EUROPA-KOMMISSIONEN
            Bruxelles, den 5.11.2024
            COM(2024) 370 final
            2024/0286(BUD)
            
            Forslag til
            EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE
            om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere på baggrund af en ansøgning fra Belgien — EGF/2024/002 BE/Limburg maskiner og papir
            
               
            
          
         
            
               BEGRUNDELSE
            
            
               BAGGRUND FOR FORSLAGET
            
            
               1.De regler, der gælder for økonomisk støtte fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere (EGF), er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/691 af 28. april 2021 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere (EGF) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1309/2013.
            
            
               2.Den 19. juli 2024 indgav de belgiske myndigheder ansøgningen EGF/2024/002 BE/Limburg maskiner og papir om økonomisk EGF-støtte efter afskedigelser i de økonomiske sektorer, der er klassificeret under NACE rev. 2, hovedgruppe 17 (Fremstilling af papir og papirvarer) og hovedgruppe 28 (Fremstilling af maskiner og udstyr) i NUTS 2-regionen Provincie Limburg (BE22) i Belgien
            
            
               3.Efter en vurdering af denne ansøgning har Kommissionen i overensstemmelse med de gældende bestemmelser i forordning (EU) 2021/691 konkluderet, at betingelserne for tildeling af økonomisk EGF-støtte er opfyldt. 
            
            
               RESUMÉ AF ANSØGNINGEN
            
            
               
                  | 
                      
                        EGF-ansøgning
                      
                   | 
                  
                      
                        EGF/2024/002 BE/Limburg maskiner og papir
                      
                   | 
               
               
                  | 
                      
                        Medlemsstat
                      
                   | 
                  
                      
                        Belgien
                      
                   | 
               
               
                  | 
                      
                        Berørt(e) region(er) (på NUTS 2-niveau)
                      
                   | 
                  
                      
                        Provincie Limburg (BE22)
                      
                   | 
               
               
                  | 
                      
                        Dato for indgivelse af ansøgningen
                      
                   | 
                  
                      
                        19. juli 2024
                      
                   | 
               
               
                  | 
                      
                        Dato for kvittering for modtagelse af ansøgningen
                      
                   | 
                  
                      
                        19. juli 2024
                      
                   | 
               
               
                  | 
                      
                        Dato, hvor oversættelsen forelå
                      
                   | 
                  
                      
                        27. august 2024
                      
                   | 
               
               
                  | 
                      
                        Dato for anmodning om yderligere oplysninger
                      
                   | 
                  
                      
                        4. september 2024
                      
                   | 
               
               
                  | 
                      
                        Frist for indsendelse af yderligere oplysninger
                      
                   | 
                  
                      
                        25. september 2024
                      
                   | 
               
               
                  | 
                      
                        Frist for afslutningen af vurderingen
                      
                   | 
                  
                      
                        5. december 2024
                      
                   | 
               
               
                  | 
                      
                        Interventionskriterium
                      
                   | 
                  
                      
                        Artikel 4, stk. 2, litra c), i forordning (EU) 2021/691
                      
                   | 
               
               
                  
                      
                     
                        Antal berørte virksomheder
                      
                   | 
                  
                      
                        2
                      
                   | 
               
               
                  | 
                      
                        Økonomisk(e) aktivitetssektor(er)
                      
                     
                        (NACE (rev. 2) hovedgruppe)
                      
                   | 
                  
                      
                        Hovedgruppe 17 (Fremstilling af papir og papirvarer) og
                      
                     
                        hovedgruppe 28 (Fremstilling af maskiner og udstyr)
                      
                   | 
               
               
                  | 
                      
                        Referenceperiode (fire måneder):
                      
                   | 
                  
                      
                        31. december 2023 – 30. april 2024
                      
                   | 
               
               
                  | 
                      
                        Antal afskedigelser i referenceperioden (a)
                      
                   | 
                  
                      
                        681
                      
                   | 
               
               
                  | 
                      
                        Antal afskedigelser før og efter referenceperioden (b)
                      
                   | 
                  
                      
                        0
                      
                   | 
               
               
                  | 
                      
                        Samlet antal afskedigelser (a + b)
                      
                   | 
                  
                      
                        681
                      
                   | 
               
               
                  | 
                      
                        Samlet antal berettigede støttemodtagere
                      
                   | 
                  
                      
                        681
                      
                   | 
               
               
                  | 
                      
                        Samlet antal personer, der er tiltænkt støtte
                      
                   | 
                  
                      
                        632
                      
                   | 
               
               
                  | 
                      
                        Budget til de individualiserede tilbud (EUR)
                      
                   | 
                  
                      
                        1 126 559
                      
                   | 
               
               
                  | 
                      
                        Budget til gennemførelse af EGF (EUR)
                      
                   | 
                  
                      
                        0 047 000
                      
                   | 
               
               
                  | 
                      
                        Samlet budget (EUR)
                      
                   | 
                  
                      
                        1 173 559
                      
                   | 
               
               
                  | 
                      
                        EGF-støtte (60 %) (EUR)
                      
                   | 
                  
                      
                        704 135
                      
                   | 
               
            
            
