024/XX af XX om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet
1.2.Berørt(e) politikområde(r)
Skattepolitik
1.3.Forslaget/initiativet vedrører
☒ en ny foranstaltning
en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 14
en forlængelse af en eksisterende foranstaltning
en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning
1.4.Mål
1.4.1.Generelt/generelle mål
Forslaget har til formål at sikre et retfærdigt og effektivt fungerende indre marked ved at gøre det lettere at foretage en central indberetning af skemaet med oplysninger om ekstraskat som defineret i direktiv (EU) 2022/2523 om sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner og store nationale koncerner i Unionen.
Dette initiativ har også til formål at beskytte medlemsstaternes skatteindtægter ved at muliggøre udveksling af informationer vedrørende skemaer med oplysninger om ekstraskat. Dette bidrager også til at afværge manglende overholdelse.
1.4.2.Specifikt/specifikke mål
Forslaget vil indeholde en ensartet skabelon for multinationale koncerner og store nationale koncerner, der er omfattet af direktiv (EU) 2022/2523, til indgivelse af deres skemaer med oplysninger om ekstraskat. Dette vil reducere deres administrative byrde betydeligt, da skemaet med oplysninger om ekstraskat vil være den samme i alle medlemsstater.
Ved at tilvejebringe automatisk udveksling af oplysninger vil forslaget desuden gøre det muligt for multinationale koncerner at udfylde deres skemaer med oplysninger om ekstraskat en enkelt gang for hele koncernen (central indberetning), hvilket vil mindske deres administrative byrde og betydeligt reducere antallet af rapporter, som de ellers skulle indgive.
1.4.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)
Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgrupperne.
Multinationale koncerner, der er omfattet af direktiv (EU) 2022/2523, vil kunne anvende en central indberetningsmetode, som vil gøre det muligt for at indgive ét skema med oplysninger om ekstraskat for hele koncernen. Uden dette forslag vil hver af de multinationale koncernenheder skulle indgive et særskilt skema med oplysninger om ekstraskat til deres respektive skattemyndigheder.
Central indberetning mindsker i høj grad den administrative byrde for de multinationale koncerner, der er omfattet af anvendelsesområdet.
1.4.4.Resultatindikatorer
Angiv indikatorerne til overvågning af fremskridt og resultater.
|
Specifik målsætning |
Indikatorer |
Måleværktøjer |
|
Indførelse af en ensartet skabelon til indgivelse af skemaet med oplysninger om ekstraskat |
Multinationale koncerner omfattet af anvendelsesområdet anvender den ensartede skabelon til indgivelse af skemaet med oplysninger om ekstraskat |
Årlig vurdering af den automatiske udveksling af oplysninger (kilde: medlemsstaternes skattemyndigheder) |
|
Central indberetningsmetode |
Multinationale koncerner, der er omfattet af anvendelsesområdet, anvender central indberetning i modsætning til den lokale indberetningsmetode |
Årlig vurdering af den automatiske udveksling af oplysninger (kilde: medlemsstaternes skattemyndigheder) |
|
Sikring af medlemsstaternes opkrævning af skatteindtægter |
Yderligere skatteindtægter sikret ved gennemførelsen af direktiv (EU) 2022/2523 som følge af kontrol af skemaet med oplysninger om ekstraskat |
Årlig vurdering af den automatiske udveksling af oplysninger (kilde: medlemsstaternes skattemyndigheder) |
1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet
1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet
Generelt vil forslaget anvende de praktiske ordninger, der i øjeblikket anvendes i henhold til DAC. Et specifikt skema for automatisk udveksling af skemaer med oplysninger om ekstraskat vil blive tilvejebragt ved hjælp af en gennemførelsesretsakt.
Det første regnskabsår for anvendelsen af direktiv (EU) 2022/2523 er 2024, og indgivelse af skemaer med oplysninger om ekstraskat fra de koncerner, der er omfattet af anvendelsesområdet, bør finde sted senest 15 måneder efter udgangen af regnskabsåret (artikel 44, stk. 7 i direktiv (EU) 2022/2523). Medlemsstaterne bør indsende de første oplysninger senest seks måneder efter deres nationale indberetningsdato.
1.5.2.Merværdien af et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien af et EU-tiltag" forstås her merværdien af en indsats på EU-plan i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis
En indsats på EU-plan vil tilføre merværdi i forhold til de enkelte medlemsstaters initiativer på området. Rådet har vedtaget direktiv (EU) 2022/2523, som fastsætter materielle regler for beregning af multinationale koncerners beskatningsforpligtelser inden for anvendelsesområdet. For ikke at miste harmoniseringen af reglerne i gennemførelsesfasen er det nødvendigt at sikre handling på EU-plan, også når det gælder indberetningsmodellerne.
Uden at fastlægge rammerne for udveksling af oplysninger vil multinationale koncerner, der er omfattet af reglerne, desuden blive stillet over for lokale indberetningskrav, der fastsættes særskilt af hver medlemsstat, hvilket vil betyde, at hver af koncernens koncernenheder vil skulle give deres respektive lokale skattemyndigheder de fuldstændige oplysninger om koncernen, hvilket i nogle tilfælde er en forpligtelse, som kan være umulig at opfylde. EU's indsats er afgørende, da rammen for udveksling af oplysninger ikke kan sikres på medlemsstatsniveau.
1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art
Landeopdelt rapportering, som allerede er omfattet af direktiv 2011/16/EU som ændret, kræver rapportering på meget højt niveau fra de multinationale koncerner, der er omfattet af anvendelsesområdet. Sådanne data kan kun anvendes til risikostyringsformål og giver ikke i sig selv mulighed for yderligere beskatning. Den nye ramme i direktiv (EU) 2022/2523 insisterer på en minimumsafgiftssats for de multinationale koncerner omfattet af anvendelsesområdet. Nærværende forslag sikrer en passende gennemførelsesramme, således at medlemsstaterne kan indhente de oplysninger, der er nødvendige for at kunne kontrollere og opkræve det krævede minimumsafgiftsniveau.
1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter
Da forslaget har til formål at ændre direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde, vil de procedurer, ordninger og IT-værktøjer, der allerede er etableret eller er under udvikling i forbindelse med nævnte direktiv, være til rådighed med henblik på dette forslag.
1.5.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling
Omkostningerne ved gennemførelsen af initiativet vil blive finansieret over EU-budgettet, som kun vedrører de centrale elementer i systemet for automatisk udveksling af oplysninger. Ellers vil det være op til medlemsstaterne at gennemføre de påtænkte foranstaltninger.
1.6.Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger
Begrænset varighed
– gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ
– finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for forpligtelsesbevillinger og fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for betalingsbevillinger
☒ Ubegrænset varighed
–iværksættelse med en indkøringsperiode fra 2024
–derefter gennemførelse i fuldt omfang i 2026.
1.7.Planlagt(e) budgetgennemførelsesmetode(r)
☒ Direkte forvaltning ved Kommissionen
– i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer
– i forvaltningsorganerne
Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne
Indirekte forvaltning ved at overdrage budgetgennemførelsesopgaver til:
– tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget
– internationale organisationer og deres agenturer (angives nærmere)
– Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond
– de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71
– offentligretlige organer
– privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, i det omfang de har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier
– privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier
– organer eller personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er anført i den relevante basisretsakt
–Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".
Bemærkninger
Dette forslag bygger på de eksisterende rammer og systemer for automatisk udveksling af oplysninger, som blev udviklet i henhold til artikel 21 i direktiv 2011/16/EU og i forbindelse med et tidligere ændringsforslag. Kommissionen skal sammen med medlemsstaterne udvikle et standardiseret elektronisk format til udveksling af oplysninger i kraft af gennemførelsesforanstaltninger. For så vidt angår CCN-netværket, som vil muliggøre udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne, har Kommissionen ansvaret for udvikling, vedligeholdelse og tilpasning af netværket, mens medlemsstaterne vil forpligte sig til at etablere en hensigtsmæssig indenlandsk infrastruktur, som vil gøre det muligt at udveksle oplysninger via netværket.
2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering
Angiv hyppighed og betingelser.
Kommissionen vil evaluere, hvordan tiltaget fungerer i forhold til de vigtigste politiske mål. Overvågningen og evalueringen vil blive gennemført i overensstemmelse med de øvrige elementer i det administrative samarbejde.
Medlemsstaterne vil hvert år indsende data til Kommissionen med henblik på de oplysninger, der er skitseret i ovenstående tabel, om resultatindikatorer, der vil blive anvendt til at overvåge overholdelsen af forslaget.
Medlemsstaterne forpligter sig til at:
– give Kommissionen en årlig vurdering af effektiviteten af den automatiske udveksling af oplysninger, der er fastsat i direktiv 2011/16/EU og omhandlet i artikel 8, 8a, 8aa, 8ab, 8ac og i den foreslåede artikel 8ae
– fremlægge en liste over statistiske data, som Kommissionen fastlægger i overensstemmelse med den procedure for evaluering af dette direktiv, der er fastlagt i artikel 26, stk. 2 (om gennemførelsesforanstaltninger).
– hvert år meddele Kommissionen resultaterne af deres vurdering af effektiviteten af det administrative samarbejde. I artikel 27 i direktiv 2011/16/EU har Kommissionen påtaget sig at fremlægge en rapport om anvendelsen af direktivet hvert femte år efter den 1. januar 2013.
