Bruxelles, den 9.7.2024

COM(2024) 285 final

2024/0159(NLE)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om indgåelse på Unionens vegne af protokollen (2024-2029) om gennemførelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Guinea-Bissau


BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

Forslagets begrundelse og formål

Fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Guinea-Bissau (i det følgende benævnt "aftalen") trådte i kraft den 15. april 2008. Aftalen forlænges stiltiende og er derfor stadig i kraft. Den foregående gennemførelsesprotokol til aftalen, der havde en gyldighedsperiode på fem år, trådte i kraft den 15. juni 2019 og udløb den 14. juni 2024.

Den 14. februar 2024 bemyndigede Rådet Kommissionen til at indlede forhandlinger om en ny protokol (i det følgende benævnt "den nye protokol") til aftalen.

Kommissionen har i henhold til de relevante forhandlingsdirektiver 1 ført forhandlinger med Republikken Guinea-Bissau om indgåelse af en ny protokol til gennemførelse af aftalen. Målet er at give EU-fartøjer adgang til Republikken Guinea-Bissaus fiskeriområde, således at de kan fiske efter demersale arter (krebsdyr, blæksprutter og fisk), små pelagiske arter samt tun og tilknyttede arter. Efter afslutningen af forhandlingerne blev der den 16. maj 2024 paraferet en ny tekst til gennemførelsesprotokollen. Den nye protokol omfatter en periode på fem år fra datoen for dens midlertidige anvendelse som fastsat i artikel 19.

Formålet med den nye protokol er at give EU-fartøjer fiskerimuligheder i fiskeriområderne i Republikken Guinea-Bissaus farvande i overensstemmelse med den videnskabelige rådgivning og henstillingerne fra Den Fælles Videnskabelige Komité og de kompetente regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO'er), navnlig Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT). I den nye protokol fastsættes følgende fiskerimuligheder:

frysetrawlere til fiskeri efter fisk og blæksprutte: 3 500 BRT pr. år

frysetrawlere til rejefiskeri: 3 700 BRT pr. år

trawlere til fiskeri efter små pelagiske arter: 0 ton pr. år

28 notfartøjer med fryseanlæg til tunfiskeri og langlinefartøjer

13 stangfartøjer til tunfiskeri

samt hjælpefartøjer i overensstemmelse med de gældende ICCAT-resolutioner.

Fiskerimulighederne for små pelagiske arter fastsættes til 0 ton på grund af forbeholdene med hensyn til bestandenes tilstand og den ringe udnyttelse af disse fiskerimuligheder i den foregående protokol.

Formålet er desuden at styrke samarbejdet mellem Unionen og Republikken Guinea-Bissau og derved gennemføre partnerskabsrammen for fiskeripartnerskabsaftalen med henblik på at udvikle en politik for bæredygtigt fiskeri og ansvarlig udnyttelse af fiskeressourcerne i Republikken Guinea-Bissaus farvande i begge parters interesse.

Formålet med dette forslag er at indhente Rådets bemyndigelse til at indgå den nye protokol i overensstemmelse med artikel 218, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Hovedformålet med den nye protokol til aftalen er at skabe en ajourført ramme, hvori der tages hensyn til prioriteterne i reformen af den fælles fiskeripolitik og den eksterne dimension. Dette vil bidrage til at videreføre og styrke det strategiske partnerskab mellem Den Europæiske Union og Republikken Guinea-Bissau.

Den nye protokol fastsætter fiskerimuligheder for EU-fartøjer. Den er baseret på den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning og henstillinger fra Den Fælles Videnskabelige Komité, ICCAT og CECAF. De forvaltningsforanstaltninger, der er vedtaget af ICCAT, er også indarbejdet i de relevante bestemmelser i den fælles fiskeripolitik, der gælder for ICCAT-området, navnlig bestemmelserne i forordningen om fiskerimuligheder 2 .

Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Forhandlingerne om en ny protokol til aftalen indgår som led i EU's optræden udadtil over for landene i Afrika, Caribien og Stillehavet (ACS), og der tages i forbindelse hermed navnlig hensyn til Unionens målsætninger vedrørende respekt for de demokratiske principper og menneskerettighederne.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

Retsgrundlag

Retsgrundlaget er artikel 43, stk. 2, i TEUF, som indeholder bestemmelser om indførelse af den fælles fiskeripolitik, og traktatens artikel 218, stk. 6, om muligheden for, at Rådet på forslag af forhandleren vedtager en afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Unionen og tredjelandet.

I henhold til artikel 17, stk. 1, i TEUF skal Kommissionen varetage EU's repræsentation udadtil, undtagen i spørgsmål, der henhører under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det er derfor alene Kommissionen, der har kompetence til at underrette Republikken Guinea-Bissau om Unionens samtykke til at blive bundet af protokollen.

Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Forslaget henhører under Den Europæiske Unions enekompetence, jf. artikel 3, stk. 1, litra d), i TEUF. Nærhedsprincippet finder derfor ikke anvendelse.

Proportionalitetsprincippet

Forslaget står i et rimeligt forhold til den målsætning om at etablere en retlig, miljømæssig, økonomisk og social forvaltningsramme for EU-fartøjers fiskeri i tredjelandsfarvande, der er fastsat i artikel 31 i forordning (EU) nr. 1380/2013 om den fælles fiskeripolitik. Det er i overensstemmelse med nævnte bestemmelser og med de bestemmelser om finansiel bistand til tredjelande, der er fastsat i samme forordnings artikel 32.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

Kommissionen tilrettelagde i 2023 en efterfølgende evaluering og en forudgående evaluering, som blev foretaget af en uafhængig konsulent 3 . På grundlag af denne evaluering foretog Kommissionen en efterfølgende evaluering af den nuværende gennemførelsesprotokol og en forudgående evaluering af mulighederne for det videre forløb. Konklusionerne i de efterfølgende evalueringer og den forudgående evaluering er indeholdt i et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene 4 .

I den efterfølgende evaluering, der er indeholdt i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene, konkluderer Kommissionen, at den nuværende gennemførelsesprotokol samlet set har været virkningsfuld med hensyn til opnåelsen af målene – med plads til forbedringer på nogle områder. I denne henseende er EU-fiskerflåden fortsat interesseret i at få adgang til Republikken Guinea-Bissaus fiskeriområder med henblik på indførelse af fangststrategier i henhold til en flerårig retlig ramme – idet der dog er et vist behov for tilpasning af fiskerimulighederne og EU-flådens udnyttelsesgrad. For så vidt angår sektorstøttedelen konkluderer Kommissionen, at sektorstøttemidlerne har bidraget til at i) styrke tilsynet med og kontrollen og overvågningen af fiskeriet og ii) forbedre havforvaltningen i Republikken Guinea-Bissau og regionen.

I den forudgående evaluering, der er indeholdt i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene, konkluderer Kommissionen, at forhandlingerne om en ny gennemførelsesprotokol – med visse tilpasninger – er i både Unionens og Republikken Guinea-Bissaus interesse. For så vidt angår Republikken Guinea-Bissau vil forhandlingerne om en ny gennemførelsesprotokol sikre et fortsat samarbejde med Unionen om at styrke havforvaltningen gennem de målrettede sektorstøttemidler i henhold til en flerårig ramme.

For Unionen er det vigtigt at opretholde et instrument, der muliggør et tæt sektorsamarbejde med et land, der er en vigtig partner, både som leverandør af fiskevarer til Unionen og som aktør på den internationale scene, og som råder over fiskepladser, der er af interesse for EU-flåden.

Høring af interessenter

Kommissionen har som led i ovennævnte evaluering hørt medlemsstaterne, repræsentanter for sektoren, internationale civilsamfundsorganisationer, fiskeriforvaltningen i Republikken Guinea-Bissau og repræsentanter for civilsamfundet i landet. Disse høringer viser, at det er i Unionens og Republikken Guinea-Bissaus interesse at opretholde et instrument, der muliggør et tæt sektorsamarbejde med flerårige finansieringsmuligheder for Republikken Guinea-Bissau. Hvad angår EU-rederne, er det i deres interesse at bevare adgangen til et vigtigt fiskeriområde i kraft af en fiskeriaftale.

Indhentning og brug af ekspertbistand

Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 31, stk. 10, i forordning (EU) nr. 1380/2013 om den fælles fiskeripolitik gjort brug af en uafhængig konsulent til at udarbejde de efterfølgende og forudgående evalueringer.

Konsekvensanalyse

Ikke relevant.

Målrettet regulering og forenkling

Ikke relevant.

Grundlæggende rettigheder

Den protokol, der er forhandlet på plads, indeholder en klausul om konsekvenserne af eventuelle krænkelser af væsentlige aspekter af menneskerettighederne, jf. Samoaaftalens artikel 8 og 9 5 .

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Den finansielle modydelse fastsættes ifølge den nye protokol til 17 000 000 EUR pr. år på grundlag af:

(a)et årligt beløb på 12 500 000 EUR for adgang til fiskeressourcerne i Republikken Guinea-Bissaus fiskeriområde og

(b)et specifikt beløb på 4 500 000 EUR om året til støtte for Republikken Guinea-Bissaus sektorpolitik.

Denne støtte opfylder målene for samarbejde på områderne bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne, akvakultur, bæredygtig udvikling af havene, beskyttelse af havmiljøet og den blå økonomi.

Det årlige beløb til forpligtelses- og betalingsbevillinger fastsættes under den årlige budgetprocedure, herunder den reserve til protokoller, der endnu ikke er trådt i kraft ved årets begyndelse 6 .

5.ANDRE FORHOLD

Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

Overvågningsforanstaltningerne er fastsat i fiskeripartnerskabsaftalen og den nye protokol.

2024/0159 (NLE)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om indgåelse på Unionens vegne af protokollen (2024-2029) om gennemførelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Guinea-Bissau

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 2, sammenholdt med artikel 218, stk. 6, litra a), nr. v), og artikel 218, stk. 7,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen

under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)I overensstemmelse med Rådets afgørelse [XXX] af [...] 7 blev protokollen om gennemførelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Guinea-Bissau (i det følgende "protokollen") undertegnet den [...] med forbehold af dens indgåelse på et senere tidspunkt.

(2)Protokollen har til formål at give EU-fartøjerne mulighed for at fiske i Republikken Guinea-Bissaus fiskeriområde og gøre det muligt for Unionen og Republikken Guinea-Bissau at arbejde tæt sammen for yderligere at fremme udviklingen af en politik for bæredygtigt fiskeri og ansvarlig udnyttelse af fiskeressourcerne i Republikken Guinea-Bissaus fiskeriområde. Dette samarbejde bidrager ligeledes til at skabe anstændige arbejdsvilkår i fiskerisektoren.

(3)Protokollen bør godkendes på Den Europæiske Unions vegne.

(4)For at protokollen kan træde i kraft, bør Kommissionen som Unionens repræsentant følge op på Rådets afgørelse og meddele Republikken Guinea-Bissau Unionens samtykke til at blive bundet af protokollen.

(5)I henhold til aftalens artikel 10 nedsættes der en blandet komité, som skal overvåge gennemførelsen af aftalen og protokollen. Denne komité har beføjelse til at godkende visse ændringer af protokollen. For at lette godkendelsen af sådanne ændringer bør Kommissionen på visse betingelser med hensyn til form og indhold bemyndiges til på Unionens vegne at godkende dem efter en forenklet procedure.

(6)Unionens holdning til de ændringer af protokollen, som foreslås, bør fastlægges af Rådet. De foreslåede ændringer bør godkendes, medmindre et blokerende mindretal af medlemsstater i overensstemmelse med artikel 16, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Union, gør indsigelse.

(7)Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 8 og afgav sin udtalelse den [dato] —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Protokollen om gennemførelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Guinea-Bissau (i det følgende benævnt "protokollen") godkendes på Unionens vegne.

Teksten til protokollen er vedlagt som bilag 1 til denne afgørelse.

Artikel 2

I overensstemmelse med bestemmelserne og betingelserne i bilag 2 til denne afgørelse bemyndiges Kommissionen til på Unionens vegne at godkende de ændringer af protokollen, som vedtages af Den Blandede Komité, der er nedsat ved artikel 10 i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Guinea-Bissau.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

   På Rådets vegne

   Formand

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r)

1.3.Forslaget/initiativet vedrører:

1.4.Mål

1.4.1.Generelt/generelle mål

1.4.2.Specifikt/specifikke mål

1.4.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)

1.4.4.Resultatindikatorer

1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

1.5.2.Merværdien ved et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien af et EU-tiltag" forstås her merværdien af en indsats på EU-plan i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis

1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art

1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter

1.5.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling

1.6.Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger

1.7.Planlagt(e) budgetgennemførelsesmetode(r)

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)

2.2.1.Begrundelse for den/de foreslåede forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet

3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

3.2.2.Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger

3.2.3.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

3.2.5.Bidrag fra tredjemand

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME 

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af gennemførelsesprotokollen til fiskeripartnerskabsaftalen mellem Republikken Guinea-Bissau og Det Europæiske Fællesskab

1.2.Berørt(e) politikområde(r) 

08 – Landbrugs- og havpolitik

08.05 – Partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri og regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO'er)

08.05.01 – Fastsættelse af en reguleringsramme for EU-fiskerfartøjers fiskeri i tredjelandsfarvande

1.3.Forslaget/initiativet vedrører: 

X en ny foranstaltning 

 en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 9  

 en forlængelse af en eksisterende foranstaltning 

 en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning 

1.4.Mål

1.4.1.Generelt/generelle mål

Forhandlinger om og indgåelse af partnerskabsaftaler med tredjelande om bæredygtigt fiskeri opfylder det generelle mål om at give EU-fiskerfartøjer adgang til fiskeri i tredjelandes fiskeriområder og om at udvikle et partnerskab med disse lande for at fremme en bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne uden for EU's farvande.

Med partnerskabsaftalerne om bæredygtigt fiskeri sikres der ligeledes sammenhæng mellem principperne for den fælles fiskeripolitik og de forpligtelser, der er indgået i forbindelse med andre EU-politikker (såsom bæredygtig udnyttelse af tredjelandes ressourcer, bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri), integration af partnerlande i den globale økonomi, bidrag til bæredygtig udvikling i alle dens dimensioner og en bedre fiskeriforvaltning både politisk og finansielt).

1.4.2.Specifikt/specifikke mål

Specifikt mål nr. 1 

At bidrage til et bæredygtigt fiskeri uden for EU's farvande, at fastholde en europæisk tilstedeværelse i fjernfiskeriet og at beskytte den europæiske fiskerisektors og forbrugernes interesser ved at forhandle om og indgå partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri med kyststater i overensstemmelse med de øvrige EU-politikker.

1.4.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgrupperne.

Indgåelsen af protokollen til gennemførelse af aftalen gør det muligt at fortsætte og styrke det strategiske fiskeripartnerskab mellem Den Europæiske Union og Republikken Guinea-Bissau. Indgåelsen af protokollen vil skabe fiskerimuligheder for EU-fartøjer i Republikken Guinea-Bissaus fiskeriområde.

Protokollen vil ligeledes være med til at forbedre forvaltningen og bevarelsen af fiskeressourcerne i kraft af finansiel støtte (sektorstøtte) til gennemførelsen af programmer, som partnerlandet vedtager på nationalt plan, navnlig angående kontrol og bekæmpelse af ulovligt fiskeri samt støtte til sektoren for ikkeindustrielt fiskeri.

Endelig vil protokollen bidrage til Republikken Guinea-Bissaus maritime økonomi ved at fremme væksten inden for maritime aktiviteter og en bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer.

1.4.4.Resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til overvågning af fremskridt og resultater.

Fiskerimulighedernes udnyttelsesgrad (procentvis andel af fiskeritilladelser, der udnyttes, i forhold til de muligheder, som protokollen giver).

Fangstdata (indsamling og analyse) og aftalens handelsmæssige værdi.

Bidrag til beskæftigelse og anstændige arbejdsvilkår i fiskerisektoren, til merværdi i EU og til stabilisering af EU-markedet (kumuleret niveau med andre partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri).

Bidrag til forbedret forskning i, overvågning af og kontrol med fiskeriaktiviteter i partnerlandet samt til udvikling af landets fiskeriindustri, navnlig den ikkeindustrielle del.

1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet 

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

Det er hensigten, at den nye gennemførelsesprotokol skal finde midlertidig anvendelse fra datoen for dens undertegnelse med henblik på at begrænse en eventuel afbrydelse af det igangværende fiskeri som følge af udløbet af den gældende protokol.

Den nye protokol udgør en ramme for EU-flådens fiskeriaktiviteter i Republikken Guinea-Bissaus fiskeriområde og giver EU-fartøjernes redere mulighed for at søge om tilladelse til at fiske i dette område. Desuden vil den nye protokol styrke samarbejdet mellem EU og Republikken Guinea-Bissau med henblik på at fremme udviklingen af en bæredygtig fiskeripolitik i alle dens aspekter. Den indeholder bl.a. bestemmelser om fartøjsovervågning ved hjælp af FOS og elektronisk indberetning af fangstopgørelser. Den sektorstøtte, der kan ydes i henhold til protokollen, vil hjælpe Republikken Guinea-Bissau med at gennemføre sin nationale strategi for fiskeri og havøkonomi, herunder bekæmpelse af IUU-fiskeri, samtidig med at den bidrager til at fremme anstændige arbejdsvilkår i fiskerisektoren.