               VURDERING AF ANSØGNINGEN
            
            
               Sagsforløb
            
            
               4.De belgiske myndigheder indgav ansøgning EGF/2024/002 BE/Limburg maskiner og papir den 19. juli 2024, dvs. inden for en periode på 12 uger fra den dato, hvor interventionskriterierne, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra c), i forordning (EU) 2021/691, var opfyldt. Kommissionen bekræftede samme dato modtagelsen af ansøgningen. Kommissionen var i besiddelse af oversættelsen af ansøgningen den 27. august 2024 og anmodede de belgiske myndigheder om yderligere oplysninger den 4. september 2024. Disse yderligere oplysninger blev indsendt inden for 15 arbejdsdage efter anmodningen. Fristen på 50 arbejdsdage efter modtagelsen af den fuldstændige ansøgning, inden for hvilken Kommissionen skal afslutte sin vurdering af, om ansøgningen opfylder betingelserne for at få økonomisk støtte, udløber den 5. december 2024. 
            
            
               Ansøgningens støtteberettigelse
            
            
               Berørte virksomheder og støttemodtagere
            
            
               5.Ansøgningen vedrører 681 afskedigede arbejdstagere, hvis aktivitet er ophørt i de økonomiske sektorer, der er klassificeret under NACE rev. 2, hovedgruppe 17 (Fremstilling af papir og papirvarer) og 28 (Fremstilling af maskiner og udstyr). Afskedigelserne er lokaliseret i NUTS 2-regionen Provincie Limburg (BE22).
            
            
               
                  | 
                      
                        Virksomheder og antal afskedigelser i referenceperioden
                      
                   | 
               
               
                  | 
                      
                        Sappi Lanaken NV (papir)
                      
                   | 
                  
                      
                        567
                      
                   | 
               
               
                  | 
                      
                        Purmo Group Belgium NV (maskiner) 
                      
                   | 
                  
                      
                        114
                      
                   | 
               
               
                  
                      
                     
                         
                        Virksomheder i alt: 2
                      
                   | 
                  
                      
                        Afskedigelser i alt: 
                      
                   | 
                  
                      
                        681
                      
                   | 
               
               
                  | 
                      
                        Antal selvstændige, hvis aktivitet er ophørt, i alt: 
                      
                   | 
                  
                      
                        0
                      
                   | 
               
               
                  | 
                      
                        Antal støtteberettigede arbejdstagere og selvstændige i alt: 
                      
                   | 
                  
                      
                        681
                      
                   | 
               
            
            
               Interventionskriterier
            
            
               6.De belgiske myndigheder indgav ansøgningen i medfør af interventionskriteriet i artikel 4, stk. 2, litra c), i forordning (EU) 2021/691 som forudsætter aktivitetsophør for mindst 200 afskedigede arbejdstagere i løbet af en referenceperiode på fire måneder i virksomheder, der alle er aktive inden for samme eller forskellige økonomiske sektorer, som defineret på NACE rev. 2-niveau, og som befinder sig i samme region på NUTS 2-niveau i en medlemsstat.  
            
            
               7.Referenceperioden på fire måneder for ansøgningen løber fra den 31. december 2023 til den 30. april 2024.
            
            
               8.Der var 681 afskedigede arbejdstagere i NUTS 2-regionen Provincie Limburg (BE22) i de økonomiske sektorer, der er klassificeret under NACE rev. 2, hovedgruppe 17 (Fremstilling af papir og papirvarer) og 28 (Fremstilling af maskiner og udstyr).
            
            
               Beregning af afskedigelser og aktivitetsophør
            
          
         
            
               9.I henhold til artikel 6, første afsnit, litra a), sammenholdt med artikel 5, første afsnit, litra c), i forordning (EU) 2021/691, er de afskedigede arbejdstageres aktivitetsophør i referenceperioden blevet beregnet fra den dato, hvor ansættelseskontrakten faktisk opsiges eller udløber.
            
            
               Berettigede støttemodtagere
            
            
               10.Det samlede antal berettigede støttemodtagere er 681.
            
            
               Beskrivelse af de begivenheder, der førte til afskedigelser og aktivitetsophør
            
            
               11.De begivenheder, der har givet anledning til afskedigelser i papirsektoren, er den faldende efterspørgsel efter grafiske produkter som følge af den øgede digitalisering og den deraf følgende stigende overkapacitet i den europæiske industri for træfrit coated papir.
            