2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)
2.2.1.Begrundelse for den/de foreslåede forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi
Gennemførelsen af initiativet vil afhænge af de kompetente myndigheder (skattemyndighederne) i medlemsstaterne. De vil være ansvarlige for at finansiere deres egne nationale systemer og tilpasninger, der er nødvendige for, at udvekslingen kan finde sted.
Kommissionen vil oprette den infrastruktur, som vil gøre det muligt at udveksle oplysninger mellem medlemsstaternes skattemyndigheder. Der er oprettet IT-systemer til DAC's nuværende anvendelsesområde, som vil blive anvendt til dette initiativ. Kommissionen vil finansiere tilpasningerne af de systemer, som er nødvendige for at muliggøre udvekslingerne, og som vil gennemgå de vigtigste kontrolelementer, nemlig kontrol af indkøbskontrakter, teknisk kontrol af indkøb, forudgående kontrol af forpligtelser og forudgående kontrol af betalinger.
2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem
Den foreslåede intervention vil være baseret på et indberetningssystem, som indebærer en risiko for mangelfuld eller urigtig indberetning fra de multinationale koncerner. For at gøre det muligt at vurdere den overordnede overholdelse af indberetningsforpligtelsen skal medlemsstaterne hvert år indberette relevante statistikker til Kommissionen. Desuden vil de nationale skattemyndigheder være ansvarlige for at håndhæve sanktioner og mere generelt for at sikre overholdelsen af det foreslåede tiltag. De nationale skattemyndigheder vil også være i stand til at foretage revisioner for at afsløre og afskrække fra manglende overholdelse.
Fiscalis-programmet vil understøtte det interne kontrolsystem i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/847 af 20. maj 2021, ved at tilvejebringe midler til det følgende:
– fælles aktioner (f.eks. i form af projektgrupper)
– udvikling af de tekniske specifikationer, herunder XML-skemaet.
Hovedelementerne i kontrolstrategien er:
Indkøbskontrakter
Finansforordningens kontrolprocedurer for indkøb: Alle indkøbskontrakter indgås i henhold til Kommissionens tjenestegrenes sædvanlige kontrolprocedure for betalinger under hensyntagen til kontraktlige forpligtelser og krav om forsvarlig finansforvaltning og almindelig forvaltning. Forholdsregler mod svig (kontrol, rapporter osv.) indgår i alle kontrakter, som indgås mellem Kommissionen og støttemodtagere. Der udarbejdes detaljerede programbetingelser, som udgør grundlaget for hver enkelt kontrakt. Godkendelsesproceduren følger strengt TAXUD TEMPO's metode: Foranstaltningerne gennemgås, ændres om nødvendigt og accepteres (eller afvises) udtrykkeligt. Fakturaer betales aldrig uden et "godkendelsesbrev".
Teknisk kontrol i forbindelse med indkøb
GD TAXUD kontrollerer de leverede ydelser og overvåger operationer og tjenester, der udføres af kontrahenter. Generaldirektoratet udfører også jævnligt kvalitets- og sikkerhedsrevision af deres kontrahenter. I forbindelse med kvalitetskontrollerne sikres det, at de processer, som kontrahenterne rent faktisk anvender, overholder regler og procedurer i deres kvalitetsprogrammer. Sikkerhedsrevisioner sætter fokus på specifikke processer, procedurer og konstruktioner.
GD TAXUD udfører ud over ovennævnte kontroller traditionel finanskontrol.
Forudgående verifikation af forpligtelser
Alle GD TAXUD's forpligtelser kontrolleres af kontorchefen for økonomi, offentlige udbud og regeloverholdelse. Derfor omfattes 100 % af forpligtelserne af den forudgående verifikation. Proceduren giver stor sikkerhed for, at transaktionerne er lovlige og formelt rigtige.
Forudgående verifikation af betalinger
100 % af betalingerne verificeres forudgående. Desuden udvælges mindst én betaling (fra alle udgiftskategorier) pr. uge tilfældigt til ekstra forudgående verifikation. Denne udføres af lederen af afdelingen for økonomi, offentlige udbud og regeloverholdelse. Der er ikke noget mål med hensyn til dækning, idet formålet med verifikationen er at foretage stikprøver for at kontrollere, om alle betalinger er foretaget i overensstemmelse med bestemmelserne. De øvrige betalinger behandles dagligt i overensstemmelse med gældende regler.
Erklæringer fra de ved subdelegation bemyndigede anvisningsberettigede
Alle de ved subdelegation bemyndigede anvisningsberettigede underskriver erklæringer, hvori de giver deres støtte til den årlige aktivitetsrapport for det pågældende år. Disse erklæringer dækker foranstaltningerne i programmet. Den ved subdelegation bemyndigede anvisningsberettigede erklærer, at foranstaltningerne i forbindelse med budgetgennemførelsen er udført i overensstemmelse med principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning, at forvaltningen og de indførte kontrolsystemer har givet tilstrækkelig sikkerhed for transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed, og at risiciene i tilknytning til disse foranstaltninger er blevet grundigt kortlagt og rapporteret, samt at der er gennemført modvirkende foranstaltninger.
2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)
De etablerede kontrolforanstaltninger gør det muligt for GD TAXUD at opnå tilstrækkelig sikkerhed for kvaliteten og den formelle rigtighed af udgifterne og mindske risikoen for manglende overholdelse. Foranstaltningerne i ovennævnte kontrolstrategi mindsker de potentielle risici til under målet på 2 % og når ud til alle støttemodtagere. Eventuelle ekstraforanstaltninger for yderligere at nedbringe risikoen ville medføre uforholdsvis store omkostninger og er derfor ikke planlagt. De samlede omkostninger, der skal til for at gennemføre ovennævnte kontrolstrategi – for alle udgifter under Fiscalis 2027-programmet – er begrænset til 1,6 % af de samlede indgåede betalinger. Det samme forventes at være tilfældet for dette initiativ. Programmets kontrolstrategi begrænser risikoen for manglende overholdelse til næsten nul og står til enhver tid i et rimeligt forhold til de aktuelle risici.
2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien til bekæmpelse af svig.
Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) kan efter bestemmelserne og procedurerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 15 og Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 16 foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, for at klarlægge, om der er begået svig, bestikkelse eller andre ulovlige aktiviteter, der berører Unionens finansielle interesser, i forbindelse med en aftale om tilskud, en afgørelse om ydelse af tilskud eller en kontrakt finansieret i henhold til nuværende forordning.
3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet
·Eksisterende budgetposter
I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne
|
Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme |
Budgetpost |
Udgiftens art |
Bidrag |
|||
|
Nummer 03 04 0100
|
OB/IOB 17 |
fra EFTA-lande 18 |
fra kandidatlande og potentielle kandidatlande 19 |
fra andre tredjelande |
andre formålsbestemte indtægter |
|
|
1 – Det indre marked, innovation og det digitale område |
Forbedring af skattesystemernes virkemåde |
Forskel |
NEJ |
NEJ |
NEJ |
NEJ |
·Nye budgetposter, som der anmodes om
I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne
|
Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme |
Budgetpost |
Udgiftens
|
Bidrag |
|||
|
Nummer
|
OB/IOB |
fra EFTA-lande |
fra kandidatlande og potentielle kandidatlande |
fra andre tredjelande |
andre formålsbestemte indtægter |
|
|
[XX.YY.YY.YY] |
JA/NEJ |
JA/NEJ |
JA/NEJ |
JA/NEJ |
||
3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne
3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne
– Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger
–☒ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:
i mio. EUR (tre decimaler)
|
Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme |
Nummer |
Det indre marked, innovation og det digitale område |
|
GD: TAXUD |
År
|
År
|
År
|
År
|
I alt |
|||
|
□ Aktionsbevillinger |
||||||||
|
Budgetpost 21 03.04.01 |
Forpligtelser |
(1a) |
2,3 22 |
0 |
0,65 |
0,35 |
3,3 |
|
|
Betalinger |
(2a) |
0 |
2,3 |
0,65 |
0,35 |
3,3 |
||
|
Budgetpost |
Forpligtelser |
(1b) |
||||||
|
Betalinger |
(2b) |
|||||||
|
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer 23 |
||||||||
|
Budgetpost |
(3) |
|||||||
|
Bevillinger I ALT
|
Forpligtelser |
=1a+1b+3 |
2,3 |
0 |
0,65 |
0,35 |
3,3 |
|
|
Betalinger |
=2a+2b +3 |
0 |
2,3 |
0,65 |
0,35 |
3,3 |
||
|
|
7 |
"Administrationsudgifter" |
Dette afsnit skal udfyldes ved hjælp af arket vedrørende administrative budgetoplysninger, der først skal indføres i bilaget til finansieringsoversigten (bilag 5 til Kommissionens afgørelse om de interne regler for gennemførelse af afsnittet om Kommissionen i Den Europæiske Unions almindelige budget), som uploades til DECIDE med henblik på høring af andre tjenestegrene.