1.5.2.Merværdien ved et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien af et EU-tiltag" forstås her merværdien af en indsats på EU-plan i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis

Hvis EU ikke indgår den nye protokol, vil det være til hinder for EU-fartøjernes fiskeri, da den nuværende aftale indeholder en klausul, der udelukker fiskeri, som ikke finder sted inden for de rammer, der er fastsat i en protokol til aftalen. Der er derfor en klar merværdi for Unionens højsøflåde. Protokollen indeholder også en ramme for et styrket samarbejde mellem Unionen og Republikken Guinea-Bissau.

1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art

Analysen af de historiske fangster i Republikken Guinea-Bissaus fiskeriområde og de foreliggende vurderinger og den videnskabelige rådgivning har ført til, at parterne har fastsat fiskerimuligheder udtrykt som fiskeriindsats (BRT) for følgende kategorier: frysetrawlere til rejefiskeri og frysetrawlere til fiskeri efter fisk og blæksprutte. I protokollen fastsættes også fiskerimuligheder for notfartøjer til tunfiskeri og langlinefartøjer med flydeline samt stangfartøjer til tunfiskeri. Fiskerimulighederne for små pelagiske arter udtrykkes som samlede tilladte fangstmængder (TAC) og fastsættes til 0 ton på grund af forbeholdene med hensyn til bestandenes tilstand og den ringe udnyttelse af disse fiskerimuligheder i den foregående protokol. Disse fiskerimuligheder kan efter fælles aftale i Den Blandede Komité revideres på grundlag af en henstilling fra Den Fælles Videnskabelige Komité. Sektorstøtten er blevet fastsat på et højt niveau for at tage hensyn til prioriteterne i den nationale fiskeristrategi og i den blå økonomi.

1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter

De midler, der i medfør af fiskeripartnerskabsaftalen udbetales som finansiel modydelse til gengæld for adgangen til ressourcerne, udgør fungible indtægter på Republikken Guinea-Bissaus nationale budget. Dog er det en betingelse for indgåelse og opfølgning af partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri, at de midler, der er afsat til sektorstøtte, overføres (typisk ved indførelse i finansloven for det pågældende år) til ministeriet med ansvar for fiskeri. Disse finansielle midler er forenelige med anden finansiering fra andre internationale bidragydere til gennemførelse af projekter og/eller programmer, der gennemføres på nationalt plan i fiskerisektoren.

1.5.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling

Ikke relevant

1.6.Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger

X Begrænset varighed

X    Gyldig i en periode på fem år fra datoen for undertegnelsen

X    Finansielle virkninger i en periode på fem år fra datoen for undertegnelsen af forpligtelsesbevillingerne og fem år og seks måneder fra datoen for undertegnelsen af betalingsbevillingerne.

 Ubegrænset varighed

iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

derefter gennemførelse i fuldt omfang

1.7.Planlagt(e) forvaltningsmetode(r) 10

X Direkte forvaltning ved Kommissionen

X i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

   i forvaltningsorganerne

 Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

 Indirekte forvaltning ved at overdrage budgetgennemførelsesopgaver til:

tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

internationale organisationer og deres agenturer (angives nærmere)

Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

offentligretlige organer

privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, i det omfang de har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

privatretlige organer, der er underlagt en medlemsstats lovgivning, og som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er anført i den relevante basisretsakt

Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER 

2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering 

Angiv hyppighed og betingelser.

Kommissionen (GD MARE i samarbejde med sin kompetente fiskeriattaché for regionen og i samråd med EU's delegation i Republikken Guinea-Bissau og de relevante tjenestegrene i Kommissionen) sørger for løbende at overvåge gennemførelsen af protokollen, hvad angår operatørernes udnyttelse af fiskerimuligheder og fangstdata samt overholdelse af betingelserne for sektorstøtte.

I henhold til fiskeripartnerskabsaftalen skal der desuden holdes mindst ét møde om året i Den Blandede Komité, hvor Kommissionen og Republikken Guinea-Bissau drøfter aftalens og protokollens gennemførelse og eventuelt justerer planlægningen og den finansielle modydelse.

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er) 

2.2.1.Begrundelse for den/de foreslåede forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

Betalingerne for adgang og betalingerne til sektorstøtten udbetales uafhængigt af hinanden. Betalingerne for adgang er årlige og finder sted på årsdagen for protokollens indgåelse, undtagen for det første år, hvor betalingen finder sted senest tre måneder efter startdatoen for den midlertidige anvendelse. Adgangen for fartøjer kontrolleres ved udstedelse af fiskeritilladelser.

Sektorstøtten vil blive udbetalt første gang senest tre måneder efter startdatoen for den midlertidige anvendelse, forudsat at der opnås enighed om et årligt og flerårigt gennemførelsesprogram; for de følgende år vil støtten være betinget af de opnåede resultater. De opnåede resultater og gennemførelsesraten vil blive overvåget i overensstemmelse med de retningslinjer for sektorstøtte til Republikken Guinea-Bissaus fiskeripolitik, som aftales af parterne på grundlag af rapporter eller dokumentation fra partnerlandet og fiskeriattachéens tekniske inspektioner.

2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

Den konstaterede risiko består i en underudnyttelse af fiskerimulighederne for så vidt angår EU-rederne og en underudnyttelse eller forsinkelser i udnyttelsen af midlerne til finansiering af sektorpolitikken for fiskeri for så vidt angår Republikken Guinea-Bissau. Det er planen at føre omfattende drøftelser om planlægningen og gennemførelsen af den sektorpolitik, der er omhandlet i aftalen og protokollen. Desuden indeholder aftalen og protokollen specifikke bestemmelser om suspension på visse betingelser og under nærmere fastlagte omstændigheder.

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning) 

Betalingerne af udgifterne i forbindelse med adgang inden for rammerne af partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri kontrolleres for at sikre, at de er i overensstemmelse med bestemmelserne i internationale aftaler. Kontrollen i forbindelse med sektorstøtten har til formål at overvåge gennemførelsen af denne støtte. Overvågningen udføres af Kommissionens personale i EU-delegationerne og på møder i Den Blandede Komité. Der anvendes en flerårig programmeringsmatrix til evaluering af fremskridt. Hvis fremskridtene ikke er tilstrækkelige, suspenderes eller reduceres betalingen af den næste rate. De samlede omkostninger til kontrol af alle partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri anslås til ca. 1,8 % (for 2018-bidrag). Kontrolprocedurerne for partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri er i vid udstrækning baseret på ufravigelige forskriftsmæssige krav. Hvis der ikke konstateres svagheder, som kan have en betydelig indvirkning på de finansielle transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, anses kontrollen for at være effektiv. Den gennemsnitlige fejlprocent anslås til 0,0 %.

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder 

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien til bekæmpelse af svig.

Kommissionen vil føre en politisk dialog og sørge for regelmæssig koordinering med Republikken Guinea-Bissau for at forbedre forvaltningen af aftalen og protokollen og øge Unionens bidrag til en bæredygtig ressourceforvaltning. Kommissionens normale budgetmæssige og finansielle regler og procedurer gælder for alle Kommissionens udbetalinger inden for rammerne af en partnerskabsaftale om bæredygtigt fiskeri. Navnlig skal de bankkonti i tredjelande, som beløbene for den finansielle modydelse indbetales til, udpeges entydigt. I protokollens artikel 6, stk. 6, er det fastsat, at den finansielle modydelse for adgang skal indbetales på en konto tilhørende statskassen, og at den finansielle støtte til udvikling af sektoren skal indbetales på en officiel konto under fiskeriministeriets og finansministeriets tilsyn.

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER 

3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet 

·Eksisterende budgetposter

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

Budgetpost

Udgiftens 
art

Bidrag

Nummer  

OIB/IOB 11

fra EFTA-lande 12

fra kandidat-lande 13

fra tredje-lande

iht. finansforord-ningens artikel 21, stk. 2, litra b)

Fastsættelse af en reguleringsramme for EU-fiskerfartøjers fiskeri i tredjelandsfarvande

08.05.01

OB

NEJ

NEJ

NEJ

NEJ

·Nye budgetposter, som der anmodes om

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

Budgetpost

Udgiftens 
art

Bidrag

Nummer  

OB/IOB

fra EFTA-lande

fra kandidat-lande

fra tredje-lande

iht. finansforord-ningens artikel 21, stk. 2, litra b)

[XX.YY.YY.YY]

JA/NEJ

JA/NEJ

JA/NEJ

JA/NEJ

3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne 

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne 

   Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

X    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle 
ramme

Nummer 2

Bæredygtig vækst: naturressourcer

GD MARE

År 
N

År 
N+1

År 
N+2

År 
N+3

År 
N+4

I ALT

□ Aktionsbevillinger

Budgetpost 14 08.05.01

Forpligtelser

(1a)

17,000

17,000

17,000

17,000

17,000

85,000

Betalinger

(2 a)

17,000

17,000

17,000

17,000

17,000

85,000

Budgetpost

Forpligtelser

(1b)

Betalinger

(2b)

Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer 15  

Budgetpost

(3)

Bevillinger I ALT 
til GD MARE

Forpligtelser

=1a+1b +3

17,000

17,000

17,000

17,000

17,000

85,000

Betalinger

=2a+2b

+3

17,000

17,000

17,000

17,000

17,000

85,000

 



Aktionsbevillinger I ALT

Forpligtelser

(4)

17,000

17,000

17,000

17,000

17,000

85,000

Betalinger

(5)

17,000

17,000

17,000

17,000

17,000

85,000

□Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT

(6)

Bevillinger I ALT 
under UDGIFTSOMRÅDE 2 
i den flerårige finansielle ramme

Forpligtelser

=4+6

17,000

17,000

17,000

17,000

17,000

85,000

Betalinger

=5+6

17,000

17,000

17,000

17,000

17,000

85,000





Udgiftsområde i den flerårige finansielle 
ramme

7

"Administrationsudgifter"

Dette afsnit skal udfyldes ved hjælp af arket vedrørende administrative budgetoplysninger, der først skal indføres i bilaget til finansieringsoversigten (bilag V til de interne regler), som uploades til DECIDE med henblik på høring af andre tjenestegrene.

i mio. EUR (tre decimaler)

År 
N

År 
N+1

År 
N+2

År 
N+3

Indsæt så mange år som nødvendigt for at vise virkningernes varighed (jf. punkt 1.6)

I ALT

GD: <…….>

□ Menneskelige ressourcer

□ Andre administrationsudgifter

I ALT GD <…….>

Bevillinger

Bevillinger I ALT 
under UDGIFTSOMRÅDE 7 
i den flerårige finansielle ramme 

(Forpligtelser i alt = betalinger i alt)

i mio. EUR (tre decimaler)

År 
n 16

År 
N+1

År 
N+2

År 
N+3

Indsæt så mange år som nødvendigt for at vise virkningernes varighed (jf. punkt 1.6)

I ALT

Bevillinger I ALT 
under UDGIFTSOMRÅDE 1-7 
i den flerårige finansielle ramme 

Forpligtelser

Betalinger

3.2.2.Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger 

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

Angiv mål og resultater

År 
2024

År 
2025

År 
2026

År 
2027

År

2028

I ALT

RESULTATER

Type 17

Gnsntl. om-kost-ninger

Antal

Om-kost-ninger

Antal

Om-kost-ninger

Antal

Om-kost-ninger

Antal

Om-kost-ninger

Antal

Om-kost-ninger

Antal resul-tater i alt

Omkost-ninger i alt

SPECIFIKT MÅL NR. 1 18 ...

- Adgang

12,500

12,500

12,500

12,500

12,500

62,500

- Sektorstøtte

4,500

4,500

4,500

4,500

4,500

22,500

- Resultat

17.000

17,000

17,000

17,000

17,000

85,000

Subtotal for specifikt mål nr. 1

0.780

17.000

17,000

17,000

17,000

17,000

I ALT

0.780

12.500

12,500

12,500

12,500

12,500

3.2.3.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne 

X    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

   Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

År 
n 19

År 
N+1

År 
N+2

År 
N+3

Indsæt så mange år som nødvendigt for at vise virkningernes varighed (jf. punkt 1.6)

I ALT

UDGIFTSOMRÅDE 7 
i den flerårige finansielle ramme

Menneskelige ressourcer

Andre administrationsudgifter

Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 7 
i den flerårige finansielle ramme

uden for UDGIFTSOMRÅDE 7 20  
i den flerårige finansielle ramme

Menneskelige ressourcer

Andre 
administrationsudgifter

Subtotal 
uden for UDGIFTSOMRÅDE 7 
i den flerårige finansielle ramme

I ALT

Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som det ansvarlige generaldirektorat tildeles i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure og under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

3.2.3.1.Anslået behov for menneskelige ressourcer

X    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

   Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i årsværk

År 
N

År 
N+1

År n+2

År n+3

Indsæt så mange år som nødvendigt for at vise virkningernes varighed (jf. punkt 1.6)

□ Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)

20 01 02 01 (i Kommissionens hovedsæde og repræsentationskontorer)

20 01 02 03 (i delegationerne)

01 01 01 01 (indirekte forskning)

01 01 01 11 (direkte forskning)

Andre budgetposter (angiv nærmere)

Eksternt personale (i årsværk) 21

20 02 01 (KA, UNE, V under den samlede bevillingsramme)

20 02 03 (KA, LA, UNE, V og JMD i delegationerne)

XX 01 xx yy zz   22

- i hovedsædet

- i delegationerne

01 01 01 02 (KA, UNE, V – indirekte forskning)

01 01 01 12 (KA, UNE, V – direkte forskning)

Andre budgetposter (angiv nærmere)

I ALT

XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som det ansvarlige generaldirektorat tildeles i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure og under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte

Eksternt personale

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme 

Forslaget/initiativet:

X    kan finansieres fuldt ud gennem omfordeling inden for det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme (FFR)

Gør rede for omlægningen med angivelse af de berørte budgetposter og de beløb, der er tale om. I tilfælde af omfattende omlægning gives oplysningerne i form af en exceltabel.

   kræver anvendelse af den uudnyttede margen under det relevante udgiftsområde i FFR og/eller anvendelse af særlige instrumenter som fastlagt i FFR-forordningen

Gør rede for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter, de beløb, der er tale om, og de instrumenter, der foreslås anvendt.

   kræver en revision af FFR

Gør rede for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og de beløb, der er tale om.

3.2.5.Bidrag fra tredjemand 

Forslaget/initiativet:

X    indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand

   indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:

Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

År 
n 23

År 
N+1

År 
N+2

År 
N+3

Indsæt så mange år som nødvendigt for at vise virkningernes varighed (jf. punkt 1.6)

I alt

Angiv det organ, der deltager i samfinansieringen 

Samfinansierede bevillinger I ALT

 

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne 

X    Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne.

   Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

   for egne indtægter

   for andre indtægter

Angiv, om indtægterne er formålsbestemte    

i mio. EUR (tre decimaler)

Indtægtspost på budgettet

Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår

Forslagets/initiativets virkninger 24

År 
N

År 
N+1

År 
N+2

År 
N+3

Indsæt så mange år som nødvendigt for at vise virkningernes varighed (jf. punkt 1.6)

Artikel …

For indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der berøres.

Andre bemærkninger (f.eks. om, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne).

(1)    Rådets afgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger på Den Europæiske Unions vegne om indgåelse af en gennemførelsesprotokol til fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Guinea-Bissau (ref. 6007/24 + ADD 1, godkendt af Coreper 1 den 14.2.2024): https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-6641-2024-INIT/en/pdf  
(2)    EUT L 28 af 31.1.2023, s. 1. Se afsnit III og bilag ID.
(3)    Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Maritime Anliggender og Fiskeri, POSEIDON: "Évaluation rétrospective et prospective du Protocole à l’accord de partenariat dans le domaine de la pêche entre l’Union européenne et la Guinée-Bissau – Rapport final", Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2023, https://data.europa.eu/doi/10.2771/196367 .
(4)    Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene: "Evaluation to the Protocol to the Fisheries Partnership Agreement between the European Union and Guinea-Bissau", https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX:52024SC0005
(5)    Partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og medlemmerne af Organisationen af Stater i Afrika, Caribien og Stillehavet på den anden side (EUT L 2023/2861 af 28.12.2023) https://data.europa.eu/eli/reg/2023/02862/oj
(6)    I overensstemmelse med punkt 20 i den interinstitutionelle aftale om samarbejde på budgetområdet (EUT L 433 I af 22.12.2020).
(7)    (EUT L […] af […], s. […]).
(8)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).
(9)    Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).
(10)    Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/FR/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx  
(11)    OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.
(12)    EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.
(13)    Kandidatlande og, hvis det er relevant, potentielle kandidater på Vestbalkan.
(14)    Ifølge den officielle budgetkontoplan.
(15)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller foranstaltninger (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.
(16)    År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet påbegyndes. Erstat "n" med det forventede første gennemførelsesår (f.eks.: 2021). Erstat på lignende vis for de efterfølgende år.
(17)    Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks.: antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).
(18)    Som beskrevet i punkt 1.4.2. "Specifikt/specifikke mål...".
(19)    År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet påbegyndes. Erstat "n" med det forventede første gennemførelsesår (f.eks.: 2021). Erstat på lignende vis for de efterfølgende år.
(20)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller foranstaltninger (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.
(21)    KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer og JMD: juniormedarbejdere i delegationerne.
(22)    Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).
(23)    År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet påbegyndes. Erstat "n" med det forventede første gennemførelsesår (f.eks.: 2021). Erstat på lignende vis for de efterfølgende år.
(24)    Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.