            
               12.I 2009 angav den europæiske papirindustri, at den havde en kapacitet på 9,3 mio. ton træfrit coated papir. På 15 år er kapaciteten for den europæiske industri for træfrit coated papir faldet med 50 % til 4,6 mio. ton i 2023. I 2023 udnyttede industrien ikke den maksimale kapacitet og producerede kun 2,7 mio. ton. Produktionen af træfrit coated papir i Sappi Group har fulgt samme nedadgående tendens som den europæiske industri for træfrit coated papir.
            
            
               13.Sappis anlæg i Lanaken befinder sig i en ugunstig situation i forhold til Sappis andre anlæg. Lanaken er specialiseret inden for produktion af træfrit coated papir, og derfor er store investeringer påkrævet ved overgang til produktion af andre papirprodukter, der i højere grad efterspørges. Der er desuden andre af Sappis anlæg, der kan overtage Lanaken-produktionen, men ikke omvendt. Under hensyntagen til disse overvejelser besluttede Sappi Group at indstille produktionen i Lanaken og lukke anlægget, da der ikke kunne findes en egnet køber på grund af en strukturel overkapacitet inden for industrien.
            
            
               14.De begivenheder, der har givet anledning til afskedigelserne i maskinsektoren, er Purmos beslutning om at indstille produktionen af 50 mm panelradiatorer i anlægget i Zonhoven og lukke den pågældende produktionslinje. Dette resulterede i 114 afskedigelser.
            
            
               15.Årsagen til at indstille produktionen er det kraftige fald i efterspørgslen efter panelradiatorer i Unionen. Efterspørgslen efter alternative varmesystemer, såsom varmepumper og lavtemperatursystemer, er i hurtig vækst, i særdeleshed på grund af Den Europæiske Unions engagement i emissionsmål og den klare hensigt om at dekarbonisere bygninger og industrien i Unionen.
            
            
               16.Den uventede situation med hensyn til adgangen til og priserne for gas, som følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine, begyndte at ændre forbrugernes købsvaner til fordel for alternative opvarmningsløsninger, til dels på grund af bestræbelserne på at mindske afhængigheden af russiske gasforsyninger, og EU-lovgivningen til gavn for lavtemperaturvarmesystemer, som er til skade for panelradiatorer. I et sådant scenarie er det usandsynligt, at efterspørgslen kan genoprettes, da markedet for panelradiatorer i stigende grad vil være begrænset til udskiftning af enheder, der er i brug.
            
            
               17.Purmo Groups produktionsmængde har været støt faldende i perioden 2018-2023 fra 820 000 enheder i 2018 til 320 000 enheder i 2023 (-60 %). Hvis man sammenligner produktionsomkostningerne for Purmo Groups forskellige fabrikker i Europa, befinder anlægget i Zonhoven sig i en ugunstig situation, da dets omkostninger er mellem 17 % og 35 % højere.
            
            
               Afskedigelsernes forventede virkning på økonomien på lokalt, regionalt og nationalt plan og på beskæftigelsen
            
            
               18.De afskedigede arbejdstagere befinder sig primært i Lanaken (83 %) og Zonhoven (27 %), så provinsen Limburg i Flandern er det område, der er berørt af afskedigelserne.
            
            
               19.Arbejdsmarkedet i Lanaken og i Zonhoven er dårligere stillet end i Limburg i sin helhed eller i Flandern. Forholdet mellem den erhvervsaktive befolkning og de ledige job er 49 % i Lanaken og 55 % i Zonhoven, dvs. mellem 19 og 13 procentpoint lavere end i Limburg (68 %) og mellem 24 og 18 procentpoint lavere end i Flandern (73 %). Forholdet mellem jobsøgende og ledige stillinger i Lanaken og dets omkringliggende område (Maasland) er desuden 4,5 (ca. det dobbelte af andelen i Flandern). De områder, der er berørt af afskedigelserne, er mindre velstående end den region, hvor de er beliggende.
            
            
               20.Desuden har en omstruktureringshændelse i Nederlandene også indvirkning på arbejdsmarkedet i Maasland. Den nederlandske bilproducent VDL rapporterede om et tab på ca. 2 000 arbejdspladser pr. 1. marts 2024 på produktionsanlægget i Born, hvoraf 700 var grænsearbejdere med bopæl i Maasland.
            
            
               21.Med hensyn til beskæftigelsesmuligheder faldt antallet af ledige industrielle arbejdspladser i Limburg med 15 % i 2023 i forhold til det foregående år. Størstedelen af de ledige stillinger var desuden ikke i Maasland eller Zonhoven, men derimod i Hasselt-Genk.
            
            
               22.I 2023 var arbejdsløsheden i Flandern 3,3 %. Arbejdsløsheden var imidlertid 5,7 % for arbejdstagere med et lavt uddannelsesniveau og 7,1 % for arbejdstagere med migrantbaggrund. Ældre arbejdstagere står også over for flere hindringer for beskæftigelse. I 2023 var den gennemsnitlige regionale beskæftigelsesfrekvens 76,8 %, mens den var 60,8 % for personer på 55 år og derover.
            