i mio. EUR (tre decimaler)
|
År 2024 |
År
|
År
|
År
|
I ALT |
|||
|
GD: TAXUD |
|||||||
|
□ Menneskelige ressourcer |
0,712 |
0,712 |
0,534 |
0,534 |
2,492 |
||
|
□ Andre administrationsudgifter |
0,005 |
0,005 |
0,003 |
0,002 |
0,015 |
||
|
I ALT GD TAXUD |
Bevillinger |
0,717 |
0,717 |
0,537 |
0,536 |
2,507 |
|
i mio. EUR (tre decimaler)
3.2.2.Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger
Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
|
Angiv mål og resultater |
År 2024 |
År
|
År
|
År
|
I ALT |
|||||||
|
Type 24 |
Gnsntl. omkostninger |
Nr. |
Omkostninger |
Nr. |
Omkostninger |
Nr. |
Omkostninger |
Nr. |
Omkostninger |
Antal resultater i alt |
Omkostninger i alt |
|
|
SPECIFIKT MÅL NR. 1 25 |
||||||||||||
|
Specifikationer |
0,5 |
0,5 |
||||||||||
|
Udvikling |
1,0 |
1,0 |
||||||||||
|
Vedligeholdelse |
0,2 |
0,1 |
0,3 |
|||||||||
|
Støtte |
0,3 |
0,35 |
0,15 |
0,8 |
||||||||
|
Uddannelse |
0,4 |
0,4 |
||||||||||
|
ITSM – infrastruktur |
0,1 |
0,1 |
0,1 |
0,3 |
||||||||
|
ITSM – hosting |
||||||||||||
|
ITSM – licenser |
||||||||||||
|
Subtotal for specifikt mål nr. 1 |
0,0 |
2,3 |
0,65 |
0,35 |
3,3 |
|||||||
|
I ALT |
0,0 |
2,3 |
0,65 |
0,35 |
3,3 |
|||||||
3.2.3.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
– Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger
–☒ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:
i mio. EUR (tre decimaler)
|
År
|
År
|
År
|
År
|
I ALT |
|
|
UDGIFTSOMRÅDE 7
|
|||||
|
Menneskelige ressourcer |
0,712 |
0,712 |
0,534 |
0,534 |
2,492 |
|
Andre administrationsudgifter |
0,005 |
0,005 |
0,003 |
0,002 |
0,015 |
|
Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 7
|
0,717 |
0,717 |
0,537 |
0,536 |
2,507 |
|
Uden for UDGIFTSOMRÅDE 7
27
|
||||||
|
Menneskelige ressourcer |
||||||
|
Andre administrationsudgifter |
||||||
|
Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 7
|
||||||
|
I ALT |
0,717 |
0,717 |
0,537 |
0,536 |
2,507 |
Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som det ansvarlige generaldirektorat tildeles i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure og under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
3.2.3,1.Anslået behov for menneskelige ressourcer
– Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer
–☒ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:
Overslag angives i årsværk
|
År
|
År
|
År 2026 |
År 2027 |
||||
|
20 01 02 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer) |
4 |
4 |
3 |
3 |
|||
|
20 01 02 03 (i delegationerne) |
|||||||
|
01 01 01 01 (indirekte forskning) |
|||||||
|
01 01 01 11 (direkte forskning) |
|||||||
|
Andre budgetposter (angiv nærmere) |
|||||||
|
20 02 01 (KA, UNE og V under den samlede bevillingsramme) |
|||||||
|
20 02 03 (KA, LA, UNE, V og JMD i delegationerne) |
|||||||
|
XX 01 xx yy zz 28 |
- i hovedsædet |
||||||
|
- i delegationerne |
|||||||
|
01 01 01 02 (KA, UNE, V – indirekte forskning) |
|||||||
|
01 01 01 12 (KA, UNE, V – direkte forskning) |
|||||||
|
Andre budgetposter (angiv nærmere) |
|||||||
|
I ALT |
4 |
4 |
3 |
3 |
|||
XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.
Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som det ansvarlige generaldirektorat tildeles i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure og under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
Opgavebeskrivelse:
|
Tjenestemænd og midlertidigt ansatte |
Der er behov for yderligere tre AD-medarbejdere til forberedelse af møder og korrespondance med medlemsstaterne samt arbejde med gennemførelsesbestemmelser og IT-formater. Anmodningen om personale er et supplement til den nuværende TAXUD-arbejdsstyrke. Korrekt operationalisering af Rådets direktiv 2022/2523 af 14. december 2022 om sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner og store nationale koncerner i Unionen (søjle 2-direktivet) er af allerstørste betydning for det indre markeds funktion og for EU's konkurrenceevne. Desuden vil det medføre en betydelig reduktion af byrden for de multinationale koncerner, der er omfattet af anvendelsesområdet. Dette arbejde indgår også i opgavebeskrivelsen fra den indstillede kommissær med ansvar for beskatning, nemlig at samarbejde med medlemsstaterne om gennemførelsen af den globale aftale om en international skattereform, hvorved der indføres en effektiv minimumsskattesats for multinationale koncerner, der er aktive i EU. Nye ansvarsområder, der følger af denne lovgivning, kan ikke dækkes af det eksisterende personale. Da dette er en løbende opgave, vil arbejdet fortsætte efter 2027. |
|
Eksternt personale |
Ikke relevant |
3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
Forslaget/initiativet:
–☒ kan finansieres fuldt ud gennem omfordeling inden for det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme (FFR)
Dette forslag vil blive finansieret gennem omfordeling af midler fra det eksisterende Fiscalis-program for perioden 2024-2027.
– kræver anvendelse af den uudnyttede margen under det relevante udgiftsområde i FFR og/eller anvendelse af særlige instrumenter som fastlagt i FFR-forordningen
Gør rede for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter, de beløb, der er tale om, og de instrumenter, der foreslås anvendt.
– kræver en revision af FFR
Gør rede for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og de beløb, der er tale om.
3.2.5.Bidrag fra tredjemand
Forslaget/initiativet:
–☒ indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand
– indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:
Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
|
År
|
År
|
År
|
År
|
Indsæt så mange år som nødvendigt for at vise virkningernes varighed (jf. punkt 1.6) |
I alt |
|||
|
Angiv det organ, der deltager i samfinansieringen |
||||||||
|
Samfinansierede bevillinger I ALT |
||||||||
3.3.Anslåede virkninger for indtægterne
–☒ Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne
– Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:
– for egne indtægter
– for andre indtægter
–Angiv, om indtægterne er formålsbestemte
i mio. EUR (tre decimaler)
|
Indtægtspost på budgettet |
Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår |
Forslagets/initiativets virkninger 30 |
||||||
|
År
|
År
|
År
|
År
|
Indsæt så mange år som nødvendigt for at vise virkningernes varighed (jf. punkt 1.6) |
||||
|
Artikel … |
||||||||
For indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der berøres.
Andre bemærkninger (f.eks. om, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne).
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 28.10.2024
COM(2024) 497 final
BILAG
til
forslag til Rådets direktiv
om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet
"BILAG VII
Regler for indberetning af og formular til skemaet med oplysninger om ekstraskat
AFDELING I
DEFINITIONER
I dette bilag forstås ved:
1)"gennemførende medlemsstat": en medlemsstat, der har gennemført enten en kvalificeret regel om indkomstmedregning eller en kvalificeret regel om underbeskattede overskud som defineret i artikel 3 i Rådets direktiv (EU) 2022/2523 eller begge, for det pågældende rapporteringsår
2)"medlemsstat, som kun anvender kvalificeret indenlandsk ekstraskat": en medlemsstat, der har indført en kvalificeret indenlandsk ekstraskat som defineret i artikel 3 i Rådets direktiv (EU) 2022/2523 for det pågældende rapporteringsår
3)"skema med oplysninger om ekstraskat": oplysningsskema indgivet af et ultimativt moderselskab, en udpeget indberettende enhed, en udpeget lokal enhed eller en koncernenhed, for hvilket formularen er medtaget i afdeling III i dette bilag
4)"generelt afsnit": den del af skemaet med oplysninger om ekstraskat, der indeholder generelle oplysninger om den multinationale koncern som helhed, herunder selskabsstruktur og overordnede oplysninger om anvendelsen af Rådets direktiv (EU) 2022/2523, idet dette afsnit er i overensstemmelse med afsnit1 i skemaet med oplysninger om ekstraskat.
5)"jurisdiktionsrelevant afsnit": afsnit i skemaet med oplysninger om ekstraskat, der indeholder oplysninger om den detaljerede anvendelse af Rådets direktiv (EU) 2022/2523 for så vidt angår hver jurisdiktion, hvor den multinationale koncern opererer, idet disse afsnit er i overensstemmelse med afsnit 2 og 3 i skemaet med oplysninger om ekstraskat
6)"rapporteringsår": det regnskabsår, som skemaet med oplysninger om ekstraskat vedrører.
AFDELING II
KRAV VEDRØRENDE INDGIVELSE
1.Den koncernenhed, der indgiver skemaet med oplysninger om ekstraskat indkredser de relevante afsnit og de relevante medlemsstater, som oplysningerne skal sendes til i henhold til den formidlingsmetode, der er fastsat i artikel 8ae.
2.Store nationale koncerner anvender skemaet med oplysninger om ekstraskat i afdeling III i nærværende bilag til at opfylde deres indberetningsforpligtelser som fastsat i Rådets direktiv (EU) 2022/2523.