Bruxelles, den 9.7.2024

COM(2024) 285 final

BILAG

til

forslag til RÅDETS AFGØRELSE

om indgåelse på Unionens vegne af protokollen (2024-2029) om gennemførelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Guinea-Bissau


BILAG 1

 PROTOKOL (2024-2029) om gennemførelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Guinea-Bissau

Artikel 1
Formål

Formålet med denne protokol er at gennemføre bestemmelserne i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Guinea-Bissau 1 (i det følgende benævnt "aftalen") ved navnlig at fastsætte betingelserne for Den Europæiske Unions (i det følgende benævnt "Unionens") fartøjers adgang til Republikken Guinea-Bissaus fiskeriområde (i det følgende benævnt "Guinea-Bissau") og bestemmelserne til gennemførelse af partnerskabet om bæredygtigt fiskeri.

Protokollen fortolkes og anvendes i forbindelse med og på en måde, der er i overensstemmelse med aftalen.

Artikel 2
Forholdet mellem protokollen og andre aftaler og juridiske instrumenter

Protokollen fortolkes og anvendes i overensstemmelse med:

(a)De Forenede Nationers havretskonvention af 1982 (UNCLOS)

(b)henstillinger og beslutninger vedtaget af Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) eller andre relevante regionale fiskeriorganisationer såsom CECAF (Komitéen for Fiskeriet i det Østlige Centrale Atlanterhav)

(c)de Forenede Nationers aftale af 1995 om fiskebestande

(d)adfærdskodeksen for ansvarligt fiskeri fra 1995 (FAO)

(e)aftalen om havnestatsforanstaltninger fra 2009 (FAO)

(f)de frivillige retningslinjer for værn om bæredygtigt småfiskeri i forbindelse med fødevaresikkerhed og fattigdomsudryddelse, der blev offentliggjort i 2015 (FAO)

og på en måde, der er forenelig med dem.

Artikel 3
Principper

1.I overensstemmelse med princippet om åbenhed forpligter parterne sig til at offentliggøre og udveksle oplysninger om enhver aftale, der gør det muligt for udenlandske fartøjer at sejle ind i Guinea-Bissaus fiskeriområde, og den deraf følgende fiskeriindsats, navnlig antallet af udstedte tilladelser og fangster.

1.Parterne forpligter sig til at fremme et ansvarligt fiskeri i Guinea-Bissaus fiskeriområde efter princippet om ikkeforskelsbehandling. Guinea-Bissau forpligter sig til ikke at give mere gunstige tekniske vilkår end dem, der er omhandlet i denne protokol, til andre udenlandske flåder, der fisker i Guinea-Bissaus fiskeriområde, og som har samme karakteristika og fisker efter de samme arter. Disse betingelser omfatter bevarelse og bæredygtig udnyttelse, udvikling og forvaltning af ressourcerne og de afgifter og rettigheder, der følger af udstedelsen af fiskeritilladelser til fiskeri i fiskeriområdet.

2.For så vidt angår fælles eller stærkt vandrende fiskebestande, tager parterne ved fastlæggelsen af de disponible ressourcer behørigt hensyn til de videnskabelige vurderinger, der foretages på nationalt og regionalt plan, samt de bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, der vedtages på nationalt plan af de kompetente regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO'er).

3.Parterne forpligter sig til at sikre gennemførelsen af denne protokol i overensstemmelse med artikel 9 i partnerskabsaftalen mellem den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og medlemmerne af organisationen af Stater i Afrika, Caribien og Stillehavet på den anden side, som senest ændret 2 (i det følgende benævnt "Samoaaftalen") om de væsentlige elementer vedrørende menneskerettighederne, de demokratiske principper og retsstaten og de grundlæggende elementer vedrørende god forvaltning af offentlige anliggender, bæredygtig udvikling og en sund og bæredygtig miljøforvaltning.

4.Arbejds- og ansættelsesvilkårene for fiskere om bord på EU-fartøjer må ikke være i strid med de retsakter, der gælder for fiskere, og som er vedtaget af Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) og Den Internationale Søfartsorganisation (IMO), navnlig ILO's erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdet (1998), som ændret i 2022, og ILO's konvention nr. 188 om arbejdsforhold i fiskerisektoren. Dette omfatter respekt for foreningsfriheden og effektiv anerkendelse af arbejdstagernes ret til kollektive forhandlinger, afskaffelse af tvangsarbejde og børnearbejde, afskaffelse af forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv samt et sikkert og sundt arbejdsmiljø og anstændige leve- og arbejdsvilkår om bord på EU-fiskerfartøjer.

5.Parterne forpligter sig til at fremme ratificeringen af ILO's og IMO's konventioner for fiskere. De forpligter sig også til at fremme passende uddannelse af fiskere, navnlig uddannelse som fastsat i IMO's internationale konvention om standarder for uddannelse, certificering og vagthold for mandskab på fiskerfartøjer (STCW-F).

6.I overensstemmelse med aftalens artikel 5 må EU-fartøjer kun fiske i Guinea-Bissaus fiskeriområde, hvis de er i besiddelse af en fiskeritilladelse, der er udstedt i henhold til denne protokol og efter de nærmere bestemmelser i bilaget hertil. Udstedelse af fiskerilicenser til EU-fartøjer, der ikke er omfattet af denne protokol, navnlig i form af en direkte licensering til fiskeri, er forbudt.

Artikel 4
Fiskerimuligheder

Fiskerimulighederne for EU-fartøjer i henhold til aftalens artikel 5 fastsættes i overensstemmelse med denne artikel:

1.Fiskerimulighederne udtrykkes ved et system med indsatsforvaltning på grundlag af bruttoregistertonnage (BRT) eller på grundlag af den samlede tilladte fangstmængde (TAC) som følger:

(a)Demersale arter (krebsdyr, blæksprutter og fisk) og små pelagiske arter:

(1)frysetrawlere til fiskeri efter fisk og blæksprutte: 3 500 BRT pr. år

(2)frysetrawlere til rejefiskeri: 3 700 BRT pr. år

(3)trawlere til fiskeri efter små pelagiske arter: 0 ton pr. år

(b)Stærkt vandrende arter (arter opført i bilag I til De Forenede Nationers havretskonvention af 1982) navnlig med undtagelse af familierne Alopiidae og Sphyrnidae samt arterne Cetorhinus maximus, Rhincodon typus, Carcharodon carcharias, Carcharinus falciformis og Carcharinus longimanus:

(1)notfartøjer med fryseanlæg til tunfiskeri og langlinefartøjer: 28 fartøjer

(2)stangfartøjer til tunfiskeri: 13 fartøjer.

2.Hjælpefartøjer tillades på de betingelser, der er fastsat i bilaget, og i overensstemmelse med de relevante ICCAT-resolutioner og -henstillinger.

3.Parterne bekræfter deres tilsagn om en overgang fra et system med indsatsforvaltning til et fangstbegrænsningssystem baseret på TAC'en, som kan finde sted, når de tekniske og retlige betingelser er opfyldt, hvilket navnlig indebærer en effektiv anvendelse af et elektronisk indberetningssystem (EIS) og behandling af sådanne data i overensstemmelse med bestemmelserne i bilaget. Den Blandede Komité, der er omhandlet i aftalens artikel 10 (i det følgende benævnt "Den Blandede Komité"), tager stilling til opfyldelsen af de betingelser og ordninger, der skal muliggøre en sådan overgang.

4.Denne artikels stk. 1 finder anvendelse med forbehold af artikel 10 og 11.

Artikel 5
Gyldighedsperiode

Denne protokol og bilaget hertil finder anvendelse i fem år fra den første dag for dens midlertidige anvendelse, jf. artikel 19, undtagen i tilfælde af opsigelse som omhandlet i artikel 18.

Artikel 6
Finansiel modydelse

1.Den finansielle modydelse, der er omhandlet i aftalens artikel 7, fastsættes for den i denne protokols artikel 5 anførte periode til 17 000 000 EUR om året.

2.Den finansielle modydelse omfatter:

(a)et årligt beløb på 12 500 000 EUR for adgang til fiskeressourcerne i Guinea-Bissaus fiskeriområde og

(b)et specifikt beløb på 4 500 000 EUR om året til støtte for Guinea-Bissaus sektorpolitik for fiskeri.

3.Denne artikels stk. 1 finder anvendelse med forbehold af artikel 10, 11, 17 og 18.

4.Den finansielle modydelse, der er fastsat i stk. 2, litra a), betales senest 90 dage efter datoen for denne protokols midlertidige anvendelse og senest 30 dage efter årsdagen for denne protokols midlertidige anvendelse for de følgende år.

5.Guinea-Bissaus myndigheder har enekompetence med hensyn til anvendelsen af den finansielle modydelse, der er fastsat i stk. 2, litra a).

6.De i denne artikel omhandlede betalinger indbetales på en særlig konto, som statskassen har oprettet i Guinea-Bissaus nationalbank, idet ministeriet med ansvar for fiskeri hvert år meddeler de nødvendige bankoplysninger. Den finansielle modydelse til sektorstøtte, der er omhandlet i stk. 2, litra b), stilles til rådighed for Guinea-Bissau på en fælles offentlig konto under fiskeriministeriet og finansministeriet. Guinea-Bissaus myndigheder sender hvert år kontooplysningerne til Europa-Kommissionen.

7.Hver del af den finansielle modydelse opføres på statsbudgettet og er underlagt Guinea-Bissaus regler og procedurer for forvaltning af offentlige finanser.

Artikel 7
Sektorstøtte

1.Sektorstøtten inden for rammerne af denne protokol skal bidrage til gennemførelsen af den nationale fiskeristrategi og den blå økonomi. Den har til formål at fremme en bæredygtig forvaltning af fiskeressourcerne og udviklingen af sektoren i Guinea-Bissau, navnlig gennem:

forbedring af tilsynet med og overvågningen og kontrollen af fiskeriaktiviteter (herunder installation af EIS og sikring af, at det er operationelt)

styrkelse af indsamlingen og behandlingen af data til videnskabelige formål samt kapacitet til analyse og evaluering af fiskeriressourcer og fiskeri

styrkelse af kapaciteten hos aktørerne inden for fiskeriet

støtte til ikkeindustrielt fiskeri

styrkelse af det internationale samarbejde

forbedring af betingelserne for eksport af fiskevarer og fremme af investeringer i sektoren

udvikling af infrastruktur af relevans for fiskeriet, og

støtte til fremme af den blå økonomi og udviklingen af akvakultur.

2.Den Blandede Komité vedtager senest tre måneder efter ikrafttrædelsen af protokollens midlertidige anvendelse et flerårigt sektorprogram samt gennemførelsesbestemmelserne herfor, navnlig:

(a)de årlige og flerårige retningslinjer for, hvordan den finansielle modydelse, der er fastsat i artikel 6, stk. 2, litra b), anvendes

(b)de årlige og flerårige mål, der skal nås for at fremme et bæredygtigt og ansvarligt fiskeri under hensyntagen til prioriteringen i Guinea-Bissaus nationale fiskeripolitik eller andre relevante politikker, navnlig hvad angår støtte til ikkeindustrielt fiskeri, overvågning, kontrol og bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri) samt prioriteringer vedrørende styrkelsen af Guinea-Bissaus videnskabelige kapacitet i fiskerisektoren

(c)de nødvendige kriterier og procedurer, herunder i givet fald budgetmæssige og finansielle indikatorer, for en årlig evaluering af resultaterne.

3.Enhver foreslået ændring af sektorprogrammet skal godkendes af begge parter i Den Blandede Komité.

4.Guinea-Bissau forelægger hvert år en statusrapport om og dokumentation for de projekter, der gennemføres med finansiering fra sektorstøtten, som skal gennemgås af Den Blandede Komité. Guinea-Bissau forelægger også en endelig rapport inden denne protokols udløb.

5.Unionen kan ændre eller helt eller delvis suspendere betalingen af den særlige finansielle modydelse, der er fastsat i artikel 6, stk. 2, litra b), hvis den finansielle modydelse ikke udnyttes til formålet, eller hvis Den Blandede Komités evaluering viser, at de opnåede resultater ikke stemmer overens med programmeringen. Betalingen af den finansielle modydelse genoptages efter samråd og enighed mellem parterne, så snart resultaterne af gennemførelsen berettiger dette.

6.Parterne viderefører opfølgningen af sektorstøtten, indtil den specifikke finansielle modydelse, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2, litra b), er fuldstændig anvendt, i givet fald efter udløbet af denne protokol. Denne modydelse kan dog ikke betales senere end seks måneder efter denne protokols udløb.

7.Parterne sikrer synligheden af de foranstaltninger, der finansieres med sektorstøtte, og af Unionens bistand i partnerskabet med Guinea-Bissau. Denne synlighed er et af ovennævnte mål.

8.Hver parts revisions- og kontrolorganer, herunder Den Europæiske Revisionsret og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, kan foretage undersøgelser og kontroller af anvendelsen af modpartens midler som omhandlet i artikel 6, stk. 2, litra b). Dette omfatter adgang til oplysninger og dokumenter samt steder og anlæg, der modtager støtte.

Artikel 8
Videnskabeligt samarbejde med henblik på et bæredygtigt fiskeri

1.Parterne forpligter sig til at fremme ansvarligt fiskeri og bekæmpe IUU-fiskeri i Guinea-Bissaus fiskeriområde efter princippet om ikkeforskelsbehandling af de forskellige flåder, der fisker i disse farvande, og på grundlag af principperne om bæredygtig forvaltning af fiskeressourcerne og de marine økosystemer.

2.I den periode, der er omfattet af denne protokol, samarbejder Unionen og Guinea-Bissau om at følge udviklingen i ressourcernes og fiskeriets tilstand i Guinea-Bissaus fiskeriområde.

3.Parterne forpligter sig til at fremme overholdelsen af henstillingerne fra ICCAT og CECAF og styrke samarbejdet på subregionalt niveau vedrørende en ansvarlig fiskeriforvaltning, især inden for rammerne af Den Subregionale Fiskerikommission (CSRP).

4.Parterne holder samråd i Den Blandede Komité for i givet fald og efter fælles overenskomst at vedtage nye foranstaltninger til at sikre en bæredygtig forvaltning af fiskeressourcerne.

Artikel 9
Den Fælles Videnskabelige Komité

1.Den Fælles Videnskabelige Komité, der er omhandlet i aftalens artikel 4, er sammensat af videnskabsfolk, hvoraf hver af parterne udpeger lige mange. Hvis parterne bliver enige om det, kan deltagelsen i Den Fælles Videnskabelige Komité også omfatte observatører, herunder navnlig repræsentanter fra regionale fiskeriforvaltningsorganisationer som f.eks. CECAF.

2.Den Fælles Videnskabelige Komité mødes mindst én gang om året i overensstemmelse med aftalens artikel 6, stk. 1. Møderne skal i princippet afholdes skiftevis i Guinea-Bissau og i Unionen. Efter anmodning fra en af parterne kan der ligeledes indkaldes til andre møder. Formandskabet for møderne udøves skiftevis af parterne.

3.Den Fælles Videnskabelige Komités opgaver omfatter bl.a. følgende aktiviteter:

(a)at indsamle data vedrørende den fiskeriindsats og de fangster, der foretages af nationale og udenlandske flåder, som fisker i Guinea-Bissaus fiskeriområde efter de arter, der er omfattet af denne protokol

(b)at foreslå, følge eller analysere de årlige undersøgelsestogter og dermed bidrage til evalueringen af bestandene og gøre det muligt at fastlægge de fiskeri- og udnyttelsesmuligheder, der vil sikre bevarelsen af ressourcerne og deres økosystemer

(c)på grundlag heraf at udarbejde en årlig videnskabelig rapport om det fiskeri, der er omfattet af denne protokol

(d)på eget initiativ eller til efterkommelse af en anmodning fra Den Blandede Komité eller en af parterne at afgive enhver form for videnskabelig udtalelse om de forvaltningsforanstaltninger, der skønnes nødvendig for at sikre en bæredygtig udnyttelse af de bestande og det fiskeri, der er omfattet af denne protokol.

4.Den Blandede Komité vedtager på grundlag af henstillinger og afgørelser truffet af ICCAT og i lyset af de bedste videnskabelige udtalelser fra f.eks. CECAF og i givet fald Den Fælles Videnskabelige Komités konklusioner foranstaltninger, der tager sigte på en bæredygtig udnyttelse af fiskearter omfattet af denne protokol, og som vedrører EU-fartøjernes aktiviteter.

Artikel 10
Revision af fiskerimuligheder og tekniske foranstaltninger 

1.Hvis Guinea-Bissau på grundlag af en udtalelse fra Den Fælles Videnskabelige Komité beslutter for et område eller en periode at lukke et fiskeri for at bevare ressourcer, mødes Den Blandede Komité for at analysere grundlaget for den pågældende beslutning, vurdere lukningens virkninger for EU-fartøjernes fiskeri inden for rammerne af aftalen og træffe afgørelse om eventuelle korrigerende foranstaltninger.

2.I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, aftales der i Den Blandede Komité en proportionel nedsættelse af den i aftalen omhandlede finansielle modydelse, som Unionen skal betale, og i givet fald en kompensation til rederne.

3.Enhver lukning af et fiskeri, som besluttes af Guinea-Bissau på grundlag af en videnskabelig udtalelse, anvendes uden forskelsbehandling på alle de fartøjer, der er berørt af dette fiskeri, også nationale fartøjer og fartøjer, der fører et tredjelands flag.

4.De i artikel 4 omhandlede fiskerimuligheder kan efter fælles aftale i Den Blandede Komité revideres på grundlag af en henstilling fra Den Fælles Videnskabelige Komité. I så fald justeres den finansielle modydelse, der er fastsat i artikel 6, stk. 2, litra a), forholdsmæssigt, og denne protokol og bilaget hertil ændres i fornødent omfang af Den Blandede Komité.

