EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 7.10.2024
COM(2024) 440 final
2024/0242(NLE)
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne på møderne for deltagerne i OECD-arrangementet vedrørende offentligt støttede eksportkreditter med hensyn til kravene til kontant udbetaling og til maksimal offentlig støtte
BEGRUNDELSE
1.Forslagets genstand
Dette forslag vedrører en afgørelse om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Unionens vegne på møderne for deltagerne i OECD-arrangementet vedrørende offentligt støttede eksportkreditter ("arrangementet") med hensyn til nedsættelsen af minimumsudbetalingen og forhøjelsen af den maksimale offentlige støtte i arrangementets artikel 11.
2.Baggrund for forslaget
2.1.Arrangementet vedrørende offentligt støttede eksportkreditter
Arrangementet er en "gentlemanaftale" mellem Unionen, USA, Canada, Japan, Korea, Norge, Schweiz, Australien, New Zealand, Tyrkiet og Det Forenede Kongerige ("deltagerne"), som har til formål at fastlægge en ramme for en ordnet anvendelse af offentligt støttede eksportkreditter. I praksis vil det sige, at der skabes lige vilkår blandt deltagerne (hvorved konkurrencen er baseret på de eksporterede varers og tjenesteydelsers pris og kvalitet og ikke på de finansielle betingelser, der stilles), samtidig med at der ydes en indsats for at fjerne subsidier og handelsforvridninger i forbindelse med offentligt støttede eksportkreditter. Arrangementet, der trådte i kraft i april 1978, er af ubegrænset varighed, og er, selv om OECD's sekretariat yder støtte til dets gennemførelse, ikke et OECD-dokument 1 .
Arrangementet ajourføres regelmæssigt for at tage hensyn til udviklinger på finansmarkedet og inden for politikområder, der berører ydelsen af offentligt støttede eksportkreditter. Arrangementet er blevet gennemført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1233/2011 af 16. november 2011 og er dermed gjort juridisk bindende i Unionen 2 . Revisioner af vilkår og betingelser i arrangementet indarbejdes i EU-retten ved delegerede retsakter i henhold til nævnte forordnings artikel 2.
2.2.Deltagerne i arrangementet og beslutningstagning
Europa-Kommissionen repræsenterer Unionen på møderne for deltagerne samt i de skriftlige beslutningsprocedurer for deltagerne. Beslutninger om alle ændringer af arrangementet træffes ved konsensus (mellem alle deltagerne).
2.3.Den retsakt, der skal vedtages af deltagerne
Siden november 2021 har der været midlertidige undtagelser fra artikel 11, litra a) og c), i arrangementet for så vidt angår minimumsudbetalingen og den maksimale offentlige støtte. Disse er blevet indført via arrangementets procedure med fælles holdning. En fælles holdning er et instrument under arrangementet, der giver deltagerne mulighed for undtagelsesvis at afvige fra arrangementets bestemmelser. Procedurerne for at nå til enighed om en fælles holdning er fastsat i arrangementets artikel 54-59.
Den fleksibilitet, der er baseret på procedurerne for fælles holdninger, og som siden november 2021 har gjort det muligt for deltagerne at sænke minimumsudbetalingen fra 15 % af eksportkontraktværdien til 5 % for bestemte lavindkomstlande, blev oprindeligt foreslået af EU og var forbundet med covid-19-sundhedskrisen, men er blevet forlænget efter forslag fra Det Forenede Kongerige. Fleksibiliteten ophører den 13. december 2024. Da det er hensigten, at proceduren for fælles holdninger skal anvendes i ekstraordinære krisesituationer, har EU gjort det klart, at det vil modsætte sig og blokere enhver yderligere forlængelse af den midlertidige fleksibilitet.
Der finder derfor drøftelser sted mellem deltagerne om en eventuel permanent ændring af kravene til minimumsudbetaling og til maksimal offentlig støtte i arrangementet. Dette spørgsmål blev drøftet på deltagermøderne i marts 2024 og juni 2024, og der forventes et resultat på mødet i november 2024 i betragtning af, at den fælles holdning udløber den 13. december 2024. Denne permanente ændring kan løse de underliggende problemer, der ligger til grund for nogle deltageres ønske om fleksibilitet på dette område, og vil sandsynligvis tage form af en ændring af arrangementets artikel 11. Den påtænkte retsakt vil således sigte mod at indføre en generel, mere fleksibel regel om disse krav end den, der i øjeblikket er fastsat i teksten til arrangementet.