AFDELING III
DATAPUNKTER
1.Oplysninger om multinationale koncerner
1.1.Identifikation af den indberettende koncernenhed
|
1. UPE er den indberettende koncernenhed |
2. Navn på den indberettende koncernenhed |
3. Skatteregistreringsnummer |
4. Rolle |
5. Jurisdiktion, hvor den indberettende koncernenhed er hjemmehørende |
6. Modtagende jurisdiktioner for udveksling af oplysninger (hvis relevant) |
|
Ja/nej |
1.2.Generelle oplysninger om multinationale koncerner
1.2.1.Multinational koncern og rapporteringsår
|
1. Navn på den multinationale koncern |
2. Startdato for rapporteringsåret |
3. Slutdato for rapporteringsåret |
4. Ændret skema |
|
Ja/nej |
1.2.2.Generelle regnskabsoplysninger for den multinationale koncern
|
1. Konsolideret årsregnskab for det ultimative moderselskab (type) |
2. Regnskabsstandard, der anvendes i det konsoliderede årsregnskab for det ultimative moderselskab |
3. Indberetningsvaluta, der anvendes i det konsoliderede årsregnskab for det ultimative moderselskab (ISO-kode) |
1.3.Selskabsstruktur
1.3.1.Ultimativt moderselskab
|
1. Jurisdiktion for det ultimative moderselskab |
|
|
2. Gældende regler |
|
|
3. Navn på ultimativt moderselskab |
|
|
4. TIN på ultimativt moderselskab |
|
|
5. TIN for det ultimative moderselskab i den indberettende jurisdiktion (hvis forskellig eller hvis relevant) |
|
|
6. Status med henblik på Rådets direktiv (EU) 2022/2523* __________________________ * Rådets direktiv (EU) 2022/2523 af 14. december 2022 om sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner og store nationale koncerner i Unionen (EUT L 328 af 22.12.2022, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2022/2523/oj). |
|
|
7. Hvis det ultimative moderselskab er en udelukket enhed – Type |
1.3.2.Koncernenheder (bortset fra det ultimative moderselskab) og medlemmer af joint venture-koncerner
1.3.2.1.Koncernenheder og medlemmer af joint venture-koncerner
|
Ændringer |
1. Ændringer i forhold til tidligere rapporteringsår? |
Ja/nej |
|
Jurisdiktion |
2. Jurisdiktion |
|
|
3. Gældende regler |
||
|
Identifikation af koncernenhed, joint venture eller tilknyttet joint venture |
4. Navn på koncernenhed, joint venture eller tilknyttet joint venture |
|
|
5. TIN |
||
|
6. TIN for den indberettende jurisdiktion (hvis relevant) |
||
|
7. Status med henblik på søjle 2-direktivet |
||
|
Ejerskabsstruktur for koncernenhed, joint venture eller tilknyttet joint venture |
For hver enhed, der besidder ejerandele i koncernenheden, joint venturet eller det tilknyttede joint venture: 8.Type 9.TIN (for koncernenheder eller medlemmer af en joint venture-koncern) 10.Ejerandel (procentdel) |
|
|
Hvis koncernenheden er et delvist ejet moderselskab eller et mellemliggende moderselskab, skal enheden da anvende en kvalificeret regel om indkomstmedregning? |
11. Moderselskabs status |
|
|
12. Hvis det mellemliggende moderselskab ikke anvender reglen om indkomstmedregning, fordi det ultimative moderselskab er omfattet af en kvalificeret regel om indkomstmedregning, eller der er et andet mellemliggende moderselskab, der ejer en kontrollerende andel i det og er underlagt en kvalificeret regel om indkomstmedregning, identificeres det ultimative moderselskab eller det andet mellemliggende moderselskab (TIN) |
||
|
13. Hvis det delvist ejede moderselskab ikke anvender reglen om indkomstmedregning, fordi et andet delvist ejet moderselskab, der er omfattet af en kvalificeret regel om indkomstmedregning, besidder 100 % af ejerandelene, identificeres det andet delvist ejede moderselskab, der skal anvende en kvalificeret regel om indkomstmedregning (TIN) |
||
|
Finder reglen om underbeskattede overskud anvendelse på enheden? |
14. Finder den indledende fase af den internationale aktivitet anvendelse? |
Ja/nej |
|
15. Samlede ejerandele (henholdsvis allokerbare andele af ekstraskatter) for moderselskaber, som skal anvende en kvalificeret regel om indkomstmedregning for koncernenheden (henholdsvis medlem af joint venture-koncernen) (i procent) |
||
|
16. Er det ultimative moderselskabs ejerandele i koncernenheden (henholdsvis det ultimative moderselskabs allokerbare andel af ekstraskatten for medlemmet af joint venture-koncernen) større end de samlede ejerandele (henholdsvis allokerbare andele) for moderselskaber, som skal anvende en kvalificeret regel om indkomstmedregning for denne koncernenhed (henholdsvis dette medlem af joint venture-koncernen)? |
Ja/nej |
1.3.2.2.Udelukkede enheder
|
1. Ændringer i forhold til tidligere rapporteringsår? |
Ja/nej |
|
2. Navn på udelukket enhed |
|
|
3. Type af udelukket enhed |
1.3.3.Ændringer i selskabsstrukturen indtruffet i løbet af regnskabsåret
|
Blev ændringer i selskabsstrukturen indtruffet i løbet af regnskabsåret ikke indberettet, fordi de hverken påvirkede beregningen af den effektive skattesats eller beregningen eller allokeringen af ekstraskat? |
Ja/nej |
||||||||
|
1. Navn på koncernenheden (eller en anden enhed i den multinationale koncern) eller medlemmet af joint venture-koncernen |
2. TIN |
3. Ikrafttrædelsesdato for ændringen |
4. Status før ændringen |
5. Status efter ændringen |
6. Enheder, der besidder ejerandele i den pågældende koncernenhed (eller anden enhed) eller medlem af en joint venture-koncern før eller efter ændringen |
7. Ejerandele, der besiddes i den pågældende koncernenhed (eller anden enhed) eller det pågældende medlem af en joint venture-koncern før ændringen (i procent) |
8. Ejerandele, der besiddes i den pågældende koncernenhed (eller anden enhed) eller det pågældende medlem af en joint venture-koncern efter ændringen (i procent) |
||
1.4.Overordnede oplysninger
|
1. Navn på jurisdiktionen |
2. Type af undergruppe (hvis relevant) |
3. Identifikation af undergruppe (hvis relevant) |
4. Navn(e) på jurisdiktion(er) med beskatnings-rettigheder |
5. Anvendes der en safe harbour-regel eller regel om udelukkelse? |
6. Interval for effektive skattesatser |
7. Har anvendelsen af substans-baseret indkomst-udelukkelse resulteret i, at der ikke er opstået nogen ekstraskat? |
8. Ekstraskat, der skal betales (kvalificeret indenlandsk ekstraskat) – interval |
9. Ekstraskat, der skal betales (kvalificeret regel om indkomst-medregning/ kvalificeret regel om under-beskattede overskud) – interval |
|
[Indsæt relevant mulighed] |
[Indsæt relevant mulighed] |
Ja/nej |
[Indsæt relevant mulighed] |
[Indsæt relevant mulighed] |
2.Jurisdiktionsrelevante safe habours og udelukkelser
2.1.Karakteristika ved jurisdiktionen
|
1. Navn på jurisdiktionen |
|
|
2. Type af undergruppe (hvis relevant) |
|
|
3. Identifikation af undergruppe (hvis relevant) |
2.2.Jurisdiktionsundtagelser, der finder anvendelse i forbindelse med denne jurisdiktion (ekstraskat reduceret til nul)
2.2.1.Valg af safe harbour-jurisdiktion
2.2.1.1.Valg af safe harbour
|
1. Valgt safe harbour |
[Indsæt relevant mulighed] |
2.2.1.2.Permanente safe habours
Forenklet beregning for ikkevæsentlige koncernenheder
|
1. Indtægter i alt for alle ikkevæsentlige koncernenheder i jurisdiktionen |
2. Samlet forenklet skat for alle ikkevæsentlige koncernenheder i jurisdiktionen |
|
|
a. Rapporteringsår |
||
|
b. Første forudgående regnskabsår (hvis relevant) |
Ikke relevant |
|
|
c. Andet forudgående regnskabsår (hvis relevant) |
Ikke relevant |
|
|
d. Gennemsnit for de tre regnskabsår (hvis relevant) |
Ikke relevant |
2.2.1.3.Permanente safe habours
a)Midlertidige safe habours i forbindelse med land for land-rapportering
|
1. Samlede indtægter |
|
|
2. Overskud (underskud) før selskabsskat |
|
|
3. Forenklede omfattede skatter |
b)Midlertidig safe habour i forbindelse med den kvalificerede regel om underbeskattede overskud
2.2.2.Valg af de minimis-undtagelse
Valg af anvendelse af de minimis-undtagelsen for rapporteringsåret
|
1. Indtægter (finansielle regnskaber) |
2. Kvalificerede indtægter |
3. Regnskabsmæssig nettoindkomst eller -tab |
4. Kvalificeret indkomst eller tab |
|
|
a. Rapporteringsår |
||||
|
b. Første forudgående regnskabsår (hvis relevant) |
||||
|
c. Andet forudgående regnskabsår (hvis relevant) |