            
               23.I betragtning af de afskedigede arbejdstageres profil, hvoraf en tredjedel er 55 år eller derover, og 30 % er kortuddannet, samt den faldende tendens i ledige stillinger og den geografiske fordeling heraf, vil arbejdstagerne have behov for yderligere skræddersyet støtte for at hjælpe dem med at klare overgangen til beskæftigelse.
            
            
               Anvendelse af EU's kvalitetsramme for foregribelse af forandringer og omstruktureringer
            
            
               24.De belgiske myndigheder har beskrevet, hvordan der er taget hensyn til henstillingerne i EU's kvalitetsramme for foregribelse af forandringer og omstruktureringer.
            
          
         
            
               25.De virksomheder, som gennemfører afskedigelser, har overholdt den belgiske lov om kollektive afskedigelser, som fastsætter en obligatorisk procedure for information og høring af arbejdstagernes repræsentanter. Denne procedure gør det muligt at undersøge alle muligheder for at undgå afskedigelser eller reducere antallet af afskedigelser. Den har også til formål at afbøde konsekvenserne af tab af arbejdspladser gennem supplerende sociale foranstaltninger såsom støtte til omplacering eller omskoling af afskedigede arbejdstagere.
            
            
               26.De belgiske myndigheder har meddelt, at den nationale arbejdsmarkedslovgivning om aktiv styring af omstruktureringer kræver, at virksomheder, der er under omstrukturering, opretter en beskæftigelsesenhed, hvis formål er at stille 30 timers genplaceringstjenester til rådighed for arbejdstagere, der er blevet afskediget i forbindelse med kollektive afskedigelser, inden for en periode på tre måneder (60 timer i seks måneder for arbejdstagere på 45 år og derover).
            
            
               27.Med hensyn til de aktiviteter, der er iværksat for at hjælpe de afskedigede arbejdstagere, har de belgiske myndigheder meddelt, at de første informationsmøder for arbejdstagerne begyndte den 26. december 2023, og at beskæftigelsesenhederne fulgte umiddelbart efter afskedigelserne. Den 13. marts 2024 arrangerede den offentlige arbejdsformidling i Flandern (VDAB) en jobmesse i Lanaken for tidligere arbejdstagere i Sappi og Purmo med deltagelse af ca. 20 virksomheder. I forlængelse af invitationen tilbød VDAB rådgivning om, hvordan man kunne forberede sig på besøget for at få mest muligt ud af det, og hvordan man kunne henvende sig til virksomheder på messen. 
            
            
               Komplementaritet med de foranstaltninger, der finansieres af nationale midler eller EU-midler
            
            
               28.De belgiske myndigheder har bekræftet, at de nedenfor beskrevne foranstaltninger, der modtager økonomisk EGF-støtte, ikke samtidig modtager økonomisk støtte fra andre af Unionens finansielle instrumenter.
            
            
               29.Den samordnede pakke af individualiserede tilbud supplerer foranstaltninger, der finansieres af andre nationale fonde eller EU-midler.
            
            
               Fremgangsmåder ved høringen af de personer, der er tiltænkt støtte eller disses repræsentanter eller arbejdsmarkedets parter samt lokale og regionale myndigheder
            
            
               30.De belgiske myndigheder har tilkendegivet, at den samordnede pakke af individualiserede tilbud er blevet udformet i samråd med arbejdsmarkedets parter, jf. artikel 7, stk. 4, i forordning (EU) 2021/691. Fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer deltager i VDAB's aktiviteter på alle niveauer. Foruden at være en del af VDAB's bestyrelse arbejder arbejdsmarkedets parter sammen med andre aktører på regionalt plan (Flandern), provinsplan og lokalt plan tæt sammen med VDAB på operationelt plan.
            
            
               Personer, der er tiltænkt støtte og foreslåede foranstaltninger
            
            
               Personer, der er tiltænkt støtte
            
            
               31.Det anslåede antal afskedigede arbejdstagere, der forventes at deltage i foranstaltningerne, er 632. I henhold til artikel 8, stk. 7, litra f), i forordning (EU) 2021/691 er fordelingen af disse arbejdstagere efter køn, aldersgruppe og uddannelsesniveau som følger:
            