3.Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne
Den foreslåede EU-holdning vil være at støtte en ændring i teksten til arrangementet vedrørende reglerne for kontant udbetaling (og reglerne for maksimal offentlig støtte). Fleksibiliteten vil være med til at sikre projekter i et konkurrencedygtigt finansielt landskab. Den vil være begrænset til bestemte lande og til projekttransaktioner med offentlige indkøbere, og yderligere passende beskyttelsesværn til at fokusere ændringerne på behov bør overvejes under forhandlingerne. Denne øremærkede tilgang vil forhindre markedsfordrejninger.
Ændringerne vil også omfatte "grønne" projekter, der er fastlagt i en specifik sektorforståelse (sektoraftale om eksportkreditter til klimaændringer), og vil fokusere på sociale og transformerende projekter med udviklingseffekt. Ændringerne vil også forbedre de europæiske eksportørers konkurrenceevne i forhold til lande uden for OECD og gøre det muligt at udfylde huller i finansieringen. Endelig vil fleksibiliteten bidrage til realiseringen af vigtige infrastrukturprojekter, navnlig i Afrika syd for Sahara, med en udviklingseffekt.
4.Retsgrundlag
4.1.Proceduremæssigt retsgrundlag
4.1.1.Principper
I henhold til artikel 218, stk. 9, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) vedtager Rådet afgørelser om "fastlæggelse af, hvilke holdninger der skal indtages på Unionens vegne i et organ nedsat ved en aftale, når dette organ skal vedtage retsakter, der har retsvirkninger, bortset fra retsakter, der supplerer eller ændrer den institutionelle ramme for aftalen".
Begrebet "retsakter, der har retsvirkninger" omfatter retsakter, der har retsvirkninger i medfør af de folkeretlige regler, der gælder for det pågældende organ. Det omfatter også instrumenter, der ikke har bindende virkning i henhold til folkeretten, men som "vil kunne få afgørende indflydelse på indholdet af de regler, der vedtages af EU-lovgiver" 3 .
4.1.2.Princippernes anvendelse på det foreliggende tilfælde
Den påtænkte retsakt vil kunne få afgørende indflydelse på indholdet af EU-lovgivningen, nærmere bestemt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1233/2011 af 16. november 2011 om anvendelse af visse retningslinjer for offentligt støttede eksportkreditter og om ophævelse af Rådets afgørelse 2001/76/EF og 2001/77/EF. Ifølge denne forordnings artikel 1 "[finder de retningslinjer, som er indeholdt i arrangementet vedrørende offentligt støttede eksportkreditter ("arrangementet"), anvendelse i Unionen. Teksten til arrangementet er knyttet som bilag til denne forordning." Ligeledes relevant er artikel 2 i denne forordning, hvori det hedder, at: "[K]ommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 3 vedrørende ændring af bilag II som følge af ændringer af retningslinjerne, hvorom deltagerne i arrangementet er nået til enighed". Dette omfatter ændringer af bilagene til arrangementet.
Det proceduremæssige retsgrundlag for den foreslåede afgørelse er derfor artikel 218, stk. 9, i TEUF. Anvendelsen af artikel 218, stk. 9, til vedtagelse af disse ændringer er også begrundet i, at ændringerne af arrangementet vedtages i et specifikt organ, der er oprettet inden for rammerne af OECD.
4.2.Materielt retsgrundlag
4.2.1.Principper
Det materielle retsgrundlag for en afgørelse i henhold til artikel 218, stk. 9, i TEUF afhænger hovedsagelig af formålet med og indholdet af den påtænkte retsakt, hvortil der skal indtages en holdning på Unionens vegne.
4.2.2.Princippernes anvendelse på det foreliggende tilfælde
Den påtænkte retsakts primære formål og indhold vedrører eksportkreditter, som hører under den fælles handelspolitik. Det materielle retsgrundlag for den foreslåede afgørelse er derfor artikel 207 i TEUF.
4.3.Konklusion
Retsgrundlaget for den foreslåede afgørelse bør være artikel 207, stk. 4, første afsnit, i TEUF sammenholdt med artikel 218, stk. 9, i TEUF.
5.Offentliggørelse af den påtænkte retsakt
Da den retsakt, der skal vedtages af deltagerne i arrangementet, vil ændre arrangementet vedrørende offentligt støttede eksportkreditter, som udgør bilag II til forordning (EU) nr. 1233/2011, bør den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende efter godkendelsen.