||||
|
d. Gennemsnit for de tre regnskabsår |
2.3.Multinational koncern i den indledende fase af den internationale aktivitet (hvis relevant)
|
1. Første dag i det første regnskabsår, hvor den multinationale koncern for første gang blev omfattet af reglernes anvendelsesområde |
|
|
2. Referencejurisdiktion |
|
|
3. Bogført nettoværdi af materielle aktiver i referencejurisdiktionen for det regnskabsår, hvor den multinationale koncern for første gang blev omfattet af reglernes anvendelsesområde |
|
|
4. Antal jurisdiktioner, hvor den multinationale koncern har koncernenheder i det regnskabsår, hvor den multinationale koncern for første gang blev omfattet af reglernes anvendelsesområde |
|
|
5. Materielle aktiver i koncernenheder hjemmehørende uden for referencejurisdiktionen i det regnskabsår, hvor den multinationale koncern for første gang blev omfattet af reglernes anvendelsesområde |
a. Jurisdiktion |
|
b. Bogført nettoværdi af materielle aktiver for alle koncernenheder, der er hjemmehørende i hver jurisdiktion |
|
|
6. Antal jurisdiktioner, hvor den multinationale koncern har koncernenheder i rapporteringsåret |
|
|
7. Summen af de bogførte nettoværdier af materielle aktiver for alle koncernenheder, der er hjemmehørende i andre jurisdiktioner end referencejurisdiktionen, i rapporteringsåret |
3.Beregninger
3.1.Karakteristika ved jurisdiktionen
|
1. Navn på jurisdiktionen |
|
|
2. Type af undergruppe (hvis relevant) |
|
|
3. Identifikation af eventuel undergruppe med henblik på beregning af den effektive skattesats og ekstraskat |
3.2.Beregning af effektive skattesatser
3.2.1.Effektive skattesatser
|
a. Regnskabsmæssig nettoindkomst eller -tab |
b. Kvalificeret nettoindkomst eller -tab |
c. Skatteomkostning |
d. Justerede omfattede skatter |
e. Effektive skattesatser |
|
[A] |
[B] |
[C]=[B]/[A] |
3.2.1.1.Beregning af kvalificeret indkomst eller tab
|
1. Samlet regnskabsmæssig nettoindkomst eller -tab efter allokeringer (alle koncernenheder i jurisdiktionen) |
|
|
2. Justeringer |
Nettobeløb |
|
a)Nettoskatteudgifter |
|
|
b)Udelukket udbytte |
|
|
c)Udelukket egenkapitalgevinst eller tab |
|
|
d)Medregnet gevinst eller tab i henhold til omvurderingsmetode |
|
|
e)Gevinst eller tab ved afhændelse af aktiver og passiver, der er udelukket som følge af omstrukturering |
|
|
f)Asymmetrisk valutagevinst eller -tab |
|
|
g)Principielt ikketilladte udgifter |
|
|
h)Fejl vedrørende tidligere periode |
|
|
i)Ændringer i regnskabsprincipper |
|
|
j)Påløbne pensionsomkostninger |
|
|
k)Gældssanering |
|
|
l)Aktiebaseret kompensation |
|
|
m)Justeringer i henhold til armslængdeprincippet |
|
|
n)Kvalificeret refunderbar skattegodtgørelse eller afsættelig, overførbar skattegodtgørelse |
|
|
o)Valg af gevinster og tab efter realiseringsprincippet |
|
|
p)Valg af justeret aktivgevinst |
|
|
q)Udgifter til koncerninterne finansieringsordninger |
|
|
r)Valg af koncerninterne transaktioner i samme jurisdiktion |
|
|
s)Forsikringsselskabers skatter, der opkræves hos forsikringstagere |
|
|
t)Stigning/fald i egenkapitalen henført til udbytte fra hybrid kernekapital, der er betalt/skal betales eller er modtaget/kan modtages |
|
|
u)Koncernenheder, der indtræder eller udtræder af en multinational koncern |
|
|
v)Nedsættelse af kvalificeret indkomst for det ultimative moderselskab, som er en gennemstrømsenhed |
|
|
w)Nedsættelse af kvalificeret indkomst for det ultimative moderselskab, som er omfattet af en ordning for fradrag af udbytte |
|
|
x)Valg af metode med skattepligtigt udbytte |
|
|
y)Indkomst fra international skibsfart |
|
|
z)Transaktioner mellem koncernenheder |
|
|
3. Jurisdiktionens kvalificerede nettoindkomst eller -tab |
3.2.1.2.Beregning af regulerede omfattede skatter
a)Samlet beløb af regulerede omfattede skatter
|
1. Samlet aktuel skatteomkostning med hensyn til omfattede skatter efter allokeringer (alle koncernenheder i jurisdiktionen) |
||
|
2. Justeringer |
Nettobeløb |
|
|
a)Omfattede skatter, der er påløbet som en udgift i resultatet før skat i regnskabet |
||
|
b)Kvalificeret tabsbetinget udskudt skatteaktiv – etableret eller anvendt |
||
|
c)Omfattede skatter for usikre skatteforhold registreret som en nedsættelse af omfattede skatter i foregående år |
||
|
d)Kvalificeret refunderbar skattegodtgørelse eller afsættelig, overførbar skattegodtgørelse, der er registreret som en nedsættelse af aktuel skatteomkostning |
||
|
e)Kvalificerede gennemstrømningsskattefordele for kvalificerede ejerandele |
||
|
f)Nuværende skatteomkostning vedrørende indkomst, der er udelukket fra kvalificeret indkomst eller tab |
||
|
g)Ikke-kvalificeret refunderbar skattegodtgørelse, afsættelig, overførbar skattegodtgørelse eller andre former for skattegodtgørelse ikke registreret som en nedsættelse af den aktuelle skatteomkostning |
||
|
h)Omfattede skatter, der tilbagebetales eller krediteres (bortset fra kvalificerede refunderbare skattegodtgørelser eller afsættelige, overførbare skattegodtgørelser), der ikke behandles som en regulering af den løbende skatteomkostning |
||
|
i)Aktuel skatteomkostning i forbindelse med usikre skatteforhold |
||
|
j)Aktuel skatteomkostning, der ikke forventes betalt inden for tre år |
||
|
k)Justeringer efter indgivelse |
||
|
l)Omfattede skatter vedrørende nettoaktivgevinster eller nettotab af aktiver |
||
|
m)Nedsættelse af omfattede skatter for det ultimative moderselskab, som er en gennemstrømsenhed |
||
|
n)Omfattede skatter for kvalificeret indkomst for det ultimative moderselskab, der er reduceret under en ordning for fradrag af udbytte |
||
|
o)Skønnet udbytteskat |
||
|
p)Valg af metode med skattepligtigt udbytte |
||
|
q)Samlet udskudt beløb justeret for skat |
||
|
r)Forhøjelse eller nedsættelse af omfattede skatter, der er bogført som egenkapital eller anden totalindkomst vedrørende beløb, som er medtaget i den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab, der er underlagt beskatning i henhold til lokale skatteregler. |
||
|
s)Fremførsel af overskydende negative skatteomkostninger |
||
|
t)Fald i omfattede skatter (men ikke under nul) med den resterende saldo for fremførsel af overskydende negative skatteudgifter |
||
|
3. Justerede omfattede skatter |
||
b)Fremførsel af overskydende negative skatteomkostninger
|
1. Saldo fra tidligere år |
[A] |
|
2. Overskydende negative fremførsler af skatteomkostninger genereret i rapporteringsåret |
[B] |
|
3. Overskydende negative fremførsler af skatteomkostninger anvendt i rapporteringsåret |
[C] |
|
4. Overskydende negative fremførsler af skatteomkostninger, der er tilovers til efterfølgende år |
[D]=[A]+[B]-[C] |
c)Midlertidig beregning af blandet CFC-skatteordning (hvis relevant)
|
1. CFC-jurisdiktioner |
2. Undergruppe |
3. Aggregerede skatter allokeret til den pågældende undergruppe under en blandet CFC-skatteordning |
|
I alt |
||
3.2.2.Jurisdiktionsrelevante beregninger vedrørende udskudt skat
3.2.2.1.Justering af udskudt skat
a)Overordnede oplysninger
|
1. Udskudt skatteomkostning (beløb) |
[A] |
|
2. Omarbejdning af den udskudte skatteomkostning til minimumsskattesatsen, hvor: |
[B] = [C] + [D] |
|
3. Omarbejdningen er en stigning i det udskudte skatteaktiv registreret til en lavere skattesats end minimumsskattesatsen |
[C] |
|
4. Omarbejdningen vedrører den udskudte skatteomkostning registreret til en højere skattesats end minimumsskattesatsen |
[D] |
|
5. Samlede justeringer (beløb) |
[E] |
|
6. Samlet udskudt beløb justeret for skat |
[F] = [B] +/- [E] |
b)Opdeling af justeringerne
|
1. Regulering af udskudt skatteomkostning |
Nettobeløb |
|
|
a)Udskudt skatteomkostning vedrørende poster, der er udelukket fra kvalificeret indkomst eller tab |
||
|
b)Udskudt skatteomkostning i forbindelse med ikketilladt periodisering |
||
|
c)Udskudt skatteomkostning i forbindelse med uudnyttet periodisering |
||
|
d)Værdiregulering eller regulering af regnskabsmæssig værdi med hensyn til et udskudt skatteaktiv |
||
|
e)Udskudt skatteomkostning hidrørende fra en omberegning, som vedrører ændringer i skattesatsen |
||
|