            
               
                  | 
                      
                        Kategori
                      
                   | 
                  
                      
                        Antal tiltænkte 
                            støttemodtagere
                      
                   | 
               
               
                  | 
                      
                        Køn:
                      
                   | 
                  
                      
                        Mænd:
                      
                   | 
                  
                      
                        604
                      
                   | 
                  
                      
                        (95,6 %)
                      
                   | 
               
               
                  | 
                     
                   | 
                  
                      
                        Kvinder:
                      
                   | 
                  
                      
                        28
                      
                   | 
                  
                      
                        (4,4 %)
                      
                   | 
               
               
                  | 
                     
                   | 
                  
                      
                        Nonbinær:
                      
                   | 
                  
                      
                        0
                      
                   | 
                  
                      
                        (0,0 %)
                      
                   | 
               
               
                  | 
                      
                        Aldersgruppe:
                      
                   | 
                  
                      
                        Under 30 år:
                      
                   | 
                  
                      
                        55
                      
                   | 
                  
                      
                        (8,7 %)
                      
                   | 
               
               
                  | 
                     
                   | 
                  
                      
                        30-54 år:
                      
                   | 
                  
                      
                        355
                      
                   | 
                  
                      
                        (56,2 %)
                      
                   | 
               
               
                  | 
                     
                   | 
                  
                      
                        Over 54 år:
                      
                   | 
                  
                      
                        222
                      
                   | 
                  
                      
                        (35,1 %)
                      
                   | 
               
               
                  | 
                      
                        Uddannelsesniveau
                      
                   | 
                  
                      
                        Sekundæruddannelse på første trin eller derunder 
                      
                   | 
                  
                      
                        184
                      
                   | 
                  
                      
                        (29,1 %)
                      
                   | 
               
               
                  | 
                     
                   | 
                  
                      
                        Sekundæruddannelse på andet trin eller niveauet mellem sekundær og tertiær uddannelse:
                      
                   | 
                  
                      
                        338
                      
                   | 
                  
                      
                        (53,5 %)
                      
                   | 
               
               
                  | 
                     
                   | 
                  
                      
                        Tertiær uddannelse
                      
                   | 
                  
                      
                        110
                      
                   | 
                  
                      
                        (17,4 %)
                      
                   | 
               
            
            
               Foreslåede foranstaltninger
            
            
               32.I henhold til artikel 8, stk. 7, litra h), i forordning (EU) 2021/691 består den samordnede pakke af individualiserede tilbud, der skal ydes til afskedigede arbejdstagere, af følgende foranstaltninger: 
            
            
               –Rådgiver inden for intervention af social karakter: Den første tjeneste, der leveres til afskedigede arbejdstagere, er en rådgiver inden for intervention af social karakter. Tjenesten begynder, ved at der gives oplysninger om den støtte, der er til rådighed for at lette arbejdstagernes overgang til beskæftigelse. Rådgiveren inden for intervention af social karakter er et referencepunkt for arbejdstagere under hele processen.
            
            
               –Vejledning og erhvervsvejledning: På baggrund af de indledende interview om udredning af profil vil rådgiverne give arbejdstagerne motiverende og inspirerende hjælp og støtte og informere om udviklingen på arbejdsmarkedet og eventuelle karriereforløb. Arbejdstagerne skal tilskyndes til at forbedre deres færdigheder eller til at lære nye færdigheder og deltage i uddannelsesforanstaltninger, der har til formål at finde ny beskæftigelse. Rådgiverne støtter også arbejdstagerne i forbindelse med deres jobsøgningsaktiviteter, hjælper dem med jobansøgningsprocessen, forbereder jobsamtaler osv. 
            
            
               Der er planlagt mere omfattende karrierevejledning for arbejdstagere, der har større afstand til de profiler, der søges i de ledige stillinger, eller med ringe beherskelse af nederlandsk.
            
            
               –Støtte til aktiv jobsøgning: Blandt andre støtteaktiviteter, omfatter dette undersøgelser af jobmuligheder, der har til formål at lokalisere potentielle ledige job, der endnu ikke er offentliggjort, og som måske passer til de støtteberettigede arbejdstagere. Endvidere vil en række jobsøgningsarrangementer, såsom jobmesser, blive organiseret.
            
            
               –Videreuddannelse, omskoling og erhvervsuddannelse: Arbejdstagerne vil få adgang til standardtilbuddet om uddannelse fra VDAB. Desuden vil der efter godkendelse af individuelle projekter med jobvejlederen blive tilbudt specifik uddannelse for at tilgodese de konstaterede behov.
            
            
               –Uddannelse på arbejdspladsen: Arbejdstagerne modtager uddannelse på arbejdspladsen i den virksomhed, der vil ansætte dem efter uddannelsen. Uddannelsen varer mellem 4 og 26 uger afhængigt af arbejdstagerens behov. Uddannelsen efterfølges af en tidsubegrænset eller tidsbegrænset ansættelseskontrakt af mindst samme varighed som uddannelsen.
            