5.Den Blandede Komité kan, hvis det er nødvendigt, efter fælles aftale undersøge og tilpasse bestemmelserne om fiskeribetingelserne og gennemførelsesbestemmelserne til denne protokol og bilaget hertil, herunder bestemmelserne om overvågning af sektorstøtten.

Artikel 11
Forsøgsfiskeri og nye fiskerimuligheder

1.Hvis EU-fiskerfartøjer er interesserede i fiskeri, der ikke er omhandlet i artikel 4, for at afprøve den tekniske gennemførlighed og økonomiske rentabilitet af nye former for fiskeri, kan der udstedes licenser til sådant forsøgsfiskeri i overensstemmelse med gældende lovgivning i Guinea-Bissau. Forsøgsfiskeriet bør så vidt muligt understøttes af lokal videnskabelig og teknisk ekspertise. Formålet med forsøgsfiskeri er at afprøve den tekniske gennemførlighed og økonomiske rentabilitet af nye former for fiskeri.

2.Europa-Kommissionen meddeler med henblik herpå Guinea-Bissaus myndigheder anmodningerne om licenser til forsøgsfiskeri på grundlag af et teknisk dossier med angivelse af:

(a)målarter

(b)fartøjets tekniske specifikationer

(c)fartøjets officerers erfaring med den pågældende fiskeriaktivitet

(d)forslag til tekniske parametre for forsøgstogtet (varighed, redskab, udforskningsområde osv.)

(e)typen af de indsamlede data for at sikre en videnskabelig vurdering af fiskeriaktiviteternes indvirkning på fiskeressourcerne og økosystemerne.

3.Licenser til forsøgsfiskeri bør højst gives for en periode på seks måneder. De er underlagt betalingen af en afgift, der er fastsat af Guinea-Bissaus myndigheder.

4.Der skal være en videnskabelig observatør fra flagstaten og en observatør udvalgt af Guinea-Bissau om bord under hele togtets varighed.

5.De fangster, der er tilladt for forsøgsfiskeritogtet, fastsættes af Guinea-Bissaus myndigheder. De fangster, der falder inden for rammerne af og tages under forsøgsfiskeritogtet, forbliver rederens ejendom. Fisk, som ikke har den forskriftsmæssige størrelse eller som i henhold til Guinea-Bissaus lovgivning ikke må fanges, må ikke opbevares om bord eller markedsføres.

6.De udførlige resultater af togtet meddeles Den Blandede Komité og Den Fælles Videnskabelige Komité med henblik på analyse.

7.Afhængigt af resultaterne af forsøgsfiskeriet og Den Fælles Videnskabelige Komités rådgivning kan parterne beslutte at indføre nye fiskerimuligheder, der ikke er anført i denne protokols artikel 4. Parterne aftaler, hvilke betingelser der skal gælde for disse nye fiskerimuligheder, og foretager ændringer af denne protokol og af bilag hertil indtil protokollens udløb. Den finansielle modydelse, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2, litra a), i denne protokol, forhøjes tilsvarende. Redernes afgifter og de betingelser, der er fastsat i bilaget, fastsættes tilsvarende.

Artikel 12
EU-aktørers økonomiske integration i Guinea-Bissaus fiskerisektor

1.Parterne forpligter sig til at fremme EU-aktørernes økonomiske integration i alle grene af fiskerisektoren i Guinea-Bissau, navnlig gennem oprettelse af fællesforetagender og etablering af infrastruktur.

2.Parterne samarbejder om at bevidstgøre private EU-operatører om handels- og industrimæssige muligheder, navnlig inden for direkte investeringer, i hele fiskerisektoren i Guinea-Bissau.

3.Inden for rammerne af samme mål kan Guinea-Bissau yde incitamenter til de EU-operatører, der forpligter sig til at foretage sådanne investeringer.

4.Parterne samarbejder om at identificere investeringsmuligheder og finansieringsinstrumenter til gennemførelse af identificerede tiltag eller projekter, herunder inden for rammerne af eksisterende finansieringsinstrumenter i Unionen.

5.Parterne samarbejder, når alle de nødvendige tekniske betingelser er opfyldt, om at fremme afsætningen af EU-fartøjernes fangster i Guinea-Bissau til EU-markedet.

6.Parterne støtter oprettelsen af en arbejdsgruppe, der skal identificere og støtte investeringsprojekter og lette søgningen efter finansiering, både bilateralt og multilateralt.

7.Den Blandede Komité aflægger hvert år rapport om gennemførelsen af denne artikel.

Artikel 13
Udveksling af oplysninger

1.Parterne forpligter sig til at prioritere elektroniske systemer til udveksling af oplysninger og dokumenter i forbindelse med gennemførelsen af denne protokol. De indfører sikre IT-systemer, der automatiserer udvekslingen af oplysninger om EU-fartøjers tilladelser og aktiviteter eller elektronisk udveksling i overensstemmelse med bestemmelserne i denne protokol.

2.Den elektroniske udgave af dokumenterne i denne protokol vil under alle omstændigheder være sidestillet med papirudgaven.

3.Parterne underretter straks hinanden om eventuelle funktionsfejl i IT-systemerne. Oplysninger og dokumenter i forbindelse med aftalens gennemførelse erstattes så automatisk af papirudgaver efter de nærmere bestemmelser i bilaget til denne protokol.

4.De nærmere bestemmelser for fremsendelse af oplysninger, herunder bestemmelserne om kontinuitet i udvekslingen af oplysninger, er fastsat i bilaget.

Artikel 14
Oplysningers fortrolighed

1.Guinea-Bissau og Unionen sørger for, at de oplysninger, der udveksles i henhold til aftalen, udelukkende anvendes af den kompetente myndighed til gennemførelse af aftalen, navnlig til forvaltningsformål og med henblik på at overvåge, kontrollere og føre tilsyn med fiskeriet.

2.Parterne forpligter sig til at sikre, at alle kommercielt følsomme og personlige oplysninger om EU-fartøjer og deres fiskeri, der er indhentet i henhold til aftalen, samt alle kommercielt følsomme oplysninger vedrørende de kommunikationssystemer, der anvendes af Unionen, behandles fortroligt. Parterne sikrer, at der kun offentliggøres aggregerede data om fiskeriet i fiskeriområdet.

3.Personoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede.

4.Personoplysninger, der udveksles i henhold til aftalen, behandles i overensstemmelse med bestemmelserne i tillæg 3 til bilaget til denne protokol. Den Blandede Komité kan fastsætte yderligere garantier og klageadgang i forbindelse med personoplysninger og de registreredes rettigheder.

5.Oplysninger, der udveksles i henhold til aftalen, behandles fortsat i overensstemmelse med denne artikel og tillæg 3, selv efter denne protokols udløb.

Artikel 15
Gældende lovgivning 

1.EU-fartøjer fisker i Guinea-Bissaus farvande efter gældende lovgivning i Guinea-Bissau, medmindre andet er bestemt i aftalen eller i denne protokol og i bilaget og tillæggene hertil.

2.Parterne giver hinanden skriftlig meddelelse om enhver ændring i deres respektive fiskeripolitik eller -lovgivning. Sådanne lovgivnings- eller reguleringsmæssige ændringer, som har en teknisk indvirkning på fiskeriet, finder anvendelse på EU-fartøjer efter udløbet af en frist på tre måneder efter den officielle meddelelse herom.

Artikel 16
Den Blandede Komités beføjelser

1.Den Blandede Komité, der er nedsat ved aftalens artikel 10, kan forhandle eller træffe afgørelse ved brevveksling eller fjernmøder.

2.Den Blandede Komité vedtager ændringer til denne protokol vedrørende:

(a)fiskerimulighederne i henhold til artikel 4 og 10 og om nødvendigt af den finansielle modydelse, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2, litra a)

(b)gennemførelsesbestemmelserne for den sektorstøtte, der er omhandlet i artikel 7

(c)betingelserne og de tekniske vilkår for EU-fartøjernes fiskeri

(d)de yderligere foranstaltninger for beskyttelse af personoplysninger, der er fastsat i artikel 14, stk. 4.

Sådanne ændringer af denne protokol optages i et referat, der undertegnes af parterne med angivelse af den dato, på hvilken sådanne ændringer kan håndhæves.

Artikel 17
Suspension af protokollens gennemførelse

1.Gennemførelsen af denne protokol, herunder betaling af den finansielle modydelse, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2, litra a) og b), kan suspenderes efter samråd i Den Blandede Komité, hvis en eller flere af følgende betingelser er opfyldt:

(a)hvis der opstår usædvanlige omstændigheder, bortset fra naturfænomener, som gør det umuligt at fiske i Guinea-Bissaus fiskeriområde

(b)hvis der sker væsentlige ændringer i fastlæggelsen eller gennemførelsen af den ene eller anden parts fiskeripolitik, som berører denne protokols bestemmelser

(c)hvis der indledes samråd i medfør af Samoaaftalens artikel 96 om overtrædelse af væsentlige og grundlæggende elementer vedrørende menneskerettighederne som fastsat i nævnte aftales artikel 9

(d)hvis Unionens betaling af den finansielle modydelse, jf. artikel 6, stk. 2, litra a), udebliver af andre årsager end dem, der er fastsat i litra c) i dette stykke

(e)hvis der opstår en alvorlig og uløst tvist mellem parterne om fortolkningen eller gennemførelsen af aftalen eller af denne protokol.

2.Betalingen af den finansielle modydelse genoptages efter samråd og overenskomst mellem parterne, så snart den situation, der gik forud for begivenhederne omhandlet i stk. 1, er bragt i orden.

3.Fiskerilicenser givet til EU-fartøjer kan suspenderes sammen med betalingen af den finansielle modydelse, jf. artikel 6, stk. 2, litra a). I tilfælde af anvendelse på ny forlænges disse fiskerilicenser med en periode svarende til den periode, hvor fiskeriet har været indstillet. Alle EU-fartøjers aktiviteter i Guinea-Bissaus fiskeriområde afbrydes i suspensionsperioden.

4.For at denne protokols gennemførelse kan suspenderes, skal den part, der ønsker en sådan suspension, meddele dette skriftligt mindst tre måneder før den dato, hvor nævnte suspension træder i kraft, med den undtagelse, der er fastsat i stk. 1, litra c), som medfører en øjeblikkelig suspension. I mellemtiden indleder parterne samråd i Den Blandede Komité.

5.I tilfælde af suspension fortsætter parterne med at holde samråd for at finde en mindelig løsning på tvisten. Når en sådan løsning er fundet, gennemføres protokollen på ny, og den finansielle modydelse nedsættes forholdsmæssigt og pro rata temporis, efter hvor længe protokollens gennemførelse har været suspenderet.

Artikel 18
Opsigelse

1.Ved opsigelse af denne protokol skal den part, der ønsker at opsige denne protokol, mindst seks måneder inden den dato, hvor opsigelsen træder i kraft, skriftligt meddele den anden sin hensigt om at opsige protokollen.

2.Efter en opsigelsesmeddelelse som omhandlet i stk. 1 indleder parterne samråd.

Artikel 19
Midlertidig anvendelse

Denne protokol anvendes midlertidigt fra datoen for undertegnelsen.

Artikel 20
Ikrafttræden

Denne protokol træder i kraft på den dato, hvor parterne giver hinanden meddelelse om, at de nødvendige procedurer for dens ikrafttræden er afsluttet.

Artikel 21
Autentiske udgaver

Denne protokol er udfærdiget i to eksemplarer på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, irsk, italiensk, kroatisk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.



BILAG

BETINGELSER FOR EU-FARTØJERNES FISKERI I GUINEA-BISSAUS FISKERIOMRÅDE

KAPITEL I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER

1.Udpegning af ansvarlige myndigheder

Med henblik på anvendelsen af dette bilag, og medmindre andet er fastsat, forstås ved enhver henvisning til en ansvarlig myndighed i henholdsvis Unionen og Guinea-Bissau følgende:

(a)for Unionen: Europa-Kommissionen, i givet fald via EU-delegationen i Guinea-Bissau

(b)for Guinea-Bissau: det ministerium, der er ansvarligt for fiskeri.

2.Tilladt fiskeriområde

Det fiskeriområde, som EU-fartøjer har tilladelse til at fiske i, skal svare til Guinea-Bissaus fiskeriområde, herunder den del, der svarer til det fælles område mellem Guinea-Bissau og Senegal, i overensstemmelse med Guinea-Bissaus lovgivning og de relevante internationale konventioner, som Guinea-Bissau er part i.

Basislinjerne er fastlagt i den nationale lovgivning.

3.Udpegning af lokal repræsentant

Ethvert EU-fartøj, bortset fra tunfiskerfartøjer, der vil ansøge om fiskeritilladelse i henhold til denne protokol, skal repræsenteres af en repræsentant med bopæl i Guinea-Bissau.

4.Bankkonto

Inden denne protokol træder i kraft, giver Guinea-Bissau Unionen meddelelse om, hvilken bankkonto eller hvilke bankkonti de beløb, som EU-fartøjerne skal betale i henhold til aftalen, bør indsættes på. Omkostningerne i forbindelse med bankoverførslerne betales af rederne.

5.Kontaktcentre

Parterne underretter hinanden om deres respektive kontaktpunkter, som gør det muligt at udveksle oplysninger om denne protokols gennemførelse, navnlig om spørgsmål vedrørende udveksling af samlede data om fangster og fiskeriindsatser, procedurer vedrørende fiskeritilladelser og fangster og gennemførelse af sektorstøtten.

KAPITEL II
FISKERITILLADELSER

Afdeling 1

Gældende procedurer

1.Betingelse for at få udstedt en fiskeritilladelse — berettigede fartøjer

De fiskeritilladelser, der er omhandlet i aftalens artikel 6, udstedes på den betingelse, at fartøjet er opført i Unionens register over fiskerfartøjer og overholder bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2403 3 . Alle tidligere forpligtelser i relation til rederen, fartøjsføreren eller selve fartøjet som følge af deres fiskeriaktiviteter i Guinea-Bissau som led i aftalen skal være opfyldt.

2.Ansøgning om fiskeritilladelse

Unionen indgiver elektronisk ansøgningen for hvert fartøj, der skal have tilladelse, til Guinea-Bissau senest 40 arbejdsdage før den dato, hvor fiskeriet ønskes påbegyndt, ved hjælp af formularen i tillægget til bilaget til denne protokol.

Den elektroniske fremsendelse af ansøgninger om fiskeritilladelser og godkendelsen heraf sker via "LICENCE-systemet", der er det sikre elektroniske system til forvaltning af fiskeritilladelser, som Europa-Kommissionen stiller til rådighed.

Indtil LICENCE-systemet er fuldt funktionsdygtigt, fortsætter Unionen via officielle kanaler med at indgive en ansøgning til Guinea-Bissau for hvert fartøj, der skal have tilladelse. Den Blandede Komité vil træffe afgørelse om overgangen til anvendelsen af LICENCE-systemet.

Ved hver førstegangsansøgning om fiskeritilladelse under denne protokol, eller ved ansøgning om fiskeritilladelse efter en teknisk ændring af det pågældende fartøj, indsendes der sammen med ansøgningen:

(a)bevis for betaling af den faste afgift for den ønskede fiskeritilladelses gyldighedsperiode

(b)navn og adresse på fartøjets eventuelle lokale repræsentant

(c)for så vidt angår trawlere, bevis for forudbetaling af det faste observatørbidrag

(d)for så vidt angår trawlere, attest for fartøjets tonnage udstedt af flagstaten.

Ved fornyelse af en fiskeritilladelse under denne protokol skal ansøgningen om fornyelse for et fartøj, hvis tekniske specifikationer ikke er blevet ændret, blot ledsages af et bevis for betaling af afgiften og i givet fald det faste observatørbidrag.

3.Udstedelse af fiskeritilladelser

Guinea-Bissau udsteder den oprindelige fiskeritilladelse senest 25 dage efter modtagelsen af den fuldstændige ansøgning og senest 15 dage før fangstperiodens start. Denne tilladelse sendes til rederne:

(a)for så vidt angår trawlere, via redernes repræsentanter, med en scannet kopi sendt til Unionen, og

(b)for så vidt angår tunfiskerfartøjer via Unionens delegation i Guinea-Bissau. Hvis sidstnævnte er lukket, kan Guinea-Bissau sende fiskeritilladelsen direkte til rederen eller dennes repræsentant med kopi til Den Europæiske Union.

For tunfiskerfartøjer sender den kompetente myndighed straks elektronisk en kopi af denne fiskeritilladelse til rederen og i givet fald til dennes lokale repræsentant. Gyldigheden af denne kopi udløber ved modtagelsen af originaleksemplaret af fiskeritilladelsen. Kopien, der opbevares om bord på fartøjer, er gyldig i 40 dage og sidestilles i denne periode med originaleksemplaret.

Når LICENCE-værktøjet er funktionsdygtigt, angiver Guinea-Bissau, at ansøgningen er godkendt, og uploader en elektronisk kopi af den underskrevne originale licens i LICENCE-systemet. I mellemtiden sender Guinea-Bissau en scannet kopi af de udstedte licenser til Unionen pr. e-mail.

4.Funktionsfejl i LICENCE-systemet

Hvis der opstår vanskeligheder med fremsendelsen af oplysninger i LICENCE-systemet mellem Europa-Kommissionen og Guinea-Bissau, foretages den elektroniske udveksling af fiskerilicenser via de officielle kanaler, indtil systemet igen er operationelt.

Når systemet er operationelt, ajourfører hver part oplysningerne i LICENCE-systemet.