f)Udskudt skatteomkostning vedrørende generering og anvendelse af skattegodtgørelser |
||
|
g)Substitutionsunderskud i forbindelse med fremførsel af udskudt skatteaktiv eller skønnet substitutionsunderskud i forbindelse med fremførsel af udskudt skatteaktiv |
||
|
h)Ikketilladt periodisering eller uudnyttet periodisering, som er betalt i løbet af regnskabsåret |
||
|
i)Genbeskatning af udskudt skat, der er betalt i løbet af regnskabsåret |
||
|
j)Indregning af et tabsbetinget udskudt skatteaktiv, som ikke er inkluderet i regnskaberne |
||
|
k)Regulering af udskudt skatteomkostning som følge af en nedsættelse af skattesatsen |
||
|
l)Regulering af udskudt skatteomkostning som følge af en forøgelse af skattesatsen |
||
|
m)Koncernenheder, der indtræder eller udtræder af en multinational koncern |
||
|
n)Udskudt skatteomkostning for det ultimative moderselskab, som er en gennemstrømsenhed |
||
|
o)Udskudt skatteomkostning for det ultimative moderselskab, som er omfattet af en ordning for fradrag af udbytte |
||
|
p)Udskudt skatteregulering som følge af transaktioner mellem koncernenheder |
||
|
2. Samlede justeringer (beløb) |
[E] |
|
c)Tilbageførsel af skattemæssigt underskud
|
1. Skønnede udskudte skatteaktiver, der kan henføres til tilbageførsel af skattemæssigt underskud |
2. Dækket tilbagebetaling af skat i forbindelse med tilbageførsel af skattemæssigt underskud |
|
|
a. Beløb henført til tidligere regnskabsår X |
||
|
b. Beløb henført til tidligere regnskabsår Y osv. |
||
|
c. I alt |
3.2.2.2.Genbeskatningsmekanisme
|
1. Regnskabsår |
2. Udskudt skatteforpligtelse, der tages i betragtning |
3. Udskudt skatteforpligtelse tilbageført |
4. Udskudt skatte-forpligtelse ikke tilbageført |
|||||
|
Fjerde forudgående regnskabsår |
Tredje forudgående regnskabsår |
Andet forudgående regnskabsår |
Første forudgående regnskabsår |
Rapporterings-år |
I alt |
|||
|
Femte forudgående regnskabsår |
[A] |
[B] |
[C] |
[D] |
[E] |
[F] |
[G] = [B] + [C] +[D] +[E] +[F] |
[H]=[A]-[G] |
|
Fjerde forudgående regnskabsår |
Ikke relevant |
|||||||
|
Tredje forudgående regnskabsår |
Ikke relevant |
Ikke relevant |
||||||
|
Andet forudgående regnskabsår |
Ikke relevant |
Ikke relevant |
Ikke relevant |
|||||
|
Første forudgående regnskabsår |
Ikke relevant |
Ikke relevant |
Ikke relevant |
Ikke relevant |
||||
|
Rapporteringsår |
Ikke relevant |
Ikke relevant |
Ikke relevant |
Ikke relevant |
Ikke relevant |
Ikke relevant |
||
3.2.2.3.Overgangsregler
|
1. Overgangsår |
a)Udskudte skatteaktiver og udskudte skatteforpligtelser ved overgangsårets begyndelse
Udskudte skatteforpligtelser
|
1. Udskudte skatteforpligtelser ved overgangsårets begyndelse |
2. Udskudte skatteforpligtelser omberegnet med minimumsskattesatsen (hvis relevant) |
|||
|
Udskudte skatteaktiver |
||||
|
3. Udskudte skatteaktiver ved overgangsårets begyndelse |
4. Udskudte skatteaktiver omberegnet med minimumsskattesatsen (hvis relevant) |
5. Udskudte skatteaktiver, der stammer fra udelukkende poster |
6. Udskudte skatteaktiver, der tages i betragtning med henblik på reglerne |
|
|
[A] |
[B] |
[C] |
[D] = [ [A] eller [B], hvis det er relevant] - [C] |
|
b)Overførsel af aktiver efter den 30. november 2021 og før starten af et overgangsår
|
1. Jurisdiktion for afhændende enheder |
2. Skat betalt i forbindelse med transaktionen/transaktionerne |
3. Udskudt skatteaktiv eller -forpligtelse netto, der er afspejlet i den/de afhændende koncernenheders regnskaber |
4. Regnskabsmæssig værdi af de overdragne aktiver med henblik på reglerne |
5. Udskudt skatteaktiv eller -forpligtelse netto opgøres med hensyn til de overdragne aktiver med henblik på reglerne for overtagende koncernenhed(er) |
3.2.3.Eventuelle valg af jurisdiktion
3.2.3.1.Valg af jurisdiktion
a)Valg
|
1. Årlige valg |
||||||
|
a. Valg af samlet aktivgevinst |
◻ |
|||||
|
b. Valg af ubetydelig nedsættelse af omfattede skatter |
◻ |
|||||
|
c. Valg finder ikke anvendelse på substansbaseret indkomstudelukkelse |
◻ |
|||||
|
d. Fremførsel af negative skatteomkostninger |
◻ |
|||||
|
2. Femårsvalg |
3. Valgår |
4. Tilbage-kaldelses-år |
||||
|
e. Valg om inklusion af egenkapitalinvesteringer |
||||||
|
f. Valg af aktiebaseret kompensation |
||||||
|
g. Valg af afhændelsesprincip |
||||||
|
h. Valg af koncerninterne transaktioner |
||||||
|
5. Andre valg |
6. Valgår |
7. Tilbagekaldelsesår |
||||
|
i. Beslutning om kvalificeret tab |
||||||
b)Oplysningskrav i forbindelse med valg af jurisdiktion
|
1. Medtagelse af egenkapitalgevinster eller -tab i forbindelse med et valg om medtagelse af egenkapitalinvesteringer |
|
|
2. Restbeløb af ejerens investering i en kvalificeret ejerandel fra tidligere år |
[A] |
|
3. Tilgange til ejerens investering i en kvalificeret ejerandel |
[B] |
|
4. Nedsættelse af ejerens investering i en kvalificeret ejerandel |
[C] |
|
5. Restbeløb af ejerens investering i en kvalificeret ejerandel |
[D]=[A]+[B]-[C] |
3.2.3.2.Valg af skønnet udbytteskat
|
1. Valg af skønnet udbytteskat |
◻ |
a)Genbeskatningsmekanisme
|
1. Regnskabsår |
2. Skønnet udbytteskat (beløb) |
3. Skønnet udbytteskat, der er betalt eller anvendt |
4. Restbeløb for skønnet udbytteskat Genbeskatnings-konto |
|||
|
Tredje forudgående regnskabsår |
Andet forudgående regnskabsår |
Første forudgående regnskabsår |
Rapporteringsår |
|||
|
Fjerde forudgående regnskabsår |
||||||
|
Tredje forudgående regnskabsår |
Ikke relevant |
|||||
|
Andet forudgående regnskabsår |
Ikke relevant |
Ikke relevant |
||||
|
Første forudgående regnskabsår |
Ikke relevant |
Ikke relevant |
Ikke relevant |
|||
|
Rapporteringsår |
Ikke relevant |
Ikke relevant |
Ikke relevant |
Ikke relevant |
Ikke relevant |
|
b)Genberegning af den effektive skattesats og ekstraskat
|
1. Nedsættelse af justerede omfattede skatter for et tidligere regnskabsår |
2. Yderligere ekstraskat |
3. Forhold mellem afhændelse og genbeskatning |
|
[A] |
[B] |
[C] |
3.2.4.Koncernenhedens beregninger
a)Valg af den midlertidige forenklede ramme for indberetning til jurisdiktion
|
1. Vælger den multinationale koncern at anvende de midlertidige forenklede regler for indberetning til jurisdiktionen? |
Ja/nej |
b)Aggregeret indberetning for skattemæssigt integrerede koncerner
|
1. Skattemæssigt integreret koncern (TIN) |
2. Konsoliderede enheder (TIN) |
3.2.4.1.Kvalificeret indkomst eller tab
a)Justeringer af regnskabsmæssig nettoindkomst eller regnskabsmæssigt nettotab
|
1. Koncernenhed eller medlem af en joint venture-koncern (TIN) |
||
|
2. Regnskabsmæssig nettoindkomst eller -tab efter allokeringer |
||
|
3. Justeringer |
Tilgange |
Nedsæt-telser |
|
a)Nettoskatteudgifter |
||
|
b)Udelukket udbytte |
||
|
c)Udelukket egenkapitalgevinst eller tab |
||
|
d)Medregnet gevinst eller tab i henhold til omvurderingsmetode |
||
|
e)Gevinst eller tab ved afhændelse af aktiver og passiver, der er udelukket som følge af omstrukturering |
||
|
f)Asymmetrisk valutagevinst eller -tab |
||
|
g)Principielt ikketilladte udgifter |
||
|
h)Fejl vedrørende tidligere periode |
||
|
i)Ændringer i regnskabsprincipper |
||
|
j)Påløbne pensionsomkostninger |
||
|
k)Gældssanering |
||
|
l)Aktiebaseret kompensation |
||
|
m)Justeringer i henhold til armslængdeprincippet |
||
|
n)Kvalificeret refunderbar skattegodtgørelse eller afsættelig, overførbar skattegodtgørelse |
||
|
o)Valg af gevinster og tab efter realiseringsprincippet |
||
|
p)Valg af justeret aktivgevinst |
||
|
q)Udgifter til koncerninterne finansieringsordninger |
||
|
r)Valg af koncerninterne transaktioner i samme jurisdiktion |
||
|
s)Forsikringsselskabers skatter, der opkræves hos forsikringstagere |
||
|
t)Stigning/fald i egenkapitalen henført til udbytte fra hybrid kernekapital, der er betalt/skal betales eller er modtaget/kan modtages |
||
|
u)Koncernenheder, der indtræder eller udtræder af en multinational koncern |
||
|
v)Nedsættelse af kvalificeret indkomst for det ultimative moderselskab, som er en gennemstrømsenhed |
||
|
w)Nedsættelse af kvalificeret indkomst for det ultimative moderselskab, som er omfattet af en ordning for fradrag af udbytte |