          
         
            
               33.VDAB's standardstøtte til afskedigede arbejdstagere omfatter digitale værktøjer og uddannelse i digitale færdigheder. Arbejdstagerne lærer også, hvordan man får mest muligt ud af forskellige digitale VDAB-platforme, som f.eks. databasen over ledige stillinger, eller hvordan man søger job online ved hjælp af specifik coaching. VDAB's uddannelsestilbud omfatter også de færdigheder, der kræves i en ressourceeffektiv økonomi. Her tages der højde for formidlingen af færdigheder, der er nødvendige i den digitale tidsalder og i en ressourceeffektiv økonomi, jf. artikel 7, stk. 2, i forordning (EU) 2021/691. 
            
            
               34.De foreslåede foranstaltninger, der her er beskrevet, udgør aktive politiske arbejdsmarkedsforanstaltninger og falder ind under de støtteberettigede foranstaltninger, der er fastlagt i artikel 7 i forordning (EU) 2021/691. Disse foranstaltninger erstatter ikke passive socialsikringsforanstaltninger. 
            
            
               35.Med hensyn til de handlinger, der er foretaget for at hjælpe afskedigede arbejdstagere, har de belgiske myndigheder meddelt, at omplaceringsenheden blev nedsat kort efter afskedigelserne.
            
            
               36.De belgiske myndigheder har leveret de ønskede oplysninger om foranstaltninger, der er obligatoriske for den berørte virksomhed i medfør af national lov eller kollektive overenskomster. I overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, i forordning (EU) 2021/691 har de belgiske myndigheder bekræftet, at økonomisk EGF-støtte ikke vil erstatte sådanne foranstaltninger.
            
            
               Anslået budget
            
            
               37.De anslåede samlede omkostninger er på 1 173 559 EUR og omfatter udgifterne til de individualiserede tilbud på 1 126 559 EUR samt udgifter til forberedelse, forvaltning, oplysning, offentlig omtale, kontrol- og rapporteringsaktiviteter på 47 000 EUR.
            
            
               38.Der anmodes om økonomisk EGF-støtte på i alt 704 135 EUR (60 % af de samlede omkostninger).
            
            
               39.I henhold til artikel 8, stk. 7, litra m), i forordning (EU) 2021/691 har de belgiske myndigheder præciseret, at den nationale forfinansiering og medfinansiering ydes af VDAB.
            
            
               
                  | 
                      
                        Foranstaltninger
                      
                   | 
                  
                      
                        Forventet antal deltagere
                      
                   | 
                  
                      
                        Anslåede omkostninger pr. deltager 
                         
                        (i EUR)
                      
                   | 
                  
                      
                        Samlede anslåede omkostninger
                      
                     
                        (i EUR) 
                      
                   | 
               
               
                  | 
                      
                        Individualiserede tilbud (foranstaltninger i henhold til artikel 7, stk. 2, andet afsnit, litra a), i forordning (EU) 2021/691)
                      
                   | 
               
               
                  | 
                      
                        Rådgiver inden for intervention af social karakter: 
                            (De sociaal interventie-adviseurs)
                      
                   | 
                  
                      
                        632
                      
                   | 
                  
                      
                        60
                      
                   | 
                  
                      
                        38 044
                      
                   | 
               
               
                  | 
                      
                        Vejledning og erhvervsvejledning: 
                            (Actieve bemiddeling en begeleiding naar werk & Bemiddeling en begeleiding naar werk via tenderpartners) 
                      
                   | 
                  
                      
                        220
                      
                   | 
                  
                      
                        2 815
                      
                   | 
                  
                      
                        619 352
                      
                   | 
               
               
                  | 
                      
                        Støtte til aktiv jobsøgning: 
                            (Dedicated accountmanager voor contacten met werkgevers) 
                      
                   | 
                  
                      
                        632
                      
                   | 
                  
                      
                        120
                      
                   | 
                  
                      
                        76 088
                      
                   | 
               
               
                  | 
                      
                        Uddannelse, omskoling og erhvervsuddannelse: (Aanbod opleidingen in eigen beheer & Aanbod erkende opleidingen bij partners)
                      
                   | 
                  
                      
                        40
                      
                   | 
                  
                      
                        9 587
                      
                   | 
                  
                      
                        383 475
                      
                   | 
               
               
                  | 
                      
                        Uddannelse på arbejdspladsen: 
                            (Opleiding in de onderneming - IBO) 
                      
                   | 
                  
                      
                        10
                      
                   | 
                  
                      
                        960
                      
                   | 
                  
                      
                        9 600
                      
                   | 
               
               
                  | 
                      
                        Subtotal (a):
                      
                     
                        Procentdel af pakken af individualiserede tilbud 
                      
                   | 
                  
                      
                        –
                      
                   | 
                  
                      
                        1 126 559
                      
                   | 
               
               
                  | 
                     
                   | 
                  
                     
                   | 
                  
                      
                        (100 %)
                      
                   | 
               
               
                  | 
                      
                        Godtgørelser og incitamenter (foranstaltninger i henhold til artikel 7, stk. 2, andet afsnit, litra b), i forordning (EU) 2021/691)
                      
                   | 
               
               
                  | 
                      
                        Incitamenter og godtgørelser
                      
                   | 
                  
                      
                        0
                      
                   | 
                  
                      
                        0
                      
                   | 
                  
                      
                        0
                      
                   | 
               
               
                  | 
                      
                        Subtotal (b):
                      
