A.1.3.1. Delforanstaltning 1: Handlingsplan for forbedring af samarbejdet mellem sundhedsinstitutioner og modernisering af infrastrukturen i nødsituationer

Formålet med denne delforanstaltning er at vedtage en handlingsplan for forbedring af samarbejdet mellem sundhedsinstitutioner og modernisering af infrastrukturen i nødsituationer. Den skal omfatte krav til sundhedsinstitutionerne om at sikre deres beredskab og effektiviteten af systemets indsats i nødsituationer. Der skal skabes forudsætninger for et mere effektivt samarbejde mellem de disponible menneskelige ressourcer. Der foretages en vurdering af sundhedsinstitutionernes kriseberedskab.

Delforanstaltningen skal være afsluttet senest den 31. marts 2023.

A.1.3.2. Delforanstaltning 2: Modernisering af ekspertisecentre inden for klyngen af smitsomme sygdomme

Formålet med denne delforanstaltning er at modernisere og udvide ekspertisecentrene for klyngen af smitsomme sygdomme på fem hospitaler i større byer, herunder Vilnius, Kaunas, Klaipeda, Siauliai og Panevezys, der tilpasser sig nødsituationer og krisesituationer. Investeringerne skal omfatte renovering, tilpasning af bygninger, genopbygning og renovering af lokaler samt indkøb af medicinsk udstyr og laboratorieudstyr for at sikre prismæssigt overkommelige og sikre diagnose- og behandlingstjenester af høj kvalitet i forbindelse med smitsomme sygdomme. Samlet set skal investeringer i hospitalsinfrastruktur bidrage til at omorganisere ambulancetjenesterne for at sikre, at befolkningen får den nødvendige og rettidige lægehjælp. Den skal også sikre kapaciteten til at behandle smitsomme sygdomme uden at øge det samlede antal kurative senge på nationalt plan.

Delforanstaltningen skal være afsluttet senest den 31. december 2025.

A.1.3.3. Delforanstaltning 3: Modernisering af beredskabsafdelinger og genoplivningsenheder på regionale hospitaler

Formålet med denne delforanstaltning er at modernisere medicinske nødhjælps-, genoplivnings- og intensivafdelinger på syv hospitaler/trauma-centre i Vilnius, Kaunas, Alytus, Marijampole, Utena, Telsiai og Taurage. Investeringerne skal omfatte genopbygning og modernisering af medicinske nødhjælpsenheder.

Delforanstaltningen skal være afsluttet senest den 31. december 2025.

A.2. Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte

Nej.	Relateret foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/mål	Titel	Kvalitative indikatorer (for Milesten)	Kvantitative indikatorer (for mål)			Vejledende tidsplan for gennemførelse		Beskrivelse og klar definition af hver milepæl og hvert mål
					Enhed	Baseline	Mål	Kvartal	År
1	A.1.1. Forbedring af kvaliteten af og adgangen til tjenester og fremme af innovation A.1.1.1. Lovgivningsmæssige rammer for tilrettelæggelse, forvaltning og levering af ambulancetjenester	Milepæl	Ikrafttræden af den ændrede lov om sundhedsinstitutioner og loven om sundhedssystemet i Republikken Litauen og den dertil knyttede lovgivning	Lovgivningen er trådt i kraft	UOPLYST	UOPLYST	UOPLYST	FØRSTE KVARTAL 4	2022	Organisation, forvaltning og levering af ambulancetjenester reguleres af loven om sundhedsinstitutioner og loven om sundhedssystemet i Republikken Litauen. Kravene til levering af ambulancetjenester og betalingsprocedurer, der regulerer tilrettelæggelsen, forvaltningen og leveringen af ambulancetjenester, skal medtages i sundhedsministerens bekendtgørelser.
2	A.1.1. Forbedring af kvaliteten af og adgangen til tjenester og fremme af innovation A.1.1.2. Udvikling af et digitalt sundhedssystem, der letter sekundær anvendelse af sundhedsdata	Milepæl	Ikrafttræden af lovgivningen om sekundær anvendelse af sundhedsdata	Lovgivningen er trådt i kraft	UOPLYST	UOPLYST	UOPLYST	FØRSTE KVARTAL 3	2022	Lovgivningen om sekundær anvendelse af sundhedsdata og gennemførelsesbestemmelserne om procedurer for udstedelse af tilladelser til sekundær anvendelse af data, forberedelse af sundhedsdata til sekundær anvendelse, godtgørelse af udgifter til sundhedsdataansvarliges levering af sundhedsdata til en institution, der er godkendt af regeringen, skal i) skabe betingelser for effektiv og sikker sekundær anvendelse af sundhedsdata til almennyttige formål (forskning, eksperimentel udvikling og innovation, uddannelse og videnstyring inden for sundhed, sundhedspolitik, statistikker), ii) sikre bæredygtig udvikling af digital sundhed og iii) regulere de organisatoriske og tekniske foranstaltninger, der er nødvendige for en harmoniseret, koordineret sekundær anvendelse af data af høj kvalitet, samtidig med at beskyttelsen af personoplysninger sikres.
3	A.1.1. Forbedring af kvaliteten af og adgangen til tjenester og fremme af innovation A.1.1.3. Handlingsplan for udvikling af familiemedicin 2016-2025	Milepæl	Vedtagelse af den ajourførte handlingsplan for udvikling af familiemedicin for 2016-2025	Sundhedsministeriets vedtagelse af handlingsplanen for udvikling af familiemedicin	UOPLYST	UOPLYST	UOPLYST	FØRSTE KVARTAL 4	2022	En handlingsplan for udvikling af familiemedicin for 2016-2025 udarbejdes og godkendes af sundhedsministeriet. Handlingsplanen skal definere funktioner for en praktiserende læge, der ikke er direkte forbundet med levering af sundhedsydelser. og omfordele ansvaret mellem praktiserende læger og andre medlemmer af lægeholdet (sygeplejersker, jordemødre, sygeplejersker, livsstilsarbejdere, socialarbejdere eller fysioterapeuter).
4	A.1.1. Forbedring af kvaliteten af og adgangen til tjenester og fremme af innovation A.1.1.4. Etablering af en grundlæggende model for levering af offentlige sundhedstjenester	Milepæl	Ikrafttræden af en grundlæggende model for levering af offentlige sundhedstjenester, der skaber lige vilkår for at modtage nødvendige tjenester af høj kvalitet for målgrupper i samfundet, navnlig sårbare og socialt udstødte	Lovgivningen er trådt i kraft	UOPLYST	UOPLYST	UOPLYST	FØRSTE KVARTAL 1	2023	Den grundlæggende model for levering af offentlige sundhedstjenester skal opstille en grundlæggende liste over offentlige sundhedstjenester, herunder sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse, kvalitetskriterier, tjenesteovervågningsmekanisme samt sundhedstjenester for målgrupper, navnlig sårbare og socialt udstødte. Modellen har til formål at sikre, at de nødvendige tjenester af høj kvalitet leveres på lige fod i alle kommuner.
5	A.1.1. Forbedring af kvaliteten af og adgangen til tjenester og fremme af innovation A.1.1.5. Forbedring af sundhedsprofessionelles arbejdsvilkår og faglige kvalifikationer	Milepæl	Ikrafttræden af lovgivning om forbedring af sundhedsprofessionelles arbejdsvilkår og faglige kvalifikationer	Lovgivningen er trådt i kraft	UOPLYST	UOPLYST	UOPLYST	FØRSTE KVARTAL 2	2023	Lovgivningen til forbedring af sundhedsprofessionelles arbejdsvilkår og faglige kvalifikationer skal omfatte bestemmelser om lønregulering, arbejdsbyrde, foranstaltninger til forbedring af lægernes psykofølelsesmæssige tilstand og en mekanisme for efteruddannelse af sundhedspersonale.
6	A.1.1. Forbedring af kvaliteten af og adgangen til tjenester og fremme af innovation A.1.1.6. Oprettelse af et netværk af personlige sundhedsinstitutioner baseret på modellen for regionalt samarbejde	Milepæl	Ikrafttræden af lovgivning om oprettelse og regulering af et netværk af personlige sundhedsinstitutioner baseret på modellen med ekspertisecentre og regionalt samarbejde	Lovgivningen er trådt i kraft	UOPLYST	UOPLYST	UOPLYST	FØRSTE KVARTAL 3	2023	Lovgivningen om netværket af personlige sundhedsinstitutioner baseret på modellen med ekspertisecentre og regionalt samarbejde fastsætter principperne og kriterierne for oprettelse af et netværk af personlige sundhedsinstitutioner og en mekanisme for samarbejde mellem personlige sundhedsinstitutioner og ekspertisecentre.
7	A.1.1. Forbedring af kvaliteten af og adgangen til tjenester og fremme af innovation A.1.1.7. Oprettelse af et center for avancerede terapier	Milepæl	Oprettelse af et center for avanceret terapi	Oprettelse af et center for avanceret terapi	UOPLYST	UOPLYST	UOPLYST	FØRSTE KVARTAL 4	2025	Oprettelsen af centret for avanceret terapi skal gøre det muligt at forberede lægemidler til avanceret terapi og sikre levering af innovative celleterapi til befolkningen i hele landet. Udformning og opførelse af infrastruktur til avanceret terapi skal være afsluttet, medicinsk udstyr/laboratorieudstyr, indkøbt og installeret IT-udstyr og inventar, metodologiske retningslinjer gennemført, uddannelse i faglig udvikling afsluttet og de nødvendige driftslicenser opnået.
8	A.1.1. Forbedring af kvaliteten af og adgangen til tjenester og fremme af innovation A.1.1.8. Oprettelse af en repræsentativ indsamling af referencegenomdata inden for sundhedsprojektet "Genome Europe"	Målet	Antal sekventeringstest udført for hele det menneskelige genom	UOPLYST	Nummer	0	750	FØRSTE KVARTAL 2	2025	Antallet af afsluttede sekventeringstest, der udføres for at deltage i gennemførelsen af det grænseoverskridende EU-projekt "1 + mio. genomer", skal være mindst 750. De litauiske institutioner, der deltager i projektet, udstyres med det laboratorie- og computerudstyr, der er nødvendigt for at udvikle nationale genomreferencedata og iværksætte national infrastruktur for genommedicin. Målet er knyttet til vedtagelsen af de retlige rammer for genomforskning og udvekslingen af disse oplysninger med EU-landene.
9	A.1.1. Forbedring af kvaliteten af og adgangen til tjenester og fremme af innovation A.1.1.8. Oprettelse af en repræsentativ indsamling af referencegenomdata inden for sundhedsprojektet "Genome Europe"	Målet	Antal sekventeringstest udført for hele det menneskelige genom	UOPLYST	Nummer	750	1570	FØRSTE KVARTAL 1	2026	Antallet af afsluttede sekventeringstest, der udføres for at deltage i gennemførelsen af det grænseoverskridende EU-projekt "1 + mio. genomer", skal være mindst 1570. De litauiske institutioner, der deltager i projektet, udstyres med det laboratorie- og computerudstyr, der er nødvendigt for at udvikle nationale genomreferencedata og iværksætte national infrastruktur for genommedicin. Målet er knyttet til vedtagelsen af de retlige rammer for genomforskning og udvekslingen af disse oplysninger med EU-landene.
10	A.1.1. Forbedring af kvaliteten af og adgangen til tjenester og fremme af innovation A.1.1.9. Oprettelse af en kompetenceplatform for sundhedsprofessionelle	Milepæl	Oprettelse af en kompetenceplatform for sundhedsprofessionelle	Oprettelse af en kompetenceplatform for sundhedsprofessionelle	UOPLYST	UOPLYST	UOPLYST	FØRSTE KVARTAL 4	2024	Der oprettes en kompetenceplatform for sundhedsprofessionelle, som omfatter metoder til at identificere, overvåge, planlægge og forvalte sundhedsprofessionelle såsom læger, sygeplejersker, folkesundhed og udvikling af lægemiddelspecialisters færdigheder (omskoling og opkvalificering). Platformen skal opbevare fortegnelser over sundhedsprofessionelles licenser og være knyttet til licensregistret for sundhedspleje og farmaceutisk praksis. Platformen skal muliggøre overvågning og planlægning af faglig udvikling af specialister, overvågning af opkvalificering og omskoling af specialister fra nationale sundhedsudbydere og offentlig sundhedspleje.
11	A.1.1. Forbedring af kvaliteten af og adgangen til tjenester og fremme af innovation A.1.1.10. Udvikling af kvalitetsvurderingsmodellen for sundhedspleje	Målet	Andel af sundhedsinstitutioner, der indgår i det litauiske nationale sundhedssystems skærmpanel baseret på et sæt resultatindikatorer		% (%)	0	100	FØRSTE KVARTAL 2	2025	Andelen af sundhedsinstitutioner, der indgår i visningspanelet for sundhedssystemet på grundlag af et sæt resultatindikatorer, overvåges af sundhedsministeriet og det statslige sundhedsakkrediteringsagentur under sundhedsministeriet. Der skal indføres et IT-værktøj til overvågning af kvaliteten af de sundhedsydelser, der leveres på nationalt og kommunalt plan samt hos sundhedstjenesteydere. IT-overvågningsværktøjet skal gøre det muligt at vurdere sundhedsinstitutionernes resultater, sammenligne indikatorernes værdier med målværdierne på nationalt, kommunalt og sundhedsinstitutionsplan, sammenligne alle sundhedsinstitutioners aktiviteter i henhold til de udvalgte indikatorer. IT-værktøjet skal gøre det muligt at træffe planlægningsbeslutninger på grundlag af de overvågede oplysninger, der har til formål at forbedre sundhedsinstitutionernes resultater.
12	A.1.1. Forbedring af kvaliteten af og adgangen til tjenester og fremme af innovation A.1.1.11. Digitalisering af sundhedssektoren	Målet	Andel af landets befolkning, der tilbydes sundhedsrelaterede elektroniske tjenester	UOPLYST	% (%)	30	60	FØRSTE KVARTAL 4	2025	Andel af den litauiske befolkning, der modtager de relevante sundhedsydelser elektronisk. Tjenesterne omfatter ambulante besøg, elektroniske recepter, udstedelse af en fødselsattest, udstedelse af en dødsattest, lægeundersøgelse af førere, henvisninger til konsultation, forskning, behandling, diagnostiske test og vaccinationsregistre. Opfyldelsen af målet er direkte forbundet med oprettelsen af et informationssystem, der er integreret med informationssystemet for elektroniske sundhedstjenester og samarbejdsinfrastruktur (ESPBI IS), der er oprettet af det statslige virksomhedscenter for registre. Det eksisterende LNKC-informationssystem skal integreres med ESPBI-GS og gøre det muligt for LNKC-GS at udveksle webtjenestedokumenter med nationale kontaktpunkter i andre EU-lande.
13	A.1.1. Forbedring af kvaliteten af og adgangen til tjenester og fremme af innovation A.1.1.11. Digitalisering af sundhedssektoren	Målet	Andel af ambulante og indlagte personlige sundhedsinstitutioner, der anvender e-sundhedsprodukter	UOPLYST	% (%)	50	70	FØRSTE KVARTAL 4	2025	Andelen af indlagte og ambulante behandlingsinstitutioner, der anvender e-sundhedsprodukter, stiger fra 50 % til 70 %. Institutionerne tilpasser deres interne processer og informationssystemer i overensstemmelse med sundhedsministerens bekendtgørelse nr. V-657 "om godkendelse af beskrivelsen af proceduren for anvendelse af sundhedsministerens elektroniske informationssystem for sundhedstjenester og samarbejdsinfrastruktur" og forvalter data i det elektroniske informationssystem for sundhedstjenester og samarbejdsinfrastruktur (ESBPI IS).
13a) a	A.1.1. Forbedring af kvaliteten af og adgangen til tjenester og fremme af innovation A.1.1.11. Digitalisering af sundhedssektoren	Milepæl	Handlingsplan for udvikling af det digitale sundhedssystem	Handlingsplan godkendt og projekter gennemført	UOPLYST	UOPLYST	UOPLYST	FØRSTE KVARTAL 2	2026	Handlingsplanen for udvikling af det digitale sundhedssystem godkendes ved ministeriel bekendtgørelse og projekter vedrørende: anvendelse af medicinske nødenheder digitalisering af nødfunktioner udvikling af telemedicin overvågning af overførbare sygdomme udvikling af et nationalt digitalt sundhedsøkosystem e-sundhedsregistre over medicinske billeder overvågning og ajourføring af data for lægemiddelmarkederne overvågning af kvaliteten af personlige sundhedstjenester og der gennemføres forebyggende programmer.
14	A.1.1. Forbedring af kvaliteten af og adgangen til tjenester og fremme af innovation A.1.1.9. Oprettelse af en kompetenceplatform for sundhedsprofessionelle	Målet	Andel af sundhedspersoner, hvis licens registreres og overvåges digitalt		% (%)	0	50	FØRSTE KVARTAL 1	2026	Andel af landets sundhedspersoner, hvis licens skal registreres og overvåges digitalt i et IT-system. Det statslige agentur for akkreditering af sundhedsydelser overvåger, at betingelserne for udstedelse af tilladelser til sundhedsspecialister overholdes.
15	A.1.2. Reform af langtidsplejetjenester A.1.2.1. Vedtagelse af modellen for langtidspleje	Milepæl	Ikrafttræden af lovgivning om gennemførelse af modellen for langtidspleje	Lovgivningen er trådt i kraft	UOPLYST	UOPLYST	UOPLYST	FØRSTE KVARTAL 1	2024	Den lovgivning, der regulerer den gradvise gennemførelse af modellen for langtidspleje, skal omfatte begrebet langtidsplejetjenester, krav til levering af tjenesteydelser, administration af langtidsplejetjenester, klar tildeling af forvaltningsfunktioner til specifikke institutioner, fastsætte de grundlæggende krav til relevante enheder til at levere langtidsplejetjenester og fastlægge principper og mekanismer for finansiering af langtidsplejetjenester.
16	A.1.2. Reform af langtidsplejetjenester A.1.2.2. Forøgelse af menneskelige ressourcer og infrastrukturkapacitet til levering af langtidspleje	Målet	Andel af patienter med langtidspleje, der modtager ambulant langtidspleje (%)	UOPLYST	% (%)	5	30	FØRSTE KVARTAL 2	2025	Andelen af litauiske patienter med langtidspleje, der modtager relevante ydelser i hjemmet og/eller i dagcentre, stiger til 30 %. Opfyldelsen af målet er direkte forbundet med oprettelse af 90 hold af specialister, der leverer ambulante tjenester i beboernes hjem, oprettelse af ti specialiserede dagplejecentre i byerne med henblik på levering af mere integrerede langtidsplejetjenester og uddannelse af mindst 1 000 fagfolk inden for langtidspleje. Indikatoren overvåges af sundhedsministeriet.
17	A.1.2. Reform af langtidsplejetjenester A.1.2.2. Forøgelse af menneskelige ressourcer og infrastrukturkapacitet til levering af langtidspleje	Målet	Andel af patienter med langtidspleje, der modtager ambulant langtidspleje (%)	UOPLYST	% (%)	30	60	FØRSTE KVARTAL 1	2026	Andelen af litauiske patienter med langtidspleje, der modtager relevante ydelser i hjemmet og/eller i dagcentre, stiger til 60 %. Opfyldelsen af målet er direkte forbundet med oprettelse af 90 hold af specialister, der leverer ambulante tjenester i beboernes hjem, oprettelse af ti specialiserede dagplejecentre i byerne med henblik på levering af mere integrerede langtidsplejetjenester og uddannelse af mindst 1 000 fagfolk inden for langtidspleje. Indikatoren overvåges af sundhedsministeriet.
18	A.1.3. Systemisk forbedring af sundhedssystemets modstandsdygtighed over for arbejde i nødsituationer A.1.3.1. Handlingsplan for forbedring af samarbejdet mellem sundhedsinstitutioner og modernisering af infrastrukturen i nødsituationer	Milepæl	Ikrafttræden af en handlingsplan for forbedring af samarbejdet mellem sundhedsinstitutioner og modernisering af infrastrukturen i nødsituationer	Sundhedsministeriets vedtagelse af handlingsplanen for samarbejde mellem sundhedsinstitutioner og modernisering af infrastruktur til nødsituationer	UOPLYST	UOPLYST	UOPLYST	FØRSTE KVARTAL 1	2023	Handlingsplanen til forbedring af samarbejdet mellem sundhedsinstitutioner og tilpasning af infrastrukturen til nødsituationer skal omfatte krav om beredskab over for nødsituationer for sundhedsinstitutioner og sikre en effektiv anvendelse af menneskelige ressourcer.
19	A.1.3. Systemisk forbedring af sundhedssystemets modstandsdygtighed over for arbejde i nødsituationer A.1.3.2. Modernisering af ekspertisecentre inden for klyngen af smitsomme sygdomme	Målet	Antal moderniserede sundhedsfaciliteter, der omfatter ekspertisecentre i klyngen af smitsomme sygdomme		Nummer	0	5	FØRSTE KVARTAL 4	2025	Investeringerne skal anvendes til at modernisere infrastrukturen i 5 klyngecentre for smitsomme sygdomme, hvilket er nødvendigt for at sikre effektivitet, kvalitet og sikkerhed i forbindelse med diagnosticering og behandling af farlige infektioner. Det skal sikres, at det samlede antal kurative senge på nationalt plan ikke stiger. Målet anses for at være nået efter følgende foranstaltninger: i) at der er oprettet ajourførte krav til infektionssygdomme og adgangstjenester II) investeringsprojekter vedrørende moderniserede sundhedsfaciliteter, herunder ekspertisecentre i klyngen af smitsomme sygdomme.
20	A.1.3. Systemisk forbedring af sundhedssystemets modstandsdygtighed over for arbejde i nødsituationer A.1.3.3. Modernisering af beredskabsafdelinger og genoplivningsenheder på regionale hospitaler	Målet	Antal moderniserede sundhedsfaciliteter i akutte hospitaler, genoplivningsenheder og intensivafdelinger		Nummer	0	7	FØRSTE KVARTAL 4	2025	Investeringen skal anvendes til at modernisere beredskabsafdelinger og genoplivningsenheder (intensivafdelinger) på syv regionale hospitaler for at sikre, at institutionerne er parate til at levere sikre tjenester af høj kvalitet i nødsituationer. Målet anses for at være nået efter følgende foranstaltninger: i) ajourførte krav til driften af beredskabstjenester II) ajourførte krav til genoplivning og intensivafdelinger III) investeringsprojekter for moderniserede sundhedsplejefaciliteter i nødsituationer, genoplivning og intensivafdelinger, der er gennemført.

B. KOMPONENT 2: Grøn omstilling af Litauen

Komponenten i Litauens genopretnings- og resiliensplan bidrager til at tackle de udfordringer, der er forbundet med den grønne omstilling, og navnlig behovet for at reducere drivhusgasemissionerne, herunder fra transportsektoren, øge energieffektiviteten i bygninger og transport, øge ressourceeffektiviteten og bidrage til drivhusgasabsorption gennem naturbaserede løsninger.

Komponenten omfatter det forberedende arbejde med henblik på udvikling af offshore-vindkraftanlæg og tilhørende infrastruktur, støtte til opførelse af individuelle lagringsfaciliteter og etablering af VE-fællesskaber og installation af anden infrastruktur til oplagring af elektricitet, der er beregnet til offentlig anvendelse i en første periode. Med hensyn til mobilitet omfatter de vigtigste foranstaltninger støtte til udskiftning af forurenende vejtransportkøretøjer, der anvendes af den offentlige sektor og erhvervslivet, med renere køretøjer, forbedring af kvaliteten og tiltrækningskraften af offentlige transporttjenester ved at opgradere køretøjer til offentlig transport med nul- eller lavemissionskøretøjer, etablering af opladnings-/påfyldningsinfrastruktur for alle typer renere køretøjer, der anvender alternative brændstoffer, og udvikling af sektorer for alternative brændstoffer (biomethan, anden generation af flydende biobrændstoffer, brint). Med hensyn til energieffektivitet er det planen, at dette skal opnås ved hjælp af bygningsrenoveringspakker og -standarder, kommunale udviklingsplaner, metoder til bæredygtig byudvikling og distriktsrenoveringsprojekter, der fremmer levering af byggevarer og tjenesteydelser, der fremskynder renoveringen af bygninger og finansiering af renovering. For at genoprette forringede vådområders evne til at absorbere og lagre drivhusgasser planlægges der en reform af genopretningen af disse vådområder, hvorved 6 000 ha af sådanne arealer genoprettes efter planens gennemførelse. Endelig skal ressourceeffektiviteten fremmes med vedtagelsen af handlingsplanen for den cirkulære økonomi, som skal udstikke kursen mod en mere ressourceeffektiv Litauen senest i 2035.

De foranstaltninger, der indgår i komponenten støtte til den landespecifikke henstilling om at fokusere på investeringsrelateret økonomisk politik vedrørende energi- og ressourceeffektivitet, bæredygtig transport og energisammenkoblinger (CSR3 2019).

Det forventes, at ingen foranstaltning i denne komponent skader miljømålene i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 væsentligt, idet der tages hensyn til beskrivelsen af foranstaltningerne og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01). It is also expected that if the support is provided to any installation covered by the EU Emissions Trading System (ETS), the ETS activities need to achieve greenhouse gas emissions lower than the relevant ETS benchmarks 1 .

B.1. Beskrivelse af reformer og investeringer i ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte

B.1.1. Reform 1 "Mere bæredygtig elproduktion i landet"

Formålet med reformen er at fremme produktion, transmission og forbrug af elektricitet fra vedvarende energikilder, forbedre de institutionelle og retlige mekanismer og skabe investeringsincitamenter for virksomheder og borgere. Denne reform har navnlig til formål at: i) øge produktionen af elektricitet fra vedvarende energikilder til mindst 7 TWh senest i 2030, hvilket skal sikre, at vedvarende energikilder producerer 50 % af det samlede nationale elforbrug II) øge den lokale elproduktionskapacitet III) lette udviklingen af den nødvendige kapacitet til produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder ved at støtte de økonomisk mest effektive teknologier IV) gradvis integrere de elproducenter, der anvender vedvarende energikilder, i markedet V) sikre en minimal økonomisk byrde for elforbrugerne vi) sikre ikkeforskelsbehandling af producenter af importeret elektricitet og give andre medlemsstater mulighed for at drage fordel af den støttemekanisme, der blev indført ved udkastet til lov om energi fra vedvarende energikilder VII) sikre demontering af kraftværker, der har indstillet driften VIII) sikre, at elektricitet ikke produceres til negative priser IX) skabe passende betingelser for producent-forbrugere og VE-fællesskaber.

Denne reform ledsages af 3 delforanstaltninger: (1) forberedende arbejde med henblik på udvikling af havvindmølleparker og tilhørende infrastruktur (delforanstaltning 1) (2) støtte til opførelse af onshore-anlæg for vedvarende energi (sol- og vindenergi) og individuelle lagerfaciliteter (delforanstaltning 2) (3) installation af anden infrastruktur til oplagring af elektricitet (delforanstaltning 3).

B.1.1.1 Delforanstaltning 1: Forberedende arbejde med henblik på udvikling af offshore-vindkraftanlæg og tilhørende infrastruktur

Formålet med denne delforanstaltning er at gennemføre forberedende arbejder med henblik på udvikling af offshore-vindkraftanlæg. Delforanstaltningen skal omfatte følgende: i) måling af vindhastigheder og andre parametre II) undersøgelser af havbunden i det område, der er beregnet til udvikling af offshore-vindkraftanlæg og tilslutning til de onshore-net III) konsulenttjenester i forbindelse med havvindmølleparker og deres tilslutning til landbaserede net IV) undersøgelser af gennemførelsen af infrastrukturen og identifikation af offshore-vindkraftværkernes tilslutning til netruten på land og stedet for understationer V) udarbejdelse, vedtagelse og gennemførelse af dokumenterne for fysisk planlægning af offshore-vindtilslutning til nettet på land og vi) udarbejdelse af tekniske specifikationer for tilslutning til nettet på land.

Delforanstaltningen skal være afsluttet senest den 30. juni 2025.

B.1.1.2 Delforanstaltning 2: Støtte til opførelse af individuelle lagerfaciliteter

Formålet med denne delforanstaltning er at yde støtte til VE-oplagringsanlæg. Delforanstaltningen omfatter støtte til juridiske enheder, landbrugere og VE-fællesskaber til erhvervelse og installation af VE-lagring med prioritering af egetforbrug, landbrugsmæssige eller økonomiske behov. Som følge af investeringen skal der oprettes yderligere individuelle ellagerfaciliteter på mindst 15,2 MWh.

Delforanstaltningen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

B.1.1.3 Delforanstaltning 3: Installation af anden infrastruktur til oplagring af elektricitet

Formålet med denne delforanstaltning er at sikre det litauiske elektricitetssystems sikkerhed, stabilitet og parathed til drift af isoleret arbejde, inden det sammenkobles med elnettene på det europæiske fastland. Delforanstaltningen består af støtte til installation af fire energilagringsanlæg, hver på 50 MW, der skal levere syntetisk inerti som reaktion på frekvensændringer, håndtering af kapacitetsbegrænsninger i nettene, hvilket er nødvendigt for at integrere 100 % af den elektricitet, der produceres ved hjælp af vedvarende energikilder.

Delforanstaltningen skal være afsluttet senest den 31. december 2022.

B.1.2. Reform 2 "At bevæge sig uden forurening af miljøet"

Formålet med denne reform er at reducere drivhusgasemissionerne betydeligt ved at udfase de mest forurenende køretøjer til vejtransport (privat, offentlig, kommerciel, offentlig transport og godstransport) i byer og regioner og ved at øge andelen af vedvarende energikilder i transportsektoren.

Gennemførelsen af reformen blev påbegyndt, da Seimas vedtog loven om alternative brændstoffer. Den videreføres med vedtagelsen og ikrafttrædelsen af en lovgivningsmæssig ramme, der fastlægger en procedure for fastsættelse af krav til energieffektivitet og miljøbeskyttelse i forbindelse med indkøb af køretøjer til vejtransport og i de tilfælde, hvor de er obligatoriske. Denne ramme træder i kraft den 31. december 2021.

Fonden for Bæredygtig Mobilitet oprettes, som i visse definerede tilfælde skal yde støtte til køb og brug af renere køretøjer samt installation, modernisering og udvikling af infrastruktur for alternative brændstoffer til disse køretøjer. Fonden skal også anvendes til at støtte restriktioner for brugen af køretøjer med forbrændingsmotor, med undtagelse af nul- og lavemissionskøretøjer. Støtten ydes på en målrettet og kontinuerlig måde, som minimum indtil 2030. Fonden sættes i drift senest den 31. marts 2022.

Ud over udskiftningen af forurenende køretøjer skal reformen også erstatte den vejbrugsafgift, der betales af køretøjsejerne 2 i brugsperioden, med en e-vejsafgift. Det afstandsbaserede bompengesystem forventes at tilskynde køretøjsejere/operatører til at anvende mere miljøvenlige køretøjer samt rationalisere planlægningen og optimeringen af deres rejseruter, da rejsens længde skal bestemme vejafgiftens størrelse. Lovgivningen om indførelse af e-vejafgift træder i kraft den 31. december 2025.

For så vidt angår offentlig transport skal en reform af transportsystemet mellem byer ud over udskiftningen af forurenende køretøjer til offentlig transport revidere og optimere det eksisterende langdistancenet, tilpasse busruterne til jernbanelinjer og det lokale transportsystem, der sikrer sammenkobling mellem regionale knudepunkter. De lovgivningsmæssige ændringer til håndhævelse af denne reform vedtages senest den 31. december 2024.

Reformen ledsages af fire delforanstaltninger: (1) støtte til den offentlige sektors og erhvervslivets indkøb af renere køretøjer (delforanstaltning 1) (2) støtte til indkøb af renere køretøjer til offentlig transport (delforanstaltning 2) (3) installation af opladnings-/påfyldningsinfrastruktur til køretøjer (delforanstaltning 3) og (4) støtte udviklingen af vedvarende brændstoffer (biomethan, andengenerationsflydende biobrændstoffer til transport og grøn brint) (delforanstaltning 4).

B.1.2.1. Delforanstaltning 1: Støtte til den offentlige sektors og erhvervslivets indkøb af renere køretøjer

Formålet med denne delforanstaltning er at reducere antallet af forurenende køretøjer for at fremme bæredygtig mobilitet og dermed mindske luftforureningen i bymiljøet. Under denne delforanstaltning ydes der støtte til køb af personbiler, minibusser, busser, lastbiler og tunge godskøretøjer i følgende kategorier og mængder:

-Lette køretøjer (klasse M1 og N1) — nul emissioner (f.eks. elektricitet og brint), prioriteret for køretøjer til person- og logistiktjenester i byområder, i alt 12 250 enheder

-Tunge transportkøretøjer (klasse N2 og N3) — nulemissions- og lavemissionskøretøjer som defineret i forordning (EU) 2019/1242 (elektricitet, brint, biogas fremstillet af råmaterialer, der opfylder RED II-kravene), i alt 500 enheder, heraf 200 elektriske køretøjer og brint og 300 biomethan

-Minibusser og busser med lavt gulv og højt gulv (klasse M2 og M3) — nulemission (f.eks. elektricitet og brint), i alt 450 enheder

-Busser på højt gulv (klasse M3) — busser, der kører på biomethan fremstillet af råmaterialer, der opfylder RED II, i alt 50.

For så vidt angår køretøjer, der kører på biomethan, forventes det, at denne foranstaltning ikke gør væsentlig skade på miljømål som omhandlet i artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 under hensyntagen til beskrivelsen af foranstaltningen og de afbødende skridt, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om ikke at gøre væsentlig skade på miljøet (2021/C58/01). Navnlig skal tunge køretøjer og busser med højt gulv være nulemissionskøretøjer eller lavemissionsbusser eller udelukkende køre på biomethan, som skal opfylde kriterierne i direktiv 2018/2001 (RED II-direktivet). Producenter af biobrændstoffer og biomethan og biobrændstoffer skal fremlægge certifikater (bevis for bæredygtighed) udstedt af uafhængige evaluatorer, jf. direktiv 2018/2001.

Det skal desuden sikres, at køretøjer, der støttes i henhold til den litauiske plan, kun anvender biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, der er i overensstemmelse med RED II. Endelig skal niveauet for brændstoffer fra vedvarende energikilder i det nationale brændstofmiks også gradvist stige som følge af brændstofleverandørernes forpligtelse til at blande biobrændstoffer, som i henhold til loven om alternative brændstoffer skal nå op på 16,8 % i 2030. Der oprettes et system af regnskabsenheder for vedvarende brændstoffer til registrering af de mængder biomethan og andre vedvarende brændstoffer, der leveres til transportsektoren, og de certifikater, der udstedes til producenterne for at opfylde deres forpligtelser til at levere vedvarende brændstoffer, og dermed sikre forbruget af biomethan og andre vedvarende brændstoffer, der produceres. Systemet sættes i drift senest den 31. december 2021. Alle disse elementer skal tilsammen sikre, at producerede biobrændstoffer og biogas forbruges i transportsektoren og erstatter den tilsvarende andel af fossile brændstoffer.

Under denne delforanstaltning ydes der også støtte til produktion (samling) og eftermontering af elektriske busser i Litauen. Som følge af denne støtte skal der produceres eller eftermonteres mindst 35 enheder elektriske busser.

For at sikre, at foranstaltningen er i overensstemmelse med den tekniske vejledning om "ikke at gøre væsentlig skade" (2021/C58/01), skal den retlige aftale mellem Litauen og den bemyndigede enhed eller den finansielle formidler med ansvar for det finansielle instrument og den efterfølgende investeringspolitik for det finansielle instrument:

I.kræve anvendelse af Kommissionens tekniske vejledning om bæredygtighedskontrol for InvestEU-fonden og

II.udelukke følgende liste over aktiviteter og aktiver fra støtteberettigelse: i) aktiviteter og aktiver i forbindelse med fossile brændstoffer, herunder 3 downstream-anvendelse II) aktiviteter og aktiver under EU's emissionshandelssystem (ETS), der opnår forventede drivhusgasemissioner, der ikke er lavere end de relevante benchmarks 4 III) aktiviteter og aktiver i forbindelse med deponeringsanlæg, forbrændingsanlæg 5 og anlæg til mekanisk-biologisk behandling 6 og iv) aktiviteter og aktiver, hvor langsigtet bortskaffelse af affald kan skade miljøet og

III.kræve, at den bemyndigede enhed eller finansielle formidler verificerer den bemyndigede enheds eller finansielle formidlers overholdelse af den relevante EU-lovgivning og nationale miljølovgivning for alle transaktioner, herunder dem, der er undtaget fra bæredygtighedskontrol.

Delforanstaltningen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

B.1.2.2. Delforanstaltning 2: Støtte til indkøb af nulemissionskøretøjer til offentlig transport

Formålet med investeringen er at gøre den offentlige transport mere miljøvenlig ved at erstatte forurenende køretøjer med renere køretøjer og dermed reducere emissionerne og gøre den offentlige transport mere attraktiv. Under denne delforanstaltning gennemføres følgende: (1) en gennemgang og optimering af det eksisterende langdistancenet med henblik på at tilpasse busruter til jernbanelinjer og det lokale transportsystem, der sikrer sammenkobling mellem regionale knudepunkter (skal være afsluttet senest den 31. december 2024) og (2) støtte til kommunale forvaltninger og fysiske og juridiske personer, der leverer offentlige transporttjenester (begge vedrørende kommuner, der ikke har udviklet og gennemført planer for bæredygtig bytrafik i finansieringsperioden 2014-2020) til indkøb af 260 nye el- og brintdrevne busser (klasse M2 og M3).

Delforanstaltningen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

B.1.2.3. Delforanstaltning 3: Installation af infrastruktur til opladning af køretøjer/påfyldning af alternative brændstoffer

Formålet med denne delforanstaltning er at skabe et optimalt net af offentligt tilgængelig og privat opladningsinfrastruktur og infrastruktur til påfyldning af alternative brændstoffer med henblik på at skabe gunstige betingelser for, at virksomheder og borgere kan drive renere køretøjer. Under denne delforanstaltning gennemføres følgende: (1) et informationssystem for offentligt tilgængelige lade- og påfyldningssteder til elektriske køretøjer, der gøres operationelle (senest den 31. marts 2022) og (2) støtte til virksomheder og fysiske personer og kommuner, der ikke har udviklet og gennemført planer for bæredygtig bytrafik i finansieringsperioden 2014-2020 med henblik på at installere og gøre dem operationelle:

-Offentligt tilgængelige ladestandere til elektriske køretøjer for fysiske/juridiske personer (i byer og nær nationale veje) — i alt 5 240 offentligt tilgængelige enheder

-Offentligt tilgængelig opladningsinfrastruktur med meget høj effekt til tunge elektriske køretøjer og busser — i alt 300 enheder

-Offentligt tilgængelige komprimerede biogasstationer (tilpasset biomethan) — i alt 30 enheder

-Offentligt tilgængelige brinttankstationer — i alt 4 enheder

-Private ladestandere — i alt 53 200 enheder.

Delforanstaltningen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

B.1.2.4. Delforanstaltning 4: Støtte til udvikling af sektoren for vedvarende brændstoffer (biomethan, andengenerationsflydende biobrændstoffer til transport og grøn brint)

Formålet med denne investering er at skabe en forsyning af vedvarende brændstoffer og fremme anvendelsen heraf i transportsektoren. Under denne delforanstaltning gennemføres følgende: (1) støtte til etablering og drift af et biomethangasproduktionsanlæg med en samlet kapacitet på 27,1 MW (senest den 30. juni 2026) (2) støtte til udvikling af andengenerationsbiobrændstofsektorens kapacitet med henblik på at opnå en kapacitet til flydende andengenerationsbiobrændstoffer på 12.4 KTOE (senest den 30. juni 2026) og (3) støtte til etablering og drift af produktion af grøn brint fra vedvarende energikilder, hvorved der senest den 30. juni 2026 skal produceres i alt 1 680 000 m³ grøn brint.

For så vidt angår udviklingen af biomethan og andengenerationsbiobrændstof forventes det, at denne delforanstaltning ikke gør væsentlig skade på miljømål, jf. artikel 17 i forordning (EU) 2020/852, under hensyntagen til beskrivelsen af foranstaltningen og de afbødende skridt, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om ikke at gøre væsentlig skade på miljøet (2021/C58/01). Denne investering er navnlig i overensstemmelse med bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 (RED II), og biobrændstoffer og biomethan, der leveres til tankstationer, må kun fremstilles af foderlagre, der er klassificeret som affald eller restprodukter (råmaterialer i bilag IX til direktiv 2018/2001), og må ikke fremstilles af fødevare- og foderafgrøder.

Delforanstaltningen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

B.1.3. Reform 3 "Fremskyndelse af renovering af bygninger og et bæredygtigt bymiljø"

Formålet med reformen er at øge tempoet i bygningsrenoveringsprocessen ved at udnytte fordelene ved den digitaliserede serielle renovering af bygninger, ved at udvide den integrerede tilgang til levemiljøet, herunder tilpasning af bygninger til behovene hos personer med handicap, og ved at fremme en klima- og miljøvenlig omstilling af byggesektoren og -produkterne. Reformen ledsages af fire delforanstaltninger: (1) ajourføring og afprøvning i praksis af bygningsrenoveringspakker og -standarder og udarbejdelse af en metode til udvikling af bæredygtige byer (delforanstaltning 1) (2) udvikling af værktøjer til at lette koordineringen af renovering af bygninger og teknisk bistand (delforanstaltning 2) (3) fremme af udbuddet af byggevarer og -tjenester, der fremskynder renoveringen af bygninger (delforanstaltning 3) og (4) støtte til hurtigere renovering af bygninger i overensstemmelse med de ajourførte standarder for renovering af bygninger (delforanstaltning 4).

B.1.3.1. Delforanstaltning 1: Ajourføring af bygningsrenoveringspakker og -standarder og udarbejdelse af en metode til udvikling af bæredygtige byer

Formålet med denne delforanstaltning er at foretage de nødvendige lovgivningsmæssige ændringer for at fremskynde renoveringen af bygninger og bidrage til at gøre regionerne grønnere.

Under denne delforanstaltning skal der foretages en række lovgivningsmæssige ændringer. For så vidt angår de lovgivningsmæssige ændringer vedtages og træder følgende i kraft:

a)Republikken Litauens resolution om godkendelse af planen for gennemførelse af den langsigtede strategi for renovering af bygninger, som skal indeholde en lovgivningsmæssig plan for at fremskynde omlægningen af lokaliteter og ombygningen af de eksisterende bygninger under hensyntagen til Bauhaus-initiativet og formalisere anvendelsen af teknikker til modellering af bygningsoplysninger (BIM), en plan for distriktsrenoveringsinitiativer og investeringsprojekter

b)Ændring af bygningens tekniske forskrift "Udformning og certificering af bygningers energimæssige ydeevne", der som minimum legitimerer den renoverede bygnings energiklasse i klasse B

c)Ændring af den tekniske forskrift "Udformning af træstrukturer"

d)Retningslinjer for bæredygtig byudvikling.

Disse lovgivningsmæssige retsakter træder i kraft den 31. december 2023.

B.1.3.2. Delforanstaltning 2: Værktøjer til at lette koordineringen af renovering af bygninger og teknisk bistand

Formålet med denne delforanstaltning er at skabe værktøjer til at lette koordineringen af renovering af bygninger og teknisk bistand. Delforanstaltningen består af en oprettelse af kompetencecentret for bygningsrenovering (senest den 31. december 2022) og tre digitale værktøjer som følger:

1) digitale metodologiske værktøjer (til forberedelse af investeringsprojekter, tekniske standardspecifikationer for projektering og kontraktarbejde) til planlægning af grønne og innovative energieffektivitetsforanstaltninger i renoverede bygninger

2) operationalisering og levering af tjenester til to informationssystemer til administration af bygningsdata og bygningsrenoveringsprojekter.

Delforanstaltningen skal være afsluttet senest den 30. september 2025.

B.1.3.3. Delforanstaltning 3: Fremme af udbuddet af byggevarer og -tjenester, der fremskynder renoveringen af bygninger

Formålet med denne delforanstaltning er at skabe et lokalt marked for produktion af standardiserede modulopbyggede strukturer af organiske materialer og at yde støtte til virksomheder med henblik på at opbygge produktionskapaciteten for trætekniske materialer og bygningskomponenter, der anvendes til grøn renovering af bygninger. Under denne delforanstaltning ydes der støtte til bygge- og anlægssektoren, træindustrien og fremstillingsindustrien. Som følge af denne støtte skal produktionslinjer af modulopbyggede strukturer fra økologisk materialeproduktion med en kapacitet på 750,000 m²/år gøres operationelle.

Delforanstaltningen skal være afsluttet senest den 31. december 2025.

B.1.3.4. Delforanstaltning 4: Støtte til hurtigere renovering af bygninger i overensstemmelse med de ajourførte standarder for bygningsrenovering

Formålet med denne delforanstaltning er at yde støtte til renovering af 518 ejendomme med flere lejligheder med et overfladeareal på mindst 880 000 m² med henblik på i gennemsnit at opnå en reduktion på mindst 30 % af primærenergiforbruget som defineret i Kommissionens henstilling (EU) 2019/786 om renovering af bygninger og energieffektivitetsklasse B. Støtten skal tage følgende former:

i) Kompensation på i gennemsnit mindst 30 % af udgifterne til renoveringsarbejde med støtte fra genopretnings- og resiliensfaciliteten til 320 bygninger. De øvrige bygninger, der renoveres under denne foranstaltning, kan modtage denne form for kompensation med støtte fra Unionens Moderniseringsfond og ikke fra genopretnings- og resiliensfaciliteten.

II) kompensation for den del af renterne på lån, der er optaget til finansiering af disse renoveringer, og som overstiger en rentesats på 3 %.

III) 100 % kompensation for udgifter til teknisk bistand til renoveringsprojekter

Desuden kan en del af den lånefinansiering, der tilbydes til disse bygningsrenoveringer, støttes af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden.

Delforanstaltningen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

B.1.4. Investering 4: "Forøgelse af drivhusgasabsorptionskapaciteten"

Formålet med denne investering er at reducere drivhusgasemissionerne fra tidligere drænede og forringede tørvemoser ved at genfugte de pågældende områder og som sådan skabe gunstige betingelser for biodiversiteten i disse levesteder og øge drivhusgasoptaget, samtidig med at der også udføres visse begrænsede økonomiske aktiviteter.

I forbindelse med denne investering skal der udformes og gennemføres foranstaltninger til genopretning af vandstanden, genopretning af god landbrugs- og miljømæssig stand og indførelse af et overvågningssystem, hvor det er nødvendigt. De berørte aktører tilbydes rådgivning og uddannelse. Når investeringen er afsluttet, forventes ansøgerne at opfylde deres løbende forpligtelser til at bevare vådområder ved at modtage godtgørelser i den nye programmeringsperiode under den foranstaltning, der er fastsat i Litauens strategiske plan for landbrug og udvikling af landdistrikter 2023-2027. I de pågældende områder kan økonomiske aktiviteter, der ikke har en negativ indvirkning på bevarelsen af det genoprettede vådområde, tillades. Udvælgelsen af en økonomisk aktivitet foretages fra sag til sag under hensyntagen til områdets særlige karakteristika og de miljømæssige begrænsninger.

I forbindelse med denne investering gennemføres følgende: (1) lovgivningsmæssige ændringer med henblik på at operationalisere de nationale rammer for identifikation af beskadigede tørvemoser og senere forvalte de genoprettede tørvemoser og (2) støtte ydet til genopretning af 6 000 ha tørvebundsareal.

Investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

B.1.5. Reform 5: "Mod en cirkulær økonomi"

Formålet med reformen er at udvikle en fuldt udbygget model for den cirkulære økonomi med inddragelse af alle interessenter, sikre cirkularitetsprincipper og affaldsforebyggelse i industrisektoren, udvide produktionen og anvendelsen af sekundære råstoffer, øge materiale- og ressourceeffektiviteten, fremme bæredygtigt design og grøn innovation og sikre bæredygtighed, holdbarhed, reparation og fornyelse af produkter. Som følge af reformen skal der vedtages en handlingsplan for Litauens omstilling til en cirkulær økonomi senest i 2035, som træder i kraft. Handlingsplanen skal fokusere på affaldsforebyggelse, genanvendelse, produktdesign og anvendelse af sekundære råstoffer, digitalisering, fremme af grøn innovation samt på en forbedret retlig ramme og skattemæssige foranstaltninger, der fremmer langsigtede fordele i stedet for kortsigtede løsninger og resultater med henblik på at genoprette ressourcernes cirkularitet. Målet er at sikre en systemisk institutionel tilgang til den cirkulære økonomi og et tæt samarbejde mellem de involverede institutioner.

Reformen skal være afsluttet senest den 31. marts 2023.

B.2. Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte

Nej.	Relateret foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/ Målet	Titel	Kvalitative indikatorer (for Milesten)	Kvantitative indikatorer (for mål)			Vejledende tidsplan for gennemførelse		Beskrivelse og klar definition af hver milepæl og hvert mål
					Enhed	Baseline	Mål	Kvartal	År
21	B.1.1 Mere bæredygtig elproduktion produceret i landet	Milepæl	Ikrafttræden af lovgivning til forbedring af institutionelle og retlige mekanismer til fremme af produktion, transmission og forbrug af elektricitet fra vedvarende energikilder	Bestemmelse i loven om ikrafttræden				FØRSTE KVARTAL 4	2021	Ikrafttræden af ændringer vedrørende loven om energi fra vedvarende energikilder, elloven og energiloven (offshore og onshore). Disse retsakter skal fastsætte, at den offentlige institution, det litauiske energiagentur, skal høre og yde metodologisk bistand om spørgsmål i forbindelse med aktiviteter i elsektoren, hvilket vil lette procedurerne for ansøgere og sikre, at oplysningerne gives rettidigt. Disse retsakter skal også: — regulere betingelserne for, at auktionsvindere kan sælge elektricitet i henhold til bilaterale aftaler, da dette vil skabe større klarhed for investorerne om, hvordan de skal operere på markedet — fastsætte langsigtede mål for vedvarende energi for alle sektorer, dvs. fastsætte langsigtede nationale mål på lovgivningsplan og skabe sikkerhed for investorer med hensyn til udviklingen af vedvarende energikilder — indføre en ny type tilladelser — en tilladelse til at modernisere (rekonstruere) et kraftværk eller et elproduktionsanlæg som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder.
22	B. 1.1 Mere bæredygtig elektricitet produceret i landet — B.1.1.1 Forberedende skridt til udvikling af offshorevindinfrastruktur	Milepæl	Udførelse og afslutning af det forberedende arbejde med henblik på udvikling af offshore-vindkraftanlæg og installation af infrastruktur	De kompetente myndigheders afslutning af det forberedende arbejde				FØRSTE KVARTAL 2	2025	Følgende undersøgelser og konsulenttjenester skal udføres: 1) en undersøgelse af gennemførelsen af infrastrukturen: tekniske løsninger, teknologier, værdien af installation af infrastruktur, cost-benefit-analyse. 2) offshore-vindmølleparker tilsluttes rute på land og fordelingsstationer til stedidentifikation. 3) måling af vindhastighed og andre parametre. 4) havbundsundersøgelse af det område, der er udpeget til opførelse af havvindmølleparken. 5) havbundsundersøgelser af forbindelsen mellem havvindmølleparken og jorden. 6) konsulentvirksomhed i forbindelse med havvindmølleparker og deres tilslutning til nettet på land. 7) fysiske planlægningsdokumenter for tilslutning af offshore-vindmølleparker til onshore-net er udarbejdet. 8) fysiske planlægningsdokumenter for tilslutning af offshore-vindmølleparker til onshore-net er implementeret. 9) tekniske specifikationer for forbindelsen mellem offshore-vindmølleparken og det onshore-net, der er udarbejdet. Resultaterne af undersøgelser, målinger og undersøgelser skal anvendes til udformning af havvindmølleparker og deres tilslutning til nettet på land.
25	B.1.1 Mere bæredygtig elektricitet produceret i landet — B.1.1.2 Støtte til opførelse af VE-anlæg på land (sol- og vindenergi) og individuelle lagerfaciliteter	Målet	Etablering af ny (individuel) lagringskapacitet for elektricitet fra vedvarende energikilder (MWh)		MWh	0	7,6	FØRSTE KVARTAL 1	2025	7,6 MWh (individuelle) energilagringsfaciliteter er blevet tilsluttet kraftværket og sat i drift.
26	B.1.1 Mere bæredygtig elproduktion i landet — B.1.1.2 Støtte til opførelse af VE-anlæg på land (sol- og vindenergi) og individuelle lagerfaciliteter	Målet	Etablering af ny (individuel) lagringskapacitet for elektricitet fra vedvarende energikilder (MWh)		MWh	7,6	15,2	FØRSTE KVARTAL 2	2026	15,2 MWh (individuelle) energilagringsfaciliteter er blevet tilsluttet kraftværket og sat i drift.
27	B.1.1 Mere bæredygtig elproduktion produceret i landet — B.1.1.3 Installation af anden infrastruktur til oplagring af elektricitet	Målet	Installeret kapacitet for nye ellagringsanlæg (MW)		MW	0	200	FØRSTE KVARTAL 4	2022	Idriftsættelse af fire energilagringsanlæg, hver på 50 MW.
28	B.1.2 Bevægelse uden forurening af miljøet	Milepæl	Ikrafttræden af en lovramme om en procedure for fastsættelse af krav til energieffektivitet og miljøbeskyttelse i forbindelse med køb af køretøjer til vejtransport og i tilfælde, hvor de er obligatoriske	Lovgivningen er trådt i kraft				FØRSTE KVARTAL 4	2021	Ikrafttræden af den lovgivning, der fastsætter kravene til energieffektivitet og miljøbeskyttelse og de tilfælde, hvor de er obligatoriske for vejkøretøjer i klasse M1, N2, N1, N2, M3 og M3, og som skal anvendes til at beregne disse køretøjers energi- og miljøvirkninger i hele deres levetid.
29	B.1.2 Bevægelse uden forurening af miljøet	Milepæl	Fonden for bæredygtig mobilitet, der skal finansiere udviklingen af alternative brændstoffer og køretøjsinfrastruktur, er oprettet og operationel	Bestemmelse i aftalen/rækkefølgen med angivelse af ikrafttræden				FØRSTE KVARTAL 1	2022	Der oprettes en fond for bæredygtig mobilitet, som er operationel. Fonden oprettes med henblik på at finansiere indkøb og anvendelse af renere køretøjer, installation, modernisering og/eller udvikling af infrastruktur for alternative brændstoffer til køretøjerne på en målrettet og kontinuerlig måde indtil mindst 2030. Fonden skal også anvendes til at støtte indførelsen af restriktioner for anvendelsen af køretøjer med forbrændingsmotor med undtagelse af nul- og lavemissionskøretøjer.
30	B.1.2 Bevægelse uden forurening af miljøet	Milepæl	Ikrafttræden af lovgivning om indførelse af et elektronisk vejafgiftssystem baseret på principperne om, at "brugeren betaler" og "forureneren betaler"	Lovgivningen er trådt i kraft				FØRSTE KVARTAL 4	2025	Ikrafttræden af lovgivning om indførelse af et elektronisk bompengesystem, som skal være baseret på principperne om, at "brugeren betaler" og "forureneren betaler". Den vejafgift, som ihændehaverne af køretøjer betaler for den periode, hvor vejinfrastrukturen anvendes, omregnes til en vejafgift, der betales for kilometertallet (e-afgift).
31	B.1.2. Bevægelse uden forurening af miljøet — B.1.2.1. Støtte til den offentlige sektors og erhvervslivets indkøb af renere køretøjer	Målet	Antal renere transportkøretøjer købt og registreret i Litauen		Nummer	0	6 625	FØRSTE KVARTAL 2	2025	Antal yderligere renere transportkøretøjer, der er indkøbt og registreret i Litauen, og som modtager statsstøtte ydet efter indkaldelser af forslag: mindst 6 125 lette nulemissionskøretøjer (elektriske og brintdrevne) (klasse M1 og N1) mindst 100 tunge nulemissionskøretøjer (elektriske og brintdrevne) (klasse N2) C) mindst 150 lavemissionskøretøjer som defineret i forordning (EF) nr. 2019/1242 (biomethan fremstillet af råmaterialer, der opfylder kravene i RED II), tunge køretøjer til transport (klasse N2 og N3) mindst 225 minibusser og busser med nulemission (elektrisk og brint) med lavt gulv og højt gulv (klasse M2 og M3) e) mindst 25 busser med højt gulv, der anvender biomethan fremstillet af råmaterialer, der opfylder RED II-kravene. For at overholde den tekniske vejledning om "ikke at gøre væsentlig skade" (2021/C58/01) skal køretøjer, der kører på biomethan, udelukkende køre på biomethan, som skal opfylde kriterierne i direktiv 2018/2001 (RED II-direktivet).
32	B.1.2. Bevægelse uden forurening af miljøet — B.1.2.1. Støtte til den offentlige sektors og erhvervslivets indkøb af renere køretøjer	Målet	Antal renere transportkøretøjer købt og registreret i Litauen		Nummer	6 625	13 250	FØRSTE KVARTAL 2	2026	Antal renere transportkøretøjer, der er indkøbt og registreret i Litauen, og som er omfattet af statsstøtte ydet efter indkaldelser af forslag: mindst 12 250 lette nulemissionskøretøjer (elektriske og brintdrevne) (klasse M1 og N1) mindst 200 tunge nulemissionskøretøjer (elektriske og brintdrevne) (klasse N2) C) mindst 300 lavemissionskøretøjer som defineret i forordning (EF) nr. 2019/1242 (biomethan fremstillet af råmaterialer, der opfylder kravene i RED II), tunge køretøjer til transport (klasse N2 og N3) mindst 450 minibusser og busser med nulemission (elektrisk og brint) med lavt gulv og højt gulv (klasse M2 og M3) e) mindst 50 busser med højt gulv, der anvender biomethan fremstillet af råmaterialer, der opfylder RED II-kravene. For at overholde den tekniske vejledning om "ikke at gøre væsentlig skade" (2021/C58/01) skal køretøjer, der kører på biomethan, udelukkende køre på biomethan, som skal opfylde kriterierne i direktiv 2018/2001 (RED II-direktivet).
33	B.1.2. Bevægelse uden forurening af miljøet — B.1.2.1. Støtte til den offentlige sektors og erhvervslivets indkøb af renere køretøjer	Målet	Antal producerede (samlede) elbusser og eftermonterede elbusser i Litauen		Nummer	0	35	FØRSTE KVARTAL 2	2026	Mindst 25 elektriske busser, der er eftermonteret i Litauen, således at køretøjerne kan betragtes som nulemissionsbusser Der produceres (samlet) mindst 10 elektriske busser i Litauen. Udvælgelseskriterierne skal sikre overensstemmelse med den tekniske vejledning om "ikke at gøre væsentlig skade" (2021/C58/01) for støttede transaktioner under denne foranstaltning ved hjælp af bæredygtighedskontrol, en udelukkelsesliste og kravet om overholdelse af den relevante EU-lovgivning og nationale miljølovgivning.
34	B.1.2 Flytning uden forurening af miljøet — B.1.2.2. Støtte til indkøb af nulemissionskøretøjer til offentlig transport	Milepæl	Ikrafttrædelsen af reformen af mobilitetssystemet mellem byer	Reformen træder i kraft				FØRSTE KVARTAL 4	2024	Ikrafttrædelsen af reformen af intercitetsrammen, som skal revidere og optimere det eksisterende langdistancenet, tilpasse busruter til jernbanelinjer og det lokale transportsystem, der sikrer sammenkobling mellem regionale knudepunkter.
35	B.1.2 Flytning uden forurening af miljøet — B.1.2.2. Støtte til indkøb af nulemissionskøretøjer til offentlig transport	Målet	Levering af elektriske og brintdrevne offentlige transportmidler (busser)		Nummer	0	115	FØRSTE KVARTAL 2	2025	Levering af 115 (klasse M2 og M3) el- og brintdrevne lavgulvsbusser til operatører af offentlig transport i by- og forstadsområder.
36	B.1.2 Flytning uden forurening af miljøet — B.1.2.2. Støtte til indkøb af nulemissionskøretøjer til offentlig transport	Målet	Levering af elektriske og brintdrevne offentlige transportmidler (busser)		Nummer	115	260	FØRSTE KVARTAL 2	2026	Levering af 260 (klasse M2 og M3) el- og brintdrevne busser med lavt gulv til operatører af offentlig transport i by- og forstadsområder.
37	B.1.2 Flytning uden forurening af miljøet — B.1.2.3. Installation af infrastruktur til opladning af køretøjer/påfyldning af alternative brændstoffer	Milepæl	Idriftsættelse af et informationssystem for offentligt tilgængelige ladestandere til elektriske køretøjer	Idriftsættelse af et informationssystem for offentligt tilgængelige ladestandere til elektriske køretøjer				FØRSTE KVARTAL 1	2022	Idriftsættelse af et informationssystem, der: STK. 1 Angive og registrere unikke identifikationskoder for offentligt tilgængelige ladestandere til elektriske køretøjer og operatører heraf. STK. 2 Levere statiske/dynamiske realtidsdata fra offentligt tilgængelige ladestationer til elektriske køretøjer, der kører i Litauen.
38	B.1.2 Flytning uden forurening af miljøet — B.1.2.3. Installation af infrastruktur til opladning af køretøjer/påfyldning af alternative brændstoffer	Målet	Idriftsættelse af en tjeneste med offentligt tilgængelige ladestandere og meget højeffektladestationer til gods og busser		Nummer	0	2 770	FØRSTE KVARTAL 2	2025	Offentligt tilgængelige ladestandere til elektriske køretøjer og meget højeffektladestationer til gods/busser, der er installeret og i drift, herunder: mindst 2 620 ladestandere til elektriske køretøjer til biler mindst 150 ladestationer med meget høj effekt til gods/busser. Typerne af ladestandere til elektriske køretøjer med hensyn til effekt og tilgængelighed er fastsat i loven om alternative brændstoffer (artikel 2, nr. 12, 18, 16, 17, 26, 27, 32 og).
39	B.1.2 Flytning uden forurening af miljøet — B.1.2.3. Installation af infrastruktur til opladning af køretøjer/påfyldning af alternative brændstoffer	Målet	Idriftsættelse af en tjeneste med offentligt tilgængelige ladestandere og meget højeffektladestationer til gods og busser		Nummer	2 770	5 540	FØRSTE KVARTAL 2	2026	Offentligt tilgængelige ladestandere til elektriske køretøjer og meget højeffektladestationer til gods/busser, der er installeret og i drift, herunder: mindst 5 240 ladestandere til elektriske køretøjer til biler mindst 300 ladestationer med meget høj effekt til gods/busser. Typerne af ladestandere til elektriske køretøjer med hensyn til effekt og tilgængelighed er fastsat i loven om alternative brændstoffer (artikel 2, nr. 12, 18, 16, 17, 26, 27, 32 og).
40	B.1.2 Flytning uden forurening af miljøet — B.1.2.3. Installation af infrastruktur til opladning af køretøjer/påfyldning af alternative brændstoffer	Målet	Idriftsættelse af en tjeneste med private ladestandere		Nummer	0	26 600	FØRSTE KVARTAL 1	2025	I hele gennemførelsesperioden skal der installeres mindst 26 600 private ladestandere til elektriske køretøjer, som sættes i drift.
41	B.1.2 Flytning uden forurening af miljøet — B.1.2.3. Installation af infrastruktur til opladning af køretøjer/påfyldning af alternative brændstoffer	Målet	Idriftsættelse af en tjeneste med private ladestandere		Nummer	26 600	53 200	FØRSTE KVARTAL 1	2026	I hele gennemførelsesperioden skal der installeres mindst 53 200 private ladestandere til elektriske køretøjer, som sættes i drift.
42	B.1.2 Flytning uden forurening af miljøet — B.1.2.3. Installation af infrastruktur til opladning af køretøjer/påfyldning af alternative brændstoffer	Målet	Idriftsættelse af offentligt tilgængelige komprimerede biogas- og brintstationer		Nummer	0	34	FØRSTE KVARTAL 2	2026	Operationalisering og levering af tjenester af 34 offentligt tilgængelige komprimerede biogas- og brintstationer: mindst 30 enheder til komprimeret biogas mindst fire enheder til brint.
43	B.1.2 Flytning uden forurening af miljøet — B.1.2.3. Installation af infrastruktur til opladning af køretøjer/påfyldning af alternative brændstoffer	Milepæl	Vedtagelse af handlingsplanen for integration af infrastrukturnet til elektrisk opladning	Vedtaget handlingsplan for elektrisk opladningsinfrastruktur				FØRSTE KVARTAL 4	2021	Vedtagelse af en handlingsplan, der fastlægger de prioriterede udviklingsretninger og krav til opsætning af ladestandere til elektriske køretøjer med henblik på at sikre den mest effektive udvikling af opladningsinfrastruktur til elektriske køretøjer.
44	B.1.2 Flytning uden forurening af miljøet — B.1.2.4. Support to develop RES fuels sector (biomethane gas, second generation liquid biofuels for transport, and green hydrogen)	Milepæl	Idriftsættelse af et IT-system af regnskabsenheder for vedvarende transportbrændstof	IT-systemet med regnskabsenheder for brændstoffer fra vedvarende energikilder er operationelt				FØRSTE KVARTAL 4	2021	For at sikre forbrugsniveauet for biomethan i transportsektoren oprettes der en passende IT-platform til registrering af de mængder biomethan og andre vedvarende brændstoffer, der leveres til transportsektoren, og de certifikater, der udstedes til producenter, for hvilke den resulterende gas skal anvendes til at opfylde brændstofforpligtelserne.
45	B.1.2 Flytning uden forurening af miljøet — B.1.2.4. Støtte til udvikling af sektoren for vedvarende brændstoffer (biomethan, andengenerationsflydende biobrændstoffer til transport og grøn brint)	Målet	Installeret samlet kapacitet i nye anlæg til produktion af biomethan, MW		MW	0	27,1	FØRSTE KVARTAL 4	2025	Idriftsættelse af ny kapacitet i anlæg til produktion af biomethan på mindst 27,1 MW. Den installerede kapacitet anses for at være operationel på grundlag af tilslutningen af biomethangasproduktionskapaciteten til naturgasnettet og oplysningerne fra gastransmissionssystemoperatøren. For at overholde den tekniske vejledning om "ikke at gøre væsentlig skade" (2021/C58/01) skal biomethan fremstilles af de foderlagre, der er opført i bilag IX til direktivet om vedvarende energi.
46	B.1.2 Flytning uden forurening af miljøet — B.1.2.4. Støtte til udvikling af sektoren for vedvarende brændstoffer (biomethan, andengenerationsflydende biobrændstoffer til transport og grøn brint)	Målet	Årlig yderligere produktion af flydende andengenerationsbiobrændstoffer		KTOE	0	12,4	FØRSTE KVARTAL 2	2026	Yderligere 12,4 ktoe flydende andengenerationsbiobrændstoffer produceres i den installerede produktionskapacitet. Den årlige produktionsmængde vurderes et år efter produktionens påbegyndelse.
47	B.1.2 Flytning uden forurening af miljøet — B.1.2.4. Støtte til udvikling af sektoren for vedvarende brændstoffer (biomethan, andengenerationsflydende biobrændstoffer til transport og grøn brint)	Målet	Samlet mængde produceret "grøn brint"		m³	0	1 680 000	FØRSTE KVARTAL 2	2026	Efter udviklingen af yderligere ny kapacitet til produktion af brintgas fra vedvarende energikilder er der produceret i alt 1 680 000 m³ grøn brintgas pr. 30. juni 2026.
48	B.1.3 Fremskyndelse af renovering af bygninger og et bæredygtigt bymiljø — B.1.3.1. Ajourføring af bygningsrenoveringspakker og -standarder og udarbejdelse af en metode til udvikling af bæredygtige byer	Milepæl	Ikrafttræden af følgende retsakter: planen for gennemførelse af den langsigtede bygningsrenoveringsstrategi ændring af bygningens tekniske forskrift "Udformning og certificering af bygningers energimæssige ydeevne", godkendt ved miljøministerens bekendtgørelse nr. D1-11 af 2016-754-11 retningslinjer for bæredygtig byudvikling godkendt ved miljøministerens bekendtgørelse d) Ændring af teknisk forskrift CTR 2.05.07: 2005 "Design of Wooden Structures", godkendt ved miljøministerens bekendtgørelse nr. D1-10 af 2005-79-02	Lovgivningen er trådt i kraft				FØRSTE KVARTAL 4	2023	Følgende retsakter er blevet godkendt og trådt i kraft: STK. 1 Planen for gennemførelse af den langsigtede renoveringsstrategi for bygninger, som fastsætter: 1.1 en lovgivningsplan for at fremskynde omlægningen af beboelsesejendomme under hensyntagen til Bauhaus-initiativet, for at formalisere anvendelsen af teknikker til modellering af bygningsoplysninger (BIM) samt vurdering af mulige modeller for ombygning, genopbygning eller renovering af eksisterende bygninger 1.2. anbefalinger til udarbejdelse af kvartalsvise renoveringsprojekter. STK. 2 Ændret teknisk forskrift "Design og certificering af bygningers energimæssige ydeevne", godkendt 2016-11-11 ved miljøministerens bekendtgørelse nr. D1-754, der legitimerer den renoverede bygnings energiklasse fra 01/01/2023 som minimum B. STK. 3 Retningslinjer for bæredygtig byudvikling, der fastsætter indikatorerne for bæredygtige byer og metoden til beregning heraf. STK. 4 Ændring af byggeteknisk forskrift CTR 2.05.07: 2005 "Design of Wooden Structures", godkendt ved miljøministerens bekendtgørelse nr. D1-10 af 2005-79-02, om udvidelse af anvendelsen af træbyggevarer i bygninger til flere formål.
50	B.1.3 Fremskyndelse af renovering af bygninger og et bæredygtigt bymiljø — B.1.3.2. Værktøjer til at lette koordineringen af renovering af bygninger og teknisk bistand	Milepæl	Kompetencecentret for renovering af bygninger er oprettet og operationelt	Lovgivningen er trådt i kraft				FØRSTE KVARTAL 4	2022	STK. 1 Vedtægter for Miljøprojektstyrelsen om oprettelse af funktioner til administration af programmet for renovering af flere lejligheder (modernisering) samt administration af finansiering fra forskellige kilder, som i øjeblikket varetages af boligenergieffektivitetsstyrelsen, som ændret ved miljøministerens bekendtgørelse vedtaget og trådt i kraft. STK. 2 Kompetencecentret for renovering af bygninger (EPMA-enheden) (50 % af de ledige stillinger i kompetencecentret er besat) er operationelt.
51	B.1.3 Fremskyndelse af renovering af bygninger og et bæredygtigt bymiljø — B.1.3.2. Værktøjer til at lette koordineringen af renovering af bygninger og teknisk bistand	Målet	Operationalisering og levering af tjenester til tre informationssystemer til udformning af bygningsrenovering, til administration af renoveringsprojekter og den litauiske bygningsdatabank		Nummer	0	3	FØRSTE KVARTAL 3	2025	Følgende 3 informationssystemer skal være fuldt funktionsdygtige: STK. 1 Digitalt metodologisk værktøj til planlægning af grønne og innovative energieffektivitetsforanstaltninger i renoverede bygninger STK. 2 Forvaltningssystemet for bygningsrenoveringsprojekter STK. 3 Den litauiske bygningsdatabank.
52	B.1.3 Fremskyndelse af renovering af bygninger og et bæredygtigt bymiljø — B.1.3.3. Fremme af udbuddet af byggevarer og -tjenester, der fremskynder renoveringen af bygninger	Målet	Operationel produktionskapacitet for modulopbyggede strukturer af organiske materialer		m²/år	0	750 000	FØRSTE KVARTAL 4	2025	Operationelle automatiserede nye produktionslinjer med modulopbyggede strukturer af organisk materiale med en kapacitet på 750 000 m²/år.
53	B.1.3 Fremskyndelse af renovering af bygninger og et bæredygtigt bymiljø — B.1.3.4. Støtte til hurtigere renovering af bygninger i overensstemmelse med de ajourførte standarder for bygningsrenovering	Målet	Areal af renoverede ejendomme med flere lejligheder		m2	0	300 000	FØRSTE KVARTAL 2	2025	Areal af renoverede ejendomme med flere lejligheder, der nyder godt af mindst én af de former for støtte, der finansieres af genopretnings- og resiliensfaciliteten (kompensation for byggeomkostninger, rentegodtgørelse og/eller teknisk bistand). Den fremskyndede renovering af bygninger skal i gennemsnit reducere mindst 30 % af primærenergiforbruget som defineret i Kommissionens henstilling (EU) 2019/786 om renovering af bygninger og opnå energieffektivitetsklasse B, det samlede antal renoverede ejendomme med flere lejligheder er 173, og deres areal er 300 000 m².
54	B.1.3 Fremskyndelse af renovering af bygninger og et bæredygtigt bymiljø — B.1.3.4. Støtte til hurtigere renovering af bygninger i overensstemmelse med de ajourførte standarder for bygningsrenovering	Målet	Areal af renoverede ejendomme med flere lejligheder		m2	300 000	880 000	FØRSTE KVARTAL 2	2026	Areal af renoverede ejendomme med flere lejligheder, der nyder godt af mindst én af de former for støtte, der finansieres af genopretnings- og resiliensfaciliteten (kompensation for byggeomkostninger, rentegodtgørelse og/eller teknisk bistand). Dette skal omfatte 320 renoverede bygninger, der i gennemsnit modtager en omkostningskompensation på mindst 30 %, der støttes af genopretnings- og resiliensfaciliteten. Den fremskyndede renovering af bygninger skal i gennemsnit reducere mindst 30 % af primærenergiforbruget som defineret i Kommissionens henstilling (EU) 2019/786 om renovering af bygninger og opnå energieffektivitetsklasse B, det samlede antal renoverede ejendomme med flere lejligheder er 518, og deres areal er 880 000 m².
55	B.1.4 Forøgelse af drivhusgasabsorptionskapaciteten	Målet	Genoprettede vådområder med tørvemoser		ha	0	2 000	FØRSTE KVARTAL 4	2024	Mindst 2 000 ha tørvebundsareal skal genoprettes til vådområder.
56	B.1.4 Forøgelse af drivhusgasabsorptionskapaciteten	Målet	Genoprettede vådområder med tørvemoser		ha	2 000	6 000	FØRSTE KVARTAL 2	2026	Mindst 6 000 ha tørvebundsareal skal genoprettes til vådområder.
57	B.1.4 Forøgelse af drivhusgasabsorptionskapaciteten	Milepæl	Lovgivning, der regulerer genopretning af vådområder (tørvemoser) og yderligere beskyttelse og bæredygtig anvendelse heraf, trådte i kraft	Lovgivningen er trådt i kraft				FØRSTE KVARTAL 3	2022	Lovgivning, der regulerer genopretning af vådområder (tørvemoser) og yderligere beskyttelse og bæredygtig anvendelse heraf, trådte i kraft.
58	B.1.5 Omstilling til en cirkulær økonomi	Milepæl	Ikrafttræden af handlingsplanen for omstillingen til den cirkulære økonomi	Lovgivningen er trådt i kraft				FØRSTE KVARTAL 1	2023	Ikrafttræden af en regeringsresolution om godkendelse af Litauens handlingsplan for omstillingen til en cirkulær økonomi senest i 2035, udarbejdet med inddragelse af interesserede institutioner og socioøkonomiske partnere med det formål at inddrage alle relevante myndigheder og koordinere gennemførelsen og udviklingen af landets cirkulære økonomi.

B.3. Beskrivelse af reformer og investeringer med henblik på lånestøtte

B.3.1. Reform 1 "Udvikling af grønne finansielle produkter"

Formålet med reformen er ikrafttrædelsen af finansministerens bekendtgørelse om godkendelse af Litauens handlingsplan for grøn finansiering 2023-2026, som har til formål at mobilisere offentlig og privat finansiering for at opfylde målene om modvirkning af og tilpasning til klimaændringer og øge Litauens tiltrækningskraft for investorer i grønne finansielle produkter.

Handlingsplanen skal omfatte følgende:

·oprettelse af et kompetencecenter for grøn finans

·fremme af udviklingen af offentlig grøn finansiering

·skabe forudsætningerne for at tiltrække investeringer fra den private sektor til at nå grønne mål

·sikring af adgang til bæredygtighedsrelaterede data

·udvikling af kompetencer inden for grøn finansiering og offentlig uddannelse.

Inden for rammerne af denne reform ydes der støtte til at oprette og operationalisere kompetencecentret for grøn finansiering, bidrage til udviklingen af et bæredygtigt mærkningsøkosystem i Litauen på grundlag af international praksis, sikre formidling af relevante bæredygtighedsrelaterede oplysninger, koordinere samarbejdet mellem den offentlige og den private sektor og den akademiske verden og fremme Litauen inden for bæredygtig finansiering.

Gennemførelsen af foranstaltningen skal være afsluttet senest den 31. december 2023.

B.4. Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af lånet

Nej.	Relateret foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/ Målet	Titel	Kvalitative indikatorer (for Milesten)	Kvantitative indikatorer (for targets)			Vejledende tidsplan for gennemførelse		Beskrivelse og klar definition af hver milepæl og hvert mål
					Enhed	Baseline	Mål	Kvartal	År
58a) a	B.3.1 Udvikling af grønne finansielle produkter	Milepæl	Godkendelse af handlingsplanen for grøn finansiering	Ikrafttræden af finansministerens bekendtgørelse				FØRSTE KVARTAL 2	2023	Ikrafttræden af finansministerens bekendtgørelse om godkendelse af Litauens handlingsplan for grøn finansiering, som har til formål at mobilisere offentlig og privat finansiering for at opfylde målene om modvirkning af og tilpasning til klimaændringer og øge Litauens tiltrækningskraft for investorer i grønne finansielle produkter. Handlingsplanen skal omfatte følgende: ·oprettelse af et kompetencecenter for grøn finans ·fremme af udviklingen af offentlig grøn finansiering ·skabe forudsætningerne for at tiltrække investeringer fra den private sektor til at nå grønne mål ·sikring af adgang til bæredygtighedsrelaterede data ·udvikling af kompetencer inden for grøn finansiering og offentlig uddannelse.
58b	B.3.1 Udvikling af grønne finansielle produkter	Milepæl	Oprettelse og idriftsættelse af kompetencecentret for grøn finans og videncenter	Kompetencecentret for grøn finans og videncenter er taget i brug				FØRSTE KVARTAL 4	2023	Der oprettes et kompetencecenter for grøn finansiering inden for INVEGA's struktur, som sættes i drift for at bidrage til udviklingen af et bæredygtigt mærkningsøkosystem i Litauen på grundlag af international praksis, sikre formidling af relevante bæredygtighedsrelaterede oplysninger, koordinere samarbejdet mellem den offentlige og den private sektor og den akademiske verden og fremme Litauen inden for bæredygtig finansiering.

C. KOMPONENT 3: Digital omstilling med henblik på vækst

Komponenten i Litauens genopretnings- og resiliensplan omhandler flere aspekter af den digitale omstilling — digital konnektivitet, herunder den digitale kløft mellem by og land, digitaliseringen af den offentlige og private sektor og digitale færdigheder. Komponenten omfatter foranstaltninger til at lette udrulningen af 5G, videreudvikle fiberinfrastrukturen i landdistrikter og fjerntliggende områder og fremme konnektivitetsinnovation. Desuden har væsentlige reformer og investeringer til formål at digitalisere den offentlige sektor. Der er planer om at fremme digitale færdigheder for børn, ansatte og ældre borgere samt foranstaltninger til at afhjælpe manglen på IT-medarbejdere på arbejdsmarkedet. Desuden indeholder komponenten investeringer til fremme af udbredelsen af avancerede digitale teknologier i den private sektor, navnlig med hensyn til samarbejde mellem videnskab og erhvervsliv om innovative teknologier og digitalisering af den kulturelle sektor. Samlet set omfatter komponenten fem foranstaltninger (tre reformer og to investeringer).

Komponenten vedrører den landespecifikke henstilling om at fremme investeringer i den digitale omstilling, navnlig dækningen og udbredelsen af højkapacitetsbredbånd (landespecifik henstilling 3 2020). Desuden forventes komponenten at bidrage til at øge produktivitetsvæksten, herunder ved at gøre offentlige investeringer mere effektive (landespecifik henstilling 3 2019), da den omfatter foranstaltninger til digitalisering af den offentlige sektor, som skal have en varig positiv indvirkning på den offentlige forvaltnings funktion og produktivitet. Foranstaltningerne i komponenten tager også delvist fat på udfordringer i forbindelse med teknologisk innovation i små og mellemstore virksomheder (landespecifik henstilling 3 2020). Overordnet set skal størrelsen og omfanget af de planlagte investeringer og reformer med henblik på den digitale omstilling indirekte bidrage til at afbøde krisens indvirkning på beskæftigelsen (landespecifik henstilling 2 2020) og fremme investeringer i innovation (landespecifik henstilling 3 2019).

C.1. Beskrivelse af reformer og investeringer i ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte

C.1.1. Reform 1 "Ændring af forvaltningen af den offentlige informationsteknologi"

Formålet med reformen er at konsolidere statens informationsressourcer fuldt ud, således at offentlige institutioners IT-infrastruktur, -tjenester og -processer forvaltes centralt, effektivt og sikkert. Reformen indebærer investeringer i:

a.Udvidelse af den eksisterende cloudinfrastruktur for informations- og kommunikationsteknologi i det omfang, det er nødvendigt af alle offentlige budgetinstitutioner

b.Overførsel af forældet IKT-infrastruktur eller IKT-infrastruktur, der ikke er i overensstemmelse med sikkerheden, samt IKT-infrastruktur beliggende i datacentre, der ikke opfylder kravene, fra statslige budgetinstitutioner til en centralt forvaltet hybrid cloudinfrastruktur for informations- og kommunikationsteknologi

c.Integreret opgradering og revision af teknisk og systemisk software til lokale datatransmissionsnet af forældede og usikre statslige budgetinstitutioner, indførelse af en sikker centraliseret forvaltningsløsning (4000 computerarbejdsstationer)

d.Integreret opgradering og revision af forældet hardware og systemsoftware til computerarbejdsstationer, der ikke er i overensstemmelse med sikkerheden, indførelse af en sikker centraliseret forvaltningsløsning (4000 computerarbejdsstationer).

Hele reformen er kun rettet mod statslige institutioner, der er i stand til at gøre fuld brug af den statslige clouds IT-infrastrukturtjenester efter reformen.

Reformen skal være afsluttet senest den 30. september 2026.

C.1.1a Investering 1a "Omstilling af offentlig forvaltning af informationsteknologi — Udvikling af statens cybersikkerhed"

Formålet med investeringen er at styrke statens cybersikkerhedskapacitet. Foranstaltningen skal omfatte følgende elementer:

a.Vedtagelse af et nationalt program for udvikling af cybersikkerhed, som er et 4-årigt planlægningsdokument, der skal udarbejdes i overensstemmelse med Republikken Litauens lov om strategisk forvaltning og afledt ret. Programmet skal tjene som grundlag for de aktiviteter, der er anført i punkt b-d, ved at beskrive de cybersikkerhedsudfordringer, der skal tackles, og ved at identificere de midler og ressourcer, der er nødvendige for at gennemføre tiltagene.

b.Oprettelse af et cybersikkerhedsovervågningssystem, der består i etablering af systemer til udveksling af oplysninger mellem brugere (cybersikkerhedsemner) og det nationale cybersikkerhedscenter under forsvarsministeriet og oprettelse af sikkerhedsstyringscentre.

c.Styrkelse af kapaciteten til at efterforske cyberkriminalitet, som skal omfatte investeringer i løsninger til behandling og analyse af big data, et prøvningslaboratorium for gennemførelse af efterforskning af cyberkriminalitet.

d.Uddannelse i cybersikkerhed for personale, der arbejder i cybersikkerhedsenheder.

Foranstaltningen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

C.1.2. Reform 2 "Sikring af effektiviteten af dataforvaltning og åbne data"

Formålet med reformen er at sikre tilgængeligheden af pålidelige data fra den offentlige sektor, muligheden for at dele dem, mulighederne for at videreanvende dataene og skabe forudsætningerne for datadreven offentlig politik samt digital innovation i den private sektor.

Reformen kræver direkte offentlige investeringer for at udvikle en model for statslig dataarkitektur og dens forvaltningsværktøjer for at øge den offentligt tilgængelige mængde data i den nationale datasø (NDL) og dermed skabe forudsætningerne for videreanvendelse af data i alle statslige informationssystemer og registre og stille disse data til rådighed for offentligheden, erhvervslivet og videnskaben.

Integreringen af informationsressourcer i den nationale datasø omfatter følgende trin:

a.Oprette en grænseflade med dataudbyderen via datadelingsforbindelsen

b.Beskrive den semantiske struktur, udarbejde metadata

c.Behandle de modtagne datasæt (omdannelse, rengøring, anonymisering/kryptering, forbindelse, aggregering og andet arbejde under hensyntagen til dataenes særlige karakteristika og brugernes behov for åbning)

d.Oprette en grænseflade mellem den nationale datasø (NDL) og dataarkivet på portalen for åbne data (data.gov.lt) via grænsefladen for repræsentationsapplikationsapplikation til overførsel af data (API)

e.Etablere forbindelsen mellem den nationale datasø og portalen for åbne data (data.gov.lt) via REST API.

f.Udvikle en mekanisme til automatisk ajourføring af åbne datasæt og deres metadata.

Udformningen af den statslige dataarkitektur kræver:

a.At foretage en analyse af datastrukturen i de statslige informationsressourcer (SIR), udviklingen og opgørelsen af SIR-datametadatamodellen og udviklingen af metodologiske, retlige og organisatoriske foranstaltninger til udarbejdelse og forvaltning af metadata

b.Installation af et automatisk metadatastyringsværktøj, udvikling af en algoritme til automatisk udfyldelse af metadata, udvikling af en metadatadatabasestruktur og administrationssoftware og udvikling af automatiseret inputsoftware til metadata

c.Implementere grænseflader med SIR med henblik på automatisk indsamling og ajourføring af metadata fra alle SIR, levere de højeste hierarkiske metadata i databasen, oprette API'er til dataudveksling inden for platformen for statslige informationsressourcer og færdiggøre metadata til at omfatte eksisterende og planlagte API-realiseringer.

Reformen er direkte knyttet til europæiske initiativer til åbning og videreanvendelse af data. De planlagte investeringer skal muliggøre en gnidningsløs teknologisk gennemførelse af dataåbningen ved at gøre integreret brug af data fra den offentlige sektor til flere formål. Reformen har til formål at løse de problemer, der skyldes decentralisering og fragmentering af data fra den offentlige sektor. Denne infrastruktur skal også omfatte videreanvendelse af sundhedsdata af høj værdi. Målgruppen for reformen er offentlige forvaltninger, videnskabelige institutioner, erhvervslivet og den brede offentlighed.

Reformen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

C.1.3. Reform 3 "kundeorienterede tjenester"

Formålet med reformen er digitalisering af offentlige og administrative tjenester gennem fuld omstilling af nationale og lokale forvaltningsprocesser, fuld digitalisering, systemintegration, videreanvendelse af data, den højeste kvalitet af de leverede tjenester og brugerorienteringen af den offentlige forvaltning. Reformen gennemføres i to retninger:

a.Forbedre beslutningsprocessen for udvikling og opgradering af nye offentlige tjenester og øge inddragelsen af offentlige tjenester og tilgængeligheden af tjenester for personer med handicap.

b.Integrerede investeringer i digitalisering af offentlige forvaltningsprocesser, modtagelse af manglende elektroniske offentlige tjenester og automatisering af interinstitutionel dataudveksling og adgang til værktøjer for personer med handicap til at få adgang til offentlige tjenester. Formålet med investeringen er at digitalisere offentlige forvaltningsprocesser, skabe manglende elektroniske offentlige tjenester og ensrette modenheden af alle offentlige tjenester, der leveres i Litauen, således at den interinstitutionelle dataudveksling sker automatisk, og oplysningerne er tilgængelige for alle uden forskelsbehandling af personer med handicap.

Desuden skal gennemførelsen af reformen baseres på følgende principper: engangsprincippet, tjenesternes inklusivitet og tilgængelighed, åbenhed og gennemsigtighed, grænseoverskridende standardindstillinger, interoperabilitet som standard, pålidelighed og sikkerhed. Endel af investeringen (2 000 000 EUR) kanaliseres til horisontal udvikling af digitale færdigheder.

Reformen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

C.1.4. Investering 1 "Betingelser for innovative teknologiske løsninger i erhvervslivet og dagligdagen"

Formålet med investeringen er at skabe de nødvendige betingelser for, at videnskab og erhvervsliv effektivt kan udvikle og anvende avancerede og innovative værktøjer og AI-løsninger, der er i stand til at kommunikere, læse, analysere, forstå og fortolke på litauisk på et indledende niveau og skabe og sikre universel adgang til digitaliserede og digitale ressourcer, der sætter videnskab, erhvervsliv og samfund i stand til at udvikle innovative teknologier, tjenester og produkter baseret på kulturelt indhold.

C.1.4.1. Delforanstaltning 1: Udvikling af litauisksprogede teknologiske ressourcer

Delforanstaltningen har til formål at udvikle de litauiske sprogressourcer, der er nødvendige for udviklingen af AI-løsninger på litauisk sprog, som skal gøres offentligt tilgængelige gratis for offentligheden. Dette omfatter udvikling af sprogressourcer, som skal gøre det muligt for videnskabelige organisationer og erhvervsorganisationer at forbedre de litauiske sprogbaserede AI-systemer og -tjenester.

Delforanstaltningen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

C.1.4.2. Delforanstaltning 2: Digitalisering af og adgang til kulturelle ressourcer

Delforanstaltningen omfatter organisatoriske og tekniske foranstaltninger inden for offentliggørelse af digitale kultur- og informationsressourcer, tilpasning af elektroniske tjenester og produkter til handicappede samt udvikling af teknologiske løsninger og IT-løsninger til åbning og genbrug af kultur- og kulturarvsindhold. Delforanstaltningen har til formål at finansiere et centraliseret projekt, der etablerer en fælles platform for adgang til og formidling af digitaliserede kulturelle ressourcer for mindst tolvkulturressourceejere, som kan gennemføres af en central projektiværksætter. De digitaliserede kulturelle ressourcer stilles til rådighed og formidles på en fælles IT-platform. Desuden skal 20 % af de digitale (elektroniske) ressourcer, der er tilgængelige via den nationale onlinepublikationsplatform ELVIS, være egnede for personer med handicap.

Delforanstaltningen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

C.1.4.3. Delforanstaltning 3: Produktion af digitalt undervisningsindhold og -ressourcer

Formålet med delforanstaltningen er at udvikle de teknologiske løsninger, der er nødvendige for digital undervisning, studieressourcer og IT-infrastruktur i uddannelsesinstitutioner for at muliggøre personlig fjernundervisning. Den har til formål at give skolerne et digitalt læringsressourcegrundlag, der fungerer som en national fjernskole, baseret på forbindelsen mellem eksisterende og nye digitale læringsværktøjer, digitalt indhold udviklet af offentlige og private forlag, test- og resultatvurderingssystemer, biblioteker og aktuelt ajourført uddannelsesindhold. For at sikre effektiviteten af fjernundervisning skal der udvikles, afprøves og gennemføres prototyper for fjernundervisning og blandet undervisning.

Delforanstaltningen skal være afsluttet senest den 30. juni 2024.

C.1.4.4. Delforanstaltning 4: Finansielle instrumenter til virksomhedsetablering og digital innovation

Delforanstaltningen har til formål at skabe finansielle incitamenter til virksomhedsetablering og digital innovation.

Forretningsservicecentre skal støttes med henblik på at udrulle robotteknologiautomatiseringsprocesser og løsninger med kunstig intelligens ved at finansiere udgifter i forbindelse med i) konsulenttjenester i forbindelse med den indledende analyse af projektet om de processer, der er rationelle til at automatisere, og de løsninger, der muliggør disse processer, II) uddannelsesomkostninger i forbindelse med udviklingen af ESA og AI-løsningen III) erhvervelse af licenser (robotter, softwarelicenser) i forbindelse med projektet IV) omkostninger til vederlag for den tid, der bruges på projektaktiviteter V) udgifter til udstyr og leje i forbindelse med installation og drift af automatiserede løsninger (f.eks. leje af servere).

Nystartede virksomheder og spin-off-virksomheder skal støttes med henblik på at udvikle produkter og løsninger til kunstig intelligens, blockchainteknologier og robotteknologiprocesautomatisering ved at finansiere udgifter i forbindelse med i) udvikling af produkter og tjenester i den indledende modenhed forud for tilvejebringelse af investeringskapital, II) en analyse af markedets behov III) udvikling af et teknologisk løsningskoncept IV) udvikling af et levedygtigt minimumsprodukt og v) det stadium, hvor produktet kan markedsføres.

Delforanstaltningen skal være afsluttet senest den 30. september 2025.

C.1.4.5. Delforanstaltning 5: IKT-ekspertisecenter

Oprettelsen af et IKT-ekspertisecenter har til formål at udvikle og skabe forbindelser mellem erhvervslivet, den akademiske verden og offentlige myndigheder, fremme F & U med henblik på udvikling af teknologier, produkter og tjenesteydelser på en lang række områder, forberede dem på markedet (kommercialisering) og fremme udveksling af idéer, viden og investeringer. Et sådant center vil fokusere på at øge tilgængeligheden af erhvervsrelevant infrastruktur og tjenester, herunder til spin-offs, der oprettes af videregående uddannelsesinstitutioner til kommercielle formål.

Investeringen skal være afsluttet senest den 31. december 2025.

C.1.5. Investering 2 "Trin hen imod 5G"

The objective of the investment is to ensure the effective coverage and penetration of highly permeable electronic communications networks, which meet the needs of digitally active undertakings and are adapted to the development of very high capacity networks, including 5G networks in a balanced manner. Foranstaltningen har til formål at lette 5G-udrulningen i hele landet, navnlig i internationale landtransportkorridorer (Via Baltica, Rail Baltica) og andre hovedveje og jernbanelinjer af national betydning, lufthavne og søhavne. Foranstaltningen omfatter finansiering fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, som efter planen skal suppleres med finansiering fra Connecting Europe-faciliteten, andre EU-strukturfonde, nationale fonde og mobilisering af private investeringer. Samtidig har investeringen også til formål at udvikle fiberinfrastruktur i landdistrikter og fjerntliggende områder og give adgang til gigabithøjhastighedsbredbånd for 5000 socioøkonomiske drivkræfter. Investeringen omfatter også elementer, der skal tilskynde virksomheder og offentlige organer til at innovere og tilpasse sig hurtig digital konnektivitet ved at gennemføre mindst syv praktiske anvendelser af mobilitetsinnovationer.