5.Liste over fartøjer med tilladelse til at fiske

Så snart Guinea-Bissau har udstedt fiskeritilladelserne, opstiller det for hver fartøjskategori hurtigst muligt en endelig liste over de fartøjer, der har tilladelse til at fiske i Guinea-Bissaus fiskeriområde. Denne liste sendes straks elektronisk til den nationale fiskerikontrolmyndighed og Unionen.

6.Fiskeritilladelsers gyldighedsperiode

Fiskeritilladelserne udstedes for en periode på et kvartal, halvår eller år. Med henblik på bestemmelse af gyldighedsperiodens start forstås ved årlig periode:

(a)i protokollens første anvendelsesår: perioden mellem den dato, hvor protokollen tages i anvendelse og den 31. december samme år

(b)derefter hvert hele kalenderår

(c)i protokollens sidste anvendelsesår: perioden fra den 1. januar til datoen for denne protokols udløb.

En gyldighedsperiode for et kvartal eller et halvår starter den første dag i hver måned. Fiskeritilladelsernes gyldighedsperiode må dog ikke strække sig længere end til den 31. december i udstedelsesåret.

7.Opbevaring af fiskeritilladelsen om bord

Fiskeritilladelsen skal altid være om bord på fartøjet.

Tunfiskerfartøjer har dog tilladelse til at fiske, så snart de er opført på den foreløbige liste. I så fald skal de pågældende fartøjer altid medføre den foreløbige liste ombord, indtil de har fået udstedt fiskeritilladelse.

8.Overdragelse af fiskeritilladelser

En tilladelse udstedes til et specifikt fartøj og kan ikke overdrages.

I tilfælde af force majeure og på anmodning af Unionen udskiftes fiskeritilladelsen dog med en ny tilladelse, der udstedes til et andet fartøj svarende til det fartøj, som skal udskiftes.

En sådan overdragelse foregår på den måde, at rederen eller dennes repræsentant i Guinea-Bissau tilbageleverer den fiskeritilladelse, der skal udskiftes, og at Guinea-Bissau hurtigst muligt udsteder erstatningstilladelsen. Erstatningstilladelsen udstedes straks til rederen eller dennes repræsentant, når den tilladelse, der skal udskiftes, tilbageleveres efter den tekniske inspektion i overensstemmelse med punkt 9 i dette kapitel. Erstatningstilladelsen er gyldig fra den dag, hvor den tilladelse, der skal udskiftes, leveres tilbage.

For trawlere gælder det, at hvis det fartøj, der erstatter et andet, har en større bruttoregistertonnage end det erstattede fartøj, betales den supplerende afgift pro rata i forhold til tonnageforskellen og den resterende gyldighedsperiode. Den supplerende afgift betales af rederen, når fiskeritilladelsen overdrages.

Guinea-Bissau ajourfører hurtigst muligt listen over fartøjer med fiskeritilladelse. Den nye liste sendes omgående til den nationale fiskerikontrolmyndighed og til Unionen.

Parterne ajourfører oplysningerne i LICENCE-systemet.

9.Hjælpefartøjer

Efter anmodning fra Unionen giver Guinea-Bissau tilladelse til, at EU-fartøjer med fiskeritilladelse benytter hjælpefartøjer. Hjælpefartøjer skal sejle under en EU-medlemsstats flag eller tilhøre et EU-selskab og må ikke være udstyret til fiskeri.

Guinea-Bissau opstiller listen over de hjælpefartøjer, der har fået udstedt tilladelse, og meddeler den hurtigst muligt til den nationale fiskerikontrolmyndighed og Unionen.

Parterne ajourfører oplysningerne i LICENCE-systemet.

Hjælpefartøjer skal være i besiddelse af en behørig tilladelse, der er udstedt i overensstemmelse med Guinea-Bissaus lovgivning mod betaling af en årlig afgift.

10.Teknisk inspektion af trawlere

En gang om året eller efter en ændring af fartøjets tonnage, eller hvis anvendelsen af andre fiskeredskaber medfører en ændring af fiskerikategori, skal enhver form for EU-trawlere indfinde sig i havnen i Bissau for at undergå en teknisk inspektion i overensstemmelse med Guinea-Bissaus gældende lovgivning.

Formålet med den tekniske inspektion er at kontrollere, om fartøjets tekniske specifikationer og de fiskeredskaber, der er om bord, opfylder bestemmelserne, og om de sundhedsmæssige regler og bestemmelserne om påmønstring af nationale søfolk er overholdt.

Guinea-Bissau skal gennemføre den tekniske inspektion inden for højst 48 timer efter trawlerens ankomst til havnen, forudsat at ankomsten er blevet anmeldt på forhånd.

Efter den tekniske inspektion udsteder Guinea-Bissau hurtigst muligt en overensstemmelsesattest til fartøjets fører.

Overensstemmelsesattesten gælder for ét år. Der skal dog indhentes en ny overensstemmelsesattest ved enhver ændring til eller fra rejefiskeri. Desuden er det nødvendigt med en ny overensstemmelsesattest, i tilfælde af at fartøjet forlader Guinea-Bissaus fiskeriområde i en periode på over 45 dage.

Overensstemmelsesattesten skal altid være om bord på fartøjet.

Udgifterne til den tekniske inspektion afholdes af rederen og svarer til det beløb, der er fastsat i tariffen i Guinea-Bissaus lovgivning. Disse udgifter må ikke være højere end de beløb, der betales for samme ydelse af de nationale fartøjer eller fartøjer med tredjelandsflag.

Afdeling 2

Afgifter og forskud

Den faste afgift er fastsat i specifikationsbladene i tillægget til dette bilag for de enkelte fiskerikategorier. Den inkluderer alle nationale og lokale afgifter, undtagen havneafgifter, udgifter til tjenesteydelser og stempelafgifter, der gælder for licensafgifter.

Den sats, der skal anvendes på licenserne er fastsat i de regler om stempelafgift, der er gældende på tidspunktet for protokollens undertegnelse, og den bibeholdes gennem hele protokollens gyldighedsperiode.

Hvis fiskeritilladelsens gyldighedsperiode er på under et år, tilpasses den faste afgift forholdsmæssigt til den ønskede gyldighedsperiode. Den forhøjes eventuelt med et tillæg for kvartals- eller halvårsperioder efter de satser, der er fastlagt i de relevante specifikationsblade.

KAPITEL III
TEKNISKE BEVARELSESFORANSTALTNINGER

De tekniske foranstaltninger, der gælder for EU-fartøjer med fiskeritilladelse med hensyn til fiskeriområde, fiskeredskaber og bifangster, er fastsat i specifikationsbladene i tillægget til dette bilag for de enkelte fiskerikategorier.

Tunfiskerfartøjerne følger alle henstillinger fra ICCAT.

KAPITEL IV
FANGSTOPGØRELSE

1.Fiskerilogbog

Føreren af et EU-fartøj, der fisker i henhold til aftalen, skal føre en fiskerilogbog. For tunfiskerfartøjer skal fiskerilogbogen være i overensstemmelse med de relevante ICCAT-resolutioner, der gælder for indsamling og indberetning af fiskeridata.

Ethvert EU-fartøj skal være udstyret med et elektronisk system (i det følgende benævnt "EIS-system"), der er i stand til at registrere og fremsende oplysninger om fartøjets fiskeri (i det følgende benævnt "EIS-data").

Et EU-fartøj, der ikke er udstyret med et EIS-system, eller hvis EIS-system ikke fungerer, må ikke sejle ind i Guinea-Bissaus fiskeriområde for at fiske.

Fiskerilogbogen udfyldes af fartøjsføreren for hver dag, hvor fartøjet befinder sig i Guinea-Bissaus fiskeriområde. Fartøjet sender EIS-dataene til sin flagstat, som automatisk stiller dem til rådighed for Guinea-Bissaus fiskeriovervågningscenter (i det følgende benævnt "FOC"), når dets EIS-system er blevet funktionsdygtigt.

Ved fremsendelsen af EIS-data skal der anvendes elektroniske kommunikationsmidler, som forvaltes af Europa-Kommissionen, til standardiseret udveksling af fiskeridata. De tekniske krav til EIS-meddelelser vil blive valideret i Den Blandede Komité.

Fartøjsføreren registrerer hver dag i fiskerilogbogen fangstmængden af hver art, identificeret ved artens alfa-3-FAO-kode, om bord, udtrykt i kilogram levende vægt eller i givet fald antal fisk.

Fartøjsføreren registrerer i fiskerilogbogen også hver dag den eventuelle udsmidsmængde af hver art, udtrykt i kilogram levende vægt eller i givet fald antal fisk.

Fiskerilogbogen udfyldes med letlæselig skrift med blokbogstaver og underskrives af fartøjsføreren, inden den sendes til Guinea-Bissaus myndigheder.

Fartøjsføreren er ansvarlig for, at de oplysninger, der indføres i fiskerilogbogen, er nøjagtige.

2.Fangstopgørelse

Regel for indberetning af fangster, indtil EIS-systemet tages i brug

Fartøjsføreren rapporterer fartøjets fangster ved til Guinea-Bissau at indgive sine fiskerilogbøger for den periode, hvor fartøjet har befundet sig i Guinea-Bissaus fiskeriområde.

Fartøjsføreren sender fiskerilogbøgerne til Guinea-Bissau på den dertil beregnede e-mailadresse. Guinea-Bissau bekræfter straks modtagelsen pr. e-mail.

Alternativt kan fiskerilogbøgerne også sendes således:

(a)hvis fiskerfartøjet anløber en havn i Guinea-Bissau, skal originaleksemplaret af hver fiskerilogbog afleveres til repræsentanten for generaldirektoratet for industrifiskeri i Guinea-Bissaus fiskeriministerium ("generaldirektoratet for industrifiskeri"), som skriftligt bekræfter modtagelsen heraf

(b)hvis fiskerfartøjet forlader Guinea-Bissaus fiskeriområde uden at have anløbet havn i Guinea-Bissau, sendes hver original fiskerilogbog med posten senest 14 dage efter anløb af anden havn og under alle omstændigheder senest 30 dage efter, at fartøjet har forladt Guinea-Bissaus fiskeriområde.

Fartøjsføreren sender en kopi af alle fiskerilogbøger til Unionen. For tunfiskerfartøjer og langlinefartøjer med flydeline sender fartøjsføreren også en kopi af alle fiskerilogbøger til ét af følgende videnskabelige institutter:

(a)IRD (Institut de recherche pour le développement)

(a)IEO (Instituto Español de Oceanografía) eller

(b)Instituto Português do Mar e da Atmosfera (IPMA).

Hvis fartøjet vender tilbage til Guinea-Bissaus fiskeriområde i fiskeritilladelsens gyldighedsperiode, indgives der en ny fiskeri- og fangstopgørelse.

Hvis bestemmelserne i dette kapitel ikke overholdes, kan Guinea-Bissau suspendere det pågældende fartøjs fiskeritilladelse, indtil Guinea-Bissau har modtaget en eventuelt manglende fangstopgørelse, og pålægge rederen sanktioner efter bestemmelserne i den gældende nationale lovgivning. Ved gentagne overtrædelser kan Guinea-Bissau nægte at forny en fiskeritilladelse. Guinea-Bissau underretter hurtigst muligt Unionen om enhver sanktion i den forbindelse.

Regel for indberetning af fangster, når EIS-systemet er taget i brug

Der gælder følgende nærmere bestemmelser for rapportering af fangster:

(a)førerne af alle fartøjer, der fisker i henhold til denne protokol i Guinea-Bissaus farvande, udfylder hver dag den elektroniske fiskerilogbog og sender den via EIS-systemet eller i tilfælde af funktionssvigt i EIS pr. e-mail til flagstatens FOC og til Guinea-Bissaus FOC senest syv dage efter, at de har forladt fiskeriområdet

(b)i den elektroniske fiskerilogbog registreres fangstmængden af hver art, der er fanget og beholdt om bord, med angivelse af artens alfa-3-FAO-kode, udtrykt i kilogram levende vægt eller i givet fald antal fisk. For hver hovedart registrerer fartøjsføreren også nulfangst. Vedkommende registrerer ligeledes den eventuelle udsmidsmængde af hver art, udtrykt i kilogram levende vægt eller i givet fald antal fisk.

Fartøjet sender EIS-data til sin flagstat, der sørger for, at de automatisk stilles til rådighed for Guinea-Bissau. Flagstaten sikrer, at disse data modtages og registreres i en elektronisk database, hvor de kan opbevares sikkert i mindst 36 måneder.

Flagstaten og Guinea-Bissau sørger for, at de er udstyret med den hardware og software, der er nødvendig for den automatiske fremsendelse af EIS-data.

Ved fremsendelsen af EIS-data skal der anvendes elektroniske kommunikationsmidler, som forvaltes af Europa-Kommissionen, til standardiseret udveksling af fiskeridata.

Hvis fangstopgørelsesbestemmelserne ikke overholdes, kan Guinea-Bissau suspendere det pågældende fartøjs fiskeritilladelse, indtil Guinea-Bissau har modtaget en eventuelt manglende fangstopgørelse, og pålægge rederen sanktioner efter bestemmelserne i den gældende nationale lovgivning. Ved gentagne overtrædelser kan Guinea-Bissau nægte at forny en fiskeritilladelse. Guinea-Bissau underretter hurtigst muligt Unionen om enhver sanktion i den forbindelse.

Flagstaten og Guinea-Bissau skal hver især udpege en EIS-ansvarlig, der skal fungere som kontaktpunkt i spørgsmål vedrørende gennemførelsen af dette bilag. Flagstaten og Guinea-Bissau meddeler hinanden kontaktoplysningerne for deres EIS-ansvarlige og ajourfører, hvis det er relevant, straks disse oplysninger.

3.Opgørelse over skyldige afgifter for tunfiskerfartøjer

Unionen udarbejder på grundlag af sine fangstopgørelser for hvert tunfiskerfartøj en endelig opgørelse over, hvad der skal betales i afgifter for det foregående fangstår.

Unionen meddeler den endelige opgørelse til Guinea-Bissau senest den 30. maj i året efter det år, hvor fangsterne har fundet sted. Guinea-Bissau har en frist på en måned til at validere denne opgørelse eller anmode om yderligere præciseringer.

Hvis den endelige opgørelse lyder på et højere beløb end den forudbetalte faste afgift for fiskeritilladelsen, betaler rederen hurtigst muligt saldoen til Guinea-Bissau. Hvis den endelige opgørelse lyder på et lavere beløb end den faste afgift, kan rederen dog ikke kræve restbeløbet betalt tilbage.



KAPITEL V
LANDING OG OMLADNING

1.Landing eller omladning af fangster

Føreren af et EU-fartøj, der i havnen i Bissau ønsker at lande eller omlade fangster taget i Guinea-Bissaus fiskeriområde, giver mindst 24 timer før landing eller omladning repræsentanten for generaldirektoratet for industrifiskeri meddelelse om følgende:

(a)navnet på det EU-fartøj, der har til hensigt at lande eller omlade fangster

(b)landings- eller omladningshavn

(c)forventet dato og klokkeslæt for landing eller omladning

(d)mængde (i kilogram levende vægt eller i givet fald antal fisk) af hver art, der skal landes eller omlades (angivet ved hjælp af artens alfa-3-FAO-kode)

(e)ved omladning, modtagerfartøjets navn.

Ved omladning skal fartøjsføreren sikre, at modtagerfartøjet er i besiddelse af en tilladelse, som de kompetente myndigheder har udstedt for en sådan omladning.

Omladningen skal foregå i overensstemmelse med Guinea-Bissaus lovgivning og finde sted i havnen i Bissau, hvis geografiske koordinater fremsendes af de kompetente myndigheder til fartøjets fører og repræsentant. Omladning til havs er forbudt.

Manglende overholdelse af disse bestemmelser medfører anvendelse af de sanktioner, der er fastsat i Guinea-Bissaus lovgivning.

2.Bidrag i naturalier til fødevaresikkerhed

Trawlere, der fisker i Guinea-Bissau, er forpligtede til at lande en del af deres fangst i Guinea-Bissau med henblik på landets fødevaresikkerhed. Landingerne skal finde sted således:

(a)2,5 ton pr. kvartal pr. fartøj for fiskerfartøjer/blækspruttefiskerfartøjer

(a)1,25 ton pr. kvartal pr. fartøj for rejefiskerfartøjer.

For at lette gennemførelsen af denne foranstaltning kan bidragene pr. fartøj samles i grupper af flere fartøjer og stilles til rådighed samlet for flere kvartaler. Landingerne skal finde sted i havneområdet i Bissau og skal godkendes af repræsentanten for generaldirektoratet for industrifiskeri.

I henhold til aftalens artikel 5 skal de landinger, der er omfattet af dette kapitel, være i overensstemmelse med Guinea-Bissaus gældende regler, navnlig om mindstemål for de arter, der er omfattet af landingsforpligtelsen. Som led i denne forpligtelse må EU-fartøjer kun lande fiskearter, som det er tilladt at fange i henhold til denne protokol, herunder tilladte bifangster.

Der udarbejdes en formular til modtagelse af sådanne bidrag i form af naturalydelser, som systematisk undertegnes af repræsentanten for generaldirektoratet for industrifiskeri og derefter returneres til fartøjsføreren.

KAPITEL VI
KONTROL OG INSPEKTION

1.Indsejling i og udsejling af fiskeriområdet

EU-fartøjer med fiskeritilladelse skal mindst 24 timer før hver indsejling i eller udsejling af Guinea-Bissaus fiskeriområde give Guinea-Bissau meddelelse om en sådan ind- eller udsejling. For tunfiskerfartøjer med flydeline er fristen dog kun på fire timer.