2024/0242 (NLE)
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne på møderne for deltagerne i OECD-arrangementet vedrørende offentligt støttede eksportkreditter med hensyn til kravene til kontant udbetaling og til maksimal offentlig støtte
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207, stk. 4, første afsnit, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)Retningslinjerne i arrangementet vedrørende offentligt støttede eksportkreditter ("arrangementet") er blevet gennemført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1233/2011 og dermed gjort juridisk bindende i Unionen 4 .
(2)Den påtænkte afgørelse om en ændring af arrangementets artikel 11, der øger fleksibiliteten med hensyn til kravene til minimumsudbetaling og til maksimal offentlig støtte i arrangementet, er også i overensstemmelse med dagsordenen for moderniseringen af arrangementet, som trådte i kraft den 15. juli 2023, og som forbedrer de europæiske eksportørers konkurrenceevne over for lande uden for OECD.
(3)Fleksibiliteten vil bidrage til at finansiere projekter i et konkurrencedygtigt finansielt landskab, samtidig med at den udformes på en øremærket måde for at udfylde specifikke finansielle huller og undgå markedsfordrejninger.
(4)Fleksibiliteten vil også omfatte "grønne" projekter, der er fastlagt i en specifik sektorforståelse (sektoraftale om eksportkreditter til klimaændringer), og vil fokusere på sociale og transformerende projekter med udviklingseffekt.
(5)Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne vedrørende kravene til kontant udbetaling og til maksimal offentlig støtte, bør fastlægges, da den påtænkte beslutning truffet af deltagerne i arrangementet vil være bindende for Unionen i medfør af artikel 2 i forordning (EU) nr. 1233/2011 og vil kunne få afgørende indflydelse på indholdet af EU-retten —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne, er at støtte beslutningen blandt deltagerne i arrangementet vedrørende kravene til minimumsudbetaling og til maksimal offentlig støtte i arrangementet og andre relaterede artikler i overensstemmelse med bilaget til denne afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse er rettet til Kommissionen.
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Rådets vegne
Formand
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 7.10.2024
COM(2024) 440 final
BILAG
til
Forslag til Rådets afgørelse
om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne på møderne for deltagerne i OECD-arrangementet vedrørende offentligt støttede eksportkreditter med hensyn til kravene til kontant udbetaling og til maksimal offentlig støtte
BILAG
Den Europæiske Unions holdning er at støtte ændringerne af artikel 11 i arrangementet i dette bilag. Nedenstående referencer henviser til arrangementets artikler og bilag. Tilføjelser er angivet med fed skrift og understregning:
"11. KONTANT UDBETALING, MAKSIMAL OFFENTLIG STØTTE OG LOKALE OMKOSTNINGER
a) Deltagerne skal kræve, at købere af varer og tjenesteydelser, som er genstand for offentlig støtte, foretager en kontant udbetaling på mindst 15 % af eksportkontraktværdien på eller før kredittens begyndelsestidspunkt som defineret i bilag XIII, undtagen for transaktioner, der involverer statslige eller offentlige indkøbere i lande i risikokategori 5, 6 eller 7 understøttet af en garanti fra finansministeriet eller centralbanken, hvor deltagerne skal kræve, at køberne foretager en kontant udbetaling på mindst 5 % af eksportkontraktværdien. Ved fastsættelsen af den kontante udbetaling kan eksportkontraktværdien nedsættes forholdsmæssigt, hvis den pågældende transaktion indbefatter varer og tjenesteydelser, hvortil der ikke ydes offentlig støtte, fra et tredjeland. Finansiering af/forsikring med dækning på 100 % af præmien er tilladt. Præmien kan indregnes eller ej i eksportkontraktværdien. Betaling af tilbageholdelsesgarantier ("retention payments") efter kredittens begyndelsestidspunkt betragtes ikke som kontant udbetaling i denne sammenhæng.
(...)
c) Med undtagelse af de i litra b) og d) omhandlede tilfælde yder deltagerne ikke offentlig støtte på mere end 85 % af eksportkontraktværdien inkl. leverancer fra tredjelande, men ekskl. lokale omkostninger. For de underliggende transaktioner, der er nævnt i a) sætning 1, anden ledsætning, yder deltagerne ikke offentlig støtte på mere end 95 % af eksportkontraktværdien inkl. leverancer fra tredjelande, men ekskl. lokale omkostninger.
(…)"
Mindre tekniske ændringer af Unionens holdning kan vedtages af repræsentanterne for Unionen blandt deltagerne i arrangementet uden yderligere afgørelse truffet af Rådet.