C.1.5.1. Delforanstaltning 1: 5G-køreplan

Den litauiske 5G-køreplan planlægger en afbalanceret, omkostningseffektiv og effektiv udvikling af 5G med det formål at opnå kommercielt tilgængelige 5G-tjenester i 95 % af byområderne, internationale landtransportkorridorer (Via Baltica, Rail Baltica), hovedveje og jernbanelinjer af national betydning, lufthavne og søhavne. For at nå disse mål omfatter 5G-køreplanen foranstaltninger, der har til formål at lette regulerings- og investeringsbetingelserne for udviklingen af 5G. Det skal bemærkes, at disse foranstaltninger stort set er i overensstemmelse med foranstaltningerne i EU's "konnektivitetspakke".

Delforanstaltningen skal være afsluttet senest den 31. december 2025.

C.1.5.2. Sub-measure 2: Videreudvikling af net med meget høj kapacitet

Delforanstaltningen har til formål at udvikle gigabitinfrastruktur i fjerntliggende områder og landdistrikter, hvor der i øjeblikket ikke findes nogen privat operatørs infrastruktur, og en sådan infrastruktur ikke er planlagt i den nærmeste fremtid. Den udviklede infrastruktur bør lette forbindelsen med gigabithastighed for i alt 5000 socioøkonomiske drivkræfter. I midten af 2021 blev der iværksat en undersøgelse med henblik på at identificere områder, hvor der ikke findes infrastruktur, der kan levere en tilstrækkelig servicekvalitet, eller som ikke er planlagt i den nærmeste fremtid, ved hjælp af radioplanlægning og høring af private operatører. Socioøkonomiske drivkræfter skal forbindes ved at bygge tårne og udrulle fiber. Optimale teknologiske løsninger evalueres i hvert enkelt tilfælde.

Delforanstaltningen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

C.1.5.3. Delforanstaltning 3: Innovation inden for mobilitet

Innovation inden for mobilitet fremmes gennem en udbudsprocedure, der stiller midler til rådighed for en bred vifte af enheder eller konsortier i form af projekter, der har til formål at udvikle digitale løsninger med henblik på at øge digitaliseringen af forskellige sektorer gennem praktisk anvendelse af transport- og kommunikationsinnovationer såsom i) autonom transport, ii) ubemandede luftfartøjer — droner, iii) tingenes internet, iv) virtuel virkelighed v) robotisering eller automatisering baseret på 5G og indførelse af avancerede teknologiske løsninger såsom vi) transportregninger og bæredygtig forvaltning af mobilitetsdata VII) løsninger til digitalisering af et fælles billetsystem og transportfaciliteter.

Løsningerne skal indføre og tilpasse offentlige organer til innovationer inden for 5G-mobilitet (autonom transport, droner osv.).

Delforanstaltningen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

C.2. Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte

Nej.	Relateret foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/ Målet	Titel	Kvalitative indikatorer (for Milesten)	Kvantitative indikatorer (for mål)			Vejledende tidsplan for gennemførelse		Beskrivelse og klar definition af hver milepæl og hvert mål
					Enhed	Baseline	Mål	Kvartal	År
59	C.1.1 Omstilling af forvaltning af offentlig informationsteknologi	Milepæl	Alle systemer, der drives af statsbudgetinstitutionerne, migreres til ny hybrid statslig cloudinfrastruktur	Afslutning af en kompleks fornyelse og omstrukturering af informations- og kommunikationsteknologiinfrastrukturen i de statslige budgetinstitutioner og gennemførelse af sikker central forvaltning				FØRSTE KVARTAL 3	2026	Alle systemer, der drives af statslige budgetinstitutioner (disse statslige budgetinstitutioner er fastlagt i resolution nr. 498), og som er i forældet eller ikkesikkerhedsoverensstemmende IKT-infrastruktur, samt dem, hvis IKT-infrastruktur er placeret i datacentre, der ikke opfylder kravene, er migreret til ny hybrid statslig cloudinfrastruktur på to områder: STK. 1 Udvidelse af den eksisterende cloudinfrastruktur for informations- og kommunikationsteknologi i det omfang, det er nødvendigt af alle offentlige budgetinstitutioner, og overgangen af forældet IKT-infrastruktur, der ikke er i overensstemmelse med sikkerheden, i de statslige budgetinstitutioner til en centralt forvaltet cloudinfrastruktur for informations- og kommunikationsteknologi STK. 2 Integreret opgradering og revision af forældede lokale datatransmissionsnet, hardware- og systemsoftware til computerarbejdsstationer, der ikke er i overensstemmelse med sikkerheden, af statslige budgetinstitutioner og indførelse af en sikker centraliseret forvaltningsløsning. Undtagelse: Systemer, der ejes af statslige budgetinstitutioner, og som forvaltes af det statslige virksomhedscenter for registre, vedligeholdes fra det statslige virksomhedscenters budget og drives i dets IKT-infrastruktur og lagres i datacentre, der opfylder kravene, er ikke medtaget på denne liste over systemer.
60a) a	C.1.1a Omstilling af forvaltning af offentlig informationsteknologi — Udvikling af statens cybersikkerhed	Milepæl	Vedtagelse af programmet for udvikling af cybersikkerhed.	Vedtaget program for udvikling af cybersikkerhed				FØRSTE KVARTAL 3	2023	Det nationale program for udvikling af cybersikkerhed vedtages af Republikken Litauens regering.
60b	C.1.1a Omstilling af forvaltning af offentlig informationsteknologi — Udvikling af statens cybersikkerhed	Milepæl	Oprettelse af et nationalt cybersikkerhedsovervågningssystem.	Oprettelse af et nationalt cybersikkerhedsovervågningssystem				FØRSTE KVARTAL 2	2026	Der oprettes et cybersikkerhedsovervågningssystem. Dette skal omfatte: 1) installation af hardware og software 2) etablering af informationsudveksling mellem brugere (emner vedrørende cybersikkerhed) og det nationale cybersikkerhedscenter og 3) oprettelse af sikkerhedsstyringscentre.
60c	C.1.1a Omstilling af forvaltning af offentlig informationsteknologi — Udvikling af statens cybersikkerhed	Milepæl	Styrket kapacitet til efterforskning af cyberkriminalitet	Cybersikkerhedskapaciteten i forbindelse med kriminalefterforskning styrkes ved at installere software og hardware.				FØRSTE KVARTAL 2	2026	Der skal installeres hardware og software for at styrke efterforskningen af cyberkriminalitet. Der oprettes et digitalt kriminalteknisk laboratorium til at gennemføre kriminaltekniske operationer på højt niveau til efterforskning af avancerede persistente trusler.
61	C.1.1 Omstilling af forvaltning af offentlig informationsteknologi — Udvikling af statens cybersikkerhed	Målet	Afslutning af uddannelse i cybersikkerhed		Nummer	0	300	FØRSTE KVARTAL 2	2026	300 ansatte i cybersikkerhedsenheder i den offentlige sektor har gennemført uddannelse i cybersikkerhed.
62	C.1.1 Omstilling af forvaltning af offentlig informationsteknologi	Målet	Statens afdeling for informationsteknologitjenester leverer IT-tjenester til budgetinstitutioner, der er fastlagt i Republikken Litauens regerings resolution nr. 498 på konsolideret grundlag.		Procentdel	9 %	75 %	FØRSTE KVARTAL 1	2025	75 % af de institutter, der er fastsat i Republikken Litauens regerings resolution nr. 498, nyder godt af konsoliderede IT-tjenester.
63	C.1.1 Omstilling af forvaltning af offentlig informationsteknologi	Målet	Statens afdeling for informationsteknologitjenester leverer IT-tjenester til alle budgetinstitutioner, der er fastlagt i Republikken Litauens regerings resolution nr. 498 på konsolideret grundlag.		Procentdel	75 %	100 %	FØRSTE KVARTAL 3	2026	100 % af de institutter, der er fastsat i Republikken Litauens regerings resolution nr. 498, nyder godt af konsoliderede IT-tjenester.
64	C.1.2 Sikring af effektiviteten af dataforvaltning og åbne data	Milepæl	Ikrafttræden af lovgivning om effektiv databehandling.	Lovgivningen er trådt i kraft				FØRSTE KVARTAL 3	2022	Ikrafttræden af lovgivning om effektiv dataforvaltning. Dette omfatter ændringer af loven om officielle statistikker eller loven om retten til information fra statslige og kommunale institutioner, der udvider Statistic Litauens funktioner til også at omfatte forvaltningen af den statslige datasø (statslig dataplatform).
65	C.1.2 Sikring af effektiviteten af dataforvaltning og åbne data	Målet	Idriftsættelse af datastyringsmodellen		Nummer	0	1	FØRSTE KVARTAL 4	2024	Idriftsættelse af en datastyringsmodel. Der oprettes en central applikationsprogrammeringsgrænseflade (API) til levering af data, og de statslige data, der indgår i dataarkitekturmodellen, skal anvende en centraliseret API til dataudveksling.
66	C.1.2 Sikring af effektiviteten af dataforvaltning og åbne data	Målet	Integration af informationsressourcer i datasøen		Nummer	53	376	FØRSTE KVARTAL 2	2026	I alt 376 informationsressourcer skal integreres i den nationale datasø. Gennemførelsen af reformen sikrer en effektiv dataforvaltning, der forhindrer overlapning af beslutninger. På denne måde anvendes de finansielle ressourcer rationelt, datakvaliteten forbedres, risikoen for sårbarheder i personoplysninger håndteres effektivt, data opgøres, og der sikres videreanvendelse af data.
67	C.1.2 Sikring af effektiviteten af dataforvaltning og åbne data	Målet	Idriftsættelse af dataudvekslingsværktøjet		Nummer	0	1	FØRSTE KVARTAL 1	2024	Idriftsættelse af et dataudvekslingsværktøj, der opfylder de relevante regnskabskrav. Oprettelsen af et dataudvekslingsværktøj skal gøre det muligt at sende og modtage og behandle elektroniske fakturaer i stor skala, hvilket skal spare materiale- og arbejdskraftomkostninger i landets økonomi og hurtigt betale til staten. Dataudvekslingsværktøjet skal offentliggøres og være gratis tilgængeligt.
68	C.1.3 Kundeorienterede tjenesteydelser	Milepæl	Ikrafttræden af den ændrede forordning om information til handicappede	Lovgivningen er trådt i kraft				FØRSTE KVARTAL 1	2024	Ikrafttræden af den ændrede lovgivning om information til personer med handicap.
69	C.1.3 Kundeorienterede tjenesteydelser	Milepæl	Offentliggørelse af udbud vedrørende innovative løsninger og værktøjer til at sikre bedre kommunikationsmuligheder for personer med handicap	Offentliggørelse af udbudsbekendtgørelse				FØRSTE KVARTAL 2	2023	Offentliggørelse af udbud vedrørende innovative løsninger og værktøjer til at sikre bedre kommunikationsmuligheder for personer med handicap. Tekniske specifikationer og offentlige indkøb udarbejdes i samarbejde med målgrupperne. I kvalifikationskravene skal der lægges særlig vægt på leverandørernes erfaring, færdigheder og færdigheder med henblik på at gennemføre lignende IT-løsninger. IT-systemer skal opfylde alle kravene i EF-direktivet om internetadgang. (2024. KVARTAL 1).
70	C.1.3 Kundeorienterede tjenesteydelser	Milepæl	Idriftsættelse af et kompetencecenter for åbne data og digital omstilling	Kompetencecentret for åbne data og digital omstilling operationelt				FØRSTE KVARTAL 4	2021	Idriftsættelse af et kompetencecenter for åbne data og digital omstilling ved en beslutning vedtaget af Republikken Litauen. Kompetencecentrets organisationsstruktur består af to sektioner: den ene vil overvåge og evaluere digitale løsninger, og den anden vil fokusere på data og arkitektur. Overvågnings- og evalueringsgruppen for digitale løsninger analyserer og overvåger, hvor det er relevant, eksisterende løsninger ved at vurdere funktionaliteten og de udfordringer, der skal tackles. Den skal vurdere nye initiativer med henblik på overlapning af eksisterende løsninger og hensigtsmæssigheden af teknologiske løsninger. Data- og arkitekturgruppen fastlægger den overordnede arkitektur for informationssystemer og data, de standarder og tekniske krav, der skal anvendes på de nyudviklede løsninger. Hver ny foreslået løsning forventes at modtage en indledende vurdering af gruppen af digitale initiativer, og når denne proces og detaljerede udkast til krav er udarbejdet, skal den vurderes ud fra et arkitektonisk kompatibilitetsperspektiv.
71	C.1.3 Kundeorienterede tjenesteydelser	Målet	Idriftsættelse af løsninger for digitale offentlige tjenester til personer med handicap		Nummer		2	FØRSTE KVARTAL 1	2025	Idriftsættelse af to løsninger til at lette adgangen til digitale offentlige tjenester for personer med handicap: en IT-løsning for at sikre bedre kommunikationsmuligheder for døve og en anden IT-løsning for at sikre blinde adgang til oplysninger. Tjenesteydelserne leveres af leverandører med passende kvalifikationer gennem offentlige indkøb.
72	C.1.3 Kundeorienterede tjenesteydelser	Målet	Tilfredsstillende brug af offentlige tjenester for personer med handicap		%	0	60 %	FØRSTE KVARTAL 1	2026	Mindst 1000 respondenter skal deltage i en undersøgelse, der har til formål at vurdere, om reformen af adgangen til offentlige tjenester for personer med handicap har nået målet om at offentliggøre tilgængelige oplysninger på websteder og kommunikationsløsninger, der opfylder brugernes forventninger. 60 % af respondenterne skal sige, at de er tilfredse med og/eller finder det nyttigt at anvende de udviklede løsninger.
73	C.1.3 Kundeorienterede tjenesteydelser	Målet	Afsluttede projekter til digitalisering af tjenester og opgradering af de leverede tjenesters modenhed		Nummer	0	15	FØRSTE KVARTAL 2	2026	Afslutning af mindst 15 projekter med henblik på at digitalisere tjenester og opgradere modenhedsniveauet for de tjenester, der leveres af den offentlige forvaltning. Projekterne udvælges på grundlag af en godkendt udvælgelsesmodel og angiver de bedste og mest effektive måder at gennemføre dem på. Projekterne gennemføres af institutioner på centralt plan og kommuner med henblik på udvikling af nye tjenester eller indførelse af nye teknologiske løsninger (projekter til udvikling af digitale tjenester og digitalisering af processer skal sigte mod at gøre digitale tjenester enkle, bekvemme, proaktive og interoperable, og udviklingen skal kunne anvende løsninger baseret på kunstig intelligens, maskinlæring, dataanalyse eller andre avancerede principper).
74	C.1.4 Forforudsætninger for innovative teknologiske løsninger i erhvervslivet og dagligdagen — C.1.4.1. Udvikling af litauisksprogede teknologiske ressourcer	Milepæl	Levering af litauiske sprogressourcer til udvikling af kunstig intelligens og innovative teknologier	Offentligt tilgængelige litauiske sprogressourcer til udvikling af AI-løsninger				FØRSTE KVARTAL 2	2026	Litauiske sprogressourcer til udvikling af AI-løsninger gøres offentligt og gratis tilgængelige.
75	C.1.4 Forforudsætninger for innovative teknologiske løsninger i erhvervslivet og dagligdagen — C.1.4.1. Udvikling af litauisksprogede teknologiske ressourcer	Målet	Afsluttede projekter til skabelse af litauiske sprogressourcer, der er nødvendige for udviklingen af AI-løsninger		Nummer	0	5	FØRSTE KVARTAL 2	2026	Afslutning af 5 grupper af projekter til skabelse af litauiske sprogressourcer, der er nødvendige for udviklingen af AI-løsninger.
76	C.1.4 Forforudsætninger for innovative teknologiske løsninger i erhvervslivet og dagligdagen — C.1.4.2. Digitalisering af og adgang til kulturelle ressourcer	Målet	Underskrevne kontrakter med ejerne af de digitale og digitaliserede kulturelle ressourcer om åbning af ressourcerne og gjort tilgængelige for brugerne		Nummer	0	12	FØRSTE KVARTAL 4	2022	Der er indgået mindst 12 kontrakter med ejerne af de digitale kulturelle ressourcer om at åbne ressourcerne og gøre dem tilgængelige for brugerne.
77	C.1.4 Forforudsætninger for innovative teknologiske løsninger i erhvervslivet og dagligdagen — C.1.4.2. Digitalisering af og adgang til kulturelle ressourcer	Målet	Afsluttede kontrakter om åbning og tilrådighedsstillelse for brugerne af digitale kulturelle ressourcer		Nummer	0	12	FØRSTE KVARTAL 2	2026	Færdiggjorde organisatoriske og tekniske løsninger til at åbne og gøre mindst 12 digitale kulturelle ressourcer tilgængelige for brugerne.
78	C.1.4 Forforudsætninger for innovative teknologiske løsninger i erhvervslivet og dagligdagen — C.1.4.2. Digitalisering af og adgang til kulturelle ressourcer	Målet	Digitale (elektroniske) ressourcer, der stilles til rådighed for personer med handicap		%	15 %	20 %	FØRSTE KVARTAL 4	2025	20 % af de digitale (elektroniske) ressourcer, der er tilgængelige via den nationale onlinepublikationsplatform ELVIS, skal være egnede til personer med handicap. Offentliggørelsestypen skal omfatte skræddersyede e-bøger til personer, der ikke kan læse den trykte tekst. Publikationerne skal anvende inklusive udgivelsesprincipper og være udformet til alle, herunder personer med forskellige funktionsnedsættelser/individuelle behov. Disse publikationer gøres tilgængelige via den nationale onlinepublikationsplatform ELVIS (www.elvis.labiblioteka.lt) i et skræddersyet format.
79	C.1.4 Forforudsætninger for innovative teknologiske løsninger i erhvervslivet og dagligdagen — C.1.4.3. Produktion af digitalt undervisningsindhold og -ressourcer	Målet	Idriftsættelse af digitale læringsfaciliteter		Nummer	0	1704	FØRSTE KVARTAL 2	2024	Idriftsættelse af digitale læringsfaciliteter, som omfatter teknologiske og digitale objekter til uddannelse og studier (digitale ressourcer til almen uddannelse, prototyper til fjernundervisning og blandet uddannelse, klasseværelser og publikum, der er udstyret til fjern- og hybridundervisning, digitalisering af læseplaner/moduler/disciplinært indhold).
80	C.1.4 Forforudsætninger for innovative teknologiske løsninger i erhvervslivet og dagligdagen — C.1.4.4. Finansielle instrumenter til virksomhedsetablering og digital innovation	Milepæl	Offentliggørelse af udbud og godkendelse af finansieringsvilkårene for udvikling og udbredelse af innovative teknologiske løsninger i erhvervslivet	Offentliggørelse af udbud				FØRSTE KVARTAL 3	2022	Offentliggørelse af udbud og godkendelse af finansieringsvilkårene fra ministeriet for økonomi og innovation eller en bekendtgørelse fra direktøren for Agenturet for Videnskab, Innovation og Teknologi.
81	C.1.4 Forforudsætninger for innovative teknologiske løsninger i erhvervslivet og dagligdagen — C.1.4.4. Finansielle instrumenter til virksomhedsetablering og digital innovation	Målet	Ikrafttræden af kontrakter om finansielle incitamenter til virksomhedsetablering og digital innovation		Nummer	0	184	FØRSTE KVARTAL 3	2024	Ikrafttræden af kontrakter om finansielle incitamenter til virksomhedsetablering og digital innovation: 1) 14 kontrakter om finansielle incitamenter for forretningsservicecentre til at udrulle robotteknologiprocesautomatisering og løsninger med kunstig intelligens. 2) 170 kontrakter om finansielle incitamenter til nystartede virksomheder og spin-off-virksomheder med henblik på at udvikle produkter og løsninger til kunstig intelligens, blockchainteknologier og automatisering af processer inden for robotteknologi.
82	C.1.4 Forforudsætninger for innovative teknologiske løsninger i erhvervslivet og dagligdagen — C.1.4.5. IKT-ekspertisecenter	Målet	Idriftsættelse af ekspertisecentre		Nummer	0	1	FØRSTE KVARTAL 4	2025	Idriftsættelse af et særligt IKT-ekspertisecenter.
83	C.1.5 Trin mod 5G — C.1.5.1. 5G-køreplan	Milepæl	Tildelte radiofrekvenser til etablering af 5G-net	Tildelte radiofrekvenser				FØRSTE KVARTAL 1	2022	Der er gennemført auktioner og givet tilladelser til brug af radiofrekvenser (kanaler) i frekvensbåndene 3400-3 800 MHz og 694-790 MHz.
84	C.1.5 Trin mod 5G — C.1.5.1. 5G-køreplan	Milepæl	Ikrafttræden af ændringerne af de relevante love, der muliggør hurtigere installation af den elektroniske kommunikationsinfrastruktur	Lovgivningen er trådt i kraft				FØRSTE KVARTAL 2	2022	Ikrafttrædelsen af ændringerne af kravene til byggetekniske forskrifter og installation af elektronisk kommunikationsinfrastruktur med henblik på at fremme tilgængeligheden af offentlige mobilkommunikationstjenester i alle lokaler i offentlige bygninger og lette etableringen af offentlige kommunikationsnet i nationale og kommunale vejbaner, pladser, broer, viadukter og tunneler.
85	C.1.5 Trin mod 5G — C.1.5.1. 5G-køreplan	Målet	Idriftsættelse af 5G-tjenester i byområder og andre hovedveje og jernbanelinjer af national betydning, lufthavne og søhavne		%	0	95	FØRSTE KVARTAL 4	2025	Ved udgangen af 2025 var 5G-tjenester kommercielt tilgængelige i 95 % af byområderne, internationale landtransportkorridorer (Via Baltica, Rail Baltica), hovedveje og jernbanelinjer af national betydning, lufthavne og søhavne.
88	C.1.5 Trin mod 5G — C.1.5.2. Videreudvikling af net med meget høj kapacitet	Målet	Kontakt med private og offentlige virksomheder med gigabithastighed, ikkestatslige og statslige organisationer og kommunale institutioner (socioøkonomiske drivkræfter)		Nummer	0	5 000	FØRSTE KVARTAL 2	2026	Forbinde med gigabithastighed 5 000 socioøkonomiske drivkræfter — enheder, der i kraft af deres opgave, art eller placering direkte eller indirekte kan skabe betydelige socioøkonomiske fordele for borgere, virksomheder og lokalsamfund i deres omkringliggende område eller i deres indflydelsesområde, herunder bl.a. offentlige myndigheder, offentlige eller private enheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almen interesse eller tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, jf. traktatens artikel 106, stk. 2, og digitalt intensive virksomheder.
89	C.1.5 Trin mod 5G — C.1.5.3. Innovation inden for mobilitet	Milepæl	Udpege en kompetent myndighed for forvaltning af nyskabende foranstaltninger på transportområdet					FØRSTE KVARTAL 2	2022	Udpegelse af en kompetent myndighed, der udarbejder det aktivitetsprogram, der skal finansieres, samt betingelserne og udvælgelseskriterierne for udbudsproceduren for innovation inden for mobilitet.
90	C.1.5 Trin mod 5G — C.1.5.3. Innovation inden for mobilitet	Målet	Idriftsættelse af digitale løsninger til innovation inden for mobilitet		Nummer	0	7	FØRSTE KVARTAL 2	2026	Idriftsættelse af mindst syv digitale løsninger til at øge digitaliseringen i forskellige sektorer gennem praktisk anvendelse af transport- og kommunikationsinnovationer såsom i) autonom transport, ii) ubemandede luftfartøjer — droner, iii) tingenes internet, iv) virtuel virkelighed, v) robotisering eller automatisering baseret på 5G og indførelse af avancerede teknologiske løsninger vi) transportregninger og bæredygtig forvaltning af mobilitetsdata VII) løsninger til digitalisering af et fælles billetsystem og transportfaciliteter. Løsningerne skal indføre og tilpasse offentlige organer til innovationer inden for 5G-mobilitet (autonom transport, droner osv.).

D. KOMPONENT 4: Tilgængelig uddannelse af høj kvalitet i hele livscyklussen

Komponenten i Litauens genopretnings- og resiliensplan på uddannelsesområdet har til formål at forbedre kvaliteten og effektiviteten af alle uddannelsesniveauer, herunder voksenuddannelse, samt at fremme udvikling af færdigheder. Reformerne og investeringerne har til formål at: 1. modernisering af almen uddannelse, 2. forbedring af kompetencer og anerkendelse af kvalifikationer for voksne, 3. etablering af et erhvervsvejledningssystem og 4. forbedring af erhvervsuddannelserne, herunder gennem arbejdsbaseret læring. Reformerne fokuserer på at forbedre adgangen til og kvaliteten af førskoleundervisning og skoleuddannelse, styrke lærernes og skoleledernes kompetencer, ajourføre læringsindholdet og etablere et karrierevejledningssystem. The investments aim to improve and consolidate school infrastructure, improve STEAM education ecosystem, establish a one-stop shop platform for life-long learning, support apprenticeships and fund individual learning accounts, support career guidance specialists, apprenticeships and participation in VET programmes, mobility programmes.

Foranstaltningerne i komponenten støtter de landespecifikke henstillinger om forbedring af kvalitet og effektivitet på alle uddannelsesniveauer, herunder voksenuddannelse og fremme af færdigheder (CSR2 2019, CSR2 2020).

D.1. Beskrivelse af reformer og investeringer i ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte

D.1.1 Reform 1 "Moderne almen uddannelse — baggrund for konkurrencedygtige kompetencer"

Formålet med reformen er at forbedre den almene uddannelse for at mindske forskellene i elevernes resultater. Reformerne ledsages af syv delforanstaltninger: STK. 1 Forbedring af uddannelseskvaliteten 2. Omorganisering af skolenetværket 3. Millenniumskoleprogrammet, 4. Styrkelse af det pædagogiske personales kompetencer, 5. Udvikling af STEAM-økosystemet 6. omstilling af digital uddannelse 7. Forbedring af førskoleundervisning og børnepasning.

D.1.1.1 delforanstaltning 1: Forbedring af uddannelsernes kvalitet

Formålet med delforanstaltningen er at forbedre uddannelseskvaliteten. Indholdet af rammeprogrammerne for førskole-, primær-, sekundær- og sekundærtrinnet ajourføres senest den 30. september 2022 for at tage hensyn til den seneste videnskabelige viden og udvikling. Der skal vedtages minimumsindikatorer for overvågning af kvaliteten af skoleuddannelsen, og proceduren for tilrettelæggelse og gennemførelse af den eksterne evaluering af skoler, der gennemfører skoleuddannelsesprogrammer, skal ændres senest den 30. juni 2022 med henblik på at opnå bedre resultater, større inklusion og effektivitet og mindske manglende resultater blandt eleverne. Der skal indføres en procedure for tilrettelæggelse og gennemførelse af den eksterne evaluering af de almene undervisningsskolers aktiviteter.

Delforanstaltningen skal være afsluttet senest den 30. september 2022.

D.1.1.2. Delforanstaltning 2: Omorganisering af skolenetværket

Formålet med delforanstaltningen er at ændre reglerne om oprettelse af netværket af skoler, der gennemfører formelle uddannelsesprogrammer, med henblik på at fastsætte nye krav til kommunerne vedrørende skolens størrelse, reglerne for fælles klasser og yderligere omlægningsprocedurer og finansieringskrav. Kriterierne omfatter afskaffelse af muligheden for at sammenlægge lønklasse 5-8 og et krav om at omorganisere statslige skoler med 60 eller færre elever. De nye regler skal føre til en reduktion af antallet af fælles klasser antallet af små gymnasier og antallet af små skoler (med under 200 elever).

Delforanstaltningen vil være afsluttet senest den 31. december 2021.

D.1.1.3: Delforanstaltning 3: Millenniumskoleprogrammet

Formålet med denne delforanstaltning er at omorganisere og forbedre skoleinfrastrukturen og sikre lige uddannelsesmuligheder for litauiske børn, uanset hvor de bor, og deres socioøkonomiske baggrund. Der vedtages senest den 31. december 2021 et fremskridtsprogram for "millenniumskoler", der fastsætter betingelser og krav for kommuner, der søger støtte til skoleaktiviteter, uddannelse af lærere og udvikling af infrastruktur. Den skal støtte kommunerne i at konsolidere uddannelsesressourcerne og styrke eksisterende skoler med henblik på at skabe et inklusivt uddannelsesøkosystem i skolerne og indføre netværksbaseret tilrettelæggelse og forvaltning af uddannelse. Programmet gennemføres på kommunalt plan. Kommunerne ansøger om at deltage i programmet på grundlag af klare kriterier. Flere kommuner skal også kunne ansøge om fælles fremme af skolenetværk uden for én kommunes område, der forbinder større enheder, skolebyer. Planerne for omstrukturering af skoler skal godkendes af kommunerne senest den 30. april hvert år. Programmet skal også sigte mod at øge lærernes motivation og erhvervets tiltrækningskraft ved at støtte lærerne i at forbedre deres kompetencer og erhverve højere kvalifikationer. Mindst 80 % af de litauiske kommuner skal gennemføre millenniumskoleprogrammet og støtte 150 skoler.

Delforanstaltningen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

D.1.1.4: Delforanstaltning 4: Styrkelse af det pædagogiske personales kompetencer

Formålet med delforanstaltningen er at støtte pædagogiske medarbejdere i at styrke deres kompetencer ved at sammenkæde kvalifikationssystemerne og systemerne for løbende faglig udvikling. For at sikre kvaliteten af de nationale programmer for udvikling af kvalifikationer for pædagogisk personale skal der udarbejdes krav til udformning og gennemførelse af nationale programmer for udvikling af kvalifikationer senest den 31. december 2022. Fleksibiliteten i uddannelses- og uddannelsessystemerne for pædagogisk personale skal øges med mulighed for at opnå meritter for at erhverve højere kvalifikationer, herunder en mastergrad, ved at anerkende uformelt erhvervede kompetencer og ved at studere et modul af fagstudier. Gennemførelsen af nationale faglige udviklingsprogrammer skal også overvåges.

Delforanstaltningen skal være afsluttet senest den 31. december 2024.

D.1.1.5: Delforanstaltning 5: Udvikling af STEAM-økosystemet

Formålet med delforanstaltningen er at investere i fornyelse af STEAM-centrenes udstyr for at sikre kontinuiteten i aktiviteterne inden for videnskab, teknologi, ingeniørvirksomhed, kunst og matematik (STEAM) i betragtning af den hastigt skiftende teknologiske udvikling. For at gøre STEAM-aktiviteter mere tilgængelige for elever i landdistrikterne skal der etableres mobile laboratorier i STEAM-centrene.

Delforanstaltningen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

D.1.1.6: Delforanstaltning 6: Omstilling af digital uddannelse

Formålet med delforanstaltningen er at fremme udbredelsen af digitalt drevne uddannelsesmæssige innovationer i skolerne og styrke alle læreres digitale kompetencer. Der oprettes et eksperthold og et paraplyprojekt for EDtech for at støtte udviklingen af digital innovation inden for uddannelse og skabe en platform til afprøvning af innovation i uddannelsesinstitutioner. EDtech-platformen forbinder nystartede virksomheder og innovatorer med skoler og deres uddannelsesbehov og gør det muligt at afprøve innovative løsninger. De digitale kompetencer på alle uddannelsesniveauer, fra førskolelærere til lærere på videregående uddannelser, skal også forbedres og for at fremme brugen af digitalt indhold og teknologiske værktøjer i uddannelsesprocessen for at forbedre uddannelsesresultaterne.

Delforanstaltningen skal være afsluttet senest den 30. juni 2024.

D.1.1.7: Delforanstaltning 7: Forbedring af førskoleundervisning og børnepasning

Delforanstaltningen har til formål at forbedre adgangen til og kvaliteten af førskoleundervisning og børnepasning ved at revidere kriterierne for læseplaner for førskoleundervisning for at sikre, at indholdet er ajourført, og reagere på den seneste videnskabelige viden om de karakteristika, der gør sig gældende for børn i førskolealderen, identifikation af deres evner og præferencer eller behov og tilvejebringelse af uddannelse baseret på individuel udvikling af børn. Desuden skal der senest den 30. juni 2022 gennemføres en undersøgelse for at kortlægge infrastrukturbehovene for førskoleundervisning og børnepasning for at sikre, at alle børn har lige adgang til den i hele området.

Delforanstaltningen afsluttes den 30. september 2023.

D.1.2. Reform 2 "Adgang til udvikling af kompetencer og anerkendelse af voksnes kvalifikationer"

Formålet med foranstaltningen er at indføre en fælles model for, hvordan rammen for livslang læring fungerer og forvaltes. Alle oplysninger skal være tilgængelige i et enkelt IT-system. Systemet må kun indeholde programmer, der opfylder gældende kvalitetsstandarder, og skal indeholde en mekanisme til at identificere programmer for erhvervelse af kompetencer med høj merværdi. Det skal sikre, at videregående uddannelsesprogrammer også tilbydes inden for rammerne af livslang læring, hvilket også skal gøre det muligt for højtuddannede at deltage i kompetenceudviklingsprogrammer. Forvaltningen af systemet for livslang læring varetages af den nationale kommission til overvågning af menneskelige ressourcer. På grundlag af det nationale system til overvågning af menneskelige ressourcer træffes der beslutninger om prioriterede grupper af personer med adgang til uddannelsesstøtte samt om prioriterede programmer/akser, der skal behandles. Lovgivningen træder i kraft den 30. september 2022.

One-stop-shop-modellen for livslang læring skal konsolidere en fragmenteret ramme for udvikling af voksnes færdigheder med klare roller og ansvarsområder for alle aktører og operationelle finansieringsmekanismer. Da der i øjeblikket ikke findes et enkelt elektronisk system i det land, hvor enkeltpersoner kan finde oplysninger om muligheder for læring/kapacitetsudvikling, er målet at oprette en elektronisk kvikskranke for information. Udviklingen af det elektroniske system skal være baseret på princippet om en "individuel læringskonto" og skal gøre det muligt ikke blot at finde oplysninger om læringsmuligheder, men også at registrere sig direkte i programmerne, og at tilvejebringe et klart kommunikationsværktøj om de foranstaltninger, som staten foreslår for at udvikle kompetencer. Dette elektroniske one-stop-shop-system skal også integreres med andre elektroniske systemer såsom beskæftigelsesplatformen. One-stop-shop-systemet for livslang læring skal være fuldt operationelt senest den 31. marts 2023.

Kompetenceudviklingen skal fokusere på målgruppen af beskæftigede (18-65) med en prioritet for lavtuddannede og støtte/administration baseres på princippet om "individuelle læringskonti", der omfatter både IT-tjenesten for adgang til uddannelse og finansieringen af voksenuddannelse. Mindst 21.6 mennesker forventes at blive støttet til bl.a. at forbedre deres digitale færdigheder.

Delforanstaltningen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

D.1.3. Reform 3 "Erhvervsvejledningssystem for at skabe balance mellem udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet"

Formålet med foranstaltningen er at etablere et karriereudviklings- og karrierevejledningssystem, der starter i en tidlig alder (fra lønklasse 1). Et karriererådgivnings- og -planlægningssystem skal hjælpe de studerende med at identificere interesseområder og træffe beslutning om mulige karriereforløb i en tidlig alder. Børn skal tilegne sig viden om kompetencer erhvervet på uddannelsesinstitutioner for at lære om overgangen mellem forskellige uddannelsesniveauer. Skoler og kommuner bliver ansvarlige for uddannelsesforløb og karriereplanlægning i henhold til de ændrede retlige rammer. Karrierevejledningstjenester i skolerne skal leveres af professionelle. Et af de centrale elementer i systemet er levering af kvalitetsoplysninger om yderligere læring eller karrieremuligheder. Disse oplysninger baseres på data fra det nationale system til overvågning af menneskelige ressourcer. Erhvervsvejledning skal også blive en integreret del af systemet for livslang læring, der gør det muligt for personer med kvalifikationer og/eller erhvervserfaring at modtage erhvervsvejledning, som ikke kun ydes gennem informationssystemet for livslang læring, men også gennem netværket af regionale karrierecentre. Lovgivningen træder i kraft den 31. marts 2022. Mindst 380 karrierespecialister skal yde erhvervsvejledning i skolerne.

Delforanstaltningen skal være afsluttet senest den 31. december 2024.

D.1.4. Reform 4 "Kompetencer for grøn og digital omstilling opnået inden for erhvervsuddannelse"

Reformen skal ledsages af fem delforanstaltninger: STK. 1 Oprettelse af den nationale platform for fremskridt inden for erhvervsuddannelse 2. Vurdering af kompetencer 3. Lærlingeuddannelse og arbejdsbaseret læring 4. Mobilitetsprogram 5. Flere muligheder for at tilegne sig et erhverv for skoleelever

D.1.4.1: Delforanstaltning 1: National platform for fremskridt inden for erhvervsuddannelse

Formålet med delforanstaltningen er at oprette en national platform for fremskridt inden for erhvervsuddannelse med deltagelse af arbejdsmarkedets parter, der repræsenterer erhvervslivets, industriens, uddannelsessamfundets og de offentlige myndigheders interesser. Platformen træffer afgørelse om målene for forvaltningen af erhvervsuddannelse, den praktiske gennemførelse af konsolideringen af det eksisterende uddannelsesnetværk, ajourføring af nye faglige standarder, erhvervsuddannelse og ikkeformelle voksenuddannelsesprogrammer og om uddannelse, motivation og opkvalificering af undervisere. Der lægges vægt på at forbedre de digitale og tekniske kompetencer hos undervisere og masterundervisere, der deltager i national mobilitet og erhvervsuddannelse for lærlinge. Støtte til opkvalificering skal også være tilgængelig for undervisere uden relevant erhvervserfaring inden for emnet, der skal undervises i, og for undervisere i små og mellemstore virksomheder uden pædagogiske kvalifikationer. Certificeringen af undervisere ajourføres.

Oprettelsen af platformen skal være afsluttet senest den 31. marts 2022. Forbedring af undervisernes kompetencer skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

D.1.4.2: Delforanstaltning 2: Vurdering af kompetencer

Formålet med delforanstaltningen er at forbedre anerkendelsen af erhvervede formelle og ikkeformelle kompetencer. Med henblik herpå træder ændringer af loven om erhvervsuddannelse og gennemførelseslovgivningen i kraft og udpeger 18 kompetencecentre, som i sidste ende skal blive metodologiske centre på uddannelsesområdet med henblik på at samle viden gennem netværkssamarbejde med sektorspecifikke uddannelsescentre inden for samme område.

Delforanstaltningen skal være afsluttet senest den 31. december 2022.

D.1.4.3: Delforanstaltning 3: Lærlingeuddannelse og arbejdsbaseret læring

Formålet med delforanstaltningen er at udvikle og gennemføre en ordning, der supplerer statsstøtte til lærlingeuddannelser og arbejdsbaseret læring, og som letter de studerendes erhvervelse af praktiske færdigheder i virksomhederne. Der skal også lægges særlig vægt på fremme af erhvervsuddannelse i form af lærlingeuddannelser i små og mellemstore virksomheder, som skal sigte mod at målrette op til 70 % af alle støttede lærlinge, og mindst 40 % af programmerne i form af lærlingeuddannelser skal fokusere på at udvikle digitale kompetencer.

Delforanstaltningen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

D.1.4.4: Delforanstaltning 4: Mobilitetsprogram

Formålet med delforanstaltningen er at styrke og udvide det nationale mobilitetsprogram for at sikre, at alle studerende på erhvervsuddannelser har adgang til praktisk uddannelse på sektorbestemte praktiske uddannelsescentre. Gennemførelsen af denne foranstaltning skal føre til en stigning i antallet af færdiguddannede fra erhvervsuddannelser, der er gået ind i et job med relevante kvalifikationer.

Delforanstaltningen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

D.1.4.5. Delforanstaltning 5: Flere muligheder for at tilegne sig et erhverv for skoleelever

Formålet med delforanstaltningen er at sikre, at skoleelever fra almene uddannelsesprogrammer indskriver sig i moduler, der leveres som led i den grundlæggende erhvervsuddannelse. Den skal bidrage til at gøre den grundlæggende erhvervsuddannelse mere attraktiv og af høj kvalitet og tilvejebringe arbejdsmarkedsfærdigheder til elever i den almene uddannelse. Den skal også sigte mod at sænke aldersgrænsen for adgang til de grundlæggende erhvervsuddannelsesprogrammer, som i øjeblikket starter pådet 11. års skolegang. Through the measure, pupils shall have an opportunity to enrol into initial VET, aligned with the new law on VET, in their 9th year of schooling.