Når fartøjet meddeler, at det agter at sejle ind i eller ud af fiskeriområdet, oplyser det bl.a.:

(a)forventet dato, klokkeslæt og det valgte passagepunkt

(b)mængden af hver art om bord, identificeret ved artens alfa-3-FAO-kode, udtrykt i kilogram levende vægt eller i givet fald antal fisk

(c)varernes præsentationsform.

Meddelelsen sendes om muligt pr. e-mail, men ellers pr. fax eller via radio, alt efter tilfældet, til en e-mailadresse, et faxnummer eller en radiofrekvens meddelt af Guinea-Bissau. Guinea-Bissau giver hurtigst muligt de berørte fartøjer og Unionen meddelelse om eventuelle ændringer af e-mailadresse, faxnummer eller radiofrekvens.

Ethvert fartøj, der tages i at fiske i Guinea-Bissaus fiskeriområde uden i forvejen at have meddelt sin tilstedeværelse, betragtes som et fartøj, der fisker uden tilladelse.

2.Fartøjspositionsmeldinger — FOS

EU-fartøjer skal, når de befinder sig i Guinea-Bissaus fiskeriområde, være udstyret med et satellitbaseret fartøjsovervågningssystem (FOS), som sikrer automatisk og løbende transmission hver time af deres position til FOC i fartøjernes flagstat.

Det er forbudt at flytte, afbryde, ødelægge og beskadige satellitsystemet til kontinuerlig lokalisering om bord på skibet eller sætte det ud af funktion for bevidst at ændre, manipulere eller forfalske de oplysninger, som systemet udsender eller registrerer.

Positionsmeldinger og indberetninger af fangster skal primært sendes via FOS/EIS-systemet eller i tilfælde af funktionssvigt i EIS/FOS, via e-mail, fax eller radio. Guinea-Bissau giver hurtigst muligt de berørte fartøjer og Unionen meddelelse om eventuelle ændringer af e-mailadresse, faxnummer eller radiofrekvens.

Hver positionsmelding skal indeholde følgende oplysninger:

(a)fartøjets identifikation

(b)fartøjets seneste geografiske position (længdegrad og breddegrad) med en fejlmargin på under 500 meter og et konfidensinterval på 99 %

(c)dato og klokkeslæt for registrering af positionen, og

(d)fartøjets fart og kurs.

Ethvert fartøj, der tages i at fiske i Guinea-Bissaus fiskeriområde uden i forvejen at have meddelt sin tilstedeværelse, betragtes som et fartøj, der fisker ulovligt.

3.Inspektion til havs eller i havn

Inspektion til havs i Guinea-Bissaus fiskeriområde eller i havn af EU-fartøjer med fiskeritilladelse foretages af fartøjer og kontrollører fra Guinea-Bissau, der tydeligt kan identificeres som fiskerikontrolfartøjer og fiskerikontrollører.

Inden Guinea-Bissaus kontrollører går om bord på et EU-fartøj, giver de fartøjet besked om, at de har besluttet at foretage inspektion. Inspektion foretages af højst to kontrollører, som skal fremvise ID og legitimation for, at de er kontrollører, inden de foretager inspektion. De kan, hvis det er hensigtsmæssigt, ledsages af repræsentanter for Guinea-Bissaus nationale sikkerhedsstyrker i overensstemmelse med international havret.

Guinea-Bissaus kontrollører må ikke opholde sig længere om bord på EU-fartøjet, end det er nødvendigt for at løse inspektionsopgaverne. De foretager inspektion på en sådan måde, at fartøjet og dets fiskeri og last påvirkes mindst muligt.

Guinea-Bissau kan give tilladelse til, at kontrollører, der er godkendt af Unionen, deltager i inspektionen som observatører.

Føreren af EU-fartøjet bistår Guinea-Bissaus kontrollører med ombordstigning og i deres arbejde.

Ved afslutningen af hver inspektion udarbejder Guinea-Bissaus kontrollører en inspektionsrapport. Føreren af EU-fartøjet har ret til at anføre eventuelle bemærkninger i inspektionsrapporten. Inspektionsrapporten underskrives af den kontrollør, der udarbejder rapporten, og af EU-fartøjets fører.

Guinea-Bissaus kontrollører giver føreren af EU-fartøjet en kopi af inspektionsrapporten, inden de forlader fartøjet. Guinea-Bissau sender en kopi af inspektionsrapporten til Unionen senest otte dage efter inspektionen.

4.Kontrol af fangster

Indtil EIS-systemet rent faktisk anvendes, foretages der stikprøvekontrol for at undersøge, om fangsterne er i overensstemmelse med de oplysninger, der er angivet i fiskerilogbøgerne, skiftevis på en tredjedel af de EU-trawlere, der har tilladelse til at fiske, pr. kvartal. Herefter vil hyppigheden af kontrollen af fangster blive taget op til revision for at tage hensyn til indførelsen af kontrol af fangstdata ved hjælp af EIS-systemet.

Hver kontrol foretages ved afslutningen af en fangstrejse efter 24 timers varsel og må ikke vare mere end fire timer.

Kontrollen foretages et sted, hvis geografiske koordinater vil blive fremsendt af de kompetente myndigheder til fartøjets fører og repræsentant i overensstemmelse med Guinea-Bissaus nationale lovgivning.

KAPITEL VII
OVERTRÆDELSER

1.Almindelige bestemmelser

I overensstemmelse med aftalens artikel 5 gælder Guinea-Bissaus fiskerikontrolregler for EU-fartøjer, der udøver fiskeri i fiskeriområdet i henhold til denne protokol.

Unionen træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at fartøjer, der fører en af dens medlemsstaters flag, overholder bestemmelserne i denne protokol og i den fiskerilovgivning, der gælder for Guinea-Bissaus farvande i overensstemmelse med UNCLOS.

2.Behandling af overtrædelser

Enhver overtrædelse, der begås af et EU-fartøj med fiskeritilladelse i forbindelse med protokollens bestemmelser, skal meddeles Unionen inden for 48 timer med angivelse af overtrædelsens art. Afgørelsen om den pågældende overtrædelse sendes til Unionen og flagstaten inden for en frist på syv hverdage.

Fartøjsførerens underskrift af inspektionsrapporten indskrænker ikke rederens ret til at forsvare sig mod den påståede overtrædelse.

3.Opbringning af et fartøj – informationsmøde

Et EU-fartøj, der har begået en overtrædelse, kan pålægges at indstille sit fiskeri og, hvis det befinder sig ude på havet, at anløbe havn i Guinea-Bissau, hvis der er hjemmel til det i den nationale lovgivning for den pågældende overtrædelse.

Guinea-Bissau giver Unionen meddelelse om enhver opbringning af EU-fartøjer med fiskeritilladelse senest 48 timer efter opbringning. Sammen med en sådan meddelelse fremlægges der bevismateriale for den pågældende overtrædelse.

Inden der træffes foranstaltninger over for fartøjet, fartøjsføreren eller lasten, bortset fra foranstaltninger, der skal sikre beviserne, arrangerer Guinea-Bissau efter anmodning fra Unionen senest én hverdag efter meddelelsen om fartøjets opbringning et informationsmøde for at få belyst de forhold, der førte til fartøjets opbringning, og for at informere om eventuelle følger. Fartøjets flagstat kan sende en repræsentant til sådanne informationsmøder.

4.Sanktioner i forbindelse med overtrædelse – mæglingsprocedure

Sanktionen for overtrædelsen fastsættes af Guinea-Bissau efter gældende national lovgivning.

Hvis en overtrædelse skal afgøres ved en retlig procedure, indledes der, inden en sådan procedure iværksættes, en mæglingsprocedure mellem Guinea-Bissau og Unionen for at bestemme sanktionens art og størrelse. En repræsentant for fartøjets flagstat kan deltage i mæglingsproceduren. Mæglingsproceduren afsluttes senest fire dage efter meddelelsen om fartøjets opbringning.

5.Retlig procedure – bankgaranti

Hvis mæglingsproceduren slår fejl, og overtrædelsen indbringes for den ansvarlige retlige myndighed, stiller det overtrædende fartøjs reder en bankgaranti i en bank udpeget af Guinea-Bissau på et beløb, der fastsættes af Guinea-Bissau, og som skal dække udgifterne i forbindelse med fartøjets opbringning, den forventede bøde og en eventuel erstatning. Bankgarantien frigives først, når den retlige procedure er afsluttet.

Bankgarantien frigives og betales tilbage til rederen straks efter domsafsigelsen således:

(a)det fulde beløb, hvis der ikke er idømt nogen sanktion

(a)saldobeløbet, hvis der idømmes en sanktion i form af en bøde, der er mindre end den stillede bankgaranti.

Guinea-Bissau underretter Unionen om resultatet af den retlige procedure senest otte dage efter domsafsigelsen.

6.Frigivelse af fartøj

Fartøjet og dets fartøjsfører kan forlade havnen, så snart de forpligtelser, der følger af mæglingsproceduren, er opfyldt, eller så snart der er stillet en bankgaranti.

KAPITEL VIII
PÅMØNSTRING AF FISKERE OM BORD PÅ EU-FARTØJER

1.Antal fiskere, der skal påmønstres

Operatøren af et EU-fartøj med tilladelse i henhold til denne protokol skal påmønstre fiskere, der er medlemmer af Organisationen af Stater i Afrika, Caribien og Stillehavet (OACSS), til at arbejde om bord på sit fartøj som besætningsmedlemmer, så længe fartøjet fisker i henhold til protokollen.

I løbet af fiskeritilladelsens gyldighedsperiode påmønstrer hver EU-bundtrawler fiskere fra Guinea-Bissau således:

(a)seks fiskere ved en kapacitet på under 250 BRT

(b)syv fiskere ved en kapacitet på 250-400 BRT

(c)otte fiskere ved en kapacitet på over 400 BRT.

De fiskere, der skal påmønstres i henhold til punkt 1.1, skal opfylde kravene i flagstatens lovgivning til gennemførelse af Rådets direktiv (EU) 2017/159, herunder med hensyn til pas, søfartsbog, helbredsbevis og grunduddannelsesbevis. Flagstaten meddeler Guinea-Bissaus myndigheder listen over de krav, der følger af denne lovgivning, i tilstrækkeligt god tid i forvejen. Fiskere fra OACSS-landene, der skal påmønstres om bord i overensstemmelse med punkt 1.1, skal kunne forstå det arbejdssprog, der er fastsat om bord på fiskerfartøjet.

Guinea-Bissaus kompetente myndigheder udarbejder en liste over kvalificerede fiskere, som de ajourfører regelmæssigt og sender til rederne.

Fartøjsføreren udarbejder, daterer og underskriver en besætningsliste i overensstemmelse med formular 5 i IMO-konventionen om lettelse af international samfærdsel ad søvejen og sender en kopi af listen til Guinea-Bissaus myndigheder, inden skibet forlader havneområdet.

Rederen eller fartøjsføreren på vegne af rederen afviser påmønstring af en fisker om bord på fartøjet, hvis denne ikke opfylder kravene i punkt 1.3.

EU-fartøjernes redere bestræber sig på at påmønstre yderligere guinea-bissauiske fiskere.

2.Arbejdsvilkår

Vilkårene for ombordtagning af fiskere fra OACSS skal være i overensstemmelse med flagstatens lovgivning til gennemførelse af Rådets direktiv (EU) 2017/159, herunder arbejdstid og hviletid, hjemtransportrettigheder og sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen.

3.Ansættelseskontrakt for fiskere

For hver fisker, der er beskæftiget om bord på et EU-fartøj i henhold til punkt 1, skal der forhandles en skriftlig ansættelseskontrakt, som underskrives af både fiskeren og arbejdsgiveren og godkendes af Guinea-Bissaus kompetente myndighed.

Kontrakten skal overholde kravene i flagstatens lovgivning til gennemførelse af Rådets direktiv (EU) 2017/159 (direktivets bilag I).

4.Fiskernes aflønning

Lønomkostninger og yderligere arbejdskraftomkostninger afholdes direkte eller, hvis fiskerens arbejdsgiver er en privat arbejdsmarkedstjeneste, indirekte af rederen.

ACS-fiskere skal have udbetalt en garanteret månedlig eller regelmæssig løn, helst ved bankoverførsel, uanset de faktiske fangster og/eller det faktiske salg af fisk. Lønnen aftales med rederne eller disses repræsentanter på den ene side og fiskerne og deres fagforeninger eller disses repræsentanter på den anden side. Hvis der ikke er indgået kollektive overenskomster, og flagstaternes mindsteløn ikke finder anvendelse, må grundlønvilkårene for fiskere fra OACSS-landene ikke være ringere end ILO-normerne.

Fiskerne skal ikke afholde eventuelle omkostninger ved at modtage betalinger. Fiskerne skal have mulighed for gratis at overføre alle eller en del af de modtagne betalinger, herunder forskud, til deres familier.

Fiskeren skal modtage en lønseddel for hver udbetaling af sin løn og, hvis vedkommende anmoder herom, dokumentation for betaling af lønnen.

5.Social sikring

Guinea-Bissau sikrer, at fiskere, der har deres sædvanlige opholdssted på dets område og de personer, som disse har forsørgerpligt over for, i det omfang det er fastsat i national ret, har ret til social beskyttelse på betingelser, der ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for andre arbejdstagere, navnlig arbejdstagere og selvstændige, der har deres sædvanlige opholdssted på landets område.

6.Private rekrutterings- og formidlingstjenester for søfarende

De private arbejdsmarkedstjenester er:

en privat rekrutterings- og arbejdsformidlingstjeneste for søfarende, enhver person, virksomhed, institution, ethvert agentur eller enhver anden organisation, herunder repræsentanter, der er udvalgt af rederne, der er involveret i rekruttering af fiskere på vegne af redere, eller som anviser fiskere til disse.

Guinea-Bissaus myndigheder sikrer, at repræsentanter, der yder såvel fiskere som redere rekrutterings- og arbejdsformidlingstjenester:

(a)ikke gør brug af midler, mekanismer eller lister, der har til formål at forhindre eller afskrække fiskerne fra at opnå en ansættelse

(b)ikke i hverken penge eller naturalier, direkte eller indirekte, helt eller delvis opkræver gebyrer eller andre omkostninger hos fiskerne for de arbejdsmarkedstjenester, de leverer

(c)ikke yder lån eller leverer varer eller tjenesteydelser til fiskerne, som fiskerne skal betale tilbage eller betale for

(d)ikke fratrækker fiskerens løn tilbagebetaling af lån eller betaling for varer eller tjenesteydelser, der er ydet forud for fiskerens ansættelse og

(e)sørger for, at:

(1)fiskerens ansættelseskontrakt er i overensstemmelse med dette kapitel samt de love, administrative bestemmelser og kollektive overenskomster, der gælder for fiskerens ansættelseskontrakt

(2)fiskerens ansættelseskontrakt er affattet på et sprog, der forstås af fiskeren, og på det pågældende EU-fiskerfartøjs officielle sprog eller arbejdssprog

(3)de fiskere, der ansættes, underrettes, inden de underskriver deres ansættelseskontrakt, om deres rettigheder og forpligtelser

(4)der træffes de nødvendige foranstaltninger for at gøre det muligt for de fiskere, der ansættes, at undersøge vilkårene i deres ansættelseskontrakt og søge rådgivning herom, inden de underskriver den

(5)de fiskere, der ansættes, modtager en underskrevet kopi af deres ansættelseskontrakt

(6)fiskerne overholder deres forpligtelser i henhold til dette kapitel, og

(7)rederne i god tid modtager en kopi af hver lønseddel og bevis for betaling for hver udbetaling af løn, hvis repræsentanten betaler lønnen.

Guinea-Bissaus myndigheder sørger for, at de nationale repræsentanter, der ansætter fiskere, der er udstationeret om bord på EU-fiskerfartøjer, sørger for, at det af de ansættelseskontrakter, de har indgået med disse fiskere, fremgår, at den pågældende fisker er ansat af repræsentanten med henblik på at blive stillet til rådighed for rederne, der tildeler dem opgaver og fører tilsyn med deres arbejde.

Uanset punkt 6.2, litra b), afholdes udgifterne til erhvervelse af en søfartsbog, en lægeattest og et pas af fiskeren. Udgifterne til erhvervelse af visum og arbejdstilladelse afholdes, hvis det er relevant, af arbejdsgiveren.

7.Overholdelse af bestemmelserne i dette kapitel

Begge parters kompetente myndigheder sikrer, at den lovgivning, der gælder for fiskere, er let og gratis tilgængelig i en omfattende og gennemskuelig form.

Guinea-Bissaus myndigheder sikrer, at dette kapitel gennemføres korrekt i overensstemmelse med deres forpligtelser i henhold til folkeretten og i overensstemmelse med de forpligtelser, der er fastsat i dette kapitel.

Flagstatens myndigheder sikrer, at afdeling 1, 2 og 3 anvendes korrekt om bord på de fartøjer, der fører dens flag. De udøver deres ansvar i overensstemmelse med ILO's retningslinjer for flagstatens inspektion af leve- og arbejdsvilkårene om bord på fiskerfartøjer.

Den Blandede Komité overvåger overholdelsen af de forpligtelser, der er fastsat i dette kapitel.

KAPITEL IX
OBSERVATØRER

1.Observation af fiskeriet

Fartøjer med fiskeritilladelse er omfattet af en fiskeriobservationsordning, der er en del af aftalen.

En observatør er enhver person, der er bemyndiget af en national myndighed, som er ansvarlig for at overvåge gennemførelsen af reglerne for fiskeri eller for at observere sådant fiskeri til videnskabelige formål.