||
|
x)Valg af metode med skattepligtigt udbytte |
||
|
y)Indkomst fra international skibsfart |
||
|
z)Transaktioner mellem koncernenheder |
||
|
4. Kvalificeret indkomst eller tab for koncernenheden eller medlemmet af joint venture-koncernen |
||
b)Grænseoverskridende allokering af indkomst eller tab mellem en hovedenhed og et fast driftssted og en gennemstrømsenhed
|
1. Koncernenhed eller medlemmer af joint venture-koncerner hjemmehørende i denne jurisdiktion eller statsløse koncernenheder (TIN) |
2. Regnskabs-mæssig nettoindkomst eller -tab før justering |
3. Grundlag for justeringen |
4. Anden koncernenhed eller andet medlem af en joint venture-koncern (TIN) |
5. Jurisdiktion for anden koncernenhed eller andet medlem af en joint venture-koncern (ISO) |
6. Tilgange til denne koncern-enhed |
7. Nedsættelser for denne koncernenhed |
8. Regnskabs-mæssig nettoindkomst eller -tab efter justering |
c)Grænseoverskridende justeringer
|
1. Koncernenhed eller medlem af en joint venture-koncern (TIN) |
2. Grundlag for justeringen |
3. Anden koncernenhed eller andet medlem af en joint venture-koncern (TIN) |
4. Jurisdiktion for anden koncernenhed (ISO) |
5. Tilgange til denne koncernenhed |
6. Nedsættelser for denne koncernenhed |
d)Justeringer af kvalificeret indkomst for det ultimative moderselskab, som er en gennemstrømsenhed eller er omfattet af en ordning for fradrag af udbytte
|
1. Koncernenhed eller medlem af joint venture-koncerner hjemmehørende i denne jurisdiktion (TIN) |
2. Grundlag for nedsættelse |
3. Identifikation af indehavere af ejerandele eller udbyttemodtagere (se bemærkning) |
4. Direkte ejerskab af andel (procentdel) |
5. Nedsættelser for denne koncernenhed |
3.2.4.2.Justerede omfattede skatter
a)Justeringer af den aktuelle skatteomkostning i de finansielle konti
|
1. Koncernenhed eller medlem af en joint venture-koncern (TIN) |
||
|
2. Aktuelle skatteomkostninger med hensyn til omfattede skatter efter allokeringer |
||
|
3. Justeringer |
Tilgange |
Nedsættelser |
|
a)Omfattede skatter, der er påløbet som en udgift i resultatet før skat i regnskabet |
||
|
b)Kvalificeret tabsbetinget udskudt skatteaktiv – etableret eller anvendt |
||
|
c)Omfattede skatter for usikre skatteforhold registreret som en nedsættelse af omfattede skatter i foregående år |
||
|
d)Kvalificeret refunderbar skattegodtgørelse eller afsættelig, overførbar skattegodtgørelse, der er registreret som en nedsættelse af aktuel skatteomkostning |
||
|
e)Kvalificerede gennemstrømningsskattefordele for kvalificerede ejerandele |
||
|
f)Nuværende skatteomkostning vedrørende indkomst, der er udelukket fra kvalificeret indkomst eller tab |
||
|
g)Ikke-kvalificeret refunderbar skattegodtgørelse, afsættelig, overførbar skattegodtgørelse eller andre former for skattegodtgørelse ikke registreret som en nedsættelse af den aktuelle skatteomkostning |
||
|
h)Omfattede skatter, der tilbagebetales eller krediteres (bortset fra kvalificerede refunderbare skattegodtgørelser eller afsættelige, overførbare skattegodtgørelser), der ikke behandles som en regulering af den løbende skatteomkostning |
||
|
i)Aktuel skatteomkostning i forbindelse med usikre skatteforhold |
||
|
j)Aktuel skatteomkostning, der ikke forventes betalt inden for tre år |
||
|
k)Justeringer efter indgivelse |
||
|
l)Omfattede skatter vedrørende nettoaktivgevinster eller nettotab af aktiver |
||
|
m)Nedsættelse af omfattede skatter for det ultimative moderselskab, som er en gennemstrømsenhed |
||
|
n)Omfattede skatter for kvalificeret indkomst for det ultimative moderselskab, der er reduceret under en ordning for fradrag af udbytte |
||
|
o)Skønnet udbytteskat |
||
|
p)Valg af metode med skattepligtigt udbytte |
||
|
q)Samlet udskudt beløb justeret for skat |
||
|
r)Forhøjelse eller nedsættelse af omfattede skatter, der er bogført som egenkapital eller anden totalindkomst vedrørende beløb, som er medtaget i den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab, der er underlagt beskatning i henhold til lokale skatteregler. |
||
|
4. Justerede omfattede skatter |
||
b)Tværgående allokering af skatter
|
1. Koncernenhed hjemmehørende i denne jurisdiktion eller statsløs Koncernenhed (eller medlem af en joint venture-koncern) (TIN) |
2. Koncernenhedens (eller medlemmet af joint venture-koncernens) omfattede skatter før justeringen |
3. Grundlag for justeringen |
4. Anden koncernenhed (eller andet medlem af en joint venture-koncern) (TIN) |
5. Jurisdiktion for anden koncernenhed (eller andet medlem af en joint venture-koncern) (ISO) |
6. Tilgange til denne koncernenhed |
7. Nedsættelser for denne koncernenhed |
8. Koncernenhedens (eller medlemmet af joint venture-koncernens) omfattede skatter efter justeringen |
c)Udskudt skatteomkostning
|
1. Koncernenhed eller medlem af en joint venture-koncern (TIN) |
||||
|
2. Udskudt skatteomkostning (beløb) |
||||
|
3. Regulering af udskudt skatteomkostning |
Tilgange |
Nedsættelser |
||
|
a)Udskudt skatteomkostning vedrørende poster, der er udelukket fra kvalificeret indkomst eller tab |
||||
|
b)Udskudt skatteomkostning i forbindelse med ikketilladt periodisering |
||||
|
c)Udskudt skatteomkostning i forbindelse med uudnyttet periodisering |
||||
|
d)Værdiregulering eller regulering af regnskabsmæssig værdi med hensyn til et udskudt skatteaktiv |
||||
|
e)Udskudt skatteomkostning hidrørende fra en omberegning, som vedrører ændringer i skattesatsen |
||||
|
f)Udskudt skatteomkostning vedrørende generering og anvendelse af skattegodtgørelser |
||||
|
g)Substitutionsunderskud fremført i henhold til en dobbeltbeskatningsaftale eller skønnet substitutionsunderskud fremført i henhold til en dobbeltbeskatningsaftale |
||||
|
h)Ikketilladt periodisering eller uudnyttet periodisering, som er betalt i løbet af regnskabsåret |
||||
|
i)Genbeskatning af udskudt skat, der er betalt i løbet af regnskabsåret |
||||
|
j)Indregning af et tabsbetinget udskudt skatteaktiv, som ikke er inkluderet i regnskaberne |
||||
|
k)Regulering af udskudt skatteomkostning som følge af en nedsættelse af skattesatsen |
||||
|
l)Regulering af udskudt skatteomkostning som følge af en forøgelse af skattesatsen |
||||
|
m)Koncernenheder, der indtræder eller udtræder af en multinational koncern |
||||
|
n)Udskudt skatteomkostning for det ultimative moderselskab, som er en gennemstrømsenhed |
||||
|
o)Udskudt skatteomkostning for det ultimative moderselskab, som er omfattet af en ordning for fradrag af udbytte |
||||
|
p)Udskudt skatteregulering som følge af transaktioner mellem koncernenheder |
||||
|
4. Samlet udskudt beløb justeret for skat |
||||
3.2.4.3.Valg af koncernenhed (eller valg, der finder anvendelse på en joint venture-koncern)
|
1. Koncernenhed (eller medlem af en joint venture-koncern) for hvilken/hvilket der træffes et valg (TIN) |
|||||||
|
2. Årlige valg |
a. Valg af gældssanering |
||||||
|
b. Valg af uudnyttet periodisering |
|||||||
|
3. Femårsvalg |
4. Valgår |
5. Tilbagekaldelsesår |
|||||
|
c. Ikke at behandle en enhed som en udelukket enhed |
|||||||
|
d. Inklusion af alt udbytte med hensyn til porteføljeandele |
|||||||
|
e. Fastsættelse af valutakursgevinster eller -tab, der kan henføres til risikoafdækning som udelukket egenkapitalgevinst eller tab |
|||||||
|
f. Valg af skattemæssigt gennemsigtig investeringsenhed |
|||||||
|
g. Valg af metode med skattepligtigt udbytte |
|||||||
|
h. Valg af dagsværdi |
|||||||
|
1. Koncernenheder (medlemmer af joint venture-koncerner) for hvilke der træffes et valg (TIN) |
2. Regnskabsår for den udløsende begivenhed |
3. Medtagelse i regnskabsåret af den udløsende begivenhed eller 5-årig medtagelse |
|||||
3.2.4.4.Undtagelse for beskatningsretten til indkomst fra skibs- og luftfart i international trafik
a)Undtagelse for beskatningsretten til indkomst fra skibs- og luftfart i international trafik
|
1. Koncernenhed eller medlem af joint venture-koncerner hjemmehørende i denne jurisdiktion |
||
|
Indkomst fra international skibsfart |
2. Kategori |
|
|
3. Indtægter |
[A] |
|
|