Delforanstaltningen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

D.2. Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte

Nej.	Relateret foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/ Målet	Titel	Kvalitative indikatorer (for Milestones)	Kvantitative indikatorer (for mål)			Vejledende tidsplan for gennemførelse		Beskrivelse og klar definition af hver milepæl og hvert mål
					Enhed	Baseline	Mål	Kvartal	År
91	D.1.1. Moderne almen uddannelse — baggrund for grundlæggende kompetencer D.1.1.1: Forbedring af uddannelsernes kvalitet	Milepæl	Ikrafttræden af lovgivningen om metoden for proceduren for ekstern evaluering af kvaliteten af aktiviteter i uddannelsesinstitutioner, der gennemfører skoleuddannelsesprogrammer	Lovgivningen er trådt i kraft				FØRSTE KVARTAL 2	2022	Ikrafttræden af lovgivningen om den metode, der skal -sørge for skoleresultatindikatorers tilrettelæggelse af uddannelsesprocesser, støtte til elever, ledelse og ledelse, skolemiljøet -fastlægge procedurerne for selvevaluering og ekstern skoleevaluering -bemyndige det nationale uddannelsesagentur til at foretage den eksterne evaluering af børnepasningscentre og skoler -fastsætte skolernes forpligtelser til at forbedre skolernes aktiviteter på grundlag af dataene i den eksterne evaluering.
92	D.1.1. Moderne almen uddannelse — baggrund for grundlæggende kompetencer D.1.1.1: Forbedring af uddannelsernes kvalitet	Milepæl	Ikrafttræden af de reviderede programmer for førskoleundervisning, grundskoleuddannelse, sekundæruddannelse på første trin og sekundærtrinnet (læseplaner)	Lovgivningen er trådt i kraft				FØRSTE KVARTAL 3	2022	Ikrafttræden af førskole-, primær-, sekundær- og sekundærtrinnet (læseplaner), som er de dokumenter, der regulerer indholdet af det nationale niveau. For at tage hensyn til den seneste videnskabelige viden og udvikling revideres uddannelsesprogrammerne (læseplanerne). Ikrafttræden af lovgivningen om revision af læseplanen, som skal omfatte — målene for førskoleundervisning, grundskoleuddannelse, sekundæruddannelse på første trin og sekundæruddannelse på sekundærtrinnet — indholdet niveauet for opnåelse af læringsresultater.
93	D.1.1. Moderne almen uddannelse — baggrund for grundlæggende kompetencer D.1.1.2. Omorganisering af skolenetværket	Milepæl	Ikrafttræden af ændringerne af reglerne om oprettelse af et netværk af skoler, der gennemfører formelle uddannelsesprogrammer	Lovgivningen er trådt i kraft				FØRSTE KVARTAL 4	2021	Ikrafttrædelsen af ændringerne af reglerne for oprettelse af et netværk af skoler, der gennemfører formelle uddannelsesprogrammer, som skal fastsætte nye krav til kommunerne vedrørende skolens størrelse, reglerne for fælles klasser og yderligere omlægningsprocedurer, finansieringskrav: kategorier, der er mindre end dem, der er fastsat i reglerne, vil ikke blive finansieret. Kriterierne omfatter afskaffelse af muligheden for at sammenlægge lønklasse 5-8 og et krav om at omorganisere statslige skoler med 60 eller færre elever. De nye regler skal føre til en reduktion af antallet af fælles klasser antallet af små gymnasier og antallet af små skoler (med under 200 elever).
94	D.1.1. Moderne almen uddannelse — baggrund for grundlæggende kompetencer D.1.1.2. Omorganisering af skolenetværket	Milepæl	Planer for omstilling af nettet af almene skoler udarbejdet og godkendt af kommunerne i overensstemmelse med de nyligt godkendte regler for udvikling af netværket af skoler, der gennemfører formelle uddannelsesprogrammer	Kommunernes beslutning om godkendelse af kommunernes planer				FØRSTE KVARTAL 2	2022	De 5-årige kommunale omstillingsplaner skal omfatte omstillingen af skolenettet, navnlig dets strategiske mål, målsætninger, prioriteter, centrale resultatindikatorer vedrørende reduktion af social udstødelse, uddannelsens kvalitet og/eller forbedring af elevernes uddannelsesmæssige resultater, en mere effektiv anvendelse af midlerne, evaluering af omstillingen af skolenettet samt en mekanisme til etablering, omstrukturering og likvidation af skoler. 5-årsplanerne udarbejdes af kommunalforvaltningen og godkendes af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsernes beslutninger overvåges af en repræsentant for regeringen. Gennemførelsen af planerne overvåges af afdelingen for uddannelseskvalitet og regionalpolitik under ministeriet for uddannelse og videnskab. Beslutningerne om omstrukturering af skoler træffes senest den 30. april hvert år. Mindst 80 % af kommunerne skal udarbejde og vedtage planer for omstillingen. Mindst 80 % af kommunerne skal udarbejde og vedtage planer for omstillingen af deres skolenet til og med 2025 i overensstemmelse med de relevante regler.
95	D.1.1. Moderne almen uddannelse — baggrund for grundlæggende kompetencer D.1.1.3: Millenniumskoleprogrammet	Milepæl	Ikrafttræden af lovgivningen om millenniumskolefremskridtsprogrammet	Lovgivningen er trådt i kraft				FØRSTE KVARTAL 4	2021	Ikrafttrædelsen af lovgivningen om millenniumskolefremskridtsprogrammet, som skal omfatte følgende: 1) kommunernes og skolernes uddannelsesovervågningsindikatorer (godkendes ved bekendtgørelse fra ministeren for uddannelse, videnskab og sport) 2) ændringer af reglerne for udvikling af skolernes netværk (godkendt ved Republikken Litauens regerings resolution) 3) millenniumprogram for skolefremskridt (godkendt ved bekendtgørelse fra ministeren for uddannelse, videnskab og sport) 4) krav til indkaldelser af forslag til kommuner (mål, indikatorer, støttepakker for kommuner og skoler) 5) en overvågningsmekanisme. De kommunale ansøgere skal opfylde de nødvendige udvælgelseskriterier: 1. kan gøre krav på: 1.1. en kommune med mindst 1 000 elever på førskole-, primær-, grund- og sekundærtrinnet 1.2. to eller flere sammenhængende (territorialt sammenhængende) kommuner svarende til kriterium 1. 1.3. to eller flere tilstødende (territorialt tilstødende) kommuner, når en af dem ikke opfylder kriteriet i punkt 1.1. STK. 2 Forudsætninger: 2.1. der er udviklet en vision for udviklingen af et netværk af progressive millenniumskoler: der skal identificeres planlagte investeringer og innovationer, som skal opfylde millenniumskolernes kvalitetsstandard, styrke de karakteristiske træk ved den gode skole og gennemføre forpligtelser i henhold til fremskridtsindikatorer 2.2. den generelle plan for omorganisering af skolenettet for 2021-2025, som kommunalbestyrelsen har godkendt, og som er i overensstemmelse med bestemmelserne i reglerne for udvikling af netværket af skoler, der gennemfører formelle uddannelsesprogrammer (f.eks. ingen fælles karakterer 5-8; i klasse 1-4 kan kun klasse 1, 2 eller 3 og 4 kombineres.) 2.3. listen over skoler, der udgør netværket af "millenniumskoler" i kommunen, og som opfylder kriterierne i punkt 3, som er godkendt af kommunalbestyrelsen. STK. 3 Kriterier for skoler (gælder ikke for skoler, der planlægges oprettet): 3.1. skolen tilrettelægger ikke udvælgelsen af elever under optagelsen. 3.2. antal elever pr. 1. september i indeværende skoleår. Der er mindst 200 studerende. Gennemførelsen af programmet overvåges af ministeriet for uddannelse, videnskab og sport (der er nedsat en overvågningsgruppe).
96	D.1.1 Moderne almen uddannelse — Baggrund for grundlæggende kompetencer D.1.1.3: Millenniumskoleprogrammet	Målet	Antal skoler, der støttes for at forbedre kvaliteten af aktiviteterne		Nummer	0	75	FØRSTE KVARTAL 2	2025	75 skoler fik støtte til at forbedre kvaliteten af aktiviteterne gennem støttepakker (såkaldte kurve), der fremmer skolenetværk, der forbinder større enheder, skolebyer. Under gennemførelsen af projekterne skal investeringerne tage sigte på udvikling og forbedring af skolernes infrastruktur til forbedring af lærernes og skolelederens kompetencer gennem uddannelse. Investeringspakkerne fordeles efter skolernes størrelse (6 forskellige størrelser).
97	D.1.1. Moderne almen uddannelse — baggrund for grundlæggende kompetencer D.1.1.3: Millenniumskoleprogrammet	Målet	Antal skoler, der støttes for at forbedre kvaliteten af aktiviteterne		Nummer	75	150	FØRSTE KVARTAL 2	2026	150 skoler fik støtte til at forbedre kvaliteten af aktiviteterne gennem støttepakker (såkaldte kurve), der fremmer skolenetværk, der forbinder større enheder, skolebyer. Under gennemførelsen af projekterne skal investeringerne tage sigte på udvikling og forbedring af skoleinfrastruktur til forbedring af lærernes og skolelederens kompetencer via uddannelse. Investeringspakkerne fordeles efter skolernes størrelse (6 forskellige størrelser).
98	D.1.1. Moderne almen uddannelse — baggrund for grundlæggende kompetencer D.1.1.4: Styrkelse af det pædagogiske personales kompetencer	Målet	Antal pædagogiske medarbejdere, der har afsluttet kompetenceudviklingsprogrammer		Nummer	0	8 020	FØRSTE KVARTAL 2	2026	Efter vedtagelsen af et nationalt kvalifikationsudviklingsprogram skal 8 020 pædagogiske medarbejdere have afsluttet et kvalifikationsudviklingsprogram, hvoraf: — 900 afsluttet en mastergrad — 7 120 afsluttede et uddannelseskursus.
99	D.1.1. Moderne almen uddannelse — baggrund for grundlæggende kompetencer D.1.1.4: Styrkelse af det pædagogiske personales kompetencer	Milepæl	Ikrafttræden af lovgivning om krav til udarbejdelse og gennemførelse af nationale programmer for udvikling af kvalifikationer for pædagogisk personale.	Lovgivningen er trådt i kraft				FØRSTE KVARTAL 4	2022	Ikrafttræden af lovgivningen om kvalitative krav til udarbejdelse og gennemførelse af de nationale programmer for udvikling af kvalifikationer for pædagogisk personale, som skal udvikles og valideres. De fastlægger indhold, emner, gennemførelsesformularer og krav til udbydere af gennemførelsen af nationale kvalifikationsudviklingsprogrammer for pædagogisk personale.
100	D.1.1. Moderne almen uddannelse — baggrund for grundlæggende kompetencer D.1.1.5: Udvikling af STEAM-økosystemet	Målet	Antal opgraderede STEAM-centre		Nummer	0	10	FØRSTE KVARTAL 2	2026	På grundlag af STEAM-økosystemudviklingskonceptet skal laboratorieudstyret i 10 STEAM-centre moderniseres.
101	D.1.1. Moderne almen uddannelse — baggrund for grundlæggende kompetencer D.1.1.5: Udvikling af STEAM-økosystemet	Målet	Antal mobile laboratorier		Nummer	0	40	FØRSTE KVARTAL 2	2026	10 dampcentraler skal være udstyret med mindst 40 mobile laboratorier. Disse mobile laboratorier skal bidrage til at styrke STEAM-centrenes regionale funktion og bringes tættere på eleverne.
102	D.1.1. Moderne almen uddannelse — baggrund for grundlæggende kompetencer D.1.1.6: Omstilling af digital uddannelse	Målet	Antal lærere, der har afsluttet kurset for forbedrede digitale kompetencer		Nummer	0	2 200	FØRSTE KVARTAL 4	2024	Mindst 2 200 pædagogiske medarbejdere (førskole-, primær-, folke- og gymnasieskoler) skal gennemføre kurset i IT-kompetencer og digitalt drevet uddannelsesinnovation i skolerne.
103	D.1.1. Moderne almen uddannelse — baggrund for grundlæggende kompetencer D.1.1.6: Omstilling af digital uddannelse	Målet	Antal lærere på videregående uddannelser, der har afsluttet kurset for at forbedre de digitale kompetencer		Nummer	0	800	FØRSTE KVARTAL 2	2024	Mindst 800 universitetsmedarbejdere skal have gennemført kurset i IT-kompetencer.
104	D.1.1.Moderne almen uddannelse — Baggrund for grundlæggende kompetencer D.1.1.6: Omstilling af digital uddannelse	Målet	Antal lærere, der er kvalificeret som IT-lærer og opnået mastergrad i IT		Nummer	0	500	FØRSTE KVARTAL 2	2024	Mindst 500 pædagogiske medarbejdere skal have opnået yderligere kvalifikationer som IT-lærer og have opnået en mastergrad i IT.
105	D.1.1. Moderne almen uddannelse — baggrund for grundlæggende kompetencer D.1.1.7: Forbedring af førskoleundervisning og børnepasning	Milepæl	Undersøgelse af muligheden for at udvikle infrastruktur for førskoleundervisning i kommuner	Offentliggørelse af undersøgelsen om muligheden for at udvikle infrastruktur for førskoleundervisning i kommuner				FØRSTE KVARTAL 2	2022	Offentliggørelse af undersøgelsen om muligheden for at udvikle infrastruktur for førskoleundervisning i kommunerne. Undersøgelsen skal omfatte både modernisering af den eksisterende struktur og udvikling af ny infrastruktur (såsom transport), der sikrer førskoleundervisning for alle børn fra fødslen til den skolepligtige alder. Undersøgelsen skal danne grundlag for statslige beslutninger om modernisering af infrastrukturen og etablering af ny infrastruktur i kommunerne.
106	D.1.1. Moderne almen uddannelse — baggrund for grundlæggende kompetencer D.1.1.7: Forbedring af førskoleundervisning og børnepasning	Milepæl	Ikrafttræden af lovgivningen om kriterier (retningslinjer) for læseplaner for førskoleundervisning	Lovgivningen er trådt i kraft				FØRSTE KVARTAL 3	2023	Udformningen af førskoleundervisning er decentraliseret og skal udvikles i overensstemmelse med de kriterier (retningslinjer) for førskoleundervisning, der er godkendt af ministeren for uddannelse, videnskab og sport. Ikrafttrædelsen af de ajourførte kriterier (retningslinjer) for læseplaner for førskoleundervisning fastlægger de kompetencer, som børn skal erhverve inden den skolepligtige alder reagere på den seneste videnskabelige viden om uddannelse af børn i en passende alder tilskynde børn til at læse (udvikle en boglæsningskultur).
107	D.1.2. Adgang til udvikling af kompetencer og anerkendelse af voksnes kvalifikationer	Milepæl	Ikrafttræden af loven om voksenuddannelse, der indfører en koordineret model for livslang læring og fastsætter principperne for, hvordan den fungerer	Bestemmelse i lovgivningen, der angiver lovgivningens ikrafttræden				FØRSTE KVARTAL 3	2022	Ikrafttrædelsen af lovgivningen om modellen for livslang læring, som skal forankres i lovgivning, og ændringer af loven om voksenuddannelse træder i kraft, hvilket stadfæster funktionen af modellen for livslang læring: Styrings- og overvågningselementerne i systemet for livslang læring, herunder: — kommissionen for overvågning af menneskelige ressourcer og dens funktioner — en permanent arbejdsgruppe på teknisk plan om den overordnede koordinering af ministeriernes aktiviteter principperne for IT-systemet for livslang læring (baseret på modellen for individuelle læringskonti) finansieringselementerne — principperne for identifikation af målgrupper og programmer — mekanismen til identifikation af kompetencer med høj merværdi — kvalitetssikring og — elementerne i systemet for anerkendelse af kompetencer.
108	D.1.2. Adgang til udvikling af kompetencer og anerkendelse af voksnes kvalifikationer	Milepæl	Ibrugtagning af one-stop-shop-informationssystemet for livslang læring	Ibrugtagning af et informationssystem for livslang læring, der fungerer efter princippet om "individuel læringskonto"				FØRSTE KVARTAL 1	2023	Ibrugtagning af IT-systemet for livslang læring, som skal være fuldt operationelt og repræsentere alle læringstilbud i forbindelse med gennemførelsen af rammen for livslang læring, herunder programmer med høj merværdi. Personer, der opfylder de prioriterede kriterier, der er fastsat i ordningens gennemførelsesfase, skal kunne modtage et læringstilbud og registrere sig gennem IT-systemet for livslang læring. Tilgangen med individuelle læringskonti skal omfatte både IT-tjenesten for adgang til uddannelse og finansieringen af voksenuddannelse. Systemet skal give adgang til karrierevejledning, indsamle oplysninger om kompetencer, der er erhvervet under uddannelsen, samt adgang til processer for anerkendelse af kompetencer/kvalifikationer.
109	D.1.2. Adgang til udvikling af kompetencer og anerkendelse af voksnes kvalifikationer	Målet	18-65-årige skal gennemføre kvalitetssikret uddannelse, hvoraf mindst 40 % er afsat til digitale færdigheder ved hjælp af en fælles ramme for livslang læring		Nummer	0	21 600	FØRSTE KVARTAL 2	2026	21 600 personer i aldersgruppen 18-65 år skal have gennemført kvalitetssikret uddannelse (hvoraf mindst 40 % er afsat til digitale færdigheder) inden for rammerne af livslang læring.
110	D.1.3. Erhvervsvejledningssystem for at skabe balance mellem udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet	Milepæl	Ikrafttræden af regeringens resolution om de procedurer, der regulerer systemet for erhvervsvejledning (erhvervsvejledning)	Lovgivningen er trådt i kraft				FØRSTE KVARTAL 1	2022	Ikrafttræden af regeringens resolution om erhvervsvejledning (karrierevejledning), som fastsætter -rammerne for, forvaltningen af og kvalitetssikringen af systemet for karriererådgivning og livslang planlægning, begyndende med grundskolen og levering af tjenester til voksne, der er integreret i systemet for livslang læring, samt -fastlæggelse af funktioner og grundlæggende kompetencekrav for fagfolk i skolerne, finansieringsmodellen for tjenester til elever og voksne, omfanget af de involverede institutioner og inddragelsen af arbejdsmarkedets parter -fastsættelse af en grundlæggende standard for anvendelsen af oplysninger fra det nationale system til overvågning af menneskelige ressourcer og fastlæggelse af principper for overvågning af erhvervsvejledningssystemet (erhvervsvejledning).
111	D.1.3. Erhvervsvejledningssystem for at skabe balance mellem udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet	Målet	Antal karrierespecialister, der leverer tjenesteydelser i skoler		Nummer	80	380	FØRSTE KVARTAL 4	2024	Karrierevejledningstjenester skal leveres i skolerne af mindst 380 karrierespecialister.
112	D.1.4. Competences for the green and digital transformation acquired in vocational education and training D.1.4.1 National platform for fremskridt inden for erhvervsuddannelse	Milepæl	Ikrafttræden af lovgivning om oprettelse af den nationale platform for fremskridt inden for erhvervsuddannelse	Lovgivningen er trådt i kraft				FØRSTE KVARTAL 2	2022	Ikrafttræden af lovgivningen om oprettelse af platformen for fremskridt inden for erhvervsuddannelse, som skal sikre en langsigtet og bæredygtig erhvervsuddannelsesmodel i hver region, platformens roller og ansvarsområder, aktørernes roller og inddragelse af de berørte arbejdsmarkedsparter i de kompetencer, der kræves på arbejdsmarkedet. Platformen skal omfatte arbejdsmarkedets parter, der repræsenterer erhvervslivets, industriens, uddannelsessamfundets og de offentlige myndigheders interesser. I platformsformatet træffes der beslutninger om objektive principper for forvaltningen af erhvervsuddannelse, om den praktiske gennemførelse af konsolideringen af det eksisterende erhvervsuddannelsesnetværk, om ajourføring af nye faglige standarder, erhvervsuddannelse og ikkeformelle voksenuddannelsesprogrammer samt om uddannelse af undervisere og faglig udvikling.
113	D.1.4. Kompetencer med henblik på den grønne og den digitale omstilling erhvervet inden for erhvervsuddannelse D.1.4.1 National platform for fremskridt inden for erhvervsuddannelse	Målet	Nye/ajourførte erhvervsuddannelsesprogrammer, der er registreret med henblik på at stille dem til rådighed for uddannelsesudbydere		Nummer	0	95	FØRSTE KVARTAL 2	2026	I alt 95 nye eller ajourførte erhvervsuddannelsesprogrammer udarbejdet, godkendt og registreret efter høring af arbejdsmarkedets parter. Disse programmer skal udformes med henblik på at opfylde arbejdsmarkedets behov, navnlig ved at støtte den digitale og grønne omstilling.
114	D.1.4. Kompetencer med henblik på den grønne og den digitale omstilling erhvervet inden for erhvervsuddannelse D.1.4.1 National platform for fremskridt inden for erhvervsuddannelse	Målet	Undervisere og/eller skibsførere, der er involveret i uddannelse af lærlinge og praktikanter		Nummer	0	1000	FØRSTE KVARTAL 2	2026	I alt 1000 undervisere og skibsførere, der er involveret i undervisningen af lærlinge og praktikanter, har forbedret deres faglige kompetencer ved at gennemføre kompetenceudviklingsaktiviteter. Forbedringen af kompetencer skal fokusere på digitale og tekniske kompetencer.
115	D.1.4. Kompetencer med henblik på den grønne og den digitale omstilling erhvervet inden for erhvervsuddannelse D.1.4.2: Vurdering af kompetencer	Milepæl	Ikrafttræden af ændringen af loven om erhvervsuddannelse om ekspertisecentre inden for erhvervsuddannelse	Lovgivningens ikrafttræden				FØRSTE KVARTAL 4	2022	Ikrafttrædelsen af ændringerne af loven om erhvervsuddannelse, hvorved ministeren for uddannelse, videnskab og sport tillægges beføjelse til at udpege udbydere af erhvervsuddannelse til at gennemføre vurderingen og anerkendelsen af formelt, ikke-formelt eller uformelt erhvervede kompetencer på niveau 4 i den europæiske referenceramme for kvalifikationer. Gennemførelsesretsakterne fastsætter akkrediteringskravene og akkrediteringsproceduren for sådanne kompetencecentre samt en ensartet metode til kompetencevurdering, der skal anvendes af sådanne centre.
116	D.1.4. Kompetencer med henblik på den grønne og den digitale omstilling erhvervet inden for erhvervsuddannelse D.1.4.3: Lærlingeuddannelse og arbejdsbaseret læring	Milepæl	Ikrafttræden af lovgivningen om oprettelse af en støtteordning for lærlingeuddannelse og arbejdsbaseret læring	Lovgivningen er trådt i kraft				FØRSTE KVARTAL 2	2022	Udarbejdelse, koordinering og godkendelse af udkast til dekreter fra ministeren for uddannelse, videnskab og sport om de nærmere regler for gennemførelse af støtteordningen for lærlingeuddannelser. Lovgivningen skal navnlig fastsætte kriterier, målgrupper, fokusområder, former for støtte, støtteberettigede omkostninger til lærlingeuddannelser og arbejdsbaseret læring.
117	D.1.4. Kompetencer med henblik på den grønne og den digitale omstilling erhvervet inden for erhvervsuddannelse D.1.4.3: Lærlingeuddannelse og arbejdsbaseret læring	Målet	Afsluttede lærlingeuddannelser		Nummer	0	3 866	FØRSTE KVARTAL 2	2026	3 866 studerende på grund- og videreuddannelse har i alt opnået en erhvervsmæssig kvalifikation eller en del heraf som lærlinge i virksomheder, heraf 70 % i små og mellemstore virksomheder og mindst 40 % af lærlingeprogrammerne rettet mod udvikling af digitale færdigheder.
118	D.1.4. Kompetencer med henblik på den grønne og den digitale omstilling erhvervet inden for erhvervsuddannelse D.1.4.4: Mobilitetsprogram	Målet	Studerende, der har deltaget i en national mobilitetsordning i sektorcentre for praktisk uddannelse og har modtaget et certifikat for forbedring af deres praktiske og digitale færdigheder (mindst 40 % af deltagerne skal forbedre deres digitale færdigheder)		Nummer	0	12 394	FØRSTE KVARTAL 2	2026	12 394 studerende på erhvervsrettet grund- og videreuddannelse, som modtog et certifikat om at forbedre deres praktiske færdigheder i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov, navnlig støtte til den grønne og den digitale omstilling, i sektorcentret for praktisk uddannelse. Mindst 40 % af deltagerne skal forbedre deres digitale færdigheder.
119	D.1.4. Kompetencer med henblik på den grønne og den digitale omstilling erhvervet inden for erhvervsuddannelse D.1.4.5. Flere muligheder for at tilegne sig et erhverv for skoleelever	Målet	Elever, der er indskrevet på folke- og gymnasieskoler, har afsluttet de grundlæggende erhvervsuddannelsesmoduler		Nummer	0	4 900	FØRSTE KVARTAL 2	2026	4 900 elever, der er indskrevet på folke- og gymnasieskoler, har afsluttet de grundlæggende erhvervsuddannelsesmoduler, hvoraf mindst 40 % er rettet mod udvikling af færdigheder til støtte for den grønne og den digitale omstilling.
120	D.1.4. Kompetencer med henblik på den grønne og den digitale omstilling erhvervet inden for erhvervsuddannelse D.1.4.5. Flere muligheder for at tilegne sig et erhverv for skoleelever	Målet	Elever på sekundærtrinnet, der er indskrevet i eksperimentelle erhvervsuddannelsesprogrammer, har modtaget støtte		Nummer	0	4 000	FØRSTE KVARTAL 2	2026	4 000 elever på sekundærtrinnet, der var indskrevet i eksperimentelle erhvervsuddannelsesprogrammer, modtog støtte. Eksperimentelle erhvervsuddannelsesprogrammer giver 9-årigestuderende mulighed for at starte den europæiske referenceramme for kvalifikationer på niveau 4 i modsætning til almindelige erhvervsuddannelsesprogrammer, der kunaccepterer 11-årige studerende.

E. KOMPONENT 5: Videregående uddannelse, en sammenhængende ramme for stimulering af forskning og innovation og virksomheder med høj merværdi

Komponenten i Litauens genopretnings- og resiliensplan omhandler de vigtigste udfordringer i det videregående uddannelsessystem og støtterammen for forskning og innovation. De vigtigste udfordringer i forbindelse med videregående uddannelse er, at der findes et stort antal institutioner, som ikke afspejler den demografiske udvikling og arbejdsmarkedets behov, mangler ressourcer og en kritisk masse til at levere uddannelse af god kvalitet og forskning og forskning. Det nuværende system til finansiering af videregående uddannelser tilskynder de videregående uddannelsesinstitutioner til at fokusere på et større antal studerende i stedet for at sikre studiernes kvalitet og arbejdsmarkedsrelevans. Desuden mangler der attraktive akademiske karrieremuligheder, hvilket begrænser de menneskelige ressourcer til uddannelse, forskning og innovation. De vigtigste innovationsrelaterede udfordringer er lave private FoU-investeringer, fragmenteringen af FoU-potentialet og styringen af innovationssystemer og et svagt samarbejde mellem videnskab og erhvervsliv.

Formålet med komponenten er at reformere finansieringsordningen for videregående uddannelser og ordningen for optagelse af studerende, som vil skabe incitamenter for de videregående uddannelsesinstitutioner til at øge kvaliteten og relevansen for arbejdsmarkedet af studierne, fremme F & U af høj kvalitet, samarbejde og konsolidering i sektoren. Reformen forventes at styrke de kvalitative standarder for højere læreanstalter og universiteter. Komponenten omfatter også en reform af forvaltningen af innovationsstøtte og dens ramme, under hvilken de nuværende fragmenterede innovationsstøttefunktioner konsolideres under et enkelt innovationsagentur. Reformen skal også omfatte en revision af det eksisterende system til støtte for innovation og samarbejde mellem videnskab og erhvervsliv med henblik på at gøre det mere sammenhængende. Under planens gennemførelse skal sektorstøtte til udformning, gennemførelse og evaluering af forsknings- og innovationspolitiske reformer være tilgængelig via Horisont-politikstøttefaciliteten.

Komponenten vedrører de landespecifikke henstillinger om at målrette den investeringsrelaterede økonomiske politik mod innovation, udvikle en sammenhængende politisk ramme for at støtte samarbejdet mellem videnskab og erhvervsliv og konsolidere organer til gennemførelse af forskning og innovation (landespecifik henstilling 3 2019), fremme teknologisk innovation i små og mellemstore virksomheder (landespecifik henstilling 3 2020) og forbedre kvaliteten og effektiviteten på alle uddannelsesniveauer, herunder voksenuddannelse (landespecifik henstilling 2 2019).

E.1. Beskrivelse af reformer og investeringer i ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte

E.1.1. Reform 1 "Videregående uddannelse af høj kvalitet og stærke videregående uddannelsesinstitutioner"

Formålet med reformen er at øge kvaliteten, effektiviteten og den internationale konkurrenceevne i det litauiske system for videregående uddannelse og videnskab. Denne reform ledsages af 4 delforanstaltninger: (1) forbedring af finansieringen af videregående uddannelser og optagelsessystemerne for studerende (delforanstaltning 1) (2) forbedring af effektiviteten af nettet af videregående uddannelser ved at forbedre universiteternes og universiteternes opgaver (delforanstaltning 2) (3) styrkelse af de videregående uddannelsesinstitutioners internationale konkurrenceevne (delforanstaltning 3) (4) systematisk fremme af F & U på videregående uddannelsesinstitutioner og forskningsanalyse (delforanstaltning 4).

E.1.1.1. Delforanstaltning 1: Forbedring af finansieringen af videregående uddannelser og optagelsessystemerne for studerende

Formålet med delforanstaltningen er at revidere optagelsesordningen for studerende for at sikre, at alle studerende, der deltager i både statsfinansierede og ikke-finansierede videregående uddannelser, opfylder lige så høje kriterier. Delforanstaltningen har også til formål at forbedre finansieringssystemet for videregående uddannelse og bringe det i overensstemmelse med landets strategiske mål. Loven om videnskab og studier skal derfor ændres for at opjustere mindstekravene til optagelse af studerende. Loven skal også ændres for at indføre et nyt finansieringssystem for videregående uddannelser, som skal være baseret på kvalitative indikatorer og aftaler mellem videregående uddannelsesinstitutioner og staten. Kontrakter tildeles med henblik på gennemførelse af foranstaltninger vedrørende strategiske fremskridt: udvikling af institutioner, sammenlægning af institutioner, forbedring af aktiviteternes kvalitet, investeringer i infrastruktur og gennemførelse af andre fastlagte mål. Lovændringerne træder i kraft den 31. marts 2023.

E.1.1.2. Delforanstaltning 2: Forbedring af effektiviteten af netværket af videregående uddannelser ved at forbedre universiteternes og universiteternes opgaver

Formålet med denne delforanstaltning er at definere universiteternes og universiteternes opgaver ved at fastsætte kvalitative krav for hver type institution. Loven om videnskab og studier og andre retsakter ændres for at fastsætte mål og kriterier for universiteternes og universiteternes funktion. Lovændringerne træder i kraft den 31. marts 2023. For at støtte tilpasningen af netværket af videregående uddannelsesinstitutioner til de nye krav gennemføres fem reorganiseringsprojekter for højere læreanstalter senest den 31. december 2025, idet projekter, der involverer flere videregående uddannelsesinstitutioner, prioriteres.

E.1.1.3. Delforanstaltning 3: Styrkelse af de videregående uddannelsesinstitutioners internationale konkurrenceevne

Formålet med denne delforanstaltning er at støtte styrkelsen af de videregående uddannelsesinstitutioners internationale konkurrenceevne. For at opnå dette skal fem internationaliseringsprojekter, der omfatter tiltrækning af udenlandske studerende, undervisere og videnskabsfolk, udvikle udformningen og gennemførelsen af fælles og dobbelte uddannelsesprogrammer; udvikling af udbuddet af virtuelle tjenester og andre aktiviteter til fremme af litauiske universiteters integration i de europæiske netværk af universiteter skal gennemføres af videregående uddannelsesinstitutioner senest den 31. marts 2024. Derudover skal 250 udenlandske studerende, der rejser i Litauen, modtage stipendier til deres integration i Litauen senest den 31. december 2024.

E.1.1.4. Delforanstaltning 4: Systematisk fremme af forskning og udvikling på videregående uddannelsesinstitutioner og forskningsanalyse

Formålet med denne delforanstaltning er at skabe en sammenhængende gennemførelsesmekanisme for forskningspolitikken ved at oprette et agentur til gennemførelse af videnskabspolitikken. Loven om videnskab og studier ændres, og den relevante infrastruktur oprettes senest den 30. juni 2022 med henblik på at oprette organet til gennemførelse af videnskabspolitikken under ministeriet for uddannelse, videnskab og sport eller Republikken Litauens regering, som oprettes efter omorganiseringen af agenturet for videnskab, innovation og teknologi (MITA), Litauens forskningsråd (LMT) og andre relevante organer. Det nye organ skal fremme litauiske ansøgeres deltagelse i de europæiske og internationale FoU-programmer, udvikle videnskabelig topkvalitet i den offentlige sektor og udvikle en analyse af videnskab og studier.

E.1.2. Reform 2 "Effektiv gennemførelse af innovationspolitikken, øget efterspørgsel efter innovation, udviklet økosystem for nystartede virksomheder og udvikling af grøn innovation"

Formålet med reformen er at øge effektiviteten af innovationspolitikkerne i Litauen ved at revidere den institutionelle struktur, de retlige rammer for FoI-støtte og øge efterspørgslen efter innovation. Denne reform ledsages af 4 delforanstaltninger: (1) effektiv gennemførelse af innovationspolitikken gennem oprettelse af et fælles agentur til fremme af innovation og optimering af netværket af eksisterende agenturer (delforanstaltning 1) (2) øget efterspørgsel efter innovation i Litauen ved at udnytte potentialet i offentlige indkøb (delforanstaltning 2) (3) fremme af udviklingen af opstartsøkosystemet (delforanstaltning 3) (4) fremme af udviklingen af grøn innovation (delforanstaltning 4).

E.1.2.1. Delforanstaltning 1: Effektiv gennemførelse af innovationspolitikken gennem oprettelse af et fælles agentur til fremme af innovation og optimering af netværket af eksisterende agenturer

Formålet med delforanstaltningen er at oprette et enkelt innovationsagentur ved at konsolidere innovationsfremmende funktioner, som i øjeblikket er spredt over flere institutioner. Delforanstaltningen har også til formål at etablere en sammenhængende ramme for samarbejde mellem videnskab og erhvervsliv. Innovationsagenturet oprettes, når regeringens beslutning træder i kraft. Enterprise Lithuania (Versli Lietuva) danner grundlag for Innovationsagenturet, og de innovationsrelaterede funktioner og aktiviteter i agenturet for videnskab, innovation og teknologi (MITA) og det litauiske erhvervsstøtteagentur (LVPA) overføres til Innovationsagenturet. INVEGA koordinerer sine aktiviteter i forbindelse med innovationsfinansiering med Innovationsagenturet. Innovationsagenturet integrerer fuldt ud det litauiske innovationscenter (LIC), eller LIC omorganiseres ved at omfordele offentlige organers ejendomsret. Det nye agentur skal bidrage til en sammenhængende ramme for innovationsstøtte. Det nye agentur oprettes senest den 31. marts 2022. Sideløbende hermed skal retsakterne, navnlig loven om teknologi og innovation, revideres med henblik på at lukke de eksisterende huller og overlapninger i den innovationspolitiske ramme og præcisere det institutionelle ansvar. De reviderede retsakter træder i kraft den 31. december 2021. Der vil også blive gennemført en undersøgelse af sammenhængen i R I-incitamenterne, på grundlag af hvilke andre retsakter skal revideres senest den 31. december 2022 med henblik på at skabe et sammenhængende sæt FoI-støtteforanstaltninger.

E.1.2.2. Delforanstaltning 2: Øget efterspørgsel efter innovation i Litauen ved at udnytte potentialet i offentlige indkøb

Formålet med delforanstaltningen er at skabe efterspørgsel efter innovation ved at tilskynde til innovative offentlige indkøb. Der oprettes et finansielt instrument for delvist at kompensere for omkostningerne ved 55 innovative udbud.

Delforanstaltningen skal være afsluttet senest den 31. marts 2026.

E.1.2.3. Delforanstaltning 3: Fremme af udviklingen af opstartsøkosystemet

Formålet med delforanstaltningen er at støtte det litauiske økosystem for nystartede virksomheder ved at levere accelerationstjenester til nystartede virksomheder. Den litauiske innovationsfremmefond udvides med henblik på at tilvejebringe fremskyndelse og venturekapitalinvesteringer til 32 nystartede virksomheder i hovedstadsregionen. Desuden skal der oprettes flere startupacceleratorer for at støtte 140 nystartede virksomheder, herunder 60 nystartede virksomheder støttet af et specialiseret acceleratorprogram, 60 nystartede virksomheder støttet af det internationale acceleratorprogram og 20 nystartede virksomheder, der inkuberes af Den Europæiske Rumorganisations nyoprettede væksthuse og rumknudepunkt.

Delforanstaltningen skal være afsluttet senest den 31. marts 2026.

E.1.2.4. Delforanstaltning 4: Fremme af udviklingen af grøn innovation

Formålet med delforanstaltningen er at støtte udviklingen af innovative grønne produkter og tjenesteydelser og fremme af den cirkulære økonomi og den grønne omstilling i industrien. Der oprettes et finansielt instrument og en specialiseret videnoverførselsplatform (Industry 4.0 Lab) for at tilskynde til udvikling af miljøvenlige produkter og teknologier. 97 projekter gennemføres under det finansielle instrument og 3 projekter — under Industry 4.0 Lab-platformen senest den 31. marts 2026.

For at sikre, at alle foranstaltninger er i overensstemmelse med den tekniske vejledning om "ikke at gøre væsentlig skade" (2021/C58/01), omfatter de kriterier for støtteberettigelse, der er indeholdt i kommissoriet for kommende indkaldelser af projekter, følgende liste over aktiviteter: i) aktiviteter i forbindelse med fossile brændstoffer, herunder 7 downstream-anvendelse II) aktiviteter under EU's emissionshandelssystem (ETS) med henblik på at opnå forventede drivhusgasemissioner, der ikke er lavere end de relevante benchmarks 8 III) aktiviteter i forbindelse med deponeringsanlæg, forbrændingsanlæg 9 og anlæg til mekanisk-biologisk behandling 10 og iv) aktiviteter, hvor langsigtet bortskaffelse af affald kan skade miljøet. Mandatet kræver desuden, at kun aktiviteter, der er i overensstemmelse med relevant EU-lovgivning og national miljølovgivning, kan udvælges.

For så vidt angår de finansielle instrumenter skal den retlige aftale mellem den litauiske myndighed, der er ansvarlig for foranstaltningerne, og den bemyndigede enhed eller den finansielle formidler med ansvar for det finansielle instrument og den efterfølgende investeringspolitik for det finansielle instrument for at sikre, at foranstaltningen er i overensstemmelse med den tekniske vejledning om ikke at gøre væsentlig skade (2021/C58/01)

I.kræve anvendelse af Kommissionens tekniske vejledning om bæredygtighedskontrol for InvestEU-fonden og

II.udelukke følgende liste over aktiviteter og aktiver fra støtteberettigelse: i) aktiviteter og aktiver i forbindelse med fossile brændstoffer, herunder 11 downstream-anvendelse (ii) activities and assets under the EU Emission Trading System (ETS) achieving projected greenhouse gas emissions that are not lower than the relevant benchmarks 12 ; III) aktiviteter og aktiver i forbindelse med deponeringsanlæg, forbrændingsanlæg 13 og anlæg til mekanisk-biologisk behandling 14 og iv) aktiviteter og aktiver, hvor langsigtet bortskaffelse af affald kan skade miljøet og

E.1.3. Reform 3 "Fælles missioner for videnskab og innovation inden for intelligent specialisering"

Formålet med reformen er at koncentrere videnskabs- og virksomhedssamarbejdet om de reviderede områder for intelligent specialisering og støtte gennemførelsen af fælles videnskabs- og innovationsmissioner. Denne reform ledsages af 3 delforanstaltninger: (1) fastlæggelse af prioriteter for intelligent specialisering (delforanstaltning 1) (2) støtte til gennemførelsen af missionsbaserede videnskabs- og innovationsprogrammer inden for intelligent specialisering (delforanstaltning 2) (3) tilskyndelse af videnskab og erhvervsliv til at deltage i EU's forsknings- og innovationsprogram Horisont Europa og andre internationale finansieringsprogrammer (delforanstaltning 3).

E.1.3.1. Delforanstaltning 1: Fastlæggelse af prioriteter for intelligent specialisering

Formålet med denne delforanstaltning er at revidere prioriteterne for intelligent specialisering og reducere deres antal. Det reviderede koncept for intelligent specialisering for en periode indtil den 31. december 2027, som indsnævrer prioritetsområderne til tre, skal godkendes af regeringen senest den 31. december 2021.

E.1.3.2. Delforanstaltning 2: Støtte til gennemførelsen af missionsbaserede videnskabs- og innovationsprogrammer inden for intelligent specialisering

Formålet med denne delforanstaltning er at yde støtte til samarbejde mellem videnskab og erhvervsliv på de reviderede områder for intelligent specialisering. Der oprettes tre missionsbaserede videnskabs- og innovationsprogrammer, som skal føre til oprettelse af to ekspertisecentre senest den 31. december 2025 og gennemførelse af 21 FoU-projekter under de tre programmer senest den 30. juni 2026. To ekspertisecentre skal dække fysisk infrastruktur og levering af tjenester til støtte for innovation inden for intelligent specialisering.

E.1.3.3. Delforanstaltning 3: Tilskynde videnskab og erhvervsliv til at deltage i EU's forsknings- og innovationsprogram Horisont Europa og andre internationale finansieringsprogrammer

Formålet med denne delforanstaltning er at støtte litauisk videnskab og erhvervslivs deltagelse i de internationale FoU-programmer. Litauen udvikler et sammenhængende sæt værktøjer, der kan motivere videnskab og erhvervsliv til at forberede, ansøge om og deltage i de internationale programmer for videnskab og innovation. Som resultat heraf skal mindst 477 projekter støttes finansielt eller i form af tjenesteydelser, hvoraf mindst: 90 gennemførlighedsundersøgelser for potentielle støttemodtagere med henblik på at deltage i Horisont Europa-aktiviteter 32 projekter vedrørende videregående uddannelsesinstitutioner under ordningen for det europæiske forskningsrum 24 projekter under internationale EU-koordinerede initiativer 24 projekter gennemført af SMV'er og videregående uddannelsesinstitutioner, 27 gruppehøringsmøder 240 rådgivningstjenester 40 medlemmer af internationale netværk. For at lette investeringen skal der oprettes 15 stillinger som tidsbegrænset videnskabelig medarbejder og 15 nationale kontaktpunkter, som minimum fra den 30. september 2023 til den 30. juni 2026. De nationale kontaktpunkter letter de potentielle støttemodtageres deltagelse i de internationale FoU-programmer, mens videnskabelige embedsmænd fremmer videnskabeligt baseret beslutningstagning i den offentlige sektor og styrker samarbejdet mellem videnskaben og den offentlige sektor.

Delforanstaltningen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

E.2. Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte

Nej.	Relateret foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/ Målet	Titel	Kvalitative indikatorer (for Milestones)	Kvantitative indikatorer (for targets)			Vejledende tidsplan for gennemførelse		Beskrivelse og klar definition af hver milepæl og hvert mål
					Enhed	Baseline	Mål	Kvartal	År
121	E.1.1. Videregående uddannelse af høj kvalitet og stærke videregående uddannelsesinstitutioner — E.1.1.1. Forbedring af finansieringen af videregående uddannelser og optagelsessystemerne for studerende	Milepæl	Ikrafttræden af retsakter om oprettelse af et system af kontrakter med videregående uddannelsesinstitutioner	Retsakternes ikrafttræden				FØRSTE KVARTAL 1	2023	Ikrafttrædelsen af loven om videregående uddannelser, der indfører en model for indgåelse af kontrakter med videregående uddannelsesinstitutioner, som giver mulighed for yderligere finansiering til sammenlægning af videregående uddannelsesinstitutioner samt til andre strategiske mål (udvidelse af institutioner, forbedring af kvaliteten af studierne, investeringer i infrastruktur og andre operationelle ændringer, der kræver offentlige investeringer). Eventuelle fusioner skal være i overensstemmelse med den plan, der er udarbejdet af et uafhængigt organ eller uafhængige eksperter. Tildelingen af kontrakter formaliseres i lov om videnskab og studier, hvorefter der udarbejdes lovbestemte kontrakter om indgåelse af kontrakter med de videregående uddannelsesinstitutioner.
122	E.1.1. Videregående uddannelse af høj kvalitet og stærke videregående uddannelsesinstitutioner — E.1.1.1. Forbedring af finansieringen af videregående uddannelser og optagelsessystemerne for studerende — E.1.1.2. Forbedring af effektiviteten af netværket af videregående uddannelser ved at forbedre universiteternes og universiteternes opgaver	Milepæl	Ikrafttræden af den ændrede lov om forskning og studier, ændring af systemet for finansiering og optagelse på videregående uddannelser	Ikrafttræden af lovgivning				FØRSTE KVARTAL 1	2023	Ikrafttræden af den ændrede lov om forskning og studier, som skal: — fastlægge en opadgående harmonisering af minimumskravene for adgang til offentligt finansierede og ikke-finansierede studiepladser — indfører en ny finansieringsstruktur for aktiviteter inden for videregående uddannelse (grundlæggende finansiering, finansiering af strategiske mål, yderligere finansiering af kvalitative indikatorer) — definere universiteternes og universiteternes opgaver (hvilke kvalitative krav der skal opfyldes af begge typer institutioner, hvad der adskiller universiteterne fra universiteter) — tilskynde til samarbejde mellem videregående uddannelsesinstitutioner — øge finansieringskomponenten for F & U-aktiviteter i finansieringsstrukturen for videregående uddannelser. Minimumskravene til optagelse af studerende skal harmoniseres i opadgående retning og må ikke svækkes som følge af ændringen. Nye kriterier for højere læreanstalter og universiteter skal fastsættes objektivt, uafhængigt og tilstrækkeligt højt. De eksterne evalueringers rolle skal øges. Lovændringerne skal fremme samarbejde og konsolidering af ressourcerne i sektoren for videregående uddannelse.
123	E.1.1. Videregående uddannelse af høj kvalitet og stærke videregående uddannelsesinstitutioner — E.1.1.2. Forbedring af effektiviteten af netværket af videregående uddannelser ved at forbedre universiteternes og universiteternes opgaver	Målet	Projekter afsluttet med henblik på reorganisering af kollegier (fornyede tjenesterejser)		Nummer	0	5	FØRSTE KVARTAL 4	2025	Afslutning af fem projekter, der omfatter reorganisering af kollegier: konsolidering af eksisterende studieprogrammer, integration og optimering af centrale administrative og akademiske støttefunktioner og -processer, optimering af den anvendte infrastruktur. Modtagerne udvælges via forslagsindkaldelsesproceduren. Der gives prioritet til fælles projekter fra flere videregående uddannelsesinstitutioner for at sikre, at optimering af studieprogrammer og infrastruktur fører til højere effektivitetsgevinster.
124	E.1.1. Videregående uddannelse af høj kvalitet og stærke videregående uddannelsesinstitutioner — E.1.1.3. Styrkelse af de videregående uddannelsesinstitutioners internationale konkurrenceevne	Målet	Antal internationaliseringsprojekter afsluttet af videregående uddannelsesinstitutioner		Nummer	0	5	FØRSTE KVARTAL 1	2024	Fem projekter skal gennemføres af videregående uddannelsesinstitutioner, der har til formål at give studerende flere internationale aktiviteter, tiltrække flere studerende og tiltrække udenlandske studerende og undervisere/videnskabsfolk. udvikle udformningen og gennemførelsen af programmer for fælles og dobbelte grader udvikling af levering af virtuelle tjenester forbedring af undersøgelsernes kvalitet og udvidelse af udbuddet. Modtagerne udvælges ved indkaldelse af forslag.
125	E.1.1. Videregående uddannelse af høj kvalitet og stærke videregående uddannelsesinstitutioner — E.1.1.3. Styrkelse af de videregående uddannelsesinstitutioners internationale konkurrenceevne	Målet	Antal personer, der har modtaget støtte til integration af udenlandske studerende		Nummer	0	250	FØRSTE KVARTAL 4	2024	250 udenlandske studerende modtog stipendier til deres integration. Der tilbydes stipendier til studerende på første og anden cyklus og integrerede studerende, der skal studere i Litauen.
126	E.1.1. Højere uddannelse af høj kvalitet og stærke videregående uddannelsesinstitutioner — E.1.1.4. Systematisk fremme af forskning og udvikling på videregående uddannelsesinstitutioner og forskningsanalyse	Milepæl	Ikrafttræden af retsakten om oprettelse af agenturet til gennemførelse af videnskabspolitikken	Lovgivningen er trådt i kraft				FØRSTE KVARTAL 2	2022	Ikrafttræden af retsakten om ansvarsområder, funktioner og aktiviteter for agenturet til gennemførelse af videnskabspolitikken (under ministeriet for uddannelse, videnskab og sport eller Republikken Litauens regering), som indeholder bestemmelser om agentur og startdato. Der oprettes al den infrastruktur, der er nødvendig for, at agenturet til gennemførelse af videnskabspolitikken kan fungere. Agenturet til gennemførelse af videnskabspolitikken forventes at fremme litauiske ansøgeres mere aktive deltagelse i europæiske og internationale F & U-programmer, udvikle videnskabelige kompetencer i den offentlige sektor og udvikle langsigtede analyser af forsknings- og undersøgelsesprocesser.
127	E.1.2. Effektiv gennemførelse af innovationspolitik, øget efterspørgsel efter innovation, udviklet økosystem for nystartede virksomheder og udvikling af grøn innovation — E.1.2.1. Effektiv gennemførelse af innovationspolitikken gennem oprettelse af et fælles agentur til fremme af innovation og optimering af netværket af eksisterende agenturer	Milepæl	Ikrafttrædelsen af regeringens beslutning om oprettelse af innovationsagenturet og overførsel af innovationsfremmende funktioner fra andre agenturer	Lovgivningen er trådt i kraft				FØRSTE KVARTAL 1	2022	Innovationsagenturet oprettes, når regeringens beslutning træder i kraft. Versli Lietuva danner grundlag for Innovationsagenturet, og MITA's og LVPA's innovationsrelaterede funktioner og aktiviteter overføres til Innovationsagenturet. INVEGA koordinerer sine aktiviteter i forbindelse med innovationsfinansiering med Innovationsagenturet. Innovationsagenturet integrerer fuldt ud det litauiske innovationscenter (LIC), eller LIC omorganiseres ved at ændre ejerskabsrettighederne for offentlige organer. Alle agenturernes infrastruktur oprettes senest den 31. marts 2022.
128	E.1.2 Effektiv gennemførelse af innovationspolitikken, øget efterspørgsel efter innovation, udviklet økosystem for nystartede virksomheder og udvikling af grøn innovation — E.1.2.1. Effektiv gennemførelse af innovationspolitikken gennem oprettelse af et fælles agentur til fremme af innovation og optimering af netværket af eksisterende agenturer	Milepæl	Ikrafttræden af den reviderede lovgivning om innovative aktiviteter	Ikrafttræden af lovgivning				FØRSTE KVARTAL 4	2021	Ikrafttræden af den reviderede og ændrede lovgivning om innovative aktiviteter, herunder loven om teknologi og innovation og ændring af resolution nr. 982 af 3. oktober 2018 om tildeling af beføjelser til gennemførelse af Republikken Litauens lov om teknologi og innovation. Retsakterne godkendes af Seimas, den litauiske regering, økonomi- og innovationsministeren, afhængigt af retsaktens type. Dette træder i kraft ved offentliggørelsen af lovregisteret (E-TAR). De reviderede retsakter skal mindske manglerne og overlapningerne i den politiske ramme for forskning og innovation, harmonisere sammensætningen af støtteforanstaltninger og præcisere det institutionelle ansvar. Den reviderede lov om teknologi og innovation udpeger de institutioner, der er ansvarlige for udformning og gennemførelse af innovationspolitik, principper for fremme af innovationsrelaterede aktiviteter.
129	E.1.2. Effektiv gennemførelse af innovationspolitik, øget efterspørgsel efter innovation, udviklet økosystem for nystartede virksomheder og udvikling af grøn innovation — E.1.2.1. Effektiv gennemførelse af innovationspolitikken gennem oprettelse af et fælles agentur til fremme af innovation og optimering af netværket af eksisterende agenturer	Milepæl	Ikrafttræden af de nye rammer for incitamenter for virksomheder til at investere i forskning og udvikling	Lovgivningen er trådt i kraft				FØRSTE KVARTAL 4	2022	Ikrafttræden af reviderede regler for støtte til F & U-foranstaltninger (ca. 20 retsakter såsom ministerielle bekendtgørelser). Det eksisterende system med incitamenter til F & U er blevet revideret ved at gennemføre anbefalingerne i den gennemførte undersøgelse af F & U-incitamenterne for virksomheder. Reglerne træder i kraft efter deres offentliggørelse i registret over retsakter (E-TAR). De reviderede regler skal: mindske huller og overlapninger mellem forskellige F & U-støtteforanstaltninger harmoniserer sammensætningen af støtteforanstaltninger ved at etablere klare logiske forbindelser mellem forskellige finansieringsinstrumenter samt finansieringsinstrumenter og forskellige innovationsstøttetjenester.
130	E.1.2. Effektiv gennemførelse af innovationspolitik, øget efterspørgsel efter innovation, udviklet økosystem for nystartede virksomheder og udvikling af grøn innovation — E.1.2.2. Øget efterspørgsel efter innovation i Litauen ved at udnytte potentialet i offentlige indkøb — E.1.2.4. Fremme af udviklingen af grøn innovation	Målet	Antal gennemførte innovative projekter		Nummer	0	155	FØRSTE KVARTAL 1	2026	Antal gennemførte innovative projekter: 155, heraf: 55 innovative projekter vedrørende offentlige indkøb 97 miljøvenlige produkt- eller teknologiudviklings-/ibrugtagningsprojekter 3 Industrial Lab 4.0 udviklingsprojekter til støtte for cirkulær økonomi og grøn omstilling i industrien støttet af et tilskud på op til 3 500 000 EUR i alt. Industry Lab 4.0-udviklingsprojekter kan også modtage støtte fra programmet for et digitalt Europa. Udvælgelseskriterierne skal sikre overensstemmelse med den tekniske vejledning om "ikke at gøre væsentlig skade" (2021/C58/01) for støttede transaktioner under denne foranstaltning ved hjælp af bæredygtighedskontrol, en udelukkelsesliste og kravet om overholdelse af den relevante EU-lovgivning og nationale miljølovgivning.
131	E.1.2. Effektiv gennemførelse af innovationspolitik, øget efterspørgsel efter innovation, udviklet økosystem for nystartede virksomheder og udvikling af grøn innovation — E.1.2.3. Fremme af udviklingen af opstartsøkosystemet	Målet	Antal nystartede virksomheder, der har modtaget investeringer		Nummer	0	172	FØRSTE KVARTAL 1	2026	Antal nystartede virksomheder, der har modtaget støtte, heraf: 32 nystartede virksomheder, der støttes af Innovationsfremmefonden 60 nystartede virksomheder støttet af det specialiserede accelerationsprogram 60 nystartede virksomheder, der modtager støtte fra det internationale acceleratorprogram med tjenester eller investeringer 20 nystartede virksomheder, der har modtaget investeringen fra Den Europæiske Rumorganisations væksthus. Udvælgelseskriterierne skal sikre overensstemmelse med den tekniske vejledning om "ikke at gøre væsentlig skade" (2021/C58/01) for støttede transaktioner under denne foranstaltning ved hjælp af bæredygtighedskontrol, en udelukkelsesliste og kravet om overholdelse af den relevante EU-lovgivning og nationale miljølovgivning.
132	E.1.3. Fælles missioner for videnskab og innovation inden for intelligent specialisering — E.1.3.1. Fastlæggelse af prioriteter for intelligent specialisering	Milepæl	Ikrafttræden af det reviderede koncept for intelligent specialisering	Lovgivningen er trådt i kraft				FØRSTE KVARTAL 4	2021	Godkendelse af et nyt koncept for intelligent specialisering ved en beslutning fra den litauiske regering for perioden indtil den 31. december 2027. Konceptet skal identificere tre prioriteter for intelligent specialisering og de tematiske områder inden for disse prioriteter samt en model for koordinering og overvågning af gennemførelsen.
133	E.1.3. Fælles missioner for videnskab og innovation inden for intelligent specialisering — E.1.3.2. Støtte til gennemførelsen af missionsbaserede videnskabs- og innovationsprogrammer inden for intelligent specialisering	Målet	Antal eksisterende ekspertisecentre		Nummer	0	2	FØRSTE KVARTAL 4	2025	Idriftsættelse af to ekspertisecentre, som skal bestå af følgende elementer: a) fysisk infrastruktur (f.eks. prototype- og pilotlinjer osv.) levering af relevante tjenester (f.eks. certificering og forvaltning af intellektuel ejendomsret)
134	E.1.3. Fælles missioner for videnskab og innovation inden for intelligent specialisering — E.1.3.2. Støtte til gennemførelsen af missionsbaserede videnskabs- og innovationsprogrammer inden for intelligent specialisering	Målet	FoU-projekter afsluttet via tre missionsbaserede videnskabs- og innovationsprogrammer		Nummer	0	21	FØRSTE KVARTAL 2	2026	21 FoU-projekter afsluttet, som skal være rettet mod tre strategier for intelligent specialisering. Projekterne udarbejdes i overensstemmelse med missionsbaserede retningslinjer for videnskabs- og innovationsprogrammer. Projekterne udvælges i forbindelse med en udbudsprocedure med et kommissorium, herunder kriterier for støtteberettigelse, der sikrer, at de udvalgte projekter overholder den tekniske vejledning om "ikke at gøre væsentlig skade" (2021/C58/01) ved hjælp af en udelukkelsesliste og kravet om overholdelse af den relevante EU-lovgivning og nationale miljølovgivning.
135	E.1.3. Fælles missioner for videnskab og innovation inden for intelligent specialisering — E.1.3.3. Tilskynde videnskab og erhvervsliv til at deltage i EU's forsknings- og innovationsprogram Horisont Europa og andre internationale finansieringsprogrammer	Målet	Projekter og rådgivningstjenester for potentielle ansøgere fra Horisont Europa-programmet fra videregående uddannelsesinstitutioner og SMV'er, der finansieres		Nummer	0	200	FØRSTE KVARTAL 1	2025	Der ydes støtte til mindst 200 projekter og rådgivningstjenester for videregående uddannelsesinstitutioner og SMV'er: mindst 40 — støtte forberedelsen af gennemførlighedsundersøgelser for potentielle støttemodtagere med henblik på deltagelse i Horisont Europa-aktionerne b) mindst 160 rådgivnings- og eksperttjenester til støtte for kompetencer med henblik på deltagelse i internationale programmer for forskning, udvikling og innovation.
136	E.1.3. Fælles missioner for videnskab og innovation inden for intelligent specialisering — E.1.3.3. Tilskynde videnskab og erhvervsliv til at deltage i EU's forsknings- og innovationsprogram Horisont Europa og andre internationale finansieringsprogrammer	Målet	Projekter og rådgivningstjenester for potentielle ansøgere fra Horisont Europa-programmet fra videregående uddannelsesinstitutioner og forskningsinstitutioner og SMV'er, der finansieres		Nummer	200	477	FØRSTE KVARTAL 2	2026	Der ydes støtte til mindst 477 projekter og rådgivningstjenester for videregående uddannelsesinstitutioner og forskningsinstitutioner og SMV'er: mindst 90 — støtte forberedelsen af gennemførlighedsundersøgelser for potentielle støttemodtagere med henblik på deltagelse i Horisont Europa-aktionerne mindst 32 — støtte kapaciteten til at gennemføre projekter inden for det europæiske forskningsrum og Horisont Europa mindst 24 for grænseoverskridende EU-koordineringsinitiativer mindst 24 projekter fra videregående uddannelsesinstitutioner og forskningsinstitutioner og SMV'er, som blev bedømt positivt i Horisont Europa-programmerne, men som ikke modtog finansiering (herunder projekter, der modtog kvalitetsmærket "Seal of Excellence") e) mindst 27 gruppekonsultationsmøder for at støtte kompetencer til at deltage i internationale programmer for forskning, udvikling og innovation F) mindst 240 rådgivnings- og eksperttjenester til støtte for kompetencer til at deltage i internationale FoU-programmer mindst 40 medlemmer af de internationale net. Projekterne baseres på Horisont Europas acceleratorplan, der er udarbejdet af ministeriet for uddannelse, videnskab og sport, ministeriet for økonomi og innovation, Litauens forskningsråd, MITA og STRATA, og som godkendes af ministeren for uddannelse, videnskab og sport. Projekterne udvælges ved indkaldelse af forslag.
137	E.1.3. Fælles missioner for videnskab og innovation inden for intelligent specialisering — E.1.3.3. Tilskynde videnskab og erhvervsliv til at deltage i EU's forsknings- og innovationsprogram Horisont Europa og andre internationale finansieringsprogrammer	Målet	Stillinger for videnskabelige medarbejdere og nationale kontaktpunkter oprettet		Nummer	0	30	FØRSTE KVARTAL 2	2026	30 midlertidige stillinger besat indtil den 30. juni 2026, hvoraf: 15 stillinger i de nationale kontaktpunkter under Horisont Europa, der skal fungere som de vigtigste kontaktpersoner for litauiske ansøgere med henblik på at informere dem om det europæiske Horisont-program: f.eks. igangværende indkaldelser, indsendelse af forslag og søgning efter partnere. 15 stillinger som videnskabs- og innovationsmedarbejdere i den litauiske regering (sektorministerier og regeringens kontor). Deres vigtigste funktioner er: at yde rådgivning og skabe en kultur med videnskabeligt baseret beslutningstagning i den offentlige sektor og styrke samarbejdet mellem videnskaben og den offentlige sektor. Modellen for oprettelse af stillinger som videnskabelige medarbejdere udarbejdes i samarbejde med STRATA.