For så vidt angår tunfiskerfartøjer og langlinefartøjer med flydeline, holder parterne hurtigst muligt samråd med de relevante tredjelande om oprettelse af en ordning med regionale observatører og om valg af kompetent fiskeriorganisation.

De øvrige fartøjer tager en observatør, der er udpeget af Guinea-Bissau, om bord. Hvis observatøren ikke møder op på det aftalte tidspunkt og sted, bør vedkommende udskiftes, således at fartøjet straks kan påbegynde sine aktiviteter.

2.Udpegede fartøjer og observatører

Samtidig med udstedelsen af fiskeritilladelsen meddeler Guinea-Bissau Unionen og rederen eller dennes repræsentant, hvilke fartøjer og observatører der er udpeget, og hvor længe observatørerne skal være om bord på de enkelte fartøjer. Guinea-Bissau giver hurtigst muligt Unionen og rederen eller dennes repræsentant meddelelse om eventuelle ændringer med hensyn til de udpegede fartøjer eller observatører.

Observatøren må ikke opholde sig længere om bord, end det er nødvendigt for at kunne udføre sine opgaver.

3.Fast finansielt bidrag

Ved betalingen af afgiften betaler rederen for hver trawler et beløb på 10 000 EUR pr. år, tilpasset pro rata temporis i forhold til gyldighedsperioden for de udpegede fartøjers fiskeritilladelse, til Guinea-Bissau.

4.Observatørens løn

Observatørens løn og sociale bidrag betales af Guinea-Bissau.

5.Betingelser for ombordtagning af observatører

Observatøren behandles om bord som officer. Observatørens logi om bord afhænger dog af fartøjet tekniske struktur.

Kost og logi om bord betales af rederen.

Fartøjsføreren træffer på sit ansvarsområde alle nødvendige forholdsregler til at sikre observatørens fysiske sikkerhed og psykiske velbefindende.

Observatøren skal have adgang til alle de faciliteter, der er nødvendige, for at vedkommende kan udføre sine opgaver. Observatøren skal have adgang til kommunikationsmidler, til dokumenter vedrørende fartøjets fiskeri, navnlig fiskerilogbog og navigationsbog, og til de dele af fartøjet, der har direkte forbindelse til observatøropgaverne.

6.Observatørernes forpligtelser

I den tid, hvor observatøren befinder sig om bord, sørger denne for at:

(a)træffe passende foranstaltninger til at undgå at afbryde eller hindre fiskeriet

(b)behandle materiel og udstyr om bord med respekt

(c)respektere, at alle dokumenter vedrørende fartøjet er fortrolige.

7.Ombordtagning og ilandsætning af observatører

Rederen eller dennes repræsentant giver mindst ti dage før ombordtagning Guinea-Bissau meddelelse om, på hvilken dato og i hvilken havn observatøren tages om bord. Hvis observatøren tages om bord i et andet land, afholder rederen rejseudgifterne til ombordtagningshavnen.

Hvis observatøren ikke sættes i land i en havn i Guinea-Bissau, betaler rederen det, det koster for observatøren at komme tilbage til Guinea-Bissau så hurtigt som muligt.

8.Observatørens opgaver

Observatøren har til opgave at:

(a)observere fartøjets fiskeri

(b)kontrollere fartøjets position under fiskeriet

(c)udføre opgaver som led i videnskabelige programmer, herunder udtagning af biologiske prøver

(d)registrere, hvilke fiskeredskaber der anvendes

(e)kontrollere oplysningerne i fiskerilogbogen om de fangster, der er taget i Guinea-Bissaus fiskeriområde

(f)kontrollere bifangstprocenter på grundlag af bestemmelserne i specifikationsbladene for hver kategori og anslå udsmid

(g)rapportere sine observationer en gang om dagen i forbindelse med udførelsen af sine opgaver, herunder mængden af hoved- og bifangster om bord.

9.Observatørens rapport

Inden observatøren forlader fartøjet, fremlægger vedkommende et observationsresumé for fartøjsføreren. Fartøjsføreren har ret til at anføre eventuelle bemærkninger deri. Resuméet underskrives af observatøren og fartøjsføreren. Observatøren forelægger straks efter landingen Guinea-Bissaus fiskerikontrolmyndigheder og -tilsynsmyndigheder originaleksemplaret af resuméet og den endelige fangstrejserapport, behørigt underskrevet og stemplet af fartøjsføreren, som modtager en kopi heraf fra observatøren. Guinea-Bissaus myndigheder sender en kopi af samtlige dokumenter til Unionen.



TILLÆG

Tillæg 1 — Formular til ansøgning om fiskeritilladelse

Tillæg 2 — Specifikationsblade for hver kategori

Tillæg 3 — Behandling af personoplysninger



Tillæg 1

Skema til ansøgning om fiskeritilladelse

FISKERIPARTNERSKABSAFTALE:
MELLEM GUINEA-BISSAU OG DEN EUROPÆISKE UNION

I. ANSØGER

1. Ansøgers navn:        

2. Navnet på producentsammenslutningen eller rederen:    

3. Producentsammenslutningens eller rederens adresse:    

4. Telefonnummer:    Fax:    E-mail:    

5. Fartøjsførerens navn:    Nationalitet:    E-mail:    

6. Den lokale repræsentants navn og adresse:    

II. FARTØJSOPLYSNINGER

7. Fartøjets navn:    

8. Flagstat:    Registreringshavn:    

9. Havnekendingsbogstaver og -nummer:    MMSI:    IMO-nr.:    

10. Dato for nuværende flagregistrering (DD/MM/ÅÅÅÅ): ……I…...I    

11. Evt. tidligere flag:    

12. Byggested:    Dato (DD/MM/ÅÅÅÅ):…I…..I…..

13. Radiokaldefrekvens:    HF:    VHF:    

14. Satellittelefonnummer    IRCS:    

III. TEKNISKE FARTØJSOPLYSNINGER

15. Fartøjslængde overalt (meter):    Bredde overalt (meter):    

16. Bruttoregistertonnage (udtrykt i BRT):

17. Tonnage (udtrykt i BT London):    

18. Motortype:    Motoreffekt (i kW):    

19. Antal besætningsmedlemmer:    

20. Opbevaringsmetode om bord: [ ] Is [ ] Køling [ ] Blandet [ ] Frysning

21. Forarbejdningskapacitet pr. døgn i ton:    

Antal fiskelastrum:    Samlet fiskelastrumskapacitet (i m3):    

22. FOS – Oplysninger om den automatiske lokaliseringsanordning:    

Fabrikant:    Model:    Serienummer:    

Programversion: …................................ Satellitoperatør (MCSP): …..................................

IV. FISKERIAKTIVITET

1. Frysetrawlere til fiskeri efter fisk, blæksprutter og rejer

   Trawltype:    til fisk:        til blæksprutter:        til rejer:    

   Trawlets længde:    Overtællens længde:    

   Maskestørrelse i fangstposen:    

   Maskestørrelse i vingerne:    

   Trawlingshastighed:    

2. Fiskeri efter store pelagiske fisk (tunfiskeri)

   Med stang:        Antal stænger:    ………

   Med not:        Nettets længde:    Dybde:    

   Med langliner:    

   Antal tanke:    Kapacitet i ton:    

3. Fiskeri efter små pelagiske arter

   Med flydetrawl:    

   Trawlets længde:    Overtællens længde:    

   Maskestørrelse i fangstposen:    Maskestørrelse i vingerne:    

   Trawlingshastighed:    

   Med snurpenot:    

   Nettets længde:    Dybde:    

4. Landingssted:    

5. Tilladelse ønskes for perioden

fra [DD/MM/ÅÅÅÅ]    til [DD/MM/ÅÅÅÅ]    

Undertegnede bekræfter hermed, at oplysningerne i denne ansøgning er sande og korrekte og afgivet i god tro.

Udfærdiget i    den ………/…..…/………….

Ansøgerens underskrift:    



Tillæg 2

Specifikationsblade for hver kategori

DATABLAD 1

FISKERIKATEGORI 1 — FRYSETRAWLERE TIL FISKERI EFTER FISK OG BLÆKSPRUTTER

1.Fiskeriområde:

Uden for 12 sømil fra basislinjen inkl. det fælles forvaltningsområde mellem Guinea-Bissau og Senegal mod nord indtil azimut 268°.

2.Tilladte fiskeredskaber:

Det er tilladt at anvende klassisk skovltrawl og andre selektive fiskeredskaber.

Det er tilladt at anvende bomtrawl.

Anvendelse af alle typer fiskeredskaber og af alle midler eller anordninger, der kan blokere netmaskerne eller har til følge, at deres selektive virkning begrænses, er forbudt. For at undgå slid eller iturivning er det dog tilladt udelukkende på undersiden af bundtrawlets pose at fastgøre slidgarn i form af net eller ethvert andet materiale. Disse slidgarn fastgøres udelukkende på forkanten og sidekanterne af trawlposen. Det er tilladt på oversiden af trawlene at anvende beskyttelsesanordninger, forudsat at de består af et enkelt stykke net af samme materiale som fangstposen, og at deres masker udstrakt måler mindst 300 mm.

Det er forbudt at anvende dobbelttråde, det være sig enkeltvis eller snoet, i trawlposen.

3.Mindste tilladte maskestørrelse:

70 mm

4.Bifangster:

I henhold systemet med indsatsforvaltning på grundlag af BRT må fartøjer højst have 5 % krebsdyr om bord af de samlede fangster taget i Guinea-Bissaus fiskeriområde. Fangst af tiarmet blæksprutte (Todarodes sagittatus og Todaropsis eblanae) er tilladt og anerkendt blandt målarterne.

Fra og med overgangen til et forvaltningssystem med fangstbegrænsning (på grundlag af TAC) konsulterer parterne hinanden inden for rammerne af Den Blandede Komité med henblik på at fastsætte den tilladte bifangstprocent på grundlag af en henstilling fra Den Fælles Videnskabelige Komité.

Enhver overskridelse af de tilladte bifangstprocenter straffes efter Guinea-Bissaus lovgivning.

5.Tilladt tonnage/afgifter:

5.1 Tonnage, der er godkendt i systemet med indsatsforvaltning (på grundlag af BRT)

3 500 BRT pr. år

5.2 Afgifter i EUR pr. BRT i systemet med indsatsforvaltning

310 EUR pr. BRT pr. år

I tilfælde af kvartalsvise eller halvårlige tilladelser beregnes afgifterne pro rata temporis og forhøjes med henholdsvis 4 % og 2,5 %.



DATABLAD 2

FISKERIKATEGORI 2 — REJETRAWLERE

1.Fiskeriområde:

Uden for 12 sømil fra basislinjen inkl. det fælles forvaltningsområde mellem Guinea-Bissau og Senegal mod nord indtil azimut 268°.

2.Tilladte fiskeredskaber:

Det er tilladt at anvende klassisk skovltrawl og andre selektive fiskeredskaber.

Det er tilladt at anvende bomtrawl.

Anvendelse af alle typer fiskeredskaber og af alle midler eller anordninger, der kan blokere netmaskerne eller har til følge, at deres selektive virkning begrænses, er forbudt. For at undgå slid eller iturivning er det dog tilladt udelukkende på undersiden af bundtrawlets pose at fastgøre slidgarn i form af net eller ethvert andet materiale. Disse slidgarn fastgøres udelukkende på forkanten og sidekanterne af trawlposen. Det er tilladt på oversiden af trawlene at anvende beskyttelsesanordninger, forudsat at de består af et enkelt stykke net af samme materiale som fangstposen, og at deres masker udstrakt måler mindst 300 mm.

Det er forbudt at anvende dobbelttråde, det være sig enkeltvis eller snoet, i trawlposen.

3.Mindste tilladte maskestørrelse:

50 mm

4.Bifangster:

Rejetrawlere må ved afslutningen af en fangstrejse højst have 15 % blæksprutter og 70 % fisk om bord af de samlede fangster taget i Guinea-Bissaus fiskeriområde.

Enhver overskridelse af de tilladte bifangstprocenter straffes efter Guinea-Bissaus lovgivning.

Parterne holder samråd i Den Blandede Komité for at justere den tilladte bifangstprocent på grundlag af en henstilling fra den fælles videnskabelige komité.

5.Tilladt tonnage/afgifter:

5.1 Tonnage, der er godkendt i systemet med indsatsforvaltning (på grundlag af BRT)

3 700 BRT pr. år

5.2 Afgifter i EUR pr. BRT i systemet med indsatsforvaltning

434 EUR pr. BRT pr. år

I tilfælde af kvartalsvise eller halvårlige tilladelser beregnes afgifterne pro rata temporis og forhøjes med henholdsvis 4 % og 2,5 %.



DATABLAD 3

FISKERIKATEGORI 3 — STANGFISKERFARTØJER TIL TUNFISKERI

1.Fiskeriområde:

Uden for 12 sømil fra basislinjen inkl. det fælles forvaltningsområde mellem Guinea-Bissau og Senegal mod nord indtil azimut 268°.

Stangfiskerfartøjer til tunfiskeri har desuden tilladelse til at fange levende agn til deres fiskeri i Guinea-Bissaus fiskeriområde.

2.Tilladte fiskeredskaber:

2.1.Stænger

2.2.Noter til levende agn: 16 mm

3.Bifangster:

I overensstemmelse med konventionen om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr og de relevante ICCAT-resolutioner er det forbudt at fiske efter brugde (Cetorhinus maximus), stor hvid haj (Carcharodon carcharias), storøjet rævehaj (Alopias superciliosus), hammerhaj af Sphyrnidae-familien (undtagen huehammerhaj), oceanisk hvidtippet haj (Carcharhinus longimanus) og silkehaj (Carcharhinus falciformis). Fiskeri efter sandtigerhaj (Carcharias taurus) og gråhaj (Galeorhinus galeus) er forbudt.

Parterne holder samråd i Den Blandede Komité for at ajourføre denne liste på grundlag af videnskabelige anbefalinger.

4.Tilladt tonnage/afgifter:

4.1.Fast årlig afgift

3 600 EUR for 51,43 ton pr. fartøj

4.2.Yderligere afgift pr. ton fangst

70 EUR pr. ton

4.3.Antal fartøjer med tilladelse til at fiske

13 fartøjer



DATABLAD 4

FISKERIKATEGORI 3 — NOTFARTØJER MED FRYSEANLÆG TIL TUNFISKERI OG LANGLINEFARTØJER

1.Fiskeriområde:

Uden for 12 sømil fra basislinjen inkl. det fælles forvaltningsområde mellem Guinea-Bissau og Senegal mod nord indtil azimut 268°.

2.Tilladte fiskeredskaber:

Not og flydeline

3.Bifangster:

I overensstemmelse med konventionen om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr og de relevante ICCAT-resolutioner er det forbudt at fiske efter brugde (Cetorhinus maximus), stor hvid haj (Carcharodon carcharias), storøjet rævehaj (Alopias superciliosus), hammerhaj af Sphyrnidae-familien (undtagen huehammerhaj), oceanisk hvidtippet haj (Carcharhinus longimanus) og silkehaj (Carcharhinus falciformis). Fiskeri efter sandtigerhaj (Carcharias taurus) og gråhaj (Galeorhinus galeus) er forbudt.

Parterne holder samråd i Den Blandede Komité for at ajourføre denne liste på grundlag af videnskabelige anbefalinger.

4.Tilladt tonnage/afgifter:

4.1.Fast årlig afgift

5 500 EUR svarende til 68,75 ton pr. notfartøj i protokollens to første anvendelsesperioder og 64,71 ton pr. notfartøj i de følgende anvendelsesperioder

3 600 EUR for 51,43 ton pr. langlinefartøj

4.2.Yderligere afgift pr. ton fangst

80 EUR pr. ton for notfartøjer i protokollens to første anvendelsesperioder og 85 EUR pr. ton for notfartøjer i de følgende anvendelsesperioder

70 EUR pr. ton for langlinefartøjer

4.3.Afgifter for hjælpefartøjer

5 000 EUR pr. år pr. fartøj

4.4.Antal fartøjer med tilladelse til at fiske

28 fartøjer



DATABLAD 5

FISKERIKATEGORI 5 — FARTØJER TIL FANGST AF SMÅ PELAGISKE ARTER

1.Fiskeriområde:

Uden for 12 sømil fra basislinjen inkl. det fælles forvaltningsområde mellem Guinea-Bissau og Senegal mod nord indtil azimut 268°.

2.Tilladte fartøjer og redskaber:

2.1.Kun fartøjer med en kapacitet på højst 5 000 BT er tilladt i henhold til Guinea-Bissaus lovgivning.

2.2.Det er tilladt at fiske med flydetrawl og not til industrifiskeri.

3.Mindste tilladte maskestørrelse:

70 mm for trawl.

4.Bifangster:

Trawlere må ved afslutningen af en fangstrejse højst have 10 % andre fisk end pelagiske arter, 10 % blæksprutter og 5 % krebsdyr om bord af de samlede fangster taget i Guinea-Bissaus fiskeriområde.

Enhver overskridelse af de tilladte bifangstprocenter straffes efter Guinea-Bissaus lovgivning.

Parterne holder samråd i Den Blandede Komité for at justere den tilladte bifangstprocent på grundlag af en henstilling fra den fælles videnskabelige komité.

5.Tilladt tonnage/afgifter:

5.1 Tilladt tonnage i et forvaltningssystem med fangstbegrænsning (baseret på TAC)

0 ton pr. år

5.2 Afgifter i EUR pr. ton i et forvaltningssystem med fangstbegrænsning (baseret på TAC)

Endnu ikke fastlagt

Begrebet fangstrejse:

I forbindelse med dette tillæg defineres varigheden af et EU-fartøjs fangstrejse således:

perioden mellem indsejling i og udsejling af Guinea-Bissaus fiskeriområde, eller

perioden mellem indsejling i Guinea-Bissaus fiskeriområde og omladning eller

perioden mellem indsejling i Guinea-Bissaus fiskeriområde og omladning i Guinea-Bissau.