4. Omkostninger |
[B] |
|
|
5. Indkomst fra international skibsfart |
[C]=[A]-[B] |
|
|
Kvalificeret supplerende indkomst fra international skibsfart |
6. Kategori |
|
|
7. Indtægter |
[D] |
|
|
8. Omkostninger |
[E] |
|
|
9. Kvalificeret supplerende indkomst fra international skibsfart |
[F]=[D]-[E] |
|
|
Virkning på substansbaseret indkomstudelukkelse |
10. Lønomkostninger, der kan henføres til udelukket indkomst fra international skibsfart eller kvalificeret accessorisk indkomst fra international skibsfart |
|
|
11. Regnskabsmæssig værdi af materielle aktiver, der anvendes til generering af den udelukkede indkomst fra international skibsfart eller kvalificeret accessorisk indkomst fra international skibsfart |
||
|
Omfattede skatter |
12. Omfattede skatter, der kan henføres til udelukket indkomst fra international skibsfart eller kvalificeret accessorisk indkomst fra international skibsfart |
|
b)Jurisdiktionsloft for kvalificeret accessorisk udelukkelse af indkomst fra international skibsfart
|
1. Samlet indkomst fra international skibsfart for alle koncernenheder (eller medlemmer af joint venture-koncernen) |
[A] |
|
2. Loft på 50 % |
50 % x[A] |
|
3. Samlet kvalificeret supplerende indkomst fra international skibsfart for alle koncernenheder (eller medlemmer af joint venture-koncernen) |
[B] |
|
4. Overskridelse af loftet, hvis B overstiger 50 % af A |
[B]-50 %x[A] |
3.2.4.5.Oplysninger med henblik på at vælge at anvende metoden med skattepligtigt udbytte (hvis relevant)
Valg af metode med skattepligtigt udbytte
|
1. Ejer af koncernenhed (eller medlem af en joint venture-koncern) for hvilken/hvilket der træffes et valg (TIN) |
2. Valgt investeringsenhed (TIN) |
3. Faktiske og skønnede udbytter af investeringsenhedens kvalificerede indkomst modtaget fra ejeren af koncernenheden |
4. Lokal gross-up afholdt af investeringsenheden, som skal medregnes i skatten |
5. Koncernenhedens forholdsmæssige andel af investeringsenhedens ikkeudloddede kvalificerede nettoindkomst |
3.2.4.6.Anden regnskabsstandard
|
1. Koncernenhed (eller medlem af joint venture-koncern) med regnskabsmæssig nettoindkomst eller -tab baseret på en anden regnskabsstandard (TIN) |
2. Tilladt eller godkendt regnskabsstandard |
3.3.Beregning af ekstraskatteprocent
3.3.1.Ekstraskat
|
a. Ekstraskatteprocent |
b. Substansbaseret indkomstudelukkelse |
c. Overskydende fortjeneste |
d. Yderligere ekstraskat |
e. Indenlandsk ekstraskat |
f. Ekstraskat |
|
[A] = 15 % – effektiv skattesats |
[B] |
[C] = kvalificeret nettoindkomst eller -tab -[B] |
[D] |
[E] |
=[A]x[C]+[D]-[E] |
3.3.2.Beregning af substansbaseret indkomstudelukkelse (hvis relevant)
3.3.2.1.Samlet beløb af substansbaseret indkomstudelukkelse
|
Undtagelse for lønomkostninger |
Undtagelse for materielle aktiver |
I alt |
||
|
1. Relevante støtteberettigede lønomkostninger for støtteberettigede medarbejdere, der udfører aktiviteter i jurisdiktionen |
2. Anvendelse af den relevante forhøjelsesprocent for rapporteringsåret |
3. Regnskabsmæssig værdi af relevante materielle aktiver, der befinder sig i jurisdiktionen |
4. Anvendelse af den relevante forhøjelsesprocent for rapporteringsåret |
5. Substansbaseret indkomstudelukkelse |
|
[A] |
[B] |
[C] |
[D] |
[E]=[A]x[B]+[C]x[D] |
3.3.2.2.Allokering af støtteberettigede lønomkostninger og regnskabsmæssig værdi af støtteberettigede materielle aktiver til faste driftssteder med henblik på substansbaseret indkomstudelukkelse
|
1. Relevante støtteberettigede lønomkostninger |
2. Regnskabsmæssig værdi af relevante materielle aktiver |
3. Jurisdiktion for faste driftssteder |
4. Relevante støtteberettigede lønomkostninger allokeret til faste driftssteder |
5. Regnskabsmæssig værdi af relevante materielle aktiver allokeret til faste driftssteder |
3.3.2.3.Allokering af støtteberettigede lønomkostninger og regnskabsmæssig værdi af støtteberettigede materielle aktiver til en gennemstrømsenhed med henblik på substansbaseret indkomstudelukkelse
|
1. Relevante støtteberettigede lønomkostninger |
2. Regnskabsmæssig værdi af relevante materielle aktiver |
3. Jurisdiktion for ejere af koncernenheder (eller medlemmer af en joint venture-koncern) |
4. Relevante støtteberettigede lønomkostninger allokeret til koncernenhedens ejer (eller udelukket) |
5. Regnskabsmæssig værdi af relevante materielle aktiver allokeret til koncernenhedens ejer (eller udelukket) |
3.3.3.Yderligere nuværende ekstraskat
3.3.3.1.Yderligere ekstraskat, undtagen i tilfælde af et kvalificeret nettotab i rapporteringsåret
|
1. Relevante artikler |
2. Relevant år |
3. Som tidligere indberettet eller genberegnet |
4. Kvalificeret nettoindkomst/-tab |
5. Justerede omfattede skatter |
6. Effektive skattesatser |
7. Overskydende fortjeneste |
8. Ekstraskatteprocent |
9. Ekstraskat |
10. Yderligere ekstraskat |
|
Tidligere regnskabsår X |
a. Tidligere indberettet |
||||||||
|
b. Genberegnet |
3.3.3.2.Yderligere ekstraskat i tilfælde af et kvalificeret nettotab for rapporteringsåret
|
1. Justerede omfattede skatter for jurisdiktionen (hvis negative) |
[A] |
|
2. Kvalificerende tab for jurisdiktionen |
[B] |
|
3. Forventede justerede omfattede skatter |
[C]=[B]×15 % |
|
4. Yderligere ekstraskat |
[D]=[C]-[A] |
3.3.4.Kvalificeret indenlandsk ekstraskat
|
1. Regnskabsstandard |
|
|
2. Kvalificeret indenlandsk ekstraskat, der skal betales |
|
|
3. Kvalificeret minimumsskattesats for indenlandsk ekstraskat (hvis højere end 15 %) |
|
|
4. Grundlag for blanding af indkomst og skatter (hvis forskelligt fra reglen om indkomstmedregning) |
|
|
5. Anvendt valuta (hvis forskellig fra valutaen i præsentation af koncernregnskabet) |
|
|
6. Er substansbaseret indkomstudelukkelse tilgængelig? |
Ja/nej |
|
7. Er de minimis-støtte er tilgængelig? |
Ja/nej |
3.4.Allokering og fordeling af ekstraskat (hvis relevant)
3.4.1.Anvendelse af reglen om indkomstmedregning i forbindelse med denne kompetence
|
1. Fordelt ekstraskat for koncernenhed |
a. Lavtbeskattet koncernenhed eller medlem af en joint venture-koncern (TIN) |
||
|
b. Kvalificeret indkomst for den lavtbeskattede koncernenhed eller medlemmet af joint venture-koncernen |
[A] |
||
|
c. Ekstraskat for den lavtbeskattede koncernenhed eller medlemmet af joint venture-koncernen |
[C] = [T] x [A]/[A+B+etc] |
||
|
2. Moderselskaber, der skal anvende en kvalificeret regel om indkomstmedregning |
a. Moderselskab (TIN) |
[Moderselskab 1] |
|
|
b. Moderselskabs jurisdiktion |
Jurisdiktion B |
||
|
c. Beløbsmæssig størrelse af kvalificeret indkomst, der kan henføres til ejerandele, som besiddes af andre ejere |
[D] |
||
|
d. Moderselskabets inklusionsprocent |
[F]=([A]-[D])/[A] |
||
|
3. Ekstraskat i forbindelse med indkomstmedregning |
a. Moderselskabets allokerbare andel af ekstraskatten |
[G]=[C]×[F] |
|
|
b. Udligning af indkomstmedregning |
[H] |
||
|
c. Ekstraskat, som skal betales af moderselskabet |
[I]=[G]-[H] |
||
3.4.2.Samlet ekstraskat i henhold til reglen om underbeskattede overskud for denne jurisdiktion
|
1. Lavtbeskattet koncernenhed (eller medlem af joint venture-koncern), for hvilken reglen om underbeskattede overskud med en procentsats på nul ikke finder anvendelse (TIN) |
|
|
2. Ekstraskat, der tages i betragtning ved beregning af den samlede ekstraskat i henhold til reglen om underbeskattede overskud for hver lavtbeskattet koncernenhed |
|
|
3. Samlet ekstraskat i henhold til reglen om underbeskattede overskud for denne jurisdiktion |
3.4.3.Pålægning af ekstraskat i henhold til reglen om underbeskattede overskud
|
1. Jurisdiktioner omfattet af reglen om under-beskattede overskud |
2. Fremførelse af ekstraskat i henhold til reglen om under-beskattede overskud |
3. Antal ansatte |
4. Bogført nettoværdi af materielle aktiver |
5. Andel af UTPR |
6. Ekstraskat i henhold til reglen om underbeskattede overskud henført for rapporteringsåret |
7. Yderligere kontante skatteomkostninger afholdt af koncernenheder i jurisdiktion med underbeskattede overskud |
8. Ekstraskat i henhold til reglen om underbeskattede overskud, der stadig skal fremføres" |
|
I alt |