E.3. Beskrivelse af reformer og investeringer med henblik på lånestøtte

E.3.1. Investering 1 "Lån til virksomheder til udvikling af grønne teknologier med høj merværdi til industriel udvikling"

Denne foranstaltning har til formål at forbedre virksomhedernes adgang til finansiering med henblik på udvikling af grønne teknologier med høj merværdi og den litauiske forsvars- og sikkerhedsindustris konkurrenceevne.

Republikken Litauens ministerium for økonomi og innovation vedtager retningslinjerne for udvikling af forsvars- og sikkerhedsindustrien 2023-2027 ved ministeriel bekendtgørelse for at forbedre den litauiske forsvars- og sikkerhedsindustris konkurrenceevne.

Desuden skal denne foranstaltning bestå af en offentlig investering i en facilitet med henblik på at tilskynde til private investeringer og forbedre adgangen til finansiering inden for grønne teknologier med høj merværdi samt den litauiske forsvars- og sikkerhedsindustris konkurrenceevne. Faciliteten skal fungere ved at yde efterstillede, syndikerede og direkte lån direkte til den private sektor. På grundlag af genopretnings- og resiliensfacilitetens investeringer sigter faciliteten mod i første omgang at yde mindst 850 000 000 EUR i finansiering.

Faciliteten forvaltes af INVEGA som gennemførelsespartner. INVEGA yder lånefinansiering (samfinansiering af forretningsprojekter med private finansielle institutioner (hovedsagelig i form af efterstillede lån) eller, hvis en markedsundersøgelse har vist, at der er behov herfor, direkte finansiering af forretningsprojekter) til:

·projekter, der bidrager til mindst et af følgende mål: udvikling af cirkularitet, dekarbonisering, energieffektivitet, miljøvenlige, kulstoffattige, avancerede, innovative og digitale teknologier, produktionskapacitet for produkter med høj merværdi eller

·projekter inden for forsvars- og sikkerhedsindustrien.

Med henblik på at gennemføre investeringen i faciliteten underskriver Litauen og INVEGA en finansieringsaftale (eller en ændring af en eksisterende fondsaftale), som skal indeholde følgende indhold:

1.Beskrivelse af facilitetens beslutningsproces: Facilitetens endelige investeringsbeslutning træffes af et kreditudvalg, INVEGA's bestyrelse eller et andet tilsvarende ledelsesorgan og godkendes med et flertal af stemmer fra medlemmer, der er uafhængige af regeringen.

2.Centrale krav i den tilknyttede investeringsstrategi, som skal omfatte:

a.Beskrivelsen af de finansielle produkter og de støtteberettigede endelige støttemodtagere. For strategiske investeringer (dvs. investeringer i forsvarsteknologier og -produkter, der er identificeret i det årlige arbejdsprogram for Den Europæiske Forsvarsfond ruminvesteringer i atomure, strategiske løfteraketter rumprodukter og investeringer, der udelukkende fokuserer på udvikling og udbredelse af cybersikkerhedsværktøjer og -løsninger, herunder når disse indgår i udrulningen eller opgraderingen af digitale net og datainfrastruktur), må de endelige støttemodtagere ikke kontrolleres af et tredjeland eller enheder i tredjelande og skal have deres ledelse i Unionen, undtagen for investeringer på under 10 000 000 EUR. Hvis den endelige støttemodtager er involveret i en strategisk investering inden for 5G-konnektivitet, finder foranstaltningerne og risikoafbødningsplanerne i henhold til 5G-cybersikkerhedsværktøjskassen også anvendelse på dens leverandører. Sådanne leverandører omfatter navnlig leverandører af telekommunikationsudstyr og -producenter og andre tredjepartsleverandører såsom udbydere af cloudinfrastruktur, administrerede tjenesteudbydere, systemintegratorer, sikkerheds- og vedligeholdelseskontrahenter og producenter af transmissionsudstyr. Hvis den endelige støttemodtager er involveret i en strategisk investering på forsvarsområdet, gælder denne begrænsning også for dennes leverandører og underleverandører. Ovennævnte begrænsninger vedrørende manglende kontrol fra et tredjelands eller en tredjelandsenheds side finder ikke anvendelse på en bestemt finansierings- og investeringstransaktion, hvis den endelige støttemodtager kan påvise, at den er en retlig enhed, for hvilken den medlemsstat, hvor den er etableret, har godkendt en garanti i overensstemmelse med principperne for støtteberettigede enheder i de relevante bestemmelser i forordningen om Den Europæiske Forsvarsfond ("EUF") eller Kommissionens dispensation indrømmet i overensstemmelse med principperne vedrørende støtteberettigede enheder i de relevante bestemmelser i rumforordningen. Gennemførelsespartneren skal underrette regeringen om enhver fravigelse af begrænsningerne.

b.Kravet om, at alle støttede investeringer skal være finansielt levedygtige.

c.The requirement to comply with the ‘Do no significant harm’ (DNSH) principle as set out in the DNSH Technical Guidance (2021/C58/01). Investeringsstrategien skal navnlig udelukke følgende liste over aktiviteter og aktiver fra støtteberettigelse: i) aktiviteter og aktiver i forbindelse med fossile brændstoffer, herunder downstream-anvendelse 15 , ii) aktiviteter og aktiver under EU's emissionshandelssystem (ETS), hvorved der opnås forventede drivhusgasemissioner, der ikke er lavere end de relevante benchmarks 16 , iii) aktiviteter og aktiver i forbindelse med affaldsdeponeringsanlæg, forbrændingsanlæg 17 og anlæg til mekanisk biologisk behandling 18 . Desuden skal investeringsstrategien kræve, at facilitetens endelige støttemodtagere overholder den relevante EU-lovgivning og nationale miljølovgivning.

d.Kravet om, at de endelige støttemodtagere under faciliteten ikke må modtage støtte fra andre EU-instrumenter til dækning af de samme omkostninger.

3.Det beløb, der er omfattet af finansieringsaftalen (eller en ændring af en eksisterende fondsaftale), gebyrstrukturen for gennemførelsespartneren og kravet om at geninvestere eventuelle tilbageførsler i henhold til facilitetens investeringsstrategi, medmindre de anvendes til at servicere tilbagebetalingen af lån fra genopretnings- og resiliensfaciliteten.

4.Overvågnings-, revisions- og kontrolkrav, herunder:

a.Beskrivelsen af hovedprincipperne i gennemførelsespartnerens overvågningssystem til rapportering om den mobiliserede investering.

b.Beskrivelsen af hovedprincipperne i gennemførelsespartnerens procedurer, der har til formål at sikre forebyggelse, opdagelse og korrektion af svig, korruption og interessekonflikter i gennemførelsespartnerens aktiviteter.

c.Forpligtelsen til at kontrollere, at hver operation er støtteberettiget i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i finansieringsaftalen (eller en ændring af en eksisterende fondsaftale), inden der indgås en forpligtelse til at finansiere en operation.

d.Forpligtelsen til at foretage risikobaserede efterfølgende kontroller i overensstemmelse med INVEGA's interne kontrolplan. Disse kontroller skal kontrollere i) at INVEGA's kontrolsystemer er effektive, herunder afsløring af svig, korruption og interessekonflikter, overholdelse af princippet om ikke at gøre væsentlig skade og statsstøttereglerne og iii) at kravet om, at de endelige støttemodtagere under faciliteten ikke har modtaget støtte fra andre EU-instrumenter til dækning af de samme omkostninger, overholdes. Revisionerne skal også kontrollere transaktionernes lovlighed, og at betingelserne i den gældende finansieringsaftale (eller en ændring af en eksisterende fondsaftale) overholdes.

Gennemførelsen af foranstaltningen skal være afsluttet senest den 31. august 2026.

E.4. Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af lånestøtte

Nej.	Relateret foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/ Målet	Titel	Kvalitative indikatorer (for Milesten)	Kvantitative indikatorer (for mål)			Vejledende tidsplan for gennemførelse		Beskrivelse og klar definition af hver milepæl og hvert mål
					Enhed	Baseline	Mål	Kvartal	År
137a) a	E.3.1. Lån til virksomheder til udvikling af grønne teknologier med høj merværdi til industriel udvikling	Milepæl	Retningslinjer for udvikling af forsvars- og sikkerhedsindustrien 2023-2027	Ikrafttræden af retningslinjer for udvikling af forsvars- og sikkerhedsindustrien 2023-2027				FØRSTE KVARTAL 2	2023	Vedtagelse og ikrafttræden af retningslinjer for udvikling af forsvars- og sikkerhedsindustrien 2023-2027 ved bekendtgørelse fra Republikken Litauens ministerium for økonomi og innovation for at forbedre den litauiske forsvars- og sikkerhedsindustris konkurrenceevne.
137b	E.3.1. Lån til virksomheder til udvikling af grønne teknologier med høj merværdi til industriel udvikling	Milepæl	Finansieringsaftale (eller en ændring af en eksisterende fondsaftale)	Finansieringsaftalens ikrafttræden (eller en ændring af en eksisterende fondsaftale)				FØRSTE KVARTAL 4	2024	Finansieringsaftalens ikrafttræden (eller en ændring af en eksisterende fondsaftale)
137c	E.3.1. Lån til virksomheder til udvikling af grønne teknologier med høj merværdi til industriel udvikling	Milepæl	INVEGA's indkaldelse af ansøgninger	Offentliggørelse af indkaldelsen				FØRSTE KVARTAL 1	2025	INVEGA skal indkalde virksomheder til at indsende ansøgninger om lån i overensstemmelse med kravene i beskrivelsen af foranstaltningen.
137d	E.3.1. Lån til virksomheder til udvikling af grønne teknologier med høj merværdi til industriel udvikling	Målet	Juridiske aftaler indgået med endelige støttemodtagere		%	0 %	20 %	FØRSTE KVARTAL 3	2025	INVEGA skal have indgået retlige finansieringsaftaler med de endelige støttemodtagere for et beløb, der er nødvendigt for at anvende mindst 20 % af genopretnings- og resiliensfacilitetens investeringer i faciliteten (under hensyntagen til forvaltningsgebyrer).
137e	E.3.1. Lån til virksomheder til udvikling af grønne teknologier med høj merværdi til industriel udvikling	Målet	Juridiske aftaler indgået med endelige støttemodtagere		%	20 %	100 %	FØRSTE KVARTAL 2	2026	INVEGA skal have indgået retlige finansieringsaftaler med de endelige støttemodtagere for et beløb, der er nødvendigt for at anvende mindst 100 % af genopretnings- og resiliensfacilitetens investeringer i faciliteten (under hensyntagen til forvaltningsgebyrer).
137f	E.3.1. Lån til virksomheder til udvikling af grønne teknologier med høj merværdi til industriel udvikling	Milepæl	Afslutning af investeringen under genopretnings- og resiliensfaciliteten	Certifikat eller andet tilsvarende bevis for overførsel				FØRSTE KVARTAL 2	2026	Litauen overfører 850 000 000 EUR til INVEGA til faciliteten.

F. KOMPONENT 6: Effektiv offentlig sektor og forudsætninger for genopretning efter pandemien

Denne komponent i Litauens genopretnings- og resiliensplan bidrager til at tackle udfordringerne i forbindelse med skattesystemet, overholdelse af skattereglerne, budgetrammen, forvaltning af menneskelige ressourcer i den offentlige sektor og forvaltning af virksomheders insolvens. Formålet med komponenten er at forbedre overholdelsen af skattereglerne og skabe balance i skattesystemet. at forbedre forvaltningen af menneskelige ressourcer i den offentlige sektor at forbedre budgetplanlægningen på mellemlang sigt og forvaltningen af udgifterne at øge kommunernes finansielle uafhængighed and to increase the variety of financial instruments to boost public investment.

Komponenten indeholder foranstaltninger, der tager sigte på at udvide skattegrundlaget til kilder, der er mindre skadelige for væksten, samt retlige og tekniske foranstaltninger til at forbedre overholdelsen af skattereglerne og forbedre udformningen af skatte- og socialsikringssystemet for at bidrage til at mindske indkomstulighed og fattigdom. Den omfatter også en række reformforanstaltninger vedrørende budgetrammen: etablering af en mellemfristet budgetplanlægning og udgiftsanalyse, finjustering af budgetændringsprocedurer, fremme af anvendelsen af offentlig-private partnerskaber i forbindelse med offentlige investeringer, revision af den kommunale indtægtsstruktur, konsolidering af fire nationale udviklingsinstitutioner i ét offentligt organ og udvikling af fire digitale værktøjer, som forventes at hjælpe virksomhederne med at håndtere insolvensrisici. Desuden omfatter komponenten en reform af forvaltningen af menneskelige ressourcer og personaleudviklingen i den offentlige sektor.

Komponenten bidrager til at efterkomme den landespecifikke henstilling om at forbedre overholdelsen af skattereglerne og udvide skattegrundlaget til kilder, der er mindre skadelige for væksten (landespecifik henstilling 1 2019). Desuden bidrager komponenten gennem yderligere skatteindtægter og potentielle besparelser takket være udgiftsanalyser også til at imødekomme henstillingerne om styrkelse af skatte- og socialsikringssystemet (landespecifik henstilling 1 2019 og landespecifik henstilling 2 2020). En række foranstaltninger i forbindelse med budgetrammen bidrager til at gøre offentlige investeringer mere effektive (landespecifik henstilling 3 2019).

F.1. Beskrivelse af reformer og investeringer i ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte

F.1.1. Reform 1 "En effektiv offentlig sektor"

Denne reform har til formål at reformere den offentlige forvaltning ved at forbedre de administrative processer, forvaltningen af menneskelige ressourcer og styrke kundeorienteringen i den offentlige sektor. Gennemførelsen af denne reform kræver vedtagelse af den relevante lovgivning, herunder ændringer af tjenestemandsloven.

Denne reform består af to delforanstaltninger: (1) modernisering af systemet til forvaltning af menneskelige ressourcer i den offentlige sektor (delforanstaltning 1) (2) etablering af et centralt uddannelsessystem til udvikling af kompetencer i den offentlige sektor (delforanstaltning 2).

F.1.1.1 Delforanstaltning 1: Modernisering af systemet til forvaltning af menneskelige ressourcer i den offentlige sektor

Formålet med denne delforanstaltning er at modernisere systemet til forvaltning af menneskelige ressourcer i den offentlige sektor. Det forventes at gøre personaleforvaltningsprocesserne mere effektive og muliggøre centraliseret talent- og karriereforvaltning.

Delforanstaltningen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

F.1.1.2 Delforanstaltning 2: Etablering af et centraliseret uddannelsessystem til udvikling af kompetencer i den offentlige sektor

Formålet med denne delforanstaltning er at skabe uddannelsesmoduler med fokus på digitale, finansielle analytiske og ledelsesmæssige færdigheder inden for et centraliseret uddannelsessystem til udvikling af kompetencer hos ansatte i den offentlige sektor.

Der skal gennemføres mindst 16 000 kurser i digitale, finansielle analytiske eller ledelsesmæssige færdigheder.

Delforanstaltningen skal være afsluttet senest den 31. marts 2026.

F.1.2. Reform 2 "Et mere retfærdigt og vækstfremmende skattesystem"

Formålet med reformen er at skabe betingelserne for at genskabe balancen i skattesystemet ved at sikre en socialt mere retfærdig og vækstfremmende skattestruktur og tilskynde forbrugerne til at ændre adfærd gennem beskatning for at tilpasse sig samfundets skiftende behov. Denne reform består af tre delforanstaltninger: (1) afskaffelse af skattefritagelser og særlige skatteordninger, der er ineffektive, ikke længere afspejler statslige prioriteter eller ikke er i overensstemmelse med den grønne pagt (delforanstaltning 1) (2) yderligere udvidelse af skattegrundlaget til kilder, der ikke hæmmer den økonomiske vækst (delforanstaltning 2) (3) en vurdering af effektiviteten af skatte- og socialsikringsbidragene med hensyn til at forebygge fattigdom og mindske indkomstulighed (delforanstaltning 3).

F.1.2.1. Delforanstaltning 1: Afskaffelsen af skattefritagelser og særlige skatteordninger, der er ineffektive, ikke længere afspejler statslige prioriteter eller ikke er i overensstemmelse med den grønne pagt.

Formålet med denne foranstaltning er at identificere skattefritagelser og særlige skatteordninger, som er ineffektive, ikke længere afspejler statslige prioriteter eller ikke er i overensstemmelse med den grønne pagt og ændrer de respektive skattelove. Finansministeriet foretager en cost-benefit-analyse og udarbejder de nødvendige ændringer af den lovgivning, der skal vedtages af parlamentet. Ændringerne træder i kraft den 31. marts 2023.

Delforanstaltningen skal være afsluttet senest den 31. marts 2023.

F.1.2.2. Delforanstaltning 2: Yderligere udvidelse af skattegrundlaget til kilder, der ikke hæmmer den økonomiske vækst

Formålet med denne foranstaltning er at udvide skattegrundlaget til kilder, der ikke hæmmer den økonomiske vækst. Finansministeriet udarbejder en undersøgelse af mulighederne for at udvide beskatningsgrundlaget og udarbejder de nødvendige ændringer af den lovgivning, der skal vedtages af parlamentet. Analysen vil fokusere på ejendomsskat, punktafgifter på energiprodukter og andre grønne afgifter. Ændringerne træder i kraft den 31. marts 2023.

Delforanstaltningen skal være afsluttet senest den 31. marts 2023.

F.1.2.3. Delforanstaltning 3: En vurdering af effektiviteten af skatte- og socialsikringsbidragene med hensyn til at forebygge fattigdom og mindske indkomstulighed

Formålet med denne foranstaltning er at tilpasse den personlige indkomstskat og socialsikringsbidragene for bedre at forebygge fattigdom og mindske indkomstuligheden. Finansministeriet udarbejder en undersøgelse af eventuelle tilpasninger af den personlige indkomstskat og socialsikringsbidragene og udarbejder de nødvendige ændringer af den lovgivning, der skal vedtages af parlamentet.

Delforanstaltningen skal være afsluttet senest den 31. marts 2023.

F.1.3. Reform 3 "Langsigtet bæredygtighed og gennemsigtighed i det nationale budget"

Formålet med reformen er at øge den langsigtede holdbarhed af statens og kommunernes budgetter, gennemsigtigheden i budgetteringen på mellemlang sigt og finansieringen af statslige tjenester. Den fokuserer også på udgiftsanalyser og metoder til at øge kommunernes finansielle uafhængighed. Denne reform består af fem delforanstaltninger: (1) forbedringer af budgetrammen (delforanstaltning 1) (2) udgiftsanalyser (delforanstaltning 2) (3) forbedring af strukturen i de kommunale indtægter (delforanstaltning 3) (4) fremme af offentlig-private partnerskaber (delforanstaltning 4) (5) konsolidering af de nationale erhvervsfremmende institutioner (delforanstaltning 5).

F.1.3.1. Delforanstaltning 1: Forbedring af budgetrammen

Formålet med denne delforanstaltning er at udarbejde og vedtage metoder til budgettering på mellemlang sigt og beregning af basisomkostninger. Det har også til formål at vedtage ændringerne til loven om budgetstrukturen for at præcisere reglerne for budgetændringer. Desuden skal budgetværktøjet i informationssystemet for strategisk forvaltning tages i brug med henblik på at automatisere budgetteringen på mellemlang sigt. Regeringen udarbejder og godkender et mellemfristet budget for perioden mellem den 1. januar 2025 og den 31. december 2027.

Delforanstaltningen skal være afsluttet senest den 31. december 2024.

F.1.3.2. Delforanstaltning 2: Udgiftsgennemgang

Formålet med denne delforanstaltning er at udvikle et koncept for udgiftsanalyser og foretage den første omfattende udgiftsanalyse. Resultaterne af den omfattende udgiftsoversigt offentliggøres og indgår i udarbejdelsen af de første mellemfristede budgetter for perioden fra den 1. januar 2025 til den 31. december 2027.

Delforanstaltningen skal være afsluttet senest den 31. marts 2024.

F.1.3.3. Delforanstaltning 3: Forbedring af strukturen i de kommunale indtægter

Formålet med denne delforanstaltning er at finde måder, hvorpå man kan forbedre strukturen i de kommunale indtægter, navnlig ved at øge andelen af indtægter, som fastsættes direkte af kommunerne. Gennemførelsen af denne reform kræver en ændring af loven om metoden til fastsættelse af de kommunale budgetindtægter og oprettelse af analytiske værktøjer, der gør det muligt at sammenligne kommunale skatteindikatorer og vurdere den kommunale kapacitet til at øge indtægterne.

Delforanstaltningen skal være afsluttet senest den 30. juni 2023.

F.1.3.4. Delforanstaltning 4: Fremme af offentlig-private partnerskaber

Formålet med denne delforanstaltning er at udarbejde og vedtage en lovgivningspakke, der skal:

·muliggøre gennemførelsen af offentlig-private partnerskaber på de strategisk vigtigste områder såsom energieffektivitet, vedvarende energikilder, bæredygtig transport og områder med de største investeringsbehov såsom retfærdighed og offentlig orden og offentlig sikkerhed

·bidrage til at tiltrække private investorer til offentlige projekter ved at udarbejde langsigtede bæredygtige investeringsplaner og udvikle afbalancerede gensidigt fordelagtige risikofordelingsmekanismer

·gøre det muligt at gruppere kommunale investeringsprojekter, hvilket vil gøre dem mere attraktive for investorer

·give kommunerne mulighed for at deltage i offentlig-private partnerskabsprogrammer, der tilrettelægges af staten, hvilket forventes at reducere de administrative omkostninger.

Delforanstaltningen skal være afsluttet senest den 31. december 2023.

F.1.3.5. Delforanstaltning 5: Konsolidering af de nationale udviklingsinstitutioner

Formålet med denne delforanstaltning er at konsolidere fire nationale udviklingsinstitutioner i ét offentligt organ. Formålet med institutionen er at koncentrere viden og kompetencer i én stærk national udviklingsinstitution, INVEGA, at samle og optimere de nationale udviklingsinstitutioners operationelle praksis og fondsforvaltning, skabe forudsætninger for at tiltrække institutionelle investorer, styrke offentlig-private partnerskaber og på bæredygtig vis øge udbuddet af finansielle instrumenter til finansiering af finansielt levedygtige projekter.

Delforanstaltningen skal være afsluttet senest den 31. december 2023.

F.1.4. Reform 4 "Forbedring af overholdelsen af skattereglerne"

Formålet med denne reform er at forbedre overholdelsen af skattereglerne i højrisikosektorer og øge gennemsigtigheden i transaktionerne. Denne reform består af fem delforanstaltninger: (1) større gennemsigtighed i handelen med brugte køretøjer (delforanstaltning 1) (2) fair beskatning af økonomiske onlineaktiviteter (delforanstaltning 2) (3) begrænsning af brugen af kontanter (delforanstaltning 3) (4) finansielle færdigheder hos fremtidige skatteydere (delforanstaltning 4) (5) mere gennemsigtighed i byggesektoren (delforanstaltning 5).

F.1.4.1. Delforanstaltning 1: Større gennemsigtighed i handelen med brugte køretøjer

Formålet med denne delforanstaltning er at forbedre kontrollen med salget af brugte køretøjer ved at indsamle data om deres faktiske ejere og sælgere. Med ikrafttrædelsen af ændringerne af loven om trafiksikkerhed er der indført et regnskabssystem for køretøjsejere for at identificere de faktiske sælgere og ejere af køretøjer og sikre, at deres afgiftsmæssige forpligtelser opfyldes. Det statslige skatteinspektorat har sikret adgang til data fra køretøjsejernes regnskabssystem.

Delforanstaltningen skal være afsluttet senest den 30. juni 2021.

F.1.4.2. Delforanstaltning 2: Retfærdig beskatning af økonomiske onlineaktiviteter

Formålet med denne delforanstaltning er at ændre den nationale lovgivning for at forpligte onlineplatformsaktiviteter til at indsamle og indberette data om transaktioner, der er gennemført på onlineplatforme, til skattemyndighederne senest den 31. januar i året efter det kalenderår, som oplysningerne vedrører. Det statslige skatteinspektorat modtager det første datasæt senest den 31. marts 2024.

Delforanstaltningen skal være afsluttet senest den 31. marts 2024.

F.1.4.3. Delforanstaltning 3: Begrænsning af brugen af kontanter

Formålet med denne delforanstaltning er at ændre den nationale lovgivning for at begrænse brugen af kontanter i visse økonomiske sektorer og/eller for visse typer transaktioner med henblik på at reducere skyggeøkonomiens størrelse. Der foreslås ændringer af lovgivningen på grundlag af en analyse foretaget af finansministeriet.

Delforanstaltningen skal være afsluttet senest den 31. december 2022.

F.1.4.4. Delforanstaltning 4: Finansielle færdigheder hos fremtidige skatteydere

Denne delforanstaltning har til formål at udvikle undervisningsmateriale til elever og studerende for at øge deres forståelse af beskatning og overholdelse af skattereglerne. Desuden skal der udvikles en infrastruktur for kontantløse betalinger i skolerne, og eleverne skal udstyres med elektroniske elevkort, der indeholder en betalingsfunktion. Furthermore, an information campaign on taxation and the activities of the tax administration shall be organised.

Delforanstaltningen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

F.1.4.5. Delforanstaltning 5: Større gennemsigtighed i byggesektoren

Denne delforanstaltning har til formål at udvikle et digitalt værktøj (Builders ID-system), som skal muliggøre obligatorisk registrering af personer, der arbejder i byggesektoren, og identifikation af sådanne personer med en særlig fabrikantkode. De nationale myndigheder gennemfører 1400 planlagte inspektioner og yderligere 30 % af de ikke-rutinemæssige inspektioner senest den 31. december 2 025 for at kontrollere, om arbejdstagerne er registreret i Builders ID-system, og om de har særlige fabrikantkoder. Denne foranstaltning skal bidrage til bedre at identificere tilfælde af ulovligt arbejde.

Denne delforanstaltning skal være afsluttet senest den 31. december 2025.

F.1.5. Reform 5 "Værktøjer til rådighed for virksomheder til håndtering af insolvensrisici"

Formålet med denne reform er at hjælpe virksomhederne med at styrke selvkontrolmekanismerne, når de står over for insolvensrisici, og inddrage offentlige myndigheder i at rådgive sådanne virksomheder. Gennemførelsen af denne reform kræver, at der oprettes fire digitale værktøjer til støtte for virksomheder, der står over for insolvensrisici:

1)insolvensportalen

2)et digitalt værktøj (en wizard), der hjælper med at udarbejde en omstruktureringsplan for en virksomhed

3)et digitalt værktøj (en wizard), der hjælper med at anvende internationale værdiansættelsesstandarder i processen med værdiansættelse af aktiver ved at give bedste praksis, eksempler og forklaringer på ét sted

4)et værktøj til sammenligning af værdiansættelsen af aktiver og transaktioner.

Denne reform skal være afsluttet senest den 31. december 2025.

F.1.6. Reform 6. "Intelligent skatteforvaltning med henblik på hurtigere at mindske momsgabet"

Formålet med reformen er at modernisere de dataanalyse- og beslutningsprocesser, der udføres af det statslige skatteinspektorat og det litauiske toldvæsen, ved at anvende avancerede analysemetoder og -metoder baseret på anvendelse af kunstig intelligens, og at styrke deres personales kompetencer. Denne reform består af seks delforanstaltninger: (1) indførelse af nye dataanalyseværktøjer i det statslige skatteinspektorat (delforanstaltning 1) (2) forbedring af datakvaliteten hos det statslige skatteinspektorat og andre institutioner (delforanstaltning 2) (3) robotisering af forretningsprocesser i det statslige skatteinspektorat (delforanstaltning 3) (4) digitalisering af banderoler (delforanstaltning 4) (5) nye dataanalyseværktøjer og opgradering af toldvæsenets IT-systemer (delforanstaltning 5) (6) forbedring af personalets kompetencer i det statslige skatteinspektorat og den litauiske delforanstaltning på toldområdet (delforanstaltning 6).

F.1.6.1. Delforanstaltning 1: Indførelse af nye dataanalyseværktøjer i det statslige skatteinspektorat

Denne delforanstaltning har til formål at indføre nye værktøjer, som skal omfatte yderligere ustrukturerede data og beregne risikoprofiler for skattesubjekter. Resultaterne af en sådan analyse skal stilles til rådighed for skatteyderne, så de kan tilpasse deres adfærd med hensyn til overholdelse af skattereglerne.

Denne delforanstaltning skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

F.1.6.2. Delforanstaltning 2: Forbedring af datakvaliteten hos det statslige skatteinspektorat og andre institutioner

Formålet med denne delforanstaltning er at opbygge et integreret metadatagrundlag for det statslige skatteinspektorat og levere de relevante metoder (henstillinger) til offentlige finansielle institutioner (det statslige skatteinspektorat, det statslige socialsikringsråd, finansministeriet og tolddepartementet). Dataudvekslingen med metadatabasen reguleres af ikrafttrædelsen af en retsakt vedtaget af det statslige skatteinspektorat. Datakvaliteten i metadatabasen sikres ved hjælp af algoritmer og procedurer for datakvalitetskontrol.

Denne delforanstaltning skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

F.1.6.3. Delforanstaltning 3: Robotisering af forretningsprocesser i det statslige skatteinspektorat

Formålet med denne delforanstaltning er at erhverve licenser til software til automatisering af robotprocesser og anvende dem til at automatisere to af det statslige skatteinspektorats forretningsprocesser:

1)udstedelse af afgørelser og protokoller for overtrædelser af forvaltningsretten

2)revision af gamle skatterestancer og bøder.

Denne delforanstaltning skal være afsluttet senest 31 Mach 2022.

F.1.6.4. Delforanstaltning 4: Digitalisering af banderoler

Formålet med denne delforanstaltning er at undersøge mulighederne for at erstatte papirafgiftsmærker, der i øjeblikket anvendes til at beskytte markedet mod ulovlige alkoholholdige drikkevarer, med digitale løsninger til mærkning af sådanne produkter ved at gennemføre et pilotprojekt. På grundlag af resultaterne af pilotprojektet beslutter det statslige skatteinspektorat, om der skal udvikles et særligt modul, der muliggør elektronisk mærkning af alkoholholdige drikkevarer.

Denne delforanstaltning skal være afsluttet senest 31 Mach 2024.

F.1.6.5. Delforanstaltning 5: Nye dataanalyseværktøjer og opgradering af toldmyndighedernes IT-systemer

Formålet med denne delforanstaltning er at indføre nye dataanalyseværktøjer, der også indsamler nye data fra yderligere datakilder. Dette skal forbedre toldrisikostyringen på følgende områder:

•toldangivelsesvurdering

•forvaltning af sikkerhedsstillelse

•anvendelse og validering af toldmæssige foranstaltninger

•identifikation af informationskilder, der skal anvendes i forbindelse med toldværdiansættelsesprocessen.

Desuden skal det litauiske toldvæsens IT-systemer opgraderes ved at etablere en grænseflade:

•mellem systemet for frembydelse af varer til toldkontrol, køretøjs- og gods- og trafikstyringssystemer

•med IT-systemer fra mindst fem partnere, der forvalter transportmidlers adgang til de steder, hvor varerne frembydes for toldmyndighederne, og som er godkendt af toldmyndighederne, og/eller kontrollerer bevægelsen af køretøjer eller forsendelser (såsom statens skatteinspektorat, direktoratet for infrastruktur til grænsepassage under transport- og kommunikationsministeriet og AB Lietuvos geležinkeliai, Klaipėda State Seaport Authority).

Denne delforanstaltning skal være afsluttet senest den 31. december 2025.

F.1.6.6. Delforanstaltning 6: Forbedring af personalets kompetencer hos det statslige skatteinspektorat og det litauiske toldvæsen

Formålet med denne delforanstaltning er at udvikle et digitalt uddannelsesværktøj, der består af uddannelsesforvaltnings- og administrationssystemer og otte uddannelsesmoduler for toldembedsmænd og -kunder. Den har desuden til formål at skabe et uddannelsesværktøj for personalet i det statslige skatteinspektorat inden for dataanalyse, kontrol med skatteydere, sikring af overholdelse af skattereglerne og forbedring af kompetencerne i forbindelse med indlæring af fremmedsprog. Disse kurser skal gennemføres af 800 ansatte i det statslige skatteinspektorat og 250 ansatte og kunder hos det litauiske toldvæsen.

Denne delforanstaltning skal være afsluttet senest den 31. december 2025.

F.1.7. Reform 7. "Udvikling af et elektronisk dokumentøkosystem"

Formålet med reformen er at gøre det muligt for virksomhederne at udveksle elektroniske oplysninger og data med offentlige myndigheder på en automatiseret måde. Reformen skal fokusere på kasseregnskabsdata, købskvitteringer og fragtbreve. Ændringer af skatteforvaltningsloven og anden lovgivning skal fastsætte obligatoriske krav til digitalisering af tidligere nævnte dokumenter og overførsel heraf til myndighederne. Den ændrede lovgivning træder i kraft den 31. december 2025. Denne reform omfatter også to delforanstaltninger: (1) etablering af en løsning, der muliggør e-indtægter (delforanstaltning 1) (2) etablering af en løsning, der muliggør internationale e-forsendelser (delforanstaltning 2).

F.1.7.1. Delforanstaltning 1: Skabelse af en løsning, der muliggør e-indtægter

Formålet med denne delforanstaltning er at skabe en prototype for e-modtagelse og anvende den i det statslige skatteinspektorats IT-systemer. Det statslige skatteinspektorat stiller den også til rådighed for virksomhederne.

Denne delforanstaltning skal være afsluttet senest den 31. december 2024.

F.1.7.2. Delforanstaltning 2: Skabelse af en løsning, der muliggør internationale e-forsendelser

Formålet med denne delforanstaltning er at tilpasse det intelligente skatteforvaltningssystem, som forvaltes af det statslige skatteinspektorat, for at understøtte elektroniske forsendelsesdokumenter og deres udveksling med andre lande.

Denne delforanstaltning skal være afsluttet senest den 30. september 2025.

F.1.8. Reform 8. "Et enstrenget system til betaling af bøder"

Formålet med reformen er at forbedre forvaltningen af bøder. For at gennemføre denne reform skal der vedtages en pakke af juridiske dokumenter, herunder ændringer af skatteforvaltningsloven, for at gøre det muligt for det statslige skatteinspektorat at administrere størstedelen af de bøder og økonomiske sanktioner, som staten udsteder. Gennemførelsen af reformen kræver tilpasninger af det statslige skatteinspektorats informationssystemer.

Denne reform skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

F.1.9. Reform 9. "Registersystem for revision og kontrol"

Formålet med investeringen i et datalagringssystem for revision og kontrol er at sikre, at kravene i genopretnings- og resiliensplanen med hensyn til dataindsamling og -overvågning er opfyldt på tidspunktet for den første betalingsanmodning. Dette vedrører navnlig indsamling af data og overvågning af opfyldelsen af milepæle og mål samt indsamling, lagring og sikring af adgang til dataene, jf. artikel 22, stk. 2, litra d), nr. i) -iii), i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten. Datalagringssystemets respektive funktionaliteter skal bekræftes af en revisionsrapport. Revisionsrapportens omfang skal omfatte de midlertidige ordninger og, i det omfang de allerede er indført, det nye fælles informationssystem til forvaltning af EU-midler og genopretnings- og resiliensplanen for finansieringsperioden 2021-2027 (IS2021).

Reformen skal være afsluttet senest den 30. juni 2022.