Tillæg 3

Behandling af personoplysninger

1.Definitioner og anvendelsesområde

1.1    Definitioner

Med henblik på dette tillæg finder definitionerne i artikel 2 i fiskeriaftalen samt følgende definitioner anvendelse:

"personoplysninger": enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person (i det følgende benævnt "den registrerede"); ved identificerbar fysisk person forstås en fysisk person, der direkte eller indirekte kan identificeres, navnlig ved en identifikator som f.eks. et navn, et identifikationsnummer eller lokaliseringsdata

"behandling": enhver aktivitet eller række af aktiviteter – med eller uden brug af automatisk behandling – som personoplysninger eller en samling af personoplysninger gøres til genstand for, som f.eks. indsamling, registrering, organisering, systematisering, opbevaring, tilpasning eller ændring, genfinding, søgning, brug, videregivelse ved transmission, formidling eller enhver anden form for overladelse, sammenstilling eller samkøring, begrænsning, sletning eller tilintetgørelse

"videregivende myndighed": den offentlige myndighed, der sender personoplysningerne

"modtagermyndighed": den offentlige myndighed, der modtager personoplysningerne

"brud på datasikkerheden": et brud på sikkerheden, der fører til hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, tab, ændring, uautoriseret videregivelse af eller adgang til personoplysninger, der er transmitteret, opbevaret eller på anden måde behandlet

"videregivelse" en modtagende parts videregivelse af personoplysninger til en enhed, der ikke er kontraherende part i denne protokol ("tredjepart")

"tilsynsmyndigheden": en uafhængig offentlig myndighed med ansvar for at overvåge anvendelsen af denne artikel med henblik på at beskytte fysiske personers grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder i forbindelse med behandlingen af personoplysninger.

1.2    Anvendelsesområde

De personer, der er omfattet af denne protokol, er navnlig fysiske personer, der ejer EU-fartøjer, deres repræsentanter, fartøjsføreren og besætningen om bord på EU-fartøjer, der fisker inden for rammerne af denne protokol.

For så vidt angår gennemførelsen af denne protokol, navnlig for så vidt angår ansøgninger om udstedelse af tilladelser, overvågning af fiskeri og bekæmpelse af ulovligt fiskeri, kan følgende data udveksles og viderebehandles:

fartøjets identifikation og kontaktoplysninger

oplysninger om et fartøjs aktiviteter eller om et fartøj, dets position og bevægelser, dets fiskeri eller en fiskerirelateret aktivitet, der er indsamlet i forbindelse med kontrol, inspektion eller observation

oplysninger om fartøjets ejer(e) eller dennes (disses) repræsentant, f.eks. navn, nationalitet, erhvervsmæssige kontaktoplysninger og erhvervsbankkonto

oplysninger om den lokale repræsentant, bl.a. navn, nationalitet og erhvervsmæssige kontaktoplysninger

oplysninger om fartøjsføreren og besætningsmedlemmerne, bl.a. navn, nationalitet, stilling og, for så vidt angår fartøjsføreren, dennes kontaktoplysninger

oplysninger om de ombordværende fiskere, bl.a. navn, kontaktoplysninger, uddannelse og sundhedscertifikat.

1.3    Ansvarlige myndigheder:

De myndigheder, der er ansvarlige for databehandlingen, er på den ene side Europa-Kommissionen og EU-flagmedlemsstatens myndighed for Unionen og på den anden side den kompetente myndighed, som Guinea-Bissau har udpeget.

2.Garantier for beskyttelse af personoplysninger

2.1    Formålsbegrænsning og dataminimering

Personoplysninger, der anmodes om og videregives i henhold til denne protokol, skal være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt for protokollens gennemførelse, dvs. for behandlingen af fiskeritilladelser og for kontrol og overvågning af EU-fartøjernes aktiviteter. Parterne udveksler kun personoplysninger i henhold til denne protokol til de specifikke formål, der er fastsat i protokollen.

De modtagne oplysninger vil ikke blive behandlet til andre formål end dem, der er nævnt ovenfor, eller vil i så fald blive anonymiseret.

Efter anmodning underretter den modtagende myndighed uden ophold den videregivende myndighed om anvendelsen af de fremlagte oplysninger.

2.2    Nøjagtighed

Parterne sikrer, at personoplysninger, der videregives i henhold til denne protokol, er korrekte, aktuelle og, hvis det er relevant, ajourføres regelmæssigt med den videregivende myndigheds viden. Hvis en af parterne konstaterer, at de videregivne eller modtagne personoplysninger er urigtige, underretter den uden ophold den anden part herom og foretager de nødvendige berigtigelser og ajourføringer.

2.3    Begrænsning af lagring

Personoplysninger må ikke opbevares længere end nødvendigt til det formål, hvortil de blev udvekslet, og opbevares i højst et år efter denne protokols udløb, medmindre personoplysningerne er nødvendige for at muliggøre opfølgning af en overtrædelse, en inspektion eller retslige eller administrative procedurer. I så fald kan oplysningerne opbevares, så længe det er nødvendigt for at følge op på overtrædelsen eller inspektionen, eller indtil den retslige eller administrative procedure er endeligt afsluttet.

Hvis personoplysninger opbevares i længere tid, skal oplysningerne anonymiseres.

2.4    Sikkerhed og fortrolighed

Personoplysninger behandles på en sådan måde, at der sikres en passende sikkerhed, idet der tages hensyn til de specifikke risici, der er forbundet med behandlingen, herunder beskyttelse mod uautoriseret eller ulovlig behandling og mod hændeligt tab, tilintetgørelse eller beskadigelse. De myndigheder, der er ansvarlige for behandlingen, behandler ethvert brud på datasikkerheden og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at afhjælpe eventuelle negative konsekvenser af et brud på persondatasikkerheden. Den modtagende myndighed underretter hurtigst muligt den videregivende myndighed om et sådant brud, og de samarbejder rettidigt og i det omfang, det er nødvendigt, således at hver af disse myndigheder kan opfylde deres forpligtelser som følge af brud på persondatasikkerheden i henhold til deres nationale retlige rammer.

Parterne forpligter sig til at træffe passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre, at behandlingen er i overensstemmelse med denne protokols bestemmelser.

2.5    Berigtigelse eller sletning

Parterne sikrer, at den videregivende og den modtagende myndighed træffer alle rimelige foranstaltninger til uden ophold at sikre berigtigelse eller sletning af personoplysninger, alt efter hvad der er relevant, hvis behandlingen ikke er i overensstemmelse med denne protokols bestemmelser, navnlig hvis de pågældende oplysninger ikke er tilstrækkelige, relevante eller nøjagtige, eller hvis de ikke står i et rimeligt forhold til formålet med behandlingen.

Parterne underretter hinanden om enhver berigtigelse eller sletning.

2.6    Gennemsigtighed

Parterne sikrer, at de registrerede ved hjælp af en individuel underretning og offentliggørelse af denne aftale på deres websteder underrettes om de kategorier af oplysninger, der overføres og viderebehandles, den måde, hvorpå personoplysningerne behandles, det relevante værktøj, der anvendes til videregivelsen, formålet med behandlingen, de tredjeparter eller kategorier af tredjeparter, som oplysningerne kan videregives til, de individuelle rettigheder og de mekanismer, der er til rådighed med henblik på, at de kan udøve deres rettigheder og opnå erstatning, samt kontaktoplysninger med henblik på indbringelse af en tvist eller klage.

2.7    Videregivelse

Den modtagende myndighed må kun videregive personoplysninger, der er modtaget i henhold til denne protokol, til en tredjepart, der er etableret i et andet land end flagmedlemsstaten, hvis det er begrundet i et vigtigt mål af samfundsmæssig interesse, som også er anerkendt i den retlige ramme, der gælder for den videregivende myndighed, og hvis de øvrige krav i tillægget (navnlig med hensyn til formålsbegrænsning og dataminimering) er opfyldt, og

hvis det land, hvor tredjeparten befinder sig, eller hvor den internationale organisation er omfattet af en afgørelse om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet vedtaget af Europa-Kommissionen i henhold til artikel 45 i forordning (EU) 2016/679 (afgørelse om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet), som omfatter videregivelsen eller

i særlige tilfælde, hvor en sådan videregivelse er nødvendig for, at den overførende myndighed kan opfylde sine forpligtelser over for regionale fiskeriforvaltningsorganisationer eller regionale fiskeriorganisationer eller

undtagelsesvis, og når det skønnes nødvendigt, forpligter tredjeparten sig til kun at behandle oplysningerne til det eller de specifikke formål, hvortil de videregives, og til omgående at slette dem, når behandlingen ikke længere er nødvendig til dette formål.

3.De registreredes rettigheder

3.1    Adgang til personoplysninger:

På anmodning af en registreret skal den modtagende myndighed:

over for den registrerede bekræfte, om personoplysninger om vedkommende behandles eller ej

give oplysninger om formålet med behandlingen, kategorierne af personoplysninger, opbevaringsperiode (om muligt), retten til at anmode om berigtigelse/sletning, retten til at indgive en klage osv.

fremsende en kopi af personoplysningerne

give generelle oplysninger om de gældende garantier.

3.2    Berigtigelse af personoplysninger

Efter anmodning fra en registreret berigtiger den modtagende myndighed vedkommendes personoplysninger, hvis disse er ufuldstændige, urigtige eller forældede.

3.3    Sletning af personoplysninger

På anmodning af en registreret skal den modtagende myndighed:

slette personoplysninger om den pågældende, som er blevet behandlet på en måde, der ikke er i overensstemmelse med de garantier, der er fastsat i denne protokol

slette personoplysninger om den pågældende, som ikke længere er nødvendige til de formål, hvortil de er blevet behandlet på lovlig vis

indstille behandlingen af personoplysningerne, hvis den registrerede gør indsigelse af grunde, der vedrører vedkommendes særlige situation, medmindre der er vægtige legitime grunde til behandling, der går forud for den registreredes interesser, rettigheder og frihedsrettigheder.

3.4    Betingelser

Den modtagende myndighed besvarer rettidigt og inden for en rimelig frist og under alle omstændigheder senest en måned efter anmodningen en anmodning fra en registreret om indsigt i, berigtigelse eller sletning af vedkommendes personoplysninger. Den modtagende myndighed kan træffe passende foranstaltninger såsom at opkræve rimelige gebyrer til dækning af administrationsomkostninger eller give afslag på at efterkomme en anmodning, der med al tydelighed er grundløs eller overdreven.

Hvis der gives afslag på en anmodning fra en registreret, skal den modtagende myndighed underrette vedkommende herom og begrunde afslaget.

3.5    Begrænsning

Ovennævnte rettigheder kan begrænses, hvis en sådan begrænsning er fastsat ved lov og er nødvendig og forholdsmæssig i et demokratisk samfund med henblik på forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning af strafbare handlinger.

Disse rettigheder kan også begrænses for at sikre en kontrol-, tilsyns- eller reguleringsfunktion, der, selv lejlighedsvis, er forbundet med udøvelse af offentlig myndighed.

De kan på samme betingelser desuden begrænses af hensyn til beskyttelsen af den registrerede eller andres rettigheder og frihedsrettigheder.

4.Klage og uafhængigt tilsyn

4.1    Uafhængigt tilsyn

Et uafhængigt eksternt eller internt organ, der fører uafhængigt tilsyn og har beføjelse til at behandle klager og foretage undersøgelser, fører uafhængigt tilsyn med, at behandlingen af personoplysninger foregår i overensstemmelse med denne protokol.

4.2    Tilsynsmyndigheder

For Unionens vedkommende føres dette tilsyn af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS), hvis behandlingen henhører under Kommissionens kompetence, eller af de nationale datatilsynsmyndigheder for databeskyttelse, hvis behandlingen henhører under flagmedlemsstatens kompetence, og for Guinea-Bissaus vedkommende af den udpegede kompetente myndighed.

Ovennævnte myndigheder behandler effektivt og rettidigt klager fra registrerede vedrørende behandlingen af deres personoplysninger i henhold til denne protokol.

4.3    Klageadgang

Hver part sikrer, at en registreret, der mener, at en myndighed ikke har overholdt de garantier, der er fastsat i artikel 14 og i dette tillæg, eller som mener, at der er sket et brud på persondatasikkerheden i forbindelse med vedkommendes personoplysninger, i sin retsorden ved en domstol eller et tilsvarende organ kan søge erstatning fra denne myndighed i det omfang, det er tilladt i henhold til gældende lovbestemmelser.

Navnlig kan en eventuel klage over en hvilken som helst af de to myndigheder rettes til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse for Europa-Kommissionens vedkommende og til den kompetente myndighed, der er udpeget af Guinea-Bissau for Guinea-Bissaus vedkommende. Desuden kan visse klager over begge myndigheder indbringes for Den Europæiske Unions Domstol for Europa-Kommissionens vedkommende og for Guinea-Bissaus domstole for Guinea-Bissaus vedkommende.

Hvis der opstår en tvist, eller hvis en registreret indgiver en klage til den videregivende myndighed, den modtagende myndighed eller begge vedrørende behandlingen af vedkommendes personoplysninger, underretter myndighederne hinanden om sådanne tvister eller klager og bestræber sig på hurtigst muligt at bilægge tvisten eller klagen i mindelighed.

4.4    Fremlæggelse af oplysninger

Parterne holder hinanden underrettet om de klager, de modtager vedrørende behandlingen af personoplysninger i henhold til denne protokol, og om deres afgørelse.

5.Revision

Parterne underretter hinanden om ændringer i deres lovgivning, der påvirker behandlingen af personoplysninger. Hver part foretager regelmæssigt en revision af de politikker og procedurer, den har indført med henblik på gennemførelsen af artikel 14 og dette tillæg, og efter rimelig anmodning fra en part gennemgår den anden part sine politikker og procedurer for behandling af personoplysninger for at kontrollere og bekræfte, at de garantier, der er fastsat i artikel 14 og dette tillæg, er gennemført effektivt. Resultaterne af gennemgangen meddeles den anmodende part.

Om nødvendigt aftaler de i Den Blandede Komité de nødvendige ændringer af dette bilag.

6.Suspension af videregivelse

Den videregivende part kan suspendere eller bringe videregivelsen af personoplysninger til ophør, hvis det ikke lykkes parterne at bilægge tvisten vedrørende behandling af personoplysninger i mindelighed i overensstemmelse med dette tillæg, indtil den finder, at spørgsmålet er løst på tilfredsstillende vis af den modtagende part. Allerede overførte oplysninger behandles fortsat i overensstemmelse med dette tillæg.

BILAG 2

PROCEDURE FOR GODKENDELSE AF ÆNDRINGER AF PROTOKOLLEN, DER SKAL VEDTAGES AF DEN BLANDEDE KOMITÉ

Når Den Blandede Komité skal vedtage ændringer af protokollen i overensstemmelse med artikel 10 i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Guinea-Bissau og protokollens artikel 16, bemyndiges Kommissionen til på Unionens vegne at godkende de foreslåede ændringer på nedenstående betingelser:

1.Kommissionen sikrer, at godkendelsen på Unionens vegne:

(a)er i overensstemmelse med målsætningerne for den fælles fiskeripolitik

(a)er forenelig med de relevante regler, der er vedtaget af regionale fiskeriforvaltningsorganisationer, og tager hensyn til fælles kyststatsforvaltning

(b)tager hensyn til de seneste statistiske, biologiske og andre relevante oplysninger, der er fremsendt til Kommissionen.

2.Inden Kommissionen godkender de foreslåede ændringer på Unionens vegne, forelægger den dem for Rådet i tilstrækkelig god tid inden det relevante møde i Den Blandede Komité.

3.Overensstemmelsen af de foreslåede ændringer med de kriterier, der er fastsat i dette bilags punkt 1, vurderes af Rådet.

4.Medmindre en række medlemsstater svarende til et blokerende mindretal i Rådet i overensstemmelse med artikel 16, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Union gør indsigelse mod de foreslåede ændringer, godkender Kommissionen dem på Unionens vegne. Hvis der er et sådant blokerende mindretal, afviser Kommissionen de foreslåede ændringer på Unionens vegne.

5.Hvis det på senere møder i Den Blandede Komité, herunder på stedet, er umuligt at nå til enighed, forelægges spørgsmålet på ny for Rådet i henhold til proceduren i punkt 2-4, således at der i Unionens holdning tages hensyn til nye elementer.

6.Kommissionen opfordres til rettidigt at træffe alle nødvendige foranstaltninger til opfølgning af Den Blandede Komités afgørelse, herunder eventuelt offentliggørelse af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende og forelæggelse af alle de forslag, der er nødvendige for at gennemføre afgørelsen.

Med hensyn til andre spørgsmål, der ikke vedrører ændringer af protokollen i overensstemmelse med artikel 10 i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Guinea-Bissau og protokollens artikel 16, fastlægges den holdning, som Unionen skal indtage i Den Blandede Komité, i overensstemmelse med traktaterne og den etablerede arbejdspraksis.

(1)    EUT L 342 af 27.12.2007, s. 5.
(2)    EUT L 2862 af 28.12.2023, s. 10 
(3)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2403 af 12. december 2017 om en bæredygtig forvaltning af de eksterne fiskerflåder og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1006/2008 (EUT L 347 af 28.12.2017, s. 81).