                     
                        Procentdel af pakken af individualiserede tilbud
                      
                   | 
                  
                      
                        –
                      
                   | 
                  
                      
                        0
                      
                   | 
               
               
                  | 
                     
                   | 
                  
                     
                   | 
                  
                      
                        (0,00 %)
                      
                   | 
               
               
                  | 
                      
                        Aktiviteter i henhold til artikel 7, stk. 5, i forordning (EU) 2021/691
                      
                   | 
               
               
                  | 
                      
                        1. Forberedende arbejde
                      
                   | 
                  
                      
                        –
                      
                   | 
                  
                      
                        6 000
                      
                   | 
               
               
                  | 
                      
                        2. Forvaltning
                      
                   | 
                  
                      
                        –
                      
                   | 
                  
                      
                        10 000
                      
                   | 
               
               
                  | 
                      
                        3. Oplysning og offentlig omtale
                      
                   | 
                  
                      
                        –
                      
                   | 
                  
                      
                        0
                      
                   | 
               
               
                  | 
                      
                        4. Kontrol og rapportering
                      
                   | 
                  
                      
                        –
                      
                   | 
                  
                      
                        31 000
                      
                   | 
               
               
                  | 
                      
                        Subtotal (c):
                      
                     
                        Procentdel af de samlede omkostninger:
                      
                   | 
                  
                      
                        –
                      
                   | 
                  
                      
                        47 000
                      
                   | 
               
               
                  | 
                     
                   | 
                  
                     
                   | 
                  
                      
                        (4,00 %)
                      
                   | 
               
               
                  | 
                      
                        Samlede omkostninger (a + b + c):
                      
                   | 
                  
                      
                        –
                      
                   | 
                  
                      
                        1 173 559
                      
                   | 
               
               
                  | 
                      
                        EGF-støtte (60 % af de samlede udgifter)
                      
                   | 
                  
                      
                        –
                      
                   | 
                  
                      
                        704 135
                      
                   | 
               
            
            
               Periode for udgifternes støtteberettigelse
            
            
               40.De belgiske myndigheder begyndte den 26. december 2023 at give individualiserede tilbud til de personer, der er tiltænkt støtte. Udgifterne til foranstaltningerne vil derfor være berettiget til økonomisk EGF-støtte fra den 26. december 2023 og indtil 24 måneder efter datoen for finansieringsafgørelsens ikrafttræden.
            
            
               41.De belgiske myndigheder påtog sig den administrative udgift til at gennemføre EGF den 20. november 2023. Forberedende arbejde, forvaltning, oplysning, offentlig omtale, kontrol- og rapporteringsaktiviteter vil derfor være kvalificeret til økonomisk EGF-støtte fra den 20. november 2023 og indtil 31 måneder efter datoen for finansieringsafgørelsens ikrafttræden. 
            
            
               Forvaltnings- og kontrolsystemer
            
            
               42.Ansøgningen indeholder en beskrivelse af de forvaltnings- og kontrolsystemer, der kræves i henhold til artikel 23 i forordning (EU) 2021/691, hvori de involverede organers ansvarsområder er fastlagt. De belgiske myndigheder har meddelt Kommissionen, at den økonomiske støtte vil blive forvaltet af VDAB. Betalingerne foretages af VDAB's finansielle tjenesteenhed. Afdelingen for økonomi og budget – den flamske revisionsmyndigheds revisionsenhed for de europæiske strukturfonde er EGF's revisionsmyndighed.
            
            
               Tilsagn afgivet af den pågældende medlemsstat
            
            
               43.De belgiske myndigheder har givet alle nødvendige garantier med hensyn til følgende: 
            
            
               –Principperne om ligebehandling og ikkeforskelsbehandling overholdes i forbindelse med adgang til de foreslåede foranstaltninger og deres gennemførelse.
            
            
               –Kravene i den nationale lovgivning og i EU-lovgivningen vedrørende kollektiv afskedigelse er blevet overholdt.
            
            
               –De virksomheder, som gennemfører afskedigelser, og som har fortsat deres aktiviteter efter afskedigelserne, har opfyldt deres lovmæssige forpligtelser og sørget for deres arbejdstagere i overensstemmelse hermed.
            
            
               –Dobbeltfinansiering vil blive forhindret.
            
          
         
            
               –Den økonomiske EGF-støtte overholder de proceduremæssige og materielle EU-bestemmelser om statsstøtte.
            
            
               VIRKNINGER FOR BUDGETTET
            
            
               Budgetforslag
            
            
               44.EGF må ikke overstige et maksimalt årligt beløb på 30 mio. EUR (i 2018-priser), jf. artikel 8 i Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 som ændret ved Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/765 af 29. februar 2024.
            