F.2. Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte

Nej.	Relateret foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/ Målet	Titel	Kvalitative indikatorer (for Milestones)	Kvantitative indikatorer (for targets)			Vejledende tidsplan for gennemførelse		Beskrivelse og klar definition af hver milepæl og hvert mål
					Enhed	Baseline	Mål	Kvartal	År
138	F.1.1. Effektiv offentlig sektor — F.1.1.1 Modernisering af systemet til forvaltning af menneskelige ressourcer i den offentlige sektor	Milepæl	Modernisering af systemet til forvaltning af menneskelige ressourcer i den offentlige sektor	Idriftsættelse af det moderniserede system til forvaltning af menneskelige ressourcer				FØRSTE KVARTAL 2	2026	Idriftsættelse af et moderniseret system til forvaltning af menneskelige ressourcer, som skal omfatte et nyoprettet register for ansatte i den offentlige sektor og moderniserede IT-løsninger, der har til formål at gøre personaleforvaltningsprocesserne mere effektive og muliggøre centraliseret talent- og karriereforvaltning.
139	F.1.1. Effektiv offentlig sektor — F.1.1.2 Etablering af et centraliseret uddannelsessystem med henblik på udvikling af kompetencer i den offentlige sektor	Milepæl	Strategiske retningslinjer og uddannelsesmoduler	Vedtagne retningslinjer og udvikling af uddannelsesmoduler				FØRSTE KVARTAL 3	2024	Den litauiske regering vedtager strategiske retningslinjer for langsigtet uddannelse og kompetenceudvikling for ansatte i den offentlige sektor og gennemførelsesplan for de strategiske retningslinjer. Uddannelsesmoduler med henblik på at styrke de offentligt ansattes kompetencer udvikles af agenturet for offentlig forvaltning. Der udvikles følgende uddannelsesmoduler: 1) digitale kompetencer 2) finansielle og analytiske kompetencer 3) ledelseskompetencer.
141	F.1.1. Effektiv offentlig sektor — F.1.1.2 Etablering af et centraliseret uddannelsessystem for udviklingskompetencer i den offentlige sektor	Målet	Antal gennemførte kurser i digitale, finansielle, analytiske eller ledelsesmæssige færdigheder		Nummer	0	16 000	FØRSTE KVARTAL 1	2026	Uddannelse i digitale færdigheder skal være afsluttet af mindst 4 000 ansatte i den offentlige sektor. Uddannelse i finansielle analytiske færdigheder skal være afsluttet af mindst 4 000 ansatte i den offentlige sektor. Uddannelse i lederevner skal fuldføres af 8 000 ansatte i den offentlige sektor.
142	F.1.2. Et mere retfærdigt og vækstfremmende skattesystem. — F.1.2.1. Afskaffelse af skattefritagelser og særlige skatteordninger, der er ineffektive, ikke længere afspejler statslige prioriteter eller ikke er i overensstemmelse med den grønne pagt	Milepæl	Forelæggelse for Parlamentet af de forslag, der er fremsat på grundlag af en tilbundsgående analyse med henblik på tilbagetrækning af skattefritagelser og særlige skatteordninger	Registrering af udkast til ændringer af skattelovgivningen i systemet med retsakter				FØRSTE KVARTAL 2	2022	På grundlag af offentliggørelsen af cost-benefit-analysen af eksisterende skattefritagelser og særlige skatteordninger, der ikke er effektive og (eller) ikke længere afspejler statens prioriteter, skal der udarbejdes udkast til ændringer af de relevante skattelove, som forelægges parlamentet.
143	F.1.2. Et mere retfærdigt og vækstfremmende skattesystem — F.1.2.1. Afskaffelse af skattefritagelser og særlige skatteordninger, der er ineffektive, ikke længere afspejler statslige prioriteter eller ikke er i overensstemmelse med den grønne pagt	Milepæl	Ikrafttræden af ændringer af skattelovgivningen, der afskaffer skattefritagelser og særlige skatteordninger	Bestemmelser om ikrafttræden af ændringer af skattelovgivningen				FØRSTE KVARTAL 1	2023	Ikrafttræden af ændringer af love, der afskaffer skattefritagelser og særlige skatteordninger, som ikke længere er effektive og (eller) ikke længere afspejler statens prioriteter.
144	F. 1.2. Et mere retfærdigt og vækstfremmende skattesystem — F.1.2.2. Delforanstaltning 2: Yderligere udvidelse af skattegrundlaget til kilder, der ikke hæmmer den økonomiske vækst	Milepæl	Fremsættelse af forslagene om at udvide miljøafgifterne og beskatningen af andre kilder, der er mindre skadelige for den økonomiske vækst, på grundlag af en tilbundsgående analyse til parlamentet	Registrering af udkast til ændringer af skattelovgivningen i systemet med retsakter				FØRSTE KVARTAL 2	2022	På grundlag af en analyse af mulighederne for at udvide miljøafgifterne og beskatningen af andre kilder, der er mindre skadelige for den økonomiske vækst, skal der udarbejdes udkast til ændringer af de relevante skattelove, som forelægges parlamentet.
145	F. 1.2. Et mere retfærdigt og vækstfremmende skattesystem — F.1.2.2. Delforanstaltning 2: Yderligere udvidelse af skattegrundlaget til kilder, der ikke hæmmer den økonomiske vækst	Milepæl	Ikrafttræden af ændringer af lovgivningen om punktafgifter, miljøafgifter og ejendomsskatter	Bestemmelser i ændringslove, der angiver ændringernes ikrafttræden				FØRSTE KVARTAL 1	2023	Ikrafttræden af ændringer af love om punktafgifter, miljøafgifter og ejendomsskatter for at øge den rolle, som afgifter, der ikke hæmmer den økonomiske vækst i skattestrukturen, spiller.
146	F.1.2. Et mere retfærdigt og vækstfremmende skattesystem — F.1.2.3. En vurdering af effektiviteten af skatte- og socialsikringsbidragene med hensyn til at forebygge fattigdom og mindske indkomstulighed	Milepæl	Fremlæggelse af undersøgelsen om effektiviteten af personlig indkomstbeskatning og socialsikringsbidrag med hensyn til at mindske fattigdom og indkomstulighed	Undersøgelsen offentliggjort på finansministeriets websted				FØRSTE KVARTAL 2	2022	Offentliggørelse af en studie, der analyserer effektiviteten af personlig indkomstbeskatning og socialsikringsbidrag med hensyn til at mindske fattigdom og indkomstulighed.
147	F.1.2. Et mere retfærdigt og vækstfremmende skattesystem — F.1.2.3. En vurdering af effektiviteten af skatte- og socialsikringsbidragene med hensyn til at forebygge fattigdom og mindske indkomstulighed	Milepæl	Ikrafttræden af ændringer af lovgivningen om personlig indkomstskat og bidrag til sociale sikringsordninger	Bestemmelser i lovene om ikrafttræden af ændringer af lovgivningen om personlig indkomstskat og bidrag til sociale sikringsordninger				FØRSTE KVARTAL 1	2023	Ikrafttræden af ændringer af love om personlig indkomstskat og socialsikringsbidrag på grundlag af konklusionerne fra undersøgelsen, der analyserer effektiviteten af personlig indkomstbeskatning og socialsikringsbidrag med hensyn til at mindske fattigdom og indkomstulighed.
148	F.1.3. Langsigtet bæredygtighed og gennemsigtighed i det nationale budget — F.1.3.1. Forbedring af budgetrammen	Milepæl	Ikrafttræden af den mellemfristede budgetmetode, metoden til beregning af basisomkostninger og ændringer af loven om budgetstruktur i forbindelse med revisionen af statsbudgettet.	Bestemmelser om ikrafttræden af to metoder og loven om budgetstrukturen				FØRSTE KVARTAL 2	2024	Ikrafttræden af: — ændringerne af loven om budgetstrukturen, som skal præcisere reglerne for revision af de årlige budgetter — den metode, der skal fastlægge procedurerne for budgettering på mellemlang sigt, hvis hovedprincipper er fastsat i loven om budgetstrukturen og godkendt ved en regeringsbeslutning — den metode, der fastsætter procedurerne for beregning af basisudgifter, som er godkendt ved finansministerens bekendtgørelse.
148a) a	F.1.3. Langsigtet bæredygtighed og gennemsigtighed i det nationale budget — F.1.3.1. Forbedring af budgetrammen	Milepæl	Idriftsættelse af det strategiske forvaltningsinformationssystems værktøj til automatisering af budgettering på mellemlang sigt	Idriftsættelse af det strategiske forvaltningsinformationssystems værktøj til automatisering af budgettering på mellemlang sigt.				FØRSTE KVARTAL 4	2024	Værktøjet til mellemfristet budgettering i informationssystemet for strategisk forvaltning skal være operationelt og tilgængeligt for budgetbevillingsforvaltere i de centrale statslige institutioner. Den skal gøre det muligt at automatisere budgetteringen på mellemlang sigt (herunder beregning af driftsudgifterne).
149	F.1.3. Langsigtet bæredygtighed og gennemsigtighed i det nationale budget — F.1.3.1. Forbedring af budgetrammen	Milepæl	Ikrafttræden af regeringsbeslutningen om godkendelse af det første detaljerede mellemfristede budgetprojekt for perioden fra den 1. januar 2025 til den 31. december 2027	Regeringsbeslutning om godkendelse af det første detaljerede mellemfristede budgetprojekt for perioden fra den 1. januar 2025 til den 31. december 2027				FØRSTE KVARTAL 3	2024	Regeringen godkender det første detaljerede treårige budgetprojekt for perioden mellem den 1. januar 2025 og den 31. december 2027. Det mellemfristede budget skal være i overensstemmelse med den godkendte metode til mellemfristet budgettering.
150	F.1.3. Langsigtet bæredygtighed og gennemsigtighed i det nationale budget — F.1.3.2. Udgiftsgennemgang	Milepæl	Afslutning af den samlede gennemgang af budgetudgifterne	Levering af resultaterne af den omfattende udgiftsanalyse				FØRSTE KVARTAL 1	2024	Et koncept for en omfattende udgiftsoversigt skal godkendes af regeringen og gennemføres i den egentlige omfattende gennemgang, herunder gennemgangen af data om budgetgennemførelsen for 2023. Resultaterne af den omfattende udgiftsoversigt offentliggøres og indgår i udarbejdelsen af de første mellemfristede budgetter for perioden fra den 1. januar 2025 til den 31. december 2027.
151	F.1.3. Langsigtet bæredygtighed og gennemsigtighed i det nationale budget — F.1.3.3. Forbedring af strukturen i de kommunale indtægter	Milepæl	Ikrafttræden af ændringen af loven om metode til fastsættelse af kommunale budgetindtægter og offentliggørelse af resultaterne af den systematiske sammenligning af kommunale skatteindikatorer og vurderingen af den kommunale kapacitet til at øge indtægterne	Bestemmelse i ændringsloven om ikrafttræden af ændringen af loven om metode til fastsættelse af kommunale budgetindtægter og offentliggørelse af resultater				FØRSTE KVARTAL 2	2023	Ikrafttrædelsen af ændringen af loven om metoden til fastsættelse af kommunale budgetindtægter, som skal forbedre strukturen i de kommunale indtægter. Finansministeriet anvender værktøjer, der gør det muligt at: — en sammenligning af kommunale indtægts-, udgifts- og resultatindikatorer — vurdering af kapaciteten til at øge de kommunale indtægter. Resultaterne af disse analyser offentliggøres.
152	F.1.3. Langsigtet bæredygtighed og gennemsigtighed i det nationale budget — F.1.3.4. Fremme af offentlig-private partnerskaber	Milepæl	Ikrafttræden af ændringerne af reglerne om forberedelse og gennemførelse af offentlig-private partnerskaber	Bestemmelse i de ændrede regler om forberedelse og gennemførelse af offentlig-private partnerskaber med angivelse af ændringernes ikrafttræden				FØRSTE KVARTAL 2	2022	De ændrede regler for forberedelse og gennemførelse af offentlig-private partnerskaber skal: — tillade gruppering af kommunale investeringsprojekter, hvilket vil gøre dem mere attraktive for investorer — give kommunerne mulighed for at deltage i offentlig-private partnerskabsprogrammer, der tilrettelægges af staten, hvilket forventes at reducere de administrative omkostninger.
153	F.1.3. Langsigtet bæredygtighed og gennemsigtighed i det nationale budget — F.1.3.4. Fremme af offentlig-private partnerskaber	Milepæl	Ikrafttræden af lovgivningspakken om bedre rammer for anvendelsen af strategiske og langsigtede offentlig-private partnerskaber	Bestemmelser om ikrafttræden af ændringer af: 1)loven om investeringer 2)loven om koncessioner 3)lov om statslige og kommunale aktiver og forvaltning heraf 4)reglerne for forberedelse og gennemførelse af offentlig-private partnerskaber				FØRSTE KVARTAL 4	2023	Lovpakken, der består af ændringer af loven om investeringer, loven om koncessioner, loven om statslige og kommunale aktiver og forvaltningen heraf og reglerne om forberedelse og gennemførelse af offentlig-private partnerskaber, baseres på resultaterne af en feasibilityundersøgelse vedrørende mulighederne for at gennemføre offentlig-private partnerskaber på det offentlige område og under hensyntagen til finanspolitiske begrænsninger. Lovgivningspakkens ikrafttræden skal: — muliggøre gennemførelse af offentlig-private partnerskaber på de strategisk vigtigste områder såsom energieffektivitet, vedvarende energikilder, bæredygtig transport og områder med de største investeringsbehov såsom retfærdighed, offentlig orden og offentlig sikkerhed — bidrage til at tiltrække private investorer til offentlige projekter ved at udarbejde langsigtede bæredygtige investeringsplaner og udvikle afbalancerede gensidigt fordelagtige risikofordelingsmekanismer.
154	F.1.3. Langsigtet bæredygtighed og gennemsigtighed i det nationale budget — F.1.3.5. Konsolidering af de nationale udviklingsinstitutioner	Milepæl	Ikrafttræden af regeringsbeslutningen om afskaffelse af status som national udviklingsinstitution for tre institutioner og overladelse heraf til én institution	Regeringsresolution om afskaffelse af de nationale udviklingsinstitutioners status for tre institutioner og overladelse heraf til én institution				FØRSTE KVARTAL 4	2023	Ikrafttrædelsen af regeringsbeslutningen om afskaffelse af status som nationale udviklingsinstitutioner for tre institutioner (det statslige investeringsforvaltningsagentur, kontoret for udvikling af offentlige investeringer og garantifonden for landbrugskreditter) og overladelse til én institution (INVEGA). Målet med den eneste tilbageværende institution med status som national udviklingsinstitution er at koncentrere viden og kompetencer i én stærk national erhvervsfremmende institution, at forene og optimere de nationale fremmende institutioners operationelle praksis og fondsforvaltning, at skabe forudsætninger for at tiltrække institutionelle investorer, styrke offentlig-private partnerskaber og på bæredygtig vis øge udbuddet af finansielle instrumenter til finansiering af finansielt levedygtige projekter.
155	F.1.4. Forbedring af overholdelsen af skattereglerne — F.1.4.1. Større gennemsigtighed i handelen med brugte køretøjer	Milepæl	Det statslige skatteinspektorat og toldvæsenet indhenter data om køretøjsejere fra køretøjsejerens regnskabssystem	Det statslige skatteinspektorat og toldvæsenet har adgang til data om køretøjsejere fra køretøjsejerens regnskabssystem				FØRSTE KVARTAL 2	2021	Med ikrafttrædelsen af ændringerne af færdselsloven og gennemførelsesbestemmelserne hertil er der indført et regnskabssystem for køretøjsejere for at identificere de faktiske (videreforhandlere) og ejere af køretøjer og sikre, at deres afgiftsmæssige forpligtelser opfyldes. Der er sikret adgang til data fra køretøjsejerens regnskabssystem.
156	F.1.4. Forbedring af overholdelsen af skattereglerne — F.1.4.2. Retfærdig beskatning af økonomiske onlineaktiviteter	Milepæl	Ikrafttræden af det retlige krav om, at operatører af onlineplatforme skal indsamle og indberette data om transaktioner, der er gennemført på onlineplatforme, til skattemyndighederne	Bestemmelse i loven om ikrafttræden af den retlige forpligtelse for platformsoperatører til at give oplysninger til det statslige skatteinspektorat				FØRSTE KVARTAL 1	2023	De nye lovbestemmelser i skatteforvaltningsloven vedtages og træder i kraft. Onlineplatformens aktiviteter er forpligtet til at indsamle og indberette data om transaktioner, der er gennemført på onlineplatforme, til skattemyndighederne senest den 31. januar i året efter det kalenderår, som oplysningerne vedrører.
157	F.1.4. Forbedring af overholdelsen af skattereglerne — F.1.4.2. Retfærdig beskatning af økonomiske onlineaktiviteter	Milepæl	Det statslige skatteinspektorat modtager detaljerede data om transaktioner, der er gennemført på onlineplatforme	Det statslige skatteinspektorat modtager detaljerede data om transaktioner, der er gennemført på onlineplatforme				FØRSTE KVARTAL 1	2024	Det statslige skatteinspektorat indhenter detaljerede data om de transaktioner, som skatteyderne har gennemført på onlineplatforme i 2023.
158	F.1.4. Forbedring af overholdelsen af skattereglerne — F.1.4.3. Begrænsning af brugen af kontanter	Milepæl	Ikrafttræden af lovgivning, der begrænser kontantbetalinger i risikobetonede økonomiske sektorer og/eller individuelle typer transaktioner	Bestemmelse i loven, der angiver ikrafttrædelsen af lovbestemmelser, der indfører restriktioner for kontantbetalinger i risikobetonede økonomiske sektorer og/eller for individuelle typer betalinger				FØRSTE KVARTAL 4	2022	På grundlag af finansministeriets analyse træder den lovgivning, der indfører restriktioner for kontantbetalinger i risikobetonede økonomiske sektorer og/eller for enkelte typer transaktioner, i kraft. Disse ændringer skal mindske virksomheders og fysiske personers muligheder for at skjule deres indkomst.
159	F.1.4. Forbedring af overholdelsen af skattereglerne — F.1.4.4. Finansielle færdigheder hos fremtidige skatteydere	Målet	Antal elever i første til 12. klasse, som fik et elektronisk elevkort med betalingsfunktion.		Nummer	12 900	90 000	FØRSTE KVARTAL 3	2024	90 000 elever fik et elektronisk elevkort med betalingsfunktion.
160	F.1.4. Forbedring af overholdelsen af skattereglerne — F.1.4.4. Finansielle færdigheder hos fremtidige skatteydere	Målet	Antal skoler (primærskoler, gymnasier, gymnasier) med nyetablerede eller opgraderede ikke-kontante betalingsinfrastrukturer		Nummer	40	240	FØRSTE KVARTAL 3	2024	Infrastruktur etableret eller opdateret for kontantløse betalinger i kantinerne på 240 skoler.
161	F.1.4. Forbedring af overholdelsen af skattereglerne — F.1.4.4. Finansielle færdigheder hos fremtidige skatteydere	Milepæl	Levering af undervisningsværktøjer og metodologisk materiale til formel og/eller ikke-formel uddannelse med henblik på udvikling af skattefærdigheder for børn og unge til ministeriet for uddannelse, videnskab og sport og gennemførelse af en oplysningskampagne for at øge bevidstheden om skattesystemet og de tjenester, der leveres af det statslige skatteinspektorat	Uddannelsesværktøjer og metodologisk materiale, der overføres til ministeriet for uddannelse, videnskab og sport med henblik på integration i formel og/eller ikke-formel uddannelse. Gennemført oplysningskampagne.				FØRSTE KVARTAL 2	2026	STK. 1 Metodologisk materiale om skattesystemet udarbejdes og overføres til ministeriet for uddannelse, videnskab og sport med henblik på integration i formel og ikke-formel almen uddannelse. STK. 2 Der skal udvikles og gennemføres en oplysningskampagne om skattesystemet og betydningen af finansiel forståelse og projekter med henblik på at øge bevidstheden om skatterne, de tjenester, der leveres af det statslige skatteinspektorat, lovændringer og skattekontrol gennem nationale nyhedsportaler og regionale medier.
162	F.1.4. Forbedring af overholdelsen af skattereglerne — F.1.4.5. Større gennemsigtighed i byggesektoren	Milepæl	Idriftsættelse af digitale værktøjer for at muliggøre realtidsregistrering af personer, der arbejder i byggesektoren, og identifikation af dem, der arbejder ulovligt på byggepladser	Digitale værktøjer er på plads og operationelle				FØRSTE KVARTAL 4	2024	Fuldt funktionsdygtigt digitalt værktøj (delsystemet Builder ID information), som muliggør obligatorisk registrering af personer, der arbejder i bygge- og anlægssektoren, og identifikation af bestemte personer i henhold til en særlig fabrikantkode.
163	F.1.4. Forbedring af overholdelsen af skattereglerne — F.1.4.5. Større gennemsigtighed i byggesektoren	Målet	Andelen af elektronisk identificerbare arbejdstagere på byggepladser i forhold til det samlede antal arbejdstagere		% (%)	0	80	FØRSTE KVARTAL 4	2025	Mindst 80 % af de personer, der arbejder på byggepladser, kan identificeres elektronisk i realtid. I byggesektoren skal der senest den 31. december 2025 gennemføres 1 400 planlagte inspektioner og yderligere 30 % af de ikke-rutinemæssige inspektioner.
164	F.1.5. Værktøjer, der er til rådighed for virksomhederne til styring af insolvensrisici	Milepæl	Idriftsættelse af fire digitale værktøjer, der er udviklet til og bidrager til risikostyring i forbindelse med virksomheders insolvens	Idriftsættelse af fire digitale værktøjer, der er tilgængelige for brugerne				FØRSTE KVARTAL 4	2025	Der skal udvikles og stilles fire digitale værktøjer til rådighed for brugerne: (1) insolvensportalen (2) en wizard til udarbejdelse af omstruktureringsplanen (3) en wizard, der hjælper med at anvende internationale værdiansættelsesstandarder i forbindelse med værdiansættelsesprocessen ved at give bedste praksis, eksempler og forklaringer på ét sted (4) et værktøj til sammenligning af værdiansættelsen af aktiver og transaktioner. De forberedende skridt til oprettelsen af et værktøj til at foretage sammenligninger af værdiansættelsen af aktiver og transaktioner omfatter vedtagelse af ændringer af loven om obligatorisk ejendoms- og virksomhedsværdiansættelse (MPBV), der fastsætter en tilpasset lovgivningsmæssig ramme for valuarens erhverv og digitalisering af værdiansættelsesrapporter med pligt til at registrere indberetninger i statsregistret. De udviklede værktøjer skal være tilgængelige for alle brugere med undtagelse af visse funktionaliteter/dele af oplysninger, der vedrører personoplysninger i et specifikt tilfælde.
165	F.1.6. Intelligent skatteforvaltning for hurtigere at mindske momsgabet — F.1.6.1. Indførelse af nye dataanalyseværktøjer i det statslige skatteinspektorat	Milepæl	Iværksættelse af løsninger på analytiske udfordringer i skatteforvaltningen med henblik på at mindske momsgabet ved at anvende avancerede analyseteknikker og øge bevidstheden blandt skatteyderne	Delivery of the risk profile data and corresponding sanctions to taxpayers				FØRSTE KVARTAL 2	2026	Idriftsættelse af risikoklassificeringssystemet, som: — offentliggør oplysningerne om risikoprofilen for skatteyderne og anvender forebyggende foranstaltninger — opdager uoverensstemmelser og pålægger skatteyderne sanktioner.
166	F.1.6. Intelligent skatteforvaltning for hurtigere at mindske momsgabet — F.1.6.1. Indførelse af nye dataanalyseværktøjer i det statslige skatteinspektorat	Målet	Risikokriterier, der er indbygget i skatteydernes risikoprofil		Nummer	0	25	FØRSTE KVARTAL 2	2026	Der er oprettet en risikoprofil for skatteyderne bestående af fem risikodimensioner (registrering, anmeldelse, betaling, aktivitet og adfærd), og der er gennemført mindst fem risikokriterier i hver af dem. I alt skal 25 risiko- og adfærdskriterier gennemføres fuldt ud i skatteydernes risikoprofil.
167	F.1.6. Intelligent skatteforvaltning for hurtigere at mindske momsgabet — F.1.6.2. Forbedring af datakvaliteten hos det statslige skatteinspektorat og andre institutioner	Milepæl	Idriftsættelse af statens skatteinspektorats integrerede metadatadatabase og indsendelse af metoder/anbefalinger til andre statslige finansielle institutioner	Idriftsættelse af en enkelt integreret metadatadatabase under det statslige skatteinspektorat				FØRSTE KVARTAL 2	2026	Idriftsættelse af en integreret metadatabase fra det statslige skatteinspektorat og levering af metoder/henstillinger til offentlige finansielle institutioner (statens skatteinspektorat, det statslige socialsikringsråd, finansministeriet og tolddepartementet). Dataudvekslingen med metadatabasen reguleres af ikrafttrædelsen af en retsakt vedtaget af det statslige skatteinspektorat. Datakvaliteten i metadatabasen sikres ved hjælp af algoritmer og procedurer for datakvalitetskontrol.
168	F.1.6. Intelligent skatteforvaltning for hurtigere at mindske momsgabet — F.1.6.3. Robotisering af forretningsprocesser i det statslige skatteinspektorat	Milepæl	Afslutning af automatisering af to forretningsprocesser udført af det statslige skatteinspektorat	Idriftsættelse af software til automatisering af robotprocesser				FØRSTE KVARTAL 1	2022	De erhvervede licenser til robotprocesautomatiseringssoftware skal anvendes til at automatisere to af det statslige skatteinspektorats forretningsprocesser: — Udstede afgørelser og protokoller for overtrædelser af forvaltningsretten Revision af gamle skatterestancer og bøder.
169	F.1.6. Intelligent skatteforvaltning for hurtigere at mindske momsgabet — F.1.6.4. Digitalisering af banderoler	Milepæl	Afslutning af pilotprojektet om udskiftning af fysiske skattemærker til alkoholholdige drikkevarer med digitale løsninger	Fremlæggelse af rapporten om resultaterne af pilotprojektet				FØRSTE KVARTAL 1	2024	Afslutningen af pilotprojektet skal gøre det muligt at: 1) vurdere mulighederne for at erstatte papirafgiftsmærker, der i øjeblikket anvendes til at beskytte markedet mod ulovlige alkoholholdige drikkevarer, med digitale løsninger til mærkning af sådanne produkter 2) vurdere mulighederne for at mindske den administrative byrde og de omkostninger, der er forbundet med mærkning af alkoholholdige drikkevarer for erhvervsdrivende. På grundlag af resultaterne af pilotprojektet beslutter det statslige skatteinspektorat, om der skal udvikles et særligt modul, der muliggør elektronisk mærkning af alkoholholdige drikkevarer.
170	F.1.6. Intelligent skatteforvaltning for hurtigere at mindske momsgabet — F.1.6.5. Nye dataanalyseværktøjer og opgradering af toldmyndighedernes IT-systemer	Milepæl	Idriftsættelse af fem nye dataanalytiske metoder til behandling af data fra eksisterende og fem nye datakilder	Idriftsættelse af nye dataanalyseteknikker, der også omfatter data fra nye kilder				FØRSTE KVARTAL 4	2025	Idriftsættelse af fem nye dataanalysemetoder, der også indeholder oplysninger fra fem nye datakilder, som skal forbedre toldrisikostyringen på følgende områder: -Toldangivelsesvurdering -Forvaltning af sikkerhedsstillelse -Anvendelse og validering af toldmæssige foranstaltninger -Identifikation af informationskilder, der skal anvendes i forbindelse med toldværdiansættelsesprocessen.
171	F.1.6. Intelligent skatteforvaltning for hurtigere at mindske momsgabet — F.1.6.5. Nye dataanalyseværktøjer og opgradering af toldmyndighedernes IT-systemer	Målet	Grænseflader til informationssystemer hos eksterne myndigheder, der forvalter data, køretøjer og varer samt trafikstyringssystemer		Nummer	0	6	FØRSTE KVARTAL 4	2025	Idriftsættelse af én grænseflade mellem systemet for frembydelse af varer til toldkontrol, køretøjs- og gods- og trafikstyringssystemer. Idriftsættelse af grænseflader mellem det integrerede køretøjs- og varekontrolsystem, systemet for frembydelse af varer til toldkontrol og mindst fem partneres systemer, der forvalter transportmidlers adgang til steder, hvor varerne frembydes for toldmyndighederne, som er godkendt af toldmyndighederne, og/eller kontrollerer bevægelsen af køretøjer eller forsendelser (f.eks. statens skatteinspektorat, direktoratet for infrastruktur til grænsepassage under transport- og kommunikationsministeriet og AB Lietuvos geležinkeliai, Klaipėda State Seaport Authority) eller steder (toldkontrolsteder).
172	F.1.6. Intelligent skatteforvaltning for hurtigere at mindske momsgabet — F.1.6.6. Forbedring af personalets kompetencer hos det statslige skatteinspektorat og det litauiske toldvæsen	Milepæl	Idriftsættelse af værktøjer til effektiv forvaltning af kompetencerne hos det statslige skatteinspektorat og toldpersonale samt toldkunder, der er nødvendige for en effektiv skatte- og toldforvaltning	Idriftsættelse af værktøjer til uddannelsesformål i det statslige skatteinspektorat og tolddepartementet				FØRSTE KVARTAL 4	2024	Idriftsættelse af: — et digitalt uddannelsesværktøj på toldområdet, som består af et uddannelsesledelses- og administrationssystem og otte uddannelsesmoduler for toldembedsmænd og -kunder, herunder moduler baseret på uddannelse i virtual reality — et uddannelsesværktøj for det statslige skatteinspektorat inden for dataanalyse, kontrol med skatteydere, sikring af overholdelse af skattereglerne og forbedring af kompetencerne i forbindelse med indlæring af fremmedsprog.
173	F.1.6. Intelligent skatteforvaltning for hurtigere at mindske momsgabet — F.1.6.6. Forbedring af personalets kompetencer hos det statslige skatteinspektorat og det litauiske toldvæsen	Målet	Personer, der er uddannet hos det litauiske toldvæsen og det statslige skatteinspektorat		Nummer	0	1050	FØRSTE KVARTAL 4	2025	Disse kurser skal gennemføres af 800 ansatte i det statslige skatteinspektorat og 250 ansatte og kunder hos det litauiske toldvæsen.
174	F.1.7. Udvikling af et elektronisk dokumentøkosystem	Milepæl	Ikrafttræden af en række retsakter om behandling af elektroniske afviklingsdokumenter og deres skatteoplysninger (kasseregistrering, e-kvitteringer, internationale elektroniske fragtbreve)	Bestemmelser om ikrafttræden i: STK. 1 Lov om skatteforvaltning STK. 2 Instrukserne fra chefen for det statslige skatteinspektorat om i) vedtagelsen af reglerne for brug af kontantregistre og punkt-til-punkt-datanetterminaler og ii) tekniske krav til kasseregister, fangstmaskiner og taximetertrykker. STK. 3 Bekendtgørelse fra chefen for det statslige skatteinspektorat om vedtagelse af reglerne for indsendelse af data om tryksager og andre godstransportdokumenter til det statslige skatteinspektorat.				FØRSTE KVARTAL 4	2025	Den ændrede skatteforvaltningslov pålægger virksomheder en forpligtelse til at levere digitale data fra betalingsmidler til skattemyndigheden. De ændrede i) regler for brug af kontantregistre og punkt-til-punkt-computernetterminaler og ii) regler om tekniske krav til kasseregister, bærbare maskiner og taximetertrykker skal fastsætte obligatoriske tekniske krav til e-kvitteringer. De ændrede regler for indsendelse af data om konnossementer og andre godstransportdokumenter til det statslige skatteinspektorat pålægger en forpligtelse til at levere elektroniske godstransportoplysninger (eFTI) til det statslige skatteinspektorat eller andre erhvervstilsynsmyndigheder.
175	F.1.7. Udvikling af et elektronisk dokumentøkosystem — F.1.7.1. Delforanstaltning 1. Skabelse af en løsning, der muliggør e-indtægter	Milepæl	Idriftsættelse af teknologiske løsninger for at muliggøre den praktiske anvendelse af e-indtægter i forretningsprocesser	Idriftsættelse af den nye e-tjeneste				FØRSTE KVARTAL 4	2024	Ibrugtagning af applikationen (ny e-tjeneste), der er udviklet med henblik på at generere en e-kvittering og levere den fra virksomhed til forbruger. Denne ansøgning stilles af det statslige skatteinspektorat til rådighed for virksomhederne.
176	F.1.7. Udvikling af et elektronisk dokumentøkosystem — F.1.7.2. Delforanstaltning 2. Skabelse af en løsning, der muliggør internationale e-forsendelser	Milepæl	Idriftsættelse af teknologiske løsninger for at muliggøre den praktiske anvendelse af internationale e-forsendelser i forretningsprocesser	Idriftsættelse af den nye e-tjeneste				FØRSTE KVARTAL 3	2025	Idriftsættelsen af funktionaliteterne (ny e-tjeneste) i delsystemet i.VAZ (delsystemet Elektroniske forsendelser) i det intelligente skatteforvaltningssystem (i.MAS), der forvaltes af det statslige skatteinspektorat for udveksling af elektronisk godstransportinformation (eFTI) mellem virksomheder og tilsynsmyndigheder. i.VAZ's funktioner er nødvendige for, at i.VAZ kan blive eFTI-informationsadgangspunkt, der skal fungere som mellemled mellem eFTI-platforme og erhvervstilsynsmyndigheder.
177	F.1.8. Et enstrenget system til betaling af bøder	Milepæl	Vedtagelse af ændringer af retsakter, der giver det statslige skatteinspektorat mulighed for at administrere størstedelen af bøder og økonomiske sanktioner	Bestemmelser i ændringslovene om vedtagelse af lovgivning, der overfører forvaltningen af størstedelen af de bøder og økonomiske sanktioner, som staten har pålagt, til det statslige skatteinspektorat				FØRSTE KVARTAL 2	2023	Den nødvendige lovgivning (skatteforvaltningsloven og andre love om bøder og andre økonomiske sanktioner pålagt af staten), der giver det statslige skatteinspektorat mulighed for at administrere størstedelen af bøderne og de økonomiske sanktioner, vedtages.
178	F.1.8. Et enstrenget system til betaling af bøder	Målet	Bøder og økonomiske sanktioner pålagt af 37 myndigheder administreres af en enkelt skattemyndighed — det statslige skatteinspektorat		Nummer	0	37	FØRSTE KVARTAL 2	2026	Der etableres interoperabilitet mellem det statslige skatteinspektorat og institutioner, der udsteder bøder og økonomiske sanktioner, således at der kan udveksles de data, der er nødvendige for at registrere og inddrive tidligere nævnte beløb. Som følge heraf skal 37 institutioner sende elektroniske data om bøder og økonomiske sanktioner til det statslige skatteinspektorat. Denne funktion skal reducere mængden af manuelle arbejdsdokumenter og papirdokumenter.
179	F.1.9. Registersystem for revision og kontrol	Milepæl	Datalagringssystem til revision og kontrol: oplysninger til overvågning af gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten	Revisionsrapport, der bekræfter datalagringssystemets funktioner				FØRSTE KVARTAL 2	2022	Et datalagringssystem er på plads og anvendes til overvågning af gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten. Systemet omfatter som minimum følgende funktioner: (a) indsamling af data og overvågning af opfyldelsen af milepæle og mål b) indsamle, lagre og sikre adgang til de data, der kræves i henhold til artikel 22, stk. 2, litra d), nr. i) -iii), i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten.

F.3. Beskrivelse af reformer og investeringer med henblik på lånestøtte

F.3.1. Reform 1. "Forbedring af centraliserede offentlige indkøb"

Formålet med reformen er at gøre det offentlige indkøbssystem i Litauen mere effektivt og øge deltagelsen i offentlige udbud ved at centralisere offentlige udbud via den centrale indkøbsorganisation (CPO LT).

Den første foranstaltning i reformen er at udvide katalogerne over varer, der kan købes via den centrale indkøbsorganisation (CPO LT), med henblik på at strømline offentlige indkøbsprocedurer og reducere de administrative omkostninger i forbindelse med iværksættelse af offentlige udbudsprocedurer.

Den anden foranstaltning i reformen er at vedtage en plan for centralisering af offentlige indkøb i sundhedsinstitutioner og -agenturer med henblik på at øge professionaliseringen af offentlige indkøb, fremme standardiseringen af kravene til offentlige indkøb og sikre stordriftsfordele.

Foranstaltningen skal være afsluttet senest den 31. december 2025.

F.3.2. Investering 1. "Den nationale erhvervsfremmende institutions kapitalisering og finansielle modstandsdygtighed"

Denne foranstaltning skal bestå af en offentlig investering for at øge kapitaliseringen af INVEGA (den nationale erhvervsfremmende institution) gennem en egenkapitaltilførsel med henblik på at forbedre adgangen til finansiering i Litauen. Investeringen skal tilføre INVEGA yderligere egenkapital på 150 000 000 EUR.

INVEGA vedtager en ny investeringspolitik, herunder anvendelse af den yderligere egenkapital i overensstemmelse med genopretnings- og resiliensfacilitetens mål og kriterier for støtteberettigelse. Investeringspolitikken skal omfatte:

·Kravet, der som minimum finder anvendelse på den andel af INVEGA's nye investeringer, som den nye kapital udgør af INVEGA's samlede kapital, om, at INVEGA's investeringer er i overensstemmelse med målene i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten.

·Kravet, der som minimum gælder for den andel af INVEGA's nye investeringer, som den nye kapital udgør af INVEGA's samlede kapital, om at overholde princippet om ikke at gøre væsentlig skade som fastsat i den tekniske vejledning om ikke at gøre væsentlig skade (2021/C58/01), hvor investeringspolitikken navnlig skal:

oudelad følgende liste over aktiviteter: i) aktiviteter i forbindelse med fossile brændstoffer, herunder 19 downstream-anvendelse II) aktiviteter under EU's emissionshandelssystem (ETS) med henblik på at opnå forventede drivhusgasemissioner, der ikke er lavere end de relevante benchmarks 20 og iii) aktiviteter i forbindelse med deponeringsanlæg, forbrændingsanlæg 21 og anlæg til mekanisk-biologisk behandling 22

oin the case of general support to corporates, exclude companies with a substantial focus 23 in the following sectors: i) energiproduktion baseret på fossile brændstoffer og dermed forbundne aktiviteter 24 (ii) energy-intensive and/or high CO2-emitting industries 25 ; III) produktion, udlejning eller salg af forurenende køretøjer 26 (iv) waste collection, waste treatment and disposal 27 , (v) processing of nuclear fuel, production of nuclear energy;

okræve, at de støttede investeringer overholder den relevante EU-lovgivning og nationale miljølovgivning.

·Kravet om, at INVEGA's endelige investeringsbeslutninger skal træffes af et kreditudvalg, INVEGA's bestyrelse eller et andet tilsvarende ledelsesorgan og godkendes med et flertal af stemmer fra medlemmer, der er uafhængige af regeringen.

Investeringen skal være gennemført senest den 31. august 2026.

F.4. Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af lånet

Nej.	Relateret foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/ Målet	Titel	Kvalitative indikatorer (for Milesten)	Kvantitative indikatorer (for mål)			Vejledende tidsplan for gennemførelse		Beskrivelse og klar definition af hver milepæl og hvert mål
					Enhed	Baseline	Mål	Kvartal	År
180a) a	F.3.1. Forbedring af centraliserede offentlige indkøb	Milepæl	Vedtagelse af en plan for centralisering af offentlige indkøb af sundhedsinstitutioner og -agenturer	En plan for centralisering af offentlige indkøb af sundhedsinstitutioner og -agenturer udarbejdet og vedtaget af sundhedsministeren				FØRSTE KVARTAL 2	2023	Sundhedsministeren udarbejder og vedtager en plan for centralisering af offentlige indkøb af sundhedsinstitutioner og -agenturer. Centraliseringen af offentlige indkøb af sundhedsinstitutioner og -agenturer omfatter indkøbsorganisationer under ministeriet for sundheds- og indkøbsorganisationer, hvor sundhedsministeriet sammen med kommunalbestyrelserne, Vilnius Universitet, Klaipėda Universitet eller det litauiske universitet for sundhedsvidenskab er majoritetsaktionærer.
180b	F.3.1. Forbedring af centraliserede offentlige indkøb	Målet	Udvidelse af den centrale indkøbsorganisations katalog (CPO LT)		Nummer	83	105	FØRSTE KVARTAL 4	2025	Den centrale indkøbsorganisations elektroniske katalog skal udvides med mindst 22 nye moduler for de produkter, der kan købes via rå palmeolie, sammenlignet med udgangen af 2022.
180c	F.3.2. Den nationale erhvervsfremmende institutions kapitalisering og finansielle modstandsdygtighed	Målet	Kapitaloverførsel fra den litauiske regering til INVEGA		EUR	0	150 000 000	FØRSTE KVARTAL 2	2024	Litauen overfører 150 000 000 EUR til INVEGA for at øge sin kapitalisering.
180d	F.3.2. Den nationale erhvervsfremmende institutions kapitalisering og finansielle modstandsdygtighed	Milepæl	Investeringspolitik for INVEGA	Vedtagelse af en investeringspolitik				FØRSTE KVARTAL 1	2025	Vedtagelse af en ny investeringspolitik for INVEGA, herunder anvendelse af den yderligere egenkapital i overensstemmelse med bestemmelserne i beskrivelsen af foranstaltningen.

G. KOMPONENT 7: Flere muligheder for alle for aktivt at opbygge national velfærd

Det overordnede mål med komponenten er at bidrage til gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og tackle nogle af de mangeårige udfordringer i forbindelse med social udstødelse, fattigdom og indkomstulighed samt den lave dækning af aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger. De reformer og investeringer, der indgår i komponenten, har til formål at øge beskæftigelsen og sikre en bæredygtig integration af mennesker på arbejdsmarkedet samt at forbedre det sociale sikkerhedsnets tilstrækkelighed gennem målrettede forhøjelser af visse ydelser, forbedring af pensionsindekseringsmekanismen, øget dækning af arbejdsløshedssocialforsikring samt ændringer i udbuddet af akkrediteret social omsorg.

Komponenten består af to overordnede foranstaltninger — den garanterede mindsteindkomstbeskyttelse og kundeorienteret beskæftigelsesstøtte.

The component is expected to help achieve substantial progress in addressing the country specific recommendations on mitigating the impact of the crisis on employment, increasing the funding and coverage of active labour market policy measures and promoting skills (country specific recommendation 2, 2020). Dette gælder også for den landespecifikke henstilling om at forbedre kvaliteten og effektiviteten på alle uddannelsesniveauer, herunder voksenuddannelse (landespecifik henstilling 2 og 2019). Komponenten skal også bidrage til at efterkomme den landespecifikke henstilling om at tackle indkomstulighed, fattigdom og social udstødelse, herunder ved at forbedre udformningen af skatte- og socialsikringssystemet (landespecifik henstilling 1 og 2019), sikre dækningen og tilstrækkeligheden af det sociale sikkerhedsnet og forbedre effektiviteten af skatte- og socialsikringssystemet til beskyttelse mod fattigdom (landespecifik henstilling 2 og 2020).

G.1. Beskrivelse af reformer og investeringer i ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte

G.1.1. Reform 1 "Garanteret mindsteindkomstsikring"

Reformerne har til formål at forbedre den sociale velfærd for de mest sårbare grupper og afhjælpe fattigdom. Den består af 3 delforanstaltninger: (1) undersøgelse af minimumsindkomstordningen og relaterede ændringer af lovgivningen (delforanstaltning 1), (2) yderligere foranstaltninger til at øge de sociale ydelsers tilstrækkelighed og bæredygtighed (delforanstaltning 2) og (3) akkreditering af social omsorg (delforanstaltning 3).

G.1.1.1. Delforanstaltning 1: Undersøgelse af mindsteindkomstordningen og relaterede ændringer af lovgivningen

Formålet med delforanstaltningen er at foretage en omfattende analyse af mindsteindkomstordningen, herunder en forudgående konsekvensanalyse af de foreslåede reformer. Delforanstaltningen skal resultere i relevante ændringer af lovgivningen i overensstemmelse med anbefalingerne i undersøgelsen, der som minimum omfatter kontanthjælp, ydelser ved sygdom og barselsorlov.

Delforanstaltningen skal være afsluttet senest den 31. marts 2024.

G.1.1.2. Delforanstaltning 2: Yderligere foranstaltninger til at øge de sociale ydelsers tilstrækkelighed og bæredygtighed

Formålet med denne delforanstaltning er at gennemføre visse ændringer for at øge de sociale ydelsers tilstrækkelighed og bæredygtighed uafhængigt af en undersøgelse. They concern changes to the legislation increasing coverage of the unemployment insurance scheme, introducing additional benefit to single elderly and disabled people as well as improving the pension indexation mechanism to alleviate old-age poverty.

Delforanstaltningen skal være afsluttet senest den 31. marts 2023.

G.1.1.3. Delforanstaltning 3: Akkreditering af social omsorg

Formålet med denne delforanstaltning er at øge kvaliteten af de sociale plejetjenester. Med henblik herpå oprettes der en akkrediteringsordning, og fra den 1. januar 2022 ydes der kun akkrediterede sociale ydelser.

Delforanstaltningen skal være afsluttet senest den 31. marts 2022.

G.1.2. Investering 2: "Kundeorienteret beskæftigelsesstøtte"

Formålet med denne foranstaltning er at forbedre de operationelle processer og den støtte, der ydes af den offentlige arbejdsformidling, samt tilskynde til iværksætteri og omskoling/opkvalificering til områder med høj merværdi gennem målrettede subsidier. Investeringen omfatter to delforanstaltninger: (1) optimering og forbedring af arbejdsformidlingernes operationelle processer, der sikrer systematisk kundeorientering (delforanstaltning 1) og (2) øge omfanget og mangfoldigheden af beskæftigelsesstøtteforanstaltninger, bidrage til målene om digital og grøn omstilling og fremme den cirkulære økonomi (delforanstaltning 2).

G.1.2.1. Delforanstaltning 1: Optimering og forbedring af arbejdsformidlingernes operationelle processer, der sikrer systematisk kundeorientering

Den første delforanstaltning har til formål at forbedre arbejdsformidlingens operationelle processer gennem digitalisering og øget kundeorientering. Den består i en revision af arbejdsmetoderne og automatiseringen af arbejdsformidlingens nøgleprocesser, der muliggør strukturelle/langsigtede ændringer af dens administration og politikker. Dette skal opnås ved at oprette et nyt multifunktionelt IT-værktøj (beskæftigelsesplatform), der er interoperabelt med et system for livslang læring, et karrierevejledningssystem og andre landeinformationssystemer, som skal gøre det muligt at levere mindst 90 % af tjenesterne digitalt. Det nye værktøj forventes at frigøre de nødvendige ressourcer til mere individualiserede tjenester til jobsøgende og arbejdsgivere, bidrage til øget adgang til disse tjenester samt til en bedre matchning af arbejdsgivere og arbejdstagere med potentiale til at afkorte perioden for de arbejdsløses tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Delforanstaltningen skal være afsluttet senest den 31. december 2025.

G.1.2.2. Delforanstaltning 2: Øge omfanget og mangfoldigheden af beskæftigelsesstøtteforanstaltninger, bidrage til målene for den digitale og grønne omstilling og fremme den cirkulære økonomi

Formålet med denne delforanstaltning er at øge omfanget og mangfoldigheden af beskæftigelsesstøtteforanstaltninger med fokus på job med høj merværdi samt den digitale og grønne omstilling. Den omfatter to pilotordninger for uddannelse og beskæftigelsesstøtte. Den første er dedikeret til iværksætteri og skal støtte jobskabelse inden for områderne dobbelt omstilling og cirkulær økonomi kombineret med opkvalificering af ansatte i den offentlige arbejdsformidling inden for områderne dobbelt omstilling, cirkulær økonomi og generel virksomhedsledelse. Den anden ordning har til formål at støtte beskæftigede og arbejdsløse, der søger at opnå kvalifikationer og/eller kompetencer til job med høj merværdi. En del af disse uddannelsesprogrammer skal specifikt fokusere på digitale færdigheder. Foranstaltningen gennemføres i synergi med de foranstaltninger, der er planlagt under uddannelseskomponenten vedrørende udvikling af uddannelsesprogrammer og oprettelse af individuelle læringskonti. Den skal give flere muligheder for beskæftigede og skal også omfatte moduler for videregående uddannelse.

Delforanstaltningen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

G.2. Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte

Nej.	Relateret foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/ Målet	Titel	Kvalitative indikatorer (for Milesten)	Kvantitative indikatorer (for mål)			Vejledende tidsplan for gennemførelse		Beskrivelse og klar definition af hver milepæl og hvert mål
					Enhed	Baseline	Mål	Kvartal	År
180	G.1.1. Garanteret mindsteindkomstsikring — G.1.1.1. Undersøgelse af mindsteindkomstordningen og relaterede ændringer af lovgivningen	Milepæl	Færdiggørelse af en undersøgelse af mindsteindkomstordningens tilstrækkelighed	Endelig rapport udsendt				FØRSTE KVARTAL 4	2022	Undersøgelsen skal omfatte anbefalinger til reform af mindsteindkomstordningen samt forudgående konsekvensanalyse af de foreslåede reformer.
181	G.1.1. Garanteret mindsteindkomstsikring — G.1.1.1. Undersøgelse af mindsteindkomstordningen og relaterede ændringer af lovgivningen	Milepæl	Ikrafttræden af ændringer af de relevante love om mindsteindkomstbeskyttelse	Bestemmelse i den lovgivning, der angiver ikrafttrædelsen (lov om kontanthjælp, lov om fastsættelse af referenceindikatorer for sociale sikringsydelser og grundbeløbet for sanktioner og lov om social sikring for sygdom og moderskab)				FØRSTE KVARTAL 1	2024	Ikrafttrædelsen af ændringerne af den relevante lovgivning i henhold til anbefalingerne i undersøgelsen om mindsteindkomstordningens tilstrækkelighed (i det mindste loven om kontanthjælp, loven om fastsættelse af referenceindikatorer for sociale sikringsydelser og det grundlæggende sanktionsbeløb og loven om social sikring for sygdom og moderskab).
182	G.1.1. Garanteret mindsteindkomstsikring — G.1.1.2. Yderligere foranstaltninger til at øge de sociale ydelsers tilstrækkelighed og bæredygtighed	Milepæl	Ikrafttræden af lovgivning om indførelse af en supplerende ydelse til handicappede og ældre enlige	Lovgivningen er trådt i kraft				FØRSTE KVARTAL 3	2021	Ikrafttræden af lovgivning, der sikrer, at enlige (ikke-ægtefæller) handicappede og ældre personer tildeles og udbetales en supplerende månedlig ydelse (enmandsydelse).
183	G.1.1. Garanteret mindsteindkomstsikring — G.1.1.2. Yderligere foranstaltninger til at øge de sociale ydelsers tilstrækkelighed og bæredygtighed	Milepæl	Ikrafttrædelse af ændringen af lov om arbejdsløshedsforsikring social sikring, der øger arbejdsløshedsunderstøttelsens dækning	Bestemmelse i ændringsloven om social sikring af arbejdsløshed med angivelse af ikrafttræden				FØRSTE KVARTAL 1	2023	Ikrafttræden af ændringen af loven om social arbejdsløshedsforsikring, som skal: — reducere længden af de krævede minimumsbidrag til den sociale sikringsordning fra de nuværende 12 måneder inden for de seneste 30 måneder til ni måneder inden for de seneste 30 måneder — medtage de resterende grupper af selvstændige i den sociale arbejdsløshedsforsikringsordning og — fastsætte passende arbejdsløshedsforsikringsbidragssatser (efter genberegning af behovet for arbejdsløshedsunderstøttelse og indkomstopkrævning).
184	G.1.1. Garanteret mindsteindkomstsikring — G.1.1.2. Yderligere foranstaltninger til at øge de sociale ydelsers tilstrækkelighed og bæredygtighed	Milepæl	Ikrafttræden af lovgivningen om ændringer af pensionsindekseringsmekanismen	Lovgivningen er trådt i kraft				FØRSTE KVARTAL 4	2022	Ikrafttræden af den lovgivning, der skal: — revidere indekseringsmekanismen for pensioner for at sikre en hurtigere forhøjelse af pensionerne med henblik på at mindske risikoen for fattigdom blandt ældre.
185	G.1.1. Garanteret mindsteindkomstsikring — G.1.1.3. Akkreditering af social omsorg	Milepæl	Ikrafttræden af lovgivningen om krav til ydelse af godkendt social omsorg	Lovgivningen er trådt i kraft				FØRSTE KVARTAL 1	2022	Ikrafttræden af den lovgivning, der skal: — fastsætte ensartede krav (for lokaler (hvis der er behov for lokaler til levering af tjenesteydelsen) og personalets kvalifikationer) for ydelse af godkendt social omsorg (10 tjenesteydelser) — regulere, at kun akkrediterede sociale ydelser kan ydes fra den 1. januar 2022.
186	G.1.2. Kundeorienteret beskæftigelsesstøtte — G.1.2.1. Optimering og forbedring af arbejdsformidlingernes operationelle processer, der sikrer systematisk kundeorientering	Milepæl	Ikrafttræden af lovgivningen om arbejdsformidlingens operationelle processer	Lovgivningen er trådt i kraft				FØRSTE KVARTAL 2	2022	Ikrafttræden af lovgivning, der skal omfatte ændringer af arbejdsformidlingens operationelle processer for at muliggøre dens digitale omstilling.
187	G.1.2. Kundeorienteret beskæftigelsesstøtte — G.1.2.1. Optimering og forbedring af arbejdsformidlingernes operationelle processer, der sikrer systematisk kundeorientering	Målet	Afslutning af den digitale omstilling af arbejdsformidlingen		%	30	90	FØRSTE KVARTAL 4	2025	90 % af arbejdsformidlingerne er tilgængelige via arbejdsformidlingens platform, som skal være arbejdsformidlingens vigtigste kundeservicesystem med links til systemet for livslang læring, karrierevejledningssystemet og andre landeinformationssystemer.
188	G.1.2. Kundeorienteret beskæftigelsesstøtte — G.1.2.2. Øge omfanget og mangfoldigheden af beskæftigelsesstøtteforanstaltninger, bidrage til målene for den digitale og grønne omstilling og fremme den cirkulære økonomi	Milepæl	Ikrafttræden af lovgivningen om beskæftigelsesstøtteordningen til gennemførelse af pilotforanstaltninger (Fremme af iværksætteri og støtte til læring, der giver kvalifikationer og kompetencer med høj merværdi, med fokus på digital og grøn omstilling)	Lovgivningen er trådt i kraft				FØRSTE KVARTAL 2	2022	Ikrafttræden af en lovgivning, der fastsætter: — fristen for anvendelse af de nye foranstaltninger målgrupperne udvælgelseskriterierne og kravene til opfyldelse af målene for den digitale og den grønne omstilling og den cirkulære økonomi — kravene til nye jobskabers bæredygtighed.
189	G.1.2. Kundeorienteret beskæftigelsesstøtte — G.1.2.2. Øge omfanget og mangfoldigheden af beskæftigelsesstøtteforanstaltninger, bidrage til målene for den digitale og grønne omstilling og fremme den cirkulære økonomi	Målet	Afslutning af pilotprojektet til fremme af iværksætterånd		Antal deltagere, der har modtaget støtte	0	1325	FØRSTE KVARTAL 2	2026	Afslutning af pilotprojektet til fremme af iværksætteri, der gør det muligt at støtte 1325 deltagere (heraf 673 til job til støtte for den digitale omstilling og 652 til job til støtte for grøn omstilling og cirkulær økonomi). Målgruppen for foranstaltningen til fremme af iværksætteri er personer, der ændrer deres økonomiske aktivitet, og som påvirkes af ændringer i virksomhedernes aktiviteter eller ophør af aktiviteter som følge af den krisesituation, som pandemien har forårsaget.
190	G.1.2. Kundeorienteret beskæftigelsesstøtte — G.1.2.2. Øge omfanget og mangfoldigheden af beskæftigelsesstøtteforanstaltninger, bidrage til målene for den digitale og grønne omstilling og fremme den cirkulære økonomi	Målet	Afslutning af pilotprojektet til støtte for uddannelse med henblik på erhvervelse af kvalifikationer og/eller kompetencer		Antal deltagere, der har modtaget støtte	0	14 985	FØRSTE KVARTAL 2	2025	Afslutning af pilotprojektet til støtte for erhvervelse af kvalifikationer og/eller kompetencer, der gør det muligt at uddanne 14 985 deltagere (heraf 7 643 for programmer til erhvervelse af digitale færdigheder og 7 342 for programmer til erhvervelse af andre kvalifikationer og kompetencer med høj merværdi). Pilotprojektet skal omfatte voksenuddannelse, der gennemføres ved hjælp af forskellige midler, herunder erhvervsuddannelsesprogrammer eller -moduler, ikkeformelle voksenuddannelsesprogrammer og videregående uddannelsesmoduler. Målgruppen for foranstaltningen er jobsøgende, der søger at opnå kvalifikationer og kompetencer med høj merværdi.
191	G.1.2. Kundeorienteret beskæftigelsesstøtte — G.1.2.2. Øge omfanget og mangfoldigheden af beskæftigelsesstøtteforanstaltninger, bidrage til målene for den digitale og grønne omstilling og fremme den cirkulære økonomi	Målet	Afslutning af pilotprojektet til støtte for uddannelse med henblik på erhvervelse af kvalifikationer og/eller kompetencer		Antal deltagere, der har modtaget støtte	14 985	19 350	FØRSTE KVARTAL 2	2026	Afslutning af pilotprojektet til støtte for erhvervelse af kvalifikationer og/eller kompetencer, der gør det muligt at uddanne 19 350 deltagere (heraf 10 000 for programmer til erhvervelse af digitale færdigheder og 9 350 for programmer til erhvervelse af andre kvalifikationer og kompetencer med høj merværdi). Pilotprojektet skal omfatte voksenuddannelse, der gennemføres ved hjælp af forskellige midler, herunder erhvervsuddannelsesprogrammer eller -moduler, ikkeformelle voksenuddannelsesprogrammer og videregående uddannelsesmoduler. Målgruppen for foranstaltningen er jobsøgende, der søger at opnå kvalifikationer og kompetencer med høj merværdi.

G.3. Beskrivelse af reformer og investeringer i forbindelse med lånet

G.3.1. Reform: Forbedring af kvaliteten af social- og arbejdsformidlinger

Formålet med reformen er at mindske fragmenteringen af planlægningen og leveringen af sociale, beskæftigelsesmæssige og andre relaterede tjenester samt at styrke socialarbejdernes kompetencer. Reformen omfatter to delforanstaltninger: 1) forbedring af integrationen af arbejdsrelaterede, sociale og andre tjenester 2) styrkelse af socialarbejderes kompetencer.

G.3.1.1. Delforanstaltning 1: Bedre integration af beskæftigelse, sociale tjenester og andre tjenester

Formålet med denne delforanstaltning er at levere integrerede beskæftigelsesmæssige, sociale og andre tjenester til personer, der er registreret som arbejdsløse, og personer, der er registreret som personer, der er klar til arbejdsmarkedet, og som står over for udfordringer med hensyn til at tage arbejde. Lovgivningen ændres, således at arbejdsformidlingen yder individualiserede tilbud og høringer til arbejdsløse og personer, der er registreret som personer, der er klar til arbejdsmarkedet, og som står over for udfordringer med hensyn til at tage arbejde. Lovgivningen skal fastsætte, at kommunerne i samarbejde med arbejdsformidlingen gennemfører beskæftigelsesfremmende programmer under anvendelse af en sagsforvaltningsmetode for ovennævnte målgruppe. Mindst 80 % af kommunerne godkender sådanne programmer.

Delforanstaltningen skal være afsluttet senest den 31. december 2025.

G.3.1.2. Delforanstaltning 2: Styrkelse af socialarbejderes kompetencer

Formålet med denne delforanstaltning er at styrke socialarbejdernes kompetencer. The Center for the Improvement of Professional Competences of Social Services Employees shall be selected through the public calls for projects procedure and shall organise and conduct regular, free trainings, provide methodological assistance, and ensure support to social services employees in their professional activities.

Delforanstaltningen skal være afsluttet senest den 31. december 2022.

G.4. Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af lånet

Nej.	Relateret foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/ Målet	Titel	Kvalitative indikatorer (for Milesten)	Kvantitative indikatorer (for mål)			Vejledende tidsplan for gennemførelse		Beskrivelse og klar definition af hver milepæl og hvert mål
					Enhed	Baseline	Mål	Kvartal	År
192	G.3.1. Forbedring af kvaliteten af social- og arbejdsformidlinger — G.3.1.1. Øget integration af beskæftigelse, sociale tjenester og andre tjenester	Milepæl	Ændringer af lovgivningen om individualiserede tilbud fra arbejdsformidlingen og kommunerne til arbejdsløse og personer, der er registreret som personer, der er klar til arbejdsmarkedet, og som står over for udfordringer med hensyn til at tage arbejde	Bestemmelser om ikrafttræden af ændringer af lovgivningen				FØRSTE KVARTAL 3	2022	Den ændrede lovgivning træder i kraft, hvori det fastsættes, at arbejdsformidlingen skal yde individualiserede tilbud og høringer under anvendelse af en sagsstyringstilgang til arbejdsløse og personer, der er registreret som personer, der er klar til arbejdsmarkedet, og som står over for udfordringer med hensyn til at tage arbejde. Lovgivningen skal fastsætte, at kommunerne i samarbejde med arbejdsformidlingen gennemfører beskæftigelsesfremmende programmer under anvendelse af en sagsforvaltningsmetode for ovennævnte målgruppe.
193	G.3.1. Forbedring af kvaliteten af social- og arbejdsformidlinger — G.3.1.1. Øget integration af beskæftigelse, sociale tjenester og andre tjenester	Målet	Kommunernes godkendelse af beskæftigelsesfremmende programmer		Procentdel	0	80	FØRSTE KVARTAL 4	2025	Mindst 80 % af kommunerne godkender beskæftigelsesfremmende programmer.
194	G.3.1. Forbedring af kvaliteten af social- og arbejdsformidlinger — G.3.1.2. Styrkelse af socialarbejderes kompetencer	Milepæl	Oprettelse af et center for forbedring af arbejdstagernes faglige kompetencer inden for sociale tjenesteydelser	Oprettelse af et center for forbedring af arbejdstagernes faglige kompetencer inden for sociale tjenesteydelser				FØRSTE KVARTAL 4	2022	Centret for forbedring af de faglige kompetencer for ansatte i socialforsorgen udvælges gennem proceduren for offentlige indkaldelser af projektforslag. Centret tilrettelægger og gennemfører regelmæssige, gratis kurser, yder metodologisk bistand og sikrer støtte til nye ansatte i de sociale tjenester i forbindelse med deres erhvervsmæssige aktiviteter.

H. KOMPONENT 8: REPowerEU

Denne komponent i Litauens genopretnings- og resiliensplan bidrager til at tackle udfordringerne i forbindelse med den grønne omstilling og navnlig behovet for at reducere drivhusgasemissionerne, herunder fra transportsektoren, øge energieffektiviteten i bygninger og transport og fremme udviklingen af yderligere elproduktionskapacitet fra vedvarende energikilder.

Komponenten omfatter teknisk og finansiel støtte til at fremskynde renoveringen af ejendomme med flere lejligheder for at forbedre deres energieffektivitet. For så vidt angår mobilitet indebærer foranstaltningen støtte til køb og levering af væsentlige komponenter til nulemissionstransport af tunge varer langs Litauens indre vandveje, hvorved vejtransporten af varer på de litauiske motorveje reduceres. Med hensyn til energiproduktion fra vedvarende energikilder er der planlagt lovgivningsmæssige ændringer, der går ud over gennemførelsen af RED II, for at forenkle de administrative krav til udbredelsen af ny kapacitet til vedvarende energi, og en modelundersøgelse af det litauiske energisystem har til formål at identificere måder, hvorpå man kan nå op på 100 % af det samlede nationale elforbrug fra vedvarende energikilder. Der er desuden planlagt finansielle løsninger til udvikling af produktionskapacitet fra vedvarende energikilder. Disse foranstaltninger skal have en flerlandedimension gennem øget lokal produktion af vedvarende energikilder og reduktion af afhængigheden af fossile brændstoffer.

De foranstaltninger, der indgår i komponentstøtten til opfyldelse af den landespecifikke henstilling (landespecifik henstilling 2022 fra 4) om at mindske den samlede afhængighed af fossile brændstoffer ved at fremskynde udbredelsen af vedvarende energi, øge energieffektiviteten og dekarboniseringen af industri, transport og bygninger og sikre tilstrækkelig kapacitet af energisammenkoblinger. De foranstaltninger, der indgår i komponentstøtten til opfyldelse af den landespecifikke henstilling (landespecifik henstilling 2023 fra 4) om yderligere at reducere afhængigheden af fossile brændstoffer og importeret energi ved at fremskynde udbredelsen af vedvarende energi, navnlig ved at sikre tilstrækkelig netkapacitet og -adgang, sikre omstilling og dekarbonisering af industriproduktionen, øge udbredelsen af offentlig og bæredygtig transport og gøre bygninger mere energieffektive, også for at mindske energifattigdom at sikre tilstrækkelig kapacitet i elsammenkoblinger for at øge forsyningssikkerheden, fortsætte den rettidige synkronisering med EU's elnet og intensivere den politiske indsats med henblik på at tilvejebringe og erhverve de færdigheder, der er nødvendige for den grønne omstilling.

H.1. Beskrivelse af reformer og investeringer i ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte

H.1.1. Investering 1: "Fremskyndelse af renovering af bygninger"

Formålet med investeringen er at øge tempoet i bygningsrenoveringsprocessen ved hjælp af to delforanstaltninger: (1) ajourføring og afprøvning i praksis af bygningsrenoveringspakker og -standarder (delforanstaltning 1) (2) støtte til renovering af bygninger (delforanstaltning 2).

H.1.1.1. Delforanstaltning 1: Ajourføring og afprøvning i praksis af bygningsrenoveringspakker og -standarder

Denne delforanstaltning er videreførelsen af delforanstaltning B.1.3.1. (Ajourføring og afprøvning i praksis af bygningsrenoveringspakker og -standarder og udarbejdelse af en metode til udvikling af bæredygtige byer). Denne delforanstaltning skal resultere i flere grønne pilotrenoveringsprojekter med henblik på at renovere mindst 16 500 m² forsøgsbygninger med det formål i gennemsnit at opnå en reduktion på mindst 30 % af primærenergiforbruget som defineret i Kommissionens henstilling (EU) 2019/786 om renovering af bygninger.

Delforanstaltningen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

H.1.1.2. Delforanstaltning 2: Støtte til renovering af bygninger (opskaleret)

Denne foranstaltning er en opskalering af delforanstaltning B.1.3.4. (Støtte til hurtigere renovering af bygninger i overensstemmelse med de ajourførte standarder for renovering af bygninger). Formålet med denne foranstaltning er at yde støtte i form af i) kompensation på gennemsnitligt mindst 30 % af udgifterne til renoveringsarbejde, ii) kompensation for den del af renterne på lånet, der overstiger en sats på 3 %, og iii) 100 % kompensation for udgifter til teknisk bistand til bygningsejere og administratorer af renoveringsprojekter, der har renoveret bygninger, der opnår energieffektivitetsklasse A eller B. Som følge af denne støtte skal mindst 306 000 m 2ud af 180 ejendomme med flere lejligheder renoveres med henblik på i gennemsnit at opnå en reduktion af primærenergiforbruget på mindst 30 % som defineret i Kommissionens henstilling (EU) 2019/786 om renovering af bygninger ved hjælp af grønne renoveringsprincipper eller andre foranstaltninger end anvendelse af modulopbyggede strukturer til at opnå energieffektivitet.

Delforanstaltningen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

H.1.2. Investering 2 "Støtte til køb af renere køretøjer til indre vandveje"

Formålet med denne foranstaltning er at mindske brugen af vejgodstransport ved at tilskynde til en alternativ og renere transport af gods og andre typer gods over vand. Foranstaltningen skal yde støtte til køb af et elektrisk fartøj, en ikke-selvkørende pram og en elektrisk kran. Fartøjet skal være udstyret med et elektrisk drivaggregat, som skubber en ikke-selvkørende pram. Den elektriske kran anvendes til ladning af gods i havnen i Kaunas Marvele.

Foranstaltningen skal være afsluttet senest den 31. december 2025.

H.1.3. Reform 1 "Forøgelse af produktionskapaciteten fra vedvarende energikilder"

Formålet med denne reform er at fremme produktion, transmission og forbrug af elektricitet fra vedvarende energikilder, forbedre de institutionelle og retlige mekanismer og skabe investeringsincitamenter for VE-udviklere.

Denne reform ledsages af to delforanstaltninger: (1) forbedring af investeringsklimaet for VE-udviklere (delforanstaltning 1) (2) støtte til opførelse af onshore-anlæg for vedvarende energi (sol- og vindenergi) (delforanstaltning 2).

H.1.3.1. Delforanstaltning 1: Forbedring af investeringsklimaet for VE-udviklere

Formålet med denne delforanstaltning er at forenkle de administrative krav til udbredelsen af ny kapacitet til vedvarende energi. Denne reform består af en pakke af lovgivningsmæssige ændringer, som indeholder elementer, der går videre end gennemførelsen af direktivet om vedvarende energi (RED II). Reformpakken skal navnlig:

-Definere og regulere hybride kraftværker: Reformen skal gøre det muligt at forbinde hybride VE-anlæg (såsom sol- og vindenergi) eller energilagringsfaciliteter på et punkt i elnettet uden at følge en godkendelsesprocedure, der blot er baseret på en tilføjelse af den installerede kapacitet. Hybridkraftværkets tilslutning til elnettet vurderes på grundlag af en tilladt produktionskapacitet i stedet for den installerede kapacitet.

-Kræve en kombineret udviklingstilladelse og en kombineret fremstillingstilladelse for hybride kraftværker.

-Give afkald på udviklings- og produktionskvoter for prosumenter til nye VE-kraftværker på op til 100 kW.

-Begrænse varigheden af tilladelsesprocedurerne til et år for nye VE-kraftværker: Udstedelsen af de tre hovedtilladelser til udvikling af VE-anlæg (tilladelse til udvikling af elproduktionskapacitet, byggetilladelse og tilladelse til produktion af elektricitet) må ikke tage mere end et år for nye VE-kraftværker.

Delforanstaltningen skal også omfatte en modelundersøgelse af det litauiske energisystem. Undersøgelsen skal udarbejde forslag til de foranstaltninger, der er nødvendige for at videreudvikle Litauens kapacitet til produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder, og omfatte forslag om at nå op på 100 % af det samlede nationale elforbrug, der produceres ved hjælp af vedvarende energikilder, med fokus på de tekniske og finansielle hindringer ved at nå op på 100 %. Undersøgelsen skal også vurdere virkningen af vedvarende energikilder på reduktionen af drivhusgasemissioner, på luftkvaliteten (herunder forurening fra energiproduktion) og på sundheden.

Delforanstaltningen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

H.1.3.2. Delforanstaltning 2: Støtte til opførelse af VE-anlæg på land (sol- og vindenergi)

Denne delforanstaltning er videreførelsen af delforanstaltning B.1.1.2. (Støtte til opførelse af individuelle lagerfaciliteter). Formålet med denne foranstaltning er at yde støtte til produktion af vedvarende energikilder og forbinde VE-fællesskaber. Foranstaltningen skal omfatte støtte til enten juridiske enheder, landbrugere, VE-fællesskaber eller borgerenergifællesskaber til erhvervelse og installation af sol- og vindenergianlæg på land med prioritering af egetforbrug, landbrugsmæssige eller økonomiske behov. Modtagerne af støtten skal have mulighed for at sælge elektricitet tilbage til elnettet. Som følge af investeringen skal der skabes mindst 225 MW elproduktionskapacitet fra vedvarende energikilder.

Delforanstaltningen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

H.2. Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte

Nej.	Relateret foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/mål	Titel	Kvalitative indikatorer (for Milesten)	Kvantitative indikatorer (for mål)			Vejledende tidsplan for gennemførelse		Beskrivelse og klar definition af hver milepæl og hvert mål
					Enhed	Baseline	Mål	Kvartal	År
195	H.1.1 Fremskyndelse af renovering af bygninger — H.1.1.1. Ajourføring og afprøvning i praksis af bygningsrenoveringspakker og -standarder	Målet	Areal af renoverede demonstrationsbygninger med henblik på i gennemsnit at reducere primærenergiforbruget med mindst 30 % som defineret i Kommissionens henstilling (EU) 2019/786 om renovering af bygninger		m2	0	16 500	FØRSTE KVARTAL 2	2026	Afslutning af demonstrationsprojekter vedrørende grøn renovering (6 bygninger med et samlet areal på 16 500 m2) som følger: — 3 offentlige bygninger, der er eksemplificeret på flere steder (f.eks. skole, børnehave, administrative bygninger) og — 3 ejendomme med flere lejligheder. Renoveringen skal i gennemsnit reducere mindst 30 % af primærenergiforbruget som defineret i Kommissionens henstilling (EU) 2019/786 om renovering af bygninger ved hjælp af nye, industrialiserede varmemonterede isoleringssystemer (paneler) fra organiske råstoffer samt bygningsinformationsmodelleringsteknologier (BIM), der kombinerer alle byggeprocesser (design, opførelse, produktion, logistik, installation af præfabrikerede strukturer på stedet, vedligeholdelse og kvalitetskontrol), virtuel modellering af en bygnings livscyklus i forhold til det nærmeste omgivende miljø (f.eks. en fjerdedel), hvor bygningen er beliggende.
196	H.1.1 Fremskyndelse af renovering af bygninger H.1.1.2. Støtte til hurtigere renovering af bygninger (opskaleret)	Målet	Areal af renoverede ejendomme med flere lejligheder		m²	0	306 000	FØRSTE KVARTAL 2	2026	Renovering afsluttet af mindst 306 000 m 2på tværs af 180 ejendomme med flere lejligheder, hvorved primærenergiforbruget i gennemsnit reduceres med mindst 30 % som defineret i Kommissionens henstilling (EU) 2019/786 om renovering af bygninger.
197	H.1.2. Fremme indkøb af nulemissionskøretøjer til transport ad indre vandveje	Milepæl	Køb og levering af ikke-selvkørende pramme	Ikke-selvkørende pramme indkøbt og leveret				FØRSTE KVARTAL 4	2024	Køb og levering af ikke-selvkørende pramme
198	H.1.2. Fremme indkøb af nulemissionskøretøjer til transport ad indre vandveje	Milepæl	Indkøb og levering af en elkran på 100 %	Elektrisk kran købt og leveret til havnen i Kaunas Marvele				FØRSTE KVARTAL 4	2024	Køb og levering af en elektrisk kran til havnen i Kaunas Marvele.
199	H.1.2. Fremme indkøb af nulemissionskøretøjer til transport ad indre vandveje	Milepæl	Køb og levering af et elektrisk fartøj	Indkøbt og leveret elektrisk fartøj				FØRSTE KVARTAL 4	2025	Køb og levering af et nulemissionsfartøj, der er udstyret med en elektrisk drivaggregat, til at skubbe den ikke-selvkørende pram, der er omhandlet i milepæl 197.
200	H.1.3. Forøgelse af produktionskapaciteten fra vedvarende energikilder H.1.3.1. Forbedring af investeringsklimaet for VE-udviklere og udarbejdelse af litauiske energisystemmodelleringsundersøgelser	Milepæl	Modelleringsundersøgelse for det litauiske energisystem	De relevante myndigheders afslutning af undersøgelsen				FØRSTE KVARTAL 2	2026	Afslutning af undersøgelsen, som omfatter en analyse af den litauiske energisektor. Undersøgelsen skal udarbejde forslag til de foranstaltninger, der er nødvendige for at videreudvikle Litauens kapacitet til produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder, og omfatte forslag om at nå op på 100 % af det samlede nationale elforbrug, der produceres ved hjælp af vedvarende energikilder, med fokus på de tekniske og finansielle hindringer ved at nå op på 100 %. Undersøgelsen skal også vurdere virkningen af vedvarende energikilder på reduktionen af drivhusgasemissioner, på luftkvaliteten (herunder forurening fra energiproduktion) og på sundheden.
201	H.1.3. Forøgelse af produktionskapaciteten fra vedvarende energikilder H.1.3.1. Forbedring af investeringsklimaet for VE-udviklere og udarbejdelse af litauiske energisystemmodelleringsundersøgelser	Milepæl	Ikrafttræden af lovgivning til forbedring af investeringsklimaet for VE-udviklere	Lovgivningen er trådt i kraft				FØRSTE KVARTAL 3	2022	Ikrafttræden af lovgivning om forenkling af de administrative krav til udvikling af kraftværker til vedvarende energi. Den ændrede lovgivning skal: — Definere og regulere hybride kraftværker: Reformen skal gøre det muligt at forbinde hybride VE-anlæg (såsom sol- og vindenergi) eller energilagringsfaciliteter på et punkt i elnettet uden at følge en godkendelsesprocedure, der blot er baseret på en tilføjelse af den installerede kapacitet. Hybridkraftværkets tilslutning til elnettet vurderes på grundlag af en tilladt produktionskapacitet i stedet for den installerede kapacitet. — Kræve en kombineret udviklingstilladelse og en kombineret fremstillingstilladelse for hybride kraftværker. — Fritagelse for udviklings- og produktionskvoter for prosumenter og nye VE-kraftværker på op til 100 kW. — Varigheden af tilladelsesprocedurerne begrænses til et år for nye VE-kraftværker: Udstedelsen af de tre hovedtilladelser til udvikling af VE-anlæg (tilladelse til udvikling af elproduktionskapacitet, byggetilladelse og tilladelse til produktion af elektricitet) må ikke tage mere end et år for nye VE-kraftværker.
202	H.1.3. Forøgelse af produktionskapaciteten fra vedvarende energikilder H.1.3.2. Støtte til opførelse af VE-anlæg på land (sol- og vindenergi)	Målet	Etablering af ny elproduktionskapacitet fra vedvarende energikilder (MW)		MW	0	120	FØRSTE KVARTAL 1	2025	120 MW sol- eller vindproduktionskapacitet er sat i drift.
203	H.1.3. Forøgelse af produktionskapaciteten fra vedvarende energikilder H.1.3.2. Støtte til opførelse af VE-anlæg på land (sol- og vindenergi)	Målet	Etablering af ny elproduktionskapacitet fra vedvarende energikilder (MW)		MW	120	225	FØRSTE KVARTAL 2	2026	Mindst 225 MW sol- eller vindproduktionskapacitet er sat i drift.

H.3. Beskrivelse af reformer og investeringer i forbindelse med lånet

H.3.1. Investering 1: Støtte til VE-anlæg (sol- og vindenergi på land)

Denne foranstaltning skal bestå af en offentlig investering i energieffektivitetsfonden (faciliteten) med henblik på at tilskynde til private investeringer og forbedre adgangen til finansiering i den litauiske sektor for vedvarende energi. Faciliteten yder lån direkte til den private sektor samt til offentlige enheder, der beskæftiger sig med lignende aktiviteter. På grundlag af genopretnings- og resiliensfacilitetens investeringer sigter faciliteten mod i første omgang at yde mindst 549 130 737 EUR i finansiering.

Faciliteten forvaltes af INVEGA som gennemførelsespartner. Faciliteten skal omfatte følgende produktlinje:

·Direkte lån til private enheder (herunder offentlige enheder, der konkurrerer i samme udbud) til finansiering af deres investeringer i kraftværker til vedvarende energi (vind- og solenergi).

1.Beskrivelse af facilitetens beslutningsproces: Facilitetens endelige investeringsbeslutning træffes af et kreditudvalg, INVEGA's bestyrelse eller et andet relevant tilsvarende ledelsesorgan og godkendes med et flertal af stemmer fra medlemmer, der er uafhængige af regeringen.

2.Centrale krav i den tilknyttede investeringsstrategi, som skal omfatte:

a.Beskrivelsen af det finansielle produkt og de støtteberettigede endelige støttemodtagere.

b.The requirement that all investments supported are financially viable.

c.Kravet om overholdelse af princippet om ikke at gøre væsentlig skade som fastsat i den tekniske vejledning om ikke at gøre væsentlig skade (2021/C58/01).

d.Kravet om, at de endelige støttemodtagere under faciliteten ikke må modtage støtte fra andre EU-instrumenter til dækning af de samme omkostninger.

4.Overvågnings-, revisions- og kontrolkrav, herunder:

a.Beskrivelsen af hovedprincipperne i gennemførelsespartnerens overvågningssystem til rapportering om den mobiliserede investering.

d.Forpligtelsen til at foretage risikobaserede efterfølgende kontroller i overensstemmelse med INVEGA's interne kontrolplan. Disse kontroller skal kontrollere i) at kontrolsystemerne i INVEGA er effektive, herunder afsløring af svig, korruption og interessekonflikter, overholdelse af princippet om ikke at gøre væsentlig skade og statsstøttereglerne og iii) at kravet om, at de endelige støttemodtagere under faciliteten ikke har modtaget støtte fra andre EU-instrumenter til dækning af de samme omkostninger, overholdes. Revisionerne skal også kontrollere transaktionernes lovlighed, og at betingelserne i den gældende finansieringsaftale (eller en ændring af en eksisterende fondsaftale) overholdes.

5.Reporting requirements for climate investments for the Facility 28 .

Gennemførelsen af foranstaltningen skal være afsluttet senest den 31. august 2026.

H.4. Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af lånet

Nej.	Relateret foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/ Målet	Titel	Kvalitative indikatorer (for Milesten)	Kvantitative indikatorer (for mål)			Vejledende tidsplan for gennemførelse		Beskrivelse og klar definition af hver milepæl og hvert mål
					Enhed	Baseline	Mål	Kvartal	År
204	H.3.1. Investeringsstøtte til VE-anlæg (sol- og vindenergi på land)	Milepæl	Finansieringsaftale (eller en ændring af en eksisterende fondsaftale)	Finansieringsaftalens ikrafttræden (eller en ændring af en eksisterende fondsaftale)				FØRSTE KVARTAL 4	2023	Finansieringsaftalens ikrafttræden (eller en ændring af en eksisterende fondsaftale).
205	H.3.1. Investeringsstøtte til VE-anlæg (sol- og vindenergi på land)	Milepæl	Offentliggørelse af indkaldelse af ansøgninger fra den nationale erhvervsfremmende institution	Offentliggørelse af indkaldelsen				FØRSTE KVARTAL 3	2024	INVEGA indkalder private enheder (herunder offentlige enheder, der konkurrerer i samme indkaldelse) til at indsende ansøgninger om lån i overensstemmelse med kravene i beskrivelsen af foranstaltningen.
206	H.3.1. Investeringsstøtte til VE-anlæg (sol- og vindenergi på land)	Målet	Juridiske aftaler indgået med endelige støttemodtagere		%	0 %	20 %	FØRSTE KVARTAL 2	2025	INVEGA skal have indgået retlige finansieringsaftaler med de endelige støttemodtagere for et beløb, der er nødvendigt for at anvende mindst 20 % af genopretnings- og resiliensfacilitetens investeringer i faciliteten (under hensyntagen til forvaltningsgebyrer).
207	H.3.1. Investeringsstøtte til VE-anlæg (sol- og vindenergi på land)	Målet	Juridiske aftaler indgået med endelige støttemodtagere		%	20 %	100 %	FØRSTE KVARTAL 2	2026	INVEGA skal have indgået retlige finansieringsaftaler med de endelige støttemodtagere for et beløb, der er nødvendigt for at anvende 100 % af genopretnings- og resiliensfacilitetens investeringer i faciliteten (under hensyntagen til forvaltningsgebyrer).
208	H.3.1. Investeringsstøtte til VE-anlæg (sol- og vindenergi på land)	Milepæl	Afslutning af facilitetens investeringsoverførsler under genopretnings- og resiliensfaciliteten	Certifikat eller andet tilsvarende bevis for overførsel				FØRSTE KVARTAL 2	2026	Litauen overfører 549 130 737 EUR til INVEGA til faciliteten.

Genopretnings- og resiliensplanens anslåede samlede omkostninger

De anslåede samlede omkostninger i Litauens genopretnings- og resiliensplan beløber sig til 3 849 823 237 EUR.

AFSNIT 2: TILSKUD

1.Finansielle tilskud

De i artikel 2, stk. 2, omhandlede rater tilrettelægges på følgende måde:

1.1.Første rate (ikketilbagebetalingspligtig støtte):

Løbenummer	Relateret foranstaltning (Reform eller investering)	Milepæl/mål	Navn
21	B.1.1 Mere bæredygtig elproduktion produceret i landet	Milepæl	Ikrafttræden af lovgivning til forbedring af institutionelle og retlige mekanismer til fremme af produktion, transmission og forbrug af elektricitet fra vedvarende energikilder
28	B.1.2 Bevægelse uden forurening af miljøet	Milepæl	Ikrafttræden af en lovramme om en procedure for fastsættelse af krav til energieffektivitet og miljøbeskyttelse i forbindelse med køb af køretøjer til vejtransport og i tilfælde, hvor de er obligatoriske
29	B.1.2 Bevægelse uden forurening af miljøet	Milepæl	Fonden for bæredygtig mobilitet, der skal finansiere udviklingen af alternative brændstoffer og køretøjsinfrastruktur, er oprettet og operationel
37	B. 1.2 Bevægelse uden forurening af miljøet — B.1.2.3. Installation af infrastruktur til opladning af køretøjer/påfyldning af alternative brændstoffer	Milepæl	Idriftsættelse af et informationssystem for offentlige og halvoffentlige ladestandere til elektriske køretøjer
43	B. 1.2 Bevægelse uden forurening af miljøet — B.1.2.3. Installation af infrastruktur til opladning af køretøjer/påfyldning af alternative brændstoffer	Milepæl	Vedtagelse af handlingsplanen for integration af infrastrukturnet til elektrisk opladning
44	B. 1.2 Bevægelse uden forurening af miljøet — B.1.2.4. Støtte til at øge den lokale produktion af brændstoffer fra vedvarende energikilder (biomethan, andengenerationsflydende biobrændstoffer til transport og grøn brint)	Milepæl	Idriftsættelse af et IT-system af regnskabsenheder for vedvarende transportbrændstof
70	C.1.3 Kundeorienterede tjenesteydelser	Milepæl	Idriftsættelse af et kompetencecenter for åbne data og digital omstilling
83	C.1.5 Trin mod 5G — C.1.5.1. 5G-køreplan	Milepæl	Tildelte radiofrekvenser til etablering af 5G-net
84	C.1.5 Trin mod 5G — C.1.5.1. 5G-køreplan	Milepæl	Ikrafttræden af ændringerne af de relevante love, der muliggør hurtigere installation af den elektroniske kommunikationsinfrastruktur
89	C.1.5 Trin mod 5G — C.1.5.3. Innovation inden for mobilitet	Milepæl	Udpege en kompetent myndighed for forvaltning af nyskabende foranstaltninger på transportområdet
91	D.1.1. Moderne almen uddannelse — baggrund for grundlæggende kompetencer D.1.1.1: Forbedring af uddannelsernes kvalitet	Milepæl	Ikrafttræden af lovgivningen om metoden for proceduren for ekstern evaluering af kvaliteten af aktiviteter i uddannelsesinstitutioner, der gennemfører skoleuddannelsesprogrammer
93	D.1.1. Moderne almen uddannelse — baggrund for grundlæggende kompetencer D.1.1.2. Omorganisering af skolenetværket	Milepæl	Ikrafttræden af ændringerne af reglerne om oprettelse af et netværk af skoler, der gennemfører formelle uddannelsesprogrammer
94	D.1.1. Moderne almen uddannelse — baggrund for grundlæggende kompetencer D.1.1.2. Omorganisering af skolenetværket	Milepæl	Planer for omstilling af nettet af almene skoler udarbejdet og godkendt af kommunerne i overensstemmelse med de nyligt godkendte regler for udvikling af netværket af skoler, der gennemfører formelle uddannelsesprogrammer
95	D.1.1.Moderne almen uddannelse — Baggrund for grundlæggende kompetencer D.1.1.3: Millenniumskoleprogrammet	Milepæl	Ikrafttræden af lovgivningen om millenniumskolefremskridtsprogrammet
105	D.1.1. Moderne almen uddannelse — baggrund for grundlæggende kompetencer D.1.1.7: Forbedring af førskoleundervisning og børnepasning	Milepæl	Undersøgelse af muligheden for at udvikle infrastruktur for førskoleundervisning i kommuner
110	D.1.3. Erhvervsvejledningssystem for at skabe balance mellem udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet	Milepæl	Entry into force of the Government Resolution on the procedures regulating the Vocational Guidance (career guidance) system
112	D.1.4. Kompetencer med henblik på den grønne og den digitale omstilling erhvervet inden for erhvervsuddannelse D.1.4.1 National platform for fremskridt inden for erhvervsuddannelse	Milepæl	Ikrafttræden af lovgivning om oprettelse af den nationale platform for fremskridt inden for erhvervsuddannelse
116	D.1.4. Kompetencer med henblik på den grønne og den digitale omstilling erhvervet inden for erhvervsuddannelse D.1.4.3: Lærlingeuddannelse og arbejdsbaseret læring	Milepæl	Ikrafttræden af lovgivningen om oprettelse af en støtteordning for lærlingeuddannelse og arbejdsbaseret læring
126	E.1.1. Videregående uddannelse af høj kvalitet og stærke videregående uddannelsesinstitutioner — E.1.1.4. Systematisk fremme af forskning og udvikling på videregående uddannelsesinstitutioner og forskningsanalyse	Milepæl	Ikrafttræden af retsakten om oprettelse af agenturet til gennemførelse af videnskabspolitikken
127	E.1.2. Effektiv gennemførelse af innovationspolitik, øget efterspørgsel efter innovation, udviklet økosystem for nystartede virksomheder og udvikling af grøn innovation — E.1.2.1. Effektiv gennemførelse af innovationspolitikken gennem oprettelse af et fælles agentur til fremme af innovation og optimering af netværket af eksisterende agenturer	Milepæl	Ikrafttrædelsen af regeringens beslutning om oprettelse af innovationsagenturet og overførsel af innovationsfremmende funktioner fra andre agenturer
128	E.1.2 Effektiv gennemførelse af innovationspolitikken, øget efterspørgsel efter innovation, udviklet økosystem for nystartede virksomheder og udvikling af grøn innovation — E.1.2.1. Effektiv gennemførelse af innovationspolitikken gennem oprettelse af et fælles agentur til fremme af innovation og optimering af netværket af eksisterende agenturer	Milepæl	Ikrafttræden af den reviderede lovgivning om innovative aktiviteter
132	E.1.3. Fælles missioner for videnskab og innovation inden for intelligent specialisering — E.1.3.1. Fastlæggelse af prioriteter for intelligent specialisering	Milepæl	Ikrafttræden af det reviderede koncept for intelligent specialisering
142	F.1.2. Et mere retfærdigt og vækstfremmende skattesystem. — F.1.2.1. Afskaffelse af skattefritagelser og særlige skatteordninger, der er ineffektive, ikke længere afspejler statslige prioriteter eller ikke er i overensstemmelse med den grønne pagt	Milepæl	Forelæggelse af de forslag, der er fremsat på grundlag af en tilbundsgående analyse med henblik på tilbagetrækning af skattefritagelser og særlige skatteordninger, til parlamentet
144	F. 1.2. Et mere retfærdigt og vækstfremmende skattesystem — F.1.2.2. Delforanstaltning 2: Yderligere udvidelse af skattegrundlaget til kilder, der ikke hæmmer den økonomiske vækst	Milepæl	Fremsættelse af forslagene om at udvide miljøafgifterne og beskatningen af andre kilder, der er mindre skadelige for den økonomiske vækst, på grundlag af en tilbundsgående analyse til parlamentet
146	F.1.2. Et mere retfærdigt og vækstfremmende skattesystem — F.1.2.3. En vurdering af effektiviteten af skatte- og socialsikringsbidragene med hensyn til at forebygge fattigdom og mindske indkomstulighed	Milepæl	Fremlæggelse af undersøgelsen om effektiviteten af personlig indkomstbeskatning og socialsikringsbidrag med hensyn til at mindske fattigdom og indkomstulighed
152	F.1.3. Langsigtet bæredygtighed og gennemsigtighed i det nationale budget — F.1.3.4. Fremme af offentlig-private partnerskaber	Milepæl	Ikrafttræden af ændringerne af reglerne om forberedelse og gennemførelse af offentlig-private partnerskaber
155	F.1.4. Forbedring af overholdelsen af skattereglerne — F.1.4.1. Større gennemsigtighed i handelen med brugte køretøjer	Milepæl	Det statslige skatteinspektorat og toldvæsenet indhenter data om køretøjsejere fra køretøjsejerens regnskabssystem
168	F.1.6. Intelligent skatteforvaltning for hurtigere at mindske momsgabet — F.1.6.3. Robotisation of business processes at the State Tax Inspectorate	Milepæl	Afslutning af automatisering af to forretningsprocesser udført af det statslige skatteinspektorat
179	F.1.9. Registersystem for revision og kontrol	Milepæl	Datalagringssystem til revision og kontrol: oplysninger til overvågning af gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten
182	G.1.1. Garanteret mindsteindkomstsikring — G.1.1.2. Yderligere foranstaltninger til at øge de sociale ydelsers tilstrækkelighed og bæredygtighed	Milepæl	Ikrafttræden af lovgivning om indførelse af en supplerende ydelse til handicappede og ældre enlige
185	G.1.1. Garanteret mindsteindkomstsikring — G.1.1.3. Akkreditering af social omsorg	Milepæl	Ikrafttræden af lovgivningen om krav til ydelse af godkendt social omsorg
186	G.1.2. Kundeorienteret beskæftigelsesstøtte — G.1.2.1. Optimering og forbedring af arbejdsformidlingernes operationelle processer, der sikrer systematisk kundeorientering	Milepæl	Ikrafttræden af lovgivningen om arbejdsformidlingens operationelle processer
188	G.1.2. Kundeorienteret beskæftigelsesstøtte — G.1.2.2. Øge omfanget og mangfoldigheden af beskæftigelsesstøtteforanstaltninger, bidrage til målene for den digitale og grønne omstilling og fremme den cirkulære økonomi	Milepæl	Ikrafttræden af lovgivningen om beskæftigelsesstøtteordningen til gennemførelse af pilotforanstaltninger (Fremme af iværksætteri og støtte til læring, der giver kvalifikationer og kompetencer med høj merværdi, med fokus på digital og grøn omstilling)
		Afdragsbeløb	EUR 649 543 707

1.2.Anden rate (ikketilbagebetalingspligtig støtte):

Løbenummer	Relateret foranstaltning (Reform eller investering)	Milepæl/mål	Navn
1	A.1.1. Forbedring af kvaliteten af og adgangen til tjenester og fremme af innovation A.1.1.1. Lovgivningsmæssige rammer for tilrettelæggelse, forvaltning og levering af ambulancetjenester	Milepæl	Ikrafttræden af den ændrede lov om sundhedsinstitutioner og loven om sundhedssystemet i Republikken Litauen og den dertil knyttede lovgivning
2	A.1.1. Forbedring af kvaliteten af og adgangen til tjenester og fremme af innovation A.1.1.2. Udvikling af et digitalt sundhedssystem, der letter sekundær anvendelse af sundhedsdata	Milepæl	Ikrafttræden af lovgivningen om sekundær anvendelse af sundhedsdata
3	A.1.1. Forbedring af kvaliteten af og adgangen til tjenester og fremme af innovation A.1.1.3. Handlingsplan for udvikling af familiemedicin 2016-2025	Milepæl	Vedtagelse af den ajourførte handlingsplan for udvikling af familiemedicin for 2016-2025
27	B.1.1 Mere bæredygtig elproduktion produceret i landet — B.1.1.3 Installation af anden infrastruktur til oplagring af elektricitet	Målet	Installeret kapacitet for nye ellagringsanlæg (MW)
50	B.1.3 Fremskyndelse af renovering af bygninger og et bæredygtigt bymiljø — B.1.3.2. Værktøjer til at lette koordineringen af renovering af bygninger og teknisk bistand	Milepæl	Kompetencecentret for renovering af bygninger er oprettet og operationelt
57	B.1.4 Forøgelse af drivhusgasabsorptionskapaciteten	Milepæl	Lovgivning, der regulerer genopretning af vådområder (tørvemoser) og yderligere beskyttelse og bæredygtig anvendelse heraf, trådte i kraft
60a) a	C.1.1a Omstilling af forvaltning af offentlig informationsteknologi — Udvikling af statens cybersikkerhed	Milepæl	Vedtagelse af programmet for udvikling af cybersikkerhed.
64	C.1.2 Sikring af effektiviteten af dataforvaltning og åbne data	Milepæl	Ikrafttræden af lovgivning om effektiv databehandling.
68	C.1.3 Kundeorienterede tjenesteydelser	Milepæl	Ikrafttræden af den ændrede forordning om information til handicappede
69	C.1.3 Kundeorienterede tjenesteydelser	Milepæl	Offentliggørelse af udbud vedrørende innovative løsninger og værktøjer til at sikre bedre kommunikationsmuligheder for personer med handicap
76	C.1.4 Forforudsætninger for innovative teknologiske løsninger i erhvervslivet og dagligdagen — C.1.4.2. Digitalisering af og adgang til kulturelle ressourcer	Målet	Underskrevne kontrakter med ejerne af de digitale og digitaliserede kulturelle ressourcer om åbning af ressourcerne og gjort tilgængelige for brugerne
80	C.1.4 Forforudsætninger for innovative teknologiske løsninger i erhvervslivet og dagligdagen — C.1.4.4. Finansielle instrumenter til virksomhedsetablering og digital innovation	Milepæl	Offentliggørelse af udbud og godkendelse af finansieringsvilkårene for udvikling og udbredelse af innovative teknologiske løsninger i erhvervslivet
92	D.1.1. Moderne almen uddannelse — baggrund for grundlæggende kompetencer D.1.1.1: Forbedring af uddannelsernes kvalitet	Milepæl	Ikrafttræden af de reviderede programmer for førskoleundervisning, grundskoleuddannelse, sekundæruddannelse på første trin og sekundærtrinnet (læseplaner)
99	D.1.1. Moderne almen uddannelse — baggrund for grundlæggende kompetencer D.1.1.4: Styrkelse af det pædagogiske personales kompetencer	Milepæl	Ikrafttræden af lovgivning om krav til udarbejdelse og gennemførelse af nationale kvalifikationsprogrammer for pædagogisk personale.
106	D.1.1. Moderne almen uddannelse — baggrund for grundlæggende kompetencer D.1.1.7: Forbedring af førskoleundervisning og børnepasning	Milepæl	Ikrafttræden af lovgivningen om kriterier (retningslinjer) for læseplaner for førskoleundervisning
107	D.1.2. Adgang til udvikling af kompetencer og anerkendelse af voksnes kvalifikationer	Milepæl	Ikrafttræden af loven om voksenuddannelse, der indfører en koordineret model for livslang læring og fastsætter principperne for, hvordan den fungerer
115	D.1.4. Kompetencer med henblik på den grønne og den digitale omstilling erhvervet inden for erhvervsuddannelse D.1.4.2: Vurdering af kompetencer	Milepæl	Ikrafttræden af ændringen af loven om erhvervsuddannelse om ekspertisecentre inden for erhvervsuddannelse
129	E.1.2. Effektiv gennemførelse af innovationspolitik, øget efterspørgsel efter innovation, udviklet økosystem for nystartede virksomheder og udvikling af grøn innovation — E.1.2.1. Effektiv gennemførelse af innovationspolitikken gennem oprettelse af et fælles agentur til fremme af innovation og optimering af netværket af eksisterende agenturer	Milepæl	Ikrafttræden af de nye rammer for incitamenter for virksomheder til at investere i forskning og udvikling
151	F.1.3. Langsigtet bæredygtighed og gennemsigtighed i det nationale budget — F.1.3.3. Forbedring af strukturen i de kommunale indtægter	Milepæl	Ikrafttræden af ændringen af loven om metode til fastsættelse af kommunale budgetindtægter og offentliggørelse af resultaterne af den systematiske sammenligning af kommunale skatteindikatorer og vurderingen af den kommunale kapacitet til at øge indtægterne
156	F.1.4. Forbedring af overholdelsen af skattereglerne — F.1.4.2. Retfærdig beskatning af økonomiske onlineaktiviteter	Milepæl	Ikrafttræden af det retlige krav om, at operatører af onlineplatforme skal indsamle og indberette data om transaktioner, der er gennemført på onlineplatforme, til skattemyndighederne
158	F.1.4. Forbedring af overholdelsen af skattereglerne — F.1.4.3. Begrænsning af brugen af kontanter	Milepæl	Ikrafttræden af lovgivning, der begrænser kontantbetalinger i risikobetonede økonomiske sektorer og/eller individuelle typer transaktioner
180	G.1.1. Garanteret mindsteindkomstsikring — G.1.1.1. Undersøgelse af mindsteindkomstordningen og relaterede ændringer af lovgivningen	Milepæl	Færdiggørelse af en undersøgelse af mindsteindkomstordningens tilstrækkelighed
184	G.1.1. Garanteret mindsteindkomstsikring — G.1.1.2. Yderligere foranstaltninger til at øge de sociale ydelsers tilstrækkelighed og bæredygtighed	Milepæl	Ikrafttræden af lovgivningen om ændringer af pensionsindekseringsmekanismen
201	H.1.3. Forøgelse af produktionskapaciteten fra vedvarende energikilder H.1.3.1. Forbedring af investeringsklimaet for VE-udviklere og udarbejdelse af litauiske energisystemmodelleringsundersøgelser	Milepæl	Ikrafttræden af lovgivning til forbedring af investeringsklimaet for VE-udviklere
		Afdragsbeløb	221 EUR 820 028