            
               45.Efter at have gennemgået ansøgningen for så vidt angår de betingelser, der er fastsat i artikel 13, stk. 1 og 2, i forordning (EU) 2021/691, og under hensyntagen til antallet af personer, der er tiltænkt støtte, de foreslåede foranstaltninger og de forventede omkostninger, foreslår Kommissionen at mobilisere EGF til et beløb på 704 135 EUR, hvilket svarer til 60 % af de samlede omkostninger ved de foreslåede foranstaltninger, for at kunne yde økonomisk støtte til ansøgningen.
            
            
               46.Den foreslåede afgørelse om at mobilisere EGF vil blive truffet i fællesskab af Europa-Parlamentet og Rådet i henhold til artikel 15, stk. 1, første afsnit, andet punktum, i forordning (EU) 2021/691 og punkt 9 i den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan hen imod indførelse af nye egne indtægter.
            
            
               Tilhørende retsakter
            
            
               47.Samtidig med at Kommissionen forelægger dette forslag til en afgørelse om at mobilisere EGF, forelægger den et forslag for Europa-Parlamentet og Rådet om overførsel til den relevante budgetpost af et beløb på 704 135 EUR.
            
            
               48.Samtidig med at Kommissionen vedtog dette forslag til en afgørelse om at mobilisere EGF, vedtog den en afgørelse om økonomisk støtte, der udgør en finansieringsafgørelse som omhandlet i artikel 110 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509. Den pågældende afgørelse om finansiering træder i kraft på den dato, hvor Kommissionen underrettes om Europa-Parlamentets og Rådets godkendelse af budgetoverførslen, jf. artikel 15, stk. 2, første afsnit, i forordning (EU) 2021/691.
            
            
               2024/0286 (BUD)
            
            
               Forslag til
            
            
               EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE
            
            
               om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere på baggrund af en ansøgning fra Belgien — EGF/2024/002 BE/Limburg maskiner og papir
            
            
               EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
            
            
               under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
            
            
               under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/691 af 28. april 2021 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere (EGF) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1309/2013, særlig artikel 15, stk. 1, første afsnit,
            
            
               under henvisning til den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan hen imod indførelse af nye egne indtægter, særlig punkt 9,
            
            
               under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
            
            
               ud fra følgende betragtninger:
            
            
               (1)Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere (EGF) har til formål at udvise solidaritet og fremme anstændig og bæredygtig beskæftigelse i Unionen ved at yde støtte til arbejdstagere, der er blevet afskediget, og selvstændige, hvis aktivitet er ophørt i tilfælde af større omstruktureringer, og hjælpe disse med at vende tilbage til anstændig og bæredygtig beskæftigelse så hurtigt som muligt. 
            
          
         
            
               (2)EGF må ikke overstige et maksimalt årligt beløb på 30 mio. EUR (i 2018-priser), jf. artikel 8 i Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 som ændret ved Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/765 og artikel 16 i forordning (EU) 2021/691.
            
            
               (3)Den 19. juli 2024 indgav de belgiske myndigheder en ansøgning om mobilisering af EGF i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, i forordning (EU) 2021/691 i forbindelse med afskedigelser af arbejdstagere i de økonomiske sektorer, der er klassificeret under NACE rev. 2, hovedgruppe 17 (Fremstilling af papir og papirvarer) og hovedgruppe 28 (Fremstilling af maskiner og udstyr) i NUTS 2-regionen Provincie Limburg (BE22) i Belgien. Den blev suppleret med yderligere oplysninger i henhold til artikel 8, stk. 5, i forordning (EU) 2021/691. Ansøgningen anses for at være i overensstemmelse med betingelserne for at yde økonomisk støtte fra EGF som omhandlet i artikel 13 i forordning (EU) 2021/691, på baggrund af Kommissionens vurdering i Europa-Parlamentets og Rådets forslag til en afgørelse om mobilisering.
            
            
               (4)Som følge af de belgiske myndigheders ansøgning bør EGF derfor mobiliseres til at yde en økonomisk støtte på 704 135 EUR.
            
            
               (5)For at minimere den tid, som det tager at mobilisere EGF, bør denne afgørelse anvendes fra vedtagelsesdatoen —
            
            
               VEDTAGET DENNE AFGØRELSE: 
            
            
               Artikel 1
            
            
               Inden for rammerne af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2024 stilles der et beløb til rådighed fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere på 704 135 EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger.
            
            
               Artikel 2
            
            
               Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Den finder anvendelse fra den [datoen for dens vedtagelse].
            
            
               Udfærdiget i Bruxelles, den .
            
            
               
                  På Europa-Parlamentets vegne
                        På Rådets vegne
               
               
                  Formand
                        Formand