1.3.Tredje rate (ikketilbagebetalingspligtig støtte):

Løbenummer	Relateret foranstaltning (Reform eller investering)	Milepæl/mål	Navn
4	A.1.1. Forbedring af kvaliteten af og adgangen til tjenester og fremme af innovation A.1.1.4. Etablering af en grundlæggende model for levering af offentlige sundhedstjenester	Milepæl	Ikrafttræden af en grundlæggende model for levering af offentlige sundhedstjenester, der skaber lige vilkår for at modtage nødvendige tjenester af høj kvalitet for målgrupper i samfundet, navnlig sårbare og socialt udstødte
5	A.1.1. Forbedring af kvaliteten af og adgangen til tjenester og fremme af innovation A.1.1.5. Forbedring af sundhedsprofessionelles arbejdsvilkår og faglige kvalifikationer	Milepæl	Ikrafttræden af lovgivning om forbedring af sundhedsprofessionelles arbejdsvilkår og faglige kvalifikationer
6	A.1.1. Forbedring af kvaliteten af og adgangen til tjenester og fremme af innovation A.1.1.6. Oprettelse af et netværk af personlige sundhedsinstitutioner baseret på modellen for regionalt samarbejde	Milepæl	Ikrafttræden af lovgivning om oprettelse og regulering af et netværk af personlige sundhedsinstitutioner baseret på modellen med ekspertisecentre og regionalt samarbejde
18	A.1.3. Systemisk forbedring af sundhedssystemets modstandsdygtighed over for arbejde i nødsituationer A.1.3.1. Handlingsplan for forbedring af samarbejdet mellem sundhedsinstitutioner og modernisering af infrastrukturen i nødsituationer	Milepæl	Ikrafttræden af en handlingsplan for forbedring af samarbejdet mellem sundhedsinstitutioner og modernisering af infrastrukturen i nødsituationer
48	B.1.3 Fremskyndelse af renovering af bygninger og et bæredygtigt bymiljø — B.1.3.1. Ajourføring og afprøvning i praksis af bygningsrenoveringspakker og -standarder og udarbejdelse af en metode til udvikling af bæredygtige byer	Milepæl	Ikrafttræden af følgende retsakter: planen for gennemførelse af den langsigtede bygningsrenoveringsstrategi ændring af bygningens tekniske forskrift "Udformning og certificering af bygningers energimæssige ydeevne", godkendt ved miljøministerens bekendtgørelse nr. D1-11 af 2016-754-11 retningslinjer for bæredygtig byudvikling godkendt ved miljøministerens bekendtgørelse d) Ændring af teknisk forskrift CTR 2.05.07: 2005 "Design of Wooden Structures", godkendt ved miljøministerens bekendtgørelse nr. D1-10 af 2005-79-02
58	B.1.5 Omstilling til en cirkulær økonomi	Milepæl	Ikrafttræden af handlingsplanen for omstillingen til den cirkulære økonomi
108	D 1.2. Adgang til udvikling af kompetencer og anerkendelse af voksnes kvalifikationer	Milepæl	Ibrugtagning af one-stop-shop-informationssystemet for livslang læring
121	E.1.1. Videregående uddannelse af høj kvalitet og stærke videregående uddannelsesinstitutioner — E.1.1.1. Forbedring af finansieringen af videregående uddannelser og optagelsessystemerne for studerende	Milepæl	Ikrafttræden af retsakter om oprettelse af et system af kontrakter med videregående uddannelsesinstitutioner
122	E.1.1. Videregående uddannelse af høj kvalitet og stærke videregående uddannelsesinstitutioner — E.1.1.1. Forbedring af finansieringen af videregående uddannelser og optagelsessystemerne for studerende — E.1.1.2. Forbedring af effektiviteten af netværket af videregående uddannelser ved at forbedre universiteternes og universiteternes opgaver	Milepæl	Ikrafttræden af den ændrede lov om forskning og studier, ændring af systemet for finansiering og optagelse på videregående uddannelser
143	F.1.2. Et mere retfærdigt og vækstfremmende skattesystem — F.1.2.1. Afskaffelse af skattefritagelser og særlige skatteordninger, der er ineffektive, ikke længere afspejler statslige prioriteter eller ikke er i overensstemmelse med den grønne pagt	Milepæl	Ikrafttræden af ændringer af skattelovgivningen, der afskaffer skattefritagelser og særlige skatteordninger
145	F. 1.2. Et mere retfærdigt og vækstfremmende skattesystem — F.1.2.2. Delforanstaltning 2: Yderligere udvidelse af skattegrundlaget til kilder, der ikke hæmmer den økonomiske vækst	Milepæl	Ikrafttræden af ændringer af lovgivningen om punktafgifter, miljøafgifter og ejendomsskatter
147	F.1.2. Et mere retfærdigt og vækstfremmende skattesystem — F.1.2.3. En vurdering af effektiviteten af skatte- og socialsikringsbidragene med hensyn til at forebygge fattigdom og mindske indkomstulighed	Milepæl	Ikrafttræden af ændringer af lovgivningen om personlig indkomstskat og bidrag til sociale sikringsordninger
153	F.1.3. Langsigtet bæredygtighed og gennemsigtighed i det nationale budget — F.1.3.4. Fremme af offentlig-private partnerskaber	Milepæl	Ikrafttræden af lovgivningspakken om bedre rammer for anvendelsen af strategiske og langsigtede offentlig-private partnerskaber
154	F.1.3. Langsigtet bæredygtighed og gennemsigtighed i det nationale budget — F.1.3.5. Konsolidering af de nationale udviklingsinstitutioner	Milepæl	Ikrafttræden af regeringsbeslutningen om afskaffelse af status som national udviklingsinstitution for tre institutioner og overladelse heraf til én institution
177	F.1.8. Et enstrenget system til betaling af bøder	Milepæl	Vedtagelse af ændringer af retsakter, der giver det statslige skatteinspektorat mulighed for at administrere størstedelen af bøder og økonomiske sanktioner
183	G.1.1. Garanteret mindsteindkomstsikring — G.1.1.2. Yderligere foranstaltninger til at øge de sociale ydelsers tilstrækkelighed og bæredygtighed	Milepæl	Ikrafttrædelse af ændringen af lov om arbejdsløshedsforsikring social sikring, der øger arbejdsløshedsunderstøttelsens dækning
		Afdragsbeløb	477 EUR 534 313

1.4.Fjerde rate (ikketilbagebetalingspligtig støtte):

Løbenummer	Relateret foranstaltning (Reform eller investering)	Milepæl/mål	Navn
15	A.1.2. Reform af langtidsplejetjenester A.1.2.1. Vedtagelse af modellen for langtidspleje	Milepæl	Ikrafttræden af lovgivning om gennemførelse af modellen for langtidspleje
67	C.1.2 Sikring af effektiviteten af dataforvaltning og åbne data	Målet	Idriftsættelse af dataudvekslingsværktøjet

79	C.1.4 Forforudsætninger for innovative teknologiske løsninger i erhvervslivet og dagligdagen — C.1.4.3. Produktion af digitalt undervisningsindhold og -ressourcer	Målet	Idriftsættelse af digitale læringsfaciliteter
81	C.1.4 Forforudsætninger for innovative teknologiske løsninger i erhvervslivet og dagligdagen — C.1.4.4. Finansielle instrumenter til virksomhedsetablering og digital innovation	Målet	Ikrafttræden af kontrakter om finansielle incitamenter til virksomhedsetablering og digital innovation
103	D.1.1. Moderne almen uddannelse — baggrund for grundlæggende kompetencer D.1.1.6: Omstilling af digital uddannelse	Målet	Antal lærere på videregående uddannelser, der har afsluttet kurset for at forbedre de digitale kompetencer
104	D.1.1. Moderne almen uddannelse — baggrund for grundlæggende kompetencer D.1.1.6: Omstilling af digital uddannelse	Målet	Antal lærere, der er kvalificeret som IT-lærer og opnået mastergrad i IT
124	E.1.1. Videregående uddannelse af høj kvalitet og stærke videregående uddannelsesinstitutioner — E.1.1.3. Styrkelse af de videregående uddannelsesinstitutioners internationale konkurrenceevne	Målet	Antal internationaliseringsprojekter afsluttet af videregående uddannelsesinstitutioner
139	F.1.1. Effektiv offentlig sektor — F.1.1.2 Etablering af et centraliseret uddannelsessystem med henblik på udvikling af kompetencer i den offentlige sektor	Milepæl	Strategiske retningslinjer og uddannelsesmoduler
148	F.1.3. Langsigtet bæredygtighed og gennemsigtighed i det nationale budget — F.1.3.1. Forbedring af budgetrammen	Milepæl	Ikrafttræden af den mellemfristede budgetmetode, metoden til beregning af basisomkostninger og ændringer af loven om budgetstruktur i forbindelse med revisionen af statsbudgettet.
149	F.1.3. Langsigtet bæredygtighed og gennemsigtighed i det nationale budget — F.1.3.1. Forbedring af budgetrammen	Milepæl	Ikrafttræden af regeringsbeslutningen om godkendelse af det første detaljerede mellemfristede budgetprojekt for perioden fra den 1. januar 2025 til den 31. december 2027
150	F.1.3. Langsigtet bæredygtighed og gennemsigtighed i det nationale budget — F.1.3.2. Udgiftsgennemgang	Milepæl	Afslutning af den samlede gennemgang af budgetudgifterne
157	F.1.4. Forbedring af overholdelsen af skattereglerne — F.1.4.2. Retfærdig beskatning af økonomiske onlineaktiviteter	Milepæl	Det statslige skatteinspektorat modtager detaljerede data om transaktioner, der er gennemført på onlineplatforme
159	F.1.4. Forbedring af overholdelsen af skattereglerne — F.1.4.4. Finansielle færdigheder hos fremtidige skatteydere	Målet	Antal elever i første til 12. klasse, som fik et elektronisk elevkort med betalingsfunktion.
160	F.1.4. Forbedring af overholdelsen af skattereglerne — F.1.4.4. Finansielle færdigheder hos fremtidige skatteydere	Målet	Antal skoler (primærskoler, gymnasier, gymnasier) med nyetablerede eller opgraderede ikke-kontante betalingsinfrastrukturer
169	F.1.6. Intelligent skatteforvaltning for hurtigere at mindske momsgabet — F.1.6.4. Digitalisering af banderoler	Milepæl	Afslutning af pilotprojektet om udskiftning af fysiske skattemærker til alkoholholdige drikkevarer med digitale løsninger
181	G.1.1. Garanteret mindsteindkomstsikring — G.1.1.1. Undersøgelse af mindsteindkomstordningen og relaterede ændringer af lovgivningen	Milepæl	Ikrafttræden af ændringer af de relevante love om mindsteindkomstbeskyttelse
		Afdragsbeløb	174 EUR 638 025

1.5.Femte rate (ikketilbagebetalingspligtig støtte):

Løbenummer	Relateret foranstaltning (Reform eller investering)	Milepæl/mål	Navn
10	A.1.1. Forbedring af kvaliteten af og adgangen til tjenester og fremme af innovation A.1.1.9. Oprettelse af en kompetenceplatform for sundhedsprofessionelle	Milepæl	Oprettelse af en kompetenceplatform for sundhedsprofessionelle
25	B.1.1 Mere bæredygtig elproduktion i landet — B.1.1.2 Støtte til opførelse af VE-anlæg på land (sol- og vindenergi) og individuelle lagerfaciliteter	Målet	Etablering af ny (individuel) lagringskapacitet for elektricitet fra vedvarende energikilder (MWh)
34	B.1.2 Flytning uden forurening af miljøet — B.1.2.2. Støtte til indkøb af nulemissionskøretøjer til offentlig transport	Milepæl	Ikrafttrædelsen af reformen af mobilitetssystemet mellem byer
40	B.1.2 Flytning uden forurening af miljøet — B.1.2.3. Installation af infrastruktur til opladning af køretøjer/påfyldning af alternative brændstoffer	Målet	Idriftsættelse af en tjeneste med private ladestandere
55	B.1.4 Forøgelse af drivhusgasabsorptionskapaciteten	Målet	Genoprettede vådområder med tørvemoser
62	C.1.1 Omstilling af forvaltning af offentlig informationsteknologi	Målet	Statens afdeling for informationsteknologitjenester leverer IT-tjenester til budgetinstitutioner, der er fastlagt i Republikken Litauens regerings resolution nr. 498 på konsolideret grundlag.
65	C.1.2 Sikring af effektiviteten af dataforvaltning og åbne data	Målet	Idriftsættelse af datastyringsmodellen
71	C.1.3 Kundeorienterede tjenesteydelser	Målet	Idriftsættelse af løsninger for digitale offentlige tjenester til personer med handicap
102	D.1.1. Moderne almen uddannelse — baggrund for grundlæggende kompetencer D.1.1.6: Omstilling af digital uddannelse	Målet	Antal lærere, der har afsluttet kurset for forbedrede digitale kompetencer
111	D.1.3. Erhvervsvejledningssystem for at skabe balance mellem udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet	Målet	Antal karrierespecialister, der leverer tjenesteydelser i skoler
125	E.1.1. Videregående uddannelse af høj kvalitet og stærke videregående uddannelsesinstitutioner — E.1.1.3. Styrkelse af de videregående uddannelsesinstitutioners internationale konkurrenceevne	Målet	Antal personer, der har modtaget støtte til integration af udenlandske studerende
135	E.1.3. Fælles missioner for videnskab og innovation inden for intelligent specialisering — E.1.3.3. Tilskynde videnskab og erhvervsliv til at deltage i EU's forsknings- og innovationsprogram Horisont Europa og andre internationale finansieringsprogrammer	Målet	Projekter og rådgivningstjenester for potentielle ansøgere fra Horisont Europa-programmet fra videregående uddannelsesinstitutioner og SMV'er, der finansieres
148a) a	F.1.3. Langsigtet bæredygtighed og gennemsigtighed i det nationale budget — F.1.3.1. Forbedring af budgetrammen	Milepæl	Idriftsættelse af det strategiske forvaltningsinformationssystems værktøj til automatisering af budgettering på mellemlang sigt
162	F.1.4. Forbedring af overholdelsen af skattereglerne — F.1.4.5. Større gennemsigtighed i byggesektoren	Milepæl	Idriftsættelse af digitale værktøjer for at muliggøre realtidsregistrering af personer, der arbejder i byggesektoren, og identifikation af dem, der arbejder ulovligt på byggepladser
172	F.1.6. Intelligent skatteforvaltning for hurtigere at mindske momsgabet — F.1.6.6. Forbedring af personalets kompetencer hos det statslige skatteinspektorat og det litauiske toldvæsen	Milepæl	Idriftsættelse af værktøjer til effektiv forvaltning af kompetencerne hos det statslige skatteinspektorat og toldpersonale samt toldkunder, der er nødvendige for en effektiv skatte- og toldforvaltning
175	F.1.7. Udvikling af et elektronisk dokumentøkosystem — F.1.7.1. Delforanstaltning 1. Skabelse af en løsning, der muliggør e-indtægter	Milepæl	Idriftsættelse af teknologiske løsninger for at muliggøre den praktiske anvendelse af e-indtægter i forretningsprocesser
197	H.1.2. Fremme indkøb af nulemissionskøretøjer til transport ad indre vandveje	Milepæl	Køb og levering af ikke-selvkørende pramme
198	H.1.2. Fremme indkøb af nulemissionskøretøjer til transport ad indre vandveje	Milepæl	Indkøb og levering af en elkran på 100 %
202	H.1.3. Forøgelse af produktionskapaciteten fra vedvarende energikilder H.1.3.2. Støtte til opførelse af VE-anlæg på land (sol- og vindenergi)	Målet	Etablering af ny elproduktionskapacitet fra vedvarende energikilder (MW)
		Afdragsbeløb	EUR 199 638 025

1.6.Sjette rate (ikketilbagebetalingspligtig støtte):

Løbenummer	Relateret foranstaltning (Reform eller investering)	Milepæl/mål	Navn
8	A.1.1. Forbedring af kvaliteten af og adgangen til tjenester og fremme af innovation A.1.1.8. Oprettelse af en repræsentativ indsamling af referencegenomdata inden for sundhedsprojektet "Genome Europe"	Målet	Antal sekventeringstest udført for hele det menneskelige genom
11	A.1.1. Forbedring af kvaliteten af og adgangen til tjenester og fremme af innovation A.1.1.10. Udvikling af kvalitetsvurderingsmodellen for sundhedspleje	Målet	Andel af sundhedsinstitutioner, der indgår i det litauiske nationale sundhedssystems skærmpanel baseret på et sæt resultatindikatorer
16	A.1.2. Reform af langtidsplejetjenester A.1.2.2. Forøgelse af menneskelige ressourcer og infrastrukturkapacitet til levering af langtidspleje	Målet	Andel af patienter med langtidspleje, der modtager ambulant langtidspleje (%)
22	B. 1.1 Mere bæredygtig elektricitet produceret i landet -B.1.1.1 Forberedende skridt til udvikling af offshorevindinfrastruktur	Milepæl	Udførelse og afslutning af det forberedende arbejde med henblik på udvikling af offshore-vindkraftanlæg og installation af infrastruktur
31	B.1.2. Bevægelse uden forurening af miljøet — B.1.2.1. Støtte til den offentlige sektors og erhvervslivets indkøb af renere køretøjer	Målet	Antal renere transportkøretøjer købt og registreret i Litauen
35	B.1.2 Flytning uden forurening af miljøet — B.1.2.2. Støtte til indkøb af nulemissionskøretøjer til offentlig transport	Målet	Levering af elektriske og brintdrevne offentlige transportmidler (busser)
38	B.1.2 Flytning uden forurening af miljøet — B.1.2.3. Installation af infrastruktur til opladning af køretøjer/påfyldning af alternative brændstoffer	Målet	Idriftsættelse af en tjeneste med offentligt tilgængelige ladestandere og meget højeffektladestationer til gods og busser
51	B.1.3 Fremskyndelse af renovering af bygninger og et bæredygtigt bymiljø — B.1.3.2. Værktøjer til at lette koordineringen af renovering af bygninger og teknisk bistand	Målet	Operationalisering og levering af tjenester til tre informationssystemer til udformning af bygningsrenovering, til administration af renoveringsprojekter og den litauiske bygningsdatabank
53	B.1.3 Fremskyndelse af renovering af bygninger og et bæredygtigt bymiljø — B.1.3.4. Støtte til hurtigere renovering af bygninger i overensstemmelse med de ajourførte standarder for bygningsrenovering	Målet	Areal af renoverede ejendomme med flere lejligheder
96	Moderne almen uddannelse — baggrund for grundlæggende kompetencer D.1.1.3: Millenniumskoleprogrammet	Målet	Antal skoler, der støttes for at forbedre kvaliteten af aktiviteterne
176	F.1.7. Udvikling af et elektronisk dokumentøkosystem — F.1.7.2. Delforanstaltning 2. Skabelse af en løsning, der muliggør internationale e-forsendelser	Milepæl	Idriftsættelse af teknologiske løsninger for at muliggøre den praktiske anvendelse af internationale e-forsendelser i forretningsprocesser
190	G.1.2. Kundeorienteret beskæftigelsesstøtte — G.1.2.2. Øge omfanget og mangfoldigheden af beskæftigelsesstøtteforanstaltninger, bidrage til målene for den digitale og grønne omstilling og fremme den cirkulære økonomi	Målet	Afslutning af pilotprojektet til støtte for uddannelse med henblik på erhvervelse af kvalifikationer og/eller kompetencer
		Afdragsbeløb	89 EUR 349 768

1.7.Syvende rate (ikketilbagebetalingspligtig støtte):

Løbenummer	Relateret foranstaltning (Reform eller investering)	Milepæl/mål	Navn
7	A.1.1. Forbedring af kvaliteten af og adgangen til tjenester og fremme af innovation A.1.1.7. Oprettelse af et center for avancerede terapier	Milepæl	Oprettelse af et center for avanceret terapi
9	A.1.1. Forbedring af kvaliteten af og adgangen til tjenester og fremme af innovation A.1.1.8. Oprettelse af en repræsentativ indsamling af referencegenomdata inden for sundhedsprojektet "Genome Europe"	Målet	Antal sekventeringstest udført for hele det menneskelige genom
12	A.1.1. Forbedring af kvaliteten af og adgangen til tjenester og fremme af innovation A.1.1.11. Digitalisering af sundhedssektoren	Målet	Andel af landets befolkning, der tilbydes sundhedsrelaterede elektroniske tjenester
13	A.1.1. Forbedring af kvaliteten af og adgangen til tjenester og fremme af innovation A.1.1.11. Digitalisering af sundhedssektoren	Målet	Andel af ambulante og indlagte personlige sundhedsinstitutioner, der anvender e-sundhedsprodukter
14	A.1.1. Forbedring af kvaliteten af og adgangen til tjenester og fremme af innovation A.1.1.9. Oprettelse af en kompetenceplatform for sundhedsprofessionelle	Målet	Andel af sundhedspersoner, hvis licens registreres og overvåges digitalt
17	A.1.2. Reform af langtidsplejetjenester A.1.2.2. Forøgelse af menneskelige ressourcer og infrastrukturkapacitet til levering af langtidspleje	Målet	Andel af patienter med langtidspleje, der modtager ambulant langtidspleje (%)
19	A.1.3. Systemisk forbedring af sundhedssystemets modstandsdygtighed over for arbejde i nødsituationer A.1.3.2. Modernisering af ekspertisecentre inden for klyngen af smitsomme sygdomme	Målet	Antal moderniserede sundhedsfaciliteter, der omfatter ekspertisecentre i klyngen af smitsomme sygdomme
20	A.1.3. Systemisk forbedring af sundhedssystemets modstandsdygtighed over for arbejde i nødsituationer A.1.3.3. Modernisering af beredskabsafdelinger og genoplivningsenheder på regionale hospitaler	Målet	Antal moderniserede sundhedsfaciliteter i akutte hospitaler, genoplivningsenheder og intensivafdelinger
30	B.1.2 Bevægelse uden forurening af miljøet	Milepæl	Ikrafttræden af lovgivning om indførelse af et elektronisk vejafgiftssystem baseret på principperne om, at "brugeren betaler" og "forureneren betaler"
41	B.1.2 Flytning uden forurening af miljøet — B.1.2.3. Installation af infrastruktur til opladning af køretøjer/påfyldning af alternative brændstoffer	Målet	Idriftsættelse af en tjeneste med private ladestandere
45	B.1.2 Flytning uden forurening af miljøet — B.1.2.4. Støtte til udvikling af sektoren for vedvarende brændstoffer (biomethan, andengenerationsflydende biobrændstoffer til transport og grøn brint)	Målet	Installeret samlet kapacitet i nye anlæg til produktion af biomethan, MW
52	B.1.3 Fremskyndelse af renovering af bygninger og et bæredygtigt bymiljø — B.1.3.3. Fremme af udbuddet af byggevarer og -tjenester, der fremskynder renoveringen af bygninger	Målet	Operationel produktionskapacitet for modulopbyggede strukturer af organiske materialer
72	C.1.3 Kundeorienterede tjenesteydelser	Målet	Tilfredsstillende brug af offentlige tjenester for personer med handicap
78	C.1.4 Forforudsætninger for innovative teknologiske løsninger i erhvervslivet og dagligdagen — C.1.4.2. Digitalisering af og adgang til kulturelle ressourcer	Målet	Digitale (elektroniske) ressourcer, der stilles til rådighed for personer med handicap
82	C.1.4 Forforudsætninger for innovative teknologiske løsninger i erhvervslivet og dagligdagen — C.1.4.5. IKT-ekspertisecenter	Målet	Idriftsættelse af ekspertisecentre
85	C.1.5 Trin mod 5G — C.1.5.1. 5G-køreplan	Målet	Idriftsættelse af 5G-tjenester i byområder og andre hovedveje og jernbanelinjer af national betydning, lufthavne og søhavne
123	E.1.1. Videregående uddannelse af høj kvalitet og stærke videregående uddannelsesinstitutioner — E.1.1.2. Forbedring af effektiviteten af netværket af videregående uddannelser ved at forbedre universiteternes og universiteternes opgaver	Målet	Projekter afsluttet med henblik på reorganisering af kollegier (fornyede tjenesterejser)
130	E.1.2. Effektiv gennemførelse af innovationspolitik, øget efterspørgsel efter innovation, udviklet økosystem for nystartede virksomheder og udvikling af grøn innovation — E.1.2.2. Øget efterspørgsel efter innovation i Litauen ved at udnytte potentialet i offentlige indkøb — E.1.2.4. Fremme af udviklingen af grøn innovation	Målet	Antal gennemførte innovative projekter
131	E.1.2. Effektiv gennemførelse af innovationspolitik, øget efterspørgsel efter innovation, udviklet økosystem for nystartede virksomheder og udvikling af grøn innovation — E.1.2.3. Fremme af udviklingen af opstartsøkosystemet	Målet	Antal nystartede virksomheder, der har modtaget investeringer
133	E.1.3. Fælles missioner for videnskab og innovation inden for intelligent specialisering — E.1.3.2. Støtte til gennemførelsen af missionsbaserede videnskabs- og innovationsprogrammer inden for intelligent specialisering	Målet	Antal eksisterende ekspertisecentre
141	F.1.1. Effektiv offentlig sektor — F.1.1.2 Etablering af et centraliseret uddannelsessystem for udviklingskompetencer i den offentlige sektor	Målet	Antal gennemførte kurser i digitale, finansielle, analytiske eller ledelsesmæssige færdigheder
163	F.1.4. Forbedring af overholdelsen af skattereglerne — F.1.4.5. Større gennemsigtighed i byggesektoren	Målet	Andelen af elektronisk identificerbare arbejdstagere på byggepladser i forhold til det samlede antal arbejdstagere
164	F.1.5. Værktøjer, der er til rådighed for virksomhederne til styring af insolvensrisici	Milepæl	Idriftsættelse af fire digitale værktøjer, der er udviklet til og bidrager til risikostyring i forbindelse med virksomheders insolvens
170	F.1.6. Intelligent skatteforvaltning for hurtigere at mindske momsgabet — F.1.6.5. Nye dataanalyseværktøjer og opgradering af toldmyndighedernes IT-systemer	Milepæl	Idriftsættelse af fem nye dataanalytiske metoder til behandling af data fra eksisterende og fem nye datakilder
171	F.1.6. Intelligent skatteforvaltning for hurtigere at mindske momsgabet — F.1.6.5. Nye dataanalyseværktøjer og opgradering af toldmyndighedernes IT-systemer	Målet	Grænseflader til informationssystemer hos eksterne myndigheder, der forvalter data, køretøjer og varer samt trafikstyringssystemer
173	F.1.6. Intelligent skatteforvaltning for hurtigere at mindske momsgabet — F.1.6.6. Forbedring af personalets kompetencer hos det statslige skatteinspektorat og det litauiske toldvæsen	Målet	Personer, der er uddannet hos det litauiske toldvæsen og det statslige skatteinspektorat
174	F.1.7. Udvikling af et elektronisk dokumentøkosystem	Milepæl	Ikrafttræden af en række retsakter om behandling af elektroniske afviklingsdokumenter og deres skatteoplysninger (kasseregistrering, e-kvitteringer, internationale elektroniske fragtbreve)
187	G.1.2. Kundeorienteret beskæftigelsesstøtte — G.1.2.1. Optimering og forbedring af arbejdsformidlingernes operationelle processer, der sikrer systematisk kundeorientering	Målet	Afslutning af den digitale omstilling af arbejdsformidlingen
199	H.1.2. Fremme indkøb af nulemissionskøretøjer til transport ad indre vandveje	Milepæl	Køb og levering af et elektrisk fartøj
		Afdragsbeløb	172 EUR 317 410

1.8.Ottende rate (ikketilbagebetalingspligtig støtte):

Løbenummer	Relateret foranstaltning (Reform eller investering)	Milepæl/mål	Navn
13a) a	A.1.1. Forbedring af kvaliteten af og adgangen til tjenester og fremme af innovation A.1.1.11. Digitalisering af sundhedssektoren	Milepæl	Handlingsplan for udvikling af det digitale sundhedssystem
26	B.1.1 Mere bæredygtig elproduktion i landet — B.1.1.2 Støtte til opførelse af VE-anlæg på land (sol- og vindenergi) og individuelle lagerfaciliteter	Målet	Etablering af ny (individuel) lagringskapacitet for elektricitet fra vedvarende energikilder (MWh)
32	B.1.2. Bevægelse uden forurening af miljøet — B.1.2.1. Støtte til den offentlige sektors og erhvervslivets indkøb af renere køretøjer	Målet	Antal renere transportkøretøjer købt og registreret i Litauen
33	B.1.2. Bevægelse uden forurening af miljøet — B.1.2.1. Støtte til den offentlige sektors og erhvervslivets indkøb af renere køretøjer	Målet	Antal producerede (samlede) elbusser og eftermonterede elbusser i Litauen
36	B.1.2 Flytning uden forurening af miljøet — B.1.2.2. Støtte til indkøb af nulemissionskøretøjer til offentlig transport	Målet	Levering af elektriske og brintdrevne offentlige transportmidler (busser)
39	B.1.2 Flytning uden forurening af miljøet — B.1.2.3. Installation af infrastruktur til opladning af køretøjer/påfyldning af alternative brændstoffer	Målet	Idriftsættelse af en tjeneste med offentligt tilgængelige ladestandere og meget højeffektladestationer til gods og busser
42	B.1.2 Flytning uden forurening af miljøet — B.1.2.3. Installation af infrastruktur til opladning af køretøjer/påfyldning af alternative brændstoffer	Målet	Idriftsættelse af offentlige komprimerede biogas- og brintstationer
46	B.1.2 Flytning uden forurening af miljøet — B.1.2.4. Support to develop RES fuels sector (biomethane gas, second generation liquid biofuels for transport, and green hydrogen)	Målet	Årlig yderligere produktion af flydende andengenerationsbiobrændstoffer
47	B.1.2 Flytning uden forurening af miljøet — B.1.2.4. Støtte til udvikling af sektoren for vedvarende brændstoffer (biomethan, andengenerationsflydende biobrændstoffer til transport og grøn brint)	Målet	Samlet mængde produceret "grøn brint"
54	B.1.3 Fremskyndelse af renovering af bygninger og et bæredygtigt bymiljø — B.1.3.4. Støtte til hurtigere renovering af bygninger i overensstemmelse med de ajourførte standarder for bygningsrenovering	Målet	Areal af renoverede ejendomme med flere lejligheder
56	B.1.4 Forøgelse af drivhusgasabsorptionskapaciteten	Målet	Genoprettede vådområder med tørvemoser
59	C.1.1 Omstilling af forvaltning af offentlig informationsteknologi	Milepæl	Alle systemer, der drives af statsbudgetinstitutionerne, migreres til ny hybrid statslig cloudinfrastruktur
60b	C.1.1a Omstilling af forvaltning af offentlig informationsteknologi — Udvikling af statens cybersikkerhed	Milepæl	Oprettelse af et nationalt cybersikkerhedsovervågningssystem.
60c	C.1.1a Omstilling af forvaltning af offentlig informationsteknologi — Udvikling af statens cybersikkerhed	Milepæl	Styrket kapacitet til efterforskning af cyberkriminalitet
61	C.1.1 Omstilling af forvaltning af offentlig informationsteknologi	Målet	Afslutning af uddannelse i cybersikkerhed.
63	C.1.1 Omstilling af forvaltning af offentlig informationsteknologi	Målet	Statens afdeling for informationsteknologitjenester leverer IT-tjenester til alle budgetinstitutioner, der er fastlagt i Republikken Litauens regerings resolution nr. 498 på konsolideret grundlag.
66	C.1.2 Sikring af effektiviteten af dataforvaltning og åbne data	Målet	Integration af informationsressourcer i datasøen
73	C.1.3 Kundeorienterede tjenesteydelser	Målet	Afsluttede projekter til digitalisering af tjenester og opgradering af de leverede tjenesters modenhed
74	C.1.4 Forforudsætninger for innovative teknologiske løsninger i erhvervslivet og dagligdagen — C.1.4.1. Udvikling af litauisksprogede teknologiske ressourcer	Milepæl	Levering af litauiske sprogressourcer til udvikling af kunstig intelligens og innovative teknologier
75	C.1.4 Forforudsætninger for innovative teknologiske løsninger i erhvervslivet og dagligdagen — C.1.4.1. Udvikling af litauisksprogede teknologiske ressourcer	Målet	Afsluttede projekter til skabelse af litauiske sprogressourcer, der er nødvendige for udviklingen af AI-løsninger
77	C.1.4 Forforudsætninger for innovative teknologiske løsninger i erhvervslivet og dagligdagen — C.1.4.2. Digitalisering af og adgang til kulturelle ressourcer	Målet	Afsluttede kontrakter om åbning og tilrådighedsstillelse for brugerne af digitale kulturelle ressourcer
88	C.1.5 Trin mod 5G — C.1.5.2. Videreudvikling af net med meget høj kapacitet	Målet	Kontakt med private og offentlige virksomheder med gigabithastighed, ikkestatslige og statslige organisationer og kommunale institutioner (socioøkonomiske drivkræfter)
90	C.1.5 Trin mod 5G — C.1.5.3. Innovation inden for mobilitet	Målet	Idriftsættelse af digitale løsninger til innovation inden for mobilitet
97	D.1.1. Moderne almen uddannelse — baggrund for grundlæggende kompetencer D.1.1.3: Millenniumskoleprogrammet	Målet	Antal skoler, der støttes for at forbedre kvaliteten af aktiviteterne
98	D.1.1. Moderne almen uddannelse — baggrund for grundlæggende kompetencer D.1.1.4: Styrkelse af det pædagogiske personales kompetencer	Målet	Antal pædagogiske medarbejdere, der har afsluttet kompetenceudviklingsprogrammer
100	D.1.1. Moderne almen uddannelse — baggrund for grundlæggende kompetencer D.1.1.5: Udvikling af STEAM-økosystemet	Målet	Antal opgraderede STEAM-centre
101	D.1.1. Moderne almen uddannelse — baggrund for grundlæggende kompetencer D.1.1.5: Udvikling af STEAM-økosystemet	Målet	Antal mobile laboratorier
109	D.1.2. Adgang til udvikling af kompetencer og anerkendelse af voksnes kvalifikationer	Målet	18-65-årige skal gennemføre kvalitetssikret uddannelse, hvoraf mindst 40 % er afsat til digitale færdigheder ved hjælp af en fælles ramme for livslang læring
113	D.1.4. Kompetencer med henblik på den grønne og den digitale omstilling erhvervet inden for erhvervsuddannelse D.1.4.1 National platform for fremskridt inden for erhvervsuddannelse	Målet	Nye/ajourførte erhvervsuddannelsesprogrammer, der er registreret med henblik på at stille dem til rådighed for uddannelsesudbydere
114	D.1.4. Kompetencer med henblik på den grønne og den digitale omstilling erhvervet inden for erhvervsuddannelse D.1.4.1 National platform for fremskridt inden for erhvervsuddannelse	Målet	Undervisere og/eller skibsførere, der er involveret i uddannelse af lærlinge og praktikanter
117	D.1.4. Kompetencer med henblik på den grønne og den digitale omstilling erhvervet inden for erhvervsuddannelse D.1.4.3: Lærlingeuddannelse og arbejdsbaseret læring	Målet	Afsluttede lærlingeuddannelser
118	D.1.4. Kompetencer med henblik på den grønne og den digitale omstilling erhvervet inden for erhvervsuddannelse D.1.4.4: Mobilitetsprogram	Målet	Studerende, der har deltaget i en national mobilitetsordning i sektorcentre for praktisk uddannelse og har modtaget et certifikat for forbedring af deres praktiske og digitale færdigheder (mindst 40 % af deltagerne skal forbedre deres digitale færdigheder)
119	D.1.4. Kompetencer med henblik på den grønne og den digitale omstilling erhvervet inden for erhvervsuddannelse D.1.4.5. Flere muligheder for at tilegne sig et erhverv for skoleelever	Målet	Elever, der er indskrevet på folke- og gymnasieskoler, har afsluttet de grundlæggende erhvervsuddannelsesmoduler
120	D.1.4. Kompetencer med henblik på den grønne og den digitale omstilling erhvervet inden for erhvervsuddannelse D.1.4.5. Flere muligheder for at tilegne sig et erhverv for skoleelever	Målet	Elever på sekundærtrinnet, der er indskrevet i eksperimentelle erhvervsuddannelsesprogrammer, har modtaget støtte
134	E.1.3. Fælles missioner for videnskab og innovation inden for intelligent specialisering — E.1.3.2. Støtte til gennemførelsen af missionsbaserede videnskabs- og innovationsprogrammer inden for intelligent specialisering	Målet	FoU-projekter afsluttet via tre missionsbaserede videnskabs- og innovationsprogrammer
136	E.1.3. Fælles missioner for videnskab og innovation inden for intelligent specialisering — E.1.3.3. Tilskynde videnskab og erhvervsliv til at deltage i EU's forsknings- og innovationsprogram Horisont Europa og andre internationale finansieringsprogrammer	Målet	Projekter og rådgivningstjenester for potentielle ansøgere fra Horisont Europa-programmet fra videregående uddannelsesinstitutioner og forskningsinstitutioner og SMV'er, der finansieres
137	E.1.3. Fælles missioner for videnskab og innovation inden for intelligent specialisering — E.1.3.3. Tilskynde videnskab og erhvervsliv til at deltage i EU's forsknings- og innovationsprogram Horisont Europa og andre internationale finansieringsprogrammer	Målet	Stillinger for videnskabelige medarbejdere og nationale kontaktpunkter oprettet
138	F.1.1. Effektiv offentlig sektor — F.1.1.1 Modernisering af systemet til forvaltning af menneskelige ressourcer i den offentlige sektor	Milepæl	Modernisering af systemet til forvaltning af menneskelige ressourcer i den offentlige sektor
161	F.1.4. Forbedring af overholdelsen af skattereglerne — F.1.4.4. Finansielle færdigheder hos fremtidige skatteydere	Milepæl	Levering af undervisningsværktøjer og metodologisk materiale til formel og/eller ikke-formel uddannelse med henblik på udvikling af skattefærdigheder for børn og unge til ministeriet for uddannelse, videnskab og sport og gennemførelse af en oplysningskampagne for at øge bevidstheden om skattesystemet og de tjenester, der leveres af det statslige skatteinspektorat
165	F.1.6. Intelligent skatteforvaltning for hurtigere at mindske momsgabet — F.1.6.1. Indførelse af nye dataanalyseværktøjer i det statslige skatteinspektorat	Milepæl	Iværksættelse af løsninger på analytiske udfordringer i skatteforvaltningen med henblik på at mindske momsgabet ved at anvende avancerede analyseteknikker og øge bevidstheden blandt skatteyderne
166	F.1.6. Intelligent skatteforvaltning for hurtigere at mindske momsgabet — F.1.6.1. Indførelse af nye dataanalyseværktøjer i det statslige skatteinspektorat	Målet	Risikokriterier, der er indbygget i skatteydernes risikoprofil
167	F.1.6. Intelligent skatteforvaltning for hurtigere at mindske momsgabet — F.1.6.2. Forbedring af datakvaliteten hos det statslige skatteinspektorat og andre institutioner	Milepæl	Idriftsættelse af statens skatteinspektorats integrerede metadatadatabase og indsendelse af metoder/anbefalinger til andre statslige finansielle institutioner
178	F.1.8. Et enstrenget system til betaling af bøder	Målet	Bøder og økonomiske sanktioner pålagt af 37 myndigheder administreres af en enkelt skattemyndighed — det statslige skatteinspektorat
189	G.1.2. Kundeorienteret beskæftigelsesstøtte — G.1.2.2. Øge omfanget og mangfoldigheden af beskæftigelsesstøtteforanstaltninger, bidrage til målene for den digitale og grønne omstilling og fremme den cirkulære økonomi	Målet	Afslutning af pilotprojektet til fremme af iværksætterånd
191	G.1.2. Kundeorienteret beskæftigelsesstøtte — G.1.2.2. Øge omfanget og mangfoldigheden af beskæftigelsesstøtteforanstaltninger, bidrage til målene for den digitale og grønne omstilling og fremme den cirkulære økonomi	Målet	Afslutning af pilotprojektet til støtte for uddannelse med henblik på erhvervelse af kvalifikationer og/eller kompetencer
195	H.1.1 Fremskyndelse af renovering af bygninger — H.1.1.1. Ajourføring og afprøvning i praksis af bygningsrenoveringspakker og -standarder	Målet	Areal af renoverede demonstrationsbygninger med henblik på i gennemsnit at reducere primærenergiforbruget med mindst 30 % som defineret i Kommissionens henstilling (EU) 2019/786 om renovering af bygninger
196	H.1.1 Fremskyndelse af renovering af bygninger H.1.1.2. Støtte til hurtigere renovering af bygninger (opskaleret)	Målet	Areal af renoverede ejendomme med flere lejligheder
200	H.1.3. Forøgelse af produktionskapaciteten fra vedvarende energikilder H.1.3.1. Forbedring af investeringsklimaet for VE-udviklere og udarbejdelse af litauiske energisystemmodelleringsundersøgelser	Milepæl	Modelleringsundersøgelse for det litauiske energisystem
203	H.1.3. Forøgelse af produktionskapaciteten fra vedvarende energikilder H.1.3.2. Støtte til opførelse af VE-anlæg på land (sol- og vindenergi)	Målet	Etablering af ny elproduktionskapacitet fra vedvarende energikilder (MW)
		Afdragsbeløb	EUR 312 724 188

2.Lån

De i artikel 3, stk. 2, omhandlede rater tilrettelægges på følgende måde:

2.1.Første tranche (lånestøtte):

Løbenummer	Relateret foranstaltning (Reform eller investering)	Milepæl/mål	Navn
58a) a	B.3.1 Udvikling af grønne finansielle produkter	Milepæl	Godkendelse af handlingsplanen for grøn finansiering
137a) a	E.3.1. Lån til virksomheder til udvikling af grønne teknologier med høj merværdi til industriel udvikling	Milepæl	Retningslinjer for udvikling af forsvars- og sikkerhedsindustrien 2023-2027
180a) a	F.3.1. Forbedring af centraliserede offentlige indkøb	Milepæl	Vedtagelse af en plan for centralisering af offentlige indkøb af sundhedsinstitutioner og -agenturer
192	G.3.1. Forbedring af kvaliteten af social- og arbejdsformidlinger — G.3.1.1. Øget integration af beskæftigelse, sociale tjenester og andre tjenester	Milepæl	Ændringer af lovgivningen om individualiserede tilbud fra arbejdsformidlingen og kommunerne til arbejdsløse og personer, der er registreret som personer, der er klar til arbejdsmarkedet, og som står over for udfordringer med hensyn til at tage arbejde
194	G.3.1. Forbedring af kvaliteten af social- og arbejdsformidlinger — G.3.1.2. Styrkelse af socialarbejderes kompetencer	Milepæl	Oprettelse af et center for forbedring af arbejdstagernes faglige kompetencer inden for sociale tjenesteydelser
		Afdragsbeløb	387 EUR 918 090

2.2.Anden tranche (lånestøtte):

Løbenummer	Relateret foranstaltning (Reform eller investering)	Milepæl/mål	Navn
58b	B.3.1 Udvikling af grønne finansielle produkter	Milepæl	Oprettelse og idriftsættelse af kompetencecentret for grøn finans og videncenter
180c	F.3.2. Den nationale erhvervsfremmende institutions kapitalisering og finansielle modstandsdygtighed	Målet	Kapitaloverførsel fra den litauiske regering til INVEGA
204	H.3.1. Investeringsstøtte til VE-anlæg (sol- og vindenergi på land)	Milepæl	Finansieringsaftalens ikrafttræden ( eller en ændring af en eksisterende fondsaftale)
205	H.3.1. Investeringsstøtte til VE-anlæg (sol- og vindenergi på land)	Milepæl	Offentliggørelse af indkaldelse af ansøgninger fra den nationale erhvervsfremmende institution
		Afdragsbeløb	EUR 310 334 472

2.3.Tredje tranche (lånestøtte):

Løbenummer	Relateret foranstaltning (Reform eller investering)	Milepæl/mål	Navn
137b	E.3.1. Lån til virksomheder til udvikling af grønne teknologier med høj merværdi til industriel udvikling	Milepæl	Finansieringsaftale (eller en ændring af en eksisterende fondsaftale)
137c	E.3.1. Lån til virksomheder til udvikling af grønne teknologier med høj merværdi til industriel udvikling	Milepæl	INVEGA's indkaldelse af ansøgninger
137d	E.3.1. Lån til virksomheder til udvikling af grønne teknologier med høj merværdi til industriel udvikling	Målet	Juridiske aftaler indgået med endelige støttemodtagere
180d	F.3.2. Den nationale erhvervsfremmende institutions kapitalisering og finansielle modstandsdygtighed	Milepæl	Investeringspolitik for INVEGA
206	H.3.1. Investeringsstøtte til VE-anlæg (sol- og vindenergi på land)	Målet	Juridiske aftaler indgået med endelige støttemodtagere
		Afdragsbeløb	EUR 387 918 089

2.4.Fjerde tranche (lånestøtte):